Magasinet om læring 06/2016 by info@skoleklog.dk

sid

T e4 , 6 U EL ,8 T ,2 1o g2

2. ÅRGANG · NR. 6 · 2016

Yeah, Sommerferie!

Læring under pres A TEM

Døde dyr der dur SIDE

— et faktuelt og kritisk syn på karakterer og tests SIDE

Skolecykling i fokus SIDE

26 TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

indhold 06

Aktuelt Rollemodeller skal inspirere til erhvervsuddannelser.

Springfrøprisen 2016 Ulfborg Skole løb med den kreative Springfrøpris, læs her hvorfor

TEMA: Læringen under pres Vi sætter lup på eksamener og karakter i skolen — i fortid, nutid og fremtid.

Elevformand uden eksamen Mød den nye formand for Danske skoleelever, Jens Vase Poulsen, der har gået på en eksamensfri skole.

Dyr der dur Denne gang kigger vi nærmere på de døde dyr.

Det er sundt og sejt at cykle Den nationale cykelkonference i Odense havde fokus på skolecykling.

God sommerferie Magasinet siger god sommerferie med Alice Coopers ”School’s Out”.

Slut med eksamener. Nu er det sommerferie.

Magasinet om Læring er et digitalt magasin, som handler om læring og primært henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Vores fokus er aldersgruppen fra 5-12 år, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Magasinet om Læring ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. UDGIVER: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) LAYOUT: John Schäfer FOTO: iStock, med mindre andet er angivet

MAGASINET OM LÆRING

Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

8:35 PM

Komplette digitale læringsportaler til 15 fag Danskfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget

Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget

Bliv klar til skoleåret 2016/2017 med Danskfaget Danskfaget Danskfaget årsplaner opbygget Danskfaget efter Fælles Mål Engelskfaget Engelskfaget Danskfaget Engelskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget

Tyskfaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget

Klik på din favoritportal Danskfaget Religionsfaget Danskfaget Danskfaget Engelskfaget Danskfaget Engelskfaget Danskfaget

Engelskfaget Tyskfaget Engelskfaget Tyskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Samfundsfaget

Religionsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget Biologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget Biologifaget

Geografifaget Geografifaget Biologifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Religionsfaget Idrætsfaget Religionsfaget Religionsfaget Musikfaget FysikKemifaget Musikfaget FysikKemifaget Idrætsfaget Musikfaget Musikfaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget Billedkunstfaget FysikKemifaget Billedkunstfaget NaturTeknologifaget FysikKemifaget Musikfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget NaturTeknologifaget Madkundskabsfaget Biologifaget NaturTeknologifaget Madkundskabsfaget NaturTeknologifaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget ... ellerBiologifaget prøv den gratisMadkundskabsfaget i 30 dage Biologifaget HåndværkDesignfaget Geografifaget Biologifaget HåndværkDesignfaget Biologifaget Madkundskabsfaget Geografifaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget på clioonline.dk Geografifaget Geografifaget HåndværkDesignfaget Geografifaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Musikfaget Idrætsfaget Musikfaget Idrætsfaget Musikfaget Billedkunstfaget Musikfaget Musikfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget

FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget

Kom først-til-mølle til mobbestopmøde

ige nu er det muligt for 4., 5. og 6. klasser at få besøg af mobbestopmødet ´Bland dig IKKE udenom´, som forbedrer trivslen og forebygger mobning. Møderne er for skoler i Aarhus- og Københavnsområdet. De er udviklet af foreningen YouGlobe med mobbefaglig bistand fra Red Barnet og støttet af TrygFonden og 15. Juni Fonden. Mødet varer ca. 1,5 time. I mødet indgår tre kortfilm om mobning, der fungerer som afsæt for en dialog om følelser og handlemuligheder. Eleverne kan enten deltage

A kt u elt

mundtligt eller ved at sende anonyme sms’er op til storskærmen. Efter mødet kan hver klasse med udgangspunkt i klassesættet ’Bland dig IKKE udenom’ udarbejde klassens egne samværsregler med aftaler for, hvordan man er en god klassekammerat, og hvad man gør, hvis man oplever, at aftalerne brydes. Skoler i hovedstadsområdet og Aarhus kan booke et møde ved at sende en mail til het@youglobe.dk. Møderne afholdes fra august 2016. Møderne er gratis og bookes efter først-til-mølleprincippet.

Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv

elvskade er et udbredt problem blandt unge. Det viser Børnerådets nye undersøgelse fra maj 2016 blandt 1.400 elever i 9. klasse. 22 procent eller mere end hver femte elev i 9. Klasse har skadet sig selv. De unge, som skader sig selv, trives typisk dårligere end andre unge. De er oftere ensomme og har lavere selvværd, de er plaget af flere former for daglig mistrivsel, og de er oftere blevet mobbet. Undersøgelsen viser, at selvskade er et problem i hele landet, og at de unge i 9. klasse har en meget præcis fornemmelse for omfan-

get af selvskade. Samtidig viser undersøgelsen, at der er flere piger end drenge, som har skadet sig selv, men at drenge, der skader sig selv, gør det hyppigere. Børnerådets formand Per Larsen er rystet: ”Det er chokerende, at så mange unge mistrives og skader sig selv. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved. Det handler både om bedre hjælp i situationen, men også om det forebyggende arbejde. Børns trivsel skal forbedres – og det handler i høj grad også om at bryde tabuet om selvskade, så det bliver lettere for voksne at hjælpe børn og unge til det gode børneliv, som FN’s Børnekonvention fastslår, at de har ret til,” siger han i en pressemeddelselse. Læs hele undersøgelsen på boerneraadet.dk

Nyt inspirationsmateriale om ordblindhed

lever med ordblindhed sikres bedst gennem tidlig indsats og godt samarbejde mellem aktørerne om barnet. Det er nogle af de centrale anbefalinger i et inspirationsmateriale om ordblindhed i grundskolen, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling offentliggjorde midt i juni

I inspirationsmaterialet får du viden om ordblindhed og identifikation af ordblindhed samt inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatser målrettet ordblinde elever i almenundervisningen i grundskolen. Her er også gode råd til forældre til ordblinde børn.

Ordblindhed i grundskolen Et inspirationsmateriale

MAGASINET OM LÆRING

DANSK 0.-10. KLASSE

Et spørgsmål om dannelse UNGE

Læsning af et forfatterskab

LYRISKE STEMMER

Louis Jensen Tæt på tekster og kontekst

Eleven som ansvarlig deltager

Nyt litterært temaforløb

Eleven som analyserende modtager

Eleven som kritisk undersøger

Eleven som målrettet og kreativ producent

Danskportalerne fra Gyldendal skal være med til at sikre, at eleverne opøver gode it- og mediekompetencer, så de kan tage aktivt del i et demokratisk og digitaliseret samfund. ■

Portalernes biblioteker tilbyder ny og klassisk dansk kvalitetslitteratur, der dækker både i bredden og i dybden, udvalgt efter, at eleverne kan spejle sig selv og genkende temaer fra deres eget liv.

■

Her findes oplæg til læreprocesser, hvor de fire vigtige elevpositioner i arbejdet med it og medier tilgodeses.

Besøg dansk0-2.gyldendal.dk, dansk3-6.gyldendal.dk og dansk.gyldendal.dk

Find her masser af inspiration til din

ÅRSPLAN

A017

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Elever henter højt fagligt udbytte udenfor skolen

A kt u elt

od kvalitet og høj relevans for elevernes læring – det er skolernes generelle oplevelse af kulturinstitutioners og eksterne læringsmiljøers undervisningstilbud, viser ny rapport. Når grundskoleeleverne er ude at besøge for eksempel museer, zoologiske haver, festivaler og offentlige virksomheder, får de fagligt eller socialt udbytte med hjem. Det viser Nationalt netværk af skoletjenesters seneste rapport ”Skolers brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer”, der giver et overblik over folkeskolernes brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner Eksterne undervisningstilbud som her på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har god kvalitet og eksterne læringsmiljøer. Rapporten viser også, at der er stor for- og høj relevans, konkluderer ny rapport. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet skel på skolernes brug af eksterne undervisningstilbud. Det hænger blandt andet sammen med, at lærernes hvordan kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer, skoleledere, planlægning og praktiske forberedelse i nogle tilfælde er for omfat- kommuner og lærere kan styrke brugen af undervisningstilbud på tende til, at samarbejdet bliver til virkelighed. Nationalt netværk af kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer.  skoletjenester kommer i rapporten med en række anbefalinger til,

Rollemodeller skal inspirere til at tage erhvervsuddannelserne

olkeskoleeleverne skal udfordres på deres valg af ungdomsuddannelse. Derfor vil Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) til efteråret sende en række rollemodeller ud på folkeskolerne for at fortælle om de mange muligheder på erhvervsuddannelserne. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har indgået en aftale med Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) om at gennemføre rollemodelkampagnen. Målet er, at hver fjerde elev skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse i 2020. “Der er brug for, at de unge tænker sig godt om, inden de vælger ungdomsuddannelse. I dag vælger alt for mange unge en gymnasieuddannelse pr. automatik. Eleverne i folkeskolen skal

MAGASINET OM LÆRING

have et mere indgående kendskab til erhvervsuddannelserne, før de kan vælge dem. Hvordan skal man kunne drømme om at blive industritekniker eller ernæringsassistent, hvis man aldrig har hørt om, at disse uddannelser også findes. Jeg glæder mig rigtig meget til at følge rollemodelkampagnen. Jeg tror på, at det er de unge selv, der er bedst til at inspirere andre unge”, siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.   EEO vil uddanne 60 rollemodeller, som er elever på de merkantile, tekniske og social- og sundhedsfaglige erhvervsuddannelser. De vil i efteråret 2016 besøge 300 af landets folkeskoler i 7. og 8. klasse og holde 30 infoaftener på erhvervsskolerne.

