BENTE KLARLUND:
”VI BURDE HAVE FLERE KAFFEPAUSER”
DET GÅR DU GLIP AF VED AT ARBEJDE HJEMME
”I DAG KAN INGEN FORESTILLE
SIG EN REGERING UDEN EN KLIMAMINISTER. SÅDAN
HAR JEG DET MED DIGITALISERING”
MARIE BJERRE, NY
DIGITALISERINGSMINISTER
Arbejdslivet er en proces. Selvom der er ting, du er god til, og rutiner, der ligger på rygraden, så kan du få brug for at lære nyt eller arbejde på en anden måde.
For vi lever i en tid, hvor udviklingen på det finansielle område går hurtigere end tidligere. Det gør det ikke bare smart, men nødvendigt for dig at bevæge dig i dit arbejdsliv. Men hvorhen? Hvornår? Og hvordan?
Heldigvis står du ikke alene. Som medlem af Finansforbundet har du adgang til den nyeste viden, et kæmpe kursusudbud, netværk og sparring. Læg vejen forbi os, når du vil bevæge dig i dit arbejdsliv.
viden • netværk • læring • sparring
Velkommen til en ny, årlig trykt udgave af Finans, der handler om de store temaer, der rører sig omkring dig og dine kolleger – og om de tilbud, vi har til dig i dit arbejdsliv.
Forhåbentlig følger du allerede med på Finansforbundets digitale kanaler – altså via vores nyhedsbreve, på finansforbundet.dk og på sociale medier.
Under alle omstændigheder vil jeg meget gerne opfordre dig til at gøre det. Her skaber vi nemlig dagligt aktuelt og relevant indhold for dig som medlem, fordi vi med de digitale muligheder i kommunikation og tilstedeværelse kan være mere for flere – og fordi kontakten til vores medlemmer er helt afgørende for os.
Med dette nye magasin vil vi gerne inspirere dig i dit arbejdsliv. Vi vil gerne gøre dig lidt klogere, når vi tager fat om nogle af de store temaer omkring dit arbejdsliv. Det er temaer, som vi arbejder med i Finansforbundet, fordi de betyder noget for dig og dine kolleger. Både lige nu og helt konkret. Eller temaer, der venter lige rundt om hjørnet. Og så vil vi fortælle dig om spændende kurser og arrangementer, der kan sikre dig i et arbejdsliv i bevægelse.
Fokus på dine digitale fodaftryk på jobbet
Vi har ikke mindst et stort interview med Danmarks nye digitaliseringsminister, Marie Bjerre. Jeg synes, det er fantastisk, at vi har fået en minister, der sætter fokus på både muligheder og problemer på et stadig mere vigtigt område i vores samfund.
Digitalisering og dataetik er vigtigt for alle os i den finansielle sektor, og derfor kan du i magasinet også læse om perspektiverne i alle de dataaftryk, vi alle i stadig større omfang sætter i stort set alle facetter i vores hverdag. Det er en udvikling, som accelererer voldsomt lige nu, og det er et område, der er mange gode grunde til, at både vi og vores arbejdsgivere skal blive klogere på.
Hvordan går det på jobbet nu?
Vi stiller også skarpt på det helt nære og trivslen på arbejdet. Det er en kerneopgave for os som din fagforening, fordi det fylder i jeres hverdag. I Finansforbundet arbejder vi hele vejen fra din lokale TR og på alle niveauer i vores organisation med jeres trivsel som afgørende pejlemærke på forskellige måder. Men hvordan står det egentlig til lige nu efter et par kaotiske år med flere nedlukninger? Det folder vi ud længere inde i magasinet.
Og endelig kan du også læse mere om de nye bevægelser i mødet mellem teknologi og finans og sektorens udvikling i det krydsfelt. I Finansforbundet interesserer vi os for det møde, fordi der her kan skabes nye jobmuligheder på det finansielle område, og det er til fordel for både finansansatte og vores samfund.
Vi håber, at du vil tage godt imod vores nye format –rigtig god læselyst!
Økonomi i øjenhøjde
Daniel Hansen Pedersens videoer med tips om privatøkonomi og investeringer når ud til tusindvis af unge
Kurser
+ 20 sider om gratis kurser og arrangementer
Kompetenceudvikling
48
Sådan får du –i virkeligheden –efteruddannelse
Det kan lyde nemt, men i virkeligheden er der ofte mange forhindringer for at nå på efteruddannelse
Lincolns jagt på hvidvaskere har sendt ham fra Cape Town og Hong Kong til København 35-årige Lincoln Gradwel har prøvet lidt af hvert de seneste 10 år. Han er specialist i at bekæmpe hvidvask, og er ved lidt af et tilfælde endt i Danmark.
34 Trivsel
Vil du have det bedre, så bliv ældre 55+ trives bedre på mange områder bedre end de yngre kolleger
40 Dataetik Din personalemappe er blevet digital
Det skal du ikke lade dig skræmme af, men det er vigtigt, at vi sætter dataetik på dagsordenen
22 Trivsel
”I Nordea fandt jeg den familie, jeg har manglet hele mit liv”
Mohammad Ayad Kadim fik et sted at høre til, da han blev ansat i Nordea
36 Trivsel
Sådan skaber I psykologisk tryghed
Det er vigtigt at kunne tale frit om tvivl, fejl og bekymringer, mener ledelsesrådgiver Christian Ørsted
Hjemmekontoret er ikke løsningen – på alt
For lidt og for meget. Balancen mellem fremmøde på arbejde og hjemmearbejde er vigtig. Det viser Finansforbundet nye trivselsundersøgelse
Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192
Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K
telefon 3296 4600 post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk
Redaktion Mette Lauth (ansv. red.), mla@finansforbundet.dk
Birgitte Aabo baa@finansforbundet.dk
Freja Thorbech fth@finansforbundet.dk
Kontrolleret oplag 55.000
Design Finansforbundet Forsidefoto Jasper Carlberg
Tryk Stibo
Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning
Bente Klarlund:
”Kaffepauser er på alle måder en gevinst, og vi burde have flere af dem”
Kaffepauser, tillid, omsorg for kolleger og venner og smukke solopgange. Professor Bente Klarlunds opskrift på et langt, godt liv rækker langt ud over kost og motion
Kontoret på fjerde sal i en af Rigshospitalets bygninger på Nørrebro er ikke noget særligt. Små 12 kvadratmeter er pakket med bogreoler, skrivebord, computer og et vakkelvornt mødebord. Vinterlyset vælter ind ad vinduet, og her er en fin balance mellem rod og ro.
Det er professor Bente Klarlund Pedersens elskede arbejdsplads og andet hjem. Her tilbringer hun utallige timer med at forske og være leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed med over 60 medarbejdere.
”Velkommen, her bor jeg,” lyder det stolt fra den 66-årige overlæge og speciallæge i infektionsmedicin. Selvfølgelig bor hun ikke på kontoret – her er slet ikke plads til en sovesofa – men hendes arbejdsliv og det dyrebare fællesskab med kolleger hører hjemme her. Ligesom fordybelsen. At kunne lukke døren, forske og skrive.
”Tilfredshed med ens arbejde og kolleger spiller en vigtig rolle i forhold til at leve et sundt og langt liv. Vi tilbringer over halvdelen af vores vågne timer på jobbet, og derfor skal vi have mere øje for at skabe gode arbejdspladser,” konstaterer hun.
Et for snævert syn på sundhed Bente Klarlund er forfatter til et væld af bestsellerbøger. ‘Dit helbreds bedste ven – IMMUNsystemet’ er netop kommet ud i boghandlerne og står side om side med ‘Gå-bogen’ og ‘Yngre med årene’. I bøgerne giver hun sine bud på, hvordan vi kan blive mere livskraftige både mentalt og fysisk.
”Mange mennesker har et snævert syn på sundhed. De forestiller sig, at det kun handler om, hvad man spiser, og hvor meget man motionerer. Men vi skal have et langt bredere perspektiv på sundhed,” fastslår hun.
Et langt liv uden at skrante for meget kommer ikke automatisk, fordi man spiser gulerødder, propper sig med kosttilskud og vægttræner i et fitnesscenter. Det handler ifølge Bente Klarlund også om blandt
10 råd til et langt liv med flere gode år
1
Drop tobakken
2
Dyrk motion mindst 30 minutter hver dag. Få pulsen op mindst to gange om ugen
3
Spis varieret, mest grønt, og undgå overspisning
4
Drik vin i små mængder fordelt over hele ugen
5
Formindsk din udsættelse for støj og forurening
6
Vær optimistisk, og tag vare på din mentale sundhed
7
Sov mindst syv timer i døgnet
8
Tro på noget. Oplev ærefrygt
9
Gør noget meningsfuldt for dig selv eller andre
10
Dyrk familie og venner. Sociale relationer er guld værd
andet søvn, sociale relationer, frivillighed og optimisme.
Bente Klarlund fremhæver, at de såkaldte KRAM-faktorer – kost, røg, alkohol og motion – er vitale i opskriften.
”Kvit smøgerne, drik alkohol med måde, spis sundt og bevæg din krop. Tag trapperne og gå lange ture. Motion behøver ikke at være på eliteplan. Det afgørende er, at kroppen bliver brugt,” fastslår hun.
Modgift mod skærmtiden
I sine yngre år betegner hun sig selv som en kropsdoven bogorm. Men i takt med at hendes forskning viste, at der er en tæt sammenhæng mellem fysisk og mental sundhed, begyndte hun på daglige gå- og løbeture.
”Hvis vi sidder syv-otte timer ved en computer på arbejdet, stiger risikoen for at dø tidligere,” siger hun og tilføjer, at der skal mindst 30 minutter og helst 60 minutters motion til at ophæve farligheden af en lang arbejdsdag foran skærmen.
Motion i arbejdstiden er ret central, fremfører hun og slår til lyd for, at det bliver en lige så naturlig del af arbejdsmiljøet som frugtordninger.
På Center for Aktiv Sundhed har man valgt kun at have én kaffemaskine. Derfor skal alle kollegerne ned ad den samme lange gang til frokoststuen. Nogle arbejdsgivere ville mene, at det er uproduktivt, hvis folk skal stå i kø og vente på at tanke cappuccino. Ikke Bente Klarlund.
”Kaffepauser er på alle måder en gevinst, og vi burde have flere af dem,” siger hun.
”Først og fremmest viser forskningen, at de, der drikker kaffe, lever længere. Derudover er pauser på jobbet vigtige, fordi det giver plads til at dyrke fællesskabet med kollegerne, og det skaber arbejdsglæde. Tænk på alle de nye ideer, der opstår over en kop kaffe,” siger hun.
Ledere skal give tid til fællesskabet I det hele taget er frokost- og kaffepauser vigtige åndehuller i løbet af en arbejdsdag.
”Sociale relationer er ekstremt vigtige
for at få et langt og godt liv. Ensomme mennesker får flere sygdomme, bliver oftere demente og dør tidligere. Ensomhed er ganske enkelt farligt, så det skal vi både i vores privat- og arbejdsliv forsøge at undgå,” noterer hun.
For Bente Klarlund er familietiden med ægtemand, fire voksne børn og 12 børnebørn det allervigtigste for at få energi og livsglæde. Tætte bånd til venner og kolleger bidrager også til at give livet værdi, noterer hun.
”En leder, der tror, at alle hele tiden skal sidde foran computeren, er tosset. Det er en vigtig ledelsesopgave at sikre, at der er tid til at dyrke arbejdsfællesskabet, ligesom det er vigtigt, at folk har en nysgerrig tilgang til hinanden. I det hele taget skal vi kere os om vores kolleger.”
Mistillid er enormt stressende
Bente Klarlund bliver harm, når hun ser, hvordan løsningen på den mentale usundhed er blevet individualiseret.
”Folk bliver sendt hjem fra arbejdet med alvorlig stress og får tilbudt et mindfulnesskursus. Når de efter en sygemelding kommer retur på jobbet, er arbejdsmiljøet, som det plejer. Folk må føle, at de som individer svigter, men det er organiseringen af arbejdet, der er noget i vejen med,” anfører hun.
Når Bente Klarlund sætter sin sundhedsfaglige lup på arbejdsmarkedet, får
Der skal mindst 30 minutter, og helst 60 minutters motion til at ophæve farligheden af en lang arbejdsdag foran skærmen, siger Bente Klarlund.
hun mange steder øje på en usund balance mellem effektiviseringer og præstationskrav på den ene side og nedslidte medarbejdere på den anden side.
Blandt andet kan nye digitale teknologier og algoritmer diktere et højt tempo og overvåge de ansatte ustandseligt, hvilket kan være farligt.
”Det er enormt stressende, hvis man hele tiden udsættes for mistillid. Man går på arbejde for at gøre sit bedste. Der er ingen grund til at måle og kontrollere de ansatte, hvis arbejdsgiveren tror på dem. Overvågning via diverse it-programmer er en konstant mistænkeliggørelse,” siger hun.
”Lederne skal nok lære at give lidt slip og vise medarbejderne større tillid,” mener hun og henviser til filosoffen Løgstrup. Han sagde, at det er naturligt for os mennesker at møde hinanden med tillid, og først når der opstår noget slemt mellem mennesker, mister vi tilliden.
”Men det er som om, arbejdsmarkedet har vendt det på hovedet og i dag bliver organiseret mere ud fra mistillid, der igen kræver overvågning og kontrol. Det er et konstant pres, som kan være svært at kapere dag ud og dag ind,” mener Bente Klarlund.
Oplevelsen af ærefrygt har også betydning for et langt, godt liv: At opleve noget stort ud over en selv. For Bente Klarlund selv er det den oplevelse, hun får, når hun ser solopgangen ved sit hus på Bornholm.
Foto: Bente Klarlund
Nedslidning er ikke en selvfølge I takt med at vores gennemsnitsalder stiger, skal vi også arbejde i flere år.
”Jeg synes, at det er godt, at vi skal arbejde i flere år, hvis vi vel at mærke er raske og oplever en mening med vores arbejde.”
”Det er totalt min kæphest, at vi skal afskaffe nedslidning på arbejdsmarkedet. Men gør vi det med Arne-pension, seniorpension og al den anden politiske snak?” spørger hun.
”Det er som om, vi tager det for givet, at man kommer ind på en arbejdsplads, og
Oplev Bente Klarlund med Finansforbundet
så bliver man nedslidt over nogle år. Det er kun et spørgsmål om, hvor hurtigt det går. Men det er ikke en biologisk nødvendighed at blive nedslidt af sit job,” fastslår hun.
Bente Klarlund efterlyser en debat om, hvordan vi organiserer arbejdsmarkedet anderledes, så vi kan holde til et langt arbejdsliv og få reduceret antallet af skranteår med forskellige sygdomme.
”I mange år har vi accepteret, at der var fysisk nedslidning med knæ, ryg og skuldre, og nu er vi også begyndt at acceptere,
at folk går ned med stress og depressioner og ryger ind og ud af arbejdsmarkedet. Politikerne kommer med lappeløsninger i stedet for at se på det strukturelle,” beklager hun.
Ifølge Bente Klarlund er det også paradoksalt, at vi hele tiden taler om, hvordan vi får flere sygeplejersker på sygehusene, i stedet for at tale om, hvordan vi får færre patienter.
Ærefrygt: Nyd solopgangen Vil vi holde os i fysisk og mental topform, handler det også om vores egen livsindstilling.
”Vi skal tænke ud over egen næsetip. Det at være verdensvendt og ikke hele tiden kigge indad har en betydning. Man bliver glad i låget over at gøre noget godt for andre. Frivillighed og filantropi spiller også en rolle,” konstaterer hun.
Tag cyklen eller gå til arbejde, hvis det er muligt.
Bevæg dig i løbet af en arbejdsdag. Tag trapperne. Opbyg små motionsrutiner med strækøvelser eller knæbøjninger væk fra computeren.
Pauser er mentale åndehuller og giver bedre koncentration. Derfor skal du værne om kaffepauser og frokostpauser.
Du skal engagere dig i dine kolleger.
Dyrk arbejdsfællesskabet. Tal med din leder og kolleger om, hvordan I sikrer et godt arbejdsmiljø med mest mulig fleksibilitet.
Det er vigtigt at opleve mening i sit arbejde.
Alle har kedelige rutiner i deres job. Men ser man sig selv som en vigtig brik i virksomhedens større vision, giver det større arbejdsglæde.
Et optimistisk livssyn kan også bidrage til et længere liv.
