Magasinet om Læring 10/21016 by info@skoleklog.dk

sid

e 4 U EL T ,6 og 26

2. ÅRGANG · NR. 10 · 2016

Fremtidens A TEM læring Bevægelse i de boglige fag SIDE

SIDE

Få styr på støjen SIDE

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

indhold 06

Kampagne mod vold Hver fjerde barn i 7. klasse har været udsat for vold i hjemmet, dokumenterer Børns Vilkår, som står bag en ny kampagne.

TEMA: Fremtidens læring Hvad skal børnene lære, så de har de nødvendige kompetencer i fremtiden? Det giver fremtidsforsker Anne-Marie Dahl sit bud på.

Bevægelse i de boglige fag Otte ud af ti skoler har integreret bevægelse i de boglige fag, lyder den gode nyhed fra Dansk Skoleidræt.

Lutter Luther Reformationsjubilæet 2017 byder på masser af nye læremidler.

Få styr på støjen Uroen breder sig i folkeskolen. På Katrinebjergskolen i Aarhus praktiserer man en metode, der skaber ro og tryghed i timerne.

Kernefaglighed til diskussion Hvis begrebet kernefaglighed bruges forkert, bremser det eventyrlysten, mener magasinets faste klummeskribent Mikkel Nordvig.

Hvad skal nutidens børn lære i skolen for at blive rustet til fremtiden? Det er emnet i denne måneds tema.

Magasinet om Læring er et digitalt magasin, som handler om læring og primært henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er. Vores ambition er at blive læst af alle lærere og SFO-pædagoger i Danmark. Magasinet om Læring ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser.

UDGIVER: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) LAYOUT: John Schäfer FOTO: iStock, med mindre andet er angivet

MAGASINET OM LÆRING

Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Hvorfor læse Sko-da, når man lige så godt kan læse Lam-bor-ghi-ni? Få styr på afkodning og læseforståelse, og gør læsning til en leg ...

Læsemotoren Prøv gratis på clioonline.dk

Styrk overgangen fra børnehave til skole

A kt u elt

Styrkede ov ergange

Erfaringsop samling fra fra børneh syv projekt ave til SFO er om ove rgangen og skole

vergangen fra børnehave til skole og SFO kan være en udfordring for mange børn. Samtidig viser forskning, at børn, der har problemer med skolestart, ofte er dem, der får problemer senere i skoleforløbet. Derfor fik seks kommuner tidligere på året tre millioner kroner fra Undervisningsministeriet til projekter, som skulle styrke overgangen. En ny rapport samler kommunernes erfaringer. Kommunerne har blandt andet arbejdet med: Gensidige besøg i dagtilbud og skole,

udvikling af fælles børne- og læringssyn, udvikling af overdragelsesforløb for udsatte børn, kommunikation mellem børnehavebørn og børnehaveklasseelever via ipads, overgangsaktiviteter, med fokus på at skabe en tættere forbindelse mellem læringsarenaerne i børnehave og skole samt udvikling af en praksis. Rapporten kan downloades på www.eva. dk/projekter/2016/styrkede-overgange-fradagtilbud-til-skole

Madlejr på vej i Højer

iden Arla Fonden i september 2014 startede lejrskolen MADlejr på Fyn, har mere end 2300 elever fra 6. og 7. klasse været på lejr. Interessen har været så stor, at fonden nu udvider aktiviteten — denne gang på en gammel tysk præstegård i den sønderjyske by Højer.

Madlejr-konceptet strækker sig over fem dage med fokus på mad, sundhed, trivsel og bæredygtighed. Madlejr i Højer starter i 2020.

Nederen Forældre har gennemslagskraft

ampagnen ”Nederen Forældre” fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden er blevet hædret med prisen Advertising Effectiveness Award 2016. Prisen uddeles til kampagner, der har vist sig at have en stor effekt. Og det har Nederen Forældre, der har fået flere unge til at bruge cykelhjelm. - Vi er meget glade for prisen, da det har været den svære toer at lave. Resultatet af kampagnen viser, at markant flere børn nu bruger hjelm. I forhold til vores sidste måling er der nu cirka 60.000 flere børn, der spænder hjelmen,” siger Karina Petersen, underdirektør i Rådet for Sikker Trafik. Kampagnen, der kører over flere år, har i år formået at aktiverede de 30.000 personer, der følger kampagnen på Facebook (www. facebook.com/nederen). Men først og frem-

MAGASINET OM LÆRING

mest har den formået at flytte holdninger og få flere til at spænde cykelhjelmen. For de 10 – 12-årige er brugen af hjelm steget med

8 % og for de 12 – 16-årige er stigningen på 13 %, altså er der i alt 60.000 flere danske børn i målgruppen, der cykler nu med hjelm.

DANSK 0.-10. KLASSE

Det vrimler med børne- og ungdomslitteratur … VÆRK

KØ T E R E N

… i Gyldendals danskportalers store, digitale biblioteker med tilhørende oplæsninger af skuespillere, færdige undervisningsforløb, Flipped Classroom-videoer om genrer og litterære begreber, forfatterinterviews og lærerressourcer.

Kom tæt på vedkommende TEKSTER OG FORFATTERSKABER

Besøg dansk0-2.gyldendal.dk, dansk3-6.gyldendal.dk og dansk.gyldendal.dk A067

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Ny kampagne: Stop vold mod børn

A kt u elt

n ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at mere end hvert fjerde barn i 7. klasse har været udsat for vold derhjemme inden for det seneste år. Og hvert 11. barn har været udsat for grov fysisk vold som slag og spark. Derfor er Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet gået sammen i en landsdækkende kampagne under titlen #stopvoldmodbørn, som er støttet af TrygFonden. Børnerådets formand, Per Larsen, er nedslået over, at forældre i Danmark – knap 20 år efter afskaffelsen af revselsesretten – stadig bruger vold i opdragelsen: ”Den gruppe børn, der bliver udsat for grov fysisk vold, lever under uacceptable forhold. De har brug for akut hjælp, og derfor skal de spottes og støttes af fagfolk og myndigheder så tidligt som muligt,” siger han.

Ny undervisningsminister uden børn og ligestilling

8. november fik Danmark en ny regering, herunder en ny undervisningsminister: Merete Riisager fra Liberal Alliance. Hun bliver nummer 66 i rækken af undervisningsministre siden 1848 (dengang kultusministeriet). Med den nye regeringsdannelse hedder skolernes ministerium slet og ret Undervisningsministeriet — og ikke som tidligere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Børneområdet lægges sammen med socialministeriet (børne- og socialminister Mai Mercado K), mens Karen Ellemann bliver minister for ligestilling og nordisk samarbejde.

