Magasinet om Læring 05/2016 - 2 by info@skoleklog.dk

sid

2. ÅRGANG · NR. 5 · 2016

A TEM

Legeoaser Skolegård for vandhunde SIDE

Legepladsen for de 0-100 årige SIDE

Tag med til naturfagsmaraton SIDE

28 TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

U e4 , 6 ELT ,8 og 32

indhold 06

Aktuelt Et flertal af Kommunerne har åbnet op for, at skolerne kan indføre kortere skoledage.

Og vindene er… Se hvem, der vandt Undervisningsmiljøprisen 2016 og læs hvorfor.

TEMA: Legeoaser Skolereformen stiller nye krav til skolernes udearealer. Landskabsarkitektfirmaet Thing Brandt giver eksempler på tendenser inden for nye skolegårde. Vi besøger også legepladsen Børnenes og Beboernes Jord i Aarhus, der for nylig kunne fejre 45 års fødselsdag.

Dyr der dur Sædvanen tro sætter vi fokus på et dyr, der spiller en rolle for børns læring. Denne gang er det gederne på legepladsen Børnenes Jord.

Tæt på Naturfagsmaraton Tag med til Naturfagsmaraton i Ry Hallerne og hør, hvad elever og lærere får ud af at deltage i konkurrencen om at være de mest kreative opgaveløsere inden for naturfagene.

Sjip og lær i dansk I Elevunivers fra Alinea kan man finde bevægelseslege, der styrker læringen.

Forsidefoto: Lindebjergskolen har fået en ny legeplads, hvor der er fokus på regnvandshåndtering — og leg med vand. Foto: Thing Brandt Landskab

Magasinet om Læring er et digitalt magasin, som handler om læring og primært henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Vores fokus er aldersgruppen fra 5-12 år, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Magasinet om Læring ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. UDGIVER: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) LAYOUT: John Schäfer FOTO: iStock, med mindre andet er angivet

MAGASINET OM LÆRING

Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

8:35 PM

Komplette digitale læringsportaler til 15 fag Danskfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget

Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget

Bliv klar til skoleåret 2016/2017 med Danskfaget Danskfaget Danskfaget årsplaner opbygget Danskfaget efter Fælles Mål Engelskfaget Engelskfaget Danskfaget Engelskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget

Tyskfaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget

Klik på din favoritportal Danskfaget Religionsfaget Danskfaget Danskfaget Engelskfaget Danskfaget Engelskfaget Danskfaget

Engelskfaget Tyskfaget Engelskfaget Tyskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Samfundsfaget

Religionsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget Biologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget Biologifaget

Geografifaget Geografifaget Biologifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Religionsfaget Idrætsfaget Religionsfaget Religionsfaget Musikfaget FysikKemifaget Musikfaget FysikKemifaget Idrætsfaget Musikfaget Musikfaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget Billedkunstfaget FysikKemifaget Billedkunstfaget NaturTeknologifaget FysikKemifaget Musikfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget NaturTeknologifaget Madkundskabsfaget Biologifaget NaturTeknologifaget Madkundskabsfaget NaturTeknologifaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget ... ellerBiologifaget prøv den gratisMadkundskabsfaget i 30 dage Biologifaget HåndværkDesignfaget Geografifaget Biologifaget HåndværkDesignfaget Biologifaget Madkundskabsfaget Geografifaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget på clioonline.dk Geografifaget Geografifaget HåndværkDesignfaget Geografifaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Musikfaget Idrætsfaget Musikfaget Idrætsfaget Musikfaget Billedkunstfaget Musikfaget Musikfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget

FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget

Flere vil have kortere skoledage

5 ud af landets 98 kommuner har på nuværende tidspunkt åbnet for lidt kortere skoledage, viser et nyt danmarkskort fra folkeskolen.dk, som også skriver at flere er på vej til at droppe de lange skoledage, som skoleformen dikterer. I august 2015 gav forligspartierne bag folkeskoleloven mulighed for at man kunne veksle den understøttende under-

A kt u elt

visning til gengæld for en tolærer-ordning i det tilsvarende antal fagtimer. I 24 kommuner er det op til skolerne, om de vil gøre skoledagen kortere for en eller flere klasser, mens skolerne i de resterende 41 kommuner skal spørge kommunalbestyrelsen eller forvaltningen for at få lov, skriver Folkeskolen.dk.

Skolehaven virker bedst på egen matrikel

sidste nummer af Magasinet om Læring satte vi fokus på skolehaver og deres anvendelse i undervisningen. Nu er der nyt på området, nemlig en rapport der evaluerer skolehaveprojektet Haver for Maver, som er lokomotivet inden for moderne skolehaver. Heri konkluderer forskerne blandt andet, at skolehaver på selve skolen er lettere at integrere i undervisningen og i forskellige fag end besøgshaver uden for skolens matrikel. Det bliver lettere at leve op til de forenklede fælles mål, og ejerskabet for lærer og elever bliver større.

MAGASINET OM LÆRING

Rapporten indeholder en række anbefalinger, herunder ”at læringsmålstyret haveundervisning bliver det bærende princip frem for aktivitetscentreret undervisning.” ”Haver til Maver udbredelse – Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram,” hedder rapporten, og forskerne bag er Karen Wistoft og Mikkel Lassen fra Aarhus Universitet samt Pernille Malberg Dyg fra HP Metropol. Læs hele rapporten på: ww.ucviden.dk/ portal/files/35356056/Haver_til_maver_Rapport.pdf

Haver til Maver Studie af udbredelse og effekter af kulinarisk skolehaveprogram

DANSK.GYLDENDAL.DK

Digtere i danskundervisningen UNGE

28 Danske Digtere

LYRISKE STEMMER

Instruktør Jørgen Leth Gyldendal

Nyt litterært temaforløb

Lyrikken er populær som aldrig før, og det fejrer vi ved at give lyrikken lyd på danskportalen til udskolingen.

NYHED

lyrikporten. gyldendal.dk Se dem og hør dem læse op og fortælle. Klik ind på lyrikporten.gyldendal.dk

¡ Punkere, engle og storbyen: Lad eleverne spejle deres verdensopfattelse i det nye periodeforløb om 80’ernes mest markante lyriske stemmer.

Naja Marie Aidt. Thomas Boberg. Christian Dorph. Caspar Eric. Niels Frank. Katrine Marie Guldager. Christina Hagen. Klaus Høeck. Lone Hørslev. Pia Juul. Marianne Larsen. Peter Laugesen. Jørgen Leth. Pablo Llambias. Niels Lyngsø. Lea Marie Løppenthin. Mette Moestrup. Henrik Nordbrandt. Asta Olivia Nordenhof. Ursula Andkjær Olsen. Olga Ravn. Lars Skinnebach. Nicolaj Stochholm. Morten Søndergaard. Pia Tafdrup. Søren Ulrik Thomsen. Christel Wiinblad. Theis Ørntoft. Instruktør: Jørgen Leth. Ide & tilrettelæggelse: Henrik Poulsen. Fotograf: Adam Morris Philp. Klipper: Camilla Skousen. Tonemester: Sune Milvang. Litterær konsulent: Gita Pasternak. Projektkoordinator: Merete Stenum Nielsen. dk4 redaktør: Steen W. Pedersen. Producer: Marianne Christensen. Co producent: dk4 / Stig H. Hasner. Producent: Gyldendal Uddannelse / Helle Rex og Gitte Skov Andersen.

Projektet er støttet af Det Danske Filminstitut og Undervisningsministeriets Udlodningsmidler. © Fotos: Adam Morris Philp.

¡ Unge lyriske stemmer: Skab plads til forundring, fordybelse og identifikation i mødet med de helt unge digtere. ¡ Tove Ditlevsen: Ny tilgang til forfatterskabslæsningen med tematiske nedslag, dramatisering og remediering af Toves tekster. Indeholder fx et lyrisk fokus på digte om barndom, pigesind og kvindesind. ¡ Lyrikporten: Gratis adgang til 28 lyrikfilm med danske digtere instrueret af Jørgen Leth. A016

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

788700 664197

A kt u elt

Tilsyn med klassestørrelser giver resultat

inisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling blev i oktober 2015 opmærksom på, at der var tegn på, at nogle skoler og kommuner – ifølge data fra Danmarks Statistik for skoleåret 2014/15 – overskred det lovbestemte krav om, at der maksimalt må være 28, og i særlige tilfælde 30, elever i en klasse, når skoleåret begynder. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har derfor gennemført en udredning om klassestørrelsen på de pågældende folkeskoler. Der er indhentet oplysninger fra 61 kommuner om i alt 364 klasser på 162 skoler, som viste tegn på at have flere end 30 elever. Udredningen viste, at der var 41 klasser med tegn på overtrædelse af folkeskolelovens regler om maksimal klassestørrelse i skoleåret 2014/2015 og/eller i dette skoleår (2015/16). Disse 41 klasser fordelte sig på 27 skoler i 20 kommuner. I ni af kommunerne viste udredningen, at der kun var tale om tegn på overtrædelser i skoleåret 2014/2015 – disse fik indskærpet reglerne. I de resterende 11 kommuner bad styrelsen om en redegørelse for, hvordan skolerne vil organisere klassedannelsen i fremtiden. På baggrund af svarene viser det sig, at der i nogle tilfælde var tale om, at kommunerne havde givet forkerte oplysninger, og at reglerne faktisk har været overholdt. I andre tilfælde har skolerne nu rettet ind. Alt i alt har tilsynet medvirket til at styrke de berørte kommuners fokus på at overholde folkeskolelovens regler om maksimal klassestørrelse, konkluderer styrelsen.

