M E D L E M S B L A D F O R A S S U R A N D Ø R K R E D S E N / E N F I NA N S K R E D S I F I NA N S F O R BU N D E T / O K T O B E R 2 019
Mordopklaring i fængslet Begær, grådighed og en stor livsforsikring var nogle af ingredienserne i Assurandør Kredsens formandsnæstformands-seminar, som noget utraditionelt var rykket til det gamle Horsens Statsfængsel LÆS SIDE 6
SÆT TRIVSEL PÅ DAGSORDENEN /3
DU LÆRER MEST FØR OG EFTER KURSUSDAGEN /4
THOMAS GJORDE LYNKARRIERE I AROS /10
Forstemmende adfærd af TRYG Det at være assurandør er noget vi er stolte af. Vi har gennemgået den bedste uddannelse, branchen tilbyder. Vi har allesammen minder fra Forsikringsakademiet og den tid, vi tilbragte deroppe. Tid der blev brugt til at dygtiggøre os og blive branchens bedste rådgivere. Det var ikke en nem tid – uddannelsen er utroligt krævende. Mange af jer er i fuld gang med jeres uddannelse. Carsten Nielsen I har også fundet ud af, at den er hård, og at den Formand kræver meget af jer. Den foregår for en stor dels vedkommende i fritiden – det forventes, at vi passer vores kunder sideløbende. Sådan har det altid været, og sådan skal det blive ved med at være. Vi må ikke gå på kompromis i forhold til vores kompetencer. Det er snart mange år siden, at troværdigheden i befolkningen var dårlig, når talen faldt på forsikringer, og måden de blev afsat på. ”Trappeartister” var blot et af de nedsættende ord, der blev anvendt og måske med rette. I dag står der respekt om det, vi kan, og det, vi gør. Forstemmende er det derfor, når man ser, hvad der foregår i et af landets største forsikringsselskaber p.t. TRYG er begyndt at benytte sig af små agenturer til afsætning af privatforsikringer samt forsikringer til det mindre erhvervsmarked. Mennesker, der ansættes på ren provision og intet andet. Kundemøderne kan købes af selskabet, ellers skal de selv skaffe dem. De får udleveret en pc – alle øvrige udgifter skal de selv afholde. Pension, kørsel, ferie, sygdom m.v. De, der skal afsætte privatforsikringer, får en uges oplæring på hovedkontoret, og så er det bare i gang. De, der skal afsætte erhvervsforsikringer, får tre måneders uddannelse. Dette skriger til himlen. Jeg er helt med på, at aktionærerne snart sagt alle steder kommer i første række. Afkast er det absolut vigtigste på mange virksomhedsbestyrelsers agenda. Kunderne og medarbejderne rangerer længere nede i deres bevågenhed. Men at give køb på noget af det vigtigste for kunderne, nemlig at de kan forvente et veluddannet menneske til at rådgive dem om noget så vigtigt som forsikringsforhold, er decideret uhørt. Gad vide om de af TRYGS kunder, der er så uheldige at sidde overfor en af disse nye ”agenter” er klar over, at de sidder overfor et menneske med én uges uddannelse bag sig? Og at det er et menneske, der er helt og aldeles afhængig af den salgsprovision kundemødet kaster af sig, da de jo også skal have dækket helt basale ting som pension, sygdom, ferie, kørsel og andet? Forhold som alle andre kolleger i branchen som den naturligste ting har aftalt med selskaberne i fornuftige overenskomster. For sådan gør vi i Danmark. Det er åbenbart begyndt at skride i Ballerup…
”Det er åbenbart begyndt at skride i Ballerup”
Assurandør Kredsen skal have nyt navn ”Finansforbundet, Assurandørerne”. Det er det nye navn, som skal afløse ”Assurandør Kredsen” i 2020, hvis de delegerede på Assurandør Kredsens generalforsamling den 1. maj 2020 vælger at følge indstillingen fra Assurandør Kredsens bestyrelse. ”Vi har droppet det lidt stive, forældede navn ”kredsen”. Vi rummer alle assurandørerne i Forbundet, og vi synes det lyder mere frisk med ”assurandørerne””, siger Carsten Nielsen, som er kredsformand i Assurandør Kredsen. Navneændringen sker som følge af en landsmødebeslutning i april i år, hvor Finansforbundet godkendte en ny navnestruktur, som indebærer, at Finansforbundet indgår som første element i samtlige kredses navne. Ifølge Carsten Nielsen er navneændringen en direkte udløber af Finansforbundets arbejde med at skabe en ny brandplatform, og det har han det fint med. ”Vi er glade og friske som altid. For os betyder det ikke så meget, hvad vi hedder. Vi er mere optaget af at bruge tiden på dem, vi er der for, og opgaverne,” siger Carsten Nielsen.
