Magasinet om Læring 09/2016 by info@skoleklog.dk

sid

e 4 TU E ,6 , 2 LT 7O G 28

2. ÅRGANG · NR. 9 · 2016

A TEM

Samarbejde mellem skoler og virksomheder SIDE

Fokus på skolerum i Silkeborg SIDE

Byggeriet bejler til børnene SIDE

Plads til leg SIDE

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

indhold 08

Kapers klumme Kasper Holst Hansen tager dig på en tidsrejse fra den analoge til den digitale skole.

TEMA: Samarbejde mellem skoler og virksomheder Skolelovens ”Åben skole” åbner for et øget samarbejde mellem skoler og virksomheder. Det kan være en win-win-situation, men det er stadig sporadisk, hvordan skolerne griber området an. Find inspiration og eksempler.

Robotterne kommer — men er skolerne klar? Læs om ny rapport.

Dyr, der dur Der er meget læring i at fodre de vilde fugle i vinterperioden, men må man det, siden fugleinfluenzaens indtog?

Julekalender med brain-brakes Skynd dig, det er sidste chance for at få en julekalender med daglige bevægelsesøvelser.

26 30

Nyt fra den frie skoleverden Hver femte danske skoleelev går i en af de frie grundskoler. Vi bringer en række efterårsnyheder og fakta om den ikke uanseelige del af skoleverdenen.

Plads til leg Børns leg kan forandre samfundet, postulerer kunstværket Modellen, der har været udstillet på kunstmuseet Arken.

MAGASINET OM LÆRING

Hjelme og andet sikkerhedsudstyr er populære rekvisitter, når skolebørn besøger byggevirksomheder. Læs mere i denne måneds tema om samarbejdet mellem skoler og virksomheder. Magasinet om Læring er et digitalt magasin, som handler om læring og primært henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er. Vores ambition er at blive læst af alle lærere og SFO-pædagoger i Danmark. Magasinet om Læring ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser.

UDGIVER: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) LAYOUT: John Schäfer FOTO: iStock, med mindre andet er angivet Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Med Clio Onlines forløbsbygger falder brikkerne på plads Prøv gratis i Mit Clio

Skræddersy forløb efter dine ønsker og din klasses behov Med Clio Onlines nye forløbsbygger kan du slippe kreativiteten løs og bygge dine egne forløb fra bunden eller redigere og tilpasse de mange eksisterende forløb. Med forløbsbyggeren kan du nemt finde og tilgå alle dine forløb direkte fra LMS-systemerne.

Læs mere på clioonline.dk

Syddanske elever bevæger sig mest

n ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden viser, at 60 procent af folkeskolerne lever op til folkeskolereformens krav om 45 minutters bevægelse. Men tallet dækker over store regionale forskelle. I Region Syddanmark svarer 83 procent af skolerne, at eleverne får rørt sig i gennemsnit 45 minutter om dagen. I hovedstaden er tallet kun 40 procent. Det viser den netop offentliggjorte undersøgelse ”Bevægelse i skoledagen 2016”, der er udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og

A kt u elt Bevægels

e i skoled

agen 201

Bevægels Udarbejd Oktober

e i skoled

et af Oxfor

2016

d Research

agen 2016

for Dansk

Skoleidræ t og TrygFo nden

Det er første gang, at en landsdækkende, repræsentativ undersøgelse afdækker skolernes bevægelseskultur. ”Det er positivt, at så mange skoler har fået fokus på bevægelse, men vi kunne naturligvis godt ønske, at alle elever – hvad enten de bor i København eller Aabenraa – kunne se frem til en skoledag med masser af motion og bevægelse,” siger formand for Dansk Skoleidræt, Finn Kristensen i en pressemedelelse. Du kan læse rapporten på www.skoleidraet.dk.

TrygFonden.

Flere folkeskolelærere har skiftet job

ye arbejdstidsregler og en ny folkeskolelov har ændret lærerens arbejdsdag markant siden 2014. Det er blevet debatteret, om de nye forhold ville føre til ”lærerflugt” fra folkeskolen. Nu har Danmarks Statistik analyseret lærerenes mobilitet på arbejdsmarkedet – altså om flere har skiftet job siden 2014. ”Overordnet set er der tydelige tegn på ændret adfærd hos lærerne efter de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen, men størrelsen af ændringerne er i de fleste tilfælde moderat,” lyder det i analysen, der udkom tidligere i denne måned. Hovedkonklusionerne er: • Knap 11 pct. af folkeskolelærerne i august 2014 arbejdede året efter ikke længere i folkeskolen. Det er en lidt større andel (ca. 2-3 procentpoint) i forhold til årene før de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen. • Godt 3,5 pct. af folkeskolelærerne i august 2014 var året efter skiftet til en folkeskole i en anden kommune, hvilket er en markant større andel sammenlignet med før.

MAGASINET OM LÆRING

• Blandt folkeskolelærerne i august 2014 havde ca. 3,5 pct. fundet arbejde i en ny branche året efter, og hermed er der lidt flere lærere, som har skiftet branche efter de nye forhold.

• Folkeskolelærernes sygefravær er steget efter de ændrede arbejdstidsregler og folkeskole-reformen.

MADKUNDSKAB 4.-7. KLASSE

Ny, inspirerende fagportal til madkundskab

Nyt undervisningsmateriale til madkundskab styrker elevernes kreativitet og madglæde

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på skolemad.gyldendal.dk og vind en kogebog*

På den nye fagportal madkundskab.gyldendal.dk får du direkte adgang til fagets mange inspirerende muligheder. Med fokus på grundteknikker, metoder og innovation finder du masser af inspiration og fornyelse til undervisningen. Portalen indeholder: ■

Undervisningsforløb til 4.-7. klasse inden for basale køkkenteknikker, råvarekendskab, sundhed og bæredygtighed

■

Kokkeskolen med instruktionsfilm, der viser forskellige madlavningsteknikker og tilberedningsmetoder

■

Råvareleksikon forklarer udvalgte råvarers kendetegn og særlige egenskaber

■

Kogebogen rummer alle opskrifter, der benyttes på portalen.

* Vi trækker en vinder den 20. december. A065

Måske bliver det dig, der skal have en ekstra julegave under træet.

Se mere på madkundskab.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Lille stigning i fraværet

lever i folkeskolen havde 0,2 procentpoint mere fravær i skoleåret 2015/16 end det foregående år. Det viser nye tal fra Styrelsen for It og Læring. Elevfraværet i folkeskolen var i sidste skoleår på 5,6 procent. Det svarer til, at hver elev på et år går glip af

A kt u elt

godt 11 skoledage. Siden skoleåret 2010/11 har der generelt ikke været store udsving i elevernes fravær. Den højeste fraværsprocent var i skoleåret 2010/11, hvor eleverne i gennemsnit var fraværende 6,0 procent af tiden. Her var det især sygefraværet, som trak det samlede fravær op.

Ordblinderisikotesten

inisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har netop offentliggjort et nyt testmateriale, som kan identificere elever i børnehaveklassen og 1. klasse, der er i risiko for at udvikle ordblindhed. Ordblinderisikotesten kaldes materialet – og man kunne i spøg tro, at testen gik ud på, om man kan læse det lange navn. Men ordblindhed er ikke noget at spøge med. ”Ordblindhed har vidtrækkende konsekvenser både for elevernes skoletid og deres videre uddannelses- og jobmuligheder. Når vi

nu ved, at det kan gøre en væsentlig forskel at sætte tidligt ind, er det oplagt, at vi tidligt får identificeret de elever, der har brug for

målrettet støtte og opmærksomhed i læseundervisningen, så vi mindsker risikoen for, at de udvikler ordblindhed. Det skal Ordblinderisikotesten være med til at sikre. Derfor håber jeg, at kommunerne tager testen ligeså godt til sig, som de har gjort med testen til de ældre elever, så vi kan sætte tidligt ind og støtte elever i risiko for at udvikle ordblindhed bedst muligt,” sagde minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby ved offentliggørelsen.

