Magasinet skoleklog 1/2017 by info@skoleklog.dk

MAGASINET

Skoleklog

sid

ELT

3. ÅRGANG · NR. 1 · 2017

Konfirmander tror på traditioner SIDE

Hør den lille stær

SIDE

A TEM

Skolen i bevægelse SIDE

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

indhold 08

TEMA: skoler i bevægelse 45 minutternes bevægelse om dagen, lyder kravet i skoleloven, og skolerne er i fuld gang med at opfylde målet — til gavn for krop og knop.

Her må der løbes på gangene Vi besøger Rundhøjskolen i Højbjerg, hvor en øget indsats med bevægelse og idræt har sat tydelige spor.

Følg børnenes spor Pædagogisk udviklingskonsulent Alice Daville fortæller om tankerne bag sit undervisningsmateriale i artikelserien Bag facaden.

Nye læremidler Skoleklog springer ud som bogforlag, læs om debut’en.

Snart springer konfirmanderne ud Fest og gaver er ikke det væsentligste. Læs hvorfor mange unge vælger at blive konfirmerede.

Lær med stær Stæren er aktuel som forårsbebuder, men også interessant i læringssammenhæng.

Folkeskolelovens krav om 45 minutters bevægelse, ser ud til at være en succes for elevernes trivsel, læring og sundhed. Magasinet Skoleklog er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Magasinet udkom første gang i 2015 under navnet Magasinet om Læring, men har fra denne udgivelse ændret navn til det mere mundrette og bredt dækkende navn, Magasinet Skoleklog, som også er navnet på udgivelsesforlaget. Fokus er stadig indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Skoleklog ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Layout: John Schäfer Foto: iStock, med mindre andet er angivet

MAGASINET OM LÆRING

Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Hvor svært kan det være at læse en tekst? Svært. Og det vil vi gerne gøre noget ved.

Derfor kan du og dine elever finde hjælpemidler til tekstlæsningen på alle vores læringsportaler – vælg sværhedsgrad, få teksten læst højt, eller skift til en særlig skrifttype for dyslektikere. I kan også finde hjælp til den faglige læsning i vores interaktive læseguides, der støtter eleverne både før, under og efter tekstlæsningen.

Prøv gratis på clioonline.dk

Konference om fremtidens kompetencer

A kt u elt

anmarks Læringsfestival, der finder sted i Bella Center den 1. og 2. marts, er en kæmpe udstilling af det nyeste nye indenfor læringsmidler. Men festivalen byder også på et konferencespor under overskriften ”Fremtidens kompetencer”. Hvad kan vi forvente os af den teknologiske udvikling i et bredt perspektiv? Hvad er digital dannelse? Og hvordan kan pædagoger og lærere udvikle arbejdet med børn, unge og voksnes læring? Det er noget af det, der er i fokus på konferencen, der er inddelt i temaerne: grundskole, ledelse, gymnasium, erhvervs- og voksenuddannelse samt dagtilbud. Deltagelse i konference kræver særskilt billet. Se mere på danmarkslaeringsfestival. dk

Initiativer mod digital krænkelse

esværre oplever flere og flere børn og unge, at de bliver krænket på de digitale medier. Derfor har Undervisningsministeriet med flere iværksat en række initiativer om digital dannelse. I efteråret blev Etisk Kodeks lanceret. Det består af syv principper, som er afgørende for at skabe en god skolekultur, der forebygger krænkende handlinger. Det etiske kodeks er udarbejdet af elev-, lærer- og lederrepræsentanter for ungdomsuddannelserne i samarbejde med Undervisningsministeriet. Og lyder: 1 Vær tydelig om skolens værdier 2 Tag ansvar for jeres fællesskab – også uden for skolen 3 Tænk dig om, før du deler 4 Vær klar, når skaden er sket 5 Det er faktisk ulovligt 6 Vis respekt for den enkeltes privatliv 7 Stå fast på en lige netkultur

MAGASINET OM LÆRING

Læs mere om de 7 principper på emu.dk. Her kan du også se cases og få inspiration til, hvordan skolens ledelse, lærere og elever kan arbejde med digital krænkelse.

PORTALER TIL ALLE FAG SE ALLE 27 PORTALER PÅ FAGPORTALER.DK

Hvilken portal mangler du? Gyldendal tilbyder en komplet digital portalløsning til alle grundskolens fag. Portalerne indeholder alt, hvad du og din skole behøver til en motiverende, relevant og fagligt dækkende undervisning. Gyldendals portaler ■

indeholder didaktiserede forløb med progression

■

er udviklet af anerkendte læremiddelforfattere med stor faglig indsigt og erfaring

■

indeholder færdige årsplaner og prøveforberedende materialer

■

lever op til Fælles Mål.

A017

Ved køb af Gyldendals portaler tilbydes gratis introduktions- eller implementeringskurser.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Blus på forbrænding

lere end 20.000 gæster, dvs. skolebørn og andre med interesse for sortering, genanvendelse og energi, var i 2016 gennem Formidlingscentrets forskellige undervisningstilbud på Vestforbrænding og oplandets genbrugsstationer. Det er flere end nogen sinde før, og med nye tilbud på vej vil tallet stige yderligere i 2017, lyder det i en pressemeddelelse fra

Vestforbrænding. Blandt de nye tiltag er et eksperimentarium, der åbner til august. Her vil eleverne i interaktive og fysiske installationer kunne undersøge hvilket slags affald, der skal brændes, og hvad der ikke skal, hvordan energien i affaldet bliver til strøm og fjernvarme samt hvordan man forsyner en by med bæredygtig energi. Forløbene vil være målrettet 5.-9. klasse og understøtte

A kt u elt

folkeskoleloven på adskillige punkter. Besøg kan bookes på www.vestfor.dk, hvor der også ligger undervisningsmateriale — til alle klassetrin — til gratis download eller bestilling.

Musikbørn husker bedst

nalysen af Masseeksperiment 2016 viser entydigt, at danske elever, der udfolder sig musikalsk - uanset alder, køn eller bopæl – også har en bedre såkaldt arbejdshukommelse. Arbejdshukommelsen er vigtig for blandt andet at kunne læse, regne og overskue komplekse problemstillinger.

MAGASINET OM LÆRING

”Undersøgelsen tyder på, at elever med sans for detaljer i melodi og rytme er bedre til at fastholde og håndtere den information, som er nødvendig i et konkret øjeblik. De har altså en bedre arbejdshukommelse. Det er ny, unik viden, som har stor betydning for vores viden om, hvordan musik påvirker og ændrer hjernen,” siger Peter Vuust,

professor ved Center for Music in the Brain. Analysen viser også, at næsten hver anden elev spiller på et instrument eller synger. Flest i indskolingen, færrest i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. Dette kan ifølge Peter Vuust skyldes, at børn i de mindre klasser engagerer sig mere i spontan musikudfoldelse og typisk også begynder at gå til spil i denne alder. Senere i skoletiden overtager andre fritidsaktiviteter og interesser. “Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ved, om det er fordi eleverne spiller musik, at de får bedre arbejdshukommelse, eller om det omvendt er eleverne med bedst arbejdshukommelse, der engagerer sig mest i musik”, siger Peter Vuust. Masseeksperimentet er Danmarks største skoleeksperiment. Op til 30.000 elever fra 0.klasse til 3.g deltager hvert år i uge 38, 39 og 40 og bidrager med data til ny forskning. Masseeksperimentet er en del af Naturvidenskabsfestival, der afholdes hvert år i uge 39.

