Magasinet om Læring - 01/2015 by info@skoleklog.dk

ÆR

ID ER LE Rs ide

UDGAVE 1 · 2015

A TEM

Digital vs. analog indlæring Hvordan ser fremtiden for læremidler ud? SIDE 12

SFO-PÆDAGOG:

”Børn har brug for støtte i iPad-lege” SIDE 20

Finland i front for læring? 26 SIDE

Drøn på skolegården i Nørre Snede Læs om Skolehunden Thomas Sikker i trafikken: Gode, gratis øvelser Bliv inspireret af den nyeste forskning

TIPS TIL GODE APPS I UNDERVISNINGEN

indhold 08

Tips til apps Få inspiration til gode apps i undervisningen – både de gratis og dem til at købe.

TEMA: Digitale versus analoge læringsmidler De digitale læringsmidler stormer frem, men hvad kan de? Og hvad med bogen? Læs, hvad forlagsbranchen mener.

Matematikken er hjerteblodet I hvert nummer interviewer vi nogle af de mange ildsjæle, der findes på skolerne. Denne gang Mette Thomsen.

Fremtidens læring i Finland Læring starter i daginstitutionerne. Klasseundervisningen er under afvikling i skolen. Det samme gælder skriveundervisningen. Læs mere om fremtidens finske skole.

Runde rum bryder med traditionerne På Kirkebakkeskolen i Vejle har nye fysiske rammer givet nye læringsmuligheder.

Inspiration fra ny dansk forskning Følg med i de nyeste udgivelser, konferencer og møder om læring.

Magasinet om Læring er et nyt digitalt magasin, der handler om læring og alt, hvad der sker på området, primært i grundskolen. Magasinet henvender sig til ALLE, som arbejder professionelt med læring og sendes digitalt ud til ca. 120.000 lærere og pædagoger på alle folkeskoler, private skoler, efterskoler og SFO’er i Danmark.

Da iPaden blev frigivet i SFO’en Børnene i SFO’en på Ulstrup Skole spiller Minecraft med hud og hår, og pædagogerne støtter dem.

Forsidefoto: Niels Møller Johansen. Fra indvielsen af nyt bevægelsesområde på Nørre Snede Skole mandag den 22. September 2015.

MAGASINET OM LÆRING

UDGIVER: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jt@wilsonmedia.dk www.wilsonmedia.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Mikkel Nordvig Kjeld Rasmussen LAYOUT: John Schäfer FOTO: iStock, med mindre andet er angivet Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet.Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

Drøn på sk ol gårde en

Det må godt være lidt farligt 4

MAGASINET OM LÆRING

Nørre Snede Skole har fået en ny skolegård, der kickstarter fantasien og lokker til bevægelse, leg og læring.

et er en stille mandag morgen i Midtjylland, men i Nørre Snede bliver september-stilheden gennemskåret af højlydt jubel fra ca. 400 elever, lærere og andre gæster, da silkebåndet til skolens nye bevægelseslandskab bliver klippet. Eleverne indtager området, der før var en kedelig asfalteret skolegård, men nu består af et bakker, grotter, et tårn, en mini by, parkour bane, hængekøje-område, en kommende skov og meget mere. Nogle af aktiviteterne har indbyggede digitale muligheder, andre opfordrer til ren bevægelse — eller bare væren. ”Vi får et fantastisk sted at være i frikvartererne, men også i undervisningen, når vejret og læringen tillader det. Målet har fra

starten været at tænke nyt og skabe et lærings- og legelandskab, der passer til nutidens børn, og det er i høj grad lykkedes,” siger skoleleder Hans Erik Pedersen, som tilføjer: ”Det er vigtigt, at eleverne kommer ud i frikvartererne og får noget frisk luft. Får noget mere ilt til hjernen og bliver læringsparate.” Der skal være udfordringer Stephan Gustin fra arkitektfirmaet Gustin A/S viser rundt og fortæller om ideerne bag projektet. ”De fleste elever har været med til at tegne skolegården. Vi har skabt nogle konkrete ting, men også indlagt nogle abstrakte elementer, der kan kickstarte fantasien,” siger han og hentyder blandt andet til mønstre, krydser og bogstaver i belægningen, der kan brugets til at udvikle nye lege. Meget konkret og markant rejser en fem meter høj bakke sig i skolegården. Og det er slet ikke let at komme derop. Det samme gælder fortælletårnet, hvor man — hvis man formår — kan kravle

MAGASINET OM LÆRING

op og via et hjul generere strøm til at høre musik og fortællinger. ”Det er ikke alle, der kan komme op på bakken eller i tårnet, men der skal være udfordringer, og man kan blive nødt til at hjælpe hinanden,” siger han og tilføjer: ”Og ja, man kan godt slå sig. Det må godt være lidt farligt.” Han understreger dog, at der ikke er drøn på over det hele. Der er masser af nicher og steder at være stille. Og endnu flere huler vil vokse op sammen med skoven og pilekrattet. Ligesom den lille miniby har små huse, hvor man kan krybe ind, lægge billeder på væggene og afspille lydfiler via mobilen. Åbner sig mod byen Det nye bevægelseslandskab er bygget op til at imødekomme elevernes forskellige behov og motivation og lægger op til leg og bevægelse på tværs af køn, alder og interesser. Modsat den gamle skolegård strækker landskabet sig på tre sider af skolebygningerne og åbner sig op mod byen. Lidt længere nede af gaden finder man således Nørre Snedes bytorv, og overfor skolen ligger et naturareal. Målet er, at man kan bruge byen bedre i undervisningen, men også at byens indbyggere — børn og voksne — kan bruge legeområdet i fritiden.

MAGASINET OM LÆRING

Drøn på skolegården Projektet i Nørre Snede startede som en del af kampagnen Drøn på Skolegården, som Realdania, Lokale & Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse står bag. I 2013 inviterede man landets kommuner og skoler til at udfordre det traditionelle billede af skolegården. 106 skoler deltog, og Nørre Snede Skole var én af de i alt syv skoler, der blev udvalgt til at realisere de gode idéer. Det er arkitektfirmaet Gustin A/S, der i tæt samarbejde med elever, lærere og repræsentanter fra kommunen står bag projektet. Udover at inspirere og udvikle nye tiltag i skolegården skal kampagnen også generere viden og helt ny forskning om, hvordan man kan fremme børns bevægelse i hverdagen. De udvalgte projekter indgår derfor i et forskningsprojekt, der skal give svar på, hvordan fremtidens skolegårde kan indrettes. Forskningen gennemføres af Center for Interventionsforskning ved Syddansk Universitet. Det samlede budget for projektet i Nørre Snede er på 3,2 mio. kr.

Læs mere om kampagnen på droen.dk

FAGPORTALER TIL ALLE FAG

Klik og lær!

VIDEO

på fagportaler.dk

Gyldendals Fagportaler er digitale læremidler med færdige undervisningsforløb, faglige redskaber, opgaver, teori og digitale ressourcer. Alt samlet ét sted – lige til at bruge i undervisningen. ¡ Didaktiserede undervisningsforløb med indbygget progression ¡ Intuitive og nemme at bruge for lærere og elever ¡ Kan anvendes på alle digitale platforme ¡ Links til skoletubes web 2.0 værktøjer ¡ Gratis adgang til mit| gyldendal.dk som giver kontrol over de digitale læringsprocesser. 9738

Alle fagportalerne er tilskudsberettigede.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Tips til apps Af Henriette Hjelm Hansen og Anja Emilie Madsen

deen til Facebooksiden Apps i undervisningen fik vi i efteråret 2011. Vi syntes, der manglede et sted, hvor lærere og pædagoger kunne finde inspiration til hvilke apps, der kunne bruges i undervisningen. Facebook var på det tidspunkt mest til personlig brug, men vi synes, det var smart, at man ved at like vores side kunne få et par fif omkring brugen af apps i ny og næ. I dag er der 4700+, der synes godt om siden, og mange interagerer på siden med kommentarer, likes og delinger. Jo flere, der har fulgt med på siden, jo mere blod på tanden har det givet for at finde og afprøve gode apps. Det har været dejligt, at så mange har lyst til at følge med og kan bruge vores app-forslag til noget. Der er også tilknyttet en linksamling til facebooksiden, hvor appsene er fordelt efter fag mm. Vi vil her komme med vores bud på 10 gode gratis apps og 5 gode betalte apps. Brugen af apps er altid afhængig af, hvad man vil lave. Vi har ikke her valgt specielle træningsapps, men apps, der er lidt bredere.

I 2011 begyndte der så småt at dukke smartphones og iPads op ude på skolerne. Anja Emilie Madsen var på det tidspunkt skolebibliotekar og IT-vejleder på Vodskov Skole i Aalborg og havde fokus på apps til især Android. Kollegaen Henriette Hjelm Hansen, der var ansat med de samme funktioner på Gug Skole, Aalborg, var især interesseret i iOS, så de var et godt match, som kunne dække begge platforme. Sammen har de etableret facebooksiden Apps i undervisningen, hvor de giver tips om apps. Det samme gør de her i magasiet

Henriette Hjelm Hansen

Anja Emilie Madsen

10 gode gratis apps: 1 Pic Collage

3 Google Drev

Android: Ja iOS: Ja Pic collage er fantastisk til de yngste elever at lave en præsentation i. Mellemtrinnet vil hurtigt og smart kunne lave præsentationer med brug af denne app. Den kan deles på alle mulige måder. Den er også smart ved brug af sammensætning af billeder, man enten har i sin kamerarulle eller har fundet på nettet.

