Magasinet om Læring 02/2018

AK

sid

4. ÅRGANG · NR. 2 · 2018

TEM

A

Nye læremidler - tips og tendenser SIDE

10

Skolelivets overgange SIDE

8

Revolutionen i skolekøkkenet SIDE

24

ARTIKELSERIE: ”DYR DER DUR”

TU

e4

ELT

og

6

indhold 10 18

Tema: Nye læremidler – tips og tendenser Ud af tusindvis af nye læremidler har vi samlet en håndfuld, der illustrer tendenser indenfor området.

Bag facaden Ordblind forfatter med en mission

20

Systematic: Herfra hvor vi står Samarbejdet mellem skoler og lokalsamfund skal styrkes via digitale kanaler, mener firmaet Systematic, som har udviklet Forløbsdatabasen, der gør det lettere at forberede undervisningen i og udenfor klasseværelset.

24 26

Revolutionen i skolekøkkenet Konference satte spot på udviklingen inden for madkundskab de sidste 50 år – fra ernæring og hygiejne til smag og sanselighed.

Kreativitet, innovation, teknologi og genbrug er nogle af de tendenser, der går igen i udbuddet af nye læremidler. Pigen på billedet ser ud til at have fat i den lange ende.

Magasinet for Læring er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner.

Fokus er indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark.

Vi ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen.

Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser.

Tæsk til tests De nationale tests få endnu engang f***fingeren af Jeppe Søe.

32 34

Robusthed på skoleskemaet Tiden kræver robusthed, men for mange elever skorter det på selvtillid. Hvad stiller vi op? Det forsøger Henrik Leth at give svar på.

Dyr der dur Det er forår og tid til at fange haletudser.

Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.)

Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Layout: John Schäfer Foto: iStock, med mindre andet er angivet

2

MAGASINET OM LÆRING

Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Digitalfaget Komplet digitalt undervisningsmateriale

Har du og dine elever styr på jeres data?

På Digitalfaget kan I tjekke jeres digitale fodspor og blive mere sikre online.

PRØV GRATIS

Materialet på Digitalfaget sigter efter at opøve elevernes kreative, analyserende og innovative digitalfaglige kompetencer og færdigheder gennem virkelighedsnære problemstillinger. Der er derfor fokus på, at eleverne arbejder med programmering i en meningsfuld sammenhæng.

Og bare rolig, alle lærere kan være med!

Prøv gratis i 30 dage på Digitalfaget.dk

A kt u elt LOG PÅ FORLØBSDATABASEN

Dansk Trivselsforum 2018 – optimisme og trivsel i skolen

F

or tredje år i træk zoomer DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) ind på skoleelevernes trivsel ved en konference i Odense.

Dansk Trivselsforum 2018 finder sted den 6. September, og tilmeldingen er netop åbnet.

I år ser konferencen specifikt på elevernes oplevelse af optimisme, forventninger og tro på sig selv og disse forholds indflydelse på elevernes trivsel. ”I skolen afspejles både lærerens og elevens forventninger nærmest uhygge-

ligt tydeligt i elevens præstationer. Begrundet optimisme i skolen er således en gylden forudsætning for pædagogisk succes, mens pessimisme er noget nær en sikker vej til opgivenhed og fiasko,” lyder baggrunden. Så hvad kan man pædagogisk foretage sig, for at ingen elever mister troen på sig selv i skolen? Og hvad kan elever øve sig i, for ikke at ende som ofre for omstændighederne? Disse og mange andre spørgsmål forsøger Dansk Trivselsforum 2018 at besvare. Se mere på dcum.dk

Debataften med Nobelprismodtager

M

ød den amerikanske Nobelprismodtager i økonomi (2000) James Heckman i Musikhuset i Aarhus den 25 maj. Aftenens overskrift er: Uddannelse, ulighed og velfærdstaten. Professor Heckman har gennem sin forskning vist, at tidlig investering i små børns udvikling betaler sig for samfundet, fordi udsatte børns skæbne ifølge Heckman afgøres, inden de begynder i 1. klasse. Efter hans oplæg er der paneldebat med James Heckman, AU-professor Niels Egelund, direktør Morten Albæk og MF Morten Østerga-

ard. Moderator er politisk kommentator Rulle Grabow. Arrangementet foregår på engelsk.

Ud over at være en af sin generations mest indflydelsesrige økonomer og professor ved University of Chicago er Heckman formand for bestyrelsen i Trygfondens børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, som har 60 tilknyttede forskere.

Aftenen er et særarrangement under MatchPoints konferencen 2018 om Velfærd. Se mere på matchpoint.au.dk

Sarah bliver ny formand for skoleeleverne

P

å Danske Skoleelevers årlige generalforsamling den 20.-22. april har eleverne valgt Sarah Gruszov Bærentzen som ny formand.

Hun overtager posten den 1. juli fra Jakob Bonde Nielsen. Sarah har tre mærkesager, som hun vil arbejde for i sin tid som formand: Mere virkelighedsnær undervisning, mindre pres og stres og øgede elevinddragelse.

4

MAGASINET OM LÆRING

Sarah er 15 år og bor i Brøndby Øster og har været formand for Danske Skoleelever i Region Hovedstaden, og har været aktiv i foreningen i 2,5 år. »Jeg har ikke en lang videregående uddannelse, og jeg er ikke myndig, men jeg går i skole fem dage om ugen, så jeg har jo en smule forståelse for elevers skolegang,« siger hun.

Forløbsdatabasen Her kan du producere, dele, finde, genbruge og afvikle undervisningsforløb.

LOG PÅ: ASEN.DK B A T A D S RLØB WWW.FO

Hvad er Forløbsdatabasen?

Nemt at finde undervisningsforløb

Én samlet indgang for hele Danmark til at producere, dele, finde, genbruge og afvikle undervisningsforløb gratis - inklusive markedets bedste søgemaskine.

Som underviser skal du ikke ind på en masse portaler eller sites for at lede efter forløb. Du kan blot søge på det, der interesserer dig – så finder søgemaskinen de forløb frem, der matcher.

Din store fordel ved at søge i Forløbsdatabasen er, at du kan søge på tværs af alle udbyderes forløb.

Organisationer, forlag, institutioner mv. er allerede i fuld gang med at producere forløb, der frit kan anvendes.

Kunne du tænke dig at blive producent, så gå ind på www.systematic.com/forløbsdatabasen og bestil et login.

Du kan frit benytte Forløbsdatabasen - også selvom din skole eller kommune bruger en anden læringsplatform. Du kan logge på med dit UNI-login med det samme.

A kt u elt Inspirationsmateriale om præsentationskulturen

”

Vi er mere end et tal.” Sådan lød budskabet fra TrivselsTænkeTanken i juni 2017. Tænketanken samler danske elevorganisationer på tværs af hele uddannelsessystemet, og deres arbejde er resulteret i en film, hvor unge fortæller om præstationskultur. Filmen suppleres af et digitalt inspirationsmateriale: Præstationskultur i skolen, som kan findes på dcum.dk. ’Klassekonkurrenter’ er et af de begreber som nævnes i inspirationsmaterialet. De unger beskriver en kultur, hvor konkurrence og karakterer har taget fokus fra læringsprocessen. En kultur, hvor det ikke længere er legalt at fejle, og hvor frygten for at sige noget forkert forhindrer eleverne i at deltage. Materialerne er målrettet udskolingen og ungdomsuddannelserne.

Præstationskultur i skolen

Nye prøveformer i naturvidenskab får gode karakterer

I

2017 blev prøveformerne i de naturvidenskabelige fag fysik/kemi, biologi og geografi i folkeskolen lavet om. Efter første år med ændringerne vurderer fire ud af fem elever, at de lærer det samme eller mere i fællesfaglige forløb end i enkeltfagslektioner. Ledere og lærere er generelt også positive over for den fælles prøve i naturfagene. Det viser en ny rapport fra Rambøll, der har evalueret prø-

veformerne for undervisningsministeriet.

Dog udtrykker et flertal af lærerne bekymring for, at fællesundervisningen reducerer tiden til de enkelte fag. Et flertal er også bekymrede for, at de i prøvesituationer kan blive nødt til at forholde sig til spørgsmål, der ikke kobler sig direkte til deres eget fag.

Udover evalueringen indeholder rapporten også en række anbefalinger til, hvordan man kan forbedre rammerne om de

nye prøveformer og tage hånd om nogle af de bekymringer, lærerne giver udtryk for.

På baggrund af anbefalingerne vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet derfor nu sætte gang i blandt andet kurser målrettet lærere og udarbejde informationsmateriale til ledelser og de kommunale forvaltninger.

Kort og præcis bog om kønsbevist pædagogik

K

øn er ikke bare biologi, men også kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor må vi undgå at komme børn og deres køn i kasser og i stedet udfordre påstande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lærere gøre i undervisningen ved hjælp af kønsbevidst pædagogik, hvilket også er titlen på en helt ny bog, skrevet af lektor, ph.d., Tekla Cangers og udkommet på Aarhus Universitets forlag.

6

MAGASINET OM LÆRING

”Jeg er virkelig opløftet over denne bogs præcision og kortfattethed – på bare 65 sider får forfatter Tekla Canger både udvidet ens perspektiv og givet flere konkrete forslag til, hvordan man kan ændre sin praksis til at være mere inkluderende. (...) Jeg kan kun anbefale at læse den,” hedder det i anmeldelsen på folkeskolen.dk.

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kan gratis hente ’Kønsbevidst pædagogik’ som e- eller lydbog, ellers koster den 56 kr.

Magasinet om Læring - få din annonce med her Kontakt salgsafdelingen for at høre mere: info@skoleklog.dk

Gør det let at dyrke yoga i skolen Yoga med Mr. Yogi er en helt ny serie af yogaøvelser, som er lette at inkludere i undervisningen. Bøgerne er bygget op, så I kan kombinere historiefortælling med bevægelse eller bruge historierne som udgangspunkt til en samtale om for eksempel, hvad det vil sige at være en god kammerat. Efterhånden som børnene lærer yogaøvelserne at kende, kan I også vælge historierne fra og nøjes med at udføre øvelserne.

