Magasinet Finans nr. 3/2020 by Finansforbundet

finans FINANSFORBUNDETS MAGASIN / NR. 3 / MA J 2020

TEMA

KRISETIDER

Hjemmearbejde smager af mere

Nu skal sektoren vise sit værd

Otte ud af ti arbejdede hjemme under Coronakrisen, og det trivedes de fleste med

ARBEJDSRUTINER

Side 18

Side 30

Sådan bryder du dine dårlige vaner Side 36

Uddannelsen er

LEDER

gratis

hvis du søger gennem Finanskompetencepuljen

Bæredygtig og lokal vækst og udvikling NU Du og dit pengeinstitut kan spille en afgørende rolle som en aktiv partner i lokalsamfundet. Lokalt engagement handler om meget mere end sponsorater og kreditgivning. Det handler om at tage ansvar og bringe kompetencer i spil, der skaber bæredygtig, lokal udvikling. Bliv økosystemfacilitator og bliv meget klogere på den store forskel, du kan gøre. Det er godt for lokalsamfundet – og det er godt for jer. Nysgerrig?

» Krisen har gjort samfundsopgaven konkret« AF KENT PETERSEN, FORMAND

For bare et par måneder siden var corona og Covid-19 en fjern forestilling for de fleste af os. Pludselig var den helt anderledes tæt på og forandrede vores hverdag på en måde, som ingen af os har oplevet før. Og i en grad, der næsten gør det svært at forestille sig den verden, vi kom fra. I en så ekstraordinær situation handler det i første omgang om at stå sammen. Det har været en situation, hvor I har skullet holde hjulene i gang under helt nye omstændigheder. Både for jer selv som mennesker med dagligdag og familie og ved at løse en helt konkret samfundsopgave. For der har været brug for den finansielle sektor og jer som medarbejdere, der har arbejdet benhårdt for at hjælpe de kunder, som midt i virvaret har brug for det. Selvom der tidligt i forløbet paradoksalt nok også kom politiske automatikstikpiller mod finanssektoren om manglende vilje til hjælp, har I grund til at være stolte af jeres indsats for i sidste ende at opretholde det finansielle og likviditetsmæssige fundament under både privatkunder og erhvervsliv gennem krisen. Det er jer, der har gjort det. Og det har I gjort ved at gøre det, jeg tror er helt fundamentalt for os, der har valgt at arbejde i den finansielle sektor. På helt væsentlige områder at understøtte den aktivitet, der er afgørende for, at vores samfund kan fungere. Også når det er svært. De seneste måneder kommer til at sætte deres spor

Se mere på finansudd.dk/økosystem Følg Finansforbundet

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER 2

Finans

Maj 2020

finansudd.dk 89 93 33 33

Følg formandskabet på Twitter

og have konsekvenser for vores hverdag og samfund også om tre, ni og tolv måneder. Mange er i færd med at kigge i spåkuglen, og udsigterne er slørede. Men vi er kommet igennem den første alvorlige fase ved at løfte sammen. Det har ikke været nemt. Og den indsats skal vi huske på vejen mod genåbning og normalisering. Vi kommer også til at lære af det, der er sket. Til at bruge nye teknologier på nye måder, til at løse problemer anderledes, arbejde anderledes og måske til at indrette vores liv og hverdag lidt anderledes. De erfaringer skal vi høste og bruge konstruktivt. Vi skal tage det gode med – men på ingen måde acceptere, at løsninger fra en krisesituation bliver til en nem og bekvem genvej til rendyrkede besparelser. Verden efter corona kommer til at se anderledes ud, end den gjorde før. Vi skal gå ind i den med bevidstheden om, at vi rykkede sammen i båden, støttede hinanden og i en helt ekstraordinær situation også løftede det ansvar og viste den værdi, vi også gør til daglig. Og som er en helt konkret og afgørende opgave og funktion for vores virksomheder, kunder og samfund. Det skal vi tage med videre til vores omverden og vores arbejdsgivere. Også i det »nye normale«.

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Maj 2020

Finans

indhold

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 3 2020 Næste nummer Fredag 21. august 2020

Omtanke

Syv ud af ti bankaktiviteter kan gøres grønnere om en af de første banS ker i verden har Jyske Bank analyseret, hvor meget CO2 den enkelte bankforretning udleder

Redaktion Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk

Agenda

44 Nej tak til at lede på distancen i længere tid Du taber noget inspiration og nogle skæve vinkler, når du arbejder på distancen, mener Dennis Kastberg, privatkundechef i Nykredit i Roskilde

Voxpop

–ENTUSIASTEN–

Han elsker at starte fra scratch Lysten til at udvikle og forandre driver 57-årige Henrik Møller, der leder Jyske Banks onlineinvestering

Finans

Maj 2020

Den vigtigste sætning jeg har hørt idag Der var især én pointe, Vibeke Schmidt tog med sig fra et webinar om hjernen på overarbejde

Hjemmearbejde smager af mere

Halvdelen af Finansforbundets medlemmer ønsker mere, og kun et fåtal er direkte imod at arbejde mere hjemmefra. Trivslen er generelt øget under det kriseramte, men mere fleksible arbejdsliv

Birgitte Aabo (DJ) baa@finansforbundet.dk

Bankerne er en del af løsningen til, at samfundet kommer så helskindet som muligt gennem den økonomiske krise i kølvandet på Corona epidemien

Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk

Annoncer DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk

Stifinderen

Læserindlæg Senest 22. juni 2020 Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning

Bryd dine dårlige vaner n vane er en klump af E mikrohandlinger, der følger en fast struktur, hvor en trigger udløser en bestemt handling, som leder til, at du opnår en form for gevinst Karrierekompasset

Fra coronavirus til den japanske syge uropas økonomisk E syge mand Italien risikerer at komme ud af krisen som en zombieøkonomi Internationalt

S ådan kommer du i gang med at netværke t godt netværk øger din E faglige og sociale kapital – du får kortere vej til ny viden og hurtigere og bedre opgaveløsning

Kontrolleret oplag 52.989

–MIT ARBEJDSLIV–

Design Nicolai Ditlev, OTW Forsideillustration Señor Salme Tryk Aller

N VA

EM ÆRK

–TEMA–

Nu skal sektoren vise sit værd

Stafetten

Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk

Forandring har altid været en del af mit job

Første gang Nick Trads Routhe skiftede afdeling, var det noget, der fyldte voldsomt. Det gør det ikke længere

Tryksag 5041-0806

Maj 2020

Finans

LEDER

AJOUR

NYHED

Global indeksfond med lavere afkastudsving Sydinvest Verden Lav Volatilitet Indeks

Sydinvest lancerer i maj en ny global aktiefond, der investerer i aktier med lav volatilitet. Med den nye fond kan du altså investere i aktier, der historisk set har haft en lavere risiko end det brede aktiemarked. Samtidig er fonden passivt styret, og de årlige omkostninger udgør 0,5 %.

Ny skattestruktur Sydinvest Verden Lav Volatilitet Indeks er en nyskabelse på investeringsområdet, hvad angår udbytte og beskatning. Fonden er oprettet som en lagerbeskattet fond, men den betaler alligevel udbytte. Faktisk vil 70 % af afkastet i årets første 11 måneder blive udbetalt som udbytte. Samtidig bliver den fra 2021 aktieindkomstbeskattet.

Sydinvest Verden Lav Volatilitet Indeks investerer i aktier fra hele verden, som historisk set har en lav volatilitet. Det vil sige i aktier, som forventes at have lavere udsving i afkastet end det brede aktiemarked. Risikoen forventes derfor at være lavere i denne fond end i almindelige globale aktiefonde. At volatiliteten er lavere, betyder ikke, at der ikke kan forekomme store kursudsving. Forventningen er dog, at disse kursudsving vil være lavere end på andre fonde.

Billig og passiv fond Sydinvest Verden Lav Volatilitet Indeks er en passivt forvaltet fond og vil følge MSCI World Minimum Volatility (EUR) Index. Passiv forvaltning betyder, at vi tilrettelægger investeringerne, så de afspejler det bagvedliggende indeks så tæt som muligt. På den måde kan vi holde omkostningerne lave i fonden.

Indekset bag fonden har de seneste fem år givet et afkast på 38,9 %, mens det brede aktiemarked (MSCI World) har givet et afkast på 30,0 %.*

Mere information Der er risiko forbundet med investering i Sydinvest Verden Lav Volatilitet Indeks, og afkastet i afdelingen kan blive ne-

Lav volatilitet

* Pr. 30.04.2020. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Læs mere på opsparing.nu

}

Hvis du ikke rider med på podcastbølgen, så er der en anledning nu. Her er fem gode podcasts om økonomi og finans. Coronavirusepidemien begrænser mulighederne for adspredelse og er en enestående lejlighed til at stifte bekendtskab med

Finansforbundet holder landsmøde i dagene tirsdag 29. september til fredag 2. oktober på Hotel Nyborg Strand.

podcasts – disse serier af udsendelser i lyd, som typisk aflyttes på en smartphone. Til det hastigt voksende udvalg hører også podcasts om økonomi og finans. Her er fem anbefalinger:

Bredt aktiemarked

gativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor du også finder prospekt og Central Investorinformation.

Tekst: Regner Hansen

Landsmøde i Finansforbundet

Finans er også noget, man lytter til Grafen er ikke et udtryk for faktiske kursudsving

{

Money Talks

Finans

Planet Money

Kejserriget

En podcast fra det britiske nyhedsmagasin The Economist. Blandt nylige episoder: Covid 19 udløser en hidtil uset krise med både mindre udbud og mindre efterspørgsel.

Nyhedssitet Finans samler aktuelle historier og tendenser om erhvervslivet i en ugentlig podcast.

Ambitionen er at forklare om økonomiog finansforhold til et bredt publikum i podcasten Planet Money, som kommer fra public service-radiostationen NPR i USA.

Kejserriget udgives af Jyske Bank og bliver bestyret af den tidligere P1-programvært Anne Kejser. I hver episode behandler en gæst sammen med en ekspert fra banken et aktuelt emne, som har økonomiske konsekvenser.

Hertil kommer Finansforbundets egen podcastserie. Podcasts kan generelt hentes i Google Podcasts-app til Android og i iTunes til Apples iOS-system.

The Missing Cryptoqueen Denne serie fra den britiske radio BBC er en dragende beretning om bulgarske Ruja Ignatova, der opbyggede et gigantisk finansielt pyramidespil, men præsenterede det som en ægte, givtig kryptovaluta og narrede privatpersoner for milliarder af dollars.

15% År 2020 bliver slemt for økonomien i Europa. I det værste scenario vil økonomien skrumpe med op til 15 procent, vurderer Christine Lagarde, der er chef for Den Europæiske Centralbank, ECB. I forvejen har Den Internationale Valutafond, IMF, spået et fald i væksten på 6,1 procent for ilande. IMF skriver, at »det er meget sandsynligt, at verdensøkonomien i år vil opleve sin værste recession siden den store depression i 30’erne«. Læs også side 18-23

Maj 2020

Finans

A JOUR

56.020

Mafiaen er måske Italiens største bank Mens bureaukrati forsinker favorable nødlån til desperate virksomheder under coronakrisen i Italien, træder mafiaen villigt til for at erstatte landets banker. En katolsk NGO fortæller til den britiske avis The Independent, hvordan Camorraen i Napoli tilbyder selvstændigt erhvervsdrivende lån, der i begyndelsen kan konkurrere med bankernes, men derefter skrues op til 300 procent i rente. Til dem, der ikke kan betale, har mafiaen et tilbud, der er svært at afslå

M E D L E M M E R

Finansforbundet har aldrig haft flere medlemmer siden sin dannelse i 1992 end nu. Per 1. maj 2020 var medlemstallet 56.020, hvilket er 2.329 flere end for et år siden. De senere år har især mange studerende meldt sig ind, men aktuelt har coronakrisen også betydning. Fra 1. marts til 1. maj har 480 personer i fuldtids- eller deltidsjob meldt sig ind i Finansforbundet – måske fordi flere har behov for den tryghed, det er som finansansat at have en stærk fagforening i ryggen.

– især når man står på fallittens rand, fortæller journalist Roberto Saviano, forfatter til bogen »Gomorrah – Italy’s Other Mafia«, til CNN. »Organisationen vil komme til en virksomhed i krise og sige: ‘Vi køber ikke det hele, men vi giver dig kontanter i bytte for aktier for at blive en del af din virksomhed’. Det vil de gøre med alle«. Efterforskere frygter derfor, at dele af de statsgaranterede lån – når de kommer – ender med at støtte mafiaejede virksomheder.

Webinarer er et hit Over 800 medlemmer har deltaget i de webinarer, der siden midt i marts har afløst de fysiske foredrag, kurser samt morgen- og gå-hjemmøder, som Finansforbundet tilbyder. Webinarer om Microsoft Teams, hjernen på overarbejde og coronakrisens effekt på økonomien har været blandt de mest populære i perioden frem til begyndelsen af maj. Du kan på Finansforbundet.dk under Arrangementer og kurser finde webinarer, der interesserer dig.

Kæmpe ja til ny overenskomst 94 procent stemte ja til det overenskomstresultat, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening blev enige om tidligt om morgenen mandag den 17. februar. 5,5 procent stemte nej, og 0,5 procent stemte blankt. I alt 70,8 procent af de stemmeberettigede medlemmer afgav deres stemme.

Finans

Maj 2020

Coronakrisen lukker kassefunktioner Kontanter spiller en stadig mindre rolle. Det mener Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank, som lukker alle sine kassefunktioner. Det skriver Finanswatch. Ifølge mediet er det læren fra Danmarks nedlukning, som får bankerne til at fremskynde lukningen af bankernes kassefunktioner.

