Medlemsblad for Danske Kreds nr. 1/2010

Med le m sbl a d f o r DAN S K E K r EDS / en v irkso mh e dsk re ds i finansfo rbu nde t / marts

2010

Stress/3 Kontanthåndtering/8 Beskæftigelsen/10 Årsberetning 2009/Indstik Næstformand i Finansforbundet/13 Seniordeltid/14 Overenskomst 2011/16 Spørgehjørnet/17 Medlemsmøde /18

leder Per Alling Toubro Formand

Urimelig omtale af medarbejdere Oftere og oftere oplever vi, at koncernens medarbejdere – vores medlemmer – omtales i artikler om koncernen med navns nævnelse. Det finder Danske Kreds både kritisabelt og uetisk, fordi koncernens medarbejdere til enhver tid handler efter koncernens politik.

Hvis det drejer sig om strafbare handlinger, som en medarbejder måtte have begået, er det en sag for domstolene. Men her drejer det sig om medarbejdere, som udelukkende leverer rådgivning og serviceydelser, som koncernens ledelse tilrettelægger rammerne for.

Koncernens medarbejdere har hverken mulighed for eller lyst til at indgå i en omtale af koncernen, hvorfor en omtale af en navngiven person altid vil fremstå meget ensidigt. Det sætter medarbejderen i en ulykkelig situation. Derfor opfordrer vi altid vores medlemmer til ikke at udtale sig til pressen, blandt andet af den årsag, at mange journalister selv plukker i det udtalte og vælger de dele ud, som kan understøtte deres sag.

Hvis en kunde eller journalist derfor har kritik af koncernens rådgivning eller service, må vi bede om, at kritikken rettes mod rette vedkommende, som altså er ledelsen.

Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk

2 / Danske kreds / marts 10

Redaktion: Per Alling Toubro (ansv.)

Sanne Lauridsen Hans Erik Rasmussen Tina Birch Carsten Rasmussen

Også når det gælder bankens image, føler medarbejderne sig indimellem udstillet. Debatter går ofte på, om det er en rådgiver eller sælger, som kunderne møder. Danske Kreds har noteret sig, at koncernens ordførende direktør også tager ansvar for banksektorens imageproblemer i sin egenskab af formand for Finansrådet.

Som Peter Straarup udtrykker det, har man i sektoren været grebet af en tidsånd, der har haft indflydelse på de retningslinjer, som ledelserne har udstukket.

Formanden citeres for, at det er nødvendigt at udvikle medarbejdernes kompetencer. Det ser vi med stor tilfredshed på, da netop kompetenceudvikling er et område, som også vi har meget fokus på. Vi håber derfor, at denne udvikling blev drøftet ved årets udviklingssamtale med den enkelte medarbejder. Jo bedre uddannede medarbejdere koncernen har, jo mere tilfredse kunder må vi forvente, at vi får.

Men det overordnede imageproblem ser vi primært løst af ledelsen.

Redaktionen afsluttet: 13. marts 2010 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikationsudvalget som mail eller brev.

Forsidefoto: Lisbeth Holten

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet

Oplag: 13.000 Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen

Tryk: Quickly Tryk A/S

Foto i beretning Jasper Carlberg

stress

Det gik helt galt En enorm arbejdsmængde sendte Bolig Service på stresskurs sidste år. Lær af vores erfaringer, lyder opfordringen til andre fra områdetillidsmanden Af journalist Irene Scharbau

Foto: Lisbeth Holten

I uge 24 sidste år fik medarbejderne i Bolig Service (Retail and Logistic Services) det første beordrede merarbejde. Baggrunden var et ønske om at nå i bund med sagerne. Renten faldt, og forude ventede indførelsen af elektronisk tinglysning. Da de nåede september, fungerede Domstolsstyrelsens it-system ikke som tiltænkt, hvilket gav problemer med at behandle sagerne. Men kunderne skulle jo have deres penge, og adrenalinproduktionen steg blandt de ansatte.

I december kulminerede for meget arbejde til for få medarbejdere med en række stress-sygemeldinger.

Ti procent af medarbejderne var da på en observationsliste for stress.

I dag er man videre og mere bevidste om at få arbejdsliv og fritid til at hænge sammen. ”Det har været slemt, men jeg tror, der generelt i banken er kommet et større fokus på det hele liv. Arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen. I Bolig Service har vi fået andre værdier, og vi skal passe på hinanden. Men det er stadig vigtigt at tale om, hvor galt det kan gå”, siger områdetillidsmand Katrine Nielsen.

Da it-systemet stillede forhindringer i vejen for, at medarbejderne kunne ekspedere de normalt 15-20 sager om dagen, begyndte arbejdspresset at blive for stort for en del af medarbejderne. Ærekære ”Folk er meget ærekære, og det er accepteret at arbejde meget.

Men det begyndte at gå galt i september. Medarbejderne påtog sig et ansvar, som ikke var deres, for kundernes skyld. De var ikke gearede til at sige fra. Både ledelse, tillidsfolk og kolleger har holdt øje med dem, som ikke havde det godt, men ikke nok. Alle var pressede”, konstaterer Katrine Nielsen.

En obs-liste blev indført for medarbejdere, der viste signaler på udbrændthed. De måtte ikke arbejde over. I december var ti alligevel blevet decideret syge af stress. ”Vi andre kiggede indad. Nogle kørte videre, fordi de kunne, andre tog kun de timer, de skulle. Ved juletid var der ikke meget merarbejde. Stemningen var mat, hvor vi normalt har det sjovt.

Ligegyldigt om vi var stress-syge eller ej, var alles familier påvirket af omstændighederne. Der blev trukket store veksler på privatlivet”, siger Katrine Nielsen.

Medarbejderne påtog sig et ansvar, som ikke var deres, for kundernes skyld, siger områdetillidsmand Katrine Nielsen

Danske Kreds / marts 10 / 3

gg

stress

Det er ti for mange Steen Kristensen er afdelingsdirektør for Bolig Service. Han konstaterer, at efteråret var en udfordring, hvor også lederne var pressede. ”Ti syge er ti for mange, og det har været en svær tid, fordi vi skulle lære nye systemer. Denne kombination gav problemer.

Vi kunne som ledere hjælpe med uddannelse til de nye systemer og afmystificere nye opgaver ”, siger han.

I situationen var koncernens stressværktøjer gode at bruge. ”Der er en masse gode råd at hente. Vi var meget opmærksomme på, hvordan medarbejderne reagerede. Udfordringen med stress er dog, at det ikke altid kun er arbejdsrelateret.

Bedre nu Danske Kreds indgik en aftale om at suspendere beordret merarbejde fra 15. januar til 1. marts. Vikarer er kommet til, og der er mere ro på i dag. ”Sygefraværet er faldet nu. Vi har igennem forløbet alle lært noget omkring egne grænser. Nogle har desværre bare oplevet at overskride dem. Men ledelsen har håndteret det supergodt.

Der er generelt en anden holdning til ’det hele liv’, som også er koncernens værdipolitik, og vi er blevet bedre til at holde øje med stress-symptomer”, siger Katrine Nielsen.

Desuden er nogle gode til at lukke sig inde i en skal, så man ikke opdager, hvordan de har det. Andre er som en åben bog”, fortæller Steen Kristensen. ”Det er nemt for en leder at gå ud og beordre merarbejde.

Men hvis en medarbejder er lidt tyndslidt, er det godt at have fulgt vedkommende og kunne sige, ’det gælder ikke for dig’”.

Steen Kristensen er i dag glad for, at antallet af sygemeldinger ikke blev højere, og hans råd til andre ledere, som står med en stresset afdeling, er at bevare roen, at planlægge så godt som muligt og eventuelt få tilført flere ressourcer. ”Og så skal opgaverne prioriteres. Jo bedre man er til det, jo

Stresspolitik Danske Bank har en stresspolitik, som kan læses på portalen: ”Der står rigtig meget godt om stress på portalen. Problemet er, at hvis man er meget stresset, har man ikke overskud til at gå ind i værktøjerne. Nogen er nødt til at tage beslutningerne for dig.

Derfor var det blandt andet godt, at vi fik obs-listerne, så lederen havde ret til at fritage folk fra merarbejde”, siger Katrine Nielsen.

Bolig Service har afholdt to arrangementer for medarbejderne i december med Center for Stress og Trivsel.

Tag testen

Signaler på stress

Hvis du føler dig stresset, har koncernen en række værktøjer, du kan benytte dig af på portalen. Her kan du blandt andet finde oplysninger om stressforebyggelse, hvordan du kan få hjælp, og om, hvilke ordninger der findes til at vende tilbage til jobbet efter en periode med stress-sygdom. I værktøjskassen er der også mulighed for at tage en stresstest.

Mener du at have stress, kan du snakke med din leder eller kontakte stresshotlinen på 70 10 20 12.

Fysiske: Hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter, appetitløshed, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom som for eksempel psoriasis og sukkersyge.

Psykiske: Ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed, nedsat humoristisk sans.

Adfærd: Søvnløshed, uengageret, aggressivitet, irritabilitet, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser som for eksempel kaffe, cigaretter og alkohol, øget sygefravær.

(Kilde: Arbejdsmedicinsk klinik, Hillerød)

Bolig Service Bolig Service beskæftiger p.t. 261 medarbejdere. I det seneste år har afdelingen fået hjælp af de såkaldte ”lørdagsvenner”, hvor ansatte i filialerne har kunnet arbejde om lørdagen til samme honorering som de fastansatte. Man har også lånt medarbejdere fra andre afdelinger.

4 / Danske kreds / marts 10

Foto: Lisbeth Holten

bedre bliver man til at håndtere de udfordringer, som nødvendigvis følger med”, siger han.

I dag er stress noget, man taler om på morgenmøder, funktionsmøder og ledermøder. ”Vi har lært, at vi skal blive endnu bedre til at observere, og vi skal være hurtigere til at reagere. Det er bedre at henvise en medarbejder for meget til Stresslinien end en for lidt”.

Hjernen slog fra Tag din krops signaler alvorligt, siger Joan Thode Falk, der fik masser af hjælp, men først da hun var blevet syg af stress Af Irene Scharbau, journalist

Det havde været et travlt efterår for 47-årige Joan Thode Falk.

Efter 28 år i banken var hun startet i nyt job som sagsbehandler i Bolig Service. Men hun havde for høje forventninger til sig selv om, hvor hurtigt hun skulle lære nye opgaver. De forventninger kunne ikke indfries på grund af nyt it og det øgede arbejdspres.

Da it-systemet ikke fungerede ordentligt i forbindelse med indførelsen af digital tinglysning den 8. september, voksede presset på Joan. ”Jeg kunne ikke bruge så mange af mine tidligere kompetencer mere. De ting, jeg skulle lære, var der ikke rigtig nogen, som vidste noget om, fordi det var nyt. Vi løfter i flok her, og jeg er et meget socialt menneske, derfor var det frustrerende, når jeg ikke kunne nå de samme opgaver som tidligere”, fortæller hun.

I november begyndte hun at få hovedpine, hun blev svimmel og måtte støtte sig til væggen, når hun gik ned af de lange gange på Girostrøget i Høje-Taastrup. ”Jeg plejer at være en, der kan sige min mening. Men efter ordvekslinger, som jeg normalt kan klare, rystede min krop, og jeg måtte ud at tude på toilettet. Der skulle jeg nok have sagt fra, men andre havde det værre end mig, så jeg meldte ikke fra, heller ikke selv om jeg fik tilbuddet om ikke at have overarbejde. Det gik ud

over familien derhjemme, jeg var jo ikke nærværende og slet ikke den gamle Joan. Jeg blev endda tjekket hos lægen for symptomer på overgangsalder, fordi jeg havde det underligt”, fortæller hun.

Den 1. december havde hun flimmer for øjnene om morgenen og tog et par piller. Da hun kom på job, vidste hun ikke, hvordan hun var nået frem. ”Jeg skulle tjekke nogle policer, men jeg anede ikke, hvad jeg skulle – der var tomt deroppe. Hjernen slog fuldstændig fra, så jeg tog hjem igen. Kollegerne sagde god bedring, og tænk ikke på dine sager”.

Dagen før havde hendes chef bedt hende ringe til Stress-hotlinen, som formidlede kontakt til Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød.

Og allerede 2. december fik hun en snak med arbejdsmedicineren Bo Netterstrøm og kom med i et stressprogram. Herfra føler hun sig særdeles godt hjulpet, selv om der kommer til at gå cirka et halvt år, før hun er helt på benene igen. P.t. arbejder hun 11 timer om ugen. ”Jeg troede, jeg ville være frisk igen i løbet af et par uger. Jeg havde jo dårlig samvittighed over, at kollegerne skulle arbejde mere, og jeg skulle bare hjem og slappe af. Men hjernen ville det anderledes. Pludselig kunne jeg ikke huske, hvor jeg havde stillet

gg Danske Kreds / marts 10 / 5

Foto: Lisbeth Holten

stress

6 / Danske kreds / marts 10

gg ting, eller stod i Brugsen og kunne ikke huske, hvad jeg skulle købe.

