MAGASINET
Skoleklog
AK
sid
T
e 4 U EL T ,6 og 28
3. ÅRGANG · NR. 6 · 2017
Jeppe Søe tordner mod tests SIDE
T
EMA
Åben skole
— byd lokalsamfundet indenfor SIDE
22
Gitte vil sætte mindfulness på skemaet SIDE
26
”Motivation er alt”
10
SIDE
TIPS TIL NYE LÆREMIDLER
30
indhold 06
Piger læser mindre En ny undersøgelse viser, at børn læser mindre i fritiden end i 2010. Faldet skyldes primært pigerne.
10
Tema: Åben skole Skolen skal ud i samfundet, men åben skole betyder også, at skolen skal være bedre til at byde lokalsamfundet indenfor. I temaet besøger vi to skoler for at se, hvad de gør for at åbne deres døre. Læs også om et nyt skolegårdsmiljø, der er til glæde for både elever og lokalområdet.
22
Tordentale mod tests Jeppe Søe er tilbage med sine skarpe holdninger og spidse pen. Endnu engang må de nationale tests holde for.
26
Børnemeditation Gitte Winter Graugård har skrevet en ny bog om børnemeditation og arbejder desuden med mindfulness i skolen.
32
Dyr der dur Denne gang argumenterer vi for at lære grisen bedre at kende. Grise er kloge, nysgerrige og renlig, men desværre får de færreste lov til at udfolde sig helt naturligt.
34
”Lad os få den på vers” Opfordrer Mikkel Nordvig i sin klumme, som er en kommentar til, at vi googler os til viden, som vi hurtigt glemmer.
Hvad er forskellen på en skoleelev, en direktør og en, der træner op til en ironman. Det giver Henrik Leth, stifter af Skoleglæde.nu, svar på side 30. Foto: Leif Tuxen
Magasinet Skoleklog er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Magasinet udkom første gang i 2015 under navnet Magasinet om Læring, men har fra denne udgivelse ændret navn til det mere mundrette og bredt dækkende navn, Magasinet Skoleklog, som også er navnet på udgivelsesforlaget. Fokus er stadig indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Skoleklog ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Layout: John Schäfer Foto: iStock, med mindre andet er angivet
2
MAGASINET OM LÆRING
Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.
Digitalfaget Komplet digitalt undervisningsmateriale
Programmering, digitale designprocesser og hverdagshacking er blot tre af læringsportalens kerneområder PRØV GRATIS
Materialet på Digitalfaget sigter efter at opøve elevernes kreative, analyserende og innovative digitalfaglige kompetencer og færdigheder gennem virkelighedsnære problemstillinger. Der er derfor fokus på, at eleverne arbejder med programmering i en meningsfuld sammenhæng. Og bare rolig, alle lærere kan være med!
Prøv gratis i 30 dage på Digitalfaget.dk
Mere end hundrede ekstra undervisningstimer
D
anske læreres gennemsnitlige undervisningstimetal er steget med 121 timer siden den nye skolelov. Det viser den årlige Education at a Glance-rapport fra OECD, der netop er udkommet. Rapporten sammenligner skolesystemerne i de 35 lande, der er med i OECD-sammenslutningen. Til fagbladet Folkeskolen siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen, at stigningen i lærernes undervisningsforpligtelse er ”helt vild”. ”Man skal huske på, at det her sker samtidig med, at lærerne skal løse en inklusionsopgave. Vi har fået endnu flere elever med særlige udfordringer ind i klasselokalet. Klassekvotienten er steget år for år, og lærerne skal
undervise stadig mere. Det giver ingen mening”, siger han, men maner også til ro i forhold til tallene, som er gennemsnitlig. Dog kommer, at mange lærere har fået ekstra opgaver. Da folkeskolereformen med den længere skoledag blev indført i 2014, var det blandt andet finansieret ved, at lærerne skulle undervise to klokketimer mere om ugen, eller hvad der svarer til 80 timer mere om året. Tallene fra OECD afslører dog, at undervisningstimetallet er steget med 121 timer fra 2014-2015, hvilket er den tidshorisont, som UECH-rapporten spænder over.
Hvad skal vi lege? Legehjul er nomineret til den bedste Børne app 2017 af Børnibyen.dk, der har base i Købehavn
B
ag Leghjul står Kim Nørgaard, hans kone Manja og deres deres tre børn, som i fælleskab har fundet på ideen til app’en, der kort fortalt er et virtuelt lykkehjul med forskellige lege på. Man drejer hjulet med et tryk på skærmen, og så lander pilen på den leg, man så skal lege. I næste nummer af Skoleklog bringer vi en længere artikel om legehjul — lige meget om de vinder eller ej.
4
MAGASINET OM LÆRING
A kt u elt
HÅNDVÆRK OG DESIGN 4.-7. KLASSE
TILMELD DIG NYHEDSBREV!
Ny fagportal til håndværk og design!
Håndværkogdesign.gyldendal.dk samler alt, hvad du skal bruge for at udvikle elevernes materielle, kreative og innovative kompetencer. På håndværkogdesign.gyldendal.dk finder du redskaber til arbejdet med designproces og metode. Heriblandt Mit design, hvor eleverne ved hvert forløb kan sætte ord og billeder på egne arbejds processer. Redskabet Designprocessen, er udviklet og tilpasset målgruppen i samarbejde med Designmuseum Danmark og Trapholt. Her kan eleverne hente viden om designprocessens forskellige faser med eksempler, der går bag tilblivelsen af danske designikoner. Du får desuden klare arbejdsplaner til gennemgang, print og ophæng i værkstedet til hvert forløb, masser af praktiske aktiviteter samt mulighed for tilvalg af faglig baggrundsviden. Fagportalen indeholder: RK002 Maj 2017
■
undervisningsforløb på to niveauer fordelt på 4.-5. klasse og 6.-7. klasse
■
egenproducerede instruktionsvideoer, der viser centrale håndværksteknikker
■
forløb, som kombinerer arbejdet med hårde og bløde materialer
■
forløb opbygget efter Fælles Mål.
A087
Se mere og tilmeld dig nyhedsbrev på håndværkogdesign.gyldendal.dk
gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk
Ny bog langer ud efter læringsmål
L
ektor Niels Jakob Pasgaard, lektor ved pædagoguddannelsen i Viborg, er forfatter til en den nye bog FAQ om læringsmål, hvori han gennemgår de obligatoriske læremål på godt og ondt – ikke mindst det sidste. Frem for at fokusere på elevernes nysgerrighed, lærernes fantasi og muligheden for aha-oplevelser på begge sider af katederet, er fagbeskrivelserne nu plastret til med så mange obligatoriske mål for læringsudbytte, at de er kommet til at erstatte indholdet i undervisningen, sagde Niels Jakob Pasgaard til Politiken den 6. september. Artiklen bærer overskriften: ”Er det ikke ligegyldigt, om børn lærer at læse i 2. eller 3. klasse?”, og dækker ganske godt bogens pointer, der desuden trækker på historiske referencer, psykologiske og sociale betragtninger. FAQ om læringsmål er udgivet på Hans Reitzels forlag: Det er bog nr. 3 i forlagets FAQ-serie om ofte stillede spørgsmål inden for det pædagogiske og psykologiske område.
Fem nye erfaringer om børns læsning
E
n ny undersøgelse viser, at især pigerne har ændret læsevaner de seneste år. Bag undersøgelsen står Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Københavns Biblioteker, videncentret Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning. Projektet peger på fem centrale punkter: Børn læser generelt mindre i fritiden, viser udviklingen fra 2010-2017 - samlet er der sket et fald på 5% — fra 61% til 56% — i forhold til børn, der læser mindst flere gange om ugen. Faldet i tid brugt på læsning skyldes primært piger - i 2010 læste 68% af pigerne mindst flere gange om ugen, mens det var 53% af drengene. I 2017 er disse tal faldet til henholdsvis 59% for pigernes vedkommende og 52% for drengene. Børn bruger generelt mere tid på sociale medier og webtekster end på at læse bøger. Børns tre primære inspirationskilder til læsning er: Film, venner og deres mor. 71% af børnene låner bøger på biblioteket mindst en gang årligt, mens 29% stort set aldrig låner bøger på biblioteket.
6
MAGASINET OM LÆRING
A kt u elt
Forløbsdatabasen - én samlet indgang til forløb for hele Danmark. Gratis og tilgængelig for alle.
