Medlemsblad for Danske Kreds nr. 1/2018 by Finansforbundet

MEDLEMSBL AD FOR DANSK E K REDS

/ EN VIRKSOMHEDSK REDS I FINANSFORBUNDET / MARTS 2018

Fyret, ikke færdig Ny teknologi og billigere arbejdskraft presser danske arbejdspladser. Heldigvis er der en vej videre for de fleste. Tina Krøyer Jacobsson er én af dem, der er kommet godt videre LÆS SIDE 16

OFFSHORING ER IKKE GULD OG GRØNNE SKOVE /10

SÅDAN SPOTTER DU STRESS /12

BEVÆGELSE I ARBEJDSTIDEN /14

SIDEN SIDST

Af Daniel Lundgren Jørgensen

Fire måneders barsel er overstået for Martin og Carla. Foto: Nana Reimers

ter de fire måneder. Jeg kom ret hurtigt på sporet igen. Det er rart at komme i gang. Man når et punkt, hvor man også savner at blive udfordret på andre måder i sin hverdag. Det er rart at være tilbage i et kollegialt miljø, hvor det ikke kun handler om børn.”

Back in business efter barsel I sidste nummer af Danske Kreds’ medlemsblad skrev vi om 29-årige Martin Aagaard Bendtsen, der holdt barselsorlov med sin datter Carla. Vi har talt med Martin igen for at høre, hvordan det var at vende tilbage til arbejdet i Rådgivning & Bolig Direkte efter fire måneders fravær.

Hvordan oplevede du at komme tilbage efter fire måneder? ”Man finder hurtigt ud af, hvor meget der sker i koncernen, mens man er væk. Der er meget at læse op på, nye initiativer og ændret lovgivning. Så det tog da en uges tid lige at komme ind i tingene igen og følge op på de certificeringer, jeg manglede ef-

Konflikt i Finland På grund af kuldsejlede overenskomstforhandlinger har vores finske kolleger strejket i perioden fra 28. december 2017 til 29. december samt fra 4. til 5. januar 2018. Uenigheden i forhandlingerne handler blandt andet om betaling for arbejde, der udføres i weekenderne, hvor parterne altså ikke kan finde hinanden. Strejken gælder hele finanssektoren i Finland, men for Danske Bank betød det blandt andet, at filialerne i Danske Bank i Finland var lukkede, og at telefoner ikke blev besvaret. ”Situationen i forhandlingerne er meget frustrerende. Vi strejkede to gange, fra 27 til 28. december og fra 4. til 5. januar. Strejkerne gik godt: Alle afdelinger blev lukket, og kundekontaktcentre for både

erhvervskunder og privatkunder blev lukket. Dog har bankerne ikke rykket sig det mindste med deres ønske om at reducere omkostningerne ved at bryde med overenskomstens arbejdstidsregler”, udtaler Aino Maarit Huuhti, der er ledende tillidsmand for det finske finansforbunds medlemmer i Danske Bank. Konflikten var lovligt varslet, og derfor var det vigtigt, at medlemmer af Finansforbundet i Danmark ikke udførte de opgaver, som vores finske kollegaer skulle have udført. Ved redaktionens slutning var parterne endnu ikke blevet enige om en ny aftale.

Aino Maarit Huuhti

Har dine arbejdsopgaver ændret sig, siden du gik på barsel? ”Ikke nævneværdigt. Der har været nogle strukturændringer i organisationen, men ikke noget, der påvirker mig så meget. Det er vigtigt at få plads til lige at lande igen og få en ny hverdag til at køre, når nu min datter er startet i institution.” Hvordan har din leder taget imod dig? ”Rigtig godt. Jeg er ret selvkørende i dagligdagen, men vi har selvfølgelig haft nogle snakke om, hvordan jeg kom rigtigt i gang igen, og hvordan jeg fik genoptaget mange af de sager, der har ligget stille, siden jeg gik på orlov. Vi kender hinanden i forvejen, så det har været rimelig nemt.”

SIDEN SIDST

Tættere på medlemmerne Ved tre korte Skype-møder i januar og februar har kredsformand Kirsten Ebbe Brich bragt Danske Kreds lidt tættere på medlemmerne med et oplæg om, hvordan Danske Kreds arbejder i dagligdagen. Lidt over 200 medlemmer har deltaget i de virtuelle møder. ”Vores medlemmer tilbringer det meste af arbejdsdagen foran skærmen. Derfor er jeg glad for, at vi har mulighed for at komme tæt på dem med dette korte mødeformat”, udtaler Kirsten Ebbe Brich. I oplægget gennemgik Kirsten kort, hvordan Danske Kreds er organiseret, hvilke konkrete udfordringer der arbejdes med i øjeblikket, og hvordan man som medlem kan få mere ud af sin fagforening. Medlemmerne har taget godt imod det

nye tiltag. Selvom hvert møde kun varede 15 minutter, svarede 3 ud af 4 deltagere, at de vidste mere om Danske Kreds’ arbejde, end de gjorde, før de deltog. I evalueringen efterspurgte flere deltagere længere og mere dybdegående oplæg. De input tager kredsen med sig. ”Det bliver helt sikkert ikke sidste gang, vi laver åbne Skype-møder”, siger Kirsten Ebbe Brich. ”De første møder var et forsøg fra vores side. Nu har vi gjort os nogle erfaringer, og vi vil helt sikkert lave nye og mere tematiserede Skype-møder for medlemmerne i fremtiden”. Nye Skype-møder vil blive annonceret på Danske Kreds’ hjemmeside og via tillidsmændene.

Opgrader dine kompetencer Danske Kreds har planlagt følgende medlemsmøder i foråret:

Bliv skarpere på LinkedIn 19. marts hos FTF-a, Gasværksvej 30B, 9000 Aalborg 19. marts hos Danske Bank Næstved, Hjultorv 18, 4700 Næstved 10. april hos FTF-a, Ryttergade 2, 2. sal, 5000 Odense 24. april hos Uddannelsescentret Høje Taastrup, Carl Gustavs Gade 2, 2630 Taastrup 7. maj hos Danske Bank Lyngby, Lyngby Hovedgade 25, 2800 Kgs. Lyngby 28. maj hos FTF-a, Vestergade 48 H, 8000 Aarhus

Afklaring og CV 10. april hos Uddannelsescentret Høje Taastrup, Carl Gustavs Gade 2, 2630 Taastrup 7. maj hos FTF-a, Vestergade 48 H, 8000 Aarhus

Kirsten Ebbe Brich

Få mere ud af dit medlemskab Udvid dit netværk i hele finanssektoren Finansforbundet har masser af professionelt faciliterede udviklingsnetværk, hvor udfordringer drøftes, idéer findes og viden deles på tværs af virksomheder i finanssektoren. Opgrader din værktøjskasse Finanskompetencepuljen og Finansforbundets over 200 årlige kurser, temadage og gå-hjem-

møder holder dig opdateret på finanssektorens udvikling og opgraderer dine kompetencer. Få overblik over dine kompetencer og karrieremuligheder Få professionel rådgivning hos vores erfarne karrierekonsulenter. Lav en karriereplan på worklifeinvestment.dk og brug den til din udviklingssamtale eller en karrieresamtale hos Finansforbundet.

Alle møder forventes at vare fra klokken 17.00 til 20.00 med forplejning undervejs. Tilmelding sker ved at kontakte Danske Kreds eller din lokale tillidsmand.

REGNSKAB 2017

Af Carsten Rasmussen / Illustrationer: Mikkel Henssel

Danske Kreds stiller skarpt på Danske Banks årsregnskab for 2017

Mennesker og økonomisk medvind I 2017 var et økonomisk stærkt år, og Danske Bank nåede nye rekorder Koncernens årsregnskab for 2017 sender 20,9 milliarder kroner direkte ned på bundlinjen efter et særdeles solidt regnskabsår. Det er en stigning på 5 procent i forhold til 2016. ”Det afspejlede en fortsat fremgang i de nordiske økonomier, høj kundeaktivitet gennem året og vores kommercielle tiltag for en mere enkel, effektiv og kundefokuseret bank”, udtalte vores administrerende direktør Thomas Borgen. ”Vores ledelse formår at drive forretning, og det går den økonomisk rigtige vej for forretningen Danske Bank”, siger formanden for Danske Kreds, Kirsten Ebbe Brich og uddyber: ”Koncernen leverer igen et flot resultat takket være en hårdtarbejdende stab, der knokler hver dag for at gøre det godt. Vi kan som medarbejdere være stolte af os selv og den indsats, vi yder”, siger hun. I 2017 voksede indtægterne til 48,1 milliarder kroner. En lille

stigning, der peger på, at kunderne har betalt mere i renter og gebyrer. Tilsyneladende er de nordiske økonomier og kunderne så godt kørende, at Danske Bank kunne tilbageføre 873 millioner kroner på nedskrivningskontoen, som ellers traditionelt set er en udgiftspost for en bank.