Inklusionseftersyn med konsekvenser

vordan fungerer inklusionen i folkeskolen? Det har en ekspertgruppe, nedsat af regeringen, undersøgt. Det er blevet til knap hundrede anbefalinger på inklusionsområdet, blandt andet at droppe målsætningen om at 96% af alle elever skal inkluderes i folkeskolen og i stedet sætte fokus på den enkelte elevs faglige progression og trivsel. Ekspertgruppen kommer derudover med anbefalinger til, hvordan tilgangen til inklusion skal ændres fra et fokus udelukkende på elever med særlige behov til at omfatte alle børn og hele skolens læringsmiljø.    ”Vi må erkende, at inklusionen langt fra fungerer alle steder. Og det er afgørende,

MAGASINET OM LÆRING

at vi får rettet op de steder, det ikke fungerer. Jeg ser derfor frem til at gennemgå de mange anbefalinger. For mig er det afgørende, at alle børn lærer og trives i skolen. Det må ikke reduceres til en målsætning om et bestemt antal eller en organisationsform. Derfor vil regeringen og jeg droppe målsætningen om, at 96 procent af eleverne skal gå i en almindelig skole eller klasse. Vi skal have den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel i centrum for, hvordan vi driver skole,” sagde minister for børn undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby ved offentliggørelsen af inklusionseftersynet.   Du kan læse hele rapporten på uwm.dk

Afrapportering af inklusionseftersynet Den samlede afrapportering

Dansk →

Matematik →

Fremmedsprog →

Naturfag →

Få mere tid til dine elever → Med Alineas grundsystemer får du en pakkeløsning – med alt det, du har brug for, og hvor læringsmål, årsplaner og forslag til tegn på læring er tænkt ind. Du får: → Undervisningsforløb med enkel og genkendelig struktur → Sammenhængende faglig udvikling → Indhold til hele skoleåret. Så kan du i stedet bruge tiden på dine elever og den tætte kontakt med deres læring.

alinea.dk

Naturfag →

Priser for at skabe et godt undervisningsmiljø

A kt u elt

llen Trane Nørby, minister for Børn, Undervisning og Ligestilling, overrakte torsdag 21. april 50.000 kroner til to værdige vindere af Undervisningsmiljøprisen 2016: AKTVejlederteamet på Rosengårdsskolen i Odense og 5.x på Øster Farimagsgades Skole i København. “Et godt undervisningsmiljø er afgørende for, at eleverne trives og lærer mest muligt. Årets vindere har begge arbejdet med at gøre det gode undervisningsmiljø til en naturlig og konstant del af skoledagen. Begge eksempler viser, at det betaler sig at sætte handling bag de gode ideer – og det kan både være de voksne og eleverne, der gør det,” sagde Ellen Trane Nørby ved overrækkelsen. Fokus på forebyggelse ”AKT vejlederteamet på Rosengårdsskolen i Odense har på forbilledlig vis skabt et systematisk og fortløbende trivselsarbejde, som hvert år omfatter alle elever i 0.-6. klasse. Ud fra en antagelse om at læring forudsætter trivsel, er Rosengårdsskolens vejlederteam lykkes med at skifte fokus fra brandslukning til forebyggelse i skolens trivselsarbejde.   Hver elevårgang gennemløber et forebyggende trivselsforløb, hvor vejlederteamet formidler redskaber med forskelligt fokus, lige fra sikker chat til konfliktløsning og ”Giraf-Ulv”-forløb. Skolen oplever færre konflikter, større forståelse og gensidig respekt i den meget sammensatte og forskelligartede elevgruppe.  Rosengårdsskolens systematiske arbejde og struktur på de forskellige forløb kan inspirere AKT-teams på andre skoler til at flytte fokus fra brandslukning til struktureret forebyggelse,” lød begrundelsen for prisen.

”Børnene er vores advokater og vi sætter dem i forgrunden i vores arbejde. Vi kommer ikke for lærernes skyld” sagde Kirsten Jakobsen om det 10 årige lange udviklingsarbejde bag det prisvindende teams AKT-redskaber. Fokus på elevinddragelse ”5.x på Øster Farimagsgades Skole har med deres indsats demonstreret, hvordan elevinddragelse, medbestemmelse og fokus på fællesskab kan være den bærende kultur i arbejdet med undervisningsmiljø.   5.x har næsten uden lærerindblanding vist, at et godt undervisningsmiljø også handler om at spørge: ”Hvorfor gør vi sådan? Og kunne vi gøre noget andet?” Det handler ikke nødvendigvis om nye møbler, men måske om at smide nogle møbler ud og skabe plads. Det handler ikke nødvendigvis om fancy ture og dyre arrangementer, men om at være sammen og nærværende.   5.x har lavet en KARMA model (Kollaboration, Ansvar, Refleksion, Mål, Aktivitet) som udgangspunkt for den elevledede klasse, og klasselæreren har øvet sig i at have ja-hatten på. Et konkret arbejde med positiv interaktion, selvstyring, ansvar, bevægelse og varieret indretning har skabt en motiveret elevgruppe som ikke bare 100 procent egenhændigt har udformet og indsendt en ansøgning til Undervisningsmiljøprisen, men som tydeligvis også er stolte over, og glade for at gå i skole,”  hed det i begrundelsen for prisen. ”Elevinddragelsen bliver kun en succes, hvis eleverne påtager sig det ansvar, jeg giver dem. Vores klasse har bevist, at ansvar betaler sig”, fortæller Josefine Jack Eiby, klasselærer for 5.x.

Hvad er undervisningsmiljøprisen Prisen uddeles til en klasse, årgang, lærergruppe, skole eller et uddannelsessted, der har gjort en særlig indsats for elevernes undervisningsmiljø. Den særlige indsats kan både handle om det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.   Bag Undervisningsmiljøprisen står Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

MAGASINET OM LÆRING

Lær eleverne at blive aktive deltagere og kreative skabere i den digitale verden Lær at kode er: • Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer

K de

Claire Lotriet • Mads Remvig

På lærkode.alinea.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledninger og finde ekstra aktiviteter og links til programmerne.

Lær at

Elevbog/ Web

Lær at kode 4 · Elevbog/Web

Bliv monstergod til at kode! Kom i gang med at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af elevbøger og et website.

Claire Lotriet

Bliv monstergod til at kode!

Kom i gang med at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af elevbøger og et website. På lærkode.alinea.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledninger og finde ekstra aktiviteter og links til programmerne.

Claire Lotriet • Mads Remvig

Lær at kode er:

ISBN 978-87-23-50389-3

• Mads

ISBN xxxxxxxxxx

Remvig

alinea.dk

9 788723 503893 www.alinea.dk

Mads

alinea.dk

503893

www.alinea.dk

K de

Remvig

ISBN xxxxxxxxxx

www.alinea.dk

Alinea

Mads Remvig

Alinea ISBN

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723

503893

www.alinea.dk

Claire Lotriet

Lær at Elevbog Web /

Lær at

K de

K de 4

Claire

Lotriet

Alinea

Mads

Remvig

Alinea

ISBN 978-87-23-51399-1

Claire Lotriet

ISBN 978-87-23-51399-1

• Mads

9 788723 513991

Remvig

www.alinea.dk

alinea.dk

Lotriet

· Elevbog/Web

alinea.dk

Claire

Claire Lotriet • Mads Remvig

ISBN xxxxxxxxxx

ISBN 978-87-23-50389-3

9 788723 503893

alinea.dk

978-87-23-50389-3

9 788723

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer

Lotriet

Alinea

Mads Remvig

Alinea ISBN

Lær at kode er:

Lotriet

Claire Lotriet

Elevbog/ Web Mads Remvig

Lotriet

Remvig

Lotriet

Claire

Lær at

K de

Bliv monstergod

• Mads

Claire

Lær at

K de

Lotriet

· Elevbog/Web

Elevbog Web /

Elevbog/ Web

Kom nemt til at kode! i gang des kompetencer med kodning ges på og det med Lær mellemtrinnet 21. århundreat kode. af fire elevbøger Serien og i overbygningen kan bruPå lærkode.dk og et website. og består lærervejledning kan I se introvideoer, links til en og finde programmerne. downloade ekstra aktiviteter Lær at kode er: og • Færdige visning kodeforløb eller temaugetil fx understøttende • Strukturerede • Website underøvelser med klar med videovejledning lærkode.dk progression er og ressourcer på

Claire

kode 1

Claire

Claire Lotriet

alinea.dk

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer på lærkode.dk

K de

Elevbog Web

Lær at

9 788723 513984

På lærkode.dk

kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen Elevbog/ og finde ekstra aktiviteter links til programmerne. og Web

· Elevbog/Web

Lær at kode 1 · Elevbog/Web

lærkode.dk

kode 4

Claire Lotrietde

Lær at

undertil fx understøttende • Færdige kodeforløb visning eller temauge med klar progression • Strukturerede øvelser og ressourcer på • Website med videovejledninger

Lær at

Lær at kode er:

Remvig Claire Lotriet • Mads

links til programmerne.

lærkode.dk

kode 4

kode 1

Mads Remvig

at kode!

