Magasinet om læring 02/2016 by info@skoleklog.dk

NY N E L YH sid Æ R E e 8 IN DE R ,1 G 8, SM 20 ID OG L ER 28

2. ÅRGANG · NR. 2 · 2016

A TEM

Madglæden blomstrer SIDE

Flere skal lege på streger SIDE

Lær om — og med fisk SIDE

Trivsel kan blive tyranni, mener professor SIDE

TIPS TIL GODE APPS I UNDERVISNINGEN

indhold 04

Aktuelt Messer du ikke må misse, ansøgningsfrister til legater og priser — se aktuelt side 4 og 6.

10 22 26

TEMA: Madglæden skal blomstre Med faget Madkundskab er der kommet nyt boller på suppen i skolekøknerne. Vi tjekker status og visioner for faget og ser på andre initiativer, der sætter blus under elevernes madglæde.

Flere skal lege på streger Projektet Leg på streg har været så stor en succes, at der snart kommer en version 2, der henvender sig til mellemtrinnet og inkluderer flere fag.

Lær om — og med fisk Et nyt projekt skal formidle viden om børn, fisk og sundhed. Vi kigger på, hvad de involverede akvarier har at tilbyde skolerne.

Tips til apps Her finder du gode apps til musikundervisningeen samt forslag til apps til engelskundervisningen.

Trivsel og tyranni Trivsel er blevet et mantra på skoleområdet, men hvad dækker begrebet over? Spørgsmålet optager professor Venka Simovaska.

Forsidefoto: MADlejr Læs artiklen om mad-lejrskolerne side 16. Magasinet om Læring er et digitalt magasin, som handler om læring og primært henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Vores fokus er aldersgruppen fra 5-12 år, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Magasinet om Læring ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. UDGIVER: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) LAYOUT: John Schäfer FOTO: iStock, med mindre andet er angivet Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

MAGASINET OM LÆRING

Bliv klar til de digitale prøver med Clio Onlines interaktive og selvrettende opgavesystem Prøv gratis

Træningsøvelser

Evalueringsopgaver

Vælg mellem mere end 1.500 selvrettende opgavesæt til alle kulturfag, naturfag og sprogfag. Du har også mulighed for at skabe dine egne interaktive opgaver og differentiere opgavesæt fra elev til elev eller ud fra klassens behov. Med Clio Onlines opgavesystem sikres det bedst mulige grundlag for den praktiske prøveforberedelse.

Prøv gratis i 30 dage på clioonline.dk

Prøver

En længere og mere varieret skoledag

A kt u elt

”

Åben skole” bliver mest brugt af dansklærerne, og lærerne i de yngste klasser er flittigst til at bruge motion og bevægelse i undervisningen. Til gengæld oplever lærerne, at der er mere ro i timerne og fokus på faglighed, jo ældre eleverne bliver. Generelt er der dog tale om ret små forskelle på tværs af lærergrupperne. Det viser en stor analyse, som afdækker, hvordan lærere og pædagoger har arbejdet med folkeskolereformens elementer i det første år, efter reformen er trådt i kraft. Kortlægningen er gennemført af KORA – Det nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning. Den er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt godt 2.500 lærere og andet pædagogisk personale i en række tilfældigt udvalgte folkeskoler i Danmark. Download rapporten på kora.dk. Foto: Nordsø Oceanariet

Vind Springfrøprisen 2016

pringfrøprisen belønner lærere og elever, der har lavet særligt eksemplariske undervisningsprojekter i de praktiske/musiske fag. Vinderen modtager 25.000 kroner i præmie og får sit projekt på emu.dk – Danmarks Læringsportal. Projekter kan være musicals, animationer, udstillinger af elevværker eller noget helt fjerde – kun fantasien sætter grænser. Der er åbent for ansøgninger indtil 18. marts 2016.

Springfrøprisen er stiftet af Kulturministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, og vinderprojekterne skal være med til at inspirere skoler i hele landet. De indstillede projekter skal vise, hvordan man kan arbejde med og opfylde Fælles Mål for de praktiske/musiske fag på eksemplariske måder.

Har du et godt projekt, men mangler penge?

vad med en bålplads, besøg af en kok, indkøb af slacklines, et heltetræningskursus eller noget helt femte? Så er det nu, du skal søge Mejeriernes Skolemælkslegat, hvor 100.000 kr. bliver udloddet til landets

MAGASINET OM LÆRING

skoleklasser gennem Skolemælkslegatet, som har ansøgningsfrist 15. marts 2016. To gange om året uddeler legatet til aktiviteter, der styrker fællesskabet i klassen. Klasserne, der søger, kan maksimalt få 5.000 kr. pr. klas-

se. I komiteen for Skolemælkslegatet sidder repræsentanter fra Mejeriernes Skolemælksordning, en elevrepræsentant, en folkeskolelærer og en skoleleder. De heldige klasser får direkte besked den 1. april, og efterfølgende offentliggøres klasserne på

www.edutainmenthuset.dk. Her kan du også læse mere om legatet og finde ansøgningsskema og andre spændende aktiviteter for landets skoleklasser.

9894

HALV PRIS PORTAL TIL FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING FAGBOG.GYLDENDAL.DK De populære fagbogsserier – Første Fakta, faktisk!, Dyr i ..., De små fagbøger, De store fagbøger og Gyldendal viden – er tilgængelige digitalt på fagbog.gyldendal.dk. Her kan eleverne fra 0.-10. klasse læse om alverdens emner og arbejde med faglig læsning og skrivning. ■

Læs over 100 fagbøger online – alle indlæst af professionelle oplæsere.

■

Opgaver til faglig læsning til samtlige bøger på portalen.

■

Læselog, hvor eleven kan registrere og sætte mål for sin læsning.

■

Skriveværksted, hvor eleven kan lære at skrive egne fagbøger, anmeldelser og arbejde med multimodale produktioner.

Bestil en gratis plakat på gu.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

9894_ann_Folkeskolen_nr3_fagbog.gyldendal.dk_210x285.indd 1

21/01/2016 11.43

Tips mod digital mobning

igital mobning er anonym. Digital mobning kan ikke kontrolleres. Digital mobning er en del af alle børns hverdag. Et af problemerne er, at de voksne ikke ved hvad de skal stille op. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har lavet en undersøgelse af fænomenet og giver sit bud på, hvordan skoler og forældre kan hjælpe børnene til at få et godt miljø på nettet. Hvordan har du haft det (på internettet) i dag? hedder rapporten, der kan findes på DCUMs hjemmeside ”Skolerne bør lave et ordentligt forløb, som handler om sociale medier. Forklare grundigt hvad der kan ske, og at det virkelig kan såre. Mange ved det faktisk ikke, og de tænker ikke over, at det, som er på skrift, også er ægte.

Mange skriver bare ”fuck dig!” uden at tænke mere over det,” fortæller en 13årig pige, der deltog i undersøgelsen i efteråret 2015 – som en af mange elever i 7., 8. og 9. klasse. De fleste havde enten selv oplevet digital mobning eller havde venner, der havde oplevet det. De fortalte om ubehagelige og anonyme sms’er, hadegrupper på Facebook, grænseoverskridende spørgsmål på Ask og private billeder på afveje, og de var alle enige om at digital trivsel er et område med behov for oprustning. DCUM har spurgt børnene, og har lavet 5 tips til forældre og 5 tips til skolen - lige til at printe ud og hænge op. Download her: dcum.dk/5tips

A kt u elt

Hvordan har du haft det i dag? – DCUM rapport om digital mobning

6 1

To messer, du ikke må misse

anmarks Læringsfestival, arrangeret af Ministeriet for Børn, Ligestilling og Undervisning samt Center for Undervisningsmidler, finder sted finder sted i Bella Center den 15. og 16. Marts. Festivalen er den største af sin slags med udstilling, foredrag og konference. Men husk også Skolemessen 2016 på Scandinavian Congress Center i Aarhus 13. og 14. April. Skolemessen præsenterer de nyeste analoge, digitale og laborative læremidler inden for alle fag i grundskolen. Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i et samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse og de to brancheforeninger BFU og SFU.

