Finansforbundet Assurandørerne 06/2020 by Finansforbundet

Juni 2020 Medlemsblad

POLITIET VAR HANS DRENGEDRØM

Xxxx xxxxxx xxxx xxxx xxxxxxxxxxxx xxxx xxxx xxxxxxxxxxxx xxxx xxxx xxxxxxxxxxxx xxxx xxxx xxxxxxxxxx xxxx xxxx xxxxxx.

Side xx

Morten Blume skiftede fra politiet til assurandørfaget, fordi han gerne ville have løn efter fortjeneste. Selvom adrenalinrushet fra dengang af og til banker på, fortryder han ikke karrierespringet Side 10

Alle assurandører sendt hjem / 6

Historisk generalforsamling /8

Jeg kan godt savne et godt drab / 12

FA G L I G VO L D G I F T

Af Berit Villadsen

ASSURANDØR FÅR MILLIONERSTATNING En bortvisning af en assurandør fra et større dansk forsikringsselskab var uberettiget. Det slog en højesteretsdommer fast ved en faglig voldgift, som Finansforbundet førte på vegne af den bortviste assurandør

odt 2,1 millioner kroner. Det var beløbet, som et større dansk forsikringsselskab blev dømt til at betale en assurandør for uberettiget at have bortvist assurandøren tilbage i 2018, fem dage efter assurandøren blev fritstillet. Det slog en højesteretsdommer fast ved en faglig voldgift den 12. marts 2020, som Finansforbundet førte på vegne af assurandøren, som ønsker at være anonym. Omdrejningspunktet i sagen var, at assurandøren fik videresendt sine arbejdsmails til sin private mail. En ordning, som havde stået på i 9 år, fordi assurandøren havde problemer med at tilgå sin arbejdsmail. I modsætning til assurandøren påstod selskabet, at ordningen også fortsatte efter assurandørens fritstilling, hvorfor selskabet valgte at bortvise assurandøren begrundet i illoyalitet og grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. En bortvisning, som dommeren var uenig i. ”Bortvisningssager kan være vanskelige at anfægte, hvis en assurandør bevidst sender kundeoplysninger til sin private mail i nær tilknytning til en opsigelse. Det var der imidlertid ikke tale om her, og jeg

”BORTVISNINGSSAGER KAN VÆRE VANSKELIGE AT ANFÆGTE, HVIS EN ASSURANDØR BEVIDST SENDER KUNDEOPLYSNINGER TIL SIN PRIVATE MAIL I NÆR TILKNYTNING TIL EN OPSIGELSE. DET VAR DER IMIDLERTID IKKE TALE OM HER”

Dommen kort Af dommen fremgik det, at assurandøren med sin videresendelse af mails havde ”overtrådt de interne retningslinjer for datasikkerhed, som (assurandøren, red.) kendte eller burde kende”, og at der var tale om en ”misligholdelse af ansættelsesforholdet”. Men dommerens vurdering var, at misligholdelsen ikke var så alvorlig, at den kunne begrunde en bortvisning. Dommeren lagde blandt andet vægt på, at ordningen ”ikke havde noget odiøst eller illoyalt formål”, og at der ikke var ”påvist konkrete skadevirkninger som følge af videresendelsen”. Ifølge dommeren var der ”tale om en generel ordning og ikke om en selektiv udvælgelse af materiale, der blev videresendt”, og der var ikke bevis for, at den bortviste assurandør ”forsøgte at skjule ordningen”. Dommeren fremførte, at selskabet ikke havde belæg for, at den bortviste assurandør havde kendskab til den fortsatte videresendelse af mail efter sin fritstilling. Ifølge dommeren havde assurandøren grund til at gå ud fra, at arbejdsmailen blev lukket ned, og at der derfor heller ikke længere ville ske nogen videresendelse af arbejdsmails til assurandørens private mail.

300.000 kr. ekstra i procesrente Da sagen ikke kunne løses ved forhandling, ønskede den bortviste assurandør sagen videreført af Finansforbundet. I maj 2019 anlagde Finansforbundet sag mod forsikringsselskabet. I december 2019 kom sagen for en dommer ved den faglige voldgift, og i marts i år kom så dommen. Det lange sagsforløb gør, at den bortviste assurandør faktisk kommer hjem med små 2,4 mio. kr., da selskabet udover de godt 2,1 mio. kr. skal betale procesrente fra sagens anlæg i maj sidste år. De 2,1 mio. kr. dækker erstatning for fuld løn i opsigelsesperioden (6 måneder), lønregulering, krav på fratrædelsesgodtgørelse, 18 måneders pensionsbidrag, feriegodtgørelse og performancebonus.

Christina Nøhr Lørrits, advokat i Finansforbundet

er glad for, at assurandøren fik medhold i, at bortvisningen af ham var uberettiget. Når et medlem uforskyldt kommer i denne situation, står vi, som forbund, 100 procent bag og kæmper kampen,” siger Finansforbundets advokat, Christina Nøhr Lørrits, som førte sagen.

Når et medlem uforskyldt kommer i denne situation, står vi, som forbund, 100 procent bag og kæmper kampen,” siger Finansforbundets advokat, Christina Nøhr Lørrits.

