Magasinet Skoleklog 4/2017 by info@skoleklog.dk

MAGASINET

Skoleklog

sid

e 4 U EL T ,6 og 28

3. ÅRGANG · NR. 4 · 2017

Jeppe Søes modstand mod målinger SIDE

Ildsjæle brænder for musik og sammenspil SIDE

Åbn sanserne, opfordrer forsker SIDE

A TEM

Tættere på naturen — 10 tips til læring i det fri SIDE

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

indhold 10

Tema: Læring i det fri —10 tips Undervisning i det fri kan have mange former og formål. Temaet er et inspirationskatalog med tips til undervisning uden for skolens vanlige rammer — lige nu og her eller i din planlægning.

Dansen om guldkalven Journalist Jeppe Søe lufter sine personlige holdninger mod målinger, generelt og i folkeskolen specifikt

Ildsjæle Liv og Tove mødte hinanden på musikkonservatoriet i 2001. De brænder for musikfaget og udgiver undervisningsmateriale i sammenspil.

Motion tre gange om dagen Greve Kommune og skoleglæde.nu samarbejder om et projekt med mere motion i skoledagen.

Utraditionel samarbejde mod mobning Danhostels er sammen med to unge YouTubere gået til kamp mod mobning

Åbn sanserne Drop teksterne og brug sanserne til at sætte gang i kreative skriveprocesser, foreslår forsker.

Kalenderen siger sommer. Alle, elever og lærere, drømmer om at komme ud af skolens rammer. I denne måneds tema inspirerer vi til undervisning i det fri, fordi nye læringsrum skaber mulighed for nye læringsformer, plads til bevægelse og meget andet.

Magasinet Skoleklog er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner. Magasinet udkom første gang i 2015 under navnet Magasinet om Læring, men har fra denne udgivelse ændret navn til det mere mundrette og bredt dækkende navn, Magasinet Skoleklog, som også er navnet på udgivelsesforlaget. Fokus er stadig indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark. Skoleklog ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen. Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser. Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Elmehaven 54 8520 Lystrup Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.) Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Layout: John Schäfer Foto: iStock, med mindre andet er angivet

MAGASINET OM LÆRING

Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Tid til at vælge læremidler til næste år? Med Clio Onlines læringsportaler kan du som minimum sætte 5 vigtige flueben: Høj faglighed

Alle materialer dækker Fælles Mål, og der er tydelige læringsmål på alle undervisningsforløb og aktiviteter.

Komplette årsplaner

Alle læringsportaler indeholder redaktionens bud på en komplet årsplan til alle klassetrin.

Værktøjer til differentiering

Svær og let udgave af alle tekster, højtlæsningsfunktion, læseguides og en særlig skrifttype til dyslektikere.

Fuld fleksibilitet

Gør vores materialer til dine egne. Differentier indholdet efter behov, og byg dine egne forløb i forløbsbyggeren.

Tidsbesparende funktioner

Selvrettende opgavesæt, statistikmoduler, ugentligt nyhedsbrev med aktuelt indhold til undervisningen m.m.

Læs mere og prøv gratis på clioonline.dk/5fordele

Clio Online Inspirerer til ny viden

Nyt initiativ: Gentænk skolemåltidet

A kt u elt

t nyt initiativ fra Arla under navnet MADmovers sætter fokus på bedre rammer for måltiderne i skolen. Med MADmovers skal skoleelever via et undervisningsforløb gentænke skolemåltidet ud fra de udfordringer, de oplever i deres klasse. Ud over selve maden er der nemlig behov for at sætte fokus på måltidet i skolen, mener initiativtagerne, som bakkes op af professor i sundhedspædagogik, Karen Wistoft. ”På mange skoler er måltidet underprioriteret. Ofte må eleverne selv finde ud af, hvor de skal spise deres mad, og mange lærere er ikke en del af måltidet i frokostpausen. Det betyder, at eleverne ofte spiser under nogle kummerlige forhold, fordi mange skoler ikke tænker på måltidet som en pædagogisk ak-

tivitet. Det mener jeg bør ændres. For måltidet er meget mere end mætte maver. Det skaber glæde, nydelse, samvær og lysten til at spise sundt,” siger hun. MADmovers stiller skarpt på det gode

måltid i skoletiden i forbindelse med Aarhus Kulturhovedstad 2017s tema ”rethink”. Undervisningsforløbet tilbydes gratis til alle 6. klasser i Region Midtjylland.

Co-teaching på dansk

o-teaching har været en kendt undervisningsmetode i USA i mange år, men i Danmark er det stadig et relativt nyt begreb. Nu kommer der for første gang en bog om emnet på dansk: ’Co-teaching – samarbejde om undervisning’ af lektor ved Metropol, Andy Højholdt. ”Co-teaching er, når to forskellige professionelle, fx lærer og specialpædagog, er sammen om at planlægge, gennemføre og evaluere en inkluderende undervisningspraksis,” fortæller han om metoden.

Hensigten med co-teaching er gennem et kollegialt fællesskab, at nå frem til en sjovere og mere responsiv undervisning med afsæt i elevernes behov og forudsætninger, en vidensudviklende praksis, hvor de forskellige professionelle lader sig inspirere af hinanden og bruger hinandens færdigheder i et samspil. Bogen er netop udkommet på Hans Reitzels forlag.

Louise vandt Ph.d. Cup på tre minutter

september 2016 bragte vi et længere interview her i magasinet, hvor Louise Klinge fortalte om sin Ph.d.-afhandling om lærernes relationskompetencer. For en måned siden dystede hun i Ph.d. Cup 2017, der blev vist på DR2, om at være den bedste til at formidle sin forskning på tre minutter. Louise vandt konkurrencen og 10.000 kr. Ikke mindst fik hun igen sit budskab ud – om hvor vigtig relationen mellem

MAGASINET OM LÆRING

elever og lærer er for elevernes motivation, fordybelse og sociale adfærd. Den lange titel på hendes afhandling er: ”Lærerens relationskompetence. En empirisk undersøgelse af, hvordan lærerens relationskompetence viser sig i interaktioner med elever og klasse i almenundervisningen i folkeskolen”.

Læringsplatformen MoMo – tid til læring og trivsel

LE FRIERE FÆL

Folkeskoleforligskredsen er enig om at løsne på bindingerne i Fælles Mål for at give skolerne og lærerne et større professionelt råderum til at tilrettelægge undervisningen. De overordnede mål for, hvad eleverne skal kunne i fagene, vil være de samme, men med en øget frihed lokalt til at planlægge, hvordan man når dertil. I læringsplatformen MoMo er det dig som professionel, der styrer, hvordan undervisningen skal tilrettelægges – ikke systemet.

www.systematic.com/momo Facebook: Systematic Library & Learning

S MÅL

Om du vil benytte dig af kompetencemål, færdigheds- og vidensområder, eller I lokalt har supplerende mål, som du hellere vil bruge ind imellem – det er op til dig. Det er dine elever, og du er den, der bedst kender konteksten. Det er derfor, at MoMo giver tid til læring og trivsel.

A kt u elt

30 millioner kr. skal tænde gnisten for teknologi

ed støtte fra fire store fonde og i et bredt samarbejde med kommuner, naturvidenskabsaktører og uddannelsesinstitutioner skal projektet ’Engineering i skolen’ bringe engineering ind i naturfagsundervisningen med det formål at styrke de naturfaglige og teknologiske kompetencer hos fremtidige generationer. Projektet skal give eleverne større indsigt i, hvordan teknologi og naturvidenskab anvendes til at løse konkrete udfordringer. De skal altså lære at arbejde problemorienteret

med at finde konkrete løsninger på praktiske problemstillinger. Det kan både være hverdagsproblemer og større samfundsrelaterede udfordringer inden for fx klima, miljø og sundhed. Projektgruppen består af Astra, Naturvidenskabernes Hus, VIA University College og Engineer the future som projektejer. I første omgang vil de nye undervisningsmetoder blive afprøvet og integreret på udvalgte skoler i kommunerne: Lyngby Taarbæk, Vejle, Horsens og Holstebro.

Børnehavebørn skal programmere robotter

vis du synes, at fremtidens teknologi allerede har for meget fart på, så slap ikke af, snart kan børnene måske allerede programmere robotter, inden de starter i skolen. Pædagoguddannelsen på University College Lillebælt har siden marts 2017 introduceret robotprogrammering til børnehavebørn. Formålet er at undersøge, hvordan

robotteknologien kan indgå i udviklingen af børnehavebørns naturvidenskabelige kompetencer. Udvalgte pædagogstuderende er i samarbejde med virksomheden Blue Ocean Robotics blevet uddannet som superbrugere i robotteknologien, så de kan udvikle leg og læringssmateriale. Robotteknologien hedder Cubelets og anvendes primært til læring af logiske relationer i kodning.

