NY
EL
ÆR
N
IN Y H GS ED M ID ER LE Rs id
e8 ,3
2. ÅRGANG · NR. 1 · 2016
TEM
A
På tværs af alder — på jysk og tysk SIDE
15
Mødet med trafikofre ændrer unges adfærd SIDE
24
Gårdbesøg hitter SIDE
Plads til leg
Leg med is og sne SIDE
32
6
Aktuel forskning
Professor i madkundskab SIDE
TIPS TIL GODE APPS I UNDERVISNINGEN
34
0
indhold 06
Gårdbesøg hitter Næsten 400 landbrug og fødevarevirksomheder vil gerne have skolebesøg. Og flere end tidligere tager imod invitationen.
10
TEMA: På tværs af alder – på jysk og tysk To skoler: En i Tyskland og en i Jylland, der begge eksperimenter og blandt andet arbejder med aldersintegration.
20
Læseforståelse Alle skoler i Rudersdal Kommune arbejder med FrontRead. En læsekonsulent fortæller hvorfor og hvordan.
24 26
Virkelige ulykker gør indtryk Siden 1992 har Rådet for Sikker Trafik sendt trafikofre ud på skolerne. Den seneste evaluering viser, at det virker. De unge ænder adfærd i trafikken.
Tips til apps 5 gode apps til stavetræning og 5 til at lære klokken.
32
Plads til leg Sne og is er både en udfordring og en mulighed på skolerne. Få inspiration til leg og læring med vejrliget.
34
Magasinet om Læring er et digitalt magasin, som handler om læring og primært henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Vores fokus er aldersgruppen fra 5-12 år, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Magasinet om Læring ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. UDGIVER: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) LAYOUT: John Schäfer
Professor i madkundskab Professor Karen Wistoft er en af faget Madkundskabs faddere. Se hvad hun ellers har på forskermenuen.
2
Forsidefoto: Karl Emil Faarup. Fra Deutsch Skandinavische Gemeinschaftschule i Berlin
MAGASINET OM LÆRING
FOTO: iStock, med mindre andet er angivet Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.
8:35 PM
Clio Online PRØV GRATIS
WEBINAR
KURSER
LOG IND
Komplette digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §
... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk
Sæt X I kalenderen
A kt u elt
D
anmarks Læringsfestival, finder sted i Bella Center den 15. og 16 marts. Her finder du alt det nyeste inden for undervisning og læremidler præsenteret af førende producenter og aktører. Her vil være oplæg med inspiration til undervisningen samt en konference om didaktik og læring. I 2016 har Danmarks Læringsfestivals konference foredrag om bl.a.: Dagtilbud, Bedre læring med data samt Teknologi til 21st Century Skills.
Penge til at udvikle app til ordblinde
T
o lærere lærere fra Esbjerg, Mikael Højbjerg og Thomas Mose, har modtaget 400.000 kroner fra organisationen Reach for Change, TV3 og tv-selskabet Viasat, som hvert år giver en pris til iværksættere, der arbejder på at give børn en bedre hverdag. Lærerne får prisen for en idé til en app, som kan lære ordblinde børn at læse og stave. App’en er i første omgang målrettet i 3.-6. klasse og forventes færdig i løbet af året. De to driver i forvejen Ordblindetræning, der er en landsdækkende kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion.
Mikael Højbjerg (tv) og Thomas Mose modtog den store check i november 2015
Skolernes hjemmesider er blevet bedre
E
n gennemgang af hjemmesiderne på 349 skoler og undervisningsinstitutioner har vist, at der generelt er sket et løft i kvaliteten, konstaterer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der tog en ny dialogbaseret tilsynsmodel i brug i 2014. Skolerne fik, inden tilsynet med skolernes hjemmesider startede, mulighed for at indberette, at de selv havde gennemgået deres hjemmesider efter en tjekliste på styrelsens hjemmeside. Det valgte 91 procent af institutionerne at gøre. Den positive modtagelse betyder, at styrelsen nu overvejer i fremtiden at bruge selvindberetnings-modellen i flere af sine tilsyn. Den samlede konklusion på tilsynet er, at skolerne har gjort et stort arbejde for at kvalitetssikre deres hjemmesider, og at kvaliteten af hjemmesiderne generelt er blevet bedre.
4
MAGASINET OM LÆRING
Elever skal dyste i fag på ny festival
A kt u elt
N
u får skoleelever fra både folkeskolen og de frie grundskoler mulighed for at dyste i folkeskolens fag ved Fagenes Festival, der etableres og støttes af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ”Vi har talt meget om rammerne for undervisningen i folkeskolen. Nu skal vi sætte større fokus på fagenes indhold og hele formålet med at gå i skole, nemlig at blive dygtig. Vi skal vise, at det er sejt at være dygtig til for eksempel dansk eller matematik. Derfor vil vi give eleverne i både folkeskolen og de frie grundskoler mulighed for at vise og dyste med deres talenter ved Fagenes Festival,” siger minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby. Festivalen er inspireret af DM i Skills, som er de årlige Danmarksmesterskaber i erhvervsuddannelsesfagene.
Undervisningsminster Ellen Trane Nørby
To bud på en lettere overgang til skolen To nye udgivelser handler om den svære og udfordrende overgang fra børnehave til skole. 1. Williams overgang er et nyt dialogmateriale, der guider pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere igennem den fælles proces med at planlægge børnenes overgang mellem børnehave og skole. Materialet, som er udgivet af DCUM (Dansk Center for undervisningsmiljø), tager afsæt i animationsfilmen om William, som netop skal til at starte i skole. Filmen og materialet kan findes på DCUMs hjemmeside, hvor man også kan bestille hæftet som en publikation.
Williams overgang – fra børnehave til skole
2. Bogen Stjernedrys er to pædagogers erfaringer med projekt Stjernedrys I Hvidovre, hvis formål var at lette overgangen fra børnehave til SFO og skole. Projektet gik ud på, at kommende skolelever sammen med børn, der allerede var startet på skolen, mødtes i et projekt, hvor de blandt andet skulle lave portrætter af sig selv. Møderne foregik i børnehaven, på fritidshjemmet og på skolen. Bogen indeholder både en teoretisk del, og en praktisk del, der fungerer som en manual for, hvordan man kan etablere et lignende projekt. Stjernedrysbogen koster 130 kr. og kan bestilles på projektstjernedrys@gmail.com.
Dialogmateriale til det professionelle samarbejde mellem børnehave og skole
5
MAGASINET OM LÆRING
Jeg er gård mig booke vil… Tjek besøgsgårde i dit område på skole.lf.dk
Flere klasser i kostalden ”
Fint med en rundvisning/undervisning af en landmand, så eleverne kommer tættere på de fødevarer, som de dagligt indtager.” ”Det var et helt fantastisk besøg, hvor de fik stillet mange gode spørgsmål, og eleverne ville ikke hjem igen”. ”Det er en skøn og lærerig oplevelse for eleverne at komme ud og opleve de ting, vi har talt om i undervisningen. det er noget helt andet end at læse i en bog eller se en film. Tak for turen. :)”. Disse tre udsagn er plukket på skole.lf.dk. Tilbagemeldingerne er skrevet af lærere i henholdsvis Egå, Vallensbæk og Egtved, der har været på gårdbesøg med deres klasser i sidste måned. Skole.lf.dk er brancheforeningen Landbrug & Fødevarers hjemmeside, der henvender sig skoler med undervisningsmaterialer og mulighed for at booke gårdbesøg over hele landet.
