Danske Kreds' årsberetning 2013

Å R S B E R E T N I N G F O R D A N S K E K R E D S / E N V I R K S O M H E D S K R E D S I F I N A N S F O R B U N D E T / A P R I L 2 014

XXXXXXXX XXXXXX

Neceperio tessitatur, sa de cum faceptia et quosand eribus pa ducieni molectem cone pores reperora adit re et experovid quiam.

LÆS SIDE X

GENERALFORSAMLING I DANSKE KREDS ONSDAG DEN 21.MAJ PÅ MUNKEBJERG HOTEL I VEJLE

2

BERETNING

Når regnskabet for det seneste år er gjort op, bør Danske Kreds og alle medlemmer spørge sig selv, om vi fik fokuseret rigtigt, i året der gik. Danske Bank fik ny topdirektør. Flere hundrede medarbejdere blev afskediget.

Performancekulturen fylder rigtig meget alle steder i koncernen.

I beretningen kan du også læse seks medlemmers historie om, hvordan fagforeningen har spillet ind på deres arbejdsliv.

BERETNING

KREDSBESTYRELSENS BERETNING 2013 ...

3

BERETNING

Ny kultur I 2013 fik Danske Bank ny administrerende direktør, Thomas Borgen, og det betyder nye toner. Thomas Borgen ser ud til at vide mere om den virksomhed, han er direktør for, end den foregående. Det er altid godt med indsigt, og Danske Kreds har en oplevelse af en direktør, der har sat sig for, at Danske Bank skal genrejses, og det skal gå hurtigt med at få rettet op på privatkundernes opfattelse af banken efter den kuldsejlede New Standards-kampagne. Det er vel, hvad han er bestilt til af aktionærer og en bestyrelse, der kræver en egenkapitalforrentning på 9 procent i 2015.

Danske Kreds er tilfreds med en topledelse, der melder klart ud, for det er nemmere at arbejde med.

Bagsiden af medaljen er, at så kommer forandringerne måske i noget hurtigere tempo, og det betyder jo noget, fordi medarbejderne også gerne skal kunne følge med.

Vi kikker ind i en bank, der absolut kun laver det nødvendige. Der vil være

ting, vi ikke skal lave mere. Og flere processer skal digitaliseres, for det er jo mange gange billigere. Desuden vil man finde arbejdskraften andetsteds end i banken, og det kan være både i Danmark eller uden for. Alle muligheder bliver afdækket.

Den nye direktør taler om en ny kultur, der har at gøre med tilgangen til kunderne.

Thomas Borgen har sagt, at der skal være kortere fra bank til kunde, og banken skal væk fra stive forretningsgange, og der skal fjernes noget bureaukrati. Danske Kreds’ medlemmer har længe ønsket at bruge mere tid på de opgaver, der skaber værdi for kunderne.

Hidtil har opfattelsen af Danske Bank været en meget topstyret virksomhed, så det kan indebære en kulturrevolution, når Thomas Borgen vil have mere decentralt ansvar og have uddelegeret kompetencen. Det er langt hen ad vejen en basal erkendelse fra den nye direktør, at man ikke kan sidde øverst i

så stor en virksomhed og være den klogeste hele vejen ned igennem systemet.

For at kunne ændre de rigtige steder må man forstå forretningen og kunderne til bunds. Mens den tidligere direktør ikke leverede nogen af delene, satser Danske Kreds på, at Thomas Borgen kan. Direktøren har blandt andet lavet en linje, hvor medarbejderne direkte kan komme med forslag til forbedringer på arbejdspladsen.

Rationalisering Danske Kreds ønsker ærlighed omkring rationaliseringstiltag som Think Simple og Performance Culture. Vi er ikke de sidste til at erkende, at der har været mange irrationelle arbejdsgange i organisationen, og det er bestemt en fordel for medarbejderne, hvis der bliver sat ind den slags steder.

Vi skal ikke tage fejl af, at der er medarbejdere, der sidder med opgaver, der ikke virker gennemtænkt fra ledelsens side. Hvorfor bliver det ikke lavet om? Det kan godt være, at det kun er fem minutter i den enkeltes hverdag, men ser man det ud over hele koncernen, kan det blive til noget.

Når det gælder Lean, har mange medarbejdere en oplevelse af, at banken på forhånd har defineret, hvor-

Illustration: Mikkel Hennssel

4

BERETNING

dan ting skal være anderledes. Danske Kreds foretrækker, at man går en anden vej sammen med medarbejderne for at få skabt forandringer. Danske Bank kan være god til at lave noget om, men det har altid været sådan, at medarbejdere bare skal gøre det, der bliver sagt.

Thomas Borgen vil gerne den anden vej rundt, hvor de personer, der arbejder med tingene i hverdagen, sikkert er klogest på det.

En strategi, hvor vi skal være 20 procent færre, men i øvrigt lave det samme, ser Danske Kreds ikke som en løsning. Det er jo ikke et spring – det er bare dårligt arbejdsmiljø. Det havde været positivt, hvis direktøren ville erkende, at strategien ikke kan gennemføres med så mange færre medarbejdere, som planen er. Vi har længe set, at de steder, hvor der afskediges, må de resterende medarbejdere bare løbe stærkere, og overarbejde er blevet reglen.

