Medlemsblad for Danske Kreds nr. 2/2018 by Finansforbundet

MEDLEMSBL AD FOR DANSK E K REDS

/ EN VIRKSOMHEDSK REDS I FINANSFORBUNDET / MAJ 2018

Disruption blandt MacBooks og krydsfiner Det er svært at forstyrre sig selv. Alligevel er det netop, hvad Danske Bank forsøger at gøre med boligtjenesten Sunday. Få et indblik i en usædvanlig afdeling LÆS SIDE 4

BANKEN TAGER CYBERSIKKERHED SERIØST /9

HUS FORBI-SÆLGERE BRUGER MOBILEPAY /12

SMARTPHONES ER DESIGNET TIL AFHÆNGIGHED /16

SIDEN SIDST

Af Daniel Lundgren Jørgensen

Samarbejde har løftet stemningen i Group IT Spæde tegn på en dårlig tone var begyndt at dukke op blandt medarbejderne i Group IT. Det tog tillidsmændene op med ledelsen, og efter en fælles kampagne på intranettet har medarbejderne fået sat ord på, hvordan de taler bedre sammen Når mennesker er under pres, kan det være svært altid at holde en god tone og tale ordentligt sammen. Tager den dårlige tone overhånd, går det ud over arbejdsmiljøet til alles ulempe. Tillidsmændene i Group IT besluttede sig for, at her var et område, hvor de kunne være proaktive og ikke først handle, når problemet var opstået. Det blev til en serie af dilemmaer på Headlines, hvor medarbejderne blev bedt om at forholde sig til hverdagssituationer, som man som medarbejder kunne reagere forskelligt på. Målet var

at få medarbejderne til at reflektere mere over, hvordan de taler til hinanden, og det har øget forståelsen blandt medarbejderne. ”Det taler for sig selv, når vi ser de mange løsningsforslag på et dilemma. Det er blevet indlysende, at to kollegaers måde at løse et dilemma på kan være meget forskellig. Det fortæller mig, at vi ikke kun skal tænke på, hvordan vi selv reagerer, men også overveje de forskellige reaktioner fra vores kolleger”, siger områdetillidsmand i Ejby Gunver Sommer. Sammen med områdetillidsmandskollegerne Henrik Surland Olsen, Mette Strange og Anne Mette Møller Salling glæder Gunver Sommer sig over de positive forandringer, som dilemmaerne har bragt med sig. Især har man fået sat ord på, hvordan man som kolleger og ledere hjælper hinanden i en hverdag, der kan være meget forskellig. Meget af det skal løses med planlægning. ”Spørg kollegerne på forhånd i stedet for i sidste øjeblik. Prøv at sætte dig selv i din kollegas sted, når du spørger om hjælp”, råder Henrik Surland Olsen fra Brabrand. Du kan stadig finde dilemmaerne og de mange svar i Headlines på Portalen for Group IT.

Hjælp til udsatte medarbejdere Alle kan komme i uføre og få problemer i privatlivet. Har du ondt i økonomien, eller har du fået en dårlig vane, kan du bede din arbejdsgiver om hjælp til at komme på ret køl igen. Misbrug er et problem - ikke kun for den enkelte. Tænker du, at du har et misbrugsproblem, eller opdager du, at en af dine kollegaer muligvis har et, så er der hjælp at hente. For mange mennesker er det at have et misbrugsproblem et tabu, og derfor tales der ikke højt om det. At have et misbrug er ikke kun et problem for den enkelte, men også for familien og arbejdspladsen. Du kan altid kontakte din leder, HR-partner eller tillidsmand, hvis du har eller oplever et misbrugsproblem.

Derudover har koncernen et misbrugskorps, som består af HR-konsulent Robert Dige samt kredsbestyrelsesmedlemmerne Kirsten Guntofte og Dorte Bielefeldt. Se hvilke muligheder koncernen stiller til rådighed på HR-sitet / HR Strategi, Politikker og guidelines / Misbrug (Abuse). Er din økonomi presset på grund af sygdom eller andre forhold, hvor du har brug for hjælp og støtte, kan Danske Banks velfærdsfond måske hjælpe. Fondens formål er at betrygge og forbedre kårene for personer, der er eller har været ansat i Danske Bank koncernens tjeneste, deres ægtefæller eller børn. Du kan få vejledning til at søge fonden om hjælp ved at skrive til 3985@danskebank.dk.

SIDEN SIDST

Stil op som tillidsmand! I efteråret skal medlemmerne af Finansforbundet i Danske Bank vælge nye tillidsmænd. Måske er det noget for dig? Som tillidsmand bygger du bro mellem medarbejdere og ledelse med det sigte at skabe god trivsel. Det handler om at skabe gode relationer til både kolleger og ledelse, så grunden er lagt for et godt samarbejde. Du får samtidig rige muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt – og udbygge CV’et.

PROFESSOR

YOU DON’T NEED TO BE A PROFESSOR TO BE A UNION REPRESENTATIVE, BUT YOU ENJOY FINDING GOOD SOLUTIONS

Du vil • få indflydelse • blive omdrejningspunkt for kollegerne • komme tæt på de store beslutninger • blive uddannet i ledelse • udvikle dig og sætte skub i din karriere • åbne døren til helt nye netværk • blive trænet i forhandling De kvalifikationer og den erfaring, du opnår som tillidsmand, efterspørges i høj grad på arbejdsmarkedet - både i og uden for finanssektoren, så dine erfaringer som tillidsmand er et kæmpe aktiv i din videre karriere. Og hvis du bliver bidt af det faglige arbejde, har du rigtig gode muligheder for at opbygge en karriere i Finansforbundet. Følg med på danskekreds.dk, på Portalen eller hos din nuværende tillidsmand for at få mere information om valget. Vi forventer, at valget vil finde sted i løbet af efteråret.

STAND FOR ELECTION AS UNION REPRESENTATIVE, AND USE AND DEVELOP YOUR ABILITIES IN A NEW WAY: TILLIDSMANDSVALG2017.DK

PRIME MINISTER

YOU DON’T NEED TO BE PRIME MINISTER TO BE A UNION REPRESENTATIVE, BUT YOU ENJOY BEING INVOLVED WHEN DECISIONS ARE TAKEN

STAND FOR ELECTION AS UNION REPRESENTATIVE, AND USE AND DEVELOP YOUR ABILITIES IN A NEW WAY: TILLIDSMANDSVALG2017.DK

HVEM KAN BLIVE TILLIDSMAND? • Du skal være medlem af Finansforbundet • Du skal mindst have været ansat i et år hos din arbejdsgiver • Du skal være en anerkendt og dygtig medarbejder med indsigt i koncernens forhold • Du skal være motiveret for at tage ansvar for dine kollegers løn- og arbejdsforhold • Du må ikke være afdelingsleder, sidde i en opsagt stilling, være elev, leder, souschef eller medarbejder med stedfortrædertillæg • Du må ikke være projektleder i Group IT

DIPLOMAT

YOU DON’T NEED TO BE A DIPLOMAT TO BE A UNION REPRESENTATIVE, BUT YOU ENJOY GETTING EVERYONE TO COOPERATE WELL WITH EACH OTHER

STAND FOR ELECTION AS UNION REPRESENTATIVE, AND USE AND DEVELOP YOUR ABILITIES IN A NEW WAY: TILLIDSMANDSVALG2017.DK

SUNDAY

Af Daniel Lundgren Jørgensen

Disruption blandt MacBooks og krydsfiner Det er svært at forstyrre sig selv. Alligevel er det netop, hvad Danske Bank forsøger at gøre med boligtjenesten Sunday. Her arbejder medarbejdere på tværs af fagligheder og lande for at skabe en ny digital kundeoplevelse

Nana Reimers

Ferum eos parcium sed quat qui dolorep uditat laut ut apiet acero to min nosaperum, volorehendi doloria si voluptatus et

I en baggård i Store Kongensgade i det centrale København ligger en afdeling af Danske Bank, der ikke rigtigt ligner de andre. De taler ikke om kunder, men om brugere; de har ikke produkter, men løsninger; de bruger ikke Lenovo, men Mac. Her, blandt MacBooks og krydsfiner, kombinerer kreative entreprenører digital innovation med god, gammeldags bankrådgivning for at skabe en brugeroplevelse ud over det sædvanlige. Her drives og udvikles Danske Banks digitale satsning på boligområdet: Boligtjenesten Sunday. På Sunday.dk eller via appen SundayGo kan du som bruger oprette dit private budget og finde frem til de boliger, der passer bedst til din økonomi og dine ønsker. Sunday sammenligner dit budget med de boliger, der er på markedet i det område, du søger. Hvor du før skulle tale med en bank og en ejendomsmægler først, kan du nu på 5 minutter få overblik over, hvilke boliger der er til salg, og hvordan deres priser vil påvirke dit nuværende rådighedsbeløb i kroner og øre. Er du boligejer og overvejer at refinansiere, kan du også få hjælp til at gøre det via appen SundayOwn.