Android: Ja iOS: Ja Med en Google-konto har du adgang til en gratis online kontorpakke, som kan bruges på tværs af alle dine enheder. Du kan arbejde med dokumenter, slides og regneark sammen med andre og dele det på forskellige måder. Du har ubegrænset lagerplads, så der er også plads til dine billeder, video, PDF’er mm

2 Seesaw

4 MyScript Calculator

Android: parent access: Ja iOS , class acess: Ja iOS, parent acess: Ja Her kan man lave en portfolio til alle sine elever, hvor forældrene har adgang til deres barn. Appen virker fint lige meget om man har 1:1 eller man kun har et device tilgængelig i sin klasse. Man kan filme, tegne eller fotografere eleverne arbejde og så med det samme er det delt med forældrene. Man skal bruge iPads i klassen, men forældrene kan se portfolioen fra android eller iOS Appen er rigtig fin at bruge sammen med appen til iOS, som hedder Shadow Puppet Edu

MAGASINET OM LÆRING

Android: Ja iOS Ja Her er den ultimative lommeregner. Man skriver selv stykket og så regner den ud. Den er rigtig god til at kende skrift. Den kan regne svære stykker ud, finde den ubekendte mm.

5 TinyTap Android: Ja iOS: Ja Her kan man lave sine egne små bøger med opgaver i til sine elever. Man kan også gå på opdagelse i de bøger, der allerede er lavet. Man kan hente disse og ændre i dem, så de nu bliver tilpasset den klasse man har. Det er nemt for eleverne at hente de bøger ned, man har lavet til dem.

6 iBooks Android: nej iOS: Ja iBooks er en rigtig fed app, med masser af materiale, der kan bruges til undervisning. Man kan hente super fede skønlitterære bøger ned til gratis læsning.

7 Paper by 53 - Draw sketch, Create Notes and Ideas Android: Nej iOS: Ja I denne flotte app, kan du tegne med fx akvarel, tusch, blyant mm. og blande dine egne farver. Alle dine tegninger samles i flotte notesbøger, som du let kan bladre i. Dine tegninger kan du gemme som billeder eller hente hele notesbøger som f.eks PDF.

8 Bitsboard Android: Nej iOS: Ja Her kan man lave egne spil til sine elever eller låne fra de allerede mange spil, der er lavet. Man kan ændre dem, så de passer til sin klasse. Der er 18 små spil, der øver forståelse og færdigheder. Den er mest til indskolingseleverne. Den kan bruges i alle fag, men bedst til sprogfagene, dansk og matematik.

9 Piano Dust Buster by JoyTunes Android: Nej iOS: Ja Appen her gør alle til fantastiske klaverspillere. Man lærer at spille klaver ved at fjerne støvmider. Den kan bruges helt ned i 1. klasse. Du får flere sange, jo mere du øver dig. Man kan øve sig først og så spille showtime. Man får bifald, point, stjerner etc.

10 Little Story Creator Android: Nej iOS: Ja Little Story Creator er et gratis alternativ til BookCreator. Man kan lave bøger med billeder, video, tekst, klistermærker og lyd. Man kan via email sende disse bøger hjem til forældrene.

5 gode købe apps: 1 Puppet Pals Android: Nej iOS: Ja 29 kr Den findes også i en gratis version, men det er så meget mere interessant, når man betaler for den. Når man har betalt for appen, så kan man sætte sine egne billede ind som baggrund og egne billeder af skuespillerne. Man laver et lille teaterstykke som gemmes om en video. Man kan lave de sejeste præsentationer på denne måde.

2 Explain Everything Android: Ja 19,76 kr iOS: Ja 25 kr Her kan man lave videoer. Appen er super, hvis man vil lave Flipped Learning videoer til sine elever. Man kan nemt gennemgå fagligt stof, indsætte billeder, video samt tegne og skrive undervejs. Til sidst kan du uploade det og dele det med eleverne.

3 iMovie Android: Nej iOS: Ja 39 kr iMovie kan lave de fedeste film. Der er også featuren forfilm, så man hurtigt kan lave en film. De kan deles nemt og hurtigt.

4 BookCreator Android: Ja 13,50 kr iOS: Ja 39 kr Med appen her kan man lave bøger med billeder, videoer og lyd.. Begge har også en gratis version, her kan man kun lave en bog (android og IOS). Den er fin at starte med. Den kan bruges af de helt yngste og de ældste. Man kan lave nogle rigtig flotte bøger og udgive dem i iBooks på IOS.

#5 Garageband Android: Nej iOS: Ja 39 kr Man kan eksperimentere og lave det fedeste musik med garageband.

Med appen Explain Everything kan du let lave Flipped Learning videoer til dine elever. Flipped Learning er en undervisningsform, hvor eleverne ser lærerproducerede videoer forud for undervisningen, og i stedet laver deres “lektier” i undervisningen, hvor der er mulighed for at samarbejde med klassekammeraterne og få hjælp af læreren.

MAGASINET OM LÆRING

Thomas danner skole For første gang i Danmark er der startet en professionel uddannelse for skolehunde.

”

Der har været en enorm interesse for at få materiale tilsendt,” siger Rikke Espersen, lærer på Resen Skole, ejer af skolehunden Thomas samt medstifter af den nye uddannelse for speciallærere med egne skolehunde. Trods forhåndsinteressen startede uddannelsen i august med blot fire deltagere. Men Rikke beklager ikke. Hun siger: ”Skoleverdenen er et tungt skib at vende. Der er mange traditioner, men vi tilbyder noget helt nyt. Det er et pionerarbejde. Rikke tager sig af den pædagogiske side af uddannelsen, mens Irene Jarnved, der har arbejdet professionelt med hunde og deres ejere i 24 år, er hundeeksperten. ”Hunden må ikke være for ung. Den skal være mentalt robust og kontaktsøgende. Det er nemlig vigtigt, at det er en gevinst for hunden at være med på arbejde,” siger Rikke, og refererer til golden retrieveren Thomas, som hun har med på Resen Skole hver dag.

MAGASINET OM LÆRING

Skolehunden Thomas har en ro, der smitter af på eleverne i specialklassen på Resen Skole.

På skolehunden.dk kan du læse mere om uddannelsen og om Thomas

Thomas gør en forskel Hun er lærer i specialafdelingen, hvor eleverne fx har ADHD eller andre særlige behov. Det var helt tilfældigt, at hun for et par år siden opdagede, at Thomas kan gøre en forskel for mange børn. ”Jeg havde taget Thomas med i skole for at vise ham til børnene. Og jeg oplevede, at der skete et eller andet helt særligt. Han har en ro, der smitter af på børnene. Det påvirker den generelle stemning og skaber tryghed,” siger hun. ”Mange af børnene har en sitrende energi og svært ved at koncentrere sig i mere end ca. 10 minutter. Så sker det, at Thomas rejser sig og går hen og lægger hovedet i skødet på eleven, som så kan arbejde lidt længere,” giver hun som eksempel. Thomas virker også som en døråbner i konfliktsituationer, og gør det lettere at tale om det, der er svært. Han er god til at trøste, men kan også være en belønning. Han er bedste ven… “Skolehundens anvendelses muligheder er mange, og afhænger af den enkelte hunds kompetencer, og den sammenhæng, den indgår I,” siger Rikke og fremhæver, at det er et af de emner, der afdækkes gennem uddannelsen.

GYLDENDAL

•

GRUNDSKOLE

Mød Gyldendal på Facebook

Lige nu:

KONKURRENCE vind spændende

bogpræmier Følg Gyldendal • Grundskole på facebook og deltag i debatter og konkurrencer, få tips og tricks til din undervisning, få invitationer til gratis kurser og hør om spændende, nye undervisningsmaterialer og meget andet.

9739 gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

TEM

Digitale versus analoge læremidler

Plads til begge verdener 12

MAGASINET OM LÆRING

Af Mikkel Nordvig

”

Hva’ Hvor ska’ vi hen du?” Sådan spurgte skærmtrolden Hugo i 1990’erne. Magasinet om læring har stillet det samme spørgsmål til en række aktører i læremiddelbranchen. De fortæller samstemmende, at papir-bogen lever i bedste velgående, men at udviklingen ikke overraskende og i ekspresfart styrer i digital retning. I dette tema gør udbyderne status og kigger ud i fremtiden for læremidler. Hvordan ser de ud, og hvad kan de? Temaet giver ikke alle svar, da spådom ikke er en eksakt videnskab. Og ligegyldig, hvor meget forlagene gør sig umage, så sker der noget helt nyt, når læringsmidlerne kommer i spil mellem lærere og elever. Det er et af emnerne, som Mikala Hansbøl forsker i ved University College Sjælland. Hende kan du læse om senere i magasinet, ligesom vi byder på stort og småt om nye digitale tiltag . Altid aktuelt materiale ”Der er god vækst i læremiddelbranchen lige nu, og lærerne er generelt meget åbne over for it-baserede materialer. Samtidig er salget af bøger og konkret materiale nogenlunde uændret,” siger Thomas Overholt, kommunikations- og marketingchef i Clio Online, der med egne ord er Danmarks største digitale undervisningsforlag.

Tror du, it-baserede materialer kommer til at overtage inden for de næste ti år? ”Ti år er utrolig lang tid, når det gælder it. Det er svært at sige, hvad teknologien kan til den tid. Men der sælges stadig bøger, og selvom tekst også kan vises på en skærm, tror jeg, at de forskellige redskaber vil findes side om side,” siger han og fortsætter: ”Vores digitale materialer kan noget unikt i forhold til at være aktuelle. Statsministerens nytårstale kan være på portalen, før tømmermændene har lagt sig, så klassen kan diskutere den som det første i det nye år, og læse analyser og perspektiver på den. En bog er afgrænset og kan ikke være først med det sidste – til gengæld har man ingen distraktioner og muligheder for at foretage sig noget andet i bogen. Og mange kan simpelthen godt lide bøger. Hvis vi gør banen lidt kortere, er der vækst i planlægningsværktøjer til eleverne,” spår han. It er Second nature for elever ”Der sker meget i læremiddelbranchen, og der kommer mange produkter ud, især portaler er i fokus,” siger Henrik Gejlager, markedsdirektør hos Gyldendal. ”Siden Undervisningsministeriet indførte tilskudsordningen til it-indkøb, har rigtig mange folkeskoler satset på digitale læremidler, men bøger er fortsat et vigtigt område,” tilføjer han.

