Magasinet om Læring 08/2016 by info@skoleklog.dk

sid

e 4 TU ELT ,2 4, 28 og 29

2. ÅRGANG · NR. 8 · 2016

A TEM

Fremtidens læringsrum SIDE

Årets skolebyggeri SIDE

Det skal krible og krable på skolerne SIDE

24 TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

indhold 06

Sigurds ambitiøse projekt Sigurds Danmarkshistorie spiller på alle medieplatforme og henvender sig også direkte til skolerne.

TEMA: Rum og læring Undervisningen i skolen er under forandring, men de fysiske rammer halter bagefter. Temaet sætter fokus på sammenhængen mellem rum og læring — nu og i fremtiden.

Årets skolebyggeri 2016 Højt til loftet, masser af trapper og terrasser, men ingen klasselokaler. Se et bud på fremtidens skole.

Kernemenneskelighed Magasinets faste klummeskribent Mikkel Nordvig siger gerne undskyld. Læs hvorfor…

Bag facaden Louise Bang har barslet med et matematikspil. Iværksætteren fortæller om ide og visioner.

Det kribler og krabler Naturvejlederforeningen vil udbrede deres Krible Krable univers til skolerne.

Drop diktater og staveord… …tiden er bedre brugt på læsning og skrivning, hvor eleverne lærer at stave i en meningsfuld kontekst, forklarer forlagsredaktør.

MAGASINET OM LÆRING

Frederiksbjerg Skole i Aarhus er blevet kåret til Årets Skolebyggeri 2016. Vi besøger skolen, der sætter nye standarder for læringsrum. Foto: Henning Larsen Architects Magasinet om Læring er et digitalt magasin, som handler om læring og primært henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Vores fokus er aldersgruppen fra 5-12 år, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Magasinet om Læring ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. UDGIVER: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) LAYOUT: John Schäfer FOTO: iStock, med mindre andet er angivet Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Med Clio Onlines forløbsbygger falder brikkerne på plads Prøv gratis i Mit Clio

Skræddersy forløb efter dine ønsker og din klasses behov Med Clio Onlines nye forløbsbygger kan du slippe kreativiteten løs og bygge dine egne forløb fra bunden eller redigere og tilpasse de mange eksisterende forløb. Med forløbsbyggeren kan du nemt finde og tilgå alle dine forløb direkte fra LMS-systemerne.

Læs mere på clioonline.dk

Minister vil have klageinstans for mobning A kt u elt

ørn og unge skal have et sted at henvende sig, hvis deres skole ikke griber ind over for mobning. Derfor er minister Ellen Trane Nørby nu klar med en model for etablering af en klageinstans under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). ”Jeg er glad for, at ministeren har taget initiativ til denne klageinstans. Alle elever og studerende har ret til et sikkerheds-

ste, der er sket på mobbeområdet i mange år.” Omvendt mener Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og foreningen Skole og Forældre, at dialog er bedre end en direkte klageinstans. Klageinstansen er imidlertid ment som en sidste udvej, og ministeren lægger op til, at elever og forældre i første omgang indbringer sager til kommunal– og skolebestyrelser.

og sundhedsmæssigt forsvarligt undervisningsmiljø, hvilket også indebærer en skolegang uden fysisk og psykisk mobning,” siger DCUMs centerleder Jannie Moon Lindskov. Også Jens Vase, formand for Danske Skoleelever er begejstret: ”Det er helt fantastisk og det stør-

”Det giver god mening at lade klageinstansen være sidste udvej. Det er væsentligt, at der er mulighed for at arbejde med udfordringerne lokalt, og med dialogen som værktøj, inden klageinstansen aktiveres”, siger centerleder Jannie Moon Lindskov, DCUM.

Friluftsrådet efterlyser projektskoler

riluftsrådet har netop startet et nyt projekt om at skabe mere friluftsliv i grundskolen. I den forbindelse søger rådet samarbejde med 15 skoler, der ønsker at deltage som fokusskoler og arbejde med friluftsliv i skoleåret 17/18. Det overordnede mål med projektet er gennem friluftsliv at: Skabe øget læring, bedre sundhed, trivsel og naturforståelse blandt elever i den danske grundskole. Fokusskolerne forpligtiger sig til at arbejde intensivt med friluftsliv i idrætsun-

MAGASINET OM LÆRING

dervisningen og i den understøttende undervisning. De skal: • Deltage med lærere og pædagoger i workshops arrangeret af Friluftsrådet • Afprøve undervisningsforløb i Understøttende Undervisning og idræt • Oprette valgfag i friluftsliv • Gennemføre forløb om natur- og udeliv i faget Idræt på et niveau, så eleverne kan gå til afgangsprøve i faget Idræt, såfremt det indgår i udtrækket. • Opgive natur- og udeliv som indholds-

område, såfremt at klassen trækker faget Idræt ved udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje • Afholde friluftslivsdag for hele skolen • Deltage i opbygningen af lokale samarbejder og vidensopbygning Det efterfølgende skoleår udbredes erfaringerne til interesserede på regionale seminarer over hele landet. Se mere på friluftsraadet.dk.

TILMELD DIG NYHEDSBREV

SKOLEIDRÆT.GYLDENDAL.DK

A042

IDRÆT7-9.GYLDENDAL.DK 7.-9. KLASSE Med portalen til idræt har du alt til din undervisning i idræt samlet et sted. Portalens kerne er didaktiserede undervisningsforløb, som er struktureret i forhold til Fælles Mål. Med idræt7-9.gyldendal.dk får du: ■

prøveforberedende materiale

■

teori og tematiske tekster i elevhøjde

■

understøttende videoer og billeder

Bestil et gratis prøvelogin på idræt7-9.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Sigurd giver en hånd til historieundervisningen De færreste danske børn kender Tordenskjold og Leonora Christina, fordi de ikke har været med i X-Faktor eller er karakterer i Harry Potters univers. Det er den virkelighed Sigurd Barrett gerne vil være med til at ændre med sit projekt Sigurds Danmarkshistorie.

igurds Danmarkshistorie er titlen på et ambitiøst projekt, hvor Sigurd Barrett spiller på alle medieplatforme for at formidle Danmarkshistorien til en ny, måske historieløs, generation. Magasinet om Læring har talt med projektmageren, og blandt andet spurgt, om det er skolernes skyld, at Danmarkshistorien halter i elevernes bevidsthed. ”Skolen klarer opgaven så flot, som de kan, men jeg vil gerne

tilbyde et supplement, så vi sammen kan gøre det endnu bedre,” siger han om baggrunden for projektet, hvis mål er, ”at hjælpe børn og unge med at forstå den historie, vi alle er rundet af, og som er fundamentet for de mennesker, vi er i dag.” Han fremhæver desuden, at historien kan være med til at samle generationerne uden for skolen. Vi har kun set toppen af isbjerget Midt i oktober udkom et to-binds, gennemillustreret bogværk på 500 sider, en dobbelt cd, en dobbelt LP, et brætspil, en sangbog, et korhæfte, en række musikvideoer samt 40 gratis iPad-spil under overskriften ”Sigurd fortæller Danmarkshistorie.” Målgruppen er både familier og elever i indskolingen.

”Ethvert folk er gjort af de historier, som fortælles, og vi må ikke blive historieløse. Vor tids dominerende historier er reality shows, succeshistorier fra underholdningsbranchen og fantasy universer. Det stiller store krav til, at vi på en levende og engagerende måde supplerer med at videreformidle den historie, som ligger til grund for vor kultur – både som en uundværlig del af den almene dannelse og som en identitetsskabende ballast for de kommende generationer”. Sigurd Barret

Søren Sigurd Barrett er 50 år— pianist, entertainer, komponist og forfatter. Fik sit folkelige gennembrud med ”Sigurds Bjørne time” i 2004.

