Magasinet om Læring 03/2018 by info@skoleklog.dk

sid

4. ÅRGANG · NR. 3 · 2018

Søeforklaringer SIDE

Den digitale rejse —stort interview med Janus Benn Sørensen SIDE

A TEM

Piger vs. drenge SIDE

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

ELT

indhold 08

Kapers klumme Denne gang om dataetik set fra Kaspers egen synsvinkel som ansvarlig for andres persondata.

10 18

Mini-tema: Piger vs drenge i skolen Piger er stille, og drenge er vilde. Det er nogle af de stereotype forestillinger, der florerer i debatten om kønsroller i skolen, men er det rigtigt? En ny bog gør op med denne kassetænkning og slår på tromme for en kønsbevidst pædagogik.

Den digitale rejse Stort interview med Janus Benn Sørensen, medstifter af Clio Online og en af frontløberne i udbredelsen af digitale undervisningsmidler.

24 28

Sjetteklasse med IT-drømme besøgte Systematic Under et virksomhedsbesøg hos Systematic præsenterede en 6. klasse deres selvproducerede spil og fik feedback.

Analyser og udvikl din undervisning EPA er et nyt digitalt redskab til at understøtte dialogen med eleverne om deres læring, trivsel og udvikling – og til at forbedre lærernes undervisning.

Dyr der dur Sæt krabbefangst på skoleskemaet.

Magasinet om Læring er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Fokus er indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Vi ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser.

Nye læremidler Nye billedkunstportaler og en app om førstehjælp for de yngste. Det er nogle af de nye læremidler, du kan læse om på side 28-29.

Janus Benn Sørensen er hovedpersonen i et længere interview inde i magasinet, hvor han fortæller om digitaliseringen af læremiddelsektoren set fra sin post som direktør for Clio Online gennem 12 år og nu har forladt. Læs mere på side 18.

MAGASINET OM LÆRING

Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Layout: John Schäfer Foto: iStock, med mindre andet er angivet Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Har du styr på årsplanen for 2018/2019? Vores årsplaner er udarbejdet efter Fælles Mål, og de findes til alle fag og klassetrin. Brug dem, som de er, eller pluk efter behov – valget er dit.

Find din nye årsplan på clioonline.dk/aarsplaner

Clio Online Inspirerer til ny viden

A kt u elt LOG PÅ FORLØBSDATABASEN

Skolepatrulje-tjansen er populær

ret rundt står omkring 20.000 børn i alderen 12-13 år ved skolevejene for at hjælpe de yngre kammerater sikkert og trygt over skolevejen. Eleverne møder før deres klassekammerater, får ikke løn og står ude i trafikken i deres refleksfarvede veste uanset om det stormer, kulden bider eller regnen vælter ned. Og tilsyneladende er det en populær opgave blandt eleverne. På tre ud af fire skoler fortæller lærerne, at det er nemt eller meget nemt at få elever til at være med i en skolepatrulje. Det viser en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og Lærerstandens Brandforsikring har gennemført blandt 456 lærere i hele landet. I marts måned kom det ellers frem, at hver tredje skolepatruljeelev har haft ubehagelige oplevelser med trafikanter, der ikke viser hensyn eller råber efter eleverne. Men det er tilsyneladende ikke noget, der afskrækker nye elever fra at melde sig til skolepatruljerne. Eleverne bliver især motiveret af det ansvar, der følger med, når de skal hjælpe de yngre elever sikkert og trygt over skolevejen, viser undersøgelsen

ed en ny cyber- og informationssikkerhedsstrategi tager regeringen initiativ til at gøre børn og unge dygtigere til at begå sig i en digitaliseret verden, hvor dataog it-sikkerhed er en voksende risikofaktor. ”I en verden, der kun bliver mere digital, er det afgørende, at børn og unge får en bedre digital dømmekraft og bliver klædt på til trygt at bruge de digitale medier og forudsige farer, hvis de opstår. Derfor ruster vi nu både børn og unge til at begå sig i den digitale verden, og vi opkvalificerer lærere og undervisere, så de bedre kan undervise i data og it-sikkerhed, siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

MAGASINET OM LÆRING

Foto: Steen Brogaaard

Ny cyberstrategi skal lære børn om digitale farer på nettet

Initiativet består af fire indsatser: — Styrkede digitale kompetencer: Både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne

skal der udvikles nyt undervisningsmateriale, laves events og undervisningsmoduler om it-sikkerhed, som skal styrke de digitale kompetencer hos børn og unge. — Styrket efteruddannelse: Lærere og undervisere skal have et kompetenceløft og tilbydes informations- og læringsforløb. — Kampagne rettet mod børn og unge: Kampagnen skal gøre børn og unge mere bevidste om it-sikkerhed og god digital adfærd. — Øget fokus på håndtering af data på undervisningsinstitutioner: Der skal fokus på håndtering af data, eksempelvis på folkeskoler.

Forløbsdatabasen Her kan du producere, dele, finde, genbruge og afvikle undervisningsforløb.

LOG PÅ: ASEN.DK B A T A D S RLØB WWW.FO

Hvad er Forløbsdatabasen?

Nemt at finde undervisningsforløb

Én samlet indgang for hele Danmark til at producere, dele, finde, genbruge og afvikle undervisningsforløb gratis - inklusive markedets bedste søgemaskine.

Som underviser skal du ikke ind på en masse portaler eller sites for at lede efter forløb. Du kan blot søge på det, der interesserer dig – så finder søgemaskinen de forløb frem, der matcher. Din store fordel ved at søge i Forløbsdatabasen er, at du kan søge på tværs af alle udbyderes forløb.

Organisationer, forlag, institutioner mv. er allerede i fuld gang med at producere forløb, der frit kan anvendes. Kunne du tænke dig at blive producent, så gå ind på www.systematic.com/forløbsdatabasen og bestil et login.

Du kan frit benytte Forløbsdatabasen - også selvom din skole eller kommune bruger en anden læringsplatform. Du kan logge på med dit UNI-login med det samme.

A kt u elt

Tonen er blevet mere rå i skolen

levernes sprog er blevet grovere og respekten for underviserne mindre. Det viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet, der kortlægger vold, trusler og chikane i folkeskolen. I rapporten giver lærere og pædagoger udtryk for, at elevernes respekt er blevet mindre. Samtidigt er det oplevelsen, at eleverne har sværere ved at indgå i sociale fællesskaber. Resultaterne af undersøgelsen peger desuden på, at klasserumsledelse spiller en vigtig rolle, og at samarbejdet med forældrene er afgørende. Resultaterne sætter ifølge undervisningsministeren streg under, at der er behov for

en systematisk indsats, som inddrager hele sektoren, og hvor der sættes konsekvent ind over for de elever, der udviser negativ adfærd og reagerer med vold, trusler eller chikane. Undersøgelsen viser også, at der er sket en markant stigning i antallet af påbud fra Arbejdstilsynet til skoler, hvor vold og trusler har været årsagen til påbuddet. Hvor Arbejdstilsynet i 2012 gav 12 påbud til skoler grundet vold og trusler fra elever mod lærere, blev der i 2016 givet 52 påbud. I 2017 var tallet 33.

Kun én skole nedlægges næste skoleår

018 byder på kun én skolenedlæggelse og ganske få sammenlægninger af skoler. Det viser fagbladet Folkeskolens årlige status over det kommunale skolelandkort. Siden kommunalreformen i 2007 er der forsvundet over 300 skoler fra landkortet, men antallet af lukninger er faldet de seneste år, og i år er det kun Røsnæs Skole i

Vestsjælland, der drejer nøglen. Men som det er sket mange andre steder, når små landsbyskoler er blevet lukket, så er forældre og lokalsamfund gået sammen om at oprette en friskole. Derfor åbner Friskolen Røsnæs i august 2018 med indtil videre 105 elever — friskolen bliver en skole med fokus på udeskole med trivsel og høj faglighed i centrum.

Fremtidens skole — sæt kryds i kalenderen

or 10 år i træk afholder Nohrcon konference Fremtidens skole og læringsrum. På skolekonferencen

bliver du opdateret på den nyeste viden om udviklinger og strømninger i fremtidens skole, og hvordan det skal udmønte sig i læringsrum. Konferencen bevæger sig i spændingsfeltet mellem pædagogik, arkitektur og indretning, og fungerer samtidig som nætværksforum og giver spændende

MAGASINET OM LÆRING

dialoger på tværs af faggrænser. Konferencen finder sted den 3. oktober i København, men der er Der er Early Bird-rabat indtil d. 1. juli. Læs mere på Nohrcon.dk

Årets skolebyggeri bliver kåret på konferencen. I 2016 løb Frederiksbjerg Skole i Aaarhus (billedet) med prisen. Foto: Peter Nørby

Magasinet om Læring - få din annonce med her Kontakt salgsafdelingen for at høre mere: info@skoleklog.dk

Gør det let at dyrke yoga i skolen Yoga med Mr. Yogi er en helt ny serie af yogaøvelser, som er lette at inkludere i undervisningen. Bøgerne er bygget op, så I kan kombinere historiefortælling med bevægelse eller bruge historierne som udgangspunkt til en samtale om for eksempel, hvad det vil sige at være en god kammerat. Efterhånden som børnene lærer yogaøvelserne at kende, kan I også vælge historierne fra og nøjes med at udføre øvelserne. Formålet med Yoga med Mr. Yogi er at: • • • • •

styrke barnets motorik styrke barnets selvfølelse give barnet ro og minimere stress minimere mobning forbedre koncentration og læring

Yoga med Mr. Yogi består af 9 historier og et øvelseshæfte. Både historier og øvelser er illustreret med muntre tegninger, som børnene kan farvelægge, og bøgerne leveres i en praktisk kassette. Der findes to sæt; et for børnehave til 1. klasse og et for 2. til 4.klasse.

