Magasinet Skoleklog 5/2017 by info@skoleklog.dk

MAGASINET

sid

Skoleklog

e 4 T UE ,6 , 2 LT 0o g2

3. ÅRGANG · NR. 5 · 2017

A TEM

Tema: Inspiration til god klasseledelse SIDE

Digitale darlings SIDE

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

indhold 08 10 18 24 28 30

Kaspers klumme ”Når et barn rammes af mobning – analogt som digitalt – har det følgevirkninger for barnets voksne relationer. Derfor er børnenes lærere fortsat de voksne, vi alle skal bakke op om og heppe på,” skriver Kasper Holst i sin klumme

Tema: Klasseledelse Mød adjunkt Helle Plauborg, der har forsket i klasseledelse de sidste ti år. Bliv klogere på begreberne og få inspiration til god klasseledelse, der kan være grundlag for mindre uro i undervisningen.

Digitale læremidler hitter — men dårligt internet og gammelt it-udstyr driller, viser ny undersøgelse

Lær om læremidler Karin Eckersberg afslører, hvilke teknologiske trends, der netop nu er digitale darlings i undervisningen.

Blyanten længe leve Fire unge iværksættere sælger analoge skoleredskaber.

Motion og bevægelse… … er løftestang til læring og trivsel, mener Henrik Leth fra Skoleglæde.nu. Han giver svar på hvorfor og hvordan.

Tydelige rammer og forventninger er nogle af elementerne i god klasseledelse, som er temaet i denne måned.

Magasinet Skoleklog er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Magasinet udkom første gang i 2015 under navnet Magasinet om Læring, men har fra denne udgivelse ændret navn til det mere mundrette og bredt dækkende navn, Magasinet Skoleklog, som også er navnet på udgivelsesforlaget. Fokus er stadig indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Skoleklog ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Layout: John Schäfer Foto: iStock, med mindre andet er angivet

MAGASINET OM LÆRING

Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Digitalfaget Komplet digitalt undervisningsmateriale

Valgfaget teknologiforståelse er en realitet. Kom i gang i dag. PRØV GRATIS

Materialet på Digitalfaget sigter efter at opøve elevernes kreative, analyserende og innovative digitalfaglige kompetencer og færdigheder gennem virkelighedsnære problemstillinger. Der er derfor fokus på, at eleverne arbejder med programmering i en meningsfuld sammenhæng. Og bare rolig, alle lærere kan være med!

Prøv gratis i 30 dage på Digitalfaget.dk

Ny rapport: Det kan vi lære af finnerne

e finske lærerstuderende har dobbelt så mange timer inden for det pædagogiske område som danske lærerstuderende. Det gør en forskel for kvaliteten af uddannelsen, mener lektor på DPU, Aarhus Universitet Frans Ørsted Andersen, der er aktuel med en ny undersøgelse om den finske læreruddannelse. Undersøgelsen har særligt fokus på, hvad vi i Danmark kan lære af finnerne. Ud over antallet af timer er den finske læreruddannelse en kandidatuddannelse, som er direkte koblet til den pædagogiske forskning på universitetet. ”Hvis uddannelsen bliver universitetsbaseret, som den er i Finland, og dermed forlænges med et år, får de studerende mere tid til at fordybe sig i stoffet. Det betyder samtidig, at vi får skabt en mere attraktiv uddannelse, som der er mere respekt omkring,” siger Frans Ørsted Andersen i en pressemeddelelse.

Fra EU lyder samme anbefaling om at gøre læreruddannelsen til en kandidatuddannelse. Og de andre nordiske lande er godt på vej. Norge har netop gjort læreruddannelsen til en femårig kandidatuddannelse på universitetet, og Sverige er på vej med samme model. Frans Ørsted Andersen henviser til, at den finske folkeskole ikke er dyrere i drift end den danske. Men der er højere trivsel og mere tro på egne evner blandt de finske lærere. Rapporten ”Den finske læreuddannelse - i et dansk perspektiv” kan downloades på edu.au.dk/fileadmin/ edu/Udgivelser

A kt u elt

DPU AARHUS UNIVERSITET

Finsk læreruddannelse – i et dansk perspektiv Rapport over forskningsprojekter 2015-2017

Frans Ørsted Andersen Ph.d., Lektor, Aarhus Universitet, Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Mikkel Wiskerchen Cand.pæd. i generel pædagogik, Videnskabelig assistent, Aarhus Universitet, DPU Camilla Lund Honoré Cand.pæd. i generel pædagogik, AC fuldmægtig, Syddansk Universitet

Nu skal skoler samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler

en 1. august 2017 trådte en ændring af folkeskoleloven i kraft. Lovændringen forpligter skolerne til at søge at indgå i samarbejder med virksomheder og erhvervsskoler i regi af den åbne skole. Formålet er at gøre undervisningen mere praksisfaglig og samtidig give den enkelte elev et bedre indblik i samfundets forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Tidligere har skoler som led i den åbne skole skulle samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler. ”Folkeskolen har et ansvar for at præsen-

MAGASINET OM LÆRING

tere den enkelte elev for bredden i vores samfunds uddannelses- og jobmuligheder. Det understreger vi nu yderligere. Virksom-

heder og erhvervsskoler bør i højere grad tænkes som samarbejdspartnere i tilrettelæggelsen af undervisningen. Simpelthen fordi samarbejdet mellem skolen og virksomhederne kan gøre undervisningen mere konkret og praksisfaglig ved at vise eleverne nogle af de mange muligheder for videre uddannelse og job,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

r e s r u Gratis efterårskurser k s r å r e t f e å p s i g i t d læs mere og tilmeld dig på a eld Gr m l i t g o e r k e d . l m a s kurser.gyldendal.dk d læ en d l y g . r kurse ber

Septem

innet

ellemtr

g på m

tspro m ande

rs edunive ums Bill plev Big o g o um rtin Big ven! Mød Ma agsprø l kulturf ti å tp d rence læ k Bliv C- konfe ld af! PL en er fu rd al! e v t Ny port Alt de lingen. i indsko i g lo o n k Natur/te

Dansk so

11. 13. 26. 27. 28.

Oktobe 05. 10. 12.

rkshop gen – en wo indskolin mmatik matik i te a m i ering og evalu e-teknik tencer se-skriv Kompe n med læ o si lu k re om in Lær me

Nem gra

ber

Novem 02.

Leg

goger

r pæda

rence fo

konfe og lærm and

Dansk so

innet -

ellemtr

på m etsprog

bslærere

undska r madk

Aalborg

erg

us Carlsb

- Camp

! n Dolva 07. r og Ke nsdag fo e Rytte tt o rl spiratio a h In ed C isning! 08. kunderv nettet m atemati ning på m g in sø d r i r Læ tivitete 08. l nye ak ation ti å inspir F op uldager! 09. worksh Marie G ger – en Katrine lborg d ø oldebø m F lva - Aa en og 14. Ken Do skoling ytter og R CL i ind e m tt o o r rl Læ gen ed Cha 16. udskolin nettet m isning i ning på underv k ti a ær søg L m mate 22. jer i din værktø ve! Digitale rfagsprø . a n 3 2 lles tu den fæ å p r y Få st 28.

ber

Decem

bden

nsk i dy

on - Da

tofikti r og Au iografie

07.

es hos

afhold urserne

dal i Kø

Gylden

vist.

det er an

indre an

, medm enhavn

A086

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

A kt u elt

Folkeskole eller privatskole?

orældre, der vælger privatskoler, friskoler og folkeskoler, har de samme ønsker til deres børns skolegang. Skoletypen i sig selv er for mange mindre vigtig, viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for Undervisningsministeriet i samarbejde med Skole og Forældre. Der er generelt små forskelle på, hvad forældre til børn i de forskellige skoletyper lægger vægt på, når de skal vælge skole til deres barn. Sådan lyder en af konklusionerne i undersøgelsen, der blandt andet bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som omfatter 5.547 forældre med børn født i årene 2001-2011. Langt det vigtigste for forældrene er, at fagligheden er i højsædet, at eleverne generelt trives på skolen, og at der er gode relationer mellem forældre, børn og lærere. ”Det er positivt, at forældrene stiller krav til deres børns skole, og at dygtige lærere og pædagoger, faglig og social udvikling samt trivsel betyder noget for, hvilken skole de vælger til deres børn. Undersøgelsen viser, at det netop er skolens kerneopgave, der er

vigtig for valget af skole. Undersøgelsen kan give skolerne et klart billede af, hvad der er vigtigt at lægge vægt på, hvis de ønsker at være en attraktiv skole. Heldigvis gør både

mange folkeskoler og frie grundskoler det rigtigt godt i dag,” siger undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Få inspiration til mere sundhed og bevægelse

tte skoler i Lolland og Guldborgsund Kommuner har fra 2014 til 2016 sat kost, motion, mental sundhed og rygeforebyggende indsatser på skoleskemaet. Fra frisk frugt og motion til røgfrie kontrakter, hjernemad og meditation i skoletiden. KORA har evalueret projektet og fundet, at det har haft en række positive effekter. Eleverne har fået større viden om sundhed og har lært at træffe de sunde valg. Og ikke mindst er det lykkedes at engagere eleverne i de ældste klasser. På tre gratis temamøder i København, Aarhus og Odense kan du høre om de konkrete tiltag og erfaringer med Projekt Sund. Møderne afholdes i København den 6. September, i Aarhus den 19. og i Odense den 20 september kl. 15-17. Tilmed dig på kora.dk.

