Medlemsblad for Danske Kreds nr. 2/2009

Medlemsblad

for

DANSKE

KrEDS

/

en

virksomhedskreds

i

finansforbundet

/

juni

Sundhed på arbejdspladsen/3 Hvervning/8 Danske Løn/10 Efter fyresedlen/12 Fleksibel arbejstid/20 Internationalt/22 Fratrædelse/23 Medlemsmøder/24 Sommersider/26

2009

leder Per Alling Toubro Formand

Lederne skal motivere Danske Bank-koncernens regnskab for første kvartal 2009 viste samlede indtægter på 17,2 milliarder kroner. Det er det højeste niveau i koncernens historie. Tillykke! Endnu en gang har medarbejderne præsteret et rekordresultat. En fremgang på godt 67 procent i forhold til samme periode året før. Fantastisk. Omkostningerne ligger stort set på samme niveau som året før. Utroligt.

For samme omkostning har vi præsteret en fremgang fra 10,2 milliarder kroner i 2008 til 17,2 milliarder kroner. Så skal der festes! Øh – nej?

Det samlede resultat for første kvartal er før skat på 2,3 milliarder kroner mod 3,4 milliarder kroner i 2008. Nedskrivninger på udlån ligger fortsat højt på næsten 8 milliarder kroner. Derfor udtaler koncernledelsen, at resultatet er mindre tilfredsstillende. Ja, det kan vi godt være enige i, men hvad skal vi fokusere på for at komme videre – det positive eller det negative?

Vi skal som medarbejdere motiveres, og vores team skal sættes op til næste kamp. Hvis vi skal være positivt ladet til at vinde fremtiden, har vi brug for et tiltrængt klap på skulderen. Det skal vores trænere – vores ledere – give os. Jeg læste for nogle år siden

Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk

2 / Danske kreds / juni 09

Redaktion: Per Alling Toubro (ansv.)

Sanne Lauridsen Hans Erik Rasmussen Anders Lyager Olsen Tina Birch Carsten Rasmussen

bogen ”Du har rørt ved mit hjerte”, en samtale mellem Johannes Møllehave og hjertekirurgen Gösta Pettersson. Her siger Johannes Møllehave: ”Du kan også sammenligne det med et fodboldhold, hvor der er en holdånd, der holder det hele sammen, og hvor man hele tiden stoler på hinanden. Hvis træneren opgiver og siger, at det hele er håbløst, så kan holdet ikke spille. Træneren er nødt til enten at blive vred og sige: Det kan I gøre bedre! Eller: I har ramt stolpen to gange, men bliv ved med at kæmpe, så skal målene nok komme.

Altså enten kritik eller ros, men hvis træneren siger: I spiller så dårligt, at der ikke er noget at stille op! Så kan de ikke spille, for så er han ikke til stede, og sådan må det også være med lederen af en operationsstue”.

Sådan er det også i filialen i X-købing og i stabsenheden i Y-by.

Trænerne skal motivere og holde kampånden oppe. Så koncernledelsen bør træne vores trænere i motivation, for så skal teamene nok spille resultater hjem i fremtiden – resultater, vi gerne vil roses for. God sommer.

Redaktionen afsluttet: 29. maj 2009 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikationsudvalget som mail eller brev.

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Quickly Tryk A/S

Forsidefoto: Jacob Mark Oplag: 13.500 Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen

Sundhed på arbejdspladsen

Er du med på morgenholdet Ingen skal kunne diktere skummetmælk og fitness hver dag, men derved ikke være sagt, at arbejdspladsen ikke må tage et ansvar, når det handler om at forbedre medarbejdernes sundhed. Men gode råd må ikke blive til fordømmelse og løftede pegefingre, siger Solveig Ørteby Af journalist C arsten Rasmussen

Ligesom mange andre virksomheder er Danske Bank slået ind på at hjælpe medarbejderne til en sundere livsstil. Med fitness i kælderen og fedtfattig mad i kantinen. Men virksomheden bevæger sig på en knivsæg i forhold til at gå for tæt på mennesker, når man blander sig i, hvad de spiser, hvor meget de ryger og drikker, og hvor lidt de bruger deres krop. ”Det er ikke i sig selv forkert, hvis banken giver de ansatte sundhedstilbud, men hvis fedtprocenter og kondital er det eneste, vi kan forholde os til, så står det godt nok sløjt til”, siger næstformand i Danske Kreds Solveig Ørteby: ”Danske Bank er begyndt med sundhedstiltag over for medarbejderne. De vil gerne have noget mere for lønkronerne, men det handler ikke om en generel omsorg for den enkelte medarbejder. Jeg tænker bare på, hvad med det åndelige, hvad med det sjælelige – folk kan også have ondt i sjælen. Hvad gør man ved det?”, spørger Solveig Ørteby og efterlyser en diskussion af, hvis behov man egentlig ønsker at tilfredsstille ved at stille krav om sund levevis.

I hvert fald kan det gå grueligt galt, når de gode tilbud bliver til fordømmelse, stigmatisering og løftede pegefingre, for så risikerer vi, at det skaber en usagt eksklusion af medarbejdere, som ryger og spiser efter egne personlige vaner: ”Når man selv er ryger, mærker man, hvordan folk kikker på én med nærmest foragt”.

De pudser glorien Der er ikke noget galt med fitness i banken, men det er vigtigt at diskutere, hvordan virksomheden forsøger at styre medarbejderne mod en sundere livsstil. Sundhedsfremme er en balancegang, fordi den berører medarbejdernes privatliv. ”Folk må gøre lige, hvad de vil. Men hvis der ikke er plads til mangfoldighed, ikke er plads til at skeje ud, så vi også har mennesker iblandt os, der er anderledes end flertallet, bliver det hele

lidt kedeligere. Samtidig forsøger virksomheden at holde medarbejderne længere på arbejdspladsen ved at give nogle tilbud, så loyaliteten bliver større”, siger Solveig Ørteby, der er helt på det rene med, at rigtig mange medarbejdere i Danske Bank er glade for de tilbud, der ligger i forlængelse af arbejdsdagen: ”Det må bare ikke blive til, at der er et morgenhold, og hvis du ikke er med, så er du ude”, advarer Solveig Ørteby.

Efterhånden som flere og flere mennesker har fået en offroader, en større villa, hvad skal de så gå op i? ”Så kan de gå rundt og pege fingre ad andre og sige, hvordan de skal rettes til, mens de samme mennesker pudser glorien og siger, at det er for din egen skyld. Men vel er det ej!”, siger Solveig Ørteby. Hun mener ikke, at man med regler og forbud får nogen gavnlig effekt, og man skal tænke sig rigtig godt om her: ”Det, man gør med rygestopkurser og motionstilbud til medarbejderne og andre sunde tiltag, kan nemlig let gå hen og skabe et pres for at leve sundt, som marginaliserer en gruppe medarbejdere, der ikke er fit”.

Når virksomheden tilbyder medarbejderne hjælp til en sundere livsstil, risikerer de samtidig at være med til at stigmatisere personer, der ikke lever op til idealbilledet af en medarbejder.

Men hvorfor er det egentlig så kontroversielt at stille krav, som rationelt burde øge den enkeltes sundhedstilstand? Hertil siger sociolog Nanna Mik-Meyer, der er lektor på Copenhagen Business School, og som har forsket i arbejdspladsers syn på overvægtige: ”I samme øjeblik virksomheden beslutter at ville hjælpe en bestemt gruppe, udpeger man den samme gruppe som et problem.

Men du kan sagtens være overvægtig og passe dit arbejde fuldt ud tilfredsstillende. Sagen er, at modstanden mod overvægtige måske er værdimæssigt og æstetisk begrundet. En overvægtig medarbejder repræsenterer måske ikke virksomhedens forestilling om, hvordan en god medarbejder ser ud”, siger Nanna Mik-Meyer.

Danske Kreds / juni 09 / 3

Sundhed på arbejdspladsen

En stærkere ryg af fitness

Karin Müller har fået en stærkere ryg af at dyrke fitness på jobbet.

Hun benytter tilbuddet fra Danske Fitness i Brabrand

Af Sanne Lauridsen, kredsbest yrelsen

”Det gør det nemmere at komme af sted, når du kan dyrke fitness direkte på arbejdspladsen. Og hos os ligger det i direkte forlængelse af arbejdsdagen, både før og efter den almindelige arbejdstid. Desuden er det godt, at jeg kan gå derned sammen med mine kollegaer”, fortæller Karin Müller, der også benytter de gode badeforhold her i Brabrand.

De fleste her bruger Danske Fitness mere sporadisk til at dyrke motion på arbejdspladsen. Nogle går i Fitnesscenteret alene og andre laver aftaler med kollegaer om at gå derned sammen.

Der er også mulighed for at tilmelde sig hold på bestemte tidspunkter, hvor man f.eks. kan få muskeltræning eller gå til spinning. ”Nogle kollegaer vælger at afspadsere midt på dagen for at få et afbræk i arbejdet og på den måde samle kræfter til nye udfordringer”, siger Karin Müller, der selv har fået en stærkere ryg af at dyrke fitness, så hun dermed undgår ondt i ryggen i dagligdagen.

Hun mærker klart en forbedring med hensyn til koncentration ved at være i god form.

