Magasinet Skoleklog 3/2017 by info@skoleklog.dk

MAGASINET

Skoleklog

sid

ELT

3. ÅRGANG · NR. 3 · 2017

Filmsproget er ligeså vigtigt som skriftsproget, mener forsker. SIDE

A TEM

Ny artikelserie: Lær om læremidler

De frie grundskoler — længe leve mangfoldigheden SIDE

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

SIDE

indhold 10

Tema: De frie grundskoler — en succeshistorie Næsten hver femte elev i Danmark går på en privat skole eller i en friskole, lilleskole etc. — kært barn har mange navne. Vi forsøger i temaet at skabe et overblik over den frie, mangfoldige skoleverden.

Øen med de mange friskoler På Limfjordsøen Mors er der flere friskoler end folkeskoler. Forklaringen bunder i traditioner kombineret med modredaktioner på folkeskolenedlæggelser. Vi fremhæver Sydvestmors Friskole som eksempel.

Film skal på skemaet Filmsproget er ligeså vigtigt som skriftsproget, mener forsker, der kommer med anbefalinger til, hvordan skolerne kan drage filmuniverset ind i undervisningen.

Lær om læremidler Over de næste tre udgivelser skriver Karin Eckersberg om læremidler. Hun begynder artikelserien med at definere begrebet og pege på tendenser.

Snup en pixel Trods at være erklæret ”gammeldags”, opfordrer Mikkel Nordvig til at bruge digitale læringsspil i undervisningen.

Denne måneds tema har fokus på de frie grundskoler. Vi tager ja-hatten på og tegner et billede af en mangfoldig skoleverden, hvor næsten hver femte elev i Danmark har sin dagligdag.

Magasinet Skoleklog er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Magasinet udkom første gang i 2015 under navnet Magasinet om Læring, men har fra denne udgivelse ændret navn til det mere mundrette og bredt dækkende navn, Magasinet Skoleklog, som også er navnet på udgivelsesforlaget. Fokus er stadig indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Skoleklog ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Layout: John Schäfer Foto: iStock, med mindre andet er angivet

MAGASINET OM LÆRING

Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Hvor svært kan det være at læse en tekst? Svært. Og det vil vi gerne gøre noget ved.

Derfor kan du og dine elever finde hjælpemidler til tekstlæsningen på alle vores læringsportaler – vælg sværhedsgrad, få teksten læst højt, eller skift til en særlig skrifttype for dyslektikere. I kan også finde hjælp til den faglige læsning i vores interaktive læseguides, der støtter eleverne både før, under og efter tekstlæsningen.

Prøv gratis på clioonline.dk

Clio Online Inspirerer til ny viden

Bekymringer på Børnetelefonen i 2016

ngst fylder stadig mere på BørneTelefonen hos Børns Vilkår. I 2016 var der knap 3000 henvendelser om emnet bange/ angst, der optrådte som det fjerdehyppigste i rådgivningen. Dette er en kraftig stigning siden 2011, hvor der bare var 823 henvendelser om emnet, der bare lå på en 18. plads i oversigten over, hvad børn ringer ind om. Det viser en ny oversigt over de ti typer af samtaler, der fyldte mest på BørneTelefonen i 2016. ”Stigningen afspejler en generel tendens til, at flere børn og unge har psykiske vanskeligheder af en eller anden art. Der er ikke en entydig forklaring på udviklingen, men et bud er, at en del oplever et pres for at være ’perfekte’. De skal både se godt ud, have masser af venner og klare sig godt i skolen. Det bliver en kraftpræstation for nogle at forsøge at følge med, og det kan give sig udslag i at være bange, angst og stresset,” siger børnefaglig seniorkonsulent Bente Boserup i en pressemeddelelse. På BørneTelefonen hjælper frivillige rådgivere børnene med at falde til ro, og så hjælper de dem med at finde voksne i deres netværk, som de kan betro sig til.

BørneTelefonen havde 2016 i alt 41.627 samtaler med børn på BørneTelefonen mod 30.455 i 2012. Den kraftige stigning i antallet af børn, der får hjælp på BørneTelefonen, skyldes bl.a. støtte fra TDC og i særlig grad et partnerskab med TrygFonden om en udvidelse af rådgivningen.

Top ti på Børnetelefornen 2016: 1. Kærlighed/forelskelse 6725 samtaler 2. Venskaber/uvenskaber 5017 samtaler 3. Forældre-barn-relationer/opdragelse 4712 samtaler 4. Bange/angst 2887 samtaler 5. Seksuel praksis 2953 samtaler 6. Drillerier 2627 samtaler 7. Mobning 2130 samtaler 8. Kroppens udvikling 2096 samtaler 9. Selvmordstanker/selvmordsforsøg 2061samtaler 10. Ensomhed 1996 samtaler Kilde: Børns Vilkår

Skoleskak slog rekord

redag den 24. marts blev der sat Danmarksrekord, da 1.208 elever fra 71 skoler mødtes til årets Landsfinale i Skolernes Skakdag Grindsted — det største stævne nogensinde. I år var det Horsens Byskole, der løb med sejren. Landsfinalen var kulminationen på Skolernes Skakdag, der blev afholdt lokalt i februar med deltagelse af 39.742 elever under mottoet: ”Det skal være sjovt at blive klogere!”. Skoleskak tilbydes i dag på over 500 skoler i 95 kommuner. Dansk Skoleskak (DSS) er en samfundsengagerende børneog ungdomsorganisation, der arbejder for øget læring og uddannelse. DSS bygger på en særlig idé om, at skoleskak styrker unges faglige og sociale udvikling. Se www.skoleskak.dk.

MAGASINET OM LÆRING

A kt u elt

Læringsplatformen MoMo – tid til læring og trivsel

TIL A R A L K R E MOMO

ULA

Tingagerskolen Th. Langs Skole implementerer MoMo vælger MoMo ”MoMo tager udgangspunkt i lærernes hverdag og er tænkt som et positivt bidrag til lærernes arbejdsliv. Man kan mærke, MoMo er udviklet af lærere – og der skiller den sig ud fra de andre læringsplatforme, vi har testet” Lene Ejsing Drost Lærer og PLC-konsulent, Tingagerskolen

www.systematic.com/momo Facebook: Systematic Library & Learning

“For os er der ingen tvivl om, at MoMo er den lærings platform, der er lettest at anvende, og som passer bedst til skolens hverdag” Tine Kristiansen Skoleleder, Th. Langs Skole

A kt u elt

Turbolæring kræver opfølgning

renge, der har været igennem intensive læringsforløb på Drengeakademiet, oplever umiddelbart faglig og personlig succes. Men hvis ikke de bliver holdt fast på læringssporet, når de er tilbage i de vante rammer, så taber man dem nemt igen. Derfor er opfølgning afgørende, hvis turbolæring skal virke på den lange bane. Det viser en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet, som Frans Ørsted Andersen, lektor på DPU, Aarhus Universitet star bag og som han præsenterede på en konference på DPU midt i april.

Drengeakademiet er målrettet drenge, der klarer sig dårligt i skolen, og som i mange tilfælde også mangler selvtillid og gejst. De fleste drenge rykker sig markant både fagligt og personligt på de tre uger læringsforløbet varer. Frans Ørsted Andersen har fulgt en håndfuld drenge, der har gennemført forløbet, for at se om succesen holder, og undersøgelsen viser, at opfølgning er altafgørende. ”Opfølgningen skal ske på flere arenaer på én gang. Først og fremmest er det vigtigt, at lærere og skoleledelse gør en indsats for at holde den unge op på de fremskridt, han

har gjort i løbet af turbolæringsforløbet. Men en model, hvor også UU-vejledningen og forældre er involveret, øger chancerne for fastholdelse,” siger Frans Ørsted Andersen og tilføjer: ”Hvis ikke der sker nogen opfølgning, viser undersøgelsen faktisk, at turbolæringsforløbet ligefrem kan have en negativ betydning for den unge, som p.g.a. skuffelse helt kan miste læringsgejsten.”

