Magasinet Finans nr. 3/2019 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 3, 2019

Mental sundhed på jobbet betaler sig side 16

OS DER ARBEJDER MED FINANS

Mød 54-årige Henrik Møller fra Vallensbæk og 53-årige Helle Houborg fra Solrød, hvis fornavne, alder og bopælskommuner flugter med gennemsnittet af medlemmerne af Finansforbundet Læs tema side 8

t g i l t n e ord

Er du klædt på til ledelse?

Er du leder i finanssektoren? Så ved du, at det kræver sin mand eller kvinde – også selvom du er en erfaren leder. Tag derfor en lederuddannelse, som klæder dig på til ledelse i virkeligheden. Ikke kun på papiret. Master i Ledelse på FU, tager udgangspunkt i branchen og dine konkrete ledelsesopgaver. Med Master i Ledelse bliver du en endnu bedre leder – allerede mens du er under uddannelse.

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

Tilmeld dig info-møder i august eller søg om en plads: Finansudd.dk/ledelse

Det, jeg har lært på 2 år på FU’s Master i Ledelse, er meget mere relevant og anvendeligt i min hverdag end de 4 år, jeg læste min HD. Morten Greve

Afdelingsdirektør, Jutlander Bank

finansudd.dk

Telefon 8993 3333

FINANS Maj 2019

En ny politisk begyndelse

AF FORMAND KENT PETERSEN, NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN OG NÆSTFORMAND STEEN LUND OLSEN

Følg Finansforbundet

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

fter et langt tilløb er folketingsvalget udskrevet og valgkampen officielt skudt i gang – og selvom det ikke har skortet på gætterier om datoen, lod det alligevel til at være en overraskelse for de fleste, at grundlovsdag altså også bliver dagen, hvor vi skal stemme til folketingsvalget 2019. Som finansansat kan man dog godt føle, at valgkampen har været i gang i et stykke tid. For det seneste års tid har finanssektoren været en usædvanlig varm politisk kartoffel. Det har været mildest talt frustrerende af mange årsager: Naturligvis på grund af alvoren i sagerne i sig selv, men også fordi debatten blandt især politikere og i medierne har haft tendens til at miste det faktuelle fodfæste. Og først og fremmest fordi det jo helt grundlæggende smitter af på helt almindelige finansansatte, der simpelthen passer deres arbejde. Vi har ved utallige lejligheder arbejdet for at spille nuancerne på banen, men finanssektoren vil utvivlsomt også leve videre som tema i valgkampen, som jo traditionelt appellerer til de dagsordener, som laver tilstrækkelig støj og trækker skillelinjerne op. Problemet er, at helt væsentlige debatter og dagsordener får det svært i det selskab. I Finansforbundet arbejder vi absolut partipolitisk uafhængigt, men i høj grad politisk. Derfor kommer vi også til at tage fat på arbejdet for at få indflydelse alle de steder, vi kan varetage jeres interesser. Vi kommer til at tage fat på temaer, der er helt afgørende for os som finansansatte – og i høj grad også som samfund. Temaer, som valgkampen selvfølgelig også burde handle om, men som vi kommer til at forfølge i den nye politiske virkelighed – uanset hvordan den kommer til at se ud. Tag for eksempel et uddannelsessystem, der kan håndtere den udvikling, der blæser af sted på hele vidensarbejdsmarkedet – ikke mindst i finanssektoren. Tag robotics, kunstig intelligens og teknologiens betydning for vores arbejde og privatliv. Tag en fornuftig og nuanceret debat om bæredygtige rammebetingelser for en sund finansiel sektor til gavn for os alle. Tag udfordringerne omkring at skabe vækstmiljøer, der skal skabe velfærd og job i fremtidens Danmark. Eller tag debatten om pensionsalder, der jo naturligvis burde handle om, hvordan vi skaber et arbejdsliv, hvor hverken fysisk eller psykisk nedslidning er grundvilkår, men som derimod har en helt grundlæggende holdbarhed, så arbejdet ikke slider os ned, men måske endda ligefrem udvikler os. Når de støjende dagsordener fra valgkampen lægger sig, venter temaer med helt afgørende betydning for vores fremtid og samfund. Dem er der brug for at tage fat på – og det arbejde ser vi frem til.

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 6 2018 Næste nummer: Fredag 23. august 2019 Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Birgitte Aabo baa@finansforbundet.dk Naja Schyberg Petersen nsp@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest 28. juni Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.328 Design: Rikke Skovgaard og Mathias Emil Christensen Tryk: Aller Forsidefoto: Lars Bertelsen

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. www.finansforbundet.dk

INDHOLD

46 Autisterne i Nordea Ansættelse af syv personer med autisme krævede fodarbejde af initiativtageren, men kan efter det første år erklæres for en succes.

16/ Mental sundhed betaler sig Finansforbundet er med i et projekt, der skal fremme mental sundhed i et digitalt arbejdsliv

18/ De omstiller sig i fællesskab Alle 110 medarbejdere i Salling Bank har været eller skal på kursus i digital omstilling via Finanskompetencepuljen

22/ Savner kvinder til kapitalforvaltning ”Det er smadderærgerligt, at der ikke er større diversitet på det her område”, siger kundedirektør og partner i Formuepleje Helle Snedker

7 ud af 10 dyrker sport/motion

5 ud af 10 går i haven

Pas på med at blive for tynd i kompetencen Det at holde kompetencerne ved lige er andet og mere end kursusaktivitet, mener konsulent Hanne Shapiro

1 ud af 10 syr/broderer/strikker eller hækler

Hvem er de finansansatte?

Magasinet Finans har undersøgt hvem Finansforbundets medlemmer egentlig er

Tema | 8-15

30/ Danske Bank og Nordea er ikke alene 18 af Europas 20 største banker er de senere år straffet for overtrædelse af hvidvaskregler

32/ Digital krone i Sverige Brugen af kontanter svinder hastigt i Sverige. Det får Riksbanken til at overveje at indføre en digital krone for at ruste sig til finansielle kriser.

38/ Whistleblower på bistandshjælp Stephanie Gibaud mistede alt, efter hun hjalp med at afsløre hvordan hendes bank aktivt hjalp udlændinge med at snyde i skat

50/ Hvordan bør fejl håndteres? Det kan være mere konstruktivt at tale om tvivl og usikkerhed frem for egentlige ’fejl’, mener erhvervspsykolog Mille Mortensen

52/ Millennials stiller nye krav Læs hvordan Danske Bank og Ringkjøbing Landbobank håndterer unge medarbejdere, der har levet hele deres liv i den digitale verden

Fra talnørd til mandecoach Knud Kristensen bruger en del af sit otium på at hjælpe kriseramte mænd på benene igen

NYHEDER

FINANS Maj 2019

Finansforbundets bus besøgte blandt andet Sydbanks hovedsæde på Peberlyk i Aabenraa.

Klædt på til fremtiden Fra den 6- 10. maj kørte otte af Finansforbundets medarbejder ud til ni udvalgte virksomheder i det ganske land for at understøtte medlemmerne i at investere i deres arbejdsliv i en foranderlig verden. men også for selv at få inspiration og input, som kan bruges efterfølgende for at skabe de bedst mulige rammer for medlemmerne. Bussen besøgte Sydbank i Aabenraa, Salling Bank og Spar Nord Bank i Skive, Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg, Jyske Bank i Silkeborg, Nordea i Aarhus, Nykredit i Viby Jylland, Danske Bank i Roskilde og BEC i Roskilde.

Medlemmerne blev mødt konkret på deres arbejdsplads og fik tilbudt samtaler, karrieresparring eller andet, de har behov for. Samtidig var der en tæt dialog med virksomhedernes ledelser og HRfunktioner om, hvordan Finansforbundet i samarbejde med virksomhederne kan være med til at styrke hinanden Med på turen var også forbundets nyeste undersøgelse lavet i samarbejde med Hanne Shapiro Futures. Undersøgelsen viser en række udviklingstendenser, som er samlet i seks temaer, der vil lægge til grund for forbundets videre arbejde med at sikre,

at de ansatte er klædt på til fremtiden. Den finansielle sektor er lige nu præget af en fortsat øget digitalisering og automatisering af processer. Men det er dog langt fra kun IT-kompetencer, som er efterspurgt. Undersøgelsen viser, at der fremadrettet i mindst lige så høj grad vil være efterspørgsel efter personlige og sociale kompetencer, såsom kommunikation, tværfaglighed og kundeindsigt. Du kan læse mere om undersøgelsen på Finansforbundet.dk/ffa. /SF

Foto: Nils Rosenvold

FINANS Maj 2019

NYHEDER

Foto: Robert Wengler

God debat om Finansforbundets nye situation

Ændringer af navnestruktur i kredsene og en stillingtagen til Finansforbundets nye situation uden for en hovedorganisation var blandt emnerne, der blev debatteret på Finansforbundets ekstraordinære landsmøde mandag den 8. april på Nyborg Strand.

’Vi er trådt ind i ny fase efter efterårets forløb omkring fusionen af FTF og LO og den beslutning, vi traf om ikke at blive en del af det FH, der nu er en realitet. Den nye situation fik vi en god debat med vores bagland omkring”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. Ud over hovedorganisationstilhørsforhold behandlede landsmødet blandt andet en ny brandplatform for Finansforbundet og navnestruktur for kredsene, der skal skabe et stærkere, samlet udtryk. ”Vores medlemmer og det finansielle område, de arbejder inden for, forandrer sig hastigt, og vi har brug for at træde klart frem som et samlet, stærkt og udviklende fællesskab. Vi skal fortsat være relevante for alle, der arbejder på det finansielle område for at gøre en forskel for vores medlemmer, og det er naturligvis noget, som i arbejder med hver eneste dag, men som også kræver et stærkt, fælles grundlag og platform at tale ud fra. Det ser vi nu frem til at folde ud og få synliggjort helt konkret”, siger Steen Lund Olsen, næstformand for Finansforbundet.

Stærkt mandat til OK-forhandlinger 17.089 medlemmer har deltaget i Finansforbundets undersøgelse forud for næste års overenskomstforhandling Jo flere, der giver deres besyv med om ønsker til overenskomsten, jo stærkere et mandat vil Finansforbundets forhandlere have med til bordet, når en ny overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverorganisation (FA) skal forhandles på plads i begyndelsen af 2020. Derfor vækker det glæde hos Finansforbundets chefforhandler Steven Vallik, at 17.089 medlemmer har taget sig tid til at svare på spørgsmålene i den udførlige undersøgelse, der blev sat i gang i februar. Da i alt 33.185 medlemmer blev inviteret til at deltage, svarer det til en svarprocent på 51,5. ”Svarprocenten er højere end nogensinde, hvilket vidner om, at medlemmerne er meget engagerede i, at vi får forhandlet et godt resultat hjem. Vi er nu i gang med at kigge svarene grundigt igennem og forberede os til overenskomstforhandlingerne med FA”, siger Steven Vallik. I undersøgelsen har de 17.089 medlemmer blandt andet prioriteret, hvor vigtige temaerne løn, pension, ferie, arbejdsmiljø/triv-

sel, fridage, ugentlig arbejdstid, fratrædelsesordninger, uddannelse sundhedsfremmende tiltag og vilkår for ansatte i særlige livssituationer bør være i den kommende overenskomst. Den nuværende standardoverenskomst udløber 31. marts 2020. I forbindelse med OK-undersøgelsen blev der trukket lod om en iPad blandt deltagerne. Vinderen blev Mathias Emil Gottlieb Kromann, der arbejder i Jyske Bank. Se video, hvor han fortæller, hvad han synes, der er vigtigst i den kommende overenskomst: QR-kode

OK 2020

KENDER DU TYPEN?

FINANS Maj 2019

BOR DU I EN KOMMUNE MED MANGE ELLER FÅ FINANSFOLK? Magasinet Finans har undersøgt, hvor mange medlemmer af Finansforbundet der bor i hver af de 98 kommuner i forhold til antallet af personer mellem 18 og 105 år i de pågældende kommuner. Finansforbundet har 53.691 medlemmer. I gennemsnit er 1,15 procent af befolkningen mellem 18 og 105 år medlem af Finansforbundet.

0,1 - 0,5 % finansfolk 0,6 - 1 % finansfolk 1,1 - 1,5 % finansfolk 1,6- 2 % finansfolk Over 2,5 % finansfolk

Aalborg

TOP 5 KOMMUNER I de her kommuner bor der i forhold til indbyggertal procentvist flest medlemmer af Finansforbundet Solrød 2,5 Greve 2,5 Vallensbæk 2,4 Dragør 2,2 Egedal 2,1

Aarhus

HER BOR FÆRREST I de her kommuner bor der i forhold til indbyggertal procentvist færrest medlemmer af Finansforbundet Slagelse Læsø Odsherred Kalundborg Langeland

2,1 - 2,5% finansfolk Solrød 2,5 Greve 2,5 Vallensbæk 2,4 Dragør 2,2 Egedal 2,1 Allerød 2,1 1,6 - 2 % finansfolk Silkeborg 2,0 Glostrup 1,8 Roskilde 1,8 Høje-Taastrup 1,7 Tårnby 1,7 Ballerup 1,6 Lejre 1,6

København

1,0 0,6 0,6 0,5 0,5

1,1 - 1,5 % finansfolk Lyngby-Taarbæk 1,5 Køge 1,5 Frederiksberg 1,5 Hørsholm 1,5 Furesø 1,5 Herlev 1,5 Rødovre 1,4 Christiansø 1,4 Hvidovre 1,4 Aabenraa 1,4 0,1 - 0,5 % finansfolk Skanderborg 1,4 Fredericia 1,3 0,6 - 1 % finansfolk Frederikssund 1,3 Aalborg 1,3 1,1 - 1,5 % finansfolk Gentofte 1,3 1,6- 2 % finansfolk

Over 2,5 % finansfolk

Odense

Middelfart 1,2 Mariagerfjord 1,2 Jammerbugt 1,2 Albertslund 1,2 Rudersdal Fredensborg 1,2 Gladsaxe 1,2 Rebild 1,2 Ringsted 1,2 Skive 1,1 Ringkøbing-Skjern 1,1 Næstved 1,1 København 1,1 Brøndby 1,1 Brønderslev 1,1 Helsingør 1,1

Herning 1,1 Hillerød 1,5 Hjørring 1,1 Holbæk 1,1 Holstebro 1,1 Lemvig 1,1 Randers 1,1 Vesthimmerlands 1,1 0,6 - 1 % finansfolk Aarhus 1,0 Vejle 1,0 Thisted 1,0 Morsø 1,0 Kolding 1,0 Ikast-Brande 1,0

Odense 1,0 Ishøj 1,0 Favrskov 1,0 Frederikshavn 1,0 Slagelse 1,0 Esbjerg 0,9 Fanø 0,9 Gribskov 0,9 Faxe 0,9 Haderslev 0,9 Odder 0,9 Sønderborg 0,9 Horsens 0,9 Syddjurs 0,9 Varde 0,9 Viborg 0,9

Assens 0,8 Billund 0,8 Vordingborg 0,8 Guldborg sund 0,8 Hedensted 0,8 Faaborg-Midtfyn 0,8 Stevns 0,8 Struer 0,8 Norddjurs 0,8 Samsø 0,8 Ærø 0,7 Vejen 0,7 Nyborg 0,7 Svenborg 0,7 Nordfyns 0,7 Halsnæs 0,7

Kerteminde 0,7 Lolland 0,7 Sorø 0,7 Tønder 0,7 Bornholm 0,6 Læsø 0,6 Odsherred 0,6 0,1 - 0,5 % finansfolk Kalundborg 0,5 Langeland 0,5

FINANS Maj 2019

HVEM ER DE FINANSANSATTE? Magasinet Finans har undersøgt hvem Finansforbundets medlemmer er. Svarene har vi givet anonymt til den erfarne livsstilsekspert Henrik Byager og bedt ham om at gætte, hvilket fagforbund, der er tale om. Det tog ham længere tid, end han havde regnet med

KENDER DU TYPEN? Vidste du at

• Seks ud af ti bor i enfamilieshuse, knap hver fjerde i etageboliger og hver ottende i række-, kæde- eller dobbelthuse

• Knap hver syvende (12,4 plus 1,4) ejer et sommerhus – ikoner for sommerhus

Af Berit Villadsen

”Jeg var på rundtur, det var jeg sgu. Især det med, at man kan samle og organisere folk med forskelligt uddannelsesniveau og så alligevel have pæne og solide mennesker. Hvem søren er det? Men da det så kom, så tænkte jeg – ja, selvfølgelig!” Udbruddet kommer fra den erfarne livsstilsekspert Henrik Byager, efter at han i tre kvarter har forsøgt at gætte sig frem til, hvem Finansforbundets godt 53.000 medlemmer er ud fra input fra Magasinet Finans’ udsendte. Input, som kommer fra Magasinet Finans’ nye kortlægning af medlemmernes bopæl og en Conzoom-undersøgelse.

Amagerbrogade er populær Kortlægningen viser, at Finansforbundets medlemmer bor over hele landet. Ni ud af de ti mest populære veje blandt medlemmerne ligger i hovedstadsområdet, kun Ceres Byen i Aarhus stikker ud. Henrik Byagers første clue i gættelegen var, at den mest populære vej blandt medlemmerne er Amagerbrogade, som primært består af etageejendomme. ”Amager og Amagerbrogade er et sted, som har været igennem en fuldstændig dramatisk transformation igennem de sidste 15-20 år. Området har udviklet sig fra at være en slags forstadsvej til København, som er kantet, kulørt og folkelig på den rustikke måde, til at være et nyt hipt område, hvor mange yngre, ressourcestærke børnefamilier flytter hen. Det, der trækker ved at bo

i etageejendom, er, at du har hele verden uden for din gadedør, og det er rigtig mange mennesker interesserede i nu”.

Det gode liv uden for byen En etageejendom på Amagerbrogade er dog ikke den almindelige bolig for Finansforbundets medlemmer. Knap 24 procent bor i etageboliger, mens hele 60 procent af medlemmerne bor i enfamiliehuse typisk i forstæderne og i større og mindre provinsbyer. Og det vidner ifølge Henrik Byager om et højere indkomstniveau blandt medlemmerne, som sammenlignet med den gennemsnitlige dansker er overrepræsenteret i den højere middelklasse og overklasse. ”Uden for de store byer er den mest foretrukne og efterstræbte livsform at få eget hus, egne børn, egen græsplæne. Og når du befinder dig i den højere middelklasse og har et godt arbejde og en sød kone eller mand, kan du også få lov til at købe et dejligt hus på en god vej. Den livsform har enormt mange kvaliteter, og man har ikke lyst til at bryde den op, hvis først man har skabt en god familie, børnene har fundet en god skole, man er glad for håndboldklubben og alt det, man kan tilbyde der”. Flest bosætter sig i Solrød Region Sjælland er den region, som har flest finansansatte boende. De tre mest populære kommuner er i prioriteret rækkefølge Solrød, Greve

• Næsten syv ud af ti (68 %) medlemmer er gift, hvor det i resten af DK kun er hver anden

• Knap seks ud af ti er par, halvdelen af parrene har børn

• Godt fire ud af ti er singler - godt hver tredje single har ikke børn

• Hver sjette driver virksomhed på hjemmeadressen

• Mere end hver tredje har en tyverialarm i hjemmet

KENDER DU TYPEN?

FINANS Maj 2019

og Vallensbæk, og det var de også for ti år siden, hvor Magasinet Finans foretog en tilsvarende kortlægning af medlemmernes bopæl. Dengang var Vallensbæk Kommune den mest populære kommune med 2,9 procent finansfolk efterfulgt af Greve med 2,8 procent finansfolk og Solrød med 2,7 procent finansfolk. Siden 2009 er procenten af finansansatte i kommunerne generelt faldet, Dragør Kommune er en af de få kommuner, som har fastholdt sin andel.

Motion giver status og succes Medlemmerne er generelt mere veluddannede end resten af befolkningen. Knap 46 procent af medlemmerne har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse sammenlignet med kun godt 36 procent af den danske befolkning som helhed. De er generelt velorienterede, læser mere end gennemsnittet og gerne en af de større morgenaviser. Derudover er de aktive i deres fritid, glade for gør det selv-projekter, bruger meget tid i haven og dyrker mere sport og motion end gennemsnittet. ”Der er mange drivere i at røre sig og få motion. Det spiller alt sammen ind til det, som man ser som efterstræbelsesværdigt i et moderne liv, der handler om at være sundere, stærkere, smukkere og slankere. Kost og motion er en af de stærkeste motivationsfaktorer, som er afgørende for, hvordan vi ser os selv som mennesker og vurderer vores egen status og succes”.

STJERNETEGN I %

VIDSTE DU AT:

Tyren (9,4) Vædderen (9,2)

7 ud af 10 dyrker sport/motion

Tvillingerne (8,9) Fisken (8,8) Krebsen (8,5)

5 ud af 10 går i haven

Løven (8,4) Jomfruen (8,3) 3,5 ud af 10 læser faglitteratur Vægten (8,1) Vandmanden (8,1) Skorpionen (7,9)

5 ud af 10 bager selv

Stenbukken (7,3) Skytten (7,1) 4 ud af 10 læser tidskrifter

Top 10 fødselsår 1966 1965 1967 1960 1964 1961 1963 1959 1962 1958

(1685 medl.) (1619 medl.) (1505 medl.) (1444 medl.) (1438 medl.) (1393 medl.) (1311 medl.) (1297 medl.) (1254 medl.) (1222 medl.)

