Medlemsblad for Danske Kreds nr. 3/2010 by Finansforbundet

M e d l e m s b l a d f o r d a n s k e k r e d s / e n v i r k s o m h e d s k r e d s i f i n a n s f o r bu n d e t / o k t o b e r 2 010

To arbejdssteder/3 Corporate Responsibility/6 Digital ÂBanking/8 Kundelinjen/10 Uddannelse og udvikling/12Â Hvor sikker er du pĂĽ dine kompetencer?/Indstik Ferienovelle/16 Tillidsmandsseminar/18 Fagligt/20

leder Per Alling Toubro Formand

gule kort har udløbsdato Det sidste halve år har Danske Kreds haft mange henvendelser fra medlemmer, som har fået et gult kort på arbejdet. Grundlaget for advarslerne spænder bredt. Der har eksempelvis været tale om medarbejdere, som ifølge ledelsen har udvist illoyal adfærd, overtrådt en forretningsgang, haft for meget sygefravær, eller som ikke har leveret en tilfredsstillende arbejdsindsats. En advarsel er et krav fra arbejdsgiveren til en medarbejder om, at denne skal ændre adfærd. En advarsel er også, såfremt den er saglig, en legal ret fra arbejdsgiveren om at indlede en afskedigelsessag, hvis medarbejderen ikke efterlever advarslen. Som faglig organisation kan vi ikke forhindre, at en medarbejder får en advarsel. Men vi kan opfordre lederen til grundigt at overveje, om en advarsel er berettiget, og hvordan den skal kommunikeres til medarbejderen. Desuden vil vi minde om, at medarbejderen har krav på at have sin tillidsmand med til en advarselssamtale. Det er aldrig sjovt at få en advarsel. Det kan betyde utryghed, forvirring og give arbejdsglæden et ordentligt dyk. Nogle medarbejdere kommer ud fra en advarselssamtale uden at forstå, hvad de præcis har gjort galt. Dermed forstår de heller ikke, hvad de skal gøre for at blive lukket tilbage i varmen igen. Vi har på det seneste oplevet flere ledere bruge fænomenet ”en påtale” over for medarbejdere. En påtale består i, at en medarbejder bliver kaldt ind til en samtale, hvor der foregår en form for

Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk

2 / Danske kreds / oktober 10

Redaktion: Per Alling Toubro (ansv.) Sanne Lauridsen Mette Harboe Tina Birch Carsten Rasmussen

irettesættelse, som ikke er særlig konkret og heller ikke skrives ned. Af de påtaler, vi har oplevet, har det ikke været klart, hvad deres funktion er. Er det et vink til medarbejderen om, at der kan komme en advarsel, hvis ikke man retter ind? Eller er det snarere ment som en reel advarsel, der bare ikke er så konkret, som den bør være? Danske Kreds gør opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt at give uklare vink om utilfredsstillende adfærd hos medarbejderne. Danske Kreds vil gerne opfordre til, at arbejdsgivers kommunikation omkring advarslen er så tydelig som muligt. Først og fremmest skal advarslen være skriftlig, og det skal klart fremgå, hvilken forbedring der kræves af medarbejderen. Medarbejderen skal oplyses om, hvad konsekvensen er, hvis advarslen ikke efterleves. Kommer opsigelse i så fald på tale? Eller er der andre skridt, inden det når så vidt? Sidst er det vigtigt, at det gule kort har en udløbsdato. Vi har flere gange oplevet, at ledelsen glemmer at tage initiativ til at drøfte advarslen på et senere tidspunkt og give medarbejderen en status på, hvordan det går i forhold til den påtalte adfærd. Medarbejderen skal ikke kun have en opfølgning, hvis adfærden fortsat ikke lever op til forventningerne, og det røde kort falder. Medarbejderen skal også have det at vide, når pladsen på holdet er sikker igen.

Redaktionen afsluttet: 24.09.2010 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikationsudvalget som mail eller brev. Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Quickly Tryk A/S

Forsidefoto: Stig Stasig Oplag: 13.000 Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen

To arbejdssteder Vi arbejder en del over, måske lige i overkanten, siger Michael Ålbæk Jensen

Foto: Stig Stasig

Møder i moderfilialen Når filialer får reduceret åbningstiden og kun skal tage sig af rådgivning, bliver medarbejderne henvist til at arbejde i to forskellige filialer på samme dag. Sådan er det for Michael Ålbæk Jensen i Fensmark ved Næstved Af journalist C arsten Rasmussen

For ikke så mange år siden var bankfilialer mere udbredte end 7-Eleven-butikker, men stille og roligt skærer Danske Bank antallet ned. På ti år har Danske Bank lukket over 300 filialer, i takt med at kundernes bankvaner har ændret sig, så antallet af filialer i 2010 er nede på 318. Samtidig har Danske Bank øget antallet af kassefri afdelinger, hvor kunderne selvsagt ikke længere står ansigt til ansigt med kassedamen og hæver kontanter. Og senest er der eksempler på, at en mindre filial gøres til rådgivningsfilial, hvor medarbejderne så skal møde om morgenen i ”moderfilialen” for ved frokosttid at begive sig til den lille rådgivningsfilial, der kun er åben om eftermiddagen. Den udvikling er netop slået igennem i en lille filial i Fensmark, hvor de var ansat to rådgivere og en servicemedarbejder, indtil der pludselig kom en meddelelse fra ledelsen. ”Vi får besked på, at vores kassefunktion skal lukkes, og vi skal ændres til rådgivningsfilial, så folk ikke kan sætte penge ind hos os eller få betalt girokort eller ajourført bankbøger. Desuden skal vores servicemedarbejder ind at arbejde i Næstved”, fortæller

kunderådgiver i Fensmark Michael Ålbæk Jensen, der efter 12 år i Danske Bank får den besked, at han skal arbejde inde i Næstved fra klokken 8.45 til klokken 12, for så at køre til Fensmark, hvor de to rådgivere skal være klar til at åbne klokken 13. Bilen kører klokken 12 ”Beslutningen er truffet! Det var beskeden, vi fik fra ledelsen”, siger Michael Ålbæk Jensen, der undrede sig, fordi kundetilfredsheden i Fensmark lå ganske flot, så de bad om en snak med regionledelsen, hvor de spurgte ind til, hvorfor de ikke var inddraget i planlægningen. Om baggrunden blev der henvist til en bedre videndeling og rådgivning, når de to rådgivere i Fensmark kan dele viden med kolleger i Næstved. Desuden ønskede afdelingen i Næstved at gøre brug af den ressource, som servicemedarbejderen var i Fensmark. ”Måske kunne de have lagt planerne frem og inddraget os i, hvordan vi sammen kunne gøre det her til en succes. Vi er trods

Danske Kreds / oktober 10/ 3

To arbejdssteder

Måske kunne de have lagt planerne frem og inddraget os i, hvordan vi sammen kunne gøre det her til en succes. Vi er trods alt erfarne rådgivere, og vi er ikke blinde for udviklingen Michael Ålbæk Jensen

gg alt erfarne rådgivere, og vi er ikke blinde for udviklingen. Vi var en godt sammentømret afdeling med en god indtjening, så vi var ikke glade for at skulle forringe servicen over for kunderne”, siger Michael Ålbæk Jensen. Hver morgen møder Michael Ålbæk Jensen i afdelingen i Næstved og indgår i et team på lige fod med de andre medarbejdere. Det var så meningen, at de kunder, som teamet har, også er kunderne fra Fensmark, men det er ikke noget, der kører på nogen som helst måde endnu. Klokken 12 går turen til Fensmark med egen bil. Transporten fra Næstved til Fensmark bliver betalt af banken. Det at rejse i arbejdstiden anses ikke for en væsentlig vilkårsændring, da rådgiverne får tid og transport betalt. Kunderne kommer alligevel I Fensmark står kunderne parat. ”Det var meningen, at vores tid derude skulle gå med kundemøder, men sådan er hverdagen jo ikke, for der er kunder med en masse spørgsmål, som vores tidligere servicemedarbejder kunne klare ved skranken. Nu er det sådan, at selv om vi sidder i møde, kan vi komme i den situation, at vi må gå fra mødet for at ekspedere de kunder, der står ved skranken”. Der er ikke lås på døren, og kunderne skal også vænne sig til, at filialen kun er indrettet til rådgivning. ”Jeg er udmærket klar over, at kunderne har netbank, som de kan ekspedere sig selv i, men det ændrer jo ikke det faktum, at kunderne ofte har et kort spørgsmål, som kan udvikle sig til en længere samtale, når de lige kommer ind forbi afdelingen. Indtil nu har vi haft en servicemedarbejder, som kunne tage fra ved skranken, svarende til måske syv timer om ugen. Sammenholdt med vor transporttid og de delopgaver, som servicemedarbejderen ordnede for os, svarer dette til cirka 12-14 timer, som vi nu skal finde i vores arbejdsuge. Så på den måde har vi faktisk en masse arbejde, som vi skubber foran”, siger Michael Ålbæk, der dog sam-