Skoleelever får flere stier i naturen

ed en ny Naturpakke, vedtaget i folketinget, bliver der nu givet midler til etablering af 96 nye stier i den danske natur.

MAGASINET OM LÆRING

40 af dem er særlige stier af og for skolelever, såkaldte skolespor. ”De 40 nye skolespor kan give eleverne nogle gode naturoplevelser. Samtidig kan

de også være en vej til større indsigt for den enkelte elev, hvis stierne bliver brugt aktivt i forbindelse med eksempelvis biologi eller åben skole. Det er mit håb, så projektet både kan skabe fornyet adgang til naturen og samtidigt bruges aktivt i undervisningen,” siger undervisningsminister Merete Riisager. Skolerne har vist stor interesse for at få flere skolespor, som er et initiativ under Spor i Landskabet. Stierne laves af skoleeleverne som led i skolens undervisning. I dag er der otte skolespor. Et Skolespor er en trampesti i umiddelbar tilknytning til skolen, som fører ud i det åbne land. Et typisk Skolespor er på 2-4 km, som skolen etablerer i samarbejde med lokale landmænd, foreninger, forældre m.fl. Læs mere på www.spor.dk/skolespor.

Kender du

Hvad? Vamos boksen indeholder 100 aktivitetskort med hjernepauser fordelt på fire kategorier: Motorik, Puls, Styrke og Kvik op. Alle 100 aktiviteter rummer et motorisk eller bevægelsesmæssigt aspekt, der har positiv indflydelse på deltagernes trivsel, sundhed og læring.

Hvorfor? Alle kan være med. Vamos er med til at styrke de sociale bånd og giver deltagerne en pause fra bøger, skærme og tavler, når det er tiltrængt. Vamos styrker deltagernes motivation og øger koncentrationen i forhold til det efterfølgende arbejde.

Hvordan? Træk et kort fra boksen og følg anvisningerne – så er I i gang! De fleste af boksens aktiviteter varer mellem 3 og 1o minutter. Aktiviteterne kan dog, hvis tiden og behovet er der, forlænges. Kun ganske få af aktiviteterne kræver remedier eller forberedelse.

Hvem? Vamos kan bruges af alle personer over 4 år. Deltagerne får medejerskab, når de involveres i både udvælgelsen og formidlingen af aktiviteterne til de andre i gruppen. Vamos kan bruges i mange sammenhænge, hvor der er grupper af mennesker samlet, der har brug for hjernepauser eller bevægelse.

Vamos er udviklet i samarbejde med Frydenhøjskolen i Hvidovre. Bestil boksen via mail: mia@skoleklog.dk eller jakob@skoleklog.dk og læs mere her: www.vamosboks.dk Vamos findes også på engelsk.

Kaspers

klumme

Testtosset eller tosset med test?

or nyligt havde jeg fornøjelsen af at prøve at blive testet. Det var en tredelt test med en logisk del, en forståelsesdel og en vurderingsdel. Hver del tog en lille halv times tid og krævede en del koncentration. Opfølgningen bestod i en seance med en ekspert med adgang til resultaterne, andres resultater og så ellers en enorm erfaring og faglighed. Det fik mig til at tænke på, hvorfor og hvordan vi bruger test i skoleregi. Ofte møder jeg argumentet om, at man skal kende en elevs niveau, for at kunne møde eleven i faglig øjenhøjde. Desuden kan en test være med til at afdække effekten af et undervisningsforløb. I et tjekket, digitalt læremiddel har man som lærer stor frihed i sit valg af brugen af test. Dermed bliver det styrende element elevens brug af systemet i samspil med lærerens intelligente og støttende aktiviteter. Resultatet vil løbende give en præcis faglig profil og dermed røbe læringsværdien af aktiviteterne i klassen og elevernes træning på egen hånd. Med andre ord får man løbende indsigt i, om eleven har fået udbytte af selv små delaktiviteter og kan på den baggrund reagere prompte. Og her kommer pointen: Intelligent brug af et digitalt læremiddel kan synliggøre elevens niveau kontinuerligt. Desuden kan det tilpasse indholdet, så eleven hjælpes, hvor eleven er. Alt sammen tidseffektivt for læreren, så læreren kan holde fokus på den læringsmæssige bold samtidig med, at eleverne støttes med og omkring læringen. ”I så fald behøver man vel ikke test?”, kunne det være nærliggende at spørge. Svaret beror på mere end mit relativt simple argument ovenfor – heldigvis. For de større, faglige sammenhænge er nødvendigvis ikke inkluderede i den almindelige dag-til-dag træning. Dertil kommer vigtigheden af, at de unge mennesker under uddannelsen trænes i at kunne præstere under pres – når timingen er mindst

lige så vigtig som kvaliteten. Det efterspørger vi i erhvervslivet, hvor vi har behov for mennesker, der kan præstere i respekt for en deadline, eller når der nu engang kun er ét forsøg til rådighed. At det så også kræver en sund fejlkultur i virksomhederne, men det er en helt anden historie  For mig var det tankevækkende, at eksperten kunne beskrive mig så præcist på baggrund af tre digitale test. Men det var nu også ret fedt, for dermed kan jeg optimere den udvikling, der ligger foran mig. Og det er i min verden essentielt ved brugen af test i den daglige undervisning: At man ved, hvad man vil bruge det til. Hvordan man vil agere, når resultatet er i hus. Jeg oplever i mange sammenhænge, at når elever oplever, at test bruges konstruktivt, så bliver lysten til at deltage i dem tilsvarende stor. På en eller anden måde bliver det dermed en meningsfyldt aktivitet med egen udvikling som omdrejningspunkt. Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at omfanget af test naturligvis er en suveræn lærerfaglig vurdering. For læreren er eksperten i klasserummet og kan dermed løbende vurdere, hvilke faglige værktøjer, der er de bedste at anvende. Det er fristende at komme med gode råd til lærerstanden, for vi er mange, der har stor interesse i, at den lykkes med opgaven. Vi kunne naturligvis også bare have tillid til, at lærerne har styr på, om vi er testtossede eller tossede med test.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat. er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Foto: EduLab

MAGASINET OM LÆRING

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

De frie grundskoler

— et fællesskab af forskelligheder, der trækker i alle retninger Antallet af frie grundskoler vokser, mens folkeskolen mister elever. Det nærmer sig, at hver femte elev går i en af de frie grundskoler. Vi forsøger at tegne et billede af den store mangfoldighed af skoler med forskellig pædagogiske, ideologiske og religiøse holdninger, der går under betegnelsen frie grundskoler. Det er store skoler og små skoler, der ligger spredt som perler over hele Danmarkskortet. Ud over at male med den brede pensel, portrætterer vi en skole på landet og en skole i byen med hver deres historie. Ligesom Skoleklog tager ja-hatten på, så har undervisningsministeren også et godt øje til de frie grundskoler. Læs om hendes initativer på området, og få aktuelle fakta fra den frie skoleverden på de følgende sider.

