Vi læser

Vi læser Magasin om bøger, børn og læsning · 2019 · #5

Vi skal tage humor i børne­ litteratur alvorligt, siger Stine Reinholdt Hansen, der forsker i børns medie- og læsevaner.

På Skolen på Nyelandsvej har et nyt læseprogram betydet, at alle elever i 2. klasse læser både hurtigt og sikkert.

Æstetisk læring er på vej ind i skolen. Og med god grund.

Kom med ind i klassen hos 0.A på Vesterkærets Skole i Aalborg.

Gribende, dystre og dragende historier. Om alt fra hackere og lejemordere til kunstig intelligens og børn på flugt.

Interview

Reportage

Reportage

Se alle de nye titler

Velkommen til

Vi læser Velkommen til femte nummer af Alineas læsemagasin Vi læser, som er til dig, der er vild med at få børn og unge til at læse mere, læse bedre og læse med stor læseglæde.

Denne gang sætter vi et særligt fokus på humorens betydning for elevernes valg af bøger. Ifølge læseforsker Stine Reinholdt Hansen er humor nemlig en fremherskende trend i børne- og ungdomslitteratur i dag, og ifølge hende er der mange gode grunde til at tage humor i børnelitteratur alvorligt.

Vi kommer også tæt på to skoler, der på hver deres måde arbejder med elevernes læseglæde. Vi er blandt andet med indenfor hos 2. årgang på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg, hvor en helt ny læseindsats har gjort alle elever i 2. klasse til både hurtige og sikre læsere. Og hvor skolebiblioteket har været nødt til at ruste gevaldigt op, fordi de aldrig har haft så mange læseglade elever.

Mød også forfatterne til Alineas nye dansksystem, som fortæller om humorens betydning, når vi fortæller historier til børn. Kom også tæt på illustratoren Lars Samsøe, der mener, at børns humor er lige så alsidig som voksnes.

Som altid præsenterer vi sidst i magasinet alle vores spændende nye titler.

Rigtig god læselyst!

Alinea Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Vognmagergade 11, 2. sal 1148 København K Der tages forbehold for trykfejl.

Ansvarshavende redaktør: Stine Honoré Redaktion: Stine Honoré, Trine Risom-Andersen, Andreas Munk Scheller, Kenneth Jakobsen Bøye Skribenter: Anders Klebak, Søren Flott, Signe Bjerre, Stine Honoré, Trine Risom-Andersen, Kenneth Jakobsen Bøye, Andreas Munk Scheller Design: Jakob Thuemoes Foto: Daniel Hjort, Martin Stampe, Hans Christian Jacobsen, Jesper Balleby, Keld Navntoft Forsideillustration: Matilde Digmann Trykt hos Livonia Print, 2019 ISSN: 24446-2896

|

alinea.dk

Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern.

Egmont har fortalt historier i over 100 år og laver film i Oscarklasse gennem Nordisk Film. Egmont fortæller også historier gennem bøger og magasiner og bringer nyheder fra hele verden på norske TV2. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver 100 millioner til børn og unge, der har det svært. Siden 1920 har fonden uddelt 2,9 milliarder kroner.

Indhold

s. 32

”SÅ SKAL DU HUNDESTEJLEME FÅ KARRY” Cato Thau-Jensen er en af Danmarks dygtigste illustratorer og er netop nu aktuel som forfatter til bogen Farfar Flotten­hejmer sætter fut i fejemøget, der handler om pigen Vigga og hendes meget glemsomme farfar. Vi har mødt forfatteren i hans atelier i Aarhus.

s. 6

HUMOR ER BØRNENES VENTIL Vi skal tage humor i børnelitteratur alvorligt, siger Stine Reinholdt Hansen, der forsker i børns medie- og læsevaner.

s. 12

”LIGE FRA BEGYNDELSEN VILLE JEG GERNE HAVE, AT DER SKULLE VÆRE EN RIGTIG POLITISK UKORREKT MOR” Mød Gitte Løkkegaard og Kenneth Jakobsen Bøye, der er på vej med bogen Ruth-Viola med bindestreg – en historie om at starte i skole og som knytter bånd mellem skole og hjem.

s. 16

GODE LÆSEVANER GIVER ELEVERNE MASSER AF LÆSELYST På Skolen på Nyelandsvej har et nyt læseprogram betydet, at alle elever i 2. klasse læser både hurtigt og sikkert.

s. 22

STYRK JERES FRILÆSNING Vi har mødt redaktør Andreas Munk Scheller, som er aktuel med bogen FRILÆSNING – styrk dit læsebånd.

s. 28

s. 24

LITTERATURUNDERVISNING SKAL VÆKKE GLÆDE OG GIVE LÆSELYST Æstetisk læring er på vej ind i grundskolen – og med god grund, for metoden bakkes op af forskning.

Kom med ind i klassen hos 0.A på Vesterkærets Skole i Aalborg.

“BØRNS HUMOR UDVIKLER SIG SINDSSYGT HURTIGT, OG DET ER UMULIGT AT FØLGE MED"

Lars Samsøe tegnede allerede som ni­­årig sin første tegneserie. I dag lever han af at tegne børnebøger og mener, at børn og voksne i store træk griner af de samme ting.

Alinea — 3

VI VIL HAVE LÆSEGLÆDEN TILBAGE

Andreas Munk Scheller, Trine Risom-

Andersen og Kenneth Jakobsen Bøye er alle tre en del af danskredaktionen

hos Alinea, hvor de udvikler læremidler og fri- og letlæsningsbøger.

4 — Vi læser 2019 2018

I 1933 skrev litteratur- og åndshistoriker Vilhelm Ander­sen:

”Nogle fortolkere behandler teksten som en pude, hvori de anbringer deres anmærkninger som knappenåle. Skolen skal ikke uddanne filologer, æstetikere eller historikere, men læsere, folk der kan tænke og føle.”

OG noget tyder på, at Vilhelm Andersens ord stadig er rele-

vante i 2019. I bogen Læremidlernes danskfag fra 2017 konkluderer forskere fra DPU ved Aarhus Universitet, at repetition og analyse fylder for meget i læremidlerne til dansk, mens der er for lidt dannelse og kritisk tænkning: ”Analyse og formelle færdigheder dominerer i danskfagets læremidler, mens meningsfulde kontekster og elevernes livsverden er nedprioriteret.”

Ser vi en skævvridning i danskfaget, hvor afkodning og analysearbejde fylder for meget? Har vi glemt, at det skal være en god oplevelse for børn at læse? At læsning også indebærer at føle, tænke og grine? Læsning har igennem længere tid haft et stort fokus på afkodning og på en litteraturpædagogik, der er forankret i litteraturvidenskaben. Det er tydeligt i både friog letlæsningsbøger. Og i læremidler. At kunne mestre afkodningen er selvfølgelig vigtig. Men der er mere på spil end: ”Ole så en so”. Vi skal udvikle historier og læremidler, der motiverer eleverne og skaber glæde. Det må nemlig godt være både meningsfuldt og sjovt at læse og opleve litteratur.

Litteratur er med til at danne og giver eleverne forståelse for andre mennesker og kulturer. Og litteratur spejler elevernes liv og motiverer dem til at læse og fordybe sig i andre bø-

ger og tekster. For at udnytte dette potentiale og sætte skub i læseglæden skal vi arbejde med litteraturen i øjenhøjde. Børn og unge skal opleve glæden ved at læse. De skal møde tekster, der appellerer til dem. Og de skal møde undervisning, som inddrager dem og deres sanser. Sansninger fører til erkendelser. At erfare noget skaber forundring, og forundring er en kilde til udvikling og forståelse af sig selv og andre. Og det er det, danskfagets formål handler om.

Hos Alinea har vi store ambitioner. Vi vil udvikle læremidler og fri- og letlæsningsbøger, der giver eleverne en æstetisk oplevelse, samtidig med at de bliver støttet i deres læseudvikling. Her er humoren central og et af de vigtigste og mest motiverende greb.

Når vi sætter humoren på dagsorden, så møder vi børnene og de unge, hvor de er. Det er nødvendigt for, at vi kan udnytte det dannelsespotentiale, læsning og litteratur har. Det kræver færdigheder og teknik at kunne tilegne sig læselyst, men det må aldrig stå alene. Der skal være noget, eleverne kan smile og grine af. Ellers får vi ikke udviklet den læselyst, der er en hjørnesten i det danske skolesystem og i samfundet A i øvrigt.

Alinea — 5

Vi skal tage humor i børnelitteratur alvorligt, siger Stine Reinholdt Hansen, der forsker i børns medie- og læsevaner. Den er en ventil for børnene i en tid, hvor de møder mange krav. Samtidig er

humoren med til at give læseglæden og opbygge gode læsevaner.

Tekst Anders Klebak

|

Illustration Matilde Digmann

BØRN vil grine, når de læser. Når man spørger dem om, hvad

de foretrækker at læse i deres fritid, ligger humoristiske og sjove bøger på førstepladsen. Skarpt forfulgt af bogserier, science fiction og fantasy. Det fremgår af en undersøgelse udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, hvor næsten 9.000 skolebørn fra 3. til 7. klasse blev spurgt til deres medieog læsevaner.

Ifølge Stine Reinholdt Hansen, ph.d. og forsker ved Nationalt Center for Læremidler, der har været med til at lave undersøgelsen, er humor en meget fremherskende trend i børne- og ungdomslitteratur i dag. Humoristiske bøger præsterer enorme salgstal, og ser man på top 10-lister over mest populære bøger, står de sjove bøger meget stærkt. Især hos drengene. Pigerne vælger lidt bredere, men vægter også humoren højt.

Digitale medier er i høj grad med til at sætte turbo på humor-trenden i børnelitteraturen.

“Med de digitale medier er vi eksploderet i muligheder for at dyrke humoren. Der er rigtig mange YouTube-klip og memes, som har humor som omdrejningspunkt, og det smitter også af på bogmarkedet,” siger Stine Reinholdt Hansen.

Men en stor del af forklaringen på humor-trenden skal ifølge læseforskeren nok findes i, at børn og unge har brug for et modbillede til det pres, de oplever i at skulle præstere i hverdagen. Ikke mindst de sociale medier leverer brændstof til forestillingen om, at alle andre lever det perfekte liv. Her kan de sjove bøger udfordre perfektionismen og jagten på succes, mener hun: “Der er meget at leve op til. Man skal have gode karakterer, en god fysik, man skal være populær blandt venner, man skal have et lykkeligt familieliv, og man skal vide, hvad man vil med sit liv. Der er mange krav til børn og unge i dag, der gør, at  de har brug for at have en ventil. Og det kan humoren.”

xx x xx x x x x xx xx x xx x x x x xx xx x xx x x x x xx xx x xx x x x x xx xx x xx x x x x xx xx x xx x x x x xx Alinea — 7

8 — Vi læser 2019

ANTIHELTE STORMER FREM

Det kan også forklare, hvorfor nogle af tidens store børnelitteratur-hits har hovedpersoner, der absolut ikke lever op til nogle af disse krav. Tværtimod står de i opposition til dem. Fx er serier som Antboy, Kaptajn Underhyler, Wimpy Kid og Karmaboy alle i høj kurs hos børnene.

“Mange af de populære bøger handler om antihelte, som hverken er særlig stærke, kønne eller populære,” siger hun.

Hovedpersonerne er kiksede, de bliver mobbet – af både børn og voksne – og det er ok at grine ad dem, samtidig med at vi føler for dem. Antiheltene finder også altid på måder at tackle udfordringerne på, og de har gode venner, selv om de ikke lever op til normerne.

Det ligger langt fra de meget populære superhelte, der klarer det hele med deres store muskler. Men superheltene er blevet det lidt slidte billede på det perfekte, mens antiheltene tilbyder børnene og de unge en form for identifikation, som de i høj grad efterspørger, forklarer Stine Reinholdt Hansen.

“Mange børn og unge tænker nok, at alle andre lever op til idealerne, og så kan det være befriende at læse om nogle, der ikke gør.”

Antiheltene er dog langt fra nye i børnelitteraturen, siger hun. Tænk på Ole Lund Kirkegaards Gummi-Tarzan eller H.C. Andersens Klods-Hans, der på hver deres måde er en kritik af deres tids normer.

“At gøre op med autoriteter og normer har ofte været en del af børns kultur og litteratur,” siger Stine Reinholdt  Hansen.

”Hvor superheltene er blevet det lidt slidte billede på det perfekte, tilbyder antiheltene børnene og de unge en form for identifikation, som de i høj grad efterspørger.”

- Stine Reinholdt

Alinea — 9

”Derfor må børn gerne selv tage styringen og vælge den sjove litteratur, hvis det er det, der skal til for at få gang i gode læsevaner.”

- Stine Reinholdt

Stine Reinholdt Hansen ++ P h.d. og forsker ved Nationalt Videncenter for Læremidler ++ U nderviser på læreruddannelsen i Jelling ++ U dpeget af kulturministeren til Bog- og Litteraturpanelet, som overvåger bogmarkedet ++ H ar skrvet Ph.d. om børns medie- og læsevaner

10 — Vi læser 2019

HUMOR SKAL TAGES ALVORLIGT

Undersøgelsen af børnene og de unges læsevaner viser, at børnene kan mærke, at de voksne har holdninger til, hvad der er seriøs eller “rigtig” litteratur.

“Der var en pige i undersøgelsen, der fortalte os, at hun havde hentet en stor Twilight-bog på biblioteket, men at hun blev sendt tilbage for at finde noget andet,” fortæller Stine Reinholdt Hansen.

En anden elev fortæller, hvordan hun i virkeligheden har mest lyst til at vælge et Anders And-blad frem for en mere seriøs bog, men har en fornemmelse af, at det ikke er det rigtige valg. Den slags påvirkning af børnene findes, for selvfølgelig har vi voksne holdninger til litteratur, siger Stine Reinholdt Hansen. Men i forhold til humor i litteraturen er holdningen blandt forældre, lærere og bibliotekarer langsomt ved at ændre sig.

“De fleste voksne forstår godt, at humor kan noget særligt. Den appellerer til børn og unge. Og appel er en vigtig forudsætning for overhovedet at få børn og unge til at læse. Derfor er vi

nødt til at tage humor som appelform alvorligt,” siger Stine Reinholdt Hansen og peger på, at man ikke kan overse bogserier som fx den om den komiske antihelt Wimpy Kid, der dagdrømmer og kæmper for at blive anerkendt i sin nye klasse. Den har solgt 200 millioner eksemplarer på verdensplan.

Samtidig er humor i børnelitteratur et fænomen med mange facetter. Stine Reinholdt Hansen peger på, at det langt fra udelukkende er falde-på-halen-komik, der bliver solgt og læst. Og idéen om, at der er en modsætning mellem rigtig litteratur og sjov litteratur holder ikke, mener hun.

“Ofte bruger forfatterne humor til at tegne et nuanceret billede af den verden, som børnene er omgivet af. Jeg synes, vi ser flere og flere bøger, som har lidt af det hele,” siger hun.

LAD BØRNENE VÆLGE SELV

Men kan det ikke blive for meget Jumbobog og lette læsekalorier, hvis det hele bare skal være sjovt og underholdende?

Nej, mener Stine Reinholdt Hansen.

“Selvfølgelig er der også voksne – inklusive mig selv – der værdsætter mere kompliceret litteratur, hvor æstetikken er i fokus både sprogligt og billedligt. Det bør børn også introduceres for, men det ene udelukker ikke det andet,” siger hun.

Og når det handler om læsning i fritiden, er det afgørende, at børnene og de unge er motiverede for at læse. I dag er konkurrencen fra især digitale medier enorm. Her får de lynhurtigt noget, der falder i deres interesse. At læse kræver både lyst og ro til fordybelse.

I læseundersøgelsen skriver forsker­ ne, at det er bekymrende, at 15 procent af danske elever i 9. klasse ifølge PISA ikke har funktionelle læseevner.

Samtidig viser de internationale PIRLS­­ -målinger fra 2017, at danske elevers læse­ kompetencer er gået tilbage. Men hvordan de mange digitale tilbud reelt vil påvirke børns læsning, er sta­dig usikkert, mener Stine Reinholdt Hansen.

