Magasinet Skoleklog 08/2017 by info@skoleklog.dk

MAGASINET

Skoleklog

sid

ELT

3. ÅRGANG · NR. 8 · 2017

TEM

Elevinddragelse SIDE

Bliv naturligvis SIDE

Inspiration til lejrskolen SIDE

Coach spreder juleglæde SIDE

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

indhold 10

Tema: Elevinddragelse Hvad er elevinddragelse? Og hvordan skal det praktiseres. Det giver foreningen Danske Skoleelever sit bud på. Vi tegner også en skitse af foreningen, der i sig selv er et udtryk for, at eleverne har indflydelse på skolen.

Fortællinger på skoleskemaet Fortælletid er en ny digital læringsportal, der ganske enkelt er fyldt med gode historier.

Bliv NaturligVis Dansk Jægerforbund og Danmarks Lystfiskerforeningen har lanceret et gratis undervisningstilbud til skolerne.

Minitema: Lejrskoler Det er tid til at planlægge forårets lejerskoler. Find inspiration i vores minitema.

Sådan få du en god jul Coach Henrik Leth giver sit bud på, hvordan juleferien kan blive en tid med kærligt nærvær i familien frem for stress.

Løst og fast om læring Kommunalvalget er ovre. Vil det ændre verden? Mikkel Nordvig reflekterer over sandheden en sen aftentime.

Får vi en hvid jul? Det vil tiden vise, men med dette forsidefoto slår vi stemningen an til sneboldkampe, frostvejr og ønsket om en glædelig jul. Skoleklog vender tilbage i 2018 med endnu mere inspiration til læring i grundskolen.

Magasinet Skoleklog er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Magasinet udkom første gang i 2015 under navnet Magasinet om Læring, men har fra denne udgivelse ændret navn til det mere mundrette og bredt dækkende navn, Magasinet Skoleklog, som også er navnet på udgivelsesforlaget. Fokus er stadig indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Skoleklog ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Layout: John Schäfer Foto: iStock, med mindre andet er angivet

MAGASINET SKOLEKLOG

Magasinet Skoleklog samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Får dine elever den støtte, de har brug for? Giv dine elever en bedre faglig støtte, og opnå en stærkere differentiering af undervisningen. Interaktive læseguides

Sæt fokus på elevernes sproglige udvikling med læseguides, der gør læsningen til en aktiv proces både før, under og efter tekstlæsningen.

Forløb med differentierede spor

Benyt dig af mulighederne i forløbsbyggeren for at dele dine forløb op i spor, der differentierer indholdet efter elevernes behov.

Gør Clio Onlines forløb til dine egne

Tilpas de mange eksisterende forløb – indsæt billeder, videoer og tekster fra dine elevers hverdag, så indholdet bliver nærværende og personligt for dem.

Inklusion og støtte for alle læsere

Svær og let udgave, højtlæsningsfunktion med highlightet tekst og hastighedsindstillinger, interaktiv notefunktion og en særlig skrifttype til dyslektikere på ALLE fagtekster.

Stilladseret og differentieret læsetræning

Med Læsemotoren kan alle elever lære at læse med den samme tekst. Læsemotoren giver differentieret støtte og hjælper eleven på vej med den første læsning.

Læs mere og prøv gratis på Clioonline.dk/differentiering

Clio Online Inspirerer til ny viden

PISA: Danske elever er gode til at samarbejde

2015 fik eleverne, der deltog i PISA-undersøgelsen, som noget nyt testet deres kompetencer i at løse problemorienterede opgaver i samarbejde med andre. Eleverne blev testet med en computerbaseret test, hvor de skulle løse problemer sammen med virtuelle samarbejdspartnere. Resultaterne viser, at Danmark med 520 point ligger signifikant over OECD’s gennemsnit, som er 500 point. Det samme gør blandt andet Estland, Finland, Tyskland, Holland og Sverige. Helt i top er Singapore og Japan. Af de nordiske lande er det kun Finland, der klarer sig bedre end Danmark. De nyligt offentliggjorte tal kan ses på uvm.dk.

Årets læsevejleder har øje for ordblinde

en 20. november modtog Henriette Sørensen fra Ølgod Skole Notas landsdækkende pris ”Årets Læsevejleder” i forbindelse med en faglig konference i Herning. Henriette blev indstillet til prisen af Ølgod Skole, der blandt andet begrundede nomineringen med hendes indsatser for at opdage ordblinde elever, oprettelsen af månedlige netværksmøder for ordblinde og prøveforberedende undervisning med kvalificerende hjælpemidler for skolens 9. årgang. Hun har også været en vigtig del af indsatsen for ordblinde i hele kommunen, lyder det. Prisen som Årets Læsevejleder uddeles af Nota, der er en institution under Kulturministeriet. Titlen medfører udover hæderen en pris på 12.500 kroner.

MAGASINET SKOLEKLOG

A kt u elt

Forløbsdatabasen - én samlet indgang til forløb for hele Danmark. Gratis og tilgængelig for alle. TABASEN A D S B Ø L R LOG PÅ FO

KLIK HER

Hvad er Forløbsdatabasen?

Log på med dit UNI-Login

Én samlet indgang for hele Danmark til at producere, dele, finde, genbruge og afvikle forløb gratis. Inklusiv markedets bedste søgemaskine – som med få klik vil indgå som en naturlig del af læreres planlægning og elevers undervisningsforløb.

Som underviser kan du benytte Forløbsdatabasen - også selvom din skole eller kommune bruger en anden læringsplatform. Din store fordel ved at søge i Forløbsdatabasen er, at du kan søge på tværs af alle udbyderes forløb. Du skal ikke ind på en masse portaler eller sites for at lede efter forløb, men kan blot søge på det, der interesserer dig – så finder søgemaskinen de forløb frem, der matcher - på tværs af alle producenter.

Organisationer, forlag, institutioner mv. er allerede i fuld gang med at producere forløb, der frit kan anvendes.

SE EN KORT VIDEO OM FORLØBSDATABASEN

Fire ud af fem kender Elevtelefonen

A kt u elt

e seneste fire år har elever kunnet ringe til Elevtelefonen og få råd og vejledning til alt fra venskaber, mobning, karakterer eller noget helt fjerde. En ny evaluering af Elevtelefonen gennemført af Epinion for Undervisningsministeriet viser, at fire ud af fem elever er godt tilfredse med tilbud om rådgivning på telefonen. Halvdelen af de elever, der har været med i undersøgelsen, svarer, at en rådgivningstelefon som for eksempel Elevtelefonen er et relevant tilbud for én eller flere af deres klassekammerater. Elevtelefonen, som drives af Danske Skoleelever, har hvert år siden etableringen i 2013 fået dobbelt så mange henvendelse som året forinden. I 2016 blev 2.737 henvendelser besvaret. Evalueringen viser, at Elevtelefonens navn blev genkendt af 18 procent af eleverne, hvilket ifølge undersøgelsen er højt i forhold til andre sammenlignelige tilbud.

Danske elevers har stor viden om samfundsforhold

anske elever i 8. klasse er de elever, der har bedst forståelse af politik, demokrati og samfundsforhold. Det viser undersøgelsen International Civic and Citizenship Education Study (ICCS). Undersøgelsen er foretaget blandt 94.000 elever fra 24 lande og viser, at Danmark ligger helt i top på de testede områder foran de andre nordiske lande i undersøgelsen Finland, Sverige og Norge. Danmark har flest elever på niveauet for de dygtigste elever. Danske drenge er desuden de suverænt dygtigste drenge i hele undersøgelsen. Samtidig klarer elever med immigrantbaggrund i Danmark sig bedre, end eleverne i gennemsnit klarer sig i ICCSundersøgelsen. Undersøgelsen giver også et billede af elevernes politiske interesse, holdninger og værdier. Mellem 2009 og 2016 har der været en mindre stigning i andelen af danske elever med politisk interesse. Samtidig har der i den periode været en markant fremgang i, hvor meget eleverne taler med deres forældre og venner om politiske og sociale emner. De danske elever er i gennemsnit dem, som taler allermest med deres forældre og venner om politiske og sociale emner.