MAGASINET OM LÆRING

Skift til den læringsplatform, lærere og elever er glade for!

Kommu har val ner, der gt MoM o: Faaborg -Midtf Odder yn Ikast-Br ande Læsø

10.000 forløb oprettet på 14 dage ”Systematic har fokus på at udvikle og skabe en læringsplatform med et stærkt didaktisk fundament, således det ikke blot bliver endnu et it-værktøj, de fagprofessionelle skal anvende, men et værktøj, der reelt understøtter og kvalificerer deres pædagogiske arbejde” Thomas Garsdal Skolechef, Ikast-Brande Kommune

Vil du vide mere om læringsplatformen MoMo, så send en mail til learning@systematic.com eller læs mere på www.systematic.com/momo

”MoMo tager udgangspunkt i lærernes hverdag og er tænkt som et positivt bidrag til lærernes arbejdsliv. Man kan mærke, MoMo er udviklet af lærere - og der skiller den sig ud fra de andre læringsplatforme, vi har testet.” Lene Ejsing Drost Lærer og PLC-konsulent, Tingagerskolen

Kaspers

klumme

Trivsel og læring – og tak til lærerne

in femårige søn glæder sig til at starte i skole. I hans egen optik er han skoleparat. Det er naturligvis børnehavens pædagoger, der om et halvt års tid laver den endegyldige vurdering. Men i min optik er han skoleparat alene af den grund, at han er en god ven og behandler de andre børn med respekt. Det skal naturligvis forstås ud fra et børnehavebarns perspektiv, for naturligvis sker hverdagens små nedsmeltninger også for ham. Og ja, så er jeg hans far og formentlig farvet i min vurdering. Det blegner blot, når jeg oplever, at den gode sameksistens er vigtig for ham. Han sætter de andre børns trivsel højt – også selvom han ikke ved, hvad trivsel er for et ord. De sidste par år har der været et stigende fokus på digital mobning, og hvad det har af konsekvenser. Personligt har jeg været chokeret over at læse om mobningens type og omfang, for mobning fører intet godt med sig. Mobning står i diametral modsætning til trivsel. Og mine mange besøg og aktive indsatser rundt omkring på danske skoler har i den grad vist mig, at når trivslen i klasselokalet kommer i top, så accelereres mulighederne for læring. Lærerne har i min optik en fantastisk mulighed for at kunne afhjælpe problemet, selvfølgelig i tæt samarbejde med forældrene. Jeg er klar over, at det kræver fokus og ressourcer. I har hermed min opbakning! For børn kan ikke lære, hvis de er kede af det eller i konflikt med hinanden. Matematik læres ikke ved, at andre fortæller én en masse usandheder om ens fysiske ydre. Det er ikke svært at regne ud. Jeg gider ikke engang sætte det på formel.

Jeg har mødt mange lærere på min rejse ind i skoleverdenen. Det er slående, hvor gode lærerne er til at tage ansvar og håndtere selv svære situationer i elevdynamikkens tegn – når de vel og mærke får tid og opbakning. Det giver mig håb, selvom jeg bliver håbløst til mode af at læse om den digitale afstumpethed, der øjensynligt trives blandt nutidens unge mennesker. For vi må ikke skåne talentfulde unge mennesker i dag, ved ikke at sætte digitale rammer for deres adfærd. Ved at skåne dem i dag, svigter vi dem i morgen. Lærerne kan være med til at sætte normen blandt børn og unge. De kan bruge deres stærke uddannelsesballast til at gøre en mærkbar og positiv forskel for børn og voksne i Danmark. For når et barn rammes af mobning – analogt som digitalt – har det følgevirkninger for barnets voksne relationer. Derfor er børnenes lærere fortsat de voksne, vi alle skal bakke op om og heppe på. Derfor nærer jeg personligt stor respekt om lærergerningen og lærernes enorme indsats for at få skoledagen til at blive en succes for børn og voksne. Derfor er jeg stolt af at være leverandør til jeres hverdag – om I så bruger mit livsværk eller ej. I kan regne med min støtte, når målet er trivsel og læring, i nævnte rækkefølge.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat. er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Foto: EduLab

MAGASINET OM LÆRING

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

Klasseledelse — et puslespil med mange brikker 10

MAGASINET OM LÆRING

Klasseledelse er et begreb, der dukkede op i Danmark i 1990’erne. Forskning og klasseledelse i praksis har udviklet sig og finder stadig større genklang. Men hvad dækker det over? Det har vi blandt andet spurgt adjunkt Helle Plauborg om. Hun har forsket i klasseledelse i ti år, og har senest udgivet bogen ”Klasseledelse gentænkt”. Heri konkluderer hun, at klasseledelse er en meget kompleks størrelse, hvor det didaktiske, faglige og

sociale er viklet ind i hinanden. Hendes forskning er det centrale omdrejningspunkt i dette tema. Men selvom klasseledelse er et puslespil med rigtig mange brikker, så vil vi kigge separat på nogle af brikkerne for at eksemplificere den effekt, klasseledelse kan have i forhold til fx uro. Sidst i temaet lister vi nogle gode råd, som lærere kan lade sig inspirere af i deres forberedelse og undervisning.

TEM

Helle for klasseledelse

koleklog møder Helle Plauborg en fredag eftermiddag i København. Dagen efter, lørdag morgen, skal hun aflevere sit bidrag til en antologi om mobning, som Red Barnet udgiver. Hendes indlæg handler om, hvordan klasseledelse kan dæmme op mod mobning. Og med udgangen af august bliver Helle genansat på DPU, hvor hun blandt andet skal forske i problemer med undervisningsforstyrrende uro. Uden at kunne konkludere på forhånd, formoder hun, at klasseledelse vil være en del af løsningen.

Klasseledelse står altså helt centralt i Helle Plauborgs forskning og virke. Og derfor har vi sat hende stævne som en af de ypperste til at udrede begreberne, og forklare hvorfor klasseledelse er så vigtig. Fra adfærdsregulering til kompleksitet Forløberen for begrebet klasseledelse kommer fra USA, hvor man allerede i 1950’erne begyndte at forske i Classroom Management. Dengang var fokus at regulere elevernes adfærd, altså skabe ro og rammer, der gav plads til undervisning.

”Litteraturen skelner traditionelt mellem undervisning og ledelse, og ledelse bliver det, der skal danne ramme om undervisningen, men som er adskilt fra andre aspekter af det at undervise Min kæphest er at tænke det sammen, at forstå klasseledelse som en sammenhæng mellem det didaktiske, det faglige og det sociale,” fastslår Helle Plauborg og forklarer hvorfor: ”I den virkelige verden giver det ikke mening at skille undervisning og ledelse, selvom jeg ofte ser undervisning, hvor elevers adfærd reguleres på én måde, mens undervisningen forvaltes på en anden. Det giver et misforhold, som det bliver elevernes opgave at finde sammenhængen i.” ”Hvis man ikke tænker begreberne sammen, overser man også nogle potentialer. Jeg har eksempelvis netop undersøgt hvordan klasseledelse kan blive en indgang til at modvirke mobning, og også i den undersøgelse viste det sig vigtigt at tænke didaktikken ind i klasseledelsen. Ved fx at organisere gruppearbejde på måder, så det faglige arbejde bliver meningsfuldt for eleverne, og så de gøres interessante for hinanden, reduceres mobning som en mulighed,” erfarer hun. ”Jeg ser gerne, at klasseledelse bliver en grundlagsteori for det arbejde, lærerne gør – hvordan de tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen, hvordan de arbejder med det faglige, hvordan de indretter det fysiske rum, arbejder med relationer, giver feedback og skaber tryghed,” siger hun.

