Medlemsblad for Danske Kreds nr. 1/2009

Medlemsblad

for

DANSKE

KrEDS

/

en

virksomhedskreds

i

finansforbundet

/

april

Masseafskedigelse/3 Kvinder i ledelse/12 Internationalt nyt/14 Livsfaser/16 Personlige kompetencer/19 Generalforsamling 2009/20 Sundhedsforsikring/25

2009

leder Per Alling Toubro Formand

farvel og tak Så kom turen til Danske Bank. Torsdag den 5. februar 2009 vil gå over i historien som Sorte Torsdag. Grundet finanskrise og et dårligt regnskab så koncernen sig nødsaget til at fyre 350 medarbejdere. Danske Kreds er ikke enig i denne beslutning. Det er en velkendt reaktion fra en ledelse, der vil vise handlekraft over for aktionærerne, at man skruer på håndtaget ”medarbejderantallet”.

Vi anerkender, at aktivitetsniveauet er skruet ned visse steder, men fyringer er en meget kortsigtet løsning på en forbigående krise. Når det igen bliver opgangstider, så mangler banken de fyrede velkvalificerede kolleger. Vi ved også, at rigtig mange kolleger inden for en overskuelig tid nærmer sig pensionsalderen, så mon ikke den naturlige afgang kunne have klaret reduktionerne?

Koncernen kunne investere i fremtiden, og her er efteruddannelse kodeordet, så der står et veltrænet hold parat, når tiderne vender.

Mange af de fyrede medarbejdere har været i koncernen i en menneskealder. De har været med til at skabe store værdier for koncernen og for aktionærerne. De har f.eks. arbejdet dag og nat på it-konverteringer i Irland og Finland, og de har uddannet de indere, der nu sidder og klarer opgaverne, og så: Farvel og tak.

Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk

2 / Danske kreds / april 09

Redaktion: Per Alling Toubro (ansv.)

Sanne Lauridsen Marianne E. H. Pedersen Steen Lund Olsen Mette Harboe Sørensen Tina Birch Carsten Rasmussen

Koncernen og Danske Kreds forhandlede fratrædelsesvilkår og aftalte procedurerne for opsigelserne, så Danske Bank-koncernen kunne leve op til sit moralske ansvar for at hjælpe medarbejderne gennem den krise, det er pludselig at stå uden job. Ros for det.

Men desværre forstummer rosen en del steder, når vi evaluerer forløbet af sorte torsdag. Nok en gang så vi den velkendte situation, at koncernens generaler ikke får deres sergenter til at gå i takt, så de efterlev-er vores aftaler. Alt for mange chefer synger som gamle Frank Sinatra: ”I did it my way”.

Den 22. februar 2009 døde tidligere direktør i Realkredit Danmark, Erik Haunstrup Clemmensen. Han sagde ofte: ”For mig handler det om at respektere fortiden, gøre noget i nutiden og tænke på fremtiden”. Det håber jeg også vore nuværende direktører vil gøre, så at denne fyringsrunde bliver den eneste, vi kommer til at opleve. Ledelsen har i hvert fald meldt ud, at tilpasning i filialnettet vil foregå ved naturlig afgang, og det vil vi holde den fast på. Men naturlig afgang er ikke at ”motivere” ældre medarbejdere til selv at bede om en fratrædelsesaftale, som vi desværre ser en del eksempler på i øjeblikket.

Redaktionen afsluttet: 23. marts 2009 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikationsudvalget som mail eller brev.

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Quickly Tryk A/S

Forsidefoto: Jasper Carlberg Oplag: 13.500 Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen

Masseafskedigelse Foto: Jasper Carlberg

Det blev sorte torsdag Den 5. februar sendte Danske Bank-koncernen 350 gode medarbejdere på gaden.

Heldigvis oplevede de fleste, at deres kolleger var omsorgsfulde, og at de var parate til at hjælpe de fyrede til at komme fra banken på en ordentlig måde

Af Sanne Lauridsen og Marianne Pedersen, kredsbest yrelsen

Den 5. februar berørte rigtig mange i Danske Bank-koncernen.

Først og fremmest de 350 afskedigede, men også kollegaer, ledere og tillidsmænd var berørte.

Danske Kreds har været til stede ved rigtig mange forhandlinger, som kræves i forbindelse med fyringer i den størrelsesorden.

Koncernens første udspil var, at 450 medarbejdere skulle forlade deres arbejdsplads.

Formand Per Alling Toubro og næstformand Solveig Ørteby samt

René Holm fra kredsbestyrelsen har deltaget i møder med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Danske Bank-koncernen, og de forhandlinger førte til, at listen blev reduceret til 350 medarbejdere. Samtidig blev der forhandlet for at sikre bedst mulige vilkår for de medlemmer, der skulle afskediges.

På møderne blev der, ud over reduktionen på godt 100 medarbejdere, også forhandlet fratrædelsesvilkår, som for eksempel fritstilling, penge til uddannelse samt en særlig godtgørelse i tilfælde

gg Danske Kreds / april 09 / 3

Masseafskedigelse

gg af, at den afskedigede ikke finder et nyt job i fritstillingsperioden.

Der var informationsmøder for områdetillidsmænd og tillidsmænd i dagene op til den 5. februar. Tillidsmændene skulle organisere sig, så de kunne dække alle samtaler, hvor kolleger, der var medlem af Finansforbundet, skulle opsiges. Det arbejde blev gjort i samarbejde med den lokale ledelse.

Efterfølgende har der været ros til både ledelsen og tillidsmændene for godt samarbejde og støtte til både opsagte og de

kolleger, som oplevede det hele fra sidelinjen. Det gjaldt om at gøre alt for, at de involverede oplevede dagen som ordentlig, og at afskedigelserne blev gennemført på en værdig måde. Det var medarbejdere, som havde arbejdet loyalt for koncernen i rigtig mange år, som vi skulle sige farvel til.

Heldigvis er masseafskedigelser ikke hverdag i kredsen. Vi har derfor spurgt nogle af de berørte, både tillidsmænd og afskedigede, hvordan de oplevede den 5. februar – den Sorte Torsdag.

Sådan oplevede jeg den 5. februar Foto: Christoffer Regild Per Alling Toubro

Per Alling Toubro, formand ”Dagen var hektisk lige fra morgenstunden. Min telefon var rødglødende lige fra det øjeblik, hvor børsmeddelelsen var sendt ud.

Pressen og koncernens ledelse var i telefonen hele dagen, og jeg var nærmest tappet for energi, da dagen var omme.

Jeg gjorde meget ud af at fortælle både radiostationer, tvstationer og dagblade, hvordan vi havde arbejdet for at skabe de bedste betingelser for de medlemmer, som skulle fyres. Jeg forsøgte også at fortælle om de positive og negative udfald af forhandlingerne, som vi i kredsen har haft med ledelsen, op til fyringerne.

Desværre gjorde pressen mest ud af at fremhæve det negative.

Selv om jeg kunne genkende de udtalelser, jeg blev citeret for i pressen, blev der jo klippet i mine udtalelser, så det nogle gange kunne være svært at genkende sammenhængen. Måske derfor var ledelsens repræsentanter blandt de mange, der ringede”.

Har du da slet ikke sagt noget negativt? ”Jo, når jeg har udtalt mig om Danske Kreds’ holdning til fyringerne. Og den er i hvert fald også gengivet. Men jeg roste også koncernen for den måde, de gennemførte dagen på. Det er jeg ikke citeret for. Her tænker jeg på aftalen om, at vores medlemmer ikke skulle gå i en længere periode og være usikre på, om koncernen var færdig med at afskedige, eller om flere fyringer var på vej. Alle afskedigelser blev gennemført på én og samme dag.

Det betød, at ingen i de kommende dage skulle møde på jobbet og være bange for, at de også ville få en fyreseddel. Det gav ro blandt de kolleger, som var tilbage. Dem skal vi også tænke på”, siger Per Alling Toubro.

4 / Danske kreds / april 09

Jeg tror og håber, at langt de fleste havde en følelse af at være blevet opsagt på en ordentlig og værdig måde

Hvordan forløb dagen?

Der var et underligt tomrum, de første to timer efter børsmeddelelsen var sendt ud, men så brød det løs. Min telefon kimede uafbrudt hele dagen.

Mange medlemmer begyndte straks efter opsigelserne at ringe ind til vores sagsbehandlere. Især medlemmer, der var sygemeldte på dagen og var blevet afskediget pr. telefon, kontaktede os. Vi fik mange tilmeldinger til de informationsmøder, som vi arrangerede for de fyrede medlemmer.

Der kom oplysninger ind om, hvordan det stod til rundt om i landet, og der kom spørgsmål til situationer, hvis opståen vi ikke havde forudset i vores forberedelser.

Sidst på dagen havde vi en briefing med HR i koncernen. Vi var

Foto: Christoffer Regild

Solveig Ørteby, næstformand ”Det gjorde mig virkelig ondt at skulle på arbejde med tankerne på alle kollegerne, som var uvidende om, hvad der skulle ske for dem.