21. århundremed kodning og det Kom nemt i gang Serien kan brumed Lær at kode. des kompetencer og består og i overbygningen ges på mellemtrinnet og et website. af fire elevbøger downloade kan I se introvideoer, og På lærkode.dk og finde ekstra aktiviteter lærervejledningen

ISBN 978-87-23-51398-4

Claire Lotriet • Mads Remvig

Bliv monstergod til

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

Alinea

ISBN 978-87-23-51398-4

På lærkode.alinea.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen og finde ekstra aktiviteter og links til programmerne.

Claire Lotriet

at kode!

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

alinea.dk

Remvig

med Lær overbygningen Kom nemt og i des kompetencer website. mellemtrinnet downloade og et ges på og elevbøger introvideoer, af fire kan I se ekstra aktiviteter finde På lærkode.dken og lærervejledning programmerne. underlinks til kode er: til fx understøttende Lær at kodeforløb på • Færdige eller temauge med klar progression ressourcer er og øvelser visning • Strukturerede med videovejledning • Website

K de

Bliv monstergod

Mads Remvig

• Mads

alinea.dk

Remvig

Alinea ISBN

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

Mads

ISBN xxxxxxxxxx

www.alinea.dk

alinea.dk

9 788723

503893

Remvig

Alinea Alinea

978-87-23-50389-3

Mads

Remvig

ISBN 978-87-23-51400-4

at kode!

FORSIDE

Kodning for alle

med kodning på mellemtrinnet? Vil I køre et forløb kode med disse fire monstergod til at med Kom i gang og bliv er visuelt opbyggede aktivitetsbøger. Aktiviteterne visuelle, tilgængelige proog udnytter enkel progression mv. Scratch, Powerpoint grammer så som

Elevbog/ Web

Lær at kode er:

Lær at kode 1 · Elevbog/Web

K de

Elevbog

Alinea

Lær at

K de

Elevbog Elevbog

Elevbog

Alinea Alinea

LÆS MERE

Alinea Alinea

K de

Mads

Kom let i gang med kodning Visuel tilgang Progression igennem aktiviteterne

Lær at

K de

Lær at

K de

Elevbog

Alinea

Mads Remvig

K de

Bliv monstergod

Mads Remvig

Kodning

www.alinea.dk

FORSIDE

let Visuel i gang med kodning tilgang Progression igennem aktiviteterne

Lær at

K de

Elevbog

Lær at

K de

Elevbog

LÆS MERE Alinea

Elevbog

Alinea

Elevbog Web /

Lær at

K deAlinea Mads

Remvig

ISBN xxxxxxxxxx

www.alinea.dk

alinea.dk

9 788723 503893

K de

Elevbog

ISBN 978-87-23-50389-3

9 788723 503893

ISBN xxxxxxxxxx

Alinea

for alle

Vil I køre et forløb Kom i med kodning gang og aktivitetsbøger. bliv monstergod på mellemtrinnet? enkel progressionAktiviteterne til at kode grammer med disse så som og udnytter er visuelt opbyggede fire Scratch, visuelle, Powerpoint tilgængelige med Kom mv. pro-

Lær at

K de

Mads Remvig

Remvig

ISBN 978-87-23-50389-3

Claire Lotriet

Alinea

LÆS MERE

Kodning for alle

Vil I køre et forløb med kodning på mellemtrinnet? Kom i gang og bliv monstergod aktivitetsbøger. Aktiviteterne til at kode med disse fire er visuelt opbyggede enkel progression med og udnytter visuelle, tilgængelige programmer så som Scratch, Powerpoint mv.

Lær at

K de

Elevbog

LÆS MERE

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer på lærkode.dk

K de

alinea.dk

Lær at

Remvig

Elevbog

Mads

med kodning i gang Kom let aktiviteterne tilgang Visuel igennem Progression

Remvig

Elevbog Web

pro-

grammer

Elevbog

Mads

lærkode.dk

et forløb visuelt Vil I køre og bliv monstergod er tilgængelige gang Aktiviteterne visuelle,mv. Kom i udnytter aktivitetsbøger. og Powerpoint progressionScratch, enkel så som

K de

Lær at

Elevbog/ Web

· Elevbog/Web

kodning Kom let i gang med Visuel tilgang aktiviteterne Progression igennem

Lær at

Elevbog

Lær at

undertil fx understøttende • Færdige kodeforløb visning eller temauge med klar progression • Strukturerede øvelser og ressourcer på • Website med videovejledninger

FORSIDE

for alle disse fire Kodningmed kodning tilpåatmellemtrinnet? med kode med opbyggede

Lær at

FORSIDE

kode 4

Lær at kode er:

til at kode!21. århundreog det kan bruSerien Bliv monstergod med kodning og består at kode.

Lær at

links til programmerne.

Mads Remvig

alinea.dk

at kode!

Mads Remvig

Bliv monstergod til

www.alinea.dk

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

ISBN 978-87-23-51400-4

9 788723 514004

Claire Lotriet

Alinea ISBN

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723

503893

www.alinea.dk

alinea.dk

i gang med Lær overbygningen Kom nemt og i des kompetencer website. mellemtrinnet downloade og et ges på og elevbøger introvideoer, af fire kan I se ekstra aktiviteter finde På lærkode.dken og lærervejledning programmerne. underlinks til kode er: til fx understøttende Lær at kodeforløb på • Færdige eller temauge med klar progression ressourcer er og øvelser visning • Strukturerede med videovejledning • Website

Lær at

Bliv monstergod til

Kom nemt i gang med kodning og det 21. århundredes kompetencer med Lær at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website. På lærkode.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen og finde ekstra aktiviteter links til programmerne. og

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

ISBN

503893

www.alinea.dk

alinea.dk

lærkode.dk

Claire

Lotriet

Alinea Alinea ISBN

978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723

503893

www.alinea.dk

alinea.dk

Claire

Lotriet

ISBN 978-87-23-51318-2

9 788723 513182 www.alinea.dk

9788723513182_omslag.indd 1

alinea.dk

→ Hjælper eleverne til at tænke logisk og struktureret → Gør eleverne kreative, skabende og innovative med IT → Skaber en let adgang til kodning for lærere.

9 788723

lærkode.dk

Find de tilhørende webressourcer på lærkode.alinea.dk

Mads

i gang

Lær at

Bliv monstergod til

Kom nemt i gang med kodning og det 21. århundredes kompetencer med Lær at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website.

503893

til at kode!21. århundreog det kan bruSerien Bliv monstergod med kodning og består at kode.

ISBN xxxxxxxxxx

Mads Remvig

978-87-23-50389-3

www.alinea.dk

Lær at

Elevbog/ Web

Lotriet

www.alinea.dkpå Kom i gang med at kode. Serien kan bruges mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website.

ISBN 978-87-23-50389-3

ISBN xxxxxxxxxx

· Elevbog/Web

Claire

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer

K de

Alinea

ISBN

9 788723 503893 www.alinea.dk

K de

Elevbog Web /

Bliv monstergod til at kode!

Lær at

Claire Lotriet • Mads Remvig

Claire Lotriet

Mads Remvig

Alinea

Remvig

Lær at kode er:

Lær at

Claire Lotriet

kode 4

www.alinea.dk

Mads Remvig

Claire Lotriet • Mads Remvig

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

K de

Mads

alinea.dk

Lær at

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer på lærkode.dk

Elevbog/ Web

503893

www.alinea.dk

ISBN 978-87-23-50389-3

www.alinea.dk

alinea.dk

Remvig

Lær at kode er:

Lotriet

9 788723 503893

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723 503893

ISBN xxxxxxxxxx

9 788723 503893

ISBN xxxxxxxxxx

ISBN 978-87-23-50389-3

Lotriet

ISBN 978-87-23-50389-3

• Mads

Lær at

Elevbog/ Web

K de Claire

Claire

978-87-23-50389-3

9 788723

Bliv monstergod

Lær at

Lotriet

K de

Alinea ISBN

alinea.dk

Claire

Lær at

undertil fx understøttende • Færdige kodeforløb visning eller temauge med klar progression • Strukturerede øvelser og ressourcer på • Website med videovejledninger

lærkode.dk

Claire Lotriet

Lær at

K de

Elevbog/ Web

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

· Elevbog/Web

Lær at kode er:

at kode!

Remvig Claire Lotriet • Mads

links til programmerne.

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer på lærkode.dk

lærkode.dk

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

at kode!

K de

Claire Lotriet • Mads Remvig

kode 1

Bliv monstergod til

Lær at

til at kode!21. århundreog det kan bruSerien Bliv monstergod med kodning og består at kode.

Elevbog Web

at kode!

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

lærkode.dk

• Færdige kodeforløb til fx understøttende undervisning eller temauge • Strukturerede øvelser med klar progression • Website med videovejledninger og ressourcer

til at kode!21. århundreog det kan bruSerien Bliv monstergod med kodning og består at kode.

Lær at

undertil fx understøttende • Færdige kodeforløb visning eller temauge med klar progression • Strukturerede øvelser og ressourcer på • Website med videovejledninger

Elevbog Web

På lærkode.dk

Lær at kode er:

Remvig Claire Lotriet • Mads

Lær at kode er:

På lærkode.alinea.dk kan I se introvideoer, downloade lærervejledninger og finde ekstra aktiviteter og links til programmerne. Lær at kode er:

at kode!

kan I se introvideoer, downloade lærervejledningen Elevbog/ og finde ekstra aktiviteter links til programmerne. og Web

Lær at kode 2 · Elevbog/Web

Med udgangspunkt i det 21. århundredes kompetencer får eleverne en grundlæggende forståelse for, hvor og hvordan IT kan være en løsning på mange udfordringer.

