sid
2. ÅRGANG · NR. 3 · 2016
Danmarks TEMA Læringsfestival – 10 tips og tendenser SIDE
10
Elever i konkurrence om de bedste ideer SIDE
21
Klummen:
”Voksenfælleskaber er vigtige” SIDE
31
FORSKERPORTRÆT
”Drop ambitionerne,” opfordrer professor
AK
T
e 4 U EL ,6 T OG 30
indhold 06
Aktuelt Nyt hæfte opsamler erfaringer fra demonstrationsskole-forsøgene.
08
Fremtidens astronauter? Den danske astronaut Andreas Mogensen var lærer for en dag.
10
TEMA: 10 tips og tendenser fra Danmark Læringsfestival Mange af de præsenterede undervisningsmidler er så nye, at de først rammer markedet til sommer. Spot nye træningsprogrammer til matematik og dansk, læs om databrug og nye teknologier, skolemøbler og det 21. århundredes kompetencer. Find inspiration til bevægelse og afslapning. Vi byder på smagsprøver.
28
Krybdyr Mød krybdyr og insekter på Utterslev Skole.
30
Klummen Husk voksenfællesskabet ved forårets møder om skolestart.
32
Forskerportræt Miniportræt af professor Per Kibæk Laursen, der langer ud efter teknokraterne i sin seneste bog.
Der var masser af knus, kram og konkurrence på Toolcamp 2016, hvor elever dystede i fremtidens kompetencer. Foto: Danmarks Læringsfestival.
Magasinet om Læring er et digitalt magasin, som handler om læring og primært henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Vores fokus er aldersgruppen fra 5-12 år, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Magasinet om Læring ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. UDGIVER: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) LAYOUT: John Schäfer FOTO: iStock, med mindre andet er angivet
2
MAGASINET OM LÆRING
Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.
Bliv klar til de digitale prøver med Clio Onlines interaktive og selvrettende opgavesystem Prøv gratis
Træningsøvelser
Evalueringsopgaver
Vælg mellem mere end 1.500 selvrettende opgavesæt til alle kulturfag, naturfag og sprogfag. Du har også mulighed for at skabe dine egne interaktive opgaver og differentiere opgavesæt fra elev til elev eller ud fra klassens behov. Med Clio Onlines opgavesystem sikres det bedst mulige grundlag for den praktiske prøveforberedelse.
Prøv gratis i 30 dage på clioonline.dk
Prøver
Drenge trives bedre end piger
A kt u elt
E
leverne trives generelt godt i den danske folkeskole. Men der er forskel på, hvor godt de har det, når man ser nærmere på deres køn, herkomst og sociale baggrund. Fx trives drengene bedre socialt end pigerne. Det viser en analyse af tallene fra den første trivselsmåling i foråret 2015 fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. 64 procent af drengene har en høj trivselsscore for social trivsel, mens det kun gælder for 53 procent af pigerne. Drengene er også generelt lidt mindre forstyrrede af uro. 26 procent af drengene har en høj trivselsscore på indikatoren for ro og orden. For pigerne er tallet 23 procent. Elever med indvandrerbaggrund har en mindre score for social trivsel end elever af dansk herkomst. Dog oplever elever med indvandrerbaggrund en højere grad af støtte og inspiration samt ro og orden end elever med dansk baggrund. Derudover har forældrenes uddannelsesniveau også betydning for elevernes trivsel. Både elevernes faglige trivsel og sociale trivsel stiger i takt med forældrenes uddannelsesniveau. ”Vi har en opgave med at gøre folkeskolen til en skole for alle børn. Selv om de fleste generelt trives, er det ikke godt nok, at vinklen på smilet i elevernes ansigt afgøres af, hvilket køn eller hvilken baggrund de har. Folkeskolereformen giver langt flere muligheder for at variere og differentiere undervisningen, så den når børnene, hvor de er. Det skal kommunerne og skolerne udnytte,” siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.
Foto: Emil Faarup
Lærlinge for en dag
1
8. klasses elever fra Egeskovskolen i Bjerringbro fulgte to værktøjsmagerlærlinge på Grundfos og fik en smag på deres hverdag. Her er de i gang med at måle på en komponent til procesudstyr, som er blevet repareret. Foto: Bodil Steen-Jørgensen
4
MAGASINET OM LÆRING
6. marts inviterede virksomheder over hele landet 7. og 8. klasses skoleelever indenfor til at arbejde med deres hænder og snakke med faglærte medarbejdere om deres uddannelse og job. Netværk for skole-virksomhedssamarbejde, Jet-Net.dk, var arrangør. Kampagnedagen med titlen Kloge Hænder skal få flere unges øjne op for erhvervsuddannelserne som et attraktivt alternativ til gymnasiet. DI-analyse viser nemlig, at vi kommer til at mangle 44.000 faglærte i 2025. Sidste skoleår valgte kun 18,5 % af eleverne, der forlod grundskolen, en erhvervsfaglig uddannelse som førsteprioritet, mens 79,3 % satsede på en gymnasial uddannelse. ”I Fremstillingsindustrien, som repræsenterer godt 1300 produktionsvirksomheder med omkring 90.000 ansatte, har vi besluttet at gøre en løbende ekstra indsats for at åbne vores virksomheder. Dette for at synliggøre for unge de spændende og varierende jobmuligheder i fremstillingsindustrien, hvor der er brug for talentfulde medarbejdere, der kan bruge både hoved og hænder. Vi er glade for gennem Jet-Net.dk samarbejdet at bidrage til Kloge Hænder-dagen,” siger Steen Nielsen, bestyrelsesformand for Fremstillingsindustrien. Jet-Net.dk har i dag mere end 55 medlemsvirksomheder.
MOL1603
NY UDGAVE FIRST CHOICE FOR TREDJE REVIDERET UDGAVE First Choice for tredje udkommer nu i revideret udgave. De kendte figurer som ræven Toby og hans familie, det hjemløse spøgelse Ooh, Henrietta og de seks skæve monstre optræder stadig. Mød dem i nye og større sammenhænge. ■
Kendte illustrationer med nye tekster
■
Udkommer også som i-bog med lydfiler og opgaver
■
Lærervejledning med målpar og læringsmål
firstchoice.gyldendal.dk
gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk
Inspiration til brug af it
S
om led i indsatsen for it i folkeskolen satte Styrelsen for It og Læring i 2013 gang i fem demonstrationsskoleforsøg om it-baseret læring. 28 skoler har deltaget. Formålet var at skabe ny, generaliserbar og praksisorienteret viden om, hvordan it kan bidrage til at understøtte elevernes læring og frigøre tid til mere undervisning. Demonstrationsskoleforsøgene er den hidtil største forskningsbaserede indsats om it-baseret læring, der skal skabe viden om, hvad der virker og ikke
A kt u e Inspiration til it-didaktisk og innovativ lt undervisning
Erfaringer fra skoler, der har deltaget i demonstrationsskoleforsøgene
virker i forhold at bruge it i undervisningen. Resultater for demonstrationsskoleforsøgene blev fremlagt på Danmarks Læringsfestival i marts og viser helt overordnet, at hyppig brug af it fremmer elevernes kompetencer til fremtidens samfund. Resultaterne fra forskningsprojektet er samlet i et inspirationskatalog, som giver gode ideer og erfaringer videre til lærere og ledere på landets skoler. Kataloget kan hentes på www.uvm.dk/itifolkeskolen.
Og vinderen var….