MAGASINET OM LÆRING

Nyt digitalt læremiddel fra Alinea

CampMat Tag dine indskolingselever med på træningslejr, hvor det er sjovt og let at blive udfordret og blive bedre til matematik. CampMat er lejren, hvor dine elever flytter ind og træner matematik på egen hånd. Træningen tilpasser sig elevernes niveau, så de får opgaver, der ligger i nærmeste zone for udvikling. CampMat er med andre ord adaptiv – og det første danske læremiddel, som baserer sig på amerikanske Knewtons markedsledende teknologier for adaptive læremidler.

Se CampMat og alle vores andre nyheder på: Danmarks Læringsfestival den 15.-16. marts og Skolemessen 13.-14. april. Læs mere på: alinea.dk/messer

Nye lærin gs midle r

Lær tysk som en tysker

ørn lærer deres modersmål ved at lytte, se, efterligne og hele tiden afprøve nye hypoteser. Det samme gør de, når de skal lære et fremmedsprog. Men materialet skal være nutidigt og autentisk, hvis det skal fange eleverne. Det ved forfatter Jacob Chammon alt om. Han er dagligt rektor på den tysk-skandinaviske skole i Berlin. Jacob Chammon så et behov for at lave et nyt og anderledes grundbogsmateriale, nemlig Momo. Momo udkom sidste år med sin første udgave: Ach so! Momo’s Spätkauf, hvor eleverne stifter bekendtskab med autentiske personer og steder, og læringsprocessen er tilrettelagt, som i modersmålsindlæringen. Momo’s Spätkauf blev en stor succes, og Jacob Chammon er ikke i tvivl om hvorfor: ”Jeg tror Momo er populært, fordi det er aktuelt, legende og lige til at bruge. Vi har opbygget et univers, hvor eleverne let kan identificere sig med bogens

MAGASINET OM LÆRING

personer, men hvor en stor portion humor også gennemsyrer handlingen,” siger han. Ny Momo på vej Momo 2 til 7. klasse udkommer snart. Og var man vild med Momo’s Spätkauf, så har man nu muligheden for at fortsætte med Momo’s Berlin. I Momo’s Berlin dykker vi et lag dybere og blander fiktion og virkelighed. Bogen udspiller sig i autentisk miljø og på virkelige steder, men de fiktive personer bliver. Vi følger Alex og Julia i deres hverdag i Berlin; på gymnasiet, i Mall of Berlin, på ferie og får indblik i deres familietraditioner. Bogen er skrevet i samarbejde med Lore Rørvig, som er tysk og opvokset i Hamborg. Se mere på alinea.dk

I sidste nummer af Magasinet om Læring portrætterede vi den skandinaviske skole i Berlin, hvor Jacob Chammon er rektor. Han er desuden forfatter af Momo-bøgerne og andre undervisningsmaterialer.

Læs hurtigt og få ro på SMS – Snapchat – Online artikler – Facebook – digital postkasse og meget mere. Vi skal forholde os til stigende mængder information i takt med, at vi lærer og bruger læsning i hverdagen.

frontread træner: • Din læsestrategi og forforståelse • Din koncentration • Din arbejDshukommelse • Dit synsfelt • Dit flow i læsningen

FrontR ead er en a p

p til pc , mac der øg er dit overbli k og læsete mpo.

og ipad ,

Vi samarbejder med over

100 folkeskoler, gymnasier & erhvervsuddannelser landet over.

- Formand i læsekonsulenternes landsforening, Hanne Nissen Sabalic:

- Carina og Julie, 8.A Lillebæltsskolen, Middelfart.

”Jeg kan uden tvivl se muligheder i en teknologi, hvor en elev kan følge sin egen udvikling nøje, teste sig selv og få direkte feedback.”

”Vi kan klart mærke, at vi er blevet meget bedre til at læse. Før brugte vi måske fem minutter på en side. I dag er vi sikkert nede på omkring to minutter.”

kontakt os og lær mere: +45 2682 1500 www.frontreaD.Dk / info@frontreaD.Dk

TEM

Mad — glæde, A kundskab og læring

Af Lene Mikkelsen Walsh Børn mangler viden om mad, hvor den kommer fra, og hvordan den laves. Det er den negative baggrund for dette tema, ligesom det er baggrunden for faget Madkundskab, der så dagens lys med folkeskolereformen i 2014. Set med positive øjne, så er der mange initiativer både i og udenfor skolen, der sigter mod at øge børnenes bevidsthed om fødevarer, at give dem madlavningglæde og lyst til at smage og eksperimentere. Skolerne og madkunskabsfaget spiller en stor rolle, men i dette tema tager vi også et kig på andre aktører, der trækker i samme retning. Brødet er slået op. Det syrer, gærer og hæver hastigt!

MAGASINET OM LÆRING

Fra frikadellesløjd til Madkundskab Mad har været et fagområde i skolen siden 1899, men undervejs har faget skiftet indhold og navn flere gange.

eg hører til generationen, der havde husgerning i skolen. Jeg husker lange borde med små kogeplager, som vi dryssede peber på, så det sved, og frk. Simonsen blev sur. Og så lærte jeg at lave røræg, hvilket var en øjenåbner, fordi jeg ellers ikke kunne lide æg. Så sig ikke, at der ikke blev eksperimenteret, og at smagen ikke blev udfordret i de gode gamle dage i 1970’erne. Hvis min mand havde gået i skole i Danmark, ville han også have haft ”frikadellesløjd”, som faget populært blev kaldt, da drengene i 1960 fik faget på skemaet, samtidig med at pigerne fik sløjd. Min mormor har sandsynligvis haft Kvindelig husgerning, hvor faget var beskrevet med følgende indhold: Hygiejne (renlighed og orden), økonomi (sparsommelighed og effektivitet) samt ernæring (hvad og hvordan man burde spise). Min mor har sikkert haft faget Huslig økonomi. Min datter gik til Hjemkundskab, og hvis jeg får børnebørn vil de få Madkundskab, som det nu hedder. Det nye fag lægger større vægt på madlavningsglæde, smag og entreprenørskab og mindre vægt på husholdning, rengøring og fødevareproduktion end tidligere. Her på siden kan du læse grundlaget for det nye fag og på de næste sider møde professor Karen Wistoft, der har været med til at formulere retningslinjerne.

Kært barn… Kvindelig husgerning, 1900 Huslig økonomi ,1937 Husgerning, 1960 Hjemkundskab, 1975 Madkundskab 2014

Madkundskab § 10. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed. Stk. 2. Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider. Stk. 3. Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed.

MAGASINET OM LÆRING

Børn skal lære at træffe kritisk begrundede madvalg

rofessor Karen Wistoft (DPU) har været med til at formulere retningslinjerne for Madkundskab. Faget sætter både maden og børnene frie fra tidligere normer og regler. Men trods succes, er det en kompleks virkelighed, faget udfolder sig i, og nogle skoler mangler økonomisk og tidsmæssigt råderum, fortæller hun.

Madkundskab lægger større vægt på madlavningsglæde og fødevarebevidsthed end tidligere. Hvorfor? ”Fra undersøgelser ved vi, at meget få børn deltager i den daglige madlavning. Og vores forskning har vist talrige eksempler på at både de yngste og ældste elever mangler viden om hvor maden stammer fra. De har for eksempel ikke begreb om, at et æg bliver til en kylling, der vokser op og bliver slaget, før den kommer i supermarkedet og ender på spisebordet,” svarer Karen Wistoft, der tilføjer, at hun engang har interviewet en 8-årig dreng, der mente at en kylling har otte lår, for det var sådan den blev serveret derhjemme. Hvis eleverne ikke ved, hvordan man laver mad, og hvor råvarerne kommer fra, er de ikke i stand til at træffe kritisk begrundede madvalg, konstaterer hun. Men ét er viden, noget andet er færdigheder – altså madlavning — som er det største kompetenceområde i madkundskab. ”Vi skal sikre, at de bliver dygtige til at lave mad. Derfor har vi sat øget fokus på madlavningsteknikker, det eksperimentelle og på smagen,” siger hun og forklarer, at målet er at eleverne oplever, at det er sjovt at lave mad, at de får selvtillid og tager ejerskab over maden.

