Læste du min kommentar i seneste kredsblad? Der stillede jeg spørgsmå let ”Er der plads til senkarriere i Danske Bank?”, hvor jeg skrev om kollegaer, der føler sig overset og endda ekskluderet på grund af alder, og at jeg nærmest aldrig hørte om an sættelse af nye kollegaer i førnævnte 55+ alder.
Siden sidst har vi Finansforbundet i Dan ske Bank sat gang i en dialog om emnet, og vi har talt med bankens ledelse i Samarbejds udvalget og med vores tillidsrepræsentanter. Og det har været virkelig gode samtaler og jeg tør godt sige, at alle er enige om, at der selvfølgelig er og skal være plads til senkar riere i Danske Bank.
Et af vores forslag til bankens ledelse – da vi mødte dem i Samarbejdsudvalget – var, atsamtalen om individuelle ønsker og behov i senkarrieren tages mere systematisk med medarbejderne, som en del af Grow@Dan ske samtalerne.
Det er helt sikkert individuelt præcis ved hvilken alder, det er relevant og derfor bliver vi, som medarbejdere, selv nødt til at være opsøgende for at få det til at ske, når vi mær ker behovet.
Danica har en række konkrete forslag til
samtalen, som du som medarbejder selv kan bringe på banen. Fx:
Oplever du, at din faglige viden og erfaring kommer nok i spil?
• Har du ønsker om at videre- eller efter uddanne dig?
• Hvordan oplever du det at være en af de ældre og erfarne medarbejdere?
• Hvis du helt selv kunne bestemme, hvor dan skal din arbejdsmæssige fremtid så se ud?
• Arbejdstid op/ned
• Arbejdsopgaver færre/flere/andre
• Ansvar mere/mindre.
Jeg vil opfordre dig til at tage initiativet, så du får den bedst mulige karriere – hele li vet. Og så skal vi nok gøre hvad vi kan her fra for at den dialog også bliver en del af ud viklingssamtalerne.
Er det også din oplevelse, at der er plads til senkarriere i Danske Bank? Eller ser du noget andet, hvor du arbejder? Du må me get gerne dele dine oplevelser med os eller din tillidsrepræsentant. Tag fat i din tillids repræsentant eller skriv direkte til mig på bboe@danskebank.dk
Knap 100 medlemmer startede arbejds dagen ud med bevingede ord fra for mand for Finansforbundet, Kent Peter sen, på medlemsmøde arrangeret af aktive tillidsrepræsentanter i Holbergsgade.
Nybagte croissanter samt roll up’s og bol sjer fra Finansforbundet var det synlige bevis på, at denne onsdag morgen var lidt ander ledes i Holbergsgade i København.
De aktive tillidsrepræsentanter i huset havde nemlig inviteret formand for Finans forbundet, Kent Petersen, til medlemsmøde.
En af initiativtagerne var Marianne Som mer Andersen, som var glad for den store opbakning fra de op mod 100 deltagere på medlemsmødet.
”Mødet gik over al forventning, og vi kom mer helt sikkert til at lave noget lignende i fremtiden. Derudover er det også fedt, at ban ken har støttet op om medlemsmødet, så vi kunne holde det i arbejdstiden”, siger hun.
Optagelse i FH, ny overenskomst og øko nomi
Idéen om et medlemsmøde udsprang af et ønske om at høre mere om Finansforbun dets optagelse i Fagbevægelsens Hovedor ganisation.
Har du også lyst til at arrangere et medlemsmøde, eller har du input til emner til fremtidige medlemsmøder?
Tag fat i din tillidsrepræsentant eller Finansforbundet i Danske Bank på finansforbundet@danskebank.dk
Og den debat fyldte også en del, og Kent Petersen blev udfordret på beslutningen og ikke mindst kommunikationen op til beslut ningen.
Derudover fyldte de kommende overens komstforhandlinger også en del.
”Ja, jeg plejer jo at sige, at denne overens komstforhandling bliver en svær en at for handle hjem”, sagde han med et afvæbnende smil uden at blive konkret.
Vi er endnu så tidligt i overenskomstforlø bet, at det var umuligt at sige noget om ind holdet af og længden på overenskomsten.
Derudover kom Kent Petersen også om kring Finansforbundets bugnende penge tank, og hvorfor formuen er vokset så stor, at den i dag er på over 2 milliarder kroner.
For Karin Svensson er et godt arbejdsliv at gøre det hyggeligt og sjovt for kollegerne at møde ind på jobbet, og hun lægger mange frivillige timer til gavn for kollegerne. Det er netop blevet belønnet med et jubilæumslegat fra Finansforbundet i Danske Bank. Seks andre Danske Bank-ansatte modtager også legater.
Jeg kan godt lide at arrangere noget for andre på arbejdspladsen. Selvfølgelig er vi på jobbet for at arbejde, men det skal også være sjovt, når vi mødes. Jeg kan godt lide at lægge nogle timer i, at mine kol leger har det sjovt”.
Sådan lyder det fra Karin Svensson, ef ter hun har modtaget et legat fra Finansfor bundet i Danske Bank. Og som modtager af et legat, rykker Karin ud af kulissen og ind i spotlightet.
For hendes store arbejde til glæde og gavn for andre, har fire af hendes kolleger, Kenneth Koch Olsen, Morten Glenstrup Engemand, Jesper Trampedach og Thomas Andersen, bemærket. De stod bag indstillingen til lega tet. Her skriver de blandt andet:
”Karin er altid smilende og glad, og gør sit for en god stemning på arbejdspladsen. Hun tager sig også tid til at være formand for Per
I alt syv ansatte modtog legater fra Finans forbundet i Danske Bank i 2022. De modtog hver 5000 kroner.
Læs mere om legaterne på finansforbun det.dk/legat
På næste side kan du læse om de øvrige seks modtagere.
sonaleforeningen Storkøbenhavn i sin fritid.
Og ikke nok med det, så er Karin også den, der har typisk har flest barvagter i personale baren. Hun lægger en kæmpe indsats til gavn for hendes kolleger og banken.”
Og netop som formand for Personalefor eningen Storkøbenhavn var hun ansvarlig, da Personaleforeningen Ejby skulle flytte til Høje Taastrup.
Blandt andet skulle den velkendte Down Under-bar i Ejby genopstå i Høje Taastrup som baren Out Back.
”Jeg var simpelthen så nervøs, da vi skulle åbne i Høje Taastrup tilbage i november efter en flytning og en corona-pandemi. Men det gik over al forventning, og medarbejderne har virkelig taget baren til sig. Der er ikke så mange steder, hvor medarbejderne kan møde hinanden uformelt på tværs af afdelinger. Men det giver Out Back’en mulighed for”.
Bløde værdier i fokus Karin blev meget rørt, da hun fik at vide, at hun skulle modtage et legat.
