Magasinet om læring - 2/2015 by info@skoleklog.dk

ÆR

ID ER LE Rs ide

UDGAVE 2 · 2015

TEM

Øget fokus på begavede børn SIDE

Læring på hesteryg Ildsjæle Plads til leg Aktuel forskning

SIDE

Bag forlags-facaden SIDE

TIPS TIL GODE APPS I UNDERVISNINGEN

indhold 04

Aktuelt Hvorfor klarer privatskolerne sig godt? Er børn medfødt kræsne? Disse og andre spørgsmål, får du svar på.

Hest i Vest Fritidscenter Hasle i Aarhus V samarbejder med den lokale skole om ridning. På hesteryg finder specialklasse-elever grobund for læring.

TEMA: Øget fokus på begavede børn De har været en overset gruppe i skolen, men måske er det ved at ændre sig. Vi sætter spot på gruppen, der udgør mellem 2-5 pct. af eleverne i skolen.

Fra specialklassen til den helt almindelige… – men med brugbare erfaringer i bagagen. Mød Line Kølby, én af mange ildsjæle blandt lærere.

Tips til apps Denne gang er temaet bevægelse

Bag facaden hos forlaget FrontReader — læs om Merete Blaabjerg Riedel, der fandt ud af, at det var nødvendigt at læse hurtigt, da hun gik på på uni.

Forkæmperen I teamet om de begavede børn har vi et interview med psykolog Ole Kyed. Vi samler op på hans virke i ”Forskerportrættet”.

MAGASINET OM LÆRING

Magasinet om Læring er et digitalt magasin, som handler om læring og primært henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Vores fokus er aldersgruppen fra 5-12 år, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Magasinet om Læring ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser.

UDGIVER: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jt@wilsonmedia.dk www.wilsonmedia.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Mikkel Nordvig LAYOUT: John Schäfer FOTO: iStock, med mindre andet er angivet Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

Derfor skaber privatskoler gode resultater

A kt u elt

anmarks Privatskoleforening og Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol offentliggjorde i oktober en rapport, der belyser, hvorfor mange af privatskolerne formår at løfte eleverne læringsmæssigt mere, end man kunne forvente i forhold til deres forudsætninger, herunder deres socioøkonomiske baggrund. Formand for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, siger om rapporten: ”Populært udtrykt kan man med stor ret hævde, at privatskolerne tager det måske største sociale ansvar overhovedet – og netop i forhold til kerneopgaven. Den løfter også de udfordrede, de svageste. Privatskolen er ikke kun for de rige og de rigtige, som man så ofte hører om os. Rapporten konkluderer overordnet, at den skole, hvor der er et godt samspil mellem forventningsafstemning, motivation og faglig kompetence - kombineret med en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejd-

som – den skole, vil tydeligt kunne se, at eleverne - personligt og fagligt - flytter og løfter sig mere, end nogen måske kunne forvente.” ”Fagligheden og anstrengelsernes poesi”, hedder rapporten, der kan findes på privatskoleforeningen.dk

Flere vinker farvel til folkeskolen

tadig flere vælger folkeskolen fra til fordel for en privatskole, viser nye tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling  I løbet af de seneste fem år er andelen af elever i folkeskolen faldet med 1,6 procentpoint, så folkeskolen i dag optager 80,8 procent af eleverne i grundskolen. Modsat har de frie grundskoler oplevet en stigning på 2 procent i samme periode. Især vælges folkeskolens 10. klasse fra til fordel for efterskolerne. For ti år siden gik 45 procent af eleverne i 10. klasse på en folkeskole. I dag er det kun 32 procent. I samme periode er andelen af elever på efterskoler steget fra 39 procent til 47 procent.

MAGASINET OM LÆRING

D Mål indeklimaet i klassen

ansk Center for undervisningsmiljø (DCUM) har analyseret sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i skolen. Undersøgelsen viser, at knap 25% af de adspurgte elever, der oplever et dårligt indeklima har svært ved at koncentrere sig i timerne. For de elever, der oplever et godt indeklima, er det kun omkring 5%, der har svært ved at koncentrere sig i timerne. Hvis du vil vide, hvordan tilstanden er i dine egne lokaler, udlåner DCUM gratis indeklimaloggere, som måler CO2, luftfugtighed, temperatur og støj. DCUM er desuden i færd med at udvikle værktøjer og vejledninger til skolernes arbejde med indeklima. I slutningen af 2015 udgives en ny metodehåndbog som bl.a. indeholder forslag til konkrete indeklimaindsatser på skolerne.

Uhm eller adr…

ørns smagspræferencer er langt mere bestemt af det miljø og den madkultur, de vokser op i, end de er bestemt af genetiske forskelle. Det fremgår af en ny videnskabelig undersøgelse i forbindelse med MasseEksperimentet 2015 – Smag dig frem. 20.000 børn og unge fra skoler og gymnasier i hele Danmark har deltaget i undersøgelsen af duft og smag. Smagsforskerne betegner den nye viden som særdeles overraskende: ”Vi har fået ny, værdifuld viden, der kan ændre på forståelsen af børns spisevaner. Børn vælger det, de kender. Men hvis du viser vejen med nye fødevarer og inddrager børnene, så kan de lære at sætte pris på

alle mulige fødevarer,” siger Michael Bom Frøst, sensoriker og forsker ved Københavns Universitet og forskningscenteret Smag for Livet. MasseEksperimentet 2015 er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsfestival og smagsforskere fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, og er støttet af Nordea-fonden. Undersøgelsen viser også, at der er forskel på, hvad drenge og piger bedst kan lide, men det ændrer ikke på hovedkonklusionen, at kultur og miljø spiller den største rolle. Læs hele rapporten på masseeksperimentet.danishsciencefactory.dk/smag-digfrem.

Skolevalg vandt

2. november uddelte Dansk Kommunikationsforening en pris til årets bedste kommunikationsprojekt. Prisen gik i år til Folketingets og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings projekt Skolevalg, som er et autentisk gennemført valg for elever i 8. og 9. Skolevalg

blev afholdt den 29. januar 2015. Mere end 40.000 danske skoleelever deltog i det tre-ugers lange undervisningsforløb og afgav afslutningsvist deres stemme. Skolevalget blev afsluttet med en stor valgaften på Christiansborg.

MAGASINET OM LÆRING

Pædagog Pernille Have gør meget ud af at samle op på de følelser, børnene har i forbindelse med ridningen. Her er hun selv hoppet på hesten sammen med et par medlemmer af Fritidscenter Hasle.

Læring på hesteryg Bedre motorik, samarbejdsevne og selvtillid… Ridning skaber grobund for god læring.

I er på Fritidscenter Hasle i Aarhus V, hvor seks drenge fra specielklassen på den lokale skole er mødt op med et par lærere. Her kommer de cirka en gang om ugen for at ride. Fritidscentret, der en kombineret legeplads, fritidsog ungdomsklub, har nemlig fire heste og driver et projekt under navnet Hest i Vest, hvor man tilbyder fritidscentrets medlemmer samt skoler og ungdomsskoler at prøve kræfter med de store dyr. ”Har I lyst til at ride uden sadel i dag?” spørger pædagog Pernille Have, der står for projektet.” ”Ja, det er ligesom Hannah Montana,” svarer en af drengene, og de øvrige er med på ideen. I dag vælger de at ride på islænderhesten Pergla, men først skal hun strigles. Og drengene går forsigtigt i gang med hver deres strigle, nogle mere modige og hestekompetente end andre. På skift får drenge så nogle runder på ridebanen, og for hver runde vokser selvtilliden tydeligvis. ”I begyndelsen var der nogle, der ikke turde komme i nærheden af hestene, men som nu er endt med at ride selv,” fortæller Pernille efterfølgende. Selvom hun har arbejdet med heste i mange år, så understreger hun, at hendes opgave ikke er at være rideinstruktør.

MAGASINET OM LÆRING

”Det primære formål er det pædagogiske, ligesom der er meget læring forbundet med at omgås dyrene, ikke mindst for børnene i specialklassen, der kan have forskellige diagnoser og udfordringer,” siger hun og forklarer: ”Ridning betyder rigtig meget for motorikken, det øger balanceevnen og koordinationen. Det påvirker også psyken og samarbejdsevnen. Og når man sidder på et stort dyr, der i princippet kan tage magten fra dig, så gør det noget for selvtilliden at kunne styre hesten.” ”Omgangen med heste er også en øvelse i nonverbal kommunikation. Det er vigtigt at kunne aflæse hestens kropssprog — og kropssprog er jo en stor del af vores kommunikation,” siger Pernille, der som pædagog gør meget ud af at samle op på de følelser, børnene har i forbindelse med ridningen. Hest i Vest er foreløbig et toårigt projekt. De fire heste er samlet fra forskellige fritidsklubber i området, og flere er på vej. Dyrehold, herunder heste, var i forvejen én af Fritidscentrets forcer. For Fritidscenter Hale har projektet været indgangen til det samarbejde mellem skole og fritidstilbud, der er lagt op til i folkeskolereformen. Et samarbejde, som man håber kan udvides til andre områder, hvor skolen kan bruge fritidscentrets faciliteter og ressourcer.

GRATIS ADGANG

9800

resten af året

112 POPULÆRE FAGBØGER DIGITALT FAGBOG.GYLDENDAL.DK Gyldendals populære fagbogsserier er nu tilgængelige digitalt på fagbog.gyldendal.dk. Her kan eleverne læse om alverdens emner og arbejde med faglig læsning og skrivning. ■

112 fagbøger i digital form til 0.-10. klasse – alle indlæst af professionelle oplæsere.