FA G L I G VO L D G I F T

Få klager over deres forsikring I 2019 indløb der 1.362 klager til Ankenævnet for Forsikring. Det er 22 flere klager end året før. Klagetallet sættes i relief af, at forsikringskunder anmelder ca. 1,5 mio. skader om året. Dermed er det sjældent, at danskerne bliver så utilfredse med deres forsikringer, at de vælger at smække med døren og gå i Ankenævnet for at få ret i vores sag. De forsikringer, der klages mest over, er ulykkesforsikringer, ejerskifteforsikringer og livs-og pensionsforsikringer. ”Sådan har det været i adskillige år, men nyt er, at vi ser et lille fald i antallet af klager over ejerskif-

teforsikringerne og livs- og pensionsforsikringer. Til gengæld er der flere klager over ulykkesforsikringer”, siger Kim Sparlund, direktør i Ankenævnet for Forsikring. De danske forsikringsselskaber scorer højt, når det gælder kundetilfredshed. Det vidner den seneste nordiske EPSI-måling om. ”Med en score over 77 ligger vi helt i top sammenlignet med Sverige og Norge. Forsikringsbranchen i Danmark har de allermest tilfredse kunder i hele Norden”, siger Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension.

forbundet AF VIDEN LAD DIG INSPIRERE, OG BLIV KLOGERE MED FINANSFORBUNDET ONLINE

Find dit arrangement på Finansforbundet.dk

ARBEJDSLIV UNDER CORONAKRISEN

Af Carsten Jørgensen

Det har ikke været så slemt som frygtet Nedgangen i aktiviteten under samfundets nedlukning har været mindre end man forventede i Alm Brand. Storkundeassurandører og privatassurandører har haft travlt, siger Claus Nexø Jensen, formand for Assurandørforeningen i Alm. Brand

e godt 190 assurandører i Alm. Brand har arbejdet hjemme fra og kørt online-møder i Skype og Microsoft Teams med kunderne fra midt i marts til langt ind i maj på grund af coronavirus. ”Det har været vanskeligt at få aftaler i stand med nye kunder, så der er blevet brugt mest tid på at pleje eksisterende kunder”, fortæller Claus Nexø Jensen, formand for Assurandørforeningen i Alm. Brand. ”Vi havde forventet et stort fald i aktiviteten, men det har ikke været så slemt som frygtet. Især storkundeassurandørerne og privatassurandørerne har tonset derudaf. De har knoklet og opnået gode resultater. Men vi har været udfordret på erhvervskundesiden. Mange kæmper for livet på grund af samfundets nedlukning, og det har ikke været deres første prioritet at tale om forsikringer”, fortsætter han. Midt i maj var assurandørerne i Alm. Brand begyndt at holde fysiske møder med kunderne i det omfang, kunderne ønskede det. De fleste grupper assurandører i selskabet har holdt kontakt til hinanden via daglige Skype-morgenmøder. Økonomisk er assurandørerne blevet kompenseret i en periode for den manglende provision via en aftale, som assurandørforeningen og ledelsen i Alm. Brand indgik. Den udløb dog allerede 9. maj, hvilket Claus Nexø Jensen mener er for tidligt, da erhvervsområdet stadig lider under lav aktivitet. Så den vil assurandørforeningen forsøge at få forlænget.

Stor opbakning til ny overenskomst Under coronakrisen lykkedes det at forhandle en ny overenskomst på plads. Det skete få måneder efter en organisationsændring, hvor erhverv og landbrug blev opdelt i massemarked og storkundesegment, hvilket medførte nogen uro (se artikel i bladet fra marts 2020). ”Den nye overenskomst indeholder blandt andet en langt mere salgsunderstøttende kontrakt på det mindre marked, og så er selskabet som noget nyt indstillet på at betale servicemøder for privatassurandører. Der er ikke tale om noget prangende beløb, men nu er princippet indført”, siger Claus Nexø Jensen. Han og kollegerne i assurandørforeningens bestyrelse kan glæde sig over, at forhandlingsresultatet er blevet godt modtaget af medlemmerne. Over 80 procent stemte ja til resultatet, da det var til urafstemning.

Claus Nexø Jensen glæder sig over, at der er stor opbakning til den overenskomst, der blev forhandlet hjem under Coronakrisen.

Af Carsten Jørgensen

En fordel at være på fastlønskontrakt Landbrugsassurandørerne har haft mere normale tilstande, mens erhvervsassurandørerne og specialisterne i ABD, BYG og vognmænd har oplevet markant fald i aktiviteten i marts og april, fortæller Bo Vincent, formand for Assurandørforeningen i Gjensidige

rovisionen har været under voldsomt pres i mange selskaber på grund af den faldende aktivitet, mens Danmark var lukket ned som følge af coronaepidemien. Men det har de 30 assurandører i Gjensidige Forsikring været forskånet for. ”Med fastlønskontrakter, hvor 80 procent af vores indtjening er fast løn, har vi formentlig været bedre stillet end assurandører i de fleste andre selskaber under nedlukningen”, siger Bo Vincent, formand for Assurandørforeningen i Gjensidige. To assurandører ønskede at arbejde fra Gjensidiges kontor i København under nedlukningen og fik lov til det. Resten arbejdede hjemmefra. ”Der blev foretaget mange serviceopkald til kunderne for at fortælle, at vi stadig var der og var klar til at hjælpe. Reaktionerne fra kunderne var forskellige. Nogle mente ikke, at det var tiden til at tale forsikringer, når samfundet var lukket ned. Blandt mindre erhvervskunder var der større interesse for at tale med os”, fortæller Bo Vincent og fortsætter: ”Inden for landbrug har aktiviteten været mere normal hele tiden. Det hænger nok sammen med, at der er blevet arbejdet normalt inden for det meste af landbruget, og at man ikke er udfordret af at være mange mennesker samlet på lidt plads”.

”Situationen er selvfølgelig alvorlig i selskabet og i hele branchen, men vi har ikke fået noget hint om, at der skal skæres ned”, siger Bo Vincent.