Vores udfordring er jo, at vi ønsker, at vores medlemmer bliver ved med at have et job. Samtidig er vi vidende om, at vi skal være færre, så der er

Når det gælder Danske Banks image, er der kommet ro på. I hvert fald er Thomas Borgen lykkedes med at sige: Nu stopper vi lige et øjeblik, for det gik for hurtigt med lukning af filialer. Vi lukker ikke flere kasser, vi har tværtimod planer om at lukke nogle op. Danske Bank er i hvert fald der, hvor bankens image ikke længere er i frit fald.

ikke job til alle. Desuden forsvinder nogle job til Litauen.

Tidligere var det bare parolen: Vi skal bare være færre, så nu kører grønthøsteren. Nu går man ind og ser på, hvor i virksomheden ledelsen kan skære ned på hvad. Det er helt tydeligt, at hvis banken skal spare, så bliver der sparet. Skal man af med noget personale, så kommer man af med det personale. Danske Bank har siden 2008 sagt farvel til 3.643 medarbejdere.

En helt ny undersøgelse i hele koncernen på tværs af landegrænser viser for Danmarks vedkommende, at 53 procent af samtlige medarbejdere i Danmark frygter for at miste deres arbejde.

Fyringer i november Tirsdag den 19. november blev 251 medarbejdere afskediget.

Det ramte ikke bare de afskedigede, primært medarbejdere i back officefunktionen, men har øget presset på alle medarbejdere. Derudover har der mange steder været drypvise fyringer.

I oktober meldte direktionen ud, at der skulle spares en milliard kroner ved at reducere i omkostningerne.

Reduktion i omkostninger betyder også, at der skal være færre medarbejdere i hovedsæde og supportfunktioner. Hvis direktionen forventer, at det samme arbejde kan laves med færre medarbejdere, så tager den fejl.

I Danske Kreds har vi ikke set nogen udregninger af, hvor mange medarbejdere der er brug for.

5

6

BERETNING

Det er ikke den måde, det foregår på.

Der kommer et sparekrav ovenfra, og så regner man ud, at det kræver, at man fyrer for eksempel 290, så passer pengene.

Danske Kreds var især bekymret for de områder, hvor man skærer, både fordi der skal skæres medarbejdere, og fordi man finder teknologiske løsninger.

Nye åbningstider Danske Kreds er enig med direktør Thomas Borgen i, at der skal større fokus på kunderne. Vi ved, at medarbejderne ønsker at bruge mere af deres tid på kerneopgaverne – de opgaver, der skaber værdi for kunderne.

Og vi ved, at det er vigtigt for medarbejderne, at kunderne får en god behandling.

Danske Bank har åbnet op for kundemøder om aftenen, men der er ikke mange kunder, der har benyttet sig af det. En privatkunderådgiver kan frivilligt aftale nogle aftenmøder. Det er Danske Kreds knap så begejstret for, hvis det sker til almindelig timeløn, når man sidder i filialen til klokken 20. Taksten er bestemt i standardoverenskomsten fra 2011.

Heldigvis viser det sig, at der ikke er så mange almindelige borgere, der vil have rådgivning om aftenen. Der er

faktisk flere, der hellere vil komme om morgenen, inden de kører på arbejde. Hvis man endelig skal i banken, er det som regel så vigtigt, at man gerne tager fri fra sit arbejde.

Tillidsmænd afskediget Det er et slag mod det faglige system, når banken afskediger tillidsmænd som det skete i november. Tilmed blev de pågældende hevet til side og fik besked, samme dag som der var orienteringsmøder for tillidsmændene.

Holdningen hos Danske Kreds var, at de ikke først skulle medvirke til at se mange kolleger blive fyret for efterfølgende at få besked om, at de i øvrigt også selv var fyret.

Danske Kreds har meget svært ved at få indblik i, om de job, de pågældende tillidsmænd havde, også for-svandt?

Derfor er vi tilfredse med, at man i den nye overenskomst kræver, at virksomheden skal dokumentere, at den har gjort noget for at finde en anden stol.

Men beskyttelsen er stadig svækket.

Plan B Rationaliseringer, offshore og afskedigelser betyder, at rigtig mange medarbejdere står over for et jobskifte. I det forløbne år har Danske Kreds til tider meldt barskt ud, som vi har gjort omkring plan B. Den store udfordring er at gøre det klart for kollegerne, at de bliver nødt til at have en plan B og i den forbindelse få fastlagt, hvorvidt de har de rette kompetencer eller har brug for et kompetenceløft.

Danske Kreds har inviteret til medlemsmøder for medlemmer af Finansforbundet - først i Group Services og derefter i resten af koncernen - og vi har talt med folk om deres fremtidsplaner i samarbejde med Finansforbundet. Responsen har været super god. Uanset at det ikke er mange, der er kommet i gang med en anden uddannelse, fik vi øget be-

BERETNING

vidstheden om, at der måske er en forhøjet risiko her.

Vi har medlemmer, der gør sig forestillinger om, hvad de vil, hvis de ikke kan blive i banken. Det kræver mange ressourcer at tænke: Hvis jeg ikke skal være i mit nuværende arbejde, hvad skal jeg så?

Performance Performancekulturen fylder meget alle steder i koncernen. Udfordringen er, at alt hele tiden skal måles og vejes. Det giver flere steder et dårligt arbejdsklima, og mange medarbejdere bliver utrolig fokuserede på sig selv på bekostning af gruppen.