Tanken om arbejde gav mig i starten hjertebanken og søvnløse nætter”, fortæller Joan Thode Falk.

Hun troede faktisk først, at hun havde haft en hjerneblødning, men i sin terapigruppe fik hun at vide, at det er normalt ved stress, at korttidshukommelsen svigter. I dag tænker hun, at det ikke burde være kommet så vidt. ”Andre skal lære af det her. Tag for guds skyld din krops signaler alvorligt. Du må ikke slå det hen, hvis dit adfærdsmønster ændrer

sig. Måske har min chef haft svært ved at læse mine reaktioner, fordi jeg var ny, og fordi alle havde et arbejdspres. Desværre talte vi heller ikke så meget om stress i afdelingen dengang. Men intet er en stress-sygdom værd, så tag ansvar for hinanden”, lyder Joan Thode Falks råd.

Joan Thode Falk fik masser af hjælp, da hun var blevet syg af stress, men hun ønsker, at både hende selv og omgivelserne havde reageret på signalerne langt tidligere.

Jeg skulle tjekke nogle policer, men jeg anede ikke, hvad jeg skulle – der var tomt deroppe, siger Joan Thode Falk

Hold øje med arbejdspresset Det er vigtigt, at ledelse og medarbejdere får talt om stress, inden arbejdsbyrden bliver for stor, siger Susanne Arboe fra Danske Kreds Af Irene Scharbau, journalist

”Der er ingen tvivl om, at banken har en god stresspolitik, men der mangler at blive talt om forebyggelse mange steder. Opfordringen fra kredsen er, at man i langt højere grad tager en snak om, hvornår det er okay at sige fra, og hvordan man for eksempel holder øje med, at kollegerne har det godt nok”, siger bestyrelsesmedlem Susanne Arboe fra Danske Kreds.

Sagen fra RLS viser, hvor vigtigt det er at tale om det pres, der følger med store arbejdsmængder. ”I bankens stresspolitik står der, at vi skal snakke om det, og vores budskab er, at det er meget vigtigt at tale om stress. I RLS og andre steder, hvor folk er blevet syge af stress, burde de have haft en forebyggende snak om, hvordan man passer på hinanden, inden de gik i gang med alt det arbejde”, siger hun.

Kredsens holdning er, at cheferne skal være bedre til at håndtere disse situationer. ”Der kommer mange signaler fra koncernens side om, at vi skal tale sammen om stress. Det er ledernes opgave at få forholdene til at fungere, når der er stort arbejdspres. De kan lære meget af de sager, vi netop har set, og kan hente støtte fra HR til at blive klædt på til at forebygge”, siger Susanne Arboe.

Pas på hinanden Men medarbejderne skal også tale mere sammen, og åbent, om stressfaktoren. ”Der er jo ingen tvivl om, at bankfolk er meget pligtopfyldende.

Nogle tør ikke tale om, at de er stressede, men flinkeskolen hjælper ingen. Vi er nødt til at passe på hinanden”, siger hun.

Hun roser de værktøjer, som reelt findes i Danske Bank til at håndtere stressproblemer. ”Vi skal bare lære at bruge dem, både som ledere og som medarbejdere og kolleger. Det gode i denne sag har været, at da der blev råbt om hjælp, virkede systemet”.

Susanne Arboe

Danske Kreds / marts 10 / 7

Kontanthåndtering

Nu kører vi selv med kontanterne Arbejdet med at servicere kontantautomater og filialer med kontanter er tilbage i Danske Bank-koncernen. I Kontanthåndtering/Transport har de nye kolleger fundet sig godt til rette Af Marianne E .H. Pedersen, kredsbest yrelsen

Foto: Sif Meincke

I Retail og Logistic Services er der mange forskellige typer af opgaver fordelt i mange afdelinger. En af opgaverne er i Kontanthåndtering/Transport med at servicere filialerne og kontantautomaterne med kørsel af penge og valuta rundt om i hele landet.

Koncernen har gennem årene løbende holdt øje med, om det økonomisk kunne svare sig stadig at beholde opgaverne i eget regi.

Efter en periode, hvor kontantautomaterne har været serviceret af et eksternt firma, er opgaven af forskellige årsager insourcet i

8 / Danske kreds / marts 10

2009. Dette betød, at man med det antal medarbejdere, der var i Kontanthåndtering/Transport, ikke selv kunne udføre opgaven, så der skulle ansættes flere til opgaven.

Da de 20 stillinger blev slået op på portalen, kom der i løbet af få dage omkring 300 ansøgere. Opslagene kom kort tid efter fyringsrunden i februar 2009, så nogle af ansøgerne var lige blevet fyret og håbede derfor på et job i koncernen. Men ingen af disse ansøgere slap gennem nåleøjet.

Det er vigtigt, at vi kan holde ud at køre de mange kilometer alene. Der er radioen og telefonen, som kan bryde tankerne, når vi kører de lange ture

Indkøringsfasen Når man får mange nye kolleger, skabes der nye relationer, hvilket er meget positivt. Det er som at få frisk luft ind i afdelingen, ny energi, nye ideer, mennesker med forskellige egenskaber og væremåder, alt sammen med til at friske hverdagen op.

De nye arbejdsopgaver med kontantautomaterne har naturligvis haft en indkøringsfase, som har givet en del overarbejde, men alle ser en stor ære i, at det skulle komme til at fungere. Det har også betydet, at automaternes drift er blevet forbedret betydeligt, og at bankens kunder ikke går forgæves efter kontanter, alt sammen efter at Kontanthåndtering har overtaget opgaven.

Den vanskelige køretur Der er mange både korte og lange ture rundt om i hele landet ud til filialerne, og derfor kan det være svært at beregne tiden på køreturen selv for de garvede kørselsbetjente. Der kan være vejarbejde, som betyder, at der må køres ad en anden rute. Det tager tid at lære ruterne gennem land og by at kende. Det er en stor opgave at huske, hvor man parkerer, og hvor man kommer ind i filialerne. Det tager nogle uger, inden de nyansatte har lært ruterne at kende. ”Vores dagligdag er ofte svær at planlægge – specielt i vinterhalvåret, da vejret ofte kan være med- eller modspiller, hvilket kan give betydeligt udsving på, hvornår det bliver fyraften. Hvis det bliver snevejr en dag, hvor turen er på 500-600 kilometer, kan det virkelig betyde meget på arbejdsdagens længde”, fortæller områdetillidsmand Knud E. Vestergaard og fortsætter: ”Det er vigtigt, at vi kan holde ud at køre de mange kilometer alene. Der er radioen og telefonen, som kan bryde tankerne, når vi kører de lange ture. Heldigvis møder vi positive kolleger i afdelingerne, men de har ofte dårlig tid til at ekspedere os. Hvis turen ikke er så lang, har vi betydeligt flere steder, vi skal besøge, hvilket medfører mange ind- og udstigninger af bilen, besværlige parkeringer og flere tunge løft”.

Anderledes ser det ud for de af kollegaerne, der servicerer kontantautomaterne. De er i de fleste tilfælde alene ved serviceringen af automaterne, og kun når de har brug for at kontakte koncernens atm-support, er de i kontakt med andre. Det er et job med minimal menneskelig kontakt.

Røveriet i julen 2007 Den 27. december 2007 skete der noget, som har sat sig dybe spor hos medarbejderne i hele afdelingen, hvor man har med kontanter at gøre. Det var røveriet i Brabrand, hvor flere millioner blev røvet lige for øjnene af flere kolleger. Der var heldigvis ikke nogen, der kom fysisk til skade, men det var en oplevelse, som kunne mærkes på kollegerne i lang tid efter.

Har man været udsat for røveri, glemmer man det aldrig. Man lever med minder, som dukker frem ved forskellige lejligheder og på uventede tidspunkter. Nogle får det på afstand – hos andre ligger begivenheden tæt på bevidstheden i det daglige. Alle kolleger, som var tilknyttet Kontanthåndtering, har fået hjælp i form af psykologbehandling med senere opfølgning.

Som i alle røverier er det jo dejligt og befriende, at røveriet er opklaret, og de skyldige er dømt. Det kan mærkes på snakken mellem kollegerne i afdelingen, at oplevelsen bliver vendt igen, når nyhederne i dagspressen omtaler lignende tilfælde. Derfor står den fysiske sikkerhed ekstra højt på dagsordenen i Kontanthåndtering.

Der har været tiltag i form af ombygning, ændring af arbejdsprocesser og rutiner i en lind strøm. Desuden har eksperter fra udlandet foretaget gennemsyn af områderne for at sikre medarbejderne og værdierne bedst muligt.

Danske Kreds / marts 10 / 9

Foto: Stig Stasig

beskĂŚftigelsen

10 / Danske kreds / marts 10

Digitale tilbud betyder færre job Digitaliseringen er over os. Uanset om du arbejder med direkte kundekontakt, i backup-funktion, udviklingsfunktion eller i HR, så vil der inden for de næste tre år blive skåret i antallet af medarbejdere Af C arsten Eiler tsen, næst formand

Har vi overblik over fremtiden? Faktisk ikke. Selv om vi forsøger at presse koncernen til at give os fakta om, hvor koncernen er på vej hen, så må vi nøjes med større og mindre bidder. Ikke desto mindre er det muligt at se et mønster, der kan fortælle os noget om beskæftigelsessituationen over de næste tre år.

Der er ingen tvivl om, at antallet af filialer vil falde. Et godt bud kan være et mål på cirka 100. Det forudsætter, at mange kunder kan blive selvhjulpne ved udvikling og introduktion af forskellige it-løsninger herunder en digital signatur. Sammen med adfærdsregulering af kunderne ved for eksempel indførelse/forhøjelse af gebyrer for brødløse ekspeditioner vil det betyde langt færre rådgivningsmøder med ”banale” salg.

Kunderne vil strømme til de hurtige og digitale tilbud, hvor det også indgår, at kundernes skatte- og ejendomsoplysninger automatisk bliver opdateret. Kundesegmenteringen vil hele tiden blive tilpasset, så flere og flere kunder finder udbytte i at blive betjent via netbanken og kundelinjen. Det gælder både privat- og erhvervskunder, som i vid udstrækning betjenes i Privat Direkte, RLS, Erhverv Direkte og Corporate and Business Banking Services (C&BBS). Betjening af kunderne i centrale enheder stiller store krav til mobilitet blandt os ansatte. Det kan blive nødvendigt at rejse endog meget langt for at beholde sit arbejde, hvis og når det flytter til betjeningscentre.

Mange funktioner betjener også de udenlandske enheder, men også der vil digitaliseringen og rationaliseringen slå igennem, da Best Practice og Danske Banking Concept er grænseoverskridende.

Alt det betyder for filialerne langt færre beskæftigede inden for servicepunkter samt lettere privatkunde- og erhvervskunderådgivning. Kunderne kan ekspedere sig selv ved automater for indog udbetaling af kroner og valuta. Mens bankens distribution af kontanter overgår til et landsdækkende, ”tværsektoralt” selskab, som etableres i nær fremtid.

De kunder, som kommer til rådgivningsmøder, vil typisk have behov for rådgivning i forbindelse med større kompleksitet og større forretningsomfang.

Kundelinjen Kundelinjen vil få tilført flere kunder, som rådgives via telefon.

Men set i sammenhæng med det forventede brug af den interaktive netbank må det forudses, at mange kunder bliver mere og mere selvhjulpne. Så det gælder for kundelinjen som for C&BBS og RLS, at hvor brødløse arbejdsopgaver kan luges ud, betyder det lavere beskæftigelse. Især SSC må forudse drastisk nedgang i beskæftigelsen, i takt med at dokumenter bliver elektroniske, og at elektronisk tinglysning kommer til at virke optimalt.

It For at få alt dette til at gå op i en højere enhed kræver det både høj driftsikkerhed og ikke mindst udvikling af it-teknologi. Derudover er de indiske it-medarbejdere en udfordring. Der er måske allerede over 500 indere ansat. Hvis efterspørgslen falder på udvikling, bliver det altafgørende, om der fastholdes job i Danmark, eller koncernen vil satse på ”fremmed” arbejdskraft.

Handel og omsætning Udviklingen i Danske Markets vil blandt andet afhænge af eventuel regulering af mulighed for at tage risici, som den omliggende verden vil diktere. Og ikke mindst kundernes efterspørgsel efter handler og ydelser. Koncernens lyst til at tage egne positioner i det vældige marked for penge, valuta og diverse mere eller mindre gennemskuelige finansielle instrumenter vil til dels afhænge af, om banken kan se en fremtid i indtjening i klassiske bankprodukter som ind- og udlån. Hvis ikke, øges lysten til at dyrke kapitalmarkedet.

gg Danske Kreds / marts 10 / 11

beskæftigelsen

Danske Kreds opfordrer dig til, at du som medarbejder diskuterer, om dit job er langtidsholdbart eller er i fare for at falde væk inden for de kommende år

gg Forvaltning Markedet for investerings- og forvaltningsløsninger ser ikke ud til at lide under kendte op- og nedture, og antagelsen er, at så længe der satses på disse lukrative forretningsområder, vil de kunne fastholde beskæftigelsen. Rationaliseringstiltag vil også her kunne påvirke situationen.