Skole vinder pris for at lave fejl

en første vinder af DM i Skoleudvikling er Eltang Skole og Børnehave. Vinderen blev kåret den 18. November på Skole og forældres landsmøde i Nyborg. Med førstepladsen fulgte en check på 50.000 kr. ”Juryen har lagt vægt på, at eleverne på Eltang Skole og Børnehave ved Kolding får færdigheder, som gør dem innovative og problemløsende med udgangspunkt i bæredygtighedstemaer. Eleverne lærer, at det er i orden at lave fejl. Når man laver en fejl i det innovative felt, betyder det, at man skal tilbage til tegnebrættet. Skolens bæredygtige

MAGASINET OM LÆRING

undervisningsforløb er tilrettelagt, så processen er både afsøgende, problemløsningsorienteret og udviklende. Eltang Skoles opgør med fejlfinderkulturen og skolens systematiske fokus på bæredygtig innovation gør skolen til vinder af DM i skoleudvikling 2016,” lød begrundelsen. DM i skoleudvikling er en konkurrence for alle folkeskoler i Danmark. Der konkurreres om at være god til at udvikle den danske folkeskole. 75 skoler havde meldt ind til årets dyst. DM i skoleudvikling indsamler og deler de gode eksempler på www.dmskoleudvikling.dk og skaber derved synlighed

omkring skolernes bedste udviklingsforløb. DM i skoleudvikling er en del af projektet Kompetenceløft af skolebestyrelser hos foreningen Skole og Forældre, som er støttet med 10 mio. kr. fra Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling.

Læringsplatformen MoMo – tid til læring og trivsel

MoMo udvikles efter de nyeste designprincipper, der værdsætter brugervenlighed og letforståelig navigation. Alle kan bruge og forstå MoMo - både forældre, elever, pædagogiske medarbejdere og skoleledelser. Det får brugerne af MoMo: • En intuitiv og let anvendelig læringsplatform, der løser det, den skal, og frigiver tid til kerneopgaven. • Eleverne forstår systemet og får overblik over deres læring samt frihed til at arbejde med egne læringsmål. • Lærerne får en god kollega og en digital sekretær, der holder styr på og letter arbejdet med Fælles Mål, årsplaner, forløb og elevprogression.

Få et login til MoMo og oplev forskellen Vi giver dig nu en unik mulighed for at prøve MoMo på din skole. – Rigtige data – Egne elever, klasser og fag Der er ingen forpligtelser – hverken til tidsperiode eller efterfølgende køb. Bestil et login her: www.systematic.com/momo-login

Rejsen fra det analoge til det digitale Kaspers

2010 havde jeg mit første møde med den danske skoleverden, siden min egen tid som elev i 1980’erne og 1990’erne. Jeg var rundt og vise min nye digitale idé frem på 50 skoler. Jeg husker tydeligt ”tårnet” med bærbare computere, der mange steder blev rullet ind i klassen, når man havde prioriteret at bruge IT i undervisningen. Det digitale indtog var i sin spæde opstart og allerede dengang fornemmede jeg nysgerrighed og virkelyst blandt de danske matematiklærere. Sådan! Siden 2010 er der sket meget – ikke mindst i Danmark. Vi har udnyttet digitale undervisningsmidler til at spare tid på planlægning og rettearbejde. Desuden har teknologien givet nyt liv til undervisningstilgange som flipped class room og eleven som producent. I det hele taget er det en fornøjelse at opleve, hvordan kreative lærere i hele Danmark griber de muligheder, som det digitale giver. Jeg oplever stor diversitet i tilgang og brug – og det er intet mindre end inspirerende. For mig at se kommer næste bølge af digitaliseringen med høj fart, og den er lige om hjørnet. Begreber som Virtual Reality og Artificial Intelligence er blevet digital hverdag og vil formentlig skabe nye muligheder i mange dele af samfundet. Udviklingen er utrolig spændende og vil skabe nye muligheder i undervisningsmæssige sammenhænge. Alligevel synes jeg, at det er vigtigt at huske på, hvad kerneopgaven er: Nemlig, at eleverne får en uddannelse, der skaber optimale muligheder for dem efter endt skoletid. At de har faglig ballast til at forfølge egne drømme i en verden, der ikke er blevet mindre kompleks, mens de har gået i skole. I den sammenhæng skal de digitale muligheder accelerere indsatsen, f.eks. via bedre muligheder for at lave differentieret undervisning. Lykkes vi med det, bliver vi et rigere samfund, uanset hvordan man i øvrigt måler rigdom. Om 5 år vil de digitale muligheder være tilpas modnet til, at vi formentlig vil opleve et nyt ”tårn” rundt omkring på de danske skoler. Det vil være tårnet med fortidens lærebøger! Jeg forestiller mig, at man til den tid vil kunne lave faglige aktiviteter med bøgernes tårn, hvor eleverne samtidig

klumme

vil opleve den teknologiske udvikling, siden bogen blev trykt. For i matematikbogen fra 1995 vil man kunne se et kassettebånd, og mon en elev i 4. klasse om fem år har nogen idé om, hvad pokker det er? Eller hvad med en mobiltelefon i bedste Twitterstil med kun 140 mulige tegn og helt uden touch screen? Når jeg i mit daglige virke er med til at udvikle morgendagens digitale muligheder, er jeg heldigvis helt rolig. Det skyldes i høj grad, at jeg ved, at vi i Danmark har lærere, der både er nysgerrige på det nye og samtidig evner at holde fokus på, hvad der gavner deres elever. Jeg møder og oplever lærere, der er gode til at skabe faglige muligheder, dér hvor de er – og ikke hvor de ville ønske, at de var. For selv i en fremtid med nye digitale muligheder ser jeg læreren som nøglen til, at vi lykkes med vores fælles ambition: At vores børn får en stærk, faglig ballast til deres rejse på livets landevej.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat. er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Foto: EduLab

MAGASINET OM LÆRING

Et 100% dIGItalt læsEtrænInGsproGram Hastighed, koncentration og motivation ved læsning. Over 10.000 elever på mere end 200 skoler har det sidste år gennemført programmet med en gennemsnitlig forøgelse af læsehastigheden på 56%. Programmet bygger på mere end 30 års forskning og erfaring med læsning og læring.

FrontRead henvender sig til: • Grundskolens mellem -og udskolingstrin • Ungdomsuddannelserne • Videregående uddannelser • - og også til dig, der ønsker at få styrket dine generelle læsekompetencer

Vi kommer gerne ud til dig og giver en grundig præsentation.

‘‘

Den store mængde information, vi møder dagligt, stiller store krav til os som læsere. Det kan være svært at nå det hele. Men vi kan alle forbedre vores læsevaner, så vi bliver hurtigere og bedre læsere.

KONTAKT OS OG LÆR MERE: +45 2682 1500 WWW.FRONTREAD.DK / iNFO@FRONTREAD.DK

FRO

NT er en app t READ Ipad, il pc, mac og der ø overb g e r d lik og læse it temp o.

Samarbejde mellem skoler og virksomheder er win-win-situation

TEM

Skoledagen skal være mere varieret, og skolen skal åbnes op mod det omgivende samfund. Det er væsentlige elementer i den nye folkeskolelov. Samarbejdet mellem skolen og det lokale erhvervsliv kan være med til at opfylde intentionerne. Mødet giver variation i hverdagen, og eleverne får mulighed for at afprøve skolens fag og teorier i den virkelige verden. Mødet kan understøtte deres entreprenante evner. Nye elever kan komme på banen, ligesom en tættere kontakt til erhvervslivet kan hjælpe dem til at træffe begrundede karrierevalg.

Virksomhederne har også en interesse i en tættere kontakt med skolerne. De får friske øjne på deres dagligdag og måske ligefrem hjælp til produktudvikling. De har brug for arbejdskraft i fremtiden og for at profilere sig over for skole, forældre og elever, ligesom de har et socialt ansvar (CSR) overfor samfundet, der skal opfyldes. I dette tema kigger vi på, hvordan det gode samarbejde kan etableres.