MAGASINET OM LÆRING

Men det er kun toppen af isbjerget i det projekt Sigurd har søsat. Sidst på året kommer også et decideret undervisningsmateriale bestående af en elevbog, en aktivitesbog, en lærervejledning, 40 gratis film og en tv-serie på Ramasjang. Og endelig i skoleåret 2017/18 drager Sigurd landet rundt til 100 skoler, hvor han formidler sit bud på Danmarkshistorien med musik, sang og fortællinger. Et projekt, der kan tage pusten fra enhver, og som Sigurd også har kaldt ”det mest vanvittige” i sin karriere. Alle udgivelserne — om det være sig i bogform, på cd, iPad, film, you name it — rummer de 29 afsnit, som refererer til i i undervisningsministeriet historiekanon. Herudover er der tilføjet 11 kapitler, så der i alt er 40 afsnit. Det vil altså sige, at der findes 40 nedslag i historien, som formidlers med forskelligt indhold — via forskellige medier. ”Jeg er ikke historiker” I udformning af materialer har Sigurd allieret sig med historiske og pædagogiske fagfolk. ”Jeg vil ikke ophøje mig til historiker eller didaktiker. Jeg bilder mig heller ikke ind at være bedre end landets samlede historielærerstand. Jeg er historieformidler,” siger han. ”Før jeg gik i gang med projektet, spurgte jeg en række historielærere, om de havde et behov eller allerede væltede sig i materialer om Danmarkshistorien. ”Nej, det skal du endelig gå i gang med, lød svaret”. Der er mange lærere, som gør et sindssygt godt stykke arbejde i skolen, men som stadig kan have glæde af mit materiale,” siger han og uddyber: ”Materialet kan være en hjælp og motivation, hvis en elev allerede har stiftet bekendtskab med et emne fra Danmarkshistorien. Det skaber genkendelse og kan være med til at opbygge en interesse for mere.” ”Samtidig er mange lærere pressede på tid, fordi der stilles større krav til effektivitet og målinger. Og for nogle er historie måske heller ikke deres mest præsente fag. Jeg vil gerne give en håndsrækning. Jeg serverer mit materiale på et fad, som de kan tage løs af, hvis man kan lide det,” siger Sigurd, som fremhæver, at fx iPad-spil og film ligger — og kommer til at ligge —til gratis download på hjemmesiden. Efter al denne historiesnak fremhæver Sigurd, at det samlede materiale ikke kun egner sig i historieundervisningen, men i ligeså høj grad i dansk og musik, og at det trods faktatjek er fyldt med humor. ”Jeg tror, at læring tit går gennem humor, hvis man griner af noget, eller når man synger en sang, så husker man bedre,” slutter han.

Udgivelsen af en bog, med cd og kode til downloads er kun toppen af isbjerget i projektet Sigurds Danmarkshistorie.

Sigurds tag selv fad — tjek hjemmesiden Allerede nu findes der på www.sigurdsdanmarkshistorie.dk 40 iPad-spil til gratis dowload. Det er såkaldete minigames, der er tænkt til historieundervisningen, hvor de kan virke som appetitvækkere til at lære mere. Snart kommer der samme sted til at ligge 40 gratis fim af en varighed på 15 minutter. Spil og film er støttet af Louis Nilsen Fonden. Fonden yder desuden tilskud til den koncertrække der finder sted i skoleåret 2017/18. Tilmeldingen er åbnet, så tjek hjemmesiden ud. Den bliver løbende opdateret.

Samarbejdspartnere: Louis Hansen Fonden, Nationalmuseet, FALIHOS (Foreningen af lærere i historie og samfundsfag), Historielab (Videnscenteret i Jelling), DR Ramasjang, Politikens Forlag — bogværk og brætspil, Forlaget KLIM — undervisningsmateriale, Dansk Sang, Serious Games Interactive, Gametools, Skoletube og Det danske filminstitut .

MAGASINET OM LÆRING

Skat på skoleskemaet

Nye lærin gs midle r

ores allesammens skattefar har udviklet et webbaseret undervisningsmateriale, der sætter skat på skoleskemaet i udskolingen og de gymnasiale uddannelser. Undervisningsmaterialets formål er at gøre eleverne bevidste om, hvad skat er for en størrelse, og hvilken rolle skat spiller i den private økonomi og i samfundsøkonomien. Materialet indeholder en overordnet artikel: Bag om skatten, som giver baggrundsviden om de grundlæggende forhold i skattesystemet og danner grundlag for løsning af de forskellige opgaver. Herefter kan eleverne frit vælge at fordybe sig i en eller flere af seks opgaver, som er: • Finansiering af velfærdssamfundet • Hvad får vi for skattekronerne • Sort arbejde • Afgifter der påvirker vores adfærd • Moms - skat på forbrug • Danmark og EU - told og moms

Skat på skoleskemaet er udviklet af SKAT i samarbejde med Undervisningsministeriet samt med Per Henriksen, gymnasielærer i samfundsfag, og Katrine Andersen, folkeskolelærer med linjefag i samfundsfag.

Hvert tema i materialet indeholder en kort intro, en definition, en interaktiv opgave, en fordybelsesopgave og en gruppeopgave.

Læseforståelsens fantastiske fire

år læsekoden er knækket, er næste vigtige trin at styrke elevernes sprog- og læseforståelse. Forfatterne til bogen ”Læseforståelsens fantastiske fire”, Merete Brudholm og Pernille Sørensen, viser, hvordan læseforståelse kan udvikles gennem målrettet undervisning før, under og efter læsning af en tekst. Det kan gøres med afsæt i det undervisningsmateriale, der allerede er valgt til årsplanen, og i fire ’fantastiske’ læsestrategier: Forudsig. Spørg. Opklar. Opsummer.

MAGASINET OM LÆRING

I bogens praksisdel viser de, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen ud fra arbejdsark, bogmærker, læsehjul og strukturkort tilpasset indskoling, mellemtrin, udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne. Bogen rundes af med et kapitel om læsning af tekster på nettet. Til bogen hører 35 kopiark til brug i undervisningen. Bogen udkom på Akademisk Forlag i august 2016

BEVÆGELSE I DEN FAGLIGE UNDERVISNING 7. - 9. KLASSE

”

•

Læringsspil som kombinerer bevægelse med faglige mål.

•

Redskab til at leve op til kravet om 45 min. daglig bevægelse.

•

Indeholder en lang række faglige missioner til både brain breaks, understøttende undervisning og målstyret undervisning.

•

Mulighed for selv at fremstille og redigere i missioner.

•

Missioner løses enkeltvis eller i grupper.