Usikkerhed blandt kollegerne Assurandørerne i Gjensidige har løbende talt sammen på onlinemøder i de forskellige teams, hvor Bo Vincent har været med. ”På møderne har vi blandt andet vendt den usikkerhed, som epidemien har skabt, og den deraf følgende usikkerhed omkring vores job, og om vi kan sælge det samme som tidligere. Salgsbudgetterne er heldigvis blevet ændret, så der tages hensyn til coronakrisen. Det betyder mindst lige så meget som at få en lønkompensation, fordi det får én til at føle sig tryg i sit job”, siger han. ”Situationen er selvfølgelig alvorlig i selskabet og i hele branchen, men vi har ikke fået noget hint om, at der skal skæres ned. I perioden op til nedlukningen havde vi også gode salgstal, og der var også blevet sået nogle frø, som vi kunne høste i den første del af nedlukningen. Problemet er, at der under nedlukningen ikke blev sået nye frø til den tid, vi nu går i møde”, uddyber Bo Vincent. Han roser selskabets håndtering af situationen. ”Ingen assurandører er blevet presset til at tage fysiske kundemøder. Vi er blevet mødt med forståelse af ledelsen hele vejen igennem, og jeg har oplevet, at der har været samfundssind med i de forretningsmæssige beslutninger”.

ARBEJDSLIV UNDER CORONAKRISEN

Af Carsten Jørgensen

ALLE ASSURANDØRER SENDT HJEM Folk har savnet at mødes og at komme ud at tale med kunder, siger Jørgen Lykke, formand for Assurandørforeningen i Codan Forsikring

a statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede samfundet ned på grund af coronaepidemien blev samtlige assurandører i Codan Forsikring også sendt hjem med besked om at arbejde online hjemmefra. Der var kun adgang til kontoret, hvis man skulle hente papirer eller benytte printeren. ”Vi måtte ikke besøge kunder, så de fleste har brugt tid på gamle sager og på at rydde op. Men der har naturligvis også været telefonisk kontakt mellem assurandørerne og deres kunder. Privatassurandørerne har haft nemmere ved at få kontakt til deres kunder. Erhvervskunderne har haft nok at slås med i forhold til regeringens kompensationspakker og har ikke været klar til at tale med deres assurandør”, fortæller Jørgen Lykke, der er formand for Assurandørforeningen i Codan Forsikring. Sidst i april begyndte man forsigtig at åbne op og tillade kundebesøg, men det var med en instruks om, at der skulle laves en log over, hvem man havde besøgt, så en eventuel smitte med coronavirus kunne spores.

”Salget har selvfølgelig været hårdt ramt af nedlukningen. På privatområdet har man ligget på 60-65 procent af det normale, mens det ikke kan gøres op for erhverv på grund af tidsforskydninger”, forklarer Jørgen Lykke.

Damp under kedlerne Assurandørerne i Codan har forsøgt at holde humøret oppe med onlinemøder, og nu hvor samfundet er åbnet mere op i maj, er de klar til at give den en skalle. ”Alle tænker, at nu er der behov for damp under kedlerne, så salget kan øges. Humøret stiger også, fordi folk har savnet at kunne mødes og at komme ud og tale med kunderne. Det er der heldigvis mulighed for igen”, siger Jørgen Lykke. Han og Assurandørforeningen har med ledelsen forhandlet sig frem til, at assurandørerne får delvis kompensation for den provision, de ikke har haft mulighed for at tjene i marts og april. Der er ikke tale om 100 procents kompensation, men det svarer til 50 procent sygeløn oven i den faste løndel. ”Folk ved godt, at coronakrisen koster noget for os alle, og at vi måske skal være glade for ikke at blive sat på gaden”, siger assurandørfomanden, der roser selskabets ledelse for generelt at have håndteret den ekstraordinære situation med coronaepidemi godt. ”Alle tænker, at nu er der behov for damp under kedlerne, så salget kan øges”, siger Jørgen Lykke.

EFTERUDDANNELSE

”Alle, der er omfattet af IDD-kravene, skal have gennemført efteruddannelsesprøven første gang inden 1. oktober 2021 - og mange er allerede i gang med forberedelsen på vores virtuelle træningsbaner”, fortæller Bjarne Dyrberg.

Nu er IDD-kravene blevet del af hverdagen Du skal vise, at du er kompetent til dit job med en efteruddannelsesprøve hvert 3. år. Sådan lyder ét af hovedpunkterne i de IDD-regler, som for alvor er ved at blive del af hverdagen i hele branchen. Er du klar?

”Vi har lagt vægt på, at indholdet i IDD-prøverne bygger på den viden, du allerede har fra din uddannelse. Du bliver altså testet i kendte emner, som er relevante for netop dit arbejdsområde”, understreger Bjarne Dyrberg. Prøven foregår online, og det vil typisk være arbejdsgiver, som organiserer, hvor, hvordan og hvornår du skal tage prøven. Når dit navn bliver råbt op, skal du besvare 40 konkrete spørgsmål på 60 minutter. Hvert spørgsmål har 4 svarmuligheder, men kun ét rigtigt svar. Du skal i alt have 70 % rigtige for at bestå.

Træningsbaner gør dig prøveklar

er har været meget skriveri og snak om IDD i forbindelse med, at nye kompetencekrav trådte i kraft 1. oktober 2018. Måske har du ind imellem lukket ørerne lidt. Forståeligt nok – for regler og krav er nemmere at forholde sig til, når de bliver konkrete og kan mærkes. Og nu er reglerne blevet meget konkrete. Det, der blandt andet står helt klart, er, at alle medarbejdere, som sælger og rådgiver om forsikring og pension, hvert 3. år skal gennemføre en IDD-efteruddannelsesprøve. Det vil sige, at alle inden 1. oktober 2021 skal have været igennem prøven første gang. ”Efteruddannelsesprøven omfatter alle. Både dig, der kom med i IDDovergangsordningen, fordi du allerede opfyldte kompetencekravene. Og dig, der måske er ny i jobbet og skal tage en mundtlig eksamen for at dokumentere, at du er kompetent på dit arbejdsområde”, fortæller Bjarne Dyrberg, politisk- og markedsudviklingschef på Forsikringsakademiet.

