Magasinet Skoleklog oktober 2017 by info@skoleklog.dk

MAGASINET

Skoleklog

sid

e 4 U EL ,6 T og 24

3. ÅRGANG · NR. 7 · 2017

Fake news af Jeppe Søe SIDE

Familien Legehjul SIDE

Skolens skjulte rum SIDE

A TEM

Diagnoseskolen SIDE

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

indhold 10

Tema: Diagnoseskolen Antallet af diagnoser eksploderer. Hvordan takler skolerne inklusionen af disse elever, og hvordan står det til med støtte til andre, der også har brug for hjælp? Temaet rummer både fakta, debat og inspiration.

Fake news

Efteråret er over os. De gyldne blade falder af træerne, men hvorfor sker det, og hvad kan man lære af løvfaldet? Find inspiration side 32.

Jeppe Søe reflekterer over, hvordan man skal lære børn og unge at skelne mellem skidt og kanel i medierne.

Familen Legehjul Far, mor og deres tre børn har sat sig for at sprede en legeepidemi – blandt andet med appen Legehjul.

Leg på streg hitter Flere skolegårde fyldes med farvestrålede streger, der inspirerer til bevægelse – for sjov og som et værktøj i undervisningen.

Skolens skjulte rum En ny bog opfordrer til bedre udnyttelse af rum-ressourcerne i og uden for skolerne.

Guldmedaljemorgener Henrik Leth har opfundet begrebet en guldmedaljemorgen. Læs hvordan han bruger begrebet i sin familie og i skolen.

Magasinet Skoleklog er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Magasinet udkom første gang i 2015 under navnet Magasinet om Læring, men har fra denne udgivelse ændret navn til det mere mundrette og bredt dækkende navn, Magasinet Skoleklog, som også er navnet på udgivelsesforlaget. Fokus er stadig indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Skoleklog ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Layout: John Schäfer Foto: iStock, med mindre andet er angivet

MAGASINET SKOLEKLOG

Magasinet Skoleklog samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

”Det er så sjovt at rette opgaver søndag aften!” Spar tid med vores interaktive og selvrettende opgavesystem – brug søndag aften på sofaen, styrk dine elevers færdigheder, og gør dem knivskarpe til terminsprøverne.

Clio Træningsøvelser Clio Evalueringsopgaver

Clio Prøver

Prøv gratis på clioonline.dk

Forskere: ”Læremidler lever ikke op til formålet”

æremidlerne i dansk i grundskolen vægter det faglige indhold skævt og understøtter ikke fagets dannelsesmæssige formål. Det viser en ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet, der er den første af sin art i Danmark. Undersøgelsen viser, at træning i formelle færdigheder vinder over selvstændig kritisk tænkning, når lærerne vælger materialer i dansk. ”De dannende elementer i danskfaget består blandt andet i, at man arbejder med selvstændig tænkning, fortolkning, diskussion og perspektivering. Det er også vigtigt, at man forbinder elevernes egen verden med den faglige verden, ligesom det at se Danmark - og dermed også danskfaget – som en del af en større, global verden, også er

A kt u elt

en del af dannelsen. De elementer er desværre stærkt nedtonede i de læremidler, som lærerne bruger mest,” siger Jesper Bremholm, der er adjunkt på DPU, Aarhus Universitet i en pressemeddelelse. Han er en af forskerne bag den nye kortlægning af danskfagets læremidler. Kortlægningen viser, at der er en meget stor mængde læremidler i brug i danskfaget - over 300 forskellige - men samtidig er der nogle få, der bliver brugt rigtigt meget. Læs mere i antologien: ”Læremidlernes danskfaget, der netop er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

Stærk sammenhæng mellem fællesskab og trivsel

plevelsen af fælleskab i skolen er en uomgængelig forudsætning for elevernes trivsel. Det bekræfter en ny rapport fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø), som har analyseret data fra Den Nationale trivselsmåling 2016. Undersøgelsen viser en meget stærk sammenhæng mellem oplevelsen af fællesskab og alle facetter af trivsel: skoletrivsel, at lære mere, at blive involveret, at være mere kompetente, at være mere trygge og være uden smerter.

MAGASINET SKOLEKLOG

I rapportens afsluttende kapitel oversættes resultaterne direkte til en række anbefalinger til alle skolens aktører: elever, lærere, pædagoger, ledelse, forældre, forvaltning og politikere. Overordnet er anbefalingen, at at det betaler sig at styrke frigørende fællesskaber i skolen, som en effektiv måde til at fremme trivsel, kreativitet, alsidig udvikling og dermed læring. Læs hele rapporten på dcum.dk

Elevernes fællesskab og trivsel i skolen Analyser af Den Nationale Trivselsmåling

Hans Henrik Knoop, Aarhus Universitet Bjørn E. Holstein, Syddansk Universitet Hanne Viskum, Professionshøjskolen Metropol Jannie Moon Lindskov, DCUM Dansk Trivselsforum DCUM 2017

6 1

Skift til den læringsplatform, lærere og elever er glade for! • Læringsforløb vises direkte i skoleskemaet • Direkte integration til Cicero • Synkronisering med Google Classroom • Klar til Aula ”Vi er meget tilfredse med MoMo og har ikke været i tvivl, da vi skulle vælge læringsplatform. MoMo tager udgangspunkt i lærernes hverdag og er tænkt som et positivt bidrag til lærernes arbejdsliv. Man kan mærke, MoMo er udviklet af lærere – og der skiller den sig ud fra de andre læringsplatforme, vi har testet” Lene Ejsing Drost Lærer og PLC-konsulent, Tingagerskolen

Vil du vide mere om læringsplatformen MoMo, så send os en mail på learning@systematic.com eller læs mere på www.systematic.com/momo

A kt u elt

”Science” for piger var en succes

en 30. august slog 30 virksomheder, sciencecentre og uddannelsesinstitutioner dørene op for omkring 1.400 piger fra grundskoler og gymnasier på Jet-Net.dk’s årlige kampagnedag, Girls’ Day in Science, som fandt sted for femte år i træk. Evalueringen af dagen, foretaget af Naturvidenskabernes Hus, tegner en succes. Den viser nemlig, at halvdelen af de adspurgte piger efter Girls’ Day in Science har fået mere lyst til at tage en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. ”Rigtig mange af pigerne siger, at dagen har gjort en forskel for dem,” siger Anita Bek, der er projektleder på Girls’ Day in Science. Hele 87 procent af de adspurgte piger synes, at naturvidenskab og teknologi er sjovere, når man kan se, hvad det kan bruges til. En del af formålet med Girls’ Day in Science er mødet med de kvindelige rollemodeller, og at dagen kun er for piger. 83 procent angiver, at det var spændende at høre de kvindelige rollemodeller fortælle. Og 90 procent af pigerne syntes, at rollemodellerne var seje. Læs den fulde evalueringsrapport på nvhus.dk.

Forskning bliver lettere tilgængeligt

PÆDAGOGISK LEDELSE

God pædagogisk ledelse fokuserer på elevernes læring Elevernes læring

”

Viden Om” er et nyt format for forskningsformidling, der skal gøre det lettere for lærere og pædagoger at navigere i det store felt af forskning på undervisningsområdet. Den første udgivelse handler om pædagogisk ledelse, og kan findes på emu.dk. Materialet, som er udgivet af Undervisningsministeriet, indeholder:  E t vidensnotat med en indføring i aktuel forskning indenfor temaet.  En plakat med hovedpointer fra forskningen.  E t udviklings- og selvevalueringsredskab, der kan igangsætte en systematisk refleksions- og udviklingsproces inden for det aktuelle tema på den enkelte i skole.  E n film, speeddrawing eller en præsentation til hvert Viden Om-tema.  R elevant eksisterende materiale om temaet, som kan understøtte konkret praksisudvikling på skolerne.

MAGASINET SKOLEKLOG

Sæt retning for arbejdet med elevernes læring

Organisér kompetencer med blik for læring

Gå i dialog om undervisning

At sætte retning handler om, at lederen i ord og handling udtrykker klare mål, som kan guide arbejdet med elevernes læring, det pædagogiske samarbejde og lærernes kompetenceudvikling.

At organisere kompetencer handler om, at lederen sikrer, at teams, kompetenceudvikling og mødefora bidrager direkte til at udvikle undervisningens kvalitet og elevernes læringsmuligheder.

At gå i dialog om undervisning handler om, at lederen deltager i pædagogisk faglige diskussioner, giver feedback på undervisning og drøfter nye didaktiske tiltag med lærerne.

Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Pædagogisk ledelse og kan downloades på eva.dk/viden-om og emu.dk

Hvorfor Legehjul? Ingen forberedelsestid Videoforklaring til alle legene BOOST klassens sociale trivsel UU - motion og bevĂŚgelsesinspiration Adgang for alle via UNI-Login

Adgang? - kontakt os pĂĽ 2993 7427 eller kontakt@legehjul.dk | www.legehjul.dk

Kaspers

En personlig opdagelsesrejse

eg var for nyligt på ferie, hvor min ældste på fem år gik til svømning med tre andre på samme niveau. Bare en halv time hver dag nede ved poolen. Svømmetræneren var en ung pige i starten af tyverne, tydeligvis engageret og god til at justere sin træning til børnenes behov. Det fik mig til at filosofere over, om hun mon var uddannet lærer, men jeg kom frem til, at hun nok bare var hamrende god til at træne andre i svømning. Hvor om alting er, bragte det også mine tanker hen på den differentiering af undervisningen, jeg oplever mange succesfulde matematiklærere benytte sig af. Her er første hurdle, at skabe plads til netop at differentiere undervisningen. For ja, svømmetræneren havde den luksus, at der kun var fire elever på holdet. Virkeligheden i den danske skoleverden er noget anderledes, og typisk er der omkring 25 elever i en klasse. Desuden havde svømmetræneren den luksus, at elevernes niveau røbedes ret hurtigt, da det med al ønskelig tydelighed afsløredes af deres plasken i vandet. Elever i skolesystemet kan på sin vis noget lettere kamuflere deres faglige niveau – formentlig fordi et fagligt niveau i eksempelvis matematik har væsentligt flere dimensioner end sportsgrenen svømning. Og ja, så er der naturligvis forskel på at være på ferie og være i gang med sin dagligdag. I min optik står man som matematiklærer med to grundlæggende udfordringer, når man ønsker at differentiere undervisningen: Man skal kende elevernes faglige niveau, og man skal typisk kunne inddele eleverne i mindre grupper, hvor spredningen i elevniveau udnyttes bedst muligt. Her byder et godt digitalt værktøj på en række muligheder for at få støtte og indsigt i elevernes niveau – men man kan også få kendskab til deres aktuelle faglige udvikling. Det oplever jeg mange lærere gøre brug af, når de differentierer undervisningen. Ved få klik kan de finde frem til elevernes faglige niveau fordelt på fagets emner – vel at mærke

klumme

forudsat at de benytter sig af et digitalt værktøj på regelmæssig basis. Desuden må læreren nødvendigvis koble sin egen indsigt fra virkeligheden ind i det samlede billede, for et digitalt værktøj ved sjældent, om en elev har andre udfordringer end de faglige. Det ved læreren typisk. Og et godt staldtip er som bekendt bedre end en kilometer statistik. Pointen er blot, at man ved intelligent brug af et digitalt værktøj kan spare tid og hurtigt få et overblik over 25 elever med lige så mange faglige profiler. Det giver et stærkt afsæt til at differentiere undervisningen. Uanset om du i dit daglige virke som lærer udnytter de digitale muligheder eller ej, vil jeg opfordre dig til at være nysgerrig på, hvordan dine lærerkollegaer differentierer undervisningen og i det hele taget benytter digitale værktøjer. Gå på opdagelse i, hvordan de gør og inspirér dem med, hvordan du gør. For jeg oplever personligt så mange spændende måder at gribe tingene an på blandt de mange matematiklærere jeg årligt har fornøjelsen af at møde. Der lader til at trives en kreativitet i lærerkredse, hvor knaphedens princip af uransagelige årsager fordrer mange spændende løsninger på den samme udfordring: At skabe faglig præcision i undervisningen for den enkelte elev. Jeg tænker det som en faglig flamme, der brænder stærkt i lærergerningen og i mødet med eleverne. Derfor skal jeres erfaringer deles, og derfor er opdagelsesrejsen i kollegaens metodevalg og tilgang spændende, relevant og lærerig.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat., er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Foto: EduLab

MAGASINET SKOLEKLOG

Kender du

Hvad? Vamos boksen indeholder 100 aktivitetskort med hjernepauser fordelt på fire kategorier: Motorik, Puls, Styrke og Kvik op. Alle 100 aktiviteter rummer et motorisk eller bevægelsesmæssigt aspekt, der har positiv indflydelse på deltagernes trivsel, sundhed og læring.

Hvorfor? Alle kan være med. Vamos er med til at styrke de sociale bånd og giver deltagerne en pause fra bøger, skærme og tavler, når det er tiltrængt. Vamos styrker deltagernes motivation og øger koncentrationen i forhold til det efterfølgende arbejde.

Hvordan? Træk et kort fra boksen og følg anvisningerne – så er I i gang! De fleste af boksens aktiviteter varer mellem 3 og 1o minutter. Aktiviteterne kan dog, hvis tiden og behovet er der, forlænges. Kun ganske få af aktiviteterne kræver remedier eller forberedelse.

Hvem? Vamos kan bruges af alle personer over 4 år. Deltagerne får medejerskab, når de involveres i både udvælgelsen og formidlingen af aktiviteterne til de andre i gruppen. Vamos kan bruges i mange sammenhænge, hvor der er grupper af mennesker samlet, der har brug for hjernepauser eller bevægelse.

Vamos er udviklet i samarbejde med Frydenhøjskolen i Hvidovre. Bestil boksen via mail: mia@skoleklog.dk eller jakob@skoleklog.dk og læs mere her: www.vamosboks.dk Vamos findes også på engelsk.

Diagnoser i skolen — en balancekunst mellem individ og fælleskab

MAGASINET SKOLEKLOG

TEM

Diagnoseskolen

ok så kækt kalder vi dette tema for diagnoseskolen, baggrunden er dog knap så munter, nemlig at antallet af børn og unge, der får en diagnose, er eksploderet de seneste år. Samtidig kæmper skolerne med at inkludere børn med særlige behov. Dette tema handler om udfordringerne for de enkelte elever og for fælleskabet. Mens diagnoser for elever med fysiske handicap – hørelse, syn, bevægelse etc. – ligger ret stabilt, så er det antallet af børn med en såkaldte socio-emmotionelle lidelser, der er steget voldsomt. I 2010 var 21.047 børn og unge i behandling i psykiatrien. I 2015 var tallet 30.383, hvilket er en stigning på 44 procent på blot fem år, viser tal fra Danske Regioner. ADHD, som står for ’Attention Deficit Hyperactivity Disorder’,

er den hyppigst stillede diagnose. Den kommer til udtryk som forstyrrelse af opmærksomhed og/eller med hyperaktivitet og impulsivitet. Autismespektrumforstyrrelser (ASF), som dækker over bl.a. Aspergers syndrom er også en stærkt sigende diagnose, hertil kommer andre forstyrrelser som angst, depression, spiseforstyrrelser med mere. Børn med diagnoser har selvsagt brug for ekstra støtte i skolen, men også børn uden diagnoser kan have brug for ekstra hjælp, nogen kalder dem gråzone børn. For tiden taler man for eksempel meget om særligt sensitive børn, hvilket ikke er en anerkendt diagnose. I dette tema favner vi bredt over elever med vanskeligheder og behov for støtte.

”Vidensråd for forebyggelse” vurderer, at ca. 5 procent blandt drenge og 2 procent blandt piger får diagnosen ADHD under opvæksten, og at 1 procent får diagnosen Autismespektrumforstyrrelser.

Historiebogen Autisme er den børnepsykiatriske diagnose, som har den længste historie. Den blev første gang beskrevet af børnepsykiateren Leo Kanner i 1943. Året efter, i 1944, offentliggjorde lægen Hans Asperger en afhandling om en gruppe børn og unge med et adfærdsmønster, som senere har fået betegnelsen Aspergers syndrom. De tidligste beskrivelser af ADHD går dog helt tilbage til børnelægen George F. Stills forelæsninger i 1902, dengang var det imidlertid ikke en diagnose, men de symptomer, han beskrev, svarer til nutidens ADHD, der først blev indført i Danmark omkring år 2000. I de mange mellemliggende år er der dog blevet forsket i ADHD symptomerne, og lidelsen har haft flere navne. Velkendt herhjemme er DAMP (Deficits in Attention, Motor Control and Perception), der adskiller sig fra ADHD ved også at inkludere motoriske vanskeligheder.

Ordbogen Ordet diagnose kommer fra græsk: dia betyder ’gennem’, og gnosis betyder ’kundskab’. Diagnose henviser til, at man kan se gennem noget og få kundskab.

