Marts 2021 Medlemsblad
KAMERAET GIVER NOGET EKSTRA Fin skjorte og et par shorts. Sådan går Tobias Duer, pensionsrådgiver i Velliv, af og til på arbejde i øjeblikket, hvor han ligesom de fleste andre assurandører er hjemsendt. Skjorten skyldes, at Tobias Duer gerne har computerkameraet tændt, når han holder Xxxx xxxxxx xxxx xxxx xxxxxxxxxxxx xxxx xxxx onlinemøder med kunderne xxxxxxxxxxxx xxxx xxxx xxxxxxxxxxxx xxxx xxxx xxxxxxxxxx xxxx xxxx xxxxxx. Side 8 Side xx
Dagene er blevet længere / 6
Se dine kollega i øjnene / 10
Assurandør med rejsefeber / 12
2
VOR NYHEDER
Af Carsten Jørgensen
Frihed til uddannelse Finansforbundet Assurandørerne vil have selskaberne til at bevilge medarbejderne frihed til forberedelse af IDD-prøven
H
undredvis af assurandører skal i den kommende tid gennemføre og bestå efteruddannelsesprøven i IDD-regler, så de kan dokumentere, at de er kompetente til deres arbejde. Det er muligt at forberede sig til prøven på de træningsbaner, Forsikringsakademiet har tilrettelagt på sin hjemmeside, men det kræver noget tid. Finansforbundet Assurandørerne mener, selskaberne skal give medarbejderne mulighed for at forberede sig til prøven i arbejdstiden. ”Vi mener, det er rimeligt, at selskaberne giver medarbejderne fri i det fornødne antal timer til at forberede sig til IDD-prøverne, da det både er i selskabets og medarbejderens interesse, at prøven bestås”, siger Jørgen Lykke, formand for Finansforbundet Assurandørerne. Da mange selskaber ikke er enige i den opfattelse, har der været holdt et organisationsmøde om emnet mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Ved redaktionens slutning er det ikke afklaret, om Finansforbundet Assurandørernes ønske bliver til virkelighed.
Selskaberne bør give medarbejderne fri til at forberede sig til IDD-prøverne, da det både er i selskabets og medarbejderens interesse, at prøven bestås”, siger Jørgen Lykke, formand for Finansforbundet Assurandørerne.
Dårligere trivsel under nedlukningen Assurandører føler sig markant mere stresset end andre finansansatte under corona-pandemien, viser Finansforbundets undersøgelse
Kun 6,7 procent af assurandørerne angiver, at de i høj grad trives godt for tiden i den undersøgelse af arbejdslivet, som Finansforbundet har gennemført blandt mere en 3.300 medlemmer i februar. Det er markant under gennemsnittet på 37 procent for alle deltagere i undersøgelsen. Formand for Finansforbundet Assurandørerne Jørgen Lykke er ikke i tvivl om, at det tvungne hjemmearbejde som følge af corona-nedlukningen bærer en stor del af skylden. ”De fleste assurandører savner at kunne komme ud og møde kunderne fysisk. Vi er ikke vant til at sidde så meget hjemme, som vi er
tvunget til lige nu men vil gerne ud på vejene og være på farten, siger Jørgen Lykke. 27 procent af de assurandører, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de hele tiden eller ofte har følt sig stressede inden for de seneste to uger. Tallet er næsten dobbelt så højt som for finansansatte generelt, idet 15 procent blandt alle i undersøgelsen angiver, at de har følt sig stressede hele tiden eller ofte de seneste par uger. Læs om assurandørers erfaringer med hjemmearbejde på de næste sider i bladet.
VOR NYHEDER
Af B e r i t V i l l a d s e n / Fo t o : N a n a R e i m e r s
Alm. Brand rekrutterer bankassurandører 18 nye bankassurandører. Det er, hvad Alm. Brand har fået som følge af Sydbanks køb af Alm. Brand Bank. De nye stillinger er allerede blevet besat, men formanden for den lokale assurandørforening håber, at banksamarbejdet på sigt vil betyde endnu en udvidelse af assurandørkorpset
D
rømmer du om at blive bankassurandør, kan muligheden måske vise sig i Alm. Brand. Alm. Brand har i år oprettet 18 nye stillinger som bankassurandører efter Sydbank har overtaget Alm. Brands bankdel og nu henviser sine kunder til Alm. Brand Forsikring og omvendt. Udvidelsen af assurandørkorpset i Alm. Brand begejstrer formanden for den lokale assurandørforening. ”I assurandørforeningen glæder vi os over at samarbejde med så stor en spiller på bankområdet. Vi er samtidig glade for, at både Sydbank og Alm. Brand i samarbejdet har valgt at satse så stærkt på assurandørerne, at det har åbnet mulighed for 18 nye stillinger, som allerede er blevet besat”, siger Claus Nexø Jensen, formand for Assurandørforeningen i Alm. Brand. Bankassurandørerne skal udelukkende håndtere kunder for Syd-
”I ASSURANDØRFORENINGEN GLÆDER VI OS OVER AT SAMARBEJDE MED SÅ STOR EN SPILLER PÅ BANKOMRÅDET. VI ER SAMTIDIG GLADE FOR, AT BÅDE SYDBANK OG ALM. BRAND I SAMARBEJDET HAR VALGT AT SATSE SÅ STÆRKT PÅ ASSURANDØRERNE” Claus Nexø Jensen, formand for Assurandørforeningen i Alm. Brand.
bank og være tilknyttet bestemte filialer, så de får et samarbejde med de lokale rådgivere i banken. Ifølge Claus Nexø Jensen er det første gang, at Alm. Brand har ansat bankassurandører, men han håber ikke, at det bliver sidste gang. ”Coronakrisen giver assurandørerne begrænset adgang til at holde fysiske møder med kunderne, og det påvirker salget. Men vi oplever allerede en stor interesse for vores forsikringer fra Sydbanks kunder. Bliver samarbejdet en succes, er det muligt, at der skal udvides med flere bankassurandører.” De 18 nye bankassurandører bliver kolleger med godt 15 kundechefer, 30 landbrugsassurandører, 60 erhvervsassurandører og cirka 80 privatassurandører i Alm. Brand.
