Magasinet Finans nr. 8/2017 by Finansforbundet

Finansfolk søger indre ro

Side 32

Finansforbundets magasin nr. 8, 2017

TIL EKSAMEN MANGE GANGE DAGLIGT Kunderating af medarbejderne kritiseres for at være en stressende, demotiverende måling på personen og ikke et retfærdigt billede af virkeligheden Læs side 10

Marokko

Kasbah’en Ait Ben Haddou. Foto: Kirsten Gynther Holm, rejseleder.

Eventyr i farver

Den store Marokkorejse

En uge i en fortryllende og anderledes verden. I magiske Marrakesh bor vi på stemningsfuld riad i den gamle bydel og bliver ført ind i byens orientalske atmosfære. En udﬂugt bringer os til Atlasbjergene med markedsdag og nationalretten couscous til frokost hos familie i berberlandsby. Fez har middelalderagtige bazarer, paladser, springvand og labyrinter af gader. Max 14 deltagere. 8 dage • halvpension • fra 9.900 kr. Afr: 15/10 • 29/10 • 11/11 • 18/11 • 21/1 • 4/2 • 11/2 • 18/2 • 25/2

Eventyrrejse gennem Marokko. Den hvide by Casablanca, den rosa by Marrakesh, hovedstaden Rabat og de terracottafarvede Atlas-bjerge. Der er god tid til at få det hele med. Kasbah-byen Ait Ben Haddou dukker op som et fata morgana. Vi besøger et kooperativ, der fremstiller berbertæpper. Vi har udvalgt en perlerække af stemningsfulde riads som base for oplevelserne. Max 20 deltagere 15 dage · halvpension · 16.900 kr. Afrejse: 13. til 27. oktober · 25. marts til 8. april

Udvidet rejse til Marokko

Marokko – julerejse

10 dages eventyr i Marokko. Magisk stemning, bazarer og Yves Saint Laurents have i Marrakesh. Vi bor på stemningsfuld riad tæt på den livlige Djema El Fna-plads. Labyrintiske gader og frokost i gammelt palads i Fez. Rundtur i legendariske Casablanca og hovedstaden Rabat. Vi overnatter ved en sø i skøn natur og møder berberkulturen. Til sidst en fridag i Marrakesh. Max 14 deltagere. 10 dage • halvpension • 12.900 kr • afr 3. nov • 26. jan • 9. feb

Et eventyr i farver med hovedvægt på Marrakesh og Fez. I magiske Marrakesh oplever vi smalle bazarer, paladser med springvand og Fna-pladsen. Vi ser også Yves Saint Laurents berømte have. Udﬂugt til Atlasbjergene og frokost hos berberfamilie. Fez er labyrintisk, levende og eksotisk. Jule/nytårsmiddag i den gamle kongeby Meknes. Max 20 deltagere. 8 dage · halvpension · 11.600 kr · 21. dec · 22. dec · 30. dec

Tre ord du lærer på en rejse i Marokko. Kasbah er de befæstede landsbyer der ligger som filmkulisser på kanten af Atlasbjergene og Saharas ørken. Tagine er et lerfad meget marokkansk mad tilberedes i. Og en Riad er et borgerhus. I dag er de ombygget til små stilfulde og charmerende hoteller. Vi har valgt en række velbeliggende riads ud, som danner rammen om vores rejser.

Også rejser til: Iran – Jordan – Israel – Uzbekistan – Georgien – Armenien – Bhutan – Nepal – Burma – Vietnam – Sri Lanka – Colombia – Peru – og mange flere