Rigtig mange tillidsmænd havde også haft en nat med meget lidt søvn. Deres tanker var også rettet mod det, der skulle ske. Nogle medarbejdere ville selvfølgelig blive glade for at blive fritstillet, men mange ville tage det rigtig tungt. For tiden er det ikke nemt at stå uden job.

Jeg var dog glad for, at vi havde haft lang tid til at forberede os.

Kredsbestyrelsen, tillidsmændene og sagsbehandlerne var alle klar til at være til stede og støtte medlemmerne ved opsigelsessamtalerne.

Det var et næsten 80 mand stort korps, der var til stede ved medlemmernes samtaler, først med chefen og derefter alene med medlemmet – gennem hele dagen. Det var en stor opgave at forberede denne dag, som vi sent vil glemme.

Solveig Ørteby

enige om, at det fælles forarbejde, vi havde gjort i forbindelse med at forsøge at gennemføre dagen på en ordentlig måde, havde givet pote. Jeg tror og håber, at langt de fleste havde en følelse af at være blevet opsagt på en ordentlig og værdig måde. Lige nu tænker jeg meget på alle de opsagte medlemmer og deres familier, men jeg tænker også på de tilbageblevne medarbejdere, der måtte vinke farvel til gode kolleger. De kan også have brug for, at vi yder bistand og rådgivning, og vi skal arbejde for, at de fortsat har en god arbejdsplads”, siger Solveig Ørteby.

gg Danske Kreds / april 09 / 5

Masseafskedigelse

gg

en tillidsmand til stede ved de individuelle samtaler. Det var min oplevelse, at opsigelserne blev udført på en sober måde, og selv skulle jeg ikke deltage ved så mange samtaler, da kun seks af de 30 fyrede i Markets var medlem af Finansforbundet.

Det var underligt at komme tilbage efter informationsmøderne og opleve den trykkede stemning i min egen afdeling, som er Middle office-funktionen. Her var alle på en eller anden måde også berørt af situationen, selvom ingen af vores nære kolleger var blevet fyret”.

Annette Hahn-Thomsen

Annette Hahn-Thomsen, områdetillidsmand i Danske Markets ”Som eneste tillidsmand i Danske Markets måtte jeg have hjælp fra vores arbejdsmiljørepræsentant og en områdetillidsmand i Kredit og Markedsrisici for at kunne dække møderne med de fyrede.

Ligesom andre områdetillidsmænd var jeg orienteret om opsigelserne et par dage i forvejen. Ved morgenmøderne fik alle ansatte i Danske Markets besked om, hvad der skulle ske i løbet af dagen.

Herefter blev jeg i mødelokalet med et medlem og hans daglige leder. Det var aftalt, at medlemmer af Finansforbundet skulle have

Hvordan oplevede du personligt det at deltage som tillidsmand på dagen? ”Selv om jeg kunne klare det følelsesmæssigt, blev jeg alligevel berørt af at se, at nogle havde det rigtig skidt. Folk reagerede forskelligt, og det er jo også forventeligt, men jeg må sige, at både medarbejderne og lederne klarede det flot. Efter at medarbejderne havde haft deres samtale og var gået hjem, ringede jeg rundt til lederne for at høre, hvordan de havde det. De var glade for, at jeg havde overskud til også at tænke på dem. Da vi næste dag havde debriefing for alle, der havde deltaget i møder og samtaler, fik vi fortalt hinanden, hvordan både medarbejderne og vi havde oplevet dagen”, siger Annette Hahn-Thomsen.

Tina Ryom, Nordania

Tina Ryom

6 / Danske kreds / april 09

Hvordan oplevede du torsdag den 5. februar 2009? ”Morgenen startede med fælles morgenkaffe og morgenbrød, faktisk en super morgen med højt humør hos os alle med grin, pjat og rappe bemærkninger. Klokken nærmede sig 9.00, videomødet med Birkerød (Nordanias hovedkontor) skulle starte, men der manglede nogle kollegaer. En kvik kollega rejste sig for at hente dem, der manglede, men han kom alene tilbage med meldingen, at de fem kollegaer holdt møde med afdelingschefen i stueetagen.

Der blev en underlig tavs stemning. Var der fyringer i gang? Nej, det kunne da ikke passe med de kollegaer, som ikke var til stede i vores møde. Og så alligevel - det var jo nogle af vores "Vendor" drenge. Vendor-afdelingen er et forhandlersamarbejde både med biler, gaffeltrucks og kopimaskiner. Vi vidste jo alle, at det var

Folk reagerede forskelligt, og det er jo også forventeligt, men jeg må sige, at både medarbejderne og lederne klarede det flot

Foto: Jakob Mark Annette Overgaard

Annette Overgaard, afskediget ”Dagen forinden havde vi modtaget en mødeindkaldelse og fået besked om, at det var vigtigt, at vi deltog i mødet. Da vi ikke fik at vide, hvad indholdet var, gav det anledning til store spekulationer og bekymringer hos mange af os.

På vej til mødelokalet om torsdagen kom mine tre chefer gående mod mig, og min HR-chef sagde, at han gerne ville have, at jeg gik med ham. DER vidste jeg, hvad klokken havde slået, og jeg blev helt blød i knæene af tristhed og frustration.

svære tider for disse drenge. Tankerne var mange indtil budskabet og navnene blev offentliggjort. Fem af vores kollegaer her i Vejle var blevet fyret og fritstillet fra dags dato.

Mine tanker på vej ud af mødet var "Hvorfor lige dem, og ikke mig? Hvordan kunne jeg hjælpe?” Da jeg kom tilbage til mit skrivebord, var der en rigtig TRÆLS (på godt jysk) stemning. Var det "kun" de fem, som skulle fyres eller var der flere fyringer på vej? Vi havde kun fået navne på de fem af vores nære kollegaer, og 10-12 andre kollegaer i Birkerød. Der opstod pludselig også en usikkerhed for mig, da der manglede ca. ti navne endnu. Var mit mon deriblandt? Det var det så ikke, viste det sig.

Jeg tror egentlig ikke, der var mange trøstende ord, som kunne hjælpe vores fyrede kollegaer, men at det mere var et kram og et lyttende øre, der skulle til. De reagerede på fem forskellige måder.

Alle var i chok. En græd, en anden var vred, en tredje var for-

Vi fra området blev samlet i et lokale, hvor Carsten Smidt startede med at informere om finanskrisen og regnskabet for så at sige, at vi ville miste vores job, at vi kunne få kontakt til en psykolog, og at vi skulle snakke med vores udviklingschef i løbet af dagen sammen med en tillidsmand. Derefter fik vi vores afskedigelsesbrev og gik ned til vores pladser.

Hele dagen kom der bekymrede kolleger, som var rigtig kede af det og meget frustrerede over, at gode domæne-folk var afskediget, da der netop er brug for domæne-folk i Kortområdet. Det var også uforståeligt, at medarbejderne i Indien ikke var blandt de afskedigede, når nu vi, der vidste noget om systemerne, skulle væk. Alle var frustrerede og vrede over situationen. Men mine kolleger var søde, og de hjalp helt sikkert med til, at jeg kom derfra på en god måde om eftermiddagen”.

Hvordan ser du på din nye situation? ”Lige nu tænker jeg, at jeg nok skal klare den. Jeg har trods alt erfaring fra ti gode år i banken, som ingen kan tage fra mig. Det skræmmer mig ikke, at mange søger arbejde lige nu. For jeg må gøre alt for at differentiere mig, så netop jeg bliver så interessant, at de vil ansætte mig. Desuden har jeg en bred baggrund at falde tilbage på, da jeg ikke har været ansat i en bank hele mit arbejdsliv”, siger Annette Overgaard.

stenet, en fjerde var helt euforisk, den femte var ligeglad, sagde han. Hele deres verden var i kaos og deres spørgsmål var mange: "Hvorfor lige mig", "Har jeg ikke løst mine opgaver ordentligt?", "Hvorfor har jeg ikke selv fundet noget andet arbejde inden, jeg vidste jo hvor det bar henad". Deres selvtillid havde helt klart fået et knæk.

Da dagen var ved at være slut her på kontoret, løb mange tanker gennem mit hoved. Jeg var godt træt, mine øjne var som sandpapir og samtidig følte jeg en lettelse og glæde over, at jeg havde mit job endnu. En tanke, som jeg næsten kunne få dårlig samvittighed over at have. Der havde været tre aktører denne dag; mine fem fyrede kollegaer, alle os som var tilbage og så de chefer, som skulle stå for at overbringe det sørgelige budskab. Det var en hård dag for alle”.

gg Danske Kreds / april 09 / 7

Masseafskedigelse

Sid ikke for længe derhjemme, men kom op af stolen, og gå på jagt efter et job

gg Britta Christiansen, afskediget ”Jeg var meget overrasket over, at koncernen valgte at sende 350 medarbejdere på gaden. Men når det nu skulle ske, og jeg var en af dem, så faldt der en appelsin i min turban. Jeg er ansat på tjenestemandslignende vilkår og kan se frem til tre år med rådighedsløn.

