Medlemsblad for Danske Kreds nr. 2/2014

MEDLEMSBLAD FOR DA NSK E K R EDS

/ EN V IR K SOMHEDSK R EDS I FINA NSFOR BUNDET / JUNI 2014

STEMNINGEN LETTET VED KASSEN Servicerådgiveren fik et langt bedre arbejdsklima ved genåbning af en kasse og udvidet åbningstid LÆS SIDE 4-5

XXXXXXXX XXXXXX

Neceperio tessitatur, sa de cum faceptia et quosand eribus pa ducieni molectem cone pores reperora adit re et experovid quiam.

LÆS SIDE X MANGLENDE STOLTHED KOSTER PÅ BUNDLINJEN/6

OMKOSTNINGSREDUKTION LYDER SÅ HJERTELØST/12

HJÆLPER UNGE FAMILIER MED GÆLDEN/20

2

PRIVATKUNDERÅDGIVER

Af journalist Carsten Rasmussen

Jeg kan selv sige ja til kunden Ved at lette på nogle forretningsgange har de ansatte i filialerne fået flere beføjelser til gavn for kundeforholdet. ”Den tillid, vi har i afdelingen, har frigivet mere tid til kunden, siger Jonas Baatz, personlig rådgiver i Vesterport Afdeling

I Vesterport afdeling sidder en glad Jonas Baatz: Han er glad, fordi han bruger meget af sin tid på at tale med sine 300 faste privatkunder, og meget mindre tid på at tale med kreditkontoret.

Afdelingen deltog i en test, hvor man lettede på nogle af de eksisterende forretningsgange for en privatkunderådgiver, så tiden til de kundevendte opgaver reelt afspejler deres navn. ”Det fungerer helt vildt godt. Faktisk har kunderne efterspurgt en fast kontakt, så rådgiveren kender lidt til kundens forhold, så de ikke skal igennem hele møllen igen og igen. Med et fast forhold giver vi dem tryghed”, siger Jonas Baatz Forsøget i afdelingen gik ud på at afklare de processer, der kan være stopklodser for den personlige rådgiver, når han betjener sine kunder. ”Efter testen har jeg som rådgiver fået større beføjelser på bestemte områder.

Hvis en kunde skal købe en bolig og måske låne over 95 procent, skulle det tidligere videre til kreditkontoret, der måske skulle bruge fire dage på en besvarelse. Nu har vi i afdelingen fået beføjelse til at bevillige disse sager, og det sparer rigtig meget tid, at jeg selv kan sige ja til kunden allerede på mødet”, siger Jonas Baatz, der får gode tilbagemeldinger fra kunderne: ”Når vi nu ved, at kunder kikker på forskellige banker, betyder det noget at kunne give hurtigere svar, end andre

banker kan. Så den tillid, vi har fået i afdelingen, har frigivet mere tid til kundeforholdet.”

Erkendelse af det hele Danske Bank fokuserer benhårdt på at forbedre kundetilfredsheden. Ikke mindst privatkunderådgiverne har været kede af den opfattelse, at danske Bank ikke skulle være interesseret i alle kunder. Det seneste halve år har banken indført flere tiltag for at forbedre kundetilfredsheden – blandt andet ved at udvide åbningstiden og åbne flere kasser.

Og med den nye adm. direktør Thomas Borgen er budskabet helt klart: Kunden skal tilbage i centrum. Ikke mindst er det en kæmpe opgave for de 3.500 ansatte i Personel Banking Danmark, der sammen med chefen for salg og rådgivning, Ole Rosholm, har været i gang med at definere indholdet i en kundefokuseret bank: ”Vi vil gerne, at vores rådgivere har mere tid til at tale med kunderne.

Kunderne forventer af os, at vi ringer til dem, når de har behov for det”, siger Ole Rosholm.

Men først måtte de se på alle de forretningsgange, der gælder for en rådgiver. Hvorfor ser tingene ud, som de gør i dag? ”Man kan sige, at hele komplekset af forretningsgange er bygget op ud fra en logik om, at vi vil gøre det bedste.

Der er god skik regler, regler for hvor-

dan vi sikrer kunderne den bedste rådgivning, regler og forretningsgange for hvordan vi skal passe på pengene i filialerne – vi har jo forretningsgange på utrolig mange områder, fordi vi gerne vil gøre tingene på en bestemt måde i Danske Bank”, siger Ole Rosholm. ”Vi er kommet til en erkendelse af det hele skulle ses i et nyt lys med udmeldingen om, at kunden skal tilbage i centrum.

Derfor trådte vi lige nogle skridt tilbage og kikkede ned over vores kompleks af forretningsgange og alle de rutiner, vi har omkring betjening af kunderne, og for den sags skyld også de interne procedurer”, forklarer Ole Rosholm og stiller spørgsmålet, hvorvidt det harmonerer med at være en bank, hvor kunden er i fokus. Så i efteråret 2013 gik man i gang med initiativerne.

Hurtigere ekspedition ”Hvis virksomheden skal skabe mere tilfredse kunder, er det enorm vigtigt at have medarbejderne med og lytte til deres erfaringer med vores forretningsgange”, siger Ole Rosholm, om den idébank, der samlede 800 forslag og ideer til smartere arbejdsgange fra kolleger rundt om i landet. En projektgruppe blev sat til at kikke nærmere på alle de forslag, som kan frigøre mere tid til kunderådgivningen.

Siden december har Personel Banking gennemført en række lettelser. De startede med de ting, de kunne lave om uden

PRIVATKUNDERÅDGIVER ”Vi har stadig nogle retningslinjer, vi skal bevæge os inden for, og nogle sager skal forbi kreditkontoret”, siger Jonas Baatz

Foto: Nana Reimers

holm, der satser på lokal beslutningskraft, hvilket indebærer, at banken vil tættere på kunden, hvilket også er en udvikling for bankens medarbejdere. ”Men som rådgiver er det også præcis, hvad man gerne vil. De fleste vil gerne betjene deres kunder bedst muligt”, siger chefen for Salg og Rådgivning i Personal Banking Danmark, der har knap 1,7 millioner privatkunder.

at lave om i it-funktioner, fordi at ændre it-systemer kan man ikke bare beslutte, det skal man også udvikle.

Initiativerne bliver løbende kørt ud i alle systemer i alle filialer. Det er stort og småt. Små ting der irriterer kundeforholdet i hverdagen som for eksempel lange ekspeditionstider.

Det er med de briller på, at banken er i færd med at skabe en organisation, der kan give rådgiveren et mere spændende arbejde, mener Ole Rosholm: ”Frem for at skulle lave kontrol og administration, eller altid vente på che-

fens underskrift, før du kan komme videre, er reglen nu, at en kollega i nogle sager kan gøre det samme. Det betyder hurtigere ekspedition og mere tid til det, de fleste rådgivere synes er spændende”, siger Ole Rosholm. ”Mange vil gerne tilbage til en kreditrådgivning, som betyder, at man får mere fokus på kunden, end man måske før har haft. Vi prøver at organisere rådgivningsarbejdet mere enkelt og smartere, og de ting, der fungerer, bliver rullet ud til de 3.500 ansatte over de næste måneder”, siger Ole Ros-

Tillid er anerkendelse Testen i Vesterport afdeling er slut. Jonas Baatz fortæller, at medarbejderne sparrer endnu mere med hinanden end tidligere, fordi flere i afdelingen selv har fået beføjelser. Tidligere skulle der sparres med kreditkontoret. ”Vi har stadig nogle retningslinjer, vi skal bevæge os inden for, og nogle sager skal forbi kreditkontoret. Vi kan ikke have frie hænder til alt, og i en presset hverdag er det vigtigt, at der er flere øjne på en sag, men en mere simpel sag klarer vi selv. Det er tillid, når vi rådgivere, der sidder med det i hverdagen, er gode nok til selv at tage beslutninger på lidt større områder end tidligere”, siger Jonas Baatz og tilføjer: ”Jeg får anerkendelse fra min chef, hvis jeg gør et godt stykke arbejde. Men anerkendelse generelt er mere et tillidsspørgsmål. Det er anerkendelse for mig, at vi som rådgivere og som afdeling har flere beføjelser. Det at blive anerkendt - er at få tilliden”, siger Jonas Baatz.