“Vi har endnu til gode at se, hvad det betyder på sigt, at børn ikke i samme grad som tidligere er vant til at læse lange tekster. Men vi ved jo, at læsekompetencer er en forudsætning for at klare sig godt i uddannelsessystemet,” siger hun.

Derfor må børn gerne selv tage styringen og vælge den sjove litteratur, hvis det er det, der skal til for at få gang i gode læsevaner, ifølge forskeren.

“Det handler om at etablere en læsekultur, som måske ikke er der nu,” siger hun.

Når børnene har fundet lysten til at læse bøger, kan næste trin være at udfordre dem med litteratur, der peger i andre retninger end dem, de umiddelbart selv vælger.

“Det er for at sikre, at de får et varieret udbud at læsestof. Der findes så meget at læse om, som man ikke lige selv havde tænkt. Her kan både bibliotekarer og lærere hjælpe,” siger Stine Reinholdt Hansen.

Hun mener netop, at litteraturformidlere har pligt til at gøre børnene opmærksomme på, at der findes mange former for litteratur.

“Det skal helst ikke blive et spørgsmål om at udnævne børns egne valg til noget bras. Man kan bare med omtanke og måske lidt list introducere dem for noget andet,” A siger hun.

Tekst Søren Flott | Foto Martin Stampe | Illustration Lars Samsøe

”Lige fra begyndelsen ville jeg gerne have, at der skulle være en rigtig politisk ukorrekt mor”

Forfatter Gitte Løkkegaard og redaktør Kenneth Jakobsen Bøye ville udvikle

en historie til de helt små elever, som

knytter bånd mellem skole og hjem. Det sker nu med oplæsningsbogen Ruth-

Viola med bindestreg om pigen Ruth-

Viola, hendes politisk ukorrekte mor og den seje lærer Jesper, der er bevæbnet til tænderne med humor og empati.

Kenneth Jakobsen Bøye er skrivende redaktør hos Alinea.

12 — Vi læser 2019

FOTO: KELD NAVNTOFT / RITZAU SCANPIX

Gitte Løkkegaard er journalist og forfatter. Sammen med Kenneth Jakobsen Bøye har hun udviklet bogen Ruth-Viola med bindestreg.

RUTH-VIOLA, en pige med et kæmpe viltert hår, der ikke er

blevet redt i fem år og blandt andet er hjem for hendes usynlige ven Olé, er lige begyndt i skole – og det er noget af en omvæltning for hende og hendes forældre.

En af de første dage følger mor, der er politibetjent, Ruth-Viola i skole. I klassen er der kaos. Legetøj og madpakker ligger spredt på gulvet, et par børn synger MGP-sange, mens andre klassekammerater leger jorden-er-giftig. ”Er de ikke søde – så glade og fulde af spilopper?” spørger Lauras mor.

Ruth-Violas mor kan ikke se det fantastiske i en flok uopdragne krudtugler. ”Jeg synes, de larmer!” svarer hun og blæser i sin politifløjte, hvorefter hun truer de elever, der ikke kan være stille, med at blive arresteret.

Så bliver der ro!

”Lige fra begyndelsen ville jeg gerne have, at Ruth-Viola skulle være en rigtig politisk ukorrekt mor,” siger Gitte Løkke­ gaard, som er forfatteren til Ruth-Viola med bindestreg, en oplæsningsbog i Alineas nye dansksystem Molevitten.

EN SEJ LÆRER – MED HUSFRED

Historien begyndte med det særprægede navn i hovedet på skrivende redaktør hos Alinea Kenneth Jakobsen Bøye, men det var først i mødet mellem de to skribenter, at universet omkring den lille pige, der ikke helt passer ind i systemet, begyndte at tage form. Og det er især de gakkede, men elskelige karakterer, der får skolen, hjemmet og handlingen til at leve. ”Jeg ville fra starten have en sej lærer. Jeg var så træt af, at lærerne i børnelitteraturen altid skal være sådan nogle slapsvanse i fodformede sko, så det gør vi op med,” fortæller Kenneth Jakobsen Bøye – om end klasselæreren Jesper har  Alinea — 13

”Mit yndlingssted i bogen er, da Ruth-Viola skal lære tallene. Hun har svært ved det og siger så, at hun nægter, så længe 17 er med i rækken. Den er far med på. Sammen med Ruth-Viola graver han 17 ned i haven, mens naboerne undrer sig, og mor fralægger sig ethvert ansvar.”

- Gitte Løkkegaard

fået en vane med at vande en husfred på katederet, hvis børnene bliver for svære at styre.

En af de nyskabende ting ved bogen Ruth-Viola med bindestreg er, at den ikke alene er tænkt som en bog, der læses op i skolen. Den er et bindeled mellem børnene, deres forældre og lærerne, hvilket også afspejler sig i handlingen, som både foregår i klassen, hjemme hos Ruth-Viola, i legegrupper og til forældremøder. ”De fleste forældre vil meget gerne tage del i deres børns skolehverdag, og det kan de gøre ved at være nærværende med deres børn og konkret læse op fra en bog, som både er relevant for forældrene selv og deres børn,” siger Kenneth Jakobsen Bøye.

Temaerne har også været vigtige for både Kenneth Jakobsen Bøye og Gitte Løkkegaard. Dansk børnelitteratur er kendt for at tage alvorlige emner som misbrug, skilsmisser, mobning og døden op, men den vej har de fravalgt.

Det betyder ikke, at Ruth-Viola og alle de andre i bogen ikke oplever konflikter og problemer. Men problemerne

14 — Vi læser 2019

er mere i øjenhøjde med det at være et barn, der netop er begyndt i skole. ”Selv om hendes forældre er gakkede, lytter de. De er grund-okay. Vi kan som forældre sagtens fucke up og sige dumme ting, men de fleste af os er grund-okay,” som Gitte Løkkegaard udtrykker det.

NERVØSITET OG TRAVLHED

Alvoren i historien kommer til udtryk fra første side. Ruth-Viola får nemlig besøg af den usynlige Olé den dag, hun begynder i børnehaveklassen. Nervø­ siteten ved at starte et nyt kapitel i livet kombineret med forældrenes travlhed er et af de gennemgående temaer, som pigen med det store hår vender med den filosofiske Olé. ”Han er på et tidspunkt flyttet fra Ruth-Violas hår og over i vindueskarmen, fordi han er jaloux på hendes nye ven fra skolen. Hun spørger, hvornår han vender tilbage, og svaret lyder, at det gør han, ’når han er færdig med at tænke over livet og har regnet den ud’.

Det kan tage tre timer eller tyve år, og det kan komme som ’et strejf af en sol-

stråle’ eller ’krybende som en skumring i højsommer’ – men i hvert fald indtil aftensmaden,” fortæller Gitte Løkkegaard. ”Samtidig er Ruth-Viola som ethvert andet barn. Det kan godt være, hun har stort hår og en fantasiven, men langt de fleste børn vil kunne genkende sig selv i hende,” tilføjer Kenneth Jakobsen Bøye. ”I alle klasser har man børn, der har svært ved at sidde stille, og som sætter spørgsmålstegn ved reglerne,” supplerer Gitte Løkkegaard.

Sammen med illustrator Lars Samsøe har de to haft en fest med at udvikle oplæsningsbogen, og det skyldes især, at humor har fået en central plads – der er tænkt på, at både børn og voksne skal kunne se det morsomme i fortællingen. For eksempel vil en del forældre nok kunne genkende situationen, hvor Ruth-Violas mor siger, at legegrupper er noget pjat, som hun ikke gider at være med til. Eller når hendes far konstant motionerer for at komme i form, men samtidig ikke kan lade være med at spise kager. Og så er

”Selv om hendes forældre er gakkede, lytter de. De er grund-okay. Vi kan som forældre sagtens fucke up og sige dumme ting, men de fleste af os er grund-okay,” - Gitte Løkkegaard

der situationerne, hvor mor og far ikke er helt enige. ”Mit yndlingssted i bogen er, da Ruth-Viola skal lære tallene. Hun har svært ved det og siger så, at hun nægter, så længe 17 er med i rækken. Den er far med på. Sammen med Ruth-Viola graver han 17 ned i haven, mens naboerne undrer sig, og mor fralægger sig ethvert ansvar,” forklarer Gitte Løkkegaard.

GLÆDEN ER CENTRAL

Hun kigger over på Kenneth Jakobsen Bøye, og endnu engang bliver interviewet afbrudt af de to, der først fniser og derefter griner højt. ”Da jeg var lille, kunne jeg selv bedst lide at læse noget, der fik mig til at grine, og det har faktisk været det samme med skriveprocessen her, hvor jeg har valgt de historier, jeg selv synes, er sjove,” tilføjer Gitte Løkkegaard.

Hidtil har hun skrevet bøger og filmmanuskripter, hvor der var god plads til at folde historien ud, men i dette tilfælde har hun måttet arbejde mere stramt med kortere tekster, hvor personer og handling skal være præcis og lige-på uden at blive karikerede.

Men faktisk har hun ikke arbejdet med Ruth-Violas verden ud fra den forudsætning, at bogen skulle bruges i skolens yngste klasser. ”Du har aldrig lavet noget i skolesammenhæng før, men det er godt – det har været en gave for projektet,” siger Kenneth Jakobsen Bøye til Gitte Løkkegaard.

Hvad er det, der skiller jeres bog fra andre historier, eleverne møder? ”For mig er det humoren. Vi fortæller sjove historier. Men det er ikke sjov med sjov på – historierne har deres udspring i genkendelige og dramatiske følelser, der opstår hos børnene omkring skolestart – det er et helt nyt livskapitel for dem,” forklarer Gitte Løkkegaard.

Hendes medforfatter er enig. Han mener, at omvæltningen for både forældre og børn ikke er blevet mindre med årene. Derfor har det været helt centralt for de to at tage disse store omvæltninger med ind i historien, men formidle dem på en måde, der gør det muligt at grine ad dem. ”Det skal være en glæde at høre en god historie og at forholde sig til god litteratur – også selv om man kun lige er begyndt i skole. Vi har forsøgt at skabe et nærvær mellem børn og voksne – forældre og børn, lærere og elever – for det er en forudsætning for børnenes glæde ved at lære at læse,” siger A Kenneth Jakobsen Bøye.

Bogen Ruth-Viola med bindestreg

er en del af et helt nyt dansksystem til 0.-2. klasse fra Alinea. Systemet

hedder Molevitten. Det udkommer til skolestart 2019 og vil bestå af to spor: Et struktureret læseprogram

med individuelle læsebøger og et litteraturspor, hvor der er fokus på at få elevernes sanser i spil. I det

nye system er oplæsning en vigtig aktivitet.

TING AT TÆNKE OVER, NÅR DU LÆSER OP Hvis man spørger Kenneth Jakobsen Bøye, skrivende redaktør hos Alinea. ++ Forbered

din oplæsning. Læs aldrig en bog op, du ikke selv har læst. Du er tekstens ’højtaler’ og formidler med krop og stemme og ’er og gør’ dermed teksten. ++ Giv

børn klare og tydelige rammer for oplæsningen. Lad børnene vide, hvor og hvordan de sidder, og hvornår og hvordan de må bryde ind. ++ Lad

børnene komme til orde om det, de oplever, når de har hørt historien. ++ Lad

børnene lytte til hinanden og kommentere og dele hinandens oplevelser. ++ Lad

børnene lege den historie, de hører. Nogle kan bedre forholde sig til og tale om historien efter legen. ++ Læs

ikke kun op, når der skal spises madpakker. Madpakkeoplæsning er en genre for sig. Oplæsning i spisefrikvarteret skal være af korte tekster, som kan tåle at blive afbrudt.

Alinea — 15

Tekst Signe Bjerre | Foto Daniel Hjort

Gode læsevaner giver eleverne masser af læselyst På Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg har et nyt læseprogram betydet, at alle elever i 2. klasse læser både hurtigt og

sikkert. Forældreinddragelse og daglig

læsetræning har været med til at skabe de gode resultater.

”I denne uge skal I være orddetektiver og lede efter sammensatte ord.”

Dansklærer Ida Juul laver store øjne og smiler hemmelighedsfuldt til eleverne i 2.B. ”Ved I, hvad et sammensat ord er?”

Flere af eleverne rækker ivrigt hånden i vejret. ”Det er, når der er to ord, der er sat sammen til ét ord. Ligesom i isbjørn og vandhane,” forklarer én af drengene. ”Det er nemlig rigtigt”, siger Ida Juul og beder eleverne om at finde deres læsebøger frem og gå i gang med detektivopgaven.

Vi befinder os i en dansktime i 2.B på Skolen ved Nyelandsvej på Frederiksberg. De 23 elever ligner alle andre elever i 2. klasse. Men de udmærker sig på ét punkt: De er usædvanligt gode til at læse. ”Vi har ingen svage læsere. Alle er A- eller B-læsere. Og det på trods af, at vi har en hypotese om, at et par stykker kunne være ordblinde,” fortæller Ida Juul.

Sammen med de andre elever på årgangen har eleverne i 2.B i halvandet år været med i et læseprogram, som læsekonsulent Pernille Frost har stået i spidsen for. ”Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Flere af vores 2.-klasses-elever læser på niveau med vores elever i 3. og 4. klasse og har en kæmpe læselyst. De sluger simpelthen den

16 — Vi læser 2019

Eleverne i 2. klasse på Skolen på Nyelandsvej har en kæmpe læselyst. I 1. klasse læsetrænede de hver dag derhjemme.

”De fleste børn har ikke en naturlig læselyst. I hvert fald ikke i et omfang, der vil automatisere deres læsning.

Hvis vi gerne vil have, at de lærer at læse og får en glæde ved at læse, bliver de nødt til at læsetræne mere, end der er tid til i skolen.”

- Pernille Frost, ekstern læsekonsulent

ene bog efter den anden, fordi de allerede nu kan læse sig til gode oplevelser og ny viden,” siger Ida Juul.

SYSTEMATISK LÆSNING

Eleverne er hverken særligt begavede eller anderledes end de andre elever på skolen. De har bare læsetrænet mere og er derfor tidligere kommet over automatiseringsfase, som er den fase, hvor ordene endnu ikke læses, ved at man genkender dem umiddelbart, sådan som voksne læser. I denne fase skal hvert eneste ord ”afkodes” som en lille rebus – bogstav for bogstav og lyd for lyd. ”De fleste børn har ikke en naturlig læselyst. I hvert fald ikke i et omfang, der vil automatisere deres læsning.

Hvis vi gerne vil have, at de lærer at læse og får en glæde ved at læse, bliver de nødt til at læsetræne mere, end der er tid til i skolen,” siger Pernille Frost, der som ekstern læsekonsulent har

fulgt eleverne tæt, siden læseprogrammet startede for halvandet år siden i 1. klasse.

Hendes erfaring er, at automatiseret afkodning er afgørende for elevernes lyst og motivation for at læse. Derfor går hendes læseprogram ud på at sætte systematisk ind med læsetræning tidligt i første klasse, så eleverne hurtigt lærer at læse. ”Det handler om at få skabt nogle gode læsevaner og speede elevernes automatisering op, så de kommer hurtigere ud, hvor det bliver sjovt at læse.

Ellers risikerer vi, at læsning bliver forbundet med modvilje og frustration, eller at der sidder børn i 5. klasse, som har svært ved at forstå en matematikopgave, fordi de ikke er i stand til at læse teksten,” siger Pernille Frost.

FORÆLDRENE SKAL HJÆLPE

For eleverne har det betydet, at deres forældre blev involveret aktivt i læse Alinea — 17

træningen i 1. klasse, hvor de skulle læsetræne med deres børn hver dag i 30 minutter derhjemme.

For at sikre, at vanen hurtigt blev ind­ arbejdet, fik børnene et læsekort med hjem, som de skulle afkrydse hver dag, når de havde læst for deres forældre. ”Ideen med kortet er ikke at kontrollere forældrene, men at hjælpe med at få gjort læsningen derhjemme til en vane og at give børnene ejerskab,” forklarer Pernille Frost.