■

Opgaver til faglig læsning til samtlige bøger på portalen.

■

Læselog, hvor eleverne kan registrere deres læsning og sætte mål for læsningen.

■

Skriveværksted, hvor eleverne lærer at skrive egne fagbøger, anmeldelser og arbejde med multimodale produktioner.

Vær blandt de første på portalen. Tilmeld dig nyhedsbrev på gu.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

”Der er altid mulighed for udvikling” Af Mikkel Nordvig

ine Kølby, AKT-lærer på Frederiksberg Ny Skole, har været speciallærer i størstedelen af sin lærertid, men nu underviser hun i de almene klasser, hor hun anvender sine erfaringer fra specialområdet. Magasinet om Læring har talt med hende om overvejelser, metoder og stjernestunder. ”Jeg havde et ønske om at forlade specialområdet. For selvom, der foregår megen god undervisning, fastholdes både børn og voksne i bestemte mønstre og anskuelser. Politiske ønsker gør, at børn, der for ti år siden ville have siddet i specialklasser, nu sidder i ordinære klasser. Det synes jeg er godt for de fleste. For mig er det spændende at arbejde i dette miks – at tage kompetencer og metoder med fra specialområdet og integrere dem i arbejdet med de almene klasser.” Hvad er dine vigtigste redskaber som lærer? ”Noget af det, jeg bringer med fra specialområdet er tålmodighed – langsomhed – jeg tager tid til at følge børnenes tanker og snørklede forklaringer. Jeg har oplevet, at elever, jeg skulle give et fagligt løft, faktisk kunne det, vi gik ud fra, de manglede, men at deres vej ind i stoffet gik i zigzag. Eleverne er typisk heller ikke selv klar over deres kompetencer. I disse tilfælde kan jeg ikke lære dem stoffet, men jeg kan hjælpe dem til at opdage, at de godt kan”. Hvordan gør man det, samtidig med at man holder tungen lige i munden og trinmålene på plads? ”Det handler, som i så mange andre sammenhænge, om at have en skarp planlægning og en stor bevidsthed om, hvor vi skal ende. Med det på plads, kan jeg tage mig tid og undersøge og udforske sammen med børnene. Jeg frygter ikke fælles mål, for jeg ved, hvor vi skal hen, og jeg stoler på min metode. Jeg bestræber mig på at skabe et rum til læring; at lokalet for eksempel er præget af matematik, når vi har matematik. Mange børn, jeg har arbejdet med, har haft en masse at tumle med. For dem kan det blive et decideret frirum, at vi ikke skal forholde os til tusind små og store problemer, men ”kun” matematik”. Er der et tankesæt, du læner dig særligt op ad som lærer? ”Børn skal lære at lære. De skal hjælpes til at se logikken i

Ildsjæle I hver udgave af Magasinet om læring interviewer vi nogle af de mange ildsjæle, der findes blandt lærere og pædagoger, for at høre om deres undervisningspraksis og tanker om læring.

MAGASINET OM LÆRING

det, vi gør. Hvis vi kan forklare det for børnene, typisk ved hjælp af struktur og forudsigelighed, kan de blive modtagelige. Rigtig mange børn synes, det er sjovt at lære nyt, men ikke alle. For dem er det en hjælp at vide, hvad de skal, hvor længe og med hvem. Jeg går op i potentiale – ikke i tests. For mig som underviser er det mest relevante jo ikke, hvad Thomas kan mandag d. 06.06 kl. 8.30, men hvor han kan komme hen. Jeg er optaget af nyere hjerneforskning, der peger på, at der altid er en mulighed for udvikling, at man kan komme et andet sted hen, end der, man lige pt befinder sig. Det gælder også, når det handler om adfærd. Det kan være svært at ændre et barns adfærd ved at sige: ”Hold op med at slå.” I stedet har jeg fokus på at udskifte vaner med andre vaner. Måske er vanen lige nu at slå med en kæp, men det kan blive lavet om til at slå med en pude – og på sigt måske at råbe eller gå sin vej”. Hvad er særlig vigtigt for dig, at huske på i din lærergerning? ”I min tid som speciallærer har jeg ofte talt med tidligere elever, som er kommet godt videre, trods deres belastede baggrund. Oftest peger de på, at der er en voksen, der har taget dem alvorligt og stillet krav, som man gør til mennesker. De har undgået et liv på bænken, fordi der var én, der tog dem alvorligt. Én, der ikke fritog dem for ansvar, fordi det var synd for dem. Man skal have forventninger til folk”.

JUL PÅ ENGELSKPORTALERNE

From All of Us...

Nu er det snart december, og på Gyldendals engelskportaler kan du finde inspiration til den søde juletid. ■

På engelsk0-2.gyldendal.dk finder du desuden en sjov jule-video med Shane Brox, tre forskellige sæt flashcards, indspillede julesange og fantasifulde jule-opgaver baseret på task sequencing.

■

På engelsk5-7.gyldendal.dk kan du læse juleevangeliet som tegneserie, lytte til et rigtigt juleeventyr, synge med på traditionelle julesange eller forsøge dig med engelsk julebagværk.

■

På engelsk.gyldendal.dk kan du finde ud af mere om julefortællingerne, lære om juletraditioner i England, USA og Australien, læse autentiske juletekster og arbejde med alle julens facetter.

9801 gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

TEM

Øget fokus på højt begavede børn

40 % af de højtbegavede børn mistrives så meget i grundskolen, at de ikke er i stand til senere at gennemføre en videregående uddannelse. Ole Kyed

Af Lene M. Walsh og Mikkel Nordvig Højtbegavede børn har længe været en overset gruppe i skolen. De keder sig, mangler udfordringer og i nogle tilfælde direkte mistrives de. Noget tyder dog på, at et opgør med ”de-skal-nok-klaresig-holdningen” er på retur. I dette tema sætter vi fokus på de højtbegavede børn og på, hvad skolerne kan gøre for deres læring og trivsel – i teori og praksis.

MAGASINET OM LÆRING

Medaljen har både en forside og en bagside

o til fem procent af alle børn er højt begavede. Som andre børn er de selvfølgelig helt unikke, men de har også nogle fælles kendetegn, der kommer til udtryk i deres adfærd i skolen. De højt begavede børn lærer hurtigere og husker bedre, hvad de har lært. De arbejder på et mere abstrakt niveau end andre elever i skolen. Hvis de højtbegavede børn føler sig set og trives godt, er de nysgerrige og udforskende, har et stort og avanceret ordforråd, vil gerne dele deres viden, ser nye måder at gøre tingene på, har et højt energiniveau, kan multitaske, men også arbejde meget koncentreret og komplekst. De er perfektionistiske. Empatiske, loyale og åbne… Listen over superlativer, der kendetegner de højtbegavede børn er endnu længere. Men hvad er da problemet? Bagsiden af medaljen Hvis det højtbegavede barn mistrives, er utryg eller træt træder de negative sider af kendetegnene frem. Måske giver det let op, hvis det ikke lykkes første gang. Det bliver sjusket med sine opgaver og har modvilje mod skolearbejdet. Barnet underbyder, hvilket betyder, at det ikke viser sine evner. Bliver frustreret og rastløs over klas-

sens tempo. Sætter spørgsmålstegn ved alting, nægter at indordne sig, er ekstremt følsom over for kritik, kan have problemer med venskaber, bebrejder og straffer sig selv, hvis evnerne ikke lever op til ambitionerne. Dagdrømmer… Listen over negative adfærd er ligeså lang som positivlisten. De ér anderledes En vigtig fællesnævner er, at de højt begavede børn oplever verden anderledes end andre, mere intenst og kan måske føle sig ude at trit med omverdenen. I fagsproget kaldes dette at være asynkron. Disse børn kan typisk have en asynkron udvikling ved at være fagligt forud for deres fysiske alder og følelsesmæssige modenhed. Det skaber problemer for dem selv og i relation til andre. Der er stor forskel på, hvordan det højt begavede barn agerer i skolen. Der kan være forskel mellem drenge og piger. Ligesom, der kan være forskellige perioder, hvor det er ekstra følsomt at være højtbegavet. Derfor er det ikke altid sikkert, at læreren opdager den højtbegavede elev, som måske underbyder eller opfører sig besværligt og forstyrrende for undervisningen.

•H øjt begavede børn har en IQ på 130 og derover. De udgør 2 procent af alle danske børn – det svarer til cirka 14.000 børn i skolealderen. •B ørn med særlige forudsætninger har en IQ på 120 og derover. De udgør 5 procent af alle danske børn - det svarer til cirka 33.000 børn i skolealderen. •D e bedst begavede børn af en årgang udgør cirka 10-15% af eleverne. Det svarer til mellem 67.000 og 100.000 børn i skolealderen. Kilde: KORA

MAGASINET OM LÆRING

TEM

Hvad gør skolerne — og hvordan virker det

irka 33.000 danske skoleelever er højt begavede. Det svarer til én i hver klasse, der har behov for større faglige udfordringer, end de andre elever i klassen. Men kun få kommuner har særlige tilbud til denne gruppe. Hertil kommer, at der er begrænset viden om, hvilke tiltag, der findes, og hvordan de virker. En ny rapport fra KORA, bestilt og støttet af Egmont Fonden, forsøger at rette op på det sidste. KORAs Undersøgelse viser, at indsatserne over for højt begavede elever kan deles op i seks forskellige typer af indsatser: 1. Individuelle indsatser i klassen: Eleven går i en normal klasse, men modtager målrettet undervisning på et højere niveau end resten af klassen. Rapporten kan ikke pege på en ensidig positiv effekt. ”Vi mangler viden om, hvordan vi kan arbejde med inkluderende undervisning i klassen”. 2. Deltidsindsatser: Eleven tages ud af sin normale klasse for at modtage særundervisning i nogle timer eller dage om ugen. Resten af undervisningen foregår inkluderet i den almindelige klasse. ”Indsatsen styrker børnenes faglige udvikling, samtidig med at de bevarer deres sociale relationer og deres selvværd”.