Se videoer om materialet, læs mere og bestil på

www.shop-egolibris.dk/mryogi flyer_yoga02.indd 1

UNDERVISNINGSMINISTERIETS KRAV Eleverne skal bevæge sig i løbet af skoledagen. Skolen skal sørge for 45 minutters bevægelse hver dag i gennemsnit. Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte.

20-09-2017 13:46:58

Kaspers klumme

En branche skifter ham – eller gør den?

å oprandt dagen hvor min indboks blev overbelastet af emails fra utallige leverandører om, at de havde opdateret deres persondatapolitik. Og komisk blev det i øvrigt, da nogle af disse mails var fra virksomheder, jeg ikke anede, at jeg havde et digitalt forhold til. Nuvel, det afføder blot et smil herfra og ikke digital paranoia. Egentlig havde jeg ikke skænket datoen 25. maj 2018 nogen særlig tanke. Det på trods af, at jeg står bag et digitalt læremiddel i fire lande og dermed i den grad står til ansvar for dataforordningens punkt og prikke. For det hele startede med en mail i efteråret 2016. Her modtog jeg en anmodning om indsigt i data fra en bruger. Netop dér gik det op for mig, at vi – ud over at håndtere brugerens forespørgsel professionelt – skulle i gang med transformationen fra datanovice til dataetisk fyrtårn. Og tro mig, det lyder lettere og mindre tidskrævende, end det i realiteten er! Heldigvis er jeg omgivet af idérige og intelligente mennesker, så efter den indledende juridiske rådgivning, satte vores IT-chef i december 2016 gang i en julekalender om datahåndtering. Sjældent har en intern konkurrence været så skarpt udkæmpet. Og vi fik undervejs indarbejdet en lang række interne procedurer, der sikrer brugernes data. Personligt glemmer jeg aldrig mere ”at låse min skærm”. For konkurrencens regler var sådan indrettet, at hvis andre kunne sende en mail fra min konto, gav det ekstra mange point. Summen af kardemommen er, at ansvarlighed kommer fra dagligdagens handlinger, noget der kræver løbende træning. En træning der for mig har pågået i halvandet år. Derfor var datoen 25. maj 2018 ikke ophav til noget særligt for mig – jeg var nemlig i god træning. Og jeg ved, at det har kostet blod, sved og til tider digitale tåre at komme netop dertil.

Når jeg ser på persondata, fokuserer jeg på virksomheders handlinger og hvor transparente, de i realiteten er og tør være. For ét er en opdateret persondatapolitik, noget andet, hvad man tør love sine kunder, sine brugere og sit samfund. I mit tilfælde har jeg med skoleverdenen at gøre og her er den yderste ansvarlighed påkrævet. Det skylder leverandører til det danske skolesystem alle de mange ansvarlige lærere, pædagoger og ledere, der hver dag passer på og uddanner vores fælles fremtid. Vi har simpelhent en udvidet forpligtelse til at omgå skolens data med forsigtighed og eftertænksomhed. Det burde være en selvfølge og ikke noget, en europæisk dataforordning skal tvinge folk til. For mig at se kan vi høste helt vilde digitale gevinster i skoleverdenen, hvis vi evner at passe på data – og hinanden. Vi kan bryde nogle af de gotiske knuder rundt omkring i skolesystemet med intelligent brug af reelt adaptive digitale læremidler. Men det kræver, at elevernes vigtigste ressource – nemlig lærerne – har tillid til de virksomheder, der udvikler og udbyder læremidlerne. Tillid til deres dataetik og transparens. En tillid man paradoksalt nok kan se som forudsætning for overhovedet at kigge på det faglige indhold. For først da kan man som lærer gå fuldbyrdet ind i processen, hvor man krydsbefrugter sin faglighed med de digitale muligheder. Først da kommer vi til næste gevinstniveau rent digitalt. Uanset hvor meget man som lærer i dag benytter digitalt og analogt i sin hverdag. I sin simple essens handler det om gensidig tillid. Og jeg har tillid til, at alle Danmarks dygtige matematiklærere benytter vores digitale produkter intelligent og til gavn for samfundet. I kan omvendt have tillid til, at jeg opfører mig etisk ansvarligt – i ord og naturligvis også handling. Uanset hvilken dato dit kalendersystem måtte vise.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat., er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Foto: EduLab

MAGASINET OM LÆRING

Hvorfor Legehjul? Ingen forberedelsestid Videoforklaring til alle legene BOOST klassens sociale trivsel UU - motion og bevĂŚgelsesinspiration Adgang for alle via UNI-Login

Adgang? - kontakt os pĂĽ 2993 7427 eller kontakt@legehjul.dk | www.legehjul.dk

Piger vs drenge i skolen — på vej mod en ny kønsbevidsthed Piger får bedre karakterer i skolen, men drenge trives bedst socialt viser statistikerne. Det har været diskuteret stolpe op og ned, hvorfor det forholder sig sådan, og hvad man skal gøre ved det — således også i dette mini-tema. Begreber som stille piger og vilde drenge er blevet gængse i sproget og ofte i pædagogisk praksis, hvor disse ”naturegenskaber” er blevet understøttet i leg og læring — somme tider kønsopdelt. I de senere år har debatten både handlet om 12-tals piger, der ligger under for et stort forventningspres og særligt om drengene, der generelt klarer sig dårligere end pigerne i skolen. Debatten har resulteret i nogle stereotype forestillinger om ”rigtige piger” og ”rigtige drenge” og ekskluderet alle de piger og drenge, der ikke passer i kasserne. Meget tyder imidlertid på, at der er en kønsbevidst nytænkning på vej ind i skolerne. F.eks. er køn tema for folkemødet ’Uddannelsesdebatten’ i september i Nørre Nissum (side 13). Sidst men ikke mindst viser tallene, som det fremgår på næste side, at forældrenes uddannelsesbaggrund og evt. socialklasse har stor indflydelse på både faglighed og trivsel – uanset køn.

MAGASINET OM LÆRING

TEM

Der er noget galt…

TEM

Pigerne får bedre karakterer

en Sociale Kapitalfond udgave i 2017 en analyse af det voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen. Hovedkonklusionerne lød: - I 2016 havde pigerne et karaktersnit fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik, der var ca. 0,85 karakterpoint højere end drengenes. I 2008 var denne forskel på 0,5 karakterpoint. Forskellen mellem drenge og pigers karaktersnit fra grundskolen er derfor vokset med mere end 60 pct. siden 2008. - Den primære grund til den stigende forskel i karaktersnit mellem drenge og piger er, at piger får et markant højere karak-

tersnit ved dansk eksamenerne i grundskolen, og at denne forskel har været voksende. I 2008 fik pigerne et karaktersnit i dansk på et karakterpoint højere end drengene, mens denne forskel var steget til ca. 1,4 karakterpoints i 2016 efter et foreløbigt toppunkt på knap 1,5 i 2014. - I modsætning til forskellen i karaktersnit i dansk har den tilsvarende forskel for matematik været mere stabil. Siden 2002 har drenge i hver årgang opnået et højere karaktersnit i matematik end pigerne. Siden indførelsen af den nye 12-punkts karakterskala har forskellen ligget på ca. 0,35 karakterpoint i drengenes favør.

Drenge trives bedre end piger

er er forskel på, hvor godt eleverne i folkeskolen trives, når man ser nærmere på deres køn, herkomst og sociale baggrund. Fx klarer drengene i folkeskolen sig bedre socialt end pigerne. Det viser en analyse af tallene fra trivselsmålingen i 2016. 64 procent af drengene har en høj trivselsscore for social trivsel, mens det kun gælder for 53 procent af pigerne. Drengene er også generelt lidt mindre forstyrrede af uro. 26 procent af drengene har en høj trivselsscore på indikatoren for ro og orden. For pigerne er tallet 23 procent. 50 procent af eleverne med indvandrerbaggrund har en høj trivselsscore for social trivsel, mens det samme gør sig gældende for 59 procent af eleverne med dansk herkomst.

…men forældrenes uddannelse vægter højest Derudover har forældrenes uddannelsesniveau størst betydning for elevernes trivsel. Både elevernes faglige trivsel og sociale trivsel stiger i takt med forældrenes uddannelsesniveau. For elever med forældre med en grundskoleuddannelse gælder det, at 21 procent har en høj trivselsscore i forhold til faglig trivsel. For elever med forældre med en lang videregående uddannelse er tallet 43 procent. Samme mønster gør sig gældende for den sociale trivsel.