Foto: Steen Brogaard

Husk Danmarks største læringsfestival

ilmeldingen til Danmarks Læringsfestival den 1. og 2. marts 2017 er åbnet. Læringsfestivalen i Bellacentret indeholder alt det nyeste inden for undervisning og læremidler præsenteret af førende producenter og aktører i uddannelsessektoren. Der er gratis adgang til

MAGASINET OM LÆRING

udstillingen og til udstillernes oplæg. Husk blot at registrere dig på danmarkslaeringsfestival.dk. Konferencebilletter skal købes særskilt.

Et 100% dIGItalt læsEtrænInGsproGram Hastighed, koncentration og motivation ved læsning. Over 10.000 elever på mere end 200 skoler har det sidste år gennemført programmet med en gennemsnitlig forøgelse af læsehastigheden på 56%. Programmet bygger på mere end 30 års forskning og erfaring med læsning og læring.

FrontRead henvender sig til: • Grundskolens mellem -og udskolingstrin • Ungdomsuddannelserne • Videregående uddannelser • - og også til dig, der ønsker at få styrket dine generelle læsekompetencer

Vi kommer gerne ud til dig og giver en grundig præsentation.

‘‘

Den store mængde information, vi møder dagligt, stiller store krav til os som læsere. Det kan være svært at nå det hele. Men vi kan alle forbedre vores læsevaner, så vi bliver hurtigere og bedre læsere.

KONTAKT OS OG LÆR MERE: +45 2682 1500 WWW.FRONTREAD.DK / iNFO@FRONTREAD.DK

FRO

NT er en app t READ Ipad, il pc, mac og der ø overb g e r d lik og læse it temp o.

Faglig investering og afkast

Kaspers

klumme

eg er så heldig fortsat at møde mange lærere på min vej i mit professionelle virke. Dermed hører jeg mange historier fra klasseværelset, undervisningssituationen og livet i øvrigt. Og gang på gang kan jeg konstatere, at der hersker en meget høj kreativitet og virkelyst blandt danske lærere. På en eller anden måde er der en menneskelig ukuelighed, jeg sjældent møder andre steder. Når jeg får lov til at være en del af den matematiske under-

Det minder mig om min gamle skole, hvor man i starten af 90’erne indførte et kursus for elever i 7. klasse i at lære 10-finger skrift. De to uger var ikke det sjoveste, jeg ser tilbage på i min skoletid, men jeg får den dag i dag afkastet af skolens forståelse for min fremtid. Også selvom jeg dengang gik til afgangsprøve helt analogt – med papir og kuglepen.

visning i en længere periode, f.eks. i en kommune, kommer jeg helt frem på første parket. Da ser jeg, hvordan lærernes kreativitet og åbne sind er hovedingrediens i at begejstre eleverne og øge deres faglige motivation. Og når lysten til faget trives, følger læringen ufatteligt ofte med.

Det er på sin vis let at opfordre en lærer til at investere tid ”nu og her”, for man skal ikke være på besøg på en skole særlig længe, før det går op for én, at der er mange gøremål for nutidens lærer. Der er mange undervisningstimer og adskillige interessenter, der ofte og gerne giver deres mening til kende. Derfor kaster det enorm respekt af sig, at I hele tiden har fokus på eleverne og på deres udbytte af skolegangen. Derfor tager vi jer absolut alvorligt, når I henvender jer til os med forslag til forbedringer eller ligefrem har lyst til at påvirke udviklingen af de digitale ressourcer. For vi forstår til fulde, at I er nøglen til vores fælles succes.

Det overrasker mig egentlig ikke, at læreren endnu engang er centrum for faglig succes. Jeg indrømmer gerne, at når jeg spiller med på sidelinjen, er mit udgangspunkt fra et IT-teknisk perspektiv. Og det rammer ned midt i en af mine gamle teser: De nye IT-redskaber er ikke en substitut for læreren – de skal derimod være accelerator for lærerens aktiviteter. Det har alle dage været mit udgangspunkt for at udvikle IT til den danske skoleverden. Til daglig laver jeg digital matematik, og jeg kan konstatere, at en fagportal står sin prøve over tid. Det gør den, når du som lærer oplever, at den kan være en hjælp i dit professionelle virke og dermed understøtter din indsats for at eleverne udvikler sig fagligt. Efterhånden kan det kræve en mindre tidsmæssig investering at komme godt i gang med et effektivt digitalt redskab og pointen herfra er, at det er det hele værd. I mit daglige virke har jeg masser af digitale redskaber, der sparer mig tid og øger min effektivitet og spændvidde. Jeg har naturligvis betalt for dem og investeret adskillige timer i at blive god til at bruge dem. Og jeg får i dag daglige afkast af investeringerne.

Jeg ønsker dig og dine et ”suverænt sytten” og glæder mig til at møde dig i det nye år – om det så bliver digitalt eller analogt.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat. er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal. Foto: EduLab

MAGASINET OM LÆRING

Læringsplatformen MoMo – tid til læring og trivsel

MoMo udvikles efter de nyeste designprincipper, der værdsætter brugervenlighed og letforståelig navigation. Alle kan bruge og forstå MoMo - både forældre, elever, pædagogiske medarbejdere og skoleledelser. Det får brugerne af MoMo: • En intuitiv og let anvendelig læringsplatform, der løser det, den skal, og frigiver tid til kerneopgaven. • Eleverne forstår systemet og får overblik over deres læring samt frihed til at arbejde med egne læringsmål. • Lærerne får en god kollega og en digital sekretær, der holder styr på og letter arbejdet med Fælles Mål, årsplaner, forløb og elevprogression.

Få et login til MoMo og oplev forskellen Vi giver dig nu en unik mulighed for at prøve MoMo på din skole. – Rigtige data – Egne elever, klasser og fag Der er ingen forpligtelser – hverken til tidsperiode eller efterfølgende køb. Bestil et login her: www.systematic.com/momo-login

Fremtidsforsker kigger i krystalkuglen Et nyt år står for døren. Fremtiden banker på og derfor sætter vi fokus på, de kompetencer, der er nødvendige i fremtiden. Altså hvad børnene skal lære i skolen for at kunne navigere og bidrage i fremtidens samfund? Vi har bedt fremtidsforsker Anne-Marie Dahl

MAGASINET OM LÆRING

TEM

kigge i krystalkuglen og ”spå ”om den nære og den fjerne fremtid. Hun fortæller også om de senarier, hun gennemfører med lærere og ledelser på landets skoler, hvor hun erfarer, hvilke udfordringer og skismaer, de står i her og nu.