Mindre grupper Max 20 deltagere Danske rejseledere

86 22 71 81 www.viktorsfarmor.dk

LEDER

FINANS September 2017

Vores fællesskab skal udvikles til forandringerne

H FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

vordan skal vi være fagforening for vores medlemmer i en verden, en finanssektor og et arbejdsliv under enorm forandring? Det er faktisk det helt centrale spørgsmål, som vi sammen med 200 delegerede skal debattere på Finansforbundets landsmøde fra den 26.-29. september. Her skal vi i forbundets øverste organ finde vejen frem i de udfordringer, der omgiver jer medlemmers virkelighed på rigtig mange områder og niveauer – og derfor også gør det for os som fagforening. Det stiller nye krav, og dem skal vi håndtere med den rettidige omhu, der er nødvendig. Derfor skal vi også bruge landsmødet til at tage skridt mod at blive en endnu bedre fagforening, der er endnu tættere på jer medlemmer for hele tiden at skabe mest mulig værdi og mening. Vi skal debattere, hvordan vi som fagforening sørger for, at I medlemmer har det bedst mulige fundament for at lykkes i jeres arbejdsliv. Forandringerne kræver en stor portion nysgerrighed og forandringsvilje hos den enkelte medarbejder, fordi kompetencekravene ændres og udvikles. Det er en præmis, som vi som fagforening naturligvis har en opgave i at understøtte bedst muligt – og det er en opgave, som vi er i fuld gang med at løfte. Men forandringerne kræver også et mere bæredygtigt blik på, hvordan man driver finansiel virksomhed – og altså også noget af arbejdsgiverne. En vital side af den sag er et ansvar for udviklingen af medarbejdernes kompetencer, som jo også er det, vores virksomheder skal leve af i fremtiden. Men det er også, som om det lange sigte mildt sagt glider lidt i baggrunden til fordel for det næste kvartalsregnskab på ledelsesniveauet. Der er simpelthen brug for, at der tænkes mere bæredygtigt omkring vækst og grundlag for arbejdspladser både om to og om 20 år. Teknologiens udvikling er rygraden i de forandringer, vi gennemgår. Den giver udfordringer, og den forandrer funktioner. Den betyder, at nogle job og funktioner forsvinder, mens der dukker andre op. Og den betyder også, at der spirer aktivitet frem både i og på ”sidelinjen” af den finansielle sektor, som skaber nye muligheder. Derfor rummer den også et potentiale, som vi skal være med til at gribe og udnytte, fordi vi som medarbejdere i allerhøjeste grad også har interesse i nye virksomheder, ny vækst og nye job. Og både teknologi og forandringer kommer, uanset om vi vil dem eller ej – det afgørende er, hvordan vi forholder os til dem. Alt det glæder vi os til at tage fat på: Fordi det er nødvendigt, at vi som fagforening kan udnytter de styrker, vi har i vores fællesskab, til at håndtere de forandringer, udfordringer og frem for alt muligheder, der er omkring os og vores medlemmer lige nu. ¢

Mange år i manegen? Tricks og staldtips til en erfaren cirkushest NYESTE VIDEN

 BEDSTE FORMIDLING

Den erfarne rådgiver Du er god til dit arbejde - så hvorfor uddanne dig mere? Fordi du stadig kan lære nyt. Det fortæller deltagerne på uddannelsen Den erfarne rådgiver, som er målrettet dig med mange års erfaring. Udover at få et fagligt løft, får du redskaber og metoder, så du endnu bedre kan omsætte din mangeårige erfaring og din store viden til praksis – og på en måde, som nutidens bankkunder kan forstå.

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

Telefon 8993 3333 www.finansudd.dk/uddannelser/den-erfarne-raadgiver/

INDHOLD

FINANS September 2017

HVAD LAVER SÅDAN EN? Det vrimler med stillingsbetegnelser i sektoren, som udenforstående kan have svært ved at gennemskue Side 26

Målt og vejet af kunderne

Blockchain vil flytte verden – en dag

Tema: Kundernes rating af medarbejderne deler vandene, viser en rundspørge i finanssektoren /Side 10

Nets har arbejdet fokuseret med teknologien det sidste år, men der er stadig et stykke vej, før blockchain for alvor rammer virkeligheden /Side 28

Det menneskelige aspekt er afgørende Broager Sparekasse forsøger at klare sig i konkurrencen med de store pengeinstitutter ved at være så nærværende i lokalområdet som muligt /Side 16

Finansfolk søger indre ro

Vores medlemmer skal lykkes i deres arbejdsliv

Et komplekst trusselsbillede

Kent Petersen interviewes om Finansforbundets forestående landsmøde /Side 18

Nordeas Chief Risk Officer, Julie Galbo, vurderer bankernes udfordringer /Side 40

