Magasinet om Læring 04/2018 by info@skoleklog.dk

sid

4. ÅRGANG · NR. 4 · 2018

A TEM

Klasseværelset under forandring SIDE

Alinea vil gøre en forskel —stort interview med Alineas direktør, Cliff Hansen SIDE

En underlig snegl SIDE

34 TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

e 4 U EL T ,6 og 30

indhold 08 13

Alinea vil gerne gøre en forskel En ny digital indsats, en ny organisation og en helt ny intern kultur. Det er nogle af de initiativer, forlagsdirektør i Alinea Cliff Hansen har stået i spidsen for siden 2014.

Kapers klumme Kasper Holst Hansen slår et slag for matematikfaget, som helt nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt.

Tema: Klasseværelset under forandring Nøvling Skole ved Aalborg er blevet bygget om og har dermed åbnet op for nye undervisningsformer. Helt konkret er dørene til kasseværelserne forsvundet, og rummene har fået flere funktioner. Temaet giver også tips til, hvordan man kan forbedre læringsmiljøet uden at bygge hele skolen om.

Herfra hvor vi står Systematic giver sit bud på klasseværelset anno 2018. Det kan være inde på skolen, ude i naturen eller på museet. Ligeledes kan indholdet i undervisningen findes mange steder – fysisk eller digtalt.

Nye læremidler Jesper Wung-Sung er aktuel med grafisk roman.

32 34

Vestdanske skoler længst fremme digitalt Jyder og fynboer får mest for pengene, når de investerer i digitale læremidler.

Dyr der dur Gå på jagt efter underlige snegle.

MAGASINET OM LÆRING

Cliff Hansen er hovedpersonen i et længere interview inde i magasinet, hvor han fortæller om de store forandringer, der er sket på undervisningsforlaget Alenia, siden han satte sig i direktørstolen i 2014. Læs mere side 8.

Magasinet om Læring er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Fokus er indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Vi ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser.

Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Stokagervej 5, B13 8240 Risskov Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Layout: John Schäfer Foto: iStock, med mindre andet er angivet Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Hvilket device fungerer bedst i undervisningen? Hvor ofte bruger lærerne digitale læremidler? Og er du en del af de 38 %, der oplever ustabilt internet? Vi har spurgt 4.979 lærere. Find hele undersøgelsen og lær mere om digitale læremidler i Danmark 2018 på clioonline.dk/survey

Clio Online Inspirerer til ny viden

A kt u elt Rapport: ErfaringerLOG PÅ FORLØBSDATABASEN med åben skole Arbejdet med den åbne skole Erfaringer fra 12 udviklingsprojekter

y rapport samler erfaringer og kommer med inspiration til, hvordan folkeskoler kan samarbejde med lokalsamfundet gennem åben skole. I en ny erfaringsopsamling har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) samlet en række skolers erfaringer og gode råd, som andre skoler kan få gavn af. ”Åben skole muliggør et vigtigt samspil mellem skole og omverden, der kan åbne elevernes blik for foreningslivet, kulturen og

erhvervsområdet. Et åben skole-samarbejde skaber nye læreprocesser ved at inddrage eksterne kompetencer og nye muligheder for at koble teori og praksis på anderledes måder. Rapporten giver inspiration til lokale løsninger, som jeg håber, skoler rundt i landet kan lade sig inspirerer af til gavn for eleverne,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Vikarer står for mere end hver tiende undervisningstime

ndervisningsministeriet har i foråret 2018 gennemført en undersøgelse af folkeskolernes brug af vikarer. Den viser, at det samlet set er 11,1 procent af undervisningstimerne, der ikke bliver gennemført som planlagt. I nærmere detaljer viser undersøgelsen, at: - 3,2 procent af de samlede undervisningstimer bliver gennemført med en læreruddannet vikar eller en vikar med særlige kvalifikationer. - 1,2 procent af timerne bliver gennemført med en pædagoguddannet vikar.

- 6,5 procent af timerne bliver gennemført med en vikar uden kvalifikationsgivende uddannelse. - 0,3 procent af timerne blev aflyst. De mange vikartimer er også et emne i regeringens aktuelle folkeskoleudspil. Regeringen vil fastsætte en politisk målsætning om, at kommunerne skal nedbringe brugen af vikarer samt etablere et datagrundlag, som gør det muligt at følge brugen af vikarer.

Seksualundervisningen halter

et er lovpligtigt for skolerne at give seksualundervisning, men det halter på mange skoler, viser en undersøgelse, som Als Research har lavet for Undervisningsministeriet. Heri svarer 18 procent af eleverne, at de ikke har fået seksualundervisning på skolen eller i deres klasse. Derudover er 21 procent i tvivl om, hvorvidt det tilbydes på deres skole. Undersøgelsen er foretaget blandt 1441 elever på 27 skoler i 6.–8. klasse. ”Det lyder foruroligende højt. Man skal nok tage det med et gran salt, for man kan godt have haft det, uden at man er klar over,

MAGASINET OM LÆRING

at det var seksualundervisning,” sagde generalsekretær Bjarne B. Christensen, Sex og Samfund, til Jyllandsposten i august.

”Omvendt er de her tal så høje, at de er bekymrende. De bekræfter også et billede, vi har fra vores arbejde med seksualundervisning: at det har meget forskellige vilkår fra skole til skole,” tilføjede han. Samtidig viser en anden aktuel undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at kun hver femte lærerstuderende har deltaget i kurset ’sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab’, som læreruddannelserne er pålagt at udbyde som valgfag.

Forløbsdatabasen Her kan du producere, dele, finde, genbruge og afvikle undervisningsforløb.

LOG PÅ: ASEN.DK B A T A D S RLØB WWW.FO

Hvad er Forløbsdatabasen?

Nemt at finde undervisningsforløb

Én samlet indgang for hele Danmark til at producere, dele, finde, genbruge og afvikle undervisningsforløb gratis - inklusive markedets bedste søgemaskine.

Som underviser skal du ikke ind på en masse portaler eller sites for at lede efter forløb. Du kan blot søge på det, der interesserer dig – så finder søgemaskinen de forløb frem, der matcher. Din store fordel ved at søge i Forløbsdatabasen er, at du kan søge på tværs af alle udbyderes forløb.

Organisationer, forlag, institutioner mv. er allerede i fuld gang med at producere forløb, der frit kan anvendes. Kunne du tænke dig at blive producent, så gå ind på www.systematic.com/forløbsdatabasen og bestil et login.

Du kan frit benytte Forløbsdatabasen - også selvom din skole eller kommune bruger en anden læringsplatform. Du kan logge på med dit UNI-login med det samme.

A kt u elt

Elevoptimisme er lige så vigtig som mad og drikke

levoptimisme er et udtryk for, hvordan en elev ser på sin fremtid som elev. I den nationale trivselsmåling, er der 8 spørgsmål, som belyser aspekter af dette. Dem har Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) analyseret og offentliggjort i en undersøgelsesrapport. At optimisme fremmer trivsel kan virke indlysende og nemt at sige. men det er tilsyneladende svært at lægge handling bag ordene. Derfor indeholder undersøgelsen også konkrete anbefalinger til målrettet arbejde med elevoptimisme i skolen. Optimisme er funderet i oplevelser af at ’have kontrol over situationen’, og de vigtigste kilder til denne oplevelse er: passende frihedsgrader, gode sociale relationer og løbende oplevelse af at være tilpas udfordret. Elevers optimisme er ifølge undersøgelsen lige så vigtig som mad og drikke i skolen. Undersøgelsen bygger på analyser af data fra 392.739 4.-9.klasses elevers besvarelse af Den nationale trivselsmåling. Ca. 65.000 elever ’scorer’ højt på optimisme indekset, mens knap 30.000 elever ’scorer’ alarmerende lavt på optimisme indekset.

Elevoptim ism og trivseel i skolen Analyser af Den

natio trivselsm åling 2017 nale Hans Henri k Knoop, Aarhus Un Bjørn E. Ho iversitet lstein, Sy ddansk Un Hanne Vis iversitet kum, Købe nhavns Pro Jannie Mo fessionshø on Lindsko jskole v, DCUM Rune Vinter Pedersen, DCUM Dansk Tri vselsforum DCUM 20 18

Tweens vil have regler om cykelhjelm

MAGASINET OM LÆRING

6 1

lertallet af 10-12-årige - såkaldte tweens - vil gerne have, at forældrene laver faste regler om brugen af cykelhjelmen. Og så skal de voksne selv gå foran som det gode eksempel. Det viser en ny undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står bag. Heri svarer 8 ud af 10 tweens, at de gerne vil have regler, fordi det gør det lettere at forklare deres jævnaldrende, hvorfor man kører med hjelm. Lige præcis i 10-12-årsalderen er der rigtig god grund til, at forældrene skal holde fast i kravet om cykelhjelmen. De nyeste cykelhjelmstællinger på skoleveje viser, at 81 procent af de 10-12-årige cykler med hjelm, men det tal falder markant, når børnene bliver et par år ældre. Cykelhjelmsbrugen for børn over 12 år ligger således på 50 procent. Sikker Trafik har lavet en kampagnefilm, der med et glimt i øjet opfordrer forældre til at lave en fælles aftale om at cykle med hjelm — og selv være gode rollemodeller.

Giv matematikken et løft, så alle er med!

