1821. Som digter har han haft kolossal indflydelse på fransk poesi, især takket være den verdensberømte digtsamling, klassikeren Les Fleurs du Mal. Også prosadigtene Le Spleen de Paris, Parisisk Spleen, har bidraget til hans anseelse. Baudelaire opfattes ikke blot som skaberen af en ny slags digte, et nyt lyrisk tonefald, en anden diktion, men som indstifteren af en ny bevidsthed, talerør for en anden livsopfattelse, vehikel for anderledes rytmer. Baudelaire døde i 1867, blot 47 år gammel, og ligger begravet på Cimetière du Montparnasse i Paris. Baudelaire hadede til sin død regelmæssigt arbejde og regelmæssig levevis, hvad hans digte og skrifter bærer talrige vidnesbyrd om. Les Fleus du Mal tog langsomt form og udkom i 1857. Digtsamlingen blev imidlertid inddraget samme år, og både digteren og hans forlægger blev stillet for retten og anklaget for “krænkelse af den offentlige blufærdighed”. Først i 1949 ophævedes dommen.
LVIII, EFTERMIDDAGSSANG
»Det karakteristiske, forbløffende — og moderne! — ved
Charles Baudelaires digte er springet. Han kan sidde i alkoven, i et boudoir, og med et lommetørklæde, som viser sig at være en hårmanke, vifte Asien og Afrika frem. I en og samme strofe kan man se de himmelske vidder i al deres glans og nedstige til de dybeste huler. Hans muse kan, inden for en enkelt sonets rammer, skifte fra luder til madonna, fra is til ild, fra vampyr til engel og tilbage igen. Det lønner sig at studere kærlighedsdigtene, og dem er der mange af. For det er ikke mindst i sit kærlighedssyn, eller sin kærlighedsoplevelse, at Baudelaire fornyede lyrikken og sendte flammer, essegnister og isvinde langt ind i det 20. århundrede. Fra oversætter Peter Poulsens efterord
«
LES FLEURS DU MAL er Charles Baudelaires mesterværk fra
1857, som ved udgivelsen vakte skandale på grund af de for datiden anstødelige skildringer af sex, af kærlighed mellem samme køn, af døden, af den moderne bys ødelæggende og undertrykkende magt, og af den tabte uskyld. Helvedsblomsterne står i Peter Poulsens mesterlige oversættelse stærkt og relevant for vores tid.
CHARLES BAUDELAIRE Helvedsblomsterne
CHARLES BAUDELAIRE blev født i Paris i
Af dig mit lys er besat, Af dig min sjæl blir kureret, Din varme er eksploderet I min sibiriske nat!
Les Fleurs du Mal
I dagslysets falmende stråler, Meningsløst vrider det sig: Livet, respektløst, og skråler. Men, i horisonten, på vej
Baudelaire Helveds blomsterne Digte
lindhardtogringhof.dk
LINDHARDT OG RINGHOF
Er natten, der vederkvæger, Selv sulten den lindrer så småt, Selv skammen dens mørke læger, Og Digteren siger: “Hvor godt! Min ånd, mine rygstykker beder Så brændende om at få fred; Fortabt i tungsindigheder Jeg lægger mig derfor ned, Dit tæppe jeg dækker mig med, Forløser, i evigheder! CXXIV, DAGENS ENDE
Af samme forfatter: Parisisk spleen
Content_9788727004006.indd 2
05/11/21 10:01 AM
Charles Baudelaire
Helvedsblomsterne
Lindhardt og Ringhof
Content_9788727004006.indd 3
05/11/21 10:01 AM
Helvedsblomsterne af Charles Baudelaire er oversat fra fransk og kommenteret af Peter Poulsen Originaltitler: Les fleurs du mal (1861) Les épaves (1866) Nouvelles fleurs du mal (1866) Dansk udgave © 2021 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S 2. udgave 1. oplag ISBN 978-87-27-00400-6 Denne oversættelse udkom første gang i 1997 på Nansensgade Antikvariat, i serien Kælderbiblioteket Omslag: Harvey Macauley, Imperiet Bogen er sat med Minion Tryk: ScandBook UAB, 2021 Kopiering fra denne bog må finde sted på institutioner og virksom- heder, der har indgået aftale med COPY-DAN, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med COPY-DAN, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Lindhardt og Ringhof. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Content_9788727004006.indd 4