•

Findes i 3 udgaver: dansk, matematik, engelsk.

minMission er rigtig god til min undervisning. Jeg kan vælge opgaver, der er specifikt målrettet det emne, eleverne arbejder med, og jeg kan differentiere undervisningen. minMission er meget overskuelig. Der er fx tydelige mål og point ved de enkelte missioner – og pointene giver eleverne et ekstra kick til at udføre missionerne. Jeg er dækket ind mht. de 45 minutters bevægelse”. Vibeke Brehmer, klasselærer i 8.A, Kulsbjerg Skole, 2016.

praxis.dk/minMission

Facebook: minMission

Billeder fortæller ofte mere end ord. Derfor er alle fotos i dette tema fra Frederiksbjerg Skole, der er udnævnt til Årets Skolebyggeri. Du kan læse mere om skolen på de kommende sider. Her får du et kik ind i et af den mange forskellige grupperum. Fotos: Henning Larsen Architects

Fremtidens læringsrum Af Lene Mikkelsen Walsh

De nye undervisningsformer, der blandt andet spejler sig i folkeskolelovens krav om en mere varieret skoledag, kolliderer sommetider med skolens fysiske rammer. Dette tema sætter fokus på sammenhængen mellem læring og rum. Vi besøger blandt andet Frederiksbjerg Skole i Århus, der er et bud på fremtidens skolebyggeri, hvor krav til bevægelse, variation og faglighed bliver opfyldt i innovative og smukke arkitektoniske rammer. I temaet hører du også børn og unges egne ønsker til fremtidens skole, ligesom vi ser vi på den helt basale sammenhæng mellem læring, lys og luft i undervisningslokalerne.

MAGASINET OM LÆRING

Ændrende krav til skolens rum Folkeskoleloven rummer muligheder og udfordringer. En af de store udfordringer kan være skolens fysiske rammer.

er findes godt 1850 folke- og privatskoler i Danmark. Langt størstedelen af bygningerne er opført, dengang læreren stod ved tavlen i klasselokalet, mens eleverne sad ved borde og lyttede, skrev og besvare spørgsmål. Når det ringede gik man til frikvarter i skolegården — og hjem, når skoledagen sluttede efter et antal veldefinerede lektioner. Inden for de seneste få år er undervisningen og hverdagen på skolerne ændret markant. Skolereformen har givet en række nye muligheder og udfordringer for de danske skoler, der er indrettet til en helt anden type undervisninger end den, vi kender i dag. ”Hvordan får vi skolens rum til at passe til de ændrede krav nu og i fremtiden? Det spørgsmål, kom Mie Guldbæk Brøns, cand.pæd. pæd.ant med sit bud på, da hun tidligere på måneden holdt oplæg på konferencen ”Fremtidens skole og læringsrum”, arrangeret af Nohrcon. Ét rum er ikke nok Mie Guldbæk Brøns er partner i Loop.bz, der blandt andet arbejder med skoleudvikling. De seneste fem år har hun besøgt godt 200 skoler over hele verden. Det var denne erfaring og den nye danske folkeskolelov, hun tog udgangspunkt i. Hun fremhævede, at folkeskoleloven lægger op til mere varieret undervisning, mere tværfaglighed med flere lærere sammen og mere bevægelse i skoledagen — og konkluderede at ”ét rum ikke er nok til at støtte den uddannelse, vi ønsker for vores børn og samfund.” Hun refererede til, at de traditionelle klasseværelser er bygget til disciplin og udenadslære. Hvorimod moderne læringslandskaber

TEM

inspirerer til refleksion og kreativitet, hvilket er nogle af de kompetencer, der bliver brug for i fremtiden. Innovativ skole i Australien Nutidens – og fremtidens – læringsrum skal altså kunne rumme flere typer undervisning, måske på én og samme tid. Hun kom med en række eksempler blandt andet fra Australien, hvor man er langt fremme med innovative skoler. Fx på en skole i Sidney, der er indrettet i zoner med 160 elever og 6 lærere i et åbent, fleksibelt læringslandskab, hvor der på en gang er plads til formidling, gruppearbejde, fordybelse, leg og bevægelse — og at lærerne kan bevæge sig rundt. Netop dette, at lærerne skal kunne bevæge sig i forskellige læringsmiljøer, tale med andre lærere og elever, anså hun som meget vigtigt. ”Bevægelse, en forudsætning for samarbejde i vores nuværende rammer for uddannelse,” sagde hun og forklarede, at hvis eleverne skal lære samarbejde, så skal lærersamarbedet også være synligt. Og hvis flere lærere for alvor skal samarbejde tværfagligt, så kræver det bevægelse fra ”rum til rum”. Undervisningen ud af skolen Mie Guldbæk Brøns satte spørgsmålstegn ved om vores fysiske miljøer til uddannelse stammmer fra vaner eller viden, og efterlyste flere undersøgelser af, hvad der virker. Hun slog dog fast, at der findes mange innovative eksempler på læringsrum og landskaber. Også på danske skoler. På de ældste skoler, hvor det er svært at lave om på rammerne, kan man måske læne sig op af, at folkeloven lægger op til mere bevægelse og mere lokalinvolvering — altså at skolen rykker ud af bygningerne og ud i naturen eller byen.

Frederiksbjerg Skole ligger i Aarhus midtby, men en boldbane på taget samt 30 altaner og terrasser, giver mulighed for, at eleverne kan komme udenfor på alle etager.

MAGASINET OM LÆRING

Fakta om byggeriet Frederiksbjerg Skole: Arkitekt: Henning Larsen Architects A/S, GPP Arkitekter, Møller & Grønborg, Kari Moseng Entreprenør og ingeniør: Hoffmann A/S, Niras A/S Bygherrerådgivere: Cowi, Pluskontoret Arkitekter, Schønherr Landskab, Learning Spaces

MAGASINET OM LÆRING

En skole med meget højt til loftet

TEM

”Arkitekturen tager skolereformen på ordet,” sådan lød det blandt andet i begrundelsen, da Frederiksbjerg Skole i Aarhus for nylig blev kåret til Årets skolebyggeri 2016.

rederiksbjerg Skole er det første nyopførte skolebyggeri i Aarhus midtby i 100 år. Det er et kompakt skolebyggeri, men indtrykket er alligevel lys og luft.. Her er højt til loftet på alle måder. De tre etager ligger åbent, og eleverne kan bevæge sig op ad via traditionelle trapper, trapper med trin af dobbelt størrelse eller måske kravle op ad klatrevæggen. Plads til bevægelse er nemlig et gennemgående træk for den nybyggede skole, der blev kåret til Årets Skolebyggeri 2016 på Nohrcon’s konference Fremtidens skole og læringsrum den 5. oktober. ”Det er en stor kvalitet, at arkitekturen tager skolereformen på ordet og forløser dette aspekt. Skolen har taget bevægelse indendørs, men samtidig skabt plads til udfoldelse udvendigt på trods

af de trange rammer. Mulighed for – og ansporing til – forskellige former for bevægelse er nærværende i bygningen. Dels via indkig til rum og sale – og kig ud på forskellige udendørs baner. Skolen har et kompakt design, der alligevel har spændende former for at tilpasse sig sin placering midt i byen,” udtalte juryen. Ingen klasselokaler, men masser af læringsrum De mange muligheder for bevægelse er imidlertid ikke den eneste grund til, at skolen lever op til visionen om, at være en skole for fremtiden. Skolen er organiseret i klynger, der er placeret om et fælles atrium. I forbindelse med dette åbne rum findes fælles faglokaler, fagtorv og pædagogiske køkkener. Egentlige klasselokaler er her ikke, til gengæld er der masser af rum til fælles formidling, fordybelse og gruppearbejde. Faglokalerne — om det så er til matematik, musik eller fysik — er selvsagt indrettet med de nyeste formidlingsværktøjer.