Dansk →

Matematik →

Fremmedsprog →

Naturfag →

Få mere tid til dine elever → Med Alineas grundsystemer får du en pakkeløsning – med alt det, du har brug for, og hvor læringsmål, årsplaner og forslag til tegn på læring er tænkt ind. Du får: → Undervisningsforløb med enkel og genkendelig struktur → Sammenhængende faglig udvikling → Indhold til hele skoleåret. Så kan du i stedet bruge tiden på dine elever og den tætte kontakt med deres læring.

alinea.dk

Naturfag →

Ny konference om trivsel og kedsomhed

. september inviterer Dansk Center for Undervisningsmiljø til en ny landsdækkende konference om elevtrivsel i grundskolen: Dansk Trivselsforum 2016. Her præsenterer centret blandt andet dugfriske analyser fra den nationale trivselsmåling med fokus på temaet kedsomhed. Konferencens internationale islæt leveres af den anerkendte professor Oliver P. John fra Berkeley University. På konferencen kan du også høre Ellen Trane Nørby, Minister for Børn, Undervisning og

Ligestilling, lektor Hans Henrik Knoop, professor Bjørn Holstein og hjerneforsker Peter Lund Madsen. Konferencen henvender sig primært til skoleledere, forvaltningsrepræsentanter, ressourcepersoner og repræsentanter fra organisationer på børn- og ungeområdet. Arrangementet er gratis og afholdes på H.C. Andersen Hotel midt i Odense. Tilmelding er åben indtil den 15. august 2016.

A kt u elt

Dansk Center for Undervisningsmiljø i

NY ce ren konfe

1. september 2016 i Odense

Dansk Trivselsforum 2016 - fra kedsomhed til trivsel

MAGASINET OM LÆRING

Tilmelding kan ske allerede nu via: ww

Arrangementet er gratis og afholdes p midt i Odense.

Program Morgenmad

09.30 - 09.40

Velkomst

Ellen Trane Nørby

09.40 - 10.00

’Trivs Ellen børn liges

Professor

10.00 - 10.50

’Fra kedsomhed til Hans Henrik Knoop lektor i pædagogis

10.50 - 1 1.20

’Klassemiljø og ke

11.20 - 12.00

’5.x -en selvleden Vinder af Undervis

Oliver P. John (USA)

Bjørn Holstein, professor SDU

Nyeste forskning om trivsel i skolen v/

Hans Henrik Knoop Bjørn Holstein

12.00 - 13.00

Frokost

Hjerneforsker

13.00 - 14.00

Peter Lund Madsen

’Når vi måler skole Oliver P. John, prof University of Califo

14.00 - 14.15

Kaffe og kage

”Der er mange forskellige måder at lære på. Og når man selv prøver kræfter med kunsten, så får man åbnet sanserne og forstanden på en anden måde, end man får det med en bog eller en iPad. Det gør, at man kan tilegne sig svære emner som elektromagnetisme og proteinsyntese ved hjælp af sang, dans og tale. Og det gør også, at man måske bliver lidt mere nytænkende og kreativ i sit grundsyn. Og det er jo aldrig dårligt. Det er faktisk noget af det, vi skal leve af i fremtiden. Derfor er ”Den Levende Præsentation (Was’Op)” et imponerende og forbilledligt projekt, hvor lærere og elever har fået rigtig meget ud af at arbejde tæt sammen med professionelle kunstnere.” ’Den Levende Præsentation (Was’Op)’ er et tværfagligt projekt i musik, dansk, idræt og de naturvidenskabelige fag. Projektet styrker elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation og entreprenørskab, og det har gjort det lettere for eleverne at forstå og huske vanskelige naturvidenskabelige teorier. Skolen har udarbejdet en drejebog med konkrete anvisninger på arbejdsprocesser til stor inspiration for landets øvrige skoler.

Foto: Thomas Rahbek, Slots- og Kulturstyrelsen

nale trivselsmåling med fokus på tem

Minister

Pris for at danse og synge om eletromagnetisme

præsenterer vi blandt andet dugfriske

09.00 - 09.30

gransker børnehjernen

pringfrøprisen 2016 — og dermed 25.000 kr. — gik til til eleverne fra 8. klassetrin på Ulfborg Skole i Holstebro Kommune for projektet ’Den Levende Præsentation (Was’Op)’, hvor eleverne har lært at forstå elektromagnetisme og andre naturvidenskabelige emner ved at synge, tale og danse teorierne. Prisen uddeles hvert år til et eksemplarisk og kreativt projekt inden for de praktiske og musiske fag i grundskolen. Uglegårdsskolen fra Solrød Kommune fik andenpladsen, mens tredjepladsen gik til Privatskolen Als i Sønderborg Kommune. Kulturminister Bertel Haarder, der uddelte prisen tidligere på måneden, sagde:

landsdækkende konference om elevtr

14.15 - 15.15

’Børn Peter

hjern

Lær eleverne at blive aktive deltagere og kreative skabere i den digitale verden Kom i gang med at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af elevbøger og et website.

Lær at kode er: • Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer

K de

Claire Lotriet • Mads Remvig

På lærkode.alinea.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledninger og finde ekstra aktiviteter og links til programmerne.

Lær at

Elevbog/ Web

Lær at kode 4 · Elevbog/Web

Bliv monstergod til at kode!

Claire Lotriet

Bliv monstergod til at kode!

Kom i gang med at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af elevbøger og et website. På lærkode.alinea.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledninger og finde ekstra aktiviteter og links til programmerne.

at kode!

Claire Lotrietde På lærkode.dk

Lær at kode er:

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer på lærkode.dk

Lotriet • Mads

ISBN xxxxxxxxxx

Remvig

alinea.dk

9 788723 503893 www.alinea.dk

Mads

alinea.dk

503893

www.alinea.dk

K de

Remvig

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723 503893 www.alinea.dk

Alinea

Mads Remvig

Alinea

Claire Lotriet

ISBN

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723

503893

www.alinea.dk

Lær at Elevbog Web /

Lær at

K de

K de 4

Claire

Lotriet

Alinea

Mads

Remvig

Alinea

ISBN 978-87-23-51399-1

Claire Lotriet

ISBN 978-87-23-51399-1

• Mads

9 788723 513991

Remvig

www.alinea.dk

alinea.dk

Lotriet

Claire Lotriet • Mads Remvig

ISBN xxxxxxxxxx

Claire Lotriet

ISBN 978-87-23-50389-3

alinea.dk

978-87-23-50389-3

9 788723

Lær at kode er:

Alinea

Mads Remvig

Alinea ISBN

Lær at

K de

Bliv monstergod

Remvig

Claire

ISBN 978-87-23-50389-3

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer

Lotriet

• Mads

· Elevbog/Web

Claire

Elevbog/ Web

Kom nemt til at kode! i gang des kompetencer med kodning ges på og det med Lær mellemtrinnet 21. århundreat kode. af fire elevbøger Serien og i overbygningen kan bruPå lærkode.dk og et website. og består lærervejledning kan I se introvideoer, links til en og finde programmerne. downloade ekstra aktiviteter Lær at kode er: og • Færdige visning kodeforløb eller temaugetil fx understøttende • Strukturerede • Website underøvelser med klar med videovejledning lærkode.dk progression er og ressourcer på

Lotriet

kode 1

Lær at

K de

Claire Lotriet

Elevbog/ Web Mads Remvig

Lotriet

alinea.dk

Claire

kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen Elevbog/ og finde ekstra aktiviteter links til programmerne. og Web

K de

Claire

· Elevbog/Web

lærkode.dk

Lær at kode 1 · Elevbog/Web

Lær at

undertil fx understøttende • Færdige kodeforløb visning eller temauge med klar progression • Strukturerede øvelser og ressourcer på • Website med videovejledninger

kode 4

Lær at kode er:

Elevbog Web

Lær at

links til programmerne.

Remvig Claire Lotriet • Mads

21. århundremed kodning og det Kom nemt i gang Serien kan brumed Lær at kode. des kompetencer og består og i overbygningen ges på mellemtrinnet og et website. af fire elevbøger downloade kan I se introvideoer, og På lærkode.dk og finde ekstra aktiviteter lærervejledningen

ISBN 978-87-23-51398-4

9 788723 513984

Claire Lotriet • Mads Remvig

Bliv monstergod til

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

Alinea

ISBN 978-87-23-51398-4

Lær at

Elevbog Web /

at kode!

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

alinea.dk

· Elevbog/Web

Mads Remvig

• Mads

alinea.dk

Remvig

Alinea ISBN

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

Mads

Alinea Alinea

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

503893

www.alinea.dk

alinea.dk

9 788723

Remvig

Mads

Remvig

ISBN 978-87-23-51400-4

FORSIDE

Kodning for alle

med kodning på mellemtrinnet? Vil I køre et forløb kode med disse fire monstergod til at med Kom i gang og bliv er visuelt opbyggede aktivitetsbøger. Aktiviteterne visuelle, tilgængelige proog udnytter enkel progression mv. Scratch, Powerpoint grammer så som

På lærkode.dk

Lær at

Elevbog Elevbog

Elevbog

Alinea Alinea

LÆS MERE

Alinea Alinea

Lær at kode er:

at kode!

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer på lærkode.dk

kode 1 · Elevbog/Web

et forløb visuelt Vil I køre og bliv monstergod er tilgængelige gang Aktiviteterne visuelle,mv. Kom i udnytter aktivitetsbøger. og Powerpoint progressionScratch, enkel så som

pro-

grammer

Lær at

K de

Elevbog

Remvig

K de

Lær at

Elevbog

Mads

med kodning i gang Kom let aktiviteterne tilgang Visuel igennem Progression

K de

Alinea

Lær at

K de

Elevbog/ Web

Bliv monstergod

Mads Remvig

Kodning

www.alinea.dk

ISBN 978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

Alinea

www.alinea.dk

alinea.dk

9 788723 503893

FORSIDE

for alle

Vil I køre et forløb Kom i med kodning gang og aktivitetsbøger. bliv monstergod på mellemtrinnet? enkel progressionAktiviteterne til at kode grammer med disse så som og udnytter er visuelt opbyggede fire Scratch, visuelle, Powerpoint tilgængelige med Kom mv. pro-

let Visuel i gang med kodning tilgang Progression igennem aktiviteterne

Lær at

K de

Lær at

K de

Elevbog

Lær at

K de

Elevbog

Lær at

K de

Elevbog

LÆS MERE Alinea

Elevbog

Alinea

Elevbog Web /

Lær at

K deAlinea Mads

Remvig

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723 503893

Claire Lotriet

Alinea

LÆS MERE

Lær at

K de

Elevbog

Alinea

ISBN 978-87-23-50389-3

Remvig

alinea.dk

disse fire Kodningmed kodning tilpåatmellemtrinnet? med kode med opbyggede

Lær at

Elevbog

Lær at

K de

Elevbog

LÆS MERE

FORSIDE

Kom let i gang med kodning Visuel tilgang Progression igennem aktiviteterne

Lær at

K de

Elevbog

Kodning for alle

Vil I køre et forløb med kodning på mellemtrinnet? Kom i gang og bliv monstergod aktivitetsbøger. Aktiviteterne til at kode med disse fire er visuelt opbyggede enkel progression med og udnytter visuelle, tilgængelige programmer så som Scratch, Powerpoint mv.