Foto: Helene Høj, Dansk Byggeri

MAGASINET OM LÆRING

Godt på vej — lang vej igen

ed folkeskolereformen har skolerne fået nye muligheder for at samarbejde med erhvervslivet. Det er ikke noget de skal, mens det omvendt er et lovkrav, at skolerne er forpligtede til at samarbejde med lokalsamfundets kultur,- folkeoplysnings,- idræts- og foreningsliv og med kunst- og kulturskoler samt med de lokale fritids- og klubtilbud. Det står i lovens paragraf om åben skole. Måske er det fordi, at der er forskel på kan og skal, at netop samarbejdet med virksomhederne er meget forskelligt fra skole til skole, og ofte kommer i sidste række, når der skal søges samarbejdspartnere uden for skolens mure. Åben skole er godt i gang I løbet af efteråret er der kommet en række rapporter fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der gør status over den åbne skole. Hovedkonklusionen er, at skolerne er godt i gang med åben skole ”Det glæder mig, at samarbejdet med den åbne skole er i en positiv udvikling. Vi ved, at der er sket en fordobling i antallet af kommuner, der vurderer, at det går godt med den åbne skole. I 2015 var det kun 26 kommuner, mens vi i 2016 er helt oppe på 51 kommuner. Det er rigtigt godt - men vi er ikke helt i mål endnu,” sagde KL’s formand for Børne- og Kulturudvalget, Anna Mee Allerslev, ved offentliggørelsen i september og tilføjede: ”Alle børn skal have mulighed for at møde det lokale erhvervsliv, kulturen og fritidslivet. Uanset hvor i landet, de bor.” Elever: Lang vej Også formanden for elevorganisationen Danske Skoleelever, Jens Vase Poulsen, kommenterede rapporterne.

Formand for Danske Skoleelever, Jens Vase Poulsen

Anna Mee Allerslev, KL’s formand for Børne- og Kulturudvalget

”Ambitionsniveauet må altså være større end traditionelle museumsbesøg eller ture til det lokale vandværk. Vores opfattelse er, at der stadig er lang vej igen, før foreninger og særligt virksomheder er en integreret del af undervisningen,” sagde han.  ”Vi kan ikke bare antage, at virksomheder og foreninger på den ene side, og skoler og lærere på den anden side, har forudsætningerne for at gå i gang med det her arbejde uden de rette tilbud både fra kommunalt og nationalt regi. Vi har brug for, at de gode eksempler ikke bare trykkes i et fint hæfte, men gennem en national indsats omsættes til virkelighed ude på skolerne. Hvor ville det være fantastisk med et nationalt initiativ, hvor skoleledere og lærere kan hente inspiration og hjælp til kommende projekter. Mange steder er der ingen hjælp at hente,” sagde Jens Vase Poulsen.   Behov for støtte til skoler Rådet for Børns Læring mener også, at skolerne har brug for støtte til at gennemføre åben skole, herunder samarbejdet med erhvervslivet. ”Det har eksempelvis været svært for skolerne at løfte ambitionen om den åbne skole, hvor eleverne kommer ud og fx laver matematik i Dagli’Brugsen eller har dansk på lokalavisen,” siger formandskabet i sin beretning 2016 og understreger, at det i høj grad er en opgave for de kommunale forvaltninger at hjælpe skolerne med at få samarbejdet med lokalsamfundet op at stå, så skolerne ikke står alene med opgaven.

Danske Skoleelever besøgte sidste år 90% af landets skoler. Her spurgte organisationen bl.a., om foreninger eller virksomheder har været med til at undervise i skoletiden. Næsten 40% af elevrådsformændene svarede, at foreninger og virksomheder i lav grad, eller slet ikke indgik i undervisningen. Foto: Naturvidenskabernes Hus

MAGASINET OM LÆRING

Hvem, hvad, hvordan — sådan kommer du i gang Der er generel enighed om, at samarbejde mellem skoler og virksomheder er en god ide, men hvordan kommer man i gang?

ogle samarbejder starter helt uformelt via personlige kontakter. Andre steder har kommunerne taget opgaven med at skabe kontakt mellem skoler, ligesom der rundt om i landet findes netværk, der gerne hjælper samarbejder i gang. Det samme gælder fx Dansk Industri og visse brancheorganisationer. I dette tema kan du møde nogle af dem. Samarbejdet kan være alt fra et enkelte virksomhedsbesøg og en gæsteundervisning til en temauge eller andre længerevarende forløb. Det kan også være ”klasseadoptioner”, der kan vare et helt skoleliv. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad forløbet skal handle om. Skal eleverne arbejde med et bestemt fag eller blive klogere på arbejdslivet? Måske er det elevernes innovative evner, der skal understøttes ved at hjælpe virksomheden med at udvikle et produkt? Måske skal det være et led i et karrierevalg i udskolingen? Skole og virksomhed må altså beslutte, hvad formålet med det konkrete forløb er, men uanset hvad vil eleverne sandsynligvis lære en masse ud over det valgte.

MAGASINET OM LÆRING

Lær i den åbne skole — 7 gode råd Kommunernes Landsforening har i inspirationsmaterialet Læring i den åbne skole samlet 7 gode råd til, hvordan skolerne kan arbejde med aktører udenfor skolen, hvad end det er institutioner, foreninger eller virksomheder. 1. S tart med læringsmålet og kobl aktiviteterne på bagefter. Formål og målene for samarbejdet skal stå klart. Afklar, om det er målene for fag eller emner, der er i fokus, eller elevernes alsidige udvikling, trivsel, sundhed, inklusion, motivation etc. 2. A fsæt tid til samarbejde og planlægning, og forbered læringsforløbet sammen. Aftal roller og ansvar, afstem forventninger og gør klart for hinanden, hvad hver part kan få ud af samarbejdet, og hvad der motiverer i samarbejdet. Lad det fremgå af en egentlig ”samarbejdsaftale”. 3. A fklar fra start varighed af samarbejdet og det praktiske, juridiske og økonomiske, fx børneattester, forsikring, befordring og eventuel finansiering. Lad det fremgå af en egentlig ”samarbejdsaftale”. 4. A fprøv forskellige forløb, evaluer effekten og gå videre med de projekter, der er en succes eller har potentiale til at blive det. Den åbne skole kan blive en tidsrøver med for lidt læringsindhold, så kunsten er at finde ud af, hvad der giver øger læring og trivsel, og hvad der ikke gør. 5. F ind en balance mellem at udvikle læringsforløb “fra grunden” og at bruge mere færdigsyede koncepter/forløb, der kræver mindre planlægning. Find også en balance mellem kendte og nye samarbejdspartnere. Det tager tid at etablere og udvikle nye gode samarbejder. 6. P rioriter, og vælg en strategi inden for de rammer og principper, der er sat politisk og fra skolebestyrelsen. Man kan ikke alt på en gang. Beslut, om der er bestemte klassetrin eller bestemte samarbejdspartnere, der skal prioriteres. 7. K ommuniker om den åbne skole, så samarbejdsparter, forældre og elever ved, hvad der foregår, kender formålet og hvordan der prioriteres.

3 gode eksempler på samarbejde

TEM

Indholdet i samarbejdet kan altså tage udgangspunkt i skolens behov, eller i virksomhedens behov. Her kan du se tre eksempler fra mødet mellem skoler og virksomheder i Danmark. Eksemplerne er samlet og publiceret af ”Skolen på Job”, som er Viborg Kommunes organisation og tilbud om skole-virksomheds-samarbejder.

1. En 8. klasse på Vissenbjerg skole har planlagt et emne om energi og miljø og ønsker kontakt til virksomheden Scan A/S, som fremstiller brændeovne. Klassen og virksomheden bliver enige om, at klassen skal arbejde med idéer til brændeovnes design, nye idéer til tilbehør, kreativ genanvendelse af skrot og affald, god og dårlig forbrænding med måling af CO2 og partikeludledning samt besparelser ved bedre udnyttelse af stålplader. Som et resultat af arbejdet med ovnene foreslår eleverne en ny børnesikring, som virksomheden arbejder videre med.

2. I Ejstrupholm ønsker eleverne i skolens 6.-8. klasse et samarbejde med byens handelsstandsforening. Eleverne møder repræsentanter for handelsstandsforeningen, og det aftales, at eleverne skal stå for planlægningen af et Open By Night arrangement med temaet Hallowen. Eleverne skal være ansvarlige for alt i processen, hvilket kun kan lade sig gøre gennem et tæt samarbejde med handelsstandsforeningen. Arrangementet bliver en stor succes, og de handlende konstaterer, at når børnene er aktive deltagere, kommer hele familien med.

3. Da Dalgasskolen skal arrangere et skole- virksomhedssamarbejde, tager 2. klasse kontakt til det lokale plejehjem. Det første besøg, som får navnet Juleglæder, går ud på, at eleverne skal planlægge et besøg på plejehjemmet, hvor de blandt andet skal gå Lucia-optog, læse højt og opføre krybbespil. Under besøget sælger eleverne også julepynt, hvilket giver økonomisk grundlag for næste arrangement Forårsglæder, hvor eleverne arrangerer bankospil for beboerne med hjemmelavede præmier.