MAGASINET OM LÆRING

TEM

Historietimen

istorien om de frie grundskoler i Danmark lader sig ikke fortælle med få anslag. Der findes cirka 550 Frie Grundskoler og dermed ligeså mange, meget forskellige historier. Man kan dog pege på to hovedtendenser, der starter i 1800-tallet. Den ene retning er de private skoler (realskolerne), der opstod i hovedstaden og i købsstaderne. De var målrettet borgerstandens børn, der skulle lære borgerdyder og de såkaldte reale fag og føre dem til eksamen heri. Den anden retning var de Grundtvig-Koldske friskoler, der opstod på landet og først og fremmest var henvendt bøndernes børn. Friskolerne var båret af Grundvigs oplysningstanker, og initiativtageren var Kresten Kold. Fortællingen og fælleskabet var bærende for friskolerne, der var imod eksamener: Målet var livsoplysninger, det kan der ikke eksaminers i. Fælles for de to skoleretninger var en kritik af de offentlig skoler, men herudover var de meget forskellige — og havde helt indtil 1970 hver deres lovgivning. Siden er billedet af de frie grundskoler blevet endnu mere nuanceret og mangfoldigt fx med lilleskolerne, der spirede og satte mange frø midt i 1900-tallet. De var båret af nye pædagogiske tanker, sociale processer og kreativ udfoldelse. Til billedet af de frie grundskoler hører også skoler med et religiøst eller andet filosofisk grundlag — og endelig er der i de seneste snes år opstået friskoler der fungerer som samlingspunkter i lokalsamfund, hvor folkeskoler er blevet nedlagt.

Fakta om de frie grundskoler De Frie Grundskoler er en samlet betegnelsen for de 556 grundskoler, som dækker alt fra store privatskoler i byen til friskoler på landet, Rudolf Steiner skoler, lilleskoler, tyske mindretalsskoler, kristne skoler, katolske skoler, muslimske skoler og andre varianter af frie skoler, der fungerer under ”Lov om friskoler og private grundskoler.” De frie grundskoler er organiseret i forskellige skoleforeninger:

• Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier (162 skoler). Foreningen omfatter også Foreningen af katolske skoler

• Dansk Friskoleforening (344 skoler), som også omfatter med-

lemmerne af Lilleskolernes Sammenslutning og Sammenslutningen af Rudolf Steiner Skoler i Danmark

• Deutscher Schul- und Sprachverien für Nordschleswig (15 skoler)

• Foreningen af Kristne Friskoler (35 skoler) Næsten hver 5. går i en fri grundskole 111.878 elever, svarende til 16.7 procent af alle skolebørn går på en Fri Grundskole (UVM 2017). Hvis man tæller efterskolerne med, når procenttallet op over 20 — eller hver femte elev.

Store folkeskoler og små friskoler Det gennemsnitlige elevtal i folkeskolen er 428 elever med en gennemsnitlig klassekvotient på 21,4 elever. I de frie grundskoler er det gennemsnitlige elevtal 198 med en klassekvotient 19,7 elever, men variationen er meget stor. Kilde: Dansk Friskoleforening.

MAGASINET OM LÆRING

Øen med de mange friskoler På Limfjordsøen Mors har antallet af friskoler for længst overhalet antallet af folkeskoler. Her findes tre folkeskoler og syv friskoler. En af de nyeste er Sydvestmors Friskole, som er et godt eksempel på, hvorfor friskoler opstår, og hvad de kan.

ors ligger som en perle i Limfjorden. Arealet er 365 km2, og indbyggertallet omkring 20.500. Som noget helt særlig har øen et overtal af friskoler — hele syv — blandt andet Jyllands ældste i Øster Jølby, etableret i 1861 på foranledning af selveste Kresten Kold. Mors kan således bryste sig med en lang friskoletradition. Men nogle af friskolerne er også oprettet i takt med at den lokale folkeskole er lukket. Det gælder for eksempel Sydvestmors Friskole, der blev en realitet i 2012. Fra folkeskole til friskole I 2011 besluttede kommunalbestyrelsen en ny skolestruktur med nedlægning af tre folkeskoler, herunder Hvidbjerg Skole, der lå på Sydvestmors. I stedet for at miste den lokale skole, valgte forældrene at starte en friskole, og det lå lige for at fusionere med Karby Friskole i nabolandsbyen, der kun havde 30 elever, og derfor var truet af lukning. Den nye skole fik navnet Sydvestmors Friskole, og har i dag 143 elever. Simon Krabbesmark, som er konstitueret leder på skolen, fortæller om processen: ”Der har hele tiden været stor opbakning om friskolen i lokalsamfundet. Den største udfordring var den logistiske. Forældrene ville gerne have købt den gamle skole i Hvidbjerg, men kommunen forsøgte at stikke en kæp i hjulet på processen. De ville ikke sælge skolen og valgte i stedet at rive den ned.” Forældrene måtte således bruge penge på, at etablere nye loka-

Værdigrundlag: Nærvær og rummelighed! Faglighed, kreativitet og lærelyst Sundhed og bevægelse Ansvarlighed, samarbejde og fællesskab Sydvestmors Friskole har 143 elever fra 0-9. Klasse samt SFO. Vuggestue og børnehave ligger i samme kompleks.

MAGASINET OM LÆRING

liteter i forbindelse med Sydvestmors Fritids og Kulturcenter på Næssundvej 325. Det har betydet, at skolen har adgang til centrets faciliteter, som blandt andet tæller to idrætshaller.

”Som friskole har vi plads til at tage en dag ud af skemaet og tage til vandet og fiske krabber,” siger Simon Krabbesmark, konstitueret leder på Sydvestmors Friskole.

Vi skulle skabe en ny kultur ”Det der kendetegner os, som en ny skole er, at engagementet fra oplandet er meget stort, og at forældrene virkelig ønsker at bakke op om skolen,” siger Simon Krabbesmark. ”Som ny skole skulle vi også skabe ny kultur. Vi startede ud med størstedelen af eleverne fra den gamle folkeskole samt eleverne fra Karby Friskole – altså en folkeskolekultur og en friskolekultur, der skulle mødes.”. ”Den skole vi er i dag er nok rykket mest i friskoleretningen, især efter skolereformen. Vi har for eksempel ikke skoledage til klokken tre eller fire, som de har nogle steder. Vi har også plads til at tage en dag ud af skemaet og tage til vandet og fiske krabber. Jeg oplever, at folkeskolen mere og mere går ud på at følge trinmål og læreplaner,” siger han og understreger, at friskolen naturligvis lægger vægt på

fagligheden, men også på andre aspekter af skole og børnelivet, herunder bevægelse.

TEM

Morgenbevægelse der rykker Sydvestmors Friskole var således en af de første skoler i Region Nordjylland til at blive DGIprofilskole. ”Vi ligger i et meget håndboldspillende-område, hvor mange af vores børn spiller i fritiden. Vi har to store idrætshaller til rådighed, et motorikrum og en skøn natur omkring os. Derfor var det oplagt at lægge vægt på bevægelse,” fortæller Simon Krabbesmark og fremhæver blandt andet den daglige morgentradition på skolen, der begynder med sang, en historiefortælling og bevægelse. ”Især morgenbevægelsen er noget, der rykker. Det giver en god start på dagen, mere ro i klassen, og eleverne er mere parate til at lære, men om de får højere karakterer i den sidste ende, ved jeg ikke,” smiler han. Frem for noget er friskolens styrke den store opbakning blandt forældrene, mener Simon Krabbesmark. ”Vi har en høj grad af samarbejde mellem skole og hjem. Der er ikke langt mellem lærer og forældre, som gerne må ringe efter klokken 17 med ris og ros,” siger han og kan desuden fortælle om stor frivillighed i hele lokalsamfundet fra praktisk hjælp til fundraising Fordomme om, at friskoler er for de riges børn eller skulle være dårlige til at inkludere, preller af på skolelederen. ”Det koster 1000 kr. om måneden pr. først tilmeldte barn, søskende er gratis. Vi kan ikke tillade os at tage mere i vores område. Vores mål er at være nogenlunde ”konkurrencedygtige” med prisen på folkeskolens SFO. Vi sigter efter at være en skole, der favner bredt og har plads til alle,” understreger han. Borgmester bakker op om friskoler Der er som sagt kun tre folkeskoler på Mors, og kun den store i ”hovedstaden” Nykøbing Mors har overbygning, dvs. at hvis elever fra andre egne af øen ikke havde deres friskoler, så skulle de rejse op til 25 km pr. vej efter 7. klasse, hvilket er endnu et argument for de mange friskoler. ”Friskolerne er del af vores DNA her på øen. Vi har en frihedstrang, der betyder, at vi tager sagen i egen hånd, her bøjer man ikke nakken, og sådan skal det være. Den indstilling er jo samtidig en stor del af forklaringen på, at Morsø stadig er en selvstændig kommune. En friskole skaber et fantastisk sammenhold i et lille samfund, så jeg vil helst ikke undvære vores friskoler, sagde borgmester Hans Ejner Bertelsen til Jyllandsposten i november sidste år.