Så lige med det første har jeg ingen problemer.

Men at sidde på min røv det er sgu ikke lige mig, så jeg har været ude at søge nyt job. Jeg var til jobsamtale i tirsdags og har aftalt, at jeg skal begynde med et par dage i næste uge som assistent/hjælper på et plejehjem. Jeg tror, at min mand vil have glæde af at have mig hjemme i et stykke tid, men så kan det vist

være nok, for jeg kan jo ikke bare sidde der og glo lige ud i luften, når huset er ordnet, og indkøbene er gjort”.

Har du et godt råd til de kolleger, som er i samme situation som dig? ”Sid ikke for længe derhjemme, men kom op af stolen, og gå på jagt efter et job. Jeg har været heldig at finde frem til en helt anden type job, hvor jeg stadig skal tale med mennesker, nu skal jeg stå ansigt til ansigt med dem i stedet for at tale i telefon med dem”, siger Britta Christiansen.

Få opdateret din faglige viden På IT-klubbens gå-hjem-møder i maj i København

4. maj 2009 Windows Vista og Office 2007-pakken – hvad er egentlig det nye?

Hør om: • Windows Vista: De nye forbedringer i sikkerhed, mobilitet og produktivitet.

• Nye funktioner i Office 2007, såsom Office-knappen, båndet, kommando-faner, kontekst-faner, dialogboks- åbnere, værktøjslinien hurtig adgang, gallerier, hurtigt valg af visninger og indstillinger af statuslinien.

• Ændringer i Word, Excel, Powerpoint og Outlook.

27. maj 2009 Introduktion til Microsoft Windows Server 2008 Bliv klogere på: • Terminal Server: Hvad kan den nye?

• Hyper-v: Hvordan ser det indbyggede virtualiseringsværk tøj ud?

• Server Core: Hvad er Server Core, og hvad kan den bruges til?

• AD: Hvilke muligheder ligger der i AD? • Certificeringer: Det nye certificeringstrack og præsentation af kurser.

Begge arrangementer er gratis. De afholdes hos Finansforbundet, Applebys Plads 5, København K. Læs mere og meld dig til på www.finansforbundet.dk/it.

8 / Danske kreds / april 09

KØB IND MED BONUS - det er dumt at lade være

Som medlem af Finansforbundet kan du blive medlem af Forbrugsforeningen. Det sikrer dig en solid bonus på typisk 9 procent, når du handler i én af de mange butikker, der er en del af ordningen - eksempelvis Star Tour, Apollo, Computer City, FONA, YX Energi, Bauhaus, Triumph og Skousen.

Din bonus udbetales én gang om året.

Medlemskabet koster kun 132 kr. årligt.

Læs mere på www.finansforbundet.dk/PLUS

Danske Kreds / april 09 / 9

Masseafskedigelse

Thomas er en øjenåbner Langt de fleste af de kolleger, der blev fyret den 5. februar, mødte op til informationsmøderne, hvor de blandt andet fik tilbud om at få lavet en kompetenceprofil

Af Marianne Pedersen, kredsbest yrelsen

Finansforbundet og Danske Kreds har gennemført seks informationsmøder siden Sorte Torsdag. Der har været god tilslutning til møderne. 86 procent af vores medlemmer valgte at tage imod tilbuddet, og spørgelysten var stor.

Ved hvert møde gav Torben Glitzky, faglig konsulent i Danske Kreds, en orientering om de aftalte vilkår for fratrædelse – til fordel for de medarbejdere, der blev afskediget den 5. februar.

Herefter fortalte en medarbejder fra outplacementfirmaet AS3 om deres tilbud til medarbejderne om at få lavet en kompetenceprofil og hjælpe med jobansøgninger. Ønsker et medlem en kompetenceprofil hos AS3, er prisen 15.000 kr. plus moms. Beløbet bliver modregnet i de 35.000 kr. til uddannelse, som Danske Kreds har forhandlet hjem til hver enkelt medarbejder, der blev afskediget den 5. februar.

Det er op til den enkelte, hvilken type uddannelse eller komFoto: Christoffer Regild 10 / Danske kreds / april 09

petenceafklaring som han eller hun vil bruge sit beløb til. Uddannelsen skal dog være aftalt med HR-partneren i afdelingen inden sidste ”arbejdsdag” i Danske Bank-koncernen.

Personlige kompetencer På informationsmøderne stillede FTF-A med en konsulent, som fortalte om regler for dagpengesystemet, og hvornår den fyrede skal henvende sig. Jobcentrene kan hjælpe med at komme i gang med at finde job, og de rådgiver også gerne i forhold til ansøgninger.

Sidste indlæg stod Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulent for. Konsulenten kan lave en Thomas-profil på dem, som måtte ønske det. En Thomas-profil er kort sagt en øjenåbner for egne personlige kompetencer. Det er gratis for medlemmer af Finansforbundet.

THOMAS-profil

AS3 - kompetenceafklaringsprofil

Profilanalysen identificerer: • dit grundlæggende adfærdsmønster • styrker og begrænsninger • adfærd under pres og stress • motivationsfaktorer • det ”ideelle arbejdsmiljø” og den ”ideelle chef” for dig • karriereguide – dit udviklingspotentiale.

Du kan tilmelde dig hos din HR-partner.

Profilen afklarer faglige samt personlige kompetencer De faglige kompetencer sammenfattes i et CV. Desuden kan du få hjælp til at udarbejde ansøgning til job.

Forløb: Seks møder á halvanden times varighed hos fast tilknyttet konsulent, mundtlig tilbagemelding.

Forløbet er, at du kontakter en arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet for at afklare, om en Thomas-profil er relevant for dig. Hvis det er tilfældet, får du tilsendt et spørgeskema, som du besvarer og returnerer. Herefter får du en skriftlig og mundtlig tilbagemelding fra en arbejdsmarkedskonsulent.

Du kan kontakte Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter på telefon: 3296 4600.

Testen gennemføres over to gange. Først besvares en række spørgsmål på skrift, og derefter er der en personlig tilbagemelding fra konsulenten, der også udleverer resultaterne af analysen på skrift.

Andre tilbud fra Finansforbundet til jobsøgende er en vejledning og en karriereudviklingssamtale samt en gennemgang af hjemmesider, som kan hjælpe i afklaringen af, hvor og hvordan du søger og finder nyt job.

Det tog ikke lang tid for nogle af de tilstedeværende at finde ud af, at den gratis test hos Finansforbundet var langt at foretrække frem for testen hos AS3, indhold og pris taget i betragtning.

Har du endnu ikke besluttet dig for, hvordan du vil bruge pengene til uddannelse, kan du kontakte en arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet, der kan hjælpe dig til en afklaring af dine ønsker om uddannelse eller kompetenceafklaring.

Gode hjemmesider for jobsøgende www.finansjob.dk www.vidar.dk www.jobspor.dk www.uddannelseogjob.dk www.minkompetencemappe.dk www.ug.dk www.jobzonen.dk

Danskekreds.dk/fyret Hjemmesiden er oprettet særligt til afskedigede i Danske Bank. Her kan du læse svar på nogle af de spørgsmål, som de faglige konsulenter i Danske Kreds oftest bliver stillet i forbindelse med en afskedigelse.

På siden er der også oprettet et netværksforum for afskedigede, som indeholder kontaktoplysninger til andre afskedigede samt et debatforum.

Danske Kreds / april 09 / 11

kvinder i ledelse

Godt med et rent tøsehold

28-årige Louise Marie Nielsen slog for alvor ind på ledervejen, da hun sagde ja tak til at være med på Danske Banks lederprogram for yngre kvinder. Nu er hun filialdirektør i Tilst

Af journalist C arsten Rasmussen

Fra begyndelsen havde Louise Marie Nielsen et problem med at blive sat på et hold af unge kvindelige talenter i Danske Bank. Hun kunne ikke lide tanken om tøsehold: ”På den ene side ville jeg gerne ligge i bunken med emner over kvindelige ledere. På den anden side havde jeg det lidt skidt med at skulle være på et rent tøsehold, fordi jeg følte, at der ville mangle noget. Den måde at sætte fokus på kvinder i ledelse havde en klang af, at kvinder skal have ekstra hjælp. Den tanke kunne jeg ikke lide”, siger Louise Marie Nielsen, der kun 28 år ung har været filialdirektør i over et år i Tilst ved Århus.

Louise Marie Nielsen har været med på et af de første hold af kvindelige medarbejdere på Danske Bank-koncernens talentudviklingsprogram ”Women in Progress”(WIP). Programmet blev startet i 2007 med det formål at udvikle kvindelige medarbejdere som ledere og gøre dem klar til deres første lederjob.

