Magasinet om Læring 01/2018

sid

AK

e 4 T UE ,6 , 2 LT 2o g2

3

4. ÅRGANG · NR. 1 · 2018

A TEM

Læring på tværs af grænser SIDE

10

Herfra hvor vi står – Systematic har ordet SIDE

18

Søeforklaringer: Jeg kalder ham ikke idiot, men…

SIDE

26

Ro i sindet og i klassen SIDE

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

32

indhold 10

Tema: Inspiration på tværs af grænser Find en varig venskabsklasse eller arbejd online med skoler i andre lande om enkeltstående projekter.

Der er mange måder at komme ud over grænserne på.

20

Spot på oversete skoler Fri-og privatskoler bliver oversete, men ikke af firmaet Systematic, der har stor succes med deres portal MoMo i denne gren af skolesystemet.

22

Ro på Børns mentale sundhed er i fare.

Mindfulness, yoga og meditation kan være en hjælp for den enkelte og for klassemiljøet

26

Kan man gradbøje anonymitet?

I sin klumme tager Jeppe Søe hårdt fat om den manglede anonymitet i trivselsmålingerne.

28

34

2

Magasinet for Læring er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner.

Fokus er indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark.

Vi ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen.

Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser.

Tag med Hopspots på turné I april er der Skolemesse i Aarhus, hvor Hopspots har en stand. Læs om deres erfaringer og om de store udstillinger af nye læremidler.

30

Verden er stor. I denne måneds tema giver vi dog kun en lille smagsprøve på, hvordan læring kan inspirere over grænser.

Undersvisningsmiddelprisen 2018

Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk

Se hvem der vandt og læs om de nye kriterier for prisen.

REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.)

Lene Mikkelsen Walsh (redaktør)

Dyr der dur

Layout: John Schäfer

Denne gang er det pattedyrene eller mere præcis deres mælk, der er i fokus.

Foto: iStock, med mindre andet er angivet

MAGASINET OM LÆRING

Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Er du og dine elever klar til prøverne?

Med Clio Onlines digitale læremidler sikrer du dine elever den bedst mulige prøveforberedelse: Digitale opgavesæt, I kan træne med

I vores selvrettende opgavesystem kan du gøre alle dine elever helt trygge ved den digitale prøveform.

Ressourcer til både dig og dine elever

Under portalens fane ”Ressourcer” finder du uddybende materiale om folkeskolens prøver og meget andet.

Prøvevejledninger til alle fag

Til alle fag har vores redaktører udarbejdet grundige beskrivelser, prøvevejledninger, oplæg og meget mere.

Gratis webinarer om prøverne

Deltag i et af vores mange gratis webinarer, og lad vores redaktører guide dig sikkert frem mod prøverne i alle fag.

Læs mere og prøv gratis på clioonline.dk/proevevejledning

Clio Online Inspirerer til ny viden

A kt u elt LOG PÅ FORLØBSDATABASEN

Fra vores egen verden: Kært barn — nyt navn

I

NY

november 2015 udkom Magasinet om Læring første gang, men i 2017 ændrede det navn til Skoleklog, blandt andet fordi forlaget bag magasinet hedder Skoleklog. Nu går vi imidlertid tilbage til det oprindelige: Magasinet om Læring. Og nej, der har ikke været en numerolog inde over beslutningen. Navneskiftet bunder alene i det faktum, at magasinet handler om læring, som den udfolder sig i alle sine facetter, primært i grundskolen. Og derfor giver det stadig mening.

I 2018 udkommer magasinet 6 gange – i slutningen af marts, april og maj samt i slutningen af september, oktober og november. Magasinet henvender sig til alle, som arbejder professionelt med læring og sendes digitalt ud til ca. 60.000 lærere og pædagoger på alle folkeskoler, private skoler, efterskoler, SFO’er og dagsinstitutioner i Danmark.

I magasinet gør vi alt, hvad vi kan, for at bidrage til god læring og giver tips, idéer, klæder dig på med aktuel viden samt biddrager til debat i et let tilgængelig form.

E LÆN Y HE RE MID DER LE R si de

24

UDGAVE 2 · 2015

sid

AK

e 4 TU ELT ,2 4, 28 og 29

MAGASINET A

2. ÅRGANG · NR. 8 · 2016

TEM

AK

sid

TEM A

TU

ELT

Skoleklog Skoleklog e4

og

6

kus Øget fo Fremtidens på begavede MAGASINET læringsrum børn 3. ÅRGANG · NR. 3 · 2017

SIDE

10

SIDE

sid

10

Læring på heste

SIDE

Plads til leg g Aktuel forsknin

12

3. ÅRGANG · NR. 5 · 2017

6

SIDE

Filmsproget er ligeså vigtigt som skriftsproget, mener forsker.

Ba g forlags-facaden 22

Ildsjæle

SIDE

SIDE

ERVISNING E APPS I UND TIPS TIL GOD

Det skal krible og krable på skolerne SIDE

24

EN

TEM

A

22

Ny artikelserie: Lær om læremidler SIDE

24

A De frie grundskoler TEM TIPS TIL NYE LÆREMIDLER — længe leve Tema: Inspiration til mangfoldigheden god klasseledelse SIDE

10

SIDE

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

180 mio. til ny naturvidenskabsstrategi

R

egeringen er klar med en ny strategi til at styrke naturvidenskabsfagene i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Der er afsat 180 millioner kroner til formålet i årene 20182024. Pengene skal skal blandt andet gå til:

B edre grundlæggende naturfaglige kundskaber hos alle elever: På hvert uddannelsestrin laves fx en vejledende ”Naturvidenskabens ABC”, der med sit fokus på naturvidenskabelige landvindinger og fortællinger kan være et fagligt omdrejningspunkt for undervisningen. S tyrkede lærerkompetencer og dermed en bedre undervisning: Der skal være et større fokus på at bringe viden og forskning i spil i undervisningen. E-læringsforløb, videnspakker og smidigere overgange fra forskning på universiteter og professionshøjskoler til brug i klasseværelset er nogle af tiltagene. Derudover afsættes penge til at udvikle en ny kandidatuddannelse på universiteterne målrettet naturfaglige lærere. B edre vilkår for særligt talentfulde elever inden for de naturvidenskabelige fag: Nye talentforløb udvikles og eksisterende programmer styrkes. Tiltaget skal være med til at støtte og fastholde motivationen hos de dygtigste elever.

4

1

Årets ryg skolebyggeri

10

Digitale darlings SIDE

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

MAGASINET OM LÆRING

AK

e 4 T UE ,6 , 2 LT 0o g2

24

Forløbsdatabasen Her kan du producere, dele, finde, genbruge og afvikle undervisningsforløb.

LOG PÅ: ASEN.DK B A T A D S RLØB WWW.FO

Hvad er Forløbsdatabasen?

Nemt at finde undervisningsforløb

Én samlet indgang for hele Danmark til at producere, dele, finde, genbruge og afvikle undervisningsforløb gratis - inklusive markedets bedste søgemaskine.

Som underviser skal du ikke ind på en masse portaler eller sites for at lede efter forløb. Du kan blot søge på det, der interesserer dig – så finder søgemaskinen de forløb frem, der matcher.

Din store fordel ved at søge i Forløbsdatabasen er, at du kan søge på tværs af alle udbyderes forløb.

Organisationer, forlag, institutioner mv. er allerede i fuld gang med at producere forløb, der frit kan anvendes.

Kunne du tænke dig at blive producent, så gå ind på www.systematic.com/forløbsdatabasen og bestil et login.

Du kan frit benytte Forløbsdatabasen - også selvom din skole eller kommune bruger en anden læringsplatform. Du kan logge på med dit UNI-login med det samme.

A kt u elt

Nabolande viser vej til et bedre indeklima

L

ovgivning er ikke nok til at sikre et godt indeklima i skolerne. Det viser en ny undersøgelse fra DCUM, som samler erfaringer fra Norge og Sverige, som Danmark kan lære meget af.

Tidligere undersøgelser viser, at der er bedre luftkvalitet (målt i CO2) på procentvis flere norske og svenske skoler end danske. Men den nye undersøgelse viser, at det ikke er forskelle i dansk, svensk og norsk lovgivning, der er årsag til forskellene i luftkvaliteten på skolerne. Derimod er der forskel på den opmærksomhed, som indeklimaproblematikken har i de tre lande.

I Norge og Sverige er der større opmærksomhed på betydningen af godt indeklima, og der samarbejdes bredt på tværs af kommuner, interesseorganisationer, praktikere og elever om at forbedre indeklimaet i skolerne. Derfor er det vurderingen, at godt indeklima især sikres ved at skabe opmærksomhed og samarbejde bedre på tværs af sektorer.

Derudover viser undersøgelsen også, at de to nabolande er bedre til at finde løsninger, som skoler nemt kan tage til sig, uden at det er forbundet med store omkostninger. På baggrund af rapporten er der udviklet et inspirationsmateriale til kommuner og skoler, som kan findes på dcum.dk.

Indeklima

Luft til læring

Brug af it giver ikke bedre læsere

N

y undersøgelse viser, at det hverken har positiv eller negativ effekt på elevernes læse-, staveog sprogfærdigheder at bruge it i den første læse- og staveundervisning. It kan dog styrke elevernes motivation til at læse og skrive.