Udvikling og service For udviklings- og servicefunktionerne på koncernniveau ser situationen mest ud til at skulle påvirkes af koncernens strategi. Her peger pilen mest i retning af mindre aktivitet og lavere beskæftigelse.

Boligomsætning Da boligboblen bristede, var bankens svar: salg før køb. Det budskab blev fulgt til punkt og prikke af kunderne i en sådan grad, at boligomsætningen er bremset voldsomt op. Boligkrisen bliver dagligt forstærket af bankens politik og krav om stadig større rådighedsbeløb for kunderne.

Bankens boliglån og Realkredit Danmark er taberne i denne fase.

Sammen med rationaliseringstiltag – læs dobbeltbranding af medarbejderne i bank og realkredit – bevirker det konstant dalende behov for ansatte. Hertil kommer, at kunderne inden længe selv kan omlægge deres realkreditlån via netbanken.

Udmelding Men hvorfor siger koncernen så lidt? Sikkert af flere grunde. Dels kender man ikke, i hvilken grad og hvor hurtigt kunderne vil tage digitale og selvbetjeningsprodukter til sig. En anden årsag til koncernens manglende udmeldinger er, at hvis for mange ansatte for tidligt i forløbet søger væk, vil der mangle medarbejdere.

Hvad kan du gøre?

For at du kan forholde dig til din egen situation, er det vigtigt, at du har fået en god dialog med din leder på den seneste udviklings-

12 / Danske kreds / marts 10

samtale her i starten af året. Danske Kreds opfordrer dig til, at du som medarbejder diskuterer, om dit job er langtidsholdbart eller er i fare for at falde væk inden for de kommende år. Under alle omstændigheder er det vigtigt at vedligeholde dine kompetencer. De fleste vil forhåbentlig opleve, at der ingen fare er, men for dem på de udsatte job er det vigtigt at få talt forventninger til fremtiden.

Der er mange uvisheder i udviklingen. Men mønsteret tegner sig. Forhåbentligt har du selv et klart syn på dine fremtidsmuligheder. Ellers må du vende tilbage til din leder for at få det.

Ingen enheder ønsker p.t. at bruge det nye fratrædelseskatalog.

Det er godt for trygheden her og nu. Men det er ingen garanti for, at behovet for aktiv fratræden ikke skjuler sig lige under horisonten.

책r sbere t n i n g FOR DAN S K E K r EDS / en v irkso mh e dsk re ds i finansfo rbu nde t / marts 2 0 1 0

책rsberetning

Formandskabet i Danske Kreds

Lyt også til medarbejderne Danske Bank lytter til kunderne, men husk også at lyttet til medarbejderne, der nu bombarderes med nye tiltag, siger kredsformand Per Alling Toubro, næstformand Carsten Eilertsen og Solveig Ørteby

Finanskrisen giver meget mere arbejde såvel i Danske Bank som i Danske Kreds. Lige nu er der en kæmpe opgave med at vinde bankens tabte omdømme tilbage. ”Hele krisestyringen er vi med i på flere fronter. Dels som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, i Danske Kreds og i Danske Unions, så både mængden af materiale og antallet af sager har været mere omfattende. Vi er også et spadestik dybere i forhold til de enkelte lande, specielt Irland har taget tid”, forklarer Per Alling Toubro.

Det er fortroligt, hvad der foregår i bankens bestyrelse, men selvfølgelig har man drøftet bankens tabte image: ”Banken har lyttet til kunderne og har på den baggrund igangsat projekt Bedre Bank med 23 forskellige løfter. Det vil være flot, hvis man også lytter til medarbejderne, og indarbejder medarbejdernes input i beslutningsprocessen, før medarbejderne bliver bombarderet med nye tiltag”, siger Per Alling Toubro.

Spørgsmålet er, om der overhovedet er ressourcer til at klare det. Når direktøren og medarbejderen i tv-reklamer står med fine skilte og fortæller, hvad man vil gøre for kunderne, så har Per Alling Toubro svært ved at få det til at hænge sammen med, at man lige forinden gik ud og fyrede flere hundrede medarbejdere. ”I dag tager et kundemøde dobbelt så lang tid, så vi spørger bare på vegne af vores kolleger ude i filialerne om, hvor de menneskelige ressourcer skal komme fra”.

Hvis banken kører tv-kampagner, skal medarbejderne kunne leve op til løfterne, for ellers er det negativt for bankens image.

Men ledelsen er ikke enig i, at der mangler ressourcer.

Undskyld I medierne hører vi, at bankrådgiverne ved for lidt om de produkter, de sælger. Men medierne har svært ved at skelne mellem

ledelse og medarbejder, når det gælder om at placere ansvar. ”Når Peter Straarup går ud og siger, at medarbejderne mangler kompetence, så rammer det medarbejderne. Vi kan jo ikke bebrejde medarbejderne for de produkter, de har solgt, for det er ledelsens beslutning, i hvilken udstrækning de skal sælges”, siger næstformand Carsten Eilertsen, og Per Alling Toubro supplerer: ”Peter Straarup må gerne undskylde, når det er på vegne af direktionen, der har ansvaret. Medarbejderne gør blot, hvad de får besked på, men det er dem, der møder kunderne og får tæskene, og det er ikke altid rimeligt”.

Projekt Indsigt var en succes i Retail Service, så man har arbejdet videre med modellen, der går ud på at afklare den enkeltes kompetencer og de personlige ressourcer, som måske kan bruges et andet sted i koncernen eller i job uden for. Derfor er Danske Kreds enig i at prøvekøre modellen på servicerådgiverne i to regioner, fordi Digital Banking kommer til at ændre kundebetjeningen. ”Det er Kredsens indtryk, at servicerådgiveren kommer i skudlinjen, når mere digitaliseres, så kunden gør flere ting selv. Uanset hvad rammer det servicerådgiveren, når flere og flere kasser lukker, og filialer bliver sammenlagt”, siger Carsten Eilertsen.

Det har været et voldsomt år for medarbejderne, når vi tænker på sorte torsdag og sorte tirsdag. I februar gik det ud over stabsfunktionerne, hvor banken tog så hårdt fat, at man nu mangler folk. ”Vi er ikke enige i beslutningen om, at det var nødvendigt med to fyringsrunder, men måden at gøre det på kan vi ikke kritisere.

Vi så hvor effektivt vores tillidsmandskorps medvirkede til, at fyringerne foregik på en pæn og ordentlig måde”, tilføjer Carsten Eilertsen.

Peter Straarup må gerne undskylde, når det er på vegne af direktionen, der har ansvaret

2 / beretning / Danske kreds / marts 10

I dag tager et kundemøde dobbelt så lang tid, så vi spørger bare på vegne af vores kolleger ude i filialerne om, hvor de menneskelige ressourcer skal komme fra

beretning / Danske Kreds / marts 10 / 3

kompetence

Der skal papir på det Vi siger til vores medlemmer, at de skal tage imod de tilbud, der kommer fra banken.

Det er det bedste råd, for man skal huske, at beskæftigelse og kompetence ligger lige op ad hinanden, siger Verner Usbeck, der er ansvarlig for arbejdet med kompetence

Sidste år slog Danske Kreds fast, at alle medarbejdere og ikke mindst rådgiverne i Danske Bank har et højt fagligt uddannelsesniveau. Ikke desto mindre har banken i store annoncer forklaret den danske befolkning, at man vil bruge millioner på at give rådgiverne mere uddannelse.

Verner Usbeck, der er ansvarlig for Kredsens arbejde med kompetence, er overbevist om, at bankens medarbejdere ligger helt i toppen, men man kan altid blive dygtigere, hvis Danske Bank vil være den mest kompetente bank. ”Vi har dog ikke fået noget præcist at vide om, hvordan de penge skal bruges”, konstaterer Verner Usbeck.

I forbindelse med sidste overenskomst blev det besluttet, at medarbejderne skal have afklaret deres kompetencer, så de kan blive en del af virksomhedens uddannelsesplaner. ”Det er jo sådan, at det at få kompetenceafklaring, når man har et afklaringsværktøj, ikke altid svarer til, hvad der står i overenskomsten. Banken og Kredsen arbejder selvfølgelig på at finde det rigtige afklaringsværktøj, for uanset om vi vil eller ej, er der medarbejdere, der skal flytte sig. Det betyder, at de må tilegne sig nye kompetencer og finde ud af, hvor de kan flytte sig hen”, siger Verner Usbeck.

Hvis man får tilbudt et job i Århus, er det ikke sikkert, at man har lyst, fordi det er langt væk. Så er spørgsmålet, om der er et job lidt tættere på eller måske helt uden for banken. ”Derfor medvirker Danske Kreds til, at en medarbejder får fyldt noget kompetence på, men ikke nødvendigvis kompetence, der skal bruges i banken”.

Tag imod tilbuddet Ifølge Verner Usbeck ved vi ikke, hvor mange der har brug for afklaring, men situationen er ikke, at Danske Kreds har 17.000 afklarede medlemmer.

4 / beretning / Danske kreds / marts 10

”Tingene går ikke så hurtigt, men vi arbejder sammen med banken for at sætte vores afklaringsprojekt igennem filialnettet, men det havde vi også på dagsordenen sidste år, og det er ikke kommet på plads endnu”.

Foreløbig har projektet kørt i RLS og skal nu eksporteres til filialnettet. ”Vi siger til vores medlemmer, at de skal tage imod de tilbud, der kommer fra banken. Det er det bedste råd, for man skal huske, at beskæftigelse og kompetence ligger lige op ad hinanden, men forudsætningen for at blive i banken er, at man har kompetence”, siger Verner Usbeck.

Når Finansforbundet i forbindelse med regulering i sektoren har foreslået en generel certificering af bankrådgiverne, må man se på de krav, der stilles for at blive certificeret. Hvis vi taler om et højere niveau, er det fint, siger Verner Usbeck: ”Der er brug for en certificering for at give kunderne større tryghed, så derfor kan jeg ikke have noget imod, at rådgiverne får mere uddannelse og papir på det. Men det bekymrer mig, hvordan det skal gå medarbejdere med den gamle bankuddannelse og den traditionelle bankelev”. ”Sammenligner vi med finansøkonomer, er spørgsmålet, hvem der bliver bedst til kunder. Fordelen ved at have elever på den gammeldags måde er, at eleven er tættere på, hvordan en bank fungerer. Men det er rigtigt, at bankelever kommer ind med en mindre kompetence”, slutter Verner Usbeck og henviser til, at der netop er lagt en pjece på Danske Kreds hjemmeside med titlen ”Hvor sikker er du på dine kompetencer?”. Vi anbefaler, at du læser den og følger op på dine kompetencer.

beretning / Danske Kreds / marts 10 / 5

Arbejdsliv

Gode brandslukkere Når det gælder ansvarsområdet medlemmernes Arbejdsliv, er det især arbejdet med en eventuel ny arbejdsmiljøstruktur og stresspolitikken, der har været i fokus. Nu mangler vi bare at sætte ind med forebyggelse, siger kredsens ansvarlige, Susanne Arboe

”Jeg så gerne, at vi skulle bruge det første år efter evalueringen af stresspolitikken til at blive enige om, hvilken typer initiativer der skal sættes ind for at forebygge stress. Vi skal ikke blive ved med blot at slukke brandene. Derfor var min forhåbning, at jeg nu kunne sige, hvilke tiltag vi er begyndt at gøre på det forebyggende”, siger Susanne Arboe.

Først i november fik koncernen på intranettet skrevet to rigtig gode artikler, som fortalte om stresspolitikken, om, hvad vi skulle gøre, og hvad vi kunne hjælpe hinanden med. ”Det er et skridt på vejen, men vi mangler at få forebyggelsen ind i det. Det er jo ikke bare at oplyse om, hvad medarbejderen og lederen kan gøre. Der skal handling til og ikke mindst uddannelse til lederen, men det mangler vi endnu”, siger Susanne Arboe og fortsætter med en rigtig solstråle: ”Mod slutningen af 2009 var der et område med et stort arbejdspres, hvor vi så, at redskabet fungerede. Den store udfordring var, at mange gik ned med stress. Der blev handlet hurtigt og et beredskab blev sat i gang, og der blev afholdt arrangementer for medarbejderne med Center for Stress og Trivsel.”

Vi skulle have været forberedt til at tage det i opløbet, mener Susanne Arboe: ”Hvis der kommer en stor overarbejdsbyrde i et område, skal lederen tale med sine medarbejdere og få skabt et overblik over arbejdsopgaverne, og om det evt. kan blive nødvendigt med merarbejde. Det kræver tillid til, at det nok skal lykkes at få sat forebyggelse i gang, og den tillid har jeg.”

