Magasinet om Læring 05/2018

sid

4. ÅRGANG · NR. 5 · 2018

Interview med Merete Blaaberg Riedel — kvinden bag banebrydende læsetræningsprogram SIDE

24

Dyr der dur: Spis insekter SIDE

34

TEM

A

Innovation på skoleskemaet SIDE

8

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

AK

e 4 T UE ,6 , 2 LT 2o g3

3

indhold 04

De fleste skoler har en mobilpolitik 88 procent af 271 adspurgte skoler i en ny undersøgelse har regler om brugen af mobiltelefoner.

14 22

Tema: Innovation på skoleskemaet Innovation og entreprenørskab er et tværgående tema i folkeskolen.

Temaet giver eksempler på, hvordan det kommer til udfoldelse i undervisningsforløb og events.

Herfra hvor vi står Systematic er involverede i næste års Naturfagsmaraton med et lærerkursus og en arbejdsmetode, der kan give kursisterne inspiration til deres egen undervisning i engineering og idégenerering.

24 31

Læsehastighed og forståelse hænger sammen Læsehastigheden binder ordene sammen, som tonerne i musik, mener Merete Blaabjerg Riedel, kvinden bag FrontRead.

34

Nyt lys over læringsmiljøet Hyggebelysning skabte ro og større koncentration på Frederiksbjerg Skole i Aarhus.

Dyr der dur Der er mange gode grunde til at spise insekter, læs hvorfor og hvordan.

2

Magasinet om Læring er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner.

Fokus er indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark.

Vi ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen.

Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser.

Orla Prisen 2018 Vinderne af årets Orla pris bliver afsløret den 2. november. Vi lister de 20 nominerede børnebøger som inspiration til læselysten

32

Merete Blaabjerg Riedel har over 30 års erfaring med læsetræning. Siden hendes læsetræningssystem blev digitaliseret under navnet FrontRead i 2015, er det nået ud til 800 skoler. Læs mere side 24.

MAGASINET OM LÆRING

Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Stokagervej 5, B13 8240 Risskov Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.)

Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Layout: John Schäfer Foto: iStock, med mindre andet er angivet Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Har du og dine elever styr på jeres data?

Med 3 gratis undervisningsmaterialer om sikkerhed på nettet kan du og dine elever lære at tage ejerskab over egen data.

Digitalfaget Prøv gratis på clioonline.dk/data

A kt u elt De fleste skoler LOG PÅ FORLØBSDATABASEN har en mobilpolitik

E

n ny stikprøveundersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at langt de fleste grundskoler og ungdomsuddannelser har indført regler for brug af mobiltelefoner. Kun 12 procent af 271 adspurgte skoler svarer, at de ikke har en mobilpolitik for dette skoleår.

Undersøgelsen dækker både grundskoler og ungdomsuddannelser. Højeste andel skoler med en mobilpolitik findes blandt fri- og privatskolerne, hvor kun 2 procent af 41 skoler ikke har en mobilpolitik.

Undersøgelsen viser også, at 23 procent af folkeskolerne i undersøgelsen har en politik

om at indsamle elevernes mobiltelefoner om morgenen. ”Det skal være ledere og lærere, der sætter rammerne for mobiltelefoner på skolerne. Derfor er det positivt, at så mange skoler har taget ansvaret på sig og lavet retningslinjer for mobiltelefonernes plads i skolen. Undervisningen skal foregå i et roligt læringsrum, hvor det handler om fagligt indhold – ikke Instagram og Snapchat,” siger Merete Riisager.

Millioner skal forebygge vold og trusler i skolen

A

rbejdstilsynet fandt sidste år eksempler på lærere, der udsættes for vold og traumatiske hændelser på 64 ud af 405 grundskoler, skrev Politiken i maj efter aktindsigt i Arbejdstilsynets besøg i 2017.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kaldte dengang tallene meget alvorlige.

Og nu er regeringen klar med et udspil til at forebygge vold og trusler i grundskolen.

4

MAGASINET OM LÆRING

Regeringen vil afsætte 30 millioner kroner til formålet. Pengene skal komme fra satspuljen.

Initiativet i satspuljeoplægget omfatter blandt andet etableringen af en taskforce af læringskonsulenter, som skal tilbyde skolerne konkret hjælp til at håndtere akutte lokale problemstillinger og gennemføre længevarende udviklingsforløb. Indsatsen målrettes særligt udfordrede skoler, men

vil også indeholde landsdækkende indsatser og formidlingsindsatser med fokus på videndeling og udbredelse af lovende praksis i forhold til at forebygge og håndtere vold og trusler.

Forløbsdatabasen Her kan du producere, dele, finde, genbruge og afvikle undervisningsforløb.

LOG PÅ: ASEN.DK B A T A D S RLØB WWW.FO

Hvad er Forløbsdatabasen?

Nemt at finde undervisningsforløb

Én samlet indgang for hele Danmark til at producere, dele, finde, genbruge og afvikle undervisningsforløb gratis - inklusive markedets bedste søgemaskine.

Som underviser skal du ikke ind på en masse portaler eller sites for at lede efter forløb. Du kan blot søge på det, der interesserer dig – så finder søgemaskinen de forløb frem, der matcher.

Din store fordel ved at søge i Forløbsdatabasen er, at du kan søge på tværs af alle udbyderes forløb.

Organisationer, forlag, institutioner mv. er allerede i fuld gang med at producere forløb, der frit kan anvendes.

Kunne du tænke dig at blive producent, så gå ind på www.systematic.com/forløbsdatabasen og bestil et login.

Du kan frit benytte Forløbsdatabasen - også selvom din skole eller kommune bruger en anden læringsplatform. Du kan logge på med dit UNI-login med det samme.

A kt u elt

Flere skoler bruger foreninger til idræt

S

kolerne og det lokale idræts- og kulturliv skal samarbejde, det står der i skolereformen fra 2014. I dag har cirka hver tredje skole et samarbejde med en lokal idrætsforening. Det viser tal fra Dansk Skoleidræts undersøgelse ’Skolen i Bevægelse 2018’.

DR Fyn besøgte midt i oktober FaaborgMidtfyn Kommune, som i en forsøgsperiode på to et halvt år har afsat 1,15 millioner kroner til at styrke samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger.

Det har indtil videre været en succes,

fortæller Peter Schmidt Sivertsen, der er idrætslærer på Enghaveskolen i Faaborg.

”Nu har jeg oplevet projektet i to år, og jeg har kun positive ting at sige om det. Sidste år havde jeg en 6. klasse, der pendlede rundt mellem skak, skydning og karate, og det var fedt at opleve, hvordan de kan få proppet noget idræt ned i deres i forvejen meget lange skoledag,” fortalte han til DR Fyn og fortsatte: ”Jeg synes det er godt for eleverne, men også for lærerne, fordi vi får inspiration til alle de her idrætsgrene, som vi selv har svært ved at implementere i undervisningen.”

Ombudsmanden fastslår: Folkeskolen bygger på et gratisprincip

”

Undervisningen i folkeskolen bygger på et gratisprincip. Derfor kan skolerne hverken kræve eller udtrykke forventning om, at eleverne medbringer deres eget IT-udstyr”. Det har Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en sag fra Sønderborg Kommune igen understreget i en pressemeddelelse.

Sagen blev rejst i foråret, efter at ombudsmanden havde modtaget en klage over, at Nørreskovskolen havde skrevet til forældrene til elever i 3. årgang, at ”Det forventes […], at eleverne fremover selv har deres ITudstyr med i form af en bærbar PC.”

I forlængelse af et samråd oplyste undervisningsministeren, at hun ville drøfte det såkaldte BYOD-princip (Bring Your Own Device) med KL. Ombudsmanden bad derfor om at få oplyst, om ministeriet – i lyset af drøftelserne med KL – mente, at der var grund til at gøre noget, f.eks. at udsende en vejledning til kommunerne om anvendelsen af BYOD-princippet. Undervisningsministeren har – efter drøftelserne med KL – ikke vurderet, at der på nuværende tidspunkt er behov for yderligere tiltag fra ministeriets side, står der i pressemeddelelsen fra ombudsmanden.

Ekspertgruppe skal udarbejde Naturvidenskabens ABC

U

ndervisningsministeriet har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til Naturvidenskabens ABC. ABC’en skal med udgangspunkt i de store naturvidenskabelige fortællinger give inspiration til undervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Målet er, at eleverne får en solid, naturfaglig ballast, der giver mod på at udforske ny viden inden for naturfagene.

Gruppen består primært af naturvidenskabelige eksperter fra universiteterne, der i dialog med lærere, skoleledelser og andre

6

MAGASINET OM LÆRING

fagpersoner skal give et bud på sammensætningen af det faglige indhold i naturfagene på de forskellige uddannelsestrin,

som undervisere henter inspiration i, når de tilrettelægger undervisning og materialevalg.

I april 2019 skal ekspertgruppen aflevere anbefalinger til ABC’en på grundskoleområdet og til december 2019 en samlet Naturvidenskabens ABC, der kan skabe en rød tråd i naturfagsundervisningen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Giv matematikken et løft, så alle er med!

86%

af præmiepuljeskolerne, der gennemførte MatematikLøft i 2017/2018, opnåede målsætningen for matematik.

Sakker dine elever bagud i undervisningen?

Er gabet mellem de fagligt svageste og stærkeste blevet for stort?

Kan matematiklærerne på din skole bruge faglig sparring til at motivere eleverne og differentiere undervisningen?

Hvad er et MatematikLøft?

MatematikLøft er målrettede forløb, der niveaudeler undervisningen, så alle er med.

Træningen tager udgangspunkt i, hvor eleverne fagligt er og ikke dér, hvor de burde være.

Metoden er udviklet af folkene bag MatematikFessor. Vi er eksperter i at skræddersy undervisningsforløb i tæt samarbejde med skolens ledelse og lærere. På den måde sikrer vi, at vi kommer i mål med at løfte elevernes faglige niveau, samtidig med at vi giver konkrete og brugbare input til lærernes fremtidige undervisning.