Formålet med Yoga med Mr. Yogi er at: • • • • •

styrke barnets motorik styrke barnets selvfølelse give barnet ro og minimere stress minimere mobning forbedre koncentration og læring

Yoga med Mr. Yogi består af 9 historier og et øvelseshæfte. Både historier og øvelser er illustreret med muntre tegninger, som børnene kan farvelægge, og bøgerne leveres i en praktisk kassette. Der findes to sæt; et for børnehave til 1. klasse og et for 2. til 4.klasse.

Se videoer om materialet, læs mere og bestil på

www.shop-egolibris.dk/mryogi flyer_yoga02.indd 1

UNDERVISNINGSMINISTERIETS KRAV Eleverne skal bevæge sig i løbet af skoledagen.

Skolen skal sørge for 45 minutters bevægelse hver dag i gennemsnit. Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte.

20-09-2017 13:46:58

Skolelivets overgange

J

g har lige været til afslutning i børnehaven med min søn, e for nu skal han i skole. Det er rørende at se, hvordan børn og pædagoger runder af med hinanden. At se nærheden i pædagogernes faglighed så tæt på. De har ført børnene med fast og kærlig hånd helt hen til målstregen, og nu skal de så selv gå de sidste meter hen til skolen. Og børnene glæder sig, for de ved, at de nu er blevet skolebørn og klar til at lære en masse nye ting.

Det fik mig til at studse over de mange overgange, som børn og unge møder i skolelivet. Jeg er klar over, at der sker ufatteligt meget fra 0. klasse til 9. klasse. Men næste store overgang er og bliver den fra 9. klasse og videre. Her er det folkeskolelærerne, der vinker farvel, og lærerne på ungdomsuddannelserne, der byder velkommen til en ny og anderledes verden. Udfordringen fra skole til ungdomsuddannelse er dog langt mere broget end den fra børnehave til skole. For der er høje forventninger til elevernes faglige og sociale kompetencer ved startstregen på en ungdomsuddannelse. Det er der egentlig ikke noget urimeligt i. Os voksne omkring eleverne skal blot have et øget fokus på, at overgangen er flerdimensionel og en stor mundfuld for én på blot 15 år.

Fra et matematisk perspektiv har jeg bevæget mig i krydsfeltet mellem uddannelserne i Danmark de sidste 15 år. Skolelivets overgange er og bliver én af vores helt store udfordringer. For det fortsætter efter ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Her opleves igen et gearskifte, og det kan for nogen koste et frafald meget tidligt på universitetet. Og som om man skulle være fredet efter 5 år på universitetet...! Derefter kommer den sidste overgang, nemlig til erhvervslivet. Paradoksalt nok oplever mange denne overgang lettere, hvilket forment-

Kaspers

klumme

lig skyldes, at man nu gribes individuelt af et motiveret fællesskab.

Derfor er det enormt glædeligt for mig at opleve, hvordan Danmarks matematiklærere lader til at tage udfordringen med skolelivets overgange på sig. Jeg har oplevet, at de efterspørger konkret undervisningsmateriale rettet mod netop overgangen fra folkeskolematematik til gymnasial matematik. Og at de tager det til sig, når det dukker op. Det er en kæmpe kvalitet hos den danske lærerstand: I omsætter ord til handling. Og I tør investere energi i et perspektiv, der rækker ud over fællesmål, for fællesskabets bedste. Jeg er klar over, at det er store ord, men jeg kan nu engang se dette mønster i adfærden på vores digitale portal. Endda helt inden for de datasikkerhedsmæssige regler og vores egne dataetiske rammer.

Personligt tænker jeg ofte over, hvordan vi i Danmark kan skabe større sammenhængskraft gennem uddannelsessystemet. For i hele uddannelsessystemet er der passionerede og top dygtige undervisere, der brænder for at gøre vores børn parate til voksenlivet. Jeg er ikke færdig med at reflektere over spørgsmålet, og måske andre kommer frem til noget klogt før mig. Det vil kun glæde mig, for vi kan sagtens gøre godt endnu bedre. Vi kan sagtens omsætte forventningens glæde ved skolelivets overgange til noget endnu vildere, end vi gør i dag – alene af den grund, at vi ønsker børnene det bedste og accepterer, at vi som fagprofessionelle i uddannelsessystemet har en udvidet forpligtelse til at gå forrest. Noget, som alt for mange glemmer at rose den danske lærerstand for. Derfor et afsluttende tak for jeres indsats med skolelivets overgange og for at insistere på at påvirke os, der gør vores bedste for at støtte op om det.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat., er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Foto: EduLab

8

MAGASINET OM LÆRING

Hvorfor Legehjul?

Ingen forberedelsestid Videoforklaring til alle legene BOOST klassens sociale trivsel UU - motion og bevĂŚgelsesinspiration Adgang for alle via UNI-Login

Adgang? - kontakt os pĂĽ 2993 7427 eller kontakt@legehjul.dk | www.legehjul.dk

Nye læremidler — tips og tendenser Af Lene Mikkelsen Walsh

T

ema-tanker: Det er egentlig forkert, at det kun er de næste syv sider, der har æren af at kunne kalde sig et tema om nye læremidler. For det første fordi mange af de øvrige artikler i magasinet har samme ærinde, altså at fortælle nyheder om, give tips til og berøre tendenser inden for læringsområdet.

For det andet fordi læremidler er en meget bred betegnelse, der kan deles op i funktionelle, semantiske og didaktiske læremidler.

De funktionelle er redskaberne og tæller alt fra en blyant til en computer. De

10

MAGASINET OM LÆRING

semantiske læremidler kan ses som fagets ”stof”, fx en avisartikel, der bliver brugt, selvom den oprindelig ikke er tiltænkt undervisningsbrug. Og så er der de didaktiske læremidler, der er lavet til fagenes indhold, mål og progression. At lave et tema, der kommer hele vejen rundt, er selvsagt en umulig opgave.

Derfor begrænser dette tema sig til tre artikler, der peger fremad: Lanceringen af minicomputeren Ultra-bit, der skal gøre 65.000 elever til fremtidens digitale problemløsere. Tips til at kickstarte innovation i klassen samt en artiklen om Gyldendals relancering af sin ”Læs-let”serie, som et eksempel på, at bogen lever videre i denne teknologiserede tid.

Se flere nye læremidler side 28 og 30 — og tag så i øvrigt den mangfoldige verden udenfor med ind i din undervisning, selvom den ikke bærer overskriften ”læremiddel”.

Digitale vs analoge læremidler

TEM

T

avle eller IPad? Papir og lim eller 3D-printer? Og sådan kunne man blive ved med, at sætte analoge læremidler op mod digitale. Mon ikke de fleste vil ende på med at svare både og.

De seneste ti år er der lagt nationale strategier og investeret store summer i at udvikle digitale læremidler og implementere dem i skolerne. ”Mere it i undervisningen skal være med til at skabe en fagligt stærkere folkeskole. De digitale læringsformer skal anvendes som pædagogiske og didaktiske redskaber til at øge elevernes udbytte af undervisningen,” lyder det med rette fra Undervisningsministeriet, for digitaliseringen forandrer verden i eksponentiel fart. Det kræver at børnene kan begå sig digitalt, og Danmark er da også et af de lande i verden, der bruger computere mest i folkeskolen Teknologisk modreaktion i New York og Nivå TV2 Nyhederne tegnede i en nylig sendt lille serie et billede af digitale og analoge tendenser i skolen. De var blandt andet på en skole i New York, BASIS Independent, hvor computer og IPad var bandlyst. I stedet var der masser af blyanter, viskelæder og kladdehæfter. ” Det er faktisk en god ting. Man er meget mere i kontakt med læreren, når man ikke sidder bag en skærm”, sagde en 11 årige elev til TV 2, og hans kammarat var enig: ”Jeg savner det ikke. Når jeg har en computer eller IPad, gør den meget af arbejdet for mig – for eksempel kontrollerer den, om jeg staver rigtigt. Nu føler jeg, det er mig, der gør det hele selv”, sagde han.

A

”Børnene er vokset op i en teknologisk verden, og er jo allerede bedre til at begå sig på computere og IPads end os voksne. Så det er slet ikke der, vi skal lære dem noget. Det, vi skal fokusere på, er at gøre dem til kritisk tænkende individer, og vi ved, at man bedre optager information, når man skriver det ned i hånden”, sagde drengenes engelsklærer. ”De får nok tid på iPads, telefoner og computere i deres fritid. I skolen vil jeg gerne have, at de lærer at skabe relationer med andre mennesker, engagerer sig og er aktive i et fysisk fællesskab”, siger faren til en af de interviewede drenge, der i øvrigt arbejder i en teknologivirksomhed.

TV2 besøgte også den 2,5 år gamle nordsjællandske privatskole, Per Gyrum Skolen i Nivå, der stort set er teknologifri.

Udover at ingen elever må have deres mobiltelefon på sig, er det kun de ældste elever fra 7. klasse og op, der en gang imellem bruger computer i undervisningen. ”Når man starter en privatskole, så er man ikke underlagt de samme krav, og så kan man i højere grad sige, hvordan skal den ideelle skole se ud. Og den ideelle skole har ikke iPads for eksempel”, sagde skoleleder Charlotte Bie til TV2.

Skolens mantra er, at man går i skole for at lære at lære, og det tager de digitale læringsmidler fokus fra, lød begrundelsen.

Om skolerne i New York og Nivå tegner en tendens skal lades være usagt, men i hvert fald er der tale om en teknologisk modreaktion og dermed et oplæg til debat.

11

MAGASINET OM LÆRING

65.000 elever skal løfte teknologiforståelse til et nyt niveau Et storstilet fælles lærings- og undervisningsprojekt skal sikre hvert barn på en hel skoleårgang - 65.000 elever - en unik mulighed for at lære kodning, teknologi og digital dannelse.

12

MAGASINET OM LÆRING

A

lle elever, der til sommer starter i 4. klasse, vil i løbet af de næste to år få deres personlige micro-computer i hånden, som de kan bruge til at udvikle digitale færdigheder gennem leg og undervisning.

Projektet er treårigt, hedder ultra:bit og er sikret gennem et bidrag på 14 millioner kroner fra Industriens Fond og sker i samarbejde med Centre for Undervisningsmidler (CFU). Ambitionen

er at flytte børn, så de ikke bare er storforbrugere af teknologi, men selv bliver kreative skabere med brug af teknologi.

På Danmarks læringsfestival i begyndelsen af marts kunne DR Skole fremvise den lille computer, som er på størrelse med et dankort og har tusindvis af muligheder på kontoen.

