Medlemsblad for Danske Kreds nr. 1/2008

M e d l e m s b l a d f o r FOR DANSKE KREDS / en virksomhedskreds i finansforbundet / september

FLEKSIBEL ARBEJDSTID / 3 VIRKSOMHEDSOVERENSKOMST / 4 DIGITAL BANKING / 8 TILLIDSMANDSSEMINAR / 10 MISBRUG OG BEHANDLING / 16 OMRÅDETILLIDSMÆND / 18 INTERNATIONAL STRATEGI / 20 LANDSMØDE / 22 MERARBEJDE / 24

2008

leder

Fleksibel arbejdstid Per Alling Toubro Formand

Flik, flak, fleks I Bagsværd har 22 medarbejdere de bedste erfaringer med fleksible arbejdstider. Det er de enkelte team, der laver aftaler om, hvem der flekser ud

plads til forskelligheder

Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk

2 / Danske kreds / september 08

Redaktion: Per Alling Toubro (ansv.)

Sanne Lauridsen Marianne E. H. Pedersen Steen Lund Olsen Anders Lyager Olsen

i økonomisk overbud. Eller til, at man forringer kredsenes – herunder Danske Kreds – økonomi. I Danske Kreds har vi en stærk økonomi og betydelig økonomisk frihed, fordi vi i mange år har ført en økonomisk ansvarlig politik.

Efterårstid er også tid for medarbejdertilfredshedsundersøgelsen.

Det er et godt værktøj, som det enkelte område anvender til at fastholde sine styrker og forbedre eventuelle svagheder. Mange ledere henviser til undersøgelsen, ligesom koncernen i øvrigt gør, hver gang Danske Kreds rejser et samarbejdsproblem eller lignende mellem leder og medarbejdere i en afdeling. Ser den pæn ud, er det meget svært at fremføre samarbejdsproblemer. Derfor er det vigtigt, at du svarer og giver din personlige vurdering af dagligdagen. På den måde kan du være med til at præge udviklingen i dit område. Men det kræver ærlige svar, der hverken er ”pyntede” eller det modsatte.

Fleksibilitet i arbejdslivet er kommet for at blive. I Danske Banks afdeling i Bagsværd gik medarbejderne aktivt ind i arbejdet med at udforme deres egen udgave af flekstid, og efter tre år med ordningen siger områdetillidsmand Gerner Svendsen uden at blinke: ”Jeg tror ikke, at du kan finde en eneste medarbejder i Bagsværd afdeling, som ikke er tilfreds med den aftale. Alle kan se ideen i flekstid”.

Projektet startede i forbindelse med en rammeaftale i overenskomsten for tre år siden om fleksibilitet. ”Det var lige så meget min chef, der kunne se en mulighed i at kunne gøre medarbejderne tilfredse, uden at det kom til at koste andet, end at vi fik mere fleksible møde- og afgangstider”, forklarer Gerner Svendsen, der i første omgang så på de få lokalaftaler, der fandtes for tre år siden, så man kunne undgå at opfinde den dybe tallerken en gang til. Efter femte udkast stod tillidsmanden med den endelig aftale. ”Grundtanken var, at alle skulle have glæde af den fleksible arbejdstidsaftale, både deltids- og fuldtidsansatte.

Per Alling Toubro, formand

Redaktionen afsluttet: 1. september 2008 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation og politisk påvirkning som mail eller brev.

Forsidefoto: Lars Bahl

Design: Finansforbundet

Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen

Tryk: Quickly Tryk A/S

Det var lidt af et puslespil at få fikstid og flekstider til at hænge sammen”, forklarer Gerner Svendsen og medgiver, at ordningen kan være mindre fleksibel for bestemte nøglepersoner, f.eks. fra ledelsen, der jo skal møde ind, for at banken kan åbne. Eller for en kasserer, som typisk skal være til stede, for at afdelingen kan fungere, når dørene åbnes for kunderne.

Aftalen giver en fordel for de rådgivere, der har sagt ja til udvidet rådgivning mellem klokken 8 og 18. De kan vælge at møde sent, hvis de har sene møder. Eller møde senere næste morgenen.

Og som Gerner Svendsen fortæller, står der ingen med uret og vrisser: ”Du kom for sent. Du skal selv betale”.

Frihed under ansvar Fleksibilitet kan udmærket være godt for begge parter, men af forskellige grunde.

I Bagsværd er det ikke ledelsen, der har hånds- og halsret over medarbejderne i en udvidet periode. ”Den enkelte medarbejder kan tilrettelægge sit daglige arbejde med respekt for, at det ikke går ud over bankens almindelige drift.

Det betyder, at man i de enkelte team aftaler, at der er nogen til stede. Det er frihed under ansvar, således at man har ansvar for, at helheden fungerer”, siger Gerner Svendsen. Det forhindrer ikke, at man aftaler med sit team eller sin chef, at man tager en halv dag på fleks.

Ifølge Gerner Svendsen er hans kolleger specielt glade for at have en formaliseret aftale om, hvilke tider de har ret til. Hvor sent de kan komme og gå, blot er udgangspunktet mellem 10 og 15. Gerner Svendsen understreger, at medarbejderne bruger den fleksible arbejdstid til at få et godt arbejds- og fritidsliv.

Oplag: 18.000

Foto: Lars Bahl

Efteråret byder på landsmøde i Finansforbundet. Det er forbundets øverste myndighed, hvor vi tager de store drøftelser og beslutter om fremtidens indsats. Som den største kreds i Finansforbundet møder Danske Kreds op med 59 delegerede. Og det er deres ansvar at trække beslutningerne i den retning, vore medlemmer ønsker.

Finansforbundet består af ti meget forskellige kredse. Når f.eks.

Kreds Nord, der repræsenterer 5.100 medlemmer fordelt på 67 virksomheder, skal mødes med Danske Kreds med 14.000 medlemmer og én virksomhed, er det klart, at holdningerne er forskellige. Vi kommer fra forskellige verdener! Et eksempel er de mange ressourcer, Danske Kreds bruger på et internationalt samarbejde i koncernen. Det ses kun tilsvarende i Kreds Nordea. Uanset vi alle er en del af et stort fællesskab, er det tvingende nødvendigt, at Finansforbundet har plads til denne forskellighed. Fællesskabet må ikke føre til en fast brug af mindste fællesnævner, der stækker de store. Og pladsen til forskellighed er vel netop baggrunden for den decentrale struktur?

Et andet stort emne på landsmødet er forbundets økonomi. Økonomien skal være holdbar - både på kort og langt sigt. Så vi skal sørge for, at forbundets forbrug kun vokser i takt med den tilstedeværende økonomi. Vi vil ikke være med til en konkurrence

Af journalist C arsten Rasmussen

Danske Kreds / september 08 / 3

Foto: Lars Bahl

Virksomhedsoverenskomst

VOK med øget fleksibilitet Aftalen om fleksibel arbejdstid er en nyskabelse i den nye virksomhedsoverenskomst, som medlemmerne stemte hjem med stort flertal. Men øget fleksibilitet kræver stor ansvarlighed fra både ledere og medarbejdere, når de almindelige arbejdstidsregler skal fraviges

Timebanken Også vores nye protokollat om fleksibel arbejdstid har vakt opsigt.

Der er tale om en række gennemgribende ændringer, der både forsimpler arbejdstidsreglerne og gør dem mere fleksible. Protokollatet indeholder mange nyskabelser. For eksempel: • at vi får en timebank, hvor vi har mulighed for at spare op til 300 timer op til senere afvikling som frihed eller kontant udbeta‑ ling. Øget arbejdstid, almindelige flekstimer, afspadseringsti‑ mer, merarbejdstimer og erstatningstimer er blandt det, der kan indsættes i timebanken.

•at medarbejderne har mulighed for at gå både op og ned i­ arbejdstid. Det er muligt at indgå aftale om en ugentlig arbejds‑ tid på op til 42,5 timer.

Af René Holm, kredsbest yrelsen

To ud af tre medlemmer brugte deres stemmeseddel ved urafstemningen om en ny treårig virksomhedsoverenskomst, og på 87,3 procent af stemmesedlerne var krydset sat ved ja.

Der er primært to nye bestemmelser i VOK’en, som har vakt opsigt i det ganske land. Det er bestemmelsen om frihed ved barns sygdom og vores nye protokollat om fleksibel arbejdstid.

Tid til familien Familiestrukturerne i Danmark har ændret sig markant. For eksempel er bedsteforældre til små børn meget ofte på arbejdsmarkedet, og ansatte er blevet mere mobile i forhold til at flytte, hvis

4 / Danske kreds / september 08

de bliver tilbudt det rigtige job. I en tid med mangel på arbejdskraft er det forandringer, som er gode for samfundsøkonomien og for virksomhederne.

Men forandringerne betyder også, at mange medarbejdere med småbørn har sværere ved at finde pasning, når de små børn bliver syge. Derfor mente medlemmer, at tiden var moden til at lave mere fleksible ordninger ved børns sygdom. Og det var Danske Bank-koncernen enig i. Resultatet blev muligheden for op til to ugers frihed til at passe syge børn – per sygeperiode. Det ændrer dog ikke ved, at man fortsat bør forsøge at arrangere andre pasningsmuligheder.

•at så godt som alle medarbejdere på jobniveau 1-7 omfattes af flekstid.

• at de medarbejdere på jobniveau 8-10, der ikke har mulighed for selvstændigt at tilrettelægge deres arbejdstid eller har ledelsesansvar, omfattes af samme regler som medarbejderne på jobniveau 1-7.