” ”

”Fantastisk skole, hvor børnene leger og leger og lærer. Der er lyst og en fabelagtig akustik, der giver en helt ny oplevelse af, hvordan 900 børn kan lyde. SÅ dejligt et sted!” Medarbejder

MAGASINET OM LÆRING

I stueplanet finder man børnehaven, indskolingen og administrationen. Mellemtrinnet holder til på 1. og 2. etage, mens udskolingen ligger i toppen på 3. etage. De indendørs læringsrum er suppleret med store terrasseanlæg på samtlige etager. Terrasserne fungerer som lege- og undervisningsområder for klyngerne, og på tagterrassen er der en indhegnet boldbane og et område med siddemøbler. Her har man en fantastisk udsigt over hele byen. Der er over 30 altaner og terrasser på skolen. Boldbaner og legearealer er også åbne udenfor skoletid, ligesom det er meningen at byens borgere og foreningslivet skal have glæde af skolens lokaler og sale.

Finurlige detaljer Ud over de store linjer, der er udformet med pædagogikken og nye undervisningsformer om ledetråde, rummer skolen masser af finurlige og inspirerede detaljer. Det være sig hængekøjer til hygge og basketballnet på væggene. I garderoben har hver enkelt elev et privat, aflåst skab, selvfølgelig med stik til mobilen. Skolen er også fyldt med kunst i børnehøjde fx i form af hverdagsting støbt i bronze. Det være sig en jakke på en knagrække eller en kost med fejeblad. Andre steder er små kikhuller, hvor man — hvis man tænder lyset — kan få et kik ind til små tableauer fx et børne-fødselsdagsbord.

” ”

”Lokalerne indbyder til bevægelse, leg og læring og faciliterer til nye samværsformer. Jeg ville elske at gå i skole der :-)” Medarbejder

MAGASINET OM LÆRING

Børene vil ikke hjem Frederiksbjerg Skole erstatter NJ Fordsgades Skole, en gammel nedslidt bygning, der ligger lige overfor. Ved skolestart i år samledes de 850 elever på deres gamle skole. Herfra gik de i festligt optog til deres nye ”hjem”. ”Det har været vores intention at lave en skole, som børnene ikke vil hjem fra. Efter de første 14 dage, lader det til vi er nået i mål,” sagde projektleder i Aarhus Kommune Henrik Rudfeldt i slutningen af august. Da skolen i oktober fik prisen som Årets Skolebyggeri 2016, var det også en glad borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard , der konstaterede, at projektet er lykkedes:

TEM

”Det er første gang siden 1911 vi har bygget en ny skole i Aarhus Midtby og der er lagt mange kræfter i, at byggeriet ikke alene skulle opfylde alle de krav, der kan stilles til en moderne skole, men også være et attraktivt omdrejningspunkt for hele bydelen og vægte bl.a. bæredygtighed, fritidsbrug og grønne arealer. Prisen er med til at understrege hvor godt projektet er lykkedes med både at skabe rammerne for et helt unikt skole- og børnemiljø og et enestående byggeri, hvor funktionalitet og arkitektur glider smukt sammen med det omkringliggende byrum.”

” ”

”Jeg arbejder der og må erkende, at al min skepsis er blevet gjort til skamme. Alt fungerer og mine elever samt vi voksne nyder al den plads og alle de gode løsninger.” Medarbejder

MAGASINET OM LÆRING

TEM

Børnedrømme om fremtidens skole

rkitekter forskere, politikere, leder, lærer , forældre og lægmænd har alle en holdning til, hvordan skolen skal se ud og fungere. På de foregående sider har vi set, hvordan opgaven er løst på Frederiksbjerskole i Aarhus, men diskussionen rumsterer alle steder og på alle niveauer. Eksempelvis i Silkeborg, hvor forskere fra Alexandra Instituttet har spurgt børn og voksne på kommunens skoler om deres ønsker til de fysiske rammer. Vi bringer her et par Børne-citater fra en undersøgelsen, der er gennemført i af Bjerrum, Fangel og Andersen for Silkeborg Kommune. Rapporten ”Vi drømmer om en skole med færre stole” skal bruges i kommunens strategi for, hvordan skolernes fysisk rammer udnyttes bedst muligt nu og i fremtiden. (I næste nummer af Magasinet om Læring går vi dybere ind i undersøgelsens konklusioner).

Et sted, hvor man kan se ud af vinduet Alistair Blyth, Senior Lecturer, University of Westmininster, Uk, har en årelang forskning i undervisningsmiljøer. Han var en af talerne på konferencen om ”Fremtidens skole og læringsrum” i København tidligere på måneden. I sit oplæg citerede han en engelsk skoleelev, som han havde spurgt: Hvilket råd vil du give til en arkitekt, der skal bygge en ny skole? Hun svarede: ”Bare byg noget, hvor man kan se ud af vinduet, hvor der er lys og luft. Bare et sted, hvor man kan holde ud at være syv timer om dagen.”

MAGASINET OM LÆRING

”

”Jeg kunne godt tænkt mig, at de der stole og borde, at de kom væk. Men jeg ved også godt at det er en lang proces. Jeg kunne godt tænke mig, at der ikke var en stol og et bod til hver elev, at man turde gøre noget andet. Men der er vi ikke endnu. Stole og borde de fylder stadigvæk rigtig, rigtig meget”. ”Nogle lærere kommer også til at lave den der gammeldagsopstilling, fordi de synes det er lettest, men så er spørgsmålet jo, hvad der er lettest. Om det reelt var lettere, hvis man ikke skulle sidde på den der hårde stol hele dagen”. ”Jeg synes der skal være nogle flere ting, der er åbne, så der ikke er så varmt hele tiden. Bordene skal være mere bløde, så det er lidt sjovere at sidde. Lokalerne skal ikke være så grå. Der må godt være lidt farver (…) og sofaer”. ” Det er en skole med glasdøre og glasvinduer og så et hyggerum, som man kan gå ind i, hvis man må og læse, fordi der er stille. ” ”At man kan sidde udenfor og slappe af. Det er der ikke så meget af. Og spise sin madpakke.”

Et 100% dIGItalt læsEtrænInGsproGram Hastighed, koncentration og motivation ved læsning. Over 10.000 elever på mere end 200 skoler har det sidste år gennemført programmet med en gennemsnitlig forøgelse af læsehastigheden på 56%. Programmet bygger på mere end 30 års forskning og erfaring med læsning og læring.

FrontRead henvender sig til: • Grundskolens mellem -og udskolingstrin • Ungdomsuddannelserne • Videregående uddannelser • - og også til dig, der ønsker at få styrket dine generelle læsekompetencer

Vi kommer gerne ud til dig og giver en grundig præsentation.

‘‘

Den store mængde information, vi møder dagligt, stiller store krav til os som læsere. Det kan være svært at nå det hele. Men vi kan alle forbedre vores læsevaner, så vi bliver hurtigere og bedre læsere.

KONTAKT OS OG LÆR MERE: +45 2682 1500 WWW.FRONTREAD.DK / iNFO@FRONTREAD.DK

FRO

NT er en app t READ Ipad, il pc, mac og der ø overb g e r d lik og læse it temp o.

Rum, lys, luft og læring Kvaliteten af skolens rum er ikke kun bestemt af arkitektur og inventar. Et sundt indeklima — lys luft, temperatur, støj etc. — er essentielt for elevernes indlæringspotentiale.