1 ud af 10 syr/broderer/strikker eller hækler PODCAST

Hør Henrik Byager kloge sig på de finansansatte

En branche i forandring Byager nåede vidt omkring i gættelegen lige fra læger og sygeplejersker over arkitekter og ingeniører til bygningskonstruktører og farmaceuter, før han landede det rette sted. ”Det kører bedre for dem – hele vejen rundt. Det kan man høre. De tjener lidt mere end gennemsnittet, er gift, bor i hus og går i haven mere – alt det, man forbinder med et godt liv. De er ordentlige, pligtopfyldende og forhåbentlig også glade mennesker. Og da du nævnte, at teknologien har erstattet forskellige funktioner, landede jeg på Finansforbundet. Jeg tror ikke, man kan nævne nogen branche, hvor teknologien har ændret sig mere end i den”. ¢

FINANS Maj 2019

KENDER DU TYPEN?

Foto: Niels Hougaard/Ritzau Scanpix

Temaet bygger på en gennemgang af viden fra diverse interne undersøgelser og Finansforbundets medlemsdatabase samt en datasegmenteret Conzoom-særkørsel af medlemmerne i forhold til gennemsnittet af danskerne generelt.

FLEST BOR PÅ AMAGERBROGADE Amagerbrogade er den mest populære adresse blandt Finansforbundets medlemmer. 65 medlemmer bor på gaden. Nogen bor dør om dør, andre deler gulv og loft, og så er der dem, som deler lejlighed og efternavn

Fire deler opgang med hinanden, nogen bor dør om dør og andre deler gulv/loft. Derudover er der seks medlemmer, som deler adresse med et andet medlem, to ud af de tre ”par” deler desuden efternavn. Det viser en gennemgang af 65 af Finansforbundets medlemmers adresser på Amagerbrogade, som er den mest populære adresse blandt Finansforbundets medlemmer. Amagerbrogade er et godt billede på, at Finansforbundets medlemmer er mere mangfoldige end, hvad tallene umiddelbart viser. Størstedelen af medlemmerne bor for eksempel i etplansvillaer, men på Amagerbrogade, som næsten udelukkende består af etageejendomme, bor kun et medlem i hus. Re-

sten bor i etageejendom fra stueetagen og helt op til 9. sal. Ingen af de 65 medlemmer bærer fornavnet Helle og Henrik, som er de mest populære fornavne blandt Finansforbundet medlemmer. Rasmus, Claus, Annie, Camilla og Marianne er de eneste fornavne, der går igen blandt de 65 medlemmer. Transporttiden til arbejde er meget forskellig. En skal til Holte, en anden til Roskilde, andre til Vesterbro, Østerbro eller Nørreport. Og så er der dem, som har deres arbejdsplads på Amager. En ud af de 65 medlemmer er ledig, tre har job uden for sektoren, otte er studerende og 14 er pensionister. Nykredit, Nordea og Danske Bank er

i prioriteret rækkefølge de banker, hvor de fleste af medlemmerne på Amagerbrogade arbejder. Kun et medlem arbejder i BankNordik, som overtog resterne af Amagerbanken tilbage i 2011. Udover diverse banker repræsenterer medlemmerne på Amagerbrogade også virksomheder som JN Data, ejendomsmæglerkæden EDC, værdihåndteringsselskabet Loomis Danmark, værdipapircentralen VP Securitys og nichebanken Merkur Andelskasse. ¢

Gadenavne, hvor der bor flest medlemmer Amagerbrogade, 2300 65 Robert Jacobsens Vej, 2300 50 Gammel Kongevej, 1850 42 Islands Brygge, 2300 39 Ceresbyen, 8000 38 Finsensvej, 2000 33 Peter Bangs Vej, 2000 32 Pladehals Allé, 2450 32 Falkoner Alle, 2000 32 Hvidovrevej, 2650 31

TROMPET

”Vi kiggede på grunde overalt på Sjælland. Så FINANS endte vi egentlig her, fordi det var dejligt tæt på Majvand 2019 og skov. Der var en god infrastruktur med

motorvej og transportmuligheder, og så var det en rimelig pris, havde børneinstitutioner og alt det der”, siger Helle Houborg, som flyttede til Solrød Strand i 1995.

Helle Houborg Bopæl: Solrød Strand Årgang: 1966 Stjernetegn: Vandmand Født og opvokset: I Tårnby på Amager i København Titel: Afdelingsleder i Lean Agile Center of Excellence i BEC i Roskilde. Anciennitet i sektoren: 3 ½ år Uddannelse: Civiløkonom med hovedfag i metode og projekter

Ægteskabsstatus: Gift med Henrik Børn: 2, heraf en hjemmeboende Fritid: Løber, strikker, læser skøn- og faglitteratur, foreningsarbejde og gør-detselv-projekter i hjemmet Drømte om at blive: Fysioterapeut

Transportafstand til arbejde: 20 km Transporttid til arbejde: max 30 min. i bil, en lille time på cykel. Arbejde tur-retur: Forlader typisk matriklen kl. 6.30/7.30 og er retur 16.30/17.30 Garageinteriør: 2 biler, 3 cykler, en værktøjsbænk og en masse træ (skal lave træterrasse i påsken)

FINANS Maj 2019

KENDER DU TYPEN?

HELLE BLEV KOLLEGA MED SIN NABO Helle er et populært navn - også i BEC, hvor 18 bærer navnet. En af dem er Helle Houborg, som blev headhuntet til datacentralen i 2015. Da hun blev tilbudt jobbet, vendte hun det med sin nabo. I dag er de kolleger og følges af og til på arbejde Af Berit Villadsen / Foto: Lars Bertelsen

”Jeg troede, det var telefonfis!” Det fortæller 53-årige Helle Houborg, da Magasinet Finans gør hende opmærksom på, at hun har det mest populære kvindelige fornavn, bor i kommunen med flest kvindelige medlemmer pr. indbygger og tilhører årgang 1966, som er den mest populære årgang blandt Finansforbundets medlemmer. Helle er gift med Henrik, som sjovt nok er det mest populære fornavn blandt Finansforbundets mandlige medlemmer, men han arbejder ikke i sektoren. De mødte hinanden på itarbejdspladsen Olivetti og blev kærester i 1989. Tre år senere blev de gift og købte i 1994 en byggegrund på Hovgårds Alle i Solrød Strand, hvor de bor i dag. På samme tidspunkt købte Finn Svarre Gluud nabogrunden. Og det var Finns dør, Helle bankede på, da hun i 2015 blev ringet op af et headhunterfirma, som tilbød hende at skifte lederjobbet i KMD Data ud med et lederjob i BEC (Bankernes EDB Central) i Roskilde. I dag er Finn og Helle kolleger, dog ikke i samme afdeling. Helle er afdelingsleder i BEC’s Lean Agile Center of Excellence (LACE), men hun har af og til samkørsel med Finn til julefrokost, sociale arrangementer eller hvis bilen for eksempel er lånt ud.

Pendler til Herning Helle og Henrik har ellers to biler stående i garagen. Men det er en nødvendighed, for Henrik pendler til København og Fyn med sit arbejde, og Helle til Roskilde og BEC’s jyske filial i Herning, hvor 6 af Helles 32 medarbejdere sidder. Når Helle er på farten er det gerne med lyd i

Top 5 kvindefornavne: 1. Helle 2. Hanne 3. Susanne 4. Lene 5. Mette *Top tre kvindefornavne for resten af befolkningen er: Anne, Kirsten og Mette.

Se video Flest kvinder hedder Helle

Vidste du, at Solrød, Greve og Egedahl i prioriteret rækkefølge er de trekommuner, hvor der bor flest kvindelige finansansatte pr. indbygger.

ørerne, enten fag- eller skønlitterære lydbøger eller podcast. Og det bliver til en del lydbøger, for parret har sommerhus i Sverige, Henrik familie i Frederikshavn og Helle familie på Fyn. Derudover er Helle en meget aktiv kvinde, der går tur hver dag, løber et par gange om ugen og er engageret i bestyrelsen for den lokale løbeklub og som frivillig i Roskilde Festival fonden. ”Jeg sidder ikke så meget ned og ser næsten aldrig flow TV. Jeg streamer, hvis der er noget bestemt, jeg skal se. Jeg kan godt følge en fodboldkamp, mens jeg arbejder i køkkenet, hvor jeg elsker at sidde. Når børnene er på besøg, hygger vi gerne med brætspil og gode film”, siger Helle Houborg.

Kufferten bliver rullet ud flere gange Når Helle og Henrik holder ferie, er det gerne en aktiv ferie med vandring, riverrafting og kulturelle seværdigheder og Roskilde Festival for Helles vedkommende. Og kufferten bliver gerne rullet ud flere gange på samme tur. Det gør den også i år, hvor sommerferien går til Østeuropa og destinationer som Beograd, Montenegro, Hercegovina, Budapest osv. Parrets børn Christian og Maria har meldt afbud. De har ifølge Helle et max på to kuffertudpakninger på en tur. Selv har hun ingen planer om at skifte arbejdsdestination foreløbigt, og skulle det ske, er den finansielle sektor pt den mest attraktive destination. ”Jeg føler en tilknytning til sektoren nu, og vil gerne blive her. Men ikke for enhver pris. Det er også meget opgaven, det handler om”, siger Helle Houborg. ¢

KENDER DU TYPEN?

FINANS Maj 2019

HENRIKS KONE VAR KUNDE I BANKEN I 1989 var der ingen netbank, og det var måske meget godt, for så havde Birgitte Ringgaard og Henrik Møller måske slet ikke mødt hinanden. To tilfældige møder skulle der til, før den bornholmske bankelev fandt frem til Birgitte i bankens kundesystem. I dag har de to børn, et hus i Vallensbæk og en hund Af Berit Villadsen

Da Henrik Møller skulle starte i den lille landsbyskole i Østermarie på Bornholm var de to, som delte fornavn. Han blev derfor hurtig kendt som Møller. Navnet hang ved - også efter Henrik startede som bankelev i Københavns Handelsbank i Albertslund, hvor han første gang mødte Birgitte Ringgaard, som var kunde i banken. Året var 1989 og allerede dengang havde Birgitte planer om at drikke en kop te med Henrik. Det blev dog først ved deres andet møde i den lokale bager, hvor Henrik hentede torsdagsbrød til afdelingen, at Birgitte inviterede tilflytteren på en kop te. Lettere overrumplet - ikke mindst fordi han havde en erhvervspraktikant med sig – gik Henrik fra bageren med et telefonnummer, men intet navn. ”Jeg kunne heldigvis søge i bankens systemer og se at ud fra telefonnummeret, at der var der to piger på adressen. Den ene var 14 år og den anden lidt ældre og hed Birgitte. Så jeg ringede og spurgte efter Birgitte og sagde, vi kunne godt drikke en kop te sammen. Og nu sidder vi her i Vallensbæk med to børn og en hund”, siger 54-årige Henrik Møller, som er senior rådgiver i Nykredit med speciale i rådgivning af eksport-/ importvirksomheder.

Hvem er Henrik? På familiens postkasse på Løkketoften i Vallensbæk står der både Ringgaard og Møller. Børnene Josefine og Mikkel har fået begge efternavne, men Birgitte og Henrik har beholdt hver sit. Henrik ville egentlig godt have haft Birgittes, men det blev alligevel for underligt at sløjfe

Top 5 mandefornavne 1. Henrik 2. Lars 3. Michael 4. Peter 5. Søren *Top tre mandefornavne for resten af befolkningen er: Peter, Jens og Michael.

Se video Flest mænd hedder Henrik

Vidste du, at Vallensbæk, Solrød og Dragør i prioriteret rækkefølge er de tre byer, hvor der bor flest mandlige finansansatte pr. indbygger

”Møller”, når nu ”Henrik” var udgået blandt venner og bekendte. Parcelhuset på Løkketoften støder op imod ”Skolestien”. Og de tre minutters gang til skolen, som dengang havde et godt renomme, var en afgørende årsag til, at familien i 2004 slog sig ned på adressen. Det samme var den korte distance til svigerforældrene i Albertslund, området og transportmulighederne. Det tager Henrik fem minutter at cykle til Albertslund Station, hvor han hver morgen tager toget på arbejde. På turen dykker han gerne ned i gratisavisen Metroxpress og et par golfinstruktionsvideoer på You Tube. Han er på sin tredje golfsæson og har fire maratonløb i benene. Hvornår det femte skal løbes, er ikke planlagt, men det skal løbes.

Hvad skal vi i København? Henrik elsker friluftsliv og kanoture. Han fisker og går på jagt et par gange om året i familiens skov ved Dueodde Strand. Et par årlige skiture bliver det også til og gerne en sommerferie uden for landets grænser. Sidste år gik turen til Thailand, og den destination overvejer familien at gentage. Fremtiden på Løkketoften er Birgitte og Henrik ikke helt enige om. Nu hvor børnene er blevet store, drømmer Birgitte om at dyrke cafelivet i København, men Henrik har svært ved at se, hvad de vinder ved en flytning. ”Jeg tænker, vi bliver boende i Vallensbæk i det her hus. Men hvis du insisterer på at flytte, så flytter vi selvfølgelig”, siger han med et glimt i øjet til Birgitte. ¢

FINANS Maj 2019

Henrik Møller Bopæl: Vallensbæk Årgang: 1965 Stjernetegn: Fisk Født og opvokset: I Østermarie på Bornholm Titel: Senior Trade Finance Advisor i Nykredit i København Anciennitet i sektoren: 30 år (i Københavns Handelsbank, Danske Bank, BG Bank og Nykredit) Uddannelse: Bankuddannet, en HD i udenrigshandel og en specialistuddannelse inden for bankgarantier

TROMPET

Transportafstand til arbejde: 17 km Transporttid til arbejde: 45 minutter med cykel, S-tog og bus. Arbejde tur-retur: Forlader matriklen kl. 7.35 og er typisk retur kl. 17/17.30 Garageinteriør: 2 biler, 4 cykler, et løbehjul samt nogle gipsplader til nyt loft i huset

”Vi flyttede hertil i 2004. Det var primært fordi Josefine (datter, red), på det tidspunkt skulle til at starte i institution, og vi syntes ikke, at det fremadrettet var attraktivt at bo i Brøndby Strand med en skole med 80 procent tosprogede elever. To af Josefines veninder flyttede samtidig fra området. Så vi valgte at rykke teltpælene op,” siger Henrik Møller.

Fritid: løber, spiller golf, fisker, går på jagt og diverse gør-det-selvprojekter i hjemmet Ægteskabsstatus: Gift med Birgitte Børn: 2 hjemmeboende børn. Drømte om at blive: Ingeniør

ARBEJDSMILJØ

FINANS Maj 2019

Mental sundhed på jobbet betaler sig Hvordan kan virksomheder tage ansvar for at fremme mental sundhed i et digitalt arbejdsliv? Det spørgsmål er Finansforbundet, Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening gået sammen om at finde svar på i projektet ”Digital Future Work Lab” Af Carsten Rasmussen

“For tiden sker der markante ændringer i vores arbejdsliv som følge af digitaliseringen. Samtidig er den mentale nedslidning et område, der vil øges markant, hvis vi ikke tager os af det”. Spørgsmålet er, hvordan vores mentale sundhed bliver udfordret i et digitalt arbejdsliv, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, om baggrunden for et nyt fælles projekt støttet af Velliv Foreningen mellem Finansforbundet, Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Projektet er gået i luften under navnet ”Digital Future Work Lab – Mental sundhed på fremtidens digitale arbejdspladser”. Digitaliseringen spiller en særlig rolle i vores moderne arbejdsliv. Det er nemlig på grund af digitaliseringen, at vi har mulighed for at arbejde uden for tid og sted. Vi kan være på 24/7. ”Digitalisering skaber en masse muligheder, men den påvirker os også mentalt på nogle områder, som der er behov for at skabe mere viden om – ikke kun for os i finanssektoren, men i høj grad også for andre brancher og virksomheder”, siger Michael Budolfsen.

”Vi er sociale dyr” Mental sundhed handler om at have det godt med sig selv og sit liv – og om hver dag at kunne trives i samspil med andre mennesker. Dette projekt har fokus på den mentale sundhed i arbejdslivet, og derfor er der fokus på, hvad der henholdsvis fremmer trivsel

og forebygger den arbejdsrelaterede stress. Når det gælder forståelse af digitalisering i samspil med mennesker er finanssektoren oplagt som studieobjekt, for det er måske den sektor, der er længst fremme med digitalisering af arbejdsprocesser og med omstilling i måden at organisere arbejdet på: ”Hvad sker der egentlig på en arbejdsplads med free seating, hvor du hver morgen skal finde dig et ledigt skrivebord uden at vide, hvem du skal sidde sammen med? Eftersom vi mennesker jo fra naturens side er sociale dyr, får det betydning, når ledelsen indfører free seating, hvor du reelt ikke har nogen faste sociale holdepunkter blandt dine kolleger. Det betyder noget for vores fundamentale trivsel og mentale velbefindende”, siger Michael Budolfsen og fortsætter: ”Jeg ynder gerne at sige, at vi er hinandens arbejdsmiljø, netop for at understrege, at de fleste tilfælde af dårlig trivsel opleves af den enkelte, men at løsningerne findes i fællesskabet – eller i flokken, om man vil”.

Hvad er mental sundhed? WHO definerer mental sundhed som ”en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt og er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet”.

FINANS Maj 2019

Med digitaliseringens hastige indtog på de finansielle arbejdspladser er Michael Budolfsen overbevist om, at projektet Digital Future Work Lab kan hjælpe os med at forstå digitalisering og ny teknologi i samspil med mennesker på arbejdspladser, hvor målet ikke kun går ud på at tilstræbe optimal produktivitet, men også at øge medarbejdernes trivsel og kreativitet.

Fra stress til trivsel I de seneste ti år er antallet af medarbejdere, der rammes af helbredstruende stress, i den finansielle sektor stille og roligt steget og har nu nået et niveau på 23 procent. Midt i en kæmpe teknologisk transformation møder mere end 70.000 mennesker hver dag ind på en arbejdsplads, hvor der bliver brug for nytænkning, i forhold til hvordan vi indretter vores arbejdsliv og vore arbejdspladser, hvis vi skal sikre medarbejdernes fundamentale trivsel og mentale velvære i deres arbejdsliv. ”Vi håber at finde løsninger på, hvordan vores medlemmer i højere grad kan bruge digitaliseringsmuligheden til at blive inddraget i udviklingen af deres arbejdspladser. Det handler om for ledelsen at være bevidst om, at medarbejderne besidder ’ekspertviden’, i forhold til hvad der fungerer og ikke fungerer i deres arbejde. Denne ’ekspertviden’ beskrives også som ’tavs viden’, og dette projekts fornemmeste mål er at blive klogere på, hvad det rummer

”Digitalisering skaber en masse muligheder, men den påvirker os også mentalt på nogle områder, som der er behov for at skabe mere viden om”

ARBEJDSMILJØ

af muligheder, hvis man på virksomhederne lykkes med at gøre ’tavs viden’ til ’aktiv viden’”, siger Michael Budolfsen.

Best practice Digital Future Work Lab vil helt grundlæggende bygge på forsknings- og videnbaseret forståelse af mental trivsel og arbejdsmiljø. Tanken er at udforske nye måder at organisere arbejdet på med udvikling af jobfunktioner og med anvendelse af digitale teknologier. I en række eksperimenterende laboratorieforløb vil ledere og medarbejdere fra forskellige virksomheder mødes om at udforme og designe deres arbejdspladser på måder, der fremmer trivsel og mental sundhed. ”I den finansielle sektor er både ledelse og overenskomst indrettet til 8-16-samfundet. Måske vil projektet kunne sige noget om, hvordan man kan indrette arbejdspladserne på en ny og anderledes måde”, siger Michael Budolfsen. ¢

Velliv

Michael Budolfsen næstformand i Finansforbundet.

Velliv Foreningen vil bidrage til, at danskerne trives og har mentalt overskud og er i stand til at indgå i positive fællesskaber både på arbejdet og i privatlivet – hele livet. Det gør den via almennyttige uddelinger, der kan styrke den mentale sundhed for erhvervsaktive i den private sektor og i overgangen fra arbejdsliv til ældreliv. Se mere på vellivforeningen.dk

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Maj 2019

”Undervisningen var meget nytænkende og up to date”, siger privatrådgiver Stephanie Rohloff

DE OMSTILLER SIG I Alle 110 medarbejdere i Salling Bank har været eller skal på kursus i digital omstilling via Finanskompetencepuljen. Dagens kursus, hvor Magasinet Finans er med, er for 13 privatrådgivere på hovedkontoret i Skive Af Naja Schyberg Petersen / Foto: Martin Dam Kristensen

Hen på eftermiddagen skinner solen skarpt ind ad vinduerne på anden sal i Salling Bank og blænder én af kursisterne. Dagens kursusdeltagere på hovedkontoret i Skive er bankens privatrådgivere. Og denne mandag den 18. marts er det deres tur til at være på kursus i digital omstilling. Et forløb, som alle bankens medarbejdere skal igennem. ”Kurserne er en del af den naturlige udvikling, og vi skal have alle til at forstå, hvad vi vil med digitaliseringen”, siger bankdirektør Peter Vinther Christensen.

”Den excellente kunderelation – i en digital hverdag” er titlen på kurset, hvor privatrådgiverne deltager. ”Hvilke konkrete handlinger kan skabe den gode digitale oplevelse for den skeptiske kunde?” Spørgsmålet står øverst på én af de A3sider ude på de mindre borde, som står ved hver af mødelokalets ydervægge, og hvor rådgivere sidder fordelt i tre grupper. Opgaven består i, at grupperne skal svare på spørgsmål, i forhold til hvordan de vil håndtere hver af de seks kundear-

ketyper. (Se artikel om arketyper i Magasinet Finans nummer seks fra 2018).