Udbyttebetaling til aktionærerne I år vælger Danske Bank at sende det meste af overskuddet til aktionærerne. På baggrund af bankens stærke kapitalposition indstiller bestyrelsen at øge udbyttet til ti kroner pr. aktie. Det svarer til 45 procent af årets resultat efter skat. Samtidig lanceres et nyt aktietilbagekøbsprogram på 10 milliarder kroner i 2018. I Danske Kreds ser man et paradoks i, at banken på samme tid flytter stadig flere arbejdsopgaver ud af landet – især til Litauen og Indien. ”Vi siger farvel til danske medarbejdere for at ’matche konkurrencesituationen’. Men er finanssektoren i så hård konkurrence, at vi ikke kan behandle mennesker ordentligt? Overskuddet og afkastet til aktionærerne siger noget andet”, understreger Kirsten Ebbe Brich.

REGNSKAB 2017

Banken står solidt og godt Banken står med en god indtjeningskraft og stærk kapitaldækning 2017 var endnu et år med betydelig fremgang for Danske Bank. Banken forrentede sin gennemsnitlige egenkapital med 13,6 procent, og fremover er målet for egenkapitalforrentningen at være i top tre blandt de store nordiske banker, som er Nordea, Handelsbanken, SEB, Swedbank og norske DNB. Faktisk er status i midten af februar, at Danske Bank er den mest profitable af de nordiske banker. I forbindelse med årsregnskabet begrundede Thomas Borgen det nye langsigtede mål med, at banken står kapitalmæssigt stærkt med en kernekapitaldækning på 17,6 procent, hvilket er noget af det bedste i Europa. Desuden har banken en god kunde- og udlånsfremgang. Aktieanalytiker i Sydbank, Mikkel Emil Jensen peger på, hvad der gør, at bankerne klager over de lave rentemarginaler og alligevel kommer ud med rekordregnskaber: ”Bankerne er meget fokuseret på at få flere kunder gennem

møllen, hvilket er godt for gebyrerne. Så man fokuserer på at være effektiv i driften og orienteret mod det, kunderne vil have, for det er volumen, der skal sørge for den gode indtjening fremadrettet”, siger Mikkel Emil Jensen. Mens indtægterne stort set er stagneret, gør det samme sig gældende for omkostningerne i bankerne, siger han og tilføjer: ”Når antallet af medarbejdere ikke falder lige for tiden, skyldes det for det første al det med regulering samt digitalisering og automatisering, der kræver it-medarbejdere, men i fremtiden vil vi se færre af de traditionelt bankuddannede.”

En stærk compliance-kultur hos alle ansatte Regulering og hvidvask handler om digitale muligheder, men i endnu større grad om en stærk compliancekultur hos alle ansatte Den finansielle regulering og hvidvasklovgivning fylder rigtig meget på bankernes skriveborde, og det vil den fortsat gøre i 2018. Også Danske Bank har foretaget store investeringer i bankens compliance-funktioner ved at ansætte hundredvis af nye medarbejdere, der skal sørge for, at hele området er under kontrol, så man lever op til lovgivningen og undgår sager, der kan være ødelæggende for Danske Banks image, hvis der ikke er styr på det. Banken har nu 900 medarbejdere dedikeret til compliance. ”Vi har ikke deciderede mål for, hvor mange medarbejdere der skal være indenfor complianceområdet. Der er ingen tvivl om, at det er et område, som vi har styrket og bliver ved med at styrke i de kommende år. Det handler delvist om at udnytte de digitale muligheder, men i endnu større grad om at skabe en stærk compliancekultur hos alle ansatte”, siger chef for chef for Group Compliance, Anders Meinert Jørgensen . Konkret betyder compliance, at 3,9 millioner kundetransaktioner screenes hver måned, og banken har i 2017 sendt 8.600 rapporter til myndighederne.

REGNSKAB 2017

Banken vil øge kompetenceniveauet Vi prioriterer at øge kompetenceniveauet hos vores medarbejdere, siger HR-direktør Henriette Fenger Ellekrog

Hvis medarbejderne også fremover skal være bankens største aktiv, skal banken investere mere i medarbejdernes kompetenceudvikling, mener kredsformand Kirsten Ebbe Brich: ”Det er på tide, at Danske Bank investerer i medarbejderne i Danmark i stedet for lige så stille at sende arbejdet ud af landet. Thomas Borgen udtalte i forbindelse med et debatmøde i Ringsted, at medarbejdere kan have brug for op til fire ugers efteruddannelse om året. Vi er fuldstændig enige med ham i, at efter- og videreuddannelse er essentielt for medarbejderne i Danske Bank, og vi ønsker os brændende, at han sætter handling bag ordene og giver tid, penge og mulighed for mere efteruddannelse til vores medlemmer.” Spørgsmålet om et godt regnskab med en stort overskud giver anledning til at investere endnu mere i medarbejdernes kompetencer, har vi givet videre til HR-direktør Henriette Fenger Ellekrog, der siger: ”Vi investerer i forvejen meget i løbende efter- og videreuddannelse til vores medarbejdere. Det bliver ikke mindre vigtigt set i lyset af den øgede digitalisering og de forandringer, der sker i den finansielle sektor i disse år. Så uden at ville sætte konkrete tal på, så kan jeg roligt love, at det også fremadrettet vil være en vigtig prioritet for os løbende at øge kompetenceniveauet hos vores medarbejdere.”

REGNSKAB 2017

Nyt hovedsæde i København Både bank og medarbejdere skal have mere tidssvarende rammer, så i 2023 flytter banken til et nyopført domicil ved Københavns Hovedbanegård I 2023 flytter Danske Bank sit hovedsæde fra Holmens Kanal til et nyopført domicil ved Københavns Hovedbanegård, hvor der bliver plads til op til 4150 medarbejdere samt 1000 gæster dagligt. Flytningen er et led i bankens strategi om at få nogle fysiske rammer, der er moderne og understøtter ambitionen om at være en innovativ bank for både kunder og medarbejdere. HR-direktør Henriette Fenger Ellekrog siger: ”Først og fremmest kan et nyt hovedsæde give mulighed for nye måder at samarbejde på. Det understøttes også af, at vi i det nye får en langt mere fleksibel måde at indrette os på. Derudover bliver det nemmere og mere effektivt, fordi vi samler vores aktiviteter på to adresser i hovedstadsområdet frem for i dag fem”, siger Henriette Fenger Ellekrog. Udover hovedsædet på Postgrunden vil Danske Bank samle koncernfunktioner i de kendte omgivelser i Høje Taastrup. Bygningerne i Høje Taastrup vil sideløbende blive indrettet, så de to lokationer har samme høje standard. Men hvordan vi konkret kommer til at organisere os, vil vi se på frem mod 2023. Det betyder samtidig, at Danske bank siger farvel til Holmens Kanal, hvor koncernen har haft hovedsæde siden 1875. ”Holmens Kanal har været en central del af bankens 147-årige historie og kulturelle identitet, som vi tager med os i det nye hovedsøde”, sagde direktør Thomas Borgen i anledning af bankens årsregnskab. Det nye domicil bliver ejet ligeligt af ATP og Danica Pension.