Knap 400 landbrugs- og fødevarevirksomheder er tilmeldt besøgstjenesten, som blandt andet byder på gårde med køer, svin, mink og planteavl. Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser, at de i skoleårets to første måneder, august og september, har oplevet en stigning i antallet af bookinger på 36 pct. Antallet af bookede gårdbesøg var per 1. oktober 2015 8.267 mod 6.062 på samme tidspunkt 2014. Det samlede antal gårdbesøg for hele sidste skoleår lyder på 19.324. Landbrug & Fødevarers skoletjeneste ser en forklaring på succesen i, at folkeskolereformen lægger op til, at skolerne skal styrke deres samarbejde med lokalsamfundet. Netop gårdbesøg er en af de muligheder, som skolerne i højere grad er begyndt at benytte sig af i forbindelse med åben skole.
Nyt undervisningsmateriale Landbrug & Fødevarers undervisningsmaterialer spiller tæt sammen med tilbuddet om gårdbesøg. Det gælder blandt andet bogen Koen og mælken, der netop er udkommet i en revideret version. ”Med skolereformen er der øget fokus på at børnene skal røre, gøre, føle og sanse i læringen, ligesom de skal være mere fysisk aktive i løbet af skoledagen. Så vi har tilføjet en række øvelser som aktiverer børnene, hvor de f.eks. skal blindsmage forskellige slags mælk, kærne deres eget smør eller prøve at rejse sig som ko,” siger fortæller Ida Binderup fra Landbrug & Fødevarers skoletjeneste. Bogen retter sig mod 4.-6. klasse til undervisningen i natur/ teknologi samt madkundskab, og beskriver over 50 sider mælkens vej fra gården – til mejeriet – til dig.
6
MAGASINET OM LÆRING
Klasser, der booker et gårdbesøg, får et gratis klassesæt af bogen.
NYHEDER TIL MATEMATIK
Tjek Gyldendals matematikportaler
Du finder både nye forløb til traditionelle faglige emner, fx ’Tal’ og ’Geometri’, og forløb til mere utraditionelle emner som ’Fraktaler’ og ’Programmering’. ■
På matematik0-3.gyldendal.dk er der kommet et nyt emne ‘Faglig læsning’ med foreløbigt et forløb ‘Om Villads’. Tjek desuden de nyeste forløb ’Overslag’, ‘Brøker’ og ‘Koordinater’.
■
På matematik4-6.gyldendal.dk finder du bl.a. et nyt og spændende forløb om programmering, som lærer dine elever at kode og lave små programmer, der kan tegne geometriske figurer.
9895
■
P å matematik.gyldendal.dk er der tre nye forløb mål ret tet 9.-10. klasse, bl.a. ‘Fraktaler’. Eleverne arbejder undersøgende med de enkelte problem stil linger, der bevæger sig på tværs af faglige områder inden for matematikken.
gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk
Banko sætter følelserne på spil
Nye lærin gs midle r
K
athia Mifsud, AKT-vejleder på Østerhåbskolen i Horsens, har udviklet spillet Empatibanko, der med en legende tilgang udvider elevernes emotionelle ordforråd. I spillet er tal erstattet med smileyikoner, der illustrerer 8 velkendte sindstilstande: træt, forvirret, ked af det, trist, sur, glad, bange eller rasende. Når spillet går i gang, får eleverne en bankoplade, hvorpå nogle af de 8 ikoner fremgår. Det pædagogiske personale skal så trække et af de 8 ord, hvorefter eleverne vurderer, om ordet kan kobles til deres smileyer på bankopladen. Beskrivelsen af spillet indgår desuden i DCUM’s nye metodehåndbog “30 nye veje til bedre trivsel i skolen“, som udkommer her i januar og sendes til alle landets grundskoler. Spillet kan desuden downloades på DCUM’s hjemmeside. Eksempel på en bankoplade
2.Verdenskrig gennem et barns øjne
E
riks krig er en historisk roman skrevet på baggrund af forfatter Lisbeth Jensens mors erindringer fra 2. Verdenskrig. Eriks far bliver taget af tyskerne, og Erik får en stor trang til at gøre noget for at bringe faren hjem til familien igen — og snart bliver drengen rodet ind i både spændende og skræmmende begivenheder. Fortællingen bygger på historiske facts. Gennem et barns øjne får læseren indtryk af livets gang under
besættelsen. Bogen kan være en spændende frilæsningsbog eller anvendes i skolens historie-undervisning fra ca. 5. klasse, evt. i samarbejde med dansk. Via QR-koderne på side 2 kan læseren få adgang til oplæsning af fortællingen samt udvalgte lydkilder, der kan give en fornemmelse af livet under Danmarks besættelse. Scan QRkoderne med en smartphone eller tablet. Udgivet af forlaget Digtea 2015.
Pissesjovt
”
Fra tis til øl - beer cycling” er et kort undervisningsforløb, der henvender sig til 8. og 9. klassetrin. Materialet tager udgangspunkt i opsamlingen af urin på Roskilde Festivalen i 2015, hvor gæsterne kunne donere deres urin til produktion af øl til festivalen i 2017. Her I foråret bliver tankene med den opsamlede urin kørt ud på markerne som gødning hos en landmand, der dyrker maltbyg til ølproduktion. Og sådan bliver ringen sluttet fra tis til øl.
8
MAGASINET OM LÆRING
Læremidlet er særlig relevant for biologi, geografi og samfundsfag. Det kan anvendes som eksempel på stoffers kredsløb i økosystemer og mere generelt om konkrete, biologiske kredsløb i forbindelse med dyrkning af planter i dansk landbrug. Det er Landbrug & Fødevarer, der har udgivet materialet, som kan hentes på skole.lf.dk.
Læs hurtigt og få ro på SMS – Snapchat – Online artikler – Facebook – digital postkasse og meget mere. Vi skal forholde os til stigende mængder information i takt med, at vi lærer og bruger læsning i hverdagen.
frontread træner: • Din læsestrategi og forforståelse • Din koncentration • Din arbejDshukommelse • Dit synsfelt • Dit flow i læsningen
FrontR ead er en a p
p til pc , mac der øg er dit overbli k og læsete mpo.
og ipad ,
Vi samarbejder med over
100 folkeskoler, gymnasier & erhvervsuddannelser landet over.
- Formand i læsekonsulenternes landsforening, Hanne Nissen Sabalic:
- Carina og Julie, 8.A Lillebæltsskolen, Middelfart.
”Jeg kan uden tvivl se muligheder i en teknologi, hvor en elev kan følge sin egen udvikling nøje, teste sig selv og få direkte feedback.”