MAGASINET SKOLEKLOG

Alle børn har brug for fælleskaber

vor man før talte om inklusionsbørn, altså børn med diagnoser eller særlige behov, har sprogbrugen ændret sig de senere år. Nu taler man om inkluderende læringsmiljøer, så fokus flyttes fra det enkelte barn til fællesskabet. På emu.dk findes der et tema om inkluderende læringsmiljøer, hvor Tine Basse Fisker, Ph. d og ekstern lektor på DPU, Aarhus Universitet, fortæller om sammenhængen mellem fælleskaber og diagnoser, ligesom temaet byder på andre teoretiske og praktiske tilgange til emnet. ”Alle børn har brug for fælleskaber — med eller uden diagnoser,” siger Tine Basse Fisker og tilføjer, at det er veldokumenteret, at det at have mindst en god ven er den mest effektive beskyttelse mod en række psykiske følgevirkninger af for eksempel mobning eller udstødelse af fælleskabet. Disse følgevirkninger kan i værste fald ende ud i psykiske lidelser og diagnoser. Tine Basse Fisker konstaterer, at netop antallet af diagnoser er voldsomt stigende, og pointerer, at man skal være opmærksom på, at så snart vi begynder at putte børn i ”kasser”, så betyder det noget for deres identitet og udvikling. Omvendt har vi brug for en kategorisering for at kunne hjælpe disse børn bedst muligt. Alle børn kan udvikle sig Hun gør opmærksom på, at en diagnose ikke er en fastlagt størrelse, men skal forstås som et spektrum, eller som en skala af vanskeligheder, der kan spænde fra svær til mild. De forudsætninger og omgivelser man har, er afgørende for, hvor man kan flytte hen i spektret. ”Alle har udviklingsmuligheder, men man kan desværre også få det værre, hvis man ikke bliver mødt og set. Derfor er det helt afgørende at skabe inkluderende fælleskaber,” siger hun. Hun taler helst ikke om diagnoser, men om vanskeligheder på tværs af lidelser, fordi mange af problemerne er fælles i sociale sammenhænge. Det er børn, der har svært ved at sortere informationer og fokusere, hvilket betyder, at de for eksempel har svært ved at koncentrere sig i skolen. De er uopmærksomme, impulsive, har svag konsekvensforståelse og svag socialforståelse.

MAGASINET SKOLEKLOG

Mange er også rigide forstået sådan, at de kører efter deres helt egen dagsorden, og har det for eksempel svært ved at arbejde i grupper. ”Man skal selvfølgelig arbejde med det enkelte barn, men også med hele børnegruppen,” siger Tine Basse Fisker, der anslår, at der i hver klasse sidder to til fire elever, der har disse vanskeligheder i større eller mindre grad. Hvad er et fælleskab Hun opfordrer til, at man på den enkelte skole diskuterer, hvad fælleskab er. Er fælleskab altid godt? Hvor stort er et fællesskab? Kan man være passiv deltagende i et fællesskab etc. Man skal selvfølgelig også diskutere, hvordan man får flettet børn med vanskeligheder ind i fællesskaberne og forebygge, at børn falder ud. Sidst men ikke mindst skal man skabe en fællesskabende pædagogik og didaktik og organisere rammerne, så børn med vanskeligheder skal bruge mindst mulig energi på at indrette sig. Det handler om tydelighed, overskuelighed, genkendelighed, kommunikation og om at etablere et fælles tredje, så det ikke er ”dem og os”. ”At skabe ens muligheder for alle, er at behandle børn forskelligt, konkluderer hun og understreger, at det er de voksnes ansvar, at der er betingelser, så børnene kan deltage i fælleskabet.

TEM

Inklusion vendt på hovedet I Aarhus, på Katrinebjergskolen, gennemfører man et forsøg med såkaldte Nest-klasser til glæde for børn med og uden diagnoser. Forsøgsklasserne er indrettet efter de behov, elever med autisme har, men kommer alligevel alle elever til gode.

er er kun 16 elever i Nest-klasserne. Faste rammer, ro og forudsigelighed. Der er altid to lærere, og måske en pædagog. Det er nogle af elementerne i fire indskolingsklasser på Katrinebjerskolen i Aarhus. Her har man populært sagt vendt inklusionsbegrebet på hovedet, så det er børn med vanskeligheder (læs: autisme), der har defineret rum, fællesskab og undervisning. Nest-projektet stammer fra New York, hvor Aahus Kommune opdagede det under en studietur. Herefter indledte man et samarbejde med Steinhardt School of Culture under New York University om at uddanne fem lærere og pædagoger fra Katrinebjergskolen. Sideløbende arbejdes der i samarbejde mellem Katrinebjergskolen og PPR på en dansk model for uddannelse af personale på Katrinebjergskolen og andre steder i og uden for Aarhus kommune. Forsøget startede i 2016 i to 0-klasser. I en Nest-klasse går 4 elever, der er visiteret til specialklasse og diagnosticeret med autisme (ASF), sammen med 12 almindelige, neurotypiske distriktsklasseelever. Erfaringerne fra New York viser, at alle elever løfter sig fagligt og socialt i en Nestklasse. Foreløbig kører projektet på Katrinebjergskolen i tre år, hvor der hvert år oprettes to Nest-klasser.

Rammerne om Nest Klasserummet spiller en væsentlig rolle i Nest projektet. Det er med en høj grad af visuel støtte som for eksempel en stemmeskala og et ur, der viser, hvor lang tid eleverne har til en opgave. Klasserummet og samarbejdet de voksne imellem understøtter alt det, der foregår både socialt og fagligt. Samarbejdsstrukturerne omkring Nest er også vigtige. Der samarbejdes tæt i teamet omkring klasserne fx om co-teaching, og om planlægning af undervisningen. Der arbejdes ligeledes tæt sammen med PPR omkring generel support. To psykologer deltager desuden i en del af den særlige undervisning af eleverne med ASF, ligesom de deltager i Nestteamets ugentlige teammøder. Også Samarbejde med forvaltning vægtes højt, da det kræver støtte og vilje oppefra i systemet at gennemfører Nest fx i forhold til samarbejdet med PPR samt eksempelvis klassestørrelser. Det filosofiske grundlag for Nest tager udgangspunkt i forståelse af og viden om børn med ASF samt børns udvikling i almindelighed. Hele tilgangen til og forståelsen af børnene og af, hvordan man arbejder med forskellige problemfelter på en positiv og anerkendende måde ligger bag alt arbejdet i en Nestklasse, fra teamet omkring klassen, til skoleledelsen og PPR. Nest handler hovedsageligt om de rammer, der giver den bedst tænkelige undervisning, men i lige så høj grad om forståelsen af og tilgangen til alle elever. Nest er altså mere end det, man kan se i for eksempel klasserummets indretning. Men Nest fortæller ikke, hvordan der skal undervises, kun i hvilke rammer og med hvilken baggrundsforståelse, lyder det fra Katrinebjergskolen.

MAGASINET SKOLEKLOG

Støtte afhænger af diagnoser En ny bog har sat blus i debatten om, hvorvidt børn med særlige behov får den støtte, de har brug for i skolen. Og om det kræver en diagnose for at få ekstra hjælp.

n af bogens forfattere, Niels Egelund, der er professor ved Aarhus Universitet peger på, at det gælder om at få en diagnose, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at få støtte i form af ekstra undervisning eller specialtimer i skolen. Han ser en fare for, at den udvikling får lærere og forældre til bevidst at opsøge diagnoserne for at få lettere adgang til ressourcerne. I bogen har han og et forskerhold undersøgt de 15 procent lavest præsterende elever i 13 kommuners folkeskoler, hvilket svarer til 15.118 elever. Ud af dem får 32 procent i dag støtte, mens 68 procent ikke får støtte. Undersøgelsen sammenligner lavt præsterende elever, der får støtte, med de elever der ikke modtager støtte. Begge grupper havde samme grad af vanskeligheder — den ene gruppe havde desuden diagnosen ADHD. ”Hvis en elev ud over lavt fagligt præstationsniveau også har

God støtte, men dårlig trivsel Undersøgelsen ser også på elevernes oplevelse af undervisningen og af den støtte og interesse, de mærker fra lærernes side. Det viser sig, at eleverne, der modtager støtte, oplever at få mere feedback og en større grad af støtte og interesse fra deres klasselærer. Alligevel har støtteeleverne en lavere social trivsel end eleverne uden støtte. ”Det peger på, at støtteelever kan føle sig stigmatiserede, at lav selvkontrol øger sandsynligheden for at få støtte, og at støtten gør, at eleven har mindre interesse i at sætte sine egne mål,”

lave sociale kompetencer, øges sandsynligheden for at få støtte. Og hvis eleven har en diagnose – fx ADHD, autismespektrumforstyrrelser eller generelle indlæringsvanskeligheder – øger det sandsynligheden betydeligt,” siger han i en pressemeddelse i forbindelse med udgivelsen. I undersøgelsen når han altså frem til, at tildeling af støtte er afhængig af, om eleven har en diagnose. Han hæfter sig også ved, at flest drenge får støtte.

forklarer Niels Egelund, og konkluderer: ”Det er godt, at der er muligheder for at få støtte, så elever kan opnå bedre skoleresultater, men vi skal passe på ikke at lade os lokke af kønsmæssige stereotyper og af diagnoser. Der er i meget høj grad tale om sociale konstruktioner. Vi bør i højere grad rette blikket mod de kontekstuelle forhold: Hvordan passer læringsmiljøet egentlig til de elever, skolen har?”