Danske Fitness Danske Fitness er et tilbud til alle medarbejdere i Shared Services Centre/Koncern Service Center. Danske Fitness befinder sig i: Ejby, Høje Taastrup og Brabrand. Medarbejdere fra den øvrige koncern, der arbejder i nærheden af adresserne Ejby, Høje Taastrup og Brabrand, har også mulighed for at melde sig ind i Danske Fitness.

I Danske Fitness bliver du tilbudt en bred vifte af motiverende og alsidige motionsformer – både individuelt og på hold. Der bliver taget udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker og

4 / Danske kreds / juni 09

behov, så alle – uanset niveau – kan motionere på en effektiv og sjov måde.

Du har også mulighed for at få lagt et individuelt program med kropsanalyse, hvor der måles vægt, BMI, fedtprocent, blodtryk samt kondital. Dataene er naturligvis fortrolig information mellem dig og DanTrim(SATS), der driver Danske Fitness.

Du kan læse mere om Danske Fitness på portalen.

Foto: Jacob Mark

På spørgsmålet om, hvilken holdning hendes leder har til, at hun dyrker motion på arbejdet, siger hun: ”Det er helt fint, at det sker, men det er ikke noget, lederen tager op i dagligdagen”.

Karin Müller føler sig bedre motiveret til at dyrke motion, når det nu er gratis at dyrke motion i Danske Fitness fremfor at gå i et dyrt motionscenter.

Vidste du • at Sundhedssikringen dækker udgifter til op til 10 konsultationer hos en klinisk diætist? Forsikringen dækker op til to behandlingsforløb i hele forsikringstiden. Der skal gå mindst 12 måneder mellem hvert behandlingsforløb. Det er en forudsætning, at du er henvist af en læge, og at du har et BMI (Body Mass Index) på mindst 35.

• at næsten 1000 medarbejdere i Danske Bank var tilmeldt kampagnen ”Vi cykler til arbejde”, som kørte fra 4. - 31. maj

Danske Kreds / juni 09 / 5

Sundhed på arbejdspladsen

Frikadeller er favoritter Mens 70 procent af de offentligt ansatte ikke har mulighed for et sundt måltid gennem arbejdspladsen, så har over halvdelen af alle ansatte i den private sektor muligheden. Danske Banks kantine i Høje Taastrup laver en sund buffet hver dag Af Marianne E .H. Pedersen, kredsbest yrelsen

6 / Danske kreds / juni 09

I kantinen i Høje Taastrup er der ikke mindre end 1.300 medarbejdere, der spiser hver dag. Hver dag kan de tage hjemmefra uden at tænke på, om de skulle have købt ind til at smøre en madpakke til sig selv, før de tager af sted til jobbet. For at alle 1.300 kan få et godt måltid, er der ansat 16 medarbejdere i forskellige arbejdsfunktioner i køkkenet, fortæller Charlotte Lermark, som arbejder i køkkenet i Høje Taastrup. ”Vi er 16 i kantinen her i Høje Taastrup, og vi laver vel mad til 1.300 hver dag. Der kan være lidt færre i en ferieperiode, og omkring et månedsskifte kan der være lidt flere til frokost”. Økologiske grøntsager Kantinen har for to år siden lagt om til at servere økologiske produkter. Blandt andet mælkevarer og grøntsager. Leverandøren af økologiske grøntsager kan i dag levere et mere varieret udvalg – alt efter årstiden. Nu hvor sommeren nærmer sig, bliver der endnu flere spændende grøntsager til glæde for dem, der har meldt sig til kantineordningerne, fortæller Charlotte Lermark. ”Da koncernen besluttede at satse på de muligheder, der er med økologiske madvarer, skulle medarbejderne i køkkenet for eksempel selv snitte og tilberede alle grøntsagerne.

En opgave, som kræver rigtig mange hænders indsats hver dag”, siger Charlotte Lermark.

Det er og har hele tiden været sådan, at medarbejderne i kantinen selv skulle tilberede for eksempel fennikel, løg, gulerødder og rødbeder, som både skal skrælles og snittes og derefter blandes i salater, så det ser spændende og indbydende ud. ”Det er dejligt at arbejde med rene og sunde grøntsager. Derudover skal vi hele tiden fylde op i buffeten, tilberede kolde og varme retter”, fortæller Charlotte Lermark og løfter sløret for gæsternes favoritter, som blandt andet er roastbeef og frikadeller. Det stiller krav til indkøbene. Nogle dage skal der for eksempel bruges 15 kilo roastbeef, mens der andre dage skal 25 kilo til, så alle kan få en skive eller to til frokost. Men hvad er det mest populære?: ”Der er rigtig mange, der synes, at det er en god ting, når der er ’mormor-retter’ som frikadeller og tarteletter og lignende gammeldags lune retter. De går som varmt brød”, fortæller Charlotte Lermark.

Du kan læse mere om kantinemad i Resonans fra 5. maj

Danske Kreds / juni 09 / 7

hvervning

Jeg er ikke skruebrækker Der er en del ansatte i Danske Bank, som ikke er medlem af Finansforbundet. Nogle er medlem af andre organisationer, som de er fagligt knyttet til. To gange Peter har taget forskellige organisationsvalg

Af journalist C arsten Rasmussen

der er kandidat i informationsvidenskab og erhvervsøkonomi fra Århus Universitet, taget et andet valg. Han meldte sig ind i Finansforbundet, så snart han fik fuldtidsjob i Danske Bank, hvor han er forretningsudvikler på netbankerne: ”Min chef opfordrede mig til det. Hun fik vist nogle biografbilletter for at gøre det. Egentlig tænkte jeg ikke videre over det, for det var praktisk at melde sig ind”, siger Peter Gregersen, der ellers kunne være et typisk medlem i Magisterforeningen. Men Peter

Foto: Jacob Mark

”Jeg er medlem af en faglig organisation, bare ikke Finansforbundet, så jeg er ikke skruebrækker”, siger Peter Jørgensen, der er 32 år og uddannet markedsføringsøkonom. I Danske Bank er Peter Jørgensen ansat i en webmasterfunktion, hvor de blandt andet analyserer de besøgendes adfærd og prøver at optimere hjemmesiden. Han er medlem af HK og i en underafdeling, DMA, som er en sammenslutning af markedsføringsøkonomer.

Der er stor forskel på at være ikke-medlem og så slet ikke være organiseret. Indtil videre har Peter Jørgensen gjort sit valg. Han er ikke medlem hos Finansforbundet af den simple grund, at han er meget tilfreds med sin nuværende fagforening, fordi her befinder hans fagfæller sig. ”Fagforeningen er stedet, hvor jeg møder mennesker, som minder om mig. I HK møder jeg ingen fra Danske Bank, men jeg møder fagligt ligesindede, og det betyder meget, fordi jeg bruger min fagforening til networking og kompetenceudvikling”, siger Peter Jørgensen, der også har tænkt over, hvordan han kunne komme ind under Finansforbundets hat. ”Hvis man kunne få et dobbeltmedlemskab af Finansforbundet og HK, ligesom man allerede har med Prosa, så kunne jeg sagtens se mig selv i Finansforbundet”, siger han.

En god sikkerhed Finansforbundet har lavet en undersøgelse blandt ikke-medlemmer, der viser, at den hyppigst nævnte begrundelse for ikke at melde sig ind i Finansforbundet er medlemskab af et andet forbund.

De, der er medlemmer af andre forbund, er især organiseret i IDA, DJØF og Lederne. Som begrundelse for ikke at skifte til Finansforbundet nævnes først og fremmest en stærkere faglig tilknytning til det nuværende forbund. 67 procent angiver den begrundelse. Ikke desto mindre har den 28-årige Peter Gregersen,

Peter Jørgensen

8 / Danske kreds / juni 09

Spørgeskema til Ikke-medlemmer Over de sidste 5-10 år har sammensætningen af medarbejdertyper i Danske Bank ændret sig, og i den samme periode har Finansforbundet oplevet en svagt faldende organisationsprocent fra 85 procent af de ansatte i 2003 til 80 procent i 2008. Det er en udvikling, Danske Kreds tager meget seriøst, og derfor har vi den 27. maj sendt et spørgeskema til alle

Foto: Jacob Mark

Gregersen har fået noget ud af sit medlemskab i Finansforbundet: ”Som medlem kan jeg tegne gode og billige forsikringer, og så er jeg i samme fagforening som mine kollegaer. I en krisestemning, som vi oplever lige nu, er det en rar sikkerhed at være organiseret på samme måde som de andre kollegaer, og med en stærk tillidsmandsorganisation i ryggen kan man regne med, at nogen tager vare på én”, siger Peter Gregersen, der dog er overbevist om, at han i Danske Bank vil få den samme løn uanset fagforening.

ikke-medlemmer, der er ansat i Danske Bank. Formålet med undersøgelsen er at få viden om, hvorfor nogle ansatte ikke er medlemmer af Finansforbundet, så tilbuddene kan gøres endnu bedre.

Det er ikke den samme undersøgelse, som er nævnt i artiklen.