Fyringsrunderne har efterladt mange medarbejdere under et meget stort pres i forhold til at skulle løbe stærkere og samtidig ikke måtte vise svaghedstegn og dermed gøre opmærksom på sig selv som det svageste led i forbindelse med en evt. ny fyringsrunde. Det kan gøre medarbejderne stressede og få dem til at gå syge på arbejde. ”Trods det år, vi har været igennem, må jeg sige, at indtil fjerde kvartal kunne vi ikke se en stigning i henvendelser til stresshotline, og den stigning følger vi selvfølgelig tæt.”

6 / beretning / Danske kreds / marts 10

Spørgsmålet er, hvad er stress? ”Hvis jeg sidder tilbage, og du er blevet fyret, kan der være mange forskellige tegn på stress. Jeg skal lave mere, og samtidig kan jeg blive nervøs for, at det er mig næste gang. Så om stigningen i fjerde kvartal skyldes et arbejdspres i bestemte områder, ved vi ikke”, siger Susanne Arboe og tilføjer: ”Vi ved, at lederne tager sig mere af problemer med stress. Vi ved bare ikke, om der er flere, der bliver ramt.”

Sammen med arbejdsmiljøudvalget arbejder Kredsen med planerne om en eventuel ny arbejdsmiljøstruktur, men det arbejde ligget pt. på standby fordi det forventes at der i 2010 bliver vedtaget en helt ny lovgivning om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne. Der er tale om den største ændring af sikkerheds- og sundhedsarbejde, siden den nye arbejdsmiljølov trådte i kraft i 1977. ”Når vi kender den, kan vi igen tage fat på strukturen i Danske Bank-koncernen”.

I finansforbundet har man rejst spørgsmålet om, hvor tæt på arbejdsgiveren kan tillade sig at gå i den enkelte medarbejders valg af livsstil. ”Danske Bank har en misbrugspolitik, men om man er tynd eller tyk, så langt må arbejdsmiljøet ikke gå, og det må aldrig blive sådan, at vi hver morgen skal stå til vejning - sundhed handler om mere end at være tynd eller tyk. Men hvis din livsstil går ud over dit arbejde, så kan vi ikke forhindre, at arbejdsgiveren tager fat på det”, siger Susanne Arboe og oplyser, at man i koncernen nogle steder har kantiner, hvor der er mulighed for at spise sundt, men der er ikke nogen, der står og siger, hvad og hvor meget du skal spise, og det skal der heller ikke være”, forklarer Susanne Arboe, der godt kan gå ind for tilbud om sund levevis.

I forbindelse med influenza A skrev koncernen ud: Bliv hjemme, hvis du er syg! ”Det var en flot udmelding fra vores koncern, så bliv hjemme når du er syg”, slutter Susanne Arboe.

beretning / Danske Kreds / marts 10 / 7

Sektorvilk책r og rammer

8 / beretning / Danske kreds / marts 10

Rådgiveren er ikke sælger Selv om det internationale arbejde fylder mest i ansvarsområdet Sektorvilkår og rammer, så har der været plads til diskussion af whistleblower-ordningen samt spørgsmålet om rådgiver eller sælger, siger Per Alling Toubro

Danske Bank har fået indført en whistleblower-ordning. Danske Kreds hilser ordningen velkommen, fordi den giver medarbejdere mulighed for at fortælle, hvis de oplever tvivlsomme forhold, og samtidig beskyttes den medarbejder, som leverer oplysninger. ”For at beskytte de 99,5 procent af medarbejderne, der følger forretningsgange og virksomhedens politik, er det i orden, at man enten med navns nævnelse eller anonymt kan aflevere sine iagttagelser, så de kan blive undersøgt”, siger kredsformand Per Alling Toubro, der er ansvarlig for Kredsens arbejde med Sektorvilkår og rammer.

Naturligvis følger Kredsen diskussionerne om regulering af sektoren. Hvis der kommer en certificering af den enkelte rådgiver, hvad så med dem, der ikke består prøven? ”Hvad gør vi med kolleger, der har været rådgivere i mange år, men ikke kan få et kørekort til det?”, spørger Per Alling Toubro og understreger, at man ikke skal tro, at en certificering betyder, at vi fremover kan undgå finanskrise og den store nedtur.

Koncernledelsen er meget optaget af sælger-rådgiver-diskussionen, og man har i den forbindelse afskaffet alle salgsrelaterede gevinster i filialerne. De eneste steder med bonus er Danske Marked og Danske Capital, hvor en del af lønnen er resultatløn. ”Alle andre steder er bonus afskaffet, så banken kan komme ud over det, at en rådgiver har en personlig økonomisk gevinst ved at sælge et bestemt produkt. Banken ønsker, at de medarbejdere opfattes som rådgivere og ikke som sælgere”, siger Per Alling Toubro, der er enig i, at banken gør en indsats for at ændre kundernes opfattelse af rådgiverne. Men det kræver så også handling efter det

sagte, hvilket er lig med stop for f.eks. alle mulige salgsmålinger og salgsopfølgningssamtaler.

Vi hjælper hinanden Det internationale samarbejde fylder mest i ansvarsområdet Sektorvilkår og rammer. Overskriften for det internationale er samarbejdet i Danske Unions og det europæiske samarbejdsudvalg. ”Vores andet EU-projekt blev brugt til at uddanne de nye landes tillidsmænd i filosofien om samarbejde, og hvad man bruger et samarbejdsudvalg til”, siger Per Alling Toubro, der med tilfredshed kan konstatere, at efter at Danske Kreds har fået formaliseret Danske Unions, så har vores faglige aftaler og internationale samarbejde med andre faglige organisationer inden for koncernen givet genlyd i hele EU. Naturligvis er det faglige fællesskab optaget af krisen. Det er forskelligt, hvor mange arbejdspladser der rammes i de enkelte lande. Når man i Irland vil lukke halvdelen af filialerne og fyre 25 procent af medarbejderne, kan man godt få den tanke, at krisen giver gnidninger i det faglige samarbejde. ”Tværtimod hjælper vi hinanden, hvor vi kan, og vi sætter også flere fælles ting på dagsordenen i det europæiske samarbejde, som for eksempel hvordan digital banking vil ramme i de enkelte lande.

Andre måder at drive bank på bliver worldwide. ”Når banken i Norge er i gang med tiltag på backoffice-funktionerne, så kan Danske Kreds hjælpe, fordi vi i Danmark har været igennem processen”, slutter Per Alling Toubro.

Alle andre steder er bonus afskaffet, så banken kan komme ud over det, at en rådgiver har en personlig økonomisk gevinst ved at sælge et bestemt produkt

beretning / Danske Kreds / marts 10 / 9

Medlem og forbund

Det er ikke røde faner De to fyringsrunder har sat fokus på medlemmernes behov, hvor tillidsmændene har spillet en væsentlig rolle, ikke mindst med tilbud til afbødning af de personlige konsekvenser, siger Helle Brøndum, der er ansvarlig for området Medlem og forbund

”I løbet af 2009 er der holdt flere gå hjem-møder for ledere og ITmedlemmer. Danske Kreds har prøvet at lave noget helt specifikt målrettet til dem”, fortæller Helle Brøndum, der ikke kommer uden om at tale om Kredsens møder med fratrædende medarbejdere. ”Vi har desværre haft to fyringsrunder siden sidst, henholdsvis i stabene og i filialnettet, hvor vi tog ud og gjorde en masse for de fratrædende medlemmer. Vi har arrangeret møder både i øst og vest med foredrag og rådgivning, hjælp til karriereafklaring og jobsøgning. Vi prøver også at hjælpe de fyrede ind i netværksgrupper, hvor de kan møde mennesker i samme situation”, siger Helle Brøndum og tilføjer: ”Det er vigtigt at få sagt, at livet ikke er slut, fordi de ikke skal være i Danske Bank mere. Livet har andre ting at byde på”.

På Danske Kreds’ hjemmeside er der et lukket område kun for de fratrædende medlemmer, hvor de kan gå ind og danne netværk.

Til dette års 12 medlemsmøder havde Kredsen hentet sexolog Joan Ørting som trækplaster. ”I kredsbestyrelsen er vi godt klar over, at vi alene ikke trækker folk til møde om livsfaserne, men det fik Joan Ørting knyttet fint sammen med, at hvis man har glæde derhjemme, så bringer man glæden med ind i sit arbejdsliv. Hun satte fokus på kommunikation mellem mennesker, mellem mand og kvinde”, fortæller Helle Brøndum.

Medlemmerne har behov for rådgivning, ikke mindst om vores overenskomst. Ifølge Helle Brøndum er det vigtigt at være en levende fagforening, der er nytænkende, når det gælder arbejdet i bankens bestyrelse, i samarbejdsudvalget og alle de fora, hvor Danske Kreds kan gøre sig gældende.

I 2009 har vi haft tillidsmandsvalg, og vi så en tendens til, at det er blevet lettere at finde nye tillidsmænd. Krisen gør nok, at man rykker sammen.

”Rigtig mange medlemmer har været i berøring med tillidsmandssystemet, fordi vi har været ude i afdelingerne, og samtidig er vi blevet lidt mere anerkendt som tillidsmænd hos lederne.

Især har det givet respekt, at vi har haft et godt samarbejde med lederne i forbindelse med fyringerne”, siger Helle Brøndum, der med cirka 270 tillidsmænd vurderer, at Kredsen har en rimelig god dækning, selv om der mangler tillidsmænd i enkelte store filialområder. ”Der er måske stadig medlemmer, der tror, at det er røde faner, hvad det jo ikke er i dag. Det er jo samarbejde, og banken er meget flink til at bakke op om, at vi skal have tillidsmænd på alle pladser.

Det årlige tillidsmandsseminar er meget populært. Vi har både en social og en faglig dagsorden. Hertil kommer diskussionen med bankens direktion. ”Det synes tillidsmændene er spændende, fordi direktionen svarer på spørgsmål og opleves som meget ærlige. I år virkede det godt, at Peter Straarup sad nede midt mellem os alle sammen og diskuterede bankens image. Scenen var perfekt”, siger Helle Brøndum.

Alle områdetillidsmænd er gået gennem et kursus i kompetenceudvikling, fordi Danske Kreds gerne vil have Finansforbundets dygtigste tillidsmænd og derfor gør meget for at få ajourført deres uddannelse. ”I Danske Bank har vi gode rammer for tillidsmandsarbejdet, og de fleste steder er der et godt samarbejde med ledelsen. Et forhold, der er blevet bedre de senere år, fordi der er kommet mere respekt omkring tillidsmanden, og man har indset, at vi ikke er to parter, der står imod hinanden, men vi samarbejder for de bedste løsninger”, slutter Helle Brøndum.

I Danske Bank har vi gode rammer for tillidsmandsarbejdet, og de fleste steder er der et godt samarbejde med ledelsen. Et forhold, der er blevet bedre de senere år

10 / beretning / Danske kreds / marts 10

beretning / Danske Kreds / marts 10 / 11

Forhandlingsudvalget

12 / beretning / Danske kreds / marts 10

E-tinglysning gav problemer Implementeringen af E-tinglysning har ikke alene givet bankens kunder problemer, også medarbejdere og Danske Kreds har haft udfordringer. Merarbejde og lokalaftaler har kostet mange bekymringer, og et tocifret antal medarbejdere er gået ned med flaget grundet stress.

Utroligt, at der i Danske Bank er behov for så massivt meget merarbejde, når man samtidig har fyret flere hundrede medarbejdere. I hvert fald har banken haft mange overskridelser af den 48-timers-regel, som er aftalt med Danske Kreds, fortæller René Holm, der er Kredsens ansvarlige i Forhandlingsudvalget.

Forhandlingerne omkring nødvendige lokalaftaler for at kunne implementere E-tinglysning, startede allerede tidligt i 2009.

Der blev hurtigt indgået aftale med RLS og TS, men ledelsen i IT-området ønskede ikke at indgå en lokalaftale, selvom de efter kredsens mening ikke kunne undgå et massivt merarbejde.

Trods gentagne forsøg, lykkedes det først lige inden udgangen af 2009 at indgå en lokalaftale med IT, ikke i forhold til E-tinglysning, men for at ”lovliggøre” de mange overskridelser af overenskomsten. Da koncernen indrømmede at der havde været flere hundrede overskridelser af 48-timers-reglen, kunne vi enten gå i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) eller finde en løsning.