Informatik er fremtidens fælles sprog

En leder skal gribe følelser

Hvis du skal klare dig i ”big data-økonomien” som medarbejder og som borger, kræver det efter- og videreuddannelse i digitale kompetencer /Side 20

Med ganske få greb kan lederen blive bedre til at understøtte en god trivsel og performance /Side 42

Lange arbejdsuger slider på humøret og koncentrationen, og det får flere finansansatte i London til at meditere /Side 32

Et kig ind i fortiden Banker sætter turbo på finansiel forskning

Tag med på Bank- og Sparekassemuseet /Side 45

Finans Danmark investerer op mod 100 millioner kroner i Danish Finance Institute Side 24

Mindretallets bank går efter tyske kunder Tidligere var Union-Bank kun for det danske mindretal i grænselandet, men finanskrisen gav banken nye kunder /Side 46

HVERVNING

FINANS September 2017

Studerende strømmer til forbundet AF RASMUS EIBY FOTO: JASPER CARLBERG

”Jeg … drikker … øl … jeg … drikker … øl …” lyder det fra en af de tutorer, der tager sig af de nystartede HA(it.)-studerende i deres første dage på Copenhagen Business School (CBS). Metodisk peger han på en af de nye studerende ved hvert af ordene, og således bliver de omkring 50 studerende delt ind i tre hold, der herefter spreder sig ud over tre lokaler. De har denne onsdag eftermiddag sidst i august besøg af Finansforbundet, der vil give dem et indblik i den verden, der venter dem efter studielivet på CBS. Samtidig bliver de oplyst om alle de fordele, der følger med, hvis de vælger at melde sig ind i Finans-

Øl, sodavand og chips blev serveret til de unge studerende på CBS, da Finansforbundet var på besøg. Efter en række foredrag kunne de bytte en indmeldelsesblanket for en powerbank.

forbundet. Faglige arrangementer, kurser og favorable partnerskaber, blandt andet med Dansk IT, der også holder et oplæg, er i høj kurs hos de unge. 33 af de fremmødte melder sig ind i Finansforbundet på dagen. En af dem er 22-årige Frederik Bach Ankersen, der med et smil på læben poserer for vores fotograf, mens han holder indmeldelsesgaven op foran sig. ”Jeg har valgt at melde mig ind, fordi det lyder som nogle gode tilbud, arrangementer og kurser, jeg kan få gennem Finansforbundet”, siger den nye CBS-studerende. Ud over Finansforbundet og Dansk IT, der fortæller om deres medlemsfordele, er Steffen Löfvall fra CPH:Learning også til stede ved arrangementet. ”I er simpelthen så heldigt stillede. I kan vælge og vrage mellem spændende job, når I er færdige her”, siger han og sætter gang i 18 minutters snak om de unge HA(it.)-studerendes fremtid.

Frederik Bach Andersen (øverst til højre) er begejstret over de gode tilbud og arrangementer, som Finansforbundet tilbyder, og han synes generelt, at fremlæggelsen fra forbundet var målrettet unge studerende på en god måde.

Arrangementet er kun et ud af otte, som Finansforbundet har holdt for nye studerende, der har en relation til den finansielle sektor. . I alt meldte 747 studerende sig ind i forbundet, hvilket svarer til cirka 70 procent af de fremmødte, hvilket vækker stor glæde hos Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby. ”Jeg er super tilfreds med resultatet, og jeg tror simpelthen, at i hele Finansforbundets historie er det aldrig før lykkedes at få så mange nye medlemmer på otte arrangementer. Og jeg tror slet ikke, at vi er færdige endnu, for vi har stadig en række arrangementer rundt i landet, så jeg tror, vi når op på et endnu flottere og højere tal,” siger Solveig Ørteby. ¢

FINANS September 2017

Fusion på Djursland Bestyrelserne i Sparekassen Djursland og Søby Sparekasse har anmodet myndighederne om tilladelse til at fusionere, så Sparekassen Djursland bliver den fortsættende sparekasse. Søby Sparekasse betjener i dag primært privatkunder i Syddjurs Kommune, og planen er, at kunderne fremover skal blive en del af Sparekassen Djurslands filial i Hornslet. Sammenlægningen skal i løbet af de kommende måneder godkendes af de to sparekassers repræsentantskaber og af Finanstilsynet.