MAGASINET SKOLEKLOG

Hvordan går det med inklusionen?

TEM

amlet set trives eleverne i folkeskolen ganske fint med øget inklusion. For de elever, der er flyttet fra et specialtilbud til almenundervisningen, har inklusionen givet et fagligt løft, viser de nationale tests. Disse elever har dog svært ved at finde sig til rette i fællesskabet. Det er nogle af resultaterne af et stort forskningsprojekt om elevernes oplevelse af omstillingen til øget inklusion, som Inklusionspanelset offentliggjorde i november 2016. Samtidig konkluderer panelet, at der er en ubalance mellem hvem der får støtte, og hvem der har behov for støtte Fra 2014 til 2016 har forskere fra SFI og DPU fulgt ca. 9.000 elever fra 400 skoleklasser over hele landet. Eleverne har løbende svaret på spørgsmål om, hvordan de oplever hverdagen i klassen og på skolen. Undersøgelsen omfatter både de elever, der er blevet tilbageført fra et specialtilbud, deres klassekammerater og andre elever med særlige behov på tværs af årgange. ”Vores analyser viser – ikke overraskende – at jo mere aktivt eleverne deltager i læringsaktiviteterne, desto bedre klarer de sig i læsning og matematik. Det resultat gælder for alle elever – også de tilbageførte og andre elever med særlige behov. Så hvis inklusionen skal lykkes fremadrettet, er der brug for indsatser, der ikke alene har øje for de tilbageførte elevers fortsatte trivsel og udvikling, men som også hjælper almenklassernes andre elever med særlige behov i at deltage mere aktivt i undervisningen,”, siger seniorforsker og projektleder Chantal Pohl Nielsen.

Mest bekymrende er det ifølge Inklusionspanelet, at trivslen i skolen blandt de øvrige elever med særlige behov (dvs. ekskl. de tilbageførte elever) konsekvent ligger under de andre elevers trivsel – også under de tilbageførtes. Hvad siger lærerne? At der ikke er en balance mellem, hvem der får støtte, og hvem der har behov for støtte, bekræftedes en tidligere analyse, baseret på en særlig tillægsdataindsamling til Inklusionspanelet (Nielsen & Skov, 2016). Her blev klasselærerne spurgt, om den støtte, der lige nu gives – og burde gives – til elever i deres klasser. Her viste det sig, at 8 pct. af eleverne ifølge deres lærere havde behov for og modtog støtte i undervisningen. Næsten lige så mange, nemlig 6 pct. af eleverne, vurderedes til at have behov for støtte, men de modtog ikke støtte på undersøgelsestidspunktet. En sammenligning af de to grupper viste, at begge grupper havde en ensartet grad af vanskeligheder (yderligere 1 pct. af eleverne var under udredning). Inklusionspanelet peger på, at der er behov for at fokusere på indsatser, der kan hjælpe den brede gruppe af elever med særlige behov. ”Det er ikke kun de tilbageførte elever, der har brug for særlig opmærksomhed i forhold til at fastholde deres trivsel samt øge deres aktive deltagelse i læringsaktiviteter og i de sociale aspekter af skolelivet,” lyder konklusionen.

MAGASINET SKOLEKLOG

Inklusion— før og nu

”

Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler.” Sådan lyder reglerne for inklusion, der er formuleret ved lov i 2012. Inklusion af elever med særlige behov har vist sig at være en af folkeskolens helt store udfordringer, men det er ikke noget nyt. DR Nyheder lavede for et år siden en tidslinje over, hvordan skolerne har grebet opgaven an de sidste knap syv årtier. Her refererer vi indholdet, der bygger på et interview med Susan Tetler, der er professor MSO ved DPU, med særlig viden om specialpædagogik og inklusion. Nyt børnesyn i 50’erne Tidslinjen begynder i 50’erne, hvor troen på, at alle børn kan udvikle sig, vandt frem. Der skete en ændring i måden, man så på børn, der mentalt eller fysisk skilte sig ud fra flertallet. ”Hvor man før krigen kaldte dem ”u-underviselige” og gemte dem væk på institutioner, begyndte man i stedet at sige, at alle børn kunne udvikle sig og havde ret til at blive undervist,” siger Susan Tetler. Samtidig blev mange af de små danske landsbyskoler blev erstattet af større centralskoler med langt flere elever. Det betød flere muligheder for at opdele undervisningen, så den passede til forskellige elevgruppers behov, men også et tab af tryghed, forklarer hun. Tilpasning eller specialskoler Fra 60’erne og frem begynder tanker om såkaldt integration at slå rod på skoleområdet. Børn med særlige behov skulle indrette sig efter det store flertal og de normer, der allerede gjaldt. Der var dog også specialskoler, men der blev gjort flere forsøg, hvor grupper af børn fra specialskoler blev flyttet ud i almindelige klasser, uden at man forsøgte at tilpasse undervisningen til deres behov. I 60’erne og 70’erne gik en del børn med psykiske og psykiske handicap stadig på specialskoler under statens særforsorg. Det var større, specialiserede skoler, hvilket betød, at mange skulle rejse langt hver dag. Derfor var politikerne allerede i slutningen 60’erne begyndt at tale om, at børnene i stedet skulle undervises så tæt som muligt på hjemmet. Der begyndte at dukke specialklasser op på de lokale skoler, også i håb om, at man kunne lave nogle fælles aktiviteter. I 1980 overtog amter og kommuner særforsorgens opgaver, mange børn, der tidligere havde gået på en af forsorgens specialskoler, skulle nu undervises i folkeskolen - nogle i specialklasser, andre i almindelige klasser. Samtidig begyndte skolerne i højere grad at tilpasse sig eleverne med særlige behov. I 993 kom der en ny folkeskolelov, hvor der var fokus på, at folkeskolen skulle tilpasse undervisningen til elevernes individuelle forudsætninger og behov. Ud af undervisningen og tilbage igen I 00’erne skete der en fortsat stigning af børn, der fik diagnoser som ADHD og autisme. Søndagsmagasinet på DR kunne i 2004 fortælle,

MAGASINET SKOLEKLOG

at 10.000 børn med diagnoserne var blevet fjernet fra folkeskolen og anbragt i specialklasser eller på specialskoler. ”Diagnoserne legitimerede på en eller anden måde, at de her børn krævede en særlig indsats, og at man blev nødt til at placere dem i nogle særlige foranstaltninger som for eksempel specialklasser,” siger Susan Tetler. ”Men det kom som en øjenåbner for mange, da en rapport i slutningen af 00’erne viste, at 30 procent af folkeskolens budget

TEM

gik til specialundervisning,” forklarer Susan Tetler, som mener, at Inklusionsloven fra 2012 var et udtryk for, at politikerne skelede til økonomien. Samtidig opsatte regeringen og Kommunernes Landsforening målet om, at 96 procent af alle elever i 2015 skulle modtage almindelig undervisning. Et tal, der senere er revideret. ”Noget af det, som man måske kan være i tvivl om, er, om det er en god ide at flytte børn fra specialskoler tilbage i folkeskolen, hvor de måske tidligere har følt nederlag,” siger Susan Tetler, som forudser, at fremtidens inklusion generelt kommer til at handle mere om kompromiser end om måltal. Hun er dog ikke i tvivl om, at den grundlæggende inklusions ide vil bestå.