Systematic tilbyder Forløbsdatabasen Én samlet indgang for hele Danmark til at producere, dele, finde, genbruge og afvikle forløb gratis. Inklusiv markedets bedste søgemaskine – som med få klik vil indgå som en naturlig del af læreres planlægning og elevers undervisningsforløb. Organisationer, forlag, institutioner mv. er allerede i fuld gang med at producere forløb, der frit kan anvendes.
Læs mere på www.systematic.com/forløbsdatabasen
Som underviser kan du benytte Forløbsdatabasen - også selvom din skole eller kommune bruger en anden læringsplatform. Din store fordel ved at søge i Forløbsdatabasen er, at du kan søge på tværs af alle udbyderes forløb. Du skal ikke ind på en masse portaler eller sites for at lede efter forløb, men kan blot søge på det, der interesserer dig – så finder søgemaskinen de forløb frem, der matcher - på tværs af alle producenter.
Kaspers
Den digitale lære
J
eg blev for nylig spurgt, om lærere kan bruges i andre sammenhænge end i skolen. ”Sikke da et spørgsmål!”, tænkte jeg i mit stille sind. For jeg oplever dagligt resultatet af årene på læreruddannelsen som en stærk erhvervsprofil – naturligvis rettet mod skoleverdenen, men så sandelig højt anvendelig i det pulserende erhvervsliv. Jeg oplever, at lærere kan arbejde selvstændigt, i teams, er yderst arbejdsomme og evner at tilegne sig viden i højt tempo. Og ja, så er de gode til at kommunikere i en faglig kontekst, for det er jo et naturligt omdrejningspunkt i lærergerningen. Jeg nyder at arbejde sammen med lærere og føler mig fagligt udfordret i processen. Så svaret er altså ”Ja!”, selvfølgelig kan de det. I dag er man i mange brancher begyndt at nyde frugten af de digitale landvindinger. Det giver en række konkrete fordele, hvor specielt rutinepræget arbejde kan klares digitalt og dermed frigive tid til mere tænksomme opgaver. Men det stiller også stigende krav til omstillingsparatheden hos den enkelte, for på et tidspunkt er man nødt til at genopfinde sig selv og sin faglighed i den nye digitale virkelighed. For mulighederne er mange og fristelserne enorme. Det kræver fagligt mod og menneskehjerte at benytte mulighederne og holde fokus på kerneopgaverne. Digitaliseringen af skolen har på sin vis været undervejs i mange år. I dag har den fået fat med fuld styrke og det skaber både muligheder og blinde vinkler. Mulighederne ligger typisk i, at digitalisering kan reducere omkostninger til f.eks. indkøb, men også at man sparer tid ved brugen af intelligente IT-løsninger. De blinde vinkler er typisk i relation til os, der bruger det digitale: For langt hen ad vejen er IT-baserede løsninger ikke bedre end dem, der bruger dem. Det er sagt med et glimt i øjet, for jeg har sandt for dyden set IT-systemer, der er umulige
klumme
at benytte! Min pointe er blot, at man som bruger af digitale systemer nødvendigvis må være både nysgerrig og tage sig tid til at opnå gevinsterne. For ting tager tid som den gode Piet Hein engang skrev. Og her er ting vejen fra digitalt talent til digital superbruger. Jeg har efterhånden mødt et utal af matematiklærere, der har digitaliseret deres faglige hverdag. Det gør mig glad, når det giver dem tid til at lave spændende aktiviteter med eleverne frem for at bruge tiden på at rette opgaver. Det gør mig glad, når de mestrer at brede undervisningen ud, så alle elever – uanset fagligt niveau – får udbytte af undervisningen. Ofte er én af ingredienserne i succesen intelligent brug af de digitale ressourcer. For reelt intelligente systemer kan på lange stræk agere som lærerens digitale assistent og øge spændvidden af lærerens undervisning og overblikket over elevernes faglige kunnen. Derfor skal vi i højere grad give lærerne mulighed for at dygtiggøre sig inden for krydsfeltet mellem den såkaldt gammeldags pædagogik og didaktik og så de nye digitale muligheder. Succes kræver nemlig begge dele og derfor bliver læreren ikke overflødig i fremtiden – nærmest kun endnu mere nødvendig. Det er for mig den digitale lære, som vi alle bør huske på, når vi buldrer fremad med alle de nye teknologiske muligheder. At vi tør insistere på jordbunden faglighed i samspil med de til enhver tid smarteste værktøjer.
Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat., er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.
Foto: EduLab
8
MAGASINET OM LÆRING
Hvorfor Legehjul? Ingen forberedelsestid Videoforklaring til alle legene BOOST klassens sociale trivsel UU - motion og bevĂŚgelsesinspiration Adgang for alle via UNI-Login
Adgang? - kontakt os pĂĽ 2993 7427 eller kontakt@legehjul.dk | www.legehjul.dk
På Sophieskolen i Nykøbing Falster findes mange eksempler på, hvordan skolen åbner sig mod samfundet, både ved at byde indenfor og ved at finde læringsmuligheder udenfor. På billedet er det Musikskolen, der underviser på skolen.
10
MAGASINET OM LÆRING
Åben skole for fuld musik Åben skole er et begreb i folkeskoleloven. Det betyder både, at skolen skal ud i samfundet, men også at den skal åbne sine døre for det omkringliggende samfund både i dag- og aftentimerne. I denne måneds tema beskæftiger vi os med åben skole i den forståelse, at skolerne skal byde lokalsamfundet indenfor. Vi besøger en nybygget skole i Nykøbing Falster, der har faciliteterne til åbne sine døre, så både byens borgere og eleverne har glæde af skolen og kan berige hinan-
TEM
A
den. Herfra tager vi en tur til en lille skole i Midtjylland for at høre, hvorfor skolen og lokalsamfundet har brug for hinanden. Endelig kigger vi på, hvordan en skolegård er blevet et samlingspunkt for et lokalområde i Vanløse. Disse eksempler er kun tre ud af rigtig mange måder, man kan åbne skolen på. Og rundt om i landet arbejdes der på fuldt drøn med at finde den form, der passer bedst for den pågældende skole.
Skolen tilhører os alle sammen
N
år skolen åbner sine døre, gavner det variationen i hverdagen og måske elevernes læring. Men fra et samfundsmæssig synspunkt er der også demokratiske og økonomiske argumenter for at åbne skolen mod sam-
fundet. ”Skolen tilhører os alle sammen. De rammer og faciliteter skolerne har, kan vi alle få større brugsværdi af,” siger Per Schulze, der er programchef i Realdania, som står bag en række kampagner og projekter, der dels handler om at skabe mere bevægelse i skolerne, dels om at brede skolens faciliteter ud til borgerne — eksempelvis ved etablering af skolegårdsmiljøer, der er åbne for lokalområdets beboere. ”Skolegårdsmiljøerne skal have mange funktioner. Der skal både være plads til fysisk udfoldelse og stille samvær. De skal invitere indenfor også efter skolernes åbningstid,” siger han. Også skolens bygninger bør benyttes mere, mener han og peger på, at foreninger ifølge folkeoplysningsloven har adgang til at bruge skolernes lokaler, men hans erfaring er, at man ofte føler sig ”på besøg” efter skoletid, fremfor at være medejer af skolen. Derfor har Realdania i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden i år haft et ”roadshow” rundt om i landet under overskriften 24/7, ligesom man har udgivet et inspirationskatalog med 15 gode cases til, hvordan man kan få skolerne til at summe af liv hele dagen. Per Schulze peger dog på, at det er lettere sagt end gjort at sætte skolens faciliteter i brug hele døgnet rundt, da der er mange instanser, der skal samarbejde for at få det til at lykkes.
SKOLEN 24/7
RAMMER FOR EN AKTIV SKOLE Et inspirationskatalog for alle, der står over for at opgradere skolernes fysiske rammer.
Lokale og Anlægsfonden har sammen med Realdania udgivet et inspirationskatalog til, hvordan skolen kan bruges 24/7. Kataloget indeholder 15 cases fra skoler i hele landet. Det kan downloade på loa-fonden.dk
11
MAGASINET OM LÆRING
Sådan kan hverdagen se ud på en åben skole ”Skolen er ikke et lukket hus. Her sker rigtig meget, hele dagen.” Sådan beskriver skoleleder Jan Wilster Axelsen Sophieskolen i Nykøbing Falster. Vi tegner et billede af, hvordan en ganske almindelig hverdag kan se ud på skolen med fokus på skolens åbne døre.