76 skoler søgte om at deltage i forsøg med kortere skoledage

ndervisningsminister Merete Riisager annoncerede tidligere på foråret et forsøg, hvor 50 skoler over en 3-årig periode får lov at fravige folkeskoleloven for at skabe en mere fleksibel skoledag. Fristen for at søge om deltagelse er nu udløbet, og ministeriet har modtaget ansøgninger fra 76 skoler. Det er landets kommunalbestyrelser, der har kunnet ansøge om deltagelse i forsøget med en eller flere af kommunens skoler.

MAGASINET OM LÆRING

Den deltagende skole kan som led i forsøget fx konvertere dele af den understøttende undervisning til særlige turboforløb for fagligt svage elever eller særlige talentforløb for de fagligt dygtige elever. Den enkelte skole kan også lave samarbejder med det lokale erhvervsliv, for eksempel med det formål at styrke den enkelte elevs håndværksmæssige og innovative evner, eller de kan oprette en klasse med en særlig teknologiprofil.

Undervisningsminister Merete Riisager

Kender du

Hvad? Vamos boksen indeholder 100 aktivitetskort med hjernepauser fordelt på fire kategorier: Motorik, Puls, Styrke og Kvik op. Alle 100 aktiviteter rummer et motorisk eller bevægelsesmæssigt aspekt, der har positiv indflydelse på deltagernes trivsel, sundhed og læring.

Hvorfor? Alle kan være med. Vamos er med til at styrke de sociale bånd og giver deltagerne en pause fra bøger, skærme og tavler, når det er tiltrængt. Vamos styrker deltagernes motivation og øger koncentrationen i forhold til det efterfølgende arbejde.

Hvordan? Træk et kort fra boksen og følg anvisningerne – så er I i gang! De fleste af boksens aktiviteter varer mellem 3 og 1o minutter. Aktiviteterne kan dog, hvis tiden og behovet er der, forlænges. Kun ganske få af aktiviteterne kræver remedier eller forberedelse.

Hvem? Vamos kan bruges af alle personer over 4 år. Deltagerne får medejerskab, når de involveres i både udvælgelsen og formidlingen af aktiviteterne til de andre i gruppen. Vamos kan bruges i mange sammenhænge, hvor der er grupper af mennesker samlet, der har brug for hjernepauser eller bevægelse.

Vamos er udviklet i samarbejde med Frydenhøjskolen i Hvidovre. Bestil boksen via mail: mia@skoleklog.dk eller jakob@skoleklog.dk og læs mere her: www.vamosboks.dk Vamos findes også på engelsk.

Kaspers

klumme

Den digitale frihed

forrige uge blev jeg interviewet af EdTech World Tour, der var nået til Danmark. Helt overordnet var de imponerede over det høje niveau af digitale tiltag i Danmark inden for skolesektoren. De havde en masse spørgsmål og ét af dem var: ”Hvad er hemmeligheden bag succes’en?”. Det er klart, at jeg naturligvis ikke har patent på svaret – jeg står blot bag et af flere digitale læremidler i Danmark. Men mit svar overraskede min kære franske EdTech-veninde! Impulsivt fløj det nemlig ud af mig, at succes’en skyldes lærernes positive attitude over for nye digitale tiltag kombineret med en generel nysgerrighed inden for de digitale muligheder. For helt ærligt – hvor ville vi være med vores digitale tiltag, hvis ikke de dygtigt blev omsat til læring på de mange skoler fra Sønderborg til Skagen? Hvis ikke du, kære lærer, kombinerede din faglighed med de digitale og analoge muligheder i det mix, som netop du dagligt vurderer, er det bedste for dig og dine elever. For det ER vigtigt, at læreren tør anvende de digitale hjælpe- og læremidler til at opnå en større grad af frihed i lærerkaldet. Derfor har det været en fornøjelse for mig at opleve, hvordan matematiklærerne sparer tid på at rette opgaver og udnytter adaptive systemer til at give eleverne opgaver på niveau. Mange bruger desuden det digitale til at differentiere undervisningen i klasserummet, hvor de digitale redskaber er med til at skabe transparens og overblik. Den moderne matematiklærer går på opdagelse med de nye digitale muligheder og omsætter det til faglig frihed. I stigende grad oplever jeg sparring mellem lærerne, hvor man rækker ud til hinanden og oplever, hvordan andre benytter det digitale – naturligvis i klog kombination med det analoge. For netop det analoge materiale får nyt liv, når det digitale benyttes intelligent. Det samme gælder i øvrigt eksisterende undervisningsmetoder, hvor jeg har

oplevet mange lærere krydre dem med nye vinkler, når de kobler deres faglighed ind i de digitale muligheder. Når min søn om et års tid skal starte i skole, skal han ikke glo på en tablet eller en skærm hele skoledagen. Men jeg forventer på den anden side, at skolen er digitalt indstillet og er villig til at støtte op om lærerkollegiets ønsker til digital support i en nærværende skoledag. For at kunne høste de digitale frugter, må man som skole nødvendigvis prioritere det digitale tilpas højt. Det handler både om indkøb og at købe ind på intelligent anvendelse af det digitale. Den gode nyhed er, at et stigende antal forældre – ganske som mig – forventer, at det digitale anvendes klogt, men også i kombination med andre materialer og tilgange. Med læreren som epicenter for elevernes læring. I min omgangskreds tænker folk typisk, at jeg vil få let ved at hjælpe mine børn med matematik. Men jeg agter at deponere min fulde tillid til børnenes matematiklærer. I den sammenhæng forventer jeg naturligvis, at de mange dygtige lærere er hjemmevante med både analoge og digitale muligheder. For når læreren oplever og udnytter den digitale frihed, vil det smitte positivt af på elever og forældre. Og ja, så vil det også være med til at fortsætte Danmarks status som førende inden for såkaldt EdTech.

Kaper Holst Hansen, uddannet cand.merc. mat. er stifter og direktør i EduLab, der har udviklet MatematikFessor — Danmarks mest benyttede matematikportal.

Foto: EduLab

MAGASINET OM LÆRING

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger. Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

Tættere på naturen

– 10 tips til læring i det fri Læring i det fri kan være alt fra at flytte den almindelige undervisning udendørs til at eksperimentere med nye læringsstile. Det kan være undervisning, der decideret handler om naturens planter, dyr og miljøer —vilde såvel som tæmmede, på landet eller i byen. Men naturen er ikke forbeholdt naturfagene. Undervisning i det fri kan gøre noget godt for alle fag, og så der frisk luft og plads til bevægelse. Sådan kunne man blive ved med at argumentere for fornuften i at lægge læringsrummet ud i det fri. Dette tema er et lille inspirationskatalog med store og små tips til konkrete aktiviteter samt henvisninger til, hvor du kan hente mere viden og inspiration.

MAGASINET OM LÆRING

Undervisning i det fri — derfor!

TEM

år solen skinner, og eleverne sukker og summer, så flyt undervisningen ud i det fri — til skolegården, parken, marken, skoven, vandet eller hvad der byder sig i nærmiljøet. Når undervisningen flyttes udendørs i naturen — til et nyt læringsrum og læringsmiljø, giver det mulighed for andre læringsstile. Flere undersøgelser viser, at undervisning i det fri kan styrke børns udvikling positivt i forhold til både læring, sundhed og trivsel. Og så opfylder det faktisk en række af Folkeskolelovens krav om en mere varieret skoledag, samt mulighed for at opfylde mange af de fælles mål. Endelig kan det også nævnes, at man fx i Københavns Kommune, hvor kvadratmeterpriserne er høje, arbejder specifikt med at lægge noget af undervisningen uden for skolerne for at spare på de fysiske rammer.

Bliv klogere på udeskoler

rojekt ”Udvikling af udeskole” er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Miljøministeriet. Projektet belyser konkrete erfaringer og viden fra op til 65 udeskoler fordelt over hele landet. EMU.dk har et tema om projektet, Her kan du løbende læse om

den indhentede viden, og desuden finde eksempler på læringsforløb, artikler, inspiration og baggrundsviden, som alle er udledt af projekt Udvikling af udeskole. Som optakt til projektet blev der i foråret 2014 gennemført en ny kortlægning for at opnå en opdateret og mere præcis beskri-

velse af udbredelsen af udeskole og af skolernes praksis. Kortlægningen identificerede i alt 344 skoler i Danmark, som praktiserer udeskole. Det er 241 skoler folkeskoler og 103 frie grundskoler. grundskoler, der praktiserer udeskole. Udeskolerne fordeler sig jævnt over hele landet.