Du bliver testet i kendt viden Forsikringsakademiet har arbejdet tæt sammen med Finanstilsynet om, hvordan IDD-reglerne skal fungere i hverdagen.

For at være sikker på at kunne bestå prøven, er det en rigtigt god idé at træne, lige som du gør, når du er på uddannelse og skal til eksamen. ”I samarbejde med branchen har vi udviklet et online digitalt træningsunivers, som er målrettet efteruddannelsesprøven. På den måde får du opfrisket relevante faglige emner – og du kan fokusere 100 % på den prøve, der kræves i forhold til netop dit arbejdsområde”, siger Bjarne Dyrberg. De digitale træningsbaner guider dig igennem de emner, du møder i efteruddannelsesprøven. Træningen foregår gennem e-læring, videoer, e-bøger, træningsopgaver og quizzer, som hjælper dig til at opnå det forventede niveau. ”Selskaberne er allerede i gang med at abonnere på træningsbanerne, så flere og flere medarbejdere vil få chancen for at træne op til prøven. På den måde holder vi fortsat høj kvalitet i branchen”, siger Bjarne Dyrberg. Du kan læse mere om, hvad IDD-kompetencekravene betyder for dig på Forsikringsakademiet.dk/idd.

ONLINEMØDE

Af Berit Villadsen

Finansforbundet Assurandørernes generalforsamling den 1. maj 2020 var historisk på alle måder. Navnet var nyt, deltagelsen primært digital, og så var den rekordhurtigt overstået

HISTORISK GENERALFORSAMLING S

eks mennesker i et stort lokale og godt 44 på distancen. Det var det noget utraditionelle set-up for Finansforbundet Assurandørernes generalforsamling, som grundet coronanedlukningen for første gang nogensinde blev afholdt på en Zoom onlineforbindelse fra Finansforbundet på Applebys Plads i København. ”Jeg håber, vi får en god time eller to – eller hvor lang tid, det nu varer. Det er jo lidt historisk. Det er første gang at en generalforsamling i Finansforbundet Assurandørerne bliver holdt på den måde og forhåbentligt også eneste gang”, indledte kredsens konstituerede formand, Jørgen Lykke, i sin mundtlige beretning. Jørgen Lykke var sammen med kredsens økonomiansvarlige Mogens Edward Pedersen de eneste assurandører, som var fysisk tilstede i Finansforbundet. Kredsens næstformand Ole Lomholt Mortensen var med på en onlineforbindelse ligesom resten af de i alt 50 deltagere på generalforsamlingen, heraf 33 delegerede.

Flere agenter og mæglere bekymrer Jørgen Lykke begyndte sin beretning med at takke den afgående formand Carsten Nielsen for mange års godt og engageret arbejde for kredsen. Derefter roste han Finansforbundet for at få forhandlet en god overenskomst igennem. Han fremhævede blandt andet, at assurandørerne fik sløjfet ordet ”tab” ved teknisk svigt, som gør, at assurandørerne i fremtiden ikke skal dokumentere, at de har haft et tab ved teknisk svigt. Dernæst tog han fat på året, der gik. Han beklagede udviklingen i Trygs brug af agenter, som han beskrev som ”uautoriserede -i min verden- ikke-ansatte assurandører”. Han stillede spørgsmål ved, om selskabernes brug af agenter i virkeligheden skyldtes, at de kunne spare lønsumsafgiften. Sidstnævnte var en anke, han også havde i forhold til mæglerne, som han også oplevede, der blev flere af. Han glædede sig dog over, at Skat er gået i gang med at vurdere, om mæglerne stadig skal være fritaget lønsumsafgiften, som assurandørerne er omfattet af, og om der derved er tale om ”unfair konkurrence”.

Glem ikke trivslen Assurandørernes trivsel var et andet emne, der traditionen tro fyldte i beretningen. Jørgen Lykke understregede, at det var vigtigt, at kredsen og de lokale assurandørforeninger fortsat arbejder med trivslen. ”Trivselssnakken vil fortsætte i al evighed, tror jeg. Men det er også et emne, vi bliver nødt til hele tiden at tage alvorligt. Det kan ikke nytte noget, at vores medlemmer går rundt og synes, at det er noget møg alt sammen. For det er et sjovt job – det er et fantastisk job at være assurandør og man skal selvfølgelig kunne trives i det”. Corona-nedlukningen fyldte også en stor del i beretningen. Jørgen Lykke roste assurandørerne og de lokale assurandørforeningers arbejde. Ifølge Jørgen Lykke har flere foreninger lavet gode lokalaftaler på baggrund af den aftale, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsforening, FA, indgik under nedlukningen. En aftale, hvor assurandørerne bliver holdt økonomisk neutrale til gengæld for øget fleksibilitet lokalt. Han sendte i samme ombæring en opfordring til selskaberne om ikke at lade corona-tilstanden stige dem til hovedet. ”Jeg håber ikke, at selskaberne tænker - nu, kan vi spare en masse lokaler og en masse kørsel. Nu kan de bare sidde hjemme bag skærmen og sælge. For det er ikke det samme som et face to face besøg ude hos en kunde, hverken privat eller erhvervsmæssigt.” ”Vi skal ud at vise vores ansigt. Vise kunderne, at de kan stole på os. Og det gør man altså ikke på en skærm. Så det vil aldrig kunne blive erstattet 100 procent. Men selvfølgelig har vi lært af det her, at vi kan bruge vores computere og teknologien fremadrettet og det skal vi selvfølgelig være åben over for.”

Nyvalgt formand Jørgen Lykke blev efterfølgende valgt som ny formand for Finansforbundet Assurandørerne, som pr 1. maj 2020 er kredsens nye navn. Og efter blot 48 minutter kunne formanden lukke den vel nok hurtigste af kredsens generalforsamlinger nogensinde lige så utraditionelt, som han startede: ”Tak for i dag, tak til alle – vi ses forhåbentligt snart – også fysisk. Hej Hej”

ONLINEMØDE

Jørgen Lykke var sammen med kredsens økonomiansvarlige Mogens Edward Pedersen de eneste assurandører, som var fysisk tilstede i Finansforbundet. Til højre ses dirigenten Marianne Kjær.

