Magasinet om Læring 07/2016 by info@skoleklog.dk

sid

ELT

2. ÅRGANG · NR. 7 · 2016

Lektier anno 2016 TEM

SIDE

Bedre relationer – bedre læring SIDE

Mit livs lærer SIDE

Læring med kartofler SIDE

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

indhold 08

Ildsjæle Mød Josefine Jack Eiby, der praktiserer og blogger om læring i det 21. århundrede.

TEMA: Lektier anno 2016 Lektier og faglig fordybelse er blevet obligatorisk. Hvad betyder det, og hvordan går det? Temaet kigger også på lektiehjælp udenfor skolens rammer.

Kaspers klumme Kasper Holst Hansen fortæller om det digitale ekspresstog, og hvor vigtigt det er, at lærerne er med ombord.

Den vigtige relation En positiv lærer-elevrelation er afgørende for læring og trivsel, fortæller Ph.d. Lousie Klinge.

Mit livs lærer I en ny bog hylder 12 kendte danskere deres livs lærer.

Nye læremidler Find inspiration til materialeforskning, klassespil til engelskundervisningen og tips til friluftsliv.

Læring med kartofler Kartoffelferien står for døren. Se hvordan kartoflen kan spille hovedrollen til læring i alle fag.

MAGASINET OM LÆRING

Lektiehjælp og faglig fordybelse er blevet en integreret del af skoledagen. Denne måneds tema er et forsøg på at gøre status.

Magasinet om Læring er et digitalt magasin, som handler om læring og primært henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Vores fokus er aldersgruppen fra 5-12 år, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Magasinet om Læring ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. UDGIVER: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) LAYOUT: John Schäfer FOTO: iStock, med mindre andet er angivet Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Med Clio Onlines forløbsbygger falder brikkerne på plads Prøv gratis i Mit Clio

Skræddersy forløb efter dine ønsker og din klasses behov Med Clio Onlines nye forløbsbygger kan du slippe kreativiteten løs og bygge dine egne forløb fra bunden eller redigere og tilpasse de mange eksisterende forløb. Med forløbsbyggeren kan du nemt finde og tilgå alle dine forløb direkte fra LMS-systemerne.

Læs mere på clioonline.dk

Alle for en mod mobning

den seneste trivselsmåling fra folkeskolen svarer hver femte elev i 4.-9. klasse, at de har oplevet mobning. Det skal være slut, og derfor fremlagde Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby i august en ny national aktionsplan, der skal forebygge og bekæmpe mobning. Aktionsplanen kommer med anbefalinger til, hvordan forældre, skolebestyrelser, elevråd, lærere, pædagoger, ledere, kommuner, organisationer og staten kan indlede eller fortsætte kampen mod

mobning blandt børn og unge i alderen 0-18 år. Planen indeholder også den nyeste viden om mobning. Forskning viser blandt andet, at mobning er et gruppefænomen, og derfor skal fokus i forebyggelse og bekæmpelse af mobning ikke blot være på mobberen og mobbeofferet, men på hele fællesskabet. Planen er resultat af et bredt samarbejde mellem ministeriet, Børnerådet, Børns Vilkår, Red Barnet og Mary Fonden. Baggrunden, aktionsplanen og anbefalingerne findes på alleforenmod-

A kt u elt

mobning.dk. På hjemmesiden, der bliver opdateret løbende, kan du også finde undervisningsmateriale om mobning.

Hver fjerde skoleelev keder sig

år cirka hver fjerde elev i folkeskolen ifølge den nationale trivselsmåling ‘meget tit’ eller ‘tit’ keder sig i skolen, er der således tale om et alarmsignal i forhold til trivsel og læring, fastslår en ny rapport fra DCUM, der fremhæver, at jo mere eleverne keder sig,

des værre går det typisk med læring, social forbundethed, troen på sig selv osv. Rapporten blev lanceret i Odense den 1. september på Dansk trivselsforum 2016 - en ny national konference om trivsel i skolen.

Fra kedsomhed til trivsel i skolen teori og data fra Den Nationale Trivselsmåling

August 2016

Ny håndbog i børneinddragelse

lt for mange børn og unge oplever, at der bliver truffet beslutninger hen over hovedet på dem, eller at der bliver igangsat indsatser uden et egentligt børneperspektiv. For at sikre at børn og unge bliver inddraget i de forhold, der er relevante for dem, har Børnerådet netop udgivet en håndbog i inddragelse af børn og unge. Bogen er en håndsrækning til alle, der arbejder med børn og unge i deres hverdag. Bogen er blevet til med støtte fra VELUX FONDEN som en del af projektet ’Børn som eksperter’, hvor forskellige grupper af børn

MAGASINET OM LÆRING

og unge de sidste tre år har udtalt sig som eksperter om deres hverdag. Bogen præsenterer Børnerådets bud på, hvordan man praktiserer god inddragelse. Den indeholder både grundlæggende perspektiver på, hvorfor man overhovedet bør inddrage, hands on-metoder til, hvordan man arbejder kvalificeret med børneinddragelse, og overvejelser i forhold til, hvordan man kan formidle børns stemme, så den får indflydelse.

Hans Henrik Knoop, Aarhus Universitet Bjørn E. Holstein, Syddansk Universitet Hanne Viskum, Professionshøjskolen Metropol Jannie Moon Lindskov, DCUM

6 1

TILMELD DIG NYHEDSBREV

SKOLEIDRÆT.GYLDENDAL.DK

A042

IDRÆT7-9.GYLDENDAL.DK 7.-9. KLASSE Med portalen til idræt har du alt til din undervisning i idræt samlet et sted. Portalens kerne er didaktiserede undervisningsforløb, som er struktureret i forhold til Fælles Mål. Med idræt7-9.gyldendal.dk får du: ■

prøveforberedende materiale

■

teori og tematiske tekster i elevhøjde

■

understøttende videoer og billeder

Bestil et gratis prøvelogin på idræt7-9.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Otte millioner kroner til trafiksikre børn

ådet for Sikker Trafik, DR Ramasjang og Nordea-fonden har indledt et tre-årigt strategisk samarbejde, der skal inspirere de mindste børn og deres forældre til at komme ud i trafikken. Nordeafonden støtter projektet med 8.075.000 kr. de næste tre år.  Målet er at udvikle selvtransporterende og trafiksikre børn, der kan begå sig i trafikken til fods og på cykel. Ved hjælp af øvelser og leg skal projektet

A kt u elt

alternativ til det netop lukkede Børnenes Trafikklub, som de sidste godt 40 år har haft fokus på at lære børn at blive dygtige trafikanter.   Projektet kommer bredt ud til alle landets børn og vil udmønte sig i et helt nyt trafikunivers på DR Ramasjang, lege og træningsøvelser til børnene og rådgivning af forældre og daginstitutioner.   inspirere børn og voksne til at træne sammen i trafikken.   Samarbejdet er et nyt

Nationalt Center for skoleforskning samler brikkerne

ed Nationalt Center for Skoleforskning skal der bygges bro mellem DPU, Aarhus Universitet og VIA UC. Samtidig skal samarbejdet styrkes med de lærere, pædagoger og ledere, der arbejder med børns læring i praksis. Det er nogle af de ambitioner for centeret, der blev præsenteret ved åbningsseminaret den 18. august 2016. Leder af

centret er Lars Qvortrup, DPU, Aarhus Universitet. Det nye Nationalt Center for Skole-forskning skal løbende huse 3-5 større projekter indenfor centrale forskningsområder i relation til for eksempel reform af folkeskolen, ny læreruddannelse, ny pædagoguddannelse, nye læreplaner i dagtilbud og ændringer af inklusionsområdet.

Positiv evaluering af Madkamp

adkamp er et fællesskab for madkundskab, der siden 2012 har arbejdet på at styrke faget. Nu er Madkamps første år fra 2013-2016 blevet evalueret af University College Lillebælt (UCL). Evalueringsrapporten viser blandt andet, at Madkamp ubetinget har bidraget til at øge madkundskabsfagets status, og at madkampsdidaktikken i høj grad virker efter hensigten. Hvert år afholder Madkamp kurser for alle, der underviser i madkund-skab. Evalueringen viser, at 100 procent at lærerne, der har deltaget, mener at kurserne i 2015 i høj el-

MAGASINET OM LÆRING

ler nogen grad rustede dem til øget variation i undervisningen. 97 procent synes, at Madkamp i høj eller nogen grad rustede dem til at eksperimentere mere i undervisningen. Hvis evalueringen har givet dig lyst til at tage på kursus, så er tilmeldingen åben. I år er temaet “Bælgfrugter og bæredygtighed”. Lærerkurserne er gratis og afholdes forskellige steder i landet i november. Madkamp er støttet af Nordea-fonden, der i foråret 2016 har forlænget støtten med 4,5 millioner kroner frem mod 2019. Læs mere på madkamp.nu

JUNI 2015

Evaluering af Madkamp DM i madkundskab Juni 2016

Forfattere: Anne Marie Dahler og Helle Munkholm Davidsen Foto: Colourbox

Dansk →

Matematik →

Fremmedsprog →

Naturfag →

Få mere tid til dine elever → Med Alineas grundsystemer får du en pakkeløsning – med alt det, du har brug for, og hvor læringsmål, årsplaner og forslag til tegn på læring er tænkt ind. Du får: → Undervisningsforløb med enkel og genkendelig struktur → Sammenhængende faglig udvikling → Indhold til hele skoleåret. Så kan du i stedet bruge tiden på dine elever og den tætte kontakt med deres læring.

alinea.dk

Naturfag →

Ildsjæle I en artikelserie interviewer vi nogle af de mange ildsjæle, der findes blandt lærere og pædagoger, for at høre om deres undervisningspraksis og tanker om læring.