• at alle medarbejdere omfattes af merarbejde, og at der ikke læn‑ gere er en årlig nulstilling af op til 37 timers merarbejde, og at al merarbejde uden for tidsrummet mandag til fredag kl. 8-18 giver tillæg.

Øget ansvar Den nye virksomhedsoverenskomst er præget af øget fleksibilitet.

Både for medarbejderne og for koncernen. Medarbejderne har øget mulighed for at skabe arbejdsmæssige rammer, så de passer den enkelte bedst muligt. Man kan fx arbejde fem timer ekstra om ugen i et par år for så at arbejde lidt mindre, når der kommer børn eller børnebørn. Eller for at rejse til Australien uden at miste sin løn.

Bliver sønnen syg i mere end et par dage, kan du være hjemme mandag og tirsdag, få bedstemor til at passe onsdag og torsdag og så selv være hjemme igen fredag. Mandag morgen kan du give chefen besked om, at du bliver hjemme et par dage mere.

Men som vi kender det fra hjemmearbejdspladser, følger der også mere ansvar med. Bliver fleksibiliteten ikke forvaltet med stort ansvar af både medarbejdere og ledere, risikerer vi at se flere kollegaer med stress, afdelinger, hvor medarbejdere føler sig presset ovenfra, eller ledere, der har svært ved at få afdelingen til at hænge sammen. I så fald er øget fleksibilitet ikke en succes.

Protokollatet om fleksibel arbejdstid indeholder så mange nyskabelser og så meget ny fleksibilitet, at der skal holdes øje med, hvordan det bliver brugt. Danske Kreds og koncernen er enige om løbende at evaluere protokollatet om fleksibel arbejdstid ved at indhente statistikker på, hvor meget de forskellige dele af protokollatet kommer i brug.

På Danske Kreds’ hjemmeside finder du de væsentligste ændringer i den nye aftale samt arbejdstidsprotokollatet.

VOK-avisen finder du på www.danskekreds.dk/VOK08.

Danske Kreds / september 08 / 5

Virksomhedsoverenskomst

Tør vi fordele kronerne anderledes?

dariteten går på at skaffe lige løn for lige arbejde ved at lønne for det arbejde, den enkelte udfører, og ikke for hvor længe vedkommende har gjort det – løn på stolen, som vi kalder det i Danske Løn.

Samme kronestigning til alle Vel fremme ved forhandlingsbordet – godt klædt på med diverse prioriterede lister over krav, som alle udspringer af tanker, dialog og beslutninger på vores egen side – sidder vi ansigt til ansigt med ledelsen. Her er et af hovedproblemerne, hvor stor en procentsats vi vil afgive til koncernens skalten og valten. Koncernen ønsker at kunne forskelsbehandle – sagt med pænere ord, så vil man kunne belønne dem, som gør en lidt større indsats end andre. Vores problem med dette er, at vi ofte hører, at det så godt som altid er de samme 30 procent, der nyder godt af disse belønninger.

Lidt provokatorisk – men ikke helt uden hold i vores overbevisning – kunne de generelle lønstigninger fordeles med samme lønstigninger i kroner og øre til alle. Det vil give de lavestlønnede størst procentuel stigning. ”Ting og sager” stiger vel lige meget for alle, så det er vel retfærdigt – ja nærmest solidarisk – at give samme stigning i kroner og øre til alle. Men sådan er det naturlig-

I Danske Bank er medarbejdere og ledelse enige om en lokal overenskomst, der matcher netop vores ønsker og kultur som Danske Bank-ansatte. Men har vi overhovedet fælles ønsker og fælles kultur, når der kommer kroner og øre på bordet?

Når Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening indgår overenskomst, bliver der afsat nogle procenter af den samlede pulje til lokale forhandlinger, der skal resultere i virksomhedsoverenskomsten (VOK). Men inden det kommer så vidt, er det op til Danske Kreds og Danske Bank at blive enige om, hvordan disse procenter skal bruges.

Tanken med de lokale forhandlinger er at opbygge en overenskomst, der bedre rammer de ønsker og den specifikke kultur, der gør sig gældende i virksomheden, end en ”one size fits all”-overenskomst gør.

Penge til særgrupper Tidligere har der været stemning for, at vi skulle forsøge at få alle medarbejdere op på samme pensionssats i modsætning til nu, hvor pensionssatsen på jobniveau 1-7 er lavere end på jobniveau 8-10. Som du nok ved, er lønnen højere, jo højere jobniveau man befinder sig på. Og man kan jo så spørge sig selv, om det er logisk, at den, som tjener mest, også har et ekstraordinært stort behov for pension? Eller ville det være retfærdigt, at den højeste procentsats blev givet til de lavestlønnede for derved at minimere forskellen som pensionist?

Andre punkter, som der tidligere er arbejdet meget for, er barselsregler og frihed og goder til forældre. Og i år lykkedes det at forbedre reglerne for fravær ved barnets sygdom markant uden at bruge overenskomstkroner på det. Et ekstra gode, vi godt kan

6 / Danske kreds / september 08

være tilfredse med og stolte af. På samme måde har den særlige seniorordning, som koncernen i samarbejde med Kredsen har indført uden om overenskomsten, også tildelt ekstra privilegier til en særgruppe.

Solidarisk uddannelsesfond Det kunne være befriende at fordele nogle af procenterne på en helt ny måde. Vi kunne fx oparbejde en uddannelsesfond som supplement til den uddannelsesfond, der allerede eksisterer i Finansforbundet. Og vi kunne sågar bede koncernen putte penge i den.

Midlerne kunne benyttes til ekstraordinært behov for uddannelse, så vi ikke oplever, at kollegaer pludselig ikke har de nødvendige kompetencer.

Et modargument er, at uddannelsestilbud skal gives af arbejdsgiveren. Og det vil udhule vores ret til arbejdsgiverbetalt uddannelse. Måske kunne der opstilles regler for en sådan uddannelsesfond, så vi ikke skyder os selv i foden. Hovedspørgsmålet er nok, om vi er solidariske nok til at betale til noget, som vi måske ikke selv får noget ud af?

Tanker og idéer er der nok af. Og jo flere der får de samme tanker, jo bedre. Vi kalder os en fagbevægelse – godt udtryk. Når noget er i bevægelse, kommer man fremad – langsomt eller hurtigt. Og bevægelse skal der til for at udmønte tankerne.

Fot: Lars Bahl

Af C arsten Eiler tsen, næst formand

vis ikke. For de højtlønnede har også større forbrug, og et større forbrug stiger naturligvis mere i kroner og øre end et lille forbrug.

Hvad så med mig?

Men i år var det så slut med at fremme forslag, der skulle forbedre situationen for særgrupper. Hverken denne eller sidste gang var der stemning for at løfte de lave pensionssatser. Der skulle heller ikke gives noget ekstra af puljen til børnefamilierne. Og seniorerne havde også fået rigeligt. Forud for sidste aftalekonference, hvor områdetillidsmændene prioriterede blandt de indkomne krav, blev det illustreret med spørgsmålet: ”Hvornår bliver jeg som ganske almindelig pligtopfyldende medarbejder tilgodeset med noget ekstra, når jeg hverken har børn eller er senior eller ’rammes’ af andre fordele”. En oplevelse, vi bestemt skal tage seriøst.

De nævnte punkter, hvor man forsøgte at skabe bedre vilkår for specifikke grupper, ku’ måske kaldes solidaritet. Men hvad er nu det. Betyder det, at jeg skal dele med nogle, som har mindre end jeg selv? Det lyder ikke rart. Men solidaritet er vel dybest set, hvad vi som fagforening har af arbejdsgrundlag, at hjælpe de svageste og støtte de stærkeste. Eller skal vi arbejde for, at alle får samme løn? Hvad er så motivationen til at tage en uddannelse og påtage sig et større ansvar?

I vores veludviklede VOK har vi da også taget højde for, at soli-

Danske Kreds / september 08 / 7

Digital Banking

Papir og manuelle opgaver forsvinder

Danske Bank er i gang med at flytte grænserne for e-banking og mindske bunkerne af papir. Det giver nye arbejdsopgaver til mange medarbejdere, men samtidig kan vi forvente besparelser på personalesiden Af Marianne E .H. Pedersen & C arsten Eiler tsen, kredsbest yrelsen

Danske Banks store digitaliseringsprojekt, Digital Banking, vil over de næste år vende fuldstændig op og ned på vores billede af måden at drive bank på, når vi kan droppe de mange papirudskrifter, arbejdsgange og besvær med at opbevare dokumenter.

Men spørgsmålet er, hvordan medarbejderne kommer til at mærke disse effektiviseringer?

Danske Kreds er løbende blevet informeret om Digital Banking i henholdsvis samarbejdsudvalg og på månedsmøder med koncernen. Det er aftalt, at vi fortsat orienteres og inddrages, hvis der opstår særlige problemstillinger.

Der er som sådan ikke noget nyt i at forsøge at rationalisere bankdriften. Tværtimod. Stilstand er et tilbageskridt, og udvikling er eneste vej frem.

Her er nogle eksempler på projekter, som løbende introduceres: 2008 Scoringsmodel til understøttelse af

massemarkedsprodukter på lånesiden 2008 E-mail-sweepning 2009 Elektronisk tinglysning 2009 Digital signatur Mange kasser bliver nedlagt Digital signatur kan bruges til, at kunderne helt eller delvist kan

8 / Danske kreds / september 08

betjene sig selv, og mange papiraftaler på lån og kreditter kan lægges om til elektroniske dokumenter. Og sådan vil der løbende blive åbnet nye muligheder med digitalisering.