86%

af præmiepuljeskolerne, der gennemførte MatematikLøft i 2017/2018, opnåede målsætningen for matematik.

Sakker dine elever bagud i undervisningen? Er gabet mellem de fagligt svageste og stærkeste blevet for stort? Kan matematiklærerne på din skole bruge faglig sparring til at motivere eleverne og differentiere undervisningen?

Hvad er et MatematikLøft? MatematikLøft er målrettede forløb, der niveaudeler undervisningen, så alle er med. Træningen tager udgangspunkt i, hvor eleverne fagligt er og ikke dér, hvor de burde være. Metoden er udviklet af folkene bag MatematikFessor. Vi er eksperter i at skræddersy undervisningsforløb i tæt samarbejde med skolens ledelse og lærere. På den måde sikrer vi, at vi kommer i mål med at løfte elevernes faglige niveau, samtidig med at vi giver konkrete og brugbare input til lærernes fremtidige undervisning. Det bedste af det hele er, at det virker!

Vil du vide mere? Tlf. 88 82 66 77 www.edulab.dk/matematikloeft

Vi vil gøre verdens børn bedre til matematik

Alinea vil gerne gøre en forskel Tekst: Lene Mikkelsen Walsh. Foto: Alinea

Forlagsdirektør Cliff Hansen satte en helt ny kurs for Alinea, Danmarks største forlag for undervisningsmidler til grundskolen, da han overtog roret i 2014. Her fortæller han om de nye vinde, der blæser i forlaget — de fleste er medvinde.

fter mere end to års hårdt arbejde kunne undervisningsforlaget Alinea i begyndelsen af 2018 lancere sin digitale storsatsning: en samling af 28 portaler, der fungerer som digitale undervisnings- og læremidler til grundskolen. ”Det er den største satsning i forlagets historie. Nyt indhold og ny teknologi, der dækker alle skolens fag,” siger forlagsdirektør Cliff Hansen, der har været med til at søsætte projektet, som er et blandt flere nyskabelser i hans direktørtid. Cliff kom fra Gyldendal i 2011 til en stilling som forretningsudviklingsdirektør i Alinea. I 2014 blev han forlagsdirektør.

MAGASINET OM LÆRING

”Dels var der tale om et generationsskifte, dels handlede det om at lægge en ny digital strategi,” fortæller han om udnævnelsen. Ny digital strategi var nødvendig ”Der var behov for at sætte digitaliseringen i et højere gear. Alinea havde ganske vist en masse digitale undervisningsmidler, men de blev lavet af eksterne virksomheder, som udviklede forskellige digitale løsninger, drevet på mange forskellige tekniske platforme. Det var dyrt/umuligt at vedligeholde – og først og fremmest var det ikke det, kunderne ville have. Det var forvirrende for dem. Og det var forvirrende for os. Vi stod reelt et sted, det ikke kunne lade sig gøre at fortsætte fra,” forklarer Cliff. Det første han kastede sig over som forlagsdirektør var derfor en helt ny strategi for Alineas digitale initiativer. Og i stedet for de mange eksterne samarbejdspartnere, blev der oprettet en intern udviklingsafdeling med en digital forlagschef i spidsen. Denne af-

deling har realiseret den nye strategi, som blandt andet de 28 nye portaler er et udtryk for. Han tilføjer, at i Alineas udfordringer med de digitale læremidler blev de analoge læremidler, bøgerne, overset i en periode. I dag er forlagets mange bogudgivelser sjældent rene analoge udgivelser, men suppleret med web-materiale. Om at blive klogere sammen Den digitale strategi er langtfra det eneste fingeraftryk Cliff Hansen har sat på forlaget, der — som han diplomatisk udtrykker det— ”var meget anderledes,” da han overtog direktørstolen. ”Før var der tale om et søjleopdelt forlag, hvor de enkelte afdelinger arbejdede isoleret og afkoblet af hinanden. Man havde fx et matematik-redaktion, der lavede matematikmateriale uden at

Cliffs karriere Forlagsdirektør Cliff Hansen (Cliff Thaudahl Hansen) er født i 1967 og uddannet cand.mag. i historie og informatik fra Københavns Universitet. Cliff Hansen blev i 1997 leder af billedredaktionen på Den Store Danske Encyklopædi hos Gyldendal. Han fortsatte herefter som redaktionschef, og var 2008-11 forlagschef i Gyldendal Digital, hvor han bl.a. stod i spidsen for udviklingen af Den Store Danske samt digitaliseringen af Gyldendals Røde Ordbøger.

interessere sig for, hvordan man lavede materiale til danskfaget og omvendt.” ”En af de forandringer, der har været vigtigst for mig, er, at skabe et forlag, der i højere grad er en enhed. Jeg oplevede, at man i de forskellige redaktioner kom frem til løsninger, der lignede hinanden. Man løste altså opgaven to gange. I stedet for at løse den en gang og blive klogere sammen, ” forklarer han og pointerer: ”En af de ting, vi har talt meget om internt, er, at vi skal blive dygtigere sammen, når vi går på arbejde”. ”Det er et meget anderledes forlag, vi har i dag. Vi har organiseret os på en helt anden måde end tidligere, med en digital udviklingsafdeling og med fagredaktioner, der arbejder tættere sammen. Det gælder også samarbejdet med brugerne ude på skolerne,” siger han Læring for fremtiden Også salgs- og marketingsafdelingerne har undergået forandringer. I dag er de samlet i én afdeling, ’markedsafdelingen’, hvorfra al kommunikation udgår. ”Hele vores tilgang til salg og markedsføring har ændret sig. Fra at have en traditionel tilgang til salg og markedsføring, så forsøger vi nu at komme så tæt på lærerne som muligt ved at forstå deres behov endnu bedre, end vi gjorde tidligere. Det er vigtigt for os, at vi er partnere med vores brugere i meget højere grad, end at de er vores kunder, så vi sammen med dem kan skabe læring for fremtiden. Formuleringen ”Vi skaber læring for fremtiden” er ikke et salgsslogan, understreger Cliff. ”Det er Alineas DNA – det vi er, og det vi gør. Vi bruger formuleringen rigtig meget internet.” siger han og forklarer: ”Vi har arbejdet meget med, hvem vi egentlig er, hvorfor vi kommer på arbejde, og hvilken forskel vores arbejde gør i verden. Man

I 2011 blev han forretningsudviklingsdirektør i Lindhardt og Ringhof (ejet af Egmont) og fra 2014 forlagsdirektør for Alinea og de øvrige uddannelsesforlag, der hører under Lindhardt og Ringhofs kappe i Egmont.

MAGASINET OM LÆRING

kan også kalde det en overordnet vision for alle de aktiviteter, vi har i huset. Hvis de ikke skaber læring for fremtiden, så er de uinteressante.” Om at gøre en forskel ”At tro på, at vi gør en forskel, betyder meget for mig personligt og helt sikkert også for vores medarbejdere. At vi, når vi går trætte hjem om aftenen, føler at vi været med til at skabe en vigtig forskel. Vi har nemlig været med til at gøre det mere sandsynligt, at der er nogle børn og unge, der lærer mere, end de gjorde før. Og nogle lærere får bedre muligheder for at udøve deres fag dygtigt, fordi vi har lavet nogle læremidler, de kan bruge,” siger Cliff og tilføjer med et smil: ”Jeg ved godt, jeg er oppe på de høje nagler, men vi er faktisk meget optagede af at gøre en positiv forskel for samfundet.”

”Jeg ser både i vores markedsføring og i vores læremidler, at vi har et glimt i øjet, når vi kommunikerer,” siger han. At missionen er lykkedes kan i øvrigt også aflæses positivt på forlagets bundlinje. ”I forhold til kulturforandringer vil jeg gerne være ærlig og sige, at det både er et meget stort arbejde og tager lang tid. Det er hårdt for medarbejderne, der skal arbejde med forandringerne, men også hårdt fordi mange medarbejdere er blevet skiftet ud – hele vejen rundt. Det er reelt nødvendigt at få mange nye ind for at skabe en ny kultur,” siger han.

En ny og legende kultur Hele dette interne arbejde med Alineas organisation, værdier og visioner handler for Cliff om, at etablere en ny kultur i forlaget. ”Den kultur, vi har sammen, afgør, om det er sjovt at gå på arbejde, og om det vi laver er dygtigt og godt. Hvis vi ikke har den

Alinea og Egmont Alinea er en del af Egmont-koncernen, Danmarks største medievirksomhed. Men Cliff oplever det kun som en fordel af være en del af den store familie. Egmont blander sig ikke i forlagets drift, så længe forretningen er fornuftig. Desuden kan Alinea trække på koncernens afdelinger inden for regnskab, jura, HR etc. Cliff fremhæver desuden moderselskabets almennyttige fond – Egmont Fonden, der støtter udsatte børn og unge. 15 pct. af overskuddet i Egmonts virksomheder går til fonden.

rigtige kultur, får vi ikke skabt den rigtige kvalitet,” fastslår han og udpeger et af nøgleelementerne i kulturen – det legende. ”Hvis vi skaber noget med et glimt i øjet, så rammer vi rigtig mange mennesker. Vi tror, læring trives rigtig godt i et legende miljø. Det vil vi også gerne have her på forlaget. Og så bliver vi dygtigere, når vi har det sjovt sammen,” siger Cliff, der ikke er i tvivl om, at den nye kultur har vundet fodfæste.