ørnerådets Børne- og ungepanel blev i 2012 spurgt til deres mening om indeklimaet i klassen. Lidt under halvdelen syntes det var godt, men 77 pct. var plaget af larm, 49 pct. syntes det var for varmt, 44 pct. at det trak og 36 pct. synes lugten var dårlig. Konsekvensen var, at de ikke kunne koncentrere sig, ikke havde lyst til at være der og blev i dårligt humør. Børnenes mening underbygges af videnskaben, der på flere områder har bevist, at eleverne lærer mere, når indeklima er godt. Her sætter vi spot på den friske luft. Mere luft, mere læring Lektor Jørn Toftum, Center for Indeklima og Energi, DTU undersøgt, hvordan luftkvaliteten påvirker elevernes præstationer. Det har han blandt andet gjort ved at sammenligne co2 koncentrationen i lokalet med simle tests af elevernes præstationer. Og han kan dokumentere en klar sammenhæng mellem meget co2 og dårlige præstationer. ”Co2 påvirker vores evne til at træffe beslutninger, vi bliver lang-

TEM

sommere,” siger han og forklarer, at dårlig ventilation er årsagen til en høj koncentration af co2. Derfor har han også undersøgt effekten af forskellige ventilationsformer. Den dårligste viste sig at være der, hvor ventilationen bestod i, at man manuelt skulle åbne vinduerne for at få ny luft ind i lokalet. Han konstaterer i øvrigt, at koncentrationen generelt stiger i løbet af dagen — og i løbet af ugen med peak fredag eftermiddag. Dårlig luft i gamle bygninger Selvom Børnerådets undersøgelse, der nævnes i indledningen, er fire år gammel, så ser det ikke ud til, at kvaliteten er eksplosivt forbedret. Eksempelvis var indeklimaet i klasserummet emne for masseeksperimentet (En del den årlige Naturvidenskabelige festival) i både 2009 og 2014. Resultaterne viste ikke de store ændringer. I begge tilfælde havde lå mere end halvdelen af skolerne over det niveau for luftforurening, der i dag accepters af bygningsreglementet. ”Problemet er, at 90 pct. af de danske skoler er bygget før bygningsreglement satte grænser for indeklima,” siger Jørn Toftum, at trods pågående skolerenoveringer, så er det ikke ventilationen, der ligger først for.

Frederiksbjerg Skole er designet med fokus på dagslyset som en naturlig kilde, der hele tiden varierer i intensitet og retning, fx er der bevidst arbejdet med vinduernes størrelse. Skolen skal fra 2017 fungere som levende laboratorium for studier af samspillet mellem dagslys og kunstlys og lysets betydning for indlæringen. Udviklingsprojektet udføres af Henning Larsen Architects’ bæredygtighedsafdeling i samarbejde med blandt andre DTU, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og SBI.

MAGASINET OM LÆRING

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Løst fast oog lærin m g

Kernemenneskelighed

eg har tænkt meget på begrebet kernefaglighed og hvilken plads og betydning det har for skolens folk i det herrens år 2016. Derfor var min hensigt egentlig at skrive om det, men i den sidste uges tid har livets krumspring gjort, at jeg er kommet til at tænke mere over hvad man siger til hinanden, hvordan man siger det og hvilken betydning, det har for forholdet mellem os mennesker. Da en klummeskribents fornemmeste opgave er at tage hændelser fra det levede liv og bruge dem til at sætte ting i relief, har jeg derfor skudt kernefagligheden til hjørne for i stedet at dele lidt spekulationer om relationer. Jeg havde for nylig sådan en dag, hvor det virker som om, at alt, hvad man siger, leder til konfrontationer. Har man det, er man som regel – det gælder i hvert fald for mig – tilbøjelig til at opfatte hele verden som utroligt konfliktsøgende og uvillig til at forstå, hvad man siger. En mere nøgtern analyse vil typisk afsløre, at man selv er letantændelig og udæskende – men når man er i dét spor er man sjældent skarp i sine analyser. Det gik hverken værre eller bedre end, at jeg fik skrevet noget dumt til en kammerat – og da han ikke fangede min ubegavede joke, reagerede jeg ved at køre videre i samme spor, og videre og… Nu har jeg heldigvis nået skelsår og alderen til at erkende (nogle af) mine fejl, så dagen efter skrev jeg

siden, og som jeg forsvor at ville forfalde til selv, da jeg som ung seminarist tænkte over min kommende gerning. Et par af de gange hvor jeg ikke levede op til egne idealer, har jeg haft sans og samling til at trække den forurettede elev til side efterfølgende og sige: ”Ved du hvad? Den måde, jeg opførte mig på før, var ikke ok – det må du sgu undskylde. ” Det har afstedkommet store kram og en synlig følelse af lettelse hos den involverede elev – og en gang hvor jeg havde en rigtig dum oplevelse med en elev i en time og i det følgende frikvarter gik over til den lokale Brugs med hende og fik en is og en snak, kom moderen til eleven dagen efter og sagde, at hun ville ønske, at lærere havde kunnet finde på dén slags, da hun selv gik i skole. At indrømme en fejl burde være lige ud ad landevejen, dog kan det føles uoverkommeligt svært – men man mister ikke autoritet eller ansigt, hvis man gør det. I stedet optræder man som en ægte autoritet. Man sender i stedet sin elev hjem med den lærdom, at vedkommende er et menneske, det er muligt for andre at respektere. Det gør det nemmere for vedkommende at respektere sig selv og anerkende sin egen værdi, hvilket kan lede til et hav af andre gode ting her i livet. Jeg har hverken empiri eller evidens for det, jeg nu vil påstå, men jeg tror fuldt og fast på, at det er sandt:

igen og undskyldte min tåbelige opførsel. Case closed. Lærerens vigtigste ydelse er at skabe gode relationer. Det er min påstand. Andre kan mene noget andet – fagligheden frem for alt for eksempel – men mine år som lærer har bragt mig til netop dén forståelse af gerningen. Det er gennem gode relationer til mine elever, at jeg har kunnet facilitere deres intellektuelle udvikling.

Et barn, der møder kernemenneskelighed, har gode chancer for at lære det kernefaglige; det omvendte er jeg mindre sikker på.

Nogle af mine største triumfer som lærer, har jeg skabt ved at give en elev en undskyldning. Det er ikke sket i tide og utide, men et par gange har jeg opført mig, ikke som en autoritet, men autoritært og underkendt et barns synspunkt. Tromlet ned og brugt ”fordi jeg siger det! – har du fattet det?” -facon i stedet for at forklare og bringe eleven til at forstå mit synspunkt. En af de handlemåder, lærere jævnligt hev op af hatten, da jeg selv var elev for mange år

MAGASINET OM LÆRING

Mikkel Nordvig, f. 1976. Uddannet dansk- og billedkunstlærer. Små ti års erfaring som lærer. Arbejder nu som skribent, anmelder, litterat og udvikler af undervisningsmateriale.

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

Louise satser på spil I en artikelserie går vi tæt på nogle af de virksomheder, der udvikler læringsmidler og værktøjer. Vi møder menneske bag, hører historien og får indblik i visionerne. Lidt usædvanligt kan du denne gang høre om en helt nystartet virksomhed OH’Games, der kun lige har fået sit produkt på markedet.

Det er lidt tilfældigt, at Louise fandt på et matematikspil, for hendes linjefag er historie, religion og dansk.