Bliv monstergod til

Claire Lotriet • Mads Remvig

Lær at

Bliv monstergod til

Kom nemt i gang med kodning og det 21. århundredes kompetencer med Lær at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af fire elevbøger og et website.

Bliv monstergod til at kode!

Kom i gang med at kode. Serien kan bruges på mellemtrinnet og i overbygningen og består af elevbøger og et website.

Lær at kode 3 · Elevbog/Web

Lær at Kode er bøger til mellemtrinnet og udskolingen, der ikke kun lærer eleverne at kode, men også lærer dem at tænke kreativt og få en struktureret tilgang til IT.

Mads Remvig

Alinea 22/01/16 08.31

Alinea

Tekst: Lene Mikkelsen Walsh Foto: Thing Brandt Landskab

Legeoaser Bevægelse, inklusion og udeskole er nogle af tidens buzz-ord, dikteret af den nye folkeskolelov. Samtidig er der en generel voksende forståelse af, at leg og læring hænger uløseligt sammen. Skolegårde og legepladser er cocktailglasset, der kan rumme både reformkrav og ønsket om at eksperimentere med nye læringsmåder. Det er også her børnene holder pauser, danner venskaber og udfordrer andre kompetencer end i klasselokalet. Alt i alt er udendørsarealet en væsentlig brik i skoledagen, og derfor sætter Magasinet om Læring denne gang på fokus på tendenser i fremtidens skolegårde og legepladser. Vi har talt med landskabsarkitekterne Kathrine Brandt, Marie Thing og Signe Søe Westergaard fra firmaet Thing Brandt om emnet. De har gennem de seneste år har været med til at etablere en snes nye skolegårde — små såvel som store projekter. Til slut i dette tema besøger vi legepladsen Børnenes og Beboernes Jord i Aarhus, der fejrede 45 års fødselsdag midt i maj. Den pædagogisk ledede legeplads er om noget en legeoase, der har en helt særlig plads i brugernes hjerter, i kvarteret og i hele byen. Læs hvorfor.

MAGASINET OM LÆRING

Fra asfaltørken til skovskole

TEM

or fem år siden var skolegården på Amager Fælled Skole en asfaltørken, hegnet ind af høje mure. I dag er den åbnet op mod byen, og ørkenen er forvandlet til en oase. På Amager Fælleds skole er vrangen vendt ud på den traditionelle skolegård. Centralt i midten er der anlagt en skov, hvor 100 forskellige træer er plantet i ”øer”, og imellem skovøerne er der nicher til udeundervisning, huleleg, tarzanbane. I kanten af skolegården— ud mod byen — findes forskellige aktivitetszoner: Her er multibane, parkouranlæg, skaterareal og gynger, trampoliner og karruseller. Men der er også siddepladser, hvor de knap så vilde elever kan kigge på og være en del af fællesskabet — og måske senere selv blive deltager. Også forbipasserende kan her betragte livet på skolen. ”Tendensen er, at skoler skal være mere udadvendte. Skolegården på Amager Fælled Skole er blevet en del af byrummet, en bypark, som kan bruges af alle også uden for skoletid,” forklarer landskabsarkitekt Marie Thing, som kalder det almindelig sund fornuft, at udnytte faciliteterne mest muligt, til gavn for så mange som muligt. Leg og læring for alle Folkeskolens krav om mere bevægelse, læring og inklusion – altså at der skal være plads til alle, er også tænkt ind i skolegården. ”Vi har arbejder meget med at skabe rum, nicher, der kan opfylde forskellige behov, så der både er plads til de vilde og de stille,” siger hun og fortæller, at børene leger og bevæger sig helt anderledes end før renoveringen. Og selv lærerne vælger ofte at gå en omvej, en lidt sjovere vej, gennem skolegården. Skolens ledelse, lærere, elever, forældre og beboere i området har været inddraget i projektet. Faktisk var det eleverne, der ønskede en skov – før var det bedste sted at lege i skolegården nemlig en tilgroet bunker på området!

I kanten af skolegården er der aktivitetszoner, hvor man kan give den gas eller måske bare sidde og kigge på – og med tiden måske selv blive deltager. Som landskabsarkitekter lægger Thing Brandt vægt på, at legeområder indeholder grønt i form af træer og planter. ”Det handler om at stimulere sanserne. Træer er levende, man kan opleve årstidernes skiften. Jeg tror, at grønt har en mental påvirkning og er med til at skabe ro,” siger landskabsarkitekt Signe Søe Westergaard. Ud over allerede nævnte — og mange unævnte — indeholder den nye skolegård en række ”Lege og læringsrum” blandt andet et stort drivhus, som anvendes til undervisning og udeværksteder året rundt. Projektet var budgetteret til ca. 11 mio. kroner, som hovedsagelig er bevilliget af Københavns Kommune, Lokale og Anlægsfonden samt Nordea-fonden. Projektet er tegnet i et samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og NORD Architects. Thing Brandt Landskab stod for projektering og udførelse.

Det nye byrum, skolegården ved Amager Fælled Skole, blev indviet i 2015.

MAGASINET OM LÆRING

Elevere har anlagt regnbede. De har samlet planterne i naturen og selv vĂŚret med til at plante dem.

Her er de vilde med vand 12

MAGASINET OM LĂ&#x2020;RING

TETM EM AA

Et forsinkelsesbassin er udformet som et kort over Roskilde Fjord, der ligger tæt på skolen.

“

Lindebjergskolen er klimaskole. Det betyder at, Lindebjergskolens elever skal blive de bedste til at tackle de udfordringer, som vi står overfor med hensyn til klimaændringer både indenfor energi, håndtering af regnvand, transport og mad.” Sådan lyder visionen for Lindebjergskolen ved Roskilde. I slutningen af april — med indvielsen af skolens nye legeplads — kunne man sætte flueben ved ét af punkterne, nemlig visionen om håndtering af regnvand. Legepladsen indeholder mange forskellige bud på, hvordan vi i fremtiden kan håndtere både hverdagsregn og skybrud. Samtidig byder anlægget på masser af lærings- og legemuligheder. Firmaet Thing Brandt Landskab har været med i udviklingen af legepladsen via partnerskabet ”Vand i byer”. Landskabsarkitekt Marie Thing fortæller: ”Vores vision er at børnene skal lære om vandets vej gennem leg.” Hun nævner i flæng, at børnene har været med til at tilplante regnbede. At der er lavet et anlæg, hvor man opsamler regnvandet på forskellige måder, ”som perler på en snor”: Fra tagene ledes vandet via render til forsinkelsesbassin, regnbede og underjordiske

beholdere. Udformningen af renderne betyder, at vandet strømmer på forskellig vis. Børnene kan styre vandets løb, og de kan pumpe vandet op i et forsinkelsesbassin, der ligner et kort over Roskilde fjord. Fra forsinkelsesbassinet finder vandet vej via et overløb til regnbede og naturlige grøfter. På arealerne er der desuden anlagt en multibane med parkourelementer, som samtidig fungerer som skybrudssikring ved ekstremregn. Eleverne måler desuden skolens vandforbrug, hvilket er med til at give dem en ansvarlighed over for miljøet. Eleverne på Lindebjergskolen leger gerne ude i regnvejr. Og ja, de bliver både våde og beskidte. ”Det ser jeg som noget positivt, men skoleledelse, lærere og forældre skal selvfølgelig kunne håndtere, at det sommetider kræver ekstra tøj og gummistøvler. Børnene synes bare det er skide sjovt at lege med vand”, konstaterer landskabsarkitekten.

MAGASINET OM LÆRING

Forbedringer for få midler

et er nok forkert at kalde 1 million kroner for få penge, men i relation til at skabe en ny skolegård, rækker beløbet ikke langt, fortæller landskabsarkitekterne i Thing Brandt. Til gengæld har det vist sig at man kan nå langt med nedslagspunkter i skolegården, som det er sket i samarbejdet med Hvidovre Kommune om forbedringer på ni skolegårde i kommunen. Ved at arbejde med rumdannende elementer, terræn og beplantning er der skabt ramme for leg og udfordringer. Målet er at udendørsarealerne i højere grad skal lægge op til aktivitet, leg og læring. Budgettet er på plus/ minus en million pr. skole, og derfor har hver skole skulle beslutte nedslagspunkter for fornyelse frem for totalrenoveringer. ”Når der skal ske noget nyt, søger skolerne tit penge til en ting fx et nyt legeredskab, der kan dække et umiddelbart behov. Det er let at købe og dokumentere. Hvidovre Kommune været mere visionære og helhedstænkende,” siger Kathrine Brandt og forklarer, at man i stedet har tænkt på at skabe multifunktionelle rammer med arkitektonisk kvalitet, som man kan bygge videre på. De ni skoler i Hvidovre er vidt forskellige og har valgt ligeså forskellige måder at anvende midlerne på. De fleste steder har engagerende brugergrupper deltaget i processen om at afdække de lokale behov. Signe Søe Westergaard giver eksempler på nogle af de nye tiltag: Én skole har valgt at bygge to nye ude-boldbaner som supplement til små gymnastiksale. En anden skole havde et fladt, grønt område, der lå hen. Det er nu blevet til et bakkelandskab med mange aktivitetsmuligheder. Et tredje sted er skolegården blevet aktiveret ved at lave en mini skaterbane. Ideen opstod fordi brugergruppen havde observeret, at eleverne brugte en lille kantsten til at hoppe/skate på. Flere steder er der lavet små uderum, der kan bruges til ophold og undervisning i det fri, hvilket ifølge Signe Søe Westergaard er en klar tendens i fremtidens skolegårde. ”Der kommer flere elever på skolerne. Legearealerne skal intensiveres og rumme mulighed for bevægelse, leg og læring for alle. Derfor er der brug for forskellige rum,” siger hun.