Josefine har ja-hatten på

osefine Jack Eiby er ikke blot med på beatet. Hun slår også gerne takten an, når det gælder udviklingen af fremtidens skole, læringsmål og metoder. Det gør hun som lærer på Østre Farimagsgades Skole, hvor hun er klasselærer for en 4. og en 6. klasse og i øjeblikket underviser i matematik, natur og teknik og madkundskab. Men hendes engagement brænder også igennem på bloggen Edu21.dk – Læring i det 21. århundrede, hvor hun skiver om synlig læring, digital læring, om aktivitetscentreret og elevledet undervisning og meget mere. Netop arbejdet med elevinddragelse og medbestemmelse blev i foråret belønnet med Undervisningsmiljøprisen og en check på 50.000 kr. ”5.x (i dag 6. x red.) har lavet en KARMA model (Kollaboration, Ansvar, Refleksion, Motivation, Aktivitet) som udgangspunkt for den elevledede klasse, og klasselæreren har øvet sig i at have jahatten på. Et konkret arbejde med positiv interaktion, selvstyring, ansvar, bevægelse og varieret indretning har skabt en motiveret elevgruppe, som ikke bare 100 procent egenhændigt har udformet og indsendt en ansøgning til Undervisningsmiljøprisen, men som tydeligvis også er stolte over, og glade for at gå i skole,” hed det blandt andet i begrundelsen. ”Jeg ser et skift i lærerrollen fra dengang, jeg gik i skole. Det er ikke mig, der giver løsningerne, men jeg er med til at skabe en grobund for læring. Jeg har altid syntes, at det var sjovt at hjælpe andre med at lære, at opleve nogen sige: Aii, hvor er det smart. Og tænk, hvis jeg kan få nogen til at lære noget, jeg ikke selv ved? Hvis vi som lærere kun videregiver det, vi selv kan, så sker der ikke nogen udvikling,” siger Josefine, der har været lærer i 11 år

MAGASINET OM LÆRING

Grundlaget bag hendes undervisning er det 21 århundredes kompetencer, der kan beskrives med stikord som samarbejde, kreativitet, problemløsning, kritisk tænkning, læring i fællesskab, projektarbejde, kommunikation og en undersøgende tilgang til læring. ” Verden er — og har altid været — under forandring, og der kommer hele tiden nye job. For få år siden var der fx ingen, der udviklede apps. Vi kan ikke forestille os, hvad vores elever skal bruge af konkret viden i fremtiden,” siger hun og peger på, at de i stedet har brug for bredere kompetencer til at deltage i samfundets udvikling. ”Mit helt store spørgsmål er, om man kan lave en skole, alle kan gå i, hvor alle kan få ros og anerkendelse for det, de er gode til, i stedet for at alle skal være lige gode til fx at sætte kommaer,” siger hun og medgiver, at den holdning går imod nationale tests og lignende. Josefine arbejder som lærer fire ud af fem dage, og bruger desuden tid på at blogge og holde sig opdatere indenfor sit felt. ”Jeg følger meget med og er helt vildt meget på de sociale medier. For mig smelter arbejde, hobby og fritid sammen,” forklarer hun. På bloggen og i andre sammenhænge, hvor hun blander sig i debatten, er det oftest i en entusiastisk tone. ”Hvis vi som lærere skal være med til at sætte dagsordenen, så skal vi gå ud og sige, hvad vi vil, og hvad vi gør. Der foregår så mange gode ting ude på skolerne,” siger hun. Læs mere på Edu21.dk

Lær eleverne at blive aktive deltagere og kreative skabere i den digitale verden Kom i gang med at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af elevbøger og et website.

Lær at kode er: • Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer

K de

Claire Lotriet • Mads Remvig

På lærkode.alinea.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledninger og finde ekstra aktiviteter og links til programmerne.

Lær at

Elevbog/ Web

Lær at kode 4 · Elevbog/Web

Bliv monstergod til at kode!

Claire Lotriet

Bliv monstergod til at kode!

Kom i gang med at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af elevbøger og et website. På lærkode.alinea.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledninger og finde ekstra aktiviteter og links til programmerne.

at kode!

Claire Lotrietde På lærkode.dk

Lær at kode er:

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer på lærkode.dk

Lotriet • Mads

ISBN xxxxxxxxxx

Remvig

alinea.dk

9 788723 503893 www.alinea.dk

Mads

alinea.dk

503893

www.alinea.dk

K de

Remvig

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723 503893 www.alinea.dk

Alinea

Mads Remvig

Alinea

Claire Lotriet

ISBN

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723

503893

www.alinea.dk

Lær at Elevbog Web /

Lær at

K de

K de 4

Claire

Lotriet

Alinea

Mads

Remvig

Alinea

ISBN 978-87-23-51399-1

Claire Lotriet

ISBN 978-87-23-51399-1

• Mads

9 788723 513991

Remvig

www.alinea.dk

alinea.dk

Lotriet

Claire Lotriet • Mads Remvig

ISBN xxxxxxxxxx

Claire Lotriet

ISBN 978-87-23-50389-3

alinea.dk

978-87-23-50389-3

9 788723

Lær at kode er:

Alinea

Mads Remvig

Alinea ISBN

Lær at

K de

Bliv monstergod

Remvig

Claire

ISBN 978-87-23-50389-3

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer

Lotriet

• Mads

· Elevbog/Web

Claire

Elevbog/ Web

Kom nemt til at kode! i gang des kompetencer med kodning ges på og det med Lær mellemtrinnet 21. århundreat kode. af fire elevbøger Serien og i overbygningen kan bruPå lærkode.dk og et website. og består lærervejledning kan I se introvideoer, links til en og finde programmerne. downloade ekstra aktiviteter Lær at kode er: og • Færdige visning kodeforløb eller temaugetil fx understøttende • Strukturerede • Website underøvelser med klar med videovejledning lærkode.dk progression er og ressourcer på

Lotriet

kode 1

Lær at

K de

Claire Lotriet

Elevbog/ Web Mads Remvig

Lotriet

alinea.dk

Claire

kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen Elevbog/ og finde ekstra aktiviteter links til programmerne. og Web

K de

Claire

· Elevbog/Web

lærkode.dk

Lær at kode 1 · Elevbog/Web

Lær at

undertil fx understøttende • Færdige kodeforløb visning eller temauge med klar progression • Strukturerede øvelser og ressourcer på • Website med videovejledninger

kode 4

Lær at kode er:

Elevbog Web

Lær at

links til programmerne.

Remvig Claire Lotriet • Mads

21. århundremed kodning og det Kom nemt i gang Serien kan brumed Lær at kode. des kompetencer og består og i overbygningen ges på mellemtrinnet og et website. af fire elevbøger downloade kan I se introvideoer, og På lærkode.dk og finde ekstra aktiviteter lærervejledningen

ISBN 978-87-23-51398-4

9 788723 513984

Claire Lotriet • Mads Remvig

Bliv monstergod til

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

Alinea

ISBN 978-87-23-51398-4

Lær at

Elevbog Web /

at kode!

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

alinea.dk

· Elevbog/Web

Mads Remvig

• Mads

alinea.dk

Remvig

Alinea ISBN

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

Mads

Alinea Alinea

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

503893

www.alinea.dk

alinea.dk

9 788723

Remvig

Mads

Remvig

ISBN 978-87-23-51400-4

FORSIDE

Kodning for alle

med kodning på mellemtrinnet? Vil I køre et forløb kode med disse fire monstergod til at med Kom i gang og bliv er visuelt opbyggede aktivitetsbøger. Aktiviteterne visuelle, tilgængelige proog udnytter enkel progression mv. Scratch, Powerpoint grammer så som

På lærkode.dk

Lær at

Elevbog Elevbog

Elevbog

Alinea Alinea

LÆS MERE

Alinea Alinea

Lær at kode er:

at kode!

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer på lærkode.dk

kode 1 · Elevbog/Web

et forløb visuelt Vil I køre og bliv monstergod er tilgængelige gang Aktiviteterne visuelle,mv. Kom i udnytter aktivitetsbøger. og Powerpoint progressionScratch, enkel så som

pro-

grammer

Lær at

K de

Elevbog

Remvig

K de

Lær at

Elevbog

Mads

med kodning i gang Kom let aktiviteterne tilgang Visuel igennem Progression

K de

Alinea

Lær at

K de

Elevbog/ Web

Bliv monstergod

Mads Remvig

Kodning

www.alinea.dk

ISBN 978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

Alinea

www.alinea.dk

alinea.dk

9 788723 503893

FORSIDE

for alle

Vil I køre et forløb Kom i med kodning gang og aktivitetsbøger. bliv monstergod på mellemtrinnet? enkel progressionAktiviteterne til at kode grammer med disse så som og udnytter er visuelt opbyggede fire Scratch, visuelle, Powerpoint tilgængelige med Kom mv. pro-

let Visuel i gang med kodning tilgang Progression igennem aktiviteterne

Lær at

K de

Lær at

K de

Elevbog

Lær at

K de

Elevbog

Lær at

K de

Elevbog

LÆS MERE Alinea

Elevbog

Alinea

Elevbog Web /

Lær at

K deAlinea Mads

Remvig

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723 503893

Claire Lotriet

Alinea

LÆS MERE

Lær at

K de

Elevbog

Alinea

ISBN 978-87-23-50389-3

Remvig

alinea.dk

disse fire Kodningmed kodning tilpåatmellemtrinnet? med kode med opbyggede

Lær at

Elevbog

Lær at

K de

Elevbog

LÆS MERE

FORSIDE

Kom let i gang med kodning Visuel tilgang Progression igennem aktiviteterne

Lær at

K de

Elevbog

Kodning for alle

Vil I køre et forløb med kodning på mellemtrinnet? Kom i gang og bliv monstergod aktivitetsbøger. Aktiviteterne til at kode med disse fire er visuelt opbyggede enkel progression med og udnytter visuelle, tilgængelige programmer så som Scratch, Powerpoint mv.

Lær at

K de

Elevbog

Remvig

Lær at

til at kode!21. århundreog det kan bruSerien Bliv monstergod med kodning og består at kode.