D
et bedste undervisningsmiddel i 2016 hedder ”En la pandilla somos famila”. Prisen blev uddelt på Danmarks Læringsfestival. Suzan Desezar vandt prisen for sin videobaserede i-bog ”En la pandilla somos familia”, der kredser om bandeproblematikken i Mellemamerika og kommer ind på regionale forskelle og den sociale og historiske baggrund for banderne. I-bogen er beregnet til spansk på ungdomsuddannelserne, men kan også anvendes til tværfagligt samarbejde med engelsk, samfundsfag, religion og billedkunst. I-bogen er udkommet på Systime. Andenpladserne gik til ”Grafiske romaner” af Mimi Olsen og Hans-Christian Christiansen, der er udgivet på Dansklærerforeningens Forlag, og ”Lydspor – leg med lyd i bibelske fortællinger”, som Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester har udgivet. Undervisningsmiddelprisen på 105.000 kroner bliver fordelt
mellem vinderen og de to andenpladser. Prisen er sponsoreret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Center for Undervisningsmidler og fagbladene Folkeskolen, Gymnasieskolen, Uddannelsesbladet og medlemsmagasinet Frie skoler.
Tjek programmet for Skolemessen i Aarhus Skolemessen 2016, der finder sted i Scandinavian Congress Center i Aarhus 13. og 14. april, er klar med sit program, der indeholder udstillinger, et halvt hundrede foredrag, kurser, forfatterinterviews og meget mere. Tjek www. Skolemessen.dk. Skolemessen er arrangeret af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i et samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse samt de to brancheforeninger BFU og Danske Forlag.
6
MAGASINET OM LÆRING
Nyt digitalt læremiddel fra Alinea
CampMat Tag dine indskolingselever med på træningslejr, hvor det er sjovt og let at blive udfordret og blive bedre til matematik. CampMat er lejren, hvor dine elever flytter ind og træner matematik på egen hånd. Træningen tilpasser sig elevernes niveau, så de får opgaver, der ligger i nærmeste zone for udvikling. CampMat er med andre ord adaptiv – og det første danske læremiddel, som baserer sig på amerikanske Knewtons markedsledende teknologier for adaptive læremidler.
Se CampMat og alle vores andre nyheder på: Danmarks Læringsfestival den 15.-16. marts og Skolemessen 13.-14. april. Læs mere på: alinea.dk/messer
Elever fra Gudenådalens Friskole kom helt tæt på Andreas Mogensen og tættere på månen
Fremtidens astronauter?
D
en 9. marts trænede 150 elever fra 4. og 5. klasse som astronauter sammen med Danmarks første astronaut Andreas Mogensen. Arrangementet foregik i Naturvidenskabernes Hus, og besøget var en lokal del af undervisningsforløbet Mission X. Mission X er et internationalt koncept, hvor børnene skal træne som astronauter, sætte sig ind i, hvordan man holder sig sund og i god form samt lave aktiviteter om rumfart. Årets mission startede 18. Januar, hvor tilmeldte klasser over hele landet har arbejdet med aktiviteter omkring bevægelse og rumfart. Dette års Mission X løber frem til 28. april 2016. Som et led i forløbet var eleverne fra Gudenådalens Friskole, Randers Realskole og Stoholm Skole som nævnt på besøg i Naturvidenskabernes Hus. Her deltog de i et astro-løb, hvor de bl.a. designede papirraketter og en træningsøvelse til vægtløshed. Sidst men ikke mindst fik de lejlighed til at høre om Andreas Mogensens oplevelser i rummet.
Elever fra 30 lande deltager i den fælles Mission X. Hver gang de har udført en aktivitet, skal de indtaste det på https://trainlikeanastronaut.org/da. Her aktiverer de astronauten Astro-Charlie, der skal gå hele vejen op til Månen. Opfyld kompetencemål med forløbet Mission X 2016 er et undervisningsforløb, der er tilrettelagt til elever på mellemtrinnet. Ved at deltage i Mission X opfylder klassen en række fællesmål, blandt andet indenfor Idræt, Biologi, Fysik/kemi, Natur/teknologi og Madkundskab. I undervisningsforløbet findes mange gode forslag til hvordan man kan implementere 45 minutters bevægelse i undervisningen. Mission X i Danmark har været koordineret af Tycho Brahe Planetarium siden 2013. Tilmelding til næste års mission åbner i september.
Elever går til Månen
Astronautprøver til alle
Mission X er en international udfordring, hvor eleverne arbejder sammen om at ”gå til månen”. Hvert point, som hvert land bidrager med, er et skridt nærmere målet, der ligger 384.403 km fra jorden.
Vidste du at Tycho Brahe Planetariums skoletjeneste har en bred vifte af gratis undervisningsmateriale: online, til download eller skoleforsøg. På planetariet.dk/skoleservice/ undervisningsmateriale kan man fx hente astronautprøver til både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.
Vidste du i øvrigt, at det ville tage et gennemsnitsmenneske 478 millioner skridt at nå frem til månen. Hvis man gik alene ville det tage ca. 9 år at nå frem, men via Mission X og de mange point (skridt), der hver dag klikker ind, er turen knap så langsommelig.
8
MAGASINET OM LÆRING
Læs hurtigt og få ro på SMS – Snapchat – Online artikler – Facebook – digital postkasse og meget mere. Vi skal forholde os til stigende mængder information i takt med, at vi lærer og bruger læsning i hverdagen.
frontread træner: • Din læsestrategi og forforståelse • Din koncentration • Din arbejDshukommelse • Dit synsfelt • Dit flow i læsningen
FrontR ead er en a p
p til pc , mac der øg er dit overbli k og læsete mpo.
og ipad ,
Vi samarbejder med over
100 folkeskoler, gymnasier & erhvervsuddannelser landet over.
- Formand i læsekonsulenternes landsforening, Hanne Nissen Sabalic:
- Carina og Julie, 8.A Lillebæltsskolen, Middelfart.
”Jeg kan uden tvivl se muligheder i en teknologi, hvor en elev kan følge sin egen udvikling nøje, teste sig selv og få direkte feedback.”
”Vi kan klart mærke, at vi er blevet meget bedre til at læse. Før brugte vi måske fem minutter på en side. I dag er vi sikkert nede på omkring to minutter.”
kontakt os og lær mere: +45 2682 1500 www.frontreaD.Dk / info@frontreaD.Dk
Danmarks Læringsfestival:
10 tips og tendenser Af Lene Mikkelsen Walsh Foto: Danmarks Læringsfestival
D
et er noget af en mundfuld, at beskrive Danmarks Læringsfestival, der fandt sted den 15. og 16 marts i Bella Center. Festivalen bød på masser af taler og samtaler, men kan også udtrykkes med tal: 7.000 mennesker besøgte messen, hvor der var over 200 udstillingsstande og næsten lige så mange foredrag af forskere, ressourcepersoner og praktikere. Man kan naturligvis referere de mange taler, der blev afholdt — dels som foredrag i et stort konferenceprogram med fokus på digital didaktik og anvendelse af data og it – dels som gratis oplæg, hvor producenter og projekter præsenterede deres resultater og nyheder. Også på de
enkelte udstillingsstande var der oplæg og eksempelvis forfatterinterviews. Sværere er det at beskrive samtalerne, der fik de store haller i Bella Center til at summe. Dialogen er måske det allervigtigst ved en sådan festival. Det gælder samtaler og refleksioner mellem kolleger, mellem producenter og brugere, mellem børn og voksne… Samtaler, der fører til netværk, vidensdeling og aftaler. Mængden af informationer på en sådan festival er overvældende. Derfor har vi i dette tema valgt at sortere med hård hånd og valgt 10 eksempler på undervisningsmaterialer og tendenser på udstillingsstande og foredrag. Disse 10 stjerner i læringsuniverset er ikke dækkende, ej heller en hitliste, men nedslag med fokus på nyheder, der viser lidt om, hvor fremtiden bærer hen.
