Magasinet Skoleklog 2/2017 by info@skoleklog.dk

MAGASINET

Skoleklog

sid

ELT

3. ÅRGANG · NR. 2 · 2017

Mad, måltider og dannelse SIDE

A TEM

Klumme: ”Vi lever i en billedkultur”

Tendenser og nye læringsmidler spottet på Danmarks Læringsfestival SIDE

24-26

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

SIDE

indhold 08

Tema: Nye læringsmidler Skoleklog spotter tendenser på Danmarks Læringsfestival og finder eksempler på nye læringsmidler.

Digital dannelse — et hot emne Digital mobning og spredning er fake news og et af tidens store problemer. Det vil et nyt projekt gøre noget ved. Projektleder, professor Vincent F. Hendricks, fortæller hvordan.

Her går det godt Sidste år var de udstillingsdebutanter på Danmarks Læringsfestival. Vi spørger virksomhederne Bookbites og Hopspots, hvordan det er gået siden sidst. ”Super godt,” lyder et af svarene.

Bliver læreren overflødig? Kan en digital portal erstatte en lærer og et klasseværelset? spørger Kasper Holst Hansen og kommer med svar i sin klumme.

Du lærer, hvad du spiser Mad og måltider er kilde til dannelse og læring, mener Mikkel Jacobsen, forsker ved Center for Ernæring og Rehabilitering.

Der var stor interesse for den nyeste viden og de nyeste læringsmidler på Danmarks Læringsfestival i begyndelsen af marts. Besøg eller genbesøg festivalen her i magasinet Skoleklog. Foto: Danmarks Læringsfestival. Magasinet Skoleklog er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Magasinet udkom første gang i 2015 under navnet Magasinet om Læring, men har fra denne udgivelse ændret navn til det mere mundrette og bredt dækkende navn, Magasinet Skoleklog, som også er navnet på udgivelsesforlaget. Fokus er stadig indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Skoleklog ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Layout: John Schäfer Foto: iStock, med mindre andet er angivet

MAGASINET OM LÆRING

Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

”Det er så sjovt at rette opgaver søndag aften!” – sagde ingen lærer nogensinde. Spar tid med vores interaktive og selvrettende opgavesystem – brug søndag aften på sofaen, styrk dine elevers færdigheder, og gør dem knivskarpe til prøven.

Clio Træningsøvelser Clio Evalueringsopgaver

Clio Prøver

Prøv gratis på clioonline.dk

Markant bedre trivsel og resultater uden karakterer

A kt u elt

a Undervisningsmiljøprisen blev uddelt i begyndelsen af marts fik begrebet ”karakterpenge” ny betydning. Prisen med en check på 100.000 kroner gik nemlig til Øregård Gymnasium for deres forsøg med karakterfri undervisning i 1.g. Et forsøg der har givet markante positive resultater - både hvad angår læring og trivsel. ”Forsøgsklassens trivsel er steget, og årsprøveresultaterne har ligget over gymnasiets gennemsnit. Det er fantastisk!”, konstaterede undervisningsminister Merete Riisager ved overrækkelsen. Også Hillerød Lilleskole og Asmildkloster Landbrugsskole var nominerede til Undervisningsmiljøprisen, men det var altså Øregård Gymnasium der løb af med sejren.

”Fantastisk”, sådan beskriver undervisningsminister Merete Riisager forsøg med karakterfri klasse. Foto: UVM

Børn har ulige muligheder for læring

ocial baggrund er stadig en afgørende faktor for, hvad børn kan lære og være. Der er store forskelle i børns sprog og sociale kompetencer allerede i 3-års alderen, og problemet bliver ikke mindre i løbet af skoletiden, lyder det i årsberetningen fra Formandskabet for Rådet for Børns Læring, der udkom ultimo februar.

MAGASINET OM LÆRING

”Dagtilbud og skoler kan ikke løse problemet med social ulighed i Danmark, det er en langt mere kompleks problemstilling. Men de har en utrolig vigtig opgave i forhold til at sikre, at social ulighed ikke slår over i læringsulighed. Og her er vi ikke i mål. Det ser nærmest ud til, at dagtilbud og skoler reproducerer læringsuligheden”, siger Agi Csonka, formand for Rådet for Børns Læring

i en pressemeddelelse og taler blandt andet om sit syn på forældresamarbejde: ”Inddragelse af forældre skal ikke bare handle om at sidde på for små stole og snakke om sukkerpolitik og fællesfødselsdage. Hvis vi virkelig skal rykke ved børnenes læring, skal pædagoger og lærere være fagligt klædt på til en mere vejledende rolle i forhold til forældrene med fokus på læring - også i hjemmet. Det er ikke nok at rådgive om madpakker, sovetider og flyverdragter. Der skal fx også fokus på, hvordan forældre kan stimulere deres børn i forskellige faser, hvordan de bedst understøtter børnene i at lære og udvikle sig”, siger Agi Csonka. Formandskabet anbefaler også, at kommunerne skærper deres fordeling af ressourcer, så de mest udsatte dagtilbud og skoler får flere ressourcer til at lykkes med opgaven. Læs beretningen og anbefalinger på www.børns-læring.dk

A029

BESTIL EN GRATIS PLAKAT PÅ GU.DK PORTALEN TIL FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING FAGBOG.GYLDENDAL.DK Med et abonnement på fagbog.gyldendal.dk får dine elever adgang til et helt univers af fagbøger, opgaver på forskellige niveauer, et skriveværksted med differen tierede og multimodale oplæg til faglig skrivning og meget mere. Lad lysten styre elevernes faglige læsning med mere end 130 bøger, der dækker bredt og tilgodeser vidt forskellige interesser og emneområder. ■

Over 130 bøger inkl. alle indlæst af professionelle oplæsere

■

Læselog, hvor eleven kan registrere og sætte mål for sin læsning

■

Dækker fra 0.10. klasse

■

Skriveværksted, hvor eleven kan lære at skrive egne fagbøger, anmeldelser og arbejde med multimodale produktioner. Læs mere på fagbog.gyldendal.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Digitalt kørekort i kampen mod mobning

A kt u elt

igital mobning er et udbredt fænomen blandt unge. Derfor starter TDC Group og Danske Skoleelever en treårig indsats under navnet WiFive – det gode digitale fællesskab, der skal ruste børn og unge bedre til at begå sig online. Et digitalt kørekort og uddannelse af ambassadører for digital dannelse er blandt værktøjerne. ”Alt for mange børn og unge oplever mobning, chikane og en alt for hård tone på nettet. Det er et fælles ansvar at få løst, og det vil vi i TDC Group gerne bidrage til. Vi tror på, at eleverne selv skal være med til finde løsningerne, og derfor er vi gået sammen med Danske Skoleelever for at skabe WiFive”, forklarer Jens Aaløse, koncerndirektør fra TDC Group. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Danske Skoleelever og TDC Group, oplever 30 pct. af landets ældste skoleelever jævnligt, at der foregår mobning på de sociale medier. Undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen af eleverne oplever, at mobningen påvirker fællesskabet i klassen negativt. ”Resultaterne viser et klart behov for en styrket indsats omkring elevernes digitale adfærd, og her har skolerne også et ansvar. Mobningen er flyttet fra skolegården og over på smartphonen, og det gør den mere usynlig for voksne”, forklarer formanden for Danske Skoleelever, Jens Vase Poulsen. Projektets målsætning er, at mindst 30.000 elever skal gennemføre et online læringsforløb og dermed opnå et digitalt kørekort. Indholdet af det digitale kørekort bliver udviklet i samarbejde med 10 flagskibsklasser fra hele Danmark. Projektet er målrettet skolernes mellemtrin. Læs mere om projektet og følg udviklingen på wifive.dk.