Del af naturlig udvikling Gennem de seneste 10 til 15 år har Salling Bank haft et målrettet fokus på at være med i førerfeltet på det digitale område. De har i banken kortlagt deres processer for at finde ud af, hvad og hvor meget der kan digitaliseres. ”Vi ønsker at ekspandere vores forretning ved hjælp af den digitale omstilling. En digitaliseret proces gør, at vi kan få flere kunder, og hvis vi ved hjælp af robotter kan fjerne en masse papirarbejde, betyder det, at vi kan få mere tid til kunderne”, siger Peter Vinther Christensen og uddyber: ”Det er ikke meningen med den digitale omstilling, at kunder skal møde robotter, når de kommer til banken, eller at vi skal spare penge. Robotterne skal assi-

FINANS Maj 2019

ARBEJDSPLADSEN

”Det er sundt for en arbejdsplads, at alle er sammen om et projekt”, siger bankdirektør Peter Vinther Christensen.

FÆLLESSKAB stere vores medarbejdere, hvorfor vi kalder dem digitale assistenter”.

Vigtigt med transparens Transparens er et nøgleord i Salling Bank. Peter Vinther Christensen fortæller, at hvis han nogensinde skulle bygge en fysisk model af banken, så ville han bygge den af glas. ”Alt hvad vi laver, skal til enhver tid kunne tåle dagens lys, og med åbenhed og transparens kan vi bevare kundernes tillid. Nøjagtig det samme gælder i relation til medarbejderne”, siger han. Ud fra den tilgang udgiver banken et specifikt månedligt nyhedsbrev om digitaliseringsarbejdet til medarbejderne. Her orienteres medarbejderne om, hvad der sker, og hvor langt banken er i den digitale omstilling. ”Vi har mange dygtige medarbejdere, som er gode på det teknologiske område.

Men det er også vigtigt at have en god kommunikation om, hvilken retning og hvilket formål der er med det, vi laver. Derfor har det været vigtigt for os at have transparens og kommunikation om vores digitale udvikling”, siger bankdirektøren. Kurserne i digital omstilling omtaler han som sit hjertebarn og tilføjer, at formålet med kurset blandt andet også er, at alle i banken får en fælles forståelse af begreber i forbindelse med den digitale omstilling. Det skal hjælpe dem med bedre

133 år Salling Bank blev stiftet den 20. maj 1876 og er en selvstændig og uafhængig lokalbank. Der er cirka 110 ansatte fordelt på hovedkontoret i Skive og i filialer i Nykøbing Mors, Viborg og Vinderup. Seneste årsregnskab fra 2018 viser et overskud på 33,6 millioner kroner.

at kunne tale sammen om bankens ambitioner, og hvad de vil med omstillingen, hvilket også giver en tryghed for medarbejderne. ”Det gør det også muligt for medarbejderne at melde ind, når de får ideer til noget, som kan forbedres eller digitaliseres”, siger Peter Vinther Christensen. Sammen om projektet Det har aldrig været tanken, at kun nogle af medarbejderne skulle have efteruddannelse og deltage i kurset i digital omstilling. ”Jeg tror, at det er sundt for en arbejdsplads, at alle er sammen om et projekt”, siger Peter Vinther Christensen og tilføjer, at det er det største projekt, de endnu har haft i banken – netop fordi alle medarbejdere er med. Privatrådgiver Stephanie Rohloff er en af dagens kursister. Hun har været ansat i banken i et halvt års tid og har tid-

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Maj 2019

ligere været ansat i Nordea. For hende har det en positiv betydning, at hele banken skal igennem kurser i digital omstilling. ”Jeg er helt klar på, at alle skal igennem kurset – den digitale udvikling er jo noget, som sker for alle i banken. Det gør også noget særligt, at det er et fælles projekt”. Også tillidsmand Dorthe Skovby ser positivt på det fælles projekt. For når alle er med på efteruddannelse, så ved alle, hvilken retning banken ønsker. ”Det giver god mening, at man vælger, at alle i banken skal have samme efteruddannelse. På den måde sikrer vi, at vi har samme tankegang med hensyn til digitalisering og fremtiden. Hvem skulle i givet fald også vælges fra?” siger hun, der foruden at være tillidsmand er boligchef i banken. Dorthe Skovby har været ansat i Salling Bank gennem 32 år og fortæller, at der i banken tænkes trivsel ind i arbejds-

dagen, hvilket gør det til en god arbejdsplads at være ansat på. ”Salling Bank er en arbejdsplads, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor det er nemt at komme med input til ledelsen. Og vi har en størrelse, som gør, at alle kender alle. Det er ikke et sted, man sådan lige render fra”.

Arketyper vil det digitale Det er første modul af kurset for de 13 privatrådgivere. Kurset består af to moduler plus forberedelse, som rækker fra klokken 9 til 16 over tre dage. Underviseren er Anders Nørgaard fra Finanssektorens Uddannelsescenter. Han understreger i undervisningen, at arketyperne blandt andet viser forskellige kunders holdninger til det digitale og den finansielle branche, men at de ikke bør bruges til at sætte kunderne i kasser. I stedet kan viden om arketyperne bru-

”Jeg er helt klar på, at alle skal igennem kurset – den digitale udvikling er jo noget, som sker for alle i banken” Privatrådgiver Stephanie Rohloff ges til at styrke rådgivernes nysgerrighed på kundernes holdninger, fortæller Anders Nørgaard. Eksempelvis vil alle arketyperne gerne det digitale, men idet de har forskellig erfaring og nysgerrighed på det nye, bør rådgiverne derfor tilpasse deres adfærd efter den enkelte arketypes udgangspunkt. ”Det er et af de største læringspunkter for jer som rådgivere. Derfor er det vigtigt, at I er nysgerrige med hensyn til de-

HVILKEN IS VIL DU HELST HA’?

DU HAR I HVERT FALD FLERE PENGE TIL AT FORSØDE SOMMERFERIEN, HVIS DIN VIRKSOMHED HAR OVERENSKOMST MED FINANSFORBUNDET. SÅ ER DIT FERIETILLÆG NEMLIG 3,25 PROCENT. EN STOR DEL AF DET PRIVATE ARBEJDSMARKED FÅR BLOT EN PROCENT I FERIETILLÆG.

PÅ VORES JOBBEREGNER KAN DU SE, HVAD DIN OVERENSKOMST ER VÆRD I KRONER OG ØRE.

FINANS Maj 2019

res digitale erfaring og guider hver af arketyperne efter, hvad de har behov for”, siger Anders Nørgaard til forsamlingen. ”Det handler om at guide kunderne, ellers mister I dem. Og stol på jeres digitale løsninger, for de er gode, og kunderne vil dem gerne. Men I skal være med til at guide dem til at bruge løsningerne”, tilføjer han.

Genkende arketyper Stephanie Rohloff fortæller, at de på hendes tidligere arbejdsplads i Nordea også var langt fremme med den digitale udvikling. Hun var derfor lidt bekymret for, om undervisningen på kurset ville blive meget af det samme, som hun allerede kendte til. ”Men jeg har ikke kedet mig på kurset. Undervisningen var meget nytænkende og up to date”, siger hun. Undervisningen om kundearketyperne gjorde et særligt indtryk på Stephanie Rohloff. Smilende fortæller hun, at hun har kunnet genkende flere af arketyperne i sine egne kunder. ”Vi ved godt, at kunderne er forskellige, men at man kan inddele dem på det niveau, som man har gjort, gjorde indtryk på mig. Det er også lidt sjovt, at man kan se tilbage på sine kundemøder i sidste uge og genkende, hvilke typer de er, eller at man kan genkende sig selv i typerne”, siger Stephanie Rohloff og tilføjer, at nogle kunder godt kan virke til at have mere end én arketype i sig. Muligt gennem pulje Kurserne for de 110 ledere, rådgivere og øvrige medarbejdere i Salling Bank gennemføres af Finanssektorens Uddannelsescenter og er blevet muligt gennem Finanskompetencepuljen. ”Vi har haft enorm glæde af kompetencepuljen, som vi også tidligere har benyttet til uddannelse af kunderådgiverne i “Det digitale møde” via for eksempel Skype. Uden kompetencepuljen havde det ikke været muligt med uddannelse af alle i banken”, siger Peter Vinther Christensen. Andet modul for kurset for privatrådgiverne afholdes den 20. og 21. maj. ¢

ARBEJDSPLADSEN

SOMMERSKOLE AUGUST 2019:

HVIDVASKLOVGIVNING OG STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Drømmer du en gang imellem om at gå i dybden med et emne? Nu har du chancen. Brug fem dage i august, og giv dig selv nye kompetencer, der er efterspurgte i fremtiden. Vælg mellem to spor:

4FORSTÅ HVIDVASKLOVGIVNINGEN 4STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING I NYE TIDER Tid og sted for begge spor 12. – 16. august 2019 Finansforbundet, København Alle fem dage kl. 9-17 Læs mere Finansforbundet.dk/sommerskole eller scan koden

KAPITALFORVALTNING

FINANS Maj 2019

Brug for flere kvinder Mænd med slips tegner i høj grad billedet. Men kunderne ligner ikke hinanden, så det bør rådgiverne heller ikke gøre, siger Helle Snedker, der er partner og kundedirektør i Formuepleje Af Birgitte Aabo / Foto: Sisse Stroyer

”Det er smadderærgerligt, at der ikke er større diversitet på det her område”. Kundedirektør og partner i Formuepleje Helle Snedker ønsker sig flere kønsfæller i branchen. Det vides ikke, nøjagtig hvor mange

kvinder der er i dansk kapitalforvaltning, men at de er i klart undertal, er der ingen tvivl om. ”Traditionelt har det været sådan i bankerne, at var man ikke hankøn og i jakkesæt, så var kapitalforvaltning ikke

noget, man skulle blande sig i”, konstaterer hun. Det er efter hendes mening helt forfejlet, for kunder med formue er en broget skare med vidt forskellig baggrund, og skal man imødekomme deres be-

”Traditionelt har det været sådan i bankerne, at var man ikke hankøn og i jakkesæt, så var kapitalforvaltning ikke noget, man skulle blande sig i”, siger Helle Snedker.

FINANS Maj 2019

hov, skal der også være mange forskellige profiler blandt rådgiverne. Når Formuepleje holder introduktionsmøder, sender man derfor typisk to forskellige rådgiverprofiler. ”Nogle kunder foretrækker at have kontakt med den stærkt analytiske rådgiver, mens andre lægger mere vægt på en mere empatisk rådgivning. Jeg vil ikke generalisere, men nogle af de kompetencer, der efterspørges, ligger måske mere til kvinder”, siger Helle Snedker, der også er med i netværket Kvindeøkonomien, der arbejder for at få kvinder til at interessere sig for økonomi. ”Der bliver stadig flere kvinder, der står med en formue. Fordi de selv har skabt den, eller om ikke andet, når lillefar stiger til himmels, fordi kvinder typisk lever længere. Det er et dårligt tidspunkt at sætte sig ind i det økonomiske, så vi arbejder for, at kvinder selvfølgelig skal interesse sig for økonomi”.

Kvinder efterspørges Kvinder foretrækker naturligvis ikke nødvendigvis kvinder, men Helle Snedker har oplevet, at kvindelige investorer specifikt efterspørger kvindelige rådgivere. ”I det hele taget er der, i en tid med fokus på blandt andet bæredygtighed og mangfoldighed blandt investorerne, stadig større behov for, at vi bliver flere kvinder i branchen. Men det kræver et bevidst arbejde med at fremme talent og opfordre kvinderne til at melde sig på banen i sektoren”, vurderer hun. ”For når du ser ind i et miljø, hvor der kun er mænd, som ligner hinanden, er det sværere at tro på, at det er noget for dig som kvinde”. For sit eget vedkommende var 49-årige Helle Snedker dog aldrig afskrækket af udsigten til at være i en mandsdomineret branche: ”Jeg lagde ud med i skoletiden at gå i en lille klasse på Samsø, hvor vi kun var fire, og de tre andre var drenge. Og faget tiltrak mig. Det er interessant arbejde, man kommer i kontakt med spændende mennesker, eksempelvis mange, som har forfulgt og udlevet deres drømme og skabt virksomheder”. ¢

KAPITALFORVALTNING

Over 2.000 arbejder med at forvalte kapital Selv om København stadig er Nordens hovedstad for kapitalforvaltning, skal der arbejdes for at bevare positionen Af Birgitte Aabo

Danskerne er dygtige til at forvalte kapital. Det ry har været med til at hjælpe dansk kapitalforvaltning til at eksportere sin kompetence især i nordisk, men også i europæisk sammenhæng. Kapitalforvaltning er sågar blevet omtalt som sektorens største guldåre, og nettoindtægterne hos de største danske kapitalforvaltere er steget støt i de senere år. Men der skal arbejdes for at bevare og styrke branchen, specielt efter de mange hvidvasksager, siger chefkonsulent Kåre Valgreen fra interesseorganisationen Finans Danmark. ”København er stadig Nordens hovedstad for kapitalforvaltning, men rammerne for at bevare den position har været svækket af de mange sager, der har belastet sektoren. Det kan være svært at vide, i hvilket omfang det påvirker internationale kunder, og vi arbejder for at skille tingene ud fra hinanden, så sagerne ikke påvirker vores ry i forhold til kapitalforvaltning”.

Knaster i loven Der er også noget at arbejde med lovgivningsmæssigt for Finans Danmark både på lands- og på EU-plan: ”Herhjemme arbejder vi for at øge danskernes bevidsthed på området og give hele området et løft. Det skulle gerne betyde flere job”, siger Kåre Valgreen. Mere end 2.000 mennesker er allerede beskæftiget direkte med kapitalforvaltning herhjemme foruden adskillige tusinde flere, som arbejder med relaterede områder.

På EU-plan er det især ønsket om fælles internationale retningslinjer for kapitalforvaltning, der fylder. ”Det er vigtigt i en konkurrencesituation, hvor vi i dag i princippet er i konkurrence med kapitalforvaltere ikke bare i Europa, men i hele verden”. I Europa er der over 4.000 kapitalforvaltere, der tilbyder deres service, heraf 50 i Danmark. Alligevel er der ingen grund til at være bange for konkurrencen, siger Kåre Valgreen: ”Selv om vi har stadig flere at konkurrere med, står vi os godt mod resten af verden på det her felt, specielt når vi får rammerne helt harmoniseret med resten af EU. Der er stadig nogle rester af dansk lovgivning, som giver lidt knaster”. Som eksempel på en knast nævner chefkonsulenten uens momsregler for investeringsfonde i EU: ”Dem ville vi gerne have harmoniseret, så vi står lige i konkurrencen med resten af EU”.

Halvanden gang BNP Kapitalforvaltning er i vækst i hele Europa, viser de seneste tal, som blev offentliggjort i september i en rapport fra EFAMA – European Fund and Asset Management Association – med data fra udgangen af 2016. England, Frankrig og Tyskland sidder på over 60 procent af kapitalforvaltningen i Europa, men Danmark fremhæves som et af de lande, der er stærke på området i forhold til deres størrelse. Omkring 1,7 procent af det europæiske marked for kapitalforvaltning sidder vi på. At Danmark har ret godt fat i kapitalforvaltningen, kan også illustreres af, at der forvaltes mere end 3.000 milliarder kroner på dansk jord – svarende til halvanden gang det danske bruttonationalprodukt. Udenlandske investorer har placeret knap 1.100 milliarder kroner til forvaltning på dansk jord. ¢

KOMPETENCER

FINANS Maj 2019

Du skal løbende lære nyt Nye former for digital læring kan være med til at bygge bro mellem ansattes kompetencer og de nye digitale teknologier, siger konsulent Hanne Shapiro og advarer mod at blive for tynd i kompetencen Af Carsten Rasmussen / Illustration: Mikkel Henssel

Ja, det handler om dine kompetencer igen. For som nævnt før på dette sted starter vi alle i jobbet efter endt uddannelse med en portion nye kompetencer, men undersøgelser viser, at mange faktisk ikke får brugt deres kompetencer, for det handler også om arbejdsorganisering og udvikling i jobbene. I finanssektoren går det rigtig hurtigt, og det handler ikke kun om teknologier som chatbots, cloud, RPA og kunstig intelligens, men også om at alle løbende får brug for nye kompetencer i arbejdslivet, siger konsulent Hanne Shapiro: ”Teknologierne giver medarbejderne flere muligheder for at arbejde med mere værdiskabende opgaver i en mere tværfaglig organisering, og det kræver kompetencer, som rækker ud over traditionelle finansfaglige kurser og it-kurser”, siger hun. Der er et stigende behov for at koble kompetenceudvikling tættere til arbejdsopgaver og til morgendagens satsninger, hvor indholdet bliver andet og mere end alt det faglige. Det at holde kompetencerne ved lige er andet og mere end kursusaktivitet, for det er også vigtigt, at nye kompetencer kommer i spil, siger Hanne Shapiro: ”Hvis du ikke fysisk bruger kroppen, sker det samme, at du bliver tynd i kompetencen”.

Agil tilgang Skal du kunne følge med, er du nødt til løbende at lære nyt. Uanset om du sidder i it-servicefunktion, i kundevendt eller i udviklingsfunktion, har du brug for opkvalificering i en digital og mere agil finansiel sektor. ”Hvis efteruddannelse skal kobles til udvikling i jobbet, skal den enkelte medarbejder gøre sig overvejelser om sit arbejdsliv, hvad man er god til, og hvad man brænder for, mens lederen må tage på sig systematisk at sparre med sine ansatte om det”, siger Hanne Shapiro. Selv om der er mange muligheder for at lære igennem projektdeltagelse og tværfaglige agile team, er efteruddannelse fortsat rigtig vigtigt, fordi det kan understøtte virksomhedernes mere agile og teambaserede tilgang til opgaver i finanssektoren. Analyser af danske og internationale finansielle virksomheder viser, at mange i deres mindset og udviklingstilgang bevæ-

ger sig fra et produktperspektiv til et kunde- og efterspørgselsperspektiv. Men hvordan oversættes det til efteruddannelse, og hvor kan man gå hen, hvis man vil lære mere om mindset og adfærd i en mere digital finansiel verden? Hanne Shapiro er i samarbejde med Finansforbundet i færd med at undersøge, hvor i verden der er relevante uddannelsesinstitutioner og leverandører inden for nogle af de nye tværfaglige kompetenceområder, som i dag kun i begrænset omfang er en del af udbuddet hos de øvrige udbydere af finansiel efteruddannelse og kursusaktivitet.

Digitale læringsformer ”Uden for Danmarks grænser kan du finde digitale læringsformer, som anvender en meget forskellig pædagogik, alt efter om du går efter en specifik færdighed, eller du søger kompetencer inden for designtænkning med henblik på at kunne inddrage brugernes perspektiv”, siger Hanne Shapiro og peger på, hvordan IDEO tilbyder et modulbaseret kursus, hvor deltagerne afprøver metoden i praksis sammen med kolleger. MOOC-platformen Coursera tilbyder et onlinekursus med titlen ”Innovative Finance: Hacking finance to change the world”. Nordea har entreret med onlineplatformen Udemy, som tilbyder tusindvis af færdighedsorienterede kurser. I Nykredit har man gode erfaringer med simuleringen Atlas Bank i ledertræning i relationelle kompetencer og adfærd. I Danmark har vi gode master- og diplomprogrammer, men de er lange og kræver, at man er til stede, fortæller Hanne Shapiro: ”Det hænger igen sammen med, hvad det er, man skal lære, og hvilken faglighed man i forvejen har at stå på, når man skal orientere sig videre. Vi mangler nogle kortere forløb, som den enkelte selv kan stykke sammen”. Hun mener, at virksomhederne og deres HR med fordel kan orientere sig i udbuddet af MOOC’s (massive online open courses) og andre onlinetilbud, der kan kobles tæt til arbejdspladsens opgaver og i dialog med ledelsen skabe en bedre sammenhæng mellem læring og anvendelse af nye kompetencer i jobbet. ”Selvom flere onlineforløb er gratis eller koster

FINANS Maj 2019

KOMPETENCER

FINANS Maj 2019

meget lidt, medmindre man vil tage en afsluttende eksamen, er det vigtigt at få en dialog med nærmeste leder om, hvordan det kan understøtte et samspil om job, karriere og virksomhedsudvikling”, siger Hanne Shapiro. En gennemgang af et væld af digitale introduktionskurser viser, at der er behov for nytænkning, når det gælder de pædagogiske rammer, siger Hanne Shapiro: ”For eksempel omkring onlinerådgivning vil det være smart, hvis du selv får mulighed for at prøve, hvordan det er at fungere i et virtuelt rum, hvis du er vant til at sidde ansigt til ansigt med kunden”. I Tyskland har man skabt et center for Future of Work under Fraunhofer-instituttet, hvor det er et pædagogisk princip, at virksomheder kan komme ind og afprøve teknologier og nye måder at interagere med kunder på eller nye måder at samarbejde på og i praksis erfare, hvad det betyder for arbejdsorganisering og arbejdsindhold. Med den omstillingshastighed, vi har i finanssektoren, handler det ikke alene om nye kompetencer, men også om

åbenhed over for at få nye kompetencer i spil, så man ikke sidder med de samme opgaver år efter år: ”Risikoen er ellers, at man bliver for smal, og så kan det blive svært at flytte sig og blive tænkt ind ved større organisatoriske ændringer”, siger Hanne Shapiro og tilføjer, at det er en vigtig kompetence at være nysgerrig på de nye teknologiers potentialer. ¢

Brug dine læringsmiljøer • Træning tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed. • Træning er en blanding af formaliseret efteruddannelse, kursusaktivitet og ikkeformaliseret læring for eksempel gennem at få nye opgaver eller deltagelse i projekter. • Spil og simulationer kan bruges til at arbejde med ny praksis i forskellige situationer. • Den enkelte medarbejder har større ansvar for sin egen læring. • Brug karriererådgiverne i Finansforbundet.

