Finansforbundet i Danske Banks medlemsblad nr 2/2022

Juni 2022 Medlemsblad

GUIDE OG GODE RÅD, NÅR DU ER PÅ SOCIALE MEDIER Hvad er god stil og illoyalt overfor over for arbejdsgiver på sociale medier?

Side 4

Status på whistleblowerordning /8

Generalforsamling i Finansforbundet i Danske Bank /12

Future Work Lab: Slut på eksperiment i Danske Bank /20

2

A f Tr o e l s M ø r k

SIDEN SIDST MEDDELELSER FRA KREDSEN OG FORBUNDET | LÆSERBREVE | NYHEDER | ETC

Dag for nye tillidsrepræsentanter I gen i år har vi haft fornøjelsen af at byde en række nye tillidsrepræsentanter velkommen i Finansforbundet i Danske Bank.

På dag for nye tillidsrepræsentanter klæder vi nyvalgte TR’er på til deres nye rolle samt giver dem viden om Finansforbundet og Finansforbundet i Danske Bank.

I år var 36 nye tillidsrepræsentanter med på dagen. De blev blandt andet blev introduceret til: • Finansforbundets opbygning samt rammer og aftaler • De 10 medlemmer af kredsbestyrelsen og ansatte i sekretariatet i Finansforbundet i Danske Bank • Hvordan de kan få rådgivning og sparring fra Finansforbundet i Danske Banks jurister • Kort gennemgang af Finansnet samt vores kommunikationskanaler Dorte Bielefeldt og Susanne Arboe fra bestyrelsen i Finansforbundet i Danske Bank var med til at arrangere dagen. ”Med dagen vil vi gerne klæde tillidsvalgte ordentlig på, så får en god start på TR-arbejdet og føler sig komfortable i rollen som vores forlængede arm ude i de forskellige afdelinger. Efter dagen bliver de nyvalgte TR’er en del af den undervisning, vi tilrettelægger for alle TR’er, hvor vi opdaterer TR’erne på lovgivning og regler samt rettigheder som tillidsvalgt”, siger Dorte Bielefeldt.

Der er cirka 170 tillidsvalgte i Finansforbundet i Danske Bank.

I alt har vi budt velkommen til 36 nye tillidsvalgte i år, som er blevet introduceret til arbejdet som tillidsrepræsentant i Finansforbundet i Danske Bank.

FERIE

Guide: Sådan får du en afslappende sommerferie Sommerferien står for døren, og du får en bedre og mere afslappende ferie, hvis du forbereder dig. Læs, hvordan du holder fri med tankerne langt væk fra jobbet.

Planlæg din tid efter ferien

Forbered din ferie

Brug tid på at skrive ned, hvad du skal lave, når du kommer tilbage fra ferien. Mange bliver stressede under ferien, fordi de tænker på alle de opgaver, der venter efter ferien. Har du dannet dig et overblik inden ferien, kan det give dig ro til at holde fri. Forsøg at sætte tid af den første arbejdsdag til at komme op i omdrejninger igen, tjekke mails og få overblik over dine opgaver.

Brug tid på at forberede din ferie. Hvis det er muligt, så undgå eller begræns at tage nye opgaver ind de sidste dage inden ferien. Det er en god idé at få ryddet op på dit fysiske skrivebord og i indbakken.

Det giver ro og skaber overblik, når du er tilbage på jobbet. Lav klare aftaler med din leder om, at du enten holder helt fri eller hvor meget du forventes at være på. Vær også tydelig både over for kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Snak om kulturen på arbejdspladsen Måske I har en kultur på arbejdspladsen, hvor alle tjekker mails i ferien. Det kan være en god idé at overveje, om det egentlig er en forventning fra ledelsen – eller om det er dig selv og dine kolleger, der har fået skabt en uhensigtsmæssig kultur. Vær åben og tal med kolleger eller din tillidsrepræsentant om det, så I er enige om retningslinjer og forventninger.

Fjern apps og mails fra telefonen Er din private telefon også din arbejdstelefon, kan du afinstallere eller fjerne notifikationer fra de apps og mails, du bruger i arbejdsmæssigt regi midlertidigt, så du undgår at blive mindet om jobbet under ferien. Vær opmærksom på vanens magt, når det kommer til lige at tjekke fx mails og kalendere. Har du en telefon, der kun er til arbejdsbrug, så læg den laaangt væk under ferien.

Vend godt tilbage Sæt grænser for dig selv Måske du vil opleve kreativiteten og idéerne blomstre, når du er væk fra skrivebordet. Det kan være en god ide at have en fysisk notesbog at skrive idéerne ned i, så du ikke skal tænde computeren for at fastholde dem (så kommer du nemlig let til at arbejdere videre med dem). Og sæt en grænse: At få idéer er helt fint, men at give sig i kast med dem, går det måske for meget ud over ferien.

Ligesom op til feriens start er det også vigtigt, at du mentalt lader op til arbejdsstart i de sidste dage i ferien. Vi anbefaler ikke, at du fx tjekker indbakken inden første arbejdsdag.

Men hvis det giver dig en ro og et overblik, kan du gøre det. Du skal dog ikke begynde at svare folk.

Kilde: Troels Bjerg-Nielsen, trivselskonsulent i Finansforbundet

3

4

SOCIALE MEDIER

A f Tr o e l s M ø r k

Guide til god stil og få gode råd til din adfærd på sociale medier Hvad er lovligt, hvad er god stil, og hvad er illoyalt over for din arbejdsgiver, når du bevæger dig rundt på sociale medier?

Det forsøger vi at give svar på i denne guide, hvor en ting er krystalklart: Brug din sunde fornuft

E

n kollega er netop blevet fyret. Det skriver han på et socialt medie, hvor han også beskriver arbejdspladsen i meget kritiske vendinger. Du vil gerne skrive en kommentar til ham på opslaget, men er i tvivl om, hvornår du optræder illoyalt over for din arbejdsplads”.

Det er et af de dilemmaer, vi har forelagt en jurist, en karrierekonsulent og en ekspert i sociale medier. Svaret vender vil tilbage til.

Jobsøgende i en uopsagt stilling Først skal vi lige forbi Danske Banks politik for brug af sociale medier, og hvordan du egentlig skal agere, hvis du er i job, men går med tanker om at jobskifte.

Det kan være svært at vise sine kompetencer og resultater frem, hvis man sidder i en uopsagt stilling og gerne vil forblive loyal over for sin nuværende arbejdsplads.

For Troels Bjerg-Nielsen, der til daglig rådgiver medlemmer af Finansforbundet om deres næste karrieretræk, er dillemaet velkendt. ”I dag er det ikke usædvanligt, at ansatte i finanssektoren jævnligt poster opslag om de resultater, de opnår eller kompetencer, de er-

hverver sig. Det siger sig selv, at det skal være sandt, det du skriver på sociale medier. Men du må gerne poste noget uden for det område, du normalt sidder med. Brug den hovedregel, at du skal kunne sige nede i kantinen, hvad du poster på fx LinkedIn”, siger han.

Han bakkes op af Katrine Emme Thielke.

Hun er ekspert i brugen af sociale medier og henviser også til det almindelige i at poste, hvad man bedriver på arbejdspladsen. ”Og hvis du ikke normalt poster på fx LinkedIn, så begynd stille og diskret at lægge ting op, hvor du viser, hvad du kan og dine kompetencer. Derudover er et godt tip at begynde at kommentere og like på andres opslag. Det er ikke så tydeligt, hvis man besøger din profil”, siger hun.

Dine fordele på sociale medier Som karrierekonsulent gennem mange år kender Troels Bjerg-Nielsen fordelene ved at være aktiv på sociale medier. ”LinkedIn er et godt sted at være aktiv og up to date for at synliggøre dine kompetencer, og hvordan du har efteruddannet dig. En anden ting er et godt netværk, som hele ti-

den skal vedligeholdes. Det er for sent at opdatere sit netværk, når man skal bruge det.

Det skal ske hele tiden, og her er LinkedIn et godt sted at starte”.

Katrine Emme Thielke supplerer: ”Det, man giver, er det, man får. Det gælder også netværk. Det nytter ikke noget at bede sit netværk om tjenester, hvis man har været usynlig gennem længere tid”.