UDFLYTNING AF OPGAVER

Af Daniel Lundgren Jørgensen / Fotos: Nana Reimers

Åbenhed og samarbejde hjalp alle videre Sidste mand lukker og slukker i Møde Service 1, Høje Taastrup. Teamet er blevet opløst og arbejderopgaverne spredt, men takket være åben dialog mellem leder, tillidsmand og medarbejdere er alle sikret en vej videre

”Det kom ikke bag på mig. Det har ligget i kortene længe”, fortæller senior sagsbehandler Maria Mondrup fra Møde Service 1, Group Operations, Høje Taastrup. ”Det er mærkeligt at skulle opløse teamet, men vi har talt meget åbent om, hvad vi hver især følte undervejs, og hvor vi så os selv rykke hen bagefter”. Næsten 100 medarbejdere har forladt teamet siden velmagtsdagene for 3-4 år siden. I maj rykker de sidste seks. Deres arbejdsopgaver er flyttet til andre teams i blandt andet Litauen. ”Det sidste år har vi standardiseret arbejdsopgaverne, så vores kolleger i Litauen kan udføre dem for os. Vi har flyttet processer, viden og erfaring til et nyt kompetencecenter i Litauen, så der nu kun er få opgaver tilbage i Danmark”, forklarer den nu forhenværende teamleder Louise Hinsby Mathiesen. ”Da jeg startede, var udflytningen allerede i gang. På daværende tidspunkt var medarbejderne allerede i gang med at flytte opgaver, men der var ikke en fastlagt plan. Dog havde de selvfølgelig en fornemmelse af, hvor vi bevægede os hen. Efter sommerferien meldte jeg ud i afdelingen, hvad der skulle ske, så vi

HVOR ER DE NU? • Claus Bechmann er begyndt som controller i Controlling • Maria Mondrup er senior sagsbehandler i Sunday Operations • Pia Rasmussen sagsbehandler i Sunday Operations • Ida Schrøder Kilde er sagsbehandler i Buying Home • Louise Hinsby Mathiesen er development lead i Development

kunne få gang i dialogen om det”, fortæller hun. Hvordan reagerede medarbejderne? ”De var frustrerede og bange for at miste deres arbejde. Hvad skulle de lave, hvis alle opgaverne forsvandt? Men samtidig var det også en lettelse, at det blev sagt højt. Det gav vished”, siger hun.

Troede til det sidste Selvom pilen pegede længe pegede i den retning, var det svært at tro, at teamet helt skulle opløses. ”Før det blev meldt ud, regnede vi hele tiden med, at en del af vores opgaver i Møde Service ville fortsætte. Stemningen var meget usikker, fordi vi ikke vidste, hvad omfanget af opgaver og dermed medarbejdere ville blive fremover. Da vi fik en plan i efteråret og samtidig mulighed for individuelle samtaler med teamleder og afdelingsleder, hjalp det”, fortæller Claus Bachmann, der var senior

UDFLYTNING AF OPGAVER

TRE TIPS TIL GOD LEDELSE • Vær ærlig og åben over for medarbejderne •R espekter medarbejdernes faglighed, følelser og erfaring • Brug din tillidsmand som sparringspartner

lytte til vores ønsker og arbejde for vores fremtid i stedet for at fyre os”.

Ingen fyringer Som teamleder var Louise Hinsby Mathiesen rigtig glad for sine medarbejdere. Derfor har hun fra begyndelsen prioriteret åbne afdelingsmøder og så meget ærlighed som muligt. Cla u sB ec ”Den vigtigste opgave for h en leder er at have medarbejderne med. De skal måske ikke være overbegejstrede, men de skal være med på rejsen og være klar over, hvad der skal ske, og hvad deres rolle er”, siger hun. Mar ia ”Louise har fortalt så meget, He som hun kunne”, medgiver Maria Mondrup. Mens teamet har knoklet for at komme i mål, har teamlederen kæmpet hårdt for, at der skulle være plads til alle i koncernen, når afdelingen lukker. Heldigvis er indsatsen lykkedes. ”Vi har fundet nye pladser til alle medarbejdere. Også dem, der stadig har en opgave at løse i teamet. Det er jeg virkelig stolt af”, siger hun. us

ran

M o n dru p

sagsbehandler i teamet, men nu er rykket videre til nye udfordringer som controller i en anden afdeling. ”Efterhånden var det ren overlevelse”, siger sagsbehandler Pia Rasmussen, der har været meget trykket af stemningen og frygten for at miste sit job. Mens hun balancerede på kanten af en sygemelding, fik hendes leder dæmmet op for frustrationerne, og til sidst fandt hun et nyt job i Sunday. ”Louise og HR har kæmpet hårdt for at finde nye stillinger til os”, siger hun. ”Ledelsen skal have en stor ros for at

Pia R

Et godt samarbejde mellem teamleder Louiose Hinsby Mathiesen og tillidsmand Ida Schrøder Kilde bragte alle kollegerne godt videre.

Tillidsmanden gav sparring Et af de helt store plusser i opløsningen af Møde Service har været samspillet mellem tillidsmanden Ida Schrøder Kilde og teamlederen. Ved utallige møder har de sparret med hinanden om, hvordan de hver især kunne håndtere de pressede medarbejdere og få sat ord på frustrationerne i afdelingen. ”Vores samspil har gjort, at når leder ikke lige var i lokalet, har vi stadig kunnet bakke hinanden op på en god måde. Vi har altid vidst, hvor vi havde hinanden. Det er en enorm fordel, når jeg skal tage de svære samtaler med medarbejderne”, siger Ida Schrøder Kilde, der udover tillidsmandsgerningen har arbejdet som sagsbehandler i teamet. Som tillidsmand har hun haft fingeren på pulsen i afdelingen og en ærlig dialog med kollegerne om, hvordan de havde det midt i forandringerne. ”Ida har været en rigtig god tillidsmand”, siger Pia Rasmussen. ”Vi kunne mærke en forskel, når der blev talt om gruppens situation og fremtid, og Ida ikke var til stede i gruppen”, pointerer Claus Bechmann. “Vi snakkede bedre og mere åbent sammen, når hun var der, fordi hun var god til at spørge ind til det, som hun vidste, rørte sig i gruppen.”

”Sparringen fra tillidsmanden har gjort mig bedre i stand til i højere grad at sætte de rigtige ord på situationen over for medarbejderne. Vi har talt meget om ordvalget i kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere, og der har Ida været god til at få dialogen i øjenhøjde med medarbejdernes udfordringer”, siger Louise Hinsby Mathiesen.

UDFLYTNING AF OPGAVER

Af Daniel Lundgren Jørgensen / Fotos: Nana Reimers

Offshoring er ikke guld og grønne skove Halvdelen af Danske Banks medarbejdere arbejder i udlandet. Forskere og medarbejdere advarer mod skjulte omkostninger. Koncernen anerkender, at et globalt setup er mere kompliceret

Selvom Danske Bank er den største bank i Danmark, er det langt fra alle arbejdspladser, der ligger i Danmark. Over halvdelen af de 19.800 medarbejdere er i dag placeret uden for landets grænser – særligt i Litauen er antallet af medarbejdere steget markant. ”Jeg har forståelse for, at banken vil spare på udgifterne og forbedre bundlinjen ved at flytte arbejdsopgaverne til Litauen”, siger sagsbehandler i Sunday Pia Rasmussen, der selv har oplevet, at hendes arbejdsopgaver blev flyttet til Litauen. ”Men jeg er bekymret for, om samarbejdet på tværs af lande går ud over den kvalitet, vi leverer til vores kunder. Det giver i hvert fald nogle sprogvanskeligheder at have kolleger, der ikke alle taler og forstår dansk”. Hun bakkes op af sin teamkollega, Maria Mondrup. ”Det er spændende at være med til at overføre arbejdsopgaver til Litauen til nogle kolleger, som gør et rigtig godt stykke arbejde, men jeg synes også, det er lidt pudsigt, at ’Danske Bank’ har så mange arbejdspladser i udlandet”, siger hun. En anden medarbejder advarer mod kassetænkning og manglende fleksibilitet. ”Jeg tror ikke, ledelsen er helt klar over,

hvor meget tid vi bruger på at supportere vores kollegaer i Litauen med overførte opgaver og rådgiverne i Danmark, der ikke altid forstår det, de får leveret fra Litauen”, siger Claus Bechmann. ”Alt skal helst puttes i kasser for at kunne sendes ud af landet. Det matcher ikke med koncernens ønske om at være mere fleksibel og kundefokuseret”, mener han.

Skjulte omkostninger Selvom mange store virksomheder i disse år flytter arbejdsopgaver til udlandet, skal direktørerne ikke få for store dollartegn i øjnene, når de ser de lave lønninger i Litauen og Indien. Der er andre omkostninger forbundet med udflytninger, viser forskning. ”Mange virksomhedsledere og beslutningstagere tror, at det er guld og grønne skove at flytte arbejdsopgaver til lavtlønslande, men de overser de organisatoriske omkostninger, der dukker op på grund af sproglige og kulturelle forskelle. Det tager ofte flere år, før en udflytning bliver rentabel”, fortæller ph.d. og associate professor på CBS, Marcus Møller Larsen. En organisation bliver mere kompleks af

at arbejde på tværs af lande, og med øget kompleksitet kommer også en øget risiko for fejl, konstaterer han. ”I den skala Danske Bank har udflyttet arbejdsopgaver, er risikoen for misforståelser meget stor”, siger han, og peger på, at forståelse for det danske samfund er centralt, når man arbejder med danske kunder. ”Danske Bank har brug for danske medarbejdere for at forstå deres kunder. Udenlandske medarbejdere vil naturligt have sværere ved at yde den samme service som de danske, fordi deres kendskab til samfundet og kulturen er begrænset.”