”Specialklasser kan styrke elevernes faglige udvikling, men det kan udfordre dem socialt og følelsesmæssigt og svække deres selvtillid, at de bliver fjernet fra deres klassekammerater og ikke længere er de bedst begavede i klassen. 5. Specialskoler: Målgruppen for skolerne er udelukkende højt begavede børn. Skolen er sin egen organisatoriske enhed. Den faglige udvikling styrkes, men som ved specialklasser kan selvtilliden dale — men ikke nødvendigvis — når andre er dygtigere. 6. Kompetenceudvikling: Lærere får styrket deres faglige kompetencer inden for fx matematik og naturvidenskab. Forældre får udviklet kompetencer til fx at håndtere højt begavede børn med adfærdsvanskeligheder. Rapporten fremhæver at undervisningskvaliteten øges ved kompetenceudvikling af lærerne. Kurser for forældre har en positiv effekt på deres opdragelsesadfærd, og børnene bliver roligere og trives bedre.

Anbefalinger i rapporten 3. Sommerskoler: Foregår i en kortere periode – typisk nogle uger om sommeren, hvor de højt begavede børn undervises i fx naturvidenskab. Har samme positive effekt som ovenfor, ”især i forhold til børnenes sociale og følelsesmæssige behov, herunder også en positiv effekt på underpræsterende, højt begavede elever.” 4. Specialklasser: Højt begavede børn samles i klasser i et eller flere fag. Specialklassen for højt begavede elever er en del af den almindelige folkeskole.

MAGASINET OM LÆRING

•D e højt begavede elever har gavn af at gå i en normal klasse, hvor de tages ud af undervisningen bare nogle timer eller dage om ugen og får særlig undervisning sammen med andre højt begavede elever på skolen eller i kommunen. •D er bør arbejdes på en undervisningsdifferentiering i den normale klasse, som tilgodeser elever med vidt forskellige forudsætninger og behov, herunder også de højt begavede elevers behov. •D er er behov for en samlet, national strategi på området samt mere forskningsbaseret viden om, hvad der virker og ikke virker over for de højt begavede elever i den danske folkeskole.

Alberte (tv) og Sofia deltager i et scienceforløb for højtbegavede børn. Det fortalte de om på et temamøde hos KORA i november.

Udfordret af raketvidenskab

yg en raket! Det er en af de udfordringer Alberte KlinkbyKnudsen og Sofia Krabbe har været udsat for på ScienceTalent Genius, som er et projekt for højtbegavede børn. Her bliver de tilbudt en række campforløb at to dages varighed på Sorø Akademi. De to piger, der til dagligt går i hver sin 8. klasse på Hunderupskolen i Odense, fortalte på et møde hos KORA, hvad det har betydet for deres faglighed og motivation at opleve en undervisning tilpasset deres behov. ”Man kan lidt bedre holde ud at gå i skole, når man ved, man skal på camp igen,” sagde Sofia og Alberte tilføjede: ”Man kan også tage med hjem, at man ikke er alene om at have det nemt i folkeskolen.” Pigerne lagde dog vægt på, at de havde det godt i deres klasser og har gode kammerater. Men begge kendte til at kede sig, til at stille store krav til sig selv og mangle udfordring. ”Det er en stor tilfredsstillelse at løse en svær opgave,” sagde Alberte og tilføjede senere: ”Jeg vil gerne have ekstra opgaver, men så vil jeg også have respons og kritik, så det ikke føles overflødigt og forgæves.” Ideen om, at de bedst begavede på deres skole kunne arbejde

sammen nogle timer om ugen tiltalte Alberte og Sofia, men de var enige om, at de gerne vil være en del af fællesskabet i deres klasser. ”På campen kunne jeg godt føle: Er jeg nu også så begavet? Det var en underlig følelse, og det lyder måske lidt blærerøvsagtigt, men jeg plejer at vide det meste,” sagde Sofia med et genert smil. Og så var der lige raketten? Den blev blandt andet bygget af postkort, tape, sugerør samt mekaniske og elektroniske dele… og fyret af!

Fakta om undersøgelsen KORA’s analyse er baseret på en gennemgang af i alt 845 danske og internationale studier. Heraf blev 30 studier nærstuderet. Desuden er der gennemført interviews med elever, forskere, skolefolk, kommuner mfl. ”Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel”, hedder undersøgelsen, der kan hentes på kora.dk

MAGASINET OM LÆRING

TEM

Gode takter, men ingen plan

”

Peter Grubert, talsmand for Gifted Children

Jeg møder stadig mennesker, der mener at det er et luk-

findes ingen politik for, hvordan man bedst understøtter børnenes

susproblem at have et højtbegavet barn: Hvorfor skulle det

trivsel og faglige udvikling,” siger han.

være en ulempe at være klog? Men faktum er, at mange af

”I de klasser og på de skoler, hvor der sker noget, har det en posi-

vores børn har det svært i skolen – for eksempel kan det gå

tiv effekt, men initiativerne er drevet af ildsjælsprojekter,” siger han.

helt galt i gruppearbejder, fordi der er forskellige forventninger til

”Vi mener, at der er brug for en større dagsorden, der blandt

arbejdet. Vores børn lever sommetider i en anderledes verden,” siger

andet sætter undervisningsdifferentiering på dagsordenen. Ikke

Peter Grubert, talsmand for foreningen Gifted Children.

kun vores børn, men alle børn kan have glæde af differentieret

”Vi oplever dog helt klart, at der er sket en udvikling indenfor de

undervisning på klasseniveau,” siger Peter Grubert, der gerne ser

sidste fem år med en stadig større opmærksomhed på de højtbe-

det suppleret med, at de højt begavede børn kan trækkes ud af klas-

gavede børns potentialer og problemer. Men vi oplever samtidig,

sen for at få særlige udfordringer, sådan som også KORA-rapporten

at der ingen planer er på skoler, i kommuner eller nationalt – der

(omtalt side 14 red.) anbefaler.

Gifted Children Foreningen Gifted Children søger at fremme trivslen og skabe de bedst mulige vilkår for højtbegavede børn. Foreningen arbejder derfor for bedre offentlig anerkendelse og understøttelse af børnene, således deres potentiale kan udnyttes til glæde for dem selv og for samfundet. Gifted Childrens medlemmer er familier med højtbegavede børn og tæller i dag mere end 1.200 medlemsfamilier med samlet mere end 1.800 højtbegavede børn. Gennem foreningsaktiviteter, for eksempel sommerlejr, møder børnene andre højtbegavede, og forældrene får et netværk med andre forældre.

MAGASINET OM LÆRING

At være perfektionistisk Vores søn er perfektionistisk og stiller høje krav til

At det er de færreste børn, der starter i 2. klasse,

sig selv. Hvis tingene ikke lykkes første gang, er det

der kan læse længere passager i computerspil på en-

fordi, han aldrig nogensinde i hele sit liv vil kunne

gelsk selv, havde han ikke lige overvejet. Vi har brugt

lære det, mener han. Hvorfor han nægter at beskæf-

lang tid på at forklare ham, at man faktisk ikke behø-

tige sig mere med det, hvis han kan slippe af sted

ver at kunne pensum, før man starter, og at pointen

med det.

med skolen ligesom forsvinder, hvis man kan alt i

Ugen inden han skulle starte i skole, brød han helt

forvejen.

sammen. Da vi endelig fandt frem til årsagen, viste

Det samme gør sig gældende, når han begår en fejl.

det sig, at han ikke troede, at det gik, fordi han ikke

Det er intet mindre end jordens undergang, og er vi

havde lært sig selv at læse helt flydende endnu. På

nødt til at irettesætte ham, kan vi finde ham hul-

samme måde gik det lige inden, han skulle have sin

kende, som om hans hjerte var bristet, gemt under

første engelsktime. Jeg fandt en hulkende dreng sid-

dynen eller endda sofaen. Han kræver simpelthen af

dende i sengen, og adspurgt, hvad der var galt, sva-

sig selv, at han skal være ufejlbarlig, noget vi selv-

rende han:

følgelig arbejder hårdt på at ændre.

”Jamen, der er flere ord på engelsk, jeg ikke forstår!”

Kilde: Forældreberetning fra www.giftedchildren.dk

Her er konkret hjælp at hente

ogen ”Højtbegavede børn i skolen - udfordring og inklusion i praksis” giver en grundig gennemgang af højtbegavede børns kendetegn og belyser gennem teori og

cases, hvilke faglige og sociale udfordringer, disse børn kan have. Der gives desuden en lang række konkrete anvisninger og værktøjer til, hvordan man i praksis kan arbejde med faglige krav, undervisningsdifferentiering, forældresamarbejde, IT og fokus på relationer. “Bogen kan bruges af alle, der har brug for gode idéer til spændende måder at differentiere og udvikle undervisningen på med fokus på eleven og fællesskabet,” hed det i Folkeskolens anbefaling 2014. Sammen med bogen får man en cd-rom med 35 bilag til brug i forhold til teamsamarbejde, målsætning, den daglige undervisning og arbejdet med den enkelte elev. Bogen er udgivet af forlaget GeGe. Forfatterene er Mette Welling, Rasmus Welling og Lene Fredslund Kobbernagel.

