Medlemsblad for Danske Kreds nr. 2/2010

M e d l e m s b l a d f o r d a n s k e k r e d s / e n v i r k s o m h e d s k r e d s i f i n a n s f o r bu n d e t / j u n i

2 010

Sygefraværssamtalen/3 Fratrædelseskatalog/4 Ny HR-chef/7 Generalforsamling 2010/8 Konstituering af kredsbestyrelsen/12 Valg til Danske Banks bestyrelse/13 Medlemsmøder 2010/14 Tillidsmandsuddannelse/15 Ny næstformand/16 Fagligt/17

leder Per Alling Toubro Formand

Forlængelse af overenskomsten Der er netop indgået aftale mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet om en etårig forlængelse af den gældende overenskomst. Lønstigningen, som denne gang vil blive udmøntet 1. april 2011 og ikke 1. juli, som vi er vant til, vil være på 1,07 procent, og hele rammen bruges til generelle lønstigninger. Den 1. juli i år får alle ansatte i Danske Bank-koncernen fortsat den aftalte lønstigning på 3,4 procent, hvilket er et pænt niveau, hvis man sammenligner med andre sektorer. Set i det lys er det en god aftale, der er indgået.

I dag befinder vi os i en helt anden økonomisk situation – nationalt, i sektoren og i Danske Bank – end da vi forhandlede overenskomst for tre år siden. De overenskomster, der er indgået i den seneste tid, viser også et markant lavere lønstigningsniveau, end vi har set de senere år.

Det skal dog nævnes, at renser man for konjunkturerne, hvilket arbejdsgiversiden mente, at man skulle under sidste overenskomstforhandlinger, ser den økonomiske situation bedre ud. Og man skal heller ikke glemme, at Danske Bank ved de seneste regnskabsfremlæggelser har præsenteret de bedste driftsresultater i koncernens historie. Dette skyldes ikke kun specielt positive markedsforhold i 2009, men også en øget indsats fra medarbejdernes side samt en reduktion i omkostningerne. Og det viser, at Danske Bank fortsat tjener penge. Regnskaberne har da heller ikke

Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk

2 / Danske kreds / juni 10

Redaktion: Per Alling Toubro (ansv.)

Sanne Lauridsen Tina Birch Carsten Rasmussen

været negative på trods af kæmpe hensættelser, nedskrivninger og udgifter forbundet med bankpakkerne.

Selvom vi kan finde argumenter for, at der stadig bør være råd til lønstigninger til medarbejdere, der leverer flotte resultater, og som løber stærkere end nogensinde, er den ringere økonomiske situation og et sværere udgangspunkt for forhandlingerne dog stadig et faktum. Og det er noget, vi skal tage seriøst, når vi stiller krav.

I 2009 blev vi mere end 1.000 færre medarbejdere i den danske del af Danske Bank. Med det omkostningsfokus og de effektiviseringstiltag, som Danske Bank fremviser for tiden, er det ikke en tendens, der ser ud til at stoppe. Det betyder, at der gradvist stilles højere og højere forventningskrav til medarbejderne, og at en lang række job med manuelle arbejdsgange er ved at forsvinde.

Og udviklingen med at reducere antallet af medarbejdere har indtil videre betydet, at de tilbageværende medarbejdere i dag løber hurtigere end nogensinde. Disse tendenser bør vi overveje, når kravene skal stilles.

Redaktionen afsluttet: 11. juni 2010 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikationsudvalget som mail eller brev.

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Quickly Tryk A/S

Forsidefoto: Anders Brohus Oplag: 13.000 Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen

Sygefravær

Samtale tilbage til job Fra første januar i år skal man som sygemeldt til en samtale med sin leder senest fire uger efter første sygedag. Man har ret til at have en bisidder med til en såkaldt sygefraværssamtale Af journalist C arsten Rasmussen

Når en medarbejder melder sig syg, må lederen ikke ringe og spørge til, hvad han eller hun fejler. Men når det alligevel sker, er det næppe af ond vilje. De fleste er vant til, at når de hører om en, der er syg, så spørger de til det. Ønsker medarbejderen selv at fortæller om sin sygdom, er det selvfølgelig helt i orden.

Loven om sygedagpenge er ændret, og det betyder noget for en medarbejder, hvis han eller hun er syg i længere tid. Lederen har pligt til at indkalde en sygemeldt til en samtale, inden han eller hun har været syge i fire uger. Meningen med sygefraværssamtalen er ikke at tale om sygdommen. Meningen er, at parterne skal tale om arbejde.

Hvor lang tid forventer medarbejderen at være sygemeldt?

Hvornår forventer medarbejderen, at arbejdet kan genoptages?

Kan banken tilbyde hjælpemidler, aflastning eller ændring af arbejdsopgaver? Det er den type af spørgsmål, som en såkaldt 4-ugers samtale skal indeholde, og formålet er at hjælpe medarbejderen til at bevare tilknytningen til arbejdspladsen og styrke dialogen om årsagerne til fraværet med henblik på, hvordan og hvornår den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet i banken.

Sygefraværet er steget betydeligt i den finansielle sektor uden nogen direkte årsag, oplyser Finanssektorens Arbejdsgiverforening. I 2006 var godt 37 procent af fraværsperioderne i finanssektoren på over 10 fraværsdagsværk, mens dette tal steg til 44 procent i 2008. Gennemsnitligt er medarbejderne i finanssektoren

fraværende ca. tre dage, når de er syge.

Bisidderrollen Leder og sygemeldte skal udarbejde en ”Mulighedserklæring”, når lederen kræver det. Kort sagt skal mulighedserklæringen angive, hvilke arbejdsopgaver den sygemeldte på trods af sin sygdom stadig kan udføre.