3

4

ÅBNINGSTID

Af freelance journalist Irene Scharbau

Stemningen er lettet ved kassen I Glostrup Afdeling har servicerådgiverne fået et langt bedre arbejdsklima ved genåbning af en kasse og udvidelse af åbningstiden

Kunde efter kunde, som er eddikesur.

Aggressioner. Frustrationer. Overarbejde hver dag.

Da banken i slutningen af 2012 nedlagde alle kasser på det ydre Vestegnen undtagen kasserne i Glostrup Afdeling på Hovedvejen, fik servicerådgiverne her en utroligt presset arbejdsdag. ”Vi oplevede en voldsom reaktion fra kunderne. Langt mere end vi havde forestillet os”, fortæller områdetillidsmand på Sjælland Søren Dankelev, der selv er servicerådgiver i den moderne afdeling, der har 40 medarbejdere i stueetagen.

Tre kasser – det var én mindre end tidligere – skulle ekspedere et uforudset stort antal kunder. Ventetiden kunne nå op på en time. Albertslund Afdeling var helt blevet nedlagt, og frustrationerne var skyhøje. Kundeområdet var dagligt fyldt med vrede ansigter, og medarbejderne i kasserne var i konstant krydsild. ”Samtidig fik vi en masse kommentarer om finanskrisen og om, om vi skulle lukke. Flere medarbejdere kom efterhånden ud, hvor de var på grænsen til at gå ned med stress. Også jeg. Der var ikke en arbejdsdag uden 1-2 timers overarbejde, og alle planer for fritiden blev lagt på hylden. Vi fik alt det negative i hovedet og skulle forsvare beslutningerne. Heldigvis var der ikke vold, men verbalt blev

vi svinet til”, fortæller Søren Dankelev, der har været tillidsmand i over 25 år.

Medarbejderne fik et kursus i argumenter. Banken ville jo gerne flytte kunderne til selvbetjeningen. ”Men man havde ikke fokus på problemstillingerne omkring de gamle og de handicappede, herunder de psykisk handicappede, som ikke kunne finde ud af det elektroniske. Desuden ville

Her er blevet godt at være igen, siger Linda Tjagvad

mange fortsat gerne sætte penge ind, og det har vi jo ikke automater til”, siger tillidsmanden.

Arbejdsglæden forsvandt Linda Tjagvad er en af de medarbejdere, der oplevede presset. Hun er en erfaren servicerådgiver, der et par år tidligere var kommet til Glostrup og troede, hun havde ramt det perfekte job. ”Men når kunderne blev ved med at skælde ud, var det svært at være positiv, man klappede lidt i og oplyste kunderne om muligheden for at klage til banken.

Psykisk var vi ved at gå ned, og tonen blev lidt skarp mellem kollegerne. Vi havde ingen tid, og alt blev sat på spidsen. Det var så frustrerende. Arbejdsglæden forsvandt, og det var synd for en afdeling, der ellers har en god ånd. Vores teamleder bakkede op i stor stil, men kunne bare ikke gøre så meget”, fortæller hun.

Nogle kunder vænnede sig til at bruge automater og postkontorer. Andre kom lidt sjældnere. ”Men herefter ændrede banken gebyrpolitik! Utilfredsheden med at betale 40 kroner for kassebetjening og de andre kundepakker gav en ny bølge af klager. Man kan roligt sige, at vi havde en periode, som ikke var god”, fortæller Søren Dankelev.

ÅBNINGSTID

Foto: Jasper Carlberg

Kasse og åbningstid Forandringen til det bedre kom med den nye direktør, Thomas Borgen. Det blev muligt for afdelingen at åbne en kasse til og udvide åbningstiden. ”Kassebelastningen faldt, da vi åbnede kasse fire igen, og vi har stadig fokus på, at ventetiden ikke må komme op over ti minutter”, fortæller Søren Dankelev.

Og så har afdelingen udvidet sin åbningstid: På de store betalingsdage, den sidste og første hverdag i måneden, åbner den klokken ni. ”Kunderne har ikke helt opdaget det endnu, men de, der gør, er glade. Der kommer 10-20 stykker før klokken ti.

Men det tager toppen af den store kø, som ellers har været udenfor på disse dage. Og det giver en blidere start på dagen for medarbejderne”, siger tillidsmanden.

Møde tidligt At sidde klar i kassen klokken 9 er nye arbejdsforhold, som betyder, at servicerådgiverne skal møde ind en time før normalt.

”Men det gør vi ofte alligevel”, konstaterer tillidsmanden. ”Jeg skal op klokken 5.15. Det er tidligt, men et godt bytte i forhold til at have stress på”, siger Linda Tjagvad.

I dag bruger medarbejderne fortsat mange ressourcer på at hjælpe ikke mindst de ældre kunder med at bruge automaterne, hvor man jo for eksempel selv kan vælge typen af pengesedler. Alle kasser er typisk åbne.

En bedre hverdag ”Servicerådgiverne har fået en bedre hverdag. Stemningen er blevet langt mere positiv. Kunderne kan stadig godt skælde ud over, at deres filial er lukket. Men der er blevet meget mere roligt”, siger Søren Dankelev, men tilføjer, at medarbejderne dog skal løbe hurtigt for at holde en ekstra kasse åben. ”Vi er jo ikke blevet flere. Med seks servicerådgivere er der travlt, når en skal på ferie eller er syg som i dag, hvor vi må låne en medarbejder fra Brøndby for at få det til at hænge sammen. Ud over

Kassebelastningen faldt, da vi åbnede kasse fire igen, siger tillidsmand Søren Dankelev

kasserne tager vi os for eksempel også af de mails, der kommer til banken, og har en stor boksafdeling”, fortæller han.

Valutahåndteringen fylder også stadigvæk, selv om de har fået en automat til euro og dollars. Af og til træder privatrådgivere til med en hjælpende hånd. Nogle stykker er for tiden ved at blive uddannet i at kunne betjene kasserne.

At hverdagen hænger sammen, skyldes ikke mindst et stort planlægningsarbejde. I Service bliver arbejdet planlagt mindst to måneder frem i tid, og her er opgaverne fordelt i detaljer. Og det er en stor fordel, fortæller Linda Tjagvad: ”Jeg kender min uge, det er rigtig fint.

Og her er blevet godt at være igen – og roligt, efter at nogle kunder ikke længere kommer ind til kassen på grund af gebyrerne. Stemningen er lettet en del”, siger hun.

5

TRIVSELSUNDERSØGELSE

6

Foto: Jasper Carlberg

TRIVSELSUNDERSØGELSE

MANGLENDE STOLTHED KOSTER PÅ BUNDLINJEN Når kun hver tredje medarbejder føler, at de er stolte over at arbejde i Danske Bank, er det hverken godt for medarbejdernes performance eller koncernens resultat. En ny trivselsundersøgelse sætter tal og ord på de udfordringer, som ledelse og medarbejdere har en fælles interesse i

••

7

8

TRIVSELSUNDERSØGELSE

Dårlig trivsel – hvad enten det skyldes frygt for at blive fyret, mangel på tillid til topledelsen eller en manglende følelse af stolthed – er Danske Banks helt store arbejdsmiljøproblem.

Når hver anden medarbejder går rundt med en frygt for at blive fyret, er det svært at forestille sig, at det ikke også påvirker både produktiviteten og bankens kundeforhold negativt.

Når kun godt hver tredje medarbejder svarer, at de er stolte over at arbejde i Danske Bank, så er det hverken godt for medarbejdernes performance eller koncernens resultat.