ARBEJDSMILJØ
Af Berit Villadsen
Sæt trivsel på dagsordenen Hvordan drøfter vi trivslen på vores arbejdsplads? Det har Assurandør Kredsen og Finansforbundet drøftet med FA i en arbejdsgruppe, som er nyligt afsluttet. Resultatet er blevet en række inspirationspunkter, som assurandørerne kan læne sig op ad i de kommende lokalforhandlinger
Hvordan skal balancen være mellem arbejde og privatliv? Hvordan sikres overensstemmelse mellem arbejdsopgaver og arbejdstid? Og hvor meget indflydelse kan assurandørerne få på jobbet, når det gælder planlægning af opgaver og tid? Det er nogle af de emner, som Assurandør Kredsen og Finansforbundet sammen med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har debatteret i en arbejdsgruppe om assurandørernes trivsel. Anledningen for drøftelserne var den forrige trivselsundersøgelse, som viste et bekymrende stressniveau hos assurandørerne, som gjorde, at Assurandør Kredsen og FA i 2017 valgte at nedsætte en arbejdsgruppe om emnet. Arbejdsgruppen har siden mødtes et par gange, hvor de har drøftet mulige årsager til assurandørernes manglende trivsel. Finansforbundet havde blandt andet udarbejdet et forslag til en ny bestemmelse om trivsel i Rammeoverenskomsten, men forslaget blev forkastet af FA. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde blev i stedet en række inspirationspunkter, som både FA og Finansforbundet samt Assurandør Kredsen er enig i. Assurandør Kredsen havde håbet på at få lidt mere med fra arbejdsgruppen, men kredsens næstformand Jørgen Lykke, som har siddet med i arbejdsgruppen, opfordrer assurandørerne til at bruge punkterne i deres trivselsarbejde. ”Det er jo nogle punkter, som arbejdsgiverne har nikket til, og med denne ”blåstempling” fra FA, kan alle assu-
surandør Kredsens formands-næstformands-seminar den 18.-19. september i Horsens. Ifølge Jørgen Lykke diskuterede de enkelte foreninger blandt andet, hvordan de lokalt kunne bruge trivselspunkterne for eksempel i samarbejdsudvalg (SU), til forhandlingsmøder eller i andre fora. Og der var ifølge næstformanden god inspiration at hente. ”På seminaret gav vi de gode ideer videre til hinanden. Vi fik masser af stof og indgangsvinkler til at tage snakken med de lokale ledelser på forskellige niveauer. Det kan fx være i form af kaffemøder, hvor salgsledelsen og assurandørerne jævnligt mødes og diskuterer, hvilke tiltag de lokalt kan gøre for at højne trivslen i selskabet”, slutter Jørgen Lykke.
TRIVSELSSPØRGSMÅL TIL SELSKAB OG MEDARBEJDERE ”Alle assurandørforeninger kan tage trivslen op lokalt med selskaberne blandt andet med udgangspunkt i trivselsmålingen fra foråret”, siger Jørgen Lykke.
randørforeninger tage trivslen op lokalt blandt andet med udgangspunkt i den seneste trivselsmåling fra foråret, som stadig viser, at der er et stykke vej endnu, før vi er på nogenlunde niveau med resten af medlemmerne i Finansforbundet og samfundet som helhed”, siger Jørgen Lykke, som er næstformand i Assurandør Kredsen.
Tag trivselssnakken med ledelsen Trivsel var også på dagsordenen på As-
• Hvordan får den enkelte medarbejder en fornuftige balance mellem arbejds- og privatliv? • Hvordan sikres det, at der er overensstemmelse mellem arbejdsopgaver og arbejdstid? • Hvordan kan arbejdet tilrettelægges, så medarbejderen oplever at have indflydelse på jobbet, via planlægning af opgaver og tid? • Hvordan drøfter vi trivslen på vores arbejdsplads? Kilde: Slutrapport fra arbejdsgruppen om assurandørernes trivsel
3
4
KOMPETENCEUDVIKLING
Af Carsten Jørgensen
Du lærer mest før og Forsikringsakademiets Succeed-program for personlige kurser har fokus på, at deltagerne får mest udbytte, hvis de bruger en dag på forberedelse og en dag på efterbehandling af den viden, de bliver klædt på med på selve kursusdagen
Mange har oplevet at have været på efteruddannelse og fået ny viden og nye værktøjer med hjem, men når de så er tilbage i deres virksomhed, bliver de ramt af hverdagens drift og får aldrig taget den tilegnede viden og de nye værktøjer i brug. Det gør Forsikringsakademiets Succeed-program for personlige kurser nu op med. ”Vi arbejder med 40-20-40 reglen. Den bygger på undersøgelser der viser, at kursisterne kun får 20 procent effekt af læ-
KOMPETENCEUDVIKLING
g efter kursusdagen ringen på selve kursusdagen. Til gengæld får de 40 procents effekt på forberedelsen før kurset og 40 procent i den efterbehandling af kurset, som vi har gjort til obligatoriske dele af vores kurser”, fortæller Kristian Herdal Molbech, der underviser på akademiets Succeed-kurser. Selve kurset gennemføres på en enkelt dag på Forsikringsakademiet. Men deltagerne skal forberede sig hjemmefra – for eksempel på cases fra deres arbejdsdag og læsning. Og efter kurset skal deltagerne inden for nogle uger tale med en læringsmakker (en anden deltager fra kurset) om, hvordan de har anvendt den tilegnede viden fra kurset. Derefter udfylder deltagerne et læringsdokument (en A4-side), som de sender til Forsikringsakademiet. I alt ca. en dags arbejde. ”Som underviser på ”normale” kurser kan det være svært at vurdere, om deltagerne får noget ud af undervisningen og bruger det, når de kommer hjem til virksomheden. Men med 40-20-40 reglen hvor kursisterne indsender et læringsdokument nogle uger efter kurset, kan jeg se, at min undervisning virker, og at folk får noget ud af det”, siger Kristian Herdal Molbech med et smil.
Eneret til USA’s bedste salgskoncept Forsikringsakademiet har for nylig fået eneret i Danmark til at undervise i det salgskoncept, som det amerikanske konsulenthus FranklinCovey har udviklet. Det har de seneste ti år vundet prisen for det bedste salgskoncept i USA.
Kristian Herdal Molbech er meget tilfreds med, at Forsikringsafakdemiet har eneret i Danmark til at undervise i FranklinCoveys salgskoncept. Det har de seneste ti år vundet prisen for det bedste salgskoncept i USA.
Ham der sætter foden i døren og sætter sig igennem for at gennemføre sig salg er en misforstået arketype på en sælger. Man har først en kunde, når man har solgt til vedkommende to gange”
”Der er uddannet tusindvis af sælgere og rådgivere efter dette koncept. Det gør virkelig en forskel”, siger Kristian Herdal Molbech, der selv kender salgskonceptet særdeles godt, idet han tidligere har arbejdet i FranklinCovey. ”Det rykker, fordi vi både arbejder med holdninger, kompetencer og værktøjer. Hvis du vil sælge, skal du jo have fokus på at hjælpe kunden. Ham der sætter foden i døren og sætter sig igennem for at gennemføre sig salg er en misforstået arketype på en sælger. Man har først en kunde, når man har solgt til vedkommende to gange”, understreger han.