Deltag i projektet ”Plads til forskellighed”

mange skoler er det en udfordring at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle børn. Især børn med ADHD, autismespektrumforstyrrelser (ASF) og lignende vanskeligheder har svært ved at etablere gode sociale relationer og bliver ikke løftet så meget fagligt, som man kunne ønske. Undervisningsministeriet har derfor igangsat et satspuljeinitiativ, der skal skabe systematisk viden om, hvordan læringsmiljøet i de almindelige klasser kan udvikles og blive mere inkluderende. Projektet løber af stablen i skoleåret 2018/2019. Projektet henvender sig til klasser i indskolingen, der har mindst to elever med ADHD, ASF eller lignende vanskeligheder. Pædagoger eller lærere vil modtage opkvalificering og løbende vejledning, der kan hjælpe til at: • skabe et stærkere og mere inkluderende fællesskab for hele klassen • støtte elever med ADHD, ASF eller lignende vanskeligheder til at skabe venskaber og positive relationer • tilrettelægge undervisningen, så elever med særlige behov får et større fagligt udbytte • styrke forældresamarbejdet. Projektet skal evalueres, og erfaringer skal efterfølgende deles til glæde for alle andre skoler i landet. Derfor vil projektet foregå som et lodtrækningsforsøg, og alle deltagerskoler skal derfor deltage med en eller flere klasser fra to eller fire årgange. Klasserne på den ene årgang vil være forsøgsklasser og modtage opkvalificering, klasserne på den anden årgang vil være kontrolklasser og vil ikke modtage opkvalificering. Du kan læse mere om projektet på hjemmesiden pladstilforskellighed.dk, hvor man også kan ansøge om at deltage.

MAGASINET SKOLEKLOG

Hotel med all inclusive ke badeby, s n e li a it n e d i ’s På Hotel Tiffany le med! e h t e d u d r få , Cattolica Fantastisk hotel! Hotel Tiffany’s er noget ganske unikt. Med sine 3 stjerner og det hyggelige og meget børnevenlige poolområde er alt naturligvis 100 % i orden, men det der virkeligt gør hotellet helt unikt, er dets altid smilende og hjælpsomme personale samt det hårdtarbejdende værtspar, Valentina og Massimo. Som gæst opleves personalet som en stor velfungerende enhed, som har fokus på, at gæsterne har en dejlig og ubekymret ferie. Nærmest som en stor familie. Hotellet har naturligvis wifi OG meget velfungerende shuttle-service, hvor I gratis kan blive kørt ind til byen om aftenen - og hentet igen.

Lækker mad! På Hotel Tiffany’s spiser man godt! Særdeles godt! Maden består af lutter lækker og veltilberedt mad fra det gode, norditalienske køkken - friske råvarer og skønne, lokale retter med kød, fisk, friske grøntsager, pasta og pizza. Til alle måltider medfølger desuden vin, øl og vand ad libitum. Og så har vi ikke engang nævnt kagebordet endnu... og de italienske is til ungerne. MUMS!

Find os på facebook www.facebook.com/hoteltiffanycattolica

www.hoteltiffany.com/en/

Spændende område!

Dejlig by og levende mennesker!

Cattolica har nogle fantastiske og børnevenlige sandstrande, hvor man skal gå meget langt ud, før man ikke kan bunde. Modsat havet er byen omkranset af bjerge, hvor man kan tage på gå -og cykelture og f.eks. se gamle borge og byfæstninger fra middelalderen (på hotellet kan man gratis låne en cykel). Der er mange andre aktiviteter, man kan foretage sig i området: fx. besøge museer, badelande, sejlture, dyrke sport og meget, meget mere. Vi har boet på Hotel Tiffany’s de sidste 4 år og har stadig langt fra set det hele.

Cattolica er en levende by med levende mennesker. Der er gang i den inde i byen, ikke mindst om aftenen, hvor gaderne er fyldt med glade mennesker, som enten spiser på en af de mange fortovsrestauranter, shopper, ser koncert, danser - eller bare går rundt og nyder den gode stemning. Vi har rejst meget, men har ALDRIG oplevet SÅ søde mennesker, som i Cattolica. Og de ELSKER børn. Det er således ikke sjældent, at en af ens poder får et klap på hovedet eller et stryg henover kinden, når man færdes inde i byen. Cattolica er desuden en by, som primært besøges af italienere (endnu), så er du træt af fulde svenskere eller støjende hollændere, så slipper du i hvert fald for dem her.

Viale Svizzera, numero 3 Cattolica, CAP 47841 info@hoteltiffany.com · tlf.: (+39) 0541 95 12 78

Nye læremidle r

Stærkt træningsunivers for de yngste danskelever Er der én eller to stavelser? Hvad rimer på ko? Og hvordan kan man læse og forstå en fagtekst om Christiano Ronaldo? Nu kan indskolingseleverne også få trænet deres danskfaglige færdigheder online.

lio Onlines danskredaktion har netop udgivet 120 selvrettende digitale træningsøvelser til indskolingselever. Clio Træningsøvelser er et intuitivt værktøj, hvor eleverne enten alene eller i grupper kan øve sig på de færdigheder og fagområder, man allerede har arbejdet med i klassen. Dvs. et værktøj, hvor man kan gå fra klassearbejde til individuel træning. Øvelserne tager hver 15-20 minutter, de er lettilgængelige og indeholder masser af billeder, lyd og interaktive elementer. Progression er også tænkt ind. Arbejder man for eksempel med konsonant i forlyd, vil 1. klasse skulle afkode én konsonant i forlyd, mens 2. klasse skal afkode to osv. Sprogforståelse, tekstforståelse, afkodning og grammatik Ligesom den nationale test dækker de nye træningsøvelser til indskolingen fagområderne sprogforståelse, tekstforståelse, afkodning og grammatik. Derfor er træningsøvelserne blandt andet tænkt som et forbere-

MAGASINET SKOLEKLOG

dende element, og gennem dem kan eleverne træne profilområderne og vænne sig til at arbejde digitalt. Fleksibilitet og nem differentiering Træningsøvelserne giver også gode muligheder for at differentiere. Man kan bl.a. vælge at tildele øvelserne individuelt, og dermed kan en elev i 2. klasse få øvelser beregnet til 1. og 3. klasse alt afhængigt af niveau og emne. Man kan også vælge at lave sine helt egne selvrettende træningsøvelser fra bunden eller redigere i de eksisterende. På den måde kan man tilpasse dem til sine egne elevers behov. Øjeblikkelig feedback En af de ting, som både lærere og elever elsker i følge forlaget, er den øjeblikkelige feedback. Clio Træningsøvelser er selvrettende, så eleverne får feedback med det samme. Desuden får læreren letforståelig statistik, så man kan danne sig et overblik over klassen, og hvor den enkelte elev har behov for yderligere træning. Ifølge Clio Onlines danskredaktion er de nye træningsøvelser kun første skridt på vejen mod et stærkt fagligt træningsunivers for de yngste. Redaktionen arbejder nemlig allerede på at udbygge materialet, så der er masser af nye øvelser på vej.

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

SÃ&#x2DC;E

forkl a ri

MAGASINET SKOLEKLOG

nger

Fake news og fluebensnyheder

eg har lige holdt mit foredrag om Fake news for 9 og 10 klasser i Odense. Givet dem indsigt i, hvordan de skal kunne skille ligegyldigt skrald fra noget væsentligt - og hvad de selv kan gøre for at dele deres egen viden med andre. Efter to timer kom jeg udenfor, hvor en overskrift på Ekstra Bladet kæmpede om opmærksomheden med andre reklamer i bybilledet - på forsiden raket-madsen og en tekst om, hvorfor det er væsentligt for politiet at finde hans mobil på bunden af havet. Straks råber hjernen nysgerrigt deroppe og den købte avis afslører, aldeles overraskende, at “der kunne ligge noget på telefonen, der giver flere svar”. Se det er alle pengene værd. En sådan historie er ikke Fake news. Den er bare snot dum. Og

Mediebilledet vil blive en urskov af information i større grad end nu. Udfordringen bliver både at lære dem at bruge sund fornuft, det kniber selv for os voksne - men primært at lære de unge at klikke på ting, de ikke ved i forvejen. Ved at sætte flueben kan man jo sammensætte sine egne nyheder, og man vælger for det meste ting, man synes om i

den er ikke mindst ligegyldig at spilde hjernekraft på. Men den spiller en rolle for fællesskaberne, vi er del af. Her skal man helst vide det nyeste nye om alt, for at kunne tale med. Man behøver ikke vide ret meget. Ingen fordybelse nødvendig. Men man skal vide en lille smule, så de andre ikke tror, man er dum. Derfor lever medierne lige nu højt på at informere om så meget som muligt, uden at gå i dybden. Og vi blir dummere time for time. Fake news har alle dage været her. Jeg sagde op fra TV i 2000 på grund af netop en fornemmelse af, at vi lavede FakeNews - eller i hvert fald ligegyldigheder. Nu er det pludselig på alles læber, fordi det har fået et smart amerikansk navn, men vi har altid skullet forholde os mediekritisk. Folkeskolen har i mange år haft det som en opgave, og det er vanskeligt stof. Hvordan kan man undervise unge mennesker i at skelne, når det ene valg er nærmest værre end det andet? Mange lærere forsøger at få børnene til at forstå, at avispapir er den rette kilde til viden. Men det er jo undervisning i noget, der vil være helt væk, når de unge bliver større. Vi andre læste jo også først avis med velbehag, da vi nærmede os trediverne. Dermed underviser nogle i et medie, som næppe er væsentligt at kende om 10 år?