Lær at

K de

Elevbog

Remvig

Lær at

til at kode!21. århundreog det kan bruSerien Bliv monstergod med kodning og består at kode.

Mads

Mads Remvig

K de

Mads

· Elevbog/Web

lærkode.dk

Elevbog Web

kode 4

K de

kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen Elevbog/ og finde ekstra aktiviteter links til programmerne. og Web

kodning Kom let i gang med Visuel tilgang aktiviteterne Progression igennem

Lær at

Elevbog

Lær at

undertil fx understøttende • Færdige kodeforløb visning eller temauge med klar progression • Strukturerede øvelser og ressourcer på • Website med videovejledninger

FORSIDE

Lær at

Lær at kode er:

Mads Remvig

alinea.dk

links til programmerne.

for alle

Mads Remvig

at kode!

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

Bliv monstergod til

www.alinea.dk

Claire Lotriet

Alinea ISBN

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723

503893

www.alinea.dk

alinea.dk

i gang med Lær overbygningen Kom nemt og i des kompetencer website. mellemtrinnet downloade og et ges på og elevbøger introvideoer, af fire kan I se ekstra aktiviteter finde På lærkode.dken og lærervejledning programmerne. underlinks til kode er: til fx understøttende Lær at kodeforløb på • Færdige eller temauge med klar progression ressourcer er og øvelser visning • Strukturerede med videovejledning • Website

Lær at

Bliv monstergod til

Kom nemt i gang med kodning og det 21. århundredes kompetencer med Lær at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website.

ISBN 978-87-23-51400-4

9 788723 514004

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

ISBN

503893

www.alinea.dk

alinea.dk

lærkode.dk

Claire

Lotriet

Alinea Alinea ISBN

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723

503893

www.alinea.dk

alinea.dk

Claire

Lotriet

ISBN 978-87-23-51318-2

9 788723 513182 www.alinea.dk

9788723513182_omslag.indd 1

alinea.dk

→ Hjælper eleverne til at tænke logisk og struktureret → Gør eleverne kreative, skabende og innovative med IT → Skaber en let adgang til kodning for lærere.

9 788723

lærkode.dk

Find de tilhørende webressourcer på lærkode.alinea.dk

Remvig

Claire Lotriet

kode 4

Lotriet

Mads Remvig

Remvig

lærkode.dk

9 788723 503893 alinea.dk

Claire

www.alinea.dk

Mads

På lærkode.alinea.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen og finde ekstra aktiviteter og links til programmerne.

K de

Bliv monstergod

Lær at

Bliv monstergod til

Kom nemt i gang med kodning og det 21. århundredes kompetencer med Lær at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website.

503893

www.alinea.dk

Lær at

ISBN 978-87-23-50389-3

lærervejledning programmerne. underlinks til kode er: til fx understøttende Lær at kodeforløb på • Færdige eller temauge med klar progression ressourcer er og øvelser visning • Strukturerede med videovejledning • Website

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723

Lær at

Elevbog/ Web

Lotriet

til at kode!21. århundreog det kan bruSerien Bliv monstergod med kodning og består at kode.

ISBN xxxxxxxxxx

www.alinea.dk

Claire

www.alinea.dkpå Kom i gang med at kode. Serien kan bruges mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website.

ISBN 978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

• Mads

Lotriet

Claire Lotriet

K de

Alinea

ISBN

Remvig

Elevbog Web /

Bliv monstergod til at kode!

Lær at

K de

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer på lærkode.dk

Claire Lotriet • Mads Remvig

Lær at kode er:

503893

www.alinea.dk

Mads Remvig

Alinea

Mads Remvig

Claire Lotriet • Mads Remvig

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

Elevbog/ Web

Mads

alinea.dk

at kode!

Lotriet

9 788723 503893

www.alinea.dk

alinea.dk

Remvig

Lær at

K de Claire

www.alinea.dk

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723 503893

ISBN xxxxxxxxxx

Claire

• Mads

· Elevbog/Web

9 788723 503893

ISBN 978-87-23-50389-3

978-87-23-50389-3

9 788723

Lær at kode er:

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer

Lær at

Claire Lotriet

· Elevbog/Web

Lotriet

kode 1

i gang med Lær overbygningen Kom nemt og i des kompetencer website. mellemtrinnet downloade og et ges på og elevbøger introvideoer, af fire kan I se ekstra aktiviteter finde På lærkode.dken og

ISBN xxxxxxxxxx

Alinea ISBN

ISBN 978-87-23-50389-3

Lotriet

alinea.dk

Claire

Lær at

til at kode!21. århundreog det kan bruSerien Bliv monstergod med kodning og består at kode.

Claire

Bliv monstergod

kode 4

· Elevbog/Web

K de

Lær at

K de

Lær at

kode 1

Lær at

undertil fx understøttende • Færdige kodeforløb visning eller temauge med klar progression • Strukturerede øvelser og ressourcer på • Website med videovejledninger

lærkode.dk

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

Lær at

Lær at kode er:

Remvig Claire Lotriet • Mads

links til programmerne.

Claire Lotriet

lærkode.dk

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

at kode!

Elevbog Web

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer på lærkode.dk

Elevbog/ Web

Elevbog/ Web Claire Lotriet • Mads Remvig

lærkode.dk

Bliv monstergod til

Lær at

undertil fx understøttende • Færdige kodeforløb visning eller temauge med klar progression • Strukturerede øvelser og ressourcer på • Website med videovejledninger

til at kode!21. århundreog det kan bruSerien Bliv monstergod med kodning og består at kode.

Kom nemt i gang med kodning og det 21. århundredes kompetencer med Lær at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website. På lærkode.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen og finde ekstra aktiviteter links til programmerne. og

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

Lær at kode er:

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer

Elevbog Web

at kode!

K de

Lær at kode er:

Remvig Claire Lotriet • Mads

links til programmerne.

På lærkode.alinea.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledninger og finde ekstra aktiviteter og links til programmerne. Lær at kode er:

at kode!

Kom i gang med at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af elevbøger og et website.

På lærkode.dk

kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen Elevbog/ og finde ekstra aktiviteter links til programmerne. og Web

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

Med udgangspunkt i det 21. århundredes kompetencer får eleverne en grundlæggende forståelse for, hvor og hvordan IT kan være en løsning på mange udfordringer.

Bliv monstergod til

Claire Lotriet • Mads Remvig

Lær at

Bliv monstergod til

Kom nemt i gang med kodning og det 21. århundredes kompetencer med Lær at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website.

Bliv monstergod til at kode!

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

Lær at Kode er bøger til mellemtrinnet og udskolingen, der ikke kun lærer eleverne at kode, men også lærer dem at tænke kreativt og få en struktureret tilgang til IT.

Mads Remvig

Alinea 22/01/16 08.31

Alinea

Læring under pres

Tekst: Lene Mikkelsen Walsh Foto: Karl Emil Faarup

Eksamener, prøver, tests og karakterer kan sætte elever i skolen under pres. For nogle kan det være motiverende at få testet deres kundskaber, for andre det modsatte. I den forløbne måned har danske skoleelever — ikke mindst 9. klasserne, der skulle til deres afgangsprøve — været til eksamener, oplevet nervøsitet, spænding og forventning. I belønning har de fået et tal, der symboliserer deres præstationer, hvilket sikkert har vakt både jubel og gråd — eller måske bare et træk på skulderen.

MAGASINET OM LÆRING

I dette tema tager Magasinet om Læring både de faktuelle og de kritiske briller på i forhold til karakterer og test. Vi plukker i, hvad de pædagogiske eksperter har at sige om emnet: om hvad kravene betyder for den enkelte, for undervisningen og samfundet. Vi taler også med den nye formand for Danske Skoleelever, Jens Vase Poulsen, der i øvrigt går på en eksamensfriskole. Han og hans organisation har en plan for, hvordan de nye karakterkrav til gymnasiet bør erstattes med helhedsvejledning.

A Karakterernes Danmarkshistorie TEM

n karakter er ikke bare et tal, der udtrykker en elevs standpunkt eller præstation. Karaktergivning er et langt mere komplekst emne — for den enkelte elev, for undervisningens indhold og metode og for det samfundsmæssige mål med skolen. Af samme grund er karaktergivningen ofte til politisk debat. Og sådan har det været de sidste par hundrede år. Vi kigger tilbage på karakterernes Danmarkshistorie. Det er naturligvis kendt stof for målgruppen af dette magasin, men gennemgangen kan være en øjenåbner til at forstå bagvedliggende undervisningsmål og sorteringsmekanismer. Fra ”rosværdig” til ”ikke at foragte” De første karakterskalaer kendes fra universitets eksamener i 17OOtallet. Med forordningen af 11. Maj 1775 blev der indført en skala, som også omfattede studentereksamen, dengang kaldet examen artium. Den bestod af tre trin: laudabilis (rosværdig), haud illaudabilis (ikke rosværdig) og non contemnendus (ikke at foragte). Hvis man ikke opnåede en af disse, var man dumpet. Både før og efter blev betegnelserne ofte nuanceret med tilføjelser, der enten forstærkede eller svækkede karakteren. Med Ug og slange Ved forordning om de lærde skoler i Danmark og Norge 7. nov. 1809 blev Ug-skalaen indført. Den bestod oprindelig af seks trin: Ug, Mg, G, Tg, Mdl og Slet. Ved en revision midt I 1800-tallet tildelte man hver af karaktererne en talværdi efter et system udarbejdet af naturvidenskabsmanden H. C. Ørsted i 1833. Talværdierne gjorde det nu muligt at udregne et karaktergennemsnit. UG skalaen, der kom til at gå under navnet Ørstedsskalaen, blev revideret flere gange op gennem 1800-tallet og blandt andet nuanceret med ”plus” og ”minus”.