Motiveret for at sælge Som underviser oplever Kristian Herdal Molbech, at kursisternes motivation svinger meget. ”Nogle er meget motiveret for at gennemføre kurserne og få deres certifika-
ter. Andre kommer her mere af pligt, fordi de har fået at vide, at de skal tage på kursus. Begge dele er fint nok, for hvis bare de er motiveret for at sælge, skal de nok mærke, at undervisningen er relevant. Desuden arbejder vi på kurserne med deltagernes egen cases fra hverdagen, som typisk er nogle af deres større kunder. Så allerede dér får de en værdi ud af kurset”, siger Kristina Herdal Molbech. ”Nogle er motiveret af succes, andre af frygten for at falde ud af markedet, men de fleste har indset, at hvis ikke de udvikler deres kompetencer, vil der komme nogen og overhale dem”, tilføjer han.
Garanti for kursers gennemførelse Forsikringsakademiets kurser er i konkurrence med andre kursusudbydere. Men i modsætning til andre udbydere tør akademiet godt garantere, at de kurser, der udbydes, også gennemføres. ”Nogle har måske oplevet, at de har tilmeldt sig et kursus et halvt år i forvejen, og det er varslet over for chefen og kollegerne, at man skal afsted – og så to dage før får man en besked om, at kurset er aflyst. Men det kommer ikke til at ske hos os. Vi lover vores ejere, at alt hvad der udbydes, bliver afholdt”, siger Kristian Herdal Molbech.
Succeed-kurser Forsikringsakademiets Succeed-program for personlige kurser indeholder ti spor. Personlig power, selvledelse og kommunikation er tre af dem. Hver af de ti spor indeholder fire kurser, som man kan vælge at afslutte med eksamen og certificering. Læs mere på Foak.dk/succeed
5
6
SEMINAR
Af Berit Villadsen Foto: Nils Rosenvold
Lars Hjelmqvist fra PFA Pension forsøgte at nedfælde alle de informationer hans ”efterforsker”-kolleger indhentede for at kunne udpege den rigtige morder.
Touch-screens, retsmedicinske effekter, fingeraftryks-kit, et svinehjerte og walkie talkies var blot nogle af de rekvisitter, som var i spil i Horsens Statsfængsel.
ASSURANDØRER OPKLA Begær, grådighed og en stor livsforsikring var nogle af ingredienserne i Assurandør Kredsens formandsnæstformands-seminar, som noget utraditionelt var rykket til det gamle Horsens Statsfængsel. Her blev de 26 assurandørers evne til at kommunikere og samarbejde sat på prøve i opklaringen af et mord
En kridttegning efter et lig, en væltet skraldespand, papirer på gulvet, et patronhylster og en clips til et gazebind bag et radiatorrør. Hvad er foregået her? Hvordan er morderen blevet skudt? Hvilke ting er vigtige i opklaringen af mordet? Led overalt, vi har kun 12 et halvt minut herinde! Det var nogle af de tanker, der gik igennem hovedet på de 26 deltagere på Assurandør Kredsens formands- næstformands-seminar, da de som en del af en teambuildingsøvelse onsdag den 18.
SEMINAR
Historien bag mordet bød på alt, hvad en god krimi består af - begær, grådighed og selvfølgelig en stor livsforsikring.
RER MORD I FÆNGSEL september blev sat til at opklare et fiktivt mord i det gamle Horsens Statsfængsel. Assurandørerne blev inddelt i fire grupper på tværs af selskaberne, hvor de skulle undersøge forskellige lokationer, indsamle potentielle beviser og senere teste dem for DNA-spor, fingeraftryk m.m. Holdene havde kun 12 et halvt minut på hver lokation, og det udfordrede kommunikationen i gruppen og opklaringen, ikke mindst fordi holdene af og til blev nødt til at splitte sig op. ”Det gik så hurtigt, at det faktisk ikke
Som teambuildingsøvelse var det et glimrende eksempel på, at alle bare fiser ud i en opgave uden reelt set at kende mål og retning for opgaven, eller hvad der er af forventninger.” Lars Hjelmqvist
var alle i vores gruppe, der vidste, hvorfor vi havde gættet rigtigt. Der var flere, som reelt set ikke vidste, hvad de andre havde fundet i bilen, mens dem i bilen ikke vidste, at det, de havde fundet, rent faktisk var et afgørende bevis”, forklarer Lars Hjelmqvist, formand for Assurandørforeningen i PFA Pension, som var noteansvarlig i sin gruppe, og fortsætter: ”Som teambuildingsøvelse var det et glimrende eksempel på, at alle bare fiser ud i en opgave uden reelt set at kende mål og retning for opgaven, eller hvad
7
8
SEMINAR
der er af forventninger. Alle blæser bare rundt i alle hjørner uden at forstå hvorfor - og kommer tilbage uden at vide, hvorfor de har set det, de har set, og hvad det kan bruges til.”