Hvad skal børn lære i fremtidens skole?

nne-Marie Dahl er fremtidsforsker og driver sin egen virksomhed Futuria, som har til huse i Filmbyen i Aarhus. Her på fjerde sal er der store vinduer med vid udsigt til høj himmel. Men det er ikke ud af den blå luft, fremtidsforskeren henter sine pointer om, hvad børnene skal lære i fremtidens skole. Fremtidsforskning handler om at aflæse de store træk i samfundsudviklingen, såkaldte megatrends — og deres modtrends. ”Med al den tvivl det indebærer, giver det et bud på, hvad der er på vej, og hvilke kompetencer, børnene får brug for. Men selvfølgelig kan jeg ikke forudse, hvad der vil ske i fremtiden,” smiler hun og leverer et fremtidssenarie — ikke som et facit, men som en meget mulig vej.

I udviklingsprojekter er det svært at vide, hvilken viden og hvilke kompetencer, der er brug for. Derfor skal børnene lære at lære, for i hvert nyt projekt kræver, at man kan sammensætte viden på en ny måde. Ligeledes skal de lære at ”aflære” viden. Følelsesmæssig intelligens Evnen til at samarbejde er en helt central kompetence på fremtidens arbejdsmarked. Det kræver, at børn har en følelsesmæssig intelligens. ”Tidligere har vi i skolen stort set kun lært basale fagfagligheder

Fremtidens samfund Anne Marie Dahl tegner et billede af et fremtidigt samfund med et helt andet arbejdsmarked end det, vi kender i dag. Robotter vil overtage mange arbejdsopgaver, måske op til 80 procent, ikke kun i produktionen, men robotter vil også sidde med ved møder og deltage i projekter. Adgangen til BIG data vil også overflødiggøre jobfunktioner, så fx en jurist på meget kort tid kan gennemgå store mænger data. ”Teknologien bliver i endnu højere grad en del af virkeligheden, og det går meget stærkt,” fastslår hun og tilføjer, at mere arbejde desuden vil blive outsourcet til andre lande med billigere arbejdskraft, det gælder også vidensarbejde. ”Virtuelt arbejde respekterer ikke landegrænser, og derfor kan mange vidensjob også lige så vel løses på den anden side af kloden. Vi kan ikke længere konkurrere på pris, kvalitet og levering til tiden, vi skal til at leve af noget andet,” siger hun og peger på innovation, udviklingsprojekter og service i høj skala som fremtiden for danske børn. Ikke mindst skal der være mennesker med teknologiske kompetencer til at passe ”maskininfernoet,” som hun udtrykker det. Basisviden skal bruges kreativt Fremtidsforskeren fastslår, at børnene stadig skal lære helt basale fag og kvalifikationer i skolen. Det er vigtigt at lære IT, sprog, matematik og samfundsfag. ”Det er svært at være kreativ eller innovativ på baggrund af ingenting, og matematik og tysk kommer jo ikke af sig selv,” siger hun. Først og fremmest skal børn lære at bruge deres basisviden kreativt og innovativt til at kunne udvikle nye produkter, ydelser og ny viden på tværs af gængs viden og fagfelter. Mange opgaver vil blive løst i projekter med forskellige fagligheder og med deltagere, der måske sidder på den anden side af kloden. Det kræver åbenhed, samarbejdsevne og evne til ”at tænke ud af boksen”. ”Det kræver også en evne til at zappe ind og ud på projekter og styre sin egen tid. Og kunne navigere individuelt sammen med andre,” siger hun.

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi.

MAGASINET OM LÆRING

og ikke lært noget om psykologi, og hvordan vi reagerer som mennesker. Skal vi leve af kreativitet, samarbejde og udvikling, skal vi bruge hele vores register som mennesker, også det følsomme. Det bliver vigtigt for vores børn at vide, hvordan de selv reagerer og samarbejder, og hvordan andre mennesker har det og reagerer. Den følelsesmæssige intelligens kan være den sociale lim i kreative processer,” siger Anne-Marie Dahl. Værd at værne om den skandinaviske model Fremtidsforskeren fremhæver, at vi i danske og skandinaviske skoler har noget helt særligt at værne om. ”Tilgangen til læring er meget diskuterende. Eleverne accepterer

ikke noget, bare fordi læreren siger det, hvor man i andre kulturer arbejder med en froie gras model, hvor man stopper viden ned i halsen på eleverne. ” ”Det kræver tryghed og tillid at arbejde i kreative udviklingsprocesser. De skandinaviske lande har en høj grad af samarbejds- og tillidskultur, en stor social kapital, som betyder, at vi generelt har tillid til hinanden og offentlige myndigheder. Det er vores chance i fremtiden,” siger hun. Kaos, usikkerhed og stress Sidst, men ikke mindst, lægger Anne-Marie Dahl vægt på, at vi i et fremtidigt arbejdsmarked skal kunne tåle at manøvrere i det kaos

Det skal børn lære i skolen

• Basale kvalifikationer, perfekt English, IT • Kompetencer, bruge dem kreativt og innovativt • Lære at lære — livslang læring • Wikipidia-kritik, vælge ud, aflære • Virtuelle kompetencer • Zappe ind og ud, administrere egen tid • Iværksætteri, netværkeri • Tåle kaos og usikkerhed i kreative processer • Følelsesmæssig intelligens • I nterkulturelle kompetencer — eller erkendt inkompetence • Stresskompetencer — evne til at gå ON og OFF

Det 21. Århundredes kompetencer Det er ikke kun fremtidsforskere, der beskæftiger sig med fremtidens skole og kompetencer. Begrebet 21st Century Learning Skills – det 21. århundredes kompetencer, optager mange forskere og lærere, der har indset, at det er vigtigt at udvikle særlige kompetencer hos eleverne, hvis de skal kunne bidrage til fremtidens samfund. Det 21. århundredes kompe-

MAGASINET OM LÆRING

tencer defineres med lidt forskellige ord. På EMU Danmarks læringsportal beskrives kompetencerne som: Kollaboration. It og læring. Videnskonstruktion. Innovation. Selvelvevaluering. Kompetent kommunikation På www.emu.dk/modul/21st-centurylearning-skills kan du finde baggrund og inspiration til, hvilke læringsteknologier, der understøtter de enkelte kompetencer.

og den usikkerhed, som kreative projekter indebærer. Det kræver, at børn lærer at rumme deres egen usikkerhed, mener hun og peger på, at vi altid har skullet følge med udviklingen, men: ”Det nye er, at forandringerne foregår i et tempo, der kan gøre det svært for mennesket at følge med. I stigende grad skal vi forholde os til hele verden, kunne navigere i en digital virkelighed, kunne vælge individuelt og kunne bruge os selv som mennesker følsomt og kreativt. Det hele på godt og ondt.” Nogle kalder denne evne robusthed, andre taler om resiliens: Det handler om ”at kunne tilpasse sig og samtidig markere grænser og afbøde pres på en bæredygtig måde,” forklarer hun.