Køn og forældreuddannelse sætter spor i de nationale tests

om noget nyt er Undervisningsministeriets datavarehus i 2018 blevet udvidet til at indeholde landsresultaterne fra de obligatoriske nationale test i læsning og matematik opdelt på elevens køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Resultaterne fra skoleåret 2016/17 viser, at forældres uddannelsesniveau har stor indflydelse på elevens faglige niveau målt ud fra de nationale tests. Elever med højtuddannede forældre klarer sig således markant bedre end elever med lavtuddannede forældre i samtlige obligatoriske test i både læsning og matema-

tik. På 6. klassetrin gælder det eksempelvis, at fem ud af ti elever opnår et resultat på ’god’ eller bedre end det i den obligatoriske test i matematik, hvis forældrene ikke har anden uddannelse end grundskolen. For elever, hvor mindst én forælder har en lang videregående uddannelse, opnår ni ud af ti sådan et resultat. Når landsresultaterne kædes sammen med køn, er konklusionen, at piger opnår bedre resultater end drenge i alle fire obligatoriske test i læsning, mens der ikke er tydelige forskelle i matematik-resultaterne.

MAGASINET OM LÆRING

Hvad gør vi ved det…

TEM

Kønsbevidst pædagogik giver plads til nuancerne

”

Bag forestillingen om, at piger er stille, og drenge er vilde gemmer sig en risiko for, at vi kommer til at

reproducere bestemte forestillinger om, hvad et barn skal gøre for at ”passe” til sit køn. Hvad der er typisk ’piget’ eller ’rigtig’ drenget opførsel. Fordi børn allerhelst gør det, de tror deres forældre eller andre voksne forventer af dem, ja så risikerer vi at fastholde det enkelte barn i en begrænset kønnet position, samtidig med at vi installerer en unuanceret opfattelse i barnets tilgang til sit eget køn, til andre mennesker og andre køn,” siger lektor Tekla Canger i sin nye bog Kønsbevidst pædagogik. Bogens udgangspunkt er, at vores forståelse af køn ikke er universel, men skal ses i forhold til den tid og det samfund, vi lever i. Hendes teoretiske tilgang er konstruktivistisk, hvilket betyder, at sproget har en stor betydning for, hvordan vi forstår virkeligheden – og derfor skal man pædagogisk være påpasselig med, hvilke ord, man bruger, når man taler om køn. Køn er ikke bare biologi Den konstruktivistiske tilgang skal ses i modsætning til den essentialistiske, der groft sagt mener, at drenge og pigers adfærd er bestemt af deres køn og biologi. Selvom der er en række biologiske forskelle mellem drenge og piger, så ser hun det ikke som betydningsbærende i forhold til deres adfærd og præferencer. Alligevel bruger hun et modargument fra naturvidenskaben, nemlig at hjerneforskning har vist, at der er langt flere forskellene mellem hjerner inden for det enkelte køn, end der er mellem kønnene. Hun vedkender, at piger får højere karakterer end drenge, men ikke at det

MAGASINET OM LÆRING

hænger sammen med biologi, eller at skolen er indrettet til at favorisere piger. ”Det øgede fokus på at skabe bedre betingelser for drengene i skolen, blandt andet gennem særlige indsatser målrettet drengene, har ikke kun haft en ringe effekt, det har muligvis også haft en negativ effekt. Min påstand vil være, at det store fokus på ’problemet’ faktisk har været med til at skabe det. Lidt firkantet sagt kan man måske hævde, at når drenge generelt set præsterer fagligt lavere end piger, så er det ikke, fordi de er mindre boglige, eller fordi skolen er feminiseret. Det er slet og ret, fordi vi forventer det af dem.” Sæt spørgsmålstegn ved stereotyperne Tekla Changer skelner mellem en kønsneutrale pædagogik, som sigter mod at eliminere betydningen af køn, og en kønsbevidst pædagogik, der har til formål at sætte spørgsmålstegn ved de selvfølgeligheder, der ofte er knyttet til køn. Det er så at sige en del af elevernes almene dannelse, at de udvikler evnen til selvstændig og kritisk tænkning. ”Igennem de seneste årtier er det som om, at skolen på den ene side er blevet mere optaget af, at køn er en udfordring for den pædagogiske praksis, og på den anden side mindre optaget af at forstå, hvorfor børns forskellige måder at ”gøre” køn på kan være en udfordring for lærere og pædagoger,” skriver Tekla Canger i et debatindlæg i Politiken den 25. april. Hun pointerer, at det ikke er ufarligt at kategorisere mennesker ud fra køn. De bliver nemlig nemt til stereotype forestillinger, som langt de færreste altid kan passe ind i. Hun understreger samtidig, at kønsbevidst pædagogik ikke er et velgørenhedsprojekt, der har til formål at ’hjælpe’ de elever, der ikke passer ind i kasserne. Det er derimod et spørgsmål om at skabe synlighed omkring den mangfoldighed af måder at gøre køn på, som er virkeligheden i dagens Danmark.

”Det er min vurdering, at det stigende behov for, at lærere arbejder med kønsbevidst pædagogik i skolen, både hænger sammen med et ønske om at skabe bedre og mere lige muligheder for flere børn, og med ønsket om at danne alle børn til at kunne tage kritisk stilling til de kønsstereotype fremstillinger, de møder i deres dagligdag, konkluderer Tekla Canger.

MAGASINET OM LÆRING

Sagt om drenge og piger

”

 En del af forskellen (på drenge og pigers karakterer red.) kan fx forklares ved biologiske forskelle, der gør, at pigers hjerne udvikler sig hurtigere og gennemsnitligt set er et år længere fremme i udviklingen end drenges i løbet af teenageårene. Pigers hjerner er således færdigudviklet i 18-årsalderen, mens drenges først er helt udviklet i starten af 20’erne. Desuden kan tilgange til indlæring og pædagogikformer i dagpasnings- og uddannelsessystemet måske være bedre egnet til piger,” kan man læse i Den sociale Kapitalfond analyse af karaktergabet mellem drenge og piger, omtalt side 11.

 Drenge opnår ikke det samme som piger. Kvinder overhaler på universiteter og andre uddannelser. Vi mænd og drenge er mere indstillet på et samfund for 200 år siden, hvor man i højere grad skulle bevæge sig. Piger er generelt bedre end drenge til at gå i skole og sidde stille og høre efter,” sagde Niels Egelund, centerleder på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse til Ugebrevet A4 i august 2016 i anledningen af, at Trivselsmålingen fra 2016 viste at flere drenge end piger keder sig i timerne.

TEM

 Ved at give Piger adgang til skolen er alvoren i skolens Arbejde blevet ringere. Nogen af vores bedste elever er ganske vist Piger, men gennemgående mangler Piger den rette Opfattelse af begrebet Disciplin, hvad enten det nu kommer af, at de i hele taget er livligere end Drengene, eller det bunder i Kvindekønnets almene Ringeagt for Regler, “sagde rektoren for Aarhus Katedralskole, da de første kvindelige studenter dimitterede i 1906. Citatet er hentet fra bachelor Anna Windfelds artikel ’Skolen fastlåser den søde pige og den stærke dreng’ fra folkeskolen.dk august 2017. Hun bruger citatet til at eksemplificere, at begrebet om den stillesiddende pige ikke er naturgivet, men kulturelt.

Er du klar på en køn debat?

lt forskning viser, at vi halter bagefter, når det handler om kønnenes ligestilling. Derfor må der ske forandring, og derfor sætter Uddannelsesdebatten 2018 fokus på køn og uddannelse — med deltagelse af førende debattører, meningsdannere og beslutningstagere inden for uddannelsesområdet. Uddannelsesdebatten er et gratis uddannelsesfolkemøde for alle, som finder sted i dagene 7. og 8. september 2018 i skolebyen Nørre Nissum. Arrangementet henvender sig til alle med interesse for uddannelse inden for dagtilbud, daginstitutioner, grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Dvs. forældre, elever, studerende, pædagoger, lærere, ledere, rektorer, undervisere, forskere, politikere, erhvervsledere, interesseorganisationer mfl. Uddannelsesdebatten tilbyder oplæg af nationale og internationale forskere, workshops, samt debatter og er det eneste uddannelsesfolkemøde i Danmark som på tværs af faggrupper sikrer dialog om relevante uddannelsespolitiske spørgsmål. Se program og praktiske oplysninger på uddannelsesdebatten.dk

MAGASINET OM LÆRING

TEM

Udvalg efterlyser større bevidsthed om køn og ligestilling

or et lille års tid siden kom der en rapport fra Udvalget om ligestilling om ’Ligestilling i dagtilbud og uddannelse’. De centrale anbefalinger var blandt andet, at det er nødvendigt at få mere viden fra forskning ud i praksis, og at der skal være en større bevidsthed om køn, ligestilling og kønsstereotype forventninger. Det vil både medvirke til at fremme trivsel, skabe lige muligheder i folkeskolen og på de enkelte uddannelsesinstitutioner samt give en mere ligelig kønsbalance på uddannelserne og i de opnåede resultater.

”Jeg lægger stor vægt på, at alle piger og drenge har frihed til at være dem, de er..” sagde undervisningsminister Merete Riisager ved offentliggørelsen af rapporten i juni 2017.