”Vi kan klart mærke, at vi er blevet meget bedre til at læse. Før brugte vi måske fem minutter på en side. I dag er vi sikkert nede på omkring to minutter.”
kontakt os og lær mere: +45 2682 1500 www.frontreaD.Dk / info@frontreaD.Dk
TEM
A
Fra Buskelund til Berlin
På landkortet er der ikke langt fra Buskelund til Berlin, her har elever på Buskelundskolen gang i geografi-faget. Det er samtidig et eksempel på, at ”lærer-foran-tavleundervisningen” er sjælden. Det gælder både i Buskelund og Berlin.
— to skoleportrætter
To skoler, langt fra hinanden — den ene i Jylland, den anden i Tyskland. Den ene kommunal, den anden privat. Den ene tre gange større end den anden. Trods forskelle har de to skoler alligevel meget tilfælles. De er begge forholdsvis nye, og så eksperimenterer de på hver deres måde med nye strukturer og læringsformer, herunder aldersintegration. Magasinet om Læring besøger Buskelundskolen i Silkeborg og Den Skandinaviske Skole i Berlin. Tag med på rejsen og få et indblik i hverdagen og visionerne på de to skoler.
10
MAGASINET OM LÆRING
Leg og læring på tværs af alder Af Lene Mikkelsen Walsh ”Vi vil sammen skabe et sted, hvor vi kan modnes og vokse i fred. Med plads til at lege og lære og tid til at leve og være”
E
lverne på Buskelundskolen i Silkeborg synger højt og engageret med på deres velkendte skolesang. Klokken er lidt over otte, og der er som sædvanlig morgensamling med alle skolens elever. Herefter går de ud i deres hjemmegrupper eller til deres uderum. På Buskelund skolen er der nemlig ikke årgangsklasser, som vi
eller kender det i den traditionelle folkeskole. I stedet er aldersintegration med sociale og faglige holddannelser vigtige brikker i skolestrukturen. Magasinet om Læring besøger Buskelundskolen, blandt andet for at høre, hvad aldersintegrationen betyder for elevernes læring. Mere end aldersintegration Skoleleder Gorm Sæderup viser rundt og fortæller om skolens historie, organisation og visioner. Og det er en stor mundfuld, for aldersintegration er ikke det eneste, der adskiller Buskelunden fra andre folkeskoler. På Buskelundskolen arbejder man for eksempel med en fælles pædagogisk platform for pædagoger og lærere — fra børnehave til udskoling. Dannelsesidealet er ”kvalificeret selvbestemmelse”, og til at nå det mål for eleverne, har man udviklet en
11
MAGASINET OM LÆRING
TEM
12
MAGASINET OM LÆRING
A
TEM
række redskaber, der bruges gennem hele skoleforløbet. Det er for eksempel et personligt portfolio og en udviklingsplan for det enkelte barn, der både rummer sociale og faglige mål. Ude og hjemme Buskelundskolen blev indviet i 2000 og er fysisk bygget i etaper og fortløbende fyldt med børn. Først i 2007 var den fuldt udbygget med cirka 500 børn fra 0. Til 9. Klasse. Skolen er integreret med en børnehave i byggeriet. De fysiske rammer i den moderne skole underbygger mulighederne for at skabe mange forskellige læringsrum og fællesskaber. Organisatorisk fortsætter børnene fra børnehaven i Lilleskolen, der spænder fra 0-3. årgang. Herefter kommer de i Storeskolen, som er 4-6 årgang, og endelig slutter de i Projektskolen, der rummer 7.-9 årgang.
A
I dagligdagen er børnene som tidligere nævnt inddelt i ude- og hjemmegrupper De aldersblandende hjemmegrupper har tilknyttet primære voksne, pædagoger og lærere. Hjemmegrupperne er den sociale base for eleverne, men stadig et læringsrum. I de mindre udegrupper handler det om fagligheden. Undervisningen er niveaudelt, hvilket betyder, at børn fra hjemmegrupperne kan komme på forskellige hold alt efter deres kompetencer og interesser. ”Organisationen giver en unik bredde i de faglige og sociale muligheder,” siger Gorm Sæderup. Aldersintegration giver dynamik Det kan lyde lidt forvirrende for folk, der er vant til årgangsklasser og klasselærere, men når man bevæger sig rundt på skolen, ser det ud til at både børn og voksne har fuldstændig styr på dagligdagen.
13
MAGASINET OM LÆRING
TEM
A
Der arbejdes engageret over alt — i grupperum, på gange, trapper, på gulve, ved stole og borde, i sofaer etc. Vi besøger en hjemmegruppe i Lilleskolen. Eleverne har fået deres bedsteforældre til at skrive om dengang, de gik i skole. De mindste kan endnu ikke læse, men så får de hjælp af de lidt større i gruppen eller af gruppens lærer eller pædagog. Går det ikke ud over de ældstes læring, at skulle hjælpe de yngste? ”Nej,” mener Gorm Sæderup og forklarer: ”Faktisk lærer man allermest ved at skulle formidle sin viden til andre.” ”Når vi er på tværs af alder, bliver vi naturligt hjælpsomme, og bliver åbne til at tage i mod hjælp. Dermed kan man gå fra umoden og inkompetent til moden og kompetent,” supplerer han. ”Aldersitegrationen giver dynamik. Børnene kan se forskellige
Fra skolens vision: Vi vil være fremtidens skole for nutidens børn Vi vil tage nye skridt i forhold til at udvikle fremtidens skole for nutidens børn – forankret i skolens vision, praksis og platform indenfor rammerne af gældende lov og den sammenhængende børne-ungepolitik. Både den pædagogiske og samfundsmæssige opgave flytter sig i disse år fra en lighedsdagsorden i en årgangsopdelt skole/institution til en inklusionsdagsorden med fleksible læringsmiljøer og holddannelse. Dette paradigmeskifte er så stort, at opgaven skal løses med nye organiseringsformer, nye teknologier og nye kompetencer i skolen.
14
MAGASINET OM LÆRING
måder at være på. De små kan se op til de store, og de store kan tage sig af de små. Det betyder også, at det er ok at være den man er, fordi der er så stor forskellighed.” Børnene trives Selvom skolelederen ikke hylder diverse tests, så er Buskelundskolen løbende blevet evalueret. Den er således blandt de bedste placerede skoler, når det gælder trivsel. ”Børnene trives godt, og lærer nok så meget som andre steder. En nylig rapport peger på, at de er mere motiverede og klar over, hvad de vil,” siger Gorm Sæderup. Det ser altså ud til at skolesangen, der startede dagen, er mere end kønne ord. Buskelundskolen er et sted ”med plads til at lege og lære og tid til at leve og være”.
Det angstfrie læringsrum
Tekst: Katrine Majlund Jensen. Foto: Karl Emil Faarup Et hold visionære skandinaviske forældre og en ualmindeligt engageret rektor. Det er fundamentet for det, rektor på den tysk-skandinaviske skole i Berlin, Jacob Chammon, kalder et ”vanvittigt projekt”: at starte en skole fra bunden. Magasinet om Læring har besøgt den multinationale skole i bydelen Tempelhof.