Læringsplatformen MoMo – tid til læring og trivsel

MoMo udvikles efter de nyeste designprincipper, der værdsætter brugervenlighed og letforståelig navigation. Alle kan bruge og forstå MoMo - både forældre, elever, pædagogiske medarbejdere og skoleledelser. Det får brugerne af MoMo: • En intuitiv og let anvendelig læringsplatform, der løser det, den skal, og frigiver tid til kerneopgaven. • Eleverne forstår systemet og får overblik over deres læring samt frihed til at arbejde med egne læringsmål. • Lærerne får en god kollega og en digital sekretær, der holder styr på og letter arbejdet med Fælles Mål, årsplaner, forløb og elevprogression.

Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt MoMo

Region Midtjylland samarbejder om MoMo

”MoMo er intuitiv, og samtidig er den fleksibel. Den er opbygget efter lærernes arbejdsgange og understøtter praksis direkte. Det har også været afgørende i vores valg af læringsplatformen fra Systematic” Rasmus Bork It-konsulent, Faaborg-Midtfyn Kommune

”MoMo kan tale med systemer, vi kender og bruger i forvejen. Integration til andre platforme, vi allerede bruger, vil være en hjælp i vores daglige lærergerning” Ronny Buelund Lærer på specialskolen Holmstrupgård

Læs mere: www.systematic.com/momo

Skoler i bevægelse TEM

45 minutters bevægelse om dagen blev et lovkrav, da folkeskoleloven trådte i kraft i 2014. Skolerne har med forskellig succes levet op til loven, og det har ikke skortet på undersøgelser af, hvordan det går, og hvad bevægelse i det hele taget gør godt. Det bugner også med tips og undervisningsmidler til at få bevægelse integreret i skoledagen. I dette tema tager vi et kalejdoskopisk kig på resultaterne. Vi besøger også Rundhøjskolen, som sætter barren højt. Her har eleverne siden 2010 haft 60 minutters bevægelse om dagen.

MAGASINET OM LÆRING

§ 15, stk. 1: Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Kilde: Folkeskoleloven 2014

Bevægelse for krop og knop

elt overordnet kan man konkludere, at mere bevægelse i skolen er et hit til gavn for elevernes læring, motivation, trivsel og sundhed. Negativt er der dog nogle skoler, der føler, at det er en udfordring at få bevægelse nok ind i dagligdagen, specielt i de boglige fag og hos de ældste årgange. Men år for år stiger antallet af skoler, der siger, at de er på vej i mål med de 45 minutters bevægelse. Derfor er bevægelse en god ide Det er velkendt og dokumenteret, at motion og bevægelse er godt for børn og voksnes sundhed. Mange nylige undersøgelser peger på, at der også er en sammenhæng mellem elevernes faglige præstationer og fysisk aktivitet. Det gælder for eksempel konklusionen i en undersøgelse fra Vidensrådet for Forebyggelse, der udkom sidste forår. Heri lyder det: ”Flere og flere studier viser en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og mål for faglig præstation, forskellige kognitive evner eller hjernefunktioner”. Det er også bevist, at pulsstigninger gør eleverne gladere, øger deres evne til at koncentrere sig og fremmer langtidshukommelsen. Skoler med meget bevægelse i dag-

ligdag erfarer desuden, at bevægelse styrker elevens motivation, og at idræt og leg styrker det sociale fællesskab og skaber tryghed. Mange måder at bevæge sig på Bevægelse er et bredt begreb, som dækker over forskellige former for fysisk aktivitet, der kan gennemføres på mange måder i løbet af en længere og mere varieret skoledag, lyder det på EMUs hjemmeside, hvor man i øvrigt kan finde megen inspiration til bevægelse i skoledagen. Bevægelse hører selvsagt hjemme i faget idræt, men der kan også være fysisk aktivitet i fagene, fx ordlege. Bevægelse kan være korte aktiviteter i timerne, fx brain breaks. Det kan også være længerevarende aktiviteter for eksempel i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger i forbindelse med Åben skole. Endelig kan man sige, eleverne bevæger sig mere, hvis skolegården og de fysiske rammer stimulerer til leg og bevægelse.

Dansk Skoleidræt og TrygFonden har lavet seks forskellige faktaark, der giver overblik over rækken af positive effekter, som fysisk aktivitet kan have på den kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling. Du kan finde dem på http://sundebørnbevægerskolen.dk/ inspiration-og-materialer/faktaark/ Denne model samler op på, hvordan bevægelse skaber forandring.

MAGASINET OM LÆRING

Rundhøjskolen sætter barren højt Siden 2010 har alle elever på Rundhøjskolen haft minimum 60 minutters idræt/bevægelse hver dag. Sygefraværet er faldet, konditallet steget – og ikke mindst har indsatsen resulteret i gladere og mere motiverede elever.

ESAA Kids ved et afslutningsarrangement på løb/spring/kast-temaforløbet på Viby Stadion.

MAGASINET OM LÆRING

TEM

ESAA Kids boldbasis-forløb, hvor en træner fra AGF var tilknyttet som instruktør. Billedet er fra Rundhøjskolens idrætshal.

undhøjskolen ligger i Aarhus-forstaden Højbjerg. Boligblokke og et butikscenter er nærmeste naboer. På den anden side af vejen ligger et stort villakvarter. Skolens elever kommer fra dette blandende område. På den måde er Rundhøjskolen en gennemsnitlig, almindelig folkeskole, men når det gælder bevægelses- og idrætsindsatsen, skiller skolen sig ud. Som en af landets første folkeskoler blev Rundhøjskolen idrætsskole i 2010. Skolens mere end 500 elever i 0.-10. klasse har siden daglig haft en times idræt og bevægelse. Skole er desuden ESAAskole (Elite Sports Akademi Aarhus). Det betyder, at skolen har nogle specialklasser for unge idrætstalenter, det er dog ikke dem, det skal handle om her Skoleklog har sat viceskoleleder Allan Frederiks stævne for at høre om skoledagen for ”de almindelige” elever – med fokus på bevægelse.

skoler, især generation 1970’erne. Men selv de lange gange spiller en rolle for skolens idrætsprofil. ”I gamle dage måtte man ikke løbe på gangene, ja, man skulle ligefrem gå ordentligt. Her må man meget gerne løbe på gangene. De bliver for eksempel også brugt, hvis eleverne skal have en ny ilt til hjernen, måske i form af fem minutters stafetløb på gangen,” fortæller Allan Frederiksen. ”Vi tænker hele tiden i at optimere mulighederne for bevægelse, med de rammer vi har,” tilføjer han. Rundt om på skolen og i skolegården er der i øvrigt fyldt med rekvisitter, der inspirerer til bevægelse. Effekten af 60 minutter Effekten af 60 minutters bevægelse om dagen udspringer af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Konkret har alle elever fire timers skemalagte idrætstimer og ugen. Den sidste time hentes

Her må man gerne løbe på gangene Endnu før man træder ind af hovedindgangen på Rundhøjskolen er der dømt bevægelse. Her finder man nemlig et lille grønt område med udendørs fitness redskaber. Indenfor er det første man ser — gennem glasvæggen — skolens store sportshal. Herefter breder skolen sig ud med lange gange og lokaler, som det kendes fra andre

ESAA Kids — idræt i 1.-5. klasse Rundhøjskolen har sammen med ESAA (Elite Sports Akademi Aarhus) skabt et skoletilbud for eleverne 1.-5. klasse, kaldet ESAA Kids. Her læger man vægt på at elever kommer til at mestre grundlæggende kropsfærdigheder. Det betyder blandt andet, at idrætstimerne i længere forløb er temalagt og afsluttes med et arrangement. Temaerne er: Boldbasis, Street/parkour, Løb/spring/kast og Kropsbasis. Alle fotos i denne artikel er fra ESAA Kids-forløb.