12
MAGASINET OM LÆRING
S
ophieskolen er en helt ny skole i Nykøbing Falster. De fysiske rammer er både skabt til skole og til at byde byens borgere og foreninger indenfor. Placeringen i et campusområde sammen med en række ungdomsuddannelser, lægger også op til samarbejde ud af skolen. Når man beder skoleleder Jan Wilster Axelsen nævne nogle eksempler på, hvordan Skolen holder dørene åbne for det omgivende samfund, ja, så er listen meget lang. Derfor har vi konstrueret en en dag på skolen fra tidlig morgen til aften ud fra hans eksempler.
TEM
A
Frivillige laver morgenmad Klokken 07.15 er der gratis morgenmad i skolens centrale caféområde, som ligger i forbindelse med det åbne ”mediatek”. Godt 100 ud af skolens 812 elever benytter sig af morgenmadscafeen, som anrettes i et samarbejde med nogle af skolens medarbejdere og en flok frivillige fra Frivilligecentret. De frivillige er typisk pensionister med overskud. Nogle af dem kommer måske senere på dagen for at læse højt for eleverne eller på anden måde give en praktisk hånd med, når det er påkrævet. Efter morgenmaden går eleverne til timer, og cafékøkkenet overtages af ”Skovkøkkenet”, som er et social institution for borgere, der har haft det svært i livet. De 15 mennesker, der er tilknyttet Skovkøkkenet, laver hver dag middagsmad til skolens elever og mad ud af huset til bosteder og lignende. Men dem vender vi tilbage til, når maden er klar. Tæt samarbejde med idrætsforeninger og musikskole Rundt om på den nybyggede skoles inde- og udearealer er der aktiviteter. Skolen er en DGI Profilskole, og alle lærere har været på kursus med en DGI konsulent, der blandt andet har sat fokus på, hvordan man integrerer aktivitet og bevægelse i skoledagen. Så pludselig kan man se hele 5C løbe matematik-stafet udenfor, som et afbræk i den teoretiske undervisning. Et generelt tæt samarbejde med de lokale idrætsforeninger betyder for eksempel, at Gustav i 8. klasse først møder ind på skolen kl. 10. Han har nemlig begyndt skoledagen i brydeforeningen Thor, som et led i et talentforløb. Skolen har også et tæt samarbejde med Musikskolen, hvis lærere lægger deres undervisning på skolen. Så midt på formiddagen dukker Kathrine fra fjerde op med sin violin under armen. Hun skal til enetime i violinspil, selvom det er midt i dansklektionen. Musikskolens lærere bruges også i den almindelige musikundervisning, fordi det kan være svært at finde kvalificerede musiklærere, fortæller skolelederen. 10. klasserne tager timer på gymnasierne Sophieskolen har et 10. Klassecenter, men deres lokaler er helt tomme denne dag. De er nemlig til timer på de forskellige ungdomsuddannelser på Campusområdet, som skolen er en del af. Her ligger det almen gymnasium, tekniskgymnasium og handelsgymnasium samt SOSU-skolen. ”Naboskabet betyder, at vi på skolen hænger helt tæt sammen med ungdomsuddannelserne. 10.klasseseleverne har mulighed for at tage timer der og deltage i 12 ugers praktikforløb. Det er en meget stor succes, som betyder, at vores elever er uddannelsesafklarede, når de forlader skolen,” siger Jan Wilster Axelsen. Et kulturmøde over middagsmaden Det er middagstid, og vi vender tilbage til cafeen, hvor Skovkøk-
kenet har disket op med hjemmelavet brød, salater, frokostretter og varme retter, som eleverne kan købe. ”Deltagerne i Skovkøkkenet ser nok lidt anderledes ud, end de mennesker eleverne normalt møder i deres familie og omgangskreds. Når eleverne køber mad, møder de altså folk med andre former for normalitet. Kald det et kulturmøde. Det er også en måde, skolen åbner sig ud mod samfundet,” mener skolelederen. Cafeen er i øvrigt åben for byens borgere hele eftermiddagen, og det sker af og til, at en af beboerne fra de nærliggende ældreboliger triller ind med sin rollator for at få en kop kaffe og en ostemad. Jan Wilster Axelsen så gerne, at flere borgere benyttede sig af cafeen, men skolen er ny og den slags bygges langsomt op, forudser han. Skoledagen rinder ud, andre rykker ind Ved 15 tiden rinder den almindelige undervisning ud. Og skolens aktiviteter skifter langsomt karakter. Fra sen eftermiddag og hen over
Sophieskolen er en ny 3-spors folkeskole i Nykøbing Falster med 10. Klassecenter, og i alt 812 elever. Skolen, som blev indviet i 2016, er en del af et campusområde, som også rummer en række ungdomsuddannelser. Skole og udearealer er udformet, så ude og inde arealer tilsammen skaber inspirerende og spændende lege- og læringsrum. Sophieskolens værdier er baseret på tillid, åbenhed, fællesskab, kreativitet og Læring. Den er desuden DGI Profilskole, hvilket betyder, at der er stor vægt vægt på bevægelse og fysisk aktivitet i skoledagen samt et tæt samarbejde med de lokale idrætsforeninger.
13
MAGASINET OM LÆRING
aftenen rykker de forskellige aftenskoler ind og benytter skolens faciliteter, som de gør på de fleste andre skoler. Men her kommer også læseklubber, stikkeklubber mv. Sophieskolen har desuden et formalisteret samarbejde med foreningen Nykøbing Aftenskoler om at afholde arrangementer på skolen. Næste gang er det Søs Egelind, der forhåbentlig fylder skolens store sal med plads til over 300 gæster. Jan Wilster Axelsen så gerne, at endnu flere gjorde brug af skolen i dagtimerne. ”Det tidspunkt, hvor vi gerne vil have flere ind på skolen, er folk typisk selv på arbejde. Mange foreninger drives jo af frivillige kræfter, så udfordringen handler i høj grad også om skolens åbningstid, og medarbejdernes arbejdstid,” siger han og tilføjer. ”Sidst men ikke mindst, så kan skoler nemt komme til at lukke sig om sin egen akse, fordi elevenes læring og faglige udbytte kommer i første række. Men skolen skal være et åbent hus. I sidste ende er det jo borgerne, der betaler den over skatten,” smiler han. Falster satser på uddannelse Sophieskolen har som en nybygget skole flere muligheder end andre for at åbne sine døre mod lokalsamfundet, men meget af det samarbejde man har med lokale foreninger, finder man også på andre skoler i Gulborgsund Kommune. Det gælder for eksempel netværket Kulturtjenesten, hvor kulturinstitutioner arbejder tæt sammen med skolerne om arrangementer, undervisning og projekter. ”Politisk er der i Gulborgsund Kommune en positiv fokusering på uddannelse. Vi vil være med i den forreste vogn og væk fra den fattigdomstænkning, der har hæftet sig til Falster,” siger han og medgiver, at området stadig slås med sociale problemer. Og så er vi tilbage ved morgenmaden på skolen. ”Vi vil gerne flytte nogle af de sociale udfordringer, vi har i vores område. Ved at tilbyde gratis morgenmad, sørger vi i det mindste for, at eleverne er mætte og klar til at modtage undervisning,” slutter skolelederen.
14
MAGASINET OM LÆRING
TTEEM MA A
15
MAGASINET OM LÆRING
Skolen og lokalsamfundet har brug for hinanden ”Skolens betydning i et lille lokalsamfund er meget stor og omvendt. Det kan jeg godt blive lidt ydmyg over,” siger Tine Sax efter sit først år som skoleleder på Gjern Skole.