”Fondens arbejde ligger meget tæt op af det, vi gør i Alinea. At hjælpe udsatte børn handler om at give dem en uddannelse, en faglig ballast og mulighed for at bryde med den negative sociale arv,” forklarer han. I foråret købte Alinea Special-Pædagogisk Forlag, og i år har Egmont Fonden fokus på dysleksi (i daglig tale ordblindhed), hvilket falder helt i tråd med Alineas strategi på området.

MAGASINET OM LÆRING

Cliff tror på, at behovet for læremidler til børn med særlige behov vil stige i fremtiden. Og ser båndet til Egmont Fonden som en stor inspiration i dette arbejde. Fremtiden bliver mere digital, men… Samtalen med Cliff har indtil nu handlet om, hvad der er sket siden han satte sig i stolen som forlagsredaktør. Men hvordan ser fremtiden ud? For Alinea, for læremidlerne og for branchen? ”Set fra vores stol, så fylder det digitale stadig mere, men det analoge fylder stadig mest i de fleste læreres undervisnig. En af de bedste måder at skabe god undervisning på er ved at lave varieret undervisning. En variation kan også være at variere mediet —at noget foregår fysisk, noget andet digitalt,” siger han. ”I fremtiden vil vi se digitale produkter, der bygger på nye, mere avancerede former for teknologi som for eksempel kunstig intelligens og Big Data analyse. Og så kan vi fx begynde at lave læremidler til den enkelte elev,” siger han og fortæller uden at røbe detaljer, at husets digitale udviklingsafdeling allerede er i gang med at udforske de nye teknologier. ”Det er ikke kun os, men alle forlag, der først nu begynder at se, hvad det er teknologien kan,” siger han. Som tidligere nævnt tror Cliff også på, at Alinea udvikler sig til at kunne mere på det specialpædagogiske område, hvor han ser et stort behov og efterspørgsel ”Hvis vi er dygtige på det specialpædagogiske område, kan vi faktisk løse nogle problemer, som måske ellers bliver kæmpestore senere i børnenes liv,” siger han.

Åben invitation til vækstlaget Sidst men ikke mindst har Alinea et fremtidigt ønske om at vokse sig større. For trods høje idealer, samfundssind og et filantropisk gen, så er forlaget en forretning i konkurrence med andre udbydere af undervisningsmaterialer. Cliff beklager ikke konkurrencen fra især Gyldendal og Clio, som er de to andre store spillere på markedet i Danmark. ”Konkurrencen tvinger os til at være langt fremme i skoen,” siger han og beklager nærmere, at det er svært og dyrt for små forlag at være med i den udvikling, der er sket med undervisningsportalerne. ”Derfor har vi offentligt meldt ud i en artikel i Folkeskolen, at hvis der er små forlag, som synes det er svært at udkomme digitalt, så vil vi gerne stille vores platform til rådighed. Vi skal selvfølgelig have en eller anden form for betaling. Vi gør det ikke for at tjene mange penge, men fordi vi får nogen forholdsvis tæt på os, som tænker nogle andre tanker, end vi gør,” siger han og forklarer: ”Vi vil gerne bidrage til en pluralisme i uddannelsesmarkedet, så det ikke kun er Clio, Gyldendal og os, der laver digitale læremidler. Det kan let blive meget snævert. Vi har brug for inspiration nedefra,” mener han. ”Det er et lidt vildt initiativ, men vi tror det skaber noget værdifuldt for os og markedet,” siger han. Her slutter samtalen med forlagsredaktøren. Og jeg slutter teksten på min computer med et alinea-tegn — ¶ Tegnet er fra gammel tid blevet brugt til markering af et nyt afsnit i en tekst. Og det er jo netop nye afsnit denne artikel handler om. ¶

MAGASINET OM LÆRING

Alineas store familie Alinea kom til verden i 1996 og er i dag Danmarks største forlag for undervisningsmidler til grundskolen. Alinea er ejet af Egmont. Her tegner vi et omrids af ejerskab og historie.

orlaget Alinea har til huse i den ikoniske Egmont-bygning i Vognmagergade i det indre København. Alinea og dets søsterforlag inden for undervisningsmidler holder til på 2. sal i bygningen, hvor ca. 220 medarbejdere har deres kontorer hen ad en meget lang gang. 105 meter måler gangen, som Cliff Hansen i spøg kalder Danmarks længste forlagsgang. De øvrige forlag er Akademisk Forlag, Alfabeta, LR Uddannelse og siden maj 2018 også Special-Pædagogisk Forlag. Cliff Hansen er direktør for alle undervisningsforlagene på gangen. Undervisningsforlagene hører under forlaget Lindhardt & Ringhof, der igen er ejet Egmont-koncernen. At beskrive Alineas familieforhold er lidt ligesom at udrede familien i tv-serien Soap, der er altid sluttede med replikken: ”Er du forvirret, så følg med i næste episode”. Forvirringen her skyldes imidlertid ikke, at familiemedlemmerne er fyldt med hemmelighe-

MAGASINET OM LÆRING

der, men blot at der er tale om en meget stor familie, der er blevet til gennem både fusioner, opkøb og fødsler. Stamfaderen og fonden Stamfader er Egmont Harald Petersen, som i 1878 startede et lille bogtrykkeri, der siden voksede til en stor trykkeri- og forlagsvirksomhed (Gutenberghus). På baggrund af sin egen opvækst med trange kår skrev Egmont Harald Petersen i sit testamente, at en del af virksomhedens overskud skulle “anvendes til filantropiske formål eller lignende måls fremme”. I 1920 blev Egmont Fonden en realitet, og den har siden uddelt 2,9 mia. til udsatte børn og unge. Midlerne kommer fra overskuddet i Egmont Fondens medievirksomhed, der slet og ret hedder Egmont. Egmont er Danmarks største medievirksomhed og tilstede på alle platforme fra tv og filmselskaber til magasiner, bøger, blade - og ja, undervisningsmidler. Egmont omfatter 150 medievirksomheder, og 15 procent af overskuddet i disse virksomheder går til fondens almennyttige aktiviteter for børn og unge.

Kaspers klumme

Nødvendigt – men ikke tilstrækkeligt

engang jeg lige havde startet EduLab, havde jeg fornøjelsen af at undervise i en masse forskellige sammenhænge. For i al ærlighed krævede iværksætterlivet biindtægter, for det var vigtigere for mig at dyrke den digitale nysgerrighed end at komme hurtigt hen til omsætning og omdømme. Jeg underviste blandt andet Julie, der læste erhvervsøkonomi. Hun var i den ubehagelige situation, at hun var dumpet to gange til eksamen i økonomi. Dengang var tredje eksamensforsøg det sidste, så der var meget på spil for Julie. Jeg skulle danne mig et overblik, og derfor gik vi i gang med at regne nogle relativt simple økonomiopgaver. Der skulle gå over en time før jeg fik en fæl mistanke: ”Julie, du kan jo ikke regne!”. Helt konkret var hun ret god til at gætte med tal. Impulsiv af natur gjorde jeg fuldt stop, og jeg bad hende om at løse en i den sammenhæng enkelt ligning. Én som hun burde kende fra folkeskolen. Min intuition svigtede ikke, og derfor lavede vi en anderledes plan for økonomitræningen: Hun skulle træne basal matematik op til eksamen. Hun var naturligvis skeptisk, for det var jo en økonomieksamen og ikke en matematikeksamen. Meget vel, men hvis man spiller badminton og ikke er god til at serve, så taber man mod markant dårligere modstandere. Og i det tilfælde må man træne serven før alt andet. Noget jeg selv måtte gennemleve som 14-årig i Holte Badmintonklub. Det blev sensommer, og jeg havde egentlig lykkeligt glemt forløbet – sådan er iværksætterlivet også. Så da min telefon ringede og en ekstatisk stemme råbte ”Jeg fik 10”, kom to ugers intens træning tilbage til mig. Efterfølgende slog det mig, hvor mange mennesker der oplever modgang i tilværelsen pga. af et manglende matematisk fundament. Matematik er på én og samme tid et fantastisk og

potentielt frygteligt fag. Fantastisk fordi det gemmer på ufatteligt mange smukke og brugbare sammenhænge. Frygteligt fordi faget er som et korthus: Mangler man kort langt nede i huset, umuliggør det fremdrift i korthusets højde. Det er erfaring, at mange har oplevet, at den matematiske kæde er hoppet af alt for tidligt. Toget er kørt, og de har typisk blot stiltiende accepteret det. Årsagerne hertil er naturligvis lige så forskellige, som der er mennesker. Resultatet er dog det samme, nemlig at matematikken ikke bliver en ven, men en ubehagelig bekendt. Matematik har i min optik altid været et vigtigt fag. Men når jeg kigger i krystalkuglen, bliver det niveauer over vigtigt fremover. Naturligvis vil der være mange mennesker, der kan få en god tilværelse ud af gøremål, der i sin substans ikke er matematiske. Men for at forstå samfundets udvikling og skabe egne muligheder vil matematik være essentielt fremover. Tag to af 2018’s store hypede ord som kunstig intelligens og robotteknologi. Uden forståelse for matematik umuliggøres et seriøst grundlag for arbejdet med disse teknologier. Derfor er matematiklærerens opgave kun blevet endnu vigtigere, for det er i børnenes første skoleår, at fagets kerne grundlægges og lysten til læring krydsbefrugtes. Vi skal sigte mod at uddanne unge mennesker med en solid faglig kerne, som de let selv vedligeholder og udvikler i det fremtidige voksenliv. Her er matematik fremover essentielt, og jeg fristes til at kalde matematik nødvendigt, men omvendt ikke tilstrækkeligt. For matematik trives nu engang bedst i andre fags nærvær. Det har heldigvis ikke ændret sig, siden jeg trådte mine matematiske barnesko.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat., er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Foto: EduLab