Vi valgte at indgå en aftale med tilbagevirkende kraft til 1. Januar 2009. ”Danske Kreds har været imødekommende både i forhold til koncernen og til it-medarbejderne, der følte sig bundet på hænder og fødder, når de ikke måtte overskride 48 timer”, siger René Holm. ”Når den enkelte chef og tillidsmand ser, at der er et behov for at arbejde mere end 48 timer, kan de indgå en midlertidig lokalaftale for de pågældende medarbejdere, der, hver gang de overskrider 48 timer, vil få 175 procent for alle timer ud over de 48”, forklarer René Holm.

var fleksibilitet og timebank helt nyt og havde kun været virksomt siden 1. juli 2008. Men koncernen mener ikke, at det fungerer, som det skal, fordi fleksibiliteten gik for meget ind over timebanken. ”Deres argument var, at det aldrig havde været meningen, at en medarbejder kan spare 300 timer op på sin fleks og så sætte dem i timebanken. Timebanken kan indeholde op til 300 timer, men det må bare ikke komme fra fleks alene, siger René Holm og tilføjer, at nogle medarbejdere måske troede, at de kunne lave deres egen lille ”opsparing” til sommerferien. ”Det er selvfølgelig ikke meningen, og derfor gik vi med til at lave en begrænsning på 25 timer”, siger René Holm om de mange startvanskeligheder, der har været.

I dag kan den enkelte medarbejder – uden at spørge chefen om lov – have både op til 25 timer plus eller 25 timer minus stående på ”fleks”. Først når en medarbejder begynder at spare mere end 25 timer op, skal det være efter aftale med chefen”, siger René Holm om en ordning, der kunne fungere så godt, hvis alle parter var enige om at benytte sig af fleksibiliteten og ikke udnytte den. ”Den fleksibilitet, der er indbygget i protokollatet, kræver noget af begge parter. En leder skal acceptere at give noget, for så får han noget igen. Det er en kulturændring, der støder sammen med mange chefer”, forklarer René Holm og uddyber: ”Spørger jeg medlemmerne, møder jeg flere og flere positive, og i hvert fald kan de ikke forestille sig at komme tilbage til før fleksordningen. Derfor er det vigtigt for Danske Kreds at få fleksibiliteten lagt ind i Standardoverenskomsten. Vores problem er, at vi kører på en dispensation”.

Fleksibilitet og timebank Hvis vi skal gøre status fra sidste virksomhedsoverenskomst, så

Da koncernen indrømmede, at der havde været flere hundrede overskridelser af 48-timers-reglen, kunne vi enten gå i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) eller finde en løsning

beretning / Danske Kreds / marts 10 / 13

BeskĂŚftigelsespolitik og velfĂŚrd

14 / beretning / Danske kreds / marts 10

Kvinder stræber ikke så meget Danske Kreds sætter fokus på, hvorfor banken har flest kvinder på de nederste lønforløb, siger Marianne E.H. Pedersen, der er ansvarlig for området Beskæftigelsespolitik og velfærd

Ligeløn er allerede indført i Danske Bank, og man har for nylig konstateret, at der faktisk er lige løn for lige arbejde. På den baggrund vil Danske Kreds ind i et samarbejde med koncernen om at få set på de ligestillingsproblemer, der er. ”Vi har rigtig mange mænd på de højere lønniveauer, mens kvinderne følger de lave lønniveauer. Der ligger flest kvinder i de laveste lønniveauer i forhold til mændene, og det vil vi gerne se på for at få det ændret”, siger Marianne E.H. Pedersen, og hun har også en forklaring på den manglende ligestilling: ”Kvinderne skal stadig arbejde meget mere for at vise deres værd, samtidig med at de også har mange af de hjemlige pligter med at hente børn og være hjemme, når børnene er syge. På det grundlag stræber kvinderne ikke så meget”, mener Marianne E.H. Pedersen, der vil have forholdet undersøgt nærmere.

I ligelønsredegørelsen har banken beskrevet og pointeret nogle ligestillingsproblematikker, som for eksempel at der flere mænd end kvinder på de højere lønniveauer samt at hvis der er lige mange kvinder og mænd ansat i samme type stilling, så får mændene typisk højere tillæg. Det er rigtigt, at FA’s tal, der kommer fra Danmarks Statistik, indeholder mange forskellige lønelementer og det er sådan, at flere jobtitler bliver registreret i samme DISCOkode, og derfor vil man ikke kunne se, at vi i Danske Bank-koncernen har ligeløn i form af løn/pris på stolen og at det kan være merarbejde, det individuelle og andre løntillæg, der kan være med til at billedet ikke umiddelbart viser, at der skulle være ligeløn. Man opgør lønstatistikkerne fra FA ud fra bruttolønnen. En DISCO-kode er en betegnelse for en jobtype.

Hvad angår kvindelige ledere er det ikke et forhold, Danske Kreds lige nu vil gøre noget særligt ud af. ”Vi mener, at det skal være bedste mand eller kvinde på pladsen. Der skal ikke være særbehandling. Man skal ikke have jobbet, fordi man er kvinde, men fordi kvalifikationerne er på plads”, understreger Marianne E.H. Pedersen.

Tilfredshedsmåling De såkaldte kundetilfredshedsmålinger, MOT, er blevet så nøjagtige, at de kan give en præcis score for den enkelte rådgiver i alle filialer. Ved at få målt kundens tilfredshed giver det lederen et værktøj til vurderingen af medarbejderen. ”Nu har chefen og medarbejderen et godt værktøj til at udvikle den enkelte medarbejder til at blive bedre til at performe på punkter, hvor banken gerne vil øge sit image”, siger Marianne E.H. Pedersen.

I samarbejde med banken har Marianne E.H. Pedersen set nærmere på den nye Mulighedserklæring med henblik på at leve op til de nye lovgivningskrav om, at inden der er gået fire uger med sygdom, skal lederen og den syge have en samtale. ”I banken har vi en sygepolitik med titlen fravær og nærvær, som er en hjælp for den enkelte og virksomheden, der går ud på at fastholde medarbejderen i jobbet, hvis man har en længerevarende sygdom og som man i samarbejde mellem leder og medarbejder løbende har samtaler om”, siger hun.

Finansforbundets livsfasebegreber er gode at tage udgangspunkt i, når medarbejderen mødes med sin leder for at se fremad i sit arbejdsliv. Derfor holdt Kredsen en række fyraftensmøder, hvor 60 ledere mødte op og hørte om tankegangen. Flere ledere er begyndt at interessere sig lidt for tankegangen omkring livsfaser, blandt andet som led i, at tillidsmændene og Kredsen har fokus på en sundere balance mellem arbejdsliv og privatliv. ”Man kan bruge kataloget som inspiration til samtalerne med sine medarbejdere. Nogle af lederne kom fra områder, der bliver ramt af digitaliseringen, og som har medarbejdere, som på sigt måske skal omskoles eller uddannes, så her kan lederne bruge livsfasekataloget som inspiration. Livsfaserne er ikke bestemt af årstal, men er forskellige begivenheder, man kan komme igennem”, forklarer Marianne E.H. Pedersen.

beretning / Danske Kreds / marts 10 / 15

løn og jobvurderingsudvalget

Sådan får du løn Når det gælder jobvurdering, har vi at gøre med et helt afgørende kerneområde for en fagforening, nemlig medlemmernes løn, siger Hans Erik Rasmussen, der er Kredsens ansvarlige i Løn og jobvurderingsudvalget

Hvis en medarbejder har den rette jobvurdering, så kan medarbejderen selv kontrollere, at han er blevet korrekt lønindplaceret, for i Danske Bank er det sådan, at denne jobvurdering danner grundlag for lønnen. ”Så vi er inde på et helt afgørende kerneområde for en fagforening, nemlig medlemmernes løn”, siger Hans Erik Rasmussen.

Det var aftalt med koncernen, at alle job skulle være færdigbeskrevet ultimo 2008. Sådan skulle det ikke gå, og eksempelvis har udvalget lige haft et stort område som Danske kapital med knap 100 job, der overhovedet ikke var beskrevet, fortæller Hans Erik Rasmussen, der typisk får henvendelser fra tillidsmandssystemet om, at noget ser forkert ud. Det er typisk sager, der er en følge af organisationsændringer i banken.

Aftalen med koncernen omkring jobvurdering er, at alle nye job og alle store ændringer skal nyvurderes af et udvalg bestående af lederen, en HR-repræsentant, områdetillidsmanden og en fra Danske Kreds. ”Danske Kreds og banken er enige om, at det her er måden, som vi løndanner på. Hvis man ikke fik gennemført denne jobbeskrivelse, så kunne banken mere eller mindre blot løndanne efter forgodtbefindende, som vi kender fra standardlønsystemet”, siger Hans Erik Rasmussen, der ser systemet som godt for medarbejderne, fordi man får løn efter den stol, man sidder på, og derfor er det så vigtigt med en korrekt indplacering på jobbet samt den korrekte tildeling af individuelle tillæg. Det er også et emne for udviklingssamtalen. ”Vi bad alle medarbejdere om at se på deres jobprofil og sammenholde med den lønindplacering, de fik. Det har været modellen at få flere indplaceret rigtigt”, siger Hans Erik Rasmussen, der ikke tror på, at alle nu er korrekt indplaceret, men det skal nok komme.

Ingen ned i løn Så er der en masse andre krinkelkroge i et lønsystem, der jo er bygget op over en lang historie. ”Som fagforening har vi kæmpet for, at ingen på grund af ændringer i jobbet skal gå ned i løn. Det har så givet nogle indplaceringer, der betyder, at selv om min sidemand laver præcis det samme som mig, så kan han have haft et højere lønnet job på et tidspunkt og har bevaret et systemtillæg”, forklarer Hans Erik Rasmussen.

Der er stadig ledere, der åbenbart ikke rigtig forstår udviklingssamtalen: ”Vi hører, at ledere bruger udviklingssamtalen til at meddele, at der i deres afdeling ikke er penge til individuelt tillæg, og at udviklingssamtalen ikke er en lønsamtale. Netop fordi vi har en klar aftale om de fire elementer, der skal vurderes, og hvis medarbejderen gør det bedre i forhold til det, han får i forvejen, så skal han have et individuelt tillæg, der afspejler dette, og dermed er det en lønsamtale”, siger Hans Erik Rasmussen.

Danske Kreds har inddraget alle tillidsmænd i processen i samarbejde med lederne med at forbedre samtalen, og fra Kredsens side har man ikke nogen negative tilkendegivelser omkring samarbejdet med ledelsen. Tillidsmændene oplever det som en spændende opgave, siger Hans Erik Rasmussen og tilføjer, at omkring lønkonverteringerne i forbindelse med Danske Løn ved VOK 08 er 87 procent på plads. Resten er der gode forklaringer på, og kun tre procent er ikke helt tilfredsstillende,

Vi hører, at ledere bruger udviklingssamtalen til at meddele, at der i deres afdeling ikke er penge til individuelt tillæg, og at udviklingssamtalen ikke er en lønsamtale

16 / beretning / Danske kreds / marts 10

beretning / Danske Kreds / marts 10 / 17

kommunikationsudvalget

18 / beretning / Danske kreds /marts 10

Medlemmer læser både papir og net Behovet for kommunikation fra Danske Kreds er stort, når der sker fyringer, organisationsændringer og forhandles overenskomst, siger Sanne Lauridsen, der er ansvarlig for Kommunikationsudvalget

Langt de fleste medlemmer har et positivt billede af kommunikationen fra Danske Kreds, og de oplever det tilmed som både professionelt og værdiskabende, at der gøres en stor indsats for medlemmernes arbejdsforhold, siger Kredsens ansvarlige for Kommunikationsudvalget, Sanne Lauridsen, der sidder med en undersøgelse af Kredsens kommunikation: ”Vi fik i hvert fald at vide, at medlemmerne er glade for vores blad, samt at de bruger hjemmesiden. Det var faktisk sådan, at de var mere tilfredse med vores blad, end vi havde regnet med”, siger Sanne Lauridsen.

Undersøgelsen viste, at to ud af tre har set og kikket i kredsbladet, og de fleste – 96 procent – vurderer bladet positivt, mens kun fire procent er negative. Faktisk bruger medlemmerne i gennemsnit et kvarter per blad. ”Det overraskede os, at informationer omkring tillidsmandsvalg bliver læst mindst og vurderes som mindre relevant. De vil læse den personlige historie. Lige så snart der kommer noget personligt ind over, uanset hvor det er i koncernen, så bliver det læst”, forklarer Sanne Lauridsen og tilføjer: ”Vores overenskomststof vil medlemmerne gerne høre om, ligesom de er glade for spørgehjørnet”, siger hun og nævner tre typer artikler som lidt vigtigere end andre, nemlig baggrundsartikler, informationer fra Danske Kreds og personhistorier fra medarbejdere i banken.

Aktuelt betyder finanskrisen meget for, hvad der optager medlemmerne. ”De store fyringsrunder har påvirket kommunikationen, og med direkte henvendelse til de fyrede har vi på hjemmesiden et debatforum kun med adgang for de fyrede”, siger Sanne Lauridsen.