MAGASINET OM LÆRING

Henrik Gejlager, Gyldendal

John Præstegaard, DigTea

Thomas Overholdt, Clio

Thomas Meloni Rønn, Meloni

”Lærerne er blevet meget åbne i forhold til tidligere. Der skal da nok være en eller to, for hvem teknologi er et nødvendigt onde, men efterhånden bliver det helt naturligt for alle, at it er en del af alt, man laver, i skolen, hjemmet osv. Alt nyt kræver tilvænning, men vi er nu der, hvor it er Second nature for eleverne og for flere og flere lærere,” siger han ”Jeg tror ikke bogen forsvinder – it, bøger og andet materiale kan forskelligt og vil fortsat supplere hinanden. Vi er meget interesserede i, hvordan brugerne anvender vores produkter, for der sker altid noget nyt, når de ting, vi har udviklet, kommer ud i hænderne på lærere og elever.” Den gode lærer er bundlinjen Forlaget Meloni har først og fremmest produceret bøger, men satser nu hårdt på digitalisering af bøgerne og udvikling af nyt, digitalt materiale ”Der er jo et krav fra offentlig side om, at skolerne bruger digitale

MAGASINET OM LÆRING

midler og materialer. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, at være rent analog. Og det giver heller ingen mening. Målet er, at der er forskellige muligheder tilgængelige, så læreren kan vælge det, der passer bedst til det, eleverne skal arbejde med. Det digitale giver muligheder, bøger ikke har – og omvendt. Man kan levendegøre ting og trække på masser af kilder samtidig; omvendt giver bogen en unik mulighed for fordybelse. Der skal være begge dele – det bedste fra begge verdener,” mener forlagsdirektør Thomas Meloni Rønn. Forlaget fokuserer på historie, engelsk, samfundsfag og billedkunst, og Thomas fortæller: ”Vi vil gerne levere en større dækning af materialet, hvor andre portaler måske satser mere bredt, vil vi grave dybere ned i emnerne. Hvis det handler om Romerriget, så vil vi dække alle aspekter, som kan være relevante i undervisningen. Det inddeles i mindre ”klodser”, så man selv kan vælge det ud, der skal bruges – men det hele skal være med,” forklarer han og tror, at tendensen går modsat: Altså at mange læringsmidler vil breder sig over flere emner, med

TEM

kortere tekster, der ikke går så dybt, så det fungerer som supplerende materiale eller opslagsværker. Gør digitaliseringen læringen anderledes? ”Ikke hvis man har gode lærere, som kan vælge og bruge tingene ordentligt. Der er da nogle muligheder, som ikke fandtes før, men som til alle tider er den gode lærer bundlinjen,” slutter han. Den, der arbejder, lærer ”Groft sagt er der jo bøger og det digitale. De digitale læremidler har været undervejs i ca. ti år, hvor man kan sige, at man famlede i blinde for at finde ud af, hvad de nye medier egentlig kunne bruges til. Førhen var meget af det digitale materiale temmelig underholdningsorienteret med fx spil og basale træningsaktiviteter. Der er sket et paradigmeskift, så børnene nu skal være aktive og medskabende. Jeg tror, det var Vigotzky der sagde, at den, der arbejder, lærer. Det er den tankegang, der præger materialerne nu,” siger

forlagschef Kari Astrid Thynebjerg fra forlaget DigTea. Navnet er en sammentrækning af ordene digital og teaching. Hun fortæller videre sammen med forlagsdirektør John Præstegaard: ”Eleverne får materialer, de selv har indflydelse på. De digitale læremidler har jo mange forskellige interaktive muligheder, og eleven kan eksempelvis bede om hjælp fra materialet, så det passer til netop det aktuelle behov – og andre elever kan trække på andre muligheder i det samme materiale, som passer til det, de har brug for. Det er også en stor fordel, at man har så nem adgang til at arbejde med lyd, hvilket er et område, der er centralt for DigTeas materialer – man kan få tekst læst op og høre ords udtale, hvilket er en værdifuld støtte for nogle elever.” ”For nogle elever ligger der en motiverende faktor i, at materialet er digitalt, hvilket er glimrende. Men den største motivation skulle gerne ligge i, at eleven er medaktør og kan bruge de ressourcer, der passer til deres læring. Der er mange måder at lære at læse på – nogle skriver sig ind, andre læser eller taler sig ind i skriftsproget.

MAGASINET OM LÆRING

Støtte til it i folkeskolen • Som et led i en overordnet digitaliseringsstrategi i det offentlige, har man vedtaget at støtte integrationen af it i folkeskolen i perioden 2011-2015. Målet er en modernisering af skolen og styrke fagligheden. •D er er i perioden 2012-17 afsat 500 millioner kroner til at løfte brugen af it i folkeskolen. Støtten gives til forskellige områder, herunder tilskud til skolernes indkøb, samt udvikling af materialer. •U ndervisningsministeriet fik i 2014 lavet en effektmåling af digitale undervisningsmidler, som viser, at de kan bidrage til undervisningsdifferentieringen og øge motivationen hos eleverne, samtidig med at de er tidsbesparende for lærerne. • Privatskolerne er ikke omfattet af støtteordingen. Kilde: Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling

Med de digitale muligheder, kan dette bedre tilgodeses. Med flere muligheder kan flere elevers potentiale realiseres, og det vil give eleverne motivation at opleve dette.” Hvad bringer fremtiden – både den nære og den om ti år? ”De digitale materialer skal i endnu højere grad tilpasses de metoder, man ved, giver det højeste læringsudbytte, og materialerne skal blive endnu mere fleksible. De skal være meget tilpasningsdygtige, så læreren har mulighed for at vælge en udstukket vej, der tager hensyn til alle relevante mål – eller tilpasse materialet i dialog med eleverne. På denne måde skal materialerne understøtte en demokratisering af undervisningen. Og bøger forsvinder ikke, men de vil nok i højere grad, som vi har udviklet med Q-koder til vores bøger, kunne interagere med en digital side.” Tilskudsordning med stor effekt Fra vugge til grav er it blevet en del af vores dagligdag. It skal i højere grad integreres i den daglige undervisning, lyder det i folkeskolereformen. Derfor er der i perioden 2012-2017 afsat 500 millioner kroner til at støtte kommunernes indkøb af digitale læremidler samt til forskning. ”Tilskudsordningen har været en meget vigtig satsning med stor

MAGASINET OM LÆRING

effekt,” siger Henrik Gejlager, markedsdirektør hos Gyldendal, der ligesom de øvrige producenter af læremidler er optaget af, hvad der vil ske, når tilskuddene bortfalder. ”Det vil helt sikkert påvirke skolerne indkøb og gøre dem mindre eventyrlystne. Mange vil nok indsnævre deres interesser og køre med det sikre. Nogle bruger allerede en såkaldt flatrate-model, hvor man køber adgang til alt, hvad et firma har af produkter. Det påvirker selvfølgelig lærernes valgmuligheder, fordi man først vil se på, om ens abonnement indeholder noget, man kan bruge, før man går ud og køber andre materialer. Jeg tvivler på, om vi vil se ”brandskoler”, altså skoler, der kun bruger en udbyder; men de findes i flere andre lande.” ”Når tilskuddet bortfalder om to år, vil det give prispres. Lige nu kan skolerne være mere afslappede – det koster fx ikke 4000 kr., som der står i annoncen, men 2000 kr. fordi tilskuddet dækker det halve. Man kan frygte, at bredden svinder, og der bliver færre, større udbydere,” siger forlagsdirektør Thomas Meloni Rønn. ”Mens der har været de gunstige tilskudsmuligheder, er der blomstret mange virksomheder op. Når tilskudsmuligheden ophører, bliver det sværere at komme ind med et nyt produkt, fordi skolerne vil være nødt til at være mere selektive med deres indkøb”, mener Thomas Overholt, kommunikations- og marketingchef i Clio Online.

Læs hurtigt og få ro på SMS – Snapchat – Online artikler – Facebook – digital postkasse og meget mere. Vi skal forholde os til stigende mængder information i takt med, at vi lærer og bruger læsning i hverdagen.

frontread træner: • Din læsestrategi og forforståelse • Din koncentration • Din arbejDshukommelse • Dit synsfelt • Dit flow i læsningen

FrontR ead er en a p

p til pc , mac der øg er dit overbli k og læsete mpo.

og ipad ,

Vi samarbejder med over

100 folkeskoler, gymnasier & erhvervsuddannelser landet over.

- Formand i læsekonsulenternes landsforening, Hanne Nissen Sabalic:

- Carina og Julie, 8.A Lillebæltsskolen, Middelfart.

”Jeg kan uden tvivl se muligheder i en teknologi, hvor en elev kan følge sin egen udvikling nøje, teste sig selv og få direkte feedback.”