Elever, som anvender it, når de skal lære at læse og stave, opfatter sig i højere grad som gode læsere end elever, som ikke bruger it i undervisningen. De er dog ikke bedre læsere. Til gengæld har de elever, som bruger it øget motivation for læsning og stavning, end elever hvor it ikke fylder

i undervisningen. Motivationen spiller dog ikke en rolle i deres reelle læse-, stave- og sprogfærdigheder. Det viser en ny under-

Få inspiration til åben skole i nyt katalog 6

MAGASINET OM LÆRING

H

søgelse fra projektet ’Brug af it i den første læse- og staveundervisning’, gennemført af Afdeling for Fagdidaktik, DPU, Aarhus Universitet. ”Nogle steder fylder begejstringen over teknologien måske for meget i forhold til fokus på, hvor teknologi rent faktisk kan bidrage til en bedre undervisning. Vi skal ikke have teknologi for teknologiens skyld, når elever skal lære at læse, men fordi det giver didaktisk mening. Derfor er det godt med konkret viden på området, så vi kan indrette undervisningen efter det,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

vordan kan lærere, skoleledelse og eksterne partnere organisere og gennemføre læringsforløb, der styrker undervisningen og elevernes læring?

EVA (Danmarks Evaluseringsinstitut) har samlet inspiration og erfaringer fra seks projekter, der har fået støtte til at arbejde med Åben skole. Find inspirationskataloget på www.eva.dk.

Magasinet om Læring - få din annonce med her Kontakt salgsafdelingen for at høre mere: info@skoleklog.dk

Gør det let at dyrke yoga i skolen Yoga med Mr. Yogi er en helt ny serie af yogaøvelser, som er lette at inkludere i undervisningen. Bøgerne er bygget op, så I kan kombinere historiefortælling med bevægelse eller bruge historierne som udgangspunkt til en samtale om for eksempel, hvad det vil sige at være en god kammerat. Efterhånden som børnene lærer yogaøvelserne at kende, kan I også vælge historierne fra og nøjes med at udføre øvelserne.

Formålet med Yoga med Mr. Yogi er at: • • • • •

styrke barnets motorik styrke barnets selvfølelse give barnet ro og minimere stress minimere mobning forbedre koncentration og læring

Yoga med Mr. Yogi består af 9 historier og et øvelseshæfte. Både historier og øvelser er illustreret med muntre tegninger, som børnene kan farvelægge, og bøgerne leveres i en praktisk kassette. Der findes to sæt; et for børnehave til 1. klasse og et for 2. til 4.klasse.

Se videoer om materialet, læs mere og bestil på

www.shop-egolibris.dk/mryogi flyer_yoga02.indd 1

UNDERVISNINGSMINISTERIETS KRAV Eleverne skal bevæge sig i løbet af skoledagen.

Skolen skal sørge for 45 minutters bevægelse hver dag i gennemsnit. Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte.

20-09-2017 13:46:58

Data og de gamle dyder

D

et stigende antal digitale tjenester øger uomtvisteligt muligheden for uoverskuelige datastrømme. Mange af disse datastrømme er harmløse, men vi bør alligevel stille krav til de mange digitale tjenester på det dataetiske område.

Det handler om at insistere på at man opfører sig ordentligt. Både som digital tjeneste og som bruger af dem.

Men skal man da være bange for at anvende det digitale? Selvfølgelig skal man ikke det. Man skal blot have respekt for det og – som med så meget andet – tænke sig om og stille krav til de digitale aktørers ageren og etik. Og ja, så er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem prisen på et digitalt produkt og den dataetiske beskyttelse. Tænk bare på tjenester som Google og Facebook. De koster ikke noget at benytte rent pengemæssigt – men du betaler indirekte med din data. I min optik er det blot et eksempel på en forretningsmodel, hvor man har taget den direkte transaktion mellem forbruger og virksomhed ud af ligningen. Det ændrer dog ikke på, at der sker en udveksling af ydelser sted.

Det ændrer heller ikke på, at man bør vide, at tjenesterne har et underliggende forretningsgrundlag, der kaster omsætning af sig.

Jeg lever af at udvikle digital matematik til skolesektoren i efterhånden fire lande. Vi insisterer på at passe på brugernes data i samspil med at faget trives og udvikles. Det lyder let, men bekym-

Kaspers

klumme

ringens kviksand kigger løbende frem. For det teknologiske felt udvikler sig hastigt og datamængderne stiger eksponentielt. Og som om det ikke var nok, kan man med kunstig intelligens identificere et hav af mønstre ud fra vores digitale færden. Konsekvenserne er svære at gennemskue, for støjkilderne i den digitale verden er mange. Derfor er det påkrævet med noget så gammeldags som holdning og handling til det digitale fra et analogt ståsted. Vi skal blive klar over, hvornår det gør godt, og hvornår der er direkte og indirekte effekter af uhensigtsmæssig karakter. For alt med måde – også det digitale.

Når jeg om et par måneder sender min 6-årige søn i skole med ophøjet ro, skyldes det, at jeg kender kvaliteten af modtagelseskomitéen. Jeg ved, at han mødes af en lærerstand, der evner at forholde sig kritisk til den digitale motorvej. En lærerstand der tør skabe en god balance mellem de digitale fordele og skolens fysiske rum. Det er sjældent, at to lærere arbejder nøjagtigt ens. Det er ofte, at de oplever den samme succes på den lange bane. For forud for læring kommer noget så simpelt som trivsel. En trivsel, som lærerne kan skabe, hvis vi andre bakker op i både ord og handling. Derfor skal I vide, at jeg naturligvis vil gøre mit ypperste for at passe på jeres data – så længe I lover mig, at I passer på hinanden.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat., er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Foto: EduLab

8

MAGASINET OM LÆRING

Hvorfor Legehjul?

Ingen forberedelsestid Videoforklaring til alle legene BOOST klassens sociale trivsel UU - motion og bevĂŚgelsesinspiration Adgang for alle via UNI-Login

Adgang? - kontakt os pĂĽ 2993 7427 eller kontakt@legehjul.dk | www.legehjul.dk

Du verden Du store store verden

10

MAGASINET OM LÆRING

”Intet menneske er en ø, en verden for sig; ethvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele.”

Sådan skrev den engelske digter John Donne engang i 1600-tallet. Man kan selvfølgelig diskutere, om det betyder, at vi kun er noget i kraft af vores relationer i verden, men når det gælder læring er det uomgængeligt, at alle, lærere og elever har brug for inspiration ude fra. Det kan være inspiration fra den nære verden eller fra den store verden.

I dette tema har vi plukket lidt i de mange inspirationskilder, der findes

TEM

A

på tværs af landegrænser. Eksempelvis kan man deltage i det internationale netværk eTwinning, hvor tusindvis af lærere og elever arbejder sammen om projekter online. Eller hvad med at få en venskabsklasse og komme i direkte dialog med jævnaldrene i andre lande.

I dag mere end nogensinde tidligere er det vigtigt at forstå vores forskelligheder for at se vores ligheder i det store fælleskab.

Venskaber skaber læring

R

igtig mange danske skoler har en venskabskole eller venskabsklasser i erkendelse af, at det er vigtigt at åbne sig overfor andre – også udenfor Danmarks grænser. Venskabet kan udfolde sig på mange måder– og indholdet kan være både fagligt, kulturelt og socialt. Der findes næppe en rigtig skabelon.

Der findes heller ikke én måde at få venner på. Her giver vi alligevel lidt inspiration til, hvordan man kan få en venskabsklasse.

Find venskabsklasser i Norden Gennem Norden i Skolen har du mulighed for at få kontakt til en skoleklasse i et andet nordisk land. ”Mange elever først opdage værdien af det nordiske sprog- og kulturfællesskab den dag, hvor de selv har haft mulighed for at erfare det,” lyder anbefalingen.

Norden i Skolen er en gratis undervisningsplatform, der ud over at indeholde et store udbud af undervis-

ningsmaterialer, også har gjort det nemt at få kontakt med en klasse i et andet nordisk land. På hjemmesiden www.nordeniskolen.org kan man søge efter venskabsklasser. Her er også mulighed for at søge fondsmidler, hvis man vi udvide venskabssamarbejdet. … eller i Sydafrika I 2006 etablerede Mejeriernes Skolemælksordning projektet World Class Friends i samarbejde med lærere i Sydafrika. Projektet formidler kontakt mellem skoleklasser i Danmark og Sydafrika og inspirer med undervisningsmateriale til, hvordan du kan bruge venskabsklassen i din undervisning. På nuværende tidspunkt er der 55 sydafrikanske skoler med i projektet.

På hjemmesiden www.edutainmenthuset.dk kan man finde et ansøgningsskema.

Tekst: Lene Mikkelsen Walsh

11

MAGASINET OM LÆRING

eTwinning

– Let’s work together eTwinning er et hastigt voksende fælleskab for lærere, skoleledere og bibliotekarer på skoler i Europa. En internetbaseret platform, hvor de kan samarbejde om kommunikation, projektudvikling og udveksling.

I

skrivende stund er der 563.930 lærere fra 191.770 skoler i 38 lande tilknyttet netværket eTwinning. Her samarbejder de om projekter på tværs af grænser via internetportalen af samme navn. Siden starten for 13 år siden er det blevet til 72.852 projekter, som har involveret mere end 2 mio. elever.

I Danmark alene er 7.000 lærere organiseret i netværket. Vi har mødt to af dem Birgitte Herrmann fra Vestskolen i Odder og Lene Møller Yang fra Herskind Skole. Ud over at være garvede brugere af netværket er de også eTwinning-ambassadørere, hvis rolle er at sprede information om eTwinning og dets muligheder.

Det kan hurtigt blive lidt abstrakt, når man taler om et netværk med så mange deltagere og flere tusinde projekter. Derfor fortæller Birgitte og Lene, hvordan de selv bruger bruger eTwinning, og hvordan andre kan komme i gang.

Sådan kommer man i gang ”Man går ind på portalen og registrer sig. Din profil bliver tjekket nationalt af sikkerhedshensyn, men så kan man ellers gå i gang med at finde projekter eller selv sætte et projekt i gang,” begynder Birgitte og forklarer, at der er tre niveauer på portalen.