MAGASINET OM LÆRING

Foto: Rikke Ă&#x2DC;stergaard Christensen

Privatskole skaber balance mellem tradition og fornyelse

MAGASINET OM LĂ&#x2020;RING

skolegården på privatskolen, Forældreskolen i Aarhus, står et Lindetræ. Snart vil det blomstre, og så får alle 528 elever på skolen en is. Det er en tradition, ligesom skolen har mange andre traditioner og ritualer i årets løb. ”Lindetræet er et symbol på den rodfæstethed, vi har på skolen,” siger skoleleder Rikke Christensen og fortsætter: ”Vi bygger på et værdigrundlag, som er en tydelig markør på, hvem vi er og hvad vi står for. Dertil kommer, at skolen bygger på en meget lang tradition. Det giver struktur i hverdagen og genkendelighed.” Hun peger desuden på, at mange elever har både forældre og bedsteforældre, der har gået på skolen, hvilket giver et tilhørsforhold til skolen.

TEM

”Det allervigtigste på skolen er måske den samhørighed og det fællesskab, der er med og blandt forældrene, og som vi gør meget ud af at opbygge,” siger hun. I den forbindelse kan det også nævnes, at skolen på et tidspunkt i sin 150 årige historie har været ejet af forældrene i et aktieselskab. Helt tilbage i 1800-tallet var skolen forberedelsesskole til Katedralskolen (byens ældste gymnasium red.). Og skolen satser stadig på et højt fagligt niveau. ”Vi er meget boglige og skarpe på det faglige. Vi er meget optagede af, at vores elever kommer videre på en ungdomsuddannelse,” siger skolelederen.

Udfordringer ved at være en gammel privatskole ”Udfordringen ved at være en gammel traditionsrig skole er at skabe balance mellem nytænkning og tradition. I undervisningen er vi meget opmærksomme på, at vi lever i 2017, men her er nok mere ro på end i folkeskolen, når det gælder om at følge den nyeste bølge. Her bliver Hattis tanker ikke rullet ud fra ende til anden, men han bliver læst, og vi bruger det, der passer til os. At der ikke hele tiden skal ske noget nyt, giver stabilitet og ro på skolen. Det betyder også noget for medarbejderne,” siger hun, men fremhæver, at skolen for eksempel er meget moderne, når det gælder brugen af it i undervisningen. At man har interaktive tavler, og at alle børn fra femte klasse medbringer egen computer. En anden udfordring ved at være privatskole ser Rikke Christensen i den offentlige mening. ”Rent politisk er det ikke velset at være en succes som privatskole. Det bliver hele tiden set som om, at det er på bekostning af folkeskolen.” ”Folkeskolen kunne godt lære noget af os, ligesom vi kunne lære af folkeskolen. Jeg ville ønske, at vi kunne nærme os hinanden, frem for at grave grøfter,” slutter hun.

Forældreskolens værdigrundlag Forældreskolen er kendetegnet ved et trygt og inspirerende læringsmiljø med et højt fagligt niveau. Forældreskolen hviler på et fundament af engagement, tillid, respekt og loyalitet mellem skole, elever og forældre.

Forældreskolens formål Vi vil være en velorganiseret skole. Vi vil en engageret og målrettet undervisning. Vi vil en undervisning på et højt fagligt niveau. Vi vil selvstændighed, handlekraft og livsduelighed. Vi vil respekt for traditioner og åbenhed for forandring. Vi vil bevidstgøre om det danske demokratiske og kulturelle grundlag. Vi vil en god omgangstone og en hensynsfuld adfærd. Vi vil en uhøjtidelig stemning af tillid, glæde og humør. Vi vil et forpligtende samarbejde mellem alle skolens parter. Vi vil et trygt miljø, hvor der er gensidig respekt for forskelligheder.

MAGASINET OM LÆRING

Minister med et bankende hjerte for de frie skoler Merete Riisager, undervisningsminister fra partiet Liberal Alliance har aldrig lagt skjul på et bankende hjerte for de frie grundskoler.

om helt nyudnævnt undervisningsminister i 2016 var Merete Riisager med til at sætte tilskuddet til de frie grundskoler op, og både før og siden har hun talt varmt for skolerne. ”I Danmark er skolen hverken systemets skole eller politikernes skole. Skolen er folkets skole. Elevernes, lærernes og forældrenes. Alle har ret til og krav på et frit og mangfoldigt skolevalg. Her spiller både folkeskolen og de frie skoler en rolle. Jeg er meget optaget af, at vi både har gode folkeskoler og gode frie grundskoler. Men vi styrker ikke folkeskolen ved at straffe de frie skoler,” skrev hun fx i en kronik i Politiken den 4. marts. Vi skal kigge på, hvad forældrene efterspørger Senest op til Friskoleforeningens generalforsamling i den forgangne weekend, svarede hun i et interview til årsberetningen på spørgsmålet: ”Omkring 300 folkeskoler er lukket siden kommunalreformen, der trådte i kraft i 2007, og ord som elevflugt bruges dagligt. Hvordan vil du stabilisere grundskolen i din ministertid?” “Jeg tror, at vi i højere grad skal kigge på, hvad det er, forældrene efterspørger. Og der kan man jo skæve til jeres verden (friskolernes red.), hvor rigtig mange forældre efterspørger mindre skoler og også mindre klassestørrelser. Samtidig ønsker forældrene værdimæssig tydelighed. Og så efterspørger de lærerkræfter, som har frihed til at arbejde med deres faglighed. Og helt tydeligt er det, at forældrene ønsker at kunne påvirke børnene skoledag. Folkeskolen er i dag blevet for centralstyret – meget mere end rigtig mange borgere finder hensigtsmæssigt. Jeg tror, at det er grunden til, at mange forældre tjekker ud af folkeskolen. Derfor skal folkeskolen have flere frihedsgrader i fremtiden. Jeg ønsker ikke, at tilvalget af en friskole sker på baggrund af et fravalg af folkeskolen. Jeg ønsker to stærke grundskoleformer i Danmark,” sagde hun i interviewet fra april 2017. Nogenlunde samtidig, den 18. april, afholdt hun et pressemøde, hvor hun fortalte, at ministeriet sammen med Skole og Forældre vil undersøge, hvordan det frie skolevalg virker, og hvad forældre lægger vægt på, når de vælger skole til deres børn. Resultatet ventes klart i august. På samme møde fremlagde hun en analyse over vandringerne mellem folkeskolen og de private grundskoler (se faktaboks).