Mads

Mads Remvig

K de

Mads

· Elevbog/Web

lærkode.dk

Elevbog Web

kode 4

K de

kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen Elevbog/ og finde ekstra aktiviteter links til programmerne. og Web

kodning Kom let i gang med Visuel tilgang aktiviteterne Progression igennem

Lær at

Elevbog

Lær at

undertil fx understøttende • Færdige kodeforløb visning eller temauge med klar progression • Strukturerede øvelser og ressourcer på • Website med videovejledninger

FORSIDE

Lær at

Lær at kode er:

Mads Remvig

alinea.dk

links til programmerne.

for alle

Mads Remvig

at kode!

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

Bliv monstergod til

www.alinea.dk

Claire Lotriet

Alinea ISBN

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723

503893

www.alinea.dk

alinea.dk

i gang med Lær overbygningen Kom nemt og i des kompetencer website. mellemtrinnet downloade og et ges på og elevbøger introvideoer, af fire kan I se ekstra aktiviteter finde På lærkode.dken og lærervejledning programmerne. underlinks til kode er: til fx understøttende Lær at kodeforløb på • Færdige eller temauge med klar progression ressourcer er og øvelser visning • Strukturerede med videovejledning • Website

Lær at

Bliv monstergod til

Kom nemt i gang med kodning og det 21. århundredes kompetencer med Lær at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website.

ISBN 978-87-23-51400-4

9 788723 514004

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

ISBN

503893

www.alinea.dk

alinea.dk

lærkode.dk

Claire

Lotriet

Alinea Alinea ISBN

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723

503893

www.alinea.dk

alinea.dk

Claire

Lotriet

ISBN 978-87-23-51318-2

9 788723 513182 www.alinea.dk

9788723513182_omslag.indd 1

alinea.dk

→ Hjælper eleverne til at tænke logisk og struktureret → Gør eleverne kreative, skabende og innovative med IT → Skaber en let adgang til kodning for lærere.

9 788723

lærkode.dk

Find de tilhørende webressourcer på lærkode.alinea.dk

Remvig

Claire Lotriet

kode 4

Lotriet

Mads Remvig

Remvig

lærkode.dk

9 788723 503893 alinea.dk

Claire

www.alinea.dk

Mads

På lærkode.alinea.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen og finde ekstra aktiviteter og links til programmerne.

K de

Bliv monstergod

Lær at

Bliv monstergod til

Kom nemt i gang med kodning og det 21. århundredes kompetencer med Lær at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website.

503893

www.alinea.dk

Lær at

ISBN 978-87-23-50389-3

lærervejledning programmerne. underlinks til kode er: til fx understøttende Lær at kodeforløb på • Færdige eller temauge med klar progression ressourcer er og øvelser visning • Strukturerede med videovejledning • Website

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723

Lær at

Elevbog/ Web

Lotriet

til at kode!21. århundreog det kan bruSerien Bliv monstergod med kodning og består at kode.

ISBN xxxxxxxxxx

www.alinea.dk

Claire

www.alinea.dkpå Kom i gang med at kode. Serien kan bruges mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website.

ISBN 978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

• Mads

Lotriet

Claire Lotriet

K de

Alinea

ISBN

Remvig

Elevbog Web /

Bliv monstergod til at kode!

Lær at

K de

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer på lærkode.dk

Claire Lotriet • Mads Remvig

Lær at kode er:

503893

www.alinea.dk

Mads Remvig

Alinea

Mads Remvig

Claire Lotriet • Mads Remvig

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

Elevbog/ Web

Mads

alinea.dk

at kode!

Lotriet

9 788723 503893

www.alinea.dk

alinea.dk

Remvig

Lær at

K de Claire

www.alinea.dk

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723 503893

ISBN xxxxxxxxxx

Claire

• Mads

· Elevbog/Web

9 788723 503893

ISBN 978-87-23-50389-3

978-87-23-50389-3

9 788723

Lær at kode er:

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer

Lær at

Claire Lotriet

· Elevbog/Web

Lotriet

kode 1

i gang med Lær overbygningen Kom nemt og i des kompetencer website. mellemtrinnet downloade og et ges på og elevbøger introvideoer, af fire kan I se ekstra aktiviteter finde På lærkode.dken og

ISBN xxxxxxxxxx

Alinea ISBN

ISBN 978-87-23-50389-3

Lotriet

alinea.dk

Claire

Lær at

til at kode!21. århundreog det kan bruSerien Bliv monstergod med kodning og består at kode.

Claire

Bliv monstergod

kode 4

· Elevbog/Web

K de

Lær at

K de

Lær at

kode 1

Lær at

undertil fx understøttende • Færdige kodeforløb visning eller temauge med klar progression • Strukturerede øvelser og ressourcer på • Website med videovejledninger

lærkode.dk

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

Lær at

Lær at kode er:

Remvig Claire Lotriet • Mads

links til programmerne.

Claire Lotriet

lærkode.dk

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

at kode!

Elevbog Web

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer på lærkode.dk

Elevbog/ Web

Elevbog/ Web Claire Lotriet • Mads Remvig

lærkode.dk

Bliv monstergod til

Lær at

undertil fx understøttende • Færdige kodeforløb visning eller temauge med klar progression • Strukturerede øvelser og ressourcer på • Website med videovejledninger

til at kode!21. århundreog det kan bruSerien Bliv monstergod med kodning og består at kode.

Kom nemt i gang med kodning og det 21. århundredes kompetencer med Lær at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website. På lærkode.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen og finde ekstra aktiviteter links til programmerne. og

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

Lær at kode er:

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer

Elevbog Web

at kode!

K de

Lær at kode er:

Remvig Claire Lotriet • Mads

links til programmerne.

På lærkode.alinea.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledninger og finde ekstra aktiviteter og links til programmerne. Lær at kode er:

at kode!

Kom i gang med at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af elevbøger og et website.

På lærkode.dk

kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen Elevbog/ og finde ekstra aktiviteter links til programmerne. og Web

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

Med udgangspunkt i det 21. århundredes kompetencer får eleverne en grundlæggende forståelse for, hvor og hvordan IT kan være en løsning på mange udfordringer.

Bliv monstergod til

Claire Lotriet • Mads Remvig

Lær at

Bliv monstergod til

Kom nemt i gang med kodning og det 21. århundredes kompetencer med Lær at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website.

Bliv monstergod til at kode!

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

Lær at Kode er bøger til mellemtrinnet og udskolingen, der ikke kun lærer eleverne at kode, men også lærer dem at tænke kreativt og få en struktureret tilgang til IT.

Mads Remvig

Alinea 22/01/16 08.31

Alinea

Lektier ved lov Af Lene Mikkelsen Walsh

Først var der lektier, altså opgaver læreren udstak, og som skulle laves derhjemme. Det kunne være let, måske næsten sjovt — eller det kunne være svært, en plage og en stressfaktor at lave lektier. Nogle elever fik altid lavet deres lektier, andre måtte gang på gang melde hus forbi. I 2014 blev lektiehjælp og faglig fordybelse skrevet ind i folkeskoleloven, men først fra august 2015 blev det obligatorisk — som en integreret del af skoledagen. I dette tema forholder vi os til lektier anno 2016, hvor praksis stadig er ved at finde sin form, og ligesom resten af skolen er under udvikling. Temaet kigger desuden på alternativ lektiehjælp for udsatte børn og unge.

MAGASINET OM LÆRING

Lektier anno 2016 Der er gået et skoleår siden lektiehjælp og faglig fordybelse blev obligatorisk i folkeskolen. Magasinet om Læring tager en føler på, hvordan det er gået? Og hvad, der kan blive bedre.

er er løbet meget vand i åen siden lektier var noget med at terpe tabeller og memorere kongerækker. I dag dækker begrebet lektiehjælp og faglig fordybelse over et helt hav af muligheder, der skal ”understøtte elevernes læringsmål i undervisning i fagene,” som det hedder i lovgrundlaget. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan vitterligt udmønte sig på mange forskellige måder, som vi ikke vil gå i dybden med i dette tema, men det kan være forløb i kombination med åben skole, intensive turboforløb, talentforløb eller temadage. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan også tilrettelægges som moduler, hvor eleverne kan afprøve, uddybe, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, som de har tilegnet sig i undervisningen i fagene fx i lektiecafeer, hvor eleverne kan arbejde med ”hjemmeopgaver” og få hjælp fra en lærer, pædagog eller kompetent frivillig.

TEM

Rammerne er altså vide, og der er mange forskellige måder, skolerne udfylder dem på. Der kan og skal måske ikke laves en entydig konklusion anno 2016. Vi tager et par temperaturmålinger fra ministerium til skoleelev. Den spæde begyndelse Et halvt år efter, at lektiehjælp og fagligfordybelse var skrevet ind i folkeskoleloven — stadig som et frivilligt element, kom der en statusrapport fra Rambøll på opdrag fra Rådet for Børns Læring. Rapporten fortæller, at skolerne generelt var positive overfor det nye element i skoledagen, men også at de eksperimenterede og greb opgaven meget forskelligt an. Manglede tid til drøftelse og planlægning blev angivet som den største udfordring. Kun fire ud af ti skoler havde opstillet konkrete mål eller principper for faglig fordybelse/lektiehjælp. De fleste skoler havde lagt faglig fordybelse og lektiehjælp sidst på dagen. Og netop tidspunktet koblet med, at det var frivilligt at deltage, var en af de største udfordringer — mange steder var det svært, at få eleverne til at deltage, specielt i udskolingen, og

MAGASINET OM LÆRING

motivationen var generelt lav blandt eleverne, især i udskolingen. Og der manglede en kobling til den øvrige skolegang/undervisning. ”Den samlede fortælling på tværs af de besøgte skoler synes at være, at introduktionen af lektiehjælp og faglig fordybelse endnu ikke har ført til en markant fornyelse af skolernes praksis. Der mangler generelt en strategisk tækning om anvendelsen af lektiehjælp mv., ” hed det i rapporten fra februar 2015. Stadig behov for at dele viden Der er nu gået godt et skoleår, siden lektiehjælp og faglig fordybelse blev obligatorisk, hvilket betyder, at udfordringen med at få eleverne til at deltage formelt er løst. I Ministeriet for Børn Undervisning og Ligestilling er kontorchef Anders Andersen en af dem, der følger udviklingen: ”Vores læringskonsulenter kommer rundt på mange skoler og får derved en mulighed for at få et indblik i skolernes praksis.