Find inspiration PÅ EMU Danmarks læringsportal kan du finde KL, DI og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings pjecer og cases om samarbejde mellem skoler og virksomheder i udskolingen.

MAGASINET OM LÆRING

Skoleklasse følger virksomhed — fra 1. til 9. Artus Byg i Vejle har adopteret en skoleklasse. ”Det er pivskægt og helt fantastik at være sammen med børnene,” siger direktør Bent Olsen, der på sigt håber, at samarbejdet kan få flere til at vælge håndværkervejen.

en røde løber var rullet ud og flankeret af flag, da de 24 elever fra 1. C. på Petersmindeskolen i Vejle i sensommeren første gang besøgte Artus Byg — deres adoptionsvirksomhed. Eleverne fik en rundvisning i firmaet. De mødte murere og tømrere. Lærte, hvordan man bruger tommestok og vaterpas, prøvede sikkerhedsudstyr, hjelme og høreværn. Der blev også tid til at lege med ”firmahunden” Peanuts og til at spise madpakker. Sidst men ikke mindst skrev børnene deres navne på fliser, som nu pryder i virksomhedens reception. ”Der opstår en særlig energi blandt medarbejderne op til besøgene. Det giver lejlighed til, at vi gør os ekstra umage. Svendene står nærmest i kø for at komme til at snakke med ”vores børn”, som vi kalder dem. Derfor opfatter jeg det heller ikke som en ekstra arbejdsbyrde. Vi får grundlæggende øget kendskabet til virksomheden og branchen,” siger direktør Bent Olsen. Sådan foregår samarbejdet I resten af deres skoletid bliver eleverne nemlig en del af virksomheden. Planen er, at klassen skal besøge virksomheden et par gange om året. Mens børnene er små, bliver det på virksomhedens adresse, senere skal de med ud på en byggeplads. Efter hvert besøg mødes repræsentanter for virksomheden med klassen lærere og en facilitator fra Relationsnetværket, der har

MAGASINET OM LÆRING

formidlet samarbejdet (se artikel side 15). Her evaluerer de besøget og planlægger det kommende. Forberedelser til næste besøg ”Klassen arbejder i øjeblikket med emnet ansvar. Derfor skal vi næste gang (slut november red.) snakke om, hvad ansvar betyder her — for eksempel at møde til tiden, og det ansvar vi har overfor kolleger og kunder,” fortæller Bent Olsen og fortsætter: ”En af vores tømrere er i gang med at lave nogle små træklodshuse, som børnene skal slibe, og så vil to af vores malere hjælpe med at male husene, mens de fortæller om deres værktøj og fag,” siger Bent Olesen, der erkender, at samarbejdet tager tid, men ”det er pivsjovt.” ”Om det giver afkast ved jeg ikke, men vi ser gerne, at flere vælger håndværkervejen – selvfølgelig ikke alle sammen, men at de kommer til at tænke: Håndværker er ikke det værste at være,” lyder håbet. Status til nye børn ”Nogle af børnene ved intet om at være håndværker, andre har set en håndværkerbil, nogle har oplevet at få bygget en carport, mens en måske har en onkel, der er murer.” ”Ifølge klasselæreren er der helt tydeligt nogle andre børn end i skolen, der kommer på banen. Det øger deres status og selvtillid, og nogle stiller meget relevante spørgsmål,” siger Bent Olsen, der morer sig meget over børnenes åbenhed og spørgsmål, fx da han selv blev spurgt, hvad en direktør tjener. ”Jeg vil gerne opfordre rigtig mange virksomheder og skoler til at få en adoptionsordning,” slutter han.

Vil aflive sodavandsbesøg

arsten B. Vester, leder af Relationsnetværket i Vejle, har stået ”fadder” til 47 klasseadoptioner – altså langvarige samarbejder mellem en skoleklasse og en virksomhed. Klasserne kommer fra 26 folke- og friskoler, hovedsageligt i trekantsområdet, Sønderjylland og på Fyn Han har blandt andet formidlet samarbejdet mellem 1. C på Pedersmindeskolen og Artus Byg, som er beskrevet i artiklen side 14. Magasinet om Læring har spurgt ham, hvad skoler og virksomheder får ud af adoptionskonceptet frem for almindelige virksomhedsbesøg? ”Jeg plejer at sige, at adoptionskonceptet realiserer mødet mellem den åbne skole og virksomhedernes sociale ansvar. De langsigtede samarbejdsforløb skaber mulighed for en mere dybdegående relation, så det i højere grad bliver et gensidigt samarbejde mellem virksomheden og eleverne,” siger han. En introduktion til hele arbejdslivet ”Mange virksomheder bruger adoptionskonceptet til at gøre børn og unge interesseret i den branche, de arbejder med – altså som en slags langsigtet rekruttering, men når eleverne for eksempel kommer ud til Artus Byg, så er det ikke kun håndværkere, de møder, der sidder jo også én, som hedder Lene og ordner administrationen. Hun har en kontoruddannelse. På den måde bliver eleverne over en årrække introduceret til hele arbejdsmarkedet,” siger Karsten B. Vester. ”Jeg vil gøre alt for at aflive sodavandsbesøg, hvor eleverne kommer ud på en virksomhed, får en kort rundvisning og bagefter en sodavand. Det giver dem ikke indblik i alt det, der ligger bag, det

TEM

arbejde, der foregår på stedet,” siger han og tilføjer, at nogle specialiserende virksomhedsbesøg også kan virke begrænsende, fordi de kun henvender sig til nogle af eleverne. ”Tag for eksempel en virksomhed, der arbejder med robotter. Her lærer eleverne måske noget om at kode, men ikke om, hvad de laver i kantinen,” siger han og tilføjer: ”Hvis man vil tilgodese alle eleverne i en klasse, kræver det et langsigtet samarbejde.” 10 års erfaring RelationsNetværkets adoptionskonceptet er ikke et barn af ”åben skole”, men noget man har arbejdet med i en snes år. Af samme grund oplever Karsten B. Vester, at der mange steder er lang vej igen, før åben skole er realiseret efter visionerne. ”Der er mange gode initiativer i gang, men jeg synes også, at mange skoler prøver at opfylde målet om åben skole med at invitere en virksomhed ud på skolen eller bestille en rundvisning og en sodavand. Det kan selvfølgelig være vældig interessant, men eleverne bliver ikke meget klogere,” mener han. RelationsNetværket er et forum for private og offentlige virksomheder. Formålet er igennem relationer mellem virksomheder og mennesker at skabe bedre arbejdspladser med større trivsel og social ansvarlighed blandt andet via initiativet “Virksomheder adopterer skoleklasser”. RelationsNetværket faciliterer samarbejdet mellem skolerne og virksomhederne gennem adoptionsforløbet. For skolerne koster det 4500 kr. om året.

MAGASINET OM LÆRING

A Fremtiden mangler uddannet arbejdskraft TEM

Samarbejdet mellem skoler og virksomheder kan motivere eleverne til at vælge uddannelse og karriere.

kolen har mange formål. Man kan diskutere, hvad der vægter mest, men det er uomgængeligt, at skolen skal give eleverne færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.

Og der er rift om uddannet arbejdskraft i fremtiden. I 2025 kommer der til at mangle 70.000 håndværkere. 25.000 med en kortere videregående uddannelse og 40.000 med en mellemlang uddannelse for blot at nævne nogle af de tal, der er i spil (Arbejdernes Erhvervsråd 2016). Af samme grund bejler mange brancher og virksomheder til skolerne. De vil gerne i kontakt med eleverne og påvirke dem til at uddanne sig i den ene eller den anden retning. Alle fra elever, forældre, skoler over virksomheder til samfundet generelt har dog en interesse i, at eleverne har forudsætninger for at træffe velbegrundende uddannelsesvalg. Og derfor giver det mening, at eleverne får indblik i deres muligheder. Netværk: Vælg naturvidenskaben Flere skal vælge en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi, lyder det fra flere sider, og der findes mange forskellige initiativer, der skubber på. Et af disse er Jet-Net.dk, et landsdækkende netværk mellem virksomheder, grundskoler og gymnasier, der er dannet for at stimulere børn og unges forståelse for og interesse i naturvidenskab og teknologi.