Mulighederne dækker både privat- og erhvervskunder. I takt med at kunderne bliver mere og mere fortrolige med de elektroniske løsninger, vil det få indflydelse på beskæftigelsen i banken.

Mange manuelle opgaver vil gradvist falde væk, i takt med at kunderne betjener sig selv og/eller vælger de løsninger, hvor der ikke skal sendes papirer frem og tilbage til underskrift og videre til kontrol.

Samtidig skal Netbank gøres mere intelligent. Vi forventer, at netbanken udbygges og optimeres, så kunderne kan klare flere og flere ting ad den vej. Digital Banking vil således vende fuldstændig op og ned på kundernes billede af at gå i banken, hvor de også vil opleve de elektroniske og digitale løsninger. Planen er at nedlægge flest mulig kasser, og hvis kunden ikke har pc derhjemme, er der opstillet én i ekspeditionslokalet, som kunden kan bruge.

kroner de næste to-tre år på udvikling af nye digitale løsninger, er det forholdsvis enkelt at se, at det eneste sted, der kan spares, er på de menneskelige ressourcer – altså os ansatte.

Allerede nu er tillidsmændene opmærksomme på, at ledelserne rundt om i koncernen agerer på de kommende ændringer og passer på ikke at fastansætte for mange nye kolleger.

Når effekten af digitalisering sætter ind, må vi holde øje med, om alderstræet og den almindelige omsætning af personale vil kunne klare eventuelle nedskæringer.

En anden mulighed er selvfølgelig at udvide forretningen, tiltrække flere kunder, som vil efterspørge flere produkter. På visse områder vil en oplevelse af god rådgivning fortsat – og måske i stigende grad – være et krav. Så vi kan håbe på, at flere kan beskæftige sig med spændende arbejdsopgaver, og at der opstår helt nye job i kølvandet på digitaliseringen.

ansvarlig arbejdsplads - er forpligtet til at udvise rettidig omhu, så medarbejderne bliver tilbudt kompetenceudvikling, så vi undgår, at nogen bliver fyret. Hvis det kommer til fyringer, vil Danske Kreds kæmpe for så gode aftaler som muligt.

Men tilbage står, at koncernen kommer ud af busken og fortæller om, hvordan de ser udviklingen. Digital Banking er koncernens projekt, og de har sikkert regnet på konsekvenserne, både når det gælder omkostninger til udvikling, forventede indtjeningsmuligheder og forventede besparelser på lønudgifterne.

Danske Kreds står klar med arbejdstøjet på, og vi er parate til forhandlinger.

Fyringer Vi er i dialog med koncernen for at sikre os størst muligt fokus på personalesituationen, hvis der skal skæres ned. Her forventer vi og mener, at koncernen - som en

Foto: Scanpix

Tiltrækker nye kunder Det springende punkt er, hvor hurtigt og i hvilken grad kunderne tager de nye digitale løsninger til sig. Det forhold vil være afgørende for, hvordan vi som ansatte vil opleve, at der kan og skal spares på personalesiden. Når banken investerer over en milliard

Danske Kreds / september 08 / 9

Tillidsmandsseminar

Regeringen holder befolkningen for nar I en opsætning som det engelske parlament opførte 180 tillidsmænd et politisk spil, hvor der blev forhandlet og indgået kompromiser, og pressen skrev mest om de politikere, der havde et klart budskab Af journalist C arsten Rasmussen

10 / Danske kreds / september 08

Foto: Thomas Priskorn

Oppositionsleder Solveig Ørteby kritiserede premiereminister Per Alling Toubro og resten af regeringen for at holde befolkningen for nar.

Modsat: Lobbyister fra Danske Bank og Finansforbundet fulgte interesseret debatten i parlamentet. Fra venstre direktører i Danske Bank, Lars Mørch og Bent Jespersen og næstformænd i Finansforbundet, Kent Petersen og Michael Budolfsen.

Lederen af ”det engelske parlament”, kaldet Speaker of the House, var en smule pirrelig torsdag formiddag. Præcis på slaget 12.00 ville de 180 medlemmer sætte sig ind på deres pladser, og hun ville stå med et problem: Det var hendes job som speaker at styre debatten mellem parlamentets medlemmer, der både råber og buher højlydt af modstanderne.

Som hun kom hastende ind i sin sorte kappe med et fast udtryk i øjnene, var hun ikke til at tage fejl af. Hun viste sig at være særdeles effektiv i taklingen af dette års tillidsmandsseminar i Danske Kreds, der blev holdt på Munkebjerg Hotel i Vejle og afviklet i rammerne af det engelske parlament.

Salen var festligt pyntet med malede kulisser og stillet op til at ligne det engelske Underhuset, hvor 180 tillidsmænd for en dag skulle spille roller i de politiske partier, regering og opposition. Selv dronningen var til stede under åbningsdebatten.

Premiereministeren, alias kredsformand Per Alling Toubro, understregede i sin åbningstale, at det frugtbare samarbejde arbejdsgiver og arbejdstager imellem ligger regeringen meget

på sinde. Derfor fremlægger regeringen et forslag til et ændret Finansforbund, der kan være med til at forbedre dagligdagen i Danske Kreds og dermed i Danske Bank-koncernen.

Baggrunden for forslaget er digitaliseringen, der betyder færre arbejdspladser i finanssektoren, herunder Danske Bank. For at sikre sig opbakning vil regeringen regelmæssigt undersøge medlemmernes tilfredshed. En velkendt metode i dansk politik, også kaldet kontraktpolitik, så ved medlemmerne, hvad de kan regne med! ”Regeringen holder befolkningen for nar med deres tåbelige lovforslag”, sagde Solveig Ørteby, da Kredsens næstformand fik ordet som den fødte oppositionsleder, der revser regeringen. ”Fuldtidsfrikøbte områdetillidsmænd er ikke vejen frem”, fordi de vil glemme faget og fornemmelsen for det daglige arbejde i banken. Heller ikke planen om at udvide Finansforbundet til et akademikerforbund holder vand.

Samtidig har regeringen fået et totalt blackout med forslaget om at tage penge fra konfliktfonden og give dem til pensionerede medlemmer. En mindre konfliktfond svækker os i forhandlingerne

Danske Kreds / september 08 / 11

Tillidsmandsseminar

Foto: Thomas Priskorn

Direktør i Danske Bank, Bent Jespersen, i Hyde Park, hvor der var frokost til tillidsmandsseminaret.

med de barske arbejdsgivere, sagde Solveig Ørteby og fik højlydt bifald fra oppositionen i salen.

Lobbyister Spillet er i fuld gang, og selv om forslagene ikke er stillet i den virkelige verden, så er der alligevel realisme nok til, at tillidsmændene kommer i tæt dialog om relevante fagpolitiske emner. Tillidsmændene er delt ud på partier og har fået roller som udvalgsformænd, ministre, partiformænd og pressechefer, der alle arbejder på at få maksimal politisk indflydelse. I første omgang i udvalgsarbejdet, der er delt op efter Finansforbundets velkendte politiske indsatsområder.

Under sektorvilkår er der forslag om at omskole samtlige privatog erhvervskunderådgivere til egentlige sælgere. Under kommunikation er der forslag om at droppe al papirkommunikation i form af blade til medlemmerne og kun kommunikere elektronisk.

Som i det ægte politiske liv var der indflydelsesrige lobbyister til stede. Finansforbundets næstformænd, Kent Petersen og Michael Budolfsen, og to direktører fra Danske Bank, Lars Mørch og Bent

12 / Danske kreds / september 08

Jespersen, listede rundt og forsøgte at påvirke tillidsmændene.

Hver en bevægelse blev fulgt tæt af Nyhedscentrets journalister, der både skrev om politiske uenigheder og bragte almindelig sladder som i de velkendte formiddagsaviser.

Om rollen som journalist siger Connie Jensen: ”Det er svært at bevare den objektive tilgang og holde sin egen mening i baggrunden. Men det er sundt at skulle have en distance til det politiske spil, hvor man skal lære at lytte til begge sider i en sag. Det gør vi også som tillidsmænd”.

Allerede fra morgenstunden havde alle hørt kommunikationsrådgiver Lotte Hansen sige, at kommunikation ikke handler om at have ret, men om at få ret. ”Du kommunikerer ikke det, du siger, men det, som bliver hørt”, sagde Lotte Hansen og gav som eksempel, at hjemmesider og pressemeddelelser giver tryghed i organisationen. Det hjælper bare ikke, hvis folk ikke hører efter.

Våde bøffer Frokosten var lagt i Hyde Park, ude foran Hotel Munkebjerg, hvor man kunne møde gøglere og høre Speakers Corner, hvor politikere

på en ølkasse forsøgte af samle støtter. Men et blik op på det blygrå skydække fortalte meget om, hvor uforudsigeligt politik kan være – for det øsregnede.

I pavillonens tørvejr stod en bredt smilende Bent Jespersen tæt sammen med tillidsmænd i bankens regnslag. Andre stod bare ude i regnen med bøf og salat på en våd tallerken.

Tilbage i forhandlingsudvalget diskuterede man forslaget om provisionsløn i banken. Grundlønnen sænkes med 30 procent uden garanti for at tjene mere end de 70 procent af nuværende løn.

Resten må hentes ind på salgsmål, som cheferne udstikker en gang årligt. Forslaget skulle tiltrække unge mennesker, men oppositionen sagde klart fra.