MAGASINET OM LÆRING

Sidst men ikke mindst er et af kompetenceområderne med Madkudnskab, at eleverne får forståelse af måltid og madkultur. Smag er nævnt mange gange i formuleringen af faget. Hvor for er det vigtigt? ”Når man fokuserer på smag, stimulerer man også lysten til at eksperimentere og smage på nye ting, hvilket igen gør børnene i stand til at tage egne smags- og madvalg, ” siger Karen Wistoft. Hvorfor ikke bare fortælle børnene, hvad der er sundt at spise? ”Vi skal selvfølgelig formidle viden om sundhed og ernæring, og mange børn ved rigtig meget om, hvad der er sundt, men ikke rigtigt hvorfor. De putter måske ikke smør på brødet, fordi mor er på kur! Der er rigtig meget ”ernæringshysteri”, som man kan kalde det, der smitter af på børnene. Men det gør dem ikke i stand til at træffe kritisk, begrundede madvalg,” forklarer hun. Børn og madlavning er hotte emner i tv, på sociale medier, i projekter og undervisningsforløb. Trækker alle i samme retning? ”Det er rigtigt, at der er masser af initiativer på området, men der er også mange interesser, som kan være svære at gennemskue. Jeg har for eksempel ingen interesse i, om børn spiser 6 stykker frugt og grønt om dagen, om det er økologisk eller lokalt. Det vigtigste er, at vi får nogle børn og unge, der bevidst tager stilling til det de spiser. Pædagogisk distancerer hun sig fra initiativer, der benytter sig af såkaldt nudging, altså at man kan styre børn til at spise ”det rig-

TEM

Madlavning er det største kompetenceområde i faget madkundskab. Sammen med områderne mad og sundhed, fødevarebevidsthed samt måltid og madkultur skal elever blive bedre til at træffe egne, begrundede madvalg.

Smagspædagogik i teori og praksis ”Smag for Livet” er et forsknings- og formidlingscenter med fokus på madens smag som central drivkraft for livsglæde, sundhedsfremme, læring, dannelse og madhåndværk. Karen Wistoft er en del af centerledelsen og udgav i august 2015 sammen med Jonatan Leer bogen “Mod en smagspædagogik”, som er et kritisk litteraturreview om børn, smag og læring. Bogen kan downloades på smagforlivet.dk. På hjemmesiden finder du også undervisningsmateriale og nyheder om børn, smag og læring.

MO D E N S M tige”. For professoren er den eksperimenterende pædagogik vejen til ejerskab over egne madvalg. Madkundskab er – som minimum - et etårigt fag, placeret mellem 4. og 7.klasse. Og på nogle skoler et toårigt valgfag fra 7. klasse. Er det nok? ”Hvis madkundskabslærerne efterlever de kompetencemål, der er opsat, kan man nå rigtig langt, men tids– og økonomirammer er en bremse på mange skoler. Nogle fortæller for eksempel om, at der er ikke er tid til at spise maden sammen, at etablere et måltid og tale om, hvad der var godt, skidt eller kunne være gjort anderledes. Andre beklager, at der ikke er råd til madindkøb. Mange lærerne savner flere råvarer og mere råderum,” siger hun Karen Wistoft anbefaler desuden, at flere lærere – i andre fag – griber emner som mad og smag, der er oplagte at tage fat i dansk, matematik, natur og teknik og ikke mindst i fysik og kemi. Emnerne er også relevante at tage ud af skolen som ”Åben skole”. Altså at besøge madproduktionsvirksomheder eller invitere producenter indenfor i skolen — fra landmand til kendiskok. Hvordan synes du selv det går? ”Madkundskab er faktisk blevet et hit på mange skoler, og flere etablerer det som valgfag,” fortæller professoren, der trods problemer er mest optimistisk: ”Jeg håber vi får nogle unge mennesker, der er kritisk bevidste om det de spiser. Det værste er, hvis de er ligeglade, at det bare skal være nemt og enkelt. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi spiser,” slutter hun.

AGSPÆDAGO GIK

JONATAN LEER

& KAREN WIST OFT

SMAG #02 20 15

skriftserie om smag

Karen Wistoft er professor (mso) på området for læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen ved Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Hun er også medlem af Smag for Livets centerledelse som ansvarlig for fokusområdet Læring. Karen Wistoft var desuden formand for skrivegruppen, der har formuleret forenklede fælles mål, læseplan og vejledning for faget Madkundskab

MAGASINET OM LÆRING

Topkarakterer til Mit kokkeri ”Jeg synes faktisk at der har manglet sådan en bog i undervisningen tidligere,” lyder én af de mange positive tilbagemeldinger i den nylige evaluering af MIT kokkeri.

Mit kokkeri er et samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsoplysning, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Haver til Maver og Nordeafonden.

IT kokkeri er er en kogebog med en tilhørende hjemmeside (www.mitkokkeri.dk), som indeholder opskrifter, konkurrencer og instruktionsvideoer. Projektet blev lanceret i forbindelse med, at det nye fag Madkundskab kom på skoleskemaet i 2014. Siden har skolerne kunnet rekvirere kogebogen, og ved evalueringen har mere end 150.000 elever modtaget kogebogen, og den er blevet sendt ud på over 1750 skoler i hele landet. Professor og projektleder Karen Wistoft og hendes kolleger har evalueret projektet ved hjælp af både kvantitative og kvalitative interviews blandt lærere og elever. “Jeg tror aldrig, jeg har oplevet en så positiv evaluering,” siger hun. “Ideologien og hensigten med MIT kokkeri, at børn tager ejerskab for madlavning, og får lyst at eksperimentere med smag og egne retter, er i høj grad er blevet indfriet, og MIT kokkeri har skabt stor inspiration og madlavningsglæde såvel hjemme som i det nye fag Madkundskab i skolen,” hedder det i konklusionen. ”Evalueringen viser, at de børn, der får bogen med hjem som deres personlige ejendel, hvilket flertallet får, ikke overraskende er dem, som laver mest mad hjemme,” fortæller Karen Wistoft og konstaterer, at der er kommet flere børn i køkkenerne med bogen.

Børnene bruger bogen Mange elever realiserer et stort engagement i madlavningen og mener selv, at de lærer mere, når de bruger MIT kokkeri i madkundskab. 68% af eleverne har brugt MIT kokkeri til at lave mad derhjemme (ikke alle har fået bogen med hjem) Mere end 60 % af de adspurgte børn får lavet mere mad hjemme end førhen, og flere af dem beder forældrene om at forlade køkkenet, mens de laver maden. Også lærerne er glade for bogen 94% af lærerne angiver, at MIT kokkeri bidrager til at eleverne lærer noget nyt. 92% af lærerne bruger MIT kokkeri i Madkundskab, 9% bruger bogen i andre fag, heraf 4% i Dansk. Om websitet Websitet: mitkokkeri.dk er ikke blevet benyttet i samme grad som selve kogebogen, men både de elever og lærere, som har benyttet sitet, er især glade for instruktionsvideoerne, som de finder brugbare.

MAGASINET OM LÆRING

Tips fra lærer til lærer Den mere end 50 sider lange evaluering indeholder masser af kommentarer og erfaringer fra lærere og elever. Følgende er et eksempel på, hvordan lærere har brugt bogen og været med til at øge madlavningsglæden: En lærer fortæller, at hun giver lektier for i madkundskab. Læreren fortæller, at eleverne på forhånd skal lave en ret hjemme, som de den efterfølgende uge skal lave i faget. Den viden og de erfaringer, de får hjemme, kan anvendes i madkundskab og omvendt. “Så får de så opskrifter for, som vi skal lave næste gang. Så opfordrer jeg dem til, at de skal lave opskrifterne derhjemme. Så har jeg faktisk også holdt et forældremøde i forbindelse med bogen. Fortalte dem om, at jeg opfordrede dem til at have sådan en ugentlig maddag derhjemme. De synes, at det var en vildt god idé”.

