Medle m s b l a d f o r DANSK E K REDS / e n vir k somheds k reds i finansforbundet / marts
2011
Kritisk sygdom/3 Kvinder i ledelse/6 Kommentar /8 Afskedigelser i it/10 Outsourcing/13 Kontingentnedsættelse /16 Spørgehjørnet/18 Danske Kreds Jubilæumsfond/20 Generalforsamling/21 Krydsord og Sudoku/22
leder Per Alling Toubro Formand
Den unge udfordring For nylig læste jeg en artikel i avisen, der handlede om unges forhold til fagforeninger – eller manglende forhold, rettere sagt. Artiklen fremhævede det faktum, at de unge ikke nødvendigvis er klar over, hvordan man i Danmark har fået sine rettigheder som arbejdstager. Overraskende mange tror, at alt fra feriedage til fri ved børns sygdom er en gave fra staten. De tror, at den slags goder er kommet til gennem lovgivning. I Finanssektoren har vi nogle af de bedste vilkår, der er for arbejdstagere i Danmark. Vilkårene er kommet til gennem adskillige runder i ringen med arbejdsgiverne ved de tilbagevendende overenskomstforhandlinger. Dels ved de centrale forhandlinger mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og dels ved lokale forhandlinger mellem Danske Kreds og Danske Bank. Vi skal til forhandlingsbordet igen om mindre end et år. Derfor går vi nu i gang med at indsamle medlemmernes ønsker til en ny overenskomst. De danner grundlag for, hvad vi går efter ved forhandlingsbordet. For selvom vi har, hvad vi vil mene er Danmarks bedste overenskomst, kan den stadig blive bedre. Også i Danske Kreds mærker vi effekten af, at det at være medlem af et fagforbund ikke er en selvfølge for de unge medar-
Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk
2 / Danske kreds / marts 11
Redaktion: Per Alling Toubro (ansv.) Sanne Lauridsen Tina Birch Carsten Rasmussen Mette Harboe Sørensen
bejdere, der skriver kontrakt med banken. Organisationsprocenten er endnu ikke i frit fald, men den daler lige så langsomt. Når vi ikke kan tage det for en selvfølge, at alle kender fordelene ved medlemskab af et forbund, må vi blive bedre til at råbe op om dem. En af vores allervigtigste opgaver for 2011 er at fortælle mere bredt og højlydt om, hvad et medlemskab af Finansforbundet og Danske Kreds betyder. Det handler ikke kun om at reklamere mere intensivt for adgangen til kontante fordele, kurser og rådgivning. Jeg vil gerne have, at alle medarbejdere er klar over, at de fordele, der kommer til i overenskomsten, gør det, fordi rigtig mange af deres kolleger aktivt støtter op om arbejdet med at forbedre arbejdsvilkårene i sektoren. Jeg vil også gerne have, at medarbejderne ved, at vi ikke kun er der, når det brænder på, men at vi også er der i hverdagen og påvirker koncernen til jeres fordel. Når koncernen planlægger nye initiativer, forholder vi os altid til dem fra et medarbejderperspektiv. Hvad enten det gælder områder, vi har direkte eller indirekte indflydelse på som for eksempel introduktion af MOT-målinger, omstruktureringer eller nye ordninger for mobiltelefoni, formidler vi vores holdning til koncernen.
Redaktionen afsluttet: 14. marts 2011 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikationsudvalget som mail eller brev. Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Quickly Tryk A/S
Forsidefoto: Lisbeth Holten Oplag: 15.250 Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen
Kritisk sygdom
Man kan faktisk gå hen at dø Anne-Grethe Lauridsen fik i 2003 konstateret brystkræft. Som privatrådgiver var hun vant til at rådgive om forsikringer og havde også sat sig godt ind i sine egne. Pengene har Anne-Grethe og familien brugt til rejseoplevelser
Af Mette Harboe, kommunikationskonsulent
Foto: Lisbeth Holten
I februar 2003 fandt Anne-Grethe en knude i sit ene bryst og anede, at noget ikke var, som det burde være. På det tidspunkt var Anne-Grethe 45 år. Hun opsøgte sin læge, som sendte hende til Ringsted Sygehus for yderligere undersøgelser. Her blev det klart, at Anne-Grethe havde en aggressiv form for brystkræft. Knuden skulle fjernes. Anne-Grethe blev langtidssygemeldt fra sit arbejde som privatrådgiver i Asnæs afdeling. Allerede ugen efter diagnosen fik hun den første operation. Til opfølgningen blev det dog klart, at lægerne ikke havde fået ram på alle syge celler, så Anne-Grethe måtte ugen efter igennem endnu en operation. Efter den vellykkede anden operation startede kemobehandlingen. Få dage efter at kræften blev konstateret, fik Anne-Grethe udfyldt ansøgningerne om udbetaling fra sine forsikringer. Hun havde to – en i Finansforbundet og en i Danske Bank. ”Dét at gå i gang med at ansøge om at få udbetaling fra forsikringen var en håndgribelig opgave, noget, jeg kunne forholde mig til at tage fat på, efter at jeg havde fået at vide, at jeg var alvorligt syg”, siger Anne-Grethe.
Anne-Grethe Lauridsen
Sænker ambitionerne Behandlingen af begge ansøgninger gik ganske hurtigt, og hun fik breve fra henholdsvis banken og fra Finansforbundet om, at forsikringsselskabet indhentede helbredsoplysninger hos sundhedsvæsenet. Midt i marts ankom pengene fra begge forsikringer til Anne-Grethes konto. En samlet sum på 213.000 kroner. Elleve måneder efter at Anne-Grethe fandt ud af, at hun var syg, begyndte hun på arbejdet igen. I begyndelsen med tolv timer om ugen, men det timetal regnede hun med hurtigt at skrue op til fuld tid. Men sådan kom det ikke til at gå: ”Jeg fandt ud af, at det ikke længere kunne lade sig gøre at køre derudad som før med arbejde på fuld tid og familie på fuld tid, selvom jeg gerne ville. Jeg blev hurtigere træt og kunne ikke have
gg Danske Kreds / marts 11 / 3
kritisk sygdom
samme antal bolde i luften som før”, siger Anne-Grethe, der måtte sænke de høje ambitioner lidt og i stedet starte i fleks-job i eget job. Forsikringssummen har givet Anne-Grethe og familien nogle store oplevelser. Anne-Grethe fortæller: ”Når man bliver syg på den måde, er dét, man tænker på, at man faktisk kan gå hen at dø. Dét, jeg gerne ville, var at opleve noget sammen med min familie”.