SUNDAY

Nana Reimers

Marie Andersson i telefonrummet, hvor man kan gynge let, mens man taler.

”Vi begyndte som en disruption af den traditionelle måde at tænke boligrådgivning på”, fortæller Senior Vice President og leder af Sunday, Marie Andersson. En disruption kan defineres som en ”forstyrrelse” af den vante måde at gøre tingene på. Det kan imidlertid være svært at forstyrre sig selv. Derfor etablerede koncernen et iværksætterhus uden for bankens sædvanlige rammer. ”Det var vores mål at være så langt fra traditionel bank som muligt. Det var nødvendigt for at tiltrække profiler, der ikke tænkte ’bank’ i klassisk forstand”, forklarer Marie. I dag består Sunday af cirka 60 medarbejdere, hvoraf halvdelen sidder i Litauen. I huset i Store Kongensgade sidder Sunday-medarbejderne sammen med afdelingen June, der udvikler en tjeneste til digital investeringsrådgivning. De to afdelinger er bundet sammen under overskriften MobileLife.

Bygger løbende på I opbygningen af et iværksættermiljø er det nærliggende at begynde småt. Derfor var de forskellige teams heller ikke større end, at to pizzaer kunne mætte

dem, da Sunday blev født i 2015. De forskellige funktioner var samlet på tværs i ét team, så medarbejderne kunne samles om opgaven. Efterhånden som projektet voksede og fik flere medarbejdere, måtte de opgive den filosofi, men idéen om at starte småt og lade det vokse bliver ved. Også i selve løsningen Sunday.

”Det var vores mål at være så langt fra traditionel bank som muligt” Marie Andersson

”Den første udgave af Sunday blev lanceret i en meget tidlig fase, så vi havde mulighed for at følge med udviklingen, der hurtigt kunne skifte. I dag lancerer vi nye features hver tredje uge, og vi bygger hele tiden mere på”, fortæller Marie Andersson. Undervejs er enkelte afdelinger af Danske Bank blevet inddraget i udviklingen.

”Antallet af skærme viser, hvor vigtigt dit arbejde er”, siger Marie Andersson spøgende om de mange skærme.

Det gælder blandt andet filialen på Falkoner Alle på Frederiksberg. De har været glade for at blive inddraget tidligt og sætte deres præg på Sunday. ”Som rådgivere har vi været med til at forme Sunday og byde ind med ændringer og tilføjelser, således at det efter vores opfattelse, gav mest værdi og forståelse for vores kunder, når de begav sig ud i brugen af vores nye boligportal”, beretter Dennis Tietgen, der har været personlig rådgiver i filialen i 10 år. ”Vi var nok lidt skeptiske i starten ved tanken om at skulle overlade beregninger til en ny boligportal. Fik ”systemet” nu det hele med? Hvordan ville kunderne tage imod portalen, og hvad med de bløde værdier? Men det er gået rigtig godt, og Sunday er et godt værktøj for mig som rådgiver. Det har gjort nogle arbejdsgange nemmere og ikke mindst hurtigere”, siger han. ”Der, hvor kunderne virkelig oplever, at Sunday er unikt, er de situationer, hvor der er en købsgodkendelse på få timer efter, at kunden har søgt købsgodkendelsen. Det er virkelig et stort konkurrenceparameter i forhold til de andre banker”, fortæller han.

SUNDAY

Nana Reimers

Heldigvis er behovet for personlig rådgivning der stadig. Kunderne er bare bedre forberedte, når de møder rådgiveren. ”Boligrådgivning handler ikke kun om budgetter og rådighedsbeløb. Der er altid nogen, der vil sælge deres gamle mor for at få råd til en helt bestemt bolig. Men boligen er ikke alt. Det handler også om de bløde værdier, og om at forberede et godt liv i fremtiden og der har vi fortsat et stort ansvar. Den slags rådgivning kan Sunday ikke levere – endnu”, bemærker Dennis med et smil.

Co-creation Tilbage hos Sunday er medarbejderne glade for samarbejdet med rådgivere fra banken. Udviklere, designere og bankrådgivere mødes omkring husets hjerte: Kaffemaskinen, der også er markeret med et stort, blåt hjerte, der samtidig fungerer som logo for hele MobileLife. ”Det er rigtigt, at nogle af rådgiverne var skeptiske i starten”, fortæller Kenneth Egholm, der selv er tidligere råd-

”Det skal være så enkelt, at selv min mor kan forstå det” Anna MacMurdo

giver. Han står for at levere en del af det bankfaglige input til de smarte systemer og forankre Sunday i essensen af Danske Bank. For ham er samarbejdet mellem kreative ildsjæle, dygtige bankrådgivere og ikke mindst kunderne dét, der er med til at gøre Sunday til et skønt sted at arbejde. ”Det er en fin balancegang. Kunderne skal være klar til vores produkter, og vi skal være klar til at møde kundernes behov”, siger han. ”Der er jo ingen, der bare går ud og køber et hus baseret på en hjemmeside. De vil stadig have den personlige rådgivning, men Sunday er et fedt værktøj – både for kunderne og

deres rådgivere”, forklarer han. Co-creation, eller samskabelse, om man vil, handler om at arbejde sammen på tværs af fagligheder og interesser for at skabe noget nyt. Og netop tværfagligheden har været et fokusområde for Sundays rekruttering. ”Vi blander nationaliteter og fagligheder helt bevidst”, fortæller Marie Andersson. ”Nogle er autodidakte, andre er kommet via jobcentre eller er selv tidligere iværksættere. De arbejder med kodning, design, user experience eller rådgivning. Organiseringen på tværs af funktioner gør, at vi har et klart fokus på at skabe en god kundeoplevelse sammen”, siger hun.

Brugeren i centrum Kundeoplevelsen – eller rettere: brugeroplevelsen – er den store passion for amerikaneren Anna MacMurdo, der er UX Designer hos Sunday i København. Hendes opgave er at designe den bedst mulige brugeroplevelse for Sundays brugere. Og

SUNDAY

”Der er jo ingen, der bare går ud og køber et hus baseret på en hjemmeside”

så var hun den første ikke-dansktalende medarbejder i Sunday. I dag arbejder 20 forskellige nationaliteter hos Sunday. ”For mig er den perfekte brugeroplevelse et puslespil, der skal løses”, siger hun. ”Det skal være så enkelt, at selv min mor kan forstå det”, erklærer hun. Anna vidste intet om lån, boligkøb og rådgivning, før hun kom til Danske Bank. Det var en fordel i skabelsen af den gode brugeroplevelse. Med tiden blev hun klogere, og nu vil hun gerne dele ud af sin viden. ”I begyndelsen var jeg min egen bruger. Jeg vidste intet om det danske boligmarked, og det gik op for mig, at man som boligsøgende er meget alene i Danmark. I USA får man sin egen rådgiver til at hjælpe med at håndtere både banken, advokaten og ejendomsmægleren, men her skal du klare dig selv”, siger hun. Og så er det jo godt, at man kan få hjælp af en app. Via en ansættelse hos Nokia havnede hun for syv år siden i Danmark. Hun forelskede sig hurtigt i det danske sammenhold på arbejdsmarkedet. Hun nyder samarbejdet og det flade ledelseshierarki, der præger det danske arbejdsmarked. For hende står det i kontrast til USA, hvor ”den amerikanske drøm” skaber en til tider ret hård konkurrencekultur. ”Alle vil gerne være forrest”, som hun siger. ”I Danmark hersker en konsensuskultur, som nogle gange hæmmer udviklingen af de gode idéer, men til gengæld gør arbejdsmiljøet bedre”, konstaterer hun. Kontrasten mellem den bedagede bank og den smarte start-up-virksom-

Nana Reimers

Kenneth Egholm

SUNDAY Via en skærm kan Zygimantas Gatelis følge kollegerne i Danmark, mens de arbejder. Det fremmer fællesskabet i det globale team.

hed er tydelig. Midt iblandt post-its og tegninger på væggene kan man ane toppen af Marmorkirken gennem ovenlysvinduerne. Det er ikke nogen billig adresse. Kombinationen af det kendte og det nye er et mix, der passer godt til Anna MacMurdo. ”Vores kultur svarer til en start-up, men vi er i økonomisk sikkerhed inde i ’boksen’ Danske Bank. Det er ren Yin og Yang”, siger hun. Efterhånden som Sunday er vokset og rykket tættere på forretningen Danske Bank, er en del af den sjove iværksætterkultur dog døet ud. Anna arbejder på at genoplive det sociale miljø, så det ikke bliver alt for stille.