MAGASINET OM LÆRING

Udforsk bynaturen

et kan godt være, at der ikke er vilde dyr, endeløse skove og brusende bølger i storbyen, men natur er der alligevel — lige uden for skolens mure. Fra uvorne mælkebøtter og småkravl til den mere kultiverede natur i form af byens træer. Det har Statens Naturhistoriske Museum ønsket at dokumentere med diverse undervisningsmaterialer, der blandt andet er blevet til efter to store konkurrencer i 2012 og 2013. Hent E-bogen Byens træer og andre undervisningsmaterialer på http:// snm.ku.dk/skoletjenesten/grundskole/materialer/naturen_i_byen/

Byens træer Bytræets Historie

◆

Livet i Bytræet

◆

Bytræet og Bymennesket

Naturvejledning for skoler og institutioner

il du som lærer eller pædagog gerne bruge naturen som rum til undervisning eller leg og læring, kan du benytte dig af de muligheder, de lokale naturvejledere og naturskoler tilbyder. Naturskolerne kan som regel benyttes gratis af skoler og institutioner fra de kom-

MAGASINET OM LÆRING

muner, der betaler til naturskolens drift. Mange naturvejledere tilbyder også kurser for lærere og pædagoger. Formålet er at gøre lærerne trygge ved selv at gennemføre undervisning i naturen med deres egne grupper af børn. Naturvejlederne kan også give gode råd til egnede steder for skoleaktiviteter.

Hvis du som lærer gerne vil ud i det fri på egen hånd, måske fordi det slet ikke handler om naturfag,, så findes der øko- og naturbaser, som er steder i skoven med eller uden bygning, men hvor der er et depot med udstyr samt en bål- og en lejrplads. Find mere info på http://naturstyrelsen.dk/ naturoplevelser/naturskoler/.

Gratis læringskort til friluftsliv

LÆRINGSKORT

TEAMBUILDING GENNEM FRILUFTSLIV - TB 10

BYG EN FIGUR AKTIVITET • Eleverne skal bygge en figur af materialer

fra naturen og kommunikere figurens opbygning og udseende til en makker, der skal gengive figuren

Lokalitet: I naturen hvor der kan samles materialer til at bygge figuren Tid: 15 - 45 minutter Antal elever: 2-28 pr. lærer/pædagog

LÆRINGSMÅL Eleverne: • kan finde en fælles strategi for at løse

opgaven

• kan kommunikere entydigt • kan iagttage og finde unikke genstande i

naturen

• kan forstå entydige instrukser • kan udvikle aktivteten, så den bliver

Støttet af udlodningsmidler til friluftsliv

www.mercoprint.dk

sværere

friluftsraadet.dk

riluftstrådet har en hjemmeside www.friluftsliviskolen.dk, der er spækket med ideer til, hvordan man kan integrere friluftsliv med undervisningen i skolen. Rådet har blandt andet udgivet 112 læringskort, der kan downloades eller bestilles på hjemmesiden. Læringskortene demonstrerer nogle af mange muligheder, som friluftsliv kan bidrage med til undervisningen. Læringskortene er opbygget, så du som lærer eller pædagog nemt kan komme i gang med undervisningen i friluftsliv uden at have forudsætninger for aktiviteterne. De er inddelt i syv serier. Hver serie består af otte til 20 læringskort, der er udviklet af specialister inden for de forskellige kategorier: Kano, Bouldering, Orientering, Teambuilding gennem friluftsliv, Friluftsliv på hjul, Vinterfriluftsliv og Basisfriluftsliv. Læringskortene lever op til Forenklede Fælles Mål for idræt, men er også velegnede til andre fag i grundskolen - ikke mindst den understøttende undervisning.

TEM

Kapløb med smådyr — og andre sjove aktiviteter

å hjemmesiden Skoven-i-skolen.dk skorter det ikke på forslag til aktiviteter og undervisningsforløb i det fri. Blandt flere hundrede ideer slår vi tilfældigt ned på ”Kapløb med smådyr”, hvor børnene skal fange småkravl, lave en væddeløbsbane og se, om det fx er bænkebideren, myren eller måske tusindbenet, der er hurtigst. Som ved andre aktiviteter på hjemmesiden er fag, formål, målgruppe, forberedelse og udførelse beskrevet til mindste detalje. Hertil kommer udvidelser af aktiviteten og læringsmål. Skolen-i-skoven.dk er en sand guldgruppe af aktiviteter og rummer desuden mange baggrundsartikler om udeskole baseret på forskning og empiri.

MAGASINET OM LÆRING

Oplev historien her og nu med ny app

ptur er en ny app, som HistorieLab har udviklet i samarbejde med firmaet ActVisual. Med app’ en kan du få de historiske begivenheder formidlet lige der, hvor du står og går — på Vesterbro eller i Vester Nebel ”Historier fortalt on-location giver en autentisk følelse, hvilket er en væsentlig

katalysator for læring. Desuden giver brug af app´en mulighed for at kombinere boglig læring med frisk luft og bevægelse,” lyder anbefalingen. Otur er baseret på en GPS, der guider rundt på ture med kulturelt eller historisk indhold og indeholder opgaver undervejs. App’en er brugergenereret, hvilket betyder

Husk haletudserne næste år

elvom forår og sommer har ladet vente på sig, så er det for sent at fange og holde haletudser i år og dermed følge den fantastiske udvikling fra æg til frø Men det er en super ide at huske til næste år. Du kan blandt andet læse om haletudser i klassen på EMU.dk, som ikke mindst gør opmærksom på, at frøer er fredede, så husk at lukke dem ud i naturen, når de er klar.

MAGASINET OM LÆRING

at brugene — lærere, elever, ja alle, der er oprettet — kan lave deres egne ruter og lægge tekst og billeder ind. Eller man kan prøve andres ruter og blive klogere. Brugerne kan altså både blive formidlere og medproducenter af bl.a. historie, men også andre fag, bevægelse og fritid.

Lær på landet

TEM

”

Fantastik besøg, hvor alt var på elevernes præmisser, og hvor man talte deres sprog. Eleverne fik en sjælden hands on-oplevelse. 25 Elever fik lov til at malke, kæle med kalvene, lege med hundene og kattene. Fantastik søde folk på gården. Absolut et besøg vi vil anbefale ” ”Et rigtig fint besøg, hvor vi fik lov til at opleve det hele. Bl.a. så vi, hvordan en gris bliver insemineret. Flemming havde gjort meget ud af at finde en dato, hvor søerne fik pattegrise. Vi så flere pattegrise blive født. Et rigtig fint besøg, stor ros til Flemming.” Sådan lyder et par af tilbagemeldingerne fra lærere, der har været på gårdbesøg med deres klasser i denne måned. Du har læse flere erfaringer fra lærer til lærer på Skole. lf.dk, der er brancheforeningen Landbrug & Fødevares hjemmeside, henvendt til skoler. Her kan man også booke gårdbesøg og finde undervisningsmaterialer. Knap 400 landbrug er tilmeldt besøgstjenesten, som blandt andet byder på gårde med køer, svin, mink og planteavl. Sidste år var det samlede antal gårdbesøg, næsten 20.000, et tal der har været stigende de sidste par år, måske fordi netop gårdbesøg er en af de muligheder, som skolerne benytter sig af i forbindelse med åben skole.

Faglig fordybelse i det fri

et svensk projekt om undervisning i det fri har man lagt en fast udendørs time ind i elevernes skema. Timen kan bruges på tværs af klassernes fag. Den udendørs undervisning gør brug af materialer fundet i naturen, fx sten, kogler, grene eller lignende. I geografitimerne bruger eleverne fx materialerne til at lave et kort over Europa, mens materialerne i matematik bruges til at illustrere forskellige geometriske former. Opga-

verne er blandt andet udgangspunkt for faglig fordybelse, hvor eleverne på egen hånd finder og afprøver forskellige løsninger på en stillet opgave, ved at bruge materialer fra naturen. Aktiviteterne udføres for at fremme en læring, der er aktiv, praksisorienteret og involverende. Kilde: Gustafsson et al. (2011): : Effects of an Outdoor Education Intervention on the Mental Health of Schoolchildren.