Fortsat stor søgning mod gymnasiet

74,0

procent af eleverne i 9. og 10. klasse har i 2017 valgt at søge mod gymnasiet, når de til sommer forlader grundskolen, mens 18,5 procent har sat kryds ved en erhvervsuddannelse. I forhold til sidste år ser det ud til, at søgningen til gymnasierne er stabiliseret, og at tidligere fald i søgningen til erhvervsuddannelserne er stoppet. Af de unge, der har sat krydset ved en gymnasial uddannelse, har 61,3 procent søgt stx, 19,6 procent har søgt hhx, 10,4 procent har valgt htx, mens 7,8 har ønsket hf.

MAGASINET OM LÆRING

48 procent flere studenter på ti år Fra 2006 til 2015 er antallet af studenter vokset med 48 procent. I 2006 var der godt 32.000 studenter. Tallet var i 2015 vokset til over 47.000. Den store stigning skete primært i perioden 2009-2014. Kilde: Undervisningsministeriet

Læringsplatformen MoMo – tid til læring og trivsel

R TIL MOMO ER KLA

AULA

MoMo udvikles efter de nyeste designprincipper, der værdsætter brugervenlighed og letforståelig navigation. Alle kan bruge og forstå MoMo - både forældre, elever, pædagogiske medarbejdere og skoleledelser. Det får brugerne af MoMo: • En intuitiv og let anvendelig læringsplatform, der løser det, den skal, og frigiver tid til kerneopgaven. • Eleverne forstår systemet og får overblik over deres læring samt frihed til at arbejde med egne læringsmål. • Lærerne får en god kollega og en digital sekretær, der holder styr på og letter arbejdet med Fælles Mål, årsplaner, forløb og elevprogression.

Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt MoMo

Region Midtjylland samarbejder om MoMo

”MoMo er intuitiv, og samtidig er den fleksibel. Den er opbygget efter lærernes arbejdsgange og understøtter praksis direkte. Det har også været afgørende i vores valg af læringsplatformen fra Systematic” Rasmus Bork It-konsulent, Faaborg-Midtfyn Kommune

”MoMo kan tale med systemer, vi kender og bruger i forvejen. Integration til andre platforme, vi allerede bruger, vil være en hjælp i vores daglige lærergerning” Ronny Buelund Lærer på specialskolen Holmstrupgård

Læs mere: www.systematic.com/momo

Danmarks Læringsfestival:

TEM

Et boost til nuets og morgendagens læring

Den nyeste viden inden for undervisningssektoren. De nyeste og bedste læremidler. Visionære idéer, politiske initiativer samt praksisnære forløb, som kan inspirere og bruges i praksis. Det er kort fortalt, hvad man kunne opleve på Danmarks Læringsfestival, der blev afholdt i Bella Center i begyndelsen af marts. Magasinet Skoleklog var med, og i dette tema forsøger vi at spotte tendenser og give konkrete eksempler på, hvordan de udmønter sig i nye læremidler. Vi bringer også glimt fra foredrag om fremtidens kompetencer, og konstaterer

MAGASINET OM LÆRING

at fremtiden er her lige nu. Vi taler med udstillere om, hvad de får ud af at stille op med en stand og være i dialog med over 8000 engagerede deltagere, som i øvrigt også havde rigtig travlt med bare at møde hinanden — altså sådan som festivaler er og skal være. På de kommende sider tematisere vi tendenser — måske ikke dækkende, men forhåbentlig vækkende, ligesom vi bringer sporadiske nyheder fra det kæmpe udbud af småt og stort, man kunne opleve på læringsfesitvalen.

Konferencen om Fremtidens kompetencer var et tilløbsstykke

Danmarks Læringsfestival — kort fortalt Styrelsen for it og læring (STIL) og Centre for Undervisningsmidler Danmark (CFU) arrangerer i fællesskab Danmarks Læringsfestival, som blev afholdt for fjerde gang den 1.-2. marts 2017 i Bella Center. Festivalen består dels af en udstilling af læremidler, præsenteret af godt 200 forlag, aktører og producenter — dels af en konference, der i år havde fokus på fremtidens kompetencer. Desuden var et område sat af til C.R.A.F.T. der står for Creating Really Advancede Future Thinkers. Her arbejdede elever med det 21. århundrede digitale kompetencer og teknologier. På et andet område under overskriften ”På sporet af den gode udvikling” gav kommuner, skoler og skoletjenester eksempler på spændende projekter. Over 8000 deltog i arrangementet, heraf havde 2000 løst ekstrabillet til konferencen.

Gik du glip af København, så tag til Aarhus i april Danmarks Læringsfestival i Bella Center er landet største af sin art, men hvis du gik glip af arrangementet, så har du mulighed for at hente ny inspiration og viden på Skolemessen i Aaarhus, der finder sted den 26. og 27. april i Scandinavian Congress Center. Her kan du besøge 150 udstillere og vælge mellem 56 foredrag, der præsenterer de nyeste analoge, digitale og laborative læremidler inden for alle fag i grundskolen.

MAGASINET OM LÆRING

TENDENS:

Nye læringsteknologier og nye kompetencer

en teknologiske udvikling accelererer ekspotentielt. Her taler vi ikke blot om it i gængs forstand, men om megadata, robotter, 3D printere, virtual reality og kunstig intelligens, der i kombination vil forandre den verden vi kender, hurtigere end vi kan forstå. Det var budskabet i en foredrag af Anders Hviid, CEO og medstifter af Dare Disrupt. Hans pointe

var, at nysgerrighed, passion, livslang læring og kritisk tænkning bliver afgørende for at kunne navigere, og at vi derfor skal omstille vores måde at tænke uddannelse. Det 21. århundredes kompetencer defineres på lidt forskellige måder, men dækker fx over begreber som: Kollaboration, kreativitet It & læring, innovation, selvevaluering og kommunikation.

EKSEMPEL:

Fremtiden i funktion

udstillingshallens nederste hjørne var fremtidens kompetencer og læringsteknologier i fuld funktion. Her kunne man blandt finde C.R.A.F.T., hvor entreprenante elever viste, hvordan man ved hjælp af fantasi, samarbejde og nye teknologier, kan løse hverdags problemer og lære på helt nye måder. Her var også eksempler på kreative og digitale læringsmiljøer— Future Classroom Lab. Interessen stiger I samme område havde teknologiformidlingsvirksomheden Hippomini også en stor stand, hvor man kunne se nogle af de nye teknologier, der er på markedet samt få en snak om, hvordan de kan sættes i spil på skolerne. Omgivet af 3D printere, littleBits, Markedet er mere modent til nye teknologier end tidligere, mener Magdi Engelstoft el-Toukhy, digitale mikroskoper, lasercuttere, ro- udviklingchef i Hipponini (th). botter, droner, taleklemmer, playosmo med mere mødte vi udviklingschef og partner i Hippomini, Magdi projekter med skoler og institutioner. Senest har man i samarbejde Engelstoft el-Toukhy. med Gladsaxe Kommune gennemført et fire ugers pilotprojekt på ”Vi kan mærke en større interesse i forhold til sidste år, at mar- Bagsværd Skole, hvor den normale klasseundervisning blev erstattet kedet er mere modent,” sagde han, men pegede også på, at læ- med digitale læringsmiljøer med interaktiv didaktik og makker– , ringsfestivalen stadig er domineret af forlagene og en traditionel medier- og kodningsteknologier. tilgang til læring. Gladsaxe Kommune har nemlig en strategi om at realisere Frem”De mange støttemidler til it og digitalisering i skolerne er ofte tidens skole for at gøre eleverne til kreative innovatører, der kan snævert defineret blev brugt på at digitalisere læringsindhold. Vi begå sig i det 21. århundrede. tænker teknologi som værktøjer, der kan bruges på tværs af fag i Kommunen forventer at gennemføre endnu 12 pilotprojekter i forhold til det 21. århundredes kompetencer,” sagde han. samarbejde med Hippomini, der ud over at rådgive i teknologierne er med til at uddanne lærere og pædagoger. Fremtidens skole i Gladsaxe Hippomini sælger ikke blot produkter, men indgår også udviklings-

MAGASINET OM LÆRING

TENDENS:

Digital dannelse

TEM

igital dannelse er et af de hotteste emner i øjeblikket, og rundt om fra enkelte skoler til på undervisningsministerplan arbejder mange gode kræfter for, at børn og unge bliver bedre til at navigere i det digitale univers og dermed undgå digital mobning og spredning af fake news. Derfor var emnet naturligvis også en del af konferenceprogrammet på læringsfestivalen, hvor blandt andre professor Vincent F. Hendricks gav sit bud på, hvordan konkret undervisning kan blive informerende, handlingsforandrende og normsættende for digital dannelse.