MAGASINET OM LÆRING

Klasseværelset under forandring Verden forandrer sig. Det gør skolen også, for det er jo her, at de, der skaber fremtiden, skal folde sig ud som mennesker, problemsløser og samfundsborgere. Det faglige indhold i skolen er som bolde, der bliver kastet op i luften, men hvis skolens rum og læringsmiljø ikke spiller med, så er der ingen, der gider at gribe dem. Fremtidens skole med større fokus på den enkelte elev og samtidig mere fælleskab og samarbejde stiller også krav til det gode gamle klasseværelse. Tekst: Lene Mikkelsen Walsh. Foto: Nøvling Skole

MAGASINET OM LÆRING

TEM

I dette tema besøger vi Nøvling skole ved Aalborg, der er bygget om for at give plads til nye undervisningsformer i klasseværelset, på hele skoles område og uden for matriklen. Temaet giver desuden gode råd til, hvordan man kan forbedre læringsmiljøet uden, man behøver at bygge hele skolen om. I forlængelse af temaet giver softwarevirksomheden Systematic sit syn på klasseværelset anno 2018.

Der var engang – men den gang er der ikke mere Den lange gang og de lukkede klasseværelser er væk på Nøvling Skole, der er bygget om til nye undervisningsformer.

en mindre by, men alligevel kun otte kilometer til centrum i Aalborg, ligger Nøvling Skole. Her går 150 elever fra 0-6 klasse, men beliggenheden er attraktiv, og elevtallet stigende. En børnehave og en fritidsordning (DUS) hører også med til skolen. Skoleleder Lene Burchardt Jensen viser rundt på skolen, der for et lille års tid siden blev moderniseret fra top til tå, så den kunne imødekomme de visioner, man har om at skabe et børneunivers med en høj udnyttelsesgrad af lokalerne. Et børneunivers, der dagen igennem summer af aktiviteter, leg og læring. Mange nye rum og funktioner Før ombygningen var Nøvling skole en typisk skole fra 1960’erne

TEM

med en gymnastiksal i en ene ende og med en lang bred gang med klasseværelser på hver sin side, samt nogle små lukkede kontorer til administrationen. Byggeriet var desuden slidt og på mange måder utidssvarende. Nu, når man kommer ind på skolen, kan man til højre se lige ind gennem glasvæggen til gymnastiksalen, der næsten altid er i brug til idræt, til opgaver der inkluderer bevægelse eller til fri leg. Til venstre er der samlingssted, spiseområde og madbod. Den lange brede gang er blevet til Pædagogisk læringscenter med læse-, arbejds- og opholdskroge. De små kontorer er blevet til ét stort, skærmet af en glasvæg. Og de gamle klasseværelser er blevet til ”læringsområder” med forskellige størrelser af rum og møblement – og tjener dermed forskellige funktioner. Dørene til gangen er væk – og klasserne kan i praksis bruge hele skolen areal i undervisningen. Alle klasser har desuden får en dør ud til halvt overdækkede ”undervisningsrum” i det fri med udsigt til enten sportsbanen eller legepladsen - og til træerne rundt om skolen. Billeder fortæller ofte bedre end ord, og på de næste sider kan du i billeder se, hvordan lærer og elever har taget deres nye skole i brug.

Det var selveste kronprinsesseprinsesse Mary, der indviede den ombyggede Nøvling Skole i november 2017. Skoleleder Lene Burchardt Jensen (med grå bluse) fortæller om en vellykket, men også lidt kaotisk dag, fordi eleverne først rykkede ind en halv time før prisessen ankom – og da Mary var kørt, fortsatte håndværkerne deres arbejde med at færdiggøre ombygningen.

MAGASINET OM LÆRING

Den meget brede gang, der skar gennem den gamle skole var hverken hyggelig eller anvendelig. Brandmyndighederne holdt på, at det var en flugtvej, og derfor måtte der ikke være møbler i gangen. Nu har alle klasser fået udgange – og dermed flugtveje - til det fri fra undervisningslokalerne, og gangen er blevet indrettet til skolens Pædagogiske Læringscenter. Her starter eleverne ofte dagen med at læse, henslængt på bænke, hylder og gulv. Anvendelsen af gangarealet har samtidig betydet, at det gamle bibliotekslokale er blevet frigivet til andre formål.

MAGASINET OM LÆRING

Indtil 2016 fungerede skolen som en traditionel skole med ”En klasse, et undervisningslokale, en lærer, en time”. Denne traditionelle tankegang skulle der gøres op med. Klasselokalet som traditionelt selvstændigt rum er afløst af hjemområder for de tre alders-afdelinger med mulighed for forskellige læringssituationer. Der er skabt forskellige lokalestørrelser med plads til henholdsvis 5, 10, 15, 25, 50. Farvesætningen i områderne er i øvrigt gul, grøn, orange og rød som symbol for årstiderne. De lysegrønne lokaler (forår) tilhører aldersafdelingen 0.-1. Klasse.

TEM

I baggrunden ses de små ”togkupeer, der er tilknyttet hjemmeområderne. De kan bruges til gruppearbejde, individuel fordybelse eller hyggesnak. Grupperummene er eksempler på, hvordan forskellige rum og inventar understøtter den eksperimenterende og problemløsende undervisning, som Nøvling Skole sigter efter. I følge Lene Burchardt Jensen, har både elever og lærere taget de nye mulighederne til sig. Men hun erkender, at det for lærerne kræver en ændret indstilling til undervisningen at udnytte de nye rum og de åbne døre, og at der er forskel på, hvor langt de enkelte lærere er i den proces. Under hele ombygningsfasen har ledelse, lærere og pædagoger gjort meget ud af at forberede sig på ibrugtagning, fortæller skolelederen. ”Lærerens rolle går i dag mere ud på at instruere i emnet, hvorefter børnene går ud og arbejder efter princippet learing by doing,” forklarer hun.

Fra at være en ”ældgammel”, slidt gymnastik sal, hvor man ifølge skoleleder Lene Buchard Jensen fik splinter i fødderne, er den nye gymnastiksal næsten blevet skolens hjerte. ”Den bliver brugt helt vildt meget,” siger hun. Mens vi kigger på, har en klasse gang i en endelses-leg i danskfaget. På Nøvling skole bliver bevægelse ikke gjort op i daglige minutter – bevægelse er integreret i alle fag, hele dagen.

MAGASINET OM LÆRING

Nomineret til Årets Skolebyggeri 2018 Nøvling Skole er et af de fem projekter, der er nomineret til Årets Skolebyggeri 2018 (se side 30). ”Det er et spændende byggeri, hvor man på en tilsyneladende effektiv måde har skabt en god vekselvirkning mellem mindre miljøer og større fælleslokaler. Det er en relativt lille skole, og det har muligvis kunne ladet sig gøre at arbejde kollektivt med designet, netop fordi bygningsmassen er begrænset. Til gengæld har man haft en fælles idé om at lave et undervisningsmiljø, som understøtter en eksperimenterende undervisningsform,” lyder det i dommerbegrundelsen. Det er Aalborg Kommune, der har betalt for ombygningen, der beløber sig til 11 mio. kr. Arkitektfirmaet er Kærsgaard & Andersen AS, arkitekter og ingeniør, Aalborg (KAAI).

Klasseværelset er passé

TEM

Rum og didaktik er uadskillelige, men det gammeldags klasseværelse fungerer ikke som læringsrum anno 2018, mener cand. pæd. i didaktik Kasper Kjeldgaard Stoltz, der betegnes som en af Skandinaviens førende eksperter indenfor skolearkitektur og læringsmiljøer

”