”Optimister vil i højere grad gøre sig umage med at se deres venner og leve sundt. Pessimisterne synes, at alting er noget hø, og derfor kan løbeturen være ligegyldig. Men man kan godt ændre sin livsindstilling ved for eksempel at skrive ned, hvad man er taknemmelig for, og på den måde træne optimismen,” betoner hun.
Den sidste ingrediens i opskriften på at blive yngre med årene handler om ærefrygt.
”Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men forskningen tyder på, at det, som jeg har valgt at kalde ærefrygt, har en betydning. At kunne blive henrykt, begejstret og opleve noget stort ud over en selv. En oplevelse af ærefrygt giver livskraft til cellerne i både krop og sind,” siger hun.
Ærefrygten kan for eksempel udspringe af en skovtur eller af at få et barnebarn.
”Jeg har selv en besættelse af at se solen stå op af havet på Bornholm, hvor vi har et hus. Den naturoplevelse giver mig ærefrygt.”
Dit arbejd sliv skal også være sundt
Pessimister synes, det hele er noget hø, og derfor kan løbeturen være lige meget. Men man kan godt ændre ved sin livsindstilling.
Formand for Finansforbundet Kent Petersen har i over 10 år arbejdet på, at fintech skal blive fremtidens gode arbejdspladser inden for finans. Sidste år var en milepæl, hvor fintech overhalede pensionsbranchen på antallet af arbejdspladser
Fyringsrunder i fintech får ikke formand for Finansforbundet Kent Petersen til at ryste på hånden. De seneste 10 år har han haft fokus på at gøre digitaliseringen af finanssektoren til nye gode, danske arbejdspladser.
‘Finans og Fintech’ blev i strategien ‘Erhvervsfremme’ i Danmark 2020-2023 udnævnt til en af 10 særlige danske fokuspunkter. Og sidste år havde fintechselskaber etableret i Danmark tæt på 4.300 medarbejdere ansat. Dermed overhalede fintech de cirka 4.000 ansatte i pensionsbranchen.
Og selvom det tal nu er faldet, og investeringer i dansk fintech sidste år blev halveret, så ser Kent Petersen det som en naturlig udvikling, der vil styrke branchen.
Når man har haft et marked, hvor investeringerne er blevet mangedoblet i løbet af en kort årrække, og hvor det har været nemt at tiltrække kapital og medarbejdere, så er det til at forvente, mener han.
”Det er altid ærgerligt, men ikke unaturligt. Nu kommer der en korrektion, der er med til at sikre, at det er de stærke
virksomheder, der i længden overlever. Det er med til at skabe mere stabile og på sigt bedre arbejdspladser,” siger Kent Petersen.
Vil skabe arbejdspladser
Kent Petersen anser understøttelsen af en mere digitaliseret finansbranche som et af de vigtigste tiltag, Finansforbundet har gjort i nutiden.
Forbundet har været med til at etablere arbejdsgiverforeningen for fintech og indgå en hovedaftale for branchen.
Finansforbundet har også valgt at gå med i en investeringsfond sammen med Danmarks Eksport- og Investeringsfond og pensionsselskabet Velliv. Fonden investerer i fintech-selskaber med en dagsorden om at skabe arbejdspladser i Danmark.
”Jeg er meget ambitiøs og meget fortrøstningsfuld med, at det bliver en succeshistorie af to årsager. Virksomhederne, der etablerer sig i Danmark, har et enormt potentiale i sig selv, men de har et lige så stort potentiale sammen med den etablerede sektor,” siger Kent Petersen.
Strid modvind
Udviklingen af dansk fintech er uden tvivl det, der har givet Kent Petersen mest strid modvind i hans tid som formand. Blandt andet da han tog rundt i landet på medlemsmøder i 2013 og valgte at tale om fintech.
”Jeg fik så meget skældud. ’Hvorfor talte jeg om noget, som ingen gad høre om?’ Men hvis man vil flytte noget, må man også tage nogle øretæver.”
Kent Petersen mener, at en fagforenings opgave også er at se frem i tiden på medlemmernes vegne. Da han fik øje på fintech, var det kort efter finanskrisen med økonomisk kaos og masser af lukninger af filialer og fyringer.
”Det er lige så vigtigt som gode løn- og arbejdsforhold på eksisterende arbejds-
pladser, at vi sørger for at sikre medlemmerne arbejdspladser – gode arbejdspladser – i fremtiden. Der er masser af eksempler på brancher, der kun har kæmpet for rettigheder her og nu uden at se ind i fremtiden,” siger Kent Petersen.
Han peger på typograferne, der gennem 1970’erne og 1980’erne drev løn og vilkår op gennem strejker og særaftaler, men nærmest blev udslettet som fag på få år, da udviklingen af trykteknik og digitalisering satte ind.
”Vi kunne se efter finanskrisen, at arbejdspladser forsvandt med voldsom hast i de traditionelle banker. Hvis det fokus, der var på det, man dengang kaldte disruptive virksomheder i den finansielle sektor, betød, at de nye arbejdspladser blev udflyttet, så stod vores medlemmer med et stort problem,” siger han.
Det blev starten på halvandets års rundrejse for at tale med medlemmerne og et stort arbejde for at rejse kapital. Resultatet blev, at Københavns Kommune gjorde fintech til et fokusområde, og både Finans Danmark og en række virksomheder investerede kapital, så man kunne åbne Copenhagen Fintech Lab, der har plads til omkring 50 startups ad gangen.
”Jeg forstår godt, at udviklingen inden for finansiel teknologi kan gøre en bekymret. Der er en tendens til, at når noget er nyt, svært og kompliceret, så bryder vi os ikke om det. Men mit vigtigste ord er nysgerrighed.”
Kent Petersen bruger i dag ikke sin tid på at hænge ud i Copenhagen Fintech Lab, der ligger i forlængelse af Finansforbundets kontor i København. Men han følger med på de store linjer.
”Det er imponerende, at der til stadighed er nye måder at drive finansiel virksomhed på,” siger han.
Danmark er langt fremme, når det gælder udviklingen inden for finansiel teknologi. Følg rejsen fra de første danske bankapps til fintechfirmaer, som lander milliardinvesteringer
Fintech er en forkortelse for finansiel teknologi. Udviklingen i krydsfeltet mellem finans og teknologi tager fart længe før nogen kalder det fintech. Bankernes datacentraler og Dankortet er nogle af de store elektroniske milepæle.
1990’ERNE
Midas/Saxo Bank etablerer den første internetbank i Danmark. Flere og flere bankydelser bliver digitale.
Copenhagen Finance IT Region, senere ‘Copenhagen Fintech Innovation & Research’ (CFIR), starter og forener en bred vifte af stakeholderes interesser. Initiativtagere er blandt andet Finansforbundet og Finansrådet. CFIR arbejder for at skabe vækst og innovation mellem finans og it og styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og den etablerede finansielle sektor.
CFIR og Finansforbundet holder den første nordiske Fintech Hackathonweekend, hvor iværksættere kan prøve deres idéer af og konkurrere om rådgivning og støtte til at arbejde videre med dem. Vinderne af hackatonweekenden bliver de første indbyggere i prototypen af Copenhagen Fintech Lab.
Danske Bank lancerer en mobilbankapp til smartphones. Den danske digitale signatur NemID lanceres i et samspil mellem finanssektoren og den offentlige sektor.
Danske Michael Grønager stifter Chainalysis, der flytter ind som indbygger nummer to. Firmaets software bruges til at granske bevægelser på blockchains og kan blandt andet spore transaktioner med kryptovalutaer. Chainalysis’ teknologi har gjort livet surt for bitcoinkriminelle, og i 2019 var virksomheden med til at fælde en af verdens største børnepornoringe.
Onlineinvesteringsbanken Saxo Bank lancerer en social handelsplatform, hvor brugerne kan dele informationer, tips og strategier offentligt. Det bliver muligt at handle og investere på tværs af devices og browsere, og partnere, kunder og eksterne udviklere får adgang til at skræddersy deres handelsoplevelse.
SAMME TAG
Rune Mai og Guðmundur Hreiðarsson skaber den brugervenlige budgetapp
Spiir og udvikler siden open bankingplatformen Nordic API Gateway, som blandt andet giver bankkunder mulighed for at se konti på tværs af banker. I 2018 lander virksomheden millioninvesteringer fra blandt andre Danske Bank. I 2021 bliver fintech-selskabet, efter et navneskifte til Aiia, solgt til MasterCard.
Danske Bank udvikler og udgiver appen MobilePay til betaling med betalingskort via smartphone. MobilePay er et eksempel på fintech, som de fleste danskere kender.
CFIR bliver til Copenhagen Fintech i 2016 i et tæt samspil mellem Finansforbundet, Finans Danmark og Københavns Kommune. Copenhagen Fintech Lab åbner som det første fintech co-workingspace i Nordeuropa.
Copenhagen Fintech Week samler for første gang hundredvis af iværksættere, investorer og etablerede virksomheder.
EU’s PSD2-direktiv bliver implementeret i Danmark og giver nye muligheder for at udvikle digitale tjenester, der gør brug af data fra bankerne.
Finanstilsynet åbner FT Lab – en regulatorisk sandkasse, hvor udvalgte virksomheder kan afprøve nye teknologier og forretningsmodeller inden for det finansielle område. Virksomhederne kan i en periode på 6 måneder teste deres løsning på et begrænset antal kunder under rammer fastsat af Finanstilsynet.
Tradeshift bliver første fintech med danske rødder, som opnår unicorn-status. Unicorn-stemplet gives til unoterede startupvirksomheder, der er mere end 1 milliard US-dollar værd. Tradeshift faciliterer handel mellem virksomheder på en cloudbaseret platform og forbinder cirka 1,5 millioner virksomheder rundtomkring på kloden. Hovedkvarteret ligger nu i San Francisco, USA.
Insurtech vinder frem. Forsikringsagenturet Undo lancerer 100 procent digital forsikring, som kan skræddersys til især unges behov. Det sker i samarbejde med Tryg og en række forskellige tech-tilbud målrettet til kunderne.
Den hidtil største delegation af danske fintech-virksomheder deltager i Singapore FinTech Festival, som er verdens største fintech-event, for at fremme partnerskaber og skabe bedre muligheder for global skalering.
Matter, som udfører bæredygtighedsscreeninger af investeringer, er en af de virksomheder, der har indgået store aftaler i udlandet – blandt andet et samarbejde med forsikrings- og pensionsselskabet Singlife.
Rekordår for investeringer – danske fintechselskaber henter i alt op mod 9,2 milliarder kroner.
Tre tendenser vil være med til at præge udviklingen de kommende år:
- Embedded finans, hvor finansielle servicer bliver taget ud af bankerne og ind i andre brancher, for eksempel som indlejrede friktionsfri betalingsløsninger for kunderne.
- Fintech til små og mellemstore virksomheder (SMV) – for eksempel lån, likviditetsstyring og forecasting. Her er et kæmpe marked for fintech – og yderligere fordele for SMV’erne, som samtidig kan nedsætte tidsforbruget på administration.
- EU’s MiCA-regulering træder i kraft i 2024 og skaber et fundament for regulering af kryptoog blockchainselskaber, så teknologien kan fremmes, og spekulation og svindel minimeres.
Fintech-selskaber etableret i Danmark beskæftiger tæt på 4.300 medarbejdere og overhaler dermed de cirka 4.000 ansatte i pensionsbranchen (minus ATP).
Finansforbundet placerer 75 millioner kroner i venturefonden Upfin, som er rettet mod spirende fintech-selskaber. Vækstfonden og Velliv er også investorer.
Pleo og Lunar opnår unicorn-status. Pleo har udviklet en løsning til virksomheder, som gør det nemt at håndtere udgifter. Lunar er en digital bank, som samler alt til kundernes penge i én app – for eksempel bank, investering, forsikring med mere.
Finansforbundet og den nye Arbejdsgiverforening for Fintech (AF) aftaler en rammeoverenskomst og en hovedaftale, der definerer rammerne for virksomhedernes løn- og arbejdsvilkår.
Copenhagen Fintech Week udvider og bliver til Nordic Fintech Week. Over 50 banker og 200 fintech-virksomheder deltager.
Efter rekordåret 2021 lander investeringerne i dansk fintech på cirka samme niveau som i 2020. Flere fintech-virksomheder afskediger medarbejdere, mens andre hyrer nye kræfter.
Daniel Hansen Pedersens videoer med tips om privatøkonomi og investeringer når ud til tusindvis af unge
Daniel Hansen Pedersen. 28 år. Uddannet ingeniør. Finfluencer og indehaver af Daniels Pengetips og Daniels Investeringskursus. Har 65.000 abonnenter på YouTube – flest mænd i alderen 25-34 år – og 47.000 følgere på Instagram – heraf 31 procent kvinder og mange i alderen 18-24 år.
Min styrke er, at jeg er i øjenhøjde med mine abonnenter og følgere. De kan spejle sig i mig og min interesse for privatøkonomi, som tog fart, da jeg var i starten af 20’erne.
Mange af mine videoer har jeg lavet alene hjemme ved køkkenbordet. De mest sete (med henholdsvis 130.000 og 125.000 visninger) handler om, hvordan man starter en månedsopsparing hos Nordnet, og hvordan man køber aktier i tre enkle trin. De har hjulpet mange med at forstå, at aktier er tilgængelige for alle.
Jeg tilbyder ’en til mange’-undervisning og kan for eksempel vise, hvordan man gør med aktier. Jeg tilbyder ikke ’en til en’-rådgivning ligesom bankerne. Det er ikke meningen, at man skal kopiere mine investeringer og andre dispositioner – her må enhver træffe sine egne valg.
Jeg er meget åben om min egen økonomi – også når kurserne rasler ned, og saldoen går i minus. Nogle tror, at jeg ejer en luksusvilla i Spanien og kører i Ferrari.
De har kun set overskrifterne – begge dele var noget, jeg lejede.
Mine abonnenter og følgere er trofaste, men jeg skal hele tiden holde gryden i kog med nyt indhold, så folk ser med. Der er kommet mange flere finfluencere, siden jeg startede. Jeg ser dem som kolleger og har lavet indhold sammen med flere af dem. Det er et plus for udbredelsen af
budskaberne, at vi er flere – ligesom inden for elbiler, hvor det er en fordel, at andre mærker end Tesla følger med.
Jeg laver også videoer i samarbejde med for eksempel Skattestyrelsen til styrelsens nye kampagne om beskatning af kryptovaluta. Jeg har et fast samarbejde med Nordnet, som jeg selv har brugt siden 2015. Dengang foreslog jeg Nordnet
Finfluencere, som fortæller om deres egen økonomi på sociale medier, er en af vejene til at nå et stort ungt publikum. Læs om finfluencerens, investeringsplatformens og bankens erfaringer.
En app, der bare fungerer, er et af Nordnets trumfkort i spillet om at tiltrække unge kunder, fremhæver kommunikationschef Lene Nording-Grooss
En tredjedel af Nordnets cirka 372.000 aktive kunder er unge i alderen 18-30 år. Dertil kommer et ukendt antal besøgende, som ser videoer, læser blogs, hører podcast og så videre i investeringsplatformens onlineunivers. Mange unge bruger Nordnets månedsopsparing, fordi det er en let, billig og meget lidt tidskrævende måde at komme i gang med at investere på.
Pedersens videoer bliver til hjemme i køkkenet. Nogle bankrådgivere henviser til kanalen med Daniels Pengetips –det har bl.a. hans egen mor oplevet. Det sker desværre også, at svindlere prøver af lukrere på hans navn og popularitet med falske profiler på Instagram.
et samarbejde og fik nej, men så kom de tilbage for halvandet år siden. Det er winwin: Jeg bliver betalt og får noget troværdighed, og de får noget rækkevidde ud til mange unge.
Jeg har prøvet at lave lidt indhold til TikTok, men jeg synes, det er svært at sige noget brugbart på den korte tid, som videoerne varer.”
Det skal være let og gerne sjovt at investere. Teknikken skal spille 100 procent, når man skal handle eller opdateres om investeringer. Og så skal priserne være fair og gennemskuelige.
For mange unge er investering noget socialt, man snakker med vennerne om. På vores prisbelønnede app har man altid sine investeringer med i baglommen og en samtalestarter lige ved hånden.
Mund til øre er en vigtig kilde til nye kunder for os. Hvis venner og familie synes, investering er interessant og en god måde at spare op på, så smitter det.