”
Hvis jeg er bange for at gå i skole, har jeg heller ikke det åbne sind, det kræver at lære.” Ordene kommer ikke fra en elev, men fra rektor Jacob Chammon i udlægningen af skolens pædagogiske koncept. Magasinet om Læring besøger DSG (Deutsch Skandinavische Gemeinshaftschule) en morgen, hvor det
TEM
A
Jacob Chammon holder sig ikke på rektorkontoret, men blander sig i livet på skolen. Her i en klasse, der afholder matematik-quiz.
grålige vintervejr ligger som en dyne over den tyske hovedstad. Dog lader ingen sig tilsyneladende kue på skolens kontor og lærerværelse, hvor den danske rektor samtaler på et energisk og flydende tysk med et par kolleger. Her er ingen jakkesæt og lukkede døre. Skolen, som første gang slog dørene op i august 2012, ligner til forveksling en hvilken som helst anden folkeskole med sine lange gange og asfalterede skolegård. Men foranlediges man til at tro, at det er ”business as usual”, tager man fejl. En sprogskole, der spejler sine omgivelser ”Vi er først og fremmest en skole, hvor sprog er i fokus. I grundskolen, fra 1.-6. klasse, arbejdes immersivt, hvilket vil sige, at børnene
15
MAGASINET OM LÆRING
går i billinguale klasser, som enten kan være tysk-danske eller tysk-svenske” forklarer Chammon. Skolen er derfor ikke en klassisk udenlandsskole, et mere eller mindre isoleret stykke Skandinavien i Tyskland. Derimod er skolen startet som et initiativ, hvor alle sprog er lige, og overgangen fra det skandinaviske til det tyske system er lettere. At arbejde med ”immersion” i den sproglige indlæring viser sig på en rundtur. Vi lægger vejen forbi en geografitime på dansk, men havde det været matematik ville timen foregå på tysk. Udover at lære selve fagene på målsprogene, får eleverne også deres sproglige input fra hinanden i de sprogligt blandede klasser. På DSG har man for længst sagt farvel til indlæring med læren ved tavlen som hovedkilde. Længere henne af gangen høres en igangværende kortime, som er obligatorisk for alle skolens 148 elever. Kortimerne foregår på engelsk, som eleverne lærer fra 1. klasse. For tiden øves en medley af popsangeringen Medina, som lægger vejen forbi skolen med en optræden senere på måneden, og begejstringen er til at mærke. Kortimerne ligger i hænderne på en jazzmusiker, tidligere bosat i New York. På DSG kan mindre ikke gøre det, hvor lærerstaben udover de skandinaviske og tyske lærere også tæller en marokkaner, en
Elevernes indlæringskurve er forskellig, men ved at sætte eleverne på tværs af årgange, kan de hjælpe hinanden på tværs af niveauer, forklarer Jacob Chammon.
16
MAGASINET OM LÆRING
spanier, to iranere og en amerikaner. En spejling af den omgivende hovedstads interkulturelle islæt, som rektoren pointerer. Skandinavien i Tyskland Da snakken falder på, hvad der, udover det sproglige, er særligt skandinavisk ved DSG, virker Jacob Chammon omend mere entusiastisk. Trods det ikke var den umiddelbare plan at ende som skolerektor, befinder han sig tydeligvis på rette hylde: ”Det er enormt interessant, for man kan ikke bare kort definere skandinavisk pædagogik. Der bliver vist stor interesse fra lærere, elever og professorer fra Skandinavien, som deltager i diskussioner med os og stiller spørgsmålet, hvad der efter vores mening er skandinavisk pædagogik”, siger rektoren, som alligevel giver sit bud. ”Jeg mener, at skandinavisk pædagogik handler om åbenhed og måden at være sammen på, hvor vi er i øjenhøjde med eleverne, og eksempelvis ikke er på efternavn, som i Tyskland. Det betyder ikke, at vi som lærere ikke har ansvar for at sætte grænser, men en skandinavisk tilgang til læring er at kunne tale ligeværdigt sammen og have samme rettigheder”, fortælleren rektoren, som energisk blander sig i livet på skolegangene og tilsyneladende kan alle elevers navne.
En kerneværdi, som DSG dagligt forsøger at udleve i praksis. er det ”angstfrie læringsrum”. I Tyskland får man karakterer fra tredje klasse og ved 6. klasse bedømmes man gymnasieegnet eller ej. Med det skandinaviske tankesæt tilbyder skolen læringsrum, som ikke primært baseres på frygten for utilstrækkelighed i henhold til offentlige standarder. Det afspejles også i den tyske tilstrømning til skolen, der opsøger den som alternativ til det mere stringente skolesystem i hjemlandet. Inklusion og niveautilpasning Varme emner i den danske skoledebat som inklusion og faglig niveautilpasning har den tysk-skandinaviske skole sin egen tilgang til. Op ad formiddagen, før den fælles morgenmad, stikker vi hovedet ind i et klasselokale, hvor en første klasses elev sidder på et ”matematiktæppe” og løser et spil. Samtidig løser en tredje klasses elev i samme lokale matematikopgaver med hjælp fra en lærer. Det er skolens filosofi om aldersintegrerede klasser ført ud i praksis. Her har henholdsvis indskoling, mellemskoling og udskoling fag sammen, da det giver mulighed for at tilgodese den enkelte elevs læringsbehov; ”Det er ud fra devisen om, at bare fordi man er fjerde klasseselev, så er man ikke partout på det niveau, man skal være
TEM
Hjerne, hjerte og hånd Går man rundt på skolen, fornemmer man tydeligt arbejdet med at forbinde fagene, egenskaberne og eleverne med hinanden. Her er det ingen floskel, når rektoren betoner, at man lærer med hjerne, hjerte og hånd. Rundturen tager os forbi skolens køkken, som står for de fælles daglige måltider, hvor en 1. klasses elev netop har sat sine spor i gulerodskræl. To dage om året hjælper hver elev til i køkkenet, hvor medarbejderstaben udover de tyske køkkendamer også tæller en syrisk flygtning. ”Det med at forbinde ting, lave tværfaglige emner og give tid til elevernes udvikling mener jeg også er et skandinavisk islæt. Men selvfølgelig er den måde, vi har valgt at udføre det på — med aldersintegrerede klasser— mere DSG’sk end skandinavisk”, afslutter rektoren inden det ringer til morgenmad.
A
ifølge læreplanen. Som pædagoger ved vi, at elevernes læringskurver er forskellige. Derfor er filosofien med at tænke i 10 år, i stedet for år for år, så vigtig. Ved at sætte dem på tværs af årgange, kan de hjælpe hinanden på tværs af niveauer,” forklarer Chammon. Den mere frie struktur kræver til gengæld en meget nøjagtig opmærksomhed på elevernes respektive niveauer og udvikling og samtidig dokumentation deraf.
De skandinaviske og det tyske flag er ”street-art-agtigt” vævet ind i stålhegnet omkring skolen.
17
MAGASINET OM LÆRING
”Motivationen er at skabe”
O
pvokset i Vestjylland ved
tilbudt stillingen som rektor. Første dag
Hjerm og uddannet på Zah-
for skolen blev Jacob Chammons første
le Seminariet i København
dag som rektor, og de to ting hænger
tiltrådte Jacob Chammon
uløseligt sammen, for som den 34 årige
i august 2012 som rektor på den tysk-
rektor siger er hans motivation at skabe;
skandinaviske skole i Berlin. Forinden har
”Det er gennemgående for alt hvad jeg
han forfattet undervisningsmateriale og
laver. Det er derfor, jeg elsker at skrive
drevet en omfattende kursusvirksomhed
bøger og lave undervisningsmateriale.
om konceptet ”Cooperative Learning”.