Fra temaforløbet street/parkour, hvor breakdanceren Doi Vai Le lærte eleverne noget fra fire områder inden for breakdance: toprocks, footwork, freezes og powermoves.

MAGASINET OM LÆRING

Afslutningsarrangement – på temaforløbet boldbasis – på Sportsfabrikken.

ind gennem bevægelse i fagene, brainbrakes, leg i skolegården med mere. Skolen har siden 2010 målt effekterne af den øgede bevægelse. Efter de første to år var elevernes sygefravær reduceret med 41 procent - og konditallet var steget, mens elevernes gennemsnitlige BMI var faldet. Fagligheden ligger i øvrigt også i top-ti blandt skoler i Aarhus. Rundhøjskolen har en såkaldt undervisningseffekt på +0,4 en fin (CEPOS 2016) Gode vaner og klare regler Nogle skoler beklager, at det kan være svært at motivere specielt de ældste elever til at bevæge sig. Kender I det problem? ”De starter jo allerede i 0. klasse. Det handler om at opøve nogle

gode vaner. For vores elever er det helt naturligt at få sved på panden og bevæge sig på mange forskellige måder,” siger Allan Frederiksen, der understreger, at skolen desuden har nogle tydelige regler, der understøtter elevernes sundhed og muligheder for bevægelse. For eksempel skal alle være ude i frikvartererne. ”Hvis de havde valget ville mange sikkert blive inde, men udenfor opstår der nye spændende muligheder for bevægelse og fællesskab,” siger han. I skolens kantinebod kan eleverne kun købe sund mad, og det er ikke tilladt at gå uden for skolen for dermed at undgå, at eleverne shopper kager og pommes frites i butikscentret i frikvartererne. Bevægelse er ikke et mål i sig selv. Formålet er at højne trivsel, sundhed og faglighed. På Rundhøjskolen er mottoet Hvor man trives, lærer man. ”Bevægelse fremmer trivslen, men det står ikke alene. Trivsel handler også om sunde kostvaner og om at behandle andre mennesker med respekt og omtanke,” siger viceskolelederen. Udfordringer og udvikling ”Vi har arbejdet med bevægelse i mange år og før skolereformen, men selvfølgelig har vi i begyndelsen været gennem nogle faser, hvor det var svært. Vi har arbejdet meget med kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, og med vores ”Mind Set”— hvad det vil sige at være idrætsskole,” siger han og tilføjer, at det ikke er svært at finde inspiration. Det er bare at åbne for internettet, så bugner det med tips til bevægelse i undervisningen. ”Med skolereformen har vi også fået begrebet Åben Skole, som

ESAA Kids i et kropsbasis-forløb (bl.a. om koordination, balance, udholdenhed, tyngdepunkt, rotationer osv.) – som altid med en ekstern instruktør (en idrætsstuderende fra Aarhus Universitet og instruktør i amerikansk fodbold). Billedet er taget i skolens idrætshal.

MAGASINET OM LÆRING

giver nye spændende muligheder. Vi samarbejder allerede meget med foreninger og institutioner i lokalområdet. Alle steder, hvor det giver mening, vil vi gerne samarbejde med for eksempel idrætsforeninger,” siger Allen Frederiksen og tilføjer: ”Jeg synes vi har fat i det rigtige, men vi skal hele tiden minde hinanden om at forny små ting i dagligdagen, så vi kan optimere vores indsat og udvikle os,” slutter han.

Barrierer for bevægelse

evægelse i skolen er langt hen af vejen en succeshistorie, men en række undersøgelser og erfaringer peger også på barrierer. For det første er der stadig stor forskel på, hvor langt skolerne er kommet med at få integreret 45 minutters bevægelse i skoledagen. Faktisk er det kun seks ud af ti folkeskoler, der er nået i mål. Det viser en rapport lavet for TrygFonden og Dansk Skoleidræt af Oxford Research (November 2016). Den viser også store regionale forskelle. I Region Syddanmark svarer 83 procent, at eleverne rører sig mindst 45 minutter om dagen, mens det i Region hovedstaden kun er 40 procent. For det andet er det en realitet, at de ældste elever sidder mere ned end de yngste. At nogle skoler har problemer med, at især

TEM

pigerne i de ældre årgange undgår idræt, fordi de ikke bryder sig om badet bagefter. Det er desuden dokumenteret, at mængden af fysisk aktivitet i det hele taget har en social slagside, at en stor gruppe er kommet i bedre form, mens en anden stor gruppe er kommet i dårligere form. Dette er både en barriere, men også en vigtig udfordring for skolerne. Sidst men ikke mindst har bevægelse/idræt ofte et konkurrence element, der for nogle elever kan give anledning nederlag — mange voksne har endnu traumer fra skoletiden over at være den, der blev valgt sidst i gymnastiktimen. Derfor er det vigtigt, at skolen tænker varieret og differentieret, så alle, også de idræts- og bevægelsessvage kan være med, lyder det fra flere hold.

Skolebestyrelser får hjælp til at prioritere bevægelse

anske skoleelevers sundhed, læring og trivsel skal fremmes gennem motion, leg og bevægelse. Sådan lyder formålet bag et nyt princip for skolernes arbejde med motion og bevægelse, som Dansk Skoleidræt og DGI har formuleret i samarbejde med forældreorganisationen Skole og Forældre. Det er skolebestyrelserne, som i folkeskoleloven er udpeget til at fastsætte principper for skolernes virksomhed. Og konkret har parterne udformet et dokument, som nu bliver tilgængeligt i skolebestyrelsernes værktøjskasse - til inspiration og brug for lokale tilpasninger, når den enkelte skole formulerer egne rammer og visioner inden for bevægelse.

Princippet sætter ord på både skolens og forældrenes ansvar. Eksempelvis siger princippet, at ”Skolen tilstræber at arbejde struktureret og udviklingsorienteret med motion og bevægelse i alle former for undervisning, i skolefritidsordningen og i pauser og frikvarterer”. Dokumentet handler også om kompetenceudvikling af skolens medarbejdere inden for bevægelse, og at skolen tilstræber, at det fysiske miljø inspirerer til motion og bevægelse. På samme vis formulerer princippet, at forældrene bakker op om skolens arbejde med motion og bevægelse, og at de så vidt muligt tænker det ind i den daglige transport til og fra skole.

MAGASINET OM LÆRING

TEM

Det er ikke svært at finde inspiration til bevægelse

Der findes næppe en idrætsorganisation eller et undervisningsforlag med flere, der ikke tilbyder tips til bevægelse i undervisningen — gratis eller til salg, og på alle platforme fra papirprints til film og apps. Hvis du søger inspiration og googler lidt på nettet, vil du snart stå med øvelser til et helt skoleforløb. Derfor skal vi her blot nævne to aktuelle tilbud — andre ikke nævnt ingen glemt!