MAGASINET OM LÆRING

Ole Kyed

i børn med særlige forudsætninger. I bogen børn udkom første Bogen De intelligente klæder forældre og fagfolk på til at støtte disse gang i 2007. Den er netop kommet i en 2. og ætninger og særlige behov. revideret udgave. smål: Hvad vil det sige at have særlige forudtryk? Hvilke særlige behov kan børnene have? rældres ærlige beretninger om, hvordan de har rlige forudsætninger. I denne nye udgave af iden hen er gået børnene.

Ole Kyed

De intelligente børn

Børn med særlige forudsætninger

2. UDGA VE

9 788750 045007

Akademisk Forlag

En klassiker til forståelsen af de intelligente børn

bogen “De intelligente børn“ bringer psykolog Ole Kyed fænomenet børn med særlige forudsætninger i øjenhøjde med såvel forældre som fagpersoner. Der er efterhånden en større forståelse for, at høj intelligens ikke er ensbetydende med en uproblematisk gang på jord eller i skolen, men for den enkelte familie og for det enkelte barn kan ”tilstanden” den dag i dag være forbundet med store udfordringer. Case-beskrivelserne i bogen vil være en hjælp til forældre – de er dybt personlige og fyldte med alle de spørgsmål, den forvirring og den store bekymring der knytter sig til at have et barn, der mistrives. Disse følelser er universelle, men årsagen til den ringe trivsel er i dette tilfælde de særlige forudsætninger, og når man som forælder læser beretninger om andres kampe med netop denne problemstilling, kan det være med til at lette følelser af isolation og frustration. Man vil se, at ens egen situation er kendt af andre og kan drage nytte af andres måder at håndtere problemerne på. Sandsynligvis vil man også kunne genkende nogle mønstre fra sin egen families vanskeligheder i beretningerne. Ikke mindst se, hvordan man kan arbejde med dem. Forstemmende cases Der er både reelle solstrålehistorier og mindre entydige forløb, hvor man over tid kan se, at nogle uheldige spor, der blev lagt tidligt, stadig har betydning når barnet bliver ældre, selvom det i vid udstrækning har ”fundet sig til rette i verden”. For både forældre og fagfolk vil det være forstemmende at læse

MAGASINET OM LÆRING

Akademisk Forlag

om, i hvor høj grad strukturelle forhold kan besværliggøre arbejdet med at imødekomme disse børns behov. Beskrivelser af, hvordan man hiver ADHD-diagnoser op af hatten for at kunne tilbyde støtte – som så ikke er den rigtige, fordi den er ADHD-rettet, burde ikke forekomme, men de gør de. Bliv klædt på til at støtte Som lærer og pædagog vil man også have gavn af bogen, både de enkelte cases, men i endnu højere grad vil man være klædt på til at støtte de højintelligente elever, man møder på sin vej, hvis man læser grundigt op på, hvordan man skelner mellem ADHD/autismespekterforstyrrelser/ADD/OCD/OCPD og særlige forudsætninger hos et barn. Ofte vil deres følelser af frustration over, at de ikke oplever at passe ind, gøre, at deres adfærd nemt forveksles med ovennævnte, men behovene er langt fra de samme. Siden første udgave af “De intelligente børn“ udkom i 2007, er det blevet alment accepteret, at denne børnegruppe stiller særlige krav til de voksne, og flere forstår, at høj intelligens og særlige talenter ikke automatisk gør livet let for børnene. 2015-udgaven giver indblik i, hvordan det er gået med børnenes udvikling i de forgangne år, og bogen er stadig vigtig og vedkommende. Børn med høj intelligens har ét behov til fælles med alle andre børn: De har brug for at blive set, forstået og accepteret som de er.

I denn privile de ung med e børne taler d at det at vær barn. legitim begav ikke e pædag pædag

www

TEM

Alle børn har ret til at blive mødt og set

Psykolog Ole Kyed har været frontløber og sat sit finger-

fungerende elever bliver mødt med,” siger Ole Kyed og uddyber:

aftryk på det meste af den forskning, der er foregået til

”I ingen af tilfældene respekteres elevernes muligheder. Det er

fordel for de højtbegavede børn. Her fremhæver han træk

uacceptabelt, at de ikke får udfordringer, der svarer til deres mulig-

fra forskningens historie gennem den sidste snes år.

heder. I Danmark som i udlandet viser det sig, at børnenes positive

udbytte af skolegangen ofte er meget afhængige af skolens kultur

af undervisningsdifferentiering i Folkeskoleloven i 1993 viste det

Evner er ikke nok til udvikling af kompetencer

sig nemlig, at det var svært at differentiere, ikke mindst for denne

Ole Kyed fremhæver også publikationen “Det man er lige ved at

børnegruppe.

kunne“ (DPU 1994), hvor forskerne Vagn Rabøl Hansen og Ole Ro-

le Kyed satte allerede i begyndelsen af 90’erne fokus på

og læringsmiljø og ikke mindst forældrenes opbakning. Ikke blot

emnet: Børn med særlige forudsætninger i Danmark

dengang, men selv i dag kan vi fornemme Jantelovens underliggende

samt undervisningsdifferentiering for denne børne-

budskab i dansk/nordisk læringskultur”.

gruppe. Til trods for de gode intentioner med indførelse

”Gymnasieskolerne var nogle af de første der tog budskabet om

benhagen dokumenterer, at udvikling og læring ikke blot relaterer til

at udfordre de dygtige til sig, men ikke mindst takket været Mogens

elevens medfødte forudsætninger, men at de potentielle muligheder

Jansen, konstitueret Direktør på Danmarks Pædagogiske Institut

ligger i samspillet med omgivelserne. At have evnemæssige forud-

(DPU), blev opmærksomheden rettet mod den mangelfulde differen-

sætninger er forståeligt nok en nødvendighed, men ikke tilstrækkelig

tiering i indskolingen med følgevirkning for børnenes motivation og

forudsætning for at kunne få udbytte af undervisningen.

arbejdsholdning for senere skolearbejde,” begynder han sin historie

Når Ole Kyed har valgt at tale om, at mellem 2- 5 procent af

og refererer herefter til rapporten: ”På det jævne og i det himmel-

alle børn har et særligt potentiale for læring, hænger det sammen

blå – talenter i skolen” (DPU 1996), som var den første rapport i

med, at det kan være vanskeligt at få et præcist billede af barnets

Danmark om emnet. Heri dokumenteres, at forestillingen om, at de

udviklingspotentiale, idet barnet først gennem sine synlige doku-

dygtige elever nok skal klare sig, ikke holder. Man tog sig primært

menterbare kompetencer kan vise, hvad det egentlig kan. ”Udvik-

af gennemsnitselever og de elever, som kræver særlig støtte.

lingen af kompetencer er afhængig af omgivelsernes faciliterende læringsmiljø. Dette gælder hvad enten det er i skole, hjem eller

Janteloven i læringskulturen

fritid,” siger han.

”Allerede i et forskningsprojekt om de tidlige læsere (DPU 1992) konkluderes, at ”de-skal-nok-klare-sig-holdningen” er lige så uantagelig

Behov for tillidsfulde relationer

for børnene, deres forældre og kammerater og for skolen som ”det-

I sine egne publikationer har han taget udgangspunkt i barnets

kommer-nok” holdningen, som nogle af de på mange områder svagt

rettigheder til at blive mødt og set som ikke blot et barn, der skal

MAGASINET OM LÆRING

Ole Kyed er læreruddannet og cand.pæd.psyk. fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Bogen giver svar på en række spørgsmål: Hvad vil det sige at have særlige forudsætninger? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke særlige behov kan børnene have? Det hele sættes i perspektiv af ni forældres ærlige beretninger om, hvordan de ha håndteret det at have et barn med særlige forudsætninger. I denne nye udgave af bogen hører vi også om, hvordan det siden hen er gået børnene.

Han har i næsten 40 år arbejdet som børnepsykolog, heraf de fleste i Lyngbyundervises og lære noget,Taarbæk men også som hvor et unikt personligt Kommune, han i alle årene har væsen, souschef Pædagogiske Psykoder har brug for at bliveværet rummet ogi Den forstået ud fra sine – i bred logiske Rådgivning. Ole Kyed er autoriseret forstand – forudsætninger. Det er i mødet og dialogen med barnet, psykolog med specialistgodkendelse i bl.a. at dets iboende karakter børnepsykologi og udviklingsforudsætninger kommer tyog psykoterapi. harde Olemange Kyed bl.a. været deligere til udtryk. Som detSideløbende fremgår af casebeskrivelser i psykologisk konsulent på Europaskolen i blandt andet bogen “De intelligente børn,“ sætter Ole Kyed ikke blot Bruxelles, ved Danida-projekter i Kenya og fokus på betydningen af Nepal undervisningsdifferentiering som sådan, samt varetaget en række bestyrelsesposter, herunder Pædagogiske Psykologers men lige så meget betydningen af barnets oplevelse af tillidsfulde Landsforening og UNICEF Danmark, hvor relationer og trygge læringsrum for at kunne suge læring til sig. han i otte år var formand og efterfølgende ”Læreren må være i stand at pejle sig ind påHan barnets iboende i seks til år medlem af Børnerådet. har deltaget i evalueringsgrupper underPotentialet Evaluforudsætninger for at kunne udfordre potentialet. skal som formand vedr. der arbejdes med for at eringsinstituttet udvikle sig –tili 2004 kompetencer. Der er ikke undervisningsdifferentiering og som medlem enkle pædagogiske redskaber, som lærere umiddelbart kan omsætte. vedr. specialundervisning. Via sin private praksis har Oleproblemstillinger, Kyed genDet er ikke blot viden og indsigt i fagspecifikke nem en lang årrække haft enos særlig interesse men også den måde vi menneskeligt bruger selv og omsætter for børn med særlige forudsætninger, og han denne i mødet med barnet. Særlige forudsætninger skal forstås som deltager årligt i internationale konferencer et iboende udviklingspotentiale og ikke somvedrørende en diagnose, for at indhente ny viden disse uanfægtet børn. at børn med et højt læringspotentiale også kan have udfordringer

i deres sociale relationer,” forklarer Ole Kyed.