”Jeg tudede nærmest i telefonen, og det er helt fantastisk og den største ære, at andre lægger mærke til det, jeg laver”, siger Karin Svensson, der er Senior Business Analyst i BOREN Tribe i Lyngby.
Når der bliver fejret noget i banken, er det som regel et mål, der er nået eller en milepæl, som en afdeling eller et team har passeret.
Det er sjældent de bløde værdier som bli ver anerkendt. Det er sker dog med legaterne fra Finansforbundet i Danske Bank.
”Det er dejligt, at vi får noget opmærksom hed på de mange ildsjæle rundt omkring, der virkelig gør en stor indsats for kollegerne. Det giver virkelig benzin til mit videre arbejde –både det jeg er ansat til og det frivillige arbejde – at modtage denne anerkendelse”, siger hun.
Nyvalgt som tillidsrepræsentant Parallelt med modtagelsen af legatet, er Ka rin også nyvalgt tillidsrepræsentant for 20 kolleger i Lyngby
”Jeg har altid haft et stort fokus på, at mine kolleger har det godt, og at det skal være sjovt at gå på arbejde. Derfor tænker jeg egentligt, at det er oplagt også at være tillidsrepræsen tant og have den kasket på”, siger hun.
For Karin Svensson er det helt naturligt at have kollegernes trivsel i fokus. Det kom også til udtryk i den indstilling, som kollegerne sendte ind til Finansforbundet i Danske Bank: ”Karin er altid smilende og glad, og gør sit for en god stemning på arbejdspladsen. Hun tager sig også tid til at være formand for Personaleforeningen Storkøbenhavn i sin fritid og er typisk også den, der har flest barvagter i personalebaren”.
På de forrige sider kan du læse om Karin Svensson, og hvorfor vi valgte at give hende et legat. Men hun var ikke den eneste glade kollega. Seks andre kolleger i koncernen modtog også legater. Læs uddrag af de indstillinger, kollegerne sendte ind til os.
Helle har (naturligvis, fristes man til at sige) gjort en ekstra indsats un der corona-nedlukningen for at samle sine kollegaer og få fælles skabsfølelsen frem på trods af, at vi sad hjemme hver for sig. Helle er også en rigtig god lytter, som udviser stor omsorg og handlekraft, når hendes medarbejdere har brug for en empatisk og forstående leder i en svær situation.
Kort og godt: Helle er et kæmpe aktiv og gør i kraft af sin personlig hed og fokusområder en positiv forskel for alle, hun er i nærheden af. Det er vi mange, som nyder godt af.
Helle er en fantastisk kollega og HR-leder og fortjener i den grad at blive anerkendt for hendes kontinuerlige indsats for at gøre daglig dagen bedre for sine kollegaer og medarbejdere.
Læs interview med Karin på de forrige sider
Hanne har et nærmest uendeligt hjerterum til at hjælpe sit team og sine kolleger, når de har brug for hjælp og vejledning, eller når de har brug for en at tale ud med. Er der kolleger, der er nedslået eller stresset, giver hun styrke og udviser venlighed og empati.
Hun finder tid til at gøre alt dette både under sit normale arbejde og uden for arbejdet, og hun formår stadig at udføre sine opgaver. Hanne er også en holdspiller, der gør noget ved de udfordrende ting, hun ser i det daglige arbejde. Hun taler for de svage medlemmer på en meget velformuleret måde uden at krydse grænser.
Joachim Neve Nørgaard, Lead Specialist, MobilePay IT
Joachim er kort sagt en levende legende på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Han gør en helt fantastisk indsats for at skabe kol legialt sammenhold og arbejdsglæde på tværs af alle afde linger og teams på vores 450 mand store site i Brabrand - og han har gjort det gennem MANGE år.
Både før, under og efter corona-nedlukningen, har Joachim arbejdet utrætteligt på at fastholde det kollegiale. I 25 år har Joachim arbejdet utrætteligt i bankens personaleforening på tværs af alle afdelinger, han har været i. Han har konstant fun det på nye og fantastiske sammenkomster for alle medarbej dere i hele huset og hans energi er helt uden sidestykke.
Charlotte er ubetinget afdelingens vigtigste medarbejder. Hun er uundværlig, og vi vil seriøst være udfordret, hvis hun ikke var her, og det er ikke kun arbejds mæssigt, men også socialt. Vi fortæller hende det (men ikke tit nok), og det vil vi med denne anerkendelse gerne sætte en tyk streg under.
Charlotte er en kollega, der altid er hjælpsom og stiller op, når der er brug for hjælp. Uanset opgavens omfang er det altid med et smil og med en positiv til gang.
Og det er på trods af, at kunderne i fronten ikke altid har samme tilgang til tin gene som hende, når de kommer ind med et problem. Hun lytter, anerkender og løser med den største tålmodighed. Vi tror ikke, der findes en mere tålmodig kol lega end hende. Du hører hende aldrig tale negativt om nogen eller noget.
Dennis møder altid glad ind på arbejde (medmindre AGF har tabt en fodboldkamp) og går rundt og giver knus og highfives. For Dennis er det en selvfølge at give mere, end han tager, og han er en sand kollega-ven. Han følger alt til dørs og sætter en ære i at lære, udvikle sig og gøre alt godt for alle på en oprigtig - og ikke påtaget - måde. Dennis skal indstilles til et legat, fordi han er mere end en kollega. Derfor vil vi gerne glæde og overraske ham med denne anerkendelse. Vi ved, at det vil betyde uendeligt meget for ham.
Jeanette Toftegaard, personlig råd giver og tillidsrepræsentant
Hun er en virkelig god kollega, der altid tager sig tid til sparring eller en privat snak, hvis det er behovet. Hun har ar rangeret adskillige receptioner og fød selsdage og er nok den i afdelingen, der har været flest gange i festudval get. Hun tager altid en ekstra sag, hvis der er behov for det, ligesom hun altid går forrest i konkurrencer og lignende. Hun er altid åben og imødekommende overfor nye kollegaer.
Hun er en fantastisk personlig rådgiver, der favner kunden og sætter deres be hov i fokus og altid sørger for helheds rådgivning. Hun er ekstremt god til at tale med kunderne om deres drømme og bliver ofte inviteret hjem efter et byggeprojekt eller en renovering, hvil ket viser hendes oprigtige interesse for kunderne.
Jeanette gør på alle fronter en kæmpe indsats, og hun fortjener om nogen en særlig påskønnelse.
Patricia Simonsen glæder sig over hverdagen med kollegerne på Girostrøget i Høje Taastrup. På jobbet har hun et frirum fra den kræftsygdom, der har påvirket hende selv og mange andre det seneste år
Det går, men det er hårdt”. Sådan lyder et ret almindeligt svar på det gængse spørgsmål: hvordan går det?