4 / Danske kreds / oktober 10

men med sin kollega fik gjort ledelsen opmærksom på problemet, og det har hjulpet. Så for tiden har de en servicerådgiver med ud til Fensmark, og der arbejdes på en løsning. ”Vi arbejder en del over, måske lige i overkanten. I hvert fald har den første tid taget hårdt på os, men nu tror jeg, at ledelsen er begyndt at lytte til os”. Ofte vil der være sager og papirer, som rådgiveren arbejder med, der skal bruges næste dag, hvor han møder i ”moderfilialen”, men Michael transporterer ikke selv papirer mellem de to afdelinger. ”Min kollega, der bor i byen, tager op i afdelingen og tager ting og sager med ind til Næstved. De papirer, vi skal bruge, har vi pakket ned i forvejen”, understreger Michael Ålbæk Jensen. I afdelingen i Næstved er der cirka 35 medarbejdere. De to rådgivere fra Fensmark kommer godt ud af det med deres team, som de kan sparre og dele viden med, samtidig med at de får et indblik i, hvordan arbejdet og strukturen er i en anden afdeling. Når de om eftermiddagen kun er to mand, begrænser det selvsagt muligheden for at kunne gå en eller to timer, hvis en medarbejder har brug for det. Men de har samme rettigheder, som alle andre i Danske Bank. Hvis de har brug for fri, må ”moderfilialen” stille med en afløser. Danske Kreds har spurgt banken, hvordan banken ser på sikkerheden med bemanding med kun to personer. Hertil har banken oplyst, at ”direktionen har givet tilladelse til, at vi har filialer med ganske få medarbejdere”. Hermed er der ingen regler om, at der skal være to personer til stede i filialen.

Gå HJeM-MØDeR HOS

IT-k Lubben DebaTeMne: DIGITaL bankInG OG aRbeJDSMILJØeT

eR Du e-STReSSeT? HvOR ManGe e-MaILS I InbOxen kan Du kLaRe OM DaGen? Den finansielle sektor er ligesom det øvrige erhvervsliv præget af digitalisering inden for en lang række forskellige områder. Digitaliseringen medfører ændrede forretningsgange, skaber optimeringer & effektiviseringer, giver nye forretningsmæssige muligheder, og skaber ikke mindst muligheder for nye dialogformer mellem de ansatte og kunderne. Men digitaliseringen er på godt og ondt også medvirkende til at transformere det daglige arbejdsmiljø! IT-klubben sætter derfor nu fokus på de daglige arbejdsmiljøkonsekvenser som følge af digitaliseringen. Der sker ved to debat-gå-hjemmøder i hhv. Silkeborg og københavn. På møderne kan du høre forskere fra RuC og fra Syddansk universitet fortælle om deres forskningsresultater på området – og samtidig vil der være debat, hvor du kan give input til forskerne og til Finansforbundet.

Debatmøderne afholdes i Silkeborg den 15. november, og i københavn den 17. november. begge steder fra kl. 17.00 til ca. 19.30 med følgende program: 17:00 - 18:00

Er det dig eller din indbakke der styrer? v/adjunkt anette Grønning, Medievidenskab Syddansk universitet

anette Grønning har skrevet en ph.d. om e-mail som interaktionsform med udgangspunkt i forsikringsbranchen og er medforfatter til bogen ”e-mail-kommunikation”. Hun er forsker og debattør med særlig interesse for e-mail, chat og sms i professionel sammenhæng.

18:15 - 19:15

IKT i spændingsfeltet mellem selvledelse og standardisering, når arbejdet bliver mere grænseløst – Er tendensen indenfor brugen af IKT-systemer i finanssektoren udviklende eller ødelæggende for arbejdsmiljøet? v/ Ph.d. Lektor Henrik Lambrecht Lund, Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, RuC

Henrik Lambrecht har bl.a. medvirket til forskningsprojektet ”IT, køn og psykisk arbejdsmiljø i administrativt arbejde”, hvor der fokuseres særskilt på arbejdsmiljøkonsekvenserne som følge af digitaliseringen i den finansielle sektor.

19:15 - 19:30

Debat & spørgsmål

Læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

Danske Kreds / oktober 10/ 5

Corporate Responsibility

beskyt medarbejderne Corporate Responsibility betyder i Danske Bank, at koncernen ikke alene ønsker at være mere ansvarlig i forhold til klimaet og samfundet, men også ansvarlig i forhold til medarbejdernes arbejdsvilkår og trivsel Af Mette Harboe, sekretariatet

Danske Bank-koncernen er i de senere år blevet mere opmærksom på vigtigheden af en ansvarlig gøren og laden. Derfor arbejder koncernen målrettet med Corporate Responsibility, og som man kan læse i den seneste CR-rapport fra 2009, skriver Peter Straarup under på, at dét forhold, at virksomhedens handlinger skal være ansvarlige, har helt afgørende indflydelse på koncernens forretningsmodel. I Danske Kreds vil vi med oprettelsen af en ny arbejdsgruppe søge at påvirke koncernens CR-relaterede beslutninger, der har betydning for medarbejderne. Medarbejdere og CR-politik Danske Bank udgiver hvert år en CR-rapport, der beskriver koncernens indsatser på områder, der rækker ud over bankforretningen. Rapporten henvender sig primært til investorer og andre særligt interesserede. I rapporten kommer koncernen ikke alene omkring indsatser for at blive en mere ansvarlig forretning i forhold til klima og samfundet generelt, men også indsatser i forhold til medarbejderne. Blandt andet beskriver rapporten koncernens initiativer og holdninger i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere, bonusordninger og røveriforanstaltninger. Her er der tale om områder af Corporate Responsibility, som berører Danske Kreds’ arbejdsområde og interesser på medarbejdernes vegne. En vej til indflydelse I erkendelse af, at CR-indsatsen er et område, som koncernen har stigende opmærksomhed på, har Danske Kreds nedsat en arbejdsgruppe, der specifikt skal beskæftige med CR og påvirkning af de CR-initiativer, der vedrører medarbejdernes arbejdsvilkår og trivsel. Medlem af kredsbestyrelsen Peter Gaardsdal deltager i arbejdsgruppen, og han forklarer:

6 / Danske kreds / oktober 10

”Danske Kreds er i dag involveret i CR-politikken gennem samarbejdsudvalget, men på de fleste områder er vi i dag ikke en aktiv part i forhold til udviklingen, vedligeholdelsen eller implementeringen af CR-politikken. Det vil vi gerne lave om på”. Ufarligt at sladre I første omgang har arbejdsgruppen sat luppen på koncernens CRrapport for at se, hvor Danske Kreds kan bidrage til, at bankens gode hensigter gavner medarbejderne i praksis. Et eksempel er whistleblowing, hvor Danske Kreds mener, at medarbejderne kan tilgodeses i endnu højere grad, end de bliver nu. Whistleblowing handler om at gøre opmærksom på uhensigtsmæssige, eventu-

Peter Gaarsdal, Danske Kreds

”Det er meget fint, at banken med sin tilgang til whistleblowing gerne vil beskytte medarbejderne, men kunne man ikke beskytte dem endnu mere?”

elle ulovlige forhold i forretningen, og det er et begreb, der høres oftere i sektoren efter finanskrisen. Krisen har hevet tæppet væk under banker, hvis risikable finansielle adfærd ikke har været kendt, før det var for sent. I anerkendelsen af, at det ofte vil være medarbejderne, der får nys om problemer i bankdriften, har koncernen gjort det obligatorisk for medarbejderne at rapportere om eventuelle problemer. I CR-rapporten står det klart og tydeligt, at en medarbejder, der angiver problemer, ikke må udsættes for negative sanktioner. De oplysninger, som medarbejderen har tilvejebragt, skal til enhver tid behandles fuldt fortroligt. I den forbindelse siger Susanne Arboe fra Kredsens CR-arbejdsgruppe:

”Det er meget fint, at banken med sin tilgang til whistleblowing gerne vil beskytte medarbejderne, men kunne man ikke beskytte dem endnu mere? Var det en idé, at man tilknyttede et uvildigt organ, som kunne høre medarbejderne i forhold til uhensigtsmæssigheder i bankdriften, så de ikke skulle gå igennem et internt system for at blive hørt?” Flere kvinder i ledelse Et andet område, hvor Danske Kreds vil påvirke CR-indsatsen, er i forhold til andelen af kvindelige ledere i koncernen. Danske Bank har anerkendt den skævhed, der ligger i, at 54 procent af de ansatte i banken er kvinder, mens kun 34 procent af lederstillingerne er besat af kvinder. For at rette op på skævheden igangsatte koncernen i 2007 et etårigt udviklingsprogram, Women in Progress, for kvindelige medarbejdere med lederpotentiale. Om programmet siger Peter Gaardsdal: ”Vi er glade for, at koncernen erkender et problem omkring ligestillingen i koncernen, men i Kredsen mener vi dog, at 19 deltagere i 2008 er et lille antal set i forhold til alle de kvindelige lederemner, som alt andet lige må findes derude. Den nye CR-gruppe skal selvfølgelig arbejde for, at der kommer flere pladser på denne uddannelse”, understreger Peter Gaardsdal og tilføjer: ”Vi vil arbejde for, at det ikke skal være koncernen, der udpeger lederemnerne, men at kvinder med lederambitioner også selv kan melde sig på banen. Selvfølgelig kan kvinder søge optagelse på den almindelige lederuddannelse, banken tilbyder, men den tilbyder ikke samme netværksmuligheder for kvinderne som Women in Progress”.