”De har fået en guldstjerne, hvis alle dagene var krydset af på kortet efter en måned, og en sølvstjerne, hvis alle dage bortset fra to var krydset af. Det kan umiddelbart virke lidt gammeldags, men den lille belønning i form af et klistermærke har været en stor drivkraft for eleverne og har været med til at motivere dem til at få læst hver dag.”

Langt de fleste forældre har bakket positivt op om projektet. Men der har også været nogle, som har haft svært

ved at skulle bruge en halv time af deres tid på at læse med deres børn. ”Det kan virke uoverskueligt for en småbørnsfamilie, hvor der også er andre søskende og fritidsinteresser, der skal passes. Men når forældrene i dag ser på resultaterne og den læseglæde, børnene har fået ud af det, er der bred enighed om, at det har været godt givet ud siger Pernille Frost.

LÆSEMAKKERE

I 2.B har eleverne fundet deres læsebøger frem fra taskerne og er gået i gang med at læse højt for deres læsemakker.

De har hver fået to orange post-it-sedler, som de skal skrive de sammensatte ord ned på, når de støder på dem i deres læsebog.

Camillo på 8 år ser overrasket på overskriften af det afsnit, han er nået til: ”Tøjvask,” siger han og vender grinende hovedet mod sin læsemakker. ”Se lige engang. Jeg har allerede fundet et sammensat ord. Tøj og vask!”

Camillo skynder sig at notere ordet ned på sin lille seddel og fortsætter med at læse op. Efter få linjer stopper han op igen. ”Vaskemaskine. Er det ikke også et sammensat ord” siger han og kigger spørgende på sin læsemakker.

Hun nikker ivrigt, og Camillo føjer endnu et ord til sedlen.

Efter 10 minutter er detektivarbejdet slut for i dag, og Ida Juul beder

FAKTA OM LÆSEINDSATSEN PÅ SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ ++ P rojektet startede i 2017, da eleverne begyndte i 1. klasse. ++ Inden læseprogrammet gik i gang, blev alle børnene på årgangen screenet for at se, om de kunne bogstaverne. ++ D e elever, der havde problemer med bogstaverne, fik et intensivt bogstavkursus, inden de gik i gang med læsningen.

18 — Vi læser 2019

++ Nøgleindsatserne i læseprogrammet er et tæt samarbejde mellem lærere, forældre og PLC, læsning én til én derhjemme hver dag i 30 minutter, gentagen læsning af samme tekst tre gange og belønning i form af klistermærker. ++ E leverne har en fast læsemakker, som er på samme læseniveau som dem selv, og som de læser højt for og arbejder sammen med.

++ L æseindsatsen på Skolen på Nyelandsvej er udviklet af læsekonsulent Pernille Frost, som har fulgt indsatsen tæt. ++ I slutningen af 1. klasse blev elevernes ordlæsning testet med OS64, som er ordstillelæsningsprøven med 64 ord. Testen viste, at alle eleverne på hele årgangen læste både meget hurtigt og meget sikkert. Den nationale ambition er, at mindst 90 procent af eleverne i den danske grundskole ligger

i de to bedste kategorier i ordstillelæsningsprøven, det vil sige, hvor eleverne både læser hurtigt og sikkert. ++ D et ser ud til, at jo bedre læsevaner eleverne har, des mere automatiseret og sikker bliver deres læsning – uanset hvilket udgangspunkt de starter fra.

”Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Flere af vores 2.-klasses-elever læser på niveau med vores elever i 3. og 4. klasse og har en kæmpe læselyst.”

- Ida Juul, lærer på Skolen på Nyelandsvej

MOLEVITTEN – DET NYE DANSKSYSTEM FRA ALINEA ++ Læsekonsulent Pernille Frost er medforfatter til Alineas nye dansksystem. ++ Dansksystemet hedder Molevitten og udkommer ved skolestart 2019 til 0. og 1. klasse. I 2020 udkommer materialet til 2. klasse.

eleverne om at klistre post-it-sedlerne ind på forreste side af deres bøger og pakke dem ned i taskerne igen. ”Når I åbner bøgerne derhjemme, minder sedlen jer om, at I skal fortsætte med at være orddetektiver derhjemme. Jeg skriver også til jeres forældre, så de ved, hvad I skal lede efter. Hvis de ikke ved, hvad et sammensat ord er, må I lige forklare dem det. Det er jo ikke sikkert, de er lige så kloge som jer,” siger Ida Juul og smiler.

seundervisningen, der er årsagen til elevernes motivation og flotte læsefærdigheder. ”Toppen af eleverne skal jo nok klare sig, uanset om de læser derhjemme eller ej, men for midtergruppen og de svage elever har én til én-læsningen været en kæmpe gevinst. Især fordi det har frigivet noget mere tid til, at jeg har kunnet støtte de elever, der i 1. klasse havde brug for ekstra hjælp med læsningen,” siger Ida Juul.

STOR LÆSEGLÆDE

INDIVIDUELLE LÆSEBØGER

Netop læseglæden og udviklingen i elevernes læseforståelse er noget af det, der har overrasket de fire dansklærere, der har været med i Pernille Frosts læseprogram på Skolen på Nyelandsvej. ”Jeg har aldrig haft så god en national test (den frivillige til 2. klasse, red.), som den vi netop har lavet med børnene. Den kan simpelthen ikke blive flottere,” siger Ida Juul.

Hun er ikke i tvivl om, at det er den konsekvente inddragelse af forældrene og den systematiske tilgang i læ-

Udover forældreinddragelsen peger dansklærerne på, at noget af det, der gør læseprogrammet godt, er, at eleverne ikke har den samme læsebog. ”Det nye er, at børnene har individuelle læsebøger i 1. klasse og forskellige frilæsningsbøger i 2. klasse. De bliver vejledt i at vælge bøger ud fra det niveau, de er på, og derfor er der heller ingen, der er frustrerede, fordi teksten enten er for let eller for svær. De står alle sammen på tæer ud fra hver deres niveau,” fortæller Irene Kudahl, der er en af de andre dansklærere på årgan-

++ M olevitten består af et struktureret og indlevende læseprogram med individuelle læsebøger til eleverne samt en litteraturdel, der sætter elevernes sanser i spil med fokus på leg og dannelse. ++ M ed Molevitten får eleverne både det strukturerede, grundige træningsarbejde, og de får lov til at arbejde med litteratur på en kreativ og aktiv måde.

gen, der har deltaget i læseprogrammet.

Hun har været lærer på skolen i 12 år og har aldrig før oplevet at have en hel årgang, der læser med så stor begejstring.

Men de gode resultater kommer også, fordi der har været et særligt godt samarbejde med både skolens ledelse og det pædagogiske læringscenter. ”Når eleverne skal læse individuelt og så intenst, kræver det, at ledelsen bakker op, og at man har et velfungerende samarbejde med PLC, hvor bibliotekarerne følger børnene tæt og kan vejlede dem i forhold til, hvilke bøger der passer til deres niveau,” siger Irene  Kudahl.

Alinea — 19

”Lige pludselig har vi elever på 7 og 8 år, der læser lige så godt som elever i 3. og 4. klasse. Det stiller nye krav, både til bøgerne og os.

Bøgerne må ikke være for nemme og skal samtidig passe indholdsmæssigt til deres alderstrin. De bøger er der ikke så mange af.”

- Pia Værnet, skolebibliotekar

På Skolen på Nyelandsvej har skolens PLC’ere bakket fuldt op om læseindsatsen og indrettet biblioteket, så det er overskueligt for eleverne i 1. klasse at finde ud af, hvilken bogkasse og læseniveau de skal gå videre til, når de er færdig med en bog.

I 2. klasse er eleverne i fuld gang med fagbøger og skønlitterære bøger og færdes hjemmevant mellem reolerne på biblioteket. De har et fast tidspunkt hver dag, hvor de kan gå ned på biblioteket og låne nye bøger, og det kan mærkes på udlånet: ”Vi er virkelig kommet på arbejde.

Eleverne læser enormt meget og er pavestolte, når de kommer ned for at låne nye bøger. Lige pludselig har vi elever på 7 og 8 år, der læser lige så godt som elever i 3. og 4. klasse. Det stiller nye krav, både til bøgerne og os. Bøgerne må ikke være for nemme og skal sam-

tidig passe indholdsmæssigt til deres alderstrin. De bøger er der ikke så mange af,” fortæller skolebibliotekar Pia Værnet.

FARVEDE LÆSEKORT

Tilbage i 2.B er det blevet tid til, at en af drengene skal fremlægge en bog­ anmeldelse for resten af klassen.

Siden starten af 2. klasse har elevernes læsefærdigheder været så gode, at de fleste ikke længere behøver at læse højt for forældrene. Og det har medført et nyt registreringssystem med bogkort i forskellige farver: ”Det er stadig vigtigt, at eleverne holder den daglige læsning ved lige. Så for at sikre, at de fastholder de gode læsevaner, har vi lavet et system, hvor de får en ny farve bogkort for hver 10. bog, de læser. På bogkortene registrerer de titlerne, og hver gang de får et nyt bog-

kort, skal de lave en boganmeldelse,” forklarer dansklærer Ida Juul.

Hun beder drengen, der hedder Johan, om at stille sig op ved tavlen og fortælle, hvilken bog han har valgt at fremlægge.

Johan trækker stolt sin bog frem og fortæller, at det er hans 31. bog siden sommerferien. ”Det er en fagbog, der handler om Manchester United,” siger han.

De andre elever i klassen lytter opmærksomt, mens Johan fortæller, hvem bogen handler om, og hvad den fortæller.

Inden det ringer ud til frikvarter, når han lige at give den stjerner, som i 2.B er blevet omdøbt til bøger: ”Jeg har kun givet den to bøger, fordi jeg ikke lærte så meget, jeg ikke vidste i forvejen. Men jeg synes, den er god alA ligevel.”

Siden starten af 2. klasse har elevernes læsefærdigheder været så gode, at de fleste ikke længere behøver at læse højt for forældrene. Og det har medført et nyt registreringssystem med bogkort i forskellige farver.

20 — Vi læser 2019

1.

2.

Sådan styrker du elevernes læseglæde IFØLGE PERNILLE FROST

1. KLASSE

++ S ørg for at inddrage forældrene fra dag ét i 1. klasse. Forklar dem, hvorfor det er vigtigt, at børnene læser højt derhjemme hver dag, og vær tydelig i dine forventninger til, at de får det gjort. ++ B ed forældrene om at læse med deres børn 30 minutter om dagen i 1. klasse.

++ D et er vigtigt med gentagen læsning, for at eleverne kommer til at læse flydende. Eleverne skal derfor læse samme tekststykke tre gange. De skal starte med at læse i 10 minutter og se, hvor langt de når med en tekst. Herefter skal de genlæse det samme stykke tekst to gange. Samlet set er de altså igennem teksten tre gange. ++ G iv børnene et læsekort, som de skal afkrydse hver dag, når de har læst for forældrene, og hvor de skal skrive det antal sider, som de har læst, plus navnet på den person, de har læst højt for.

++ L av et belønningssystem, hvor børnene får en guldstjerne, hvis de har læst hver dag i en måned, og en sølvstjerne, hvis de for eksempel har læst alle dage bortset fra to dage. Erfaringen fra læseindsatsen på Skolen på Nyelandsvej viser, at belønningen er med til at styrke elevernes motivation og give dem medansvar i deres egen læseudvikling.

2. KLASSE

++ N år eleverne har fået automatiseret deres læsning, skal de fortsætte med at læse 30 minutter derhjemme hver dag.

Giv eleverne et bogkort, som de skriver bogtitlerne op på.

++ H æng elevernes bogkort op på en væg i klassen. Når de har læst 10 bøger, får de et bogkort i en ny farve (se foto side 20). Bogkortene motiverer eleverne til at læse mere. ++ E leverne i 2. klasse har frilæsningsbøger i stedet for læsebøger. Fortsæt med at gøre det nemt for eleverne at låne nye bøger ved at have et fast tidsrum hver dag, hvor de kan gå på skolebiblioteket.

++ S amarbejd med skolebiblioteket, og sørg for, at eleverne har en individuel læsebog, der passer lige præcis til den enkelte elevs niveau. ++ G ør det nemt for eleverne at låne nye bøger ved at have et fast tidsrum hver dag, hvor de kan gå på skolebiblioteket. Det er vigtigt, at der er rigeligt med bøger at vælge imellem.

Kilder: Læsekonsulent Pernille Frost og dansklærerne på anden årgang på Skolen på Nyelandsvej.

Alinea — 21

Styrk elevernes frilæsning Den afgørende faktor for, at eleverne bliver gode læsere, er, at

de læser. Og elever, der læser, fordi de kan lide at læse, bliver

ofte bedre læsere. Vi har mødt redaktør Andreas Munk Scheller, som er aktuel med bogen FRILÆSNING – styrk dit læsebånd.

Interview med Andreas Munk Scheller | Fortalt til Stine Honoré | Foto Daniel Hjort

Hvorfor er frilæsning vigtig?

Frilæsningens primære formål er at træne elevernes læsefærdigheder, både når det gælder afkodning og forståelse.

Vi ved, at mængden af tid, eleverne bruger på at frilæse, er den væsentligste faktor for, at de kan begynde at læse hurtigt og sikkert og opnå det, vi kalder flydende læsning.

Er frilæsning også undervisning?

Ja, i høj grad. Det er ikke nødvendigvis en nem opgave, men heldigvis har vi i dag en stor viden om, hvordan frilæsningen hjælper eleverne til at blive både sikre og glade læsere. For det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan vi går til arbejdet.

Noget af det vigtigste er, at den tid, der sættes af til elevernes frilæsning i skolen, bruges optimalt. Og at den tid netop også betragtes som undervisning. De fleste skoler arbejder med en eller anden form for læsebånd, hvor eleverne fx læser stille for sig selv i op til en halv time. Os, som har prøvet det, ved, at udbyttet med den type læsebånd er ret svingende. Nogle elever er for ukoncentrerede, de snakker eller sidder og falder i staver over deres bog. Det skal være sjovt at læse, og derfor skal der også lægges kræfter i at skabe et læsemotiverende læsebånd.

Hvad er problemet med at lade eleverne læse selv i så lang tid ad gangen?

For mange elever er der ofte en alt for løs struktur i læsebåndet. Det er ganske enkelt for passivt. Eleverne, særligt begynderlæserne, har brug for meget mere feedback og guidning, mens de læser. Særligt i indskolingen anbefaler læseforskere, at eleverne læser tekster højt og får mulighed for at blive korrigeret. Her er makkerlæsning, hvor to elever læser op for hinanden på skift, en god metode. Desuden kan man arbejde med forskellige motiverende aktiviteter, der styrker elevernes frilæsning før, under og efter et læsebånd.

22 — Vi læser 2019

Du taler om, at eleverne skal lære nogle gode læsestrategier?

Ja, for med de her strategier forbedrer eleverne deres læse­ udbytte betragteligt. Noget af det, der er med til at adskille gode læsere fra mindre gode læsere, er den tid, der bruges før selve læsningen. Mens den utrænede læser straks kaster sig over teksten, bruger den kompetente læser tid på at danne sig et overblik, inden han eller hun går i gang. Hvor lang er teksten? Er det en fiktionstekst eller en fagtekst? Kender jeg forfatteren? Lyder den spændende, når jeg læser bagsideteksten, er den for svær eller let?

Hvordan ved vi, at eleverne overhovedet forstår det, de læser?

Her skal vi støtte eleven og give dem nogle strategier. For alle elever vil opleve, at der nogle gange er noget i teksten, de ikke forstår. Vi taler om, at en sikker læser er en aktiv læser.

Det vil sige, at eleven konstant skal overvåge sin forståelse under læsningen. Giver teksten mening for mig? Er der ord eller passager, jeg ikke forstår?

Hvad skal eleven konkret gøre?

Eleven skal vide, præcis hvad han eller hun gør, når der optræder et ukendt ord, eller hvis der er hele eller halve afsnit, der slet ikke giver mening. Alt for mange elever læser videre, selv om de i virkeligheden slet ikke forstår teksten. En strategi er, at eleven løbende markerer ordene og vender tilbage til dem efter endt læsning. En anden er, at hvis noget lyder mærkeligt eller ikke passer med resten af historien, må eleven gå tilbage og genlæse. Eller måske beslutte, at bogen er for svær lige nu.