MAGASINET OM LÆRING

”Vi inspirerer næste generation, så mange flere vælger en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi til gavn for erhvervslivet, samfundet og en fælles bæredygtig fremtid,” lyder formålet. I netværket, der drives af Naturvidenskabernes hus, samarbejder mere end 55 virksomheder og ligeså mange skoler om at give eleverne praktisk indsigt i og viden om jobmuligheder inden for de naturvidenskabelige/tekniske områder. Netværket gennemfører desuden kampagner som Girl’s Day i Science (se nedenfor). Naturvidenskabernes hus ved Bjerringbro laver fx undervisningsmateriale, undervisningsforløb og lærerkurser, men formidler også samarbejder mellem skoler og virksomhed.

Girls’ Day in Science Girls’ Day in Science er en landsdækkende kampagnedag, arrangeret af Jet-Net, hvor virksomheder, science centre og tekniske gymnasier over hele landet inviterer grundskoleog gymnasiepiger indenfor til at arbejde med praktiske og virksomhedsrelaterede opgaver. Desuden møder pigerne vidt forskellige kvindelige medarbejdere og studerende, der fortæller om deres valg af og karrieremuligheder med en naturvidenskabelig/teknisk uddannelse. Girl’s Day in Science afholdes den 30. November, og Magasinet om Læring tager med. Læs mere i næste nummer af magasinet.

Foto: Naturvidenskabernes Hus

Byggeriet bejler til børnene

ansk Byggeri er en af de brancher, der henvender sig til skolerne med undervisningsmaterialer, tilbud om besøg på byggepladser og formidling af adoptionsklasser. ”Folkeskolereformen har sat fokus på at åbne skolen op for det lokale erhvervsliv. Der er masser af faglige emner at finde ude hos vores virksomheder, men bare det at opleve et arbejdsliv er læring i sig selv,” sige. Helene Høj, uddannelseskonsulent i Dansk Byggeri. ”Vi vil gerne have, at børnene møder nogle håndværkere, se hvad de laver og få lov til at opleve, at det er nogle søde og seje typer. På sigt vil vi gerne have nogle unge mennesker til at vælge at blive håndværkere. Dem får vi brug for i fremtiden,” siger hun. Dansk Byggeri har netop vedtaget en ny uddannelsesstrategi, hvor samarbejdet med folkeskolen vægter højt. Et eksempel på Dansk Byggeris initiativer er ”Skolen på byggepladsen”, som er et projekt målrettet læreren og byggelederen, som i fællesskab planlægger et byggepladsbesøg. Eleverne kommer hele vejen rundt om byggeog anlægsbranchen, både i teori og praksis. Projektet kan inddrages i både matematik, dansk, samfundsfag, kemi og fysik. Materialet kan downloades på brancheforeningens hjemmeside, eller du får det trykte materiale tilsendt. Kontakt Helene Høj på tlf. 72160235, hvis du vil lave skole-virksomheds samarbejde i byggeog anlægsbranchen.

Foto: Nicolai Schou, Dansk Byggeri

International forskning viser, at der er positiv sammenhæng mellem, hvor mange gange elever i udskolingen besøger eller samarbejder med virksomheder, og deres tilknytning til arbejdsmarkedet som 20-25 årige. (Dr. Anthony Mann, 2012, The Education and Employers Taskforce)

SKO LE-V IR KS O SA M AR BE JD E M HE DSI U DS KO LI N GE N

Kilde: Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen, UVM 2015

MAGASINET OM LÆRING

Robotterne kommer — men er skolerne klar?

MAGASINET OM LÆRING

RobotteR i folkeskolen

ntentionerne om at indføre robotteknologi i skolen er gode, men den faktiske anvendelse i undervisningen halter lidt bagefter. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport, der netop er udkommet fra DPU, Aarhus Universitet. “Skolerne investerer i mange forskellige typer af robotter, og der kommer hele tiden nye former for robotteknologi. Men det er ikke nok at investere i ny teknologi. Robotterne er hårdt arbejde og kræver en masse tid, som skolerne ikke har medregnet,” siger professor Cathrine Hasse fra DPU, Aarhus Universitet, der står i spidsen for en ny rapport om robotter i folkeskolen. Når skolerne anskaffer robotterne, er det begrundet dels i et ønske om at motivere eleverne, dels for at forberede dem til en digital fremtid. Samtidig begrundes anskaffelsen også med et ønske om at være en teknologisk ‘first-mover’ og kunne profilere sig på teknologi. “Man skal forstå, at robotterne er hårdt arbejde. Der skal investeres meget tid i det. På YouTube ser man, at robotterne kan en masse. Men det kan de kun, når de er programmeret til det. Man skal vide, at robotten ikke kan improvisere eller lave om på sin egen kodning af sig selv,” siger Cathrine Hasse. Rapporten Robotter i Folkeskolen er resultatet af et mindre projekt i tilknytning til det omfattende forskningsprojekt, Technucation. Centrale konkusioner i rapporten er: • Robotterne anvendes sjældent på baggrund af fagfaglige didaktiske overvejelser. • Det er op til den enkelte underviser at udtænke, hvordan robotter kan indgå fagligt i de respektive fag. • Indkøb og anvendelse af robotter i skolen drives i langt overvejende grad af enkelte teknologi-interesserede ildsjæle, der bakkes op af lokale ledelser. • Tidsforbruget til implementering af robotterne undervurderes. • Undervisning med nogle typer af robotter introducerer et nyt fokus på konkurrenceelementer, som ellers ikke er en del af den danske skole.

RobotteR i folkeskolen

er, ndels Begru , faktisk er vision g og Bru er i dring udfor lklasser a norm

aarHus universitet dPu

Rapporten kan downloades på edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/ ny-viden-om-robotter-i-skolen/

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Dy r der d ur

Udforsk fuglene på foderbrættet Vinteren er et godt tidspunkt til at komme tættere på de vilde fugle, og ja, man må gerne fodre dem, selvom fugleinfluenzaen er kommet til Danmark.

m vinteren flokkes fuglene gerne om foderbrættet. Det er en oplagt chance til at lære dem at kende, hvad de hedder, hvad de spiser og hvordan, de ellers trives i verden. Allerbedst er det, hvis man har mulighed for at have et foderbræt stående eller fedtkugler hængende lige udenfor klasselokalet, så man kan holde øje med, hvilke fugle, der kommer på besøg. Det er oplagt at lave foderbrættet/foderhuset i faget håndværk og design. Og de yngste elever vil have stor fornøjelse af at lave fuglefoder fx af fedt, korn og kerner. De mest almindelige fugle på foderbrættet er skovspurv, gråspurv, grønirisk, solsort, musvit, bogfinke, blåmejse, afhængigt af omgivelserne omkring skolen og hvad, der står på “menuen”. Livretter Solsikkefrø, nødder og festkugler blandet med frø er guf for blåmejser og musvitter. Solsikkefrø er også meget populære hos fugle som grønirisk, kærnebider og dompap, men disse vil hellere spise foderet på jorden.

MAGASINET OM LÆRING

Korn er et hit for skovspurve og gråspurve. De spiser gerne det korn i foderblandingerne, som mejserne ikke vil have. Æbler og bær er livretter for solsorte, drosler og sjaggere. Og så er der den lille rødhals, der elsker noget så eksotisk som melorme, men tager også gerne det smuld, der falder under fedtkuglerne fra mejserne. I milde vintre er der en del stære som overvintrer og gerne frekventerer foderbrættet, hvor de både spiser frugt, korn og fedtkugler. Husk at servere vand til fuglemaden, og sørg for at rotter eller fuglenes fjender ikke kommer i nærheden. Frygt for fugleinfluenza Må man fodre de vilde fugle i haven, nu, hvor fugleinfluenzaen er kommet til Danmark? ”Ja, det må du gerne. Du skal blot være opmærksom på ikke at røre ved fuglene. Ved rensning af foderbrætter o.l. eller håndtering af evt. døde fugle bør du tage handsker på, ” lyder det aktuelle svar fra Fødevarestyrelsen. Styrelsen anbefaler dog, at man ikke rører ved døde fugle i naturen. Og hvis skolen har høns eller andet fjerkræ i nærheden, er det måske en dårlig ide at lokke flere fugle til. Netop frygten for fugleinfluenza kan være lejlighed til at rette fokus mod fuglene i den kolde tid, så børnene også kan lære om de forholdsregler, omgangen med fugle og fjerkræ kræver.