MAGASINET SKOLEKLOG

Magasinet Skoleklog - få din annonce med her Kontakt salgsafdelingen for at høre mere: info@skoleklog.dk

Gør det let at dyrke yoga i skolen Yoga med Mr. Yogi er en helt ny serie af yogaøvelser, som er lette at inkludere i undervisningen. Bøgerne er bygget op, så I kan kombinere historiefortælling med bevægelse eller bruge historierne som udgangspunkt til en samtale om for eksempel, hvad det vil sige at være en god kammerat. Efterhånden som børnene lærer yogaøvelserne at kende, kan I også vælge historierne fra og nøjes med at udføre øvelserne. Formålet med Yoga med Mr. Yogi er at: • • • • •

styrke barnets motorik styrke barnets selvfølelse give barnet ro og minimere stress minimere mobning forbedre koncentration og læring

Yoga med Mr. Yogi består af 9 historier og et øvelseshæfte. Både historier og øvelser er illustreret med muntre tegninger, som børnene kan farvelægge, og bøgerne leveres i en praktisk kassette. Der findes to sæt; et for børnehave til 1. klasse og et for 2. til 4.klasse.

Se videoer om materialet, læs mere og bestil på

www.shop-egolibris.dk/mryogi flyer_yoga02.indd 1

UNDERVISNINGSMINISTERIETS KRAV Eleverne skal bevæge sig i løbet af skoledagen. Skolen skal sørge for 45 minutters bevægelse hver dag i gennemsnit. Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte.

20-09-2017 13:46:58

Et matematisk nytårsforsæt

atematik er en forunderlig størrelse og et fantastisk fagområde. Personligt finder jeg stor glæde i at nørde med stort og småt inden for matematikken – tiden flyver afsted i samværet med mit yndlingsfag! Egentlig behøver der ikke være det store forkromede mål med legen med tallene, så længe jeg udfordres og underholdes. I et lidt større perspektiv fornemmer jeg den samme drivkraft hos nogle af de sidste århundreders store matematiske tænkere. Deres mål var ikke i udgangspunktet store samfundsmæssige ændringer – blot at vise nogle talmæssige sammenhænge, der endnu ikke var bevist. Jeg forestiller mig umiddelbart ikke, at drivkraften hos Gauss, Euler og Fermat var at skabe en matematisk teori til sikring af netbanker. Det er dog interessant at bemærke, at da vores matematiske forgængere kastede sig over store opgaver, affødte det gevinster for deres eftertid, der ikke var til at gennemskue i deres samtid. De kunne nøjes med et ”hvorfor” møntet på selve udfordringen i at løse opgaven. På samme måde kan matematik bruges af alle til at opleve egen succes og fremdrift. Det oplevede jeg i den grad for tre år siden, da jeg havde fornøjelsen af at undervise ca. 20 unge kontanthjælpsmodtagere i matematik. Det kan virke lettere forstyrret at fokusere på matematik på et overskueligt niveau, når de følte problemer i tilværelsen af væsentlig større karakter. Det blev jeg mødt med til den første session: ”Matematik er noget lort” fik én af dem fastslået. Så er vi da kommet i gang! Min undervisning bestod af min mobiltelefon, en mikroskopisk tavle og fire farvetusser. De unge mennesker havde en computer og papir og blyant til rådighed. For min idé var, at de skulle møde det bedste fra den digitale og analoge verden. Jeg viste ingen nåde i træningsmængden på den digitale platform. Og vi havde ikke været i gang i mere end en halv time, før én halvhøjt fik

Kaspers

klumme

sagt: ”Nøj hvor vildt, jeg er steget i level!”. En anden spurgte ind til, hvad der var gjort forkert i en opgave – for evalueringen af opgaven var dukket op med det samme. Det pirrede nysgerrigheden. En fantastisk følelse, som jeg ved, at alle professionelle lærere kender til. Men vigtigst af alt viste det de unge mennesker, at de kunne flytte sig fremad. Og så endda i matematik! Gennem fire uger nåede jeg at undervise de unge mennesker 2-3 gange om ugen, og vi afsluttede med, at de kunne vælge at teste sig selv. Det valgte alle fremmødte at gøre. Egentlig var resultatet ikke så vigtigt. For budskabet var gået ind, før testen gik i gang. Hver og én havde de vist over for sig selv, at de kunne flytte sig mærkbart ved at gøre en indsats. Jeg havde brugt tallene til at give dem denne indsigt, for tallene lyver ikke og er transparente af en anden verden. Tænk at matematikken kan bruges til at spire motivation hos et menneske, hvor fremtidsudsigterne var med pil nedad. Det var stærk og næringsrig kost. For både eleverne og deres lærer. Når nu du om en måneds tid kigger tilbage på 2017 i et fagligt perspektiv, vil jeg opfordre dig til at tænke over, hvordan du i 2017 lykkedes med at sætte dig selv i spil – både digitalt og analogt. Brug det som afsæt til at kigge ind i 2018: Hvilke aspekter skal du skrue op for? Hvilke kan du med fordel gøre bedre? Og ikke mindst: Hvordan kan du øge din faglige spændvidde med det digitale? Det sidste er en stensikker mulighed. For det digitale er kommet for at blive og kan give dig uanede muligheder i din undervisning. Det kræver blot, at du finder din egen personlige tilgang, hvor du – med afsæt i din faglige nysgerrighed – griber chancen for, at det digitale kan støtte dig og dine elever, hvor det er smart og sparer dig tid. For da kan du slippe dig selv fri resten af tiden til de pædagogiske og fagdidaktiske udfordringer, der ligger væsentligt højere i læringens fødekæde. Ved at gøre det, er det min påstand, at du gør noget i din samtid, der vil gavne vores fælles fremtid: Du vil spille næste generation endnu bedre. Det er et værdigt og vigtigt formål, der sagtens kan bære at blive til et nytårsforsæt.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat., er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Foto: EduLab

MAGASINET SKOLEKLOG

Hvorfor Legehjul? Ingen forberedelsestid Videoforklaring til alle legene BOOST klassens sociale trivsel UU - motion og bevĂŚgelsesinspiration Adgang for alle via UNI-Login

Adgang? - kontakt os pĂĽ 2993 7427 eller kontakt@legehjul.dk | www.legehjul.dk

Elevernes stemme Der var engang, hvor lærens ord, var lov. Sådan er det ikke mere. Nu står det faktisk i Folkeskoleloven, at eleverne skal inddrages i beslutninger på skolen og i undervisningen. Loven giver dog ikke konkret svar på, hvordan det skal foregår i praksis. Danske Skoleelver (DSE), som er en forening af elever og elevråd i grundskolen, har elevinddragelse som en af sine fokusindsatser, ligesom organisationen i

MAGASINET SKOLEKLOG

sig selv kan ses som et udtryk for elevinddragelse. Derfor centrerer dette tema sig om DSE — hvem er de, og hvordan arbejder de med elevinddragelse? Til slut kigger vi lidt bredere på børns rettigheder i det hele taget med udgangspunkt i Red Barnes kamp for børns rettigheder i Danmark og resten af verden.