”Men i forhold til Finansforbundet betyder det noget, at jeg kan stå inde for forbundets holdninger, og så har jeg ikke indtryk af, at der er fyldt op med levebrødspolitikere”, tilføjer Peter Gregersen, der også glæder sig over at kunne deltage i gode arrangementer for unge.

kontingent Medlemskab af Finansforbundet koster 225 kroner om måneden.

Medlemskab af FTF-A koster 373 kroner om måneden Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 346 kroner om måneden.

akademiker Finansforbundet holder både alene og i samarbejde med DJØF gå hjem-møder, som er målrettet akademikere ansat i den finansielle sektor.

Peter Gregersen

Danske Kreds / juni 09 / 9

danske løn

Ingen frie tøjler til lokale ledere Gennemskuelighed og en større del af lønnen i en fast grundløn var blandt Danske Kreds’ ønsker, da arbejdet med en fornyelse af lønmodellen begyndte i 2005. Danske Kreds mener, at det er blevet et godt resultat, som styrker koncernens grundprincip om at give lige løn for lige arbejde.

Af Anders Lyager Olsen, Danske Kreds

Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev koncernen og Danske Kreds enige om, at der var behov for en ny lønmodel. Til gengæld var man ikke enige om, hvorfor der var et behov. Koncernen mente, at den gamle lønmodel var ved at sande til, fordi mange medarbejdere var oppe i den høje ende af det personlige tillæg, så tillægget ikke længere kunne motivere til yderligere præstationer.

Og så ville man for øvrigt gerne have fri råderet over fastlæggelsen af tillægget, fortæller Carsten Eilertsen, der var Danske Kreds’ ankermand på arbejdet med den nye lønmodel.

Danske Kreds ønskede, at en større del af lønnen skulle placeres i grundlønnen. ”Der er man ikke afhængig af chefers vurderinger af medarbejdernes evner og arbejde. Chefers vurderinger kan bestemt være rimelige, men grundlæggende mener vi, at den slags vurderinger altid indeholder en vis portion subjektivitet, og det er ikke fair for medarbejderen”, siger Carsten Eilertsen. Og så ønskede Kredsen faste regler for fastlæggelsen af den individuelle del af lønnen.

Jobprofil, kompetence og lige løn for lige arbejde Danske Kreds har i en årrække også arbejdet for, at sammenhængen mellem løn, jobprofil og kompetencekrav skal blive logisk og gennemskuelig for medarbejderne. Og det hænger tæt sammen med Danske Kreds og koncernens fælles grundprincip om, at der skal være lige løn for lige arbejde. Ifølge Carsten Eilertsen styrker den ændrede lønmodel dette princip.

Hvis den enkelte medarbejder skal have mulighed for at vurdere, om lønnen er fair, skal det være let at se, om kompleksiteten og ansvaret i stillingen matcher lønnen, og om kravene til kompetencerne er rimelige i forhold til jobbets indhold. Derfor var arbejdet med lønmodellen tæt knyttet sammen med fastsættelse af jobprofiler på samtlige job i koncernen, så der nu er en klar sammenhæng mellem jobprofil og HR-kompetencekravene. ”En af pointerne med jobprofilerne er netop, at det bliver let at se, hvor komplekst jobbet vurderes at være, og hvor meget ansvar og ledelse der ligger i jobbet”, forklarer Carsten Eilertsen. Disse

10 / Danske kreds / juni 09

to vurderinger fører direkte til din grundløn, nemlig dit jobniveau – dog med den tilføjelse, at hvert jobniveau har et ”oplæringstrin” – trin 1 – og et trin 3 for medarbejdere, der tilfører jobbet noget ud over beskrivelsen.

Den nye procedure har ikke kun gjort det mere gennemskueligt for medarbejderne. Den har også betydet, at koncern-HR og Danske Kreds har byttet en detaljeret 16-siders manual til jobvurderinger ud med et skema, der snildt kan være på en A4-side.

Når alle job har ensartede jobprofiler, er det muligt at sammenligne. Og det kan ifølge Carsten Eilertsen være fornuftigt, hvis man mener, at det job, man bestrider, i virkeligheden er mere komplekst eller har mere ansvar, end jobprofilen beskriver.

Et velkendt dilemma Et klassisk emne for debat mellem Danske Kreds og koncernen er, hvor stor en del af lønnen det individuelle tillæg skal kunne udgøre.

Danske Kreds ønsker mest muligt til de faste grundlønninger, mens koncernen ønsker mest muligt til tildeling af individuelle tillæg.

Mens Kredsen ønsker en fast og entydig måde at fastlægge den individuelle del af lønnen på, så ønsker koncernen frie tøjler for de lokale ledere, når medarbejdernes tillæg skal bestemmes. Carsten Eilertsen fortæller, at det endte med et kompromis: ”Som medarbejder tager dit individuelle tillæg udgangspunkt i din leders vurdering af din indsats på fire områder: samarbejde, kvalitet, kundeservice og effektivitet. Tillægget skal ligge mellem den laveste og den højeste score. Vi har en fælles forventning med ledelsen om, at alle fire ’karakterer’ skal afspejles i tillægget. Hvis du scorer hhv. 3, 6, 7 og 8 procent, bør dit tillæg altså ligge højere end 3 procent, selvom de 3 procent er en mulighed ifølge aftalens tekst”.

I det tidligere personlige tillæg blev medarbejderen vurderet på en skala fra mindre godt til meget godt. I dag har du et nulpunkt, der hedder ikke tilfredsstillende. Herfra går skalaen fra 1 til 25 % og bevæger sig fra tilfredsstillende via meget tilfredsstillende, særdeles tilfredsstillende og ender i excellent præstation. ”Som

medarbejder risikerer man altså ikke længere at blive vurderet på, i hvilken grad man ikke leverer en tilfredsstillende præstation, for enten er det o.k. eller ej. Det er vi godt tilfredse med”, forklarer Carsten Eilertsen.

Problemer var til for at blive løst Konverteringen af alle medarbejderes lønninger fra den gamle til den nye lønmodel blev gennemført i 2008, og det var ikke uden problemer. Brugen af garantitillæg og overgangen fra det personlige tillæg til det individuelle tillæg skabte problemer.

Som udgangspunkt var den ”ideelle konvertering” at få en grundløn, der var 12 procent højere, jobtillægget skulle forsvinde, og der skulle ske 9 procent reduktion i overgangen fra det personlige til det nye individuelle tillæg. På grund af jobtillæggets indretning og andre lønelementer var det ofte ikke muligt at ramme den ideelle konvertering. ”Men der er et problem, hvis reduktionen til det individuelle tillæg er for lille”, siger Carsten Eilertsen: ”Bl.a. derfor fik vi en aftale på plads med koncernen om, at der skal tungtvejende årsager til at sætte en medarbejder ned i individuelt tillæg”, fortæller Carsten Eilertsen og opfordrer medlemmerne til at huske, hvordan deres konvertering forløb: Hvis du oplevede en lille nedgang i tillæg, kan det være et argument i din favør, hvis din leder senere ønsker at sætte dig ned i tillæg eller ikke kan give dig et fortjent løft ”.

I slutfasen blev der rettet op på rigtig mange konverteringsfejl, så medarbejderne har fået en mere korrekt lønsammensætning, mener Carsten Eilertsen og kommer med følgende opfordring: ”Er det ikke tilfældet for dig, så kontakt gerne din tillidsmand, og i sidste ende vil Danske Kreds meget gerne medvirke til, at du oplever den ændrede lønmodel, som den er tænkt: Retfærdig og gennemskuelig med en ordentlig konvertering fra den gamle til den ændrede model”.

Danske Kreds / juni 09 / 11

Efter fyresedlen Foto: Jacob Mark

12 / Danske kreds / juni 09

De skal ikke få lov til at knække mig Susanne Bengtson er en af de fyrede medarbejdere i Danske Bank-koncernens it-afdeling i Brabrand. Som System Manager kendte Susanne Bengtson til fyringerne, men hvad hun ikke vidste, var, at hun selv var en af dem, der skulle fyres.

Af Sanne Lauridsen, kredsbest yrelsen

Torsdag den 5. februar 2009 blev Susanne Bengtson hentet af sin daglige leder allerede klokken 8.25 og ført til et lokale, hvor tillidsmanden og den øverste chef sad klar. Her fik Susanne den samme ”tale” som alle de andre, der blev fyret den dag.

Susanne blev både vred og ked af det, men da hun kom ud af lokalet, tænkte hun: ”De skal ikke få lov til at knække mig”. Susanne var mest vred over, at hun ikke kunne få en begrundelse for fyringen. Desuden undrer hun sig over, at der ikke en eneste gang blev sagt ”Tak for denne gang” eller ”Vi er kede af at skulle af med dig”. Hvorfor kunne lederen ikke takke hende for de 20 år, hun havde arbejdet i koncernen?

Da samtalen var færdig, tog Susanne imod koncernens tilbud om psykologhjælp. Der var en psykolog til stede i Brabrand, og det var rigtig godt.