3
4
CORONA-NEDLUKNING
Af B e r i t V i l l a d s e n / Fo t o : J a s p e r C a r l b e rg
DEN FYSISKE KONTAKT 34-årige Hans Ebler Ankerlund fra Codan har været på mentalt overarbejde under coronaen. Som nyansat erhvervsassurandør lige før coronaen har den fysiske kontakt til kunder, kolleger og ikke mindst baglandet været et stort afsavn
H
jemmearbejde 24/7 var ikke, hvad Hans Ebler Ankerlund drømte om, da han tilbage i oktober 2020 blev ansat som ny erhvervsassurandør i Codan. I dag er han glad for, at han lige akkurat nåede at hilse på sine nye kolleger, inden nye restriktioner og anden nedlukning af Danmark trådte i kraft den 17. december 2020. Men han savner at besøge Codans hovedkontor i København. ”Den største udfordring ved at arbejde hjemme er helt klart kontakten og kommunikationen med baglandet, når jeg løber ind i problemer med systemerne eller har brug for sparring. Det er noget nemmere at prikke en kollega på skulderen eller gå ind i en afdeling og blive guidet hen til den rigtige person i stedet for at finde rundt i en telefonbog”, siger 34-årige Hans Ebler Ankerlund, erhvervsassurandør i Codan. Han kører på mellemstore erhvervskunder, og fraværet af fysiske kundemøder har betydet, at han samlet set har haft væsentlige færre kundemøder. De digitale kundemøder han har haft, har typisk været med eksisterende kunder, for digitale møder har deres begrænsning, når det kommer til nysalg, fortæller han. ”Digitale møder kan fungere ganske fint i et mindre segment med eksisterende kunder og til opfølgning, men det fungerer ikke i en opstartsfase i et lidt større segment. Hvis du ikke har mødt kunden før, er det lidt svært at komme hele vejen rundt omkring. Du mangler både smalltalken og kropssproget. Så for mig giver det ikke så meget mening at holde møder vedrørende nysalg online. Jeg laver i stedet mere kanvas, hvor jeg ringer kunder op og booker møder fremadrettet”.
Motion motiverer kanvassalg Under nedlukningen har Hans Ebler Ankerlund primært arbejdet fra hjemmet på Amager, hvor han bor sammen med sin kone, som går hjemme med Ruth på seks måneder, mens Maude på 2 et halvt år er i institution. Hjemmearbejdet sammen med familien er gået ok efter omstændighederne, men det er ikke optimalt. Hvordan holder du motivationen? ”Det er enormt vigtigt for mig at komme ud og surfe, ud at nyde naturen, være fysisk aktiv og få et adrenalinkick. At få lukket hjernen ned og bare koncentrere mig om at nyde naturen og dermed opnå en slags frihedsfølelse. Ellers kører tankerne nemt omkring arbejdet”. Hans Ebler Ankerlund er meget aktiv i sin fritid, som han gerne bruger med løbeskoene på, på mountainbiken eller på en kitesurfing-tur på Amager Strand. Han træner også gerne crossfit i fitnesscentret, når det vel og mærke er åbent. ”Det er mange gange nemmere at tage gode beslutninger, når jeg fået clearet hovedet. Så er jeg også mere motiveret til at lave kanvas, som er
en vigtig del i denne salgsverden, hvis du vil overleve. En aktiv cykeltur giver positiv energi, og det hjælper mig, når jeg skal ringe og booke møder med nye potentielle kunder.”
Jeg savner mine kunder Cirka to til tre gange om måneden får Hans Ebler Ankerlund lov til at komme ind på Codanhus for at mødes med sin mentor, som sidder i samme team som ham. Han ser frem til de få fysiske møder og glæder sig til at landet igen lukker op, så han kan besøge hovedkontoret hyppigere og se kunderne face to face igen ”Jeg er meget nysgerrig af natur. Jeg elsker at komme ud til virksomhederne og høre om deres hverdag og deres tilgang til tingene. Det sav-
CORONA-NEDLUKNING
T ER UUNDVÆRLIG ”Det er enormt vigtigt for mig at komme ud og surfe, ud at nyde naturen, være fysisk aktiv og få et adrenalinkick. Ellers kører tankerne nemt omkring arbejdet”, siger Hans Anker Eblerlund.
Tror du din arbejdsdag vil blive den samme igen, når landet lukker op? ”Ja, det tror jeg, mere eller mindre. Fysiske møder vil altid være nummer et i mit fag og for mig, men teknologien er god og vigtig som et supplement. For dem som fast sidder på kontor, som fx min kone, som er skadesbehandler hos If, tror jeg, hverdagen bliver anderledes. Covid-19 har åbnet for mere hjemmearbejde, og det tror jeg er positivt for både ansatte og for virksomheder. Det vil dog påvirke mig negativt, hvis mit bagland aldrig var inde på kontoret. Det ville jeg være træt af. ”
CV Hans Ebler Ankerlund 2020-nu:
Erhvervsassurandør i Codan
2017-2020:
Erhvervsassurandør i Køb stædernes Forsikring
2013- 2017: Assurandør i Alm. Brand
Få overskud i hjemmearbejdet ner jeg, både når jeg har været på lange ferier eller som nu under Covid-19. Er jeg fx i Sydafrika i tre uger for at kitesurfe, kan jeg de sidste dage godt mærke, at jeg glæder mig til at komme hjem og snakke med nogle kunder.” Tiden som nyansat på en hjemmearbejdsplads har givet stof til eftertanke. ”Jeg har lært, at de ting, jeg er vant til, tager jeg nogle gange for givet. Jeg har lært at sætte større pris på kontoret og det fællesskab, der faktisk er derinde. Det er rigtig vigtigt for mig, og vigtigere end jeg egentlig troede. Det er nemmere at sidde to og to og lige kigge hinanden over skuldrene. Den fysiske kontakt er uundværlig.”