OMSLAG: Kristine Lindbjerg med fotos af Shutterstock

9 788750 04500

Omslag De intelligente børn.indd 1

Programmering i undervisningen Du lærer at anvende et simpelt programmeringssprog til at skabe konkrete projekter, og du bliver i stand til at skabe didaktisk velfunderet undervisning med fokus påprogrammering. Office 365 i skolen Der er med Office 365 potentiale for en stor grad af effektivitet og smidighed i både undervisning, hjemmearbejde og kommunikationsforhold. De mange potentialer og tekniske detaljer kan dog hurtigt vendes til frustration, hvis man ikke føler sig hjemme i programmerne eller kan gennemskue alle pædagogiske og didaktiske muligheder. På dette kursus får du derfor et grundigt indblik i begge dele. iPad i undervisningen På dette kursus bliver du præsenteret for en række relevante apps og deres potentiale for forskellige typer af forløb og didaktiske designs. Du arbejder med at sammensætte nye og innovative undervisningsforløb med fokus på eleven som producent samt opfyldelsen af de nye forenklede fællesmål. Se flere eksempler på www.digitalundervisning.dk Ring til Jakob på telefon 2463 3159 KURSUS

WORKSHOP

MAGASINET OM LÆRING

K I C K S TA R T

Ny viden om sårbare børn

årbare børn – hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Det har forskere i KORA undersøgt for Socialstyrelsen. Resultaterne er netop offentliggjort i en rapport, der skal hjælpe kommunerne til at forbedre forholdene for de 10 procent af alle danske børn, der i kraft af deres sociale og sundhedsmæssige baggrund blandt har størst risiko for eksempelvis at blive anbragt uden for hjemmet. Rapporten viser også, at de sårbare børn over hele landet klarer sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende. Næsten hvert fjerde sårbare barn fra årgang 1992-1997 har ikke taget folkeskolens afgangsprøve. Og de, som gjorde, opnåede et karaktergennemsnit, der var to karakterpoint lavere end for den øvrige børnegruppe. Mens det gennemsnitlige, socialt sårbare barn opnåede et karaktersnit på 4,7, så fik den øvrige børnegruppe et snit på 6,7.

”Vores undersøgelse tydeliggør det uddannelsesmæssige efterslæb, som de sårbare børn allerede i grundskolen har i forhold til deres jævnaldrende, og som kun vokser i det videre uddannelsessystem. Det er bekymrende, ikke mindst fordi tidligere undersøgelser indikerer, at jo dårligere de sårbare børn klarer sig i grundskolen, jo større er deres risiko for misbrug, kriminalitet og selvmord senere i livet,” siger Hans Skov Kloppenborg, projektleder i KORA. ”Selv om udfordringen er stor, peger undersøgelsen alligevel på, at der er potentiale for forbedring i de kommuner, der klarer sig dårligst. De kan måske finde inspiration til en mere effektfuld praksis i de kommuner, der klarer sig bedst,” siger han. KORA står for Det nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Du kan læse en sammenfatning af undersøgelsen på kora.dk.

Vi underviser i digital design og kommunikation Adobe InDesign grundkursus Du lærer på kurset om opsætning af tekster, grafik og billeder i InDesign, og hvordan du fremstiller annoncer, plakater, brochurer mv. Adobe Photoshop grundkursus På kurset lærer du om billedbehandling og klargøring af billeder til web, tryksager og til PowerPoint præsentationer. Videoredigering på mobilen og med GoPro På kurset lærer du at lave storybard, forberede optagelser og filme med din smarthphone og GoPro kameraet. Du lærer også om at redigere dine billeder og videofilm.

Aarhus Aalborg Odense København www.jensens.dk Ring til Gitte eller Hanna på telefon 8731 4300

MAGASINET OM LÆRING

Tips til apps Af Henriette Hjelm Hansen og Anja Emilie Madsen

leverne i folkeskolen skal bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag, men hvis det kniber med ideer til at opfylde folkeskolelovens krav, så er her hjælp at hente. Vi har samlet 11 apps, som kan bruges i undervisningen eller som brainbreaks. Alle apps er gratis, med mindre der er skrevet pris ud for.

I 2011 begyndte der så småt at dukke smartphones og iPads op ude på skolerne. Anja Emilie Madsen var på det tidspunkt skolebibliotekar og IT-vejleder på Vodskov Skole i Aalborg og havde fokus på apps til især Android. Kollegaen Henriette Hjelm Hansen, der var ansat med de samme funktioner på Gug Skole, Aalborg, var især interesseret i iOS, så de var et godt match, som kunne dække begge platforme. Sammen har de etableret facebooksiden Apps i undervisningen, hvor de giver tips om apps. Det samme gør de her i magasiet.

Anja Emilie Madsen

Henriette Hjelm Hansen

11 apps til krop og bevægelse: 1 Hvad kan kroppen

5 Hudl Technique

Android: Nej iOS: Ja Målgruppe: De yngste elever Der er små øvelser, der forklares og vises via tegninger.

Android: Ja iOS: Ja Målgruppe: Mellemtrin og udskolingen Her kan du analysere skud eller spark inden for de forskellige idrætsgrene. Eleverne kan to og to gå sammen om at observere hinandens skud eller kast. Den ene udfører øvelsen, og den anden optager og giver kommentarer på videoen. De bytter herefter roller.

2 1-2-Træner Android: Ja iOS: Ja Målgruppe: Mellemtrinnet App’en her er små videoer med forskellige idrætsøvelser til fysisk træning og til mange forskellige sportsgrene. Det er børn, der optræder i videoerne.

3 Træn med forsvaret Android: Ja iOS: Ja Målgruppe: Udskolingen Her vises øvelserne med korte instruktionsvideoer. Der er forskellige niveauer i øvelserne. Det er også muligt at få et personligt 8-ugers program.

4 Seek’ n Spell Android: Ja iOS Ja Målgruppe: Mellemtrin og udskolingen Seek’n Spell er genialt til engelsk og bevægelse. Det er muligt at spille ca. 10 ad gangen. Man skal virtuelt løbe rundt og samle bogstaver. Disse laver man så til ord og får point, alt efter hvor mange ord man, laver. Man skal have god mobildækning og være udenfor på et stort område.

MAGASINET OM LÆRING

6 Just dance now Android: Ja iOS: Ja Målgruppe: Mellemtrin og udskolingen I denne danse-app danser du med mobilen i hånden og får point alt efter, hvor mange rigtige moves du laver. Det er også muligt at danse mod andre. Man kan danse efter tablet eller pc. Du får fem gratis dansenumre, og der er reklamer i app’en.

7 Figurerunning Android: Ja iOS: Ja, men koster 16 kr. Målgruppe: Alle Her kan man løbe en tegning. Du er pennen, og så kan du løbe et hjerte, en elefant eller noget helt tredje.

8 Woop app Android: Ja iOS: Ja, men koster 16 kr. Målgruppe: Alle Her kan man spille spillet bombe, som er fangelegs inspireret. Man kan også lave et orienteringsløb. For at lave løbet, skal man fysisk ud og sætte posterne vha. appen. Der findes rigtig mange Woop løb rundt omkring i Danmark, som man også kan prøve.

9 MapOp

11 Space Agent

Android: Ja iOS: Ja Målgruppe: Alle Man kan som lærer få gratis adgang til MapOp. Eleverne får en kode til orienteringsløbet og kommer så i gang. Man behøver ikke gå ud til posterne, da løbet kan laves på skolen ved en computer. Eleverne kan aflevere video og billeder som besvarelse i appen. Du kan lave nogle rigtig gode løb til eleverne.

Android: Ja IOS: Ja Målgruppe: 8 - 16 år Space Agent er et mobilspil, der udfordrer børns høresans og motorik. Appen kan bruges til bevægelse, dansk og idræt. Man skal forsvare verden mod udefra kommende rumvæsner. Man bliver spaceagent, der skal høre sig frem til, hvor de fjendtlige rumvæsner er. Man spiller et sejt sci-fi spil samtidig med, at man får bevæget sig. Man skal også løbe fra farlige dræberrobotter og fange flyvende rumskibe, og alt dette gør de ved at lytte sig rundt i et interaktivt 3D lydunivers.

10 7 Minute Workout Android: Ja iOS: Ja Begge med mulighed for køb i appen Målgruppe: Mellemtrinnet og opefter Tør I tage en udfordring og træne 7 minutter hver dag med denne app? I skal ikke bruge andet end en stol, en væg og egen kropsvægt. App’en er baseret på forskning, der viser at høj-intensiv træning 7 minutter hver dag, giver en rigtig god sundhedsmæssig effekt.

MAGASINET OM LÆRING

I en artikelserie går vi tæt på nogle af de virksomheder, der udvikler læringsmidler og værktøjer. Vi møder mennesket bag, hører historien og får indblik i visionerne.