TEM

Kravene om foranderlighed og præstation på mange fronter kan give stress. Derfor er stresshåndtering en kompetence i sig selv i fremtiden. Dvs. at have evnen til at være On eller Off i dagligdagen — og livet. ”Da jeg var ung, var man dum eller klog. I dag handler det om, hvorvidt man kan holde til det eller ej. Nole kan næsten ikke få forandring nok, mens andre higer efter struktur og tryghed. Nutidens A og B hold handler om, hvem der har evnen til at kapere det meget flydende samfund,” slutter fremtidsforskeren sin ”spådom”.

Fremtiden er for kamæleoner Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl beskriver udviklingen af de nødvendig kompetencer på arbejdsmarkedet med dyrebilleder. I industrisamfundet skulle vi arbejde som myrer i en fastdefineret struktur. Senere blev vi som snegle, der skulle bevæge sig gennem livet med et hus på ryggen af ophobet viden. Fremtiden er derimod for kamæleoner, der kan tage farve efter omgivelser og opgaver, der hele tiden vil kræve ny viden og forandring.

MAGASINET OM LÆRING

Her, nu og fremtidige udfordringer

remtiden er her allerede, og de nye kompetencekrav har mange nuancer, der skaber problemer her og nu. Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl afholder mange workshops på skoler, i organisationer og virksomheder, der gerne vil sætte deres fremtidige udfordringer og muligheder til diskussion. Hun har derfor fingeren på pulsen i forhold til, hvilke udfordringer skoler og lærere aktuelt står over for.. ”Se mig” problemet I disse workshops oplever hun ofte et stort fælleskabsønske i skolen. Men de deltagende lærere føler, at udviklingen trækker mod en øget individualisme, selvoptimering, selvskabelse eller ”se mig” attituden— kært barn har mange navne. Lærerne føler et stort pres fra moderne forældre, der sætter deres eget barns behov frem for alt andet, fortæller Anne-Marie Dahl, der sågar har hørt om danske forældre, der har haft en advokat med til forældresamtalen for at sikre barnets rettigheder! Lærerne føler også pres fra politikere og fra ”konkurrencestatens” krav, tilføjer hun. ”Kravet om øget individualisering er en stor udfordring for underviserne, og jeg opfordrer dem til at arbejde med en konkret værdiafstemning med forældre og elever,” siger Anne-Marie Dahl. Den digitale udfordring ”Vi voksne er dybest set håbløst bagefter, især på hele det digitale felt, ” siger fremtidsforskeren og opfordrer lærere til at se at komme på facebook og andre sociale medier, hvis de ikke allerede er det. ”I gamle dage havde vi en gårdvagt, der holdt øje med, hvad der foregik. I det digitale univers er der ingen gårdvagt,” siger hun og hentyder til, at der foregår en masse på internettet og på sociale medier, der kræver både kritisk sans, sociale evner og digital emperti.

Ny bog om at navigere i turbosamfundet Bogen, #tvivl - modet til at vælge i et turbosamfund, udkom i november. Den er skrevet af Anne-Marie Dahl og erhvervspsykolog Grete Vangsø. Den handler blandt andet om begrebet resiliens og udfordringerne i forhold til at kunne navigere i fremtidens samfund. Udfordringer, som ikke blot gælder fremtidens voksne, men allerede er dybt aktuelt for os, der prøver at følge udviklingen med at lykkes privat og karrieremæssigt. Bogen er udkommet på Turbineforlaget.

MAGASINET OM LÆRING

TEM

Lærerbloggen.dk

Find og del digitale tips til undervisningen Det digitale landskab er stort, og der findes masser af digitale kilder, som lærerne kan bruge i deres undervisning. Derfor har Danmarks største digitale undervisningsforlag, Clio Online, lanceret en blog, der giver lærerne mulighed for at tippe hinanden om gode apps, websites og andre digitale ressourcer.

Vi håber på at skabe en vidensbank med konkrete tips fra lærer til lærer, som de kan bruge som inspiration i en travl hverdag. Har man fx brugt en fed app, fundet inspiration på et website eller kender en database med gratis ting, som andre lærere kan få gavn af, så er det her, man skal dele det.

Lærerbloggen som inspirationskilde Clio Onlines redaktører har alle en baggrund som lærere i grundskolen og har derfor masser af erfaring med at bruge digitale ressourcer i undervisningen. Bloggens indhold vil derfor både blive skrevet af forlagets redaktører og af lærere fra de danske skoler. ”Vores redaktører sidder hver dag og arbejder på digitale undervisningsmaterialer til skolerne, og derfor er de hele tiden opdaterede med, hvad der rører sig i det digitale landskab. Al den viden vil de gerne dele ud af på bloggen,” siger Marie Danø. Hun opfordrer lærere fra både nær og fjern til at deltage og understreger, at det ikke kræver noget særligt. ”Det er lærerne ude på skolerne, der står med fingrene nede i undervisningen hver dag og har en enormt værdifuld praksiserfaring. Derfor kræver det ikke andet, end at man har nogle gode tips, som man har lyst til at dele med andre lærere.”

e fleste lærere kan nikke genkendende til, at landskabet af digitale muligheder til undervisningen er enormt. Derfor kan det være vanskeligt at få overblik over alle de fede og gratis apps, hjemmesider og programmer, der findes derude. Med Lærerbloggen.dk har de nu mulighed for at hjælpe og inspirere hinanden med brugbare tips til at anvende digitale kilder, læremidler og ressourcer i undervisningen. ”Med Lærerbloggen ønsker vi at skabe et forum, hvor lærere helt uformelt kan dele deres idéer og erfaringer med digitale ressourcer i undervisningen,” siger pædagogisk redaktionschef hos Clio Online Marie Danø. Hun påpeger videre, at bloggen ikke kommer til at handle om politik og højtravende idéer for folkeskolen, men i stedet om konkret videndeling.

MAGASINET OM LÆRING

Hotel med all inclusive ke badeby, s n e li a it n e d i ’s På Hotel Tiffany le med! e h t e d u d r få , Cattolica Fantastisk hotel! Hotel Tiffany’s er noget ganske unikt. Med sine 3 stjerner og det hyggelige og meget børnevenlige poolområde er alt naturligvis 100 % i orden, men det der virkeligt gør hotellet helt unikt, er dets altid smilende og hjælpsomme personale samt det hårdtarbejdende værtspar, Valentina og Massimo. Som gæst opleves personalet som en stor velfungerende enhed, som har fokus på, at gæsterne har en dejlig og ubekymret ferie. Nærmest som en stor familie. Hotellet har naturligvis wifi OG meget velfungerende shuttle-service, hvor I gratis kan blive kørt ind til byen om aftenen - og hentet igen.