Spritnyt koncept: Bevægelsesfabrikken

æt Skolen i Bevægelses aktivitetsuger står atter for døren - alle klassetrin kan i ugerne 17-20 vælge, hvilken uge der skal skrues lidt ekstra op for bevægelse i de boglige fag. I år sker det på en helt ny måde, for Sæt Skolen i Bevægelse lancerer i forbindelse med aktivitetsugerne det store projekt ”Bevægelsesfabrikken” til indskoling og mellemtrin.

Tilmeld din klasse Aktuelt, ultimo februar, har mere end 2000 klasser allerede tilmeldt sig Sæt Skolen i Bevægelses aktivitetsuger, men tilmelding er stadig åben på sætskolenibevægelse.dk. Når skolen er tilmeldt, modtager den kampagnematerialer til alle tilmeldte klasser. Alle får bl.a. en urskive, der skaber synlighed og fællesskab om bevægelsen — og så er det gratis! Tilmelding til årets kampagne er gratis og kører frem til 24. marts 2017. Læs mere på www.sætskolenibevægelse.dk

Fakta om Sæt Skolen i Bevægelse Sæt Skolen i Bevægelse er en del af programmet Sunde Børn Bevæger Skolen, som er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Skoleidræt. Sæt Skolen i Bevægelse har hvert år en kampagne, som skal inspirere alle landets skoler til at integrere bevægelse i de boglige fag. I skoleåret 2016/2017 består kampagnen af tre hovedaktiviteter: - Synlig bevægelse, en plakat der gennem hele skoleåret kan hjælpe med at holde regnskab med den daglige bevægelse - Brain Break Julekalenderen i december - Aktivitetsugerne med Bevægelsesfabrikken i uge 17-20 Herudover kan man hver uge modtage ”Ugens øvelse” i sin mailboks.

MAGASINET OM LÆRING

Bevægelsesfabrikken er et spritnyt univers, hvor der kan afprøves bevægelseshistorier skabt af Sæt Skolen i Bevægelse, eller klasserne kan selv gennem en såkaldt builder skabe sine helt egne bevægelsesøvelser med små animerede film, sjove historier og rytmisk musik. I centrum for filmene står gennemgående figurer såsom en superhelt, en sørøver, en robot, et monster - eller hvad med en 70’er onkel? Alle skal de udføre de serier af øvelser, som klasserne selv sammensætter ud fra et bredt katalog af bevægelser. Så hvis man eksempelvis vil sætte eleverne til at lave sprællemænd, squads, længdehop eller disco dans, så er det en af de utallige kombinationsmuligheder, man kan instruere sig frem til gennem de sjove figurer på filmene. Der er i alt 40 figurer med tilhørende øvelser inden for puls, koordination, styrketræning, balance, samt rolige og svingende bevægelser. Og de kan så kombineres på alverdens måder. Hver figur har også en lydkulisse med rytmisk musik, der understøtter figurens bevægelser. Til udskolingen er der lavet nye ”grundøvelser”, der lægger op til, at eleverne selv kan videreudvikle på øvelserne, så de kan bruges igen og igen.

Få bugt med rastløse elever med digital bevægelsesværktøjskasse

et kan være svært at finde tid og inspiration til at indarbejde de 45 minutters bevægelse i skoletiden. Men sådan burde det ikke være. Det er tanken bag det digitale forlag Clio Onlines bevægelsesværktøjskasse. Fysisk aktivitet er blevet praktiseret i undervisningen i mange år, men med kravet om 45 minutters bevægelse i gennemsnit om dagen er omfanget et ganske andet i dag. Det stiller nye krav til lærerne, og det kan blive lidt vel rigeligt, hvis man altid skal finde på nye og spændende fysiske aktiviteter, siger Marie Danø, der er redaktionschef på Clio Online. Hun er en af initiativtagerne bag bevægelsesværktøjskassen, som er et omfattende idékatalog med aktiviteter, der er lige til at bruge. Lærere har savnet materiale til bevægelse Ifølge Marie Danø har lærerne manglet et konkret værktøj til at inddrage fysisk aktivitet i undervisningen: ”Når vi har snakket med lærere om bevægelse i undervisningen, har de rigtig gerne villet inddrage det, men de har savnet inspirerende materiale til at komme i gang.” Alle Clio Onlines læringsportaler er derfor blevet udstyret med bevægelsesværktøjskassen, og det er muligt for læreren at målrette bevægelsesaktiviteterne til et fagområde. På portalerne er der desuden aktiviteter, hvor bevægelse er en integreret del. For

Fakta om bevægelsesværktøjskassen

• 90 bevægelsesaktiviteter fordelt på 8 kategorier • Inspiration til 530 minutters bevægelse samlet i ét materiale

• 1 minut og 2 sekunder; så kort tid tager den hurtigste

bevægelsesaktivitet inkl. instruktion. Den længste tager 25 minutter.

• Masser af videomateriale til at understøtte aktiviteterne • Følger gratis med alle Clio Onlines læringsportaler

eksempel kan man på Danskfaget Indskoling øve bogstaver med kropsberøringer, og på Samfundsfaget kan man lave nøgleordsstafet med politikere som emne. Intensiv crosstræning midt i skoletiden I alt indeholder bevægelsesværktøjskassen 90 aktiviteter, fordelt over 8 kategorier. Nogle er ganske korte og kan foregå i klasseværelset, andre mere tids- og pladskrævende. På den måde kan de fysiske aktiviteter tilpasses undervisningssituationen. Skal man for eksempel have en urolig klasse ned på jorden igen, anbefaler Marie Danø øvelser, som aktiviterer hele kroppen: ”Er eleverne rastløse og har brug for at brænde energi af, er kategorien crosstræning et godt bud. Her kan man bl.a. finde aktiviteten Tabata, som får pulsen op på kort tid. Man arbejder på fuld kraft med en crosstræningsøvelse i 20 sekunder og holder pause i 10 sekunder. Træningen kører i 4 minutter. Det lyder nemt, men bare vent, til eleverne begynder at pruste!” Ny energi til undervisningen på 2 minutter Har klassen brug for en kort, aktiv pause til at genskabe koncentrationen, er kategorien Brain breaks oplagt. ”De fleste Brain breaks-aktiviteter kan klares på et par minutter, og instruktionerne er meget simple. For eksempel er der en aktivitet, som hedder papirakrobatik, hvor man skal holde et A4 papir på en flad hånd, føre det rundt om kroppen og sætte farten op undervejs. Den slags små pauser fjerner opmærksomheden fra undervisningen og skaber ny energi til det videre arbejde,” siger Marie Danø. Bevægelse skal være for alle For Marie Danø har det været en vigtig faktor, at bevægelsesværktøjskassen er nem at gå til for alle. ”Vi har valgt at lave forskellige videoer og illustrationer, der viser, hvordan bevægelsesaktiviteterne skal bruges i praksis, og eleverne kan også tilgå dem og blive inspireret. Det skal være ligetil at integrere fysisk aktivitet i skoletiden - og i dagligdagen”.