Udviklingssamtalen hedder nu Performance Appraisal, og performancekulturen er bygget direkte ind i udviklingssamtalen. Det er vigtigt at forstå, hvad der bliver forventet, og hvordan man kan indfri disse forventninger i form af klare, rimelige og forståelige mål. Men medarbejderen har også en mulighed for at gøre sin leder opmærksom på, hvis målene er urealistiske set i forhold til den tid og de ressourcer og kompetencer, medarbejderen har til rådighed.

Lønmodellen i Danske Bank er i virkeligheden skræddersyet til performance-kulturen, idet der er mulighed

for at honorere fra 0 til 25 procent i tillæg, som udgør et supplement til ”løn på stolen”. Danske Kreds har opfordret medlemmerne til at gå i forhandling med deres leder, hvis de føler sig berettiget til en stigning i det individuelle tillæg. Det individuelle tillæg er lederens mulighed for yderligere honorering af en medarbejder for den måde, hvorpå medarbejderen når sine mål og skaber værdi i jobbet.

Der er en risiko i Performance Culture, hvis for mange oplever, at bedre performance ikke honoreres. Så kan det give bagslag. Omvendt kan man sige: Gør du det dårligere, kan din le-der tage løn fra dig.

Her kan Danske Kreds kun gentage, at det princip har banken selv valgt at være tilbageholdende med. Men man kan jo mene, at noget af dynamikken i sådan en model jo er, at man tager fra de dårlige og giver til de bedre. Det er jo dilemmaet med pris på stolen og et individuelt tillæg fra 0 til 25, at hvis de skulle

gå fuldstændig efter aftalen, så skulle man både kunne gå op og kunne falde tilbage.

Trivsel Trivsel har stået højt på dagsordenen i Danske Kreds, og vi havde det med på medlemsmøderne i efteråret. Mens bankens årlige EOS viste, at medarbejderne trives, var signalerne fra medlemmerne noget mere blandede på medlemsmøderne.

Desuden viste Finansforbundets løbende trivselsundersøgelse en noget ringere trivsel.

Hvorfor stortrives medarbejderne, når banken spørger, men ikke når Finansforbundet spørger?

53 procent, altså over halvdelen af de danske medarbejdere, frygter en fyring.

På et møde i Danske Unions drøftede vi emnet trivsel med repræsentanterne i Danske Bank i Norge, Finland, Sverige, Nordirland og Irland.

Her blev det klart, at de faglige organisationer her har

7

8

BERETNING

tilsvarende oplevelser.

En af de sidste dage i marts samledes vi i vores tværnationale samarbejdsudvalg, og her fik vi faktisk anerkendelse tilbage fra Thomas Borgen, der faktisk så det som en udfordring, og vi fik nedsat en fokusgruppe, der skal se på, hvorfor man ikke kan regne med det, folk svarer.

Vi er enige med banken om, at tilfredse medarbejdere performer bedst.

Danske Kreds vil gøre vores yderste for at medvirke til bedre trivsel. Her er de vigtigste punkter manglende tillid mellem leder og medarbejder, manglende lokal handlekraft og et vedvarende arbejdspres.

Overarbejde I 2013 følte mange sig stadig hårdt ramt af lanceringen af kundeprogrammet. Både i filialerne og i de funktioner, der servicerer filialen, har man været presset til det yderste. Danske Kreds har derfor haft fokus på at finde løsninger for de medarbejdere, der måske ikke kan nå alle opgaver inden for normal arbejdstid. Danske Kreds har opfordret til, at alle medarbejdere registrerer alle de timer, de lægger i banken.

Koncernens ledelse mener dog ikke, at mængden af over- og merarbejde er stor nok til, at man vil indgå andre og bedre aftaler, end hvad overenskomsten foreskriver.

Offshoring En særlig type af fyringer drejer sig om, at koncernen flytter opgaver fra Group Services i Danmarks til Group Services i Litauen. Ledelsens begrundelse for fyringerne er, at man ikke kan finde beskæftigelse til de medarbejdere, hvis beskæftigelse flyttes til Litauen.

I løbet af det sidste år er man nået op på 350 medarbejdere i Litauen, så man har fået flyttet en hel del processer. Sådan som vi forstår det, er der tale om simple opgaver, og det er måske derfor, at det er udråbt til en succes, og det er måske ikke det, der kræver så meget. Men det fortsætter, og det er jo meningen. Danske Kreds prøver at finde ud af, hvilke opgaver de reelt flytter, og hvad kredsen kan gøre, for at de måske kan optage nogle opgaver et andet sted.

Skal der ansættes en i Litauen, så skal der skæres i et af de andre lande.

Når banken flytter arbejde til Litauen, så skraber man en tredjedel af lønnen væk, og som perspektiv flytter man flere opgaver derover og fyrer i Danmark.

Danske Kreds har på flere møder forsøgt at ruste de berørte medlemmer. Det har vi gjort på møder, hvor Finansforbundet og Danske Kreds har præsenteret redskaber, der sætter med-

BERETNING

lemmerne i gang med at tænke over deres fremtidige job. Danske Kreds har opfordret medlemmerne til at have en plan B klar, i tilfælde af at de skulle blive fyret.