MAGASINET OM LÆRING

Kan klasseledelse læres?

”

Der findes selvfølgelig lærere, for hvem det ligger mere lige for at udøve klaseledelse, men det er noget, der kan læres. Det er en svær metier, noget man kontinuerligt skal arbejde med.”, siger hun og afviser, at klasseledelse kan reduceres til at være en redskabskasse eller en håndfuld staldtips. ”Man kan sagtens bruge gode råd og tage fra andres erfaringer, men der findes ikke kun én måde at lave klasseledelse på. Klasseledelse er et professionelt stykke arbejde, der kræver omtanke,” siger hun. I sin bog ”Klasseledelse gentænkt” analyserer Helle Plauborg tre forskellige klasser. I hvert kapitel samler hun op på pointerne. ”Jeg prøver at lave handleanvisninger, men det betyder ikke, at læreren ikke selv skal tænke med og bruge det i sin egen sammenhæng, i sine egne fag og klasser.” Helle Plauborg ser gerne at klasseledelse

MAGASINET OM LÆRING

får en endnu større plads på læreruddannelserne, fordi mange nye lærere får et ”praksischok”, når de kommer ud i den virkelige verden. ”De nye lærere glæder sig til at komme ud og lave en masse spændende faglige projekter, men mange af dem giver udtryk for frustrationer, når eleverne ikke bider på kro-

gen. Mange af dem er i tvivl om, hvordan de skal gribe de helt konkrete ting an som at få etableret rutiner for, hvordan man kommer ind i klassen, hængt jakken på plads osv”. Disse helt konkrete forhold, indretningen af det fysiske rum, er på lige fod med undervisningspraksis indeholdt i klasseledelsestankegangen.

Helle Plauborg Adjunkt på DPU, Århus Universitet, Nationalt Center for Skoleforskning (1. September 2017). Oprindelig uddannet lærer, kandidatuddannelse i socialvidenskab og pædagogik RUC, Ph.d. fra DPU, Århus Universitet i 2015. Hun har forsket og undervist i klasseledelse de sidste ti år og udgivet flere artikler og bøger om emnet.

Klasseledelse er ikke svaret på alle problemer

lasseledelse skaber altså tydelige rammer og forventninger i undervisningen, hvilket har betydning for både trivsel og læringsmuligheder. De tydelige strukturer minimerer tidsforbruget på diskussioner og forhandlinger, ligesom klasseledelse kan være grundlaget for mindre støj og uro. Sidst men ikke mindst kan klasseledelse hjælpe eleven med at forstå formålet med undervisningen, så de bliver værdige deltagere i læringsrummet. Men klasseledelse er ikke svaret på alle problemer, understreger Helle Plauborg, der blandt andet har analyseret skoleklasser, hvor der har været store sociale problemer. ”Nogle problemer skal løses i samarbejde med andre lærere, skoleledelsen, pædagoger, forældre og måske SSP samarbejdet. Én lærer løser ikke alle problemer alene, men læreren har en stor magt, og derfor er klasseledelse vigtig,” slutter hun.

TEM

Hvad er klasseledelse? ”Klasseledelse udgør en kompleks og målrettende bestræbelse på at rammesætte, organisere, støtte, facilitere og differentiere lærings- og udviklingsprocesser for alle elever inden for trygge rammer. Og i den bestræbelse og i de lærings- og udviklingsprocesser, er det didaktiske, det faglige og det sociale helt og aldeles viklet ind i hinanden. Så forviklet, så de ikke findes i rene former, men opstår og samvirker og virker skabende og ændrende ind på hinanden.” Ro og klasseledelse i folkeskolen, UVM 2015

Klasseledelse gentænkt Bogen ”Klasseledelse gentænkt”, som udkom i 2016, er en revideret udgave af Helle Plauborgs Ph.d. afhandling fra 2015, hvor hun redefinerer begrebet klasseledelse ved at skabe sammenhæng mellem det didaktiske, faglige og sociale i undervisningen — på baggrund af teoretiske og empiriske studier. Centralt i bogen er tre casestudier af hhv. Byklassen, en 6. klasse, der har ry for at være vanskelig at undervise, Landklassen: en netop sammenlagt 6. klasse og endelig Forstadsklassen: en 5 klasse med et velfungerende fagligt og socialt ry. Helle Plauborg analyserer undervisningssituationerne på de tre skoler og uddrager pointer, som læserne/ lærere kan anvende som spejl og inspiration i deres egen undervisning. Samtidig etablerer hun en ny forskningsbaseret definition af klasseledelse. Bogen er udkommet på Hans Reitzels Forlag.

MAGASINET OM LÆRING

Succesfulde lærere er autoriteter, fordi de inviterer eleverne ind og gør undervisningen meningsfuld, ikke fordi de banker i bordet, siger Helle Plauborg.

MAGASINET OM LÆRING

Ro på med klasseledelse

dskillelige undersøgelser viser at støj og uro er til stor gene for mange elever og lærere i grundskolen, og emnet er ofte til debat i medierne. Uroen kan have rod i, at eleverne ikke har fået tydelig besked om, hvad opgaverne går ud på, at undervisningen er for kedelig eller ti tusinde andre ting, der måske kan løses med klasseledelse. Og Helle Plauborg er ikke i tvivl om, at netop klasseledelse kan være med til at skabe ro om læringsmulighederne, men hun mener samtidig, at debatten ofte bliver forsimplet. ”Debatten kommer ofte til at handle om, hvor vi skal placere skylden: Er det forældrene, der ikke tager ansvar, lærerne, der er for slappe? Eller skal vi bare tilbage til

de gode gamle dage, hvor lærerne kunne udøve disciplin? De næste tre år skal Helle Plauborg fokusere på undervisningsforstyrrende uro i sin forskning på DPU. Så i stedet for at hoppe på den første og den bedste vogn i mediedebatten, lyder hendes svar: ”Jeg har svært ved at se, at vi bliver klogere i debatten. Vi ved, at den undervisningsforstyrrende uro har en negativ indflydelse på elevers trivsel, læreres arbejdsglæde og på elevers læringsresultater, men vi mangler undersøgelser af, hvad uroen reelt kommer af,” siger hun.

TEM

de skal besvare spørgsmål om de samme undervisningssituationer. Undersøgelsen skal også kaste lys over, om der fx er mere uro i lektionerne over middag sammenlignet med morgenstunden, om der er forskel fra fag til fag etc. Klassestørrelse og andre konkrete forhold vil også spille ind i undersøgelsen. Endelig vil hun lokalisere klasser, hvor problemerne er størst og forsøge at etablere et samarbejde med lærerne i de klasseteam med henblik på at udvikle bud på, hvordan man kan dæmme op for undervisningsforstyrrende uro.

Hvorfor er der uro? Konkret vil hun derfor lave et spørgeskema, som både lærere og elever skal svare på, og

Disciplin konta autoritet

debatten om undervisningforstyrrende uro har svaret i debatten ofte været ”mere disciplin”. Den løsning tager Helle Plauborg afstand fra. ”Disciplin associerer til lydighed og indordning, men kvaliteten af det, der foregår, forbliver upåagtet. Som disciplinbegrebet bruges i debatten siger det ikke noget om kvaliteten af det, der skal foregå. Det rammer ned i en efter min mening vigtig kritik af debatten, men det er også en kritik af forskningen på området. Vi forsømmer at kigge på årsagerne til udfordringerne med undervisningsforstyrrende uro, fastslår hun

Omvendt ser hun noget positivt i begrebet autoritet, som er kendetegnende for succesfulde klasseledere. ”Autoritet er noget man skal tildeles. Læreren skal autoriseres af eleverne. Det er ikke noget, man har per definition, og det er ikke noget, man kan kræve at få. Det er altså et relationelt og dynamisk begreb. Man kan være en autoritet på noget, men, man kan ikke være en disciplin på noget andet. Der er altså et fælles tredje i autoritetsbegrebet, et indhold, et anliggende. Det ligger med andre ord op til, at man kommer med andet end at banke i bordet, og derfor mar-

kerer autoritetsbegrebet også et rum for at beskæftige sig med kvaliteten af det, der skal foregå. Og her kommer klasseledelse ind i billedet. Succesfulde lærere er autoriteter, fordi de inviterer eleverne ind og gør undervisningen meningsfuld, ikke fordi de banker i bordet. Autoritet er at påtage sig lederskab”, fastslår hun. ”Det handler om at tage højde for, hvem de er og forberede dem på, det der kommer. At være værdighedsproducerende,” forklarer hun.