Men for 27-årige Patricia Simonsen hand ler det ikke om at få hverdagens løse ender til at hænge sammen. Det er truslen om at mi ste den hverdag, som hun holder så meget af, der får hende til at svare sådan.
I august 2021 opdagede Patricia en knude i sit bryst og fik konstateret angiosarkom, som er en sjælden og aggressiv kræftsygdom. Hun blev opereret og var sygemeldt i en periode. I dag arbejder hun så meget, som hun kan –hele tiden med visheden om at sygdommen kan vise tænder igen.
”Jeg er mere på arbejde nu og snuser til den almindelige hverdag igen. Jeg er kom met tilbage til det normale, som jeg gerne vil, og væk fra det, som var blevet mit nor male. Så der er mere på spil nu. Jeg føler, at jeg har mere at miste”, siger Patricia, som ar
bejder i andelsboligteamet i Danske Bank i Høje Taastrup.
Privat er hun gift og mor til to små piger.
I september 2021 fik Patricia afslag på ke mobehandling i Danmark. Det fik en gruppe kolleger til at stifte Team Patricia, som sam ler penge ind til undersøgelser og eventuel behandling på et hospital i Texas i USA, hvor specialister har gode erfaringer med at undgå tilbagefald og spredning af angiosarkom ved at give kemobehandling.
Kollegernes indsats i Team Patricia er fri villig og foregår i fritiden.
Målet for indsamlingen var 2 mio. kroner. Den første halve mio. kom hurtigt i hus, og indsamlingen har passeret 1,5 mio. kr.
Opbakningen og opmærksomheden fik et mærkbart nøk, da Finansforbundet i no vember bragte en artikel om Team Patricia og kollegernes sammenhold omkring Patri
cia. Artiklen blev liket, delt og kommenteret, og nye bidrag til indsamlingen tikkede ind.
Det samme har en strøm af gevinster do neret af andre frivillige gjort. På Facebook kan et bidrag til Team Patricia være et lod i konkurrencer om alt fra ferieophold i Tyr kiet til kager, skønhedsbehandlinger og fod boldbilletter.
Dertil kommer flere tusinde pantflasker, som er blevet vekslet til støtte - og talrige op fordringer til at stemme på Team Patricia, når frivilliges indsats bliver hædret med en pris.
”Vi har oplevet en kæmpe interesse – både fra vores kolleger i Danske Bank og fra alle mulige andre steder”, siger Michelle Skov bjerg Andersen, som er nær kollega til Pa tricia i andelsboligteamet.
”Det er noget, alle kender til. Jeg fik nye kolleger i foråret. Da jeg præsenterede mig, spurgte de: er det dig, som er Patricia søster”, fortæller Maria Georges, som også arbejder
banken og kan svare ja på spørgsmålet om familierelationen.
Patricia bliver også ’genkendt’, når hun booker møder for kolleger i andre afdelin ger i Danske Bank.
”De spørger ind til, om jeg er på arbejde igen, og vil gerne høre, hvordan det går. Det er sødt og også overraskende”, siger Patri cia, som overalt møder stor forståelse for, at hun arbejder fleksibelt og ikke altid træf fes næste dag.
Hun har fået en §56-aftale, som gør det lettere for kronisk og langvarigt syge at være
fraværende, når de har det dårligt eller skal passe undersøgelser, samtaler og andre syg domsrelaterede aftaler.
Patricia har bevidst valgt at afgrænse job og sygdom skarpere end tidligere, hvor hun f.eks. tog nogle eksterne samtaler om syg dommen i et mødelokale i banken og gik direkte tilbage til sine arbejdsopgaver.
”Det er for hårdt at blande tingene sam men. Nu arbejder jeg kun på kontoret og ikke derhjemme. Og når jeg er på kontoret, hand ler det om arbejde”, siger Patricia.
”At være her er at være ude af sygdom men. Arbejdet er et frirum”, supplerer Mi chelle Skovbjerg Andersen.
”Det er fedt, når Patricia er her. Det er dej ligt at se hende - og så tager hun virkelig godt fra”, indskyder kollegaen Marianne Paludan.
”Patricias sygdom handler jo ikke om ar bejdet. På den måde er det helt anderledes
end f.eks. stress. Arbejdet giver ny energi”, konstaterer Maria Georges.
”… og glæde”, tilføjer Patricia, som er god til at fejre den hverdag, som er blevet en del af hendes liv igen.
”Er der sket noget særligt”, spurgte for bipasserende kolleger fra andre afdelinger, da Patricia Simonsen og Christa Bang Olsen en dag sad og spiste morgenmad sammen.
”Næh, vi spiser morgenmad, fordi vi kan. Fordi jeg kan”, svarede Patricia.
Hun valgte også at tage på arbejde på sin fødselsdag, hvilket fik flere kolleger til droppe deres planlagte hjemmearbejdsdag for at komme ind og sige tillykke.
”Patricia har givet os alle et wake-up call. Hun spreder glæde omkring sig og har fået mig til at tænke mere over mit eget liv og mine prioriteringer. Arbejdet skal ikke altid fylde så meget, som det kan have tendens til at gøre”, mener Michelle Skovbjerg Andersen.
Patricia har fra begyndelsen været meget åben om sin sygdom. Men åbenhed kan trække store veksler på sjælen, erkender hun nu.
Efter aftale med de nærmeste kolleger sty rer hun selv, hvor meget eller lidt hun deler om sygdommen.
”Jeg spørger ikke ind til det - Patricia skal ikke tvinges til at tale om det”, siger Christa Bang Olsen.
Patricia kan indimellem pludselig få stærke smerter, mens hun sidder og arbejder.
”Mine nærmeste kolleger ved jo godt, hvad det handler om. Men det kan være svært i for hold til nye kolleger, som jeg ikke kender så godt. Hvor meget eller lidt skal jeg involvere dem, når de tydeligt kan se, at der er noget galt”, funderer Patricia.
Den store interesse og medfølelse, som Patricia møder fra flere forskellige sider –bl.a. i Danske Bank og via de mange følgere i Team Patricia - er både overvældende og lidt af en udfordring:
”Det er hårdt at blive spurgt om, hvordan jeg har det 10 gange om dagen. Alle ved jo ikke alt, og hvad er så den seneste opdate ring, de har fået. Jeg vil gerne give igen, fordi folk viser interesse for mig. Det føler jeg, at jeg skylder”, opsummerer Patricia.
For hende var det nemmere at sige: Jeg er lige blevet opereret og kan ikke løftemin arm, end at tale om at være ’pissehamrende bange’ for at miste livet og fremtiden med familien.
Stressende at vente på svar Opdateringer kan der være mange af, når man løbende skal til undersøgelser og sam taler.
”Det er stressende at vente på nye under søgelser og svar”, konstaterer Patricia.