Man kan kalde DSG (Deutsch Skandina-
Konceptet arbejder med strukturen mere
vische Gemeinschaftschule) for et stort
end selve indholdet i undervisningen, og
undervisningsmateriale – det at starte en
handler om aktivering af så mange elever
skole fra bunden er et vanvittigt projekt
så meget som muligt. Efter et praktikop-
og en stor skabning. Et unikum.”
hold på Deutsches Historisches Museum i undervisningsafdelingen kastede den danske rektor sin kærlighed på Berlin og fik mod på en tilværelse i byen. Imens var den tysk-skandinaviske skole ved at se dagens lys, og Jacob Chammon blev
18
MAGASINET OM LÆRING
”Det at starte en skole fra bunden er et vanvittigt projekt og en stor skabning. Et unikum,” siger Jacob Chammon.
“Mælk har altid været en del af min styrke” Jeanette Ottesen, Verdensmester i svømning
Giv dit barn en sund madpakke og en skolemælk, som giver energi til en lang dag. Mælk er en naturlig kilde til calcium og protein. Med en 1/4 til 1/2 liter mager mælk hver dag, som en del af en varieret kost og en sund livsstil, er både børn og voksne sikret mange næringsstoffer. Faktisk er mælk den fødevare, der indeholder flest forskellige næringsstoffer i samme produkt.
Bestil dit barns skolemælk i dag på skolemælk.dk
Fitness for øjet og øget forståelse Alle skoler i Rudersdal kommune arbejder med Frontread, som er et digitalt læsetræningssystem. Her fortæller læsekonsultent Lisbeth Skov, hvordan de bruger systemet.
E
leverne i Rudersdal Kommune i Nordsjælland er glade for at arbejde med FrontRead, som er et digitalt læsetræningssystem, fordi de mærker, at de dels bliver hurtigere til at læse, men også bliver bedre til at fokusere eller målrette deres læsning. Disse citater er fra nogle 9. klasses elever, der blev spurgt om deres læsetempo efter at have arbejdet med Frontread og været til afgangsprøver i 2015. ”At kunne læse i et højt tempo er en vigtig egenskab i vores videnssamfund, hvor vi kontant er omgivet af store mængde tekster, vi skal forholde os til. Men at læse hurtigt er ikke det eneste mål, vi skal også forstå det vi læser, så vi reelt kan forholde os til det læste. Frontread træner både eleverne læsehastighed og hjælper med at målrette deres læsning. Og eleverne synes det er sjovt. De opfatter FrontRead som en slags spil”, udtaler læsekonsulent Lisbeth Skov Thorsen. Sådan gør de i Rudersdal Alle skoler i kommunen arbejder med FrontRead, men på forskellige måder, som der passer ind i deres hverdag. På flere skoler er faglærerne også involverede, fordi læsning er en del af alle fag. Alle skoler bruger træningstid i skolen. Det kan være lektiecafe, faglig fordybelse, understøttende undervisning eller tid i fagene til at træne med Frontread. Erfaringen viser, at hvis eleverne kan træne jævnligt, holder det motivationen oppe, forklarer læsekonsulenten. ”At træne sin læsehastighed er ikke et quick fix. Øjet skal trænes op til at fiksere hurtigt og til at kapere større tekstbidder (spændvidden). Man kan sige, at øjet skal i fitness center, og ligesom når man skal træne sin krop i fitness centeret er det hårdt arbejde, der bedst lønner sig med jævnlig træning. Hvis man skal lære at løbe 10 km på løbebåndet, er det endnu mere hårdt, slidsomt og kedeligt kun at gøre det en gang om ugen eller hver 14. dag. Det samme er det for øjet. Det skal træne jævnligt for at kunne fiksere hurtigt med stor spændvidde. Er der ikke denne jævnlige træning, er det som at starte forfra hver gang” forklarer Lisbeth Skov Thorsen
”Jeg kan læse hurtigere end før og forstår også mere”
20
MAGASINET OM LÆRING
En god model på en af skolerne har været at stille forventninger til, hvor langt eleverne skulle være nået hver uge. Alle elever fik hver morgen 30 minutter til træning med Frontread. På den måde tog det tre uger at være kommer igennem et helt træningsforløb. Differentieringsmuligheder i materialet Frontread kan nemt differentieres til forskellige elever i klassen eller på årgangen. Det er elevens egen træning, så eleven får tildelt en tekst ud fra sværhedsgrad (lix-tal). Det er nøjagtigt de samme typer opgaver elverne kommer igennem, blot er teksterne forskellige. Eleverne skal øve sig på at læse i et hurtigere og hurtigere tempo, inddelt i sværhedsgrader. Det er læreren, der tildeler en elev adgang til Frontread via en digital kode, så det er kun lærer og elev, der kender elevens læsetekstniveau. Der kan vælges tekster med lav lix (omkring lix 15) og tekster med en høj lix (omkring lix 40). Det er let at følge udviklingen Frontread er professionelt udført og meget intuitivt nemt at håndtere både som lærer og som elev. Det betyder bl.a. at eleverne løbende kan se på deres skærm, hvordan de udvikler deres læsehastighed og også deres forståelse. De kan nemt selv justere deres hastighed op og ned, så de selv er med til at sætte træningstempoet. Lærerne kan også nemt holde øje med årgangens, klassens eller den enkelte elevs udvikling. Dette sker i et såkaldt administrationsmodul, som kun lærerne har adgang til. Her kan en kommunes læsekonsulent også følge skolernes arbejde med FrontRead. Administrationsmodulet er et helt uundværligt værktøj, mener Lisbeth Skov Thorsen Og slutter: ”Tidligere har der kun været tekster på lix 40 og derover, så det har fortrinsvis været elever i udskolingen, der har arbejdet med Frontread, men Frontread har netop i januar 2016 fået udviklet tekster på lix 15 og op, så nu kan mellemtrrinnet også være med. Det skal vi i gang med i Rudersdal.”
”Jeg læser hurtigere og er mere fokuseret under min læsning”
”Jeg kunne rent faktisk nå at læse alle teksterne i læseprøven”
21
MAGASINET OM LÆRING
tiptaptudse
Det fortællende tæppe samarbejde • storyline • digital leg • bevægelse • sprogarbejde
Nyheder Alfabet siddemåtter Gulvbrikker med boldøvelser
IPAD tæppet - scan tæppet og se “Måske historier” Vi har stor succes med læringstæpperne, som kan scannes og bruges til storyline og tidlig IT. Vores bevægelsesbankospil anvendes i stor stil i børnehuse og i indskolinger både ude og inde. Vi arbejder på at styrke bevægeglæden, samværet, fantasien og opmærksomheden hos børn og voksne. Vi tror på, at læring forankres bedst, når vi leger, griner og sanser sammen. Vi udvikler, designer og sælger bevægelsesspil og læringstæpper både til det offentlige og til private. Vores produkter udfordrer og stimulerer motorikken, fantasien og hele sanseapparatet. Målgruppen er de 0-10 årige.