10 tips og tendenser — med digitale islæt Vi har valgt ti nye undervisningsmaterialer og tendenser fra Danmarks Læringsfestival. De indeholder alle digitale elementer, hvilket ikke er tilfældigt. It var et væsentligt tema for festivalens konference, og det digitale tog buldrer stadig derudaf. Her er de ti nedslag i uprioriteret rækkefølge: 1. Adaptiv matematiktræning — to nye materialer på vej 2. Datastyret undervisning – det nye sort eller gråzone? 3. Nye læringsportaler — til de praktisk-musiske fag 4. BookBites – læsetræning i små bidder 5. Skærp den kritiske sans i dansk 6. Nye teknologier stiller nye krav 7. Toolcamp – fremtidens kompetencer i spil 8. Yogo – forbyg stress 9. iMO – vip på stolen og lær 10. MinMission – bevægelse for de ældste + 10. Virkeligheden længe leve
10
MAGASINET OM LÆRING
TEM
A
Danmarks Læringsfestival er Danmarks største event for undervisningsmidler, it og læring og arrangeres i et samarbejde mellem Styrelsen for It og Læring og Center for Undervisningsmidler CFU Danmark. CFU Danmark samarbejder yderligere med brancheforeningen BFU, SFU samt forlagene Gyldendal Uddannelse og Alinea.
11
MAGASINET OM LÆRING
1.
Adaptiv matematiktræning
Overskuelig matematiktræning trods 10.000 opgaver
S
MARTMAT er Gyldendals nye, digitale læremiddel til træning af matematik i 0-6 klasse. Systemet bygger på adaptiv teknologi, som er udviklet i samarbejde med Knewton, verdens førende inden for feltet. Ideen er, at teknologien kan analysere den enkelte elevs færdigheder og måder at lære på og løbende indretter opgavernes sværhedsgrad og typer herefter. Sitet er en udgave af det norske ”Smart Øvning”, som udgives af Norsk Gyldendal. Det vil sige, at træningssystemet det seneste år har været testet af 35.000 elever i søsterlandet, hvorved der allerede er opsamlet data om elevernes læringsmønstre. Det er væsentligt, fordi systemet så at sige lever af data og udvikler sig med mængden heraf. Eleverne arbejder mere Forlagschef Henrik Gejalger understreger, at der tale om et træningssite, ikke et egentligt matematiksystem. Det kan ikke erstatte læreren og undervisningen, men er som udgangspunkt baseret på, at eleverne arbejder alene. Omvendt kan læreren bruge SmartMat som et tidsbesparende hverdagsværktøj til at vurdere den enkelte og klassens niveau — og hvor der skal sættes ind. Han refererer til en norsk matematiklærer, der har brugt systemet. Hun fortæller, at hendes elever arbejder mere med deres lektier, fordi de synes det er sjovt, og fordi de slipper for opgaver, der er for lette eller for svære.
12
MAGASINET OM LÆRING
Eleverne bliver desuden motiverede af, at de med det samme får svar på, om deres besvarelse det er rigtigt eller forkert. Tid spiller en rolle I Gyldendals træningssystem spiller tid en vigtig rolle. Typisk er der sat 10 minutter af til træning. Det gør det overskueligt for eleven at arbejde med opgaverne, lyder erfaringerne. Systemet indeholder 10.000 opgaver og tilknyttede instruktioner, hvilket nok kunne tage pusten fra enhver. Men pointen er, at eleverne kun bliver præsenteret for de opgaver, som passer den enkelte. Designet i SmartMat er enkelt og klassisk uden at være kedeligt, og erfaringerne fra Norge viser, at elevernes motivation og faglige udbytte stiger mærkbart, når de arbejder med sitet. Den danske version, som er redigeret i forhold til sprog og fælles mål, kommer på markedet til august.
To af de største forlag for undervisningsmaterialer — Alinea og Gyldendal — er på vej med nye, digitale midler til matematiktræning. Fælles er, at de bygger på såkaldt adaptiv teknologi, hvilket betyder, at de tilpasser sig den enkelte elever. Ud over denne nye teknologi, er der er tale om to meget forskellige materialer, og Alineas CampMat henvender sig til indskolingen, mens Gyldendals SmartMat er rettet mod mellemtrinnet.
TEM
A
CampMat — en sjovere og mere intelligent måde at træne matematik på
F
orlaget Alinea har udviklet et nyt digitalt koncept til matematik i indskolingen. CampMat er et træningsmateriale, der på intelligent vis understøtter, at eleverne bliver bedre til at regne. CampMat identificerer således den enkelte elevs styrker og svagheder — og foreslår opgaver, der passer præcis til hans eller hendes nuværende niveau og løbende udfordrer på næste niveau. CampMat bygger på ”gamification” i yderste potens, og jeg kan ikke lade være med at ønske, at det var mig, der skulle til at gå i skole, når Kristoffer Krab Søgaard, forlagsredaktør hos Alinea, viser rundt i det enkle, farvestrålende, digitale univers. Vi begynder i en skovhytte. Her kan eleven vælge emner, hun gerne vil lære noget om – indenfor tal eller algebra – dog udtrykt med mere enkle ord. Hvis opgaven er for svær, finder programmet en lettere opgave eller foreslår en anden læringsstrategi. Undervejs kan eleven vinde udstyr til hytten og livet i skoven: et gevær, en lygte etc. Når skovhytten er møbleret, rykker man videre til et arktisk univers og senere til en ubåd, så der kommer variation i træningen. Programmet rummer bagvedliggende 53 emner, 210 koncepter, 6300 opgaver og 300 ekstra ressourcer i form af små videoer.
Adaptiv teknologi Det helt nye og særlige ved CampMat er imidlertid hverken designet eller spilmotivationen, men derimod, at det kan forstå og tilpasse sig den enkelte elevs niveau og udfordre elevens udvikling i den nærmeste zone. Softwaret er udviklet i samarbejde med Amerikas førende virksomhed inden for såkaldt adaptiv teknologi, Knewton. CampMat er opbygget fra bunden, så det passer til danske børn, fremhæver forlagsredaktør Kristoffer Krab Søgaard. Han understreger samtidig, at er tale om et træningsmateriale, og dermed et supplement til den matematikundervisning der allerede tager udgangspunkt i Alineas matematiklæremidler. Men indholdet peger ned i Fælles Mål, og både elever og lærer kan følge med i den enkeltes faglige udvikling. ”Træningsprogrammet kan være med til at stille skarpt på hvilke huller, der er for den enkelte og klassen,” forklarer forlagsredaktøren og tilføjer, at konceptet frigør tid for lærerne, giver dem overblik, mulighed for undervisningsdifferentiering og dokumentation. CampMat kommer på markedet til august.
13
MAGASINET OM LÆRING
2.
Brug af data: Det nye sort eller en gråzone?
P
å læringsområdet kender vi indsamlingen af data i et spænd fra nationale tests til af viden om de enkelte elevers formåen via digitale, læringsprogrammer. Men hvordan kan data bruges til at give bedre læring? Det var et hot emne på læringsfestivalens konference, hvor en snes eksperter gav deres bud på fremtidens databrug. Blandt andet præsenterede Marianne Gjelstrup, læse-skrivekonsulent i Ishøj Kommune og Helle Bjerg, Docent ved Professionshøjskolen UCC den nyeste forskning og praksis om databrug. De beskrev brugen af data i et spændingsfelt, hvor det på den ene side bliver brugt til kontrol, styring og dokumentation — på den anden side til professionel udvikling, forbedring og undersøgelse. De efterlyste og foreslog principper til brug af data. Efterlysningen blev gentaget i den afsluttende debat på konferencen under titlen: Dateunderstøttet undervisning: Hype eller hope?