Kunden i fokus For Danske Bank er det ikke centralt, hvor arbejdspladserne ligger, men hvordan man sammensætter en koncern, der leverer den bedst mulige kundeservice. ”Vi forbedrer kundeoplevelsen gennem en kombination af optimerede end-to-end processer, digitalisering, omkostningseffektivitet og konsolidering, hvilket kan have betydning for antallet af medarbejdere på de enkelte markeder”, udtaler Executive Vice President i Group Operations, Rob de Ridder i en skriftlig kommentar.

UDFLYTNING AF OPGAVER

”Når det har konsekvenser for vores personale, forsøger vi altid at begrænse omfanget, men det er ikke altid muligt”, forklarer han. Han anerkender, at et globalt setup er mere kompliceret end et lokalt. Det kræver mere koordinering, kulturel forståelse og struktureret kommunikation – ikke mindst at oplære helt nye medarbejdere, der ikke kender virksomheden. ”I de fleste tilfælde erstatter vi meget erfarent personale med højt kvalificerede, men mindre erfarne folk. Det kræver en stejl læringskurve hos de nye, og det tager tid. De udfordringer har vi forventet, men nogle har vist sig at være mere krævende, end vi først havde regnet med”, siger Rob de Ridder.

vis af og til føre til nogle misforståelser og fejlfortolkninger. For at hjælpe på det har vi trænet personalet i Litauen i de nordiske sprog, ligesom vi tilbyder alle medarbejdere i Danmark og Litauen engelskundervisning.” Personaleomsætningen i Litauen har desuden krævet en del gentræning af medarbejdere, men Rob de Ridder forventer, at den stigende størrelse og erfaring lokalt i Litauen vil reducere behovet fremover. ”Vores personale gør et fantastisk arbejde for at servicere vores kunder. Jeg har forståelse for, at de danske medarbejdere nogle gange må yde ekstra støtte til kollegerne i Litauen udover deres daglige ansvarsopgaver. Jeg sætter stor pris på deres ekspertise og dedikation”, siger han.

Hvad er din kommentar til de medarbejdere, der peger på sproglige og kulturelle udfordringer? ”Internt er vi nødt til at være opmærksomme på kulturelle forskelle og det faktum, at kommunikationen i de fleste tilfælde foregår på engelsk i stedet for medarbejderens modersmål. Det vil naturlig-

Kredsen kritiserer Danske Kreds har løbende udfordret og kritiseret beslutninger om at flytte arbejdsopgaver ud af landet. ”Vi har lige siden, man oprettede afdelinger i Litauen og Indien, hele tiden stillet spørgsmål til omkostningerne ved op-

Flere danske kolleger oplever udfordringer i det transnationale samarbejde. Kollegerne i Litauen gør det godt, men forskelle i sprog og kultur komplicerer samarbejdet.

gaveoverdragelse, kontroller, risici, og om dette går ud over kundeoplevelsen i sidste ende”, har kredsformand Kirsten Ebbe Brich udtalt til FinansWatch. Er det ikke et vilkår i en global koncern, at arbejdsopgaver flyttes til andre lande? ”Koncernen er i sin gode ret til at gøre det, men som fagforening for Danske Banks medarbejdere i Danmark ser vi nødigt, at det sker på bekostning af danske arbejdspladser.” Hvad kan Danske Kreds gøre ved det? ”Vi kan ikke forhindre det, men vi kan arbejde for, at det sker på en ordentlig måde, og hjælpe vores medlemmer med at opgradere deres kompetencer, så de kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet.”

TRIVSEL

Af Carsten Rasmussen

Sådan spotter du tegn på stress hos

Ledere og tillidsmænd i Group Operations blev klogere på, hvordan man ser, om en medarbejder er på vej til at blive stresset. Instruktør i psykisk førstehjælp, Rikke Maj Thauer, gav gode råd

”Ledere vil rigtig gerne blive gode til at håndtere en stressramt medarbejder, men vi oplever, at de har brug for hjælp”, forklarer Kirsten Lund, Danske Kreds, da hun byder velkommen til denne temaaften for ledere og tillidsmænd i Group Operations. Formålet er at få præsenteret værktøjer til at spotte mistrivsel hos medarbejdere, så vi tager stress i opløbet, både privat og på jobbet, og det tager instruktør i psykisk førstehjælp, Rikke Maj Thauer, sig af. Hun har solid erfaring i at uddanne ledere og medarbejdere i at arbejde sig ud af stress. ”Stresshåndtering er ikke bare lige noget, man gør. Det kræver først og fremmest empati og vilje til at sætte sig ind i, hvad stress er – og hvad stress ikke er”, siger Rikke Maj Thauer og peger på, at vi først og fremmest skal bestræbe os på at indrette arbejdsmiljøet, så mennesker ikke bliver stressede og syge. ”Vi kan ikke fjerne stress, men vi kan gøre noget ved det. Det er vigtigt, at lederne får talt med deres medarbejder om

OMKOSTNINGER 460.000 kroner om året er, hvad det cirka koster at have en medarbejder sygemeldt med stress, og det er ikke bare en omkostning for banken, men ikke mindst en stor menneskelig omkostning.

det, som er svært og personligt, så medarbejdere, der mistrives, spottes i tide og får kvalificeret hjælp”, siger Rikke Maj Thauer.

På vej mod kollaps Stress opstår ikke fra den ene dag til den anden. Det er vigtigt at se på forskning, og hvad der findes af evidens inden for området stress, forklarer Rikke Maj Thauer, og det er mindst ligeså vigtigt at se på, hvad der virker i praksis. Som regel udvikler stress sig gradvist over en længere periode. Man taler om en stresstrappe i fire faser med forskellige typer adfærd. ”På vej mod et stress-kollaps bliver personen mere og mere ude af sig selv. Der kan optræde angst, og det kan ligefrem føre til depression. Samtidig betyder det, at der fra personen er en faldende effektivitet og produktivitet”, forklarer Rikke Maj Thauer. Flere føler stress Langt de fleste ledere er optaget af at gøre det rigtige og tage hånd om deres medarbejdere. Rikke Maj Thauer præsenterede flere praktiske værktøjer til at afdække et symptombillede med enkle metoder og med en vis indsigt til at hjælpe en medarbejder gennem forløbet. I 2017 viste en trivselsundersøgelse blandt medarbejderne i Danske Bank, at ”Følelsen af stress er steget”.

”Det er et problem, hvis medarbejdere taler mindre med sin leder om det, hvis de føler stress og belastning i arbejdet”, siger Rikke Maj Thauer. Når du tænker negative tanker, stiger følelsen af stress, og derfor er det altid godt, hvis en medarbejder selv har indsigt i det og går ind og ændrer sine tanker.

Beskyttende elementer mod stress Støtte og opbakning fra sin leder, mening med arbejdet, indflydelse på arbejdsopgaver, involvering i beslutninger og løbende anerkendelse for indsatsen virker beskyttende mod stress. ”Mange medarbejdere kan ikke se meningen med deres arbejde, men det kan man vende om”, siger Rikke Maj Thauer, for det er en leders opgave at give plads til, at medarbejderne kan komme frem med meninger og følelser. Stress er altså ikke et fænomen, som kun er arbejdspladsens eller medarbejderens ansvar. Der er både noget, den enkelte selv har indflydelse på – mine handlinger, mine ideer, holdninger, min indsats, mine fejltagelser, min opførsel. Mens det, der er uden for den enkelte medarbejders indflydelse, er andre menneskers handlinger, samfundets udvikling, forandringer på arbejdspladsen, konflikter blandt kolleger, etc. Vi kender det godt, at der er ’noget’, vi ikke får gjort noget ved. Vi parkerer ’no-

TRIVSEL

en medarbejder

get’, og det kan give følelsen af, at vi ikke får løst problemet. Rikke Maj Thauer giver sine ekspertråd til, hvordan du som leder blive bedre til at se, når en medarbejder er trist, har kort lunte og efterhånden begynder at ændre adfærd. ’Jeg har det helt fint’, siger folk, der går i forsvar og ikke kan erkende egen stress. Det er normalt med depressive følelser, selvbebrejdelser, social tilbagetrækning – alle de her tegn på adfærdsændringer skal vi være opmærksomme på, for de kan i sidste ende resultere i en stress-sygemelding. ”Kontakt altid personen, der har det skidt”, siger Rikke Maj Thauer og under-

streger, at en leder altid skal være skarp på, hvad de ønsker at tale om? Hvad er min bekymring? Tag en god snak med medarbejderen om forhold som tidspres, relation til leder, komplekse opgaver samt afbrydelser og støj. Som afslutning samlede Kirsten Lund op på forholdet mellem ledere og medarbejdere: ”Det vigtigste er at få talt om, hvordan vi har det – det er et fælles ansvar. Det handler meget om tillid mellem leder og medarbejder, for er den tillid der ikke, kan det blive meget svært at reagere på stress blandt medarbejdere.”