Familiens reaktion Det kom helt bag på Susannes mand, da de i løbet af dagen mailede sammen om, at Susanne faktisk var en af dem, der havde fået fyresedlen. Susannes mand sagde, at de nok skulle klare det sammen. Børnene fik beskeden, da de kom hjem fra skole. Samtidig fik de at vide, at de ville blive boende i deres dejlige hus og dermed blive i deres vante omgivelser. Da Susanne fortalte sine børn, at hun nu skulle i gang med at søge et andet job, udbrød hendes datter på 14 år: ”Mor, har du tænkt over, hvad du skal have på? For det betyder så meget med det første indtryk”. Susannes forældre tog det ikke så let. De var kede af, at deres datter var blevet fyret, og de skulle overbevises om, at det ikke var noget at være flov over. Hun var en af de 350, koncernen tog afsked med den dag.

Susanne og hendes familie samt tre hold venner/kollegaer med børn rejste på skiferie dagen efter fyringen. Det var en god oplevelse at få det hele på afstand samt at have tid til at tale med andre om den nye situation.

Projektlederuddannelse Susanne var overbevist om, at hun stadig skulle arbejde inden for it, så hun valgte derfor ikke at bruge sine uddannelsespenge på AS3, som er et konsulentfirma, der støtter mennesker ved forandringer i joblivet.

Da mange firmaer i deres jobannoncer søger efter projektledere med en bestemt certificering, valgte Susanne at bruge sine uddannelsespenge på at få opkvalificeret sin projektlederuddannelse med en PRINCE2-certificering. Denne certificering koster 26.000 kroner og løber over fire dage.

Dagligdagen Helt fra begyndelsen besluttede Susanne sig for en hverdagsrytme, hvor hun hver morgen står op, som hun plejer, og gør sig klar, som om hun skulle på job. Hun ville bare ikke gå rundt derhjemme og ligne en ”slagen kvinde”. Susanne satte sig daglige mål og fik også læst en del af de bøger, som hun aldrig fik læst på grund af de mange timers overarbejde i koncernen.

Familien har nydt godt af at have en ”hjemmegående mor/kone”, da der tit blev bagt boller og lavet ekstra god mad, og mange opgaver, som familien skulle klare, klarede Susanne, så de på den måde fik mere tid sammen.

Susanne fik mere tid til at løbe, da løb er en god måde at styre stress på. Via sine løbeture fik Susanne også det frirum, hun havde brug for i forbindelse med sine tanker.

Jobansøgning Susanne skrev sin ansøgning efter skiferien. I kraft af sit lederjob i koncernen har Susanne været med til at ansætte nye medarbejdere, og hun har derfor erfaring med, hvordan en ansøgning skal skrives, og hvad en leder lægger vægt på i en ansøgning. Susanne brugte i første omgang sit netværk til at spørge efter job, og så lagde hun sit CV på Jobindex. Susanne valgte Finansjob.dk fra, da

Danske Kreds / juni 09 / 13

gg

Efter fyresedlen

gg hun gik ud fra, at de it-stillinger, der ligger på Finansjob, ligger langt fra Susannes bopæl.

Råd til andre Det var meget svært ikke at skulle se sine kollegaer mere. 20 år er lang tid på den samme arbejdsplads, så bortfaldet af det sociale og faglige netværk skabte et stort tomrum. ”Lad være med at skjule, at du er blevet fyret fra Danske Bankkoncernen, det er ikke et minus at have været ansat i Danske Bank-koncernen, tværtimod”, siger Susanne.

Brug netværket på Danske Kreds’ hjemmeside, og vær selv med til at danne lokale netværk, hvor I kan mødes og dele jeres erfaringer/tanker. Susanne har selv deltaget i netværket på ”Lynfabrikken”, som er omtalt i en anden artikel i dette blad.

Nyt job Det gik rimelig hurtigt for Susanne med at få et nyt job. Hun er blevet ansat som projektchef ved KMD i Århus. Susannes ønske om at blive inden for it-branchen er derfor blevet opfyldt. ”Det er rigtig dejligt at skulle i gang med at arbejde igen og få en normal hverdag. Jeg ville dog have ønsket, at jeg selv havde valgt at skifte job, men sådan skulle det ikke være”, siger Susanne.

Den dag Susanne kom hjem og fortalte, at hun havde fået et nyt job, havde hendes 18-årige søn fest om aftenen. Flere af sønnens kammerater kom hen og ønskede hende tillykke med det nye job.

Det var en rar fornemmelse for Susanne at vide, at sønnen havde talt med sine kammerater om hendes fyring.

Status på afskedigelserne i februar Den 5. februar afskedigede Danske Bank 350 medarbejdere.

Kredsen har været i arbejdstøjet lige siden, hvor vi har støttet, hjulpet og rådgivet vores medlemmer. Kredsens sagsbehandlere har været i kontakt med cirka 130 medlemmer.

Danske Kreds satte fokus på fyringerne ved at: • Oprette fanebladet ”Fyret” på vores hjemmeside, hvor medlemmer kan få gode råd og tips • Afholde informationsmøder for de fyrede • Afholde netværksmøder i Århus og København Danske Kreds har rejst en række sager over for koncernen, hvor vi mente, at der var tale om enten en usaglig opsigelse, eller at loven om ligebehandling ikke var overholdt.

Efter en meget lang forhandlingsproces har Danske Kreds indgået forlig i 2/3 af sagerne. Enkelte er blevet genansat, og derudover er der udbetalt en diskretionær godtgørelse. Alle sagerne er aftalt individuelt, og der er derfor ikke tale om præcedens.

Kredsen har indhentet evalueringer af forløbet blandt alle involverede områdetillidsmænd og kredsbestyrelsesmedlemmer.

Finansforbundet har været en meget stor hjælp for os i alle henseender i denne svære tid.

Solveig Ørteby, næstformand i Danske Kreds

Afskedigede kan fortsætte deres sundhedssikring Medarbejdere i Danske Bank-koncernen er dækket af en sundhedssikring. Forsikringen ophører, når du fratræder din stilling.

Dette gælder også ved pensionering. Du kan dog fortsætte sundhedssikringen ved at tegne fortsættelsesforsikring i Danica Pension uden at afgive nye helbredsoplysninger. Fortsættelsesforsikringen tegnes på de vilkår og til den præmie, som gælder for individuelt tegnede forsikringer. Tilsvarende gælder for din

14 / Danske kreds / juni 09

ægtefælle. Flytter du til udlandet, kan Danica Sundhedssikring ikke fortsætte.

Er du ikke længere i koncernen, kan du ikke længere tjekke indholdet af sundhedssikringen på bankens portal. Derfor beskrives indholdet af den gældende sundhedssikring på Danske Kreds’ hjemmeside under menupunktet ”Fyret”.

35.000 kroner til uddannelse Betingelsen for at få 35.000 kroner til uddannelse er, at du er tilmeldt en eller flere uddannelser, og kursusafgiften skal være betalt, inden din fratræden fra koncernen. Det er derimod ikke en betingelse, at uddannelsen er påbegyndt inden din fratræden.

Hvis du eksempelvis fratræder per 31. august 2009, kan du aftale med koncernen, at du tilmelder dig en uddannelse, der starter den 15. september 2009, men du skal sikre dig, at fakturaen for din uddannelse er koncernen i hænde så tidligt, at den også er betalt inden din fratræden. Årsagen er skattemæssig.

tomrum i nordania På Nordania Kundeservice i Vejle sagde de farvel til flere kollegaer den 5. februar, så der var et stort genopbygningsarbejde bagefter, siger Tina Ryom, der også frygter, at der ikke bliver afsat så mange biler Af Sanne Lauridsen, kredsbestyrelsen

”Vi var indstillet på at få arbejdsdagen til at fungere igen. Derfor gik vi i gang med at opbygge en positiv indstilling og forsøgte at motivere hinanden til, at vi vil klare denne udfordring. Nordania er jo stadig en arbejdsplads med masser af ansatte”, siger Tina Ryom, der dog ikke lægger skjul på, at der er et tomrum efter de fyrede kollegaer: ”Selvfølgelig efterlader de et tomrum. Selv om arbejdsopgaver er blevet fordelt, så mangler deres gode humør og rappe kommentarer.” Selv har Tina Ryom kontakt til enkelte af de fyrede kollegaer, som hun hjalp sorte torsdag: ”Hanne har det efter omstændighederne godt, selv om hun stadig ikke helt forstår, hvorfor lige hun skulle fyres, så hun har stadig en nedtur indimellem”, forklarer Tina Ryom, der også selv har følelser omkring det at være en af dem, der blev tilbage:

Tina Ryom

”Jeg er rigtig glad for mit job, og jeg vil helt sikkert gøre mit til, at vi alle sammen kan beholde vores job og ikke skal opleve sorte torsdag igen, selv om man altid kan frygte det værste. Nordania Leasing, der er en del af Danske Bank-koncernen, har Danmarks største bilflåde med over 30.000 biler: ”Man kan jo altid frygte det værste, også fordi bilsalget går langsomt for tiden, og mange virksomheder har det svært økonomisk, så vi kan ikke rigtig afsætte nogle biler”, forklarer Tina Ryom, der sammen med sine kollegaer må gå ind i nogle tanker om fremtiden og deres job og ikke mindst, hvad den enkelte selv kan gøre.