Lækker mad! På Hotel Tiffany’s spiser man godt! Særdeles godt! Maden består af lutter lækker og veltilberedt mad fra det gode, norditalienske køkken - friske råvarer og skønne, lokale retter med kød, fisk, friske grøntsager, pasta og pizza. Til alle måltider medfølger desuden vin, øl og vand ad libitum. Og så har vi ikke engang nævnt kagebordet endnu... og de italienske is til ungerne. MUMS!

Find os på facebook www.facebook.com/hoteltiffanycattolica

www.hoteltiffany.com/en/

Spændende område!

Dejlig by og levende mennesker!

Cattolica har nogle fantastiske og børnevenlige sandstrande, hvor man skal gå meget langt ud, før man ikke kan bunde. Modsat havet er byen omkranset af bjerge, hvor man kan tage på gå -og cykelture og f.eks. se gamle borge og byfæstninger fra middelalderen (på hotellet kan man gratis låne en cykel). Der er mange andre aktiviteter, man kan foretage sig i området: fx. besøge museer, badelande, sejlture, dyrke sport og meget, meget mere. Vi har boet på Hotel Tiffany’s de sidste 4 år og har stadig langt fra set det hele.

Cattolica er en levende by med levende mennesker. Der er gang i den inde i byen, ikke mindst om aftenen, hvor gaderne er fyldt med glade mennesker, som enten spiser på en af de mange fortovsrestauranter, shopper, ser koncert, danser - eller bare går rundt og nyder den gode stemning. Vi har rejst meget, men har ALDRIG oplevet SÅ søde mennesker, som i Cattolica. Og de ELSKER børn. Det er således ikke sjældent, at en af ens poder får et klap på hovedet eller et stryg henover kinden, når man færdes inde i byen. Cattolica er desuden en by, som primært besøges af italienere (endnu), så er du træt af fulde svenskere eller støjende hollændere, så slipper du i hvert fald for dem her.

Viale Svizzera, numero 3 Cattolica, CAP 47841 info@hoteltiffany.com · tlf.: (+39) 0541 95 12 78

Bevægelse vinder frem i de boglige fag

røk volley, ordræs, matematik stomp og hopstavning. Kreativiteten er stor, når eleverne skal bevæge sig i de boglige fag, og på størstedelen af de danske skoler er der aktive elever i timerne. Hele 81 procent af

skolerne har integreret bevægelse i fx dansk, matematik og sprog. Det viser en ny undersøgelse, der er udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden. Med skolereformen fra 2014 blev bevæ-

Fysisk aktivitet gør børn klogere: En række studier har undersøgt sammenhængen mellem børns faglige præstationer og fysisk aktivitet. De viser blandt andet, at:

• Fysisk aktivitet kan fremme børns faglige præstationer. • Der er evidens for, at fysisk aktivitet er godt for hjernen og vores kognitive funktioner (fx hukommelse, opmærksomhed og koncentration).

• Fysisk aktivitet øger produktionen af hjernens signalmekanismer, så man er mere opmærksom og motiveret.

• Bevægelse kan fremme sansning og øge indlæringspotentialet. • Fysisk aktivitet øger mængden af nerveceller og nervekoblinger (synapser) mellem hjernedelene, hvilket fremmer læring og problemløsning.

• Motorisk sikre børn bruger mindre energi på almindelige bevægelse og kan derfor frisætte mere energi til kompliceret læring.

• Motorisk træning og krydskoordination stimulerer hjernebjælken, så den hurtigere kan overføre information fra den ene hjernehalvdel til den anden, hvilket er grundlæggende for skrive- og læsefærdigheder.

Kilde: Dansk Skoleidræt

MAGASINET OM LÆRING

gelse i undervisningen en realitet på mange skoler. Dengang svarede 57 procent af lærerne i en undersøgelse foretaget af Dansk Skoleidræt, at de oplevede ”særlige udfordringer” med at få bevægelsen integreret i undervisningen. Men de nye tal vidner om, at der nu er aktivitet i timerne. Dansk Skoleidræts formand, Finn Kristensen, glæder sig over resultaterne. - Det er dejligt at se, at de mange initiativer, vi har sat i gang for at skabe bevægelse i de boglige fag, nu giver resultater. Det sikrer ikke alene variation i de længere skoledage. Når eleverne rører sig, styrker det også deres sundhed, læring og trivsel. Det viser forskningen, og det er også tilbagemeldingen fra de mange lærere og pædagoger, vi er i kontakt med rundt om på skolerne, siger han. Den nye undersøgelse viser desuden, at 52 procent af skolerne arbejder med bevægelse i den understøttende undervisning, og det er ikke kun i timerne, at eleverne får rørt sig. Ifølge undersøgelsen indgår bevægelse som aktive pauser og frikvarterer på 69 procent af skolerne.

BEVÆGELSE I DEN FAGLIGE UNDERVISNING 7. - 9. KLASSE

”

•

Læringsspil som kombinerer bevægelse med faglige mål.

•

Redskab til at leve op til kravet om 45 min. daglig bevægelse.

•

Indeholder en lang række faglige missioner til både brain breaks, understøttende undervisning og målstyret undervisning.

•

Mulighed for selv at fremstille og redigere i missioner.

•

Missioner løses enkeltvis eller i grupper.

•

Findes i 3 udgaver: dansk, matematik, engelsk.

minMission er rigtig god til min undervisning. Jeg kan vælge opgaver, der er specifikt målrettet det emne, eleverne arbejder med, og jeg kan differentiere undervisningen. minMission er meget overskuelig. Der er fx tydelige mål og point ved de enkelte missioner – og pointene giver eleverne et ekstra kick til at udføre missionerne. Jeg er dækket ind mht. de 45 minutters bevægelse”. Vibeke Brehmer, klasselærer i 8.A, Kulsbjerg Skole, 2016.

praxis.dk/minMission

Facebook: minMission

Nye lærin gs midle r

”

På dommens dag er jeg sikker på, at en from skolelærer vil gå foran alle paver,” har Martin Luther sagt. Manden bag de kloge ord er aktuelt i 2017, hvor det er 500 år siden, han slog 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg. Begivenheden blev startskuddet til reformationen — et jubilæum, der i Danmark bliver fejret bredt, blandt andet med udgivelsen af masser af undervisningsmaterialer, projekter og arrangementer for børn og unge. Her kan du finde inspiration og materialer:

Lutter Luther

• Luther2017.dk er den officielle jubilæums-

hjemmeside, der indeholder nyheder om udgivelser og arrangementer samt fakta og forskning om Luther.

• På emu.dk, hjemmesiden for EMU Dan-

marks læringsportal, findes et stort tema om reformationen med inspiration til undervisningsforløb og materialer.