Konkurrencer sætter gryderne i kog T MÆLK

TEM

v og de sociale medier er fyldt med konkurrencer og kendisser, der har laver mad. Det smitter af på børnene, konstaterer professor i Madkundskab Karen Wistoft. Hun indrømmer, at hun har været skeptisk overfor madkonkurrencer for børn, men medgiver nu, at de motiverer børnene til at lære om og lave mad. Derfor er der for eksempel konkurrencer på mitkokkeri.dk (se foregående side). Hun fremhæver også projektet Madkamp – DM i Madkundskab, som gennemføres af Madkulturen. Madkamp – DM i madkundskab er et læringsforløb og en konkurrence, der skal styrke madkundskabsfaget. Med fokus på innovation, faglighed og en høj grad af elevdeltagelse er ambitionen at fremme danske grundskoleelevere interesse for og kundskab om mad, måltider og formidling. Derudover rummer Madkamp initiativer, som ligeledes har det overordnede formål at styrke faget, bl.a. netværksdannelse på tværs af alle aktører, der arbejder med madkundskab. Madkamp – DM i madkundskab består af tre faser, som projektet gennemløber hvert skoleår:

E PRODUK TER

Lærerkurser: Madkamp – DM i madkundskab tilbyder hvert efterår gratis lærerkurser til alle lærere, der underviser i madkundskab. Kurserne rummer teoretiske og fagdidaktiske oplæg samt praktiske øvelser med fokus på den eksperimenterende, innovative og elevdeltagende tilgang til undervisningen i madkundskab. Og ikke mindst klæder lærerkurserne lærerne på til at deltage i Madkamp med deres madkundskabshold. Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene i Madkamp – DM i madkundskab tager udgangspunkt i innovation og elevdeltagelse. Der arbejdes i en periode med årets råvare og temaer — både teoretisk, praktisk og æstetisk. Der udarbejdes hvert år undervisningsmaterialer med tilhørende lærervejledning, der fungerer som hjælp til at planlægge og gennemføre undervisningsforløb for lærerne. I 2016 er temaet ”Mælk og mejeriprodukter — og deres fysiske kemiske egenskaber”. Konkurrence: Alle madkundskabshold, der har gennemført et undervisningsforløb med udgangspunkt i årets undervisningsmateriale udviklet af Madkamp, kan deltage i kvalifikationen om at komme med i de seks regionale semifinaler. Tilmeldingsfristen for dette års deltagelse er netop udløbet, og semifinalerne er i fuld gang.

SMØR OG FLØDE

OST

DRIKKEMÆLK

SURMÆLK

Madkamp DM i madkundskab 2016 #meremadkundskab www.madkamp.nu @madkamp_dmimadkundskab

Madkamp støttes af Nordea-fonden Madkamp gennemføres af Madkulturen i tæt samspil med University College Lillebælt, professionshøjskolerne, Læreruddannelsens forening for madkundskab, Foreningen for madkundskab og skoler i hele landet

Temaet for Madkamp – DM i madkundskab 2016 er ‘Mælk og mælkeprodukter – og deres fysisk kemiske egenskaber’. Du kan downloade årets lærervejledning og elevhæfte på madkamp.nu.

MAGASINET OM LÆRING

Fra 1. marts til 1. maj 2016 kan du/I forhåndstilmelde jeres klasse(er) på hjemmesiden madlejr.dk

En lejrskole med bid i MADlejr er en lejrskole, der sætter fokus på mad, sundhed, trivsel og bæredygtighed. Nu åbnes for tilmeldinger til skoleåret 2016/17.

iden september 2014 har mere end 2300 elever på 6.-7. årgang og deres lærere været på MADlejr, der ligger i den smukke natur på Helnæs på Fyn. Midt i januar var 6. A og 6. B fra Skals skole på MADlejr, og på madlejrs blog fortæller de, hvad de har oplevet. Vi har lært: ”at lave mad uden opskrifter”, ”om vores sanser”, ”at eksperimentere med maden”, ”at skalpere en fisk”, ”at hønen er født med æggene inde i sig”, ”at rydde op undervejs i madlavningen”, lyder nogle af tilbagemeldingerne. Tilfredsheden med lejerskoleopholdet afspejler sig også i den løbende evaluering, der foretages efter hvert ophold. Her svarer 83 procent af eleverne, at de i meget høj, i høj eller i nogen grad er blevet mere interesseret i at lave mad. Næsten lige så mange svarer, at MADlejr har styrket sammenholdet i klassen. Målet med MADlejr er at skabe rammen og indholdet for et meningsfuldt og levende lejrskoleforløb, hvor mad, måltid, sundhed og natur er i centrum.

MAGASINET OM LÆRING

”Elever, der har deltaget i et lejrskoleophold, skal have en oplevelse af, at de kan lave mad, og det er sjovt og vigtigt at kunne lave mad – at natur, mad og måltider har betydning for deres hverdag – at det praktiske omkring madlavning og måltid er med til at udvikle egen og klassens trivsel og fællesskab,” hedder det i formålet. MADlejr er meget mere end en lejrskole på 5 dage. Det er et nøje tilrettelagt forløb, der er bygget op over tre faser, hvor elever og lærere bliver involveret fra start til slut. Det er en forudsætning, at klassen deltager aktivt i alle tre faser: • ‘Før MADlejr‘ sættes emnerne mad, sundhed og natur på skoleskemaet. • ‘Under MADlejr‘ arbejder eleverne med måltidet, råvarer, sundhed og bæredygtighed gennem en lang række forskellige aktiviteter. • ‘Efter MADlejr‘ skal klassen arbejde videre med temaerne, bl.a. via en udfordring, som de får med sig fra opholdet. På den måde kommer MADlejr forhåbentlig til at sætte sine spor ude i fremtiden. Der er udviklet udervisningsmateriale og lærervejledning til alle tre faser i forløbet. MADlejr er et initiativ af Arla Fonden, og er udviklet i samarbejde med Madkulturen, der er en organisation under Fødevareministeriet.

TTEM EMAA

Der findes madskoler…

år man taler om mad og skoler, handler det naturligvis også om, at børnene får noget at spise i løbet af skoledagen. Madens betydning for indlæringen er dog ikke emnet for dette tema — ej heller om eleverne har madpakker med eller køber skolemad. Men nogle skoler er deciderede madskoler, hvor eleverne deltager i produktionen af de daglige måltider, der tilbydes skolens børn. Herved går måltidet, ernæringen og læringen om mad op i en højere enhed. I København er der for eksempel 13 madskoler, der står for en tredjedel af de 6500 daglige skolemåltider, der sælges på hovedstadens skoler. På madskolerne er eleverne med i køkkenet, typisk en uge ad gangen. På madskolerne samarbejder kokke og lærere om at varetage faget madkundskab. Eleverne er medbestemmende for menuen. Og maden bliver lavet af friske råvarer – næsten 90 procent økologiske. ”På madskolerne skal der skabes optimale muligheder for kulinariske udfoldelser og for dannelse af ny madkultur. Skolerne er også tænkt som levende madlaboratorier, som resten af kommunens skoler kan hente viden fra.  Madskoler fremstiller mad i eget produktionskøkken og har i det hele taget mad, maddannelse og sundhed som en central og integreret del af deres hverdag og af skolens profil udadtil,” hedder det i formålsformuleringen for madskolerne, der er etableret i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Madhus. Alle nye skoler i København skal fremover være madskoler.

…og så findes der andre madskoler Ud over madskoler, der producerer skolemad, så findes der rundt om i landet mere end 100 forskellige madskoler— drevet af foreninger eller private. Disse madskoler er fritidstilbud til børn og unge fx i skoleferierne. På madskoler.dk kan man for eksempel læse om mangfoldigheden af madskoler, som er arrangeret af et samarbejde mellem Landbrug & fødevarer, 4H og Rema1000.