Kurser
Musik- og bevægelse er et fantastisk alsidig værktøj i hverdagen med børn. Vi laver kurser og forløb i institutioner og skoler. Samt kurser og vejledning for lærere og pædagogisk personale.
tiptaptudse www.tiptaptudse.dk
Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856
Virkelige ulykkeshistorier rykker
En af Live-ambassadørerne, Jeanine, kørte galt på motorcykel og blev lam fra brystet og ned. Her fortæller hun om sin ulykke til en skoleklasse for at få de unge til at tænke over, hvordan de selv kan undgå at ende i en trafikulykke. Foto: Rådet for Sikker Trafik
N
år skoleelever møder et trafikoffer ansigt til ansigt og hører om de voldsomme konsekvenser af en trafikulykke, ændrer det deres holdning og adfærd i trafikken – også lang tid efter oplevelsen. Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden, der sender trafikofre ud på skoler i hele landet. Der bliver helt stille i klassen, når personen i kørestol langsomt triller ind i klassen. I løbet af et par timer hører eleverne om en alvorlig trafikulykke for eksempel på grund af for høj fart, alkohol eller uopmærksomhed. Flere elever får tårer i øjnene, når de hører, hvordan det er at vågne op på sygehuset og finde ud af, at ryggen er brækket, alle fremtidsdrømme er knust og familien står grådkvalt omkring sygehussengen. Det er Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden, der står bag de såkaldte Sikker Trafik LIVE-foredrag, som siden 1992 har lært tusinder af unge om konsekvensen af en alvorlig trafikulykke.
24
MAGASINET OM LÆRING
Noget at tænke over ”De unge får virkelig noget at tænke over, når de hører, hvordan et øjebliks kådhed kan smadre et liv og betyde, at man skal sidde i kørestol resten af livet. Ud over at fortælle om min ulykke kommer jeg også i dialog med de unge, hvor vi taler om, hvad de selv kan gøre, så de ikke ender i samme situation,” siger Jørgen Witt Christensen, der som ung brækkede ryggen i en bilulykke med for høj fart og alkohol. Han er en af de mange foredragsholdere, elverne kan møde på skolerne. Gennem flere år er besøgene blevet evalueret, og har hver gang vist ekstremt positive effekter. Både eleverne i folkeskolen og på produktions- og tekniske skoler bliver bedre til at passe på sig selv og blande sig, når vennerne for eksempel kører for stærkt eller vil sætte sig bag rattet med alkohol i blodet.
Fakta om Sikker Trafik LIVE
Få gratis besøg
Siden 1992 har Sikker Trafik LIVE sendt en trafikskadet person eller en pårørende til en trafikdræbte ud på folkeskoler samt produktions- og tekniske skoler. De 41 foredragsholdere besøger cirka 900 skoler og ungdomsuddannelser og taler med cirka 25.000 elever – hvert år. Foredraget varer to til tre timer og sætter fokus på, hvor hårdt man kan blive ramt af en trafikulykke.
Et besøg af Sikker Trafik LIVE er gratis for 8., 9. og 10. klassetrin. For at opnå det optimale udbytte af et besøg kan klassen ved hjælp af et elevark forberede besøget (ca. 10 min) og efterbehandle besøget (ca. 20. min). Materialet kan downloades på www.sikkertrafik.dk/undervisning. Her findes også andre undervisningsmaterialer, der kan supplere besøget fx ”360˚” en interaktiv dokumentarfilm, og ”Skillevej” – et dialogbaseret undervisningsmateriale.
Resultater fra den seneste evaluering fra 2015 Resultater efter foredrag i folkeskolens ældste klasser – målt 6-10 måneder efter et besøg (1026 respondenter i 2015): • 71 % af de elever, som ikke altid brugte sele før besøget, svarer nu, at de altid bruger sele. • Hele 24 %, der før besøget aldrig brugte hjelm, er begyndt at køre med hjelm. • Af dem der tidligere gik over for rødt, svarer 1/3 nu, at de ikke går over for rødt lys. •F ør foredraget svarede 40 % af de elever, som kørte på knallert, at de kørte på en der var tunet. Dette tal var efter besøget reduceret til 25 %. •D er er sket en stigning på 10 procentpoint i antallet er elever, som aldrig sms’er, når de cykler, så tallet er oppe på 50 %. • Af dem der tidligere har hørt musik, når de cyklede, er der efter foredraget 19 % der siger, at de ikke gør det mere. • 72 % af eleverne mener, at de er blevet mere opmærksomme i trafikken efter foredraget. • 80 % har efter besøget gjort nogen opmærksom på, at de ikke måtte sms/tale i telefon, mens de kørte i bil. • 7 4 % svarer, at de passer bedre på sig selv i trafikken efter besøget, mens 58 % også mener, at de er blevet bedre til at passe på deres kammerater.
25
MAGASINET OM LÆRING
Tips til apps Af Henriette Hjelm Hansen og Anja Emilie Madsen
V
i har samlet fem apps, som kan bruges i undervisningen, når der skal trænes stavefærdigheder på enten dansk eller i et fremmedsprog. Alle apps er gratis, med mindre der er skrevet pris ud for.
I 2011 begyndte der så småt at dukke smartphones og iPads op ude på skolerne. Anja Emilie Madsen var på det tidspunkt skolebibliotekar og IT-vejleder på Vodskov Skole i Aalborg og havde fokus på apps til især Android. Kollegaen Henriette Hjelm Hansen, der var ansat med de samme funktioner på Gug Skole, Aalborg, var især interesseret i iOS, så de var et godt match, som kunne dække begge platforme. Sammen har de etableret facebooksiden Apps i undervisningen, hvor de giver tips om apps. Det samme gør de her i magasiet.
Anja Emilie Madsen
Henriette Hjelm Hansen
5 gode apps til stavetræning 1 A+ Spelling Test
4 Stavespil til børn
Android: Nej
Android: Ja. Appen koster 19 kr.
iOS: Ja
iOS: Ja. Appen koster 25 kr.
Målgruppe: alle
Målgruppe: Alle, afhængig af sprog.
Appen er engelsk, men kan bruges til stavning af både danske og fremmedsprogsord. Man skriver hvilke ord, der skal øves. Man skal selv lægge lyd ind til hvert ord. Man øver ordene ved øvelsen Practice: Her skriver man det ord, der bliver sagt, man kan få hjælp og se ordet stavet først. Unscramble: Her hører man ordet og får bogstaverne præsenteret. Man skal skrive bogstaverne i den rigtige rækkefølge. Ace it: Er som practice, men man kan ikke se ordet stavet, som en hjælpe mulighed. Test: Magen til ace it. Du får en evaluering af, hvor mange gange du har stavet det/de pågældende ord rigtige eller forkerte.
Stavespil til børn er for nybegyndere. Til dansk er det til indskolingen. Man øver at stave til de forskellige ord indenfor kategorierne farver, tal, mad, dyr og former. Man kan vælge nem, eller middel, hvor man kan se ordet, man skal stave til. Hvis man vælger svær, kan man ikke se hvordan ordet staves. Man kan under indstillinger lave sproget om. Appen er bla. også til engelsk, tysk og fransk.