Plads til forbedring I forhold til tillidsmændene går der særlig kommunikation ud fra Kredsen i form af tillidsmandsinformationer, der kommer ud efter behov. ”Vi forventede, at alle tillidsmænd sendte de her informationer videre til deres medlemmer, men det er ikke alle, der gør det. Man kan også spørge, om vores informationer kan være skrevet lidt for kringlet til, at de bare kan sendes videre. Der må vi forbedre os”, indrømmer Sanne Lauridsen.

Generelt er det hendes opfattelse, at Kredsen til stadighed skal anstrenge sig for at optimere synligheden. Når man undersøger, hvad der rører sig i medlemmernes hverdag, og hvilke behov og forventninger de har i forhold til Danske Kreds, så viser det sig, at øget synlighed generelt vil kunne give medlemskabet mere værdi, fordi det på sin vis minder om, at det nytter at have en fagforening. ”Hvad går vi egentlig og laver herinde? Hvis vi får det kommunikeret ud, så vil de tænke på os, når de har brug for hjælp”.

Danske Kreds har været meget tilfreds med at have mulighed for at kommunikere via bankens portal. ”Når vi har information på portalen med links over til Danske Kreds, så hitter vores hjemmeside helt vildt. Det virker bare”, siger Sanne Lauridsen, der kan tilføje, at medlemsinterview viste, at deltagerne foretrækker at modtage kommunikation fra Danske Kreds gennem ”rene” kanaler frem for gennem kanaler, som deles med andre aktører.

Det overraskede os, at informationer omkring tillidsmandsvalg bliver læst mindst og vurderes som mindre relevant. De vil læse den personlige historie

beretning / Danske Kreds / marts 10 / 19

Hovedbestyrelsen

Krisen og de sidste procenter I forbindelse med fyringerne har Finansforbundet presset ledelsen i bankerne til at gøre det på en ordentlig måde, siger kredsens tre repræsentanter i hovedbestyrelsen Steen Lund Olsen, Knud Grøngaard og Peter Gaardsdal Sørensen

På dagen for kvindernes internationale kampdag den 8.marts underskrev Finansforbundets sekretariat charteret for flere kvinder i ledelse. Hermed lover sekretariatet at gøre en konkret indsats for at få flere kvinder i ledelse: ”Næste fase er, at Finansforbundet går ud og påvirker virksomhederne til at tilslutte sig charteret og sætte sig mål for andelen af kvindelige ledere. Hvis man ikke kommer i mål, må man forklare hvorfor”, siger Peter Gaardsdal Sørensen og tilføjer, at hvis lederjobbene var udformet af kvinder, havde der været plads til nogle andre ting. ”Karriere i finanssektoren går efter en lige linje. Tænk hvis man kunne sige: Nu er jeg i en livsfase, hvor jeg har brug for barsel. I stedet for at flere kvindelige ledere simpelt hen fravælger børn, så de ikke har det element”, siger Steen Lund Olsen.

Ikke overraskende har finanskrisen præget en stor del af hovedbestyrelsens aktiviteter og bestræbelser på at finde de punkter, hvor fagforeningen kan sætte ind i en situation, hvor mere end 2.500 ansatte er blevet fyret. ”Vi skal sætte dagsorden for den hverdag, der kommer efter krisen. Hvordan ser arbejdsvilkårene ud, når der er gennemført reguleringer”, spørger Knud Grøngaard, der mener, at medlemmerne kan være tilfredse med deres fagforening: ” I forbindelse med fyringerne har vi håndteret forhandlinger med bankledelser ganske godt, og vi har presset ledelsen til at gøre det på en ordentlig måde”, siger Knud Grøngaard, og hans to kolleger er enige: ” Det gav en positiv stemning, at vi gik i medierne med vores holdning. Vi gik ud med skamstøtten og viste meget skarpt, at vi vil gå langt for medlemmerne”, siger Steen Lund Olsen, og Peter Gaardsdal Sørensen supplerer: ”Finansforbundets Kodeks for ansvarlige fyringer har jo simpelt hen sat ramme for fyringsrunder, hvilket har hjulpet hele sektoren til at finde et fælles niveau for disse fyringer.”

De sidste ti procent I hovedbestyrelsen har man drøftet, at mange af de mindre banker og sparekasser vil blive tvunget sammen med alle de krav, der

20 / beretning / Danske kreds / marts 10

bliver stillet til det at drive bank. Når der skal afleveres rapporter til Finanstilsynet, vil det kræve et meget stærkere administrativt niveau i banken. Ifølge de tre politikere er det en logisk følge, at der bliver færre pengeinstitutter, også set i forhold til udlandet har Danmark en meget tæt dækning.

Uanset sektorens udvikling er svær at gøre noget ved, forsøger hovedbestyrelsen at have en kvalificeret diskussion af nye synlige tiltag som digital banking. ”Det kommer til at gå meget hurtigt, og især den elektroniske signatur gør, at der flyttes arbejdspladser fra afdeling til nettet, når kunden ikke skal hen i afdelingen og underskrive et helt almindeligt lån, så jeg er ikke i tvivl om, at der kan blive sparet rigtig meget i papir og arbejdskraft”, siger Knud Grøngaard, og så er spørgsmålet kun, hvor hurtigt kunderne tager de digitale muligheder til sig. ”For medlemmerne har det den betydning, at der bliver færre bankansatte og dem, der er tilbage, skal måske have højere kompetence. Det kommer til at betyde noget for vores rådgivere, der skal have større viden, fordi kunden kun kommer i forbindelse med store beslutninger”, siger Peter Gaardsdal Sørensen.

I Finansforbundet er politikerne optaget af, hvorfor en fagforening kun er et sted, man kommer, når man har problemer, eller der forhandles overenskomst? ”90 procent af vores serviceydelser er det, man normalt har i en fagforening, mens det sidste stykke er der, hvor Finansforbundet giver noget specielt. Vi har akademikere og medlemmer med andre kompetencebaggrunde, som vi må give nogle særlige tilbud.

Til de unge har vi karrierebar, hvor de kan høre om at gøre karriere i den finansielle sektor”, siger Steen Lund Olsen og giver Peter Gaardsdal Sørensen det sidste ord: ”Vi skal have lagt de 10 procent oven på, som en fagforening mangler. Segmentering af medlemmer kan bruges på den måde, at man som medlem kan melde sig ind på faglige fællesskaber, man er interesseret i. Det må være vejen til at få noget ud af medlemskabet, selv om man ikke har et problem.”

beretning / Danske Kreds / marts 10 / 21

årsberetning 2009

Budget for 2010 Danske Kreds t. kr.2009 Kontingentandel (20 %)

kr. 5.100.000

5600

Rejserefusion

kr. 2.100.000

2000

Indtægter i alt

kr. 7.200.000

7600

Politiske ansvarsområder: Sektorvilkår og –Rammer

180.000

17

(Internationalt arbejde)

kr.

200

Beskæftigelse Og Velfærd Herunder Møder & Pensionsudvalg

kr.

65.000

95

Herunder møder AM-repræsentanter

kr.

155.000

125

Kompetenceudvikling

Herunder Temamøder

kr.

20.000

20

kr. 2.320.000

3820

Arbejdsliv

Nyt - Medlemmer Og Forbund (Prof. Tillidsv. og Merværdi til Medlemmer) Herunder Medl.- TM- & OTM møder & Seminar Kommunikation & Politisk Påvirkning Herunder kredsblad og informationer

kr.

528.000

850

Skat

kr.

70.000

10

Løn og Jobvurdering

kr.

Budget & Finans

5.000

Drift Generalforsamling

kr.

800.000

1000

Jubilæums- Gaver og Blomster

kr.

700.000

179

I alt medlemsrettede udgifter

kr. 4.843.000

6316

Kredsbestyrelsen

kr.

550.000

Bestyrelsesuddannelse

kr.

250.000

Lands- & Repræsentantskabsmøder

kr.

100.000

Kontorholdsomkostninger

kr.

873.000

Inventar & Maskiner

kr.

200.000

Øvrige udgifter

kr. 1.973.000

Rejserefusion

kr. 2.100.000

Rente & Udbytte

kr.

600.000

900

Budgetteret underskud

kr. 1.116.000

1492

22 / beretning / Danske kreds / marts 10

550 250

50 726

100 1676

2000

beretning / Danske Kreds / marts 10 / 23

årsberetning 2009

Danske Kreds Jubilæumsfond

Bestyrelsen for Danske Kreds Jubilæumsfond

Årsregnskab for 2009 Dritsregnskab 1. januar til 30. december Indtægter: Tilskud Danske Kreds kr.

0,00 Kontantrenter kr.

7.858,93 Udbytte kr.

29.248,00

37.106,93 Udgifter - Legater kr.

30.000,00 - Udgifter legatuddeling kr.

7.965,50 Resultat

kr.

- 858,57

Status pr. 30. december

Aktiver: Rentekonto 3021537519 Kapitalkonto 3021509892 Værdipapirbeholdning

kr. kr. kr.

33.901,65 13,45 1.015.067,22

I alt kr.

1.048.982,32

Passiver:

Grundkapital Rådighedskapital: 1. januar + kursregulering - årets resultat Til Rådighed

I alt

kr.

24 / Danske kreds / marts 10

kr. kr. kr. kr. kr.

1.000.000,00 14.652,91 35.187,98 858,57 48.982,32 1.048.982,32

Per Alling Toubro Søren Dankelev

Solveig Ørteby Torben Pedersen Kirsten Kongsted

Jeg har revideret og godkendt ovenstående regnskab.

Beholdningens tilstedeværelse har jeg konstateret.

København, 21. januar 2010 Lisbeth Josephsen

Legatuddeling

Igen i 2009 gik Danske Kreds Jubilæumsfonds legater til nogle af medlemmernes rigtig gode kolleger. På baggrund af indstillinger fra medlemmerne uddelte Jubilæumsfonden onsdag den 10. juni 2009, legater til Pernille Lund Bendtsen, Jens Arne Nielsen, Hanne Lund Lauesen, Henning Moustgaard, Chr. Carl Hansen og Peter Klaus Pedersen.

Jubilæumsfonden er en af de måder medlemmerne af Danske Kreds kan takke deres rigtig gode kollegaer for at gøre hverdagen lidt bedre. Mange medlemmer har også i år peget på kandidater til at modtage et legat fra Jubilæumsfonden.

I sin tale sagde fondens formand Per Alling Toubro blandt andet: ”Hvad er det vi jager efter? Er det lykken? Den har ingen endnu fanget ved kun at tænke på sig selv, den smutter fra os, hvis vi

tror, vi kan gribe den uden at dele den med andre. I er alle seks et godt bevis på, at I ikke kun tænker på jer selv, I tænker på jeres kolleger. I er med til at gøre deres hverdag lidt bedre. Derfor har jeres kolleger indstillet jer til Jubilæumsfonden. Der var rigtig mange gode indstillinger i år. Som i formel 1 når de kører tidtagning, så er der ofte meget tæt løb, det er de små marginaler, der tæller.

Hvis vi skal blive i den verden, så kom I seks først over målstregen, I satte de bedste tider. I er dem fondsbestyrelsen valgte som de, der bedst lever op til formålsbestemmelserne i fundatsen. Den siger jo, at formålet er at virke til gavn for medlemmerne af Danske Kreds, og at legatportioner uddeles som påskønnelse for en særlig indsats for medlemmerne. Det lever I alle fuldt og helt op til.”

Bagerst: Peter Klaus Pedersen, Jens Arne Nielsen. I midten: Hanne Lund Lauesen, Henning Moustgaard. Forrest: Chr. Carl Hansen og Pernille Lund Bendtsen

Danske Kreds / marts 10 / 25

årsberetning 2009

Repræsentantskabet

Danske Kreds’ delegation består af kredsbestyrelsen og ti områdetillidsmænd, der blev valgt på områdetillidsmandsmødet den 25. marts 2009. Foruden kredsbestyrelsen består repræsentantskabet af:

Benny Fejerskov

Bent Dinesen

Søren Dankelev

Klaus Pedersen

Sofie Scandorph

Anne-Mette Lynge

Dorte Bielefeldt

Charlotte Hoffmann

Chr. Carl Hansen

Kirsten Gundtofte

Repræsentantskabet påser, at landsmødets retningslinier følges og er rådgivende i forhold til hovedbestyrelsen samt drøfter regnskaber og budgetter. Endvidere behandles overenskomstkrav og resultatet af overenskomstforhandlingerne.

26 / beretning / Danske kreds / marts 10

Danske Kreds / marts 10 / 27

Næstformand i Finansforbundet

Kvinde i top tre Solveig Ørteby er den nye næstformand i Finansforbundet, men det generer hende ikke. Hun er klar til at træde frem på en politisk dagsorden til gavn for medlemmerne Af journalist C arsten Rasmussen

der til enhver tid vil beskytte medlemmernes vilkår og rettigheder.

Det er en mærkesag, som kræver den bedste forbindelse mellem forbundet og kredsene. ”Det er en stor opgave, men jeg er ydmyg over for den, og jeg er glad for, at jeg har mange forbindelser og gode venner i Danske Bank. Mit netværk er rimeligt stort”, siger Solveig, der fik en brat overgang til år 2010.