Vores egen kommunikation er målrettet, men ikke i forhold til alder – mere i forhold til forskellige typer af kunder. Unge er lige så forskellige som alle andre: Nogle vil gerne have grundlæggende viden om investeringer og videoer om, hvordan man helt
praktisk opretter konti, overfører penge, får inspiration og så videre. Andre går helt med på nørdeniveau og læser materiale for særligt interesserede, der for alvor dykker ned i investeringsuniverset.
Vi samarbejder med både finfluencere og livsstilsinfluencere, som vi mener kan fortælle om investering og opsparing på en engagerende og autentisk måde og ramme et andet publikum, end vi selv kan få i tale gennem vores egne sociale medier eller traditionel markedsføring. Det er selvfølgelig vigtigt for os, at de har styr på fakta, og at deres såvel som vores indhold lever op til de gældende regler.”
Spar Nord har besluttet at slette alt indhold på Instagram og starte forfra på det sociale medie, fortæller marketingchef
Elise KlitgaardVi har besluttet at optimere derinde. Vi sletter simpelthen alt indhold og starter på ny,” siger Elise Klitgaard.
Tidligere var det i høj grad polerede livsstilsuniverser og det billedbårne indhold, der dominerede på Instagram. Det kan være vanskeligt at få bankindhold til at leve inden for den ramme, og det har derfor været trægt med at trænge igennem til brugerne på Instagram, fortæller hun.
”Det med fotos er svært i bankverdenen. Det er jo ikke særlig interessant at se et billede af et visakort. Så det fejlede fælt,” siger hun.
Nu vil man satse på mere engagerende indhold og bringe flere reels og videoer, som i dag tiltrækker – særligt unge – brugere på
• Starter forfra på Instagram med flere reels og videoer.
• Sender knap 400 medarbejdere på SoMe-kursus.
• Har forsøgt sig med TikTok i en kort periode, men fravalgt mediet for i stedet at satse på Instagram.
Spar Nord vil ryste SoMe-posen og begynde forfra med en ny type indhold til bankens Instagram-profil, fortæller marketingchef Elise Klitgaard. Pr-foto.
Instagram. Og der er potentiale i pengestoffet, mener Elise Klitgaard.
”Mange influencere taler jo om privatøkonomi, aktiesparekonti og så videre, og de formår på en kort video eller med to billeder i et opslag at forklare komplekse ting spiseligt,” siger hun.
Et andet nyt tiltag fra Spar Nord er, at knap 400 medarbejdere sendes på SoMekursus.
Banken er ofte sponsor for lokale foreninger og frivillige initiativer, og det er noget, medarbejderne fortæller om på egne sociale medier.
Derfor vil banken gerne gøre en indsats for at dygtiggøre dem, siger Elise Klitgaard.
”De fortæller historier i regi af Spar Nord. Derfor vil det give noget, at de lærer at gebærde sig på de forskellige platforme.”
For mange unge er investering noget socialt, man snakker med vennerne omAf Charlotte Holst
Få et gavekort på 400 kr., hver gang du hjælper os til at få et nyt betalende medlem.
Det eneste du skal gøre er, at invitere din kollega til at tage en uforpligtende snak med os, hvor vi fortæller om de mange medlemsfordele.
Når din kollega har meldt sig ind, får vedkommende de første tre måneders medlemskab gratis (værdi 780 kr.*). Og du får et gavekort på 400 kr., som du fx kan bruge i Matas, H&M eller Magasin.
Se mere via QR koden
Det er svært for medarbejdere at tale med lederen, når psyken skranter. Gode relationer gør det nemmere at række ud og få hjælp i tide. Men chefen behøver ikke at vide alt, understreger en psykolog
Det er som regel ikke chefen, vi rækker ud til, når vi har det skidt på jobbet eller i privatlivet.
I en undersøgelse svarer under 1/3 af de adspurgte medarbejdere, at de taler med chefen, hvis de oplever mistrivsel eller mentale udfordringer på arbejdet.
Over halvdelen vender problemerne med familien, og kolleger og venner er også mere eftertragtede end lederen, viser undersøgelsen, som Velliv Foreningen står bag.
”Tallene bekræfter den viden, vi har fra forskningen: Det kan være vanskeligt for medarbejdere at tage mentale udfordringer op med lederen.”
Det siger Malene Friis Andersen, som er autoriseret psykolog og ph.d. med mange års erfaring i arbejde med stress, trivsel og ledelse.
Der kan være mange grunde til, at man som
medarbejder ikke taler om problemerne med lederen.
”Hvis der i en virksomhed er bare ét eksempel på, at åbenhed om mistrivsel har ført til en fyring, en degradering eller et mere usselt kontor, så bliver det langt mere vanskeligt for den næste at sige noget,” siger Malene Friis Andersen.
Måske har man allerede oplevet, at lederen alligevel ikke kan gøre noget ved det, for afdelingen skal løse de opgaver, der er. Eller man har medfølelse med lederen, som er lige så presset som en selv.
Skam, tabuer og individualisering af psykiske helbredsproblemer kan også spille ind.
”Gode relationer mellem ledere og medarbejdere gør det meget nemmere for medarbejderen at række ud og få hjælp i tide,” fremhæver Malene Friis Andersen.
Hun opfordrer til, at ledere forholder
sig nysgerrigt til, hvordan kulturen er på arbejdspladsen i forhold til at sige det højt, hvis der er noget, der bøvler.
Er der for eksempel bekymringer og fantasier om, at åbenhed om trivselsproblemer har negative følger, kan man arbejde for at skabe en mere åben kultur og dele gode eksempler på, at det ikke er karriereskadende at sige det højt.
Er der derimod eksempler på, at det faktisk har negative konsekvenser at vise sårbarhed, må man som ledelse erkende, at det ikke holder, at man med den ene hånd beder medarbejderne om at sige til og sige det højt samtidig med, at man med den anden hånd sanktionerer dem, der gør det.
Lederen skal ikke vide alt Måske skal lederen også klædes bedre på til at håndtere dårlig trivsel hos medarbejderne.
”Det er vigtigt at kunne tage tingene i
opløbet og for eksempel have samtaler, hvor det er muligt at hejse små bekymringsflag, inden problemerne vokser sig store,” fortæller Malene Friis Andersen.
Hun understreger, at det ikke er et succeskriterium, at 100 procent skal svare, at de taler med deres leder, når de mistrives.
”Chefen skal ikke vide alt, men på den anden side kan chefen ikke handle på noget, som chefen ikke ved.”
Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er ikke en svarmulighed i Velliv Foreningens undersøgelse, men de er bestemt værd at pege på, mener Malene
Friis Andersen:
”Hvis det er svært at gå til chefen, kan en tillidsperson være god at dele sine bekymringer med og sondere situationen. Tillidsvalgte har også mulighed for at tage input fra enkeltpersoner videre med fokus på hele teamet og løsninger, der skal findes i fællesskab.”
Som medarbejder skal du først og fremmest overveje, om de problemer, du oplever, vedkommer chefen og har betydning for dit arbejde.
Hvis der er behov for en samtale mellem leder og medarbejder, så hold jer på den banehalvdel, der handler om arbejdet.
Samtalen kan for eksempel handle om medarbejderens mulighed for at løse sine arbejdsopgaver. Er der noget, der skal justeres på i arbejdslivet, så medarbejderen bliver mindre presset?
Er det privatlivet, der bøvler, hvad kan arbejdspladsen så tilbyde af fleksibilitet, tilpasning af arbejdsopgaver og rummelighed i en periode?
Bliver der sagt for meget?
Det er mest respektfuldt af lederen at holde sig til det arbejdsmæssige. Men der kan være særlige tilfælde, som ophæver den tommelfingerregel. Det mener psykolog og ph.d. Malene Friis Andersen.
Fakta:
48 procent af de medlemmer, der oplever, at de i meget høj grad/høj grad kan tale med deres nærmeste leder om problemer, svarer samtidig, at de i høj grad trives på deres arbejdsplads.
64 procent af de medlemmer, der oplever, at de kun i lav grad/meget lav grad kan tale med deres nærmeste leder om problemer, svarer samtidig, at de slet ikke/i mindre grad trives på deres arbejdsplads.
Kilde: Finansforbundets medlemsundersøgelse 2022
Lederen kan forebygge det, der handler om det arbejdsrelaterede, men skal ikke lege psykolog og gribe ind i forhold til det private med gode råd om for eksempel skilsmisse og demens. Det er rigeligt at kende til medarbejderens private udfordringer i korte overskrifter. Medarbejdere i krise kan komme til at dele for meget, når en venlig leder lukker døren og åbner samtalen. Men bagefter kan medarbejderen føle, at der blev delt for mange intime detaljer.
Som leder kan man godt spørge, om medarbejderen har et netværk, en læge eller en sundhedsforsikring at trække på. Derudover er det mest respektfuldt at holde sig til det arbejdsmæssige.
Der kan være særlige tilfælde, som ophæver denne tommelfingerregel – for eksempel hvis leder og medarbejder har kendt hinanden i rigtig mange år, eller hvis medarbejderen virkelig ikke har andre at gå til. Vær bevidst om det, hvis du som leder krydser grænsen – det er et valg, som skal tages med åbne øjne.
Reflektér gerne systematisk over, hvordan medarbejderne har det – ikke privat, men med udgangspunkt i det arbejdsmæssige.
Bare ét eksempel på, at åbenhed om mistrivsel har ført til en fyring, en degradering eller et mere usselt kontor, så bliver det langt mere vanskeligt for den næste at sige noget
People leader Mohammad Ayad Kadim følte, han fik et sted at høre til, da han blev ansat i Nordea. Han tror på, at man skal se muligheder frem for begrænsninger, og han opfordrer andre med anden etnisk baggrund i den finansielle sektor til at gøre det samme.
Jeg havde ikke fået alt det, jeg har i dag, hvis ikke det var for min arbejdsplads.”
Sådan lyder det fra people leader i Nordea i Lyngby, Mohammad Kadim. Han kom til landet som seksårig fra Irak uden sin bedstemor og bedstefar, som han ellers altid havde betragtet som sine forældre. I Danmark stødte han til sine biologiske forældre, der allerede havde boet i landet i en årrække, men som han aldrig havde kendt. Det var svært for ham at falde til i en ”ny” familie, i et nyt land og med et nyt sprog, og barndommen var præget af kaos og svigt.
Først da han fik en praktikplads i Nordea under sit studie, fandt han det, han indtil da havde savnet.
”I Nordea fandt jeg den familie, jeg har manglet hele mit liv,” forklarer Mohammad Kadim.
Han ser sine kolleger som meget mere end bare kolleger, og han er dybt taknemmelig over, at banken har sikret ham alt fra efteruddannelse til en løn, der har betydet, at han har kunnet købe sit eget hjem.
”Jeg kan nu give mine børn den ro og tryghed, som jeg ikke selv fik,” siger han.’
Den 32-årige people leader er vokset op med en forventning om, at han skulle være læge eller advokat, fordi det er job med penge og prestige i.
Det var dog ikke umiddelbart noget, der var udsigt til i hverken folkeskolen eller gymnasiet, hvor karaktererne langt fra var prangende.
Det var også i gymnasietiden, at Mohammad Kadim mødte sin nuværende hustru. Og da det gik op for ham, at det var hende, han ville leve sit liv med, begyndte han at overveje, hvad han kunne gøre for at sikre sig, at hans finanser var i orden. Det var nemlig vigtigt for ham at kunne bevise for sin kommende svigerfamilie, at han kunne forsørge sig selv og sin familie.
Det endte med, at han valgte at uddanne sig som finansøkonom, men heller ikke
Blå bog: Mohammad Kadim
• Uddannet finansøkonom og har en HD i Organisation og Ledelse fra CBS, Experienced Ledership fra Leadership Pipeline Institute
• 2013-2014: Trainee/Bankrådgiver under uddannelse, Nordea
• 2015-2018: Bankrådgiver, Nordea
• 2018-2019: Filialdirektør eFilial
• 2018-: People leader, Nordea
her fik han prangende karakterer. Faktisk dumpede han sin første eksamen, og fik den nedslående melding fra sin lærer, at han hellere måtte finde noget andet at lave.
”Men jeg kæmpede og satte mig for, at jeg ville klare det,” siger han.
Og det gjorde han. Faktisk fik oplevelsen ham bare til at kæmpe ekstra meget for at få en praktikplads. Han ringede rundt til HR-afdelinger i bankerne et helt år før, han egentlig skulle søge. Det endte med, at han fik en plads i Nordea, og der har han været lige siden.
”De og jeg fandt ud af, at jeg var særlig god til mennesker. Jeg kunne sælge en masse produkter, fordi jeg på grund af mine mange deltidsjobs og min kulturforståelse vidste, hvordan man taler med folk,” forklarer han.
Ser muligheder frem for begrænsninger Praktikpladsen blev senere til en fastansættelse. Men ambitionerne var højere, og som 28-årig blev Mohammad Kadim filialdirektør i en digital filial med kunder fordelt over hele landet. Han har også siden videreuddannet sig og færdiggjort en anerkendt diplomlederuddannelse fra CBS med det næsthøjeste snit.
”Det er meget vigtigt at sige, at vi kan mere, end vi tror. Man kan vælge at se muligheder frem for begrænsninger. Og man kan selv vælge sine narrativer fremfor at underlægge sig dem, der allerede er,” siger han.
Han har tidligere været fodboldtræner og frivillig coach for unge med anden etnisk baggrund og peger på, at han ofte har hørt dem og andre med samme baggrund som ham selv identificere sig som ofre.
Og det er han træt af. Da han gik efter en lederstilling i banken, var der flere, der sagde, at han ikke skulle gøre sig for store forhåbninger.
”De sagde, man vil aldrig gøre en Mohammad til leder. Uanset hvor god du er, vil der altid være en Kasper, der får jobbet. Det har jeg hørt på hele mit liv. Men det er noget pis,” siger Mohammad Kadim og forklarer:
”Jeg kan jo det dobbelte. Jeg kan det samme som dem, og så kan jeg det samme på et andet sprog, ligesom min baggrund kan tilføre mere til det samlede billede. Det handler om at se det som en styrke.”
Når Gummi Tarzan viser vejen
Det er det samme udgangspunkt, han bruger, når han opdrager sine børn og coacher sine medarbejdere i, hvordan de kan yde deres allerbedste.
”Jeg plejer at citere kranføreren fra Gummi Tarzan, der siger til drengen Ivan, ’der er altid noget, man er go’ til. Man skal bare lige finde ud af, hvad det er’,” siger han og forklarer:
”Altså det handler om at finde sin niche og dyrke det på fuldt drøn. Du får meget mere
glæde ved at gøre det, du er god til.”
Og det er også det, han selv har stræbt efter at gøre.
”Jeg elsker at lave det, jeg laver i dag. At få folk til at se deres fulde potentiale og tro på sig selv. At have med kunder og økonomi at gøre. At hjælpe kunderne med deres drømme. Vi kigger på drømme, men ikke på, hvad vi kommer fra. Og det er min styrke. Jeg forstår folks historie, og jeg interesser mig for den,” lyder det fra Mohammad Kadim.
Finansforbundet har i en årrække efterspurgt en digitaliseringsminister, og SVM-regeringen har udpeget Marie Bjerre som landets første på den post. Hun vil sætte fart på mulighederne, men samtidig sikre, at det ikke svækker tilliden til digitalisering eller borgernes rettigheder
Der står fire hvide flyttekasser med A4papirer under trappen i receptionen. De har hvert sit A4-papir med nogle tal klistret på siden. To af dem venter på at komme op på 3. sal. Ved siden af står otte kasser HPcomputerskærme på en rullevogn, der også venter på at finde et kontor og en ejermand et sted i huset.
Indtil for nylig var bygningen på hjørnet af Stormgade og Frederiksholms Kanal med Christiansborg lurende blot få hundrede meter væk optaget af Indenrigs- og Boligministeriet. Men i det store puslespil om ministerposter så et nyt ministerium dagens lys: Et digitaliseringsministerium, som nu er ved at finde sig til rette i bygningen.
Den ministerpost gik til Venstres 36-årige profilerede ordfører, Marie Bjerre, som mange betragter som en central figur i partiets fremtid. Posten var hun dog lidt usikker ved.
”Jeg skal ærligt indrømme, at jeg stillede ham nogle spørgsmål. Digitaliseringsmini-
ster? Hvad er det? Hvad indebærer det?”