Vores samarbejde er vores styrke Historien bag mordet bød på alt, hvad en god krimi består af - begær, grådighed og selvfølgelig en stor livsforsikring. Kombinationen af underholdning og teambuilding begejstrede også den nye formand for Assurandørforeningen i Aros, Thomas Amtrup. ”Det var rigtig, rigtig sjovt og en god måde at ryste os sammen på. Det gav en løs stemning, og gjorde det lettere at netværke på kryds og tværs senere. Det gav os noget fælles at tale om i stedet for, at det hele handler om forsikringer og kørsel. Så det var et godt afbræk”, siger Thomas Amtrup, formand for Assurandørforeningen i Aros. Senere på dagen stod programmet på netværk. Her blev assurandørerne fordelt på otte ERFA-grupper, som blandt andet skulle diskutere trivslen. Grupperne var sammensat efter assurandørernes formands-/ næstformandskasket samt størrelsen og typen af forsikringsselskab, assurandørerne repræsenterede. Torsdag den 19. september var der kredsbestyrelsesmøde, og så kørte assurandørerne hver til sit, og Assurandør Kredsens næstformand, Jørgen Lykke, var godt tilfreds de to dage. ”Ideen med seminaret er at styrke vores gode tætte samarbejde, hvor vi deler rigtig mange ting med hinanden, selvom vi til daglig er hårde konkurrenter. Når vi går ind i det fælles rum, er der en villighed til at sprede de gode ideer - og fx sige, hvordan tacklede du lige den afsked og det der juridiske - og det er det, der er styrken i vores lille kreds” siger Jørgen Lykke, næstformand i Assurandør Kredsen.
”Vi kom ud af vores vante rammer og relationer i opklaringen af mordet, og det fungerede rigtig fint”, siger Morten Friis, næstformand i Assurandørforeningen i Gjensidige.
Vi har de samme udfordringer i selskaberne Hvordan griber I trivslen an hos jer? Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke? Det var nogle af de spørgsmål, der blev vendt i ERFA-gruppen med næstformændene fra Assurandørforeningerne fra Gjensidige, Købstæderne, If og Sønderjyske. ”Jeg lyttede mig til, at det påvirker trivslen, hvis der generelt kommer ændringer i måden, vi er organiseret på i selskaberne fx i forhold til hvilke kunder, du må køre på osv. Det kan give usikkerhed og dårligere trivsel eller det modsatte. I Gjensidige er vi gået fra en ren provisionskontrakt til en fastlønskontrakt, og det har haft en kæmpe positiv effekt på vores trivsel,” siger Morten Friis, næstformand i Assurandørforeningen i Gjensidige. Han har været assurandør i 12 år, og det var anden gang han var med til Assurandør Kredsens formands-næstformands-seminar. ERFA-møderne og samarbejdet på tværs af selskaberne er noget, han også kan bruge i sin dagligdag, fortæller han. ”Det er super givtigt at høre, hvad folk har arbejdet med andre steder. Nogle gange kan du godt føle, at du går håbløst rundt i din egen andedam, men vi har i bund og grund de samme udfordringer i selskaberne. Og det bliver du bekræftet i, når du mødes med nogen fra andre selskaber. Det gør det også lettere at gribe telefonen og sparre med andre om en problemstilling”, siger Morten Friis.
SEMINAR
Det er supergivtigt at høre, hvad folk har arbejdet med andre steder”. Morten Friis
”Det var en virkelig god øvelse. Efter fem minutter på det fiktive gerningssted, var det som om, vi havde glemt, at det bare var noget, vi legede”, siger Lars Hjelmqvist, formand for Assurandørforeningen i PFA Pension.
”Du må gerne notere, at jeg var på det vindende hold i opklaringen af mordet”, lød det kækt fra Thomas Amtrup, formand i Assurandørforeningen i Aros.
Vi bliver motiveret forskelligt
Vi har brug for at sparre med hinanden
Prissætning, trivsel og forandringsprocesser var temaer, der
Hvem sparrer I med i dagligdagen? Tager I dialogen om
optog ERFA-gruppen med formændene i pensionsselskaber-
trivselsmålingen med ledelsen alene eller sammen med an-
nes assurandørforeninger, fortæller Lars Hjelmqvist, formand
dre? Og hvordan griber I en kontraktforhandling an? Det var
for Assurandørforeningen i PFA Pension.
temaer, der optog ERFA-gruppen for formændene i de små selskaber, fortæller Thomas Amtrup fra Aros Forsikring.
”I forhold til trivslen fandt vi overordnet ud af, at vi motiveres forskelligt, hvilket vi i virkeligheden godt vidste. I SEB motiveres
”I de små selskaber er det tit ledelsen, du sparrer med, og det
de af muligheden for provision. Det mærker jeg ikke på samme
er ikke altid, at ledelsen har samme agenda, som vi har i forenin-
måde i PFA, hvor vi er fastlønnet. For mig er det vigtigt, at jeg har
gen. Så det har været rigtig godt at sparre med hinanden. Det
min løn næste måned og kan betale mine regninger. Det giver
er primært de samme udfordringer, vi står med”, siger Thomas
mig ro, og det gør måske, at vores trivsel i PFA er højere end de-
Amtrup, formand for Assurandørforeningen i Aros Forsikring.
res,” forklarer Lars Hjelmqvist, formand for Assurandørforeningen i PFA Pension. Ifølge ham er en af styrkerne ved erfaringsudvekslingen i ERFAgruppen, at alle er indforstået med, at det er et fortroligt rum.
Ifølge Thomas Amtrup besluttede deltagerne i ERFA-gruppen at fortsætte dialogen i gruppen efter formands-næstformands-seminaret. I begyndelsen af november mødes de således til endnu et ERFA-møde denne gang i Aros Forsikrings lokaler i Aarhus.
”Vi har en god og åben dialog uden, vi sidder og deler forret-
”Jeg er stor fortaler for at få indspark til at håndtere alt fra
ningsmæssige hemmeligheder. Vi deler relevante informationer,
bortvisninger til advarsler og kontraktforhandlinger. Jo mere læ-
så jeg kan se den verden, de andre formænd opererer i og blive
ring vi får, jo flere bolde, kan vi kaste tilbage til selskaberne”, si-
inspireret af måden de gør tingene på og omvendt. Så det at du
ger Thomas Amtrup.
er i en gruppe med nogen, der har noget, der minder om dig selv, gør en kæmpe forskel,” understreger formanden i Assurandørforeningen i PFA Pension.