For første gang nogensinde blev generalforsamlingen afholdt på en Zoom onlineforbindelse fra Finansforbundet på Applebys Plads i København.

Den nyvalgte formand Jørgen Lykke roste assurandørerne og de lokale foreninger for deres indsats under nedlukningen.

KARRIERESPRING

POLITIET VAR MIN DRENGEDRØM For Morten Blume var politiet en drengedrøm, som ikke levede op til forventningerne. Han blev assurandør for 30 år siden, fordi han gerne ville have løn efter fortjeneste. I dag er han Industrikundechef i Tryg, og selvom adrenalinrushet fra dengang af og til banker på, fortryder han ikke karrierespringet

eg blev pludselig en dag spurgt om, jeg ikke kunne tænke mig at blive assurandør. Og så måtte jeg lige hjem og slå op, hvad en assurandør lavede, for jeg vidste det faktisk ikke.” Det fortæller 57-årige Morten Blume, som er industrikundechef i Tryg. Jobtilbuddet fik han for 30 år siden, da han var politiassistent ved Københavns Politi. Mange overarbejdstimer og skæve arbejdstider gav ham tid til et fritidsjob som abonnementssælger i Falck, og det var herigennem han fik tilbudt assurandørjobbet. Efter seks år i politiet, var den dengang 27-årige Morten blevet træt af sit job, som havde været hans drøm helt fra barnsben. Han ville gerne have løn efter fortjeneste og ikke efter anciennitet, som var kutymen inden for politiet, så han takkede ja og søgte tre års orlov fra politiet. Det sværeste ved jobskiftet var fællesskabet med kollegerne. ”Hver gang du som politimand havde været ude til et eller andet, sad du bagefter og snakkede om det med kollegerne i vagtstuen. Det savnede jeg dengang. Som industrikundechef i Tryg har jeg i dag en fast makker, en wingman, jeg kører ud sammen med og sparrer med. Så der har jeg fået lidt af det, jeg savnede ved politiet. ”

Får stadig flashbacks til politiet Morten begyndte som privatassurandør i Tryg, og de første ti år tog han sig selv i dagligt at tjekke, om bilisterne i lyskrydsene nu også havde sikkerhedssele på, før han kunne køre videre. Senere er han gået ledervejen i Tryg, hvor han blandt andet har været regions- og siden erhvervschef, før han for godt 17 år siden blev industrikundechef og i dag har med store industrikunder at gøre. Tiden i politiet har han taget med sig. ”Som privatassurandør møder du alle forskellige mennesketyper. Den ene dag sidder du i en lejlighed med nogle unge mennesker, den

Af B e r i t V i l l a d s e n / Fo t o : M a r t i n D a m K r i s t e n s e n

KARRIERESPRING

næste dag i en stor villa. Og her har jeg gjort stor brug af hele den psykologiske del og det menneskekendskab, jeg har lært igennem politiet. Jeg har også kunne bruge den formuleringsevne, jeg lærte ved at skrive rapporter i politiet.” Bedre arbejdstider, en højere løn samt en større frihed er sammen med ”løn for fortjeneste, fremfor anciennitet” alle faktorer, som har gjort, at han aldrig har overvejet at søge tilbage til politiet igen. ”Jeg savner det ikke. Men jeg elsker at se de udsendelser, der er på fjernsynet, politijagten og hvad end de så hedder. Så får jeg et flashback til dengang. Men jeg ved – og jeg siger det også tit til min kone – at det var meget sjovt dengang, men jeg ville aldrig gøre det bytte om med det liv, som jeg har og har haft i dag.”

”HVER GANG DU SOM POLITIMAND HAVDE VÆRET UDE TIL ET ELLER ANDET, SAD DU BAGEFTER OG SNAKKEDE OM DET MED KOLLEGERNE I VAGTSTUEN. DET SAVNEDE JEG DENGANG”

”Jeg elsker at se de udsendelser, der er på fjernsynet, politijagten og hvad end de så hedder. Så får jeg et flashback til dengang”, siger Morten Blume.

KARRIERESPRING

Af Berit Villadsen

”Jeg har det hammergodt. Jeg kan godt lide mine kolleger og kunder. Men jeg havde ikke skiftet til assurandørjobbet i dag med alt det compliance, regler og krav, der er i jobbet nu”, siger Antony Mærsk.

Jeg kan godt savne et godt drab Det var en frisk genbo, som fik Antony K. Mærsk til at skifte tilværelsen som kriminalassistent ud med et assurandørjob i Tryg. I dag arbejder han som formuerådgiver i PFA Pension. Han har aldrig fortrudt skiftet, men han kan godt savne et godt drab, hvor folk arbejdede til, de faldt om

in genbo sagde altid: ’Antony: Du taler rigtig meget. Det kan du tjene penge på’. En dag introducerede han mig til en regionschef i Tryg ved en reception over en fadøl og sagde: ’Antony er ansat i politiet, og han vil gerne være assurandør’. Det havde jeg aldrig udtrykt, at jeg gerne ville. En uge senere blev jeg tilbudt et job i Birkerød i Tryg. Og så fik jeg ondt i maven og tænkte, hvad gør jeg nu?” Antony K. Mærsk, som i dag er formuerådgiver i PFA Pension, endte med at sige ja til jobbet. Og han har ikke fortrudt springet -”ikke en eneste dag”. De første 6-7 år af sin tid i politiet husker han som fantastiske. Han var med til at efterforske drab, opklare de første bombesprængninger i Danmark med videre. Jobbet gav mening, og han kunne ikke forestille sig at lave andet. Det ændrede sig dog, da der ifølge Antony blev indført ”procesøkonomiske forandringer”, som gjorde, at politiet stoppede med at efterforske de mindre sager. Så Antony søgte orlov fra kriminalassistentjobbet i Rigspolitiet og begyndte som assurandør i Tryg, hvor hans friske genbo i øvrigt også var ansat som assurandør.