Marie Bjerre fortæller historien med et lille grin, for da hendes telefon ringede et godt stykke over de fleste menneskers sengetid onsdag den 14. december sidste år, og det var partiformand Jakob EllemannJensen i den anden ende af røret, stod det ikke lysende klart fra starten, hvad den post gik ud på alene ud fra titlen.
”Jeg tror, jeg stillede så mange spørgsmål, at han spurgte, om jeg havde brug for betænkningstid. Det havde jeg ikke, sagde jeg til ham, men jeg skulle lige vide, hvad det helt præcis var, jeg sagde ja til. Og jeg sagde også, at det lød enormt spændende.”
Finansforbundet og en række andre fagforbund, erhvervsorganisationer og virksomheder har i flere år efterlyst et særskilt ministerområde for digitalisering. Danmark er et af verdens førende lande inden for digitalisering, og udviklingen går både stærkt og i mange retninger.
Det sætter lovgivningen på mange områder under pres, fordi den spænder ben for den udvikling, der hjælper os til at blive bedre, dygtigere og hurtigere, men samtidig skaber digitaliseringen og stigende datamængder også utryghed og usikkerhed om, hvordan al den viden bruges om – eller imod – os.
”Der har været et stort pres på at få et selvstændigt ministerium. Grunden til, at vi har oprettet det, er for at skabe et selvstændigt fokus på den dagsorden og sørge for, at der er fremdrift og momentum. Der er en masse muligheder i digitalisering, for det er ikke længere bare en teknisk dagsorden eller en effektiviseringsdagsorden, der ligger i Finansministeriet, men sit eget område,” siger Marie Bjerre.
Hun peger samtidig på, at der politisk skal tages et ansvar for de dilemmaer, dataetiske problemstillinger, overvågning og digital dannelse, som digitalisering også indeholder.
”De temaer kan jeg have en vigtig
stemme i og tage den debat, ligesom der kommer mere regulering fra EU, hvor der fra dansk side er behov for at have en stærk stemme,” tilføjer hun
Ung minister med lang erfaring
Marie Bjerre er 36 år og født og opvokset i Rødkærsbro, som ligger 10 kilometer i sydgående retning ud ad hovedvej 26 fra Viborg til Aarhus. Hun har været studiepolitisk aktiv både i folkeskolen og på gymnasiet, inden det partipolitiske trak hende væk fra studenterpolitik.
I en håndfuld år var hun først formand for Venstres Ungdom (VU) i Viborg, og under jurastudiet i København sad hun med i VU’s landsstyrelse og forretningsudvalg. Hun var politisk assistent for først Troels Lund, da han var politisk ordfører, og senere i Bruxelles for europaparlamentarikeren Jens Rohde.
I 2016 trak politik atter i Marie Bjerre, og hun blev opstillet som folketingskandidat for Venstre i Himmerlandskredsen, Nordjyllands Storkreds, hvor hun ved valget i 2019 kom ind med 8.627 personlige stemmer. Ved valget i 2022 steg stemmetallet til lige under 10.000.
”Vi skal ikke være bange for mulighederne”
Marie Bjerre forklarer, at hendes verdenssyn er åbent, internationalt og liberalt. Og den linje ser hun en fin mulighed for at tage med videre over i den digitale tidsalder.
”Vi kan meget med digitalisering. I overdragelsen af ministeriet kaldte jeg mig selv for mulighedsminister. Så’n helt i Søren Pind-stil (Pind kaldte sig for frihedsminister, redaktionen), for der er så mange muligheder i digitalisering, og der kommer endnu flere. Det er i virkeligheden et meget liberalt verdensbillede, at man ikke er bange for udviklingen, men at man griber den og giver virksomhederne lov til og tror på, at de mennesker, som er dygtige, også skal have mulighed for at bruge den udvikling.
Marie Bjerre, 36 år, opvokset i Rødkærsbro i Midtjylland.
Matematisk student fra Viborg Katedralskole i 2005 og har gået på gymnasium i Viborg. Cand.jur. fra Københavns Universitet i 2011.
Hun har altid været politisk aktiv. Først studiepolitisk som landssekretær i Folkeskoleelevernes Landsorganisation, dernæst uddannelsespolitisk sekretær i Gymnasieelevernes Landsorganisation og senere formand for VU i Viborg og medlem af VU’s landsstyrelse og forretningsudvalg.
Fra 2005 til 2012 var hun først studentermedhjælper i Venstre, derefter politisk assistent for Venstres daværende politiske ordfører Troels Lund Poulsen og senere for europaparlamentariker Jens Rohde.
Marie Bjerre har arbejdet som jurist i Bruxelles, advokat og advokatfuldmægtig i Aarhus og Aalborg med en masteruddannelse i international jura i USA i 2016, hvor hun også blev folketingskandidat i Himmerlandskredsen for Venstre.
I 2019 blev hun valgt til Folketinget og havde frem til sin ministerpost en række forskellige ordførerposter.
Hun bor i Aalborg og er gift med Jan, som hun har to små døtre med.
Men hun nævner også bagsiden ved alle de muligheder. Det handler om at beskytte borgerne og hensynet til den enkelte, som ifølge ministeren er fraværende fra debatten.
”Jeg vil være en aktiv stemme i overvågningsordningsdebatten, for der er flere svære balancer, man skal have, når man taler om digitalisering. Vi skal på den ene side have tillid til og sikkerhed om digitalisering, på den anden side er jeg også meget bekymret i forhold til det, man kan med overvågning af medarbejdere. Vi ser nogle tendenser, hvor man helt ned på detailniveau kan få informationer om den enkelte medarbejder, eller hvor længe man bruger på at læse en e-mail. Det er vigtigt, at vi politisk også interesserer os for det at sørge for en ordentlig regulering.”
”Der skal mere fokus på, hvad det er for data, vi indsamler, og jeg ser det som helt afgørende, at man stadig selv har hånd i hanke med det, så der er tillid til vores digitalisering.”
Digitalisering bliver ”det nye klima” Et bekymringspunkt, der jævnligt kommer frem, er netop dataindsamling og brugen af data. I Danmark er der tradition for, at private virksomheder løser store opgaver inden for it-området, og hvor der lige så jævnligt kommer historier frem om systemer, der bryder sammen til stor gene for eksempelvis sundhedssektoren, bliver dyrere end forventet eller slet og ret ikke virker efter hensigten.
Marie Bjerre understreger flere gange, at samspillet mellem det offentlige og private skal styrkes, men at der ”ikke skal digitaliseres for digitaliseringens egen skyld.”
For ministeren er det ”afgørende”, at staten skal eje den kritiske infrastruktur, som man kender det fra energiområdet, og så skal private løse de enkelte opgaver, der ligger under her. Det kræver et nyt syn på store dele af den offentlige regulering.
”Jeg håber, man i forhold til den re-
gulering kommer til at mærke, at der er kommet en minister for området. Jeg synes eksempelvis, at det fungerer rigtig godt med MitID og bankerne, hvor man har et offentligt-privat samarbejde, hvor man har fundet fælles løsninger til gavn for både de ansatte, kunderne og virksomhederne. På energiområdet ejer staten forsyningsledningerne, men private kan sagtens opsætte vindmøller eller anlægge solcelleparker. Det er de bedre til, og det giver noget konkurrence, hvor vi får de bedste løsninger til gavn for alle. Den retning vil jeg gerne arbejde videre i med digitalisering,” forklarer Marie Bjerre.
Hvis man om 10 år ser tilbage og siger: ”Hvor var det godt, at vi fik en digitaliseringsminister”, hvad er det så, du håber, der står tilbage som det gode eksempel på, at ministeriet blev nedsat?
”Jeg håber, at man ikke tænker over det som noget særligt. At det var noget helt naturligt, at vi fik en digitaliseringsminister. Man har det i andre europæiske lande, fordi digitalisering er blevet så stor en del af vores verden, så det er blevet helt naturligt, at vi har en minister for det. Jeg sammenligner det lidt med, da vi fik en klimaminister for 16 år siden. Det kan godt være, man dengang syntes, at det var noget særligt med bæredygtighed og cirkulær økonomi, og det var noget, man havde fokus på i de enkelte ministerier. I dag kan ingen forestille sig en regering uden en klimaminister, og sådan har jeg det med digitalisering.”
Jeg vil være en aktiv stemme i overvågningsordningsdebatten, for der er flere svære balancer, man skal have, når man taler om digitalisering
Frederik Steenfeldt synes ikke, at det er akavet at tage snakken om medlemskab med nye kolleger i BEC.
Det har han indtil videre fået 1.200 kroner ud af
Når snakken går om stort og småt hen over frokostbordet i kantinen, er Frederik Steenfeldt ikke bleg for at spørge nye kolleger, om de ikke skal være medlem af Finansforbundet.
Tre gange har den 30-årige softwareingeniør i BEC fået kolleger til at melde sig ind. Det har hver gang sikret ham et gavekort på 400 kroner, som kan bruges til oplevelser eller i hundredvis af valgfrie butikker eller webshops.
”Det ligger lige til højrebenet at spørge, om de vil være medlem af Finansforbundet, hvis de ikke er det i forvejen,” siger han og fortæller, at han er med til at undervise nye kolleger, der bliver ansat i graduatestillinger.
Derfor taler han ofte med folk, der ikke er medlemmer og måske heller ikke på forhånd har gjort sig overvejelser om, hvorvidt det er noget for dem.
Har det fint med at spørge Og for Frederik Steenfeldt er det ikke grænseoverskridende at bringe fagforeningsmedlemskab på banen, når snakken går i kantinen eller ved kaffemaskinen. Tværtimod.
”Jeg har det fint med at spørge. Jeg er selv så glad for at være medlem, og eftersom vi har overenskomst, er det også vigtigt, at vi er medlemmer, så vi ikke risikerer at miste den,” siger han.
Han slår ofte også på, hvad han selv får ud af sit medlemskab.
”Jeg tænker, at vi har en af Danmarks bedste overenskomster, ligesom vi har Finanskompetencepuljen, som jeg selv gør brug af. Og så har vi nogle fantastiske tillidsmænd,” fortæller han.
Som regel bliver han mødt med nysgerrighed, når han bringer emnet på banen.
”Nogle har tidligere været medlem i en anden fagforening, så taler vi om, hvorvidt det gavner noget her. Andre siger ”hvad er det for noget”, og ”hvorfor skal jeg det”, og så taler vi om det, og så sker det tit, at de siger ”nå okay, så giver det faktisk god mening at melde sig ind”, forklarer han.
Og tre gange har kolleger taget skridtet videre og rent faktisk meldt sig ind, hvilket har sikret Frederik Steenfeldt et valgfrit gavekort, der alle blevet brugt i den lokale Power eller Elgiganten.
”Jeg har én gang købt et nyt tastatur, men de er generelt gået til elektronik,” siger han.
Skal din kollega være medlem?
Du får et gavekort på 400 kroner, hver gang du hjælper Finansforbundet til at få et nyt betalende medlem.
Det eneste, du skal gøre, er at invitere din kollega til at tage en uforpligtende snak med Finansforbundet. Når din kollega har meldt sig ind, får vedkommende de første tre måneders medlemskab gratis. Og du får et gavekort på 400 kroner, som du kan bruge i hundredvis af butikker, webshops eller til oplevelser – fx Matas, H&M eller Magasin.
Skal din kollega også være medlem af Finansforbundet? Scan QR-koden og læs, hvordan du gør.
For lidt og for meget. Balancen mellem fremmøde på arbejde og hjemmearbejde er vigtig. Det viser Finansforbundets trivselsundersøgelse, som mere end 11.000 medlemmer besvarede i oktober.
Af Birgitte Aabo / Foto Claus Bech
Antallet af timer, som Finansforbundets medlemmer gennemsnitligt bruger på hjemme-/distancearbejde om ugen:
It-drift: 16 timer
It-udvikling: 15 timer
Ledelse: 9 timer
Administration: 11 timer
Erhvervsrådgivere: 9 timer
Privatrådgivere: 6 timer
Worklife Balance
Arbejdet bliver mere grænseløst som hjemmearbejdende. 38 procent af dem, der arbejder få dage hjemme, står altid eller ofte til rådighed udenfor deres arbejdstid, mens det er hele 45 procent af dem, der arbejder hjemme mindst fire dage om ugen.
”Jeg har haft skiftet job efter corona startede. Den store mangel på kolleger på arbejdspladsen gør det rigtig svært at lære virksomheden rigtigt at kende. Efter 4-5 måneder kendte jeg stadig ikke alle af de 20, der sad nærmest på mig på kontoret, fordi nogle arbejder hjemme.”
Finansansat på Finansforbundets LinkedIn-side
9 ud af 10 medlemmer inden for it møder sjældent andre ved kaffeautomaten. De arbejder hjemme/ på distancen. Blandt privatkunderådgivere og ledere gælder det kun for 6 ud af 10 medlemmer.
”Man har bedre arbejdsro hjemme og fordi jeg sparer kørselstiden, er det ikke så presserende at holde fri præcis kl. 16.00. Jeg elsker det og skal aldrig igen arbejde et sted uden mulighed for hjemmearbejde”.
Finansansat på Finansforbundets Facebook-side
Spar transporttiden og bliv hjemme?
Det kan gå ud over retfærdighedsfølelsen at blive hjemme. 49 procent af dem, der arbejder meget hjemme, synes konflikter i forbindelse med arbejde bliver løst på en retfærdig måde. 59 procent af dem, der kun arbejder hjemme en dag om ugen, synes det samme.
Kurven knækker jo flere dage hjemme
Trivslen falder gradvist i takt med omfanget af hjemme-/ distancearbejdet. Dem, der ikke arbejder hjemme, trives sjovt nok allerbedst.
Sammenhængskraften smuldrer
En flad rundtenom indtaget alene foran skærmen?
Sammenhængskraften smuldrer efter mere end to hjemmearbejdsdage - værdier, worklife balance, samarbejde, oplevelse af tillid og retfærdighed kommer under pres.
Sektoren har lært alt for lidt af coronatiden, og stressen slår atter markant ud. Det konstaterer næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen på baggrund af en stor trivselsundersøgelse blandt medlemmerne
Ligesom vi troede, at vi havde lært en masse om at bekæmpe stress under coronaen, viser det sig, at det ikke er tilfældet. Det er så ærgerligt!”
Næstformand i Finansforbundet
Michael Budolfsen var spændt på at se resultatet af trivselsundersøgelsen, som godt 11.000 medlemmer i oktober deltog i. Desværre var der adskillige negative overraskelser.
Stress dykkede markant under coronahjemsendelserne, men er tilbage for fuldt tryk. Hver fjerde er på kanten af stress, blandt privatrådgiverne er det hver tredje.
”Vi kan se af undersøgelsen, at tidspres og arbejdsmængde er en virkelig negativ driver i forhold til stress. Og de faktorer er steget.”
Trives ikke
På den baggrund er en anden kedelig udvikling siden coronatiden knap så overraskende: Flere af Finansforbundets medlemmer trives ikke. Kun lidt mere end hver tredje giver udtryk for, at det i høj grad passer, at de trives på deres arbejdsplads.
”Stolthed over arbejdet og arbejdspladsens værdier er noget af det, der har meget stor betydning for, om man trives eller ikke,” konstaterer næstformanden.
Mange hjemmearbejdsdage gør derimod ikke noget godt for trivslen. Stolthedsog fællesskabsfølelse falder, i takt med at distancearbejdet øges.
”Stolthed over arbejdet og arbejdspladsens værdier er noget af det, der har meget stor betydning for, om man trives eller ikke,” siger næstformand Michael Budolfsen.
”Lykken er ikke, at alle behandles ens og får to faste hjemmearbejdsdage. Det er derimod øget selvbestemmelse og muligheden for at vælge det fysiske fremmøde på arbejdspladsen til og fra, så den enkelte får en høj grad af fleksibilitet,” siger Michael Budolfsen.
Han ser mange muligheder for at sætte ind over for såvel stress som mistrivsel, og selv om den oplagte mulighed efter corona ikke er blevet grebet i første runde, kan og skal der rykkes nu – i samarbejde med arbejdsgiverne:
”På begge sider af bordet må vi gøre os klart, hvad der skal til. Vi skal eksperimentere mere og finde den rigtige vej til øget trivsel og mindre stress. Vi er nødt til at rette op og ikke misse den historiske mulighed for at udvikle arbejdslivet i en positiv retning.”