MAGASINET OM LÆRING

Dansen om guldkalven — Målinger er ikke guddommelig viden Beviset ligger i to enkle spørgsmål: Hvorfor er der ikke nationale tests i håndværk og design? Hvilke tiltag ville man starte, hvis de boglige elever her viser sig at være under middel? Og dansen går...

allup er den første statsmagt. Dagligt hører vi om en eller anden måling, der chokerer os alle - og i debatten de næste 10 år vil blive brugt som et nærmest guddommeligt argument, der er umuligt at slå tilbage på. Vi ved ellers af erfaring, at målinger har det med at blive modbevist af virkeligheden. De siger populært sagt ikke en skid andet, end at vi gætter på, at dette er ugens lottotal. “Det er det eneste, vi har at forholde os til”, siger politikerne og slynger om sig med tal, de godt selv ved nemt kan være forkerte. Men politik handler ikke længere om at gætte rigtigt om fremtiden, men om at vinde debatten her og nu. Der bliver taget beslutninger på baggrund af målinger, og en måling viser efterfølgende, at dem beslutningen gik ud over, er glade for beslutningen. Der forskes først i virkeligheden, forskes så i hvordan en forandring ville hjælpe på det problem, som målinger viser der er - og efterfølgende opstartes følgeforskning, der forsker i, om forskningen var rigtig. Det har følgeforskerne en interesse i at vise, den var - og så spørger man, som man vil have svar. Senest oplevede jeg i DEBATTEN på DR2 den faktaresistente Antorini forsvare sine beslutninger om reform og om at teste i vildskab. Konstant brugte hun sætningen: “Når vi spørger eleverne…” eller

MAGASINET OM LÆRING

“Når vi spørger lærerne…” - men ingen har spurgt hverken elever eller lærere. Politikerne får det altid til at lyde som om de nærmest på daglig basis ringer rundt og smalltalker med ansatte og borgere, mens de i virkeligheden sidder der bag skærmen og ser på excel-ark fra følgeforskningen. Det kan vi ikke være tjent med. PISA var sendt os fra gud, hvis vi lyttede til Egelund. Og det gjorde de fleste, mærkeligt nok. PISA var en gave fra globaliseringen. Pludselig kunne vi finde ud af, om vores unger i 2045 kunne konkurrere med børn i Rom og Beijing. Vi hyldede den nye gud, dansede om guldkalven og skabte populære tv-udsendelser, der viste, at vores børn slet ikke var så kloge, som vi gik og troede. De blev slået på målstregen af en kinesisk klasse, og det kunne vi selvsagt ikke leve med på forsiden af Ekstra Bladet. Vi vil være de absolut bedste i verden til alt - det krævede bare nogle forandringer, da folkeskolen jo tydeligt var helt til rotterne. Lærerne sad i rundkreds og alt skulle nu i spil. Politikere og forskere dansede videre om guldkalven, og de skabte en ny folkeskole, helt udenom de ansatte - en folkeskole, som de siden ret febrilsk har forsøgt at forsvare. Målingerne viser jo… Som Moses, der kastede to tavler ned i guldkalven, burde det ramme de målingssyge hårdt at finde ud af, at PISA ikke er gud-

Journalist Jeppe Søe har stærke meninger om målinger i Folkeskolen, som han lufter i denne klumme, hvor han blandt andet konkluderer: ”Folkeskolen er ikke rummelig. Den er smalsporet, målrettet og demotiverende“.

dommelig viden. At kineserne havde snydt. At vi sammenlignede os med utopi. At PISA er utroværdig. At de nationale tests er aldeles ubrugelige. Men de danser sørme endnu. Målingerne viser jo… at lærere og elever er glade. Når jeg holder min søn hjemme fra de nationale tests, er det ikke blot, fordi jeg mener, det er et overgreb på børn. Eller fordi de beviseligt ikke viser en dyt, og derfor er spildtid. Det er også fordi jeg ikke mener, at man skal basere folkeskolen på målinger. Hverken de nationale, de globale eller dem der bruges til at holde dansen i gang. Det er blevet et mantra på Christiansborg at påstå, at folk forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter. At mange ikke kan en skid, og derfor ikke får en ungdomsuddannelse. Det mantra er forkert - det excel-ark er et gæt, der ligeså godt kan være forkert. Og det mener jeg, det er. De kan nemlig en del, de elever som politikerne synes er et problem. De kan præcist det, de skal kunne. Vi har bare sat vores krav op, og nu skal alle være boglige, koste hvad det vil. En tømrer skal sørme på høj uddannelse og kunne læse og regne og skrive - og dermed har vi skabt et system, hvor vi udelukker alle dem, der ikke passer til de standarder, vi selv sætter op. Det er åbenbart

ikke fint at være håndværker, hvis man ikke samtidig kan læse Shakespeare eller kender til styret i Burundi. Vi har alle dage haft en gruppe, der kan mere med hænderne end med hovedet. De er bare blevet et skældsord nu - nogle man kan slå lærerne og skolerne i hovedet med. Ser vi på vores nuværende arbejdsmarked, alle os i 40erne og 50erne, er der masser af virksomheder, skabt af folk der ikke var stærke i skolen, men lever fantastisk, ligesom vi lever af dem. Iværksættere med skæve ideer, der starter for sig selv. Er de talblinde, slår de sig sammen med en boglig økonomifidus og vupti har de ansatte og skaber værdi for landet. Tømrere, malere, havefolk og brolæggere, der tjener gode og lever fint og godt. De mennesker ville i dagens skolesystem være problemet. De ville være dem, der fra første klasse fik at vide, at de ikke er gode nok. At de er under middel. At der skulle en ekstra indsats til for at lære dem alt det, de ikke umiddelbart har flair for at vide. Og mit gæt er, at vi ville have knækket dem, så de ikke turde starte op for sig selv - præcist som vi gør nu på daglig basis med elever i folkeskolen. Den rummelige folkeskole er ikke rummelig. Den er smalsporet, målrettet og demotiverende.

MAGASINET OM LÆRING

Hotel med all inclusive ke badeby, s n e li a it n e d i ’s På Hotel Tiffany le med! e h t e d u d r få , Cattolica Fantastisk hotel! Hotel Tiffany’s er noget ganske unikt. Med sine 3 stjerner og det hyggelige og meget børnevenlige poolområde er alt naturligvis 100 % i orden, men det der virkeligt gør hotellet helt unikt, er dets altid smilende og hjælpsomme personale samt det hårdtarbejdende værtspar, Valentina og Massimo. Som gæst opleves personalet som en stor velfungerende enhed, som har fokus på, at gæsterne har en dejlig og ubekymret ferie. Nærmest som en stor familie. Hotellet har naturligvis wifi OG meget velfungerende shuttle-service, hvor I gratis kan blive kørt ind til byen om aftenen - og hentet igen.

Lækker mad! På Hotel Tiffany’s spiser man godt! Særdeles godt! Maden består af lutter lækker og veltilberedt mad fra det gode, norditalienske køkken - friske råvarer og skønne, lokale retter med kød, fisk, friske grøntsager, pasta og pizza. Til alle måltider medfølger desuden vin, øl og vand ad libitum. Og så har vi ikke engang nævnt kagebordet endnu... og de italienske is til ungerne. MUMS!

Find os på facebook www.facebook.com/hoteltiffanycattolica

www.hoteltiffany.com/en/

Spændende område!

Dejlig by og levende mennesker!

Cattolica har nogle fantastiske og børnevenlige sandstrande, hvor man skal gå meget langt ud, før man ikke kan bunde. Modsat havet er byen omkranset af bjerge, hvor man kan tage på gå -og cykelture og f.eks. se gamle borge og byfæstninger fra middelalderen (på hotellet kan man gratis låne en cykel). Der er mange andre aktiviteter, man kan foretage sig i området: fx. besøge museer, badelande, sejlture, dyrke sport og meget, meget mere. Vi har boet på Hotel Tiffany’s de sidste 4 år og har stadig langt fra set det hele.

Cattolica er en levende by med levende mennesker. Der er gang i den inde i byen, ikke mindst om aftenen, hvor gaderne er fyldt med glade mennesker, som enten spiser på en af de mange fortovsrestauranter, shopper, ser koncert, danser - eller bare går rundt og nyder den gode stemning. Vi har rejst meget, men har ALDRIG oplevet SÅ søde mennesker, som i Cattolica. Og de ELSKER børn. Det er således ikke sjældent, at en af ens poder får et klap på hovedet eller et stryg henover kinden, når man færdes inde i byen. Cattolica er desuden en by, som primært besøges af italienere (endnu), så er du træt af fulde svenskere eller støjende hollændere, så slipper du i hvert fald for dem her.

Viale Svizzera, numero 3 Cattolica, CAP 47841 info@hoteltiffany.com · tlf.: (+39) 0541 95 12 78

Liv Beck og Tove Sørensen er begge uddannede sammenspilslærere fra Det Jyske Musikkonservatorium, Liv desuden som sanglærer og Tove som bassist.

Ildsjæle I en artikelserie interviewer vi nogle af de mange ildsjæle, der findes blandt lærere og pædagoger, for at høre om deres undervisningspraksis og tanker om læring.