Tal om det svære. Det er en styrke at sætte ord på, hvad der er svært at få til at fungere - og en forudsætning for at din chef og dig sammen kan ændre på noget. Slip kontrollen. Erkend at corona-tiden er en undtagelsestilstand, hvor du ikke selv er herre over omstændighederne - din arbejdspræstation vil uundgåeligt blive påvirket. Ritualiser din arbejdsdag. Ritualer aflaster hjernen og bidrager til, at hverdagen ikke flyder sammen. Måske fælles morgengymnastik med familien? En fast gåtur ved fyraften? Eller et dagligt telefonopkald til en ven eller kollega?
5
6
CORONA-NEDLUKNING
Af Berit Villadsen
DAGENE ER BLEVET
LÆNGERE
Pauserne er blevet endnu vigtigere at holde i en tid med hjemmearbejde og 100 procent telefonmøder, som udfordrer rutinerne og den daglige trivsel. Det fortæller 28-årige Henrik Buhl. Han er privatassurandør i Topdanmark og føler sig mere til rådighed end normalt
S
amfundsnedlukningen har gjort arbejdsdagene længere og mere kalenderstyret end normalt. Det udfordrer rutinerne og den daglige trivsel, fortæller 28-årige Henrik Buhl fra Topdanmark, der ligesom så mange andre assurandører er henvist til hjemmekontoret. ”Jeg forsøger at dele dagen op og tage en løbe- eller gåtur efter et par timer. Ellers kan det godt blive en lang dag med at tage telefonen fra morgen til aften. Det gælder selvfølgelig også i den almindelige hverdag, men i denne her tid føles det lidt mere nødvendigt”, siger Henrik Buhl, privatassurandør i Topdanmark, Før Henrik Buhl kom til Topdanmark, arbejdede han som forsikringsrådgiver i Alka Forsikring, hvor han udelukkende talte med kunderne over telefonen. Den erfaring er han glad for at have med i bagagen under nedlukningen. Han savner dog de fysiske møder med både kunder og kolleger. ”Vi har små grupper på både Teams og Skype, hvor vi kolleger taler sammen et par gange om måneden. Ellers ringer vi til hinanden og taler sammen på kryds og tværs. Vi har da også drukket en fyraftensøl på en virtuel fredagsbar, men det er bare ikke det samme.”
Arbejde og fritid flyder mere sammen Som primært hjemmearbejdende assurandør er Henrik Buhl vant til at grænserne mellem privat og arbejde flyder sammen, men han føler, det er mere ekstremt under coronaen, hvor hjemmet i Middelfart er omdrejningspunktet for alt hans arbejde. Før nedlukningen rundede han gerne kontoret i Odense et par gange om ugen for at mødes med sine ti assurandørkolleger. Telefonmøderne og en mere åben kalender, gør det sværere for ham at følge rutinerne før coronaen, hvor han normalt plejede at have 3-4 fysiske kundemøder om dagen. ”Det kan godt være hver time, der er booket møder ind. Du ved aldrig, om det er en, der ikke tager telefonen, eller en som snakker en time. Så
du er mere bundet til telefonen. Jeg føler mig også mere til rådighed end normalt. Det skyldes nok usikkerheden. Når der endelig er en kunde, der gerne vil snakke, er du næsten nødt til at opfylde det.” Selvom han har fem års erfaring med telefonsalg på rygraden, foretrækker han til enhver tid at sidde fysisk sammen med kunderne, som han kan se i øjnene, fremfor kun at høre dem på en telefonforbindelse. Det fordrer, ifølge Henrik Buhl, også et langt bedre salg. Også selvom assurandørerne under coronaen har lært at dele og præsentere tilbud til kunderne digitalt.
Usikkerheden er større Henrik Buhl er glad for at have arbejde i en tid som denne, og han roser kollegerne i Topdanmark for at gøre deres bedste for at booke møder ind i hans kalender. Han har i snit 5-6 telefonmøder om dagen. Tallet kan godt være meget svingende fra to til ti telefonmøder om dagen, og det kan gøre, det svært at planlægge dagen. ”Med de fysiske møder ved du, at hvis du har så og så mange møder, så skal det nok gå, hvor det med telefonen er mere usikkert. Du kan have mange telefonmøder i kalenderen, men hvis halvdelen ikke tager telefonen, bliver du hurtig træt. Omvendt kan det også være, at du har nogle gode telefonmøder i streg, men udsvinget er større på telefonmøder.” Han forsøger at holde motivationen ved at holde aktive pauser og en gang imellem at skifte træningsbukserne og t-shirten ud med en fin skjorte, som lugter lidt mere af hverdagen før corona. Han er taknemmelig for, at han arbejder i en branche, der ikke er påvirket af samfundsnedlukningen lige så meget som fx hotel- eller restaurationsbranchen. Men han savner at møde mennesker – faktisk så meget, at det har ændret hans forhold til det at købe ind. Det er rart at komme ud, også selvom det er i det lokale supermarked eller i vaskehandlen på den nærmeste tankstation. Bilen tager gerne en vask, også selvom den ikke nødvendigvis er beskidt. Den savner ligesom Henrik Buhl at komme på kundebesøg.
CORONA-NEDLUKNING
”DU VED ALDRIG, OM DET ER EN, DER IKKE TAGER TELEFONEN, ELLER EN SOM SNAKKER EN TIME. SÅ DU ER MERE BUNDET TIL TELEFONEN” Henrik Buhl.
CV Henrik Buhl, Topdanmark 2018 – nu 2013-2018
Privatassurandør, Topdanmark Forsikringsrådgiver, Alka Forsikring
Tror du, efterspørgslen på telefonmøder vil stige efter coronaen? ”Det ved jeg ikke. Jeg tror, så vidt muligt, at vi får de fysiske møder tilbage. Det er vores eksistensgrundlag, og det, vi er sat i verden for. Men det kan være, at selskaberne vil supplere de fysiske møder med telefonmøder, hvis de fx kan se, at en assurandør kun har et fysisk kundemøde om dagen. Det kunne jeg sagtens forestille mig, de fandt på. Men jeg håber, det går tilbage til det gamle set-up med primært fysiske møder, hvor du selv kan styre din tid, og hvor tit du kommer forbi kontoret.”