Danske Kreds / juni 09 / 15

efter fyresedlen

Lynfabrikken er mødested

Det er rart at dyrke Lynfabrikken, når vi ikke længere skal møde på arbejde i Brabrand. Jeg tager min pc med ned på caféen, hvor jeg kan sidde og arbejde med ansøgninger, fortæller Anette Overgaard Af journalist C arsten Rasmussen

Foto: Jacob Mark

I Vestergade i Århus ligger Lynfabrikken, der både er kaffebar, butik med salg af blandt andet keramik, tøj, glas og smykker, men også et mødested for en gruppe af nu forhenværende medarbejdere i Danske Bank, som blev fyret den 5. februar. ”Vi var til møde med Danske Kreds efter fyringerne. Det var en ordentlig forsamling, så vi, der kom fra Brabrand, stimlede sammen og aftalte at mødes nede på Lynfabrikken”, fortæller Anette Overgaard, der efter ti gode år som testspecialist i Danske Bank ikke har lyst til at slippe et godt kollegialt sammenhold. ”Det kunne være super at holde kontakten ved lige og hjælpe hinanden med at komme ovenpå igen efter fyringen, så derfor blev aftalen at mødes på Lynfabrikken hver mandag klokken 11 og blive, indtil folk er gået videre til andre aktiviteter”, siger Anette Overgaard, der har gjort flittig brug af de redskaber, hun fik fra den coach, hun gik hos i forbindelse med den store konvertering af den finske bank i påsken 2008.

Coachen lærte hende at håndtere den slags stresssituationer.

Når man kommer til en svær situation, nytter det ikke noget at flygte, mener Anette Overgaard: ”Jeg mener helt klart, at man skal prøve at blive i situationen og smage på den, for på den måde at få en bedre afslutning på det hele”, siger hun om sine erfaringer, der kan bruges i netværksgruppen: ”Her kan vi hjælpe hinanden videre til den vision, at vi har en god fremtid foran os. Det ville være fantastisk, også fordi jeg er vanvittig glad for mine kollegaer, og vi har haft et rigtig godt sammenhold, så det er rart at mødes. Jeg får meget ud af at komme nede på Lynfabrikken, og hver gang jeg går derfra, er jeg bekræftet i,

gg 16 / Danske kreds / juni 09

Foto: Jacob Mark

Rundt om bordet sidder Jørgen Møller Pedersen, Niels-Peder Jensen, Martin Lorentsen og Anette Overgaard

Danske Kreds / juni 09 / 17

efter fyresedlen

”Det er rart at dyrke Lynfabrikken, når vi ikke længere skal møde på arbejde i Brabrand. Det er vigtigt, at jeg kommer væk fra min lejlighed, så jeg tager min pc med ned på caféen”

gg

at det er noget fremtidsrettet”, siger Anette Overgaard, der er ganske tilfreds med ikke at gå i baglås, men blive handlekraftig, når hun løber ind i en krise i sit liv.

Vi sidder ikke og rakker ned Når de mødes om mandagen i deres lille netværk, er det en kerne på 5-6 personer, der kommer oftest. Dagsorden er frit fra leveren. ”Eneste faste er mødetidspunktet klokken 11 hver mandag, men det er ikke noget med at melde afbud. Vi kommer, når vi kommer!

På dagsordenen er der altid et siden sidst, og er der én, der har fået job, så fejres det”, smiler Anette Overgaard og tilføjer, at der selvfølgelig kan komme malurt i glasset. ”Man kan blive ked af situationen. Egentlig vil vi noget andet end at mødes på Lynfabrikken, for vi har haft nogle gode år i banken.

Selv har jeg givet mig 180 procent for den bank, så vi sidder ikke

og rakker ned på Danske Bank. Det er mere konstruktivt”, forklarer Anette Overgaard og nævner, at de ofte taler om at komme i gang med uddannelse. Nogle taler om at tage en projektlederuddannelse, og alle hjælper hinanden med at holde øje med stillingsopslag.

Lynfabrikken er et fællesskab for forskellige kreative virksomheder. ”Det er rart at dyrke Lynfabrikken, når vi ikke længere skal møde på arbejde i Brabrand. Det er vigtigt, at jeg kommer væk fra min lejlighed, så jeg tager min pc med ned på caféen, hvor der er internetopkobling, så jeg kan sidde og arbejde med at skrive ansøgninger eller rette lidt på cv’et. Hele tiden holder jeg mig selv op på, at jeg skal fremad”, slutter Anette Overgaard.

Netværksforum for fyrede Danske Kreds har taget initiativ til at oprette et netværk for de afskedigede medarbejdere i Danske Bank. Der er oprettet et lukket forum på vores hjemmeside, www.danskekreds.dk. Her kan du se kontaktoplysninger på andre afskedigede medarbejdere, og du har mulighed for at debattere med andre om dine oplevelser.

Hvis du ønsker at have adgang til netværket og ønsker, at dine kontaktoplysninger fremgår på siden, skal du sende en mail

18 / Danske kreds / juni 09

til andol@danskekreds.dk om, at du ønsker at tilmelde dig netværket.

Det er kun de afskedigede medarbejdere, der har tilmeldt sig, der kan se andre afskedigedes kontaktoplysninger i dette netværksforum.

Foto: Jasper Carlberg

netværksmøder for de fyrede Danske Kreds bød på ”Det lille ekstra” med Connie Svendsen ved to netværksmøder for fyrede medarbejdere øst og vest for Storebælt

Af Hans Erik Rasmussen, kredsbest yrelsen

5. februar 2009 er allerede gået over i nyere historie som sorte torsdag, hvor vi tog afsked med 350 gode medarbejdere, som blev tilovers på grund af ledelsens beslutning om reduktioner flere steder i stabene.

Danske Kreds besluttede ret hurtigt, at de afskedigede, hvoraf mange ikke havde fået et nyt job, skulle have en værdifuld oplevelse, som de kunne bygge videre på.

Derfor arrangerede Danske Kreds to netværksmøder, et i Århus og et i Høje Taastrup, hvor repræsentanter for kredsbestyrelsen, og faglig konsulent Torben Glitzky var til stede.

Der blev givet en orientering om, hvordan man kunne komme videre i livet, og der blev snakket på kryds og tværs og dannet netværk. På mødet i Høje Taastrup var der også repræsentanter fra advokatsekretæruddannelsen til stede, og der var stor interesse for at høre om uddannelsen.

Men vi havde også besluttet, at der skulle være det lille ekstra.

Det fik alle i form af et indlæg fra Connie Svendsen, der er noget så sjældent som stewardesse og foredragsholder. Hun har en smittende positiv tilgang til livet. Således fortalte Connie Svendsen, hvordan hun var kommet gennem livet i medgang og modgang.

Lige fra hun som ganske ung havde en forretning på Amager, over Dyrehavsbakken som klovn til sit møde med Johnny Logan, der er tidligere vinder af det Europæiske Melodi Grand Prix.

I mellemtiden var hun også guide for Spies til grisefesterne og stewardesse. Dette var et indlevende indspark til forsamlingen, hvor Connie Svendsen delte ud af sine erfaringer og gode råd. Hele vejen brugte hun sit eget livsforløb til at vise, hvad positiv adfærd kan give af reaktion hos andre mennesker.

Danske Kreds / juni 09 / 19

Fleksibel arbejdstid

Fleks og timebank til alle

I de fleste afdelinger har lederen og tillidsmanden indgået en aftale om fleksibel arbejdstid, så alle medarbejdere har fået flekstid og en timebank til at spare timer op til senere brug. Heldigvis er det få chefer, der totalt har misforstået intentionerne. HR Service og Danske Kreds har evalueret ordningens første år, og man er tilfreds

Af René Holm, kredsbest yrelsen

Ved overenskomsten i 2008 fik Danske Kreds en aftale med ledelsen om fleksibel arbejdstid.

Protokollatet indeholder mange nye elementer omkring fleksibilitet, men for de fleste er det nok indførelsen af flekstid til (næsten) alle samt den nye timebank, som har haft den største interesse.

Lokalt skulle man mellem chef og tillidsmand indgå en aftale omkring flekstid. Rigtig mange steder tog man opgaven seriøst og forhandlede sig frem til en aftale, der tog højde for lokale forhold, men som også bevarede muligheden for fleksibilitet. Desværre har vi også oplevet HR-partnere, som udsendte en skabelon uden reel mulighed for at flekse, og som mange steder har haft held til at få chef og tillidsmand til at underskrive aftalen.

Mange chefer har også givet udtryk for deres modstand mod flekstid, da de mente, at det ville være det rene ”tagselvbord”.

Nogle af modstanderne viste sig fra den kreative side. Vi har set eksempler på afdelinger, hvor der var mødepligt til morgenmøder, men i stedet for et ugentligt møde var der daglige møder, så alle skulle være mødt senest kl. 8.45, selv om flekstidsaftalen gav mulighed for at møde senere. Efterfølgende har ledelsen endog truet med advarsler, fordi medarbejdere har tilladt sig at flekse om morgenen. En total misforståelse af intentionerne bag den fleksible arbejdstid.

Heldigvis er der også mange eksempler på gode og kompetente

20 / Danske kreds / juni 09

ledere, der har forstået meningen med fleksibilitet, og at medarbejderne kan yde en meget større arbejdsindsats, når de har det godt i hverdagen. Hvis vi tæller sammen, er der flere gode end dårlige historier at fortælle.