Rollen som udvalgsformand spillede områdetillidsmand Thorkil Andersen, der fortæller, at medlemmerne i forhandlingsudvalget arbejdede konstruktivt for at finde et kompromis. ”Det var et nærværende emne, om der skal være individuel provision eller teambonus. Eller hvordan medarbejder og chef aftaler salgsmål”, sagde Thorkil Andersen, inden turen gik tilbage til parlamentet.

At skabe kompromis Ministrene tøvede med at bede speaker om at få ordet. ”Tør I ikke rejse jer fra taburetterne”, spurgte den altid veloplagte oppositionsleder Solveig Ørteby. Ikke desto mindre viste afslutningsdebatten en svækket opposition, og regeringen fik store dele af sine forslag igennem. De grønne afstemningssedler fyldte mest til formand Per Alling Toubros store tilfredshed.

Det er også et par tilfredse tillidsmænd, der giver deres vurdering af forløbet. Områdetillidsmand Peter Olufsen er med for første gang og føler sig godt taget imod: ”Især var det godt at komme ud i grupperne og møde andre tillidsmænd, og omgangstonen har været inspirerende. Især fik vi indblik i, hvad der sker under forhandlinger, og hvor vigtigt det er at være ordentligt klædt på”, siger Peter Olufsen.

Tillidsmand Jutta Petz peger på den gode kommunikation, hvor man går ind i positiv dialog med respekt for andre mennesker: ”I løbet af processen opdagede jeg, at det ikke er så vigtigt at få ret. At skabe kompromis er en rar proces, hvor alle føler sig lidt som vindere”, slutter Jutta Petz.

Danske Kreds / september 08 / 13

Tillidsmandsseminar

Akademikere er almindelige mennesker

Direktionen og tillidsmændene havde en god tone, da tre mænd fra direktionen, Lars Mørch, Henrik Normann og Sven E. Lystbæk, kom til Munkebjerg for at svare på spørgsmål Af journalist C arsten Rasmussen

”Er Danske Kreds klar til at modtage de nye typer af medarbejdere, der kommer i banken. 25 procent af de nyansatte er akademikere.”

Det er fredag middag. På podiet sidder et stærkt og charmerende hold chefer i Danske Bank og byder tillidsmændene velkommen til, hvad der kan betegnes som programmet ’Spørg direktionen”.

Svarene tager Lars Mørch, Henrik Normann og Sven E. Lystbæk sig af.

Lars Mørch er tydeligvis optaget af, hvad det betyder for den faglige organisering, efterhånden som akademikerne bliver en større del af bankens organisation. ”Akademikere er almindelige mennesker. Hvis de vælger at være djøf’ere, så skal vi forhandle med flere organisationer, og det er vi faktisk ikke interesseret i. Derfor skal Danske Kreds se at få dem ind i organisationen. Ellers falder organisationsprocenten”, sagde han.

Den finansielle sektor er kommet fra medvind til modvind. Bank Trelleborg og Roskilde Banks kollaps betyder, at politikerne begynder at spørge til, om der er for lidt gennemsigtighed i sektoren.

Selv om Danske Banks halvårsresultat er godt, så er overskuddet

14 / Danske kreds / september 08

for første halvår af 2008 faldet med 24 procent til godt 5,8 milliarder kroner. Ikke desto mindre står Danske Bank godt i forhold til konkurrenterne. Kunderne bliver her i banken. Tilmed kommer der nye kunder ind fra banker i forstæderne. ”Personaleomsætningen er 7,7 procent det sidste år, mens den samlede sektor havde 11,3 procent. Det betyder, at vi ville have mistet 472 flere medarbejdere, hvis vi var ligesom de andre.

Danske Bank er et godt bud på et godt sted. Selv i BG Bank valgte langt de fleste at blive i koncernen”, noterede Lars Mørch, inden han kommenterede overenskomsten: ”OK 2008 er en god men dyr aftale. Vi har fået en fleksibel arbejdstid”, sagde han og benyttede lejligheden til at takke for aftalen om konfliktfriholdelse, så banken kan friholde de udenlandske banker, der ellers ville være truet: ”Her viste kredsbestyrelsen sig som rigtige hædersmænd”, sagde Lars Mørch.

Forsinket timebank Flere tillidsmænd spurgte ind til, hvad der mon bliver af den timebank, som er aftalt i overenskomsten. Det er frustrerende,

at ledelsen ikke får tingene på plads til aftalt tid. ”Det rammer os tillidsmænd, at det ikke fungerer”. Svaret var, at der er nogle praktiske problemer med at få udviklet de tekniske systemer, der skal bruges til registreringen.

Udviklingen af Digital Banking fylder meget hos medarbejderne i Backoffice. så er spørgsmålet, om der er en plan, hvis der skal reduceres i medarbejderstaben. Og kunne man eventuelt genindføre fratrædelseskataloget? ”Det er klart, at Digital Banking vil ramme ned forskellige steder.

Vi arbejder på at gøre banken bedre og få flere kunder ind. Derfor forventer vi også, at det kan klares ved naturlig afgang.. Den dag, der begynder at komme færre kunder ind i banken, så vil vi diskutere bemandingen med Danske Kreds. Men fratrædelseskataloget vil vi ikke bruge”, understregede Lars Mørch og så frem til at komme til at spille bold med Danske Kreds for at finde offensive løsninger.

Sven E. Lystbæk tilføjede, at han regnede med mange nye opgaver til servicecentrene, og så skal der medarbejdere med: ”Hvis vi spiller efter gehør og forstand, så vil det vise sig at være fornuftigt”, sagde han.

Nøjagtig som for et år siden, var der spørgsmål fra tillidsmændene om pengeautomaterne. Henrik Normann indrømmede, at pengeautomaterne ikke har levet op til bankens krav om kvalitet, og at området er blevet underinvesteret: ”Problemet er, at vi teknisk ikke kan skifte så mange, i stedet forsøger vi at køre ny software ind. Endelig kan pengeforsyningen ikke følge med Vie r nede på ca. 20 automater i døgnet, der har problemer.”

Lars Mørch fik ordet til sidst: ”Vi har en fantastisk god tone mellem banken og Danske Kreds, og vi står godt til at klare os i konkurrencen. God weekend!”

Danske Kreds / september 08 / 15

Misbrug og behandling

Majorgården er et center, der behandler for misbrug af alkohol og medicin. Ludomani kan der også behandles for. Majorgården er kendt af nogle få kolleger, som er hjulpet dertil med hjælp fra kolleger og koncernens misbrugspolitik. Koncernen betaler ophold Af Marianne E .H. Pedersen, kredsbest yrelsen

Behandlingshjemmet Majorgården ligger i Nordsjælland – lige ned til vandet. Når man kører ind på gårdspladsen og stiger ud af bilen, ånder alt fred og idyl.

Solveig Ørteby og undertegnede er på et årligt besøg på Majorgården. Vi er kommet på en dag med sol og blå himmel, og vi bliver modtaget af informationschef Vibeke Hellmann og en række medarbejdere, som varetager behandlingen af vores kolleger.

Vi gennemgår forløbet i behandlingerne og taler om, hvad vi kan gøre bedre i forbindelse med visiteringen af vores kolleger, og hvad vi specielt skal være opmærksomme på.

Ophold eller opsigelse Sidste år havde vi ni kolleger indlagt til behandling, men det er kun en enkelt, vi efterfølgende har sagt farvel til.

Danske Bank-koncernen har en åben og klar misbrugspolitik. Har man en eller anden form for misbrug og erkender det, kan man få hjælp til at komme ud af sin situation. Misbruget kan være et stort forbrug af alkohol, narkotika, nervemedicin, sovemedicin eller andre lignende opkvikkende stoffer. Ludomani er også kommet med i misbrugspolitikken, og det kan man også behandles for.

Inden koncernen kontakter en kollega om et misbrugsproblem,

Hvad vil det sige at være afhængig?

Du kan teste dig på følgende udsagn fra Majorgårdens hjemmeside.

Ifølge WHO’s diagnosesystem ICD-10 er en person afhængig af alkohol, hvis vedkommende har haft tre eller flere af følgende symptomer samtidigt i mindst en måned eller gentagne gange inden for 12 måneder: • Trang (craving; fysisk eller psykisk oplevet trang til alkohol) • Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen (kontroltab) • Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse (uro, rastløshed, hjerteban‑ ken, sveden m.m.)

• Toleranceudvikling (stigende forbrug over en længere periode) • Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug (fokus primært på alkohol) • Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning (drikker videre trods viden om negative konse‑ kvenser ved fortsat brug) Læs mere på: www.majorgaarden.dk

16 / Danske kreds / september 08

Foto: Territorium

Enten Majorgården eller en opsigelse

vurderer nærmeste leder og HR Service, om der på grundlag af medarbejderens ændrede adfærd skal tages action. Herfra er der faktisk kun to alternativer at vælge imellem: Et ophold på Majorgården eller en opsigelse.

Man får tilbudt et ophold, hvor man bliver behandlet for sin afhængighed og herefter vender tilbage til jobbet. Hvis koncernen eller Majorgården vurderer, at medarbejderen har et misbrug, og denne vælger ikke at tage imod tilbuddet, ender det enten med en skriftlig advarsel eller en afskedigelse.

Afhængighed Et stort forbrug af enten alkohol, narkotiske stoffer eller medicin, det kan være lægeordineret eller ej, kaldes kemisk afhængighed og betyder, at kroppen er fysisk eller psykisk afhængig af et eller flere stoffer, hvilket igen betyder, at afhængigheden er en sygdom, som kræver behandling. Kemisk afhængighed kan ikke helbredes, men stoppes via behandling.