2018 er ’Videnskabens år’ i DR. Ultra:bit-projektet er det største enkeltstående tiltag i videnskabens år og har under temaet ’Børn, kreativitet og teknologi’ børnene i centrum. Især DR Ultra vil med en stribe programmer og initiativer ruste børn til en bedre teknologiforståelse, så de kan udnytte deres veludviklede fantasi, nysgerrighed og kreativitet til at bygge fremtiden med teknologi – og samtidig lære aktivt at tage stilling til den verden, de møder.

Danmarks fremtid kalder på ’Årgang ultra:bit’ I øjeblikket er en hel række lande, blandt andet Island, i gang med at bygge videre på idéen, som er udviklet af engelske BBC. Ultra:bit står derfor på et solidt fundament af gode internationale erfaringer, og er på den baggrund videreudviklet til dansk kontekst – målrettet danske børns hverdag, danske børns tv- og web-

TEM

A

præferencer og dansk undervisningstilgang. ”Danmark har brug for, at nye generationer er mere end bare teknologibrugere. De skal kende teknologien. Forudsætningen for det er, at kodning ikke er et fremmedsprog, men i stedet bliver en del af det almindelige fælles sprog i hverdagen.

Ved at tilbyde en micro-computer til en hel årgang i kombination med den samlede formidlingsindsats i DR, vil vi kunne løfte børnenes kompetencer, så de kan udnytte deres skaberkraft, logik og kreativitet til at bygge fremtidige løsninger med ny teknologi.

På kort sigt kan indsatsen skabe en umiddelbar interesse for teknologi og programmering blandt børnene og på den lange bane bidrage til et styrket dansk erhvervsliv med adgang til talentfulde medarbejdere,” siger adm. direktør i Industriens Fond, Mads Lebech om projektet og samarbejdet med DR. Det kommer der til at ske CFU uddeler BBC-micro:bits til skolerne og tilbyder samtidig skolerne kurser med besøg fra det rejsende taskforce. Skolerne får også tilbud om undervisningsmateriale fra DR Skole og op mod 10.000 børn bliver inviteret til at deltage i DRs KreaKodeCamps.

Derudover vil biblioteker over hele landet tilbyde familier oplevelser med kreativitet og kodning, ligesom en hel række andre aktører vil blive en del af indsatsen over hele landet de kommende år.

I den populære og prisbelønnede fiktionsserie for børn, ’Klassen’, hvor hver episode ses af flere end 165.000 børn, vil teknologiforståelse blive et væsentligt tema. ’Nørd’-universet på DR Ultra vil inspirere børn til at blive ’ultra:bit’ af teknologien, og i programmerne ’Designtalenterne’ og ’Kreakampen’ får børns teknologiske skaberkraft hovedrollen, men man vil også møde projektet på tværs af flere af DR-kanaler. ”Det er vores ønske, at de mange programmer og initiativer i ultra:bit vil få børn til at opdage, at teknologi er sjovt og relevant for dem i deres hverdag. De skal selv prøve at have fremtiden mellem hænderne og sammen knække koden til sproget bag teknologien. I ultra:bits univers er det børnene, der er fremtidens kreative problemløsere,” siger kanalredaktør for DR Ramasjang og DR Ultra, Morten Skov Hansen.

Om Ultra:bit Ultra:bit er inspireret af et projekt fra engelske BBC. Det er også microcomputeren fra dette projekt, BBC micro:bit, der bliver brugt. I Danmark bliver projektet målrettet danske børns hverdag, danske børns tv- og web-præferencer og dansk undervisningstilgang.

BBC micro:bit’en blev udviklet af BBC og 29 partnere og udleveret til en million skoleelever i Storbritannien i 2016 i BBCs største undervisningssatsning i over 30 år.

BBC micro:bit er en microcomputer, der nemt kan kodes til en lang række funktioner og aktiviteter. Den er 25 røde LED-lamper, som kan kombineres i koder og knapper, som kan bruges til kontrol. Derudover kan den registrere bevægelse, har indbygget kompas og magnet samt bluetooth.

Derudover har den en række udgange, som den kan forbindes til andre dimser. Alle funktioner kan kombineres til at lave alt fra forældrealarmer til spil. Læs mere om BBCs projekt her på microbit.org.

13

MAGASINET OM LÆRING

Det 21. århundredes kompetencer Hvordan udvikler eleverne kompetencer, der matcher det 21. århundredes krav? Det kræver, at vi ved hvilke kompetencer der skal udvikles, hvordan vi underviser, og hvilken læringsteknologi der understøtter udviklingen af de enkelte kompetencer.

Det 21. århundredes kompetencer er stadig et af de helt hotte emner i skoledebatten og i udviklingen af nye læremidler.

I definitionen af det 21. århundredes kompetencer bruges forskellige ord, men indholdet er rimelig ens.

CFU KP har opstillet denne liste med de kompetencer, man bør have fokus på, at eleverne udvikler:

• • • • • •

TEM

A

Kollaboration Problemløsning og innovation Videnskonstruktion Kompetent kommunikation Selvevaluering It og læring

I den følgende artikel giver redaktør Marianne Wolter, Clio Online, sit bud på, hvordan nogle af disse kompetencer kan komme i spil i undervisningen.

6 tips til at kickstarte innovationen i din klasse Af Marianne Wolter, Digital redaktør hos Clio Online.

K

reativitet og innovation er kompetencer, det 21. århundrede i højere og højere grad efterspørger. Men hvordan får man lige disse to abstrakte begreber implementeret i undervisningen? Jeg har allieret mig med mine kollegaer og fundet frem til 6 tips, du kan bruge til at få innovation og kreativitet ind i din klasse.

1. Giv plads til refleksionen Vi har alle travlt i dag. Der er meget, der skal nås, og som resultat går man ofte hurtigt fra ét kapitel til det næste, også i undervisningen. Men refleksion er nødvendigt – både når det gælder at huske, hvad man har lært, og når man skal stimulere tanker og den dybe forståelse.

2. Skab rum for videndeling Den rigtig gode idé er sjældent noget, man kommer frem til alene. Og fælles videndeling eller brainstorm er noget, som kan puste liv i kreativiteten.

En idé til undervisningen er først at inddele klassen i mindre grupper, lade dem finde de gode idéer sammen og få dem til at skrive alle idéer ned på post-its eller en online tavle som Google Keep eller mindmeister. Visualiseringen af idéerne hjælper nemlig ikke kun den enkelte gruppe med at være innovative og kreative, men derimod hele klassen, fordi alle nu bliver inddraget i tankerne.

3. Hack et hverdagsproblem Når du og din klasse fokuserer på løsninger af hverdagens små problemer, så lærer eleverne ikke blot at tænke problemløsende – de beskæftiger sig også med en modtagergruppe og lærer derved også at sætte mennesket og brugeren i fokus. Og så er der selvfølgelig den bonus, at når eleverne bruger deres egen hverdag i undervisningen, så bliver de mere involverede, da de jo kan relatere sig til opgaven.

Hvis du er i tvivl om, hvordan man kan gribe sådan en opgave an, så er ”Hack et hverdagsproblem” titlen på et forløb på læringsportalen Digitalfaget.dk. Alle med et UNILogin kan prøve det gratis.

14

MAGASINET OM LÆRING

Marianne Wolter

4. Arbejd med Skolernes Innovationsdag Skolernes Innovationsdag er en fælles innovationsdag for alle Danmarks skoleelever. Det er Experimentarium, der står bag dagen, og i år løb den af stablen den 23. marts 2018. Nåede du ikke at deltage? Det skal du ikke ærgre dig over! Du kan nemlig stadig tilgå noget af undervisningsmaterialet fra dagen og arbejde med det i din klasse, når det passer jer. Det kan bl.a. være aktiviteterne ”Udskiftningsløb” og ”Piberenser-modellering”, der ligger på NaturTeknologifaget.dk, eller ”Egenskabsstafet” på Biologifaget.dk. Alle tre aktiviteter har jeg været med til at udvikle i samarbejde med Experimentarium, og de kan tilgås gratis på portalerne.

5. Sidestil kompetencer med viden Innovation og det 21. århundredes kompetencer hænger tæt sammen. Udvælg et par kompetencer, fx samarbejde og kritisk tænkning, som du vil fokusere på i løbet af skoleåret, integrer det i undervisningen, og sidst, men ikke mindst – giv eleverne feedback på deres kompetenceudvikling.

6. Grin kreativiteten frem Humor er et vigtigt element for at skabe et positivt frirum i klassen, hvor kreativitet kan blomstre. Ved at anvende humor i undervisningen og i gruppearbejdet opfordrer du eleverne til at grine med hinanden og ikke af hinanden.

Når der er plads til at grine sammen, skaber du et miljø, hvori dine elever får mulighed for at skabe og pleje deres egen unikke og kreative stemme, og samtidig kan du åbne op for gunstige diskussioner.

15

MAGASINET OM LÆRING

Bogen er død – bogen længe leve Gyldendal giver sin letlæsningsserie en makeover og et nyt navn

A

t læse er stadig noget af det vigtigste, børn skal lære for at kunne begå sig i samfundet.

Men læselysten er under pres på grund af det enorme udbud af andre kilder til historier og underholdning. Pigerne, som tidligere var de store læseheste, er godt i gang med at rykke væk fra bøgerne og over på sociale medier, viste undersøgelsen af Børns læsevaner 2107 fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker for nylig. Det stiller store – og nye – krav til læseundervisningen. Hvor hjælpemidlet i læseundervisningen tidligere var synonymt med en bog, man kunne bladre i, formidles tekster i dag på alle mulige platforme. Læsningen såvel som tekstbegrebet er under forandring, men den gode gamle bog har stadig sin berettigelse. Det mener blandt andre Gyldendal, der har lavet et nyt koncept for sin letlæsningsseerie, der både kan tilgås analogt og digtalt.

Læs løs afløser Dingo Læs løs er Gyldendals nye letlæsningsserie, som erstatter Dingo-bøgerne. Læs løs er opdelt i niveau 1-10. Målet er at skabe bedre overblik over bøgernes sværhedsgrad og gøre det nemt for både elever, lærere og forældre. Gyldendals seneste PLC-blad sætter fokus på læsningen anno 2018, herunder det nye koncept. ”Alle dansklærere kender Dingo-serien, det er nærmest blevet et overbegreb for en letlæsningsbog: En Dingo. Der er næppe ret mange elever i folkeskolen i dag, der ikke er begyndt den selvstændige læsning med en Dingo-bog. Men systemet har

gennem årene forgrenet sig og er blevet uoverskueligt for mange at finde rundt i.