MAGASINET OM LÆRING

Inspiration til god klasseledelse

i har samlet en række små og store råd til, hvordan man kan arbejde med klasseledelse. Rådene skal tilpasses den konkrete elevgruppe og varierer efter fag, indhold, elevernes alder og diversitet. Rådende kommer fra en ekspertgruppe nedsat af Undervisningsministeriet i 2015. Gruppen, som også Helle Plauborg deltog i, har udgivet rapporten Ro og klasseledelse i folkeskolen. Faste rutiner og konkrete krav God klasseledelse kan tage afsæt i faste rutiner, konkrete krav, detaljerede mål og klare rammer, der kan praktiseres i klasserne. Det fysiske rum skal bakke op om klasseledelse. Indret rummet på en måde, så det er oplagt at orientere sig i, så eleverne for eksempel ved, hvor de kan arbejde med en computer, eller hvor de kan finde supplerende opgaver. Lav eksempelvis aftaler om faste pladser, hvordan bordene kan stå, hvornår der benyttes ipads og computere, hvornår computerne er slået op, hvordan pladsen udnyttes bedst, hvor der skal være tøj, tasker osv. Godt fra start i klassen Det er afgørende, hvordan lektionerne kommer fra start, og at timen begynder til tiden. Det er vigtigt at vise eleverne, at man som underviser glæder sig til at undervise dem og har noget på hjertet. Tydelige og præcise instruktioner Når læreren sætter en opgave i gang, skal den være tydelig og præcis. Elever kan ellers være årsag til uro, hvis de ikke er klar over opgavens formål og krav. Derfor kan man med fordel indarbejde faste stukturer i undervisningen, der skaber en forudsigelighed i timens opbygning, hvilket giver eleverne tryghed og ro i undervisningen. I lærernes forberedelse er det derfor en god ide at tænke på eksemplificeringer og andre måde at illustrere, hvad der skal foregå. I instruktionerne kan det også være en god ide at inddrage elevernes eksempler. Træn samarbejde Det er vigtigt at undervise og træne ele-

MAGASINET OM LÆRING

Dorte Marie Søndergaard Helle Plauborg

Thomas Szulevicz Tine Basse Fisker Torben Mørup

Lene Tetzlaff-Petersen Mette With Hagensen Agnete V. Hansen Gitte Øgendal

Helle Saabye Pedersen Pia Werborg

Ro og klasseledelse i folkeskolen – rapport fra ekspertgruppen om ro og klasseledelse

1 · Ro og klasseledelse i folkeskolen

verne i at samarbejde, men det skal ikke være som et element i sig selv. Det skal være med udgangspunkt i et meningsfuldt fagligt indhold. Variér arbejdsmåden Tilbyd afvekslende aktiviteter, som kan tilpasses den enkelte elevs faglige niveau, men sørg for at gøre den røde tråd mellem aktiviteterne tydelig for eleverne. Skab tryghed Som lærer er det vigtigt, at man giver no-

get af sig selv og delagtiggør eleverne i sine egne oplevelser. Det skaber nærhed og tryghed og befordrer gode relationer. God afslutning Giv beskeder i god ro og orden, inden eleverne forlader timen. Undlad at formidle beskeder til eleverne, mens de er på vej ud af klasselokalet. Afsæt i stedet lidt tid til at afslutte lektionen- også med henblik på at gøre status, ”Hvor langt nåede vi i dag i forhold til det, der var intentionen?”

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Digital læring hitter på skolerne, men ikke uden problemer

n ny undersøgelse fra Epinion blandt 8.639 lærere viser, at størstedelen af undervisningen på de danske skoler foregår digitalt. Det giver fordele for lærere og elever, men dårlig internetforbindelse, utilstrækkeligt it-udstyr og manglende efteruddannelse af lærerne volder problemer. Undersøgelsen, som Epinion har foretaget for det digitale undervisningsforlag Clio Online, viser, at 62 % af de adspurgte lærere bruger digitale læremidler i næsten alle eller i de fleste undervisningstimer. 0 % af de adspurgte bruger aldrig digitale læremidler. I dag er mere end halvdelen af de læremidler, der indkøbes af landets grundskoler, digitale. Tina Kjærulf Fink fra Brorsonskolen i Varde er blandt de lærere, der primært bruger digitale læremidler, og hun glæder sig over de fordele, de giver i dagligdagen. ”Jeg kan for eksempel differentiere på et meget lettere niveau. Jeg skal ikke ud og finde materialer på samme måde som før. Jeg

MAGASINET OM LÆRING

A kt u elt

sidder med fem ordblinde, og det gør det lidt lettere, at de kan få det læst op og være på lige fod med de andre.” Sløvt internet og dårligt udstyr giver problemer Overgangen fra analoge til digitale læremidler er dog ikke uden problemer. I Epinions undersøgelse svarer 40 %, at ustabil eller dårlig internetforbindelse stikker en kæp i hjulet på deres brug af digitale læremidler. 34 % nævner manglende it-udstyr på skolen som et problem. 31 % nævner, at det it-udstyr, skolen har, ikke fungerer godt nok. Tina Kjærulf Fink genkender problemerne: ”Vi har fået opdateret vores net, så det ikke volder så mange problemer mere. Men udstyret kunne til gengæld godt være bedre. Klasselokalerne er slet ikke indrettet til at rumme så mange computere,” siger hun og fortsætter: ”Computerne er gamle. Det ene øjeblik fungerer de ikke, det

næste løber de tør for strøm. De er nødt til at være i stikkontakten i hele tiden, og der er slet ikke nok kontakter. Derudover snubler vi rundt i ledninger.” Tekniske udfordringer Også det tekniske kan være en udfordring for flere lærere. 42 % af de adspurgte lærere i undersøgelsen nævner, at de ikke har fået kompetenceudvikling i brug af digitale læremidler inden for de sidste tre år. 7 ud af 10 begrunder det med, at de ikke har fået tilbud om kompetenceudvikling. ”Ja, det er også lidt pinligt nogle gange at skulle spørge eleverne om hjælp til det tekniske,” slutter Tina Kjærulf Fink. Hos Clio Online ærgrer direktør Janus Benn Sørensen sig over, at skolerne stadig halter bagefter på udstyr og internetforbindelse: ”Vi har kontakt til mange lærere, og vi hører ofte, at de oplever, at internettet går ned, og at it-udstyret driller. Det er bemærkelsesværdigt, at vi skriver 2017, og at skolerne stadig ikke har moderne it-udstyr og en tilstrækkelig internetforbindelse. Det er simpelthen ikke tidssvarende.”

Top ti over digitale læremidler De 10 digitale læremidler, der blev indkøbt af flest kommuner i 2016 1. Dansk.gyldendal.dk – Fagportalen til dansk i 7.-10. klasse, Gyldendal 2. Historiefaget.dk, Clio Online 3. Dansk 3-6.gyldendal.dk - Fagportalen til dansk i 3.-6. klasse, Gyldendal 4. Natur Teknologifaget Mellemtrin, Clio Online 5. Fysik Kemifaget, Clio Online 6. Geografifaget, Clio Online 7. Biologifaget, Clio Online 8. Natur Teknologifaget Indskoling, Clio Online 9 Matematikfessor.dk, EduLab Aps 10. Idrætsfaget udskoling, Clio Online Kilde: Undervisningsministeriet, 20. juni 2017

Kommuner køber digitale læremidler som aldrig før I 2016 var der afsat 65 mio. kr. til kommunernes indkøb af digitale læremidler. En nylig opgørelse af kommunernes forbrug af puljemidlerne for 2016 viser, at flere kommuner end tidligere har gang i indkøbene af digitale læremidler. I alt blev 99 pct. af puljemidlerne brugt. Det er det største forbrug siden puljeordningen blev indført i 2012. Via puljen kan kommunerne få medfinansieret 50 pct. af deres udgifter til digitale læremidler. Men opgørelsen viser også, at mange kommuner bruger flere penge på digitale læremidler end det, de kan få tilskud til. Puljen er en del af den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen og følges af en række øvrige initiativer, der skal skabe mere viden om den bedst mulige brug af it og digitale læremidler i undervisningen.