Jura: Det skal du være opmærksom på Danske Bank har lavet en 26 siders guideline

Dine huskeregler • Begynd diskret at lægge opslag på (hvis du ikke er specielt aktiv i forvejen).

• Kommentér på andre opslag – det er ikke så tydeligt • På LinkedIn kan du slukke for notifikationer, så dine connections ikke får besked hver gang, du redigerer din tekst på LinkedIn. • Vedligehold dit netværk løbende – det er for sent, når du har brug for dit netværk.

SOCIALE MEDIER

til medarbejderes brug af sociale medier.

Guiden beskriver de faldgruber og muligheder, koncernen mener, at du bør være opmærksom på, når det gælder dine digitale aftryk på sociale medier.

Peter Schlütter er jurist i Finansforbundet i Danske Bank og har læst guiden. Den sunde fornuft går igen i bankens holdninger til medarbejderes ageren på sociale medier. I guiden står: ”Use common sense with all social media sites. The golden rule is if you wouldn’t say it in front of your family, boss, or customer then don’t say it online”.

”Endvidere forventer banken, at medarbejderne er opmærksomme på, og tager højde for, at de vil blive identificeret som medarbejdere i banken, når de poster noget på sociale medier – også som privatpersoner”, siger han.

Det kan virke banalt, men guiden understreger også, hvad man ikke må på sociale medier, herunder: • Fortælle om bankens forretningsmæssige strategier, sagshåndtering, procedurer, planer, og andre interne forhold, der kan afsløre forhold, som banken ønsker at holde for sig selv – altså alt det

om banken, som man ikke kan finde ad normal lovlig vej i det offentlige rum.

• Gengive i lyd, billeder eller på skrift, hvad der foregår på arbejdspladsen mellem chefer og medarbejdere eller medarbejdere indbyrdes, som kan opfattes som stødende, er af personlig og fortrolig karakter, som udstiller andre og banken negativt.

5

6

SOCIALE MEDIER

• Kritisere banken eller kolleger i banken eller ytringer eller handlinger, der kan opfattes som kritik af banken som virksomhed og/eller som arbejdsplads: • Give oplysninger, som kan påvirke kundernes forhold til eller opfattelse af banken negativt På spørgsmålet, hvordan man agerer, hvis man er jobsøgende, svarer Peter Schlütter: ”Hvis du stadig dit job i banken, kan en åbenlys annoncering af, at man søger andet job, betragtes som en illoyal handling. Illoyaliteten kan gradbøjes afhængigt af, hvilket job man har. Personlige rådgivere og medarbejdere med direkte kundekontakt kan selvfølgelig gøre mere skade hos kunder og samarbejdspartnere end medarbejdere i anonyme funktioner, hvor medarbejderen ikke kan identificeres. Gradbøjningen kan have betydning for, hvilken sanktion banken kan gennemføre i tilfælde af illoyaliteten”, siger han og uddyber: ”Almindelig jobsøgning via jobsites, headhunters og lignende som ikke er åbent og offentligt, er en fuldt ud lovlig og ikke-illoyal aktivitet, som banken naturligvis ikke kan forbyde medarbejderne”, siger han.

Er du i en opsagt stilling, er forholdene anderledes. ”Så er rammerne for retten til at annoncere ønsker om nyt job væsentligt bredere. I den forbindelse er det selvfølgelig en væsentlig faktor, at banken forpligter opsagte medarbejdere til at søge andet job. En begrænsning af at leve op til denne forpligtelse vil være en selvmodsigelse, hvorfor banken næppe ville have held med at erklære illoyalitet og misligholdelse, fordi en opsagt medarbejder åbent og offentligt søger andet job. Selvfølgelig skal man stadig forholde sig loyalt over for banken, hvorfor kritiske og ufordelagtige udsagn om banken skal udelades”, siger Peter Schlütter.

Dine huskeregler • Brug din sunde fornuft – kan det ikke tåles at sige højt i kantinen, skal du heller ikke skrive det på et sociale medie.

• Vær obs på, hvordan du kan optræde illoyalt.

• Bemærk, at der kan være forskel på, om du har direkte kundekontakt, eller du har et anonymt job uden kontakt eller forbindelse med kunder.

A f Tr o e l s M ø r k

3 eksempler på opslag på sociale medier og 3 svar Vi har forelagt tre eksempler på opslag på sociale medier til en jurist, en karrierekonsulent og en ekspert i sociale medier.

Se, hvad de svarer med hver deres baggrund.

1

Du ser et opslag, hvor din arbejdsgiver markerer sig positivt på et specifikt emne. Du er uenig i din arbejdsgivers holdning.

Er det en god idé, hvis du markerer, at du er uenig med din arbejdsgiver på sociale medier?

Karrierekonsulenten svarer Hvis du begynder at gå i rette med din arbejdsgiver på sociale medier, risikerer du at signalere, at der ikke er styr på indre linjer, og det vil din arbejdsgiver formentlig ikke sætte pris på.

I bund og grund vil jeg vurdere, at det er en dårlig idé set fra et karriereperspektiv, selv om du har ret til at udtrykke dine holdninger.

Tag den i stedet internt med de relevante kolleger, hvor du kan nuancere og uddybe dine holdninger.

Juristen svarer Mit råd er at lade være med det. Som ansat skal man opføre sig loyalt over for sin arbejdsgiver, også på sociale medier.

SoMe-eksperten svarer Jeg synes, det kommer meget an på emnet. Der kan være mange måde at markere sin holdning på. Man kan fx stille nysgerrige og åbne spørgsmål.

Det vil aldrig klæde dig at gå i clinch med din arbejdsgiver på sociale medier, men det er muligt at kvalificere det opslag, din arbejdsgiver er kommet med gennem nøgterne betragtninger.

SOCIALE MEDIER

Karrierekonsulenten: Troels BjergNielsen, Finansforbundet

Juristen: Lucina Søgaard-Lidell, Finansforbundet i Danske Bank

2

En mangeårig kollega er netop blevet fyret. Det skriver han på et socialt medie, hvor han også beskriver arbejdspladsen i meget kritiske vendinger. Du vil gerne skrive en kommentar til ham på opslaget, men er i tvivl om, hvornår du optræder illoyalt over for din arbejdsplads. Du vil bare gerne opmuntre ham i en svær tid.

Karrierekonsulenten svarer Med mine karrierebriller vil jeg sige: Det skal du ikke gøre. Den tager du på tomandshånd med vedkommende. Du risikerer at bidrage til, at opslaget (og dermed kritikken af din arbejdsplads) når bredere ud ved, at du kommenterer på opslaget.

Og hvad er et like eller kommentar værd som en egentlig opmuntring? Giv ham et opkald, eller kig forbi vedkommende privat.

Juristen svarer Igen vil rådet være at lade være med at kommentere noget negativt om arbejdsgiveren, så man ikke risikerer at komme til at opfattes som illoyal.

SoMe-eksperten svarer Det kommer meget an på tonen, men du skal naturligvis ikke gå ind i kritikken af din nuværende arbejdsplads.

Men en kommentar a la: ”Jeg kommer til at savne dig og vores snakke ved kaffeautomaten”, kan ikke skade.

Du skal dog være opmærksom på, at du muligvis forlænger opslagets liv ved at kommentere.

Eksperten: Katrine Emme Thielke, selvstændig med speciale i brug af sociale medier for virksomheder og privatpersoner

3

Du har arbejdet sammen med en række kolleger på et længerevarende projekt. Nu beskriver en af kollegerne projektet i meget rosende vendinger og hendes egen arbejdsindsats, der ifølge hende selv, har været en væsentlig årsag til projektets succes.

Hun nævner ikke nogle af jer, der har været med i projektet.

Du bliver rasende, men hvad vil være det rigtige for dig at gøre?

Karrierekonsulenten svarer Se det som en gave, for det er et godt eksempel på utrolig dårlig dømmekraft og dårlig stil.

Det er aldrig en god idé at være rasende på sociale medier, så hold følelserne langt væk, når det gælder opslag som dette.

Kollegaen gør alle de forkerte ting for at shine i kort tid, men betaler prisen i form at et dårlig forhold til sine kolleger.