Derfor besluttede vi at udvikle et nyt koncept med en tydelig og enkel niveaudeling og en klar progression”, siger Lise Jæger, der er redaktionschef i danskredaktionen på Gyldendal. ”Det var en vild beslutning at træffe, men vi blev enige om at trække en streg i sandet. Vi kunne næsten ikke selv finde ud af de mange niveauer og serienavne længere, og det er en meget god indikator for, at det er på tide at genoverveje, om man er på rette spor. Og sådan opstod vores nye letlæsningskoncept Læs løs,” fortæller hun.

10 overskuelige læseniveauer Læs løs har eksisteret i flere år som et onlinebibliotek med ca. 200 letlæsningsbøger niveaudelt efter klassetrin. I sin nye form kommer Læs løs til at bestå af langt flere letlæsningsbøger, der er inddelt i 10 overskuelige læseniveauer med hver sin farvekode – fra begynderlæsning til automatiseret læsning. Bag udviklingen af konceptet står flere fagpersoner, der både er lærere og læsevejledere.

En af fagpersonerne, læsevejleder Iben Brink Haahr medgiver, at det kan forekomme uoverskueligt som lærer at skulle niveauinddele 20-30 elever. Særligt, hvis man ikke har indgående viden om læseprogression. Derfor er hun i gang med at udarbejde en guide, der skal gøre det nemt for læreren at afkode, hvilke strategier man kan arbejde med, når eleverne er på et givent niveau, og hvilke bøger der passer til trinnet. ”Det er meget praksisnært, og jeg har ikke set det gjort på den måde andre steder,” siger hun og understeger, at Løs løs serien ikke kan stå alene, men er et supplement til danskundervisningen.

læsløs.gyldendal.dk Læs løs-bøgerne bliver tilknyttet sitet læsløs.gyldendal.dk, som henover de kommende måneder bliver udbygget med værksteder, læsekursus, masser af opgaver, notatark og skabeloner, lærervejledninger m.m.

16

MAGASINET OM LÆRING

TEM

A

Kender du

Hvad?

Vamos boksen indeholder 100 aktivitetskort med hjernepauser fordelt på fire kategorier: Motorik, Puls, Styrke og Kvik op. Alle 100 aktiviteter rummer et motorisk eller bevægelsesmæssigt aspekt, der har positiv indflydelse på deltagernes trivsel, sundhed og læring.

Hvorfor?

Alle kan være med. Vamos er med til at styrke de sociale bånd og giver deltagerne en pause fra bøger, skærme og tavler, når det er tiltrængt. Vamos styrker deltagernes motivation og øger koncentrationen i forhold til det efterfølgende arbejde.

Hvordan?

Træk et kort fra boksen og følg anvisningerne – så er I i gang! De fleste af boksens aktiviteter varer mellem 3 og 1o minutter. Aktiviteterne kan dog, hvis tiden og behovet er der, forlænges. Kun ganske få af aktiviteterne kræver remedier eller forberedelse.

Hvem?

Vamos kan bruges af alle personer over 4 år. Deltagerne får medejerskab, når de involveres i både udvælgelsen og formidlingen af aktiviteterne til de andre i gruppen. Vamos kan bruges i mange sammenhænge, hvor der er grupper af mennesker samlet, der har brug for hjernepauser eller bevægelse.

Vamos er udviklet i samarbejde med Frydenhøjskolen i Hvidovre.

Bestil boksen via mail: mia@skoleklog.dk eller jakob@skoleklog.dk og læs mere her: www.vamosboks.dk Vamos findes også på engelsk.

Ordblind forfatter med en mission I artikelserien går vi tæt på nogle af de store eller helt små virksomheder, der udvikler læringsmidler og værktøjer. Vi møder menneskene bag, hører historien og får indblik i visionerne.

E

n bredt smilende ung mand med et glimt og et tydeligt drive i øjnene står på sin stand på Danmarks Læringsfestival i København i begyndelsen af marts. Han er her for at for at promovere sin bog ’Michael og bogstavbjerget’, men han har også meget andet på hjertet.

Manden er 32-årige Jesper Sehested Jensen, rådgiver, foredragsholder og nu også forfatter. Jesper er ordblind, og fra at dette var et voldsomt problem i hans skoletid, er det blevet omdrejningspunktet for hans virksomhed, som han de sidste fire år har drevet på fuld tid. Hans virke inkluderer også hjemmesiden etlivsomordblind.dk, som har cirka 500 besøgende om dagen og dermed måske er landets største mødested for ordblinde eller deres pårørende. Hans mission er at hjælpe andre og især børn med at indse, at ordblindheden kun er en lille del af af, hvem de er, og at de sagtens kan få den uddannelse, de gerne vil have. Og han taler af erfaring.

Den mentale stopklods Jesper fortæller, hvordan han i sin skoletid frygtede at blive bedt om at læse op af en tekst. Han fandt på alle mulige udveje for at

Michel og bogstavbjerget Michael og Bogstavbjerget handler om at have det svært med bogstaver og ord. Om at føle sig anderledes end de andre og ikke tro på sig selv og fremtiden. Heldigvis kan der laves om på det! På Michaels rejse op af Bogstavbjerget lærer han meget om sig selv og sine udfordringer. Så meget at fremtiden skal stå på flere eventyr, også selvom det bliver hårdt. Efter hvert kapitel er der spørgsmål til dialog. Bogen udkom i sommeren 2017 og er solgt i 700 eksemplarer.

Forfatter Jesper Sehested Jensen har planer om, at skrive flere bøger Jesper Sehested Etlivsomordblind.dk om Michaels kamp med bogstaverne.

Michael og Bogstavbjerget

Plakat-A2-Ordblindebogen-PRINT.indd 1

18

MAGASINET OM LÆRING

24-11-2017 13:51:13

Ba facadg en

komme væk fra situationen: ”Jeg skal på toilettet” eller ”Jeg har glemt min bog,” var nogle af de gængse. Andre gange tog han sin skoletaske, forlod klassen og sad udenfor.

Til eksamen i 9. klasse fik han 71 fejl ud af 92 mulige og dumpekarakter, men i 10. klasse besteg han med store anstrengelser ”bogstavbjerget” og fik troen på en fremtid og Jesper Sehested Jensen en uddannelse. ”Som ordblind føler man sig let udenfor og mister sin selvtillid. Jeg skulle over det mentale, det jeg kalder bogstavbjerget, for at komme videre. Jeg fandt ud af, at det i virkeligheden ikke var min ordblindhed, der stoppede mig.

Det var mine tanker om mig selv og min ordblindhed,” siger han.

I et blogindlæg på etlivsomordblind.dk fortæller han blandt andet: ”En af tingene, der hjalp mig, var, at alt læsning ikke behøver at være kedeligt (set fra en ordblindes øjne). En så lille ting, som at få lov til at læse om noget, der interesserer en. Jeg fik bogen ‘Hot sex’, hvilken teenagedreng vil ikke gerne læse om det, selvom hver side tog 5-7 minutter at komme igennem?

Tog fremtiden i egne hænder Jespers nye selvtillid kom ikke fra den ene dag til den anden, men over tid, med hjælp fra andre vandt han troen på en uddannelse. Af diverse studieomveje endte han med en kandidat i finansiering og strategiske ledelse fra Copenhagen Business School (CBS) og med ophold i både USA og Kina. ”Det havde været en spændende uddannelse, der blandt andet hadlede om at starte egen virksomhed, men CBS var lidt en ”slipseting” – ikke lige mig,” siger Jesper, der valgte en anden karrierevej end den oplagte.

Med sine egne erfaringer i bagagen begyndte han at blogge om livet som ordblind, og fandt snart ud af at der var meget mere end ham selv at skrive om og startede hjemmesiden etlivsomordblind.dk. ”Jeg fik megen positiv respons, og jeg fandt ud af, at jeg var god til at formidle,” fortæller han.

Ud over at drive hjemmesiden har Jesper de seneste år holdt foredrag for mere end 3.600 ordblinde, forældre, lærere m.fl., ligesom han rådgiver ordblinde med fokus på motivation og selvtillid.

Ny bog på vej Jesper har startet eget forlag, og skiver i øjeblikket på en ny bog baseret på egne og andres erfaringer med at være ordblind. Modsat Michael og bogstavbjerget, som er henvendt til yngre børn, er den nye bog målrettet forældre, lærere og ældre elever. ”Jeg vil gerne give dem et indblik i, hvilke tanker, der går gennem hovedet på en elev, der altid får et referat tilbage fyldt med

røde streger og karakteren to, selvom man faktisk har forstået og arbejdet med indholdet, mens andre får 12 og måske blot har omskrevet teksten.”

Jesper medgiver, at det på hjælpemiddelsiden er blevet lettere at være ordblind i dag, end da han gik i skole, men han møder stadig børn, der føler sig udenfor. ”Det er følelserne bagved, der stopper dem. Det følelsesmæssige har ikke ændret sig,” siger Jesper. ”Der mangler stadig en anden, positiv tilgang til det at være ordblind,” siger han, og det er netop den, han gerne vil formidle med sit virke.

ordblind. Når han skriver, får han teksten læst op af computeren og kan finde mange fejl på denne måde, men han har stadig svært ved endelser, nutid og datid, bytter om på ord og sætter kommaer, som vinden blæser. Heldigvis har han en kæreste, der hjælper ham med korrektur, men ”jeg lærer stadig nyt,” siger han og tilføjer: “Det har ikke været en let kamp, men en kamp jeg ville tage igen.”

Denne artikel begyndte på Læringsfestivalen i København i marts og slutter samme sted for at fortælle, at Jesper ikke er en hr. hvem som helst. På standen dukker en lærer op, der på sin hånd har skrevet tre stande, som hun skal besøge. En af dem er Jespers, fordi hun kender hans hjemmeside og gerne vil møde ham i virkeligheden.