Vores højtbesungne klasselokale er ikke længere et optimalt undervisningslokale og har måske aldrig været det. Et opgør med dette forældede læringsrumsprincip er derfor nødvendigt, hvis vi vil bringe den danske folkeskole ud af industrialiseringens skygge og ind i det 21. Århundrede.” sådan skrev Kasper Kjeldgaard Stoltz i en kronik i Politiken tilbage i 2013. Og den holdning har han stadig. Cand. pæd. Kasper Kjeldgaard Stoltz er indehaver af [RUMMETS SPROG], en forskningsbaseret rådgivnings- og designvirksomhed specialiseret i skolearkitektur og læringsmiljøer. Grundtanken er, at rum og didaktik er uadskillelige. Så hvis vi vil ændre måden vi lærer på, bliver vi også nødt til at ændre på de rum, hvori der læres. ”Derfor er det afgørende, at vi tør udfordre vores traditionelle tankemønstre og vanetænkningen omkring måden vi driver skole på, hvor særligt de fysiske rammer stadig bærer mange reminiscenser fra 50erne,” siger han. Som tidligere lærer og i sit nuværende virke har Stoltz været i hundrede vis af klasselokaler rundt om i landets skoler. Og de er stort set alle ens siger han – særligt på mellemtrinnet og i udskolingen; et uinspirerede rum domineret af 24 ens borde og stole, monotomt loftslys, elendigt indeklima og sparsomt dekoreret med nogle ligegyldige plakater fra et lærerbogsforlag på væggene. Kroppen bevæger tanken ”Det pædagogiske argument for hjemmeklasseprincippet var i sin tid, at det var en ’skolesociologisk fordel’ og et bidrag til skolens ’rolige trivsel’, hvis så mange af klassens timer foregik i det samme undervisningslokale, og hvor flest mulige fag i tilgift var samlet hos én lærer – heraf betegnelsen ”klasselærer,” forklarer han. Dette argument holder ikke længere. Klasserne i dag har ikke kun én lærer, men mange, der så render ud og ind af døren, mens eleverne bliver siddende og opholder sig helt op til 80 pct. af tiden i det samme rum. De behøver ikke bevæge sig — men ”kroppen bevæger tanken”, tilføjer han. Den stillesiddende undervisning er ikke længere et ideal. Ønsket om mere bevægelse i skolen og behovet for nye kompetencer i

en globaliseret verden, giver Stoltz gode grunde til at påstå at klasseværelset er forældet. ”Det eneste sikre udgangspunkt vi kan tage, når vi spørger til på hvilket grundlag fremtidens skole skal tænkes, er; den skal danne handlekraftige og selvstændigt tænkende elever,” siger han og peger på, at elevene konkret skal udvikle kompetencer som robusthed, kritisk tænkning, samarbejde, kreativitet og entreprenørskab. En holdning han deler med en lang række førende danske og internationale uddannelsesforskere. ”Og det gør de ikke siddende på den samme stol hele dagen i et uinspirerede miljø, hvor størstedelen af undervisningen begrænser sig til at løse opgaver i en bog og svare på lærerens spørgsmål. Og jo – flere undersøgelser viser desværre, at det er stadig sådan megen undervisning foregår rundt på skolerne. Det tror jeg også godt lærerne selv er klar over. Men rummene indbyder heller ikke til andet, og så er det svært at tilrettelægge en anden undervisning, siger han. Otte ud af ti foretrækker et stærkt kodet læringsrum I en undersøgelse Stoltz lavede blandt en gruppe mellemtrins- og udskolingselever tilbage i 2012, viste det sig, at 8 ud af 10 elever, foretrak at arbejde og modtage undervisning i de rum der var særligt indrettet til ét fag og hvor fagkulturen trådte tydeligt frem gennem rummets indretning. Det traditionelle klasselokale derimod, er kendetegnet ved at bære usynlige pædagogiske koder. Her er få fagrelaterede objekter, et ensartet interiør og en utydelig afgrænsning mellem fag, vidensfelter og arbejdsmetoder, hvilket gør det svært for mange elever at læse rummets sprog. Kaper Kjeldgaard Stoltz medgiver, at der sker meget på de danske skoler i disse år, og at vinden mange steder blæser hans vej. Men det går alt for langsomt. Han ser dog en værdi i at man fastholder, at særligt indskolingseleverne har en klart defineret base på skolen. Men dette kan sagtens tænkes på andre måder, end at lade dem blive i det samme rum hele dagen, og fastholder, at ”hvis vi virkelig vil skabe en moderne skole der kan danne eleverne til det 21. Århundrede, må vi starte med at opgive idéen om det traditionelle klasselokale og hjemmeklasseprincippet.

MAGASINET OM LÆRING

TEM

7 lette trin til gladere elever og et bedre læringsmiljø

er findes ikke noget ”quick-fix”, når det kommer til at skabe inspirerende læringsmiljøer, der motiverer eleverne til skolefagligt arbejde og fremmer kreativitet, samarbejde og entreprenørskab. Men det betyder ikke, at der ikke kan foretages forandringer, der vil forbedre læ-

➊ Kroppen bevæger tanken Lad eleverne indtage forskellige kropspositioner i løbet af undervisningen, når de føler behov for det. Lad dem lægge fødderne op på bordet, stå op, vippe på stolen, ligge på gulvet etc. Herved bliver de i stand til at fastholde koncentrationen i længere tid ad gangen.

➋ Udstil, udstil, udstil Tilrettelæg undervisningen i alle fag og på alle klassetrin, så eleverne arbejder sammen om at skabe noget, der er håndgribeligt, meningsfuldt og af høj kvalitet. Og udstil det! Dette øger elevernes motivation for skolefagligt arbejde, styrker deres hukommelse og skaber ejerskab. Det øger samtidig rummenes æstetiske kvalitet og får skolen til at emme af læring.

MAGASINET OM LÆRING

ringsmiljøet, øge elevernes koncentrationsevne og motivation for skolefaglig læring samt øge elevernes almene velvære og trivsel i klassen. Her giver rådgivningsvirksomheden [RUMMETS SPROG] otte konkrete råd til, hvordan I kan skabe et bedre læringsmiljø i på skolen.

➌ Mange rum i rummet Skab forskellige arbejdszoner i og uden om klassen. Disse skal designes til at kunne facilitere forskellige aktiviteter. Læse, skrive, samarbejde, samtale, hvile, konstruere, designe etc. Dette øger muligheden for at differentiere undervisningen, og gør det lettere for eleven at læse rummets praksisideologi og arbejdsformer.

➍

➎

Lad overtøjet blive udenfor

Spis ikke hvor du arbejder

Overtøj og udesko i undervisningslokalerne har en negativ effekt på luftkvaliteten og det generelle indeklima, hvilket sænker elevernes generelle velbefindende. Dermed får eleverne også sværere ved at koncentrere sig og holde fokus.

At spise (frokost) i klasselokalet eller de andre undervisningslokaler har en negativ indvirkning på indeklimaet og luftkvaliteten. Samtidig øges mængden af snavs og skaber et uhygiejnisk arbejdsmiljø. Undersøgelser viser, at dårlig lugt generer eleverne.

➏ Brug forskellige møbler At klasseværelset kun indeholder én type stol og ét type bord, har aldrig været en optimal indretning. Vi er ikke designet til at sidde i den samme position i mange timer ad gangen. Indret derfor klasselokalet med flere forskellige typer af borde og stole, som eleverne har lov til at skifte imellem.

➐ Brug indesko Brugen af indesko reducerer støjniveauet på skolen og bidrager derfor til en bedre akustik. Yderligere nedsætter det mængden af snavs og skidt i rummene, og der skabes derved renere undervisningslokaler og en generel forbedring af indeklimaet.

Kilde: Rummetssprog.dk

MAGASINET OM LÆRING

Systematic – Herfra hvor vi står

Klasseværelset er et rum for læring og fællesskab Af Inger Surrow Jakobsen, Systematic

er kan laves god undervisning mange steder. Læreren kan for eksempel gå en tur med eleverne til det nærmeste vandløb, besøge et museum eller se en teaterforestilling. I den nordiske skoletradition ser man altid de fysiske rammer i sammenhæng med undervisningen og de mennesker, der deltager i den. Et ”klasseværelse” kan derfor godt være naturen, hvis læreren formår at skabe et rum sammen med eleverne, hvor undervisningen kan finde sted. Ved at tænke klasseværelset mere bredt, kan man opleve hvordan lokaler og steder, der ellers ikke tænkes på til undervisning, kan få en midlertidig funktion som klasseværelse. Et godt eksempel er skolegården. Eleverne er ikke i tvivl om, hvad skolegårdens formål er, når der er frikvarter, eller når de opholder sig der i fritiden. Men de kan også sagtens arbejde målrettet og engageret med store linealer og kridt, når de har fået en opgave om geometri i matematik. Opgør med den vante forestilling At knytte klasseværelset sammen med undervisningen på den måde udfordrer måske vores vante forestillinger om klasseværelset som et firkantet lokale med borde og stole på række samt en tavle – evt. elektronisk - i den ene ende. Men et sådant traditionelt klasseværelse kan komme til at definere grænserne for, hvad undervisning er og kan være, og medvirke til at indsnævre lærere og elevers udfoldelsesrum. Det har også gennem tiden givet udfordringer generationerne imellem, når morfar hovedrystende har konkluderet, at de ikke lærer noget i skolen, når barnebarnet for eksempel har fortalt, at de har været på boldbanen i musiktimen. Ikke nogen ny ide Men ideerne om at tilpasse undervisningen - og dermed klasseværelset - til det, man skal lære, har været på banen i mindst et århundrede. Den amerikanske forsker og lærer John Dewey eksperimenterede allerede i slutningen af 1800-tallet med sin berømte sætning ”learning by doing” på Laboratory School i Chicago. Og det at kunne ”skabe et rum for undervisning” er blevet en professionel kompetence hos undervisere i de nordiske lande, hvor man i langt højere grad har taget reformpædagogikken til

MAGASINET OM LÆRING

sig og implementeret den i de offentlige skoler end i resten af den vestlige verden, hvor der stadig kan være et hårdt fokus på traditionel undervisning i det offentlige system. Her er private skoler til gengæld meget engagerede i at drive udviklingen af nye undervisningsformer, mens det fx i Danmark ofte er de offentlige skoler, der driver udviklingen.