I
en lille ådal mellem skovklædte bakker ligger den midtjysk by Gjern. Byen har cirka 1.500 indbyggere og en skole med 160 elever fra 0 til 6. klasse. Gjern Skole ligner en ganske almindelig skole bygget i begyndelsen af 1960’erne, og det er den sådan set også. Men for byens borgere, skolens elever og personale er den noget helt specielt. Ikke mindst for skoleleder Tine Sax, der efter kun et år i stillingen, stadig ser på skolen med nyforelskede øjne og aner mange fremtidsmuligheder, herunder et endnu tættere samarbejde med lokalsamfundet. Tine Sax kommer fra en lignende stilling på en stor skole i Silkeborg, men da der var ledelsesproblemer på Gjern Skole i foråret 2016, valgte hun at lade sig konstituere som skoleleder. Da stillingen som skoleleder blev slået op i efteråret, tog hun skridtet fuldt ud, søgte og fik stillingen. Hendes oplevelse af, hvor meget skolen betyder i lokalsamfundet, var en af årsagerne til, at hun valgte at blive. Skolen og købmanden står sammen ”Da jeg blev konstitueret havde jeg brug for at lære byen at kende. Derfor gik jeg over til købmanden, Brian, der kender alt og alle i byen. Han åbnede mine øjne for det aktive liv, der findes i området,” fortæller Trine Sax og nævner lang liste af foreninger — her ingen nævnt, ingen glemt. Hun blev samtidig involveret i projektet Naturby Gjern, der blev sat i gang af Gjern Almennyttige Udviklingsselskab GAU – og er støttet af kommunale midler. Målet er at tænke mere natur ind i byen til glæde for bosætning, erhverv og turisme, så Gjern fortsat kan være en by med masser af liv, forklarer Tine Sax, der ikke ligger skjul på, at skolen har stor interesse i, at der er liv i byen, så folk bosætter sig og sender deres børn i skole.
16
MAGASINET OM LÆRING
Åben morgensang ”Når man kigger tilbage i arkiverne, så dukker debatten om skolelukninger op med jævne mellemrum. Men hver gang der har været en trussel mod Gjern Skole, så er det lykkedes at mobilisere hele lokalsamfundet imod en lukning. Da jeg blev skoleleder, tænkte jeg meget over, hvordan man kan give noget af den opbakning tilbage,” siger hun. En af de ideer, der dukkede op var ”åben morgensang”, hvor byens borgere bliver inviteret indenfor med jævne mellemrum. Første gang var her i september, hvor der dukkede cirka 30 gæster op til morgensang. Nogle var forældre, andre var helt nye ansigter på skolen. Fik skolebestyrelse via videoklip Et andet eksempel på lokalsamfundet opbakning, var da Tine Sax startede som konstitueret skoleleder og stod helt uden skolebestyrelse, fordi den gamle bestyrelse havde valgt at trække sig på grund af tidligere nævnte problemer. ”Jeg lavede nogle små videoklip på skolens hjemmeside, hvor jeg fortalte om skolen, om mig selv, om hvordan jeg havde talt med købmanden — og efterlyste medlemmer til en ny skolebestyrelse,” fortæller hun. Resultatet var, at 25 mennesker troppede op til mødet, hvor der blev valgt en fuldtallig skolebestyrelse, endda med fire suppleanter. Tine nævner flere eksempler på, hvordan skolen åbner sine døre for lokalsamfundet. Eksempelvis deler skolen fællesareal med det lokale kultur- og idrætscenter, hvor mange foreninger holder til, hvortil der er et tæt samarbejde. Og senest har flere klasser været involveret i nogle af de ideudviklingsprojekter, der er affødt af Naturby Gjern — et projekt, der involverer både skole, erhvervs- og foreningslivet og binder byen endnu bedre sammen, mener Tine Sax.
TEM
A
Når Tine Sax ser tilbage på sit første år som skoleleder på Gjern Skole, så er samarbejdet med lokalsamfundet helt centralt. Foto: Martin Ballund, Midtjyllands Avis
17
MAGASINET OM LÆRING
Nu er der kommet drøn på skolegården til glæde for elever og beboere i området.
Den åbne skolegård i Vanløse
I
Vanløse blev en helt almindelig villavej forvandlet til åbent skolegårdsmiljø, bevægelsesområde og aktivt mødested for lokalområdets beboere og foreninger. Projektet blev indviet sidste år i juni. Siden er de to skoler på hver sin side af vejen blevet slået sammen. Den sammenlagte skole hedder Damhusengens Skole, og skolgårdsmiljøet er blevet det naturlige midtpunkt i den nye skole. Vanløse Skole og Hylteberg Skole — nu Damhusengens Skole — var før adskilt af en villavej, domineret af brede fortove, parkering og gennemkørende trafik. Skolerne gik derfor sammen med kommunen om at skabe en bedre og mere sikker forbindelse mellem skolerne, beboelsesområdet og de omkringliggende idrætshaller. Projektet er ét af syv projekter under den fælles overskrift: ”Drøn på skolegården”, som er blevet til i et samarbejde mellem Lokale og Anlægsfonden, Kræftens Bekæmpelse og Realdania. Området tilbyder et væld af forskellige oplevelsesmuligheder fra skate og parkour til naturoplevelser med blandt andet bakker og huler. Samtidig er skolernes område blevet trafiksikkert.
18
MAGASINET OM LÆRING
Sådan så villavejen ud, før det ny skolegårdsmiljø blev etableret.
Gør det let at dyrke yoga i skolen Yoga med Mr. Yogi er en helt ny serie af yogaøvelser, som er lette at inkludere i undervisningen. Bøgerne er bygget op, så I kan kombinere historiefortælling med bevægelse eller bruge historierne som udgangspunkt til en samtale om for eksempel, hvad det vil sige at være en god kammerat. Efterhånden som børnene lærer yogaøvelserne at kende, kan I også vælge historierne fra og nøjes med at udføre øvelserne. Formålet med Yoga med Mr. Yogi er at: • • • • •
styrke barnets motorik styrke barnets selvfølelse give barnet ro og minimere stress minimere mobning forbedre koncentration og læring
Yoga med Mr. Yogi består af 9 historier og et øvelseshæfte. Både historier og øvelser er illustreret med muntre tegninger, som børnene kan farvelægge, og bøgerne leveres i en praktisk kassette. Der findes to sæt; et for børnehave til 1. klasse og et for 2. til 4.klasse.
Se videoer om materialet, læs mere og bestil på
www.shop-egolibris.dk/mryogi
UNDERVISNINGSMINISTERIETS KRAV Eleverne skal bevæge sig i løbet af skoledagen. Skolen skal sørge for 45 minutters bevægelse hver dag i gennemsnit. Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte.
Hotel med all inclusive ke badeby, s n e li a it n e d i ’s På Hotel Tiffany le med! e h t e d u d r få , Cattolica Fantastisk hotel! Hotel Tiffany’s er noget ganske unikt. Med sine 3 stjerner og det hyggelige og meget børnevenlige poolområde er alt naturligvis 100 % i orden, men det der virkeligt gør hotellet helt unikt, er dets altid smilende og hjælpsomme personale samt det hårdtarbejdende værtspar, Valentina og Massimo. Som gæst opleves personalet som en stor velfungerende enhed, som har fokus på, at gæsterne har en dejlig og ubekymret ferie. Nærmest som en stor familie. Hotellet har naturligvis wifi OG meget velfungerende shuttle-service, hvor I gratis kan blive kørt ind til byen om aftenen - og hentet igen.
Lækker mad! På Hotel Tiffany’s spiser man godt! Særdeles godt! Maden består af lutter lækker og veltilberedt mad fra det gode, norditalienske køkken - friske råvarer og skønne, lokale retter med kød, fisk, friske grøntsager, pasta og pizza. Til alle måltider medfølger desuden vin, øl og vand ad libitum. Og så har vi ikke engang nævnt kagebordet endnu... og de italienske is til ungerne. MUMS!
Find os på facebook www.facebook.com/hoteltiffanycattolica
www.hoteltiffany.com/en/
Spændende område!
Dejlig by og levende mennesker!
Cattolica har nogle fantastiske og børnevenlige sandstrande, hvor man skal gå meget langt ud, før man ikke kan bunde. Modsat havet er byen omkranset af bjerge, hvor man kan tage på gå -og cykelture og f.eks. se gamle borge og byfæstninger fra middelalderen (på hotellet kan man gratis låne en cykel). Der er mange andre aktiviteter, man kan foretage sig i området: fx. besøge museer, badelande, sejlture, dyrke sport og meget, meget mere. Vi har boet på Hotel Tiffany’s de sidste 4 år og har stadig langt fra set det hele.