Rum til ophold og læring kan se forskellige ud. Her to eksempler fra henholdsvis Præstemoseskolen og Engstrand skolen, begge Hvidovre Kommune.

MAGASINET OM LÆRING

TEM

Mere bevægelse i skoledagen er et krav i folkeskoleloven og dermed til skolernes udearealer. Her er det Gungehus Skolens nye legeplads, der har fået bakker og nye udfordringer.

Bekymringer og kompetencebuler I udformningen af nye skolegårde og legepladser med fx parkouranlæg, høje tårne og vand bliver landskabsarkitekterne ofte mødt med bekymringer fra lærere og forældre. Det samme gælder, når skolegården bliver indrettet i små rum eller åbnet op mod byen, og skolevagten ikke længere kan overskue alle elever: ”Er det ikke for farligt?,” lyder spørgsmålet. ”Det handler om tilvænning og en holdningsændring for de voksne”, mener landskabsarkitekt Marie Thing, der fremhæver at flere skoleledere har gjort en dyd ud af at forberede lærere og forældre på, at der vil komme såkaldte kompetencebuler, når der kommer mere fart på i skolegården. Det viste sig, at de har ret. I begyndelsen var der flere blå buler, men kun i en periode. ”Eleverne skal nok finde ud af det,” konkluderer hun.

Parkour er en hot aktivitet for tiden. Det kan være lidt farligt i en tilvænningsperiode, men børnene skal nok finde ud af det. Det er de voksne, der skal ændre holdning, mener landskabsarkitekterne. Her er det Præstemoseskolens nye anlæg.

MAGASINET OM LÆRING

Naturen kalder… Så blev det sommer. Solen, varmen og plantevældet lokker til aktiviteter i det fri. Her er lidt inspiration til læring i naturen. Alternativt kan man jo bare lege og gå på opdagelse i de mange oaser, der findes udenfor skolens område.

Tag på skattejagt med edu-caching

ere bevægelse i skoledagen, men hvordan? Edu-caching er et bud: et web-baseret orienteringsløb, hvor kun fantasien sætter grænser for indholdet. Tilmeld dig, opret løb, print QR-kode til dine elever, lad dem scanne koden, og skattejagten er i gang. Se nærmere på www.educaching.dk.

Lav ansigtsvand af vilde urter

et kræver ikke den store forberedelse at lave ansigtsvand af vilde urter — udover viden om hvilke urter, der egner sig. Eksempelvis virker lindeblomster beroligende på huden. Røllike er god for hud med ar, kamille mod betændelse, og hybenroser dufte bare dejligt. Læg en lille håndfuld friske urter i en skål, hæld en halv liter kogt vand over. Lad trække i fem minutter. Si urterne fra i et kaffefilter. Hæld dit ansigtsvand på en flaske og sæt det på køl. Voila! Sådan får man læring og naturkosmetik på flaske. Kilde: Skolen-i-skoven.dk

Genplant Planeten 2016 åbner snart for tilmeldinger

koven i Skolen/udeskole.dk afholder også i 2016 klimaprojektet ”Genplant Planeten” sammen med skovbruget. 50.000 træer er klar til at blive plantet i hele landet i ugen fra den 7. november til den 11. november. Skoleklasser som tilmelder sig får 50 træer og undervisningsmaterialer om skov, træ og klima. Formålet er at vise børn, at de selv kan gøre noget aktivt for at komme klimaforandringerne i møde og samtidig sætte fokus på, at træplantning, bæredygtigt skovbrug og brug af træ er en del af løsningen på klimaproblemet. Se mere skoven-i-skolen.dk

MAGASINET OM LÆRING

Et 100% dIGItalt læsEtrænInGsproGram Hastighed, koncentration og motivation ved læsning. Over 10.000 elever på mere end 200 skoler har det sidste år gennemført programmet med en gennemsnitlig forøgelse af læsehastigheden på 56%. Programmet bygger på mere end 30 års forskning og erfaring med læsning og læring.

FrontRead henvender sig til: • Grundskolens mellem -og udskolingstrin • Ungdomsuddannelserne • Videregående uddannelser • - og også til dig, der ønsker at få styrket dine generelle læsekompetencer

Vi kommer gerne ud til dig og giver en grundig præsentation.

‘‘

Den store mængde information, vi møder dagligt, stiller store krav til os som læsere. Det kan være svært at nå det hele. Men vi kan alle forbedre vores læsevaner, så vi bliver hurtigere og bedre læsere.

KONTAKT OS OG LÆR MERE: +45 2682 1500 WWW.FRONTREAD.DK / iNFO@FRONTREAD.DK

FRO

NT er en app t READ Ipad, il pc, mac og der ø overb g e r d lik og læse it temp o.

Meget mere end en legeoase D

en 21. maj 2016 fejrede legepladsen Børnene og Beboernes Jord i Aarhus 45 års fødselsdag. Som sædvanligt, når der sker noget på Jorden, som stedet kaldes i daglig tale, gik det ikke stille af. Her var snak, leg, teater, gøgl, musik, kaffe og kage, øl og vin, bålmad og fest fra klokken 14 til midnat. Og der var her alle sammen: Børn i barnevogne, børnehavebørn, skolebørn, deres forældre, bedsteforældre, beboere fra Øgadekvarteret, ja, fra hele Aarhus. Alle, der har eller har haft deres gang på stedet siden legepladsen så dagens lys. For selvom den pædagogisk ledede legeplads i dag hører under Fritids- og Ungdomsskoleområdet: Ung i Aarhus, og den officielle

MAGASINET OM LÆRING

målegruppe er de 11-17 årige, så fastholder mange, at målgruppen er 0-100 år. Sådan som den altid har været. Et sted fyldt med minder Der findes ligeså mange sandheder om Jorden, som der er brugere og eksbrugere. ”Folk har rigtig mange minder forbundet med Jorden. De har leget, gravet huller, kælet med kaninerne og måske kysset for første gang på Jorden,” siger fritidsleder på Jorden Leif Jønsson. I anledningen af fødselsdagen har Ung I Aarhus udgivet bogen ”Tilbage til jorden”, hvor ledere, initiativtagere, brugerrådet og et

TEM

Børnenes og Beboernes Jord har et mangfoldigt væld af brugere. Ikke mindst fra de tre skoler i nabolaget, som er to privatskoler og en folkeskole. Officielt er målgruppen de 11-17 årige i praksis er den O-100 år.

udsnit af den mangfoldige brugerflok, fortæller, hvad stedet betyder for dem, og hvilke visioner, de har. ”Det som Jorden kan, er at give et afbræk fra alt det, der larmer: Fra skolen, fra byen, fra det derhjemme. Det ligger her i Øgaderne, midt i byen, og alligevel har du en følelse af, at du lige så godt kunne være på landet,” siger Kathrine 14 år i bogen. Jane Duus, formand for brugerrådet indkredser stedet med ordene: ”De ord, der dukker op i mig, når jeg tænker på Jorden er fællesskab, venskab og det at mødes med forskellige mennesker med vidt forskellige liv.”

Historien om fællesskabet For at forstå stedes helt særlige sjæl må man gribe tilbage i historien, der begynder, da Aarhus Kommune i 1968 overtager en stor grund med en gammel villa i hjertet af Øgadekvarteret. Dengang var det et slidt og fattigt arbejderkvarterkvarter, som desuden husede mange unge studerende og kollektiver. Kommunen havde flere planer for grunden… alt imens havde en gruppe arkitektstuderende og beboere i området kastet deres kærlighed på matriklen. Kort fortalt endte det med, at beboergruppen fik lov til at anlægge end byggelegeplads med et par skurvogne til indendørs leg og samtale. Børnenes og Beboernes Jord var født.