TEM

Børn har rettigheder. Det står i FNs børnekonvention, som blev fejret den 20. november (se side 17). I Danmark har elever også ret til at blive inddraget i undervisningen. Det står i Folkeskoleloven. Foto: Louise Dyring Mbae/Red Barnet

MAGASINET SKOLEKLOG

”Hjemme hos” hos Danske Skoleelever Danske Skoleelever har gennem de seneste år arbejdet intenst på at øge inddragelsen af elever i undervisningen, samt undersøge effekten af øget elevinddragelse. Vi har besøgt foreningen for at blive klogere på emnet, men først en lille introduktion.

anske Skoleelever (DSE) har til huse i et typisk erhvervskvarter i udkanten af Aarhus. Udefra er der ikke så meget at råbe hurra for, men når man træder indenfor er lokaliteterne toptunede, dog med håndværkere i arbejde, da adressen på Sindalsvej i Risskov stadig er ny for organisationen, der repræsenterer alle danske folkeskoleelever. Formand Jakob Bonde Nielsen viser rundt på de cirka 1.000 kvadratmeter. I entreen udpeger han først den vigtige fotoreol med de 26 bestyrelsesmedlemmer, elever fra hele Danmark, der ikke som han har deres daglige arbejde i bygningen, men som er organisations rygrad. Herfra går vi videre til de de to store nabolokaler, hvor henholdsvis 20 ansatte og 16 frivillige har en arbejdsplads. Det summer af liv, men mange arbejdspladser står alligevel tomme, fordi nogle er ude i landet — måske for at undervise elever i elevdemokrati og elevinddragelse. I byggeriet er der desuden lagerfaciliteter, et almineligt køkken, et storkøkken, kantine, store og små mødelokaler sovesale og værelser til, når der for eksempel er bestyrelsesmøder. Forglemmes skal ikke kontoret, hvor Elevtelefonen, der betjenes af frivillige, har sin plads. Formand på lommepenge Formand, 16 årige Jakob Bonde Nielsen, bor selv på matriklen sammen med mange af de frivillige, der arbejder for organisationen. Hans ”løn” er kost og logi, men hans forældre betaler hans lommepenge herudover. Jakob er født og opvokset i Sydhavnen i København og og har gået på Byens Skole i Valby, en lilleskole, hvor han med egne ord er opfostret med ”musik og anerkendende dialog”. Tidligt blev han aktiv i elevrådet, men også i mange andre fritidsaktiviteter og har blandt andet spillet håndbold på eliteplan. Han afsluttede 9. Klasse denne sommer og kan arbejde som formand i DSE indtil et år efter, han forlod folkeskolen. En professionel organisation Mange kender sikkert både Jakob og hans ”kolleger” i DSE som meget veltalende unge i medierne. Organisationen bliver også hørt i undervisningsministeriet og har modtaget flere millioner til deres projekter fra både stats- og fonds midler. Og når man besøger deres hovedsæde i Aarhus-udkanten er det svært ikke at blive imponeret over det engagement og den professionalisme, som omgivelserne og de unge udstråler. Et ganske lille eksempel er IPad’en, der er moneret uden for mødelokalet, hvor jeg skal interviewe Jakob. Her står: ”Elevinddragelse fra kl. 10-12”. Og så

MAGASINET SKOLEKLOG

er temaet ellers sat til de næste sider i dette magasin… Hvad er elevinddragelse? ”Jeg skelner mellem den formelle elevinddragelse, der sker via elevrådet, hvor eleverne er med til at bestemme over skolen som helhed. Og så er der den uformelle elevinddragelse, altså den der sker i klasselokalet: hvem, der skal sidde sammen, hvem der bestemmer de emner, man skal læse og skrive om. Det kan også være, at det er elever, der står for bevægelsen i undervisningen,” siger Jakob, når han skal definere, hvad elevinddragelse er. Han understeger dog, at formålet ikke er, at elevene skal overtage undervisningen. Det er altid lærerens ansvar, hvad der sker i undervisningen, men det skal være i samarbejde med eleverne. ”Elever bliver inddraget for lidt. Vi ved, at elever bliver mere motiverede af at få indflydelse, og vi ved, at det er muligt at øge inddragelsen,” siger han og refererer til nogle undersøgelser, som Danske Skoleelever er involverede i — og som vi vender tilbage til senere i temaet.

”Der er utrolig mange gode lærere i Danmark, men mange mangler kompetencer til at inddrage eleverne,” siger han og peger på, at DSE har udviklet såvel kurser, som konkrete redskaber til at arbejde med elevinddragelse. Elevråd på godt og ondt Elevrådene er som nævnt også et område, hvor eleverne har indflydelse på skolen. ”Elevrådene fungerer virkelig svingende rundt omkring, nogle skoler tænker eleverne ind i alt. Det synes vi er vildt fedt. Andre steder er elvrådet en pyntefigur, der kun får lov til at få indflydelse på praktiske ting fx i forhold til en tema dag. Derfor møder jeg rundt omkring mange demotiverede elevrødder,” siger Jakob. DSE arbejder aktivt på at støtte elevrøddernes arbejde, og holder blandt andet elevrådskurser rundt om i landet. Foreningen er også elevinddragelse Jakob fremhæver, at DSE i sig selv er elevinddragelse. ”Når politikerne og medierne lytter til os, så er det et udtryk for elevinddragelse. Vi har en kapacitet og størrelse, som ikke findes i noget andet land,” siger han og tilføjer: ”Men som formand for foreningen, synes jeg vi kan blive lyttet endnu mere til.” Han ser ikke kun elevindflydelsen via foreningen som enestående i verden. Han mener også at intentionerne i Folkeskoleloven gør Danmark til et foregangsland — hvis de vel og mærke fungerede efter planen.

Enestående er også foreningens arbejde Fra til i reel indflydelse med og oprør forskning elevinddragelse. Det handler den næste artikel om. — historien om DSE

TEM

Tilbage i 1960’erne under ungdomsoprører begyndte eleverne i de de danske skoler at røre på sig. De ville have større indflydelse på deres skole og på undervisning. Det blev starten på de første elevråd, og i 1969 blev den første elevorganisation på landsplan oprettet. Det var Landsorganisationen af Elever (LOE), der havde sin storhedstid i de politiske 1970’ere, hvor demonstrationer var elevernes foretrukne stemme. I 1985 blev organisationen splittet i to på grund af politiske uenigheder. Splittelsen varede ved op gennem 1990’erne, hvor Danmarks Elevorganisation (DEO) og Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO) kæmpede om at blive elevernes repræsentant. Uenighederne og splittelsen varede ved indtil 2004, hvor DEO og FLO fusionerede, og dannede Danske Skoleelever, DSE. Siden 2004 har DSE udviklet sig markant - både organisatorisk og politisk. Antallet af medlemmer, deltagere på arrangementer, aktiviteter og aktive er mangedoblet, og der har været afholdt flere store kampagner. Demonstrationerne er aftaget, og DSE bliver i dag hørt af beslutningstagerne i skolespørgsmål.

Bestyrelsen for Danske Skoleelever med Jakob Bonde Nielsen i midten

MAGASINET SKOLEKLOG

Fokus på forskning, kurser, klassebesøg og konkrete værkstøjer ”Det er blevet sjovere at gå i skole, og vi lærer mere,” sådan siger mange af de elever, der har deltaget i DSEs elevinddragelses-projekter. Her fortæller formand Jakob Bonde Nielsen om projekterne.