Når en kollega har henvendt sig til sin leder eller har været til en samtale med sin leder, aftales der en dato for start på behandlingen. Man følges med sin leder til Majorgården og bliver ”indlagt”.

Der er både læger og psykologer tilknyttet, og man kan komme i konsultation efter behov. Behandlingen og dermed indlæggelsen varer 5-6 uger, og derefter skal man følge et nærmere fastlagt program med ambulant behandling, hvor også ens partner og/eller familien deltager. Opholdet bliver betalt af koncernen, og man er sygemeldt i den periode, man er indlagt.

Medarbejderens nærmeste leder bliver indkaldt til en udskrivningssamtale på Majorgården, og der er indgået aftale med koncernen om, at der tages en snak om, hvordan kollegerne orien-

teres, inden man vender tilbage. Koncernen er helt indstillet på, at det skal være på en ordentlig måde.

Det kan være temmelig anstrengende at være partner til en afhængig person, hvad enten misbruget skyldes alkohol, narkotika eller stort forbrug af medicin. Det at være medafhængig i et parforhold er for eksempel: • når du tænker mest på, hvad andre har brug for • er bange for at fortælle din partner, at du er såret eller vred • synes, at du hele tiden skal kontrollere dine følelser, eller du har svært ved at sætte dine grænser og overholde dem.

Det er belastende for pårørende at skulle være praktisk, tage over, være stærk og sørge for alting. Og samtidig ikke have plads til egne følelser og behov. Statistisk siges det, at hver tiende person har et gen i sig, så man risikerer at blive ramt af afhængighed, og dermed kan hver tiende af os rent faktisk være medafhængig. En kollega med det problem kan hente hjælp i Majorgårdens familieprogram. For at deltage i familieprogrammet for medafhængige behøver den afhængige ikke at være i behandling.

Kontakt koncernen eller Danske Kreds Hvis du er i tvivl, om en kollega er kommet ud i et misbrug eller ej, kan du tale med din leder om dine observationer. Der skal selvfølgelig være begrundet mistanke, før man kommer med sådan en påstand. Det er så op til lederen at sørge for at tage kontakt til HR. Du kan selvfølgelig også tage fat i din tillidsmand eller i Danske Kreds, som kan gå videre med sagen. Du kan læse i forretningsgangen på portalen, hvem du kan kontakte for at hjælpe din kollega.

Danske Kreds / september 08 / 17

Områdetillidsmænd

Klædt på til at matche cheferne

Områdetillidsmænd står ofte ansigt til ansigt med område- og afdelingsledere. De taler medarbejdernes sag og skal altså være i stand til både at forhandle, samarbejde og være uenige med topledere. Men er de klædt godt nok på? Spørgsmålet førte til oprettelse af specialuddannelse for områdetillidsmændene Af Sanne Lauridsen, kredsbest yrelsesmedlem

I Danske Bank-koncernen har vi 51 områdetillidsmænd. De er talerør til/fra områdets ledelse, Danske Kreds’ forlængede arm, og de finder de bedste løsninger for flest mulige medlemmer. Men er de klædt godt nok på til at forhandle medlemmernes krav igennem over for ledelsen? Er kompetenceniveauet højt nok til at matche cheferne og til at indgå i et konstruktivt, professionelt og personligt samarbejde med ledelsen?

Det er nu to år siden, disse spørgsmål blev rejst blandt nogle områdetillidsmænd og et par af Danske Kreds’ bestyrelsesmedlemmer. Alle var enige om, at man sagtens kunne blive bedre til at klare opgaverne, hvis man fik nogle flere værktøjer til at løse opgaverne med.

Danske Kreds gik derfor i samarbejde med Finansforbundet i gang med at skræddersy en uddannelse for en gruppe ordførende områdetillidsmænd i SSC for at forbedre deres kompetencer. Det blev til en uddannelse med syv uddannelsesdage og en masse gruppe- og hjemmearbejde.

En deltager på kurset, områdetillidsmand Kirsten Guntofte fra Boligservice, ønskede at få afklaret sin rolle i forhold til ledelsen, sine medlemmer og Danske Kreds. ”Min rolle som områdetillidsmand indebærer, at jeg har et godt og konstruktivt samarbejde med min ledelse. Derfor betyder det meget for mig, at der er et godt og tillidsfuldt forhold mellem mig og min leder i det daglige arbejde, uden at jeg mister loyaliteten over for mine medlemmer”, siger Kirsten Guntofte, der ikke læn-

18 / Danske kreds / september 08

gere bruger den løftede pegefinger, men går ind som sparringspartner og coacher i forhold til ledelse og andre tillidsmænd.

I Danske Bank bakkede lederne op om, at Kirsten Guntofte tog kurset: ”Jeg glædede mig til at få nogle værktøjer, som jeg kan bruge i min dagligdag. Men jeg var klar over, at det ville blive hårdt arbejde, da jeg forventede en del ’tankevirksomhed’. Jeg skulle lære at finde en løsning, uanset hvad emnet var, og dermed også lære at se en problemstilling fra flere sider, end jeg var vant til”.

På uddannelsen tog samtlige deltagere en Belbin-test. ”For mig betød testen, at jeg blev mere bevidst om mine styrker

og svagheder. Derudover fik jeg en masse konkrete værktøjer med mig. For eksempel om adfærd i forbindelse med situationsbestemt ledelse, så jeg nu kan indgå i en bedre dialog på en ordentlig måde samt kan føre en dialog med de fleste typer af ledere. Et andet værktøj er coaching. Jeg ved nu også en del omkring konstruktiv feedback og hvilken betydning det har”, forklarer Kirsten Guntofte.

Gruppen af områdetillidsmænd, der var sammen på kurset, har fået større respekt omkring hinanden og hinandens roller. Ifølge Kirsten Guntofte kan de fremover i højere grad bruge hinanden som sparringspartnere. Endelig har kurset slået nogle af tillidsmandens gode gamle egenskaber fast, siger hun:

”Jeg har fået større respekt omkring tavshedspligten, og der er kommet mere klare og rene linjer. Jeg ved nu, hvor vigtigt det er, at der er synlighed omkring mit tillidsmandsarbejde”.

Fra forsøg til fast uddannelse Ni områdetillidsmænd gennemførte uddannelsen, og de er enige om, at de har fået forbedret deres kompetencer. Danske Kreds har derfor besluttet, at alle områdetillidsmænd tilbydes en tilsvarende uddannelse. Uddannelsen starter i december 2008 og slutter i juni 2009.

Kirsten Guntofte er ordførende områdetillidsmand i Retail Services

En mere kompetent områdetillidsmand: Målet med at give områdetillidsmændene ekstra uddannelse er, at de bliver bedre klædt på til at forhandle med ledelsen og bliver rustet til at indgå i et konstruktivt, professionelt og personligt samarbejde med ledelsen.

For dig som medlem vil områdetillidsmændenes forbedrede forhandlingsevner udmønte sig i for eksempel bedre lokalaftaler og bedre arbejdsvilkår omkring overarbejde, pauser etc.

Danske Kreds / september 08 / 19

International strategi

Gode arbejdsvilkår på tværs af grænser Den internationale udvikling udfordrer Danske Kreds. Det er ikke nok at operere på den nationale scene, når man er fagforening i en koncern, hvor medarbejdernes arbejdsvilkår er påvirket af internationale beslutninger. Danske Kreds har netop vedtaget en strategi for det internationale arbejde for at stå stærkere i denne udvikling

Danske Unions, i det europæiske samarbejdsudvalg, vores internationale projekter (som det igangværende EU-støttede projekt) og samarbejdet med internationale organisationer og andre virksomheders tværnationale fagforeningssamarbejder.

Med vedtagelsen af strategien har Danske Kreds besluttet at vedligeholde og intensivere det internationale samarbejde på en række punkter:

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte kredsbestyrelsesmedlemmerne Per Alling Toubro, Solveig Ørteby, Carsten Eilertsen og Peter Gaardsdal Sørensen.

Af Per Alling Toubro, formand

Det er sagt før, og nu siger vi det så igen: Der er fart på internationaliseringen. Det mærker vi i høj grad også i vores egen koncern, hvor internationaliseringen har umiddelbare konsekvenser for medarbejderne. Efter opkøb og fusioner har vi kollegaer i 12 forskellige lande, og flere og flere Danske Bank-beslutninger gælder på tværs af lande.

Medarbejdere i ét land skal forholde sig til nye udenlandske kolleger, flere sprog, nye problemstillinger og muligheden for ”udstationering” i kortere eller længere perioder. Vi skal også lære best practice af hinanden, som så skal blive hverdag i alle landene. Og vi outsourcer (og insourcer) til helt andre lande – ikke mindst Indien.

Nye påvirkningsmuligheder Den internationale udvikling i Danske Bank-koncernen kræver nye påvirknings- og samarbejdsmuligheder på medarbejdersiden. Den udvikling skal vi anerkende og gøre os parat til som fagforening.

Det var også en hovedkonklusion, da 40 tillidsmænd fra seks forskellige lande i Danske Bank-koncernen var samlet i tre dage for at sætte fokus på det tværnationale samarbejde mellem medarbejdere og ledelsen.

Det er afgørende, at medarbejdersiden på tværs af lande får mulighed for at blive informeret og konsulteret i tværnationale spørgsmål. Det har EU taget højde for i et direktiv om europæiske samarbejdsudvalg (de såkaldte EWC’er). I foråret 2008 indgik Danske Bank-koncernen og medarbejdersiden en omfattende aftale om et EWC, som omfatter alle lande og giver medarbejderne ret til information og høring i internationale spørgsmål.