Kritikken mod skalaen var, at meget lave karakterer vejede tungt i gennemsnittet således blev karakteren Slet beregnet til -23, mens Ug kun talte +8. Lige til et 13-tal Ørstedsskalaen viste sig imidlertid meget levedygtig. En kort overgang fra 1906 til 1919 var den afløst af en talskala fra 0 til 8, men blev så indført igen og justeret flere gange undervejs frem til 1963, hvor 13-talsskalaen blev normen. Og så kan de fleste af magasinets lærere sikkert være med igen! Skalaen blev indført ved bekendtgørelse af 4. feb. 1963 i folkeskolen. Den bestod som bekendt af ti trin, opdelt i tre grupper: ”udmærket” (13, 11 og 10), ”middel” (9, 8 og 7) og ”usikker” (6, 5, 03, 00). Præstationen eller standpunktet skulle først placeres inden for en af de nævnte grupper. Derefter blev der taget stilling til, hvilken karakter inden for gruppen, der skulle gives. Karakteren 13 var en undtagelseskarakter for den ”særligt fremragende præstation”. Nu gælder det 12-tallet Siden 2006 har 7-trinsskalaen - også kaldet 12-skalaen - været officiel karakterskala i Danmark. Den består af fem karakterer for beståede præstationer (12, 10, 7, 4 og 02) samt to karakterer for ikke-beståede præstationer (00 og -3). ”Skalaen er blandt andet opbygget ud fra et ønske om at lette sammenligneligheden mellem danske og udenlandske karakterer, og centralt i beskrivelserne af de nye karakterer står sammenhængen mellem den enkelte karakter og de faglige mål,” lyder argumentationen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Tallene kan altså direkte oversættes til de bogstaver, som bruges internationalt — fra A lig med 12 til F lig med -3.

Karaktergennemsnittet stiger Tallene fra dette års afgangsprøver i folkeskolen er endnu ikke offentliggjort. Men vi tager lige et tilbageblik på karaktererne anno 2015: Ved folkeskolens afgangsprøver maj/juni 2015 opnåede elever fra frie grundskoler et karaktergennemsnit på 7,8, mens elever fra folkeskoler opnåede det næsthøjeste karaktergennemsnit på 7,0. Det samlede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag er steget over de seneste fem år for alle skoletyper. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

MAGASINET OM LÆRING

Debatten om karakterer, eksamener, prøver og tests buldrer løs. Magasinet om læring har plukket en buket af roser, ris og tidsler fra diskussionen.

Et kalejdoskopisk syn på karakterer, tests og læring Test er ikke bare tests

Karakterer kan være virke demotiverende

”Men skal være varsom med at betragte tests som en neutral afprøvning af individuelle præstationer. Børnenes selvforståelse, det sociale fællesskab og selve testsituationen har betydning for resultatet,” mener Kristine Kousholt, der er postdoc ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og blandt andet forsker i folkeskolens testpraksis. Specifikt har hun fulgt og analyseret, hvordan eleverne oplever de nationale tests, der blev indført i 2010. I et foredrag for nylig på DPU pegede hun blandt andet på, at børnene har svært ved at orientere sig i den adaptive, computerbaserede test, hvilket vil sige at spørgsmålenes sværhedsgrad løbende tilpasser sig eleven. Konsekvensen er, at eleverne begynder at lede efter evalueringstegn på, hvor godt det går for, fx, hvor mange opgaver de har løst og hvor hurtigt, hvilket ingen betydning har i de nationale tests. At de ikke får feedback umiddelbart efter teksten er også med til at skabe usikkerhed. For mange er det vigtigt at få et godt resultat, og for nogle få elever kan testsituationen ligefrem sætte gang i en angst for at stå uden for fællesskabet. ”Børn forstår sig selv i forhold til andre, og selvom testen er standardiseret, betyder den ikke det samme for alle børn,” sagde hun.

”Det (karaktergivning red.) demotiverer både øverst og nederst i hierarkiet. Nogle elever i toppen presser sig selv for at præstere ’perfekt’ – og i længden kan det føre til en form for læringsudmattelse. Mens elever i bunden netop kan opleve, at selvom de knokler, så bliver karaktererne ikke bedre. Det stærke fokus på karakterer understreger vigtigheden i, at lærerne hjælper eleverne til at få øje på deres individuelle læringsproces og fremskridt, der ikke altid kan aflæses i en karakter,” sagde lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Mette Pless, i et interview til videnskab.dk sidste år. Hun er medforfatter til bogen Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen. Heri identificerer forfatterne fem forskellige former for motivation. En af disse er Præstationsmotivation: ”Eleven oplever, at en ekstra indsats giver pote i form af ros eller højere karakterer og får lyst til at præstere mere.” Men jævnfør citatet kan karaktererne også hæmme motivationen.

MAGASINET OM LÆRING

TEM

Pisa styrer skolens udvikling Siden 2010 har danske skoleelever deltaget i den såkaldte PISA-test, der gennemføres hvert tredje år af OECD. ”PISA er et værdifuldt redskab både til at gøre en samlet status over læringen i vores uddannelsessystem og til at udvikle vores skolevæsen som sådan. Og så er det en rig kilde til inspiration, fordi man kan sammenligne sig med andre lande og deres måder at drive skole på”, siger Analyse- og forskningschef i KORA Hans Hummelgaard, leder for det danske Pisa-konsortium . Lektor Leif Moos, der forker i skoleudvikling ved DPU, Aarhus Universitet er noget mere klar i spyttet, når det gælder Pisa som værktøj: ”Det er reelt PISA, der har formet udviklingen af det danske uddannelsessystem i de sidste 15 år. Men PISA er ikke noget pædagogisk redskab. Det er et styringsinstrument, som de professionelle i skolerne ikke kan bruge til meget, for det er upræcist måleredskab, der ikke måler det, eleverne bliver undervist i. PISAs kompetencemål er ikke skolens mål. Til gengæld har det været en løftestang for grundlæggende ændringer af skolen”, sagde han til edu.au.dks nyheder i forbindelse med udgivelsen af bogen Pædagogisk ledelse i en læringsmålstyret skole? (juni 2016) Han ser en snæver sammenhæng mellem den læringsmålstyrede skole og OECD’s kompetencemål, som spejler sig i Pisa-undersøgelserne. ”Vi har fået en ministeriel detailstyring af undervisningen helt ned i det enkelte klasseværelse, og det gør det vanskeligere for de enkelte lærere at lave deres undervisning på en hensigtsmæssig måde i forhold til de børn, de nu engang har foran sig. Det resulterer simpelthen i dårligere undervisning og dårligere trivsel”, sagde han.

Gymnasium dropper at give 1.g-elever karakterer De unge, der begynder i 1.g på Øregård Gymnasium nord for København efter sommerferien, vil ikke få karakterer for deres arbejde de første seks måneder. ”Eleverne kan bedre udfordre sig selv fagligt, når de fokuserer på, hvad de kan lære frem for på det tal, de får smidt i hovedet,” siger vicerektor Birgitte Hansen fra Øregård Gymnasium til Berlingske. I den nye gymnasiereform er der et rammeforsøg med karakterfri 1.g-klasser, som ifølge avisen er kommet efter inspiration fra flere gymnasiers forsøg med karakterfri klasser.

Skal vi dumpe karaktererne? …under denne overskrift inviterede Magasinet Asterisk til livedebat på DPU i februar 2016. Her kunne man blandt andet høre Lektor ved DPU, Aarhus Universitet Lars Geer Hammershøj, der slog til lyd for, at eleverne i uddannelsessystemet — i jagten på 12-tallet — går glip af læring. Både deres egen læring, men også de kompetencer, som fremtidens samfund har brug for. Det gælder ikke mindst de såkaldte ”12-tals-piger”, der har forstået at afkode lærerens og undervisningens mål, og bruger al deres energi på at leve op hertil. ”Karaktererne tager fokus fra det egentlige, nemlig at lære noget,” sagde han og pointerede at det fremtidige arbejdsmarked er under voldsom og hastig ændring, hvor næsten halvdelen af alle kendte jobs vil blive automatiseret. ”Der bliver brug for humane ressourcer. Dannelse bliver vigtige. Fremtidens samfund har ikke brug for høje karakterer, men for folk med kreativitet, motivation, social intelligens, og dømmekraft med evner til at undervise og lede. 12-tals pigerne står for det modsatte,” sagde han.

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? ”Der er behov for viden om, hvordan man kan bedømme elever i de danske ungdomsuddannelser på måder, som fremmer de kompetencer og læringsmål, der efterlyses hos de danske unge af såvel de unge selv som af samfundet,” sådan lyder formålet med et nyt forskningsprojekt, de blev sat i søen tidligere på året under overskriften: Forskningsprojekt om karaktergivning og bedømmelsesformer på ungdomsuddannelserne. Via empiriske undersøgelser vil forskningsprojektet generere viden om, hvordan forskellige bedømmelsespraksisser påvirker forskellige unge såvel som læringsmiljøet på uddannelserne. Der er pt. tilmeldt 13 skoler til projektet, og der er forsat mulighed for, at nye skoler kan tilmelde sig frem til 15. august 2016, lyser opfordringen fra aktørerne bag projektet: Center for Ungdomsforskning, Simonsen & Illeris og Forum 100 %. Vi andre må vente på resultaterne indtil 2018.