Det bedste af det hele er, at det virker!

Vil du vide mere?

Tlf. 88 82 66 77 www.edulab.dk/matematikloeft

Vi vil gøre verdens børn bedre til matematik

Innovation på skoleskemaet Af Lene Mikkelsen Walsh

Begrebet ’innovation’ bliver brugt i mange sammenhænge i disse år og er blandt andet skrevet ind i skoleloven som et tværgående tema i alle fag og på alle trin. Men hvad betyder det, og hvordan folder innovationen sig ud i skolen? Det er emnerne for dette tema, som giver eksempler på, hvordan der bliver arbejdet med innovation og entreprenørskab — i projekter, events og dagligdagen på skolerne.

8

MAGASINET OM LÆRING

Innovation — fra økonomisk teori til skolefag

I

TEM

A

nnovation er ét af tidens mest brugte begreber inden for erhvervsliv og uddannelse. Nogen vil påstå, at ordet bliver luftet så meget, at indholdet er forduftet. Flere mener, at innovation er det begreb, der har størst betydning og tyngde i vor tid.

Begrebet stammer fra den økonomiske videnskab, og det var den østrig-ungarske økonom Joseph Schumpeter, der første gang brugte begrebet innovation. Det gjorde han i sin teori om økonomisk udvikling fra 1911. Heri skrev han blandt andet, at innovation er vigtigt

— og dermed ruste dem til at blive deltagende samfundsborgere.

På emu.dk defineres begreberne således: ”Innovation og entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, social eller kulturel art.”

Oversat til en pædagogisk praksis kan innovation og entreprenørskab formuleres som undervisning og aktiviteter i skolen, der motiverer og giver eleverne kompetencer til at iværksætte, lede og

for den økonomiske udvikling i et samfund, og at innovationen ofte er afhængig af ”entrepreneurs”.

I takt med at innovation og entreprenørskab er blevet en del af undervisningssystemer over hele verden, har begrebet udviklet sig.

I dag omfatter undervisning både den klassiske iværksættertilgang og en forståelse af, at innovative kompetencer kan bruges på en lang række andre områder i livet — personligt, socialt og kulturelt

deltage i værdiskabende processer. ”Intentionen er, at skolen skal styrke elevernes kompetencer til at omsætte ideer, drømme og tanker til handling. Eleverne skal kunne forholde sig skabende og kreativt, de skal kende deres omverden som et mulighedsfelt for udfoldelse, og de skal styrke deres tro på at kunne være medskabere af deres liv, af samfundet og af vækst”, hedder det på emu.dk.

Eleverne er vilde med ’ægte’ innovation

E

n del af skolens opgave er at ruste eleverne til det 21. århundrede, og i dag er det et krav, at alle elever skal udvikle innovative og entreprenante kompetencer. Det er der allerede skrevet meget om til lærere og andre fagfolk. Det har imidlertid skortet på viden om, hvordan eleverne oplever denne type undervisning. Det giver en undersøgelse fra Metropol primo 2018 svar på. ’Innovation i skolen – didaktiske blikke på elevers deltagelsesmuligheder’ hedder undersøgelsen, der bygger på et forsøg i Helsingør.

Forskerne konkluderer blandt andet, at værdiskabelse og autenticitet har stor betydning for elevernes deltagelse i de innovative forløb.

Innovative forløb styrker deltagelsen ”Eleverne oplever, at forløbene er autentiske og meningsfulde, når de kan anvende deres faglige kompetencer til at skabe værdi for nogle andre end dem selv fx når indskolingseleverne skaber matematikspil til de yngre elever, eller udskolingseleverne skriver artikler til lokalavisen, så bliver læreprocessen konkret og produktiv, og elevernes deltagelsesmuligheder styrkes, ”hedder det.

Eleverne motiveres også af undervisning, der reelt skaber forandring. For dem er en præsentation af løsninger på plancher i klassen lig med den sædvanlige undervisning, hvor de har fokus på at præstere og reproducere viden korrekt. Som modsætning oplever eleverne, at udvikling og fremstilling af konkrete løsninger giver dem flere deltagelsesmuligheder, fordi de skal skabe noget og ikke blot lytte og læse sig til viden.

Det behøver ikke være en revolution En anden pointe fra undersøgelsen er et opgør med forestillingen om, at innovation handler om at revolutionere sin undervisning, eller at alt skal vendes på hovedet.

Det er en mulighed, men at vende alting på hovedet er ikke i sig selv lig med innovation, fastslår forskerne, som mener, at undervisningen bedst understøtter elevernes deltagelse, når læreren enten inddrager faglig viden, eleverne allerede har, eller tilrettelægger undervisningen, så eleverne får mulighed for at tilegne sig faglige kompetencer gennem innovative processer, de allerede kender.

INNOVATION I SKOLEN – DIDAKTISKE BLIKKE PÅ ELEVERS DELTAGELSESMULIGHEDER FORSKNING FRA SKOLEUDVIKLINGSPROJEKTET ’BOOST: INNOVATIV SKOLE I HELSINGØR’

9

MAGASINET OM LÆRING

FabLabSchool — de jyske frontløbere Forlagsdirektør Cliff Hansen satte en helt ny kurs for Alinea, Danmarks største forlag for undervisningsmidler til grundskolen, da han overtog roret i 2014. Her fortæller han om de nye vinde, der blæser i forlaget — de fleste er medvinde.

os. Vi stod reelt et sted, det ikke kunne lade sig gøre at fortsætte fra,” forklarer Cliff.

Det første han kastede sig over som forlagsdirektør var derfor en helt ny strategi for Alineas digitale initiativer. Og i stedet for de mange eksterne samarbejdspartnere, blev der oprettet en intern udviklingsafdeling med en digital forlagschef i spidsen. Denne affter mere end to års hårdt arbejde kunne undervisnings- deling har realiseret den nye strategi, som blandt andet de 28 nye forlaget Alinea i begyndelsen af 2018 lancere sin digitale portaler er et udtryk for. storsatsning: en samling af 28 portaler, der fungerer som Han tilføjer, at i Alineas udfordringer med de digitale læremidler digitale undervisnings- og læremidler til grundskolen. blev de analoge læremidler, bøgerne, overset i en periode. I dag er ”Det er2014 den største satsningend i forlagets historie.700 Nyt indhold og kontakter forlagets mange Hanne bogudgivelser Voldborg Andersen, sjældent derrene er national analogekoordinator udgivelser, Siden har mere 30 skoler, lærere ny teknologi, der dækker alle skolens fag,” siger forlagsdirektør menFabLab@SCHOOLdk. suppleret med web-materiale.

Her skriver Magasinet om Læring sig ind og 6.000 elever arbejdet med innovativ under- for Cliff Hansen, der har været med til at søsætte projektet, er et på listen over interesserede. visning i teknologiforståelse under den som fælles blandt flere nyskabelser hans direktørtid. forståelse, der er ietableret gennem samarbej- Om at blive klogere sammen Cliff kom fra Gyldendal i 2011 til en stilling som forretningsudvik- Den Hvem, digitale hvad, strategi hvor… er langtfra det eneste fingeraftryk Cliff Hansen det FabLab@SCHOOLdk. lingsdirektør i Alinea. I 2014 blev han forlagsdirektør. har sat Det helepåstartede forlaget,som der et — forskningsprojekt som han diplomatisk på udtrykker Aarhus Universitet. det— ”var ”Dels var der tale om et generationsskifte, dels handlede det Imeget dag fem anderledes,” år senereda erhan FabLab@SCHOOLdk overtog direktørstolen. et kommunepartnerom at læggeårenman ny digital taler om strategi,” innovation fortæller i undervisningen, han om udnævnelsen. om at skab mellem ”Før var derSilkeborg, tale om et Vejle søjleopdelt og Kolding forlag, Kommune, hvor de som enkelte arbejder afdeanvende det 21. århundredes kompetencer og bruge de tværkommunalt linger arbejdede for isoleret at udvikle og afkoblet et uddannelsestilbud af hinanden. Man til innovativ havde fx Ny digital nye strategi teknologier, var nødvendig så kommer man ikke uden om FabLab@ undervisning et matematik-redaktion, for elever i folkeskolen. der lavede matematikmateriale uden at ”Der var behov SCHOOLdk. for at sætte Netværket digitaliseringen udvikler undervisningsforløb i et højere gear. interessere Efter deltagelse sig for, hvordan i forskningsprojektet man lavede materiale valgte kommunerne til danskfaget for eleverne, deler viden og masse uddanner lærere. at fortsætte Alinea havde ganske vist en digitale undervisningsog omvendt.” samarbejdet og holde fast i de værdier og At FabLab@SCHOOLdk haraffrontløberstatus i Danmark metoder, derforandringer, blev udviklet der dengang, fortæller Hanne midler, men de blev lavet eksterne virksomheder, ”En af de har været vigtigst for indikeres af deforskellige mange gæster — løsninger, fra skoler,drevet forvaltVoldborg Andersen som udviklede digitale på mig, er, at skabe et forlag, der i højere grad er en Designopgave ninger, med flere — der hver uge Hun fremhæver, Source’ som en af mange fonde forskellige tekniske platforme. enhed.

Jeg oplevede,‘Open at man i de forskellige besøger et netværketsat laboratorier eller de bærende kom værdier i samarbejdet.

Det var dyrt/umuligt vedligeholde – redaktioner frem til løsninger, Det der

E

N

og først og fremmest var det ikke det, kunderne ville have. Det var forvirrende for dem. Og det var forvirrende for

Refleksion

lignede hinanden. Man løste altså opgaven to gange. I stedet for at løse den en gang og blive klogere sammen, ” for-

Isc

en

æt

tel

se

Fabrikation

10

MAGASINET OM LÆRING

g

in kn

s

r dfo

U

Skabelse

Argumentation

es

Feltstudier

Idégenerering

TEM

betyder, at man deler sinefiler, redskaber og erfaringer – blandt andet på hjemmesiden, der er åben for alle. Her kan man finde beskrivelse af konkrete undervisningsforløb — og dermed inspiration til sin egen undervisning.