Ikke et hurlumhejhus For Marie Andersson er det naturligt for Sunday at rykke tættere på Danske Bank. Danske Bank er også rykket tættere på Sunday. Koncernen tænker mere digitalt end tidligere, og det gør projekter som Sunday mulige at gennemføre. Men helt ens bliver de aldrig, hvis det står til Marie. ”Sunday er både en start-up og en del af banken. Vi arbejder bevidst på

at bevare en anden identitet end i banken. Vi tegner på væggene, bruger MacBooks og har en gynge i vores telefonrum. Men vi er ikke et hurlumhejhus”, understreger hun. Det handler om at skabe nogle rammer, hvor medarbejderne kan være kreative og prøve nogle ting af samtidig med, at de er forankret i banken og har kunden (eller brugeren) i fokus. Det er nødvendigt at have et rum, hvor der er lidt højere til loftet, hvis man vil tænke ud af boksen. ”Hos Sunday kan alt lade sig gøre, indtil det modsatte er bevist”, medgiver Kenneth Egholm. ”Vi prøver de sjove idéer af, og fungerer det ikke, laver vi det hurtigt om”, forklarer han. Så nemt går det ikke altid i moderskibet Danske Bank. ”Vi er en anden type medarbejdere her”, siger Marie Andersson. ”Vi er alle entreprenører, og vi sværger ikke til hierarkier. Titler kan betyde meget, når du vil have taletid i Danske Bank. Her hos Sunday prioriterer vi en fladere og mere løs struktur end i moderskibet”, forklarer hun.

Live fra Litauen På den anden side af Østersøen sidder den

anden halvdel af Sunday-teamet og følger med i omgivelserne i Store Kongensgade. En af de udviklere, der gør Anna MacMurdos brugerdesign til virkelighed, er softwareingeniøren Zygimantas Gatelis. Via en skærm kan han se livet i Store Kongensgade døgnet rundt. Og de kan se ham. ”Livestreamingen af vores kontorer betyder meget i det daglige”, fortæller han. ”Vi er ét team, og den følelse skaber vi blandt andet ved at kunne se hinanden.” Han sværger ikke nødvendigvis til brugen af globale teams, for kommunikationen mellem lande og kulturer er svær, og selv den lille tidsforskel fra Danmark til Litauen (1 time, red.) har betydning for fællesskabet – for eksempel at de ikke holder frokostpause på samme tid. ”Omvendt er det en stor fordel, at vi får kendskab og forståelse for det marked og de brugere, som vores arbejde retter sig imod”, supplerer han. ”Det meste af vores arbejde foregår foran en eller flere skærme”, indrømmer Marie Andersson. ”Men livestreamingen på tværs af lande er alligevel med til at fremme samhørigheden”, mener hun.

CYBERSIKKERHED

Af Carsten Rasmussen

Banken tager truslen fra hackere seriøst

Illustration: Miss Lotion

Cybersikkerhed har topprioritet. Som chef for it-sikkerhed i Danske Bank arbejder Poul Otto Schousboe ud fra den erkendelse, at den finansielle sektor hele tiden skal være foran de kriminelle hackergrupper Da politiske ledere og forskere fra hele verden mødtes på det årlige World Economic Forum i Davos for at diskutere de største trusler mod verdensordenen, så kom cyberangreb ind på en 3. plads. Kun overgået af ekstreme vejrfænomener og naturkatastrofer. Så det er et stort fælles ansvar. Ikke kun for myndighederne. Det er også erhvervslivets ansvar, og Danske Bank har længe arbejdet med it-sikkerhed, eller cybersikkerhed, for i pengeinstitutterne er vi vant til at passe på penge og have

med høj sikkerhed at gøre. ”Der er kriminelle derude, som vil forsøge at få fat i informationer eller stjæle penge digitalt. Muligheden for at få fat i oplysninger ændrer sig jo i takt med måden, vi bruger teknologier til at opbevare og distribuere information”, forklarer Poul Otto Schousboe, it-sikkerhedschef i Danske Bank. Med knap 30 års erfaring med it-sikkerhed i Forsvaret og Danske Bank har Poul Otto Schousboe både viden og respekt for området, og eftersom Danmark

er et af de mest digitaliserede lande i verden, gør vi os mere og mere sårbare over for angreb, hvis ikke cybersikkerhed følger med.

Hvis dankortet er lammet Med sidste sommers angreb på A.P. Møller-Mærsk blev det tydeligt, at det ikke er et spørgsmål, om danske virksomheder bliver ramt af angreb fra it-kriminelle – men blot et spørgsmål om tid. Ingen, heller ikke Poul Otte Schousboe, kan udelukke, at et lignende angreb

CYBERSIKKERHED

kan ramme dele eller hele den danske betalingsinfrastruktur. ”Hvis det skulle lykkes at stoppe betalingssystemet, er konsekvenserne meget store. Hvis dankortet ikke virker, skal man forestille sig, at man ikke kan betale regninger, at man ikke kan købe mad eller tanke benzin på bilen. Det vil have store konsekvenser for samfundsstrukturen og den måde, vi kører dagligdagen på”, siger Poul Otto Schousboe, eftersom 80 procent af betalingerne i Danmark er digitale. Også Nationalbankens direktør Lars Rohde har sat ord på bekymringer om et angreb, som lammer dankortet, for det kan få danskerne til at løbe stormløb på bankerne for at få kontanter.

Insourcing Danske Bank har de seneste år intensiveret indsatsen for at beskytte bankens kunder og medarbejdere ved at investere kraftigt i at have kompetencerne inhouse, så it-organisationen samlet består af omkring 3.350 medarbejdere, hvoraf nogle arbejder med it-sikkerhed under ledelse af Poul Otto Schousboe: ”I forbindelse med insourcing af it

FINANS DANMARK Finans Danmark præsenterede i 2017 otte konkrete forslag, der skal styrke cybersikkerheden. Blandt andet en fælles digital indgang for virksomheders indberetning af it-sikkerhedshændelser til myndighederne; Central proaktiv rådgivning af virksomheder gennem øget datadeling; Træning af virksomhederne til at modstå cyberangreb.

har vi valgt at fokusere og investere i at sikre data i banken, så kunderne kan have tillid til, at vi passer på data, og at vi holder et højt niveau på de online-løsninger, som kunderne måtte ønske”, siger sikkerhedschefen, der har fokus på at kombinere ressourcer og teknologi, så banken er på linje med eller foran de kriminelle. Tal fra Finans Danmark viser, at der i 2016 var mere end 1.800 angrebsforsøg mod danske netbanker. Selv om det lykkedes bankerne at forhindre tab tre ud af fire gange, er truslen stadig bekymrende høj. De it-kriminelle bliver hele tiden dygtigere, så hvis det finansielle område skal blive bedre til at sikre os mod hackerangreb, skal it-sikkerhedsafdelingerne turde dele viden med hinanden – og altså se stort på den interessekonflikt, der er knytter til konkurrencen.

Vi skal turde dele Derfor er videndeling og tillid mellem virksomheder og myndigheder et af de vigtigste våben, finanssektoren har. Danske Bank har sammen med andre etableret en samarbejdsorganisation, Nordic

INDBERETNING AF ØKONOMISK IT-KRIMINALITET I regeringens nye aftale om digital vækst indgår en styrket indsats mod kriminalitet på nettet. I løbet af 2018 vil politiet med et nyt landsdækkende center samle indsatsen mod it-relateret økonomisk kriminalitet.

Financial CERT med det formål at turde dele information og viden med henblik på, at vi som sektor bliver så stærk som mulig. ”Man kan jo være bekymret for at dele, men vi prøver at advokere for, at man skal turde at dele, fordi det giver meget mere tilbage. Hvis man ikke deler, får man heller ikke noget. Vi har alle sammen det fokus, at tillid fra kunderne og sikring af vores betalingsstruktur er et fælles anliggende, som vi forsøger at tale om uden om konkurrencen”, siger Poul Otto Schousboe. I de kommende år vil kravene blive skærpet yderligere til både banken og medarbejderne og deres kompetencer: ”Vi kører med e-learning og test af forskellig art med henblik på at holde opmærksomheden. Vi informerer gennem artikler, og vi inviterer eksperter udefra til at holde oplæg. Vi går ud og hjælper forretningsområderne med at mødes med erhvervskunder, enten i banken eller ude hos store kunder, hvor vi introducerer gode metoder til kundernes brug og for samfundet for at reducere risikoen for, at man bliver udsat for svindel”, siger Poul Otto Schousboe. Vi befinder os på mange måder i en form for våbenkapløb med hackere over hele verden, og it-kriminelle har begået angreb mod danske bankers systemer. De har også haft held med at trænge ind i bankkunders netbanker. For at styrke danskernes tillid til den digitalisering, der foregår i hele samfundet, arbejder Danske Bank sammen med den finansielle sektor også for at oplyse om fup og svindel, hvor svindlerne prøver at lokke personfølsomme oplysninger ud af folk ved at udgive sig for at være et pengeinstitut eller en myndighed.