Liv og Tove

i møder Tove Sørensen og Liv Beck ved det runde bord hjemme i køkkenet hos Liv i Hellerup. Det er deres ugentlige kontordag. Og lige nu er de ved at få styr på de sidste detaljer til Spil Smart vol. 3 – den tredje bog i rækken af lærebøger til sammenspil i folkeskolen. Her fortæller de to kvinder om drivkraften bag deres koncept, og deres erfaringer med musikundervisning i skolen. Hvis vores møde var et stykke musik, så var det helt sikkert et up-tempo nummer, for Tove og Liv taler hurtigt og gerne om deres hjertesag: at musikundervisningen skal løftes i skolen, og at ”alle skal have adgang til musik”. Kvinderne kender hinanden fra Musikkonservatoriet i Aarhus, hvorfra de begge er uddannet som musiklærere i 2001. Siden har de spillet sammen i flere sammenhænge, men har også været venner og hinandens faglige sparringspartnere. Tove underviser på en musikskole, mens Liv har undervist i folkeskolen indtil for nylig. Nu underviser hun på seminariet. Det svære sammenspil Ideen til Spil Smart lærebøgerne og konceptet bag opstod af kvindernes sparring som undervisere.

MAGASINET OM LÆRING

”Som musikskolelærer mødte jeg mange børn. der sagde, at musikundervisningen og især sammenspil – var forbeholdt de elever, der kan noget i forvejen, siger Tove. ”Vi gav os til at undersøge forholdene på forskellige skoler, og det viste sig at netop sammenspil var svært at få til at fungere. Typisk er det dem, der kan spille et instrument, der får lov til at spille guitar, klaver eller trommer, mens resten kan synge til eller rasle med noget. Den tilgang ville aldrig gå i andre fag,” siger Liv, der modsat mange kolleger har gode erfaringer med sammenspil i folkeskolen. For fem år siden besluttede Liv og Tove at gøre noget for hjælpe lærere og elever med sammenspillet. Det mundede ud i den første Spil Smart bog, udgivet på forlaget Stepnote. En skabelon for sammenspil ”Vi fandt ud af, at vi faktisk via vores erfaringer havde det materiale, der skulle til og satte os for at formulere, hvad det egentlig er vi gør, og skabte et koncept, en skabelon for sammenspil,” forklarer de. Musiknumrene i Spil Smart bøgerne er radiohits som børnene kender, men arrangementerne er tilpasset et let tilgængeligt niveau. ”Musik i skolen skal ikke være noget særlig musik. Vi har valgt numre, som børnene godt kan lide for at lave en kobling til fra

Spil Smart er en række lærebøger og et koncept til succesfuldt sammenspil i folkeskolen med minimum forberedelse. Spil Smart er målrettet mellemtrinnet. Spil Smart vol. 3 rammer markedet om kort tid.

skolen til børneværelset,” siger Liv, men både hun og Tove tilføjer, at det ikke kun er børnenes førstevalg, der kommer med i bogen. De vil også gerne åbne børnenes ører for noget nyt, ”opdrage” dem til at lytte til nye genrer som fx reggae. Konceptet går ud på, at der kun er fire opgaver i sammenspil: sang, klaver, trommer og guitar/bas. Eleverne er altid i grupper på 5-6 stykker omkring hver opgave. De betyder, at hvis en falder ud, så påvirker det ikke resten af sammenspillet. Efter en tid roterer eleverne, så alle får mulighed for at prøve et instrument eller synge. ”Mange siger, at de ikke kan finde ud af at spille et instrument. Det handler om en forfejlet opfattelse af, at man skal kunne tingene i forvejen. Hvis man i stedet starter på niveau 1, som man gør i alle andre fag, så kan alle være med, og alle har en mulighed for at lære at spille musik,” siger Tove. Et opgør med kønsroller i musikken Spil Smart konceptet er også et opgør mod kønsfordeling i musik, hvor det typisk er pigerne, der vælger mikrofonerne, mens drengene gå efter trommer, bas og guitar. Det gælder ikke kun i skolen, men i hele musikbranchen, erfarer Liv og Tove. ”Det er ikke fordi pigerne ikke kan spille for eksempel guitar, men de mangler nogen at se op til, vækstlaget mangler,” siger Liv som peger på, at når eleven skal rokere i sammenspil, så er der absolut ingen kønsforskel. Tove tilføjer, at rotationen også er godt for de generte.

”Vi hjælper dem, der ikke moser sig frem. Vi tager ansvaret fra dem ved at tvinge rotationen igennem,” siger hun. ”Alle skal have lige adgang til musik,” konkluderer kvinderne. Musikfaget skal løftes Siden januar har Liv og Tove arbejdet på deres tredje udgivelse, der ligesom de to foregående er målrettet mellemtrinnet. Deres materiale er blevet godt imod, har fået gode anmeldelser og positiv respons blandt andet på deres facebook side, men ud over deres eget bidrag til sammenspillet i skolen, brænder Liv og Tove for musikfaget generelt. De peger på, at musikundervisningen har det svært i folkeskolen. Under halvdelen af underviserne i faget har faktisk en musiklæreruddannelse, fortæller de med henvisning til professor Inge Marstal, ligesom musik uddannelsen er blevet kraftigt beskåret på seminarierne. ”Der er for få musiklærere, og mange brænder hurtigt ud, måske fordi de ikke føler sig ordentligt klædt på, eller måske mister de gejsten, fordi faget ikke bliver respekteret på linje med for eksempel dansk og matematik,” siger de, men Liv, der netop har deltaget i en høring i folketinget vejrer morgenluft. ”Det var tydeligt, at alle de deltagende partier var interesserede i at musik skal løftes i skolen. Der var en fælles lyst og gejst,” siger hun.

MAGASINET OM LÆRING

Motion tre gange om dagen i Greve Elever i Greve Kommune har fået en mere aktiv skoledag med tre daglige motionsøvelser. Kommunen har allieret sig med skoleglæde.nu, der har stået for opstart og undervisningsmateriale.

”Det er spændende at prøve noget nyt i stedet for den normale hverdag. Og så er det dejligt at komme mere ud og være sammen på kryds og tværs i klassen. Det bliver sjovt at arbejde videre med øvelserne, og vi tror, det kan forbedre fællesskabet i klassen”, siger Kathrine og Olivia på 13 år, der i 7.C på Hedelyskolen, hvor de netop er begyndt på bootcampen.

. klasseeleverne i Greves folkeskoler deltager lige nu i en trivsels-bootcamp, som har fokus på motion og bevægelse i undervisningen. Målet er at gøre dem både gladere og dygtigere. Bootcampen er udviklet i samarbejde med Skoleglæde.nu, der står for undervisning og undervisningsmateriale. Det er i første omgang kun 7. klasserne, som får glæde af initiativet, men alle lærere i mellemrinnet og udskolingen får viden og værktøjer, som de senere kan bruge i den daglige undervisning på andre klassetrin. ”Jeg er rigtig glad for, at vi har fået Skoleglæde til at komme og undervise. De er specialiseret i at udvikle metoder, som øger elevernes læring, trivsel og motivation. Jeg håber derfor, vi kan få en masse ud af det her, som vi kan bruge i undervisningen efterfølgende,” siger formand for Børne- og Ungeudvalget i Greve Kommune, Henrik Klem Lassen. Øvelser forbedrer fællesskabet i klassen Bootcampen starter med en fire timers workshop, hvor elever og lærere får ny viden om bl.a. motivation og samarbejde. Her prøver eleverne også kræfter med fitnessboksning og andre øvelser. De følgende tre uger skal elever og lærere selv bruge øvelser fra skoleglæde.nu — tre gange om dagen i 10 minutter af gangen.

Konsulentvirksomhed med digitalværktøjskasse Henrik Leth, konceptudvikler, fitnesstræner samt uddannet danskog idrætslærer, startede skoleglæde.nu sidste år. Det er dels en konsulentvirksomhed og en digital platform for trivsel, læring, motion og bevægelse. ”I dag er danske skoleelever mellem 11 og 15 år de dårligste i Europa til at få rørt sig i dagligdagen. Det vil vi gerne være med til at ændre,” siger Henrik Leth om baggrunden for virksomheden, der i dag har ti tilknyttede konsulenter. ”Vi arbejder i flere felter og er aktuelt særligt interesserede i elevernes læring, trivsel og personlige udvikling gennem inddragelse af elementer af positiv psykologi, ligesom vi arbejder målrettet med at gøre teamwork, motion og bevægelse til en naturlig del af undervisningen. Vi læner os op ad den nyeste forskning, men holder fast i vores ambition om, at vores metoder og produkter skal være praksisnære, siger han. Konkret kan man på skoleglæde.nu finde en værktøjskasse, der blandt andet indeholder over 100 øvelser til klassefitness. Her ligger også mere end 20 skabeloner til aktivundervisning , træningfilm og meget mere.