Rikke Maj Thauer er instruktør i psykisk førstehjælp og lærer blandt andet ledere, hvordan man spotter stress.

SAMFUNDSTRUSSEL WHO forudser, at stress bliver en af de største trusler mod folkesundheden i 2020. Allerede nu viser undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2016’, at knap 16 procent af de danskere, som går på arbejde, ’ofte’ eller ’hele tiden’ oplever at være præget af stress og uoverskuelighed.

ARBEJDSMILJØ

Af Carsten Rasmussen

Mere fokus på

bevægelse i arbejdstiden

Flere steder i Danske Bank forsøger man at skabe bedre rammer for at få motion og bevægelse ind i hverdagen. Vi sidder meget ned, og det er ikke sundt 8 timer i træk. Når vi indretter arbejdspladser, så skal vi tænke mulighed for bevægelse ind, siger Christian Østeraas, Global Head of Real Estate Facility Management (REFM) I Danske Bank er der øget fokus på, at motion og bevægelse skal være en naturlig del af hverdagen. ”Nogle steder er der mulighed for et motionsrum. Men ellers gælder det om, at man lokalt tænker kreativt, så man gør det nemmere for medarbejdere at komme op ad kontorstolen. Vi ønsker en kultur, hvor der ikke kikkes skævt til, at en kollega holder en pause og går ned og træner. Det er helt legalt at gøre noget sundt. Men det behøver ikke at være en hård omgang fitness. Det kan også eksempelvis være gå-møder, som jeg ved, at flere bruger”, siger Christian Østeraas, Global Head of Real Estate Facility Management og fortsætter: ”Når man kommer tilbage, er der kommet ny ilt til hjernen, og man er mere frisk og effektivt, så vi ser det som

en investering, både i medarbejderne og banken”, siger Christian Østeraast, der samtidig sætter bevægelse og motion i arbejdstiden ind i en større ramme for det moderne arbejdsliv, hvor man også bygger på en strategisk tilgang til indretning, videndeling og teknologi. ”Vi udvikler hele tiden vores arbejdspladser i Danske Bank og finder nye løsninger på, hvordan mennesker samarbejder med hinanden, med IT-redskaberne, og hvordan vi aktivt bruger møbler og rum til at understøtte samarbejde. Det er først en virkelig nyskabelse, når man kan sætte folk sammen på tværs af organisatoriske grænseflader”, forklarer Christian Østeraas, der ikke mindst er optaget af, om indretning af arbejdspladsen understøtter arbejdet og gør os mere effektive – om det så er fitness- og

wellness, afslapningsområder, it-systemer eller smart-booking-systemer.

Effektiv og kreativ Danske Bank ønsker, at medarbejdere er omstillingsparate, og derfor skal det være sådan, at en gruppe medarbejdere kan gå ind i lokaler med en indretning og interiør, som understøtter kreative processer og motivation. Omvendt skal der være steder med fred og ro til at have skarpt fokus på sin opgave. Hvem siger også, at det skal være på en fast arbejdsplads i den organisatoriske enheder, man tilhører, at man arbejder, spørger Christian Østeraas, når man ligeså godt kan arbejde fra et andet sted i banken eller fra et ikke nærmere defineret sted. ”Pointen er, at vi er optaget af, hvor-

ARBEJDSMILJØ

OP AF STOLEN OG UD PÅ GULVET

KROPPENS SUNDHED

”Det glæder mig, at der er steder i Koncernen, hvor man har gode muligheder for bevægelse og motion i arbejdstiden”, siger arbejdsmiljøansvarlig i Danske Kreds, Susanne Arboe og tilføjer, at selv om ikke alle medarbejdere har disse muligheder, behøves det ikke at afholde os fra at få noget bevægelse ind i arbejdsdagen. På Danske Banks arbejdsmiljøsite under sundhed og helbred kan man få meget god inspiration til daglige øvelser. På Finansforbundets Arbejdsmiljødag i januar viste ny forskning, hvor vigtigt det er at få bevægelse ind i hverdagen, fordi motion efter arbejde ikke redder en stillesiddende arbejdsdag, siger Susanne Arboe med en opfordring til alle om at komme op af stolen og ud på gulvet: ”Det behøver ikke at tage lang tid, og mange øvelser kan udføres ved din arbejdsplads”.

Tænk ud af boksen og overvej, hvordan I integrerer sund bevægelse på arbejdspladsen. Også kerneopgaverne skal indrettes, så de fremmer medarbejdernes sundhed, siger professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann til FTF: ”I stedet for at opfordre medarbejdere til at dyrke motion i fritiden, mener vi, at en tilpas mængde fysisk aktivitet skal være en del af arbejdsdagen. På den måde bliver medarbejderne sundere og stærkere ved fyraften, end da de mødte”, siger han.

isse muligheder, behøves det ikke at afholde os fra at få noget bevægelse ind i arbejdsdagen. På Danske Banks arbejdsmiljø-site under sundhed og helbred kan man få meget god inspiration til daglige øvelser. På Finansforbundets Arbejdsmiljødag i januar viste ny forskni

dan organisering, indretning og teknologi understøtter de forhold, hvor mennesker rent faktisk arbejder mest effektivt og kreativt, både internt men i særdeleshed med kunderne”.

hed på 15, 30 eller 60 minutter. Møder kan blive bedre og mere effektive, når folk bevæger sig. Man finder typisk bedre løsninger og har bedre møder, når vi bevæger os og gør noget andet.

Walk the Talk Vi har en arbejdspladskultur, hvor vi sidder ned meget længe, selv om vi ved, at selve det at sidde stille foran skærmen hele arbejdstiden er usundt. I Danske Bank har man også mødelokaler med høje borde, hvor deltagerne står op under møderne. Det forkorter typisk møder, uden at de bliver hverken dårligere eller mindre effektive. I Høje Taastrup bliver medarbejderne opfordret til at tage nogle af møderne som ”Walk the Talk”, og man har med succes lavet faste ruter af forskellig varig-

En win-win-situation Det med sundhed er også indretning, siger Christian Østeraas og fortæller, at Danske Bank i Litauen har indrettet en ny stor arbejdsplads, der har et fitnessrum som en integreret del af bygningen med store vinduer ud til gaden, så vi også udadtil signalerer, at sundhed er en vigtig del af vores arbejdskultur: ”Det bringer fokus på sundhed, når det er acceptabelt for ansatte at gå i fitnessrummet. Det er jo også der, at vi taler om arbejde. I gamle dage mødtes folk over en smøg. Man kan måske endda

sige, at rygepausen er erstattet af en fitnesspause”. Men Christian Østeraas mangler dog evidens fra Danske Bank, der understøtter, at nye måder at arbejde på gør os mere effektive, så det bliver en konkurrencefaktor i forhold til banken. Det arbejder vi metodisk og systematisk på gennem observationer og undersøgelser af nye tiltag. På den måde kan vi underbygge, at det vi gør, skaber en målbar effekt, siger Christian Østeraas og tilføjer: ”Selv om banken gør det for medarbejdernes sundhed, er det også for at skabe gode kundeløsninger og fastholde tilliden til os, der samtidig samarbejder og passer godt på hinanden. Det er en klar win-win-situation for både bank og medarbejder”.

NYE JOB

Tekst og foto: Tor Birk Trads

Fyret, ikke færdig

Det kan være skræmmende, når chefen pludselig hiver tæppet væk under kontorstolen og den faste stilling i Danske Bank. Heldigvis er jobmobiliteten stor, og er man dygtig og forberedt, findes der også gode og udfordrende jobs uden for Danske Banks mure.