Ikke hr. Hvem som helst Selvom Jesper selv har besteget ”bogstavbjerget”, er han stadig

19

MAGASINET OM LÆRING

Lokalsamfundet kan også producere digitale læremidler til skolen af Inger Surrow, Systematic or mange børn og deres forældre er den lokale skole en primær kilde til kontakt med omverdenen. Her møder børnene

egne hjemmesider. Imidlertid kræver det, at lærerne selv orienterer sig i den store mængde af tilbud, hvilket kan være en tidskrævende øvelse, hvis man fx vil sammenligne og vurdere forskellige tilbud til et bestemt undervisningsemne. De relationer, som i forvejen er

”samfundet” gennem undervisning i de forskellige skolefag og samvær med kammerater og lærere.

Den lokale skole danner rammen om faglige og sociale arrangementer som fx forældremøder og skolefester, og det lokale foreningsliv benytter ofte lokalerne om aftenen.

Også i hverdagen gør skolen brug af lokalsamfundet. Det kan være virksomhedsbesøg, idrætstimer i den lokale hal, samarbejde med biblioteket om forfatterbesøg og meget andet. Lærerne opbygger hver især vidtforgrenede relationer til lokale aktører, som de samarbejder med om undervisningsforløb i deres klasser. Over tid kan der derfor sagtens være gennemført en stor mængde lokale aktiviteter, som hverken skoleledelsen, lokalsamfundet eller den enkelte medarbejder har overblik over, men som naturligvis kommer de børn til gode, der har fået muligheden for at deltage.

opbygget, bliver meget ofte selvforstærkende, og det er naturligvis gavnligt, hvis alle skolens elever får det samme tilbud fra den lokale idrætsforening i løbet af deres skoletid, men knap så godt, hvis relationerne kun kommer få til gode.

Udfordringen for både aktørerne og den lokale skole er, at hvert enkelt undervisningsforløb skal opsøges – lidt ligesom man kigger hver eneste bilannonce igennem, hvis man skal have ny bil i stedet for at vælge nogle søgekriterier og sammenligne alle annoncer på tværs i Bilbasen.dk.

Mange organisationer har skoletjenester, hvor fagligt dygtige medarbejdere tilrettelægger læringsforløb af høj kvalitet. Ofte kan lærerne kvit og frit anvende de digitale forløb som læremidler for eleverne, fx som optakt til et museumsbesøg – men det forudsætter naturligvis, at lærerne kan finde dem i junglen af tilbud.

Mange tilbud – svært at orientere sig Nogle kommuner har forsøgt at samle alle de mange tilbud til skolerne på en hjemmeside, og de enkelte aktører har naturligvis også

Også portaler har sine begrænsninger De digitale læremiddelproducenter forsøger at hjælpe lærerne ved at lave portaler, der samler indholdet af deres udgivelser. For den

F

20

MAGASINET OM LÆRING

Herfr a hvor vi stå r

enkelte lærer er det dog stadigvæk nødvendigt at opsøge portalerne enkeltvis producent for producent og derpå vurdere, hvilke læringsforløb der er relevante. Dertil kommer, at det også skal undersøges, om skolen har købt licens til den digitale producent.

De portaler, som skolen ikke har købt licens til, er det fristende for den enkelte lærer at springe over – det er tidsmæssigt krævende at skulle orientere sig i de licensmæssige forhold oveni den kvalitetsmæssige faglige vurdering. På den måde kan det nemt ske, at ellers relevante undervisningsforløb fra andre portaler udelukkes, og vanens magt gør det svært at få vendt interessen.

Udbydernes udfordring For de lokale aktører er det en udfordring at finde ud af, hvilke undervisningsforløb skolen er interesserede i, hvad omfanget skal være, og hvordan man overhovedet kommer i dialog med de lærere, som endnu ikke har hørt om tilbuddene. Hvis man får mulighed for at samarbejde med lærerne om tilrettelæggelsen og har adgang til at følge undervisningen, er det en stor fordel, især hvis man samtidig udnytter de digitale muligheder for at arbejde online, så man er uafhængig af tid og sted.

Muligheden for på en nem måde at lave helt enkle digitale, undervisningsforløb kan give samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet en opblomstring. Hvis de lokale aktører kan præsentere sig ad en velegnet, digital kanal, kan det give lærerne et tiltrængt overblik og bringe de mange, varierede ressourcer i spil på nye måder til gavn for eleverne og skoleudviklingen generelt.

21

MAGASINET OM LÆRING

Med Forløbsdatabasen bliver det lettere at forberede din undervisning

Du kan logge på Forløbsdatabasen med dit UNI-Login allerede i dag: www.forløbsdatabasen.dk

22

MAGASINET OM LÆRING

I

”Forløbsdatabasen er med til at lette skolehverdagen ved netop at tilbyde en samlet oversigt over undervisningsforløb. Ved at bruge Forløbsdatabasen bliver ens fremsøgninger meget mere målrettede og effektive, og du slipper for at skulle lave en Google-søgning og håbe på det bedste,” siger Søren Torp.

Forløbsdatabasen giver samlet overblik Forløbsdatabasen er gratis at tilgå, og du skal kun bruge dit UNILogin for at komme i gang. Uanset om emnet er Eiffeltårnets geometri, fabel-fortællinger eller ulve i Danmark, så vil du inde på Forløbsdatabasen kunne fremsøge emnet, hvorfra du vil kunne finde færdige undervisningsforløb med forslag til materialer.

Samtidig vil du som underviser kunne dele dine egne undervisningsforløb med kollegaer i hele landet, som kan bruge det til inspiration eller måske endda direkte i deres egen undervisning – ligesom du vil kunne bruge deres. Du vil nemlig kunne genanvende kollegaers undervisningsforløb direkte og tilpasse det til din egen kontekst.

Bidrager til den åbne skole Udover at være med til at lette forberedelsen af undervisning, så er Forløbsdatabasen også med til at støtte op om principperne bag den åbne skole. Blandt andet ved at inddrage for eksempel kulturinstitutioner, idrætsforeninger og erhvervslivet, der alle kan bidrage med undervisningsforløb, som giver eleverne et større kendskab til det omgivende samfund og foreningsliv.

Det aarhusianske kunstmuseum ARoS har været en del af Forløbsdatabasen fra start og ser et stort potentiale i endelig at have en platform, hvor de har mulighed for at dele de spændende undervisningsforløb, som museet bruger ressourcer på at tilrettelægge. ”Gennem Forløbsdatabasen vil man få mulighed for at opbygge undervisningsforløb, at samarbejde om dem og at dele dem med andre. Samtidig er Forløbsdatabasen en platform, hvor det er muligt for undervisere at mødes med fagpersoner af alle slags om at tilrettelægge undervisningsforløb. Mens fagpersonen – for eksempel en naturvejleder, en fitnessinstruktør eller en billedkunstner – vil bidrage med hver deres faglighed til undervisningsforløbet, vil underviseren være garant for, at undervisningen er i orden,” siger Søren Torp og slutter: ”Forløbsdatabasen er unik, fordi du kan nøjes med at gå ind på én portal og få et overblik over alle de undervisningsforløb, der findes på tværs af kollegaer, forlag og institutioner. Vi håber, at endnu flere vil komme til at opleve, hvordan dette overblik gør en reel forskel i forhold til forberedelse af undervisning, og hvordan det bliver lettere at få kvalitetsmateriale ind i sin undervisning uden at skulle bruge al sin tid på først at finde frem til det.”

Forløbsdatabasen kan du fremsøge undervisningsforløb og gennem databasen hurtigt danne dig et overblik.

Skal du undervise en sjetteklasse i dansk, men mangler inspiration til emnet? Har du styr på emnet, men mangler gode inputs til et relevant undervisningsforløb for klassetrinnet?

Forløbsdatabasen er et samlingspunkt for læring i grundskolen, hvor du helt gratis kan hente undervisningsforløb og inspiration til din undervisning. Ved at samle undervisningsforløb fra både undervisere, forlag, museer og andre danske institutioner får du med Forløbsdatabasen et overblik over undervisningsforløb målrettet grundskolen, du ikke har haft før. ”Som lærer har det længe været et vilkår, at du har skullet orientere dig i flere forskellige forlagsportaler for at danne dig et overblik over, hvilke undervisningsforløb, der findes inden for bestemte områder. Det lyder måske banalt, men det er faktisk enormt tidskrævende. Med Forløbsdatabasen bliver det muligt at få overblikket gennem én samlet database – uanset om du er på jagt efter færdige undervisningsforløb eller alene til inspiration,” siger Søren Torp, der er tidligere lærer og i dag er implementeringskonsulent hos it-virksomheden Systematic, der har udviklet Forløbsdatabasen.

23

MAGASINET OM LÆRING

Fra ernæring og køkkenhygiejne til smag og sanselighed Nutidens børn vil være kreative i køkkenet. Det fordrer en ny tilgang til undervisningen, lød budskabet til godt 200 lærere og andre, der arbejder med læring og smag.

Tekst: Eva Rymann, kommunikationsmedarbejder, Smag for Livet Fotos: Jonas Drotner Mouritsen

”Undervisning i madkundskab har gennemløbet en revolution.”

D

et fastslog Karen Wistoft, professor i læring, madkundskab, smag og trivsel, som optakt til en konference 17. april på DPU, Aarhus Universitet om, hvordan man underviser i madkundskab og madlavning med smag som omdrejningspunkt.

Tidligere handlede faget om ernæring og køkkenhygiejne. I dag er smag og sanselighed kommet i centrum. Det har haft stor betydning for børn og unges adgang til køkkenet og for undervisere, kokke og andre fagprofessionelle.

Børnekogebøger gennem 50 år Konferencen, med titlen Smag og Læring, blev indledt af kokken og iværksætteren Claus Meyer, som med sin bog ”Meyers køkkenbørn” fra 2000 markerede et gennembrud. I kogebogen erobrer børnene køkkenet, og det er deres smag og kompetencer, der er udgangspunktet i opskrifterne og tilgangen til mad.

Herefter holdt Karen Wistoft oplæg om “Barnesyn, køkkensyn og smag i danske børnekogebøger gennem 50 år”.

På baggrund af en gennemgang af samtlige 509 børnekogebøger udgivet i perioden 1971 – 2016 skitserede Wistoft, hvordan de pædagogiske værdier og synet på børns kompetencer og rolle i køkkenet har forandret sig markant. Hun identificerede forandringerne gennem fem børneroller i køkkenet:

70’erne: Barnet betragtes som en køkkenelev, der skal instrueres. Køkkenet er et farligt sted, og børnene skal hjælpes, så det bliver sjovt at lave mad. Fokus er på hygiejne og ernæringslære, og der gøres ikke noget særligt ud af tilsmagning med andet end lidt salt.