Derfor skal du holde pauser En god hjernepause genoplader de kognitive batterier, så du igen kan samle tankerne om koncentrationskrævende arbejde og bevare overblikket. Den er et kreativt frirum, hvor du får inspiration og perspektiv på opgaverne, så du holder humøret højt - og så beskytter pausen dig mod udbrændthed på længere sigt, fortæller ledelsesrådgiver Pia Hauge.
Fem tips til den gode hjernepause:
1
Gør pausen afslappende og præstationsfri. Har du siddet til et møde og løst problemer, så fortsæt ikke med at løse problemerne i pausen
2 3
Gør pausen skærmfri – forandring er bedre end mere af det samme.
4 5
Bevæg dig udenfor i pausen. Frisk luft og dagslys har en positiv effekt på hjernen.
Bevæg dig i din pause – det øger blodgennemstrømningen i hjernen og styrker bl.a. koncentrationen, kreativiteten og indlæringen.
Tal med andre. En dyb relationsskabende samtale med et andet menneske er et værn mod mental overophedning.
7
8
CORONA-NEDLUKNING
Af B e r i t V i l l a d s e n / Fo t o : N a n a R e i m e r s
KAMERAET GIVER NOGET EKSTRA Onlinemøder fra soveværelset eller forladte kontorlokaler har udfordret den 29-årige pensionsrådgiver Tobias Duer. Tiden under nedlukningen har dog også været lærerig. Et tændt computerkamera gør onlinemøderne med kunderne både sjovere og længere
”Rigtig mange kunder har fundet ud af, at et onlinemøde ikke er et dårligt alternativt. Det kan faktisk være lige så personligt som at sidde sammen”, siger Tobias Duer, der her er fotograferet på sin hjemmearbejdsplads.
CORONA-NEDLUKNING
TIL ONLINEMØDERNE F
in skjorte og et par shorts. Sådan går Tobias Duer, pensionsrådgiver i Velliv, af og til på arbejde i øjeblikket, hvor han ligesom de fleste andre assurandører er hjemsendt. Skjorten skyldes, at Tobias Duer gerne har computerkameraet tændt, når han holder onlinemøder med kunderne. Før hjemsendelsen var det de færreste onlinemøder, pensionsrådgiveren havde kameraet tændt på, i dag er det stort set dem alle. Og det fungerer faktisk overraskende godt. ”Tidligere var onlinemøder mere et telefonisk møde, hvor vi delte skærmen. Nu er det med kameraet blevet lidt mere personligt. Så på den måde har det også hjulpet lidt, så vi stadig ser kunderne, som vi plejer. Der er selvfølgelig dem, hvor kameraet ikke virker, eller hvor de har morgenhår og helst ikke vil på, men ellers fungerer det”, siger 29-årige Tobias Duer, pensionsrådgiver i Velliv. Han har tidligere arbejdet i kundeservice, hvor han har solgt forsikringer over telefonen, og den erfaring er kommet ham til gode under hjemsendelsen. Det samme er hans normale arbejdsuge, som måske er lidt atypisk de fleste andre i branchen. Før coronaen havde han typisk onlinemøder fra hovedkontoret i Ballerup to dage om ugen og fysiske kundemøder resten af ugen.
Onlinemøder kan også være sjove I dag har Tobias Duer udelukkende onlinemøder. Nogle gange fra hovedkontoret, hvor han har fået lov at komme ind et par gange om ugen. De må sidde 4 i en afdeling, hvor de normalt er 40. Tobias har fået lov til at være på kontoret, fordi arbejdsforholdene derhjemme ikke er de mest optimale. Med en kone på barsel, en igangværende flytning og fraværet af et hjemmekontor, har han holdt flere pensionsmøder fra dobbeltsengen i parrets soveværelse. ”16 timer i sengen og 8 timer ude er ikke nødvendigvis superoptimalt”, siger han. Til forskel fra tidligere er Tobias Duers onlinemøder i dag for det meste med kamera på, og det giver noget ekstra til begge parter. ”Rigtig mange kunder har fundet ud af, at et onlinemøde ikke er et dårligt alternativt.
CV Tobias Duer August 2018-nu: Certificeret pensionsrådgiver i Velliv Marts 2016 - Juli 2018: Pensionsspecialist i Nordea Liv og Pension/Velliv September 2012 - Februar 2016: Pensionsadministrator i Nordea Liv og Pension
mere at live op med gestikulation og kropssprog. Her giver den fysiske tilstedeværelse altså noget ekstra. Det fysiske samvær og sparringen med kollegerne har været det største afsavn under coronaen. Tobias Duer er meget socialt anlagt og kan snakke med alle, hvilket nedlukningen ikke giver ham mulighed for. Her bliver det i stedet de tætteste kolleger fra teamet, han ringer sammen med, fremfor den tilfældige kollega, han møder ved kaffemaskinen på kontoret. Han glæder sig derfor til at komme tilbage til hverdagen før coronaen, til pauserne og de små tilfældige forstyrrelser på arbejdspladsen og til igen at få en mere alsidig hverdag med at møde kolleger og kunder uden en skærm.
Det kan faktisk være lige så personligt som at sidde sammen. Selvom der er afstand, og man sidder foran en skærm. Så du får ikke nødvendigvis mindre udbytte ud af et onlinemøde. Det er noget, jeg har taget med mig.” Oplever du, at onlinemøderne med kamera på bliver hurtigere afsluttede end før, fordi du kommer tættere på kunderne? ”Det er faktisk lidt sjovt. Det er omvendt. Onlinemøderne ender med at tage længere tid, fordi du kan ping ponge mere med kunderne. Med et tændt kamera mærker du mere kunderne på den anden side. Det giver noget ekstra og gør møderne mindre rutineprægede. Så mine onlinemøder er blevet længere og sjovere”.