Ny viden skal omsættes Mange virksomheder står uden strategiske planer for, hvordan medarbejdere får afprøvet og omsat nye kompetencer på jobbet, siger lektor Ulrik Brandi Af Carsten Rasmussen

Fik du talt med din leder efter kurset? Sikkert ikke! De færreste medarbejdere oplever, at der i høj grad findes procedurer og rutiner for at få omsat og afprøvet den nye viden, de kommer tilbage med fra en efteruddannelse. ”Jo mere understøttende læringsmiljø du kommer tilbage til efter et uddannelsesforløb, jo mere får både du og virksomheden ud af det”, siger lektor Ulrik Brandi fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet. Han forsker i organisationens betydning for de ansattes læring, og han samler viden om, hvordan virksomheder kan arrangere deres læringsprocesser og skabe bæredygtig organisatorisk læring. Forskningen inden for området gør opmærksom på, at overførsel og deling af viden fra formelle læringsaktiviteter til praksis er en udfordrende proces for virksomheder. En af løsningerne på denne udfordring er, at virksomhederne ser på og aktivt udvikle læringsmiljøet i organisationen, så viden og nye kompetencer kommer bedre i spil og gør en positiv forskel for både virksomhedens strategier og den enkeltes/ teamets opgavehåndtering.

En virksomheds behov for nye kompetencer er en sammensat størrelse, og meget afhænger af situationen og de funktioner og opgaver, medarbejderne varetager. Nogle gange kan det være nødvendigt at sende folk på et kursus, hvor de kan tilegne sig nye færdigheder. Men når medarbejderne skal fra en formel læringssituation og tilbage til virksomheden, er det ikke uden problemer at overføre læring på et kursus til arbejdssituationen. Derfor taler Ulrik Brandi om et understøttende læringsmiljø på arbejdspladsen. ”Problemet er ofte, at virksomhederne ingen strategiske planer har for, hvordan medarbejderen og dermed virksomheden får afprøvet og omsat ny viden og nye kompetencer i praksis på jobbet. Det er et miljø, hvor medarbejderne tør eksperimentere og tør fremlægge og afprøve ideer”, siger Ulrik Brandi og tilføjer, at det er vigtigt at få støtte fra en kollega, nærmeste leder eller en supervisor. ”Alt for ofte kommer man tilbage til arbejdet, og så er der måske slet ikke afsat tid til at bruge det nye, man har lært, og så er det i bund og grund spild af penge”, siger Ulrik Brandi og tilføjer: ”Kendsgerningen er, at det, man har lært, ikke glider automatisk ud som en forbedring eller optimering af arbejdsprocesserne af sig selv. Hvis man har været på kursus i nye guidelines for kundemøder, skal man sprede det ud, når man kommer tilbage, for ellers er man hurtigt tilbage i den gamle praksis”, siger Ulrik Brandi. ¢

Vi gør pensionen mere værd Hos Sampension gør vi vores kunders pension mere værd. Det sker gennem nogle af markedets laveste omkostninger og ved at skabe høje afkast. Gode resultater kommer af en dedikeret indsats fra vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikle den enkelte medarbejders kompetencer. Du kan blive en af os... Læs mere på Sampension.dk/job

No.1 PM Software / 2019

DUUOO

Continuous Performance Management

Finanssektorens foretrukne performance management værktøj Duuoo understøtter single sign-on (SSO) via active directory, ADFS, Azure ad, wayf og andre brugerdata og identitets-services baseret på saml protokollen. Dette sikrer kompatibilitet med de mest udbredte tekniske platforme i ﬁnansektoren, herunder løsninger leveret af BEC.

• Fortløbende 1-til-1 samtaler

Meetings

Strategy & Ethics

• Agil målstyring • 360° feedback

• Strategi - implementering

Goals

• Udvikling af talent

Continuous Dialogue

Talent Management

• Ledelsessupport

• Fokus på etik og moral

360º Feedback

Performance Analytics

CMY

Finn Hansen

Peter Heering

Magnus Stawicki Blak

HR Direktør, Arbejdernes Landsbank

Best. formand, Duuoo

CEO, Duuoo

“Ledelse stiller meget større krav til tilstedeværelse end for blot 3 år siden - Duuoo er et værktøj der kan understøtte denne tilstedeværelse.”

“Duuoo er et multi-tool der giver lederen overblik over strategi og handling og sikrer hurtig og relevant kommunikation med sine medarbejdere.”

“Konkurrencedygtighed afhænger af, at man kan tilpasse kompetencer og udviklingsbehov lynhurtigt så man altid er på forkant med markedskravene. Duuoo’s ledelsesværktøj understøtter dette behov i hverdagen.”

KONTAKT OS OG HØR MERE SKELBÆKGADE 2,5. | 1717 KØBENHAVN V T: 7734 5005 | INFO@DUUOO.IO | WWW.DUUOO.IO

HR Brancheanalyse 2019 | Den Finansielle Sektor

Nærværende brancheanalyse er baseret på interview, information og råmateriale fra førende organisationer i den ﬁnansielle sektor i perioden januar - juni 2019. Simone Salung

Tænker jeres organisation HR som en Competetive Advantage? - det gør de bedste i branchen Det, at vide hvorfor du er her, har ikke betydet så meget, for så mange som det gør i dag purpose har fået en anden betydning. “Ledelse stiller meget større krav til nærvær end for blot 3 år siden.” Hvorfor? Hvad former kravene til moderne ledelse i den ﬁnansielle sektor?

Få indsigt i resultaterne Torsdag den 27. juni, kl. 8.30-12.00

Hvordan kan du fremtidssikre din organisation ved at styrke samspil mellem forskellige generationers kompetencer og der ved skaber værdi?

Simone Salung Forfatter, Ekstern Lektor ved CBS, fremlægger resultaterne

Duuoo inviterer til event hvor vi med udgangspunkt i en brancheanalyse af den ﬁnansielle sektor stiller skarpt kravene til ledelse: Hvilken slags kommunikation skal du bruge som leder – og hvad kommunikerer du om? Hvad bliver du udfordret på og hvad giver mening?

Talere:

Brancheanalysen undersøger hvordan compliancekrav, kapitalkrav, teknologisk udvikling og de forskellige generationers krav til arbejdsmarkedet, former de rammer indenfor hvilke banker konkurrerer om kunder og det fremtidige arbejdsmarkeds kompetencer for at sikre fremtidig konkurrenceevne og vækst.

Peter Heering Best. formand, Duuoo

Med andre ord - hvordan sætter du strategisk retning, mål, prioritering og klarhed i en omskiftelig og konkurrencepræget sektor?

Finn Hansen HR Direktør, Arbejdernes Landsbank Jan Peter Larsen Udviklingsdirektør, BEC

Magnus Stawicki Blak CEO, Duuoo

Tilmelding info@duuoo.io

"Vi går fra et plan-mindset til et værdi-mindset, og det er en ret stor transformation.”

HR - Brancheanalyse 2019 indholder Fra plan-mindset til værdi-mindset: Hvad deﬁnerer kravene til ledelse i den ﬁnansielle sektor? 1. Hvilke omverdensfaktorer påvirker og forventes at påvirke bankernes konkurrenceevne? 2. Hvordan formes de ledelsesmæssige krav heraf, og hvilke udfordringer giver det? 3. Hvordan oplever medarbejdere at lederne møder kravene til moderne ledelse, og hvordan påvirker det deres hverdag?

HVIDVASK

FINANS Maj 2019

DANSKE BANK OG NORDEA 18 af Europas 20 største banker er de senere år straffet for overtrædelse af hvidvaskregler. Fra 2012 til 2018 har banker i EU betalt over 100 milliarder kroner i bøde for ikke at have styr på hvidvaskbekæmpelse Af Bjørn Willum, freelancejournalist/ Illustration Mathias Emil Christensen

Mens Danske Bank venter på sin straf for ”Europas største hvidvaskskandale” i sin estiske filial, hæfter eksperter sig ved, at Danmarks største pengeinstitut langtfra er alene i klubben af europæiske banker med hvidvaskproblemer. Således regnede den britiske virksomhed Fortytwo Data, der sælger antihvidvaskløsninger baseret på kunstig intelligens, sig i efteråret frem til, at 18 ud af Europas 20 største banker allerede er blevet straffet for overtrædelse af hvidvaskregler. “Det er klart, at Europas største banker kæmper kollektivt med problemer med hensyn til at håndtere hvidvaskregler”, konkluderede Fortytwo Data i en pressemeddelelse. Og ifølge en ny opgørelse fra kreditvurderingsbureauet Moody’s har alene EU-banker betalt over 100 milliarder kroner i bøder mellem 2012 og 2018 på grund af brud på hvidvaskreglerne. Vel at mærke hovedsageligt til amerikanske, ikke europæiske, myndigheder – hvilket vi vender tilbage til. ”Pengevaskere bruger et svagt indgangshul til at få penge ind i EU og geninvesterer dem derefter i europæiske ejendomme eller andre aktiver, men sender dem også ud af EU igen. For når

først man har fået et ”EU-stempel”, er det meget nemmere at flytte penge rundt i EU eller i resten af verden”, siger hvidvaskspecialist Laure Brillaud fra NGO’en Transparency International til Magasinet Finans.

Swedbank vildledte Ud over Danske Bank – der lod 200 millioner euro flyde ukontrolleret gennem bankens estiske filial – risikerer også flere nordiske konkurrenter bøder for at have ladet deres baltiske filialer bruge til hvidvask af penge fra tidligere sovjetrepublikker. Sveriges ældste bank, Swedbank, har ifølge dokumenter lækket til Sveriges Television håndteret tvivlsomme transaktioner for i alt 135 milliarder euro gennem bankens estiske filial. En mindre del menes at være transaktioner til og fra Dan-

ske Banks estiske filial. Swedbanks danske topchef, Birgitte Bonnesen, havde ellers fremhævet, at bankens estiske filial – i modsætning til Danske Banks – ikke gjorde sig i udenlandske kunder. ”Swedbank er fuldstændig anderledes. Vi kører en detailbank i fire lande. Vi fokuserer på indenlandske virksomheder og indenlandske privatkunder”, sagde Birgitte Bonnesen til tv-stationen CNBC. ”Oplysningerne tegner et billede af, at Swedbank synes at have spredt misvisende informationer til offentligheden og markedet om, hvad banken vidste om mistænkt hvidvask hos Swedbank i de bal-

FINANS Maj 2019

ER IKKE ALENE

HVIDVASK

dale afsløret tilbage i 2014 og kendt som den ”russiske vaskemaskine”. Og sidste år kom turen til lettiske ABLV efter amerikanske beskyldninger om lignende hvidvaskaktiviteter.

USA og journalister bag afsløringer Laure Brillaud fra Transparency International hæfter sig ved, at de seneste års skandaler er afsløret af enten amerikanske myndigheder eller journalister, men sjældent af europæiske myndigheder: ”Nationale myndigheder i EU er kendt for kun at give minimalistiske bøder til deres førende nationale virksomheder. Det er ikke normalt, at vi må have vores amerikanske partner til at udpege de rådne æbler i vores kurv”. Ifølge kreditvurderingsbureauet Moody’s står USA for over 75 procent af de bøder, som banker i EU siden 2012 har måttet betale for brud på hvidvaskregler.

tiske stater”, konkluderede svensk bagmandspoliti, da det ransagede banken i slutningen af marts.

Banklukninger i Baltikum Også Skandinaviens største bank, Nordea, mistænkes for at være indblandet i hvidvask i Baltikum. I marts afslørede den offentlige finske tv-station Yle, at transaktioner for 700 millioner euro – en del angiveligt mistænkelige – strømmede gennem bankens estiske filial. Det skete som led i skandalen kendt som ”Troika-vaskemaskinen”, hvor den russiske investeringsbank Troika Dialog brugte især, men ikke kun, litauiske Ukio Bankas til at sluse anslået 4,6 milliarder dollar ind i EU gennem et sindrigt system af bankkonti og falske fakturaer. Da Litauen dengang endnu ikke var en del af eurozonen, brugte økio korrespondentbanker som østrigske Raiffeisen eller ty-

ske Commerzbank til at håndtere eurotransaktioner. Ifølge Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP), en sammenslutning af over tyve medier, der står bag afsløringerne, spurgte disse korrespondentbanker sporadisk til transaktioner fra Ukio Bankas. ”Vi har en kontrakt (vedhæftet), men for at være ærlig, så forstår jeg ikke rigtig, hvad der foregår”, skrev en af Ukios kontrollanter som reaktion i en mail, som OCCRP har fået fat i. Mailen drejede sig om betaling til et selskab med tilknytning til cellisten Sergei Roldugin, en af den russiske præsident Vladimir Putins gode venner, der ifølge journalistkonsortiet modtog 69 millioner dollar via ”vaskemaskinen”. Både Ukio Bankas og den nationale konkurrent Bankas Snoras er i dag lukket som følge af skandalen. Det samme er lettiske Trasta Komercbanka, der var involveret i en endnu større hvidvaskskan-

”Når først man har fået et ”EU-stempel”, er det meget nemmere at flytte penge rundt i EU eller i resten af verden” Hvidvaskspecialist Laure Brillaud fra NGO’en Transparency International

To af de markante undtagelser er ING, der sidste år indgik et forlig på 775 millioner euro med den hollandske anklagemyndighed for i årevis ikke at have verificeret kontoindehaveres identitet. Og den schweiziske velhaverbank UBS, der af en fransk domstol i februar blev idømt en rekordstor bøde på 4,5 milliarder euro (34 millioner kroner) for hvidvask under skærpende omstændigheder af fortjeneste fra skattesvindel og ulovlig bankvirksomhed. ¢

KONTANTLØST SAMFUND

FINANS Maj 2019

Riksbanken vil indføre

DIGITAL KRONE Brugen af kontanter svinder hastigt i Sverige. Det får Riksbanken til at overveje at indføre en digital svensk krone for at ruste sig til finansielle kriser. Bankerne og Finansförbundet er skeptiske Af Regner Hansen, freelancejournalist

”Vi är en kontantfri coffee shop”. Sådan er budskabet til kunderne i Espresso House, når de træder ind i cafeen i Drottninggatan nær Sergels Torg i Stockholm. Og cafékæden er langtfra alene. Mange andre butikker i Sverige går væk fra pengesedler og mønter. Stormagasinkæden Åhléns og Ikea eksperimenterer med det kontantløse koncept. Tre minutters gang fra nævnte Espresso Housecafé ligger den svenske centralbank, Riksbanken, i en skifergrå bygning. I Riksbankens hall er det muligt at få et visuelt indtryk af, hvor langt Sverige historisk har flyttet sig med hensyn til betalingsmidler. Her udstilles nemlig en kopi af en kobbermønt fra 1624, der vejer hele 19,7 kilo! Senere i samme århundrede kom sedlerne.

Flugt fra kontanter Nu er udviklingen nået dertil, at brugen af kontanter har været hastigt svindende de seneste år. Ifølge en Riksbanken-undersøgelse af et repræsentativt udsnit af befolkningen havde 39 procent anvendt kontanter ved seneste indkøb i 2010. Andelen var faldet til blot 13 procent i en lignende undersøgelse i 2018. Kontantbeløbet, som er i cirkulation i det svenske samfund, er nede på cirka én procent af det svenske bruttonationalprodukt. Ingen andre lande i verden oplever en sådan flugt fra kontanter og over til elektronisk betaling. I Danmark foretages 23 procent af husholdningers betalinger i fysiske forretninger med kontanter, viser en analyse fra Nationalbanken fra december 2017.

Økonomiske eksperter i Sverige ser flere forklaringer: en veludbygget bredbåndsforbindelse og en generel høj digitalisering af samfundsfunktioner, en fagforeningskampagne for kontantfrie arbejdspladser af hensyn til arbejdsmiljøet (= mindsket risiko for røveri) og en stor tillid til institutionerne. Samtidig er udbuddet af elektroniske betalingsløsninger øget. Dette i form af betalingskort, den mobile betalingstjeneste Swish (lanceret af seks store svenske banker i 2012 og med nu 6,5 millioner brugere), den mobile betalingskortlæser iZettle (opfundet i Sverige i 2010) samt betaling via netbank.

”Vi vurderer, at det kan blive et stort problem på lang sigt, hvis centralbankpenge forsvinder, sådan som det er ved at ske med kontanter” Gabriela Guibourg, Riksbanken

Riksbanken vil bevare styring Efter en opstigning med elevator i Riksbanken til ottende etage forklarer Gabriela Guibourg, chef for analyse og policy i afdelingen for betalinger, at den svenske centralbank er nødt til at forholde sig til, at håndteringen af betalinger i Sverige er på vej mod udelukkende at blive varetaget af banker og andre private aktører. Dette gav skubbet til et pilotprojekt om en såkaldt e-krona, en svensk digital krone, der har været i gang siden foråret 2017. Ideen er, at indførelsen af en digital valuta side om side med kontanter vil sikre, at der stadig findes et populært svensk betalingsmiddel, som Riksbanken står bag. ”Centralbankens mandat har altid været at sørge for et effektivt og sikkert betalingsmiddel. Centralbankpenge er garanteret af staten og nyder høj tillid. I normale, velfungerende

FINANS Maj 2019

KONTANTLØST SAMFUND

”De digitale betalingsmidler, som bankerne tilbyder i øjeblikket, rækker meget fint”, siger Ulrika Boëthius, formand for det Finansförbundet.

”Hvis der indføres en kontobaseret e-krona, og den vinder indpas, så vil de private bankers indlån mindskes, og det vil ændre på forudsætningerne for kreditgivning i det svenske samfund”, siger Hans Lindberg, direktør i Bankföreningen.

Tre aktuelle udfordringer

Kontantbeløbet, som er i cirkulation i det svenske samfund, er nede på cirka én procent af det svenske bruttonationalprodukt.

Riksbanken svarer her på, hvordan en e-krona vil være rustet i forhold til tre aktuelle udfordringer på finansmarkedet: Hvidvask af penge: Systemet bør gøre det muligt at spore e-krona-transaktioner, så blandt andet svindel og hvidvask af penge forebygges. Det skal samtidig gøres på en måde, som værner om brugernes integritet. Hacking/cyberkriminalitet: Riksbanken vil lægge stor vægt på at udvikle en sikker eventuel e-krona, på samme måde som kontanter ikke må kunne forfalskes. En pålidelig teknisk løsning er nødvendig, så brugerne kan have tillid til systemet. Kryptovaluta (bitcoin og andre): En e-krona, som jo er digital, skal altid kunne veksles en-til-en til for eksempel kontanter og penge på en bankkonto. Det er anderledes med kryptovalutaer, der ofte ikke garanteres af en stat.

KONTANTLØST SAMFUND

FINANS Maj 2019

samfund er det yderst sikkert. Banker er private foretagender, og de kan krakke, og det sker faktisk”, siger Gabriela Guibourg og tilføjer: ”Vi vurderer, at det kan blive et stort problem på langt sigt, hvis centralbankpenge forsvinder, sådan som det er ved at ske med kontanter. Det er særligt problematisk i finansielle krisetider, hvor folk søger tilflugt i centralbankgaranterede betalingsmidler, og der ikke længere er samme mængde af centralbankgaranterede kontanter i omløb som tidligere”.

Alternativ til de udfordrede Gabriela Guibourg siger om en anden fordel ved en e-krona, at det er muligt at tilgodese ældre, personer med funktionsnedsættelse og nysvenskere, som hidtil har kunnet bruge kontanter. ”Det er grupper, som bliver forsømt af private udbydere, fordi det er svært at tjene penge på dem. Staten har ansvaret for samtlige borgere. Hvis vi fik en e-krona, ville de særlige behov hos disse borgere blive imødekommet i en eller flere digitale varianter”, siger Gabriela Guibourg. Hun nævner, at én mulighed kan være et kontantkort, der kan tankes op. Værdi- eller kontobaseret Riksbanken-enheden, der arbejder med e-kronapilotprojektet, er nu vokset til syv ansatte. Eva Julin er leder af styringsgruppen bag projektet. ”Vi undersøgte først fænomenet teoretisk og erkendte, at vi skulle begynde at afprøve teknikker, hvis vi ville videre”, siger Eva Julin. Projektenheden holdt møder med interesseorganisationer og store virksomheder og fik ”mange velovervejede ideer”, og aktørerne har også været indbudt til at afgive skriftlig respons. I den nærmeste tid handler det for enheden om at skaffe leverandører, der kan hjælpe med tekniske løsninger, som bagefter kan afprøves. Det kan for eksempel være et e-krona-kort, en mobiltelefon-app eller en Internet of Thingsanordning såsom et digitalt ur, der er forbundet til internettet og har udvidede funktioner. Dette er med fokus på en såkaldt værdibaseret e-krona, hvor de digitale penge lagres lokalt. ”Formålet er at lave en model for et enkelt e-krona-økosystem og grænsesnit til andre betalingsleverandører, så de kan anvende e-kronan”, siger Eva Julin.

”Centralbankens mandat har altid været at sørge for et effektivt og sikkert betalingsmiddel”, siger Gabriela Guibourg, chef for analyse og policy i Riksbankens afdeling for betalinger.

”Vi tror ikke, at bankerne vil blive udkonkurreret af en e-krona”, siger Eva Julin, leder af styringsgruppen bag e-krona-pilotprojektet.