Andreas Munk Scheller er redaktør hos Alinea og aktuel med bogen FRILÆSNING – styrk dit læsebånd, der handler om, hvordan du styrker elevernes frilæsning ved at give dit læsebånd en fast struktur og et relevant indhold.

Samtidig får du masser af idéer til konkrete aktiviteter, der klæder eleverne på til at blive aktive og sikre læsere.

At vælge en frilæsningsbog – alene det kan jo være en stor opgave for mange

Nogle gange bliver det med frilæsning taget meget bogstaveligt, og eleven vælger helt frit, uafhængigt af om bogen er for nem eller svær. Andre steder er valget så styret af lix-tal, let-tal og pædagogisk omsorg, at det vil være en tilsnigelse at kalde det frilæsning. Vi vil gerne have, at eleverne læser en masse, og derfor skal eleverne også læse bøger, som de selv vælger.

Hvilken rolle har vi voksne i den proces?

Som voksne har vi mange ideer om, hvilke bøger der er de bedste for eleverne. Ofte vælger vi bøger fra vores egen barndom, fordi vi selv har haft gode læseoplevelser med netop de titler, temaer eller forfatterskaber. Selvfølgelig skal vi som voksne formidlere kunne stå inde for de bøger, vi præsenterer for eleverne. Men det er også vigtigt, at vi lytter til eleverne. Hvad ønsker de selv at læse? Børn og unge i dag er

FRILÆSNING – styrk dit læsebånd

af Andreas Munk Scheller og Cecilie

yderst kompetente kulturforbrugere og er vant til at møde mange forskellige typer tekster af høj kvalitet. Bøger i øjenhøjde, som giver eleverne perspektiver på de dilemmaer og overvejelser, som de kender fra deres egen hverdag, vækker deres læselyst. Og det er helt afgørende for den selvstændige læsning.

Kan du sætte lidt flere ord på elevernes læseoplevelse – hvorfor er den så vigtig?

De gode læseoplevelser er helt afgørende for, at eleverne bliver gode læsere. De tekster, eleverne møder, skal på én gang gøre dem klogere på sig selv og på verden omkring dem.

Teksterne skal både være vedkommende og samtidig rykke deres grænser, så de hele tiden opdager nye ting. Dette sker både ved at lytte til og læse litteratur. Samtidig er mødet med litteratur også mødet med sprog og måden, det udtrykkes på.

A

FÅ DET BEDSTE UD AF DIT LÆSEBÅND

SKAB EN RAMME. SØRG FOR, AT ALLE ELEVER VED:

Strukturér dit læsebånd med inspiration fra metoden ”Daily Five”.

Tydeliggør rammerne over for eleverne: hvad, hvorfor, hvordan, hvor og hvor længe. På den måde giver du eleverne en retning for læsebåndet.

Og du klæder dem på til selv at gå i gang.

++ Hvad de skal ++ H vorfor de skal gøre det (målet for arbejdet) ++ Hvordan de kommer i gang ++ Hvor de skal sidde og arbejde ++ Hvor længe de skal arbejde

Bogh

Alinea — 23

Litteratur­undervisning skal vække glæde og give læselyst Bevægelse, leg og kunst kan alt sammen være med til at vække børnenes lyst til at lære, hvis kreativiteten sættes i spil i undervisningen. Æstetisk læring er på vej ind i grundskolen – og med god grund, for metoden bakkes op af forskning.

Tekst Søren Flott

|

Foto Jesper Balleby

”NU skal vi forestille os, at vi selv er røvere – hvordan går en røver, tror I?” En skov af fingre ryger i vejret i 0.A på Vesterkærets Skole i Aalborg, hvor Lone Hede har placeret bogen Røver af Kim Fupz Aakeson i tavlerenden.

Kort efter lister eleverne rundt mellem bordene med krum ryg og hjem-

24 — Vi læser 2019

mesko formet som grønne monstre, kattekillinger og små, gule minions. De skuler fra side til side, mens de med en finger for munden tysser på de andre. ”Det er, fordi en røver ikke må vække andre i huset,” forklarer Malucca.

Adrian kravler ind under bordet, så ingen kan se ham, mens Laura gør klar

til at sætte i løb, hvis nu nogen ser hendes skygge i døren, hvor hun forestiller sig, at hun skal bryde ind. ”Måske kan han også bare gå helt almindeligt, så ingen lægger mærke til ham,” bemærker Jens. ”Hvordan tror I så, at en røver taler?” spørger Lone.

”Lige så stille, så han ikke bliver opdaget,” hvisker Thalia. ”Nej-nej,” mener Johan, ”han siger sådan her: hæ-hæ-hæ!”

Og kort efter gnækker hele klassen af skummel latter over alle de ting, røveren kan stjæle.

FANGER DERES OPMÆRKSOMHED

Når Lone Hede og 0.A arbejder med bogen Røver, læser hun ikke kun op af historien. Som her til formiddag leger børnene også handlingen og sætter sig ind i, hvad en røver er. Med bogen følger en række opgaver, hvor de skal tegne, fortælle og lege deres egne fortællinger. ”I forhold til mange traditionelle dansksystemer er alle børnene med.

Der er noget over det her med røvere, som fascinerer dem – ikke mindst drengene,” fortæller børnehaveklasselæreren i 0.A, hvor langt over halvdelen er drenge.

Lone Hede hørte for første gang om æstetisk tilgang til undervisning i litteratur for halvandet år siden, da Kenneth Jakobsen Bøye fra Alinea spurgte, om hun havde mod på at afprøve et forløb fra et nyt dansksystem, og har siden da inddraget metoden i sin undervisning, fordi hun oplever, at børnene bliver involveret mere, samtidig med at tilgangen giver mere mening for dem.

”De yngste elever kan have svært ved at sidde stille, men den dynamik, vi skaber, når vi bruger den æstetiske tilgang, fanger deres opmærksomhed i længere tid ad gangen,” uddyber hun.

Det er noget, Kenneth Jakobsen Bøye, der er uddannet lærer med en master i børns litteratur og medier samt skrivende redaktør på Alinea, kan nikke genkendende til. Gennem de seneste ti år har han rejst rundt og holdt kurser og workshops om æstetiske tilgange i litteraturundervisningen. En æstetisk tilgang betyder, at man som lærer har en sansebaseret tilgang til litteraturen og derigennem understøtter elevernes motivation, engagement og forståelse for sig selv og omverdenen. Han oplever, at interessen blandt lærerne er stigende. ”Jeg er sikker på, at jeg, dengang jeg selv var lærer, har kedet mange elever ihjel med en traditionel tilgang til litteratur,” indrømmer redaktøren, som husker tilbage på, dengang hans egne drenge var små og på et tidspunkt mistede lysten til at læse litteratur. ”Jeg svor dengang, at jeg ville finde andre måder at vise eleverne vej ind i litteraturen. Hvorfor må litteraturundervisning ikke være sjov, nærværende og vække glæde? Målet i skolen er jo ikke at uddanne litteraturhistorikere og filosoffer, men at gøre eleverne til læsere, der kan tænke og føle,” tilføjer

”I forhold til mange traditionelle dansksystemer er alle børnene med.

Der er noget over det her med røvere, som fascinerer dem – ikke mindst drengene.”

- Lone Hede, børnehaveklasselærer



Alinea — 25

redaktøren, der netop er ved at lægge sidste hånd på et helt nyt dansksystem fra Alinea, der bringer elevernes sanser i spil i en litteraturundervisning, hvor leg og kreativitet er vægtet højt.

KREATIVITET GÅR HÅND I HÅND MED LÆRING

Ifølge Kenneth Jakobsen Bøye er vi i Danmark blevet så fokuseret på tests, at undervisningen risikerer at blive en tjekliste, hvor flueben afgør, hvordan der skal undervises. Desværre risikerer vi, at eleverne mister deres glæde ved at læse litteratur, fordi de har svært ved at finde mening i de tekster, de præsenteres for. Derfor har han i arbejdet med Molevitten, som det nye

dansksystem hedder, grebet det helt anderledes an. Og insisteret på en æstetisk tilgang, når det gælder systemets litteraturdel.

Taler vi om elevernes faglighed, giver det ikke mening at vælge den æstetiske tilgang fra, for kreativitet går hånd i hånd med læring, viser forskning – blandt andet fra University of California, hvor forskere i et forskningsprojekt gennem 12 år har fulgt 12.000 skoleelever. Det viser sig, at de elever, som får meget undervisning i drama, musik og billedkunst, klarer sig bedre end andre børn, både i skolen og senere i livet. Og det handler ikke nødvendigvis om fag, men om metoder, hvor en æstetisk tilgang bruges i fag

SÅDAN ARBEJDER DU MED EN ÆSTETISK TILGANG Det behøver ikke være raketvidenskab at komme i gang med en æstetisk tilgang. Her er fem aktiviteter, der kan få jer godt i gang ifølge skrivende redaktør Kenneth Jakobsen Bøye fra Alinea.

1. Ugens ord

Hæng kort med et sjo vt eller overraskende ord op i klassen – for eksempel kødnål, kan alje eller budding. Lad eleverne forestille sig dets betydning elle r fortælle en løgnehistorie om ord et. Afslør den rigtige betydning, ind en ugen er omme. Øvelsen skabe r nysgerrighed for ord og sprog.

2. Ugens bog

klassen eller på Udstil bogen i ”Her er for eksempel: biblioteket. Sig og den ns Ha le et om lil bogen 'Eventyr ns n handler om Ha tykke dame'. De en m n, fo xo sa m spiller og hans far, so sig r ke ok br ns’ mor så dårligt, at Ha fonen i n knalder saxo re Fa . hele tiden er død ld fa n en, så hu hovedet på mor n selv ka I – e g ikke sig om. Mere vil je t.” ke bibliote låne bogen på

26 — Vi læser 2019

som dansk, matematik, sprog og naturvidenskab.

Andre forsøg og studier af hjerneaktivitet slår fast, at børn, der bevæger sig, synger, optræder eller arbejder med kunst, oplever et boost i deres sprog-, læse- og tal-færdigheder. En forklaring er, at det æstetiske sætter gang i refleksioner og skaber mening i de indtryk, eleverne møder i undervisningen.

RØVERE, SOLDATER OG SOCIALE KOMPETENCER

Ordet ’mening’ er helt central for Kenneth Jakobsen Bøye. Til at begynde med giver det litterære håndværk, i form af tematik, personkarakteristik,

sprog og budskab, sjældent mening for eleverne. Men en ny tilgang kan ofte være nøglen til de færdigheder, som selvfølgelig stadig er et af målene ved at læse litteratur. ”Det kan være svært for de mindste elever at sætte ord på, hvad der sker, og derfor kan det være en hjælp eksempelvis i grupper at lege Den Lille Rødhætte, hvor en er Rødhætte, en anden er bedstemoren og en tredje ulven – igen handler det om at åbne op for elevernes engagement og motivation for det, der sker i undervisningen. En æstetisk tilgang er for mig ikke et mål i sig selv – den er et middel, der giver eleverne lyst til at lære,” forklarer han.

Tilbage på Vesterkærets Skole i Aal-

borg suser de forpustede og rødkindede elever i 0.A ind i klassen og finder straks deres vanddunke i køleskabet.

Den sidste halve times tid har de spurtet rundt ude på græsplænen, hvor de har leget røvere og soldater – en tagfatleg, hvor det er soldaternes opgave at fange røverne, der derved bliver forvandlet til soldater. De næste minutter i klassen bliver brugt til at diskutere den nye leg, som de fleste af børnene er begejstrede for. ”Er der nogen, som kan forklare, hvordan legen sluttede?” spørger Lone. ”Når alle røverne var blevet til soldater,” forklarer Tobias.

”Jeg var en af de sidste, der blev fanget!” råber Theodor.

Netop forståelsen af reglerne og de sociale kompetencer, der omgiver legen, er vigtig læring i 0. klasse, og det lægger bogen Røver også op til, forklarer Lone Hede. I virkeligheden er hovedpersonen nemlig ikke en tyv i traditionel forstand. ”Det handler ikke alene om bogstaver og tal – selv om det også er vigtigt – vi skal danne livsduelige børn, og ved denne vekslen mellem forskellige aktiviteter, som de elsker at være med i, føler jeg, at jeg kan skabe en nemmere A vej til begge dele,” slutter hun.

3. Læs et dig t

Forklar elev erne, at du har digtet med, fordi det giver d ig en klum i halsen, so p mmerfugle i maven eller får dig til at grine.

Spørg dem hvilken farv , e digtet får dem til at tænke på.

Kan de find e musik, der giver den sa mme stem ning?

2. Leg teksten

ge det eventyr Lad eleverne le rie, de er i gang eller den histo d leve sig godt in med. Lad dem , m de g spør i personerne, og udspillede n rie sto hi n hvorda n, og hvorfor sig under lege orde. orde, som de gj personerne gj ind i som en nøgle Brug deres svar ksten. en analyse af te

3. Læs op, e en historie ller fortæl elever – ige for dine n og igen Brug

tid på oplæ sning gen nem hele skole forløbet fr a 0. til 9. klasse. Op læsning u dvikler em forståelse pati, for andre o g styrker fællesskab et. Oplæsn ing er en æstetisk o plevelse o g skal være central i lit teraturund ervisninge n.

Alinea — 27

“BØRNS HUMOR UDVIKLER SIG SINDSSYGT HURTIGT, OG DET ER UMULIGT AT FØLGE MED"

Lars Samsøe tegnede allerede som niårig sin første tegneserie. Den handlede om dem, der boede på hans vej. I dag lever han af at tegne børnebøger og mener, at børn og voksne i store træk griner af de samme ting. Alligevel er det langt fra alt ved børns humor, han forstår – ’noget af det fatter jeg simpelthen ikke’.

Tekst Anders Klebak | Illustration Lars Samsøe Hvordan kom du i gang med at tegne?

- Jeg begyndte at tegne, da jeg var omkring 9 år, inspireret af min storebrors tegninger og store mængder tegneserier. I den periode startede jeg og min nabo en tegneserie om beboerne på vores vej. Det blev gennem årene til omkring 300 små pixibøger i varierende kvalitet. Efter folkeskolen gik jeg på Aarhus Reklameskole. Dengang så jeg – måske lidt fejlagtigt – reklamebranchen som min eneste chance for at tjene penge på at tegne. Jeg begyndte at tegne til børnebøger i 2013, hvor forfatter Per Østergaard spurgte, om jeg kunne tegne en hest. Siden er det blevet til godt 30 børnebøger i forskellige afskygninger.

Hvordan gik det med at tegne den hest?

- Det gik faktisk ok, da jeg knækkede koden med at tegne heste og deres vanvittige bagben. Men jeg følte mig virkelig på udebane i forhold til at tegne søde heste og glade hestepiger i et idyllisk, landligt univers. Stort set intet, jeg skulle tegne til den bog, havde jeg tegnet før. Men det var sjovt og lærerigt.

28 — Vi læser 2019

Er der forskel på den humor, du bruger, når du tegner til

voksne, og den humor, du bruger i forhold til børn og unge?

- Det synes jeg ikke. Nok fordi den humor, der som regel efter­spørges i både børnebøger og marketing, skal være forholdsvis ufarlig, let at afkode og uden politiske undertoner.

Jeg forsøger blot at understrege og forstærke den pågældende teksts budskab, og jeg lægger mig ellers ret tæt op ad den tone, forfatteren slår an, medmindre jeg bliver bedt om andet.

Men du tilføjer også din egen tone.

Hvad vil du sige, kendetegner dig?

- Jeg elsker at tilføje ligegyldige detaljer og sidehistorier – hvis tiden er til det. Unødvendige detaljer, som sagtens kunne undværes, men som giver lidt ekstra liv og gør opgaven sjovere for mig selv at lave og forhåbentlig lidt sjovere at læse. Så hvis noget kendetegner mit arbejde, håber jeg, det er noget i den stil.

Lars Samsøe

illustrator og grafiker ++ Født i 1973 i Vejle ++ F ar til to drenge på 8 og 11 år og bosiddende i Hørning ++ U ddannet på Aarhus Reklameskole (som ikke findes længere) ++ H ar siden 2013 beskæftiget sig med at tegne børnebøger ++ H ar illustreret bogen Ruth-Viola med bindestreg, der er en del af Alineas nye dansksystem til indskolingen kaldet Molevitten.