Desuden er det nødvendigt, at medarbejdersiden i de enkelte

20 / Danske kreds / september 08

lande får mulighed for at arbejde sammen og udveksle information på tværs af landegrænserne med det formål samlet at påvirke koncernen gennem internationale forhandlinger. Og det er grunden til, at medarbejderrepræsentanterne i Danmark, Sverige, Norge, Irland, Nordirland og Finland ønsker at styrke og formalisere det samarbejde, vi har i Danske Unions.

Den røde tråd Det er ikke længere nok at operere på den nationale scene, når man er fagforening i en koncern, hvor internationale beslutninger påvirker medlemmernes arbejdsvilkår. Derfor har Danske Kreds været primus motor både for EWC-forhandlingerne og for udviklingen af samarbejdet mellem fagforeningerne i Danske Unions.

De internationale udfordringer er baggrunden for, at Danske Kreds nu har udarbejdet en international strategi. Den nye strategi for det internationale engagement trækker en rød tråd gennem vores internationale aktiviteter. Det gælder vores engagement i

Du kan finde mere om det EU-støttede projekt og seminaret på Danske Unions’ hjemmeside: www.danskeunions.org Du kan finde hele strategien på Danske Kreds’ hjemmeside (Hvem er hvor > Politiske ansvarsområder > Udvalget for internationalt arbejde).

Fokuspunkter i den internationale strategi • S amarbejdet mellem lokale Danske Bank-fagforeninger på tværs af landegrænser skal styrkes. Dette indebæ‑ rer en formalisering af samarbejdet inden for Danske Unions, så Danske Unions bliver gjort klar til at indgå tværnationale aftaler med koncernen på områder, der ikke reguleres af nationale overenskomster.

• S amarbejdet med koncernen inden for rammerne af vores internationale samarbejdsudvalg (EWC) skal vedligeholdes og videreudvikles. Danske Kreds vil sørge for at holde koncernen op på reglerne for information og høring, som er etableret via EWC. • I 2007 og 2008 har Danske Kreds udvidet sine inter‑ nationale aktiviteter ved at køre et EU-støttet projekt om styrkelse af det internationale samarbejde i Dan‑ ske Unions og EWC. Dette har bl.a. indebåret et tættere samarbejde med koncernens medarbejdere i Baltikum.

I efteråret 2008 søges der tilskud til endnu et projekt.

• I nden for rammerne af Finansforbundet vil Danske Kreds stadig samarbejde med internationale organisa‑ tioner som NFU og UNI. Vi fokuserer især på informati‑ onsudveksling og netværksskabelse.

• D et internationale samarbejde foregår også gennem internationale seminarer og konferencer. Deltagelse i sådanne arrangementer giver Danske Kreds nødvendig viden og et uvurderligt netværk.

• D anske Kreds har haft stor nytte af at samarbejde med Nordeas internationale fagforening (Union in Nordea).

Vi vil opprioritere dette samarbejde samt inddrage andre virksomheders fagforeninger.

•Finansforbundet støtter politisk op om vores proaktive internationale fokus, ligesom Finansforbundets sekreta‑ riat er med til at koordinere vores internationale aktiviteter.

•Koncernen har fra begyndelsen støttet kredsens inter‑ nationale engagement både økonomisk og via deltagelse i diverse internationale projekter, herunder de EU-sponsorerede. Selvom kreds og koncern ikke altid er helt enige omkring indholdet af internationale afta‑ ler og politikker, er der sammenfaldende interesser i forhold til at etablere og udvikle det internationale samarbejde på medarbejdersiden.

Danske Kreds / september 08 / 21

Landsmøde 2008 Foto Morten Dam Kristensen

Den øverste myndighed

Den 21. oktober mødes 250 delegerede til landsmøde i Finansforbundet. I løbet af fire dage skal de delegerede diskutere, hvordan det så er gået med beslutningerne fra sidste landsmøde, samt lægge planer for de næste to år Af Peter Gaardsdal Sørensen, kredsbest yrelsen

Hovedpunkter på et landsmøde: • Beretning om de sidste 2 år • Tage stilling til politiske indsatsområder de kommende 2 år • Tage stilling til forbundets økonomi, herunder kontingent og konfliktkapitalens størrelse • Tage stilling til indkomne forslag • Ændring i vedtægterne • Valg til formandskabet

sig, og det samme kan den politiske verden, hvad enten det er Christiansborg eller EU. Disse ændringer kan få stor betydning for, hvordan vores sektors strategier udvikler sig og dermed for vores medlemmers fremtid. Derfor har vores omverden stor indflydelse på, hvad vi skal arbejde med i Finansforbundet.

Mest energi bruger landsmødet på debat om vores fremtidige

LANDSMØDE Repræsentantskab Hovedbestyrelse

Generalforsamling Bestyrelse Områdetalsmand/ Tillidsmænd

Decentralt

22 / Danske kreds / september 08

Hvor skal forbundet hen?

Et landsmøde betyder hårdt arbejde for politikerne i Danske Kreds, som bl.a. skal tage stilling til, hvad man ønsker at diskutere på landsmødet samt Kredsens holdning til de fremsatte forslag.

To år er lang tid mellem landsmøderne, hvor vores omverden kan ændre sig meget. Økonomien i Danmark og Europa kan flytte

Centralt

Hvad laver de egentlig på et landsmøde, og hvorfor tager det fire dage? Det hurtige svar er, at landsmødet er Finansforbundets øverste myndighed.

Et landsmøde afholdes normalt hvert andet år. Landsmødets deltagere er i forhold til antal medlemmer i de forskellige kredse.

Der kommer således ca. 250 delegerede, heraf 59 delegerede fra Danske Kreds. Alene så mange politiske interesserede samlet omkring vores fælles Finansforbund, og hvad vi skal gøre for vores medlemmer, betyder lang tid til debat.

Landsmødets vigtigste opgaver er at tage stilling til Hovedbestyrelsens arbejde i den sidste landsmødeperiode og vurdere, om forbundet har levet op til de beslutninger, som blev truffet på sidste landsmøde. Men endnu vigtigere skal landsmødet bestemme, hvad Hovedbestyrelsen og hele organisationen skal arbejde med i den kommende periode.

Det er også landsmødet, der tager stilling til Finansforbundets økonomi samt vælger et formandskab. Endelig skal man se på, om Finansforbundets vedtægter lever op til vores krav om at være et moderne fagforbund.

Alle andre politiske organer under Finansforbundet bliver styret af de beslutninger, som træffes på et landsmøde.

arbejde i Finansforbundet. De første 2½ dage af et landsmøde går med en debat om, hvor Finansforbundet skal bevæge sig hen, og hvad Finansforbundet skal tilbyde sine medlemmer.

Debatten omhandler ofte også Finansforbundets struktur og opbygning. F.eks. skal vi have en decentral struktur med virksomhedskredse som Danske Kreds og finanskredse som Kreds Øst, eller skal vi bare være et stort forbund uden den decentrale struktur?

Et andet og vigtigt område er forbundets økonomi. Vi er jo alle bankfolk, og alle har en mening om vores økonomi og måden at forvalte på. Her er spørgsmålet ofte, om vi udnytter vores økonomiske ressourcer rigtigt i forhold til, at de giver vores medlemmer merværdi.

Til et landsmøde er der som regel også inviteret gæster fra andre organisationer, som vi samarbejder med. Det kan være Finansforbundet i Norge og FTF. Derudover er landsmødet jo en mulighed for at netværke med politikere fra andre kredse og dermed skabe ny viden til glæde for alle.

Efter landsmødet tager Hovedbestyrelsen igen fat på de fastlagte retningslinjer, som bliver lagt for de kommende 2 år. Og således er cirklen sluttet.

Danske Kreds / september 08 / 23

merarbejde

Tillidsmandsvalg

Forbudt med systematisk merarbejde

Der er stadig ledige pladser

Danske Kreds og koncernen er enige om, at systematisk merarbejde ikke må finde sted, medmindre der er indgået en aftale

Det er et mål for Danske Kreds at få valgt tillidsmænd på alle tomme pladser. Det gælder især i de store afdelinger uden tillidsmænd

Af René Holm, kredsbest yrelsen

Af Helle Brøndum, kredsbest yrelsen

Et af de ”skrækscenarier”, der dukkede op under forløbet med at konstruere den nye aftale om fleksibel arbejdstid, handlede om over-/merarbejde. Ville koncernen nu, ved at alle medarbejdere nu skal omfattes af reglerne om merarbejde, kunne få lavet alt over-/ merarbejde til almindelig timeløn?

Dette har aldrig været koncernens tanke. Danske Kreds og koncernen er enige om, at systematisk merarbejde (som det nu kommer til at hedde i den nye virksomhedsoverenskomst) ikke må finde sted.

Reglen om systematisk merarbejde går i al sin enkelhed ud på, at hvis en leder melder ud, at det forventes, at medarbejdere leverer en vis mængde merarbejde i den kommende tid, så er det systematisk. Og systematisk merarbejde må ikke finde sted, medmindre der er indgået en aftale mellem HR og Danske Kreds. Den konkrete tekst samt en forklarende note finder du i Virksomhedsoverenskomstens § 56, stk. 8.

Ledelsen må altså ikke kalkulere med merarbejde i tilrettelæggelsen af opgaverne.

Et nutidigt eksempel, som alle nok kender til, er ”Integration af Sampo Bank”, hvor ledelsen måtte kalkulere med en vis mængde merarbejde. Men et projekt behøver slet ikke at være af den størrelse, for at der kan indgås en lokalaftale. Kredsen har indgået lokalaftaler, der alene omfatter ganske få medarbejdere.

melser. Sidste år var 80 procent af alle over-/merarbejdstimer omfattet af lokalaftaler. Intet tyder på, at det ændrer sig.