I februar var hun i Texas for at blive un dersøgt nærmere. Aktuelt er planen, at hun skal være med i et forskningsprojekt, men udvekslingen af genetisk materiale fra Dan mark til USA går meget trægt.
Patricia bliver jævnligt skannet og får taget blodprøver for at overvåge eventuelle tegn på spredning af sygdommen. I øjeblikket er tal lene gode, men hver undersøgelse stresser.
På et tidspunkt var der nogle af blodprø verne, som bare forsvandt.
”Det er forfærdeligt, når sådan noget sker. Vi ved jo godt, at tid spiller en vigtig rolle, når det handler om kræft”, siger Maria Georges, som samtidig glæder sig over, at de indsam lede penge gør det muligt at handle hurtigt og rejse til USA, hvis der bliver behov for det.
Derudover er Patricia nu patient hos en sarkom-specialist på Herlev Hospital.
”Det er sket tilfældigt via en anden læge på hospitalet, som min kollega kender”, for tæller Maria og nikker mod kollegaen Freja Bloch, der også hjælper med at holde Team Patricias hjemmeside kørende.
På den igen med indsamlingen
Som gruppen har erfaret, er det et kæmpe arbejde at drive en indsamling. Så det er en stor fordel at kunne løfte i flok og skiftes til opgaverne.
”Vi har snart været i gang i et år. Det bety der, at der skal laves regnskab og sendes en ny ansøgning om tilladelse til at indsamle penge.
Pyh, hvordan gør vi lige det”, udbryder Ma-ria Georges, som godt kan mærke træthe den efter et år med sygdom tæt inde på livet.
”Det er nok en fordel, at vi er bankfolk, for
der er i hvert fald styr på alle kvitteringerne. Men alt det med myndighederne er tungt”, siger Christa Bang Olsen.
Maria Georges har fået mange henven delser fra andre pårørende til kræftpatienter. Ligesom hende savner de en guide til, hvad man kan stille op, når behandlingsmulighe derne i Danmark er begrænsede. Hvordan laver man f.eks. en indsamling?
”Vi er blevet meget klogere undervejs, men jeg kunne godt have undværet at skulle finde ud af det hele sideløbende med alle bekym ringerne for min søster”, fastslår hun.
Marianne Paludan har været ’fondsmini ster’ i Team Patricia. Hun undrer sig over, at det har været svært at finde fonde, der støt ter indsamlinger som deres:
”Private fonde er overraskende speci fikke. For at komme i betragtning skal man
f.eks. være født i Hvidovre og have en sær lig uddannelse”.
Fokus på at leve
Trods usikkerheden om hvad fremtiden bringer, føler Patricia, at hun er i gode hæn der som patient på Herlev Hospital og med sin hotline til specialisterne i Texas.
Vejen dertil har været udfordrende med fejl og misforståelser, som har kostet dyre bar tid.
Derfor er Patricia færdig med at stole blindt på enkeltstående udmeldinger. Duk ker sygdommen op igen, vil hun søge en se cond opinion.
Og så gælder det om at fokusere på livets positive sider:
”I USA blev jeg rådet til at give slip på det, der ligger bagude, og i stedet bruge tid på at
leve. Gøre de ting, som jeg selv kan gøre: Leve livet og mærke efter i kroppen i stedet for at stresse over alle skanningerne”.
Og spise morgenmad med kollegerne –fordi man kan.
Læs mere på teampatricia.dk og i Facebook-gruppen ’Team Patricia’.
Læs også Finansforbundets første artikel om Team Patricia fra november 2021
Banken har et misbrugskorps, der står til at hjælpe dig eller en kollega, der er kommet ud i et misbrug. Læs, hvordan banken hjælper kolleger i misbrug. På de næste sider kan du også læse, hvordan banken hjalp Jesper fra Danske Bank ud af misbrug af kokain, sex og stoffer.
Du sidder på din plads og arbejder som normalt. Pludselig kommer din chef og beder dig om at følge med.
Du aner ikke, hvad I skal, og du husker ikke, at I har et møde planlagt.
Du bliver guidet ind i et lokale, hvor din chef præsenterer dig for Robert Dige fra HR Legal og Dorte Bielefeldt fra Finansforbun det i Danske Bank.
Du har aldrig mødt dem før, og de lægger ud med alvor i stemmen:
”Vi har indkaldt dig til en alvorlig samtale, og vi sidder her for at hjælpe dig. Årsagen er, at vi er sikre på, at du har et misbrug”. Det scenarie udspiller sig 10-12 gange hvert år.
”Vedkommende bliver naturligvis overra sket, og vi fanger ham/hende på det forkerte ben. Det kan godt virke overvældende for mange, men det er en del af planen, at ved kommende ikke har haft tid til at overveje si
tuationen. Langt de fleste erkender misbruget inden for det første kvarter af vores møde”, siger Robert Dige.
Tager de største mulige hensyn
Det er en svær samtale at gå ind. Derfor er Robert Dige og Dorte Bielefeldt klædt på til at håndtere samtalerne og reaktionerne fra kollegerne.
”Vi forsøger at tage de største mulige hen syn til den person, der lige pludselig er i cen trum, og som troede, han/hun havde et mis brug, ingen vidste noget om. Vi er dog også bevidste om, hvad vores mål er: I første om gang skal kollegaen erkende misbruget. Der
Robert Dige og Dorte Bielefeldt oplever mange former for misbrug:
Det mest almindelige misbrug Alkohol
Misbrug i vækst Gambling Ludomani
Andre former for misbrug Stoffer Shopafhængighed Sexafhængighed
efter skal vedkommende acceptere at gå i be handling”, siger Dorte Bielefeldt.
Der er i udgangspunktet to former for be handling. Den ambulante behandling, som foregår om eftermiddagen eller uden for ar bejdstid eller den mere almindelige, da sa gerne ofte er voldsomme:
Seks ugers ophold på behandlingscen tret Tjelehuset.
”Ved et ophold på Tjelehuset bliver det be tragtet som en sygemelding. Men det forud sætter naturligvis, at vedkommende går ind i behandlingsforløbet med åbent sind”, siger Robert Dige og uddyber:
”Det sker, at et misbrug er en udløber af private ting. Derfor har vi altid fokus på at
komme hele vejen rundt, når vi hjælper kol legaen”.
Det er utrolig vigtigt, at man ikke selv tager kontakt til eventuelle misbrugsramte, men ta ger fat i Robert Dige og Dorte Bielefeldt eller inddrager sin chef og tillidsrepræsentant.
”Det er vigtigt, at vi bliver inddraget, da vi har erfaringen og kompetencerne til at hånd tere misbrugstilfældene”, siger Dorte Biele feldt.