MAGASINET OM LÆRING

Hotel med all inclusive ke badeby, s n e li a it n e d i ’s På Hotel Tiffany le med! e h t e d u d r få , Cattolica Fantastisk hotel! Hotel Tiffany’s er noget ganske unikt. Med sine 3 stjerner og det hyggelige og meget børnevenlige poolområde er alt naturligvis 100 % i orden, men det der virkeligt gør hotellet helt unikt, er dets altid smilende og hjælpsomme personale samt det hårdtarbejdende værtspar, Valentina og Massimo. Som gæst opleves personalet som en stor velfungerende enhed, som har fokus på, at gæsterne har en dejlig og ubekymret ferie. Nærmest som en stor familie. Hotellet har naturligvis wifi OG meget velfungerende shuttle-service, hvor I gratis kan blive kørt ind til byen om aftenen - og hentet igen.

Lækker mad! På Hotel Tiffany’s spiser man godt! Særdeles godt! Maden består af lutter lækker og veltilberedt mad fra det gode, norditalienske køkken - friske råvarer og skønne, lokale retter med kød, fisk, friske grøntsager, pasta og pizza. Til alle måltider medfølger desuden vin, øl og vand ad libitum. Og så har vi ikke engang nævnt kagebordet endnu... og de italienske is til ungerne. MUMS!

Find os på facebook www.facebook.com/hoteltiffanycattolica

www.hoteltiffany.com/en/

Spændende område!

Dejlig by og levende mennesker!

Cattolica har nogle fantastiske og børnevenlige sandstrande, hvor man skal gå meget langt ud, før man ikke kan bunde. Modsat havet er byen omkranset af bjerge, hvor man kan tage på gå -og cykelture og f.eks. se gamle borge og byfæstninger fra middelalderen (på hotellet kan man gratis låne en cykel). Der er mange andre aktiviteter, man kan foretage sig i området: fx. besøge museer, badelande, sejlture, dyrke sport og meget, meget mere. Vi har boet på Hotel Tiffany’s de sidste 4 år og har stadig langt fra set det hele.

Cattolica er en levende by med levende mennesker. Der er gang i den inde i byen, ikke mindst om aftenen, hvor gaderne er fyldt med glade mennesker, som enten spiser på en af de mange fortovsrestauranter, shopper, ser koncert, danser - eller bare går rundt og nyder den gode stemning. Vi har rejst meget, men har ALDRIG oplevet SÅ søde mennesker, som i Cattolica. Og de ELSKER børn. Det er således ikke sjældent, at en af ens poder får et klap på hovedet eller et stryg henover kinden, når man færdes inde i byen. Cattolica er desuden en by, som primært besøges af italienere (endnu), så er du træt af fulde svenskere eller støjende hollændere, så slipper du i hvert fald for dem her.

Viale Svizzera, numero 3 Cattolica, CAP 47841 info@hoteltiffany.com · tlf.: (+39) 0541 95 12 78

Rigsarkivet

Nye lærin gs midle r

— en guldgrubbe af gammel og nyt

et er måske ikke Breaking News, at Rigsarkivet byder på en række undervisningsmaterialer i form af digitale tidslinjer, hvor kan du og din klasse (gratis) kan gå på opdagelse i originale kilder, samle viden og selv være med til at skabe forståelse og sammenhænge i centrale historiske begivenheder. Den seneste tidslinje er: Flygtninge, indvandrere og udvandrere 1800-2015. Tidslinjen retter sig mod udskolingen og rummer originale, autentiske kilder, der viser tilværelsen dels som dansker i det fremmede og dels som fremmed i Danmark. Til alle kilder er der arbejdsspørgsmål. Tidslinjen har to spor: Den danske udvandring til USA og Fremmed i Danmark: Jøderne

I kildematerialet får eleverne nogle konkrete, historiske eksempler på ind- og udvandring, som kan lede til en forståelse af, hvordan holdninger til fremmedheden ændrer sig gennem historien, afhængig af hvad og hvem der definerer det fremmede. Dermed perspektiveres også nutidens flygtninge- og indvandrerdebat. Kildearbejde er selve kernen i læremidlet. Eleverne stifter bekendtskab med en bred vifte af originalt kildemateriale og arbejder grundigt med materialet på basis af en række arbejdsspørgsmål til hver enkelt kilde. Rigsarkivets Skoletjeneste tilbyder også rundvisninger, undervisning og øvelser i sine lokaler på Christiansborg – tjek på www. sa.dk/k/undervisning-forskning/grundskolen.

Elsk dig selv

lsk dig selv er overskriften i en mediekonkurrencen, som netop har åbnet for tilmelding. Med temaet krop og idealer giver konkurrencen 6.-10. klasse mulighed for at forholde sig kritisk til de normer og idealer, der får mange unge til at mistrives i jagten på det perfekte krop, som de blandt andet møder på de sociale medier og i reklamer. Foreningen Sex & Samfund og Mary Fonden er partnere på Mediekonkurrencen 2018, der desuden er støttet af Ole Kirk’s Fond og Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet. Konkurrencen sætter fokus på krop,

MAGASINET OM LÆRING

normer og idealer. Fra uge 9-12 får 6.10. klassene mulighed for at dykke ned i de journalistiske genrer og agere nyhedsredaktion med krop og idealer som omdrejningspunkt. Eleverne vælger selv, om de vil deltage i konkurrencen med en avis eller et nyhedssite. Når Mediekonkurrencen løber af stablen, vil elever og lærere blive hjulpet på vej med blandt andet online-værktøjer, elevsite, hotline og undervisningsmateriale. Det hele afsluttes med en event, hvor de bedste aviser og de bedste nyhedssites kåres. Se mere og tilmeld på newsdesk.dk

&5 100% %*(*5"-5 -Â&#x160;4&53Â&#x160;/*/(4130(3". Hastighed, koncentration og motivation ved lĂŚsning. Over 10.000 elever pĂĽ mere end 200 skoler har det sidste ĂĽr gennemfĂ¸rt programmet med en gennemsnitlig forĂ¸gelse af lĂŚsehastigheden pĂĽ 56%. Programmet bygger pĂĽ mere end 30 ĂĽrs forskning og erfaring med lĂŚsning og lĂŚring.

FrontRead henvender sig til: t (SVOETLPMFOT NFMMFN PH VETLPMJOHTUSJO t 6OHEPNTVEEBOOFMTFSOF t 7JEFSFHĂ&#x2030;FOEF VEEBOOFMTFS t PH PHTĂ&#x2030; UJM EJH EFS Â&#x201C;OTLFS BU GĂ&#x2030; TUZSLFU EJOF HFOFSFMMF MÂ?TFLPNQFUFODFS

Vi kommer gerne ud til dig og giver en grundig prĂŚsentation.

â&#x20AC;&#x2DC;â&#x20AC;&#x2DC;

Den store mĂŚngde information, vi mĂ¸der dagligt, stiller store krav til os som lĂŚsere. Det kan vĂŚre svĂŚrt at nĂĽ det hele. Men vi kan alle forbedre vores lĂŚsevaner, sĂĽ vi bliver hurtigere og bedre lĂŚsere.

KONTAKT OS OG LĂ&#x2020;R MERE: +45 2682 1500 WWW.FRONTREAD.DK / INFO@FRONTREAD.DK

FRO

NT FS FO BQQ U READ *QBE JM QD NBD PH EFS Â&#x201C; PWFSC H F S E MJL PH MÂ?TF JU UFNQ P

Læ om lær midlerer

Digitale Darlings

MAGASINET OM LÆRING

Af Karin Eckersberg Hvad præger nutidens digitale læremidler? Hvilke teknologiske trends er de rundet af? Og hvad er det, vi kan tilføre undervisning og læring med disse teknologier? I dette indlæg afslører jeg hvilke teknologiske trends, der netop nu er digitale darlings. Jeg folder dem ud, og til slut får du et konkret eksempel på, hvordan de bringes i spil i et af de nye, spændende læremidler: Tjek.me.