Medarbejderen har ret til at have en bisidder med til 4-ugers samtalen og til samtalen om mulighedserklæringen. I den forbindelse vil tillidsmanden være det naturlige valg, men det er op til medarbejderen, hvem der skal sidde med. Medlemmet skal selv sørge for en bisidder, men lederen skal gøre medlemmet opmærksom på retten til det.

Hvis en tillidsmand deltager i en samtale, er det hans opgave at sikre, at samtalen forløber i henhold til de retningslinjer, der er aftalt med banken, og at samtalen foregår på en værdig måde, og at medarbejderen forstår sine rettigheder og pligter.

Selv om opgaven ikke nødvendigvis kommer til at fylde meget, så skal tillidsmanden være rustet til opgaven. Det er nemlig ikke altid let at skulle være bisidder i sådan en situation, hvor den sygdomsramtes situation kan være meget forskellig, og derfor vil Danske Kreds ruste tillidsmændene til at være bisiddere.

fakta • Medarbejderen skal orientere sin nærmeste chef om morgenen på den første sygedag • Senest 10.sygedag skal medarbejderen kontakte chefen og give sin egen uforpligtende vurdering af sit helbred og sygefraværets varighed.

• Medlemmet skal deltage i sygesamtalen.

• Medarbejderen skal deltage i 4-ugers samtalen • Medarbejderen skal deltage i samtale om mulighedserklæringen

Danske Kreds / juni 10 / 3

Fratrædelseskatalog

Man tager sin stol med sig Vi kan ikke regne med, at lige de medarbejdere, hvis job bortfalder, også er dem, der går på pension.

Danske Bank får brug for nye kompetencer, når stolene skal besættes. HR-chef Helle Havgaard og formand for Danske Kreds Per Alling Toubro mødes omkring det nye fratrædelseskatalog

Af journalist C arsten Rasmussen

Holdningen til den nødvendige nedskæring i antal medarbejdere er ved at ændre karakter.

Danske Kreds glæder sig over, at det nye fratrædelseskatalog ikke skal bruges til at afskedige et bestemt antal medarbejdere: ”Der har været nogle misforståelser omkring, hvad ordningen skal bruges til. Vi har ikke solgt budskabet om, at det ikke bare er et spørgsmål om, hvor mange der skal ud af banken”, siger formanden for Danske Kreds, Per Alling Toubro, der er mødt op hos bankens nye HR-chef, Helle Havgaard, for at tale om, hvorfor og hvordan banken vil finde de 1.900 personer, der skal have forladt koncernen inden 2012.

Det er selvfølgelig hele digitaliseringen, der er kimen til personaletilpasningen. I takt med at funktioner bliver elektroniseret, er der job, der forsvinder, mens andre job bliver omlagt og opkvalificeret. ”Vi er på vej til den digitaliserede bank, der kan tilbyde kunderne produkter, som de er glade for, til en pris, de vil betale. Folk vil betjene sig selv på nettet, og de har ikke behov for at møde frem i en filial, hver gang de skal i kontakt med banken. Så i konsekvens af det er vi nødt til at tilpasse vores medarbejdere til den fremtidige verden”, forklarer Helle Havgaard.

Hvor vil banken finde de medarbejdere, som ikke skal være hos dem? Kan den store tilpasning klares ved naturlig afgang? ”Ser vi på aldersfordelingen i koncernen, ved vi, at cirka 1.200 forlader banken om året. Så som en matematisk ligning går det op.

Men i det virkelige liv kan vi ikke regne med, at lige de medarbejdere, hvis job bortfalder, også går på pension eller søger nye udfordringer i andre virksomheder. Vi ved også, at vi får brug for nogle nye kompetencer til fremtiden, så der vil være behov for at ansætte nye, der kan opfylde de nye krav”, siger Helle Havgaard om det fænomen, banken kalder det intelligente ansættelsesstop.

Alt i København Uanset hvor mange der går ved naturlig afgang, betyder geogra-

4 / Danske kreds / juni 10

fien, at der er forskel på København og Nordjylland, siger Per Alling Toubro: ”Jeg håber sandelig, at det kan ske ved naturlig afgang, så vi ikke skal ud i fyringsrunder. Derfor ønskede vi at få lavet et fratrædelseskatalog, men det er kommet bag på os, at det ikke bliver brugt så meget. Men når kataloget ikke bruges, er det vel, fordi der alligevel ikke skal så mange ud”, siger Per Alling Toubro. Han ser i øvrigt ingen nødvendighed i, at alt bliver centraliseret omkring storbyen: ”Tidligere har banken lagt nogle kontorer ude i provinsen. De behøver ikke alle sammen sidde i Høje-Taastrup i kundelinjen”.

Selv om Helle Havgaard helst vil finde et match mellem dem, der fratræder, og de job, der falder væk, har hun set i øjnene, at der vil være nogen, man er nødt til at hjælpe ud af banken. Der har banken fratrædelseskataloget. ”Man skal ikke de næste to år gå rundt og være nervøse for, at vi får en fyringsrunde. Nominelt skal vi ikke være færre end det antal, der forlader banken hvert år”, siger Helle Havgaard og understreger, at man ikke er gammel, fordi man fylder 60 år, men det er bankens erfaring, at cirka 1.200 forlader banken om året, og man ved, at godt syv procent er 60 år eller derover.

Stolelegen I modsætning til tidligere fratrædelseskataloger kan medarbejderne ikke søge om fratrædelse. Kun de stole, ledelsen har peget på, kan udløse en fratrædelse. Det har mange misforstået, siger Per Alling Toubro: ”Problemet er jo, at der ikke kommer en anden og erstatter dig i din stol. Man tager sin stol med sig, når man får en fratrædelse”.