”Vi kan klart mærke, at vi er blevet meget bedre til at læse. Før brugte vi måske fem minutter på en side. I dag er vi sikkert nede på omkring to minutter.”

kontakt os og lær mere: +45 2682 1500 www.frontreaD.Dk / info@frontreaD.Dk

Børn skal opfinde matematik Af Mikkel Nordvig

ette Thompson arbejder på Frederiksberg Ny Skole, hvor hun udfolder sine tanker og talenter som matematiklærer. Hun underviser også i musik og natur og teknik, men det er matematikken der er hjerteblodet. Sideløbende er hun i gang med en vejlederuddannelse og nyder at fordybe sig i teorierne ved siden af det det daglige møde med eleverne. Mette bruger ikke et lærebogssystem, men læner sig i stedet op ad skolens mange inspirationsmaterialer. Hun er glad for, at kulturen på Ny Frederiksberg Skole giver bedre mulighed for at udvikle undervisningen, når man ikke er bundet til et system. I undervisningen skal børnene udvikle matematikkompetencer gennem undersøgende arbejde: ”Børn skal opfinde matematik” siger Mette. Matematik er ikke ”noget i sig selv” Ideen, der gennemsyrer Mettes matematikundervisning, er, at matematik ikke skal ses som noget abstrakt – noget ”i sig selv”. ”Matematik er en måde at beskrive verden på. Man går på opdagelse i matematikken ved for eksempel at se mønstre eller andre fænomener i den virkelige verden og opdage, at de kan beskrives med matematik,” siger hun. I stedet for at lære en matematisk færdighed og så løse et ”matematisk problem”, arbejder man med problemløsning af virkelige ting og udvikler derigennem de matematiske færdigheder.

Ildsjæle I hver udgave af Magasinet om læring interviewer vi nogle af de mange ildsjæle, der findes blandt lærere og pædagoger, for at høre om deres undervisningspraksis og tanker om læring.

MAGASINET OM LÆRING

Mette forklarer videre om motivationen, der driver værket: ”Udviklingen starter med en frustration, en ”forstyrrelse” hos eleven – hvordan kan man lave firkanter uden rette vinkler? Efter samtale om vinkler kommer læreren med en opgave, der presser eleven ud af det lukkede forståelsesunivers. Det giver en samtale, som dels kan afdække manglende forståelse og bringe løsninger frem gennem undersøgelse og samarbejde. Eleverne sidder nu med noget materiale og diskuterer, og pludselig dukker et indfald op – hvad nu hvis man lagde siderne skrå? Ja! — så kunne man…” Samtale fremmer forståelsen Hvad skal læreren foretage sig? ”Matematiklærere er – som andre lærere – handlingsorienterede. Med denne tilgang må man som lærer tøjle sit instinkt og lade være med at anvise løsninger. Hvis eleven er nået til noget, han eller hun ikke forstår, plejer jeg at spørge ind til, hvad eleven så har forstået. Når vi så snakker om det, og eleven forklarer, vil vedkommende ofte opdage at forklaringen på det han eller hun ved, hjælper til at forstå ”næste punkt”. ”I de åbne problemstillinger er der mulighed for, at en opgave bliver mere avanceret, når fagligt stærke elever udvider med nye spørgsmål og søger inspiration hos hinanden. Samtidig kan usikre elever bruge det samme oplæg på deres eget niveau. De vil holde sig tættere på udgangspunktet og udvikle sig matematisk på et niveau, der er tilgængeligt for dem. Det er en stor succes, når elever, der opfatter matematik som utilgængeligt opdager, at de kan løse et matematisk problem uden at kunne tabeller og færdigheder først – de indser pludselig, at de har lært tabellerne ved at løse problemerne,” slutter Mette.

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

MAGASINET OM LÆRING

Børnene i Ulstrups Skoles SFO har selv taget billederne til denne artikel med deres iPads. Her er de i gang med en konkurrence i minecraftspillet.

Pædagoger støtter børnene i Minecraft leg 20

MAGASINET OM LÆRING

Af Søren Gundelach, cand.pæd.pæd. UdviklingsForum

”

Alt for mange børn sidder for sig selv med iPaden derhjemme. I SFO’en skal børnene have nogle vigtige voksne, der kan hjælpe dem med at dele de digitale verden med hinanden,” mener pædagog Hanne Møller, som står i spidsen for arbejdet med digitale medier i SFO’en på Ulstrup skole. Jeg besøger Ulstrup skoles SFO i Favrskov og møder en flok, aktive børn, der leger med iPad. Både for sig selv, med hinanden og støttet af pædagogen. I SFO’en var iPaden for et år siden bag lås og slå — noget, som børnene fra gang til gang skulle bede om lov til at lege med. Så blev iPaden frigivet — først om fredagen, men nu er der løsnet helt op, og børnene administrerer selv de digitale lege. Ud over at være optaget af at spille diverse spil, så er børnene i SFO’en lige nu meget optaget af at lege Minecraft. Og pædagogerne er koncentrerede om, hvordan de kan hjælpe og støtte børnene i deres leg. Spillet udfordrer kreativiteten Meget kort fortalt er Minecraft en slags sandkasse-computerspil, hvor det gælder om at overleve med de ressourcer, man har til rådighed. Som spiller skal man finde råstoffer, lave dem om til værktøjer, maskiner og andet og på den måde gøre det lettere at overleve. Spillet er bygget op af almindelige ”blokke” som sten, jord, sand og grus og sjældne ”blokke” som diamant, guld og smaragd. Om natten — i Minecraft — bliver der tilføjet diverse monstre, som er ens fjender. Man slås med sværd, bue og pil samt finurlige opfindelser, som spilleren selv laver. Spillet udfordrer i den grad vores kreative sans. På verdensplan har Minecraft over 40 millioner

registrerede brugere. (Tjek www.minecraft.net for flere informationer eller køb spillet i App Store. red). Vigtigt med bevidste voksne ”Uden for undervisnings- og fritiden sidder mange børn for sig selv derhjemme med de digitale medier — på godt og ondt. I SFO’en er det pædagogernes vigtigste opgave at præge børnene og lære børnene gode vaner i omgangen med it værkstøjerne. Derfor er det vigtigt, at børnene i skolen og SFO’en har nogle bevidste voksne, der støtter børnene i den digitale opdragelse. Børn og voksne skal ofte meget gerne sidde med det digitale i hænderne – sammen,” siger Hanne Møller. Hun fremhæver, at børnene i forhold til leg med iPad på nogle punkter er klogere end de voksne. Men pædagogisk it har brug for en spørgende, lyttende og støttende pædagogrolle. Når børnene kommer hen til den voksne og spørger ”Hvordan spiller jeg det her?”, så er det ikke altid, at den voksne hverken kan eller skal give et klart svar. Ofte siger den voksne ”Det ved jeg ik’,” og tilføjer: ”Men lad os se på det sammen”. For enkelte pædagoger er det angstprovokerende ikke at have færdige svar og belastende ikke at have indsigt i børnenes it lege. Men de fleste pædagogers tilgang er: ”Lad os se på det sammen!” og sjældnere: ”Det ordner jeg for dig”. Hanne Møller tilføjer, at det ikke er alle voksne, der er lige nysgerrige på, hvad de digitale spil rummer. ”Hvis det havde det været et nyt brætspil, ville flere voksne måske været mere nysgerrige. Mange forældre er positive, men der er også nogle forældre, der siger ”Sidder I nu der og spiller igen.” Men rent faktisk siger børnene, at de ikke ”bare spiller”, men de leger, selvom vi voksne ikke helt kan forstå det og se præcis, hvad de leger.”

MAGASINET OM LÆRING

”Børnene skelner ikke mellem leg og læring, men de er simpelthen glade for at blive udfordret,” siger pædagog Hanne Møller.

Ikke alle børnene bruger iPaden til Minecraft. Her har Nanna og Elle lavet små tekster om dem selv. Minecraft giver nye lege og nye kammeratskaber I Minecraft kan man bygge ALT! For eksempel et monsterhotel, som man kan befolke med monstre og skeletter og zombier. Derfor har lærere og pædagoger i skolen mange forskellige meninger om spillet. Men faktum er, at børnene er meget interesserede i Minecraft, og spiller det med ”hud og hår”. De tager også legen med på den virkelige legeplads, hvor de leger Minecraft analogt, altså helt traditionelt med arme, krop og ben. Det er lege, som er startet på nettet, der bliver tranformeret til den analoge verden, og efterfølgende bliver flyttet til det digitale univers. Børnene veksler ubesværet mellem det analoge og det digitale univers.

MAGASINET OM LÆRING

Der er også mange eksempler på børn, som af natur ikke er meget sociale, men får en social genvej gennem det digitale. ”I de digitale spil bliver skabt nye kammeratskabsrelationer mellem børn, der måske ikke ville have fundet hinanden på boldbanen,” fremhæver Hanne Møller. ”Når det er spilagtigt, opdager børnene ikke, at de lærer noget. Børnene skelner ikke mellem leg og læring, men de er simpelthen glade for at blive udfordret,” siger hun.

Både piger og drenge i sfo’en er optaget af Minecraft for tiden. Her er det Maria, der er en mester i spillet, som er med til at skabe nye kammeratskaber blandt børnene.

Favrskov Kommune var en af de første kommuner, der fra rådhuset satte en klar linje om anvendelse af digitale medier i pædagogikken i dagtilbud og skole. Her har man som tydelig ambition, at it og digitale medier skal øge det faglige niveau og den digitale dannelse, så børnene og de unge bliver medborgere i den digitaliserede verden. John Klesner er pædagogisk it konsulent i Favrskov kommune. Hans arbejde består i at hjælpe lærere og pædagoger med at implementere kommunens digitale strategi. Favrskov kommune satser på, at ledere og medarbejdere bliver klædt på til de digitale pædagogiske opgaver. Blandt andet er der på alle skoler og i alle dagtilbud udnævnt pædagogiske it vejledere, der sikrer kollegial vejledning på de enkelte arbejdspladser. På Ulstrup Skole står pædagog Hanne Møller i spidsen for arbejdet med digitale medier i SFO’en.