Louise Marie Nielsen kom til Danske Bank med en uddannelse fra AP Møller inden for salg og logistik, og hun begyndte som trainee i erhvervsafdelingen i Århus og blev så erhvervsrådgiver. Det var HR-afdelingen, der pegede Louise Marie Nielsen ud til bankens lederprogram for yngre kvinder. ”Ved at deltage på uddannelsen har jeg arbejdet med det at være leder. Man har ment, at jeg har lederevner, og derfor fik jeg senere tilbudt jobbet som filialdirektør”, fortæller den unge filialdirektør.

12 / Danske kreds / april 09

Gode venner bagefter Programmet er etårigt og er blandt andet med til at styrke kvindernes gennemslagskraft, lære dem forhandlingsteknik og træne dem i at modtage og give feedback.

Gennemslagskraft drejer sig om, hvordan man bruger sin kommunikation og sig selv til at få andre til at gøre netop det, man ønsker af dem. Det betyder at blive bedre til at få sagt tingene direkte i stedet for at pakke tingene ind. Ifølge Louise Marie Nielsen er en kvindelig leder ikke altid så kraftig i sin kommunikation, fordi hun sætter det sociale højt: ”Som kvindelige ledere kan vi have den tilgang, at vi skal være gode venner bagefter, og derfor er der en tendens til at veje sine ord lidt for meget. Kvinder sætter de sociale bånd til medarbejderne højt på prioritetslisten modsat de mandlige ledere”, forklarer Louise Marie Nielsen, der har lært at bruge forskellige strategier til, hvordan hun nu bedst siger det ene eller det andet, så det også bliver forstået og kommer igennem på den anden side af bordet.

Farlig sarkasme Der var andre gode ting i kursusforløbet. Første gang havde de en erhvervspsykolog på nakken hele tiden. De kom igennem øvelser, og alle fik en rapport med deres personlige udfordringer på nogle konkrete områder. ”Det gav klarhed over, hvor er egentlig lige

Foto: Martin Dam

mine udfordringer i forhold til ledelse”, siger Louise Marie Nielsen, der ikke har problemer med at få et andet syn på, hvad det lige er, det handler om for hende selv, hvis hun skal udvikle sig: ”Det er utrolig vigtigt at få den selvindsigt i, hvordan man virker på andre. Jeg havde aldrig tænkt over, at jeg kan være meget sarkastisk, selv om det er ment som et forsøg på at være humoristisk. Pigerne i min gruppe pegede på, at det er farligt, fordi de fleste mennesker faktisk tænker over, om der nu er noget i det eller ej. Hvis jeg lige fyrer noget sjovt af, kan en af mine medarbejdere blive utryg og usikker. Det er rigtig vigtigt at få feedback fra nogle mennesker, som man kan stole på, for det kan man ikke på samme måde gøre i hverdagen”, siger Louise Marie Nielsen, der, før hun blev leder, ikke tænkte på at forberede sig så grundigt på sine formuleringer: ”Hvis jeg skal have en samtale om performance, er det vigtigt at have tænkt over, hvordan man vil sige, hvis et punkt ikke er godt nok”.

Godt gift På WIP-programmet var det de samme 10-12 personer, der mødtes hver gang. Nu er de et netværk, der mødes og kan sparre med hinanden. ”Hvis jeg har en medarbejdersituation, er det vigtigt at kunne tale med én, som ikke kender personen i forvejen. Eller bare få en

anden leders oplæg til, hvordan de arbejder i team”, siger Louise Marie Nielsen.

Man kan mærke på Louise Marie Nielsen, at hun ikke har tænkt sig at gå i stå, og hun har sit helt eget motto: ”Hver eneste uge skal jeg kunne sige, at jeg har lært noget nyt. Jeg står ikke bare op hver morgen for at gå hen og putte de samme ting i de samme bøtter. Der skal ske en udvikling hele tiden, og for mig er lederjobbet at få lov til at være med til at præge udviklingen. Jeg kan lide at sidde i chefstolen og få folk til at løbe med og skabe resultater”.

Uanset det høje energiniveau er hun også mor til en toårig datter, så tiden skal planlægges, så familie og karriere hænger sammen: ”Jeg stillede krav om en hjemmearbejdsplads, for jeg kører hjem til tiden hver dag. Når min datter er lagt i seng, kan jeg arbejde lidt om aftenen. Til gengæld er det sjældent, at jeg arbejder i weekenden. Det kan ikke passe, at man skal sige: Nu skal jeg være mor, så kan jeg være leder senere. Naturligvis er jeg godt gift. Det er klart en forudsætning, at man ikke er gift i et forhold, hvor alle opgaver i hjemmet ligger hos kvinden, for så kan man ikke være både mor og leder”, siger Louise Marie Nielsen.

Danske Kreds / april 09 / 13

Internationalt nyt

Fødselshjælper i de baltiske lande Hvis vi skal støtte og forbedre vilkårene for medarbejderne i Danske Bankkoncernen, skal vi være aktive i samarbejdet mellem de 12 lande, koncernen dækker. Danske Kreds er fødselshjælper i de baltiske lande

Af Per Alling Toubro, formand

Finanskrisen understreger vigtigheden af Danske Kreds’ kerneydelser, nemlig at støtte og forbedre vilkårene for vores medlemmer. I en international koncern må vi som fagforening se ud over de danske grænser og holde den internationale ”gryde” i kog, ikke mindst fordi vi tror på, at det internationale samarbejde understøtter kredsens virke for vores medlemmer.

Det er nu et år siden, at Danske Bank og medarbejderne fra 12 lande indgik aftalen om et europæisk samarbejdsudvalg (EWC), og mens EWC-samarbejdet har fundet et naturligt leje, tager samarbejdet i Danske Unions fart. I de baltiske lande tages de første spæde skridt til at danne lokale samarbejdsudvalg/personaleorganisationer. Mange af de internationale aktiviteter er samlet i et EU-projekt, hvor medlemmerne trænes i internationalt fagforeningssamarbejde.

Fødselshjælper Det internationale samarbejdsudvalg har fire årlige møder. Mødet i februar stod i finanskrisens tegn, men vi diskuterede også samarbejdsudvalg i de baltiske lande.

Danske Banks tilstedeværelse i de tre baltiske lande har endnu ikke resulteret i nogen form for medarbejderrepræsentation, men nu ser det ud til, at der vil blive taget et initiativ fra medarbejdere i Litauen. Danske Banks øverste ledelse støtter denne udvikling, og Danske Kreds er både med som ”fødselshjælper” og som støttefunktion på længere sigt. Det er vigtigt, at Danske Banks ansatte, uanset i hvilket land de arbejder, har gode vilkår og mulighed for at blive hørt via et lokalt samarbejdsudvalg eller en lokal personaleorganisation. Danske Kreds sætter stor pris på, at der nu tages et lokalt initiativ, og at koncernen bakker op omkring dette.

Et nyt bonussystem Danske Unions, der er samarbejdet mellem personaleorganisationerne i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Irland og Nordirland,

14 / Danske kreds / april 09

holder en stiftende generalforsamling i september 2009. Med formaliseringen af samarbejdet bliver Danske Unions bedre i stand til at samarbejde og forhandle som én enhed med koncernen. På længere sigt skal Danske Unions indgå aftaler om medarbejdernes vilkår på områder, hvor flere landes medarbejdere berøres. Som et første skridt sætter Danske Unions fokus på brugen af bonus i Danske Bank. Vi er på vej med et oplæg til ledelsen i Danske Bank, som peger på nogle uhensigtsmæssigheder i bonussystemet, og samtidig lægger vi op til en dialog om udviklingen af et nyt, og gerne et tværnationalt, bonussystem.

I øvrigt er Danske Unions i færd med at udvikle og forbedre hjemmesiden, www.danskeunions.org, så den bedre kan fungere som kanal for videndeling mellem aktive på tværs af landegrænser. En ny kommunikationsstrategi blev diskuteret på et seminar i marts.

Andre tværnationale organisationer Danske Kreds og Danske Unions deltager fortsat aktivt i samarbejdet med andre tværnationale organisationer, herunder andre virksomheders internationale fagforeningsstrukturer og de internationale paraplyorganisationer som UNI Finance og NFU, den nordiske samarbejdsorganisation. NFU har senest taget initiativ til at danne et forum for de transnationale virksomhedsklubber. Første møde i dette forum finder sted i april 2009, og her er Danske Unions naturligvis repræsenteret.

Har du spørgsmål til kredsens internationale engagement, kan du kontakte formand Per Alling Toubro eller sekretariatschef Torben Jensen.

Foto: Scanpix

Det er vigtigt, at Danske Banks ansatte, uanset i hvilket land de arbejder, har gode vilkür og mulighed for at blive hørt via et lokalt samarbejdsudvalg eller en lokal personaleorganisation

Danske Kreds / april 09 / 15

Livsfaser

Hvilken livsfase er du i?