Og faktisk viser tallene, at 75 procent af dem, der bliver bedt om at følge med ind i et mødelokale, kommer tilbage på jobbet vel fungerende og uden deres misbrug.
Sådan kontakter du misbrugskorpset
Læs mere på Intranet -> My employment
-> Working Environment -> Personal wellbeing -> Abuse eller søg på Abuse Corps i søgefeltet på Intranettet.
Du kan også kontakte Robert Dige eller Dorte Bielefeldt direkte.
Robert Dige fra HR-legal - 39960 Dorte Bielefeldt fra Finansforbundet i Danske Bank - 40111
Hvert år bliver 10-12 kolleger en del af bankens tilbud om hjælp til behandling af et misbrug. De fleste af sagerne omhandler alkohol eller ludomani. Men ikke for Jesper, der her vælger at fortælle sin historie om en hverdag med sex, stoffer og alkohol, mens han passede sit job i Danske Bank.
”Da jeg var afhængig af stoffer, kunne jeg finde på at sige under et møde: ”Jeg skal lige på toilettet”. På toilettet tog jeg stoffer, gik tilbage og fortsatte mødet. Den tid hører heldigvis min fortid til. I dag er jeg først og fremmest ufattelig taknemmelig over at have fået mit job og liv tilbage”, siger Jesper.
Undskyld, jeg skal lige på toilettet”
Den sætning har du formentlig sagt under et møde i din afdeling el ler team. Det har Jesper fra Danske Bank også gjort.
På toilettet skete der bare det, at han ofte tog en bane kokain og gik tilbage og fort satte mødet.
Ud over kokain har Jesper også været dybt afhængig af sex og alkohol i løbet af sit 15 år lange arbejdsliv i Danske Bank.
I dag holder han møder i Danske Bank uden at have kokain i bagtankerne. Han har været igennem et omfattende misbrug og har været igennem behandlingsforløb ad flere omgange. I dag er han clean på femte år.
Jesper er ikke hans rigtige navn, da han ikke ønsker at stå frem. Han vil dog gerne for tælle sin historie for at vise andre i lignende si tuationer, at der er hjælp at få, hvis man kom mer i misbrugsproblemer.
Dobbeltliv med sex, stoffer og alkohol Jesper sprang ud som homoseksuel som teenager i et miljø, der var præget af stoffer, og det blev Jesper hurtig en del af.
”Jeg gik fra at have få venner til at være vældig populær. Som 16-årig er det overvæl dende at få så meget opmærksomhed – og jeg kunne lide det. Desværre spillede stoffer og sex en central rolle, og jeg opbyggede en af hængighed og fik et kæmpe kick af både stof fer og sex”, siger Jesper, der i dag er i 40’erne.
Gennem hans 20’ere eskalerede afhæn gighederne af både stoffer, alkohol og sex.
”Jeg kunne ikke stoppe mig selv, men ved heller ikke, om jeg ønskede at stoppe mig selv. Jeg levede et – syntes jeg selv dengang – fedt liv med gang i weekenderne, og alt virkede bare federe, hvis man var på stoffer”.
Han lever et dobbeltliv, hvor han passer sit job i banken og mødes med andre uden for arbejdstid for at købe stoffer eller dyrke sex.
Han får en kæreste, som han flytter sam men med. Det gør udfordringerne større, og løgnene bliver flere og flere.
”Jeg er rigtig glad for min kæreste og vil gøre alt for at beholde ham. Jeg kan dog ikke stoppe mine afhængigheder, så jeg lever et dobbeltliv i en lang periode, både over for min kæreste og Danske Bank.
En dag opdager hans kæreste ved en tilfæl dighed tomme kokainposer i et klædeskab.
”Jeg går til bekendelse og siger, jeg godt kan stoppe. Men det kan jeg ikke og er kun clean i én uge, inden jeg falder i igen. Knap to måneder senere bliver jeg opdaget igen. Her kræver min partner, at jeg går i behand ling”, siger Jesper og uddyber om det første behandlingsforløb:
”Den første behandling, jeg var igennem, var via kommunen, hvor man mødtes en gang om ugen. Slet ikke nok behandling for at af hjælpe de udfordringer, en afhængig har. Jeg får dog i løbet af nogle måneder styr på ko kainmisbruget. Men sexlysten er der stadig, og jeg fortsætter med at være min kæreste utro”, fordi jeg ikke kan stoppe, siger Jesper.
Samtidig er Jesper og partneren i gang med at udvide familien fra to til tre ved hjælp af en veninde, der skal føde deres barn.
”Jeg husker så tydeligt den torsdag mor gen, hvor vi skal op på klinikken, og jeg skal aflevere min sæd. Jeg sover stort set ikke om natten og vågner badet i sved. Jeg har røde pletter overalt på overkroppen. Det vi ser sig, at jeg har syfilis, hvilket ikke er godt, hvis man står overfor at skulle være foræl dre, fordi det kan give misdannede børn. Og det kunne jeg naturligvis ikke leve med”, si ger Jesper og uddyber:
”Jeg fortæller alt til min partner. Alle de hemmeligheder, jeg har båret på gennem en årrække om alt fra dobbeltliv overfor for ham og Danske Bank og om utroskab, sex afhængighed og stoffer”, siger han.Væk var drømmen om at stifte familie og få en lille ny ind i familien.
Drømmen blev erstattet af uvished, lange dage i fosterstilling og en kæreste, der for svandt.
”Min partner forsvinder, væk fra det hele, overrumplet over, hvad der lige har ramt ham. Jeg ligger derhjemme i fosterstilling. I weekenden ringer jeg til en, jeg kender i kredsbestyrelsen i Finansforbundet i Dan ske Bank. Hun siger, at banken har et mis
brugskorps. Allerede et par dage efter sid der jeg på behandlingscentret, Tjelehuset. Som det første, skal jeg sætte mig på en stol og kigge ud af vinduet. Der kommer en be handler og lægger en hånd på min skulder. Og der bryder jeg sammen igen”.
Efter en uge lader kæresten høre fra sig. Han er klar på at indgå i behandlingen som nærmeste pårørende og såkaldt medafhængig.
I Tjelehuset lærer Jesper blandt andet at sætte ord på, hvordan han skal agere, hvis trangen til sex, stoffer eller alkohol melder sig, og hvordan han ønsker, at sit fremtidige liv skal være.
Jesper er fuldtidssygemeldt i fire måne der. I den periode går det fremad.
Men trangen og afhængighederne er ikke væk.
”Jeg får et tilbagefald en aften, hvor jeg har besøg af en kammerat. Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg kun må drikke ét glas vin i so ciale sammenhænge. Min kammerat skal så pludselig hjem, og så står der jo en halv fla ske vin tilbage. Der går mindre end en time, og jeg er faldet i. Jeg ringer rundt og får lavet en aftale med en tidligere sexpartner, tager stoffer og drikker masser af alkohol”.