Udfordringer i det fri En af de store udfordringer ved at rykke klasseværelset ud af de vante rammer er netop formidlingen til forældrene om, hvad der foregår i skolen, hvilke opgaver deres barn arbejder med, og hvad formålet er. Det er svært at lave en årsplan fra skoleårets start, der indeholder alle eventuelle tiltag, og hvis der skal plukkes svampe i skoven, nytter det jo ikke noget, hvis der ikke er taget højde for vejr og vind. For den enkelte lærer bliver det også sværere at holde styr på alle de forskellige forløb; det er ikke ligeså let, som hvis man bare hver dag åbnede lærebogen og gennemgik næste kapitel. Desuden kan det være svært for den enkelte lærer at blive ved at finde på undervisningsforløb, og derfor er der da også traditionelt en stor ideudveksling mellem kolleger på de enkelte skoler. For år tilbage foregik der også stor kollegial sparring i faggrupperne på det hedengangne skolenet ”Skolekom”. Den digitale medspiller I øjeblikket er folkeskolen i gang med at forholde sig til den digitale udvikling. Brugerportalsinitiativet fra 2013 er stadig under implementering, og hvis man følger debatten i det faglige blad ”Folkeskolen”, er det ikke altid helt nemt at være underviser midt i krydspresset af krav til nye, digitale arbejdsgange og den konkrete hverdag. Måske hænger noget af dette sammen med, at det digitale på én gang ophøjes til at kunne løse alverdens problemer og på samme tid nedgøres til at være umuligt at anvende, hvis det ikke lige løser det problem, man står med nu og her. Vi er på tærsklen til at udvikle en større modenhed over for

det digitale. Det indebærer, at vi ikke drømmer os til en verden, hvor it-systemer gør os bedre, end vi er i forvejen. Der er fx ikke én eneste digitaliseret undervisningstime i verden, der har gjort læreren bedre til at undervise, eller eleverne bedre til at lære. Men omvendt er der heller ingen lærere eller elever, der er blevet dårligere af, at tingene foregår digitalt. Det hele handler jo om de valg, læreren tager med teknologien som medspiller og ”digital sekretær”. Det er dejligt kunne bruge it til at holde styr på, hvad der foregår i undervisningen. Når man retter eller ændrer dagens program, så slår det igennem med det samme digitalt, så forældrene kan se det og ikke skal forlade sig på en halvt år gammel årsplan på køleskabslågen. Del og genbrug Hvis man er løbet tør for ideer eller selv har fået den gode ide til et undervisningsforløb, så er det ikke kun de tilfældigt heldige, man løber ind i på gangene på arbejde, der har mulighed for at bruge forløbet. Man kan dele forløbet digitalt og give sig selv og andre muligheden for at genbruge, ændre og tilpasse det – præcis som i gamle dage, men uden bunker af kopimapper og støvede hylder, og med den fordel at det ikke kun er på den lokale skole, men på tværs af skoler, at kollegerne kan formidle forløb til hinanden.

MAGASINET OM LÆRING

”Vi vil gøre det lettere for lærere at planlægge og afvikle undervisning” Af Inger Surrow Jakobsen, Systematic

Den digitale værkstøjskasse Forløbsdatabasen giver lærere adgang til et stort antal gratis undervisningsforløb – og udbuddet vokser stadigt. Senest har matematikportalen Skoledu tilsluttet sig.

”

Vi har et mål om at gøre det lettere for lærere at planlægge og afvikle undervisning. Og vi kan se, at et værktøj som Forløbsdatabasen i høj grad støtter op om den proces – og derfor giver det rigtig god mening for os at bidrage hertil.” Sådan siger Lasse Vang, der er tidligere lærer og stifter af matematikportalen Skoledu. Han og kollegaerne har for nyligt bidraget med 125 inspirerende matematikforløb til Forløbsdatabasen, der er et samlingspunkt for læring i grundskolen. Her kan lærere helt gratis hente undervisningsforløb og inspiration til undervisningen.

I Forløbsdatabasen er det muligt at søge i alle tilgængelige forløb, og ud fra emnet vil lærere kunne finde både inspiration samt færdige undervisningsforløb med forslag til materialer. Forløbene kommer blandt andet fra undervisere, forlag, museer og institutioner – og nu også fra matematikportalen Skoledu. ”Vi vil gerne bidrage til, at undervisningsforløb kommer ud af de lukkede portaler, som de ofte befinder sig på – og som ofte bliver styrende for lærernes undervisning. Det er umuligt for én producent at have alt indhold til alle typer elever – og vi vil gerne medvirke til, at vi kommer væk fra det snævre syn på undervisning og indhold, man kan have, hvis man kun kommer ind hos én udbyder,” siger Lasse Vang. Flere forløb giver lærerne et bredere udvalg For at give lærerne et så bredt udvalg som muligt opfordrer Lasse Vang andre producenter og udbydere til at følge i Skoledus fodspor og bidrage til Forløbsdatabasen.

Lasse Vang er tidligere lærer og stifter af matematikportalen Skoledu.

MAGASINET OM LÆRING

”Vi vil helt klart anbefale andre producenter og leverandører at gøre deres forløb tilgængelige i Forløbsdatabasen. Det vil gøre det lettere for lærerne at finde frem til de forløb, der passer bedst ind i deres undervisning. For jo flere forløb, der kommer ind i Forløbsdatabasen, jo bedre udvalg får lærerne,” siger Lasse Vang, der stiftede Skoledu tilbage i 2012. Hos Skoledu ser de Forløbsdatabasen som endnu et vindue til deres indhold – og samtidig skriver Forløbsdatabasen som værktøj sig ind i en bredere, digital tendens, mener Lasse Vang: ”I stedet for at fokusere på, hvordan man kan beholde sine brugere, vil vi hellere have det til at handle om at levere indhold af høj kvalitet til lærerne. Vi ser det i så mange andre sammenhænge – for eksempel med Google, der åbnede op for at søge i al indhold, der tidligere befandt sig i forskellige, isolerede kartoteker. Vi ser det også med tv-programmer, hvor vi som forbruger i dag selv kan vælge det indhold, vi vil se. Og det er jo det samme, læreren gør på vegne af sine elever, for det er læreren, der har den bedste viden om, hvilket indhold, der passer bedst til eleverne,” siger Lasse Vang. Nye forløb opdateres og integreres automatisk Skoledus forløb i Forløbsdatabasen er målrettet undervisning

”Det er med til at udvide elevernes begrebsforståelse, når de, i stedet for at basere deres forståelse på baggrund af enkelte billeder, kan undersøge og ændre på interaktive figurer. Og det er vigtigt, for én ting er jo at forstå matematikken i den kontekst, vi har i folkeskolen – men vi skal jo forberede eleverne til et liv uden for skolen, hvor tingene er langt mere komplekse” siger Lasse Vang. Under hvert af undervisningsforløbene fremgår det samtidig, hvilke kompetenceområder det enkelte forløb fokuserer på – og det kan være alt fra statistik og sandsynligheder til algebra og geometri. Det er et vigtigt redskab for læreren i forbindelse med planlægning af undervisning. Og når de hos Skoledu laver nye forløb eller opdaterer allerede eksisterende forløb giver det ikke ekstra arbejde at få forløbene integreret i Forløbsdatabasen – det sker helt af sig selv. ”Vi laver konstant nye forløb, men vi har en stærk integration med Forløbsdatabasen som gør, at når vi opdaterer vores forløb, så bliver de automatisk opdateret i Forløbsdatabasen – og det fungerer rigtig godt,” siger Lasse Vang.

i grundskolen og er på mange måder bygget op som de undervisningsforløb, man ville møde i en traditionel lærebog. Men i stedet for at foregå med papir og blyant, foregår det digitalt. Den visuelle og interaktive tilgang giver blandt andet eleverne mulighed for at lege med figurer og matematiske modeller i et 3D univers. Det giver dem en dybere forståelse, hvor de for eksempel vil opdage, at en retvinklet trekant ikke altid ser ud som den gør i en formelsamling, fortæller Lasse Vang. billede ipad.pdf

07/04/17

15:26

CMY

MAGASINET OM LÆRING

Kender du

Hvad? Vamos boksen indeholder 100 aktivitetskort med hjernepauser fordelt på fire kategorier: Motorik, Puls, Styrke og Kvik op. Alle 100 aktiviteter rummer et motorisk eller bevægelsesmæssigt aspekt, der har positiv indflydelse på deltagernes trivsel, sundhed og læring.

Hvorfor? Alle kan være med. Vamos er med til at styrke de sociale bånd og giver deltagerne en pause fra bøger, skærme og tavler, når det er tiltrængt. Vamos styrker deltagernes motivation og øger koncentrationen i forhold til det efterfølgende arbejde.

Hvordan? Træk et kort fra boksen og følg anvisningerne – så er I i gang! De fleste af boksens aktiviteter varer mellem 3 og 1o minutter. Aktiviteterne kan dog, hvis tiden og behovet er der, forlænges. Kun ganske få af aktiviteterne kræver remedier eller forberedelse.

Hvem? Vamos kan bruges af alle personer over 4 år. Deltagerne får medejerskab, når de involveres i både udvælgelsen og formidlingen af aktiviteterne til de andre i gruppen. Vamos kan bruges i mange sammenhænge, hvor der er grupper af mennesker samlet, der har brug for hjernepauser eller bevægelse.