forvejen. Nyhedsudsendelser med selvvalgte emner består dermed af krimistof, celebrity og fodbold, mens politik og aktiekurser vælges fra. Deri består det farlige. Hvis vi ikke gør de unge opmærksomme på, at man først er klog, når man sætter flueben ved det ukendte, får vi tomheden. Og det er nok skolens største opgave, at få interessen for det ukendte ind med modermælken. Vi famler i blinde. Alle medier er målrettede og i pengenød og historierne bliver derefter. Enten fordi de sukker efter læsere og lokker med formålsløs clickbait - eller fordi der ganske enkelt ikke er ressourcer til at lave ordentlig journalistik. Der er ligeså lidt tid til research i pressen, som der er forberedelsestid for lærere i folkeskolen. Og alle lærere ved jo, hvad manglende tid til forberedelse gør ved kvaliteten.

Jeppe Søe er foredragsholder, journalist, tekstforfatter, medierådgiver, videoproducent, blogger og moderator. Skolen er et af hans hotspots. Se mere på Jeppe.dk

”

Man behøver ikke vide ret meget. Ingen fordybelse nødvendig. Men man skal vide en lille smule, så de andre ikke tror, man er dum.

MAGASINET SKOLEKLOG

Leg på streg hitter i skolegårdene

A kt u elt

Flere end hver tredje danske kommune samarbejder nu med Kræftens Bekæmpelse om Leg på streg. Leg på streg er et værktøj til at opfylde kravet om 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen. Og børnene synes, det er sjovt.

5 kommuner har indgået en samarbejdsaftale med Kræftens Bekæmpelse om Leg på streg. Leg på streg er et undervisningsværktøj, som får børnene fra 0. til 6. klasse til at røre sig, mens de lærer dansk, matematik, natur/teknologi, engelsk og tysk. ”Det er vi rigtig glade for. Kommunerne kæmper med at leve op til kravet om, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter i løbet af skoledagen. Lærerne synes, kravet stjæler tid fra fagene. I Leg på streg er bevægelse en del af undervisningen, derfor er kommunerne og skolerne glade for værktøjet,” siger projektleder Ann-Sofie Borgen Andersen fra Kræftens Bekæmpelse. Fra klasselokalet til skolegården Leg på streg rykker undervisningen ud på farverige tal- og bog-

Fakta: Leg på streg i skolen  Kombinerer bevægelse og læring  Foregår på farverige baner i skolegården, som streges op i skolegården  Er målrettet skolebørn fra 0. til 6. klasse  Er udviklet til fagene dansk, matematik, engelsk, natur/teknologi og tysk Konceptet er støttet af Nordea-fonden

MAGASINET SKOLEKLOG

stavsbaner i skolegården. Her kan skoleeleverne hoppe sig igennem regnestykker og den lille tabel, hente bogstaver, mens de hinker, eller lege tagfat, når de staver navneord. ”Leg på streg er rigtig vellykket her hos os og bliver brugt flittigt. Leg på streg er simpelthen en kuffert, man tager med til undervisningen, og som hjælper os med at få børnene til at røre sig i timerne. Vi skal faktisk have et ekstra sæt tal- og bogstavbaner her på skolen,” siger områdeleder Thomas Larsen fra Korsvejsskolen i Tårnby. Leg på streg virker efter hensigten En statusrapport viser, at flere end 9 ud af 10 undervisere vurderer, at Leg på streg er et godt redskab til at koble bevægelse og det faglige, og at eleverne synes, at den slags undervisning er sjov og motiverende. ”Man hører mest historier om, at skolerne ikke opfylder skolereformen. Leg på streg er et godt eksempel på, at det faktisk er lykkedes mange steder, og at lærere og pædagoger meget gerne tager undervisningsmateriale, som hjælper dem med at efterkomme kravet, siger Ann-Sofie Borgen Andersen.”

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

”Legen ligger i vores DNA” Hvad skal vi lege? Ja, det kan appen Legehjul hurtig give svaret på. Den ineholder mere end 50 lege, alle suppleret med en lille videoforklaring. Som noget nyt kan man lægge sine egne lege ind i appen, der er stærkt på vej ud til landets skoler.

egehjul er en en familievirksomhed i ordet mest bogstavelige forstand. Bag virksomheden står nemlig far, mor og tre børn. Det er Kim Nørgaard, 40 år, der oprindeligt er uddannet tømrer, men arbejdsmæssigt har lavet lidt af hvert — fra Stand Up Comedy og radiovært til butikschef, eventarrangør og nu fuldtidsarbejdende på Legehjulsprojektet. Så er der Manja, 41 år, som er uddannet pædagog, men nu arbejder på kontor. Kim og Maja blev kærester allerede i folkeskolen, og sammen har de tre børn, der på hver sin vis bidrager til Legehjul med ideer og ved events. Det er Iben og Anika på henholdsvis 17 og 16 år, begge gymnasieelever, samt Kalle på 13 år, der stadig går i folkeskolen. Fælles for familien og forcen bag virksomheden er, at de alle kan lide at lege. ”Jeg tror, det ligger i vores DNA. Manja er jo uddannet pædagog

MAGASINET SKOLEKLOG

og har brugt legen meget i sit tidligere arbejde, men vi er også typerne, der synes der skal ske noget, når vi er ude til familiefester og lignende, så sætter vi gerne gang i en leg. Det er noget vi gør, fordi vi ikke kan lade være,” siger Kim. ”Legen skaber fælleskab og sammenhold. Man bliver ganske enkelt glad i låget af at lege.” ”Vi har altid brugt legen i vores familie, især når pligter og udfordringer har fyldt vores liv og hverdag,” siger han og citerer Mary Poppins, der siger: “In every job there must be done, there is an element of fun. You find the fun and snap, the job´s a game” Fra papir til app Ideen til Leghjul opstod, da den ældste datter Iben gik i første klasse og oplevede konfliktfyldte frikarterer og manglede sammenhold i klassen.

I en artikelserie går vi bag de virksomheder, der udvikler læremidler og værktøjer. Vi møder menneskene bag, hører historien og får indblik i visionerne.

Kim og Manja satte sig for at gøre noget for fælleskabet og arrangerede en legedag, hvor de introducerede legehjul, som en papskive man kunne dreje på, hvorefter børnene skulle lege den leg, pilen ramte på. Legedagen og legehjulet var en succes. ”Vi introducerede Legehjul i klasserne i papirform, men måtte sande at legene hurtigt blev glemt, og at lærere sjældent har tid til at genopfriske og lege med. Legen havde ikke, og har til stadighed ikke, høj nok status til at blive sådan rigtigt prioriteret som noget, der har værdi, slet ikke i skoleregi. Derfor er vi blevet en familie med en drøm og mission om at sprede en landsdækkende legeepidemi,” fortæller Manja. Målet var at udvikle en app, og efter et par år, og dyrekøbte erfaringer med udviklere og samarbejdspartnere, kunne familien i april 2014 lancere en gennemtestet Legehjul app. Den startede med 14 lege. I dag har den over 50 lege i legebiblioteket. Der er desuden udviklet i en version til skolernes smartboard og UNI-Login system. Version 2.0, der udkom i august, er suppleret med cyklelege. Og som noget nyt giver den mulighed for at lægge egne lege og videoer ind i appen. Men legen stopper ikke her. Familien sætter dagligt nye ideer i spil.

Ba facadg en

kedet. Jo, flere der har fokus på legen, jo flere er der til at sprede budskabet om, hvor vigtig legen er. Bølgerne ruller vores vej,” siger han. Legehjul er i øjeblikke solgt til 38 skoler, hvilket svarer til godt 23.000 brugere, men virksomheden vil gerne ud til endnu flere. I forhold til skolerne har Legehjul som noget nyt lavet en halv snes features til skolerne, som beskriver, hvordan legene kan bruges i den understøtende undervisning. Legehjul har desuden et godt øje til børnehaverne, men vil også gerne ”lege med større virksomheder” i forhold til med teambuilding. ”Vi vil også rigtig gerne ud i landet og lege mere. På campingpladser, plejehjem, til store legedage, festivaller, byfesten osv. I al hemmelighed arbejder vi på at lancere en årlig tilbagevendende legebegivenhed, fortæller Manja og Kim, der tilføjer: ”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne vi have en god forretning. Vi vil gerne ansætte en sælger og drømmer om samarbejdspartnere. Vi drømmer store drømme og en kæmpe pose penge til det hele. Ja, vi vil gerne ud i hele verden. Tænk, hvis vi kunne lære kinesiske børn at lege danske lege!”