9
10
PORTRÆT
Af Berit Villadsen
Thomas gjorde lynkarriere i Aros Personlig udvikling og lysten til at lære mere om Aros Forsikring og assurandørkollegerne fik den kun 28-årige Thomas Amtrup til at gøre lynkarriere i den lokale assurandørforening, hvor han i maj i år blev formand. Dialog, erfaringsudveksling og evnen til at tale med, alle hjælper ham i det nye job
Da Thomas Amtrup for tre år siden startede som assurandør, var det den personlige udvikling, som motiverede ham til at tage jobbet i Aros Forsikring. Det var også den personlige udvikling og lysten til at lære mere om selskabet, assurandørfaget og kollegerne, som fik ham til at vælge en faglig karriere og siden formandsposten. ”Jeg har alle dage haft den tanke, at jeg gerne vil udvikle mig og ikke stå i stampe, hvor jeg står. Det havde jeg en mulighed for at gøre i kredsbestyrelsen - både ved at lære andre at kende i andre selskaber, og ved at få mere indsigt i virksomheden – så jeg kunne egentlig kun se fordele ved at gå ind i kredsbestyrelsen”, siger Thomas Amtrup, som efter blot halvandet år i Assurandørforeningen i Aros Forsikring er blevet formand. Thomas’ faglige karriere begyndte i 2018, hvor han blev valgt som suppleant i Assurandørforeningen i Aros Forsikring. En titel han et halvt år senere kunne skifte ud med titlen som næstformand/kasserer, da den daværende næstformand/kasserer forlod selskabet. Og da foreningens mangeårige formand Thomas Vilhelmsen i maj stoppede i selskabet, indtog Thomas Amtrup formandsposten. ”Jeg føler, jeg har opbakning til formandsposten. Da det er begrænset, hvor meget erfaring, jeg har i jobbet, er det meget dialogpræget, hvor jeg går tilbage
med et eller andet fra selskabet og siger. Det er sådan her jeg oplever det, hvad tænker I om det? Så jeg sparrer rigtig meget med mine kolleger”.
Fra afdelingschef til assurandør Trods hans blot 28 år somre, er ledelse ikke et ukendt område for Thomas. Før han kom til Aros Forsikring arbejdede han syv år i Dansk Supermarked. Han begyndte i 2012 som elev i elektronikafdelingen i Bilka i Viborg og avancerede fra salgsassistent til salgsleder og siden afdelingschef. Og selvom skiftet til assurandørjobbet i 2016 var drevet af ønsket om mere personlig udvikling, tog det tid at vænne sig til den nye hverdag. ”Det var en rigtig, rigtig svær overgang at komme fra et varehus, hvor du har 60-70 medarbejdere, du er vant til at se hver dag og taler med til pludselig at sidde alene i bilen eller derhjemme og ringe potentielle kunder op. Det kræver selvdisciplin. Og nogle gange skal du huske at tage fat i nakkehårene og hive dig selv op, for overspringshandlingerne ligger tæt på”. Hvad har du taget med dig fra din tid i Bilka til dit assurandørjob? ”Jeg har alle dage fået at vide, at jeg var god til at tale, og det var også det, der tiltalte mig ved arbejdet i Bilka. I Bilka taler du med mange forskellige kunder, og det kan jeg mærke, jeg kan bruge i mit arbejde som assurandør nu”.
SEKS EKSTRA OM THOMAS AMTRUP Den bil kører jeg i En grå Audi A4 Det kan jeg lide at spise En pizza, gerne lidt sydeuropæisk med noget lækker skinke og salami Det kan jeg lide at drikke Dansk vand og kaffe Det kan jeg lide at høre af musik Lige nu hører jeg rigtig meget Minds of 99, fordi jeg i november skal til en Minds of 99 koncert. Der findes ikke noget værre end at være til en koncert, hvor du ikke kan nogen af sangene. Men jeg har generelt en meget bred musiksmag. Den sidste bog, jeg har læst er Kronvidnet af Morten Frich Det kan jeg lide at se i tv Sport – primært håndbold og fodbold
PORTRÆT
Familien er en del af kundekredsen Assurandørjobbet blev samtidig et farvel til Thomas’ håndboldkarriere i Viborg som venstrefløj på klubbens 2. divisionshold. Mødekalenderen var uforenelig med de ugentlige træningsaftner i håndboldhallen, og Thomas vil ikke gøre tingene halvt. Han forsøger at få så mange møder ind i kalenderen som muligt, og det ser Thomas som en spændende udfordring for de i alt 16 privatassurandører i Aros Forsikring. ”Du er i princippet hele tiden på arbejde. Jeg har været på Smuk Fest (musikfestival i Skanderborg, red) de sidste fire år, hvor vi bor hos min kammerats forældre. Og jeg fik dem først som kunde for to år siden. Så du sår jo hele tiden nogen frø i et eller andet omfang. Jeg kender godt forældrene og har talt med dem de sidste 6-7 år, men det er jo også kunsten ikke at trænge sig for meget på”. Hvordan har du det med, at størstedelen af din familie er dine kunder?
”Det var en rigtig, rigtig svær overgang at komme fra et varehus, hvor du har 60-70 medarbejdere, du er vant til at se hver dag og taler med til pludselig at sidde alene i bilen eller derhjemme og ringe potentielle kunder op”, siger Thomas Amtrup.
”Det har jeg ikke noget problem med. Der er mange som har en eller anden form for psykologisk salgsbarriere over for familie og venner, men så længe jeg ikke føler, at jeg er påtrængende eller at det er noget, som jeg skal tvinge ned over hovedet på dem – så synes jeg, det er fint nok, at de er mine kunder”.