MAGASINET OM LÆRING

TEM

Ny analyse: 4 pointer om vandringer mellem folkeskoler og friskoler 1. På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever på folkeskolen faldet med 2,3 procentpoint. 2. D er har siden 2010/11 været en stigning på 2 procentpoint i andelen af elever, der påbegynder børnehaveklassen på en privat- eller friskole. 3. F ra folkeskolen skifter omkring 10.000 elever årligt til en fri grundskole undervejs i skoleforløbet, hvilket svarer til ca. 2 pct. af folkeskoleeleverne, og denne andel har været stabil siden 2010. Omvendt skifter 4. 000 elever årligt fra en fri grundskole til en folkeskole. 4. D et er især forældre med videregående uddannelser, der vælger en fri grundskole. Kilde: Undervisningsministeriet

Hvad koster det? I debatten om de frie grundskoler er det ofte fremhævet, at skolerne er for de riges børn, og at skolerne er dyre for samfundet. Hermed et par facts i kroner og ører.

gennemsnit koster det i forældebetaling cirka 13.800 kr. pr. år at have sit barn på en friskole (inkl. sfo-betaling), men tallet svinger fra 1.000 kr. pr. måned til over 2.000 og er typisk højst i de store byer. Forældre kan søge fripladstilskud til de frie grundskoler. På knap 9 ud af 10 friskoler varetager forældrene skolens rengøring, skolens vedligeholdelse m.v., og på den måde sparer skolen nogle udgifter.

Det betaler staten Den såkaldte koblingsprocent, der udtrykker, hvor meget de frie grundskoler modtager i elevtilskud fra staten sammenlignet med gennemsnitsudgiften pr. elev i folkeskolen er fra årsskiftet 2017 sat op til 75 procent, mod 71 procent i 2015. Udgiften pr. elev i folkeskolen er i gennemsnit 65.000 kr. pr. elev. Statstilskuddet pr. elev i de frie grundskoler er i gennemsnit 42.320 kr. (2015). Kilde Dansk Friskoleforening

Gensvar på myter om de frie skoler

Skoler, forældre og børn i de fri grundskoler støder ofte på fordomme. Her svarer Dansk Friskoleforening igen på to af dem:

Myte 1: Friskoler Myte 2: Friskoler er for de rige og tager ikke ressourcestærke socialt ansvar ”Forældresammensætningen på friskolerne afspejler det omgivende samfund. Der kan i storbyområder være en tendens til, at de økonomisk stærkeste familier vælger folkeskolen fra, skriver foreningen og fremhæver, at der er flere ligheder end forskelle mellem folkeskoler og friskoler.   Danmarks Statistik har for Dansk Friskoleforening udarbejdet datagrundlag, der giver et billede af de socioøkonomiske faktorer for eleverne i folkeskolen og de frie grundskoler. Analysen viser, at der generelt betragtet ikke er markante forskelle, og at man derfor ikke kan tale om, at de frie grundskoler ”dræner” folkeskolen for de bedste, mest ressourcestærke elever. Analysen viser også, at de frie grundskoler ikke dækker over en homogen gruppe. ”

”Det sociale ansvar hæftes i dag ofte op på frekvensen af tosprogede elever på skolerne. Men det bør understreges, at det sociale ansvar ikke kun har med etnicitet at gøre. Rigtig mange børn med ”særlige behov” finder vej til friskolerne, som typisk er små enheder og dermed ofte mere velegnede til børn med særlige behov end store offentlige skoler,” skriver Friskoleforeningen, som tilføjer: ”At andelen af tosprogede elever i folkeskolen og de frie grundskoler er omtrent den samme, nemlig cirka 10 pct. Antallet af tosprogede elever i de frie grundskoler er de sidste 10 år steget med 44,8 pct. Det svarer til udviklingen i folkeskolen.”   Blandt Dansk Friskoleforenings 337 medlemsskoler har 26 skoler næsten 100 pct. tosprogede elever. Hovedparten af disse skoler har indvandrerbaggrund. Dertil kommer et mindre antal internationale skoler.   Med hensyn til specialundervisning og inklusion, så har friskoler og private grundskoler hidtil ikke haft lovhjemmel til at oprette specialklasser, men dette er ændret fra august 2016, idet de har fået mulighed for at oprette ”profilskoler”. På de frie skoler er der sket en stigning af elever med behov for specialundervisning på cirka 20 procent fra skoleåret 2015/16 til 2016/17. (UVM)

MAGASINET OM LÆRING

Hotel med all inclusive ke badeby, s n e li a it n e d i ’s På Hotel Tiffany le med! e h t e d u d r få , Cattolica Fantastisk hotel! Hotel Tiffany’s er noget ganske unikt. Med sine 3 stjerner og det hyggelige og meget børnevenlige poolområde er alt naturligvis 100 % i orden, men det der virkeligt gør hotellet helt unikt, er dets altid smilende og hjælpsomme personale samt det hårdtarbejdende værtspar, Valentina og Massimo. Som gæst opleves personalet som en stor velfungerende enhed, som har fokus på, at gæsterne har en dejlig og ubekymret ferie. Nærmest som en stor familie. Hotellet har naturligvis wifi OG meget velfungerende shuttle-service, hvor I gratis kan blive kørt ind til byen om aftenen - og hentet igen.

Lækker mad! På Hotel Tiffany’s spiser man godt! Særdeles godt! Maden består af lutter lækker og veltilberedt mad fra det gode, norditalienske køkken - friske råvarer og skønne, lokale retter med kød, fisk, friske grøntsager, pasta og pizza. Til alle måltider medfølger desuden vin, øl og vand ad libitum. Og så har vi ikke engang nævnt kagebordet endnu... og de italienske is til ungerne. MUMS!

Find os på facebook www.facebook.com/hoteltiffanycattolica

www.hoteltiffany.com/en/

Spændende område!

Dejlig by og levende mennesker!

Cattolica har nogle fantastiske og børnevenlige sandstrande, hvor man skal gå meget langt ud, før man ikke kan bunde. Modsat havet er byen omkranset af bjerge, hvor man kan tage på gå -og cykelture og f.eks. se gamle borge og byfæstninger fra middelalderen (på hotellet kan man gratis låne en cykel). Der er mange andre aktiviteter, man kan foretage sig i området: fx. besøge museer, badelande, sejlture, dyrke sport og meget, meget mere. Vi har boet på Hotel Tiffany’s de sidste 4 år og har stadig langt fra set det hele.

Cattolica er en levende by med levende mennesker. Der er gang i den inde i byen, ikke mindst om aftenen, hvor gaderne er fyldt med glade mennesker, som enten spiser på en af de mange fortovsrestauranter, shopper, ser koncert, danser - eller bare går rundt og nyder den gode stemning. Vi har rejst meget, men har ALDRIG oplevet SÅ søde mennesker, som i Cattolica. Og de ELSKER børn. Det er således ikke sjældent, at en af ens poder får et klap på hovedet eller et stryg henover kinden, når man færdes inde i byen. Cattolica er desuden en by, som primært besøges af italienere (endnu), så er du træt af fulde svenskere eller støjende hollændere, så slipper du i hvert fald for dem her.