Efter tilbagefaldet får Jesper selvmord stanker.
”Jeg følte, at jeg smadrede mit liv igen og ikke havde ret til at være her. Jeg følte, at det var bedre, at jeg ikke var her mere”.
Vendepunktet
Han får en akutsamtale i Tjelehuset. Igen er partneren med. Det er nu helt slut med alkohol også.
Jesper bliver introduceret til de anonyme fællesskaber Anonyme Alkoholikere og Co caine Anonymous, hvor han møder tidligere misbrugere, der har været gennem samme misbrug som ham.
”Det fællesskab, jeg mødte særligt i Co caine Anonymous og den behandling, jeg fik i Tjelehuset, har bidraget til, at jeg kom videre til et liv uden alkohol, stoffer og sex misbrug. Jeg har stadig kontakt til nogle af dem, jeg mødte i min behandling. ”Det er en uundværlig hjælp at have nogen at dele sine tanker med – jeg kan ikke klare mit liv uden”.
I august fejrede Jesper fem år som clean og passer i dag det job, han har haft gennem hele perioden i banken.
”Det er stadig svært en gang i mellem, og det vil det nok altid være. Men først og frem mest er jeg ufattelig taknemmelig over at have fået mit job og liv tilbage. Jeg er også dybt taknemmelig over den hjælp, jeg har fået fra banken og den forståelse, min chef har vist over for mig. Det vil jeg tage med mig resten af mit liv””, siger Jesper og afslutter:
”Det handler om at acceptere, at man ikke kan klare alle problemer selv. At man skal række ud og bede om hjælp. Hvis man ræk ker ud og beder om hjælpen – og man så får dén og støtte, så er det livgivende. Jeg er vok set som menneske ved at få den hjælp og sup port. Jeg har simpelthen fået et godt liv! Jeg er taknemmelig hver dag!”.
Jesper og hans partner er sammen den dag i dag – og de er begge kommet meget tættere på hinanden. I en ny, ærlig virkelighed.
Af hensyn til Jespers fortsatte arbejdsliv i Danske Bank har vi valgt at anonymisere navn og ansættelsessted. Jespers identitet er Finansforbundet i Danske Bank bekendt.
”Det handler om at acceptere, at man
kan klare alle
selv. At man skal række ud
bede om hjælp. Hvis man rækker ud
beder om
Sektoren blev opfordret til at skrue bissen på ved seminar for Danske Banks tillidsrepræsentanter. Indflydelse var det samlende tema, som blev angrebet fra mange vinkler
Jeg synes, finanssektoren er for dårlige til at sige fra. Nogle gange er man nødt til at være et monster, når man møder et monster”.
Michael Kristiansen, politisk kommentator og tidligere spindoktor, opfordrede finanssek toren til at gøre op med sin rolle i samfunds fortællingen efter finanskrisen. I stedet for at lægge sig fladt ned og undskylde, burde fi nanssektoren træde i karakter og kæmpe sin sag, mente han.
Opfordringen faldt i forbindelse med det årlige seminar for Danske Banks tillidsre præsentanter på Munkebjerg Hotel ved Vejle.
Her var flere andre ude med samme bud skab. Den ligeledes tidligere spindoktor, Noa Redington, var med på monster-billedet: ”Arnepension caster finanssektor som monster. Det er fuldstændig omkostnings frit for Mette Frederiksen”, sagde han – med henvisning til, at finanssektoren er blevet på lagt at finansiere størstedelen af Arne-pensi onen, der giver mennesker med mange års tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for tidligere pension.
Noa Redington opfordrede Finansforbun det til at arbejde for at synliggøre, hvor mange mennesker, der arbejder i sektoren og sige fra overfor erhvervsminister Simon Kollerup:
”I skulle måske sige til ham, at det ikke er rimeligt, at I bliver behandlet på den måde”.
Også debattør og tidligere Venstre-politiker, Søren Pind, opfordrede forsamlingen til at gå på barrikaderne. Han indledte sit oplæg med at konstatere, at han lige på det tids punkt var i en shitstorm i forbindelse med et omdiskuteret tweet:
”Så det er dejligt at være med bankfolk - I ved, hvordan det er at være udsat for”.
Det udløste almindelig latter i salen, hvor omkring 150 tillidsrepræsentanter var samlet, og Søren Pind brændte godt igennem med synspunkter som:
”Jeg kan ikke forstå, at I ikke slår igen”.
Han opfordrede igen og igen sektoren til at kæmpe sin sag og dyrke fortællingen om banken som central samfundsspiller.
”Man skal turde sige: Vi er vigtige, og jeg vil ikke finde mig i at blive kaldt alt muligt grimt, fordi jeg arbejder i en bank. Finanskrisen er lang tid siden, og I slæber jer stadig langs jor
den. I bliver trådt på og hånet”.
Det samlende tema for årets seminar var indflydelse. Målet var at gøre den enkelte deltager opmærksom på, hvordan man opnår indflydelse og arbejder bevidst med
den som tillidsrepræsentant – til gavn for medlemmerne.
Finansforbundet har samlet stærke musk ler at spille med, var deltagerne i en panelde bat på scenen enige om. Blandt andet sagde formand for Finansforbundet, Kent Petersen: ”Uden at sætte os selv op på en piede
stal, er vi meget stærke og magtfulde i den finansielle sektor, med gode relationer til le delserne”. Han byggede videre på det mon ster-billede, der allerede var bragt i spil af spindoktorerne:
”Nogle gange møder vi et monster på di rektionsgangen og skal selv være monstre, fx i forbindelse med fyringsrunder. Men det kan vanskeliggøres af, at vores medlemmer er meget loyale overfor deres arbejdsgivere. Det kan være lige før medlemmerne tager le delsens parti”.
Kirsten Ebbe Brich, kredsformand i Dan ske Bank, oplever også, at: ”Vi står et forholds vis godt sted i forhold til indflydelse”.
Hun nævnte blandt andet den interne un dersøgelse af chikane, der har været i ban ken som et eksempel, hvor kredsen har haft stor indflydelse. Ledelsen lytter eksempelvis også, når kredsen påpeger at bankens billed materiale ikke kun skal vise unge mennesker, men også de mere grå i toppen.
”Store fyringsrunder har vi mere begræn set indflydelse på. Vi kan ikke stoppe det el ler sørge for, at ingen flyttes til Polen. Vi har indflydelse via jobmatch, men det går alt for langsomt med at udvikle det”.
Samtidig gjorde både hun og Kent Peter sen opmærksom på, at en del af indflydel sen/lobbyismen er umulig at føre bevis for.
”Vi kan komme med forslag til ledelsen, som de bruger, uden at vi ved det. Vi kan bare konstatere, at de har gjort det, vi foreslog –om det var fordi, vi sagde det, får vi ikke vis hed om”, sagde kredsformanden.