05/11/21 10:01 AM
Tilegnet Vibeke Eskesen og Sophus Claussen
Tak til: Jørgen Gustava Brandt, Torben Brostrøm, Vibeke Eskesen, Jess Jessen, Morten Nøjgaard og Poul Vad
Content_9788727004006.indd 5
05/11/21 10:01 AM
Content_9788727004006.indd 6
05/11/21 10:01 AM
INDHOLD
Oversætterens forord
9
HELVEDSBLOMSTERNE (1861) 11 Til Læseren 14 Spleen og ideal 17 Parisiske billeder 149 Vinen 193 Døden 235 VRAGGODS (1866) 251 Fordømte stykker 257 Galanterier 277 Epigrafer 293 Gøglerier 309 NYE HELVEDSBLOMSTER (1866)
317
Efterord 333 Noter 371
7
Content_9788727004006.indd 7
05/11/21 10:01 AM
Content_9788727004006.indd 8
05/11/21 10:01 AM
OVERSÆTTERENS FORORD Grundlag for disse oversættelser er Baudelaire: Œuvres complètes, Bibliothèque de la Pléiade, 1954. Redaktion og kommentar Y.-G. Le Dantec. Hovedhjørnestenen: Les fleurs du mal, 1861, altså den anden udgave af værket samt de to udgivelser med relation hertil: Les épaves og Nouvelles fleurs du mal, begge fra 1866. Jeg har valgt at oversætte de digte – 160 i alt – der er trykt med forfatterens viden og billigelse, ikke andre. Jeg har dermed set bort fra titler, Charles Asselineau og Théodore de Banville tilføjede i 3. udgave af Les fleurs du mal, der udkom 1868, året efter digterens død, den udgave, som ligger til grund for Sigurd Swanes: Syndens blomster fra 1921 (1963, 1994) og mange andre Baudelaire-oversættelser verden over. Herved går man glip af en halvfærdig Longfellowgendigtning, Baudelaire foretog på bestilling og mod ringe betaling, samt yderligere et par digte; og man slipper for at få en række titler fra Les épaves og Nouvelles fleurs du mal placeret efter udenforståendes: højtkvalificerede udenforståendes! skøn.
9
Content_9788727004006.indd 9
05/11/21 10:01 AM
Til gengæld foreligger så de seks i 1857 fordømte digte fra Les fleurs du mal nu for første gang i dansk oversættelse. Jeg har læst, at da Asselineau, Banville og forlæggeren, Michel Lévy, præsenterede den delvis paralyserede og tale hæmmede Baudelaire for deres projekt, signalerede han ved at pege vedholdende i kalenderen, at de skulle vente tre måneder med at foretage sig noget. Digteren har håbet at blive så rask, at han selv kunne tage hånd om udgivelsen. Det blev han ikke. Jeg har, af principielle grunde, respekteret hans ønske, ligesom jeg overalt – med skyldigt hensyn til forskellene mellem dansk og fransk sprogrytme – har fulgt digtenes form- og rimskema. Peter Poulsen, 1997
Content_9788727004006.indd 10
05/11/21 10:01 AM
Helvedsblomsterne (1861)
Content_9788727004006.indd 11
05/11/21 10:01 AM
Content_9788727004006.indd 12
05/11/21 10:01 AM
DEN FEJLFRI DIGTER DEN PERFEKTE MAGIKER UDI FRANSK LITTERATUR MIN ELSKEDE OG HØJTÆREDE
MESTER OG VEN THÉOPHILE GAUTIER TILEGNER JEG I DYBESTE YDMYGHED
DISSE BEFÆNGTE BLOMSTER C.B.
Content_9788727004006.indd 13
05/11/21 10:01 AM
TIL LÆSEREN
Dårskab, misgreb, gridskhed, utugt og smuds Besætter vore sjæle, slider kroppene ned, Og vi nærer vor anstand og sømmelighed, Som tiggerne føder på de hungrige lus. Vi synder så stædigt, vi angrer så småt; Vi køber os aflad for ganske ublu summer, Og gentar vor adfærd: så lysten, så lummer, Vi tror, hvis vi græder, at alting er godt. Det er Satan Trismegistus1, selve Antikrist, Som vugger os i søvn, fører sjælene til fald, Og selv de bepansrede viljers tungmetal Fordamper ved et tegn fra den snu alkymist. Til Djævelens fløjter og trommer vi marcherer, Mens vi finder behag i det argeste skidt! Og vi nærmer os Helvede, skridt efter skridt, I mørke og stank, som vi glade ignorerer.