Første niveau er et offentlig site, som alle kan komme ind på.

Her kan man melde sig ind, finde information og eksempler på projekter. Andet niveau er der, hvor de registrerede brugere kan logge sig ind og søge samarbejdspartnere eller oprette faglige projektforløb. Og endelig er der tredje niveau, kaldet TwinSpace, som er det enkelte projekts samarbejdsrum, og som kun projektets lærere og elever har adgang til.

Eleverne kan ikke få nok Birgitte giver et eksempel på et projekt fra sin egen hverdag som matematiklærer. ”Jeg ville lave et projekt om statistik på mellemtrinnet og foreslog, at undersøge brugen af sociale medier i forskellige lande.

Det endte med at blive sammen med to klasser fra Spanien, en fra Grækenland og en fra Holland. Hvert land har ansvaret for forløbet hjemme i klassen, og mens vi spurgte om brugen af sociale medier, ville de for eksempel i Spanien gerne lave statistik om kæledyr,” fortæller hun.

Da projektet var etableret af af lærerne, var det eleverne, der kommunikerede med deres jævnaldrende. Og til slut præsenterede de resultaterne for hinanden. Projektet strakte sig over fire-fem måneder. ”Først skal eleverne introducere sig for hinanden, så skal de lave spørgsmål, og siden færdige produkter. Og så er der en del ventetid undervejs.” ”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke tage ekstra tid at

12

MAGASINET OM LÆRING

arbejde med eTwinning, men man får så meget igen,” siger hun og uddyber: ”Eleverne er meget nysgerrige efter, hvordan man lever og lærer i andre lande, og jeg har sjælden oplevet dem så motiverede, som når vi arbejder med eTwinning. Når vi har haft en videokonference, kan de slet ikke få nok. De gør sig også meget umage med det endelige produkt, fordi der er en reel modtager.” ”Ud over det faglige kaster det også andre diskussioner af sig.

Eleverne kan få små åbenbaringer af at lære om andres kulturer og komme til at se på sin egen,” fortæller Birgitte Og så er det gratis Lene har deltaget i flere projektet, ofte med de samme lærere, hvor det har fungeret godt. De sørger dog altid for at få en ny med ind i fælleskabet.

I øjeblikket er hun i gang med et geografiprojekt med lærere fra forskellige klimazoner: Italien, Island og Danmark, hvor elever er i gang med at interviewe hinanden om, hvordan vejret har indflydelse på deres liv. Hun regner med, at det ender op med at de laver en nyhedsudsendelse, men det kunne også være en tøjreklame, fordi vejret jo har stor indflydelse på, hvilket tøj man har på.

Sidste år vandt Lene og hendes 9 klasse på Herskind Skole en pris ”Best eTwinning DK” for deres projekt »Better e-safe than sorry« som handlede om, hvordan unge bruger internettet fornuftigt, når de eksempelvis tager digitale billeder, laver videoer

TEM

A

og skriver emails som led i undervisningen.

Birgitte og Lenes erkender, at kan tage tid at komme i gang, men pointerer, at de rent fagligt laver de samme ting, som de ellers ville gøre, det bliver bare mere interessant, nå det er i et samarbejde med andre. ”Og så er det gratis,” tilføjer de.

eTwinning understøtter samarbejdsprojekter mellem lærere og pædagogisk personale fra mere end 40 europæiske lande og er en del af EU’s uddannelsesprogram Erasmus+. Alle skoler og institutioner med elever fra 0 til ca. 20 års-alderen kan benytte eTwinning gratis.

13

MAGASINET OM LÆRING

Kronborg vs Machu Picchu For seks år siden vandt 7.D på Nivå på Nivå Skole en konkurrence, udskrevet af UNESCO. Konkurrencen handlede om at sætte fokus på verdensarven. Klassen vandt med et kortspil, som nu langt om længe er færdigudviklet til alle skoler i Danmark.

D

er er seks år siden, at en 7. klasse på Nivå skole fandt på ideen om et kortspil om UNESCO’s verdensarv. Den endelige udgave af spillet ”Heritage Heroes – Verdensarven på spil”. blev lanceret på Danmarks Læringsfestival den 7. marts af blandt andre kulturminister Mette Bock. ”Det er et eksempel på, at en innovativ ide i at elevers kreative hoveder sætter spor landkortet,” lød det i præsentationen Herefter lagde Mette Bock ud med at spørge: ”Hvad er vigtigst at bevare: Kronborg i Helsingør eller Machu Picchu i Peru.” Svaret vil nemlig være ét af mange, som spillerne i landets skoleklasser, skal tage stilling til, når de i den nærmeste tid får spillet tilsendt.

Spillet henvender til elever mellem 10 og 16 år, og skal give dem lyst til at diskutere og tage stilling til vores fælles verdensarv. Og det er ramme alvor. De skal vælge mellem at destruere verdensarven ved at rive spillekortet i stykker, eller aktivt at arbejde for at bevare verdensarven. I Kortspillet bliver eleverne introduceret til 50 verdensarvssteder rundt omkring i verden. ”Heritage Heroes er et godt eksempel på, at man sagtens kan have det sjovt samtidig med, at man lærer om vores fælles verdensarv. Det er vigtigt, at vores børn og unge får indsigt i vores egen og fremmede kulturer, for det styrker forståelsen på tværs af landegrænser, og det har vi brug for i den globale virkelighed, vi er en del af. Her går leg og læring hånd i hånd, og kortspillet tvinger kort sagt børnene til at tage stilling til, om de vil ødelægge eller bevare verdensarven,” sagde kulturministeren ved lanceringen.

Men hvorfor et gammeldags, analogt kortspil frem for en app?

Jeg tror, det er et tegn på, at analoge det ved at finde sin egen rolle i den digitaliserede verden - og giver byder på andre samarbejdsformer og dialog, ”sagde hun.

14

MAGASINET OM LÆRING

TEM

A

Verden over har UNESCO udpeget 1073 steder til verdenarv, som skal bevares for eftertiden. I det danske rigsfællesskab er ni steder med på verdensarvslisten.

UNESCO skoler Kortspillet er spiret i Nivå og udviklet af blandt andre journalist og spildesigneren Thomas Vigild, Den pædagogiske udviklingsinstitution ”Ungdomsbyen Learning Lab” har videreudviklet den pædagogiske ramme for spillet som læremiddel, så det enkelt, fagligt og professionelt kan integreres i en undervisningsramme i fagene historie og samfundsfag. Ungdomsbyen understøtter derudover et særligt UNESCO-skolenetværk, som i alt 30 skoler i Danmark er en del af.

UNESCO skolenetværk startede i 1953 og har nu over 9.000 deltagende uddannelsesinstitutioner fordelt på 180 lande. Formålet med dette netværk af skoler, knyttet til UNESCO, er at fremme dialog og samarbejde på tværs af landegrænser, kulturer og kontinenter for derved at bidrage til fredelig sameksistens og til udvikling af kultur og uddannelse for fred – helt i tråd med FN’s og UNESCO’s værdigrundlag og opgave.

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger.

Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk 15

MAGASINET OM LÆRING

Bedre måltider i Danmark og Dubai

S

idste år lancerede Arla initiativet MADmovers, der er et gratis undervisningstilbud til 6. klasser om at gentænke og forbedre måltiderne i skolen. Projektet var en succes, så nu skal de danske erfaringer spredes ud til andre dele af verden. Første skridt på vejen er Mellemøsten, hvor et pilotprojekt på Dubai British School Jumeirah Park har været i gang siden januar. Her har en hel årgang 6. klasser med i alt 87 børn arbejdet med løsninger til gode og sunde morgenmadsvaner.

Projektet kulminerede i Dubai med en ceremoni med besøg fra fødevare- og miljøminister, Esben Lunde Larsen, og undervisningsminister i De forenede Emirater, Jameela Al Muhairi. Her konkurrerede 6. klasserne i Dubai mod to danske 6. klasser – 6. A på Parkvejens Skole i Odder og 6.C på Mårslet Skole – om at finde de bedste løsninger på udfordringer, de oplever i forbindelse med morgen- og frokostmåltidet. Løsningerne blev præsenteret i videofortællinger, eleverne selv havde lavet.

6.C på Mårslet Skole vandt i kategorien ”Problemløsning og innovation”, og en klasse fra Dubai løb med sejren i kategorien ”Kompetent kommunikation”. De kan nu se frem til en tur til Legoland, som både ligger i Dubai og Danmark.

Inspirerende hvordan de gør i andre lande Ved prisuddelingen sad 6.C på Mårslet Skole og deres lærer Pernille Skov klar til virtuelt at møde eleverne fra Dubai og de to ministre.

Hun mener, at konkurrencen har hjulpet eleverne med at genopfriske, hvad de lærte under MADmovers-forløbet. ”Eleverne var enormt engagerede, da de skulle lave filmen til konkurrencen. Og de synes, det er fedt at være med. Samtidig har

16

MAGASINET OM LÆRING

det betydet, at klassen igen har fået gang i den Snapchat-gruppe, hvor de deler billeder af deres madpakker, og at eleverne husker hinanden på, hvilke aftaler de har lavet for at få en god frokostpause,” siger Pernille Skov.

Også lærer Rikke Søgaard fra Parkvejens Skole i Odder fulgte sammen med sin klasse slagets gang i Dubai. Hun har også haft en god oplevelse med sine elever, der så frem til at se de løsninger, eleverne i Dubai var kommet op med: ”Eleverne synes det er helt vildt spændende at blive klogere på, hvad de gør i Dubai og lære mere om de perspektiver, som de bringer på banen. Og så har det også været en stor motivationsfaktor, at der rent faktisk er nogen, som skal se den video, som de har lavet,” siger Rikke Søgaard.