Typiske spil-elementer i game based learning

• Mål og regler: Hvad gælder det om?

Hvilke muligheder og begrænsninger er der?

• Points: Hvor god er jeg? Er jeg bedre end sidst? • Leaderboard: Hvor god er jeg i forhold til andre? Er jeg bedre end mine venner?

• Storytelling: Hvilken historie deltager jeg i?

Er der flere historier, som jeg kan vælge imellem?

• Personificering: Hvem er jeg? Hvordan ser min avatar ud? • Interaktion: Hvad kan jeg gøre? Hvad kan jeg skabe? • Feedback: hvor mange points får jeg? Hvilke konsekvenser har mine valg?

• Progression: hvor langt er jeg fra målet? Hvad er næste delmål/level?

• Belønning: Hvad kan jeg vinde? Hvad er min belønning? Får jeg et badge?

• Konkurrence: Er jeg foran eller bagved andre? Hvad er highscore?

Tre teknologiske trends Blandt den store mangfoldighed af digitale læremidler, finder vi i dag en række nye læringsprodukter, der er formet af nutidens teknologier og skabt på baggrund af samtidens måde at kommunikere og anvende medier på. Fælles for disse læringsprodukter er et løfte om at styrke læreprocesser på nye og bedre måder måder, end vi er i stand til med de analoge læremidler. De nye læringsprodukter er især rundet af tre teknologiske trends, som er digitale darlings. Det er først og fremmest ”game based learning”, men også ”learning analytics” og ”networked learning” er populære trends med spændende potentialer.

Du kan læse mere om Tjek.me på: knowmio.com

Game based learning Spil og leg har altid fungeret som et virkemiddel til læring i den fysiske verden, og det er særdeles brugt i den digitale verden også – både i formelle og uformelle læringssammenhænge. Meget tyder på, at game based learning fremmer læring. Dels er spil og leg i sig selv appellerende og derfor effektivt i forhold til at motivere eleverne til at gå i gang med læringen. Men det er også effektivt til at sikre et længerevarende og tilbagevendende fokus, og dermed kan man bla udnytte potentialet ved gentaget læring. Kritikere har hævdet, at fokus ligger mere på leg og konkurrence end på indholdet, og der har været usikkerhed om, hvorvidt indholdet, som jo er læringens mål, forankres. Jeg er selv blevet overbevist om potentialet i game based learning gennem resultater fra flere undersøgelser. Jeg har tidligere skrevet om Gamification i læringsdesign på min blog Intolearning.dk, hvor jeg bla formidler nogle meget opsigtsvækkende resultater fra et forsøg med mikrolæring og gamification på Westerdals, Oslo School of Arts, Communication and Technology. I august 2017 kan man på Folkeskolen.dk læse, hvordan computerspil og spilelementer i undervisningen kan øge socialt og fagligt udfordrede elevers motivation for undervisningen og den generelle trivsel i klassen. - fortsættes på næste side

MAGASINET OM LÆRING

Learning analytics Med de digitale teknologier er det blevet meget lettere for eleven at få ”instant feedback” i læremidlerne i hvert fald på faktuelle opgavebesvarelser. Det er ligeledes blevet lettere for læreren at få viden om elevens færden, aktivitet og resultater i digitale læremidler. Tidligere var dette et manuelt arbejde, som læreren selv måtte gøre. Med teknologien kan vi overskue langt flere data og finde mønstre, som vi ellers ikke ville opdage. Læreren kan arbejde datainformeret og bygge den fremadrettede undervisning på den feedback, som systemet giver. På samme måde kan man fx i ungdomsuddannelserne samarbejde om at støtte elever, der er i risiko for at droppe ud. Det kan man, fordi digitale systemer kan finde mønstre i elevernes adfærd og slå alarm i tide. Mønstre som man ikke ser med det blotte øje. Mange har kritiseret ”learning analytics”, fordi systemerne (naturligt nok) kun giver feedback på det, som de er programmeret til at give feedback på, og dermed kommer nogle udvalgte ting i fokus, mens noget andet kommer ud af fokus. Dels er de store mængder data og algoritmer uigennemskuelige for almindelige mennesker, og vi kommer i mange tilfælde til at stole på systemer, som vi ikke kan gennemskue. Endelig stiller kritikerne spørgsmålstegn ved, om fx data om dropout-risiko er learning analytics eller bare analytics. Networked learning Networked learning bygger på det perspektiv, at viden er knyttet til netværk, og at vi får adgang til viden gennem vores netværk. På den ene side kan vi skabe viden sammen, når vi går i dialog og bringer forskellige perspektiver og ressourcer i spil. På den anden side ses den enkeltes viden som summen af netværks viden, fordi man billedligt talt kan stikke sin snabel ned i den fælles vidensuppe og suge det ud, som der er brug for. Et typisk eksempel er eleven, der på Facebook efterspørger hjælp til løsning af en andengradsligning og straks modtager links til forklarende YouTube-film. Et andet eksempel er at søge på sociale medier via et hashtag, hvilket også fungerer som en snabel ned i vidensuppen. Når man bruger hashtags, får man adgang til viden, som ligger uden for ens eget netværk. Søger man fx på #skolechat, får man ‘alt’ hvad ‘alle’ til ‘alle tider’ har postet sammen med dette hashtag (eller i hvert fald det ifølge SoMe-algoritmen mest relevante…). Inden for networked learning ses kendskab til de sociale medier som en væsentlig fordel. Det er fx meget forskelligt, hvad der dukker op på søgningen #skolechat i Twitter og Instagram, og med den viden kan man selvfølgelig målrette sin søgning yderligere. Rigtig mange læremidler har aspekter af networked learning indarbejdet, og dermed understøtter de kommunikation og samarbejde i flere forskellige grupper og sammenhænge, hvilket passer godt til en dansk læringsforståelse. Men det er også tydeligt, at networked learning bygger på en anden opfattelse af viden, end den vi måler ved en traditionel individuel eksamen uden adgang til internettet, og derfor har vi til stadighed diskussioner om, hvordan vi bør se på læring og eksamen i en digital tidsalder.

MAGASINET OM LÆRING

Teknologierne i spil i Tjek.me Et af de nyere eksempler på læringsprodukter, som benytter sig af alle tre læringsteknologier er Tjek.me fra Knowmio. Tjek.me er et værktøj, der giver læreren mulighed for at arbejde datainformeret, når han eller hun skal differentiere undervisningen til de enkelte elever. Selve dataindsamlingen foregår i nogle faser. Forud for et forløb formulerer læreren nogle læringsmål, som udgør de tegn på læring, læreren gerne vil se hos eleven. Eleven, som er bekendt med disse læringsmål under forløbet, ‘spiller’ sig efter forløbet igennem en test (game based learning) og leverer derved data til systemet om sin læring. Systemet præsenterer disse data for læreren på en måde, så læreren let og overskueligt kan følge de enkelte elevers læring (learning analytics). Knowmio samarbejder med to kommuner, der har fået støtte af A. P. Møller Fonden til projektet ”Den lærende skole”. Projektet arbejder med at udvikle kollaborative fællesskaber blandt lærere. En vision for Tjek.me i projektet er, at lærerne skal kunne dele gode historier om det, der virker. En lærer bryder måske koden i forhold til at inkludere en særlig elevtype, og et system der kan matche elevers læringsmønstre vil kunne finde dette positive mønsterbrud, og derved kan lærere udveksle erfaringer med og lære af hinanden i hele landet og ikke bare på det enkelte lærerværelse (networked learning). Data i systemet er selvfølgelig anonymiseret, og i praksis er det heller ikke dem, der er interessante – det er læringsmønstrene. Over tre udgivelser af Magasinet Skoleklog skriver Karin Eckersberg om læremidler. Denne artikel er den sidste i rækken. Karin har beskæftiget sig med læremidler, læring og digitalisering i en række år fra forskellige vinkler, både som lærer, læremiddelforfatter, forlagsredaktør, forretningsudvikler og konsulent. Hun blogger om læring og digitalisering på Intolearning.dk.