Hanne Møller

MAGASINET OM LÆRING

Nye lærin gs midle r

ego StoryStarter: Den blå plastickasse vækker minder om barndomsværelsets legetøjsopbevaring, og det er ikke helt skævt, for Lego laver spændende undervisningsmaterialer, som bruger det klassiske legetøj til moderne undervisning. I StoryStarter anvender man klodserne til at visualisere historier; man bygger kulisser som passer til fortællingen, og viser handlingsforløbet med figurerne. Det kan være virkelige hændelser fra medierne, kendte eventyr eller historier, eleverne selv finder på. Klodserne er blevet avancerede med tiden, men det grundlæggende koncept med de utallige

kombinationsmuligheder er intakt. Det går igen i selve undervisningsmaterialet, som byder på så mange forskellige veje at gå, at man næppe når dem alle igennem før skoleåret er slut. En it-vinkel findes også i form af StoryVisualizer, hvor man også kan skabe historier, arbejde med billeder, clipart smartphone og dele projekterne med andre.

Gå på eventyr i det fortællende tæppe ”Det fortællende tæppe” fra forlaget Tip Tap Tudse er både et fysisk, eventyrligt og farvestrålende tæppe og et oplæg til digitale oplevelser og læring. Tæppet er befolket med indianere, drager, hekse, konger, dronninger, krokodiller, sommerfugle.. you name it. Med en iPad kan man zoome ind på en af billedsituationerne og med app´en Aurasma´s viewer få adgang til tæppets “Måskehistorier”. Ideen er, at børnene inspireres til at lave deres egne historier med inspiration fra tæppet. Historieskrivningen er baseret på storyline-metoden. Det fortryllende tæppe henvender sig primært til børnehaven og indskolingen.

MAGASINET OM LÆRING

Brætspil med svære spørgsmål Mundus er et brætspil, der handler om taktik og viden. Spillerne bevæger sig rundt i ”verden” og skal besvare spørgsmål på de lande, de står på. De kan desuden anvende såkaldte taktikkort til at få forskellige fordele, ligesom der er lande med særlige chancemuligheder. Målet er at udføre sin mission ved at samle vidensbeviser. Fagligt er vi mest i samfundsfag/ historie-området, da de fleste af spørgsmålene handler om politiske, økonomiske og historiske emner, men almen viden og matematik med mere, dukker også op. Eleverne skal være godt fremme i de faglige sko, for spørgsmålene er svære, og man vil sagtens kunne sætte en gymnasieklasse i gang med Mundus, uden at de vil føle sig talt ned til. På lærerværelset vil man også kunne udfordre hinanden til en gang spørg-ogsvar med Mundus-kortene.

V ELKOM MEN TIL

ZOMETOOL S UNIVERS!

Zometool er et enestående, prisvindendende, enkelt og meget alsidigt lege-og konstruktions-materiale, som bruges af børn og voksne i alle aldre over hele verden til både leg og læring. Det består af tynde stænger og kugler med mange huller i, som stængerne passer ind i. Dét giver et utal af muligheder! Der er til timers leg og eksperimenteren for børnene. Ja, der findes eksempler på børn (og voksne), der har leget med det halve og hele dage i træk. Sprogforskeren Pia Thomsen har anskaffet det og skriver på Facebook: ”… det er også et optimalt sproglærings-redskab. Former, figurer, sproglig problemløsning, forestillingsevne, sprog i forbindelse med samarbejde, argumentation – også når pædagogerne bygger sammen med barnet/børnene (fx i grupper på 4-5). Træner helt klart hjernens kognitive funktioner. Jubii! Jeg mener i øvrigt sagtens, man kan bruge det med 4-årige. Vi er vilde med det. ’Familiens nye besættelse’!”.

Byg hundredevis af modeller med Creator 1 – fra helt simple til komplekse strukturer!

ANTI!

Hvis noget går i stykker, udskifter vi de len gratis. Alti d!

Zometool findes i forskellige størrelser men med de samme elementer i æskerne. Vi anbefaler det fra cirka 5 år og op til cirka 100 år.

CREATOR 1

LIVSVARIG G AR

Indhold i Creator 1: Stænger: 186 Kugler: 60 I alt: 246

Creator 1 giver dig forklaringen på Zometools globale popularitet blandt børn, forældre, lærere, pædagoger, kunstnere og videnskabsfolk. Creator 1 indeholder hele 246 dele. Sammen med den medfølgende instruktionsbog er Creator 1 nøglen til en helt ny verden af spændende og meget forskellige konstruktioner i både 2, 3 og 4 dimensioner.

Pris: 449 kr

Indhold i Creator 4: Stænger: 888 Kugler: 300 I alt: 1188

CREATOR 4 Skole-kassen

Med Creator 4 åbnes alle døre på vid gab til Zometools univers af spændende konstruktions-muligheder, leg og læring.

Pris: 2.719 kr

Creator 4 indeholder foruden de samme dele som i de foregående bokse også den helt nye ’Grønne linje’, opgavekort og en DVD, hvis man vil bruge det i indskoling og skole.

ZOMETOOL – KONTAKTINFORMATIONER: Zometool forhandles i Danmark, Norge og Sverige af firmaet Skolesalg. Kontakt os enten på tlf.: (0045) 2463 3159 eller via mail til: jakob@skole-salg.dk. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse. Forsendelsen er gratis ved køb over 2.000 kr. ekskl. moms.

MAGASINET OM LÆRING

Sådan foregår fremtidens læring i Finland

MAGASINET OM LÆRING

På førskoleområdet i Finland er man i gang med et projekt med computerspil industrien om at introducere en mere legende/ lærende tilgang i undervisning af de yngre børn.

Af Kjeld Rasmussen, Dansk Pædagogisk Forum Hvordan lærer børn egentlig? Spørgsmål har optaget Kjeld Rasmussen i en årrække. Her deler han sine tanker om emnet og sætter fokus på Finland, hvor læring begynder i børnehaven, og hvor man nu satser på såkaldt fænomenundervisning i skolen.

a jeg blev uddannet til lærer – bevares det er en pæn portion år siden – var det mig, ikke mindst i bakspejlets ulideligt klare lys, en gåde, hvorfor så lidt af uddannelsen handlede om, hvordan børn egentlig lærer. Jeg mindes endnu med gru, da jeg første og i øvrigt eneste gang stod overfor en ny 1.klasse med 20 herlige unger, som forventningsfuldt afventede, at jeg lærte dem at læse. Jeg anede faktisk ikke, hvordan man lærte nogen dét. Jeg var grundlæggende usikker på, hvilke metoder der egentlig bedst førte frem til brugbare resultater og som børnene samtidig kunne motiveres for. Hvordan organiserede man undervisningen? Skeptiske læsere kunne allerede nu få den uvenlige tanke, at jeg da vist ikke havde fulgt ordentlig med i timerne på seminariet, men, i al ubeskedenhed, jo, det havde jeg faktisk. I de sidste 30 år har jeg i så været optaget af at følge og beskrive pædagogikkens udvikling, både på førskole-indskolings-og skoleniveau, og jeg synes stadig, der er mange åbne spørgsmål om, hvordan børn lærer. For dét handler det jo også om – hvorvidt vi har nok systematiseret viden om, hvad der bedst betinger god læring. Læring begynder før skolen Men det er ikke mere end 30 dage siden, jeg læste noget af det

mest løfterige om dette emne, jeg nogensinde har set, nemlig i en aktuel engelsk artikel om den Finske pædagogik. Det skal jeg komme tilbage til om lidt, men inden da tager jeg lige et indskud om noget, der ligger forud for den omtalte artikel. Jeg besøgte nemlig selv, sammen med Stig Brostrøm, John Andersen og Søren Gundelach, Finland for lidt mere end et par år siden, hvor vi dengang især var optaget af børnenes forudsætninger, inden de ramte skolen, altså daginstitutionernes pædagogik. Børnene i Finland klarer sig, som alle ved, markant bedre (i det mindste målt med PISA test) end i de øvrige nordiske lande, når det kommer til læsning og en del andre faglige områder. Hvilken rolle, spurgte vi, spiller daginstitutionen i denne forbindelse? Vi fandt nogle typiske træk ved den finske børnehave, som kan være mulige forklaringer på den finske succes: • Et prioriteret ønske om at skabe lighed gennem uddannelsessystemet • Gennemgående højere uddannelsesniveau hos pædagoger (og lærere) • Særdeles tæt samarbejde mellem børnehave og skole • Bedre personalenormeringer i børnehaverne • En meget grundig pædagogisk læreplan • Meget tydeligt fokus på sprog og sproglig udvikling i børnehaven • Målrettet planlagt pædagogisk praksis i dele af dagen • Tydelig opbakning fra forældre til pædagoger og lærere • En klar satsning på at alle skal kunne være med og klare sig i skolen • Meget kort tid mellem anmodning om støtte og til der gives støtte • Tydelige resultater for børn med behov for støtte på grund af en hurtig indsats

MAGASINET OM LÆRING

Hver dag deltager børnene i målrettede planlagte aktiviteter, ofte 2-3 gange om dagen. Målrettet planlagt pædagogisk praksis er i det hele taget et gennemgående træk i finske børnehaver.

•P ædagoger og lærere betoner overfor forældrene, at deres barn har brug for noget ”ekstra” og ikke at barnet har ”problemer” eller mangler noget Som en kort uddybning kan tilføjes, at den finske vejledende læreplan, ”Grunderna för planen för småbarnsfostran” (Det grundlæggende i småbørnsopdragelse) er meget omfattende (50 sider) med en række præcise fokusområder: Pædagogens omsorg, opdragelse og ’undervisning’, målrettet refleksion over læringsmiljøet, bl.a. med fokus på sprogets betydning, barnets trivsel, leg, fysisk aktivitet og læringsprocesser og glæde ved at lære. Dertil kommer en personalenormering og lokalestandard, der er fastsat af staten og er bedre end de danske.