Helle Havgaard præciserer ved at kalde det et stillingsnedlæggelseskatalog: ”Det er præcis til de medarbejdere, hvor vi kan sige: Her forsvinder din stol, og vi kan ikke finde et alternativ til dig, fordi alternativet er at komme til Taastrup, selv om du bor i Ålborg. Eller de kompe-

”Jeg tror ikke på det med at gå op i arbejdstid, fordi banken er meget optaget af, at der kun skal være et bestemt antal medarbejdere” Per Alling Toubro

Danske Kreds formand, Per Alling Toubro mødtes med bankens nye HR-chef, Helle Havgaard, til en diskussion om, hvordan det nye fratrædelseskatalog i høj grad bliver brugt som et stillingsnedlæggelseskatalog

Danske Kreds / juni 10 / 5

gg

Fratrædelseskatalog

gg

tencer, vi mangler, er ikke dem, du har, og det er ikke alle medarbejdere, man kan kompetenceudvikle til en ny stol – så er du berettiget til en fratrædelse”.

Per Alling Toubro havde hellere set en anden brug af fratrædelseskataloget, hvis en afdeling skal af med to medarbejdere: ”Er der nogen, der kan leve op til de betingelser, der står i kataloget, så er der måske to, der er glade for at kunne gå på efterløn eller pension, mens der er to, der ikke bliver fyret”, understreger kredsformanden og tilføjer, at der måske slet ikke kan undværes så mange: ”Vi kan se, at mange har for meget arbejde. Vi må stadig lave merarbejdsaftaler, fordi der er arbejde til mere end 37 timer, hvilket tyder på, at vi mangler hænder”.

Politikerne på Christiansborg er meget opsat på, at vi i det danske samfund skal arbejde mere og længere. Men hvordan ser man på det i Danske Bank: ”Jeg tror ikke på det med at gå op i arbejdstid, fordi banken er meget optaget af, at der kun skal være et bestemt antal medarbejdere”, siger Per Alling Toubro, mens Helle Havgaard siger: ”Vi vil gerne beholde medarbejderne, således at de kan fortsætte deres arbejdsliv til langt op i 60’erne. I stedet for at skulle arbejde længere hver dag så vil jeg hellere beholde vores gode medarbejdere nogle flere år. Det ser jeg som en langt mere effektiv udnyttelse af de kompetencer, vi har”.

”Men i det virkelige liv kan vi ikke regne med, at lige de medarbejdere, hvis job bortfalder, også går på pension eller søger nye udfordringer i andre virksomheder” Helle Havgaard

6 / Danske kreds / juni 10

Ny HR-chef

Stoltheden skal sættes fri Den nye HR-chef bliver slået af den enorme stolthed og faglighed, der oser ud af de mennesker, der arbejder i Danske Bank. Helle Havgaard går ydmygt til opgaven med at udforme en ny HR-strategi Af journalist C arsten Rasmussen

Mens foråret kom til Danmark, trådte Helle Havgaard til som direktør og ny chef for Group HR. Helle Haugaard er uddannet advokat og kommer fra en topstilling i Facility serviceselskabet ISS, der ligesom Danske Bank hører til blandt erhvervslivets flagskibe. ”Da jeg var otte år og lå i sengen og drømte, var det måske om at blive prinsesse, men når jeg drømmer om HR, er det forbundet med store virksomheder, så det er en drøm at få lov til at prøve kræfter med Danske Bank”, siger Helle Havgaard, der er helt på det rene med, at hun ikke bare er kommet til én bestemt bank – der beskæftiger 24.000 mennesker i 13 forskellige lande – men til en hel sektor med en bestemt faglighed. ”Når jeg besøger filialer og hovedsæder i forskellige lande, bliver jeg slået af den enorme stolthed og faglighed, der oser ud af de mennesker, jeg møder. Det er både en stolthed ved sit fag og sin kunnen samt den virksomhed, man er ansat i. Men samtidig føler mange, at det har været en svær tid til at få lov til at udfolde den Krisen påvirker vores medarbejdere på deres stolthed, siger Helle Havgaard.

stolthed, der lige nu måske bliver båret inde under skjorten”, siger Helle Havgaard og fortsætter: ”Krisen påvirker vores medarbejdere på deres stolthed, og de synes ikke, at det er rimeligt, fordi de ved jo fra deres hverdag, at Danske Bank er en rigtig god bank, så de har svært ved at forstå, hvorfor det så massivt skal være Danske Bank, der skal bære hele byrden for den finansielle krise”, siger Helle Havgaard. Hun bliver suppleret af formanden for Danske Kreds, Per Alling Toubro, der netop oplevede, hvordan denne stolthed kom til udtryk ved sidste års tillidsmandsseminar, hvor koncerndirektør Peter Straarup kom på besøg: ”Tør vi ikke stå ved dem, vi er? Tør vi ikke længere bære vores rygmærke med Danske Bank, spurgte flere, fordi banken lige på det tidspunkt havde fjernet vores slogan: Gør det du er bedst til, det gør vi! Det har virkelig trykket nogle, for selv om det kan lyde lidt usmart i en krisetid, så siger man, at vi er stolte af det, og vi synes det er forkert, at banken ikke vil stå ved et slogan, man altid har stået for”, forklarer Per Alling Toubro.

Ingen revolution Men det er vigtigt at huske, at banken jo følger sine kunder. Går det godt for kunderne, går det godt for banken. Når det går skidt for kunderne, går det også skidt for banken, forklarer Helle Havgaard og erklærer sig helt enig i, at stoltheden skal sættes fri igen, så medarbejderne kan være bekendt, at Danske Bank bare er en bedre bank”.