Tag den internt.

Juristen svarer Menneskeligt forstår jeg godt situationen. Juridisk er der ikke noget at komme efter. Du fremstår ikke som en god repræsentant for din arbejdsgiver, hvis du offentlig begynder at gå i clinch med din kollega.

Tag den internt på arbejdspladsen.

SoMe-eksperten svarer Det er en dårlig idé at begynde at gå i clinch med sin kollega offentligt på sociale medier.

Hvis du ønsker at tale med din kollega om det, vil rådet være at tale med kollegaen uden om sociale medier.

7

8

WHISTLEBLOWERORDNING

Af Johannes H. Nørgård

STOR TILLID TIL WHISTLE Danske Bank var blandt de første herhjemme til at indføre en whistleblowerordning, hvor man er sikret fuld anonymitet. Og tilliden og trygheden om ordningen er stor, for antallet af henvendelser er vokset siden ordningen blev indført.

D

irekte oversat fra engelsk betyder whistleblower “fløjteblæser”. Ordet stammer fra 1960’erne, hvor det blev brugt om fodbolddommere og dommere i andre sportsgrene, der blæser i en fløjte, når de ser noget forkert. Mens ordet whistleblower i dag bruges om en person, der informerer om forhold, som vedkommende mener er kritisable eller direkte ulovlige. ”Det er et positivt ord, hvor nogen blæser i fløjten for at rette op på noget. Det kan jeg vældig godt lide”, siger Nick Syrett om den whistleblowing afdeling i Danske Bank, som han fører tilsyn med, da han samtidig er chef for den afdeling, som efterforsker en stor del af de sager, som bliver rapporteret af whistleblowers.

Den positive indstilling til whistleblowing er han ikke alene om. Siden 2014 er antallet af henvendelser til afdelingen steget betragteligt. ”Da vi ikke har nogen som helst grund til at antage at Dansk Bank er blevet mere kriminel de sidste tre år, så ser vi den store stigning i antallet af henvendelser som udtryk for, at der er kommet en meget stor tillid og tryghed i forhold til at bruge ordningen. Det underbygges også ved, at selv om man kan være fuldstændig anonym, så er der faktisk flere, der undervejs bliver så fortrolige med os, at de af egen vilje dropper at være anonyme”, fortæller leder for Whistleblowing Operation i Danske Bank, Gert Engelsholm, der af hensyn til den diskretion, der må være om ordningen ikke kan komme med præcise tal på hvor mange- og hvad henvendelserne drejer sig om.

Læs mere her Her på Danske Banks whistleblowing site, kan du læse mere: danskebank.whistleblowernetwork.dk

100 procent anonym og beskyttet Gert Engelsholm har tidligere været mere end 35 år indenfor politiet, blandt andet i en årrække som efterforsker i Bagmandspolitiet, så han ved alt om at gå stille med dørene og behandle sager med en stor grad af fortrolighed. I praksis sker anmeldelserne via en webside, der er på en ekstern server

hos en tredje part, så ingen ansatte i Danske Bank kan spore afsenderen. Her kan man vælge at stå frem eller være anonym, og vælger man det sidste, kan man stadig kommunikere, hvis man som whistleblower vælger at oprette en sikker mailboks samtidig med anmeldelsen. ”Det betyder, at vi stadig kan stille uddybende spørgs-

WHISTLEBLOWERORDNING

BLOWERORDNING Whistleblower rapporterer

Klassifikation

Conduct

1

En ”udefrakommende” whistleblower) rapporterede bekymring om, at en forretningspartner anvendte sit samarbejde med Danske Bank som reklame i et 3.land på en måde der ikke var i overensstemmelse med sandheden

2

En Whistleblower rapporterede bekymring om, at afdeling i banken havde en ufuldstændig forståelse af “Intellectual Property Rights” (IPR) og at der derved kunne ske overtrædelser af IPR regler. Whistlebloweren havde tidligere delt samme bekymring via andre kanaler, men var usikker på, om bekymringen var blevet taget alvorligt.

Hvordan blev sagen undersøgt?

Hvad var resultatet?

Bankens efterforskere undersøgte dette, og konkluderede, at whistlebloweren havde ret i sin påstand.

Banken afsluttede ikke sit samarbejde med forretningspartneren, men tilføjede i kontrakten, at Danske Bank havde ret til at se og godkende enhver henvisning til Danske Bank.

IPR lovgivning

En undersøgelse vist, at den, at den indrapporterede afdeling ikke havde en opdateret procesbeskrivelse som skulle sikre, at en proces blev udført i overensstemmelse med de hurtigt ændrende regler på området.

Den pågældende afdeling ændrede sine proces beskrivelser og sikrede derved at alle regler omkring IPR blev fulgt.

Conduct

3

En Whistleblower rapporterede, at en leder, som normalt optrådte meget støttende og professional, var begyndt at råbe og skælde ud på sit personale og beskylde personalet for at være ”sløve og ineffektive”.

Da lederen blev gjort bekendt med den delte bekymring, indrømmede han - efter at have tænkt lidt over det - at hans opførsel havde været uacceptabel samtidig med, at han oplyste om en personlig anledning til sin opførsel.

Efter en periode, hvor lederen fik mulighed for at modtage professionel hjælp, kom lederen tilbage til afdelingen, hvor lederen sammen med sit team igen leverede overbevisende og gode resultater.

Conduct

4

En whistleblower i et datterselskab rapporterede bekymring om, at en række operationelle tab ikke var sket som følge af ”tilfældige uheld”, men derimod var sket som følge af en ny og hidtil ukendt måde at angribe udefra svigagtigt. Whistlebloweren var hidtil blevet afvist, når han havde rejst denne bekymring hos “fraud teamet”, som mente at whistlebloweren var “langt ude” og ”så spøgelser”.

Bankens ”Fraud Team”, efterforskere og datterselskabet efterforskede sammen og drøftede sagen med bade finanstilsynet og politiet. Den samlede konklusion var, at whistleblowren havde ret i sin påstand, og at der var tale om en ny form for “external fraud attack”, som iøvrigt også havde vist sig for første gang i andre finansielle institutioner.

Datterselskabet introducerede meget hurtigt nye kontrolfunktioner og uddannelse af sit personale for effektivt at imødegå denne nye form for angreb udefra. Tab blev minimeret og ophørte derefter helt.

9

10

WHISTLEBLOWERORDNING

mål og opdatere whistlebloweren, hvilket er af betydning for begge parter” siger Gert Engelsholm. ”Man kan både skrive og indtale en anmeldelse, og gør man det sidste er det faktisk sådan at stemmen bliver forvrænget inden vi får lov at lytte til den. Al teknologien er ganske enkelt designet til at sikre anonymitet, siger Gert Engelsholm og indrømmer, at det kan give visse udfordringer i efterforskningen, hvis de samtidig har fået en upræcis sag ind på fem linjer. ”Men det er vilkårene. Vi vil aldrig forsøge at presse en anmelder til at ophæve sin anonymitet, eller forsøge at tracke. Det vil ikke alene være ulovligt. Det ville også være at skyde sig selv i foden, og det har vi ingen interesse i” siger han og fortsætter ”vores interesse er at få mulighed for at få rettet op på de ting der bliver indrapporteret”.

Meld enhver tvivl ind Meningen med Whistleblowerordningen er selvfølgelig ikke, at den skal bruges til at klage over maden i kantinen, manglende lønforhøjelse eller en enkeltstående episode med morgensur leder. Derimod kan systemet anvendes til rapportering af uregelmæssigheder, upassende og krænkende opførsel eller mistanke om ulovligheder. I 2021 viste en undersøgelse med 8.000 deltagere lavet af et uvildigt analyseinstitut, at 97 procent i Danske Bank faktisk kender til whistleblowerordningen, men også, at der hos nogen var en vis usikkerhed om, hvilke sager man kunne indrapportere: ”For eksempel om sagen var vigtig nok, eller om det ville gå ud over nogen hvis ens mistanke var forkert. Men hvis man er i tvivl, så meld det ind. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Man skal heller ikke bekymre sig om, at man kan tage fejl. Der sker ikke noget og det går ikke ud over nogen, hvis det er tilfældet”, siger Gert Engelsholm og bakkes op af Nick Syrett: ”Whistleblowerordningen er en vigtig del af, at Danske Bank ønsker at være en troværdig finansiel partner og hvis der er uregelmæssigheder i butikken, så skal det tages hånd om før det påvirker vores kunder, vores medarbejdere eller måden banken opererer på” og fortsætter: ”Det er meldt klart ud fra bankens ledelse, så har man som medarbejder eller forretningspartner mistanke om uregelmæssigheder, så få det meldt ind, så vi kan få det

Af Johannes Nørgård

Alle skal kunne sove roligt Har man en bekymring skal man ikke gå alene med det.