Det mener i hvert fald Danske Kreds, der netop har fået lavet en trivselsundersøgelse i koncernen, hvor 2.700 medarbejdere i seks lande har svaret.

Baggrunden for undersøgelsen er den store forskel mellem, hvad Danske Kreds hører fra tillidsmænd og medlemmer, og hvad man år efter år kan se i koncernens egne medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Det fremgår af den nye undersøgelse, at rigtig mange medarbejdere sætter spørgsmålstegn ved bankens egne undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø. Der er flere svar, der peger på, at medarbejderne ikke er helt ærlige, når det kommer til svarene i EOS’en (tidligere: medarbejdertilfredshedsundersøgelsen).

Ifølge Danske Kreds tyder det på, at medarbejderne i Danske Bank ikke oplever at arbejde i en tillidsfuld og anerkendende kultur, hvor åbenhed, tillid og ærlighed er centrale værdier, så medarbejderne tør gå videre op i systemet med arbejdsrelaterede problemer. ”Vi er bange for, at det betyder, at vigtig information ikke flyder så frit, som det burde gøre – og det er skadeligt for koncernen og for os som medarbejdere. Skal vi for alvor bidrage til nytænkning, så kræver det også, at der er plads til det”, siger Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds.

Af journalist Carsten Rasmussen

Tabel 1: Er du stolt over at være ansat i Danske Bank?

For at føle stolthed skal medarbejderne kende formålet med deres arbejde, og for at kende formålet skal de kende retningen. Men det viser sig, at fire ud af ti ikke har et klart billede af, hvor Danske Bank – eller for den sags skyld deres egen afdeling – er på vej hen.

Tabel 2: Har du et klart billede af, hvor Danske Bank er på vej hen?

Manglende stolthed Loyalitet og stolthed er noget af det, der kendetegnede Danske Bank-medarbejdere, hvis man går 5-10 år tilbage i tiden.

I dag svarer kun godt hver tredje, at de er stolte over at arbejde i Danske Bank.

FAKTA En trivselsundersøgelse viser, hvordan det står til med trivslen på arbejdspladsen, og er som sådan et godt udgangspunkt for en dialog om, hvordan Danske Bank kan udvikle og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Danske Kreds ser det som et fælles mål for både fagforeningen og for ledelsen og påtænker at bruge undersøgelsen over for tillidsmænd og i alle de sammenhænge, hvor vi kan påvirke vores fælles virksomhedskultur.

Det mest almindelige synes at være blandede følelser for at være ansat i Danske Bank. Ifølge Danske Kreds er det svært at forestille sig, at det ikke også påvirker driftsresultatet negativt. Det faktum, at medarbejderne ikke helt føler, at de kender bankens og afdelingernes retning, kan være med til at skabe utryghed. På den baggrund har Danske Kreds en klar besked til koncernledelsen:

TRIVSELSUNDERSØGELSE

”Vi tror, at hvis ledelsen investerer i at gøre retningen mere tydelig for medarbejderne og investerer i forhold og vilkår, der kan gøre medarbejderne både stolte og loyale – så er det en investering, der vil give afkast”, siger Carsten Eilertsen og tilføjer, at Danske Kreds påtænker at bruge undersøgelsen i alle sammenhænge, hvor man kan påvirke den fælles virksomhedskultur.

Derudover er det tanken at gå i dialog med ledelsen på alle niveauer og i de forskellige forretningsenheder, hvor grundlaget for bankens ”kultur” dannes.

Langt til førstepladsen Desværre viser undersøgelsen, at medarbejderne er et stykke fra at trives i deres daglige arbejde, samtidig med at stress og i særdeleshed frygt er en del af hverdagen. Særlig markant er frygten for at miste jobbet, når flere end hver anden medarbejder går rundt med en frygt for at blive fyret. Det er svært at forestille sig, at frygt hos medarbejderne er godt for noget som helst – hverken for produktiviteten eller for kundetilfredsheden.

Tabel 3: Er du bekymret for at blive arbejdsløs?

bejdslivet. Det udhuler den sociale kapital, som koncernen gerne vil opbygge”, siger Carsten Eilertsen som næstformand i Danske Kreds, der meget gerne vil tage medansvar og støtte bankens ledelse i at skabe så stærk en bank som muligt: ”Som medarbejdere ønsker vi, at Danske Bank skal være nummer 1, og vi ønsker at levere, så godt vi kan”, siger Carsten Eilertsen med direkte adresse til bankens ledelse. Selv om undersøgelsen ikke er den endegyldige sandhed, er den tæt på sandheden om trivslen i banken.

Virker værktøjerne I en vis forstand sætter undersøgelsen fokus på skjulte konflikter mellem medarbejdere og ledere, hvis medarbejderne kommer i tvivl om, hvorvidt ledelsen har en skjult dagsorden, og om de som medarbejdere kan stole på, at de værktøjer, ledelsen har valgt, skaber værdi.

Her er et tillidsproblem, fordi mange medarbejdere føler, at KPI’erne er for høje, og det har uheldige konsekvenser i hverdagen. For eksempel føler mange, at målene stresser dem, demotiverer og skaber ligegyldighed. Det fremgår endvidere, at nogle medarbejdere udvikler kreativitet i registreringerne og ikke tør registrere deres overarbejde.

Næstformanden i Danske Kreds finder det tankevækkende, at næsten hver femte medarbejder ikke mener, at de får hjælp fra deres nærmeste leder til at udvikle de nødvendige kompetencer, og at de ikke har god mulighed for personlig og faglig udvikling.

Carsten Eilertsen understreger, at medarbejdernes trivsel er tæt forbundet med deres performance, hvorfor Danske Kreds anser trivsel for at være et fælles anliggende mellem ledelse og medarbejdere. ”På den baggrund er vi specielt glade for, at vi ved EWC’et blev anerkendt for vores troværdighed og blev inviteret til at få indflydelse på udviklingen af virksomhedskulturen med målet: bedre trivsel og dermed bedre mulighed for performance”, siger Carsten Eilertsen.

THOMAS BORGEN Ifølge Carsten Eilertsen er det vigtigt at slå fast, at den faglige organisation ser trivsel og performance som fælles anliggender, som ledelse og medarbejdere har en fælles interesse i. ”Hvis medarbejderne ikke trives i deres daglige arbejde, så udfordrer det medarbejdernes muligheder for at performe – ligesom det i høj grad hæmmer deres velvære i ar-

Den 27. marts præsenterede Danske Kreds resultaterne i koncernens internationale samarbejdsudvalg (EWC’et). Her sagde direktør Thomas Borgen, at banken fortsat har brug for både individuelle og team-KPI’s/mål, men der skal findes en balance. Han udtrykte endvidere, at det er vanskeligt at håndtere frygten for at miste jobbet, da koncernen er i gang med at reducere.

Direktør Thomas Borgen konkluderede, at der er en hel del at arbejde videre med, og han gav EWC’ets medlemmer til opgave at definere de områder, fagforeningen og ledelsen sammen skal fokusere på.

9

10

OUTPLACEMENT

Af freelancejournalist Irene Scharbau Foto: Nana Reimers

Jeg valgte at tage ja-hatten p책

OUTPLACEMENT

Marianne Edvardsen var en trofast servicerådgiver i mange år. Så blev hun sagt op. I dag har hun fundet et nyt arbejdsliv, blandt andet med hjælp fra forbundet

”Man skal bruge sit netværk. Være åben over for tilbud. Og huske, at det er godt at gå på kursus”.

Sådan lyder 56-årige Marianne Edvardsens råd til opsagte, som har svært ved at se jobmuligheder efter banken.

Hun fik et chok, da hun i oktober 2012 blev opsagt fra jobbet som servicerådgiver i Næstved. ”Jeg havde været i banken siden 1977 og var superglad for mit job. I 2009 blev jeg præsenteret for kompetenceudvikling, som jeg var på kursus i. Det slog mig en gang imellem, om jeg skulle gøre mere, men jeg håbede, at det var i banken, jeg skulle ende mit arbejdsliv”.