Enkelte afdelinger er ikke omfattet af flekstid, men der arbejdes fortsat på at nedbringe dette antal. Man kan alene være undtaget, hvis det er aftalt med Danske Kreds.

Timebanken er din egen Timebanken var et helt nyt tiltag, som skulle give den enkelte medarbejder fleksible muligheder for, i en vis udstrækning, at ”spare op” til senere afvikling. Timebanken kan afvikles som hele eller halve dage, sammenhængende dage, eventuelt som orlov i op til tre måneder.

Den tekniske udvikling tog uventet lang tid, hvilket forsinkede igangsætningen af timebanken til sidst på efteråret 2008.

Også her har der været modstand fra flere ledere, hvilket har givet sig udtryk i selvopfundne restriktioner. For eksempel skulle man pludselig nogle steder have afviklet alle opsparede flekstimer i samme måned, hvilket jo ikke var hensigten med aftalen.

For at imødegå dette indgik vi en administrativ aftale med Group HR, så den enkelte medarbejder må have 25 timer stående, uden at ledelsen kan anmode om nedbringelse af saldoen. Med andre ord kan man kalde de 25 timer for ”nulpunktet”.

Foto: Lars Bahl

Ifølge den tidligere overenskomst kunne man have en negativ flekssaldo på 25 timer. Da vi indgik den nye overenskomst, ønskede ledelsen ikke at videreføre denne bestemmelse. Kort tid efter igangsætningen var ønsket dog så massivt fra mange medarbejdere, at man gerne ville imødekomme ønsket alligevel, så det blev muligt for alle at have en negativ saldo i timebanken på op til 25 timer.

I første omgang kom ændringen alene til at gælde for dem med en flekstidsaftale, men efterfølgende er det blevet ændret til at gælde alle, som er omfattet af timebanken.

Ud fra de tilbagemeldinger, som Danske Kreds modtager, så er medarbejderne overvejende positive over for timebanken.

Ifølge aftalen er det den enkelte, der suverænt bestemmer, om de ønsker timer fra timebanken til udbetaling, blot skal nærmeste leder orienteres, når man sender anmodning igennem. Ikke desto mindre hører Danske Kreds, at enkelte chefer hævder, at der ikke må udbetales timer. Det er et brud med aftalen i VOK’en.

Status på ordningen Den 6. maj 2009 havde vi en evaluering af hele protokollatet med HR Service. I det store og hele var vi enige omkring problemerne.

Men vi konstaterede også, at der trods alt er tilfredshed med ordningen.

Foreløbig har ingen medarbejdere indgået aftale om at spare

timer op til en senere orlov, men enkelte har mere end 500 timer stående, hvilket jo er noget over de maksimale 300 timer. Alle med mere end 300 timer bliver kontaktet af deres leder for at aftale en afvikling/udbetaling. De få medarbejdere, der har en negativ saldo på mere end 25 timer, vil ligeledes blive kontaktet.

34 medarbejdere har søgt om at gå op i tid. Alle har fået ja.

Ingen medarbejdere har søgt nedsat tid ifølge protokollatet, men der er flere, som har indgået aftale om for eksempel børne-/ eller seniordeltid.

I forbindelse med at der er tillæg på merarbejde, der udføres uden for tidsrummet klokken 8.00-18.00, kan der være lidt tvivl om, hvornår man får tillæg. Hvis man eksempelvis vælger at tage hjem og hente børn klokken 16.00 og så logger sig på hjemmefra igen efter klokken 18.00, er man så berettiget til tillæg? Svaret er, at man bør registrere timerne, som om man havde arbejdet uafbrudt, så de to første timer vil fortsat være i forholdet 1:1.

Der er i øvrigt enighed om, at hverken ledelsen eller medarbejderne må spekulere i, hvornår merarbejdet udføres, for derved enten at undgå at betale tillæg, henholdsvis for at opnå betaling af tillæg.

Danske Kreds / juni 09 / 21

internationalt

fokus på ekstra lønkroner

Det var norsk inspiration fra Fokus Bank, der skærpede Danske Kreds’ fokus på de medarbejdere, der i flere år ikke har oplevet en stigning i det individuelle tillæg. Netop idéudveksling og forsøg på at finde best practice er væsentlige formål med det internationale fagforeningssamarbejde

Af C arsten Eiler tsen, kredsbest yrelsen

Da Danske Kreds i 2007 tog hul på forhandlingerne om den nye lønmodel, var det med frisk inspiration fra vores norske kollegaer i Fokus Bank i baghovedet. Og det var inspiration, der førte til et konkret resultat nemlig at vi fik sat fokus på de medarbejdere, som over en årrække ikke opnår del i de ekstra lønkroner, som hvert år er til disposition for forhøjelser af det individuelle tillæg.

Den oplevelse med international idéudveksling eller søgning efter best practice som vores arbejdsgiver kalder det er et godt eksempel på, hvad vores internationale samarbejde skal bruges til.

Derfor har Danske Unions besluttet at skabe et samlet overblik over, hvordan dine kollegaers løn i andre lande er skruet sammen.

Der kan være store forskelle, selvom vi arbejder i samme koncern, ligesom holdningerne til, hvordan en løn bør være sammensat, helt sikkert er forskellige.

Bonus til bedre tider Hvor meget udgøres af grundløn, og hvor meget af personlige eller jobrelaterede tillæg? Betyder anciennitet eller uddannelse noget for lønnen, eller er det udelukkende jobbets karakter? Og hvad mener de forskellige nationale og lokale fagforeninger og deres medlemmer om det?

Det er noget af det, vi ønsker at opnå viden om, fordi det kan give inspiration, og fordi det er væsentligt at kende til hinandens systemer og holdninger. Og så er det rigtig god viden at have, når de lokale HR-chefer begynder at diske op med argumenter som: ”I Norge er medarbejderne meget tilfredse med ….”, eller ”I Finland

22 / Danske kreds / juni 09

har brugen af individuelle tillæg vist sig at skabe øget medarbejderglæde”.

Vi har også spottet, at det i Danmark uddøde begreb overskudsdeling stadig forekommer andre steder. Det er interessant ikke mindst i betragtning af, at Danske Unions har accept fra koncernen om at diskutere bonus, som vi ser som en krydsning af individuelle tillæg og overskudsdeling. Bonus er ganske vist ikke den store artikel i øjeblikket til almindelige medarbejdere, men vi skal være klædt på til bedre tider efter finanskrisen.

Fratrædelse

kun frivillige tilbud gælder I disse finanskrisetider oplever vi jævnligt, at der opstår dilemmaer, når koncernens ønsker om medarbejdernes fratræden ikke harmonerer med medarbejdernes egne ønsker

Af C arsten Eiler tsen, kredsbest yrelsen

Foto: Scanpix

Måske gik du for et år siden og overvejede at stoppe i Danske Bank, måske havde du planer om at gå på pension eller efterløn, måske ville du prøve andre udfordringer, eller måske var der helt andre årsager. Og det er dit valg. Har du besluttet dig til at stoppe på en given dato, så meddeler du koncernen din beslutning i god tid. Måske laver I en fratrædelsesordning, eller også er der tale om en normal opsigelse fra din side.

Finanskrisen har dog haft mange ubehagelige effekter, som kan have betydning for dine planer om at stoppe. Måske er din friværdi og/eller pensionsformue faldet. Måske er udbuddet af andre job mindre. Og her er det vigtigt at understrege, at en aftale om fratrædelse først er en aftale, når den er indgået på skrift. Har du blot nævnt, at du overvejer at gå på pension, betyder det altså på ingen måde, at der er indgået en aftale om fratrædelse.

Opfordringer fra ledelsen En ting er medarbejderens eget ønske om at fratræde. Noget helt andet er, hvis din leder opfordrer dig til at stoppe med at arbejde.

Så gælder der klare regler: • Du skal tilbydes, at din tillidsmand deltager ved samtalen • Du skal have et tilbud om fratrædelse • Du bør vente med at underskrive et tilbud, før Danske Kreds har haft mulighed for at se det igennem Danske Kreds ønsker, at alle tilbud om fratrædelse skal være frivillige. Samtidig skal alle medarbejdere have mulighed for at søge en fratrædelse, hvis det er det, man ønsker. Vi ser også meget gerne, at du tilbydes både kompetenceudvikling og kursus i at søge andre job, hvis du skal videre i arbejdslivet.

Vi ønsker ikke at blande os i bankens drift. Til gengæld blander vi os bestemt i, hvordan medarbejdere behandles, når de bliver tilovers. Det skal nemlig foregå ordentligt og med respekt for både det menneske, der skal forlade arbejdspladsen, og for den indsats, vedkommende har leveret gennem en årrække. Heldigvis stemmer vores ønske rigtig godt overens med Danske Bank-koncernens kerneværdi om ordentlighed.

Danske Kreds / juni 09 / 23

Medlemsmøder i efteråret Formandskabet og sexolog Joan Ørting kommer ud til 12 medlemsmøder. Sæt kryds i kalenderen

Danske Kreds har planlagt medlemsmøder i efteråret 2009. Formandskabet vil sammen med kredsbestyrelsen komme ud til disse medlemsmøder. Vi har aftalt med sexolog Joan Ørting – kendt fra tv – at hun kommer med et indlæg om ”Energi på jobbet – glæde i hjemmet”.