Finansforbundet har gennem et grundigt analysearbejde blandt medlemmer i sektoren kortlagt otte livsfaser, som vi kan møde i livet. Det afgørende er at blive bevidst om en bedre balance mellem arbejde og fritid Af Mette Harboe og Sanne Lauridsen, kredsbest yrelsesmedlem

Nye tendenser i vores samfund betyder, at det ikke længere er tilstrækkeligt at se en medarbejders prioriteter i forhold til arbejdsliv og karriere i et snævert aldersperspektiv. I dag får vi børn senere, end det tidligere har været tilfældet, vi er mere individualistisk orienterede, og der er en højere grad af ligestilling i samfundet.

Den nye situation gør det relevant at se nærmere på de livsfaser, som vi typisk kan møde i løbet af vores arbejdsliv, med henblik på at finde ud af, hvilke behov de skaber. I visse faser kan familielivet skabe ønsker om større fleksibilitet på arbejdspladsen, i andre faser ønsker man at prioritere karrieren.

Vores arbejde med livsfaserne er ment som et værktøj til at

igangsætte en konstruktiv dialog på arbejdspladserne om, hvordan vi kan opnå den bedste balance mellem arbejdsliv og fritid. Du kan bruge livsfaserne til at skabe klarhed over din situation og eventuelt om, hvilke muligheder og tilbud du kan gøre brug af for at opnå bedst mulig balance mellem arbejdslivet og fritids-/familielivet.

De otte livsfaser En livsfase defineres af den livssituation, man står i. En livsfase er ikke tidsmæssigt afgrænset. Finansforbundet har gennem et grundigt analysearbejde blandt medlemmer i sektoren kortlagt otte livsfaser, som vi kan møde i livet.

De otte livsfaser:

Omsorgsfasen Behov for at tage sig af en pårørende Som oftest en tidsbegrænset periode Ofte kvinder

Kroppen siger stop-fasen Har dårligt helbred som følge af eksempelvis stress, nedslidning, depression eller en ulykke Risiko for at måtte opgive karrieren

I denne fase vil man prioritere at bruge sin tid på familien frem for arbejdet eller karrieren. Familien tilbyder et rum for identitetsskabelse.

Tilstanden har konsekvenser for behov i forhold til arbejdspladsen Når kroppen siger stop, oplever man begrænsninger i forhold til sine muligheder i arbejdslivet.

16 / Danske kreds / april 09

Du kan få mere at vide om livsfaserne på: www.finansforbundet.dk/livsfase.

Læs mere om de tilbud, der er i vores overenskomst og i koncernens personalepolitik på: www.danskekreds.dk/livsfase.

Faserne er: omsorgsfasen kroppen siger stop-fasen fuld fart frem-fasen vil det hele-fasen refleksionsfasen udviklingsfasen turbulensfasen leve livet-fasen

Fuld fart frem-fasen Fokus på karrieren Arbejder meget Har typisk en lederstilling Der skal fuld fart på karrieren. Fokus ligger på arbejdet og på at opnå resultater, som kan omsættes i karrierefordele. Medarbejderen er målrettet mod at nå mål i arbejdssfæren og nedprioriterer andre områder. I denne fase har man gerne en lederstilling, og hvis ikke det er tilfældet, arbejder man dedikeret på at få det.

Danske Kreds kommer gerne ud på et medlemsmøde og fortæller mere om livsfaserne. Din tillidsmand kan arrangere et medlemsmøde.

En livsfase kan vare kort tid eller flere år, og man kan befinde sig i flere faser samtidig. Er man eksempelvis i en fase, hvor man er nyuddannet og lige har fået børn, vil det præge de behov, man har i forhold til sit arbejdsliv.

I Danske Kreds har vi koblet livsfaserne til de muligheder, der ligger i Virksomhedsoverenskomsten og personalepolitikken i den enkelte fase. På vores hjemmeside har vi præsenteret de otte livsfaser og vist, hvilke tilbud i overenskomsten samt i koncernens personalepolitik som kan være relevante at benytte sig af i den enkelte fase.

Vil det hele-fasen Ambitioner i forhold til arbejds-, familie- og fritidsliv Oplever typisk tidsmangel Særligt aktuel for kvinder med ambitioner i forhold til både karriere og familie I ”Vil det hele-fasen” vil man gerne nå det hele - både at have et familieliv med børn og overskud, samtidig ønsker man at udvikle sin karriere. Det høje ambitionsniveau medfører en splittelse, især mellem arbejde og familieliv, hvor der hele tiden skal prioriteres.

gg Danske Kreds / april 09 / 17

livsfaser

gg

Refleksionsfasen Veletableret både professionelt og privat Oplever ingen store begivenheder i livet Kan mangle nye udfordringer

Udviklingsfasen Ønsker udfordringer og faglig udvikling Arbejder meget Har ikke forfremmelse som mål

Hvad nu? Spørgsmålet melder sig, når man ikke er udsat for de store begivenheder i livet, og man er veletableret både i arbejdslivet og familielivet.

Når man ikke er tvunget til at udvikle sig ved at reagere på begivenheder i livet, åbner der sig en mulighed for mere proaktivt at forme arbejds- såvel som fritidsliv.

Faglig udvikling er omdrejningspunktet i udviklingsfasen. Medarbejderen brænder for at gøre sit arbejde så godt som muligt. Ikke fordi det giver mulighed for forfremmelse, men fordi arbejdet er spændende i sig selv. Man ønsker stadigt mere udfordrende opgaver, som bidrager til den løbende faglige udvikling. Det er indholdet i arbejdet, men også den anerkendelse, der følger med at være fagligt dygtig, der tæller.

Turbulensfasen Oplever, at vigtige begivenheder indtræffer samtidigt Situationen får konsekvenser for behov i forhold til arbejdspladsen Opleves ofte af den midaldrende

Leve livet-fasen Lever for sine fritidsaktiviteter Har typisk ikke hjemmeboende børn Behov for fleksibilitet fra arbejdspladsens side

Her oplever man at blive ramt af flere vigtige livsbegivenheder inden for det samme tidsrum. Livsbegivenheder kan påvirke en medarbejder så meget, at begivenhederne får konsekvenser for behov og ønsker i forhold til arbejdspladsen. Eksempler på begivenheder er skilsmisse, dødsfald og sygdom.

I ”Leve livet-fasen” har medarbejderen et stort behov for at bruge tid på spændende og udfordrende aktiviteter. Rejser, sport, kulturoplevelser, foreningsarbejde og andre former for frivilligt arbejde er eksempler på fritidsinteresser, der kan optage medarbejderen.

18 / Danske kreds / april 09

Personlige kompetencer

Mine svage og stærke sider

30 medarbejdere fra Retail and Logistic Services har fået større indsigt i deres personlige kompetencer gennem et pilotprojekt i samarbejde med Køge Handelsskole

Af Mette Harboe

I efteråret deltog Retail and Logistic Services (RLS) i et pilotprojekt sammen med Køge Handelsskole og virksomheden Markman.

Pilotprojektet, Projekt Indsigt, skulle give medarbejdere og ledere indsigt i deres personlige kompetencer, for at de skulle få en bedre forståelse af egne ressourcer og udviklingsområder. Ved at kende sine ressourcer kan man bruge dem bedre både i forhold til kolleger, sin leder og sin øvrige omverden.

Baggrunden for Projekt Indsigt var et ønske fra medarbejderne i RLS, der gerne ville udvikle sig på det faglige eller personlige plan.

Men de havde svært ved at finde en relevant uddannelse, der kunne understøtte deres specialiserede arbejdsområde, som er sagsbehandling af de aktiviteter, der finder sted ude i filialerne.

At RLS skulle prøve Projekt Indsigt, kom på plads som en aftale mellem ledelsen og Danske Kreds. Projektet fik samtidig midler fra Finansforbundets uddannelsespulje.

30 deltog i projektet, heraf var 20 medarbejdere og ti ledere.

Det spændte over tre kursusdage. Som baggrund for at kunne sige noget om den enkelte medarbejder eller leders personlige kompetencer blev kurset indledt med, at medarbejderne skulle besvare 75 spørgsmål. Ud fra besvarelserne foretog Køge Handelsskole en analyse af besvarelserne og gav herefter hver enkelt deltager en personlig tilbagemelding.

Analysen giver indsigt i, hvor den enkelte har sine personlige ressourcer, på hvilke områder medarbejderen kan udvikle sig, samt hvordan man agerer for at samarbejde med andre, som har deres ressourcer helt anderledes fordelt.

Ifølge Kirsten Guntofte, områdetillidsmand i RLS, har projektet været enormt givende for deltagerne: ”Jeg vil til enhver tid anbefale andre at gennemgå sådan et forløb uanset arbejdsområde.