Man kan altid kontakte tillidsmanden, hvis man er usikker på, om en vis mængde merarbejde nødvendiggør en lokalaftale. Man kan selvfølgelig også kontakte Danske Kreds, hvis man har spørgsmål omkring systematisk merarbejde eller en lokalaftale.

På Portalen kan man læse alle de lokalaftaler, som HR og Danske Kreds har indgået.

Lokalaftale Det væsentlige er altså, om der tilrettelægges med merarbejde for at nå opgaven. Og er der indgået en lokalaftale, så aflønnes overarbejde i henhold til den aftale. Som udgangspunkt er det altid bedre end de niveauer, der gælder i overenskomstens bestem-

HR og Danske Kreds skal godkende aftaler om systematisk merarbejde. Dækker aftalen flere tillidsmandsområder, skal HR og Danske Kreds indgå aftalen.

24 / Danske kreds / september 08

§ 56, stk. 8 Systematisk merarbejde må ikke finde sted.

Systematisk merarbejde er, når koncernen i sin daglige tilrettelæggelse af arbejdet kalkulerer med at udføre en bestemt mængde merarbejde, medmindre det skyldes midlertidige spidsbelastninger.

Forbuddet mod systematisk merarbejde er ikke til hinder for, at der lokalt mellem ledelsen og tillidsmanden kan aftales merarbejde ved gennemførelsen af projekter. Det gælder ikke som merarbejde, hvis medarbejderen er til rådighed i frokostpausen.

Det ordinære tillidsmandsvalg er for længst overstået. Vi har fået rigtig mange nye tillidsmænd. Også mange unge tillidsmænd. Det er jo dejligt for organisationens overlevelse og til glæde for alle vore medlemmer.

Nu går vi imidlertid i gang med at få valgt tillidsmænd på de sidste ledige pladser. Derfor har Danske Kreds lavet et oplæg til brug på morgenmøder. Her vil det blandt andet fremgå, hvorfor det er så vigtigt at få valgt tillidsmænd i nærområdet. Oplægget fortæller også om den fantastiske tillidsmandsuddannelse.

Hvis du er en af dem, der bliver tillidsmand, er der store gevinster:

Store gevinster Danske Bank sætter stor pris på at have dygtige tillidsmænd.

Og det er som tillidsmand, du har muligheden for at skabe gode arbejdsforhold på din arbejdsplads.

Der er rigtig mange grunde til, at det er vigtigt at have en tillidsmand:

• Du får mulighed for indflydelse.

Tillidsmanden er medlemmernes talerør.

Tillidsmanden er bindeled mellem chef og kolleger.

Tillidsmanden behandler problemer vedr. løn- og ansættelsesforhold, personsager, arbejdsvilkår m.v. på arbejdspladsen.

Tillidsmanden deltager i de vanskelige samtaler.

Tillidsmanden sørger for information til medlemmerne.

Tillidsmanden er medvirkende til at vi får en god overenskomst – via dialog med medlemmerne. Medvirkende til bedre lokalaftaler og bedre personalegoder og –forhold.

• Du får en fantastisk god uddannelse med fokus på personlig udvikling. En uddannelse, du også kan bruge i din videre karriere i banken. Uddannelsen bliver en del af dit CV i banken.

• Mange tillidsmænd, der har deltaget i den sublimt gode uddannelse i Finansforbundet, sidder i dage som souschefer eller chefer. Tillidsmandsjobbet kan være vejen til ét af disse job.

• Du bliver en del af et netværk på tværs af virksomhederne i den finansielle sektor.

Det er målet for Danske Kreds at få valgt tillidsmænd på alle tomme pladser. Det gælder især i de større afdelinger, der ikke har en tillidsmand.

Vil du være vor næste tillidsmand, så meld dig på banen. Eller har du en kollega, der kunne egne sig som tillidsmand, og som du har tillid til, så opfordre ham/hende til at stille op.

Tillidsmændene er betydningsfulde. De er et meget vigtigt led i en organisation. De er uundværlige, fordi de er et forbunds direkte linje til medlemmerne.

Vil du vide mere om jobbet som tillidsmand, så kontakt Danske Kreds eller din områdetillidsmand.

Danske Kreds / september 08 / 25

FAGLIGT

spørgehjørnet Frihed som følge af force majeure Foto: Pa lle Pete r Skov

Hvor er Virksomhedsoverenskomsten 2008-2011 Spørgsmål Med alle de ændringer, der er sket i forbindelse med den nye virksomhedsoverenskomst, vil jeg bede om at få tilsendt en ny.

Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til koncernoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Torben Glitzky og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.

Svar Virksomhedsoverenskomsten bliver kun trykt i et begrænset oplag, så den kan vi desværre ikke sende. Men du kan finde den på Danske Kreds’ hjemmeside under overenskomster/virksomhedsoverenskomsten 2008 (VOK) eller på portalen, under human resources/ medarbejder/overenskomst koncernen.

Spørgsmål Jeg har læst bestemmelsen i overenskomsten om force majeure, hvor man har ret til frihed med løn, hvis der i nærmeste familie opstår akut sygdom, alvorlig sygdom eller ulykke. Hvis jeg nu ikke kan blive enig med min chef om, hvorvidt en bestemt situation berettiger til frihed med løn, hvad gør jeg så?

Svar Bestemmelsen om force majeure har stået i overenskomsten i mange år og har tidligere givet ret til frihed uden løn. Denne bestemmelse har os bekendt aldrig voldt problemer. Bestemmelsen i den nye overenskomst er væsentlig forbedret, idet force majeure-situationen nu giver ret til frihed med løn, hvorfor der måske kan imødeses nogle konflikter.

Er der uenighed om, hvorvidt en enkelt situation berettiger til friheden, vil det i første omgang være tillidsmanden og chefen, der skal finde en løsning. Kan det ikke lade sig gøre, må områdetillidsmanden og chefens overordnede tage diskussionen. Er der fortsat ikke enighed, skal Danske Kreds og HR-Service finde en løsning. Det fremgår af rådets direktiv, som der henvises til i bestemmelserne om force majeure, at tvister skal behandles efter de fagretslige regler. (VOK § 18).

Flekstid Løn for videreuddannelse Spørgsmål Jeg har netop afsluttet 1. del af HD-studiet, hvor jeg læste sammen med en kollega fra Sydbank. Da vi bestod eksamen, fik kollegaen fra Sydbank uden videre en lønstigning. Hvorfor får jeg ikke det?

Svar De ansatte i Sydbank har ikke en virksomhedsoverenskomst, som vi har. De er derfor omfattet af de regler, som gælder i Standardoverenskomsten, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening forhandler. Lønsystemet i Standardoverenskomsten er et traditionelt anciennitetsforløb, hvor der i forbindelse med visse uddannelser gives en lønindplacering nogle lønrammer højere - herunder 1. del af HD-studiet.

Vores lønsystem er et system med ”pris på stolen”, hvor alle job er beskrevet, og hvor lønnen i det enkelte job ligeledes er oplyst. HD-studiet er derfor et springbræt til et større og mere vellønnet job.

26 / Danske kreds / september 08

Spørgsmål Her i afdelingen har vi nu endelig fået en flekstidsaftale. Vi kan flekse fra kl. 7.00 til kl. 10.00 og igen fra kl. 16.00 til kl. 19.00. Jeg er udpræget ”B-menneske” og kan derfor godt lide at komme sent om morgenen. Da jeg så først går hjem kl. 19.00, får jeg så 50 % tillæg for den sidste time.

Jeg har en kollega, der arbejder fast i kassen. Hvis hun vælger at møde kl. 7.00, har vi et problem sidst på eftermiddagen, for hvem skal overtage kassen i den sidste del af åbningstiden?

Svar Tillægget på de 50 % gives ikke, da der er tale om flekstid, som jo er dit eget valg af arbejdstid. Flekstid vil aldrig kunne give tillæg. Hvis du derimod er beordret til at arbejde efter kl. 18.00, får du tillægget på de 50 %, fordi der er tale om merarbejde.

Der kan være arbejdsopgaver, hvor den lange flekstid ikke er forenelig med det daglige arbejde. Det kan være tilfældet for din kollega, der arbejder i kassen. I de situationer kan chefen modsætte sig flekstiden eller begrænse flekstiden for enkelte medarbejdere.

Dette skal dog forhandles lokalt mellem chef og tillidsmand. Kan man ikke opnå enighed, skal HR og Danske Kreds forsøge at finde en løsning. (VOK § 51 stk. 6).

Varsling af merarbejde Spørgsmål Vi har en del merarbejde i afdelingen. Det er selvfølgeligt belastende, men forståeligt nok, for arbejdet laver jo ikke sig selv. Det, der irriterer os, er, at det altid er ”hovsa-løsninger”, hvor arbejdet skal udføres hellere i går end i dag. Findes der regler for, hvordan merarbejdet skal varsles.

Svar Bortset fra merarbejde på danske helligdage, hvor der skal varsles, senest tre dage før merarbejdet påbegyndes, er der ikke egentlige varslingsbestemmelser.

Men selvfølgelig må det forventes, at der varsles i så god tid som muligt. Såvel fuldtidsansatte som deltidsansatte med en arbejdsfri dage kan ikke varsles på arbejdet på disse dage.

Af reglerne fremgår det endvidere, at lederen skal tage hensyn til medarbejdere, der af personlige årsager ikke kan påtage sig merarbejde en enkelt dag.