Hanne understreger, at FabLab@SCHOOLdk ud over det formaliserede kommunepartnerskab i høj grad er et netværk, hvor undervisere kan finde forskningsbaseret inspiration til at arbejde med digital fabrikation, designtænkning og 21st Century Skills.

Kompetenceudvikling af lærere Sidst men ikke mindst står FabLab@SCHOOLdk for kompetenceudvikling af lærere i de tre kommuner, så de kan blive klædt på — metodisk og konkret i brugen af nye teknologier som f.eks.

3D-printer, laser-skærere og mikro-computere.

Udbuddet af kurser og efteruddannelse er stort — fra workshops til kursus på masterniveau i samarbejde med Aarhus Universitet.

Som eksempel på et kompetenceforløb, nævner Hanne, at et hold lærere fra skoler i Silkeborg lige nu er i gang med et forløb, hvor de en dag om ugen gennem et helt år deltager i undervisning på det centrale laboratorium i Silkeborg. FabLab Silkeborg har gennem en årrække uddannet i alt 50 lærere, pædagoger og undervisere fra Læreruddannelsen efter dette format.

Alle tre deltagene kommuner har mindst et centralt FabLab, udstyret med de nyeste teknologier til undervisning af elever og uddannelse af lærere. Alle FabLabs arbejder ud fra fælles principper og udstyr for nemmere at kunne dele viden og erfaringer både nationalt og internationalt, hvor der findes en mængde FabLabmiljøer.

Designcirklen er et fælles sprog I FabLab@SCHOOL anvendes Designcirklen (se figur) som didaktisk ramme for undervisning og eksperimenter. Modellen og metoden er udviklet af forskere på Aarhus Universitet og fungerer som et fælles sprog for alle FabLab-forløb.

Designopgaverne tager udgangspunkt i konkrete, virkelighedsnære problemstillinger, som på baggrund af feltstudier søges løst med forskellige prototyper på vej mod et endeligt design.

A

Hanne Voldborg Andersen

Når eleverne arbejder med designcirklen kommer de samtidig i gennem de kompetencer, der er centrale i det 21. Århundrede, som f.eks. kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde, kompleks problemløsning og teknologisk mestring.

Cirklen rundt begynder med et ”problem”. I feltstudier undersøger man problemfeltet. Det kan være gennem tekster, interviews eller konkrete forsøg. I idéfasen bliver alle mulig ideer, skøre såvel som kedelige, smidt bordet. I fabrikationsfasen vælges teknologier og materialer, der kan bringe prototypen til live. Der sker en løbende argumentation af valg og fravalg gennem hele designprocessen Ligesom argumentation, er refleksion til stede i hele designprocessen, men særligt når projektet/produktet er færdigt.

“Til slut reflekterer eleverne ikke kun over det færdige projekt, men også over hele processen og deres egen indsats og læring.

Læreprocessen er ofte vigtigere end selve produktet,” siger Hanne.

11

MAGASINET OM LÆRING

Red bierne ved hjælp af designcirklen

E

n gruppe elever fra mellemtrinnet på Buskelundskolen i Silkeborg gennemførte i 2016 et projekt, hvor de benyttede fabLabs redskabskasse: Designcirklen og teknologier som computer, 3D-printer, laser- og vinylskærer til at designe bedre bi kasser til bier og biavlere.

Eleverne lavede desuden en hjemmeside over forløbet. Vi bringer noget af teksten herfra, fordi elevernes egne ord viser, hvordan de har taget ejerskab over arbejdsmetoden.

Red bierne hedder projektet, der tager udgangspunkt i en konkret hændelse om døde bier hos en lokal biavler. ”Først undersøgte vi om globale opvarmning og truede dyrearter i Natur/teknik, sammen med vores lærer. Vi fandt ud af, at vi synes at bierne havde dårlige levevilkår, derfor vil vi gerne arbejde videre med emnet,” skriver eleverne på hjemmesiden.

Et projekt med to kunder: Bier og biavlere Gruppen brugte designcirklen i deres projekt og startede med at formulere designopgaven, som et dilemma: ”På den ene side vil vi gerne have et landbrug som er effektivt, så vi bruger sprøjtegifte og har mange af den samme slags planter på markerne. Vi vil også have honning fra bierne, derfor bygger vi deres stader så vi nemt kan komme til honningen.” ”På den anden side kan vi se, at bierne ikke har det så godt, vi skaber ikke gode betingelser for, at bierne har det godt. Derfor skal vi designe en løsning, som gør det godt for begge sider. Vi skal

12

MAGASINET OM LÆRING

Eksemplets magt På de foregåede sider har vi fortalt om FabLab@SCHOOLdk på et organisatorisk og teoretisk plan. Men da eksemplet som bekendt har en stor magt, får du her en smagsprøve på, hvordan et et FabLab forløb kan se ud.

Find selv flere eksempler på hjemmesiden fablabatschool.dk.

undersøge bier, hvad de har brug for og hvad biavlerne har brug for,” lød formuleringen.

I feltstudiet interviewede eleverne to biavlere, søgte oplysninger på Danmarks biavlerforenings hjemmeside. De undersøgte desuden bi kasser og fandt ud af, hvad honning og sukker består af.

Fra feltstudiet fandt de frem til, at både biavlerne og bier har behov, der skal opfyldes. At bierne har specifikke pladsbehov, og at biavlerne stiller krav til at kunne håndtere staderne, når honningen skal høstes, eller når tavlerne skal stables.

Fra idegenerering til produkt Fra feltstudierne gik eleverne til idegenerering: ”Vi fik vores idéer ud i fingrene ved at tegne og bygge modeller i modellervoks. Da vi lavede vores idéer tænkte vi hele tiden på de krav, der var fra vores to ’kunder’: Bierne og biavlerne,” fortæller eleverne Fabrikationsfasen startede med, at eleverne tegnede en arbejdsskitse. ”Vi tegnede forskellige måder, man kunne bygge kassen, hvor bi tavlerne, kunne sidde ned i. Vi målte bi tavlerne, så vi kunne finde ud af, hvor mange bi-tavler der kunne være. Da vi så var færdige med den, fandt vi ud af at det ikke passede med målene. Så målte vi om, og til sidst passede det sammen. Endelig designede vi en lille model i et 3D program, som vi så printede ud, ” forklarer de.

Processen sluttede med refleksion:

Sæt kryds i kalenderen Hvert år afholder FabLab@SCHOOLdk en konference, hvor lærere i netværket viser, hvad de laver og afholder workshops for hinanden. Halvdelen af pladserne på konferencen er reserveret interesserede udefra. I 2019 finder konference sted den 25. april i Spinderihallerne i Vejle. ”konference er et udtryk for vores delingskultur, ligesom vi gerne vil hjælpe andre i gang til at arbejde med med digital fabrikation og designtænkning,” siger Hanne Voldborg Andersen, som opfordrer lærer, skolekonsulenter og andre interesserede til at deltage i konference, som ventes at få 500 deltagere.

”Det kunne være sjovt at få prøvet vores bi kasse ude i virkeligheden, men vi skal have fundet på en måde at lave kasserne tykkerere, så bierne kan holde varmen. De må bare ikke komme til at veje for meget, så biavlerne ikke kan bære dem,” lød det blandt andet.

Stolte elever ”Vi har også haft den idé i tankerne, at lave en forretning så man kunne købe en bi-familie, som fik lov til at leve i fred fra mennesker - ligesom man kan købe en ged til en familie i Afrika,” skriver gruppen og slutter: ”Vi er ret stolte af vores projekt. Vi har lært at installerer pro-

grammer på vores computere, og at tingende tager tid. Det tager lag tid at designe. Vi har ikke haft de store problemer i gruppen, og vi har kun skulle bruge battene to gange.” De omtalte bats var i øvrigt nogen gruppen havde lavet i begyndelsen af samarbejdet. Batsene kunne løftes, hvis nogen pjattede for meget eller ville dominere – og drmed sikre at alle kunne blive hørt.

Eleverne deltog og vandt på CRAFT 2016 med projektet.

13

MAGASINET OM LÆRING

Hjernetræning på skemaet

H

vad har en kondisko og en pelikan tilfælles? Og hvor mange ting kan en papirclips bruges til? Det kunne lyde som spørgsmål fra en nysgerrig 3-årig, men spørgsmålene er nu ganske faglige. På Skolernes Innovationsdag handler det nemlig om at tænke omvendt og innovativt – og få elevernes hjerner ud i nye, kreative tankebaner.

Den 12. april 2019 sætter Experimentarium for femte gang hjernetræning på skemaet. Det sker med Skolernes Innovationsdag, hvor skoler landet over kaster sig ud i et forløb med skøre, sjove og skæve aktiviteter – alt sammen for at udvikle elevernes kompetencer inden for kreativitet.

Ifølge Lisa Klöcker, som er projektleder og udvikler på Experimentarium, har Skolernes Innovationsdag dog også et mere dannende fokus: ”Vi plejer at sige, at Skolernes Innovationsdag er for hjernen, hvad Skolernes Motionsdag er for kroppen. På dagen træner eleverne deres hjerne til at få gode idéer, men et lige så vigtigt mål er, at alle elever får styrket deres kreative selvtillid. Der er fokus på mod, samarbejde og på, at det er ok at fejle”.

Gratis og innovative undervisningsforløb til alle trin Experimentarium har på dagen plads til 36 klasser, og tilmelding er nødvendig – men Lisa Klöcker forsikrer, at de begrænsede pladser ikke bør afholde nogen fra at deltage i Skolernes Innovationsdag: ”De gratis innovative undervisningsforløb er lavet til at blive brugt ude på skolerne. Der er tre forløb i alt til henholdsvis indskolingen, mellemtrin og udskolingen, og ingen af dem kræver særlige remedier eller innovativt forhåndskendskab”.