Susanne Arboe, Danske Kreds

Danske Kreds / oktober 10/ 7

Digital Banking

mindre papir nye kompetencer I fremtiden bliver der brug for medarbejdere, der kan give mere kompleks rådgivning, og derfor er det afgørende, at medarbejderne udvikler deres kompetencer for at kunne indgå i den digitale fremtid. Mens mængden af kassetransaktioner går ned, bliver forretningsforståelse en helt afgørende kompetence Af Mette Harboe, sekretariatet

Udbredelse af de nye digitale muligheder i bankerne betyder, at de administrative jobfunktioner svinder, mens efterspørgslen på den it-kyndige medarbejder vokser. Det er nogle af konklusionerne i en aktuel rapport fra Finansforbundet, der handler om digitalisering i bankerne og udviklingens betydning for medarbejderstaben. En vej til effektiviseringer Digitalisering betyder for bankerne besparelser og en forbedret effektivitet. Særligt de store banker har mulighed for at høste stordriftsfordele på implementering af nye it-systemer. For Danske Bank har det betydet store besparelser at indføre samme it-platform på tværs af de lande, hvor koncernen driver forretning. Hvor koncernen førhen skulle foretage en systemudvikling i hvert enkelt land, kan man nu nøjes med at forankre den ét sted. Teknologisk Institut har for Finansforbundet foretaget en analyse af, hvad udbredelsen af digitalisering kommer til at betyde for medarbejderne i bankerne. Analysen er foretaget på baggrund af interviews med eksperter i sektoren, heriblandt vicedirektører i Danske Bank. Digitalisering ses generelt som en mulighed for at finde store besparelser, for at skabe nye produkter og tjenester og for at kunne tilbyde kunden en bedre service. Behov for nye kompetencer Rapporten behandler ikke alene de forretningsmæssige implikationer af digitaliseringens indtog. Eksperterne er også blevet bedt om at forholde sig til, hvad udviklingen kommer til at betyde for medarbejderne. Der er bred enighed om, at én af de væsentlige konsekvenser er, at der i fremtiden bliver færre stole til administrative medarbejdere. ”Vi bliver færre til at forestå den eksisterende forretning, da mængden af kassetransaktioner går ned, og automatiseringsgraden går op”, siger Peter Schleidt, vicedirektør i Danske Bank. Der er også enighed om et andet forhold. Det er helt afgørende, at medarbejderne udvikler deres kompetencer for at kunne gå den

8 / Danske kreds / oktober 10

digitale fremtid i møde. Omstilling og omskoling bliver i den sammenhæng nøgleord. Kunderne kan selv, via Netbank og på internettet generelt, søge information i bankprodukter. Derfor stiger kravene også til rådgi-

Digital Banking Digital Banking er et samlebegreb, der bruges om en række forskellige initiativer inden for strategisk forretningsudvikling. Det kan være alt fra begrænsede ændringer i forretningsgange gennem digitalisering af data til omfattende forretningsmæssige ændringer i kunderelationer, kundekommunikation og arbejdsprocesser i bankerne.

Det handler derfor om kompetenceudvikling i vores filialnet, så vi får flere af den type rådgivere”, siger Peter Schleidt og forklarer, at det i stigende omfang bliver afgørende, at lederen ser frem i tiden i forhold til de kompetencer, der er til rådighed i afdelingen. Det er vigtigt, at lederen holder afdelingens nuværende kompetencer op imod de kompetencer, der bliver nødvendige om et par år. Derfor skal lederen tage højde for de huller, der kan blive i afdelingen.

veren. Ifølge Peter Schleidt får det de trivielle arbejdsopgaver til at forsvinde og behovet for rådgivere, der kan takle den stigende kompleksitet i arbejdet, til at stige. ”Fokusrollen bliver i fremtiden den mere komplekse rådgivning.

Analytisk tilgang i høj kurs Eksperterne spår, at der bliver behov for flere og flere it-specialister og medarbejdere, der formår at tænke på tværs af virksomheden. I fremtiden bliver forretningsforståelse en helt afgørende kompetence. Stort set samtlige eksperter fortæller, at de i stigende grad rekrutterer højtuddannede til bankerne. Årsagen er ikke, at højtuddannede er klogere end andre, men at de med deres uddannelsesmæssige baggrund kan byde ind med en mere analytisk tilgang til opgaverne, og den tilgang efterspørges, i takt med at forretningen bliver mere kompleks. Få afklaret dine kompetencer Mange medlemmer er ikke klar over, at Finansforbundet kan hjælpe med at afklare deres kompetencer og finde frem til muligheder for faglig udvikling gennem uddannelse. Finansforbundet tilbyder blandt andet samtaler med arbejdsmarkedskonsulenter til medlemmer, som gerne vil have rådgivning om deres uddannelsesmæssige muligheder. Læs mere om mulighederne for kompetenceudvikling på www. finansforbundet.dk under ”Job og Uddannelse”. Her kan du også læse om uddannelsesrelevante overenskomstbestemmelser. Foto: Colourbox Danske Kreds / oktober 10/ 9

Kundelinjen

Man skal høre nuancerne i stemmen 700 medarbejdere holder Kundelinjen i Danske Bank åben døgnet rundt. De servicerer og rådgiver kunderne om alt fra daglig økonomi til investeringsrådgivning. Her får de også support til netbanken

Af journalist C arsten Rasmussen

Der går længere og længere mellem, at en kunde står ansigt til ansigt med en bankrådgiver. Flere og flere kunder synes, at det er nemmere at bruge bankens onlinekanaler, så de simple ting som at lave transaktioner, overføre penge eller håndtere girokort efterhånden forsvinder ud af filialerne. Kundelinjen kan sammenlignes med en filial bortset fra, at al rådgivning foregår over telefonen og via mails. Man har flere forskellige afdelinger (fx Investeringslinjen, Realkreditlinjen, Erhverv Direkte og Privatrådgiverlinjen), som servicerer og rådgiver bankens kunder. I alt deles 700 medarbejdere i Århus, Fredericia, Aalborg og Høje Tåstrup om at holde Kundelinjen åben 24 timer i døgnet alle ugens dage og dagligt besvares 25.000 opkald i gennemsnit. Hver eneste gang en kunde ringer til Danske Bank - så er det i Kundelinjen, man besvarer opkaldet inden for 30 sekunder, hvis kunden har identificeret sig selv med et cpr.- eller kontonummer. ”Det er spændende at møde et par hundrede mennesker hver dag over telefonen”, siger Christina Kronhjem, der sidder i Salg & Service, hvor hun svarer på telefoner for filialerne. Selv om hun ikke har helt de samme beføjelser som filialmedarbejderne, kan hun hjælpe med både rådgivning og bankens produkter. ”I Kundelinjen lærer man hurtigt at bruge andre sanser end den visuelle i dialogen med kunden. Vi kan ikke se kunderne i øjnene

10 / Danske kreds / oktober 10

eller aflæse deres mimik og kropssprog. I stedet bruger vi de fakta, vi har fra skærmen om kundens fulde engagement, brug af selvbetjening, kommentarer osv. Vi ser på oplysningerne samtidig med, at vi lytter til kundens ordvalg og stemmeleje”, siger Christina Kronhjem. Man skal virkelig høre efter En af de mange andre stemmer, man kan møde, er Mads Israelsen fra det supportteam, der hjælper kunder med problemer eller spørgsmål til nogle af funktionerne i netbanken. De er 38 fastansatte og en masse vikarer, der sidder parat ved telefonen, der ringer særlig mange gange, når banken lancerer nye digitale løsninger som den seneste smartphone. En samtale stiller bestemte krav, fordi du aldrig ser de mennesker, du betjener, siger Mads Israelsen: ”Man skal høre efter de nuancer, de har, når de fortæller om fejlbeskeder. Jeg skal agere gennem folk, som jeg skal guide igennem til selv at løse problemer. Så man skal have gode ører og samtidig forstå at kommunikere klart og tydeligt, så folk også kan finde ud af at løse deres problem”, siger han. To dage i august var Helle Brøndum og Kirsten Guntofte fra Danske Kreds på besøg i Kundelinjen, hvor de så alle de forskellige afdelinger.