Desværre vil hun ikke komme nærmere ind på, hvad hun egentlig vil udrette i sin nye stilling. ”Først vil jeg være en smule ydmyg og prøve at lære banken at kende, før der kommer en HR-strategi fra min hånd. Det bliver ikke en revolution, men en justering af den HR-strategi, som min forgænger har lagt frem, ganske vist med et helt andet scenarium”, siger Helle Havgaard og garanterer, at der bliver kikket på kompetencerne, fordi Danske Bank er kendetegnet ved at have den bedst kvalificerede medarbejdergruppe, så uddannelse vil HRchefen dyrke endnu mere.

Danske Kreds / juni 10 / 7

Generalforsamling

Loyale uanset fyringer Trods det bedste driftsresultat for Danske Bank nogensinde var takken til medarbejderne fyringer i filialerne. Og selv om der mangler hænder, vil banken fjerne 1.900 stillinger yderligere, sagde næstformand Steen Lund Olsen på generalforsamlingen i Danske Kreds Af journalist C arsten Rasmussen

Foto: Anders Brohus

”Hver morgen kan jeg tage mig i at overveje en ekstra gang, om jeg nu skal tænde for morgen-tv. Det har været et år, hvor Danske Bank er blevet mødt af en fuldstændig utilstedelig mediehetz”, sagde næstformand Steen Lund Olsen i sin mundtlige beretning til Kredsens generalforsamling på Hotel Munkebjerg den 20. maj.

Danske Kreds er godt klar over, at koncernen har haft travlt med at tage fat om bankens imageproblemer, og man har gjort det ved at fjerne enhver form for resultatafhængig løn eller bonus til alle på nær i Danske Markets og Danske Capital. ”Det er fint nok at afskaffe bonus til rådgivere, så de ikke kan

8 / Danske kreds / juni 10

anklages for at være sælgere med fokus på salg. Men så er det bare helt inkonsekvent, når rådgiverne hver eneste dag skal stå ret hos chefen til en salgsopfølgningssamtale, hvor de bliver målt, vejet og kontrolleret”, sagde Steen Lund Olsen og konstaterede, at han repræsenterede både tilfredse og loyale medarbejdere, der faktisk løber hurtigere for at nå det arbejde, deres fyrede kolleger normalt ville klare, og samtidig præsterer det bedste driftsresultat nogensinde i koncernens historie: ”Trods det bedste resultat var takken til medarbejderne fyringer i filialerne, og RD Erhverv blev lagt over under banken. Men fyringerne er en hån mod de med-

Bestyrelsen for Danske Kreds • • • • • • •

Per Alling Toubro, formand Steen Lund Olsen, næstformand Carsten Eilertsen, næstformand Susanne Arboe Peter Gaardsdal Sørensen René Holm Kirsten Guntofte

• • • • • • •

Knud Grøngaard Sanne Lauridsen Torben Pedersen Søren Schlanbusch Hans Erik Rasmussen Helle Brøndum Kirsten Ebbe Brich

Efter 42 år i Danske Bank er Verner Usbeck (t.v.) gået på pension. Meget tidligt gik Verner ind i fagligt arbejde, hvor han begyndte som tillidsmand og nåede at sidde 28 år i bestyrelsen for Danske Kreds, hvor han gjorde medlemmernes pensionsordninger til sit speciale.

arbejdere, der hver dag kan konstatere, at der ikke bare mangler hænder rundt omkring, men også kommer medarbejdere fra andre filialer og overtager stolen efter de fyrede medarbejdere”.

Regnedrengene Medarbejderne har fået stillet i udsigt, at koncernen agter at spare 1.900 stillinger væk i løbet af 2010 og 2011. Derfor er det så vigtigt at få registreret merarbejde og fleks korrekt, understregede Steen Lund Olsen: ”Alene af den grund, at det indgår i koncernens statistikker over

tidsforbrug, og de tal bliver brugt, når de små regnedrenge på Holmens Kanal regner på behovet for antal medarbejdere”.

I Danske Kreds drømmer man om, at udviklingsjobbene ligger i Danmark – ikke i Indien. Det er uacceptabelt, at koncernen udvider med flere medarbejdere i Indien, samtidig med at man fyrer i Danmark. Det er simpelthen ikke ordentligt, at vi tilmed skal finde os i, at der hyres konsulenter ind til udviklingsopgaver herhjemme. ”Uanset hvor mange gode argumenter koncernen måtte have for at placere arbejdspladser i Indien, vil vi til enhver tid kæmpe imod udflytningen af arbejdspladser”.

gg Danske Kreds / juni 10 / 9

Generalforsamling

gg I sin del af beretningen sagde næstformand Carsten Eilertsen, at Danske Kreds er godt tilfreds med at have løn efter pris på stolen, selv om der er udfordringer med at få alle på den rigtige jobprofil og få banken til at regulere det individuelle tillæg, men det gør banken bare ikke: ”For de medarbejdere, der ikke er blevet reguleret de sidste tre år eller mere, viser det sig, at halvdelen af medarbejdere på uændret lønniveau og -trin ikke oplever ændring af deres individuelle tillæg”, sagde Carsten Eilertsen, der til gengæld roste banken for at have lige løn for lige arbejde:

”Faktisk kan vi godt være stolte af at have ligeløn, når resten af finanssektoren har en forskel på 15-20 procent mellem mænd og kvinder i mændenes favør”.

Sygdom er hvermandseje, siger man, og det forhindrede formand Per Alling Toubro i at være til stede på generalforsamlingen.

Den 20. maj bekræftede klapsalverne fra de cirka 400 deltagere, at Per Alling Toubro er Danske Kreds’ formand. Dagen sluttede med kampvalg om de 13 pladser i bestyrelsen. Det betyder, at Marianne E.H. Pedersen ikke fortsætter i bestyrelsen. Desuden stoppede Verner Usbeck efter 28 år i kredsbestyrelsen.