Samtidig pegede Kent Petersen på, at det at få indflydelse kræver respekt:
”At få indflydelse er en langstrakt proces. Du kan have de bedste ideer, men hvis folk synes, du er en klovn, får du ikke indflydelse. Du skal først skabe respekt om den, du er”.
Områdetillidsrepræsentant Benedicte Holmbo Kjølby fortalte om sin erfaring med at få indflydelse:
”Da jeg begyndte i 2019, skete der ikke rigtig noget. Jeg følte ikke, at jeg havde nogen indflydelse, jeg troede, at den ville komme af sig selv”.
Efterhånden lærte hun, at det handlede om at positionere sig, hvis man skal høres og sætte aftryk på tingene:
”Jeg var nødt til at gøre en indsats og tage fat i lederne en efter en, banke på og invitere mig selv på møder”.
Hvis man bankede på hos Brian Mikkel sen, da han var erhvervsminister for Venstre, ville man få svært ved at få en aftale. Den nu værende direktør i Dansk Erhverv var også en af gæsterne på scenen, og han fortalte, at han – uden overdrivelse - blev kontaktet af hundredvis af lobbyister.
”Det mest afgørende for, om jeg lyttede, var saglighed, saglighed, saglighed”. Andre bud på maksimal indflydelse på det politiske plan var ”Penge, penge, penge”, fra Noa Redington, der henviste til 3F’s indflydelse i den forbin delse. Michael Kristiansen var ikke helt enig:
”Det er rigtigt, at penge spiller ind. Men du kan ikke i længden øve politisk indflydelse, hvis du ikke har substans”.
Substans blev der arbejdet med i grupper i såkaldte indflydelsesværksteder, hvor der blev lagt konkrete 100 dages planer for de forandringsønsker, grupperne definerede.
Det kunne fx være ønske om at få flere medlemmer eller få en sammenlægning mel lem afdelinger til at fungere. Områdetillidsre præsentanterne har fået til opgave at følge op og holde snor i at planerne skrider fremad som aftalt.
Tillidsrepræsentanterne fik også mulig hed for at styrke samarbejdet og rykke tæt tere på hinanden ved fysiske øvelser i prak tiske sko udendørs.
Der blev danset, leget og løst opgaver i teams, under stor koncentration og en del latter.
Foruden ikke så få smerteudbrud, da del tagerne testede deres evne til at bruge vejr trækning til at flytte egne grænser. Sko og strømper røg af, inden de stod tæt sammen i kar med hakket is. Deltagerne forsøgte at
holde ud så længe så muligt med hjælp fra den netop tillærte vejrtrækningsøvelse, før de overgav sig og humpede rundt på stiv frosne tæer.
Som en deltager konstaterede udvejs i øvelserne, tjente de flere formål for ham:
”Man kan ikke holde ud kun at sidde ned i dagevis. Og samtidig kommer vi tættere på hinanden. Netværk er også noget at det helt centrale ved sådan et seminar”.
Også debattør og tidligere Venstre-politiker, Søren Pind, opfordrede til at gå på barrikaderne. Han indledte sit oplæg med at konstatere, at han lige på det tidspunkt var i en shitstorm i forbindelse med et omdiskuteret tweet: ”Så det er dejligt at være med bankfolk - I ved, hvordan det er at være udsat for”.
”Jeg var spændt og nervøs forud for semi naret, fordi jeg allerede sidste år blev bedt om at være med på scenen i debatpanelet. Jeg er ikke vild med det at stå på en scene, men sagde ja for at være en del af og bi drage til noget større.
Jeg har lært i mit arbejde som tillidsrepræ sentant, at tingene flytter sig, når man søger indflydelse, banker på døre og opsøger nye relationer. Det kræver, at man kommer ud af sin komfortzone, og jeg ville gerne være med til inspirere andre med mit eksempel og stå ved min egen sårbarhed. Der var mange, der kom hen bagefter og anerkendte mig for det, det betød meget for mig.
Programmet på seminaret har været så fedt, det har givet mig masser af inspiration til at arbejde videre med rollen som tillidsrepræ sentant og udfylde den på min egen måde. Det har givet noget selvindsigt, som jeg kan bruge i mit arbejde for medlemmerne.
Også i kraft af de fysiske øvelser, vi har gen nemført, blandt andet fik jeg meget ud af ån dedrætsøvelser forud for, at vi skulle stå i kar fyldt med is med bare tæer. Det viste mig igen, at jeg kan gøre noget for mig selv, så jeg står stærkere i svære situationer”.
”Jeg har ikke været tillidsrepræsentant så længe, så det er mit første seminar i rollen.
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente og var lidt usikker på, om det ville være ulej ligheden værd at bruge flere dage på det. Men det har været så godt organiseret og givet mig et stort udbytte.
Vi har fået et indblik i, hvor meget den en kelte kan flytte ved at bruge sin stemme og søge indflydelse. Det var spændende at høre om det i forhold til det politiske på Chri stiansborg og bagefter bruge det til reflek sion i små grupper.
Det blev meget tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi alle tør bruge vores stemme aktivt og gøre opmærksom på, hvad vores hold ning er.
Samtidig er det fantastisk at være samlet så mange tillidsrepræsentanter og mærke, at vi støtter hinanden. At man ikke er alene og at der altid er støtte at finde, hvis man står med en svær situation. Vi kan meget, når vi er sammen”.
”Det har været spændende at få et større indblik i det politiske arbejde. Især var det en øjenåbner for mig at finde ud af, hvor svært det er som fagforening at få indfly delse.
Vi har mindre direkte indflydelse, end jeg regnede med. Det kan man sige, er lidt ne gativt at blive opmærksom på. På den an den side betyder det også, at det bliver meget tydeligt for mig, hvor vigtigt det er at pleje og opdyrke relationer, så man kan opnå indflydelse.
Det var også interessant at Nordea (re præsenteret af kredsformand Dorrit Groth Brandt, red.) var med i paneldebatten. Det er altid lærerigt at høre, hvordan andre gri ber tingene an.
Jeg stillede et spørgsmål om, hvad man gør for at forhindre outsourcing af it-medarbej dere og forretning til lande som Litauen og Indien. Det var ikke, fordi jeg regnede med at få et fyldestgørende svar på det, og det fik jeg heller ikke – det var mere for at blive ved med at gøre opmærksom på proble matikken, så den ikke bliver glemt”.
Vi får rigtig mange henvendelser om jobløn i Danske Bank. En jurist og et kredsbestyrelsesmedlem svarer her på fire af de mest stillede spørgsmål.
Er det frivilligt at komme på jobløn?
Det er frivilligt for kolleger, der er ansat i banken i dag, om de vil ac ceptere at gå på jobløn eller ej.