Foto: Torben Pedersen To dage i august var Helle Brøndum (th.) og Kirsten Guntofte fra Danske Kreds på besøg i Kundelinjen, hvor de så alle de forskellige afdelinger. Christina Kronhjem tager her imod opkald.

”Vi besøgte de forskellige afdelinger og så, hvordan hverdagen formede sig. Vi prøvede at lytte med på telefonerne, og jeg må sige, at det er en utrolig tålmodighed og service, de medarbejdere leverer”, siger Helle Brøndum, der sammen med Kirsten Guntofte er kredsens kontaktpersoner til medlemmer ansat i Kundelinjen.

Blindeordningen Lige side 1967 har blinde kunne få tilsendt kontoudskrifter i punktskrift. Blindeordningen blev i sin tid indgået mellem Postgiroen og Dansk Blindesamfund. Siden gik ordningen videre til BG Bank og herfra til Danske Bank, hvor den er blevet moderniseret og forankret i Kundelinjen. ”De blinde kunder har en fast kontaktperson, de kan ringe til og få overført penge eller betalt regninger. De får sådan lidt ekstra betjening”, siger teamleder Janne Bolbroe, der kan fortælle, at det er ikke alle blinde, der har behov for et kontoudskrift, måske fordi de ikke læser punktskrift. De kan også få en opfotografering til A3, hvis de er stærkt svagtseende. ”For at være med i ordningen, er der et gebyr på kontoen på 25 kroner om måneden - som en Danske Ekstra konto. Så kan de få gratis VisaDankort og få lån, som alle andre. Desuden kan man i blindeordningen få sendt kontanter hjem gratis en gang om måneden. De ringer ind og beder om et beløb, der bliver sendt af sted i et værdibrev”, siger Janne Bolbroe og tilføjer, at Danske Bank er eneste pengeinstitut med ordningen. Hertil kommer, at Danske Bank har nogle automater, der taler, som blinde kan bruge.

Danske Kreds / oktober 10/ 11

Uddannelse & udvikling

udvikling starter hos dig På Portalen findes et helt univers, der handler om træning og udvikling. Brug det til at få inspiration til din udvkling og overblik over dine muligheder Af Mette Harboe, sekretariatet

Vil du udvikle dig fagligt og personligt, er det vigtigt at have øje for, at læring er en proces i flere faser. Først og fremmest skal der tages initiativ til at sætte en læringsaktivitet i gang. Som input til en dialog med din leder kan du skabe dig et overblik over, hvilke aktiviteter der kan være aktuelle for dig. Din leder hjælper dig herefter med at afklare, om aktiviteterne er relevante i forhold til din jobprofil og dine behov. I det følgende finder du en introduktion til, hvordan du finder relevante aktiviteter gennem koncernens portal. I bladet er desuden vedhæftet et indstik fra Finansforbundet, der beskriver, hvordan vi kan hjælpe dig med kompetenceafklaring og indsigt i dine uddannelses- og udviklingsmuligheder. Find dine muligheder på portalen Portalen er et værktøj, du kan bruge til at finde relevante muligheder for træning og udvikling. Du finder frem til mulige aktiviteter ved at vælge ”Human Resources”, herefter ”Medarbejder” og sidst ”Træning og Udvikling”. Herunder kan du få mere at vide om både interne og eksterne aktiviteter. Vælger du ”Intern uddannelse”, kan du finde relevante aktiviteter ad flere veje. Du kan afsøge dine muligheder via Læringsportalen, Personaleudviklingssystemet eller Danske University. På Læringsportalen indtaster du brand, jobprofil og kategori og foretager en søgning på baggrund af det.

Indtast: 1. Dit brand (for eksempel: Filialer) 2. Din jobprofil (for eksempel: Erhvervsrådgiver) 3. Din kategori (for eksempel: Personlig udvikling). Herefter bliver du præsenteret for en liste over de muligheder, der er, for intern læring på baggrund af de oplysninger, du har indtastet. Vælger du, som i eksemplet ovenfor, ”Personlig udvikling” som kategori, vil du opdage, at du for eksempel kan komme på kursus i Personlig kommunikation eller gennemføre E-learning i præsentationsteknik. Du kan læse en beskrivelse af kursets indhold, omfang og nødvendige forudsætninger for deltagelse. Nødvendige forudsætninger kan eksempelvis være, at du har deltaget i et foregående introkursus. Du kan foretage tilmelding med det samme, hvorefter din chef skal godkende tilmeldingen i løbet af nogle dage. Alternativt kan du tilføje kurset til My Study Plan, når det gælder e-learning. Under ”Intern uddannelse” finder du også punktet ”Personaleudviklingssystemet” (PUS). Her kan du søge, afhængigt af hvor du er ansat (eksempelvis i Realkredit Danmark eller Bankaktiviteter/ Privat). Ad denne vej ender du også ud med en liste over kurser og forløb, du kan tilmelde dig. Sidst finder du under ”Intern uddannelse” Danske University. Her kan du læse om de koncernbrede træningsmuligheder. Det gælder eksempelvis ”Introduktion for nye medarbejdere eller nye ledere”.

gg Hvad er My Study Plan? Via Læringsportalen kan du opbygge din egen personlige

Du har også mulighed for at udskrive din studieplan som

studieplan for e-learning. På Læringsportalen markerer du

hjælp til planlægning af dine udviklingsaktiviteter. Eksem-

de e-learning-moduler/kurser, der er relevante for dig, og

pelvis kan du medbringe den til din udviklingssamtale som

overfører dem dermed til din personlige studieplan. Du kan

input til dialogen.

altid opdatere din studieplan og slette eller tilføje kurser.

12 / Danske kreds / oktober 10

Hvor sikker er du p책 dine kompetencer?

hvor sikker er du på dine kompetencer / danske kreds/ 2010

kender du dine rettigheder ? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal derfor selv stille krav – til både dig selv og din virksomhed. Med andre ord: Kend dine rettigheder og udnyt dine muligheder! Din arbejdsplads stiller allerede høje krav til dig, fordi du er ansat i en konkurrencepræget sektor, der reagerer hurtigt på den udvikling, der påvirker sektoren. På samme tid skal du være fagligt dygtig på dine arbejdsfelter og personligt kompetent til at håndtere kundernes reaktioner og virksomhedens planer for fremtidige tilpasninger i takt med at produkter og teknologi udvikler sig. Uanset om tiderne er gunstige eller stramme for finanssektoren, er det vigtigt, at du selv gør dit for at sikre dig en kompetenceplatform, der gør dig i stand til at følge med i den udvikling, din virksomhed sætter mål for, og den udvikling, der sker i dit fag. Når du er omfattet af Danske Kreds virksomhedsoverenskomst, har du adgang til betalt efter- og videregående uddannelse i det offentlige uddannelsessystem – frem til og med niveauet for diplom/bacheloruddannelser. Det er uddannelser, der kræver en stor personlig indsats, men det er også din sikkerhed for, at dine kompetencer kan matche de kompetencer, som virksomheden satser på at rekruttere i fremtiden. Du har god støtte at hente i overenskomsten og i de lokalt aftalte vilkår, så det er en god start at sætte sig lidt ind i, hvilke muligheder der er for dig. Du har bl.a. ret til at få afklaret dine kompetencer og aftalt en uddannelsesplan, så du sammen med din virksomhed tilrettelægger en udvikling, hvor der fortsat er brug for dig og dine kompetencer. Denne pjece er lavet for at gøre dig opmærksom på dine rettigheder og muligheder, så du kan sætte vægt bag dine ønsker og krav til virksomheden om dine planer for kompetenceudvikling. Bruger du den elektroniske version af pjecen, er det lettere at klikke videre til flere oplysninger via links i teksten. Oktober 2010 Danske Kreds

2 / Danske kreds / oktober 10

hvor sikker er du på dine kompetencer / danske kreds / 2010

Hvad siger overenskomsten? Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har forhandlet vilkår, rettigheder og muligheder til kompetenceudvikling. I uddannelseskapitlet med paragrafferne 5 - 6 + 7 + kapitel 3 i overenskomsten kan man læse, hvad der er aftalt som gældende for alle ansatte i din virksomhed.

§ 5 om uddannelsesplan er hovedbestemmelsen. Den skal du kende for at forstå dine rettigheder, og du skal også sikre dig, at din leder kender til bestemmelsen, når du drøfter uddannelsesplan.