I foråret 2004 rejste Anne-Grethe, hendes mand og deres tre børn på henholdsvis 4, 7 og 9 år til Californien. I sommeren samme år trillede familiens bil ned gennem Europa. I 2007 rejste de i samlet flok til Vietnam, hvor de oplevede landet og besøgte de børnehjem, hvor Anne-Grethes børn boede, inden de blev adopteret. Anne-Grethe er i dag rask og arbejder stadig i fleksjob som erhvervssupporter i Domestic Guaranties.
Udbetaling kræver en ansøgning Mange af de mennesker, der bliver ramt af en kritisk sygdom, får ikke udbetalt den pose penge, de er berettiget til. Enten har de ikke været klar over, at de er forsikret, eller de fik ikke sendt en ansøgning Af Mette Harboe, kommunikationskonsulent
Hver tiende af de mennesker, som bliver ramt af kritisk sygdom og er forsikret ved det, får aldrig det økonomiske plaster på såret, de er berettiget til. Det viser tal fra Kræftens Bekæmpelse. Pengene lander ikke på kontoen af sig selv, når sundhedsvæsenet har konstateret en alvorlig sygdom. Du skal selv ansøge om at få pengene udbetalt. En forsikringssum vil ofte ikke være det første, man tænker på, når man får konstateret en kritisk sygdom. Men man skal ikke vente for længe med at ansøge, for forsikringsselskaberne har forældelsesfrister for ansøgning. Afhængigt af hvilke forsikringer du har, kan der være tale om ganske store forsikringssummer. Kritiske sygdomme er for eksempel kræft, blodpropper i hjertet, muskelsvind, blindhed, døvhed, nyresvigt eller organtransplantationer. Hvilke sygdomme den enkelte forsikring dækker, er beskrevet i betingelserne for forsikringen. Du kan være omfattet af en forsikring ved kritisk sygdom gen-
4 / Danske kreds / marts 11
nem blandt andet din arbejdsplads, dit forsikringsselskab, dit pensionsselskab eller gennem Finansforbundet. Ofte vil en forsikring ved kritisk sygdom være en del af en gruppelivsforsikring. Du søger ved at udfylde de relevante blanketter og sende dem til det sted, hvor du er forsikret. Her giver du blandt andet dit samtykke til, at forsikringen kan indhente oplysninger om dine helbredsforhold hos læger, hospitaler med videre. Opfylder du kriterierne for udbetaling, skal forsikringssummen indbetales på din konto ganske hurtigt. Koncernens personaleforsikring Danske Bank-koncernen har en personaleforsikring, der dækker kritisk sygdom. For at være berettiget til forsikringssum fra personaleforsikringen skal du være ansat på det tidspunkt, hvor sygdommen bliver diagnosticeret. Forsikringssummen udbetales indtil udgangen af den måned, hvor medarbejderen fylder 70 år. For medarbejdere ansat i Danske Bank-koncernen er summen
Foto: Lisbeth Holten
”Når man bliver syg på den måde, er dét, man tænker på, at man faktisk kan gå hen at dø. Dét, jeg gerne ville, var at opleve noget sammen med min familie”
150.000 kroner uanset alder. For ansatte i Danica er summen aldersbestemt, så medarbejdere under 65 år er berettiget til den fulde sum, mens de 65-69-årige får 75.000 kroner. Forsikringen er en aftale med Forenede Gruppeliv. Hvilke sygdomme der går ind under betegnelsen kritiske, kan ses på www. fg.dk. Udbetaling sker ikke automatisk, selvom koncernen registrerer en eventuel sygemelding og årsag. Medarbejderen skal rekvirere blanketter til udfyldelse hos HR Service. Læs mere om koncernens personaleforsikring i HR-universet på Portalen.
Finansforbundets gruppeliv Som medlem af Finansforbundet kan du tegne en gruppelivsforsikring hos Forenede Gruppeliv. Forsikringen dækker død og visse kritiske sygdomme. For at tegne forsikringen skal du kunne skrive under på en tilfredsstillende helbredserklæring. For at være berettiget til en udbetaling ved kritisk sygdom skal sygdommen være diagnostiseret i forsikringstiden. Du kan have forsikringen, mens du er medlem af Finansforbundet og indtil den måned, hvor du fylder 67 år. Læs mere om gruppelivsforsikringen på www.finansforbundet. dk under Medlemstilbud.
Tryg og Alka Forsikringsselskaber for Tryg og Alka tilbyder også gruppelivsforsikringer. Hos Alka kan du eksempelvis tegne en gruppelivsforsikring, der samlet dækker kritisk sygdom og død. Her kan du selv vælge, i hvilken grad du vil være dækket, alt efter det beløb, du er villig til at betale. Der er tolv grader af dækning. En årlig pris på eksempelvis 2.061 kroner giver en præmie på 183.200 kroner ved kritisk sygdom.
Danske Kreds / marts 11 / 5
Kvinder i ledelse
Straarup i spidsen for kvinder Peter Straarup er netop udnævnt som ambassadør for ligestillingsministerens kamp for at få flere kvinder på lederposterne. Forud for udnævnelsen havde Straarup sat pennen på ligestillingsministeriets Charter for flere kvinder i ledelse Af Mette Harboe, kommunikationskonsulent
6 / Danske kreds / marts 11
Foto: Lisbeth Holten
I Danske Bank vrimler det ikke ligefrem med kvinder på ledelsesposterne. Koncernens opgørelse fra 2010 viser, at 72 procent af lederstillingerne i den danske del af forretningen er fyldt ud med mandlige medarbejdere. Det skyldes ikke, at koncernen har flere mandlige end kvindelige ansatte. Faktisk er 52 procent af medarbejderne i Danmark kvinder. Der er stor forskel på andelen af kvinder i ledelse i koncernens forskellige dele. Den danske del halter mest bagefter. På koncernplan er andelen af kvindelige ledere 35 procent. De kan primært træffes på de nederste ledelsesniveauer. I den øverste ledelse er 18 procent kvinder. Kigger vi på topledelsen, vil vi se, at der sidder mændene i 30 af koncernens 33 stillinger på det niveau. Underskrivelsen af Charter for flere kvinder i ledelse betyder, at Danske Bank, i lighed med andre store danske virksomheder, har forpligtet sig til at gøre en indsats for en positiv udvikling på området. Koncernen har nu offentliggjort sine måltal. Over de kommende to år vil man hæve andelen af kvinder i ledelse på koncernplan fra 35 til 36 procent. I 2015 skal det hedde 37 procent. En årlig event Koncernen vil sætte flerstrenget ind. Dels vil man have øget opmærksomheden om ligestilling i koncernen. Der skal startes en debat dér, hvor man primært kan vende udviklingen; hos kvinderne, i ledelsen og i HR-organisationen. Debatten skal eksempelvis finde sted ved en fast årlig event, hvor mandlige og kvindelige ansatte mødes for at gøre status over udviklingen og drøfte konkrete forslag til at få flere kvinder i ledelse. En fast drøftelse skal også finde sted hvert år i den øverste ledelse i eksekutivkomitéen. I HR-organisationen skal man overveje diversitet, herunder særligt kønsaspektet, når rekruttering til lederjob finder sted. Der skal gøres en indsats for at afklare årsager og eventuelle organisatoriske barrierer for kvinder. For eksempel vil man spørge kvinder om årsagen til, at de er stoppet i en lederstilling. En af de kendte barrierer er barselsorloven. Her vil koncernen igangsætte initiativer for at få kvinder tilbage på karrieresporet efter endt barselsorlov, eller når børnene er blevet lidt større. Konkret vil man også øge indsatsen for, at en større andel af deltagerne i koncernens talentprogrammer er kvinder.