Ba facadg en

Turbo på læsningen – og på firmaet FrontRead Af Lene Mikkelsen Walsh

a Merete B. Riedel læste historie på Aarhus Universitet i slutningen af 1980, oplevede hun at skulle læse og forstå store mængder læsestof. Hun husker stadig afmægtigheden over informationsmængden og angsten for at misse pointer. Men erfaringen lærte hende også vigtigheden af at kunne læse hurtigt. Det blev udgangspunktet for hendes karriere og firmaet FrontRead Som nyuddannet i et dengang lidt ”brødløst” fag, faldt Merete tilfældigvis over et schweizisk koncept til læsetræning, der gik under navnet BrainTrain. Hun fik licens til konceptet og startede sin egen virksomhed i 1991. Det er dette system hun gennem snart 25 års erfaring har udviklet og forfinet. Fra mærkelig maskine til app For et par år siden indgik Merete et partnerskab med et firma, der udvikler software og en fond til støtte for digitale læremidler. Sammen har de dannet FrontRead og sat nye visioner på dagsordenen, herunder apps i læsetræning målrettet uddannelsesområdet.

Merete B. Riedel

Nye tider, ny teknologi — Merete mindes, hvordan det hele begyndte: ”Systemet bestod af en nogle mærkelige maskiner, der kunne træne, måle og udvikle de fundamentale fysiske forudsætninger for læsning, men de indeholdt grundlægende de samme træningsprogrammer, som i dag findes på en app,” fortæller Merete. I starten underviste hun i virksomheder og organisationer, hvor medarbejderne havde brug for at sætte deres læsetempo op for at kunne tilegne sig store mænger information. Men nu satser FrontRead som sagt stort på uddannelsessektoren, herunder med et særligt træningssystem til folkeskolen. Et system, der rummer muligheder for undervisningsdifferentiering. Brug hele hjernen ”Den app, vi nu har lavet, kombinerer fysisk læsning og mentale læsestrategier. Målet er at blive en bevidst læser, der læser hurtigere og får større forståelse for stoffet,” siger hun og forklarer: ”Vi har lært at læse med den logiske side af hjernen, gennem fonetik, altså ved at læse ordene højt inde i hovedet. Derfor læser vi ofte med en indre stemme, der bremser og forstyrrer. I stedet skal man aktivere, den visuelle del af hjernen og have underbevidstheden med.” ”Det er en myte, at man forstår teksten bedre, når man læser langsomt, tværtimod kommer hjernen til at kede sig, og man mister koncentrationen,” siger Merete. En gennemsnitsdansker læser 150-250 ord i minuttet, men hendes erfaring med voksne er, at de let kan trænes op til at læse 500-800 ord i minuttet. Læsning hører ikke kun til danskfaget De seneste 25 år er mængden af informationer, ikke mindst fra de elektroniske medier, eksploderet, og vi skal lære at sortere, ”gemme eller slette” — det gælder også for eleverne i folkeskolen. ”Vi skal tænke læsning anderledes,” mener Merete, der gerne så, at danskundervisningen blev delt op, så læse og skrivetræning var adskilt fra litteratur. ”Vi lærer at læse ud fra litterære tekster, hvor sproget har en helt anden funktion end ved faglig læsning. Vi bliver nødt til at være meget skarpere på, hvad vi skal have ud af læsningen. Læsning er ikke kun en danskdisciplin,” siger hun. På vej til det tyske marked FrontReads folkeskoleversion indeholder, ud over træningsøvelser, informative videoer samt en vidensbog om læsning. På ét år er materialet kommet ud til 150 skoler, men visionerne stopper ikke her. I øjeblikket er materialet ved at blive oversat til tysk — senere måske engelsk. Og så er Merethe B. Riedels bog ”Læs mere effektivt” fra 2005 i øvrigt lige blevet revideret og genudgivet.

MAGASINET OM LÆRING

tiptaptudse

Det fortællende tæppe samarbejde • storyline • digital leg • bevægelse • sprogarbejde

Nyheder Alfabet siddemåtter Gulvbrikker med boldøvelser

Digitale læremidler stormer frem

Nye lærin gs midle r

følge Forlæggerforeningens skole- og lærebogsstatistik udgør de digitale læremidler i dag omkring 36 pct. af det samlede marked for læremidler i grundskolen. I 2009 var samme andel blot 3,3 pct. En af de udbydere, der har mærket den stigende interesse er Clio Online, som er Danmarks største digitale undervisningsforlag. Mere end 90 pct. af landets folkeskoler har i dag abonnement på en eller flere af forlagets læringsportaler. Sammenlignet med august 2013 har mere end dobbelt så mange skoler i år fået adgang til Clio Onlines læremidler, og i samme periode har fire gange så mange lærere og elever besøgt de digitale læringsportaler. Ikke mindst er den enkelte skoles gennemsnitlige brug af de digitale læringsportaler mere end fordoblet. ”Vi har altid oplevet en stigende interesse for vores og andres digitale læremidler, men anvendelsen af de enkelte læringsportaler har aldrig nogensinde været så stor som i dag, hvor vi har mere end to millioner besøg om måneden,” forklarer Janus Benn Sørensen, der er en af Clio Onlines tre direktører.

Både lærere og elever er blevet mere digitale

Clio lover endnu mere interaktivitet

os Clio Online er de netop ved at redesigne alle deres læringsportaler, og forlaget har allerede lanceret de første 16 portaler til 10 fag. Den nye platform er optimeret til alle enheder og sætter ifølge Clio Online nye højder for interaktivitet på digitale læringsportaler. Alt indhold på portalerne er samtidig opbygget efter de Forenklede Fælles Mål og har komplette årsplaner.

Nye portaler til praktisk/musiske fag på vej. Clio Online arbejder lige nu på nye læringsportaler til billedkunst, madkundskab, håndværk og design samt musik. De nye læringsportaler vil være komplette digitale undervisningsmaterialer til fagene, og de forventes at være i luften kort tid efter nytår. Læs mere og prøv portalerne gratis på clioonline.dk.

Lær engelsk med Samir – helt gratis

eksårige Samir bor i Nepal, men har alligevel meget til fælles med danske børn. Hans hverdag: skolegang, familie, fritid, madvaner etc. er emnet for et nyt undervisningsmateriale, som er målrettet engelsk i indskolingen fra 1-3 klasse. SamirNepal.dk består af et omfattende website, der blandt andet indeholder en skabelon for lektioner, undervisningsvejledning, flerfaglige opgaver, lydbøger og meget mere. I tilknytning til det gratis materiale er der udgivet tre billedbøger: ”My name is Samir”, ”Samir in School” og ”Samir lives in Bhaktapur”, der samlet koster 120 kr. SamirNepal.dk er et gratis undervisningsmateriale støttet med midler fra Danidas oplysningsbevilling. Materialet er udarbejdet af Grethe Grønkjær og Bo Westersø og netop udgivet af GeGe Forlag.

MAGASINET OM LÆRING

IPAD tæppet - scan tæppet og se “Måske historier” Vi har stor succes med læringstæpperne, som kan scannes og bruges til storyline og tidlig IT. Vores bevægelsesbankospil anvendes i stor stil i børnehuse og i indskolinger både ude og inde. Vi arbejder på at styrke bevægeglæden, samværet, fantasien og opmærksomheden hos børn og voksne. Vi tror på, at læring forankres bedst, når vi leger, griner og sanser sammen. Vi udvikler, designer og sælger bevægelsesspil og læringstæpper både til det offentlige og til private. Vores produkter udfordrer og stimulerer motorikken, fantasien og hele sanseapparatet. Målgruppen er de 0-10 årige.

Kurser

Musik- og bevægelse er et fantastisk alsidig værktøj i hverdagen med børn. Vi laver kurser og forløb i institutioner og skoler. Samt kurser og vejledning for lærere og pædagogisk personale.

tiptaptudse www.tiptaptudse.dk

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856

Prøv Teachers TryScience Amerikansk portal med undervisningsforløb — nu også for danske grundskolelærere. Og så er det gratis. Af Naturvidenskabernes Hus

en amerikanske portal Teachers TryScience har nu en håndfuld forløb oversat til dansk. Eleverne kan fx designe en biosfære med planter og dyr, fremstille en robotarm, arbejde med livscyklusvurderinger af produkter og få indsigt i affaldssortering. Universielle undervisningsforløb Michaela Labriole, der er projektansvarlig på science museet New York Hall of Science og har været med til at søsætte projektet fortæller: “Der er tusinder af undervisningsforløb på internettet. Teachers TryScience har samlet de bedste og hjælper lærerne med bruge dem effektivt i klasseværelset ved at give dem værktøjer. Vi mener, at projekterne er universelle, og det glæder os, at forløb nu er blevet oversat til dansk.” Praktiske og flerfaglige projekter Projekterne tager deres udgangspunkt i det entreprenante frem for fagene. Eleverne skal fx bruge hverdagsmaterialer til at konstruere en robotarm. På den måde arbejder eleverne som en ingeniør med forsøg på teknologiske løsninger på hverdagsproblemer. Projekterne øver kreativitet, samarbejde, problemløsning og kritisk tænkning. Når eleverne opbygger en biosfære for dyr og planter, vurderer et produkts livscyclus eller sorterer affald er miljømæssige vurderinger i højsædet. Fokus på projekt frem for fag gør også, at mange af forløbene på Teachers Try Science er oplagte muligheder til at arbejde med fællesfaglige fokusområder.