Ny trivselsundersøgelse blandt medlemmerne viser markant stress. Hver fjerde er på kanten af stress – blandt privatrådgivere hver tredje.
Det tegnede til en ny æra med mindre stress i finanssektoren under coronaen. Stress og mistrivsel blev banket markant ned. Desværre varede det ikke ved. Det viser Finansforbundets undersøgelse blandt 11.000 medlemmer.
Tværtimod er stressniveauet galoperet tilbage til samme problematiske højde, det lå på før pandemien.
Konkret viser undersøgelsen, at næsten hvert fjerde medlem er så stresset, at de er i risikozonen for at udvikle helbredstruende stress.
Helt galt står det til blandt privatrådgiverne. Her er hver tredje på vej mod det røde stress-felt.
I 2020, da hjemsendelserne var på sit højeste, var det til sammenligning godt hvert tiende medlem – 12 procent mod nu 23 procent - der var stresset.
Dermed er stress og mistrivsel lige så markant en faktor i arbejdslivet i finanssektoren som før corona.
Der er to dominerende faktorer, når det gælder stress: Arbejdsmængde og tidspres.
80 procent af dem, der hele tiden eller ofte er stressede oplever, at arbejdslivet er den primære kilde til stress. Seks ud af ti af dem oplever, at de altid får uventede opgaver, der presser dem tidsmæssigt.
Undersøgelsen viser også markant mistrivsel. Her er it-ansatte i særklasse de hårdest ramte, og under en tredjedel af dem trives på deres arbejdsplads.
Jette Frøkjær er et eksempel på, hvad tallene fra Finansforbundets trivselsundersøgelse viser: 55+ trives bedre på mange områder
Jeg kan være fysisk træt efter en travl arbejdsdag. Men jeg føler mig ikke længere stresset.”
Blæseren i bilen bliver slukket på hjemvejen, når Jette Frøkjær har haft en af de heftige arbejdsdage, som for eksempel da hendes afdeling blev bestormet af op mod 800 opkald om MitID.
”Så trænger jeg bare til ro på hjemvejen, men jeg kører også hjem med en oplevelse af at have hjulpet mange mennesker. Jeg bliver træt i hovedet, men ikke stresset,” siger den 64-årige kundeservicemedarbejder, der det seneste halvandet år har arbejdet i Middelfart Sparekasse.
Mindre stress blandt de erfarne
Hun er blandt de 11.000 medlemmer, der har besvaret Finansforbundets trivselsundersøgelse, og samtidig repræsentant for en udvikling, der kan aflæses blandt 55+: De oplever mindre stress end yngre medlemmer.
”Jeg har selv oplevet at føle mig stresset af arbejdet tidligere i mit arbejdsliv, men i mit nuværende arbejde eksisterer bunker ikke, og jeg kan gå hjem uden at have noget hængende til næste dag,” siger Jette Frøkjær.
55+ adskiller sig på flere måder positivt i forhold til de øvrige medlemmer af Finans-
forbundet. Det gælder i forhold til at se en mening med arbejdet og arbejdsopgaverne og i forhold til deres balance mellem fritid og arbejde, work-life-balance. Elementer, som kan påvirke stressniveauet.
Jette Frøkjær kan genkende det hele på den positive måde fra sin egen situation.
”Min arbejdsglæde er høj. Jeg føler, jeg bidrager på en god måde på arbejdet og i mit team. Jeg er også blevet imødekommet på mit ønske om at holde fri hver anden fredag. Det synes jeg er flot af arbejdspladsen. Det viser, at man tager den enkeltes ønsker alvorligt.”
Samtale om senkarriere
Jette Frøkjær er blandt de medlemmer, der har haft samtaler om sin senkarriere med sin leder. Det har kun omkring en tredjedel på hendes alder, og tallene viser, at det hænger sammen med trivslen, om man har haft det.
”Det er fint med sådan en samtale, den foregår i en god tone. Jeg har sagt, at jeg ikke er interesseret i at gå på pension foreløbig. Det er jo også meget rart for arbejdsgiveren at vide, om man smutter lige om lidt. Det har jeg ingen planer om, jeg har det godt. Og så er jeg jo også eneforsørger,” siger Jette Frøkjær som godmodigt drilleri af sin pensionerede mand.
55+ er mindre stressede
Hver 5. af de 55+ føler sig stressede mod hver 4. af deres kolleger.
Kun hvert 3. medlem på 65 år har fået lagt en plan for den resterende del af deres arbejdsliv.
51 procent af de 55-67-årige, som har en senkarriereplan, trives i høj grad med arbejdet.
36 procent uden senkarriereplan trives i høj grad med arbejdet.
55+ adskiller sig positivt ved at finde højere mening med arbejdet, føle bedre work-life-balance og være gladere for arbejdsopgaverne.
Negativt adskiller de sig især ved at føle færre udviklingsmuligheder.
Trivslen blandt 55+ ligger på niveau med gennemsnittet i trivselsundersøgelsen.
Jette Frøkjær er en af dem, der har haft en samtale med sin leder om sin senkarriere. Det har kun omkring en tredjedel på hendes alder.
Foto: Martin Dam Kristensen.
Mange problemer i arbejdslivet kan tages i opløbet, hvis vi kan tale frit om tvivl, fejl og bekymringer. Her er ledelsesrådgiver Christian Ørsteds gode råd
Fejl, misforståelser og konflikter. Skuffende resultater og dårlig trivsel ... Arbejdslivet kan være en vrimmel af store og små problemer, og hvis vi ikke er trygge ved hinanden, har vi endnu et problem: Så er vi ude af stand til sammen at gøre noget ved dem.
Det fastslår Christian Ørsted, ledelsesrådgiver, forfatter, foredragsholder og underviser i psykologisk tryghed.
”Psykologisk tryghed er troen på, at vi kan tale frit om, hvad tingene drejer sig om. At både medarbejdere og ledere tør pege på fejl, tvivl, bekymringer og så videre, fordi de føler sig sikre på, at de ikke bliver hængt ud eller straffet,” forklarer han.
Et alle-ansvar, men især chefens
Tavshed og rygklapperi er ofte tegn på, at den psykologiske tryghed halter. Så trækker vi os og undlader at byde ind med vores observationer. Så stiller vi ikke de uventede og uhøflige spørgsmål, som kan forebygge fejl.
”Psykologisk tryghed handler ikke om, at vi godt kan lide hinanden og hygger os sammen. Det er en fordel, men det centrale er, at vi respekterer hinanden og interesserer os for de bidrag, der kommer, og tager imod dem på en ordentlig måde,” opsummerer Christian Ørsted.
Ifølge ham er det ikke så interessant, om den psykologiske tryghed er høj eller lav
i den samlede gruppe. Det afgørende er spredningen: At man kan opleve det forskelligt i den samme gruppe. Hvis den psykologiske tryghed er lav for én person, påvirker det hele gruppen, fordi man deler mindre med hinanden.
Heldigvis kan hver enkelt også trække trygheden i positiv retning.
”Det er et alle-ansvar, men ledere har i kraft af deres magt et særligt ansvar for at sætte det på dagsordenen og skabe de nødvendige rammer,” siger Christian Ørsted.
Tre trin til psykologisk tryghed
Vejen til psykologisk tryghed foregår i tre trin.
Men først er det vigtigt at forstå betydningen af tryghed og se i øjnene, at der er ting, vi ikke får at vide, hvis trygheden mangler.
Det betyder overraskende meget: Alle problemer bliver synlige med forsinkelse, hvis den psykologiske tryghed er lav. Omvendt kan vi noget sammen, som vi ikke
kunne før, hvis vi får skabt psykologisk tryghed, pointerer Christian Ørsted.
Og man behøver ikke at vente til en særlig god dag for at gå i gang. Gør det gerne, når I står midt i hverdagens udfordringer, for det er dem, der er udgangspunktet, lyder rådet.
1. Rammerne for arbejdet:
Her er udgangspunktet, hvad vi skal, og hvem der skal det: At I vil hinanden og satser på hinanden. Vær tydelig om aftaler og forventninger. Hvad er det, I skal sammen? At sætte rammerne for arbejdet er et fælles ansvar. Gør det med udgangspunkt i hverdagen – det er ikke nok med flotte ord fra ledelsen eller personalehåndbogen.
2. Hvordan inviterer I andre til at bidrage og ytre sig:
Hvordan stiller I jeres spørgsmål til hinanden, og er de oprigtigt nysgerrige? Har I samtaler, hvor alle parter byder ind, har noget at bidrage med og bliver klogere?
Transparens giver tryghed. At vi ved, hvor vi har hinanden. Også når vi er uenige. Sig det, og spørg ind til dem, som du er uenig med. Vis løbende interesse for hinanden – i medgang og modgang.
Hvis en medarbejder gerne vil vise lederen sin opbakning og derfor giver lederen ret, må lederen sikre sig, at det er trygt at ytre sig, hvis medarbejderen har andre input.
Psykologisk tryghed handler ikke om, at vi godt kan lide hinanden og hygger os sammen.
Lederen kan for eksempel sige: ‘Det er bare min vinkel på det’ og spørge: ‘Hvad ser du, som jeg ikke ser?’
3. Reager konstruktivt:
Hvordan reagerer I på fejl, uenigheder og nye idéer? Vær anerkendende, nysgerrig og taknemmelig for, at det kommer frem. Nøjes ikke med afrapportering om, hvad der er sket – sørg for at afstigmatisere fejltrin, og spørg, hvordan du kan hjælpe med et problem. Så er I på samme side og ikke på hver sin.
Hvis nogen for eksempel opfører sig respektløst eller krænkende, så er det tilbage til trin 1 og sætte rammerne: ‘Sådan taler vi ikke her.’
Christian Ørsted fremhæver fire vigtige fokuspunkter, som Harvard-professor og forfatter Amy Edmondson har indkredset gennem sit mangeårige arbejde med psykologisk tryghed:
1
Viljen til at bruge og hjælpe hinanden:
Værdsætter og bruger I hinandens særlige færdigheder og evner?
Interesserer I jer for, hvad hinanden kan – løbende og med fornyet interesse? Fokuser på hverdagen – ikke på sjældne skåltaler og udviklingssamtaler.
2 Holdninger til at tale om fejl: Her handler det ikke om at fejle løs men om, at man må forvente at fejl sker, så det er vigtigt, at det ikke er skamfuldt at få dem frem i lyset. Jo tidligere fejl bliver opdaget, jo lettere er det at gøre noget ved dem.
3 Åbne samtaler – også om svære ting:
Gå lige til sagen og indkreds: Hvad er svært hos jer? Det kan for eksempel være konkrete vanskelige opgaver eller at sige nej til andre. Prøv at ændre dialogen fra hvem er svær til hvad er svært. Hvad skal I stå sammen om at klare?
4 Troen på, at man kan være sig selv: Forskelsbehandling afslører, om vi kan tale om tingene. Hvis mennesker, som skiller sig ud fra flertallet – for eksempel på køn, alder, etnicitet, faglighed – ikke bliver respekteret, er det et signal om, hvordan man behandler alle, som tænker anderledes. Så vil majoriteten heller ikke ytre sig ud over det konforme.
til morgenmøde med Christian Ørsted
Selvom man har det godt på jobbet, kan man få det endnu bedre. Det fandt tillidsrepræsentanten og filialdirektøren i Nordea Silkeborg ud af
Den røde løber er rullet ud hos Nordea på gågaden i Silkeborg. Det skyldes morgenens fejring af, at en af de ansatte har vundet en pris for sin måde at være på. En pris, kollegerne har indstillet ham til.
I aften er der et andet socialt arrangement, hvor en flok kolleger vælger at bruge fritid på at tage ud at hygge sig sammen.
”Vi har generelt god trivsel og gider hinanden,” konstaterer Dorte Ramshøj Toft. Hun har arbejdet i godt fire år som rådgiver i Silkeborg lokalfilial, hvor hun også er tillidsrepræsentant.
Både hun og filialdirektør Mette Lundkær Dam var derfor lidt usikre på, hvad de kunne bruge et besøg af Finansforbundets trivselskonsulent til, da det blev annonceret. Som filialdirektøren siger:
”Vi var bestemt positive, men også lidt spændte på, hvad det kunne hjælpe os med. Vi ligger altid godt i vores interne undersø-
Har vi brug for det? tænkte rådgiver og tillidsrepræsentant Dorte Ramshøj Toft og filialdirektør Mette Lundkær Dam, da de fik at vide, at der skulle komme en trivselskonsulent på besøg. Bagefter er de overraskede over, hvor meget de fik ud af det.
gelser af medarbejdertilfredshed ‘People Pulse’. Der er ikke meget at komme efter.”
Udbytterigt møde Besøget af Finansforbundets trivselskonsulent blev altså ikke arrangeret, fordi der var et akut behov, men fordi det – i øvrigt på opfordring fra en fællestillidsrepræsentant –var blevet vedtaget af regionsdirektøren, at filialer i hele regionen skulle have trivselskonsulenterne på visit.
”Det var et rigtigt udbytterigt møde for os. Virkelig godt. Vi havde slet ikke forventet, at vi kunne få så meget ud af det,” er Mette Lundkær Dam og Dorte Ramshøj Toft enige om.
De fik besøg af trivselskonsulent Birgit Kjeldsen, som gav dem en stribe konkrete værktøjer til at arbejde med trivsel.
”Mødet med Birgit fløj af sted. Vi talte i timevis for eksempel også om, hvordan vi bruger hinandens forskelle.”
Filialdirektøren husker, at hun var helt ør i hovedet bagefter af de mange brugbare input.
”Jeg har været 29 år i banken, så det er skønt med inspiration til noget nyt – især noget, der kunne omsættes til konkrete øvelser med det samme.”
Tillidsrepræsentanten supplerer:
”Man kan altid blive bedre til trivsel. Birgit viste os, hvordan vi kunne tale om trivsel løbende. For eksempel ved på vores teammøder at stille ind på trivselsspørgsmål.”
Afprøvede straks værktøjer
Ved et teammøde afprøvede de modellen:
”Vi delte os op i mindre grupper og talte om, hvad der gjorde en arbejdsdag god for os – hver især og som gruppe. Det fungerede rigtig godt at få sat ord på og blive bevidst om, hvordan vi hver især ser på det,” konstaterer Dorte Ramshøj Toft, der også oplever, at alle hendes kolleger var glade for at tale om emnet.
For eksempel blev nogle bevidste om, hvor meget de betyder for kollegerne, eller hvor meget deres væremåde på positiv måde bidrager til samvær og sammenhold i filialen, fortæller hun:
”Det giver en anden forståelse for hinanden at bruge tid på øvelserne: ’Okay, det betyder altså så meget for min kollega, hvordan jeg er?’ Vi har kæmpe indflydelse på hinandens arbejdsglæde, og det har værdi i sig selv at drøfte det.”
Få besøg af en trivselskonsulent
Finansforbundets
trivselskonsulenter tilbyder at komme ud på arbejdspladserne og tale med ledere og tillidsvalgte om, hvordan de kan arbejde med trivsel.
Birgit Kjeldsenbkj@finansforbundet.dk
Tlf. 40 45 42 62
Samuel Funk-Hansensfh@finansforbundet.dk
Tlf. 29 80 88 85
Det var et rigtigt udbytterigt møde for os. Virkelig godt. Vi havde slet ikke forventet, at vi kunne få så meget ud af det
Den teknologiske udvikling er en kendsgerning, vi ikke kan løbe fra, og derfor er det nødvendigt at sætte dataetik på dagsordenen, mener næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen
Af Freja ThorbechDen brune personalemappe, der var låst inde i en skuffe på chefens kontor, er i dag blevet erstattet med en digital pendant.
Men ud over telefon- og kontonummer kan arbejdsgiveren også opsamle digitale spor om dig, som det kan være svært at gennemskue. Fra udlandet er der skrækeksempler på virksomheder, der kontrollerer medarbejderne ved at holde øje med antal slag på tastaturet eller ved at kigge med på webkameraet.
Og netop derfor er det vigtigt, at vi sætter dataetik på dagsordenen, mener næstformand i Finansforbundet, Steen Lund Olsen.
”Når den teknologiske udvikling flytter sig så hurtigt, er det meget bedre, at vi begynder drøftelserne nu i stedet for på bagkant,” siger han og glæder sig samtidig over, at der nu er kommet en digitalise-
ringsminister. ”Jeg er utrolig glad for, at det er en minister, der ser muligheder frem for begrænsninger og fokuserer på ansvarlighed frem for pisk. Det er også godt, at ministeren udtrykker politisk interesse for at fremtidssikre måden, data, nye teknologier og algoritmer indgår og præger arbejdspladserne og vores arbejdsliv på.”