Bølgerne ruller vores vej Kim oplever generelt et større fokus på, hvad legen kan bruges i skolerne. Ud over at det er sjovt at lege, giver legen motion og er et redskab til at styrke de sociale relationer — til det inkluderende fællesskab, men også til at udvikle de sociale, sproglige og motoriske kompetencer hos den enkelte. ”Vi klapper i hænderne, når der kommer flere udbydere på mar-

MAGASINET SKOLEKLOG

Udnyt skolens skjulte rum

”

Vi er missionærer. Vi går ind for deleøkonomi”, sagde forfatterne Christine Antorini og Gitte Andersen i et oplæg på konferencen ”Fremtidens Skole og læringsrum 2017”, der fandt sted den 4. oktober i København. På konferencen, arrangeret af Nohrcon, præsenterede de deres bog med den lange, men dækkende titel: ”Kloge kvadratmeter — skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer ”. Bogen giver metoder til at afdække og omsætte de mange skjulte rum-ressourcer, der venter på at blive aktiveret i daginstitutioner, grundskoler og ungdomsuddannelser. Altså deleøkonomi på samfundsplan såvel som på skole og klasseniveau. Christine Antorini og Gitte Andersen lærte hinanden at kende under projektet Ny Nordisk Skole, der blev igangsat under Børne- og Undervisningsministeriet. Her udforskede de bl.a. rummets potentialer med udgangspunkt i hver deres faglighed som henholdsvis daværende børne- og undervisningsminister og managing partner for SIGNAL arkitekter. Konkret gik de to forfattere for eksempel rundt på en skole og åbnede lukkede døre og fandt en masse ubenyttede rum. I gennemsnit bliver en skoles rum kun brugt 50 procent af tiden fra kl. 8-14. Og de dyreste faglokaler bliver kun brugt 35 procent af tiden, lyder nogle af bogens mange data. I stedet for automatisk at tænke i nybyggeri, kan skolens eksisterede rum altså udnyttes meget bedre, mener forfatterne, der også peger på andre skjulte rum-ressourcer. Det være sig større brug af udeskole, ved at lave ”mellemrum”, altså gangarealer og ubenyttede kroge og hjørner, om til væresteder eller ”gøresteder” for produktion. Det kunne også være ved eller at skabe nye klassefælleskaber og inklusion. Alt sammen inden for eksisterende byggeri og ved at tænke i at man kan få ”mere og bedre for mindre.” ”Kloge kvadratmeter” er en Gør-det-sammen-bog, der præsenterer en mulighedsdagsorden for rum, adfærd, læring og trivsel. Den er skrevet for de mange ledere og medarbejdere, der gerne vil arbejde med vedvarende udvikling af læringsmiljøer – i hele kommunen eller på den enkelte skole. Bogen anviser konkret, hvordan eleverne kan inddrages i kortlægningen af skolens rum, og hvordan man kan arbejde videre fra vision og strategi til gennemførelse og evaluering. Sammen med bogen er der udviklet en digital værktøjskasse til skolens egen forandringsproces. Med inspiration fra de mange eksempler i bogen kan alle være med til at præsentere strategi for rummet som forandringsagent til bedre læringsmiljøer, mener forfatterne, som gerne ser, at modellen også bliver brugt til at udnytte skjulte kvadratmeter i hele den offentlige sektor. ”Kloge kvadratmeter udkom i maj 2017 på forlaget PRAXIS. Den er støttet af Realdania og DSEB, og Skolederforeningen, KL og Danske Erhvervsskoler og -gymnasier er netværkspartnere.

MAGASINET SKOLEKLOG

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Guldmedaljemorgener styrker trivsel og læring Slut med morgengnavne børn og voksne. Det er nu du som forældre eller lærer sætter nyt niveau og sikrer den bedste start på dagen.

orgensure børn - smågnavne forældre - vi kom for sent op, der er ikke flere rene strømper i skuffen, og de der ligger er for små. Ingen plads på toilettet. Spis nu din morgenmad - kom så! Har du husket? Kom nu vi kommer for sent! IIHH altså! Du er ALTID... Vi kender alle til morgener som disse, og alt for ofte bliver de hverdag frem for undtagelsen. Morgenerne går i hårdknude, og vi vænner os til at være stressede og uempatiske over for hinanden. Det går ud over indlæringen og børnenes personlige udvikling. Når vi sender børn stressede i skole, så kan det påvirke dem langt ind i skoledagen. De føler sig ikke ok. De tager surheden - tristhe-

Stifter af Skoleglæde.nu Henrik Leth er fast skribent på Skoleklog, hvor han deler af sine erfaringer om motivation, trivsel og læring i skolen.

den - den manglende positive selvforståelse med ind i klasselokalet, og det påvirker både det ventende sociale samspil med de andre elever samt det overskud og mindset, eleven har i undervisningen. Mens jeg var lærer, var jeg meget optaget af, hvad de elever, der klarede sig godt i skolen, havde til fælles. Jeg var også interesseret i at finde en rød tråd - de fælles snitflader i de udfordringer de elever, der ikke havde det godt i skolen, havde til fælles. 1-5 metoden Det var naturligvis en svær opgave. Men med tiden lykkedes det mig. Jeg startede ofte med at tage en 1-5. 1-5 er en hyggelig morgenrunde, hvor alle elever får taletid, mens vi alle vågner lidt mere. Hver elev præsenterede et tal og knyttede et par ord til tallet. Jeg lærte blandt andet, at Jonathan tit var 4 eller 5 om onsdagen. Det var fordi det var byttedag, og han skulle til far og bo i den kommende uge eller til mor. Vi fandt fælles ud at, af det her var en svær dag for ham, og at Jonathan ofte havde let ved at komme i konflikt. Det vidste vi i klassen. Vi talte åbent om disse ting og dette betød, vi kunne drage omsorg for hinanden. Vi havde et højt niveau af tillid, og jeg kunne også som lærer fortælle og uddybe mit tal. Jeg havde en gang en 5’er, og det var fordi jeg var blevet rigtig gal om morgenen. Jeg var blevet gal på mine piger, der dengang gik i 3. og 7. klasse. Jeg var blevet gal, fordi jeg havde en rigtig dårlig morgen, hvor der manglede strømper i skuffen, og pigerne var langsomme, men mest fordi jeg selv var kommet for sent i seng og for sent op. Mest fordi vi ikke var så gode om morgenen til at gøre de rigtige ting, og fordi jeg kom til at vække dem på en sur måde.

En god morgen er vigtig for børns indlæring og udvikling, siger Henrik Leth . I artiklen fortæller han om sin egen families morgenritualer.

MAGASINET SKOLEKLOG

Når tilliden er på plads, er eleverne til at performe 1 til 5 er et fantastisk redskab til at vise eleverne, at det er både vigtigt og nødvendigt, at vi tør vise, hvem vi er. At vi alle har udfordringer, og at vi alle kan hjælpe hinanden på de svære dage.

Kort om 1-5 metoden: 1-5 er en personlig vurdering af ens aktuelle humør, energi og parathed. 1 gives for det særdeles gode humør. Måske venter der en særlig oplevelse efter skole, eller der er noget særligt godt omkring eleven i denne periode. Måske er man bare glad og udhvilet. 2 gives for det gode humør, men hvor der en enkelt ting der kan trække lidt ned. 3-4 gives efter samme princip 5 er når alt lige fra morgenstunden bare var noget møg.