Danske Kreds / marts 11 / 7
kommentar
Større ambitioner er velkomne Af best yrelsesmedlem Hans Erik Rasmussen
8 / Danske kreds / marts 11
Foto: Jasper Carlberg
I Danske Kreds har vi set til med glæde, mens vores ordførende direktør på papiret er gået ind i kampen for at få kvinderne frem på poster, hvor ansvaret er stort, og lønnen betydelig. Det er alt andet lige positivt for os at se, at koncernen tilkendegiver en bevidsthed om, at vi halter godt og grundigt bagefter med kvinder i ledelse. Der er 33 pladser i topledelsen, hvoraf tre bestrides af kvinder – det tal taler for sig selv. Nu, hvor koncernen har offentliggjort sine måltal og sine ambitioner, er vi en smule skuffede. At hæve andelen af kvinder i ledelse på koncernplan to procent over en periode på fem år er i vores øjne ikke at tage teten. Vi havde håbet på lidt større ambitioner. Særligt set i lyset af, at de to procent, koncernen vil opnå, er set på koncernplan. Når virksomhederne opstiller målsætninger i henhold til underskrivelsen af Charter for flere kvinder i ledelse, forpligter de sig ikke til at nå deres mål. De forpligter sig til at stræbe aktivt efter at nå dem. Derfor er der langtfra noget til hinder for, at koncernen går lidt mere ambitiøst til opgaven. Koncernen melder alene ud på koncernplan. Der er ikke kommet nogen måltal på bordet specifikt for den danske del af forretningen, hvor det står mest sløjt til med kvinder i ledelse. Her taler vi i dag om en andel kvinder på 28 procent. Det positive er beskrivelsen af de initiativer, koncernen vil sætte i gang for at komme videre. Det gælder den grundige analyse af området, koncernen vil igangsætte, så vi bliver klogere. I dag har vi alene tal, der viser, hvor få kvinder der er i ledelse i dag. Hvad det skyldes, kan vi kun komme med udokumenterede bud på. Vi ved fra de data, vi får i forbindelse med afviklingen af udviklingssamtalerne, at mænd i langt højere grad end kvinder giver udtryk for, at de har ledelsesambitioner. Hvorfor holder kvinder sig tilbage? Det nytter ikke at opstille et krav om, at HR skal vælge mindst én kvindelig kandidat til en ledig stilling, hvis ikke der er nogen at tage af. Det nytter heller ikke at forsøge at få kvinderne tilbage på karrieresporet efter endt barsel, hvis de anser det at forfølge karrieredrømmen som uforeneligt med ambitionen om at være til stede for familien. Så skal koncernen ikke alene arbejde for at få kvinderne tilbage på karrierespo-
Hans Erik Rasmussen
ret, men også for at tilbyde dem en fleksibilitet i lederstillingen, der gør det muligt at være der både for arbejde og familie. I Danske Kreds forestiller vi os ikke, at det kan forholde sig sådan, at kvinder ikke har samme potentiale til at blive dygtige ledere. I Danske Kreds har vi nedsat en fokusgruppe for ligestilling, og vi vil med vores viden på området gerne bidrage til arbejdet med at få kortlagt problemstillingen.
it-K lubben f yraftensmøde: multiKulturel global softWareudviK ling via samarbejdet i cfir arbejder finansforbundet løbende for, at der bliver sat fokus på de elementer ved fremtidens itudvikling, der giver udviklingsmuligheder for den finansielle sektor. på cfir-fyraftensmødet den 26. april, som afholdes i finansforbundet, applebys plads 5, 1411 København K, sætter cfir nu fokus på, hvordan man kan udvikle it-værktøjer, der bygger globale broer på tværs af tid, sted og kultur. de fleste danske softwareudviklingsvirksomheder arbejder og agerer i stigende grad i en global kontekst - det gælder ikke mindst banker og finans-it-virksomheder, der har meget af
deres it-udvikling udenfor landet. global softwareudvikling er i dag i høj grad baseret på outsourcing, men der er i virksomhederne et udtalt behov for at etablere et tættere samarbejde på tværs af tid, sted og kultur for at smidiggøre den globale software-udvikling. hør bl.a. oplæg fra it-områdedirektør i sdc, annette lotz, samt associate professor, ali babar muhammad, som forsker i at udvikle teknologier, der effektivt bygger bro mellem geografiske, tidslige, og kulturelle forskelle. arrangementet vil være på engelsk.
Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it
HAR DU STYR PÅ DINE RETTIGHEDER? DET HAR VI – Men personlig rådgivning om rettigheder ifølge overenskomsten er langt fra det eneste, du får som medlem af Finansforbundet. Der er mange andre fordele: Billige forsikringer / Afklaring af dine kompetencer / Karriererådgivning / Juridisk bistand i tilfælde af faglig strid / Gennemgang af din kontrakt / Akademikerarrangementer og netværk / Medlemsmøder / DJØF’s kurser til medlemspris / IT-arrangementer og netværk
Danske Kreds / marts 11 / 9
Afskedigelser i it
jeg går efter at vinde i lotto Fyret. Efter fem år i Koncern Service Centeret i Brabrand blev Lisbeth Nygaard Pedersen fyret fra Danske Bank. Banken havde besluttet at lukke projektet med at få al koncernens web over på SharePoint. Lisbeth Nygaard Pedersen undrer sig over, at der i en afdeling fyres danskere og ansættes indere
Af journalist C arsten Rasmussen
Der er næsten gået fire måneder, siden 53-årige Lisbeth Nygaard Pedersen den 16. november fik en fyreseddel efter fem år i Danske Bank. ”Det er første gang i mit liv, at jeg bliver fyret, men jeg er klar over, at verden ikke falder sammen af den grund. Arbejdsgivere vil muligvis se min alder som et problem, så måske ligger jeg og flæber om et halvt år, fordi der ikke sker noget. Men den tid, den pine”. Fra en stilling på Aarhus Universitet blev Lisbeth ansat som webredaktør med ansvar for BG Bank i Koncern Service Centeret i Brabrand, hvor hun startede 1. marts 2006. ”Det var total luksus, for det ligger fem minutter fra min gadedør, og jeg havde med hjemmesider at gøre”, fortæller Lisbeth. Men så ville skæbnen, at BG Bank lukkede efter et år, og Lisbeth fortsatte som redaktør på danskebank.dk sammen med den redaktørkollega, der havde stået for Danske Bank-brandets hjemmeside siden starten i 2000. I foråret 2008 beslutter banken at flytte sine redaktørfunktioner til Lersø Park Allé, fordi man gerne ville have redaktørerne placeret fysisk sammen med forretningen og ikke som hidtil sammen med driften i Brabrand, så de to redaktører blev ligesom tilovers. Projektet blev lukket Derfor var de to kvinder tilfredse med tilbuddet om at komme med i den projektorganisation på ni personer, der skulle implementere det nye design og den nye platform, fra Lotus Notes til SharePoint, på alle koncernens hjemmesider.
”Vi spyttede hjemmesider ud, og folk rundt om i brandene var rigtig glade for det, vi lavede. Sammen med en kollega udviklede jeg kursusmateriale og underviste gennem 3½ år medarbejdere i hele koncernen i det nye system med stor succes. Vi var både i Irland og Sverige med vores roadshow”. Man kan sige, at kunderne roste arbejdet hele vejen rundt, lige indtil projektet blev begravet i november 2010, siger Lisbeth og undrer sig over, at der i en afdeling fyres seks medarbejdere for efterfølgende at hente indere til afdelingen. Det er en tankegang, som Danske Bank har spillet fuldstændigt åbent ud med, forklarer Lisbeth, der finder det underligt, at danske medarbejdere fyres, mens der ansættes indere. ”Det burde fagforeningen gøre noget ved. Når man spørger Danske Kreds, så siger de: ’Vi har øje på det’. Fint nok. Jeg har også øje på det, men det sker der heller ikke noget ved”. Ifølge Lisbeth er det ærgerligt, at man i koncernen ikke siger, vi kan bruge folk i alle aldre, især hvis de har noget mellem ørene, men det er ikke den begrundelse, Lisbeth og hendes kolleger har fået. Tværtimod er der ikke noget i vejen med deres kvalifikationer, men der skal spares lønkroner, forklarede Lisbeths chef, da de blev fyret den 16. november. Ikke skamfuld I januar 2011 blev yderligere to kvinder over fyrre fyret fra Lisbeths gamle afdeling. Hvordan foregik fyringen helt præcist? ”Min chef sagde, at det var ham meget magtpåliggende at give os mulighed for selv at sige op for at kunne gå ud med oprejst
gg
10 / Danske kreds / marts 11
”Min chef sagde, at det var ham meget magtpåliggende at give os mulighed for selv at sige op for at kunne gå ud med oprejst pande. Jeg har da aldrig hørt noget så hamrende tåbeligt. Hvorfor skulle jeg selv sige op, når det slet ikke er mit valg”.
Foto: Lisbeth Holten Danske Kreds / marts 11 / 11
Afskedigelser i it
”Jeg går efter at vinde i Lotto. Det kunne være fedt alderen taget i betragtning at være helt uafhængig af, om der er nogen, der gider ansætte en”.
gg pande. Jeg har da aldrig hørt noget så hamrende tåbeligt. Hvorfor skulle jeg selv sige op, når det slet ikke er mit valg, og jeg gerne ville fortsætte i Danske Bank og gøre arbejdet færdigt. Det er deres valg at fyre mig. Jeg har ikke gjort noget forkert, og jeg synes, det er en forkert beslutning. Men det er bankens beslutning, og den kan jeg ikke tage på mig”, siger Lisbeth om den lille mærkelige krølle med at give hende tilbuddet om selv at sige op, som hun forsøger at forklare med en gammeldags opfattelse i finanssektoren, at hvis man bliver fyret, så er det skamfuldt, så er der noget galt, og man er nærmest spedalsk. Men sådan har Lisbeth det overhovedet ikke. Hun har ikke taget det personligt, og derfor siger hun: ”Hvis man vil fyre nogen, så stå dog ved det!”. Går efter at vinde i Lotto ”Selve processen med, hvordan det foregik, har jeg ikke noget at kritisere på. Jeg kan synes, det er en tåbelig beslutning, når det gik så godt med at få løst arbejdsopgaverne, men jeg føler mig ikke desavoueret”. Der var en tillidsmand med til samtalen om morgenen den 16. november. ”Selv om jeg ikke kendte ham, var det fint nok. Der var sat tid af bagefter til at tale med mig, hvis jeg havde behov for det, men jeg var mere interesseret i at komme ind at tale med mine kolleger for at høre, hvad de sagde til det. De sad alle sammen og rystede på hovedet, og vores chef samlede os til møde, hvor der blev snakket frem og tilbage. Men det faldt ikke i god jord, hvis vi sagde, at det var en mærkelig beslutning”, fortæller Lisbeth.
12 / Danske kreds / marts 11
Hvordan har kollegerne reageret? ”Det var dejligt, hver gang nogen kom og spurgte til, hvordan vi havde det. Jeg synes, det var dejligt at få talt med kollegerne og få vendt situationen. Det havde været underligt sådan bare at forsvinde fra den ene dag til den anden. Jeg var glad for, at vi fik lejlighed til at fortsætte med at arbejde tiden ud”, siger Lisbeth, der mødte på arbejde hver dag den næste måned: ”Vi blev fyret den 16. november med fritstilling pr. 1. januar, men med ferie og så videre stoppede vi den 14. december, så der var en måned, hvor nogle af de andre kom hen og sagde; ’hvor er I flittige. Hvis det var mig, så gad jeg ikke bestille mere her’. Men for mig var der ikke nogen bad feeling”, understreger Lisbeth og kikker ned på et fornemt Story-armbånd fra Kranz & Ziegler, som hun fik af de gode kolleger på Edwin Rahrs Vej 40, og som har hængt på hende hver dag siden. Uden for banken venter der ikke mange job for en it-kvinde i 50’erne. Og slet ikke inden for finanssektoren. Lisbeth fik fire måneders fritstilling, og hvis hun ikke har fået arbejde den 5. maj, er der en månedsløn mere. Desuden er der lidt penge til uddannelse. Lige nu nyder Lisbeth friheden og dyrker al den kunst og kultur, hun kan komme i nærheden af, hiver fat i fritidsinteresser og en almindelig drøm om den store gevinst: ”Jeg går efter at vinde i Lotto. Det kunne være fedt alderen taget i betragtning at være helt uafhængig af, om der er nogen, der gider ansætte en. Jeg vil gerne lave noget. Men det er svært at lægge planer for fremtiden, for det er nedskæringstider, og de ledige job er der 200 ansøgere til”.