Køreplanen for e-kronaprojektet Foråret 2017: Pilotprojektet om måske at indføre en svensk e-krona blev indledt September 2017: Første foreløbige rapport Oktober 2018: Anden foreløbige rapport 2019-2020: Undersøgelse, udvikling og afprøvning af tekniske løsninger samt udredning om det eventuelle behov for ændring af loven om Riksbanken 2021: Riksdagen har mulighed for at træffe beslutning om en eventuel e-krona

Riksbanken vil sideløbende fortsat undersøge en såkaldt kontobaseret e-krona, som er en mere vidtgående model, fordi den vil indebære, at svenske borgere kan oprette en konto med digitale penge i Riksbanken. Det kræver ændring af svensk lov om Riksbankens mandat, hvilket indgår i det videre analysearbejde. Den kontobaserede e-krona er i udgangs-punktet tænkt som rentefri, men Eva Julin oplyser, at ”eksperter i pengepolitik siger, at det i situationer med turbulens kan være formålstjenligt at tilføje en rente, fordi det giver mere råderum”. Eva Julin vurderer, at en kontobaseret e-krona kan hjælpe til ”at disciplinere banksystemet og opretholde en konkurrence på betalingsmarkedet”. ”Vi tror ikke, at bankerne vil blive udkonkurreret af en e-krona. Det kan tilskynde private banker til at holde en høj indlånsrente, så folk ikke finder det interessant at flytte deres opsparing over på en e-krona-konto i Riksbanken”, siger hun. Riksbanken-enheden ventes at kunne afslutte sit pilotprojekt sidst i 2020 eller tidligt i 2021, hvorefter Riksbankens ledelse kan offentliggøre en indstilling.

Bankerne: Der er intet behov De svenske banker er alt andet end begejstrede for overvejelserne i Riksbanken om at indføre en digital valuta. Bankföreningen, som er bankernes talerør, ligger i en smal gade bag det majestætiske Grand Hotel. Og her siger direktør Hans Lindberg i sit hjørnekontor, at det ville være mærkeligt at indføre en e-krona. ”Hvad er det for en efterspørgsel, som Riksbanken vil imødekomme? Der findes allerede digitale betalingsmidler – Swish og andre, og de bliver gerne brugt af borgerne. Disse elektroniske penge, som bankerne udbyder, er sikret, for der er jo en statsgaranti for indestående”, siger Hans Lindberg. Bankföreningen er særligt foruroliget over tankerne om en kontobaseret e-krona, som den ser som en parallel finansiel infrastruktur, der tildeler Riksbanken en helt ny rolle i det finansielle system og gør staten til en direkte konkurrent til bankerne. ”Hvis der indføres en kontobaseret e-krona, og den vinder indpas, så vil de private bankers indlån mindskes, og det vil ændre på forudsætningerne for kreditgivning i det svenske sam-

FINANS Maj 2019

fund. Det handler om, hvordan hele det økonomiske system skal fungere”, siger Hans Lindberg. Bankföreningen opfordrer – på linje med Finansinspektionen, det svenske finanstilsyn – til, at den svenske regering hurtigst muligt begynder at forholde sig til overvejelserne i Riksbanken om en e-krona. ”Riksbanken er ikke staten, men en del af staten”, siger Hans Lindberg.

Finansförbundet er imod e-krona Finansförbundet ligger i en kontorbygning af røde sten cirka tre kilometer nordvest for Stockholms centrum i kvarteret Stadshagen. Her har forbundsformand Ulrika Boëthius svært ved at se rationalet bag en e-krona udstedt af Riksbanken. ”Det er vores opfattelse, at de digitale betalingsmidler, som bankerne tilbyder i øjeblikket, rækker meget fint”, siger hun. Ulrika Boëthius mener, at Riksbankens tre hovedargumenter for en e-krona ikke holder ved et nærmere eftersyn: En e-krona giver ikke øget tilgængelighed, for den er digital på samme måde som eksisterende digitale betalingsmidler. Hun tilføjer, at myndighederne i stedet bør arbejde på at sørge for løsninger for borgere med særlige problemer – for eksempel ældre, der ikke forstår digital teknologi, og nysvenskere, som af den grund ikke kan få et betalingskort. En e-krona er heller ikke nødvendig for at øge tilliden til betalingssystemet. Hun vurderer, at borgerne har tilstrækkelig tillid som følge af garantien for indestående i banken, som jo er på næsten 750.000 kroner i hver bank, samt på grund af udstederens ansvar i forbindelse med betalingskort. En e-krona ændrer intet på sikkerheden i systemet. Riksbanken er lige så sårbar over for en svigtende internetforbindelse i en krisesituation som de private banker, påpeger hun. Ulrika Boëthius vurderer, at det ville på-virke Finansförbundet negativt, hvis der blev flyttet opgaver fra bankerne til Riksbanken. Hovedparten af forbundets 26.000 erhvervsaktive medlemmer arbejder i banker, og ingen af dem i Riksbanken, hvis ansatte er med i en fagforening for statstjenestemænd. ¢

KONTANTLØST SAMFUND

Nationalbanken afviser ideen Butikker skal kunne afvise kontanter Med henvisning til, at stadigt færre danskere bruger kontanter som betalingsmiddel, foreslog VLAK-regeringen sidst i februar, at det gøres frivilligt for langt hovedparten af butikker og andre betalingsmodtagere at modtage kontanter. Dog skal beløbsmodtagere med centrale samfundsfunktioner ifølge forslaget stadig være forpligtet til at modtage kontanter mellem kl. 6 og kl. 22. Regeringens forslag bliver til lov, hvis det opnår tilslutning fra et flertal i Folketinget. I forvejen blev den såkaldte kontantregel lempet pr. 1. januar 2018 for butikker og andre betalingsmodtagere i områder, hvor der er forhøjet risiko forbundet med modtagelsen af kontanter. Disse butikker er kun forpligtet til at modtage kontanter mellem kl. 6 og kl. 20.

Nationalbanken herhjemme forholder sig primært til modellen for kontobaseret e-krone og afviser ideen i en dansk sammenhæng, fordi den indebærer, at Nationalbanken ville komme til at drive offentligt understøttet bankvirksomhed, der vil være en konkurrent til private bankers virksomhed. ”Vi ser ikke behov for eller fordele ved, at Nationalbanken også skulle drive en detailbank. Der ville være omkostninger og risici herved, og det ville gøre det sværere at løse Nationalbankens kerneopgaver”, udtaler Nationalbankens direktør, Per Callesen. Han oplyser, at Nationalbanken har analyseret spørgsmålet grundigt og blandt andet udgav rapporten Digitale centralbankpenge i Danmark? i december 2017. Her var en af konklusionerne, at Nationalbanken og private banker på forskellig vis sørger for, at der allerede findes digitale betalingsmidler i Danmark. Nationalbankchefen tilføjer, at Nationalbanken ved flere lejligheder har drøftet spørgsmålet med Riksbanken i Sverige samt med kolleger fra andre lande og internationale organisationer. Nationalbanken læser også Riksbankens ”gode” rapporter. Men mens Riksbanken vurderer oprettelsen af en digital mønt som stabiliserende for systemet i krisetider, kommer Nationalbanken frem til den modsatte konklusion. ”Den største ulempe vil være, at udstedelsen af en e-krone kan være i konflikt med Nationalbankens lovbestemte formål om at sikre pengenes værdi gennem stabile priser, sikre betalinger og stabilitet i det finansielle system til gavn for samfundet”, vurderer Per Callesen og fortsætter: ”I tilfælde af finansiel uro kan borgere og virksomheder – på trods af en garantiordning – anse Nationalbanken som mere sikker end de private banker. Det kan få borgerne til at flytte store mængder penge væk fra de private banker, der derved vil stå med et akut og stort finansieringsbehov med finansiel ustabilitet til følge”. ¢

Job i GrĂ¸nlandsBAN

Vi sĂ¸ger en medarbejder til forretningsudviklin

NKEN?

ng i Nuuk - er det dig?

Vi tĂ¸r godt love dig en oplevelse for livet kombineret med faglige udfordringer

www.banken.gl Âˇ Tlf. 701234

FINANS Maj 2019

INTERNATIONALT

WHISTLEBLOWER PÅ BISTANDSHJÆLP Den franske statskasse står med en rekordstor dom til at indkassere 34 milliarder kroner fra den schweiziske bank UBS. Men sagens whistleblower lever i dag på bistandshjælp Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Hvis man lider af den vildfarelse, at europæiske myndigheder tager lige så godt hånd om whistleblowere som USA, bør man sammenligne amerikanske Bradley Birkenfelds og franske Stéphanie Gibauds skæbner. De har begge arbejdet for UBS. De har begge hjulpet deres hjemlande med at afsløre, hvordan den schweiziske velhaverbank aktivt hjalp udlændinge med at snyde i skat. Og det er i begge tilfælde endt med enorme bøder: I USA indgik UBS forlig på 5,2 milliarder kroner. I Frankrig udstedte byretten i Paris i marts en bøde på 34 milliarder kroner. Men så hører ligheden op. For mens Bradley Birkenfeld i dag lever i sus og dus på Malta takket være en belønning fra de amerikanske skattemyndigheder på 104 millioner amerikanske dollar, lever Stéphanie Gibaud på bistandshjælp på landet i Frankrig. Hun er blevet tilkendt 3.000 euro. ”Mine børn har ikke længere bopæl hos mig. Min eksmand overtog børnene,

Foto Emmanuel Lek

Whistlebloweren Stéphanie Gibaud har fået 3.000 euro fra den franske stat for ”stress”. Hendes advokat, Antoine Reillac, vil anlægge en ny retssag for at få staten til at kompensere hende for hjælp til at få idømt UBS 34 milliarder kroner i bøde for skattesvindel – som det sker i eksempelvis narkosager.

INTERNATIONALT da jeg måtte fraflytte min lejlighed i Paris”, forklarer hun i et interview med Magasinet Finans.

Organiserede skattesvindel i operaen Som marketingdirektør i UBS France var det Stéphanie Gibauds job at organisere eksklusive events for potentielle kunder ved tennisturneringen French Open, hestevæddeløb eller i operaen. Her blev de præsenteret for schweiziske bankfolk fra hovedkvarteret i UBS med forslag til at skjule formuen for de franske skattemyndigheder i Alpelandet. ”Mellem 100 og 120 bankfolk fra Schweiz kom til Frankrig i årevis”, fortæller 53-årige Stéphanie Gibaud. Tog bevismateriale med hjem I juni 2008 blev direktøren for UBS Frances kontor i Paris ransaget af politiet. Panikken bredte sig, og Stéphanie Gibaud fortæller, at hun fik ordre om at destruere kundekartotekerne. ”I 2008 bad man mig om at smide det hele ud. Vi havde enorme skraldespande som i højhuse. Men i stedet tog jeg det med hjem – der var nok til at fylde et helt værelse”, siger den spinkle

dame og breder armene ud. Som medarbejderrepræsentant klagede hun til ledelsen over destruktionen af dokumenter og den ulovlige tilstedeværelse af schweiziske bankfolk i Frankrig. Det kom der ikke noget ud af. Eller rettere: Det gjorde der. Bare ikke det, hun havde håbet på: I 2009 forsøgte UBS at fyre hende i forbindelse med en sparerunde, men arbejdstilsynet stak en kæp i hjulet, idet hun var arbejdsmiljørepræsentant.

Som familiehemmeligheder I december samme år gik hun så til det franske politi og fortalte, hvad hun vidste. ”Hos UBS i Genève var etagerne organiseret efter lande. Der var et fransk flag på bordet hos den franske afdeling, den danske afdeling havde et dansk flag og så videre. Det var lidt FN hos UBS”, som hun formulerer det. Der var også en særlig afdeling for ”politisk eksponerede personer” – klienter, hvis skattesnyd man skulle være ekstra varsom med at organisere. Som den franske budgetminister Jérôme Cahuzac, der i 2013 måtte gå af, da hans hemmelige konto hos UBS blev afsløret.

FINANS Maj 2019

”Det var skjult og organiseret. Det er lidt det samme som familiehemmeligheder. Hvis ikke nogen indefra fortæller det, så forstår man det ikke”, siger Stéphanie Gibaud.

Spion i statens tjeneste I første omgang kom der ikke meget ud af hendes henvendelse til de franske myndigheder. Men en forårsdag i 2011 pressede civilklædte franske politifolk hende til at lukke dem ind i UBS’ loge under French Open, så de kunne skygge de inviterede. Og det gik endnu videre. ”Jeg blev bedt om at hente oplysninger fra bankens servere. De bad mig agere spion mod min arbejdsgiver. Forestil dig den risiko, jeg løb”, siger hun. Året efter blev hun fyret efter først at være blevet degraderet og udsat for chikane – hvilket UBS senere måtte betale hende 30.000 euro i erstatning for. Den franske stat derimod nægtede at betale så meget som en euro, men en domstol i Paris tilkendte hende kompensation – dog ikke for tab af job, men kun for den ”stress”, hendes spionarbejde havde påført hende. Erkendelsen lød på 3.000 euro. ¢

WHISTLEBLOWERE PÅ DEN SORTE LISTE Som ansat i Banco Desio opdagede Enrico Ceci som 21-årig en ”computerfejl”, der gjorde det muligt at fuske med regnskabet over bankens valutareserver. Efter at han rapporterede fejlen, blev han bedt om at flytte afdeling og fyret, da han nægtede. Senere blev han ansat i Cassa di Risparmio di Cesena, hvorfra han også blev fyret efter at have afsløret ulovligheder. Chefer og revisorer i begge banker fik millioner af kroner i bøde, men Enrico Ceci fik ikke sine job tilbage – trods flere retssager. ”Det var noget af et chok for mig, men viste mig perfekt, hvor problemet ligger: manglen på beskyttelse”, fortæller han til Magasinet Finans. ”Det er langtfra let at finde arbejde for mig her i Italien. Virksomheder ser mig mere som en potentiel trussel, der

kan afsløre deres ’mørke side’, end værdifuld hjælp til at finde rådne æbler og mulige funktionsfejl, der kan bruges til ulovlige formål”.

Finansiel, professionel og social død Rudolf Elmer var chef for schweiziske Julius Bärs operationer i Caribien og lækkede i 2008 dokumenter om skattesvindel. Han har tilbragt seks måneder i isolationsfængsel, men Schweiz’ højesteret frikendte ham sidste efterår for brud på den schweiziske bankhemmelighed, fordi han var ansat på lokalkontrakt i Caribien. ”Jeg har været gennem finansiel, professionel og social død. Jeg har søgt job flere steder, men på grund af de igangværende retssager blev jeg afvist konstant. I dag er jeg hjemmegående hus-

Enrico Ceci

Rudolf Elmer

far, der tager sig af familiesager som rengøring, vask, at passe min datter og følge hende til ridning. Min kone går på arbejde og tjener penge”, fortæller han til Magasinet Finans. ”Jeg var gudfar til en bankmands barn. Han sagde, det var en risiko, og at vi måtte annullere gudfaderskabet. Min bror er politimand, og jeg kunne ikke tale til ham i årevis, da hans job var i fare, fordi han er min bror”. ¢

FINANS Maj 2019

INTERNATIONALT

EU-DIREKTIV ØGER BESKYTTELSE AF WHISTLEBLOWERE Et nyt EU-direktiv skal forhindre whistleblowere i blandt andet finanssektoren mod repressalier fra deres arbejdsgiver. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, glæder sig over, at bevisbyrden bliver vendt om til fordel for whistlebloweren, hvis han eller hun bliver fyret Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Med et stort flertal har Europa-Parlamentet godkendt et direktiv, der ifølge NGO’en Transparency International for første gang skaber decideret EU-lovgivning til beskyttelse af whistleblowere mod fyring, degradering eller retsforfølgelse. Repressalier som mange whistleblowere oplever. ”Direktivet vil højne whistleblowerstandarder i næsten alle EU-medlemsstater. Det er langt over, hvad de fleste medlemsstater har i dag”, siger Nick Aiossa fra Transparency Internationals Bruxelles-kontor. Direktivet vil ikke mindst øge beskyttelsen af whistleblowere i Danmark, påpeger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, der også er præsident for Nordic Financial Unions og UNI Europa Finance. Whistleblowere i finanssektoren er i dag omfattet af bestemmelserne i det såkaldte kapitalkravsdirektiv. ”Det, der er så supergodt, er, at bevisbyrden bliver rykket til fordel for whistlebloweren. I Danmark er kapitalkravsdirektivet implementeret, så jeg selv skal bevise, at det er, fordi jeg er whistleblower, at jeg er blevet fyret. Det er stort set umuligt. I det nye direktiv bliver det

flyttet om på den anden side af bordet til arbejdsgiveren, der skal bevise, at det ikke er derfor, man bliver fyret”, siger Michael Budolfsen. I fremtiden skal arbejdsgiveren altså diske op med solide beviser for eksempelvis medarbejderens påståede pludselige uduelighed, hvis man ønsker at fyre en whistleblower uden at få ørerne i maskinen i arbejdsretten.

Direkte indberetning til myndigheder Det nye direktiv giver også mulighed for at indberette direkte til myndighederne, hvis der eksempelvis er grund til at tro, at ledelsen allerede er bekendt med – eller står bag – de ulovligheder, der foregår, uden at gribe ind. ”Hvis indberetning til myndighederne ikke er muligt, for eksempel fordi myndighederne i al hemmelighed samarbejder med gerningsmanden, kan whistleblowere desuden offentliggøre oplysningerne til medierne eller andre. Dette vil beskytte whistleblowere, når de er kilder i undersøgende journalistik”, påpeger EU-Kommissionen, der tog initiativ til den nye lovgivning, som er forhandlet på plads og vedtaget af EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet.

Kompensation for tab Det nye EU-direktiv giver også mulighed for kompensation for tab af arbejde og udgifter til juridisk eller psykologisk bistand, men ingen økonomisk belønning som i USA. Ifølge Nick Aiossa fra Transparency International er det dog uklart, hvem der skal betale for denne kompensation, som det således bliver op til de enkelte EU-lande at lovgive omkring, når de implementerer direktivet i løbet af to år. Direktivet styrker også beskyttelsen af whistlebloweres anonymitet markant, hvilket kan få stor betydning for ansatte i den danske finanssektor, der i dag ikke er sikret anonymitet, hvis de henvender sig til Finanstilsynet – i skarp modsætning til ansatte i andre sektorer. Direktivet giver dog ifølge Michael Budolfsen mulighed for at droppe anonymiteten i nogle tilfælde. ”Det slagsmål må vi så tage, når det skal implementeres. Med den besynderlige holdning, der hidtil har været hos lovgiverne, så er der selvfølgelig en vis betænkelighed med hensyn til, om man også vil forsøge at lave smuthuller for det her”, advarer han. ¢

KLUMME

FINANS Maj 2019

MICHAEL BUDOLFSEN Næstformand i finansforbundet

EP-valget er også dit og mit valg Selvom det stadig kan virke som langt væk, er rigtig mange dele af vores liv og tilværelse – både på og uden for arbejde – et mere og mere europæisk og internationalt anliggende. En stor del af min arbejdstid ligger i Bruxelles, og jeg oplever konstant, hvordan den europæiske dagsorden er helt afgørende for, hvad der sker hjemme hos os selv. Og ja, vi bestemmer naturligvis selv i det nære i Danmark. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, er vi en del af et større fællesskab, hvor mulighederne for den demokratiske indflydelse ligger i EU. Derfor synes jeg også, at det i allerhøjeste grad er en god ide både at tage stilling og give sin mening til kende, når der er valg til Europa-Parlamentet den 26. maj. Det har desværre langt mindre bevågenhed og generel interesse end vores hjemlige folketingsvalg. Måske virker det mere fjernt, men det handler altså i høj grad også om dig og din hverdag, og det er derfor også en helt afgørende del af vores demokrati og grundlæggende mulighed for indflydelse og medbestemmelse. I Finansforbundet er vi partipolitisk neutrale. Vi anbefaler ikke den ene kandidat frem for den anden, men vi engagerer os i de politiske områder, der har betydning for jer som medlemmer. Og rigtig mange af dem er europæiske. Adskillige dagsordener på hele det EU-politiske område har afgørende betydning for vores hverdag, for EU spiller en enorm og helt konkret rolle i vores liv som både finansansatte og borgere i Danmark. Eksemplerne er mange: Ser vi på be-

”EU spiller en enorm og helt konkret rolle i vores liv som både finansansatte og borgere i Danmark”

skyttelsen af de medarbejdere, der advarer i tide om ulovligheder og uregelmæssigheder, som vi i Finansforbundet har arbejdet målrettet for at styrke, er EU faktisk længere fremme, end man har været i Danmark. Og på samme måde ville det være helt utænkeligt, at finanssektoren i Europa kunne have landet på benene efter finanskrisen uden en fælles EU-regulering. Der er også forhold – for eksempel i en grundlæggende beskyttelse af vores danske aftalemodel og dens rolle for arbejdsmarkedets parter – som det er helt nødvendigt at værne om i en europæisk kontekst, hvor modellen mere er undtagelsen end reglen. Men den sikrer et socialt sikkert og fleksibelt arbejdsmarked, som er afgørende nødvendigt at kæmpe for. Det kræver, at vi – sammen med dem, der deler vores interesser – gør vores indflydelse gældende i de forsamlinger, der træffer de politiske beslutninger, der ender som konkret virkelighed i vores hverdag. Både valget og i sagens natur hele det politiske arbejde i EU berører kort sagt rigtig mange områder, der har betydning for dig. Derfor har vi også formuleret fem konkrete indspark til valgkampen og det videre politiske arbejde i det parlament, der sammensættes efter den 26. maj. Dem kan du læse på Finansforbundet.dk/epvalg. Men først og fremmest: Husk at stemme den 26. maj. Det er et vigtigt valg – både for dig og for mig. ¢

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

FINANS Maj 2019

JOB & KARRIERE

En karriere i evig bevægelse Omkring et par år hvert sted. Sådan har arbejdslivet hidtil formet sig for Louise Marie Nielsen, der er forretningschef i Danske Bank Af Birgitte Aabo / Foto Thomas Søndergaard

er er højt til loftet i den hiafvisende, men lod sig overbevise om, storiske bygning med marat erhvervsrådgiver kunne være noget morsøjler og høje træpaneler, for hende. som huser Danske Banks hovedkontor Få dage efter mødte hun derfor op i Århus. Og for forretningschef Louise med sit cv i det rummelige kontor, som Marie Nielsen har det også været tilfælvi denne dag mødes i, og hun fik jobbet. det i overført betydning. På den måde har hendes karriere tegHun føler, at hun har haft plads til net sin første cirkel, nu hvor hun er 38 at udvikle sig i banken, som hun nærår og tilbage i afdelingen, men hun har mest blev ansat i ved et tilfælde, shanghaft mange interne skift i mellemtiden. hajet af sin bankrådgiver. Magasinet Finans har mødt hende Fordomme om chefen på arbejdspladsen, for hun udlever det, Hun blev hurtigt opfordret til at delmange prædiker, og færre følger: Hun tage i et talentprogram for kvinder, og har holdt sig i konstant udvikling med efter et par år indtrådte hun som sousmange skift i sin karriere. chef i en filial i Rønde. Oprindeligt ville hun læse til ingeniør ”Det lød spændende, men jeg var i Aalborg, men tilhurtigt ved at få fældigheder førte nok. Jeg fik ikke ”Jeg har tidligt lært, hende til en trainenok ansvar, og når estilling i Maersk jeg kom med forat man ikke får nok i København. Da slag, præsenteudfordringer, hvis man hun mødte sin komrerede min chef ikke selv søger dem” mende mand, sagde ideerne som sine hun sit job op som egne”. Louise Marie Nielsen 24-årig for at følge Til sit held ham til Djursland. havde hun opbak”Da vi var flyttet, var jeg som kunde ning fra den kvindelige HR-direktør og inde i netop denne afdeling for at røg hurtigt videre til Tilst, hvor hun som snakke med min rådgiver. Jeg fortalte 27-årig blev chef for første gang. ham også, at jeg ikke helt vidste, hvad Louise Marie Nielsen har flere gange jeg skulle. Han foreslog, at jeg blev anafløst mandlige forgængere, der har sat i banken”. siddet på posten i årtier. Det har givet Louise Marie Nielsen var først blankt hende udfordringer, især som helt ung.