Der findes afvarslingsbestemmelser om, at aflysning af merarbejde på en hverdag skal ske senest dagen før kl. 12.00, og merarbejde på helligdage og bankfridage skal ske, senest tre dage før arbejdets udførelse. Sker afvarslingen senere, skal der betales en godtgørelse svarende til tre timers merarbejde. (VOK § 56)

Danske Kreds / september 08 / 27

FAGLIGT

KORT NYT Få styr på pensionen Danske Banks historie er kendetegnet ved fusioner, sammenlægninger og opkøb. Af den grund har mange medlemmer deres pensionsopsparinger spredt over flere forskellige pensionsleverandører. De kommentarer vi fik i forbindelse med den pensionsundersøgelse, kredsen gennemførte i vinter, viste, at dette kan skabe forvirring. Og pensionsområdet er vel komplekst nok i forvejen!

For at lette overblikket bragte vi i august en oversigt og beskrivelse af de mest gængse pensionsordninger i Danica, PFA, Nordea Liv, FSP og BankPension. Du kan finde artiklen Få styr på pensionen på www.danskekreds.dk/pension. www.pensionsinfo.dk, der samler informationer fra de fleste pensionsleverandører, kan også give dig et bedre overblik over din pension.

Finansforbundet støtter kompetenceafklaringsprojekter Den hastige udvikling i koncernen betyder at kravene til medarbejdernes kompetencer er under konstant forandring. Det stiller store krav til de enkelte medlemmer - i relation til at udvikle sig i ens nuværende job, eller for at gøre sig klar til et andet job i koncernen, hvis det skulle blive nødvendigt.

Derfor har Danske Kreds siden sidste år arbejdet for at etablere kompetenceafklaringsprojekter. Med stor hjælp fra både ledelsen, områdetillidsmændene og HR-kompetenceudvikling har vi foreløbig fået følgende to projekter i stand: Kompetence- og meritafklaringsprojekt for 30 medlemmer i IT-området, der gennemføres i 3. kvartal 2008 og Kompetenceafklaringsprojekt i Retail Service for 40 medlemmer, heraf 10 ledere, som gennemføres i 4. kvartal 2008.

Begge projekter vil blive evalueret og det skal vurderes om disse former for kompetenceafklaring skal gøres til faste muligheder.

Finansforbundet har været inddraget fra idé-fasen. Og finansieringen af projekterne sker med støtte fra Finansforbundets uddannelsespulje. Finansforbundets deltagelse i projekterne er med til at sikre, at viden om projekterne forankres centralt så andre forhåbentlig kan få gavn af denne viden.

Medlemsmøder i IT-klubben

Husk, at banken har en stresspolitik

IT-klubben er for alvor blevet en aktiv del af Finansforbundet. Og det er Danske Kreds som den af Finansforbundets kredse med flest IT-beskæftigede medarbejdere rigtig glade for at se.

I september måned 2007 fik vi en stresspolitik i koncernen. Formålet med politikken er at forebygge stress og hjælpe medarbejderne med relevant behandling.

I efteråret afholdes tre faglige medlemsmøder. Medlemsmøderne er en oplagt mulighed for at dele viden og erfaringer med dine kollegaer fra andre virksomheder og blive inspireret af spændende foredragsholdere. Og så kan du høre IT-klubbens formand, Steen Lund Olsen, fortælle mere om klubben.

Politikken har snart været i brug i et år, og vi må konstatere, at der har været langt færre henvendelser, end alle havde forventet. Det er selvfølgelig glædeligt, at der ikke har været flere henvendelser, men i Danske Kreds kan vi ikke udelukke, at en årsag kan være, at der i organisationen er et generelt lavt kendskab til stresspolitikken.

Efterårets medlemsmøder foregår: 6. oktober i Fredericia. Her er det Peter Lund Madsen (Hjerne-Madsen), der er foredragsholder 5. november i Ballerup. Oplægsholder er Kasper Moth-Poulsen, der blandt andet fortæller om

nanoteknologi 10. november i Aalborg. Her fortæller Morten Bay om it-gadgets og ungdommens brug af it Læs mere om medlemsmøderne og tilmeld dig på www.finansforbundet.dk/it. Husk at tilmelding foregår efter først-til-mølle princippet.

IT-klubben planlægger flere medlemsmøder i første kvartal 2009.

28 / Danske kreds / september 08

Derfor vil vi godt opfordre jer alle til at sætte jer ind i politikken – få talt om stress på morgenmøderne, så I får talt om, hvordan stress tackles i jeres afdeling.

Stresspolitikken finder du på portalen under human resources | HR politikker | Stresspolitik. Her finder du også værktøjskassen (som er et vigtigt redskab, hvor leder, medarbejder og kollegaer kan hente hjælp til handling), en stress-test og information om vores stress-hotline (som du kan kontakte på tlf. 70 10 20 11, her kan du komme til at tale med psykologer, som kan give gode råd og visitere dig videre til relevant behandling).

At forebygge stress er et fælles ansvar og en opgave, der involverer alle.

Pas på jer selv og hinanden – tag ansvar.

Danske Kreds / september 08 / 29

fagligt

krydsord og sudoku

Sudoku: Udfyld felterne, så hver række vandret og 2 8 5 6 lodret _________ ]]]]]]]]] samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.

6 7 2 ]]]]]]]]] _________ Vind biografbilletter og popcorn!

1 7 9 6 ]]]]]]]]] _________ 8 3 6 1 Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lodtrækningen om 2 x ]]]]]]]]] _________ 2 biografbilletter med popcorn. Du skal sende løsningerne til Danske Kreds, Carl 4 8 ]]]]]]]]] _________ Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”.

2 5 ]]]]]]]]] _________ Danske Kreds skal have løsningerne senest 10. november 2008.

1 2 ]]]]]]]]] _________ Vinderne får direkte besked og navnene oplyses i næste kredsblad.

2 6 3 9 ]]]]]]]]] _________ 4 5 9 1 ]]]]]]]]] _________

KORT NYT Kan portokronerne bruges bedre?

Danske Kreds bruger ca. 180.000 kr. om året på at udsende kredsbladet med post til de medlemmer, der ikke modtager bladet på arbejdspladsen - fx pensionister og ledige. Pengene er givet godt ud, hvis det er vigtigt for disse medlemmer at få bladet tilsendt. Men læser de lige så gerne kredsbladet på hjemmesiden, kan pengene bestemt bruges bedre.

Fortæl os hvis du ønsker kredsbladet med posten Til december 2008 stopper vi med automatisk at udsende bladet, men det vil være muligt at tilmelde sig postlevering for medlemmer, der ikke har deres faste gang i koncernen. Vi beder derfor alle, der i dag modtager kredsbladet pr. post, om at overveje, om I også fremover ønsker postlevering, eller om I kan benytte udgaven på hjemmesiden i stedet. Vi vil dog fortsætte med at sende bladet hjem til medlemmer på barsel eller anden orlov.

Vindere fra Kredsbladet maj 2008

Sudoku vindere: Hans Viggo Houmark, Gyvelvænget 233, 7730 Hanstholm

8

Henrik Jensen, Vildtbaneparken 121A, 2635 Ishøj

Hvordan Hvis du er tilfreds med at læse bladet på hjemmesiden, skal du ikke gøre noget. Men hvis du fortsat ønsker at modtage kredsbladet med posten, vil vi bede dig om at tilmelde dig fremtidig postlevering på følgende måde:

Krydsordsvindere: Verner Jensen, Emilievej 18, 7800 Skive

Gå ind på www.danskekreds.dk/kredsblad. Her kan du klikke dig videre til tilmeldingssystemet - ”kredsbladet pr. post” – hvor du indtaster navn og medlems- eller cpr-nr.

Bente Funch, Farumvej 21, Ganløse, 3660 Stenløse

I dag modtager over 4.000 medlemmer bladet med posten. Derfor bruger vi tilmelding via hjemmesiden som et ”selvbetjeningssystem”. Hvis du ikke har mulighed for at benytte ovenstående mulighed inden midten af november 2008, kan du sende en mail til mail@danskekreds.dk. Skriv medlemsblad i emne-linjen og navn samt enten medlems- eller cpr-nr. i selve mailen. Hvis du ikke har adgang til internettet, kan du ringe til Danske Kreds på 45 14 01 11. Husk at have dit medlemsnummer klar, når du ringer.

Forlader du koncernen Går du på pension eller bliver du ledig, vil du ikke per automatik få kredsbladet med posten. Hvis du fortsat er medlem, skal du altså også overveje, om du ønsker bladet med posten, eller om du vil benytte hjemmesiden. Ønsker du bladet med posten, skal du tilmelde dig via hjemmesiden som beskrevet ovenfor.

Løsning på krydsord Navn: Afd. Reg. nr.: Bruger ID: Postadresse:

30 / Danske kreds / september 08

Danske Kreds / september 08 / 31

Skulderklap til superkollegerne

Igen i år uddelte Danske Kreds’ jubilæumsfond legater til nogle af de kolleger, som medlemmerne er rigtig glade for. På baggrund af indstillinger fra medlemmerne uddelte Jubilæumsfonden den 11. juni 2008 legater til Kirsten Ebbe Brich, Axel Dahl, Lisbeth Josephsen, Anne Grethe Rasmussen og Else Pedersen. Tak for indsatsen!

Vil du læse mere om, hvorfor de fem blev årets legatmodtagere, så kig ind på www.danskekreds.dk, vælg nyheder i menuen, og find artiklen om legatuddeling fra den 13. juni.