Virksomhedsspillet er klar til en ny sæson

irksomhedsspillet er et virtuelt spil, der afvikles over Internettet. Spillet simulerer de markedsmæssige og økonomiske muligheder og krav, som både ledere og medarbejdere står overfor, når der skal tages beslutninger i den virkelige verden på virksomhederne. Spillet henvender sig til de ældste elever i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. Formålet er, at give unge mod på at prøve kræfter med tilværelsen som iværksætter. Årets tema har fokus på produktion og salg af nogle spændende gadgets. Konkurrencen varer ni kalenderuger og starter den 23. januar. Tilmelding på virksomhedsspil.dk.

MAGASINET OM LÆRING

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Hvis pilen peger på ”Ingen snak” på stemmeskalaen, må eleverne kun tale, hvis de får ordet efter at have hånden rakt op. Men ikke al lyd er støj. Ved gruppearbejde må eleverne gerne tale med ”inde-stemme”. Det er nogle af reglerne for stemmeskalaen på Katrinebjergskolen i Aarhus — en metode, der skaber ro og tryghed i klasserne.

MAGASINET OM LÆRING

Få styr på støjen

ærere og elever i folkeskolen klager over støj og uro i timerne. Fx i den seneste trivselsmåling, hvor cirka halvdelen af eleverne siger, at de nogle gange har svært ved at høre, hvad læreren siger og er generet af støj fra de andre elever. Og i den seneste TIMMS-undersøgelse (se næste side) svarer ni ud af ti lærere, at de bliver forstyrret af urolige elever. Det er altså veldokumenteret, at uroen vokser og er et problem, der forringer undervisningen og elevernes læring. Mange kræfter arbejder på at afdække årsager og finde løsninger, og lokalt findes der mange gode eksempler på, hvordan man kan få styr på støjen. Her kigger vi på en metode fra Katrinebjergskolen i Aarhus. En metode til at skabe ro På Katrinebjergskolen har man med et simpelt tiltag skabt mere ro i klasserne. Det har sat tydelige rammer for, hvornår der må tales i hvilke lydniveauer. I klassen hænger en stemmeskala, hvor en pil viser eleverne, hvilket lydniveau de må tale på. Metoden er beskrevet i ”METODEHÅNDBOG: 30 nye veje til bedre trivsel”, udgivet af Dansk Center for Undervisningsmiljø tidligere på året. Vi refererer herfra. Stemmeskalaen har fem forskellige lydniveauer: Alarm-stemme. Ude-stemme. Inde-stemme. Hviske og Ingen snak. Lydniveauerne er visualiseret som en stemmeskala markeret med farverne: rød, orange, gul, grøn og blå. Plakaten er hængt op i klasselokalet, og en flytbar pil på skalaen viser eleverne, hvilket niveau de må tale på, afhængigt af, hvilke opgaver og aktiviteter, de arbejder med. Eksempelvis er niveauet nødvendigvis højere ved gruppearbejde og andre aktiviteter, hvor eleverne udfolder sig, end ved fremlæggelser og læreroplæg. ”Stemmeskalaen kan tydeliggøre forventningerne til eleverne og samtidig tilføre undervisningen en høj grad af gennemsigtighed. Det skaber en forudsigelig og genkendelig undervisningssituation for eleverne og dermed mere tryghed og ro i klassen,” lyder antagelsen bag metoden.

Stemmeskalaen skal øves Det er imidlertid ikke nok at hænge en stemmeskala op på væggen, stille pilen på ”ingen snak” og så forvente, at der er ro. Det er vigtigt, at eleverne introduceres grundigt for de forskellige lydniveauer, lyder erfaringen. De forskellige lydniveauer skal øves og afprøves af både lærere og elever — og i det rette element. Niveauerne ingen snak, hviske og inde-stemme skal øves i klassen, mens ude-stemme øves udendørs. Alarmstemme øves ikke, da det heldigvis er sjældent at skulle råbe: ”Skolen brænder.” Skala stiller også krav til læreren Det er vigtigt, at lærere og pædagoger — som rollemodeller — selv følger stemmeskalaen, hvis den skal have troværdighed og effekt. Og når skalaen anvendes i den daglige undervisning er det lærerens opgave at flytte pilen på stemmeskalaen, i takt med at undervisningssituationen udvikler sig. Når eleverne bliver fortrolige med skalaen, kan de inddrages i vurderingen af, hvilket lydniveau der er mest hensigtsmæssigt i en konkret undervisningssituation. Metodehåndbogen anbefaler desuden, at man overfører stemmeskalaen til fysiske zoner i og udenfor klassen. Konkret kan der etableres områder, hvor eleverne kun må benyttes sig af på forhånd aftalte lydniveauer. Det kan fx være stilleområder til fordybelse eller samtalezoner til gruppearbejde. Skala forpligter eleverne Den aarhusianske stemmeskala løser næppe alle problemer med urolige elever, men Katrinebjerskolen erfarer, at ”eleverne forpligter hinanden på stemmeskalaen, hvilket fremmer ro og orden” — eller som en elev i 5. klasse på udtrykker det: ”Nu er det nemmere at sige til dem, der larmer, at de skal være stille. Vi kan nemlig bare pege op på stemmeskalaen.”

Stemmeskalaen har fem lydniveauer 5. Alarm-stemme Eleverne må kun bruge denne stemme i tilfælde af en nødsituation.

4. Ude-stemme Eleverne må tale med høj stemme. Stemmen må kun bruges udendørs.

3. Inde-stemme Eleverne må tale med afdæmpet stemme.

2. Hviske Eleverne må hviske med sidemakkeren.

1. Ingen snak Eleverne må kun tale, hvis de får ordet efter at have haft hånden oppe.

MAGASINET OM LÆRING

Flere lærere føler sig forstyrret af uro

tøj, uro og elever, der afbryder og forstyrrer, er et stadigt stigende problem i danske folkeskoler, og det går ud over indlæringen, viser TIMMS-undersøgelsen 2015. Undersøgelsens egentlige fokus er 4. klasses præstationer i matematik og natur/teknologi i 49 lande — og her klarer de danske elever sig bedre end gennemsnittet og på niveau med sidste undersøgelse i 2011. Men problemet med uro i undervisningen er vokset markant siden sidst. Knap ni ud af ti danske lærere bliver forstyrret af urolige elever. Og hele 29 procent af lærerne svarer i 2015, at de bliver »meget« forstyrret af elever, der afbryder undervisningen, mens det tilsvarende kun var 13 procent af lærerne i 2011. »Støj er et forhold, der influerer negativt på det faglige niveau. Der bør ske noget. I mine øjne ryger bolden frem og tilbage mellem

MAGASINET OM LÆRING

lærerne og forældrene. Det er et problem, de skal løse i fællesskab,« siger professor Peter Allerup, DPU, til Berlingske Tidende den 29. november. Han står for den danske del af undersøgelse. Og hæfter sig desuden ved, at lærere på privatskoler forstyrres klart mindre end lærere på folkeskoler.  ”Mængden af forstyrrende elever i de private skoler er ikke så stor, og det hænger jo sammen med, at man i de private skoler kan smide eleverne ud, hvis de er alt for forstyrrende. Der har i en periode været tvungen inklusion i de danske folkeskoler, og det kan godt give mere uro og problemer med forstyrrende elever,” mener Peter Allerup.