Brug whistleblower-ordningen, så det bliver undersøgt og man kan sove roligt om natten, lyder det fra kredsformand Kirsten Ebbe Brich

F

ormand for Finansforbundet i Danske Bank Kirsten Ebbe Brich, der fornyeligt blev genvalgt til en ny periode i bestyrelsen for Danske Bank er fuld af ros over for den Whistleblowerordning, der er i Danske Bank. ”Det er en supergod ordning med dygtige folk bag, hvor tingene bliver taget alvorligt og efterforsket seriøst. Det kan jeg forstå af den anonyme og overordnede afrapportering, vi indimellem får på bordet i bankens bestyrelse. Det er også den tilbagemelding, jeg har fået fra medlemmer.

Det er lødige rapporter, og man får høflige svar på det, man har set og hørt”, siger hun og fortæller, at hun har fuld tillid til ordningen, og til at tingene bliver behandlet fortroligt.

Gå ikke alene med det Selv vil hun ikke tøve med at bruge ordningen, hvis det skulle blive aktuelt, og det mener hun heller ikke andre skal gøre: ”Hvis man i Danske Bank oplever forkerte processer eller uønsket adfærd, så skal det på bordet så hurtigt som muligt. Ingen diskussion om det.

Vi har en nultolerance, for det er ikke sådan en arbejdsplads vi vil have”.

Men man kan godt være i tvivl om, om problemet er stort nok, eller tænke at ens bekymring måske er ubegrundet? ”Ja og i sådan situation kan man som medarbejder godt føle sig alene, meget lille og magtesløs. Så få det frem - for uanset, hvad det handler om, og om ens bekymring er begrundet eller ej, så vil det blive undersøgt, og man kan sove roligt om natten”, siger Kirsten Ebbe Brich og fortæller, at man altid er velkommen til at vende sin tvivl med sin TR eller en fra kredsen før indrapportering, hvis man ønsker det.

KLUMME

ER DER PLADS TIL SENKARRIERE I DANSKE BANK? Af Bente Bang, næstformand

P

røv lige at bruge et par minutter på at reflektere over nedenstående spørgsmål. Det har jeg gjort i den seneste tid, for en god senkarriere er et vigtigt indsatsområde, som kræver handling.

Vi lever og arbejder i en tid, hvor der er rift om arbejdskraften. Det stiller krav til arbejdsgiversiden om at udnytte hele arbejdsstyrken.

• Ansætter Danske Bank 55+-årige?

• Kan den erfarne kollega på 59 år komme i betragtning, når der sættes navn på en ny interessant opgave?

• Bliver der brugt uddannelseskroner på den 62-årige, der har brug for en ny certificering?

• Imødekommer Danske Bank seniormedarbejderens ønske om en ugentlig fridag med samtidig reduktion i kundeporteføljen?

Jeg har ikke svaret på alle disse spørgsmål, for vi har ikke taget dialogen med koncernen endnu. Vores fokus på senkarriere er nyt, for indtil nu har andre mangfoldighedsspørgsmål fyldt, som f.eks. behovet for flere kvinder i lederstillinger.

Når jeg tænker på de mange 55+-årige kollegaer, som jeg kender, er der helt sikkert

adskillige af dem, der har interessante arbejdsliv med masser af muligheder. Men jeg hører desværre også om kollegaer, der føler sig overset og endda ekskluderet på grund af alder. Og jeg hører nærmest aldrig om ansættelse af nye kollegaer i førnævnte 55+ alder.

Koncernen vil gerne diversitet. Og det er klogt, for mange undersøgelser viser, at diversitet betaler sig på bundlinjen. Mangfoldige teams skaber bedre resultater og spejler bedre de kunder, vi lever af at betjene.

Men det er ikke nok at Code of Conduct siger, at koncernen ikke vil behandle kollegaer unfair baseret på blandt andet alder – det skal også udleves i virkeligheden.

Finansforbundet deltog sidste år i et forskningsprojekt under overskriften ”De erfarne” og støttet af Velliv Foreningen. Forskerne fra Københavns Universitet undersøgte, hvad der skaber det gode seniorarbejdsliv og rapporten er interessant læsning.

Den omtaler ”Alderisme”, altså diskrimination på grund af alder. Alderisme sker ofte helt ubevidst, og det kræver samtale og kulturelle ændringer at komme diskriminationen til livs.

Vi tager gerne initiativ til at starte den samtale i Danske Bank, for selvfølgelig skal der være plads til en god senkarriere i Danske Bank.

11

12

GENERALFORSAMLING

Af Birgitte Aabo

MASSER AF ENIGHED – MED PLADS TIL UENIGHED Debatten var livlig, da næsten 200 deltagere samledes til generalforsamling i Finansforbundet i Danske Bank i maj.

Blandt andet optog det sindene, hvordan man sikrer flere medlemmer.

V

i kunne sagtens bruge mere tid til at snakke ved bordene”.

Konstateringen kom fra en ny tillidsrepræsentant, der for første gang var med til generalforsamling i Finansforbundet i Danske Bank, som vanen tro blev afviklet på det bøgeskovsomkransede Munkebjerg Hotel ved Vejle.

Her var de knap 200 deltagere delt op ved runde borde i den store sal, hvor der blev sat tid af til at summe over emnerne, der indgik i kredsformand Kirsten Ebbe Brichs og kredsnæstformand Bente Bangs beretninger.

I stedet for at være henvist til at bestige talerstolen for at komme med input, var det denne gang mikrofonerne, der blev bragt rundt i salen, og det øgede tilsyneladende lysten til at give meninger til kende.

De fire overordnede emner var lig de fire ambitioner, som kredsbestyrelsen har arbejdet på siden seneste generalforsamling: • Medlemmerne er glade for at gå på arbejde.

• Medlemmerne er mentalt og fagligt klar til fremtidens job.

• Finansforbundet er et naturligt valg for alle, der arbejder i Danske Bank.

• Tillidsvalgte er kompetente og engagerede sparringspartnere.

bliver mere stressede af at arbejde meget hjemme, mens andre stortrives – fleksibilitet blev derfor fastslået som et nøgleord, og det er ikke lig med faste hjemmedage. ”Vi skal finde en måde at indrette os på, der giver fleksibilitet og fællesskab, så vi tager det bedste med af det, vi lærte under corona”, sagde kredsformanden.

Noget af det, der også kan dræne arbejdsglæden, er de mange forandringer og justeringer i organisationen. Det er nu langt om længe også er et emne, der drøftes i chefkredse – Kirsten Ebbe Birch opfordrede ledelsen til at tænke sig en ekstra gang om, før flere forandringer gennemføres. En udmelding, der vandt gehør i salen.

I det hele taget er stress stadig en stor udfordring i banken, konstaterede hun, og kredsen holder øje med udviklingen, lovede hun: ”Der SKAL være balance mellem mængden af opgaver og den arbejdstid man har til rådighed”.

Fra deltagerne i salen blev der blandt meget andet også peget på, at banken har skåret de små ting væk, som kunne gøre en forskel for trivslen og får den enkelte til at yde mere og føle stolthed – som et chokoladeæg til påske eller en blomst, når man fylder 50 år.

Corona-læringer

Hvorfor Finansforbundet?

I forhold til arbejdsglæden blev blandt andet coronaens påvirkning af arbejdslivet vendt.

Trivselsundersøgelser har vist, at en del

Mange kom også med input, da debatten drejede sig ind på, hvordan kredsen kan

GENERALFORSAMLING

Herover: Op med lapperne. Der var bred enighed om at stemme for beretningen, da Finansforbundet i Danske Bank holdt generalforsamling 5. maj.