Det var det så ikke. ”Min identitet fik et hårdt slag. Men mange andre blev jo også opsagt, og jeg besluttede, at jeg havde fået en chance for udvikling”.

Marianne valgte gennem Finansforbundet at komme i et outplacementforløb hos AS3 og begyndte på et ansøgningsforløb. ”Jeg droppede at søge i banker. Jeg tog businessengelsk og blev inviteret til at tage et kommunomkursus af Finansforbundet. Det var faktisk en god oplevelse at gå til eksamen som 55-årig”, fortæller hun.

På et kursus i ansøgning på jobcentret fik hun en snak med en virksomhedskonsulent, der opfordrede hende til at tage et løntilskudsjob. ”Det skabte modstand hos mine om-

givelser. Både min mand og jobcentret syntes, det var problematisk. Men jeg følte, det var en mulighed for at komme ind i et nyt system. Jeg måtte i gang”.

Så Marianne begyndte på et seksmåneders løntilskudsjob i Region Sjælland i september sidste år. Det førte til et tremåneders vikariat som HRlønkonsulent på fuld løn, og så blev jobbet slået op. ”Der var 111 ansøgere, og jeg kom til samtale. Troede, andre var mere kvalificerede, men jeg fik det. Sikkert fordi jeg havde sagt ja til løntilskudsjobbet.

De havde set, at jeg passede ind – uanset min alder. Alene alder kunne have sorteret mig fra, hvis jeg kom fra ’gaden’, og de ville ikke ane, hvad en bankuddannet kan”, smiler Marianne.

Hun er gået 3.000 kroner ned i løn om måneden i det nye job. ”Men jeg er fuldstændig ligeglad. Det er skønt at gå på arbejde. Jo, det er øv at gå på dagpenge/i løntilskud, men at være ude blandt andre og få noget på CV’et er vigtigt”, siger Marianne.

Hun er sikker på, at kommunomkurset gav hende en fordel, da man får indsigt i, hvordan det offentlige fungerer.

Det nye job er mere administrativt, men også med mange kontakter. ”Jeg valgte at være modig, tage jahatten på og tro på muligheder. Det lykkedes i et godt samspil mellem Finansforbundet, jobcenteret og mig selv”, siger hun.

Der var 111 ansøgere, og jeg kom til samtale. Troede andre var mere kvalificerede, men jeg fik det. Sikkert fordi jeg havde sagt ja til løntilskudsjobbet. De havde set, at jeg passede ind – uanset min alder.

11

12

GENERALFORSAMLING

Af journalist Carsten Rasmussen

Med de udmeldinger om ressourcetilpasninger, som koncernen kommer med, siger det sig selv, at Danske Kreds fortsat investerer ressourcer i at tage hånd om dem, der skal afskediges, sagde Steen Lund Olsen i sin beretning

Omkostningsreduktion lyder så

hjerteløst

Thomas Borgens første tid ved rorpinden indikerer, at der kommer til at ske ændringer i Danske Bank. Vores nye direktør vil af med arrogancen. Danske Bank har været klædt i en meget professionel og lidt utilnærmelig dragt, der har mindet om arrogance. Sådan skal det ikke være mere. Banken er til for kunderne, og det skal de kunne mærke.

Set fra medarbejderside lyder det rigtig fornuftigt, sagde formanden for Danske Kreds, Steen Lund Olsen, da han den 21. maj holdt sin mundtlige beretning på kredsens generalforsamling i Vejle. ”Vi ved, at gode og værdiskabende kunderelationer, hvad enten det er interne eller eksterne kunder, er noget, alle medarbejdere sætter i højsædet. Set fra et medarbejdersynspunkt er det interessant at høre direktørens tanker om kulturel transformation, hvor medarbejderne skal stå stærkere, og hvor kerneværdierne fremadrettet skal understøtte, at vi bliver mere kreative og nyskabende og mindre kontrollerende”, sagde Steen

Lund Olsen og tilføjede: ”Men vi er overbeviste om, at en kulturel transformation vil have langt bedre muligheder, hvis medarbejderne trives og føler sig trygge, og hvis åbenhed, tillid og anerkendelse er det, der præger vores samarbejdskultur i banken”.

Danske Kreds har arbejdet en del med trivsel. Danske Bank har nemlig en rigtig ærgerlig 1.-plads inden for den finansielle sektor, når det gælder dårligt arbejdsmiljø. Indikatorer som stress og frygten for at miste jobbet viser, at meget kunne se bedre ud – det viser en helt ny undersøgelse af trivslen i Danske Bank.

Hjerteløs Udtrykket ”business as usual” har fået sin helt egen betydning i Danske Bank, hvor det er ensbetydende med, at rigtig mange medarbejdere hverken kan føle sig trygge eller bare nogenlunde rolige, sagde Steen Lund Olsen: ”Den 19. november står nok som 2013’s mørkeste dag, når vi taler om fyringer. Men hvis det styrtregnede den

dag, så har resten af året desværre været præget af mange lokale byger. Der har været fyringer hele året igennem. På grund af filialsammenlægninger, på grund af offshoring af opgaver til Litauen og mange andre årsager”.

Steen Lund Olsen lagde ikke skjul på det ubehagelige i de mange fyringer.

Selvfølgelig primært for de medarbejdere, det går ud over, men også for dem, der bliver tilbage. ”Ledelsen står fast på at reducere omkostningerne. Her bliver vores opgave at holde Thomas Borgen og resten af ledelsen fast på, at der ikke skal reduceres i medarbejderstaben, førend der er reduceret i de opgaver, de tilbageværende medarbejdere skal løse”, sagde Steen Lund Olsen og tilføjede: ”Vi har ingen intentioner om at have indflydelse på bankens investeringsstrategier eller renteprodukter eller andet, der har at gøre med, hvordan man driver bank. Men vi har intentioner om at bidrage med viden om medarbejderne – og i visse henseender også om kunderne

GENERALFORSAMLING Foto: Martin Dam Kristensen

og om at sikre, at den viden bliver taget med, når beslutningerne træffes”, sagde formanden og gav ordet videre til næstformand Carsten Eilertsen. ”Vi kan vel efterhånden ikke nævne et registreringsnummer i banken, der ikke har oplevet fyringer”, sagde Carsten Eilertsen og gennemgik kredsens indsats og støtte til de medlemmer, som banken vælger at opsige.

Og med koncernens udmeldinger om ressourcetilpasninger siger det sig selv, at vi i Danske Kreds vil fortsætte med at investere ressourcer i at tage hånd om dem, der skal afskediges – og at arbejde for, at medlemmerne har de bedst mulige beskæftigelsesmuligheder nu og fremover. ”Omkostningsreduktion lyder så hjerteløst.

Vi håber, at koncernen vil udvise respekt for de medarbejdere, der bliver tvunget til at

forlade deres stilling. Enten ved at de får et andet job i koncernen eller hjælpes godt på vej i deres videre arbejdsliv uden for koncernen. Det er en central del af det at være ordentlig”, sagde Carsten Eilertsen. ”Derfor indeholder vores plan B-projekt et tilbud om forskellige former for afklarende samtaler med arbejdsmarkedskonsulenter fra enten Finansforbundet eller FTF-A.”

Der har været fyringer hele året igennem, sagde formanden, Steen Lund Olsen

Frygt og overarbejde Fyringerne er en del af ledelsens omkostningsfokus, men der er grund til at holde øje med presset fra alle sider. ”Som tilstanden er i banken for tiden, så er det ekstra vigtigt for medlemmerne, at vi har velfungerende og kompetente tillidsmænd på alle pladser”, sagde Carsten Eilertsen og understregede, hvordan arbejdspresset betyder, at der er områder i banken, hvor der nærmest konstant bliver beordret overarbejde eller merarbejde.