Til at udforme undervisningsmaterialet har Experimentarium allieret sig med Clio Online. Og spørger man redaktionschefen Lise Andersen-Alstrup, passer det match som hånd i handske: ”Her på Clio spiller innovation en helt central rolle i vores dagligdag. Både når det kommer til den tekniske udvikling af læringsteknologi, og også når det kommer til selve indholdet i vores interaktive

Skolernes Innovationsdag er støttet af Industriens Fond og er Danmarks nationale temadag om innovation. Skolernes Innovationsdag blev afholdt første gang i 2014, og i 2019 afholdes den fredag den 12. april.

Det er Experimentarium, der står bag Skolernes Innovationsdag, og Clio Online har udviklet tre gratis undervisningsforløb dertil – ét til indskolingen, ét til mellemtrinnet og ét til udskolingen.

Læs mere på clioonline.dk/innovationsdag og experimentarium.dk/innovationsdag.

14

MAGASINET OM LÆRING

undervisningsmateriale. Det var derfor helt oplagt at samarbejde med Experimentarium om forløbene til Skolernes Innovationsdag”.

I undervisningsforløbene skal eleverne bl.a. kombinere dyrs egenskaber med brugsgenstande og derigennem komme med idéer til, hvilke nyskabelser kombinationen kunne give. De skal lege billedhugger med tænderne og bide figurer af æbler, og de skal vende tingene på hovedet og finde ud af, om kendte genstande som fx et pas kunne erstattes af noget bedre – og hvilke konsekvenser det måtte have.

Aktiviteternes kompleksitet er dog forskellig fra klassetrin til klassetrin, fortæller Lise Andersen-Alstrup: ”De tre forløbs aktiviteter har den samme ramme, og til alle trin er flere af aktiviteterne også kombineret med bevægelse – men indholdets emner er forskellige. Til udskolingseleverne refererer vi fx til Steve Jobs og den magnetiske oplader, mellemtrinseleverne får historien bag babybleen, der holder tæt, og indskolingseleverne hører om opfindelsen af skateboardet”.

Ruster eleverne til fremtiden Innovation har de seneste år været lidt af et buzzword, både i undervisningssammenhæng og i samfundet generelt. Problemløsning og innovation indgår da også som et samlet punkt på Center for Undervisningsmidlers liste over det 21. århundredes kompetencer; en liste, der skal give overblik over de kompetencer, man bør have fokus på, at eleverne udvikler.

At det har fået sit eget punkt, synes Lisa Klöcker er helt på sin plads: ”Med den hast, udviklingen sker i dag og helt sikkert fortsæt-

TEM

A

ter med at ske i fremtiden, møder vi mennesker hele tiden nye udfordringer, som vi ikke på forhånd kender svaret på”, siger hun og uddyber: ”Det bliver derfor helt væsentligt at have kompetencen til at kunne gennemføre opgaver, som man ikke kender svaret på, og kunne komme med forslag på løsninger til problemer fra den virkelige verden. På Skolernes Innovationsdag får eleverne derfor bl.a. indsigt i og praktisk erfaring med at idégenerere og vurdere idéer”.

Lise Andersen-Alstrup er enig og understreger desuden, at innovation ikke er noget fagspecifikt: ”I udarbejdelsen af innovations-forløbene har vi haft meget fokus på at ruste eleverne til fremtiden. De kreative processer, som eleverne indgår i, kan derfor anvendes i alle skolens fag, samtidig med at det rækker ud over skolen og er relevant hele livet igennem.

De lærer at associere, stille spørgsmål, bryde med vanetænkning og forbedre deres idéer – og det er jo givende i nærmest hvilken som helst sammenhæng”.

15

MAGASINET OM LÆRING

TEM

A Elever opfandt smarte spildevandsløsninger Tekst/Foto: Naturvidenskabernes Hus

1

50 skoleelever fra 8. Klasse dystede i uge 39 om at udvikle den mest smarte løsning til at rense drikke vand i hjemmene og genanvende det til formål, der ikke nødvendigvis kræver dikkevandskvalitet.

Opgaven var stillet i samarbejde mellem Grundfos og Naturvidenskabernes Hus, da elever fra skoler i og omkring Bjerringbro deltog i Dansk Naturvidenskabsfestival og dystede på deres evner i naturfag.

Ugen startede mandag på Grundfos og i Naturvidenskabernes Hus, hvor eleverne fik oplæg om spildevand, pumpeteknologi, vandrensning, programmering og animation - og desuden demonstreret en sensorstyret spildevandsbrønd.

Efterfølgende skulle de forholde sig til, at drikkevandsressourcerne er under pres, og at der i Danmark anvendes drikkevand til formål, som ikke kræver drikkevandskvalitet f.eks. tøjvask, toiletskyl, havevanding. Samtidig skulle de sætte sig ind i spildevandsrensningens processer og undersøge, om man med decentrale renseanlæg kan begrænse danskernes belastning af grundvandsressourcerne.

Mange kreative løsninger Ugen igennem arbejdede eleverne med animationer, der illustrerede, hvordan danskernes vandforbrug kan begrænses. Samtidig arbejdede de med hjælp af LEGO-robotter og programmering med løsninger, hvor spildevand pumpes fra en spildevandsbrød til en vandrenser og videre til en slutbrønd, hvorfra der blev taget vandprøver.

Ved fredagens finale var dommerne meget begejstrede for den entusiasme og det engagement, eleverne havde lagt i deres animationer og i de kreative løsninger, de præsenterede. Og som det blev fremhævet, så er der job i vente til dem, der vælger at arbejde videre med dette felt. Alle elever fik ny viden og en god oplevelse med hjem, men 8.B. fra Egeskovskolen i Bjerringbro vandt dysten.

Hvert år deltager godt 150.000 elever i Dansk Naturvidenskabsfestival i uge 39 gennem forskellige aktiviteter rundt omkring i hele Danmark. Afholdelsen af Naturvidenskabsfestival i Naturvidenskabernes Hus er støttet af Poul Due Jensen Fonden og Viborg Kommune.

Naturvidenskabernes hus har tre ben Naturvidenskabernes Hus er et nonprofit udviklings- og besøgscenter. Formålet med husets aktiviteter er at få flere unge til at vælge en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid. Naturvidenskabernes Hus har hovedkontor i Bjerringbro, men aktiviteter i hele landet. De er: 1 Besøg i huset Lokale og regionale elever og lærere besøger huset og arbejder med undervisningsforløb, der skaber en helt ny ramme om at lære naturfagene. Huset tilbyder også opkvalificering af lærere.

2 Tektanken Danmarks største netværk for skole-virksomhedssamarbejde, hvor skoler og virksomheder skaber praksisorienteret og inspirerende hands-on undervisning, som åbner elevernes øjne for den forskel, de kan gøre med viden om teknologi og naturvidenskab. Læs mere på www.tektanken.dk 3 Arrangør af Naturfagsmaraton En fest for fællesskab, sammenhold og innovative ideer.

Kreativt og innovativt undervisningsforløb for 5. og 6. klasse. 26.000 elever fra hele landet deltog i 2018. Læs mere side 18.

16

MAGASINET OM LÆRING

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet.

F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg.

Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Skole-virksomhedssamarbejde skal styrke interessen for naturfag

I

november er Systematic vært for et lærerkursus i Naturfagsmaraton i samarbejde med arrangørerne fra Naturvidenskabernes Hus og Aarhus Kommune. ”Vi vil gerne bidrage til, at kursisterne får de bedst mulige rammer til at forberede sig til undervisningen af deres elever, så alle parter er top forberedte til undervisningsforløbet og den store konkurrence i Naturfagsmaraton i foråret,” siger Implementeringsansvarlig i Systematic Søren Torp.

Anne Dissing Rasmussen fra Børn og Unge i Aarhus Kommune, der er medarrangør fremhæver nogle af styrkerne ved Naturfagsmaraton: ”I Naturfagsmaraton arbejder børnene med åbne spørgsmål, der har mange forskellige løsningssvar. For børnene er det en fed oplevelse at omsætte teori og svar til en praktisk model, der fx kan sortere dåser eller kaste en bold over en bestemt afstand. Tit bliver børnene både overraskede og inspirerede af at se, hvordan andre har løst den samme opgave”.

specialviden på deres område – som er med i de udviklingsteams, der tegner morgendagens it-løsninger, siger Sten Torp” Grundideen i Systematic har altid været at levere it-løsninger, der gør det enklere for brugerne at udføre deres arbejde – selv i kritiske situationer: Simplifying critical decision making. Et af de nyeste forretningsområder for Systematic er Library & Learning, der bl.a. leverer bibliotekssystemet Cicero til alle kommunale skoler og biblioteker i Danmark. Nøgleordet er simplicity. Det er helt afgørende for brugervenligheden, at alle de komplekse ting, der skal håndteres i et it-system, bliver holdt ”under motorhjelmen”, så brugerne kan koncentrere sig om at udføre deres arbejde og føle sig godt hjulpet af deres løsning.

Simplicity er nøgleordet for Systematic ”Vi er stolte af, at Aarhus Kommune har valgt os som samarbejdspartner i forbindelse med Naturfagsmaraton og glæder os til at vise de mange kursister, hvor stor en variation, der er i medarbejderstaben, når man har ambitioner om at levere de mest brugervenlige it-løsninger! Her er naturligvis dataloger og ingeniører, men også sygeplejersker og lærere, projektledere og designere – alle med

Anne Dissing Rasmussen, Børn & Unge, Aarhus Kommune.

Søren Torp, Systematic

18

MAGASINET OM LÆRING

Herfr a hvor vi stå r

Alle opgaver i Naturfagsmaraton kan løses ved hjælp af materialer, der findes på skolen — eller som let og billigt kan skaffes.