MAGASINET OM LÆRING

Pædagogiske aktiviteter i børnehaven Ikke mindst så vi også på flere studiebesøg den målrettede form, finske pædagoger tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter på. Hver dag deltager børnene i målrettede planlagte aktiviteter, ofte 2-3 gange om dagen. Målrettet planlagt pædagogisk praksis er i det hele taget et gennemgående træk i finske børnehaver. En klar didaktisk tænkning med såvel års-, måneds- og ugeplaner. Endelig bør specifikt nævnes sprog, som fylder meget i den finske børnehave, hvilket uden tvivl en vigtig del af forklaringen på, at børnene senere bliver gode læsere. Pædagogerne udviser en klar strategi ved at skabe sammenhæng mellem ord og handlinger/ genstande, børnene er omgivet af. Børnenes ordforråd udvides

som yderligere kan bidrage til at besvare nogle af mine spørgsmål fra artiklens indledning: Hvordan lærer børn egentlig?

derfor hele tiden, hvilket er vigtigt for at styrke deres almene kommunikationsevne, som igen er omdrejningspunktet i sprogpædagogikken. Altså: En stor del af den finske ’succes’ med læring kan, efter det vi så deroppe, forklares med, at børnene er rigtig godt forberedt fra børnehavernes side (og nej, det gik efter alt, hvad vi så ikke ud over legen – den var der mange timer til og god plads og den blev samtidig set som en væsentlig del af læringen). Dét kunne der skrives meget mere om – men nu vender jeg tilbage til den løfterige artikel, jeg forlod lidt højere oppe i artiklen – hvoraf fremgår noget helt nyt, der sker i Finland netop nu og som jeg fornemmer bærer en vigtig del af ’fremtidens læring’ i sig og

Fænomen-undervisning er fremtiden Selv om de længe har ligget højt placeret med lærings-resultater i skolen, er de alligevel i gang med et radikalt skifte i deres læringsstrategi: Nedlæggelse af traditionel ”undervisning i emne” til fordel for ”undervisning efter emne”. Den fagspecifikke undervisning – med for eksempel en times historie om morgenen og en times geografi om eftermiddagen – er allerede ved at blive udfaset for de 16-årige i byens skoler og principperne skal på sigt ’synke ned’ på alle klassetrin og opad i gymnasiet. De bliver erstattet af, hvad finnerne kalder fænomenundervisning – eller undervisning efter emne. Et eksempel til at belyse: ”Cafeteria-tjenester” er lektioner, som på én gang omfatter elementer af matematik, sprog (for at kunne betjene udenlandske kunder), skrivefærdigheder og kommunikationsevner. Eller et andet eksempel: Undervisning i et emne som Den Europæiske Union – hvor man fusionerer elementer af økonomi, historie (for alle de involverede lande), sprog og geografi. Eller et tredje eksempel: En ’engelsk lektion’, hvor der er et kort over det kontinentale Europa på tavlen. Børnene skal nu kombinere vejrforholdene med de forskellige lande, der vises på brættet. For eksempel: I dag er det solrigt i Finland og tåget i Danmark. Det betyder, at eleverne minimum kombinerer indlæring af engelsk med geografi. Samtidig opereres der med mere eller mindre at afskaffe klasseundervisning til fordel for små grupper af elever, der arbejder sammen om at løse problemer og samtidig forbedre deres kommunikationsevner. Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg nemt blive grebet af en smule skepsis, fordi jeg fra andre undervisningsområder ved, at hvis man kaster al basis-undervisning væk, risikerer man, at børnene pludselig mangler noget basalt. At de ikke kan deres grund-grammatik eller deres tabeller. Det er et skisma indeni mig. Gammeldags

MAGASINET OM LÆRING

Skriveundervisningen i Finland er på vej ud af skolerne. I fremtiden skal papir og blyant erstattes med pc’ere og iPads.

tænkning? Jo, måske, eller måske skal man finde en vekselvirkning mellem basisviden og fænomen-undervisning? Farvel til skriveundervisning Finske skoler er foreløbig forpligtede til at indføre en periode med fænomen-undervisning mindst en gang om året, ofte over flere uger; i Helsinki overvejer man pt. at udvide dette til to perioder allerede nu. Man forudser, at reformerne i deres fulde omfang vil være på plads på tværs af alle finske skoler i 2020. Parallelt med disse bestræbelser er der andre, supplerende initiativer på vej. Eksempelvis er man ved at eksperimentere med at afskaffe undervisning i ’skråskrift’ og erstatte det med at lære at skrive på keyboard. Dette skal ske i 2016 og har som meget andet givet anledning til stor debat. Men vurderingen er, at det er mere i ’tidens ånd’. Og eksempelvis er man på førskoleområdet i gang med et projekt med computerspil industrien om, hvordan de måske kunne hjælpe med at introducere en mere legende/lærende tilgang i undervisning af de yngre børn. ”Vi vil gerne gøre Finland til det førende land i form af legende løsninger på børns læring,” siger Olavi Mentanen, direktør for PLCprojektet, som det hedder. Man kan med rette gøre opmærksom på, at en del af eksemplerne ovenfor ville man også kunne finde i danske førskoler og skoler. Helt bestemt. Det interessante opstår, hvis man som i Finland arbejder på at gøre dem til normen. Altså at man mere eller mindre nedlægger al klasseundervisning, tænker konsekvent tværfagligt i emnevalg, stort set kun arbejder i mindre og aktive grupper, ikke

MAGASINET OM LÆRING

Kjeld Rasmussen startede i 1991 Dansk Pædagogisk Forum, som han selv kalder en seksarmet blæksprutte. Dansk Pædagogisk Forum udgiver det pædagogiske tidsskrift 0-14. Det er også en bogbutik i Aarhus og et forlag. Desuden afholder Dansk Pædagogisk Forum konferencer og workshops, formidler oplæg og yder konsulenthjælp.

har nogen skriveundervisning men kun betjener sig af PC’ere og iPads. Og så videre. Så tænker jeg, at vi måske indirekte er kommet nærmere svar på spørgsmålet om, hvordan børn lærer og i hvilken organisering af pædagogikken dette bedst sker. De foreløbige evalueringer i Finland er meget positive, så vidt man kan læse sig til, men der er naturligvis lang vej endnu. Det gælder om at have betrådt vejen. Og om at have en læreruddannelse hvor man er forberedt på, hvad der sker i skolen. Og hvis nogen sammenlignede med Folkeskolereformen undervejs i artiklen, er jeg forstående overfor dette. En del af informationerne i ovenstående bygger på en artikel i Politiken 12.okt. 2011 skrevet af den studiegruppe jeg selv var med i og som besøgte flere finske skoler, daginstitutioner, universiteter og ministerier. Andre informationer er fra en engelsk studiegruppe, der har besøgt Finland i 2015 og beskriver deres oplevelser i ’Independent’ fredag den 29.maj 2015.

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus31 C MAGASINET OM LÆRING Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Bevægelse med mening Af Gitte Aagaard, Seniorkonsulent børn og unge, Rådet for Sikker Trafik

er er ikke grænser for mængden af positive gevinster ved mere bevægelse i skoledagen. Øget koncentration, mere glæde, bedre fysik og følelsen af fællesskab er blot nogle af de attråværdige effekter. Men oplever du også, at det kan være svært at få lagt bevægelse ind i dagligdagen på anden vis end 10 sprællemænd og en lufter i skolegården? Så læs med her. Hent hjælp på Rådet for Sikker Trafiks undervisningsportal Ligesom det er svært at blive god til at svømme uden at være fysisk aktiv, kan man ikke blive en god trafikant uden at øve sig gennem praktiske øvelser. Netop derfor er bevægelse en ufravigelig del af trafikundervisningen – tænk fx bare på gåture og cykeltræning i sko-

MAGASINET OM LÆRING

legården. På sikkertrafik.dk/SKOLE finder du skræddersyede forløb til alle klassetrin, alle udformet på en måde, hvor bevægelsen indgår som en naturlig ingrediens, der understøtter elevernes læring. TESTPILOTER – matematik og natur/teknologi i skolegården Testpiloter er et eksemplarisk forløb, hvad angår bevægelse og læring i ét. Det er et længerevarende tværfagligt forløb til matematik og natur/teknologi, målrettet 4.- 5. klasse og er bygget op omkring 12 tests, som eleverne gennemfører ude i skolegården. Her får de testet sig selv og hinanden af på cykel, løbehjul og evt. skateboard og rulleskøjter. Konkret får de afprøvet deres formåen men også begrænsninger inden for fart, balance, bremser og uopmærksomhed. Hvad sker der fx med min reaktionsevne, når jeg kører ved siden af en makker, samtidig med at vi taler sammen? Og hvad sker der med min balance, når jeg kører med bagage på styret? På den måde får eleverne mærket på egen krop, hvad der både er sikkert og usikkert,

Ved du: • At alle læremidler på www.sikkertrafik.dk/skole er gratis og ligger frit tilgængeligt? • At du med læremidlerne indfrier Forenklede Fælles Mål for færdselslære? • At du med læremidlerne også kan indfri læringsmål for fx dansk, matematik og natur/teknologi? • Se læremidlerne på www.sikkertrafik.dk/skole. Her finder du også en læseplan, der giver dig et hurtigt overblik over materialer og hvilke mål, de hver især arbejder med. hvilket må formodes at være mere værd, end blot at få det tegnet og fortalt. Se Testpiloter på www.sikkertrafik.dk/ testpiloter Opgaveark og lærervejledning – lige til at printe ud Alle tests er designet på forhånd og færdige opgaveark gør det nemt at komme i gang. Til hver test hører der et testark, der viser, hvordan testen skal foregå, hvordan banen til testen skal bygges og der er fortrykte skemaer, hvor eleverne kan notere deres resultater. Efter testene er der færdige beregningsark, som sætter eleverne til at regne videre på deres resultater ved fx at finde middeltal, omskrive m/s til km/t og lave søjle- og kurvediagrammer.

MAGASINET OM LÆRING

0 kr. Så mange penge har privatskolerne haft mulighed for at søge i den pulje på 500 millioner kroner, som Undervisningsministeriet har stillet til rådighed for kommunerne til indkøb af digitale læremidler samt til forskning i perioden 2012-2017.