Indsats for nye medlemmer Danske Kreds har i landsmødeperioden fra 2012 til september 2014 sat som mål at hente 500 nye medlemmer.

Vi besøger kantinerne for at møde medlemmer og ikke-medlemmer og fortælle om Finansforbundet. Hver gang bliver vi taget rigtig godt imod, og medarbejderne er glade for at se os, og vi får en god dialog om de udfordringer, som hverdagen giver i disse tider, hvor besparelser fylder meget hos vores medlemmer og ikke-medlemmer.

Foreløbig har vi nået 429 nye medlemmer, både helt nytegnede og fra andre forbund.

Det er vigtigt at få forklaret andre faggrupper vigtigheden i et samlet forbund, som har forhandlingsretten med vores arbejdsgiver. Det gør vores besøg endnu vigtigere, at det også fungerer som støtte til tillidsmandens daglige arbejde.

For Danske Kreds handler besøgene også om synlighed – vi eksisterer, og vi er tilgængelige.

Tillidsmandsvalg Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er gået fra at være godt 300 til at være 200 tillidsmænd, og vi er gået fra at være 60 områdetillidsmænd til at være 38. Til gengæld passer tillidsmandsorganisationen til bankens organisation, og vi satser klart på kompetente tillidsmænd. Ved tillidsmandsvalget i 2013 lykkedes det at få valgt tillidsmænd i næsten alle valgområder.

Aftale om frivillig fratrædelse Vi har forhandlet afbødeforanstaltninger, frivillige fratrædelser og vilkår ved afskedigelser i forbindelse med koncernens behov for at reducere antallet af medarbejdere frem til 2016.

Den aftale, vi har indgået, giver mere til de erfarne medarbejdere, der indgår en aftale om frivillig fratrædelse end den tidligere aftale.

Hvis banken for alvor mener, at man skal gå efter frivillig fratrædelse, så kan vi godt have den opfattelse, at der skal være nogle bedre tilbud for at få folk ud frivilligt. For at få folk til at gå frivilligt frem for at vente på at blive fyret, så er forskellen ikke stor. Så er det let at blive siddende og vente på at blive fyret.

9

10

AFSKEDIGELSER

Stemningen var faktisk tryg Kim Dino Skaarup blev opsagt 19. november efter 35 år i banken. Han kom hurtigt i job igen, men er glad for den støtte, han fik i forløbet

BEREDSKAB VED AFSKEDIGELSER Danske Kreds rådgiver medlemmer, der kommer ud for en afskedigelse. Det gælder alle forhold i den forbindelse. Rådgivning kan handle om omplacering til andre afdelinger, kompetenceudvikling eller karriererådgivning i FTF-A.

55-årige Kim Dino Skaarup fra Group IT havde haft det på fornemmelsen. Som Product Owner var han normalt med til at prioritere, hvad der skulle ske i de forskellige team, men op til afskedigelsen blev han ikke involveret så meget som normalt. ”Så jeg var ikke så overrasket, da dagen kom. Jeg havde gjort mig mine tanker og havde sendt mine private mails hjem”, fortæller han.

Den 19. november var han til et stort fællesmøde med andre fyrede, hvor hans tillidsmand var til stede. Ved den efterfølgende samtale med chefen var tillidsmanden også med. ”Her fik jeg hørt om mine rettigheder og pligter, og jeg er meget tilfreds med de aftaler, banken og Danske Kreds har lavet om opsigelse, outplacementforløb og videreuddannelse. Selv om stemningen var trykket, så var den også tryg”, siger han.

Kim havde gjort sig tanker om en plan B, og dagen efter var han ude med en kollega, som roste ham for at være en fantastisk formidler. ”Jeg aftalte med mig selv, at i december måned ville jeg tage det roligt. Der var trods alt 14 måneders løn inklu-

sive fratrædelsesordning. Jeg behøvede ikke at gøre noget overilet”, fortæller han.

Planen var at lave en virksomhedsplan mod et arbejdsliv som selvstændig underviser i forretningsudvikling. ”Jeg vidste, det ville tage tid, så jeg søgte ind som freelancer i et konsulentfirma. Der går typisk tre måneder, inden man får noget at lave, men allerede dagen efter kom jeg til samtale.

1. februar startede jeg som forretningsarkitekt i BEC, så jeg havde ikke den tid, jeg regnede med, til at gå og være sur og deprimeret”, siger Kim, der arbejder videre med planen om at blive selvstændig underviser i forretningsudvikling i it-projekter.

Kim er p.t. medlem af Finansforbundet, men med sin nye situation som selvstændig giver det ikke mening at fortsætte. ”Var det muligt, ville jeg gerne være medlem. Forbundet har altid været der for medlemmerne”, siger han.

I dag har han et nyt liv uden for banken, og han er sikker på, at hans egen optimistiske indstilling har været med til at sende ham godt videre. ”Men kredsens og forbundets aftaler omkring opsigelser gav ro og tryghed.

Det har været en kæmpe støtte at vide, at man kan gå over et år uden at lide økonomisk nød”, siger han.

NYE MEDLEMMER

Tilbuddene tiltrak mig

Foto: Nana Reimers

Kathrine Lakhanah Jensen har som akademiker valgt at melde sig ind i Finansforbundet, fordi tilbuddene her er målrettet mest til hende “Jeg synes, Finansforbundet har en bred forståelse for mit arbejdsliv og har mange spændende tilbud”.