MAGASINET OM LÆRING

Elevformand uden eksamen

5-årige Jens Vase Poulsen er én af mange 9. klasses elever, der netop har sagt farvel til skolen og nu kan holde en velfortjent sommerferie. Men modsat mange af sine jævnaldrende har Jens ikke været til afgangsprøve, han har heller ikke fået karakterer. Jens gik nemlig på Odder Lille Friskole, som er en eksamens- og karakterfri skole. Hvad der gør Jens helt speciel, er desuden, at han i april blev valgt som formand for Danske Skoleelever, der har 450.000 medlemmer. Derfor skal han ikke umiddelbart videre i uddannelsessystemet. I stedet flytter han til Randers for at arbejde i Danske Skoleelevers sekretariat det kommende år. Magasinet om Læring fanger Jens et par timer inden dimissionen fra Odder Lille Friskole til en snak om, hvad han ser som udfordringer for danske skoleelever blandt andet i forhold til de nye karakterkrav til ungdomsuddannelserne. Men også få at høre hans personlige historie. Helhedsvejledning frem for karakterkrav Jens har været elevrådsformand på friskolen siden 6. Klasse. I 7. klasse deltog han første gang i Danske Skoleelevers landskonference. ”Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lide tanken om indflydelse, at kunne gøre en forskel og hjælpe andre,” siger Jens, der senere blev regionsbestyrelsesmedlem, hovedbestyrelsesmedlem og i april valgt til formand for elevorganisationen. Begrebet ”Helhedsvejledning” er én af hans og organisationens mærkesager, og det relaterer sig aktuelt til den nye gymnasiereform, hvor blandt andet karakterkravene til ungdomsuddannelserne er blevet skærpet. ”Jeg mener, at man i stedet for et helt nyt karaktersystem, skal fokusere mere på vejledning, så vi som elever kan træffe et uddannelsesvalg på et oplyst grundlag,” siger han og forklarer, at helhedsvejledning skal bygge på individuel vejledning, brobygningsforløb, hvor eleverne kommer ud på de forskellige uddannelser, praktikforløb samt endnu mere udeskole, hvor eleverne kan komme ud og opleve så mange erhverv som muligt. Helhedsvejledningen skal være en væsentlig ingrediens i skolernes overbygning, mener Jens. ”Vi ved ikke om de nye karakterkrav vil skabe karakterræs i skolen. Det vigtigste som elev er, at vi kan træffe det rigtige uddannelsesvalg. Samtidig får vi en forståelse og respekt for andre erhverv. Selvom man måske vil læse medicin, er det også godt at have oplevet, hvad en elektriker laver,” siger han. Krav i øjenhøjde Selvom Jens aldrig selv har fået karakterer er han ikke direkte imod. ”Karakterer stiller krav til elever, og det skal man ikke være bange for. Man lærer af at blive stillet over for krav, men det skal være i øjenhøjde. Det får både elev og samfund mest ud af. Karakteren skal ikke kun bruges til at måle og veje,” siger han.

MAGASINET OM LÆRING

Jens indrømmer, at han personligt har begrænset forståelse for tests og karakterer. Men han understreger, at han også på friskolen er blevet mødt med krav, som er blevet opstillet i en tæt dialog mellem elev og lærer. I stedet for afgangsprøven har han skullet aflevere en større skriftlig opgave. Han skrev i øvrigt om multiuniverset, altså ideen om, at der findes flere universer — kombineret med mennesket selvforståelse gennem tiderne. Og til slut skulle han fremlægge sit arbejde for en større forsamling. Når han senere vil videre i uddannelsessystemet skal han til en optagelsesprøve eksempelvis til gymnasiet. I de 25 år Odder Lille Friskole har eksisteret har det aldrig været et problem, fortæller Jens,. ”Her i eksamenstiden har mange af mine venner uden for friskolen talt meget om karakterer, og nogle gange har jeg tænkt, at det kunne være rart at vide, hvor man selv ligger på skalaen,” medgiver han. Formand med mærkesager I sommerferien flytter Jens som nævnt til Randers, for at hellige sig arbejdet som formand i Danske Skoleelever. Han er spændt og lidt nervøs ved at flytte hjemmefra, men han brænder for at gøre en indsats for andre elever i folkeskolen og på privatskoler. Ud over den nævnte helhedsvejledning er hans store mærkesag at bekæmpe mobning og arbejde for bedre trivsel. ” Lige nu er der ingen, som har ansvaret for at bekæmpe mobning. Alles ansvar er ingens ansvar. Derfor mener vi i Danske Skoleelever, at det altid må være skolernes ansvar. Vi kræver en mobbelov, som kan tvinge skolerne til at gøre en indsats for at bekæmpe mobning,” siger Jens, der i øvrigt netop har været til stormøde med minister Ellen Trane Nørby, andre børneorganisationer, parter på børne- og ungeområdet og politikere om en fællesindsats mod mobning. “Lige nu er der run på mobbeområdet, det bliver der også på helhedsvejledningen,” lover han.

TEM

Foto: Dansk Skoleelever

Eksamensfri skole evaluerer mere end andre skoler

ens Vase Poulsen har gået på Odder lille Friskole, som er eksamensfri. Det vil sige, at den ikke tilbyder folkeskolens 9. klasses afgangsprøve. Den bruger heller ikke de traditionelle standpunktskarakterer eller deltager i nationale tests. I stedet for afgangsprøven laver eleverne i 9. klasse et stort tværfagligt afslutningsprojekt, der omfatter både en teoretisk og en praktisk del.  Projektet fremlægges for både klassekammerater, forældre og andre interesserede. Som afgangsbevis modtager eleverne en detaljeret udtalelse, hvor lærerne har beskrevet elevens faglige kompetencer og personlige udvikling gennem skoleforløbet. Skolen er etableret i 1985 og har i dag 130 elever fra 0.-9. Klasse. “Som eksamens fri skole tror jeg, at vi ofte ligger under for

den misforståelse, at skolen per definition lider af forskrækkelse overfor alt, hvad der hedder tests og prøver. Men lærerne har altid haft mulighed for at følge den enkelte elev meget nøje og hele tiden kunnet justere, hvor der skulle sættes ind i forhold til elevens faglige niveau. Men efterhånden som klassestørrelserne samtidig voksede, med kravene udefra om tests og evaluering blev større, ændredes praksis, og evaluering blev en fast og rutinemæssig del af skolens rutine. I dag evalueres eleverne løbende via skriftlige udtalelser, tests, evaluerings skemaer elevog forældresamtaler samt feedback ved projektopgaver – så meget, at jeg tror at eleverne på vores skole løbende er udsat for mere evaluering end elever på skoler med obligatoriske prøver,” skriver skoleleder Jakob T. Schmidt på friskolens hjemmeside: verdensbedsteskole.dk.

MAGASINET OM LÆRING

Børns kreativitet – hvad ved vi? Spørgsmålet om, hvordan man fremmer børns kreativitet, har været omgærdet af fornyet interesse de senere år, men det står, måske overraskende, ikke alt for godt til. Tekst: Professor Lene Tanggård, Aalborg Universitet

en nylig undersøgelse af mere end 250.000 scores blandt amerikanske børn på The Torrance Test of Creative Thinking (TTCT) konkluderede Kim (2011), at amerikanske børns score på denne klassiske kreativitetstest har været dalende siden begyndelsen af 1990erne, og forskerne retter skytset mod test-regimer i skolen, der kun fokuserer på at lære børnene at svare korrekt på de spørgsmål, der allerede findes og på børns overforbrug af computerspil. Det er, hævder Kim, paradoksalt, at befolkningers IQ-score samlet set stiger over tid, mens vores kreativitetsscore (ofte målt i form af test af divergent tænkning som det sker i TTCT) altså er faldende. Testen blev udviklet i 1960’erne og består i en forholdsvis simpel problemløsningstest, hvor man bliver bedt om at finde alternative brugsmuligheder til eksempelvis en mursten, en bog eller en kande. Testen måler især på hastighed (antal ideer), fleksibilitet (variationer af kategorier i svar), originalitet (målt statistisk i sammenligning med andre testsvar) og elboration (hvor nuancerede svar, der gives). Hvordan gør man? Det er min erfaring, at de fleste vældig gerne vil arbejde kreativt, og at selve termen for de fleste fremstår som noget positivt. Jeg har i flere sammenhænge beskrevet og vist, at kreative læreprocesser handler om, at børn får lejlighed til at eksperimentere og lege med mange forskellige materialer og at de får mulighed for at fordybe sig. I min kommende bog FAQ (Hans – kreativitet) oplister jeg fem aspekter, som er vigtige for børns kreativitet.

1: Få kreativitet ind i hverdagen. Lad børnene være medinvolverede i skabende aktiviteter og undersøg verdenen sammen med dem. 2: Giv børnene mulighed for at bruge deres fantasi og lær dem at eksperimentere. Giv dem mulighed for at tilvirke egne produkter og at vende genrer på hovedet. 4-5 årige leger i en helt almindelig leg ofte med mønstre/former, størrelser, mængder, optællinger, rumlige dimensioner (højde, bredde, placering). Den legende og eksperimenterende tilgang udelukker ikke, at der læres samtidigt. 3: Overvej hvordan du motiverer til kreativitet. Prøv at udfordre dine egne kreativitetsdogmer om, at der skal arbejdes på en bestemt måde, for at der sker noget kreativt. 4: Vær ikke bange for at bruge kreativitet som et instrument til noget andet. Hvis de kreative aktiviteter resulterer i brugbare produkter – gode kager til hele skolen, kunst på væggen, en opryddet kælder eller et bed, der er klar til foråret, så gør det ikke noget. Selvom kreativitet har værdi i sig selv, så gør det ikke noget, at der også skabes noget, der er nyttigt. 5: Du er rollemodel som voksen. Det bedste, du kan gøre er at gå foran med dit eget eksempel. Om du vil det eller ej, så vil børnene gøre det, du gør. Så det er altså bare at gå i gang.

Lene Tanggaard er professor, Ph.d. ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Hendes bog FAQ om kreativitet udkommer på Hans Reitzels Forlag.

MAGASINET OM LÆRING

Et 100% dIGItalt læsEtrænInGsproGram Hastighed, koncentration og motivation ved læsning. Over 10.000 elever på mere end 200 skoler har det sidste år gennemført programmet med en gennemsnitlig forøgelse af læsehastigheden på 56%. Programmet bygger på mere end 30 års forskning og erfaring med læsning og læring.