Jeg lever i nuet Privat bor Thomas sammen med sin kæreste Simone og hunden Otto i et hus i Skødstrup, lidt uden for Aarhus. Parret
har en stor vennekreds, som de bruger det meste af deres fritid på at pleje. Thomas kunne godt tænke sig at løbe lidt mere, efter han er stoppet med håndbolden. Et stop der kan mærkes på vægten. 15 kilo tog han på i løbet af det første halve år i assurandørjobbet, men det tager han ikke så tungt. ”Jeg spiser det, jeg gerne vil. Man kan godt se, at jeg er begyndt at få en lille bule, men det er ikke noget alarmerende,” siger han. Kunne du forestille dig at komme tilbage til Bilka igen? ”Jeg er rigtig glad for at være assurandør, og lige nu kunne jeg ikke forestille mig at komme tilbage til Bilka. Men det er svært at forudsige, hvad du gerne vil om x antal år. Jeg går ikke og drømmer om noget specifikt. Jeg lever meget i nuet, og lige nu nyder jeg nuet”.
11
12
UDDANNELSE
Af Rita Modberg / Foto: Kim Dahl, EffectPhotos
”Min uddannelsesvej er gået gennem folkeskolen, gymnasium, sergentskole og så FOAK, hvor man bliver mødt i øjenhøjde af undervisere, som vil gøre alt for at løfte én op”, fortalte erhvervsassurandør Martin Larsen bl.a. i årets dimittendtale.
”Ingen kan sige sig fri af digitaliseringen. Og det er ikke noget, du kan differentiere dig på – kun negativt, hvis du ikke gør noget”, lød det fra Steen Holse Andersen, direktør/ CCO i LB Forsikring.
Fest for fremtidens medarbejdere Hvert år inviterer Forsikringsakademiet til dimissionsfest for de studerende, der inden for det seneste år har afsluttet et uddannelsesforløb med en certificering I år var ingen undtagelse. Og lørdag 5. oktober kunne dimittenderne lade sig hylde med taler, dejlig mad fra Rungstedgaard, underholdning – og selvfølgelig det traditionsrige gruppebillede til Akademiets Wall of Fame. Årets tale fra branchen blev givet af Steen Holse Andersen, som er direktør/CCO i LB Forsikring og derudover medlem af Forsikringsakademiets bestyrelse. Han startede i branchen i 1991 og blev færdig som exam. privatassurandør i 1997 - før dimissionsfestens tid. I stedet fik Steen et brev fra Forsikringsakademiet med feedback på sin
afsluttende eksamen og en tydelig forventning om, at ”du vil fortsætte med at udbygge og vedligeholde dine kompetencer som sælger”. Brevet, som Steen har gemt i alle årene, var underskrevet af hans underviser Lars Bonde, nu direktør i Tryg. Samme budskab gav Steen videre i sin tale: Du skal udvikle og holde dine kompetencer vedlige for at bevare din markedsværdi – og for at kunne være del af den hastige udvikling der sker i branchen, ikke mindst på det digitale område.
Lige nu er jeg bare glad Årets dimittendtaler, erhvervsassurandør Martin Pedersen fra Honestus & Partners, var enig i budskabet – men også bare utrolig glad for at være på Forsikringsakademiet uden at skulle til eksamen. ”Jeg er ikke færdig med at komme på FOAK, men lige nu er jeg bare meget glad for at stå her i dag”, lød det fra Martin, som også fremhævede de ting,
han tager med sig, ud over det faglige. ”Venner og netværk – det er virkelig noget af det, jeg tager med mig. Både i forhold til underviserne, som gør et kæmpe arbejde for at hjælpe og løfte én, og i forhold til de andre deltagere, som man har kæmpet sammen med”. Vi gør det hele igen næste år, lørdag 3. oktober. Alle, der bliver certificeret i 2. halvår 2019 og 1. halvår 2020, får en personlig invitation.
FAKTA Hvor mange assurandører skal der til for at holde en god fest? Regnestykket ser sådan her ud: 159 dimittender var inviteret 69 sagde ja tak 29 af deltagerne var exam. assurandører
FORENINGSNYT
Nyt fra foreningerne Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc
Assurandørforeningen i Topdanmark Der har været hektisk aktivitet i bestyrelsen grundet organisationsændring i forretningsområdet privat og erhverv.
til 5 ansatte:
O
små erhvervs-forsikring op
le
Lo
Danske Forsikring privatassurandører er ligeså overgået til Topdanmark privat
Plus assurandørerne i privat, hvis forretningsområde er privat- og
bedst mulige overgangsordninger.
o rg mb
.
organisation. Her er det ligeså lykkedes at undgå fyringer blandt assurandørerne, da nogle er overgået til Sydbank-
Her er 23 overført
aftalen. Efterfølgende
til erhverv/landbrug,
søges assurandører
overførslen er sket
på privat til at indgå
straks, men de bibe-
i den nye aftale med
holder deres nuvæ-
Nordea.
rende kontrakt frem til
Så det er glædeligt, at
1. april 2020. Samtidig er
Topdanmark fortsat sat-
det lykkedes at forhandle
ser på assurandørkanalen. AiT har modtaget opsigelse
en garanti ind i overgangsfasen. Derudover er 10 af dem overført
på alle vores overenskomster. Det er
til privat som privatassurandører, og her
fire år siden, vi sidst har forhandlet nye
er der også lavet en garantiløn frem til 1.
kontrakter.
april.2020. Danske Bank-aftalen er på Danske Forsikring opsagt af Danske Bank. Assuran-
Flere og flere arbejdsopgaver og klagesager havner pt. på assurandørernes bord grundet manglende bemanding i skadeafdelingerne”
Vi i bestyrelsen er allerede i forhandlingstøjet og har i bestyrelsen fordelt arbejdsopgaverne imellem os.
forbedring. Men vi giver ikke op og kæm-
dørerne i Danske Forsikring er overført til
29. og 30. oktober afholder vi medlems-
Topdanmark Erhverv/landbrug, og al-le er
møder i henholdsvis Sjælland og Jylland,
Grundet nyt system på pensionsområ-
sikret beskæftigelse her. Og vi har her la-
hvor vi samler op på medlemmernes øn-
det er der her ligeså store ventetider med
vet en garanti under dem på livde-len, da
sker/punkter til de kommende forhandlin-
udstedelser og ændringer af policer, det
de ikke længere kan sælge PSF-ordninger.
ger med selskabet. Efterfølgende er fagud-
går ud over os i marken.