MAGASINET OM LÆRING

Året var 1971. Formået dengang som nu var at give området børn og unge alsidige udviklings- og udfoldelses muligheder samt at være en fælles have for kvarteret. Efterhånden blev der ansat pædagogisk personale til at opfylde formålet. Etableringen af Børnenes og Beboernes Jord var med til at løfte Øgadekvarteret og blev omdrejningspunkt for et særligt fællesskab og miljø. I dag er kvarteret særdeles eftertragtet boligområde og ikke længere billigt, men fællesskabet lever videre. Jorden er heller ikke længere en byggelegeplads med et par skurvogne. Det er dog stadig et lidt ”flippet sted, men også med en stor, nyrenoveret hovedbygning og en helt nyt multiværksted. Her er dyrehold og mange sjove steder at lege ude og inde. Stedet har mange traditioner fx fastelavnsfesten, den årlige sommerlejr på Livø. Jorden lægger desuden hus til adskillige madklubber og andre brugergrupper. Det er som nævnt en pædagogisk ledet legeplads med fast normering, men mængden af frivillige er stor. Eksempelvis hjælper 26 familier med at passe legepladsens geder, kaniner, høns og fugle. Værdikampen før og nu Næsten fra starten har det været diskuteret om legepladen skulle være kommunal eller selvstyret. På det seneste er diskussionerne taget til. ”Stedet har altid været lidt autonomt. Og de mange kommunale, organisatoriske tilretninger, der er sket i Aarhus har ikke påvirket stedet synderligt. Alt har tilsyneladende været som det plejer. Men nu – i forlængelse af folkeskoleloven – begynder det at betyde noget,” siger fritidsleder Leif Jønsson og forklarer:

”Kommunens har besluttet at der skal laves partnerskabsaftaler mellem Ung i Aarhus og skolerne. Det kan fx være om understøttende undervisning for enkelte elever eller klasser. Denne ”skolificering” skræmmer mange. De synes at Jorden er læring nok i sig selv: Børnene socialiserer sig, udvikler sig motorisk, lærer at tage ansvar for leg og dyr.” ”Jeg tror, vi har masser muligheder for at levere et læringperspektiv for de 11-17 årige uden at ødelægge kulturen”, siger fritidslederen. ”Min personlig vision for stedet er, at vi som offentlige ansatte i dialog med brugerne fortsat former og udvikler Jorden, så stedets ånd, pædagogiske muligheder og aktuelle politik tilpasses hinanden,” siger han Omvendt ønsker formand for brugerrådet Jane Duus at fastholde, at Jorden skal være et frit kultursted., ”Jeg er bange for, at det fokus, der bliver fremadrettet på en bestemt målgruppe – nemlig klubbørnene – går ud over det mangfoldige på stedet,” siger hun i jubilæumsbogen. Som en konsekvens af denne bekymring diskuteres det i øjeblikket om Jorden skal høre under Kommunens Kulturforvaltning eller Forvaltningen for Børn og Unge. Dette bliver afgjort i de kommende måneder.

Børnenes og Beboernes Jord er gennem en årrække blevet kåret til Byens Bedste Legeplads i AOA (Alt om Aarhus).

Plakatkunstneren Thomas Kruse er en af grundlæggerne af Jorden. Hans politiske og grafiske streg er gennem årende blevet en del af stedets udtryk. Og naturligvis har han også lavet fødselsdagsplakaten anno 2016.

21. maj 2016

vi fester fra kl.14-24

k om n e d på j o r d e n !

MAGASINET OM LÆRING

- stadig en kamp for indflydelse på egne forhold BBJ nyeste 12.03.indd 1

11/03/16 22.40

TEM

Det mener 8. klasses elever om legepladsen

. klasserne på Laursens realskole har siden de var ganske små kunnet løbe ind på Børnenes og Beboernes Jord for at holde frikvarter. Jorden ligger kun et minut fra skolen. Mange af dem bor i Øgadekvarteret og bruger også stedet i deres fritid, andre kommer langvejs fra for at gå på privatskolen. I forbindelse med udgivelsen af jubilæumsbogen blev der lavet en ungdomsredaktion, hvor 8. klasses eleverne interviewede hinanden. De talte, skrev og filmede for til slut at vælge et ord, der beskrev, hvad essensen af jorden er for dem hver især. Ord der blev valgt var blandt andet: Aktiviteter, fodbold, kreativitet, unikt, sammenhold, fælleskab, fedt og lege.

I anledningen af fødselsdagen er der udgivet en bog om Jordens historie og blandt andre brugernes visioner for fremtiden. Bogen koster 25 kr. og kan købes ved henvendelse til Børnenes og Beboernes Jord.

- Det er som om, at når man er heroppe, så er vi bare sammen om tingene — også selvom vi går i 8. Klasse nu. Anne Cecilie

- Selvom Nørregade løber lige hernede, så er her masser af plads og luft. Kathrine

- Når man kommer op på Børnenes Jord, er det som at gå i barndom og være lille igen. Her tænker man ikke så meget over, hvordan man ser ud, hvad man har på, eller hvordan man opfører sig. Emma

- Det er sådan det er heroppe: Man kommer hinanden ved. Kathrine

MAGASINET OM LÆRING

Hotel med all inclusive ke badeby, s n e li a it n e d i ’s På Hotel Tiffany le med! e h t e d u d r få , Cattolica Fantastisk hotel! Hotel Tiffany’s er noget ganske unikt. Med sine 3 stjerner og det hyggelige og meget børnevenlige poolområde er alt naturligvis 100 % i orden, men det der virkeligt gør hotellet helt unikt, er dets altid smilende og hjælpsomme personale samt det hårdtarbejdende værtspar, Valentina og Massimo. Som gæst opleves personalet som en stor velfungerende enhed, som har fokus på, at gæsterne har en dejlig og ubekymret ferie. Nærmest som en stor familie. Hotellet har naturligvis wifi OG meget velfungerende shuttle-service, hvor I gratis kan blive kørt ind til byen om aftenen - og hentet igen.

Lækker mad! På Hotel Tiffany’s spiser man godt! Særdeles godt! Maden består af lutter lækker og veltilberedt mad fra det gode, norditalienske køkken - friske råvarer og skønne, lokale retter med kød, fisk, friske grøntsager, pasta og pizza. Til alle måltider medfølger desuden vin, øl og vand ad libitum. Og så har vi ikke engang nævnt kagebordet endnu... og de italienske is til ungerne. MUMS!

Find os på facebook www.facebook.com/hoteltiffanycattolica

www.hoteltiffany.com/en/

Spændende område!

Dejlig by og levende mennesker!

Cattolica har nogle fantastiske og børnevenlige sandstrande, hvor man skal gå meget langt ud, før man ikke kan bunde. Modsat havet er byen omkranset af bjerge, hvor man kan tage på gå -og cykelture og f.eks. se gamle borge og byfæstninger fra middelalderen (på hotellet kan man gratis låne en cykel). Der er mange andre aktiviteter, man kan foretage sig i området: fx. besøge museer, badelande, sejlture, dyrke sport og meget, meget mere. Vi har boet på Hotel Tiffany’s de sidste 4 år og har stadig langt fra set det hele.

Cattolica er en levende by med levende mennesker. Der er gang i den inde i byen, ikke mindst om aftenen, hvor gaderne er fyldt med glade mennesker, som enten spiser på en af de mange fortovsrestauranter, shopper, ser koncert, danser - eller bare går rundt og nyder den gode stemning. Vi har rejst meget, men har ALDRIG oplevet SÅ søde mennesker, som i Cattolica. Og de ELSKER børn. Det er således ikke sjældent, at en af ens poder får et klap på hovedet eller et stryg henover kinden, når man færdes inde i byen. Cattolica er desuden en by, som primært besøges af italienere (endnu), så er du træt af fulde svenskere eller støjende hollændere, så slipper du i hvert fald for dem her.

Viale Svizzera, numero 3 Cattolica, CAP 47841 info@hoteltiffany.com · tlf.: (+39) 0541 95 12 78

Jordens geder

”

Jeg synes, der skal være lidt flere geder. Jeg kan i hvert fald godt lide at tale med dem om mine problemer.” Sådan er det bare,” siger Lasse, 8. klasse, i jubilæumsbogen ”Kom ned på jorden”. Gederne han taler om er dværggederne på legepladsen Børnenes og Beboernes Jord i Aarhus. Her har gederne nærmest ikoniske status. Fritidsleder på stedet Leif Jønsson kalder dem ligefrem — men med et glimt i øjet — for ”de hellige geder”. Geder var sammen med høns de første dyr, der rykkende ind på legepladsen i 1972 året efter, at stedet åbnede. Og siden har der altid været geder på legepladsen. Gennem tiden har også været påfugle, ænder, hængebugsvin, æsel, får, heste... I dag er der geder, kaniner, høns og fugle. ”Gederne er sjove. Jeg kan godt lide at være inde ved dem,” siger 7-årige Anna i jubilæumsbogen, og en far til 6-årige Simon siger: ”Børnenes Jord giver mig mulighed for at give min søn nogle af de oplevelser og de erfaringer, der kan præge ham. Jeg har hverken geder eller kaniner eller værksted i mit hjem. Det mulighedsrum kan

jeg låne ham her og gøre det til en del af hans barndomsfortælling.” Jordens geder har stald og fold i et stort hjørne af legepladsen, og som et udtryk for deres status og symbolværdi er der på husmuren bag indhegningen malet et stort vægmaleri af en gedebuk. 2015 stadig en kamp for indflydelse på egne forhold, står der skrevet på muren. I forbindelse med legepladsens 45 års fødselsdagsfest udgav grafiker Thomas Kruse desuden en plakat med samme motiv og tekst, dog står der 2016 på plakaten. Jordens geder er altså ikke kun søde kæledyr, man kan snakke med om sine problemer. De er også stolte symboler for legepladsen og kvarteret kulturkamp. Det kan i øvrigt tilføjes, at geder er nogle af menneskets første husdyr. De er meget intelligente og nysgerrige dyr. De er populære dyr på mange legepladser, fordi de er lette at have med at gøre og sjove for børnene.

Gedernes status på legepladsen kommer til udtryk i det nyeste gavlmaleri fra 2015.

MAGASINET OM LÆRING

Dy r der d ur

BEVÆGELSE I DEN FAGLIGE UNDERVISNING 7. - 9. KLASSE

”

•

Læringsspil som kombinerer bevægelse med faglige mål.

•

Redskab til at leve op til kravet om 45 min. daglig bevægelse.

•

Indeholder en lang række faglige missioner til både brain breaks, understøttende undervisning og målstyret undervisning.

•

Mulighed for selv at fremstille og redigere i missioner.

•

Missioner løses enkeltvis eller i grupper.