Man arbejdede til folk faldt om Efter 19 år i Tryg som assurandør, regionschef og formand og næstformand for den lokale assurandørforening, søgte Antony over i pensionsbranchen, først i AP Pension og siden i PFA Pension, hvor han er

i dag. Han har aldrig overvejet at vende tilbage til politiet igen. ”Hvis jeg skal savne noget, er det, når der er et godt drab. Når det går vildt for sig, og de skyder i gaderne, og hvor politiet sætter alle kræfter ind på at få opklaret det, som jeg kalder et godt drab. Der opstår en speciel kollegial sammenhængskraft, hvor folk arbejder til, de falder om. Det gjorde man i hvert fald den gang. Når jeg hører om de sager, tænker jeg, det kunne være sjovt at være med.” Ifølge Antony var der i 1980’erne en del politifolk, som søgte væk fra tjenesten. Mange af dem havnede i forsikringsbranchen, hvor flere allerede havde et bijob blandt andet som fritidstegnere i Topdanmark, hvor de fik provision af det, de indtegnede. Forskellen mellem de to brancher er faktisk ikke så stor. ”Det handler i virkeligheden om kommunikation og tillid, om at kunne forstå mennesker, og at de kan forstå dig. Du kommunikerer bare om forskellige ting, så det var ikke et unaturligt spring at tage. Var du god til det, var der gode penge i det, og det talte selvfølgelig også”.

Drømte om at blive selvstændig Som barn drømte Antony om at blive selvstændig som sin far, der solgte korn og foderstoffer. Det lå i kortene, at han skulle overtage virksomheden, men drømmen brast, da faderen døde i en tidlig alder. I dag - fem år fra pensionen - kan Antony godt ærgre sig lidt over, at han aldrig turde tage springet, som han siger. Men han mener samtidig, at assurandørjobbet på mange måder minder om at være selvstændig. Måske ikke så meget i dag som tidligere, og det huer ham ikke. ”Jeg har det hammergodt. Jeg kan godt lide mine kolleger og kunder. Men jeg havde ikke skiftet til assurandørjobbet i dag med alt det compliance, regler og krav, der er i jobbet nu. Ikke med udsigt til at bruge mindst 50 procent af min tid på dokumentation og måske 25 procent af min tid på at tale med kunder, som jeg i virkeligheden, synes mit job består af. Jeg er ikke særlig god til at være i en spændetrøje, men det er jo bare sådan jeg er.”

KARRIERESPRING

Af Berit Villadsen

FART I BLODET Jonas Askjær Ryom har aldrig været god til at sidde stille. Manglende udfordringer og kedelige vagter fik ham til at droppe politiet og søge over i forsikringsbranchen. I dag er han assurandør i Thisted Forsikring, hvor kundekontakten er det, han holder mest af. I sin fritid er han frivillig brandmand i Tørring

elvom det ser spændende ud på Station 2 i fjernsynet, er der bare rigtig mange timer, hvor det ikke er spændende i politiet, hvor du sidder på kontoret og ikke laver noget. Så da jeg hørte, at der var fornuftige indtjenings- og udviklingsmuligheder i forsikringsbranchen, tænkte jeg, det kan jeg altid prøve. Det var også noget med at hjælpe folk, men på en lidt anden måde end i politiet”. Det forklarer 46-årige Jonas Askjær Ryom om baggrunden for sit karrierespring i 2008 fra politiassistent ved Sydøstjyllands Politi til et assurandørjob i If. Som ung stilede han mod at blive politibetjent, men en politireform og manglende muligheder for videreuddannelse fik ham til at søge væk. Jonas har aldrig været god til at sidde stille. Han er drevet af udfordringer, gerne kombineret med spænding. Igennem sine små ni år i politiet er det da også hans tid i uropatruljen, blandt andet arbejdet med at opspore narkohandler og knalde sælgerne, som han fremhæver. I jobbet som assurandør er det kundekontakten, han holder mest af. ”Jeg synes, det er sjovt at sælge, men jeg synes også, at det er fedt at kunne bevare sine kunder og hjælpe og råd-

give dem osv. Det synes jeg mangler meget i salget i Danmark i dag. Her er det mange gange kun salg og så tager en eller anden kundeservice over. Så det var blandt andet derfor jeg valgte Thisted Forsikring, fordi du får lov til at beholde dine kunder og kan få nye kunder igennem dine gamle kunder. Det kan jeg godt lide.”

Frivillig brandmand Siden Jonas droppede politiet, har han pendlet lidt imellem forsikrings- og sikkerhedsbranchen, og det drager han nytte af i assurandørjobbet. Det skaber respekt og tillid, når han på kundebesøg kan fortælle, at han til trods for sine næsten ni år hos politiet, ikke har lært at drikke kaffe endnu. Han har dog svært ved at se sig selv vende tilbage til politiet. ”De 20 minutter om ugen, hvor det var rigtig spændende, kan jeg godt savne. Men når det er regnvejr, og jeg kører forbi en politipatrulje, der spærrer trafik af på motorvejen, tænker jeg – godt det ikke er mig. Til gengæld er jeg frivillig brandmand i Tørring Brandvæsen, hvor jeg slukker et par brande om måneden. Så jeg får lidt spænding ved siden af ”.