Jeg savner mine kolleger Selvom onlinemøder godt kan være sjove, har de også deres begrænsning, fortæller han. Som præsentationsvært i et onlinemøde er du meget afhængig af, hvor kunden sidder fysisk, og om det er et sted, hvor de flere gange bliver forstyrret. De mange ubekendte kan være udfordrende. Derudover oplever Tobias Duer også, at de lidt mere tilbageholdende kunder kan være sværere at trække op på en skærm. På de fysiske møder er de mere stille kunder nem-
Dér var jeg presset ”Min mor arbejder på plejehjem og bliver testet hver uge. En dag var testen positiv. Hun var ikke syg, kun en lille smule træt. Men det betød, at min mor, far og bror skulle i isolation. Min mor hjemme, min far i sommerhuset og min bror og hans kæreste, som lige havde været på besøg, i deres lejlighed. Det betød, at jeg skulle agere indkøber til fire husstande lige efter nytår. Det var lidt presset.”
9
10
ONLINEMØDER
Af R i t a M o d b e rg , Fo r s i k r i n g s a ka d e m i e t
SE DIN KOLLEGA I ØJNENE Forestil dig et øjeblik, at din kollega vender ryggen til, når I skal løse en arbejdsopgave sammen. Ikke så motiverende, vel! Det samme gælder, når du slukker dit kamera i virtuelle møder. Uden øjenkontakt forsvinder arbejdsglæden
I
starten var det dejligt at slippe for bilkøen på motorvejen, støjen i storrumskontoret og køen ved kaffemaskinen. Men nu - et år efter den første Corona-nedlukning - er der mange, som drømmer om at komme tilbage til kollegerne og kunderne i fysiske rammer. Det 100% virtuelle liv bliver simpelthen for isoleret og ensomt. Så hvad kan du gøre? Det har uddannelseskonsulent Dorthe Schollert fra Forsikringsakademiet et bud på. Hun underviser i emnerne kommunikation og samarbejde og har under Corona-krisen rådgivet en række selskaber om ’det gode virtuelle møde’. ”I starten havde de fleste fokus på at få teknikken til at fungere for alle, men ret hurtigt handlede det også om, hvordan vi agerer, når vi mødes virtuelt. For det kræver noget andet af os at skabe nærvær på skærmen, end når vi er sammen på kontoret”, siger Dorthe Schollert.
Det her skal du aldrig gøre i et online-møde Øverst på hendes liste over ting, du absolut ikke skal gøre er, at slukke dit kamera. - Det er virkelig en dræber for samværet, og det kan jeg sige både som underviser og mødedeltager. Når vi hverken kan se ansigtsmimik eller kropssprog, mister vi fornemmelsen for hinanden. Og i en tid, hvor mange føler sig ensomme og lettere isoleret, har vi tværtimod brug for at komme så tæt på hinanden, som det nu er praktisk muligt, lyder det fra Dorthe Schollert.
Sådan skaber du nærvær og engagement Uanset om du er mødeleder eller mødedeltager, har du en aktiv rolle i at skabe nærvær og engagement. Fx skal mødelederen sørge for ty-
”Det kræver noget andet af os at skabe nærvær på skærmen, end når vi er sammen på kontoret”, siger Dorthe Schollert.
delige rammer og et klart formål. Og deltageren skal komme forberedt og deltage aktivt. - På mange måder er det fuldstændig de samme krav, man vil stille til et fysisk møde. Forskellen er, at du virtuelt skal skrue helt op for tydeligheden, så dit kropssprog er nemt at afkode og hele tiden underbygger dine budskaber. På den måde spiller du dine mødedeltagere gode i stedet for at dræne dem for energi, forklarer Dorthe Schollert.
3 tips til mødelederen #1 Rejs dig op, når du holder møde eller underviser. Det giver et bedre kropssprog, som understøtter budskabet. #2 Lav variation ca. hver 10 min. Vis skærm med billeder, grafer, eller citater til refleksion. Lav korte grupperefleksioner. Bed deltagerne selv læse det, der står på den teksttunge Power Point. #3 Hold dig væk fra dette spørgsmål. ”Har I nogle spørgsmål eller kommentar til det, jeg lige har gennemgået?”. Sæt i stedet rammen for, at deltagerne finder spørgsmål i mindre grupper. Definer en mødeleder i grupperne, som stiller spørgsmålet i plenum.
3 tips til mødedeltageren #1 Sæt hår og sæt kamera på. #2 Sæt dig foran et vindue, så får du et godt lys på dit kamera. #3 Overvej, hvordan det påvirker resten af deltagerne, når du pludselig ”går ud af lokalet”, taler med andre, tjekker din mobil eller begynder at slå masker op til din nye sweater.
11
KOM TIL GENERALFORSAMLING Finansforbundet Assurandørerne afholder ordinær generalforsamling fredag den 7. maj 2021 kl. 10.00 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125 i Vejle, forudsat anbefalinger fra regeringen tillader det. Generalforsamlingen afholdes i henhold til kredsens vedtægter, og er en delegeret forsamling, der består af delegerede fra assurandørforeningerne og Landsforeningen. Menige medlemmer har ikke stemmeret, men er velkommen til at deltage i generalforsamlingen og den efterfølgende frokost. Forslag Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være kredsbestyrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen. Det betyder, at forslag skal indsendes senest den 8. april 2021 til: assurandor@finansforbundet.dk. Program kl. 09.30 Ankomst/registrering, morgenkaffe/brød kl. 10.00 Ordinær generalforsamling kl. 11.30 Generalforsamlingen suspenderes Foredrag v/ Niels Krøjgaard, psykologisk entertainer og foredragsholder, der bevæger sig i krydsfeltet mellem psykologi og menneskelig adfærd Niels Krøjgaard er psykologisk entertainer, en slags moderne Sherlock Holmes, der aflæser, tolker og koder de signaler vi mennesker udsender i vores nonverbale kommunikation; vores kropssprog, blik og ansigtsmimik. Hans evner og ekspertise indenfor at gennemskue troværdighed og bedrag har gjort ham til samarbejdspartner for bl.a. Rigspolitiet, PET og Politiskolen, ligesom han har afviklet foredrag og workshops i en lang række virksomheder og organisationer i Danmark og udlandet. Læs mere: https://www.athenas.dk/niels-kroejgaard-foredrag-tankestyring-manipulation-nonverbal-kommunikation.htm kl. 12.45 Generalforsamlingen genoptages kl. 13.00 Generalforsamling afsluttes med frokost Tilmelding Senest den 8. april 2021 via www.assurandørkredsen.dk Spørgsmål Kan rettes til kredsens administrator Pia Hansen ph@finansforbundet.dk telefon 3266 1374.