»Rudekuverten fra finanskrisen er dårligt betalt, før der er kommet en ny gigantisk coronaregning, som de unge hænger på. Denne gang vil de have ’noget’ igen i forhold til at satse på en dobbelt bundlinje, hvor deres fremtid, klimaet, er tænkt ind«. Liselotte Lyngsø, stifter af Future Navigator, som mener, vi bliver smartere i forhold til at finansiere vores samfundsmodel

Maj 2020

Finans

○

TEKST: BERIT VILLADSEN

○

Jeg kan godt lide at starte fra scratch

FOTO: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

Lysten til at udvikle og forandre driver 57-årige Henrik Møller, leder af Jyske Banks onlineinvestering og en institution i banken. Mølleren, som han bliver kaldt, elsker at bygge nye ting op både i og uden for jobbet. Og så er han en festfyr og kantinens største fan 10

Finans

Maj 2020

ENTUSIASTEN

Et levende orakel, ja nærmest en legende i banken. Sådan beskriver kollegaen Thomas Nedergaard 57-årige Henrik Møller, som er leder af Jyske Banks onlineinvestering, Jyske Online Plus, beliggende i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg. Selv er han mere beskeden. »Jeg ved ikke, om man kan sige, at jeg er en legende. Det er nok bare min sjæl. Jeg er kendt af mange, og jeg blander mig. Jeg har i hvert fald en holdning til mange ting. Og så har jeg været i funktioner i banken, hvor jeg har haft med mange at gøre som konsulent eller leder. Det har jeg også i mit nuværende job. Jeg kan godt lide at ’markedsføre’ min afdeling og mit team – hvis andre ved, hvem vi er, er det også nemmere at få lavet noget«. Henrik Møller eller Mølleren, som han også bliver kaldt, har mere end 30 års investeringserfaring i Jyske Bank, hvor han i forskellige funktioner har arbejdet med kunderådgivning, koncept- og produktudvikling og undervisning inden for investering og formuepleje. København, Viborg, Aalborg og senest Silkeborg er nogle af de byer, han har haft arbejdsadresse i. Nogen må gøre noget Henrik Møller har det bedst med at være på vej mod nye eventyr. Udfordringer er til for at blive løst – for »nogen må gøre noget«, som de joker med i Henrik Møllers lille team, som holder til i Jyske Markets. »Hvis jeg har fået en tanke eller ide, så skal jeg prøve at se, om det kan lade sig gøre. Det kan være inden for både det sociale og arbejdet. Jeg kan godt lide at udvikle noget, og jeg bliver ved, indtil det kan lade sig gøre. Jeg ser ikke så mange forhindringer«. Det lå ikke i kortene, at Henrik Møller skulle blive bankmand. Han er vokset op i Aalborg med sin lillesøster Hanne, moren Ulla, der er

Finans

Maj 2020

uddannet farmakonom, og faren Poul, som havde sin egen tømrervirksomhed. Han var en aktiv dreng, »til tider nok lidt for vild og kreativ«, og endte tit på skadestuen. Som 10-årig drømte han om at blive tømrer ligesom sin far, men det modsatte faren sig. Og det var først i Livgarden, at han fik øjnene op for økonomi, fik taget en HH og blev bankelev i Jyske Bank i København. Skabergenet har dog fulgt ham altid. »Min force har nok været, at jeg har været god til at bygge nogle ting op. Hvis du kigger på min karriere, har jeg næsten altid været i stillinger, hvor jeg skulle starte noget nyt op – en ny afdeling eller et nyt område. Så ud over investering kan jeg godt lide at starte noget nyt op. Det har nok domineret perioden, siden jeg kom tilbage igen fra jordomrejsen med min kone Merethe«. Farvel til det fede liv Parret var af sted i godt et år og besøgte blandt andet USA og Canada, Hawaii, Fiji, New Zealand og Asien. Turen i 1993 fremhæver Henrik som den mest definerende og betydningsfulde begivenhed i hans liv. »Gæstfriheden, åbenheden og nysgerrigheden efter, hvordan andre tænker og handler, har jeg lært meget af og bruger den også i dag. Vi er særdeles gæstfrie i vores hjem og har haft flere nationaliteter boende«. Henrik Møller var lige fyldt 30 år og levede sammen med Merethe »et fedt liv i København« med gode job som sygeplejerske og leder af Jyske Banks investeringsafdeling. Omgivel-

»Hvis jeg har fået en tanke eller ide, så skal jeg prøve at se, om det kan lade sig gøre. Det kan være inden for både det sociale og arbejdet. Jeg kan godt lide at udvikle noget, og jeg bliver ved, indtil det kan lade sig gøre«

Maj 2020

Finans

ENTUSIASTEN

serne troede, at børn var næste skridt, men Henrik og Merethe fulgte i stedet deres drøm, børnene måtte vente. »Det med at bryde op og sige: Nu kvitter du skidtet og rejser af sted på egen hånd og tager dagene, som de kommer. Og det med at få et eller andet til at virke og lykkes. Og så komme hjem og få sig etableret igen. At kunne sige farvel til noget og så starte op igen helt fra scratch. Det fik jeg utrolig meget ud af«.

Hans familie på fem deltager gerne i mange sociale arrangementer i banken og udenfor. Hvis du spørger Merethe, kunne Henrik Møller måske godt bruge sofaen i hjemmet lidt mere. Men han har det bedst med, at »der er gang i biksen«. Han sidder i flere lokale bestyrelser, og senest har han sammen med naboerne fået en vinterbadeforening op at stå med en mobil sauna ved en sø i et fredet område 10 kilometer uden for Viborg, hvor de bor. Her er han fast fyrmester søndag morgen klokken 7.00. Et fint tidspunkt for Henrik Møller, som står op klokken 6.00 til daglig og først lukker øjnene i ved midnatstid.

Konceptudvikler sammen med kunderne For seks år siden fik Henrik Møller til opgave at udvikle et koncept for onlineinvestering. Han var »helt mutters alene« sammen med to ark papirer med en tegning af ideen, et højt humør, en entusiasme og en god portion vedholdenhed. Opgaven var at udarbejde et koncept og et produkt, så bankens kunder selv kunne investere. På et tidspunkt arbejdede 30-40 forskellige kolleger med projektet lige fra jurister, marketing- og compliancefolk til investerings- og it-folk. Senere blev 100 kunder inviteret til at prøve konceptet af, som i dag er meget populært. Telefonerne står ikke stille. Og Coronakrisens aftryk på aktiemarkederne har givet mange lange arbejdsdage. Men det stresser ikke Henrik Møller. Han har det bedst med at forlade arbejdet med en tom indbakke, og hvis det indebærer mange arbejdstimer, så må det være sådan. Hullet efter Coronakrisen Før krisen var onlineinvesteringskonceptet meget populært. Faktisk så populært, at Henrik Møller håber, at teamet kommer til at fylde lidt mere i Jyske Markets’ storrumslokale med godt 200 medarbejdere. Medmindre Coronakrisen og det økonomiske hul, den efterlader hos bankens kunder, kommer til at blokere for den ide. »Hvem kommer til at bestå af pengeinstitutterne i sektoren? Hvor meget kommer vi til at tabe i banken? Og hvis vi virkelig får en på sinkadusen, hvad bliver der så tilbage? Hvem skal fungere her og der? Det er nok min største generelle bekymring. Men det er ikke noget, jeg går og har ondt i maven over. Jeg lever meget i nuet. Vi må få det bedste ud af det og løse de ting, der kommer«. Henrik Møllers sociale gen har han fået med hjemmefra. Faren var en »festfyr« med en stor familie, der næsten altid var samlet i familiens sommerhus. Henrik Møller er også typen, der godt kan lide »at få ting til at ske« både i hjemmet og på arbejde.

Finans

Maj 2020

Kantinens største fan Kollegerne nyder også godt af Henrik Møllers drive og engagement. Han har altid en god ide til en fest eller et arrangement – lige fra indkøb af stødarmbånd til limousineleje. Og så naturligvis god mad, som er på Henrik Møllers topfem over de mest betydningsfulde ting i livet. Da han pendlede til Aalborg i syv år, var kokken således en af hans bedste venner. Henrik Møller giver den også som kok. Han stiller gerne op som grillmester til diverse medarbejderarrangementer, og hjemme tænder han Weber-grillen et par gange om ugen hele året rundt. Madpassionen deler han med Merethe, døtrene Sophia og Line samt sønnen Jeppe. Jepzen, som han kalder ham, er 17 år og bor som den eneste af børnene stadig hjemme. Han læser på handelsskolen og drømmer om at blive finansmand ligesom sin far. Henrik Møller er også kantinens ubestridt største fan – eller restauranten, som han ynder at kalde den. »Det lyder måske lidt mystisk, men jeg mener, at kantinen er en af de vigtigste afdelinger i banken«, siger han. Og kærligheden er gensidig. Da Henrik Møller og to af hans nærmeste kolleger, Don Ø og GetBack, som han ynder at kalde dem, havde 100-års jubilæum tilsammen, fik Henrik Møller kantinen til at servere stegt flæsk. Kantinen meldte efterfølgende ud, at det var en engangsaffære.

Henrik Møller elsker fastfood, og Trianglens Pølsevogn i Silkeborg er et af hans favoritfrokoststeder.

En jordomrejse i 1993 er ifølge Henrik Møller den mest definerende og betydningsfulde begivenhed i hans liv.

Wall of food Ud over restauranten hører Trianglens Pølsevogn i Silkeborg blandt Henrik Møllers favoritfrokoststeder. Han elsker fastfood og kød i alle afskygninger – steaks, stegt flæsk, burgere, biksemad og så videre. Trianglens Pølsevogn er i øvrigt et sted, han

Henrik Møller

• Folkeskolen i Aalborg på privatskolen Skipper Clement Skolen. •

1983 Færdig som student fra Nørresundby Gymnasium i Aalborg.

•

1983-1984 1 års værnepligt hos Den kongelige Livgarde i København.

•

1984-1985 1 års HH på Aalborg Handelsskole.

•

1985-1987 Bankelev i Jyske Bank Vesterbrogade i København.

•

1987-1989 Bankassistent i Jyske Bank Pandrup i Nordjylland.

•

1989-1993 Fuldmægtig i Jyske Bank H.C. Andersens Boulevard, København – herunder vikar for souschef for privatafdelingen og investeringsansvarlig.

•

1993-1994 Jordomrejse.

•

1994-1997 Investeringskundechef i Jyske Bank Viborg.

•

1998-2005 Investeringskonsulent i Jyske Bank Områdecenter Nord (opbygning af nyt center).

•

2005-2008 Leder af Formue- og investeringscentret i Område Nord i Aalborg.

•

2008-2013 Leder af Jyske Bank Investeringscenter Nord i Aalborg.

•

sammen med sit fastfoodelskende team har udødeliggjort i banken ved at oprette en »Wall of food« med billeder fra pølsevognsbesøg sammen med kolleger fra nær og fjern. Der er billeder på væggen helt tilbage fra 2015, hvor Henrik Møller først fik ideen til at give et pølsevognsbesøg i gave til en kollega, som havde jubilæum eller fejrede rund fødselsdag fra 50 år og opefter. Det er siden blevet en eftertragtet gave i banken, som typisk indløses en onsdag, hvor der er fiskedag i kantinen, bemærker Henrik Møller. »Det kan være alt fra ledere til menigmand, som får turen i gave. Det er en måde at have noget socialt sammen med nogen, du til daglig spiller sammen med og egentlig er afhængig af. Så på en måde er det både sjovt og socialt, men det er også en måde at vedligeholde vores netværk på og lære vores kolleger at kende på en anden måde«.

2014-2020 Leder af Jyske Online Investering PLUS i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg.

Udvid din horisont, og prøv nye ting af »Wall of food«-væggens modstykke er »Wall of fame«, hvor bankens medarbejdere er portrætteret til diverse sportsarrangementer. Her er Henrik Møller også på et par af billederne med cykelløb. For den store madglæde skal jo balanceres. Henrik Møller er meget aktiv og elsker naturen. Han svømmer et par gange om ugen, spinner i vinterhalvåret og cykler i sommerhalvåret mindst en gang om ugen fra hjemmet i Viborg til arbejdet i Silkeborg, en tur på 32 kilometer hver vej. Han lufter også gerne sin mere end 30 år gamle fluefiskestang, som han byggede på den kommunale ungdomsskole, hvor han gik til fluebinding og stangbygning. Når han holder ferie, tager han gerne på vandreferie med Merethe eller på skitur. Han har det bedst med at være på vej, både i sit privat- og i sit arbejdsliv, og det råder han også andre til. »Mit råd til andre er at prøve en masse ting i deres arbejdsliv og ikke gro fast i den samme funktion. Hvis jeg havde været rådgiver i 30 år, var jeg gået død. Jeg har lavet mange forskellige ting inden for investering, og det er det, der trigger mig. Så prøv forskellige funktioner, og blive dygtig inden for dit felt. Det er vigtigt. Det er det, der udvider din horisont og dit netværk«.

Maj 2020

Finans

{

TALTJEKKET

Tekst: Carsten Jørgensen • Illustration: Kyle Bean

}

Der bliver længere mellem kontanterne Stadig flere danskere fravælger kontanter som betalingsmiddel og svinger i stedet kortet eller bruger mobilen. Det viser Nationalbankens seneste undersøgelse af de danske husholdningers betalingsvalg fra andet halvår af 2019. Få de nyeste tal og fakta her

34% af danskerne har ingen kontanter på sig til betalinger. I 2017 var det 16 %.

32 %

9 ud af 10 26 %

danskere har mindst 3 betalingsløsninger til rådighed ud over kontanter Betaling til Regningsdeling, privatpersoner

MILLIARDER kroner var værdien af betalinger med kontanter mellem privatpersoner i 2019. 42 procent af beløbet var gaver og lommepenge.

Årets bedste investering: Meld dig til Finansiel Rådgivning senest den 17. juni

Kontantbetalinger i fysisk handel 2009-19 Antal kontantbetalinger (mio. stk.)

lån mv.

Det være sig betalingskort (dankort, Visa mv.), mobilbetalingsløsninger (MobilePay, ApplePay mv.) og Figur 4 kontooverførsler (mobilbank, netbank).

2019

786,3

2017

454,5

Især de ældre anvender færre kontanter i fysiske foretaget med kontanter butikker

Andelen af de samlede betalinger i fysisk handel kontanter Andelen af deforetaget samlede med betalinger i fysisk handel

341,8

Færre anvender kontanter i butikkerne – især de ældste danskere har ændret adfærd

2019

2017

2009

Værdi kontantbetalinger (mia. kr.)

70 -79 år

150,5

82,5

Alle

48,7

2019

2017

2009

Kroner pr. betaling (gennemsnit)

HD2 Finansiel Rådgivning

15 -29 år

Maj 2020

191,4

Finans

181,5

Danmarks Nationalbank.

142,5

Kilde:

2019

2017

2009

Kilde: Danmarks Nationalbank

Se mere på hd.cbs.dk

TEMA

TR LUS

ATI

ON:

R EÑO

ME SAL

TEKST

: BIRG ITT

E AABO

Hjemmearbejde smager af mere Halvdelen af Finansforbundets medlemmer ønsker mere, og kun et fåtal er direkte imod at arbejde mere hjemmefra. Trivslen er generelt øget under det kriseramte, men mere fleksible arbejdsliv 18

Finans

Maj 2020

Finans

o TEMA

Otte ud af ti medlemmer af Finansforbundet var tvunget til at arbejde hjemmefra, da forholdsreglerne mod pandemien var mest markante. Selv om baggrunden var trist, gav det titusindvis af finansansatte appetit på også fremadrettet at løse flere arbejdsopgaver fra hjemmekontoret eller spisebordet. Det viser en medlemsundersøgelse, som Finansforbundet har gennemført, da krisen var på sit højeste. Her svarer op mod halvdelen, at de gerne vil lægge mere af arbejdstiden i privaten fremover, og under en femtedel ønsker direkte mindre hjemmearbejde. Selv om ikke alle har lyst til hjemmearbejde, viser undersøgelsen også, at trivslen er øget markant. Det begejstrer næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen: »Stressniveauet er faldet til det halve i forhold til vores seneste trivselsundersøgelse. Samtidig er produktiviteten holdt på normalt eller over normalt niveau. Selv om vi mennesker i en krisesituation også rykker sammen og gør det, der skal gøres, viser det, at tillid virker. Opgaverne blive løst minimum lige så godt, når medarbejderne sættes mere fri«. Han håber, at coronakrisen vil sætte nye standarder for et fleksibelt arbejdsliv. Den nye overenskomst giver netop rum for mere selvtilrettelagt arbejde for nogle ansatte, og krisen har sat en streg under, at medlemmerne både mestrer det og i høj grad sætter pris på det. »På trods af at mange har måttet kæmpe med it-udfordringer derhjemme, og til trods for at hjemmearbejdet for mange kom meget pludseligt, har virksomhederne og medlemmerne udvist en fantastisk evne til at omstille sig og finde løsninger«, konstaterer Michael Budolfsen. På arbejde i arbejdstiden Selv om undersøgelsen viser, at syv ud af ti medlemmer har passet arbejdet i det samme

Finans

Trivsel i vækst i coronatid Mere end 40 procent af de adspurgte medlemmer trivedes aktuelt godt med deres arbejde ifølge den undersøgelse, Finansforbundet har gennemført. Lige så mange gav udtryk for at trives i »nogen grad«.