MAGASINET OM LÆRING

Hotel med all inclusive ke badeby, s n e li a it n e d i ’s På Hotel Tiffany le med! e h t e d u d r få , Cattolica Fantastisk hotel! Hotel Tiffany’s er noget ganske unikt. Med sine 3 stjerner og det hyggelige og meget børnevenlige poolområde er alt naturligvis 100 % i orden, men det der virkeligt gør hotellet helt unikt, er dets altid smilende og hjælpsomme personale samt det hårdtarbejdende værtspar, Valentina og Massimo. Som gæst opleves personalet som en stor velfungerende enhed, som har fokus på, at gæsterne har en dejlig og ubekymret ferie. Nærmest som en stor familie. Hotellet har naturligvis wifi OG meget velfungerende shuttle-service, hvor I gratis kan blive kørt ind til byen om aftenen - og hentet igen.

Lækker mad! På Hotel Tiffany’s spiser man godt! Særdeles godt! Maden består af lutter lækker og veltilberedt mad fra det gode, norditalienske køkken - friske råvarer og skønne, lokale retter med kød, fisk, friske grøntsager, pasta og pizza. Til alle måltider medfølger desuden vin, øl og vand ad libitum. Og så har vi ikke engang nævnt kagebordet endnu... og de italienske is til ungerne. MUMS!

Find os på facebook www.facebook.com/hoteltiffanycattolica

www.hoteltiffany.com/en/

Spændende område!

Dejlig by og levende mennesker!

Cattolica har nogle fantastiske og børnevenlige sandstrande, hvor man skal gå meget langt ud, før man ikke kan bunde. Modsat havet er byen omkranset af bjerge, hvor man kan tage på gå -og cykelture og f.eks. se gamle borge og byfæstninger fra middelalderen (på hotellet kan man gratis låne en cykel). Der er mange andre aktiviteter, man kan foretage sig i området: fx. besøge museer, badelande, sejlture, dyrke sport og meget, meget mere. Vi har boet på Hotel Tiffany’s de sidste 4 år og har stadig langt fra set det hele.

Cattolica er en levende by med levende mennesker. Der er gang i den inde i byen, ikke mindst om aftenen, hvor gaderne er fyldt med glade mennesker, som enten spiser på en af de mange fortovsrestauranter, shopper, ser koncert, danser - eller bare går rundt og nyder den gode stemning. Vi har rejst meget, men har ALDRIG oplevet SÅ søde mennesker, som i Cattolica. Og de ELSKER børn. Det er således ikke sjældent, at en af ens poder får et klap på hovedet eller et stryg henover kinden, når man færdes inde i byen. Cattolica er desuden en by, som primært besøges af italienere (endnu), så er du træt af fulde svenskere eller støjende hollændere, så slipper du i hvert fald for dem her.

Viale Svizzera, numero 3 Cattolica, CAP 47841 info@hoteltiffany.com · tlf.: (+39) 0541 95 12 78

To alen af ét stykke Kaspers

slutningen af 2016 blev resultaterne af PISA-undersøgelsen for 2015 offentliggjort. Egentlig havde jeg ikke tænkt voldsomt over, at de ville komme trillende op til jul. Alligevel blev jeg positivt overrasket, da jeg så resultatet i matematik. Det skyldes ikke mindst, at jeg har dedikeret de sidste 10 år af mit professionelle liv til at støtte op om at gøre matematik tilgængeligt, spændende og læringseffektivt. Men faktisk var det første, jeg tænkte på, alle de mange matematiklærere, jeg har mødt på min vej siden lanceringen af MatematikFessor i sommeren 2010. På mine mange besøg på skoler i hele landet kan jeg konstatere, at ildsjælene er mange og virkelysten robust. I efteråret 2010 oplevede jeg, at IT-infrastrukturen ikke var på et niveau, der kunne understøtte de matematikfaglige ambitioner. Alligevel turde mange lærere kaste sig ud i at afprøve nye digitale tiltag. Vi var i den spæde start i overgangen fra bog til portal og jeg husker det så afgjort som en sjov tid. Den digitale transformation var i gang. Men i alle gode eventyr skal der modgang til og for mig står lærerlockouten i 2013 som en prøvelse af rang. Paradoksalt nok endte vi i TV2 Nyhederne, da det viste sig, at forældre under lockout’en benyttede de digitale portaler som en håndsrækning til at hjælpe deres børn derhjemme. Men smagen var bittersød al den stund, at vi vidste, at årsagen var, at de vigtigste faglige personer i elevernes skoleliv var afholdt fra at virke. I dag er det let at smile af, dengang var det afgjort med blandede følelser.

klumme

Reformen kom og meninger var der mange af. Derfor er det stærkt her snart 4 år efter at kunne konstatere, at alle implicerede var gjort af det stof, der skaber et godt eventyr. Modgangen blev besejret og – set fra mit snævre perspektiv – vi genoptog vores digitale march mod fremtiden. Derfor vil jeg gerne være med til at lykønske den danske matematiklærerstand med det flotte resultat af PISA-undersøgelsen 2015. Og selvfølgelig også de gode kolleger, der ikke underviser i matematik – for pædagogisk og praktisk sparring går på tværs af fag og er en vigtig del af et lærerkollegies evne til at skabe læringsmæssige resultater. Jeg er naturligvis klar over, at PISA kun er ét af mange og utilstrækkelige mål for den danske matematikfaglige fremgang. Men her vil jeg opfordre til pragmatisme! Det ved jeg som ægtemand, for jeg lægger ofte mærke til min kones ros og smiler blot indvendigt, når jeg får kritik som fortjent..! Når mine børn skal i skole, er jeg stolt af at sende dem i armene på den danske lærerstand. For jeg ved, at I står fast i modvind og er fagligt omstillingsparate. Uanset hvad ens syn er på reform og digital transformation, er det fantastisk at vide, at det faglige råstof er af høj karat. Derfor har I fortsat min faglige respekt – uanset om man tror på PISA-undersøgelsens resultater eller ej. For på sin vis er det to alen af ét stykke.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat. er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Foto: EduLab

MAGASINET OM LÆRING

Et 100% dIGItalt læsEtrænInGsproGram Hastighed, koncentration og motivation ved læsning. Over 10.000 elever på mere end 200 skoler har det sidste år gennemført programmet med en gennemsnitlig forøgelse af læsehastigheden på 56%. Programmet bygger på mere end 30 års forskning og erfaring med læsning og læring.

FrontRead henvender sig til: • Grundskolens mellem -og udskolingstrin • Ungdomsuddannelserne • Videregående uddannelser • - og også til dig, der ønsker at få styrket dine generelle læsekompetencer

Vi kommer gerne ud til dig og giver en grundig præsentation.

‘‘

Den store mængde information, vi møder dagligt, stiller store krav til os som læsere. Det kan være svært at nå det hele. Men vi kan alle forbedre vores læsevaner, så vi bliver hurtigere og bedre læsere.

KONTAKT OS OG LÆR MERE: +45 2682 1500 WWW.FRONTREAD.DK / iNFO@FRONTREAD.DK

FRO

NT er en app t READ Ipad, il pc, mac og der ø overb g e r d lik og læse it temp o.

Næring og læring i madpakken

Nye lærin gs midle r

adpakkedysten er både en konkurrence og et nyt digitalt undervisningsmateriale, der giver næring til læring. Det er Mejeriforeningen, der står bag Madpakkedysten. Undervisningsmaterialet består blandt andet af fire film, hvor madskríbent og kok Louisa Lorang lærer eleverne om kost og ernæring i madpakken. Til hver film er der knyttet nogle spørgsmål.  Konkurrencen ”Madpakkedysten” tager udgangspunkt i læringsfilmen og går ud på, at klassen sammen skal lave Danmarks bedste madpakke. Præmien er en pokal og et restaurantbesøg. Klassen kan også deltage i en plakatkonkurrence og vinde 200 kr. til klassekassen. Madkassedysten starter den 1. marts. Læs meget mere på madpakkedysten.edutainmenthuset.dk.