”DE 20 MINUTTER OM UGEN, HVOR DET VAR RIGTIG SPÆNDENDE, KAN JEG GODT SAVNE. MEN NÅR DET ER REGNVEJR, OG JEG KØRER FORBI EN POLITIPATRULJE, DER SPÆRRER TRAFIK AF PÅ MOTORVEJEN, TÆNKER JEG – GODT DET IKKE ER MIG”

FORENINGS NYT MEDDELSER FRA KREDSEN OG FORBUNDET | LÆSERBREVE | NYHEDER | ETC

Tryg forlænger overenskomsten

MEDLEMSVANDRING FINANSFORBUNDET ASSURANDØRERNE Her på sider en det tanken, at medlemstilgange- og afgange mellem assurandørforeninger vises, men som følge af den nye persondatalov (GDPR), vises kun de medlemmer som har givet samtykke til at deres navn må vises i bladet 1.603 medlemmer i Finansforbundet Assurandørerne pr. 20. maj 2020

Corona-krisen umuliggjorde forhandlingerne, og derfor forlængede man den eksisterende overenskomst med et år, hvilket Assurandør- og Kundechefforeningen i Tryg er godt tilfreds med Af Carsten Jørgensen

Da statsminister Mette Frederiksen (S)11 marts lukkede samfundet ned, blev der også lukket ned for forhandlingerne om en ny overenskomst for de knap 200 assurandører i Tryg. ”Det gjorde det svært for os at mødes og forhandle, når vi ikke måtte sidde fysisk sammen. Normalt ville Lone Hansen (formand for Assurandør- og Kundechefforeningen i Tryg) og HR-direktør Bo Romme være til stede ligesom jeg selv, men forhandlingerne involverer også en del andre personer fra de forskellige sektorer”, fortæller Jesper Lunddahl Andresen, næstformand i Assurandør- og Kundechefforeningen i Tryg. Derfor aftalte vi med selskabet at forlænge den eksisterende overenskomst med samme økonomi i et år, hvilket medfører at vi eksempelvis både får 1 % af bonusser og regulering af fast løn på 1 % pr 1. april i 2021 også. Det er vi rigtig godt tilfredse med og det er blevet modtaget positivt af kollegaerne”, tilføjer han

Hjemmearbejde i 10 uger Jesper Lunddahl Andresen var midt i maj i gang med den 10. uge i træk, hvor han arbejdede hjemmefra på grund af Coronakrisen. ”Jeg savner at møde kolleger og kunder fysisk, men jeg har travlt dagen lang med onlinemøder. Mange af mine erhvervskunder har det svært økonomisk og vil gerne have en snak om tiden efter krisen”, siger han. Alle assurandører og kundechefer har arbejdet hjemme fra midt i marts til begyndelsen af maj. ”For langt hovedparten har Jesper Lunddahl Andresen det fungeret godt, men jeg hører, at de kolleger med småbørn derhjemme har været udfordret i forhold til at passe både arbejdet og børnene. På nuværende tidspunkt (medio maj) er omkring 25 procent af medarbejderne tilbage fysisk på arbejdspladsen, og i den kommende tid vil det tal stige stille og roligt”, fortæller Jesper Lunddahl Andresen.

Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg Antal medlemmer: 192 Indmeldt Katrine Høyer, Aarhus N Jonas Bruun Næsborg, Regstrup Ralph Otkjær, Randers C Christian Phillip, Taastrup Nicolai Broe Larsen, Holbæk Nikolai Norup, Viborg Andreas lynæs Pedersen, København Ø Assurandørforeningen i Codan Antal medlemmer: 110 Indmeldt Oliver Christensen, Hirtshals Kenneth Rønnau, Aabenraa Ziya Bascoban, Roskilde Martin Meier Pedersen, Esbjerg Ulrik Seidelin, Østbirk Sebastian Milani, Hinnerup Lasse Quist Nielsen, Aalborg Tobias Binder, Hornslet Sathyan Gunaratnam, Hobro Tobias Grunddal, Middelfart Assurandørforeningen i Topdanmark Antal medlemmer: 346 Indmeldt Daniel Munch Pedersen, Frederikshavn Patrick Dithmar Nielsen, Smørum Henrik Damgaard Iversen, Svendborg David Krabbe, Valby Assurandørforeningen i Danica Pension Antal medlemmer: 97 Købstædernes Forsikring Antal medlemmer: 27 Indmeldt Nicolai Kalmar, Svendborg Assurandørforeningen i Aros Antal medlemmer: 15 Alm. Brand Forsikring A/S Antal medlemmer: 202 Indmeldt Patrick Aastrand Hjortbøl, Bjæverskov Thomas Rostbøll Panvig, Odense SØ Jeppe Sønderskov, Holmegaard Janik Zimmermann, Frederikssund Nicki Cole, Malmø Sønderjysk Forsikring Antal medlemmer: 21 Indmeldt Joachim Rytter Dahlstrøm, Åbyhøj

KONTAKT TIL FORENINGERNE

Assurandørforeningen i Lokal Forsikring Antal medlemmer: 19 Udmeldt Kim Moriis, Agedrup PFA Pension FASOR Antal medlemmer: 119 Assurandørforeningen i Thisted Forsikring Antal medlemmer: 24 Indmeldt Jonas Askjær Ryom, Tørring Peter Agesen, Thisted Assurandørforeningen i Vejle Brand Antal medlemmer: 11 Konsulent- og Kundechefforeningen i Velliv Antal medlemmer: 77 Assurandørforeningen i IF Forsikring Antal medlemmer: 15

Assurandørforeningen i Gjensidige Forsikring Antal medlemmer: 29 Landsforeningen Antal medlemmer: 303 Indmeldt Jørgen Lund, Holstebro Udmeldt Peter Thorup Knudsen, Storvorde