CYBERSIKKERHED

Lilja Fjeldsted Datalog fra Københavns Universitet. Arbejdet i ti år i Danske Bank, Group IT

Sia Hellsten Sia Hellsten, Information Risk Analyst. Nyansat i IT Risk Management - Group IT

”I mit arbejde er det min vigtigste opgave at beskytte vores kunders data, og det er et privilegium at kunne møde på arbejde med følelsen af, at du bidrager til noget, som har en stor betydning for vores kunder.”

”Vi skal sikre, at banken lever op til reguleringskrav og de krav, der bliver stillet til compliance. Vores arbejde består blandt andet i at udarbejde risikovurderinger inden for IT-området og rapportere på det samt at lave sikkerhedstests, reagere på sikkerhedshændelser, styre brugeradgange og lignende.”

Hvordan holder I jer foran hackerne? ”Du skal hele tiden holde dig opdateret mod nye sårbarheder og udvikle din viden på et område, som er i konstant forandring. Vi arbejder på at gøre det så svært som muligt for hackerne at trænge ind i vores systemer; vi informerer vores kollegaer om, hvad de skal være opmærksomme på, samt overvåger, hvorvidt der er tegn på unormal aktivitet på vores netværk. Heldigvis er it-sikkerheden i den finansielle sektor prioriteret højt, fordi vi har med følsom data at gøre, som er særligt eftertragtet for hackerne”.

Hvad er jeres kompetencer? ”Vi sidder med forskellige kompetencer, og nogle er meget specialiserede. Jeg har ofte mødt den fordom, at sikkerhedsafdelingen udelukkende består af programmører. Selv har jeg en teknisk baggrund, og min kollega overfor har en juridisk baggrund. Vi samarbejder med en bred vifte af afdelinger i banken, men særlig vigtige samarbejdspartnere er Group Operational Risk, Group Legal og Group Compliance.”

Hvordan informerer I om kampen mod it-kriminelle? Hvordan får du den nyeste viden inden for området? ”I banken informerer vi medarbejderne om, hvad de skal være opmærksomme på. En af de største udfordringer er social engineering, hvor brugeren får en mail, som de tror på, kommer fra en pålidelig kilde. Derfor åbner eller klikker de på links i mailen, og på den måde kan de kriminelle få adgang til vores systemer.”

”Udviklingen går så hurtigt, at man hurtigt sidder med viden, der er forældet. Derfor sørger vi for at deltage i konferencer, hvor de præsenterer den nyeste teknologi og nyeste metoder i branchen. Samtidig er det værd at nævne, at mediebilledet har ændret sig markant og har i større grad fokus på IT & Cyber-området. Det er en ekstra hjælp for os i det daglige arbejde.”

Er du glad for at arbejde med it-sikkerhed? Kunden skal vel have tillid til de løsninger, banken tilbyder? ”Dette er et utroligt spændende område, og i mit job sidder jeg dagligt med nye udfordringer, hvor den ene dag er forskellig fra den anden. Det betyder store udviklingsmuligheder og mulighed for at tage ansvar, så det her miljø passer rigtig godt til mig”.

”Ja absolut. Vi ønsker at skabe et mindset, hvor IT-sikkerhed bliver en naturlig del af hverdagen for alle ansatte, uanset om det er, når vi modtager mails eller udvikler nye systemer. Ved at have sikkerhed tænkt ind i en digital dagligdag, mener vi, at vi bedst beskytter vores kunder og opnår tillid.”

SAMFUNDSANSVAR

Af Tor Birk Trads

Hus Forbi-sælgere bruger MobilePay i det kontantløse samfund Apps, chips og magnetstriber er praktiske for forbrugerne, men det har også konsekvenser, at kontanterne forsvinder. Sidste år indgik Danske Bank i et samarbejde med hjemløseavisen Hus Forbi, som giver mulighed for, at 500 sælgere kan bruge MobilePay

Det er en flot forårsformiddag, der er fuglekvidder i luften, og Preben Jensen smiler og hilser på samtlige forbipasserende foran den travle Fakta-butik på Langenæs i Aarhus. I hans øjne er der optimisme at spore, og i sin hånd holder han en stak af hjemløseavisen Hus Forbi. Han har været Hus Forbi-sælger i to år og står på Langenæs to-tre timer

om dagen fem dage om ugen. Med tiden er han blevet en integreret del af Langenæs’ leben. Flere af de forbipasserende stopper op og får en sludder med Preben Jensen. Af og til køber en Faktakunde en avis på vej ud af butikken. Nogle har hævet en tyver over beløbet i butikken, men andre vælger at scanne MobilePayskiltet, der hænger om Preben Jensens hals, og betaler på den måde. “Ja, så blev du sgu 20 kroner fattigere på din konto”, som Preben Jensen plejer at sige. Som hjemløs har man ofte hverken NemID, billedlegitimation eller en adresse. Det gør det svært at få en bankkonto og et betalingskort. Derfor har Danske Bank hjulpet med at oprette en ordning, hvor op til 500 sælgeres MobilePay knyttes til et Danske Bank kontantkort. Kortet er ikke knyttet til en personlig konto, men sælgerne kan stadig hæve pengene i automater og bruge det i butikker. Preben Jensen har haft MobilePay i et års tid, og han sætter pris på muligheden for at modtage digital betaling:

“Folk vil kunne betale med MobilePay. Det er sjældent, at især yngre mennesker har kontanter på sig. For dem er det mere normalt lige at bruge MobilePay, så det har betydet meget for mig at få det”, siger Preben Jensen. Det er meget forskelligt, hvor ofte app’en er i brug, når han sælger aviser, men normalt er 30-50% af betalingerne digitale. Resten er kontanter.

Digital umiddelbarhed Kontanter har en umiddelbarhed over sig, som bliver overført til det digitale så godt som muligt med MobilePay-ordningen, fortæller Rasmus Wexøe, der er sekretariatsleder hos Hus Forbi. Han oplever, at ordningen løser to vigtige problemer: “Først og fremmest giver det sælgerne mulighed for at modtage betaling, når de møder folk, der ikke har kontanter på sig. Dernæst løser det problematikken om at give sælgerne en hurtig adgang til de penge, de har modtaget”, siger Rasmus Wexøe. Før MobilePay-ordningen kunne Hus Forbi-købere mod et gebyr betale med sms.

Foto: Tor Birk Trads

SAMFUNDSANSVAR

Preben Jensen starter dagen med at købe aviser på Værestedet, hvor Hus Forbi holder til i Aarhus. De joker om, hvad prisen på avisen skal være for ham. Avisen koster 20 kroner, når man køber den hos sælgeren. Heraf går otte kroner til sælgeren og tolv kroner til Hus Forbi.

Det var mere besværligt i købsøjeblikket og betød også, at sælgerne skulle ned til Hus Forbi-kontoret for at få udbetalt dagens salg. Både pengene og salgsarbejdet er afgørende for at gøre tilværelsen bedre. Preben Jensen ser sig som selvstændig og nyder uafhængigheden og friheden til selv at bestemme, hvornår han skal arbejde. Pengene, han tjener, bruger han på mad, husleje til sin akutbolig og tobak. “Pengene, jeg tjener på at sælge Hus Forbi, betyder meget. Det betyder faktisk alt, at jeg kan tjene dem. Det er jo min indtægt. Hvis ikke jeg tjente dem, skulle jeg tilbage i kontanthjælpssystemet. Det har jeg ikke lyst til, for jeg vil hellere klare mig selv”, siger Preben Jensen.

I klemme i det kontantløse samfund Danske Bank har en særlig position og mulighed for at hjælpe en udsat gruppe i samfundet. Og den mulighed har de grebet, fortæller Dorte Eckhoff, der er Corporate Responsibility-chef i Danske Bank: “Som bank vil vi gerne være med fremme i forhold til at udvikle digitale løsninger og lette transitionen til det kontantløse samfund, men vi ser, at mennesker kommer i klemme, når kontanterne forsvinder. Derfor gik vi i dialog med Hus Forbi”, siger Dorte Eckhoff. Projektet bliver løbende skærpet, og i løbet af det seneste år er Hus Forbi-sekretariatets administrative proces lettet gennem robotteknologi, som Danske Bank har bidraget med. “Det var ikke en standardløsning, som var på hylderne, så vi skulle udvikle det fra bunden. Ved en MobilePay-overførsel overføres pengene til Hus Forbi. I begyndelsen skulle sekretariatet manuelt lave overførslerne til de enkelte sælgeres kontantkort. Nu har vi udviklet en løsning, som automatiserer de enkelte overførsler fra Hus Forbi til sælgernes kontant-

kort. Det har sparet en del administration”, siger Dorte Eckhoff. Preben Jensen holder af at sælge aviser på Langenæs. Når han tager kasketten på og Hus Forbi’s ID-kort og MobilePay-skiltet med QR-koden om halsen, bliver han i godt humør. Og det samme gør de folk, han møder. Det er godt at have noget at give sig til. “Jeg har mit arbejde og kommer ud og snakker med nogen mennesker. Det er fint for mig, for jeg kan lide det. Også selvom det er de samme hoveder, jeg ser hver dag. Så får vi en sludder for en sladder”, griner Preben Jensen. Foran Fakta på Langenæs bryder solen langsomt gennem tågen, og unge studerende går ind i Fakta med snuden i telefonen. En kvinde i brun frakke og gråt pagehår lyser op i et smil på vej ud af Fakta, da Preben Jensen hilser på hende: “Det bliver en dejlig dag at stå her”, siger hun. “Ja, nu kommer foråret!”, svarer Preben Jensen, vinker til hende, og stiller sig an med aviserne, klar til næste salg kontant eller digitalt.