EKSEMPEL:

Projekt vil sætte nye normer for digital adfærd

amme dag, som professor Vincent F. Hendricks fra Center for Information og Boblestudier, stod på scenen i Bella Center, havde han netop fået beskeden om, at TrygFonden ville støtte projektet Digital (Ud)Dannelse – eller D.U.D.E. med 6,1 mio. kr. Vincent F. Hendricks skal lede det ny forsknings- og undervisningsprojekt, som vil munde ud i konkret undervisningsmateriale. Målet D.U.D.E. er at klæde elever i folkeskolens udskoling og gymnasiet på til at sortere i de enorme mængder informationer, de dagligt udsættes for på nettet og de sociale medier. ”Vi kalder ofte de yngre generationer for digitalt indfødte, fordi de er vokset op med nettet og de sociale medier, som vi alle omgiver os med i dag. Ikke desto mindre ser vi hver dag eksempler på, hvordan nettet og de sociale medier forstærker negativ social adfærd blandt unge mennesker og fører til digital mobning, deling af intime billeder, mobning og spredning af fake news. De digitalt indfødte har med andre ord, ligesom alle os andre, brug for digital dannelse, så de kan lære at forstå og forholde sig kritisk til de digitale medier og platforme og tilegne sig nye normer for digital adfærd,” forklarer professor Vincent F. Hendricks.

Nyt undervisningsmateriale i støbeskeen ”Vi skal udvikle undervisningsmateriale, der selvfølgelig inddrager den relevante teori, men også tager udgangspunkt i konkrete cases som fx ISIS’ digitale propaganda, shitstorme, fake news og ekstreme eksempler på digital mobning. Eleverne skal lære at analysere og forstå dynamikken i disse fænomener og samtidig trække på egne erfaringer fra fx sociale medier,” fortæller Vincent F. Hendricks. Projektet vil desuden udvikle et spilunivers, der skal hænge tæt sammen med undervisningen. ”Spillet vil fx handle om, at eleverne skal vurdere sandheden af de informationer, de bliver præsenteret for undervejs, men samtidig tage stilling til deres kammeraters holdning til informationerne. Nogle svar ser umiddelbart mere sande og tillokkende ud, fordi de har fået flere likes af kammeraterne, nøjagtig ligesom på Facebook og andre sociale medier.” Ud over undervisningsmaterialer og en online platform vil projektet opbygge et ambassadørkorps af engagerede unge, som skal rejse rundt på skoler og undervise i digital dannelse..

MAGASINET OM LÆRING

TENDENS:

Øget fokus på de alleryngste

å Danmarks Læringsfestival var det tydeligt, at forlag og producenter havde fået øjnene op for digitale læringsmaterialer for de alleryngste, helt ned i dagtilbuddet. Også festivalens konferencedel havde et spor, der handlede

specifikt om fremtidens læring i vuggestuer og børnehaver. I dette magasin holder vi os til grundskolen med et eksempel på et nyt digitalt materiale til børnehaveklassen.

EKSEMPEL:

Ny portal dækker alle børnehaveklassens kompetenceområder

ere skrivning, mere læsning og flere regnestykker. Kravene til børnehaveklassen er blevet skærpet, og undervisningsmaterialet er fulgt med. I slutningen af april lancerer det digitale undervisningsforlag Clio Online nemlig en ny læringsportal til 0. klasse, og som den første af sin slags dækker den alle seks kompetenceområder. Det digitale undervisningsforlag Clio Online startede for lidt over 10 år siden med en enkelt læringsportal til udskolingen. Senere kom der mellemtrinsportaler til, og snart dækker det digitale forlag også hele indskolingen – herunder børnehaveklassen. Portalen til børnehaveklassen er designet til at dække hele børnehaveklasselederens behov for undervisningsmateriale. ”Kravene til undervisningen i 0. klasse er skærpet de seneste år. Det har efterladt mange børnehaveklasseledere på bar bund, da der har manglet et digitalt materiale, som dækker alle færdighedsområder,” forklarer Monica Brun, der er redaktør på den kommende læringsportal, Børnehaveklassen.

”Det vil vi lave om på! En af styrkerne ved det digitale er netop, at vi på kort tid kan udgive og opdatere læremidlerne og på den måde sikre, at de altid lever op til de gældende krav og imødekommer lærernes behov.” En portal i børnehøjde Børnehaveklassen indeholder digitalt materiale til alle timer i 0. klasse, og for Monica Brun har det haft stor betydning, at portalen taler børnenes sprog. Børnehaveklassen er derfor fyldt med billeder, lyd, video og interaktive elementer. ”Børnehaveklassen kommer til at indeholde en komplet årsplan og forløb, der er skabt med udgangspunkt i Fælles Mål. Samtidig har det været vigtigt for os, at portalen taler et sprog, som børnene forstår og er vant til. Derfor har multimodale elementer en meget fremtrædende rolle i hele materialet.” Ifølge Monica Brun har det været helt tydeligt, at børnehaveklasselederne har manglet digitale læremidler. ”Hver gang vi lancerede en ny portal, fik vi et væld af forespørgsler fra børnehaveklasselederne, der spurgte ’hvad med os?’. Så gik vi i dialog med dem og spurgte, hvad de ønskede sig.” Børn skal ikke være skærmtrolde Det er forkert at tro, at det digitale læremiddel til 0. klasse vil begrave børnene bag en skærm. Monica Brun forsikrer, at materialet dækker alle børnehaveklassens seks kompetenceområder, og leg og fællesskab er portalens kerne. ”Alle portalens 1.500 aktiviteter er lavet til at blive udført i fællesskab i klassen. Vi skal ikke have børn, der sidder og kigger ned i en skærm hele tiden. På børnehaveklasseportalen går leg, bevægelse og udviklingen af faglige og digitale kompetencer hånd i hånd.” Materialet blev præsenteret på Læringfestivalen, men udkommer først i slutningen af april. Du kan allerede nu skrive dig op til en gratis prøveperiode på www.clioonline.dk/2017

MAGASINET OM LÆRING

TEM

TENDENS:

Sociale kompetencer

et seneste år har der været talt og skrevet meget om skoleelevers mangel på sociale kompetencer, herunder evnen til at forstå og aflæse egne og andres følelser. I Faxe har man fx indført et helt nyt fag, socialfag i 2. og 6. klasse, hvor de skal lære de sociale kompetencer, som de tidligere forventedes at være i besiddelse af ved skolestart: At give de andre plads. Vente på sin tur. Se og aflæse andre menneskers kropssprog

og ansigtsmimik. Kunne reagere følelesmæssigt uden at det ud over resten af klassen. Tabe og lide nederlag uden at lade ødelægge resten af dagen for en selv og alle de andre etc. Det ikke fordi læringsfestivalen bugnede af undervisningsmateriale emnet, men vi fandt dog en ny bog i børnehøjde.

går det var om

EKSEMPEL:

Bog lærer børn at forstå egne og andres følelser

å en af festivalens mindste stande møder vi Laila Muhareb Udby, forfatter til ”Følelsesbogen”, som hun udgav på eget forlag sidste sommer. Hendes nyhed på udstillingen er en lærervejledning til bogen, så den kan bruges i indskolingen og understøtte det pædagogiske læseplanstema: Sociale kompetencer. Som titlen mere end antyder, handler den om følelser – om de syv grundfølelser. I bogen hedder de: Jeg er vred, jeg er kærlig, jeg er ked af det, jeg er nysgerrig, jeg er bange, jeg er glad og jeg er tro mod mig selv/super mig. Følelserne skildres gennem hovedpersonen Ida og hendes venner og familie. Inspirationskilden til bogen er Lailas, nu seks årige datter, Leonora, som til tider havde hovedet fyldt med følelser, der var ”i krig med

hinanden”, og Laila syntes, at der manglede noget materiale, der kunne hjælpe med at italesætte alle de følelser, som børn slås med. Leonora er også citeret på bogens bagsiden med ordene: ”Kan du ikke lave noget, så jeg kan klippe mine følelser ud, så ved jeg, hvor jeg har dem.” Og faktisk så rummer anden del af bogen ark, hvor man kan klippe, klistre og lege med grundfølelserne I forskellige grader, så barnet bliver bedre til at forstå sig selv og dermed andre. “Mit mål er at gøre børn følelsesmæssigt robuste, at give dem selvforståelse og dermed kontrol over deres liv,” siger Laila Muhareb Udby, der i øvrigt også er forfatter til bøgerne. Lille Eid og Eid-pynt, der er et undervisningmateriale om muslimernes højtid.

MAGASINET OM LÆRING

TENDENS:

Verdens flygtninge

rige rundt om i verden driver børn og voksne på flugt. Og når flygtningene kommer til Danmark og dagligt bliver diskuteret i medierne, så stiger behovet for at sætte problemet på dagordenen i skolen. Derfor kunne man naturligvis finde undervisningsmaterialer om verdens flygtninge.

EKSEMPEL 1:

På flugt fra Syrien

øde Kors har udviklet et helt nyt materiale, der handler om børn, der er drevet på flugt fra krigen i Syrien. I materialet møder eleverne de jævnaldrene flygtningebørn i deres nye hjem i Libanon og Jordan. Nogle af børnene er så heldige, at de igen går i skole. Andre må arbejde hårdt for, at familien kan overleve. Deres liv har ændret sig på grund af krigen, men de er stadig børn. De synes også, det er skønt at lege med deres bedste ven, og at en god dag bedst afsluttes med et kram eller en godnathistorie.

Gennem fortællinger fra børn, dilemmaer, film og faktuel viden bliver eleverne klogere på flygtningebørnenes usikre situation. Materialet henvender sig til elever i 4.-7. klasse og kan bruges i forskellige fag. De består af et gratis magasin ”act FORDREVET”, forslag til emneuge, lærervejledning, et temasite og mulighed for at få besøg af en Røde Kors foredragsholder. Se mere på rødekors.dk/skole/fordrevet.

DILE

DAG

DAN BOG FOR SKE LE N FRA TÆLLER E SYR IEN

MED 18 SYRISKE BØRN + 14 DANSKE BØRN

H 14

MAGASINET OM LÆRING

ISTA BRA F K FR LYGT

A SY EDE SUL“VI VAR RIEN: SPIS TNE, A SÅ TE G T VI + HA S RÆS A STE DET N SPILL FOR ER F ” O A + AL T GÅ DBO

I SKO LD I SIT GAA HA LE AML R GL E LIV EMT

røde

kors .d

Tag med til Sydsudan bedre at kende. Her kan du som lærer også finde opgaver, præsentation af landet og forslag til temauger. Sydsudan er verdens yngste land. Det har været plaget af borgerkrig, og mange børn lever i flygtningelejre og har svært ved at få en uddannelse. Oxfarm IBIS arbejder for at sikre alle børns ret til at gå i skole.

re v

fordrevet

HV MMA R FLYO DU HGTER EN?

EKSEMPEL 2:

ele Verden i Skole er Oxfarm IBIS’ oplysningsmateriale til elever i grundskolen. I år sætter det fokus på Sydsudan med et materiale, der består af en gratis bog: Læseraketten, der indeholder portrætter af børn og unge fra fokuslandet. På hjemmesiden heleverdeniskole.dk kan eleven hente yderlige viden om Sydsudan og lære børnene fra bogen

fo rd

HELE

FLYV

VER

ER TIL

DEN

SYDS

I SKO

UDAN

LE 2

017

et / 1

TENDENS:

Bevægelse

minutters bevægelse hver dag er et krav i Folkeskoleloven, og på læringsfestivalen skortede det da heller ikke med bud på, hvordan bevægelse kan integreres i skoledagen. Mange nye lærings-

TEM

midler har indbyggede bevægelseselementer, hvad end det drejer sig om de boglige fag eller idræt. Men der var også bud på, hvordan leg, bevægelse og læring kan spille samme på de udendørsarealer.

EKSEMPEL:

Fuld fart på hukommelsen

agen lang var der gang i den interaktive legeplads, Memo, som var opstillet udenfor udstillingshallen. De børn, der af forskellige årsager deltog i læringsfestivalen, drønede rundt fra post til post for at løse opgaver. Med hele hånden eller kroppen, skulle de slå til posterne, der sagde ”beep” og lyste op ved rigtigt svar. Memo-legepladsen rummer forskellige spil, herunder matematik- og hukommelses-spil. Det er det hollandske firma Yalp, der har udviklet Memo.

Årets bedste undervisningmidler Bogen ”Filmiske virkemidler. Analyse og produktion i undervisningen” er det bedste undervisningsmiddel i 2017. Det blev slået fast, da prisen blev uddelt på Danmarks Læringsfestival 1. marts. Bogen med tilhørende website er primært beregnet for fagene dansk og mediekundskab på mellemtrinnet og overbygningen. Materialet er udarbejdet af Jan Frydensbjerg og Ole Brynaa Solkærs og udkommet på GeGe Forlag. ”Bogen og den tilhørende websides grafiske tilrettelægning er lettilgængelig og indbydende, og der er rig mulighed for at bruge hele materialet eller blot dykke ned og bruge det som opslagsværk. Både elever og lærere får en yderst grundig vejledning via tekst, billeder og film på et højt, men forståeligt niveau, og Undervisningsmiddelprisudvalget oplever materialet som unikt, grundigt gennemarbejdet og motiverende,” lyder det i begrundelsen. Andenpladserne gik til henholdsvis ”Ordet er dit. Fokus på mundtlighed i 5.-6. klasse”, udkommet på Dansklærerforeningens Forlag, og ”RoS/ Test Gange” fra forlaget Pind og Bjerre.

MAGASINET OM LÆRING

Her går det godt På sidste års læringsfestival talte vi med to debuterende virksomheder: BookBites og Hopspots, før de havde fået deres produkter på markedet. Vi opsøgte dem igen i år, for at høre, hvordan det er gået siden sidst.

igesom sidste år møder vi Lasse Nyrup, direktør og stifter af BookBites på læringsfestivalen. ”Det er gået super godt,” konstaterer han. ”Sidste år havde vi 8-9 medarbejdere, i dag er vi 14 ansatte i virksomheden. Vi har oplevet en stor interesse og efterspørgsel. Bookbites er tilstede i ni kommuner, men vi har også erfaret, at det tager tid, at komme igennem til skolerne, at der er mange, der skal tage kvalificeret stilling til vores produkt,” siger han. BookBites er et innovativt læsetræningsredskab, der skal styrke elevernes læselyst. Det går ud på, at den digitale læseoplevelse bliver delt op i mindre bidder, og derved bliver mere overskuelig. På indholdssiden har Bookbites siden sidst lavet aftaler med de fem største forlag, og der kommer hele tiden nye til, ”så vi nu kan tilbyde Danmarks bredeste sortiment af E-bøger,” siger han og tilføjer: ”Alt det vi har gjort, bærer virkelig frugt“. Bookbites kom på markedet i august 2016, og der er investeret 12 mio. kr. i firmaet.