Lille billede til højre: Det udelukkede ikke, at der var mange forskellige holdninger og input, så der var gang i debatten om eksempelvis trivsel, hjemmearbejde, stress, hvervning og overenskomst – også i pauserne.

Lille billede, til venstre: Carsten Garde Eilertsen genopstillede ikke og blev varmt hyldet for sin mangeårige indsats. Han rundede af med en tale med syv ønsker, blandt andet ønsket om styrket fokus på hverning. Selv vil han fremadrettet udelukkende satse på at udvide sit eget univers.

13

14

GENERALFORSAMLING

blive bedre til at hverve nye medlemmer.

Tallet falder – i øjeblikket er der omkring 6.300 aktive. Holdningerne var meget delte, fra den nye tillidsrepræsentant, som syntes, at han mangler gode argumenter, til de mere erfarne, der kunne remse mange fordele op ved et medlemskab. Alle var tilsyneladende

Af Birgitte Aabo

Her ses den nye bestyrelse, som er identisk med den tidligere - bortset fra én udskiftning: Mangeårige bestyrelsesmedlem og tidligere næstformand Carsten Garde Eilertsen forlader bestyrelsen efter 18 år, (han er derfor ikke med her) mens it-specialist og tillidsrepræsentant Gunver Sommer (fjerde fra venstre i blå kjole) er nyvalgt.

enige om, at de unge kan være svære at få med om bord.

Der arbejdes ihærdigt på at rette medlemstallet op med nye initiativer i forhold til synlighed og direkte kontakt til nyansatte i samarbejde med hverveteamet i Finansforbundet.

Kent, OK og FH

Herover ses kredsformand Kirsten Ebbe Brich, mens formand for Finansforbundet, Kent Petersen, pænt venter i baggrunden på at få plads på talerstolen.

Formand for Finansforbundet, Kent Petersen, talte også på generalforsamlingen, ikke mindst om den kommende overenskomst: ”Overenskomst handler selvfølgelig om løn, det er altid et stort tema - og vanskeligt”, sagde han og beskrev det komplekse bagtæppe, forhandlingerne skal forgå på med inflationen, coronaens følger, Ruslands invasion, og konstaterede: ”I har ydet en god indsats i en omtumlet tid, som vi vil kæmpe for at honorere”.

Flere i salen havde spurgt til medlemskabet af Fagbevægelsens Hovedorganisation, og Kent Petersen sagde, at han var glad for, at et solidt flertal på et ekstraordinært landsmøde i april stemte for at ansøge: ”Det er et fællesskab, hvor vi ikke er enige om alt. Men det er nødvendigt at være med i FH, hvis vi vil indflydelse”

GENERALFORSAMLING

Hjerte og engagement

Svar på fire spørgsmål

Mod til uenighed

Pia Staal, Relationship manager i Business, Odense, tillidsrepræsentant og områdetillidsrepræsentant, intern revisorsuppleant i kredsen, har arbejdet 35 år i banken:

Jan Beckmann Dickow, it-software engineer, ny tillidsrepræsentant:

René McKenzie Lintrup, officer og tillidsrepræsentant, tog initiativ til at få sin afdeling dækket af nu fem tillidsrepræsentanter og områdetillidsrepræsentant:

”Jeg tror, jeg har deltaget i generalforsamlinger fire gange. Jeg bliver altid glad for at mærke, at det vigtigste er på plads: at vi er en stor gruppe, som er enige og uenige om mange ting, men allesammen har vi kærlighed, loyalitet og engagement i forhold til banken. Man kan virkelig mærke, at hjertet er med, at alle her så gerne vil banken.

Generalforsamlinger byder altid på noget vigtigt. Denne gang synes jeg blandt andet at det med, at kredsen skal række mere ud at mærke, hvad der sker blandt tillidsrepræsentanterne rundt om i banken er vigtigt.

Jeg ved godt, kredsen har meget andet og mange arbejdsopgaver. Men det er meget vigtigt, at de har føling med, hvad der sker”.

“Jeg vidste på forhånd, at jeg ville stille spørgsmål til beretningen. Jeg nåede at stille fire – første gang var lidt græseoverskridende, men så gik det fint. Det var ikke kun spørgsmål, jeg havde med hjemmefra, jeg blev også inspireret af de mennesker, jeg sad og snakkede med ved bordet i salen. I det hele taget var der god debat.

Nogle af svarene var lidt forudsigelige.

Men det, jeg fik i forhold til, hvordan vi bliver bedre til at hverve nye medlemmer, var godt. Flere end jeg havde samme udfordring med at argumentere for et medlemskab, og det virker til, at det bliver taget alvorligt, og det er noget, der bliver arbejdet med”.

”Jeg har tidligere arbejdet i og været tillidsrepræsentant i Nordea og derfor været til adskillige generalforsamlinger – det viser sig, at jeg også kender mange flere her, end jeg regnede med. Det understreger, at Finansforbundet er en fantastisk platform, som går på tværs. Mange rækker ud, jeg føler mig meget velkommen her.

Selv om vi har mange forskellige vinkler på arbejdslivet og kommer fra vidt forskellige funktioner, mærker man, at der er højt til loftet og mulighed for at være uenige og stadig venner – det er fedt at folk tør stille sig op foran flere hundrede mennesker og sige deres mening”.

Både på podiet (billedet til venstre, med kredsbestyrelsesmedlem Lars AablingThomsen i fokus) og blandt de mange deltagere i salen var der gang i debatterne, når der blev uddelt ’summetid’ over generalforsamlingens centrale emner.

15

16

MEDLEMSMØDE

Te k s t : Tr o e l s M ø r k - F o t o : J a c o b N i e l s e n

EMIL ERICHSEN FRA FJERNØSTEN TIL FINANSFORBUNDET I DANSKE BANK At Emil Erichsen er lige så sympatisk i virkeligheden, som han fremstår i utallige rejseprogrammer, blev over 500 medlemmer af Finansforbundet i Danske Bank bekræftet i på medlemsturne rundt i landet.

H

vad har en sejltur jorden rundt som skipper på en båd på størrelse med en mellemstor campingvogn til fælles med det at være medarbejder eller leder i en virksomhed som Danske Bank?

Faktisk ret meget, skulle det vise sig, da Emil Erichsen, kendt fra Kurs mod fjerne kyster, på medlemsmøder rundt i landet for medlemmer af Finansforbundet i Danske Bank, delte flittigt ud af anekdoter fra tre år på verdenshavene.

Som ansat i en virksomhed bliver du ofte sat sammen med nogen, du ikke har selv har valgt eller kender særlig godt. Ikke desto mindre er I tvunget til at skabe resultater i hinandens selskab.

Det sker også ombord på et skib som Havana. Forskellen er bare, at man ikke slipper synet af hinanden kl. 16 og smutter hjem i privaten. Man er tvunget til at kigge på hinanden døgnet rundt – og dermed også tvunget til at finde løsninger på de udfordringer, der måtte være.

Tvunget til at finde løsninger ”På et tidspunkt får vi en af min bror Theis’ gode venner på 18 år med ombord. Jeg kender ham ikke særlig godt, og han kommer direkte hjemme fra forældrenes trygge rammer og havde aldrig lavet mad selv eller vasket sit tøj selv, før han kom ombord på Havana. Jeg blev hurtig irriteret over hans beskidte underbukser på dækket, og at han

ikke deltog i madlavningen, men bare satte sig til bordet, når maden var tilberedt”, siger Emil og kigger ud over de cirka 120 fremmødte.

Men ude på Atlanterhavet er eneste mulighed at få løst udfordringen. Og ved I hvad, siger han:

Vidste du, at ...

• Emil Erichsen var ansat på X-Factor som en del af produktionen, inden han sejlede rundt om jorden.

• Der blev produceret i alt 32 afsnit af Kurs mod fjerne kyster. Der blev filmet 20 gange mere, end hvad der endte i programmerne, så der har været en skarp udvælgelse af optagelser.

• Der var i alt 43 forskellige mennesker ombord på Havanna under jordomsejlingen.