Foto: Anders Brohus

Vi målretter tilbud Finanskrisen har betydet meget for oplevelsen af, at man som medlem mærker, at Finansforbundet er et godt forbund, der er aktivt til stede for at hjælpe. ”Det kan godt være, at finanskrisen er kommet udefra, men den skyldes også dårlig ledelse, og i Finansforbundet har vi set eksempler på afskedigelser, hvor ledelsen har gjort det med hovedet under armen”, sagde Knud Grøngaard, der sidder i Hovedbestyrelsen i Finansforbundet, hvor de er meget optaget af de mange forandringer i finanssektoren. Lige nu gælder det betydningen af digitalisering af papirgangen, centralisering af

10 / Danske kreds / juni 10

opgaver og outsourcing samt det forhold, at virksomhederne ansætter mange andre typer medarbejdere end de traditionelt bankuddannede. ”Vi har rigtig mange gode tilbud til medlemmerne, men fremover skal vi også kunne målrette vores tilbud til enkelte grupper af medlemmers behov, som for eksempel de mange akademikere, der ansættes i sektoren, og som skal opleve merværdi med at være medlem”, sagde Knud Grøngaard i sin del af beretningen.

48 timer Sammen med løn og arbejdstid var fyringsrunden blandt de emner, hvor kredsbestyrelsens beretning gav anledning til kommentarer. Først på talerstolen var Connie Jensen om det gode samarbejde med ledelsen under fyringerne: ”Men vi skal aldrig blive for indspist med chefen, og der må aldrig være tvivl om, at tillidsmanden støtter medarbejderen”, sagde Connie Jensen.

Vores 48-timers-regel giver problemer, sagde Carsten Hansen, fordi den regel legaliserer systematisk overarbejde i en tid med 37 timers arbejdsuge. Hertil svarede Steen Lund Olsen: ”Vi er uenige med koncernen om, hvornår man er oppe på 48 timer. Hvis du har dage med barn syg, tæller det så med? Det mener ledelsen ikke”, sagde Steen Lund Olsen.

Danske Kreds / juni 10 / 11

Konstituering af kredsbestyrelsen Foto: Lisbeth Holten

alle udvalg besat Danske Kreds har efter generalforsamlingen den 20. maj 2010, nedsat fem ansvarsområder og seks udvalg. I hvert ansvarsområde er der en hovedansvarlig (formand) og en eller to kredsbestyrelsesmedlemmer(KB) samt (mindst) en repræsentant fra formandskabet (Fmsk) og en fra Finansforbundets hovedbestyrelse (HB).

De fem ansvarsområder følger Finansforbundets struktur.

Sektorvilkår og -rammer (SVOR) Kirsten Ebbe Brich (formand) Helle Brøndum (KB) Per Alling Toubro (Fmsk) Knud Grøngaard (HB) Beskæftigelsespolitik og Velfærd (BOV) Hans Erik Rasmussen (formand) Kirsten Guntofte (KB) Carsten Eilertsen (Fmsk) Peter Gaardsdal Sørensen (HB) Arbejdsliv Susanne Arboe (formand) Søren Schlanbusch (KB) Steen Lund Olsen (Fmsk) Knud Grøngaard (HB) Kompetenceudvikling Kirsten Guntofte (formand) Hans Erik Rasmussen (KB) Carsten Eilertsen (Fmsk) Ib René Holm (HB)

12 / Danske kreds / juni 10

Medlemmer og Forbund (MOF) Søren Schlanbusch (formand) Kirsten Ebbe Brich (KB) Helle Brøndum (KB) Steen Lund Olsen (Fmsk) Ib René Holm (HB)

Økonomi Torben Pedersen (formand) Anders L. Olsen (Sekretariatsleder) Per Alling Toubro (Fmsk) Steen Lund Olsen (Fmsk) Carsten Eilertsen (Fmsk)

De seks udvalg skal beskæftige sig med disse opgaver: IT-klubben Kirsten Ebbe Brich (formand) Sanne Lauridsen (KB) Steen Lund Olsen (Fmsk)

Løn- og jobvurdering Peter Gaardsdal Sørensen (Formand) Kirsten Guntofte (KB) Hans Erik Rasmussen (KB) Carsten Eilertsen (Fmsk)

Kommunikation Sanne Lauridsen (formand) Per Alling Toubro (Fmsk) Forhandling Steen Lund Olsen (formand) Per Alling Toubro (Fmsk) Carsten Eilertsen (Fmsk) Knud Grøngaard (HB)

Pension Ib René Holm (formand) Torben Pedersen (KB) Søren Schlanbusch (KB) Du kan finde/læse kommissorierne for de enkelte ansvarsområder og udvalg på vores hjemmeside www.danskekreds.dk

Valg til Danske Banks bestyrelse

De 5 fagligt aktive Med valget til bankens bestyrelse har medarbejderne bekræftet, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal være fagligt aktive, der har en bred vifte af kompetencer Af Hans Erik Rasmussen, kredsbest yrelsen

Valget til Danske Banks bestyrelse er nu gennemført, og de medarbejdervalgte er Per Alling Toubro, Carsten Eilertsen, Helle Brøndum, Susanne Arboe og Charlotte Hoffmann.

Danske Kreds ønsker tillykke med valget, og især tillykke til de to nyvalgte: Carsten Eilertsen og Susanne Arboe. De er begge en del af Danske Kreds, og de har gode faglige kompetencer til at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem af Danske Bank.