14
Content_9788727004006.indd 14
05/11/21 10:01 AM
Som en sølle libertiner, der kysser og bider I en afdanket tæves udpinte hængebryst, Stjæler vi på vejen vor hemmelige lyst: En runken appelsin, som vi presser og vrider. Spærret inde i hjernen: tusindvis af parasitter, Et mylder af Dæmoner, en svirende hær. Og Døden, som hver gang vi trækker vort vejr, Fylder vore lunger med en flod så besk og bitter. Hvis voldtægt og mordbrand, gift og ragnarok Endnu ikke har broderet deres yndige motiv På det banale stramaj, som er vort arme liv, Så er du, kære sjæl, stadig ikke hærdet nok. Men midt i hylen, knurren, hvæsen, skrigeri Fra aber, sjakaler, skorpioner, gribbe, slanger, De galpende monstre, som fnyser, brøler, stanger I vore lasters kvalmende menageri, Er der én, som er hæsligst, ondest, mest gemen! Skønt han ikke skriger op, aldrig gestikulerer, Kunne han med glæde knuse alt, som eksisterer, Og sluge hele verden til den allersidste sten;
15
Content_9788727004006.indd 15
05/11/21 10:01 AM
Leden! – han drømmer om galger og mord, Mens han fælder stille tårer i huka-røgens slør, Du kender ham, læser, dette monster uden klør, – Hykleriske læser, – mit billede, – min bror.
Content_9788727004006.indd 16
05/11/21 10:01 AM
Spleen og ideal
Content_9788727004006.indd 17
05/11/21 10:01 AM
Content_9788727004006.indd 18
05/11/21 10:01 AM
I VELSIGNELSE
Da, efter et dekret fra de højeste magter, Digteren fødtes på denne triste jord, Forbandede hans mor med blasfemiske fagter Den barmhjertige Gud, mens hun hylende svor: – “Ak, havde jeg dog barslet med en redefuld slanger I stedet for at nære dette kryb ved mit bryst! Du djævelske nat, da med ham jeg blev svanger; For altid skal jeg bøde for den stakkede lyst. Da mellem alle kvinder du har valgt mig til at leve Med afsky fra en mand, som er vranten og sur, Og jeg ikke blot kan smide, som kærestebreve, På ilden denne skifting og karikatur, Så skal du få dit had, som har tynget mig, tilbage Via dette instrument, som din nedrighed har brugt, Og jeg skal sørge for, at denne misvækst alle dage Forhindres i at knoppes, sætte blomst og bære frugt!”
19
Content_9788727004006.indd 19
05/11/21 10:01 AM
Hun skummer og hun raser, hun kan ikke forstå De evige planer og Vorherres høje mål, Derfor i Gehennas2 dybe kløfter skal hun gå Og samle ved og kviste til sit eget kætterbål. Dog en usynlig Engel beskytter ham, der ikke Har noget hjem, og lader ham i solen vokse op, Alt, hvad han får at spise, alt, hvad han får at drikke, Er ambrosia og nektar for hans sjæl og hans krop. Han leger, han pludrer med vind og med vejr, Man hører ham med henført røst om korset kvæde; Og Ånden, som følger ham på hans pilgrimsfærd, Græder ved synet af hans fuglefri glæde. Og alle, han vil elske, slår korsets tegn og prøver, Opildnet af hans uskyld, at ramme ham det sted, Hvor deres grusomhed den største skade øver Og får ham til at skrige og svede angstens sved. Hans brød og hans vin har de blandet med aske Og drivende savl; med skinhellige ord De støder ham fra sig, har travlt med at vaske De smudsige hænder og undgå hans spor. Hans kone vil råbe i gader og stræder: “Da han som antikkens idoler mig hylder 20
Content_9788727004006.indd 20
05/11/21 10:01 AM
Og finder mig skøn, må jeg kræve samme hæder Som de, og forlange, at han mig forgylder; I nardus, i myrra, i røgelse, i vin Og kød jeg beruser mig, jeg tvinger ham i knæ; Jeg vil gøre hans kærlighed til guderne til grin, Og hans kærlighed til mig skal blive mit trofæ! Og når jeg er træt af disse ryggesløse løjer, Løfter jeg min hånd, som er stærk, skønt fin og bleg; Og mine negle skarpe som harpykløer pløjer Helt ind til hans hjerte deres blodige vej. Som en nyfødt og skælvende fugleunge slider Jeg den blodrøde muskel ud af hans barm, Og fuld af foragt tar jeg den og smider Den ud til min hund, endnu dunkende varm!” Mod Himlen, hvor en strålende trone han skuer, Poeten åbner fromt og betaget sine arme, Fra hans lysende ånd står der gnister og luer, Som befrier ham for synet af massernes harme: – “Jeg takker dig, Gud, for lidelsen, du skabte Som en balsam mod menneskets ugudelige færden, Den bedste og reneste, som blandt fortabte De stærke bereder til din saligheds verden! 21
Content_9788727004006.indd 21
05/11/21 10:01 AM
Jeg véd, du en plads til Poeten bevarer Blandt Englenes Ordner og Legioner, Du byder ham med dine himmelske skarer Til fest mellem Dyder, Magter og Troner.3 Jeg véd, at kun smerten, så ophøjet, lødig, Er hinsides snagen, nag, kontroverser; For at flette min mystiske krans har jeg nødig At bruge alle aldre og alle universer. Selv Palmyras4 smykker, i ruinerne begravet, Monteret af din hånd ville være alt for lidt – Selv ukendte malme, ja, perlerne i havet – Til dette diadem, så blændende og hvidt; For kun af det reneste lys kan det gøres, Øst af oprindelsens hellige kilde, Hvor menneskeøjne som gamle spejle sløres, Uanset hvor heftigt de kan funkle og spille!”