”Jeg har skullet gøre mig fortjent til titlen blandt både kunder og medarbejdere. Jeg husker en episode, hvor en mandlig kunde stod i filialen i Tilst og forlangte at tale med chefen. Jeg gik frem, men han så på mig og sagde: ’Jeg bad om at tale med chefen!’” Selv da hun viste sit visitkort, nægtede manden at acceptere fakta og forlod banken med en melding om, at han ville komme tilbage, når chefen kunne træffes.Det krævede også erfaring at få det greb om ledelse. ”Da jeg blev filialdirektør i Rønde, var jeg bange for at gøre noget forkert. Derfor ville jeg selv have kontrol, og jeg lagde ud med at inddrage nogle af medarbejdernes beføjelser. Jeg lærte først siden, at det må man aldrig gøre. Årsresultatet blev godt, men ledelsesmæssigt var det ikke til topkarakter”.

Rådgivere gik catwalk Hendes energi og uortodokse tilgang til tingene blev fremhævet, da hun for år tilbage var med i Berlingskes Talent 100. Blandt andet samarbejdede hun med en kunde, der havde en tøjbutik, om et meget populært modeshow, hvor bankrådgiverne gik catwalk. Hun har også taget initiativ til særlige kvindeaftener om økonomi. ”Jeg var inspireret af en ældre kvinde, jeg kender. Da hun havde mistet sin mand, udpegede hun en stribe fyldte A4-mapper og sagde: ’Det hele er her et sted’. Hun anede intet om sin egen økonomi, om der var lån i huset, om pension, eller om hun fik noget efter sin mand”. Karriere eller familie I forhold til kvinders muligheder i sektoren synes Louise Marie Nielsen, at udviklingen er gået i den rigtige retning: ”Der er ikke sket meget på de ledelsesplan, der ligger fra mit niveau og opad, men derunder er der. Da børnene var små, bad jeg om lov til at gå tidligt hver anden torsdag, og det medførte en opringning fra HR, som ville høre, om jeg ville karriere eller familie.

JOB & KARRIERE

FINANS Maj 2019

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 6.juni • Finansiel forretningsforståelse, København 12.juni • Overbevisende kommunikation med retorik Aalborg 19.juni •S pil dig til bedre ledelse København

Det var ikke sket i dag”, konstaterer forretningschefen, der sammen med sin daværende mand valgte at ansætte en barnepige. Selv har hun gjort sit for at fremme kvinder, hun har været chef for: ”Når de ikke kan noget med henvisning til børn og familie, presser jeg dem lidt og har stillet spørgsmål til, hvorfor de føler, at det er dem som kvinder, der skal stå for det hele”.

Ikke strategisk Hun har ofte selv fået at vide, at hun er for dårlig til at tænke strategisk i sin karriere. ”Jeg har tænkt, at det var nok at være god til sit arbejde, så ville andre se det. På den anden side har jeg tidligt lært, at man ikke får nok udfordringer, hvis man ikke selv søger dem”. Ved at skifte mange gange internt har hun fået stadig større ansvar, men hun afgav også mulighed for at øge det yderligere, da hun var filialdirektør i Ebeltoft, og filialer skulle sammenlægges. ”Det ville have givet mig større ansvar, men jeg mente ikke, at det var det bedste for hverken medarbejdere eller kunder. Jeg foreslog, at medarbejderne fik lov til at vælge, hvilken af de tilbage-

”Du får ikke bare tingene foræret. Du er nødt til selv at opsøge udfordringerne”, siger forretningschef i Danske Bank Århus Louise Marie Nielsen.

blivende filialer de helst ville tilhøre”. Det betød også, at Louise Marie Nielsen kom til at savne udfordringer i Ebeltoft og søgte til Universitetsafdelingen i Århus. Da den blev nedlagt, rykkede hun sidste år til sin nuværende stilling, hvor hun er leder for 12 medarbejdere. ”Her lærer jeg noget af det, jeg aldrig har været god til. Vi er fire chefer, der har hver vores medarbejdere og hver vores interesser. Det tvinger mig til at tænke mere strategisk, og det tilfredsstiller mit behov for en ny udfordring”. ¢

Louises karrierevej 2018- Forretningschef i Danske Banks jyske hovedsæde i Århus. 2016-2018 Filialdirektør i bankens universitetsafdeling.

12.-16. august • Sommerskole 2019 Forstå hvidvaskningslovgivningen København 12.- 16. august •S ommerskole 2019 - Strategisk kompetenceudvikling i nye tider, København 20. august • Integritet - vejen til din indre styrke, Aarhus 21. august • Bedre arbejdsliv med positiv psykologi, Vejle 28. august • Hvordan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden?, Aarhus 5. september • At lære og at huske, Viborg 9. september • Få mere motivation og succes, Lyngby

2013-2015 Filialdirektør i Ebeltoft. 2010-2013 Filialdirektør i Rønde-Kolding. 2008-2010 Filialdirektør i Tilst. 2007-2008 Souschef i Rønde-Kolding. 2005-2007 Erhvervsrådgiver i Århus. 2004-2005 Erhvervstrainee.

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

FINANS Maj 2019

JOB & KARRIERE

Jeg havde aldrig troet, jeg fik brug for Finansforbundet Laila Gyldenhøj bevarede sit medlemskab trods sin stilling som HRchef i Danske Bank og fik hjælp til at forhandle sin fratrædelsesordning, da det pludselig blev aktuelt Af Birgitte Aabo / Foto: Nana Reimers

”

Det er Finansforbundet, der har været med til at skabe de vilkår, jeg arbejder i. Derfor har jeg også altid syntes, at det var naturligt og rigtigt at være medlem af forbundet”. Som datter af en tidligere fagforeningsleder har Laila Gyldenhøj aldrig været i tvivl om, at hun ville bevare sit medlemskab, selv om hun steg i graderne i Danske Bank og sad ”på den anden side af bordet”. Men hun havde aldrig forestillet sig, at hun rent faktisk ville få brug for at trække på den rådgivning, Finansforbundet tilbyder. Det blev aktuelt, da hendes job som global HR-chef i Wealth Management forsvandt som følge af en omstrukturering. Laila Gyldenhøj blev tilbudt et andet job med mindre ansvar, men var ikke interesseret i det. ”Jeg var spændt på, om Finansforbundet ville steppe ind, men det må jeg sige, at de omgående gjorde. Jeg er meget tilfreds med den rådgivning og sparring, jeg fik”, siger Laila Gyldenhøj. ”Det er lidt specielt efter 32 år i Danske Bank, som jeg er vild med. Det er et fedt sted at arbejde. Du skal også levere resultater, men der er masser af muligheder”.

Tid til rådighed Selv har Laila Gyldenhøj siddet i en stribe forskellige stillinger i banken, den længste var hos MobileLife, hvor hun blev i tre et halvt år. ”Jeg har altid skullet noget andet, villet videre til næste projekt og arbejdet meget. Så nu oplever jeg for første gang i mange år, hvordan det er

at have tid. Jeg kan mærke, at jeg virkelig har trængt til det”. Det har været en god oplevelse, blandt andet har hun fået tid til at genoptage sit bestyrelsesarbejde i ”Livsværk”, en paraplyorganisation for institutioner, der støtter familier og børn i vanskeligheder. Hun har også besøgt sin mand, der er professionel soldat og udstationeret i Haag. Parret, der har en voksen datter, har for mange år siden indrettet sig, så de ikke er afhængige af høje indtægter. ”Han foreslog, at jeg kunne holde op med at arbejde, fordi jeg nyder ikke at gøre det i øjeblikket. Men det kan jeg bestemt ikke se for mig”, siger hun energisk. Hvad det skal være, ved hun endnu ikke: ”Selvfølgelig skal etikken være i orden, men derudover handler det først og fremmest om, at jeg skal synes, det er noget, der er sjovt at arbejde med og har et formål. Så har jeg virkelig meget energi at bidrage med”. ¢

”Jeg er meget tilfreds med den rådgivning og sparring, jeg fik”, siger Laila Gyldenhøj.

JOB & KARRIERE

FINANS Maj 2019

Hun valgte plan B Forskellen på at være bankansat og massør er faktisk ikke så voldsom, synes Ulla Bruun, der er selvstændig efter mange år i Nordea Af Birgitte Aabo

”

Der er vigtigt, at I har en plan B”. Sådan sagde Ulla Bruuns chef, da hun i 2010 var til teammøde i Nordea i Århus. Chefen forudså, at der i løbet af en kort årrække ville blive skåret kraftigt ned i afdelingen Særlige Indlån, og han fik ret. I 2016 fik Ulla Bruun og flere af hendes kolleger valget mellem at fortsætte i Høje Taastrup eller tage imod en opsigelse. ”Jeg overvejede, om jeg skulle flytte med og blive i Nordea. Men i sidste ende valgte jeg at blive boende på Djursland og arbejde for at blive selvstændig massør. Det har taget tid at få en god forretning op at stå, men jeg har aldrig fortrudt mit valg”, siger Ulla Bruun, der nu er selvstændig med ”Din krop i fokus” i Tirstrup på Djursland. Det går så godt, at hun for nylig har fået en kvinde i virksomhedspraktik.

Mange år undervejs Det var ikke en pludselig indskydelse at blive massør. Allerede da hendes daværende chef anbefalede at have en plan B, var Ulla Bruun godt i gang med at skabe sig et parallelt spor til jobbet i banken. ”Indtil 2009 sad jeg i Nordea Rønde på fuld tid som kundemedarbejder, men afdelingen blev deltidslukket, og jeg gik ned i tid og løn. Jeg kunne ikke se, hvordan mit liv skulle hænge sammen økonomisk, og havde det rigtig dårligt”. En snak med en god nabo ændrede på sagen. Hun foreslog Ulla Bruun at gøre mere ved massagen og supplere sin indtægt på den måde. Ulla Bruun havde masseret på hyggebasis og fået gode tilbagemeldinger, så hun besluttede sig for at uddanne sig på det felt sideløbende med sit arbejde i banken. Hun fik Finansforbundets hjælp til at få et kursus betalt på grund af væsentlige ændringer i sit arbejdsliv, derudover har hun selv betalt omkring 200.000 kro-

ner for efter- og videreuddannelser hen ad vejen.

Skruede op og ned Hun fik job hos en kiropraktor en gang om ugen, men gik tilbage på fuld tid i banken, da muligheden bød sig for et fuldtidsjob i produktionssupport. Hun slap dog ikke massagen og opbyggede egen klinik ved siden af, selv om det betød en arbejdstid på omkring 50 timer om ugen. ”Massage og arbejdet i en bank lyder måske som to meget forskellige arbejdsliv, men sådan oplever jeg det ikke. Jeg har andre tidligere kolleger, der også er søgt ind i job i den alternative verden. Vi har talt om, at det, der i sin tid tiltrak os ved banken, var det gode kundemøde, og det er ikke så langt fra det at give massage”, siger Ulla Bruun, der tog hul på sin bankkarriere i 1986. ”Dengang var det tilladt at bruge lidt tid på at snakke med kunder, der var ramt af sorg eller på anden måde havde brug for det. Desværre er der ikke længere rum til den slags, så nu bruger jeg mine empatiske evner i forbindelse med massage. Hvor jeg tidligere havde den gode kundeoplevelse i centrum, hjælper jeg nu klienter til at få det bedre med deres muskler og krop og har tid til smalltalk”, siger massøren, der dog fortsat er ambassadør for finanssektoren. ”Nogle klienter har eksempelvis svært ved at forstå, hvorfor bankerne skal have så mange oplysninger om kunderne. Så forklarer jeg, hvad baggrunden er, og at det ikke handler om, at bankrådgiverne vil snage. Så jeg burde faktisk stadig få løn af banken”, joker hun. ¢

”Det har taget tid at få en god forretning op at stå, men jeg har aldrig fortrudt mit valg”, siger Ulla Bruun, der nu er selvstændig med ”Din krop i fokus” i Tirstrup på Djursland.

MANGFOLDIGHED

FINANS Maj 2019

Hver tredje i teamet er autist Pligtopfyldende og direkte – to af de kendetegn, syv kolleger med autisme i Nordea deler. Deres ansættelse krævede fodarbejde af initiativtageren, men kan efter det første år erklæres for en succes Af Birgitte Aabo / Foto: Nana Reimers

En rød prik på skrivebordene afslører, at en del af pladserne på storkontoret med vid udsigt ud over Københavns havneindløb er reserveret. Free seating, som ellers hersker i Nordea, er en unødvendig udfordring for syv kolleger, der udgør omkring en tredjedel af den danske del af automationsteamet. De syv holder i særlig grad af forudsigelighed og struktur, for de deler en eller anden form for autismediagnose. Fælles for dem er også, at de er pligtopfyldende og direkte, men ellers er de lige så forskellige som alle andre. ”Jeg kan rigtig godt lide at have en bunke arbejde at gå i gang med hver dag og vide, præcis hvad jeg skal lave næste dag også”, siger 37-årige Felix Kim Nielsen, der er it-udvikler og først fik sin diagnose omkring 30-årsalderen. For halvandet år siden havde han ingen forestilling om, at han ville opnå et job et sted som Nordea. Han er opvokset på behandlingshjem og kostskole, og der manglede voksne til at støtte ham i at få en uddannelse. Han forsøgte sig flere

gange med teknisk skole, men måtte opgive at fuldføre som datatekniker. Efter 15 år på kontanthjælp hørte han via kammerater om den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der skaber job for mennesker med autisme, og blev via sin jobkonsulent sat i forbindelse med virksomheden. Det faldt sammen med, at Majbritt Gyldengren, der nu er Chief Expert i automationsteamet, så en udsendelse i tv om Specialisternes resultater og sendte en begejstret mail til stifteren. ”Han svarede tilbage med et spørgsmål om, hvorvidt vi ikke skulle have nogen ansat i Nordea. Det fik mig sat i gang”, fortæller hun.

Op ad bakke Det skulle vise sig ikke at være lige sådan at arrangere. Tilsyneladende passede et sådant projekt ikke ind nogen steder, men til sidst fik hun hul igennem til en direktør – og derefter til en meget begejstret afdelingsleder for det team, der endte med at blive arbejdsplads for de nye kolleger,

Arwit Pan-Ararm: ”Jeg tror ikke på den perfekte medarbejder, men på det perfekte team, hvor man bidrager med hvert sit og har plads til forskelligheder. Jeg kunne ikke se nogen problemer i, at alle syv stillinger blev i mit team”. Medarbejderne i teamet var ikke alle helt så begejstrede i første omgang. Der havde i forvejen været en del omlægninger, og der var en vis nervøsitet for, om det var muligt at rumme de nye kolleger.

100 ansøgere Da deltidsstillingerne blev slået op, kom der næsten 100 ansøgninger. En fjerdedel blev valgt ud, og efter to måneders introforløb fik de syv ansættelse i januar 2018. Nogle af dem syntes, at det var et lige lovlig langt indløb: ”Jeg ville bare i gang med det rigtige arbejde”, som en af dem siger. Felix Kim Nielsen havde det lidt på samme måde, men vil gerne kvittere for, at Nordea har åbnet arbejdspladsen for dem – så måtte han tage indkøringen med: ”Og jeg fik da lov til at blære mig med

FINANS Maj 2019

MANGFOLDIGHED

min robot”, siger han med henvisning til den Lego-robot, han i introforløbet programmerede til at samle deltagernes papkrus ind og stable dem. At han har fulgtes med de andre siden introforløbet og er i samme team, har både fordele og ulemper: ”Det er rart ikke at være den eneste med autismediagnose. Omvendt er det lidt en hæmsko, at vi hænger sammen som en klike og følges ad for at spise i kantinen. Det gør det sværere at blive inkluderet”.

Majbritt Gyldengren, Chief Expert i automationsteamet, så en udsendelse i tv og besluttede sig for at arbejde for at skabe plads til mennesker med autisme i Nordea. I midten afdelingsleder Arwit Pan-Ararm, der straks var med på ideen. Syv med diagnose har nu fast job i hans team, heriblandt it-udvikler Felix Kim Nielsen, til højre.

For 37-årige Felix Kim Nielsen har det været en omvæltning at få fast arbejde efter 15 år på kontanthjælp, men han har kæmpet med usikker i forhold til, om han kan beholde jobbet: ”Ufaglært uden tidligere erfaringer – det er ikke den profil, man almindeligvis leder efter til Nordea.”

Blankt cv Felix Kim Nielsen arbejder blandt andet med at forbedre rutineprocesser, for eksempel interne bestillinger. Han har som nævnt ingen formel uddannelse og et blankt cv, men er selvlært inden for it. Et faktum, der især i begyndelsen gjorde ham nervøs: ”Ufaglært uden tidligere erfaringer – det er ikke den profil, man almindeligvis leder efter til Nordea. Man skal jo nærmest have en ph.d. for at få job her. Så jeg har kæmpet med usikkerhed, i forhold til om jeg nu gør det godt nok til, at de vil beholde mig”. Omvendt bryder han sig ikke om at få ros. Det er en meget akavet situation for ham: ”Selvfølgelig gør jeg mit job godt, hvad ellers? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om folk mener det eller bare klapper mig på hovedet. Min autisme gør, at jeg har svært ved at læse mennesker”, siger han, da han sammen med Majbritt Gyldengren er trukket ind i et mødelokale med Magasinet Finans’ udsendte. Majbritt Gyldengren, der følger tre af de syv kolleger og holder en til en-samtaler med dem hver uge, indskyder, at anerkendelsen kommer fra mange sider og er oprigtig ment. Det var også ud fra de bedste intentioner, at det lykkedes hende at få prinsesse Marie, der er protektor for Landsforeningen Autisme, på besøg. Det blev en succes, men i første omgang udløste det krav om kvajebajer fra en af de syv, som ikke var vild med hverken kongehus eller den nervøsitet og opmærksomhed, et sådant arrangement medfører.

MANGFOLDIGHED

FINANS Maj 2019

En adgangsbillet til job Det er en omvæltning for Felix Kim Nielsen at gå fra at være, hvad han beskriver som kronisk apatisk, til fast arbejdende. ”Det, at jeg har fået jobbet, har ændret min hverdag, selv om det ikke er en magisk pille, som pludselig får alle problemer til at forsvinde. Jeg har altid vidst, at jeg havde noget at bidrage med og en udmærket intelligens, men jeg havde ikke adgangsbilletten til at få et arbejde tidligere”. Med adgangsbilletten triller også en fast løn ind, som blandt andet har gjort det muligt for Felix Kim Nielsen at få ordnet sine tænder for omkring 50.000 kroner, købe ny computer og skærm. Og ny garderobe, nu hvor han går på arbejde hver dag. Han bor stadig i et værelse hos en veninde på Amager, men sparer sammen til indskud til en lejlighed. ”Det har givet mig nye muligheder at få fast løn. Man kan godt klare sig på kontanthjælp, men det betyder, at man

må gå på kompromis med mange ting”. For Nordea har det også været en gevinst at åbne arbejdspladsen for mennesker med autisme, siger deres chef, Arwit Pan-Ararm. Han fortæller, at det er dybt engageret og kompetent arbejdskraft, og at deres fejlprocent er lillebitte. De kræver dog noget ekstra af ham som leder, især af hans evne til at kommunikere: ”Hvis noget er tvetydigt, får jeg det straks at vide: ’Det giver jo ingen mening, det er selvmodsigende’. Det skal man være forberedt på som leder, og man

Plejer er bedst Alle mennesker med en diagnose i autismespektret kan lære nye ting og udvikle sig, men det er kendetegnet ved autisme, at man har det bedst, når man gør, som man plejer, og at der skal være tungtvejende grunde til, at man selvstændigt ændrer på sine rutiner. Kilde: Landsforeningen Autisme

skal også være klar til at forklare opgaverne til bunds og flere gange for at afklare alle problemstillinger fra starten”. Der skal også gerne være et stabilt og jævnt behov for arbejdskraften: ”Der skal være noget i pipelinen konstant, for hvor andre finder på noget andet at tage fat i eller bare nyder at tage den lidt med ro, hvis der ikke er travlt, gælder det ikke disse medarbejdere. Det gør dem frustrerede. Til gengæld leverer de en koncentreret og engageret indsats for at løse aftalte opgaver”. Han kan derfor godt anbefale andre virksomheder at følge Nordeas eksempel, hvis man har den rette type opgaver og kan rumme det som team: ”Der er meget godt at sige om det, og det er fantastisk at se mennesker vokse på den måde, som disse medarbejdere gør. Men det er ikke bare en foræring. Man skal være parat til at arbejde med sig selv som leder og som kollega. Så kan der komme noget rigtig godt ud af det”. ¢

FÅ ET FORSIKRINGSTJEK Tjek dine forsikringer – måske er der penge at spare. Som medlem af Finansforbundet får du nemlig adgang til attraktive tilbud og faste lave priser på forsikringer i Tryg. Tal med en rådgiver i Tryg, der kan gennemgå dine forsikringer og give dig et tilbud på forsikringer, der passer til dine behov.