Aftalte rammer for kompetenceudvikling • Din uddannelse skal løbende tilpasses virksomhedens såvel som dine behov, evner og ønsker • Du er sikret mulighed for at vedligeholde allerede erhvervede kompetencer, men også mulighed for egentlige kompetenceløft - det indgår, når du med din leder drøfter uddannelsesplan • Du skal gives mulighed for at få dine aktuelle kompetencer afklaret • Retningslinjerne for dine drøftelser med din leder om uddannelsesønsker, uddannelsesbehov samt kompetenceafklaring aftales mellem Danske Kreds og koncernens ledelse

Det er aftalt, at du kan efteruddanne dig for at vedligeholde dit uddannelsesniveau, og at du kan videreuddanne dig ved at deltage i relevant videregående uddannelse frem til og med et niveau for bachelor/diplom (som deltidsuddannelse). Det betyder ret til at få betalt din uddannelse i det offentlige uddannelsessystem, men også at du skal have en dialog med din leder om valg af uddannelse.

Uddannelsesafgifter samt bøger og materialer betales normalt af virksomheden. Lokalt kan indgås aftaler, der forbedrer og præciserer disse bestemmelser. Afslår din virksomhed et uddannelsesønske, kan du inddrage tillidsmanden.

Danske Kreds / oktober 10/ 3

hvor sikker er du på dine kompetencer / danske kreds / 2010

Det, du har ret til, er f.eks. Dine rettigheder Eksempler på dine muligheder

Erhvervssprogligt kursus i engelsk eller andet virksomhedsrelevant sprog

Hvis du ikke har et højeste uddannelsesniveau svarende til en erhvervsuddannelse, har du mulighed for at aftale en uddannelsesplan for et grundlæggende voksenuddannelsesforløb, GVU

Sprogniveauet frem til og med højniveauet i en gymnasial uddannelse • fremmedsprog niveau C • fremmedsprog niveau B • fremmedsprog niveau A GVU planlægges af en erhvervsskole som et uddannelsesforløb, der kan strække sig over længere tid – op til 5 år. Kan også planlægges som et kortere voksenelevuddannelsesforløb • Særligt tilrettelagt GVU forløb • o/25 år - Voksenforløb – se under - den enkelte erhvervsuddannelse • FlexFinans®

Har du været beskæftiget med finansielt arbejde i de to foregående år, kan du normalt få et tilbud om at opnå en brancherelevant meritgivende grunduddannelse

• Finansuddannelse/FlexFinans® • Anden relevant erhvervsuddannelse

Har du en erhvervsuddannelse, har du ret til betalt relevant efter- og videregående uddannelse på samme eller nærmeste højere uddannelsesniveau.

• • • • •

Akademiuddannelse i finansiel rådgivning IT akademiuddannelse Akademiuddannelse i ledelse Akademigastronom andre etablerede akademilinjer

Har du en uddannelse som Finansøkonom, Datamatiker, Multimediedesigner, anden kort videregående uddannelse, eller har du en akademiuddannelse i finansiel rådgivning, ledelse, IT eller anden akademilinje, har du ret til efter– og videregående uddannelse på samme eller nærmeste højere uddannelsesniveau frem til og med Bachelor/Diplom

• • • • • • • •

HD i finansiel rådgivning HD i finansiering HD i regnskab HD i organisation og ledelse Diplomuddannelse i ledelse It-diplom/itu It-diplom/it-vest Overbygning til it-bachelor

4 / Danske kreds / oktober 10

hvor sikker er du på dine kompetencer / danske kreds / 2010

Oftest stillede spørgsmål: Har vi en aftale om frihed til deltagelse i kursus? - Ved deltagelse i interne kurser er kursus tid lig med arbejdstid - Ved deltagelse i eksterne kurser, træffes aftalen mellem leder og medarbejder i den udarbejdede uddannelsesplan, se VOK §5 stk . 1 – afsnit 6 Er der frihed til deltagelse i eksamen? (Kilde: Danske Banks forretningsgang.)

- Koncernen giver dig den fornødne frihed til din deltagelse i skriftlig og mundtlig eksamen, når uddannelsen er bevilliget af koncernen. - Hvis eksamen falder i en ferie, bliver der givet tilsvarende frihed på et senere tidspunkt. - Frihed til eksamen skal aftales i god til med din leder. Hvad er reglerne for deltagelse på internatkursus? - Koncernen betaler den tid kurset varer eks. 09.00 – 18.00 er arbejdstid. Efterfølgende samvær er ikke arbejdstid. Bliver transporten i forbindelse med uddannelse betalt? - Ja, transporten bliver betalt til interne kurser. VOK § 13 - Transport til ekstern uddannelse aftales med leder, med mindre det er beskrevet konkret i forretningsgangen. (Afhængigt af kursusart) Hvordan med uddannelse og deltid? - Uddannelse = arbejdstid Hvor finder jeg oplysninger om uddannelsesmulighederne i banken? - De findes på Portalen: Human Resources (her er der relevante oplysninger om uddannelse i bankes, Kompetencehjulet m.v.)

Danske Kreds / oktober 10/ 5

hvor sikker er du på dine kompetencer / danske kreds / 2010

Karriere- og uddannelsesmuligheder i Finansforbundet

Arbejdsmarkedskonsulenterne Som medlem af Finansforbundet har du mulighed for at få personlig karriere- og uddannelsesrådgivning. Arbejdsmarkedskonsulenterne kan give dig individuel og virksomhedsuafhængig kompetenceafklaring og vejledning om job - og uddannelsesmuligheder. Formålet er, at du bevarer og udbygger din arbejdsmarkedsværdi. Essensen er en samtale med en uddannet karrierevejleder som efter behov kan inddrage test og virtuelle værktøjer i vejledningen. Vejledningen er gratis for medlemmer. Du kan kontakte Arbejdsmarkedskonsulenterne i Finansforbundet på telefon 32 96 46 00. Afklaringsværktøj På Finansforbundets hjemmeside, under fanebladet ”Job og Uddannelse”, er der et menupunkt med titlen ”Tjek dine kompetencer”. På denne side kan du finde hjælp til din videre karriere. Der ligger afklaringsværktøjer, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken persontype du er, hvilke jobs, der er rigtige for dig og hvilken løn, du kan forvente. Du finder også en guide til jobsøgning, hvor du kan læse om den gode ansøgning, det perfekte CV, brug af netværk og den succesfulde jobsamtale. Du kan derudover finde en uddannelsesguide, der viser vejen til den rette uddannelse samt Finansforbundets kursustilbud til både medlemmer og tillidsvalgte. Uddannelsesguides På Finansforbundets hjemmeside, under fanebladet ”Job og Uddannelse”, er der et menupunkt med titlen ”Tjek dine uddannelsesmuligheder”. På denne side finder du relevante uddannelsesguides. Der er et stort udvalg og udbud af uddannelser på alle niveauer i det offentlige uddannelsessystem. Det kan synes vanskeligt at skabe sig et overblik over relevante muligheder. Det hjælper to elektroniske uddannelsesguides fra undervisningsministeriet dig med.

6 / Danske kreds / oktober 10

hvor sikker er du på dine kompetencer / danske kreds / 2010

Hvor finder jeg oplysninger om uddannelsesmuligheder?

Uddannelsesmuligheder, der udbydes i det offentlige uddannelsessystem, kan du finde via linksene i eksemplerne ovenfor eller ved selv at søge videre fra hjemmesiderne for: • • • • • • •

Erhvervsskoler Erhvervsakademier Universiteter Undervisningsministeriets uddannelsesguide Finansforbundets uddannelsesguide Finansforbundets hjemmeside for Kurser & Karriere Finansrådets hjemmeside

Brug Danske kreds, din Tillidsmand og Finansforbundet, hvis du har spørgsmål. Har du spørgsmål til, hvad du har ret til og hvad du kan forvente imødekommet af ønsker til kompetenceudvikling, snakker du selvfølgelig med din chef. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder eller uenig med din chef i forhold til, hvad der er aftalt i overenskomst og lokale bestemmelser, kontakter du tillidsmanden, din kreds eller finansforbundet Kredsens kontaktpersoner finder du på kredsens hjemmeside www. danskekreds.dk Finansforbundets karriere- og uddannelsesrådgivere finder du på Finansforbundets hjemmeside. Finansforbundets karriere- og uddannelsesrådgivere kan kontaktes pr. telefon og mail. Telefon 32 96 46 00 E-mail finansforbundet@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk

Danske Kreds / oktober 10/ 7

danske kreds carl gustavs gade 2, 2 sal / 2630 taastrup / telefon 45 14 01 11 www.danskekreds.dk

Uddannelse & udvikling Læring som proces Helle Buus Kristensen, HR-specialist i Danske Bank, om

derimod aktivt sætter indholdet ind i en sammenhæng og

læring som proces:

tænker på, hvordan netop du kan anvende denne viden, så

“Det er vigtigt at se læring som en længere proces frem

sker der en ændret adfærd i jobbet.

for noget, du bare sætter et hak ved og tænker: ’Så er det klaret’.