Rapport fra Udvalget om ligestilling i

dagtilbud og uddannelse

Undervisningsmaterialer om køn, krop og uddannelse

Fokus på køn og trivsel Sex & Samfund lancerede i 2016 ”Destination Trivsel” - en landsdækkende skole- og forældreindsats, der tilbyder 15 nye undervisningsforløb målrettet Fælles Mål for dansk, billedkunst, historie, samfundsfag og idræt. Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i temaerne: Sprog, Ensomhed, Krop, Sociale medier og Normer og mangfoldighed. ”Køn” er et af emnerne til mellemskolingen og udskolingen. Baggrunden er ”at 31-42 % af danske børn og unge er tilfredse med livet, men der er en større andel af drenge, der oplever høj tilfredshed med livet, end der er piger. Undersøgelser

peger desuden på, at mange piger er stressede i skolen pga. forestillinger om at særligt piger skal være dygtige, ansvarsbevidste og målrettede. Ligesom piger i 13-årsalderen i højere grad end drenge i samme alder, er utilfredse med deres krop. Trivselsfremme i skolen må i det lys også omhandle normer om køn og udfordre kønnede forventninger,” hedder det i introduktionen til undervisningsforløbet, som kan findes på www.underviserportal.dk/grundskole/materialer.

Ryst posen Institut for Menneskerettigheder tilbyder et læringsforløb om fordomme og valg af ungdomsuddannelse/uddannelse, bestående af en lille film, vejledning og opgaveark. Formålet er, at eleverne via filmen får mulighed for en snak om det kønsopdelte arbejdsmarked, årsager til valg af uddannelse,

ligestilling, køn og ligeværd. At de ikke begrænses af en stereotyp måde at opfatte uddannelsesvalg på. Og i højere grad bliver bevidste om, hvilke fordomme de evt. har og er styret af i valget af fag og uddannelse.

MAGASINET OM LÆRING

Linses store bryster

en verden, som børn i dag lever i, kræver ganske andre forudsætninger end dengang vi legede med en pind og selv sagde som en revolver. Vi kan nemt gå rundt og tænke os tilbage, men så gør vi vores børn en bjørnetjeneste. Det er vores forbandede pligt at følge med og se på verden, som den er nu, og lære børnene og eleverne at begå sig i den – og ikke i vores egen opvækst. Der er med sikkerhed værdier fra dengang, som jeg synes savnes. Der er værdier, som jeg anser for helt nødvendige for at blive et dannet menneske – og nogle af dem har det svært i kamp med Facebook og online-gaming. Før jeg kan kombinere det, jeg finder vigtigt, med det som børn i dag finder vigtigere, må jeg derfor ind i det nye. Jeg spiller derfor både PokemonGo og Fortnite med sønnike og ser med, når han vil vise mig noget på youtube med Fie Lauersen. Derfra kan jeg så langsomt begynde at påvirke. Bede ham søge på youtube efter noget mere viden om det, som Fie ikke formåede at ramme lige i røven. Og pludselig giver jeg en værdi videre, som jeg selv har haft gavn af – uden at tage hans univers ned eller begrænse hans verden, som jeg ellers finder aldeles latterlig til tider… “Linse går altid til den samme læge for at få lavet bryster,” sagde han forleden i bilen. Vi var på vej ned til profil optik, fordi mit syn påstår, at jeg bliver ældre. Jeg fortalte ham, at jeg altid ser den samme optiker - og det fik ham helt naturligt til at mene, at mine øjne skulle sammenlignes med nogle rimeligt store bryster. Jeg har

MAGASINET OM LÆRING

SØE

forkl a ri

nger

Jeppe Søe er foredragsholder, journalist, tekstforfatter, medierådgiver, videoproducent, blogger og moderator. Skolen er et af hans hotspots. Se mere på Jeppe.dk

lagt et filter på hans youtube for at sikre mig, at han først senere præsenteres for analsex og blowjobs. Alligevel har han formået at snige sig til både Paradise Hotel, Divaer i junglen og altså familien fra Bryggen på sin iPad. Da jeg var på hans alder kendte jeg kun til Jesper Klein, Trille og til nød Magnus Tagmus. Jeg sad og så skole-TV på DR med viden om liv og død, kloder og planeter. Alting var bedre i gamle dage. Men det sagde de også i gamle dage. Og før det. Fjernsynet i dag viser mest alle dem, der intet kan. Jo dummere eller dårligere du er, jo bedre. Dem der ikke kan danse er med i Vild med Dans - og dem i udsendelsen der faktisk kan danse, skal slæbe rundt på Tommy Kenter, og så kan man ikke danse mere. Dem der ikke kan synge er med i x-Factor. Kan du ikke passe børn, er du med i de unge mødre. Fucker du med økonomien er du med i luksusfælden. Kan du ikke finde ud af havearbejdet kan du give en have i gave og få nogle til at lave det hele for dig. Licens er noget vi gir til dem, der ikke ved hvad ukrudt er. Er du for dum til noget af det, kan du melde dig til Paradise hotel - og er du for uintelligent til paradise, får du dit eget program: Amalies verden. Vi elsker at se på folk, der er dårlige end vi selv er. Så vokser vi jo kunstigt i niveau uden at røre os. Vi kan i sofaen hver aften begejstres over, hvor tåbelige de andre er - og gå glade i seng. Overbeviste om vores eget værd. Vi træder på andre for at føle os bedre. Eller endda bedst. Da jeg var dreng sad vi og så “kvit eller dobbelt”, hvor en pige på 12 år vandt 64.000 fordi hun vidste alt om hvaler. Vi sad og tænkte, hvor fantastisk det måtte være at sætte sig ind i noget. Hvor suveræn en følelse det må være, at være dedikeret. Vi ville være som hende på 12. I dag vil vi være som Amalie. Det gør sgu noget ved et samfund. Youtube er blot en efterfølger af fjernsynets fokusering på dem, der ikke kan finde ud af livet. Vi vil helst se nogle, der kan mindre end os selv. Helst en ung mor, der tror pommes frites er en grøntsag. Og min søn ved nu mere om bryster end mig. Tak youtube. Han har vurderet størrelser og spurgte gudskelov i bilen, om ikke jeg også synes Linses var en anelse for store. Det viser da i det mindste, at knægten endnu har en smule realitet og kritisk sans tilbage. At der er håb forude, hvis man kan vende youtube-søgningen fra bryster til atomfysik. Men jeg savner virkelig Jesper Klein.

Kender du

Hvad? Vamos boksen indeholder 100 aktivitetskort med hjernepauser fordelt på fire kategorier: Motorik, Puls, Styrke og Kvik op. Alle 100 aktiviteter rummer et motorisk eller bevægelsesmæssigt aspekt, der har positiv indflydelse på deltagernes trivsel, sundhed og læring.

Hvorfor? Alle kan være med. Vamos er med til at styrke de sociale bånd og giver deltagerne en pause fra bøger, skærme og tavler, når det er tiltrængt. Vamos styrker deltagernes motivation og øger koncentrationen i forhold til det efterfølgende arbejde.

Hvordan? Træk et kort fra boksen og følg anvisningerne – så er I i gang! De fleste af boksens aktiviteter varer mellem 3 og 1o minutter. Aktiviteterne kan dog, hvis tiden og behovet er der, forlænges. Kun ganske få af aktiviteterne kræver remedier eller forberedelse.

Hvem? Vamos kan bruges af alle personer over 4 år. Deltagerne får medejerskab, når de involveres i både udvælgelsen og formidlingen af aktiviteterne til de andre i gruppen. Vamos kan bruges i mange sammenhænge, hvor der er grupper af mennesker samlet, der har brug for hjernepauser eller bevægelse.

Vamos er udviklet i samarbejde med Frydenhøjskolen i Hvidovre. Bestil boksen via mail: mia@skoleklog.dk eller jakob@skoleklog.dk og læs mere her: www.vamosboks.dk Vamos findes også på engelsk.

Den digitale rejse set gennem Janus Benn Sørensens briller Over halvdelen af undervisningsmidlerne i grundskolen er i dag digitale. Janus Benn Sørensen, medstifter af undervisningsforlaget Clio Online, har været med fra starten af den digitale rejse — med til at sætte kursen. Efter 12 år har han og de to andre stiftere af Clio Online solgt deres aktier for afsøge nye veje. Her giver Janus sin version af, hvordan digitaliseringen af undervisningsmiddelsektoren ”kom, så og sejrede”.

MAGASINET OM LÆRING

Janus Benn Sørensen, Louise Herping Ellegaard og Lasse Guldsborg startede det digitale undervisningsforlag Clio Online i 2006. I april 2018 solgte de det til mediekoncernen Bonnier.

n ganske almindelig mandag i maj. En villa i Viby J. På postkassen står seks navne. Her bor Janus Benn Sørensen, hans hustru og parrets fire børn. Det er her, Magasinet om Læring træffer den tidligere så travle direktør for Clio Online. For en lille måned siden solgte han og de to andre stiftere — Louise Herping Ellegaard og Lasse Guldsborg — Clio Online til den internationale mediekoncern Bonnier, så nu har 39-årige Janus Benn Sørensen ikke blot fri på en almindelig mandag. Han er FRI. Ved denne korsvej fortæller han om Clio Onlines opstart og vækst gennem 12 år. Det er samtidig historien om, hvordan undervisningsmidlerne i grundskolen er blevet digitaliseret, så de nu har overhalet de gode, gamle bøger. Ikke mindst på grund af Clio Onlines succes, mener den tidligere direktør, der endnu ikke har vænnet sig af med at sige ”vi”, når han taler om forlaget i fortid, nutid og fremtid.

rieprodukt. Lærerne tog rigtig godt imod det, og elevene syntes, at det var engagerende,” fortæller Janus og fortsætter: ”Allerede første år var vi ude på 25 procent af alle skoler, og andet år på 50 procent. Vi kunne se, at vi var inde på noget rigtigt, og skolerne begyndte at spørge, om vi kunne lave noget, der lignede til andre fag. Så lavede vi samfundsfag og kristendom, og pludselig var vi en aktør på kulturfagene — og nogle af de gamle bogforlag viste interesse i at købe os.” Trekløveret i Clio Online afslog at sælge og lavede bare flere fag til deres portal, ”stille og roligt hele paletten,” som Janus udtrykker det. Han betegner årene fra 2006 til 2009 som første fase, hvor Clio Online havde markedet for sig selv, altså lige bortset fra de ’Danske dyr’.