Carsten Eilertsen kunne fortælle historier om områder, hvor medarbejderne lægger ekstra timer for at få enderne til at mødes: ”Og så er der områder, hvor medarbejderne rent ud sagt ikke tør registrere deres ekstra timer af frygt for at fremstå svage og dermed tro, at de bliver de næste, der bliver skåret væk på grund af ressourcetilpasninger”, sagde Carsten Eilertsen og forklarede, at disse situationer kræver en tillidsmand, der kan sin overenskomst – og sine lokalaftaler.

••

13

14

GENERALFORSAMLING

Af journalist Carsten Rasmussen

Storm mod individuelle lønkroner Sammenbruddet i VOK-forhandlingerne satte gang i en livlig debat fra talerstolen Formanden havde set frem til at kunne fortælle generalforsamlingen om den nye virksomhedsoverenskomst. Sådan blev det ikke. Forhandlingerne om VOK er brudt sammen: ”Vi er stadig for langt fra hinanden, i forhold til hvad puljen på de 0,5 procent om året skal bruges til. Vi har ingen aftale om, at vi skal medfinansiere individuelle lønstigninger med overenskomstmidler, og derfor kan vi ikke acceptere koncernens ønske om, at en større del af puljen går til individuel løn”, sagde Steen Lund Olsen.

Sammenbruddet i VOK-forhandlingerne fik adskillige tillidsmænd på talerstolen for at takke bestyrelsen for at holde fast i, at så mange medlemmer som muligt får en lønstigning.

Henriette Christensen: ”Når det gælder de 0,5 procent, ønsker vi, at beløbet går til alle medarbejdere”.

Erik Rasmussen: ”Vi ser gerne, at der ikke afsættes penge til individuelle tillæg”.

Både Søren Dankelev og Frank Freds-

lund Nielsen opfordrede til at se på, hvordan der kan blive noget til individuelle lønstigninger.

Maria Houman: ”Vores medlemmer står bagerst, når det gælder løn. Vi støtter bestyrelsen, når I har valgt at trække jer fra forhandlingerne om VOK, for vi føler, at vi har brug for at blive anerkendt, og det bliver vi ikke, hvis de 0,5 procent går til individuelle lønstigninger, for så får vi ikke del i pengene”.

Henrik Leth Jensen ville gerne høre Danske Kreds’ holdning til performancekulturen: ”Hvis en kultur skal gøre en forskel, skal den sive ned gennem hele organisationen”.

Søren Dankelev: ”Vi har fyringer, som kommer, fordi man ikke performer ordentligt”.

Afslutningsvis sagde Carsten Eilertsen, at der er gang i forandringerne i bankens kultur, og at Thomas Borgen vil lægge beslutningskompetencen ud: ”Vi tror faktisk på, at det kan brede sig ned i systemet”.

Også danske Bank har fyret tillidsmænd, sagde Finansforbundet formand, Kent Petersen

Vi er ganske levende Er der en risiko ved at være tillidsmand?

Nej, vi lever i en branche, der faktisk værdsætter det faglige arbejde, sagde finansforbundets formand, Kent Petersen, da han fik ordet på talerstolen på Munkebjerg: ”Men når der forsvinder 12.000 arbejdspladser i den finansielle sektor, er der også tillidsmænd, der kommer i klemme. Også Danske Bank har fyret tillidsmænd. Vi kæmper hver eneste gang, for det er ikke i orden”.

I sektoren går det på den ene side godt, og Danske Bank præsenterede et plus på 2,8 milliarder kroner på bundlinjen. Det er bare mærkeligt kun at høre, at Danske Bank skal spare, og målet er øget overskud til ejerne. Hvorfor er det ikke et mål at skabe job? spurgte Kent Petersen: ”At bære navnet Danske Bank kunne også forpligte til at skabe danske arbejdspladser. Hvor er visionerne for, hvordan vi kan genskabe væksten i sektoren og på den måde understøtte væksten i det samfund, vi er en del af?”

Kent Petersen roste Danske Kreds for sine mange initiativer og sagde: ”Vi er ganske levende, selv om vi har været igennem seks års finanskrise, og sammen kan vi nå langt”.

GENERALFORSAMLING Foto: Martin Dam Kristensen

Det er ikke sundt Når hver anden medarbejder går rundt med frygt, kan det hæmme deres performance. En ny trivselsundersøgelse blev præsenteret Vi føler, at vi har brug for at blive anerkendt, og det bliver vi ikke, hvis de 0,5 procent går til individuelle lønstigninger, for så får vi ikke del i pengene, sagde Maria Houman

En helt frisk trivselsundersøgelse blev præsenteret på generalforsamlingen

I de seneste år har Danske Kreds fået utallige henvendelser fra tillidsmænd om, at trivslen blandt medarbejderne i Danske Bank er under pres. Ikke desto mindre fortæller EOS’en(trivselsundersøgelsen) hvert år noget andet. For at skabe klarhed besluttede Danske Unions at gennemføre en trivselsundersøgelse, og de helt friske resultater blev gennemgået uden for dagsorden af næstformand Carsten Eilertsen på generalforsamlingen.

På spørgsmålet: Er du bekymret for at blive arbejdsløs? svarede 53 procent ja. Når hver anden medarbejder svarer, at de bærer rundt på en frygt, kan det være hæmmende for deres performance, sagde Carsten Eilertsen: ”Det kan umuligt være sundt, at over halvdelen af medarbejderne er bekymret for at miste deres job. Og vi spørger os selv, om der kan gøres noget for at inddæmme denne frygt? Vi ved godt, at flere job vil forsvinde, men er det produktivt, at for eksempel 70 procent af medarbejderne i Group Services er bekymrede?”

Carsten Eilertsen oplever manglende åbenhed og ærlighed: ”Vi svarer ikke ærligt på EOS’en, og vi føler ikke altid, at vi kan gå til vores leder med de problemer, vi oplever. Det får Danske Kreds til at frygte, at ledelsen ikke får alle de informationer, der kan være med til at give ledelsen det bedste grundlag for at styre banken”, sagde Carsten Eilertsen.

Den mangel på tillid, som han ser i undersøgelsen, finder Carsten Eilertsen ganske problematisk: ”Ligesom med den manglende frihed mener Danske Kreds, at det kan skabe forhindringer for tankerne om en ny kultur og en retning for banken, der skal kunne ses positivt på bundlinjen og på kundetilfredsheden”.

Faktisk har Danske Kreds allerede indledt et samarbejde med koncernen om at forbedre trivslen.

Også på det internationale samarbejdsudvalg har vi givet håndslag på samarbejde.

15

16

PÅ VEJ HJEM MØDER

Af journalist Carsten Rasmussen

Fik styr på de professionelle netværk Foto: Martin Dam Kristensen

I foråret inviterede Dansk IT til to på vej hjem-møder for it-professionelle. Det første om netværk og Linkedin – det andet om dit cv. Begge møder blev holdt i Danske Bank i Glostrup/Ejby.

Det første møde i rækken drejede sig om at få godt styr på sit professionelle netværk: Hvordan du bruger det, og hvordan det bruger dig. Ansvaret for at lave et godt netværk forbliver dit eget, sagde medstifter af Merkurnet Bjørn Guldager, der kom med masser af inspiration, værktøjer samt erfaringer og praktiske tips til, hvordan man opbygger og vedligeholder sit netværk. ”På mødet deltog cirka 60 medle-

Tillidsmand Lars Aabling og tillidsmand Ulla Fischer Nielsen stod for på-vej-hjem-møder for it-professionelle

mmer af Finansforbundet, så det blev tæt og varmt – men meget inspirerende”, fortæller tillidsmand Ulla Fischer Nielsen, der sammen med Lars Aabling stod for at arrangere møderne hos Danske Bank.