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

Klarhed over uklare skolerum i Silkeborg

rømme og virkelighed harmonerer ikke helt på skolerne i Silkeborg Kommune. For eksempel drømmer børnene mere om at komme mere ud, end at sidde på hårde stole dagen lang. Heller ikke ledelse og lærere synes, at de fysiske rammer er optimale for den undervisning og læring, de gerne ser udfolde sig. Det er nogle af de observationer, antropologer fra Ways of Working Lab, Alexandra Instituttet i Aaarhus, har gjort, da de interviewede børn og voksne på kommunens skoler. Deres undersøgelse er udmundet i en rapport og en strategi for, hvordan kommunen i fremtiden vil indrette sine skoler — ved nybyggeri og renovering. Resultaterne kan man læse i rapporten ”Vi drømmer om en skole med færre stole.” Hvor er indgangen? Det første, antropologerne undrede sig over ved besøget på skolerne i Silkeborg, var, at det kunne være svært overhovedet at finde ind i skolerne. ”Mødet med skolerne i Silkeborg giver associationen “forvirring”, skolerne kan være svære at finde, og hvor er hovedindgang, kontor og information?” skriver de og anbefaler, at man arbejder med ”mødet med skolen”. De konstaterer også, at holdningen til læringsmiljøerne generelt er, at de ikke understøtter de læringsformer, som ledere og medarbejdere gerne vil fremme. ”Mange ledere har fokus på, at klasserum er for små, og at faglokaler er fra en anden tid. De fleste ledere ønsker større ’klasserum’, ’rum i rum’, fleksibilitet og variation for at kunne understøtte forskellige holdstørrelser og læringsformer i fremtiden.” Der er naturligvis stor forskel på skolerne i Silkeborg, nogle er nye og moderne, andre trænger til en kærlig omgang. I mange skoler, ser klasserummene meget ens ud og er fyldt med borde og stole, vendt mod læreren. Hovedindtrykket er, ”at børnene sidder meget på stole, mens de i virkeligheden ønsker at være handlende, ønsker mere bevægelse og at komme ud på tur.” Rapporten anbefaler, ”at det altid er den pædagogiske tænkning, og begreberne Deling, Fællesskab, Variation og Ejerskab, der definerer, hvordan rum og indretning udformes. At ledelsen bliver

enige om, hvordan strategien skal udleves på den enkelte skole. Hvad er det, man gerne vil opnå med læring, og hvordan kan det bedst afspejles i rum? Herunder at man arbejder med, hvordan nye begreber som ’den åbne skole’, ’bevægelse’ og ’udeskole’ skal udfoldes på de enkelte skoler.” Det tomme lærerværelse Det er ikke kun læringsrummene, som optager rapporten. Også de organisatoriske miljøer, som er oversete og fragmenterede, fylder en del. ”Ledere er placerede i ledelseskontorer enten alene eller sammen, medarbejdere er placerede i forberedelsesrum eller teamrum, hvor de også spiser frokost og tilbringer deres pauser, en del pædagoger er placerede i deres eget rum med garderobe m.m. Mødet mellem ledelse og medarbejdere, som tidligere fandt sted i personalerummet, er blevet til mere sporadiske møder, og mange personalerum og forberedelsesrum står tomme en stor del af tiden. Der er ikke det samme indblik på tværs i hinandens hverdag og faglige problemstillinger. Mange ledere oplever et tab af viden og indflydelse, og medarbejderne oplever et tab af fællesskab,” hedder det. Konkret anbefaler rapporten, at der skal være et fælles personalerum for alle ledere og medarbejdere, fælles lederkontor for den samlede ledelse, fælles projektrum, som kan anvendes af teams i en periode, og at der er fælles ’stillerum’ for alle ledere og medarbejdere til individuel fordybelse, men også at lærere og ledelser bruger nogle af læringsmiljøerne til fx møder. ” At alle har ejerskab til alle rum, men at ingen rum ejes. At alle kan dele alle miljøer, og at der ikke er opdeling.” Rapporten byder på mange konkrete og levende beskrivelser af skolehverdagen i Silkeborg. Som skoler i hele landet sikkert kan nikke genkendende til og finde inspiration og klarhed i.

”Vi drømmer om en skole med færre stole, er skrevet af Eva Bjerrum, Anne Bøgh Fangel og Kasper Fænø Noer Andersen, Alexandra Instituttet på opdrag af Silkeborg Kommune.

MAGASINET OM LÆRING

Vi drømme en skole m r om færre stole ed

En strategi for skolens rum i Silkeborg Kommune Eva Bjerrum

· Anne Bøg h Fang

el · Kasp er Noe

r Anderse

BEVÆGELSE I DEN FAGLIGE UNDERVISNING 7. - 9. KLASSE

”

•

Læringsspil som kombinerer bevægelse med faglige mål.

•

Redskab til at leve op til kravet om 45 min. daglig bevægelse.

•

Indeholder en lang række faglige missioner til både brain breaks, understøttende undervisning og målstyret undervisning.

•

Mulighed for selv at fremstille og redigere i missioner.

•

Missioner løses enkeltvis eller i grupper.

•

Findes i 3 udgaver: dansk, matematik, engelsk.

minMission er rigtig god til min undervisning. Jeg kan vælge opgaver, der er specifikt målrettet det emne, eleverne arbejder med, og jeg kan differentiere undervisningen. minMission er meget overskuelig. Der er fx tydelige mål og point ved de enkelte missioner – og pointene giver eleverne et ekstra kick til at udføre missionerne. Jeg er dækket ind mht. de 45 minutters bevægelse”. Vibeke Brehmer, klasselærer i 8.A, Kulsbjerg Skole, 2016.

praxis.dk/minMission

Facebook: minMission

Udforsk ordene med Bjarne og Frida Ordet rundt med Bjarne og Frida (www.bjarneogfrida.dk) er designet til at hjælpe børn i 0.-2. klasse på vej mod et solidt sprogligt fundament og tilbyder en legende måde at arbejde it-baseret på i skolen. Dette gøres gennem motiverende sprogarbejde og ved at gøre ord interessante – og sjove!– at udforske. Gennem en fortløbende historie i 30 kapitler følger eleverne Bjarne Rotten og Frida Frølår på deres eventyr rundt i

verden. I løbet af rejsen udforsker børnene en række fokusord via sjove og varierede aktiviteter, der inkorporerer bevægelse, samarbejde og udforskning af elevernes digitale evner. Læreren kan selv tilrettelægge varigheden af forløbet og vælge, hvor hyppigt ordene skal udforskes og øves, blot teksten om Bjarne og Frida læses højt som sammenbindende led for aktiviteterne. Ordet rundt er udgivet af forlaget Dafola.

1000 års tro som undervisningsmateriale DR og Clio Online har produceret undervisningsmateriale til grundskoleelever på mellemtrinnet og i udskolingen på baggrund af programserien 1000 års tro. I seks afsnit undersøger tv-serien kristendommens påvirkning af Danmarkshistorien – fra danerne blev kristne i slutningen af 900-tallet, til kvinderne fik lov til at indtage prædikestolen i midten af 1900-tallet. En rejse med blodige kampe, strategiske magtspil og ideologiske oprør, hvor seerne både vil møde Harald Blåtand, Grundtvig og Bodil Koch. På DR Skole og Clio Online er seks selvstændige undervisningsforløb tilgængelige. Tv-dokumentaren ”1000 års tro” havde premiere på DR K den 9. November.

Sidste udkald til at få en julekalender med fart på Brain Break Julekalenderen fra kampagnen Sæt Skolen i Bevægelse er en flot plakat til at hænge op i klassen. Kalenderen indeholder et brain break - en lille bevægelsespause med konkrete øvelser - til hver eneste skoledag i december. I åbner en ny låge ved at scanne dagens QR-kode, og får så en video-instruks til dagens øvelse. De forskellige brain breaks kan bruges på alle klassetrin.

MAGASINET OM LÆRING

Julekalenderen er gratis. Der tillægges dog porto og ekspeditionsgebyr på 60 kr + moms uanset antal. Sæt Skolen i Bevægelse er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Skoleidræt. Læs mere om kampagnen på www. saetskolenibevaegelse.dk, hvor du også kan downlade julekalenderen.