Fase 1: Alene på markedet Det hele startede i 2006 på historiestudiet ved Københavns Universitet. Janus havde lige afleveret sit speciale, og Louise var i gang med sit. ”Vi var historiestuderende og fik en ide om at gøre historieundervisningen i grundskolen mere interessant. Når vi kiggede ud i skolerne, så var der kun grundbøger – og netop kun bøger. Det var så dødsygt – og vi undrede os over, at når internettet nu var der og allerede rykket ind i de fleste hjem, hvorfor var det så ikke slået

Fase 2: Kampen med de gamle forlag Fase to i den digitale udvikling af undervisningsmidlerne udspiller sig i årene 2009-2011, da store, etablerede undervisningsforlag; Gyldendal og Alinea, meldte sig på banen som digitale udbydere i form af e-bøger. Ifølge Janus uden succes. ”Vi er også digitale, prøvede de gamle bogforlag at sige. Det gjorde de ved at tage deres katalog og lave det om til e-bøger, som var en digitalisering af deres oprindelig bøger, garneret med et par film og nogle lydoptagelser. Og så mente de at kunne konkurrere med os, men det kunne de slet ikke. Vi lagde dem i graven, fuldstændigt.

igennem i undervisningsmaterialet,” begynder han. På den baggrund startede han, Louise og Lasse, der var cand. merc med forstand på kodning, det 100 procent digitale undervisningsforlag Clio Online. Deres første produkt var Historiefaget. ”I 2006 var markedsandelen på digitale undervisningsmaterialer 0 procent. Kun forlaget Condidakt havde en smule omsætning med deres digitale produkt ’Danske dyr’. Vi begyndte med vores histo-

E-bogen som grundsystem er død,” konkluderer han og tilføjer, at Clio Online allerede på dette tidspunkt havde sat standarden for, hvad digitalt undervisningssystem er. ”Og så ville de gerne købe os igen, men vi sagde nej. Rimelig ordret svarede vi: Vi kommer til at tage alle jeres penge og hele jeres marked fra jer. Og så langsomme som I er, kommer I ikke til at fatte det,” husker han.

MAGASINET OM LÆRING

Fase 3: Offentlig støtte til digitale undervisningsmidler I 2011 udgør det digitalt undervisningsmateriale cirka 10 procent af markedet. ”Størstedelen af undervisningsmidlerne er stadig bøger, men alene fra 2010 til 2011 er der sket en fordobling af procenten af digitalt materiale, der er inde i en god og sund fase, hvor det buldrer derudad,” forklarer han. Men så sker der noget i 2011, da Undervisningsministeriet melder ud, at det vil subsidiere, at der kommer mere it ind i folkeskolen. Der oprettes en pulje på 350 mio. kr., hvor folkeskolerne kan få dækket halvdelen af udgiften til indkøb af digitale undervisningsmidler. I første omgang gælder ordningen i tre år, men den bliver forlænget to år ekstra. ”Der kommer rigtig mange penge i spil, og det er egentlig først på dette tidspunkt, at de gamle bogforlag vågner og forstår, at de skal lave noget, der ikke bare er pdf’er,” siger Janus. ”Gyldendal var nok dem, der var smartest. De kopierede vores koncept, vores portalløsningen, mens Alinea lavede alt muligt andet og kørte med nogle moduler, som lærerne selv sammensætte. Man kan kan sige, at Gyldendal ved at adoptere vores model cementerede, at vi havde ret, så det udviklede bare vores forretning endnu mere,” forklarer han og tilføjer, at også Alinea for få år siden har lavet en portalstruktur lig Clio Onlines. Subsidiering bragte flere aktører på banen, men digitaliseringen var inde i en god sund udvikling i forvejen, siger Janus, som mener, at Clio Online ville have kunnet klare sig uden. Omvendt har støttemidlerne betydet at digitalisering generelt er gået hurtigere, og at skolerne har haft råd til at at eksperimentere med forskellige digitale undervisningsmidler. Status: Over halvdelen af læremidlerne er digitale Siden er det gået hurtigt med markedsudvikling til nu, hvor over halvdelen af undervisningsmidlerne er digitale, aktuelt er tallet 52 procent og stadig stigende. ”Clio Online står for den suverænt største del af de digitale undervisningsmidler, og jeg vil påstå, at det er os, der har digitaliseret sektoren. Det har været en superspændende rejse at tage sammen med kommuner, skoler og lærere. Og sammen med STIL (Styrelsen for IT og Læring), Undervisningsministeriet og KL. Der er rigtig mange interessenter, der har haft samme agenda som os. Vi har en hundrede procent digital agenda og har trukket hele branchen den vej. De mange bogforlag, der gerne ville sælge bøger, har trukket den anden vej for at beskytte deres forretning,” siger Janus og får det til at lyde som en konklusion på, at den digitale udvikling i Danmark er slut, men nej.

Udfordringen: Videreuddannelse af lærerne ”Clio Onlines udfordring i Danmark er nu at få masseret digitaliseringen endnu længere ind i lærernes bevidsthed,” siger han og fortæller, at forlaget i 2018 sender et korps af lærere ud til hver anden skole i Danmark for at kompetenceudvikle sektoren. ”Det er også derfor, at der ikke er nogen her i Danmark, der kommer til at nå Clio til sokkeholderne. De gamle forlag forstår ikke, at man skal investere så hårdt på at videreuddanne lærerne i den software og det undervisningsmateriale, man har lavet,” understreger han og forklarer: ”Vi er nået til, at 52 procent af undervisningsmidlerne er digitale, men så skal vi lige have resten med, og så skal lærerne forstå at bruge materialet endnu bedre.” Janus forklarer, at

Grafen viser udviklingen over digitale kontra analoge undervisningsmidler i grundskolen. De nyeste tal fra 2017, som ikke er vist i grafikken, fortæller, at 52 procent af undervisningsmidlerne nu er digitale. *Fra 2014 indgår BFU data også i statistikken. Kilde: Danske forlags årsstatistik, se: http://danskeforlag.dk/branchefakta/ statistik & BFU Statistik.

MAGASINET OM LÆRING

Illustrationen er fra Clio Onlines seneste produkt: Digitalfaget

mange lærere anvender de digitale undervisningsmidler meget basalt. Det er fortrinsvis undervisningsforløb og årsplaner, der bliver brugt. ”Men på Clio har vi udviklet alle mulige fede features, som faktisk højner den faglige læsning. Vi har lavet læseguides, der udvikler elevens begrebsapparat. Det er disse lidt mere tekniske features, som vi mangler at få masseret ind i hovederne på mange lærere.” ”Og så er der hele området omkring brugen af læringsdata. Vi opsamler jo rigtig meget data på eleven og serverer det for læreren, så han eller hun kan bruge det som analyseværktøj. Denne læringsdata-revolution er slet ikke kommet endnu. Der er stadig mange områder, hvor digitaliseringen giver god mening, men som vi bare skal have bredt ud,” siger han. Ingen grænser for digitalisering Janus ser ingen grænse for, hvor meget undervisningsmateriale, der kan digitaliseres. ”Jeg kan ikke se, hvad det analoge kan, som det digitale ikke kan gøre bedre. Jeg kan ikke se hvor og hvorfor, det skulle stoppe. Han køber heller ikke ideen om, at en bog, man kan røre ved og bladre i, har en særlig værdi i undervisningssammenhæng. ”Det handler om indholdet, og hvordan det formidles. Jeg mener ikke, det har en særlig værdi, at undervisningsmidlet er fremstillet af et træ, du har brudt ned og sammensat med noget lim og andre ting for at kunne trykke noget tekst på papir. Processen forurener naturen. Sådan nogle gamle teknologier er dårlige for vores klode,” siger han og tilføjer: ”Det er jo ikke sådan, at jeg mener, at eleverne bare skal sidde

og kigge i en computer. I Clio Onlines undervisningsforløb foregår cirka halvdelen på en computer. Den anden halvdelen er noget, hvor eleverne skal diskutere og lave alt muligt andet, klippe og klistre.” Den svenske forbindelse I 2014 var Clio Onlines produkter ude på størstedelen af de danske skoler (i dag er tallet 96 procent). ”Vi kunne se, at vi ikke kunne gøre så meget mere i Danmark som virksomhed og vendte blikket mod Sverige, hvor flere lærere allerede brugte vores danskportal i undervisningen i nordisk sprog, og viste stor interesse for digitale læremidler,” fortæller Janus. Samtidig fik Clio Online en henvendelse fra den svenskeejede mediekoncern Bonnier, der gerne ville købe sig ind i virksomheden. Bonniers have afhændet deres eget uddannelsesforlag fem år tidligere, fordi de ikke så nogen fremtid i at sælge bøger, og var netop fri af deres konkurrenceklausul. ”Timingen passede. Vi skulle i gang med Sverige, og Bonniers var klar til at komme ind på markedet og stod for noget fagligt solidt,” forklarer Janus med, at Bonnier i 2015 købte 60 procent af aktierne i Clio Online. I Sverige er det kun 12 procent af undervisningsmidlerne, der er digitale. Og i følge Janus går det rigtig godt for Clio Online i Sverige, hvor markedet har en vækst på 50 procent pr. år. I maj 2018 købte Bonniers resten af aktierne i Clio Online, og strategien er nu ikke blot at digitalisere undervisningsmiddelsektoren i Sverige, men også i resten af Europa, som Clio Online har gjort det i Danmark.