Fakta om Naturfagsmaraton Naturfagsmaraton er et kreativt og innovativt undervisningsforløb for 5. og 6. klasse, der kulminerer på en konkurrencedag.

Forløbet består af en række praktiske opgaver, som eleverne skal løse. Hver opgave består af tre delopgaver. To af delopgaverne er, som hovedregel, praktiske byggeopgaver, og den sidste delopgave er en viden-opgave.

Alle opgaver er designet således, at de kan løses af eleverne selv - med støtte fra lærerne og ved hjælp af materialer, der findes på skolen (eller som let og billigt kan skaffes).

”ISystematic er vi optagede af at lave velfungerende it-løsninger til både det offentlige og det private, siger Sten Torp og tilføjer: ”Samtidig forsøger vi at give noget positivt igen til det samfund, vi er en del af. Vi vil gerne gøre en positiv forskel. Så ud over at være vært for lærerkurset i Naturfagsmaraton er Systematic sponsor for TEDxAarhus; (det årlige tilbagevendende arrangement i Tivoli Friheden fyldt med inspirerende taler om ny teknologi, forskning og innovation RED.).

Børnene skal opleve problemløsning ”Naturfagsmaraton handler i høj grad om at styrke den naturlige dannelse i et bredest perspektiv. At vi skaber motivation og interesse for naturfag og måske endda bidrager til, at nogle af børnene bruger den motivation i forhold til at træffe et mere kvalificeret uddannelsesvalg, siger Anne Dissing Rasmussen og fortætter: ”Vi vil gerne give børnene nogle naturlige rolle modeller, som helt lavpraktisk kan inspirere dem til, hvad der kan blive, hvis de de vælger en naturfaglig retning. Det er den problemløsende tilgang, vi gerne vil give børnene en oplevelse af at mestre. At finde en løsning, prøve den af og så forbedre den, så resultatet bliver endnu bedre.”

Sten Torp håber, at nogle af Systematics gennemprøvede arbejdsmetoder som Scrum (se faktaboks red.) kan give kursisterne inspiration til deres egen undervisning i engineering og idégenerering. ”Vi stiller os naturligvis til rådighed for spørgsmål i forbindelse med lærerkurset i Naturfagsmaraton,” understreger han.

Alle opgaver er understøttet af værktøjsark samt forklaret i tekst. Til alle byggeopgaver er der udarbejdet en vejledende videofilm.

Fakta om Scrum Scrum er et begreb lånt fra rugby. Principperne for Scrum giver ikke kun rugbyhold, men også softwareudviklingshold chancen for hyppigt at samles og planlægge holdets leverancer.

Scrum sikrer kontinuerlig feedback og en gensidig læringsproces undervejs i projektet.

I Scrum arbejder man i teams, som er ansvarlige for design, kodning, test, krav og analyser.

Grundlæggende for Scrum er, at udviklingen foregår i mindre bidder i såkaldte sprints. Fordelen herved er, at fejl bliver opdaget og rettet tidligt i udviklingsprocessen, og at ny funktionalitet kan leveres løbende. Jo tidligere, man kan opdage og rette eventuelle fejl, jo bedre forudsætninger har man for at minimere risikoen for fejl senere i projektet.

Samtidig får projektets interessenter et bedre og mere faktabaseret beslutningsgrundlag til at vælge mellem forskellige muligheder for at gå videre og sikre en vellykket gennemførelse af projektet.

19

MAGASINET OM LÆRING

Uddannelse og job er et obligatorisk emne i folkeskolen. I folkeskolens ældste klasser er fokus på at udfordre eleverne i deres uddannelsesvalg og klæde dem på til videre uddannelse og job. Lærerne og vejlederne skal i Uddannelse og Job i folkeskolens ældste klasser blandt andet udfordre eleverne i deres uddannelsesvalg og give dem større kendskab til arbejdsmarked og arbejdsliv.

Uddannelse og job er kendetegnet af temaer og aktiviteter, hvor eleverne og undervisningen sammenføres med det omgivende samfund. Det gælder i de færdigheds- og vidensområder, som er indeholdt i uddannelse og job. Det gælder endvidere, når eleverne i fællesskab eller individuelt oplever og erfarer ved det personlige møde med uddannelsessteder, virksomheder og mennesker i uddannelse og på arbejdsmarkedet.

I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal undervisningen i uddannelse og job medvirke til at styrke elevernes bevidsthed om alsidigheden i deres egne muligheder og forudsætninger. Centralt i uddannelse og job er, at eleverne bringer en mangfoldighed af viden og indtryk fra uddannelses-, arbejds- og voksenverdenen sammen med refleksioner om egne ønsker og mål for fremtidens karriereveje.

Disse mange perspektiver, på hvordan karriereveje kan udforme sig fra uddannelse til job og i arbejdsliv, er med til at udvide, udfordre og præcisere elevernes forestillinger om egne mulige valg af uddannelser og job.

Kilde: UVM.dk

Uddannelse og job – et obligatorisk emne i folkeskolen

I

en del år har der været fokus på unges uddannelsesvalg. Der har været talt om en alt for entydig vejledning fra folkeskolen mod gymnasiet, og det har været svært at få de unge til at vælge håndværksfag. Der er blevet et skel mellem gymnasiet og alle andre ungdomsuddannelser, hvor gymnasiet er blevet anset som det vigtigste – det højeste mål – og de andre som underordnede. Stemningen er måske ved at vende – ikke mindst på grund af den stigende mangel på arbejdskraft i en række brancher, bl.a. håndværksfagene.

Det er egentlig en stor misforståelse at betragte håndværksfagene som ikke-boglige og kun praktiske. Der er vist ikke nogen håndværker, der kommer igennem hverken uddannelse eller dagligt arbejde uden at anvende boglig viden i sammenhæng med den praktiske udførelse. I modsætning til de rent teoretiske uddannelser, så bliver håndværkerens ideer sat på prøve i den fysiske verden – det er ikke tilstrækkeligt at skrive sig ud af det eller tale udenom.

I mange hundrede år har vi i Nordeuropa hyldet håndværksfagene, der har været forbundet med tradition og høj faglighed. I takt med industrialiseringen er nogle håndværk måske blevet overflødiggjort eller fornyet, og mange børn i dag vokser op uden en direkte oplevelse af, hvordan tingene bliver fremstillet.

laver de og deres kolleger egentlig? I takt med, at vi ofte skifter job og ikke længere har livstidsstillinger, bliver det også væsentligt at vise de nye generationer, at et arbejdsliv sagtens kan starte med en uddannelse som håndværker, hvorefter der kan bygges ovenpå med professions- eller universitetsuddannelse. Mange skifter også helt retning, måske tilfældigt på grund af nye muligheder, der byder sig til undervejs i livet.

Skolerne er i stigende grad begyndt at benytte sig af samarbejdet med erhvervsliv, idrætsforeninger og institutioner i det, der kaldes ”Den Åbne Skole”. På den måde får eleverne direkte og indirekte kendskab til lokalområdet, hvilket naturligvis er en stor fordel.

Imidlertid kan det være svært som virksomhed at afse tid og personale til et samarbejde med den lokale skole, idet der både kan være forberedelse, besøg på virksomheden og efterfølgende evaluering.

Nogle mindre virksomheder føler sig måske for små og ubetydelige og synes ikke rigtig, de har noget at vise frem.

Man kan imidlertid sagtens formidle noget om sin virksomhed, uden at det kræver en stor indsats eller en forkromet marketingafdeling. En lille video, hvor man fortæller om sin dagligdag eller viser noget af det, man laver, kan mange gange virke mere inspirerende og autentisk end et stort forkromet undervisningsforløb. Uanset om

Det gør det naturligvis sværere for dem at vælge, hvis de ikke bliver præsenteret for de muligheder, der er. Derfor er det obligatoriske emne i folkeskolen ”Uddannelse og job” vigtigt. Ikke kun for eleverne, men også for virksomhederne og for forældrene. Mange børn ved måske, at deres forældre arbejder ”på kontor”, men hvad

man investerer meget eller lidt i formidlingen, er det helt afgørende, at lærere og elever kan finde materialet. De mange hjemmesider kan været noget af en jungle, og gode tilbud drukner let i mængden.

Den udfordring har vi taget op i Systematic med værktøjet Forløbsdatabasen. Her kan alle, der har noget på hjerte ”publicere” indhold

20

MAGASINET OM LÆRING

til skolerne, og alle skoler i Danmark har fri adgang og kan med en smart søgning på tværs i Forløbsdatabasens materiale nemt finde det, de har brug for. Lærerne kan så anvende materialet sammen med deres læringsplatform eller kontakte virksomhederne for et samarbejde, hvis det er muligt. Fordelen ved Forløbsdatabasen er, at forløbene hentes ind fra de eksisterende hjemmesider lidt ligesom Bilbasen.dk, og derved giver et hurtigt overblik over mulighederne på tværs af alle tilbud.

I Systematic, som er en international softwarevirksomhed med hovedkontor i Aarhus, har vi valgt at tage vores egen medicin og lægge et par videoer og en kort introduktion om virksomheden ud

på Forløbsdatabasen. Så kan eleverne (og lærerne) se lidt om de mange forskellige jobfunktioner, der findes i vores virksomhed.

Men vi har også lagt en kort vejledning ud til virksomheder og enkeltpersoner, der er blevet inspireret til at fortælle om deres arbejde, så vi alle kan medvirke til at øge kendskabet til den variation af jobmuligheder, der findes. Gå ind på www.forløbsdatabasen.dk og søg på ’Sådan er det at arbejde hos Systematic’ for at se mere.

21

MAGASINET OM LÆRING

A kt u elt

Hvor sjov bliver fremtidens leg?