•

Findes i 3 udgaver: dansk, matematik, engelsk.

minMission er rigtig god til min undervisning. Jeg kan vælge opgaver, der er specifikt målrettet det emne, eleverne arbejder med, og jeg kan differentiere undervisningen. minMission er meget overskuelig. Der er fx tydelige mål og point ved de enkelte missioner – og pointene giver eleverne et ekstra kick til at udføre missionerne. Jeg er dækket ind mht. de 45 minutters bevægelse”. Vibeke Brehmer, klasselærer i 8.A, Kulsbjerg Skole, 2016.

praxis.dk/minMission

Facebook: minMission

Få gang i grammatikken

Nye lærin gs midle r

– med bevægelse og dialog

ender du det? Du har sat dine elever til at lave tre sider i deres grammatikhæfte. Og efter 7 minutter banker den første hånden i bordet og råber: Færdig! Uden at have forholdt sig det mindste til det faglige indhold i øvelserne. Hvordan får vi eleverne til at forholde sig til det, de lærer? I Gang i grammatik – med CL kommer dansklærer og forfatter til flere undervisningsmaterialer, Anja Qvist, med et bud på en ny tilgang til grammatikundervisningen, hvor eleverne tvinges ned i tempo, øver sig i sammen at sætte ord på, hvad de lærer og dermed udvikler et fagsprog, mens de tilegner sig stoffet.

Strukturerne fra Cooperative Learning sikrer, at alle klassens elever er aktive og lærer af hinanden. Samtidig giver det masser af bevægelse og afveksling i undervisningen. ”Når jeg underviser på den her måde, har eleverne det sjovt, mens de lærer, og de oplever, at de udvikler sig fagligt. Og dét er deres største ønske; at det skal være sjovt at gå i skole, og at undervisningen giver mening for dem,” siger Anja Qvist. Download PDF med gratis øvelser, lige til at bruge i undervisningen på: http://www.lr-web.dk/alinea/downloads/ gang-i-grammatik-med-cl-giveaway.pdf

Demokratispil

— nu med kommunalpolitik

emokratiet 2016 fra forlaget Gametools er et læringsspil, der på 90 minutter introducerer elever i udskolingen til politik og demokrati. Spillet udkommer hvert år med aktuelle politiske emner. I år følger der gratis en ny lokalpolitisk version med grundsættet i anledningen af kommunalvalget næste år. ”Tusindvis af skoleelever har siden 2012 spillet Demokratiet. Eleverne agerer politikere, der skal kæmpe for deres mærkesager, mens de stadig holder styr på budgetterne. Det lader eleverne opleve demokrati og politiske forhandlinger i stedet for at læse om det, og leverer dermed læring på en involverende og underholdende måde, der tilgodeser såvel bogligt stærke som svage elever”, hedder det I forlaget egen anbefaling. Forlaget har i øvrigt visioner om at supplere deres brætspil med et digitalt univers næste år, fortalte en repræsentant fra firmaet til magasinet på Skolemessen i Aarhus i april.

MAGASINET OM LÆRING

Ordblind eller læsesvag? Intet problem med ! ViTre virker Ɵl både Windows og Macintosh Prøv ViTre GRATIS på hele skolen i 60 dage Hent ViTre på www.scandis.dk

Skolelicens Ɵl ViTre PC + Mac fra 15 kr. pr. elev pr. år Licensen gælder for alle skolens computere samt læreres og elevers private computere.

Kontakt os på vitre@scandis.dk eller ring på 96 27 02 20 Standard sprog Ɵl oplæsning der GRATIS følger med: Dansk, engelsk (UK, USA, Australien, Indien), tysk, fransk (Frankrig, Canada, Belgien), spansk (Spanien, USA), portugisisk (Portugal, Brasilien), katalansk, italiensk, svensk (Sverige, Finland), norsk, nsk, færøsk, islandsk, græsk, hollandsk (Holland, Belgien), tyrkisk, arabisk, polsk, russisk, tjekkisk, kinesisk (mandarin), koreansk, japansk

I opgaven ”Vej dig frem” skal eleverne arbejde med vægtstangsprincippet på skolen. På konkurrencedagen skal de veje forskellige ting, som de får udleveret. Foto: Naturvidenskabernes Hus

Anton 5.B: ”Man lærer mere på denne måde”

y Hallerne syder af aktivitet. Nej, det er hverken en fodbold eller håndboldkamp, men derimod omkring 700 elever fra 5. og 6. klasser i Skanderborg kommune, der dyster i det årlige Naturfagsmaraton. Arrangementet er kulminationen på klassernes arbejde hjemme på skolerne, hvor de har været udfordret af 10 åbne opgaver inden for matematik, teknologi og naturfag. I dag skal de konkurrere med andre klasser om, hvem der har fundet de bedste løsninger på opgaverne. Kompetencerne, der er i spil, kan sammenfattes med begreber som samarbejde, kreativitet og naturfaglig viden. ”I løbet af foråret har der været afholdt 50 lignende arrangementer i 41 kommuner landet over. Naturfagsmaraton i Ry er et af de sidste i rækken og adskiller sig ved, at eleverne her skal teste næste års opgaver,” forklarer projektleder Janus Halkier fra Naturvidenskabernes hus, der står for afviklingen af arrangementerne samt udarbejdelsen af opgaverne.

MAGASINET OM LÆRING

Orden i kaos Janus Halkier viser rundt i hallens tilsyneladende virvar. Og det viser sig, at der er orden i kaos. Rundt om bliver konkurrencer afviklet med stor præcision og timing, så alle er i aktivitet det meste af tiden.

Fakta om Naturfagsmaraton Et rekordhøjt antal elever — ca. 20.000 — deltog i Naturfagsmaraton 2016. Naturvidenskabernes Hus afvikler undervisningsforløbet i samarbejde med kommuner i hele landet og udarbejder og tester de 10 nye opgaver hvert år. Det er i år 13. år, konkurrencen løber af stablen. Naturfagsmaraton er støttet af Lundbeckfonden, Grundfos, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Otto Mønsteds Fond og Knud Højgaards Fond.

”Når jorden ryster” hedder en opgave. Til konkurrencedagen skal eleverne have opfundet en eller flere modeller, der viser, hvad der sker, når jordens kontinentalplader bevæger sig. Foto: Naturvidenskabernes Hus

Med de mange aktiviteter er det umuligt at komme hele vejen rundt, men vi tager et par nedslag: I et hjørne viser nogle elever hinanden små hjemmelavede film af, hvad de mener er de største teknologiske opfindelser i historien. Elever fra andre skoler, der har arbejde med samme emne, giver point for filmenes kvalitet og deres styr på fakta. ”Et andet sted er der illuderet en stue hos en gammel dame. Hun har tabt servietter og garnnøgler, og ved hjælp af trykluft skal elevere hjælpe med at samle effekterne op. Opgaven er et eksempel på, hvordan man kan sætte hverdagsproblemer i spil og løse dem med simple midler,” forklarer Janus, der påpeger, at udfordringen har budt på mange forskellige kreative løsninger, hvor både overtryk og undertryk indgår. I den anden ende af hallen er der gang i en mere vidensorienteret stafet, hvor eleverne skal sætte organer på en tavle over menneskekroppen. I opgaven ”Jorden ryster” viser elever hinanden modeller af, hvad der sker ved jordskælv. En af dem er Anton fra 5.B på Mølleskolen i Ry. Han forklarer med stor overbevisning om sin model, en by placeret på balloner, hvad der sker, når jorden ryster. ”Jeg har glædet mig rigtig meget til i dag. Det var sjovest midt i projektet, da vi begyndte at bygge rigtigt meget. Man lærer mere på denne måde,” mener han og tilføjer, at seismografen, som de også skulle lave, var svær — og desværre ikke virker: ”men det lærer man også noget af,” tilføjer han. Mere metode Og så er der ”Løft en lærer”; en opgave, hvor man ved hjælp af vægtstangprincippet skal finde ud af, hvor man skal placere sig på en vippe for at få lærer Peter Krukow i den anden ende i ligevægt.

Mange regner sig nøje frem, mens andre gætter, og ligesom i de andre opgaver får de point for, hvor tæt de kommer på ligevægt. ”Ikke alle elever i klasserne har arbejdet med de samme opgaver. Der, hvor de lærer mest rent fagligt, er den opgave, de selv løser, men alle lærer metoderne. Generelt lærer eleverne mere metode på denne måde end ved andre typer undervisning,” siger natur/ teknologi og matematiklæreren på Mølleskolen, Peter Krukow, da han er færdig med at blive vejet. Klokken nærmer sig 14. Der skal ryddes op, og så er det tid til at uddele Naturmaratontrofæet til vinderne af halv- og helmaraton. Og vinderne er henholdsvis: Bjedstrup Skole og Mølleskolen i Ry. Men alle går glade hjem, og Janus Halkier konkluderer efter endnu et arrangement: ”Ud over det faglige så er det fantastisk ved sådan en dag, at der aldrig er konflikter, og rigtigt mange får en succesoplevelse med hjem.” Sidste nyt Novo Nordisk Fonden har bevilget DKK 6,55 millioner over tre år til Naturvidenskabernes Hus til videreudvikling af den landsdækkende konkurrence Naturfagsmaraton.

Hvorfor? Formålet med Naturfagsmaraton er at udvikle elevers opfindsomhed og innovationskompetencer samt øge deres interesse for og glæde ved naturvidenskab og teknologi. Naturfagsmaraton giver samtidig natur- og teknologilærere inspiration til at arbejde med innovative opgaver i undervisningen.