En vellykket læringsproces er at begive sig ud i relevante

Reelt kan du jo sidde passivt og gennemgå for eksempel et

før-, under- og efteraktiviteter. På den måde sikrer du dig,

helt e-learning- kursus, uden at du ændrer adfærd. Hvis du

at den nye viden bliver forankret og anvendt i praksis”.

Få fuldt udbytte af din læring Ifølge koncernen er succesfuld læring mere end at møde op til et kursus og tage imod på selve dagen. Læring er en proces, der, for at være vellykket, skal bestå af faser med aktiviteter både før, under og efter en udviklingsaktivitet. Under ”Træning og Udvikling” på portalen finder du Kompetencehjulet, der kan give dig værktøjer til at få mest muligt ud af din læring i alle fire faser. Her præsenteres eksempler på indhold i Kompetencehjulets faser. Før aktiviteter Det er afgørende, at du afklarer, hvad du gerne vil lære, og hvordan det skal komme til udtryk i dit arbejde i fremtiden. Du får et større udbytte af læringen, hvis du sætter dig mål for din deltagelse og udvikling i forbindelse med kurset eller uddannelsen. Du skal desuden undersøge, om der er test, forberedelsesmateriale eller andet, du skal arbejde med forud for selve aktiviteten. Som minimum skal du og din leder afholde et møde, hvor I

drøfter mål med aktiviteten og taler om, hvordan din nye viden kan bruges bagefter. Under ”Før aktiviteter” finder du en skabelon til et mødeoplæg, som kan bruges i den forbindelse. Du finder også modeller, der kan hjælpe dig til at afklare dine læringsmål. Udviklingsaktiviteter Under aktiviteten er det vigtigt, at du ikke synker for langt tilbage i stolen. For at få det maksimale udbytte af aktiviteten skal du forholde dig aktivt til det, du lærer. Du kan for eksempel overveje, hvordan du kan anvende den nye viden i forhold til opgaverne i din dagligdag. Du kan evt. fastholde dine refleksioner og tanker ved at skrive dem ned. I Kompetencehjulet kan du finde forskelligt materiale om ”Udviklingsaktiviteter”. Du kan eksempelvis klikke på ”Coaching” og få mere at vide om, hvordan du kan sparre med andre i relation til læringsaktiviteten.

Fakta om e-learning • Du finder e-learning-moduler/kurser via Læringsportalen under ”Intern Uddannelse”. • Fordelen ved e-learning er, at den kan gennemføres, når det passer dig bedst. • Modulerne/kurserne har forskellig varighed – de spænder fra ti minutter til fire timer. • I forbindelse med nogle e-learning-moduler/kurser skal du udføre en ”pre-test”, der viser niveauet inden selve aktiviteten. Pre-testen har til formål at afklare, på hvilke områder du har behov for træning. Den kan også afklare, om du eventuelt kan springe elementer over for at undgå at bruge unødvendige ressourcer på at tilegne dig kompetencer, du allerede har.

• Efter de e-learning-moduler/kurser, der er pre-test på, skal du udføre en ”post-test”, der viser effekten af træningen. Du kan til enhver tid gå ind at tage post-testen igen. • Efter et stykke tid får du en ”job-test”, der viser, hvordan du anvender din viden fra den gennemførte træning i dit daglige arbejde. • Du kan til enhver tid gå ind at tage post-testen og jobtesten igen. • Resultaterne af post-testen er tilgængelige for dig og din leder som de eneste.

Danske Kreds / oktober 10/ 13

Uddannelse & udvikling

Efter aktiviteter Når du har gennemført en udviklingsaktivitet, er det vigtigt, at du bruger din nye læring. På den måde opnår du det optimale udbytte af den tid og de ressourcer, du har investeret i uddannelsen. Som minimum bør du aftale et møde med din leder, hvor I drøfter dit udbytte, hvordan du kan og vil anvende din nye viden og/eller færdigheder i din dagligdag, og om der er behov for supplerende træning eller repetition. I Kompetencehjulet under ”Efter aktiviteter” finder du blandt andet idéer til, hvordan du kan fortsætte din træning og fastholde din nye viden.

aktiviteten. Det er her, mange igen bliver opslugt af hverdagens rutiner og travlhed og derfor ikke rigtigt får brugt deres nyerhvervede viden, læring eller kompetencer. Her kan du og din leder gøre meget for at sikre en god proces. Under ”Forankring” i Kompetencehjulet finder du idéer til, hvordan du kan aktivere din nye viden, når du er tilbage på arbejdet. En måde at gøre det på er ved at skabe en dialog med andre, der er gode til lige præcis det, du er i gang med at lære. En anden måde er at researche om emnet på internettet eller læse bøger og eventuelt diskutere dem med andre. Forankring kan også være at repetere e-learning-moduler/kurser, du tidligere har gennemført.

Forankring Den allervigtigste periode i læringsprocessen er forankringen. Den finder først sted, når du kommer tilbage fra kurset/udviklings-

Studerende! Få gratis medlemskab Er du studerende, kan du få et gratis medlemskab af Finansforbundet. Læser du til finansøkonom eller til professionsbachelor i finans, er det en rigtig god idé at læse videre her i annoncen. Som studerende kan du nemlig få et gratis medlemskab af Finansforbundet, som giver dig en masse fordele uden at kræve en krone fra din konto. Dine medlemsfordele: • Få fordelagtige tilbud på forsikringer • Deltag i spændende arrangementer og kurser • Lej Finansforbundets feriehuse, eller få rabat på din rejse hos Folkeferie • Få Magasinet Finans i din post • Få rådgivning om alt fra overenskomst til jobsamtaler Vi stiller ingen krav om, at du fortsætter som medlem, når din uddannelse er afsluttet. Så meld dig ind nu. Det koster at lade være.

Meld dig ind online på www.finansforbundet.dk/studie

14 / Danske kreds / oktober 10

Gratis foredraG oG musik med isam B. (outlandish) for unGe under 35 år

i danmark er jeG født… OM uNgdOM, IdeNtItet, reLIgION, fOdBOLd, MuSIk, fAMILIe Og BerøMMeLSe

Når verden er fuld af muligheder, kan det være svært at vælge. Isam Bachiri fortæller sin historie fra de unge år på Islands Brygge og i Brøndby Strand. Lige fra mødet med Outlandish’s to andre medlemmer til succesen på den danske og internationale musikscene. Isam krydrer sit foredrag med nogle centrale sange. tA’ dIN kOLLegA Med som noget nyt er du velkommen til at invitere en kollega under 35 år med, som ikke er medlem af finansforbundet. men skynd jer – der er et begrænset antal pladser. dAtO Og Sted fredag d. 8. oktober – århus fredag d. 29. oktober – københavn fredag d. 19. november – aalborg fredag d. 26. november – odense tILMeLdINg meld dig til senest 14 dage før arrangementet på www.finansforbundet.dk/ung. her finder du også nærmere information om det enkelte arrangement.

ISAM B. Isam Bachiri (f. 1977) er bedst kendt som en tredjedel af den succesfulde danske gruppe Outlandish. Trioen har fået sit europæiske gennembrud, og herhjemme har Outlandish modtaget en lang række priser. I 2007 udgav Isam Bachiri sin kritikerroste solodebut, ’Institution’, under navnet Isam B.

Danske Kreds / oktober 10/ 15

Ferienovelle

Gennem sluserne på River Wey I juni nummeret af Danske Kreds udlovede vi en præmie til den læser, der sendte os den bedste fortælling om en ferieoplevelse fra sommeren 2010. Vinderen blev Annemarie Arlyk, der her fortæller om sine dage i flodbåd på River Wey i England Af Annemarie Arlyk

Nogle dage på floden kan kraftigt anbefales, hvis man er til natur, frisk luft og en anderledes oplevelse. Min bedste ferie har så afgjort været en firedages tur i en narrowboat på floden River Wey, der løber ud i Themsen. I de sidste ti år har det været ét af mine højeste ferieønsker at komme på bådtur i England. Vores datter har boet i England siden 1995, så vi har tilbragt mange ferier dér. På vores ture har vi flere gange set de smalle husbåde på floderne og talt om, hvor hyggelige de så ud. Ferie på vand var en helt ny oplevelse for os, men det måtte briste eller bære. Og det bar, skal jeg lige love for. Vi lejede en båd fra Guildford Boat House, den mindste båd til to personer. Forinden havde jeg fundet bådudlejningen på nettet og kontaktet dem for at få svar på alle mine spørgsmål. De havde et serviceniveau, der var langt højere, end jeg havde forventet, og inden jeg havde lagt røret på, var båden ”Hascombe” booket for fire dage i juli. En narrowboat til to personer er 14 meter lang og styres med en rorpind i bagenden. Den rummer en dobbeltseng, badeværelse med brusekabine, køkken med gaskomfur og køleskab, spiseplads og lounge med to lænestole og et fladskærms-tv. Der er ikke meget plads, men der er, hvad man har brug for. Vi blev modtaget i receptionen og fik en mappe med informationer. Derefter gik vi om bord på båden med vores bagage, som der selvfølgelig var lige rigeligt af. En instruktør gjorde os selskab og forklarede alt om båden og inventaret. Derefter startede vi med mig som skipper og min mand som letmatros. Instruktøren blev på båden i omkring en time og viste os, hvordan den skulle vendes, og han tog os med ind i den første sluse. Derefter blev vi sluppet løs på floden og skulle klare os selv. Båden var vores fra mandag klokken 14.30 til fredag klokken 9.30. Lidt sved sprang på panden, men i løbet af ingen tid blev vi fortrolige med båden og floden.