Hvorfor er det vigtigt at have medarbejdervalgte i bankens bestyrelse? Det handler om at have de rigtige kompetencer. Bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer aktionærerne, kommer med deres kompetencer, mens medarbejderrepræsentanter kommer med andre kompetencer, som er de interne virksomhedsrettede kompetencer. Disse ”interne” kompetencer er lige så vigtige som de ”eksterne” kompetencer. Det handler om at supplere, så flest mulige interessenter kommer til orde i bestyrelsen, for jo flere interessenter der har været med i debatten, jo mere bæredygtige bliver løsningerne på lang sigt.

Per Alling Toubro

Carsten Eilertsen

Hvorfor er det vigtigt, at det er fagligt aktive, som vælges ind i bestyrelsen? Af flere grunde står de fagligt aktive godt i forhold til at varetage medarbejdernes interesser: De har et netværk, de har indsigt, de kan samarbejde med forskellige interessenter, de har et helhedssyn, de kan se en sag fra flere sider, og de kan tænke strategisk. Mange af kompetencerne har de fået gennem tillidsmandsuddannelsen og deres faglige politiske arbejde. Det er netop de kompetencer, der er behov for i bestyrelsesarbejdet, og derfor er fagligt aktive oplagte kandidater til bestyrelsen. Det har et flot flertal nu bekræftet.

Bestyrelsen i Danske Bank og i særdeleshed vore medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer trækker nu i arbejdstøjet. Det engelske sprog skal pudses af, og der skal tages beslutninger de næste fire år.

Helle Brøndum

Susanne Arboe

Charlotte Hoffmann

Danske Kreds / juni 10 / 13

Medlemsmøder 2010

her tager vi temperaturen Danske Kreds inviterer til medlemsmøder i afdelingerne, hvor alt kan diskuteres.

Tillidsmanden sørger for at finde datoer for efterårets medlemsmøder Af Helle Brøndum, kredsbest yrelsen

Lige nu ser vi frem til en lang varm sommer, men efter sommer kommer efterår, og så er det igen blevet tid til medlemsmøder.

Sidste år var Danske Kreds rundt i 12 forskellige byer til stormøder, hvor vi havde allieret os med sexolog Joan Ørting. Vi havde nogle meget spændende og anderledes medlemsmøder, hvor spørgelysten var stor.

Dette års medlemsmøder vil være møder i det ”små”. Dermed ikke være sagt, at indholdet er småt. Men på de små intime møder er der rig mulighed for, at alle medlemmer kan komme til orde.

Her kan man diskutere for og imod de forskellige tiltag, der til stadighed er i vores hverdag. Måske kommer der nye ideer, og ikke mindst får Danske Kreds et indtryk af temperaturen i afdelingerne.

Danske Kreds har nemlig brug for at vide, hvad der trykker jer, og hvad vi skal kæmpe for af forbedringer i jeres hverdag.

Så derfor indbyder vi jer til at afholde små/mindre medlemsmøder. Der er mulighed for, at meget små afdelinger kan slå sig sammen. Dette vil tillidsmændene sørge for, ligesom de vil foreslå datoer, der kan passe i netop jeres afdeling.

Møderne bliver holdt som fyraftensmøder fra kl. ca. 16.30 på

en af ugens tre første dage. Torsdag kan også være en mulighed.

Vi regner med, at et møde varer 2 timer. Der vil deltage to personer fra Danske Kreds, der vil komme med et oplæg.

Danske Kreds vil være vært ved et lettere traktement.

Medlemsmøder I kan vælge mellem følgende datoer: 4. oktober 2010 5. oktober 2010 6. oktober 2010 13. oktober 2010 25. oktober 2010 26. oktober 2010 27. oktober 2010 1. november 2010

2. november 2010 3. november 2010 8. november 2010 9. november 2010 10. november 2010 15. november 2010 16. november 2010 17. november 2010

Foto: i-Stock Photo

14 / Danske kreds / juni 10

Tillidsmandsuddannelse Foto: Jasper Carlberg

Sektorens bedste tillidsmænd Din tillidsmand kan hjælpe dig med udviklingssamtalen om det personlige tillæg, eller hvis du er syg og skal til samtale om mulighedserklæring. Alle nye tillidsmænd kommer på en helt fantastisk uddannelse Af Helle Brøndum, kredsbest yrelsen

Danske Kreds har over en længere periode arbejdet meget med at gøre vores tillidsmænd dygtigere med hjælp fra forskellige tiltag.

Ikke kun uddannelse, men også informationer, erfaringsudveksling samt indsigt.

I efteråret prøvede vi en ny måde til at oplære/informere vore tillidsmænd. Med hjælp i et PowerPoint-show blev de lokale tillidsmænd klædt på til at kunne hjælpe ved udviklingssamtalerne om det personlige tillæg i lønnen.

Denne information blev videregivet på morgenmøder i afdelingerne sammen med yderligere informationer om udviklingssamtalen i øvrigt.

Samme fremgangsmåde vil vi forsøge os med i nærmeste fremtid, når det gælder undervisning af tillidsmændene omkring mulighedserklæring/bisidderrollen omkring sygesamtaler.

Mulighedserklæringen er et nyt tiltag, der skal bruges ved samtale med medarbejderen senest fire uger efter den første sygedag.

Dette er en samtale mellem den syge og lederen, men der er mulighed for at have et ekstra øre med, som kan være tillidsmanden.

Sådan kommer der hele tiden nye opgaver for vore tillidsmænd.

Og hver gang drejer det sig om, at tillidsmanden er godt klædt på til denne opgave.

Desuden har Danske Kreds fokus på selve tillidsmandsuddannelsen. Vi er meget interesserede i, at den enkelte tillidsmand får taget uddannelsen, fordi det er en fantastisk uddannelse, som gavner både tillidsmanden, medlemmerne og koncernen. Det er vores erfaring, at det giver et stort fagligt og individuelt udbytte.