Ligheder mellem børn i Danmark og Dubai Anja Søholm, sponsor- og eventchef hos Arla, har de seneste tre måneder været udstationeret i Dubai for at lægge en strategi for, hvordan danske erfaringerne fra MADmovers kan gøre gavn i Dubai.

Hun oplever, at der er gode forudsætninger for, at børnene kan inspirere hinanden: ”Mange af de udfordringer, som de har i Dubai, kender vi fra Danmark. Eksempelvis bruger børnene rigtig meget tid på mobiltelefonen og foran computerskærmen i stedet for at bevæge sig.

Vi kan derfor lære af og inspirere hinanden til, hvordan vi gør det legende sjovt at spise sundt, og sætter gang i initiativer og løsninger, der kan øge bevidstheden om gode og sunde kostvaner,” fortæller Anja Søholm.

Kender du

Hvad?

Vamos boksen indeholder 100 aktivitetskort med hjernepauser fordelt på fire kategorier: Motorik, Puls, Styrke og Kvik op. Alle 100 aktiviteter rummer et motorisk eller bevægelsesmæssigt aspekt, der har positiv indflydelse på deltagernes trivsel, sundhed og læring.

Hvorfor?

Alle kan være med. Vamos er med til at styrke de sociale bånd og giver deltagerne en pause fra bøger, skærme og tavler, når det er tiltrængt. Vamos styrker deltagernes motivation og øger koncentrationen i forhold til det efterfølgende arbejde.

Hvordan?

Træk et kort fra boksen og følg anvisningerne – så er I i gang! De fleste af boksens aktiviteter varer mellem 3 og 1o minutter. Aktiviteterne kan dog, hvis tiden og behovet er der, forlænges. Kun ganske få af aktiviteterne kræver remedier eller forberedelse.

Hvem?

Vamos kan bruges af alle personer over 4 år. Deltagerne får medejerskab, når de involveres i både udvælgelsen og formidlingen af aktiviteterne til de andre i gruppen. Vamos kan bruges i mange sammenhænge, hvor der er grupper af mennesker samlet, der har brug for hjernepauser eller bevægelse.

Vamos er udviklet i samarbejde med Frydenhøjskolen i Hvidovre.

Bestil boksen via mail: mia@skoleklog.dk eller jakob@skoleklog.dk og læs mere her: www.vamosboks.dk Vamos findes også på engelsk.

17

MAGASINET OM LÆRING

Andre skoler i Danmark Af Inger Surrow, Systematic

N

år vi hører om skoler i Danmark, fx i pressen og på sociale medier, så er det tit og ofte Folkeskolen, der hentydes til. Det er naturligvis, fordi vi i Danmark har en solid tradition for, at de fleste børn går i skole her, og Folkeskolen af den grund også har stor politisk bevågenhed.

Men Danmark har også en lang og smuk tradition for friskoler, privatskoler og efterskoler. Vores historie på dette område er unik og misundelsesværdig for mange andre lande i verden. Vi har været pionerer på feltet, og selv i dag indtager ildsjæle ”nyt land” og starter skoler op i selv den mindste flække og på den yderste stenbro.

Herfr a hvor vi stå r

Når man følger med i den daglige nyhedsstrøm, kan det indimellem synes som om, at disse skoler ligger i et helt andet land -et ingenmandsland. Der er så meget fokus på Folkeskolen, dens udfordringer og indsatsområder, at den gode tredjedel af landets 2.396 skoler (2017-tal kilde: uvm.dk) som ikke er folkeskoler, sjældent bliver hørt eller opdaget.

Det kan være helt små specialskoler med under 10 elever eller store private institutioner med gymnasial overbygning og mere end 1.000 elever. Fælles for dem er, at de ofte er velkendte og velrenommerede lokalt, men at de i kraft af deres behov for at tilbyde noget andet end Folkeskolen - og noget forskelligt fra hinanden - ikke står så stærkt på landsplan.

Det er i grunden lidt ærgerligt, da både specialskoler, efterskoler og privatskoler har mulighed for at dyrke og efterprøve pædagogiske ideer i dybden. Ideer som også implementeres i Folkeskolen, men ofte med mindre tid og entusiasme, fordi der er så mange indsatsområder, man skal forholde sig til samtidig.

De private skoler har større tradition for Den åbne skole Hvis man ser historisk på det, er der en række indsatsområder i Folkeskolen i dag, som friskoler og privatskoler traditionelt har været langt fremme med. For eksempel kan nævnes ”Den Åbne Skole”, hvis hele grundidé er, at skolen skal samarbejde med lokale aktører og ”åbne” skolen mod lokalsamfundet.

På samme måde lader privatskolerne sig påvirke af de temaer, der sættes på dagsordenen i Folkeskolen, fx digitaliseringen. På dette område, er det interessant at følge fokus og prioriteringer på de forskellige områder, og her er bestemt også gode muligheder for, at både det private og det offentlige kan udveksle erfaringer til gavn for skoleudviklingen i hele Danmark på tværs af skoleformer.

vil noget pædagogisk med det digitale. Det er vi utrolig glade for og stolte over. De private skoler er kvalitetsbevidste samarbejdspartnere med direkte beslutningsgange, og hvis man som leverandør ikke kan stå inde for sit produkt – så er der ikke langt til handling og udskiftning af både system og leverandør.

Alle skoler har deres egen måde at undervise på, deres mærkesager og deres måde at arbejde med eleverne på - i hold, på tværs af klasser osv. Ikke to skoler er ens. Det betyder, at Systematics digitale platform MoMo bliver testet og udfordret optimalt, når fx en privatskole går i gang med at anvende den i sin hverdag. Desto større er tilfredsstillelsen, når det lykkes: At blive godtaget som et digitalt værktøj, der er let at anvende, og som hjælper lærere og elever i hverdagen; det er præcist vores mål!

De private er gode samarbejdspartnere I Systematic har vi glæden af at samarbejde med en række private skoler, der har valgt os som leverandør af den digitale platform MoMo. Ikke fordi de skal anskaffe et digitalt værktøj – men fordi de

19

MAGASINET OM LÆRING

Skolegang og undervisning for omsorgssvigtede, sårbare børn i udfordringer Ringe Kost- og Realskole bruger læringsplatformen MoMo, fordi den nemt kan tilpasses deres hverdag. ”MoMo kan blandt andet tilbyde tilrettelæggelse af forløb både på klassebasis og ift.

Individuel tilrettelagt undervisning, og så har den en enkel brugerplade”, udtaler skoleleder Steen Fuglsang.

Th. Langs Skole vælger MoMo som fremtidigt arbejdsredskab Privatskolen Th. Langs i Silkeborg har altid været progressive og fremme i skoene for at finde de bedste læreprocesser. Derfor ser de det også som en helt naturlig ting, at de nu går efter at understøtte dette bedst muligt digitalt. ”For os, der er meget tæt på den daglige undervisning og på forældrene, er det afgørende, at læringsplatformen holder det, den lover, er fleksibel og kan tilpasses vores lokale behov samt ikke mindst gør det nemt for personalet at samarbejde digitalt. For os er der ingen tvivl om, at MoMo er den læringsplatform, der er lettest at anvende, og som passer bedst til skolens hverdag”, fortæller skoleleder Tine Kristiansen.

MoMo styrker synergien mellem specialskoler i Holbæk Fire specialskoler i Holbæk har valgt MoMo, og de er overbeviste om, at det vil styrke samarbejdet mellem de fire skoler samt styrke elevinddragelsen. ”Elever med autisme har det ofte

20

MAGASINET OM LÆRING

godt med formålsorientering. Det skal være tydeligt, hvorfor vi gør, som vi gør. I MoMo kan vi understøtte de målstyrede forløb med links og billeder og en kort skitsering af, hvad du skal lære.

Det er et redskab, vi ser frem til at benytte”, siger Janne Havmand Mortensen, der er skoleleder på specialskolen Farmen.

Herfr a hvor vi stå r

MoMo har kun 5 sider I MoMo lægges der op til, at du kan tage en pædagogisk beslutning om, hvordan du vil arbejde med dine forløb, og hvor fleksibel du vil være.

Derfor giver hver side i MoMo mulighed for, at du bestemmer din egen arbejdsproces og fx opbygger dine forløb forskelligt fra gang til gang.

Hver af de 5 sider er komplette arbejdsområder. Du er fri for at skulle navigere væk og kan bevare overblikket.

Få hurtigt styr på det vigtigste

S

amvær og fordybelse er guld værd for familien. Derfor er det vigtigt, at I kan holde styr på aftaler og forberede jer på næste dag uden at bruge for meget tid på at lede efter informationer. I MoMo er det nemt at tjekke både Huskeliste og dagens skema på Dashboardet – uanset om du er forælder eller elev. De pædagogiske medarbejdere kan frit bruge Huskelisten til fx at minde forældre til de yngste elever om at huske udetøj eller gøre det tydeligt for de større elever, hvornår de skal aflevere deres opgaver. Opgaverne kan naturligvis tilgås direkte fra Huskelisten.

Vil du vide mere om MoMo? Du er altid velkommen til at kontakte Inger Surrow på isj@systematic.com eller på mobil 5081 3074.

21

MAGASINET OM LÆRING

På wwwej mod et obligatorisk it-fag I slutningen af januar 2018 blev det offentliggjort, at regeringen vil gøre it-undervisning obligatorisk i folkeskolen.