Ligesom med kameraerne i banken Medarbejdere og ledere i finanssektoren har generelt tillid til, at data om dem bliver anvendt ansvarligt, konkluderer undersøgelsen ‘Dataetik i den finansielle sektor’.
Alligevel svarer 47 procent i samme undersøgelse, at de er bekymrede for, hvordan deres data kan blive brugt i fremtiden.
Steen Lund Olsen anerkender bekymringen, men forsøger samtidig at mane til ro.
I hans optik hænger det nemlig sammen med, at jo mindre man ved om, hvad virk-
somheden opsamler af data, og hvordan den bruger dataene, jo mere bekymret kan man blive.
Han sammenligner det med dengang, man begyndte at hænge kameraer op i banken.
”Der sagde mange også: ’Skal de nu til at holde øje med, om jeg sidder på min plads, eller hvad jeg laver?’ Men efter et stykke tid fandt alle ud af, at ingen kiggede på optagelserne – medmindre der var en grund til det som eksempelvis et bankrøveri,” forklarer han.
Microsoft Viva: Ven eller fjende?
Han peger på, at man dengang havde en aftale i det fagretslige system om, hvem der kiggede på hvad og i hvilke situationer. Og det er de samme aftaler, man skal forsøge at overholde i forhold til den teknologiske udvikling.
Næstformanden fortæller, at han selv kan rynke panden, når Microsoft Viva pludselig kommenterer på, hvor pakket hans kalender ser ud til at være.
”Man kan jo se det som den fedeste assistent til at få styr på sine ting, mens man også kan blive bekymret for, hvem der kigger med.”
Og netop derfor er dialogen med arbejdsgiverne så vigtig, mener han.
”Vi vil nødigt ende der, hvor vi står i hver vores ringhjørne med boksehandskerne på. Vi skal finde ud af at passe på de her data sammen og være enige om, hvordan vi bruger dem.”
Data må aldrig stå alene
Samtidig opfordrer han til, at man anlægger et mere konstruktivt blik på de muligheder, som data også kan give. Det kan måske være nye muligheder for at se mønstre, der
”Det er fint, at man kan bruge dataopsamlingen til at kvalificere beslutninger, men det kan eller skal aldrig stå alene,” siger Finansforbundets næstformand Steen Lund Olsen.
kan forudsige stress eller at opnå bedre sammensætning af team. Samtidig kan man måske optimere opgaverne og overlade det, som slider på kroppen, til digitale løsninger.
”Vi skal bare sikre, at det foregår ordentligt med de rigtige rammer og den rigtige intention. Idealet må være, at vi alle sammen ved, hvad der opbevares, og hvordan vi arbejder med det,” siger Steen Lund Olsen og understreger samtidig, at vigtige beslutninger aldrig må træffes alene på grund af data eller en algoritme.
”Det er fint, at man kan bruge dataopsamlingen til at kvalificere beslutninger, men det kan eller skal aldrig stå alene.”
Når den teknologiske udvikling flytter sig så hurtigt, er det meget bedre, at vi begynder drøftelserne nu i stedet for på bagkant
En ny teknologi gjorde kundeservicemedarbejdere hos Nykredit skeptiske. Men ‘Tillidsnøglen’ skabte en god dialog med ledelsen om, hvad systemet skulle bruges til
To kundeserviceteam i Nykredit fik systemet ‘speech analytics’. En teknologi, der blandt andet registrerer, om man siger de rigtige ord i samtalerne med kunderne.
Men skepsis bredte sig hos medarbejderne. Det var nemlig uklart, hvad systemet præcis skulle bruges til, fortæller Kasper Edwards, seniorforsker i produktivitet og psykisk arbejdsmiljø ved DTU.
“I det øjeblik man gerne vil måle og sætte tal på medarbejdernes arbejde, tænker de: ‘Er det her endnu et nyt performance ma-
Tillidsnøglen
Er en model for, hvordan man kan implementere en ny teknologi.
Medarbejderne involveres tæt, og der er en fast struktur for dialog med ledelsen.
Læs mere her:
nagement-system, der kommer snigende’.”
Han er en af flere eksperter, der fulgte implementeringen hos Nykredit, hvor man brugte modellen ‘Tillidsnøglen’ – et eksperiment under Future Work Lab.
Frustration over empatiscore Noget, der triggede medarbejderne, var en ‘empatiscore’, der skulle kunne måle deres empatiske evner. Men faktisk vidste hverken ledelse eller medarbejdere, at der var den her funktion.
“Pludselig talte nogle om, at der var en empatiscore, der kunne vurdere, hvor god du som medarbejder er til at udvise empati. Det var ikke noget, vi havde bestilt, så det kom som en overraskelse, at det var en del af den nye teknologi,” fortæller Morten Kjer Kerstens, direktør i Nykredit.
‘Speech analytics’ skulle ud fra ord og sætninger som “det forstår jeg” eller “det er også træls” kunne vurdere, om en medarbejder er empatisk. Men medarbejderne scorede lavt i en disciplin, de ellers synes, de er gode til.
“De her telemedarbejdere er superdygtige til at tale med mennesker og kan justere deres stemmeføring, sprog og toneleje, i forhold til hvad det er for kunder. Det kan
systemet ikke opfange, og det skabte selvfølgelig frustrationer,” siger Kasper Edwards.
Glimrende læringsværktøj Der var ikke blevet meldt tydeligt nok ud til medarbejderne, at den nye teknologi var et eksperiment, siger Kasper Edwards.
“Jeg tror, ledelsen syntes, de havde sagt det klart. Men når medarbejdere hører ord som ’tracke’, ’lytte med’ og ’genkende’, bliver det tolket negativt.“
Som Morten Kjer Kerstens siger, var der aldrig intentioner om overvågning.
“Det har aldrig været hensigten, men vi undervurderede helt sikkert, hvor meget det fyldte for nogle medarbejdere. Der er ting, vi kunne have gjort anderledes, og jeg er ydmyg over for, at når man tager ny teknologi i brug, er der en indkøringsfase, hvor alle skal blive fortrolige med det nye.”
Formålet med teknologien var at levere endnu bedre service til kunderne, siger
Morten Kjer Kerstens.
“Vi bliver hurtigere i stand til at vurdere, hvis der er noget, vi ikke er gode nok til at informere kunderne om. Vi får empiri, vi kan bruge i vores udviklingsarbejde, og kan målrette træningen, så vi bliver mere relevante i vores feedback til medarbejderne. På den måde kommer den nye teknologi også medarbejderne til gavn.”
Én ting ad gangen
I implementeringen brugte man ‘Tillidsnøglen’ – en model for, hvordan man skaber tillidsfuld dialog ledelse og medarbejdere imellem.
Vigtigt var det at tage én funktionalitet ad gangen, fortæller proceskonsulent David Karstensen – en anden ekspert, der fulgte eksperimentet.
“Man går hurtigt i gang med at teste, men tager én lille ting ad gangen, som både medarbejdere og ledelse siger ja til. Der er
”Vi undervurderede helt sikkert, hvor meget det fyldte for nogle medarbejdere,” siger Morten Kjer Kerstens, direktør i Nykredit, om implementeringen af ‘speech analytics’.
noget tillidsopbyggende i at lade hinanden prøve det af for så at blive klogere hver især,” siger han.
Medarbejderne valgte selv samtaler ud, for eksempel en svær kundesamtale.
“Så kunne man få sparring på den ene samtale, enten fra ledelse eller kolleger, som var gode til præcis den type samtaler,” siger David Karstensen.
Tid til at tænke og lytte Systemet blev prøvet af i små bidder i perioder på 3-4 uger. Herefter satte man sig sammen og så på: Kan vi bruge det til det, vi vil? Hvad kan vi lære? Dialogen var stramt styret, fortæller David Karstensen.
“Ved en normal dialog siger du noget, og jeg svarer hurtigt. Ledelsen vil typisk tale mest. Her tvang vi parterne i hver sin lytteposition i længere tid. Ledelsen skulle måske sidde 7-8 minutter og lytte til medarbejderne.”
Parterne hørte noget i hinandens overvejelser, de måske ikke havde tillagt så meget betydning, og det gjorde det muligt at nærme sig hinanden.
‘Tillidsnøglen’ skabte, som Morten Kjer Kerstens siger, “et godt rum for at tale sammen, fordi den åbner for ærlighed og tillid mellem medarbejdere og ledelse.”
Future Work Lab var et initiativ fra Finansforbundet, udført sammen med Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening med støtte fra Velliv Foreningen.
Målet var at udvikle viden om udfordringer, muligheder og potentielle løsninger, der kan styrke mental sundhed i det digitale arbejdsliv.
Finansforbundets medlemmer har tillid til, at virksomhedernes data om dem bliver håndteret ansvarligt. Der er større bekymring for, hvordan medarbejderdata bruges og spiller ind i vores arbejdsliv i fremtiden, viser en analyse.
Hver dag sætter vi digitale fodspor i vores arbejdsliv. Sporene kaldes medarbejderdata og fortæller bl.a. noget om, hvem vi er, hvornår vi arbejder, hvordan vi arbejder og med hvem.
Medarbejderdata kan bruges til at effektivisere arbejdsprocesser, tildele opgaver og forbedre trivsel og arbejdsmiljø. De kan også bruges til at vurdere, hvem der skal ansættes, forfremmes, have lønstigninger eller fyres.
Dataetik og medarbejderdata er rykket frem på dagsordenen i samfundet – hjulpet på vej af lovgivningen og den generelle udvikling inden for teknologi. Særligt i udlandet er der tendenser til øget brug af ny teknologi og software, der kan overvåge og sladre om medarbejderes produktivitet, adfærd og opholdssted.
En naturlig præmis
I Danmark har medarbejdere og ledere i finanssektoren udbredt tillid til, at oplysninger om dem bliver registreret og anvendt ansvarligt.
Finansvirksomheder bruger bl.a. sy-
stemlogning og behandler medarbejderes økonomi- og forbrugsdata for at kunne detektere potentiel hvidvask og terrorfinansiering.
Telefonsamtaler og korrespondance om aktiehandel bruges til at kunne dokumentere indgåede aftaler.
Mange betragter derfor overvågning som en naturlig præmis for at varetage opgaver i den finansielle sektor.
Der er dog en større bekymring for, hvordan data bruges og spiller ind i vores arbejdsliv i fremtiden end i dag.
Det fremgår af rapporten ’Dataetik i den finansielle sektor’, som konsulenthusene Wilke og cph:learning har lavet for Finansforbundet. Den afdækker, hvilken rolle medarbejderdata og dataetik spiller i den finansielle sektor, og omfatter bl.a. interview med eksperter og indsigt i medlemmernes kendskab til og oplevelse af brugen af medarbejderdata.
Baggrunden for rapporten og forbundets interesse i området, er at sikre, at Finansforbundet er på forkant med de mu-
ligheder og udfordringer, som den øgede brug af data og teknologi i arbejdsmæssig sammenhæng kan medføre.
Ikke et individuelt problem
I finanssektoren har arbejdsgivere og arbejdstagere en tæt og tillidsfuld dialog om, hvad der er rimeligt at måle.
Alligevel har mange kun et begrænset kendskab til, hvilke konkrete medarbejderdata deres arbejdsgiver registrerer og bruger om dem, viser rapporten.
Medlemmerne giver udtryk for, at de gerne vil have indsigt i og tryghed om, at medarbejderdata bliver anvendt fornuftigt og til relevante formål. Men det er ikke nødvendigvis deres eget ansvar at kunne overskue og sikre den konkrete håndhævelse af databehandlingen.
Medlemmerne ser gerne, at Finansforbundet og de tillidsvalgte engagerer sig i udfordringer omkring medarbejderdata på arbejdspladserne. Dataetik er ikke et individuelt anliggende, men en udfordring, der skal løses i fællesskab.
Hvad er medarbejderdata og dataetik?
Medarbejderdata er alle former for dataspor, som vi sætter, fra vi søger et job, til vi forlader virksomheden igen. Det er oplysninger, som vi selv eller andre har oplyst, oplysninger fra de systemer, vi arbejder i, og oplysninger fra udstyr, som vi omgiver os med. Det kan fx være, når vi bruger vores arbejdstelefoner, sagssystemer, Outlook og inter- og intranet.
Dataetik handler om god praksis, når man indsamler, bruger og deler data. Det handler om mere end at overholde de regler, der allerede gælder inden for fx databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. Dataetik og GDPR vil ofte eksistere i en symbiose, hvor dataetikken kan guide virksomheden og medarbejdere i de dilemmafyldte gråzoner af lovgivningen, hvor der er rum for individuelle fortolkninger.
Fra 2021 blev det et lovkrav, at alle større danske virksomheder skal supplere deres årlige ledelsesberetning med en redegørelse for virksomhedens politik for dataetik. Det gælder alle pengeinstitutter, banker og datacentraler. Opmærksomheden har især været rettet mod ansvarlig håndtering af kundernes dataafledt af arbejdet med at opfylde GDPR. I nogle virksomheder har lovkravet givet anledning til en bredere drøftelse af, hvilke værdier og principper, der skal kendetegne den fremtidige brug af data og it – herunder medarbejderdata.
47% er bekymrede for, hvordan data om dem kan blive brugt i fremtiden.
80% har ingen eller kun begrænset kendskab til, hvilke data deres arbejdsgiver konkret gør brug af og til hvilket formål.
56% ved ikke, om den virksomhed, de arbejder i, har en politik for anvendelse af medarbejderdata.
1 ud af 10 ved, at de har adgang til de data, deres virksomhed registrerer om dem.
80%
Mindre end 1 ud af 10 er bekendt med, hvad der sker med deres data, når de stopper på deres arbejdsplads.
er positive eller neutrale over for, at deres virksomhed bruger medarbejderdata til at forbedre fx processer, arbejdsmiljø og effektivitet.
Jo mere indsigt man har i virksomhedens brug af medarbejderdata, jo mindre bekymret er man for brugen af disse data i dag og i fremtiden.
Søren Ephraim Lindbo har startet et nyt netværk, hvor de, der arbejder med data i finanssektoren, kan mødes og dele erfaringer med ligesindede
Det kan være en ensom kamp at være den, der kæmper for at sikre datakvalitet og en sund datakultur i en organisation.
Det mener Søren Ephraim Lindbo, og derfor står den 48-årige selvstændige konsulent bag et nyt netværk for ”de ensomme specialister”, der arbejder med data management og data governance.
”Det handler om at få et forum for
Læs mere her om Finansforbundets
netværk om Data Management – et fortroligt forum for dig, som ønsker at dele erfaringer og best practices.
ligesindede, hvor man kan dele frustrationer, men også de positive oplevelser, og få konstruktive input til arbejdet med at få styr på og overblik over den data, der flyder gennem systemerne,” forklarer Søren Ephraim Lindbo.
Et fælles løft
I sjov betegner han netværket som en form for sorgbearbejdningsgruppe.
”Der kan være så mange nederlag, når man råber op om at forbedre datakvalitet og procedurer uden at vinde gehør. I et netværk kan man måske løfte hinanden og give hinanden værktøjerne til at overbevise om nødvendigheden af det her arbejde længere oppe i systemet,” forklarer Søren Ephraim Lindbo, der er optimistisk i forhold til fremtiden.
Både finanskrisen og hvidvaskskandalen har nemlig bidraget til, at der er kommet en større erkendelse af vigtigheden af dataprocesser og dokumentationskrav.
I takt med at mængden af data vokser,
ser han også et fremtidigt behov for at skabe en god kultur for at styre den data, man har. Og det er noget af det, han håber, man blandt andet kan arbejde på i netværket.
”Det etiske perspektiv og det tekniske setup skal spille sammen. Du kan få teknik til at gøre, lige hvad du vil, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man bør gøre det,” siger Søren Ephraim Lindbo.
Men derudover understreger han, at det er netværksmedlemmerne, der bestemmer, hvilke temaer man skal beskæftige sig med til møderne, ligesom han også peger på muligheden for at få eksterne oplægsholdere til at bidrage med indsigter.
”Med GDPR er det slut med fødselsdagslisten på kontoret.”