Outsourcing
Kollega på den anden side af jorden Danske Banks it-medarbejdere behøver ikke at frygte for deres job, selv om koncernen allerede har 500 it-medarbejdere ansat i Indien i Bangalore. Men i Danske Kreds er man ikke interesseret i at sende job til udlandet, siger næstformand Steen Lund Olsen Af journalist C arsten Rasmussen
Selv om it-direktøren i Danske Bank er godt i gang med at outsource arbejde til Indien, hvor der foreløbig er beskæftiget 500 mand, så skal der ikke være færre it-medarbejdere i Danmark. Underdirektør Erik Andreasen, der har det overordnede ansvar for outsourcing af it-opgaver til Indien, forklarer, at allerede tilbage i 2006 kunne Danske Bank se, at et dansk arbejdsmarked med små årgange ikke kunne tilfredsstille det fremtidige behov for it-arbejdskraft. Samtidig har Danske Bank brug for at kunne ændre antallet af medarbejdere hurtigt i takt med opgaveudviklingen. ”I Indien kan vi få den arbejdskraft, vi ikke kan få herhjemme. Samtidig har Danske Bank ikke de samme forpligtigelser over for de indiske medarbejdere, fordi vi har entreret med et indisk firma, der ansætter for os og sørger for at overholde arbejdsmiljøregler, betale lønninger og pensioner med mere og kan placere medarbejderne hos andre virksomheder, hvis vi ikke længere har behov for dem”, siger Erik Andreasen. Foreløbig er 500 indiske it-medarbejdere ansat gennem det indiske selskab ITC Infotech, der har egen Danske Bank-afdeling på campus i Bangalore med fem danske medarbejdere, der sikrer samarbejdet hjem til den danske organisation. ITC er i det indiske marked kendt for at overholde regler svarende til bankens CSRpolitik. ”I perioder er nogle af de indiske medarbejdere i Danmark for at hente viden, som de tager tilbage og arbejder videre med. Og den anden vej rejser medarbejdere fra Danmark til Bangalore”, siger Erik Andreasen, der kan glæde sig over en forholdsvis lille personaleomsætning: ”Vi entrerer med er meget velanset firma, og vi behandler inderne ordentligt og på lige vilkår med vores egne, og de føler sig som en del af vores udviklingsorganisation, så vores personaleomsætning er faktisk lille i forhold til det indiske marked”.
Skalering Fordelen ved outsourcing er en fleksibilitet, der giver mulighed for at skalere op og ned: ”Når banken i en periode ikke skal bruge så mange, kan vi bare meddele det”, siger Erik Andreasen. Hvor mange indere får du for én dansker? ”Sådan har vi ikke regnet det ud, og det kan vi heller ikke, fordi det er noget med, hvor længe har en it-medarbejder været ansat, og kender de systemerne, samt hvor mange indere er heroppe, for det er noget dyrere end at være i Indien. Vi er stadig godt i gang med vores opbygning, men på sigt er der ingen tvivl om, at banken kan spare”, understreger Erik Andreasen. Desuden er der stadig 1.500 it-medarbejdere fordelt på tre udviklingscentre i Danmark. Direktøren er meget opmærksom på, at banken ikke pludselig kommer i en klemme, hvor man er afhængig af udlandet. Danske Bank kan i givet fald trække tingene tilbage til Danmark. Det er også vigtigt, at outsourcing skaber nogle spændende arbejdspladser i Danmark. Man bliver for eksempel god til at tale engelsk, og man kommer til at arbejde med mennesker fra andre kulturer. God til at kopiere Netop kulturforskelle interesserer Henrik Bilgrav, som er Senior Vice President i Ejby, og som har besøgt kollegaerne i Danske Banks campus i Bangalore. I forbindelse med sin MBA-hovedopgave undersøgte han, hvordan de forskellige lag i dansk og indisk kultur påvirkes gennem samarbejdet. Det underforståede lag i kulturen, ofte den nationale dimension dækkende normer, værdier, religion, sprog, familierelationer etc., men også det mere synlige lag som påklædning, mad, kultur, arkitektur, påvirkes meget begrænset:
gg
Danske Kreds / marts 11 / 13
outsourcing
”De er kulturelt ”reaktive”, det vil sige gode til at kopiere det i vores kultur, der virker godt”.
gg
Foto: Stig Stasig ”Om de er indere, kinesere eller svenskere, det er ligegyldigt, bare man sikrer et gensidigt ligeværdigt samarbejde”, siger Henrik Bilgrav
14 / Danske kreds / marts 11
”Da jeg målte på samarbejdsrelationer, hvordan den indiske virksomhedskultur påvirkes i forhold til Danske Bank, kunne jeg se, at inderne er rigtig gode til at adoptere de forventninger, vi har. De er gode til at forstå, hvad der forventes af dem, og rette sig ind efter det. De er kulturelt ”reaktive”, det vil sige gode til at kopiere det i vores kultur, der virker godt”, forklarer Henrik Bilgrav. For Danske Bank fungerer det godt at lægge tekniske opgaver som udvikling og vedligeholdelse af programmer og softwaremoduler i Indien. Ligeledes har Henrik Bilgrav et testcenter i Ejby, hvor halvdelen af medarbejderne er indere, blandt andet fordi de har større kompetence på dette område end kollegaerne i Danmark, hvorfor vi kan lære af dem. Henrik Bilgrav arbejder helt bevidst med kulturelementet i forhold til medarbejderne i Danmark og Indien: ”Blandt de 500 kollegaer, vi arbejder med i Indien, har en stor del været i Danmark. Vi har en rotationsplan for at få de indiske kollegaer herop med et på forhånd fastlagt interval. Medarbejderne i den danske del af afdelingen tager godt imod de nye kollegaer, og når samarbejdet med inderne fungerer, bliver en inder bare en kollega, der sidder lidt længere væk”, siger Henrik Bilgrav og tilføjer: ”Nu har jeg ansvaret for en afdeling, hvor vi i forvejen er 11 forskellige nationaliteter, så om de er indere, kinesere eller svenskere, det er ligegyldigt, bare man sikrer et gensidigt ligeværdigt samarbejde”. Hvorfor er Danske Bank taget til Indien? ”Vi kiggede også på noget tættere på Europa. I for eksempel de baltiske lande var antallet at it-uddannede så meget mindre, at vi næsten kunne støvsuge hele markedet. Det var vigtigt for os at finde et land med en passende adgang til it-uddannede, så der er adgang til de profiler, vi har brug for”, siger Henrik Bilgrav, der ikke kan se anden udvej, end at Danske Bank må supplere kompetencerne op fra det store udland for at kunne levere det voksende behov for it-løsninger, samtidig med at adgangen til arbejdskraft falder i Danmark. For medarbejderne i Danmark giver denne udvikling samtidig den nødvendige træning i at udvikle it-løsninger sammen med kollegaer, som sidder på den anden side af jorden”.