om tidligere nævnt har DSE de seneste år haft elevinddragelse som et fokusområde. I 2012 lavede foreningen en undersøgelse, der pegede på, at øget elevinddragelse i undervisningen styrker elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement. Undersøgelsen gav anledning til at grave dybere i emnet. Derfor gennemførte Danske Skoleelever et elevinddragelsesprojekt i udskolingen over perioden 2013-2015 i samarbejde med undervisningsministeriet og Aarhus Universitet. Resultaterne fra dette projekt peger på, at indsatsen — med kurser, klassebesøg og inspirationsmateriale — i klasserne medvirkede til at øge elevinddragelsen i undervisningen. En anden konklusion fra dette projekt var ønsket om at indlede elevinddragelsesindsatsen tidligere i skoletiden. Ud fra projektet, og andre elevundersøgelser fortsætter Danske Skoleelever sit arbejde med elevinddragelse. Aktuelt med to nye projekter: Ét der handler om elevinddragelse på mellemtrinnet — og ét der har fokus på elevinddragelse i klasser med mange udsatte børn. Det første er et toårigt projekt støttet af A.P. Møllerfonden med 4,6 millioner kr. Det andet er støttet af Egmont Fonden med 5,4 millioner kr. og løber over tre år. Alle projekterne er baseret på aktionslæringsforløb, hvor både lærere og elever får undervisning. ”I en midtvejsmåling af de to igangværende projekter, har vi været ude at spørge alle de deltagende elever, hvad elevinddragelse gør for dem. Det de selv peger på er, at det er sjovere at gå i skole, og at de lærer mere. Vi oversætter det til øget læringslyst og læringsmotivation,” siger han og tilføjer, at kun to procent ikke mener, at elevinddragelse er relevant overhovedet. Aktionslæringsforløbende indeholder inspirationskurser for lærere, klassebesøg og gruppesparring. Uden at gå i dybden med, hvordan det foregår, skal dog fremhæves to ting, der gør forløbene unikke. For det første kan DSE trække på sine frivillige unge, der tager ud til skolerne sammen med foreningens pædagogiske konsulenter. Det betyder ifølge Jakob, at der er mulighed for at lave ”ung til ung undervisning”, altså undervisning i øjenhøjde, hvilket er vigtigt for foreningen. For det andet har DSE udviklet et arsenal af værktøjer og greb,

MAGASINET SKOLEKLOG

KURSUSMATERIALE TIL ARBEJDET MED

ELEVINDDRAGELSE

ØGET

I UNDERVISNINGEN

BASISHÆFTE

som kan bruges i klassens dagligdag. Visuelt er de samlet i en værktøjskasse, hvorfra man kan tage dem op efter behov. Her er ti værktøjshæfter fx et om, hvordan man strukturerer en samtale, så alle bliver hørt. Her et puslespil, der visualiserer, hvilke elementer en undervisning består af — mål, indhold, ramme, form, produkt, feedback, evaluering og den blanke brik —og hvad man som elev kan opnå indflydelse på. Her er en plakat af ”elevinddragelsesvippen” (se næste side) og meget mere. ”Vi har udviklet noget ingen andre har. Jeg vil mene vi er eksperter med vores perspektiver på elevinddragelse,” siger Jakob. Det er i øvrigt ikke kun i projektøjemed, at DSE rykker ud med undervisning og inspiration i elevinddragelse. Formanden kan altså konstatere, at der er et behov, og henviser desuden til den seneste trivselsmåling, hvor elevinddragelse er et af de punkter eleverne efterspørger.

Et eksempel fra Værktøjskassen

TEM

Elevinddragelses vippen er et af de mange konkrete værktøjer, som DSE har udviklet. Her kan du se, hvordan den kan bruges og hvorfor

levinddragelsesvippen har seks niveauer. Fra niveau 1, hvor der er total lærerstyring til niveau 6, hvor total elevstyring finder sted. Disse to niveauer illustrerer polerne på elevinddragelsesvippen. Hverken niveau 1 eller 6 er tilstræbelsesværdige niveauer. De reelle niveauer, der således er i spil, er niveau 2 til 5, som graduerende dækker fra lidt inddraget til overvejende inddraget. Intentionen er ikke, at al undervisning skal ligge på elevinddragelsesvippens øverste niveauer. Undervisning er dynamisk, og forskellige aktiviteter fordrer forskellige niveauer af inddragelse. Det er derfor en central pointe, at graden af elevinddragelse skal være meningsgivende i forhold til aktivitet og målsætning. HVORDAN Elevinddragelsesvippen kan bruges inden en aktuel undervisningsaktivitet igangsættes. Her bruges elevinddragelsesvippen til at beskrive det kommende omfang af inddragelse i undervisningen. Samtidig kan elevinddragelsesvippen bruges til at starte en forventningsafstemmende dialog herom; hvilket ansvar har henholdsvis lærer og elev på det pågældende niveau?

1 2 3 LIDT INDDRAGET

DELVIST INDDRAGET

Elevinddragelsesvippen kan også bruges bagudrettet, og dermed være med til evaluerende at beskrive niveauet af elevinddragelse efter en aktivitet eller et forløb. HVORFOR Elevinddragelsesvippen fungerer som en visuel, pædagogisk styringsteknologi, der illustrerer graden af elevinddragelse, og gør det tydeligt for eleverne, hvornår elevinddragelse finder sted. Elevinddragelsesvippen understøtter læreren og elevernes samarbejde om undervisningen, ved at være afsæt for dialog om graden af elevinddragelse. Ved brug af dette værktøj bliver det synligt, hvad begrebet praktisk kan rumme. Dette kan lede til en øget bevidsthed om graden af de elevinddragende aktiviteter. Ligesom det bliver tydeliggjort for eleverne hvilke elevinddragende aktiviteter, der allerede praktiseres i klasserummet.

4 5 6

MEGET INDDRAGET

OVERVEJENDE INDDRAGET

skoleelever.dk/projekter/elevinddragelse

MAGASINET SKOLEKLOG

Pris til elevdemokratiet i Køge

ct. Nicolai Skole i Køge er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med demokrati og elevinddragelse i undervisningen. Skolen har netop vundet DM i skoleudvikling og en pris på 50.000 kr., uddelt på Skole og Forældres landsmøde den 17.november 2017. Sct. Nicolai Skole har udviklet en model for inddragelse af eleverne i skoledagen, hvor eleverne lærer og praktiserer demokrati. Demokratid, som projektet hedder, involverer alle elever i planlægning, gennemførelse og evaluering af otte særlige dage på skolen. Det er en reel træning i demokratiske processer, som også betyder, at eleverne bliver bedre til at lytte, til at argumentere kvalificeret og til at håndtere konflikter konstruktivt. ”Det er reel indflydelse til eleverne, som vinder DM i skoleudvikling i år. Det synes jeg er spændende. Jeg kunne godt se for mig, at eleverne i fremtiden bruger den sidste uge inden sommerferien

MAGASINET SKOLEKLOG

på at planlægge næste års undervisning sammen med underviserteamet. Jeg håber vinderprojektet og alle de andre projekter vil inspirere andre til god skoleudvikling de kommende år”, sagde Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen ved overrækkelsen. Formand for Danske Skoleelever Jakob Bonde Nielsen udtalte: ”Jeg er super glad for, at det er Sct. Nikolaj Skolen, der vinder i år. Det er enormt vigtigt at elevdemokratiet har gode vilkår på skolerne, hvilket vi også i Danske Skoleelever arbejder meget med.” Danske Skoleelever og Skole og Forældre står bag DM i skoleudvikling, der er en konkurrence for alle danske folkeskoler, i år var der 84 udviklingsprojekter i spil. I juryen er der foruden arrangørerne repræsentanter fra Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skolelederforeningen og Undervisningsministeriet.