41 % af skoleeleverne i 7 klasse siger, at telefonen sjældent eller aldrig er udenfor rækkevidde døgnet rundt. Det viser en landsdækkende undersøgelse fra er Børnerådet blandt 2.000 elever i 7. Klasse. Undersøgelsen viser blandt andet, at telefonen er anledning til en følelse af stress – både når de har den ved hånden, og når de ikke har. Når unge er online på alle tider af døgnet, går det ud over deres koncentrationsevne og søvn, siger de.

Tal om lærin g

Læs mere på Borneraadet/ BØRNEINDBLIK_Nr3_15_Unges_medieforbrug_og_trivsel.pdff

Vi underviser i digital design og kommunikation Adobe InDesign grundkursus Du lærer på kurset om opsætning af tekster, grafik og billeder i InDesign, og hvordan du fremstiller annoncer, plakater, brochurer mv. Adobe Photoshop grundkursus På kurset lærer du om billedbehandling og klargøring af billeder til web, tryksager og til PowerPoint præsentationer. Videoredigering på mobilen og med GoPro På kurset lærer du at lave storybard, forberede optagelser og filme med din smarthphone og GoPro kameraet. Du lærer også om at redigere dine billeder og videofilm.

Aarhus Aalborg Odense København www.jensens.dk Ring til Gitte eller Hanna på telefon 8731 4300

MAGASINET OM LÆRING

36 %

29 %

af de indkøbte undervisningsmaterialer på danske skoler er i dag digitale. Det er en høj anvendelse i forhold til andre lande. I Sverige er dækker de digitale indkøb kun fem procent af den samlede mængde.

af børnene i folkeskolen er ’helt enige i’, at lærerne er gode til at hjælpe dem i skolen. 44 pct. er ’enige’, 21 pct. svarer ’hverken-eller’, mens 4 pct. er ’uenige’ og 2 pct. ’helt uenige’.

37 %

Kilde UVMs trivselsundersøgelse 2015

af eleverne siger, at det ’meget tit’ er let at høre, hvad læreren siger i timerne. 44 procent svarer ’tit’, 15 procent ’en gang imellem’, 3 procent siger ’sjældent’ og 1 procent ’aldrig’ Kilde UVMs trivselsundersøgelse 2015

Programmering i undervisningen Du lærer at anvende et simpelt programmeringssprog til at skabe konkrete projekter, og du bliver i stand til at skabe didaktisk velfunderet undervisning med fokus påprogrammering. Office 365 i skolen Der er med Office 365 potentiale for en stor grad af effektivitet og smidighed i både undervisning, hjemmearbejde og kommunikationsforhold. De mange potentialer og tekniske detaljer kan dog hurtigt vendes til frustration, hvis man ikke føler sig hjemme i programmerne eller kan gennemskue alle pædagogiske og didaktiske muligheder. På dette kursus får du derfor et grundigt indblik i begge dele. iPad i undervisningen På dette kursus bliver du præsenteret for en række relevante apps og deres potentiale for forskellige typer af forløb og didaktiske designs. Du arbejder med at sammensætte nye og innovative undervisningsforløb med fokus på eleven som producent samt opfyldelsen af de nye forenklede fællesmål. Se flere eksempler på www.digitalundervisning.dk Ring til Jakob på telefon 2463 3159 KURSUS

WORKSHOP

K I C K S TA R T

MAGASINET OM LÆRING

Fra skrot til slot – og nye læringsmuligheder Kirkebakkeskolen ved Vejle er efter en gennemgribende renovering blevet en topmoderne skole, hvor de fysiske rammer understøtter og inspirerer til læring på mange måder. Af Lene Mikkelsen Walsh

MAGASINET OM LÆRING

Hvad betyder de fysiske rammer for børns læring? Vi besøger Kirkebakkeskolen i Bredballe ved Vejle og stiller spørgsmålet til skoleleder Trine Verner Jensen. Det første hun gør er at pege ud af vinduet fra sit kontor, hvorfra der — ligesom i de fleste klasselokaler – er udsigt til Vejle Fjord, naturen og den høje himmel. ”Udsigten giver en fornemmelse af vider og de skiftende årstider. Det er vitaminer for øjnene,” siger hun, før hun vender blikket mod skolens indre fysiske rammer, der ligeledes er dynamiske, venlige, lyse og velholdte. ”Skønheden findes også indenfor. Jeg kan mærke, at både børn og voksne skønner på skolen og har lyst til at passe på den. Ram-

Historien om skolen Kirkebakkeskolen i Bredballe ved Vejle blev bygget i 60’erne, og var efter et halvt århundrede nedslidt med skimmelsvamp, asbest og et generelt dårligt indeklima. Det var på tale at rive den ned og bygge en ny et andet sted. Men planerne vakte protester og var et stort politisk diskussionsemne, indtil man i besluttede at renovere og udvide skolen, som stod færdig i 2010. Der går 760 elever på skolen.

De runde samtalerum giver nye arbejdsformer. Her er ikke plads til at læreren står ved tavlen, mens eleverne kigger på.

Også vindueskarme fungerer som arbejdspladser.

Den store røde trappe ved indgangen bruges til fællessamlinger og som et fagligt og socialt mødested. mefaktorerne har en stor betydning. De skaber trivsel og dermed gode muligheder for læring,” siger hun og giver på en rundvisning eksempler på, hvilke konkrete muligheder rammerne rummer. Skolens hjerterum Skolen ligger i et kuperet terræn og består af fem længer, der med renoveringen i 2010 er blevet samlet med en central tilbygning, der udgør skolens hjerterum – og måske derfor er gulvbelægningen i dette dynamiske fællesareal livgivende rødt. Fællesarealet – også kaldet læringscentret — stækker sig over

”Fed skole.”

to etageniveauer. Det første man ser efter indgangen er en stor, bred opholdstrappe med tilhørende scene. Den danner rammen om fællessamlinger og bruges som et fagligt og socialt mødested. ”Det store fællesareal giver anledning til at mødes og modes, fordi alle — store og små bruger det,” forklarer Trine Verner Jensen og understreger, at skolen både har fokus på det store fællesskab og på den individuelle læring. Det hele flyder sammen Fra den store trappe fortsætter fællesarealet op til biblioteket,

MAGASINET OM LÆRING

Rødt er den gennemgående gulvfarve i fællesarealerne, hvor små og store elever mødes og modnes, hænger ud eller arbejder.

der folder sig ud og flyder sammen med kantinen og forskellige arbejdsområder. I kantinen oplever man på én gang, børn der står i kø efter mad, mens andre — elever eller lærere — sidder ved bordene og arbejder. Spredt rundt om det fællesarealet findes faglokalerne til billedkunst, hjemkundskab, drama etc. Faglokalerne har glasvægge, så man kan se andre arbejde, mens man for eksempel spiser sin mad i kantinen. ”Det understreger fornemmelsen af læring, og inspirerer til at arbejde” forklarer skolelederen. Over alt på den videre rundvisning oplever man børn, der arbejder — alene eller i grupper – i sækkestole eller ved borde – i ”vinduesbobler”, i karnapper eller andre små oaser. Runde rum gør op med traditioner På en stor markant balkon på tredje sal finder man et helt særligt læringsrum og et godt eksempel på, hvordan skolens giver mulighed for nye, fleksible arbejdsformer. Det er et stort projektlokale for en hel årgang, men det særlige er, at der er bygget syv runde

”samtalerum” i lokalet. Der er tæpper på gulve og vægge i de runde rum og bænke langs væggene. Rummene har forskellige størrelse, så de kan bruges af en hel klasse eller af en gruppe. Formen gør op med den traditionelle klasseundervisning, hvor læreren ved tavlen foran eleverne. I stedet lægger rummene op til diskussioner og et tættere engagement. Og sådan kunne nævnes mange flere eksempler på, at Kirkebakkeskolen er helt fremme i skoen, når det gælder samspillet mellem de fysiske rammer og fleksible læringsmuligheder. Og apropos sko, så er det en ”skofri-skole”. Dvs., at eleverne går rundt i strømpesokker eller hjemmesko. ”Det dæmper støj, og så vil vi gerne passe godt på vores skole,” forklarer Trine Verner Jensen.

Læringsbegrebet Udviklings- og læringsbegrebet på Kirkebakkeskolen bygger på den konstruktivistiske opfattelse af, hvordan elever lærer. Vi tilrettelægger undervisningen, så den er baseret på at udvikle alle sider af den enkelte elev. Vi viser, at med forskellige aktiviteter er der er mange måder at lære på. Vi tror, at det er vigtigt at lære sammen med andre, og at det er vigtigt at bevare lysten til at lære. fra Kirkebakkeskolens hjemmeside

Matriklen er tæt bebygget, men rundt om er der mange oaser, ligesom skolegården lægger op til både leg og læring.

MAGASINET OM LÆRING

Bliv endn kloge u re

Bliv inspireret af ny dansk forskning Bliv inspireret af 25 gode eksempler på trivsel Dansk Center for undervisningsmiljø (DCUM) udgiver i efteråret en metodehåndbog med 25 eksempler på konkrete, trivselsfremmende indsatser. ”Vi har siden efteråret 2014 indsamlet og udvalgt eksempler på gode forløb fra skoler i hele landet. Hvert forløb beskrives og bearbejdes, så det fremstår med introduktion, metodebeskrivelse og afsluttende vurdering, og vi håber derigennem at skabe helt konkret inspiration til glæde for alle som ønsker at arbejde praktisk med at øge trivslen i skolen,” fortæller Rune Pedersen, konsulent DCUM på centrets hjemmeside, hvor man allerede nu kan finde smagsprøver fra håndbogen. Se dcum.dk.