10 gode råd om lektier fra forskning i Danmark er lektiehjælp stadig et nyt forskningsfelt — og praksis endnu nyere. Ministeriet for Undervisning, Børn og Ligestilling har dog opsummeret nogle forskningsresultater i ti punkter. Forskningen viser: … at lektier har en positiv effekt på elevernes faglige resultater, når: 1. l ektierne har et tydeligt formål, og eleverne har en klar forståelse af mening, relevans og læringsudbyttet heraf. Læreren skal følgelig kunne begrunde, hvorfor hjemmeopgaven ikke indgår som led i undervisningen, men som en lektie. 2. lærerne tydeligt kommunikerer forventninger til elever og forældre om for eksempel omfang af og formål med lektierne samt forventninger til, at lektierne gennemføres til tiden med videre.

MAGASINET OM LÆRING

Noget af det vi har erfaret er, at der er en tendens til, at de skoler, der har arbejdet aktivt med at formulere principper og rammer for skolens lektiehjælp og faglig fordybelse, oplever positive resultater. Men det har stor betydning, om skoleledelserne har et stærkt fokus på, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse indtænkes sammenhængende i skolens udvikling af en varieret skoledag,” siger han og påpeger: ”Der er stadig et stort behov for, at man deler viden og erfaringer på tværs af skoler og kommuner om, hvordan man tilrettelægger en skoledag med fokus på variation og herunder hvordan de muligheder, der ligger i lektiehjælp og faglig fordybelse, kommer bedst i spil.” Det fungerer i varierede grad Rådet for Børns Læring, der rådgiver ministeren, har også til opgave at vurdere, hvordan det går med udviklingen i folkeskolen,

3. d er er et tydeligt link mellem lektierne og det stof, der arbejdes med i undervisningen. 4. sværhedsgraden af lektierne matcher elevens faglige niveau og læringsstil, så eleven bliver tilpas udfordret. 5. lektier varierer i form og indhold, så elevernes interesse fastholdes. 6. indhold og form af lektier er forberedt grundigt af læreren. 7. de ikke tildeles i slutningen af en time, hvor eleverne er mindst koncentrerede og har svært ved at forstå formålet. 8. lektierne ikke bruges som straf. 9. omfanget af lektier er balanceret og koordineret på tværs af fag, så eleven også har tid til andre ting i fritiden. 10. eleverne får feedback på lektierne. Kilde: Kilde: MUBL: Lektiehjælp og faglig fordybelse — nye regler nye muligheder.

herunder lektiehjælp og faglig fordybelse, som dog ikke vægter tungt i formandskabets seneste beretning fra april 2016. ”Det er Formandskabets indtryk, at lektiehjælp og faglig fordybelse har fungeret i varierende grad på tværs af skoler,” skriver det og understreger, at det er helt naturligt at implementeringen tager tid. På den positive side synes rådet, at det er fornuftigt, at skolerne har pligt til at give eleverne hjælp til at kunne arbejde selvstændigt med opgaver på skolen eller efter skoledagen, fordi forskning indikerer, at elever, der arbejder alene uden hjælp fra forældre — til den rent faglige del af lektierne — klarer sig bedre. ”Men det afgørende er, at eleverne får feedback fra kvalificerede lærere efter endt lektiearbejde,” fastslår de. Flyt fokus til faglig fordybelse Formandskabets bryder sig imidlertid ikke om betegnelsen lektiehjælp, fordi den giver associationer om hjælp til dem, som ikke kan få hjælp derhjemme: Lektiehjælpen er for alle, både for de fagligt svage og de fagligt stærke elever, fastslår det. ”I stedet bør fokus være på faglig fordybelse, da alle elever, uanset

TEM

fagligt niveau, har brug for tid til fordybelse på skolen – og hjælp til at blive udfordret fagligt – hvad enten det er fordybelse i lektier, ekstra opgaver, repetition eller andet”. Rådet slutter med at opfordre kommunerne og skolebestyrelserne til at få udarbejdet og kommunikeret tydelige mål og principper for faglig fordybelse og lektiehjælp — som andet og mere end ”hjælp til lektier for dem, der ikke kan selv”.

Nytænkning af lektier og forældrenes rolle Rådet for Læring spiller også en ny bold på banen og anbefaler, at skolebestyrelserne forholder sig til, hvordan der skal arbejdes med skole-hjem-samarbejdet, så forældrene ikke fungerer som traditionelle lektiehjælpere. Det er nemlig ikke lovpligtigt, at eleverne skal blive færdige med deres lektier på skolen, men det er meningen, at de skal kunne løse dem selvstændigt efter lektiehjælpen. ”Forældrene skal være påpasselige med at involvere sig direkte i den rent faglige del. Det betyder ikke, at forældrene skal kobles af dét, der foregår i skolen. Men måske er der behov for lidt nytænk-

MAGASINET OM LÆRING

ning i forhold til, hvad ”lektier” og” hjemmearbejde”, siger de og påpeger, at den nye organisering lægger op til, at dét, vi traditionelt tænker på som lektier, foregår på skolen. Rådet foreslår at hjemmearbejdet i stedet kan bestå i , at eleverne skal fortælle forældrene om, hvad de har lært, eller ”fremlægge” noget stof mv.: ”Dermed ændres også forældrenes opgave fra at skulle hjælpe med matematik, til at skulle vise interesse og bakke op om barnets læring,” hedder det i beretningen. Så langt så godt fra Rådet om Børns Læring. Boldene er givet op,

TEM

men der er mange spillere på banen: Ministerier, kommuner, skolebestyrelser, skole-ledere, lærere og ikke mindst eleverne, som det hele handler om i sidste instans. Derfor har vi spurgt en tilfældig skoleelev, hvordan hun synes det går med lektier og faglig fordybelse (se nedenfor).

Hvordan synes du selv det går, Selma? Der er forskel på, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse foregår på de enkelte skoler. Magasinet om Læring har spurgt Selma Kugas, hvordan hun laver lektier.

elma går i 7. Klasse på Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro i København, men den dag vi taler med hende, har hun slet ikke lavet lektier. I stedet har klassen været på fisketur på Amager Fællede. Ellers laver hun sine lektier i faget Faglig fordybelse, som hun har tre-fire gange om ugen (skoleskemaet veksler mellem lige og ulige uger). Faget ligger typisk fra kl. 12-13. Kan du nå at lave dine lektier på skolen? “Ja, vi har et skema med de lektier, vi har for i løbet af ugen. Jeg skal selv planlægge og vælge, hvad jeg vil lave, så jeg når det hele. Hvis man bliver færdig før tiden, har lærerne nogle ekstra opgaver på forskellige niveauer.

Sommetider har jeg også opgaver med hjem. Den anden dag havde vi for eksempel en matematikaflevering, der skulle sendes digitalt hjemmefra. Jeg synes ikke, vi har for mange lektier.“ Hvor og hvordan foregår faget faglig fordybelse? “Vi kan arbejde inde i klassen, eller i fællesrummet udenfor. Der er også et fordybelsesrum, hvis man har brug for ekstra ro. Man kan arbejde alene eller sammen. Der går et par lærere rundt for at hjælpe, men eller spørger jeg bare de andre i klassen.“ Er du glad for ordningen? “Jeg synes, det fungerer godt, men der er nogen, der kan havde det lidt svært, fordi der er så meget frihed, og man selv skal planlægge. Men jeg tror de fleste bedst kan lide at arbejde i frihed, frem for at sidde og kigge på en tavle.“

Få sparring af læringkonsulenter Ministeriets læringskonsulenter vejleder og understøtter skolernes ledelser i vores konkrete vejledningsforløb, når den enkelte skole efterspørger viden og inspiration herom. ”Generelt kan man selvfølgelig henvende sig, hvis man har brug for inspiration til at komme videre med arbejdet med lektiehjælp og faglig fordybelse. Hvis man på sin skole har valgt at sætte lektiehjælp og faglig fordybelse på dagsordenen og man i den forbindelse har brug for sparring, kan vi tilbyde en række sparringsmøder, så man kommer godt fra start, ” opfordrer kontorchef Anders Andersen, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

MAGASINET OM LÆRING

Et 100% dIGItalt læsEtrænInGsproGram Hastighed, koncentration og motivation ved læsning. Over 10.000 elever på mere end 200 skoler har det sidste år gennemført programmet med en gennemsnitlig forøgelse af læsehastigheden på 56%. Programmet bygger på mere end 30 års forskning og erfaring med læsning og læring.

FrontRead henvender sig til: • Grundskolens mellem -og udskolingstrin • Ungdomsuddannelserne • Videregående uddannelser • - og også til dig, der ønsker at få styrket dine generelle læsekompetencer

Vi kommer gerne ud til dig og giver en grundig præsentation.

‘‘

Den store mængde information, vi møder dagligt, stiller store krav til os som læsere. Det kan være svært at nå det hele. Men vi kan alle forbedre vores læsevaner, så vi bliver hurtigere og bedre læsere.

KONTAKT OS OG LÆR MERE: +45 2682 1500 WWW.FRONTREAD.DK / iNFO@FRONTREAD.DK

FRO

NT er en app t READ Ipad, il pc, mac og der ø overb g e r d lik og læse it temp o.

Få inspiration til alternative lektiecafeer N

ogle elever kan være svære at motivere i de traditionelle lektiecafeer på skolen og har brug for et alternativt supplement. Lektiecafe 2.0 er et magasin med inspiration til nye og alternative tilgange til lektiehjælp for udsatte elever.