Foto: Carsten Andersen

MAGASINET OM LÆRING

Måltidet som leg og pædagogik – for de mindste

INSP IR DAGIN ATION TIL STITUT IONER

MADDANNELSESBLOMSTEN

Måltid

spartn

Ellen Ravn Habekost • elrh@ucl.dk

Madleg er et nyt inspirationshæfte fra Måltidspartnerskabet, der skal inspirere landets daginstitutioner til at sætte fokus på mad- og måltidskulturen.

Sprogliggøre og tænke over: • anretning Eksperimentere, øve og lære at:

• konsistens

• skrælle

• oplevelser

• rive

• læreprocesser

sprog

• piske • veje af

hå

• smøre

• pille

væ

• vaske

t lys

• skrubbe og skure

Maddannelse

ngf old l ma

Oplevelser og erfaringer med:

dre

ure

e an

• smag • duft

kult

• råvarekendskab

og d

igh

o ress

• jord til bord • dyrehold

F 18

MAGASINET OM LÆRING

Mangfoldige invitationer:

• madmod • madglæde • smagsindtryk

sanse

r urce

Skabe indsigt og forståelse:

d mo

• syn

• undgå madspild

• føle

• grøntsagsdyrkning

• høre • bevægelsessanser

Opleve kulturel mangfoldighed i:

Oplevelser og erfaringer med:

• retter og måltider

• næring og velvære

• højtider

• dække bord

• traditioner

• værtsskab

• tilberedningsmetoder

• spise sammen

• borddækning

• vente på tur • hygiejne og omtanke

Maddannelsesblomsten er et praktisk værktøj til at inkludere pædagogikken i måltidet. Blomsten, der er udviklet af Ellen Ravn Habekost, kan inspirere til daglige aktiviteter og måltidspædagogiske overvejelser i daginstitutioner og på skoler.

Madspild på skoleskemaet — for de ældste orbrugerbevægelsen Stop spild af mad har udviklet et undervisningsmateriale, hvor de ældste elever kan arbejde journalistisk og projektorienteret med madspild.

dig

Madleg kan hentes på maaltidspartnerskabet.dk/madleg/

erskab

• råvarer (hvordan ser de ud)

• snitte

uggestue- og børnehavebørn bruger hver dag en del tid i daginstitutionen på måltider. Og børnenes spisning i daginstitutionerne dækker 45- 70 pct. af deres daglige energibehov. Det gør det oplagt i relation til måltiderne at arbejde med børnenes personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop, natur og kultur inden for institutionens rammer, lyder baggrunden for udgivelsen af Madleg. ”Maden og måltidet kan indgå i det pædagogiske arbejde og bidrage til at styrke børnenes trivsel, læring og udvikling. Det er en mulighed for alle - uanset om institutionen har madordning, eller børnene har madpakker med”, siger Ellen Ravn Habekost, University College Lillebælt og redaktør på Madleg. Madleg beskriver syv elementer i maddannelsen, der tilsammen kan illustreres som en ”maddannelsesblomst”. I hæftet er der konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med maddannelsesblomsten. Og selvom materialet er rettet mod pædagoger i daginstitutioner, så er der også gods at hente for lærere i grundskolen.

Nye lærin gs midle r

Materialerne, der kan downloades på stopmadspild.dk er gratis at anvende, og projektarbejdet imødekommer en lang række af de formulerede trinmål for 9. klasse i henholdsvis dansk, samfundsfag,

matematik, geografi, biologi og madkundskab. Materialerne består af en række temahæfter om madspild, fem journalistiske værktøjshæfter, en kort lærervejledning, en lille håndfuld film og en linksamling.

Øvelse gør mester

Mød Træningsbanden på Danmarks Læringsfestival og Skolemessen Bliv ekstra skarp til dansk, engelsk, matematik og tysk!

Jacob Chammon

Die

Jette Brinkel Rosenberg

Bande 1 Træningsbanden er træningshæfter til dansk, matematik, engelsk og tysk. Hæfterne er fyldt med varieret og relevant træning med et tydeligt fagligt fokus. Eleverne kan hente lyd og andet materiale via QR-koderne. På træningsbanden.dk kan du bladre i den digitale udgave, downloade lyden og se alle de andre hæfter i serien.

Bande 1

Til engelskundervisningen i 1. klasse

Gang 1

Træningsbanden er træningshæfter til dansk, matematik, engelsk og tysk. Hæfterne er fyldt med varieret og relevant træning med et Poul Rosenberg tydeligt fagligt fokus. Eleverne kan hente lyd og andet materiale via QR-koderne.

• Perfekt til individuelt arbejde

På træningsbanden.dk kan du bladre i den digitale udgave, downloade lyden og se alle de andre hæfter i serien.

banden 1

• God og varieret træning • QR-koder med bl.a. lyd

Til matematikundervisningen i 1. klasse.

Træningsbanden

Træningsbanden er træningshæfter til dansk, matematik, engelsk og tysk. Hæfterne er fyldt med varieret og relevant træning med et tydeligt fagligt fokus. Eleverne kan hente lyd og andet materiale via QR-koderne.

træningsbanden.dk

Gang 1

Jan Bakmand

• God og varieret træning • QR-koder med bl.a. lyd

Træningshæfter til den ekstratræning dine elever har brug for. Hæfterne er fyldt med sjov, varieret og relevant træning. Kom på besøg på vores stand, og lær Træningsbanden lidt bedre at kende. Der er et gratis eksemplar til alle.

The

Til tyskundervisningen i 5. klasse

banden

Træningshæfter fra Alinea Gratis digital udgave

På træningsbanden.dk kan du bladre i den digitale udgave, downloade lyden og se alle de andre hæfter i serien.

www.alinea.dk

banden 1 • Perfekt til individuelt arbejde

Træningsbanden

banden

Alinea

Træningsbanden

• God og varieret træning

Træningshæfter fra Alinea

• QR-koder med bl.a. lyd

Gratis digital udgave

• Perfekt til individuelt arbejde

• God og varieret træning • QR-koder med facit og lyd

www.alinea.dk

• Perfekt til individuelt arbejde

Træningsbanden

Træningsbanden Træningshæfter fra Alinea Gratis digital udgave

www.alinea.dk

Træningsbanden

Træningsbanden Træningshæfter fra Alinea

Alinea

Gratis digital udgave

www.alinea.dk

Træningsbanden banden

Alinea

Bæredygtig undervisning for de ældste S om et led i projektet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) støttet af Undervisningsministeriet har Naturvidenskabernes Hus udviklet en række undervisningsforløb med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Tre af undervisningsforløbene er målrettet de ældste elever i grundskolen. Et af formålene er at inspirere dem til at vælge prak-

Skolehaven Skolehaven er et forløb om bæredygtighed, hvor eleverne skal lave deres egen skolehave og producere bæredygtigt grønt. For at komme af med grønt affald samt for at producere gødning til haven oprettes en kompost.

Genbrug og genanvendelse Genbrug og genanvendelse er et forløb om bæredygtighed, hvor der er fokus på, hvordan men genbruger og genanvender metaller og tekstil. Eleverne arbejder desuden med livscyklusanalyser og skal give bud på, hvordan et produkt kan produceres mere bæredygtigt.

Rent vand? Rent vand? er et forløb, hvor eleverne i grupper arbejder med hvordan man sikrer, at også fremtidige generationer har adgang til rent vand. Alle forløb er tilpasset, så de fungerer som fællesfaglige fokusområder. Kompetence, videns- og læringsmål er beskrevet for hver opgave i forløbene. Derfor vil de kunne bruges som hyldeklart materiale til lærere, der skal arbejde med de nye, tværfaglige mål og eksamener.