Foto: Lisbeth Holten

Nogle gange får man et godt tilbud, man ikke kan sige nej til.

Sådan et tilbud fik 44-årige Solveig Ørteby, og derfor er der nu kommet en kvinde med i toppen af Finansforbundet. I februar udskiftede Solveig posten som næstformand i Danske Kreds med posten som næstformand i Finansforbundet. Det hele er gået temmelig stærkt. ”Jeg havde ikke meget betænkningstid, for Danske Kreds har altid haft som målsætning, at vi vil have en til at sidde i Finansforbundets formandskab, og det kunne vi pludselig få opfyldt”, forklarer Solveig, der samtidig realiserer et ønske fra mange om, at der bør være en kvinde i blandt de tre formænd.

Efter 20 år i fagligt arbejde rejser Solveig videre med en kæmpe bagage, der er fyldt godt op med erfaringer, der rækker langt ud over Danske Bank. I sin tid som tillidsmand har Solveig oplevet utallige fusioner. Både dem, hvor den virksomhed hun arbejdede i, var de store, men også den anden vej rundt, som da Danske Bank overtog BG Bank. Hun har regnet ud, at hun har oplevet rundt regnet 7.000 medarbejdere, der har mistet deres job under sparerunder. Netop de mange fyringer er en kæmpe udfordring, som de i 2009 i Danske Bank havde to af, og hvor det faktisk lykkedes Danske Kreds og banken at finde løsninger for fyrede medarbejdere på en ordentlig måde, siger Solveig: ”Danske Bank kulturen bliver nogle gange kritiseret for at være konservativ og lukket, men det er ikke min oplevelse. Indadtil er det en iderig og innovativ virksomhed - også personalemæssigt er banken med på de sidste trends.”

Solveigs eget bud på, hvad hun ellers tager med til den nye rolle som næstformand, er, at hun er vant til at køre i hurtigt tempo. ”Når man er vant til hele tiden at skulle tage forskellige beslutninger til gavn for medlemmerne om forskellige ting, hvor der er rigtig mange mennesker involveret, har man noget at byde på i samspillet mellem fagforening og virksomheder”, siger Solveig,

Det er en stor opgave, men jeg er ydmyg over for den, siger Solveig Ørteby

Danske Kreds / marts 10 / 13

Seniordeltid

Fire dages arbejdsuge Med en ordning med seniordeltid har Karl Kristian Hansen fået en frihed, som er guld værd i dagligdagen, og arbejdet er koncentreret på fire dage Af Hans Erik Rasmussen, kredsbest yrelsen

63-årige Karl Kristian Hansen, som er landbrugskundechef i Landbrugscenter Fyn, har fri hver fredag. Han har udnyttet seniordeltiden på den måde, at han har en arbejdstidsprocent på 80.

Valget er helt bevidst. At vælge fredag som fridag giver en rar lang weekend. Hustruen Vibeke er også på seniordeltid som skolelærer og har også fået planlagt således, at hun har fri om fredagen.

Både Vibeke og Karl Kristian er glade for, at de kan planlægge friheden sammen, så de har fri samme dag. Det giver mulighed for at bruge tid på de fire børnebørn, som befinder sig i København.

Tiden bruges også på fritidshuset på Fanø. En frihed, som er guld værd i dagligdagen.

En anden fordel ved fire-dages-ugen er, at arbejdet koncentreres her. Når det er weekend, lades der op til næste uge. Transporttiden fra Middelfart til Odense koncentreres også på fire dage.

Færre kunder På spørgsmålet, om arbejdspresset så ikke bare er tilsvarende stort, når alt skal klares på fire dage, er det prompte svar, at kunderne blev reduceret med 20 procent, hvilket svarer til den reducerede tid. Dette er meget tilfredsstillende, da det giver et retvisende billede af arbejdsopgaverne.

De tilbageværende kunder accepterer fuldt ud, at møder og besøg ikke kan ske om fredagen, og for den professionelle landbrugskunde er det lige meget, hvornår besøget ligger. Økonomisk er seniordeltid skruet sammen således, at man går de 20 procent (fredagen) ned i løn, dog med fuldt pensionsbidrag.

Desuden er der flere muligheder: Når man fylder 62 år og har haft de nødvendige timer (se faktaboks), kan man supplere med delefterløn for friheden.

Fradrag af arbejdstimer i efterlønnen Hvis timelønnen er 200,51 kroner eller derover, vil 1 times arbejde medføre 1 times fradrag i efterlønnen.

Er timelønnen derimod mindre end 200,51 kroner, vil man opnå et lempeligere fradrag for arbejdstimerne i efterlønnen.

Fradraget sker med at dividere arbejdsindtægten med statens omregningssats (200,51 kroner). Der er et indtægtsloft på 33.005 kroner per kalenderår. Beløbsgrænsen på 33.005 kroner er inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Når indtægtsloftet nås, overgår man til time for time-fradrag.

Eksempel: En 62-årig medarbejder benytter overenskomstens seniorbestemmelser og aftaler en arbejdstid på 28 timer om ugen.

Medarbejderens timeløn er 185 kroner. Medarbejderen ansøger om at overgå til høj efterløn.

185 kr. x 28 timer = 5.180 kr.: 200,51 = 25,8 timer skal trækkes fra i efterlønnen

14 / Danske kreds / marts 10

37 timer – 25,8 fradragstimer = 11,2 timers efterløn x 101 kr. (efterlønnens timeløn) = 1.131 kr. ugentlig efterløn Samlet ugentlige indtægt 5.180 kr. + 1.131 kr. = 6.311 kr.

Kontakt FTF-A’s medarbejdere i Finansforbundet, hvis du har brug for rådgivning om dine efterlønsmuligheder, og hvordan din økonomi vil se ud, hvis du overgår til supplerende efterløn.

De to medarbejdere er Susanne Ilsøe (si@finansforbundet.dk) og Cristina Puig Petersen (cp@finansforbundet.dk). Du kan også kontakte dem på telefon 32 96 46 00.

FTF-A holder regionale fyraftensmøder om efterløn, hvor du og en ledsager kan deltage. Møderne annonceres på www.ftfa.dk.

I Karl Kristians afdeling er én kollega mere på seniordeltid. De øvrige kolleger er alle indstillet på, at de daglige faste opgaver som overtræk overtages. Til gengæld sørger de to seniormedarbejdere altid for, at der ikke er uafsluttede aftaler, der skal løses på fridagen. Så er det nemt!

Den endelige pensionering er udskudt i forhold til den oprindelige plan. Den ugentlige fridag giver en god hverdag for både Vibeke og Karl Kristian, og pensionsalderen 63 år er skudt lidt ud.

De ekstra seniordage, som bliver tildelt ud over omsorgsdagene, var i starten lidt vanskelige at få passet ind i friheden. Det er dog også løst nu.

Supplerende efterløn

Seniordeltid

• Du kan få supplerende efterløn, hvis din arbejdstid maksimalt udgør 29,6 timer per uge • For at få supplerende efterløn skal du ansøge om at overgå til efterlønnen • Ansøger du om at overgå til supplerende efterlønnen, før du opfylder 2-års-reglen (2-års-reglen = overgangen til efterlønnen tidligst 2 år efter efterlønsbevisets dato + mindst 3.120 arbejdstimer fra efterlønsbevisets dato), vil du ikke senere hen kunne overgå til høj efterløn • Når du er på supplerende efterløn, skal du hver anden sidste søndag i måneden indberette dine arbejdstimer og indtægter til FTF-A. Dette gøres på FTF-A’s tast selv- service på www.ftfa.dk

Når du er fyldt 55 år, har du ret til en nedsat arbejdstid til 60 procent af en fuldtidsbeskæftigelse.

Både du og koncernen betaler pensionsbidrag (pensionsprocent) af den hidtidige arbejdstidsnorm og lønindplacering. Kan kun ske i maksimalt 7 år.

Som udgangspunkt drøftes ønsket om seniordeltid ved udviklingssamtalen, men kan i princippet tages op når som helst i løbet af året. Din chef kan efter dialog med din TM/OTM modsætte sig en deltidsordning, hvis ansvar og forretningsomfang ikke er forenelig med en deltidsordning. Kan deltid ikke tilbydes i dit eksisterende job, bør alternative muligheder for en anden stilling undersøges.

Læs mere om seniordeltid i Virksomhedsoverenskomstens § 18 og på bankens HR-portal under arbejdsvilkår.

Danske Kreds / marts 10 / 15

Overenskomst 2011

Dine ønsker er OK Frem til midten af april har medlemmerne mulighed for at komme med deres ønsker til en ny overenskomst. I 2008 var der godt nyt til småbørnsforældre og markant mere fleksibilitet i den nye overenskomst. Men hvad med 2011?

Af Sanne Lauridsen og Hans Erik Rasmussen, kredsbest yrelsen

Medlemmernes ønsker er i fokus, når Finansforbundet og Danske Kreds forbereder sig til forhandlinger med arbejdsgiverne om en ny overenskomst i 2011. Og det er nu, medlemmerne skal komme med deres ønsker. Måske kan et lille tilbageblik give inspiration.

OK på hverdagsstress For tre år siden sad der småbørnsforældre rundt omkring i afdelingerne og filialerne i Danske Bank og tænkte, at det ville være rart at kunne tage fri, når børnene var syge. De var ikke utilfredse med de ”to barns sygedage”, som allerede fandtes i overenskomsten.

Men med bedsteforældre, der enten er på arbejdsmarkedet eller bor i den anden ende af landet, er mulighederne begrænsede, når sygdommen varer mere end 2-3 dage. Den situation giver mange småbørnsforældre ”hverdagsstress”.

Derfor sendte flere af dem ønsket om bedre muligheder for at holde fri ved børns sygdom til Danske Kreds. Og det krav kom hele vejen med til forhandlingsbordet, hvor Danske Kreds og Danske Banks ledelse havde sat hinanden stævne for at komme frem til en ny overenskomst for de ansatte i Danske Bank.

skal være åbne for at flytte på tværs af landet, så er banken også medvirkende til at reducere det netværk, som småbørnsfamilier normalt har haft at trække på, når børnene blev syge. Det var Danske Kreds hovedargumenter for en forbedring af reglerne for frihed ved børns sygdom. Og Danske Bank var lydhør for argumenterne – faktisk så meget at resultatet oversteg Danske Kreds forventninger. Resultatet blev, at medarbejderne fik op til 14 dages frihed ved børns sygdom.

Mere fleksibilitet En anden nyhed i virksomhedsoverenskomsten anno 2008 var ”protokollatet om fleksibel arbejdstid”. Ønskerne om mere fleksibilitet på arbejdstidsområdet kom fra både medarbejdere og ledelse.

Og et par af de mange elementer i aftalen var flekstid for langt flere medarbejdere, en ny timebank og muligheden for at arbejde mere end 37 timer om ugen.

Hårde argumenter Når banken ønsker, at de ældre medarbejdere skal blive længere på jobbet (sådan var det faktisk i 2007) og at medarbejderne

Nyhederne til 2011 Der er stadig over et år til, at medarbejderne i Danske Bank får en ny overenskomst.

Men det er nu, at ønskerne skal formuleres.

I Danske Kreds har medlemmerne mulighed for at formulere ønsker til den ny overenskomst frem til 14. april. Tal med din tillidsmand om hvordan du gør eller læs mere på www.danskekreds.dk/ok2011

16 / Danske kreds / marts 10

fagligt

spørgehjørnet Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.

Kærlighed på jobbet Spørgsmål Må to kollegaer godt være kærester, hvis de er i samme afdeling?

Svar Der findes ikke beskrevne regler om situationen. Vi har derfor drøftet spørgsmålet med HR Service.

Der er situationer, hvor det kan være uhensigtsmæssigt, at to kollegaer er blevet kærester, for eksempel når der er tale om chef og medarbejder, eller hvis man er i en lille filial. Her kan det være hensigtsmæssigt, at den ene beder om at blive flyttet.

Det, der lægges op til, er, at hvis du eller din kæreste selv mener, at det er uforeneligt med jobbet for enten den ene eller anden, skal der findes en løsning.

I din situation, hvor I arbejder i to forskellige grupper med forskellige chefer i samme rum, hvor der er placeret cirka 50 medarbejdere, er der ingen grund til at flytte den ene. Jeg vil dog anbefale, at I holder kys og kram uden for arbejdspladsen.

En rigtig sur vinter Spørgsmål Det har været en rigtig sur vinter, så hjemme talte vi om at fejre min 60-års fødselsdag i påsken med at tage to uger ned til varmen. Desværre har jeg brugt al min ferie, og jeg har ikke noget videre i timebanken. Har du et forslag?

Svar Hvis du kan aftale med din chef, at du holder fri de tre dage før påske og de fire dage efter påske, så er der muligheder.