12
PORTRÆT
Af Berit Villadsen
Assurandør med rejsefeber En stærk retfærdighedssans, et ønske om at gøre en forskel for arbejdsmiljøet og de lokale kontraktforhandlinger drev 57-årige Lars Gam ind i Assurandørforeningen i Lokal Forsikring, hvor han i december blev formand
S
om barn og teenager drømte Lars Gam om at blive pilot. Han ville gerne ud at opleve verden og møde mennesker. Men hans højde satte imidlertid en stopper for den drøm. I stedet valgte han at gå i sin fars fodspor og blive assurandør i Tryg i februar 1988. I december i år blev han på en ekstraordinær generalforsamling valgt som formand for Assurandørforeningen i Lokal Forsikring. Kontraktforhandlingerne og et godt arbejdsmiljø var det, som to år forinden drev ham ind i bestyrelsen. ”Jeg er meget retfærdighedsorienteret. Tingene skal være fair and square, og det går begge veje. Vi skal ikke kræve noget, der ikke giver mening, og det skal selskabet heller ikke. Jeg er medlemmernes mand 100 procent, men jeg tror da også, det præger mig, at jeg har siddet på den anden side af forhandlingsbordet i 17 år,” siger Lars Gam, der er 57 år.
Junior som 50-årig Fra 1995 til 2012 arbejdede han som områdechef, salgschef og markedschef i forskellige selskaber, herunder Alm. Brand, Codan og Topdanmark. Han havde herefter et pitstop som forsikringsmægler i Willis, før han i december 2013 kom til Lokal Forsikring, hvor han overtog sin fars portefølje, der stoppede som 70-årig. Lars fik tilnavnet ”Gam Junior” og blev taget godt imod. ”Mange kunder følte, der var en større genkendelse, det kunne jeg godt mærke. Især på servicedelen, hvor jeg er præget af de holdninger min far havde til service. Jeg har siden udvidet porteføljen markant. Nogle enkelte kunder er gået videre, men de fleste af dem er blevet i Lokal Forsikring.” Selvom han tre gange har krydset sit fars spor i et forsikringsselskab, har de altid været konkurrenter. Til trods for deres fælles bag-
Lars Gam Dec. 2013-nu Nov. 2012-Dec. 2013 Maj 2009-Okt.2012 Jun 2007-Maj 2009 Jan 2006-Mar. 2007 Maj 2005-Dec. 2005 Okt. 2002-Maj 2005 Jun 1997-Okt. 2002 Feb. 1988- maj 1997
Erhvervsassurandør, Lokal Forsikring Forsikringsmægler, Willis Salgschef, Topdanmark Erhvervsassurandør, Topdanmark Underdirektør/markedschef, AON Erhvervsassurandør, Tryg Marketingschef, Alm. Brand. Områdechef, Codan Assurandør, Tryg
PORTRÆT
grund er det ikke så ofte, at de har talt forsikringer. Lars Gam beskriver sig selv som konkurrencemindet, klar og direkte og struktureret, når det gælder salget. Han tror på tal og processer og på, at mindre administration og bedre salgsteknikker og -metodikker kan være med til at åbne flere døre og øge salget, især referencesalget. Han sammenligner relationen til kunderne med relationen til venner og bekendte – begge skal have løbende opmærksomhed for at eksistere.
Gør det der er svært Han har også en holdning til nyansatte og dem, der drømmer om at blive assurandør. Sidstnævnte råder han til først at teste deres salgslyst i Kundeservice, hvor salgsbudgetterne og lønnen er mindre end i assurandørjobbet. ”Med højere løn følger også højere forventninger,” siger han og fremhæver, at selskabernes udskiftning af assurandører er langt hårdere og hurtigere i dag, end da han startede for over 30 år siden. Elsker man salgsbudgetterne, er det bare med at komme i gang med uddannelsen hurtigst muligt og gerne allerede i tiden i Kundeservice. Rådet til nyuddannede assurandører er at væbne sig med tålmodighed og vælge et selskab, hvor de først og fremmest bliver behandlet godt, så må lønnen komme i anden række. I assurandørjobbet er der nok at se til, men det skal der også være, mener han. ”En af de grunddiskussioner jeg kan have med mine kolleger og medlemmer er, at vi hele tiden skal gøre det, der er svært. For når vi gør det, der er svært, kan vi også kræve honorering i forhold til, hvad jobbet kræver af specielle kompetencer. Det er mit favoritargument.”
6 ekstra om Lars Gam Den bil kører jeg i En koksgrå Audi Q5 Det kan jeg lide at spise Fransk mad, da jeg er meget frankofil. Men ellers er jeg altspisende – jeg elsker mad. Det kan jeg lide at drikke Et godt glas rødvin eller hvidvin. Jeg kan især godt lide et godt glas bourgogne.
Rejseguide i fritiden I sin fritid spiller han golf og vandrer gerne uden for landets grænser. Lysten til at rejse og se verden har aldrig sluppet ham, og han rejser gerne med sin kone og parrets to døtre, hvoraf ingen af dem har vist interesse for assurandørfaget. Han planlægger hele tiden nye rejsemål og fremlægger gerne fem forskellige, detaljerede 3-ugers planer for forskellige rejsedestinationer for sin kone, når de skal beslutte, hvor de skal tilbringe den næste ferie. Sidste sommer skulle de have været fire uger til USA, hvor de begge har boet som udvekslingsstudent. Men den tur satte coronaen en stopper for. Lars Gam glæder sig til, at han igen får mulighed for at udleve sin passion og rejse verden rundt, også selvom det er på passagersædet i flyet. ”Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag. Så var jeg rejseguide.”