MAGASINET OM LÆRING

Nye lærin gs midle r

tiske/tekniske uddannelser. Alle forløb lægger op til ud-af-skolen besøg, hvor eleverne møder faglærte, der har en rolle i bæredygtig udvikling. De nye undervisningsforløb kan hentes på nvhus.dk/undervisningstilbud.aspx

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Flere skal lege på streger Projekt ”Leg på streg” er så stor en succes, at Kræftens Bekæmpelse, der står bag, er i gang med at udvikle en version 2, som kommer til april.

nap 200 skoler har allerede tegnet streger, bogstaver og tal i skolegården. Og omkring 25.000 elever i indskolingen har leget, løbet og lært dansk og matematik ved hjælp af de farvestrålende optegninger. Endnu flere har brugt dem i frikvarterer og fritidsordninger. Projektet, der officielt blev afsluttet og evalueret i 2014 har vist sig at være en så stor succes, at Kræftens Bekæmpelse er klar til at opstarte endnu en runde — under navnet Leg på streg#2 Leg på streg#2 skal videreudvikle konceptet fra Leg på streg#1 til at inkludere fagene natur/teknik og engelsk i indskolingen, samt at udvide konceptet til bevægelsesaktiviteter på mellemtrinet i dansk, matematik, natur/teknik, engelsk og tysk. Målet med udbredelsen er, at 50 % af landets kommuner skal indgå en samarbejdsaftale med Kræftens Bekæmpelse om at indføre Leg på streg#2 på alle skoler i den pågældende kommune. Øget fysisk aktivitet Formålet med Leg på streg er stadig at fremme danske skoleelevers

MAGASINET OM LÆRING

fysiske aktivitetsniveau ved at skabe inspirerende fysiske rammer gennem opstregninger i skolegården. Ifølge evalueringen ved årsskiftet 2014 er missionen lykkedes. Evalueringen er baseret på et spørgeskema til lærere og pædagoger, som anvender Leg på streg.  Resultaterne viser bl.a., at 80 % af respondenterne mener, at Leg på streg er med til at øge elevernes fysiske aktivitets niveau. Efterspørgslen efter både lån af skabeloner, kurser og hjælp fra de frivillige stregguider har været meget større end forventet – og der har været ventetid på lån af skabeloner fra de regionale centre for undervisningsmidler. ”Leg på streg er lige til at gå til, og det giver en fantastisk variation i forhold til den almindelige undervisning – det synes eleverne jo er rigtig sjovt. Koblingen mellem faglighed og bevægelse fungerer rigtig godt – det kunne være fint med noget inspiration til mellemtrinnet og til flere fag,” sådan lyder en evalueringskommentar fra en idrætskoordinator på Valhøj Skole. Nu får indrætskoordinatoren snart sit ønske opfyldt. Kræftens Bekæmpelse har fået nye midler fra Nordea Fonden, og videreudviklingen Leg på Steg er i fuld gang.

Plads til leg

Læs mere på cancer.dk/legpaastreg

Streger der virker — resultater fra spørgeskema undersøgelse blandt 420 lærere og pædagoger 80 % mener, at Leg på streg er med til at øge elevernes fysiske aktivitetsniveau. 75 % føler sig bedre rustet til at motivere eleverne til at bevæge sig i undervisningen. 92 % er helt enige eller delvist enige i, at eleverne styrkes fagligt gennem konceptet. 90 % er enige i, at elevernes samarbejde styrkes gennem øvelserne i konceptet. 90 % mener, at aktiviteterne er med til at øge koncentrationsniveauet i klassen, efter de har lavet øvelserne. 94 % vil anbefale Leg på streg til andre lærere og pædagoger. Kilde: Slutrapport: Brugervenlige streger får skoleelever til at bevæge sig. Kræftens Bekæmpelse 2015

MAGASINET OM LÆRING

tiptaptudse

Det fortællende tæppe samarbejde • storyline • digital leg • bevægelse • sprogarbejde

Nyheder Alfabet siddemåtter Gulvbrikker med boldøvelser

IPAD tæppet - scan tæppet og se “Måske historier” Vi har stor succes med læringstæpperne, som kan scannes og bruges til storyline og tidlig IT. Vores bevægelsesbankospil anvendes i stor stil i børnehuse og i indskolinger både ude og inde. Vi arbejder på at styrke bevægeglæden, samværet, fantasien og opmærksomheden hos børn og voksne. Vi tror på, at læring forankres bedst, når vi leger, griner og sanser sammen. Vi udvikler, designer og sælger bevægelsesspil og læringstæpper både til det offentlige og til private. Vores produkter udfordrer og stimulerer motorikken, fantasien og hele sanseapparatet. Målgruppen er de 0-10 årige.

Kurser

Musik- og bevægelse er et fantastisk alsidig værktøj i hverdagen med børn. Vi laver kurser og forløb i institutioner og skoler. Samt kurser og vejledning for lærere og pædagogisk personale.

tiptaptudse www.tiptaptudse.dk

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856

Nordsøen Oceanarium i Hirtshals er blandt andet kendt for sine klumpfisk. ”Sov med klumpfiskene” er et af skoletjenestens tilbud til skoleklasser. Foto: Nordsøen Oceanarium

Formidling om fisk i børnehøjde Københavns Universitet og fire danske akvarier har fået 17,9 millioner kroner fra Nordea-fonden til formidling og forskning med fokus på fisk, børn og sundhed. FiSK (Fisk, børn, Sundhed og Kognition) er navnet på et nyt, stort forsknings- og formidlingsprojekt, der starter i marts 2016 og varer i tre år.

projektet arbejder Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet sammen med Kattegatcentret, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Nordsøen Oceanarium og Den Blå Planet om at give danske børn og deres forældre oplevelser med fisk og sundhed på en utraditionel og involverende måde og samtidig undersøge, hvordan fisk påvirker børns sundhed og indlæring.

MAGASINET OM LÆRING

”Danskerne og især børnene spiser for lidt fisk. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 350 gram fisk om ugen, men danskerne spiser i gennemsnit kun halvdelen, og især børnene får for lidt fisk. I Kattegatcentret er vi derfor rigtig glade for at deltage i dette spændende tværfaglige samarbejde, hvor vi sætter fisk, børn og sundhed på dagsordenen,” fortæller forskningsleder Lone Thybo Mouritsen fra Kattegatcentret, der er projektleder for formidlingen i projekt FiSK.

Leg og interaktive udstillinger

å Den Blå Planet ser man også frem til at give børn og voksne inspirerende oplevelser med fisk. ”I den faste udstilling på akvariet får vores gæster viden om fiskenes biologi, udbredelse og bevarelsesstatus, men med projekt FiSK får vi en ny vinkel på vores formidling om havets liv som en nyttig og sund ressource. En ressource, vi alle har god gavn af, hvis den udnyttes med omtanke,” siger Kai Frydendahl, vicedirektør på Den Blå Planet.

Bliv ambassadør-lærer på Den Blå Planet Kunne du tænke dig at have indflydelse på undervisningen på Den Blå Planet og få viden om de allernyeste tiltag i Skoletjenesten? Nu kan du tilmelde dig Blåt Panel i Skoletjenesten. Som medlem af Blåt Panel inviteres du til særlige arrangementer i Skoletjenesten på Den Blå Planet efter skoletid, hvor du præsenteres for nye undervisningstiltag og anvendelsesmuligheder samt indhold diskuteres med de øvrige naturfagslærere og Skoletjenestens undervisere. Som tak for din hjælp byder vi på lette forfriskninger og en særlig overraskelse – det kunne fx være et sjældent kig bag kulisserne, som normalt ikke er åbent for offentligheden. Blåt Panel er åben for alle interesserede naturfagslærere i grundskole og gymnasium. Invitationer til arrangementer udsendes løbende pr. mail til medlemmer af Blåt Panel og tilmelding sker efter først til mølle. Sådan tilmelder du dig Send en mail til skoletjenesten@denblaaplanet.dk, hvor du skriver hvilke fag du underviser i og hvilke klassetrin. Skriv “Blåt Panel” i emnefeltet.