God grund til at hoppe Også Aviaja Borup Lynggård, kvinden bag Hopspots, kan fortælle en solstråle historie. Sidste år var der kun hende selv og en praktikant i firmaet. Nu er der tre fastansatte plus flere praktikanter og løst tilknyttede. Hopspots er et interaktivt læringsredskab, der består af 12 interaktive trådløse brikker, der taler sammen med en Ipad og et højtalersystem. Ideen er, at børn bliver opmuntret til bevægelse samtidig med at de leger og lærer. Sidste år var Hopspots blevet testet på fire skoler, men først i november 2016 kom det i handlen, hvor det er blevet taget godt i mod. ”Der er sket meget på et år, flere spil er udviklet og nye er på vej. Og så har vi fået støtte af undervisningsministeriet til at udvikle spil med danske forfattere,” fortæller Aviaja og viser bogen ”Lakridsmanden” frem. Den er spritny fra tryk og skrevet af Louis Jensen, men ud over at være en bog, er den også et nyt spil til mellemtrinnet, hvor man kan hoppe sig gennem den mystiske fortælling. Selvom Hopspots synes at være en succeshistorie, så er Aviaja ikke kommet sovende til laurbærrene. Det er ti år siden hun fik ideen til Hopspots, da hun skulle lave sit speciale til Arkitektskolen. Siden har hun og samarbejdspartnere udviklet og perfektioneret ideen. ”Nej, jeg er ikke blevet rig, men du kan jo prøve at spørge igen næste år,” smiler hun

MAGASINET OM LÆRING

TEM

Et 100% dIGItalt læsEtrænInGsproGram Hastighed, koncentration og motivation ved læsning. Over 10.000 elever på mere end 200 skoler har det sidste år gennemført programmet med en gennemsnitlig forøgelse af læsehastigheden på 56%. Programmet bygger på mere end 30 års forskning og erfaring med læsning og læring.

FrontRead henvender sig til: • Grundskolens mellem -og udskolingstrin • Ungdomsuddannelserne • Videregående uddannelser • - og også til dig, der ønsker at få styrket dine generelle læsekompetencer

Vi kommer gerne ud til dig og giver en grundig præsentation.

‘‘

Den store mængde information, vi møder dagligt, stiller store krav til os som læsere. Det kan være svært at nå det hele. Men vi kan alle forbedre vores læsevaner, så vi bliver hurtigere og bedre læsere.

KONTAKT OS OG LÆR MERE: +45 2682 1500 WWW.FRONTREAD.DK / iNFO@FRONTREAD.DK

FRO

NT er en app t READ Ipad, il pc, mac og der ø overb g e r d lik og læse it temp o.

Hotel med all inclusive ke badeby, s n e li a it n e d i ’s På Hotel Tiffany le med! e h t e d u d r få , Cattolica Fantastisk hotel! Hotel Tiffany’s er noget ganske unikt. Med sine 3 stjerner og det hyggelige og meget børnevenlige poolområde er alt naturligvis 100 % i orden, men det der virkeligt gør hotellet helt unikt, er dets altid smilende og hjælpsomme personale samt det hårdtarbejdende værtspar, Valentina og Massimo. Som gæst opleves personalet som en stor velfungerende enhed, som har fokus på, at gæsterne har en dejlig og ubekymret ferie. Nærmest som en stor familie. Hotellet har naturligvis wifi OG meget velfungerende shuttle-service, hvor I gratis kan blive kørt ind til byen om aftenen - og hentet igen.

Lækker mad! På Hotel Tiffany’s spiser man godt! Særdeles godt! Maden består af lutter lækker og veltilberedt mad fra det gode, norditalienske køkken - friske råvarer og skønne, lokale retter med kød, fisk, friske grøntsager, pasta og pizza. Til alle måltider medfølger desuden vin, øl og vand ad libitum. Og så har vi ikke engang nævnt kagebordet endnu... og de italienske is til ungerne. MUMS!

Find os på facebook www.facebook.com/hoteltiffanycattolica

www.hoteltiffany.com/en/

Spændende område!

Dejlig by og levende mennesker!

Cattolica har nogle fantastiske og børnevenlige sandstrande, hvor man skal gå meget langt ud, før man ikke kan bunde. Modsat havet er byen omkranset af bjerge, hvor man kan tage på gå -og cykelture og f.eks. se gamle borge og byfæstninger fra middelalderen (på hotellet kan man gratis låne en cykel). Der er mange andre aktiviteter, man kan foretage sig i området: fx. besøge museer, badelande, sejlture, dyrke sport og meget, meget mere. Vi har boet på Hotel Tiffany’s de sidste 4 år og har stadig langt fra set det hele.

Cattolica er en levende by med levende mennesker. Der er gang i den inde i byen, ikke mindst om aftenen, hvor gaderne er fyldt med glade mennesker, som enten spiser på en af de mange fortovsrestauranter, shopper, ser koncert, danser - eller bare går rundt og nyder den gode stemning. Vi har rejst meget, men har ALDRIG oplevet SÅ søde mennesker, som i Cattolica. Og de ELSKER børn. Det er således ikke sjældent, at en af ens poder får et klap på hovedet eller et stryg henover kinden, når man færdes inde i byen. Cattolica er desuden en by, som primært besøges af italienere (endnu), så er du træt af fulde svenskere eller støjende hollændere, så slipper du i hvert fald for dem her.

Viale Svizzera, numero 3 Cattolica, CAP 47841 info@hoteltiffany.com · tlf.: (+39) 0541 95 12 78

Spot på en mørk side af Danmarkshistorien

istorieLab har udviklet en række læremidler, der lægger op til refleksion over Danmarks rolle som slavenation, og hvordan vi skal forholde os til det i dag: en temabog, en kildebank med flere end 130 kilder og inspiration til undervisningsforløb om Slaveriet og Vestindien. Da Danmark var en slavenation hedder den nye undervisningsbog, som også er udgangspunkt for et dilemmaspil på historielabs dilemmaspils platform.

Ny portal til morgendagens digitale samfund

vordan får eleverne de digitalfaglige kompetencer, som den digitale virkelighed fordrer? Hvordan bliver de digitalt dannede? Det digitale undervisningsforlag Clio Online kommer med deres bud til maj, hvor de lancerer læringsportalen Digitalfaget. Portalen er opbygget ud fra et fagmål baseret på to kompetenceområder: Com-

putational Thinking og Digital Literacy. Den henvender sig ved lanceringen til udskolingen, men på sigt vil Clio Online også tilbyde digitalfagligt materiale til indskoling og mellemtrin. Undervisningsmaterialet indeholder forløb, fagtekster og aktiviteter fordelt over følgende tre emner: Digital kommunikation, Digital fremstilling og Programmering.

FAKTA: —E n undervisningsportal, der styrker elevernes digitalfaglige kompetencer udarbejdet efter Digitalfagets eget formålsbeskrivelse.   —F orløb, fagtekster og aktiviteter til alt fra digitale læsestrategier over produktudvikling til programmering i meningsfulde sammenhænge.   —D etaljerede og lettilgængelige lærerguides, der støtter læreren i undervisningen i Digitalfaget.   — Årsplan til 2 ugentlige lektioner.