Det største savn Under hjemmearbejdet var det savnet af kollegerne, der blev opfattet som det største problem. Seks ud af ti i Finansforbundets medlemsundersøgelse markerede, at det var en stor udfordring.

»Tillid virker«, konstaterer næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen, med henvisning til at produktiviteten er blevet holdt oppe på normalt niveau eller derover under coronakrisen, hvor flertallet har måttet arbejde selvstændigt hjemmefra.

Få frygter at miste jobbet At stå uden job som følge af coronakrisen er en realitet for mange danskere, men få i medlemsundersøgelsen var for alvor bekymrede for det. Omkring 15 procent erklærede sig enige i eller meget enige i udsagnet: Jeg frygter for mit job som følge af coronakrisen.

tidsrum, som når de møder fysisk på arbejde, opleves en anden form for fleksibilitet i løbet af dagen. Det ser lige så mange som en markant fordel ved hjemmearbejde. Omkring seks ud af ti fremhæver, at de sparer tid til transport. Meget få oplever, at det medfører flere overspringshandlinger at være hjemme, og til trods for at mange havde børn hjemme under krisen, er det kun hver fjerde, der ser et problem i at adskille arbejde og familieliv. De virtuelle møders kvalitet er der blandede oplevelser af, ligesom en del af de adspurgte mærker, at deres virksomhed ikke har været tilstrækkeligt klædt på til, at deres funktion skulle kunne klares hjemmefra. Men det er i sidste ende ikke gået ud over hverken arbejdskvaliteten, kreativiteten, motivationen eller produktiviteten.

Vellykket transformation i Danske Bank På få dage flyttede knap 20.000 medarbejdere arbejdspladsen hjem til privaten, da Danmark lukkede ned. Antallet af kundemøder steg i Område Sydjylland Te k s t : C a r s t e n J ø rg e n s e n

Kontorstol og kolleger Til gengæld har arbejdsstillinger og ergonomisk rigtigt inventar være en udfordring for omkring halvdelen på hjemmearbejdspladsen. Det største problem har dog været at undvære kollegerne. Godt seks ud af ti i undersøgelsen markerer her. Over halvdelen oplever også, at arbejdsrelationen til kollegerne er dårligere end normalt. Det samme gør sig i mindre grad gældende i forhold til lederen. »Fremtiden er ikke enten-eller. Det er ’kombinationsarbejde’ snarere end hjemmearbejde. Den enkelte skal have bedre mulighed for at arbejde mere hjemme, men også bevare muligheden for at møde på arbejde og have del i det vigtige nærvær på arbejdspladsen«, siger Michael Budolfsen. Han tror, at det virtuelle hjemmearbejde med tiden vil gribe så meget om sig, at det på den længere bane også vil være et spørgsmål om at have ret til at møde på arbejde frem for alene at have ret til at arbejde hjemme. »For mig er der ingen tvivl om, at udviklingen går den vej. Derfor skal vi også have lovgivningen opdateret, så den passer til en ny virkelighed, hvor selvbestemmelse og fleksibilitet er nøgleordene. Det vil Finansforbundet gerne komme med input til, ligesom vi gerne vil hjælpe lederne med at løse de udfordringer, de står over for, når de både skal være til stede og lede på afstand«.

»Jeg er dybt imponeret over medarbejdernes omstillingsparathed. Der gik to dage, så sad alle hjemme og arbejdede med fuld adgang til bankens systemer, og der var ikke noget brok«, siger René Andresen, områdedirektør i Danske Bank for Område Sydjylland og leder for cirka 200 medarbejdere. »Jeg var spændt på, hvad der ville ske med aktivitetsniveauet, men der var ingen grund til bekymring. To uger inde i coronakrisen holdt vi flere kundemøder, end vi havde gjort i perioden før krisen. Det er tankevækkende«. Forklaringen på de mange kundemøder er dels de mange sager med låneomlægninger, hvoraf en del var i gang før krisen, dels turbulensen på aktie- og obligationsmarkedet, som gjorde det nødvendigt for mange kunder at være i kontakt med deres bankrådgiver. René Andresen er alligevel fuld af beundring for den indsats, hans medarbejdere lagde for dagen. 19.900 af Danske Banks i alt 22.000 medarbejdere arbejdede hjemme, kort efter at Coronaepidemien brød ud. René Andresen holdt i begyndelsen to daglige online-

møder med de øvrige chefer i sit område for at holde sig ajour med udviklingen. Hurtigt blev det skåret ned til et dagligt onlinemøde, og siden blev det ændret til ad hoconlinemøder. »Som leder kan udfordringen være at komme tæt på medarbejderne og være nærværende, når man sidder og taler sammen via en skærm, og her skal man være opmærksom på, at nogle medarbejdere har brug for mere kontakt til deres leder, mens andre ikke har det behov«, siger områdedirektøren. René Andresen tror, at flere finansansatte vil fortsætte med at arbejde hjemmefra efter Coronakrisen. »Det virker at holde digitale møder, også i forhold til kunderne, som generelt har været meget tilfredse. Jeg tror, det vil blive meget individuelt, hvem der fremover vil arbejde fra deres digitale hjemmearbejdsplads. Det kan være, man er i en livsfase, hvor man har brug for mere frihed til at tilrettelægge sit arbejde til for eksempel at kunne passe en syg pårørende«, siger han. Behovet for at være en del af en fysisk arbejdsplads med kolleger og chefer tæt på vil mange dog stadig have. »Noget af det, der er blevet tydeligt under krisen, er værdsættelsen af kolleger og chefer. Jeg tror, mange medarbejdere har fået en bekræftelse af, at de er ansat det rigtige sted«, siger René Andresen. Den gamle holdånd er vendt tilbage Frank Fredslund Nielsen, bestyrelsesmedlem i Finansforbundet i Danske Bank, har også overvejende et positivt indtryk af transformationen til tusindvis af hjemmearbejdspladser i Danske Bank. »Mange medarbejdere havde ikke prøvet at arbejde hjemmefra før, men banken forsynede alle med en laptop på meget kort tid. Jeg har ikke indtryk af, at kunderne har mærket så meget til, at bankrådgiveren sad hjemme i stedet for i en filial, ud over at møderne afholdes online i stedet for fysisk«, siger Frank Fredslund Nielsen. »Selvfølgelig har overgangen til digitale hjemmearbejdspladser ikke været helt smertefri alle steder, men jeg fornemmer, at den gamle holdånd er vendt stærkt tilbage. Dem uden børn har givet lidt ekstra, så dem med børn har kunnet indrette sig med at tage sig af deres børn i noget af den almindelige arbejdstid mod til gengæld at arbejde nogle timer om aftenen eller tidligt om morgenen. Fleksibilitet alle sider fra er nøgleordet i denne situation«. Det sociale samvær med kolleger har naturligvis haft svære kår, men ifølge Frank Fredslund Nielsen har der i Danske Bank været stor opfindsomhed på det sociale plan, så man har holdt virtuelle fredagsbarer, gæt en hjemmearbejdsplads-quiz med videre – ligesom i andre finansvirksomheder. »Vi oplever, at tillidsmændene har delt gode ideer, der efterfølgende er bredt ud til andre dele af koncernen«.

Maj 2020

Finans

Maj 2020

Finans

TEMA

» Skype-møder med kunder er bare ikke det samme, som at sidde overfor hinanden. Når det handler om drømme og fremtid, skal der en dybere kontakt til, som er svær at etablere elektronisk«, mener Heino Olesen.

Ja til en ugentlig dag hjemme

legerne betyder rigtig meget for mig, jeg har savnet dem kolossalt under Corona-krisen«. Han ventede derfor med længsel på at få mulighed for at begynde at genopbygge sin hverdag, da Magasinet Finans talte med ham, mens han endnu sad på sit hjemmekontor i et børneværelse. Herfra har han, efter lidt indkøringsvanskeligheder med at få computeren op at køre, løst de sædvanlige opgaver. »Der er bare noget, der mangler, også i forhold til kunderne. Bare sådan en ting som at kunne stikke hovedet ned i en barnevogn, når nybagte forældre opretter en børneopsparing – det opbygger tillid og giver en anden dialog, som i sidste ende også har betydning for bankens indtjening«, vurderer Heino Olesen.

For Heidi Djernis Glintborg, der samlet har to timers bilkørsel til og fra arbejde, har coronakrisen sat tanker i gang om fordelene ved at arbejde hjemme Te k s t : B i rg i t t e A a b o • Fo t o : A n d re a s B a n g K i r ke g a a rd

»Hvis muligheden byder sig, kunne det være dejligt med en ugentlig hjemmearbejdsdag«. I godt fem år har privatrådgiver Heidi Djernis Glintborg brugt omkring to timer dagligt i sin bil alle ugens hverdage. Hun forlader hjemmet på Mors ved 7-tiden hver morgen for at passe sit arbejde i Vestjysk Bank i Holstebro og er først hjemme efter 17. »Det er en lang dag, men jeg er meget glad for mit job og samværet med kollegerne. Så jeg har aldrig tidligere overvejet, at hjemmearbejde kunne være en mulighed for mig. Det har aldrig så meget som strejfet mig«, siger privatrådgiveren, der lige nåede at være på arbejde et par måneder efter sin anden barsel, før Coronakrisen ramte. Attraktiv fleksibilitet Det tvungne hjemmearbejde, mens nedlukningen af landet var på sit højeste, har vist hende, at det faktisk fungerer rigtig godt med hjemmearbejdet. Alt det it-mæssige har virket fint, og hun har kunnet løse opgaverne lige så godt, som hvis hun sad i banken. »Hvis jeg kunne spare transporten en gang imellem, ville det helt klart være en gevinst. Jeg kunne ikke tænke mig at arbejde meget hjemme, jeg ville savne det sociale og sparring med kollegerne. Men en enkelt dag om ugen, hvis der ikke var kundemøder eller andet, der gjorde det nødvendigt at møde fysisk på arbejde den dag ville være rart«. Udskudt ulvetime Heidi Djernis Glintborg har under krisen fordelt sine arbejdstimer, hvor det var muligt, og mødt forståelse fra sin

Finans

Maj 2020

»Hvis jeg kunne spare transporten en gang imellem, ville det helt klart være en gevinst«, siger Heidi Djernis Glintborg.

Jeg vil 100 procent vælge at møde på arbejde Under Coronakrisen har privatrådgiver Heino Olesen for alvor mærket, hvor meget det betyder for ham at have kolleger omkring sig – og at kunne møde kunderne fysisk Te k s t : B i rg i t t e A a b o • Fo t o : A n d re a s B a n g K i r ke g a a rd

ledelse. For med to smådrenge på et og tre år om benene har det været lidt af en øvelse. Ikke mindst fordi hendes mand er elektriker og har arbejdet som sædvanligt. Selv om det har været krævende for familien, giver det også appetit på mere fleksibilitet i hverdagen. »Det at være fleksibel kunne jeg godt tænke mig at overføre til dage, hvor der eksempelvis var behov for at følge et barn til lægen eller gå til et møde eller en sammenkomst i en børneinstitution. Det ville også være rart at være sammen med børnene fra klokken 16 indimellem. Det giver en anden ro end at komme lige hjem til ulvetimen«.

For nogen er det en øjenåbner til den positive side at opleve, hvor effektivt det er muligt at arbejde fra hjemmearbejdspladsen. For Heino Olesen, der er privatrådgiver i Vestjysk Bank i Holstebro, satte det først og fremmest en streg under, hvor meget han holder af at møde på arbejde. Hver dag. »Jeg har ikke noget behov for at arbejde hjemmefra, hverken helt eller delvist, jeg ville bestemt ikke bytte det for min normale arbejdssituation. Det sociale med kol-

Vanskeligt at komme i dybden Noget af det vanskeligste hjemmefra har været at nøjes med Skype-møder med kunder, der står overfor pension: »Det er bare ikke det samme, som at sidde overfor hinanden. Når det handler om drømme og fremtid, skal der en dybere kontakt til, som er svær at etablere elektronisk«. Kunderne har været meget forstående og heller ikke selv været interesseret i fysiske møder under Coronaens hærgen, men det ville ikke fungere fuldstændig at lukke ned for fysiske møder på den lange bane, er privatrådgiveren overbevist om. Så snart det var muligt, lukkede hans afdeling da også op for, at de største mødelokaler kunne bruges til kundemøder – naturligvis under iagttagelse af en række hygiejniske regler. Struktur på hjemmearbejdet Heino Olesen og hans kone, der er børnehaveleder, har tre børn, som går i henholdsvis 0., 3. og 5. klasse, og familien har holdt sig til eget selskab under nedlukningen af Danmark. Hver dag er han gået på arbejde i børneværelset. »Jeg har logget på computeren i min sædvanlige arbejdstid, og vi har haft daglige virtuelle møder i afdelingen. Det er godt at have de elektroniske muligheder, de har gjort det muligt at få løst opgaverne og holde hinanden opdateret – men det er slet ikke det samme som at have den daglige ping-pong med kollegerne«, konstaterer privatrådgiveren. I nogle enkelte situationer kunne Heino Olesen godt tænke sig t arbejde hjemme i fremtiden. »Hvis fx vores store dreng er hjemme med lettere sygdom, eller jeg selv var på vej til at blive rask efter sygdom, kunne det være meget rart at have muligheden for at arbejde lidt eller tjekke, hvad der lå af opgaver. Men det er en balancegang, det må ikke skride, så man ikke holder fri, når man har det«.