Udover de sundhedsfremmende effekter af fisk vil emner som forurening og bæredygtighed også blive berørt i formidlingen. Det bliver gjort gennem interaktive udstillinger i akvarierne, som også danner ramme om temadage og aktiviteter, hvor både børn og voksne får mulighed for at håndtere og smage på fisk på nye og spændende måder. Som en del af FiSK-projektet udvikles desuden et opskriftshæfte med børnevenlige fiskeretter, som skal gøre det nemt at få mere fisk på middagsbordet.

Kom helt tæt på fiskene Allerede inden millionerne begynder at rulle i Projekt FiSK har de fire akvarier, der deltager i projektet masser at byde på i undervisningssammenhæng. Alle har skoletjenester med tilbud til alle klassetrin. Fælles er, at man kommer helt tæt på dyrene. Nogle af forløbene foregår i laboratorier, andre i udstillingen eller den omgivende natur. Tjek akvariernes skoletjenester på deres hjemmesider, hvor der også er undervisningsmateriale at hente: Kattegatcentret, Grenaa: kattegatcentret.dk/skoler/ Den Blå Planet, Kastrup: : denblaaplanet.dk/skoletjenesten/ Nordsøen Oceanarium, Hirtshals: nordsoenskoletjeneste.dk/ Fiskeri og søfartsmuseet, Esbjerg: fimus.dk/formidlingstjenesten

Dissektion af blæksprutte på Den Blå Planet. Foto: Den Blå Planet

Hajer og kildekritik

e Blå Hajmyter er et digitalt undervisningsforløb udviklet af Den Blå Planet. Det er en hjemmeside, hvor dine elever bliver stillet til opgave at gå i dybden med myter om hajer. De skal være kritiske og forholde sig til forskellige kilder. Resultatet er elevernes egne filmproduktioner, hvor de formidler resultatet af deres research.

Klassetrin: 6.-10. Klasse. Varighed: 2-3 timer Find lærervejledning og opgaver på www.hajmyter.dk

Nye lærin gs midle r 27

MAGASINET OM LÆRING

Gud, hvor er det godt!

Nye lærin gs midle r

Find inspiration til Kristendomskundskab for de mindste: Et undervisningsforløb og en portal, der begge bliver rost til ”himlen”

Sæt musik til biblen LYDSPOR – leg med lyd i bibelske fortællinger er et projekt til landets grundskoler fra Landsnetværket af Folkekirkelige Skoletjenester. I LYDSPOR udforsker elever fra 1.- 3. klasse,  hvordan musik kan fortælle historier og udtrykke stemninger. Projektet er nomineret til Undervisningsprisen 2016. Indgangen til arbejdet er et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne hører, hvordan orglet kan skabe stemninger af glæde, sorg, melankoli og eufori. I projektet skal eleverne udforske, hvordan orgelmusik kan udtrykke følelser og stemninger på en anden måde end det talte sprog. På skolen arbejder eleverne med fem udvalgte bibelfortællinger. Til projektet er udviklet en digital-platform, hvor eleverne online sampler deres egen musikfortælling af effektlyde og stumper af orgelmusik. Desuden indgår i projektet en nytegnet animationsfilm, der tematiserer arbejdet med de centrale tilværelsesspørgsmål gennem musik og lyd. Lydspor er ét af de tre materialer, der er nomineret til Undervisningsmiddelprisen, som bliver uddelt på Danmarks Læringsfestival i Bella Center i København den 15. marts 2016.

Ny portal får flot anmeldelse

MAGASINET OM LÆRING

Religion0-3.gyldendal.dk er Gyldendals nye portal til kristendomsundervisningen i 0.-3. klasse. Her finder du undervisningsforløb med læringsmål og evalueringer, opgaver, aktiviteter, videoer og tegnefilm. På folkeskolen.dk får portalen følgende flotte skudsmål: “Fagligt, teknisk og æstetisk kan man ikke sætte en finger på dette materiale, der er udarbejdet af folk med både den uddannelsesmæssige baggrund og undervisningsmæssige erfaring, der skal til. Der er også gjort plads til elevernes evalueringer, lærerens årsplaner, forældrenes inddragelse og Fælles Måls fire kompetenceområder: livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendom og ikke-kristne religioner.” “Den er et ”must have” på alle skoler,” konkluderer anmelderen. Gyldendal tilbyder en gratis prøveperiode på 30 dage. Se gyldendal-uddannelse.dk/grundskolen.

“Mælk har altid været en del af min styrke” Jeanette Ottesen, Verdensmester i svømning

Giv dit barn en sund madpakke og en skolemælk, som giver energi til en lang dag. Mælk er en naturlig kilde til calcium og protein. Med en 1/4 til 1/2 liter mager mælk hver dag, som en del af en varieret kost og en sund livsstil, er både børn og voksne sikret mange næringsstoffer. Faktisk er mælk den fødevare, der indeholder flest forskellige næringsstoffer i samme produkt.

Bestil dit barns skolemælk i dag på skolemælk.dk

Tips til apps Af Henriette Hjelm Hansen og Anja Emilie Madsen

i har samlet 5 apps til musikundervisningen – lav for eksempel din egen opera eller spil xylofon med Cirkeline. Appsene er gratis, hvis der ikke står en pris

I 2011 begyndte der så småt at dukke smartphones og iPads op ude på skolerne. Anja Emilie Madsen var på det tidspunkt skolebibliotekar og IT-vejleder på Vodskov Skole i Aalborg og havde fokus på apps til især Android. Kollegaen Henriette Hjelm Hansen, der var ansat med de samme funktioner på Gug Skole, Aalborg, var især interesseret i iOS, så de var et godt match, som kunne dække begge platforme. Sammen har de etableret facebooksiden Apps i undervisningen, hvor de giver tips om apps. Det samme gør de her i magasiet.

Anja Emilie Madsen

Henriette Hjelm Hansen

5 gode apps med musik 1 Garageband

4 Operamaker

Android: Nej

iOS: Ja 39 kr

IOS: Ja

Man kan eksperimentere og lave det fedeste musik med garageband.

Appen minder om Puppet Pals. Man kan her lave sin egen opera med scener etc. Man kan sætte sit eget hoved på karakterne. Appen giver en god forståelse for opera. Man kan dele sin video(opera) med andre.

2 Piano Dust Buster by JoyTunes Android: Nej iOS: Ja

5 Cirkeline

Appen her gør alle til fantastiske klaverspillere. Man lærer at spille klaver ved at fjerne støvmider. Den kan bruges helt ned i 1. klasse. Du får flere sange, jo mere du øver dig. Man kan øve sig først og så spille showtime. Man får bifald, point, stjerner etc.

Android: Nej IOS: Ja Cirkeline er et spil, hvor man kan gøre lidt forskelligt. Vælger man xylofonen får man hjælp af Cirkeline til at spille to sange på xylofonen. Man kan tilkøbe 3 nye sange for 8 kr inde i appen. Appen er for indskolingen.

3 Keezy Android: Nej IOS: Ja Man kan bruge et musikstykke, der er indspillet eller man kan lave et selv. Man kunne f.eks tage en sang som Jens Hansen havde en bondegård. Man skal så huske hvilke farver, man skal trykke på for at afspille stykket med ”Jens Hansen havde en bondegård”. ”Lirum Larum lej” skal også bruges flere gange. Der bliver ligesom lidt kodning i musikstykket. Appen er gratis. Se mere om appen her keezy.com/

MAGASINET OM LÆRING

Se flere apps på side 31

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Tips til apps Af Henriette Hjelm Hansen og Anja Emilie Madsen Her får du 6 tips til brug af apps engelskundervisningen med fokus på skriftlig kommunikation. De er delt op i indskolingen, mellemtrinnetet og udskolingen — og med én app til læsning og én til skrivning.

6 gode apps til engelsk 1.- 4. klasse: skriftlig kommunikation. Eleven kan forstå og skrive hyppige ord og udtryk samt korte tekster om hverdagsemner på engelsk.