Hvad gør du for at ramme børns humor med dine tegnin-

Der er meget fokus på, hvad vi gerne må grine af og ikke

- Jeg forsøger nok at ramme en lettere filtreret udgave af min egen humor. Jeg går ud fra, at børns humor er lige så alsidig som voksnes, men nogle ting er bare universelt sjove. Som når en mand træder på en rive og får den i masken. Et smådumt eksempel, men ikke desto mindre sjovt uanset alder, kultur, religion og så videre. Nogle gange ser jeg på, hvad mine egne børn griner af. Noget af det kan jeg også grine af, andre ting fatter jeg ikke, selvom jeg får det forklaret.

- Nej, ikke i mit arbejde med børnebøger, heldigvis. Ikke endnu. Jeg har aldrig været i en situation, hvor jeg skulle illustrere en "problematisk" tekst. Jeg synes, de forlag og forfattere, jeg har arbejdet med, har haft en meget fornuftig og afslappet holdning til politisk korrekthed. Men man kan jo ikke tale om noget som helst af betydning uden at risikere at fornærme nogen. Og hvis børnebøger ikke kan tage svære og betydningsfulde emner op, og måske endda grine af dem, synes jeg, vi gør børnene en bjørnetjeneste.

ger?

Hvad fatter du ikke ved dine børns humor?

- De ser meget bras på YouTube, og selvom det kan være en fin platform, er der meget virkeligt dumt skrald imellem. Man har som udgangspunkt en ambition om at fylde sine børns hoveder med kvalitet, men lærer så, at en Minecraft-gris med solbriller, der danser til hård techno i dameundertøj, faktisk er høj kvalitet. Man kan ikke blive ekspert på det område, for det går så sindssygt hurtigt, og det, der var sjovt i går, er det ikke nødvendigvis i dag. Det er der også en lille smule trøst i.

Hvad har dine børn givet dig inspiration til?

- Grisen i dameundertøj fik faktisk en statistrolle i en børnebog, men som regel er det ikke konkret inspiration, jeg henter fra ungerne. Det er mere deres temperament og ofte meget dramatiske måde at opleve verden på.

grine af i dag. Er det noget, du mærker i dit arbejde?

Er det vigtigt for børn også at kunne grine af livets svære sider?

- Det er jo vigtigt at kunne tale om de ting, der plager os og er svære at få taget hul på. Især for børn, som måske ikke vil gøre mor eller far kede af det ved at stille "upassende" spørgsmål.

For eksempel vidste min yngste søn godt, at hans farfar var død og blev brændt – men han havde fået rækkefølgen galt i halsen.

Den ubehagelige tanke gik han alene med i et par år, og selv om han nok har syntes, det lød underligt, spurgte han ikke til det.

Heldigvis fik vi styr på det og kunne grine af det sammen. Men man kan simpelthen ikke forestille sig, hvad de små hoveder går og roder med. Børnebøger er et perfekt medie til at berøre de svære emner gennem humor og uhøjtidelighed..

Uddrag af forløb til 2. klasse fra Molevitten, det nye dansksystem fra Alinea. Materialet til 2. klasse udkommer i 2020.

Sans og mærk et værk Introducer maleriet

Kære elever.

I morgen skal jeg på kursus, og I skal have vikar.

Her ser I jeres vikar.

Lyt til elevernes reaktioner. Og sig så

Vis, hvordan I tror vikaren løber. Går. Taler.

Tal om

Hvilke ord kendetegner vikarens gang, løb og tale?

Hvorfor hedder maleriet Big Foot?

Michael Kvium siger, at han ikke kan male mennesker så grimme, som de egentlig er indeni.

Hvad mener han med det, tror I? Digt med – tegn

Tegn, hvordan I tror mennesket på maleriet ser ud indeni.

Start med at tegne et omrids af hovedet og af kroppen.

Er det noget grimt, der gemmer sig i hoved og krop?

Farvelæg. Brug farver i samme skala som på maleriet.

Værket hedder Big Foot og er malet af Michael Kvium i 2012.

Maleriet tilhører Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg.

FOTO: NIELS FABÆK/VISDA

Alinea — 31

”SÅ SKAL DU HUNDESTEJLEME FÅ KARRY” 32 — Vi læser 2019

Cato Thau-Jensen er en af Danmarks dygtigste illustratorer og kendt for sin ekspres-

sive stil. Han har vundet flere priser for sine

illustrationer, men er netop nu aktuel som forfatter til bogen Farfar Flottenhejmer sæt-

ter fut i fejemøget. Vi har mødt forfatteren i hans atelier og skriveværksted i Aarhus.

Interview med Cato Thau-Jensen Fortalt til Anders Schunk

Hvad sker der i din nye bog?

- Der er vendt op og ned på rollerne.

Man ser jo tit, at børn tager en voksenrolle på sig, og at de voksne måske er mere ansvarsløse. Det er ikke altid, at det er det rareste for barnet. I Farfar Flottenhejmer sætter fut i fejemøget er det pigen Vigga, der skal være alene hjemme, fordi forældrene har travlt på deres danseskole. Men hendes farfar er lige flyttet ind, og så sker der altså ting og sager, hvor man godt kan se, at der er byttet rundt på rollerne.

Det er en ret sjov bog. Hvordan har du brugt humor i historien?

- Da jeg begyndte at skrive historien, handlede den om en lidt fjollet farfar, men jeg fandt ud af, at han måske i virkeligheden er dement. Jeg synes, at svære emner er gode at angribe med en lidt let tone. Derfor har jeg forsøgt at opbygge en stemning, der har et humoristisk tvist, så historien bliver mere  lystspilsbetonet.

Foto Hans Christian Jacobsen

Alinea — 33

OM CATO THAUJENSEN ++ U ddannet illustrator fra Designskolen i Kolding i 1996 og bor i dag i Aarhus, hvor han også har atelier. ++ H ar illustreret flere end 60 børnebøger skrevet af blandt andre Kim Fupz Aakeson, Louis Jensen og Katrine Marie Guldager. ++ D ebuterede i 1995 som illustrator til Kim Fupz Aakesons Og så er det godnat og har siden modtaget flere litterære priser, blandt andet Kulturministeriets illustratorpris 2002. ++ S kriver også selv og er lige nu aktuel med bogen Farfar Flottenheimer sætter fut i fejemøget illustreret af Katrine Louise Jakobsen og udgivet af Alinea.

Hvad skal børnene undre sig over, når

Kræver den slags formuleringer og

- De skal undre sig over sproget. De fleste historier er jo skrevet før, så det handler om at finde en ny form. For eksempel kan jeg godt lide at lave sætninger som: ”Så skal du hundestejleme få karry”. Det lægger sig op ad fanden stejle mig, som er et lidt hårdt udtryk, og så er der jo faktisk noget, der hedder en hundestejle. Ved at lege med ord og sætninger får vi en ny, humoristisk betydning frem. Formuleringerne må gerne ligge sjovt i munden som for eksempel: ”Av for sytten syltede små saltagurker”.

mens man læser?

de hører historien?

Viggas farfar siger, at plejehjemmet har smidt ham ud, og derfor flytter han ind hos Viggas familie og hunden Pølse. Og så sker der ting og sager. En både gribende og humoristisk historie om pigen Vigga og hendes meget glemsomme farfar, der mødes i deres barnlige glæde over små ting, mens mor og far er på arbejde. Cato Thau-Jensen skriver om et svært emne med varme og masser af humor.

Bogen er en del af serien Miniværk, som er korte værker til litteraturundervisningen i

indskolingen. Til bøgerne følger opgaver, som lægger op til en legende, sansende og æstetisk tilgang.

34 — Vi læser 2019

sprogbrug ikke en masse forklaringer,

- Som læser behøver vi ikke nødvendigvis at forstå alt med det samme. Det lydlige har også en kvalitet i sig selv. For eksempel at bruge salmer, som er skrevet for 200 år siden. Eller ord og formuleringer, som vi slet ikke benytter i dag, hvilket der næsten kan være noget magisk ved. Alt behøver ikke at være så forståeligt på det intellektuelle plan. A

Læseklub og Fagklub

Fascinerende, farlige og forførende fortællinger Alineas Læseklub og Fagklub indeholder et væld af spændende titler, der støtter læseglæden og giver gode læseoplevelser til elever på alle klassetrin. Historierne handler om alt fra popstjerner og fodboldhelte til brudte venskaber, drømme og drengestreger.

Bøger i Læseklub og Fagklub er

læsepædagogisk bearbejdet og har til

hensigt at gøre alle elever til dygtigere, klogere og mere motiverede læsere.

Læse- og Fagklubs bøger er skrevet i øjenhøjde, og de behandler aktuelle

emner fra børnene og de unges hverdag

og giver dem viden, som de kan prale af.

Samtidig støttes elevernes afkodning og læseforståelse bedst muligt.

Bøgerne i Alineas Læseklub og Fagklub er inddelt i fire sværhedsgrader, angivet som grøn, blå, rød og sort. Som skipisterne er de grønne lettest og de sorte sværest.

Find de mange spændende titler på de næste sider.

Grøn er til de nye læsere i indskolingen.

Blå er for de letøvede læsere i indskoling og på mellemtrin.

Rød er for de øvede læsere på mellemtrin.

Sort er for de trænede læsere i udskolingen.

GRØN FAGKLUB Grøn Fagklub er til de nye læsere i indskolingen.

CECILIE BOGH

Undulat

Slange

kæle-dyr.

?

CECILIE BOGH

CECILIE BOGH

Undulat

Slange

ALINEA

ALINEA

9 788723 513540 www.alinea.dk

– et kæledyr

– et kæledyr

Let-tal: 15

ALINEA

Cecilie Bogh SLANGE

19/09/2016 08.29

ISBN 9788723513540 LET-tal 15

Andreas Munk Scheller FUGLE-EDDERKOP

Cecilie Bogh UNDULAT

ISBN 9788723513557 LET-tal 14

ISBN 9788723513571 LET-tal 14

SERIE OM ÅRSTIDERNE I fire letlæste fagbøger bliver læseren præsenteret for de fire årstider og deres forskellige kendetegn.

ANDREAS MUNK SCHELLER

Vinter

CECILIE BOGH

Forår

ANDREAS MUNK SCHELLER

Sommer

CECILIE BOGH

Efterår

Andreas Munk Scheller VINTER

Cecilie Bogh FORÅR

Andreas Munk Scheller SOMMER

Cecilie Bogh EFTERÅR

ISBN 9788723525635 LET-tal 15

ISBN 9788723525642 LET-tal 14

ISBN 9788723525628 LET-tal 15

ISBN 9788723525659 LET-tal 15

36 — Vi læser 2019

BLÅ FAGKLUB Blå Fagklub er frilæsningsbøger til de letøvede læsere i indskoling og på mellemtrin.

ANDREAS MUNK SCHELLER

TRINE RISOM-ANDERSEN

FAGBØGER OM MUSIK

KIM LARSEN

Trine Risom-Andersen HUGO HELMIG Hugo Helmig bruger al sin tid på at lave musik. Hugos far er Thomas Helmig. Hugo ligner sin far, men han vil gerne være kendt for sit eget talent.

HUGO HELMIG

Kender du Kim Larsen?

Kim Larsen er en dansk musiker.

Han ser sej ud, og så tør han sige sin mening.

Kim Larsen skriver og spiller sine egne sange.

Han har også lavet en film, der hedder Midt om natten.

Måske har du set filmen eller sunget med på nogle af hans sange?

ANDREAS MUNK SCHELLER

KIM LARSEN 9 788723 530172

Hugo Helmig er oplagt til frilæsning for de læsere, som elsker faglitteratur. Den er bygget op som en eksemplarisk fagbog med indholdsfortegnelse, overblik og stikordsregister.

musik.

TRINE RISOM-ANDERSEN

ndt n vil

HUGO HELMIG

Lix-tal: 17

Andreas Munk Scheller KIM LARSEN ISBN 9788723530172 LIX 15

ISBN 9788723530486 LIX 17

9 788723 530486 Lix-tal: 17

CECILIE BOGH

CECILIE BOGH

ANDREAS MUNK SCHELLER

LUKAS GRAHAM

ANDREAS MUNK SCHELLER Har du prøvet en tur i en rutsjebane?

I denne bog kan du læse mere om rutsjebaner.

Om de ældste og de nyeste, de højeste og de hurtigste.

Bliv også klogere på alt fra air-time til, hvorfor det suger ANDREAS MUNK SCHELLER

PIGEFODBOLD så meget i maven.

ISBN 978-87-23-523662

9 788723 523662

Kender du de to norske gutter Marcus og Martinus? To helt almindelige drenge, der ikke er helt så almindelige igen. De kan synge helt fantastisk. Og så har de allerede fået udgivet flere plader og har fået lavet en hel film om deres liv.

ANDREAS MUNK SCHELLER

RUTSJEBANER

CECILIE BOGH

LUKAS GRAHAM ALINEA

ISBN 978-87-23-527097

9 788723 527097

Lix-tal: 17

Lix-tal: 18

Andreas Munk Scheller PIGEFODBOLD

Andreas Munk Scheller RUTSJEBANER

ISBN 9788723527097 LIX 18

ISBN 9788723523662 LIX 17

9788723523662_omslag.indd All Pages

MARCUS & MARTINUS

RUTSJEBANER

PIGE-FODBOLD

t gå til fodbold? kan du læse mere om pige-fodbold. ger spillede fodbold i 1895, og at de-landsholdvandt VM i 1971? se om nogle af de største Vieira da Silav, Nadia Nadim der.

27/03/2017 09.28

ALINEA

CECILIE BOGH

MARCUS & MARTINUS

9 788723 525673 Lix-tal: 17

Cecilie Bogh LUKAS GRAHAM

Cecilie Bogh MARCUS & MARTINUS

ISBN 9788723516794 LIX 16

ISBN 9788723525673 LIX 17

9788723525673_omslag.indd All Pages

Husk, at I finder gratis læseforståelsesopgaver til alle titler på fagklub.alinea.dk

30/08/2017 10.00

Alinea — 37

RØD FAGKLUB Rød Fagklub er frilæsningsbøger til de øvede læsere på mellemtrinnet.

PETER GRØNLUND

PETER GRØNLUND

FAGBØGER OM FODBOLD

STORE FODBOLDKLUBBER

Peter Grønlund DE STØRSTE LANDSKAMPE

Denne bog handler om de største fodboldklubber.

Fodbold er den mest populære sport i verden.

I alle lande spiller drenge og piger fodbold.

De bedste fodboldspillere kan være heldige at blive købt af en stor klub.

PETER GRØNLUND

STORE FODBOLDKLUBBER

DE STØRSTE LANDSKAMPE

Vidste du at Alex Ferguson var manager i Manchester United i 27 år, at Chelsea vandt deres første mesterskab i 1955, og at Real Madrid har mere end 228 millioner fans i verden?

Du kommer tæt på de største øjeblikke i dansk fodbold - både på sejre og nederlag. Læs bl.a. om Christians Eriksens hattrick i Irland, fodboldtossen og kvindelandsholdets EM-finale.

Alt det og meget mere kan du læse om i Store fodboldklubber, Rød fagklub.

9 788723 529244

9788723529244_omslag.indd All Pages

d.

PETER GRØNLUND

DE STØRSTE LANDSKAMPE

17/01/2018 13.21

Peter Grønlund STORE FODBOLDKLUBBER ISBN 9788723529244

ISBN 9788723530349

8723 530349

UNIVERSET

DRABELIGE DYR

DRABELIGE DYR

SØREN HEMMINGSEN KARSTEN MARRUP Alt det og meget mere kan du læse om i

VILDE VÅBEN Rød fagklub, Ultra – Drabelige dyr.

ISBN 9788723524218

38 — Vi læser 2019

SØREN HEMMINGSEN

UNIVERSET

KONGEMAGTEN

Alt det og meget mere kan du læse om i Kongemagten, Rød Fagklub.