Men hvad er det, eleverne bør lære, og hvordan skal lærerne lære dem det? Vi har taget en snak om disse spørgsmål med Ann-Birthe Overholt Nicolaisen, it-didaktisk konsulent ved det digitale undervisningsforlag Clio Online og initiativtager til læringsportalen Digitalfaget.

I

A kt u elt

Deres erfaringer skal bruges til at finde den smarteste måde, hvorpå faget eller dets elementer kan blive implementeret i folkeskolen.

For Ann-Birthe Overholt Nicolaisen er nyheden om obligatorisk it-undervisning en glædelig en af slagsen. Hun har længe efterspurgt en langt større plads til det digitalfaglige felt i folkeskolen: ”Forsøgsvalgfaget dækkede kun spidsen af det digitale isbjerg. Det er dejligt at se, at folkeskolens digitale ansvar nu begynder at blive taget alvorligt.”

sommeren 2017 så et nyt valgfag til folkeskolen dagens lys.

Teknologiforståelse var navnet, og en forsøgsordning med 13 skoler blev sat i gang. Men nu, blot et halvt år senere, bliver der trykket endnu hårdere på speederen. Undervisningsministeren

Lige vilkår til alle folkeskolens elever Ann-Birthe Overholt Nicolaisen står ikke alene med den holdning, at it og digital innovation skal fylde mere i folkeskolen.

har nemlig offentliggjort, at det er planen at gøre teknologiforståelse til en fast del af alle elevers skoleskema.

Som led i planen er en ekspertgruppe blevet nedsat til at udvikle fagets indhold, og i løbet af de næste tre år, med start efter sommerferien, skal 40-50 skoler prøve kræfter med teknologiforståelse.

Adskillige initiativer og projekter, bl.a. Coding Pirates og DigiPippi, har været vidt omkring på landets skoler for at styrke elevernes it-kompetencer og kreativitet, og erhvervslivet med it-branchen i spidsen har længe talt for et konkret it-fag. Det er en agenda, som Ann-Birthe Overholt Nicolaisen bakker op om.

22

MAGASINET OM LÆRING

”Et obligatorisk it-fag har længe stået øverst på min ønskeliste,” siger hun og fortsætter: ”Det er den eneste måde, hvorpå vi kan give alle folkeskolens elever lige vilkår for at begå sig i en verden, der i stigende grad drives af digitale teknologier.”

Det mener jeg er enormt vigtige egenskaber til både den digitale nutid og fremtid.”

Eleverne skal lære at navigere i det digitale For Ann-Birthe Overholt Nicolaisen handler det om at gøre eleverne til aktive og medskabende deltagere i det digitale fællesskab. En opgave, hun har valgt at tilgå ved at udvikle Clio Onlines læringsportal Digitalfaget.dk. ”Tankerne om Digitalfaget startede faktisk allerede i 2014. Naturligvis blev det mødt af en vis skepsis, for det lyder jo lidt skørt at lave en læringsportal til et fag, der ikke eksisterer. Dog havde Clio Online som digitalt forlag selv oplevet manglen på kyndige ithænder, så de kunne jo godt se fidusen,” griner hun.

Ann-Birthe Overholt Nicolaisen forklarer, at Digitalfaget blev til som et co-creation-projekt i samarbejde med UX-designere, programmører, debattører, it-vejledere m.fl., og i sin helhed sigter materialet mod at gøre eleverne til kompetente digitale skabere, brugere og forbrugere. ”Lige så vigtigt som det er at lære at læse litteratur, at opleve

Hvad med lærerne?

Det er nemt at sige, at eleverne skal lære at begå sig i den nye digitale virkelighed. Sværere er det at fastslå, hvem der har de digitale kompetencer til at undervise dem.

Ann-Birthe Overholt Nicolaisen er godt klar over, at inddragelsen af digitale teknologier gør undervisningen mere kompleks – og at dét er en udfordring og et fælles ansvar: ”Jeg ville faktisk mene,

kunst og videnskab og at løse matematiske problemer, lige så vigtigt er det at lære eleverne at begå sig i det digitale,” siger hun og uddyber: ”På Digitalfaget lærer de at forstå informatikken, læse på digitale medier og undersøge den digitale verden. De deltager i designprocesser og skaber nye muligheder med digitale teknologier.

at lærerens rolle er mere betydningsfuld end nogensinde. Kompleksiteten stiller højere krav til lærerens måde at lede klassen på og til lærerens it-faglige kompetencer. Også her har vi et fælles ansvar at leve op til i vores folkeskole,” forklarer hun og nævner, at man i Norge har indført nogle rigtig spændende tiltag.

Her har Senter for IKT i utdanningen, pendanten til det danske UVM, udgivet et rammeværk for lærernes professionsfaglige digitale kompetencer. Et rammeværk, som Ann-Birthe Overholt Nicolaisen er fortaler for: ”Det tilgodeser og argumenterer for lærernes behov for videreuddannelse inden for det digitalfaglige felt. Det synes jeg godt vi kunne lære noget af. Min oplevelse som tidligere lærer og fra mit nuværende virke er, at lærerne rigtig gerne vil det. Men de vil gøre det ordentligt, så det giver værdi for eleverne i den sidste ende.”

Ann-Birthe Overholt Nicolaisen, it-didaktisk konsulent ved Clio Online og initiativtager til læringsportalen Digitalfaget.

Fakta om Clios portal: L æringsportalen Digitalfaget.dk indeholder digitalfaglige forløb, fagtekster og aktiviteter til faget teknologiforståelse i udskolingen. M aterialet fordeler sig på emnerne digital fremstilling, programmering og digital kommunikation. U dførlige lærerguides med baggrundsviden og tværfaglige forløb gør, at alle lærere uanset fagbaggrund kan bruge og finde inspiration på portalen.

23

MAGASINET OM LÆRING

Fag med Smag

Nye læremidle r

– en gratis app til skolelærere

F

ag med Smag er en læringsapp, der indeholder komplette, didaktiserede undervisningsaktiviteter inden for en bred vifte af folkeskolens fag – med fokus på smag. Den er henvendt til lærere og kan hentes gratis til tablet i app stores.

Det er forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet, der har udviklet lærings-app’en, som er fyldt den med undervisningsaktiviteter, hvor smag både er noget, man lærer om, og noget, man lærer med.

Undervisningsaktiviteterne udforsker smag og smagsoplevelser som både et fagligt emne på tværs af skolens fag og som et læringsværktøj ind i de enkelte fag. Aktiviteterne er struktureret i undervisningsforløb, der peger ind i et eller flere fag fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Smag katalyserer læring Ideen om at bruge smagen som indgang til læring på tværs af skolens fag udspringer af de mange forskellige fagligheder i Smag for Livet, hvor såvel pædagogik, antropologi og læring som sensorik, gastrofysik og madhåndværk er repræsenteret.

Centret forsker i, hvordan smagen kan bruges til meget mere end at lave mad og spise den, fx viden om naturvidenskab, forståelse af kulturelle fællesskaber og kompetence til at tage bevidst stilling til, hvad vi spiser. ”I skolen kan smagen fungere som katalysator for elevernes lære-

processer,” siger Liselotte Hedegaard, lektor ved Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, University College Lillebælt og forsker i Smag for Livet: ”Når undervisningen tager udgangspunkt i smag, bliver eleverne aktive, sansende og arbejder eksperimenterende. Det åbner elevernes øjne for fagene på en helt ny måde, når man bruger smag i undervisningen og bygger på de æstetiske erfaringer, som eleverne får gennem smagen og sanserne.”

App’en guider læreren i undervisningen I Fag med smag inddrages smagen som et nyt didaktisk redskab til at åbne elevernes øjne og motivation for fagenes forskellige vidensog færdighedsområder. ”App’ens grundlæggende tilgang til undervisningen er, at det er læreren, der danner udgangspunktet for, hvordan undervisningen sættes i gang og struktureres. Derfor indeholder alle aktiviteter forslag og guides til både organisering af eleverne og oplæg til, hvordan dialoger med eleverne kan tage sig ud. Til hver aktivitet følger uddybende information, som kan gøre læreren klogere på emnerne.

En række af aktiviteterne lægger desuden op til tværfagligt arbejde,” siger e-læringskonsulent Thomas Brahe, der har udviklet materialet.

Eksempler på undervisningsforløb Vi smager med alle sanser – Sætter smagen i centrum og lader eleverne sanse sig frem til læring på tværs af madkundskab, billedkunst og natur/teknologi i alle klassetrin.

Emulsioner: mellem vand og fedt – Her kan undervises i centrale emner for udskolingens fysik/kemi og matematik ved at røre en mayonnaise.

Maskulinitet, smag og samfund – Om smagens magt og kønsroller til udskolingens samfundsfag.

De svære fonemer – Her bruges smag, smagsoplevelser og smagserfaringer til at lære de mindste at læse i indskolingens danskundervisning.

Smagen af løg – Hvor eleverne skal hakke, snitte og studere løg i alle afskygninger for at styrke deres råvarekendskab i madkundskab.

24

MAGASINET OM LÆRING

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet.

F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg.

Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus25 C MAGASINET OM LÆRING Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

SØE

forkl a ri

26

MAGASINET OM LÆRING

nger

Jeg kalder ham ikke idiot, men...

M

ålinger er konstant til debat. De nationale virker slet ikke og viser standpunkter ligeså troværdigt, som metrologernes spådomme om sommerens komme.

Mens vi ikke længere tør satse på udendørs fest, fordi en mand på tv viser et vejrkort med sol, så har diverse styrelser og forskere fortsat ingen problemer med at snage i elevernes lottotal, når de skal vurdere lærere, skoler og kommuner.

Gudskelov ved vælgerne det er bullshit og må handle anderledes ved næste valg.