MAGASINET OM LÆRING

En fri mand Trekløveret, der grundlagde Clio Online, er ikke mere en del af virksomheden. Janus forklarer hvorfor. ”Jeg elsker at arbejde med denne sektor — med læring, med skolerne og med lærerene — og synes, det har været så fedt at samarbejde med alle, men det var også begyndt at blive en smule trivielt. Det er lidt den samme udfordring, når man har digitaliseret ét land at skulle gentage øvelsen i andre lande. Vi begyndte bare at kede os lidt. Lasse, Louise og jeg er entreprenante. Vi er iværksættere, kan lide at skabe nye ting og udvide folks horisonter. Det er det, vi synes har været spændende. Mens det med at gøre det samme igen og igen, ikke er noget for os. Det er for forretningstyper, der synes, at det er sjovt at drifte og små-optimere på driften,” forklarer Janus, der nu er en fri mand, som står ved en ny korsvej.

MAGASINET OM LÆRING

”Det er faktisk først nu ved at gå op for mig nu, at vi har kunnet digitalisere en hel sektor, som var ret traditionelt tænkende. Der findes vildt mange sektorer, som står i den samme udfordring. Jeg vil gerne tage min erfaring med til andre sektorer — ikke som direktør, det er for hårdt — men som bestyrelsesmedlem, advisor eller investor. Det glæder jeg mig virkelig til,” siger han og ser i samme åndedrag frem til at være mere sammen med sin familie — og til at køre mountainbike i skoven. Her forlader vi villaen i Viby, for Janus skal hente sine børn i vuggestuen og børnehaven.

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

Systematic – Herfra hvor vi står

Det giver bonus at præsentere piger og drenge for varierede it-arbejdsformer Af Inger Surrow, Systematic

lle skoleelever kommer til at have et arbejde med it i en eller anden form, når de engang er færdige med deres uddannelse og påbegynder et arbejdsliv. Om de er piger eller drenge, it-nørder eller kunstnere; de vil alle blive udfordret på deres forståelse af det digitaliserede samfund, vi står på tærsklen af. Softwareudvikling er grundstoffet i de it-systemer, vi bygger. Systemer, som bliver mere og mere lettilgængelige og brugervenlige, og som er afhængige af, at der er de rette medarbejderkompetencer til stede i virksomhederne til at udvikle design, arbejdsgange mv.

Mere end 100 6-klasser i Aarhus, Odense og København kommer til at deltage i projekt Coding Class.

MAGASINET OM LÆRING

På Systematic har vi et tæt samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner, netop for at give elever og studerende et førstehåndsindtryk af, hvor alsidigt et arbejde, de kan få i fremtiden. Her kommer en fortælling fra et forløb, vi havde med en 6. kl. i foråret i samarbejde med Coding Class, som illustrerer hvor relevant det er at præsentere varierede it-arbejdsformer som design, løsningsbeskrivelse, kommunikation og kodning, så der noget, der motiverer alle. Sjetteklasse med IT-drømme på besøg hos Systematic En begejstret 6. klasse fra Viby Skole besøgte Systematic for at

Eleverne i 6.A. på Viby Skole fremlagde der spilideer for et klassen og et dommerpanel.

præsentere de spil, de selv havde udviklet til Coding Class – og det har givet mod på mere. Et bil-væddeløb, en pingvin, der skal undvige istapper, og en mus, der løber igennem en labyrint for at nå frem til taco’en. De kreative idéer var mange, da 6.A fra Viby Skole var på besøg hos Systematic som en del af det nationale projekt Coding Class. Eleverne havde brugt i alt fire dage på at omsætte deres idéer til faktiske spil, som under et virksomhedsbesøg hos Systematic den 5. april skulle præsenteres for et dommerpanel. Panelet bestod af fire Systematic-medarbejdere med hver deres baggrund og rolle i it-virksomheden, som alle stillede spørgsmål til elevernes valg af spilkoncepter. ”Man var nervøs, inden man skulle derop. Men bagefter var det mega fedt. Dommerne var søde og rare, og de gav også god feedback og gode idéer til nye spil,” fortæller Frida Hardis, efter hendes gruppe har været oppe foran klassen og dommerne for at præsentere deres spil. I alt 10 grupper præsenterede deres spil for dommerpanelet. Medvirker til at afmystificere it-verdenen Projektet Coding Class er sat i verden af brancheforeningen ITBranchen i samarbejde med en række danske kommuner. Projektet har til formål at lære børn og unge om it, teknologi og kodning. Baggrunden for initiativet er blandt andet en prognose, som forudser, at der i 2030 vil mangle 19.000 it-specialister i Danmark. Netop derfor er det vigtigt, at børn og unge tidligt får en forståelse for, at der sidder mennesker bag den teknologi, som omgiver os alle – og at det en dag måske kan blive dem selv. ”Gennem et projekt som Coding Class tror jeg, at it og kodning bliver lidt ufarligt. Eleverne oplever, at det måske ikke er så svært endda, og det kan give dem, der har en interesse for feltet, lyst til at forfølge det. Jeg tror, at en dag som i dag er med til at afmysti-

Fakta om Coding Class Projektet Coding Class vil gøre børn og unge klar til at begå sig i den digitale verden og samtidig skabe et engagement og en lyst til at arbejde innovativt med it i deres voksne liv. Bag Coding Class står en række medlemsvirksomheder i brancheforeningen IT-Branchen, som i samarbejde med flere danske kommuner giver sjetteklasser mulighed for at opleve en skoleuge i kodningens tegn. I Aarhus Kommune deltog i alt 39 sjetteklasser, mens 22 klasser deltager i Odense Kommune og 57 klasser i Københavns Kommune.

ficere it-verdenen,” siger Morten Mørup, der er Lead Architect hos Systematic og i dagens anledning en del af dommerpanelet. Fem dage i kodningens tegn var da også en stor succes blandt eleverne, og stemningen er høj, mens dagens frokost indtages. ”Det har været mega fedt. Jeg har glædet mig til at komme i skole, fordi jeg vidste, at jeg skulle bruge hele dagen sammen med mine venner og på at kode,” siger Frida Hardis, og hun bakkes op af Nikolaj Minke. ”Jeg spiller ret tit selv computer, og derfor har det været sjovt at arbejde med. Det har også været fedt at vise vores spil til nogen, der ved noget om det, og jeg har lært meget af det. Jeg tror, at jeg en dag gerne vil have et arbejde som det her, for det tror jeg, der kunne være spændende,” siger Nikolaj Minke - og det er han ikke den eneste fra 6.A, der fortæller.

MAGASINET OM LÆRING

”Forløbsdatabasen kan blive en enormt stor hjælp” Af Inger Surrow, Systematic

ærer Lotte Keil er begejstret for dataportalen Forløbsdatabasen, hvor hun både henter inspiration til sin undervisning og får lettet arbejdsgange.

”Jeg er – og det sker ellers sjældent – meget begejstret” Lotte Keil er lærer på skolen tilknyttet opholdsstedet Asgaard Sødinge ved Ringe på Fyn, hvor de for nyligt har fået Systematics MoMo som ny læringsplatform. På skolen er de i fuld gang med at få løsningen op at køre, og det betyder nye arbejdsgange, nye redskaber – og ikke mindst nye muligheder. For i takt med at skolen har taget sin nye læringsplatform MoMo i brug, har Lotte Keil fået øjnene op for de mange inspirationskilder,

MAGASINET OM LÆRING

der for hende som lærer findes i den gratis databaseportal Forløbsdatabasen. En database, som alle i Danmark har adgang til – uanset hvilken læringsplatform, de bruger. ”Det er nyt for mig at kunne hente inspiration på den her måde, og jeg tror også, at det var derfor, jeg blev så begejstret, da jeg opdagede det. For jeg fik øjnene op for, at jeg lige pludselig kunne springe en eller to arbejdsgange over ved at finde inspiration til min undervisning inde på Forløbsdatabasen,” siger Lotte Keil og fortsætter: ”Ved at bruge forløb fra Forløbsdatabasen har jeg mulighed for at bygge videre på de tanker, der i forvejen er gjort om et bestemt emne og forløb – og det gør den forskel, at jeg ikke skal starte fra nul hver gang.”