Nyt forlag, ny bog — evigtgyldigt tema

koleklog er navet på dette magasin, men Skoleklog er nu også et bogforlag — aktuel med sin allerførste bog til skolerne i Danmark - ”Tobias, Emil - og hende dér Ida”! Bogen handler om de to gode venner, Tobias og Emil, som går i 8. klasse. Deres venskab udfordres, da den smukke pige, Ida, starter i klassen. Snart går kampen om Idas hjerte i gang - og den bliver bestemt ikke mindre intens, da klassens flotte fodboldfyr, Bilal, blander sig. Det hele ender med, at drengene indgår et væddemål om, hvem som kan få Ida med som ledsager til skolefesten. Men Ida har bestemt også selv en mening om, hvad der skal ske - og samtidig noget af en overraskelse i ærmet! Bogen om Tobias og Emil er den første af indtil videre tre bøger om de to venner. Bøgerne handler om at være ung,

MAGASINET OM LÆRING

om venner, kærester, fester, popularitet, sex - og alt det, som kan være ret svært at tale med de voksne om. Alle bøgerne i serien er skrevet i bedste Bjarne Reuter-stil, inspireret især af ”Kærlighed ved første hik”, med masser af humor og genkendeligt sprogbrug for de unge. Bøgerne er skrevet af Mikkel Nordvig, som er uddannet lærer fra Vordingborg Seminarium. Efter 8 år som lærer har Mikkel nu taget springet og forfølger sin livslange drøm om at kunne leve som forfatter. Du kender ham også som klummeskribent i dette magasin. Bogen henvender sig til de store elever på mellemtrinnet og op ad. Den er holdt i et lavt lixtal på 24, så de fleste kan være med. Bogen kan bestilles via mail til jakob@skoleklog.dk.

Mikkel Nordvig

Tobias, Emil – og hende dér Ida

Forlaget Skoleklog

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

I en artikelserie går vi tæt på nogle af de virksomheder og mennesker, der udvikler læringsmidler og værktøjer. Denne gang har vi bedt pædagogisk udviklingskonsulent Alice Darville selv fortælle om de tanker, hun gør sig, når hun udvikler undervisningsmateriale eller designer undervisningsforløb.

Ba facadg en

Følg børnenes spor og giv dem lyst til at lære Af Alice Darville, pædagogisk udviklingskonsulent

t lære andre mennesker noget er faktisk en ret kompleks opgave, som kræver mange overvejelser. En af de mange overvejelser går på, hvordan man kan skabe motivation og lyst til at lære. Jeg har arbejdet med børn og unge i mange år og nogle børn møder op i skolen, og er af sig selv nysgerrige og super motiverede for at lære nyt. Andre

Cirkusuniverset er velkendt af børn uanset etnicitet. Det er forbundet med glæde og et oplagt emne til at vække matematikinteresse.

MAGASINET OM LÆRING

børn og unge er måske knap så begejstrede, og her skal man som underviser stå en del ”mere på tæer”. Der er mange faktorer, som spiller ind, i forhold til den gode læringssituation. Jeg har valgt at sætte fokus på en enkelt – at følge børnenes spor og optagethed og forskellige måde at lære på. Fang børnenes interesse Når jeg skal lave et godt design for undervisning, så tænker jeg:

Hvordan kan jeg kombinere de ministerielle krav om læring med børnenes lyst til læring. En af de ting man kan være opmærksom på er at følge børnenes spor. Hvad er de optaget af? Hvad fanger deres interesse? Hvad taler de om? Der ligger meget ”guld” gemt i svarerne. I min tidligere 2. klasse var der stor opmærksomhed på filmen Cars og de figurer som var med i den. Dette spor dannede ramme for et skriveforløb, hvor det faglige mål var at blive fortrolig med digitalt skriveprogram, at kunne gemme dokument og arbejde med at sætte billeder ind i teksten. Selvfølgelig så vi film, havde biler med i klassen osv. Børnenes optagethed af universet i Cars var en medvirkende faktor til, at de var motiverede for at skrive, som her var det faglige mål. Når jeg er med til at udgive undervisningsmateriale, gør jeg mig de samme overvejelser. Da en medforfatter og jeg udgav Cirkus Total, som handler om hvordan førskolebørn kan arbejde med matematisk sprog og begreber, så valgte vi netop et cirkusunivers, da det er velkendt af børn uanset etnicitet; det er forbundet med glæde og de fleste børn i 5- 6 års alderen har enten været i cirkus eller set det på TV. Ordtyveri vækker nysgerrighed I en anden udgivelse ”På sporet af ordet” valgte min medforfatter og jeg at skabe et ”røverunivers” for at fange børnenes nysgerrighed. Det faglige område er arbejdet med de 120 mest almindelige småord — et område som kan være ret ”tørt”. Men når der om natten er ”indbrud” på skolens bibliotek, og tyve stjæler småordene fra bøgerne, så sker der noget hos de 7-8 årige. Deres nysgerrighed og det lidt uhyggelig er med til at sætte gang i forløbet. Prøv engang at læse Guldlok uden småordene — det giver overhovedet ingen mening, så derfor må ordene hentes tilbage fra tyvene. Pointen i materialet er, at ordene kan komme tilbage i bøgerne igen — hvis børnene i klassen øver sig i at skrive, læse og stave de 120 mest almindelige. Hvorfor er det vigtigt? Ordene er ikke lydrette, men de udgør 30 procent af vores sprog, og derfor er det rigtig godt for børnene at få dem automatiseret, så læsning og skrivning bliver lettere og giver fortællingerne mening. Nå målet med forskellige tilgange En anden motivationsfaktor, der er vigtig at være opmærksom på i et godt undervisningsdesign er, at tilbyde forskellige tilgange, som tager afsæt i børnenes/de unges forskellige læringsstile. Når jeg designer undervisning eller laver udgivelser, så tænker jeg: Hvordan kan eleverne nå deres mål på forskellige måder. For eksempel via traditionelle analoge opgaver, digitale opgaver, hands-on opgaver og opgavetyper, hvor kroppen er involveret. Da en kollega og jeg udgav Godtfreds Dyrehandel, et matematikmateriale til børnehaveklassen, valgte vi et dyreunivers på baggrund af vores erfaring med interessen hos denne målgruppe. Vi var inspirerede af de mange snakke med børnene om kæledyr — et emne der er et sikkert hit hos den aldersgruppe. I Godtfreds Dyrehandel har vi taget højde for et fæl-

Alice Darville lesskab omkring den gode historie, hvor børnene bliver præsenteret for dyrhandler Godtfred, hans kone Sonja, Slikmutter, Mustafa og så Godtfreds butik, hvor der hver dag flytter nye dyr ind. Det faglige mål er at arbejder med tallene fra 0 -20 og geometriske former. I de tilhørende matematikværksteder tilgodeses den måde, som det enkelte barn lærer bedst på. Min erfaring er, at både emnet om dyr og formen med differentierede værksteder giver glade børn, som er motiverede for at lære om både tal og geometriske former. Nedbryd skellet mellem krav og lyst Uanset om man laver materialer til udgivelse eller designer god undervisning til sin klasse eller gruppe, så er det godt at overveje følgende: Hvad er børnene optaget af som kan nedbryde spændingsfeltet mellem krav og lyst, og hvordan kan målet nås med forskellige tilgange, så det enkelte barns læringsstil tilgodeses. Det gode design giver glade børn, læring og ikke mindst, glade undervisere.