De fleste kendte Emil og Theis i forvejen, men der var også nogle, der kontaktede Emil undervejs og spurgte, om de måtte sejle med.

• Som teenager var Emil sejler på eliteniveau, inden en slem knæskade som 19årig satte en stopper for OL-drømmene. .

”Han blev aldrig god til at lave mad. Han forsøgte en gang, men vi blev alle enige om i fællesskab, at det også var sidste gang”, siger Emil til stor morskab for publikum.

Til gengæld, siger Emil i et lidt mere alvorligt toneleje: ”Han viste sig at være fuldstændig suveræn til alt, hvad der vedrørte motoren og fik lynhurtig en kæmpe viden om Havannas tekniske formåen, som vi kunne gøre brug af, når noget af det mekaniske drillede. Turen med Havana har lært mig, at alle har noget at bidrage med. Så kan det godt være, at det er andet noget, end det planlagte”, siger han og slutter historien af med: ”Det tror jeg faktiske at mange – også helt almindelige lønmodtagere – kan nikke gen-

MEDLEMSMØDE

kendende til. Man bliver sat sammen i en gruppe, som skal fungere, uanset baggrund.

Hvis man giver ens medmennesker eller kolleger tid og tillid, så kommer der ofte gode resultater ud i den anden ende”.

Diversitet gavner I starten af jordomsejlingen var det Emils fokus at have venner og bekendte med på ombord. Men efterhånden som der kom flere sømil under kølen opdagede Emil, at diversitet og forskellige personligheder var en større fordel end at have venner, der lignede ham selv med ombord. ”Mine venner ligner jo mig og kan mange af de samme ting. Hvis jeg derimod skabte en diversitet i form af både mænd og kvin-

der og stor aldersspredning, skabte det en dynamik, som var meget gavnlig, og som egentlig også skabte bedre resultater”, siger Emil og spørger ud i rummet: ”I har garanteret også oplevet, at automatreaktionen er, at man samler sig omkring de mennesker og personligheder, man kender bedst og ligner en selv. Nogle gange får man altså bedre resultater ved at sætte et hold sammen, som har forskellige personligheder samt alder og køn”

Hvor er jakkesættene?

Vi møder Emil Erichsen til en kort snak, inden medlemsmødet i Odense, som er det sidste i rækken af fire. Som vant foredragsholder er det oplagt at spørge, hvordan an-

Foredraget med Emil Erichsen var en blanding er anekdoter fra jordomsejlingen og ikke tidligere viste tv-klip samt refleksioner siden hjemkomsten i 2016.

satte i Danske Bank skiller sig ud i forhold til andre. Og de skiller sig faktiske ikke ud, og det overrasker Emil. ”Det er altid rart at få sine fordomme skudt ned. Jeg havde faktiske forventet en masse jakkesæt, der måske ville være en smule svære at engagere. Men det er gået rigtig godt, og spørgelysten har været stor, så det har været en super oplevelse at møde medlemmerne af Finansforbundet i Danske Bank”, siger han.

17

18

MEDLEMSMØDE

A f Tr o e l s M ø r k

Spørgsmål + Svar - 5 hurtige til Emil Erichsen Hvad laver du i dag? ”Jeg er i virkeligheden ikke så fantasifuld, for jeg laver det samme som min far og farfar: Rejser, holder foredrag og laver tv. Siden vi kom hjem fra Kurs mod fjerne kyster i 2016 har jeg sammen med familien rejst op af Norges vestkyst og rundt i Danmarks farvande.

Rejser, som også er blevet dokumenteret på TV2.

Derudover jeg fået to børn som i dag er tre og nul år. Når jeg ikke rejser, driver jeg et forlag med tilhørende hjemmeside. Vi udgiver blandt andet bøger og børnebøger, vi selv skriver”.

Var det hele tiden planen, at jeres tur skulle dokumenteres på TV2? ”Nej, det var faktisk først en uge inden, vi skulle afsted, at TV2 spurgte, om vi kan kunne tage et kamera med. De havde hørt fra min far, at vi skulle sejle jorden rundt. Senere fik vi en fotograf med, og vi endte med at dokumentere hele turen.

Men det gjorde heldigvis, at turen blev på vores præmisser, og TV2 havde ikke noget at sige om turen, eller hvor vi skulle sejle hen”.

Hvad har været den største øjenåbner i forhold til være afsted på et skib i tre år? ”Det har været, hvor berigende det er ikke at være afhængig af en mobiltelefon eller sociale medier. Jeg er ikke bedre, end jeg selvfølgelig også har en smart phone i dag, men jeg har skåret sociale medier væk. Det giver simpelthen ikke værdi i mit liv”.

Hvad skete der på båden uden mobiltelefoner og internet? ”Der skete jo det, at vi talte sammen, og det kunne vi gøre i lang tid om alle mulige ting. Ingen kunne google facit, som tit lukker samtalen. Hvor tit har du ikke oplevet, at nogen har googlet et svar – og så dør samtalen jo der. Det gjorde den ikke ombord på Havana.

Vi havde til gengæld Google-listen. Så hver gang vi kom i en havn med en god netforbindelse, blev et besætningsmedlem sendt i byen med Google-listen, så vi kunne få svar. Og så startede samtalen ofte forfra med den nye viden”.

Kommer vi til at se dig igen i et rejseprogram? ”TV2 river simpelthen hovedet af mig, hvis jeg fortæller noget, for det må jeg ikke. Men jeg har gang i et nyt rejseprogram, som er i planlægningsfasen.

Jeg kan love, at det bliver en kold omgang.

Mere kan jeg desværre ikke sige lige nu”.

Medlemsmøder med et fagligt og socialt tvist Inden Emil Erichsen gik på scenen, mødte medlemmerne bestyrelsen i Finansforbundet i Danske Bank til en uforpligtende snak om situationen i banken.

M

edlemsmøderne havde en høj grad af medlemsinddragelse med mulighed for på forhånd at få indflydelse på, hvad der skulle tales om, og medlemmerne blev også bedt om at komme med input undervejs både elektronisk og mundtligt.

Tale- og spørgelysten var stor, og det glæder formand Kirsten Ebbe Brich: ”Det har været en stor fornøjelse at møde så mange medlemmer rundt om i landet. Det giver et meget værdifuldt input til vores arbejde i bestyrelsen og ammunition til de fora

og udvalg, hvor vi er repræsenteret”.

Og emnerne kom vidt omkring: • Ressourcer • Trivsel • Arbejdsmiljø • Indflydelse på eget arbejde • Hjemmearbejde • De kommende overenskomstforhandlinger i koncernen Og medlemsmøderne er ikke de sidste, vi afholder, siger Kirsten Ebbe Brich: ”Vi vil altid gerne ud at tale med vores medlemmer, så hvis din afdeling har lyst til at få besøg af en fra kredsbestyrelsen, så tag fat i din tillidsrepræsentant eller en af os, så kommer vi meget gerne ud og taler med jer.

Men vi vil ikke love, at vi tager Emil med næste gang”, siger hun med et smil.

Inden Emil Erichsen gik på scenen, mødte medlemmerne formand Kirsten Ebbe Brich og næstformand, Bente Bang til en uforpligtende snak om situationen i banken.

MEDLEMSMØDE

”Dejligt at kunne tale uformelt omkring vores arbejdsliv” Vi talte med en række af de medlemmer, som var mødt op i Odense for at møde bestyrelsen for Finansforbundet i Danske Bank, nyde en god middag samt høre foredrag af Emil Erichsen.

Vibeke Espensen, personlig rådgiver i Kolding og Marianne Iversen, personlig rådgiver i Kolding

Anne Riis Dinsen, Senior Operations Officer i Estate Services i Odense og Jørgen Østergård, investeringsrådgiver i Svendborg

Mette-Marie Knigge, Officer, Service Delivery, Debt Management, Odense og Linda Kjær, Senior Operations Advisor, Debt Advisory, Odense

Hvordan har det været at være her i dag? ”Det har været et super godt arrangement.

Det fungerede rigtig godt med inddragelsen af tilhørerende med app’en under indlægget fra formandsskabet. Dog var det lidt ærgerligt, at der ikke var bedre tid til at komme omkring udfordringerne med trivsel og belastningen i hverdagen.