Projektet her fokuserer jo på de personlige kompetencer, ikke de faglige, og en viden om dine egne kompetencer kan komme dig til gode gennem hele livet. Det er jo svært at bryde en vane, hvis ikke man ved, at man har den”. ”Kurset var en givende oplevelse for mig. Jeg har lært en del omkring mine svage og stærke sider, og der var meget, jeg ikke var opmærksom på i forvejen. Det, som overraskede mig mest, var den personlige DISC-profil, hvor tæt den kan beskrive én ved hjælp af en række spørgsmål. Jeg kan bruge den nye viden i mit daglige arbejde - når vi arbejder i team samt til at udvikle mig med”, supplerer Sonja Larsen, der deltog på kurset.

Danske Kreds / april 09 / 19

Generalforsamling 2009

Professorer og politikere slår plat I Danske Bank har medarbejderne fået nok af mediernes dårlige omtale af deres arbejdsplads i forbindelse med finanskrisen. Både professorer og politikere slår plat på en ulykkelig situation, sagde kredsformand Per Alling Toubro på kredsens generalforsamling i København

Af journalist C arsten Rasmussen

”Er der slet ingen grænser for, hvad alle disse professorer vil mene noget om, for at komme i medierne? Al den negative fokus på såvel sektoren som på vores egen koncern i en krisetid giver utryghed blandt os medarbejdere. Derfor kan vi ikke stiltiende se til, at pressen sætter spørgsmålstegn ved kompetencen hos den øverste ledelse. Danske Kreds bakker fortsat fuldt og helt op omkring Peter Straarup og den øvrige direktion”, sagde formanden, Per Alling Toubro, på Danske Kreds’ generalforsamling i København den 11. marts.

Heller ikke landets politikere er seriøse, når de under forhandlingerne om bankpakken pludselig begynder at inddrage direktørlønningerne, fordi politikerne på den måde taler til befolkningens laveste instinkter. ”Er det hr. og fru Danmark, pressen eller forskellige professorer, der skal vurdere kompetencen og lønnens størrelse hos koncernens øverste chef? Nej, det skal koncernens bestyrelse nok klare selv”, sagde Per Alling Toubro.

Fotos: Christoffer Regild

20 / Danske kreds / april 09

Sovepuder Ikke desto mindre havde formanden i sin beretning også en kras kommentar til den samme koncernledelse, der ikke kunne få chefkorpset til at efterleve aftalen om en ny lønmodel. Per Alling Toubro måtte da også blankt indrømme, at kredsen har været for godtroende med hensyn til bankens punktlighed, når det gælder Danske Løn. ”Desværre oplevede mange medarbejdere ved deres udviklingssamtale, at den tilrettede lønmodel blev vredet og strakt til ukendelighed. Vi så garantitillæg på op til 30-40.000 kroner om året. Vi så store individuelle tillæg brugt til at holde en medarbejder på et lavere løntrin, og man opfandt helt nye funktionstillæg”, sagde Per Alling Toubro.

Uanset økonomisk krise er virksomhedens sociale ansvar oppe i tiden. Det betyder noget for især unges valg af arbejdsplads, og de spørger ofte til virksomhedens CSR-politik. Danske Kreds har været med til at udarbejde CSR-politikken i Danske Bankkoncernen, der nu har forkortet det til CR-politikken, også her skal der spares, sagde Per Alling Toubro og understregede, at sådanne politikker aldrig må gå hen at blive sovepuder: ”For medarbejderne kan det blive farligt, fordi det er politikker uden forpligtelser, som vi kender fra overenskomsten. For eksempel er seniorpolitikken ikke en overenskomstaftale, hvilket betyder, at koncernen kan ændre i den uden at aftale det med den faglige organisation”, sagde Per Alling Toubro.

Slendrian og røde kort til ledere ”Tag fat i din nærmeste leder og få talt om din markedsværdi, fordi det er den bedste fremtidssikring, hvis du ønsker at beholde et job i Danske Bank”, opfordrede næstformand Carsten Eilertsen i sin del af beretningen. Et af de vigtigste punkter i udviklingssamtalen er kompetenceudvikling, der jo betyder, at den enkelte medarbejder er forpligtet til at se på egne kompetencer, hvordan man kan udvikle dem, hvis man overhovedet ønsker en fremtid i koncernen: ”Med alle de rationaliseringstiltag, som koncernen konstant arbejder med, skal man af og til overveje sin situation og se at få gjort noget ved det, hvis man ser behov for det”, sagde Carsten Eilertsen med henvisning til, at overenskomsten rummer mulighed for uddannelse af næsten enhver slags.

I det hele taget var næstformanden godt træt af koncernens slendrian, når det gælder om at få skrevet de jobprofiler for hvert enkelt job, der for længst skulle have været færdige til brug for udviklingssamtalerne i 1. kvartal i år. Selv om ledelsen nu har lovet at være klar inden udgangen af marts, var ironien ikke til at tage fejl af, da Carsten Eilertsen sagde, at han forventede, at ledelsen kommer til april og indrømmer: ’Det nåede vi så heller ikke!’

Det er et klart svigt fra ledelsens side, sagde tillidsmand Erik Rasmussen: ”Arbejdet har været nedprioriteret fra chefernes side, og derfor har tillidsmændene måttet bruge mange timer på det”.

gg

Danske Kreds / april 09 / 21

Generalforsamling 2009

gg Rødt kort Næstformand Solveig Ørteby gjorde status over den Sorte Torsdag den 5. februar, hvor banken fyrede 350 medarbejdere. Fra talerstolen fortalte hun, hvordan det havde været aftenen før: ”Jeg sad derhjemme og havde det overhovedet ikke godt, for jeg vidste, at torsdag ville blive en forfærdelig dag for mange af vores kolleger”.

Faktisk havde koncernen ikke været særlig god til at begrunde, hvorfor man pludselig kunne undvære så mange dygtige medarbejdere. Næstformand Solveig Ørteby fortalte om møder med fyrede medlemmer, der var skuffede, vrede og kede af det. De

22 / Danske kreds / april 09

havde raset over den behandling, de havde fået, og de fortalte historier om at føle sig bortvist fra deres arbejdsplads. Der var den mærkelige historie fra en afdeling, hvor man den 1. februar havde ansat 16 it-kandidater for så fire dage senere at fyre 17 andre medarbejdere i samme afdeling. ”Mange ledere har gjort et sobert arbejde, men der er også ledere, der skulle have et rødt kort og fratages deres lederhverv omgående”, sagde Solveig Ørteby og fortalte, at kredsen har protesteret over for ledelsen, fordi kredsen har fundet 22 afskedigelsessager, som kredsen mener, er usaglige eller ikke lever op til Finansforbundets Kodeks for Ansvarlige Masseafskedigelser.

”Aftalen med banken er, at vi prøver at løse sagerne in-house. Lykkes det ikke, overgår sagerne til sagsbehandling mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening”, sagde Solveig Ørteby.

Digital Banking Under debatten om bestyrelsens beretning blev der spurgt ind til konsekvenserne af Digital Banking, som er undervejs. Det eneste, Danske Kreds med sikkerhed ved besked om, er, at ledelsen har delt projektet op i flere forløb. Elektronisk tinglysning er udskudt af tekniske grunde, fortalte Knud Grøngaard fra kredsbestyrelsen,

men når det kommer til efteråret, sker der en forandring af, hvorledes man håndterer dokumenter.

Digital signatur vil betyde, at kunderne via netbank kan købe og skrive under med digital signatur. Så er det klart, at menneskehænder slet ikke behøver at røre dokumentet. Men selv om alle kan se, at der vil forsvinde mange arbejdsgange, så vil ledelsen ikke give Danske Kreds oplysninger om de personalemæssige konsekvenser. Ifølge Carsten Eilertsen er beskeden fra ledelsen: Det ved vi ikke!

gg Danske Kreds / april 09 / 23

generalforsamling

gg

Dobbeltrollen som sælger og rådgiver Steen Lund Olsen, der repræsenterer kredsen i Finansforbundets hovedbestyrelse, gjorde en ihærdig indsats for at få generalforsamlingen til at diskutere dobbeltrollen som sælger og rådgiver. En undersøgelse har jo vist, at 34 procent af medlemmerne opfatter dobbeltrollen som sælger/rådgiver som et problem. Ligeledes er medierne parate med overskrifter, hver gang renten eller aktiekursen går ned, så er vi elendige rådgivere. Det skal vi ikke acceptere, sagde Steen Lund Olsen:

24 / Danske kreds / april 09

”Vi har en høj faglig stolthed. Uanset hvilken rådgivningssituation vi sidder i, har vi fokus på, hvad der er bedst for kunden”, sagde Steen Lund Olsen og sendte bolden videre til bankens ledelse, der jo bærer ansvaret for, hvordan produkterne skal ud over skranken, og her bliver både brugt bonus og salgsmål.

Men selv om medierne interesserer sig for dobbeltrollen, især salgssiden, var der ingen, der tog tråden op på generalforsamlingen.