Enkelte gange er tests og målinger så ringe gennemført, at de muligvis er dybt ulovlige. Det gælder for eksempel med de danske skolelevers trivselsmålinger. Én ting er indholdet, som er skåret,

hed nok at rode med. Men det er en typisk måde at redde en politisk spændt situation: man foregiver, at forældrene nu kan sikre sig anonymitet men gør det så besværligt, at det hele bliver et cirkus. Og så undlader en del ordentlige forældre nok at give skolerne denne ekstra byrde. Bagefter kan man så komme med tal på, at “kun ganske få” valgte

så man får de svar, man ønsker - en anden ting er sikkerheden.

Vi blev jo lovet, at undersøgelserne var anonyme. “Anonym” er et ord, der er lovgivning omkring - og som har en aura af ordentlighed.

Som journalist har jeg den dybeste respekt for mine anonyme kilder, og jeg vil gå i fængsel for at beskytte denne lovede anonymitet.

Sådan er det åbenbart ikke, hvis man bryder reglerne som statslig styrelse. Så kan man se småt på loven, hvis man bare finder de indsamlede data korrekte.

Styrelsen for It og Læring har kommenteret den muligvis ulovlige indsamling af personlige svar fra danske skoleelever. Vi forældre fik at vide, at undersøgelsen var anonym, men undervisningsministeriet gemte alligevel børnenes svar sammen med cpr-numre. Præcist som med de nationale tests og utallige andre ting gennem livet er samkørt.

Vicedirektør i styrelsen Jakob Harder kommenterede sagen på en konference om offentlig IT i Aarhus. Det viser sig sørme, at styrelsen mente anonym over for nogle parter - og ikke anonymt som en retslig og juridisk term.

Når jeg hermed kalder styrelsens vicedirektør for en idiot, skal han vide, at det ikke er i en faglig term eller en psykisk diagnose.

Det er bare et udtryk for, hvad jeg mener om hans udmelding. For hvad fanden bilder styrelsen sig egentlig ind? Hvad er det for et selvretfærdigt ståsted for en styrelse, der har læring som del af deres overskrift? Vil de ikke selv tage ved lære af deres fejl må andre give dem en lærestreg.

Endelig er det jo for længst fastslået, at undervisningsministeriet ikke vil slette de ulovlige data, fordi “data ikke er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med loven”. Ergo: Så længe data er gode, slettes de ikke. Vildledende er de i sandhed, men det skyldes generel ubrugelighed af tests i almindelighed.

Ulovlige må afprøves, da statens misbrug af data er farligere end den data Facebook og andre frivillige tjenester, som vi frivilliges

den mulighed. Og vupti ligner hele protesten en storm i et glas vand.

Det må aldrig blive en latterlig lille kamp at kæmpe for borgernes ret til at gemme sig. Vi har ret og lov til at være uskrevne blade, med mindre vi bryder loven og får en straffeattest. Det er faktisk det eneste stykke papir, jeg kan acceptere, at andre bestemmer jeg har på mit cpr-nummer. Resten må borgerne vælge til og fra. Jeg kan se masser af smarte ting, som jeg gerne vil have stående. Men skulle jeg ønske dem fjernet, må det være mit frie valg.

Når jeg er imod disse registreringer på mine børn, er det fordi de selv må tage stilling til, hvad staten må med deres CVR-nummer, når de bliver myndige. Indtil da må der kun stå, hvem der er far og mor. Resten rager ingen - heller ikke forskerne. Engang kunne vi som borgere kræve, at vi ikke blev forsket i. Den ret er bortfaldet, hvilket er skamfuldt. Uskrevne blade skal børnene da være, indtil de selv begynder at skrive på bladet.

Virkeligheden er blevet en anden, da statens konstante målinger, læringsmål, nationale tests og bekymringer er koblet sammen i en stor omgang data-pladder, så man om 25 år kan tjekke en narkoman med overdosis i registeret og se på hans skolegang og tænke “ja det kunne man nok ha sagt sig selv”.

Politiken bragte for kort tid siden en forskers tal-liderlige gennemgang af en række nationale tests, sammenlagt med forældrenes sociale status - og vupti kom en overskrift om, at børn af kontanthjælpsmodtagere har det svært i skolen. Når man ved, at nationale test har sandhedsværdi som Snurre Snup, er det forskrækkeligt at se en avis trampe på en trængt befolkningsgruppe, fordi en forsker har fået installeret Excell på sin bærbare.

Må vi være fri! Og må vi kræve, at anonym ikke længere gradbøjes. Så lover jeg også at stoppe med at gradbøje idioti.

Jeppe Søe er foredragsholder, journalist, tekstforfatter, medierådgiver, videoproducent, blogger og moderator. Skolen er et af hans hotspots. Se mere på Jeppe.dk

selv deltager i, indsamler.

I denne tid sender tusindvis af forældre et brev afsted til skolerne for at kræve trivselsmålingen udført på papir. Det er trist, at det er eneste udvej, da det giver skolerne ekstra arbejde - og de har i sand-

27

MAGASINET OM LÆRING

På udstillingsturne med Hopspots For udbyderne af læremidler kan det være afgørende at deltage i messer og udstillinger, men også for brugerne på skolerne er der megen inspiration at hente. Her sætter vi spot på tre af forårets store udstillinger. Samtidig får du historien om læremidlet Hopspots, som Magasinet om Læring har fulgt siden lanceringen på Skolemessen i Aarhus i 2016.

”

Hvordan synes du selv det går? Det spørgsmål stiller vi for tredje år i træk til Aviaja Borup Lynggård, kvinden bag det interaktive læringsmiddel Hopspots. ”Det går rigtig fint. Hopspots er kommet ud på hele danmarkskortet – fra Hjørring til Bornholm,” siger hun, men tilføjer: ”Det går lidt langsommere end vi gerne ville”.

Siden Hopspots kom på markedet er der sket meget. Med støtte fra Undervisningsministeriet har firmaet blandt andet udviklet spil i samarbejde med danske forfattere. I 2017 førte det til lanceringen af Lakridsmanden, baseret på en roman af Louis Jensen. Og i 2018 på Skolemessen i Aarhus lanceres et nyt spil af Boris Hansen.

Stor international interesse Årets udstilling turné med Hopspots begyndte i januar ved det store BETT-show i London, hvor teknologiske undervisningsmidler er i fokus.

”Hopspots skilte sig rigtig meget ud i forhold til andre produkter.

Der var ikke så mange, der fik kroppen i gang – ud over de interaktive gulve. Derfor tiltrak vi en masse opmærksomhed, og nu oplever vi, at forhandlere og kunder banker på,” fortæller hun ”Vi håber 2018 bliver et spændende år fuld af nye tiltag, hvor Hopspots kommer ud over Danmarks grænser. Som en del af den proces kan vi nu offentliggøre, at Lekolar fra 1. april kommer til at være forhandler af Hopspots i Danmark, Sverige, Norge og Finland,” skriver firmaet på sin blog efter BETT-showet.

Nyt spil lanceres i Aarhus Også på Danmarks Læringsfestival i København i marts var Hopspots at finde blandt de cirka 200 udstillingstande, og Aviaja forklarer, hvorfor det er vigtigt at være med. ”Folk, der besøgte vores stand, var positive. Der er stadig mange, som ikke havde set produktet før. Andre sagde, at de ville gå hjem for at se, om de kunne finde penge til at købe det til deres skole. Det er vigtigt at være i dialog, men fremfor at køre rundt til alle skoler, prioriterer vi udstillinger og messer højt” siger Aviaja.

Den 18.-19. april går turen så til Skolemessen i Aarhus, hvor firmaet bag Hopspots i øvrigt hører hjemme. Som nævnt ovenfor bliver det med lanceringen af et dilemma- og demokratispil skrevet af forfatteren Boris Hansen.

I skrivende stund er spillet ved at blive testet på Gammelgårdskolen i Aarhus, hvor elever ”hopper rundt” og tager stilling til, hvordan de bedst kan overleve på ”Den øde ø”, som spillet hedder.

Derfor er det med store forventninger Aviaja ser frem til den kommende Skolemesse.

28

MAGASINET OM LÆRING

Hopspots – hvem hvad, hvor

Den store nationale festival

Hopspots er et interaktivt læringsmiddel med tilhørende spil og øvelser, der lægger vægt på bevægelse, leg og læring i forbindelse med klasseundervisning. Konkret består Hotspots af 12 fysiske interaktive brikker og en højtalerenhed, der skaber bevægelse i arbejdet med grovmotoriske øvelser til børn. Brikkerne lyser og i samspil med en iPad sætter spillet gang i kropslig og kognitiv aktivitet. Hopsports udvikler løbende nye øvelser til læremidlet, ligesom eleverne kan være medskabere ved fx at kreere egne lyde, der passer til de enkelte børn.

Hopspots er udviklet af firmaet Child Experience Design, CxD, som er stiftet af Aviaja Borup Lynggård, der fik i, da hun skulle lave speciale på arkitektskolen for mere end 10 år siden.

Danmarks Læringsfestival finder sted hvert år i marts i Bella Center. I år samlede todages festivalen 8.240 deltagere, heraf deltog 2.435 i konferenceprogrammet, der blandt andet satte spot på digital dannelse, teknologi og det 21. århundredes kompetencer. Det er Styrelsen for it og læring (STIL) og Centre for Undervisningsmidler Danmark (CFU), der arrangerer Danmarks Læringsfestival, som afholdes næste år den 13-14 marts.

Årets første, største og internationale

Gik du glip af noget – så kom til Skolemesse i Aarhus Den 18.- og 19. april 2018 er der sædvanen tro Skolemesse i Aarhus, hvor mere end 150 udstillere er klar til at præsentere de nyeste læremidler. Messen byder på foredrag, kurser og masser af faglig inspiration. Udstillingen er begge dage åben fra 9 - 16, og de sidste foredrag slutter 17.00.