Maj 2020

Finans

Det virtuelle arbejde var i forvejen i vækst

Se video med Susie Kjær

Mange, især med opgaver, der kræver kompleks viden, blomstrer ved at arbejde hjemme, siger psykolog Susie Kjær, der har forsket i hjemmearbejde

Hver anden mødte på arbejdspladsen Halvdelen af Ringkjøbing Landbobanks medarbejdere var på arbejde, mens de øvrige fordelte sig på hjemmearbejde og ferie eller afspadsering Te k s t : C a r s t e n J ø rg e n s e n

I Ringkjøbing Landbobank valgte man at bede cirka halvdelen af medarbejderne om at møde på arbejde, da regeringen lukkede samfundet ned midt i marts. Medarbejdere i kritiske hovedsædefunktioner som likviditets-, finans-, kredit- og fondsområdet med flere mødte alle fortsat på arbejdspladsen, men på forskellige lokationer. Banken har fra starten haft to pejlemærker. Hensynet til bankens kunder og dermed bankens drift samt hensynet til sundhedsmyndighedernes retningslinjer. »Vi fik på hovedkontoret indrettet en del arbejdspladser i de mødelokaler, vi har i en anden bygning i Ringkøbing, så vi kunne fordele medarbejderne med den nødvendige

Finans

Maj 2020

afstand mellem hinanden«, fortæller underdirektør Mogens Olesen. Beslutningen om at beholde en andel af medarbejderne på arbejdspladsen handlede om at tage hensyn til kunderne og driften af banken, samtidig med at man levede op til sundhedsmyndighedernes retningslinjer. I filialerne blev dørene lukket, men de var bemandet med cirka halvdelen af medarbejderne, som holdt telefonmøder eller onlinemøder med kunder. »Bemandingen blev aftalt decentralt mellem lederen og medarbejderne, og det betød, at man for eksempel som medarbejder skiftede mellem at være på arbejdspladsen og at arbejde hjemmefra eller holde ferie eller afspadsere. Som udgangspunkt har det fungeret fint«, siger fællestillidsmand Gitte Vigsø. Ingen medarbejdere i landbobanken var ramt af coronasmitten ved udgangen af april, nogle enkelte i risikogruppen har holdt sig hjemme i hele perioden. Den fleksible tilgang til organisering af arbejdet under krisen har fungeret. »Medarbejderne har alle haft en forståelse for, at det skulle glide, og at vi skulle være der for kunderne«, lyder det samstemmende fra Mogens Olesen og Gitte Vigsø. De har begge haft deres daglige gang i hovedsædet i Ringkøbing under krisen og hele tiden været i dialog om tilrettelæggelsen af arbejdet på vegne af henholdsvis ledelsen og medarbejderne med baggrund i de indgåede lokale og centrale aftaler. Fysiske og digitale kundemøder Mandag den 4. maj åbnede banken op for fysiske rådgivningsmøder med kunderne. Om det skal være fysiske eller digitale møder nu og i fremtiden, er meget op til kunderne. »Vi har i forvejen haft mange digitale kundemøder, fordi mange kunder bor uden for det fysiske område, hvor rådgiveren sidder. Flere kunder har fået øjnene op for at mødes med deres bankrådgiver online under krisen her, så digitale kundemøder vil der helt sikkert blive holdt flere af fremover. Men vi lader det være op til kunderne, hvordan de vil møde os«, siger Mogens Olesen.

Te k s t : B i rg i t t e A a b o

»Sådan bor jeg, og her ligger min kat, Stribe«. Der skal ikke så meget til. Hvis du lader computerens kamera panorere rundt i dit hjem i forbindelse med et virtuelt teammøde, kan du give dine kolleger en følelse af, at de kender dig lidt bedre. Rådet om at give sig mere personligt til kende på møder med forholdsvis få deltagere kommer fra psykolog Susie Kjær, der er indehaver af firmaet Anerkendende Psykologpraksis og i en treårig periode har forsket om virtuel ledelse og arbejdsmiljø. Derfor ved hun, at en af de centrale problemstillinger ved at arbejde hjemme er for lidt social kontakt med kollegerne. »For medarbejderne kan der være tab knyttet til ikke at se kollegerne i det daglige, men der er ikke noget i mine undersøgelser, der tyder på, at det betyder noget for produktiviteten. Under den forudsætning at der er tale om en dygtig ledelse«. Boost til hjemmearbejde Coronaen giver det virtuelle arbejde et boost, men det var i forvejen i vækst og i Susie Kjærs optik en nødvendighed: »Den enkelte medarbejder bliver stadig mere specialiseret, virksomhederne har behov for at trække på spidskompetencer i forskellige geografiske sammenhænge. Det er dyrt og besværligt at samle folk – og med større bæredygtig bevidsthed også miljømæssigt uacceptabelt«. Der er ingen grund til at lade sig forskrække af udsigten til øget hjemmearbejde, mener hun. I sit forskningsprojekt, hvor hun frem til 2016 fulgte fire virksomheders måder at angribe det virtuelle arbejde på, oplevede hun i stor udstrækning tilfredse medarbejdere. »De fleste kunne ikke tænke sig at gå tilbage til at møde ind på arbejde. Mange, især med opgaver, der kræver kompleks viden, blomstrer i det. De synes, det giver en anden frihed og selvstændighed, de sparer transporten, og det er nemmere at få det praktiske til at gå op«. Psykologen har også i sin praksis kontakt med flere, der på baggrund af coronakrisens hjemmearbejde vil prøve at få mere af det fremadrettet.

»Der er formentlig også mange, der vil få en dårlig oplevelse med at arbejde mere virtuelt med kort varsel. Meget af modstanden handler om virtuelt værktøj, man ikke er vant til at bruge, værktøj, som ikke er blevet godt nok introduceret eller ikke virker, så det opleves besværligt«. Samtidig kræver virtuelle møder en mødekultur, der matcher. »Nogle er ikke meget for at slå video til og vil hellere sidde i slåbrok eller forlader mødet uden at sige noget. Der skal være struktur og opbygges en mødekultur«. Hvis hjemmearbejdet skal være en succes, kræver det også, at lederen er meget opsøgende. Ringer og hører, hvordan det går. »Når man sidder alene, kan man få en følelse af, at kollegerne inde på kontoret får en bedre behandling og mere opmærksomhed. Derfor er det særligt vigtigt at blive anerkendt for sin indsats og høre fra sin leder, så man får et tilhørsforhold til sin arbejdsplads. Ellers kunne man lige så godt arbejde for et hvilket som helst andet firma«. Udflydende arbejde Hjemmearbejde kan give øget frihed, men også risiko for, at arbejdet flyder ud over hele paletten. »Det er vigtigt at have regler for, hvornår der for eksempel forventes svar på arbejdsmail. Nogle har tendens til at arbejde mere, når de sidder derhjemme. De føler måske, at de skal kompensere for, at de har sat en vask over – de glemmer, at de brugte tid på at tale med kollegerne ved kaffemaskinen, da de mødte ind på arbejde«. Når man ikke har kolleger tæt på i hverdagen, får lederen en vigtigere rolle, også med at binde det sociale sammen. Det kan godt lade sig gøre virtuelt, siger Susie Kjær. »Bare se de unge. De udlever en stor del af deres sociale liv på nettet, og det kan vi andre også lære. Virtuelle møder bliver ofte for korte, blandt andet fordi lederen glemmer at give plads til det sociale og uformelle, som naturligt opstår ved fysiske møder«.

Maj 2020

Finans

OMTANKE

Syv ud af ti bankaktiviteter kan gøres grønnere Som en af de første banker i verden har Jyske Bank analyseret, hvor meget CO2 den enkelte bankforretning udleder. Næste skridt er uddannelse af rådgivere i det bæredygtige

{

Tekst: Birgitte Aabo • Illustration: Tomasz Woźniakowski

En vindmølle er til at forholde sig til. Jyske Bank meldte i februar, at banken vil anskaffe sin egen for at blive CO2-neutral som virksomhed. »Vi forurener ikke meget, men vi tager vores egen medicin og vil være helt CO2-neutrale«, forklarer Senior Director Ole Sørensen, der arbejder i Jyske Bank Capital Markets. Banken har, ligesom banker verden over, for længst skrevet under på FN’s principper for ansvarlig bankvirksomhed. I Jyske Bank er der taget en række initiativer for at leve op til det, og for Ole Sørensen betyder det, at han de seneste små to år har brugt op mod halvdelen af sin arbejdstid på at fordybe sig i den bæredygtige agenda. Både i banken og på anden

BÆREDYGTIGE UDLÅN PÅ VEJ • Jyske Bank vil finansiere yderligere produktion af bæredygtig elektricitet i 2025 svarende til seks procent af den danske produktion. • Jyske Bank vil udvikle produkter, der hjælper og motiverer kunder med at energirenovere deres ejendomme. • 40 procent af nyudlån til finansiering af køretøjer i 2025 vil være til energirigtige af slagsen.

}

vis, blandt andet som deltager i Finans Danmarks styregruppe i forhold til Bæredygtig Finans. Bygninger fylder i regnskabet Sideløbende har man i Jyske Bank som en af de første banker i verden fremlagt en analyse af, hvor stort CO2-aftryk bankens aktiviteter medfører. Det drejer sig om et samlet forretningsomfang på 648 milliarder kroner«, fortæller Ole Sørensen. Ti procent af beløbet kommer fra forretninger, der trækker i den rigtige retning, mens hele 70 procent af beløbet har rod i sektorer og aktiviteter, hvor der er gode muligheder for at skrue ned for udledningen af drivhusgasser. »Noget af det, der fylder mest og har bedst mulighed for at blive grønnere, er bygninger. Det er ikke, fordi danske bygninger er voldsomt CO2-belastende i forhold til nogle af de problemer, man står med i andre lande. Det er det mest markante område for os, fordi Jyske Realkredit er en væsentlig del af koncernen«. Nu da banken har blotlagt, hvor der er bedst mulighed for at fremme det bæredygtige, bliver næste trin at uddanne investerings- og erhvervsrådgivere i det og tilbyde kunderne flere produkter, der understøtter det bæredygtige. »Det kræver et andet tankesæt og nye kompetencer at rådgive omkring bæredygtighed. Det skal gennemsyre hele banken, så jeg tror faktisk, at de fleste ansatte vil blive omfattet af uddannelsesprogrammet« , siger Ole Sørensen:.

forbundet AF VIDEN Bliv inspireret af Finansforbundet online, og find din favorit blandt online kurser og events, der kan gøre dig klogere. Du kan deltage i webinarer, eller du kan tage elearning kurser i dit eget tempo, og når du har tid og lyst. VI SES PÅ SKÆRMEN Boligmarkedet i coronaens tegn - 3. juni 2020 (webinar) Hjernen på overarbejde – 3. juni 2020 (webinar) Governance and explainable AI - 4. juni 2020 (webinar) Virtuelt teamsamarbejde og skjult arbejde – 12. juni 2020 (webinar) Lær at kode i Excel - elearning

Find dit online-arrangement på Finansforbundet.dk

st s k a t n fa

Få en oplevelse for livet

“

Grønlands bedste virksomhed - til gavn for Grønland

Er du vores nye medarbejder? GrønlandsBANKEN er i en rivende udvikling, og vi rekrutterer stadig dygtige medarbejdere. Er du til spændende opgaver, gode udviklingsmuligheder og ikke mindst uforglemmelige oplevelser i smukke omgivelser for hele familien? Så tøv ikke med at sende os en ansøgning. Vi søger lige nu til vores hovedkontor i Nuuk: Nuuk

• Erhvervsrådgiver • Erhvervssupporter • Kreditkonsulent Læs mere om stillingerne på www.banken.gl

I GrønlandsBANKEN arbejder vi aktivt med verdensmålene 8, 4, 7, 11, 1 og 17.

www.banken.gl · Tlf. 701234

”

AGENDA

○

TEKST: CARSTEN RASMUSSEN

NU SK AL SEKTOREN VISE SIT VÆRD

Bankerne er en del af løsningen til, at samfundet kommer så helskindet som muligt gennem den økonomiske krise i kølvandet på Coronaepidemien. Men bliver krisen langvarig, vil den finansielle sektor også kunne komme i problemer 30

Finans

Maj 2020

Finans

AGENDA

Ti år efter finanskrisens start sagde chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, at der kan komme en ny krise, men »typisk kommer kriserne aldrig derfra, hvor vi forventer det«. Som lyn fra en klar himmel er vores verden i løbet af kun to måneder blevet ramt af Covid-19, som startede blandt nogle mennesker på et marked i en fjern provins i Kina og nu ikke bare truer hele den globale økonomi, men udgør en konkret trussel mod den enkeltes liv. En smitsom virus er til at forstå. Vi ved ikke, hvordan pandemien ender. Men vi ved så meget, at vi bliver fattigere. Globalt er verdensøkonomien allerede i minus. »Vi er nu i recession, og det er langt værre end under den globale finanskrise«, sagde den nye direktør for IMF i april. Allerede en måned inde i den danske nedlukning meldte Nationalbanken ud, at Danmark i værste fald står til et fald i bruttonationalproduktet på op til ti procent i 2020. Sker det, vil det kunne bringe selv store banker i kapitalproblemer. En gruppe økonomer har analyseret de økonomiske konsekvenser. De chok, som i disse måneder rammer dansk økonomi, kan betyde et tab i bruttonationalproduktet, der svarer til »en til to finanskriser«, siger økonomiprofessor Torben M. Andersen. Også en af landets førende bankeksper-

Finans

Maj 2020

ter, Jesper Rangvid, professor ved Copenhagen Business School (CBS), er bekymret: »Hvis den økonomiske krise trækker ud, er der risiko for, at selv systemisk vigtige banker kan få kapitalproblemer«.

»De chok, som i disse måneder rammer dansk økonomi, kan betyde et tab i bruttonationalproduktet, der svarer til »en til to finanskriser« Torben M. Andersen

»Hvis den økonomiske krise trækker ud, er der risiko for, at selv systemisk vigtige banker kan få kapitalproblemer«. Jesper Rangvid

Hvis kreditten tørrer ud Finanskrisen i 2008 lærte os, at uregulerede finansmarkeder er farlige, og at de finanspolitiske reaktioner i næsten alle lande var for små og for langsomme. Og coronakrisen understreger, at staten er nødt til at spille en mere central rolle i økonomien. Derfor har regeringen sammen med Folketingets partier imponerende hurtigt konstrueret hjælpepakker på trecifrede milliardbeløb, der skal bruges til at hjælpe virksomheder og ansatte gennem krisen, så vi undgår en egentlig økonomisk nedsmeltning. Det sker, hvis likviditeten i erhvervslivet i de næste måneder tørrer ud. Foreløbig er der dog ingen mangel på kredit. Den finansielle sektor har gennem Finans Danmark aftalt med regeringen, at sektoren vil formidle lån og kreditter til sunde virksomheder og privatkunder. Det gør det jo også tydeligt, hvordan den finansielle sektor er med til at få samfundsøkonomien til at køre, siger cheføkonom i Finans Danmark Niels Arne Dam og tilføjer: »Det tager bankerne på sig som en naturlig del af deres samfundsansvar«. Bankerne er i arbejdstøjet I medierne har der uden dokumentation været kritik af de danske banker for ikke at hjælpe kunderne tilstrækkeligt. Allerede i april kom Finans Danmark med en analyse, der viste, at 98 procent af de erhvervskunder, som har bedt om økonomisk hjælp, har fået det bevilget. Analysen er baseret på

EU skrumper 7,4 procent Det er voldsomt dyrt at bremse Covid-19 i EU, der nu er i den dybeste recession i sin historie. EU’s økonomier forventes at skrumpe med 7,4 procent i 2020.