MAGASINET OM LÆRING

Nye lærin gs midle r

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

Kaspers

klumme

Fra lærer til læring

e digitale systemer bliver klogere og klogere. Efterhånden kan vi med stor præcision målrette indhold og læringsoplevelse til en bred vifte af faglige behov. Men betyder det, at læreren i fremtiden bliver overflødig? At en 10-årig blot skal have adgang til en digital portal for at tilegne sig læring? Lad mig starte med mulighederne. De går nemlig langt ud over den nutidige hype omkring virtual reality. For vi vil i løbet af de næste par år lave digitale landvindinger inden for intelligente undervisningssystemer. Egentlig er effekten for brugeren ret simpel: Man vil opleve et bedre match mellem personlig præference og det faglige indhold. Den gode nyhed er, at så længe det foregår bag databeskyttende loginsystemer og udbydes af professionelle ITudbydere, er det ikke i nærheden af at blive ubehagelig overvågning. Det er blot intelligent læringstilpasning funderet i komplicerede matematiske algoritmer. Uanset hvor kloge de digitale systemer bliver, er det dog essentielt, at vi respekterer den simple pointe, at læreren er elevernes vigtigste faglige aktiv. Derfor skal de digitale læremidler understøtte en bred vifte af didaktiske tilgange og accelerere læreren ved at gøre planlægning, opfølgning og progression overskuelig og tidseffektiv. Systemerne skal hjælpe med at gøre afstanden fra lærer til læring så kort som muligt. For det er i klasserummet, at frøene sås, vandes og plejes. Den reelle faglige prøve opstår derimod senere hen, når

eleverne har forladt skolen og begiver sig ud på livets landevej. Vi skylder hinanden at være topambitiøse på det digitale område, samtidig med at vi viser mange af de klassiske lærerdyder respekt. Ellers bliver det blot et digitalt trip og den slags har det med at gå over og efterlade en forfærdelig masse oprydning. Personligt gør jeg meget ud af, at vores digitale tiltag succesfuldt skal kunne omsættes til lærerens praktiske hverdag. At du som lærer kan se fidusen i at investere tid i at benytte et digital power house af muligheder. At du som lærer hele tiden kan se dig selv og ikke mindst dine elever i den kontekst, som vi byder ind i. For i skolen starter læring med en kompetent lærer, der er ekspert på klassens dynamik og er katalysator for relevante faglige aktiviteter. Afslutningsvis skylder vi os selv at huske på, at ti år i grundskolen ikke kun handler om fagspecifik læring. Det handler også om, at eleverne lærer at begå sig i sociale relationer og indgå på konstruktiv vis i vores samfund. Når jeg tænker på, hvordan voksne mennesker kommunikerer på de sociale medier, er det oplagt, at skolen som konstruktion og klassen som samlingspunkt fortsat giver mening. Vi har simpelhent brug for dannelse – analogt og digitalt! Og den oplagte slutning heraf er, at elevernes lærere er den vigtigste accelerator for den samlede læring – både fagligt og socialt.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat. er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Foto: EduLab

MAGASINET OM LÆRING

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Mini tema om mad

Mad og måltider er kilde til dannelse og læring

Foto: MikkelKBHMadhus

MAGASINET OM LÆRING

Vi lever i en kultur, der på mange måder knytter vores identitet til mad, fx i forhold til hvad vi poster på sociale medier, om vi køber økologi, stenaldermad, er tykke eller tynde, om vi går op i dyrevelfærd, miljø, osv.. At man bliver hvad man spiser handler i dag om mere end kost. Mad og måltider fylder meget i alle menneskers liv. Både kulturelt, socialt og sundhedsmæssigt, men det til trods så fylder mad og måltider kun lidt i de danske skoler og er generelt ofte kun begrænset beskrevet som en del af lærers eller pædagogers ”rigtige” arbejde. Af: Mikkel Jacobsen, forsker ved Center for Ernæring og Rehabilitering

eg har igennem egen og andres forskning fulgt måltiderne på danske og udenlandske skoler med et særligt fokus på lærernes adfærd omkring spisesituationen og kan konstatere, at der mangler tid og rum til at udfolde et ’ordentligt’ måltid. Ikke desto mindre så har jeg i min forskning set eksempler på lærere, der tager sig tid til at spise med eleverne og opstille andre rammer for måltidet end for det øvrige arbejde i klassen. Ikke fordi de har mere tid end andre lærere, men fordi de ser det at spise sammen som pædagogik og ikke noget der tager tid fra pædagogikken. De ser det som at nå eleverne på en anden måde end fra tavlen, at arbejde med dannelse med måltidet som ramme og som en måde at udvikle elevernes sprog og evne til at udtrykke sig. Helt konkret har jeg set lærere give børnene et madsprog. Lært dem nogle helt grundlæggende ord om smag og konsistens ud fra et ønske om at børnene ikke bare skal udtrykke sig med ”adrh” og ”mmhhh”, når der spises. Vi ville i andre dannelsesog læringsammenhænge næppe tillade så begrænset en refleksion (som når vi udtrykker smag omkring mad) og arbejdet med sproglig udvikling kan da også i praksis fungere som Understøttende Undervisning og som relationsarbejde. Ved at udtrykke sig gør man sig synlig overfor andre og vice versa, og måltidet og smagen giver derved også læreren mulighed for at arbejde med dannelse, trivsel, med refleksioner og det sociale. Sanserne og associationer Der er flere undersøgelser om mad og måltider i institutioner og på skoler der peger på, at det at spise ofte bliver associeret med noget negativt blandt børnene. Dette skyldes ofte at mad og måltider er forbundet med regler og restriktioner. Mange institutioner og skoler har regler for, hvad man må spise, men ikke hvordan man spiser (pædagogiske måltider). Forstået på den måde at man kan have en holdning til at skolen skal være sund skole, og derfor beslutter man fx at udarbejde en sukkerpolitik. Denne politik handler så om, at man ikke må spise sukker. Set ud fra et handlekompetence perspektiv så sker der ingen udvikling heraf, og skolen bliver da heller ikke sund af den grund – det bliver blot en skole med en sukkerpolitik. Man begrænser muligvis mængden af sukker, der indtages på matriklen, men det begrænses via forbud og ikke via viden og bevidste og aktive valg. Mad skaber både positive og negative associationer og vores sanseapparat er i det hele taget tæt knyttet til vores adfærd og minder. Udover det dannelsesmæssige og relationelle kan sanserne derfor også bruges til fx at skabe kreative skriveprocesser. Dufte kan sende os mange steder hen og fremfor at give eleverne en tekst, der skal inspirere dem til at skrive en tekst, kunne man

her og indenfor mange fag tænke sanserne ind og dermed også de daglige måltider. Du bliver hvordan du spiser Mad og måltider skal ikke primært forbindes med regler og forbud, og det er ikke noget, man skal være bange for og afholde sig fra, men noget der skal nydes og nydes sammen med andre. En sådan social tilgang til mad peger andre undersøgelser på kan have positive sundhedsmæssige resultater. Dette kan hænge sammen med, at hvis vi skamfuldt går til det at spise, så bliver handlingen stressfyldt og påvirker dermed vores optagelse af maden. Du bliver altså ikke blot hvad du spiser, men også hvordan du spiser og måltidsrammen påvirker vores måde at nyde maden og vores evne til at smage, udtrykke os og udvikle os sammen med andre. Mange lærere og pædagoger mener ikke at det er deres almene pædagogiske opgave og ansvar at udvikle børnenes smag og maddannelse, men det daglige måltid i institutionen eller skolen kan dog have et pædagogisk og dannelsesmæssigt potentiale, hvis man eksempelvis som nogle af de lærere, jeg har fulgt, bruger måltidet som en ramme for dannelse, hvor man gennem eksempelvis dialog om smag kan udvikle sprog og forståelse for hinanden. Men også i forbindelse med samfundsanliggender på et lidt større plan, ser jeg lærere bruge måltidet som en dannelsesramme. Jeg har fx set lærere bruge det, at man spiser sammen til at tale om madspild og miljø og gennem måltidet fremstå som rollemodel og møde eleverne på anden vis end fra tavlen. Maden er det vi er allermest fælles om For mig at se handler det ultimativt om at mad og måltider kan være en ramme der kan støtte op om at udvikle handlekompetence blandt børn i skoler og institutioner og dermed være et konkret bidrag til et overordnet demokratisk dannelsesprojekt. Eller som den hedengangne tyske Sociolog Georg Simmel udtrykte det: ”Af alt det, der er fælles for mennesker, er følgende det, de er allermest fælles om: de må spise og drikke”.