TEM

Sæt børns rettigheder på skoleskemaet

Børnerettighedsdagen blev markeret i de københavnske gader. Foto: Louise Dyring Mbae/Red Barnet

en 20. november satte knap 300 skoler fra hele landet fokus på børn og unges rettigheder, da de sammen med Red Barnet markerede FNs Børnerettighedsdag 2017. Det var både en festlig og lærerig dag, hvor eleverne arbejdede med temaet for 2017: ’Børn på flugt i Danmark og resten af verden’. Et tema, der var valgt, fordi Red Barnet har oplevet en stigende efterspørgsel fra skoler, hvis elever ønsker at gøre en forskel for eller vide mere om flygtningebørn. Red Barnet udgav i forbindelse med børnerettighedsdagen et inspirationshæfte med baggrund og undervisningsforløb. Det kan downloades via redbarnets hjemmeside. Gratis undervisningsmaterialer På redbarnet.dk/skole findes også andre gratis undervisningsmaterialer om børns forhold og rettigheder i Danmark og resten af verden. Forløbene er differentieret i indskoling, mellemtrin og udskoling. Ifølge Red Barnet er det kun hvert fjerde barn, der kender til FNS børnekonvention, hvor der blandt andet står, at børn har ret til at sige deres mening, ret til at gå i skole, ret til at få mad - og ret til ikke at blive udsat for vold og overgreb. Derfor kæmper Red barnet for at sætte børns rettigheder på skoleskemaet. ”Når børn lærer at bruge deres rettigheder er der også en god chance for, at de bliver bedre til at passe på sig selv og andre og sige fra over for mobning, overgreb og diskrimination,” lyder begrundelsen. Redbarnets skoletjeneste producerer ikke ”kun” undervisnings-

materieler, men arrangerer også wokshops og event, som fx børnerettighedsdagen, så klik ind og få mere inspiration på redbarnet. dk/skole.

Også hjemme på skolerne var der fokus på børns rettigheder den 20. november. Foto: Louise Dyring Mbae/Red Barnet

MAGASINET SKOLEKLOG

Hotel med all inclusive ke badeby, s n e li a it n e d i ’s På Hotel Tiffany le med! e h t e d u d r få , Cattolica Fantastisk hotel! Hotel Tiffany’s er noget ganske unikt. Med sine 3 stjerner og det hyggelige og meget børnevenlige poolområde er alt naturligvis 100 % i orden, men det der virkeligt gør hotellet helt unikt, er dets altid smilende og hjælpsomme personale samt det hårdtarbejdende værtspar, Valentina og Massimo. Som gæst opleves personalet som en stor velfungerende enhed, som har fokus på, at gæsterne har en dejlig og ubekymret ferie. Nærmest som en stor familie. Hotellet har naturligvis wifi OG meget velfungerende shuttle-service, hvor I gratis kan blive kørt ind til byen om aftenen - og hentet igen.

Lækker mad! På Hotel Tiffany’s spiser man godt! Særdeles godt! Maden består af lutter lækker og veltilberedt mad fra det gode, norditalienske køkken - friske råvarer og skønne, lokale retter med kød, fisk, friske grøntsager, pasta og pizza. Til alle måltider medfølger desuden vin, øl og vand ad libitum. Og så har vi ikke engang nævnt kagebordet endnu... og de italienske is til ungerne. MUMS!

Find os på facebook www.facebook.com/hoteltiffanycattolica

www.hoteltiffany.com/en/

Spændende område!

Dejlig by og levende mennesker!

Cattolica har nogle fantastiske og børnevenlige sandstrande, hvor man skal gå meget langt ud, før man ikke kan bunde. Modsat havet er byen omkranset af bjerge, hvor man kan tage på gå -og cykelture og f.eks. se gamle borge og byfæstninger fra middelalderen (på hotellet kan man gratis låne en cykel). Der er mange andre aktiviteter, man kan foretage sig i området: fx. besøge museer, badelande, sejlture, dyrke sport og meget, meget mere. Vi har boet på Hotel Tiffany’s de sidste 4 år og har stadig langt fra set det hele.

Cattolica er en levende by med levende mennesker. Der er gang i den inde i byen, ikke mindst om aftenen, hvor gaderne er fyldt med glade mennesker, som enten spiser på en af de mange fortovsrestauranter, shopper, ser koncert, danser - eller bare går rundt og nyder den gode stemning. Vi har rejst meget, men har ALDRIG oplevet SÅ søde mennesker, som i Cattolica. Og de ELSKER børn. Det er således ikke sjældent, at en af ens poder får et klap på hovedet eller et stryg henover kinden, når man færdes inde i byen. Cattolica er desuden en by, som primært besøges af italienere (endnu), så er du træt af fulde svenskere eller støjende hollændere, så slipper du i hvert fald for dem her.

Viale Svizzera, numero 3 Cattolica, CAP 47841 info@hoteltiffany.com · tlf.: (+39) 0541 95 12 78

Så er det

fortælletid

ortælletid er en ny digital læringsportal, som er målrettet folkeskolen — og fyldt med gode historier. Materialet består i al sin enkelthed af videoer, hvor egagerede fortællere serverer gode fortællinger, kombineret med et tilhørende læremateriale, der kan downloades. Kasper Sørensen, far til to drenge og selvlært historiefortæller gennem 27 år, er drivkraften bag Fortælletid. Han siger om baggrunden: ”En dag kom en af mine drenge hjem fra skole og sagde, de havde haft vikar. At de havde set film på youtube. Det var ikke førte gang. Og det gav mig ideen til Fortælletid, så der aldrig mere skulle være en vikartime, der kunne opleves som spildtid.” Ideen var nærliggende for Kasper Sørensen, der i flere år har levet af at fortælle historier — blandt andet gennem gennem virksomheden Fortællekunsten, der tilbyder underholdning for børn og voksne, underviser firmaer med flere i mundtlig gennemslagskraft gennem storytelling, afholder foredrag, workshops med mere. Gennem sin karriere har Kasper Sørensen fortalt for mere end 200.000 børn og voksne — og er ude på cirka 80 skoler om året. Alle vil gerne høre en god historie Fortælletid kom på gaden den 1. november og indeholder 63 fortællinger — fra moderne til klassiske — og allerede 1. december kommer endnu flere til. ”Alle børn i hele verden vil gerne høre en en god historie. Vores fortællingerne er desuden tilrettelagt folkeskolens læringsmål, så de har faglig relevans i skolen,” siger han

MAGASINET SKOLEKLOG

Nye læremidle r

Fortælletid har udarbejdet læringsmateriale til hver enkelt af portalens videoer. Det lægger op til, at klassen arbejder både mundtligt, skriftligt og kreativt med fortællingerne. Fortællingernes didaktiske og pædagogiske niveau og potentiale er tilpasset efter folkeskolens trin og enkelte fag. Eksempel kan man finde eventyr af H.C. Andersen fortalt på tre forskellige sprog. Fortællingerne skal altså ikke kun bruges i virkar-timerne. De kan bruges i den fagfaglige undervisning, i UU, indgå i emneuger, som eksamenstræning - eller som underholdning, fx i spisefrikvarteret, som godnathistorie på hytteturen...eller? Kun fantasien - og adgangen til internettet - sætter grænser. Da undervisningsmateriale er helt nyt, kan Kasper Sørensen ikke prale med en stor kundekreds, men Fortælletid er blevet testet på en række skoler inden lancering, og i skrivende stund solgt til en håndfuld skoler, der er meget begejstrede, fortæller fortælleren. Al læringsmaterialet af i øvrig udviklet af Systemisk Consult. Se mere på fortælletid.dk

Kender du

Hvad? Vamos boksen indeholder 100 aktivitetskort med hjernepauser fordelt på fire kategorier: Motorik, Puls, Styrke og Kvik op. Alle 100 aktiviteter rummer et motorisk eller bevægelsesmæssigt aspekt, der har positiv indflydelse på deltagernes trivsel, sundhed og læring.

Hvorfor? Alle kan være med. Vamos er med til at styrke de sociale bånd og giver deltagerne en pause fra bøger, skærme og tavler, når det er tiltrængt. Vamos styrker deltagernes motivation og øger koncentrationen i forhold til det efterfølgende arbejde.

Hvordan? Træk et kort fra boksen og følg anvisningerne – så er I i gang! De fleste af boksens aktiviteter varer mellem 3 og 1o minutter. Aktiviteterne kan dog, hvis tiden og behovet er der, forlænges. Kun ganske få af aktiviteterne kræver remedier eller forberedelse.

Hvem? Vamos kan bruges af alle personer over 4 år. Deltagerne får medejerskab, når de involveres i både udvælgelsen og formidlingen af aktiviteterne til de andre i gruppen. Vamos kan bruges i mange sammenhænge, hvor der er grupper af mennesker samlet, der har brug for hjernepauser eller bevægelse.