9 788723 525680

9 788723 513649 www.alinea.dk

ALINEA

9788723513649_omslag.indd All Pages

Søren Hemmingsen & Karsten Marrup VILDE VÅBEN

Det bliver helt sikkert ikke kedeligt, når du kommer på

LINE FRIIS FREDERIKSEN sporet af kongemagten i Danmark.

ISBN 978-87-23-51364-9

ALINEA

ULTRA

I Kongemagten kan du lære ti vilde og fredelige, skøre og kloge konger og dronninger bedre at kende. Læs, hvordan regenterne kom til magten, og hvordan de mistede den igen.

Gør dig klar til at læse om blodig krig og ægte kærlighed.

Og om kongemord og borgerkrig i Danmark.

LINE FRIIS FREDERIKSEN

KONGEMAGTEN

ULTRA

Vidste du, at gift-slanger slår 50.000 mennesker ihjel hvert år, at en hvid-haj kan sluge en sø-løve i én mund-fuld, og at en lille gul frø er verdens giftigste dyr?

SØREN HEMMINGSEN

LINE FRIIS FREDERIKSEN

LINE FRIIS FREDERIKSEN

Denne bog handler om de mest drabelige dyr.

Dem, der er giftigst, og dem, der dræber flest mennesker.

25/05/16 11.26

Line Friis Frederiksen DRABELIGE DYR

Line Friis Frederiksen UNIVERSET

Søren Hemmingsen KONGEMAGTEN

ISBN 9788723513649

ISBN 9788723521958

ISBN 9788723525680

SORT FAGKLUB Sort Fagklub er frilæsningsbøger til de trænede læsere i udskolingen.

JESPER ALLERUP

NYHED

Kunstig intelligens

Jesper Allerup BITCOINS Hvad ved du om bitcoins? Denne nye titel i Sort Fagklub forklarer om bitcoins – en ny kryptovaluta, som selv voksne kan have svært ved at forstå.

JESPER ALLERUP

Bitcoins

ISBN 9788723530363

CECILIE BOGH

SØREN HEMMINGSEN

E-GAMER

2. verdenskrig

SØREN HEMMINGSEN

1. verdenskrig

2. verdenskrig var og er stadig verdens største krig.

Over 55 millioner mennesker blev dræbt i krigen, som varede i 6 år. Den grusomme krig sluttede først, da USA brugte et våben, der i dag stadig betragtes som det farligste våben, verden nogensinde har set.

Atombomben.

JESPER ALLERUP

2. verdenskrig

1. verdenskrig

Tyskland med en række andre lande, fx Japan og Italien.

På den anden side stod store nationer som: England, Frankrig, USA, Rusland og Kina.

THOMAS BENSE

E-SPORT

9 788723 528919 ALINEA

Denne bog giver dig et overblik over krigens forløb, fra den startede i 1939 til sin slutning i 1945.

Kunstig intelligens

SØREN HEMMINGSEN

I alt 70 HEMMINGSEN lande deltog i 2. verdenskrig. På en ene side stod SØREN

9788723528919_omslag.indd All Pages

ALINEA

22/01/2018 11.52

Søren Hemmingsen 1. VERDENSKRIG

Søren Hemmingsen 2. VERDENSKRIG

Jesper Allerup KUNSTIG INTELLIGENS

Thomas Bense E-SPORT

ISBN 9788723539960

ISBN 9788723528919

ISBN 9788723525703

ISBN 9788723522283

Husk, at I finder gratis læseforståelsesopgaver til alle titler på fagklub.alinea.dk

Alinea — 39

GRØN LÆSEKLUB Grøn Læseklub er til de nye læsere i indskolingen.

Let-tal: 15

9788723539809_omslag.indd All Pages

UD MED DEN TAND!

9 788723 534132 Lix-tal: 5,8

Let-tal: 13

Ane Gudrun MUSEN ROSA ER DUM

Ane Gudrun UD MED DEN TAND

ISBN 9788723539809 LIX 7,5 | LET-tal 15

ISBN 9788723534132 LIX 5,8 | LET-tal 13

15/10/2018 10.22

805

al: 12

Marie Duedahl LEO SER ET LYS – GYS!

Raf har ondt i en tand.

Far får en god idé.

Den tand skal ud.

Men Raf kan ikke lide fars idé.

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

9 788723 539809 Lix-tal: 7,5

ANE GUDRUN

UD MED DEN TAND!

Det er svært at være lidt dum.

Men Rosa er meget mere end det.

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

ANE GUDRUN

Musen Rosa er dum

Rosa er en sød mus.

Men hun er også lidt dum.

ANE GUDRUN

ANE GUDRUN

MARIE DUEDAHL

MARIE DUEDAHL

07/11/2018 11.44

ISBN 9788723537805 LIX 4 | LET-tal 12

Teo er træt af fars bil.

Det er en lille grå Kia. Far skal købe en ny bil.

En sej bil.

Så de kan køre stærkt!

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

alf_bo_bøf.indd 1

9 788723 525758

9 788723 536228

Lix-tal: 4,2

Lix-tal: 5,2

Let-tal: 7

Let-tal: 11

Giv den gas, far!

Kurt har en nabo.

Han har en stor raket.

Men det går helt galt.

BANG! Mor er sur.

Men Kurt og far smiler.

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

MARIE DUEDAHL

Den store raket

den store raket

giv den gas, far!

Mor og far skal male.

De skal male hus.

Leo og Lui vil også male.

Men det går helt galt.

MARIE DUEDAHL

MARIE DUEDAHL

Ask, Bo oG Bøf

ANNE-MARIE DONSLUND

MARIE DUEDAHL

ANNE-MARIE DONSLUND

LYDRET

CECILIE BOGH ANDREAS MUNK SCHELLER KENNETH JAKOBSEN BØYE

9 788723 527417

Lix-tal: 5

Let-tal: 11

27/06/17 13:28

Andreas Munk Scheller, Cecilie Bogh og Kenneth Jakobsen Bøye ASK, BO OG BØF 9788723525758_omslag.indd All Pages

ISBN 9788723522894 LIX 3,4 | LET-tal 7

40 — Vi læser 2019

Anne-Marie Donslund LEO OG LUI MALER ISBN 9788723525758 LIX 4,5 | LET-tal 7

17/01/2018 09.06

Marie Duedahl GIV DEN GAS, FAR!

Marie Duedahl DEN STORE RAKET

ISBN 9788723536228 LIX 5,2 | LET-tal 11

ISBN 9788723527417 LIX 5 | LET-tal 11

9788723527417_omslag.indd All Pages

16/01/2018 09.45

BLÅ LÆSEKLUB Blå Læseklub er frilæsningsbøger til de letøvede læsere i indskoling og på mellemtrin.

Gry har en pony.

Den hedder Gloria.

Der er noget galt med Gloria.

Gjorden er for kort.

Og Gloria vil ikke i trav.

Alle vil være ven med Thor.

Han har lige fået en ny mobil.

Den er vildt sej.

Måske kan stik fra en lykke-myg hjælpe Eno?

Læs også: Gry får en pony Gloria løber væk Gry på rideskole Bider Gloria?

9 788723 530691

9 788723 522047

9 788723 530677

9 788723 537812

Lix-tal: 11,8

Lix-tal: 8,9

Lix-tal: 10,3

Lix-tal: 9

Let-tal: 15

Let-tal: 15

Birgitte Bregnedal ER GLORIA SYG?

Cornelia Strøh LYKKE-MYG

ISBN 9788723530691 LIX 11,8 | LET-tal 15

ISBN 9788723522047 LIX 8,9 | LET-tal 15

ISBN 9788723530677 LIX 10,3 | LET-tal 15

ISBN 9788723537812 LIX 9 | LET-tal 15

PER ØSTERGAARD

KLUB KO-TYVEN

Klub 4 har været i Bio 2000 og set tre film.

9 788723 536365

9 788723 536372

Lix-tal: 8

Lix-tal: 7

Let-tal: 12

Lix-tal: 8

Per Østergaard KLUB 4 – EN DØD HUND

Per Østergaard KLUB 4 – KOTYVEN

ISBN 9788723536365 LIX 8 | LET-tal 13

ISBN 9788723536372 LIX 7 | LET-tal 12

9788723536372_omslag.indd 1001

16/11/2018 13.50

9788723525338_omslag.indd 3

KLUB SKATTEJAGT

Julie, Mark, Freja og Simon har en klub sammen.

De kalder sig Klub 4.

I dag har Simon sin metal-detektor med.

De vil prøve at finde skatte på marken ovre ved skoven.

Men det går ikke helt efter planen …

Da de kommer ud, ser de en bil i høj fart …

„Ja,“ siger Simon. „De sidste to nætter er der stjålet fire køer fra vores gård.“

PER ØSTERGAARD

SKATTEJAGT

„Det ved jeg,“ siger Simon. „Vi skal fange ko-tyven!“

11/12/2018 09.52

KLUB

De kalder sig Klub 4.

Det er nat.

Let-tal: 13

TYVE I NATTEN

Mark, Julie, Simon og Freja har en klub sammen.

„Hvad skal vi lave i aften?“ siger Julie.

Hun ser på de andre.

„En ko-tyv?“ spørger Mark.

KLUB

KLUB

KO-TYVEN

De kalder sig Klub 4.

PER ØSTERGAARD

TYVE I NATTEN

KLUB

EN DØD HUND

Freja, Simon, Julie og Mark har en klub sammen.

PER ØSTERGAARD

KLUB

9788723537812_omslag.indd 3

PER ØSTERGAARD

PER ØSTERGAARD

KLUB

e i aften?“ siger Simon. ger Freja. ggo og Stines hus.“ de fra Pilevej?“ siger Simon. ?“

Let-tal: 15

Kim Dalsgaard MONSTERPORTALEN

PER ØSTERGAARD

PER ØSTERGAARD

ub 4.

Let-tal: 15

Line Rasmussen VI ER BÆVERNE

EN DØD HUND

on og Freja men.

CORNELIA STRØH

Lykke-myg

Ingen vil være ven med Eno. Han vil også have en ny mobil.

Men mor siger nej.

Gry bliver ked af det.

Er Gloria mon syg?

mon fundet?

Er Gloria syg?

Lykke-myg

MONSTERPORTALEN

BIRGITTE BREGNEDAL

CORNELIA STRØH

Hvor kommer de fra?

Og hvad vil den mystiske mand, der holder øje med Max?

KIM DALSGAARD

Er Gloria syg?

oren. orden. oret af noget,“

BIRGITTE BREGNEDAL

Max finder tre monstre i åen.

De er søde og kælne.

Men når monstrene tørrer, forvandler de sig.

MONSTERPORTALEN

nd, Elvis, med. rhund.

KIM DALSGAARD

LINE RASMUSSEN

ejdere.

LINE RASMUSSEN

Lix-tal: 8

Let-tal: 15

14/11/2018 11.25

Let-tal: 14

Per Østergaard KLUB 4 - TYVE I NATTEN

Per Østergaard KLUB 4 - SKATTEJAGT

ISBN 9788723525338 LIX 8 | LET-tal 14

ISBN 9788723525345 LIX 8 | LET-tal 15

9788723525345_omslag.indd 3

Husk, at I finder gratis læseforståelsesopgaver til alle titler på laeseklub.alinea.dk

13/10/2017 07.54

13/10/2017 07.58

Alinea — 41

RØD LÆSEKLUB Rød Læseklub er frilæsningsbøger til de øvede læsere på mellemtrinnet.

SANDRA SCHWARTZ

SKATERTØSEN

PETER GRØNLUND Langt mod vest i kongeriget Kvin ligger borgen på Den Sorte Klippe. Her bor den unge prins Safed, godt beskyttet mod verden omkring ham. Hans onkel, fyrst Ungal, hersker over landet med hård hånd.

Men en dag bliver der sendt bud fra Diamantskoven.

Hans Hellighed ønsker besøg, fordi øglerne fra Blodbjergene i øst igen er begyndt at røre på sig.

SKATERTØSEN

Det er Djævlen, der åbner døren.

Det er ikke en lærer, vi bare kalder Djævlen, fordi han er led og giver os mange lektier for.

Det er den rigtige Djævel. Den, der hersker i Helvede. Med horn og trefork og det hele.

Der bliver ret stille i klassen.

Ungal rømmer sig og kigger skiftevis på hver enkelt af ridderne, og til sidst på Safed. „Vi skal bestemme, hvem af jer der må drage afsted. Det er en lang og farlig rejse. En rejse på mange arlak.“

er den fantastiske fortælling om Safeds farlige rejse ud og hjem.

En klassisk og udødelig fortælling om det gode og det onde.

Djævlen har et problem, kun Anton kan løse. Hvad gør han? Går han med?

Peter Grønlund NØGLEN TIL HELVEDE

ISBN 9788723528872 LIX 13

ISBN 9788723526410 LIX 19

9 788723 521996

Fodboldbrødre

9 788723 521996

VILDE BLIVER BANGE Lix-tal: 10

Døren til toilettet smækker bag hende. Vildes hals krøller sig sammen. Hun kan ikke få luft.

Hvor er den dumme kontakt? Hendes hjerte banker hårdt. Kontakten må da være her. Er der andre på toilettet?

KOPIEN

LINE LEONHARDT

ISBN 978-87-23-522412

9 788723 522412

Vilde, Emma og Ida er BFF, best friends forever!

Men en dag bliver Vilde bange.

9788723522412_omslag.indd Og det er svært at få sagt til Ida og Emma.

Så Vilde bliver ked af det og går fra deres aftale.

10/01/2018 08.58

ISBN 978-87-23-521996

Virus

VILD MED VILDE

VILD MED VILDE

KOPIEN

Udvalgt

42 — Vi læser 2019

SANDRA SCHWARTZ

ISBN 978-87-23-521996

LINE LEONHARDT

3

VILDE BLIVER BANGE

Lix-tal: 12

Lix-tal: 11

ISBN 9788723530707 LIX 18

Pigen der åbner døren, har blå øjne og langt lyst hår. „Hvor skal Vilde sidde?“ siger Ida. „Vilde kan sidde ved siden af dig,“ siger Mette.

Vilde går roligt ned mod Ida. Emma følger hende med øjnene, hun ser sød ud.

Bare hun kunne sidde sammen med Vilde.

Lix-tal: 11

9 788723 527103

9788723527103_omslag.indd 3

LINE LEONHARDT

TIL AJAX 9 788723 527110

Lix-tal: 12

Cornelia Strøh ET STIK I HJERTET OG ET PÅ KINDEN

Ida og Emma er bedste veninder.

BFF, best friends forever!

Men i dag starter en ny pige i klassen.

LINE LEONHARDT

Fodboldbrødre

EN NY SPILLER

9 788723 530707 Lix-tal: 18

SANDRA SCHWARTZ

KOPIEN

EN NY SPILLER

9788723527110_omslag.indd 3

Læs også: Fodboldbrødre – Slår kontra Fodboldbrødre – Har talent Fodboldbrødre – Til Ajax

SANDRA SCHWARTZ

Fodboldbrødre

Pep og Johan er brødre og spiller på Astrups U15-hold. Tor er kommet til klubben fra CIF, og han er god. Johan og Pep er nervøse for deres plads på holdet.

Kan Erik få plads til dem alle tre?

TIL AJAX

Det er onsdag, og Johan og Pep erLæs på vej også: til træning med de andre.

Fodboldbrødre – Slår kontra Ude på banen står Erik med en ny Fodboldbrødre spiller.

– Har talent „Hvem er det?“ siger Pep. Fodboldbrødre – En ny spiller „Det ved jeg ikke,“ siger Johan. „Erik har ikke sagt noget om en ny spiller.“

ISBN 9788723528278 LIX 20

Virus

ANDREAS MUNK SCHELLER

ANDREAS MUNK SCHELLER

Pep og Johan er brødre og spiller på Astrups U15-hold. Der er pause i ligaen.

Men Astrup skal spille en træningskamp mod Ajax i Amsterdam. Det er Peps store drøm en dag at spille for Ajax, så han træner hårdt for at være klar. Men prøver han for hårdt?

Søren Hemmingsen og Cecilia Bogh KVIN

25/01/2018 13.05

KOPIEN

Fodboldbrødre

Præcis kl. 15 løber Astrup på banen for at møde Ajax’s U15-hold.