Matematikmaterialet Godtfreds dyrehandel er inspireret af børnenes interesse for kæledyr.

MAGASINET OM LÆRING

Bog om ensomt emne

ondemad og flødeboller er en portrætbog om søskende til mennesker med handicap. De 15 medvirkende i bogen er mellem 8 og 64 år og vidt forskellige steder i deres liv og i deres rolle som søskende til et menneske med handicap. Søskendepårørende udvikler derfor ofte kompetencer, der rækker ud over deres alder. De ser og fornemmer hurtigt andres behov, de er socialt bevidste, og de har en fin situationsfornemmelse, men omvendt oplever de indimellem en grad af ensomhed og isolation, og de kender sjældent andre i samme situation, som de kan dele det med. En af de medvirkende siger for eksempel: »Jeg snakker aldrig om min lillebror eller hans handicap i skolen.« Bogens mål er at give søskendepårørende mulighed for at se sig selv, som en del af en gruppe, men den henvender sig også til lærere, pædagoger, sundhedsfagligt personale, socialrådgivere og til alle andre med relation til et barn med handicap. Bogen er skrevet af Malene Gerd Petersen og udkom i januar på Special-pædagogisks Forlag

”Gammel” bog med ny succes

omanen En-to-tre-NU! blev oprindeligt udgivet i 2001 på Dansklærer foreningens forlag. I 2016 blev den filmatiseret af Regner Grasten Film og vandt i år Blockbuster Publikumsprisen ved Robert prisuddelingen 2017. Derfor har forlaget valgt at genudgive bogen med nyt omslag og undervisningsinspiration. Bogen er skrevet af Jesper Wung-Sungs. Målgruppen er 7.-10. klassestx og hf. ”Gymnasieeleverne Jeppe på 17 år og Cecilie på 16 år er nyforelskede og ved begge, at deres kærlighed er på lånt tid. Samtidig er de klar over, at de er nødt til at udfordre skæbnen og nyde hvert sekund. At leve er at turde dø!”, lyder bogens lokkemad. Forlaget har udarbejdet fire undervisningsforløb med didatiske overvejelser og konkrete bud på, hvordan bogen og filmen kan bruges i undervisningen. Hent undervisningsforløbene gratis på dansklf.dk. Filmen kan streames fra iTunes, Blockbuster og Google Play www.levelk.dk/watch/en-to-tre-nu/2780

MAGASINET OM LÆRING

Nye lærin gs midle r

V ELKOM MEN TIL

ZOMETOOL S UNIVERS!

Zometool er et enestående, prisvindendende, enkelt og meget alsidigt lege-og konstruktions-materiale, som bruges af børn og voksne i alle aldre over hele verden til både leg og læring. Det består af tynde stænger og kugler med mange huller i, som stængerne passer ind i. Dét giver et utal af muligheder! Der er til timers leg og eksperimenteren for børnene. Ja, der findes eksempler på børn (og voksne), der har leget med det halve og hele dage i træk. Sprogforskeren Pia Thomsen har anskaffet det og skriver på Facebook: ”… det er også et optimalt sproglærings-redskab. Former, figurer, sproglig problemløsning, forestillingsevne, sprog i forbindelse med samarbejde, argumentation – også når pædagogerne bygger sammen med barnet/børnene (fx i grupper på 4-5). Træner helt klart hjernens kognitive funktioner. Jubii! Jeg mener i øvrigt sagtens, man kan bruge det med 4-årige. Vi er vilde med det. ’Familiens nye besættelse’!”.

Byg hundredevis af modeller med Creator 1 – fra helt simple til komplekse strukturer!

ANTI!

Hvis noget går i stykker, udskifter vi de len gratis. Alti d!

Zometool findes i forskellige størrelser men med de samme elementer i æskerne. Vi anbefaler det fra cirka 5 år og op til cirka 100 år.

CREATOR 1

LIVSVARIG G AR

Indhold i Creator 1: Stænger: 186 Kugler: 60 I alt: 246

Creator 1 giver dig forklaringen på Zometools globale popularitet blandt børn, forældre, lærere, pædagoger, kunstnere og videnskabsfolk. Creator 1 indeholder hele 246 dele. Sammen med den medfølgende instruktionsbog er Creator 1 nøglen til en helt ny verden af spændende og meget forskellige konstruktioner i både 2, 3 og 4 dimensioner.

Pris: 449 kr

Indhold i Creator 4: Stænger: 888 Kugler: 300 I alt: 1188

CREATOR 4 Skole-kassen

Med Creator 4 åbnes alle døre på vid gab til Zometools univers af spændende konstruktions-muligheder, leg og læring.

Pris: 2.719 kr

Creator 4 indeholder foruden de samme dele som i de foregående bokse også den helt nye ’Grønne linje’, opgavekort og en DVD, hvis man vil bruge det i indskoling og skole.

ZOMETOOL – KONTAKTINFORMATIONER: Zometool forhandles i Danmark, Norge og Sverige af firmaet Skolesalg. Kontakt os enten på tlf.: (0045) 2463 3159 eller via mail til: jakob@skole-salg.dk. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse. Forsendelsen er gratis ved køb over 2.000 kr. ekskl. moms.

Snart springer konfirmanderne ud — men hvorfor? Tradition og tro spiller større rolle end fest og gaver for tidens konfirmander, viser undersøgelse.

onfirmationsforberedelserne er i fuld gang og i løbet af foråret vil syv ud af ti — i 7. eller 8. klasse — bekræfte deres dåb. Men hvorfor gør de det? Det har Center for Ungdomsstudier (CUR) undersøgt for Folkekirkens Konfirmandcenter. Rapporten, der udkom sidste år indleder med at beskrive de nuværende konfirmandårgange, som de kalder Milenium-konfirmanderne. ”De er født i begyndelsen af det 21. århundrede og er dermed både præget af 00’ernes høje velfærdsniveau og den globale finanskrise. Begge fænomener har på forskellig vis formet disse årganges opvækst, fremtidsdrømme, forventninger, engagement og deltagelse,” hedder det. Milenium-konfirmanderne er generelt blevet beskyttet og har haft servicerende forældre. De oplever mange valgmuligheder – alt fra tøjstil, fritidsaktiviteter til hvilken uddannelse, de skal vælge. Og så skal ca. halvdelen af en ungdomsårgang også vælge, om de skal bo hos mor eller far – eller begge to. Årgangene lever en online-tilværelse. Både her og i det hele taget møder de omverdenens krav, ligesom de stiller høje krav til sig selv. ”Fremtidsforventningerne kommer derfor til at fremstå som både spændende og skræmmende,” lyder karakteristikken. Troende, men ikke religiøse Når det kommer til religion — i dette tilfælde selvsagt kristendommen — så siger ni ud af ti konfirmander, ”at der ikke eksisterer en religiøs praksis i hverdagslivet eller i hjemmet. Såvel selve

Top 5 grunde at blive konfirmeret 1. Tradition (67 pct.) 2. Troen på Gud (56 pct.) 3. Fest (42 pct.) 4. Gaver (38 pct.) 5. Venner (24,8 pct.)