Stifter af skoleglæde.dk Henrik Leth, som vi denne gang har interviewet, vender tilbage som skribent for magasinet Skoleklog efter sommerferien. Her vil han dele sine erfaringer og viden om bevægelse i skolen. Der står fitnessboksning på skoleskemaet i Greve i forbindelse med trivsels-bootcamp

MAGASINET OM LÆRING

Et 100% dIGItalt læsEtrænInGsproGram Hastighed, koncentration og motivation ved læsning. Over 10.000 elever på mere end 200 skoler har det sidste år gennemført programmet med en gennemsnitlig forøgelse af læsehastigheden på 56%. Programmet bygger på mere end 30 års forskning og erfaring med læsning og læring.

FrontRead henvender sig til: • Grundskolens mellem -og udskolingstrin • Ungdomsuddannelserne • Videregående uddannelser • - og også til dig, der ønsker at få styrket dine generelle læsekompetencer

Vi kommer gerne ud til dig og giver en grundig præsentation.

‘‘

Den store mængde information, vi møder dagligt, stiller store krav til os som læsere. Det kan være svært at nå det hele. Men vi kan alle forbedre vores læsevaner, så vi bliver hurtigere og bedre læsere.

KONTAKT OS OG LÆR MERE: +45 2682 1500 WWW.FRONTREAD.DK / iNFO@FRONTREAD.DK

FRO

NT er en app t READ Ipad, il pc, mac og der ø overb g e r d lik og læse it temp o.

Over tre udgivelser af Magasinet Skoleklog skriver Karin Eckersberg om læremidler. Karin har beskæftiget sig med læremidler, læring og digitalisering i en række år fra forskellige vinkler, både som lærer, læremiddelforfatter, forlagsredaktør, forretningsudvikler og konsulent. Karin blogger om læring og digitalisering på Intolearning.dk.

Læ om lær midlerer

Indret grundbogen med faglig læsning

MAGASINET OM LÆRING

Af Karin Eckersberg Hvad er vigtigt, når man udvælger stof til en grundbog? Og hvordan organiserer man stoffet? Læs her om et eksempel på grundbogens indretning, som bygger på principper for faglig læsning.

Grundbogen er et hit! Uanset vi i dag har et meget varieret læremiddellandskab, så er grundbogen stadig et hit og en central genre i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Grundbogen er fagets bog. Den favner de formelle bekendtgørelseskrav og formidler fagets viden, begreber, metoder, emner og problemstillinger. Grundbogen er både analog og digital, hvilket selvfølgelig giver indholdet et forskelligt udtryk. Et kendetegn for bogen uanset medie er, at den er opbygget efter et lineært princip, og læseren forventes at tilegne sig indholdet i en særlig rækkefølge. Det grundlæggende princip er altså det samme, selvom funktionaliteter og støttende foranstaltninger er forskellige i det analoge og digitale miljø. Et andet kendetegn er, at grundbogen kalder på faglig læsning, dvs tilegnelse af viden gennem læsning af tekst. Didaktisk design Didaktisk design er et begreb for at udvikle og indrette læremidler og læringsforløb med blik for alle de elementer, der indgår i en læringssammenhæng. I det følgende vil jeg blot berøre begrebet og ikke gå i detaljer. I relation til udvikling af læremidler, så omfatter didaktisk de-

Grundbogens kendetegn

• favner de formelle bekendtgørelseskrav • formidler fagets viden, begreber, metoder, emner og problemstillinger

• er opbygget efter et lineært princip • kalder på faglig læsning

sign bl.a., at man udvikler tre deldesigns: et videns-, et lærings- og et undervisningsdesign. Når man arbejder med vidensdesign, så handler det om at udvælge relevant og væsentligt stof og arbejde med stoffets organisering og formidling. Læringsdesign handler om pædagogik, motivation, interaktion, arbejdsformer m.m., og helt konkret udvikles opgaver og aktiviteter, som kan støtte elevens tilegnelse af viden. Undervisningsdesign handler om at hjælpe læreren med at planlægge, styre, differentiere og evaluere undervisningen. Lærervejledningen er et centralt element her. Grundbogens vidensdesign Det vigtigste, når man udvælger stof til grundbogen, er at skele til bekendtgørelsen og sikrer sig, at alle mål dækkes. Når stoffet er udvalgt, skal det fordeles i nogle kapitler. Hvis hvert kapitel følger en ensartet struktur, vil læseren opleve genkendelighed fra et kapitel til det næste, hvilket generelt letter arbejdet med at afkode informationerne. På forlaget Praxis har jeg været med til at udvikle et koncept for et vidensdesign, der støtter en undervisning i faglig læsning. Konceptet tager udgangspunkt i de fire læselove, som Elisabeth Arnbak er ophavskvinde til. De fire læselove foreskriver nogle opgaver §1 Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort før, under og din hjerne parat til at lære nyt! efter læsningen, §2 Du skal vide, hvad du skal bruge teksten til, før du og disse opgalæser! ver blev omdannet til forskel§3 Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke lige elementer forstår! i grundbogen. §4 Du skal gøre tekstens viden til din egen! Neden for kan du se disse elementer listet i relation til læselovene som et eksempel på, hvordan man kan organisere grundbogens vidensdesign. Se også den grafiske oversigt sidst i artiklen.

De fire læselove

- fortsættes på næste side

MAGASINET OM LÆRING

Vær opmærksom på, at eksemplet alene omhandler organisering af stoffet, selvom formidling er en lige så stor del af vidensdesignet.

Før læsning §1 Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort din hjerne parat til at lære nyt! Anslag: Kapitlets tema/emne slås an i et praksisperspektiv. Læseren præsenteres fx for et autentisk, relevant og nærværende problem, som skal løses, og derigennem skabes der en god grund til at gå i gang med læsningen. Forforståelse: Læseren skal have noget at knytte den nye viden an til, og derfor skal opmærksomheden henledes på, hvad han allerede ved om emnet. Det kan fx gøres ved at give ham en opgave, hvor løsningen kræver, at han tænker på temaet/emner eller noget, som er beslægtet med det. Intro til kapitlet: Læseren skal vide, hvad kapitlet handler om, og hvordan det er bygget op. Begge dele er med til at skabe forståelse og overblik, ligesom det giver en konkret forventning om teksten.

indledningsvis for nye, ukendte ord, som er væsentlige for det konkrete tema/emne Eksempler: En tekst, der udelukkende er teoretisk, er meget svær at afkode. Det er i den sammenhæng en hjælp med eksempler og cases, som kan anskueliggøre det teoretiske. Opsummering: Teksten opsummeres. Vær ikke bange for gentagelser – de er blot med til at forstærke læringen.

Efter læsning §4 Du skal gøre tekstens viden til din egen! Læseforståelse: Det kan være en stor støtte i læseprocessen at få mulighed for at tjekke, om man har forstået det væsentligste. Her kan spørgsmålene fra en læsenøgle bruges, eller der kan laves en quiz, hvor læseren kan tjekke sine svar. Opgaver/aktiviteter: Den nye viden skal anvendes i praksis fx ved at løse relevante opgaver. Her kan man evt vende tilbage til problemet fra kapitlets indledning. §2 Du skal vide, hvad du skal bruge teksten til, før du læser! Faglige mål: Læseren skal præsenteres for det eller de faglige mål, som ligger til grund for læsningen, hvilket også er med til at give læringen et konkret sigte. Faglige mål bør som hovedregel nedbrydes i mindre og mere konkrete læringsmål i et sprog, som læseren forstår. Læsenøgle: Læseren har brug for fokus og koncentration i læsningen, og han skal vide, hvad der er det allervigtigste. Det kan peges ud ved fx at stille nogle spørgsmål, som læseren skal kunne svare på efter læsningen. Under læsning §3 Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke forstår! Faglige ord: Med det rette ordkendskab har læseren grundlæggende lettere ved at forstå teksten, og læseren præsenteres derfor

MAGASINET OM LÆRING

Lærings- og undervisningsdesign I arbejdet med vidensdesignet kommer man naturligt til at reflektere over både lærings- og undervisningsdesign, fx når man overvejer, hvilke opgaver og aktiviteter, der skal støtte elevens tilegnelse af viden. Som regel vedtager man nogle gennemgående principper, fx at man vil støtte kravet om bevægelse, eller at den røde tråd skal være praksisnær undervisning. Disse beslutninger kan så igen have konsekvenser for vidensdesignet, og derfor er processen altid iterativ. Mere info - Vil du vide mere om at udvikle grundbøger, så er blogindlægget ”Vi du skive en grundbog” måske noget for dig. Det handler om processen fra idé til produkt, om at samarbejde med et forlag eller selv udgive læremidler. Du finder indlægget på Intolearning.dk.