Sundhedsforsikring

Hurtigere under kniven En sundhedsforsikring gør, at du kan blive behandlet hurtigere. Danske Bankkoncernens sundhedsforsikring omfatter samtlige medarbejdere, der er dækket af koncernoverenskomsten Af journalist C arsten Rasmussen

Eksemplerne på behandlinger, der er omfattet af forsikringen, er ikke alt, hvad din forsikring dækker. Ligeledes er der undtagelser.

Sygdomme, der er opstået, før du trådte ind i forsikringen, er ikke dækket.

Dog er forsikringen udvidet til at dække udgifter til behandling af kræft og lidelser i bevægeapparatet, selvom du har fået stillet diagnosen eller har været behandlet for disse sygdomme eller følgetilstande før indtrædelse i forsikringen.

Forsikringen dækker behandling på en lang række privathospitaler. Du kan finde en liste over hospitaler på www.danicapension.dk.

Udbetalinger fra forsikringen til dækning af behandling og me-

Foto: Scanpix

Du kan ikke sikre dig helt mod at blive syg. Men du kan ved en række lidelser springe køen over i det offentlige sundhedsvæsen og hurtigt komme til på en privat klinik. Alle ansatte i Danske Bank-koncernen, der er dækket af koncernoverenskomsten, er også dækket af en sundhedsforsikring. Formålet med forsikringen er at sikre medarbejderne adgang til hurtigere behandling og rådgivning på private klinikker eller privathospitaler. Sundhedsforsikringen er etableret i Danica Pension.

Koncernens sundhedsforsikring trådte i kraft den 1. april 2002 med ændringer i 2005. Fra den 1. januar 2009 omfatter forsikringen typisk: • Undersøgelse – operationer – behandlinger • Genoptræning – fysioterapi, akupunktur og zoneterapi – maksimalt otte behandlinger pr. år • Kiropraktik – maksimalt fem behandlinger pr. år • Psykologhjælp – ubegrænset antal • Klinisk diætist – 10 behandlinger ved BMI over 35

dicin er skattefri. Det hænger sammen med ændrede skatteregler fra 2002, der betyder, at arbejdsgiverne kan trække udgifter til sundhedsforsikringer fra som en driftsudgift, og at medarbejderne ikke skal betale skat af ordningen.

For et mindre beløb kan du få dine børn forsikret med en Børnesundhedssikring, der koster 750 kroner årligt uanset antal børn. Desuden kan du lade din ægtefælle tegne forsikring til en fordelagtig præmie, der i år udgør 1900 kroner.

Du kan læse mere om sundhedsforsikringen på Danske Banks intranet: Human Ressources/Medarbejder/Personalegoder/ Forsikring/Hvis jeg bliver syg/Sundhedsforsikringen

Danske Kreds / april 09 / 25

Medlemskab

Farvel til IBM

Den 1. april siger Danske Kreds farvel til medlemmerne i IBM, der fremover hører hjemme i Kreds Øst. Stefan Jørgensen kommer til at savne sin gamle kreds

Af Steen Lund Olsen, kredsbest yrelsen

Foto: St ig Stas ig

Danske Kreds har siden outsourcingen af vores kolleger til DMdata med det efterfølgende salg til IBM stadig været kreds for medlemmer ansat i IBM, der hele vejen har oplevet at få god støtte i det faglige arbejde for eksempel i forbindelse med virksomhedsoverdragelse af mange medarbejdere fra Danske Bank, da IBM

købte DMdata, siger Stefan Jørgensen, der er formand for Den Faglige Personaleforening i IBM. ”Vi har altid haft et godt og seriøst samarbejde med Danske Kreds, hvor vi naturligt hørte hjemme, fordi banken var medejer af DMdata, så det er mærkeligt på denne måde at forlade Danske Kreds, som jeg var med til at danne. Jeg kommer til at savne kredsens dygtige medarbejdere og bestyrelse”, siger Stefan Jørgensen, der har været med helt i front lige fra de første krav om en husaftale på IBM, samarbejde med andre forbund og med dannelsen af en faglig personaleforening i IBM. ”Arbejdet i Den Faglige Personaleforening i IBM er meget op ad bakke. Hver gang er det lidt som at begynde helt forfra på alle måder. Når jeg går til møde med en medarbejder og dennes chef, skal jeg ofte holde et lille foredrag om, hvorfor jeg deltager. Jeg har ikke før oplevet en virksomhed med så ringe forståelse af, at medarbejdere kan have andre interesser end virksomheden, fordi man tror, at IBM er bedst til at varetage medarbejdernes interesser. Jeg mener, at et ligeværdigt samarbejde mellem medarbejdere og virksomhed kræver en god og stærk fagforening”, siger Stefan Jørgensen, der har været i kontakt med Kreds Øst, fordi personaleforeningen ønsker at opstille en kandidat til bestyrelsen.

Der er generalforsamling i Den Faglige Personaleforening i IBM den 25. marts og i Kreds Øst den 27. marts 2009.

Stefan Jørgensen, formand for Den Faglige Personaleforening i IBM

26 / Danske kreds / april 09

IT-klubben

Peter Lund Madsen var gæst på medlemsmøde i IT-klubben, februar 2009

Meld dig ind i IT-klubben IT-klubben er et tilbud til dig, der arbejder med it. Et medlemskab i IT-klubben koster ikke noget ud over det almindelige kontingent til Finansforbundet og kan klares nemt og hurtigt Af Steen Lund Olsen, kredsbest yrelsen

Alle, der arbejder med it i Finansforbundet, kan være med i ITklubben.

I de første snart tre leveår har klubbens arbejde været koncentreret meget om at få klubben bygget op. I efteråret 2008 var klubben så klar til at møde medlemmerne på seks medlemsmøder rundt i landet. På programmet var emner som hacking, hjerneforskning, nanoteknologi, molekylær elektronik, it-gadgets og ungdommens brug af moderne teknologi og netværk.

Desuden har to kurser set dagens lys. Et karriereudviklingskursus målrettet medlemmer i it-områderne, som vi kalder ”Din fremtid og dig”. Kurset giver den enkelte mulighed for at være proaktiv med at planlægge egen udviklingsretning. Næste kursus er 24.-26. april i Horsens. Se mere på www.finansforbundet.dk.

Desuden et teknologikursus, som vi kalder ”Byg din egen hjemmeside”, som er et weekendkursus med opbygning af personlige hjemmesider. Vi gennemførte kurset i 2008, hvor deltagerne var meget tilfredse. Vi arbejder nu på, at kurset bliver en fast del af Finansforbundets kursusudbud.

Medlemstilbud I skrivende stund er klubben i dialog med flere udbydere om medlemstilbud og forventer i løbet af foråret at kunne præsentere

nogle af de første produkter. På nuværende tidspunkt tilbyder klubben en rabat på medlemskab af Dansk IT, der samtidig giver abonnement på Computerworld og en dobbeltmedlemskabsaftale med PROSA. Den politiske del IT-klubben varetager it-medarbejdernes interesser. Det sker ved at varetage medlemmernes økonomiske og faglige interesser i forhold til overenskomsterne samt ved at søge indflydelse på samfunds- og virksomhedsniveau.

Internationalt har vi etableret et samarbejde med vores svenske søsterorganisation Datafolket. Det har allerede resulteret i værdifulde erfaringsudvekslinger om overenskomst, medlemstilbud og arrangementer.

Sådan bliver du medlem Du melder dig ind ved at gå via www.finansforbundet.dk/it.

Her kan du også tilmelde dig en mailservice og følge med i, hvad der sker i klubben. Medlemskab er gratis.

Danske Kreds / april 09 / 27

spørgehjørnet Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Torben Glitzky og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.

Spørgsmål og svar med udgangspunkt i opsigelsesrunden i februar Spørgsmål Jeg er en af de uheldige, der blev opsagt den 5. februar. Jeg er fritstillet og skal fratræde den 31. august. Jeg har været syg i en lang periode med stress og depression. Hertil får jeg hjælp af en psykolog gennem sundhedssikringen. Kan jeg blive ved med at få denne hjælp? For jeg tror ikke, at jeg når at blive rask. I min opsigelse står der, at jeg skal holde tre ugers ferie, hvorfor skal jeg det, når jeg er fritstillet?

Spørgsmål I forbindelse med min opsigelse den 5. februar blev jeg fritstillet og skal derfor ikke på arbejde i hele min opsigelsesperiode. Hvad betyder dette?

Svar At du er fritstillet betyder, at koncernen betaler løn under hele dit opsigelsesvarsel, uanset om du får andet arbejde. Du har således mulighed for at få to indtægter i opsigelsesperioden. I din opsigelse

Spørgsmål På informationsmøde fik vi oplyst, at vi kunne få uddannelse op til et beløb på kr. 35.000,-. Jeg skal fratræde den 31. juli og der er et kursus på handelsskolen, som jeg gerne vil deltage på, men det starter først i slutningen af august. Kan beløbet fra koncernen bruges til uddannelsen alligevel?