16 / Danske kreds / oktober 10

Floden River Wey løber fra Godalming i syd til Weybridge i nord med Guildford cirka to timers sejlads fra Godalming. Vi startede mod nord og kom godt op ad floden på førstedagen med overnatning tre timers sejlads fra Guildford, fortsatte til Weybridge på andendagen og vendte så båden. På tredjedagen sejlede vi til Godalming i bunden af floden og tilbage til Guildford for at overnatte, så vi kunne aflevere båden fredag formiddag. For at undgå kedsomhed havde jeg medbragt romaner, dameblade og krydsogtværs. Ingen af delene blev åbnet. Tiden gik med at styre båden og beundre de smukke scenerier, vi sejlede igennem. Turen var rolig og afslappende, samtidig med at vi skulle have fokus på flodens krumninger og andre både. Der var ikke højsæson for trafik på floden. Men nogle steder var den ret smal, og det krævede lidt opmærksomhed, når en anden båd skulle passere. Vi sejlede gennem skovstykker, forbi marker med køer, store landsteder med parker, gennem byer med huse og egne bådpladser. Der var smuk natur overalt. Svane- og andefamilier svømmede lige forbi os. Vi så snoge i vandet, vilde blomster og åkander. Floden var blank som et spejl, bortset fra en enkelt formiddag, hvor regn og blæst gav liv til vandet. Det var helt specielt at lave morgenmad foran et vindue, hvor en andefamilie eller en roer pludselig padlede forbi i højde med køkkenbordet. Gulvet i kahytten er jo et stykke under vandoverfladen. Vi kom i alt gennem 15 sluser. Nogle gange med hjælp fra andre både, der skulle passere samme sluse. Vi mødte og talte med mange mennesker på floden. Ikke mindst børnene syntes, at det var sjovt at hjælpe ved sluserne og løbe om kap med os fra skovstierne på bredden. Tilbage i Guildford lagde vi til ved en mark og fik en velfortjent bøf på pubben, før vi tørnede ind til sidste overnatning. Mætte af mad, frisk luft og gode oplevelser. Vi afleverede ”Hascombe” næste morgen klokken 9.29. Vi blev om bord til sidste minut.

”Det var helt specielt at lave morgenmad foran et vindue, hvor en andefamilie eller en roer pludselig padlede forbi i højde med køkkenbordet ”

Annemarie Arlyk og hendes mand, Bjarne, ved bredden med flodbåden

Danske Kreds / oktober 10/ 17

Tillidsmandsseminar

Ingen massefyringer på vej Der er ikke flere store afskedigelsesrunder på vej. Reduktion af medarbejderstaben skal så vidt muligt findes gennem naturlig afgang. Der er grundlag for en smule tryghed og optimisme, forsikrer direktionen på årets tillidsmandsseminar Af Mette Harboe, sekretariatet

”Når vi kigger frem i tiden og ser på sammensætningen af vores medarbejdere i forhold til alder, ser det ud til, at vi kan finde nødvendige personalereduktioner gennem naturlig tilpasning i forbindelse med efterløn og pension”, siger Helle Havgaard, direktør for HR i Danske Bank. Men efterløn og pension er ikke den eneste måde, en naturlig tilpasning kan finde sted på, forklarer Helle Havgaard:

”I det sidste par år har der været ganske få medarbejdere, der har forladt os til fordel for nye arbejdspladser. Det ville være lige optimistisk nok at hævde, at det alene skyldes, at Danske Bank er en fantastisk arbejdsplads – det er nok også, fordi der ikke har været så mange steder at gå hen. Når der kommer vækst i økonomien igen, vil det nok betyde, at lidt flere medarbejdere forlader os”, siger Helle Havgaard.

Foto: Jonas Schimdt

(Fra venstre) Tonny Thierry, Peter Straarup, Helle Havgaard og debattens facilitator Peter Kjærgaard

18 / Danske kreds / oktober 10

”Vi skal ikke glemme, at vi er en konkurrencedygtig bank, og at vi ikke er dyrere end andre”

Ved siden af Helle Havgaard sidder ordførende direktør Peter Straarup og Tonny Thierry, chef for Danske Bank DK. Rundt om direktionen sidder 230 spørgelystne tillidsmænd, der har forberedt sig til mødet hjemmefra. Direktionen fungerer som panel i salen til det årlige møde med tillidsmændene i Vejle. Utryghed Mange af spørgsmålene til direktionen handler om de følger, finanskrisen har haft for medarbejderne i forhold til afskedigelser, og den generelle utryghed, der er opstået rundt omkring i afdelingerne. ”Jeg kan godt forstå, at der er opstået utryghed ude hos jer. Det sidste par år har været turbulente. Dét, vi troede omkring vores koncern og den måde, finansverdenen fungerede på, er vendt på hovedet. Som ledelse må vi bestræbe os på at afhjælpe noget af den utryghed, der er opstået, ved at guide og vise vejen fremad. Efter en tid med voldsom turbulens er der nu grundlag for, at der kan brede sig en lille smule tryghed og optimisme. Vi står lidt fastere på, hvad koncernen er i stand til at planlægge og gennemføre nu, end vi gjorde for bare et år siden”, svarer Helle Havgaard. Flere tillidsmænd nævner for direktionen, at der blandt medarbejderne er frustration over, at langtfra alle ledige stillinger i banken bliver slået op. Et problem, der ifølge Helle Havgaard er ved at blive løst: ”Om et par måneder bør vi være klar med Danske Jobmarked, hvor alle stillinger skal slås op, så de kan søges af både interne og eksterne ansøgere. Vi er selvfølgelig interesserede i, at stillingerne slås op, så vi får de bedste kandidater til jobbet”. Ridser i bankens image Tillidsmændene vil også gerne vide, hvad direktionen betragter som bankens største udfordringer i de kommende år. Peter Straarup mener, at banken går en periode med lav vækst i møde. Det betyder, at banken skal være effektiv og holde sine omkostninger nede.

”Vi skal ikke holde op med at tage risici, men vi skal være dygtige til at tage de rigtige. Vi skal jo stadig tjene penge til banken”, siger Peter Straarup. En anden væsentlig udfordring, som nævnes af Peter Straarup, er bankens image. ”Danske Banks image har fået nogle kraftige ridser, mens finanskrisen har raseret. Den finansielle krise har virkelig regnet på Danske Bank, fordi vi er så store. For verden uden for er vi nærmest blevet en personificering af finanskrisen”, siger Peter Straarup, og Tonny Thierry uddyber: ”Vi arbejder målrettet for at forbedre vores image. Vi har oprettet en Public Affairs-afdeling, der skal sikre, at vi i forhold til politikerne og interesseorganisationer lander rigtigt i medierne og også får fokus på de gode historier om banken. Det har været svært at få de gode historier frem i en periode, hvor verden omkring os har været særligt interesseret i de dårlige. Det har politikerne været klar over – de har overordentlig gerne villet give bankerne bank”. Peter Straarup tilføjer: ”Vi skal ikke glemme, at vi er en konkurrencedygtig bank, og at vi ikke er dyrere end andre. Og vi er på mange måder også en virksomhed, der går foran i forhold til at drive virksomhed på ansvarlig vis”. Mødet rundes af med en opfordring fra Charlotte Hoffmann, områdetillidsmand fra Fyn, til Tonny Thierry: ”Jeg vil gerne sige velkommen til dig på din nye post, og at vi glæder os til at få dig som chef. I det ligger der selvfølgelig også nogle høje forventninger. Jeg vil gerne opfordre dig til, at du i fremtiden bruger os som medspillere. Når I får smarte idéer ovre på københavnerkontorerne, så hør os ad, hvordan de vil fungere ude i den virkelighed, vi sidder i”. Det tilbud vil Tonny Thierry gøre brug af, forsikrer han.

Danske Kreds / oktober 10/ 19

fagligt

spørgehjørnet Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.