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Unge iværksættere satser på blyanter Alle i verden skal have et fyldt penalhus, lyder ambitionen fra fire unge iværksættere, der sælger gode, gammeldags skoleredskaber.

disse digitale tider satser fire unge iværksætter fra Randes på at sælge blyanter, viskelædere, penalhuse og lignede analoge skoleredskaber til elever i grundskolen. Skoleredskaberne.dk hedder deres webshop, der så dagens lys sidste sommer, da de fire afsluttede deres gymnasieuddannelse. ”Vi fik ideen i gymnasiet, fordi vil alle havde et halvtomt penalhus gennem vores skolegang. Vi spekulerede over, hvordan vi kunne løse den situation for andre på den lettelse måde. Derfor startede vi vores webshop, hvor elever og forældre kan bestille skoleredskaber, der bliver levere direkte på skolerne,” fortæller en af de fire, Gustav Gradman, som er en af de fire fyre bag virksomheden. SkoleRedskaberne.dk har indtil nu indgået samarbejde med 25 skoler i Danmark, flest i og omkring Randers, men ambitionen er ”Hele verden”. ”Vi tror stadig, der vil være brug for blyanter og linealer. Alle skal jo lære at skrive, så vi tror fortsat, der vil være et marked, selvom de digitale redskaber vinder frem. Hvis ikke du har en

lineal og først skal til at låne af sidemanden, er du ikke klar til at modtage undervisning,” forklarer Gustav, som gør opmærksom på, at webshoppen satser på kvalitetsprodukter, blyanter, der ikke knækker etc. Og at sortiment løbende bliver udvidet i samarbejde med lærere og producenter. 20.000 blyanter til Afrika Når iværksætterne taler om, at nå ud til elever i hele verden, så er det ikke kun tom luft. Eksempelvis donerer de tre blyanter til skoler til Afrika for hver bestilling. Blyanterne kommer videre via frivillige, der kan søge om at få skoleredskaber med. I begyndelsen af 2017 arrangerede Skoleredskaberne.dk desuden en event i samarbejde med Randers Realskole, hvor skolens 425 elever samlede ind til ressourcesvage elever. Eleverne havde hver fundet en sponsor, som ville give et x antal kroner pr. skreven eller tegnet side. Hver indsamlet krone gik til skoleredskaber, der blev sendt til trængende skoler i den tredje verden. Skolerne blev fundet i samarbejde med organisationen ”Projekts Abroad”. Projektet sikrede skoleredskaber, blandt andet 20.000 blyanter, til over 3.500 ressourcesvage børn i Afrika.

Fire fyre omkring 20 år: Emil Bræmer, Gustav Gradman, Emil Kjær og Marco Gam, står bag skoleredskaberne.dk

MAGASINET OM LÆRING

Skål i kvajebajere!

eg er meget optaget af iværksætteri, hvilket ikke er overraskende. Iværksætteri, entreprenørskab og innovation er varme temaer i tiden, og desuden er jeg selv iværksætter. Det giver mange spændende oplevelser, relationer og stor anledning til undren. For selvom man ofte hører, at iværksætteriet og kreativiteten er det, vi skal leve af i fremtiden, så er vi som nation ikke ret gode til at uddanne, endsige danne iværksættere. Ikke at der mangler initiativer, væksthuse, rådgivning og ringbind på kommunerne. Der søsættes mange – udmærkede – projekter rundt om i landet. Det er heller ikke svært at oprette en virksomhed. Med et NemID, en times tid ved computeren og ganske få kroner, kan man blive direktør. Problemet ligger andetsteds, nemlig i den kultur, der stortrives for tiden, hvor frygten for at fejle gør os til små mennesker, der bor i lavloftede huse og går i små sko. Fremdriftsreformer, krig mod ”fjumreår”, truslen fra de arbejdsomme kinesere og globale kriser af forskellig art samt angsten

Mikkel Nordvig, f. 1976. Uddannet dansk- og billedkunstlærer. Små ti års erfaring som lærer. Arbejder nu som skribent, anmelder, litterat og udvikler af undervisningsmateriale.

Løst fast oog lærin m g

for arbejdsløshed og evig fortabelse giver ungdommen tunnelsyn. Den balancerer på en knivsæg og i rædslen for en dårlig karakter lurer depression og søvnmangel. Dem, der synes at lide voldsomst, er de såkaldte ”tolvtalspiger”, piger og unge kvinder, der arbejder benhårdt for at opnå gode resultater. I mine øjne er problemet ikke, at de knokler for at få succes. Problemet er, at de angstmarinerede knokler for at få succes i et system, der præmierer reproduktion, middelmådighed og bovlam march hen ad dydens smalle sti, brolagt som den er med taksametertænkning, elevplaner og målstyring. Hvad om vi i stedet slap disse elever og studerende løs i højloftede læringsrum? Hvad om deres enorme arbejdskapacitet fik lov til at udfolde sig i det omfang, den evnede? Hvad om vi ansporede til risikovillighed, eksperimenter og vildskud? Måske ville den innovation, der ofte efterspørges se sit snit til at blomstre, hvis vi skålede i kvajebajere, når noget eksploderede i hovedet på os. Den gennemsnitlige iværksættermillionær har 17 kuldsejlede projekter bag sig. Det er mange kvajebajere. Fiasko er ingen fest, og bestemt intet mål i sig selv, men ønsker man at opnå noget ud over det sædvanlige, må man vove pelsen. Sigter man højt og løber risici, går det galt ind imellem. Og når det går galt, bliver man klogere og kan gøre det bedre næste gang. Derfor, kære elever og lærere i det ganske danske land: Lad os alle kvaje os!

MAGASINET OM LÆRING

Motion og bevægelse som løftestang til læring og trivsel Henrik Leth, Skoleglæde.nu

otion og bevægelse i undervisningen er vigtigere end nogensinde. Alligevel er det min erfaring, at mange lærere synes, at det er svært at integrere bevægelse i undervisningen. Ved at rette opmærksomheden mod udfordringerne, har jeg — i regi af konsulentvirksomheden Skoleglæde.nu — udviklet en række værktøjer, som skal gøre det mere motiverende for både lærere og elever, at være fysisk aktive i undervisningen. Et af omdrejningspunkterne i vores arbejde er elevernes personlige og sociale kompetencer, som ser ud til at blive udfordret i vores accelererende samfund med digitalisering og et stadig stigende fokus på de faglige præstationer. Men skoleglæde skal være et mål for alle – også lærerne. Med udgangspunkt i elevernes fysiske og mentale sundhed vil vi derfor hjælpe skoler i hele Danmark med at gøre eleverne klar til en fremtid med fokus på livsduelighed. Fremtiden er digital – også for skolen. Det har vi valgt at tage til os, og har derfor samarbejdet med landets førende eksperter for at designe en række undervisningsforløb, som er tilgængelige online. Gennem korte film har vi gjort det let for lærere og pædagoger at arbejde med udviklingen af elevernes personlige kompetencer. God undervisning inkluderer og engagerer eleverne, og kræver at eleverne deltager aktivt og får succesoplevelser – helst hver dag i samtlige af timerne.

Aktivitet bringer smilene og motivationen frem

MAGASINET OM LÆRING

Stifter af skoleglæde.dk Henrik Leth er ny skribent for magasinet Skoleklog, hvor han deler af sine erfaringer og viden om bevægelse i skolen.

Mit personlige udgangspunkt Vi begyndte arbejdet med skoleglæde.nu i 2013. Drivkraften bunder i fire kapitler af mit eget liv, som har været med til at forme fundamentet for en stor del af det, vi arbejder med i Skoleglæde.nu. Det første kapitel handler om min egen skolegang, hvor blikket var rettet mod tavlen, mens både dage og fag smeltede sammen til en ensformig masse. Det andet har været mine 15 år som lærer i folkeskolen, hvor jeg som dansk- og idrætslærer har fået erfaring med bevægelse i den faglige undervisning. Her oplevede jeg, hvilken betydning bevægelse havde for elevernes trivsel og performance. Det tredje, er mine mange års arbejde med coaching og fysisk træning i og uden for Danmark, hvor jeg stadig er vidne til, hvad

Inaktivitet, kedsomhed og manglende lærelyst fysisk overskud betyder for den personlige udvikling. Det sidste, vigtige kapitel har været de oplevelser og erkendelser jeg har fået, når jeg har besøgt folkeskoler, handelsskoler og gymnasier landet over i forbindelse med mine lærerkurser, elevforløb og foredrag. De besøg har skabt en stærk oplevelse af, at vi har brug for et nyt læringsparadigme, og har samtidig gjort mig fortrøstningsfuld, idet jeg kan se, at vi så småt er på vej.

i undervisningen. Jeg har alligevel min tvivl om, om det også er lykkedes, hvad angår udskolingsklasserne. Det baserer jeg på mine erfaringer fra elevforløb, som Skoleglæde.nu afholder flere af rundt om i landet hver eneste uge. Her oplever jeg både, at eleverne finder det uvant, og flere lærere udtrykker, at de ikke ved, hvordan de skal integrere bevægelse i undervisningen på en måde, der også giver mening for det faglige indhold i undervisningen.