Forhindringerne Når nu målet var italesat, så var det tid til at se på forhindringerne. spørgsmålet var da herefter: Hvad er det der forhindrer os i at få en fantastisk morgen? Listen blev længere end forventet - men efter en prioritering fandt jeg TOP 5! Jeg meldte derefter mine indsatser ud og fortalte pigerne, hvad jeg ville gøre anderledes. Hvordan jeg som den voksne kunne bidrage til løsningen. Min indsats var nu: At gå i seng senest 22, så jeg var frisk og havde mere overskud At vække pigerne på en sød måde - Rebecca sagde jeg ikke måtte tænde lyset så hurtigt, og Cilla ønskede, jeg aede hende på kinden og snakkede med en blød stemme

Guldmedajlemorgen Jeg fandt ud af, at de elever der fra morgenstunden havde den største ro - det største overskud og og var i balance, for det meste havde en 1´er og fortalte om hyggelige rolige morgener med familierne derhjemme. En glad mor og far. Styr opgaverne og rollefordelingen. Der var sjov ved morgenbordet, og der var tid! Ingen stress. Og det

At tænde stearinlys på morgenbordet for at huske den gode stemning

inspirerede mig personligt. På det tidspunkt var jeg netop blevet færdig med min coachinguddannelse og havde lært, hvor vigtigt det er med fælles mål - at forventingsafstemme, og at målene skal komme fra den rigtige mund. Dvs. at det er de andre, der der skal italesætte deres mål - ikke mig. Jeg havde lært, at hvis vi skal tage ansvar for et mål, så skal det give mening, være accepteret og realistisk. Jeg gik den dag hjem og spurgte mine to piger, som jeg på det tidspunkt var alene med hver anden uge: Hvad skal der til for at vi kan få den allerbedste morgen? Jeg bad dem beskrive en rigtig guldmedaljemorgen! Jeg stillede disse spørgsmål: Hvad kendetegner en RIGTIG god morgen? Hvad skal jeg gøre for, at du får en allerbedste morgen? Hvad skal du selv gøre for, at du får den allerbedste morgen? Dernæst fortalte jeg, hvad jeg godt kunne ønske mig fra pigerne

Evaluering - fik vi guld i dag unger?

At jeg skulle ud og købe en masse nye strømper, så der var masser At jeg skulle huske, at pigerne skulle lægge tøj frem, så det ikke skulle diskuteres, når vi var trætte

Det virkede helt fantastisk for os. Vi samarbejdede om målet, og hver morgen i bilen på vej til institutionerne evaluerede vi: Var det en guldmedaljemorgen? Klarede vi opgaverne: At alle var glade At alle fik børstet tænder Huskede vi vores mål Var der god stemning Har vi husket alle vores ting Kom vi af sted i god tid Huskede vi at kysse og kramme farvel

Det blev til et ritual og en vane. Det blev til en familiekultur. Det styrkede os enormt på alle planer, og både jeg og pigerne fik bedre dage. 10 år er nu gået, og det er sjældent, at det går i hårdknude. Der er er nu to små børn mere i huset, men nu kender jeg opskriften på den gode morgen. Jeg ved det er mig, der har ansvaret. Ingen undskyldninger. Held og lykke med DIN GULDMEDALJEMORGEN. Rigtig god skoledag - god arbejdslyst

Henrik Leths døtre frabeder sig skrigende voksne på værelset, især ikke om morgenen.

MAGASINET SKOLEKLOG

Sæt løvfaldet på skoleskemaet

Natu der d r ur

skrivende stund hænger de gyldne blade stadig på træerne, men det kan en efterårsstorm selvfølgelig snart køre kål på. Derfor er det nok ved at være sidste chance for at sætte efterårsløvet på skoleskemaet – ikke mindst i naturfagsundervisningen. For hvorfor er det nu, at bladene skifter farve og falder af træerne? Forklaringen skal findes i de kemiske stoffer i bladene. Den grønne farve kommer fra klorofyl, som forsvinder, når efteråret rammer. Tilbage i bladene er stofferne carotenoid og anthocyanid, som giver de gule og rødlige nuancer. Når klorofylet er væk kan de gule og røde farver ses - men stofferne har altså været i bladene hele sommeren. Om bladene er meget gule, røde eller brune, afhæn-

træerne. Træet suger næringsstoffer ud af bladene og gemmer dem i stamme og rødder til næste år. Derefter smider træerne bladene, og går i hi. Et protein i planten, der hedder fytokromer, er afgørende for, hvornår bladende falder. Fytokromerne registrerer lysets sammensætning, så når dagene bliver kortere ved træerne, at det er efterår. Fytokromerne har også stor betydning ved frøspiring, knopudspring, blomstring også videre. Hvert efterår falder der milliarder af tons blade af træer på den nordlige halvkugle. Bladene giver næring til svampe og mikroorganismer og læ til insekter, pindsvin og mange andre dyr. I en gennemsnitlig skovbund med børgetræer falder der ca. 3 tons

ger både af træsorten, og af hvor kolde eller varme temperaturer årstiden byder på. Efterårsunderet sker, når temperaturen falder, og dagene med sollys bliver kortere. Det er ikke efterårstormene, der i sig selv river bladene af af

blade hvert år pr hektar. Af den energi, der findes i de nedfaldne blade, udnytter smådyrene ca. 4 procent, mens den resterende energi udnyttes af svampe og bakterier. (kilde: netbiologen.dk) Lad dette være en opfordring til at tænke på træerne som gratis læremidler, der findes lige uden for skolens vinduer. Apropos træer, så vil 20.000 børn fra 170 skoler og børnehaver plante 50.000 træer fra den 6.-10. november, som led i kampagnen Genplant planeten 2017. I forbindelse med kampagnen er der udgivet et læremiddel om træets kredsløb. Det kan downloades via skoven-i-skolen.dk.

Genplant Planeten

ores jord – så plant træer!

over hele Danmark træer forandringer, undersøger ræets kredsløb og klimaet.

Ilt

CO2 CO2

Van d

Sukke

Vi planter træer

arbejde med fem temaer:

Vi dyrker træer CO

bruge træ er en del af plant Planeten kan give ende arbejde for en mere g.

Vi genplanter planeten!

PAPIR

Træ til grøn energi

3 Vi fælder træer

Vi bruger træ

Træets kredsløb og klimaet Malene Bendix · Tegninger Eva Wulff

.skoven-i-skolen.dk

***Foto/bærende: iStock_80774863_MEDIUM ***Foto (lille): traets-kredsløb (brug kun forsiden)

MAGASINET SKOLEKLOG

Løst fast oog lærin m g

Hvad sker der hvis man trykker på dén knap?

utidens unge omtales ofte som digitale indfødte. Men selvom de færdes hjemmevant på sociale medier er størstedelen ikke mere it-kompetente end deres forældre. Man bliver ikke mekaniker af at køre meget i bil, man bliver ikke murer af at bo i stenhus, og man bliver hverken softwareudvikler eller ”digitalt dannet” af at få Apple-produkter i julegave. På kort tid er it blevet en kolossal faktor i undervisningsverdenen. Efter et halvt årtusind med papirbaseret viden, er det ikke underligt, at dette frembrusende fænomen er genstand for både undren og bekymring – og for begejstring. Fra politisk hold har man især oplevet begejstringen, og dermed følgende tilskud, der har skabt et boom i indkøb af digitale læremidler. Eleverne skal være digitalt dannede og fremtidssikrede, så der skal være it alle tænkelige og utænkelige steder. Men skeptikere er der også nok af, og forskere peger på, at strategien og de mange investeringer ikke har den ønskede effekt.

Mikkel Nordvig, f. 1976. Uddannet dansk- og billedkunstlærer. Små ti års erfaring som lærer. Arbejder nu som skribent, anmelder, litterat og udvikler af undervisningsmateriale.

Beklageligvis har man nok indtil videre troet for meget på, at mediet i sig selv kan skabe læring. Man har i stor udstrækning blot fyldt den eksisterende didaktik, metodik og pædagogik over på det nyt medie og regnet med, at selve brugen af computere tablets osv. ville løfte læringsprojektet. Sådan er det ikke gået, og det bør mane til handling. Tiden er inde til at rydde nye stier og virkelig favne, hvad it kan – mens vi lader bøgerne klare det, de er bedst til. Dygtige og engagerede folk udvikler læringsspil, som ikke bare er tvivlsom underholdning, men en mulighed for at tilgå stof på nye måder. Og tænk på, hvad VTudstyr kan gøre for undervisningen: tag på togt med de romerske legionærer – og læs bagefter Cæsars Gallerkrig. Oplev dybhavsfisk og molekyler og Mona Lisa, byg 3D-modeller og operer virtuelle nyresten ud af bugen på en digital patient. Efterhånden er det reelt kun fantasien, der sætter grænser. De store producenter af læremidler har kapacitet til at udvikle lidt af hvert, men naturligvis laver de det, der efterspørges – og det er hverken kritisabelt eller uetisk, det er sådan en forretning fungerer. Men der er behov for, at efterspørgslen peger i den rigtige retning. Næste gang en konsulent ringer og vil sælge en læringsplatform, vil jeg opfordre jer alle til at sige nej tak og bede om en rumraket, en robotkænguru og tolv dusin lyssværd i stedet. Mens ordren bliver pakket, kan I jo tage ungerne med på biblioteket.

Vi støtter god læring!

MAGASINET SKOLEKLOG