28 / Danske kreds / april 09

Svar Du kan benytte sundhedssikringen frem til den 31. august, hvor du endeligt fratræder. Efterfølgende er der mulighed for at fortsætte sundhedssikringen for egen regning. Kontakt Danica herom.

Ifølge ferieloven betragtes den ferie, der kan nå at blive varslet som afholdt, når man er blevet fritstillet. Varslet for hovedferien (sommerferien) er tre måneder og restferien en måned. Den aftale, vi har med koncernen, er, at når du fratræder 31. august, så trækker koncernen ”kun” tre ugers ferie og resten af ferien udbetales på feriekort. Sygdom er en feriehindring, så hvis du er syg i hele opsigelsesperioden, skal du have et feriekort på fem ugers ferie.

står der også, at du fortsat er omfattet af din loyalitetsforpligtelse over for koncernen.

En beskrivelse af loyalitetsforpligtelsen kan være vanskelig at give.

I den forståelse, som vi har i forhold til koncernen, betyder det, at du godt kan tage arbejde i en anden finansiel virksomhed, men du må under ingen omstændigheder benytte din viden om kunder og forretningsgange samt andre følsomme oplysninger i forbindelse med dit nye job.

Svar Det er rigtigt, at koncernen giver op til kr. 35.000,- som kan anvendes til uddannelse og hvis man ønsker det, konsulentbistand fra AS3. AS3 er en konsulentvirksomhed, der blandt andet hjælper folk videre efter en afskedigelse. Ønsker du hjælp fra AS3, skal du være opmærksom på, at det koster ca. kr. 18.000,- , der tages fra de kr. 35.000,-. I forbindelse med din kursusdeltagelse, skal du sørge for, at du er tilmeldt kurset og at kursusafgiften er betalt inden du endeligt fratræder den 31. juli. Dette af skattemæssige grunde. I forbindelse med betaling af kursus, skal du rette henvendelse til din HR-partner.

Spørgsmål I forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen har min chef spurgt mig, hvornår jeg ønsker at stoppe i banken og gå på pension.

Jeg svarede, at det vil jeg gøre med udgangen af december måned 2010, idet jeg til den tid netop vil være fyldt 65 år. Jeg har været i banken i 47 år.

Min chef tilbød mig, at jeg kunne stoppe allerede pr.1. juni 2009 og at banken ville give mig tre måneders løn i den forbindelse.

Hvad er mine rettigheder?

Svar Det er ikke i orden at bruge udviklingssamtalen som en afviklingssamtale. Det er legalt nok at spørge ind til dine planer om arbejdsophør, men det skal udskilles til en særlig samtale, hvis

din chef vil fremsætte et konkret tilbud om fratræden før end du selv ønsker det. Din tillidsmand skal medvirke, da der er tale om, hvad vi betegner som en alvorlig samtale.

De tilbudte vilkår ligger meget langt fra, hvad du har krav på her i 2009. Der er tale om en ressourcetilpasning, hvis man vil nedlægge din stilling nu.

Du har ret til at få et opsigelsesvarsel på seks måneders løn, tre-seks måneders løn som fratrædelsesgodtgørelse, indbetaling af 20 måneders pensionsbidrag til din pensionsordning samt en økonomisk kompensation på 45.000 kr., hvis du ikke har arbejde i forbindelse med din fratræden eller har valgt at gå på efterløn.

Hvis du bliver præsenteret for en konkret fratrædelsesaftale, vil Danske Kreds anbefale dig at forelægge den for sagsbehandlerne på Danske Kreds’ kontor med henblik på, at du får vurderet, om den tilbudte aftale er i overensstemmelse med dine rettigheder.

Danske Kreds Jubilæumsfond Det er tid at indsende forslag til legatmodtagere til Danske Kreds Jubilæumsfond. Har du en superkollega, der gør livet lidt dejligere for medlemmerne af Danske Kreds, er det nu, du skal fortælle Jubilæumsfonden det.

specielle arbejdsopgaver til gavn for medlemmerne.

Uddelingen finder sted den 11. juni 2009, og legatportionerne er skattepligtige for modtageren.

Indsend forslag til legatmodtagere, skriftligt og med begrundelse for forslaget, til:

Jubilæumsfondens formål er at virke til gavn for medlemmerne af Danske Kreds. Af fondens uddelingsaktiver kan der uddeles portioner til enkeltpersoner eller grupper af personer, som påskønnelse for en særlig indsats for medlemmerne af Danske Kreds, eller som tilskyndelse til gennemførelse af

Jubilæumsfonden c/o Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2. sal 2630 Taastrup

Fondsbestyrelsen skal have modtaget forslag til legatmodtagere senest den 22. maj 2009.

Danske Kreds / april 09 / 29

krydsord ISNEDE

FORBRY- UBEBOET DEREN

ROMERTAL 1000

MARK

SVEDE UD HAVNEANLÆG

BEKRÆFTELSE FÅ MÆLK UD

AGN

MAGASINERNE TOR OG ODIN

EFTER Q MAGTER

GAMMEL ENHED HELLIG BOG

19

DU OG JEG ENLIG KVINDE

DE BEDSTE

ÅRSSKIFTET

HUL

RUSSISK MØNT OPFINDSOM

JUVELEN UDFLUGT PÅ SØEN 3

RESPEKTERET

FIK BRYST

KÆPHØJ STJÆLE

SKOVLE 7

HUNHJORT

LØFTE

MAGTE

5

MÆND

SKOVTRÆ 6

VÆRELSE

DO

HVILEDE

METAL

KLISTER

LANDSKAB

BALLADE

FØRST I TØJET

FORLADT

SNAGE

KANT

9

MIDDAGSRET

BLEV FRI FOR NORD

KRAFT

SMULE

TONE

BOLIGER TIL DYR

MOD BUNDEN

KANTER

SKABE

2

PÅ DETTE STED

TEMAET

RESPEKTEREDE

BEFALING

SPINDEREDSKAB

NORGE

DERIMOD

TRÆNEDE

BRUGE ØJNENE

MANGE -? I ILDEN

SYNS- 8 ORGANERNE FODREDE

1 DYKKER

BLODFARVET

SMERTENDE

BAGEMASSE

HOLLAND

4

GLANER FINDES FAKTISKE FØRST I RÆKKEN

VÆKSTDEL

ENEBOER

VIDSTE DU AT? Danske Kreds har oprettet en hjemmeside til afskedigede www.danskekreds.dk/fyret

Du kan læse om Finansforbundets medlemstilbud på siden www.danskekreds.dk/PLUS

Du kan få Finansforbundets presseklip med korte nyheder om sektoren fra de største dagblade sendt til din mailbakke hver morgen

Du kan blive medlem af Forbrugsforeningen gennem dit medlemskab af Finansforbundet og få en solid bonus i mere end 4500 butikker landet over

30 / Danske kreds / april 09

Kom til ”gå hjem møde” om finansiel it Peter Suhr fortæller om it-tendenser i banker på et ”gå hjem møde” for medlemmer af Danske Kreds den 21. april 2009.

Hvor og hvornår?

Mødet finder sted fra kl. 16.00 til 19.00 i Uddannelsescentret, Carl Gustavs Gade 2, 2630 Høje Taastrup

Hør om dette og meget mere på mødet.

Peter Suhrs udsagn Koblingen mellem it og forretningen i den finansielle sektor er blevet så tæt, at de bedste til at udvikle nye it-produkter ofte er dem, der vinder markedsandele.

9 1

5

6

9

9

2 7

6 1

5

Tilmeld dig senest d. 10. april 2009 ved at sende en mail til mail@danskekreds.dk, hvor du oplyser dit navn, dit reg. nr. samt dit CPR-nummer.

Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Vind biografbilletter og popcorn!

5 2

8

4

7

9

De teknologiske muligheder er på vej til at ændre fundamentet for bank- og finansverdenen, der sættes under pres af rendyrkede internetbaserede betalingstjenester fra nye finansielle spillere såsom teleselskaber og internetbaserede communities.

8

Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lodtrækningen om 2 x 2 biografbilletter med popcorn. Du skal sende løsningerne til Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”.

Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest fredag 15. maj 2009.

Vinderne får direkte besked, og navnene oplyses i næste kredsblad.

2 1 2

4

3 6

7

Løsning på krydsord Navn: Afd. Reg. nr.:

CPR-nr.:

Postadresse:

Danske Kreds / april 09 / 31

Foto: Christoffer Regild

bestyrelsen i Danske Kreds

Vindere fra Danske kreds februar 2009 Sudoku vindere Marianne Petersen Syvbækvej 19 4270 Høng

Krydsordsvindere Karen Margrethe Legaard Blegdamsvej 86, 4. th.

2100 København Ø

Suzanne Seitzberg Larsen Søhusvej 2 4534 Hørve

Henriette Urebjerg Kaprifolievej 5 8600 Silkeborg