25-årige Kathrine Lakhanah Jensen er uddannet matematik-økonom fra Århus Universitet. Hun er ansat i Market Risk i det etårige graduate-program for akademikere, som er en særlig overgangsordning mellem studie og job, og hun er nyt medlem i forbundet. ”Jeg netværker i forvejen på tværs af afdelingerne i Danske Bank med graduate-kollegaer, og de foreslog, at jeg tog med til et arrangement. Egentlig havde jeg ikke tænkt over, at der var de her muligheder, men jeg kunne hurtigt se, at Finansforbundet har rigtig mange målrettede tilbud til mig”, siger hun.

Kathrine var, mens hun læste, medlem af IDA, ingeniørernes fagforening.

Fordi det var billigt, og der var gode forsikringer. ”Men nu er det faktisk også billigere at være medlem af Finansforbundet. Jeg er egentligt ikke gået så meget op i det med fagforening og A-kasse, det har jeg ikke haft behov for at undersøge. Men ud over dette, så tilbyder Finansforbundet mig netop muligheden for at lære min egen sektor at kende fra andre vinkler end gennem mit daglige arbejde. Sammen med netværksmulighederne på tværs af sektoren er det meget attraktivt for mig”, fortæller hun.

Via en mail om NYA (Network of Young Academics) i forbundet så hun,

hvor mange arrangementer, der er. ”Jeg var til et rigtig godt møde i forbundet ”På sporet af fremtidens finanssektor”. Det indeholdt blandt andet en lille workshop med en netværks-coach, et oplæg af en fremtidsforsker omkring trends og tendenser i finanssektoren og til sidst et indslag af Anders Lund Madsen om, hvordan man klarer sig i finanssektoren. Mødet med andre i sektoren, der arbejder med de samme opgaver, er supergodt”, fortæller hun.

Kathrine har endnu ikke lært Danske Kreds så meget at kende, men hun glæder sig. Ikke mindst fordi hun forventer at have en fremtid i banken.

”Graduate-forløbet er en slags oplæring, hvor vi er på turnusbesøg og får en god fornemmelse for virksomheden. Fremover er det planen, at jeg skal være analytiker,” fortæller Kathrine Lakhanah Jensen.

HVERVNING Danske Kreds har fokus på hvervning af nye medlemmer, og i 2013 har vi fået 233 nye medlemmer. Med succes har vi besøgt de store kantiner i Holmens Kanal og Lersø Parkallé.

11

OUTPLACEMENT

Gitte bliver kommunom Outplacement har hjulpet 53-årige Gitte Malcho ind i et uddannelsesforløb, og hun går målrettet efter at blive ansat i en kommune

“I morges klokken otte afleverede jeg en 48-timers eksamensopgave om forvaltningen i kommunen.”

Så glad var 53-årige Gitte Malcho, da hun afleverede, at sekretæren fik et kram.

Det er 33 år siden, at Gitte blev udlært kontorassistent og i 1998 blev hun ansat i BG Finans/Ekspresbank, der senere blev overtaget af Danske Bank, hvor hun kom til at arbejde i Handelsfinans og have med låneansøgninger at gøre.

Efter et år med rejser og selvvalgte aktiviteter, blev Gitte i 2008 ansat i Danske Banks filial på Amagerbrogade, hvor hun sad i kassen, indtil hun skiftede til inkassoafdelingen i Høje Taastrup, hvor hun var de næste fem år.

19. november 2013 blev Gitte fyret. ”I december kom jeg til et fantastisk møde i Finansforbundet og Danske Kreds. Det var bare så godt, fordi der var en entusiasme her inden fra huset på Applebys Plads, som betød, at jeg bare fik enorm lyst til at tage imod et tilbud om et outplacementforløb hos Mercury Urval”, fortæller Gitte om den dag, hvor hun fik mulighed for at spare med andre opsagte medlemmer og få gode råd om jobsøgning.

Hvis hun skal give en mere personlig forklaring på sit gode humør og udtalte optimisme trods opsigelsen, lyder det sådan her: ”Måske er jeg heldig stillet, fordi jeg

OUTPLACEMENT Bliver du afskediget fra dit job i Danske Bank, kan du få jobrådgivning, også kaldet outplacement. Danske Kreds sørger for, at opsagte medlemmer kan mødes med andre opsagte og få råd om jobsøgning eller komme i gang med kompetencegivende uddannelse.

Foto: Nana Reimers

12

ikke oplever fyringen som et nederlag.

Jeg kan ikke bruge det til noget, at det er synd for mig. Eller det skulle være min egen skyld”, siger Gitte.

Da en arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet på et møde introducerede Kommunomuddannelsen, var hun solgt: ”Jeg følte straks, at det her er bare lige mig at arbejde i en kommune eller region. Og jeg er bare så glad for at være studerende”, siger Gitte, der går på et hold med 22 deltagere og nogle fantastiske lærere.

Kommunomuddannelsen er opbygget af tre obligatoriske moduler og to valgfrie moduler. Foreløbig er Gitte færdig med første modul.

Fratrædelsesperioden udløber til maj, så Gitte søger job samtidig med uddannelsen, og hun har netop skrevet direkte til borgmesteren i sin kommune og tilbudt sin arbejdskraft, fordi som hun siger: ”Nogle gange skal du overtræde din personlige grænse og bare være lidt fræk.”