80’erne: Kostpyramiden og kostcirklen introduceres. Nu skal maden være sund og grøn. Ernæringslære bliver til sundhedslære, og der kommer fokus på grøn mad og krydderier fra det globale køkken. Barnet går fra elev- til assistentrollen og anses for mere kompetent – ”det er sjovt at hjælpe til, men det er sjovere at kunne selv”.

I 80’erne kommer også Disneys kogebøger, som skiller sig ud ved at være legende og mere nydelsesbetonede.

90’erne: Køkkenet bliver politisk: Vi skal passe på miljøet, spise økologisk, undgå overforbrug. Vi skal spise mindre fedt og flere kulhydrater. Familien er fælles om madlavningen, og børnenes egen smag bliver et tema. Barnet er nu en kompetent køkkenpartner.

00’erne: Claus Meyers Køkkenbørn, udgivet i 2000, fremhæver smagen og det selvrådende barn som køkkenchefen. Maden skal være sanselig snarere end sund, der lægges kærlighed i maden, og det giver respekt at kunne lave mad. De kendte deler ud af deres opskrifter, og forordet i kogebøgerne er nu rettet mod børnene, ikke forældrene. I dette årti kommer endvidere nulsukker-temaet frem.

10’erne: Børnene overtager køkkenet og bliver nu eksperimenterende køkkenkreatører. Smagen er det vigtigste, og mad lavet med kærlighed og friske råvarer giver glæde til krop og sjæl.

Børnene laver nu egne unikke retter og opfordres til at gøre kogebogen personlig og delbar.

Karen Wistoft, professor i læring, madkundskab, smag og trivsel gennemgik, hvordan de pædagogiske værdier og synet på børns kompetencer i køkkenet har forandret sig markant.

24

MAGASINET OM LÆRING

En ny, nødvendig tilgang til undervisningen Denne markante forandring i børne- og køkkensynet gør det ifølge Karen Wistoft nødvendigt at udvikle en ny tilgang til undervisningen i madkundskab, ligesom skiftet i både fagets navn, læringsmål og indhold markerer en ny rolle til både lærer og elever.

Netop for at klæde lærerne på til at kunne undervise nutidens selvstændige køkkenkreatører beskrev Karen Wistoft sammen med professor Lars Qvortrup en smagsdidaktik, hvor smagen inddeles i syv dimensioner med tilhørende koder og refleksionsrepertoire.

De syv dimensioner illustrerer, at eleverne kan opleve og lære gennem deres smag på mange måder, ikke kun gennem konkrete sanseindtryk eller viden om sundhed, men også gennem overvejelser om f.eks. dyrevelfærd, bæredygtighed og madtrends i omverdenen.

Konferencen indeholdt også en række workshops, der demonstrerede at det frø, der blev sået i år 2000, i dag er blevet til et blomsterflor af smagsdidaktiske aktiviteter.

Smagen blomstrer i skolen Blandt de mange aktuelle initiativer er bl.a.:  S kolehaver, kogebøger og madklubber for børn  Fag med Smag: gratis app til lærere med undervisningsmateriale til en række fag  Tværfaglige temadage om smag  B ørn laver mad fra jord til bord: om at sanke, jage og tilberede  Vild mad: Om spiselig natur  MADmovers – om bedre spisepauser og måltidskultur

Litteratur: Karen Wistoft & Lars Qvortrup: Smagens didaktik, 2018, Akademisk Forlag

Kokken Claus Meyers bog ”Meyers køkkenbørn” fra 2000 markerede et gennembrud i synet på børns rolle i køkkenet. Derfor åbnede han konferencen med sin personlige beretning om at forfølge sit potentiale og elske det man gør.

I en af konferencens workshops kreerede lærere og andre fagprofessionelle “mugcakes” - chokoladekager i krus – efter en opskrift fra kogebogen MIT Kokkeri, hvor indholdet er afprøvet og udvalgt af børn.

25

MAGASINET OM LÆRING

SØE

Curlingfar Søe: De svage elever er fucked! forkl a ri

”

nger

De nationale tests er de svageste elevers ambassadør,” skrev en tydeligt forvirret undervisningsminister fornyligt i en kronik i Jyllands Posten. Jeg konstaterer hermed, at de svage elever er fucked. Den forrykte udtalelse kom, fordi undervisningsministeren famler i blinde efter argumenter, der kan stå op imod den voksende flok af lærere, forskere og forældre, der mener, hun bør gribe ind og handle i forhold til de mange ødelæggelser Antorini skabte i folkeskolen. Det tør hun åbenlyst ikke, men stikker i stedet hovedet i spinkrukken for at finde ord.

Først bruger hun halvdelen af kronikken på almindeligheder om eksaminer, prøver og test. At vi ikke vil kunne måle elevers standpunkter uden en afsluttende eksamen, der kan bruges til at lukke eller åbne videregående veje. Hun blander alt sammen i en lang

Sådan noget rører ikke Riisager og hendes embedsværk. I kronikken forsøger hun at stemple kritikken som den rene curling.

Påstanden er nu, at de forældre, der kritiserer, har velfungerende børn i velfungerende skoler - og at disse forrykte curling-typer slet ikke har forståelse for, at Riisager og co. udelukkende varetager de svageste elever - og at deres nationale computerspil er en ny ambassadør. Et sikkerhedsnet under de svageste elever. Jeg kan garantere dig for, Riisager, at de forældre jeg har kontakt med ikke alle er stærke forældre med stærke elever. Det er en stor blanding af folk, der oplever deres børn gå ned. De bedste og mest skoleglade elever kommer hjem “under middel” og mister troen på sig selv de svage får nederlag på stribe gennem testen, klikker derefter i blinde og rammer måske rigtigt og er pludselig over middel eller

sang om at kende eleverne, inden vi betaler for deres videre vej.

Som de fleste modstandere af nationale test, har jeg intet imod prøver og eksaminer. Det er den mindst skadelige måde at finde ud af, hvor eleven står efter endt skolegang. Det særegne og unikke ved både prøver og eksaminer er dog væsentligt forskelligt fra de nationale, statsstyrede computertests: De udføres af lærere, der laver prøver og eksaminer med eleven - og til eksamen er læreren end ikke nok menneskelig kontakt, da man indhenter en censor.

Med andre ord er prøver og eksaminer udført af fagpersonale, der sammen med eleven finder ud af, hvad der løbende skal arbejdes med. Jeg ved min søn prøves konstant og er under opsyn af lærerens faglige blik, og det er jeg tryg ved. Ja, det forventer jeg faktisk. Disse prøver ender ud i samtaler med forældre og en efterfølgende opfølgning fra læreren, der er obs. på det, der ikke rigtigt er på plads.

De nationale test derimod er en syg omgang algoritmer, der sendes fra staten ud til en computerskærm, hvor en elev i de mindste klasser sidder og sveder med hånden på musen, mens de forsøger at gætte, hvad en immatrikulationsfest er. Efter opslag her og der, som til eksamen ville være snyd, ved jeg nu, at en immatrikulationsfest er en drukaften på universitetet. Det skal de vide i 4. klasse. Det består de svage elevers ambassadør og sikkerhedsnet af. Tak for kaffe!

De nationale tests har netop været afholdt - og i min mailboks har jeg fået godt 800 beskeder denne gang fra forældre, der ikke vil være med mere, lærere der har sendt mig skærmbilleder af de mest tåbelige ting, jeg længe har set - opstandelsen er en selvfølge.

Et skærmbillede viser en elev i krise (se illustration). Det forestiller elevens tankevirksomhed fra start til slut. Enkelte sidder foran skærmen i timevis, inden testcomputeren er tilfreds og kan give dem et standpunkt med hjem til mor og far. Mens eleven sidder febrilsk og klikker, går de andre langsomt ud af rummet for at lege udenfor. Eleven sidder tilbage med en fornemmelse af, at de andre

giver fortabt efter 3 timer med 180 spørgsmål. Sådan fortæller lærere og forældre igen og igen om de tests der ikke har en dyt med læring at gøre, men udelukkende er til for at forske i skoler og finde argumenter for politiske tiltag.

Min søn har nu i tre år været hjemme hver gang, der testes - også

nok er bedre, når de allerede er færdige - og spørgsmålene er svære.

Se på billedet. I starten tænker denne elev sig virkelig længe om, men kommer med forkerte svar. Efterhånden bliver de svar hurtige klik og til sidst klikker eleven bare hurtigt i blinde for at komme ud.

Sådan ser mange skærmbilleder ud - og testens resultat påvirkes ligeså negativt som elevens lyst til skolegang. Der skal få grønne streger til for at kalde denne elev under middel.

26

MAGASINET OM LÆRING

jeres forsøg på at ødelægge ham i den seneste måneds tid er mislykkedes, da vi holdt fri sammen. Vi har i stedet herlige dage hjemme, hvor jeg underviser ham, nu hvor ministeren har besluttet, at skolerne ikke må, men skal overlade lærertimerne til en computer.

Riisager synker nu så dybt man kan i et forsvar for egen logik.

Hun anklager modstanderne for at være helt unikke individer, der glemmer fællesskabets svage - og hun udråber testen til at være “de svages ambassadør”. Det er nok bare mig, men hvis jeg var en svag elev ville jeg virkelig ønske kontakt med en lærer, fremfor at sidde og svede foran et tastatur. Jeg ville sukke efter at blive undervist af en folkeskole med ressourcer og stærk faglighed - og jeg ville ikke styrkes af at få spørgsmål, der er designet til, at jeg skal svare forkert. Spørgsmål der slet ikke tilhører mit klassetrin - og altså udfordringer, det ikke er meningen jeg skal kunne løse endnu.

Undervisningsministeriet har lavet et computerprogram, mens de sparer på fagpersoner.