MAGASINET OM LÆRING

Et nyt matematikspil har netop ramt handlen. Vi har talt med opfinderen Louise Bang, der ikke blot har barslet med et brætspil, men også med en søn inden for det seneste år.

ouise Bang sidder i bilen på vej til spillemessen, Spiel, i Essen, da vi fanger hende på telefonen. Bilen er pakket med hendes spritnye brætspil Matribus, og i weekendkalenderen har hun plottet aftaler med europæiske spildistributører. Hun har taget hul på et nyt kapitel i sit liv. Nu gælder det markedsføringen af Matribus, og ambitionen er at kunne leve af at lave spil — til hygge og læring. Louise er 29 år og lærerstuderende ved UCSJ i Roskilde. Hun er desuden mor til Oliver på fem år og Hector på 10 måneder. Officielt er hun altså stadig på barsel et par måneder endnu. Og det er da også første gang, at hun skal være væk for drengene en hel weekend. ”Jeg vil gerne gøre min uddannelse færdig, men allerhelst vil jeg leve af at lave spil,” siger hun og beskriver sig selv som en kreativ, iværksættertype, der godt kan lide at finde på nye ting. ”Da jeg var lille lavede mine søstre og jeg tit vores egne spil. Og i forhold til min dreng på fem år har jeg altid godt kunnet lide at finde på lege, hvor han samtidig lærer noget. Jeg tror på læring gennem leg,” begynder Louise. Det var netop en aften, hvor Louise havde puttet sin søn, at hun fik ideen til spillet Matribus. Det tog kun fem minutter, så havde hun skitseret regler og spilleplade for matematikspillet. Der skulle dog gå næsten et år, før spillet kom i handlen. Louise var højgravid og det nye barn kom i første række, men hun var også uerfaren i forhold til udvikling, design, produktion og salg.

Ba facadg en

I starten overvejede hun at sælge ideen til et erfarent firma, men valgte at stifte eget selskab: OH’Games ApS, der har fået navn efter sønnernes initialer ”Hele processen har været supersjov, men det har også været hårdt og frustrerende. Jeg har ofte følt at det gik for langsomt,” siger Louise. ”Jeg er en impulsiv type, der gerne vil se tingene ske nu og her,” tilføjer hun og fortæller om diverse forsinkelser i processen. Og om dyre lærepenge – symbolsk såvel som helt konkret i kroner og ører. I øjeblikket er Louise ved at udforme et skrift, der beskriver, hvordan Matribus kan bruges i læringsmål-styret undervisning, og herefter er det hendes plan at køre rundt til skolerne for at præsentere spillet og dets muligheder. Men hører brætspil hjemme i en tid, hvor it-spil og -læringsmidler buldrer frem? ”Jeg har intet imod computerbaserede læringsspil, men jeg synes det er rigtig vigtigt at man ikke glemmer det sociale i læringsprocessen. Når der sker læring, ændrer og udvikler hjernen sig, og når der er følelser forbundet med læring, er de forandringer endnu kraftigere. Det giver bare noget andet, at sidde og spille med en person du har øjenkontakt med,” mener Louise, der har visioner om at udvikle flere spil med socialt og læringsmæssigt fokus. Og så lige tilbage til Louises tur til Spilmesse i Essen. Vi taler med hende et par dage efter. “Essen var en super lærerig oplevelse! Jeg fik snakket med forskellige distributører og fik nogle rigtig gode kontakter. Dog ingen endelige aftaler endnu, da alle havde nogle meget travle dage med stande og møder, men der var et par stykker som fik et spil med hjem til videre gennemtestning,” siger hun stadig fuld af gå på mod.

Matribus er et additionsspil, hvor spillerne via simpel matematik skal danne tre på stribe – tre gange. I følge opfinderen stimulerer spillet fremadrettet og logisk tænkning, og eftersom spillets kompleksitet afhænger af spillerne, er det meget inkluderende. Matribus kan både anvendes som læringsspil i skolen fra 3. klasse (et spil tager typisk 10-15 minutter) — og som et hyggeligt tænkespil til hjemmet.

MAGASINET OM LÆRING

Det kribler og krabler – nu også i skolen Naturvejlederforeningen modtager i løbet af de næste to år 5 millioner kroner fra Nordea-fonden, så flere børn kan komme tættere på naturen. Penge skal bruges til at udbrede foreningens Krible Krable projekt til skolerne.

”

Det er et stort behov for naturformidling i de tidlige år, hvor det handler om at stimulere og udvikle børns nysgerrighed på naturen. Ofte hører vi fra pædagoger og lærere, at de ikke føler sig godt nok uddannede til at løse opgaven. Med uddelingen fra Nordea-fonden får vi mulighed for at tilbyde hjælp og støtte i form af kurser og arrangementer, hvor vi bl.a. kan bidrage med vores brede viden omkring naturformidling i børnehøjde” siger formand for Naturvejlederforeningen i Danmark, Peter Baloo Laurents. Krible Krable projektet har kørt i nogle år med fokus på daginstitutioner og børnefamilier. Det har vist sig at være en voksende succes, så nu vil Naturvejlederforeningen brede konceptet ud til indskolingen og på sigt mellemtrinnet. Peter Baloo Laurets fortæller, hvordan Naturvejlederforeningen vil anvende fondsmidlerne. ”Vi skal udvikle nye undervisningsmidler, og så vil vi etablere et mobilt korps på 50 udeskole- og naturvejledere, der vil tage ud på skolerne. Her kan de tilbyde aktiviteter for eleverne, men også udbyde inspirationskurser til lærere og pædagoger der ønsker at bringe naturen tættere på skoledagen,” siger han og forklarer: ”Vi oplever, at lærerne gerne vil bruge uderummet, men ofte er begrænsede af tid og andre ressourcer. Lærere er gode til at undervise. Naturvejledere er de krøllede hjerner, der kan anvise ny måder at bruge udearealerne og naturen på.”

MAGASINET OM LÆRING

Pengene skal også bruges til at etablere såkaldte minibiotoper — levesteder for insekter og smådyr — rundt om på skolerne. Målet er 100 minibiotoper, heraf fem mønstereksempler, som andre kan tage ved lære af. Sidst men ikke mindst vil foreningen styrke samarbejdet med DR Ramasjang, hvor Krible Krable har vokset sig til et stærkt velkendt brand for de 3-7 årige. ”Børn er nysgerrige, men bliver desværre mere og mere fremmedgjorte over for det omgivende miljø. En gennemsnitlig børnefamilie kommer sjældent ud i naturen, og den del af dannelsen, der handler om at tage vare på og ansvar for naturen er overladt til skoler og institutioner. Det er det naturvejlederne arbejder for hver dag, og jeg glæder mig til at vi får mulighed for at samarbejde endnu mere med vores kolleger i skoler, institutioner og på forvaltningsgangene”, slutter Peter Baloo Laurents

Fakta om projektet Krible Krable-universet er oprindeligt udviklet i et samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang. Målgruppen var daginstitutioner og børnefamilier. I 2015 afholdt Naturvejlederforeningen 62 offentlige børnefamiliearrangementer, 430 arrangementer for daginstitutioner, SFO og indskoling samt 29 kurser for pædagoger. Nu skal det krible og krable yderligere — nu også i skolen. Følg med på www.natur-vejleder.dk

V ELKOM MEN TIL

ZOMETOOL S UNIVERS!

Zometool er et enestående, prisvindendende, enkelt og meget alsidigt lege-og konstruktions-materiale, som bruges af børn og voksne i alle aldre over hele verden til både leg og læring. Det består af tynde stænger og kugler med mange huller i, som stængerne passer ind i. Dét giver et utal af muligheder! Der er til timers leg og eksperimenteren for børnene. Ja, der findes eksempler på børn (og voksne), der har leget med det halve og hele dage i træk. Sprogforskeren Pia Thomsen har anskaffet det og skriver på Facebook: ”… det er også et optimalt sproglærings-redskab. Former, figurer, sproglig problemløsning, forestillingsevne, sprog i forbindelse med samarbejde, argumentation – også når pædagogerne bygger sammen med barnet/børnene (fx i grupper på 4-5). Træner helt klart hjernens kognitive funktioner. Jubii! Jeg mener i øvrigt sagtens, man kan bruge det med 4-årige. Vi er vilde med det. ’Familiens nye besættelse’!”.