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går. Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje. Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Utraditionelt samarbejde mod mobning Virksomheden Danhostel og to unge YouTubere har succes med en kampagne mod mobning.

i har alle et ansvar for at undgå mobning, også dem der bare kigger på. Derfor er Danhostel, som er en kæde af vandrehjem, der blandt andet lægger hus til lejrskoler, gået ind i kampen mod mobning. Danhostel har lanceret

en kampagne, udskrevet en konkurrence og indgået et samarbejde med to unge YouTubere for at få budskabet ud. I april 2017 blot en uge efter at videoen med to unge drenge Emil og Mikkel Trier, der fortæller om deres oplevelser om mobning og opfordrer børn og unge til at dele deres erfaringer med andre, blev lagt på YouTube, er kommentarerne væltet ind. Videoen var på daværende tidspunkt blevet vist over 23.000 gange, havde fået flere end 1200 likes og flere end 500 kommentarer. Direktøren: Derfor Youtube ”Vi har fra starten ønsket, at kampagnen blev målrettet især børn og unge i folkeskolerne. Og i denne sammenhæng var det naturligvis vigtigt at vælge de medier, som børn og unge er aktive på, derfor valgte vi YouTube, som netop er et af de unges foretrukne medier. Jeg er utrolig glad for, at så mange allerede har set den og engageret sig i den. Jeg håber, at vores fokus og naturligvis konkurrencen om at vinde et lejrskoleophold vil kunne hjælpe børnene og give dem et godt redskab og en god anledning til at få skabt fornyet debat både

Læs mere om antimobningskampagnen og lejrskolekonkurrencen på www.danhostel.dk/lejrskoler

blandt dem selv, i deres klasse og hos forældre og lærere, udtaler Ole Andersen, direktør for Danhostel. YouTuberne Mikkel og Emil, som begge er 18 år og går i 2. g på handelsgymnasiet i Sønderborg fortæller: ”Vi har heldigvis selv været forskånet for mobning, men selvom vi ikke har prøvet det på egen krop, har vi også oplevet mobning. Vi har set hvor hårdt og hvor sårende, det kan være. Vi er derfor rigtig glade for at være en del af denne kampagne.” Emil og Mikkel eller TrierGaming er i øvrig nogle af de mest populære danske YouTubere, især pga. deres populære serier i Minecraft. De laver også populære videoer, hvor de overrasker deres mange fans rundt om i landet med uventede besøg. Forskeren: Vi har brug for en blande-sig kultur Forsker i mobning Helle Rabøl Hansen, DPU, bakker også positivt op om anti-mobningskampagnen. ”Den bedste støtte en mobbet og ensom elev kan få – er hjælp fra en klassekammerat. Det viser studier og forskning om skolemobning. Det kan derfor betale sig at opmuntre og opfordre elever til at droppe mobbepassivitet og i stedet blande sig, når en klassekammerat holdes ude af fællesskabet. En blande-sig kultur har brug for lærere, der opmuntrer og opfordrer til at stå op for hinanden. Derfor har det været vigtigt for os, at opgaven lægger op til, hvordan alle elever - også dem, der ikke er involveret - kan tage ansvar for at undgå mobning i de danske skoler. Vi har alle et ansvar, også dem, der bare kigger på, udtaler Helle Rabøl Hansen.

YouTuberne Mikkel og Emil

MAGASINET OM LÆRING

A kt u elt

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet. F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg. Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Bliv klædt på til morgendagens digitale samfund Af Ann-Birthe Overholt Nicolaisen, it-didaktisk konsulent hos Clio Online Der findes endnu ikke et obligatorisk digitalfag i grundskolen, alligevel har forlaget Clio Onlie allerede lavet og netop lanceret undervisningmaterialet til faget.

lio Online har en drøm: Danske skoleelever skal arbejde med digitale teknologier i en digitalfaglig sammenhæng i et nyt obligatorisk fag — Et digitalfag. I digitalfaget skal eleverne blive kompetente brugere og medskabere af den digitale nutid og den fremtid, de er på vej ud i. Med læringsportalen Digitalfaget ønsker Clio Online at deltage aktivt i at forme morgendagens digitale samfund. Det har de bl.a. gjort ved at udfærdige et fagmål, der præciserer de kerneområder, de synes er nødvendige for et fremtidigt digitalfagligt fag i grundskolen. Målet er på sigt at udvikle digitalfaglige materialer til hele grundskoleforløbet. Digitalfaget vil dække det kommende valgfag Læringsprotalen Digitalfaget vil imødekomme de mål, som UVM sætter for det kommende valgfag om teknologiforståelse. Indtil da tager portalens fagmål udgangspunkt i de to kompetenceområder digital kommunikation og digital fremstilling. Det første kompetenceområde er skabt med udgangspunkt i en forståelse af begrebet digital literacy. Det dækker over elevernes evne til at tolke, anvende og kombinere kommunikation. Det indebærer, at eleverne kan handle trygt og ansvarsfuldt og forholde sig til de etiske og juridiske rettigheder, der ligger i digitale fællesskaber. På Digitalfaget anses de digitale teknologier som værktøjer, der gør det muligt at udtrykke sig personligt gennem nye medieformer, at skabe nye, innovative fællesskaber og muligheder og at manipulere med og forholde sig kritisk til virkeligheden.

MAGASINET OM LÆRING

Nye lærin gs midle r

Den digitale literacy handler derfor om at kunne: - f orstå og anvende digitale teknologier, kommunikationsværktøjer og netværk til at lokalisere, evaluere, tilegne sig og selv skabe information - f orstå og anvende information i flere formater formidlet igennem digitale platforme - s kabe nye sammenhænge og nye forståelser gennem digitale værktøjer. Det andet kompetenceområde, Digital fremstilling, tager udgangspunkt i mennesket som skabende og problemløsende individ i et digitalt samfund. Computational thinking er grundlæggende for tilgangen til de kreative og innovative skaberkompetencer på portalen. Eleverne skal løse virkelighedsnære problemer og lære at formulere dem, så både et menneske og en computer vil kunne forstå det.

Computational thinking handler om at kunne: -b ryde en proces eller et problem ned i mindre, håndterbare dele - genkende mønstre og ligheder i et problem eller i data - identificere de generelle principper, der ligger til grund for disse mønstre - udvikle trinvise løsninger til specifikke problemer. Digitalfaget kan prøves på: clioonline.dk/digitalfaget/

Økologi til udskolingen

Nye lærin gs midle r

OM Ø

TEM

KOLO

GISK

ABO

MAD

og l

andb

rug

kologi – hvordan og hvorfor? er en temabog om økologisk landbrug og fødevareproduktion. Bogen præsenterer økologi i teori og praksis ud fra emnerne natur og miljø, dyrevelfærd, bæredygtighed, global fødevareforsyning og sundhed. Der er forslag til praktiske undersøgelser og debatter undervejs. Bogen retter sig mod grundskolens 7.-9. klassetrin og undervisningen i naturfagene. Bogen koster 39 kr, men hvis du og din klasse, skal på gårdbesøg hos en økologisk landmand, kan du bestille et gratis klassesæt på skole.l.f.dk.

Ny bog om genbrug til indskolingen

ita er professor i skrald. Hun elsker skrot og skrald. Hun synes, genbrug er magi. At noget gammelt kan blive til noget helt andet. Vita bygger robotter af skrot og drømmer om, at de bliver levende. ’Professor Vita og skrotrobotterne’ er et undervisningsmateriale om emballage, affaldssortering og genbrug. Eleverne får viden om, hvad emballage er, hvilken funktion emballage har, om hvad der sker, når vi smider emballage og affald ud, og hvorfor genbrug og genanvendelse er vigtigt. Materialet, som er udgivet af Coop, læs mere på skolekontakten.dk.

Husk tilmelding til årets smagekasse

oop har åbnet for tilmeldingen til GoCook Smagekassen 2017. GoCook Smagekassen er en skoleaktivitet, der retter sig mod 4.-7. klasse - fortrinsvis til faget madkundskab. Tilmelder du din klasse, modtager du 24 gratis elevhæfter, opskriftshæfter og en lærervejledning i uge 39. I uge 43, 44 eller uge 45 kan du gå ned i en Coop-butik og hente en gratis smagekasse med råvarer til 24 elever. Indholdet af smagekassen kan bruges over to undervisningsgange. Mens der i hele undervisningsmaterialet er nok til 4-8 undervisningsgange. Årets tema er madpakker og mellemmåltider. Du tilmelder din klasse til GoCook Smagekassen fra forsiden af skolekontakten.dk fra 1. maj til 5. september.