Efterfølgende er der så sket organisa-
valget indkaldt til bearbejdning af de punk-
Ventetider på provision grundet mang-
tionsændringer. Her er der så nogle assu-
ter/input, vi får medlemsmøderne med pri-
lende ekspedition, samt mange arbejdsti-
randører, der fremover kører småerhverv
oritering af de enkelte punkter.
mer på at snakke med kunder der ikke for-
per videre.
fra 0-14 ansatte, hvor de fremover ikke be-
Selskabet har sendt mødedatoer på for-
holder nytegningen i porteføljen. Fremti-
handlingerne med de enkelte områder, og
står vores ekspeditionstider. Topdanmark har besluttet at fortsætte
dig pasning og pleje af disse kunder fore-
vi forventer en flerdages afslutning i marts
medarbejderaktieordning, så den også gæl-
går fra kontoret.
måned 2020.
der i 2020. Der er fire procentsatser af brut-
De øvrige assurandører har fortsat por-
Flere og flere arbejdsopgaver og klage-
toløn som den enkelte kan til melde sig,
teføljeansvar og skal derfor fortsat passe
sager havner pt. på assurandørernes bord
startende fra 4,17 procent og op til 16.67
og pleje deres portefølje.
grundet manglende bemanding i skadeaf-
procent .
AiT har været med i hele processen, og
delingerne. AiT påpeger det konstant, men
vi har forsøgt og dermed også opnået de
desværre er der ikke sket den hele store
AiT har hilst det velkommen til Direktionen. /Ole Lomborg
13
14
MEDLEMSVANDRING
FORENINGSNYT
Assurandør- og kundechefforeningen i Tryg Vi er i Assurandør og Kundechef foreningen konstant presset på cost of sales, og vi er udfordret ved, at selskabet hele tiden søger andre og billigere salgskanaler, som fx agenturer. En af udfordringerne er, at selskaberne betaler lønsumsafgift af de ansattes løn, og denne udgift har man ikke på agenturer. Derudover er der ved agenturer ikke udgifter til en række velfærdsydelser som fx ferie, sygdom, opsigelse m.m. Det store fokus på cost of sales har medført, at der har været en nedbemandingsproces i Erhverv, hvor 6 erhvervskundechefer er blevet afskediget. Dette er naturligvis en rigtig ærgerlig situation, specielt når man tænker på, at Tryg kræver, at vi skal vækste på toplinjen. Tryg har indgået samarbejdsaftale med Danske Bank, og der er i den forbindelse oprettet stillinger til privatassurandører, som fremadrettet har arbejdsplads ude i Danske Bank filialerne. Der er der stor tilfredshed med aftalen hos begge parter. I Erhverv er der også indledt samarbejde med Danske Bank. Aftalen er i sin spæde opstart, men der er store forventninger til samarbejdet. /Jesper Lund-Dahl Andresen
Her på siden en det tanken, at medlemstilgange- og afgange mellem assurandørforeninger vises, men som følge af den nye persondatalov (GDPR), vises kun de medlemmer som har givet samtykke til at deres navn må vises i bladet 1.611 medlemmer i Assurandør Kredsen pr. 28. maj 2019
Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg Antal medlemmer: 184 Indmeldt Christian Holmenlund, Gistrup Rasmus Christoffersen, Aarhus C Jonas Møllegaard Kusk, Aarhus C Per Kjær Jensen, Højslev Jacob Kehl, Vordingborg Frederik G Bonnez, Hasselager Søren Røn, Odense N Henrik Muff, Esbjerg V
Udmeldt Martin Kaszubinska Pedersen, Tommerup
Assurandørforeningen i Codan Antal medlemmer: 107 Indmeldt Morten Lund Bering, Hirtshals Udmeldt Per Ole Gulli, Holbæk
Assurandørforeningen i PFA FASOR Antal medlemmer: 126 Indmeldt Rasmus Dines Hansen, København Ø Martin Weltz, Valby Mary Hunanian, København SV
Assurandørforeningen i Vejle Brand Antal medlemmer: 10 Assurandørforeningen i Topdanmark Antal medlemmer: 358 Indmeldt Per Ole Gulli, Holbæk Søren Øglend, Hjørring Asbjørn Bech, Hillerød Marcus Leth Dahl Thomsen, København S Udmeldt Eser Sønmez, Horsens Christian Holmenlund, Gistrup Henrik Borch, Odense C Frederik G Bonnez, Hasselager Søren Røn, Odense N Assurandørforeningen i Danica Pension Antal medlemmer: 61 Assurandørforeningen af 1906 i Købstædernes Forsikring Antal medlemmer: 31 Indmeldt Jakob Schmidt, Esbjerg N Peter Poulsen, Aars Assurandørforeningen i Aros Antal medlemmer: 14 Assurandørforeningen i Gjensidige Forsikring Antal medlemmer: 30 Assurandørforeningen i Alm. Brand Antal medlemmer: 198 Indmeldt Niclas Steff Nyegaard, Rødovre Anne Christina Schou, Odense N Søren Bjerre, Holstebro Laurits Ladegaard Beck, Silkeborg Christian Skovgaard, Aalborg Jonas Ais Andersen, København N Nick Sørensen, Aalborg