Forskning, fritid og leg

F

orventningerne til leg har næppe nogensinde været større. Leg skal have lov til at være leg, men den skal også være lærerig, trivselsfremmende, dannende og udviklende. Kan legen leve op til de forventninger? Og hvor sjov bliver fremtidens leg egentlig? DPU og Interacting Minds Centre inviterer til legekonference i København 29. november 2018.

Ved konferencen ’Fremtidens leg’ kaster en lang række danske og internationale forskere lys over disse spørgsmål – og mange flere.

Konferencen finder sted på DPU, Aarhus Universitet og henvender sig til alle med interesse for området: Forskere, lærere, pædagoger, studerende, pædagogiske konsulenter, ledere, politikere, ansatte på professionshøjskoler og i faglige organisationer.

Læs mere og tilmeld dig på konferencer. au.dk/fremtidens-leg/

Få bedre kvalitet i fritidspædagogikken

B

ørn er glade for at være i fritidsinstitution. Spørger man børnene, så er det meget bedre end at være i skole. Noget af det bedste er, at det her handler om, hvad børnene har lyst til selv at lave, og at de har friheden til selv at vælge. Men børnenes tid er kommet under pres på grund af de lange skoledage.

Hvordan kan man sikre høj kvalitet i fritidspædagogikken under de betingelser? Det undersøges i nyt forskningsprojekt fra DPU, der peger på legens centrale betydning.

Forskerne — Charlotte Ringsmose og Gre-

the Kragh-Müller — har gennemført en lang række observationsstudier, og i syv forskellige institutioner har børnene tegnet, hvad der var bedst og værst ved fritidsinstitutionerne, ligesom de er blevet interviewet både enkeltvis og i grupper. Det er børnenes oplevelser af fritidsinstitutioner, der har stået i centrum for forskningsprojektet, som nu er mundet ud i udgivelsen ”KIDS Fritid – Kvalitetsudvikling i fritidsinstitutioner” med en lang række anbefalinger til, hvordan man kan vurderer og sikrer kvalitet i fritidspædagogikken.

Børnerådet undersøger det gode fritidsliv Børnerådet har sat gang i en ny undersøgelse om Det gode fritidsliv, fordi fritiden spiller en stor rolle i børn og unges hverdagsliv. Det er det tidsrum i løbet af dagen, hvor de unge har mulighed for

22

MAGASINET OM LÆRING

selv at sætte rammerne og dyrke deres interesser. Børnerådet spørger de unge i Børne- og Ungepanelet, hvad de oplever og forstår ved et godt fritidsliv. Emnerne er fx fritidsinteresser, sociale relationer,

krop og trivsel. Børne- og Ungepanelet består af elever fra 9. klasse på 215 skoler.

Undersøgelsen offentliggøres i vinteren 2018/19.

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger.

Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

Verden er fuld af ord Målet med læsning er at kunne forstå det, man læser. En forudsætning er selvfølgelig, at man kan afkode ordene, men læsehastigheden og en målrettet tilgang til teksten er også vigtige elementer for læseforståelsen, mener Merete Blaabjerg Riedel, der har snart 30 års erfaring med læsetræning.

Af Lene Mikkelsen Walsh

I

2015 bragte Magasinet om læring et interview med Merete Blaabjerg Riedel, stifter af FrontRead, der udgiver læsetræningsforløbet af samme navn. Dengang var træningsmaterialet netop blevet digitaliseret og ejerkredsen udvidet.

Ambitionen var at nå ud til eleverne i grundskolen.

Her ca. tre år senere har vi igen sat Merete stævne for at høre, hvordan det er gået – og hvordan hun med sine snart 30 års erfaring ser på udviklingen inden for læsetræning og læseforståelse.

Læseforståelse er tvingende nødvendig Meretes eget engagement i emnet startede, da hun studerende

24

MAGASINET OM LÆRING

Merete Blaabjerg Riedel er uddannet cand.phil. i historie og NLP Business Practitioner. Hun har desuden over 25 års erfaring med at undervise i effektiv informationshåndtering for medarbejdere i offentlige forvaltninger, organisationer, private virksomheder samt banker og kreditforeninger.

Meretes omfattende viden om læsning og læring har hun sidenhen gjort brug af til at udvikle en app, der træner læsehastighed, koncentration og tekstforståelse ved faglig læsning for såvel børn som voksne — bedre kendt som FrontRead.

historie på Aarhus Universitet og skulle læse og forstå store mængder læsestof. Hun erfarede, at det blandt andet handlede om at læse hurtigere for at overkomme stoffet. Som nyuddannet i 1980 faldt hun over et schweizisk læsetræningskoncept, kaldet Braintrain. Merete fik licens på konceptet, som hun siden

har arbejdet med, udviklet og forfinet til det, der i dag kendes som FrontRead. Det er altså fra denne udkigspost, Merete kigger tilbage på udviklingen. ”Der er sket rigtig meget i de år, jeg har arbejdet med læsetræning. Der er kommet større fokus på nødvendigheden af læsetræning” siger hun og forklarer:

”Verden er jo fuld af ord. Der er så megen kommunikation, som er gået over til at være skriftlig.

Før i tiden ringede man, nu sender man en mail eller en sms, selvom man sidder på samme kontor. Også kommunikationen mellem borger og det offentlige er skriftligt. Vi er tvunget til at forholde os til det skrevne budskab og symboler. Det er blevet en tvingende nødvendighed, at vi hurtigere og mere effektivt kan læse og forstå”. ”Det er også derfor, FrontRead er gået massivt ind i grundskolen for at forberede eleverne så tidlig som muligt på de krav, der stilles samfundsmæssigt,” tilføjer hun.

Lydhørhed over for højere læsehastighed I løbet af de sidste tre-fire år er FrontRead kommet ind på 800 danske skoler og blevet brugt af mere end 125.000 elever, hvilket i sig selv er noget af en bedrift. Hertil kommer de danske skoler i Nordtyskland og andre udenlandske projekter, der er i støbeskeen.

FrontRead er et digitalt læsetræningforløb, der træner elevernes evne til at læse hurtigere, mere målrettet og med bedre forståelse.

Dette trænes gennem digitale øvelser for både øjnene, hjernen og for arbejdshukommelsen.

Målet om at øge læsehastigheden er grundlæggende for systemet, og Merte har gennem tiden mødt nogen modstand netop på dette emne. ”For bare ti år siden var der mange, der sagde: ’Det kan ikke lade sig gøre’, men jeg oplever en større lydhørhed i forhold til at arbejde med læsehastighed i dag,” siger hun og tilføjer: ”Vi taler ikke om urealistiske hastigheder, men alle kan lære

25

MAGASINET OM LÆRING

at sætte hastigheden op og samtidig øge koncentrationen og læseforståelsen.”

Det er vigtigt at se på hele læseprocessen FrontRead er oprindelig udviklet til de elever, der allerede har lært at læse og afkode ordene, men mange ordblinde har også glæde af at arbejde med programmet, fortæller Merete. ”Når eleverne har lært at læse, så begynder hele forståelsesdelen. Den træner man ved at se på hele læsningsprocessen,” siger hun og forklarer, at det handler om at forberede sig på, hvilken tekst man skal læse, finde motivationen og at læse hurtigt, så ordene får et flow. Læseforståelsen vokser ud af denne sammenhæng. ”Læsningen skal trænes og vedligeholdes, ligesom når når du har taget et kørekort, så bliver nytter det ikke at parkere bilen i garagen, hvis du vil være en bedre bilist,” tilføjer hun.

I relation til diskussionerne om læsehastighed, understreger Merete, at hun ikke bryder sig om begrebet hurtiglæsning: ”Det lyder som sjusket læsning. Jeg vil hellere tale om at læse hurtigere og mere koncentreret. Det er jo der, vi skal hen”.

I samme omgang vil hun gerne rette den misforståelse, at man læser grundigere ved at læse langsomt. Tværtimod kommer hjernen til at kede sig, man taber tråden og mister sammenhængen og rytmen. Det er ligesom, hvis et stykke musik blev splittet op i enkelte toner, sammenligner hun.

Fakta om FrontReads læsetræning FrontRead er et læsetræningforløb, der træner elevernes evne til at læse hurtigere, mere målrettet og med bedre forståelse. Dette trænes gennem digitale øvelser for både øjnene, hjernen og for arbejdshukommelsen.

Træningen kan ikke stå alene. Det er vigtigt at fastholde elevernes nye færdigheder og progression ved at skabe overførselsværdi til andre læsesammenhænge.

Materialet består af: Et digitalt læsetræningskursus til træning af læsehastighed, koncentration og forståelse Et læreradministrationsmodul med statistikker og detaljeret information om elevernes progression Læsestrategier, herunder ideer til træning i eget læsemateriale Viden om læsning og læring Informative videoer om programmet FrontReads træningsforløb er bygget op af tre moduler med stigende sværhedsgrad. Materialet giver gode muligheder for undervisningsdifferentiering, da læreren kan vælge, hvor svære tekster den enkelte elev skal træne på.

For at opnå de bedste resultater med FrontRead er det mest effektivt at træne regelmæssigt i afgrænsede perioder.

Kilde: Lærervejledning/FrontRead

26

MAGASINET OM LÆRING

Din genvej til viden Ifølge Merete handler grundig læsning i høj grad også om forforståelse og motivation. På dette punkt ser hun også et skift i lærerrollen i forhold til ”gamle dage”. Lærerne er i dag i højere grad igangsættere af læseprocessen, hvor eleverne tidligere — sommetider helt uforberedte — blev bedt om selv at læse en tekst, som efterfølgende blev gennemgået i klassen Som bekendt er læsning i dag heller ikke synonymt med bøger.