Vamos er udviklet i samarbejde med Frydenhøjskolen i Hvidovre. Bestil boksen via mail: mia@skoleklog.dk eller jakob@skoleklog.dk og læs mere her: www.vamosboks.dk Vamos findes også på engelsk.

Ny ammunition til undervisningen

Nye læremidle r

vad er det,w vi husker fra vores egen skolegang? – er det bøgerne og det skrevne, eller er det ekskursionerne til den lokale å med fiskenet og lup? For størstedelen af os husker vi den viden, vi har fået i tilknytning til en oplevelse. Denne konstatering er baggrunden for ”Bliv NaturligVis”, der er et gratis formidlingstilbud til skoler i hele landet. Bag projektet står Danmarks Jægerforbund og Dansk Sportsfiskerforbund. ”Når Bliv NaturligVis sætter jagt og lystfiskeri på skoleskemaet, er det med en tro på, at de børn, der får en direkte oplevelse med mennesker med viden om og passion for aktiviteter i naturen, selv bliver interesseret i naturen og får lyst til at undersøge den og bruge den. Naturformidling gennem et jagt- og lystfiskerperspektiv er én

”Projektet Bliv NaturligVis kan gøre børnene interesserede i og nysgerrige på de muligheder, der er i naturen. Samtidig med at de bliver opmærksomme på, at når noget er større end sig selv, så bliver man klogere på sig selv. Så i den forstand er det en gave at kunne give børnene den personlige udvikling. Men det er så sandelig også en gave, hvis vi tænker globalt, for der skal en oplevelse af naturen og en fornemmelse for den for at kunne skabe et medansvar for de store miljøudfordringer, vi har haft alt for længe.” Kjeld Fredens fremhæver desuden, at læring bedst sker, hvor hjerne, krop, miljø spiller sammen. De oplevelser børnene får i mødet med naturen — i dette tilfælde en naturformidling, som er forankret i jagt og lystfiskeri — gerne skulle give dem den kontekst,

måde at møde naturen på og kan bidrage til at give børnene et samlet natursyn,” siger Henrik Qvortrup Thygesen, projektmedarbejder i Danmarks Jægerforbund. Han pointerer, at vi lever i en tid, hvor børn kommer halvt så meget ud i naturen, som deres bedsteforældre gjorde. Denne tendens vil initiativtagerne — som er støttet af Nordea-fonden — gerne være med til at vende ved at give skolebørnene interesse for de muligheder, der findes lige uden for klasseværelset.

der er nødvendig for, at man kan gå tilbage i klasseværelset, se på teorien og huske den, fordi man havde en oplevelse at hænge teorien op på.

Og så er det gratis! Bliv Naturlig Vis er et gratis tilbud, hvor alle landets folkeskoler via hjemmesiden www.blivnaturligvis.dk kan få kontakt til en lokal formidler, der med baggrund i jagten eller lystfiskeriet brænder for at formidle sin viden om naturen og give den videre til børnene. Derudover er der på hjemmesiden adgang til gratis undervisningsmaterialer, der alle er tilpasset Forenklede Fælles Mål. De er designet til at være lette at bruge i undervisningssammenhænge og er egnede til tværfaglige undervisningsforløb. Naturen er større end dig selv Kjeld Fredens, Adjungeret professor på Institut for Læring og Filosofi, følger Bliv NaturligVis på sidelinjen og udtaler følgende om projektet:

Fakta om Bliv NaturligVis P å www.blivnaturligvis.dk kan du få kontakt til en lokal jagt eller lystfiskerformidler, som kan komme ud og give eleverne autentiske og nysgerrighedsvækkende oplevelser. H er kan ligeledes rekvireres undervisningsmaterialer som supplement til formidlingen. B liv NaturligVis er et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund støttet af Nordea-fonden.

MAGASINET SKOLEKLOG

Undervisningstilbuddene fra Bliv NaturligVis inviterer til unikke naturoplevelser. Her er det en af de mere udfordrende, hvor eleverne skal være med til at flå et ny-skudt dyr.

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

Inspiration til lejerskolen

Mini tema lejrsk oler

ret går på hæld, og et nyt er i sigte. For mange skoleklasser — typisk 5. eller 6. klasser — er forventningerne til forårets lejrskoletur på højde med dem til juleaften. I dette mini tema sætter vi især spot på praktikken og økonomien omkring lejerskolen, da det vil føre for vidt at foreslå Ribe frem for Roskilde — et naturtema frem for et kulturtema. Find eventuelt inspiration til destination og indhold på Danhostels hjemmeside under ”Lejerskoler”. Når vi fremhæver Danhostel er det, fordi det er den suverænt største udbyder af overnatningsfaciliteter til lejerskoler. Danhostel har 39 lejerskole certificerede hostels rundt om i Danmark (Totalt har kæden 67 hostels). I 2016 var 138.000 folkeskoleelever på lejrskole hos vandrehjemskæden, hvilket svarer til 5.520 skole klasser. Danhostel mere end en seng at sove i. De certificerede lejrskole hostels tilbyder all-inklusive, hvilket vil sige tre måltider om dagen (herunder evt. en madpakke), fælles og grupperum, ligesom værterne har et stort lokalkendskab og gerne hjælper med kontakter, billetter mv.

Forskellen på ekskursioner, lejrskoler og skolerejser Ekskursioner: Dele af undervisningen kan organiseres som ekskursioner, der kan strække sig fra en enkelt lektion til hele dagen. Da en ekskursion normalt vil være en del af den daglige undervisning, kan forberedelsen og opfølgningen foregå i undervisningstiden, og der er mødepligt for eleverne. For elever, der er mødt i skole, men som ikke deltager i ekskursionen, fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning. Lejrskoler: Lejrskoleophold er undervisning over flere skoledage med mindst én over-

MAGASINET SKOLEKLOG

natning henlagt til en lokalitet uden for skolen. Lejrskoler har til formål at give eleverne lejlighed til på stedet at gøre erfaringer, som ikke kan gøres i skolen med hensyn til emner og fagområder, der har tilknytning til den daglige undervisning. Der er som udgangspunkt mødepligt for eleverne. For elever, der ikke deltager i lejrskolen fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning. Skolerejser: Skolerejser indebærer mindst én overnatning. I modsætning til lejrskoler er det væsentligste formål med en

skolerejse ikke undervisning i et emne eller lignende som led i den daglige undervisning. Formålet er i højere grad at skabe et supplement af mere samværsog oplevelsesmæssig karakter til den daglige undervisning. Det indebærer, at formålet med rejsen skal ligge inden for folkeskolelovens formål og rammer uden at være en integreret del af den klasse- eller holdbaserede undervisning. Det er frivilligt for eleverne at deltage, og elevernes deltagelse må ikke være en forudsætning for at kunne følge klassens eller holdets undervisning. Kilde: Undervisningsministeriet

Færre lejerskoler De færreste — hverken politikere, lærere, elever eller forældre — synes at lejrskoler er en dårlig ide. Både under planlægningen, opholdet og bagefter er der fagligt og socialt godt at hente. Lejrskoler giver skolebørn kompetencer, der ikke kan læres hjemme på skolen, og det styrker lærer-elev-relationen at være sammen i andre rammer og situationer. Alligevel er der skåret i antallet af lejerskoler i forhold til tidligere. Der findes ikke et nøjagtigt tal, men, mange kommuner har valgt at skære ned for at spare penge. Arbejdstidsbestemmelserne som følge af skolereformen har desuden betydet, at lærernes aflønning under lejerskoler er reduceret, hvilket måske har dæmpet deres begejstring. Faktum er, at det i dag er meget forskelligt fra skole til skole, hvor mange lejrskoler eleverne kommer på.