Outsourcing Begrebet outsourcing dækker over, at en virksomhed uddelegerer arbejdsopgaver til andre virksomheder, ofte i udlandet, hvor arbejdslønnen er lavere. Desuden kan det skyldes efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Undersøgelser har vist, at mellem 20 og 30 procent af alle danske job potentielt kan outsources.
Det kan gå galt ”Umiddelbart er vi slet ikke interesseret i, at det skal være sådan”, siger næstformand i Danske Kreds Steen Lund Olsen. Danske Kreds har gentagne gange over for koncernen rejst spørgsmålet om, hvor gode man er til at udvikle og kompetenceudvikle de ressourcer, vi har i Danmark. ”Chefen for hele det store it-område vil gerne lave noget mere kundevendt. Det er de kundevendte systemer, vi prioriterer højest i banken. Det er jo klart, at på de områder, hvor man så skærer
ned, er det jo ikke sikkert, at en it-medarbejder bare kan gå fra den ene stol til den anden”, siger Steen Lund Olsen, der hellere så, at koncernen lagde planerne frem i god tid og prøvede at få folk flyttet kompetencemæssigt. ”Vores billede er, at det handler om kompetence. Det at flytte folk er ikke så let, især ikke hvis medarbejderne savner en strategi for, hvor vi er på vej hen. Men man har ikke modnet sin organisation nok til forandringerne”, mener Steen Lund Olsen og peger på en anden mekanisme: ”Hvis du som chef skal afgive medarbejdere til andre, hvem sender du så af sted? Det er jo ikke nødvendigvis dem med de bedste forudsætninger for at tage jobbet. Du sender som regel dem, du bedst kan undvære”. Før i tiden talte bankerne meget om forsyningssikkerhed: Når vi gør det selv, er vi sikre på at få det udført. Nu oplever vi en helt anden udvikling: ”Danske Bank har længe haft IBM som driftsselskab, og det har været et krav i kontrakterne, at alt skulle være i Danmark, men i de seneste nye kontrakter fik IBM lov til at sende ting ud af landet. Jeg er da meget spændt på med så mange egenudviklede systemer, hvordan skal det gå, og hvor er kompetencen og viden om vores systemer”. Steen Lund Olsen husker udmærket, da han for få år siden spurgte it-medarbejderne, om de ikke var bange for at miste deres arbejde. Nej, de manglede folk. ”Nu er de begyndt at se, at vi ikke skal være flere her i Danmark, men vi skal lære vore indiske kolleger op til at kunne gå ind på lige fod med udviklerne i Danmark. I yderste konsekvens så vil de cirka 200 forretningsudviklere være de eneste tilbage i it-organisationen, mens det store kodearbejde er lagt ud. Det må vi lære at forholde os til”, slutter Steen Lund Olsen.
”Det at flytte folk er ikke så let, især ikke hvis medarbejderne savner en strategi for, hvor vi er på vej hen”, siger Steen Lund Olsen Foto: Jasper Carlberg Danske Kreds / marts 11 / 15
Kontingentnedsættelse
50 kroner per måned i kontingent Af Sanne Lauridsen, kredsbest yrelsen
Er du på orlov? Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov eller holder en orlov helt uden at få indtægt, kan du nøjes med blot at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de medlemstilbud, Finansforbundet giver dig. Kontingentnedsættelsen til 50 kroner gælder, uanset om du er fuldtids- eller deltidsmedlem. Går du ned i – eller mister du helt – din indtægt på grund af en orlov, kan du altså spare penge ved at sende dokumentation for indtægtsnedgangen til Finansforbundets medlemsregistrering. Ved orlov er du hvilende medlem af Finansforbundet, men har fortsat stemmeret og er valgbar til Finansforbundets kompetente politiske organer. Du bevarer dine fulde medlemsrettigheder, forsikringer, leje af sommerhuse med mere.
dret og opkræves sammen med kontingentet. Ulykkesforsikringer kan forsætte på visse vilkår beskrevet i forsikringsbetingelserne. Fritidshusforsikring kan fortsætte på uændrede vilkår. Hvis du låner dit hus ud til venner eller familie, kan forsikringen fortsætte på betingelse af, at de, der låner huset, tilmelder sig til adressen hos folkeregisteret. Ellers kan forsikringen ikke fortsætte. Bilforsikringer kan bibeholdes, hvis bilen fortsætter med at være på danske nummerplader. Campingvognforsikring kan bibeholdes, hvis den fortsætter med at være på danske nummerplader. Motorcykelforsikring kan bibeholdes, hvis den fortsætter med at være på dansk nummerplade. Hundeforsikring kan bibeholdes uændret. Indboforsikring kan ikke bibeholdes.
Er du pensionist? Går du på efterløn/pension, kan du få dit kontingent sat ned til 50 kroner om måneden. Har du tegnet forsikringer gennem Finansforbundet, kan du beholde dem, så længe du er medlem af Finansforbundet. Finansforbundet afholder specielle arrangementer for pensionister, og du får også Magasinet Finans tilsendt hver måned. Du kan leje Finansforbundets sommerhuse. Du er meget velkommen til at deltage i medlemskurserne ”Styrk dig selv” og i medlemsarrangementer. Som pensionist er du passivt medlem af Finansforbundet.
Som lokalansat i udlandet er du passivt medlem af Finansforbundet.
Er du lokalansat i udlandet? Som lokalansat i udlandet har du mulighed for at fortsætte som passivt medlem af Finansforbundet for blot 50 kroner per måned. Vi anbefaler, at du bliver medlem af en anerkendt fagforening i arbejdslandet. Du vil fortsat modtage Magasinet Finans, ligesom du har følgende muligheder, hvis du har forsikringer gennem Finansforbundet: Gruppelivsforsikring via Forenede Gruppeliv kan fortsætte uæn-
16 / Danske kreds / marts 11
Regler for passive medlemmer: Passive medlemmer har ikke stemmeret og valgbarhed i Finansforbundets kompetente organer. Kontingentet opkræves kvartalsvis i februar, maj, august og november.