Sønderjysk Forsikring Antal medlemmer: 24 Indmeldt Sebastian Berndt Nørholm, Odense C Assurandørforeningen i Lokal Forsikring Antal medlemmer: 25
Assurandørforeningen i Thisted Forsikring Antal medlemmer: 18 Udmeldt Peter Poulsen, Aars Morten Lund Bering, Hirtshals Ole Højgaard Nielsen, Fredericia Assurandørforeningen i Vejle Brand Antal medlemmer: 11 Konsulent- og Kundechefforeningen i Velliv Antal medlemmer: 60 Indmeldt Stefan N. Poulsen, Solrød Strand Assurandørforeningen i If Forsikring Antal medlemmer: 19 Indmeldt Eser Sønmez, Horsens Udmeldt Jesper Lybye, Hinnerup Assurandørforeningen i SEB Pension Antal medlemmer: 46 Udmeldt Peter Grejbe Buhl, Hillerød Assurandørforeningen i Gjensidige Forsikring Antal medlemmer: 28 Landsforeningen Antal medlemmer: 301 Indmeldt Karsten Stage, Vordingborg
KONTAKT TIL FORENINGERNE
Formandskab Formand Carsten Nielsen, SEB Pension Jørgen Lykke, Codan Assurandør Kredsens assurandørforeninger: Assurandørforeningen i Alm. Brand Claus Nexø Jensen Søndermarken 119 4340 Tølløse Tlf. 40 12 22 67 Mail: clje@almbrand.dk Assurandørforeningen i Aros Thomas Amtrup Møllesvinget 35 8541 Skødstrup Tlf. 28 24 67 67 Mail: tha@aros-forsikring.dk Assurandørforeningen i Codan Forsikring Jørgen Lykke Eremitageparken 203,2,-C 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 30 37 80 28 Mail: jlq@codan.dk Assurandørforeningen i Danica Pension Henrik Nielsen Rejsbyvej 1 4600 Køge Tlf. 22 20 74 20 Mail: h.n@danicapension.dk
Udgiver: Assurandør Kredsen Applebys Plads 5 1411 København K Telefon: 3296 4600 Telefax: 3296 1225 E-mail: post@assurandor.dk www.assurandorkredsen.dk
Assurandørforeningen i Gjensidige Bo Vincent Filosofgangen 11, 4. sal 5000 Odense C Tlf. 24 69 58 11 Mail: bo.vincent@gjensidige.dk Assurandørforeningen i If Forsikring Sten Thygesen Rødding Birkevej 11B 6630 Rødding Tlf. 40 90 77 11 Mail sten.thygesen@if.dk Assurandørforeningen af 1906 i Købstædernes Forsikring Michael K. Larsson Bernstorffsvej 28 5000 Odense C Tlf. 51 48 90 16 mkl@kfforsikring.dk Assurandørforeningen i Lokal Forsikring Henrik Lautrup Ålholmparken 145 3400 Hillerød Tlf. 20 95 74 56 Mail: hl@lokal.dk
Assurandørforeningen i SEB Pension Næstformand, Carsten Dahl Idræts Allé 29 A 6710 Esbjerg V Tlf. 22 60 51 77 Mail: cada@danicapension.dk
Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg Lone Hansen Eliassensvej 85 6000 Kolding Tlf. 22 20 82 86 Mail: lone.hansen@tryg.dk
Assurandørforeningen i SEB Pension Carsten Nielsen Algade 1, 3. th 4000 Roskilde Tlf. 40 72 76 08 Mail: carn@danicapension.dk
Assurandørforeningen i PFA - FASOR Lars Hjelmqvist Vinterbuen 37 2750 Ballerup Tlf. 21 94 20 33 Mail: lhj@pfa.dk
Assurandørforeningen i Sønderjysk Forsikring Annamette Skoffer Christian 3 vej 30 6000 Kolding Tlf. 24 87 96 45 Mail: ask@soenderjysk.dk
Assurandørforeningen i Vejle Brand Annette Vesterskov Storebæltsvænget 86 5500 Middelfart Tlf. 24 97 14 86 Mail: anv@vejlebrand.dk
Assurandørforeningen i Thisted Forsikring Michael Kyndi Teglværksvej 1, Næssund 7760 Hurup Thy Tlf. 24 95 06 61 Mail: mk@thistedforsikring.dk
Konsulent- & Kundechefforeningen i Velliv Mogens Edvard Pedersen Degnevænget 7 8464 Galten Tlf. 61 55 34 85 Mail: Mogens.edvard.pedersen@velliv.dk
Assurandørforeningen i Topdanmark Ole Lomholt Mortensen Gesten Kærvej 40 6600 Vejen Tlf. 40 16 56 99 Mail: olt@topdanmark.dk
Redaktion: Carsten Nielsen (ansvh.) Kommunikation, Finansforbundet
Forsidefoto: Nils Rosenvold Layout: Katrine Kruckow
Annoncer: Kontakt Pia Hansen Telefon 3266 1374
Produktion: Johnsen Grenaa
Landsforeningen Carsten Nielsen, Formand Assurandør Kredsen
Oplag: 2.000 Udgivelsesterminer: 3 gange årligt. Næste nummer udkommer: Marts 2020 ISSN-nr.: 1902-9519 Nr. 3/oktober 2019/ 15. årgang
15
FAGLIGHED & PERSONLIGHED PÅ FORSIKRINGSAKADEMIET KALDER VI DET HELHED Nu kan du udvikle dig til fremtiden gennem Forsikringsakademiets SUCCEED-program for personlige kurser. Vi har gjort det nemt for dig at komme i gang. Vælg et af de 10 anbefalede spor, som matcher kompetencekravene til netop dit arbejdsområde. Hvert spor består af 4 kurser, som du afslutter med eksamen og certificering. Du kan naturligvis også vælge frit blandt alle kurserne uden at gå til eksamen. Bare fordi det passer præcis dig – her og nu. Kommunikation, Coachingmetode, Motivation, Selvledelse, Psykologiske spil, Personlig power, Visuelle virkemidler, Agil udvikling er bare nogle af dine muligheder.. LÆS MERE PÅ FORSIKRINGSAKADEMIET.DK/SUCCEED