TEKNOLOGI

Af Daniel Lundgren Jørgensen

Mobilen stjæler din opmærksomhed Teknologien omkring os er designet til at tiltrække sig så meget af vores opmærksomhed som muligt. Er du bevidst om dit mobilforbrug?

9 ud af 10 danskere har en smartphone, og er du mellem 40 og 49 år, bruger du i gennemsnit en time om dagen på for eksempel at swipe, spille Candy Crush, tjekke Facebook eller besvare mails via din telefon. Er du under 30, bruger du i gennemsnit hele to timer. Telefonen er for mange en fantastisk måde at fordrive tiden med – om du sidder i toget, i bussen, på terrassen eller foran fjernsynet. Men føler du dig draget af skærmen og notifikationerne, er det ikke tilfældigt. Teknologien er nemlig ikke neutral. Tværtimod er den designet til at tiltrække sig så meget af din opmærksomhed som muligt. ”Mobiltelefonen er som en enarmet tyveknægt. Den tiltrækker os med lys, lyd og ting, der blinker. Det udløser en følelse af lykke i hjernen, og hjernen vil gerne have mere af den lykkerus, den giver”, forklarer Camilla Hilbrands, der er direktør i kursus- og uddannelsesvirk-

somheden At Work, som blandt andet uddanner HR-personale og sundhedspersonale i sund adfærd på arbejdspladsen. Hun forholder sig kritisk til, hvordan telefonen påvirker vores liv. ”Apps som Facebook er finansieret af reklamer, og derfor er deres primære interesse at få os til at bruge så meget tid som muligt på deres platform, så vi ser flere reklamer, der genererer penge til dem”, siger hun. ”Hvis du ikke betaler for ydelsen, er du selv produktet”, mener hun.

Du er ikke nærværende Sammen med Danica Pension har Camilla Hilbrands lavet en folder og et webinar om balancen mellem arbejde, fritid og teknologi. For hende er det vigtigt, at folk forstår, at de er under påvirkning, og at det er vigtigt at være bevidst om, hvornår man vælger telefonen til, og hvornår man skal vælge den fra. Det handler om nærvær.

De fedeste ting, du har oplevet i dit liv, var ikke via en skærm, vel?

”Vi kan konstatere, at teknologien er kommet for at blive, og at det ikke længere kun er en telefon. Nu har vi også for eksempel Apple Watch, og vi kan klare betalinger via telefonen. Smartphonen er en forlængelse af vores arme og hjerner, og sådan bliver det ved med at udvikle sig. Netop derfor skal vi være endnu mere bevidste om, hvad den gør ved os”, siger hun. Den lille vibration og de røde notifikationer forstyrrer os mange gange dag

TEKNOLOGI

Illustration: Mikkel Hensel

et møde, hvis du tjekker din mobil hvert 2. minut”, siger hun. Derfor anbefaler hun sammen med Danica Pension helt at fjerne mobiltelefoner fra mødekulturen, medmindre man har en god grund til at have den med. ”Det værste, du kan gøre, er at have den liggende lige foran dig på bordet. Dit blik og din koncentration kommer hele tiden forbi telefonen – også selvom den ligger med skærmen nedad”, pointerer hun. Derfor anbefaler hun at lade smartphonen ligge på dit kontor, når du går i møde, eller placere den under stolen, så du hverken kan se, høre eller mærke, om der sker noget på den.

ligt – også selvom vi ikke nødvendigvis tjekker telefonen med det samme, vi mærker den i lommen. Det hæmmer koncentrationen og nærværet, uanset om du sidder og arbejder, laver mad eller er i møde. Også til møder mener Camilla Hilbrands, at smartphonen fylder for meget. ”Du kan ikke være nærværende ved

Tag magten tilbage Føler du, at din mobiltelefon har for meget magt over din opmærksomhed? Så er der hjælp at hente. Du kan ikke vriste dig fri af påvirkningen, men du kan gøre den mindre og blive mere nærværende for dine omgivelser. Blandt andet bør du ikke have telefonen med dig i soveværelset eller ved middagsbordet, og er du forælder, er det også en god idé at sætte faste rammer for skærmtiden for dine børn. ”Nærvær er livskvalitet, og vi er ikke nærværende, når vi sidder med blikket rettet mod en skærm. Forskning viser, at vi er lykkeligere, når vi er nærværende, så for meget brug af mobiltelefoner går faktisk ud over vores livskvalitet”, siger

FEM FIF TIL BEDRE MOBILVANER 1. Slå notifikationerne fra på de apps, der ikke er vigtige for din hverdag 2. Brug ”Forstyr ikke”-funktionen til at undgå forstyrrelser om natten, mens du arbejder, spiser eller kører bil. 3. Flyt de bundløse apps (fx Facebook) om på side 2 af din skærm, så de bliver mere besværlige at finde. 4. Gør din skærm sort/hvid, så din hjerne ikke forstyrres af alle farverne på telefonen. 5. Gå tilbage til ”low tech”. Køb et almindeligt armbåndsur, så du ikke er afhængig af telefonen for at holde øje med tiden.

Camilla Hilbrands, der dog pointerer, at spil og redskabsapps også bringer værdi ind i vores hverdag. ”Udviklingen er gået så stærkt, at vi ikke har nået at forholde os kritisk til, hvad det er for en teknologi, vi har fået mellem hænderne”, mener Camilla. Det bedste, du kan gøre for dig selv, er at være bevidst om, hvordan din smartphone påvirker din hjerne, og træffe nogle aktive valg i dit forbrug af teknologien. På den måde kan du tage magten over din opmærksomhed tilbage. De bedste oplevelser får vi trods alt stadig i den virkelige verden. ”De fedeste ting, du har oplevet i dit liv, var ikke via en skærm, vel?”, slutter hun retorisk.

TILLIDSMAND

Af Carsten Rasmussen

Med 15 års ledererfaring synes jeg godt, at jeg kan sidde på den anden side af skrivebordet, siger områdetillidsmand Niels Birger Bach Axholm fra Private Wealth Management

”Jeg har siddet på begge sider af bordet.” Niels Birger Bach Axholm har levet hele sit professionelle liv i Danske Bank som rådgiver og som bankbestyrer – og med to afstikkere som tillidsmand. Han begyndte som bankelev i 1974 og gik samtidig på handelsskolen. Bagefter blev han statsautoriseret ejendomsmægler. Ikke fordi han ville ud af banken, men han havde egentlig drømt om at blive arkitekt: ”Men i 1974 var der så mange arbejdsløse arkitekter, og derfor tænkte jeg, at jeg ville gøre som min søster og søgte ind i Landmandsbanken, som det hed dengang”, fortæller Niels Birger Bach Axholm, der blev tillidsmand første gang i 1978, altså fire år efter, at han begyndte som elev: ”De havde da ikke nogen tillidsmand i afdelingen, og den tidligere tillidsmand opfordrede mig til at stille op. Jeg gjorde det også lidt i trods, fordi det var vigtigt at have fagforeninger, og selv om jeg var lidt farvet af min opvækst i Charlottenlund, synes jeg, at der sagtens kunne blive plads til lidt anderledes politiske holdninger”, siger Niels Birger Bach Axholm, der allerede dengang oplevede sin fagforening som et godt afsæt for personlig udvikling, fordi de bød på andre kurser, end hvad han kunne få i banken.

Lærte at stå frem ”Det var ikke dårligt at være tillidsmand, og jeg udviklede mig personligt på de kurser, hvor jeg lærte at stå frem og holde en tale. Så ud over at jeg er en person, der kan lide at drage omsorg for mine medmennesker, kunne jeg også styrke

Foto: Nana Reimers

B RO

TILLIDSMAND

BYG G E R E N mig selv til gavn for min karriere.” Det blev i første omgang til syv år som tillidsmand, inden Niels Birger Bach Axholm i 1985 blev souschef og senere bankbestyrer i tre forskellige afdelinger, men efter 15 års lederskab, er han tilbage i rollen som tillidsmand i det danske område for Private Wealth Management for ca. 90 medlemmer. Her er der store udfordringer, især med kolleger, både assistenter og Private Bankere, som i perioder er meget tæt på at gå ned med stress – eller allerede er eller har været ramt. Så her er en opgave for en tillidsmand, der har det i sig at være noget for andre.