Hvis du har mulighed for selvstændig ar bejdstilrettelæggelse og får tilbudt en løn stigning eller en forfremmelse, der bringer dig over 54.050 kroner om måneden, så vil du som udgangspunkt skulle på jobløn. Du kan dog sige nej tak, hvis du ikke øn sker at overgå til jobløn, men så siger du også samtidig nej tak til lønstigningen. Hvis du selv søger og indgår aftale om ansæt telse i et job, hvor lønnen er over 54.050 kro ner, og der er mulighed for selvstændig ar bejdstilrettelæggelse, så sker ansættelsen på jobløn.
Der kommer et tillæg til din ansættelsesaf tale i HR-Systemet. Ændringer i løn og vilkår træder ikke i kraft, før du har underskrevet dokumentet.
Hvis din løn er over 45.000 kroner, kan du også selv søge om at komme på jobløn. Det skal i givet fald aftales med din leder.
Hvis jeg kommer på jobløn – for ventes det så, at jeg skal arbejde 45 timer eller mere om ugen?
Ansatte på jobløn har en arbejdstid på 37 timer om ugen som alle andre fuldtidsan satte.
Det, der arbejdstidsmæssigt adskiller job lønnere fra andre, er, at honoreringen for merarbejde anses for indeholdt i den fa ste månedsløn. Det betyder, at der godt kan være situationer, hvor merarbejde betyder at man har en arbejdsuge på 45 timer eller mere, som du ikke får ekstra honorering for. Jobløn betyder ikke, at du permanent har en arbejdstid på det niveau (systematisk over arbejde). Der skal være tale om særlige si tuationer og kortvarige perioder, og merar bejdet må ikke overskride de almindeligt gældende rammer for, hvor meget merar bejde, medarbejdere må have.
Kilder: Kredsbestyrelsesmedlem i Finansforbundet
i Danske Bank, Kirsten Lund, og jurist i Finansforbundet i Danske Bank, Peter Schlütter.
Efter en periode med mange timer, skal der være mulighed for at komme tilbage til nor malen og genskabe balancen. Hvis den mu lighed ikke er der og normalen bare blive flere og flere timer, skal du først tage en samtale med din leder om sammenhængen mellem dine opgaver og din arbejdstid, og hvis ikke I kan finde en løsning, hører vi gerne fra dig i Finansforbundet i Danske Bank.
Hvis jeg er på jobløn, skal jeg så ikke registrere mine timer i time banken som hidtil?
Der er ikke krav om, at du skal registrere din arbejdstid, men joblønnere har også mulig hed for at registrere deres arbejdstid i det registreringssystem, som banken bruger. Finansforbundet i Danske Bank anbefaler, at joblønnere registrerer deres arbejdstid for at kunne dokumentere arbejdstiden i en even tuel snak med chefen om opgavemængden og det deraf følgende merarbejde (ud over de 37 timer)
Kan min leder bestemme, at jeg fx skal arbejde fra kl. 8-16, når jeg er på jobløn?
Når du er joblønner har du ret til selvstændig arbejdstilrettelæggelse. Det betyder, at du selv tilrettelægger din arbejdsdag med re spekt for løsningen af dine opgaver, dine kol leger, kunder, svarfrister m.v. Indførelsen af faste arbejdstider (fx hver dag fra 8 til 16) eller andre permanente mini mumskrav til arbejdstiden vil oftest være så indgribende et krav, at du så ikke reelt har til strækkelig selvstændig arbejdstilrettelæg gelse til at kunne være ansat på jobløn.
Der kan godt stilles krav om at du skal del tage i faste ugentlige møder eller obligato risk deltagelse i enkeltsituationer eller lig nende, der ikke griber væsentligt ind i den selvstændig arbejdstilrettelæggelse, når du er på jobløn.
Din leder kan også stadig beordre merar bejde i særlige situationer, men det må ikke ske så ofte og i et omfang, der i realiteten sætter den selvstændige arbejdstilrettelæg gelse ud af kraft.
Udgiver: Finansforbundet i Danske Bank Girostrøget 1 2630 Taastrup
Telefon 45 14 01 11 E-mail: finansforbundet@ danskebank.dk
Redaktion: Kirsten Ebbe Brich (ansv.) Troels Mørk, trmr@danskekreds.dk
Redaktionen afsluttet: 22. september 2022
Design: Finansforbundet
Tryk: Stibo
Forsidefoto: Nana Reimers
Oplag: 11.250
Udgives af Finansforbundet i Danske Bank, Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen
ette blad er det sidste kredsblad, du modtager fra Finansforbundet i Dan ske Bank. Vi vælger at gå i en mere di gital retning, og det er der en række grunde til, som jeg vil komme ind på herunder.
En stor udfordring ved at producere et fy sisk blad er den lange produktionstid. Når du læser disse linjer, er det mere end tre uger si den, de blev sendt til korrektur, tryk og der efter på en tur med PostNord, før de lander i din postkasse.
Vi vil meget hellere fortælle, hvad vi mener, og hvad vi arbejder med, når det er relevant og ikke tage højde for, hvornår der lige er en bladudgivelse. Det er i øvrigt også en vej, de andre kredse i Finansforbundet er gået. Ud af de ni kredse er det kun Assurandørkred sen, der stadig har et fysisk medlemsblad, efter vi siger farvel til vores kredsblad efter denne udgave.
I juni 2022 sendte vi en kommunikations undersøgelse ud blandt jer medlemmer, hvor vi blandt andet spurgte til, hvor meget du læ ser kredsbladet. Det er der ret stor forskel på, afhængig af fx alder. Derfor vil vi gerne ar bejde mere med digitale løsninger.
Digital kommunikation giver større mulig heder i forhold til at målrette indholdet. Det kan fx være et særligt tilbud eller en bestemt artikel til medlemmer i særlige aldersgrup per, i en bestemt landsdel eller område af ban ken, eventuelle tillidshverv eller faggrupper.
Så er der selvfølgelig også det med øko nomien. Det er en væsentlig post på vores budget at trykke og udgive et fysisk blad. Den udgift vil tilmed stige det kommende år, da vi ikke længere har mulighed for at samsende
vores kredsblad med magasinet Finans, der også er nedlagt. Vi skal således betale den fulde porto selv i Finansforbundet i Danske Bank.Men budgettet til vores kommunikati onsaktiviteter vil ligge på samme niveau –nu vil vi bare bruge det på lækre grafikker,
korte videoer, online-artikler og ting, vi endnu ikke har lært.
Vi kommer selvfølgelig til at øve os, for vi har endnu ikke prøvet ikke at have et blad. Så har du nogle ønsker eller idéer, så kom endelig med dem.
Jeg håber, du vil læse med, når vi havner i din indbakke og dukker op på din skærm.