Hold øje med hjemmesiden for tilmelding. Hvis du allerede nu tilmelder dig nyheder på hjemmesiden under fanebladet ”Nyheder”, vil du få en mail, hver gang der bliver lagt nyheder på vores hjemmeside.

DATO 21. september 2009 22. september 2009 23. september 2009 28. september 2009 29. september 2009 19. oktober 2009 26. oktober 2009 4. november 2009 2. november 2009 9. november 2009 24. november 2009 ??

24 / Danske kreds / juni 09

STED Aalborg Aarhus Esbjerg København Vejle Slagelse Hillerød Herning Taastrup København Odense Bornholm i samarbejde med Kreds Øst

Velkommen i FinansForbundet!

- en moderne FagForening For it-medarbejdere i den Finansielle sektor

en moderne bank er i dag en højteknologisk it-virksomhed, og den finansielle sektor bliver i stigende grad båret af nogle af landets bedste it-medarbejdere. det mærker vi også i Finansforbundet – hvor vi siden 2001 har oplevet en stigning på over 50 % i antallet af it-medarbejdere blandt vores mange tilfredse medlemmer.

Vi sikrer dig god løn og ordentlige arbejdsvilkår!

Vi har en god dialog med sektorens arbejdsgivere, og vi forhandler altid en rigtig god overenskomst igennem. som medlem af Finansforbundet bliver du helt grundlæggende behandlet ordentligt af din arbejdsgiver.

finanskrisen. som medlem hos os, får du hjælp og service, når du har mest brug for det.

Vi arbejder for en bedre verden!

Hos Finansforbundet arbejder vi bl.a. for Csr, work-life balance, grøn it og for internationalt sammenhold. som medlem hos os, er du med til at gøre en forskel.

Vi giver dig indflydelse på din hverdag! i finansielle virksomheder er det Finansforbundet, der forhandler aftaler om løn og arbejdsvilkår med Fa, og vi har tillidsfolk placeret lokalt, der altid er parat til at hjælpe. som medlem hos os får du indflydelse på de afgørende elementer i din arbejdssituation.

Vi har tilbud, der matcher forskellige livsfaser!

Finansforbundet arbejder for fællesskab og tryghed - men vi kombinerer det med fleksibilitet og valgfrihed. som medlem hos os får du service og tilbud, der matcher skiftende livsfaser og livssituationer.

Vi slipper ikke vores medlemmer!

Vi arbejder benhårdt, når der fyres eller outsources medlemmer – vi har eksempelvis hjulpet rigtig mange videre hurtigt her under

Vi kender både it-folkenes hverdag og den finansielle sektors udvikling!

Finansforbundets it-klub har direkte kontakt og føling med it-medarbejderne i sektoren.

som medlem hos os får du både it & finans indsigt på højt niveau. bl.a. via vores prisbelønnede månedsblad Finans.

Vi giver value for money! det koster 225 kr. om måneden at være medlem af Finansforbundet – det er et af de landets laveste kontingenter. kontingentet er fradragsberettiget, og du kan snildt tjene dit kontingent hjem igen, hvis du benytter dig af vores særdeles fordelagtige tilbud på bl.a. forsikringer.

Vi samarbejder desuden tæt med arbejdsløshedskassen FtF-a, og også a-kassekontingentet hører til blandt landes laveste.

Du kan læse meget mere om Finansforbundet på www.finansforbundet.dk.

Danske Kreds / juni 09 / 25

sommersider

BANK Novelle af for fatter Pia Juul

V

i fulgtes ad, min moster og jeg, op til hovedgaden, mens min mormor sov til middag. Det var sommer, jeg skulle hæve en check, og hun gik med. Hun havde kroget sin arm under min, og jeg var ikke vant til at gå sådan med nogen, men jeg kunne godt lide det, selvom jeg var lidt øm, og selvom det ikke var helt nemt at gå i takt, og når vi gik i utakt, fik jeg lyst til at vriste mig fri.

På vejen pegede hun på et gavlvindue i en villa. "Deroppe", sagde hun teatralsk, "havde min forlovede og jeg lagt billet ind på en lejlighed".

Jeg så forbavset derop. "Har du været forlovet?", sagde jeg, og hun smilede hemmelighedsfuldt et øjeblik. "Gud være lovet, det ikke holdt", sagde hun. "Så havde jeg måske boet her endnu, hvem ved?", og hun så op mod vinduet, hvor muligvis ingen boede nu.

Ruden var mørk og blank, der var ingen tegn på liv.

Hun gik med helt ind i banken og snakkede med mig, mens jeg stod i kø. Da jeg bad om kontanter for checken, stod hun skråt bag mig og holdt sig tilbage. Alligevel holdt jeg vejret og håbede, hun ville være tavs, da jeg så de seks tusindkronesedler ligge foran mig på skranken.

Jeg samlede dem sammen, sagde tak, puttede dem i tegnebogen og vendte mig for at gå ud. Vi så ikke på hinanden og gik i tavshed ned ad gaden, helt hen til kirkepladsen, før hun sagde noget. "Gav han dig sekstusind?", sagde hun.

"Ja", sagde jeg.

"Men var checken ikke på fem?"

"Jo".

Vi gik lidt videre.

"Jeg får jo meget bedre råd til kameraet nu", sagde jeg.

"Og så kan du alligevel købe vidvinklen", sagde hun.

Solen skinnede. Kastanjetræerne på pladsen havde udsprungne lys.

Kameraet var lagt til side til mig, det var det første rigtige kamera, jeg havde ejet. Min moster havde forstand på den slags,

26 / Danske kreds / juni 09

hun havde hjulpet mig med at finde ud af, hvilket et jeg skulle have.

"Det er bare det", sagde hun, da vi kom ud af fotoforretningen. "Jeg ved, fra dengang din mor arbejdede i en bank, hvor forfærdeligt det var, når kassen ikke stemte".

"Jeg ved det godt", sagde jeg.

"Vi siger det ikke til mormor", sagde hun.

"Heller ikke til mor", sagde jeg. Vi grinede. Jeg tog mig til siden. Hun sendte mig et blik.

Mormor gik og stillede kopper på havebordet under den lilla syren. Vi kunne se, hvor langsomt hun bevægede sig omkring, men kopperne var de samme, dugen og bordet var som altid. Græsset var højt. "Så ligger der nok sne, når vi ser dig igen", sagde min moster. Vi stod i indkørslen og vinkede ind i haven. Mormor satte en hånd over øjnene.

Kameraet hang på min skulder og tyngede uvant. Det havde split­screen. Jeg fandt min mormor i søgeren, trak hende tættere på. Hvor var hendes hår tyndt, jeg kunne se hovedbunden lyse gennem permanenten, da hun vendte sig om. Klik. Hvilken vidunderlig lyd. Sådan skulle jeg nu have min mormor med mig.

"Tager du kaffebakken med ud?", kaldte hun, da jeg gik ind ad havedøren.

Stuen lå i halvmørke. Der stod radiogrammofonen, et helt møbel. Lang lukketid, stille skarpt, klik. Billederne af mig og min mor og min moster i rammer på

gg

Danske Kreds / juni 09 / 27

Om forfatteren Pia Juul er forfatter og debuterede i 1985. Hun har opnået stor anerkendelse som novelleforfatter blandt andet med samlingen ’Dengang med hunden’ og har netop udgivet romanen ’Mordet på Halland’. Pia Juul har modtaget en lang række litterære priser.

gg

reolen. Klik. Fotoalbummene med frynser, de lå på en hylde under sofabordet. Klik. Jeg skulle ud på min første lange rejse om to dage, og jeg var her for at sige farvel. Jeg kom hjem igen til jul.

Men hvordan så verden ud til den tid. Køkkenet. Det lille bord, vi altid spiste ved. Klik. Skabet med marmeladekrukkerne. Klik. Spanden med Tupperware. Køkkenbakken. Klik.

Jeg gik ind i soveværelset, der var altid så koldt. Min morfars seng var fjernet, hendes seng stod langs væggen og så ensom ud.

Hvis nu hun døde, mens jeg var væk. Klik. Skabene, jeg åbnede lågerne og så på de hvide stabler, viskestykker, duge, morfars undertøj, jeg tog en undertrøje ud. Den ville jeg have. Jeg gik ud i køkkenet efter bakken. Der stod kaffekanden, kagerne og tre lyseblå servietter. Når vi var ved stranden, da jeg var barn, kom min mormor gående med kaffen op over klitten. Hun havde det hele i en kurv, og hun havde en stor stråhat på hovedet. Hvor var den nu?

"Jeg lod den ligge i sommerhuset, da jeg solgte det", sagde hun. "Åh nej”, sagde min moster og skænkede kaffen. ”Har du ondt?”, sagde hun, da jeg satte mig ned. Jeg drak af min kaffe. ”Jeg ville godt have haft den stråhat”, sagde jeg, ”eller bare have fotograferet den”. ”Jeg tror da, jeg har et billede af den et sted”, sagde min mormor. ”Men så sidder den nok på hovedet af mig”.

Vi lo. Min moster så på mig. ”Har du ondt, når du griner?”, sagde hun. ”Det er bare – ” sagde jeg.