Viale Svizzera, numero 3 Cattolica, CAP 47841 info@hoteltiffany.com · tlf.: (+39) 0541 95 12 78

Nye lærin gs midle r

Praktisk-musiske lærere skal turde at turde

er er masser af fordele ved at bruge digitale læremidler i de praktisk-musiske fag. Men lærerne skal turde at bryde med gamle forestillinger om fagene, mener Marianne Wolter fra Clio Onlines praktisk-musiske redaktion. Ifølge en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Clio Online blandt 8.639 lærere, bruger stort set alle danske lærere digitale læremidler i en eller anden grad. Blandt de 2 % af deltagerne, der sjældent eller aldrig bruger digitale læremidler, begrundede en enkelt det med ”jeg underviser kun i idræt”. Der er en lille tendens til, at lærerne i de praktisk-musiske fag ser udfordringer i at bruge de digitale læremidler, fortæller Marianne Wolter fra Clio Onlines praktisk-musiske redaktion: ”Den første udfordring er, at der som udgangspunkt ikke altid er smartboards i de praktisk-musiske faglokaler. Derudover nævner lærerne antallet af og adgangen til devices som en anden udfordring. Så hører jeg også tit bekymringer om, at der kan komme støv eller

MAGASINET OM LÆRING

bolledej i elevernes devices, og at man ikke kan lave papmaché, mens man har en tablet stående.” Hun mener dog, at det er forestillinger mere end reelle oplevelser. ”Jeg hørte for nylig en sløjdlærer fortælle, at han havde haft tablets i lokalet i 100 år, uden de havde taget skade. Det er en forestilling, at man ikke kan. Lur mig, om ikke eleverne har stået med deres telefoner fremme i faglokalerne på et eller andet tidspunkt – uden at de tog skade. Man er bare ikke vant til at være online i de praktisk-musiske faglokaler og integrere de digitale læremidler.” Gør det selv-videoer og meget mere i en didaktisk sammenhæng Ifølge Marianne Wolter er der mange fordele ved digitale læremidler, hvis bare man tør bryde med gamle forestillinger om de praktisk-musiske fag. ”Som lærer brugte jeg selv YouTube, hjemmesider og andre krea-

4 tips til at komme i gang med digitale læremidler i de praktisk-musiske fag 1: Bryd med gamle vaner og forestillinger om, at det udelukkende er praktiske fag. 2: Få et smartboard ind i faglokalet. 3: L ad eleverne bruge de digitale læremidler på deres mobiltelefoner, hvis der ikke er devices nok. 4: G ør materialet til dit eget, hvis du er nervøs for bare at bruge en færdig pakke. Du kan pille ud, sætte ind og sætte dit helt eget præg på det.

Clio Onlines praktisk-musiske læringsportaler Billedkunstfaget 1.-5. klasse HåndværkDesignfaget 4.-7. klasse Idrætsfaget 1.-10. klasse Madkundskabsfaget 4.-7. klasse Musikfaget 1.-6. klasse (indskolingsportalen udkommer i maj) Læs mere om dem her: http://www.clioonline.dk/produkter/portaler/

tive spaces på nettet for at finde små tutorials og faglige baggrundsmaterialer. Dem er der masser af. Men de er bare ikke tænkt ind i en didaktisk sammenhæng. Med en læringsportal får læreren det hele samlet ét sted. Der er tænkt på, hvad eleverne skal lære, og ikke på, hvad eleverne skal lave,” siger hun og fortsætter: ”Digitale læremidler kan også være en hjælper for den praktiskmusiske lærer. Ofte oplevede jeg selv at stå og forklare og vise eleverne, hvad vi skulle i gang med. Når de så gik ud for at arbejde, havde 80 % glemt det, ikke hørt det eller ikke kunnet se det ordentligt i mængden. I et digitalt læremiddel kan eleverne hele tiden selv gå frem og tilbage i materialet og se, hvad der skal ske. Det er fleksibelt, eleverne har det med sig, kan følge det i deres eget tempo, og læreren skal løbe knap så stærkt.” Frem med mobiltelefonerne Marianne Wolter påpeger, at det slet ikke er så svært at komme

i gang med at høste de digitale læremidlers frugter. Forlagene sender gratis folk ud og fremviser læremidlerne for lærerne, så de kan komme godt i gang med materialet. Men man skal også turde at gøre noget nyt. ”I vores fag har vi nok mere end i skolens andre fag udfordringen med devices. Der er ikke devices nok, og man har svært ved at se, de hører hjemme i faglokalerne. Jeg synes, at man skal turde at lade eleverne bruge de værktøjer, som de har lige ved hånden.” Her pointerer hun, at langt de fleste elever har en mobiltelefon, men at de sjældent bliver integreret i undervisningen. ”Hvis man lader eleverne bruge digitale læremidler på deres egne værktøjer, begrænser man heller ikke de praktisk-musiske fag til skolen – som de traditionelt har været. Eleverne har adgang til de digitale læremidler 24-7 og kan fortsætte deres praktisk-musiske arbejde uden for timerne. På den måde kommer fagene også til at leve uden for skolen.”

MAGASINET OM LÆRING

Anbefalinger til skolerne: Styrk filmens egen-faglighed og særlige sprog Anvend film som læringsredskab i de enkelte fag i skolen Byg bro mellem skolen og filmverdenen Lad eleverne producere deres egne film

Lærernes filmkompetencer skal styrkes

Styrk lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling på filmområdet

For nutidens børn er filmsproget lige så vigtigt som skriftsproget, men folkeskolerne mangler kompetencer på området, mener forfatteren af en ny rapport fyldt med anbefalinger

thvert skolebarn kender YouTube, og for selv de mindste elever er det ikke fremmed at lave stand-up foran et kamera. Men lærerne og pædagogerne mangler et kompetenceløft, så de kan kvalificere elevernes produktioner af film i undervisningen. En kortlægning af området, som Animated Learning Lab under The Animation Workshop / VIA University College, står bag samler nu anbefalinger fra filmpædagogiske initiativer i hele Danmark. ”De vigtigste anbefalinger vi skal lytte til, er dem der peger på, at der skal brobygges mellem skole og filmbranche. Synergien mellem lærernes faglighed og filmbranchens filmfaglighed, er sammen med børnenes egen kultur netop dét der kan kvalificere brugen af film i undervisningen,” siger Cand. Pæd. i Pædagogisk Filosofi Laura Søndergaard Isaksen, der har stået for kortlægningen. Producer egne film Anbefalingerne går blandt andet ud på, at eleverne skal lære at producere deres egne film – med kompetent sparring fra lærerne – og at filmens egen-faglighed og særlige sprog skal styrkes i skolen.

MAGASINET OM LÆRING

Fordi filmsproget ifølge eksperterne i dag er et kommunikations- og erkendelsesredskab som er mindst lige så vigtigt som skriftsproget. ”Film er super, super vigtige at inddrage i skolen, simpelthen fordi børn og unge er flasket op med film og medier, og derfor er det så vigtigt, at lærerne tager den opgave på sig at kvalificere børn og unge til at blive superkompetente mediebrugere,” siger Ditte Mejlhede, forfatter og redaktør af undervisningsmateriale/Kulturregion Fyn. Hun har blandet andet deltaget i med et indlæg om, hvor vigtigt det er at børn og unge lærer filmens DNA at kende, at de lærer at afkode filmens sprog og virkemidler og lærer, hvordan man mestrer filmens fortælleformer. ”At børn og unge lærer at forstå filmens DNA har betydning for elevernes evne til at være kritiske forbrugere og aktive skabere af egne filmiske udtryk,” mener hun ”Når film og fag i skolen forenes, forankres det faglige indhold kropsligt. Dermed bliver både forståelse og formidling af indhold en del af elevernes dannelse,” siger Laura Søndergaard Isaksen, der ser et stort læringspotentiale i at anvende film i de enkelte fagligheder i skolen. Kortlægningen er en oversigt over filmpædagogiske projekter, initiativer og forskning. Hvert projekt er selvstændigt beskrevet og synliggør derudover også de enkelte projekters konklusioner og anbefalinger. Onlineudgaven kan downloades som pdf på http:// cap.animwork.dk/files/PDF/Kortlaegning_online.pdf

Et 100% dIGItalt læsEtrænInGsproGram Hastighed, koncentration og motivation ved læsning. Over 10.000 elever på mere end 200 skoler har det sidste år gennemført programmet med en gennemsnitlig forøgelse af læsehastigheden på 56%. Programmet bygger på mere end 30 års forskning og erfaring med læsning og læring.