Anekdoterne er utallige, hvis ministeren gad benytte et lille stykke tid i den folkelige debat. Børn der bukker under, ikke tør vise brevet hjemme eller ikke gennemfører testen, fordi lærerne griber ind over for en tydeligt rystet elev, med tårer ned af kinderne. Hvis du ikke har de fortællinger Riisager, skal jeg nok printe de daglige mails ud i

Da ministeriet ignorerer fakta og nu er gået ind i den fase, hvor man spørger kommunikationsfolk om at sætte fine overskrifter på åbenlyse fejl, er kampen om en god politisk forståelse tabt. Den kan Jeppe Søe er foredragsikke udkæmpes ved at komme holder, journalist, tekstmed saglige argumenter - da forfatter, medierådgiver, ministeriet ikke lytter til anvideoproducent, blogger og dre end dem, der er enige moderator. Skolen er et af med dem selv. Jeg er nu ved hans hotspots. Se mere på at færdiggøre et borgerforslag Jeppe.dk om nationale tests. Jeg hader ellers de borgerforslag som pesten, da jeg satte min lid til at man kunne tale med politikere.

Men når man på nogle områder lider af faktaresistens eller måske er i lommen på lidt for magtfulde embedsfolk, kan et borgerforslag tvinge sagen i folketingssalen - og bagefter stemme efter de vi hører til næste valg. Jeg skriver med mange folkevalgte, og opbakningen til Antorinis linje vakler, på grund af de åbenlyse eksempler der

anonymiseret form, der beretter om folks oplevelser. I samme brev kan jeg lægge forskning, som det er del af dit arbejde at læse, men som du tydeligt ignorerer. Forskning, der viser at testen er skadelig.

Ikke retvisende. Fejlagtig og endda nogle forskeres bud på, hvordan det kunne gøres frivilligt. Vi kan toppe med, at lærere i hobetal ikke benytter testen, eller på forhånd adviserer både forældre og elever om, at de ikke skal læse testens resultater, fordi de intet viser.

Jeg har haft - og har stadig - gode snakke med Merete Riisager.

Hun skriver også i kronikken, at hun gerne deltager i debat, og at hun lytter. Det kan jeg godt skrive under på, at hun gør.

Riisager lytter! Hun husker bare ikke ret godt.

næsten dagligt rammer både medier og børn.

Jeg tror virkeligheden vil ryste undervisningsministeriet, hvis I kiggede forbi den ved lejlighed, fremfor at læse om den i rapporter.

Eksemplets magt Grafikke viser en resultaterne fra en elev, der ”under dele af testen har arbejdet meget hurtigere eller langsommere”. Den medfølgende forklaring lyder:

-E leven har periodisk arbejdet meget hurtigt og har været i gennem mange opgaver. Det kan være tegn på manglende koncentration eller at eleven er meget dygtig. En del af søjlerne vil i givet fald ligge under stregen og være små.

-E leven har periodisk arbejdet meget langsomt og har været i gennem få opgaver. Dette kan være tegn på, at eleven er gået i stå under testen, har været træt eller har haft problemer. Nogle af søjlerne i grafen vil i givet fald ligge over stregen og have spidse ender. Søjler med spids ende viser, at eleven har brugt mindst dobbelt så lang tid på opgaven som normeret.

Eleven har svaret langsommere end normeret Normeret tid

Eleven har svaret hurtigere end normeret

27

MAGASINET OM LÆRING

Nye læremidle r

Tag med til Grønland

D

agensgrønland.dk er et interaktivt undervisningsmateriale til grundskolen, en oplevelsesrejse ind i den grønlandske verden.

Materialet er bygget op i 13 temaer med forskellige faglige emner. Der er lagt op til, at klassen arbejder problemorienteret, opstiller egne læringsmål og selv planlægger sit arbejde.

Hjemmesiden indeholder film, billeder og fakta om Grønland og Grønlands historie.

På ’lærerens side’ findes 130 faglige og debatterende artikler skrevet af førende fagfolk fra institutioner og virksomheder i Grønland og Danmark. Her er der også en pædagogisk vejledning og ideer til, hvordan man kan arbejde med materialet.

Dagensgrønland.dk bliver drevet af Det Grønlandske Hus i København, som desuden har en skoletjeneste, der gratis afholder undervisningsforløb målrettet elever i 4.-6. Klasse. Ring eller skriv til skole@sumut.dk for at booke et besøg.

Få viden om affald, genbrug og genanvendelse

E

levbogen Professor Skrald og skrotrobotterne er netop udkommet, spritny fra trykkeriet. Bogen henvender sig til elever i 1-.3 klasse i natur og teknik. Den handler om Professor Skrald, der bygger skrotrobotter. Hun elsker nemlig skrald og skrot og synes, genbrug er magi.

Med elevbogen får dine elever får viden om, hvad emballage er og hvilken funktion, det har.

De lærer også, hvad der sker, når vi smider

28

MAGASINET OM LÆRING

emballage og affald ud – og hvorfor genbrug og genanvendelse er vigtigt.

Lærervejledning og elevark med opgaver er endnu ikke udkommet, men kommer snart til at ligge online på skolekontakten.dk, hvor man også kan bestille bogen. Der kommer desuden et website på professorskrald.dk, hvor dine elever kan gå på opdagelse i Professor Skralds univers.

Profess

or

Skrald og robo tterne

Em affald ballage , og m , genbru adsp g ild

Elevb

og

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger.

Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

Alt om græskar på efterårsskemaet

E

r du i gang med planlægningen af det næste skoleår? Så sæt X i kalenderen i oktober og november, hvor Coops skoletjeneste gentager Smagekasse-succesen GoCook. Årets smagekasse kommer til at handle om sæsonens grøntsager med fokus på græskar. Eleverne kommer bl.a. til at eksperimentere med grønne og orange Hokkaido-græskar. Smagekassen og det tilhørende undervisningsmateriale vil blandt andet give viden om: - Græskarets smag, konsistens og tilberedning - Græskar og madkultur – fra syltning til halloween og pumpkin pie

Nye læremidle r

-G ræskarets biologi – hvorfor er græskar bær?

- Græskar i matematikken. Beregn rumfang og omkredsen af dit græskar - Hvilken betydning det har at spise sæsonens grøntsager for sundheden og klimaet Materialet er målrettet madkundskab, men dele af det vil også kunne bruges i f.eks. natur & teknologi og matematik.

Og som altid vil der være der være opskrifter, film og undersøgende opgaver.

Tilmelding til Smagekassen 2018 er netop åbnet på skolekontakten.dk.

Uddan eleverne til at blive indkøbshajer

N

u er forbrugerrådet Tænk på banen med et undervisnings-site til elever i udskolingen og på ungdomsuddannelserne.

Ved hjælp af to cases, opgaver og videoer får eleverne ideer til og mulighed for at tænke over, hvordan de kan træffe gode, sunde og prisbevidste valg, når de handler i supermarkedet.

De to cases er bygget op på samme måde, hvor man igennem seks

stop skal hjælpe enten Nikolaj eller Laura med at handle til henholdsvis lasagne og brunch. Når man har været igennem de seks stop er der mulighed for at dyste om, hvem der har lært mest om indkøbssituationen.

Sitet indeholder også en vejledning til underviserne samt introduktion til ekstra materiale.

Materialet er udviklet i samarbejde mellem Munksgaard og Forbrugerrådet Tænk. Det kan findes på indkoeb-gf.taenk.dk

Fokus på de svære følelser

”

Kærlig Talt er et fantastisk intensivt forløb, der giver eleverne en masse redskaber, de kan benytte sig af i deres kærlige relationer til familie, venner og kærester. De får et indbilk i deres egne reaktionsmønstre og får et sprog til at tale om følelser.” Sådan siger Helle Simonsen, lærer i 8. klasse på Park Allé Privatskole, der har brugt undervisningsforløbet Kærlig Talt i sin klasse.

Kærlig Talt er et interaktivt undervisningsforløb, som sætter relationer, kommunikation og svære følelser på dagsordenen i de ældste klasser.

Ungdomskærlighed er for de fleste for-

30

MAGASINET OM LÆRING

bundet med en skøn og ustyrlig følelse af sommerfugle i maven og et hurtigt bankende hjerte. Men en del unge oplever også bagsiden af kærligheden, for kærlighed kan gøre ondt. Og i hver eneste folkeskoleklasse sidder for eksempel mindst en elev, som ender i et voldeligt parforhold, før de er fyldt 24 år – statistisk set. Det gennemgående fokus i Kærlig Talt er, hvordan man kan håndtere svære følelser og afmagt. Det kan både være i forhold til venner, kærester eller familie. På den måde er temaerne aktuelle for eleverne, uanset om de har en kæreste eller ej.

Som lærer har du to muligheder, hvis du

vil undervise i Kærlig Talt. Du kan enten vælge at tage på et endags kursus, hvor du vil blive klædt godt på i materialerne, eller du kan vælge at bestille et login til materialerne på projketkrærligtalt.dk og orientere dig i den medfølgende manual, og så er du klar til at undervise.

Projekt Kærlig Talt lever op til Fælles Mål for folkeskolen og er udviklet af Mary Fonden og Center for Familieudvikling med finansiel støtte fra Ole Kirk’s Fond.

Kurser i Kærlig Talt i 2018: Den 21. august i Aalborg Den 18. september i Aarhus Den 29. oktober i København

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går.

Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje.

Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

2018 kræver

Nye læremidle r

robusthed

af både elever og lærere Tekst: Henrik Leth

I

en tid hvor forhandlinger, musketer-ed og Blackman i TV holder debatten godt i gang, får jeg lyst til at skrive om den robusthed og selvoprettelsesdrift, som rigtig mange af os dagligt trækker på for at holde motivation, skoleglæde og arbejdslyst i live.

For netop den robusthed, der kræves af os alle netop nu, er ofte ikke et konkret og bevidst arbejdsområde hos de elever, der sidder på yderste stol ude i klasseværelserne, og hvis de pludselig får et kreativt fag på skemaet, står flere forældre og elever og klør sig i nakken og spørger; ”Hvad skal jeg bruge det til? Det er jo ikke viden, der kan måles og vejes?”

Vores individuelle robusthed samt udviklingen af stærke sociale kompetencer er dog for længst slået fast som et af fremtidens helt afgørende kompetencefelter. Kompetencer som vi bør tilstræbe at vores børn besidder, når de i fremtiden stempler ind på arbejdsmarkedet. Men hvordan træner og udvikler vi elevernes robusthed?

Og kan det lade sig gøre i skolens rammer?