Foredraget var også godt. Kombinationen af faglige input, lidt at spise og foredraget gav alt i alt en rigtig god dag”.

Hvordan har det været at være her i dag? ”Det har været rigtig godt. Timen med formandsskabet var vigtig og rigtig god, og det fungerede godt med meningstilkendegivelser fra salen undervejs.

Jeg synes, det er vigtigt, at bestyrelsen hører vores input til, hvordan vi ser hverdagen, også ude i landet. Og vi håber og tror, at responsen bliver taget med videre til de relevante steder”.

Hvordan har det været at være her i dag? ”Det har været rigtig rart at mødes og tale uformelt omkring vores arbejdsliv både med bestyrelsen for Finansforbundet i Danske Bank og med kolleger fra banken.

Vi håber og tror, at bestyrelsen vil tage de input med tilbage, som der blev givet under mødet og ikke mindst i den ærlige og rene form, de blev givet”.

Hvad har været det bedste i dag? ”Det bedste var at komme ud og møde andre kolleger og ikke kun sidde bag en skærm. Under middagen faldt vi fx i snak med kolleger fra Vejle og Odense. Det er rigtig rart at mærke, at andre har de samme udfordringer og kan nikke genkendende til de problemstillinger, vi har i hverdagen. På den måde kunne vi videndele en smule under maden.

Næste gang, der er et arrangement, vil vi helt sikkert forsøge at overtale kollegerne til at tage med”.

Hvad har været det bedste i dag? ”Der må vi sige foredraget med Emil Erichsen. Han var rigtig god til at inddrage metaforer og anekdoter i sine fortællinger.

Det var også meget inspirerende at høre om tre år ombord på en båd og tankevækkende at høre, hvordan han forholder sig til den måde, vi lever på i dag, blandet andet hvor afhængige vi er af mobiltelefoner og sociale medier”.

Hvad har været det bedste i dag? ”Vi synes begge, at Emil Erichsen var enormt nærværende og var god til at sætte ord på de mekanismer der sker, når man er tvunget til at arbejde sammen med andre mennesker om fælles mål.

Det skete både ombord på Havana, og det sker også tit på en arbejdsplads, hvor man kan blive sat sammen med mennesker, man ikke selv har valgt.

Han var god til at drage paralleller mellem at samarbejde om en jordomsejling på et skib og at fungere på arbejdsplads, hvor der skal leveres resultater. Der er faktisk flere ligheder, end man skulle tro, og det var han god til at sætte ord på”.

19

20

ARBEJDSLIV

Te k s t : Tr o e l s M ø r k F o t o : S i g n e W e i l m a r k

FUTURE WORK LAB: NYE MÅDER AT ARBEJDE PÅ I FINANSSEKTOREN Future Work Lab, der eksperimenter med måden, vi arbejder på i finanssektoren, er afsluttet for Danske Banks vedkommende.

Læs om eksperimentet, og hvordan det i seks uger ændrede arbejdsgangene markant i to teams i Daily Banking.

F

orestil dig, at du i en periode får muligheden for at arbejde uden mål. Du bliver sat fri, og du kan og skal arbejde på samme måde, men uden det mindste fokus på måltal.

Det skete for to teams i Daily Banking i Aarhus og Høje Taastrup, der har været med i projektet Future Work Lab. De to front end teams er meget driftstunge, og bliver normalt målt på op til 10-12 ting hver dag.

I seks uger skulle de arbejde helt uden at blive præsenteret for de måltal, som de normalt plejer at vurdere deres arbejdsindsats ud fra. Cheferne fik heller ikke måltallene udleveret. ”Lynhurtigt opdagede vi, at skuldrene sænkede sig hos medarbejderne, og de fortalte, at de rent fysisk kunne mærke, at de var mindre pressede. Enkelte bliver naturligvis drevet af målinger og det kick, det er at se, hvis deres tal forbedres. Men for de fleste var det positivt, at målingerne blev skjult”, siger Signe Bjørg Lyck, der er projektleder på Future Work Lab. Hun uddyber: ”Det var meget interessant, at 1:1-samtalerne med chefen ændrede karakter. Når der

Fakta Future Work Lab • Formålet med Future Work Lab er at skabe ny viden om og udvikle nye redskaber til at styrke den mentale sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv.

• Future Work Lab eksperimenterer sammen med 12 virksomheder i den finansielle sektor. Al læring fra projektet deles med alle – også ud over den finansielle sektor.

• P rojektet er et samarbejde mellem Finansforbundet, Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og er mestendels finansieret af Velliv Foreningen.

Du kan høre mere om resultaterne på en konference om Future Work Lab 28. september.

Læs mere og find konkrete værktøjer på futureworklab.dk

ikke var mål at tale om, så fortalte lederne, at de blev mere opmærksomme på, hvad lige præcis dén medarbejder over for dem havde brug for, og de menneskelige relationer kom til at fylde mere. Tit kommer målene og opnåelse af dem til at fylde for meget – og det synes både ledere og medarbejdere faktisk”.

Formålet med Future Work Lab er at skabe ny viden om og udvikle nye redskaber til at styrke den mentale sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv.

Future Work Lab er skabt på initiativ af Finansforbundet, som sammen med Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har søgt støtte hos Velliv Foreningen.

Eksperimentet har derfor et særligt fokus på den finansielle sektor, der de seneste år har været kendetegnet ved stigende stress, faldende trivsel - samtidig med den digitale udvikling forandrer arbejdslivet radikalt for mange ansatte.

Leder: Fedt at blive skubbet til Martin Søndermark Jepsen er chef for det team i Aarhus, der var en del af projektet.

ARBEJDSLIV

”Efter projektet er det nu op til den enkelte, om de vil have deres egne tal udleveret, og det er også op til den enkelte, om vi skal tale om tallene på 1:1-samtalerne” Martin Søndermark Jepsen, chef for det team i Aarhus, der var en del af eksperimentet

Efter at have deltaget i projektet har han ændret den måde, han dagligt er leder på. ”Jeg har været leder i omkring 20 år og synes, det er super spændende at blive skubbet lidt i min ledelsesstil ved at deltage i eksperimenter som Future Work Lab. Jeg har nok brugt målinger og tal lidt for meget i min daglige ledelsesstil, og målingerne har fyldt for meget i mine 1:1-samtaler med mine medarbejdere”, siger Martin Søndermark Jepsen Efter projektets afslutning har Martin Søndermark Jepsen igen adgang til tallene. Men en anden væsentlig ting er ændret. ”Efter projektet det nu op til den enkelte, om de vil have deres egne tal udleveret, og det er også op til den enkelte, om vi skal tale

om tallene på 1:1-samtalerne. Jeg er enig med Signe Bjørg Lyck i, at hvis tallene er foran en, så bliver de automatisk centrum for snakken”, siger han.

”Lynhurtigt opdagede vi, at skuldrene sænkede sig hos medarbejderne, og de fortalte, at de rent fysisk kunne mærke, at de var mindre pressede”, fortæller projektleder Signe Bjørg Lyck om eksperiment i Danske Bank, hvor medarbejdere i en periode arbejdede uden at blive præsenteret for måltal.

Kæmpe omvæltning for mange Charlotte Lee Kock er områdetillidsrepræsentant i Aarhus og har fuldt projektet på sidelinjen. Hun vil gerne rose banken for at gå ind i projektet med åbent sind. ”Det har været utrolig spændende at følge eksperimentet i teams, hvor medarbejderne normalt bliver målt rigtig meget. Det har været en kæmpe omvæltning for medarbejderne, og mange har nok følt, at det har været som en få kappet en arm af – der mangler ligesom noget. Men jeg er ret sikker på, at størstedelen ville elske, at forsøgsordningen blev indført i dagligdagen”, siger hun og uddyber: ”Jeg håber da, at ledelsen vil tage resultaterne og de sjove findings med videre og arbejde med dem i en eller anden form”.

Udover at fjerne målinger for ansatte og ledere, bestod eksperimentet også i fem minutters daglig refleksionstid for den enkelte, hvor der var mulighed for at filosofere over

sit arbejde, samt muligheden for at spise frokost sammen i teamet.