Tjen penge til lejrskolen Selvom kommunen betaler de fleste udgifter til lejrskolen, så er den ikke forpligtet til give is eller andre fornøjelig ting på turen. Derfor har de fleste en klassekasse, der spæder til for at forsøde lejerskolen eller måske reducere egenbetalingen. Når det gælder om at samle penge ind er iderigdommen stor rundt om i landet, hvor der holdes loppemarker, bages og sælges kager og meget mere. Der findes også andre indsamlingsformer eksempelvis www. støtforeningen.dk, hvor man desuden støtter en god sag. På www.støtforeningen.dk kan man som forening eller skoleklasse bestille og sælge landslotterier fra Danske Hospitalsklovne, Børns Vilkår, Røde Kors, Dansk Handicap Idræts-Forbund, Dansk Boldspil Union og mange flere. Jeres klasse tjener 8-10 kr. pr. solgt lod. Lodderne kan bestilles gratis, og med fuld returret på usolgte lodsedler. Afregning sker først efter afsluttet salgsperiode. Derfor er der ingen investering eller risiko. Se mere på www.støtforeningen.dk.

Rejs gratis med DSB  Når man skal på lejrskole kan man komme gratis af sted med DSB. Skoleklasser kan én gang i løbet af et skoleår ansøge om frirejse med DSB.  Vær opmærksom på følgende: Bestillingsfristen er senest 10 uger før afrejsen (71 dage)  Bestilling skal ske klassevist med max. 40 personer inkl. lærere Læs mere om frirejse med DSB http://www. dsb.dk/om-billetter-og-kort/indland/billetter/ born/skolerejser/

MAGASINET SKOLEKLOG

Mini tema lejrsk oler

Forældrebetaling — hvad siger reglerne? Økonomi er som nævnt en udfordring ved lejrskoler. Men hvad kan og må man kræve at forældrene skal bidrage med. Her giver undervisningsministeriet svar på spørgsmål om forældrebetalingen. Hvilke udgifter skal kommunen dække i forbindelse med ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

Hvor meget kan forældrene kræves at betale i forbindelse med ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

Kommunen skal dække alle udgifter, som er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursionen eller lejrskolen. Hvis formålet med ekskursionen for eksempel kræver, at eleverne skal transporteres med bus eller tog, eller der skal betales entré til et museum, skal kommunen afholde udgiften hertil. I forbindelse med lejrskoler skal kommunen afholde alle udgifter til lærernes deltagelse, samt alle udgifterne til elevernes transport, ophold, entréudgifter og lignende”.

”Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. Et beløb i 2017 på cirka 75 kroner per dag synes ikke at være urimeligt. Forældrene må ikke afkræves et højere beløb til forplejningen end det, som udgiften hertil reelt udgør. Forskudsvis opkrævning inden rejsen må derfor ske på grundlag af et forsigtigt skøn.”

MAGASINET SKOLEKLOG

Må elever og forældre indsamle midler til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser for eksempel via en klassekasse? ”Der er intet til hinder for, at forældrene via for eksempel en klassekasse kan bidrage frivilligt til udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde. Det kan for eksempel være en is på ekskursionen, en teatertur i forbindelse med lejrskolen eller udgifter til elevernes deltagelse i en skolerejse.”

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Juleferie:

Kærligt nærvær eller stress? Af Henrik Leth, stifter af Skoleglæde.dk

Julen er en skøn tid. Men den presser os. Og netop derfor kan det være hensigtsmæssigt at få talt med sig selv om, hvad ønsker jeg mig egentlig af denne jul. Her er mine erfaringer og konkrete bud på, hvordan det kan lykkes at skabe det nærvær, vi alle drømmer om.

ulen er for mange den tid på året, hvor familierne samles, hvor vi forkæler os selv og hinanden, og hvor vi genfinder overskud og arbejdslyst. Men mange ser og oplever også visse udfordringer i den skønne tid, da vi ofte har alt alt for travlt med alt, det vi bør og skal og vil. Så travlt, at det vi faktisk ønsker os - nemlig tid til kærligt ro, nærvær og ekstra god tid bliver udskiftet med stress og jag og alt andet end ro og hygge. Hvad er vigtigst? En god ide er inden det hele går alt for stærkt - at beslutte sig for hvad der i virkeligheden er vigtigst. Vigtigst for dig og vigtigst for de vigtigste mennesker omkring dig. For mig personligt banker hjertet altid stærkt for at huske mine børn og naturligvis kone i denne hektiske tid, der ikke begrænser sig til selve julen.

Med fire børn er det en daglig udfordring at nå dem alle. Det kræver tanke, bevidsthed, planlægning og handling. Men hvordan bliver det til andet end blot ord og en fin intention? 10 års erfaringer med coaching - værsgo: Siden 2007 har jeg coachet forældre og har haft succes med at hjælpe dem til at blive bedre forældre, skabe glade familier og dermed gøre dem til gladere voksne. Når vi har den rigtige balance i familien og alle er glade, så bliver det en selvforstærkende proces, der betyder at vi har nemmere ved at bevare tilstanden. De fleste forældre kender det, at når et eller flere af vores børn, konsekvent skaber problemer, så tærer det på hele familiens resurser, og her - i disse resursefattige perioder, bliver vi markant dårligere til at foretage og vælge nye veje og løsninger på givne udfordringer. Konflikten bider sig fast. Børn har ikke problemer - de er i problemer En psykolog sagde en gang noget banebrydende på et kursus jeg deltog i. Han sagde. Børn har ikke problemer - de ER i problemer.” Pointen var at skære ud i pap for tilhørerne, at det er miljøet omkring barnet, der skal justeres, hvis vi ønsker en anden adfærd hos barnet. Den gjorde ondt. For var det virkelig mig som forældre, der havde hele ansvaret? Svaret var ja. Og netop miljøet og relationerne i familien påvirkes, når vi voksne har for meget fart på. Når kravene vokser os over hovedet. Julen er en skøn tid. Men den presser os, så hvordan kan jeg nu her i november og december sætte ind på familiekontoen, så vi får en dejlige jul, vi alle og ikke mindst vores børn fortjener. Vejen til en glædelig jul med fokus på børnene Når vi ønsker at styrke relationen til de andre og naturligvis til vores allerkæreste i vores familie, så har vi nogle forskellige muligheder. Fra hjemmesiden Kærlighedssprog præsenteres disse 5 veje ind til at udvikle omsorg og kærlighed for vores kæreste: Anerkendende ord. Tid til hinanden. Gaver. Tjenester. Fysisk berøring. Læg mærke til - at det hele handler om at give, hvilket passer perfekt til julen. Vores fokus er dog nok ofte, at vi mest er optaget af at købe ting, der skal ligge under juletræet, men vi kan så meget mere i det daglige. Det er de små ting i hverdagen der tæller Min erfaring er, at et varieret brug af disse veje til at vise kærlighed sikrer den bedste følelse for både afsender og modtager og har den største effekt.