LEDERNE

Også en fagforening for chefer

Jacob Monin Rasmussen er chef i Hunderup Afdeling i Odense.

Han er en mand med et positivt sind. Når Danske Kreds og Finansforbundet har tilbudt lederdage, gå hjemmøder og forløb med netværk for ledere på tværs af brands, så har Jacob været med. ”Som regel har arrangementerne været positivt overraskende med aktuelle temaer. Derfor tager jeg også tit min souchef med”, fortæller han.

Så har de nemlig en fælles referenceramme, når de kommer hjem til afdelingen. ”Vi bruger ofte ’pinde’ fra arrangementerne på ledermøderne hjemme hos os selv, for at alle kan lære af informationerne. Lige nu arbejder vi med temaer fra sidste lederkursus, ’Træd i karakter som leder’. Arrangementerne er altid relevante og af god kvalitet, synes jeg. Der er flere ledere i Danske Bank, som bruger lederarrangementerne som inspiration, og sidste gang var 18 ud af 21 ledere fra Danske Bank”, smiler han.

NETVÆRK Netværk er et helt centralt element i arbejdslivet og karrieren, og mange finder deres drømmejob den vej. Finansforbundets ledernetværk er et tilbud til dig, der vil styrke dine kompetencer, sparre med og få inspiration fra andre ledere fra sektoren på tværs af virksomhederne.

Foto: Alex Tran

Jacob Monin Rasmussen har som filialdirektør stor gavn af medlemstilbud fra forbundet. Som regel bliver jeg positivt overrasket, siger han

Selv deltager han i relevante tilbud, når han har mulighed for det.

Medlemskabet af Finansforbundet er naturligt for Jacob, som har været med, siden han var elev i Bikuben. Han har været leder siden 1996.

I samarbejdet med sin områdetillidsmand ser han en stor fordel i at være i samme fagforening. ”Det giver en bedre forståelse. Måske er vi ikke altid enige, men vi får det til at spille. Netop på dette plan giver et medlemskab også mening”, siger Jacob og tilføjer: ”I forbindelse med nedskæringer i vores område har Danske Kreds holdt orienteringsmøder for tillidsmæn-

dene, som jeg som chef har haft god gavn af. Jeg synes generelt, kredsen agerer meget professionelt, og tillidsmændene er godt klædt på af kredsen til at håndtere problemstillingerne.

Vi lander altid ordentligt, når der skal afskediges”, fortæller han.

At Finansforbundet kan være en del af ”limen” i et kollegialt samspil, er sikkert. Således har halvdelen af hans afdeling været på ”Extreme Event”-kursus gennem forbundet. Tilbuddene udnyttes. Jacob Monin Rasmussen er fortsat medlem af forbundet, fordi han oplever, at det også er en fagforening for chefer.

13

KARRIERE

En plan B for karrieren Anna Rosenlind føler sig efter samtalen med en arbejdsmarkedskonsulent bedre rustet til fremtiden og har nu en plan for sin karriere, som giver ro Anna Rosenlind er seniorsagsbehandler i Bankservice i engagementsoverførsler, og hun er en af de medarbejdere, som har valgt at tage en samtale med en af Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter. Under Danske Kreds’ kantinebesøg blev hun overbevist om, at det ville være en god idé for hende at have en plan B for karrieren. ”Jeg vil gerne være medbestemmende og selv tage initiativet, og så har jeg en nysgerrighed omkring, hvad jeg ellers kan bruges til, hvis jeg ikke skal sidde i mit nuværende job. Det er jo en saga blot, at man har sin stilling på livstid, og efter samtalen ved jeg, at hvis banken en dag vælger mig fra, så har jeg andre muligheder, men jeg ved også, at jeg selv kan opsøge andre muligheder, selv om jeg ikke bliver valgt fra”, fortæller Anna Rosenlind.

Hendes forventning til samtalen var at få en afklaring af, hvilke job hun egner sig til, og den afklaring fik hun.

Hendes mavefornemmelse omkring, at hun er en stærk formidler, som er god til at undervise og motivere, blev bekræftet gennem personprofilanalysen og samtalen, og derfor har Anna Rosenlind nu en plan

for, hvordan hun kan gribe sin planlægning af den fremtidige karriere an. ”Jeg vil i første omgang tage konklusionerne fra min samtale med til min udviklingssamtale, og så vil jeg ønske at få noget uddannelse inden for undervisning, projektledelse eller lignende, som kan gøre mig mere attraktiv som medarbejder. Jeg vil samtidig præsentere min leder for, at der er andre ting, jeg gerne vil og kan i fremtiden, og at jeg er parat til at udvikle mig”, fortæller hun.

Anna ser samtalen med arbejdsmarkedskonsulenten som en mulighed for at få nogle redskaber, der kan styrke hendes muligheder i fremtiden.

Sådan vil hun hellere se på det i stedet for at have fokus på at holde frygten for en fyring på afstand. Alligevel har samtalen givet hende mere ro i maven. ”Selvfølgelig vil man altid blive ked af det, hvis man bliver fyret, men nu ved jeg jo, at jeg kan en masse andet end det, jeg laver nu. Jeg har fået en tro på, at hvis Danske Bank ikke kan bruge mig, så kan jeg bruges i mange andre jobtyper, og det giver en god afklaring”, siger Anna Rosenlind.