5000 tilskuere sidder klar på stadion.

Pep har aldrig spillet foran så mange.

Det er nu, Pep skal vise, alt hvad han kan.

ANDREAS MUNK SCHELLER

SANDRA SCHWARTZ

Cornelia Strøh

m. ver det, og

9 788723 528278 Lix-tal: 20

Sandra Schwartz SKATERTØSEN

ANDREAS MUNK SCHELLER

Cornelia Strøh

eder i er og sse den nye rnlig r får og sit

9 788723 526410 Lix-tal: 19

9788723526410_omslag.indd 3

ISBN 9788723530387

SØREN HEMMINGSEN CECILIE BOGH

Safed ved, at en arlak er en hel dagsrejse. Han kan mærke spændingen bruse i sit blod. Til sidst kan han ikke holde mund. „Jeg vil med!“ vælter det ud af ham.

Anton tror, det bliver en kedelig dag i skolen.

Men dagen bliver helt anderledes, da det banker på døren midt i dansktimen.

Tom Kristensen og Lars Kramhøft PORTAL

SØREN HEMMINGSEN OG CECILIE BOGH

TOM KRISTENSEN

PETER GRØNLUND

SANDRA SCHWARTZ

PETER GRØNLUND

pORTAL LARS KRAMHØFT

22/02/2017 14.09

Læs mere om veninderne Vilde, Emma og Ida i BFF Vild med Vilde.

Udvalgt

9 788723 530684 Lix-tal: 12

10/01/2018 08.24

Andreas Munk Scheller SERIE: FODBOLDBRØDRE

Sandra Schwartz SERIE: KOPIEN

Line Leonhardt SERIE: BFF

ISBN 9788723527103 ISBN 9788723521996 LIX 13

ISBN 9788723525147 ISBN 9788723525130 LIX 13

ISBN 9788723522412 ISBN 9788723530684 LIX 10 & 12

LABYRINTBØGER

Rød Læseklub – Labyrint er en sjov og anderledes læseoplevelse, som giver anledning til mange genlæsninger. Labyrintbøgerne indeholder et spilelement, hvor læseren selv styrer bogens handling.

DANIEL ZIMAKOFF LABYRINT

bortført af den onde morder, er det din opgave at slippe er for sent. Lykkedes det? mer du!

LABYRINT er

ger, hvor du styrer ng. Bestem hvad l gøre, og læs dig nten af historier.

9 788723 527387

Mit tog går om ti minutter. Måske kan jeg nå det, hvis jeg løber. „Vi ses,“ råber Abdel efter mig, da jeg løber ned ad trappen. „Pas på morderen!“ „Ses!“ råber jeg.

Gaden er mørk og øde. Gid jeg havde taget min cykel med.

Linus er privatdetektiv. Og han har netop hængt skiltet op, da hans første kunde banker på.

Stellas mor er forsvundet. Og så alligevel ikke.

Skal Linus tage sagen, og løser han mysteriet?

Det bestemmer du!

Der er en morder på fri fod. Indtil nu er en pige fundet myrdet og en matematiklærer er forsvundet. Hvem bliver det næste offer?

Det bestemmer du!

Rød Læseklub LABYRINT er spændende bøger, hvor du styrer bogens handling. Bestem hvad personerne skal gøre, og læs dig gennem labyrinten af historier.

Rød Læseklub LABYRINT er spændende bøger, hvor du styrer bogens handling. Bestem hvad personerne skal gøre, og læs dig gennem labyrinten af historier.

9 788723 527394

Bjarke Schjødt Larsen DR. KRANK 9788723527394_omslag.indd 3

Lix-tal: 12

Daniel Zimakoff PRIVATDETEKTIV 9788723527400_omslag.indd 3

25/01/2018 09.57

25/01/2018 08.58

Der er en morder på fri fod.

Indtil nu er en pige fundet myrdet, og en matematiklærer er forsvundet. Hvem bliver det næste offer? Det bestemmer du!

ISBN 9788723527387 LIX 13

ISBN 9788723527394 LIX 20

ISBN 9788723527400 LIX 12

KIT A. RASMUSSEN

PETER GRØNLUND

PETER GRØNLUND I asken fra kriminalassistent Madsens nedbrændte hus finder Anders en gammel metalkasse. Den er fyldt med gamle journaler. Det er uopklarede sager, som Madsen har efterforsket. Nu er han død.

JOURNAL X VAMPYRKULTEN

9 788723 536341

Bøgerne har alle et lix-tal på mellem 16 og 19 og kan varmt anbefales til børn, der har været glade for serien Koldt blod.

Lix-tal: 18

FLAMMERNES KLØER

GRAVEN

I Flammernes kløer beslutter Anders og hans ven Kalle sig for at opklare en stor sag om syv brande på Egevej.

Politiets efterforskning tyder på, at der er en pyroman på spil. Drengenes spor ender blindt med de manglende beviser. Men kriminalassistent Henrik, der selv bor på Egevej og arbejdede på sagen, hjælper Anders og Kalle videre i deres opklaring.

9 788723 536358

Lix-tal: 18

Lix-tal: 18

KÆLDERRUMMET

Flammernes kløer er en del af serien Journal X og kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

9 788723 536389

En stemme lyder. „Hvad laver I her?!“ Anders og Kalle farer sammen. „Ikke noget, vi, øh, vi ...“ stammer Kalle.

Det er, som om hans hjerte holder op med at slå i et par sekunder. Hvis det er skolelederen, får de sikkert en kæmpe skideballe. Hvis det er morderen, bliver de nok slået ihjel nu. „I må ikke være her. Det ved I da,“ afbryder stemmen bag dem.

PETER GRØNLUND

KÆLDERRUMMET

I Kælderrummet under skolen er der sket et mord.

Sagen er aldrig blevet opklaret, så Anders og Kalle beslutter sig for at finde ud af, hvad der er sket. Lis Petersen, skolens søde rengøringsdame, er fundet død i skolens kælder. Men hvem kunne finde på at slå Lis ihjel?

Og hvilken dødelig hemmelighed kendte Lis mon til?

FLAMMERNES KLØER

GRAVEN

„Pyromanen brugte et system. Et imponerende lille setup. Uden at blive for teknisk kan jeg forklare det sådan her: Han tændte et stearinlys, og rundt om det lagde han klude, der var fugtet med brandbar væske. Når lyset brændte ned, fik flammen fat i kludene … Og så kan I nok regne ud, hvad der skete.“ Så fik flammerne fat.

Kalle ser det for sit indre blik og gyser.

KIT A. RASMUSSEN I asken fra kriminalassistent Madsens nedbrændte hus finder Anders en gammel metalkasse. Den er fyldt med gamle journaler. Det er uopklarede sager, som Madsen har efterforsket. Nu er han død.

PETER GRØNLUND

KIT A. RASMUSSEN

KIT A. RASMUSSEN

Graven er en del af serien Journal X og kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

KIT A. RASMUSSEN I asken fra kriminalassistent Madsens nedbrændte hus finder Anders en gammel metalkasse. Den er fyldt med gamle journaler. Det er uopklarede sager, som Madsen har efterforsket. Nu er han død.

FED KRIMISERIE I RØD LÆSEKLUB Journal X er en ny række af spændende krimi-bøger i Alineas Rød Læseklub. Bøgerne er selvstændige krimihistorier, der kan læses uafhængigt af hinanden.

KOBRAGIFT

Kobragift er en del af serien Journal X og kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

KIT A. RASMUSSEN

KOBRAGIFT

I Kobragift vil Anders og hans ven Kalle undersøge, om slangeforskeren Rasmus’ død skyldes en ulykke med en kobraslange, eller om der er tale om mord.

Med giftige slanger, der kigger op af terrarierne, og kriblende historier fra Rasmus’ familie og venner nærmer drengene sig en opklaring. Men noget går galt. Og kobraslangens angreb afgør endnu en gang, om der er tale om liv eller død.

I terrariet løfter kobraen sit hoved. Og mere og mere af kroppen. Kom nu, Kalle. Løb. Hop. Gør noget! Men benene rører sig ikke. Han kan næsten ikke trække vejret. Den lille tunge spiller ud af kobraens mund.

Skub låget på plads. Det er bare fem skridt.

Fem skridt og et lille skub.

Før den når højere op.

„Det her er blade fra en blodbøg, plukket ved midnat på en måneløs nat.“ Anders nikker, som om han er helt med. „Og her har vi huden. Skrællet af en nyligt afdød i tykke flager.“ Kalle prøver at holde kvalmen tilbage.

Anders nikker lidt mindre ivrigt. „Og blod.

Det er jo det vigtigste,“ siger hun. „Tappet fra et barn på under to år.“ „Blod?“ Kalles stemme ryster.

25/01/2018 09.40

Linus er privatdetektiv. Han har netop hængt skiltet op, da hans første kunde banker på.

Stellas mor er forsvundet. Og så alligevel ikke. Skal Linus tage sagen?

PETER GRØNLUND

I Graven vælger Anders og hans ven Kalle at grave dybere i en sag, der foregår på kirkegården. Den 13. i hver måned bliver grave åbnet i nattens mørke.

Drengene beslutter sig for at finde ud af, hvem eller hvad der står bag. Bliver gravene åbnet nedefra? Eller foregår der mystiske ritualer på kirkegården om natten? Da Anders og Kalle er ved at opklare sagen, bliver de begravet i svar, som gør det svært at trække vejret.

Kit A. Rasmussen FARLIG TOGTUR

Det er dig, der er hovedpersonen i labyrintbogen om dr.

Krank. Rygtet siger, at han bortfører børn fra byen og laver forsøg med dem, og du er den næste.

JOURNAL X ROCKERDRABET

I asken fra kriminalassistent Madsens nedbrændte hus finder Anders en gammel metalkasse. Den er fyldt med gamle journaler. Det er uopklarede sager, som Madsen har efterforsket. Nu er han død.

FARLIG TOGTUR

9 788723 527400

Lix-tal: 20

Lix-tal: 13

KIT A. RASMUSSEN LABYRINT

FARLIG TOGTUR

Jeg fik en krybende fornemmelse ned ad rygraden.

Var moren blevet bodysnatchet ligesom i de film, jeg så på YouTube?

Nej, det var nok bare mig, der var for ufo-nørdet. „Kan du hjælpe mig?“ Igen de to store øjne lige i fjæset på mig.

uden for ruden. Du vågner ånens lys i mørket. Du har m, hvad du laver her, men du hvor du er: i dr. Kranks hus.

KIT A. RASMUSSEN

DANIEL ZIMAKOFF

BJARKE SCHJØDT LARSEN

BJARKE SCHJØDT LARSEN

LABYRINT

Journal X – Rockerdrabet Journal X – Vampyrkulten Journal X – Kobragift Journal X – Graven Journal X – Flammernes kløer Journal X – kælderrummet

ISBN 9788723529046 ISBN 9788723529053 ISBN 9788723536341 ISBN 9788723536389 ISBN 9788723536358 ISBN 9788723539823

Kælderrummet er en del af serien Journal X og kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

9 788723 539823 Lix-tal: 19

9788723539823_omslag.indd 3

20/11/2018 09.00

Husk, at I finder gratis læseforståelsesopgaver til alle titler på laeseklub.alinea.dk

Alinea — 43

SORT LÆSEKLUB Sort Læseklub er frilæsningsbøger til de trænede læsere i udskolingen.

METTE FINDERUP

JOHAN DECKMANN

Johan kunne godt lide dyr.

Han kiggede tit på dem hos dyrehandleren.

Så Johan besluttede sig for at smugle dyr. Han fyldte hele sit værelse op med dyr.

„Hvad venter vi på?“ Mek var urolig. Selvom det virkede, som om de var kommet fri af deres forfølgere, forventede han når som helst, at bildøren blev revet op, og han selv blev flået ud og smidt ned på jorden på Rådhuspladsen med en pistol i nakken.

Johans virkelige hændelser er sjove og sorte historier fra Johans verden, hvor han både springer ud som dyresmugler og stokketyv. Johan er også uheldig. Han brækker både en finger og bliver boret i nerverne.

SISSEL BERGFJORD OG LARS VEGAS

HACKER

Han ville have alle dyrene.

Men det ville Johans mor ikke.

Mek bruger lang tid foran sin computer. Han er både god til spil og til at kode. Til gengæld er han ikke så god til at passe sin skole. Han keder sig og pjækker så meget, at han bliver truet med bortvisning. En aften hacker han sig ind på skolens server for at ændre tallet for sit fravær. Men her støder han på oplysninger, der ændrer hans liv.

Hacker er en actionhistorie om magtmisbrug og løgne og digital overvågning, og det er svært ikke at lade sig rive med. Hvem kan du stole på? Hvem er de gode? Hvem er de onde? Og mon de holder øje med dig …

JOHAN DECKMANN lige nu?

METTE FINDERUP

ISBN 978-87-23-521798 Lix-tal: 19

LARS KRAMHØFT

HACKER

9 788723 530714

BIONIC

9 788723 521798 Lix-tal: 24

9788723530714_omslag.indd 3

13/09/2018 09.26

Sissel Bergfjord og Lars Vegas DYBET

Johan Deckmann JOHANS VIRKELIGE HÆNDELSER

ISBN 9788723527974 LIX 20

ISBN 9788723530714 LIX 19

Mette Finderup HACKER

Lars Kramhøft BIONIC

ISBN 9788723521798 LIX 24

ISBN 9788723527301 LIX 20

Vinder af ORLAPRISEN 2018

2

tørst, tempo og moralske dilemmaer, og du bliver konstant udfordret som læser: Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?

3

Jonas bliver en del af Faraos bande. Deres yngste medlem nogensinde. Det kan godt være svært at være sig selv, når ens nye venner er tatoveret med bogstaver og kvinder. Til gengæld er der ingen, der står alene. Det er alle for én, og det er ikke penge, man kommer til at mangle.

Villads har et problem. Det er Kevin, der er problemet.

Kevin og hele hans crew plejer ellers ikke at gøre Villads noget. De kalder ham bare en klam taber og sådan noget. Det er han vant til. Men en dag går det galt.

Villads svarer igen. Det skulle han ikke have gjort …

DORTE LILMOSE

om mobning, løgne og venskaber og om at finde sig selv – uden at gå til grunde.

Der er masser af action og spænding i INGEN VEJ TILBAGE, der handler om at træffe et valg og betale en høj pris.

Læs også: Hitman 1 og Hitman 2

9 788723 539663 Lix-tal: 24

9788723539663_omslag.indd 3

ISBN 9788723525734 ISBN 9788723525741 LIX 23

44 — Vi læser 2019

HENRIETTE ROSTRUP

PROBLEMET MED KEVIN er en spændende bog

Men når man først er kommet ind, er det svært at slippe levende ud …

Peter Krogholm HITMAN 1 HITMAN 2

problemet med kevin

HITMAN er en hæsblæsende serie spækket med hævn-

hitman

Jeg mærker skoen i ryggen. Den presser mig længere ned, så mit ansigt bliver helt fladmast mod asfalten. „Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til, at du virkelig holder af udsigten oppe fra byens tage,“ siger Kevin. „Jeg synes, du skal vise mig den.“ Jeg forsøger at ryste på hovedet, men kan ikke bevæge mig. „Det vil du gerne?“ De andre griner. „Hvor dejligt. Skal vi sige i eftermiddag?“

HENRIETTE ROSTRUP

hitman

hitman 3

Andreas og Silje tager sammen fat på den opgave, som PETER KROGHOLM de begge ved, bliver deres sidste.

Men kan de stole på hinanden, når alle sandheder om fortiden kommer frem?

PETER KROGHOLM

„Indrøm så, at du er Jonas!“ råber han. „Jeg er Anders,“ hvisker jeg.

De begraver mig levende, hvis jeg indrømmer.

Af alt der kan ske, er det nok det værste.

En af Faraos folk kommer med en spand.

Vand skvulper over kanten. „Hvad har du fortalt politiet?“ Farao presser mit hoved ned i spanden med vand.