2 Happi and the Pirates Android: Nej iOS: Ja. Appen koster 25 kr. Målgruppe: Mellemtrin og overbygning Du vælger i starten, hvilket sprog du gerne vil spille på. Appen er bl.a. til dansk, engelsk, tysk og fransk. Du gætter bogstaver i en slags krydsord. Du møder en bombe, hvis du gætter forkert, og hvis du er for langsom. Sjovt spil i baner.
3 Stav og læs Android: Nej iOS: Ja (dansk), engelsk, tysk, fransk Målgruppe: Alle, afhængig af sprog. App’en her er til at øve små sætninger på dansk med. Tastaturet lyser nogle af de bogstaver op, du skal bruge, og hjælper dig på vej. Appen er også lavet til engelsk, tysk og fransk. Her øver man ord. Til tysk står ordene først på engelsk. Til fransk står de på dansk først.
26
MAGASINET OM LÆRING
5H appi staver - kryds og tværs for børn Android: Ja. Appen koster 16 kr eller prøv lite versionen gratis iOS: Ja Målgruppe: Alle, afhængig af sprog. Du skal sætte bogstaver ind i en krydsord. Hvis man trykker på billedet hører man ordet. Man kan ikke sætte et bogstav forkert, det tillader app’en ikke. Du kan også få hjælp til hvor de forskellige bogstaver skal placeres. Der er over 300 ord i appen, som låses op efterhånden(eller slå dem alle til under indstillinger). Du skifter på forsiden mellem forskellige sprog f.eks dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk.
Se flere apps på side 28
Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman
Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk
Tips til apps Af Henriette Hjelm Hansen og Anja Emilie Madsen
V
i har samlet 5 apps, som kan bruges, når det er tid til at lære klokken enten på dansk eller i et fremmedsprog. Alle apps er gratis, med mindre der er skrevet pris ud for.
Lær klokken med apps 1 Lær klokken
4 Interactive Telling Time Lite
Android: Ja. Appen koster 15 kr
Android: Ja. Appen findes også i en betalingsversion til 19 kr
iOS: Ja. Appen koster 25 kr Målgruppe: alle, afhængig af sprog Her kan man se film om klokken og øve klokken på bl.a dansk, engelsk, tysk og fransk.
2 Moji Klockis Android: Ja. Appen findes også til bl.a. engelsk, tysk, og spansk iOS: Ja. Appen koster 16 kr. Appen findes også til bl.a. engelsk (8 kr), tysk og spansk. Målgruppe: Alle, afhængig af sprog. Du får via lyd og skrift en opgave til at stille klokken rigtigt. Der er forskellige sværhedsgrader, som kan låses op efterhånden eller kan man i indstillinger fjerne det, så man kan afprøve alle 6 niveauer.
3 BB Clock Android: Nej iOS: Ja Målgruppe: Alle, afhængig af sprog. BB Clock er en engelsk app, men man kan sagtens bruge den i dansk eller i andre fremmedsprog. Man vælger om man vil øve hele/ halve timer eller andre minut intervaller. Man får så en opgave og skal sætte viserne rigtigt. Hvis man skal bruge den i fremmedsprog kan man fortælle hinanden to og to, hvad klokken er på iPaden nu.
28
MAGASINET OM LÆRING
IOS: Ja. Appen findes også i en betalingsversion til 25 kr Målgruppe: indskoling og mellemtrin Interactive Telling Time er i en gratis udgave med alle sprogene bl.a dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk. I gratis udgaven kan man kun øve hele og halve timer. Sæt uret: Man indstille urskiven rigtigt. Stop Uret: Uret skal stoppes på det tidspunkt, der bliver sagt. Man får mange flere spil i betalingsversionen.
5 Quick Clock Apps Android: Nej IOS: Ja. Appen koster 16 kr. Målgruppe: Indskoling. Der er 3 kategorier og 3 sværhedsgrader i spillet. Find the clock: Her er nogle billeder af forskellige klokkeslæt, man skal vælge det rigtige billede. Set the time: Her skal man flytte viserne, så uret angiver det klokkeslæt, der står. Question time: Her får man spørgsmål om hvad klokken er eller hvad forskel der af i timer og minutter på to urskiver. Denne app er bedst til dansk, selvom sproget i appen er skrevet på engelsk. Man kan få statistik på sine resultater.
V ELKOM MEN TIL
ZOMETOOL S UNIVERS!
Zometool er et enestående, prisvindendende, enkelt og meget alsidigt lege-og konstruktions-materiale, som bruges af børn og voksne i alle aldre over hele verden til både leg og læring. Det består af tynde stænger og kugler med mange huller i, som stængerne passer ind i. Dét giver et utal af muligheder! Der er til timers leg og eksperimenteren for børnene. Ja, der findes eksempler på børn (og voksne), der har leget med det halve og hele dage i træk. Sprogforskeren Pia Thomsen har anskaffet det og skriver på Facebook: ”… det er også et optimalt sproglærings-redskab. Former, figurer, sproglig problemløsning, forestillingsevne, sprog i forbindelse med samarbejde, argumentation – også når pædagogerne bygger sammen med barnet/børnene (fx i grupper på 4-5). Træner helt klart hjernens kognitive funktioner. Jubii! Jeg mener i øvrigt sagtens, man kan bruge det med 4-årige. Vi er vilde med det. ’Familiens nye besættelse’!”.
Byg hundredevis af modeller med Creator 1 – fra helt simple til komplekse strukturer!
ANTI!
Hvis noget går i stykker, udskifter vi de len gratis. Alti d!
Zometool findes i forskellige størrelser men med de samme elementer i æskerne. Vi anbefaler det fra cirka 5 år og op til cirka 100 år.
CREATOR 1
LIVSVARIG G AR
Indhold i Creator 1: Stænger: 186 Kugler: 60 I alt: 246
Creator 1 giver dig forklaringen på Zometools globale popularitet blandt børn, forældre, lærere, pædagoger, kunstnere og videnskabsfolk. Creator 1 indeholder hele 246 dele. Sammen med den medfølgende instruktionsbog er Creator 1 nøglen til en helt ny verden af spændende og meget forskellige konstruktioner i både 2, 3 og 4 dimensioner.
Pris: 449 kr
Indhold i Creator 4: Stænger: 888 Kugler: 300 I alt: 1188
CREATOR 4 Skole-kassen
Med Creator 4 åbnes alle døre på vid gab til Zometools univers af spændende konstruktions-muligheder, leg og læring.
Pris: 2.719 kr
Creator 4 indeholder foruden de samme dele som i de foregående bokse også den helt nye ’Grønne linje’, opgavekort og en DVD, hvis man vil bruge det i indskoling og skole.
ZOMETOOL – KONTAKTINFORMATIONER: Zometool forhandles i Danmark, Norge og Sverige af firmaet Skolesalg. Kontakt os enten på tlf.: (0045) 2463 3159 eller via mail til: jakob@skole-salg.dk. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse. Forsendelsen er gratis ved køb over 2.000 kr. ekskl. moms.