Hvad er motivation? Få svaret i en ny bog! Hvordan man kan arbejde med at fremme elevernes motivation og lyst til læring i skolen? Det forsøger en ny bog at give svaret på. Bogens afsæt er, at motivation ikke kan forstås som noget enkelt-elever har eller ikke har, men derimod er noget, som skabes i mødet mellem eleverne og skolen. Med tætte analyser af skolehverdagen i udskolingen og elevernes oplevelser af, hvad der fremmer motivationen, sættes spot på, hvordan motivation og læring bliver til. Bogen, der udkom i juni 2015, hedder ”Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen”. Den udspringer af Center for Ungdomsforsknings forskningsprojekt ”Unges lyst til læring”.

Nu får vi ny viden om it og læring Gennem snart tre år har fem store forskningsprojekter undersøgt forskellige aspekter af it-baseret læring, og hvad det betyder for elevernes læring, at it bliver en del af i undervisningen. Bag forskningen står Aalborg og Aarhus Universiteter i samarbejde med landets professionshøjskoler. Forsøgene er foregået på 29 skoler, der har fungeret som demonstrationsskoler. I projekterne har man blandt andet undersøgt, hvordan it-anvendelse virker på undervisningsdifferentiering, innovation, elevproduktion, fagdidaktik og målstyret undervisning. Resultaterne bliver præsenteret på en afslutningskonference for demonstrationsskoleforsøgene torsdag den 8. oktober i København.

MAGASINET OM LÆRING

Da historiens muse gik digitalt

Bag facaden I en artikelserie går vi tæt på nogle af de virksomheder, der udvikler læringsmidler og værktøjer. Vi møder menneske bag, hører historien og får indblik i visionerne.

Af Mikkel Nordvig Clio er navnet på historieskrivningens muse i græsk mytologi. Hun har også lagt navn til et forlag, der på få år er blevet Danmarks største leverandører af digitale undervisningsmaterialer. Magasinet om læring har talt med en af de tre grundlæggere, Janus Benn Sørensen om tankerne bag Clio Online og forlagets fortid, nutid og fremtid.

anus Benn Sørensen, 32 år og salgsdirektør i Clio Online, begynder historien om forlaget på Sydjysk Universitetscenter: Louise Herping Ellegaard og jeg læste historie på universitetet. Vi arbejdede med en masse spændende formidling af interessant historisk indhold. Men meget af det undervisningsmateriale, mange husker fra deres egen skolegang, var ikke ret spændende. Det giver jo ingen mening, for historie er spændende. Vi var opmærksomme på, at medier og teknologiske muligheder kunne bruges til at gøre faget levende. Den tredje

MAGASINET OM LÆRING

grundlægger, Lasse Guldsborg, havde et it-firma og de teknologiske kompetencer. Internettet var ikke nyt, da vi gik i gang, men det var stort set ikke udnyttet i læringssammenhæng. På den måde gik store ressourcer tabt – med elektroniske materialer, kan man trække på lydfiler, billeder, film etc. I stedet holdt man sig til bøger med tekst og lidt billeder og lukkede opgaver. At det kunne gøres bedre, var vi ikke i tvivl om. Vi snakkede om, at man kunne få både inspirerende undervisning med inkorporering af de sjove elementer fra den digitale verden plus alt det gode fra bøgernes verden; og læreren kunne oven i købet spare forberedelsestid på den konto. Fordelene var heller ikke begrænset til det, eleverne fik at se. Hvorfor rette i hånden? Med digitale løsninger som fx evalueringsværktøjer kan evalueringen af elevernes arbejde foregå løbende og automatisk og ses af læreren og eleven eller gruppen. Med alle disse udviklingsområder var vi enige om, at der var analoge forlag nok, og vi derfor ville være et hundrede procent digitalt forlag.

Fakta om Clio Online Clio Online stiftes i 2006 af Louise Herping Ellegaard, Lasse Guldsborg og Janus Benn Sørensen. Clio Onlines første produkt, Danskhistorie.dk, kom på markedet i 2007. I 2015 dækker Clio Onlines undervisningsportaler tolv fag. Fra 2006 til 2015 er Clio Online vokset til en virksomhed med 104 ansatte. Clio Onlines produkter findes på 90 procent af de danske folkeskoler. I marts 2015 blev majoriteten af ejerandelen solgt til Bonnier Business Press, men drives stadig af det oprindelige trekløver.

Janus Benn Sørensen

I dag anvender mere end 90 procent af landets folkeskoler en eller flere af Clio Onlines læringsportaler.

Hvilke ambitioner havde I fra starten? Eftersom det var et uopdyrket marked, havde vi store forventninger til vækst. Nu er vi på ude på halvfems procent af skolerne; ni ud af ti skoler i Danmark har taget vores ideer til sig. Så vi var ambitiøse fra starten på grund af troen på vores produkt, og det holdt stik. Clio Online har lige så stor omsætning som Gyldendal og Alinea til sammen på det digitale område – og vi har eksisteret i otte år! Hvordan fik I jeres produkter ud til skolerne og lærerne? Vi tog ud og viste materialet frem, vi lavede aftaler om gratis prøveperioder og lagde en indsats i at sætte lærerne i gang med det — og blev taget godt imod. Vi er gået fra os tre til over hundrede medarbejdere, og man kan roligt sige, at vi har redet på en digital bølge. De gamle udbydere på læremiddelmarkedet hang i håndbremsen og ville hellere sælge bøger. Vi så den åbning, der var og har været forrest i en udvikling. De digitale materialer står nu for næsten 40 procent af markedet for undervisningsmaterialer, da vi startede, var andelen forsvindende lille.

Har der været tider med sved på panden? Vi har altid satset intenst på at udvikle hurtig og meget. Det er dyrt, og vi har måttet spænde livremmen ind adskillige gange. Det har også været udfordrende, at de tekniske forhold på skolerne ikke var optimale. Der er, som nævnt, sket en enorm udvikling på kort tid. For otte år siden var det langt fra alle skoler, der havde tidssvarende maskiner og viden. Nu er det efterhånden på et niveau, hvor alle betragter it som et værktøj i det daglige, selvom der .altid er plads til forbedringer. Hvad er jeres didaktiske grundantagelser? Vi følger naturligvis med i, hvilke teoretiske vinde, der blæser. Alle de senere års bølger – læringsstile, flowteori, faglig læsning og skrivning, målstyret undervisning, John Hattie... Men hvis man ønsker at være en vigtig deltager på markedet, må man tænke i bredden, både fordi tendenser skifter, men også fordi lærere er forskellige. Vi ønsker at tage det bedste fra de forskellige strømninger og udvikle os i takt med at viden om læring udvikler sig. Hvor står I nu, og hvor skal I hen? Vi udvikler vores eksisterende produkter og bevæger os ind på nye fagområder, eksempelvis idrætsfaget. Derudover har vi blikket rette mod udlandet. Vi ønsker at levere en global standard for læremidler. Netop nu står vi over for at træde ind på markederne i en række lande. Helt aktuelt er Sverige næste mål. Vores platform bliver brugt af hele Danmark, hvilket er en ret god case at gå ud til forlag i andre lande. Danmark er forkant med it, hvilket vi har en stor aktie i; vi har en masse at tilbyde resten af verden.

MAGASINET OM LÆRING

Forsk e portr ræt

Forsker: ”Innovation sker i klasselokalet” Danmark har en masse dygtige forskere, som arbejder med læring i alle tænkelige sammenhænge. I hvert nummer vil Magasinet om Læring bringe et kort portræt af en af dem, så I kan lade jer inspirere.

ikala Hansbøl er del af en ny generation af forskere i it og læring. Hvor feltet tidligere var præget af pionerarbejde og opdyrkning af nyt terræn, har området nu fundet sine ben og er blevet meget mere specifikt. Mikala forsker blandt andet i relationen mellem brugerne og de digitale læremidler. It ses af mange som en fast størrelse, men mødet mellem elever og lærere og it skaber hele tiden nye muligheder og forbindelser. Når en producent sender et digitalt læringsmateriale på gaden, er det blot første skridt i en proces, fordi brugerne vil finde nye veje og koblinger og der bliver skabt nyt ”liv”, som ikke altid kan forudses. Det giver nye betingelser for deltagelse og anvendelse. Der sker en gentænkning af det originale design ved brug, hvilket gør, at innovation i høj grad er noget, der sker i klasseværelset fordi eleverne udvikler arbejdsformerne, mens de arbejder. Mikala arbejder bl.a. på er et flernationalt nordisk projekt, hvor man udvikler virtuelle læringsmiljøer og samarbejdsformer på tværs af de nordiske lande. Hun har været involveret i en række spændende projekter bl.a. Velfærd, Innovation, Omsorg, Læring og It i Folkeskolen.

Mikala Hansbøl, 43 år, er uddannet inden for psykologi og kommunikation på RUC og har en ph.d. i uddannelsesforskning fra DPU. Hun arbejder i dag i afdelingen for forskning og innovation ved UCSJ. Før det var hun over ti år ved DPU/AU tilknyttet forskningsmiljøerne Medier og It i Læringsperspektiv og Organisation og Læring, samt forsknings- og udviklingsprojekter som Serious Games on a Global Market Place.

Følg med i Mikalas arbejde på hendes blog: https://mikalasklumme.wordpress.com/

MAGASINET OM LÆRING

Vi støtter god læring!

RUNDER

100 TITLER!

I den anledning giver vi 10% rabat på nytegninger af abonnement i september måned. Vejl. pris pr. år pr. skole er kr. 1.495,-

Læsemaskinen runder et skarpt hjørne og giver nu eleverne over 100 titler at vælge imellem fordelt på fiktion og fakta, frilæsning, faglig læsning og de nye meget populære lydrette bøger. Alle bøger på Læsemaskinen kan også købes som trykte bøger på turbineforlaget.dk, og der ligger gratis elevopgaver og lærervejledninger på jeglæser.dk og billebøgerne.dk