Cattolica er en levende by med levende mennesker. Der er gang i den inde i byen, ikke mindst om aftenen, hvor gaderne er fyldt med glade mennesker, som enten spiser på en af de mange fortovsrestauranter, shopper, ser koncert, danser - eller bare går rundt og nyder den gode stemning. Vi har rejst meget, men har ALDRIG oplevet SÅ søde mennesker, som i Cattolica. Og de ELSKER børn. Det er således ikke sjældent, at en af ens poder får et klap på hovedet eller et stryg henover kinden, når man færdes inde i byen. Cattolica er desuden en by, som primært besøges af italienere (endnu), så er du træt af fulde svenskere eller støjende hollændere, så slipper du i hvert fald for dem her.
Viale Svizzera, numero 3 Cattolica, CAP 47841 info@hoteltiffany.com · tlf.: (+39) 0541 95 12 78
SØE
forkl a ri
22
MAGASINET OM LÆRING
nger
Egelund vil brænde opbyggede broer
”
Hvorfor er det egentlig, at du har så meget imod de nationale tests - det er jo vores eneste mulighed for at kontrollere skolerne?” Sådan blev jeg forleden spurgt af en medarbejder på en kommunal skoleforvaltning og kunne hurtigt svare, at det er præcist derfor. Utallige har i debatten indrømmet blankt mellem linjerne, at disse tests ikke er til for børnenes skyld - ikke som udgangspunkt er et læringsværktøj, men er til for forvaltningernes kontrolsystem, samt undervisningsministeriets regnedrenge. Det kan da være fint at følge lidt med, når man er magthaver - og det er vel i bund og grund forståeligt i en medietid, at man gerne vil vide hvad der er op og ned på skolerne, inden en forside på Ekstra Bladet pludselig rammer. Det er bare ikke elevernes eller lærernes problem
resultater til læreren, men at den er koblet op til statens regnedrenge, der kan sammenligne og liderligt kaste sig over resultaterne. Tallene sendes direkte til Egelund, der for kort tid siden afslørede sit grundlæggende had til lærerne ved åbent at mene, at “ministeren er gået i seng med fjenden” fordi hun kan finde på at mene noget sammen med
at sørge for, at en politiker eller en forvaltning er i god balance med virkeligheden. Faktisk er der intet der burde rage eleverne mindre. Og skal man kende virkeligheden, er de nationale tests beviseligt det værste redskab at benytte, da resultaterne er de rene lottotal.
Bondo. Hvad har Egelund dog gang i? Mener han virkelig, at der er tale om en barnlig skyttegravskrig, hvor man ikke må hverken bygge broer eller tale samme sprog - eller endda være enige? Vi er efter min smag ude i en udtalelse, der bør få mange til at vågne og lytte mindre til ham fremover. For at komme fremad er der netop brug for, at der er bygget broer over de enorme grøfter der er gravet mellem forskere, lærere, ledelse og politikere. Når det endelig sker, at man kan enes om at sende et brev, burde vi juble fremfor at tale om fjendebilleder, som vi går i seng med. Jeg har lige drukket kaffe med Riisager i ministeriet. Vi har skrevet breve frem og tilbage til hinanden længe om min beslutning om at holde Malthe hjemme på testdage, vi har mødtes som duellanter i Debatten på DR2 og jeg er ikke ligefrem fan af ministeriets behandling af folkeskolen. Men vi er også gode venner. Vi kan skrive sammen privat - og vi drikker kaffe sammen i ministeriet. Vi er måske nok ”fjender” i den offentlige debat, men vi går i seng med hinanden på skønneste vis ved siden af. Ikke på en måde, der vil gøre vores respektive partnere jaloux - men i den form, der er selve baggrunden for en god debat i vores land – måske en debatform Egelund har glemt undervejs i den skærpede retorik. Vi netop ikke er fjender – vi er uenige. Selvom tonen i debatten er hård - kan vi såmænd godt mødes og have en gensidig respekt. Og netop Riisager kan man godt føre samtaler med, hvor hun endda lytter. Det er ikke en selvfølge på den post… nu vil jeg selvfølgelig ikke nævne navne, men jeg vil hellere i seng med Riisager end med Antorini.
En useriøs meningsmåling En useriøs meningsmåling i min fyldte indbakke viser rimeligt tydeligt, at et flertal af lærerne og især forældrene synes, at de nationale tests er ubrugelige. De nationale tests bliver ganske vist brugt aktivt af nogle få skoler rundt omkring, som indimellem skriver smædebreve til mig om min ødelæggende grundholdning og mener, at ”jeg taler folkeskolen ned”. Det synes jeg de klarer fint selv. At tale forvaltningens kontrolsystemer op retfærdiggør i virkeligheden den umyndiggørelse, der er sket af fagligheden i de seneste år. Tillykke til jer med det, som i kalder et godt arbejdsredskab. Det kan undre, at I mener det er brugbart, men giv den da endelig gas. Resultaterne er så fejlagtige, at det svarer til en tyverialarm der går af, når der flyver en flue rundt i fabrikshallen efter lukketid. Jeg ville have svært ved som forælder at have tillid til en lærer, der på et forældremøde henviste til disse lottotal fra staten. Det vidner i min optik om manglende faglig indsigt i børnenes standpunkter og trivsel at henvise til målinger, der beviseligt viser forkert. Jeg vil høre deres egne observationer, som bygger på faglighed og kendskab til mine børn. Og det skal lærerne turde at stå fast på, om så de nationale tests siger noget andet end dem selv. Lærerne skal turde være bedrevidende. For det er de! Jeg har, siden første gang jeg holdt min søn hjemme, modtaget over 500 beskeder fra lærere i min messenger. Jeg møder dem til foredrag landet over, hvor lærerkredsen inviterer mig til en debat på lærerværelset. En lille meningsmåling viser, at 6 ud af 100 forsvarer systemet. Den måling er nok ikke repræsentativ og næppe statistisk korrekt, men det er de nationale tests heller ikke, så begge må kunne bruges på lige vilkår. Jeg går i seng med Riisager Det der undrer mig er, at man ikke fanger værktøjets skyggeside. Hvis det var en testform, der virkede, kunne den jo bare være et program der kørte på computere lokalt - lidt som lysbillederne til køreskolernes teori. Men det væsentlige er netop ikke testens
Jeppe Søe er foredragsholder, journalist, tekstforfatter, medierådgiver, videoproducent, blogger og moderator. Skolen er et af hans hotspots. Se mere på Jeppe.dk
”
Lærerne skal turde være bedrevidende. For det er de!
23
MAGASINET OM LÆRING
Nye bøge r
Velkommen til de 2 dovne ulvebrødre
F
orlaget Skoleklog er klar med en ny bog, skrevet og illustreret af Mia Sinding Jespersen. I den hyggelige bog møder vi de pudsige og charmerende dyr i en skov på den nordlige halvkugle. Hovedpersonerne er de 2 dovne ulvebrødre, som nyder såvel musik som læsning og således er godt kørende kulturelt – men desværre er gastronomisk nødlidende. De er nemlig for dovne til at skaffe sig ordentlig mad, så der er ikke andet for end at gå til dåsemanden hver uge for at få fyldt lageret op. Og så står den ellers på dåsemad, dåsemad og atter dåsemad… indtil en god idé opstår. Under tænketræet ved de 2 ulvebrødres hjem udklækkes en plan, der skal skaffe de to dåsetrætte fyre en madmor. Efter megen ventetid og mange fusere – for hvilken ulv kan leve af gammel ost eller regnormegryderet – eller blade på spyd for den sags skyld? – og netop som de 2 dovne herrer er ved at blive ganske mismodige, dukker den helt rette kandidat op: Fåret Johanne. Ulvene er vilde med Johannes kogekunst, og Johanne er så effektiv ved komfuret, at de tre snart sætter gang i en produktion af… dåsemad. Bagest i bogen findes en række varierede danskfaglige opgaver til såvel individuelt arbejde, gruppearbejde og samtale i plenum. De 2 dovne ulvebrødre egner sig til 3-4. klassetrin.
Bevægelse, hvorfor og hvordan!