På fabrikken 2017 var på mange måder et markant travlt år med virkelig travlhed inden for boligsager og med nye kunder. Samtidig trak compliance små 25 assistenter ud af gruppen i Danmark, som i forvejen havde travlt, fordi kunderne stiller meget store krav. Det kan mere end mærkes og sætter sine spor, forklarer Niels Birger Bach Axholm: ”Hele setup’et i Private Banking er ændret, og det betyder blandt andet, at Private Bankeren ikke længere har sin egen assistent, hvilket betyder, at Private Bankeren i dag skal varetage endnu flere administrative opgaver og har mindre tid til kundepleje – hvilket både frustrerer og resulterer i dårlig trivsel for den enkelte.” Det er også meget vigtigt, at vores kunder er tilfredse med det, vi gør, og det bliver svært, hvis man bare skærer 25 men-

nesker væk, mener Niels Birger Bach Axholm, der oplever, at assistenterne har været og er uhørt pressede, og de er bagud med rigtig mange sager. ”Hvor de før var en del af teamet, så føler de nu, at de arbejder på en fabrik, som er samlet i København og Aarhus, og derfor føler de ikke samme ejerskab og stolthed ved deres arbejde, som de gjorde tidligere”, forklarer områdetillidsmanden.

Initiativ Som Niels Birger Bach Axholm selv formulerer det, handler tillidsmandens rolle også om at tage initiativ over for den daglige ledelse for at undgå at få stressramte medarbejdere for enhver pris. ”Situationen var så grel i december 2017, at jeg måtte tage situationen op med allerøverste ledelse i Wealth Management Danmark og med deltagelse

Det var ikke dårligt at være tillidsmand, og jeg udviklede mig personligt på de kurser, hvor jeg lærte at stå frem og holde en tale

af HR for at få dem til at forstå, at der skulle tages initiativer til at forbedre forholdene i Private Banking – for såvel assistenter som Private Bankere. Når det værdifulde samarbejde og sparring imellem assistenter, Private Bankere og kunden går tabt, giver det ringere trivsel og dårligere kundeoplevelse.” Mødet resulterede i en god dialog, og der blev efterfølgende sat forskellige initiativer i gang for at forbedre situationen, fortæller Niels Birger Bach Axholm. Vi er dog endnu ikke i mål – men godt i gang. ”Min egen daglige ledelse gør, hvad de kan for at forebygge stress inden for de rammer, de har, men ledelsen højest oppe i hierarkiet, der tager beslutningerne, har måske ikke tænkt over, hvordan organisationsændringer og nye arbejdsopgaver påvirker den enkelte.”

Nyttige ledererfaringer Niels Birger Bach Axholm fortæller, at det kan være en fordel, at han selv har været leder, når han går til møde med direktøren og afdelingsledere: ”Med 15 års lederskab oplever jeg, at det er godt, at jeg har siddet på den anden side af bordet, fordi vi har jo samme mål om at få de bedste arbejdspladser. Vi har samarbejdet på den gode måde med mange diskussioner på kryds og tværs. De respekterer mig, jeg respekterer dem, og vi har en god dialog, der har åbnet op til ledelsen, og nu kommer den nye chef for Private Wealth Management, Stojko Gjrovski, der med sine udtalelser giver grund til optimisme.”

TILLIDSMAND

Foto: Martin Dam Kristensen

”Jeg har gode samtaler og en god dialog med ledelsen, og vi vil oftest i samme retning. Min opgave er jo at få løst de små knuder eller små bump, der nu engang er på vejen i forhold til medarbejdere eller ledere”, siger hun og henviser til den gode sparring med ledelsen.

”Jeg tog den kasket på” ”Der skal jo være nogen, der gider, så jeg kunne lige så godt tage den kasket på”, siger Lisbeth Sahlertz Nielsen. Hun har 25 års erfaring fra Realkredit Danmark og er tillidsmand på syttende år ”Det er svært for mig at tie stille.” Det var sidst i 2001, og der skulle vælges tillidsmand, men i Lisbeth Sahlertz Nielsens område havde ingen meldt sig. ”Det hele startede nok med, at der ikke rigtig var andre, der ville. Som bekendt er der ikke en skov af hænder, når der skal være valg. Men der skal jo være nogen, der gider, så jeg kunne lige så godt tage den kasket på”, siger Lisbeth Sahlertz Nielsen, der har været tillidsmand siden, bortset fra et enkelt år. Det var i Holbæk, at hun begyndte som elev i Realkredit Danmark i 1994, og i næsten 25 år har hun arbejdet mange forskellige steder og med vidt forskellige kundesegmenter i Realkredit Danmark. ”Da jeg var udlært i 1996, kom jeg

til Århus på distriktskontoret med private kunder, og nu arbejder jeg med almene boliger”.

At tage ordet Som nyvalgt tillidsmand har du mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt gennem tillidsmandsuddannelse. ”I begyndelsen kunne jeg godt opleve lidt panikangst, når jeg skulle tale i større forsamlinger. Især på det personlige plan har tillidsmandsuddannelsen givet rigtig meget”, siger Lisbeth Sahlertz Nielsen og giver et eksempel: ”Det er svært for mig at tie stille. Altså, det er ikke sådan, at jeg stiller mig op og råber for enhver pris, men der var noget at lære. For eksempel hvornår er det, man tager ordet, og hvornår skal man ikke tage ordet!” Ikke så meget slips I starten af 2001 blev Realkredit Danmark overtaget af Danske Bank. Der har ikke været meget dramatik, men selvfølgelig har medarbejderne mærket, at kulturen i Danske Bank var forskellig fra Realkredit Danmark, ”hvor vi ikke har lige så meget slips og jakke på”. Lisbeth Sahlertz Nielsen er tillids-

mand for cirka 65 medlemmer med mange forskellige personligheder, profiler og uddannelser. Det er en særlig udfordring i jobbet som tillidsmand, at hun fysisk er placeret i Århus, men har medlemmer både i Aalborg og Odense samt især i København på Lersø Parkallé, så det er langt fra alle, tillidsmanden har daglig kontakt med. ”Ikke desto mindre forsøger jeg så vidt muligt at være synlig, men det er et stort geografisk område, som også kræver noget af mine medlemmer, hvis de har en udfordring eller et spørgsmål. De skal ikke vente, til jeg dukker op med at tage det op, men kan altid ringe eller skrive til mig. Min telefon er altid åben”. Det er ikke sådan, at vi har de store udfordringer med trivslen på arbejdspladsen: ”Den største udfordring er alle de administrative ting og sager, vi skal forholde os til som følge af reguleringer og interne politikker. Det kan godt give murren i krogene. Vi føler os pressede og ønsker os flere ressourcer, men det er der ikke udsigt til”. Udover godt 17 år som tillidsmand i Realkredit Danmark har Lisbeth Sahlertz Nielsen også en plads som medarbejdervalgt i Realkredit Danmarks bestyrelse.

POLITISK KOMMENTAR

Af næstformand Carsten Eilertsen

Åbent brev til lederne i Danske Bank Til Ole Andersen, Thomas Borgen, Henriette Fenger Ellekrog og samtlige ledere, som afholder udviklings- og lønsamtaler. Jeg skriver dette brev i håb om at få ændret en uhensigtsmæssig adfærd blandt ledere i Danske Bank. Emnet er vores lønmodel, som blandt meget andet godt bygger på en aftale om, at forbedret præstation skal medføre forbedret honorering. Honoreringen skal ske ved tildeling af det individuelle tillæg. Denne kollektive lønmodel anvendes for mindst 80% af vores kolleger i Danmark. Vi må desværre konstatere, at alt for mange ledere – mere end halvdelen – benytter ugyldige argumenter for ikke at leve op til aftalen. De bruger ofte to argumenter: 1. Der er ingen overenskomstmidler 2. Der er ikke noget budget Ingen af de argumenter er valide. Som leder er du forpligtet til at vurdere dine medarbejdere og tage stilling til, hvordan hver enkelt har præsteret den seneste periode. Du har retten til at vurdere, at en medarbejder har gjort det dårligere eller holdt sit niveau fra seneste vurdering, og hvis argumenterne accepteres af medarbejderne, skal der ikke ske yderligere. Hvis du derimod vurderer, at en medarbejder har præsteret bedre og skabt ekstra værdi enten på bundlinjen eller i sin professionelle adfærd, så skal der penge på bordet. Jeg forestiller mig ikke, at de kolleger, som aflønnes via bonusordninger uden om vores kollektive model, har samme udfordringer. Hvert år anvendes der formentlig et stort millionbeløb til det formål. Forklaringen på de store bonusbe-