MAGASINET OM LÆRING

Tips til undervisning af børn med autisme

ndervisning af børn med autisme kræver basal viden om diagnosen autisme og om det enkelte barns specifikke behov og reaktioner. Manglende viden kan få fatale konsekvenser både for barnet, underviseren og de øvrige elever påpeger psykolog Charlotte Ryhl, der har skrevet bogen Autismevenlig undervisning, som hun kalder en håndsrækning til alle, der skal undervise børn med autisme. Bogen er netop udgivet på Gyldendal. Udover cases og en beskrivelse af de mest kendte og typiske adfærdstræk hos mennesker med autisme, indeholder hendes bog en praktisk tilgang til autismevenlig undervisning med eksempler, tips og tricks. Bogen giver dermed underviseren en række konkrete redskaber til, hvordan man kan undervise et barn med autisme. Men bogen gør det ikke alene, understreger Charlotte Ryhl. Man er også nødt til at kende det barn, man skal inkludere. ”Mange børn med autisme har en sansemæssig sarthed, som gør, at det ofte er små ting, der betyder, at de ikke kan holde ud fx at være i klassen. Men det er også små ting, der kan få dem på banen igen. Det kan være, at barnet ikke kan lide lugten af leverpostej, men at det hjælper, hvis han eller hun får lov at lugte til noget tandpasta. Den slags viden er det rigtig vigtigt, at underviserne har fat på, så de kan anvise barnet nogle udveje, hvis noget bliver for meget,”

Nye lærin gs midle r

siger Charlotte Ryhl, der anbefaler, at man inden skolestart tager en grundig snak med både barnet selv og med barnets forældre for at finde ud af, hvilke særlige interesser, udfordringer og behov lige netop dét barn har,” siger hun til GUmagasinet, som er forlagets digitale nyhedsbrev, hvor du kan læse det fulde interview med forfatterne. Klik ind på gumagasin.dk.

Inspiration til samarbejde i naturfagene

plore På tværs er et nyt læremiddel til naturfagligt samarbejde i geografi, biologi og fysik/kemi i 7.-9. klasse. Læremidlet består af en elevbog, der netop er udkommet, en lærerhåndbog, som er lige på trapperne samt fagportalen iXplore På tværs, der allerede er godt op at køre. Materialet, som udgives af GO forlaget, understøtter elevens naturfaglige kompetencer fra Forenklede Fælles Mål (undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation). Læremidlet indeholder undervisningsforløb til de seks fællesfaglige fokusområder, som defineret i læseplanerne, og to ekstra:

MAGASINET OM LÆRING

• Fremtidens bæredygtige produktion • Bæredygtig energiforsyning • Drikkevand - nu og i morgen • Udledning af stoffer • Stråling fra omgivelserne • Teknologi og sundhed i hverdagen • Katastrofer - frygt og håb • Liv i Universet iXplore På tværs giver inspiration til faglærernes og elevernes forberedelse til og gennemførelse af den nye fælles naturfagsprøve i biologi, fysik/kemi og geografi.

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

Smag i alle fag

A kt u elt

er var smag på skoleskemaet for samtlige elever fra 0. til 8. årgang på Kongeskærskolen i Allinge i uge 19. Temaugen foregik i samarbejde med forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet, der stillede forskere til rådighed for skolens lærere og elever. Kongeskærskolens leder, Lene Schäd, er glad for den tværfaglige tilgang og inspirationen udefra. ”Det betyder rigtig meget, at man kan se et så relevant emne, som kan bruges til læring i mange fag,” siger hun om temaugen, der involverede alle fag.

Og endelig var der ugen igennem fælles frokost, hvor eleverne hver dag lavede smagstests på hinanden og hjalp dermed forskerne med at undersøge, om børnenes viden og erfaring med smagen betyder noget for, hvad de har lyst til at spise. Data fra undersøgelserne bliver bearbejdet af eleverne selv og brugt i undervisningen i matematik og samfundsfag. Ideen om at bruge smagen som indgang til læring i alle fag udspringer af de mange forskellige fagligheder i Smag for Livet-centret, hvor såvel pædagogik, antropologi og læring som sensorik, gastrofysik og madhåndværk er repræsenteret.

Mayonnaise i matematik Eksempelvis skulle eleverne regne ud hvor meget mayonnaise de kan lave fra én æggeblomme ved at kende størrelsen af oliedråberne i mayonnaisen. I historie og dansk runkede de sennep – en særlig bornholmsk teknik, hvor sennepskornene males i et lerfad med en kanonkugle. Den færdige sennep forsynede eleverne med etiketter med historiske motiver og lavede en markedsføringsplan for salg. I dansk og sprog- og kulturfagene skulle eleverne bl.a. beskrive deres livretter. Det resulterede dels i en ordbank med metaforer, synonymer og associationer om smagen, dels får en forståelse af, at vi kan have forskellig smag, selv om vi er nok så ens.

Undervisningsmateriale til alle skoler Temaugen på Kongeskærskolen munder senere ud i et fuldt færdigt undervisningsmateriale med læringsmål og vejledninger, som passer til skolens hverdag og fagenes færdigheds- og vidensmål. Temaugen om smag får en ekstra finale på sommerens Folkemøde på Bornholm, hvor elever fra Kongeskærskolen vil formidle, hvad de har lært under forløbet. Det sker i teltet ”Smag og Lær”, som Smag for Livet er værter for sammen med fem andre fondsstøttede projekter om børn, mad og smag.

MAGASINET OM LÆRING

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Styrk dine elevers læring gennem leg og bevægelse

orskning peger på, at bevægelse i elevernes dagligdag ikke kun gavner elevernes fysiske sundhed, men har stor effekt på den generelle trivsel og velvære. Det styrker relationerne imellem eleverne i klassen, fremmer selvværd, skaber engagement og styrker elevernes indlæringsevne. I Elevunivers fra Alinea kan dine elever lege og lære med Line og mormor i Da mormor var lille. I fortællingerne, som er omdrejningspunktet for bevægelseslegene, følger vi Line på 10 år. Hun keder sig ofte efter skole, men da hendes mormor flytter til byen, drages Line ind i mormors legende univers.

De otte fortællinger understøtter arbejdet med varieret og understøttende undervisning. Katalysatoren er fortællinger, der skaber sammenhæng og formål, motiverer eleverne til selv at kaste sig ud i legene og desuden danner grundlag for de faglige opgaver. Ved aktivt at inddrage leg og læring, trænes eleverne ikke alene i faglige kompetencer, men får mulighed for et godt socialt miljø i klassen og samtidig styrkes det tværprofessionelle arbejde mellem lærere og pædagoger, der gennem legeoaser kan videreudvikle den understøttende undervisning og elevernes alsidige udvikling.

Sjip og lær i dansk Har du fået mod på at få mere bevægelse ind i undervisningen? Prøv eventuelt forfatternes sjove øvelse ”Sjip og lær i dansk” fra træningsuniverset Elevunivers.dk: Lærer og elever skal have læst og arbejdet med en tekst, hvor sjippe-ordene er taget fra. Eleverne skal kende ordene og vide, hvad de betyder, før de sjipper dem. Læreren har inden aktiviteten udvalgt 10-20 ord, som eleverne skal arbejde med. Ordene skal være printet og klippet ud, så de kan ligge på jorden med skriften nedad. Læreren inddeler eleverne i gode makkerpar. 1. Den ene elev trækker et ord og læser det op for makkeren, som nu skal hoppe det antal stavelser, der er i ordet fx sjippetov. I dette tilfælde skal der hoppes 3 gange (sjippe-tov.) Når det er gjort lægges kortet til side, og der skal nu hoppes stavelser til et nyt ord. Lad eleverne skiftes. Sådan forløber aktiviteten, indtil alle ord er gennemgået. 2. Når eleverne har styr på stavelserne i de enkelte ord, skal ordene staves, og der skal hoppes en gang pr. bogstav. Det foregår på samme måde som med stavelserne. Ordet læses op for den elev, der skal hoppe, således at eleven ikke ser, hvordan ordet er stavet. Staves ordet forkert lægges det tilbage i bunken, som blandes. Ordene lægges først til side, når de er stavet korrekt. 3. Når eleverne har arbejdet med stavelser og stavning, kan man lade eleverne høre fortællingen igen og lave det til en mini-diktat. Læreren stopper op ved hvert ord eleverne har arbejdet med, og lader eleverne stave dem i deres hæfte. Nævn det enkelte ord to gange. 4. Forud for denne øvelse skal underviseren printe nogle billeder af de ord, som eleverne har lavet orddelinger til og har stavet. Den ene elev trækker et billede fra en bunke og holder det frem for makkeren, som derefter hopper stavelserne i ordet eller antal bogstaverne i ordet alt efter elevernes niveau. Eleverne skiftes.

MAGASINET OM LÆRING

Styrk læselysten BookBites er et digitalt læseredskab støttet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Finansministeriet og KL. Udviklingen er i fuld gang, og vi er klar til skolestart 2016. Med BookBites kan eleverne i både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen udvide den digitale læseoplevelse i et univers, der motiverer til at læse mere. Det er enkelt at gå til - elever og lærere logger blot ind med UNI-login, og herefter åbner sig en verden af gode fortællinger, digitale skulderklap og lærerige indsigter.

Læs mere og følg med i udviklingen af BookBites.

www.bookbites.com facebook.com/joinbookbites

Vi støtter god læring!