Projekt på tværs af hele finanssektoren Ud over eksperimentet i Danske Bank bestod Future Work Lab af otte andre eksperimenter i bank- og forsikringsbranchen.

For Signe Bjørg Lyck har det været fedt at opleve, at Finansforbundet er gået forrest i jagten på nye måder at arbejde på. ”Stress og mistrivsel hænger desværre tæt sammen med finanssektoren, og der er brug for, at vi tænker nyt. Samtidig lever vi i en digital tid, som kalder på nye løsninger – for kunderne, men i lige så høj grad for medarbejderne. Den problemstilling synes jeg, at Finansforbundet tager alvorligt ved at lave det her projekt i samarbejde med FA”, siger Signe Bjørg Lyck.

21

22

OVERENSKOMST

A f Tr o e l s M ø r k

S TAT U S PÅ O K 2 023 OK2023-forberedelserne bevæger sig nu videre fra indsamling af ønsker fra medarbejderne til formulering og prioritering af krav.

1.

april skal du have en ny overenskomst i Danske Bank. Forberedelserne er i fuld gang og består af både en standardoverenskomst for hele finanssektoren og en virksomhedsoverenskomst for Danske Bank-koncernen. ”Vi er efterhånden færdige med at implementere de sidste elementer fra OK 2020, som indeholdt mange ændringer og mange nye ting. Samtidig er vi også i gang med at forberede OK 2023. De første spadestik til OK2023 blev taget i januar 2022”, siger Kirsten Lund fra bestyrelsen i Finansforbundet i Danske Bank.

En stor del af forberedelsen består i at høre fra jer medlemmer, og hvad I gerne vil sætte spotlightet på i de kommende forhandlinger.

Vi har fået viden fra medlemmerne gennem: • Finansforbundets medlemsundersøgelse • Finansforbundets trivselsundersøgelse • Vores fysiske medlemsmøder i marts i de fire største byer med over 500 deltagere • Finansforbundet i Danske Banks egne surveys Kirsten Lund er taknemmelig for alle input:”Jeg vil gerne sige tusind tak for alle tilbagemeldinger og holdninger. Vi kan desværre ikke love, at alle jeres ønsker bliver til virkelighed i den nye overenskomst, for det er jo en forhandling mellem to parter. Men jeg kan love, at alle jeres input bliver nøje overvejet og forsøgt indarbejdet i det videre arbejde”, siger Kirsten Lund.

arbejdsgivere starten af 2023 forud for forhandlinger om ny standardoverenskomst og ny økonomisk ramme.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte din egen tillidsrepræsentant eller Finansforbundet i Danske Bank.

Tidsplan for det videre arbejde - August 2022: Krav fra Finansforbundet i Danske Bank sendes til Finansforbundet.

- September 2022: Finansforbundets repræsentantskab prioriterer krav og ønsker på Aftalekonferencen.

- Vinter 2023: Ny standardoverenskomst forhandles.

Hvad sker der nu?

Bestyrelsen og juristerne i Finansforbundet i Danske Bank tager nu viden og input fra jer og bearbejder dem til formelle overenskomstkrav. Vores krav indgår i den samlede pulje af krav som sendes til Finanssektorens

- Forår 2023: Vi forhandler vores virksomhedsoverenskomst med banken inden for de rammer, som Standardoverenskomsten giver os.

TR-HJÆLP

A f Tr o e l s M ø r k

Det kan din tillidsrepræsentant hjælpe dig med Mange er ikke klar over, at de faktisk har ret til at få en tillidsrepræsentant med, hvis der sker en væsentlig ændring i ansættelsesforholdene eller man skal til en alvorlig samtale hos chefen.

D

in tillidsrepræsentant er din garant i dagligdagen for, at den kollektive overenskomst og kutymer på arbejdspladsen bliver overholdt.

På det individuelle plan er din tillidsrepræsentant også din professionelle sparringspartner og rådgiver, hvis uheldet er ude, og du pludselig bliver mødt af en væsentlig stillingsændring.

En væsentlig ændring i dine ansættelsesforhold eller indholdet af en alvorlig samtale kunne omhandle: • Advarsel • Opsigelse eller fratrædelse • Bortvisning • Ned i løn • Flytter arbejdspladsen til en anden landsdel

Ret til at få en tillidsrepræsentant med Lucina Søgaard-Lidell, jurist i Finansforbundet i Danske Bank, siger: ”Bliver du informeret om en væsentlig ændring i dine ansættelsesforhold, har du ret til at få en tillidsrepræsentant med til mødet. Og det er også ledelsens ansvar at indkalde tillidsrepræsentanten”, siger hun.

Har du oplevet, at der ikke var en tillidsrepræsentant til stede, eller har du yderligere spørgsmål, så kan du altid kontakte juristerne i Finansforbundet i Danske Bank på ffidanskebank@finansforbundet.dk eller på 4514 0111.

Udgiver: Finansforbundet i Danske Bank Girostrøget 1 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 E-mail: finansforbundet@ danskebank.dk Redaktion: Kirsten Ebbe Brich (ansv.)

Troels Mørk Redaktionen afsluttet: 6. maj 2022 Design: Finansforbundet Tryk: Stibo Forsideillustration: Mikkel Henssel Oplag: 11.250 Udgives af Finansforbundet i Danske Bank, Den faglige organisation i ­ Danske Bank-koncernen

LEDER

Travlt med at lave ingenting Ahhh, kan du mærke det? Sommeren er over os og dermed nærmer den årlige sommerferie sig for mange af os. Årets længste ferie og dermed den bedste mulighed, vi får for at glemme alt om SecurID, Outlook og PLTID for en periode.

Vi lever og arbejder i en tid, hvor arbejdet aldrig har været mere tilgængeligt. Når som helst og uden nødvendigvis at skulle være fysisk på arbejdspladsen kan vi med blot en smartphone og en netværksforbindelse tilgå vores mail, kolleger og interne nyheder.

Vores arbejdsliv og privatliv er vævet ind i hinanden, fra vi står op om morgenen og tjekker de første mails, til vi lægger os under dynen om aftenen og tænker på morgendagens opgaver.

Det giver en øget fleksibilitet, som også indeholder mange fordele. Men vi skal lære som medarbejdere at manøvrere rundt i denne fleksibilitet.

For når travlheden er på sit højeste kan det være svært i løbet af hverdagen at få øje på mulighederne for at gøre andet end at arbejde, hente børn, købe ind, lave mad og sove.

Vi har brug for at udvide vores horisont, og her tænker jeg ikke på at blive opdateret på Yammer eller Headlines. Og sommerferien er et oplagt sted at starte. Læse en bog, gætte en kryds og tværs, gå en tur eller tale nærværende med dem, vi holder af.

På side 3 i dette blad får du en række gode råd til at forberede din ferie, og hvordan du bedst kommer tilbage efter ferien. Nogle af rådene kan virke banale eller oplagte og er blot små ting, du kan sætte i værk for at gøre din sommer god. Men nogle gange er det nødvendigt at blive mindet om de små ting, som kan have stor effekt.

Vi har brug for tid til refleksion og til at gøre noget unyttigt, som Dronningen ville sige.

Alternativet kender vi. Det handler i værste fald om stress med sygefravær til følge.

Stress er desværre stadig et stort pro-

blem med store omkostninger såvel på det personlige, det kollegiale og det samfundsmæssige plan.

Så brug ferien på alt, du ikke nåede i løbet af året. Men husk nu at slukke din arbejdstelefon og computer. Hold fri, når du holder ferie. Selv har jeg allerede forsynet mig med et par puslespil, som gerne skulle sættes sammen. For mig er det indbegrebet af hygge og unyttighed og noget jeg kun gør, når jeg oplever at have overflod af tid.

Enhver skal have ret og mulighed for at lukke ned, holde fri og restituere. Og spise is.

God sommer til dig og din famile!

VI HAR BRUG FOR AT UDVIDE VORES HORISONT, OG HER TÆNKER JEG IKKE PÅ AT BLIVE OPDATERET PÅ YAMMER ELLER HEADLINES. OG SOMMERFERIEN ER ET OPLAGT STED AT STARTE.

Kirsten Ebbe Brich, formand