”Det er ikke fagforeningens eller overenskomstens opgave at belønne enkelte medarbejdere for at præstere bedre end forventet. Det er et ledelsesansvar.”

løb for denne gruppe medarbejdere er, at det er en del af den samlede aflønning i relation til indsats og så videre. Det samme princip er fuldstændig lige så gyldigt for alle vi andre. Lad mig udtrykke det klart: Det er ikke fagforeningens eller overenskomstens opgave at belønne enkelte medarbejdere for at præstere bedre end forventet. Det er et ledelsesansvar, og lever lederne ikke op til dette, har vi et problem. Løsningen på problemet kræver lønkroner, som koncernen skal være velkommen til at finde i overskuddet eller ved at have en mere agil tilgang til de enkelte omkostningsdele. Vi har alle et ønske om at præstere bedst muligt og føle os anerkendt og værdsat i et godt arbejdsliv. En retfærdig honorering af individuelle præstationer er en del af den anerkendelse. Problematikken har været drøftet gentagne gange i forbindelse med udviklings- og lønsamtaler. Senest har emnet været behandlet på vores foranledning på de seneste to samarbejdsudvalgsmøder, hvor vi møder forståelse for, at de nævnte to argumenter ikke er valide. Vi anerkender, at der faktisk skaffes nogle midler til ekstraordinære stigninger i det individuelle tillæg. Vi kan ikke afgøre, om flere skulle have haft stigninger, eller om de givne stigninger er retfærdige, men vi forventer, at bankens øverste ledelse drager omsorg for, at alle medarbejdere får en retfærdig behandling og en ordentlig forklaring. Hvis det ikke kan rummes i vores nuværende kerneværdier, er der basis for en ny kerneværdi. Der bør være en mere agil tilgang til omkostningsfokus.

PÅ ARBEJDE MED KREDSBESTYRELSEN

Af Daniel Lundgren Jørgensen

Peter vil modernisere fagbevægelsen Moderne kommunikation og en mere rummelig arbejdsgiver er mærkesager for Peter Gaardsdal Sørensen, der siden 2002 har været medlemmernes mand i kredsbestyrelsen. For Peter Gaardsdal Sørensen er fagforeningens kommunikation en kæphest. Som medlem af arbejdsgruppen for Kommunikation i Finansforbundet leverer han input til, hvordan forbundets medlemskommunikation kan blive mere dialogorienteret og hverdagsnær. Ambitionen om mere dialog går også igen i Peters arbejde for Danske Kreds, hvor han er politisk ansvarlig for at udvikle organisationen, herunder udforme den nye tillidsmandsaftale, som kredsen forhandler med Danske Bank netop nu. I aftalen ønsker han at modernisere tillidsmandens rolle, der er over 100 år gammel. Gennem sin plads i Samarbejdsudvalget på både dansk og europæisk plan markerer Peter sig for medlemmernes muligheder for at trives og udvikle sig i Danske Bank. Han ønsker, at koncernen skal udvise et større samfundsansvar ved at give medarbejderne bedre muligheder for at udvikle sig og bevare et arbejdsliv inden for koncernen. Med mange års engagement i Danske Kreds holder Peter sig selv ajour ved at følge med i de nye certificeringer og kurser. Senest har han gennemført et kursus i facilitering.

PETER GAARDSDAL SØRENSEN • • • •

56 år Bor i Aarhus Kredsbestyrelsesmedlem siden 2002 Tidligere Helpdesk-medarbejder i Group IT

DET NÆSTE ÅR STILLER VI SKARPT PÅ KREDSBESTYRELSENS ARBEJDE FOR MEDLEMMERNE. FØLG MED OG LÆR DINE FAGLIGE REPRÆSENTANTER BEDRE AT KENDE.

UDVALGTE OPGAVER FRA PETERS TO-DO-LISTE Udvikling af organisationen Det er vigtigt for mig, at vi får moderniseret fagbevægelsen til at være en organisation, som rører og involverer vores medlemmer. Vi skal bidrage positivt til medlemmernes hverdag, og det handler om meget mere end overenskomster og kompetenceudvikling. Jeg arbejder for en nærværende fagforening, hvor dialogen er åben, og hvor meninger og holdninger kommer aktivt i spil blandt både medlemmer, tillidsmænd og kredsbestyrelsesmedlemmer. Det er en del af mit ansvar, når jeg er politisk ansvarlig for at udvikle Danske Kreds og Finansforbundet som organisation.

Bæredygtighed i sektoren At være bæredygtig handler om at kunne holde i længden. Skal finanssektoren i Danmark bevare en bæredygtig arbejdsstyrke, skal vi også tænke FN’s 17 verdensmål ind i den måde, vi driver vores virksomheder og udvikler vores medarbejdere. Det handler blandt andet om uddannelse, ligestilling, anstændige jobs og bæredygtige lokalsamfund. Jeg arbejder blandt andet for, at Danske Bank skal bevare flere arbejdspladser i Danmark.

Tillidsmanden som sparringspartner Synlighed og nærhed til medlemmerne er vigtigt som aldrig før. Jeg ser gerne, at vores tillidsmænd bliver en sparringspartner for medlemmerne endnu mere i fremtiden. Trivsel i jobbet skal skabes med tillidsmanden i centrum. Den udvikling bidrager jeg til som ansvarlig for vores organisations udvikling og som kontaktperson for tillidsmændene i Group IT og i filialnettet i Jylland og på Fyn.

PÅ ARBEJDE MED KREDSBESTYRELSEN

Susanne står vagt om vores trivsel UDDRAG AF SUSANNE ARBOES DAGBOG Mandag den 9. april Jeg tilbragte hele dagen til tillidsmandsmøde, hvor ledelsen og HR deltog i en god dialog. Det giver rigtig god værdi at være med til møder med tillidsmændene. Jeg får altid viden med hjem, som jeg og mine kollegaer kan bruge i vores daglige arbejde.

Tirsdag den 10. april Koncernen skal vælge nye arbejdsmiljørepræsentanter til efteråret, og jeg havde et møde med HR om en drejebog for dette valg. Derudover deltog jeg i et møde om at fremme trivslen blandt medarbejderne i Wealth Management.

Onsdag den 11. april Ledere og medarbejdere skal have ordentlige redskaber til at håndtere trivslen. Derfor var jeg til møde med HR og de øvrige repræsentanter fra Arbejdsmiljøudvalget om Trivsel og Stress på HR-universet. Efter dette møde kørte jeg ind til Holmens Kanal, hvor jeg deltog i en evaluering af valget af medarbejdervalgte i bankens bestyrelse.

Torsdag den 12. april Jeg startede dagen med at være så heldig at være inviteret til at give et indlæg i Høje Taastrup om stressmaterialet på HR-sitet. Derefter havde jeg nogle forberedelser og et internt møde om den kommende trivselsundersøgelse.

Oprindeligt var hun advokatsekretær, men en oplevelse med uretfærdig ledelse vækkede en ild i hende. Nu står hun vagt for medlemmernes trivsel i Danske Bank. Inddrivelse af gæld er en svær pædagogisk øvelse, for der er mange skæbner bag tallene. For Susanne Arboe var forståelse og respekt kerneværdier, da hun i sin tid var ansat på advokatkontor som advokatsekretær og derefter blandt andet arbejdede i inkassoafdelingen hos Nordania Leasing. Da to af hendes kolleger blev fyret kort efter at være kommet tilbage fra barsel, traf Susanne et nyt valg i sin karriere: Hun ville kæmpe for retfærdighed for kollegerne på arbejdspladsen, og det var en af grundene til, at hun blev tillidsmand. I 2006 blev hun valgt ind i bestyrelsen i Danske Kreds, og hun blev hurtigt ansvarlig for trivsel og arbejdsmiljø. Det område bestrider hun stadig i dag. Hvert år har Susanne været ansvarlig for Danske Kreds’ trivselsundersøgelse. Sidste år deltog over 3.000 medlemmer, og responsen er essentiel for kredsens samarbejde med koncernen. Susanne fungerer både som med- og modspiller i samarbejdsudvalget (SU), hvor hun bringer viden og erfaringer om blandt andet trivsel og stress ind i lokalet. Som kredsens repræsentant i arbejdsmiljøudvalget (AMU) er hun også med til at komme med input til fokusområder i koncernens trivselsarbejde.

Fredag den 13. april Jeg deltog i FTF’s kongres for at tage stilling til grundlaget for en ny hovedorganisation mellem LO og FTF. Finansforbundet stemte nej til den nye aftale, vi ikke syntes aftalen, som den lå, var god nok. Det blev som bekendt et ja, og det skal Finansforbundet nu forholde sig til.