Krisehåndtering på tale Nationalbankdirektør Lars Rohde har i anledning af Covid-19 udtrykt bekymring for de små og mellemstore banker, der har haft kraftig udlånsvækst og forringet kreditkvalitet. I en analyse skriver Nationalbanken 1. april 2020: »Hvis tilbageslaget bliver meget stort og langvarigt, vil nogle banker komme i problemer og vil skulle krisehåndteres«.

»Der er kredit til de sunde virksomheder, og dem er der heldigvis flest af«, Niels Arne Dam

indberetninger fra fire store banker, det vil sige Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit Bank og Spar Nord. Bankerne er altså i arbejdstøjet og taler løsninger med de danske virksomheder. »Samtidig er det bankernes ansvar ikke at strække sig så langt, at den økonomiske krise også udvikler sig til en finansiel krise«, siger Niels Arne Dam og tilføjer, at hvis en økonomisk krise kører længe nok, vil det også sætte den finansielle sektor under pres, uanset at den danske finansielle sektor er rigtig godt polstret. Både ophævelsen af den kontracykliske kapitalbuffer og statens nye garantiordninger giver bankerne mulighed for at hjælpe flere virksomheder med nye lån til lavere renter, end det ellers havde været muligt. Der vil være mange virksomheder, som vil gå ned under coronakrisen. »Der er kredit til de sunde virksomheder, og dem er der heldigvis flest af«, siger Niels Arne Dam. Her og nu står sektoren stærkt og kan holde til meget – og er et helt andet sted end før og under finanskrisen, siger Niels Arne Dam, der mener, at vi er meget langt fra en situation, hvor der bliver brug for bankpakker. Vis samfundssind Danmark er i en unik situation, siger Finanstilsynets direktør, Jesper Berg:

»Danske banker er generelt solide. Alle de mange initiativer, der er taget siden finanskrisen, har gjort sektoren stærkere«, forklarer Jesper Berg. Omvendt vil en langstrakt økonomisk krise sætte sig i bankernes regnskaber. Banker kan ikke undgå tab på både erhvervs- og privatkunder, så nedskrivningerne vil blive øget. De velpolstrede banker i Europa har taget store nedskrivninger allerede nu i regnskaberne for første kvartal. »I forvejen er bankernes første forsvarslinje, deres indtjening, under pres. Institutioner, der er presset på deres indtjening, må selvfølgelig være rettidige, hvis de vil fusionere med andre, så man undgår at skulle turen omkring Finansiel Stabilitet«, forklarer Jesper Berg. »Den bedste måde, bankerne kan vise samfundssind på, er at sørge for at

64 banker I dag er der 64 danske banker. Før finanskrisen i 2008 var der mere end 120 banker i Danmark.

»Danske banker er generelt solide. Alle de mange initiativer, der er taget siden finanskrisen, har gjort sektoren stærkere«.

have tilstrækkelig med kapital til, at de kan komme igennem den krise, vi står i«, fastslår Finanstilsynets direktør, der også opfordrer bankerne til at undlade udbetaling af udbytter og planlagte tilbagekøb af egne aktier i 2020. Siden har store danske banker besluttet at sløjfe udbytter i år. Konsolidering er ikke virus Man skal passe på med at sammenligne coronakrisen med finanskrisen, siger manden bag den store rapport om finanskrisen i 2008, professor Jesper Rangvid.

Jesper Berg

Maj 2020

Finans

AGENDA

Der er nemlig den væsentlige forskel, at mens bankerne var medvirkende årsag til finanskrisen, knokler bankerne for at være en del af løsningen til, at Danmark kommer så helskindet som muligt igennem den økonomiske krise. »Den finansielle sektor er væsentlig mere robust nu. Det, der omvendt satte finanskrisen i gang, var, at finanssektoren havde det dårligt og derfor ikke kunne låne til virksomhederne, der så fik det dårligt«, siger Jesper Rangvid. Der er ingen tvivl om, at vi står i et ekstremt økonomisk tilbageslag, der på den korte bane bliver større end under finanskrisen, så ingen kan vide, om tilbageslaget på et tidspunkt får danske banker til at vakle, siger Jesper Rangvid. »Vi går ind i den her krise med en balanceret dansk økonomi. Årsagen til den økonomiske krise er selvfølgelig den her virus og så en politisk beslutning om at lukke vores økonomi ned«. Ifølge Jesper Rangvid er bankerne væsentligt bedre stillet nu: »Det betyder, at bankerne har meget bedre mulighed for at hjælpe virksomheder med likviditet end i 2008. Men bliver krisen ved, så der er mange virksomheder, der ikke overlever, så vil det også ramme bankerne«. Så kan det jo være, at man skal restrukturere nogle banker, bemærker Jesper Rangvid: »Med størst sandsynlighed kunne det være mindre banker med lidt for stor udlånsvækst og store risici inden krisen, der kan skubbe på en yderligere konsolidering«. Største fald i vores levetid En gruppe økonomiske professorer har anslået, at Coronakrisen kan koste et tab,

HÅNDVÆRKET FÅR EN CHANCE Syv kriser, der rystede Danmark 1918 Verden blev ramt af den spanske syge. Pandemien kostede mere end 50 millioner mennesker livet, herunder 14.000 danskere.

1922 Landmandsbanken krakkede, og der fulgte en bankkrise.

1930’erne Krakket på aktiebørsen i New York i 1929 kastede også Danmark ud i fallitter, arbejdsløshed og fattigdom.

1973 Danmark rammes af en international oliekrise. Olieprisen stiger dramatisk og sætter betalingsbalancen under pres.

1979 Den anden oliekrise sender Danmark ud i en lang økonomisk nedtur med inflation og høj arbejdsløshed.

2008 Finanskrisen blev et dybt stød til dansk økonomi. Velstanden skrumpede i 2009 med 4,9 procent.

2020 Coronakrisen.

Finans

Maj 2020

Under coronakrisen spiller bankerne en nøglerolle, når det gælder om at hjælpe kunderne. Det giver mening i arbejdsdagen, siger Kent Petersen der svarer til én til to finanskriser, og den vil ramme de fleste sektorer. Ifølge professor Torben M. Andersen, der er tidligere overvismand, vil virussen og de tiltag, der er indført for at kontrollere den, sandsynligvis føre til det største kvartalsvise fald i økonomisk aktivitet i vores levetid – med store konsekvenser for danskernes levebrød. »Mens vores økonomi ligger underdrejet, har vi regnet på, at Danmark mister over én milliard af sit normale bruttonationalprodukt om dagen«, siger Torben M. Andersen. Det stiller store krav til den økonomiske politik, og alle som en er økonomerne enige om det værktøj, som hjælpepakkerne er, hvor staten går ind og holder hånden under erhvervslivet. »Vi var nødt til af sundhedsmæssige årsager at trykke på pauseknappen, og meningen er at fastholde vores produktionskapacitet, og når vi trykker på go-knappen, er vi klar til at fortsætte, hvor vi slap. Hjælpepakkerne er for at sikre, at virksomhederne ikke går fallit og må fyre folk«. Jo længere tid der går, jo mindre sandsynligt er det, at vi kommer i den situation, at nu trykker vi på knappen, og så er vi ellers i gang. »Vi skal ikke glemme, at Danmark er en lille, åben økonomi, og det er i høj grad vores handel med udlandet, der er en afgørende faktor i Danmarks velstand. Uanset hvor gode vi er til at genåbne landet, er vi dybt afhængige af indsatserne i udlandet, for at økonomien kan komme tilbage på sporet«, slutter Torben M. Andersen. Nedlukningen har reddet menneskeliv, men kan vi overhovedet estimere, hvor meget det koster samfundsøkonomien at forsøge at stoppe smitten?

Te k s t : C a r s t e n R a s m u s s e n

Store kriser åbner også muligheder, for de har det med fuldstændig at forandre hverdagen. Medarbejderne i finanssektoren får på en måde en ny rolle under Coronakrisen, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. »Rigtig mange bankansatte har under coronakrisen genopfundet meningen med at være ansat i en bank. Nu er der en fantastisk mulighed for at vise, at vi rigtig gerne vil og kan hjælpe kunder med at komme igennem krisen. Men vi skal selvfølgelig hjælpe rigtigt«, siger Kent Petersen og fortæller, hvordan kolleger og medarbejdere arbejder benhårdt for at tage hånd om kunderne, og de er parate til at arbejde på alle tider af døgnet. Men set med politiske briller medfører kriser også muligheder, siger Kent Petersen. »Vi har haft en finanskrise, og vi har så haft den her særlige imagekrise, hvis man skal sætte et navn på det med hvidvask og så videre, hvor vi i lang tid har fået skældud i offentligheden. Nu medvirker bankerne til at lette det pres, virksomheder føler under krisen«, siger formanden, der som repræsentant for de mange medarbejdere føler et kæmpe ansvar for, at nedturen bliver så kort som muligt. »Jeg hører fra mange medlemmer, at de virkelig føler stolthed over at være ansat i en bank, hvor de er med til at understøtte den kæmpe store opgave med at få Danmark nogenlunde frelst og bedst muligt igennem krisen«, siger Kent Petersen. Det bedste håndværk Det bringer nogle af de klassiske faglige dyder tilbage i det daglige arbejde med hver enkelt kunde, der har krav på at få en ansvarlig kreditvurdering. Bankerne kan ikke bare åbne

kassen, men skal bruge de kompetencer og det håndværk, vi har med i bagagen. Ikke desto mindre viste indberetninger til Finans Danmark, at 98 ud af 100 virksomheder – store som små – der har henvendt sig til banken for at få hjælp under coronakrisen, er blevet imødekommet. Det er helt i tråd med fælleserklæringen mellem regeringen og finanssektoren om, at bankerne vil strække sig langt og støtte krisepolitikken med at hjælpe kunder, som er ramt. »Derfor er det også ærgerligt, at eksemplerne på det modsatte fylder i medierne, hvor man skal høre på gamle historier«, siger Kent Petersen, Tab Bankerne vil få markant øgede tab i 2020. Ingen tvivl om det, siger Kent Petersen. »Man skal jo ikke underkende kvartalsregnskaber, hvor de hensætter kapital, for det er et signal om, at bankerne som private virksomheder er bevidste om, at de også taber penge«. »Godt købmandskab og bankmandskab er jo at sikre, at virksomheden også klarer sig igennem svære situationer. Alle ved jo godt, at det er en krise, som også har konsekvenser for bankerne«, understreger Kent Petersen.

Maj 2020

Finans

○ 1 Hvad er målet? Start med at indkredse, hvad du vil opnå med dit mål: Jeg vil sælge mere. Jeg vil ikke lade mig distrahere så meget af min telefon. Jeg vil læse flere bøger.

STIFINDEREN –GUIDE–

Bryd dine dårlige vaner Overspringshandlinger, slikspisning og mobiltjek hvert femte minut. Nogle vaner virker umulige at ændre. Men som coronaepidemien har vist, kan vi lynhurtigt omstille vores adfærd til nye vaner. Følg disse 7 trin til at indføre nye vaner – eller kvitte de dårlige af slagsen

Klar adfærd Vær konkret og specifik, når du bestemmer dig for din nye adfærd: Jeg vil gå tre kilometer hver dag. Jeg vil kun tjekke min mail på bestemte tidspunkter i løbet af dagen. Jeg vil holde tre stående møder i løbet af ugen.

Timing: Hvornår begynder du?

3 Bliv bevidst om din adfærd Undersøg, hvad der trigger din adfærd nu, og hvad der står i vejen for at komme til dit mål: Jeg er for træt og uoplagt. Udstyret er ikke i orden. Jeg har ikke overblik over mulighederne.

> 36

Finans

Maj 2020

Beslut dig for, hvornår du begynder på din nye adfærd. Skal det for eksempel være før eller efter ferien – eller i morgen? Det afgørende er at komme i gang, for stik imod hvad mange forestiller sig, kommer motivationen først, når du er i gang. Så fokuser på startlinjen i stedet for at vente på, at motivationen indfinder sig.

{

Tekst: Helle Sindal • Illustration: Levi Jacobs

Afprøv forskellige strategier

5 Kortlæg den nye vane Mennesker er vanedyr – 43 procent af det, vi foretager os, er automatiseret. Det er oplagt at tage udgangspunkt i, når man vil indføre nye vaner. Det handler om repetition og systematik – at gøre det samme på et bestemt tidspunkt på det samme sted og/eller med de samme personer. Tegn et vanehjul, der beskriver din trigger, mikrohandling og gevinst. Triggeren kan for eksempel være en anden vane, en person eller et sted: Når jeg har drukket morgenkaffe, når jeg taler med min leder, når jeg er ude i haven … Mikrohandlingen er den nye vane – om det så er at slukke telefonen, tage 10 armbøjninger, læse 15 sider eller noget helt fjerde. Gevinsten skal være noget, som du godt kan lide at gøre – måske blot den rare fornemmelse af at sætte et kryds på din to do-liste.

Fokuser på frekvensen

Eksperimenter med forskellige adfærdsstrategier for at finde ud af, hvad der virker bedst for dig i situationen: Plant en plan, så du foretager en bevidst beslutning om at lade en vanetrigger udløse en anden mikrohandling. For eksempel at du keder dig (trigger), og lysten til at scrolle på Facebook (mikrohandling) kommer over dig. I stedet foretager du dig en anden mikrohandling – eller lader bare mobilen ligge. Vanekapring: Brug en eksisterende vane som trigger for en ny vane. Formlen lyder: Efter at jeg har gjort X, vil jeg gøre Y. Når jeg kommer tilbage fra frokost, vil jeg rydde op i min indbakke. Når jeg har puttet ungerne, vil jeg læse 15 sider. Gør det attraktivt: Brug en mulig gevinst som trigger for din nye vane. Gevinsten skal komme tæt på adfærden, så du for eksempel cykler en halv time på din træningscykel, og så må du se en halv time af din yndlingsserie. Fjern fristelserne: Hvis du ønsker at stoppe med en adfærd, så er dét at fjerne fristelsen den mest effektive strategi. Du fjerner slikket og nedlægger slikskabet. Du lader mobilen blive hjemme, når du går en tur.

}

Frekvens (hvor mange) er vigtigere end intensitet (hvor meget), når det handler om vaneændringer. Hellere gå en kilometer om dagen i 21 dage end 21 kilometer én enkelt dag. Sænk barren for at komme i gang: Hvad er det mindste, du kan gøre af den nye adfærd for at være i gang? Prøv med to minutter om dagen. Senere kan der så komme mere på.

KILDER Adfærdsdesigner, foredragsholder og CEO i WElearn Henrik Dresbøll. Forfatter til bogen »Få det til at ske – start småt og opnå stor effekt«, som udkommer i september. Samme måned udkommer den danske udgave af James Clears bestseller »Atomvaner – nøglen til at skabe gode vaner og bryde de dårlige«, som blandt andet har inspireret til afsnittet om forskellige adfærdsstrategier. Det er psykologiprofessor Wendy Wood, som har opgjort, at 43 procent af vores adfærd er vanedrevet (Good Habits, Bad Habits, 2019).