Tina Krøyer Jacobsson havde været ansat i Danske Bank i 36 år, da hun blev fyret sidste år. Hun havde mødt på arbejde i Valby, Ejby, Lyngby, Holmens Kanal og Høje Taastrup i forskellige afdelinger og funktioner. Hun havde været med til at fragte brune lædertasker med aktier, obligationer og checks mellem vekselerfirmaer og banker i de københavnske gader, dengang bankhandel var med fysiske dokumenter, og hun var med til at omlægge til de digitale systemer i 90’erne. Tina Krøyer Jacobsson havde med andre ord været i banken i lang tid, da hun blev fyret som Business Developer. Men hun var ikke overrasket: “Banken har flere år i træk fyret mennesker for at spare omkostninger. Det har jeg været en del af og oplevet, særligt fordi jeg har været tillidsmand i otte år. Jeg var klar over, at den proces foregår hvert år”, siger Tina Krøyer Jacobsson. Selvom hun blev ked af det, tog hun det ikke personligt. Hun accepterede, at det var nogle ydre omstændigheder, der forårsagede afskedigelsen. Med de seneste års fyringer i baghovedet vidste hun, at de mindre gode medarbejdere er blevet sorteret fra for længe siden. Nu er det kun gode folk, der bliver skåret fra: “Vi er nået forbi det punkt, hvor man rydder ud i dem, der ikke er de mest

eﬀektive. Den proces er det ikke længere. Det er dygtige folk, der bliver sendt ud af døren. De sidder bare det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Og den var nået til mig”, erkender Tina Krøyer Jacobsson. Det er naturligvis ikke alle, der gennem funktionen som tillidsmand får førstehåndserfaring med de løbende fyringer. Ved Danica i Lyngby havde Jan Riis Sørensen arbejdet som Test Manager i knap ti år, da han uden varsel blev fyret, og han var mere overrasket: “Jeg forstod faktisk ikke deres beslutning. Kvalitet var i højsædet, troede jeg, så det undrede mig, at jeg som den ene af to test managere blev fritstillet. Vi var de eneste test managere på fuld tid i afdelingen, og nu skulle den tilbageværende pludselig løse vores begges arbejdsopgaver. I mine øjne er det at slække på kvaliteten”, siger Jan Riis Sørensen.

En svær afsked De to tidligere kollegaer var begge kede af skulle sige farvel til et godt arbejdsmiljø med et stærkt socialt sammenhold. Jan Riis Sørensen havde egentlig overvejet at søge nye græsgange i noget tid, og på den måde var fyringen det skub, der skulle til, for at han kom videre. Alligevel var det med blandede følelser, at

han modtog nyheden, for han holdt af kollegaerne: “Det værste var tabet af de gode kolleger. En stor del af dem er også mine venner, og jeg ser stadig en del af dem privat i dag. Vi havde det godt sammen socialt”, siger han. Jan Riis Sørensen forlod kontoret samme dag, som han blev fyret. Tina Krøyer Jacobsson havde behov for en god afslutning efter at have tilbragt et helt arbejdsliv i samme organisation. Efter at have fået beskeden gik hun tilbage til afdelingen og spiste frokost med sine kollegaer. To uger efter arrangerede hun en lille afskedsreception for at sige tak for denne gang og sætte punktum for årene i Danske Bank: “Det kan i den grad anbefales at sige farvel på den måde. Det var virkelig rart, at der var mange kollegaer, der gav udtryk for, at de kom til at savne mig, og få sagt farvel til flere end bare ens afdeling. Den anerkendelse der ligger i at blive sagt farvel til, og at folk siger, de vil savne en, det er værdifuldt. Selvom det er hårdt”, siger Tina Krøyer Jacobsson.

Jobsøgning på LinkedIn Jan Riis Sørensen satte et punktum på Danske Bank-kapitlet på en anden måde. Efter at have sundet sig i to dage åbnede han computeren, loggede på sin LinkedIn-profil, opdaterede, at han var færdig i Danske Bank, og skrev “Test manager seeking new challenges.” “Idet jeg havde skrevet “seeking new challenges”, havde jeg lagt chokket og ærgrelsen bag mig. Også selvom jeg stadig var oﬃcielt ansat. Derfra kiggede jeg kun fremad”, fortæller Jan Riis Sørensen. Både Tina Krøyer Jacobsson og Jan Riis Sørensen fik seks måneders fritstil-

NYE JOB

ling med løn. I den periode krævede Danske Bank, at de søgte to jobs om ugen. For Jan Riis Sørensen blev det dog aldrig aktuelt, for efter to dage begyndte henvendelserne at tikke ind i hans indbakke på LinkedIn. Faktisk var hans profil så attraktiv, at der løbende kom omkring to henvendelser om ugen. Noget han selv tilskriver en generel efterspørgsel på test managers, men også en veludviklet LinkedIn-profil, som han løbende havde opdateret: “Det var en kæmpe fordel for mig, at jeg havde opdateret den løbende. De færreste kan huske 10-15 år tilbage, hvad man har lavet og har erfaringer med. Min profil var fuldt opdateret med skills, konkrete værktøjer og uddannelser, jeg har taget”, siger Jan Riis Sørensen og uddyber: “En opdateret LinkedIn-profil er alfa og omega. For virksomhederne bruger platformens søgefunktion og ser, hvem der findes, som har de kvalifikationer og erfaringer, de mangler.” De ugentlige henvendelser i Jan Riis Sørensens LinkedIn-indbakke fortsatte helt frem til december, og af og til kommer der stadig henvendelser. Men det var faktisk et jobopslag på LinkedIn, der resulterede i det helt rigtige job til Jan Riis Sørensen. DSB havde et jobopslag med en test manager-stilling, som han søgte. Med et link til sin profil og en kort ansøgning, blev han inviteret til to samtaler, som udmøntede sig i et job.

Netværket Tina Krøyer Jacobssons vej til et nyt arbejde gik gennem en blanding af gammeldags netværk og LinkedIn. Hun blev fritstillet lige inden sommerferien og brugte den på at slappe grundigt af og

54-årige Tina Krøyer Jacobsson på softwareproducenten SDC’s hovedkontor, hvor hun har fungeret som ekstern konsulent siden november.

tænke over fremtiden: “Det var enormt spændende at have fri så længe. Det har jeg ikke prøvet før, fordi jeg har arbejdet, siden jeg var 18 år. Så når man ikke at reflektere så meget over, hvad det egentlig er jeg laver og vil”, siger Tina Krøyer Jacobsson. I tænkepausen efter fyringen nåede hun at savne at arbejde og puslede med tanker om at blive selvstændig konsulent, men der var kun gået et par måneder, da hun i efteråret fik en interessant henvendelse fra en tidligere

NYE JOB

kollega. Ekskollegaen spurgte, om hun måtte anbefale Tina Krøyer Jacobsson til en stilling i konsulentvirksomheden Capital Market Partners. Samme aften snakkede Tina Krøyer Jacobsson i telefon med chefen, og de forbandt sig på LinkedIn. På platformen kunne chefen se deres overlappende kontakter, hvilket gav ham mulighed for at researche. Han ringede til deres overlappende LinkedIn-kontakter og spurgte ind til Tina Krøyer Jacobsson. To dage og to samtaler senere havde hun et fast job som konsulent i virksomheden. Tina Krøyer Jacobsson tillægger også LinkedIn en stor betydning i jobsøgningsfasen. Hun var til givende møder og arrangementer i Danske Kreds og Finansforbundet, som hjalp til at skærpe hendes jobsøgningsstrategi, men LinkedIn spillede også en afgørende rolle. De mange fyringsrunder hun har været vidne til i Danske Bank har motiveret hende til løbende at prioritere sin LinkedIn-profil. Hun vidste, det var et eﬀektivt værktøj:

“Det er en branche, hvor man kommer meget rundt, og derfor giver det mening at holde fast i netværket og tilføje kontakter, man snakker godt med på for eksempel kurser og til møder”, siger Tina Krøyer Jacobsson og uddyber, at LinkedIn også er et godt sted at følge ens fagfæller: “Det er en måde at følge ens kollegaer og opleve, at de faktisk klarer sig godt rundt omkring og har arbejde”, siger Tina Krøyer Jacobsson.

Ny i job Med en ledighedsprocent i Finansforbundet på blot 2,5% er mulighederne for at få et nyt arbejde, hvis man bliver fyret, gode. Også på tværs af brancher. “Når man er bankansat, så er man tit dygtig, kan meget og kan omskoles til mange forskellige ting, fordi vi skal kunne sætte os ind i nogle ret avancerede produkter og lovgivning, som ligger bagved. Det stiller nogle krav”, siger Tina Krøyer Jacobsson. Både Tina Krøyer Jacobsson og Jan

Jan Riis Sørensen fotograferet i Høje Taastrup, hvor DSB’s kontorer ligger.