En gratis kilde til inspiration Forløbsdatabasen er helt gratis at bruge og kræver alene et UNI-login for at komme i gang. Du kan søge både på bestemte fag eller emner og via Forløbsdatabasen få et overblik over de undervisningsforløb, der findes på området. Herfra kan du hente både færdige forløb eller alene forslag til materialer. ”Jeg har især brugt Forløbsdatabasen til at få idéer og inspiration til emner. Jeg søgte på et tidspunkt efter et forløb i dansk, og der fandt jeg et emne, som jeg synes var rigtig interessant. Og så kunne jeg faktisk ud fra forløbet i Forløbsdatabasen søge materiale om emnet,” siger Lotte Keil. Hun underviser i dansk og historie, og omkring en gang om ugen går hun ind på Forløbsdatabasen for at kigge efter nye forløb og ny inspiration til undervisningen. ”Det er rigtig smart, at du som lærer kan tilpasse forløbene fra Forløbsdatabasen til din klasse. For eksempel kan jeg ændre i materialer eller kun vælge det ud fra forløbet, som er relevant for mine elever. Og så går jeg selvfølgelig også ind og ændrer i målene, så de passer til vores kontekst,” siger Lotte Keil. Et samlingspunkt for læring i grundskolen Både undervisere, forlag, museer og andre danske institutioner kan bidrage med forløb til Forløbsdatabasen, der på den måde udgør et samlingspunkt for læring i grundskolen, hvor undervisere kan hente og dele inspiration med hinanden. For Lotte Keil er Forløbsdatabasen desuden en vigtig sparringspartner, idet der på skolen med i alt 17 elever fordelt på klassetrinene 3. til 10. klasse ikke er mange lærerkollegaer at sparre med.

”Vi er et lille sted med en meget bred elevgruppe, og derfor skal jeg opfinde meget materiale selv. Og her er et redskab som Forløbsdatabasen rigtig godt både i forhold til at blive inspireret, men også til at få noget indirekte sparring fra andre kollegaer,” siger Lotte Keil. Hun kan sagtens forestille sig at dele sine forløb med andre lærere over hele landet via Forløbsdatabasen, ligesom de på skolen planlægger, at Forløbsdatabasen skal spille en rolle i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår. I dette skoleår er Forløbsdatabasen for nyligt blevet introduceret, men ifølge Lotte Keil er der store ambitioner med det nye redskab og de muligheder, det har ført med sig. ”Når jeg først kommer ordentligt i gang med at bruge Forløbsdatabasen, og andre ude i landet gør det samme, så kan Forløbsdatabasen blive en enormt stor hjælp. Jeg kan især se potentialet i, at det letter nogle arbejdsgange, og at jeg selv kan hente inspiration, ligesom jeg selv kan være med til at hjælpe og inspirere andre,” siger Lotte Keil.

Du kan logge på Forløbsdatabasen med dit UNI-Login allerede i dag. www.forløbsdatabasen.dk

MAGASINET OM LÆRING

Nye læremidle r

Musikalske insekter skal vække kreativitet og nysgerrighed Et nyt digitalt undervisningsmateriale, ”Rytmeinsekterne”, er en kreativ platform, hvor eleverne i de yngste klasser får en musikalsk indgangsvinkel til at arbejde med insektverdenen på.

ytmeinsekterne er animationsfilm med musik og sang bygget ind i et kreativt, interaktivt og tværfagligt undervisningsmateriale. Det nye undervisningsmateriale består af fem musikalske insektfortællinger, hvor eleverne med musik og animationer bliver præsenteret for de forskellige smådyr i et eventyrligt krible-krableunivers. Rytmeinsekterne består af et bibliotek med karakterer og rytmisk animerede insekter, baggrunde og rekvisitter, så eleven selv, i en mixerpult, kan skabe sit eget univers, koreografi, og derigennem producere og illustrere en musikalsk insektfortælling til en musikvideo. Hvert insekt i materialet har sin helt egen musikalske fortælling og animerede bevægelser med sang, melodi og rytmer, og som illustrerer deres naturlige miljø og levevis. I løbet af hver fortælling, lærer eleven om insektets forvandlinger og lærer på den måde insektet at kende. Inspiration til at undersøge smådyrenes verden ”Med Rytmeinsekterne får eleverne en musikalsk oplevelse og inspirerende platform til at undersøge smådyrs forunderlige ver-

MAGASINET OM LÆRING

den i klassen. Det er også en sjov og lærerig forberedelse til naturoplevelser,” siger Frank Olesen, projektleder og naturvejleder i Københavns Kommune. Rytmeinsekterne skal understøtte og inspirere arbejdet med de kanoniserede insekter i faget natur/teknologi. Men materialet vil også kunne anvendes tværfagligt i fagene dansk, musikundervisning, natur/teknologi samt billedkunst og til understøttende undervisning. ”Det er naturligvis helt oplagt, at eleverne i indskolingen bruger Rytmeinsekterne som inspiration til at arbejde videre med temaer og fx de mange supplerende og eksisterende materialer, som er tilgængelige i forbindelse med den aktuelle Krible Krable-måned,” siger Frank Olesen. Initiativtager Dorte Abrahamsen supplerer: ”Ved at skabe et kreativt værktøj til selv-arbejde i klassen, giver vi eleverne nye muligheder for at undersøge de enkelte insekter, deres anatomi, bevægelsesmønstre og levevilkår på en unik måde og på en underholdende platform. Rytmeinsekterne er naturvidenskab med puls, grin og digital interaktivitet. Ved at spille på tværs af fag, videnskab og fantasi, håber vi at sætte gang i elevernes nysgerrighed og musiske kreativitet.”

Gratis download Rytmeinsekterne er støttet af Undervisningsministeriets Udlodningsmidler og kan downloades gratis til iPad og Android tablets.

Nye læremidle r

Spilportal har fået en makeover

istorieLabs online spilportal har fået nyt udseende, så den er endnu lettere at bruge, både for lærere og elever. Spilportalen er fyldt med spil, der har noget med vores historie og kulturarv at gøre, og som kan bruges i historieundervisningen. Ud over at spille eksisterende spil, kan brugerne også selv oprette og ændre spillekort og baner. Målgruppen er hovedsagelig elever i grundskolen, og formålet er at give brugerne en legende adgang til viden om historie samt gøre eleverne til skabende og aktive historieformidlere. Spillene kan spilles alene eller i grupper af op til 4 spillere. De varierer i sværhedsgrad og er gratis at spille. HistorieLab – Nationalt Videnscenter for Historie og Kulturarvsformidling — er oprettet i samarbejde med Vejle Kommune og Region Syddanmark. Videncentret er placeret på University College Lillebælts campus i Jelling.

Junior Redder — gratis app om førstehjælp

en gratis app Junior Redder er udviklet som et supplement til læringsmaterialet Førstehjælp i Børnehøjde. App’en er opbygget som et spil, hvor børnene skal navigere rundt i forskellige baner og hjælpe børn, der er kommet til skade. Samtidig introduceres barnet til nogle af de basale førstehjælpsfærdigheder som at lægge en bevidstløs person i stabilt sideleje og tilkalde hjælp ved at ringe 1-1-2 gennem fængende illustrationer, lyd og inddragende spørgsmål undervejs.

Appen er gratis og kan hentes i App Store og Google Play. Junior Redder er en del af kampagnen

”Førstehjælp i Børnehøjde”, som er udviklet af Børneulykkesfonden og Hovedstadens Beredskab.

Nye billedkunstportaler på vej

åde Gyldendal og Alinea er klar med nye billedkunstportaler for indskoling og mellemtrin til skolestart 2018 — med forløb, ressourcebibliotek og årsplaner. Nogle af forlaget Alineas forløb er allerede færdige og kan prøves gratis frem til 1. august. Det gælder f.eks. forløbet ’Kunst eller rugbrød’, som henvender sig til 1. og 2. klasse. I dette kunstforløb skal eleverne male på en skive rugbrød – for at udfordre deres tan-

kegang og oplevelse af billeder og kunst. Efter endt forløb, skal de undre sig over, hvad kunst er og tale med andre om sin egen og deres kunst, lyder det i oplægget. Læs mere på ny-billedkunst.alenia.dk

MAGASINET OM LÆRING

Micro:bits i undervisningen

Nye læremidle r

fter sommerferien bliver 65.000 elever i 4. klasse udstyret med micro:bits. Det sker i et samarbejde mellem DR, Center for Undervisningsmidler og Industriens Fond. Men hvordan skal man bruge den lille nye programmeringsdims i undervisningen? Vi har taget en snak med Ann-Birthe Overholt Nicolaisen. Hun er it-didaktisk konsulent på Clio Online og står bl.a. bag læringsportalen Digitalfaget. De sidste par år har snakken om digitale kompetencer i grundskolen fyldt mere og mere. Undervisningsministeriet har planer om et obligatorisk fag om teknologiforståelse, og diverse organisationer laver undervisningsmateriale, der skal styrke elevernes digitale færdigheder. Til sommer kommer 65.000 micro:bits så i hænderne på eleverne. Det er minicomputere, der kan programmeres ved hjælp af en online editor, og som fx kan bruges til at kode forskellige produkter som spil og robotter. For Ann-Birthe Overholt Nicolaisen er det en glædelig nyhed: “Det er en rigtig god idé!” siger hun og uddyber: ”En micro:bit gør det let tilgængeligt for eleverne at anvende designtænkning og programmering og derved skabe nye teknologiske løsninger til problemstillinger fra deres egen hverdag”.

Undervisning med micro:bits Vi har spurgt Ann-Birthe om bud på undervisningsmaterialer om micro:bits, og hun guider herunder til tre styks fra Digitalfaget.dk. Materialerne henvender sig til udskolingen, men vil også sagtens kunne bruges på mellemtrinnet.