14
MAGASINET OM LÆRING
Leder af Videncenteret læremiddel.dk, Thomas Illum Hansen, summerede problematikken op med ordene: ”På den ene side vil vi hellere have databaseret end rygtebaseret skoleudvikling. På den anden side handler det om kvaliteten i data. Der er det et problem, at vi ofte udelukkende opfatter data som tal”. I debatpanelet var der enighed, at hvis man skal bruge data i undervisningen, skal det kombineres med kvalitative vurderinger og observationer. Ligeledes var der diskussion af, hvem der skal analysere data til hvilket formål. Formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen gav udtryk for sin bekymring med ordene: ”Om 20 år vil man kunne lave en skoleprofil, når eleverne søger job. Hvor er jeg glad for, at jeg ikke går i skole i dag, tænker jeg så. Den tanke har vi ikke tænkt til ende, og det bør vi, inden vi begynder at bruge data for alvor.”
3.
De praktisk-musiske fag hitter på mange skoler. Mange steder har der manglet undervisningsmateriale. Clio Online er klar med et bud.
Læringsportaler
TEM
A
De praktisk-musiske fag får ny digital dimension
H
os Clio Online er der fuld fart på. Landets største digitale undervisningsforlag har netop lanceret fem nye læringsportaler til de praktisk-musiske fag. I de seneste måneder har det digitale forlag Clio Online lanceret hele fem nye læringsportaler til håndværk og design, musik, billedkunst, madkundskab samt idræt til mellemtrin. Og ifølge forlaget kommer de nye læringsportaler til at sætte nye standarder for brugen af digitale læremidler i de praktiskmusiske fag. ”Alle fem læringsportaler er ligesom vores øvrige portaler opbygget efter de forenklede Fælles Mål. De har komplette årsplaner og masser af forløb, og ikke mindst er de spækket med tekster og aktiviteter fyldt med videoer, billeder og interaktive elementer,” forklarer Marie Danø, der er pædagogisk chefredaktør hos Clio Online. ”Det er læremidler, som aldrig er set lignende inden for de praktisk-musiske fag,” konkluderer hun. Massiv interesse fra landets lærere Det er ikke kun hos Clio Online, der er begejstring for det nye materiale. Allerede inden lancering havde mere end 1.200 lærere skrevet sig op til at prøve de nye læringsportaler, og i løbet af de første uger har endnu flere skoler skrevet sig op til en gratis prøveperiode. ”Interessen for de digitale læringsportaler har været enorm, og de første brugere har været meget begejstrede for indholdet på læringsportalerne,” forklarer Marie Danø. ”Undervisningen i de praktisk-musiske fag har helt indlysende en stor praktisk dimension, og derfor har det også været enormt væsentligt for os, at portalen har masser af praktiske aktiviteter og er fyldt med inspiration i form af videoer, lyd og billeder,” forklarer hun. De fem nye læringsportaler er responsive, hvilket betyder, at de er optimeret til alle digitale enheder. På den måde kan både lærere og elever have læring med overalt. De nye læringsportaler kan findes via clioonline.dk.
Klædt ud som kokke, håndværkere, billedkunstnere etc. havde Clio Onlines medarbejdere travlt med at præsentere deres nye portaler til de praktisk-musike fag på Danmarks Læringfestival.
Sådan ser den nye portal til billedkunstfaget ud.
15
MAGASINET OM LÆRING
4.
Læsetræning i spiselige bidder BookBites er et nyt innovativt læseredskab, der skal styrke elevernes læselyst
M
ange elever savner inspiration til at læse. Derved går de glip af både viden og oplevelser, og måske også muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. For nogle er det heller ikke blevet lettere af, at læsning bliver mere og mere digital, så mængden af læsestof kan synes uoverskuelig. Det er baggrunden for et helt nyt læsetræningssystem, som softwarevirksomheden BookBites har udviklet. Virksomhedens har fået halvanden million kroner fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udvikle konceptet, der kommer på markedet til sommer. Overskuelig læsning Systemet går i al sin enkelhed ud på, at den digitale læseoplevelse bliver delt op i mindre bidder, og derved bliver mere overskuelig. I bookBites kan bogen foldes ud, så eleven får visualiseret, hvor meget der er tilbage. Bogen deles op i bidder, baseret på elevens læsemønster og færdigheder, og bidderne er opdelt i læsetid, der løbende justeres. Når bogen deles op i bidder, skabes delmål, der understøtter fremdriften og får eleven til at læse i længere tid — ligesom vi kender det, når vi lige læser frem til næste kapitel i en papirbog. Eleven kan altid se, hvor meget tid, der er til næste ”milepæl”.
Der var stor interesse for BookBits på Danmarks Læringsfestival.
16
MAGASINET OM LÆRING
Opsamling af data Mange elever, kender læsetræning fra tests, læsekontrakter, konkurrencer etc. ”Ofte handler konkurrencerne om, hvem, der har læst flest bøger, men når læsningen er baseret på tid, giver det lige og fair vilkår,” forklarer Lasse Nyrup, direktør og stifter af BookBites. Han forklarer desuden, at systemet opsamler alle data, så både eleven selv og lærerne kan følge med i den enkeltes læseudvikling. Ja, rent faktisk kan systemet med den opsamlede data forudsige, hvordan eleven vil læse, når vedkommende forlader skolen — og derved om, der skal sættes ekstra ind. Systemet rummer mange andre statistiske muligheder. Hvor lang tid er der læst, hvor meget, sværhedsgrad og så videre.
Bogorm som læseven Bogormen er elevens personlig læseven. Den giver opmuntrende støtte undervejs, deler stjerner ud som belønning. Det er bogormen, der formidler den opsamlede data (og input fra læreren) og bruger den til at anbefale den næste bog.
5.
Dansk in your face!
”
Danskundervisningen skal ramme eleverne, og det skal den gøre med en faglighed, der giver mening for eleverne,” mener Simon Skov Fougt. Sammen med Rasmus Fink Lorentzen og Mike Juel Taagehøj er han forfatterteamet bag Kaliber – Alineas nye, progressive system til udskolingen. Og han fortsætter: ”Eleverne møder jo danskfaget med afsæt i deres hverdag, og derfor tager Kaliber udgangspunkt i elevernes hverdagsperspektiv på de emner, der arbejdes med.” I stedet for fx at tage afsæt i en novelle, tager Kaliber fat i scenarier, eleverne skal forholde sig til – fx ungdomskulturarv, at være på flugt eller troværdighed på nettet. ”Den bedste måde at lære noget nyt på er at forholde sig til et problem, som man vil løse i en social sammenhæng – i et meningsfyldt scenarie. Og det skal eleverne i Kaliber. De skal argumentere, diskutere, producere og sætte digitale aftryk i 8 forløb,” forklarer forfatteren og fortsætter:
TEM
A
”I forløbene er indbygget faglige loops, der klæder eleverne fagligt på til næste fase i forløbet. På den måde knyttes danskfaglighed og litteratur an til faserne i forløbene, når eleverne bruger analyse- og fortolkningsgrebet relevante steder i forløbet. Det er da faglighed, der giver mening for eleverne!” Forskning bag Kaliber Kaliber er udviklet på baggrund af forskning i scenariedidaktik. Med afsæt i Simons ph.d. om lærerens scenariekompetence, Rasmus’ ph.d. om innovativ undervisning og læring og Mikes mangeårige praksisviden er Kaliber et spændende bud på, hvordan danskfagets kerneområder kan sættes i spil på nye måder. Kaliber til 7. klasse er klar til juni. Hent et gratis særtryk på alinea.dk.
17
MAGASINET OM LÆRING
Hotel med all inclusive ke badeby, s n e li a it n e d i ’s På Hotel Tiffany le med! e h t e d u d r få , Cattolica Fantastisk hotel! Hotel Tiffany’s er noget ganske unikt. Med sine 3 stjerner og det hyggelige og meget børnevenlige poolområde er alt naturligvis 100 % i orden, men det der virkeligt gør hotellet helt unikt, er dets altid smilende og hjælpsomme personale samt det hårdtarbejdende værtspar, Valentina og Massimo. Som gæst opleves personalet som en stor velfungerende enhed, som har fokus på, at gæsterne har en dejlig og ubekymret ferie. Nærmest som en stor familie. Hotellet har naturligvis wifi OG meget velfungerende shuttle-service, hvor I gratis kan blive kørt ind til byen om aftenen - og hentet igen.