Nye lærin gs midle r

V ELKOM MEN TIL

ZOMETOOL S UNIVERS!

Zometool er et enestående, prisvindendende, enkelt og meget alsidigt lege-og konstruktions-materiale, som bruges af børn og voksne i alle aldre over hele verden til både leg og læring. Det består af tynde stænger og kugler med mange huller i, som stængerne passer ind i. Dét giver et utal af muligheder! Der er til timers leg og eksperimenteren for børnene. Ja, der findes eksempler på børn (og voksne), der har leget med det halve og hele dage i træk. Sprogforskeren Pia Thomsen har anskaffet det og skriver på Facebook: ”… det er også et optimalt sproglærings-redskab. Former, figurer, sproglig problemløsning, forestillingsevne, sprog i forbindelse med samarbejde, argumentation – også når pædagogerne bygger sammen med barnet/børnene (fx i grupper på 4-5). Træner helt klart hjernens kognitive funktioner. Jubii! Jeg mener i øvrigt sagtens, man kan bruge det med 4-årige. Vi er vilde med det. ’Familiens nye besættelse’!”.

Byg hundredevis af modeller med Creator 1 – fra helt simple til komplekse strukturer!

ANTI!

Hvis noget går i stykker, udskifter vi de len gratis. Alti d!

Zometool findes i forskellige størrelser men med de samme elementer i æskerne. Vi anbefaler det fra cirka 5 år og op til cirka 100 år.

CREATOR 1

LIVSVARIG G AR

Indhold i Creator 1: Stænger: 186 Kugler: 60 I alt: 246

Creator 1 giver dig forklaringen på Zometools globale popularitet blandt børn, forældre, lærere, pædagoger, kunstnere og videnskabsfolk. Creator 1 indeholder hele 246 dele. Sammen med den medfølgende instruktionsbog er Creator 1 nøglen til en helt ny verden af spændende og meget forskellige konstruktioner i både 2, 3 og 4 dimensioner.

Pris: 449 kr

Indhold i Creator 4: Stænger: 888 Kugler: 300 I alt: 1188

CREATOR 4 Skole-kassen

Med Creator 4 åbnes alle døre på vid gab til Zometools univers af spændende konstruktions-muligheder, leg og læring.

Pris: 2.719 kr

Creator 4 indeholder foruden de samme dele som i de foregående bokse også den helt nye ’Grønne linje’, opgavekort og en DVD, hvis man vil bruge det i indskoling og skole.

ZOMETOOL – KONTAKTINFORMATIONER: Zometool forhandles i Danmark, Norge og Sverige af firmaet Skolesalg. Kontakt os enten på tlf.: (0045) 2463 3159 eller via mail til: jakob@skole-salg.dk. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse. Forsendelsen er gratis ved køb over 2.000 kr. ekskl. moms.

Nyt fra de frie Øget tilskud til de frie skoler I finanslovsforliget, der blev indgået den 18. november, blev tilskuddet til de frie grundskoler øget. Der er tale om den såkaldte koblingsprocent, der udtrykker, hvor meget de frie grundskoler modtager i elevtilskud sammenlignet med gennemsnitsudgiften pr. elev i folkeskolen. Ved sidste års finanslovsaftale blev den hævet fra

71 procent til 73 procent. Og fra 2017 sættes den så et hak yderligere i vejret til 75 procent. ”De frie grundskoler er med til at skabe et mangfoldigt uddannelsessystem, hvor forældre kan vælge et skoletilbud med for eksempel et særligt pædagogisk fokus,” skriver partierne i aftaleteksten.

Færre nye skoler næste år 27 nye frie grundskoler har anmeldt, at de forventer at være oprettet og klar til skolestart i august 2017. Det er det laveste antal siden 2010, fremgår det af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Erfaringer viser, at knap halvdelen af de anmeldte skoler reelt plejer at åbne. Antallet af anmeldte skoler

i perioden fra 2010-2016 har været svingende. Tallet toppede i 2010 med 65 anmeldte skoler. Sidste år var antallet faldet til 45 skoler, mens det i år er faldet yderligere til 27.

To foreninger bliver til én Foreningen Private Gymnasier og Studenterkurser sammenlægges med Danmarks Privatskoleforening. Det nye navn bliver ”Danmarks private skoler – grundskoler og gymnasier”. Sammenlægningen træder i kraft 1. januar 2017 og begrundes dels med, at de to foreningers grundlæggende værdier er i overensstemmelse med hinanden, dels med at man vurderer, at en sammenlagt forening vil få større gennemslagskraft politisk og samfundsmæs-

MAGASINET OM LÆRING

sigt. I den forbindelse er man særlig optaget af at få en stærkere stemme, når det handler om at udvikle unges muligheder for at vælge frie skoletilbud efter 9. og 10. klasse. Foreningen Private Gymnasier og Studenterkurser tæller 22 skoler – heraf en del med grundskoleafdelinger. Danmarks Privatskoleforening tæller ca. 140 skoler og har rødder tilbage fra eksamensskolerne og realskolerne.

grundskoler Fakta om de frie grundskoler De Frie Grundskoler er en samlet betegnelsen for de cirka 550 grundskoler, som dækker alt fra store privatskoler i byen til friskoler på landet, Rudolf Steiner skoler, lilleskoler, tyske mindretalsskoler, kristne skoler, katolske skoler og mange andre varianter af frie skoler, der fungerer under ”Lov om friskoler og private grundskoler.” Skolerne afspejler en bred vifte af pædagogiske, ideologiske og religiøse livsanskuelser. De frie grundskoler er organiseret i forskellige skoleforeninger:

• Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier (162 skoler). Foreningen omfatter også Foreningen af katolske skoler

• Dansk Friskoleforening (344 skoler), som også omfatter medlemmerne af Lilleskolernes Sammenslutning og Sammenslutningen af Rudolf Steiner Skoler i Danmark

• Deutscher Schul- und Sprachverien für Nordschleswig (15 skoler)

• Foreningen af Kristne Friskoler (35 skoler)

Ny bog om friskolerne – før og nu ”Friskolehistorie - en antologi” er et tobindsværk fra Dansk Friskoleforenings forlag. Bogen, der udkom medio november, sætter fokus på friskolens historie før og nu. Antologien stiller skarpt på de aktuelle forhold, der presser den grundlovssikrede ret (§76) til at oprette frie skoler med baggrund i forældrenes politiske, religiøse og kulturelle holdninger, hedder det fra forlaget. 50 friskoler fra hele landet bidrager med deres baggrundshistorier og aktuelle fortællinger, der tilsammen viser mangfoldigheden i friskolerne.

Antologien udkommer i 200-året for Christen Kolds fødselsdag, og er således med til at fejre en tradition, der har betydet, at Dansk Friskoleforening lige har kunnet fejre 130 års jubilæum og i dag har 344 medlemsskoler fordelt over hele landet.

Hver 5. går i friskole 112.453 elever eller godt 20 procent af alle skolebørn går på en fri grundskole. (UVM 2016)