Læs mere på skolemessen.dk

BETT-showet i London er en årlig tilbagevendende event med fokus på læringsteknologi. BETT, der står for British Educational Training and Technology-show, indeholder udstillinger og oplæg, og finder sted i januar. I år var der knap 35.000 besøgende fra 131 lande. Og der var 850 udstillende virksomheder. I 2019 er der BETT-show den 23.-26. januar.

29

MAGASINET OM LÆRING

Nye læremidle r

Røde Kors vandt Undervisningsmiddelprisen Røde Kors’ materiale ”Zak i skole” vandt Undervisningsmiddelprisen 2018, der blev uddelt af undervisningsminister Merete Riisager ved Danmarks Læringsfestival den 6. marts.

Her afslørede hun også nye priskategorier i 2019.

et kan være et stort skridt at gå fra at være børnehavebarn til skoleelev — ja, ligesom at komme til en helt ny planet. Det er netop det kulturskifte, som vinderen af årets Undervisningsmiddelpris ”Zak i skole” sætter netop fokus på.

Materialet, som er et gratis undervisningsmateriale, er desuden inkluderende for børn og familier af anden etnisk baggrund, da det er sprogversioneret på engelsk, arabisk og farsi. På den måde kan alle forældre uanset danskkundskaber sammen med deres børn blive introduceret til skolesystemets normer for social adfærd, læringsparathed og øvrige kompetencemål på en legende og sympatisk måde.

D

På børnenes præmisser Materialet består af en bog, en hjemmeside og en række små dukkefilm. Stilen og tonen viser ifølge Undervisningsmiddelprisudvalget dyb indsigt i, hvordan læring sker på børnenes præmisser. Det er udarbejdet af Marie Rønn og Kirsten Christensen-Dalsgaard fra produktionsselskabet Pilot film og udgivet af Røde Kors, der har projektledet, markedsført, distribueret og fundraiset midler til projektet. ”Det er en kæmpe ære at få anerkendelse for et stykke materiale til de mindre børn. Og det at materialet kan bruges til noget, det er det største,” sagde Kirsten Christensen-Dalsgaard i takketalen.

Andenpladserne gik til henholdsvis ”Skriv dig frem”, der er forfattet af Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer på Dansklærerforeningens Forlag, og ”Reading Shakespeare in Our Time”, der er udarbejdet af Birgitte Speyer og udgivet af Forlaget Columbus.

s. 6 Tema

1

s. 16 Tema

2 Zak får irrititis

s. 22 Tema

3 En god ven

s. 32 Tema

4 Plads til alle

s. 38 Tema

5 Lær mere

s. 48 Tema

6 Kan selv

s. 56 Tema

7 Hygiejne

Zak får øje på jorden

Om barnet selv og om skolens nye verden

Om sociale kompetencer Om fællesskab og inklusion Om hvordan man lærer Om at være selvhjulpen Om gode vaner

s.62 ...................... Førstehjælp i børnehøjde s.64 ...................... afslutningsopgaver s.66 ...................... Rollespil og lege

En historie om Zak En film med Zak Opgaver til samtale og ageren i praksis

Digital version: Hele bogen til brug på smartboard Film om Zak til hvert tema Oversættelser og speak på tre sprog til tekster og film Yderligere vejledning og kopisider

rødekors.dk/skole/zak og på: zakiskole.dk

Eleven tegner og maler

Eleven og mor eller far snakker om opgaven hjemme

Mor eller far skriver

Når læreren sætter et fuglenæb på fuglen, betyder det, at siden er set

Elever og læreren snakker om opgaven i skolen

Lektier laves til den dag, der har fået et kryds

5

30

MAGASINET OM LÆRING

Udarbejdet af Marie Rønn og Kirsten Christensen-Dalsgaard

NAVN

KLASSE

SKOLE

Nye kriterier for prisen i 2019 Undervisningsmiddelprisen blev som nævnt overrakt af undervisningsminister Merete Riisager, der samtidig kunne offentliggøre, at man fra 2019 laver om på konkurrencen, så den fremover vil beså af tre priser i kategorierne:  Bedste undervisningsmateriale på grundskoleområdet  Bedste undervisningsmateriale på ungdoms- og voksenområdet  Specialprisen — temaet for denne kategori vil i 2019 være ”Udskolingen i bevægelse”.

Om søvn, mad og motion

Til hvert tema er:

Udgivet i et samarbejde mellem Røde Kors og Pilot Film

Undervisningsministeren betonede, at specialprisen ikke kun er forbeholdt traditionelle udbydere af undervisningsmaterialer, men lige såvel kan være en anerkendelse af lærere og elever, der har skabt glæde og variation i deres skoledag ved at bevæge sig, og på baggrund heraf har skabt et materiale, der kan deles og inspirere andre.

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går.

Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje.

Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Nye læremidle r

Øget fokus på børns mentale sundhed

Hver fjerde dansker lider under et højt stressniveau. Det er en stigning på cirka 5 procent siden 2010. Det viser netop offentliggjorte tal fra Sundhedsstyrelsen i undersøgelsen Danskernes Sundhedsprofil 2017. Også på andre punkter står det dårligt til på det mentale sundhedsområde, og desværre er det ikke kun kun de voksne, der har ondt i livet, også blandt børn og unge stiger andelen med nervøse og stressrelaterede symptomer.

Derfor er der et øget fokus på børns mentale sundhed. Det kunne man blandt andet konstatere på Danmarks Læringsfestival tidligere på måneden, hvor der var flere udstillingstande med mindfulness, yoga, meditation med flere metoder til at få større ro og fordybelse ind i skolen. Her præsenter vi et spritnyt undervisningsmateriale, udviklet af Skoleglæde.nu samt en en ny portal, der skal gøre det lettere at forbinde skoler med professionelle instruktører.

Tekst: Lene Mikkelsen Walsh

Find ro med et nyt undervisningsforløb

N

ormalt er coach Henrik Leth fast skribent her på Magasinet om Læring, hvor han deler af sine erfaringer om motivation, trivsel og læring i skolerne. Denne gang er han i den interviewedes rolle, fordi han og teamet bag Skoleglæde.nu har udviklet et nyt undervisningsforløb: Zen Basic til brug i folkeskolens udskolingsklasser. Forløbet skal være med til at styrke elevernes egen bevidsthed, så de kan navigere i de mange krav de står overfor. Materialet består et kompendium, film og øvelser i mindfulness, yoga med mere.

Henrik Leth understreger imidlertid, at det ikke blot handler om at den enkelte elev skal finde egen indre ro: ”Elevernes personlige lederskab og deres individuelle ansvar for egen fysiske og mentale sundhed

32

MAGASINET OM LÆRING

kan og må ikke stå alene, når vi taler om børn og unge mennesker.

I skolen er det i klassekulturen og i tillidsforholdet blandt eleverne samt i relationen mellem eleverne og de professionelle voksne, at robustheden og den mentale trivsel skal finde næring og vokse, ”siger han.

Forventningspres hæmmer indlæringsevnen Fra undersøgelser og egne erfaringer konstaterer Henrik Leth, at eleverne oplever et stigende forventningspress fra samfund, lærere og forældre samt fra dem selv. Det hæmmer elevernes indlæringsevne og udvikling og kan give både fysiske og psykiske symptomer. ”Vi kan ikke ændre samfundet her og nu, og fjerne det voldsomme pres mange børn oplever. Eleverne kan ikke navigere uden om de mange faglige krav, test, prøver og lange skoledage, og de sociale medier og en digital fremtid er kommet for at blive, men vi kan give dem redskaber til at tage ansvar for deres egen sundhed og undervise dem i, hvad mentale pauser og mental sundhed kan gøre for deres overskud,” siger han om baggrunden for materialet.

Stifter af Skoleglæde.nu Henrik Leth og hans team står bag Zen Basic, som er et undervisningsforløb for udskolingen.

Zen Basic er et frem ugers undervisningsforløb, opdelt i 15 lektioner (tre om ugen), der anvender miks af tekster fra kompendiet, film og øvelser, der sikrer elevinvolvering, dialoger, samarbejde og læring. Programmet kan afsluttes med en større opgave, der skal tilpasses af klassens lærere.

Schultz Jørgensens skudsmål Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen, som har udgivet bogen Robuste Børn (2017), har også læst materialet til Zen Basic og giver det pæne skudsmål med på vejen. ”Det kan uden tvivl være med til at give unge en hjælp til at finde en indre ro og dermed også til at udvikle en robusthed i forhold til det pres, de lever med. Maske udvikler de også modet til at sige fra, hvor de tidligere var tilbøjelige til at give op,” skriver han blandt andet i forordet til materialet og tilføjer: ”I min bog Robuste børn skelner jeg mellem forskellige former for udvikling af robusthed og karakterdannelse – og nævner eksplicit mindfulness. I min optik bør den kombineres med den tilgang, som jeg selv star for: grundlaget i fælles sociale normer. Det må ikke blive et individuelt projekt, hvor den enkelte kæmper for at trække sig selv op ved håret. Det magter kun få – og slet ikke børn.

Den enkelte skal have støtte fra et fællesskab for at kunne få den nødvendige tro på sig selv og opbakning til at udvikle en indre målestok. Mundfuldes og meditation skal ikke føre til endnu mere lukkethed om egne tanker og følelser, men det modsatte: mere medføling, nærvær og deltagelse. Og ikke mindst ansvarlighed i sit eget liv. I materialet så jeg med glæde, at der også lægges vægt på klassemiljøet og teamet. Jeg tror, at det er her, den kropslige og mentale træning kan finde en forankring i fælles normer”.