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

PISA i punkter

en 6. december kom resultaterne af PISA undersøgelsen 2015. De viser for første gang, at Danmark ligger over gennemsnittet blandt de øvrige OECD-lande i både matematik, naturfag og læsning. Undervisningsministeriet har sammenfattet resultaterne i otte punkter:

1. I naturfag er danske elevers score steget jævnt siden 2006, og med 502 point i PISA 2015 ligger Danmark nu for første gang signifikant over OECD-gennemsnittet. 2. De danske resultater i læsning ligger over OECD-gennemsnittet med en score på 500. 3. I matematik er de danske elevers resultat rykket til 511 point. Det er væsentligt over OECD-gennemsnittet. I 2012 havde Danmark en score på 500 point.

A kt u elt 4. A ndelen af elever med svage naturfagskompetencer er 15,9 procent. I PISA 2006 var andelen 18,4 procent. 5. Udviklingen blandt de dygtigste danske elever i naturfag er stort set uændret. Andelen af elever i toppen er gået fra 6,8 procent i 2006 og 2012 til 7,0 procent i 2015. OECD-gennemsnittet er på 7,7 procent. 6. Siden 2006 er andelen af danske elever, der forestiller sig at beskæftige sig med naturvidenskab som voksne, faldet fra 16,2 procent til 14,9 procent. I Norge, Island og for OECD-gennemsnittet er sket en stigning. 7. I naturfag er forskellen mellem danske drenge og piger blevet mindre, og der er ikke længere signifikant forskel på drenge og pigers resultater. I matematik klarer drengene sig signifikant bedre end pigerne, mens det er omvendt i læsning. 8. Betydningen af elevernes socioøkonomiske baggrund for elevers naturfagsresultater er blevet signifikant mindre siden 2006. Den socioøkonomiske baggrund forklarede i 2006 14 procent af variationen i elevernes naturfagsresultater. I 2015 er andelen faldet til 10,4 procent, hvilket er lidt under gennemsnittet på 12,9 procent for OECD-landene.

Skoler i kø for at samarbejde med virksomheder

sidste nummer af Magasinet om Læring satte vi fokus på samarbejdet mellem skoler og virksomheder, og der sker hele tiden nyt på området. Således har 20 nye virksomheder i efteråret meldt sig ind i landets største netværk for skole-virksomhedssamarbejde, Jet-Net.dk, som drives af Naturvidenskabernes Hus. Netværket tæller nu 78 virksomheder. Men der er brug for mange flere, lyder opfordringen fra Jet-Net på sin nyhedsside: ”…for mange af landets 2300 grundskoler og gymnasier står i kø for at samarbejde med virksomheder.” ”Der er store kulturforskelle mellem skoler og virksomheder. Skolerne kender ikke så meget til virksomhedernes verden, deres virkefelter og ressourceprioritering, mens virksomhederne på den anden side ikke har den store viden om undervisning af skoleelever. Det er i dette krydsfelt, vi hjælper parterne,” fortæller direktør Nanna Seidelin, Naturvidenskabernes hus.

MAGASINET OM LÆRING

Nanna Seidelin, direktør for Naturvidenskabernes hus, der driver Jet-Net

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Sagens kerne

or et par klummer siden lovede jeg jer, trofaste læsere, at jeg ville vende tilbage til emnet kernefaglighed. I kan nu ånde lettet op og rykke tilbage fra kanten af sæderne – tiden er inde til at tage denne kioskbasker af et emne op.

Grunden til, at jeg føler for at tage dette emne op, er, at jeg for nogen tid siden var i godt selskab med en redaktør fra en hæderkronet dansk producent af undervisningsmaterialer. Vi talte om løst og fast, og jeg nævnte min interesse for grønlandsk litteratur, som har fået næring af adskillige spændende udgivelser i de senere år. I mine øjne fortjener denne opblomstring opmærksomhed i skoleverdenen, og jeg spurgte, om det ikke ville være oplagt med en antologi eller lignende – jeg kunne se adskillige gode indfaldsvinkler til dette. Min samtalepartner kunne sagtens se ideen, som vedkommende i øvrigt syntes, jeg fremlagde med både appel og begejstring. Men det ville ikke få gang på jord af kommercielle årsager, gjorde vedkommende klart. Jeg fremturede med, at når jeg nævnte det som en bog, skyldtes det såmænd bare min støvede og gammeldags tilgang til verden; jeg elsker bøger, men hvis publikum vil have EDB, så skal jeg ikke stå i vejen. Lav det til en portal, for Søren da. Men redaktøren var ikke til at rokke; det lød både godt og spændende, men man kunne ikke sælge det. Lærerne havde så travlt, at de ikke ville have noget, der ikke var rent kernefagligt materiale i vore dage. Vi gik over til andre emner, men jeg tænkte mit, og det gør jeg stadig. Kernefaglighed er på ingen måde en beskyttet titel. Der vil ofte være en vis delmængde, alle kan være nogenlunde enige om, mens andre områder vil dele vandene og atter andre kan opfattes som

MAGASINET OM LÆRING

direkte kontroversielle. Ideen om at sætte grønlandsk litteratur i spil i danskfaget virker dog ikke særlig grænsesøgende i mine øjne. De to første linjer i danskfagets formålsparagraf lyder således: ”Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. ” Hvis man fortsætter, giver såvel resten af paragraffen som fagets trin- og slutmål masser af gode grunde til at tage den grønlandske litteratur op. Så hvad er problemet? Problemet er ikke politisk, tror jeg. Der er ikke fordomme på spil. Redaktøren havde selv gode læseoplevelser fra den grønlandske sfære og havde en akademisk interesse for ideen. Men vedkommende kunne ikke se et salg. Man kan sige meget om markedsøkonomi, men det er altid en vigtig faktor; selvfølgelig tager folk fejl – Gyldendal sagde nej tak til Da Vinci Mysteriet, og der er også andre eksempler på store fejlskøn fra topprofessionelle mennesker, i forlagsbranchen og alle andre steder. Men grundlæggende har producenter et ret godt begreb om, hvad deres kunder vil have – og en dygtig producent vægter dette hensyn højest. En dygtig producent bruger ikke store summer på at lave materialer, vedkommende forventer vil komme til at samle støv på et lager… Jeg er efter moden overvejelse kommet frem til, at redaktøren brugte ordet ”kernefaglighed” forkert. Ordet kan give dét indtryk,