MAGASINET OM LÆRING

praksissen som refleksionen over praksis er ikke eksisterende.” Alligevel er der en stor gruppe af teenagere, der opfatter sig selv som troende uden at betegne sig selv som religiøse: ”At være troende er noget individuelt og positivt, mens det at være religiøs er noget kollektivt og negativt,” konstaterer rapporten. Konkret viser den, at 46 pct. af teenagerne giver udtryk for en tro på Gud . Det gælder i lidt højere grad for piger end for drenge. ”En vigtig pointe er, at en tro på Gud giver mening i konfirmandforløbet, men i de efterfølgende år mistes det religiøse sprog og forståelsesramme med mindre man møder dialogpartnere, der kan være med til at vedligeholde og udvikle en religiøs livstolkning.” I modsætning til deres forældre er nutidens teenagere ikke specielt blufærdige over for religion og det at snakke om tro – det er omvendt heller ikke noget, de går voldsomt meget op i. De unges eget valg Mange tror måske, at konfirmationsvalget bunder i fest og gaver. Men for de udspurgte konfirmander i undersøgelsen er det ikke første valg (se faktaboks). Tradition befinder sig på førstepladsen i konfirmandernes begrundelser. Det handler mere specifikt om, at de har det fint med, at konfirmation er en tradition – og at de selv vil vælge at følge den tradition før det store ’ja’ på konfirmationsdagen. For ni ud af 10 konfirmander er det ligeledes vigtigt at signalere, at konfirmationen er deres eget valg og ikke forældrenes eller vennernes. Det er vigtigt, at de oplever, at de kan stå inde for de valg, de træffer - herunder også konfirmationen.

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Hør den lille stær

Vanen tro sætter vi spot på et dyr, der giver aktuel mening i undervisningen. Denne gang er det stæren, en forårsbebuder med masser af læringspotentiale.

alenderen siger forår, og stæren er en af de første til at hilse årstiden velkommen med sin sang. Alene af den grund er det værd at bringe fuglen i fokus. Det er let at lære stærens unikke udseende at kende, især om sommeren, hvor den overvejede sorte fugl har en flot blågrøn og lille metalglans og et gult næb. Om vinteren er ryggen mere brunlig og undersiden hvidplettet, mens næbet er sort. Stærens sang er også karakteristisk og meget varieret. Som et kuriosum skal det nævnes, at den er en eminent imitator — ikke kun af andre fugles fløjt, men også af for eksempel ringetoner fra mobiltelefoner.

Dy r der d ur

Lær med stær De fleste skolebørn kender sangen ”Hør den lille stær”, der i Harald Bergsteds tekst er: ”Åh så fornøjet”. Virkelighedens stær er knap så lykkelig, i hvert fald er antallet af stærepar halveret siden 1970’ern. Det svarer til at 700.000 stære er forsvundet, og dermed er stæren en af de arter med størst tilbagegang. Udviklingen skyldes blandt omlægning fra kvægbrug til korndyrkning, der har reduceret stærens levesteder. Ligeledes er der i de fleste skove langt mellem gamle træer med redehuller, som stærene kan yngle i.Det er altså oplagt at inddrage stæren som eksempel i undervisningen i natur/teknik og samfundsfag. I Håndværk og design ligger det lige for at bygge redekasser, hvor stæren gerne yngler. Hæng gerne flere op tæt ved hinanden, for stæren er en social flokfugl. Sort sol i sigte Stæren er ikke bare en almindelig fugl i landskab og haver. Når stærene samles til træk i forår og efterår byder de på en ualmindelig stor naturoplevelse: Sort sol. Nogle stære overvintrer herhjemme, men ellers er stæren en kortdistancetrækfugl med vinterkvarter i England og langs den nordvesteuropæiske Nordsøkyst. I træktiden samles stærene i store flokke til kollektiv overnatning i rørskove, især i Vadehavsområdet. Her kommer de fra alle landene omkring Østersøen og Norge. Lige før stærene i hundredetusindevis går ”i seng” danser de en fascinerende ballet på aftenhimlen. Fænomenet er blevet en turistmagnet og de første guidede sort-sol-ture i Tøndermarsken er annonceret midt i marts, så stæren er absolut aktuel — i naturen og i skolen.

MAGASINET OM LÆRING

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Løst fast oog lærin m g

Angste børn lærer ikke det, børn bør lære

år vi snakker om læring, handler det oftest om metoder, redskaber og teorier. Disse områder er vigtige og i et vist omfang også ret taknemmelige at beskæftige sig med. Man kan mene meget om pædagogik og didaktik, og være rygende uenige; men det er alligevel områder, man kan forholde sig professionelt til. Der er imidlertid en facet af læring, som er langt mere ulden, og hvor der er langt mere på spil, nemlig den helt basalt menneskelige. Og selv når vi bevæger os ind på det felt, laver vi små sproglige ”distancefinter” og taler om at være autentiske, om relationer og samspil og anerkendelse osv. Det er der ikke noget galt med, for vi skal jo være professionelle, og vores sprog skal afspejle dette. Men det handler om mennesker. Med alt hvad det indebærer. Som lærer (stort menneske) kommer man meget tæt på nogle elever (små mennesker). Man kender dem, ved, hvad de går og tumler med, man kommer hjem med deres snot på ærmerne og med deres følelser i rygsækken. Alle lærere ved, at visse elever bliver hængende i ens mentale

Mikkel Nordvig, f. 1976. Uddannet dansk- og billedkunstlærer. Små ti års erfaring som lærer. Arbejder nu som skribent, anmelder, litterat og udvikler af undervisningsmateriale.

MAGASINET OM LÆRING

pulterkammer længe efter sidste time. Der kan være mange årsager til, at en elev gør særligt indtryk - for mig er det som regel noget positivt. Det kan dog også være noget bittert: Jeg havde for år tilbage en elev – et virkelig fantastisk barn; empatisk, sympatisk, med intellekt og humor… og afsindigt plaget af angst. Der manglede ikke omsorg i hjemmet, eller støtte fra forskellige instanser osv. Men alligevel måtte dette barn brænde alle sine fantastiske ressourcer af på sin angst. 10-15 % af danske børn rammes på et tidspunkt af angst. De får for lidt ud af både skolen og livet. Fordi de bekymrer sig om forældrenes ve og vel, verdens undergang eller om at undgå dør nummer 13 for ellers dør lillesøster. De bliver eksperter i copingstrategier. De lærer at snige sig på toilet i timen for at ringe hjem og sikre sig, at mor er ok. De lærer at spille syge for at få lov at blive hjemme – og de lærer at leve med at have ondt i maven, når de er nødt til at tage af sted. Selvom vi kan ikke redde alle, skal vi prøve alligevel. To ud af tre børn med angst vil have gavn af de behandlingsmuligheder, der findes i dag. Hvis de kommer i behandling. Det kan være svært at se, hvad årsagen til mistrivsel er, og angstbørn ryger nemt under radaren. Jeg vil opfordre alle til at læse op på, hvilke tegn, man skal være opmærksom på, og hvad man stiller op, når man spotter dem. Den viden vil en dag betyde, at en elev lærer at lege med sine kammerater, nyde solskinnet og lytte til dine guldkorn i stedet for kun at kunne høre kimende alarmklokker.

Vi støtter god læring!

MAGASINET OM LÆRING