Lækker mad! På Hotel Tiffany’s spiser man godt! Særdeles godt! Maden består af lutter lækker og veltilberedt mad fra det gode, norditalienske køkken - friske råvarer og skønne, lokale retter med kød, fisk, friske grøntsager, pasta og pizza. Til alle måltider medfølger desuden vin, øl og vand ad libitum. Og så har vi ikke engang nævnt kagebordet endnu... og de italienske is til ungerne. MUMS!
Find os på facebook www.facebook.com/hoteltiffanycattolica
www.hoteltiffany.com/en/
Spændende område!
Dejlig by og levende mennesker!
Cattolica har nogle fantastiske og børnevenlige sandstrande, hvor man skal gå meget langt ud, før man ikke kan bunde. Modsat havet er byen omkranset af bjerge, hvor man kan tage på gå -og cykelture og f.eks. se gamle borge og byfæstninger fra middelalderen (på hotellet kan man gratis låne en cykel). Der er mange andre aktiviteter, man kan foretage sig i området: fx. besøge museer, badelande, sejlture, dyrke sport og meget, meget mere. Vi har boet på Hotel Tiffany’s de sidste 4 år og har stadig langt fra set det hele.
Cattolica er en levende by med levende mennesker. Der er gang i den inde i byen, ikke mindst om aftenen, hvor gaderne er fyldt med glade mennesker, som enten spiser på en af de mange fortovsrestauranter, shopper, ser koncert, danser - eller bare går rundt og nyder den gode stemning. Vi har rejst meget, men har ALDRIG oplevet SÅ søde mennesker, som i Cattolica. Og de ELSKER børn. Det er således ikke sjældent, at en af ens poder får et klap på hovedet eller et stryg henover kinden, når man færdes inde i byen. Cattolica er desuden en by, som primært besøges af italienere (endnu), så er du træt af fulde svenskere eller støjende hollændere, så slipper du i hvert fald for dem her.
Viale Svizzera, numero 3 Cattolica, CAP 47841 info@hoteltiffany.com · tlf.: (+39) 0541 95 12 78
6.
Midt i en teknologisk revolution
E
r I klar til at håndtere de elever, I kan møde i dag? Sådan lød det provokatoriske spørgsmål, som Tommy Byskov Lund og Peter Eduard lagde ud med i deres oplæg på læringsfestivalen konference. De to oplægsholdere, der er henholdsvis regionalleder ved NTS-centret og selvstændig konsulent, refererede til, at ny teknologi stiller større krav til projekter og produkter end tidligere, hvis de skal give mening for eleverne. ”Når man har arbejdet med teknologi et par år og fra en tidlig alder, bliver det en helt naturlig del af hverdagen, som en del af de normale opgaver,” erfarede de blandt andet fra Antvorskov Skole ved Slagelse. Hvis andre skal tage ved lære, gælder det først og fremmest om at have materialer og redskaber nok — de skal være til rådighed hele tiden, hvad enten det er robotter, lego, 3D-printere, lasercuttere eller fræsere. For det andet skal der være tid nok: 45 minutters lektioner egner sig ikke, hvis de ny kompetencer skal i spil. Hvorfor ikke lave 24 timers sessioner, eller finde tid ved at deltage i konkurrence eller involvere andre fag. Samarbejd med andre lærere eller brug erhvervslivet udenfor skolen, lød nogle af opfordringerne. Del fejl og succeser, var deres sidste gode råd. Virtuel Reality banker på Nye teknologier som robotter og 3D printere bliver lettere tilgængelige, og udviklingen går hurtigt. Ifølge Tommy Byskov Lund og Peter Eduard bliver det næste Virtual Reality, som er i voldsom vækst, mens prisen på eksempelvis VR-briller falder lige så hurtigt. I udstillingsdelen af Danmarks Læringsfestival skulle man dog lede længe efter VR-briller, men man fandt dem pudsigt nok i to hjørner i hver sin ende af hallen. Dels i hjørnet, hvor projekterne FutureClassroomLab.dk og Toolcamp (se næste side) holdt til, og dels hos FN-Forbundets skoletjenestes lille stand, hvor brillerne blev brugt til at ”gå rundt” i en syrisk flygtningelejr. ”Hvis vi ikke havde haft brillerne, tror jeg ikke, der var nogen under 30 år, der ville have besøgt vores stand, ” indrømmede en af de frivillige på skoletjenestens stand, hvor det i stedet var kø af børn og unge.
20
MAGASINET OM LÆRING
7.
Fremtidens kompetencer i spil
“
En app til ensomme børn med angst”. “En app og en hjemmeside om økonomi til unge. App’en sender alarm, når budgettet overskrides”. “Et armbånd til blinde, fremstillet som en prototype på en 3D printer. Armbåndet reagerer på varme, så den blinde undgår at brænde sig ved fx madlavning.” “Virtual reality-briller til undervisningen”. Og så videre…. Det var nogle af de projekter, man kunne se på udstillingen Toolcamp, hvor elever fra 14 kommuner, viste deres resultater frem for gæster og dommere. Det var nemlig også en konkurrence i fremtidens kompetencer — 21st. Century skills, der defineres som blandt andet problemløsning, kommunikation, innovation og samarbejde. Igennem skoleåret har elever fra 5. og 6. klasse i en række kommuner arbejdet med projekter, der satte disse kompetencer i spil. De har fået til opgave at udvikle en prototype, der løser et problem, som er hentet i virkeligheden. Det kan være i hjemmet, i naturen, i skolen eller et helt fjerde sted, men først og fremmest et virkeligt problem. Ud af halvandet hundrede hold var 14 nået til finalen i Bella Center. Styrelsen for It og Læring står bag Toolcamp, hvis mål er at skabe et fælles sprog omkring det 21. århundredes kompetencer
TEM
A
i øjenhøjde med den daglige undervisningspraksis. “Når lærere og ledere fra de involverede skoler samt publikum fra Danmarks Læringsfestival involveres i at bedømme elevernes arbejde, får de en konkret indsigt i, hvorledes man kan arbejde med kompetencerne i skolens hverdag”, lyder det I begrundelsen.
Toolcamp var nok det mest sydende og boblende sted på festivalen, ikke mindst fordi det var eleverne, der styrede showet og med imponerende dygtighed præsenterede deres resultater. Der var masser af vindere, men de fire, der løb med priserne var: IT prisen — Bakkeskolen i Kolding Samarbejdsprisen — Sankt Annæ Gymnasium og Skole, København Innovationsprisen — Buskelundskolen, Silkeborg Publikumsprisen — Spjald Skole, Ringkøbing Skjern
Elever fra Spjald Skole i Ringkøbing Skjern kommune imponerede med deres projekt Cashflow, en app og en hjemmeside om økonomi til unge. Gruppen vandt publikumsprisen.
21
MAGASINET OM LÆRING
8.
Ta’ en
3 minutter g
Tag en pause — tag en yogo YOGO er et nyt digitalt lydunivers med fysiske og mentale øvelser, der er designet til at skabe ro og læringsparathed i klasseværelset. Vi har talt med Fanciska Valstorp Cortsen, der står bag konceptet om ide, visioner og resultater.