Riis Sørensen er glade for måden, det hele er endt på. Med nye udfordringer og gode nye kollegaer tegner fremtiden lys for de to. Det var vemodigt at sige farvel til gode kollegaer, men forandringerne har været positive. Jan Riis Sørensen oplever, at hans erfaring og indsats er værdsat hos DSB, og at han er landet det rigtige sted: “Jeg lever i nuet, og lige nu har jeg fundet min rette hylde”, siger han. Tina Krøyer Jacobsson føler også, hun er havnet på den rette hylde. Efter 36 år var det svært at sige farvel, men i sidste ende er hun igen et dejligt sted: “Det har været godt at prøve noget andet, og jeg savner ikke at komme tilbage, selvom jeg godt kan savne personer der. Der har været noget befriende i at komme ud”, siger Tina Krøyer Jacobsson.

POLITISK KOMMENTAR

KYS - Know Your Staff – Kend din medarbejder

Vi har gennem lang tid forholdt os til begrebet KYC – Know Your Customer – eller kend din kunde. Det er altid vores ledestjerne og spiller ind i alt vores arbejde, for kun derved kan vi opbygge et relevant og gensidigt værdiskabende forhold til vores mange kunder. I virkeligheden har det været et krav, også før begrebet ”KYC” blev introduceret. Vi introducerer til inspiration for både ledere og HR-systemet et nyt begreb. ”KYS” – Know your Staff - kend din medarbejder. Vi ved, at vi ansatte bliver målt og vejet, også udover hvad vi hver især har kendskab til, og det giver naturligvis koncernen et indblik i, hvad vi kan. Men kender de os godt nok til vide, hvad vi også kan, og hvad vi er villige til at lære for at levere endnu bedre service til vores kunder? Ved Performance Appraisal – udviklingssamtalen – taler medarbejdere og ledere om afdækning af kompetencer, udviklingsbehov, ambitioner og potentiale. Det har til formål at sikre, at begge parter ved, hvad der skal til for at bevare en god og udviklende arbejdsplads. Men vi ser imidlertid ved for eksempel fyringer, at der ikke har været tilstrækkeligt kendskab til den enkelte, så fyring har kunnet undgås. Vi oplever ofte, at hverken leder eller HR har haft tilstrækkelig indsigt i fyringstruede medarbejderes kompetencer og ønsker til fremtiden. Et større kendskab kunne have ført til omplacering til andet job, og Danske Bank ville være i stand til at

”Vi oplever ofte, at hverken leder eller HR har haft tilstrækkelig indsigt i fyringstruede medarbejderes kompetencer og ønsker til fremtiden”.

holde på flere af sine erfarne, kulturbærende kræfter. Hvis det indebærer en investering i at udvikle enkelte medarbejderes færdigheder og kompetencer, bør der være ressourcer til det. Det gælder både situationer, hvor arbejdsopgaver rationaliseres væk, og hvor de overføres til andre lande. Vi hører, at koncernen kun har velfungerende og velperformende medarbejdere. Betragter man de medarbejdere som et aktiv, bør der vel også være plads til alle, der ønsker at blive og udvikle sig i Danske Bank. Vi har senest ved et debatmøde i Ringsted med titlen ”Er du klar til fremtiden?” hørt Thomas Borgen fabulere over behovet for efter-, videre- eller nyuddannelse. Det er meget godt i tråd med, hvad Danske Kreds har ønsket ved flere overenskomstforhandlinger både centralt i Finansforbundet og lokalt i Danske Bank. Vi ser frem til, at der åbner sig nogle muligheder ved kommende forhandlinger, hvor vi kan aftale, hvilke ressourcer – tidsmæssige og økonomiske – der skal stilles til rådighed af hvem. Der er ÉT sikkert overlevelsestrick: Hele tiden at tilegne sig ny og udvikle sin bestående viden og de kompetencer, som sektoren efterspørger. Jeg vil gerne opfordre til, at lederne med opbakning fra HR-systemet påtager sig ansvaret for at få tilstrækkelig indsigt i alle medarbejdere til at lave en retfærdig vurdering af, hvor og hvordan vores dygtige kollegaer kan skabe værdi for koncernen. ”KYS” er sagen.

PÅ ARBEJDE MED KREDSBESTYRELSEN

Af Daniel Lundgren Jørgensen

Lars er agil forandringsagent Med en baggrund i IT er Lars Aabling-Thomsen vant til krav om at være agil i et udviklingsmiljø, hvor alt skal gå stærkt. Det nyeste kredsbestyrelsesmedlem er Lars Aabling-Thomsen. Da Danske Kreds fik ny formand, blev han suppleret ind i bestyrelsen. Med 20 års erfaring fra ITområdet i Danske Bank har kredsbestyrelsen fået friskt blod fra et af koncernens mest agile områder. Nu fungerer Lars som en slags forandringsagent i kredsens strategiske udvikling og i samarbejdet med koncernen. Han koordinerer blandt andet indsatsen i samarbejdsudvalget i Danmark og deltager i det europæiske samarbejdsudvalg sammen med de øvrige fagforeninger i Danske Unions. Lars’ erfaringer med agilitet og højt performende teams giver ham en anderledes tilgang til hverdagen. Der tænkes mange store tanker på kredskontoret, og tidshorisonterne er ofte lange, fordi der skal prioriteres blandt de mange dagsordener, og der er mange interesser i spil på tværs af koncernen. I Group IT er tempoet anderledes hurtigt, fordi der er kunder, der venter på et produkt. Nu bruger Lars sine erfaringer til at skabe medlemsværdi i Danske Kreds.

DET NÆSTE ÅR STILLER VI SKARPT PÅ KREDSBESTYRELSENS ARBEJDE FOR MEDLEMMERNE. FØLG MED OG LÆR DINE FAGLIGE REPRÆSENTANTER BEDRE AT KENDE.

UDDRAG FRA LARS’ DAGBOG Mandag den 22. januar Jeg mødtes med en af Danske Banks agile coaches til en snak om, hvordan Danske Kreds som organisation kan blive mere agil i vores tilgang til opgaveløsning. Vi er ikke en IT-afdeling, men vi kan sagtens lære af den agile måde at gøre tingene på.

Tirsdag den 23. januar Medlemsmødet i Lyngby dagen efter skulle forberedes. Der skulle være styr på alle detaljer - såsom teknik, forplejning m.m. Derudover arbejdede jeg videre med de værktøjer, som den agile coach gav mig indblik i dagen før.

Onsdag den 24. januar Morgenarrangement i kantinen i Wealth Management, Lyngby, var en fantastisk inspiration, og Morten Albæk bragte sig selv i spil på en både morsom og konstruktiv måde. Tilbage på kontoret blev jeg inddraget i Løn & job-udvalget samt i en forsøgsordning i MobileLife, hvor man arbejder efter en anderledes overenskomst – et spændende forsøg.

Torsdag den 25. januar Danske Kreds har arrangeret flere kantinebesøg rundt i hele landet for at møde medlemmerne. Jeg deltog denne dag på kantinebesøg i Holmens Kanal, hvor vi var i begge kantiner. Det er altid fedt at være ude på gulvet, og vi fik gode snakke med både medlemmer og ikke-medlemmer.

Fredag den 26. januar

LARS AABLING-THOMSEN - 58 år - Bosat på Frederiksberg -K redsbestyrelsesmedlem siden november 2017 - Tidligere Lead Software Engineer i Group IT

Normalt holder vi fælles morgenmøde om fredagen, men sekretariatet var ude af huset, og andre var til arrangement i C&I. At sekretariatet ikke var i huset betød, at vi måtte deles om at passe telefonerne. Jeg selv tog telefonvagten fra 12.00 til lukketid, og det var lærerigt at blive indført i, hvad der også rører sig i Danske Kreds.

PÅ ARBEJDE MED KREDSBESTYRELSEN

Bente bringer flere ind i folden UDDRAG FRA BENTES DAGBOG Mandag den 22. januar Jeg deltog i Finanssektorens Arbejdsmiljødag for at få fornyet indblik i, hvordan vi hjælper medarbejderne i finanssektoren til bedre trivsel og et ordentligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Jeg skal huske at give min viden videre til tillidsmændene, der kan bringe det videre ind på arbejdspladsen.

Tirsdag den 23. januar Jeg var til frokostmøde med tillidsmændene i Group IT i Ejby, som jeg er kontaktperson for. Her fik jeg input fra hverdagen i IT og drøftede med tillidsmændene, hvordan Danske Kreds kan bidrage med blandt andet ”Lunch & Learn”-møder hos medlemmerne i IT.

Onsdag den 24. januar Omkring 60 kollegaer deltog sammen med mig i et morgenmøde med Morten Albæks foredrag ”Reveal your potential”, hvor de fremmødte blandt andet fik input til deres udvikling. Arrangementet er del af en række arrangementer i kantinen i Lyngby, som jeg har planlagt sammen med min bestyrelseskollega Lars AablingThomsen.