Formandskab Formand Jørgen Lykke, Codan Næstformand Ole Lomholt Mortensen, Topdanmark Finansforbundet Assurandørernes assurandørforeninger: Assurandørforeningen i Alm. Brand Claus Nexø Jensen Søndermarken 119 4340 Tølløse Tlf. 40 12 22 67 Mail: clje@almbrand.dk Assurandørforeningen i Aros Thomas Amtrup Møllesvinget 35 8541 Skødstrup Tlf. 28 24 67 67 Mail: tha@aros-forsikring.dk Assurandørforeningen i Codan Forsikring Jørgen Lykke Folkvarsvej 30, 5 tv. 2000 Frederiksberg Tlf. 30 37 80 28 Mail: jlq@codan.dk Assurandørforeningen i Danica Pension Henrik Nielsen Rejsbyvej 1 4600 Køge Tlf. 22 20 74 20 Mail: h.n@danicapension.dk Assurandørforeningen i Gjensidige Bo Vincent Filosofgangen 11, 4. sal 5000 Odense C Tlf. 24 69 58 11 Mail: bo.vincent@gjensidige.dk Assurandørforeningen i If Forsikring Sten Thygesen Rødding Birkevej 11B 6630 Rødding Tlf. 40 90 77 11 Mail sten.thygesen@if.dk Assurandørforeningen af 1906 i Købstædernes Forsikring Michael K. Larsson Bernstorffsvej 28 5000 Odense C Tlf. 51 48 90 16 mkl@kfforsikring.dk Assurandørforeningen i Lokal Forsikring Gunner Jensen Akacievænget 21 4684 Holmegaard Tlf. 40 47 71 53 gj@lokal.dk

Konsulent- & Kundechefforeningen i Velliv Mogens Edvard Pedersen Degnevænget 7 8464 Galten Tlf. 61 55 34 85 Mail: Mogens.edvard.pedersen@velliv.dk Assurandørforeningen i Sønderjysk Forsikring Annamette Skoffer Christian 3 vej 30 6000 Kolding Tlf. 24 87 96 45 Mail: ask@soenderjysk.dk Assurandørforeningen i Thisted Forsikring Michael Kyndi Teglværksvej 1, Næssund 7760 Hurup Thy Tlf. 24 95 06 61 Mail: mk@thistedforsikring.dk Assurandørforeningen i Topdanmark Ole Lomholt Mortensen Gesten Kærvej 40 6600 Vejen Tlf. 40 16 56 99 Mail: olt@topdanmark.dk Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg Lone Hansen Eliassensvej 85 6000 Kolding Tlf. 22 20 82 86 Mail: lone.hansen@tryg.dk Assurandørforeningen i PFA - FASOR Lars Hjelmqvist Vinterbuen 37 2750 Ballerup Tlf. 21 94 20 33 Mail: lhj@pfa.dk Assurandørforeningen i Vejle Brand Annette Vesterskov Storebæltsvænget 86 5500 Middelfart Tlf. 24 97 14 86 Mail: anv@vejlebrand.dk Landsforeningen Jørgen Lykke Formand Finansforbundet Asurandørerne

Udgiver: Finansforbundet Assurandørerne Applebys Plads 5 1411 København K Telefon: 3296 4600 Telefax: 3296 1225 E-mail: post@assurandor.dk assurandorkredsen.dk Redaktion: Jørgen Lykke (ansvh.) Kommunikation, Finansforbundet Annoncer: Kontakt Pia Hansen Telefon 3266 1374 Forsidefoto: Marin Dam Kristensen Layout: Katrine Kruckow, Finansforbundet Produktion: Johnsen Graphic Solutions Oplag: 1.700 Udgivelsesterminer: 3 gange årligt. Næste nummer udkommer: Oktober 2020 ISSN-nr.: 1902-9519 Nr. 2 / Juni 2020 / 16. årgang

LEDER

En svær tid for mange Jørgen Lykke, konstitueret formand

Assurandørerne har i månedsvis været afskåret fra at være ude hos kunderne, mens samfundet lukkede ned som følge af coronavirus. Det er det, vi foretrækker allermest og derfor har det også været en svær tid for mange. Savnet af den fysiske kundedialog, savnet af det sociale med kolleger og den manglende performance, som også er en stor del af vores daglige verden og virkelyst, har gjort det til en svær tid for mange assurandører. Når det så er sagt, vil jeg samtidigt rose alle selskaberne og Finanssektorens Arbejdsgiverforening for de aftaler, der er indgået på tværs af landet og på tværs af selskaber. De har holdt os oven vande økonomisk og holdt os i gang bedst muligt hjemmefra med diverse onlinemøder via Microsoft Teams, Skype, Zoom med videre. Inde i bladet er der artikler om, hvordan dagligdagen i nogle af selskaberne har været under Coronakrisen, indgåede aftaler om lønkompensation med videre. Generelt er det min opfattelse, at alle assurandører har taget udfordringen op og gjort deres bedste i den virkelighed, der var. I Assurandør Kredsen holdt vi den årlige generalforsamling 1. maj, og det måtte i år ske virtuelt. Det er en lidt tam måde at holde generalforsamling på, men det lykkedes på under en time at klare valg og vedtægtsændringer, økonomi med mere. Igen her vil jeg sige, at den sociale del af vores normale generalforsamlinger var savnet i stor stil, da vi jo normalt mødes på tværs og hilser og taler om løst og fast. På generalforsamlingen blev det også endelig vedtaget at vi fremover hedder Finansforbundet Assurandørerne. Og hvorfor så det? – Finansforbundet har gennem 2019 ændret en del på sin branding med farver, nyt logo og lignende for at virke lidt mere moderne og skarpe. Samtidigt har alle kredsene også set lyset af at være tættere forbundet, og således har alle kredse indarbejdet Finansforbundet i deres navn ligesom os. Med vores nye navn er ingen i tvivl om vores tilknytning og sammenhæng.

”GENERELT ER DET MIN OPFATTELSE, AT ALLE ASSURANDØRER HAR TAGET UDFORDRINGEN OP OG GJORT DERES BEDSTE I DEN VIRKELIGHED, DER VAR”