Hvordan udformer du dit cv, så det også kan bruges til at fremtidssikre din karriere? Til at svare på det spørgsmål kom Emil Plaugmann, Business Man-

ager, og han slog helt fast, at du skal bruge dit cv strategisk i forhold til udvikling af dine kompetencer. Hvilke kvalifikationer har du, og hvilke kan det være relevant at tilegne dig? ”Et cv skal løbende holdes ved lige – selv om man ikke er jobsøgende, og frem for alt skal det være målrettet det job, du søger”, siger Ulla Fischer Nielsen.

Også det emne gav anledning til stor spørgelyst blandt de over 60 deltagende medlemmer. Blandt deltagerne var flere opsagte kolleger, som søgte gode råd og vejledning, fortæller Ulla Fischer Nielsen, der ser frem til sidste møde i denne møderække efter sommerferien.

SUNDHEDSFORSIKRING

Af Carsten Rasmussen

Hvad kan du bruge din sundhedsforsikring til?

Alle ansatte i den finansielle sektor, der er dækket af en overenskomst, er også dækket af en sundhedsforsikring. Formålet med forsikringen er, at du i tilfælde af sygdom eller ulykke har adgang til hurtig behandling, genoptræning og rådgivning.

For medarbejdere i Danske Bank er det i Danica Sundhedssikring, at du kan få behandling af skavanker, sygdomme eller følger efter en ulykke. Derfor er det vigtigt at kende dette tilbud og bruge sundhedssikringen, så du hurtigt kan komme til undersøgelse og/eller behandling, og det er vigtigt, at du ikke har for mange ting at tænke på, men kan koncentrere dig om at blive rask.

DIN SUNDHEDSSIKRING DÆKKER: · Forundersøgelse og konsultation. · Ophold og forplejning på hospitalet/klinikken under indlæggelse. · Udgifter til operation dækkes, uanset om man behandles ambulant eller indlægges. · Genoptræning i op til 6 måneder efter operation. · Ambulant kirurgisk behandling på privathospital eller hos speciallæge · Udgifter til medicinsk behandling dækkes under en indlæggelse. · Efterkontrol i forbindelse med behandling i op til et år efter den sidste behandlingsdag. · Fysioterapeut og kiropraktor – 12 behandlinger tilsammen per kalenderår. · Zoneterapi – 8 zoneterapibehandlinger per kalenderår. · Akupunktur – 8 akupunkturbehandlinger per kalenderår. · Psykologhjælp – efter behov. · Psykiatrisk behandling – to psykiatriske udrednings- og behandlingsforløb i

Hvad dækker Danica Sundhedssikring?

Danica Sundhedssikring dækker udgifter til hurtig behandling på privathospital eller hos en speciallæge, så du undgår unødvendig ventetid og hurtigere bliver rask.

Gå først til egen læge Du skal gå til din læge, hvis du føler, at du har behov for behandling. Herfra kan du beslutte, om du skal bruge det offentlige behandlingstilbud eller din sundhedssikring.

Vil du bruge din sundhedssikring, kan du anmelde din sygdom eller ulykke på danicapension.dk/anmeld, eller du kan ringe til Danicas sundhedsteam på 70 25 02 03.

Find mere om, hvad forsikringen dækker, på portalen under Human Resources – medarbejder – personalegoder.

forsikringstiden. · Diætist – 10 konsultationer hos klinisk diætist ved et BMI over 30. · Rekreations- og behandlingsophold, som skal være ordineret af en læge. · 30 timers midlertidig hjælp i hjemmet, som skal være ordineret af en læge. · Mulighed for behandling i udlandet.

17

18

SPØRGEHJØRNET Danske Kreds’ faglige konsulenter, Lisbeth Hansen, Elin Bech og Homma Yusuf, giver svar på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven.

Jeg har været sygemeldt i 1½ uge uden

dog opmærksom på, at der kan være

at få det bedre. Jeg har hovedpine, hjer-

regler i din afdeling for, hvorledes og til

tebanken, svedeture og kan ikke tage mig

hvem du skal melde dig syg.

sammen til noget som helst. Jeg har også

• Hvis du ikke er raskmeldt inden 10. sy-

svært ved at koncentrere mig. Jeg vil ikke

gedag, skal du orientere din leder om

gøre noget forkert over for Danske Bank,

det forventede sygefravær. Kontakter

så jeg måske mister mit arbejde. Kan du

du ikke din leder, kan din leder kontakte

hjælpe mig?

dig.

• Er du syg i mere end 21 dage, skal din

ARBEJDSRELATERET STRESS Vurderer din læge, at der er tale om arbejdsrelateret stress, har din læge pligt til at indberette en formodet erhvervssygdom til Arbejdsskadestyrelsen.

Svar: De symptomer, du beskriver, kunne

leder indkalde dig til en samtale. Formå-

godt tyde på, at du er ramt af stress. Der-

let med samtalen er at finde ud af, hvor-

for at du kan vende tilbage til arbejds-

for vil jeg indledningsvis foreslå dig, at du

dan og hvornår du kan vende tilbage til

pladsen. . Den anden del udfylder din

ringer til koncernens stresshotline, hvor

arbejdet – helt eller delvist. Du skal del-

læge, og lægens udtalelse på erklærin-

en rådgiver er klar til at hjælpe dig. Hot-

tage i samtalen, medmindre sygdom-

gen er med til at sikre, at der bliver taget

linen har telefonnummer 70 22 02 13 og

men gør, at det ikke kan lade sig gøre.

de nødvendige hensyn til dit helbred.

har åbent hele døgnet alle ugens dage.

Du har ret til at have en bisidder med til

o Varighedserklæring – Er du syg i mere

denne samtale – en bisidder kan med

end 14 dage, kan koncernen bede om

fordel være din tillidsmand.

en varighedserklæring. Lægen udtaler

Jeg synes også, at du skal kontakte din egen læge, så lægen er orienteret om din situation, og så lægen kan igangsætte et eventuelt behandlingsforløb.

Jeg vil også anbefale dig at kontakte din tillidsmand, så din tillidsmand er oriente-

• Koncernen kan indkalde dig til en eller

sig om varigheden af din sygdom.

flere sygesamtaler afhængig af varig-

o Fastholdelsesplan – Er du syg i mere

heden af din sygdom. Du skal deltage i

end 8 uger, kan der udarbejdes en fast-

disse samtaler, hvis det er muligt.

holdelsesplan. Formålet er at få lagt en

ret omkring din situation og dermed kan

• Koncernen kan bede om en erklæring om

være forberedt på at hjælpe dig, hvis/når

din sygdom. Du er forpligtet til at komme

du skulle få brug for det.

med den erklæring, som koncernen be-

plan, der hurtigst muligt skal få dig tilbage på arbejde – helt eller delvist.

Koncernen opfordrer til løbende kon-

der om, og koncernen betaler honora-

Efter 30 dages sygefravær vil koncernen

takt mellem dig og den nærmeste leder.

ret. Der kan anvendes flere forskellige

orientere Danica om dit sygefravær. Du vil

På denne måde kan lederen (og koncer-

erklæringer:

fra Danica modtage et brev med tilbud om

nen) bedst muligt støtte dig og få dig tilbage på arbejde – helt eller delvist.

Danske Kreds er enig med koncernen i,

rådgivning om, hvorledes du bedst og huro Friattest – En erklæring fra din læge om,

tigst kommer tilbage på arbejde.

at dit fravær skyldes sygdom, samt den

at en løbende og åben dialog med din le-

forventede varighed af sygdommen.