U D S Y N

E N

M I N U S

F O T O : A LT E R P H O T O S /A B A C A / R I T Z A U S C A N P I X

FOTO: AMPHOL THONGMUEANGLUANG/ZUMA/RITZ AU SCANPIX

Maj 2020

V E R D E N

2020 vil gå over i historien, som året hvor corona-pandemien kostede over 250.000 menneskeliv, sendte verdensøkonomien i knæ og millioner af mennesker ud i ledighed

Bangkok En thailandsk investor studerer aktiekurserne. På verdensplan mistede aktierne i marts næsten en tredjedel af deres samlede værdi. Siden har kurserne rettet sig noget op.

Finans

F O T O : A P U G O M E S /A F P/ R I T Z A U S C A N P I X

FOTO: SEPTEMBER DAWN BOTTOMS/NEW YORK TIMES/RITZ AU SCANPIX

Fayetteville Ledighedskøerne voksede voldsomt i USA, her i byen Fayetteville i Arkansas. Over 30 millioner amerikanere mistede deres job under corona-pandemien.

Los Angeles En kvinde med mundbind foran et lukket teater i Koreatown i Los Angeles, Californien.

Madrid En politimand udleverer mundbind til en forbipasserende ved togstationen Atrocha under den månedlange nedlukning af Spanien, hvor kun få mennesker måtte begive sig ud på gaden.

UDSYN

Finans

Maj 2020

New York En næsten mennesketom Times Square midt på Manhattan symboliserer nedlukningen af New York, der er den by på verdensplan med flest coronasmittede.

Paris Krisemøde på den franske finans- og økonomiminister Bruno Le Maires kontor i Paris.

Maj 2020

FOTO: ERIC DESSONS/SIPA/RITZ AU SCANPIX

FOTO: EMILE DUCKE/NEW YOPRK TIMES/ RITZ AU SCANPIX

Berlin Banker verden over lukkede deres filialer ned på grund af coronavirus. I en mennesketom gade bevogter en vagt en lukket filial af Deutsche Bank.

F O T O : A N G E L A W E I S S /A F P/ R I T Z A U S C A N P I X

FOTO: MIGUEL CANDEL A/SIPA/RITZ AU SCANPIX

Hong Kong En kinesisk børsmægler observerer koncentreret de økonomiske følger af virusudbruddet.

Finans

SÅ ER DET SAGT

Når arbejdet flytter med hjem Fra den ene dag til den anden blev hverdagen for os alle forandret radikalt midt i marts måned – ikke mindst den måde, vi går på arbejde på. Eller rettere: Passer vores arbejde hjemmefra. Det har vi i Finansforbundet naturligvis fulgt tæt for at kunne støtte op så godt som muligt, men hvordan har det egentlig fungeret, når arbejdet flyttede med hjem? Sammen med Finanssektorens Arbejdsgiverforening har vi undersøgt det spørgsmål for at kunne føre det bedste fra vores erfaringer videre og tage ved lære af det, der ikke fungerede. Trods udmeldinger fra Christiansborg om det modsatte har I i hjemmearbejdsperioden taget et enormt ansvar for samfund og kunder og for at »få jobbet gjort«. Hjemme i kælderen, ved spisebordet, eller hvor I nu har kunnet indrette jeres arbejdsplads. Det er godt gjort. Af vores undersøgelse kan vi se, at den øgede fleksibilitet og mere selvstændige arbejdstilrettelæggelse

også har vist sig at have positive effekter: Trivslen er øget, og stressen er faldet til det halve, uden at det er gået ud over produktiviteten. Det fortæller os, at der er et stort trivselspotentiale i at sætte medarbejderne fri til at tilrette arbejdet selv – som vi jo også har lagt vægt på i den nye overenskomst. Tillid fra ledelsen er en helt afgørende forudsætning, og coronakrisen har vist, at I selvfølgelig har kunnet leve op til den. Forandringerne har selvfølgelig heller ikke været uden komplikationer, for selvom teknik og praktik har givet udfordringer, har I først og fremmest savnet jeres kolleger og det kollegiale nærvær. Derfor skal

Projektledelse Online rådgivning Digital kommunikation Programmering IT-sikkerhed Sprog-kurser Compliance ”I år har jeg allerede været på to kurser, og jeg skal helt sikkert afsted igen” Cherie Bay Bausager Har deltaget i ”Konceptudvikling og forretningsmodeller”

»Der er et stort trivselspotentiale i at sætte medarbejderne fri til at tilrette arbejdet selv – som vi jo også har lagt vægt på i den nye overenskomst.« vi vænne os til ikke at tale om hjemmearbejde som et »enten-eller«, men som et »både-og«. For vi har også behov for at være en del af et fællesskab og for at møde hinanden. Vi kommer til at se ind i en fremtid, hvor »ledelse på distancen« og »nærvær på distancen« bliver en udfordring, vi skal håndtere. I en fremtid med mere tillid, mere fleksibilitet og mere »kombinationsarbejde« – på jeres vilkår – kan digitaliseringen faktisk være med til at give os et bedre arbejds- og privatliv. Husk at minde hinanden om både det og jeres indsats, når I igen mødes på den ene eller anden måde. Og husk så også, at I som kolleger betyder rigtig meget for hinanden. AF MICHAEL BUDOLFSEN, NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Finans

Maj 2020

Gør som Cherie, og find dit kursus på finanskompetencepuljen.dk

? STAFETTEN

{

Dennis Kastberg • 45 år gammel, gift med Stine, har Marie på seks år og Gustav på ni år – alle har været hjemme under coronanedlukningen. • Privatkundechef for ni privatrådgivere i alderen 25-57 år, som deler kontor med 12 erhvervsrådgivere i Nykredit i Roskilde.

Finans

Maj 2020

• 20 års erfaring fra forskellige lederstillinger med personaleansvar • Bruger Microsoft Teams til interne møder og Skype til kundemøder.

Tekst: Berit Villadsen • Foto: Jasper Carlberg

}

Nej tak til at lede på distancen i længere tid Du taber noget inspiration og nogle skæve vinkler, når du arbejder på distancen, fortæller 45-årige Dennis Kastberg, som er privatkundechef for ni privatrådgivere i Nykredit i Roskilde

Hvad er/har været den største udfordring ved at lede på distancen? »Det er blevet ret tydeligt, hvor stor en del af min daglige ledelse der er baseret på at være tæt på mine rådgivere. Hvordan jeg ser, de agerer, og hvad jeg hører, de siger, når de går rundt på centret, henter en kop kaffe og taler med en kollega. Det har været en stor udfordring at miste. Jeg har pludselig meget kortere tid til at få en fornemmelse af, hvor vi er rent forretningsmæssigt, og til at mærke, hvordan mine medarbejdere har det, og jeg kan kun basere det på det, de siger. Derudover har det været vanskeligt i hvert fald at føle, at jeg var lige så tilgængelig, som jeg plejer at være, for mine rådgivere, selvom vi selvfølgelig har haft telefonsamtaler, onlinemøder, kunnet sms’e og så videre«. Hvordan har du forsøgt at motivere dig selv og dine medarbejdere på distancen? »For mig har det været vigtigt at fastholde en så normal hverdag som muligt, når nu resten af verden er fuldstændig omskiftelig. Vi har derfor fastholdt et ugentligt individuelt møde og tre ugentlige teammøder, kun med lyd på, da forbindelsen ellers blev for ustabil. Jeg tror, det er vigtigt for teamet, at vi i fællesskab kan høre hinandens stemmer og mærke, at vi stadig er et team og gør tingene sammen. Ét af de ugentlige teammøder er en træningsseance online, hvor en medarbejder har haft ansvaret for noget, der skulle præsenteres. Det har forhåbentlig bidraget til fokus og motivation hos den enkelte.

Min egen motivation har jeg forsøgt at holde ved at se fremad og sætte nye mål, gerne sammen med rådgiverne. Målet kan være ændret adfærd, procesforandring, forretningsbestemt eller noget helt andet. Det vigtigste har været, at det skal give mening og involvere rådgiverne. Hver enkelt medarbejder skal mærke, at de også bidrager«. Hvad har distanceledelsen lært dig – om dig selv, din ledelsesstil og dine medarbejdere? »Jeg har lært, at jeg trives af – og trives med – at være sammen med andre mennesker. Jeg har brug for den energi og inspiration, der kommer, når man er flere sammen. Når du sidder fysisk sammen, får du noget mere umiddelbar respons og feedback på det, der sker, hvor du er. Når du er på distancen, er det kun de medarbejdere, som lige har noget på hjerte, der taler. Så du taber noget inspiration, nogle skæve vinkler, du ellers ville få, når du sidder i samme rum. Så jeg vil nok ikke trives med at være leder på distancen på den lange bane. I forhold til mine medarbejdere er jeg blevet bekræftet i, at de er mere forandringsparate, end de egentlig troede, de var. Og så har det været overvældende for mig, hvor stort et ansvar de har taget for at få tingene til at fungere både i forhold til deres privatliv og i forhold til kunderne. De har haft stor fleksibilitet og ansvarsfølelse over for hinanden«. Hvordan tror du, distanceledelsen vil påvirke din fremtidige ledelse? »Der vil helt sikkert komme en anden form for fleksibilitet ind i hverdagen, end der har været, fordi vi alle sammen nu har fået øjnene op for, hvad der er af muligheder. Vi kommer til at holde flere onlinemøder, og jeg tror også, vi lejlighedsvis kommer til at arbejde mere hjemmefra for eksempel ved specifikke uddannelsesopgaver eller certificeringer, som det kan være svært at finde tiden og måske også roen til i dagligdagen på centret«.

S TA F E T S P Ø R G S M Å L

Hvilket spørgsmål kunne du tænke dig at stille en anden leder i sektoren? »Hvordan arbejder du med at sikre et team med et stærkt samarbejde og høj arbejdsglæde i en travl hverdag?«

Maj 2020

Finans

INTERNATIONALT

Fra coronavirus til den japanske syge Europas økonomisk syge mand Italien risikerer at komme ud af krisen som en zombieøkonomi uden vækst – holdt kunstigt i live af eksploderende mængder offentlig gæld finansieret af Den Europæiske Centralbank, advarer eksperter

Carlo Cottarelli har fornemmelse for tal og deres betydning i politik. »Hvad vi skylder – Sandheder, myter og løgne om offentlig gæld«. Sådan lyder titlen på en bog gæsteprofessoren ved Bocconi-universitetet i Milano udgav i 2017. Året efter fik den tidligere direktør for Den Internationale Valutafonds fiskale afdeling lejlighed til at afprøve sine fornemmelser, da han af den italienske præsident blev udpeget til at danne en teknokratisk regering. Den skulle rydde ud i de offentlige udgifter ved hjælp af netop de reformer af økonomi og arbejdsmarked, som Cottarelli talte for i sin bog. Men efter blot tre dage måtte han opgive. I stedet tog en umage koalition af det højrepopulistiske parti Lega og venstrepopulister fra Femstjernebevægelsen roret, og tingene gik som så ofte i Italien deres skæve gang. Statens udgifter blev ikke sænket, men øget med indførelse af borgerløn og sænkning af pensionsalderen. Da EU påpegede, at Italien var på kant med EU’s Vækst- og Stabilitetspagt, der sætter grænser for underskuddet på de offentlige budgetter, svarede Legas leder, Matteo Salvini, igen med angreb på EU og overvejelser om at trække Italien ud af valutasamarbejdet. »Stigningen i antieuropæiske

Finans

Maj 2020

{

Tekst: Bjørn Willum og Gunnar Willum, freelancejournalister • Illustration: Nazario Graziano

følelser har været meget stærk i Italien. Propagandaen har været meget effektiv«, siger Cottarelli om den udbredte myte, at det er euroens skyld, at gælden er det eneste, der er vokset i støvlelandet det sidste årti. Reglerne sat ud af spil Konflikten med Bruxelles fik renten på italienske statsobligationer til at skyde i vejret. Men i sommeren 2019 forlod Salvini regeringen, hvorefter Femstjernebevægelsen indledte en alliance med socialdemokraterne. I takt med at tonen over for Bruxelles blev mindre skinger, faldt renten på landets værdipapirer. Men i dag, mindre end et år senere, har Salvini, selvom han har mistet magten, alligevel fået sin vilje i

}

striden med EU. Som andre eurolande har Rom trukket saldoen på de offentlige finanser dybt i rødt for at betale kæmpemæssige hjælpepakker, der skal afbøde for nedlukningen. Med EU-Kommissionens fulde billigelse. Vækst- og Stabilitetspagten – der begrænser de offentlige budgetunderskud til tre procent og gælden til 60 procent af bruttonationalproduktet (BNP) – er midlertidigt sat ud af kraft. Men det kan blive en permanent undtagelsestilstand. Hullet for stort til at kunne fyldes Allerede inden coronakrisen lå den offentlige gæld på 135 procent af BNP. I skrivende stund forventer EU-Kommissionen, at den vil stige til 159 procent af BNP mod slutningen af året. Andre spår endnu mere. »Italien er åbenlyst ude af stand til at tilbagebetale sin gæld. Vi kan ikke betale tilbage, fordi vi ikke har vækst«, siger Marco Bernardeschi, Chief Investment Officer hos formue-

Maj 2020

Finans

INTERNATIONALT

{

TIDSLINJEN

Tekst: Regner Hansen

SAMFUNDSØKONOMIEN I

Japanske tilstande I den italienske sammenslutning af banker mener cheføkonom Francesco Masala, at »en væsentlig nedgradering af italienske statsobligationer er ekstremt usandsynlig, især hvis virkningerne af pandemien koncentrerer sig i første halvdel af i år«. Det skyldes især, at Den Europæiske Centralbank (ECB) resolut har opkøbt europæiske statsobligationer. »ECB har for nylig øget sit opkøbsprogram med 120 milliarder euro og lanceret et nyt midlertidigt pandemiopkøbsprogram vedrørende private og offentlige værdipapirer for 750

»Italien er en slave af de finansielle markeder. Den eneste institution, der kan forhindre, at Italien bliver slave af de finansielle markeder, er ECB, men så bliver du slave af ECB« Carlo Cottarelli, tidligere direktør i Den Internationale Valutafond

milliarder euro«, påpeger Masala. Men selv det vil ikke være nok, vurderer Saxo Banks cheføkonom, Christopher Dembik: »Om maksimalt et år vil Italiens obligationer blive nedgraderet til junk. Det kan vi ikke undgå«. Konsekvensen er, påpeger eksperterne, at Europa er på vej mod såkaldt »japanske tilstande« med permanent tårnhøj offentlig gæld finansieret af centralbanken, der sørger for, at staten ikke går bankerot, ved at holde

Gæld ift. BNP – 2019 Gæld ift. BNP – 2020 (forventet) Italien

135%

159%

1,91%

Spanien

96%

116%

0,87%

Grækenland

177%

196%

2,15%

Tyskland

60%

76%

-0,51%

Frankrig

98%

117%

-0,02%

Danmark

33%

45%

-0,29%

Japan

238%

ikke tilgængelig

0,00%

Kilder: EU-Kommissionen, markets.ft.com, IMF

Rente 10-årige statsobligationer (per 12. maj 2020)

Finans

Maj 2020

renterne nede gennem massive støtteopkøb af statsobligationer – en politik, Japan har praktiseret i årtier. EU-Kommissionen vurderer således, at gælden i eurozonen vil nå op på 102,5 procent i år. I gennemsnit. »Hvis vi taler sammen igen om to år, vil den offentlige gæld, som ECB ejer, være enorm. Vi er i en japansk situation med meget høje niveauer af offentlig gæld, som centralbanken ejer en stor del af«, siger Dembik. Skilsmisse vil være katastrofalt I princippet kan denne situation vare ved på ubestemt tid. »Jeg ved ikke rigtig hvor længe. Og jeg ved ikke rigtig, hvordan vi kan komme ud af denne situation. Covid-19 gjorde et eksisterende problem meget værre«, siger Bernardeschi. Gælden vil med andre ord vedblive med at være en tikkende bombe under først og fremmest Italien – men også især Spanien, Portugal, Frankrig og Grækenland, der vil være totalt afhængige af lave renter. Og situationen er bestemt ikke uden risici. I øjeblikket er der ganske vist ingen tegn på inflation, hvilket harmonerer fint med en lav rente, der tilskynder folk og virksomheder til at spendere. Men hvis inflationen stiger i fremtiden, vil ECB stå med et ubehageligt valg: at fastholde lave renter og dermed lade inflationen løbe løbsk – eller hæve renten for at bremse inflationen og dermed sende en stribe eurolande mod afgrunden. »Italien er en slave af de finansielle markeder. Den eneste institution, der kan forhindre, at Italien bliver slave af de finansielle markeder, er ECB, men så bliver du slave af ECB«, siger professor Cottarelli. At forlade euroen – en idé, Salvini som nævnt har luftet – er ingen magisk tryllestav. »For så vil ingen købe vores gæld. Der vil komme stor arbejdsløshed. Vi vil blive til en tredjeverdensøkonomi«, siger Bernardeschi.