22
Content_9788727004006.indd 22
05/11/21 10:01 AM
Content_9788727004006.indd 8
05/11/21 10:01 AM
1821. Som digter har han haft kolossal indflydelse på fransk poesi, især takket være den verdensberømte digtsamling, klassikeren Les Fleurs du Mal. Også prosadigtene Le Spleen de Paris, Parisisk Spleen, har bidraget til hans anseelse. Baudelaire opfattes ikke blot som skaberen af en ny slags digte, et nyt lyrisk tonefald, en anden diktion, men som indstifteren af en ny bevidsthed, talerør for en anden livsopfattelse, vehikel for anderledes rytmer. Baudelaire døde i 1867, blot 47 år gammel, og ligger begravet på Cimetière du Montparnasse i Paris. Baudelaire hadede til sin død regelmæssigt arbejde og regelmæssig levevis, hvad hans digte og skrifter bærer talrige vidnesbyrd om. Les Fleus du Mal tog langsomt form og udkom i 1857. Digtsamlingen blev imidlertid inddraget samme år, og både digteren og hans forlægger blev stillet for retten og anklaget for “krænkelse af den offentlige blufærdighed”. Først i 1949 ophævedes dommen.
LVIII, EFTERMIDDAGSSANG
»Det karakteristiske, forbløffende — og moderne! — ved
Charles Baudelaires digte er springet. Han kan sidde i alkoven, i et boudoir, og med et lommetørklæde, som viser sig at være en hårmanke, vifte Asien og Afrika frem. I en og samme strofe kan man se de himmelske vidder i al deres glans og nedstige til de dybeste huler. Hans muse kan, inden for en enkelt sonets rammer, skifte fra luder til madonna, fra is til ild, fra vampyr til engel og tilbage igen. Det lønner sig at studere kærlighedsdigtene, og dem er der mange af. For det er ikke mindst i sit kærlighedssyn, eller sin kærlighedsoplevelse, at Baudelaire fornyede lyrikken og sendte flammer, essegnister og isvinde langt ind i det 20. århundrede. Fra oversætter Peter Poulsens efterord
«
LES FLEURS DU MAL er Charles Baudelaires mesterværk fra
1857, som ved udgivelsen vakte skandale på grund af de for datiden anstødelige skildringer af sex, af kærlighed mellem samme køn, af døden, af den moderne bys ødelæggende og undertrykkende magt, og af den tabte uskyld. Helvedsblomsterne står i Peter Poulsens mesterlige oversættelse stærkt og relevant for vores tid.
CHARLES BAUDELAIRE Helvedsblomsterne
CHARLES BAUDELAIRE blev født i Paris i
Af dig mit lys er besat, Af dig min sjæl blir kureret, Din varme er eksploderet I min sibiriske nat!
Les Fleurs du Mal
I dagslysets falmende stråler, Meningsløst vrider det sig: Livet, respektløst, og skråler. Men, i horisonten, på vej
Baudelaire Helveds blomsterne Digte
lindhardtogringhof.dk
LINDHARDT OG RINGHOF
Er natten, der vederkvæger, Selv sulten den lindrer så småt, Selv skammen dens mørke læger, Og Digteren siger: “Hvor godt! Min ånd, mine rygstykker beder Så brændende om at få fred; Fortabt i tungsindigheder Jeg lægger mig derfor ned, Dit tæppe jeg dækker mig med, Forløser, i evigheder! CXXIV, DAGENS ENDE