Super reader’s Little Monster Adventures IOS: Ja, appen koster 25 kr. Android: Nej Til den allerførste læsning. Man kan lytte ved hjælp af highlight eller selv optage sin egen stemme. Man lærer om monstre.

Little Story Creator IOS: Ja, man kan også bruge appen Bookcreator til 39 kr Android: Nej, men man kan bruge Bookcreator til 19 kr Man laver en bog med lyd, billed og tekst. Ide til brug af appen: Historierne kan laves to og to sammen

5. -7. klasse: Skriftlige kommunikation. Eleven kan forstå og skrive kortere tekster i forskellige genrer på engelsk.

Istorybooks IOS: Ja Android: Ja Istorybooks har gratis bøger, man kan downloade. Der er mange fine historier, der bliver læst op, men det kan slås fra under settings, hvis man ønsker at læse selv.

Write about this free IOS: Ja, der er også en købeversion til 29 kr Android: Nej Man får et billede med et spørgsmål til, så skal man skrive alt det man kan. Man får virkelig øvet sin skriveproces. Man kan sætte egen lyd på . Man kan vælge et billede ud fra nogle kategorier i gratis udgaven eller man kan skrive ud fra ens eget billede.

Du skal have 6 sider i alt i din historie Du skal have en forside med et billede af en farve (man kan evt. bruge appen Pic Collage og lave en collage af farver, som kan bruges som forsidebillede samt overskriften: Colours På side nummer to skal være et billede af en farve (f.eks grøn græs eller din bluse, tavlen = black) På side nummer tre skal være et billede af en anden farve På side nummer fire skal der være et billede af endnu en farve På side nummer fem skal der være et billede af endnu en farve På side nummer seks skal der være et billede af endnu en farve Du skal lave overskrifter på alle sider, navnet på farven og indtale lyd til overskrifterne. Historierne kan også laves med de andre emner, der er til begynderengelsk f.eks animals, food, clothes, numbers, alphabet mm.

8. - 9. klasse: Skriftlig kommunikation. Eleven kan forstå og skrive længere sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk.

Free books IOS: Ja Android: Ja 23,469 Classics To Go. Her kan man gratis hente en masse klassikere som f.eks Tom Sawyer, Dracula og the adventures of Sherlock Holmes. Nogle er lidt svære at læse, men skal man arbejde med klassikere er appen et must.

Spine: The Social Story Writing App IOS: Ja Android: Nej

MAGASINET OM LÆRING

Her kan man skrive sin egen historie indenfor en kategori og man kan læse andres historier inde i appen. Så man får en ide om, hvad en komedie, et mysterie etc er.

V ELKOM MEN TIL

ZOMETOOL S UNIVERS!

Zometool er et enestående, prisvindendende, enkelt og meget alsidigt lege-og konstruktions-materiale, som bruges af børn og voksne i alle aldre over hele verden til både leg og læring. Det består af tynde stænger og kugler med mange huller i, som stængerne passer ind i. Dét giver et utal af muligheder! Der er til timers leg og eksperimenteren for børnene. Ja, der findes eksempler på børn (og voksne), der har leget med det halve og hele dage i træk. Sprogforskeren Pia Thomsen har anskaffet det og skriver på Facebook: ”… det er også et optimalt sproglærings-redskab. Former, figurer, sproglig problemløsning, forestillingsevne, sprog i forbindelse med samarbejde, argumentation – også når pædagogerne bygger sammen med barnet/børnene (fx i grupper på 4-5). Træner helt klart hjernens kognitive funktioner. Jubii! Jeg mener i øvrigt sagtens, man kan bruge det med 4-årige. Vi er vilde med det. ’Familiens nye besættelse’!”.

Byg hundredevis af modeller med Creator 1 – fra helt simple til komplekse strukturer!

ANTI!

Hvis noget går i stykker, udskifter vi de len gratis. Alti d!

Zometool findes i forskellige størrelser men med de samme elementer i æskerne. Vi anbefaler det fra cirka 5 år og op til cirka 100 år.

CREATOR 1

LIVSVARIG G AR

Indhold i Creator 1: Stænger: 186 Kugler: 60 I alt: 246

Creator 1 giver dig forklaringen på Zometools globale popularitet blandt børn, forældre, lærere, pædagoger, kunstnere og videnskabsfolk. Creator 1 indeholder hele 246 dele. Sammen med den medfølgende instruktionsbog er Creator 1 nøglen til en helt ny verden af spændende og meget forskellige konstruktioner i både 2, 3 og 4 dimensioner.

Pris: 449 kr

Indhold i Creator 4: Stænger: 888 Kugler: 300 I alt: 1188

CREATOR 4 Skole-kassen

Med Creator 4 åbnes alle døre på vid gab til Zometools univers af spændende konstruktions-muligheder, leg og læring.

Pris: 2.719 kr

Creator 4 indeholder foruden de samme dele som i de foregående bokse også den helt nye ’Grønne linje’, opgavekort og en DVD, hvis man vil bruge det i indskoling og skole.

ZOMETOOL – KONTAKTINFORMATIONER: Zometool forhandles i Danmark, Norge og Sverige af firmaet Skolesalg. Kontakt os enten på tlf.: (0045) 2463 3159 eller via mail til: jakob@skole-salg.dk. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse. Forsendelsen er gratis ved køb over 2.000 kr. ekskl. moms.

Forsk e portr ræt

Trivslens tyranni T

rivsel er blevet et buzzword, et mantra, i skolesammenhæng, men der mangler både praktisk og teoretisk forståelse af, hvad begrebet dækker over. I stedet kan det ende som et tyranni, hvor den enkelte elev presses til at være positiv, mener Venka Simovska, der holdt sin tiltrædelsesforelæsning som professor ved DPU, Aarhus Universitet den 5. februar 2016. Børn og unges trivsel, medbestemmelse og læring om sundhed har været centralt i hendes forskning i en årrække, og netop trivselsbegrebet var emnet for hendes forelæsning. En af årsagerne var, at trivsel er blevet en af pillerne i skolereformen, ligesom de årlige trivselsmålinger er blevet en del af skolehverdagen. ”Trivsel er et begreb alle tilsyneladende er enige om, hvad der ligger i. Vi kan forholde os til fænomenet fra vores hverdagsliv. Hvordan har du det, kan vi spørge, trives dine børn i skolen? Det er samtidig knyttet til børns læring og deres motivation i skolen. Men når vi tager forskerbrillerne på og begynder at kradse i begrebet – empirisk og teoretisk – så bliver det mindre entydigt. For hvordan bliver trivsel defineret og forstået i skolen, og hvilke modsætninger og tvetydigheder er knyttet til det,” sagde hun. Hun pegede på, at krav om trivsel sagtens kan fungere som et redskab til forandring af skolen. Men samtidig er der også en risiko for, at det bliver et tyrannisk koncept og et krav til den enkelte elev om, at man ’bare’ skal ændre indstilling og være glad i skolen. I følge professoren skal trivsel ikke ses som en individuelt ting. I stedet bør man fokusere på hele skolen som en organisme — de fysi-

MAGASINET OM LÆRING

Danmark har en masse dygtige forskere, som arbejder med læring i alle tænkelige sammenhænge. I hvert nummer vil Magasinet om Læring bringe et kort portræt af en af dem, så I kan lade jer inspirere.

ske rammer, organisation, pædagogik, relationer, grupperinger med mere. Et dynamisk system, der interagerer med elevernes trivsel. For Venka Simovska handler trivsel ikke kun om, at den enkelte elev er lykkelig, men om ”at opfylde sit eget potentiale – at blive sig selv gennem interaktionen med andre i skolen og engagere sig selv i aktive fællesskaber i omgivelserne.”

Venka Simovska PhD, professor (mso) er uddannet i psykologi i sit hjemland Makedonien, men har den sidste snes år undervist og forsket internationalt, herunder i Danmark. Fra 2009-2015 har hun ledet forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) på DPU, Aarhus Universitet. Siden 2012 har hun står i spidsen for centeret Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig skoleudvikling.

Vi støtter god læring!