Koncernen tildeler dig fem seniordage fra 1. januar i det år, hvor du fylder 60. Dem har du allerede fra den 1. januar, selv om du først fylder 60 år til påske. Du skal imidlertid have afviklet alle dine fem omsorgsdage, før du kan bruge seniordagene. Har du ikke brugt nogle omsorgsdage endnu, så skal du bruge omsorgsdagene de første fem fridage, og i de sidste fridage bruger du to seniorfridage – så er ferien reddet. Er du omfattet af flekstid, har du mulighed for at flekse op til 25 timer på forhånd – men så skylder du jo.

Alarmen gik i gang Spørgsmål Da jeg kom hjem fra arbejdet i fredags, ringede min chef og fortalte, at han havde fået meddelelse om, at en alarm var gået i gang. Da jeg bor nærmest afdelingen, spurgte han, om jeg ville køre ned og se, hvad der var galt. Det var heldigvis kun et teknisk problem, som jeg hurtigt løste, men det tog mig lidt over en time.

Får jeg noget for det?

Svar Da du formentlig ikke har nogen aftale om at stå til rådighed i sådanne situationer, så skal du, hvis du er ansat i lønniveau 1-7, have timeløn plus 100 procent, fra det tidspunkt du bliver tilkaldt, og til du er hjemme igen. Selv om du kun brugte lidt over en time, skal du have for tre timer plus de 100 procent. Hvis du havde brugt længere tid end tre timer, så skulle du have haft faktisk timetal plus de 100 procent. Hvis du har aftalt rådighedsvagt, så får du for mindst to timer plus 100 procent.

Danske Kreds / marts 10 / 17

medlemsmøde

Bornholm blev sidste stop Af Helle Brøndum, kredsbest yrelsesmdelem

Bornholm blev sidste stop for medlemsmøder denne vinter.

Medlemsmøde nummer 12 foregik på Bornholm, hvor Hotel Fredensborg i Rønne dannede rammen om mødet. Blandt kæmpe snemængder og med konkurrence fra EM i håndbold var der mødt 16 spørgelystne medlemmer op.

Formanden og næstformanden fra Danske Kreds, Per Alling Toubro og Carsten Eilertsen, talte om alt fra løn, personlige tillæg, udviklingssamtale til fyringsrunderne i 2009.

Herefter spurgte Hans Erik Rasmussen og Helle Brøndum fra kredsbestyrelsen ind til den kommende overenskomst 2011.

I 2010 afholder vi små medlemsmøder • Din tillidsmand skal arrangere medlemsmødet • Du giver din tillidsmand ideer til emner • Et par fra kredsbestyrelsen kommer med • Møderne ligger i forlængelse af arbejdstiden • Vi slutter med en bid brød

18 / Danske kreds / marts 10

Medlemmerne gav dem både ideer og ønsker med hjem. Spørgelysten var stor, og debatten gik livligt.

Endelig kom sexolog Joan Ørting på banen, og det gjorde bestemt ikke spørgelysten mindre. Joan var åben for alle spørgsmål, og hun svarede både ærligt og kærligt.

Både mænd og kvinder fik noget at tænke over. Et af Joans budskaber var nemlig, at vi skal komme med klare budskaber, så vores samvær med hinanden ikke bliver en gætteleg. Når først der er livsglæde derhjemme, så kan der også blive arbejdsglæde.

generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling i Danske Kreds Danske Kreds indkalder herved til Kredsens ordinære generalforsamling torsdag 20. maj 2010 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Der vil fra klokken 9.30 være kaffe/te. Generalforsamlingen begynder klokken 11.00.

Medlemmer i beskæftigelse Generalforsamlingen er en delegeretforsamling, jævnfør vedtægterne § 7, stk. 6. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men kun delegerede har stemmeret. I henhold til Kredsens vedtægter er områdetillidsmanden ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til områdetillidsmændene i marts måned 2010. Der er truffet aftale med koncernen om, at de delegerede har frihed til at deltage på generalforsamlingen.

Medlemmer, der ikke vælges som delegerede, og som ønsker at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret, skal tilmelde sig direkte til Danske Kreds’s kontor via mail til afdelingspostkassen mail@danskekreds.dk eller på telefon 45 14 01 11 senest torsdag 22. april 2010.

Ledige medlemmer Vedtægternes § 7, stk. 6: ”Af og blandt de fremmødte ledige vælges der, en halv time før den ordinære generalforsamling begynder, et antal delegerede, svarende til 1 delegeret pr. 20 ledige, pr. 1. marts”.

Vi beder jer derfor ved tilmeldingen gøre opmærksom på, at I er ledige medlemmer, som skal deltage i delegeretvalget klokken 10.30. Tilmelding skal ske til Danske Kreds’ kontor senest torsdag 22. april 2010.

Pensionister og efterlønsmodtagere Pensionister og efterlønsmodtagere har jævnfør § 3, stk. 2 ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen.

Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom på, at I er pensionistmedlemmer.

Tilmelding skal ske til Danske Kreds’ kontor senest torsdag 22. april 2010.

Forslag til behandling Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt og være formand Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jævnfør § 7, stk. 2. Forslag skal således være modtaget senest torsdag 22. april 2010.

Valg af kandidater Opstilling af kandidater til bestyrelsen, bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes skriftligt være formand Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jævnfør § 7, stk. 14. Forslag til kandidater skal således være modtaget senest torsdag 22. april 2010.

Alle, der er tilmeldt generalforsamlingen, vil senest to uger før generalforsamlingen få tilsendt et bekræftelsesbrev.

Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år og dagsorden – med samtlige indkomne forslag samt kandidatforslag og bestyrelsens kandidatforslag – kan ses på Kredsens hjemmeside www.danskekreds.dk fra torsdag 29. april 2010.

Danske Kreds refunderer transportudgifter.

Henvendelse Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11 Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00, fredag mellem 8.30 og 15.00.

Telefax 45 14 99 15. mail@danskekreds.dk Med venlig hilsen Danske Kreds

Danske Kreds / marts 10 / 19

KORT NYT Ny i kredsbestyrelsen Efter 10 måneder som suppleant til kredsbestyrelsen skete det så, jeg skulle træde ind i kredsbestyrelsen, da Solveig Ørteby blev valgt som næstformand i Finansforbundet. ”Frisk fra fad” deltog jeg i mit første kredsbestyrelses- og dialogmøde, hvor bestyrelsen konstituerede sig. Jeg har fået mine ønsker opfyldt med hensyn til ansvarsområder: Ansvarlig for Kompetence derudover, medlem af Medlemmer og Forbund (MOF) samt Løn & Jobvurderingsudvalget.

Det er en fornøjelse at få lov til at arbejde med de områder, der interesserer mig. Jeg er allerede godt i gang med flere projekter i Kompetence, der er så vigtig i disse tider, hvor vi alle skal tænke kompe-

tenceudvikling. Det handler ikke bare om at udvikle sine kompetencer i forhold til sit nuværende job, men også til fremtidige job i eller uden for koncernen.

Arbejdet i MOF relaterer sig en del mod tillidsmændene. Vi vil have branchens bedste og dygtigste tillidsmænd til gavn for vore medlemmer.

Løn og Jobvurdering deler arbejdsopgaverne i gruppen. Rigtig mange jobprofiler er endelig ved at være på plads. Desuden er der et stort vedligeholdelsesog opfølgningsarbejde omkring overenskomsten.

Alle har taget godt imod mig i Danske Kreds.

Kirsten Guntofte, kredsbestyrelsen

Vidste du at…

Det er muligt at opnå kontingentnedsættelse hos IDA, hvis man ikke har brug for juridisk service. Og den service leveres jo af Finansforbundet.

Kontigent hos IDA - kvartalsvis Ansat: 860,75 Ansat, uden juridisk service 283,00 Ved ansatte uden juridisk service forstås medlemmer, der er ansat eller har dagligt arbejdssted i udlandet, og for hvis ansættelsesforhold dansk lovgivning eller overenskomst ikke finder an-

20 / Danske kreds / marts 10

vendelse, eller medlemmer der arbejder uden for faget, hvor IDA ikke har forhandlingsret (fx officerer, finansansatte, elektrikere), og som er medlem af anden fagforening, der har forhandlingsretten, eller medlemmer under videregående uddannelse på mere end ét år (ikke ingeniøruddannelse) Tjek lige denne side ud, og se om du kan spare penge. http://ida.dk/omida/medlemskabafida/Sider/kontingentsatser.

Hyggeklub for alle over 55 Klub 55 er en seniorklub for ansatte eller tidligere ansatte i Kundelinjen i Århus I Kundelinjen (KKL) i Århus har de en ”Klub 55”, hvis formål er ganske simpelt, for det er en ”Hyggeklub for dem, der er blevet 55 år”. Alle er velkomne til at melde sig ind i klubben, og der er både mænd og kvinder med i Klub 55.

Klubben er en seniorklub eller en netværksgruppe for seniorer, hvor hygge og kultur er i højsædet. Klub 55 er kun for ansatte eller tidligere ansatte i KKL Århus. Der kommer medlemmer helt fra Fredericia for at deltage i arrangementerne!

Klub 55 er et helt privat initiativ, som ledelsen bakker op om, dog ikke økonomisk, men de stiller meget gerne deres lokaler til rådighed, og Klub 55 må informere om deres arrangementer via deres lokalportal.

Klub 55 har p.t. 55 medlemmer, hvoraf cirka 20 er pensioneret eller på efterløn. Der er ingen øvre aldersgrænse for medlemskabet, så man kan være medlem, lige så længe man vil. Det koster 25 kroner i kvartalet at være medlem af Klub 55.

Bestyrelsen på fire er Lisbeth Hansen, Mie Carlsen, Helle SvavaOlsen og Idte B. Jørgensen.

Fra venstre ses Lisbeth Hansen, Helle Svava-Olsen, Mie Carlsen og Idte B. Jørgensen

Klub 55 afholder arrangementer hver anden måned. Emner på Klub 55-arrangementer har blandt andet været: Rundvisning på Aarhus Teater, Brabrand Mejeri, Århus Bymuseum og Musikhuset Aarhus Møde i kantinen med FTF-A vedrørende efterløn Smykkeaften i kantinen Aloevera-aften i kantinen Besøg i Frimurerlogen Madlavning i skolekøkken med Helle Brøndum Sminkeaften hos Salling Efter hvert arrangement mødes alle deltagerne over lidt mad og drikke.

Af Sanne Lauridsen, kredsbest yrelsen

Danske Kreds / marts 10 / 21

krydsord og sudoku

Sudoku:

Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.

3-stjernet

3 6

1

9

4

7

4

5 8

5

Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lodtrækningen om 2 x 2 biografbilletter med popcorn.

Du skal sende løsningerne til Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/ krydsord”.

6

2

1

6 8

Vind biografbilletter og popcorn!

8 1

6

6

3 3

2

9

1

4

1 7

9 4-stjernet

7

8

1

3

2

9

1

2

6 1

5

9 7 4

6

5

22 / Danske kreds / marts 10

7

8

Krydsordsvindere: Helge Hesselberg Helle Binnerup

5 3

8

Sudoku vindere: Torben Giessing Linda Hansson

7

6

1

Vinderne fra kredsbladet December 2010:

Sidste frist for indlevering af løsninger er den 4. maj 2010.

Vinderne får direkte besked og navnene oplyses i næste kredsblad.

krydsord og sudoku

Løsning på krydsord Navn: Afd. Reg. nr.:

CPR-nr.:

Postadresse:

Danske Kreds / marts 10 / 23

Danske Kreds Jubilæumsfond Det er blevet tid til at indsende forslag til legatmodtagere til Danske Kreds Jubilæumsfond.

Har du en kollega, der gør livet lidt bedre for medlemmerne af Danske Kreds, er det nu, du skal fortælle Jubilæumsfonden om det.

Jubilæumsfondens formål er at virke til gavn for medlemmerne af Danske Kreds. Jubilæumsfonden kan uddele legatportioner til enkeltpersoner eller persongrupper som påskønnelse for en særlig indsats for medlemmerne eller som en tilskyndelse til gennemførelse af specielle arbejdsopgaver til gavn for medlemmerne. Jubilæumsfonden kan også tilgodese kolleger, som medvirker til at rejse og fastholde debatter om arbejdsmæssige forhold med henblik på at forbedre disse. Ligeledes kan kolleger, der med deres hjælpsomhed har bidraget til, at hverdagen opleves positiv og overskuelig, komme i betragtning.

Uddelingen finder sted den 15. juni 2010, og legatportionerne er skattepligtige for modtageren.

Du skal indsende forslag til legatmodtagere – skriftligt og med begrundelse for forslaget – til: Jubilæumsfonden c/o Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2. sal, 2630 Taastrup Eller via e-mail til: mail@danskekreds.dk skriv ”jubilæumsfonden” i subject/emnefeltet.

Fondsbestyrelsen skal have modtaget forslag til legatmodtagere senest den 10. maj 2010 klokken 12.00.