Børn og unge, der er skoletrætte og måske har et lavt fagligt selvværd kan have det svært i skolens lektiecafeer, men derfor kan de sagtens være motiverede for at lære noget under andre rammer og på anderledes måder end i skolen. Det er baggrunden for udgivelsen af Magasinet 2.0 — Læring, motivation og lektier. Magasinet er udgivet af et projektsamarbejde mellem Brug For Alle Ungeindsatsen ved Undervisningsministeriet og Red Barnet

Ungdom i 2015. Magasinet rummer eksempler på alternative lektiecafeer og guider til, hvordan man kan starte nye former for lektiehjælp. Men målet er også at inspirere de traditionelle lektiecafeer til at tænke ud af boksen. Andre rammer, nye måder De alternative lektiecaféer er lektiecaféer, der benytter sig af alternative tilgange til lektiehjælp og faglig støtte til skolearbejdet. De alternative tilgange kan fx være it-baseret lektiehjælp, aktiv læring eller alternative læringsstile. Lektiecafeerne fungerer ofte under anderledes rammer og på steder, hvor børn og unge i forvejen kommer i deres fritid, efter skole eller i weekenden — med et andet formål end skolearbejde.

Lektiehjælpen blev afskaffet i Norge

Norge blev lektiehjælp til 1.-4. klasse obligatorisk i 2010. Mange skoler havde dog tilbud om lektiehjælp i forvejen. En evaluering af ordningen viste positive resultater for de skoler, der ikke havde lektiehjælp før. Evalueringen viste også, at de skoler hvor mange elever deltog havde størst positivudvikling, ligesom det generelt så ud til at ordningen generelt havde en positiv effekt på elevernes læring. Alligevel valgte Norge efter fire år at droppe den obligatoriske lektiehjælp. Blandt andet havde lektiehjælpen ikke udlignet de sociale forskelle, hvilket var en ambition med ordningen. Erfaringerne understreger, at lektiehjælp kræver, at der investeres tilstrækkelige ressourcer for at få de ønskede effekter. Kilde: EMU Danmarks Læringsportal

MAGASINET OM LÆRING

Lektiecafé2.0 TEM Læring, motivation og lektiecaféer

5 eksempler Her er en håndfuld eksempler på alternative lektiecafeer — alle målrettet drenge af etnisk minoritetsbaggrund, som er en udsat gruppe i forhold til at klare sig i skolen og gennemføre en ungdomsuddannelse. (Kilde: Lektiecafe 2.0)

Nye tilgange til lektiehjælp og faglig træning - få alle med! 09 Nye tilgange til lektiehjælp 10 Få bedre flow i børnenes læring – Alternative læringsstile 13 Sæt læringen i bevægelse – Aktiv læring 24 Få læringen online – IT-baseret lektiehjælp. 26 Frem læringen gennem refleksion – Debat og lektiehjælp 28 Læring kan ske alle steder – Alternative rammer for lektiehjælp

1 Korskærparkens Medborgerhus

3 Kulturhuset Pilegårdens fitnesscenter

Lektiecaféen i Korskærparkens Medborgerhus finder sted hver tirsdag fra 16-18 og torsdag fra 18-20. Lektiehjælpen er baseret på alternative læringsstile, så drengene får både støtte til at finde frem til deres foretrukne læringsstile, støtte til medbragte lektier, og så arrangerer de frivillige læringsøvelser baseret på forskellige redskaber og læringsstile. Derudover er der tid til bare at hyggesnakke og slænge sig i møblerne.

Lektiecaféen finder sted hver søndag fra kl. 15-17. Lektiecaféen er målrettet drenge fra Brønshøj Skoles 6. og 7. klasser, og frivilliggruppen samarbejder med skolen om rekruttering af drengene. Lektiecaféen tager udgangspunkt i aktiv læring, særligt med fokus på motion og styrketræning. Frivilliggruppen koordinerer fagstoffet i de aktive læringsøvelser med en kontaktlærer på skolen.

2 Fremad Valby Boldklub

4 PowerPlay Internetcafé på Nørrebro

Lektiecaféen i Fremad Valby Boldklub finder sted hver onsdag fra 17.00-19.00. Lektiecaféen er målrettet de teenagedrenge med etnisk minoritetsbaggrund, der går til fodbold i klubben, og drengene går direkte fra træning til lektiecafé. Lektiecaféen kombinerer almindelig lektiehjælp med aktive læringsøvelser. Fodboldklubben har rigtig gode faciliteter, såsom styrketræningsrum og en stor boldsal, som bruges flittigt både til læringsøvelser og også til en hurtig fodboldkamp eller høvdingebold. De frivillige vægter sociale aktiviteter med børnene højt og har opbygget gode relationer til drengene.

Lektiecaféen i PowerPlay har åbent onsdage fra kl. 16-18 og er målrettet teenagedrenge med etnisk minoritetsbaggrund, der kommer jævnligt i internetcaféen. Lektiecaféen kombinerer lektiehjælp med IT-baseret faglig træning. Frivilliggruppen samarbejder med internetcaféen om en incitamentsordning med gratis spilletimer for deltagelse i lektiecaféen.

5L ektiecafé i samarbejde med Semerkand Ungdom Semerkand Ungdom er en tyrkisk ungdomsforening med hovedsæde i Ishøj. Lektiecaféen finder sted i Semerkand Ungdoms lokaler i Ishøj hver onsdag fra kl. 16-18. Frivilliggruppen er sammensat af frivillige fra både Semerkand Ungdom og Red Barnet Ungdom. Størstedelen af de frivillige er fra Semerkand Ungdom, da foreningen efter projektsamarbejdets ophør skal videreføre lektiecaféen på egen hånd. Lektiecaféen kombinerer lektiehjælp med filmdebatter og sociale aktiviteter.

MAGASINET OM LÆRING

Frivillige lektiehjælpere bliver klædt på til digital læring Når skolen er lukket, og der ikke er anden hjælp at hente, kan elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne få online lektiehjælp af frivillige, som nu har fået udvidet deres digitale værktøjskasse.

ektier Online er Danmarks største online lektiehjælp baseret på frivillighed. De har siden 2010 hjulpet 17.000 børn og unge med deres lektier. Nu har de indgået en aftale med Clio Online, som er Danmarks største digitale

undervisningsforlag. Aftalen giver alle Lektier Onlines frivillige adgang til Clio Online portaler. ”For os betyder samarbejdet med Clio Online, at vi kan give vores dygtige lektiehjælpere de bedst mulige vilkår, når de sidder og yder lektiehjælp til børn og unge i vores call centre. Fordi Clio anvendes af 90 % af landets folkeskoler, kan elever og frivillige arbejde med udgangspunkt i de samme online materialer og hjælpeværktøjer, og det ser vi som en stor styrke”, udtaler Erik Hofmeister, der er områdeleder på Statsbiblioteket og overordnet projektansvarlig for Lektier Online. Aftalen mellem Clio Online og Lektier Online betyder i praksis, at lektiehjælperne får fuld adgang til alle Clio Onlines 25 læringsportaler til 15 fag. Herudover får lektiehjælperne også en udvidet læreradgang, hvor de kan finde ekstra værktøjer og inspiration til at kunne hjælpe eleverne bedst muligt videre. ”Lektier Online er et godt tiltag, og vi er rigtig glade for, at vi kan være med til at bakke op om de frivillige, der hver dag sidder for at gøre en forskel for de elever, der har brug for hjælp til deres lektier”, forklarer kommunikations- og marketingchef, Thomas Overholt Hansen, Clio Online. Lektier Online er et tilbud om ekstra støtte Lektier Online har ca. 450 frivillige lektiehjælpere på landsplan fordelt på call centre i landets største studiebyer. Her tilbyder de hjælp til de børn og unge, der har brug for ekstra støtte efter skoletid — med særligt fokus på at yde lektiehjælp til udsatte børn og unge samt til elever fra udkantsområder. Lektier Online drives af Statsbiblioteket samt en styregruppe med repræsentanter fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling samt Kulturstyrelsen. Indsatsen målrettet folkeskoleelever er finansieret af Satspuljemidler frem til udgangen af 2017. Lektier Online tager jævnligt på skolebesøg, hvor de fortæller mere om mulighederne. Læs mere på lektieronline.dk

MAGASINET OM LÆRING

BEVÆGELSE I DEN FAGLIGE UNDERVISNING 7. - 9. KLASSE

•

Læringsspil som kombinerer bevægelse med faglige mål.

•

Redskab til at leve op til kravet om 45 min. daglig bevægelse.

•

Indeholder en lang række faglige missioner til både brain breaks, understøttende undervisning og målstyret undervisning.

•

Mulighed for selv at fremstille og redigere i missioner.

•

Missioner løses enkeltvis eller i grupper.

•

Findes i 3 udgaver: dansk, matematik, engelsk.

”

minMission er rigtig god til min undervisning. Jeg kan vælge opgaver, der er specifikt målrettet det emne, eleverne arbejder med, og jeg kan differentiere undervisningen. minMission er meget overskuelig. Der er fx tydelige mål og point ved de enkelte missioner – og pointene giver eleverne et ekstra kick til at udføre missionerne. Jeg er dækket ind mht. de 45 minutters bevægelse”. Vibeke Brehmer, klasselærer i 8.A, Kulsbjerg Skole, 2016.

praxis.dk/minMission

Facebook: minMission

MAGASINET OM LÆRING

Den digitale eksponentielle udvikling — det bliver kun vildere

g brænder for matematik og for at formidle den. Og det at e formidle et fag er en passion, jeg har oplevet, at jeg deler med utrolig mange dygtige lærere i Danmark. Jeg har faktisk sjældent mødt en faggruppe, der er så engageret, som de danske lærere.