Ny portal gør det nemmere at slappe af

I

efteråret 2017 bragte vi i dette magasin et interview med Gitte Winther Graugaard, der havde formået — og med gode resultater — at sætte mindfulness på skoleskemaet i Billund Kommune. Hendes ambition var dengang at nå ud til endnu flere dele af landet via en portal, der forbinder skoler, kommuner, lærere og forældre med de dygtigste instruktører over hele Danmark. Nu er portalen flyveklar. ”Flere og flere har fået øjnene op for, at mundfuldes, yoga og meditation kan hjælpe børn i en stressende hverdag. Men det kan være en udfordring for skolerne og institutionerne at finde den rigtige instruktør eller efteruddannelse i junglen af tilbud,” begrunder hun sit initiativ.

Med en helt ny platform, kaldet Momo Academy, har hun ’mappet’ instruktørerne og gjort det nemt for skoleledere, lærere og forældre at finde viden, uddannelse, workshops eller den rigtige instruktør ud fra geografi, uddannelse og erfaring.

33

MAGASINET OM LÆRING

Dy r der d ur

Mælk er ikke bare (skole)mælk Af J. M. Buch Kristensen/red. Lene Mikkelsen Walsh I denne udgave af artikelserien ”Dyr der du” sætter vi fokus på pattedyr, nærmere betegnet den egenskab, at de producerer mælk til deres unger. Men mælken kan også være en råvare, som vi mennesker forarbejder og forbruger i forskellige former og fra forskellige dyr.

K

omælk er den mest almindelige mælk i Danmark, men andre steder i verden anvendes også mælk fra andre dyr til menneskeføde - eksempelvis mælk fra bøfler, yakokser, rensdyr og kameler. I fagtidsskriftet Mælkeritidende har fhv. forstander på Dalum Mejeriskole (nu Kold College) J. M. Buch Kristensen skrevet flere artikler om anderledes mælketyper.

Magasinet om Læring har fået lov til at genbruge hans pointer til inspiration i undervisningen i fx madkundskab, naturfag og historie. Så glem for en stund alt om skolemælk og tag med Buch på en lærerig rejse.

J.M. Buch Kristensen fremhæver at mælk er en næringsrig drik, men at den også har mange andre anvendelsesmuligheder. ”Af alle mejeriprodukter er ost det mest specielle. Ost er en slags koncentreret mælk og en årtusind år gammel metode til at konservere mælk. Ved at trække vandet ud af mælken, i form af valle, forlænges holdbarheden af mælkens næringsstoffer,” forklarer han. Fordi ost er et så unikt mejerprodukt nævner han i artiklen nogle kendte oste, som er baseret på forskellige slags mælk. Det skal tilføjes, at J.M. Buch Kristensen personlig har en 21-årig gammel ost på lager, som han mener stadig kan spises.

34

MAGASINET OM LÆRING

Bøffelmælk – fed og fyldt med mineraler Bøffelmælk er den mest almindelige mælketype i Sydasien, med Indien, Kina og Pakistan som de største producenter, men der er også mange steder i Italien og Tyskland, hvor man holder bøfler. Man regner med, at der er ca.

200 mio. tamme bøfler rundt om i verden.

Bøffelmælk adskiller sig fra komælk ved et højere fedtindhold, men med et signifikant lavere kolesterol-indhold (ca. 0,65 mg/g i bøffelmælk mod 3,14 mg /g i komælk). Bøffelmælk indeholder ligeledes flere af de vigtige mineraler - calcium og fosfor end komælk.

Af bøffelmælk kan man producere en tykkere og mere cremet yoghurt end af komælk, specielt er bøffelmælk dog meget populær til fremstilling af Mozzarellaost. Mozzarella er verdens mest spiste ost og en yndet ost til pizza. I Italien, som er Mozzarellaostens hjemland, skelner man mellem tre forskellige typer af Mozzarella fra forskellige racer (vandbøfler, bøfler og køer).

Fåremælk – proteinrig og god til ost Fåremælk er federe og mere proteinrig end komælk. Fåremælk anvendes ofte i blanding med komælk og/eller gedemælk ved ostefremstilling, men ren fåremælk anvendes også ved fremstilling af en række berømte ostesorter som for eksempel feta.

En anden kendt fåremælksost er Halloumi, der stammer fra Cypern. Den mest almindelige fåremælksost er dog Pecorino, der er en fast fåremælksost fra Italien, som har været fremstillet i Italien siden oldtiden. I Frankrig fremstilles Roquefort af ren fåremælk,

og i Spanien er Manchego den kendteste fåremælksost. I Danmark er der i de seneste år gjort forskellige tiltag på at markedsføre fåremælksoste.

Gedemælk – worldwide og let fordøjeligt Gedemælk er en populær mælkedrik i store dele af verden, som fx i Kina, Bangladesh, Pakistan og Afrika.

Geder er mere tilpasningsdygtige end køer og får. De er i stand til at overleve både i ørkenområder og iskolde bjerge. Generelt er gedemælk lettere at fordøje for børn og voksne end komælk. Ligeledes er gedemælk den mælkeart, der indeholder mest A-vitamin af alle mælkearter. Sammenligner man med køer udleder geder mindre CO2, og de kræver mindre plads.

Gedeost har været fremstillet gennem tusinder af år og var sandsynligvis et af de første mejeriprodukter i verden. I Frankrig fremstilles en lang række gedeoste, som i Frankrig benævnes Chévre.

I Grækenland er Fetaost traditionelt fremstillet af en blanding af gede- og fåremælk. I Mellemøsten er Labneh en gede-yoghurtost.

Caprino er en italiensk gedemælksost og i Kina er Rubing betegnelsen for en frisk gedeost. Norsk Brunost er oprindelig fremstillet af gedeoste-valle.

Yakoksemælk - stærkt efterspurgt i Kina Yakokser er især udbredt i Kina, hvor produktionen ofte kan have svært ved at følge efterspørgslen.

I Kina er yakokser udbredt i en del turistområder, hvor de giver bønderne mulighed for at generere en betydelig indkomst. I Kina fremstilles typisk yoghurt af yakmælk. Yakyoghurt er betydelig mere cremet end ko-yoghurt. I visse områder af Kina er yakoksesmør en vigtig del af kosten. Både tibetanske og kirgisiske nomader producerer regelmæssig forskellige mælkeprodukter af yakmælk.

Yakmælk er mere næringsrig end komælk. Yakmælk indeholder ca. en halv gang så meget fedt og protein som komælk.

Rensdyrmælk –”flydende frisk ost” Rensdyrmælk har det højeste indhold af fedt og protein blandt alle verdens mælkearter.

Rensdyr har været og er en vigtig kilde til både mælk og kød blandt samerne. Der har levet rensdyrhyrder i Sibirien og i det nordlige Norge, Sverige og Finland (Eurasien) i tusinder af år.

Rensdyrmælk kan drikkes frisk, men bliver ofte fortyndet med vand, da tørstofprocenten er 2,7 gange så høj som i komælk. Rensdyrmælk indeholder således 4,6 gange så meget fedt som komælk.

Syrnet rensdyrmælk er faktisk en gang Creme fraiche og dermed en meget næringsrig føde for samerne. Yderligere er rensdyrmælk

Komælk med mange muligheder En ko producerer i gennemsnit 26 liter mælk om dagen. Det kan fx blive til: 3 kg ost og 23 liter valle 1,5 kg. smør og 24,5 liter kærnemælk 8,5 liter kaffefløde og 17,5 liter sødmælk 3 liter piskefløde og 23 liter skummet mælk 26 liter tykmælk 26 liter yoghurt

Mælk fra forskellige pattedyr Individ

Laktose

Salte

Ko

Tørstof 13,3

Protein 3,5

Fedt 4,4

4,7

0,8

Bøffel

17,3

3,6

7,4

5,5

0,8

Får

18,5

6,0

6,9

4,9

0,9

Ged

13,0

3,6

4,5

4,6

0,8

Yakokse

17,8

5,8

6,5

4,6

0,9

Rensdyr

36,1

11,5

20,3

2,8

1,5

Kamel

15,0

3,9

5,4

5,1

0,6

Menneske

13,0

1,6

3,5

7,5

0,2

Oversigten viser den gennemsnitlig sammensætning af mælk fra forskellige individer.

Mælkens sammensætning afhænger af laktationsperioden og individets art.

ideel for mange samerne, da rensdyrmælk kun indeholder ca. halvt så meget laktose som komælk. Mange af samerne er nemlig laktoseintolerante.

Det er nemt at fremstille frisk surmælksost af rensdyrmælk.

Man har betegnet rensdyrmælk som en flydende, frisk ost. Det koagulerer hurtig og bliver fint elastisk. Det letter produktionen af de friske oste. Rensdyrost er meget lækker og meget anderledes end oste fremstillet af komælk, gede- eller fåremælk.

Kamelmælk – særlig sundt for babyer Kamelmælk er noget af det sundeste mælk, der findes. Specielt er det velegnet til babyer, fordi det ligner modermælk fra mennesker.

Man har drukket kamelmælk i Mellemøsten, Afrika og Indien i århundreder. På grund af kamelmælks gode egenskaber og begyndende salg i EU er der i Mellemøsten og i visse afrikanske lande en begyndende interesse for at oprette deciderede malkekamelfarme og små mejerier til behandling. Herhjemme foregår importen via virksomheden “Kamelmelk”.

Kamelmælk indeholder mere calcium og C-vitamin end komælk.

Det vigtigste ved kamelmælk er dog, at kamelmælk — ligesom modermælk — ikke indeholder beta-lacto-globulin, der kan give allergi.

35

MAGASINET OM LÆRING

Vi støtter god læring!

DK