Vi drak kaffen. Syrenerne duftede. Ville jeg komme til at sidde her igen til næste sommer? ”Jeg synes, det er meget fint af Mikkel, at han lader dig rejse væk så længe”, sagde min mormor.

28 / Danske kreds / juni 09

Min moster rettede sig straks op. ”De er da hverken gift eller forlovet – eller – han ejer hende da ikke!” ”Nej, men ... du ved da godt, hvad jeg mener. Det er ikke alle forhold, der kan holde til sådan en lang adskillelse!” ”Vi ved jo heller ikke endnu, om det holder”, sagde jeg og nippede til kaffen.

Vi skulle sove på min mors gamle værelse. Der stod to enkeltsenge, der var køligt, og der lugtede hengemt, men der var lagt rent på, hvidt sengelinned med mellemværk. Vi børstede tænder ved vaskekummen i hjørnet. Der var en rød stribe under vandhanen. Vi skyllede og spyttede.

Jeg tog tøjet af henne i hjørnet, hvor det var halvmørkt. De to sengelamper var tændt, min moster missede lidt med øjnene mod mig. ”Nej, hvad har du gjort ved dig selv?”, sagde hun. Jeg skyndte mig at trække natkjolen ned over hovedet, men jeg var nødt til at gøre det forsigtigt. ”Det er bare – ”, sagde jeg. ”Er du faldet?”, sagde hun.

Jeg satte mig på sengekanten og svingede langsomt benene op. Dynen var kold, jeg krøb forsigtigt sammen. Hun slukkede sin lampe. ”Hvordan skete det?”, sagde hun. ”Åh, det var bare – ”, sagde jeg. ”Mikkel kom bare til det. Jeg tror ikke, han mente noget med det, eller, han ville helt sikkert ikke have gjort det, hvis han vidste, jeg ville slå mig sådan. Han blev så vred en aften, over det med at jeg rejser, han skubbede mig bare, men så væltede jeg over i et bord. Jeg var på skadestuen. Det var et ribben. Og så de blå mærker”. Jeg tav. Hvorfor sagde hun ikke noget? Hun trak vejret roligt. Jeg drejede hovedet. Hun sov. ”Men nu rejser jeg i hvert fald”, sagde jeg.

spørgehjørnet Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere sidder klar ved tastaturet.

ferie og deltid Vi er to kollegaer, der har valgt at gå på seniordeltid med virkning fra 1. januar 2009.

Min kollega har valgt at arbejde 32 timer om ugen, således at han arbejder 1 time mindre alle ugens dage.

Jeg har derimod valgt at gå ned på 30 timer om ugen, således at jeg holder helt fri hver onsdag.

I forbindelse med ferieplanlægning i 2009 har vores chef fortalt os, at min kollega fortsat har ret til at holde 25 arbejdsdages ferie i henhold til ferieloven, mens jeg kun kan afholde 20 feriedage i henhold til ferieloven.

Jeg tror at chefen tager fejl for jeg har jo også arbejdet på fuld tid i hele 2008 og mener dermed at have optjent ret til 25 arbejdsdages ferie.

Senior Svar Kære senior Det er din chef, der har ret.

Hvis du er ansat på deltid med 5 arbejdsdage pr. uge gælder samme regler som for fuldtidsansatte.

Er du derimod ansat på deltid med arbejdsfrie dage, afholder du ferie forholdsmæssigt.

Deltid Arbejder du på deltid 5 dage om ugen, følger du de samme regler for ferie som ansatte på fuldtid.

Arbejder du ikke hver dag, har du kun ret til et forholdsmæssigt antal feriedage i forhold til en ansat på fuld tid, der har 260 arbejdsdage om året.

Uanset om du har ret til 25 feriedage eller mindre, så vil lønsystemet vise, at du har optjent 25 feriedage. Når du indberetter ferie skal du derfor også indberette feriedage, der bliver holdt i friperioderne.

Eksempel En medarbejder på deltid, der arbejder 4 dage om ugen, har reelt kun optjent 20 feriedage, men har fået tildelt 25 feriedage.

Når medarbejderen holder ferie, skal der for hver 4 dages holdt ferie, indberettes en ekstra feriedag for en arbejdsfridag.

Hvis en medarbejder arbejder på deltid, 4 dage om ugen i optjeningsåret, men er gået op på fuld tid når ferien skal afholdes, så har han/hun ferie i 25 dage.

Særlig feriegodtgørelse Jeg har lige modtaget min lønseddel for maj måned samt en særlig feriegodtgørelse. Hvordan beregnes den særlige feriegodtgørelse?

Svar Hvordan den særlige feriegodtgørelse beregnes, finder du i overenskomstens § 15 stk. 5.

Når den særlige feriegodtgørelse i 2009 er lidt større end i 2008, selv når bortses fra lønstigningen i perioden, skyldes det, at den

særlige feriegodtgørelse blev forhøjet med 0,25 procent som et resultat af overenskomstfornyelsen i 2008.

Koncernen betaler således et særligt ferietillæg på 3,50 procent, hvilket er 2,50 procent mere end det særlige ferietillæg, som ferieloven bestemmer, at arbejdsgivere skal betale. Tillægget bliver beregnet af bruttolønnen i optjeningsåret, reduceret med udbetalt særligt ferietillæg og bliver udbetalt senest den 1. maj.

Danske Kreds / juni 09 / 29

Afholdelse af ferie

Generelt Du har ret til ferie i henhold til reglerne i ferieloven og overenskomsten.

Der skelnes mellem 2 begreber: 1. Optjeningsåret - er fra den 1. januar - 31. december og giver ret til ferie i det følgende ferieår.

2. ferieåret er fra den 1. maj til den 30. april efter optjeningsåret.

Du optjener 2,08 feriedag pr.måned. Har du været ansat hele året, har du optjent 25 arbejdsdages ferie.

1

6

Vind biografbilletter og popcorn!

9

3 8

1

4

9

1 7

8 4 5

3

7 2 6

Du har ret til 25 arbejdsdages ferie i et ferieår.

De 15 dage er hovedferien, som du har ret til at holde i sammenhæng fra den 1. maj til 30. september.

Du har pligt til at holde hovedferie i minimum 10 sammenhængende arbejdsdage.

De sidste 10 dage er restferien, som normalt holdes i perioden 1. oktober til 30. april. Du har ret til at holde minimum 5 arbejdsdage i sammenhæng.

Du kan efter aftale med din leder aftale andre opdelinger af ferien.

Arbejdsgiver og medarbejder har pligt til at overholde ferielovens bestemmelser.

6

7 2

9

5

2

Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lodtrækningen om 2 x 2 biografbilletter med popcorn. Du skal sende løsningerne til Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”.

Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest 7. august 2009.

Vinderne får direkte besked, og navnene oplyses i næste kredsblad.

9

1

Løsning på krydsord Navn: Afd. Reg. nr.: Postadresse:

30 / Danske kreds / juni 09

CPR-nr.:

krydsord SÆTTE FAST KRISTEN BØN

PUKLET

COWBOY- ÆRESORD STYRE STOF ET LAND

FØR W

ARRIG

LAVE VERS

1

KÆRTEGNE

STÅR PÅ FRANSK BIL

UKLARE

KASTE

LÆNGST UDE

HADE FØLETRÅD SNOR PIZZAKRYDDERI

FRØS NED

DYT NYDELIG

ÆGTEMÆND

BARBIES VEN

PÆNE

KAJER 7

FISKEFLOKKE

5

PYTTER

FORSØRGER FLINK 2

FORNØJER

FEMTE BOGSTAV

SVERIGE

BLODÅRE

TIDSMÅLEREN

STUMT

SÆRE PENGEGAVEN

UJÆVN

TELEFONLYD

BLUNDE

VÆLGE

BAG

PAPEGØJE

MYREBOER

RUTE

MØBEL SUR RELIGIØS SANG

INDGANGEN UDDANNER TÅBE SPIDSE PLANTEDELE

MØDES

4

ELEKTRICITET RØDGUL 6

100 CM MOLEKYLEDELE GIVE DIE

SMYKKESTEN HUNDELYD

ROMERTAL 5 HØSTREDSKABET

LOVLIGE BJERGSTRØM SPINDEREDSKABET TILTALE

BÆLTER OLSENBANDELEDER

3

HUNDEFOD

FERIEØ OLYMPISKE LEGE

I LIVE

ANGIVE FØRST I NAT

SANDBANKERNE

BUK SUPERMANS LOGO

8

DIGTENE

Vinderne fra kredsbladet april 2009, sudoku vindere: Vivi Keller Ettrup, Hvidovre Verner Jensen, Skive Vinderne fra kredsbladet april 2009, krydsordsvindere: Grethe Aggergaard, Herlev Vivi Karberg, Næstved

Danske Kreds / juni 09 / 31

HIT MED DIT BEDSTE SOMMERFERIEBILLEDE Send os dit bedste sommerferiebillede, og du er med i konkurrencen om tre gode præmier.

Send dit sommerferiebillede til: mail@danskekreds.dk, skriv ”sommerferiebillede” i emnefeltet. Sammen med billedet vil vi gerne have et par linjer om, hvor billedet er taget, samt en lille historie til billedet.

Husk at skrive din e-mail og telefonnummer.