Du skal også vide, at du vil blive kontak-

delse om dit sygeforløb er et vigtigt middel

o Mulighedserklæring – Formålet med mu-

tet af din kommune. Er du syge i mere end

til at få dig rask og tilbage på arbejde igen.

lighedserklæringen er at fastholde dig i

3 uger, er jobcenteret i din kommune for-

I forhold til dit egentlige spørgsmål om,

jobbet. Erklæringen bruges i de situati-

pligtet til at kontakte dig med det mål at få

hvorledes du skal forholde dig over for Dan-

oner, hvor der er tvivl om, hvilke hensyn

dig tilbage på arbejde hurtigst muligt. Så-

ske Bank, har koncernen en forretnings-

Danske Bank skal tage, for at du kan

fremt du fortsat er syg efter 8 uger, bliver

gang omkring sygdom, som både du og din

vende tilbage til arbejdet på hel- eller

du indkaldt til en samtale.

leder skal overholde. Det betyder typisk:

deltid enten med dine sædvanlige op-

Du vil også blive kontaktet af kommu-

• Du skal på den første sygedag om mor-

gaver eller med tilpassede opgaver. Er-

nen vedrørende sygedagpengerefusion til

genen melde dig syg hos din leder – det

klæringen består af to dele – én, du ud-

Danske Bank, da du skal underskrive en

kan som udgangspunkt ske per telefon,

fylder sammen med din leder, og som

erklæring om din sygeperiode og årsagen

mail eller sms til nærmeste leder. Vær

beskriver, hvilke hensyn der skal tages,

til sygefraværet.

MEDLEMSMØDE

Medlemsmøde med Karen Thisted & Huxi Bach SKRIV TIL OS

Har du et spørgsmål angående dine ansættelsesforhold, kan du skrive til mail@danskekreds.dk eller ringe på tlf. 45 14 01 11.

Du skal medvirke i kommunens behandling af din sag for at sikre, at Danske Bank får sygedagpengerefusion.

Du har pligt til at følge Danske Banks forretningsgang omkring sygdom og deltage i de samtaler, som koncernen indkalder dig til, såfremt din sygdom giver dig mulighed for dette. Kan du ikke deltage fysisk i et møde i koncernen, kan mødet afholdes på neutral grund eller gennemføres over telefonen.

Brug din tillidsmand

Danske Kreds har i år valgt to generationer - Karen Thisted og Huxi Back - til at give deres syn på banker og bankfolk og ikke mindst, hvordan det er at være kunde i dagens bank. De er begge kendt for at være meget ærlige i deres kommunikation, og så er de begge født med en evne til at se det humoristiske i hverdagen.

Sæt kryds i kalenderne allerede nu - program og tilmelding følger efter sommerferien.

Dato- og adresseoversigt: Mandag d. 6. oktober 2014 Pharmakon Konferencecenter, Milnersvej 42, 3400 Hillerød Onsdag d. 8. oktober 2014 Hotel Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted Mandag d. 20. oktober 2014 Aalborg Kongres og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg Onsdag d. 22. oktober 2014 Radisson i Århus, Margrethepladsen 1, 8000 Århus

Danske Kreds anbefaler, at du orienterer din tillidsmand, når du er syg. Du har ret til at have en bisidder med til 4-ugerssamtalen og til samtale omkring mulighedserklæringen, og Danske Kreds anbefaler, at du bruger din tillidsmand. .Det betyder ikke, at du ikke kan have en tillidsmand med til de øvrige samtaler, men det skal være efter aftale med din leder

Mandag d. 27. oktober 2014 Falconer Centret, Falkoner Allé 7, 2000 Frederiksberg Tirsdag d. 28. oktober 2014 First Hotel, Carl Gustavsgade 1, 2630 Taastrup Onsdag d. 29. oktober 2014 Radisson Blu H.C. Andersen, Claus Bersggade 7, 5000 Odense C Mandag d. 3. november 2014 Hotel Vojens, Nørregade 2A, 6500 Vojens

STRESSHOTLINEN Du kan ringe på koncernens stresshotline hele døgnet på 70 22 02 13.

SUNDHEDSSIKRING Du har via din ansættelse en sundhedsforsikring i Danica.

Kontakt Danica for yderligere spørgsmål på 70 11 25 25. Du kan anmelde din skade på danicapension.dk.

Mandag d. 10. november 2014 Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup Tirsdag d. 11. november 2014 Østergaards Hotel, Silkeborgvej 94, 7400 Herning Onsdag d. 12. november 2014 Falkoner Centret, Falkoner Allé 7, 2000 Frederiksberg Journalist og forfatter Karen Thisted, født 1946, er kendt for at stå bag programmer som ”Go’ morgen Danmark” og ”Eleva2ren”, er tidligere redaktionschef på Ekstra Bladet og har for nylig udgivet erindringsbogen: ”Så skal der leves”. Mange kender hende også for samarbejdet med Huxi Bach i P3’s radioprogram ”Den løse kanon”.

35-årige Huxi Bach er en mand med meget på hjerte, og han lyser op med sin satiriske og humoristiske person, der stiller skarpt på emner omkring dansk politik, der trænger til at komme under kærlig behandling. Hans andet onemanshow hedder ”Hjælp”.

19

20

PROFILEN

Af freelancejournalist Irene Scharbau

Hjælper unge familier med gælden Kirsten er den virkelige verdens rådgiver i ”Luksusfælden”. Hun er frivillig gældsrådgiver og lærer nye familier om økonomi

Kirsten Kongsted er et af de mennesker, der har det bedst med fart på. Hun er mor til fire børn og otte børnebørn, hun er privatrådgiver i Kolding Afdeling og tillidsmand for fire afdelinger. Desuden er hun frivillig gældsrådgiver i Haderslev og har senest sammen med Kolding Kommune været med til at starte projektet ”Familieiværksætterne”, hvor hun rådgiver nye familier om økonomi sammen med to kolleger – Karen og Thomas. ”Det glæder mig, når jeg kan hjælpe nogen”, siger den 58-årige golfspiller, der selvfølgelig også træner nybegyndere i golf i weekenden.

Kirsten har arbejdet i banken siden 1987 og har været tillidsmand mere end 25 år. Hendes baggrund i spejderbevægelsen har været med til at sende hende i den retning, hvor man giver en hjælpende hånd. ”Her lærte jeg, at bare fordi du ikke er den hurtigste på fodboldbanen, kan du godt få succes med noget andet. Man kan for eksempel være supergod til at lave bål. Og det er vigtigt at få støtte til at opleve den succes”, fortæller hun.

Det er i dag også i KFUM’s sociale arbejde, at hun er gældsrådgiver. Alle borgere i Haderslev kan komme til den åbne rådgivning. Og der kommer mange – ikke mindst yngre mennesker. ”Jeg oplever, at folk ikke længere bliver vejledt i samme grad af deres banker omkring budgetter. Enten skal folk betale for rådgivning, eller de får at vide, at det må de selv klare. Børn og unge er tidligere blevet undervist i bud-

getlægning, det har jeg selv været med til på skolerne, men det sker heller ikke mere. Min personlige holdning er, at det er et problem. Børn ser kun deres forældre svinge kortet, og det går rigtig galt for manges økonomi”, fortæller Kirsten.

Den virkelige luksusfælde Nogle af dem, hun rådgiver, er arbejdsløse eller socialt udsatte på andre måder, men en stor del lever blot over evne.

Ren ”Luksusfælden” i virkeligheden.

Unge og gamle søger hjælp, men ikke de 40-50-årige, som tilsyneladende har styr på pengene. ”Jeg har set rigtig mange komme i økonomisk uføre. Noget af det, de ikke kan, er at have penge til hele måneden”, fortæller hun.

Derfor har Kirsten i samarbejde med bankerne blandt andet lavet ordninger for især de unge om ugeudbetalinger i stedet for månedsløn. ”Det virker! Pludselig har de penge til hele måneden. Jeg giver dem nogle grundlæggende redskaber til at styre økonomien, og så kan mange klare det.

Men det er jo altså et livslangt forløb at holde styr på sine penge”, siger Kirsten Kongsted.