D
et er egentlig forkert at betegne YOGO som et nyt læringsmiddel, for det er i virkeligheden en pause fra alt, hvad der hedder undervisning og læring, en hjernepause — ispireret af yoga og meditation, krydret med positiv
psykologi. Det tager tre minutter at afspille en ”yogo”. Forløbet begynder som i andre afslapningsøvelser med: Stil dig godt til rette… mærk dine fødder… træk vejret dybt ind… og gør dit og dat. Men en yogo har sin helt egen måde at slutte på, med ordene: ”Jeg er frisk. Jeg er glad og den bedste til at være mig og god ved mine venner. Nu er jeg parat. Smil.” Ophavskvinden til YOGO, Fanciska Valstorp Cortsen, er egentlig uddannet cand. merc. i design og kommunikationsledelse fra Copenhagen Business School og har lang arbejdsmæssig baggrund som selvstændig virksomhedskonsulent. Privat har hun dyrket yoga i flere år. Det er hendes erfaringer fra, hvad der virker i virksomhederne, som danner baggrund for hendes tilbud skolerne. ”Jeg vil gerne være med til at styrke trivsel i klasserne og arbejde med børnenes rummelighed, men først og fremmest vil jeg gerne være med til at forebygge stress,” lyder hendes motivation. ”YOGO har stort fokus på vejrtrækningen. Vi ind- og udånder 20.000 gange om dagen. Men hvis vi ikke trækker vejret ned i maven, men kun ånder med den øverste del af brystet giver det skader i form af stress. Det er et samfundsproblem at flere bliver stressede — også flere børn. Derfor er det vigtigt at lære at tage pauser, at trække vejret og få ro,” forklarer hun. ”En YOGO tager tre minutter. Det er et magisk tal, nok til at give ro, uden at det stjæler tid fra undervisningen. YOGO tager ikke tid, det giver tid,” som hun udtrykker det og pointerer, at det både kan bruges som en start, som et pause eller som en afslutning på en undervisningssession. YOGO i skolen er et relativt nyt tilbud, og Francisca oplever, at markedet for hendes produkt er drevet af ildsjæle, mens det ”store folkeskolesystem” er lidt sværere at danse med. Til gengæld har hun fået mange positive tilbagemeldinger fra lærere, der bruger yogo. ”Når man har kørt 3 minutter, så sidder der pludselig 26 børn og kigger koncentreret på dig og venter på, hvad de nu skal lære,” som en af brugerne har udtrykt det. Franciska fortæller, at mange lærere i dag må lede på youtube og lignende for at finde øvelser, der giver ro og afslapning. Derfor fremhæver hun, at YOGO er designet til danske børn. Det gælder sprogbruget, men også musikken, der er indspillet af professionelle, danske musikere og er mere popinspireret end sædvanlig ”plingpling-afslapningsmuisk.” Indtalingen af øvelserne er foretaget af erfarne yogainstruktørerer.
22
MAGASINET OM LÆRING
Læs mere på yogo.nu
tiptaptudse
Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker
Få succes med tidlig IT
12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.
Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.
Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk
9.
Nye lærin gs midle r
Du må gerne vippe på stolen – ja, du kan faktisk ikke lade være
I
MO-Learn er et nyudviklet skolemøbel, der gør op med traditionel ”sid stille og hør efter”-pædagogik. Bevægelse er netop idéen bag ”gyngetaburetten”, der er udviklet i et samarbejde mellem Syddansk Universitets Center (SDU), virksomheden SiS, som producerer læringsmiljøer og i3-Technologies, der har leveret softwaren, der gør at stolen kan fungere interaktivt i undervisningen. Der er næsten ingen grænser for, hvad møblet kan bruges til, men overordnet kan man tale om tre anvendelsesmåder:
I samarbejde med hundrede elever og deres lærere har folkene bag iMO lavet en hæfte med 53 forskellige øvelser, der kan bruges direkte eller man kan selv finde på nye øvelser. Denne funktion har naturligvis krævet, at man i udvklingsprocessen har skullet finde et materiale, der kan tåle hårdhændet behandling. Valget faldt på Polypropylen, som normalt bruges til indmad i kofangere på biler. Det er holdbart, og samtidig kan både vægt og pris holdes nede.
1. For det første kan man selvsagt sidde på den. ”Forskning har påvist, at bevægelse hjælper os med at lære mere effektivt. Lange perioder, hvor vi sidder stille, er heller ikke godt for vores fysiske velvære,” siger René Heisselberg Pedersen, direktør for SiS om den grundlæggende tanke. Møblerne er designet til at kunne sættes sammen. Dels to og to. Dels som en halv- og helcirkel, hvor faconen på ét møbel præcist udgør en 1/24. Møblet kan på den måde bruges i klassesæt og til gruppearbejde.
3. Sidst men ikke mindst, kan taburetten udstyres med en bevægelsessensor, der kommunikerer trådløst med et software og en skærm. Det gør det muligt på ingen tid at omdanne iMO-Learn til en interaktiv og digital uddannelsesressource. Du kan med i3LEARNHUB softwaren på dit i3BOARD eller digitale tavle og bluetooth teknologi kommunikere mellem iMO-Learn og den digitale tavle, lyder den tekniske forklaring. ”Eleverne besvarer spørgsmålene ved at flytte deres iMO-LEARN, og systemet registrerer automatisk det rigtige svar. Man kan se resultaterne med det samme. Det giver en helt ny dimension til kropslig læring”, forklarer René Heisselberg Pedersen.
2.iMO-Learn er også et analogt lege- og læringsredskab. For eksempel må man gerne kaste med møblet, bruge det som en terning evt til ”kast en ordklasse” eller andre læringslege. Fysiske øvelser, der får elevernes puls op og både øger deres læringparathed og sundhed.
Udviklingen af iMO-Learn har været fire år undervejs. Det færdige produkt blev for første gang lanceret i Danmark på Danmarks Læringsfestival og rammer snart markedet i sin fulde version.
24
MAGASINET OM LÆRING
10.
App får de ældste elever op af stolen
K
ravet om 45 minutters bevægelse om dagen kan være noget af en udfordring i de ældste klasser. Derfor har forlaget Praxis udviklet et læringspil, som kombinerer bevægelse med de faglige læringsmål. MinMission hedder app’en, der benytter gamification som motiverende og engagerende pædagogisk redskab til bevægelse. Konceptet går i sin enkelthed ud på, at eleverne konkurrerer i en række missioner via deres mobiltelefon. Missionerne er opgaver, øvelser og aktiviteter med faglige læringsmål. Missionerne løses enkeltvis eller i en gruppe og dokumenteres med fotos eller film. Appen indeholder en lang række faglige missioner til både brainbreaks, understøttende undervisning og målstyret undervisning. Missionerne er inddelt i kategorier, så læreren let kan finde missioner, som passer til undervisningen, men læreren kan også selv supplere med egne missioner i appen. Vibeke Brehmer er klasselærer for 8. A på Kulsbjerg Skole i Vordingborg, hvor de bruger minMission, som et alternativ til ”stoltil-numse-undervisningen”, som hun kalder den undervisning, der er mest af i dagligdagen. ”minMission er rigtig god til min undervisning. Jeg kan vælge opgaver, der er specifikt målrettet det emne, eleverne arbejder
Nye lærin gs midle r
med, og jeg kan differentiere undervisningen. minMission er meget overskuelig. Der er fx tydelige mål og points ved de enkelte missioner - og pointene giver eleverne et ekstra kick til at udføre missionerne. Jeg er dækket ind med hensyn til de 45 minutters bevægelse,” siger hun. ”Det der er rigtig fedt ved minMission er, at du bevæger dig rigtig meget, og du lærer tingene på en helt anden måde... I stedet for at sidde på en skolebænk og lave det samme igen og igen, og glemme det, så husker du ved, at du bevæger dig imens - det kan jeg rigtig godt lide ved minMission,” siger Gabriel Uhlenwinkel, elev i 8.A på Kulsbjerg Skole.
minMission fås til dansk, matematik og engelsk til elever i overbygningen.