Foto: Lisbeth Holten

14

PLAN B På medlemsmøder har Danske Kreds sammen med Finansforbundet og FTF-A præsenteret de værktøjer, der kan bruges til at udtænke en brugbar plan B, hvis man ikke kan blive i sit nuværende job.

TILLIDSMANDSUDDANNELSEN

15

Jeg burde have gjort det før

”Jeg var jo lidt bekymret for at stå frem foran andre, men allerede en af de første dage stod jeg på en papkasse og holdt tale. Man løftes og presses, og det er helt fantastisk.”

54-årige Bo Houborg er personlig rådgiver i Gjesing Afdeling i Esbjerg. I 2012 tænkte han, at nogen måtte sikre, at der kom bedre information til afdelingen mellem ledelse og medarbejdere. De havde ingen tillidsmand. ”Med nedskæringer og utryghed blev det vigtigt at få informationer.

Og der burde være nogen til at hjælpe kolle-gerne. Så jeg meldte mig som tillidsmand og kom ind på den nye uddannelse. Det har jeg ikke fortrudt.

Kun at jeg ikke gjorde det for 20 år siden”, siger Bo. Tillidsmandsuddannelsen havde engagerede instruktører, der gav Bo en stor personlig udvikling med deraf større indsigt i egne styrker og muligheder. ”Man skal ville det, være åben og ikke gemme sig. Man skal turde fortælle personlige ting. Til gengæld får du et stort udbytte både fagligt og personligt og lærer at argumentere på andres vegne.

Man er dermed med til at gøre en forskel”, fortæller han.

Bo Houborg ser det som en stor styrke, at man på uddannelsen lærer om ledelse i praksis. ”Du får et indblik i ledernes hverdag, som gør, at du står styrket over for dem. På den måde bliver du kollegernes ’vagthund’ og bindeled til ledelsen. Du bliver rustet til at tage dialogen.

Foto: Red Star

Bo Houborg kalder den nye tillidsmandsuddannelse fantastisk. Han er blevet kollegernes ”vagthund” og har gennemgået stor personlig udvikling

Jeg har været med til et par alvorlige samtaler, hvor jeg fungerede som et par ekstra ører, siger han. Som tillidsmand skal du støtte op om kollegerne og afklare med HR og Finansforbundet, at medlemmerne får de bedste vilkår. Ofte er det mig, der fører dialogen på vegne af medlemmerne. Det er vigtigt at være tilgængelig, hvorfor kollegerne kan kontakte mig, lige så meget det skal være”.

TILLIDSMANDSUDDANNELSEN Alle nyvalgte tillidsmænd gennemgår Finansforbundets grunduddannelse for tillidsmænd, der varer i alt 17 dage og afsluttes med eksamen.

Tillidsmandsuddannelsen tager halvandet år på syv moduler og med en del investeret fritid. Den nye uddannelse slutter med eksamen og 10 ECTSpoint. Bo Houborg fik karakteren 12 til den afsluttende eksamen. ”Egentlig betyder de 10 ECTS-point ikke så meget for mig. Men karakteren betyder noget. Den er en bekræftelse over for mig selv på, at jeg har fået noget med fra uddannelsen og dermed kan opfattes som en seriøs modpart”, siger Bo. ”Med uddannelsen er jeg mere blevet en sparringspartner på arbejdspladsen end tidligere, og jeg har et fint samarbejde med Danske Kreds – den er utroligt hjælpsom”, siger Bo Houborg, der i dag er tillidsmand for både Gjesing og Varde Afdeling.

16

BUDGET

Budget 2014 for Danske Kreds Budget 2014 Budget 2013

Indtægter Indtægter Kontingent kr 4.500.000 kr 5.000.000 Renter - bank kr 5.000 kr 20.000 Udbytte - depot kr 1.000.000 kr 680.000 Indtægter i alt (ekskl. transport) kr 5.505.000 kr 5.700.000 Transport Transportudgifter kr 1.800.000 Transport, refusion fra FF kr 1.800.000

Transport kr 2.000.000 kr 2.000.000

Udgifter Faste projekter Hvervning kr 60.000 Kompetencedvikling af TM kr 30.000 Arbejdsmiljø kr 45.000 Medlemsmøder kr 1.500.000 Netværksmøder for opsagte kr 100.000 OTM-møder kr 465.000 TM-møder kr 300.000 TM-seminar kr 1.275.000 Generalforsamling kr 700.000 Internationalt samarbejde kr 70.000 Udgifter Faste projekter kr 4.545.000

Udgifter

Enkeltstående projekter Dag for nye TM Plan B+ Trivsel Pensionsudvalg VOK Udgifter Enkeltstående projekter

kr 105.000 kr kr 165.000 kr 420.000 kr kr 425.000 kr 540.000 kr 1.475.000 kr 900.000 kr 100.000 kr 4.130.000

kr 5.000 kr 50.000 kr 10.000 kr 25.000 kr 4.000 kr 94.000

kr kr kr kr kr kr -

-

Drift Kredsbestyrelsen kr 782.000 Bestyrelsesuddannelse kr 200.000 Lands- og Repræsentantskabsmøder kr 90.000 Administration og andre udgifter kr 680.000 Kommunikation kr 1.160.000 Inventar og maskiner kr 90.000 Skat kr 360.000 Udgifter Drift kr 3.362.000

kr kr kr kr. kr. kr. kr. kr

890.000 300.000 15.000 535.000 1.004.000 95.000 200.000 3.039.000

Resultat Indtægter i alt (ekskl. transport) kr 5.505.000 Udgifter i alt kr 8.001.000 Resultat kr -2.496.000