Torsdag den 25. januar Jeg brugte dagen på at forberede sig til et kommende kredsbestyrelsesmøde, hvor flere medlemsmøder og hverveaktiviteter skulle drøftes.

Fredag den 26. januar Jeg deltog i en karrieredag hos C&I i Holmens Kanal. Karrieredagen var arrangeret i et samarbejde mellem tillidsmænd og ledelse med indlæg fra blandt andre Finansforbundets karrierekonsulenter.

Organisationsprocenten falder, og der bliver stadigt færre medlemmer af Danske Kreds. Heldigvis har Danske Kreds’ Bente Bang en mission: Der skal flere ind i folden. Siden valget til kredsbestyrelsesmedlem i 2016 har Bente sat sit arbejde som pensionskonsulent på pause for at hellige sig arbejdet med at repræsentere Finansforbundets medlemmer i Danske Bank. Gennem konstitueringen landede hun med én af Danske Kreds’ vigtigste opgaver. Som politisk ansvarlig for hvervning skal Bente planlægge aktiviteter, der skal sikre opbakning til Danske Kreds. Blandt Bentes mærkesager er, at Danske Kreds skal være ”Vores kreds”. En fagforening, der er tæt på medlemmernes hverdag og inspirerer og støtter det enkelte medlem. Derfor har de aktiviteter, hun har planlagt, ikke kun være målrette potentielle medlemmer. Værdien af at være medlem af fagforeningen skal være synlig for både medlemmer og ikke-medlemmer. Det seneste år har Bente stået i spidsen for blandt andet en IT-konference i Ejby, inspirerende morgenmøder i Lyngby og flere kantinebesøg i Danske Bank. Sammen med den øvrige kredsbestyrelse har hun fortalt medlemmerne om deres muligheder for at uddanne sig til fremtiden, opdatere sig på udviklingen i sektoren og bruge de muligheder, de har hos Finansforbundet. Samtidig har hun også arbejdet for at aktivere kredsens tillidsmænd i indsatsen for at få flere medlemmer til Finansforbundet.

BENTE BANG - 55 år - Bor i Solrød Strand - Kredsbestyrelsesmedlem siden 2016 - Tidligere pensionskonsulent i markedsområde Glostrup

Feriebolig

FREDFYLDT Ø-FERIE PÅ FANØ Fanø tilbyder idyllisk ø-stemning tæt ved Vesterhavet med brede sandstrande og unikke oplevelser i naturen. Find rav på strandene, se sælerne sole sig på stenene eller oplev den imponerende drageflyvning på stranden i weekenderne. Fanø har noget for enhver smag – om du er børnefamilie, sportsudøver eller nyder livets goder i fredfyldte omgivelser. På den naturskønne vadehavsø med brede strande, kunstgallerier, badelande og bondegårde kan medlemmerne af Danske Kreds tilbringe ferien i et dejligt landsbyhus kaldet Maja Klemmensens Hus. Huset er et gammelt, stråtækt skipperhus fra 1880, beliggende i den gamle bydel i Sønderho, der har fået prisen som Dan-

marks smukkeste landsby. Huset er på 100 m2 og indrettet til 5 personer. På 1. sal er der 2 selvstændige soverum og i stuen findes der en enkelt soveplads. I stueplan finder du en hyggelig stue med brændeovn, køkken og toilet med bruseniche. Fanø er den nordligste ø i Vadehavet og en del af Nationalpark Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Kører du en kort tur mod syd, kan du opleve Vadehavets natur og dyreliv, gå en tur ved Højer Sluse eller tage en tur over grænsen, hvor du hos Nolde-Stiftung finder samlingen af vadehavsmalerier af Emil Nolde. Trænger du til mere byliv, er havnebyen Esbjerg også lige rundt om hjørnet.

Sådan gør du På danskekreds.bookhus.dk kan du læse meget mere om Danske Kreds’ ferieboliger og booke din næste ferie til en favorabel medlemspris.

Din sundhedssikring Via din overenskomst har du en sundhedssikring i Danica Pension. Med sundhedssikringen behøver du ikke bekymre dig om, hvad der skal ske, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke. Du er sikret hurtig adgang til privathospital og andre behandlere, og du kan som noget helt særligt selv bestemme, hvor du vil behandles – også hvis du vil behandles i udlandet. Du får blandt andet:

Støtte til din fysik

Støtte til dine tanker

Støtte til din familie

Inden for Danica Pensions netværk af behandlere kan du få dækket rimelige og nødvendige behandlinger hos fysioterapeut eller kiropraktor. Du vil hurtigt blive henvist til en behandler med særlig ekspertise i din problemstilling.

Din forsikring dækker rimelige og nødvendige psykologbehandlinger, hvis du vælger en psykolog inden for Danica Pensions landsdækkende og kvalitetssikrede netværk.

Du kan tilkøbe en sundhedssikring til din ægtefælle og dine børn fra 2-21 år, så du også sikrer din familie. Forsikringen kan vare, så længe du er ansat. Bemærk at der gælder særlige vilkår for sundhedssikring til børn, blandt andet for antallet af behandlinger.

Har du brug for hurtige råd om fysiske skader på bevægeapparatet, har du også direkte telefonisk adgang til en fysioterapeut på hverdage 8.00 16.00. Ring 70 22 01 19.

Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk

Har du brug for akut rådgivning om psykologiske problemer i forbindelse med stress, har du også direkte telefonisk adgang til en psykolog døgnet rundt alle ugens dage. Ring 70 22 02 13.

Redaktion: Kirsten Ebbe Brich (ansv.) Daniel Lundgren Jørgensen Carsten Rasmussen Redaktionen afsluttet: 27.02.2018 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation

Læs mere om din dækning via din netpension på danicapension.dk

Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup, Finansforbundet Tryk: Aller Forsidefoto: Tor Birk Trads

Oplag: 11.250 Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen

LEDER

Rigdom er mere end kold kapital Den 2. februar leverede Danske Bank igen et fantastisk flot regnskab. Vores ejere og direktører skylder en stor tak til en hårdtarbejdende stab, der knokler hver dag for at gøre det godt. Vi kan som medarbejdere være stolte af os selv og den indsats, vi yder. Ledelsen formår at drive forretning. Direktionen har styret skibet i den økonomisk rigtige retning siden de svære tider under finanskrisen. Alligevel er vandene oprørte blandt nogle af vores medarbejdere, der trods de gode tider hver dag Kirsten Ebbe Brich føler dækket gynge under sig. Kredsformand Måske er det på tide at nuancere opfattelsen af, hvad rigdom og værdiskabelse er. For mens virksomheden skovler kold kapital ned i lasten og ud til aktionærerne, tabes guld på gulvet på andre områder. Dels er der de erfarne og kompetente kolleger, som siver ud af virksomheden næsten dagligt. Kolleger, som har opbygget deres erfaring og kompetencer over mange år, og som har gjort deres bedste for, at båden ikke skulle tippe, når stormen var værst. De bringer en anden kapital ind i virksomheden end den, vi kan udbetale til aktionærerne. De har båret og udviklet kulturen i banken gennem tiden; de kender vores kunder, og de kender vores forretning. Men direktionen lader til at have taget en klap for det øje, der ser, hvor meget de faktisk bidrager med. Det andet øje er stift rettet mod øst, hvor lønningerne er lavere og opfattes som mere omkostningseffektive. I mellemtiden glemmes de danske medarbejdere. Dels er der de mange danske medarbejdere, der saver den gren over, de selv sidder på, når de overleverer opgaver til kolleger i andre lande. De mister motivationen og overskuddet til at skabe den rigdom, vi i virkeligheden skal overleve på i fremtiden: Idérigdom, nysgerrighed på verden omkring os og mentalt overskud til at se længere frem end næste årsregnskab. I stedet fortaber hverdagen sig i målsætninger, performancemål og stresssymptomer i de afdelinger, der ikke har hverken økonomisk eller mentalt overskud til at tænke længere end næste evalueringsdag. Det er ikke særlig værdiskabende, hverken for os som medarbejdere eller for koncernen. Danske Bank har brug for bedre blik for social kapital. For mere tillid, anderkendelse af det hårde arbejde og en kikkert, der ser en bæredygtig vej frem. Glade medarbejdere performer bare bedre, og glade bliver de kun, hvis de føler sig som en del af besætningen med kurs mod fremtiden.

“Måske er det på tide at nuancere opfattelsen af, hvad rigdom og værdiskabelse er.”