B
ogen ”Bevægelse, sundhed og trivsel – i skole og fritid” tager udgangspunkt i den nye folkeskolelov og dens krav om motion og bevægelse i børnenes hverdag. Bogen gennemgår lovgivningen og giver svar på, hvorfor det er vigtigt at understøtte børns bevægelse og motorik i skoledagen, hvordan det bør foregå, dvs. hvilke didaktiske overvejelser man gør gøre sig, og hvem der kan og skal varetage opgaven professionelt. Endelig indeholder bogen 48 konkrete aktiviteter, som kan gennemføres på skolens forskellige klassetrin. Bogen, der er skrevet af Mathilde Sederberg, Kirsten Kortbek og Anne Bahrenscheer fra Professionshøjskolen UCC, er udgivet på Hans Reitzels forlag
24
MAGASINET OM LÆRING
FORLAGET SKOLEKLOG
De 2 dovne ulvebrødre Skrevet og tegnet af Mia Sinding Jespersen
Kender du
Hvad? Vamos boksen indeholder 100 aktivitetskort med hjernepauser fordelt på fire kategorier: Motorik, Puls, Styrke og Kvik op. Alle 100 aktiviteter rummer et motorisk eller bevægelsesmæssigt aspekt, der har positiv indflydelse på deltagernes trivsel, sundhed og læring.
Hvorfor? Alle kan være med. Vamos er med til at styrke de sociale bånd og giver deltagerne en pause fra bøger, skærme og tavler, når det er tiltrængt. Vamos styrker deltagernes motivation og øger koncentrationen i forhold til det efterfølgende arbejde.
Hvordan? Træk et kort fra boksen og følg anvisningerne – så er I i gang! De fleste af boksens aktiviteter varer mellem 3 og 1o minutter. Aktiviteterne kan dog, hvis tiden og behovet er der, forlænges. Kun ganske få af aktiviteterne kræver remedier eller forberedelse.
Hvem? Vamos kan bruges af alle personer over 4 år. Deltagerne får medejerskab, når de involveres i både udvælgelsen og formidlingen af aktiviteterne til de andre i gruppen. Vamos kan bruges i mange sammenhænge, hvor der er grupper af mennesker samlet, der har brug for hjernepauser eller bevægelse.
Vamos er udviklet i samarbejde med Frydenhøjskolen i Hvidovre. Bestil boksen via mail: mia@skoleklog.dk eller jakob@skoleklog.dk og læs mere her: www.vamosboks.dk Vamos findes også på engelsk.
Hjælper børn til bedre balance i hverdagen En ny bog om børnemeditation, tilbud om mindfulness til skoler samt en portal, der samler alle, som brænder for at brede mindfulness, yoga og meditation ud i skolerne. Gitte Winter Graugaard har mange jern i ilden.
G
itte Winter Graugaard er oprindelig uddannet cand.merc., hvilket kan synes lidt langt fra det, hun laver i dag, hvor hun lever som forfatter, coach og energimentor med fokus på, at hjælpe voksne og børn til at finde bedre balance i en fortravlet verden. ”Jeg har haft to spor i mit liv. Jeg har boet i syv forskellige lande og taler 4 sprog. Det var derfor oplagt at studere international business og kunne bruge mine mange sprog kombineret med handel. Samtidig har jeg altid følt mig knyttet til naturen og interesseret mig for personlig udvikling. Det har ført til, at jeg har taget forskellige alternative uddannelser indenfor coaching, mindfulness, meditation og healing,” fortæller hun. I 2013 stiftede hun firmaet Room for Reflection. Og har i dette regi udgivet en række bøger om børnemeditation. Derudover arbejder Room for Reflection på at udbrede kendskabet til mindfulness, meditation og yoga i skoler, børnehaver og gymnasier. Fælles for Gittes initiativer er et oprigtigt ønske om, at få alle til at sætte farten ned i hverdagen, hvor flere og flere børn får angst, stress og mistrives. ”Vi er nødt til at lære os selv og vores børn at stoppe op og mærke os selv,” siger hun.
26
MAGASINET OM LÆRING
Gitte Winter Graugaard
Ba facadg en
Ny bog om børnemeditation Sidste nyt fra Gitte er bogen ”Hjerternes dal – Meditationer til børn”, der netop er udkommet. Den består af seks børnemeditationer, som kan hjælpe børn til at rydde op i alle tankerne, lære deres følelser at kende og finde en bedre balance i hverdagen. Meditationerne er bygget omkring de fire naturlige elementer ild, vand, jord og luft, som på hver sin måde kan lære børnene deres karaktertræk som fx stædighed, sensitivitet, temperament og vrede at kende og finde naturlig balance. ”Bogen vil være god at læse som et break efter en lang dag, ved puttetid for at skabe ro til en bedre søvn, men er også velegnet i børnehaver og skoler, når hjernen og kroppen trænger til en pause,” mener forfatteren. Det skal nævnes, at hendes tidligere bog ”Børnemeditationerne I mit hjerte” er oversat til spansk og engelsk og sælger til 20 markeder. Gitte medgiver, at hendes internationale handelsbaggrund er medvirkende til, at bogen er kommet så bredt ud i verden. Målet med ’Hjerternes Dal – Meditationer til børn’ er at lære børn, hvordan de kan finde ro og balance i en travl og krævende hverdag.
Mindfullness i Billund Room for Reflection har tilknyttet et hold af instruktører, der arbejder for at få sat meditation, yoga og mindfulness på skoleskemaet. Senest har de kørt et forløb på to skoler i Billund Kommune, som nu bliver udvidet, så alle skoler i kommunen får besøg. ”Lærerne har fået redskaber til at arbejde med ro, koncentration og konfliktsituationer i klasserne, bl.a. udtrykt ved færre afbrydelser og mere arbejdsro i klasserne. De udtaler også, at mindfulness har gjort det nemmere for dem, at se det enkelte barns personlighed og øget forståelsen for børnene som individer,” siger Gitte. Ambitionen er nå ud det til flere af landets kommuner. Det skal den kommende portal Momo Academy hjælpe med til. Den skal
være et mødested, hvor forældre, lærere, pædagoger og skoleledere kan søge viden og kan finde lokale instruktører, efteruddannelse og kurser i meditation, mindfulness og yoga til børn rundt i hele landet. Sidst men ikke mindst skal det nævnes Gitte er gift og har to børn. De to piger har været inspiration til både bøger og firmaet Room for Reflection. Gitte har nemlig brugt børnemeditation til at få dem til at falde i søvn. Og ligeledes var det på pigernes skole i Hørsholm, at hun første gang oplevede effekten af mindfulness på sin ældste datter og hendes kammerater, da de havde besøg af en instruktør tilbage i 2014.
27
MAGASINET OM LÆRING
90 år fødselsdagen DR Skole er i 2017 et veludviklet website til undervisningsbrug, men det hele startede med en radioudsendelse i 1927.
F
or 90 år siden. Den 20. september 1927 sendte DR Skole for første gang en radioudsendelse til skolerne. Skoleeleverne kunne høre radioudsendelserne fire gange om ugen. De handlede om alt fra musik til tysk til danske eventyr, som blev læst op af skuespillere. I 1951 lavede DR Skole de første tv-programmer. Programmerne mindede ret meget om radioudsendelserne, men nu var der også billeder, som passede til lyden. Det var dog stadig en mand, der talte om et emne, som børnene skulle lytte til. Se for eksempel videoklippet herunder, som er fra 1962. I dag er det ikke nok bare at lytte og se. DR Skole har udviklet sig til at være et undervisningswebsite, hvor der både er levende billeder, lyd og fotografier fra DR’s arkiver. DR Skole laver også interaktive temaer, hvor eleverne kan påvirke historiens udvikling. Tv-klip som kickstartere ”Vi er eksperter i digitale læremidler til børn og unge,” siger Birgitta Præstholm, der er teamleder på DR Skole i anledningen af 90 års fødselsdagen. ”Tv-klip er ofte gode til at kickstarte undervisningen, og eleverne kan også få tv-klip som lektie, så de for eksempel skal se fem tv-klip om Grundloven. Tv-klippene kan måske fange nogle af de elever,
28
MAGASINET OM LÆRING
der har svært ved at læse ti sider i en historiebog,” siger hun. ”Vi samarbejder meget gerne med institutioner udenfor DR. Vi er for eksempel ved at forberede ’Historiedysten 2018’ sammen med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot,” fortæller hun og tilføjer: ”Museet har alle de historiske facts, mens vi har kontakten til lærerne og en masse historiske radio- og tv-klip. Sammen kan vi lave et undervisningsmateriale og et forløb, som rigtig mange er glade for at bruge.”
Adgang til 35.000 lyd og videoklip
• DR Skole er et undervisningswebsite til de danske • • • • •
grundskoler bygget op omkring levende billeder, lyd og fotografier fra DR’s arkiver. Du finder mange klip på DR Skole – faktisk over 35.000 lyd og videoklip. En stor del af klippene er lagt ind i forskellige temaer, der kan bruges til bestemte fag. Til flere af temaerne er der lavet opgaver, som du kan bruge i undervisningen. Opgaverne er lavet i samarbejde med fagkonsulenter og lærere. Alle danske grundskoler har adgang til DR Skole med UNI-login.
tiptaptudse
Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker
Få succes med tidlig IT
12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.
Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.
Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk
Hold fokus på motivationen
D
er er ikke stor forskel på arbejdsmønstrene for en topleder og en skoleelev. Sammenstillingen kan virke dramatisk, men kan bruges til at sætte elevernes hverdag i perspektiv. Både direktører og skoleelever har lange arbejdsdage. De tager arbejdet med hjem. De sover for lidt. De bliver presset fra alle sider, og arbejder lidt for ofte på kanten til det usunde. Balancen mellem arbejde og fritid er skævvredet, og efter mange års vaner med for meget arbejde og for lidt fokus på familie, venner, fritid og sundhed – ja, så bliver livet ind i mellem tungt. Og når selv voksne kan have svært ved at finde de gode løsninger, så kan man kun forestille sig, hvor frustrerende det kan føles for en skoleelev. Indimellem brobygningsdage, trivselsforløb og lærerkurser i engagerende undervisning, arbejder jeg sideløbende med optimering af arbejdsglæde, samt motivation og performance, blandt andet for direktørkredsen i et større pensionsselskab. I dette arbejde har det slået mig, hvor stor lighed der er mellem de udfordringer, jeg ser i voksenverdenen, og de sundheds- og motivationsmæssige udfordringer jeg møder i folkeskolens mellemtrin og udskolingsklasser. Eleverne betaler prisen, når motivation ryger ud af fokus No size fits all – og hverken i erhvervslivet eller i folkeskolen vil den samme løsning passe til alle. Derfor er det en enorm udfordring for lærerne at motivere alle elever med den samme metode. Under påvirkning af miljø og omgivelser udvikler både børn og voksne sig konstant, hvilket er den naturlige grund til, at vi også motiveres forskelligt og udvikler forskellige styrker og resurser. Først langt op i voksenlivet kan vi opleve at finde ind i livsfaser, hvor vi føler os rimelig stabile, og har en følelse af, at vi ved, hvem vi er, hvad vi vil og hvorfor. Flere unge føler sig pressede både fysisk og mentalt. De krav, der
Stifter af Skoleglæde.nu Henrik Leth er fast skribent på Skoleklog, hvor han deler af sine erfaringer om motivation, trivsel og læring i skolen.
følger med målet om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, viser sig nu at give bagslag og udmønter sig i det stik modsatte. Jeg oplever, at vi professionelle voksne, i vores forsøg på at hjælpe eleverne til at nå det næste kompetencemål, glemmer, at motivation er noget meget skrøbeligt, der skal kultiveres og holdes ved lige. Vi skal huske motivationen i alt, hvad vi gør sammen med eleverne, også når vi planlægger og udfører vores undervisning og klasserumsledelse i hverdagen. Motivationen hos eleverne og lærerens relationskompetencer er fundamentet, som hele læringen bygger på. Det er en forudsætning for elevernes læring, at disse to punkter er i orden. Mangler de tvært imod, er alt andet ligegyldigt. Men hvordan kan vi skabe rammer i undervisningen, så eleverne udvikler en indre motivation for læring? Hvordan kan vi hjælpe dem med at bevare motivationen – og hvordan hjælper vi dem med at genskabe den, hvis den falmer eller forsvinder helt? Kunsten at disponere sine kræfter Jeg træner hvert år fire atleter op til en ironman; 3,8 km svøm, 180 km cykling og 42,2 km løb. Det er en udholdenhedsport, der, lige som et maraton, kræver den rigtige træning. Man kan med fordel håndtere elevernes skolegang med samme strategi som en Ironman! Uanset hvem du er, vil du knække undervejs, hvis du presser dig selv for hårdt og for hurtigt. På samme måde kan vi tænke på motivation og performance i folkeskolen. Vi skal passe på elevernes energi og motivation, så den kan holde i mange år. Driver vi rovdrift på dem, knækker selv de mest robuste. Du kan altid løbe stærkere og nå større mål, men nogle må sørge for, at eleverne holder igen, før balancen tipper til den forkerte side, og viser sig som skoletræthed, angst, vrede, afmagt og kedsomhed. Bevar elevernes gnist gennem medindflydelse I arbejdet mod en Ironman udvikler jeg individuelle, 4-ugers træningsprogrammer til atleterne. Her veksler jeg mellem røde og grønne uger. De røde uger er hårde, med ekstra meget træning, længere træningspas og mindre tid til restitution. Efter 2-3 røde uger sørger jeg for at indlægge en grøn uge, som er restitutionsugen, hvor atleten kan skifte fokus, have tid til familie og venner, og hvor
30
MAGASINET OM LÆRING
kroppen kan bearbejde træningen. På denne måde kan jeg passe på atletens motivation og sikre en hensigtsmæssig progression uden skader og mental udbrændthed. På de 12 måneders arbejde op til en Ironman forsøger jeg at udvikle atleten med fokus på, at hun ikke for ofte afviger fra den rette balance mellem de krav, der stilles, og de resurser, der er til rådighed. Når balancen er helt optimal opstår en tilstand af et perfekt flow. Denne tilstand er også værd at stræbe efter på
levelse af undervisningen, og formuleringen af målet skal komme fra den rigtige mund og elevens egne bidrag af tanker, erfaringer og ideer er essentielt. Arbejdet med elevplaner bør have en hyppig frekvens – eventuelt hver fjerde uge, så eleven ofte inddrages i arbejdet med at skabe de rette betingelser for sig selv. Dette arbejde og elevens indsigt i egen udvikling skabes i dialogen mellem læreren og eleven i entil-en-samtaler.
elevernes vegne. Jeg udvikler programmet i tæt samarbejde med kunden, så hun har medindflydelse på indholdet og træningsformerne. Jeg lytter til ønskerne, men i sidste ende er det mig, der afgør den endelige plan, fordi det er mit ansvar, og fordi det er mig, der har den professionelle viden. Den samme taktik kan man med fordel bruge som lærer; tag eleverne med på råd. Dét, at kunne foretage til- og fravalg for at bevare sin egen motivation, overskud og handlekraft, er en afgørende personlig kompetence, som de ældre elever sagtens kan træne.
For at du som lærer kan følge med i om eleverne føler sig i flow, og fornemme hvor og hvordan eleven eventuelt skal motiveres endnu mere, er det for det første vigtigt at undervisningen føles meningsfuld for eleven. Dernæst skal eleven føle, at han/hun slår til – og sidst men ikke mindst, skal eleven opleve, at han/hun har medbestemmelse i sin egen læringsproces. Disse tre trin er velkendte kriterier for, at undervisningen og læringsprocessen bliver motiverende for eleven.
Elevens oplevelse af flow Vi kan interessere os for, om den enkelte elev oplever at være i flow. Altså om der er overensstemmelse mellem elevens forudsætninger, interesser og kompetencer vejet op imod de krav og forventninger det enkelte fag og skolen stiller. Har vi et skarp nok øje for undervisningsdifferentiering – og differentiering i forhold til mængden af opgaver, lektier og afleveringer? Dette flow skal italesættes og undersøges med en oprigtig interesse i elevens op-
Vær opmærksom på faldgruber Som afslutning af denne artikel har jeg valgt at medtage fire faktorer, som i min optik kalder på forandring: 10 års skolegang uden den rette mængde variation. Hvad kan vi gøre for, at undervisningen ikke flyder ud i et, så eleverne oplever alle 10 år lige meningsfulde? Lektier i ferierne gør ikke noget godt for elevens appetit og evne til at restituere. Vi har alle brug for pauser, fokusskifte og hvile, for ikke at brænde ud. Lektier gør ikke nødvendigvis eleverne dygtigere. Jeg ved, at dette emne deler vandene, men jeg mener, at lektier generelt skal begrænses til et minimum. Skoletrætte lærere. Jeg har desværre set en del mentale slåskampe mellem elever og lærere, som skyldtes lærere, der ikke brænder for gerningen mere. Jeg tog selv den svære beslutning i 2012, hvor jeg efter 13 år forlod et lærerjob i Gentofte Kommune.