EdTech i bevægelse Engagementet er nu også topnødvendigt, for mange ting ændrer sig med lynets hast i dag. Ikke mindst i den digitale verden, hvor et hav af muligheder begynder at se dagens lys. EdTech-freaks som mig selv kalder det for den eksponentielle udvikling. Forestil dig, at du starter med at bevæge dig med lav hastighed og så konstant øger hastigheden. Pludselig går det bare stærkt! Det er det, der sker i den digitale verden netop nu – og det bliver kun vildere. Det vil skabe en masse muligheder, men det vil formentlig også udfordre dig som fagperson. Måske ikke i dag – men på sigt. Optimér din undervisning For mig at se gælder det om at opsøge de muligheder, den digitale verden giver for at optimere undervisningen. Og her har vi kun set toppen af isbjerget i form af sparet tid til at rette opgaver, let videoformidling, digitale årsplaner og adaptive systemer. I mit daglige virke har vi indgået en række samarbejder med forskningsverdenen for netop at omfavne de nye muligheder. Et af projekterne hedder DABAI og handler om big data. Ud over at det er vildt og spændende, så anser jeg det som simpel digital ansvarlighed at være en del af den digitale frontlinje: Vi har dagligt ca.100.000 brugere af vores portal, og vi skylder ikke mindst dem, at være med helt fremme. Læreren har enorm betydning Afslutningsvis en simpel opfordring til dig, der modigt og klogt benytter dig af digitale læremidler. Husk at du er ekspert på dine elevers læring. Husk at du har enorm betydning for at indfri læringspotentialet med eleverne, uanset hvor meget jeg står på sidelinjen og råber eksponentiel udvikling. Mit stille håb er, at du er modig nok til at gribe de digitale muligheder lidt hurtigere, end du måske ellers ville gøre og være en del af den eksponentielle udvikling. Men også, at du husker dig selv og din faglighed. For hvad er det nu, vi andre senere i livet snakker om fra vores skoletid? Det er læreren, der har gjort et stort indtryk på os og lært os noget, som vi har taget med os på livets landevej.

MAGASINET OM LÆRING

Foto: EduLap

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc.mat. er stifter og direktør i EduLap, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Pd.d. og skolekonsulent Louise Klinge er tidligere adjunkt på læreruddannelsen på Metropol. Hun har selv arbejdet på alle niveauer i folkeog privatskoler og på en erhvervsskole.

Bedre relationer, bedre læring Samspillet mellem lærer og elever er afgørende for læring og trivsel, fastslår ny Ph.d.-afhandling, der sætter fokus på lærernes relationskompetencer, og hvordan positive relationer styrker elevernes motivation, fordybelse og sociale adfærd. Læs nogle af afhandlingens konklusioner og hør forfatterens bud på, hvor der konkret kan sættes ind. ”Alle lærere kan forbedre deres relationskompetencer,” siger Ph.d. og skolekonsulent Louise Klinge.

MAGASINET OM LÆRING

Af Lene Mikkelsen Walsh

lle skolebørn har et grundlæggende ønske om at opleve at have en betydning for læreren — både fagligt og menneskeligt. Det er et af hovedbudskaberne i Louise Klinges Ph.d.- afhandling, som udkom i foråret. »Når læreren viser interesse for en, så får man det ikke sådan ’Nå, man er bare en elev’. Så viser hun, at hun ligesom bekymrer sig for mig, og om jeg lærer noget,« siger fx en pige i 6. klasse. Afhandlingen bygger på interviews med 50 elever fra 5.-7. klassetrin, interviews med deres lærere samt Louise Klinges egne observationer af undervisningen i klasserne. Afhandlingen viser, at lærer-elev-relationens kvalitet påvirker elevernes faglige engagement, deres udvikling og trivsel, herunder stress-niveau, selvværd og sociale adfærd – ”og at lærerens relationskompetence her er en helt central faktor,” konkluderes det. Louise Klinges forskning i lærernes relationskompetence falder ”som sne i Sahara,” fremhæver Erik Sigsgaard i en anmeldelse i Tsomidsskriftet for professionsstudier, Gjallerhorn.

MAGASINET OM LÆRING

Både gode og dårlige eksempler Ud over at udfylde et ”forskningshul”, så er forcen i materialet også dybden i interviewene, hvor børnenes stemmer bliver hørt på linje med voksnes, men også det faktum, at der både deltager lærere med positive relationer til børene — og lærere, der finder det svært at skabe rum for læring. ”Fx fremstod en elev hos en lærer, der generelt ikke agerede relationskompetent, urolig og kværulerende, men hos en anden lærer, der udviste en høj grad af relationskompetence, fremstod den samme elev hjælpsom og koncentreret,” lyder et eksempel. Lærere, der har det svært, tyr for eksempel til skældud og skaber derved utryghed i klassen, hæmmer motivation og koncentration, dokumenterer afhandlingen. ”Der er rigtig mange lærere, som ofte går hjem og tænker: Sådan har jeg slet ikke lyst til at være lærer. Problemet er, hvorvidt de vidt de er i stand til at skabe positive relationer til den enkelte elev og klassen som helhed. Problemet kan både skyldes ydre rammer og indre betingelser,” siger Louise Klinge.

Den relationskompetente lærer I afhandlingen defineres den relationskompetente lærer som én, der bringer sig på bølgelængde med eleverne. Det kan være med små ting som smil, opadgående toneleje, venlige ord og nikken. Den relationskompetente lærer bestræber sig desuden på, at hver enkelt elev og klassen som helhed trives i et fagligt fællesskab via såkaldte omsorgsetiske handlinger. Og endelig sørger den relationskompetente lærer for, at eleverne i undervisningen får imødekommet deres psykologiske behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed. Louise Klinge har mange konkrete eksempler på, hvordan den relationskompetente lærers ord og handlinger hjælper dem med at fastholde koncentrationen og skabe trivsel og rum for læring. Hun graver også et skridt dybere og kortlægger betingelserne for, at læreren er i stand til at bruge sine kompetencer. ”Lærerens relationskompetence forudsætter receptiv rettethed, at egne psykologiske behov er understøttede samt generel og specifik viden om børn,” konkluderer hun i afhandlingen. Hun forklarer, at det hun kalder receptiv rettethed er en måde læreren forholder sig på i undervisningen, at læreren har fokus på positive emotioner, har overskud og nærvær, og en mentaliserende indstilling til eleverne. Sidst men ikke mindst, at læreren har styr på sit fag. Højere krav til læreruddannelsen ”Det at være relationskompetent , altså at være i positivt samspil

Kursus i lærer-elev relationer Louise Klinge holder oplæg og kurser for lærere og pædagoger om lærer-elev-relationer og lærerens relationskompetence. Næste kursus er på Professionshøjskolen Metropol. Kurset strækker sig over to undervisningsgange, d. 3. og d. 24. november.

med omverden, er noget alment menneskeligt, men udfordringen som lærer i en professionel kontekst er, at det ikke blot skal være hyggeligt. Børnene skal lære noget. Det er en vild kompleks opgave,” forklarer Louise Klinge, som påpeger, at alle kan blive bedre til at udvikle deres relationskompetencer, men beklager, at der ikke bliver arbejdet systematisk med at styrke kompetencen hverken på læreruddannelsen eller i lærernes efteruddannelse. Hun ser også gerne, at der bliver stillet højere krav for at komme ind på læreruddannelsen, for selvom alle kan forbedre sig, så er der måske nogle, der skulle vælge en anden profession. ”De studerende, der bliver optaget på kvote 2 kommer til en samtale. Det burde udvides til alle ansøgere, sådan som det for eksempel foregår i Finland,” mener Louise Klinge og fremhæver, at i Finland skal ansøgerne til nogle læreruddannelser også stå overfor børn i en klasse, før de bliver optaget på uddannelsen.” ”Hvis jeg var skoleleder, ville jeg personligt aldrig ansætte en

Tilmelding til årets

Naturfagsmaraton Naturfagsmaraton er et kreativt 5-10 ugers undervisningsforløb, målrettet 5. og 6. klassetrin i faget natur/teknologi, hvor eleverne skal finde løsninger på åbne opgaver. I forløbet udvikler eleverne deres egne opfindelser, fra idé til færdigt produkt, og de får mulighed for at være innovative, bruge deres faglige viden og samarbejde. Som afslutning mødes klasserne i hver enkelt kommune for at konkurrere om de bedste løsninger, vise deres opfindelser frem og lade sig inspirere af hinandens forskellige løsninger. Sidste år deltog 20.000 elever fra 42 kommuner.

SÅDAN TILMELDER DU DIN KLASSE: På naturfagsmaraton.nvhus.dk/ arrangementer.aspx kan du se, hvilke kommuner der er tilmeldt forløbet, og tilmelde din egen klasse. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på info@naturfagsmaraton.dk, tlf. 2971 5409 eller via Naturfagsmaratons facebook-side. Årets opgaver, som i år har et life science-tema, frigives 1. november. Inden da kan lærere og elever varme op med et mix af tidligere års opgaver.

lærer, hvis jeg ikke havde oplevet hende i samspil med børnene,” tilføjer hun. Hjælp til forbedring På baggrund af afhandlingen har Louise Klinge skrevet en bog, der udkommer til vinter. Bogen skal hjælpe studerende, lærere og skoleledelser til at arbejde med den professionelle relationskompetence. Problematikken er nemlig også en opgave for skoleledelserne, mener Louise Klinge. Det gælder de ydre betingelser som fx i skemalægningen, så man ikke har en lærer, der måske underviser en time om ugen i forskellige klasser og knap kan nå at lære elevernes navne at kende. Men heller ikke de indre, måske begrænsende betingelser, skal være overladt til den enkelte. ”I stedet for at lave brandslukning, når det går galt i en klasse, så har man på nogle skoler en fast turnusordning med ledelsesmæssig supervision. Lærerne er glade for det. Det bliver aldrig noget med at pege fingre, for det er et vilkår, at det er umådeligt komplekst at være lærer,” fortæller Louise Klinge, som vi lader slutte denne artikel med samme ord som hun bruger i en nylig artikel på videnskab.dk. ”Derudover må det være et fælles ansvar vedvarende at bestræbe

MAGASINET OM LÆRING

Louise Klinges Ph.d.afhandling om lærernes relationskompetence er et digert værk, der udkom i foråret 2016. Nu har hun to bøger på vej, der formidler undersøgelsens viden og kan bruges til at arbejde med emnet for lærerstuderende, skolelærere og skoleledelser. Den første bog udkommer om få måneder på Forlaget Dafolo. To’eren, der udkommer næste år, indeholder flere konkrete øvelser.