Løst fast oog lærin m g

at et fag har en essens, som er uforanderlig. Noget man altid kan vende tilbage til, hvis det hele bliver for rodet: ”Nu har det handlet om gruppearbejde, rundkredse og hvad-synes-du-selv længe nok, nu må vi tilbage til kernen af vort fag! ” Men sådan er det ikke. For år tilbage var terperi og salmevers centrale elementer i danskfaget. Den slags finder man ikke nu, hvor eleverne blandt meget andet, skal kunne ”læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste”. I vore dage, hvor kulturel forståelse står højt på listen over ønskværdige kompetencer og hvor litteratur er at finde i danskfagets formålsparagraf, er det simpelthen forkert at mene, at en udgivelse om grønlandsk litteratur ikke er kernefaglig. Jeg tror, et bedre ord for det, redaktøren mente, ville være ”kendtfaglighed”. Vedkommende mente ikke, at lærerne vil have et materiale, de ikke vidste virkede. Lærerne vil ikke være interesserede i noget, de ikke var vant til; de vil ikke bruge noget, de ikke kender til bunds. Lærerne i 2016 vil have noget, der sigter præcis mod nogle bestemte bedømmelsesparametre – og intet andet. Og den tendens er så dybt forankret – på grund af tidspres og allehånde krav – at selv det mindste eksperiment ville blive anset for at være for dristigt. Så selvom det ville være en smal sag at lave et opgavesæt, som tager hensyn til et utal af trinmål, som er fleksibelt og egnet til brug i prøver osv. – så vurderes det, at lærerne ville afvise det.

Det ville dog overraske mig, om alle de fagligt velfunderede og ekstremt dygtige lærere, jeg i tidens løb har kendt, var blevet så kuede af tunge strukturer osv., at de ikke vil have noget at gøre med et nyt stofområde. Det ville komme bag på mig, om ikke dansklærere ville fryde sig over nye litterære tendenser at gøre godt med ude i klasserne. Danskfaget er i mine øjne noget af det mest fundamentale i vores kultur, overhovedet – jeg nægter at tro på, at det skulle være sandet til i fedtspilleri og manglende eventyrlyst.

Mikkel Nordvigs klumme tager denne gang udgangspunkt i en diskussion om, hvorvidt læremidler om grønlandsk litteratur har kommerciel relevans for undervisningsforlagene, hvilket fører ham videre til refleksioner over begrebet kernefaglighed. Magasinet om Læring benytter Mikkels udgangspunkt til at bringe et foto fra julemandens eget land og ønske en glædelig jul.

Mikkel Nordvig, f. 1976. Uddannet dansk- og billedkunstlærer. Små ti års erfaring som lærer. Arbejder nu som skribent, anmelder, litterat og udvikler af undervisningsmateriale.

Godt nytår

Nyt år — nyt navn Magasinet om Læring har gennem 2016 dækket en bred vifte af emner, der vedrører børns læring i skolen. Vi vender stærkt tilbage i 2017 under et ny navn Magasinet Skoleklog. Vores mål vil stadig være at inspirere til god læring. Mange af os voksne husker stadig både de gode og mindre gode lærere og pædagoger fra vores egen barndom. Fx. den inspire-

MAGASINET OM LÆRING

rende lærer, som gjorde alting spændende. Eller den uengagerede lærer, som vi pudsigt nok næsten altid havde til vores hadefag. Og den aktive pædagog, som via sit nærvær styrkede vores selvværdsfølelse? Eller hende den dumme, som bare var ligeglad med os... Læring er et bredt og interessant felt, og god læring kan praktiseres på mange forskellige måder. Men hvad er egentlig god læring? Og hvordan formidler vi det? Magasinet Skoleklog handler om børns

indlæring og henvender sig til alle, som arbejder professionelt med læring - lærere i folkeskolen og på privatskoler, dagsinstitutionsledere samt pædagoger i SFO’er. I magasinet finder du artikler, cases, profiler, ny viden og inspiration fra og til din egen verden. En ting kan vi være enige om: både god og dårlig læring sætter spor i os alle for livet.

V ELKOM MEN TIL

ZOMETOOL S UNIVERS!

Zometool er et enestående, prisvindendende, enkelt og meget alsidigt lege-og konstruktions-materiale, som bruges af børn og voksne i alle aldre over hele verden til både leg og læring. Det består af tynde stænger og kugler med mange huller i, som stængerne passer ind i. Dét giver et utal af muligheder! Der er til timers leg og eksperimenteren for børnene. Ja, der findes eksempler på børn (og voksne), der har leget med det halve og hele dage i træk. Sprogforskeren Pia Thomsen har anskaffet det og skriver på Facebook: ”… det er også et optimalt sproglærings-redskab. Former, figurer, sproglig problemløsning, forestillingsevne, sprog i forbindelse med samarbejde, argumentation – også når pædagogerne bygger sammen med barnet/børnene (fx i grupper på 4-5). Træner helt klart hjernens kognitive funktioner. Jubii! Jeg mener i øvrigt sagtens, man kan bruge det med 4-årige. Vi er vilde med det. ’Familiens nye besættelse’!”.

Byg hundredevis af modeller med Creator 1 – fra helt simple til komplekse strukturer!

ANTI!

Hvis noget går i stykker, udskifter vi de len gratis. Alti d!

Zometool findes i forskellige størrelser men med de samme elementer i æskerne. Vi anbefaler det fra cirka 5 år og op til cirka 100 år.

CREATOR 1

LIVSVARIG G AR

Indhold i Creator 1: Stænger: 186 Kugler: 60 I alt: 246

Creator 1 giver dig forklaringen på Zometools globale popularitet blandt børn, forældre, lærere, pædagoger, kunstnere og videnskabsfolk. Creator 1 indeholder hele 246 dele. Sammen med den medfølgende instruktionsbog er Creator 1 nøglen til en helt ny verden af spændende og meget forskellige konstruktioner i både 2, 3 og 4 dimensioner.

Pris: 449 kr

Indhold i Creator 4: Stænger: 888 Kugler: 300 I alt: 1188

CREATOR 4 Skole-kassen

Med Creator 4 åbnes alle døre på vid gab til Zometools univers af spændende konstruktions-muligheder, leg og læring.

Pris: 2.719 kr

Creator 4 indeholder foruden de samme dele som i de foregående bokse også den helt nye ’Grønne linje’, opgavekort og en DVD, hvis man vil bruge det i indskoling og skole.

ZOMETOOL – KONTAKTINFORMATIONER: Zometool forhandles i Danmark, Norge og Sverige af firmaet Skolesalg. Kontakt os enten på tlf.: (0045) 2463 3159 eller via mail til: jakob@skole-salg.dk. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse. Forsendelsen er gratis ved køb over 2.000 kr. ekskl. moms.

MAGASINET OM LÆRING

Vi støtter god læring!