Nye lærin gs midle r

Rubrics til evaluering Rubrics er en hjælpende hånd til lærere, der vil sætte individuelle mål for og i samarbejde med hver elev. En rubric er en matrice, der viser læringsmål og evalueringskriterier. Evalueringskriterierne beskrives på fire niveauer, der går fra 1. niveau for elever med særlige behov til 4. niveau, som skal udfordre elever med særlige forudsætninger, mens de to midterste niveauer dækker flertallet af elever. Forløbene på Teachers TryScience inkluderer et forslag til en Rubric for hvert forløb, således at lærere uden videre kan prøve at udnytte Rubrics tankegangen i deres undervisning. Danske Rubrics med udgangspunkt i danske målsætninger bliver tilgængelig for de seks danske forløb i løbet af december 2015. Tæt på 200 forløb Projekterne i forløbene er designet til at give elever interesse for science, teknologi, ingeniørarbejde og matematik (STEM). Matematik inddrages på forskellig vis, men ofte ved at bearbejde og vise data på forskellige præsentationsformer. Blandt de knap 200 forløb på engelsk kan der søges på emne, klassetrin og antal lektioner. Dit forløb kan også tilføjes på hjemmesiden. Prøv selv Teachers TryScience på http://www.teacherstryscience.org/da/lp

Hvem står bag Teachers TryScience New York Hall of Science, TeachEngineering (et projekt mellem fire universiteter), the American Society for Engineering Education, the National Board for Professional Teaching Standards og IBM Citizenship. IBM har taget initiativ til at oversætte Teachers TryScience forløb til dansk, og Naturvidenskabernes Hus står for tilrettelæggelse af undervisningsforløbene til danske forhold.

MAGASINET OM LÆRING

Hvad er STEM STEM er en forkortelse for Science, Technology, Engineering og Math. STEM er i stigende grad et vigtigt indsatsområde i det danske og omverdenens uddannelsessystem. Erhvervslivet efterspørger talenter inden for netop disse fire discipliner.

Seks undervisningsforløb på dansk Byg din egen robotarm Fra 4. klasse Varighed 1-2 lektioner Holdet skal blive enige om designet af en robotarm, der kan opsamle et skumkrus. Materialerne er hverdagsmaterialer. Design en biosfære 5. klasse Varighed: 5-8 lektioner Forløbet går ud på at være entreprenant ved at designe og bygge en biosfære, der kan indeholde først planter, dernæst dyr og nedbryderdyr.

En robot af skrot indgår ganske vist ikke i undervisningsforløbene. Til gengæld kan man fremstille en robotarm af hverdagsmaterialer.

Skraldesnak Fra 4. klasse Varighed 1-2 lektioner Affald samles i klasseværelset over en uge og analyseres og sorteres. Affaldet sorteres i genanvendelse, genbrug og affald. Systemisk Tankegang Fra 6. klasse Varighed 3-5 lektioner Efter en introduktionsøvelse lærer eleverne begreber som input, output og feedback i et system. Disse bruges i en øvelse, hvor eleverne skal beskrive et system. Der er krav til ord, de skal bruge, og andre, som de ikke må bruge. Der er arbejdsark om fx nervesystem, computer og produktionslinje på bilfabrik. Systemisk Tankegang – Madsystem Fra 6. klasse 5-8 timer Efter introduktionen til Systemisk Tankegang handler lektion 2 om madsystemer. Fra vugge til grav: Produkters livscyklus Fra 6. klasse Mindre end 1 time Eleven skal tage kritisk stilling til produkter gennem deres levetid. Efter forløbet kan eleven foreslå, hvordan produkter kan gøres mere miljøvenlige og reducere miljøpåvirkningen for et fremstillet produkt.

MAGASINET OM LÆRING

Collage af Simon Oxholm Kristensen, Ballerup

Lærere, der brænder igennem på bloggen

kolenindefra.dk er en blogside, hvor et halvt hundrede folkeskolelærere fortæller om, hvordan skolen ser ud indefra — set fra hver deres personlige udkigspost. “Vi er lærere fra den danske folkeskole. Lærere, der brænder for vores arbejde. Brænder for at lære fra os. Brænder for vores elever. Og brænder for et fælles Danmark.” Sådan præsenterer de selv bloggen, der har været i gang et års tid og bugner af indlæg, der tager fat om både skolepolitiske emner og hverdags didaktiske overvejelser. Fælles for skribenterne er, at de tager afsæt i dagligdagens oplevelser — og skriver levende og nærværende.

mig dybt over at høre Sandra og Mohammed falde ind på ”der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde,” og efter et par linjer mere turde vi da også se hinanden i øjnene og let rødmende forsøge os med små forsigtige smil. Og så brummede Martin og Mike også lidt med. Nikolaj nøjedes med at vippe lidt med foden. Og Ahmed sendte mig v-tegnet og tog kasketten af. På vej ud til pausen gav han endda stille, forsigtige Nikolaj et klap på skulderen ledsaget af et ”Hva´ så bro, skal du ik´ snart ha´ det der Grundtvigskæg eller hva´?”, og Nikolaj vovede at svare klassens alfa-han tilbage med skøn ironi. Vi talte ikke om det. Jeg fortalte dem ikke, hvor glad jeg var. Det var ikke nødvendigt den dag. Jeg vidste, at de vidste det”.

Grundtvig og Mohammed Det seneste indlæg i skrivende stund — den 21. november — bærer overskriften: ”Når Mohammed synger Grundtvig”. Her fortæller lærer Martha Kristensen fra Baltorpskolen i Ballerup om den dag, hvor hun skulle introducerede fælles morgensang i specialafdelingen. Det er næsten synd, at sakse i Marthas fine beskrivelse af, hvordan det lykkedes at få talt gamle Grundtvig ind i 2015. Og hvordan hun fik fag som musik, dansk, historie og religion flettet sammen i en teenageklasse, hvor halvdelen af eleverne har muslimsk baggrund — men her kommer alligevel et uddrag:

Føj bloggen til dine favoritter Skolenindefra.dk rummer masser af guldkorn og inspiration til kolleger i skoleverdenen, men også stof til eftertanke for andre udenfor systemet. Som lærerne bag bloggen selv skriver: ”Vi oplever succeserne, vi oplever problemerne. Og hvis vi ikke siger, hvor skoen trykker, hvordan skal vi så få løst udfordringerne og skabt den bedste skole? Hvis vi ikke deler vores succeser, hvordan skulle danskere så kende til dem? Vores mål er at være en stemme, der fortæller, hvordan skolen ser ud indefra”. Magasinet om Læring anbefaler, at du føjer bloggen til dine favoritter.

”Nogle gange falder det hele i hak på en stille og rolig måde, som var der magi på spil. Og i mandags stod jeg så der og lod som om, jeg var nødt til at kigge i teksten, mens jeg i mit stille sind glædede

MAGASINET OM LÆRING

“Mælk har altid været en del af min styrke” Jeanette Ottesen, Verdensmester i svømning

Giv dit barn en sund madpakke og en skolemælk, som giver energi til en lang dag. Mælk er en naturlig kilde til calcium og protein. Med en 1/4 til 1/2 liter mager mælk hver dag, som en del af en varieret kost og en sund livsstil, er både børn og voksne sikret mange næringsstoffer. Faktisk er mælk den fødevare, der indeholder flest forskellige næringsstoffer i samme produkt.

Bestil dit barns skolemælk i dag på skolemælk.dk

Plads til leg

Drøn på Skovbrynet Foto: Stolpedalskolen Engang lå Stolpedalsskolen i Aalborg op ad en skov. Det gør den sådan set stadig, men da man denne sommer indviede sin nye skolegård, voksede skov og skole sammen.

røn på Skovbrynet kalder Stolpedalsskolen sit nye lærings og aktivitetsområde, der sætter nye standarder for, hvordan en skolegård kan indrettes, så den både bliver en aktiv del af skoledagen og en attraktion i lokalområdet. Markant på pladsen er Paddehatten, som er skolens nye digitale vartegn, hvor man kan kravle op og for eksempel høre musik ved at koble sig på via Bluetooth med telefon eller I-pad.  Skovbrynets mange nye elementer tæller også en pukkelbane til boldspil, gangbroer i træerne, stubbe til at balancere på, trampoliner til højdespring samt hængekøjer og hængenet, hvor man kan gynge, hænge ud og slappe af. Både til leg og læring De fysiske udfordringer suppleres med en app, som lærere og pædagoger kan bruge til at lægge digitale opgaver ud på poster på legepladsen. Når en elev nærmer sig en post aktiveres en opgave, som læreren har stillet. En opgave kan for eksempel være, at eleverne skal lave en balancefigur, som de tager et billede af. Besvarelsen afleveres elektronisk, så eleverne kan arbejde videre

MAGASINET OM LÆRING

Fakta om kampagne • Bag kampagnen Drøn på Skolegården stå Realdania, Lokale & Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse •U dover at inspirere og udvikle nye tiltag i skolegården skal kampagnen også generere viden og helt ny forskning om, hvordan man kan fremme børns bevægelse i hverdagen. •P rojektet på Stolpedalsskolen er, ud over kampagnen Drøn på Skolegården, finansieret af Skoleforvaltningens udviklingsmidler, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtighed samt Stolpedalsskolen. Det samlede budget var på 3 millioner kr.

med dem senere. På denne måde bliver bevægelse, leg og læring forenet i skovbrynet. Drøn på Skovbrynet er et projekt i kampagnen Drøn på Skolegården, og eleverne i den nuværende 9. årgang var som 7. årgang med til at lave de første idéer og oplæg til skolegårdens udformning, der er udført af arkitektfirmaet Bascon.

Læs hurtigt og få ro på SMS – Snapchat – Online artikler – Facebook – digital postkasse og meget mere. Vi skal forholde os til stigende mængder information i takt med, at vi lærer og bruger læsning i hverdagen.

frontread træner: • Din læsestrategi og forforståelse • Din koncentration • Din arbejDshukommelse • Dit synsfelt • Dit flow i læsningen

FrontR ead er en a p

p til pc , mac der øg er dit overbli k og læsete mpo.

og ipad ,

Vi samarbejder med over

100 folkeskoler, gymnasier & erhvervsuddannelser landet over.