KØBENHAVNS UNIVERSITET DET HUMANISTISKE FAKULTET

Ph.d.-afhandling Louise Klinge

LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE En empirisk undersøgelse af, hvordan lærerens relationskompetence viser sig i interaktioner med elever og klasser i almenundervisningen i folkeskolen

Vejleder: Bettina Perregaard

os på at skabe en menneskevenlig skole med fysiske rammer og strukturer, som fremmer alle elever og læreres muligheder for at trives og udvikle sig – og dermed lettere kunne indgå i positive samspil med hinanden.”

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

Ayse Dudu Tepe (miderste række, nummer 2 fra højre). Bagerst yndlingslæreren Terkel Lehn Privatfoto fra bogen

Den vigtige lærer — 12 beretninger Lærere er forskellige, fordi de er mennesker, og fordi de har forskellige mål, metoder og relationer til deres elever. I en ny bog ”Mit livs lærer” fortæller 12 fremtrædende danskere om den lærer, der betød alverden for, at de blev til dem, vi kender i dag. Af Lene Mikkelsen Walsh

”

Hvad er det nu, vi senere i livet snakker om fra vores skoletid? Det er læreren, der har gjort et stort indtryk på os og lært os noget, som vi har taget med os på livets landevej.” Sådan slutter Kasper Holst Hansen sin klumme på side 20 i dette magasin. Og på side 22 kan man læse om Louise Klinges forskning i relationskompetencer, hvor hun konkluderer, at alle børn har et ønske om, at have betydning for læreren — både fagligt og menneskeligt. Og at en positiv relation mellem lærer og elev er afgørende for deres læring og trivsel. Bogen ”Mit livs lærer” dokumenter, at Louises forskning og Kaspers refleksioner også gjaldt, da bogens skribenter gik i skole. I disse teknokratiske tider, hvor lærerstanden har været en tur på knæ, er der en modstrøm og en stigende opmærksomhed på lærerens vigtige rolle for den enkelte elev, klassefællesskabet, skolen

MAGASINET OM LÆRING

og for samfundet som helhed. Derfor bringer vi relativt lange uddrag fra bogen. For selv om beretningerne er fra dengang, rummer mange af dem stor aktualitet. De gode og de onde Der er tale om 12 personlige fortællinger, og det varierer om, det er lærerens menneskelige eller faglige kompetencer, der vægter størst i erindringerne. Nogle har deres livs lærer i folkeskolen, nogle i gymnasiet eller senere i uddannelsesforløbet, undtaget er Lasse Spang Olsen, filminstruktør og stuntmand, der har fundet sine lærere udenfor skolen. Mange fremhæver flere lærere. Nogle beskriver også de lærere, der havde en negativ indflydelse på deres skolegang. Men på den måde indrammer de, det gode ved den bedste lærer. Det gælder for eksempel litteraturprofessor Thomas Bredsdorff (f. 1937), der skriver: ”Lummer (sløjdlæreren) trak sig tilbage fra os og ind i sig selv, som ragede vi ham en høstblomst. Herluf (religionslærerne) trængte sig ind på os med sin platte humor. Hr. Mortensen (dansklærer og den bedste) underviste os, intenst og uden at smisk. Han kom aldrig i nærheden af at give os en svupgalla som gårdvagten. Det eneste fysiske magtmiddel han brugte, når der blev snakket eller

Marianne Jelved blev inspireret af frøken Grønlund Privatfoto fra bogen

Thomas Bredsdorff anno 1953 Privat foto fra bogen

forstyrret, var at banke sagte med sin giftering på katederkanten, det var det hele. Så blev der stille.” Faglig og menneskelige kvaliteter Bredsdorffs bedste lærer Hr. Mortensen var en formel herre med ”håbløs gammeldags metoder”. ”Han fraterniserede aldrig. Han fik os til at recitere digterens ord udenad uden at gøre ret meget ud af udlægningen. Men et sted inde i hans magre mave bag gulduret i den stramme vest, sad der en fornemmelse for litteratur, som smittede.” Det er en helt anden kombination af faglighed og menneskelighed, der fylder i radiovært og debattør Ayse Dudu Tepes fortælling om sin bedste lærer Terkel. Ayse, som er født i 1980, voksede op i Esbjerg som barn af tyrkiske forældre. Hun blev drillet og mobbet, fordi hun var anderledes. Hun skriver: ”Og ja, man kan sige, at vi var bare børn, og børn er ondskabsfulde og ved ikke bedre, men det burde de voksne have gjort. Og det gjorde Terkel heldigvis. Han forstod mig, forstod at jeg ikke havde det nemt, hverken derhjemme eller i skolen, og han forsøgte på sin helt egen måde at hjælpe. For eksempel kørte vi mange ture i hans bil efter skoletid. Vi kørte ofte ud til Fiskerimuseet, hvor vi betragtede sælerne.” Hun beskriver Terkel som lidt af den gamle skole. En lærer, der krævede ro og opmærksomhed. ”Hans mission igennem de år, han var vores klaselærer, var, at vi lærte noget. Det var det vigtigste for ham. Ikke hvorvidt vi var gode til at læse, skrive eller at regne, men at lære.” Hun slutter sin beretning med ordene: ”Skoletiden kan blive et helvede, hvis man ikke har nogle lærere, som ser og hører en. Nogle lærere, som strækker sig den ekstra mil længere. At de blotter sig som menneske: Det var, hvad Terkel gjorde for mig. Han var den, der havde de brede skuldre: han påtog sig et ansvar, som jeg aldrig har glemt ham for.” Hyldest til lærerstanden og lærerinderne Det er ikke kun enkelte lærere, der bliver husket i bogen. For eksempel hylder forfatter og journalist Rushy Rashid Højbjerg (f. 1968 i Pakistan) hele lærerstanden i sin indledning: ”Når jeg ser tilbage på mit liv, ser jeg alle mine lærere, hver

og en, som de bedste ambassadører for det danske samfund. De har afkodet og åbnet døren for mig og min familie ind i den nye omverden, som min familie havde valgt at bosætte sig i – mere eller mindre tilfældigt.” Journalist og forfatter Gretelise Holm (f. 1946), der kommer fra en fattige familie med en stor børneflok, sætter fokus på lærerinderne i skolen. ”Når man i dag spørger mig, hvordan jeg blev mønsterbryder, nævner jeg altid LÆRERINDERNE som mit første store afgørende held. Ikke alene var de levende rollemodeller. Mange af dem var fremragende undervisere. I virkeligheden var de lærerinder, som blev født i begyndelsen af 1900-tallet, nemlig blomsten af Danmarks kvindelige intelligens,” skriver hun. Jelveds drøm om at give børn det bedste Gretelise Holm drømte hele sin barndom om at blive lærerinde: ”Det var det absolut største, en kvinde kunne blive i min verden ,” skriver hun. Folketingsmedlem og tidligere minister Marianne Jelved (f. 1943) drømte ikke om at blive lærer, men det blev hun. I borgen fremhæver hun frøken Grønlund, der har været med til præge både hendes holdninger og uddannelsesvalg. ”Jeg kan genkende meget inspiration fra min klasselærer og hendes sympati, der altid var på elevernes side,” skriver hun. ”Jeg blev ikke kemiingeniør. Det var børnene, der trak. Det at give børn et frirum, hvor de kan inspireres og opdages af lærere, der har en mission i livet; at give børn det bedste udgangspunkt for deres liv og fremtid i fællesskab med andre. At lade dem opdage, at de kan mere end de tror. At selvdannelse går gennem den enkeltes fortolkning af den andens fortolkning af den enkelte. Det er et grundvilkår for mennesker i alle aldre. Som man også selv kan påvirke.” ”Mit livs lærer” udkom på Lindhardt & Ringhof i august. Heri kan du læse om de lærere, der har gjort livsvarigt indtryk på Anders Agger, Ane Cortzen, Ayse Dudu Tepe, Birthe Rønn Hornbech, Gretelise Holm, Hassan Preisler, Jokum Rohde, Lasse Spang Olsen, Poul Nesgaard, Preben Wilhjelm, Rushy Rashid og Thomas Bredsdorff.

MAGASINET OM LÆRING

Et liv som ingen fortryder K ære lærere, pædagoger og læsere i det hele taget. Jeg har fået lov til at dele mine tanker om undervisning og læring med jer på denne side. Det er med både glæde og ydmyghed, at jeg springer ud som klummeskribent, og jeg håber, at I vil finde mine skriverier læseværdige. Jeg arbejder med læring på mange måder, bl.a. ved at læse og skrive om emnet. I den forbindelse landede en ny bog på mit bord for nylig. Den hedder ”Når de voksne er nysgerrige” og handler om filosofiske samtaler med børn. Den kan varmt anbefales, men dette er ingen anmeldelse, så jeg vil ikke dykke meget ned i indholdet. Dog vil jeg dele følgende citat fra bogen med jer her i min debut-klumme, for det sidder lige i skabet: ”Hverdagens filosofiske samtaler er en del af den praktiske filosofi, hvor målet er at blive god til at leve et liv, som vi ikke senere fortryder. ” Bum Carla! Hvis der er én ting, alle omsorgspersoner, undervisere og voksne i almindelighed, er forpligtede til over for de børn, der er overladt i vores varetægt, så må det være at hjælpe dem frem mod et liv, de ikke senere fortryder. Hvad enten dagens menu er cooperative learning, politiske opgør med rundkredse, ansvar for egen læring, medansvar for egen læring eller genopdagelsen af begrebet dannelse, så står lærere og pædagoger hver dag ansigt til ansigt med børn. Disse børn er hverken teoretiske eller politiske – de er meget praktiske lige her og nu. De voksne skal hjælpe dem til faglig

MAGASINET OM LÆRING

Løst fast oog lærin m g

udvikling og menneskelig udvikling, time for time og dag for dag indtil de hormonblæste og himmelstormende er klar til at indtage verden, og overlade pladsen til nok et kuld børnehaveklasseelever med store øjne og store forventninger. Læreren må både lære eleverne, hvordan man staver til KAT, snakke med eleverne om, hvad en kat spiser, hvilke biologiske karakteristika en kat har og hvorfor dens øjne lyser i mørke - og sammen med eleverne forholde sig til, at katte dør, selvom man holder så meget af dem. Børn har store ting og små ting og uendelige ting at forholde sig til. Som lærer skal man sammen med børnene udforske disse ting, åbne nye horisonter, vække nysgerrighed og bygge viden, kunnen og menneskelighed, så de bedst muligt kan tumle sig i tilværelsen. Vi skal give dem en skolegang, ingen af os fortryder.