Når du har dine forsikringer i Tryg, er du medlem af TryghedsGruppen, der står bag TrygFonden, som blandt andet er kendt for hjertestartere, krammebamser og kystlivredning.

Læs mere på finansforbundet.tryg.dk

Ring 44 20 52 00

FINANS Maj 2019

Forskelligheder kan være et plus Finansforbundet, Forsikringsforbundet og FA har formuleret en stribe råd, som skal styrke mangfoldigheden i sektoren Af Naja Schyberg Petersen

De fleste virksomheder i Danmark har udformet politikker til at sikre, at medarbejderne behandles lige – uanset køn, alder, etnicitet, religion samt seksuel og politisk orientering. Det er nu på tide at tage skridtet videre og dyrke medarbejdernes forskelligheder, mener Finansforbundet, Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Sammen har de udformet ti råd til, hvordan finansvirksomheder og medarbejderne i fællesskab kan dyrke deres mangfoldighed. ”Det er ti gode råd, som kan give virksomheder anledning til at gøre status og til at få drøftet, hvordan det står til med mangfoldigheden på arbejdspladsen”, siger Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet. Et af rådene går på, at virksomhedens indsatser for flere kvinder i ledelse, flere ansatte med anden etnisk baggrund end dansk, større aldersspredning med videre skal sam”Vi skal hver eneste dag mentænkes i en samlet mangfoldighedsstra- gøre os umage med at tegi. Et andet råd går på skabe og holde fast i at tjekke rekrutterings- mangfoldigheden på procedurerne for ube- vores arbejdspladser” vidste og skjulte barrierer for mangfoldighed Steen Lund Olsen, næstog at overveje, om ansæt- formand Finansforbundet telsesudvalg i virksomheden altid skal være mangfoldigt sammensat. ”Arbejdet med mangfoldighed er for mig en mangesidet indsats, hvor vi hver eneste dag skal gøre os umage med at skabe og holde fast i mangfoldigheden på vores arbejdspladser – når det kommer til både køn, alder, etnicitet og religion – og det er en indsats, der kræver konkret handling, for al erfaring viser, at mangfoldighed ikke bare er noget, der kommer af sig selv. Derfor arbejder vi på mange fronter og skal for eksempel i det kommende år også i en særskilt arbejdsgruppe sammen med arbejdsgivere komme med forslag til, hvordan der kommer flere kvindelige ledere – i de øverste ledelseslag – i landets penge- og realkreditinstitutter”, siger Steen Lund Olsen. Finansforbundet har for nylig også haft drøftelser med ansatte fra sektoren om, hvordan det er at være LGBT’er (samlet udtryk for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner) i finanssektoren. ¢

MANGFOLDIGHED

Invester i dit fremtidige arbejdsliv!

Har du de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsliv? Eller kan du ruste dig endnu bedre? Kig inden for i Finanskompetencepuljen.dk, og se de mange uddannelser på akademi-, diplom-, bachelor- og masterniveau. Uddannelserne er gratis, og der kommer løbende nye til - lige nu kan du vælge mellem flere end 250 fx: • Digital Omstilling • Projektledelse - metoder og værktøjer • Procesfacilitering • Digital kommunikation • Compliance Se alle uddannelserne og ansøg på finanskompetencepuljen.dk

PSYKOLOGI

FINANS Maj 2019

HVORDAN BØR FEJL HÅNDTERES? Der skal være stor psykologisk sikkerhed i et team, før medarbejderne uden videre fortæller om deres fejl over for hinanden. Derfor kan det være mere konstruktivt at tale om tvivl og usikkerhed frem for egentlige ’fejl’, mener erhvervspsykolog Mille Mortensen

”Bankverdenen er præget af en præstationsog performancekultur. Og det er en sektor, hvor det kan have store konsekvenser for andre mennesker, hvis man begår store fejl. Den cocktail er giftig, når det handler om at skabe psykologisk sikkerhed. Jo mere der er på spil, jo større konsekvenserne af en fejl kan blive for andre mennesker og for et helt samfund, jo større vil præstationsangsten potentielt være. Og jo mere vil man forvente, at der er konsekvenser ved at stå frem med sine fejl, for eksempel i form af repressalier”, siger Mille Mortensen og fortsætter: ”I sundhedssektoren koster fejl menneskeliv. I bankverdenen er konsekvenserne ikke helt så fatale, men her kan fejl koste rigtig mange penge

Af Thomas Davidsen, freelancejournalist / Illustration: Miss Lotion

”Det er menneskeligt at fejle, men det er det så sandelig også at ville skjule sine fejl, hvis man ikke føler sig tryg nok i fællesskabet til at tale højt om dem”, siger forsker og konsulent i ledelse og organisationsudvikling Mille Mortensen. Fejlfinderkulturen er et sejlivet fænomen, der har det med at bide sig fast, af den såre simple grund at vi mennesker er afsindigt bange for at tabe ansigt og blive udstødt – medmindre vi føler os trygge, mener Mille Mortensen. ”Det kræver stor psykologisk sikkerhed i et team, før man uden videre indrømmer sine fejl over for hinanden. Man kan på strategisk niveau have nok så mange ønsker om at skabe en psykologisk sikker organisation, men uden en grundlæggende forståelse af, hvor dybt det ligger i mennesker at fremstå fejlfri over for andre, hvis det opleves som en af adgangsbilletterne til at blive en del af flokken, fægter man i blinde”, siger Mille Mortensen, der for år tilbage arbejdede som arbejdsmiljøkonsulent i Finansforbundet. Der er først og fremmest to grunde til, at den finansielle sektor i særlig grad har en udfordring, hvis man ønsker at få medarbejdere til at fortælle om deres fejl, vurderer hun.

Fejl er ikke per definition lærerige. De er de først, hvis der er tillid, rum og tryghed til at kunne vende dem positivt og generere læreprocesser

FINANS Maj 2019

PSYKOLOGI

talen om fejl meget nemt reaktiv og skyldfremkaldende frem for fremadrettet og konstruktiv. Hvis man i stedet inviterer til en samtale om generel tvivl og usikkerhed, så får man en proaktiv samtale, der ikke er helt lige så farlig som en samtale om allerede begåede fejl”, siger hun. og, som vi ser i øjeblikket, også omdømme. Læg dertil en præstationskultur, hvor der hele tiden bliver målt på medarbejderne. Så har du ingredienserne til en arbejdspladskultur, hvor det ikke er helt ligetil at slå hul ind til et tillidsfyldt rum, som medarbejderne kan italesætte deres uperfekthed i”.

Den konstruktive tvivl Mille Mortensens egen forskning viser, at fejl som regel er automatiserede handlinger foretaget af medarbejdere, der i situationen tror på, at de gør det rigtige. ”Måske vi skal holde op med at tale om fejl på den begrænsede måde. Når der er begået en fejl, så er det sket. Derfor bliver sam-

Gør op med fejlfinderkulturen Skab kollektivt mod til at tale om det, som er tabuiseret og dermed sårbart, i arbejdsfællesskabet. Opsøg kolleger, som tænker anderledes end dig selv, og lad dig udfordre af deres tanker og erfaringer. Lær noget nyt ved at undersøge erfaringer og oplevelser sammen, hvor der sker noget andet end det forventelige. Dvæl ved det uperfekte, tvivlen og usikkerheden – at vise sig sårbar er en styrke. Stil spørgsmålet, ’hvad nu hvis …?’

De kreative gennembrud I ”Britta-sager” vil chancen for, at bedrageri bliver afsløret tidligt, stige ligefrem proportionelt med graden af psykologisk sikkerhed i forhold til at tale højt om ting, medarbejderne ikke føler sig helt sikre på, vurderer Mille Mortensen. ’Det var mærkeligt, det forstår jeg ikke’, ’hvorfor tackler du det på den måde?’, ’må jeg lige tjekke det regnskab?’. ”Når man er tryg nok til at gå til hinanden på den måde, introducerer man tvivl og usikkerhed i forhold til det, som sker nu, i stedet for det, som er sket. Det er det, vi skal have frem i lyset frem for et ensporet og firkantet fokus på allerede begåede fejl”, siger Mille Mortensen, som dog på ingen måde afviser, at det kan være overordentligt frugtbart for en virksomhed at lære af fejlene. ”Hele videnskabens historie, inklusive min egen forskning, er én lang fortælling om, at man troede, man skulle finde noget, og så fandt man noget andet, der var mindst lige så interessant og relevant, hvis ikke mere. Men man skal være opmærksom på, at de kreative gennembrud og nye indsigter, der kan opstå på grund af såkaldte fejl, er båret af et åbent sind, der tillader tvivl og usikkerhed, og som ikke lader sig binde af det tilsyneladende rigtige og forkerte”, siger Mille Mortensen. Et af de mest berømte eksempler på, hvordan man kan forvandle en fejl til guld, er opfinderen af penicillin, som heldigvis ikke gik særlig meget op i rengøring på sit laboratorium. Han fandt vidundermidlet i noget mug på væggen. Hvor mange forskere havde ikke valgt at give rengøringskonen en reprimande, spørger Mille Mortensen. ”Fejl er ikke per definition lærerige. De er de først, hvis der er tillid, rum og tryghed til at kunne vende dem positivt og generere læreprocesser”, siger hun. ¢

LEDELSE

FINANS Maj 2019

MILLENNIALS STILLER Om få år vil hver fjerde medarbejder have levet hele deres liv i den digitale verden, lyder det fra eksperter. Disse unge generationer af medarbejdere vil stille dagens ledere over for helt nye krav og udfordringer. Læs, hvordan to meget forskellige banker håndterer det Af Peder Bjerge, freelancejournalist

”Digitale indfødte”. ”Millennials”. ”Generation Z”. Kært barn har mange navne, lyder klicheen. Men hvem er de unge, der nu kommer ud på arbejdsmarkedet? Og hvilke nye krav stiller de til deres job, chefer og – ikke mindst – kolleger? Ifølge de sidste tal fra Danmarks Statistik udgør den gruppe unge, de 18-25-årige, knap 14 procent af arbejdsstyrken. Den procent vil stige, efterhånden som flere unge kommer ud på arbejdsmarkedet, og de ældre går på pension. I konkurrencen om at rekruttere de stadigt mindre generationer af unge bliver konkrete svar på spørgsmålene ovenfor stadigt mere vigtige for arbejdsgiverne. ”Den generation er vokset op i en verden, der er anderledes end for de foregående generationer. De er vokset op i en verden, hvor det giver rigtig god mening at få opfyldt deres behov her og nu. Det kan forekomme en smule barnligt og forkælet det med ’jeg vil ha’, jeg vil ha’, og jeg vil ha’ det nu’. Men de er vant til en digital verden, der hele tiden forandrer sig i hurtigt tempo”, siger Søren Schultz Hansen, forfatter til en række bøger om de unge generationer på ar-

bejdsmarkedet samt ekstern lektor på Copenhagen Business School (CBS).

Nej til den gamle moral Hans pointe er, at for den gruppe unge mennesker giver langsigtede karriereplaner ikke meget mening. ”Mange af os er præget af en protestantisk arbejdsmoral med, at alt godt kommer til den, der venter. Men det er en rigtig dårlig strategi i en verden, der forandrer sig rigtig hurtigt. Her gælder, at alt godt forsvinder fra den, der venter”, siger Søren Schultz Hansen. I Ringkjøbing Landbobank kan HRchef Berit Nørskou Pedersen godt genkende billedet af unge elever, der er utålmodige efter for eksempel at få et nyt kursus eller nye opgaver. ”Og de er måske lige begyndt hos os for 14 dage siden. De er ivrige for at bidrage. Men der er så mange muligheder hos os, at de kan få deres lyst styret. Og netop fordi vi er en flad organisation, bliver den unge ikke væk i mængden”,

Søren Schultz Hansen, ekstern lektor på Copenhagen Business School, mener ikke, at langsigtede karriereplaner giver mening for Generation Z, de 18-25-årige.

siger hun. Ifølge HR-chefen har banken altid været godt klædt på til at håndtere de unges ønsker og behov. Hun peger på, at alle unge har en mentor tilknyttet, som skal støtte eleverne i at nå deres mål. ”De får med kunder at gøre fra dag et. Selvfølgelig kan de ikke håndtere komplicerede kundeforhold i begyndelsen, men de kommer med som føl”, siger Berit Nørskou Pedersen. I løbet af den proces bliver de skolet til at kunne håndtere alle typer kunder på den rigtige måde, understreger hun. ”Vi giver dem et stort ansvar, og vi forventer også, at de tager det ansvar på sig. Jeg plejer at sige, at jeg vil hellere have unge mennesker, jeg skal holde lidt tilbage, end at jeg skal skubbe dem bagi hele tiden”, siger hun.

FINANS Maj 2019

LEDELSE

NYE KRAV Sæt dig ind i, hvem de unge er Ifølge Alexandra Krautwald, forfatter til bogen Unge generationer på Arbejde og selvstændig ledelseskonsulent, bør man som virksomhed gøre sig klart, at den gammeldags sådan plejer vi at gøre-ledelse passer rigtig dårligt til den nye generation af unge. ”De kommer ind på arbejdsmarkedet med en forventning om, at deres ledere sætter sig ind i, hvem de i virkeligheden er. At lederne sætter sig ud over fordommene om, at deres generation er digitale indfødte, curlingbørn og alle de andre klicheer”, siger hun. I stedet kræver de et andet nærvær, hvor deres chef sætter sig ind i, hvem de er som individer. ”De har brug for opmærksomhed eller anerkendelse, ligesom de får ’likes’ på Instagram. For en dels vedkommende er de også vokset op med at være over-

De har brug for opmærksomhed eller anerkendelse, ligesom de får ’likes’ på Instagram Alexandra Krautwald, forfatter og selvstændig ledelseskonsulent

ladt til iPads, fjernsyn og pædagoger. Derfor har de brug for voksne, der ser dem”, siger Alexandra Krautwald. Den anden side af mønten er, at de nye generationer ikke nødvendigvis synes, at man er en god leder, fordi man kan levere en brandtale stående på ølkassen eller øger omsætningen med x antal procent. ”Det, der tæller allermest for dem, er, at man er nærværende i hverdagen med støtte og interesse”, siger hun.

Arbejd agilt I Danske Bank har man længe haft fokus på de unge generationer af medarbejdere. Jørgen Wittenkamp, Chief Transformation Officer i banken, oplever – i modsætning til Søren Schultz Hansen – ikke, at de unge har en aversion mod mål, der sigter på et sted længere ude i horisonten. De unge medarbejdere i banken har ikke noget imod langsigtede karrieremål, men at få en løbende feedback er til gengæld uhyre vigtigt for dem. ”De efterspørger hyppige tilbagemeldinger på, om de er på rette vej. I den agile arbejdsmetode, som vi anvender i udviklingsafdelingerne, er feedback en integreret del af hverdagen. På den måde har vi det nu minimum en gang om måneden og ofte en gang hver 14. dag. Her går feedback begge veje, hvil-

Jørgen Wittenkamp, Chief Transformation Officer i banken, oplever ikke, at de unge har noget imod mål, der sigter på et sted længere ude i horisonten, så længe der er løbende feedback på rejsen derhen.

ket er meget motiverende”, siger han. Jørgen Wittenkamp understreger, at feedback fra kunder, ledere eller kolleger ikke skal ses som kritik, men derimod som hjælp til hele tiden at blive bedre. Og der bliver taget godt imod det. I banken har man allerede konstateret, at den måde at arbejde på gør det nemmere at rekruttere nye medarbejdere. ”Når de unge medarbejdere oplever dynamikken i den agile arbejdsform, så anbefaler de os til deres venner. Vi har ikke problemer med at rekruttere til disse områder, nærmest tværtimod”, siger Jørgen Wittenkamp. ¢

I Ringkjøbing Landbobank kan HR-chef Berit Nørskou Pedersen godt genkende billedet af unge elever, der er utålmodige for at komme videre i uddannelsen og karrieren.

SENIORLIV

FINANS Maj 2019

FRA TALNØRD TIL MANDECOACH ”Det er energigivende at hjælpe mænd i krise til at sætte ord på deres tanker og følelser og komme op til overfladen igen”, siger Knud Kristensen, der efter 46 år i sektoren – heraf de seneste 15 år som kreditchef i Spar Nord – nu bruger en del af sit otium på at være gruppeleder som frivillig i projektet Kom Videre Mand i Aalborg Af Carsten Jørgensen / Foto: Martin Dam Kristensen

Den 1. august 2016 sluttede Knud Kristensen sin 46 år lange karriere i finanssektoren for at gå på pension. I 37 år havde han været leder – de seneste 15 år for den centrale kreditafdeling i Spar Nord – og nu skulle et nyt kapitel indledes. ”Jeg synes, jeg var godt forberedt mentalt på at stoppe på arbejdsmarkedet. Jeg ville gerne aktivere højre hjernehalvdel mere – venstre hjernehalvdel, regnearket, havde jeg brugt rigeligt på jobbet. Jeg vidste, at jeg nu ville bruge noget af min tid på at beskæftige mig med frivilligt socialt arbejde og have med mennesker at gøre”, fortæller Knud Kristensen, der i dag er 66 år. Han begyndte at komme i De Frivilliges Hus i Aalborg, hvor en lang række frivillige organisationer holder til, og fik ved en samtale med en konsulent i huset sporet sig ind på, at han skulle etablere en nordjysk afdeling af det landsdækkende projekt Kom Videre Mand. Projektet handler om at etablere selvhjælpsgrupper for mænd, der er gået lidt i stå i livet – som følge af for eksempel stress, skilsmisse, arbejdsløshed, dødsfald i det nærmeste netværk eller ensomhed.

gruppe i Aalborg siden efteråret 2017. Hver tirsdag aften i en otteugersperiode mødes Knud Kristensen med de otte mænd i gruppen. Han byder velkommen og faciliterer aftenen. Mændene taler på skift uden at blive afbrudt om det emne, der er på dagsordenen for aftenen – eksempelvis ”Hvad tynger dig?” eller ”Hvad har du svært ved at tale om?” Efterfølgende giver de syv andre feedback på det, den første mand har fortalt, og så fremdeles. ”Mens jeg arbejdede som leder i bankverdenen, tog jeg nogle NLP-kurser. Det åbnede mine øjne for at lære mere om empati og beskæftige mig endnu mere med mennesker, end jeg gjorde som leder”, forklarer Knud Kristensen. For at blive gruppeleder i Kom Videre Mand gennemførte han et kursus og tog en eksamen, som Socialt Udviklingscenter, der står bag konceptet Kom Videre Mand, har udviklet. I dag er de tre gruppeledere, der frivilligt kører selvhjælpsgrupperne for mænd i Aalborg. Knud Kristensen er desuden PR-konsulent for projektet. ”Det største arbejde består i at rekruttere mænd til Kom Videre Mand. Jeg kontakter derfor blandt andet boligforeninger, kirker og Kræftens Bekæmpelse for at fortælle om vores eksistens, så de kan henvise mænd, der har brug for at få en hånd til at komme videre, til os. Det har givet os vind i sejlene, at der har været en artikel i Nordjyske og et indslag i TV2 Nord med nogle af de mænd, der er blevet hjulpet af projektet”, siger

”Jeg ville gerne aktivere højre hjernehalvdel mere – venstre hjernehalvdel, regnearket, havde jeg brugt rigeligt på jobbet”

Bestod eksamen i mandearbejde ”Mænd har det problem, at de ikke er vant til at bede om hjælp, og mange er tilbøjelige til at lukke sig inde i stedet for at komme ud med, hvad de tænker og føler. Det hjælper vi dem til i Kom Videre Mand”, siger Knud Kristensen. Han har netop sat gang i den sjette selvhjælps-

FINANS Maj 2019

SENIORLIV

Fakta:

Kom Videre Mand Kom Videre Mand er udviklet af cand.psych., ph.d. Max Bøhling, Center for Funktionel Psykologi, Cathrine Sort, selvhjælpskonsulent fra Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe), og coach Jørgen Juul Jensen. Programmet er udviklet og startet i Københavnsområdet for fire-fem år siden og har siden bredt sig til resten af landet – herunder Aalborg og Nordjylland i løbet af 2016. Ideen bag Kom Videre Mand er, at selvhjælpsgrupper bedst løser udfordringer med svære livssituationer og øger deltagernes handlekraft og skaber tro på, at situationen kan ændre sig i positiv retning. Målgruppen er mænd i alle aldre (25+ og op), som er gået lidt i stå i deres liv. Mere end 90 procent af de mænd, der melder sig, ender med at komme med i et Kom Videre Mand-forløb.