Sådan ændrer du dit medlemskab: Kontakt din tillidsmand, som har en blanket, I sammen skal udfylde og sende til Finansforbundet.
Så slap dog af! - Bestil din feriebolig eller rejse gennem Finansforbundet
Er du klar over, at du som medlem har mulighed for at leje Finansforbundets feriehuse? Du kan også gøre brug af Feriebørsen og de feriehuse i både Danmark og i udlandet, som udlejes af kollegaer i sektoren. Som noget nyt kan du også bestille ferie herhjemme eller i udlandet gennem Folkeferie med en solid rabat. Læs mere på www.finansforbundet.dk/PLUS
Danske Kreds / marts 11 / 17
spørgehjørnet Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsover-enskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.
Alt for meget ferie Spørgsmål: Af min lønseddel kan jeg se, at jeg har 14 dages ferie til gode, og nu nærmer vi os jo den 30. april, hvor ferieåret udløber. Jeg tror næppe, at jeg når at afholde alle 14 dage – men jeg har hørt, at der er mulighed for at overflytte ferie til næste ferieår, hvordan gør man det? Svar: Du har her 2 muligheder, men begge kræver, at du indgår en skriftlig aftale med din chef. En ferieuge er på 5 dage. I kan aftale, at en uges ferielovsferie og den 6. ferieuge fra overenskomsten (merferien) bliver overflyttet til næste ferieår. De sidste 4 dage
Tidsregistrering Spørgsmål: Jeg har indkodet faste komme- og gå-tider i PLTid – det er så dejligt nemt. Hvis jeg nogle dage kommer/går lidt anderledes, retter jeg det ikke i PLTid, men sørger for, at jeg er på arbejde, så min normtid er opfyldt, set over en periode. Min chef siger, at jeg skal rette i mine komme-/gå-tider, hver gang der er en afvigelse. Er det rigtigt? Det er meget tungt og irriterende. Svar: Din chef har ret. Dine registreringer i PLTid skal vise dine faktiske komme-/gå-tider. Ikke cirka komme-/gå-tider. Det betyder, at
18 / Danske kreds / marts 11
skal du afholde inden den 30. april, ellers går de tabt. På din lønseddel kan du ikke umiddelbart se, hvad der er ferielovsferie, og hvad der er den 6. ferieuge fra overenskomsten – men praksis er, at det altid er de sidste 5 feriedage som er den overenskomstmæssige 6. ferieuge. Den anden mulighed er, at du kun overflytter den ene ferielovsferie, altså 5 dage, til næste ferieår, og at du får værdien af den 6. ferieuge udbetalt. Koncernen har ret til at vide, hvad den overførte ferie skal bruges til, for eksempel et ønske om en længere udlandsrejse. De blanketter, der skal anvendes, finder du på Portalen under Human Resources, forretningsgange personale, ferie og fravær, ferie, overførsel af ferie. Her er der link til de blanketter, der bruges, og husk, at aftalerne skal indgås inden den 30. april.
hvis du ikke kommer eller går, som du har indkodet i PLTid, skal du ind at rette tiderne hver gang, så det står korrekt – også selv om du synes det er tungt og irriterende. PLTid er dokumentation for, at du har været på arbejde de timer, du skal, og som du får løn for. PLTid bruges også af koncernen til statistikker over tidsforbrug, merarbejde med videre. Er din tidsregistrering ikke korrekt, er statistikkerne det heller ikke. Du er som medarbejder ansvarlig for, at din arbejdstid registreres korrekt. Registrerer du ikke korrekt, kan det få betydning for dit ansættelsesforhold. Det betyder, at du kan få en advarsel. Ved grovere eller gentagne overtrædelser kan du blive opsagt.
Merarbejde i elevtiden Spørgsmål: På lørdag er hele afdelingen beordret på merarbejde for at komme i bund med vores opgaver – også mig, selv om jeg er elev. Jeg skal faktisk til bryllup på lørdag, så det passer mig meget dårligt. I den forbindelse talte jeg med en af mine venner i går, som også er elev, han fortalte, at han ikke kunne beordres til merarbejde, så længe han er elev.
Find i fremtiden beretningen på nettet Årsberetningen er primært en publikation, der henvender sig til tillidsmænd og de delegerede, der deltager i Danske Kreds’ Generalforsamling. Det har vi taget til efterretning, og vi trykker fra i år udelukkende et begrænset oplag til deltagerne på Generalforsamlingen 2011. Årsberetningen for 2011 vil være tilgængelig for alle i elektronisk udgave på www.danskekreds.dk fra den 27. april.
Svar: Din ven, som ikke må beordres til merarbejde, er formentlig ikke ansat i et pengeinstitut. Der er flere områder uden for sektoren, hvor mer- eller overarbejde ikke er tilladt for elever. Hos os er arbejdstidsreglerne for elever de samme som for øvrige ansatte, der er indplaceret i job-niveau 1-7. Det betyder, at du kan blive beordret til merarbejde på lige fod med dine kollegaer. Det betyder også, at der skal tages hensyn til, hvis du er i en konkret situation, hvor du ikke kan påtage dig merarbejde som for eksempel er tilfældet med det bryllup, du skal til på lørdag.
Bladet lander fremover i din post Vi vil gerne sikre, at alle vores medlemmer modtager Danske Kreds-bladet. Derfor sender vi i fremtiden bladet sammen med Finansforbundets magasin Finans til din privatadresse. Første gang bladet kommer med posten, er i juni 2011. En PDF-udgave vil fortsat kunne findes på www.danskekreds.dk, når bladet udkommer.
Danske Kreds / marts 11 / 19
jubilæumsfond
Danske Kreds Jubilæumsfond
Det er blevet tid til at indsende forslag til legatmodtagere til Danske Kreds Jubilæumsfond.
Uddelingen finder sted den 15. juni 2011, og legatportionerne er skattepligtige for modtageren.
Har du en kollega, der gør livet lidt bedre for medlemmerne af Danske Kreds, er det nu, du skal fortælle Jubilæumsfonden om det.
Du skal indsende forslag til legatmodtagere – skriftligt og med begrundelse for forslaget – til:
Jubilæumsfondens formål er at virke til gavn for medlemmerne af Danske Kreds. Jubilæumsfonden kan uddele legatportioner til enkeltpersoner eller persongrupper som påskønnelse for en særlig indsats for medlemmerne eller som en tilskyndelse til gennemførelse af specielle arbejdsopgaver til gavn for medlemmerne. Jubilæumsfonden kan også tilgodese kolleger, som medvirker til at rejse og fastholde debatter om arbejdsmæssige forhold med henblik på at forbedre disse. Ligeledes kan kolleger, der med deres hjælpsomhed har bidraget til, at hverdagen opleves positiv og overskuelig, komme i betragtning.