Nej, det vil normalt være helt i orden at have en liste over folks fødselsdage - Datatilsynet har faktisk selv sådan en liste på intranettet!
Men hvis en kollega ikke ønsker fx sin fødselsdato delt med andre, skal man foretage en ny vurdering i forhold til, om man må dele personens oplysninger.
”Jeg har ret til at få slettet alt, I har på mig!”
Nej, ikke altid – du har fx ikke krav på at få slettet oplysninger, Finansforbundet er forpligtet til at beholde pga. anden lovgivning. Det er fx oplysninger om bogføring
af kontingent der, som udgangspunkt, skal opbevares i 5 år.
Det kan også være oplysninger i en sag mellem dig og din arbejdsgiver, som vi skal kunne dokumentere i op til 5 år efter at sagen er afsluttet.
”I mit arbejde må jeg behandle alle typer af personoplysninger, blot jeg beder om samtykke.”
Nej, selvom du har samtykke til behandling af oplysningerne, skal der fortsat være et sagligt og rimeligt formål med behandlingen, det kan et samtykke ikke ændre på. Er der fx tale om ”nice to” oplysninger uden formål i øvrigt, du ønsker at behandle, er det
ikke lovligt at foretage behandling på baggrund af samtykke.
”Min arbejdsgiver må ikke overvåge min færdsel i bil via en GPS.”
Nej, det er ikke altid korrekt. Arbejdsgiver må gerne overvåge kørsel, hvis arbejdsgiver har et sagligt formål med overvågningen.
Et sagligt formål kan fx være at overvåge transport af personer eller varer eller af hensyn til din sikkerhed.
Hvis bilen må anvendes privat, skal det være muligt at slå overvågning fra, når bilen anvendes til privat .
Skal du gennem en mur af pludselige arbejdsopgaver, skeptiske ledere og snottede børn for at komme på efteruddannelse?
Det kan lyde nemt, men i virkeligheden er der ofte mange forhindringer for at komme på efteruddannelse. Her giver Trine Kolding, ekspert i tidsstyring, sit bedste bud på, hvordan du scorer mere viden til dig selv og din arbejdsplads både før, under og efter kurset.
1
Tag dit ønske med til MUS
Det absolut bedste sted at begynde er at tage dit ønske om uddannelse med til MUS-samtalen, hvor du har tid alene med din leder om din faglige udvikling. Bliv enige om, hvilke områder du skal fokusere på.
2
Begynd i god tid
Sæt dig ned med Finansforbundets kursusoversigt og find nogle mulige kurser. Gå i gang i god tid. Det kan være et år eller et halvt år i forvejen. Det har flere fordele:
1) Sandsynligheden for, at din leder siger ja er større, når det er velplanlagt.
2) Du kan blokere din kalender, før andre begynder at lægge møder ind.
3) Det viser respekt for dine kollegers tidsstyring, når de skal hjælpe med at passe dit arbejde.
Der er ALTID et eller andet. Pludselige arbejdsopgaver og snottede børn.
Vi har en forestilling om, at vi bare lige skal arbejde os gennem denne pukkel, og så efter påske er der tid og ro på det hele. Men har du nogensinde oplevet den periode?
Du skal tage dig tid. Medmindre det er svær sygdom i familien, eller din chef siger, du ikke må tage af sted alligevel, så gennemfør dit kursus.
Inden du tager på kursus, sætter du autosvar på din mail: ”Jeg er på kursus de næste tre dage og tilbage den xx. Ved hastehenvendelser kan du kontakte min kollega xxxx.”
Før i tiden talte kursisterne sammen i pauserne, fik netværk og udvekslede erfaringer. Nu står de alle sammen udenfor med næsen nede i mobiltelefonen og arbejder.
På den måde får man heller ikke hvilet hjernen, så man kan få det største udbytte af kurset.
Hvis nogen skriver, at noget haster, så prøv af afhaste det. 9 ud af 10 opgaver kan godt vente tre dage, for der er gået inflation i ”Haster”:
1) Kvitter for modtagelsen: ”Tak for din mail. Jeg er på kursus men tilbage fredag.” Så er der tryghed om, at beskeden er modtaget, og du har jo henvist til en kollega i dit autosvar.
2) Virker det ikke, så gentag: ”Tak for din mail, jeg er på kursus og har desværre ikke mulighed for at svare, men ser på din mail som det første, når jeg er tilbage torsdag morgen.”
3) Overhold den deadline, du har sat.
Jeg vil altid anbefale, at du allerede, når du tilmelder dig, sætter tid af i din kalender efter kurset til at bruge det, du har lært. Måske bare en time om ugen i en periode.
Og så burde det være obligatorisk at holde et lille oplæg for sine kolleger om, hvad du lærte. På den måde sætter det sig også fast.
Det handler om at få det størst mulige afkast af den tid og de penge, der er investeret i din uddannelse.
Trine Kolding er ekspert i effektivitet og planlægning, underviser og rådgiver og er forfatter til otte bøger om tidsstyring.
Hun underviser ofte på Finansforbundets kurser og arrangementer.
Gitte Vigsø har taget initiativ til et velsøgt netværk for medlemmer af Finansforbundet, der arbejder med compliance. Hun har fået inspiration og støtte gennem forbundets uddannelse for netværksskabere
De tre dages uddannelse har været supergode. Blandt andet er jeg blevet meget klogere på, hvordan vi skal markedsføre netværket på sociale medier.”
Allerede før Gitte Vigsø tiltrådte stillingen som compliancechef i Ringkjøbing Landbobank, havde hun besluttet sig for at forsøge at skabe et landsdækkende netværk for compliancemedarbejdere. Mange sidder alene med opgaverne i deres virksomhed og mangler andre at sparre med.
Hun er tidligere næstformand i Finansforbundet Kreds Vest og fandt det derfor oplagt at få netværket op at stå sammen med Finansforbundet. Det har trukket så
Hvis du sidder i en compliance- eller hvidvaskfunktion, er netværket måske noget for dig.
Har du ikke oplagte kollegaer at sparre med om spørgsmål inden for GDPR, governance, risk management med mere, kan du her få inspiration og indsigt i, hvordan andre håndterer jobbet i deres organisation.
Skriv til netvaerk@finansforbundet.dk og tilmeld dig med navn og kontaktoplysninger.
stor og omgående interesse, at man nu er ved at undersøge, om det skal udvides og køre to steder i landet.
”Det har været virkelig godt samtidig at få Finansforbundets netværksuddannelse. Især fik vi en viden om, hvordan vi fremstår professionelt og skarpt på LinkedIn og får gjort opmærksom på vores netværk på en god måde,” siger Gitte Vigsø.
Hun står for netværket sammen med Dorrit Lindgaard Yde fra Facit Bank og Finansforbundets netværkskonsulenter.
Husk jeres ”why?”
Gitte Vigsø fortæller, at de blandt andet fik hjælp til at producere en video til sociale medier, som kort og præcist fortæller om, hvad de vil med netværket. De har også fået lidt indblik i algoritmer og i, hvordan de kan fyre op under kendskabet til netværket.
At den nye viden fungerer som tiltænkt, har hun kunnet se på sin LinkedIn-profil, hvor hun har fået flere kontakter, der også arbejder med compliance.
”Gennem uddannelse har vi fået viden om, hvor vigtigt det er at holde fast i, hvad vi vil: Hvad er vores ’why?’ Hvordan gør vi det stærkt? Det skal vi hele tiden have i baghovedet for at kommunikere bedst muligt.”
På netværksuddannelsen var de sammen med initiativtagere til tre andre netværk: Et for studerende, et om datamanagement og et for seniorer.
Det var også en klar gevinst.
”Vi skiftedes til at pitche ideer over for
hinanden, stille spørgsmål til og udvikle hinandens ideer. Det fungerede rigtig godt.”
Den 9. marts står Finansforbundet bag en compliancekonference, og her er compliancenetværkets medlemmer inviteret og vil undersøge, om der er basis for, at netværket bliver delt i to i hver sin ende af landet.
”Planen er, at vi samles efter compliancekonferencen og holder et netværksmøde. Vi regner med at få besøg af en repræsentant fra Finanstilsynet, som vil fortælle om, hvad man kan forvente sig, når de kommer på besøg i en virksomhed,” fortæller Gitte Vigsø, der glæder sig over den store interesse for netværket.
Finansforbundets netværksuddannelse er for dig, der gerne vil engagere dig professionelt i netværk. På uddannelsen bliver du trænet i at udvikle, facilitere og drive netværk, og du kommer til selv at etablere dit netværk.
Se her, hvordan du bliver netværksleder.
Lincoln Gradwell har tre kørekort. Et fra Sydafrika, hvor han er født og opvokset. Et fra Hongkong og et fra USA. Det sidste er det eneste, han kan konvertere til et dansk. Problemet er blot, at det er udløbet, så han skal til USA for at forny det, før han kan få et dansk.
Det er den slags mindre bøvl, han har kæmpet med, siden han i september kom til Danmark.
”Men ellers virker alt, så jeg er meget tilfreds,” fortæller han med et smil.
Månederne forinden havde han brugt på at træffe en beslutning: Skulle han blive i Hongkong, hvor han på tredje år levede med en nultolerancepolitik i forhold til corona og en stigende kinesisk kontrol?
Eller skulle han gøre som tusindvis af andre og pakke sit liv ned i et par kufferter og søge lykken et andet sted?
En tidligere kollega, der i 2021 var taget til Danmark, foreslog København.
Korruption gjorde ham til hvidvaskspecialist
Lincoln Gradwell har de seneste syv år arbejdet i forskellige finansielle institutioners antihvidvaskningsenheder. Et område, der de seneste år har fået stor fokus.
”Da jeg blev færdig med min jurauddannelse i Cape Town, skulle storbanken Barclays bruge 250 jurister og advokater til et stort projekt med at undersøge alle Politically Exposed Persons (PEP, red.) for økonomisk kriminalitet. I Sydafrika er alle korrupte,” siger han grinende og på engelsk med en accent, der afslører familiens hollandske ophav en generation tidligere.
Okay, måske ikke alle, men korruption er udbredt, præciserer han.
Da PEP-projektet stoppede tre måneder senere, fik han en fastansættelse i banken, hvor han fortsatte med at jage folk, der hvidvaskede penge og forhindrede økonomisk kriminalitet.
Herfra skiftede han til Thomson Reuters, som på vegne af finansielle institutioner overvåger forskellige kunder inden for Corporate Investment Banking for at sikre, at deres penge er ”rene”.
Efter opgøret med apartheid i 1990’erne blev korruption forankret i samfundet, særligt i landets energisektor. Det havde spredt sig til store dele af resten af samfundet og landets administration. Senere i denne måned afgøres det, om Sydafrika kommer på Financial Action Task Forces’ såkaldte grå liste.
Et blik ned over hans CV afslører en lang liste af kurser og efteruddannelse, der gør ham til specialist i at undersøge kunders private forhold og undgå, at de brodne kar udnytter banksystemet til egen vinding.
”Hvis du er bank, kan du ikke have den slags kunder, og du er nødt til at kende kunderne og de reelle ejere af virksomheder, hvis du skal leve op til loven,” forklarer Lincoln Gradwell.
Corona forandrede livet
I efteråret 2019 flyttede han til Hongkong. Her bestod arbejdet blandt andet i at tjekke bedsteborgerne i det kinesiske kommunistparti, der trak penge ud på forskellig vis. Det er svært at flytte penge ud af Kina, så når det skete, var det om at tjekke op på, at alt var i orden. Kunderne var gode for mindst 1 million dollars, og firmaet forvaltede værdier for over 100 milliarder dollars.
Men Hongkong stod selv i en svær tid.
”Det var sjovt i begyndelsen. Der var mange expats, gode forhold og lav skat. Hongkong var en fed by, men den nationale sikkerhedslov, som blev indført i 2020, gjorde det sværere at leve frit, og det nærmede sig den form for kontrol, man kender fra Kina,” fortæller han.
Oven i det var der corona, som betød et alvorligt indgreb i den frie bevægelighed med maskepåbud, og hvis ikke ens vaccinationsstatus var opdateret, var der ikke adgang til shoppingcentre, restauranter eller andre fritidsaktiviteter.
I over to år levede og arbejdede Lincoln Gradwell stort set kun i sin lejlighed.
Fanget i Bangkok
Der skulle ske noget nyt, så i foråret 2022 søgte han job i Danske Bank. Færdighedsog personlighedstest samt ansættelsessamtaler foregik online, men sidste etape for at få opholds- og arbejdstilladelse krævede en tur til den danske ambassade i Bangkok, Thailand.
Normalt er det en hurtig flyvetur hver vej, men coronareglerne betød en lang karantæne ved hjemkomsten, og alle karantænehotellerne var optaget. Da han først
mere afslappet, og der er større tillid til folk. Man føler sig meget sikker, når man går rundt i byen, og ting virkerAf Martin Flink / Foto: Christian Stæhr
35-årige Lincoln Gradwell har prøvet lidt af hvert de seneste 10 år. Han er specialist i at bekæmpe hvidvask og er ved lidt af et tilfælde endt i Danmark
kunne komme til Danmark i september, blev den bedste løsning et månedlangt ophold i Bangkok, mens han ventede på papirerne.
En del ejendele er stadig i Hongkong, møblerne er givet væk, og de to kufferter, han forlod Hongkong med, indeholdt det liv, han tog med til Danmark.
Reserverede danskere, men god arbejdskultur
Efteråret er sjældent den nemmeste danske årstid at komme ud og møde nye mennesker, og den velkendte danske reservation oveni har ikke gjort det nemmere at falde helt til.
”Danskere er meget private. Jeg ved ikke helt, hvordan man får danske venner, men mit hold er meget internationalt, så vi er flere, der er i samme situation,” fortæller han.
Arbejdskulturen i Danmark er dog væsentlig bedre end den, han kom fra, hvor det var mindst 40 timer om ugen uden overarbejdsbetaling. Mange lagde et par timer ekstra hver dag, og ingen gik hjem til tiden.
”Det er helt anderledes her. Arbejdsmiljøet er meget mere afslappet, og der er større tillid til folk. Man føler sig meget sikker, når man går rundt i byen, og ting virker. I Sydafrika er det mere usikkert, og der er ikke strøm i nogle timer om dagen, fordi der mangler energi,” forklarer han og viser på en app, hvordan man holder styr på, hvornår der ikke er strøm i det område, man bor i.
Lincoln Gradwell kom til at arbejde med hvidvask, da storbanken Barclays skulle bruge 250 jurister og advokater til at bekæmpe korruption i Sydafrika.
I løbet af 2023 turnerer Finansforbundet landet rundt med seks populære læringstilbud. Målet er at komme endnu tættere på medlemmerne
Seks populære oplæg i seks danske byer. Det er opskriften på et nyt tilbud fra Finansforbundet, hvor seks populære foredrag bliver sendt på en turné landet rundt.
”Vi vil endnu tættere på medlemmerne,” forklarer Kristina Laksáfoss Søgaard, der er områdechef for Center for Læring og Udvikling i Finansforbundet.
Med på turnéen er blandt andre cand. psych. David Owe, antropolog Dennis Nørmark og kropssprogsekspert Jesper Bergstrøm.
”De kommer med hvert sit perspektiv. De appellerer bredt, men har også et budskab, der kan perspektiveres i forhold til det enkelte medlem og deres arbejdsliv,” forklarer Kristina Laksáfoss Søgaard.
Fra Aalborg til Aabenraa
Turnéen startede i januar og fortsætter frem til juni. Undervejs lægger den vejen forbi Aalborg, Holstebro, Roskilde, Odense, Skanderborg og Aabenraa.
Tidligere har Finansforbundets kursusaktivitet været samlet omkring landets største byer, men med udgangspunkt i, hvor forbundets medlemmer er koncentreret, forsøger man nu at komme bredere ud.
”Vi vil gerne bygge bro mellem vores medlemmer, så de kan samles og mødes. Der fungerer de fysiske arrangementer godt, fordi det fællesskab, man er en del af som medlem af Finansforbundet, bliver meget tydeligt, og fordi man også får talt med sidemanden i pausen,” siger Kristina Laksáfoss Søgaard.
Jesper Bergstrøm
Danmarks førende kropssprogsekspert
Hvordan påvirker du mennesker med dit kropssprog? Og hvordan tolker du andres? Få inspiration og konkrete redskaber til at give bedre førstehåndsindtryk og mestre nonverbal kommunikation.
David Owe Cand.psych.