Mikkel Nordvig, f. 1976. Uddannet dansk- og billedkunstlærer. Små ti års erfaring som lærer. Arbejder nu som skribent, anmelder, litterat og udvikler af undervisningsmateriale.

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Materialeforskning i en kasse

’

Materialernes fantastiske verden’ er et nyt undervisningsmateriale fra DTU rettet mod undervisningen i natur/teknologi. Det består af et skriftligt materiale og en materialekasse. ”Materialer er med til at definere vores samfund, hvordan vi bevæger os, og hvordan vi bor. Og langt de fleste af de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor nu kan kun løses med hjælp fra materialeforskningen,” siger Professor Henning Friis Poulsen, DTU Fysik om baggrunden for udgivelsen. Det skriftlige undervisningsmateriale til Materialernes fantastiske verden kan downloades på bornenesuniversitet.dk/Materialekasse/ Undervisningsmateriale. Den fysiske materialekassen med udstyr til forløbet kan lånes hos Centre for undervisningsmidler eller købes af DTU. Med materialerne i kassen følger en liste over mere gængse materialer, som skolerne selv skal skaffe til forløbet.

Nyt koncept: Klasserumsspil til engelsk

yldendal har indgået et samarbejde med Copenhagen Game Lab om udvikling af læringsspil til engelskundervisningen. Der er tale om såkaldte klasserumsspil, hvor klassen er sammen om spillet — med læreren som styrmand. I august kom de tre første spil til engelsk i udskolingen. Midt i oktober følger de tre næste til mellemtrinnet. ”En del lærere har gennem årene efterspurgt spil til undervisningsbrug. Desværre er de spil, der er på markedet, ikke altid lige egnede til undervisning. Det unikke ved spillene fra Copenhagen Game Lab er, at udviklerne har formået at kombinere nogle af de bedste traditioner fra spilverdenen med solid viden om læringsstrategier. Og så er alle spillene bygget op omkring Fælles Mål,” påpeger Mikael Pedersen, forlagschef i Gyldendal

MAGASINET OM LÆRING

Uddannelse i artikel i GU Magasin. Direktør i Copenhagen Game Lab, Henning Grubb Basballe, vurderer, at spil og læring er et område, der ”kommer til at vokse helt vildt de kommende år”, som han siger. Fordi det langt om længe er lykkedes at knække koden til, hvad et godt læringsspil er. Han understreger, at der her ikke er tale om gængse computerspil, men om såkaldte klasserumsspil, hvor kun 15 procent foregår på computer, resten foregår blandt eleverne i klassen, og læreren har en væsentlig rolle som vejleder og coach. Cirka halvdelen af spillet er lærestyret. Projektet er støttet af UVMs pulje til støtte af digitale undervisningsmaterialer. Alle der har et Uni-Login kan logge ind og prøve demo-forløbet med sin klasse på www.klasserumsspil.dk

Nye lærin gs midle r

Klimaforandringer, bæredygtighed og demokrati i Afrika

Nye lærin gs midle r

riluftsrådets Eco-Schools-projekter i Uganda, Tanzania og Malawi er baggrunden for et nyt undervisningsmateriale, der sætter fokus på klimaforandringernes konsekvenser for børn i forskellige dele af verden. Undervisningsmaterialet, der har overskriften ’En verden til fælles’ er tværfagligt og beregnet til 4.-6. klasse. Materialet kan downloades og bruges gratis fra hjemmesiden www. enverdentilfaelles.dk. Det består af: Lærervejledning, tekster, elevark med opgaver, faktakort samt filmklip om bæredygtighed og klimaforandringer i Uganda - fortalt i børnehøjde. Historierne i materialet er fra Uganda, hvor Friluftsrådet sammen med en miljøorganisation i landet har fået mere end 200 skoler engageret i Eco-Schools-programmet, der i Danmark hedder Grønt Flag Grøn Skole. Se mere på www.groentflag.dk

Gratis læringskort til friluftsliv

idt i oktober udgiver Friluftsrådet 100 læringskort til friluftsliv. Kortene er inddelt i syv kategorier målrettet grundskolen. Kategorierne er: orienteringsløb, friluftstur, kano, klatring, teambuilding, friluftsliv på hjul og vinterfriluftsliv. Målet med læringskortene er at demonstrere nogle af alle de muligheder, som friluftsliv kan bidrage med i undervisningen, og hvordan man som lærer kan løfte undervisningen ved hjælp af friluftsliv.

Læringskortene lever op til forenklede Fælles Mål for idræt, men er også velegnet til andre fag i grundskolen, ikke mindst den understøttende undervisning. I hver kategori er der ca. 20 kort, som er udviklet af specialister inden for aktiviteten. Der er en progression i aktiviteterne fra kort 01 til kort 20. Læringskortene kommer til at ligge på Friluftsrådets hjemmeside til print, men man kan også få den tilsendt via bestilling på hjemmesiden (dog kun et sæt pr. skole).

MAGASINET OM LÆRING

Læring med kartofler Kartoffelferien står for døren. Derfor giver vi tips til, hvordan kartoflen kan spille en hovedrolle i alle fag. Kun fantasien sætter grænser.

Kartoffelferien blev indført i 1899 Efterårsferien blev tidlige kaldt kartoffelferien eller roeferien, fordi der var brug for alle, børn som voksne, når kartoflerne skulle høstes. Kartoffelferien blev indført i 1899, for at skolebørnene kunne holde fri i én fælles uge, i stedet for at eleverne blot udeblev fra skole på forskellige tidspunkter for at hjælpe ved landbruget. Det kan måske synes sent at høste kartofler i uge 42, men dengang brugt man de mere melede sorter, der kunne vokse længere. Et stort udbytte var vigtigere end små delikate sommerknolde.

Retro-design Kartoffeltryk og batikfarver hører ikke kun 1960’erne til. Det er en nemt, sjovt og tilgængeligt at lave trykklodser af halve kartofler — og trykke på pair eller stof. Find fx inspiration på www.skoveni-skolen.dk

MAGASINET OM LÆRING

Lyt til en kartoffel Du skal bruge: En kartoffel En 50-øre Et zinksøm høretelefoner med jackstik Sådan gør du: Halvér kartoflen og tving zinksømmet og kobbermønten ind i den gule overflade, så de sidder tæt på hinanden. Placer jackstikket mellem sømmet og mønten, så de begge er i kontakt med stikket. Tag høretelefonerne på og lyt til den musik, som elektroner laver, når de laver strøm.

Hvorfor: Kartoflen er blevet lavet om til et batteri. De elektroner, som sidder på de to forskellige metaller, kobber og zink, bliver opløst af kartoffelsaften. Elektronerne vil flytte sig fra det metal, der er mest negativt (zink) til det, der er mest positivt (kobber). Det er strømmen af elektroner – elektriciteten – der knitrer ørerne. Man kan også lave lidt mere avancerede forsøg, hvor man omdanner kartoflen til et batteri. Kilde: Experimentarium

Kartoflen i skolehaven Kartoflen i skolehaven er et undervisningsforløb, som kan dowloades på EMU.dk Forløbet foregår i september/oktober og handler om råvaren kartoflen. Det kan være en god ide at inddrage klassens understøttende timer eller arbejde tværfagligt med naturfagslæreren, da der er havearbejde, som kan optage meget af tiden i forløbet. Forløbet ”Kartoflen i skolehaven” sætter fokus på, hvordan man kan tilberede kartofler på forskellige måder, og hvilke kartoffelsorter der

egner sig til hvad. Eleven skal også udvikle smag i retter med kartofler igennem undersøgende og eksperimenterende arbejdsformer. Formålet med læringsforløbet er, at eleverne får erfaringer med kartoflens råvarekvalitet, smag og tilberedning. De skal lære råvaren at kende gennem teori og øvelser med grundsmage og tilberedningsmetoder. Forløbet kan i reduceret form gennemføres med kartofler fra supermarkedet.

En ægte film-klassiker med kartoflen i hovedrollen Tegnefilmen Eventyret om den vidunderlige kartoffel er et must, en klassiker, der kan ses på mange klassetrin. Film fra 1985 hylder på en både humoristisk og sandfærdig måde kartoflen som den fantastiske rodknold, der må så grueligt meget igennem, før den får succes. Tegnefilmen fører os gennem historien fra Inkariget, hvor jorden selv satte den første kartoffelknold, til modtagelsen og udbredelsen i Europa. Undervejs oplever vi Marie Antoinettes kartoffelblomstprydede frisure, kartoflens overlegenhed over for skørbug hos søfolk på langfart, den irske kartoffelpest, som

kartoflen selv overvinder, og kartoflens sejrsgang siden da. Den lille rodknold bliver hele verdens guldklump. Tegnefilmen kan bruges til, på en fornøjelig måde, at sætte fokus på kartoflen - ud fra både en historisk og ernæringsmæssig synsvinkel. Claus Deuleran, har illustreret, Anders Sørensen instrueret, Kai Løvring fortæller og Thomas Koppel har lavet musikken. Filmen tager 22 minutter og kan streames flere steder. Findes bl.a. på youtube.

Lege fra gamle dage Kartoffelstafet og kartoffelsækkeløb var populære lege, da mormor var dreng, men om man kan skaffe ægte kartofflesække til at lave et race, er nok tvivlsomt.

MAGASINET OM LÆRING

Vi støtter god læring!