Ja, det kan det naturligvis, men det kalder på et paradigmeskifte og en justering af balancen i vores folkeskole. Det positive er, at det skarpe fokus på målstyring er ved at finde et mere passende leje, og dette giver nu plads til alle elementerne rundt om læringen. Alt det bløde, alt det jeg oplever som værende selve forudsætningen for læringen og grundstenen i en sund, personlig udvikling – nemlig den almene personlige udvikling, som det hed så fint engang.

Mange unge har en svækket robusthed Nye undersøgelser viser, at mange unge mistrives i folkeskolen – eksempelvis DCUMs analyse: Elevernes fælleskab og trivsel 2017. En af årsagerne til mistrivslen peger på, at unge i stigende grad har en svækket robusthed. Eksperter, forskere og skolevæsen fremhæver ofte betydningen af fællesskabet for opbygningen af robusthed. Men mange skoler synes endnu ikke at have adopteret eller orienteret sig konkret imod udviklingen af dette område.

Flere studier fx Danskernes Sundhedsprofil 2017 fra Sundhedsministeriet peger endvidere på den faldende trivsel i hele den danske befolkning, som især findes hos piger/unge kvinder og socialt udsatte unge. Derfor er målet for dette projekt i første omgang at skabe mere robusthed hos denne gruppe af elever, dog uden at glemme resten af klassen. Vi ønsker, at hjælpe eleverne med at udvikle personlige og sociale kompetencer, som er relevante i et hastigt, forandrende og komplekst samfund.

32

MAGASINET OM LÆRING

Gode råd fra en professor For at hjælpe eleverne med at udvikle deres robusthed kan vi med fordel fokusere på de fællesskaber, som eleverne dagligt indgår i.

Måske skulle vi i virkeligheden have ”Robusthed” på skoleskemaet?

På baggrund af denne tanke, har jeg sat professor i psykologi, Reinhard Stelter stævne, for blandt andet at diskutere robusthed og for at høre hans bud på vejen til bedre fælleskaber. Samtalen mellem Stelter og jeg nåede vidt omkring, men i forhold til denne artikel bad jeg ham om at svare på følgende spørgsmål: Hvordan skaber man gode sociale fællesskaber i folkeskolen?

Stelter peger på samtalen som nøglen. Det handler om at skabe gode samtaler imellem eleverne, imellem eleverne og lærerne, og naturligvis imellem eleverne og deres forældre: ”Gode sociale fællesskaber skabes gennem den måde, man taler til hinanden på og relaterer sig til hinanden. Det er vigtigt at have nogle drivere, fx den enkelte lærer, der kan skabe rammen om den gode samtale. Den gode samtale forudsætter en vilje og en lyst til at være en del af processen – en slags gensidig kontrakt”, siger Stelter, og uddyber:

”Den gode samtale bygger desuden på tillid og tryghed og en inviterende talekultur. Samtidigt kræver den gode samtale skoling og udvikling, som blandt andet bygger på bestemte retningslinjer, øvelse og en understøttende feedback”.

Vores roller skabes og udvikles igennem de relationer, vi har til andre mennesker igennem livet. Det er i fælleskabet – i de andres og i vores egne forventninger til os selv, at vi skaber vores ”jeg” i den enkelte kontekst. Dermed kunne Stelter og jeg efter vores møde opstille følgende punkter til inspiration: — Fællesskaber udgør fundamentet for udviklingen af social kapital.

— Social kapital er central for trivsel i teams; i skolen, i naboskabet og i samfundet generelt.

— Målet med den gode samtale og faglige dialoger er at skabe et rum til fælles meningsdannelse og til refleksion over centrale værdier for den måde, hvorpå man agerer (fx ved at spørge: ”Hvad betyder vi for hinanden?”).

Hvorfor er der behov for at udvikle robusthed?

En hel generation af unge vokser op med de sociale medier, i en verden hvor alt går meget hurtigt, og hvor rammerne er til stadig forhandling. Teknologien er med til at udvikle både samfundet og individets muligheder, og medvirker til at unge i dag har en helt anden global og lokal opvækst end for bare to årtier siden. Det er selvfølgelig positivt på mange områder, men denne udvikling giver også udfordringer for de unge. Evner som vedholdenhed, samarbejde, empati og nærværende kommunikation synes i dag at være trådt i baggrunden i forhold til andre evner. Udfordringen ligger dermed i, at sådanne karaktertræk netop efterspørges, fordi de kan medvirke til at sikre trivsel i en verden, som er under hastig udvikling. Det er samtidig karaktertræk, som præger robuste individer og efterspørges i folkeskolen.

De svagest stillede børn og unge fra socioøkonomiske ringere kår er især i fare for eksklusion og mistrivsel i det hastigt udviklende og flygtige samfund. At hjælpe denne gruppe er blevet et stadigt større fokus i samfundet – og med god grund! Derfor ser vi flere initiativer, såsom Lykkefondens Drengeakademiet, der forsøger at give udsatte børn og unge en ny start i andre rammer.

Det lange seje træk i hverdagen hjælper Hos Skoleglæde.nu mener vi dog ikke, at det på den lange bane hjæl-

Stifter af Skoleglæde.nu Henrik Leth er fast skribent på Magasinet om Læring, hvor han deler af sine erfaringer om motivation, trivsel og læring i skolen.

per at trække grupper eller individer ud af klasserne i korte forløb for at styrke dem, selvom det er et velment initiativ. Tværtimod tror vi på, at det er fællesskabet og det lange seje træk i hverdagen, der skal være med til at trække alle elever op og skabe en bæredygtig udvikling. Man kan naturligvis skabe gode resultater på en motiverende og inspirerende camp, men når deltagerne kommer hjem til hverdagen igen – hvad gør man så? Den motiverende ændring og udvikling bør komme fra og vedligeholdes i de enkelte klasser.

Derfor ønsker projekt Skoleglæde at skabe trivsel og tryghed i klasser over hele landet ved at udvikle omsorgsfulde klasser, der kan støtte hinanden. Sådanne klasser er første skridt imod at skabe livsduelige elever, som er præget af robusthed og trivsel. Derfor bygger vores ideer på den internationalt anerkendte skoleforsker Camel Cefais arbejde med at skabe robuste klasser og elever, som han blandt andet har beskrevet ii bogen ’Promoting Resilience in the Classroom’.

For at klæde lærerne på til sådan et fokus har de brug for redskaber og viden til at kunne understøtte og udvikle omsorgsfulde klasser. I en travl hverdag som skolelærer er der begrænset tid og energi til at efteruddanne sig. Derfor er vores forløb og den tilhørende portal let tilgængelig og let at anvende direkte i undervisningen.

Skoleglæde.nu er én af de få organisationer, der udvikler nye, tidsaktuelle og unikke løsninger med fokus på elevernes almene personlige udvikling i skoleverdenen; en verden som til tider kan opfattes som værende konservativ i forhold til forandringer. Video og online materialer er børn og unges ’hjemmebane’ i dag, og derfor kan de med fordel benyttes i samspillet med eleverne. Se mere på www.skoleglæde.nu.

33

MAGASINET OM LÆRING

Bim bam busse…

Dy r der d ur

Det skal i bruge:

• Et stort syltetøjsglas til at hente frø-æg eller haletudser i.

Butsnudet frø (Rana temporaris) er den mest almindelige frø i herhjemme. Frøer, salamandre og tudser er klassificeret som padder. Der findes 14 paddearter i Danmark.

• En vandketcher/ fiskenet • Højst 20 haletudser • Vandplanter fra haletudsernes vandhul eller bæk • Vand fra det sted hvor I fangede haletudserne. ½ liter pr. haletudse.

”

Kvaaaarrrrk kvaaarrrk,” lyder det fra den nærliggende sø og ind gennem mit åbne vindue. Det er en lun eftermiddag midt i april. Det er blevet forår. Kvækkeriet er samtidig en en god grund til at frøer og haletudser er emnet for artikelserien ”Dyr der dur” denne gang. Der er nemlig meget læring forbundet med at hente æg eller haletudser i naturen og følge deres udvikling til frøer.

Lige nu kvækker han-frøerne for at tiltrække en mage. Når vandet når den rette temperatur, begynder hunnerne at lægge deres æg.

Så gælder det for hannerene om at kravle op på ryggen af en hun og gyde sæd ud over æggene, så de bliver befrugtede.

Den fantastiske forvandling Hvis I henter nogle frø-æg hjem fra et vandhul i det lune forår, kan I følge den den fantastiske forvandling fra det lille æg, der kun består af få celler, til en spillevende haletudse, og der på forvandlingen fra den fiskelignende haletudse til en lille frø eller tudse med forben og bagben.

Samtidig forvandler haletudsen sig fra at ånde med gæller til at ånde med lunger, fra at spise planter til at spise kød, og fra at svømme til at hoppe. Hele forvandlingen tager cirka 70 dage ude i naturen, men går noget hurtigere hjemme i klassen, hvor eleverne hver dag kan se, at der sker nyt i akvariet.

Frøer er fredede i Danmark, men I må gerne holde haletudser i et akvarium til undervisning. Så snart haletudserne har smidt halen, kan de begynde at hoppe, og skal sættes tilbage i naturen, hvor de kom fra.

34

MAGASINET OM LÆRING

• Et stykke bark, som de kan kravle op på, når de skal ånde.

• En dunk til søvand. I skal hente frisk vand engang imellem.

• • Måske en lille pumpe, så vandet bliver iltet.

• Haletudserne kan fodres med en lille smule fiskefo Et akvarium, helst på en bakke.

der, men de spiser også planter og planterester fra det å- eller søvand, I tager med hjem.

Kilde: Skolen i skolen Haletudser er et ”must” i naturkanon Grønne spirer, som er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner, har sammen med mere end 200 naturpædagoger udarbejdet ’Børnenes Naturkanon’, som er deres bud på, hvad et børnehavebarn skal opleve, sanse, lære og vide om naturen. På listen står blandt andet, at de skal opleve, at en haletudse bliver til en frø. Ikke alle elever nåede at få denne oplevelse i børnehaven.

Men selvom de er blevet skolebørn er det ikke for sent, men det er lige nu, hvor det er forår, I skal rykke ud til åer og søer for at finde æg eller fange haletudser.

Aktiviteten styrker elevernes opmærksomhed på den levende natur. Det styrker også deres ansvarlighed, fordi haletudserne skal fodres og trives. At holde haletudser giver viden om organismers udvikling.

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet.

F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg.

Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Vi støtter god læring!

DK