Tekst findes i alle mulige former, på nettet ikke mindst. ”Børn læser andet og anderledes end tidligere. De læser også forskelligt afhængigt af, om det er skønlitteratur, en matematikopgave, en madopskrift eller en sms, men jeg mener al læsning gavner,” siger hun og understeger: ”FrontRead er ikke et mål, men et middel. Det eleverne lærer via FrontRead skal føres over i en læsevirkelighed, i en forståelse af andre tekster, derfor bruger vi også slogannet: Din genvej til viden. Læsetræning er mange ting, der skal gøre eleverne til mere bevidste lærere. Det vigtigste er, at man selv kan udvikle sig og få noget ud af teksten,” slutter hun.

FrontReads app og læremetoder tager udgangspunkt i teorier og undersøgelser om f.eks periferilæsning, øjets spændvidde og læsehukommelsen. Metoden går desuden ud på, at inddrage din visuelle højre hjernehalvdel mere og dæmpe den indre stemme, du har kørende i venstre hjernehalvdel.

Hvis vi f.eks. udvider øjets spændvidde med ét bogstav, kan vi øge læsehastigheden med op til 39% (jvf. hjerneforsker Mikkel Wallentin). Læs mere om teorierne på:frontread. com/da/teorien-bag-frontread/

27

MAGASINET OM LÆRING

Kaspers klumme

Når øjnene funkler

D

er tales en del om evidens for læring. At man kan påvise, at der har fundet læring sted. Egentlig er det ikke så underligt, for uddannelsessektoren oplever et eksternt pres for at få teknologi ind i hverdagen kombineret med, at nye teknologier i andre brancher kan påvise markante landvindinger og effektiviseringer. Begejstringen synes ingen ende at tage.

I mange år har den stigende globaliserede verden yndet at sammenligne fremgang på flere fronter. Det være sig den økonomiske fremgang via bruttonationalprodukt eller det uddannelsesmæssige via PISA-scoren. Men påvirkes rammer og indhold af den konkrete undervisning i de mange hjertevarme klasseværelser rundt om i Danmark egentlig af en marginalt ændret PISA-score?

For mig at se, er der tale om en slags konvergens mod middelmådigheden, når de politiske rammesættere lader sig påvirke af den slags. Landet, der ligger nummer et, vil typisk bruge det som argument for at fastholde en given retning. Lande, der ligger dårligere, vil typisk argumentere for en form for kopiering af førerpositionen.

Paradoksalt nok uden særligt øje for landes mange kulturelle og historiske forskelle. Naturligvis kan man lære af hinanden – men man kan også lære af sig selv uanset andres syn på den faglige position.

Det fik mig til at tænke på, hvad der bevirkede, at jeg blev forelsket i at undervise. Jeg husker det ganske tydeligt. Det var en energiske oplevelse af, at et andet menneskes øjne funklede, når det havde fanget sammenhængen i det underviste stof. Det er for mig et helt magisk øjeblik. Jeg oplevede det allerede som hjælpeunderviser i 7. klasse for en dreng i klassen under. Og det fantastiske for mig er, at jeg ofte hører samme begrundelse fra lærere, når de skal beskrive, hvad der fik dem til at ville være lærer: Oplevel-

sen af succes hos et andet menneske. At bistå en faglig fødsel. At kultivere nysgerrigheden for et fagområde og krydsbefrugte det allerede tillærte med nye aspekter. Det ser jeg som et af skoleverdenens allerstørste aktiver. At vi har en dedikeret og passioneret lærerstand, der vil deres elever – og som jagter hverdagens små og store faglige succeser.

De mange nye teknologier vil fortsætte med at komme væltende, og hastigheden vil blot stige. Det er et vilkår for skoleverdenen – om man kan lide det eller ej. Men måden hvorpå vi anvender ny teknologi, kan vi alle påvirke og dermed få det bedste ud af. Det er blevet langt lettere at tilpasse elevernes faglige materiale til det individuelle niveau. Man kan spare tid på de mere mekaniske opgaver og dermed få mere tid til det fagligt udfordrende. Fremtidens lærer er så absolut mere kreativ i nuet med eleverne, og mulighederne for faglig frigørelse er dermed markant større.

Jeg er ofte blevet spurgt, om teknologi på et tidspunkt kan erstatte en lærer. Det er typisk funderet i stor interesse for teknologi – men en ringe forståelse for, hvad der skaber læring og faglig fremdrift.

Jeg ser en fremtid, hvor læreren i endnu højere grad vil være den vigtigste ressource for elevens faglige trivsel. Naturligvis vil lærerens virkemåde ændre sig i takt med succesfuld implementering af ny teknologi. Det ændrer bare ikke på, at teknologi sjældent er bedre end de personer, der bruger den. Derfor skal vi passe på vores dygtige lærere og skabe plads til deres faglighed, når teknologien rykker ind. Vi skal vise dem tillid og kultivere deres trivsel. Og det er i øvrigt ikke svært at se, hvornår vi er lykkedes med opgaven: For da vil lærerens øjne funkle – ligesom når en elev netop har lært noget.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat., er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Foto: EduLab

28

MAGASINET OM LÆRING

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går.

Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje.

Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Gratis undervisningsmateriale om FNs verdensmål

Nye lærin gs midle r

V

erdenstimen.dk er en hjemmeside fyldt med gratis undervisningsmateriale om FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Københavns Kommune, Verdens Bedste Nyheder og en lang række NGO’er står bag hjemmesiden, hvor lærere kan finde en række nye forløb til undervisningen som er delt op efter indskoling, mellemtrin og udskoling og alle fag.

Verdenstimen er en del af den globale kampagne The World’s Largest Lesson, som skal introducere verdensmålene for børn over hele verden.

Tag på med på en ny mission i kroppen ælkemissionen er et undervisningsmateriale til indskolingen, der med et glimt i øjet fortæller om vores tænder, knogler, hjerte, mave med mere. Fra uge 45 og de kommende uger, kan du tage din klasse med på mission i kroppen.

Mælkemissionen består af 8 missioner, hvor læge Christen Ravn og hans gode ven Sylvester fører eleverne gennem kroppens mysterier i videoer, hvorefter eleverne skal svare på spørgsmål. I bestemmer helt selv,

30

MAGASINET OM LÆRING

hvilken rækkefølge I vælger missionerne.

Hvis I tilmelder jer og deltager i aktiviteten senest den 30. november, er i samtidig med i konkurrencen om 2.000 kr. til en klasVERDENSTIMEN.DK setur.

Læs mere på maelkemission.edutainmenthuset.dk På hjemmesiden finder du også 2 brætspil omkring kroppen (se billedet), som eleverne kan spille. Spil, brikker, spørgsmålskort og regler kan alt sammen printes på sitet.

30267_Braetspil.indd 4-6

M

Du er aldrig for ung til at ændre verden.

Børn og unge på alle breddegrader – også i Danmark – er i fuld gang med at lære om Verdensmålene og arbejde med løsninger på klodens udfordringer.

MÆLKEMISSIONEN 1 Med støtte fra

START Skriv dit navn

Klap 3 gange

MÅL Hop 3 tilbage

Rør din fødder

Sig alfabetet

AB C Stensaks-papir

Hop 3 gange

Drej om dig selv

Stensaks-papir

High five

Orla Prisen 2018: Læseinspiration i børnehøjde

H

vis man skal lytte til, hvad børnene synes — og det skal man jo — så er de tyve bøger, der er nomineret til Orla Prisen 2018 værd at læse. Selvom der kun er én vinder i hver kategori, nævner vi her alle tyve nominerede til inspiration for læselysten.

Orla-prisen er en dansk litteraturpris for børne- og ungdomsbøger opkaldt efter hovedpersonen i Ole Lund Kirkegaards børnebog, Orla Frøsnapper. Prisen blev uddelt første gang i 2005 af DRs Børne og Ungdomsafdeling m.fl.. Prisen har udviklet sig

Nye lærin gs midle r Dengang frøken Ignoras far var levende, tog han hende tit med ud i naturen.

Så smed han sig i græsset og sagde: –Lad os glemme det hele og tælle skyer.

Eller han sagde: –I dag glemmer vi pligterne og lader tiden gå.

Det er ikke mange fædre,

og er i højere grad blevet de 7-12 åriges helt egen bogpris. Det er nemlig børnene, der i sommerens løb har nomineret deres yndlingsbøger i fire kategorier: 1. Flotteste bog at kigge i. 2. Bedste bog, jeg blev klogere af.

3. Bogen der fik mig til at grine og 4. Den mest spændende bog, jeg har læst.

Afstemningen er nu slut, og vinderne er fundet, men de bliver først offentliggjort den 2. november på Dokk1 i Aarhus. På dr.dk/ ultra/orlaprisen-2018 kan du læse mere om prisen og de nominere. Her kan du også tilmelde din klasse til prisshowet.

der er sådan.

Ignora kender de andre fædre fra Stridstrup.

De siger altid: Husk nu at rydde op.

Husk nu lektierne.

Husk nu dit, og husk nu dat.

Og imens ringer deres telefon.

Konstant.

12

Frøken Ignora glemmer det hele, skrevet af Katrine Marie Guldager og illustreret af Charlotte Pardi er nomineret i kategorien: Flotteste bog at kigge i.

Orlaprisen 2018: de nominerede er...

FLOTTESTE BOG AT KIGGE I:

BOGEN, DER FIK MIG TIL AT GRINE:

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel

Iqbal Farooq i krise af Manu Sareen

Pernille Harder – Pigen der ville være verdens bedste fodboldspiller af Søren Baastrup og Pernille Harder

Drengen der fik ting i hovedet - ”de mystiske øjne” af Kasper Hoff og Jan Solheim

Mira - #husbåd #far #kærlighed af Sabine Lemire.

Illustrationer af Rasmus Bregnhøi Mirja – Drømmestenen af Gunvor Ganer Krejberg.

Illustrationer af Rebecca Bang Sørensen Frøken Ignora glemmer det hele af Katrine Marie Guldager.