Mikkel Jacobsen er forsker ved Center for Ernæring og Rehabilitering University College Sjæland. Mikkel er oprindeligt uddannet skolelærer og Cand.mag. i Medievidenskab og har derudover skrevet en Ph.d. om dannelsesperspektiver om skolemad og måltider. Mikkel har været med til at udvikle og opstarte skolemadsordninger, madlejrskoler og skolehaver og han har været forsker i Center for Mad, Krop og Læring og gæsteforsker ved UC Berkeley i Californien.

MAGASINET OM LÆRING

Mini tema om mad

Måltider er ligeså vigtige som motion Ny rapport viser, at fokus på måltider i skolen spiller en ligeså vigtig rolle for elevernes helbred og trivsel som motion. Viden om mad er tillige ligeså vigtig i børns almene dannelse som det at kunne læse, regne og skrive.

Folkeskoleloven fra 2016 er mad og måltider kun nævnt i forbindelse med madordninger, mens bevægelse er i fokus med kravet om, at skoleeleverne skal bevæge sig mindst 45 minutter i løbet af skoledagen. Men måltider spiller en ligeså stor rolle for børns helbred som motion – og mad er samtidig relevant for børns dannelse og trivsel. Dét er konklusionen i en ny rapport, som lektor Sine Vind Thestrup og lektor Marianne Zangenberg Lynggaard fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen på VIA University College i Aarhus har udarbejdet. Rapporten med titlen ’Når mad og dannelse går hånd i hånd i skolen’ dokumenterer, at det fremmer elevernes trivsel, dannelse og læring, hvis folkeskolerne øger fokus på mad og måltider. I rapporten indgår resultaterne af en analyse fra de tre midtjyske skoler samt en skole i København, hvor der i forvejen arbejdes målrettet med mad og måltider. Mange oplever nye kompetencer Af den nye rapport fremgår det, at måltider og viden om mad er ligeså vigtigt for børns dannelse, som det er at regne, skrive og læse. Mad kan også være med til at løfte børnenes niveau i skolefag, hvor de ellers er knap så stærke. Erfaringen er nemlig, at når elever arbejder i skolekøkkenet, så oplever de ofte nye kompetencer hos sig selv og får selvtillid. Og den gode oplevelse i skolekøkkenet smitter hos mange af, så de også bliver motiverede til at lære nyt og blive dygtigere i andre skolefag. ”Ofte er der nogle, der er rigtig gode i køkkenet, og som kan overskue nogle ret komplicerede ting dér. Det er ikke nødvendigvis de elever, der er gode til at sidde ’at boge’ den. Så derfor er det tit,

MAGASINET OM LÆRING

de kommer til at mærke: wow, jeg har faktisk nogle kompetencer,” fortæller Per Elling, der er madlærer på Friskolen i Hinnerup. Bedre relationer mellem elev og lærer Lærerne har også erfaret, at deres relation med eleverne bliver bedre, når de spiser måltider sammen. Den fælles spisning er eksempelvis med til at give færre konflikter og mere ro blandt eleverne. Både skoleledere og lærere oplever også, at fokus på mad og måltider fremmer fællesskabsfølelsen og inklusion. ”Denne her halve time, jeg har til at spise med eleverne, betyder enormt meget for mig. Det er her, jeg kan mærke: Hvordan har klassen det? Hvordan har den enkelte elev det? Og hvad foregår der lige? Det at spise sammen betyder rigtig meget, fordi det kan være det eneste tidspunkt på dagen, hvor man får set sine elever. Det er meget betydningsfuldt,” pointerer Jan Frydensbjerg, lærer på Lisbjergskolen ved Aarhus. Vigtig opbakning fra skolelederne Rapporten fremhæver også et par ulemper ved øget fokus på mad og måltider. Her nævner skolelederne økonomi, mens lærerne er mere bekymrede for tidsaspektet. I rapporten pointeres det derfor, at skoleledelsen skal deltage aktivt i det øgede fokus på mad og gå forrest, da skoleledernes engagement styrker motivationen blandt lærerne til at prioritere måltidet. ”Vores hensigt med rapporten er at inspirere skoleledere, lærere og pædagoger til at prioritere tid og samvær omkring måltidet og give eksempler på, hvordan de kan inddrage mad som en pædagogisk mulighed i skolen,” fortæller lektor Marianne Zangenberg Lynggaard, VIA University College.

BEVÆGELSE I DEN FAGLIGE UNDERVISNING 7. - 9. KLASSE

”

•

Læringsspil som kombinerer bevægelse med faglige mål.

•

Redskab til at leve op til kravet om 45 min. daglig bevægelse.

•

Indeholder en lang række faglige missioner til både brain breaks, understøttende undervisning og målstyret undervisning.

•

Mulighed for selv at fremstille og redigere i missioner.

•

Missioner løses enkeltvis eller i grupper.

•

Findes i 3 udgaver: dansk, matematik, engelsk.

minMission er rigtig god til min undervisning. Jeg kan vælge opgaver, der er specifikt målrettet det emne, eleverne arbejder med, og jeg kan differentiere undervisningen. minMission er meget overskuelig. Der er fx tydelige mål og point ved de enkelte missioner – og pointene giver eleverne et ekstra kick til at udføre missionerne. Jeg er dækket ind mht. de 45 minutters bevægelse”. Vibeke Brehmer, klasselærer i 8.A, Kulsbjerg Skole, 2016.

praxis.dk/minMission

Facebook: minMission

Skoler vil bevæge sig ad nye veje I sidste udgave af magasinet Skoleklog, satte vi fokus på bevægelse i skolen, men der kommer hele tiden nyheder på området. Seneste nyt er forsknings- og udviklingsprojektet iMOOW.

vordan kan bevægelse blive en naturlig og meningsfuld del af, så det ikke kun er i idrætstimerne og i pauser, at eleverne bevæger sig? Det vil 6 folkeskoler i Jylland og på Fyn finde ud af gennem forsknings- og udviklingsprojektet iMOOW!, som starter til august. Frem til 2019 spreder projektet sig til 24 skoler. Den nye viden skal komme lærere, pædagoger, skoleledere og elever over hele landet til gavn. Nordea-fonden støtter med seks millioner. Særlige udfordringer i de ældste klasser ”Forskning viser, at mere bevægelse i skoletimerne blandt andet kan medvirke til, at eleverne lærer mere, husker det lærte bedre og øger koncentrationsevnen. Samtidig vil mere bevægelse i undervisningen fremme børn og unges trivsel og sundhed – både fysisk og mentalt. Derfor ser vi iMOOW! som et virkelig spændende og vedkommende projekt at deltage i,” siger skoleleder Christian Rotbøl fra Skovbyskolen i Galten, der er en af de seks skoler, som er med fra starten. Udfordringerne er imidlertid, at det kan være vanskeligt for lærerne at motivere eleverne – særligt i de ældste klasser. Ligesom mange lærere er skeptiske og usikre i forhold til, hvordan de kan integrere bevægelse i eksempelvis engelsk- og matematikundervisningen. De savner viden på området. I dag er det nemlig ikke afdækket, hvilke former for bevægelse, der bidrager bedst til trivsel og læring i skolefag, og hvordan bevægelsesaktiviteter organiseres optimalt. Lærere udvikler bevægelse sammen med elever ”Ambitionen at finde veje til at gøre motion og bevægelse håndter-