Hvad er problemet egentlig? Vi ser en stigende polarisering i børns fysiske aktivitet, således at der både er flere, som er meget fysisk aktive, men desværre også flere der er meget fysisk inaktive og som udgør et stadigt voksende sundhedsproblem. Da børnene opholder sig på skolen i en stor del af deres hverdag, er det også vigtigt, at det er et sted, hvor børnene bliver støttet i at udvikle en sund og aktiv livsstil. For tiden vurderes det, at hver femte barn i Danmark er overvægtig. Ifølge en undersøgelse fra WHO foretaget i 2016, ligger Danmark på 41. pladsen ud af 42 europæiske lande i forhold til 11-åriges motionsvaner – specifikt målt på hvor mange børn, der opnår Sundhedsstyrelsens anbefaling om en times daglig motion. Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø viser tallene fra den Nationale Trivselsmåling i 2016, at der er 26,1 % af eleverne i 4.9. klasse, der keder sig så meget i skolen, at det betragtes som læringshæmmende.

Gør det, du er bedst til Der er flere grunde til at bevægelse i undervisningen har haft svært. Først og fremmest på grund af manglende prioritering. Der var tydeligvis andre elementer af reformen, som stod foran i køen, såsom målstyret undervisning og synlig læring – alle skulle på kurser. Mange skoler forsøgte at løse opgaven med 20-30 minutters bevægelsesbånd, men det ved vi nu, ikke var tilstrækkeligt. Det var heller ikke løsningen med den understøttende undervisning, der i en travl hverdag ikke blev så understøttende og bevægende, som den først var tiltænkt. Men hvorfor ikke? Fordi lærerne og pædagogerne ikke blev klædt på til opgaven, fordi den ikke kom alene, og fordi man glemte noget helt centralt omkring motivation. Helt fejlagtigt forventes det, at enhver lærer og pædagog efter en enkelt eller to kursusdage pludselig er de rene Tarzan’er og eksercits-sergenter, der nu har fået redskaber og viden omkring, hvordan de forvandler eleverne til topatleter og superhelte, samtidig med at vi springer alle rammer i den næste PISA-undersøgelse. Helt fejlagtigt forventes det, at en skolecertificering og en titel som bevægelsesskole sikrer lærerne tid og overskud til at forberede nye og angstprovokerende undervisningsformer inden klokken ringer. Til sidst er det forfejlet at forvente, at lærerne i en travl hverdag – hvor end de gerne ville – har tid til at facilitere komplekse, didaktiske strukturer, der alle kræver ærteposer, fluesmækkere og laminerede ark med tyske verber, eller at lærerene med et knips får

Løsningen handler om vilje og prioritering Når det har været så svært at integrere motion og bevægelse i folkeskolen, skyldes det en række reelle faktorer og udfordringer, som vi skal forstå og derefter finde løsninger på, før vi kan komme videre og nå helt i mål. En ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt viser, at 7 ud af 10 skoler vurderer, at de opfylder kravet om 45 minutters bevægelse

MAGASINET OM LÆRING

alle eleverne til at klatre i træer efter navneord. Når vi ikke møder lærerne på deres talent, står arbejdsglæden i fare. De rigtige værktøjer er afgørende På et kursus for nogle år tilbage mødte jeg en fysiklærer, der smed kortene på bordet: ”Jeg er den klassiske fysiklærer – jeg kommer jo kun til at bevæge mig ved en fejltagelse,” fortalte han. Han mente aldrig, at han kunne komme til at lære det. På det tidspunkt besluttede jeg mig for, at jeg ville udvikle et redskab, som selv Simon kunne bruge til at få motion ind i fysikundervisningen, når behovet var der. Det blev starten til bevægelsesprogrammerne på Skoleglæde.nu, som de ser ud nu. At bede den gamle fysiklærer med rygproblemer, men som har en stærk, faglig stolthed og en kæmpe viden om sit fag, om pludselig at skulle motivere eleverne til noget helt andet, end hvad han selv brænder for, er et helt urimeligt krav. Det svarer til at bede en ivrig trommespiller om at spille violin, eller at bede en dreng, der elsker fodbold, om at gå til keramik. Det er vigtigt at erkende, at alle lærere er forskellige, hvilket er grunden til, at Skoleglæde.nu har udviklet en række værktøjer, som kan bruges som de er, men også giver rum til at improvisere. Vi skal alle være klar til at udvikle os i vores arbejdsliv, men når et forslag møder så massiv modstand, må vi finde på nogle nye veje til at nå målet. Skolerne og kommunerne har mulighed for både at prioritere bevægelse mere, og samtidig støtte lærerne i at udvikle undervisningen i den rigtige retning, ved at sørge for brugbare materialer, frem for at påtvinge dem en undervisningsform, der ligger så langt fra lærerens praksis, at det bliver umuligt.

Brug lærerteamets kompetencer fornuftigt Vi skal lede efter en løsning, hvor vi differentierer forventningen til lærerne, præcis som når vi tilpasser materialer til eleverne. Brug teamets interesser og kompetencer så fornuftigt som muligt. Det er ikke et krav, at alle fag hele dagen skal være aktive. Se på elevernes skema og sæt jer i deres sted. Hvis det var dit skema, hvornår ville du så ønske, at I kom ud i den friske luft eller fik lov til at lave en gang stafet? Det er ikke meningen, at hele undervisningen laves om, så alle hinker rundt ude i skolegården hele dagen. Vi hører lettelsens suk på vores lærerkurser, når vi indledningsvist fortæller, at det gode resultat kommer, når lærerne gør det, de plejer i 80 % af tiden og eksperimenterer med aktiv undervisning i de sidste 20 % af tiden. De bedste resultater viser sig ved få, men effektive ændringer. Hver klasse skal finde sin egen vej Ikke to klasser er ens, og det er lærerne heller ikke. Der skal kigges på de fagdidaktiske muligheder, de fysiske rammer, klassens niveau af trivsel og så videre… Har klassen et højt trivselsniveau, hvor eleverne tør være sig selv og tør være fysiske? Så kan du vælge nogle mere avancerede og komplekse, aktive undervisningsmetoder. Har du lige fået en ny klasse, og kan du mærke, at klassekulturen er svag, og at der ikke er en kultur for at være fysiske sammen, så kan du være nødt til at starte stille op, for eksempel med en walk-and-talk, basis-aktivitet, når muligheden er der. En god idé for at imødekomme de psykologiske aspekter, der altid skal tages højde for, når vi skal have succes med bevægelse i undervisningen, er at dele klassen op i tre grupper og lave tre værksteder af 10-15 minutters varighed. Brug tid i teamet hver uge og tal om det I gør: det, der virker, og det, der ikke gør. På den måde kan I finde frem til de ting, I mener, der kan lade sig gøre i netop jeres klasse. Det er tilladt at tænke kreativt og finde den form og det indhold, der passer til den enkelte klasse med de elever og lærere, den består af. En god idé er at inddrage eleverne i løsningen. Tænk desuden over, om skolens ældste elever kan bruges på nye, kreative måder, om I er gode nok til at inspirere hinanden gennem vidensdeling, eller hvordan I for eksempel kan udnytte teknologi til at skabe motivation hos den enkelte lærer. Elever har brug for glade lærere Det vigtigste er, at vi skal kunne se os selv i det arbejde, vi skal udføre, ellers fører det til stress og mistrivsel. Eleverne har brug for glade lærere og det er kun muligt, hvis man har et arbejde, hvor man bliver udfordret tilpas, føler sig kompetent og hvor man har tid til at gøre det ordenligt. Det er her, vi får oplevelsen af at lykkes og gøre en positiv forskel for en ny generation, hvilket for mange af os lærere er en vigtig drivkraft.

MAGASINET OM LÆRING

Vi støtter god læring!