FrontRead henvender sig til: • Grundskolens mellem -og udskolingstrin • Ungdomsuddannelserne • Videregående uddannelser • - og også til dig, der ønsker at få styrket dine generelle læsekompetencer

Vi kommer gerne ud til dig og giver en grundig præsentation.

‘‘

Den store mængde information, vi møder dagligt, stiller store krav til os som læsere. Det kan være svært at nå det hele. Men vi kan alle forbedre vores læsevaner, så vi bliver hurtigere og bedre læsere.

KONTAKT OS OG LÆR MERE: +45 2682 1500 WWW.FRONTREAD.DK / iNFO@FRONTREAD.DK

FRO

NT er en app t READ Ipad, il pc, mac og der ø overb g e r d lik og læse it temp o.

Over de næste tre udgivelser af Magasinet Skoleklog skriver Karin Eckersberg om læremidler. Hun har beskæftiget sig med læremidler, læring og digitalisering i en række år fra forskellige vinkler, både som lærer, læremiddelforfatter, forlagsredaktør, forretningsudvikler og konsulent. Karin blogger om læring og digitalisering på Intolearning.dk.

Fra en fagbog til et utal af nye læremidler

MAGASINET OM LÆRING

Læ om lær midlerer

Af Karin Eckersberg Hvad er læremidler? Hvordan ser læremiddellandskabet ud? Og hvad er didaktisk design? Disse spørgsmål forsøger denne artikel at give svar.

Den teknologiske udvikling har givet os mange nye, spændende læremidler. Men det har også udfordret vores opfattelse af, hvad et læremiddel er og skal være. En gang var det nærmest synonymt med en bog, men selv bogen har udviklet sig!

Hvad er læremidler? Læremidler defineres generelt som midler, der har elevens læring som mål. Det kommer sikkert ikke bag på dette magasins læsere, men selvom læremidler er noget, som især skolefolk har en klar forståelse af, så er det ikke nogen eksakt størrelse. Læremidler har til alle tider ændret sig i takt med den teknologiske udvikling og vores pædagogiske tanker og forestillinger om, hvad god læring og undervisning er. Selv når det kommer til begrebet læremidler, er det af nyere dato, og det har nærmest fortrængt det tidligere alment benyttede undervisningsmaterialer. Det skyldes antageligt, at læremidler passer bedre i en tid med stort fokus på læringsmål og elevens læring. Den teknologiske udvikling og de mange nye digitale læremidler har i starten af dette årtusind medført en fornyet interesse for forskning i læremidler. I 2007 fik vi et Nationalt Center for Læremidler: Læremiddel.dk, og med det som væsentlig spydspids er læremiddelområdet de senere år blevet analyseret, kategoriseret og defineret, så vi igen har fået overblik over feltet. Læremiddellandskabet Læremidler kan overordnet inddeles i tre hovedtyper: didaktiske, semantiske og funktionelle læremidler. I alle hovedtyper finder vi både analoge og digitale læremidler. Didaktiske læremidler er grundbøger, lærebogssystemer, portaler, træningsprogrammer o.l. Det er læremidler, som er lavet med læring for øje og med udgangspunkt i aktuelle fagbekendtgørelser. De er grundlæggende i undervisningen og anvendes løbende gennem året. Didaktiske læremidler er i de fleste tilfælde produceret på et forlag i samarbejde mellem en eller flere forfattere (lærere) og en forlagsredaktør. Semantiske Læremidler er tekster, som kan stå alene og har sin egen betydning. Det er fx avisartikler, noveller, malerier, reklamefilm, computerspil, udstoppede dyr osv. Det er analoge og digitale tekster, der er produceret af mange forskellige afsendere uden for skolen, fx forfattere, malere, instruktører osv. Teksterne er ikke lavet med læring for øje, men vi bringer dem ind som genstande i læreprocessen. Funktionelle læremidler er hjælpemidler, vi bruger i undervisningen, fx tavle, computer, smartphone, tablets, computerprogrammer, apps, digitale teknologier o.l. Det er hjælpemidler med en særlig funktion, som ikke er udviklet med henblik på læring, men brugt i læringssammenhænge gør de læring mulig eller mere effektiv. Det er hjælpemidler, som vi bruger til at lære med. Funktionelle læremidler kan igen inddeles i kognitive, kompenserende og kommunikative læremidler. Kognitive læremidler er værktøjer, vi bruger til søgning, bearbejdning og produktion af viden, fx et mindmap og PowerPoint. Kompenserende læremidler er fx læse- og skrivestøtte til ordblinde. Kommunikative læremidler er værktøjer til kommunikation, samarbejde og videndeling, fx Google Docs. Didaktisk Design Didaktisk design er også et nyere begreb, der især knytter sig til produktion af didaktiske læremidler. Design henviser dels til et produkt (et læremiddel), dels til et formgivningshåndværk, hvor man med kreativitet og forskellige løsningsmuligheder skaber et samlet design. Didaktisk peger på en læringskontekst som et særlige designområde, hvor det grundlæggende handler om, hvem der skal undervises, hvorfor og hvordan. Når læremiddelforlagene udvikler læremidler, så arbejder de

MAGASINET OM LÆRING

med udgangspunkt i didaktisk design, men enhver der ønsker at udvikle didaktiske læremidler af større eller mindre karakter, kan have glæde af at kende til ‘håndværket’. Intention og virkning Didaktiske læremidler har altid en iboende intention, som udtrykker forfatterens idé med læremidlet, og læremidlerne har også et løfte om virkning. Men der er ingen kausalitet mellem læremiddel og en særlig virkning. I praksis er det umuligt at forudsige et bestemt resultat, da virkningen afhænger af, hvordan vi bringer læremidlerne i spil i undervisningen. En metafor, jeg er stødt på, er hentet fra musikkens verden. Her udgør partituret med noderne en grundlæggende idé og foreskriver musikkens opførelse, men det konkrete musikstykke er hver gang forskelligt alt efter dirigent, musikere, instrumenter, akustik med mere. I forbindelse med læremidler, så er det læremiddelforfatteren, der noterer partituret, hvilket omfatter, at han forholder sig til den konkrete læringssituation (uddannelse, fag, bekendtgørelseskrav, elevgruppe m.m.) og gør sig tanker om intention og virkning. Den didaktiske trekant Didaktisk design bygger på den didaktiske trekant. Det er en model, som omfatter de væsentlige elementer, der indgår i en læringssammenhæng og dermed også bør indgå i et didaktisk design: Viden - det stof, som skal formidles Elev - den, som skal tilegne sig stoffet, lære noget Lærer - den som faciliterer læreprocessen, underviser

De tre elementer peger på tre delopgaver, som læremiddelforfatteren skal løse. Han skal udvikle et vidensdesign, et læringsdesign og et undervisningsdesign. Hvis vi eksempelvis taler om et grundbogsmateriale, som kan være enten analogt eller digitalt, så vil det betyde fokus på følgende: Vidensdesign handler om fagets viden, begreber, metoder samt aktuelle emner og problemstillinger. Her besluttes, hvilket stof der er relevant og væsentligt, og hvordan det skal organiseres og formidles. Læringsdesign handler om pædagogik, motivation, interaktion, arbejdsformer m.m. Her besluttes fx, hvilke opgaver og aktiviteter, der skal støtte elevens tilegnelse af viden. Undervisningsdesign handler om lærerens mulighed for at planlægge, styre, differentiere og evaluere undervisningen. Her besluttes, hvordan læremidlet skal støtte læreren i at facilitere læreprocessen. De tre deldesigns skal selvfølgelig ses i forhold til den konkrete læringssituation. Før og nu Tidligere stod grundbogen meget alene som læremiddeltype i skolen og ofte i form af det, som vi i dag vil betegne som en traditionel fagbog. I en traditionel fagbog ligger vægten primært på vidensdesignet. Selvom sproget er tilpasset målgruppen, og der er et par opgaver hist og her og måske også information om forfatterens tanker med bogen i et forord, så er der ofte ikke lagt tilsvarende kræfter i at gennemarbejde lærings- og undervisningsdesignet. Der findes stadig mange fagbøger med vægt på vidensdesignet, men i dag har vi også rigtig mange virkelig gode og helstøbte didaktiske læremidler med vægt på både videns-, lærings- og undervisningsdesigns. Det er læremidler, der er velformidlede og multimodale, stilladserer elevens tilegnelse på en motiverende og differentieret måde, der giver den enkelte elevs læring en fremadskridende karakter, og samtidig har læreren redskaber til at facilitere undervisningen på varierede måder og mulighed for at få overblik over elevernes progression og læring.