MAGASINET OM LÆRING

bart for lærere og pædagoger, så det bliver en ligeså naturlig del af undervisningen, som IT er i dag. Visionen er altså, at bevægelse skal være et led i måden at lære på i fremtidens danske folkeskole og ikke noget ved siden af,” siger projektleder Anders Halling fra professionshøjskolen VIA University College, der er projektleder på iMOOW. Det ligger ikke fast, hvilke former for bevægelse der skal bruges i undervisningen. De konkrete aktiviteter bliver nemlig udviklet undervejs i projektet, der er bygget sådan op, at projektets medarbejdere, lærere og pædagoger sammen med eleverne skaber bevægelse, der er tilpasset den enkelte skoles fysiske rammer, klassetrin og fag. Ønsket er at udfordre det bestående, vanerne og traditionerne, så de deltagende tænker kreativt og går uprøvede veje for at få afdækket, hvad bevægelse kan og ikke kan i forbindelse med undervisning. Et projekt der vokser Skolerne i iMOOW! vil gennemføre mindst 16 bevægelsesaktioner årligt i undervisningen – inklusive tid til refleksion og feedback sammen med eleverne. De kan eksempelvis sætte fokus på lærerens rolle i forhold til at motivere eleverne eller at undersøge, hvordan borde, stole og andre fysiske faciliteter kan udnyttes i sammenhæng med bevægelse. Desuden har ledelsen på de deltagende skoler sagt ja til at udforme en strategi for bevægelse på deres skole, at sætte bevægelse på dagsordenen ved pædagogiske møder og at arbejde med, at bevægelse indgår i årsplanerne for de forskellige fag. Skolerne skal også deltage i undersøgelser, hvor eleverne tilkendegiver deres oplevelser. Gennem projektperioden vil antallet af involverede skoler stige fra 6 til 24 med et samlet deltagerantal på omkring 1.200 deltagende lærere og pædagoger og 12.000 elever.

V ELKOM MEN TIL

ZOMETOOL S UNIVERS!

Zometool er et enestående, prisvindendende, enkelt og meget alsidigt lege-og konstruktions-materiale, som bruges af børn og voksne i alle aldre over hele verden til både leg og læring. Det består af tynde stænger og kugler med mange huller i, som stængerne passer ind i. Dét giver et utal af muligheder! Der er til timers leg og eksperimenteren for børnene. Ja, der findes eksempler på børn (og voksne), der har leget med det halve og hele dage i træk. Sprogforskeren Pia Thomsen har anskaffet det og skriver på Facebook: ”… det er også et optimalt sproglærings-redskab. Former, figurer, sproglig problemløsning, forestillingsevne, sprog i forbindelse med samarbejde, argumentation – også når pædagogerne bygger sammen med barnet/børnene (fx i grupper på 4-5). Træner helt klart hjernens kognitive funktioner. Jubii! Jeg mener i øvrigt sagtens, man kan bruge det med 4-årige. Vi er vilde med det. ’Familiens nye besættelse’!”.

Byg hundredevis af modeller med Creator 1 – fra helt simple til komplekse strukturer!

ANTI!

Hvis noget går i stykker, udskifter vi de len gratis. Alti d!

Zometool findes i forskellige størrelser men med de samme elementer i æskerne. Vi anbefaler det fra cirka 5 år og op til cirka 100 år.

CREATOR 1

LIVSVARIG G AR

Indhold i Creator 1: Stænger: 186 Kugler: 60 I alt: 246

Creator 1 giver dig forklaringen på Zometools globale popularitet blandt børn, forældre, lærere, pædagoger, kunstnere og videnskabsfolk. Creator 1 indeholder hele 246 dele. Sammen med den medfølgende instruktionsbog er Creator 1 nøglen til en helt ny verden af spændende og meget forskellige konstruktioner i både 2, 3 og 4 dimensioner.

Pris: 449 kr

Indhold i Creator 4: Stænger: 888 Kugler: 300 I alt: 1188

CREATOR 4 Skole-kassen

Med Creator 4 åbnes alle døre på vid gab til Zometools univers af spændende konstruktions-muligheder, leg og læring.

Pris: 2.719 kr

Creator 4 indeholder foruden de samme dele som i de foregående bokse også den helt nye ’Grønne linje’, opgavekort og en DVD, hvis man vil bruge det i indskoling og skole.

ZOMETOOL – KONTAKTINFORMATIONER: Zometool forhandles i Danmark, Norge og Sverige af firmaet Skolesalg. Kontakt os enten på tlf.: (0045) 2463 3159 eller via mail til: jakob@skole-salg.dk. Alle priser er ekskl. moms og forsendelse. Forsendelsen er gratis ved køb over 2.000 kr. ekskl. moms.

Spær øjnene op – vi lever i en billedkultur!

eg arbejder meget med tekst, men det hænder, at ord er utilstrækkelige. Som i dag, hvor himmelen er elektrisk blå, kaskader af solskin minder om, at vi ikke fik støvsuget i weekenden og et træ truer med at springe ud på den anden side af gaden. Når denne klumme er færdig, må jeg ud og se, for i dag er alt billeder. En gang var jeg billedkunstlærer, uddannet i faget af en fabelagtig lærer, som viste os studerende Amsterdam, Rembrandt, Frans Hals og Vermeer, lod os eksperimentere og ledte os tilbage på sporet, knyttede sammenhænge, lærte os om æstetiske læreprocesser gennem æstetiske læreprocesser og stillede sine 4-5 årtier som billedkunstentusiast til rådighed på forbilledlig vis. At jeg sidenhen graviterede mod min anden kæphest, danskfaget, skyldes blandt andet dovenskab. Billedkunstundervisning er en krævende disciplin – når jeg skal undervise i dansk, kan jeg lægge en overordnet plan og lade timen udvikle sig organisk, forlade hovedsporet og gribe øjeblikket osv. I billedkunst – not so much. Alle gode billedkunsttimer, jeg har afholdt, hvilede på minutiøs planlægning, som jeg fulgte slavisk. Jeg opnåede aldrig noget, der blot mindede om min gamle lærers mestring; det var enten benhårde arbejdssejre eller nederlag… Jeg løfter min kaffekop og hilser alle de gode folk, der får billedkunstundervisningen til at skinne rundtom på landets skoler. Ikke kun fordi de arbejder hårdt, men også fordi billedkunst er lang vigtigere end man skulle tro, når man ser ud over debatlandskabet. Læsefærdigheder, matematik og sprog er evergreens – og hvordan går det nu med PISA? Naturfag har været i fokus og for tiden tales der en del om, at eleverne bør have programmering på skemaet. Billedkunst sniger sig sjældent ind i rampelyset, og det er i grunden besynderligt; det kan næppe have undsluppet nogens opmærksomhed, at vi lever i en meget billedrig tid. Billeder er tidens norm, og den viser ikke tegn på afmatning, tværtimod. At tænke kommunikation uden visuel æstetik i 2017 giver ingen mening, og børn i folkeskolealderen lever i en malstrøm af synsindtryk, som de selv er meget aktive medskabere af. Det ville give god mening at opkvalificere eleverne på dette felt.

Mikkel Nordvig, f. 1976. Uddannet dansk- og billedkunstlærer. Små ti års erfaring som lærer. Arbejder nu som skribent, anmelder, litterat og udvikler af undervisningsmateriale.

MAGASINET OM LÆRING

Løst fast oog lærin m g

Mikkel Nordvig løfter sin kaffekop og hilser alle de gode folk, der får billedkunstundervisningen til at skinne rundt om på Danmark skoler.

Jeg kan fint se meningen med at undervise i kodning, men jeg ser også store udfordringer – den allermest basale er: Hvem skal undervise i det? Jeg vil gætte på, at man vil stå med et meget omfattende behov for kompetenceudvikling. Med billedkunst er bolden anderledes godt lagt op; fagfolkene er der, de er dygtige og de er meget engagerede. Man vil derfor kunne tage et fagområde, der fylder relativt lidt i skolen, men helt utroligt meget i verden i øvrigt, og løfte det massivt med en overkommelig indsats. Det ville nærmest være… visionært. Tak fordi I læste med – nu vil jeg gå ud og kigge mig omkring.

Vi støtter god læring!