Vamos er udviklet i samarbejde med Frydenhøjskolen i Hvidovre. Bestil boksen via mail: mia@skoleklog.dk eller jakob@skoleklog.dk og læs mere her: www.vamosboks.dk Vamos findes også på engelsk.

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

Nye læremidle r

Nye undervisningsforløb om Danmarkshistorien

ed udgangspunkt i DR’s tv-serie ”Historien om Danmark”, har HistorieLab udviklet 11 nye undervisningsforløb om Danmarks historie. Forløbene, der varierer i klassetrin og længde, slår ned på betyd-

ningsfulde perioder i dansk historie helt fra stenalderen og frem til nutiden. Foruden materiale fra “Historien om Danmark”, omhandler forløbene forskellige kanonpunkter og opfylder flere af historiefagets kompetencemål. Derudover er der

til hvert forløb forslag til relevante museumsbesøg og gode råd til, hvordan besøget kan gribes an i forhold til undervisningen.

Jesper Wung-Sung er aktuel med grafisk roman

en uægte er en ny grafisk roman fra forlaget Høst & Søn til de ældre elever. Den handler om løb, om lidenskab og ambitioner, om kærlighed og bedrag, om at følge sine drømme og erkendelsen af, at alt måske ikke er, som det umiddelbart giver sig ud for at være, hedder det i omtalen. Palle Schmidt står for tegningerne, og Jesper Wung-Sung har forfattet teksten. Som andre grafiske romaner er både billed- og tekstside vigtig. De kan understøtter eller supplere hinanden. Tilsammen udgør tekst- og billedside i den grafiske roman et hele — og er en spændende mulighed for at arbejde med multimodalitet i danskfaget. Jesper Wung-Sung (født 1971) har skrevet en lang række bøger for både børn, unge og voksne. Sidste år vandt han De gyldne laurbær 2017 ’En anden gren’. Og i en årrække var hans ungdomsroman ’En-to-tre-NU!’ fra 2004 den mest læste roman blandt de ældste klasser på landets skoler.

MAGASINET OM LÆRING

Nye læremidle r

’Jeg læser’ om Sverige

’

Jeg Læser’-serien er Turbine Forlagets store fagbogserie af letlæselige bøger til børn. Den nyeste udgivelse hedder ’Sverige ’og indeholder alt, hvad der er værd at vide om nabolandet — fra elge i enorme skove over Pippi og Emil til Zlatan. Fagbogserien er til børn, der har knækket læsekoden – i dette tilfælde fra 3-6 klasse. Og

ligesom de øvrige fagbøger er emner og indhold valgt ud fra børns interesser og hverdag. Turbine forlaget har udgivet omkring 100 bøger i serien blandt andet en række sportsbøger, der ifølge forlaget har godt tag i drengene. Der findes opgaver til bøgerne på hjemmesiden turbineundervisning.

Monstre skal bekæmpes i fælleskab – sådan!

ngst og overbekymring hos børn er almindelige og sunde følelser. Men for mere end hvert tiende barn udvikler angsten sig til en overdreven tilstand, der rammer barnets trivsel og resten af familien. Gitte Graugaards nyeste bog, Monstermanualen, som hun har skrevet sammen med psykolog Stine Hæk, henvender sig til familier med overbekymrede, ængstelige eller angste børn i alderen 7 – 12 år. Den

giver konkrete råd til forældre og børn om, hvordan de kan overvinde angsten. For eksempel, hvordan barnet kan lave sin helt egen monstermanual og gennem børnemeditation styrke troen på, at han eller hun har den indre styrke, der skal til for at bekæmpe sit mørke. ”Vi giver børnene power’en tilbage. Men husk på, at monstre skal bekæmpes i fællesskab!,” siger forfatterne til bogen, der er udgivet af Room for Reflection.

Sæt dyrevelfærd på skoleskemaet DYREVELFÆRD

Handler om danske produktionsdyr. Hvad er dyrevelfærd, og hvordan passer vi dyrene? Hvor stammer dyrene fra, hvad siger loven, og hvordan når produktionsdyr til butikken og vores indkøbsvogn? Spørgsmålene er mange, for der er delte meninger om, hvad der er vigtigt for dyrene.

i spiser bøf, frikadeller, æg og ost. Men hvordan har de det: dyrene, der bliver produceret for at vi kan købe mad i supermarkedet. Det giver et nyt undervisningsmateriale svar på. Materialet om dyrevelfærd er målrettet elever i 4-6 klasse. Formålet er at give eleverne viden om, hvor maden kommer fra og dermed mulighed for til at træffe oplyste valg ved køledisken. Miljø- og Fødevareministeriet står bag materialet, som er udviklet i samarbejde med Det Dyretiske Råd, Dyrenes Beskyt-

Du skal arbejde med dyr som kyllinger, høns, grise, køer, mink og fisk. Om hvorfor vi holder produktionsdyr – og hvordan dyrenes naturlige behov bedst kan blive opfyldt? Som forbruger vælger du og din familie, hvad der skal købes ind af mad. Her er hjælp at hente, for på kød, æg, mælk og andre fødevarer er der mærker, der fortæller dig noget om, hvordan produktionsdyrene har haft det.

telse, Den Danske Dyrelægeforening, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, DOSO og Landbrug & Fødevarer. DYREVELFÆRD Det består af trykte skolebøger og en række film med Sebastian Klein, der besøger danske produktionsdyr og snakker om dyrevelfærden. Se mere på dyrevelfærdiskolen.dk Beregnet til undervisning på 4.- 6. klassetrin i natur/teknologi.

På dyrevelfærdiskolen.dk er der opgaver, videoklip samt lærervejledning til bogen.

Materialet er udviklet i et samarbejde med Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt Det Dyreetiske Råd, Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Landbrug & Fødevarer og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO).

Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K www.mfvm.dk

4. - 6. klassetrin

Dyrevelfærd 29

MAGASINET OM LÆRING

Sæt

X i kalenderen

Stem på årets skolebyggeri

e nominerede til ”Årets skolebyggeri 2018” blev offentliggjort midt i september og frem til den 1. Oktober kl, 12 kan du stemme på den favorit blandt de fem nominerede, som er:

- - - - -

Glødelampen (VUC Syd), Aabenraa Kalvebod Fælled Skole, København Nøvling Skole, Gistrup, Aalborg Kommune (Se side 8) Skovbakkeskolen, Odder (billedet) Læringsmiljø på Det Kgl. Bibliotek, Aarhus

Det er 6. år i træk Nohrcon kårer Årets skolebyggeri for at sætte ekstra fokus på de mange flotte og funktionelle skoleprojekter, der bygges landet over – som andre kan hente inspiration og erfaringer fra, så fremtidens skoler bliver designet og bygget i en konstant forbedringsproces. Læs mere om de nominerede på Nohrcons hjemmeside, hvor du også kan afgive din stemme. Vinderen kåres på konferencen Fremtidens skole og læringsrum den 3. oktober 2018.

Sådan starter du en skolehave

øbenhavns Universitet udbyder et kursus i skolehaver, som er målrettet lærere. Formålet er at give dem basal viden om etablering og drift af skolehaver, som kan indgå i undervisningen — og dermed sætte tematikker som fødevareproduktion og bæredygtighed på skoleskemaet. Kurset foregår i foråret over tre gange og består af teoretisk og praktisk undervisning i

alt fra bihold til grøntsags- og frugtdyrkning, hjemmebyggede drivhuse af europaller og anlæggelsen af større skolehaver. Lærerne undervises i forskellige typer af havebrug, så de kan vælge et projekt, der passer til deres egen skole. Det er forskere og gartnere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, der står bag kurset. ”De senere år har vi oplevet en stigende efterspørgsel på kurser, der gør det nem-

mere for lærerne at inddrage naturen i undervisningen. Vi tror på, at det gør noget for børnene, når de får jord under neglene og med egne øjne kan se noget gro. Med etableringen af grønne områder ude på skolerne, kan vi lære de næste generationer om blandt andet bæredygtighed” forklarer lektor, Jakob Magid. Læs mere og tilmeld dig på https:// plen.ku.dk/arrangementer/2018/skolehaver/.

Mangler du midler til spændende skoleprojekt?

ar I en god ide, men mangler penge, så husk, at I kan nu søge om skolemælkslegatet inden den 12. oktober 2018. Skolemælkslegatet gives for eksempel til skoleudflugter, klasseaktiviteter eller eller indkøb af særlige materialer, der kan bruges af mange og i lang tid fremover.

MAGASINET OM LÆRING

Skolemælkslegatet uddeler op til 100.000 kr. to gange om året med maks. 5.000 kr. pr. ansøgning. Ansøgningsskema findes på www.edutainmenthuset.dk.