FOTOS: DANSK SYGEPLEJEHISTORISK MUSEUM, PANTHER MEDIA ,WIKIPDIA

forvalteren JCI Capital, der arbejder fra Milano og London. »Der var ingen vækst i Italien, da der var vækst i resten af Europa de seneste ti år, inklusive Spanien, Portugal og Grækenland. De ændrede deres finanspolitik. De ændrede deres love. De omstrukturerede. Det gjorde vi ikke, og nu er hullet for stort til at blive fyldt op«. Alligevel ser ingen af de eksperter, Magasinet Finans har talt med, en nært forestående statsgældskrise som den, der ramte eurolande som Grækenland, Spanien og Portugal i 10’erne, hvor investorer krævede ågerrenter for at låne dem penge. Og de dominerende ratingbureauer, der kreditvurderer lande og virksomheder, har stadig placeret Italien i kategorien »investeringsværdig«, selvom man er et mulehår fra at havne i kassen for »ikkeinvesteringsværdige« værdipapirer, også kendt som »junk«.

EPIDEMITIDER 5 HIS TO R IS K E N ED S LAG

1711

Covid-19-epidemien har udløst det største økonomiske tilbageslag i nyere tid. Det er dog langt fra første gang, en epidemi har indvirket på vores samfund og kostet dyrt i forhold til økonomi og menneskeliv – eller medført udvikling og innovation

1853

1952

1981

DEN SPANSKE SYGE

PEST Selv om kong Frederik IV forsøgte at forebygge det, kom pesten til Danmark fra Østersø-regionen i 1711. Pesten blev spredt blandt fattige, der boede tæt og uhygiejnisk. En tredjedel af Københavns befolkning på 60.000 døde. Karl-Erik Frandsen, lektor emeritus i historie på Københavns Universitet, fortæller, at København kom sig imponerende hurtigt. En massiv indvandring til hovedstaden af blandt andre håndværkere fra Sønderjylland og Slesvig-Holsten var med til at »udfylde hullerne« i erhvervsaktiviteten.

1819

KOLERA Udbruddet af kolera i 1853 skyldtes forurenet drikkevand. Epidemien kostede 4.700 livet i København, hvortil kom i alt 2.000 døde i byer i provinsen. En stor del af vandet til hovedstaden blev ført gennem et system af åbne trærender fra søer i omegnen. Årsagen til kolera blev først opdaget året efter, og denne viden førte til etableringen af et moderne system af vandledninger og kloakering i København.

Den spanske syge var en svær influenza, som ofte medførte lungebetændelse, og der var endnu ingen antibiotika til behandling. Op mod 15.000 mennesker i Danmark og 50 millioner rundtom i verden døde i årene 19181920. Det var lige efter Første Verdenskrig. Casper Worm Hansen, lektor i økonomi på Københavns Universitet, har undersøgt effekten i et stort antal danske købstæder, hvor dele af samfundet var nedlukket – dog mindre end nu. Han kan konstatere, at der kun kom en kortvarig recession.

AIDS

POLIO En verdensomspændende virusepidemi, polio, kom i 1952 til Danmark, især hovedstadsområdet. Polio rammer centralnervesystemet og kan give lammelser i arme og ben. I værste fald angriber den åndedrætsmuskulaturen. Særligt børn og unge er udsat. 2.500 fik lammelser, og 348 døde. Bestræbelserne på at hjælpe dem førte til en revolution, der styrkede sundhedsvæsenet. Medicinske specialer såsom anæstesiologi og intensivbehandling opnåede anerkendelse, og der blev gjort forarbejde til nutidens respiratorer. Vaccinationer blev indledt i 1955.

Virussygdommen aids blev hos os kaldt »bøssepest«, fordi den dukkede op blandt homoseksuelle mænd fra 1981. I mange lande i det globale syd, hvor der var fattigdom og fravær af et sundhedssystem, ramte den bredt personer i den produktive alder, der ellers skulle forsørge befolkningen som helhed. I afrikanske lande med et ret højt udviklingsniveau er aids en voldsom økonomisk belastning, fordi hivmedicinen er dyr.

Maj 2020

Finans

}

{

Tekst: Birgitte Aabo • Foto: Jonas Pryner

}

Vi oplever ikke bare en forandring – vi har taget hul på en forvandling Der kan komme meget godt ud af coronakrisen, mener erhvervspsykologisk rådgiver Sebastian Nybo, der i tre årtier har rådgivet virksomheder om forandringer. Det kræver bevidst brug af omstillingsparathed

Finans

Maj 2020

»Du kan gøre dig mere klar til, hvad end der komme, ved at træne din forandringsevne og opbygge tillid til, at hvad end der kommer, så rummer det også muligheder«, siger Sebastian Nybo.

Din tilgang til forandring Uanset om han får ret eller ej, er der store ændringer undervejs, er den næsten enslydende vurdering fra alle sider i medierne i øjeblikket. Og vores forudsætninger for at favne forandringerne er vidt forskellige. »Selv om vi alle er bygget til forandringer, møder vi dem langtfra på samme måde. Nogle har nemt ved dem og kan næsten ikke få nok, de er spændingssøgende og abstrakte. Andre foretrækker, at tingene er, som de plejer, de er ligevægtssøgende og konkrete«. Derimellem er naturligvis flere andre grader af lyst og vilje til forandring. Sebastian Nybo beder dig forestille dig en bil, som står uden for din arbejdsplads – du får til opgave at køre den til Køge. Hvordan reagerer du? »De mest forandrende vil hellere tage en luftballon og slet ikke til Køge. En anden type er handlere, de kører straks i høj fart mod Køge uden at tjekke benzin. Der er også følere, som sikrer, at alle sidder godt, og at der er rigeligt med kaffe og kage til turen. De tager af sted efter tre timer. Endelig er der de analyserende, som vil skille bilen ad og tjekke alt igennem, kan den mon overhovedet køre til Køge? De kører efter tre år«. Ud i det uvisse Sebastian Nybos vurdering er, at der i finanssektoren – bortset fra på lederniveau, hvor der er mange handlere – er et stort flertal af ansatte, som sætter pris på at få mulighed for at forberede sig på forandringer. »Med finanskrisen var der trods alt hurtigt en prognose for, hvornår det kunne vende. Denne gang er der ingen, der kan give et bud på, hvornår vi er igennem, og om der så venter flere bølger med virus. Det indsnævrer den enkeltes cirkel af indflydelse og sætter vores følelse af frihed under pres«.

Ikke den optimale forudsætning for at bevare modet, og derfor kræves der også noget særligt af lederne i coronavirkeligheden. »Lederne har et særligt ansvar og skal kunne løfte medarbejderne og sørge for, at de ikke brænder fast på pladen. I den her situation bliver det særligt vigtigt, at lederen kender sin personalegruppe og ved, hvem der har brug for hvad. Også for at bevare en gejst, så der ikke er en masse af de mest forandringsparate medarbejdere, der vælger at sige op, fordi de taber interesse for og mening med arbejdet«, siger Sebastian Nybo. Klar til forandring Psykologen har i øjeblikket travlt med at klæde ledere på til at håndtere blandt andet motivering. Han fortæller, at han har foreslået en konkurrence mellem medarbejdere, der er af den handlende type: »Det giver dem en mulighed for at bestille noget og præstere, og det har de behov for at kunne. De er ikke interesseret i onlinekurser til dygtiggørelse, men det er der til gengæld andre medarbejdere, som vil være glade for og blive motiveret af«. Ved at lære noget nyt og lægge til deres kompetencer arbejder de indirekte med evnen til at kapere og favne forandringer. Det er også muligt at arbejde mere aktivt med den. Hvordan du gør det, og om du overhovedet har behov for det, er afhængig af, hvem du er. Det kan blandt andet handle om at lære at genkende situationer, hvor du reagerer uhensigtsmæssigt, og

arbejde med et mere nuanceret syn på forandringer. »Ingen af os ved, hvad der kommer til at ske, alt er touch and go, meget usikkert«, konstaterer Sebastian Nybo. »Men du kan faktisk gøre dig mere klar til, hvad end der kommer, ved at træne din forandringsevne – og opbygge tillid til, at hvad der end kommer, så rummer det også altid muligheder«.

Parat til forvandling? Hvordan du møder den forvandling, vi er i gang med, er ifølge erhvervspsykologisk rådgiver Sebastian Nybo afhængig af, hvor du er placeret typemæssigt i modellen herunder. Er du mest følende, forandrende, tænkende eller handlende – og mest til ligevægt eller spænding, det abstrakte eller det konkrete? Abstrakt

Føler

Forandrer

Tilknytning

Udvikling

Tænker

Handler

Præstation

Magt

Spændingssøgende

»Vi er gode til forandringer. Vi er bygget til dem. Hvordan skulle vi ellers nogensinde have udviklet os og være kommet videre fra urmennesket?« For Sebastian Nybo er det indlysende, at vi som mennesker både kan og skal udvikle os løbende. Han har igennem 30 år beskæftiget sig med forandringer som erhvervspsykologisk rådgiver og hjulpet blandt andre ledere og medarbejdere i finanssektoren gennem forandringsprocesser, også i Finansforbundets regi. Der bliver i særlig grad brug for evnen til at klare forandringer i den kommende tid. Selv om de har været en indlejret del af det at arbejde i finanssektoren i efterhånden mange år, bliver det for ingenting at regne i forhold til det, der nu venter, er hans forudsigelse. »Denne gang taler vi ikke bare forandringer. Det her er et andet niveau, vi er i gang med en forvandling. En skelsættende begivenhed, der kommer til at definere et før og et efter. Særligt uforudsigeligheden gør det svært at håndtere. Men der er også mulighed for at få rigtig meget godt ud af den forvandling på sigt, selv om den kan virke overvældende at se frem imod«, siger Sebastian Nybo.

Hans håb er, at forvandlingen vil ske på den helt store klinge, at den vil ændre vores forståelse af, hvad der er vigtigt i tilværelsen, ændre vores forbrug, bane vej for bæredygtighed og gøre kloden godt. En forvandling, som vil trænge ud i alle kroge.

»Selv om vi alle er bygget til forandringer, møder vi dem langtfra på samme måde«

Ligevægtssøgende

MIT ARBEJDSLIV

Konkret

Maj 2020

Finans

MIT ARBEJDSLIV

{

Tekst: Birgitte Aabo • Foto: Jonas Pryner

Forandring har altid været en del af mit job Første gang Nick Trads Routhe skiftede afdeling, var det noget, der fyldte voldsomt. Nu har kunderådgiveren prøvet det mange gange, og han ser forandring som en naturlig del af det at arbejde i finanssektoren

}

Taastrup, Skovlunde, Herlev, Rødovre, Hvidovre, Køge. Seks lokationer fordelt på to pengeinstitutter har foreløbig været Nick Trads Routhes mål, når han fra morgenstunden har forladt hjemmet for at gå på arbejde. I den seneste tid har den 31-årige kunderådgiver arbejdet mest hjemmefra ligesom størstedelen af Finansforbundets medlemmer, og den forandring har været mere markant end noget andet, han hidtil har prøvet i sit arbejdsliv. Med tre små børn om ørerne har det været med en fornemmelse af at være på fra morgen til aften. Det er gået endda, for der har været udvist stor forståelse og givet mulighed for fleksibilitet fra arbejdspladsen, og hans kone er stadig på barsel med den syv måneder gamle nytilkomne. Ud over skift fra fysiske til flere virtuelle møder med kunder og sin afdeling har han måttet ringe en del gange til kollegerne fra Køge-afdelingen i Sparekassen Kronjylland for at få assistance. »Jeg har kun nået at være på mit nye arbejde som kombineret erhvervs- og privatrådgiver siden november, så jeg er endnu ikke helt vant til de nye systemer. Ellers fungerer det egentlig fint at arbejde hjemmefra, og videomøder med kunderne er langt hen ad vejen en god erstatning for fysiske møder, fordi du får øjenkontakten med. Men jeg glæder mig til at se mine kolleger igen«. Konstante forandringer Det hjælper Nick Trads Routhe i den nuværende situation, at han er vant til forandrin-

»Det er vigtigt for mig at kende baggrunden for forandringer, så jeg søger svar på, hvad der ligger bag«, siger Nick Trads Routhe.

Finans

Maj 2020

»Når det er større forandringer, arbejder jeg på, at de også kommer til at betyde noget spændende nyt for mig«

ger. Der er ikke så meget, der kan vælte ham af pinden: »Før mit jobskifte arbejdede jeg i Nordea i næsten ti år. Der var konstant forandringer, store og små, jeg har aldrig kendt til andet. Nogle af dem betød også, at jeg skiftede fysisk arbejdsplads. Første gang var efter min elevtid i Taastrup, og det var stort at skifte dengang. Men det har aldrig været noget, der gjorde mig utryg – tværtimod har jeg set muligheder for at udvikle mig i forbindelse med forandringerne«. Det betyder ikke, at han ukritisk lader sig rykke omkring som en skakbrik eller underlægger sig nye arbejdsrutiner uden at stille spørgsmål. »Det er vigtigt for mig at kende baggrunden for forandringer, så jeg søger svar på, hvad der ligger bag. Når jeg kender det og kan se det rigtige og logiske i de forandringer, det medfører for mig, tager jeg den derfra. Når det er større forandringer, arbejder jeg på, at de også kommer til at betyde noget spændende nyt for mig«.