Han hiver mig op. Presser mig ned igen. „Skal jeg sende dit hoved til din mor?“

INGEN VEJ TILBAGE

Andreas lod tankerne flyve. Det var måske sidste gang, han kunne lade dem gøre det. Sammen med Silje var han på vej mod en skæbne, der kunne være værre end døden.

Hvis han var heldig, kunne han nøjes med døden.

DORTE LILMOSE

1

hitman

hitman

PETER KROGHOLM

PETER KROGHOLM

Peter Krogholm HITMAN 3 9788723528193_omslag.indd 3

ISBN 9788723539663 LIX 24

9 788723 528193

9 788723 525253

Lix-tal: 20

Lix-tal: 20

12/10/2018 09.02

Dorte Lilmose INGEN VEJ TILBAGE 9788723525253_omslag.indd 3

ISBN 9788723528193 LIX 20

22/01/2018 16.41

Henriette Rostrup PROBLEMET MED KEVIN

22/01/2018 16.11

ISBN 9788723525253 LIX 20

EN SERIE OM AT VÆRE PÅ FLUGT

I virkeligheden hedder Johanne slet ikke Johanne. Og hendes bror, Christian Eriksen, har valgt sit navn efter fodboldspilleren af samme navn. Sammen med deres mor er de på flugt fra deres voldelige far.

Jagten er en alvorlig, vigtig og medrivende serie om livet, når det er svært. Men det er også en varm og vedkommende fortælling om venskaber, forelskelse og det at starte forfra. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

ANNE-MARIE DONSLUND

„MOR!“ råber Christian inde fra soveværelset. „MOAR!“ skriger han.

JAGTEN

Det er først, da falckmændene løfter hende op på båren, at hun vågner. Hun glipper med øjnene og råber fars navn og klynker, at han ikke må slå hende ihjel. Falckmændene kigger på hinanden. Så siger de, at de nok skal passe på hende, at hun ikke skal være bange, at hun er faldet om og skal på sygehuset.

I virkeligheden hedder Johanne slet ikke Johanne.

Og hendes bror, Christian Eriksen, har valgt sit navn efter fodboldspilleren af samme navn.

BRANDEN

De er på flugt fra deres voldelige far, og mens de jagter et nyt liv, jagter faren dem. Lykkes det dem nogensinde at blive fri?

JAGTEN er en alvorlig, vigtig og medrivende serie om livet, når det er svært. Men det er også en varm og vedkommende fortælling om venskaber, forelskelse og det at starte forfra.

Anne-Marie Anne-Marie Donslund Donslund

Anne-Marie Donslund

JAGTEN EFTERSØGT

Anne-Marie Anne-Marie Donslund Donslund Anne-Marie Donslund

Anne-Marie Anne-Marie Donslund Donslund

JAGTEN JAGTEN JAGTEN JAGTEN JAGTEN JAGTEN JAGTEN BRANDEN er anden bog i serien

og kan læses uafhængigt af de andre.

UNDERCOVER UNDERCOVER 9 788723 524201

LORTELIV LORTELIV BRANDEN

KIDNAPPET KIDNAPPET

Lix-tal: 19

Anne-Marie Donslund JAGTEN - EFTERSØGT

Anne-Marie Donslund JAGTEN - UNDERCOVER

Anne-Marie Donslund JAGTEN - BRANDEN

ISBN 9788723536679 LIX 19

ISBN 9788723524171 LIX 19

ISBN 9788723524201 LIX 19

9788723524201_omslag.indd 3

18/08/2017 14.52

Anne-Marie Donslund JAGTEN - KIDNAPPET ISBN 9788723525277 LIX 19

THRILLER AF KIT A. RASMUSSEN KIT A. RASMUSSEN

Julian er en stille dreng uden mange venner. Da hans søster Liv ikke kommer hjem efter en bytur, opdager Julian nye sider af sig selv.

Sammen med Livs veninde leder han efter en forklaring på søsterens forsvinden og efter Spor af Liv. Spor af Liv er en spændende og dramatisk thriller om ensomhed, kærlighed og venskab. Men også en fortælling om, at familier ikke altid er, som de ser ud til at være.

ISBN 9788723536303 LIX 19

Husk, at I finder gratis læseforståelsesopgaver til alle titler på laeseklub.alinea.dk

Alinea — 45

Hvert forår skal dragen have et offer. Det har den onde Nagir bestemt. I år er Dian dragens offer. Når det er nat, kommer dragen efter ham.

I Drageherren tager Dian ud på en lang rejse. Han

dragens offer

dragens offer

I Drageherren tager Dian ud på en lang rejse.

Josefine Ottesens succesfulde fantasy-serie Han vil kæmpe for at befri landet Terra fra den Drageherren udkommer i nyonde udgave i Alineas Nagir. På sin rejse kæmper Dian mod onde fjender. Men han får også nye venner for livet.

Blå Læseklub. Drageherren er sprængfyldt med Sammen kæmper de for Terras frihed, mens de spænding og fantastiske tegninger.

OgDian såi virkeligheden er finder ud af, hvem er. den let at læse.

1

drageherren 1

Drageherren

JOSEFINE OTTESEN

JOSEFINE OTTESEN

Nagir løfter hånden. Der bliver stille.

“I nat er månen fuld. Det er første gang siden jævn-døgn. Det er dragens nat.

I ved, hvad der så skal ske.”

vil befri landet Terra fra den onde Nagir. På sin rejse

kæmper Dian mod mange fjender. Men han får også

nye venner for livet. Sammen slås de for Terras frihed, mens de finder ud af, hvem Dian i virkeligheden er.

500 siders fantasy når det er bedst.

Drageherren består af i alt 11 bind.

9 788723 540096 Lix-tal: 9,4

DRAGENS OFFER ISBN 9788723540096 LIX 9,4

den magiske skov

”Dette er det smykke, der bæres af drageherren.

Det er bedre end guld. Det er håbet for Terra.”

Den gamle mand bøjer sit hoved for Dian. ”Min prins!”

4

smykket

5

tyvetøsen

Sammen med Stella og Kempa vil Dian samle Nagirs fjender til kamp. Men Dian bliver taget til fange og ført til en lejr. Er alt nu tabt?

I Drageherren tager Dian ud på en lang rejse.

Han vil kæmpe for at befri landet Terra fra den onde Nagir. På sin rejse kæmper Dian mod onde fjender. Men han får også nye venner for livet.

Sammen kæmper de for Terras frihed, mens de finder ud af, hvem Dian i virkeligheden er.

9 788723 540737

9 788723 540744

9 788723 540751

9 788723 540768

9 788723 540782

Lix-tal: 10

Lix-tal: 10

Lix-tal: 8,1

Lix-tal: 8,5

Lix-tal: 9,3

FANGET AF ORKER ISBN 9788723540737 LIX 10

pigen med falken

Før han når at tlnke mere, bliver døren åbnet.

Nagir træder ind sammen med to andre.

Dian husker ham. Nu er det ham, der bærer drage-sværdet og den røde kniv.

8

Nagir har taget alt det, han holder af. Han har Foglan. Han har Dians sværd og hans kniv.

Snart har han vel også det hellige smykke!

Og hvad har Dian? Intet!

9

forrådt

10

nagirs magt

Sammen med sine venner tager Dian ud på sidste del af sin rejse. Nu vil det vise sig, hvem der får magten over landet Terra. Det er tid til Dians sidste møde med Nagir.

I Drageherren tager Dian ud på en lang rejse.

Han vil kæmpe for at befri landet Terra fra den onde Nagir. På sin rejse kæmper Dian mod onde fjender. Men han får også nye venner for livet.

Sammen kæmper de for Terras frihed, mens de finder ud af, hvem Dian i virkeligheden er.

9 788723 540799

9 788723 540812

9 788723 540829

9 788723 540836

9 788723 540843

Lix-tal: 9,4

Lix-tal: 9,2

Lix-tal: 8,5

Lix-tal: 9,3

Lix-tal: 10,1

PIGEN MED FALKEN ISBN 9788723540799 LIX 9,4

46 —2018 46 — Vi læser Vi læser 2019

GODE KRÆFTER SAMLES ISBN 9788723540812 LIX 9,2

FORRÅDT ISBN 9788723540829 LIX 8,5

NAGIRS MAGT ISBN 9788723540836 LIX 9,3

JOSEFINE OTTESEN

11

drageherren

drageherren

I Drageherren tager Dian ud på en lang rejse.

Han vil kæmpe for at befri landet Terra fra den onde Nagir. På sin rejse kæmper Dian mod onde fjender. Men han får også nye venner for livet.

Sammen kæmper de for Terras frihed, mens de finder ud af, hvem Dian i virkeligheden er.

Nu må Dian kæmpe, selv om han kun har sin stav. Nagir ler hånligt. ”Nå, har du intet våben?

Siger du ikke, du er konge!”

drageherren 11

Dian er fanget hos Nagir. Foglan er her også, og nu skal Nagir giftes med hende. Nagirs magt er stor, og Dians kamp for Terra ser ud til at være tabt.

JOSEFINE OTTESEN

nagirs magt

forrådt

I Drageherren tager Dian ud på en lang rejse.

Han vil kæmpe for at befri landet Terra fra den onde Nagir. På sin rejse kæmper Dian mod onde fjender. Men han får også nye venner for livet.

Sammen kæmper de for Terras frihed, mens de finder ud af, hvem Dian i virkeligheden er.

JOSEFINE OTTESEN

drageherren 10

gode kræfter samles

Dian er klar til den store kamp om Terra.

Men han bliver forrådt og ender som fange hos Nagir.

drageherren 9

gode kræfter samles

I Drageherren tager Dian ud på en lang rejse.

Han vil kæmpe for at befri landet Terra fra den onde Nagir. På sin rejse kæmper Dian mod onde fjender. Men han får også nye venner for livet.

Sammen kæmper de for Terras frihed, mens de finder ud af, hvem Dian i virkeligheden er.

drageherren 8

Dian træner sammen med Foglan. Han gør sig klar til at bruge drage-sværdet i kampen mod Nagir. Nu må alle gode kræfter samles, så Terra kan blive befriet.

JOSEFINE OTTESEN

6

er alt tabt?

ER ALT TABT? ISBN 978872340782 LIX 9,3

JOSEFINE OTTESEN

7

TYVETØSEN ISBN 978872340768 LIX 8,5

JOSEFINE OTTESEN

Hånligt ser hun på Dian. “Og du skal være konge!” Med et bliver Dians øjne varme af tårer.

Han sætter sig modløs på en sten. “Du har ret,” mumler han. “Jeg dur ikke.”

SMYKKET ISBN 9788723540751 LIX 8,1

JOSEFINE OTTESEN

JOSEFINE OTTESEN

JOSEFINE OTTESEN

pigen med falken

Dian ud på en lang rejse. at befri landet Terra fra den ejse kæmper Dian mod onde r også nye venner for livet. e for Terras frihed, mens de Dian i virkeligheden er.

drageherren 7

en lejr, hvor han er blevet ejser gennem de blå bjerge ter han er blevet såret i igen med falken.

JOSEFINE OTTESEN

ar mistet meget blod. a, der stoler på ham.

DEN MAGISKE SKOV ISBN 9788723540744 LIX 10

JOSEFINE OTTESEN

er alt tabt?

I Drageherren tager Dian ud på en lang rejse.

Han vil kæmpe for at befri landet Terra fra den onde Nagir. På sin rejse kæmper Dian mod onde fjender. Men han får også nye venner for livet.

Sammen kæmper de for Terras frihed, mens de finder ud af, hvem Dian i virkeligheden er.

De mange tanker roder rundt i hans hoved.

Han er Terras prins. Han skal være konge.

Men først skal han vælte Nagir fra tronen!

drageherren 6

Dian bliver taget til fange af Stella, der er en tyv.

De to bliver venner, Stella træner med Dian, så han lærer at slås.

JOSEFINE OTTESEN

tyvetøsen

I Drageherren tager Dian ud på en lang rejse.

Han vil kæmpe for at befri landet Terra fra den onde Nagir. På sin rejse kæmper Dian mod onde fjender. Men han får også nye venner for livet.

Sammen kæmper de for Terras frihed, mens de finder ud af, hvem Dian i virkeligheden er.

JOSEFINE OTTESEN

drageherren 5

En ældre mand hjælper Dian ind i byen Rai. Her ser Dian igen sin bedste-mor. Hun er gammel og skal dø nu. Men først vil hun give noget til Dian.

smykket

den magiske skov

I Drageherren tager Dian ud på en lang rejse.

Han vil kæmpe for at befri landet Terra fra den onde Nagir. På sin rejse kæmper Dian mod onde fjender. Men han får også nye venner for livet.

Sammen kæmper de for Terras frihed, mens de finder ud af, hvem Dian i virkeligheden er.

3

drageherren 4

Dian går gennem den magiske skov mod byen Rai. Da tågen kommer, og Dian vågner af sin søvn, møder han elverne og deres konge.

I den sorte sø, ser Dian og kongen, hvem Dian i virkeligheden er.

Han ved, han har set det gamle smykke før.

Så kommer han i tanke om det.

I tågesøen så han et billede af en lille dreng.

Den dreng bar et sådant smykke!

JOSEFINE OTTESEN

fanget af orker

JOSEFINE OTTESEN

JOSEFINE OTTESEN

2

JOSEFINE OTTESEN

Med undren ser han på kongen, der nikker.

Dian kigger igen, men søen er sort.

Så dukker et nyt billede op. En ung mand med et sværd. En drage, der går til angreb.

drageherren 3

fanget af orker

r Dian ud på en lang rejse. at befri landet Terra fra den ejse kæmper Dian mod onde r også nye venner for livet. de for Terras frihed, mens de Dian i virkeligheden er.

drageherren 2

mod byen Rai. I sumpen f lede orker. Sump-folket vide, hvem Dian er, og nkens kniv.

JOSEFINE OTTESEN

JOSEFINE OTTESEN

am, før hun taler. ig kongens kniv?”

JOSEFINE OTTESEN

på kvinden. Hendes blik e øjne ned. et fat i denne kniv?” f Aro. Han reddede mig

DRAGEHERREN ISBN 9788723540843 LIX 10,1

Automatisk optankning?

Få fem nyheder to gange om året til en fast, lav pris

375 kroner pr. bogpakke Tegn abonnement på Alineas bogpakker og få 10 frilæsningsbøger om året til en fast, lav pris. Bogpakkerne indeholder altid kun nyheder og sendes direkte til skolen to gange om året: 1. maj og 1. november.

Bestil på alinea.dk/bogpakker

BOGPAKKEN MAJ 2019 Kit A. Rasmussen MATEMYSTIK Rød Læseklub Søren Hemmingsen 1. VERDENSKRIG Sort Fagklub Kenneth Jakobsen Bøye VENSKAB Grøn Fagklub Camilla Wandahl DE SIDSTE VINDULVE – ULVENS HJERTE Rød Læseklub Caroline Ørsum DØDEN ER IKKE EN JOKE Blå Læseklub

STOR LITTERATUR TIL DE SMÅ SMÅ VÆRKER TIL LITTERATURUNDERVISNINGEN

Miniværk BØGER AT TÆNKE OVER OG TALE OM Miniværk er en ny serie af korte værker med historier, der skal formidles af en lærer. I bøgerne oplever man et særligt samspil mellem illustration og tekst, og de kan bruges som det første værk, eleverne møder i skolen.

TEMAER I BØRNEHØJDE Alle bøger i serien er til indskolingen og har temaer, som de mindste kan genkende. Fx at være alene hjemme, at have mareridt og at være anderledes. Og mange historier indeholder både humor og gys.

BØGER TIL SANSERNE Bøgerne i serien kan børnene sanse, mærke og gå på opdagelse i. Hvad gemmer sig på næste side? Hvorfor er der et hul i papiret? Og hvorfor vender skriften på hovedet?

EN NY GENRE Bøgerne i Miniværk er ikke billedbøger, men er en ny genre, der bevæger sig mellem billedromaner, graphic novels og tegneserier.

Forfattere i serien er blandt andre John Kenn Mortensen, Bent Haller, Cato Thau-Jensen og Mette Hegnhøj.

Til bøgerne i serien hører litteraturforløb, der kalder på en legende, sansende og æstetisk tilgang.

Find dem gratis på miniværk.alinea.dk.