FrontRead henvender sig til: • Grundskolens mellem -og udskolingstrin • Ungdomsuddannelserne • Videregående uddannelser • - og også til dig, der ønsker at få styrket dine generelle læsekompetencer

Vi kommer gerne ud til dig og giver en grundig præsentation.

‘‘

Den store mængde information, vi møder dagligt, stiller store krav til os som læsere. Det kan være svært at nå det hele. Men vi kan alle forbedre vores læsevaner, så vi bliver hurtigere og bedre læsere.

KONTAKT OS OG LÆR MERE: +45 2682 1500 WWW.FRONTREAD.DK / iNFO@FRONTREAD.DK

FRO

NT er en app t READ Ipad, il pc, mac og der ø overb g e r d lik og læse it temp o.

Hvor kommer maden fra?

”

Mad fra landet” er en ny fagbog om mad og landbrug. Den handler om den mad, vi får fra landet. Hvilket dyr eller hvilken plante den kommer fra, og hvordan den bliver til. Hæftet kommer omkring mad fra køer, grise, fjerkræ og marker. Læremidlet henvender sig til 1.-3. klassetrin og undervisningen i fagene natur/ teknologi og dansk. Hæftet kan bruges til

faglig læsning eller i flerfaglige temaforløb om mad og landbrug. Brug det også i forbindelse med gårdbesøg, opfordrer udgiveren, som er Landbrug & Fødevarer. Læremidlet er særlig relevant i forhold til Forenklede Fælles Mål for faget natur/ teknologi og dansk. Materialet består af et hæfte, lærervejledning og elevaktiviteter.

Nye lærin gs midle r FAG BO

til 1

.-3.

klas se

MAD FRA LANDET

Ny kampagne favner alle skolebørn

ed skolestart 2016 vil der ved landets skoler være plakater med budskabet ’Børn på vej.’ Kampagnen løber fra 8. august til 4. september. Som et led I kampagnen har Rådet for Sikker Trafik lavet et forslag til læseplaner

for trafikundervisningen på alle klassetrin. Heri understreger rådet, at det er vigtigt, at der bliver undervist i trafik på alle klassetrin — også i udskolingen, fordi det er den aldersgruppe, hvor flest kommer til skade I trafikken.

GRATIS børnebøger i Gratis sommerferien sommerferielæsning Syv af landets hotteste forfattere stiller deres bedste bøger til rådighed online – læs med fra 1. juni

ommerferien står for døren, men som lærer kan du lige nå at introducere dine elever om gratisborneboger.worldpress.com, der kvit og frit stiller 24 digitale bøger til rådighed i ferieperioden. Bag læsekampagnen Gratis Børnebøger står syv af lan-

dets mest produktive børnebogsforfattere, der tilsammen har skrevet godt 350 titler. De er: Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor, Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe.

Benni Bødker Morten Dürr Henrik Einspor Ellen Holmboe Emil Blichfeldt Bo Skjoldborg Jan Kjær

24 gratis bøger hele sommeren - uden login. Masser af humor, gys, action og alvor. Følg med på:

Skan og læs løs!

MAGASINET OM LÆRING

Gratisbørnebøger.dk

BEVÆGELSE I DEN FAGLIGE UNDERVISNING 7. - 9. KLASSE

•

Læringsspil som kombinerer bevægelse med faglige mål.

•

Redskab til at leve op til kravet om 45 min. daglig bevægelse.

•

Indeholder en lang række faglige missioner til både brain breaks, understøttende undervisning og målstyret undervisning.

•

Mulighed for selv at fremstille og redigere i missioner.

•

Missioner løses enkeltvis eller i grupper.

•

Findes i 3 udgaver: dansk, matematik, engelsk.

”

minMission er rigtig god til min undervisning. Jeg kan vælge opgaver, der er specifikt målrettet det emne, eleverne arbejder med, og jeg kan differentiere undervisningen. minMission er meget overskuelig. Der er fx tydelige mål og point ved de enkelte missioner – og pointene giver eleverne et ekstra kick til at udføre missionerne. Jeg er dækket ind mht. de 45 minutters bevægelse”. Vibeke Brehmer, klasselærer i 8.A, Kulsbjerg Skole, 2016.

praxis.dk/minMission

Facebook: minMission

MAGASINET OM LÆRING

Der var næppe den sten, som ikke blev vendt på Folkemødet 2016, der fandt sted i Allinge på Bornholm fra den 16-19. juni. Med mere end 3.000 events i demokratiets tegn, var der naturligvis også fokus på skoler og elevernes læring. Vi antyder bredden af arrangementer ved et par nedslag, dels i minister Ellen Trane Nørbys kalender og dels hos projektkollektivet Smag & Lær.

Bornholm, Bornholm, Bornholm… Elever fra Kongekærskolen i Allinge havde lavet madkort over øen i forbindelse med projektetet LOMA Foto: Smag for livet

En travl ministers kalender

llen Trane Nørby, Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling havde to travle dage på Folkemødet. Hun lagde fredag ud med en uformel snak om erhvervsuddannelser og praktikpladser, inviteret af LO og FTF. Herefter parterede hun et rådyr for at inspirere skolerne til udeskole. En time efter fik bornholmske skolebørn mulighed for at stille spørgsmål til ministeren i ”Klassens Time”. Og lidt senere deltog hun i en debat om, hvad optagelseskrav vil betyde for unges mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hun sluttede sin fredag med at mødes med den russiske aktivistgruppe Pussy Riot for bl.a. at tale om diskrimination af unge LGBTI. Lørdag bød først på debat med Danske Gymnasier om, hvad der er god opførsel på sociale medier, og hvordan unge undgår at blive udsat for sexmobning. Her kunne

MAGASINET OM LÆRING

ministeren blandt andet fortælle om en ny kampagne for digitaldannelse, som skal løbe af stablen i november. Herefter havde Danmarks Lærerforening inviteret til en diskussion om, hvordan vi rekrutterer uddannede lærere til folkeskolen? I debatten fremhævede ministeren, at eleverne allerede nu har fået flere timer med uddannede lærer, hvilket betyder, at folkeskolerne nærmer sig næste skoleårs målsætning om en kompetencedækning på 85 procent. Samme eftermiddag var Ellen Trane Nørby paneldeltager i en debat om erhvervsuddannelserne som adgangsbillet til fremtidens videns-, service- og produktionssamfund, arrangeret af Rådet for Erhvervsrettet Uddannelse. Hendes lørdag sluttede hos Sydslesvigudvalget uden overskriften: ”Hvad kan vi lære af grænselandet?”

A kt u elt

Ministre Seriøs madglæde pelsede et rådyr i børnehøjde

olkemødet bød på et utal af arrangementer. Nogle af de mest smagfulde fandt man i Smag & Lær-teltet. Her kunne man blandt andet møde skoleklasser der havde arbejde med mad, smag og fødevarer på forskellige måder og i alle fag Man kunne høre om skolemadens betydning for læring, om smag som undervisningsværktøj, om madklubber for børn og unge og om, hvad der sker, når børnene overtager kontrollen i køkkenet etc… ”Smag & Lær arbejder for seriøs madglæde i børnehøjde - fordi vi ved, at børn og unge får nye kompetencer, dejlige oplevelser og stærke fællesskaber, når de dyrker grøntsager, laver mad og lærer deres egen smag at kende”, lyder formålet for projektkollektivet. Smag & Lær var en fælles indsats ved Folkemødet båret af de seks projekter Smag For Livet, MIT Kokkeri, Fars køkkenskole, Madkamp - DM i madkundskab, HAVER TIL MAVER, LOMA-Lokal Mad - læring og næring til skole elever. Alle projekterne støttes af Nordea-fonden. ”Når lærerne inviterer eleverne ind i LOMA undervisning, hvor læring involverer både hoved, hænder, fødder, mave, hjerte, mund og øjne – ja, det hele menneske – så ser vi et boost i elevernes engagement og deres udbytte af undervisningen,” fortalte Dorte Ruge, University College Lillebælt og projketleder for LOMA.

n lokal skoleklasse, to ministre og Dansk Jægerforbund var sammen om en event på folkemødet: at forlægge et rådyr som det hedder på jægersprog., hvilket betyder, at tage pelsen af det døde dyr og gøre det klar til at blive spist. Formålet var at inspirere skolerne til at lægge mere undervisning ud i det fri, som skolereformen opfordrer til. Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby, der selv har jagttegn, havde allieret sig med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen om seancen. ”Jeg håber, arrangement viser, hvordan man kan engagere og undervise børn i det fri og udnytte mulighederne for at rykke klasselokalet ud i naturen. Et vigtigt formål med folkeskolereformen er at skabe tid og rum til, at eleverne kan tilegne sig viden på nye måder, og jeg er overbevist om, at undervisning i det fri er med til at fremme nysgerrigheden hos nogle af de børn, der let bliver urolige og mister koncentrationen, hvis de skal sidde for mange timer på skolebænken,” sagde Ellen Trane Nørby. Også hendes kollega Esben Lunde Larsen mente, at det er vigtigt, at alle børn kommer ud i naturen. ”Oplevelser i naturen er med til at øge forståelsen for, hvorfor vi skal værne om og passe på vores natur. Og der er ingen tvivl om, at børn bliver både sundere, gladere og klogere af at være ude i naturen”, sagde miljø- og fødevareministeren.

MAGASINET OM LÆRING

Hotel med all inclusive ke badeby, s n e li a it n e d i ’s På Hotel Tiffany le med! e h t e d u d r få , Cattolica Fantastisk hotel! Hotel Tiffany’s er noget ganske unikt. Med sine 3 stjerner og det hyggelige og meget børnevenlige poolområde er alt naturligvis 100 % i orden, men det der virkeligt gør hotellet helt unikt, er dets altid smilende og hjælpsomme personale samt det hårdtarbejdende værtspar, Valentina og Massimo. Som gæst opleves personalet som en stor velfungerende enhed, som har fokus på, at gæsterne har en dejlig og ubekymret ferie. Nærmest som en stor familie. Hotellet har naturligvis wifi OG meget velfungerende shuttle-service, hvor I gratis kan blive kørt ind til byen om aftenen - og hentet igen.