Rift om akademikere Virksomhederne i finanssektoren efterspørger i stigende grad medarbejdere med akademisk baggrund. Det viser den årlige beskæftigelsesundersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Alene i 2017 forventer sektoren 1.567 akademiske nyansættelser, mens foreløbige tal fra 2016 viser, at antallet af akademikere i sektoren steg med godt 460 sidste år. ”Jeg tror ikke, at vi har set toppen endnu. Kompetencekravene til medarbejdere vil fortsat stige på grund af eksempelvis teknologiske muligheder, regulering og nye krav fra kunderne. Derfor vil sektoren blive endnu mere vidensintensiv i fremtiden, end det allerede er tilfældet”, siger Mariane Dissing, administrerende direktør i FA, i en pressemeddelelse. /REA

”Jeg kan godt se for mig, at Danmark kan tiltrække over 1.000 ansatte fra London årligt, men det afgørende er ikke, om det sker i 2018 eller 2019. Når København først er blevet en finansiel hub, så vil det gå stærkt” Allan Polack, CEO i PFA, til Børsen

NYHEDER

Kontaktløse betalinger boomer De seneste to år har danskerne foretaget mere ned 250 millioner kontaktløse betalinger, oplyser Nets. Midt i august 2015 blev den kontaktløse funktion på dankortet lanceret, og i juli i år rundedes den kvarte milliard betalinger. Ifølge beregninger fra Nets svarer det til 72 betalinger i gennemsnit med hvert af de kontaktløse dankort, der var udstedt med udgangen af juni 2017.

Kent Petersen stopper som næstformand for FTF Længere tids drøftelser i FTF om et tættere samarbejde eller en egentlig fusion med LO fik for nylig Finansforbundets formand, Kent Petersen, til at meddele FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, at han stopper som næstformand i FTF. ”Det har været en udmærket proces, vi har haft i FTF omkring et tættere samarbejde med LO, men nu, hvor konturerne for konstruktionen tegner sig, har jeg konstateret, at jeg ikke kan stå inde for den linje, som flertallet i FTF har udstukket for 2020-processen med LO. Derfor kan jeg ikke være en del af formandskabet og vil gerne stå frit i forhold til at varetage mine interesser som formand for Finansforbundet”, siger Kent Petersen. Den nye FTF-LO-organisation er ifølge Kent Petersen ikke interesseret i at beskæftige sig med hele arbejdsmarkedet og varetage alle medlemsgruppers interesser. For eksempel vil akademikere, som Finansforbundet organiserer stadig flere af, ikke blive tilgodeset af den nye organisation. Kent Petersen, der har været næstformand i FTF siden 2009, fortsætter som formand for FTF’s udvalg for vækst og beskæftigelse – og som FTF’s repræsentant i det nationale vækstråd. Finansforbundet er fortsat medlem af FTF, og man har ikke aktuelle planer om at melde sig ud. I 2018 holder FTF kongres, hvor emnet om tættere samarbejde eller fusion med LO ventes at fylde en hel del. /CJO

Så tog robotterne de første job 12 medarbejdere i Nordjyske Bank modtog tirsdag den 22. august en fyreseddel, som blev begrundet med bankens muligheder for at effektivisere ved hjælp af automatisering og implementering af robotteknologi. Det er første gang, fyringer i den danske finanssektor så direkte bliver koblet sammen med robotternes indtog. ”Det er jo en udvikling, vi må vænne os til. Men det er da rigtig trist, når det går ud over kolleger, der har mellem 20 og 43 års anciennitet. Garvede, erfarne medarbejdere, der gennem så mange år har stået i front og arbejdet loyalt for banken”, siger fællestillidsmand Lene Brix, Nordjyske Bank, til Nyhedsbrevet Finans. 10 af de fyrede er kasserere, to kommer fra stabsafdelinger. De fyrede har fået afbødeforanstaltninger i overensstemmelse med overenskomsten, og kasserere har fået to måneders ekstra løn, fordi de ikke kunne fritstilles i opsigelsesperioden. /ET

NYHEDER

FINANS September 2017

Danskernes nettoformue vokser

De danske husstandes nettoformue er steget til 7.339 milliarder kroner ved udgangen af 2016, mens den fem år tidligere var på knap 6.000 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik.