Det kan jeg lide at høre af musik Jeg kan lide al musik lige fra AC/DC til country. Hvis jeg har en stresset dag, virker country beroligende på mig. Måske er det mine udvekslingsdage i Texas, som kommer til mig igen. Den seneste bog jeg har læst er ”Hvor Flodkrebsene synger” af Delia Owens. Jeg kan rigtig godt lide biografier. Jeg hører lydbøger via Mofibo, men når vi er på ferie, læser jeg fysiske bøger. Det kan jeg godt lide at se i tv Sport og en god film. Det kan både være drama og krimi. Det må godt være godt skrevet og en god fortælling fx Green Book med Viggo Mortensen.
13
14
MEDLEMSSTATUS MEDDELELSER FRA KREDSEN OG FORBUNDET | LÆSERBREVE | NYHEDER | ETC
MEDLEMSVANDRING FINANSFORBUNDET ASSURANDØRERNE Her på sider en det tanken, at medlemstilgange- og afgange mellem assurandørforeninger vises, men som følge af persondataloven (GDPR), vises kun de medlemmer som har givet samtykke til at deres navn må vises i bladet 1.581 medlemmer i Finansforbundet Assurandørerne pr. 8. marts 2021 Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg Antal medlemmer: 199 Indmeldt Casper Meier Christiansen, Nykøbing F Henrik Falkenberg, Glumsø Jonas Nis Johansen, Horsens Morten Lau Schou, Valby Bjørn Holst Dyreby, Fredericia Brian Skogsfjord Aggergaard, Ølstykke Jesper Andreasen, Hørsholm Lars Serritzlew, Bagsværd Bo Larsen, Rødovre Mikkel Ugo Nymarsk Grünbaum, Kgs. Lyngby Mads Hjorth, Silkeborg Thomas Ramshøj Toft, Silkeborg Casper Venø Poulsen, Aarhus N Jan Schleicher Christensen, Viby J Udmeldt Jens Sejersen, Ebeltoft Lars Thygesen-Nim, Rødovre Henrik Kristjan Brøsted, Skanderborg Troels Nymann Jensen, Viby J Assurandørforeningen i Codan Antal medlemmer: 81 Indmeldt Hans Ebler Ankerlund, Frederiksberg C Rasmus Hjorth Jørgensen, Viby J Tina Simonsen, Brabrand Udmeldt Jesper Stendrup Lauridsen, Mårslet Morten Vestergaard, Søborg Kim Drejs, København K Assurandørforeningen i Topdanmark Antal medlemmer: 331 Indmeldt Gunnar Neumann Jensen, Glostrup Lars Thygesen-Nim, Rødovre Jakob Christiansen, Brabrand Udmeldt Jimmy Jensen, Ringsted Simon Frederik Knudsen, Horsens Morten Holm Kristoffersen, Gadstrup Jeppe Johannsen, Viby J Mads Hjorth, Silkeborg Stig Michael Johansen, Lystrup
Assurandørforeningen i Danica Pension Antal medlemmer: 99 Indmeldt Majbritt Hjorth, Højbjerg Købstædernes Forsikring Antal medlemmer: 25 Indmeldt Jesper Stendrup Lauridsen, Mårslet Assurandørforeningen i Aros Antal medlemmer: 14 Indmeldt Daniel Wagner, Aarhus C Mathias Kristensen, Tranbjerg J Alm. Brand Forsikring A/S Antal medlemmer: 194 Indmeldt Søren Rahbek Berger, Odense C Kasper Grevelund, Svendborg Rene Schrøder, Gråsten Martin Hvid Søndergaard, Ballerup Kasper Westergaard, Aalborg SØ Peris Rashad Ali, Aarhus C Sebastian Carl Schwabe, København Ø Herbert Danielsen, Smørum Mathias Balleby Carlsen, Aarhus C Frederik Broe Larsen, Ballerup Søren Sørensen, Solrød Strand Morten Pape Henriksen, Rudkøbing Simon Frederik Knudsen, Horsens Jan Brink Larsen, Nørre Aaby Niels Bøgh Cassøe, Viby J Tobias Aaby Nordlander, Nørresundby Marc Lyngbak Elkjær Hansen, Silkeborg Mathias Kromann Albretsen, København N Mathias Obitsø, Køge Udmeldt Erling Jensen, Ringkøbing Marc Koitzsch Dreier, Ribe Laurits Ladegaard Beck, Silkeborg Jakob Christiansen, Brabrand Rene Sørensen, Høng Peter Ritter-Brenting, Holmegaard Sønderjysk Forsikring Antal medlemmer: 25 Indmeldt Alexander Berg Brøndum Balslev, Aalborg Dennis Caludann Schwartz, Trige
Assurandørforeningen i Lokal Forsikring Antal medlemmer: 16 PFA Pension FASOR Antal medlemmer: 125 Indmeldt Louise L. Lund Christensen, Haderslev Jesper Gregers Gregersen, Tranbjerg J Udmeldt Claus Thygesen, Sønderborg Caroline Schrøder, Hornbæk Assurandørforeningen i Thisted Forsikring Antal medlemmer: 22 Indmeldt Peter Thorup Knudsen, Storvorde Jens Lynnerup, Aalborg Assurandørforeningen i Vejle Brand Antal medlemmer: 10 Konsulent- og Kundechefforeningen i Velliv Antal medlemmer: 77 Indmeldt Jakob Steffensen, Holte Troels Nymann Jensen, Viby J Assurandørforeningen i IF Forsikring Antal medlemmer: 12 Assurandørforeningen i Gjensidige Forsikring Antal medlemmer: 32 Indmeldt Martin Pedersen, Vejle Henrik Muff Lauridsen, Herning Karina Hansen, 7800 Skive Landsforeningen Antal medlemmer: 314 Udmeldt Thomas Jørgensen, Engesvang
15