Rådgiverne i KFUM har et fællesskab, hvor de blandt andet mødes og får nye værktøjer på kursusdage. Kirsten har lært en masse om gældssaneringsregler og budgetlægning ved gældssanering, som hun ikke vidste i forvejen som privatrådgiver. ”Vi får en stor opbakning fra KFUM. De gør meget for at lette arbejdet, så vi

kan nå flest muligt. Jeg har også meget hjemmearbejde, hvor jeg gennemgår folks papirer”, fortæller Kirsten, der i snit arbejder 3-4 timer om ugen frivilligt.

Når det sker i Haderslev, er det, fordi hun selv bor i Kolding og ikke vil møde kunder fra banken eller andre fra sin egen by. Hun rådgiver heller ikke personer i Haderslev, som har Danske Bank.

De nye familier Via sit job rådgiver Kirsten også på andre måder. Hun er med i projektet ”Familieiværksætterne”, som er indført i Kolding i år efter svensk inspiration. Her bliver alle førstegangsfødende og deres partner inviteret til et kursusforløb. ”Banken er med for at fortælle om, hvor vigtigt det er at have styr på økonomien. Jeg giver dem blandt andet det råd, at de skal være enige om, hvem der er ”finansminister” derhjemme. Nogle har fuldstændig styr på pengene, andre har lang vej endnu”, fortæller Kirsten. Ønsket fra Kolding kommune er at mindske antallet af skilsmisser og give tryghed i hjemmet. ”Mange bliver skilt på grund af pengeproblemer, og er økonomien gal, så skændes de. Vi fokuserer jo særligt på den første tid, hvor mange pludselig skal ned på barselsdagpenge. Vi taler også en del om udgifter til det lille barn og viser, at man måske ikke behøver alt udstyret fra starten. Sammen med forbrugerbladet ”Tænk” er der lavet beregninger på, hvor meget der kan spares ved at købe brugt. Og sundhedsplejersken

PROFILEN

et g e m r ø e g ligt.

D .

M U KF flest mu a r f g n i akn å vi kan nå , hvor jeg b p o r o t Vi får s tte arbejdet, s jemmearbejde for at le r også meget h irer.

Jeg ha går folks pap gennem Foto: Martin Dam Kristensen

fortæller om, hvor meget tøj en baby behøver”, beretter hun.

Tillidsmand Men størstedelen af Kirsten Kongsteds hverdag går naturligvis med at være privatrådgiver og tillidsmand. ”Som tillidsmand bruger jeg den tid, der er nødvendig. Det er aftalen med arbejdspladsen. Men det kræver selvfølgelig også ressourcer. Heldigvis har jeg været tillidsmand i mange år og ved, hvad jeg skal”.

Kirsten tænker tilbage på fyringsrunderne i 1992, hvor hun var tilgængelig døgnet rundt. ”I dag kan jeg sige, læg en besked, og så vender jeg tilbage, når jeg kan. Det oplever jeg stor forståelse for. Generelt er arbejdspresset højt i banken, men jeg synes, at kollegerne forstår at håndtere det her i Kolding. Vi ytrer os, når der er behov, og chefen lytter. Vi løser problemerne hurtigt lokalt. Derfor er der ikke de store konflikter”.

Glæden ved at give Det er glæden ved at give, der gør, at Kirsten bruger en stor del af sin vågne tid på andre mennesker. ”Jeg gør det, fordi jeg har lyst, og synes ikke, det er noget særligt. Det er dejligt at hjælpe andre. Jo, jeg bliver da træt, men ikke ret længe ad gangen. Min mand bakker mig op og er hamrende god til at gøre rent. Det er jo en fin fordeling. Og bliver jeg stresset, så strikker jeg gerne til børnebørnene!”, slutter hun.

21

22

23

Nyt om navne

Tillykke

Få op til 2.500 kroners

RABA T

til vores nyuddannede tillidsmænd Alle nyvalgte tillidsmænd gennemgår Finansforbundets grunduddannelse for tillidsmænd. I løbet af 17 dage bliver de klædt på til at varetage posten på en kompetent, ansvarlig og troværdig måde. De afslutter med en eksamen.

Danske Kreds ønsker tillykke til: Gitte Seidler – Ung Direkte HT 1 Maria Højsland - PB København HR-Orlov m.v.

Bo Houborg - Gjesing Afdeling

på forsikringer i ALKA ed t aftale m har indgåe t ele e d rd n fo u s rb m e medle Finansfo d o g m o om medikring an du nu s Alka Fors k r o a rf e D nger. nger i Alk få forsikri på forsikri t e d n u rb ansfo lem af Fin ingsrabat. n g med te

Nete Julie Svensson - Debitorservice

Din m

Anne Merete Greibe - Lyngby Afdeling II

edle

msfo rdel • All i Alk e me a dlem indb mer, o- og d får e er væ husf n vælg tegning orsikring lger bil, er al srab hos ter v l a i rab e tre for t. Hvis d Alka, si a ind p u å din tten på kringer, 2.50 sætkont 0 o kron er

Jakob Kofod – Vanløse Afdeling Maria Lyng Petersen - Nordhavn Afdeling Lars Baagøe Hansen - Odense Nord Afdeling Sandra Greve Jørgensen - Ballerup Privat 1

Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk

Redaktion: Steen Lund Olsen (ansv.)

Thilde Lejre (orlov) Carsten Rasmussen Redaktionen afsluttet: 23.05.2014 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Aller Forsidefoto: Jasper Carlberg

finansforbundet.dk /forsikring

Oplag: 13.500 Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i ­ Danske Bank-koncernen

24

LEDER

Trivsel er et fælles anliggende Vi har igennem længere tid hørt, at trivslen er under pres i Danske Bank. Rigtig mange medarbejdere er bekymrede for at miste deres job, arbejdspresset er stort mange steder, og som medarbejder er man ikke helt ærlig og åben om de ting, der fylder på arbejdspladsen. Et eksempel på det sidste er, at mange ikke svarer helt ærligt i bankens årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse – den der for et par år siden blev omdøbt til Employee Opinion Survey eller EOS. Nu har vi fået tal på alt dette, og dem kan du læse mere Steen Lund Olsen Formand om inde i bladet. I februar og marts gennemførte vi en undersøgelse sammen med Danske Unions, som er vores tværnationale fagforeningssamarbejde. Vi bad medlemmer i seks forskellige lande om at svare på en række spørgsmål om blandt andet trivsel og EOS’en, og resultaterne bekræftede det, vi har hørt, og det i endnu højere grad, end vi bryder os om at tænke på.

Mange medarbejdere i Danske Bank oplever ikke at arbejde i en tillidsfuld og anerkendende kultur, hvor åbenhed, tillid og ærlighed er centrale værdier. Samtidig åbner undersøgelsen vores øjne for det alvorlige perspektiv, at mange medarbejdere ikke tør gå videre op i organisationen med problemer i arbejdslivet.

Vi tog det op med ledelsen ved vores tværnationale samarbejdsudvalg i marts, hvor blandt andre direktør Thomas Borgen tog vores bekymringer meget alvorligt, og vi er helt enige om, at der er tale om et fælles anliggende for medarbejdere og ledelse.

Vi håber, at også ledelsen vil stille sig det ret indlysende spørgsmål, om et godt og udviklende arbejdsliv kan fungere, når tillid og åbenhed har så dårlige vilkår. Vi tror, at når medarbejderne tør stille spørgsmål, så kan lederne være handlekraftige. De modige ledere er faktisk dem, der kan tage imod kritik, for det skaber fundament for, at den enkelte medarbejder, afdeling og hele organisationen kan levere de bedste resultater og kundeoplevelser. Det er jo det, vi alle gerne vil.

Vi har inviteret ledelsen til dialog om trivslen, og ledelsen har taget rigtig konstruktivt imod invitationen. I første omgang har vi taget hul på drøftelserne om, hvad der skal til for at koncernen, afdelingerne og medarbejderne får mest mulig værdi ud af den årlige EOS.

”Vi håber, at også ledelsen vil stille sig det ret indlysende spørgsmål, om et godt og udviklende arbejdsliv kan fungere, når tillid og åbenhed har så dårlige vilkår”