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Vestdanske skoler fører an i brugen af digitale læremidler Danmark er et lille land, men der er store regionale forskelle på, hvor meget digitale læremidler bruges i skolerne øst og vest for Storebælt.

yske og fynske skoler er længst fremme, når det handler om brugen af de nyeste digitale undervisningsmetoder. Det viser en ny omfattende undersøgelse, som YouGov har foretaget for Clio Online blandt næsten 5.000 danske lærere. Her svarer 39 procent af lærerne i de tre regioner vest for Storebælt, at de udelukkende eller næsten udelukkende bruger digitale læremidler i deres undervisning. I de to regioner øst for

Foto: Clio Online

MAGASINET OM LÆRING

Storebælt er tallet hele syv procentpoint lavere, nemlig 32 procent. Den store regionale forskel kommer bag på Jesper Eiby Christoffersen, direktør i Clio Online. – Generelt er Danmark et absolut foregangsland, når det handler om at anvende digitale læremidler i undervisningen. Derfor er det overraskende, at vi i et så lille land har så store regionale forskelle, siger Jesper Eiby Christoffersen. Forskellige indkøbsstrategier gør forskellen Ifølge Jesper Eiby Christoffersen skyldes det digitale forspring i Vestdanmark en anden indkøbsstrategi end i Østdanmark. – Der er ikke den store forskel på, hvor mange penge kommunerne anvender på digitale læringsmidler. Derimod er der forskel

på, hvordan pengene bliver brugt. Fx benytter eleverne i Region Hovedstaden oftere tablets – blandt andet iPads – i undervisningen. Disse enheder er typisk dyrere end fx ChromeBooks, som er den foretrukne mobile enhed i Jylland og på Fyn. På den måde får man simpelthen mere værdi for pengene i Vestdanmark, siger han. Mere interessant og aktuel undervisning  En af de lærere, der har den digitale førertrøje på, er Kristian Hørlyck, der er underviser i historie, kristendom, idræt og dansk på Aabybro Skole i Nordjylland. Han benytter udelukkende digitale læremidler i sin undervisning – med mindre han er tvunget til andet. – Der kom for alvor gang i den digitale omstilling hos os, da skolens 100 bærbare computere blev erstattet af godt 1.000 ChromeBooks. Nu har alle elever fra fjerde klasse og opefter deres egen personlige enhed, og det gør, at vi som lærere i langt højere grad kan anvende de digitale læringsplatforme, som skolen allerede har købt adgang til, siger Kristian Hørlyck. Han mener, at de digitale muligheder giver bedre undervisning. – Det er blevet lettere og mere effektivt at søge inspiration for lærerne. De digitale muligheder gør, at jeg let kan trække højaktuelle emner ind i undervisningen – fx ved at perspektivere et emne om slavehandel i historieundervisningen med helt nye kilder om human trafficking. Det gør undervisningen mere interessant, siger Kristian Hørlyck. Digital vs analog i hovedtræk Mens gennemsnitlig 35 procent af de danske lærere udelukkende eller næsten udelukkende bruger digitale læremidler i undervisningen, er det til sammenligning kun 25 procent, der hovedsageligt bruger analoge læremidler. Samtidig peger 38 pct. på, at en dårlig eller ustabil internetforbindelse, er barriere for deres brug af digitale læremidler. Gennemsnitlig bliver der nu brugt digitale læremidler i 66 procent af samtlige undervisningstimer i den danske grundskole. Det er en fremgang på fire procent sammenlignet med sidste år.

Nye læremidle r

Nyt materiale om digital læsning

er er forskel på, om du læser i en bog eller på en tablet/ computer. De digitale enheder har betydning for den måde, elever lærer og læser på. Nyt inspirationsmateriale giver lærere og skolepædagoger overblik over, hvad forskning og praksiserfaring siger om at læse i et digitalt klasseværelse. Inspirationsmaterialet kan give dig svar på: Hvad det betyder for læsningen, når den foregår på et digitalt medie. Hvilke nye krav det stiller til lærernes, skolepædagogernes og elevernes kompetencer. Hvad det betyder for lærerrollen og didaktikken, når klasserummet digitaliseres. Og hvilke muligheder for støtte giver digitale enheder elever i læse-skrivevanskeligheder. Inspirationsmaterialet består af: En plakat med anvisninger til at læse tekst på skærm, uddybet med før, under og efter. Plakaten lægger sig op ad de råd, der henvises til i det øvrige materiale. En praktisk guide (folder), der er en version af plakaten med uddybende forklaringer. Screencasts (skærmoptagelser), der uddyber før, under og efter læsningsaktiviteterne. Podcasts (lydfiler), der understøtter de berørte tematikker Videoer. Det er Nationalt Videncenter for Læsning, der har udviklet materialet for Undervisningsministeriet. Find det på www.emu.dk/modul/ digital-læsning.

LÆSNING PÅ DIGITALE ENHEDER Inspirationsmateriale

MAGASINET OM LÆRING

Dy r der d ur

En underlig snegl En snegl er i sandhed et underligt dyr: en snær snegl! Til gengæld er de nemme at finde, lette at fange og spændende at studere – og derfor er sneglen hoveperson i denne udgave at ”dyr der dur”.

negle er bløddyr, og der findes faktisk 50.000 arter af snegle verden. I Danmark er der ca. 225 arter. Nogle lever i vand og ånder med gæller, andre lever på land og ånder med lunger. Nogle bærer et hus, lavet af kalk, på ryggen andre har intet mobilt hjem og kaldes nøgensnegle. Kendt er vinbjergsneglen med sit store hus på ryggen, mindre kendte er de 28 procent af de danske landsnegle, som måler under 5 mm. Alt i alt taler vi altså om en broget flok af familiemedlemmer, der dog har mange mange fælles træk. Finurlig fra hoved til fod På sneglens hoved findes to par tentakler eller følehorn. Sneglens øjne sidder på spidsen af de bageste par tentakler, men selv om sneglen har øjne på stilke, ser den faktisk ret dårligt. På hovedet findes også en såkaldt raspetunge, som sneglen bruger, når den æder – og den æder stort set alt. Raspetungen er tæt besat af flere rækker af ganske små horntænder. Når raspetungen føres frem og tilbage over føden, havner små stykker føde i munden, hvor det blandes med spyt og herefter sluges. Blandt snegles andre interessante legemsdele er foden, som den bruger til at bevæge sig fremad med – og ja, den kan kun bevæge sig fremad. Sneglens fod er en bred flad krybesål, som ved hjælp af muskelbevægelser bevæger dyret fremad. Disse muskelbevægelser løber som bølger og kan ses, hvis man lader en snegl krybe på en glasplade og kikker på den nedefra. Muskelbølgerne kun kan løbe i en retning og derfor har den intet bakgear. I sneglens fod - specielt under hovedet - udskilles et lag af sej slim. Sneglen glider af sted på denne slim og ikke på selve underlaget. Slimen er så sej, at en snegl kan kravle på æggen af et barberblad uden at skære sig.

MAGASINET OM LÆRING

Kønsakten er et kapitel for sig. Snegle er hermafroditter og underparringen skifts de til at være han og hun. Efter parringen går begge snegle befrugtede derfra og lægger æg. Og sådan kunne man blive ved med at remse snelens ”særtegn”. Den store sneglejagt 2018 Lige nu kan skoleklasser blive klogere på snegle ved at deltage i Den store sneglejagt, som er arrangeret af internetportalen danskedyr.dk. Sneglejagten begyndte den 3. september og varer til den 5. oktober 2018, så I kan stadig nå det. I Den store sneglejagt skal klassen lede efter seks sneglearter nemlig: Sort skovsnegl, rød skovsnegl, iberisk skovsnegl, vinbjergsnegl, havesnegl og lundsnegl. Fotografer fundene, og indberet dem på danske-dyr.dk, hvor man også kan læse mere om sneglearterne. Alle skoler med adgang til danske-dyr.dk kan være med! Hvis I ikke et abonnement kan I få et prøveabonnement. Blandt alle de klasser der deltager i Den store Sneglejagt, bliver der trukket en vinder, som får 1000 kr. til klassekassen.

På danske-dyr.dk kan du downloade Den lille sneglebog, som indeholder forskellige snegle-opgaver, der både passer til dansk- og naturfag for de yngste klasser.

Magasinet om Læring - få din annonce med her Kontakt salgsafdelingen for at høre mere: info@skoleklog.dk

Gør det let at dyrke yoga i skolen Yoga med Mr. Yogi er en helt ny serie af yogaøvelser, som er lette at inkludere i undervisningen. Bøgerne er bygget op, så I kan kombinere historiefortælling med bevægelse eller bruge historierne som udgangspunkt til en samtale om for eksempel, hvad det vil sige at være en god kammerat. Efterhånden som børnene lærer yogaøvelserne at kende, kan I også vælge historierne fra og nøjes med at udføre øvelserne. Formålet med Yoga med Mr. Yogi er at: • • • • •

styrke barnets motorik styrke barnets selvfølelse give barnet ro og minimere stress minimere mobning forbedre koncentration og læring

Yoga med Mr. Yogi består af 9 historier og et øvelseshæfte. Både historier og øvelser er illustreret med muntre tegninger, som børnene kan farvelægge, og bøgerne leveres i en praktisk kassette. Der findes to sæt; et for børnehave til 1. klasse og et for 2. til 4.klasse.

Se videoer om materialet, læs mere og bestil på

www.shop-egolibris.dk/mryogi flyer_yoga02.indd 1

UNDERVISNINGSMINISTERIETS KRAV Eleverne skal bevæge sig i løbet af skoledagen. Skolen skal sørge for 45 minutters bevægelse hver dag i gennemsnit. Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte.

20-09-2017 13:46:58

Vi støtter god læring!