Overenskomsten – både elektronisk og trykt Banken henviser omkring min fædreorlov til Virksomhedsoverenskomstens § 8, stk. 1. Jeg kan dog ikke finde det i min virksomhedsoverenskomst. Svar: Jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Efter overenskomstforhandlingernes afslutning i 2008 udsendte Danske Bank en trykt udgave af overenskomsten. Overenskomsten blev også udsendt i en elektronisk udgave. Det har efterfølgende være nødvendigt at tilrette overenskomstteksten, hvilket betyder, at den trykte udgave ikke er opdateret. Derfor skal du altid finde den elektroniske udgave af overenskomsten for at have den sidst opdaterede version. Den elektroniske udgave af overenskomsten finder du på HRportalen ”find det hurtigt”.

Tillæg for at klare lederens arbejde Skal jeg have et tillæg, når min leder er syg, og jeg skal tage over? Svar: Når du fungerer for din leder i dennes fravær, får du som udgangspunkt ikke et tillæg. Men hvis det viser sig, at fraværet varer mere end tre måneder, får du et midlertidigt funktionstillæg med tilbagevirkende kraft. Du kan læse om midlertidigt funktionstillæg i overenskomstens § 45, stk. 5.

20 / Danske kreds / oktober 10

Ferie på nedsat tid Hvad må jeg holde af ferie, omsorgsdage og seniordage, når jeg har en fridag den ene uge og to fridage den næste uge? Svar: Når du afholder ferie og omsorgsdage, skal din ferieuge/afholdelse af omsorgsdage ligne en arbejdsuge. Det vil sige, at nogle feriedage og omsorgsdage skal placeres på fridage. Der er 260 arbejdsdage på et år. Med din nedsatte tid har du 78 færre arbejdsdage, hvilket betyder, at du arbejder på 70 procent af fuld tid (182 * 100/260), og din arbejdstid er altså nedskrevet med 30 procent. Du har fået tildelt 25 feriedage. 25 dage nedskrevet med 30 procent er 17,5 dage. Da der rundes op til hele dage, er du berettiget til at holde 18 feriedage. Du har fået tildelt fem omsorgsdage. Fem dage nedskrevet med 30 procent er 3,5 dage, der skal oprundes til nærmeste hele tal. Det betyder, at du har fire omsorgsdage. Det forholder sig anderledes med seniorfridage. Det fremgår af forretningsgangen af seniorforløb, at du den 1. januar i det år, hvor du fylder 60 år, får tildelt fem seniordage, uanset om du arbejder på fuld tid eller på deltid. Det vil sige, at du må holde seniorfri fem arbejdsdage om året. Du skal være opmærksom på, at omsorgsdage skal holdes, før du må holde dine seniordage. Forretningsgangen for seniorforløb finder du på HR-portalen under arbejdsvilkår og seniorforløb.

nyt fra sekretariatet Mette Harboe er den 16. august begyndt som kommunikationsmedarbejder i Kredsens sekretariat i et fire måneders vikariat. Mette har tidligere været ansat i et barselsvikariat. Region Midt samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er nogle af de arbejdspladser, hvor Mette ellers har samlet erfaring med kommunikation. Mette har blandt andet beskæftiget sig med markedsføring, strategiarbejde, webstrategi, kommunikationsrådgivning, rekla-

mekampagner og journalistik. I Danske Kreds skal Mette primært varetage nyhedsarbejdet i Kredsen og skrive artikler til bladet Danske Kreds. I den forbindelse vil Mette deltage i Kredsens større arrangementer. I Danske Kreds glæder vi os til at gøre brug af Mettes faglighed og erfaring.

VIDSTE DU… at du på Finansforbundets hjemmeside kan debattere alt mellem himmel og jord? Deltag i de debatter, der er i gang eller start en ny. www.finansforbundet.dk/debat

Gå ikke glip af gode nyheder Hvis du er helt vild efter at gå glip af de gode nyheder, så skal du ikke tilmelde dig nyhedsmails fra vores website www.danskekreds.dk. Men du skal bare vide, at de medlemmer, der er tilmeldt, er glade for at modtage vores korte nyhedsmails om fyraftensmøder, medlemsarrangementer, konkurrencer samt meninger og holdninger fra Danske Kreds. Nyhedsmails ankommer til din indbakke 1-2 gange om ugen med nyheder, der giver dig værdi for dit medlemskab. Meld dig til nu og vind Den 15.november 2010 trækker vi lod blandt alle nye abonnenter om 3 oplevelser. De tre vindere kan frit vælge mellem: • En adventure-oplevelse for 1-2 personer eksempelvis i gokart, kajak eller til bueskydning. Valget står mellem 50 forskellige aktiviteter. • En middag for to personer på én af 35 udvalgte restauranter. • En wellness-behandling for en person på én af 49 skønhedsklinikker rundt i landet. Vinderne får direkte besked.

MELD DIG TIL PÅ www.danskekreds.dk/nyheder

Danske Kreds / oktober 10/ 21

krydsord

SPRÆLSK

TANKE

ONDT

TONE

HAVFUGLEN

TITEL

HØRER TIL ET STORT GILDE -? ELLER

1 FARVE

MIDT I SALEN

TOVSAMLING

TRE OG SYV

SLYNGPLANTER HALVEREDE

FORBILLEDER HAR KENDSKAB TIL

HVÆSSEDE

SPANIEN

MØBLERNE

KØB OG SALG

LAVVANDE

NOTABENE

TOSSET

GUF

WIENERBRØD

GIDER GLØDE

GRISEN LANDSKABET VANDDAMP

HANGÅS

SUSSI OG -?

DEL AF BLUSE

KVINDESTEMME SOVESTEDER

-? OG HILDA

ANMÆRKNING

KRYBDYR GUDSTJENESTE -? OG KYLLING

SKIDT STANG MUNDENE

VASK

MIDT I KREML GAV HALS

SKUE

LIGETIL FRANSK BADEBY HØREORGAN 7

LAGT TRYK PÅ

22 / Danske kreds / oktober 10

IKKE LØST

TO ALEN AF ÉT STYKKE KÆMMET

DANS

LOVENS LANGE -?

STEDORD

VERDENSHAV

MILLILITER

SKIMTE

KLODSER

SMELTET

SPISE GRÅDIGT

INDTAGET

SKÆNKET

GLÆDESUDBRUD

BLIVE HVID

FOREDRAGSHOLDERE

HR. PÅ 6 ENGELSK

TON FORNEM STAND BILDEL SOM

OXYGEN FRØS NED

FORDI LETLAND

SMERTE 8

DYRKEDE

LUGE TONE

CIRKEL 9

FLITTIGT

soduko

Sudoku: Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9. 3-stjernet

1 4

5 3 7

9 6

8 1

4 4 5

Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lodtrækningen om 2 x 2 biografbilletter med popcorn. Du skal sende løsningerne til Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”. Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest mandag den 15. november 2010.

Vind biografbilletter og popcorn!

Vinderne får direkte besked, og navnene oplyses i næste kredsblad.

4-stjernet

4 9 5

2 3

Sudoku vindere: Sudokuvinder 1: Karen Margrethe Legaard, 2100 København Ø Sudokuvinder 2: Christel Rasmussen, 3230 Græsted

Krydsordsvindere: Krydsordsvinder 1: Lotte Skov Christiansen, 3450 Allerød Krydsordsvinder 2: Sonja Bramming, 8900 Randers C

6 2 6 8

Vinderne fra kredsbladet juni 2010:

Kodeordet til krydsordet var ”Campingferie”.

1 7

5 9

Danske Kreds / oktober 10/ 23

Foto: Sanne Lauridsen Bagerst fra venstre: Bente Pedersen, Bente D. Nielsen og Peter Fisker Schrøder Forrest fra venstre: Niels Kristian Mikkelsen, Susanne Pia Gross og Inge-Lise Nielsen

Skulderklap til vores usædvanligt gode kollegaer Årets uddeling af Danske Kreds’ jubilæumsfonds legater gik til seks kollegaer, som medlemmerne af Danske Kreds er ekstra stolte og glade for. Jubilæumsfonden er én af de måder, hvorpå medlemmerne af Danske Kreds kan takke deres rigtig gode kollegaer for at give ”det lille ekstra”. Selve legatuddelingen fandt sted tirsdag den 15. juni 2010 i Danske Kreds’ lokaler. Jubilæumsfonden var efterfølgende vært ved en frokost i Tivoli. De seks personer, som fik legatet i år, er Bente Pedersen, Bente D. Nielsen, Peter Fisker Schrøder, Niels Kristian Mikkelsen, Susanne Pia Gross og Inge-Lise Nielsen. Danske Kreds siger tak til de seks for at have givet ”det lille ekstra” – bliv endelig ved med det! Vil du læse mere, så klik dig ind på www.danskekreds.dk, vælg ”Nyheder” i menuen, og find artiklen om legatuddeling fra den 15. juni 2010.