KONTAKT TIL FORENINGERNE Formandskab Formand Jørgen Lykke, Codan Næstformand Ole Lomholt Mortensen, Topdanmark Finansforbundet Assurandørernes assurandørforeninger: Assurandørforeningen i Alm. Brand Claus Nexø Jensen Søndermarken 119 4340 Tølløse Tlf. 40 12 22 67 Mail: clje@almbrand.dk Assurandørforeningen i Aros Lennart Lyngdorf Jyllensgade 35, Ulsted 9370 Hals Tlf. 25 34 81 09 Mail: lly@aros-forsikring.dk Assurandørforeningen i Codan Forsikring Jørgen Lykke Folkvarsvej 30, 5 tv. 2000 Frederiksberg Tlf. 30 37 80 28 Mail: jlq@codan.dk Assurandørforeningen i Danica Pension Henrik Nielsen Rejsbyvej 1 4600 Køge Tlf. 22 20 74 20 Mail: h.n@danicapension.dk Assurandørforeningen i Gjensidige Bo Vincent Filosofgangen 11, 4. sal 5000 Odense C Tlf. 24 69 58 11 Mail: bo.vincent@gjensidige.dk Assurandørforeningen i If Forsikring Sten Thygesen Rødding Birkevej 11B 6630 Rødding Tlf. 40 90 77 11 Mail sten.thygesen@if.dk Assurandørforeningen af 1906 i Købstædernes Forsikring Michael K. Larsson Bernstorffsvej 28 5000 Odense C Tlf. 51 48 90 16 mkl@kfforsikring.dk
Assurandørforeningen i Lokal Forsikring Lars Gam Knevelsvej 1 4300 Holbæk Tlf. 30 65 15 81 Mail: gam@lokal.dk Konsulent- & Kundechefforeningen i Velliv Mogens Edvard Pedersen Degnevænget 7 8464 Galten Tlf. 61 55 34 85 Mail: Mogens.edvard.pedersen@velliv.dk Assurandørforeningen i Sønderjysk Palle Kristensen Bøgegårdsvej 67 5471 Søndersø Tlf. 30 69 68 78 pak@soenderjysk.dk Assurandørforeningen i Thisted Forsikring Michael Kyndi Teglværksvej 1, Næssund 7760 Hurup Thy Tlf. 24 95 06 61 Mail: mk@thistedforsikring.dk Assurandørforeningen i Topdanmark Ole Lomholt Mortensen Gesten Kærvej 40 6600 Vejen Tlf. 40 16 56 99 Mail: olt@topdanmark.dk Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg Lone Hansen Eliassensvej 85 6000 Kolding Tlf. 22 20 82 86 Mail: lone.hansen@tryg.dk Assurandørforeningen i PFA - FASOR Lars Hjelmqvist Vinterbuen 37 2750 Ballerup Tlf. 21 94 20 33 Mail: lhj@pfa.dk Assurandørforeningen i Vejle Brand Annette Vesterskov Storebæltsvænget 86 5500 Middelfart Tlf. 24 97 14 86 Mail: anv@vejlebrand.dk Landsforeningen Jørgen Lykke Formand Finansforbundet Asurandørerne
Udgiver: Finansforbundet Assurandørerne Applebys Plads 5 1411 København K Telefon: 3296 4600 Telefax: 3296 1225 E-mail: post@assurandor.dk assurandorkredsen.dk Redaktion: Jørgen Lykke (ansvh.) Kommunikation, Finansforbundet Annoncer: Kontakt Pia Hansen Telefon 3266 1374 Forsidefoto: Nana Reimers Layout: Lone Halse Blinkenberg og Katrine Kruckow Finansforbundet Produktion: Johnsen Graphic Solutions Oplag: 1.700 Udgivelsesterminer: 3 gange årligt. Næste nummer udkommer: Juni 2021 ISSN-nr.: 1902-9519 Nr. 1 /marts 2021 / 16. årgang
LEDER
Anvendelse af agenter er uklog Jørgen Lykke, formand
Der er en ærgerlig udvikling i gang omkring nogle af de større forsikringsselskabers anvendelse af agenter i stedet for at have egne ansatte og veluddannede assurandører og andre salgsmedarbejdere til at udføre salget af forsikringer til både privateog erhvervskunder. Man kan spørge hvorfor gør de det? Er det for at spare på ”samfundsskatten” – altså lønsumsafgiften, som er pålagt hele finansbranchen og lige nu er 16 procent? Eller er det for at spare på de sociale udgifter og goder som gennem mange år er forhandlet hjem – så som sygeløn, betalt barsel, pension, uddannelse, medarbejderpleje og andre goder? Uanset om det er begge eller den ene, så synes det underligt at anvende agenter i forhold til de gode regnskaber, som trods alt leveres af forsikringsbranchen. Resultaterne er i høj grad skabt af den store faglige viden, dygtighed, stolthed og kultur, som de ansatte assurandører/salgsmedarbejdere har og til stadighed viser ved gode resultater og fremgange i hver vores selskab. Hvordan er oplevelsen for kunderne, kunne man også spørge? Kan man have tillid til, at kunden vil være lige så knyttet til forsikringsselskabet, når betjeningen sker via en agent, fremfor af en ansat medarbejder – herunder assurandører? Sidstnævnte ved alt om hvilken etik og moral, hvert selskab står for, og hvad hver eneste kundesalg skal leve op til? Er det social dumping eller er det bare en forretningsmodel – som jo ikke er helt ny – men mere udbredelsen af den i de lidt større selskaber, som er i gang? Og bør man i de enkelte forsikringsselskaber egentlig ikke have en højere moral og sørge for at dem som repræsenterer dem overfor kunderne også rent faktisk er ansat og derved kan opnå både den sociale tryghed i forhold til sygdom, barsel, pension mv.? Derved kan selskaberne leve fuldt op til det arbejdsgiveransvar, som vi heldigvis har her i Danmark Jeg synes, det er en forkert vej, selskaberne er trådt ind på. Forhåbentlig vil man kigge lidt på den store udskiftning i dette agent-salgs område og på, om forretningsmodellen er den rette? Og måske på sigt sadle om igen og sørge for at have sine ”sælgere” ansat, oplært og udviklet som enhver anden medarbejder i forsikringsselskaberne.
”BØR MAN I DE ENKELTE FORSIKRINGSSELSKABER EGENTLIG IKKE HAVE EN HØJERE MORAL OG SØRGE FOR AT DEM SOM REPRÆSENTERER DEM OVERFOR KUNDERNE OGSÅ RENT FAKTISK ER ANSAT?”