Knud Kristensen, der i dagene før interviewet med Magasinet Finans er blevet kontaktet af en håndfuld interesserede mænd. Han gennemfører selv en del af visiteringssamtalerne med de mænd, der henvender sig, hvor det bliver afklaret, om de kan være med i en selvhjælpsgruppe. Misbrugere og mænd med alvorlige psykiske lidelser sendes videre til det etablerede hjælpesystem, understreger Knud Kristensen.

Ved at nå grænsen Knud Kristensens evner til at kommunikere og skabe opmærksomhed om Kom Videre Mand har også resulteret i, at fire grupper studerende fra Aalborg Universitet på studiet kommunikation og digitale medier alle har besluttet sig for at skrive opgave om Kom Videre Mand her i foråret. Andre jævnaldrende begynder at spille golf

Knud Kristensen bruger i gennemsnit 15-20 timer om ugen på Kom Videre Mand lige nu, og han ønsker ikke, at det frivillige arbejde skal fylde mere.

eller bridge eller at rejse mere, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. ”Det ene udelukker ikke det andet. Jeg rejser fortsat meget med min hustru og laver også andet end frivilligt arbejde i Kom Videre Mand. Jeg bruger nok i gennemsnit 15-20 timer om ugen på det lige nu, og jeg er ved at nå grænsen. Det skal ikke være mere”, siger Knud Kristensen og henviser til, at endnu en gruppeleder nu kommer til, så de vil være fire til at facilitere mandeselvhjælpsgrupperne. ”Ambitionen er at få 10 hold a otte mand i gennem et otteugersforløb i løbet af 2019, og det skal nok lykkes, for der er mange mænd derude i målgruppen, som vil have godt af at komme i kontakt med andre mænd og tale om deres udfordringer”. Knud Kristensen forventer selv at fortsætte med det frivillige arbejde nogle år endnu. ”Jeg kunne måske godt være gået bestyrelsesvejen, da jeg stoppede i banken, på grund af min erfaring som leder, men det tændte jeg ikke på. For mig er det ikke belastende, men tværtimod energigivende at hjælpe mænd i krise til at sætte ord på deres tanker og følelser og komme op til overfladen igen. Jeg kan opleve resultaterne fra uge til uge, når jeg hører dem tale og ser, at de har fået mere farve i kinderne. Samtidig giver det anledning til selvrefleksion, når du møder otte mænd, som ikke kender hinanden, og hører dem fortælle om deres inderste følelser”, siger Knud Kristensen. ¢

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Maj 2019

Region Hovedstaden – København Sensommertur til Sorø På vej til Sorø gør vi holdt for at nyde en kop kaffe og et rundstykke. Når vi kommer til Sorø, kører den ene bus til Akademiet, hvor en af skolens lektorer tager imod os og fortæller om alle de kendte personer, der har haft deres gang eller gerning der. Den anden bus kører til Sorø Sø, hvor vi skal have en dejlig sejltur i forhåbentlig godt vej. Herefter bytter vi, så alle får set det samme. Bagefter er det tid til frokost. Frokosten skal vi samlet nyde i Cafe Trekroner som ligger i Centrum af Sorø, vi får smørrebrød og en genstand. Efter frokosten kører vi til Tystrup Sø, hvor vi har et ophold, her kan vi nyde udsigten over søen, herefter kører vi til Gyrstinge Skovkro, som venter os med kaffe og lagkage. Tid: 20 august kl. 8.00 Sted: Sjælør Station (afgang med bus) Pris: 300 kr. Kontonummer: 1551-2561400213. (Husk at anføre både medlemsnummer og postnummer. Tilmelding er først gældende når vi har modtaget både tilmelding og indbetaling. Vi skal nok gøre opmærksom på når eller hvis turen bliver overtegnet.) Frist: 7. juni Der vil være mulighed for tilbagebetaling indtil tirsdag den 6. august. Tilmelding til: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glostrup

Kontonummer: 4515-3348412329 Frist: 3. juni Tilmelding til: seniorfinans@lightmail.dk Der er øl, vand, slik og frugt med i bussen Yderligere information og tilmelding på www.seniorfinans.dk. Tur til Ærø Nyd en dejlig 1-dagstur til Ærø. Ved ankomsten til Ærø modtages vi af den lokale guide, som vil give os en rundtur til de spændende seværdigheder på øen. Undervejs nyder vi en dejlig frokost på Rise Bryggeri. Herefter fortsætter turen, blandt andet via søfartsbyen Marstal mod Ærøskøbing. Her slutter turen med lidt tid på egen hånd, inden vi returnerer til Svendborg. Se nærmere om arrangementet på hjemmesiden www.seniorfinans.dk. Tid: 14. august Sted: Vi samler op følgende steder: Nykøbing F, Cementen, kl. 6.30 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 6.45 Vordingborg/Stensved, af-/tilkørsel 41, kl. 7.00 Rønnede, af-/tilkørsel 37 ved rundkørslen, kl. 7.30 Pris: Medlemmer 250 kr./ledsager 400 kr. Kontonummer: 4515-3348412329 Frist: 3. juni Tilmelding til: seniorfinans@lightmail.dk Der er øl, vand, slik og frugt med i bussen Arrangementer i 2019: 27. november 2019 Julearrangement i Vig-gaarden.

Region Sjælland – Storstrøm Bjernede Kirke og Sorø Bjernede Kirke er den eneste rundkirke på Sjælland. Vi får en orientering, og herefter fortsætter vi til Sorø Akademi, hvor vi skal på en rundvisning. Herefter indtager vi frokosten i Restaurant Parnas Huset. Derefter venter ”Lille Claus” på at sejle os en tur på Sorø Sø. Efter sejladsen indtager vi eftermiddagskaffen i Restaurant Parnas, og turen går hjemad. Se nærmere om arrangementet på hjemmesiden www.seniorfinans.dk. Tid: 18. juni Sted: Vi samler op følgende steder: Nykøbing F, Cementen, kl. 7 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 7.15 Vordingborg/Stensved, af-/tilkørsel 41, kl. 7.30 Rønnede, af-/tilkørsel 37 ved rundkørslen, kl. 8 Pris: Medlemmer 250 kr., ledsager 400 kr.

Region Sjælland – Roskilde Vedrørende vores arrangementer henviser vi til vores hjemmeside www.seniorfinans.dk/ROSKILDE-KREDS

Region Nordjylland Efterårstur med papirkunst i verdensklasse Vi starter turen hos Galleri Munken, Løkken, hvor der er noget for alle sanser, bl.a. kunst, vin, natur m.m. Frokost på Løkkens Vejkro med øl/vand. Herefter besøges Center for Papirkunst i Hune, Nordens eneste kunstcenter, som udelukkende viser papirkunst. I kerneudstillingen vises skiftende udstillinger af psaligraf Bit Vejles mesterværker, som har rejst verden rundt og vundet stor interna-

tional anerkendelse. Der er en særudstilling, ”Paper Dialogues”. Dagen afsluttes med besøg hos Galleri Rødhusgaarden, hvor der vises nutidig kunst. Tylstrup Kro serverer kl. 17 en 2-retters menu med 1 glas vin, herefter drikkevarer for egen regning. Afgang herfra kl. 18.30 Bemærk: Der serveres ikke kaffe og rundstykker på denne tur. Begrænset antal pladser. Tid: 5. september Sted: Bus 1 Kl. 9.00 Nørresundby, Sønderport Kl. 9.15 Vestbjerg, Uno-tanken Kl. 9.30 Brønderslev, Q8-tanken Kl. 10.00 Hjørring Banegårdsplads v. cykelstativerne Bus 2 Kl. 8.30 Hobro Rutebilstation Kl. 8.45 Rold Gl. Kro Kl. 9.00 Shell, Støvring Kl. 9.15 Svenstrup gl. dyrehospital Kl. 9.45 Aalborg over for Kunsten Bus 3 Kl. 8.45 Havnen i Thisted Kl. 9.30 Fjerritslev, Migatronic Kl. 9.50 Aabybro, p-plads ved hovedvej ved Søparken Kl. 10.30 Galleri Munken, Løkken Pris: 175 kr. pr. medlem Kontonummer: 9001-4565445192 Frist: 10. august Tilmelding til: finans.nord@gmail.com og indbetaling på ovennævnte kontonummer E-mail: finans.nord@gmail.com Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Region Syddanmark – Ribe Sommerspil i Varde I år opføres ”Annie get your gun”. Da vi har 35 billetter, er det først til mølle-princippet. Forestillingen begynder kl. 20. Vi mødes kl. 17 og spiser kl. 17.30. Tid: 2. juli kl. 17. Sted: Hotel Arnbjerg, Varde Pris: Medlemmer 125 kr., ledsager 470 kr. Drikkevarer er for egen regning Kontonummer: 2430-6266790293 Frist: 22. juni Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2F, 6760 Ribe,

FINANS Maj 2019

e-mail: finansribe@hotmail.dk Bemærkninger: Næste arrangement er torsdag 12. september til Schackenborg Slot.

Region Sjælland – Vestsjælland Heldagstur til Langeland Der er noget fascinerende over bare ordet ”vilde heste”. De befinder sig i et 110 ha stort område på det sydligste Langeland, hvor de får lov til at passe sig selv og udelukkende lever af områdets vegetation. Vi vil også besøge et af de berømte kunsttårne. Vi har guide med på turen, så vi også hører om Langelands historie. Frokosten inkl. en genstand til hver indtages i herskabsstalden på Tranekær Slot. Efter frokosten skal vi have en rundvisning på det flotte og gamle Tranekær Slot. Derefter kører vi til Bregninge Mølle, hvor eftermiddagskaffen venter. Tid: 13. august Sted: Vi samler op følgende steder: Holbæk, adm.-bygningen Jernbanevej 6, kl. 7.00 (forventet hjemkomst i Holbæk kl. 19) Ringsted St., rutebilpladsen, kl. 7.45 Sorø v. Sorø Hallen kl. 8.05 Slagelse St., busterminalen, kl. 8.25 Pris: 350 kr. for medlemmer, 500 kr. for ledsager Kontonummer: 4398-3556266093 Frist: 13. juni Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com.

Region Hovedstaden – Nordsjælland De sjællandske alper og Røsnæs Vi besøger Dyrehøj Vingaard, hvor vi smager på vine og spiser frokost. Herefter kører vi til Vågehøj og ser bunkeren. Så til Røsnæs Kirke og Fyr med guide i bussen. Vi drikker kaffe på Restaurant Gisseløre. Tid: 28. august Sted: Kl. 8 opsamling i bus på Ndr. Jernbanevej, hvor de gule busser holder Pris: Medlem 250 kr., samlever/ægtefælle 685 kr. Kontonummer: 1551-3719467814 Frist: 10. august Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Husk tilmelding og betaling samtidig. Afbud på dagen kan ske på tlf. 40 86 55 23. Refusion kan ikke forventes.

Region Syddanmark – Sønderjylland Sejltur til vadehavsøen Amrum Sejltur til vadehavsøen Amrum med ørundtur i dobbeltdækkerbussen Paula. Morgenkaffe på færgen, middag inkl. 1 genstand på restaurant Friedrichs. Kør selv til bingohallen i Kruså, derefter bus til Dagebüll, hvorfra vi sejler til Amrum. Afgang fra Amrum kl. 15.15, forventet hjemkomst til Kruså kl. 18.30. Tid: 20. juni kl. 8.00 Sted: Kør selv til bingohallen, Madeskovvej 7c, 6340 Kruså Pris: 300 kr. for medlemmer, 450 kr. for ledsager Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 3. juni (først til mølle) Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk pas, deltagernavne, tlf.nr. og betaling v. tilmelding Næste arrangement: 3. sept. TV 2 i Odense og derefter Danmarks Jernbanemuseum.

Region Syddanmark – Vejle Bustur til Sjælland Guidet rundvisning på Herlufsholm Kostskole, derefter nyder vi vore medbragte sandwich og 1 øl/vand. Så kører vi til Gavnø Slot og Slotspark, hvor vi starter med en guidet rundvisning og derefter ca. 1½ time på egen hånd. Så returnerer vi via Menstrup, Skælskær og Korsør. Vi spiser aftensmad på Vissenbjerg Storkro ca. kl. 18.30 med forventet hjemkomst til Vejle ca. kl. 21.30. Tid: 22. august Sted: Kl. 8.00: Afgang fra Papuga Bus, Lundahl Nielsens Vej 1, 7100 Vejle Kl. 8.30: Opsamling på p-pladsen v. afkørsel 58, Middelfart Pris: 350 kr. for medlemmer, 700 kr. for ledsagere Kontonummer: 3618-4800340373 Frist: 8. august Tilmelding sendes pr. mail til Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45, med angivelse af påstigningssted. E-mail: lissyhehan@gmail.com Bemærkninger: Da der er begrænset deltagerantal, er det ”først til mølle-princippet”, der gælder, og medlemmer har fortrinsret.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Ledsagere kan komme på venteliste og vil så få svar efter tilmeldingsfristen. Der serveres kaffe og rundstykker om formiddagen v. bussen.

Region Midtjylland – Århus Udflugt til Bogense og Hørvævsmuseet Buskørsel i 4-stjernet turistbus. Kaffe og smurt rundstykke – 2-retters menu. Entre og rundvisning på Hørvævsmuseet. Første stop er i Vejle ved Fjordenhus – Olafur Eliassons ikoniske bygning på Vejles havnefront. Vi vil se bygningen udefra. Derefter et passende sted til morgenkaffe, dernæst følger vi kysten til Strib Nordstrand med udsigt til Fredericia, derefter til Båring Handelshus med mulighed for at købe keramik, træting, kurve og andre spændende ting. Dernæst kører vi til Bogense, gåtur i byen med lokal guide og spisning på Bogense Hotel. Så kører vi til Glamsbjerg og besøger Hørvævsmuseet. Efter kaffe og småkager kører vi retur mod Jylland og vores hjembyer. Tid: 20. juni Sted: Opsamling følgende steder: Bus 1: 6.30 Randers Hallen 7.15 Århus ved Musikhuset 7.45 Skanderborg ved pendlerplads ved frakørsel 52 Bus 2: 7.00 Silkeborg ved Søtorvet 7.45 Skanderborg ved pendlerplads ved frakørsel 52 Pris: 200 kr. pr. medlem, ægtefælle/samlever 495 kr. Kontonummer: 4716-4716182096 Drikkevarer for egen regning. Ved overbooking har medlemmer fortrinsret. Angiv venligst medlemsnr. og opsamlingssted ved tilmelding og betaling. Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr. Frist: Bindende tilmelding senest den 11. juni Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

DET JURIDISKE HJØRNE

FINANS Maj 2019

Her er den nye ferielov Fra september 2020 skal alle lønmodtagere vænne sig til en ny ferielov, der ændrer på måden, ferie optjenes og afholdes på Af Mette Hjøllund Schousboe, advokat i Finansforbundet

Fremadrettet får alle ret til samtidighedsferie, hvilket betyder, at ferien kan afholdes, umiddelbart efter at den er optjent. Der sker ikke ændringer i antallet af feriedage, da der fortsat optjenes 25 dage efter ferieloven. Som led i en overgangsperiode tildeles dog kun 16,7 feriedage 1. maj 2020 og ikke 25 dage som ellers. De resterende feriedage tildeles fra 1. september 2020, hvor retten til samtidighedsferie træder i kraft. De lønmodtagere, der ønsker at holde mere end 16,7 dages ferie i perioden maj-september 2020, skal derfor være opmærksomme på, om de bør gemme og overføre feriedage fra ferieåret, der slutter 30. april 2020.

Hvad er nyt? I dag er der en forskydning på op til 15 måneder fra tidspunktet, hvor retten til ferie er optjent, til ferien rent faktisk kan afholdes. Dette ændrer den nye ferielov, da der i stedet bliver tale om samtidighedsferie, hvor ferien kan afholdes, umiddelbart efter at den er optjent. Som i dag optjenes der 2,08 feriedage pr. måned, og disse dage vil fremadrettet kunne afholdes allerede fra den efterfølgende måned. Ferieåret bliver fra 1. september – 31. august, og ferien kan afholdes i ferieafholdelsesperioden, der løber fra 1. september – 31. december året efter. Ferietillæg vil efter den nye lov skulle udbetales 2 gange årligt eller løbende i forbindelse med afholdelse af ferien. Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at ferietillægget fortsat udbetales samlet den 1. maj. Det bliver muligt at indgå aftale med arbejdsgiveren om afholdelse af ferie på forskud, hvis medarbejderen tidligt på ferieåret ønsker at holde en længere ferie, end der er optjent feriedage til. Herefter vil der ske modregning i de løbende optjente feriedage. Overenskomstbestemte feriedage (6. ferieuge), omsorgsdage og særligt ferietillæg berøres ikke af den nye lov, da det

er aftalte goder, der følger af overenskomsterne. Det er alene, hvis der ved kollektiv aftale opnås enighed om at foretage ændringer i forhold til disse, at der kan ske en tilpasning i overensstemmelse med de nye regler. Der er p.t. dialog mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening omkring mulige ændringer i tildelingstidspunktet for den 6. ferieuge og udbetalingstidspunktet for det særlige ferietillæg.

Overgangsordning Som led i den nye ferielov vil en overgangsordning sikre, at overgangen fra den nuværende ferielov sker så smidigt som muligt. Dette sker ved, at ferie optjent i perioden 1. januar – 31. august 2019 (16,7 dage) kan afholdes fra 1. maj 2020 og frem. Ferie optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 vil ikke kunne holdes, da det ville betyde, at lønmodtageren er berettiget til dobbelt ferie (10 uger), når samtidighedsferien indføres pr. 1. september 2020. Ferien vil i stedet blive indefrosset og først komme til udbetaling, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. De indefrosne feriemidler vil blive administreret af en fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Alle lønmodtagere vil ved udgangen af 2020 modtage et brev fra fonden, der oplyser, hvilket beløb deres arbejdsgiver har indberettet til fonden. Herefter er der 5 år til at gøre indsigelse mod det indberettede beløb, såfremt man mener, at dette ikke er korrekt. Lønmodtagere, der starter på arbejdsmarkedet efter 1. maj 2019, optjener ikke ret til hverken helt eller delvist betalt ferie før efter 1. september 2020, da der som ovenfor nævnt sker indefrysning af feriemidlerne fra perioden 1. september 2019 – 31. august 2020. For at afbøde ulemperne herved kan denne gruppe anvende en del af de indefrosne midler til afholdelse af op til 8,3 feriedage i perioden 1. maj – 30. september 2020.

Overgangsfase: Indefrysning af 25 feriedage som først udbetales ved pension

2018 1. jan.

2019 1. jan.

Ny ferieordning pr. 1. sep. 2020

2020 1. sep.

2021 1 . sep.

2022 1. sep.

Optjening af ferie 1. maj 2019

Afholdelse af ferie

Ferie optjenes fra 1. jan. til 31. aug. 2019.

1. maj 2020 Afholdelse af ferie, der er optjent i perioeden fra 1. jan. til 31. aug. 2019.

1. sep. 2020 1. sep. 2021

GRÆSSET TESSÆ RG ER OFTE ETFO RE GRØNNERE ERENNØRG HOS OS...SO SOH

Kom til Lån & Spar

En bank der bygger på fællesskaber

Du er selvfølgelig rigtig glad for dit job. Men kan du mon blive endnu gladere et andet sted? F.eks. i en overskuelig og uformel organisation, hvor du har stort ansvar for din egen arbejdsdag.

Lån & Spar er tilbage fra 1880. Ejerkredsen består af mere end 45 faglige organisationer, og mange af deres medlemmer er kunder hos os.

Flyt dig til en bank, hvor du får masser af kundekontakt. Det betyder stor fleksibilitet og variation i dine arbejdsopgaver.

Vi er omkring 450 og vi kender hinanden godt. Det giver høj kundetilfredshed. Og tårnhøj jobtilfredshed internt.

Hvis det giver mening, er det hér, du skal være. I en bank som véd, at tilfredshed er en god forretning for alle. Det er måske derfor mange medarbejdere kommer tilbage, efter at have været på andet græs.

Se hvem vi mangler lige nu på lsb.dk/job

SKAL DU MED PÅ VOLAPYK JAGT? Missionen er klar i BankNordik: At udrydde bank-volapyk, så der endelig kommer en bank til danskerne, der er til at forstå. Vil du med på rejsen mod mere forståelse og enkelthed?

Spørgsmål? Så ring endelig 32 66 64 11 til Charlotte Hjæresen, som er HR Partner. Du kan også tage et kig på vores ledige stillinger på banknordik.dk/job - eller sende en uopfordret

Du er en dygtig privatkunderådgiver, ingen tvivl om det. Og du kan noget, de andre ikke kan så godt som dig. Nemlig give rådgivning, som alle kan forstå. Du brænder ligefrem for det. Og kan du samtidig se dig selv få en stor og klar stemme i en mindre organisation med:

ansøgning. Vi har altid plads til dig, hvis vi passer godt sammen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

• Korte beslutningsveje og en ambitiøs strategi for privatkundeområdet • Godt sammenhold, lydhørhed og videndeling på tværs af organisationen • Rig mulighed for at få indflydelse på din egen hverdag Ja, så er vi godt på vej til at skulle på mission sammen. Vil du med?

banknordik.dk/job Vi er en færøsk bank med filialer i Danmark, på Færøerne og i Grønland, og vi blev grundlagt for 112 år siden. Hver dag hjælper og rådgiver vi vores kunder om opsparing og investering. Lån og kredit. Og boligkøb, pension og forsikring. Se mere om os på banknordik.dk