Byg hundredevis af modeller med Creator 1 – fra helt simple til komplekse strukturer!

ANTI!

Hvis noget går i stykker, udskifter vi de len gratis. Alti d!

Zometool findes i forskellige størrelser men med de samme elementer i æskerne. Vi anbefaler det fra cirka 5 år og op til cirka 100 år.

CREATOR 1

LIVSVARIG G AR

Indhold i Creator 1: Stænger: 186 Kugler: 60 I alt: 246

Creator 1 giver dig forklaringen på Zometools globale popularitet blandt børn, forældre, lærere, pædagoger, kunstnere og videnskabsfolk. Creator 1 indeholder hele 246 dele. Sammen med den medfølgende instruktionsbog er Creator 1 nøglen til en helt ny verden af spændende og meget forskellige konstruktioner i både 2, 3 og 4 dimensioner.

Pris: 449 kr

Indhold i Creator 4: Stænger: 888 Kugler: 300 I alt: 1188

CREATOR 4 Skole-kassen

Med Creator 4 åbnes alle døre på vid gab til Zometools univers af spændende konstruktions-muligheder, leg og læring.

Pris: 2.719 kr

Creator 4 indeholder foruden de samme dele som i de foregående bokse også den helt nye ’Grønne linje’, opgavekort og en DVD, hvis man vil bruge det i indskoling og skole.

ZOMETOOL – KONTAKTINFORMATIONER: Zometool forhandles i Danmark, Norge og Sverige af firmaet Skolesalg. Kontakt os enten på tlf.: (0045) 2463 3159 eller via mail til: jakob@skole-salg.dk. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse. Forsendelsen er gratis ved køb over 2.000 kr. ekskl. moms.

Få styr på stavning med læsning og skrivning Forskningen bag materialet Nye læremidler kommer sjældent ud af den blå luft. Her fortæller forlagsredaktør Elisa Nadire Caeli om den forskning, der ligger bag et nyt digitalt læremiddel fra Dafola.

Af Elisa Nadire Caeli, cand.mag. i læring og forandringsprocesser, forlagsredaktør hos Dafolo Forlag

taveord og diktater er ikke vejen frem, når eleverne skal udvikle deres stavekompetencer. Tiden er bedre brugt på læsning og skrivning, hvor eleverne lærer at stave i en meningsfuld kontekst, viser forskning. Det er baggrunden for det nye digitale læremiddel Styr på stavning. For nylig offentliggjorde Dansk Sprognævn en undersøgelse af elevers præstationer ved folkeskolens afgangsprøve i dansk retskrivning (Jervelund & Schack, 2016). Af den fremgår det blandt andet, at danske skoleelever er blevet syv procent dårligere til at stave, når man sammenligner prøveresultater i 1978 med resultaterne i

dag. Undersøgelser som denne samt forskning i, hvordan elever bedst lærer at stave, har fået lærebogsforfatter Dorthe Mølgaard Mathiasen til at undersøge undervisning i stavning og på den baggrund udvikle en anden tilgang til stavning end den traditionelle, nemlig den, hun kalder kontekstorienteret stavning. Kontekstorienteret og kontekstfri tilgang til stavning Mens den kontekstorienterede tilgang er karakteriseret ved, at staveundervisningen er opbygget omkring læsning og skrivning, kan en kontekstfri undervisning beskrives som eksplicit undervisning i korrekt stavning af enkeltord og grammatiske regler for stavning. Professor Jeppe Bundsgaard forklarer, hvordan en kontekstfri staveundervisning bygger på en forestilling om, at vi er i stand til at omsætte regler til praksis, og at vi kan træne delelementer og derved udvikle integrerede kompetencer – og den teori om læring holder ikke. Hans antagelse om, at kontekstfri staveundervisning ikke er tiden værd, bakkes op af Joseph Mayer Rices undersøgelse fra 1897, der viste, at eksplicit staveundervisning ikke resulterede i bedre stavekompetencer. Ja, du læste årstallet rigtigt — allerede dengang havde man fokus på, at staveord og diktater ikke er vejen frem. Disse resultater er siden blevet efterprøvet af uddannelsesforsker Stephen Krashen med samme konklusion (Bundsgaard, 2010). Læsning og skrivning er afgørende faktorer At kontekstfri staveundervisning sandsynligvis ikke virker lige så godt som kontekstorienteret staveundervisning betyder ikke, at man skal undlade at undervise i stavning. Tværtimod er det nødvendigt med en målrettet undervisning – men vi skal vende undervisningen på hovedet i forhold til den traditionelle undervisningstanke, hvor grammatik kommer før brug. I den kontekstorienterede tilgang tager man nemlig først og fremmest udgangspunkt i, hvad eleverne læser og skriver. Samtidig fokuserer man på, at eleverne udvikler brugbare strategier til egen skriftproduktion, og på den måde giver det mening for eleverne, hvad de skal bruge deres viden om stavning til.

Scan QR-koden, og hør Dorthe Mølgaard Mathiasen samt lærer Karen Tims Andersen fortælle om fordelene ved at arbejde kontekstorienteret med elevernes stavning. Læremidlet Styr på stavning er udviklet med støtte fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Finansministeriet og KL, og det kan afprøves på www.styrpaastavning.dk

MAGASINET OM LÆRING

Dorthe Mølgaard Mathiasen har specialiseret sig i staveundervisning og fundet ud af, at 30-40 procent af danskundervisningen anvendes på specifik kontekstfri staveundervisningen af den form, som groft sagt har vist sig at være spild af tid. Når eleverne arbejder med en kontekstfri og på den vis ligegyldig side i et stavetræningsmateriale, lagres det lærte nemlig sjældent i deres langtidshukommelse Derfor har hun udviklet et nytænkende digitalt læremiddel til mellemtrin og udskoling, hvor diktater og staveord er smidt langt væk. Læremidlet hedder ”Styr på stavning”, og det fokuserer blandt andet på viden om skriftsprog, tilegnelse af læringsstrategier, bevidsthed om egne udviklingsområder samt læsning og skrivning med fokus på efterfølgende korrektur.

Nye lærin gs midle r

Brug undervisningstiden bedst muligt Virker kontekstfri staveundervisning så slet ikke, kan man spørge? Et andet fund i førstnævnte undersøgelse af Dansk Sprognævn er, at afgangsprøven i dansk retskrivning er blevet sværere, og det kan naturligvis gøre noget ved resultatet, fortæller Anita Jervelund fra Dansk Sprognævn til Folkeskolen.dk (2016). Andre undersøgelser har desuden påvist, at børn, der modtager kontekstfri staveundervisning i 3. og 4. klasse, faktisk bliver bedre til at stave – men i 4. og 5. klasse har de børn, der ikke fik en sådan undervisning, lært at stave de samme ord af sig selv, og så er staveundervisningen i 3.-4. klasse jo spildt (Bundsgaard, 2010). Det fornuftige må derfor være at se på, hvordan undervisningstiden bruges bedst muligt, og her tyder al forskning på, at den kontekstfri staveundervisning med rette kan suppleres med eller erstattes af den kontekstorienterede. Elisa Nadire Caeli

Referencer Bundsgaard, J. (2010). Staveundervisning er spild af tid. jeppe.bundgaard.net. Jervelund, A., & Schack, J. (2016). Den der skriver d i gjort. København: Dansk Sprognævn. Mathiasen, D. M. (2015). Styr på stavning. Frederikshavn: Dafolo Forlag.