25
MAGASINET OM LÆRING
+10
Virkeligheden kalder
V
ores valg af tips og tendenser i dette tema har været præget af it-baserede undervisningsmidler og tendenser. Men lad det være sagt med det samme. Der var masser af papir, bøger og analoge undervisningsmaterialer på messen – ligesom der er ude på skolerne. Emner, som bæredygtighed, sund mad og naturoplevelser var hyppige indslag og erfaringer fra undervisningsforløb. Det samme gjaldt tilbud om lejrskoleophold og oplevelser udenfor den vante skoleverden. Masser at muligehder for at lære med og på egen krop. Det tager vi fat om i senere temaer her i Magasinet om Læring.
Bæredygtighed, sundhed og god mad hører også med til fremtidens læring.
Centre For Undervisningsmidler fremviste nogle af de materialer til bevægelse, som de udlåner.
Bøgerne, papiret og øvrige analoge undervisningsmidler lever i bedste velgående.
26
MAGASINET OM LÆRING
V ELKOM MEN TIL
ZOMETOOL S UNIVERS!
Zometool er et enestående, prisvindendende, enkelt og meget alsidigt lege-og konstruktions-materiale, som bruges af børn og voksne i alle aldre over hele verden til både leg og læring. Det består af tynde stænger og kugler med mange huller i, som stængerne passer ind i. Dét giver et utal af muligheder! Der er til timers leg og eksperimenteren for børnene. Ja, der findes eksempler på børn (og voksne), der har leget med det halve og hele dage i træk. Sprogforskeren Pia Thomsen har anskaffet det og skriver på Facebook: ”… det er også et optimalt sproglærings-redskab. Former, figurer, sproglig problemløsning, forestillingsevne, sprog i forbindelse med samarbejde, argumentation – også når pædagogerne bygger sammen med barnet/børnene (fx i grupper på 4-5). Træner helt klart hjernens kognitive funktioner. Jubii! Jeg mener i øvrigt sagtens, man kan bruge det med 4-årige. Vi er vilde med det. ’Familiens nye besættelse’!”.
Byg hundredevis af modeller med Creator 1 – fra helt simple til komplekse strukturer!
ANTI!
Hvis noget går i stykker, udskifter vi de len gratis. Alti d!
Zometool findes i forskellige størrelser men med de samme elementer i æskerne. Vi anbefaler det fra cirka 5 år og op til cirka 100 år.
CREATOR 1
LIVSVARIG G AR
Indhold i Creator 1: Stænger: 186 Kugler: 60 I alt: 246
Creator 1 giver dig forklaringen på Zometools globale popularitet blandt børn, forældre, lærere, pædagoger, kunstnere og videnskabsfolk. Creator 1 indeholder hele 246 dele. Sammen med den medfølgende instruktionsbog er Creator 1 nøglen til en helt ny verden af spændende og meget forskellige konstruktioner i både 2, 3 og 4 dimensioner.
Pris: 449 kr
Indhold i Creator 4: Stænger: 888 Kugler: 300 I alt: 1188
CREATOR 4 Skole-kassen
Med Creator 4 åbnes alle døre på vid gab til Zometools univers af spændende konstruktions-muligheder, leg og læring.
Pris: 2.719 kr
Creator 4 indeholder foruden de samme dele som i de foregående bokse også den helt nye ’Grønne linje’, opgavekort og en DVD, hvis man vil bruge det i indskoling og skole.
ZOMETOOL – KONTAKTINFORMATIONER: Zometool forhandles i Danmark, Norge og Sverige af firmaet Skolesalg. Kontakt os enten på tlf.: (0045) 2463 3159 eller via mail til: jakob@skole-salg.dk. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse. Forsendelsen er gratis ved køb over 2.000 kr. ekskl. moms.
Hvad kan man lære af en skægagme? Skægagamer, fugleedderkopper, skorpioner, springfrøer, vandrende pinde, melorme og kakerlakker – You name it! På Utterslev Skole kender de deres krybdyr, padder og insekter — og lærer en masse af dem.
T
raditionen tro har vi her i Magasinet om Læring haft dyr med i hver udgivelse: Skolehunde, heste, køer og fisk, der hver især bidrager til elevernes læring i eller udenfor skolen. Denne gang sætter vi fokus på krybdyr, padder og insekter. Nærmere betegnet dem, man kan finde på Utterslev Skole, hvor de spiller en stor rolle i undervisningen af skolens egne elever, såvel som for resten af skolerne i Københavns kommune. Utterslev Skole er en forholdsvis ny skole, bygget I 2002. Den karakteriserer sig selv som en visionær folkeskole, der ønsker at gå forrest i udvikling og pædagogisk nytænkning. Skolen er en naturfaglig profilskole og dens motto er: ”Natur og Teknik for fuld musik”. Derfor er det måske lidt unfair at reducere dette lille skoleportræt til at handle om krybdyr og terrarier, men sådan er det med journalistiske vinklinger. Og derfor skærer vi ind til den afdeling, det fugtige og tropevarme lokale, der bærer navnet Darwin — opkaldt efter den engelske naturforsker Charles Darwin, som udarbejdede teorier om dyrs udvikling og tilpasning. I Darwin findes skægagamer, vandagamer, kamæleoner, grønne snoge, fugleedderkopper, skorpioner, gekkoer, knælere, springfrøer, pilefrøer, tomatfrøer, tricolorer, vandskildpadder og vandrende pinde. Herudover er der fisk, både danske og udenlandske samt foderdyr, som melorme, fårekyllinger, kakerlakker, og bananfluer. Som profilskole er det blandt andet Utterslev Skoles opgave, at hjælpe andre skoler i kommunen med naturfaglige projekter. Derudover tilbyder skolen undervisningsforløb i Darwin, hvor eleverne kan se, røre og høre om terrarier, krybdyr, padder, insekter og livet i kanalen, som løber gennem skolebyggeriet. Kommunens skoleklasser har mulighed for at blive dyrepassere for en dag og arbejde med adfærd, tilpasning, habitat og formering af udvalgte arter. Utterslev Skole blev i 2012 certificeret som naturfaglig kommunal profilskole. Men fra næste skoleår mister den sin status, fordi Kommunen har besluttet at tilskuddene til profilskolerne skal bruges på andre måder indenfor folkeskoleområdet. Utterslev Skole har dog besluttet at beholde sit naturfaglige fokus — med eller uden tilskud. Hvad det kommer til at betyde for skægamerne og andre skolers mulighed for at komme tæt på krybet er endnu uklart.
28
MAGASINET OM LÆRING
. r k 9 13 . stk. pr
Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.
Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.
Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.
Priserne er ekskl. moms og forsendelse.
Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk
A kt u elt
Et nuanceret indblik i plejefamiliers hverdag
B
ogen “Et stort hjerte er ikke nok” om danske plejefamiliers arbejde, er først og fremmest henvendt til nuværende og kommende plejeforældre. Men bogens mange interviews med plejeforældre, giver et nuanceret og nærværende billede af deres hverdag og udfordringer, som kredsen af støttepersoner rundt om – det være sig sagsbehandlere, lærer og pædagoger – kan få meget ud af at læse.
Bogen er skrevet af journalist Lise Ravnkilde, der selv er plejeforælder. Den viser, at det ikke er nok at være en ressourcefamilie med velfungerende egne børn, fordi det ofte er meget skadede børn, der bliver anbragt, hvilket stiller helt anderledes krav — det gælder i øvrigt også i børnenes skoleliv. “Et stort hjerte er ikke nok” er udgivet I 2015 på forlaget ravensource.