Værktøj på Skoleglæde.nu Skoleglæde.nu har udviklet en række værktøjer til undervisningen, herunder vores Motivationshjul, hvor eleven kan tage temperaturen på sin egen skoleglæde og måle sit niveau af flow.
31
MAGASINET OM LÆRING
Respekt for grisen
D
Undervisningsmateriale om griseliv og svindekød
08/2015
Bogen lægger op op til Bogen en Bogen lægger til en lægger op til en langlang række aktiviteter lang ogrække række aktiviteter og aktiviteter og diskussioner omom grise. diskussioner om grise. diskussioner grise. DenDen kankan bruges før før og Den bruges ogkan bruges før og efter et besøg på et land et besøg på et land efter et besøg påefter et land brug med grise eller brug indgå med grise eller indgå brug med grise eller indgå i etitværfagligt projektar i et tværfagligt projektar et tværfagligt projektar bejde omom landbrug. bejde om landbrug. bejde landbrug.
GRISELIV OG SVINEKØD
GRISELIV OGOG SVINEKØD GRISELIV er en aktivitetsbog om er om en grise. aktivitetsbog Bogen GRISELIV SVINEKØD erOG en SVINEKØD aktivitetsbog grise. Bogen om grise. Bogen fortæller omom grisens fortæller oprindelse omog grisens nulevende oprindelse slægt ninge, og ninge, nulevende slægtninge, fortæller grisens oprindelse og nulevende slægt grisens naturlige adfærd grisens ognaturlige anatomi, adfærd de forskellige og anatomi, svinestald de forskellige svinestald grisens naturlige adfærd og anatomi, de forskellige svinestald systemer, grisens vejsystemer, til slagteriet grisens og ikke vejikke til mindst slagteriet omom de ogmange ikke mindst om de mange systemer, grisens vej til slagteriet og mindst de mange produkter, vi henter produkter, fra fra grise. produkter, vi henter grise.vi henter fra grise.
08/2015
Brancheorganisationen Landbrug & fødevarers skoletjeneste har udgivet bogen: Griseliv og svinekød, der i ord og billeder fortæller om grisens oprindelse, udvikling, liv og adfærd, men undlader ikke grisens endeligt på slagteriet. Den indeholder desuden arbejdsopgaver, opskrifter og inspiration til et besøg hos en landmand med grise. Bogen er gratis hvis du og din 4., 5. eller 6. klasse Dorte Dorte Andersen DorteAndersen Andersen ogogUlla og Ulla Didriksen UllaDidriksen Didriksen skal på gårdbesøg på et landbrug med grise. 08/2015
er er mere end dobbelt så mange grise i Danmark, som der er mennesker. Alene dette faktum gør det værd at beskæftige sig med grisen i denne udgave af ”Dyr der dur”. Udover at grisen er leverandør til Danmarks nationalret: Stegt flæsk og persillesovs, og at eksporten af grisekød udgør millionindtægter til landet, så er der mange andre grunde til at give grisen respekt. Dyret, grisen, har nemlig nemlig mange fortin, som bør fremhæves. Der er tradition for at kalde grise for svin, men faktisk er grise ikke ”svin”, men meget renlige. Når de vokser op i naturlig omgivelser eller i frilandstalde er de meget renlige, og vil altid lægge deres afføring langt væk fra, hvor de æder og sover. Grise er også ekstremt intelligente i forhold til mange andre pattedyr. De har meget nysgerrig natur og regnes af mange for at være mere intelligente end hunde og små børn. De er flokdyr og meget sociale. Og så kan grise lide at lege og løbe — og rode efter føde i jorden, hvis de har muligheden for det. Mange grise vokser op under forhold, hvor de ikke har mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, hvilket selvfølgelig er et emne i sig selv, men hvis I som klasse har lyst til at lære dyret bedre at
Dy r der d ur
Bogen er rigt illustreret Bogen er rigt illustreret Bogen er rigt illustreret med tegninger og fotos. tegninger og fotos. med tegninger ogmed fotos. DenDen retter sig sig mod mellemtrinnet Den retter sig mod i fagene mellemtrinnet natur/teknologi, i fagene natur/teknologi, retter mod mellemtrinnet i fagene natur/teknologi, dansk og madkundskab, danskmen ogmen madkundskab, kankan også anvendes menikan biologi også anvendes i biologi dansk og madkundskab, også anvendes i biologi på 7. påklassetrin. 7. klassetrin. på 7. klassetrin. ISBN 9788787323116 ISBN 9788787323116 ISBN 9788787323116
SEGES SEGES SEGES Agro Food Park 15 15 Agro Food Park 15 Agro Food Park 8200 Aarhus N N 8200 Aarhus N 8200 Aarhus Telefon 8740 5000 Telefon 8740 5000 Telefon 8740 5000 www.seges.dk www.seges.dk www.seges.dk
kende, er det en god idé, at besøge en økologiske gård, hvor grisene bliver født i hytter på marken og lever et godt griseliv inden de alligevel ender som frikadeller. Find evt. en gård på brancheforeningen Landbrug & Fødevarers hjemmeside.
Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer SKOLETJENESTEN SKOLETJENESTEN Landbrug & Fødevarer SKOLETJENESTEN Axeltorv 3 3 Axeltorv 3 Roskildevej 38 38 Roskildevej 38 Axeltorv Roskildevej 1609 København V 1609 2000 Frederiksberg 2000 Frederiksberg 1609 København V København V 2000 Frederiksberg Telefon 3339 4000 Telefon 3339 4000 Telefon 72 72 200200 200200 Telefon 72 200 200 Telefon 3339 4000 Telefon www.skole.lf.dk www.zoo.dk www.zoo.dk www.skole.lf.dk www.skole.lf.dk www.zoo.dk
Winston Churchill
32
MAGASINET OM LÆRING
”
“I am fond of pigs. Dogs look up to us. Cats look down on us. Pigs treat us as equals.”
Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman
Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk
Lad os få den på vers…
F
or nylig var der heftig debat om, hvorvidt det var et hæsligt overgreb at lade gymnasieelever gå til eksamen uden netadgang. Eksamen er en kort evaluering af en længere periodes læring. Laver man en eksamen i matematik, hvor eleverne kun er udstyret med deres gode forstand, får man et billede af, hvordan de klarer hovedregning under pres. Giver man dem en lommeregner bliver billedet et andet. Fjerner man netadgangen, får man således at vide, hvordan eleverne lever op til et givent fags krav uden adgang til nettet – det overlever de nok. Medmindre man altså har lagt så stor vægt på nettets ressourcer, at de er hjælpeløse uden. Er det tilfældet, har vi et problem. Jeg er næppe den eneste, der googler ting dagligt. I gamle dage kunne man spekulere i timevis, til man fandt et opslagsværk, pludselig kom i tanke om svaret eller lærte at leve med uvisheden. Det sker sjældent i 2017. Dårligt når man at undre sig før smartphonen leverer et svar. Det er selvfølgelig fint, hvis man skal have afgjort et væddemål i en ruf, men ellers er der ikke meget vundet ved det. Min erfaring siger mig i hvert fald, at disse faktuelle punktnedslag sjældent sætter sig fast. Hjernen er ikke særlig god til at holde styr på en masse løsrevne punkter, til gengæld er den fabelagtig til sammenhænge. For at en oplysning skal blive til viden, må den sættes ind i et netværk. Det har man vidst i meget lang tid; middelalderens lærde byggede visuelle erindringspaladser i deres hoveder, og den nedlagrede viden i folkeviserne lod sig genkalde gennem versemålene. Melodier, rytmer, rim og remser har en uforlignelig evne til at bide sig fast i hjernebarken, hvilket kan demonstreres således: DET ER MIG, DER STÅR HERUDE OG BANKER PÅ… Forskningen viser, at 99,875% af denne klummes læsere lige nu tænker ”… og be´r dig om at prøve at forstå”. Så hvis der er elever derude, der ikke kan gennemføre en eksamen uden adgang til internettet, vil jeg foreslå, at lærere i alle afkroge af landet går i kælderen og finder de gamle remser frem, for som vi alle ved: kennst du nicht den Akkusativ, dann bist du wirklich dumm!
Mikkel Nordvig, f. 1976. Uddannet dansk- og billedkunstlærer. Små ti års erfaring som lærer. Arbejder nu som skribent, anmelder, litterat og udvikler af undervisningsmateriale.
34
MAGASINET OM LÆRING
Løst fast oog lærin m g
Vi støtter god læring!
DK