Jobskiftet har som nævnt ført ham tilbage til rollen som den, der stiller spørgsmålene om systemet, i stedet for at være den, der svarede kollegerne omkring ham om systemet i Nordea. Måden, man arbejder på, er også en anden, der er en anden kultur – og i det hele taget er der meget at lære. »Jeg tror, det er sundt at være i den rolle. At lære noget nyt, som jeg også gør nu, i kraft af at jeg også har fået erhvervskunder for første gang. At jeg har haft mange skift og skullet danne mange nye relationer, både til kunder og til kolleger, det tror jeg er rigtig godt at kunne og udviklende i forhold til de forandringer, der også venter i fremtiden«, siger Nick Trads Routhe, der ikke kun danner nye relationer, men også bevarer et netværk bagud til sine tidligere kolleger. At der kommer flere forandringer, er han ikke i tvivl om. De har altid været indlejret i hans arbejdsliv, og med coronaen bliver der formentlig lagt lag ovenpå. Det bekymrer ham ikke. »Der er meget stor forskel på, hvordan man møder forandringer rundtom i sektoren. For mit eget vedkommende har jeg en stærk tro på, at det, jeg arbejder med, vil bestå, også på trods af øget digitalisering. Den personlige kontakt med kunderne vil ikke kunne undværes«.

Sundt at lære nyt Den seneste større forandring til jobbet i Sparekassen Kronjylland tog Nick selv initiativ til – eller rettere, han forlod frivilligt Nordea og fik tilbudt sit nye job, da familien flyttede til et større hus i Solrød.

Maj 2020

Finans

KARRIEREKOMPASSET

{

Tekst: Helle Sindal • Illustration: Emma Hanquist

}

–GUIDE–

Sådan kommer du i gang med at netværke Der er mange gode grunde til at netværke: I dag bliver op mod 60 procent af alle job formidlet via netværk. Et godt netværk skaber kortere vej til ny viden og hurtigere og bedre opgaveløsning, fremhæver Kristine Blom Hoffbeck, som er seniorkonsulent i Worklife Investment i Finansforbundet. Her er hendes gode råd til, hvordan du kommer i gang.

8 Find et netværk i Finansforbundet

6 Introverte er også gode netværkere

Opbyg og plej dit netværk i tide Netværk er løst forbundne systemer af folk og grupper, der arbejder sammen i relation til faglige eller personlige interesser. Du kan netværke på mange forskellige måder – fra LinkedIn til fysiske møder. Du kan også netværke, hver gang du møder et nyt og spændende menneske. Mange får først øjnene op for værdien af netværk, når de er blevet fyret eller meget kede af deres job. Men det er en langsigtet proces at opbygge og pleje sit netværk, så gå i gang, inden du bliver desperat. Indstil dig på, at networking er hårdt arbejde. Det tager tid. Til gengæld er det en solid investering i dit fremtidige arbejdsliv. 54

Finans

Maj 2020

Vær ydmyg, nysgerrig og generøs

3 2 Bliv bevidst om dit mål Gode netværk er gensidige, så du skal være indstillet på at give og få. Gør dig klart, hvad du vil med dit netværk, og hvad du selv kan byde ind med. Er det dit mål at skifte job eller branche? Vil du have mere viden om et emne eller kendskab til andre afdelinger på din arbejdsplads? En samtale med en karriererådgiver kan hjælpe dig med at få overblik over dine kompetencer.

Dyrk mangfoldig heden Mangfoldighed gør netværk stærkere. Vi har en tendens til at klumpe os sammen med dem, der ligner os selv. Det fungerer fint blandt tætte venner, men ikke i professionelle netværk, for ingen bliver klogere af rygklapperi. Opsøg folk, som ser anderledes på tingene og kan udfordre dine holdninger. Når du netværker, bør det være med afsæt i dine kerneværdier – ellers ryger troværdigheden. Har du værdier som humor, faglighed og fortrolighed, skal det kunne ses og høres.

4 Netværk i nabolaget Netværk er ikke kun faglige fællesskaber. De fleste har netværk alle mulige andre steder – i nabolaget, i idrætsklubben, blandt forældrene til dine børns venner. Med lidt mod, ydmyghed og nysgerrighed kan overfladiske bekendtskaber blive værdifulde netværksforbindelser.

Det kræver mod at kontakte nye mennesker, som du gerne vil netværke med. Gå til sagen med ydmyghed og nysgerrighed: Jeg ved, at du har travlt, men der er noget ved dig, som gør mig nysgerrig ... Vær åben og hav ikke for meget strategi bag din henvendelse. Komplimenter gerne folk, men lad være med at sleske. På LinkedIn kan en fælles kontakt måske være brobygger til en ønsket kontakt, men igen: Giv plads til et nej. Vær generøs i din hjælp til andre – ved at dele ud af dit netværk udvider du også dit eget. Hav modet til at fremhæve andre og være den fede brobygger for andre.

Det er en myte, at ekstroverte personer er de bedste til at netværke, fordi de hjemmevant kaster sig ud i samtaler til alle sider. Introverte kan være lige så gode netværkere og har ofte en god evne til at lytte og spørge ind til andre. Hvis det bliver en fastlåst komfortzone, kan du trin for trin arbejde med nogle mål – for eksempel at gå til et arrangement og tage initiativ til at tale med en person, du ikke kender. Læs op på dagens emne, og forbered et par holdninger eller refleksioner. Så er det lettere at komme i gang med den smalltalk, som baner vejen til bigtalk.

7 Lær af de bedste Alle dygtige mennesker lader sig inspirere af andre. Det gælder også evnen til at netværke. Så undersøg, hvem der gør det godt og hvorfor. Hvis du ser en inspirerende LinkedIn-profil, så hold for eksempel øje med, hvor tit og hvordan personen poster sine egne og andres ting. Ved fysiske møder kan du blandt andet bemærke, hvordan forbilledet spørger og svarer andre og balancerer mellem smil og alvor.

Som medlem af Finansforbundet er du en del af landets største finansielle netværk og har mulighed for at deltage i stribevis af kurser og arrangementer og møde mennesker fra samme sektor. Du kan også selv komme med ideer til netværk og andre aktiviteter. Finansforbundet etablerer løbende netværk for medlemmerne. Deltagerne mødes typisk 4-6 gange, hvor der er et faciliteret og tilrettelagt program. Derefter kan de selv fortsætte med aktiviteter i netværket. I nogle netværk har deltagerne samme faglighed og arbejdsmæssige udfordringer og kan bruge netværket til at vende fælles problematikker. I andre netværk bliver deltagere på tværs af jobfunktioner klogere på emner som for eksempel fintech, selvledelse eller fremtidens it-løsninger. På Finansforbundet.dk kan du sw hvilke netværk, forbundet udbyder.

Maj 2020

Finans

KALENDER

LEDER

Arrangementer for seniorer

Region Nordjylland Det er vanskeligt at arrangere ture i disse coronatider, da det er usikkert, hvilke retningslinjer der er gældende fremover. Derfor ligger indholdet for arrangementet den 3. september ikke fast endnu. Turen vil blive annonceret i bladet, der udkommer den 21. august. Kontakt på e-mail: finans.nord@gmail.com.

Region Sjælland – Vestsjælland Besøg på julemærkehjemmet Liljeborg og Roskilde Kloster Vi skal besøge julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde. Vi vil få en orientering om julemærkehjemmet, medens vi drikker formiddagskaffe, derefter rundvisning på julemærkehjemmet. Efter frokosten, som vi får på Restaurant Vigen, kører vi videre til Roskilde Kloster. Klosteret er en lille kulturhistorisk perle. Roskilde Kloster er det første adelige jomfrukloster i Danmark. På klosteret vil vi få en guidet rundvisning. Til slut et glas vin og kage. Tid: 20. august Sted: Bussen samler op følgende steder og tidspunkter: Kl. 7.15: Slagelse Busterminal Kl. 7.40: Sorø Hallen

Finans

Maj 2020

Kl. 8.00: Ringsted St., rutebilpladsen Kl. 8.45: Holbæk, administrationsbygningen (Tidsplan: kl. 9.30-11.30 besøg på Liljeborg inkl. kaffe og kage, kl. 11.45 frokost på Restaurant Vigen, kl. 14 besøg og omvisning på Roskilde Kloster – afsluttes med 1 glas vin og kage – kl. 16 afgang fra Roskilde og retur til opsamlingsstederne). Pris: 350 kr. for medlemmer og 500 kr. for ægtefælle/samlever Kontonummer: 2191-4397756993 (bemærk ny konto) Frist: Tilmelding er åben fra 1. juni Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com Bemærkninger: På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om turen kan gennemføres, på grund af coronakrisen. Hold derfor øje med vores hjemmeside, hvis turen aflyses eller flyttes – www.seniorfinans.dk under Vestsjællands Kreds.

Region Syddanmark – Vejle Udflugt til Fur

Tid: 20. august kl. 9.00 Mødested: Papuga Bus, Lundahl Nielsens Vej 1, 7100 Vejle Pris: 200 kr. for medlemmer og 600 kr. for ledsagere Kontonummer: 2191-6899930779 (bemærk nyt kontonummer) Frist: 10. august Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45, e-mail: lissyhehan@gmail.com Bemærkninger: Først til mølle-princippet.

Region Syddanmark – Fyn Sommerturen til Sønderjylland er aflyst. Vi håber, vi ses til septembermødet. Vi vil ønske jer alle en god sommer. Kan I nu have det godt!

Køb forsikring online og få et gavekort på 1.000 kr.

Region Sjælland – Roskilde Vedrørende vores arrangementer henviser vi til vores hjemmeside: Seniorfinans.dk/roskilde-kreds.

Køb en bil-, indbo-, hus-, eller ulykkesforsikring inden den 31. august og få et gavekort (Kun et gavekort per husstand). Du kan bruge gavekortet hos fx Magasin, Matas, BabySam, Zalando med flere.

Bustur til Fur med kaffe og 1 rundstykke i bussen. Vi spiser frokost på Fur Bryghus med efterfølgende rundtur på Fur med »den blinde guide«. På hjemvejen får vi en tår eftermiddagskaffe i bussen og spiser aftensmad på Pejsegården. Forventet hjemkomst ca. kl. 21.00.

Læs mere på finansforbundet.tryg.dk

Finans

Maj 2020 Ulykkeforsikring

Indboforsikring

Bilforsikring

Husforsikring

VOXPOP

{

Tekst: Carsten Rasmussen • Foto: Jonas Pryner

}

Den vigtigste sætning jeg har hørt idag

En bank med et helt unikt forretningskoncept

En bank med en ualmindelig høj medarbejdertilfredshed

En bank der vokser - i kunder, medarbejdere og omsætning

»Vi kan slet ikke multitaske – vi shifttasker, hver gang vi på et mikrosekund skifter fra det ene til det andet. Men at shifttaske rammer vores hjerne, og vi mister IQ-point«. Jeg hørte sætningen under coronakrisen på Finansforbundets webinar med psykolog Vibeke Lunding-Gregersen om, hvordan vores hjerne kommer ud af balance, når vi bliver sat under et stort pres fra en coronavirus, stress eller en fyring, som jeg selv for nylig har siddet i – det er simpelthen usundt. Under coronakrisen har mange været bange og bekymrede over den ændrede hverdag. Hjernen har været under pres, og trusselssystemet, der egentlig bare er skabt til at holde os i live, har været påvirket. Psykologen gav nogle redskaber til, hvordan man kunne genoprette balancen eller i hvert fald gøre det mere tåleligt at være under stort pres. Et godt råd er at huske at trække vejret dybt indimellem, for dermed husker du din hjerne på, at der ikke er fysisk fare på færde. Vi har brug for at leve for nogen eller noget, ikke bare overleve, tænker jeg om de sunde relationer mellem mennesker.

Find det webinar, kursus eller møde, som du har lyst til at deltage i, på finansforbundet.dk

En arbejdsplads, mange kommer tilbage til VIBEKE SCHMIDT, 49 ÅR, SENIOR BUSINESS CONSULTANT HOS BEC

Der er faktisk en hel del medarbejdere, som kommer tilbage til os efter at have prøvet noget andet. Måske fordi vi lever og ånder for gode kundeoplevelser. Eller måske fordi hver enkelt af os får et stort ansvar for vores arbejdsdag. Det giver stor fleksibilitet og variation i arbejdsopgaverne. Rutinerne bliver ordnet af maskiner, så der bliver mere tid til rådgivning, sparring og inspiration - altid i selskab med engagerede kolleger, som er klar til at støtte og yde ekstraordinært, når det behøves. For os handler bankforretning ikke om at tjene penge for enhver pris, men om at tilbyde stabile økonomiske fællesskaber i en foranderlig verden. Vil du være med til at forme fremtidens bank ved at sikre vores kunder og medlemmer en sund økonomi, så bør du kigge lidt mere på Lån & Spar. En bank som véd, at tilfredshed, stolthed og trivsel er en god forretning for alle. Vi glæder os til at få dig på holdet.

Se hvem vi mangler lige nu på lsb.dk/job 58

Finans

Maj 2020

En bank som tager ansvar - for miljøet og fremtiden

En bank vi har sammen. Vores bank Lån & Spar er tilbage fra 1880. Fra dag 1 har formålet været at sikre vores kunder en fornuftig økonomi i dagligdagen. Ejerkredsen består af 52 faglige organisationer, og en stor del af deres medlemmer får særlige fordele hos os. Vi er omkring 450 kolleger, og vi kender hinanden godt. Jobtilfredsheden er tårnhøj - det smitter af på kundetilfredsheden.

Skal du med på volapyk-jagt? Missionen er klar i BankNordik: At udrydde bank-volapyk, så der endelig kommer en bank, der er til at forstå. Vil du med på rejsen mod mere forståelse og enkelthed? Du er en dygtig privatkunderådgiver, ingen tvivl om det. Og du kan noget, de andre ikke kan så godt som dig. Nemlig give rådgivning, som alle kan forstå. Du brænder ligefrem for det. Kan du samtidig se dig selv få en stor og klar stemme i en mindre organisation med: • Korte beslutningsveje og en ambitiøs strategi for privatkundeområdet • Godt sammenhold, lydhørhed og videndeling på tværs af organisationen • Fokus på de detaljer som løfter kundeoplevelsen fra “OK” til “fantastisk” Ja, så er vi godt på vej til at skulle på mission sammen. Vil du med? Spørgsmål? Så ring endelig til Charlotte Hjæresen, HR Partner, på telefon 32 66 64 11. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi er en færøsk bank med filialer i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Hver dag hjælper og rådgiver vi vores kunder om opsparing og investering. Lån og kredit. Og boligkøb, pension og forsikring. Tag gerne et kig på vores ledige stillinger på banknordik.dk/job – eller send en uopfordret ansøgning. Vi har altid plads til dig, hvis vi passer godt sammen.

banknordik.dk/job