Mangel på faglig trivsel giver sygefravær En ny analyse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har undersøgt sammenhængene mellem trivsel og sygefravær — ulovligt såvel som lovligt — i folkeskolens 4.-9. klasse. Det er især den faglige og dernæst den sociale trivsel, hvor der er en stærk sammenhæng til fraværet og særligt sygefravær. Elever, der har angivet den ringest mulige faglige trivsel, kan forventes at have omkring fem fulde skoledages sygefravær mere end elever, der har angivet den bedst mulige faglige trivsel. For social trivsel er forskellen i sygefravær også markant, men dog lidt mindre. Analysen viser yderligere, at lovligt fravær, det vil sige fravær med skolelederens tilladelse, ikke hænger sammen med elevernes trivsel.
30
MAGASINET OM LÆRING
Forældrenes engagement og elevernes trivsel daler gennem skoletiden 64% af alle forældre til børn i 8. og 9.-klasse oplever, at der i de yngre klasser var et større forældreengagement. Det viser en ny undersøgelse af forældres engagement i trivselsarbejdet i skolen, som Epinion har gennemført for Børns Vilkår og TrygFonden. Samtidig viser andre undersøgelser, at der er sammenhæng mellem forældres engagement og børnenes trivsel - og at børnenes trivsel daler i løbet af skoletiden måske på grund af mobning. Det fremgår af et nyt notat fra Børns Vilkår og TrygFonden. ”Det er meget lettere at forebygge end at stoppe mobning. Derfor er det vigtigt, at forældrene gennem hele skoletiden er engagerede og løbende tilpasser forældresamarbejdet til de behov og udfordringer, børnene har,” siger vicedirektør i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen og tilføjer: ”Mobning er børnenes problem, men de voksnes ansvar.” Børns Vilkår og TrygFonden ønsker med kampagnen #DeVoksnesAnsvar at give forældrene en hjælpende hånd.
Klumme n
Sats på et stærkt voksenfællesskab
F
oråret er den tid, hvor lærere og pædagoger inviterer forældre til intromøder i forbindelse med børnenes start i skolen. Her formidler lærere og pædagoger sammensætningen af de kommende klasser og grupper til forældrene, om de aktiviteter børnene skal deltage i, og om hvad børnene skal medbringe og have med i den nye hverdag, der venter. Men det er også centralt at få talt om den nye udgave af forældrefællesskabet. Det er selvfølgelig vigtigt, at vores børn er velforsynede med flyverdragter, gode madpakker og ordentlige blyanter. Imidlertid er forældrefællesskabet i forhold til trivsel i børnegruppen en yderst vigtig, men ofte overset faktor. Et forskerhold observerede for nyligt drengen Mikkel i en børnehave. Mikkel var udnævnt til at være gruppens udadreagerende og drillende element. Forskerne observerede Mikkel en enkelt formiddag, hvor de registrerede alle hans initiativer til kontakt. I løbet af de pågældende 3 timer, blev Mikkel afvist 17 gange. Og det lykkedes ham ikke at komme med i leg med andre børn. Der er selvfølgelig gode grunde bag de andre børns afvisninger. Men den centrale pointe er, at vi er nødt til i fællesskab at bryde de onde cirkler. Det er nemt at forstå, at de andre børn i første omgang ikke vælger Mikkel til. Men samtidig er det desværre også nemt at forstå, at Mikkels udadreagerende og drillende adfærd risikerer at blive opretholdt.
I vores tilbagevendende klumme vil eksperter og praktikere sætte fokus på læringsemner – set gennem egne briller og sagt med egne ord. Søren Gundelach fra UdviklingsForum I/S lægger ud.
Lysten til at undgå de ”besværlige” børn kender vi også som voksne. På den korte bane er det et fristende nemt ønske at udelukke Mikkel. Men hvis det ikke lykkes for os at at inkludere en dreng som Mikkel, så finder han med tiden nogle andre, der godt vil hans selskab. Om ikke andet er der jo altid dem der i fremtiden har rygmærker på, hvilket hverken kommer til at gavne Mikkel eller fællesskabet. Vi skal holde fast i, at man både som nybagt medlem af en forældregruppe og i fællesskabet mellem forældre og ansatte vægter deltagelsen i det sociale liv omkring klassen og gruppen som en supervigtig opgave. Det gælder ikke kun om at sørge for varmt tøj, madpakker og et velassorteret penalhus. Det er vigtigt at skabe et stærkt voksenfællesskab omkring gruppen. Det skal lykkes både af moralske og etiske grunde, og det er en central opgave som hjælp til selvhjælp. Husk at få lavet gode aftaler om, hvordan I kan skabe rum for den åbne dialog både i jeres forældregruppe og blandt lærere og pædagoger. Det er betydningsfuldt, at I som lærere, pædagoger – og ikke mindst forældre - bliver ved med at sige godmorgen til Mikkel, selvom han råbte under fødselsdagssangen.
Forsk e portr ræt
Professor langer ud efter politikere og teknokrater
”
Drop ambitionerne - og lav en bedre undervisning”. Det er titlen på professor Per Fibæk Laursens seneste bog, der udkom i sommeren 2015. Det var også titlen på hans foredrag på Danmarks Læringfestival midt i marts 2016. Fokus bør altid være på bedre undervisning i skolerne, lagde han ud, men mente samtidig, at dette fokus er blevet fjernet de seneste år. I stedet er trådt en række krav fra politikere og teknokrater anført med slagord som: læringsmålstyring, datadreven og evidensbaseret undervisning. ”Fokus er flyttet til at hjælpe politikere og forvaltningen til at realisere deres intentioner,” sagde han ”Vi skal højere op på Piza-ranglisten,” har politikerkravet lydt de seneste ti år. Det har ført til en masse tiltag, som ifølge Per Fibæk Laursen — med reference til andre forskere — ikke har haft effekt. Resultatet er, at Danmark stadig ligger nogenlunde samme sted,”lunt i svinget” på Piza-listen. Set fra hans synspunkt bygger de mange tiltag, som er styret ”udefra og ind” i skolerne på urealistiske ambitioner. I flæng nævnte han, at hvis lærerne skal opfylde krav om fx læringsmål for den enkelte, tilbagemeldinger, differentieret undervisning, intensiv brug af it, inklusion med videre, så vil det tage en hel arbejdsdag at forberede en enkelt lektion.
Danmark har en masse dygtige forskere, som arbejder med læring i alle tænkelige sammenhænge. I hvert nummer vil Magasinet om Læring bringe et kort portræt af en af dem, så I kan lade jer inspirere.
”Der er overdrevne forventninger til skolen i disse år. Mit råd til lærerne er: Drop ambitionerne og hold fokus på at lave den bedste undervisning. Der er ikke andet at gøre,” sagde Per Fibæk Laursen i sit foredrag på Danmarks Læringsfestival.
32
MAGASINET OM LÆRING
”Der er overdrevne forventninger til skolen, men skolen kan ikke løse grundlæggende problemer i samfundet som sundhed og ulighed,” gensvarede han og konkluderede, at det, der særligt virker i undervisningen, er nogen dybdestrukturer, som fx klimaet i klassen og tillidsforholdet med elever og lærere. Det kan ikke skabes af teknokratisk vej, fremhævede han. I sit foredrag gennemgik Per Fibæk Laursen skolens 200-årige udvikling — til en stadig bedre skole. I den sammenhæng ser han nutidens teknokratiske tendens som en lille modebølge, der toppede i 2015. Per Fibæk Laursen er professor i pædagogik ved Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Han er forfatter til mange bøger, modtog i 2011 Gyldendals Læremiddelpris, er medlem af børne- og undervisningsministerens dialoggruppe om Ny Nordisk Skole. Per Fibæk Laursen er uddannet som mag. art. (1975) og ph.d. (1994) i pædagogik. Han er desuden medredaktør af Gyldendals Lærerbibliotek.
Vi støtter god læring!
DK