Det er problemet, der er problemet, ikke dig! David Owe giver dig konkrete værktøjer til konflikthåndtering og lærer dig blandt andet en særlig metode til at komme af med aggression.
Antropolog
Bliv klogere på begrebet "pseudoarbejde" og alle de overflødige opgaver, vi fylder arbejdstiden med. Du kan også lære at identificere pseudoarbejdet i dit eget arbejdsliv.
Birgit Kjeldsen og
Samuel Funk-Hansen
Finansforbundets trivselskonsulenter
Birgit Kjeldsen og Samuel Funk-Hansen giver dig konkrete værktøjer, som hjælper dig med at navigere og lykkes i en travl hverdag.
Anette Prehn
Sociolog, forfatter og leder af Centre for Brain-Based Leadership and Learning
Vores hjerner fortolker dagligt på alt fra arbejdsopgaver til forandringer og relationer. Det kan spænde ben for din udvikling og dræne din energi. Få indblik i, hvordan du kan "forme" din hjerne og ændre dine fortolkninger.
Bestsellerforfatter og hverdagsstoiker
Med afsæt i bogen ‘Det hele handler ikke om dig’ giver Niels Overgaard dig nogle svar på, hvordan vi kan skabe et mere balanceret, frit og meningsfyldt liv.
Det hele handler ikke om dig
Hotel Europa, Aabenraa
13. marts, kl. 17:00 - 19:30
Økonomisk krise eller ej - vis kunderne ind i fremtiden
Comwell Hvide Hus, Aalborg
13. marts, kl. 17:00-20:00
Hvad kan du gøre, når du er i konflikt - i dig selv eller med andre?
Comwell Hvide Hus Aalborg
14. marts, kl. 17:00-19:30
Megatrends skaber fremtiden. Bliv klogere på Danmark og den finansielle sektor i 2030
Huone Copenhagen, Kastrup
14. marts, kl. 17:00-20:00
Our collective agreement, how it defines your working conditions and what is about to change
Scandic Spectrum København
14. marts, kl. 16:30 - 19:00
Skift briller, når noget driller
Skanderborg Park
14. marts, kl. 17:00 - 20:00
Økonomisk krise eller ej - vis kunderne ind i fremtiden
Scandic Aarhus City
14. marts, kl. 17:00- 20:00
Bliv stærk i præsentationsteknik ved Sofie Lassen Kahlke
Søpavillionen, København K
15. marts, kl. 16:00-19:00
Cloud sikkerhed og compliance
Teknologisk Institut, Taastrup
15. marts, kl. 9:00-16:00
Compliance: Sådan foretager du en complianceundersøgelse
på MiFID
Online
15. marts, kl. 13:00-15:00
Økonomisk krise eller ej
- vis kunderne ind i fremtiden
Hotel Europa, Aabenraa
15. marts, kl. 17:00-20:00
Italiensk for begyndere
Hotel Europa, Aabenraa
20. marts, kl. 17:00-19:00
Lav et motiverende CV
Online
20. marts, kl. 16:30-19:00
Økonomisk krise eller ej
- vis kunderne ind i fremtiden
Scandic Odense
20. marts, kl. 17:00-20:00
Italiensk for begyndere
Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter, Silkeborg
21. marts, kl. 17:00-19:00
Stå stærkt i jobsamtalen Online
21. marts, kl. 16:30-19:00
Økonomisk krise eller ej
- vis kunderne ind i fremtiden
Huone Copenhagen, Kastrup
21. marts, kl. 17:00-20:00
Grundlæggende it-forståelse
Dansk IT, København Ø
22. marts, kl. 9:00-16:00
Italiensk for begyndere
Radisson Blu, Aalborg
22. marts, kl. 17:00-19:00
Konfliktfyldte kundedialoger
– få enkle værktøjer til mødet med den aggressive kunde
Huone Copenhagen, Kastrup
22. marts, kl. 17:00-20:00
Kriseledelse: Magt, krænkelser og forsidesager
Scandic Aarhus City
23. marts, kl. 8:00-9:00
Bliv endnu mere klar til det hybride samarbejde
Huone Copenhagen, Kastrup
27. marts, kl. 17:00-20:00
Workshop om udvikling af fremtidens it-tilbud
Fængslet, Horsens
27. marts, kl. 9:00-16:00
Konfliktfyldte kundedialoger – få enkle værktøjer til mødet med den aggressive kunde
Scandic Aarhus City, Aarhus C
27. marts, kl. 17:00-20:00
Bliv endnu mere klar til det hybride samarbejde
Scandic Aarhus City
28. marts, kl. 17:00-20:00
Complianceforløb for 2nd line compliancemedarbejdere (2 dage)
Skanderborg Park, Skanderborg
28. marts, kl. 9:30-16:45
Workshop om udvikling af fremtidens it-tilbud
Huone Copenhagen, Kastrup 28. marts, kl. 9:00-16:00
Fastholdelse af agile arbejdsmetoder – er der styr på organisationskulturen?
Huone Copenhagen, Kastrup 29. marts, kl. 8:30-11:30
Sikker kodning
Teknologisk Institut, Aarhus C 29. marts, kl. 9:00-16:00
Vi introducerer Excel Online
3. april, kl. 13:30-16:00
Excel tips og tricks til grundlæggende brugere Online
4. april, kl. 13:30-16:00
Ser du de nye markedsmuligheder?
Huone Copenhagen, Kastrup
4. april, kl. 17:00-20:00
Det hele handler ikke om dig Skanderborg Park, Skanderborg 11. april, kl. 17:00-19:30
Er du opmærksom på de nye politiskmotiverede ramme-betingelser?
Comwell Aarhus, 11. april, kl. 17:00-20:00
Skift briller, når noget driller Comwell Hvide Hus Aalborg 11. april, kl. 17:00-20:00
Få succes med bedre kropssprog
Scandic Odense
12. april, kl. 17:00-19:30
Kørekort til fremtiden med Anne Skare Nielsen
Comwell Aarhus
12. april, kl. 17:00-19:30
Trivsel i travlhed – lær at navigere i en travl og foranderlig hverdag
Hotel Europa, Aabenraa 12. april, kl. 17:00-19:30
Ser du de nye markedsmuligheder?
Comwell Aarhus
14. april, kl. 17:00-20:00
Er du opmærksom på den nye politiskmotiverede rammebetingelser?
Huone Copenhagen, Kastrup
17. april, kl. 17:00-20:00
Kom i gang med LinkedIn
Online
17. april, kl. 16:30-18:30
Netværkstur til Berlin – få indblik i hvad der sker i Europas nye finansielle udviklingscenter
Berlin
17. april
Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting?
Musikteatret Holstebro,
17. april, kl. 17:00-19:00
Skift briller når noget driller – lær at tackle forandringer og udfordrende relationer
4-dagskursus
Scandic Aarhus City
17. april, kl. 9:00-16:00
Hør Rasmus Tantholdt fortælle om sine oplevelser fra livet i verdens brændpunkter
Comwell Aarhus
17. april, kl. 17:00-18:30
Hvad kan du gøre, når du er i konflikt - i dig selv eller med andre?
Scandic Roskilde
18. april, kl. 17:00-19:30
VBA 1.0 - Spar tid med makroer til Excel Online
18. april, kl. 8:30-10:30
Skift briller når noget driller –lær at tackle forandringer og udfordrende relationer på 4-dagskursus
Huone Copenhagen, Kastrup
19. april, kl. 9:00-16:00
Sådan går du nye veje og skaber det senior arbejdsliv, du drømmer om!
Comwell Aarhus
19. april, kl. 17:00-19:00
VBA 2.0 - Lær at behandle datasæt
Online
19. april, kl. 8:30-10:30
Christian Ørsted - om psykologisk tryghed
DAC - Dansk Arkitektur Center, København K
20. april, kl. 8:00-9:30
Christian Ørsted - om psykologisk tryghed
Online
20. april, kl. 8:00-9:00
Fastholdelse af agile arbejdsmetoder – Coachende og faciliterende ledelse
Huone Copenhagen, Kastrup
20. april, kl. 8:30-11:30
Azure Fundamentals
[AZ-900T00]
Teknologisk Institut, Taastrup
24. april, kl. 9:00-16:00
Den nye kundeprofil
Comwell Aarhus
24. april, kl. 17:00-19:00
Vi introducerer Excel Online
24. april, kl. 8:30-11:00
Compliance: Sådan foretager du en complianceundersøgelse på hvidvask og terrorfinansiering Online
25. april, kl. 13:00-15:00
Excel tips og tricks til grundlæggende brugere Online
25. april, kl. 8:30-11:00
Sådan går du nye veje og skaber det senior arbejdsliv, du drømmer om! Huone Copenhagen, Kastrup
25. april, kl. 17:00-19:00
Excel tips og tricks til videregående brugere Online
26. april, kl. 8:30-11:00
SQL Programmering - Grundkursus
Dansk IT, København Ø
26. april, kl. 9:00-16:00
Iværksætter med succes
DAC - Dansk Arkitektur Center København K
2. maj, kl. 17:00-19:00
Iværksætter med succesLivestreaming
Online
2. maj, kl. 17:00-19:00
Pseudoarbejde - Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting?
Hotel Europa, Aabenraa
8. maj, kl. 17:00-19:00
Sæt dine kernekompetencer i spil Online
8. maj, kl. 8:30-11:00
Trivsel i travlhed – lær at navigere i en travl og foranderlig hverdag
Musikteatret Holstebro
8. maj, kl. 17:00-19:30
Den nye kundeprofil
Huone Copenhagen, Kastrup
9. maj, kl. 17:00-19:00
Det hele handler ikke om dig
Scandic Roskilde
9. maj, kl. 17:00-19:30
Hvad kan du gøre, når du er i konflikt - i dig selv eller med andre?
Skanderborg Park
9. maj, kl. 17:00-19:30
Skriv ansøgninger der virker Online
9. maj, kl. 8:30-11:00
Få succes med bedre kropssprog
Comwell Hvide Hus, Aalborg
10. maj, kl. 17:00-19:30
Making a career or being “stuck” in it
Huone Copenhagen, Kastrup
10. maj, kl. 17:00-20:00
Det fleksible arbejdsliv - Sådan styrker vi fællesskaberne
Huone Copenhagen, Kastrup
15. maj 2023 17:00-20:00
Power BI Grundkursus
Dansk IT, København Ø
15. maj, kl. 9:00-16:00
Skift briller, når noget driller
Scandic Odense
16. maj, kl. 17:00-20:00
Bente Klarlund - om hvordan du bliver yngre med årene
Comwell Aarhus
22. maj, kl. 17:00-18:30
Lav et motiverende CV
Online
22. maj, kl. 8:30-11:00
Fastholdelse af agile arbejdsmetoder – proces og organisationsdesign
Huone Copenhagen, Kastrup
23. maj, kl. 8:30-11:30
New to the Danish labor market and the financial sector?
Huone Copenhagen, Kastrup
23. maj, kl. 17:00-19:30
Stå stærkt i jobsamtalen
Online
23. maj, kl. 8:30-11:00
Undgå følelsesforurening på jobbet og få mere arbejdsglæde
Scandic Spectrum, København V
23. maj, kl. 17:00-19:30
Det fleksible arbejdsliv - Sådan styrker vi fællesskaberne
Scandic The Mayor, Aarhus C
24. maj, kl. 17:00-20:00
Excel tips og tricks til grundlæggende brugere
Online
30. maj, kl. 13:30-16:00
Cloud sikkerhed og compliance
Teknologisk Institut, Aarhus C
31. maj, kl. 9:00-16:00
Excel tips og tricks til videregående brugere
Online
31. maj, kl. 13:30-16:00
ITIL 4 Foundation
Dansk IT, København Ø
31. maj, kl. 9:00-17:00
Vi introducerer Excel
Online
1. juni, kl. 13:30-16:00
Det hele handler ikke om dig
Musikteatret Holstebro
6. juni, kl. 17:00-19:30
En risikovurderingsmodelteori og praksis med fokus på IT
Teknologisk Institut, Taastrup
6. juni, kl. 9:00-16:00
Trivsel i travlhed –lær at navigere i en travl og foranderlig hverdag
Skanderborg Park
6. juni, kl. 17:00-19:30
Vi introducerer Excel Online
6. juni, kl. 8:30-11:00
Margrethe Vestager – om visionernes Europa - Livestreaming Online
9. juni, kl. 12:30-13:30
Margrethe Vestager – om visionernes Europa
Odeon, Odense C
9. juni, kl. 12:30-13:30
Python Programmering Grundkursus
Dansk IT, København Ø
12. juni, kl. 9:00-16:00
Hvad kan du gøre, når du er i konflikt - i dig selv eller med andre?
Scandic Odense
13. juni, kl. 17:00-19:30
Få succes med bedre kropssprog
Scandic Roskilde
14. juni, kl. 17:00-19:30
Pseudoarbejde - Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting?
Comwell Hvide Hus Aalborg
14. juni, kl. 17:00-19:00
Sikker kodning
Teknologisk Institut, Taastrup
14. juni, kl. 9:00-16:00
Skift briller, når noget driller
Hotel Europa, Aabenraa
14. juni, kl. 17:00-20:00
Excel tips og tricks til videregående brugere
Online
15. juni, kl. 13:30-16:00
Grundlæggende forretningsog it-arkitektur
Dansk IT, København Ø
15. juni, kl. 9:00-16:00
Excel tips og tricks til grundlæggende brugere
Online
16. juni, kl. 8:30-11:00
Forretningsmodellering
Dansk IT, København Ø
19. juni, kl. 9:00-16:00
Kom i gang med LinkedIn
Online
19. juni, kl. 8:30-10:30
VBA 1.0 - Spar tid med makroer til Excel Online
20. juni, kl. 16:30-18:30
VBA 2.0 - Lær at behandle datasæt Online
21. juni, kl. 16:30-18:30
Hjertets kraft: Lær at åbne og lytte til dit hjerte (igen)
Aros, Aarhus
24. august, kl. 12:30-16:30
Undgå følelsesforurening og få mere arbejdsglæde Weekendkursus
Kobæk Strand, Skælskør 9. september, kl. 10:00-14:00
Hør Rasmus Tantholdt fortælle om sine oplevelser fra livet i verdens brændpunkter?
Scandic Spectrum, København V 11. september, kl. 17:00-18:30
New to the Danish labor market and the financial sector?
Huone Copenhagen, Kastrup 14. november, kl. 17:00-19:30
Nytårskur 2024
Stedet endnu ikke fastlagt 17. januar 2024 15:00-19:00
Du lærer at agere som Product Owner/Product Manager i virksomheder, der arbejder agilt. Det indbefatter viden om rollerne PO og PM ift. at definere, prioritere og lede opgaver i Team Backloggen.
COMPLIANCE
Kurset udvikler dine kompetencer i regelgrundlaget for compliance i den finansielle sektor, og det omfatter en dybdegående forståelse af det finansielle landskab i et risiko- og reguleringsperspektiv.
Bliv en stærkere projektleder med kurset Prince 2 Foundation, hvor du får et indgående kendskab til projektstyringsmetoden. Prince 2 øger dine projekters succesrate samt minimere risikoen for fejl og kuldsejlede projekter.
Faget klæder dig på til at håndtere de digitale forandringer i den finansielle sektor, som nye teknologier medfører. Du lærer FinTechs rolle på de finansielle markeder, konkurrencefordele ved digitalisering og organisationers værdiskabelse gennem finansielle teknologier.
DIGITAL KOMMUNIKATION OG ONLINE MØDER 1
Vil du træne den digitale kommunikation med kunder, kolleger og samarbejdspartner? Du bliver på kurset bedre til at agere og kommunikere digitalt.
Finanskompetencepuljen.dk
Finanskompetencepuljen
Gå på opdagelse i mange flere kurser på
Jeg har fået et teoretisk fundament og praktiske værktøjer, som jeg konkret kan anvende i mit job
Anna Gissel Christian
Nu er det lige blevet lettere at have en el- eller hybridbil. I hvert fald, hvis du også gerne vil have styr på din forsikring.
Tryg lancerer nu en helt ny bilforsikring, hvor du får rabat, når du er medlem af Finansforbundet.
Vælg mellem basis, udvidet og superpakken.
Få fx:
- Altid inkluderet førerforsikring
- Dækket skader på kabel-og ladestander
uden selvrisiko
- Bedre dækning, hvis du leaser din bil
- Dækskade
- Værdigaranti