SUSANNE ARBOE - 60 år - Bor i Jyllinge - Kredsbestyrelsesmedlem siden 2006 - Tidligere rådgiver i Nordania Leasing

SPØRGEHJØRNET

? Jeg vil gerne holde ferie med mine børn i skolernes sommerferie. Kan jeg selv bestemme, hvornår jeg holder ferie? Du og din leder skal forsøge at blive enige om placeringen af din ferie, men er det ikke muligt for din leder at imødekomme dine ferieønsker, er det i sidste ende lederen, der endeligt beslutter, hvornår din ferie skal afholdes. Din leder har pligt til at tage særligt hensyn til dig, hvis du har skolebørn. Bemærk dog, at dette hensyn ikke i sig selv indebærer en ret til at holde ferie i skolernes sommerferie, men at lederen har pligt til at tage særligt hensyn til en medarbejders ønske om at holde ferie med deres børn i forbindelse med ferieplanlægningen. Du har ret til at afvikle 15 sammenhængende feriedage i hovedferieperioden, som går fra 1. maj til 30. september. For at imødekomme flest mulige ønsker om at holde ferie i skolernes sommerferie, er det en mulighed efter ferieloven kun at holde 2 ugers sammenhængende ferie i skolernes sommerferie og 1 uge på et andet tidspunkt. Hvad sker der med min ferie, hvis jeg er syg i min ferie? I ferieloven skelner man mellem sygdom, der er opstået før feriens begyndelse og sygdom, der opstår, når ferien er begyndt. Dine rettigheder afhænger med andre ord af, hvornår du bliver syg. Sygdom opstået før feriens begyndelse: Hvis du er blevet syg, før den planlagte ferie begynder (altså før arbejdstids begyndelse

den første feriedag), har du ikke pligt til at påbegynde din ferie, fordi du har en feriehindring. Du har derfor valget mellem at fastholde og afvikle ferien som planlagt – så skal du ikke gøre noget eller udskyde din ferie, helt eller delvist. Hvis du ønsker at udskyde din ferie, skal du sygemelde og raskmelde dig til din daglige leder, som du plejer, når du er syg. Når du bliver rask, har du ret til at holde resten af din planlagte ferie. Din ferie slutter altså som planlagt, og de dage, du har været syg, kan du afholde på et andet tidspunkt. Du kan også aftale med din leder, at du forlænger ferien med det antal dage, du har været syg. Din leder kan dog godt afvise at forlænge din ferie. Du kan også vælge at udskyde hele fe-

rien og i stedet møde på arbejde, når du er rask. Når du udskyder ferien, skal du aftale med din leder, hvornår du i stedet skal afholde din ferie. Sygdom opstået under ferien: Hvis du bliver syg, efter din ferie er begyndt, har du mulighed for at få erstatningsferie. Følgende betingelser skal være opfyldt, før du kan få erstatningsferie: 1. Retten til erstatningsferie gælder først efter udløbet af en karensperiode på fem dage pr. ferieår. Efter karensperioden har du ret til erstatningsferie svarende til det antal dage, du er syg. De fem første sygedage under ferien giver altså ikke erstatningsferie.

SPØRGEHJØRNET

Danske Kreds’ juridiske konsulenter, Lucina Søgaard-Lidell og Lisbeth Hansen, giver svar på medlemshenvendelser, som blandt andet relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven.

2. Du skal give arbejdsgiver besked om sygdommen på første sygedag efter de sædvanlige regler, der gælder i din afdeling. Dette gælder uanset sygdommens varighed, da al sygdom i ferieåret tæller med i karensperioden. 3. Du skal kunne dokumentere sygdommen over for din leder, hvilket betyder, at du skal indhente en lægeerklæring. Lægeerklæringen skal indhentes, selvom din arbejdsgiver ikke spørger om det, og du skal selv betale for omkostningerne til dokumentationen. Dette gælder også, hvis du er på ferie i udlandet. Er du indlagt på sygehus eller behandlet på skadestue/akutmodtagelse, vil det formentligt være nok, at du kan dokumentere dette.

Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk

Hvad må jeg holde af ferie, omsorgsdage og seniordage, når jeg har en fridag den ene uge og to fridage den næste uge? Når du holder ferie og omsorgsdage, skal din ferieuge og afholdelse af omsorgsdage ligne en arbejdsuge. Det vil sige, at nogle feriedage og omsorgsdage skal placeres på fridage. Men hvor mange er det? Der er 260 arbejdsdage på et år. Med din nedsatte tid som senior har du 78 færre arbejdsdage. Det betyder, at du arbejder på 70 procent af fuld tid (182 * 100/260), og din arbejdstid er altså nedskrevet med 30 procent. Du har fået tildelt 25 feriedage. 25 dage nedskrevet med 30 procent er 17,5 dage. Da der rundes op til hele dage, er du berettiget til at holde 18 feriedage. Du har fået tildelt fem omsorgsdage.

Redaktion: Kirsten Ebbe Brich (ansv.) Daniel Lundgren Jørgensen Carsten Rasmussen Redaktionen afsluttet: 02.05.2018 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation

Fem dage nedskrevet med 30 procent er 3,5 dag. Ifølge Virksomhedsoverenskomsten skal der oprundes til nærmeste hele tal. Det betyder, at du har fire omsorgsdage at bruge af. Det forholder sig anderledes med seniorfridage. Det fremgår af forretningsgangen, at du den 1. januar i det år, hvor du fylder 60 år, får tildelt fem seniordage. Du får fem seniordage, uanset om du arbejder på fuld tid eller på deltid. Det vil sige, at du må holde seniorfri fem arbejdsdage om året. Du skal være opmærksom på, at omsorgsdage skal holdes, før du må holde dine seniordage.

Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup, Finansforbundet Tryk: Aller Forsidefoto: Nana Reimers

Oplag: 11.250 Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen

LEDER

Du gætter aldrig, hvorfor du skal læse det her Hvornår har du sidst stirret tomt ud i luften af egen fri vilje? Frivilligt valgt at tænke på ingenting og lytte til vindens susen, bølgernes brusen, og fuglenes sang? Hvis du har, er du nok mere mindful end de fleste. For der er kamp om din opmærksomhed. Facebook, Snapchat, Instagram. Mails, møder, performancemål. Netflix, fitness, familiebesøg. Som moderne fribyttere forsøger de alle at tilrane sig din tid og din opmærksomhed. I dette blad kan du blandt andet læse om, hvordan din smartphone fra den spæde begyndelse har været designet til Kirsten Ebbe Brich at snyde din hjerne til at tro, at du har brug for den. EndeKredsformand løse nyhedsfeeds er skabt til at pirre din lyst til at swipe videre i håb om nye nyheder og nye oplevelser. I virkeligheden handler det bare om at få dig til at se flere annoncer, så skaberen af din app kan tjene flere penge. Får det dig til at føle dig lidt snydt? De sociale medier kæmper for at få os til at engagere os, synes godt om og dele alt muligt, så vi også selv er med til at stjæle vores venners opmærksomhed fra noget, der måske var lidt vigtigere end en kat i et badebassin eller en forargende overskrift på et fake news-medie. Vores arbejdsgiver er ikke meget bedre. Som del af et pilotprojekt får nogle medarbejdere i koncernen tilbudt en mobiltelefon. Vi ved ikke, hvornår vi i Danmark får tilbuddet, men du har allerede nu mulighed for at installere forskellige apps, der giver dig adgang til blandt andet mail, kalender og mødebooking, så du altid kan være online og betjene dine kunder, når du har lyst. Tjekke din mail på alle tider af døgnet og generelt være til rådighed lige så meget, som du har lyst til. Det er helt frivilligt, men der er næppe nogen på kontoret, der brokker sig, hvis du er online på mailen 24/7. Udviklingen er bekymrende, og vi skal være opmærksomme på at passe på os selv, for i krigen om opmærksomhed er enhver sig selv nærmest. Jeg er ikke imod tilbuddet om en arbejdstelefon i sig selv, men advarer om de risici, der følger med: Forventninger fra leder og kolleger om konstant tilgængelighed; arbejde i fritiden; ”læste du ikke den mail, jeg sendte i nat?” – og jeg kunne blive ved. Er du altid på, har du aldrig rigtigt fri. Er du klar til at håndtere den byrde og selv sætte grænsen? Tænk over det, før du takker ja til at være tilgængelig for dit arbejde på din telefon. Min opfordring er, at du tager kontrollen tilbage, går offline et øjeblik og spørger dig selv: Har jeg magten over min egen opmærksomhed? Fylder min mobil for meget? Slapper jeg nok af? Passer jeg nok på mig selv? Og er jeg nærværende der, hvor jeg helst vil være det? Har du gættet, hvorfor du skulle læse det her? I sidste ende har du selv kontrollen, men du skal vide, at teknologien omkring dig er designet til at påvirke din hjerne til at bruge den mest muligt. Første skridt til at tage magten tilbage er at være bevidst om det.

”Er du altid på, har du aldrig rigtigt fri. Er du klar til at håndtere den byrde?”