MAGASINET OM LÆRING

I legen er livet

om barn elskede jeg, når julekatalogerne begyndte at dumpe ind ad brevsprækken i løbet af det sene efterår; og det gør jeg, mellem os sagt, stadig. De glittede sider med oceaner af legetøj, man kan hungre efter, giver mindelser om den barnlige iver fra dengang. Én ting har dog ændret sig siden da: I min barndom ville en batteridreven robot ”lyse rødt, skyde med laserstråler og sige robotagtige ting” – mens den i dag ”lader barnet gøre erfaringer med teknologi og lære om programmering”. Modellervoks stimulerer finmotorikken og bon’er ud på den kreative læringsskala, hulahopringe ansporer til fysisk leg og bevægelse, mens dukker udvikler barnets sociale kompetencer og et plastictrommesæt skærper øje-hånd-koordination, giver rytmisk forståelse og essentielle forudsætninger for at blive studiemusiker for Tim Christensen… Vi lever i en tid, der hylder optimering, fuld udnyttelse af hvert minut, evaluering og dokumentering. Jeg skal ikke begynde at kloge mig på fordele og ulemper ved konkurrencestat, regneark osv. – den snak bliver altid mere politisk end pædagogisk/didaktisk. At være klar over sine mål og formulere sig om, hvilken læring, ens undervisning skal bibringe eleverne og hvordan, betragter jeg ikke som problematisk. Man kan altid diskutere omfanget af synlig planlægning, og for hvis skyld, man gør det – men som en god ven af mig (der har været leder på en række store projekter) ynder at sige: ”if you fail to plan, you plan to fail. ” Alligevel mener jeg, at udbyderne af legetøj er ude på et sidespor med deres fokus på legetøjets uddannelsespotentiale. Selvfølgelig lærer børn af at lege, men at banalisere modellervoks´ uendelighed af muligheder for det skabende barns snørklede tankegang til sniksnak om motorik er i bedste fald komplet ligegyldigt; i værste fald vil det anspore velmenende voksne til at tilbyde vejledning på baggrund af ”varedeklarationen”. Jeg har ikke mange dråber hippieblod i mine årer, jeg går ind for både systematik, logisk progression og styring – jeg tror ikke på, at barnet ser verden klarere end den voksne etc. Men jeg tror fuldt og fast på udforskning. Jeg er urokkelig i min overbevisning om, at alt, hvad det lille barn foretager sig er ren grundforskning. Jeg tror ikke, at vi skaber bedre læring ved at indsnævre feltet for barnets legende udforskning. Min kone og jeg er moderne forældre, der læser og ”udfordrer” og står på hovedet, vores datter mangler ikke indhold, udsyn osv. Alligevel kan jeg ikke udpege større kvantespring i hendes udvikling end, da hun startede, først i dagpleje og sidenhen, i børnehave. De gode voksne begge steder sørger for, at der bliver klippet og klistret og lavet ting af filt, ligesom der bliver stimuleret og lavet læreplaner efter kommunalt krav. Men kvantespringene er ikke kommet af dét. De er kommet af alt det, der sker mellem de planlagte indslag. Hun har lært, at man godt må være med til at lege med de store drenge, hvis man spørger – det er sjovt, og man skal være klar til at slå sig. Det skal man ikke, når man leger med sin bedste veninde. Dér skal man til gengæld lære at blive gode venner igen, fordi veninden er lige så stærk og stædig som én selv. Hun lærer både at turde og at passe på, hun lærer at lytte, fordi de andre taler lige så meget som hun selv – og de hverken tolker eller forklarer, som vi voksne gør. Hun lærer alt det, der skal være hendes livs fundament, som al senere læring skal stå og balancere på.

MAGASINET OM LÆRING

Løst fast oog lærin m g

De sammenhænge, jeg udpeger for hende, kan hun se, mens dem, hun selv opdager, kan erkendes. Når hun og de andre børn laver indianerpandebånd og sanglege med de voksne i indianerugen, så ved de alle sammen, at nu handler det om indianere – og bagefter går de ud og opdager, at pandebåndene faktisk er supergode, når man skal lege kålorme; når man skal se, hvor højt man kan kaste, eller når man lige står og mangler en utæt robåd til en bamse… etc. Vi skal undervise efter bedste evne i alt det, vi kan lære børnene – og vi skal give dem plads, tid og frihed til at finde ud af alt det, vi ikke kan lære dem.

Mikkel Nordvig, f. 1976. Uddannet dansk- og billedkunstlærer. Små ti års erfaring som lærer. Arbejder nu som skribent, anmelder, litterat og udvikler af undervisningsmateriale.

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Børns leg som kunstværk og kilde til forandring I artikelserien ”Plads til leg” plejer vi at besøge nye innovative legepladser. Denne gang handler det om Modellen, et kunstværk med rødder i 60’erne, der er vokset ind i nutiden. Slå håret ud for denne måneds indlæg om legen og kunsten, som kilde til frihed og forandring. Af Lene Mikkelsen Walsh - Foto: Sofie Amalie Klougart

legen er livet, lyder overskriften på Mikkel Nordvigs klumme på foregående side. Uden yderligere sammenhæng fik hans refleksioner mig til at tænke på kunstværket Modellen, der var udstillet på kunstmuseet Arken i 2014. Værket – som bedst kan beskrives som en kreativ legeplads, som bliver til et kunstværk, når børnene leger – er siden erhvervet af museet. Modellen er pt. pillet ned og ligger som en arbejdstegning i museeumsarkivet og venter på en næste gang. Der er altså ingen aktualitet i at skrive om Modellen – ud over, at de tanker, der ligger bag – kunstnerisk og socialt — stadig er interessante. Samtidig syntes jeg, at magasinet

MAGASINET OM LÆRING

mangler en modvægt til dette nummers tema om skolernes samarbejde med virksomheder, hvor børn meget tidligt — på godt og ondt — skal involveres i de voksnes verden. Modellen repræsenterer jævnfør kunstneren Palle Nielsen det modsatte, nemlig børnenes bud på et fællesskab og et samfund! Nogle vil sikkert indvende: Skulle det nu også være kunst, at nogle børn leger i et gigantisk indendørs legeland? Ja, siger jeg og godtager præmissen, at kunstneren siger, at det er kunst — og at værket er udstillet på et kunstmuseum. Det betyder nemlig, at man oplever og reflekterer på en anden måde end, hvis man havde puttet ungerne i Ikeas boldbassin som en del af shoppingoplevelsen. Fra de glade 60’ere Modellen blev opført første gang i 1968 på Moderna Museet i Stockholm — i en tid, hvor barndom og børnemagt var blevet et politisk emne. Den gang vakte værket stor debat. ”Værket består af de mennesker, som er i det. Uden børnene er

Plads til leg

der blot en ramme. Der står noget tømmer og græder. Værket er uinteressant uden børn. Værket var forud for sin tid, og samtiden reagerede meget kritisk. Der var for eksempel en af professorerne på Kunstakademiet, som i frokostpausen i akademiets kantine rejste sig op og råbte, at jeg ødelagde kunsten med det lort oppe i Stockholm, fortæller kunstner Palle Nielsen i en publikation, som Arken udsendte i 2015. I udstillingskataloget fra 1968, da værket i øvrigt hed: En model for et kvalitativt samfund, skrev Palle Nielsen: Legen er udstillingen. Udstillingen er børnenes eget værk. Der er ingen udstilling. Det er kun en udstilling, fordi børnene leger på et kunstmuseum. Det er kun en udstilling for dem, der ikke leger. Derfor kalder vi det en model. Måske vil det være modellen for et samfund, som børnene ønsker sig. Måske børnene kan fortælle os så meget om deres egen verden, at dette også bliver en model for os. Det håber vi.

Bliv klogere på Modellen Leg, deltagelse og relationel æstetik er centrale begreber i ARKENs forskningsbaserede webpublikation om Palle Nielsens genfortolkning af Modellen på ARKEN i 2014. Publikationen, der også indeholder et langt interview med kunstneren Palle Nielsen, kan downloades på www.arken.dk/forskningsprojekter/

MODELLEN PALLE NIELSEN

Stadig et nødvendigt værk Værket, der blev udstillet på Arken i 2014 var en nyfortolkning, og titlen reduceret til slet og ret Modellen. Museumsdirektør på Arken, Dorthe Juul Rugaard, fortæller om forskelle og ligheder. ”Oprindelig var Modellen tænkt som en samfundsmodel, hvor de voksne kunne observere og lade sig inspireres af børnenes leg – friheden, og fællesskabet.” Hun fortæller, at Modellen ikke er nær så opsigtsvækkende som dengang, men ikke mindre nødvendigt i en tid, hvor IPads nogle gange erstatter kroppen og sansningen i legen. På grund af diverse sikkerhedsregler, der er kommet til siden de glade 60’ere, er værket knap så anarkistisk. Og når det bliver opført næste gang vil det måske også se anderledes ud, der er dog visse funktioner, der skal være der: Udklædning, kreativ værksted og sidst men ikke mindst: muligheden for at kunne springe ud fra noget i meters højde. ”Svaret på spørgsmålet om, hvad Modellen er en model for i dag, er fra min betragtning, at den er en model for kvalitativ deltagelse, et reelt fællesskab, hvori konkrete erfaringer bliver gjort, relationer bliver skabt og afbrudt, udfordret og frigjort – med følelsen af frihed som gevinst og social forandring som potentiale,” har Dorthe Juul Rugaard skrevet om værket og tilføjer, da vi taler sammen: ”Palle Nielsens primære fokus er børnene ve og vel — og det mener han meget alvorligt.

ARKEN 1

MAGASINET OM LÆRING

Vi støtter god læring!