Et eksempel på det univers, du kan møde på www.styrpaastavning.dk

MAGASINET OM LÆRING

A kt u elt

Reality tjek I

denne måned kom den årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling i relation til folkeskolereformen. Resultaterne er indsamlet i foråret 2016. Overordnet viser rapporten, ”at omstillingsprocessen med reformen ikke har haft væsentlig betydning for elevernes faglighed og trivsel – hverken i positiv eller negativ retning. Overordnet er den faglige udvikling og elevernes trivsel i folkeskolen generelt stabil i forhold til de tre nationale mål for folkeskolereformen om både elevernes faglighed, om at mindske betydningen af elevers sociale baggrund og om trivsel,” hedder det. Vi har samlet en lille buket roser og tidsler fra rapporten.

Ministeriet offentliggør hvert år en redegørelse for folkeskolens udvikling, som skal danne udgangspunkt for drøftelser med folkeskolens centrale interessenter. Download den aktuelle rapport på uvm.dk

MAGASINET OM LÆRING

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2015/2016

Pædagogerne er kommet på banen

Eleverne om skolen

faglige interesse er steget lidt. 65 pct. af eleverne er • Andelen af pædagoger, der varetager følgende opgaver som led • i Elevernes i skoledagen er steget: indeksets øverste tredjedel i 2016 mod 63 pct. i 2014. Andelen af elever i den nederste fjerdedel er gået fra 5pct. i 2014 til 4 • Lektiehjælp og faglig fordybelse (40 pct. i 2014 til 78 pct. i 2016) pct. i 2016. • Planlægning af undervisningen (67 pct. i 2014 til 87 pct. i 2016) Der er et lille fald i elevernes beskrivelse af tydelighed og klare • mål • Gennemførelse af aktiviteter med bevægelse i undervisningen i undervisningen. 69 pct. var i den øverste tredjedel af indekset i 2014, mens andelen i 2016 er 63 %.

• Andelen af elever, der tilkendegiver, at skoledagen er lidt eller alt • for lang, er steget (fra 46 pct. i 2014 til 82 pct. i 2016).

Lærerne om undervisningen af lærerne lægger i 2016 stor eller meget stor vægt på at • 9øge3pct.elevernes trivsel i det daglige arbejde. Der er næsten ingen, som lægger lille eller ingen vægt på at øge elevernes trivsel.

(69 pct. i 2014 til 87 pct. i 2016)

Undervisningens gennemførelse (75 pct. i 2014 til 92 pct. i 2016)

Skolelederes syn på lærerne ndelen af skoleledere, som mener, at skolens muligheder hæm• Ames af mangel på kvalificerede lærere, er steget (i 2013 var indeksværdien 1,74 og 2,43 i 2016 på en skala fra 1 (=slet ikke) til 5 (=i meget høj grad)).

Andelen af skoleledere, der har tillid til, at lærerne yder deres Graden af ro og klasseledelse er faldet lidt ifølge lærerbesvarel- • • serne bedste, er steget (indeksværdien i 2011 var 4,42 mod 4,27 i 2013 (indeksværdien var 0,68 i 2015 og 0,66 i 2016 på en skala fra 0 til 1).

af brugen af nationale test og elevplaner i undervisningen • er Graden faldet ifølge lærerbesvarelserne (indeksværdien var 0,61 i 2014

og 4,52 i 2016 på en skala fra 1 (=slet ikke) til 6 (=i meget høj grad)).

og 0,53 i 2016 på en skala fra 0 til 1).

Lærernes inddragelse af motion og bevægelse mindst én gang • om ugen er steget (58 % i 2014 og 72 % i 2016). A ndelen lærere, der mener, at eleverne bliver mere lærings• parate afafmotion og bevægelse i undervisningen, er steget (fra 50 % i 2014 til 53 % i 2016). Ellen Trane Nørby

Elever: Skoledagen er for lang Den størst torn i statusrapporten er, at 82 procent af eleverne synes, at skoledagen er lidt eller alt for lang. På baggrund af dette resultat har minister Ellen Trane Nørby netop sendt et lovforslag om ændring af folkeskoleloven i høring. Med forslaget udvides skolebestyrelsens kompetencer, så de fremover får mulighed for at udtale sig om skolens skemaer forud for skoleårets begyndelse. Det skal være med til at sikre en balance mellem skole- og fritidsliv og involvere elever og forældre mere i planlægningen,

herunder tage hensyn til, at børn også skal have rum og tid til børne- og fritidsliv ud over deres skoledag. ”Folkeskolereformens klare mål var at skabe en mere varieret skoledag, og tallene fra sidste skoleår viser, at vi ikke er kommet i mål endnu på alle landets skoler. Der, hvor skoledagen er varieret, kan vi se, at der også er flere elever, der synes, at skoledagens længde er passende. Når vi laver den største reform af folkeskolen nogensinde, er det forventeligt, at forandringerne ikke slår igennem ens

alle steder, men det er på tide, at eleverne i hele landet oplever en motiverende undervisning med læring på forskellige måder. Det vil jeg sammen med parterne i Kvalitetsforum for Folkeskolen komme med et konkret oplæg til, hvordan vi kan sætte turbo på,” siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

MAGASINET OM LÆRING

Efteråret er fyldt med edderkopper

Dy r der d ur

— ikke kun til Halloween

Overtro til Halloween Hvis du ser en edderkop til Halloween, betyder det at en ånd fra en kær afdød passer på dig.

Edderkopper i undervisningen Find inspiration til undervisningen om edderkopper — fakta, aktiviteter og opgaver — på danske-dyr.dk

vis man skal have børn til at interessere sig for edderkopper, så er det nu, hvor det stadig vrimler med levende edderkopper i naturen — og med endnu flere af plastik i butikkerne op til Halloween. Derfor er denne måneds dyr korsedderkoppen. Korsedderkop ( Araneus diadematus ) har æren af at være med i den officielle danske naturkanon, fordi den er en af de mest velkendte edderkoppearter i Danmark. Dels fordi dens spind anbringes meget synligt, og den selv er let genkendelig på det hvide kors på ryggen. Korsedderkoppen lever af de insekter, der flyver ind i spindet. Disse lammes med gift fra et stik af kæberne, inden de rulles ind i spindet. Du kan trøste araknofobiske elever med, at korsedderkop kun lever udendørs. Man ser korsedderkoppens spind overalt sensommer og efterår, men det er ved at være sidst udkald i år. Det er hunnen, der laver spind, og den sidder som regel midt i spindet med hovedet nedad, og venter på fangst i nettet. Hunnen kan blive op til 17 mm lang. Hannen højst 8 mm. Det hjulformede spind er fremstillet af forskellige slags silke, og

MAGASINET OM LÆRING

netop i efteråret ser man ofte det nyspundne kunstværk beklædt med morgendug. Det er også lige nu, at hunnerne lægger æg — 300-800 stykker, som hun lægger i et ægspind fx under løst bark. Hun bliver ved ægspindet nogen tid inden, hun dør. Æggene klækkes i foråret, og nye edderkopper myldrer frem.

Hemmeligheden bag det hvide kors Det hvide kors på ryggen gør det let at kende korsedderkoppen. Men kender du hemmeligheden bag korset?  De hvide pletter, der tilsammen udgør edderkoppens kors, fremstår ved at netop disse områder er gennemsigtige. Det hvide kors er i virkeligheden et kig ind i edderkoppens underliggende tarme, der er fyldt med lort – som er hvidt! Og derved et hvidt kors! Korset er særligt synligt på de store, voksne hun-edderkopper, der ses i sensommeren og hen på efteråret. Kilde: Naturguide.dk

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Vi støtter god læring!