MAGASINET OM LÆRING

Åbn sanserne og sæt gang i kreative læringsprocesser Af Mikkel Jacobsen, forsker ved Center for Ernæring og Rehabilitering

ender du det: du står overfor en gruppe børn eller unge, og du vil gerne inspirere dem til at være kreative. ”I dag skal vi arbejde med kreativ skrivning. Så her har I en tekst, så I kan kreere en tekst”. Denne tilgang kan muligvis skyldes at vores tekstforståelse ofte er reduceret til at omhandle det nedskrevne, men i mange sammenhænge giver det god mening at aktivere forskellige læringsstile gennem forskellige medier, indtryk og sanser. Når vi omtaler tekstbegrebet forbinder vi det ofte med noget, der er skrevet, som man så kan læse og fortolke. Men det er jo ikke kun det nedskrevne, vi læser og fortolker, når vi bevæger os rundt i verden. Vi læser hinanden, hinandens reaktioner, vi fortolker dem og indskriver dem i eget liv og det samme gælder film, musik og kunst i øvrigt. Derfor vil fristilen i fremtidens skole måske i højere grad fremstå i andre tekstformer end den nedskrevne, og i fremtiden vil vi måske også se helt nye tekster, der som film og musik kan aktivere andre dele af den kreative proces. Eksempelvis vores sanser. For det er jo netop sanserne, der kommer i spil, når vi hører et stykke musik, frem for når vi læser en tekst. Begge dele kan aktivere forskellige associationer hos læseren, men vel at mærke forskellige. Derfor er det interessant at åbne op for sanserne i læringssammenhæng. Vi er endnu ikke klar med 4D-filmen, der både medbringer duft, smag, følelse m.m. til læseren, men derfor kan

Mikkel Jacobsen er forsker ved Center for Ernæring og Rehabilitering. Mikkel har forsket indenfor det madsociologiske område i Danmark og i USA. Fx omkring skolemad samt mad og social ulighed og har været med til at udvikle og implementere skolemadsordninger, madskolelejr og skolehaver. Derudover er Mikkel Jacobsen uddannet Cand.mag. i Medievidenskab og skolelærer.

man sagtens udvide det sanselige læringsrum. Man kan eksempelvis bruge smags- og duftsansen. På sporet af den tabte tid For godt 100 år siden påbegyndte den franske forfatter Marcel Proust værket ”På sporet af den tabte tid” hvori han beskriver en tidsrejse via sanserne. Dette modernistiske værks centrale fortæller dypper sin Madeleinekage i sin te af lindeblomst og bliver gennem duften og smagen sendt på en rejse tilbage i livet og genoplever sin barndom. Mange kender dette fra sig selv når eksempelvis de første syrener springer ud og hvert år minder om os svundne tider

Foto: Smag for livet

MAGASINET OM LÆRING

Foto: Smag of livet

— eller fra særlige retters aromaer der frembringer erindringer om mennesker, vi har mødt og mistet. Sanserne gør dette ved os og ved vores erindringer. Modsat vores andre sanser som smag, hørelse, syn og følesansen har duftesansen direkte adgang til hjernebarken, hvorfra der er adgang til vores hukommelse i den del af hjernen, der hedder det limbiske system. Her ligger erindringer lagret, og her håndteres vores følelser og hukommelse. Vi kan derfor ofte komme til at tænke på ellers for længst glemte situationer, mennesker eller følelser, når dufte aktiverer det limbiske system og vel at mærke på anden vis, end når vi påvirker kroppens andre sanser. I læringssammenhæng kan dette bruges til eksempelvis at arbejde med kreative skriveprocesser. Frem for at læse en nedskreven tekst for derefter selv at nedskrive en tekst kan vores sanser, og i det tilfælde vores duftsans, være med til at starte denne proces på anden vis. Men hvordan gør man dette i praksis?

Sansekits, associationer og fristil Ud over at der er dufte alle steder, kan man også mere målrettet henvende sig til videnskaben, der helt konkret og som en del af forskning- og udviklingsprojektet Smag for Livet, arbejder med læring og med sanserne. University College Sjælland (Professionshøjskolen Absalon fra 1.aug. 2017) er en blandt flere deltagere i Smag for Livet, der ganske kort fortalt er et tværfagligt forsknings- og formidlingscenter, hvis mål er at få danske børn og voksne til at bruge deres sanser mere bevidst, så de kan foretage begrundede madvalg. I en pædagogisk sammenhæng har man derfor udviklet læringsmidler med henblik på at arbejde med sanserne i bredere forstand end fx begrænset til faget Madkundskab. Konkrete læremidler som er udviklet i Smag for Livet er eksempelvis såkaldte Sansekit, duftmemory og dufttusser. Disse indeholder forskellige kendte og mindre kendte dufte. Fx er der dufttusser med kanel, lakrids og lavendel. Disse dufte kan bruges til at starte associationer, der helt umiddelbart kan understøtte relationsarbejdet i en børne- ungegruppe, det kan styrke det sproglige, da man gennem duftens aktivering af hukommelsen ofte vil have en fortælling, man derefter kan sætte ord på. Mere konkret og fagfagligt kan eleverne få en duft frem for en nedskreven tekst, når der skal laves fristil. Målet med sansekittet er som målet for denne artikel at åbne op for vores forståelse af læring og for, hvordan vi under diverse krav til pensum o.l. har mulighed for at udvide de rammer, hvori vi søger at arbejde med forskellige læringstile. Gennem arbejdet med sanserne kan man springe direkte ind i hinandens erindringer, fortællinger og livsverden. Sådanne konkrete tiltag har netop til formål at udvide forståelsen for, hvordan man lærer, og hvordan man som lærer kan bruge sanserne i andre sammenhænge end omkring madlavning. Hvis man vil vide mere kan man læse om Smag for Livet på: http://ucsj.dk/nyheder/nyhed/unge-skal-laere-at-smage-for-livet/

MAGASINET OM LÆRING

Jeg tror ikke, vi skal ignorere den dér fremtid…

n klog herre sagde en gang, at især fremtiden er svær at spå om. Alligevel er der mange, der forsøger. Som regel kommer de frem til, at tingene kommer til at ændre sig radikalt, men præcis hvordan er ikke til at sige, for det er svært at spå… Én ting er der dog ikke megen tvivl om: fremtiden tilhører dem, der kan selv – dem, der kan skabe, udvikle og tage initiativ. Kort sagt, iværksætteren. Jeps – jeg sagde det, I hørte det og I er velkomne til at skrive til mig om 25 år og kalde mig et kvaj hvis jeg tager fejl: Fremtidens (ja, til en vis grad gælder det allerede) rockstjerner er iværksættere. Allerede nu er antallet af selvstændige og freelancere i voldsom stigning. Det er der megen palaver om, hvilket i høj grad skyldes, at mange af disse freelancere hellere ville være fastansatte, nyde godt af faste aftaler og pensionsopsparing etc. Selvom der næppe er mange over 45, som kommer til at opleve et 25-års jubilæum, så er sikkerheden i fastansættelsen stadig målet

Mikkel Nordvig, f. 1976. Uddannet danskog billedkunstlærer. Små ti års erfaring som lærer. Arbejder nu som skribent, anmelder, litterat og udvikler af undervisningsmateriale.

MAGASINET OM LÆRING

Løst fast oog lærin m g

for mange. Fred være med det. Men tendensen går i en anden retning. Projektansættelser, deltid og patchwork-økonomi bliver stadig mere almindelige forhold for en masse mennesker. For at fungere i en tilværelse, der for en lille generations penge siden var forbeholdt lejesoldater, kunstnere og privatdetektiver, må der nye boller på suppen. Vi må simpelthen lære eleverne at tænke som iværksættere og entreprenører, fordi mange af dem går en fremtid i møde, hvor de er nødt til at skabe sig en lille virksomhed af deres person. De må lave en portefølje og dokumentere de succeser, deres bagage forhåbentlig rummer; de må ud og sælge sig selv og overbevise om egen fortræffelighed. Og dette salgsarbejde er ikke noget, der skal overstås – næh nej, det vil være en integreret del af det professionelle liv så længe dette varer. Iværksætteri og entreprenørskab er vældig spændende emner, som jeg allerede nu kan love jer, kære læsere, at jeg ikke er færdig med endnu. Dels fordi jeg selv har med dem at gøre i det daglige og mener, at de er ekstremt vigtige. Og dels fordi jeg for nylig diskuterede en ny bog om iværksætteri med en person, der har en vigtig position i folkeskoleverdenen. Bogen, som topper bestsellerlister for tiden er skrevet af superiværksætterne Lars Tvede og Mads Faurholt-Jørgensen ( ”Iværksætter”, Gyldendal, maj 2017 red.). Det er en god og vedkommende bog om dette centrale tema. Min samtalepartners holdning til den var, at den nok ikke lige var noget for folkeskolelærere. Det har jeg ikke tænkt mig at lade ligge. Stay tuned!

Vi støtter god læring!