Foto: I-Stock Photo 20 / Danske kreds / marts 11
Jubilæumsfonden c/o Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2. sal 2630 Taastrup Eller via e-mail til: mail@danskekreds.dk skriv ”jubilæumsfonden” i subject-/emnefeltet. Fondsbestyrelsen skal have modtaget forslag til legatmodtagere senest den 9. maj 2011 kl. 12.00.
indkaldelse til generalforsamling i danske kreds Danske Kreds indkalder herved til ordinær generalforsamling onsdag den 18. maj 2011 på Crowne Plaza Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S. Der vil være kaffe/te fra kl. 08.30. Generalforsamlingen begynder kl. 10.00. Medlemmer i beskæftigelse Generalforsamlingen er en delegeretforsamling, jf. vedtægterne § 7, stk. 6. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men kun delegerede har stemmeret. I henhold til kredsens vedtægter er områdetillidsmanden ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til områdetillidsmændene i marts måned 2011. Der er truffet aftale med koncernen om, at de delegerede har frihed til at deltage på generalforsamlingen. Medlemmer, der ikke vælges som delegerede, men ønsker at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret, skal tilmelde sig direkte til Danske Kreds via mail til mail@danskekreds.dk eller på telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 20. april 2011. Ledige medlemmer Vedtægternes § 7, stk. 6: "Af de tilmeldte og fremmødte ledige vælges der, en halv time før den ordinære generalforsamling begynder, et antal delegerede, svarende til 1 delegeret pr. 20 ledige, pr. 1. marts". Vi beder jer derfor ved tilmeldingen gøre opmærksom på, at I er ledige medlemmer, som skal deltage i delegeretvalget kl. 9.30. Tilmelding skal ske til Danske Kreds via mail til mail@danskekreds.dk eller på telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 20. april 2011. Pensionister og efterlønsmodtagere Pensionister og efterlønsmodtagere har jf. vedtægterne § 3, stk. 2 ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen. Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom på, at I er pensionistmedlemmer. Tilmelding skal ske til Danske Kreds via mail til mail@danskekreds.dk eller på telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 20. april 2011.
Forslag til behandling Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt og være formand Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. vedtægterne § 7, stk. 2. Forslag skal således være modtaget senest onsdag den 20. april 2011. Valg af kandidater Opstilling af kandidater til bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes skriftligt være formand Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. vedtægterne § 7, stk. 14. Forslag til kandidater skal således være modtaget senest onsdag den 20. april 2011. Alle, der er tilmeldt generalforsamlingen, vil senest to uger før generalforsamlingen få tilsendt et bekræftelsesbrev. Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år, og dagsorden - med samtlige indkomne forslag samt kandidatforslag og bestyrelsens kandidatforslag - kan ses på Danske Kreds’ hjemmeside www.danskekreds.dk fra tirsdag den 3. maj 2011. Danske Kreds refunderer transportudgifter. Henvendelse Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11 Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00, Fredag mellem 8.30 og 15.00. Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk Med venlig hilsen Danske Kreds
Danske Kreds / marts 11 / 21
KRYDSord og sudoku
Sudoku: Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9. 3-stjernet
3 1
1
4
Vind biografbilletter og popcorn!
8 9
6
7 5
8
3
2
7 9
8
Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest mandag den 9. maj 2011.
1 4
5 3
6
8
1
Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lodtrækningen om 2 x 2 biografbilletter med popcorn. Du skal sende løsningerne til Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”.
7
6 1
6
Vinderne får direkte besked, og navnene oplyses i næste kredsblad.
4
4-stjernet
6
5
7
4 8
9
1
6 1
1
5
9
7
2
3 8
8
1
22 / Danske kreds / marts 11
9
5
6 7
6
2
Vinderne fra kredsbladet december 2010:
9
Præmien er skattepligtig B-indkomst og vil blive indberettet til SKAT. Giveren er indberetningspligtig. Sudoku vindere: Tina Piper Thomsen, 6360 Tinglev Jytte Overgaard, 8600 Silkeborg Krydsord - kodeord: Adventskrans Lone Merete Dybig, 4690 Haslev Marianne Petersen, 1459 København K Sidste frist for indlevering af løsninger er den 9. maj 2011. Vinderne får direkte besked og navnene oplyses i næste kredsblad.
ASIATISK STAT
HØJRE SIDE PÅ ET SKIB GEMMELEG
DU OG -?
EFTER T
GAMMELT SPROG
1
FRANKRIG
SMERTENSUDBRUD
KRAM
EMNE
MÆRKAT
LØBE GAVE FRA AFDØD KORUM
2
SNYDT FLY NETOP
IKKE ÆLDSTE
3
EFTER RE
ÆGTEMAND
HØSTREDSKAB
HIMSTREGIMS
EGYPTISK SOLGUD
LAG PÅ BIL
TONE
PÆNE
ANKOMMET BLÆRE SIG
2. BOGSTAV
4
DAMP LEVE I SUS OG -?
SMYKKESTEN DAGS DATO
TO ENS
LUNEDE
FORLADT
EFTER D
BLIVER GRØN
MØNTENHED UMODERNE KAMPVOGNE
INDFALD STJÆLER DÆKKE OP FEJEREDSKAB
5
ANTAGELSER -? OG FJAS HALVERER
TÅGET HEJ
HAR DET VARMT AFSKYEN GRØNTSAGER
COWBOYUDSTYR VOKSE
EFTER O
DANMARKS RADIO
GRØNTSAG
NØGNE
HOLDE MUND
STARTSLAG
PÅFYLDTE
7
FASTBINDE IKKE TIDLIG
8
MIDT I KREML LAVE OM SPISE- 9 STED MOLEKYLEDEL PJALTER
VINDERE
SYV DAGE
STEDORD
10
UDSAT
FRØS NED
2X5
DENGANG
11
TIL HEST CYKELDEL
6
SMELTE KLIPPEHULE FØR J
DEL AF OPERA
JOMFRUER
Løsning på krydsord Navn: Afd. Reg. nr.: CPR-nr.: Postadresse:
Danske Kreds / marts 11 / 23
Vil du vide, hvad der sker? Tilmeld dig nyheder p책 mail fra www.danskekreds.dk Her formidler vi alt fra holdninger til aktuelle problemstillinger i koncernen til nyheder om arrangementer, kurser og medlemstilbud. Meld dig til p책 www.danskekreds.dk/nyheder