Lækker mad! På Hotel Tiffany’s spiser man godt! Særdeles godt! Maden består af lutter lækker og veltilberedt mad fra det gode, norditalienske køkken - friske råvarer og skønne, lokale retter med kød, fisk, friske grøntsager, pasta og pizza. Til alle måltider medfølger desuden vin, øl og vand ad libitum. Og så har vi ikke engang nævnt kagebordet endnu... og de italienske is til ungerne. MUMS!

Find os på facebook www.facebook.com/hoteltiffanycattolica

www.hoteltiffany.com/en/

Spændende område!

Dejlig by og levende mennesker!

Cattolica har nogle fantastiske og børnevenlige sandstrande, hvor man skal gå meget langt ud, før man ikke kan bunde. Modsat havet er byen omkranset af bjerge, hvor man kan tage på gå -og cykelture og f.eks. se gamle borge og byfæstninger fra middelalderen (på hotellet kan man gratis låne en cykel). Der er mange andre aktiviteter, man kan foretage sig i området: fx. besøge museer, badelande, sejlture, dyrke sport og meget, meget mere. Vi har boet på Hotel Tiffany’s de sidste 4 år og har stadig langt fra set det hele.

Cattolica er en levende by med levende mennesker. Der er gang i den inde i byen, ikke mindst om aftenen, hvor gaderne er fyldt med glade mennesker, som enten spiser på en af de mange fortovsrestauranter, shopper, ser koncert, danser - eller bare går rundt og nyder den gode stemning. Vi har rejst meget, men har ALDRIG oplevet SÅ søde mennesker, som i Cattolica. Og de ELSKER børn. Det er således ikke sjældent, at en af ens poder får et klap på hovedet eller et stryg henover kinden, når man færdes inde i byen. Cattolica er desuden en by, som primært besøges af italienere (endnu), så er du træt af fulde svenskere eller støjende hollændere, så slipper du i hvert fald for dem her.

Viale Svizzera, numero 3 Cattolica, CAP 47841 info@hoteltiffany.com · tlf.: (+39) 0541 95 12 78

Døden er en del af livet

ver dag dør dyr, enten fordi vi slagter dem, eller fordi deres liv har en nået en naturlig afslutning. I mikroskopisk målestok bliver der rundt på danske skoler slagtet høns og parteret alt fra fisk over fasaner til rådyr i læringens navn. På Naturskoler, naturhistoriske museer og i zoologiske haver kan børn også opleve offentlige dissekeringer af giraffer, løver og ulve for blot at nævne de mest kontroversielle arrangementer i de seneste år. Der hersker forskellige holdninger til at bruge døde dyr i undervisningen. Senest udløste slagtningen af en høne i Nordjylland kritik og medieopmærksomhed. Vi refererer historien, fordi den rummer mange nuancer omkring læring af døde dyr i forhold til regler, reaktioner, refleksioner og læring. Aflivningen af en høne i Sindal 1. juni slog man en høne ihjel på Sindal Skole, så eleverne i 3. klasse kunne lære om madens vej fra jord til bord. Historien endte i medierne, fordi en video af aflivningen på facebook udløste en klage, specielt over aflivningsmetoden. Her kunne man se en lærer, der bankede hønens hoved i en trestub tre gange, hvorefter en elev hugger hønen adskillige gange i halsen med en økse, mens tilskuerne jublede. ”Den skulle have været bedøvet med ét slag, og have været aflivet

Dy r der d ur

med ét slag. Når man afliver dyr, er det vigtigt, at det sker så hurtigt som muligt, og at dyret ikke lider,” sagde Inger Lund Overgaard, dyrlæge ved Dyrenes Beskyttelse til TV2 Nord og fortalte, at børn under 14 år i øvrigt ikke må bedøve og aflive dyr. ”Men det kan faktisk være rigtig god læring for børn at lære, hvor tingene kommer fra. Så længe tingene foregår på en ordentlig måde, så er det rigtig sundt at opleve”, tilføjede hun. ”Vi mener jo, at det er en del af livet at se, hvor vi får vores mad fra. Det kan børnene lære rigtig meget af. Vi mener nu også, at alt omkring vores temauge (landbrug red.) og aflivningen af hønen er foregået ordentligt, men vi lærer selvfølgelig af, hvis vi kunne have gjort det bedre, sagde Jakob Borup, skoleleder på Sindal Skole. Helt naturligt At der er meget læring i døde dyr demonstrerede Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby og Miljø – og fødevareminister Esben Lunde Larsen på Folkemødet på Bornholm, hvor de sammen med en skoleklasse pelsede et rådyr. Her var formålet at reklamere for skolen i det fri. I mange fag, ikke mindst i biologifaget, er det naturligt, at bruge døde dyr i undervisningen på skolen for at illustre, hvordan vi alle er bygget op af hud, fedt, skelet, muskler og indre organer— hvilket gælder høne som homo sapiens.

Gode råd på dissekeringsportalen Center for Undervisningsmidler har en dissekeringsportal, hvor man kan finde gode råd og inspiration til hvordan man kan bruge dissekering i undervisningen i folkeskolen og andre uddannelser. Her kan man finde • Boks med relevante modeller til dissekeringsemne • Henvisning til relevante inspirationsmaterialer • Pædagogiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med dissekering • Andre dissekeringsmuligheder • Henvisning til relevante links på nettet. ”Dissekering rummer både risici samt kan være grænseoverskridende for enkelte børn. Man kan anlægge forskellige holdninger til, hvornår man skal begynde med at dissekere med eleverne. Elever kan allerede fra deres børnehavetid set slagtning af høns og lignende. Desuden er chancen for, at der går ”hysteri” i den mindre, inden eleverne når i puberteten. Derfor vil det være oplagt, at eleverne har kendskab til og set dissekeringslignende forsøg allerede fra indskolingen.” Kilde: Dissekeringsportalen.

MAGASINET OM LÆRING

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

Skolecykling i fokus 4. klasse fra Kroggårdskolen kom cyklende til konferencen sammen med rådmand Jane Jegind. Foto: Thomas Mørkeberg

en årlige nationale cykelkonference fandt sted i Odense den 31. maj til 1. juni. Her mødtes danske og udenlandske cykeleksperter for at diskutere fremtidens cykelmuligheder. Blandt mange emner var der fokus på børn og skolecykling. Konferencen arrangeres i et samarbejde mellem årets værtskommune, Cyklistforbundet og Vejdirektoratet. Denne gang var Odense vært, fordi byen blev kåret til Årets Cykelkommune i 2015 ”Odense er en by, hvor der er rigtig gode forhold for byens cyklister, og vi investerer fortsat i sikre skoleveje for cyklende børn, cykelparkering og supercykelstier,” sagde by- og kulturrådmand Jane Jegind (V), Odense Kommune, i forbindelse med åbningen af cykelkonferencen. Elever har designet cykelstativ Blandt deltagere på konference var også 4. klasseelever fra Kroggårdsskolen i Odense, som kom cyklende til åbningen sammen med rådmand Jane Jegind. De parkerede deres cykler i et nyt og smart cykelstativ designet af eleverne i samarbejde med virksomhederne Blue Ocean Robotics og VEKSØ. Cykelstativet indeholder flere nyskabende funktioner, herunder cykellås styret via en applikation på telefonen, skabe til cykelhjelme, pladsindikator, indbygget lys samt et ur, så eleverne kan se, om de kommer i skole til tiden. Eleverne og virksomhederne har arbejdet på cykelstativet gennem flere måneder, og det har været en lærerig og spændende proces for alle parter. ”Det har været en fantastisk proces at være en del af. Eleverne har haft en meget idérig tilgang, og vi har været overraskede og imponerede over mængden af brugbare forslag og idéer, siger udviklingschef Christian Olsen fra VEKSØ i en pressemeddelelse fra Odense Kommune.

MAGASINET OM LÆRING

Til skole på gå-ben, på cykel eller i bil? På den nationale cykelkonference præsenterede Kræftens Bekæmpelse en transportadfærdsundersøgelse blandt elever i 4 kommuner. Resultaterne viste, at flere elever bruger aktiv transport (cykler, går, kører på skateboard etc) hjem fra skole (69-71%) end til skole (62-65%). Der er imidlertid meget stor forskel mellem de enkelte skoler. Eksempelvis på skolerne I Odense Kommune, hvor hele 82,2 % af eleverne på Abildgårdskolen burger aktiv transport, mens det kun gælder 35,3 % på Ubberup Skole. Den samme forskel viste sig i de øvrige kommuner i undersøgelsen. Noget af forskellen kan begrundes med usikre skoleveje, ligesom børn på landskoler kan have længere transport og måske bruger bus. Undersøgelsen er foretaget over to år, og 22 skoler (af 37) har forbedret sig på den aktive transport: fra 0,5 % – 12,6 %. Kræftens Bekæmpelse fortætter sine undersøgelser I nye kommuner I de kommende år.

Eleverne på Kroggårdskolen har været med til at designe et cykelstativ med mange nyskabende funktioner.

Sej cykelkampagne til september

nder sloganet ”Seje børn styrer selv!” sætter Cyklistforbundets skolekampagne Alle Børn Cykler i år fokus på de gode oplevelser børn får af at cykle. For den daglige cykeltur giver ikke kun motion, men også selvtillid. Sidste år var 136.000 børn tilmeldt Cyklistforbundet og TrygFondens børnemotionskampagne Alle Børn Cykler. Kampagnen kører fra 5.- 18. september 2016, og der er “fede præmier” på højkant, lover arrangørerne. Men først og fremmest er der en sundhedsgevinst ved at være fysisk aktiv. Aktiv skoletransport kræver, at både forældre og børn er trygge på cykelstien. Alle Børn Cykler er derfor også en opfordring til dialog om sikkerhed på skolevejen blandt forældre, skoler og kommuner. ”De store gevinster for indlæring og sundhed viser, hvor vigtigt det er, at vi får flere børn til at cykle ved at skabe trygge rammer og opbakning fra forældre og lærere. Men vi skal også huske, at cykling giver børnene nogle gode oplevelser, som de også lærer af, og som kan være med til, at de fortsætter med at cykle”, siger Christoffer Elbrønd, projektleder i TrygFonden. Årets slogan ”Seje børn styrer selv” skal minde om, at skolecykling også giver børnene nogle gode oplevelser, som kan være med til, at de fortsætter med at cykle. ”De fleste husker suset i maven, første gang man hjulede af sted på cyklen uden hjælp eller støtte. Eller følelsen af frihed, da man selv kunne cykle til skole med sine forældre og senere alene. Og den glæde ved at cykle vil vi med årets kampagne sætte fokus på, for det tror vi kan være med til at få børn op på cyklen, siger Maria Bech”, kampagne- og kommunikationschef i Cyklistforbundet.