Historiefaget.dk relanceret efter brugerønsker N år tusindvis af landets lærere i disse dage klikker ind på Danmarks mest brugte læringsportal, Historiefaget.dk, vil de finde et helt nyt interaktivt univers. “Vi har arbejdet på relanceringen af Historiefaget i over et år, og i den proces har vi aktivt brugt brugernes ønsker og feedback,” forklarer Marie Danø, der er pædagogisk redaktionschef hos Clio Online, og fortsætter: “De har blandt andet ønsket endnu mere interaktivitet og multimodalitet med flere videoer, lydklip og medielinks. At portalen er optimeret til alle digitale enheder. Og til sidst, at den er opbygget efter de forenklede Fælles Mål og aktivt inkluderer læringsmål. Så det har vi simpelthen udviklet.”
30
MAGASINET OM LÆRING
Lære midle r
Hos portalens brugere har det længe været et stort ønske at kunne bruge materialet mere målrettet til hvert enkelt klassetrin. Som noget nyt vil Historiefaget derfor være splittet op i to portaler, der henholdsvis er målrettet mellemtrin og udskoling. Historiefaget vil ifølge forlaget kunne se frem til en masse nyt indhold, der er opbygget omkring de gældende retningslinjer for historieundervisning i grundskolen. Derudover vil læringsportalens tekster indeholde interaktive læseguides, der støtter eleven i dennes faglige læsning og forståelse for fagteksterne i historie.
. r k 9 13 . stk. pr
Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.
Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.
Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.
Priserne er ekskl. moms og forsendelse.
Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk
Plads til leg
Leg og lær med sne og is
32
MAGASINET OM LÆRING
I skrivende stund ligger der et fint lag sne over landskabet, og frosten har tilsyneladende bidt sig fast, så måske kommer sneen til at ligge længe — på godt og ondt. Vintervejret skaber udfordringer på skolerne, der for de flestes vedkommende har et helt regelsæt, for hvor og hvordan eleverne må lege med sne og is. Men vejrliget byder også på nye lege og læringsmuligheder. Vi giver her nogle ideer til, hvordan sne og is kan indgå i børnenes fag og fritid. Inspirationen er hentet fra Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen samt www. skoven-i-skolen.dk, hvor man kan finde andre forslag til leg og læring i naturen året rundt.
U
ndersøg de forskellige snelag — Grav et hul i den dybe sne, så I får en lodret ”snevæg”. I vintre med en lang frostperiode og sne i mange omgange, så vil man kunne se og mærke, hvordan sneen ændrer sig under tryk, og når den er udsat for temperaturudsving samt rimaflejringer. Det bruger man i praksis, når man skal grave en snehule. Her er det nemlig vigtigt at se, om der er lag med så ringe bindeevne, at det kan øge risikoen for skred. Snefnug og iskrystaller —Ude indsamler eleverne iskrystaller, enten når de falder ned som snefnug på deres vanter, eller ved at de tager lidt let porøs sne op på vanten. Eleverne iagttager snefnuggene igennem en lup, så de kan se de enkelte krystaller og de mønstre de danner tydeligt. Få eleverne til at fortælle om deres iagttagelser, og snak om hvad symmetri er, og om den symmetri som iskrystallen indeholder. Eleverne iagttager, hvor forskellige krystallerne kan se ud og tegner nogle små skitser. Hjemme i klassen folder eleverne forskellige farver af silkepapir og klipper iskrystaller. Skitserne fra skoven bruges som forlæg til arbejdet. Find spor i sneen – Leg detektiver og udforsk sneens fodspor. I Natur og teknikfaget er det relevant at finde ud af om sporet er sat af en ulv, en krage eller en mus. Men det kan også være sjovt, at følge sporene fra dyr, mennesker og eller cykeldæk og digte historier sammen om de dyr/folk, der har efterladt dem. Byg sneskulpturer – Hvis der kommer et nyt snefald, er det oplagt at bygge snemænd og koner – eller andre fantasifulde skulpturer i sneen. De kan være store eller små og suppleres med andre naturmaterialer. Fotografer evt. skulpturerne og tal om dem i billedkunst. Gætteleg med sne — Tag tomme krus med ud og fyld dem med lige så meget sne, hver elev kan proppe ned i kruset. Tag krusene med ind og sæt dem til at tø op. Hvem fik mest vand med ind? Sæt eventuelt en elastik uden på hvert krus hvor I tror, smeltevandet vil nå op til – og se efter, om det passer! Lav islygter —Islygter er smukke og enkle at lave. Find en stor skål og en mindre skål. Fyld den store skål halvt med vand og sæt den lille skål ned i vandet. Fyld vand i den lille skål. Efter et døgn i frosten løftes den inderste lille skål op, og så kan man tage isen i den store skål forsigtigt ud. Den nystøbte is-skål kan bruges som udendørs islygte med et stearinlys i.
33
MAGASINET OM LÆRING
Karen Wistoft forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen, og er desuden professor i almen pædagogik ved Grønlands Universitet, hvor billedet er taget.
Forsk e portr ræt
Smag for læring K aren Wistoft holder mange gryder i kog. Hun er professor i sundhedspædagogik ved Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Hun er også en del af centerledelsen i det tværvidenskabelige center Smag for Livet, hvis overordnede formål er at skabe betingelser for, at børn og unge tager ejerskab til smagen. Og så har hun været formand for skrivegruppen bag det nye fag Madkundskab i folkeskolen. Hun forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i grundskolen med særligt fokus på eksperimentel undervisning, oplevelser og handling – også i udeskoler og skolehaver. Karen Wistofts forskning adskiller sig fra tidligere forskning på området ved at have et pædagogisk fokus. På den baggrund er hun netop blevet udnævnt til professor MSO (med særlige opgaver) i sundheds- og smagspædagogik. Hun holdt sin tiltrædelsesforelæsning på DPU fredag den 22. Januar. I en optaksartikel til forelæsningen fortæller Karen Wistoft om hendes seneste forskning, der viser at styring og nudging ikke gør børn i stand til at træffe begrundede madvalg. Det gør derimod læring, hvis børnene skal udvikle en kritisk bevidsthed om mad og sund levevis på sigt. ”Frem for at diktere hvad børn skal spise, skal forældrene udfolde børnenes kritiske bevidsthed ved at inddrage dem i madlavningen
34
MAGASINET OM LÆRING
Danmark har en masse dygtige forskere, som arbejder med læring i alle tænkelige sammenhænge. I hvert nummer vil Magasinet om Læring bringe et kort portræt af en af dem, så I kan lade jer inspirere.
eller beslutninger om, hvad der skal stå på middagsbordet,” siger hun og fortsætter: ”Det handler om, at sikre børnenes integritet, også på mad- og smagsområdet. Det betyder, at de skal have mulighed for at sætte og nå egne mål på baggrund af præferencer. Læring sker ikke ved styring men ved bevidsthedsudvidelse, som bedst finder sted, når børnene får lov til både at opleve og handle selv.” Karen Wistofts forsknings- og formidlingsprojekter har sigte på at skabe en ny smagspædagogik. I august sidste år udgav hun bogen “Mod en Smagspædagogik”, som kan downloades herfra http:// www.smagforlivet.dk/artikler/smag02-mod-en-smagspædagogik
Vi støtter god læring!
DK