Vil du vide mere? I næste nummer af Skoleklog følger Karin op med en artikel om grundbogens indretning, og i august skriver jeg om digitale læremidler. Kan du ikke vente, kan du besøge hendes blog: Intolearning.dk eller gå ombord i nedenstående kilder: Læremiddellandskabet – Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen Akademisk Forlag (2010) Didaktik, design og digitalisering Nina Bonderup Dohn og Jens Jørgen Hansen Samfundslitteratur (2016) Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Nationalt Videncenter for Læremidler.

MAGASINET OM LÆRING

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Mikkel Jacobsen er forsker ved Center for Ernæring og Rehabilitering. Han er oprindeligt uddannet skolelærer og cand. mag. i Medievidenskab, og har derudover skrevet en Ph.d. om dannelsesperspektiver om skolemad og måltider. Mikkel har været med til at udvikle og opstarte skolemadsordninger, madlejrskoler og skolehaver.

Er god mad en børneret? Af Mikkel Jacobsen, forsker ved Center for Ernæring og Rehabilitering Mad er i den voksne del af befolkningen i høj grad kommet i fokus de sidste 10-15 år men af en eller anden grund er skolemaden ikke rigtigt fulgt med.

olkeskolens kerneydelse er dannelse og uddannelse. Der er mange faktorer der spiller ind i forhold til at praktisere disse ydelser. Ordentlige bøger, rene toiletter, opdaterede landkort, it - og medieudstyr etc. Det er desværre bare ikke virkeligheden ude på skolerne. Den danske folkeskoles rammer er langt fra optimale i forhold til at levere kerneydelsen, og langt nede på prioritetslisten finder vi skolemaden. Offentlig vs. privat Der findes mange tiltag for at forberede folkesundheden blandt børn og unge, og ingen kan vel længere være i tvivl om, at sund og god mad har positiv indflydelse på læring og trivsel. I folkeskolesammenhæng betyder det, at skolemaden er en afgørende faktor for, hvor vidt før omtalte kerneydelser rent faktisk kan udføres. Når eleverne får udgangstilladelse og forlader skolens rum og regler opstår meget risikoadfærd som fx rygning og dårlige madvaner. Har en elev indtaget 50 cl. sodavand med tilhørende shawarma bestående af 40 % fedt kan det være svært for læreren at udføre kerneydelsen i dagens sidste lektioner. Eleven går kold, og mange lærere peger da også på, at det netop er i disse timer, der ofte opstår konflikter. Derudover er skoledagen blevet længere, og som en del af refor-

MAGASINET OM LÆRING

men er der da også kommet et øget fokus på sundhed. Eksempelvis krav om motion og bevægelse. Den motionerende krop er altså i fokus, men ikke den spisende. Siger det noget om vores skolekultur eller siger det noget om vores forståelse af sundhed? Ofte går diskussionen om indholdet af madkassen på, hvorvidt dette bør sortere under forældrene, eller om det også delvist er skolens ansvar. Den samme diskussion ses ikke i så adskilt grad om indholdet af penalhuset. Hvis en elev ikke har ordentlig mad i madkassen til svarer det vel at eleven ikke har spidse blyanter i penalhuset. Begge dele er en væsentlig del af fundamentet for at kunne lære. Æbler vs. pærer Skal folkeskolen være i stand til at levere sin kerneydelse skal rammerne være i orden. Men rammerne alene gør det ikke. Elever, der er fyldt med fedt og sukker, vil stadig ikke kunne modtage undervisning i selv de mest optimale rammer. Af samme grund kan man altså ikke prioritere mellem ordentlige rammer for undervisning og muligheder for god mad og madkultur. For at blive i madterminologien, så er det usammenligneligt som æbler og pærer. Bevares - begge dele er frugt – men dog forskellige i sine anvendelser. Selvfølgelig skal vores børn præsenteres for opdaterede landkort, hvor Tyskland er forenet, men lige så selvfølgeligt skal vores børn have mulighed for en god, interessant og nærende frokost og nogle ordentlige rammer, der fordrer det gode måltid og på den lange bane opbygger den positive, samlende madkultur der handler om andet end ernæring og sundhed men også om dannelse, fællesskaber og nydelse.

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Snup en pixel – du kan tåle det

eg er en gammeldags mand. Jeg foretrækker mine bøger støvede, mine lys levende og mine fedtsyrer mættede. Men af og til kaster jeg et blik op fra skriftrullerne og får øje på noget, der måske nok er nymodens, men som alligevel fortjener interesse. Et eksempel herpå er computerspil. I didaktisk og pædagogisk sammenhæng, må jeg dog ile med at tilstå – gamer bliver jeg aldrig. Men selvom jeg mangler interessen for at spille selv, må jeg sige, at jeg i tiltagende grad er interesseret i spillenes dannelsesmæssige indhold og didaktiske potentiale. For år tilbage, da jeg var lærer, og computere begyndte at dukke op i klasseværelserne, var de spil, der solgtes som ”læringsspil” mildt sagt underlødige – og selv en spilignorant som jeg kunne se,

Mikkel Nordvig, f. 1976. Uddannet dansk- og billedkunstlærer. Små ti års erfaring som lærer. Arbejder nu som skribent, anmelder, litterat og udvikler af undervisningsmateriale.

MAGASINET OM LÆRING

at de var svært underlegne i forhold til de underholdningsspil, som blev spillet rundt om i hjemmene. Jeg var nok ikke den eneste, der afskrev ideen om computerspil i undervisningen i den periode. Men tiden går, som den jo har for vane – og jeg må sande, at selvom der stadig produceres makværk, så laves der også absolut holdbare læringsspil. Men hvad mere er, så har computerspillet som medie/metagenre/begreb udviklet sig i en sådan grad, at det muligvis fortjener samme bevågenhed som film, billeder og … (den gør ondt, den her) litteratur – at genredefinerende og ikoniske spil bør analyseres og udsættes for ideologikritik, og benyttes som didaktiske redskaber. Jeg har netop haft fornøjelsen af at læse en bog af Bo Kampmann Walther, Computerspil – dannelse, pædagogik og svedige håndflader. Det er ikke noget digert værk, men det giver en begavet introduktion til dette spændende område, på en måde, der fint tager hånd om os, der ikke færdes hjemmevante i computerspillenes forunderlige verden. Jeg fandt stor fornøjelse ved at opleve computerspil behandlet på højt fagligt niveau, på egne præmisser fra en pædagogisk vinkel. Til andre, der ikke er pot og pande med spillene, kan jeg kun anbefale denne bog – jeg ser selv meget frem til at følge spillenes vej ind i undervisningen i de kommende år.

Vi støtter god læring!