Om kampagnen I de to uger kampagnen kører, samler eleverne point ved at cykle så mange dage som muligt – både til skole og i fritiden – og cykler man med cykelhjelm, giver det ekstra point. Efter kampagnen trækkes der lod om sjove og lækre præmier – bl.a. nye cykler til alle elever i en klasse og fede klassefester. Tilmeld din klasse på abc-abc.dk

Børn bliver sunde, kloge og selvstændige af at cykle Når børn cykler til skole, er det en genvej til et sundt og selvstændigt liv. Vi ved fra forskning, at: Børn, der cykler til skole, har en bedre indlærings- og koncentrationsevne end børn, der bliver kørt i bil eller med offentlig transport. Børn, der cykler til skole, er sundere end børn, der bliver kørt i bil eller med offentlig transport. De har blandt andet en bedre kondition, bedre psykisk trivsel og bedre sociale relationer. Daglig motion og fysisk aktivitet forebygger samtidig livsstilssygdomme senere i livet. Set fra børnenes perspektiv er den selvstændige mobilitet et vigtigt led i udviklingen af deres selvværd og selvstændighed. Udviklingen er drevet af lyst, fart og sansning. Kilde: Cyklistforbundet

Foto: Cyklistforbundet/Mikkel Østergaard

Nye lærin gs midle r

Nyt materiale til flersprogede elever på vej

kay er Gyldendals nye undervisningsmateriale til børn med dansk som andetsprog. Materialet lægger vægt på, at børnene lærer dansk gennem ord og begreber, som de kender fra deres egen hverdag og træner fagtermer, som de møder i skolens øvrige fag. I løbet af 2016 vil skønsmæssigt 15.000 nye flygtningebørn starte i folkeskole og institutioner i Danmark. Det er en fordobling i forhold til 2015, og der er mere end nogensinde brug for gode, målrettede undervisningsmaterialer til de små nye borgere. Det er baggrunden for, at Gyldendal nu udgiver materialet Okay , som er målrettet undervisningen af de flersprogede elever i grundskolen. Materialet bygger på Gyldendals mangeårige erfaring med at skabe gode undervisningsmaterialer til sprogundervisningen kombineret med særlig viden om undervisning i dansk som andetsprog. Okay udkommer oktober 2016 og er målrettet mellemtrinnet. Materialet tager udgangspunkt i forenklede Fælles Mål. Det indeholder tekster, som genremæssigt minder om dem, eleverne vil møde i skolens fag. Materialet inkluderer et website med lydindtaling og forslag til supplerende aktiviteter.

Idræt på gaden

an man rykke idrætstimerne væk fra gymnastikhallen og ud på gaden? Og lære om arkitektur samtidig med? Det er hensigten med undervisningsmateriale ’Idræt i gaden – bevæg dig, hvor du bor’, som blev lanceret af Dansk Arkitektur Centers undervisningstjeneste, DAC& LEARNING, tidligere på året. Undervisningsmaterialet sætter fokus på gadeidrættens muligheder i Danmarks byer og kobler bevægelse og idræt med læring om arkitektur, byudvikling og samfundsforhold. Via en række opgaver, en interaktiv quiz samt tre film om gadeidræt og arkitektur bliver eleverne i stand til at se deres egen by med nye øjne, når de skal analysere og dyrke gadeidræt i byens forskellige rum. Forløbet munder også ud i at eleverne selv skal designe en mindre idrætsaktivitet til et udvalgt byrum. ’Idræt i gaden’ er et materiale, der kan downloades på dac.dk og benyttes af lærere i hele landet. Det er primært udviklet med henblik på de Fælles Mål for idræt på mellemtrinnet, men materialet kan også danne afsæt for et tværfagligt forløb med andre fag.

MAGASINET OM LÆRING

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

MAGASINET OM LÆRING

Læsemotoren

Nye lærin gs midle r

— et nyt forskningsbaseret læremiddel

år dansklærere klikker ind på Clio Onlines digitale læringsportal Danskfaget Indskoling, kan de nu prøve kræfter med Læsemotoren, som er et nyt interaktivt læremiddel, udviklet af lektor ved Center for Anvendt Skoleforskning Stig Toke Gissel. Som en del af sit ph.d.-studie om læseundervisning udviklede Stig Toke Gissel et nyt digitalt læremiddel, der skulle gøre det lettere og mere motiverende for elever at lære at læse. Og med ét var ideen om Læsemotoren, der netop er blevet udgivet af Clio Online, skabt. ”Min motivation var at finde ud af, om vi med digitale læremidler kunne gøre læseundervisningen i indskolingen anderledes, så eleverne kunne blive sikre afkodere, samtidig med at de læste ukendte tekster,” siger Stig Toke Gissel. En nøglefunktion ved Læsemotoren er, at den ”stilladserer” elevernes læsning, så alle elever i en klasse kan læse den samme tekst, blot med forskellig støtte. Samtidig støtter læremidlet eleverne i at læse ukendte tekster, som de selv skal afkode og forstå. ”Det, jeg kunne sige efter at have observeret elevernes brug af en prototype af Læsemotoren, var, at det ifølge min teori så ud til, at eleverne kunne bruge det digitale læremiddel på måder, der styrkede både forståelse og afkodning,” fortsætter Stig Toke Gissel. Efter udviklingen af den oprindelige prototype har Clio Online udformet den endelige Læsemotor, og Stig Toke Gissel har efterfølgende lavet en effektmåling af Læsemotoren til 2. klasse overfor læremidlet Den første læsning fra forlaget Alenia. Under effektmålingen har mere end 1000 elever og 43 dansklærere deltaget.

Det digitale storhitter Spørger man Clio Online, er de ikke i tvivl om, at Læsemotoren sætter nye standarder for læseundervisning i dansk i indskolingen. ”Op til lanceringen af Læsemotoren har vi selv lavet brugertests i flere indskolingsklasser, som tydeligt har vist, at det er et unikt værktøj til at hjælpe læreren og gøre det sjovere for eleverne at lære at læse, fortæller pædagogisk redaktionschef hos Clio Online,” Marie Danø. ”En af de store fordele er den differentierede støtte til eleven, og vi kan samtidig se, at det hos eleverne er et hit at arbejde digitalt med læsningen,” pointerer Marie Danø. Læsemotoren er bygget med sigte på at udfordre de sikre læsere, imens de mere usikre læsere får mere støtte til gradvist at udvikle en flydende læsning. Læsemotoren kan prøves gratis af alle lærere og skoler på Clio Onlines Danskfaget Indskoling.

Stig Toke Gissel er lektor i dansk og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Han har i samarbejde med Simon Calmar Andersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, søsat et forskningsprojekt, der effektmåler, om et digitalt læremiddel kan gøre læsning mere effektivt. I forsøget har forlagene Clio Online og Alinea givet adgang til Læsemotoren og Den første læsning, så de kunne blive testet i effektmålingen. Stig Toke Gissel forventes at skulle forsvare sin ph.d.-afhandling i løbet af sommeren 2016.

MAGASINET OM LÆRING

Styrk læselysten BookBites er et digitalt læseredskab støttet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Finansministeriet og KL. Udviklingen er i fuld gang, og vi er klar til skolestart 2016. Med BookBites kan eleverne i både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen udvide den digitale læseoplevelse i et univers, der motiverer til at læse mere. Det er enkelt at gå til - elever og lærere logger blot ind med UNI-login, og herefter åbner sig en verden af gode fortællinger, digitale skulderklap og lærerige indsigter.

Læs mere og følg med i udviklingen af BookBites.

www.bookbites.com facebook.com/joinbookbites

God sommerferie Ligesom elever og lærere holder Magasinet om Læring snart sommerferie. Selvom du, som lærer, sikkert skal bruge en del af skoleferien på planlægning og efteruddannelse , bliver der forhåbentlig også tid til at holde fri. Vi ses til september.

School’s Out

juni spillede rockbandet Hollywood Vampires, bestående af Johnny Depp, Joe Perry og Alice Cooper i Horsens. Den i øvrigt anmelderroste koncert sluttede med Alice Coopers legendariske 70’er hit ”Schools Out”. Magasinet om Læring vil gerne ønske god sommerferie med nummeret, som du her må nøjes med at spille for dit indre øre. ”School’s Out udkom i 1972. Cooper har selv sagt, at han blev inspireret til at skrive sangen som svar på spørgsmålet: ”Hvad er de største tre minutter af dit liv?”. ”De tre minutter af

den sidste dag i skolen, når... du sidder der… det er ligesom en langsomt brændende lunte,” svarede han og tilføjede: ”Hvis man kan fange, de tre minutter i en sang, vil det bare så stort” (kilde: wikipedia) Flere amerikanske radiostationer forbød den oprørske sang, som de mente havde en negativ påvirkning på eleverne. Det er nemlig ikke kun en sød sommerferiesang. Omkvædet lyder: ”School’s Out for Summer, School’s Out for ever, School’s been blown to Pieces”.

Danske elever holder EU’s korteste sommerferie

anmark, Tyskland, Holland og England er de eneste EU-lande, der kun holder seks ugers sommerferie i skolerne (danske skoler kan dog vælge at holde lukket i syv uger). I den anden ende af skalaen findes Bulgarien, hvor sommerferien kan vare helt fra maj til september.

MAGASINET OM LÆRING

I de baltiske lande og Italien er det almindeligt med en sommerferie på 1213 uger, mens de fleste centraleuropæiske lande holder fri i 9 uger hen over sommeren. Det er EU-kommissionen, der har sammenlignet skolernes ferieplaner i de forskellige EU-lande, som var gengivet i Ugebladet A4 sidste sommer.

Vi støtter god læring!