Budget 2013 kr 5.700.000 kr 7.169.000 kr -1.469.000

JUBILÆUMSFOND

Årsregnskab for Danske Kreds Jubilæumsfond 2013 DRIFTSREGNSKAB Indtægter: Renter Udbytte

kr 94,78 kr 20.547,50 kr 20.642,28

Udgifter: Legater Legatuddeling Gebyrer Skat

kr 30.000,00 kr 8.192,25 kr 1.532,57 kr 117,38 kr 39.842,20

Resultat

kr

(19.199,92)

STATUS PR. 31. DECEMBER 2013 Aktiver: Rentekonto 3021537519 kr 4.817,79 Kapitalkonto 3021509892 kr 2.025,27 Høj rente 3946333921 kr 15.748,67 Værdipapirbeholdning kr 1.011.596,02 Tilgodehavende udbytteskat I alt Passiver: Fondskapital Rådighedskapital: 1. januar 2013 kr 40.716,24 Kursregulering kr 12.671,43 Årets resultat kr (19.199,92) Til rådighed kr 34.187,75 I alt

Steen Lund Olsen

kr 1.034.187,75

kr 1.000.000,00

kr 34.187,75 kr 1.034.187,75

Bestyrelsen for Danske Kreds Jubilæumsfond Sanne Lauridsen Dorte Bielefeldt Søren Dankelev

Kirsten Kongsted

Jeg har revideret og kontrolleret ovenstående regnskab. Beholdningens tilstedeværelse har jeg konstateret.

København, den 2014 Claus Bundgaard

17

18

KREDSBESTYRELSEN

Kredsbestyrelsens arbejde

Medlemmer af kredsbestyrelsen

Danske Kreds’ opgave er at varetage medlemmernes sociale, økonomiske og faglige interesser.

Det gør vi ved at påvirke og deltage i Finansforbundets samlede arbejde, ved at samarbejde med og påvirke ledelsen af Danske Bank og via en række opgaver og projekter rettet direkte mod medlemmer og tillidsmænd i Danske Kreds.

Tillidsmænd og områdetillidsmænd samarbejder og påvirker lokalt, mens kredsbestyrelsen samarbejder og påvirker centralt.

I kredsbestyrelsen er arbejdet struktureret i projekter og en række politiske funktioner.

Steen Lund Olsen Formand for Danske Kreds, medlem af Samarbejdsudvalget (SU), koncernens europæiske samarbejdsudvalg (EWC) samt medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse

Carsten Eilertsen Næstformand for Danske Kreds, medlem af Samarbejdsudvalget (SU) og koncernens europæiske samarbejdsudvalg (EWC)

Kirsten Ebbe Brich Politisk sags- og overenskomstkoordinator og medlem af Samarbejdsudvalget (SU)

Kirsten Guntofte Politisk ansvarlig for Kompetenceudvikling og medlem af Samarbejdsudvalget (SU)

Peter Gaardsdal Sørensen Politisk sekretær, medlem af Samarbejdsudvalget (SU) og koncernens europæiske samarbejdsudvalg (EWC)

Knud Grøngaard Medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse og formand for FTF-A

Danske Kreds’ mission, vision, politiske mål og strategi er altid styrende for det arbejde, vi laver. Du kan finde det hele samlet i kredsens strategi på hjemmesiden.

DELEGEREDE

Repræsentantskab Foruden kredsbestyrelsen består Danske Kreds’ delegation af 7 områdetillidsmænd

Sanne Lauridsen Politisk ansvarlig for Medlem og Forbund og medlem af Finansforbundets it-klub

René Holm Medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse, politisk ansvarlig for pension

Christian Hansen Politisk ansvarlig for Beskæftigelsespolitik og velfærd

Dorte Bielefeldt Kredsens økonomiansvarlige, politisk ansvarlig for jobvurdering og ansvarlig for hvervning.

Gerner Svendsen Politisk ansvarlig for løn- og jobvurderingsudvalget

Susanne Arboe Politisk ansvarlig for Arbejdsliv og Karriere, medlem af Samarbejdsudvalget (SU) og koncernens europæiske samarbejdsudvalg (EWC)

Repræsentantskabet påser, at landsmødets retningslinjer følges og er rådgivende i forhold til hovedbestyrelsen samt drøfter regnskaber og budgetter.

Desuden behandles overenskomstkrav og resultatet af overenskomstforhandlingerne i repræsentantskabet.

Ulla Fischer Nielsen

Sofie Schandorph

Benny Läng

Bjarne Leif Andersen

Lars Aabling-Thomsen

Peter Keld Christensen

Lisbeth Sahlertz Nielsen

19

Udgiver: Danske Kreds Steen Lund Olsen (ansv.)

Tekst: Carsten Rasmussen Irene Scharbau

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet

Tryk: Aller Tryk