For at være en dygtig tillidsmand og en hjælp på arbejdspladsen er det en nødvendighed at tage tillidsmandsuddannelsen og dernæst deltage i nogle af de specialkurser, Finansforbundet udbyder.

Det er en af Danske Kreds’ helt store opgaver at sørge for, at vi både holder tillidsmændenes viden intakt samt udbygger denne viden.

Danske Kreds / juni 10 / 15

Ny næstformand

Jeg bevæger mig hele tiden Da Solveig Ørteby stoppede som næstformand i kredsen for at blive næstformand i Finansforbundet, blev Steen Lund Olsen ny mand på posten Af journalist C arsten Rasmussen

Når 38-årige Steen Lund Olsen møder op som næstformand i Danske Kreds er han ikke længere det unge friske pust – i hvert fald ikke alene. ”Efter fem år i kredsbestyrelsen kan jeg ikke længere gå rundt og kalde mig Benjamin”, griner 38-årige Steen Lund Olsen, der efter generalforsamlingen har fået to unge kolleger i kredsbestyrelsen. ”Der gror ikke mos på en rullesten”, er en talemåde, der passer godt på Steen, der lader sig drive frem af en naturlig arbejdsenergi og en lyst og nysgerrighed, der kan aflæses i mange af de aktiviteter, han har deltaget i. ”Jeg kunne ikke sidde i et job i ti år og lave det samme. Derfor har jeg i koncernen hele tiden bevæget mig videre, og sådan er det også med det faglige arbejde”, siger Steen.

For fem år siden gik han rundt som fællestillidsmand for 400 IT-medarbejdere, og han blev opfordret til at stille op til kredsbestyrelsen fra kolleger, der synes, at der manglede noget yngre eller måske bare et andet syn på verden. ”Det er jo tit forskellen mellem generationer”, siger Steen, der tog udfordringen op og fik et flot valg i 2005.

I banken er Steen helt bogstaveligt begyndt fra gulvet i et vikariat i forsyningsafdelingen i betjentstuen. Forinden havde han søgt ind som bankelev i Handelsbanken, hvor både hans far og onkel var Hvis nogen siger, at det er umuligt, betyder det bare, at jeg kæmper endnu mere for det, siger Steen Lund Olsen.

16 / Danske kreds / juni 10

ansat, men der var ikke en plads, så med en handelsuddannelse blev han vikar.

Den unge vikar gjorde det så godt, at han blev teamleder i postafdelingen med ansvar for al udgående post. Herfra kom han til IT-området som autodidakt.

Da Steen var en af dem, der turde stille spørgsmål, og IT-området manglede tillidsmænd, gik der ikke mange uger, før Steen blev valgt til tillidsmand, og efter nogle organisationsændringer blev han områdetillidsmand for 400 medarbejdere. Samtidig besluttede banken at flytte driften til DM Data, som siden blev solgt til IBM. Både i kredsbestyrelsen og i Finansforbundet gik Steen blandt andet aktivt ind i arbejdet med IT-klubben, der blev et nyt produkt fra forbundet. Hans kolleger har måske lagt mærke til, at der sker ting rundt om Steen, for han er typen, der siger: Det nytter ikke noget, hvis vi lader det blive ved snakken. Eller sagt med en af Steens leveregler: ”Hvis nogen siger, at det er umuligt, betyder det bare, at jeg kæmper endnu mere for det.”

Far er hjemme For den nye næstformand er det en vision, at Danske Kreds er den naturlige sparringspartner, når banken skal udvikles, og der skal fokuseres på de grundlæggende bankfaglige ting: ”Men så kan ledelsen ikke med den ene hånd dunke medarbejderne i hovedet og spare ressourcer, mens de med den anden hånd taler om at have korpsånd og arbejdsglæde”, siger næstformanden og tilføjer: ”Der er nødt til at være en strategi for, hvad vi skal, hvis medarbejderne skal føle ejerskab. Derfor skal bankens ledelse blive bedre til at involvere kredsen, fordi tillidsmandssystemet kan blive en fantastisk ambassadør for ledelsen, hvis de tør invitere. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke siger ledelsen imod”.

Meget af det faglige og politiske, der interesserer Steen, er gået hen og blevet hans arbejde. Men han er også lykkelig gift og har en pige og en dreng på ti og seks år. ”Lørdag og søndag er hellige, og verden skal mindst være ved at falde sammen, hvis man skal have fat i mig, for det er vigtigt at have hele dagen sammen med familien, hvor børnene vælger, hvad vi foretager os”, siger Steen Lund Olsen.

fagligt

spørgehjørnet Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.

Nyt job og ny løn Jeg har fået nyt job og er rykket fra jobniveau 4, trin 2 med et individuelt tillæg på 6 procent til jobniveau 5, trin 2 med et individuelt tillæg på 2 procent. Hvorfor er mit individuelle tillæg sat ned, når jeg kan det samme?

Svar Når man skifter job, skal det individuelle tillæg vurderes på ny. Det skyldes, at de krav i jobbet og de kompetencer som du fik det individuelle tillæg for på dit gamle job, vil være anderledes i det nye job. Du skal dog opleve en lønfremgang. Afhængig af jobniveau skal lønfremgangen være på mellem 700 og 1200 kroner om måneden.

Sygdom og kontrol Jeg har nu været syg i 17 dage, og min leder har ringet til mig nogle gange. Jeg føler mig kontrolleret, og det bryder jeg min ikke om. Jeg vil helst ikke forstyrres, når jeg er syg.