Eleverne som digitale designere De digitale teknologier er allerede ude på de fleste skoler i form af tablets og computere. Men én ting er at bruge teknologierne, en anden er at skabe dem. ”Micro:bits er relevante, fordi de sætter brug af teknologi i undervisningen ind i en meningsfuld og skabende sammenhæng. Eleverne går fra kun at være modtagere af teknologi til selv at være designere og dermed afsendere af digitale løsninger,” forklarer Ann-Birthe Overholt Nicolaisen.

Flere input i micro:bit Let øvet Når eleverne har fået større kendskab til micro:bits, kan de prøve aktiviteten ”Flere input i micro:bit”. Her skal eleverne skrive et program på deres micro:bit, hvor de bruger flere former for inputs.

MAGASINET OM LÆRING

Micro:bit-fabrikken Begynder I undervisningsforløbet skal eleverne eksperimentere med blokprogrammering på micro:bits og lære de mest grundlæggende ting inden for blokkodning. Imens skal de forestille sig, at de arbejder på en stor fabrik, hvor de skal udvikle færdige produkter ud fra færdige produktplaner og egne idéer. >> Find forløbet her: clioonline.dk/micro-fabrikken Begynd med et input Begynder Aktiviteten ”Begynd med et input” er også for nybegyndere. Her skal eleverne programmere en micro:bit til at lave en lille animation, når den får et input (informationer, som en computer modtager via en dataenhed, fx et tastatur). >> Find aktiviteten her: clioonline.dk/input

>> Find aktiviteten her: clioonline.dk/microbit Hvis du ikke allerede har adgang til Digitalfaget.dk, kan du gratis og uforpligtende oprette 30 dages prøveperiode.

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Analyser og udvikl din undervisning EPA er et digitalt værktøj, som giver lærerne mulighed for at komme i dialog med deres elever og blive klogere på deres egen praksis. Værktøjet er udgivet af forlaget Dafola og udviklet i samarbejde med Micki Sonne Kaa Sunesen. I artiklen uddyber han, hvad EPA er, og hvordan det kan bruges.

Når eleverne har besvaret de 30 spørgsmål, kan den professionelle få svarene vist på en enkel og overskuelig måde. Resultatet fra opgørelsen opstilles i et diagram:

Af Micki Sonne Kaa Sunesen

PA —som er en forkortelse af Elevperspektiver og Pædagogisk Analyse — er et elektronisk redskab, som professionelle i grundskolen kan bruge til at føre strukturerede dialoger med elever om deres oplevelse af, hvordan det er at gå i skole. På den måde får de professionelle et konkret og elevcentreret grundlag at analysere og udvikle undervisningen ud fra. EPA kan bruges af den enkelte professionelle, i teams, i samarbejdet mellem leder og professionelle og som led i skole-hjemsamarbejdet. Det kan bruges fra mellemtrinnet og op, altså også på ungdomsuddannelserne. Sådan bruger du redskabet EPA består af 30 spørgsmål, som den enkelte elev eller den samlede klasse besvarer på en computer/tablet. Man svarer ved at placere en markør (en slider) mellem de to yderpoler ”slet ikke” og ”i høj grad”, dvs. eleverne kan nuancere deres svar helt som de vil. De 30 spørgsmål er fordelt over fem temaer: det personlige, det sociale, det kognitive, det emotionelle og det faglig dvs. faktorer, der er relateret til undervisningen og undervisningsmiljøet. Eksempler på spørgsmål relateret til det faglige kan være disse:

MAGASINET OM LÆRING

Diagrammet ”på” eleven skal ikke forstås som et statisk billede af eleven. Det skal ses som en refleksionsramme – noget som den professionelle og eleven kan bruge i deres samarbejde om at skabe de bedst mulige lærings- og deltagelsesmuligheder for eleven. I diagrammet ovenfor er der for overskuelighedens skyld givet et eksempel med besvarelser fra en enkelt elev. Materialet giver også mulighed for at lægge elevernes besvarelser sammen, så man på den måde kan få et samlet overblik over fx en klasse eller bestemte elevgrupper.

Den optimistiske teori bag EPA Læringsteoretisk er materialet baseret på særligt to teoretikeres ideer. Det drejer sig om Carol Dwecks teori om fixed og growth mindset og om Reuven Feuersteins teori om Mediated Learning Experience (på dansk: medieret læring). Dweck og Feuerstein har det til fælles, at de forholder sig optimistisk til det menneskelige lærings- og udviklingspotentiale. Mennesker lærer hele livet, og de gør det under indflydelse af egne individuelle tankemønstre, men også som deltagere i et socialt og kulturelt fællesskab. Det er ikke en forudsætning, at man kender disse læringsteorier for at bruge materialet, men ved man lidt om dem, kan det kvalificere selve dialogen med eleven og også forståelsen af resultaterne. Materialet bør ikke stå alene Med EPA er det intentionen at give professionelle i skoler et konkret redskab, som kan understøtte dialoger med elever om deres læring, trivsel og udvikling. Materialet kan dog ikke stå alene. Det bør optimalt anvendes i forlængelse af alle andre tiltag, som gøres i skolen. Det særlige ved EPA er blot, at udgangspunktet her er en dialogisk og fælles undersøgende tilgang til elevens oplevelse af sin egen skolegang.

Læs mere Du kan læse mere om EPA og prøve det helt gratis i 30 dage på: www.dafolo-tools.dk/ epa Hvis du vil vide mere om Carol Dwecks læringsteori kan du fx læse bogen ’Mindset’ (Carol Dweck, 2006). Og hvis du vil vide mere om Mediated Learning Expereince kan du læse bogen ’Mediated Learning Experience – en inkluderende praksis i dagtilbud og skole’ (Micki Sonne Kaa Sunesen, 2017).

Micki Sonne Kaa Sunesen er Ph.d. i kompetenceudvikling, og kandidat og PD i pædagogisk psykologi. Han arbejder til dagligt som ekstern lektor ved Aalborg universitet og som konsulent i Undervisningsministeriet. Derudover er han Chefkonsulent i konsulenthuset LEAD - Enter next Level. Micki har en baggrund som folkeskolelærer.

MAGASINET OM LÆRING

Dy r der d ur

Krabbefangeri er et sommerhit Krabber er ikke farlige. Tag krabben med to fingre på siderne, hvor skjoldet er bredest, eller tag den bag på, det er nemmest. Lægges en krabbe på flad hånd, napper den ikke. Den tror, den er på havbunden.

vis vejret arter sig, som det har gjort det meste af maj, er det tillokkende at tage en tur til stranden for at fange krabber. Find et sted med en badebro, en høfde eller et havnebassin og smid jeres hjemmelavede krabbefangersnører ud. Ved krabbefangst med snor fanger man store krabber på 4-5 cm. Med net fanger man små babykrabber på under 1 cm. En krabbesnor laves af en 2-3 m lang snor, en tøjklemme og en møtrik. Møtrikken bindes i snorens ende, og ovenfor sættes klemmen med foder. Som foder kan al slags kød bruges, bedst er kyllinge- og fiskerester, muslinger og snegle. Krabberne lokkes af kødlugten, men også ved lyden af andre krabbers smasken. Lær og leg med krabberne Kig på krabberne, find øjne og munddele – og forskellen på hanner og hunner: Hunnen har en bred bagkrop med mange led. Hannen har en smal spids bagkrop med 3 led. Sæt flere krabber ned i jeres medbragte spand eller plastik akvarium og læg mærke til, hvordan de ”smasker”. Krabber har gæller under skjoldet, og hvis det ikke for varmt, kan de klare sig oven vande i flere timer. Sorter for eksempel krabberne efter farve. Læg nogle krabber på ryggen lidt fra vandkanten, og se, hvordan de selv kan selv vende sig og finde ned til vandet. Eller hvad med et krabbevæddeløb? Lav en linje 1 m fra stranden og se hvilken krabbe, der først finder vej ud i vandet. Læg mærke til, at krabber løber sidelæns.

MAGASINET OM LÆRING

Naturhistorisk Museum i Aarhus har lavet et informationsmateriale om krabber til undervisningsbrug. Heri foreslår de, at elever i 4.-6. klasse ikke blot fanger krabberne og studerer dem i deres rette element, men tager nogle med hjem til fryseren til senere dissektion. I materialet, der ligger som en pdf på museets hjemmeside, fortælles, hvordan man dissekerer krabberne, og hvad man kan lære af det. Mere krabbe-snak Strandkrabben er den mest almindelige krabbe i Danmark. Den lever på ret lavt vand og trives både på sandbund og på mere stenet underlag mellem sten og tang. Den lever skjult om dagen og jager om natten, men kan altså godt lokkes frem med en god madding. Strandkrabben lever bl.a. af snegle, muslinger, rejer, småfisk og krebsdyr. Som voksne har den ikke mange fjender, men de små strandkrabber bliver ædt af bl.a. ål og ulke. Krabben bærer så at sige, sit skelet uden på kroppen i form af sit skjold. Skallen vokser ikke, det er kun krabben inden i, der vokser. Når skallen er blevet for trang, smider den skjoldet og er i nogle dage yderst sårbar, for den nye skal er blød og gummiagtig. Man kalder disse krabber for smørkrabber. På standen kan man ofte finde tabte skjold — og i øvrigt mange andre ting, man kan lære af, men det er en anden historie. God fangst og god sommer!

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Vi støtter god læring!