- Formand i læsekonsulenternes landsforening, Hanne Nissen Sabalic:

- Carina og Julie, 8.A Lillebæltsskolen, Middelfart.

”Jeg kan uden tvivl se muligheder i en teknologi, hvor en elev kan følge sin egen udvikling nøje, teste sig selv og få direkte feedback.”

”Vi kan klart mærke, at vi er blevet meget bedre til at læse. Før brugte vi måske fem minutter på en side. I dag er vi sikkert nede på omkring to minutter.”

kontakt os og lær mere: +45 2682 1500 www.frontreaD.Dk / info@frontreaD.Dk

A kt u elt

Hvordan synes I selv det går?

6.300 skoleelever blev i foråret 2015 spurgt om deres velbefindende, oplevelse af undervisningen samt eksterne aktiviteter (åben skole) og motion. Det er der for nylig kommet en rapport ud af som et led i evalueringen af folkeskolereformen. Generelt trives eleverne under reformen, får fagligt udbytte af undervisningen og har tillid til de voksne, men på nogle punkter som fx den åbne skole, lektiehjælp, og bevægelse er der god plads til forbedring, lyder konklusionen. For eksempel svarer 96 procent af eleverne, at de sjældent eller meget sjældent oplever, at der gennemføres eksterne aktiviteter som virksomhedsbesøg, voksne udefra som undervisere eller undervisning i en sportsklub eller andet. 33 procent af eleverne siger, at de er meget fysisk aktive i skolen, mens 26 procent af eleverne siger, at de er overvejende inaktive. Vi bringer her nogle af rapportens konklusioner. Fysisk aktivitet (motion og bevægelse) • Elevbesvarelserne viser tydeligt, at jo ældre eleverne er, desto mindre fysisk aktive er de i skolen. • Derudover er drengene klart mere fysisk aktive end pigerne i skolen, og denne kønsforskel øges med alderen. • Børnene er efter eget udsagn væsentligt mere fysisk aktive i deres fritid end i skolen. De store køns- og aldersforskelle, der findes for fysisk aktivitet i skolen, findes stort set ikke for fysisk aktivitet i fritiden. • Piger, elever med anden etnisk baggrund og elever, der ikke bor sammen med begge forældre, er overrepræsenteret i denne gruppe af elever, som ikke er særlig fysisk aktive hverken i eller uden for skolen. Ligeledes er elever, der i mindre grad trives i skolen og i

MAGASINET OM LÆRING

mindre grad interesserer sig fagligt for skolen, overrepræsenteret i gruppen af fysisk inaktive elever. Den åbne skole • Eleverne oplever generelt ikke, at der foregår særligt mange eksterne aktiviteter som fx ture uden for skolen, undervisningsforløb uden for skolens almindelige rammer eller besøg af en voksen udefra, der medvirker i undervisningen. • Særligt de ældste elever oplever, at der er få eksterne aktiviteter. Lektiehjælp • Elevbesvarelserne peger på, at de frivillige lektiecaféer ikke har været en central ressource for særligt mange elever, da de blev adspurgt i skoleåret 2014/15. 7 ud af 10 elever svarede i foråret 2015, at de i løbet af en normal uge slet ikke bruger eller bruger mindre end én time på at lave lektier i lektiecaféen. • Undersøgelsen viser imidlertid også en stor skævvridning i forhold til, hvilken hjælp eleverne kan få derhjemme. • De fleste elever oplever, at der er en voksen til stede i lektiecaféen, der kan hjælpe med lektierne, hvis der er behov for det. Ligesom med flere af de øvrige temaer er de ældre elever lidt mere kritiske end de yngre.

Kilde: Statusrapport om elevernes syn på erfaringer med den nye folkeskole.. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. November 2015.

V ELKOM MEN TIL

ZOMETOOL S UNIVERS!

Zometool er et enestående, prisvindendende, enkelt og meget alsidigt lege-og konstruktions-materiale, som bruges af børn og voksne i alle aldre over hele verden til både leg og læring. Det består af tynde stænger og kugler med mange huller i, som stængerne passer ind i. Dét giver et utal af muligheder! Der er til timers leg og eksperimenteren for børnene. Ja, der findes eksempler på børn (og voksne), der har leget med det halve og hele dage i træk. Sprogforskeren Pia Thomsen har anskaffet det og skriver på Facebook: ”… det er også et optimalt sproglærings-redskab. Former, figurer, sproglig problemløsning, forestillingsevne, sprog i forbindelse med samarbejde, argumentation – også når pædagogerne bygger sammen med barnet/børnene (fx i grupper på 4-5). Træner helt klart hjernens kognitive funktioner. Jubii! Jeg mener i øvrigt sagtens, man kan bruge det med 4-årige. Vi er vilde med det. ’Familiens nye besættelse’!”.

Byg hundredevis af modeller med Creator 1 – fra helt simple til komplekse strukturer!

ANTI!

Hvis noget går i stykker, udskifter vi de len gratis. Alti d!

Zometool findes i forskellige størrelser men med de samme elementer i æskerne. Vi anbefaler det fra cirka 5 år og op til cirka 100 år.

CREATOR 1

LIVSVARIG G AR

Indhold i Creator 1: Stænger: 186 Kugler: 60 I alt: 246

Creator 1 giver dig forklaringen på Zometools globale popularitet blandt børn, forældre, lærere, pædagoger, kunstnere og videnskabsfolk. Creator 1 indeholder hele 246 dele. Sammen med den medfølgende instruktionsbog er Creator 1 nøglen til en helt ny verden af spændende og meget forskellige konstruktioner i både 2, 3 og 4 dimensioner.

Pris: 449 kr

Indhold i Creator 4: Stænger: 888 Kugler: 300 I alt: 1188

CREATOR 4 Skole-kassen

Med Creator 4 åbnes alle døre på vid gab til Zometools univers af spændende konstruktions-muligheder, leg og læring.

Pris: 2.719 kr

Creator 4 indeholder foruden de samme dele som i de foregående bokse også den helt nye ’Grønne linje’, opgavekort og en DVD, hvis man vil bruge det i indskoling og skole.

ZOMETOOL – KONTAKTINFORMATIONER: Zometool forhandles i Danmark, Norge og Sverige af firmaet Skolesalg. Kontakt os enten på tlf.: (0045) 2463 3159 eller via mail til: jakob@skole-salg.dk. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse. Forsendelsen er gratis ved køb over 2.000 kr. ekskl. moms.

Forsk e portr ræt

Kyed kæmper for de intelligente børn

dette nummer af Magasinet om Læring har vi et tema om højt begavede børn. En af de danske forskere, der ikke er til at komme udenom i denne sammenhæng, er Ole Kyed, der blandt andet har skrevet bogen De intelligente børn — børn med særlige forudsætninger, som der refereres til temaet. I forlængelse af temaet bringer vi her et lille uddrag af hans store virke på området. Ole Kyed er læreruddannet og cand.pæd.psyk. fra Danmarks Pædagogiske Universitet i 1977. Han har i næsten 40 år arbejdet som børnepsykolog, heraf de fleste i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor han siden 1980 har været souschef i Den Pædagogiske Psykologiske Rådgivning. Ole Kyed er aut. psykolog med specialistgodkendelse i bl.a. børnepsykologi, pædagogisk psykologi og psykoterapi. Sideløbende har Ole Kyed bl.a. været psykologisk konsulent på Europaskolen i Bruxelles, hvor han tilså de danske børn, ved Danida Projekter i Kenya og Nepal vedr. specialundervisning, samt varetaget en række bestyrelsesposter, herunder Pædagogiske Psykologers Landsforening og UNICEF Danmark, hvor han i 8 år var formand og efterfølgende i 6 år medlem af Børnerådet. Han har deltaget i evalueringsgrupper under Evalueringsinstituttet, i 2004 som formand vedr. undervisningsdifferentiering, og senere som medlem vedr. specialundervisning. Ole Kyed var i årene 2001-2005 primus motor for det første pilotprojekt for højt begavede børn i Lyngby-Taarbæk kommune, et forsknings- og udviklingsprojekt: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger.

MAGASINET OM LÆRING

Danmark har en masse dygtige forskere, som arbejder med læring i alle tænkelige sammenhænge. I hvert nummer vil Magasinet om Læring bringe et kort portræt af en af dem, så I kan lade jer inspirere.

Via sin private praksis har Ole Kyed gennem en lang årrække haft en særlig interesse for intelligente og talentfulde børn – børn med særlige forudsætninger. Han deltager årligt i internationale konferencer for at indhente ny viden vedrørende disse børn. Ole Kyed er dansk repræsentant og delegeret for to internationale organisationer, European Council for High Ability og World Council for Gifted and Talented Children. Danmark afholdt i august måned i Odense for første gang den store internationale konference for World Council. Deltager ligeledes hvert andet år i verdenskonferencen arrangeret af Asia Pacific Federation on Giftesness. Trods den travle hverdag er det blevet tid til at skrive en del faglige artikler om talentfulde børn og børn med særlige forudsætninger, ligesom Ole Kyed er forfatter og medforfatter til flere bøger om emnet. På Ole Kyeds hjemmeside: www.olekyed.dk er der direkte adgang til artikler og publikationer. Ole Kyed har ligeledes deltaget i flere TV-programmer med emner vedr. denne børnegruppe, senest TV2’s to udsendelser om De Superkloge Drenge.

Vi støtter god læring!

MAGASINET OM LÆRING