Svar Din leder har pligt til at kontakte dig, når du er syg. Det er i henhold til regler i Sygedagpengeloven, og det er også beskrevet

i Koncernens forretningsgange. I forretningsgangen om sygdom står, at du skal melde dig syg på første sygedag, og at du senest ti dage efter første sygedag skal tage kontakt til din chef igen.

Det er lederens ansvar at bevare kontakten til dig under sygefraværet. Det vil sige, at kontakter du ikke selv din leder senest ti dage efter din første sygedag, skal din leder kontakte dig. Lederen kan også kontakte dig på andre tidspunkter, hvis lederen vurderer, at det er nødvendigt. Denne kontakt er ikke ment som nogen form for kontrol, men alene af hensyn til dig og din sygdomssituation.

Det er fra den 4. januar i år blevet lovpligtigt, at lederen skal holde en samtale med dig senest 4 uger efter første sygedag. Formålet med samtalen er at finde ud af, hvornår det kan forventes, at du komme tilbage på arbejdet. Er du ikke i stand til at møde på din arbejdsplads, kan samtalen tages over telefonen.

Når denne samtale skal gennemføres, har du ret til at have en bisidder med. Kredsen anbefaler, at du bruger din tillidsmand.

Hvis du mener, at din leder kontakter dig unødigt og for meget, kan du kontakte din tillidsmand eller sagsbehandlerne i Danske Kreds.

NYT fra sekretariatet Inge-Lise Wie begyndte i kredsens sekretariat den 3. Maj. IngeLise har været i Danske Bank-koncernen i 15 år i henholdsvis RealkreditDanmark og Retail and Logistic Services. Inge-Lise har varetaget administrative opgaver, sekretariatsfunktioner og informations- og kommunikationsarbejde. I Danske Kreds skal Inge-Lise være med til afviklingen af større arrangementer, hjælpe de politiske ansvarsområder og varetage andre administrative funktioner. Danske Kreds glæder sig til drage nytte af Inge-Lises erfaringer og ikke mindst hendes indsigt i bankens systemer, organisation og kultur.

Den 1. februar blev Anders Lyager Olsen Danske Kreds’ nye sekretariatschef. Anders har forinden tilbragt 2½ år som konsulent i Danske Kreds. I løbet af de 2½ år stiftede han bekendtskab med kredsens internationale arbejde, overenskomstforhandlinger, kommunikationsindsats, massefyringer og udviklingen af kredsens politiske arbejde.

Danske Kreds ser frem til det fortsatte samarbejde med Anders i den nye rolle.

Danske Kreds / juni 10 / 17

krydsord og sudoku

PULSE

DANSEN

ALTSÅ

MIDT I POLEN

SY

STRUDS

NØLE

COMPACTDISK

BAGDEL

EFTER X

IKKE LANGE

ABELS MOR

ARME OG BEN

PEDAL- 1 KØRETØJ

KLARE SIG 2

INDISK KVINDEDRAGT

RINGFORMET DEL AF MÅLTID

HJORT

RUTE

FALSK VIDNESBYRD BITRE

JOMFRUER ROMERTAL 1000 UNION

HOLDET

KÆMMET

TROET OVRE DYR ELLER JYSK BY

EFTER DO

PYTTER- 4 NE KLODSER SÅRMÆRKE PETER -?

GRINET

STORE

PAKKE SØNNER KRIGSFARTØJERNE

FØR E

3

SNAPS

STUEMØBEL

HURTIGT

SNUPPE 8 FARVERIG FUGL

STIRRER KIKKERTGLASSET FØR Z

BOLDSPIL

EFTER ALFA HANFUGLE

DYR I TUER

VRED

PÅ ET HÆNGENDE -?

RODFRUGT SKØR

FORHOLDSORD

MORGEN

KUKKER 7

6

KLOG PERSON SYV DAGE 9

STENVÆG

SPISEREDSKAB

FORNAVN LINER FILTRERE

SKÆLVE

OND

POSTDISTRIKT

EFTER C FOLK FRA ASIEN

Løsning på krydsord Navn: Afd. Reg. nr.: CPR-nr.:

18 / Danske kreds / juni 10

MOBILBESKED MED PÅ NODERNE UMODERNE

GODT KORT

AF SAMME MENING

Postadresse:

5

TONE

HUSTRU

KRADSEDE

BÆVEDE

TRÆER

VRÆLE

FAMILIEMEDLEM

KENDT SPROGØE VÆRE MED

10

Sudoku: Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.

3-stjernet

9 2

4 6

5 1

8

4 3

5 8

3

Vinderne får direkte besked, og navnene oplyses i næste kredsblad.

3

5

3 7

Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lodtrækningen om 2 x 2 biografbilletter med popcorn. Du skal sende løsningerne til Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”.

Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest 1. september 2010.

1

3

7

5

6

8

4

Vind biografbilletter og popcorn!

6

9

6

8

4-stjernet

7

8

6

Vinderne fra kredsbladet marts 2010:

6 2

8

3

1 5

9

3 8

4

9 7

Vivi S. Karberg, 4700 Næstved

6 2

1

4

Krydsordsvindere: Kirsten Kehler, 2700 Brønshøj Henrik Jensen, 2635 Ishøj

5

2

Sudoku vindere: Ann Birgitte Roager, 8382 Hinnerup

3 1

7

2

Danske Kreds / juni 10 / 19

Fortæl os om din bedste ferieoplevelse Send din historie om din bedste ferieoplevelse fra sommeren 2010 til os. Hvis vi har din historie senest den 1.september, vil du være med i konkurrencen om tre gode præmier.

Du skal sende din historie om din ferieoplevelse til: mail@danskekreds.dk, skriv ”ferieoplevelse” i emnefeltet. Sammen med din historie vil vi meget gerne have et billede eller to, som kan understøtte din ferieoplevelse.

Husk at skrive din e-mail og telefonnummer.