MAGASINET SKOLEKLOG

Hvis vi aldrig bruger tid til at lege, tale, lytte til eller pjatte med vores børn, men kun kommer med gaver d 24. December, så mangler vi det vigtigste. En øget opmærksomhed på tempo og de små indsatser Mine råd er derfor: Arbejd opmærksomt på at skabe overskud. Få sovet, prioriter at lave de ting, der giver overskud og fyld ikke unødige ekstra ting i kalenderen. Brug dine erfaringer fra sidste år og sig fra, mens du har muligheden. Også her gælder princippet ”Less is more”, så du har overskud og tid til de vigtigste. Derved når du hele vejen omkring og bruger de 5 kærlighedssprog i løbet af en uge. Når vi ikke er stressede, så har vi langt større mulighed for at huske ovenstående. Opnår du derfor dagligt at huske og levere 3-4 af de 5 kærlighedssprog — der passer dig bedst — så vil barnet vokse, relationen styrkes, og julen vil blive oplevet og huskes som kærlig. På blot få uger med dette fokus og handling vil du opleve en positiv udvikling i jeres indbyrdes relation, og på den lidt længere bane vil den gode relation sætte sig som en stærk kerne i form af et styrket selvværd hos både dig og barnet. Rigtig god jul fra os i Skoleglæde.nu

Sådan bliver du skarp på de vigtigste personer i dit liv For at kunne forebygge konflikter og styrke relationerne i familien har jeg udviklet et værktøj, som har vist sig at være ret effektivt. Jeg kalder det VIP hjulet. VIP hjulet hjælper mig - brugeren - forældrene - med at stille skarpt på de allervigtigste mennesker, der er omkring dem. Deres livssituation, udfordringer, perspektiv og muligheder. Sådan gør du: Tegn en stor cirkel på hvidt papir og inddel hjulet i 4-6 felter. Skriv navnene på de vigtigste personer i dit liv Skriv også dig selv på Øvelsen kan udføres individuelt eller to og to som forældre. Tænk over spørgsmålene eller tal med din mand/kone — børnenes far/mor. Gennemgå nu navnene i cirklen. Person 1: 1 - hvad laver personen mest lige nu? 2 - hvilke bekymringer og udfordringer tumler personen mest med lige nu? 3 - hvad elsker personen at lave - små ting 4 - hvad elsker personen at lave - større ting 5 - hvad vil du gøre mindre af, fordi du ved det skader relationen (hvis der er noget) 6 - hvilke handlinger kan du gøre mere af - huske i hverdagen, som styrker dennes selvfølelse og jeres indbyrdes relation 7 - hvilken større ting kan du forberede og overraske personen med Prioriter: 1: Vælg nu den vigtigste daglige indsats pr. person, som du/I vil huske de næste 5 dage. 2: Forbered nu - med udgangspunkt i overstående en lidt større ting, indsats, oplevelse som du ved vil styrke personens livskvalitet. (lav en legeaftale for dit barn, planlæg en tur i svømmehallen, tag på tur til bedsteforældre - kun med denne ene osv.) Skriv ned, bliv konkret, sæt datoer på. Denne øvelse gentages med alle personerne i hjulet og hele processen gentages 1 gang pr. uge. HUSK dig SELV :)

Stifter af Skoleglæde.nu Henrik Leth er fast skribent på Skoleklog, hvor han deler af sine erfaringer om motivation, trivsel og læring i skolen.

MAGASINET SKOLEKLOG

Nye læremidle r

Evalueringsopgaver har fået et løft

et digitale undervisningsforlag Clio Online har for nyligt lanceret mere end 100 nye Clio Evalueringsopgaver til mellemtrinnet og udskolingen fordelt på sprogfag, kulturfag og naturfag. Men arbejdet er ikke færdigt endnu, og lærere og elever kan glæde sig til, at der i løbet af de næste par måneder kommer endnu flere evalueringsopgaver til. De nye opgavesæt til Clio Evalueringsopgaver knytter sig til de enkelte forløb i de forskellige fag. De ligger altid på sidste side i de forløb, de er tilknyttet, og bliver tildelt automatisk til eleverne sammen med forløbet. En evalueringsopgave varer typisk mellem 15 og 30 minutter afhængigt af forløbets omfang. I hver opgave møder eleverne forskel-

Tæt på børn på flugt

forbindelse med Børnerettighedsdagen, der fandt sted d. 20. november 2017, sætter DR i samarbejde med Red Barnet, Unicef, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og flygtningebørn.dk fokus på flygtningebørn i Danmark (se også omtale side 17.) DR Undervisning laver et nyt undervisningsmateriale om unge på flugt. Det tager udgangspunkt i aktuelt viste dokumentarerne fra DR, som følger flere flygtninges liv på tætteste hold, både flugten fra hjemlandet, ankomsten til og integrationen i Danmark. Undervisningsmaterialet kan bruges i samfundsfag og mediefag. Det udkommer på DR/ Undervisning den 18. december 2017.

MAGASINET SKOLEKLOG

lige opgavetyper og modaliteter, fx tekst, billede og lyd som hjælper eleverne med at skabe en kobling til det, de har lært i forløbet. Formålet med evalueringsopgaverne er at aktivere og demonstrere elevernes viden og færdigheder indenfor undervisningsforløbenes mål. Hver opgave evaluerer et eller flere af de mål, der er sat i de pågældende forløb, og er desuden tematisk knyttet til undervisningsforløbet. Evalueringsopgaverne fungerer på den måde som et refleksionsværktøj, der kan hjælpe den enkelte elev med at vurdere sig selv i forhold til målene.

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Ingen endelig afgørelse

Løst fast oog lærin m g

eg sidder her, en sen aftentime midtvejs i livet og tænker. Tænker på livet og alt det mystiske, som i enkelte øjeblikke synes at give mening, for blot at blive til det sædvanlige morads igen øjeblikket efter. Der var en henrivende periode på et par år, hvor ungdommens turbulens var klinget af og kontrasteffekten fik mig til at tro, at jeg have fundet ro – men ro er ikke menneskets lod. Vi er en urolig art. Mennesket er rod og uorden og længsel efter det modsatte. Mens disse linjer skrives, er de allersidste genstridige kommuner ved at have fundet ud af konstitueringen. Nye byråd med dertil hørende borgmestre indtager deres pladser rundt om i landet. Jeg havde deadlines – herunder på noget pressemateriale for en MMA-fighter, (og hvem har lyst til at skuffe

stramme budgetter, vi vågner op til. Og selvom der kommer nye fingeraftryk på aftalerne, bliver sort næppe til hvidt, og havde millionerne været der til at finansiere en skole i verdensklasse, havde klasserne nok en lærer hver allerede. Vor kære gamle folkeskole er en krigsskueplads for allehånde ideologier og politiske strømninger. John Hattie var gud for en stund, og guder er jo rare at have, men deres lys blænder, og deres åbenbaringer falmer hurtigt. Vi har prøvet at måle og veje, vi har taget vores tørn med at danse og lege, vi har dokumenteret og reflekteret og reformeret, og jeg har følt mig pikeret over andres tanker og anker – der danses om evidensbaserede guldkalve, så det kunne være nok med det halve. Didaktikker og statistikker taler deres krystalklare sprog om, at

sådan en fyr?) samt en datter med lungebetændelse, så jeg nåede ikke at sætte kryds. Den eneste af kandidaterne, jeg kunne finde på at stemme på, stillede op for et parti, jeg under ingen omstændigheder ville give min opbakning. Hun kom ind uden min hjælp. Og sådan er der så meget. Min hjemkommune har for nylig haft offentlighedens bevågenhed, fordi vi holder os nogle mildest talt pauvre lærernormeringer i vore skoler. Jeg tror ikke, at nogen lokalpolitikere finder det ønskværdigt. Alligevel er det sådan, det forholder sig. Da jeg tog en kandidattest, viste det sig, at jeg var lige så uenig med en kandidat fra Konservative, som jeg var med én fra Alternativet – men såvel Nye Borgerlige som Enhedslisten vil vore børn det godt. Og sådan er der så meget, og når poster og ben er fordelt, er det nok de samme

bag den næste pædagogiske bjergtop venter nok et teoretisk åg… Det er svære tider, globalt, lokalt og nationalt, men når enden føles særligt nær, er det værd at huske, at det har den altid været. Vi skal søge sandheden og det evige svar, og være klare over, at vi ikke kan finde det. Måske er svaret selve vores søgen, i skolen som i livet – fortsat god kamp derude.

MAGASINET SKOLEKLOG

Mikkel Nordvig, f. 1976. Uddannet dansk- og billedkunstlærer. Små ti års erfaring som lærer. Arbejder nu som skribent, anmelder, litterat og udvikler af undervisningsmateriale.

Vi støtter god læring!