Illustrationer af Charlotte Pardi

BEDSTE BOG JEG BLEV KLOGERE AF: Valget af Sarah Engell Stopmotion Lab af Nana Torp Sigurd fortæller om kongerækken af Sigurd Barrett Zenobia af Morten Dürr og Lars Horneman

Mugge og vejfesten af Wulffmorgenthaler Sallys far bander (- ad helvede til) af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen Bubbi den talende hund af Morten Münster og Merlin P. Mann

DEN MEST SPÆNDENDE BOG, JEG HAR LÆST: Ravnenes hvisken bog 2 af Malene Sølvsten Elmer Baltazar – Rejsen til Arkadia af Tobias Bukkehave Dallas København – Intet forandrer sig aldrig af Peter Molde-Amelung Hitman 1 af Peter Krogholm Hvem kender Luna af Trine Bundsgaard

Guide til piger af Sabine Lemire

31

MAGASINET OM LÆRING

Nyt lys på læringmiljøet

I

ndeklima handler om mere end frisk luft og ventilation. Både lys og daglys er også væsentlige faktorer, og forskning viser, at man ved at skabe varierede lyszoner kan understøtte forskellige aktiviteter og kan bidrage til forbedret koncentration og fordybelse i et undervisningsmiljø. Et nyt studie, som lysdesigner Imke Wies van Mil har lavet i forbindelse med sin Ph.d. i et samarbejde mellem Kunstakademiets Arkitektskole og arkitektfirmaet Henning Larsen viser, at hjemlig belysning kan være med til at sænke støjniveauet i klassen.

Hyggebelysning gav ro Imke Wies van Mil satte i 2017 pendler op i fire klasselokaler på Frederiksbjerg Skole i Aarhus, hvor de hang som et forsøg i otte måneder. Pendlerne var med til at skabe forskellige zoner med koncentreret lys i modsætning til det ensartede lys i hele klassen, som de traditionelle institutionslamper skaber.

Den nye belysning medførte, at støjen faldt med mellem én og seks decibel i ca. 75 procent af de læringssituationer, hun målte.

En reduktion på én decibel er lige akkurat muligt at høre for det menneskelige øre, mens en forskel på tre decibel er tydelig, og en forskel på seks decibel er meget tydelig.

Foto: Arkitektfirmaet Henning Larsen

32

MAGASINET OM LÆRING

Ifølge Imke Wies van Mil har det nye lys især har haft effekt hos de elever, som havde sværest ved at koncentrere sig. ”Hvis du har et mere fokuseret lys, fokuserer eleverne intuitivt bedre. I den danske kultur associeres det bløde lys med en intim og afdæmpet atmosfære. Det påvirker eleverne indirekte og gør dem mere rolige,” sagde lysdesignerer til Politiken Skoleliv efter forsøget.

Frederiksberg Skole har siden gjort pendlerne permanente i klasselokalerne.

Mange muligheder for dagslys Arkitektfirmaet Henning Larsen, der står bag Frederiksbjerg Skole, der blev indviet i 2016, har i hele skolebyggeriet været optaget af forholdet mellem dagslys og kunstlys, og hvilken virkning det har på indeklima og læring.

I designet af skolens facade har man lavet en graduering af vinduernes størrelse, så vinduerne er størst i midten, mindre i toppen og mindst i bunden. Det varierede vinduesmønster gør, at daglyset får mulighed for at komme ind i bygningen på en både naturlig og varieret måde, så det kan det bruges i en bred vifte af læringssituationer.

Og vinderen var…

M

A kt u elt Konkurrencer

agasinet om læring har tidligere skrevet om konkurrencen Årets skolebyggeri 2018. I september besøgte vi fx Nøvling Skole, som var blandt de fem nominerede til titlen. Vinderen blev dog ikke et decideret skolebyggeri, men derimod et renoveringsprojekt af det Det Kgl. Bibliotek på Aarhus Universitet. ”Projektet rummer en funktionsmæssig nerve i tiden, hvor studiepladser, læsning og arbejde smelter sammen. Projektet følger på mange måder de seneste mindst 10-12 års tendens, hvor biblioteker ikke mere bare er massive bogdepoter, men snarere kulturelle mødesteder, hvor social interaktion understøttes af de rumlige indretninger,” lød det bl.a. i juryens begrundelse Prisen blev uddelt på Nohrcons konference Fremtidens Skole og læringsrum den 3 oktober i København.

Bliv årets panthelte

H

vert efterår afholder Dansk Retursystem konkurrencen ”Årets Panthelte” for 0.-4.-klasser landet over. Børnene skal i løbet af fire uger — indtil den 21. november — lære om klima og genanvendelse og samle tomme flasker og dåser. Den klasse, som samler flest tomme dåser og flasker, vinder titlen som ”Årets Panthelte”. Med titlen følger 2000 kr. til klassekassen. Sidste år indsamlede skoleklasserne 160.615 tomme flasker og dåser på bare 1 måned.

Hos Dansk Retursystem mærker man en

stigende interesse for klima blandt de helt unge. »De vil gerne lære om råstoffer, global opvarmning og genanvendelse. Og de vil gerne gøre en forskel. Udover at bidrage med viden i form af bl.a. vores undervisningsmaterialer, kan vi fortælle dem, at de allerede gør en forskel, når de afleverer deres tomme flasker og dåser i flaskeautomaten,« siger Hanne Luke, kommunikationsdirektør i Dansk Retursystem.

Find gratis undervisningsmateriale på daaserydderen.dk

Design Alineas mulepose 2019

F

orlaget Alinea sætter ordblindhed på landkortet med en konkurrence om at designe Alineas mulepose 2019. Årets mulepose-tema er ordblindhed, og det skal muleposen afspejle. Konkurrencen, der henvender sig til mellemtrinnet, giver eleverne mulighed for at arbejde kreativt med et vigtigt emne. Konkurrencen giver dem også mulighed for at ‘opleve deres idéer blive omsat til noget virkeligt’.

Arbejdet med muleposerne kan fungere som et tværfagligt samarbejde mellem fx dansk og billedkunst eller håndværk og de-

sign. Og der er ingen grund til at holde sig tilbage, for klassen kan indsende alle de forlag, den vil. Der er dog kun en en vinderpræmie på 10.000 kr. Muleposen bliver trykt i 10.000 eksemplarer og uddelt på de to store skolemesser i 2019.

Sidste frist for indsendelse er fredag den 30. november 2018 kl. 24.00 — læs mere på blivklog.dk

33

MAGASINET OM LÆRING

Foto: Smag for livet/Stagbird

Dy r der d ur

Vi vil gerne spise insekter – hvis andre også gør det

V

erdens befolkning vokser, og med den behovet for mere mad på jorden. Derfor er det nødvendigt at finde nye fødekilder som f.eks. insekter, der er emnet for artikelserien ”Dyr der dur” denne gang.

Der er mange gode grunde til at spise insekter. Insektmad er både bæredygtigt at producere og næringsrigt at spise, men i Danmark og i resten af den vestlige verden er vi ikke så vilde med at spise insekter. Men hvad skyldes modviljen? Afsky, frygt eller kulturelle

3 gode grunde til at spise insekter 1. Bæredygtighed Insekter lader os producere mere mad på mindre plads end produktion af køer og grise, og det er en fordel, fordi vi snart ikke har mere plads til store farme til kødproduktion på Jorden.

Når man producerer insektmad, bruger man mindre vand og udleder mindre CO2 end produktion af svine- eller oksekød.

2. Sundhed Insekter kan erstatte kød i vores kost, fordi de har et højt indhold af protein, indeholder sunde umættede fedtsyrer og er en god kilde til mineraler og vitaminer som zink, jern og B12-vitamin.

3. Dyrevelfærd Forskning indikerer, at det er mere dyreetisk at producere insekter som fødevarer, fordi de ikke føler smerte og frygt på samme måde, som grise eller køer. Desuden er det naturligt for mange insektarter at stime sammen og leve som ’sild i en tønde’, så man kan opdrætte dem tæt.

Kilde: Lars-Henrik Lau Heckmann, biolog på Teknologisk Institut / Videnskab.dk oktober 2018

34

MAGASINET OM LÆRING

barrierer? Det giver et nyt socialpsykologisk studie fra Aarhus Universitet svar på. Studiet er refereret på videnskab.dk den 4. oktober.

Kort fortalt udsatte forskerne forsøgspersonerne i studiet for en overraskelses-insektprøvesmagning og fik dem derefter til at besvare et spørgeskema. Det viste sig, at størstedelen af dem, der valgte at spise insekterne, efterfølgende svarede, at de andre forsøgspersoner også havde spist insekter.

Studiet tyder altså på, at vi er villige til at spise insekter, hvis de andre også gør — at vores modvilje er mere kulturelt betinget end psykologisk eller biologisk forankret. »Vi mennesker går rundt og tror, at vi træffer individuelle beslutninger om vores madvaner, men vores studie viser, at man kan skabe sociale kontekster, hvor man kan få folk til at spise insekter,” siger Andreas Lieberoth til videnskab.dk. Han er er adjunkt ved DPU og Interacting Minds Centeret på Aarhus Universitet. ”Hvis der sker noget i et socialt rum, som man gerne vil være en del af, kan man meget hurtigt omstille sig. På den måde bekræfter vores eksperiment andre studier om, at sociale normer driver vores adfærd,” siger han og mener, at kulturen for insektspisning derfor hurtigt kan ændre sig. ”Man skal have fat i forbrugerne, imens de stadig er unge, før de får etableret deres køkkennormer,” mener han og foreslår, at universiteterne sætter insekter på menuen i kantinerne.

Men mon ikke mange danske grundskoler allerede serveret insekter i undervisningen – for sjovt eller i madkundskab. Hvis ikke kan du på smagforlivet.dk finde undervisningsmateriale til aktiviteter med fokus på naturens ressourcer: Tang, krydderurter og insekter.

På hjemmesiden finder du også opskrifter på havregrynskugler med melorm, nudler med græshopper og mange andre lækkerier.

Fremmedordbogen Det at spise insekter som menneskeføde = entomophagy

Vi støtter god læring!

DK