1821. Som digter har han haft kolossal indflydelse på fransk poesi, især takket være den verdensberømte digtsamling, klassikeren Les Fleurs du Mal. Også prosadigtene Le Spleen de Paris, Parisisk Spleen, har bidraget til hans anseelse. Baudelaire opfattes ikke blot som skaberen af en ny slags digte, et nyt lyrisk tonefald, en anden diktion, men som indstifteren af en ny bevidsthed, talerør for en anden livsopfattelse, vehikel for anderledes rytmer. Baudelaire døde i 1867, blot 47 år gammel, og ligger begravet på Cimetière du Montparnasse i Paris. Baudelaire hadede til sin død regelmæssigt arbejde og regelmæssig levevis, hvad hans digte og skrifter bærer talrige vidnesbyrd om. Les Fleus du Mal tog langsomt form og udkom i 1857. Digtsamlingen blev imidlertid inddraget samme år, og både digteren og hans forlægger blev stillet for retten og anklaget for “krænkelse af den offentlige blufærdighed”. Først i 1949 ophævedes dommen.
LVIII, EFTERMIDDAGSSANG
»Det karakteristiske, forbløffende — og moderne! — ved
Charles Baudelaires digte er springet. Han kan sidde i alkoven, i et boudoir, og med et lommetørklæde, som viser sig at være en hårmanke, vifte Asien og Afrika frem. I en og samme strofe kan man se de himmelske vidder i al deres glans og nedstige til de dybeste huler. Hans muse kan, inden for en enkelt sonets rammer, skifte fra luder til madonna, fra is til ild, fra vampyr til engel og tilbage igen. Det lønner sig at studere kærlighedsdigtene, og dem er der mange af. For det er ikke mindst i sit kærlighedssyn, eller sin kærlighedsoplevelse, at Baudelaire fornyede lyrikken og sendte flammer, essegnister og isvinde langt ind i det 20. århundrede. Fra oversætter Peter Poulsens efterord
«
LES FLEURS DU MAL er Charles Baudelaires mesterværk fra
1857, som ved udgivelsen vakte skandale på grund af de for datiden anstødelige skildringer af sex, af kærlighed mellem samme køn, af døden, af den moderne bys ødelæggende og undertrykkende magt, og af den tabte uskyld. Helvedsblomsterne står i Peter Poulsens mesterlige oversættelse stærkt og relevant for vores tid.
CHARLES BAUDELAIRE Helvedsblomsterne
CHARLES BAUDELAIRE blev født i Paris i
Af dig mit lys er besat, Af dig min sjæl blir kureret, Din varme er eksploderet I min sibiriske nat!
Les Fleurs du Mal
I dagslysets falmende stråler, Meningsløst vrider det sig: Livet, respektløst, og skråler. Men, i horisonten, på vej
Baudelaire Helveds blomsterne Digte
lindhardtogringhof.dk
LINDHARDT OG RINGHOF
Er natten, der vederkvæger, Selv sulten den lindrer så småt, Selv skammen dens mørke læger, Og Digteren siger: “Hvor godt! Min ånd, mine rygstykker beder Så brændende om at få fred; Fortabt i tungsindigheder Jeg lægger mig derfor ned, Dit tæppe jeg dækker mig med, Forløser, i evigheder! CXXIV, DAGENS ENDE