Bankdirektører spår jubelår 15 ud af 20 bankchefer forventer, at de kan slå det resultat, som de hver især leverede sidste år. Dette til trods for at 2016 også var et historisk godt indtjeningsår for mange banker. Det skriver Børsen, som har gennemgået regnskaberne hos landets 20 største banker.

Kapitalforvaltning vokser i Danske Bank og Nordea Siden april 2016 er de formuer, som Danske Bank forvalter, vokset med 10,5 procent til nu 1.493 milliarder kroner, skriver Berlingske Business. Til sammenligning forvaltede bankens største konkurrent, Nordeas wealth management, 2.474 milliarder kroner ved udgangen af juni. Det svarer til en stigning på 14,5 procent i perioden.

Udvikling i halvårsregnskaber for 11 større pengeinstitutter (mia. kr.) 18,0 18,0 16,0 16,0 14,0 14,0 12,0 12,0 10,0 10,0 8,0 8,0 6,0 6,0 4,0 4,0 2,0 2,0 0,0 0,0 -2,0 -2,0

2013

Netto renteindtægter

2014

2015

2016

2017

Netto gebyr- og provisionsindtægter

Netto renteindtægter Nedskrivning på udlån, tilgodehavender mv.

Netto gebyr- og provisionsindtægter Årets resultat

Nedskrivning på udlån, tilgodehavender mv.

Årets resultat

Erhvervspakke kan skabe flere finansjob Finanskrisen, ledelsernes store fokus på omkostninger og senest den tiltagende digitalisering har sat beskæftigelsen i den finansielle sektor under voldsomt pres. Der er alene i pengeinstitutterne nedlagt langt over 10.000 arbejdspladser siden 2009. Derfor er Finansforbundets formand, Kent Petersen, glad for, at regeringens erhvervs- og iværksætterudspil, der blev præsenteret onsdag den 30. august, rummer tiltag, som kan medvirke til skabelsen af flere finansjob. ”Det er positivt, at man i lighed med Sverige og England vil indføre et investorfradrag til personer, der investerer i små, unoterede virksomheder. Det kan have stor betydning for blandt andet de nyetablerede fintechvirksomheder, som vi i Finansforbundet via Copenhagen FinTech har været med til at fremme. Med lettere adgang til risikovillig kapital styrkes fintechiværksætternes mulighed for at udvikle nye finansprodukter og forbedre eksisterende services, hvilket kan føre til flere arbejdspladser”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

I regeringens udspil lægges der op til, at uafhængige investorer årligt kan fradrage halvdelen af investeringer på op til 200.000 kroner i perioden 2019 til 2022. Derefter sættes beløbet op, så man fra 2023 kan fradrage halvdelen af sin investering på op til 400.000 kroner årligt. Kapitalforvaltning er et af de forretningsområder, hvor den danske finanssektor står meget stærkt. Indtjeningen og beskæftigelsen inden for kapitalforvaltning er stigende, men hidtil har ekspansionsmulighederne i udlandet været begrænset af en skattemæssig forskelsbehandling. Nu lægger regeringen op til at fjerne den udbytteskat, som udenlandske investorer pålægges på udbytter fra danske investeringsinstitutter. ”Dette kan også medvirke til at styrke beskæftigelsen og indtjeningen hos danske kapitalforvaltere, fordi de nu lettere kan udbyde deres produkter på det internationale marked”, siger Kent Petersen. Finansforbundet hilser også forslaget om en aktiesparekonto velkommen. /CJO

”Når renten er så lav, fortæller det en historie om, at der er noget råddent, der skal løses. Det er ikke logik, at man kan optage et realkreditlån uden stort set at skulle betale noget i rente. Så syv år efter krisen er det uløst, at vi har en rente i hele Europa, der er på et fuldstændig kunstigt lavt niveau. Det er råddent” Lars Petersson, direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn, til FinansWatch

Lille sparekasse lukker Krav om rapportering til offentlige myndigheder udfordrer FjaltringTrans Sparekasse så hårdt på økonomien, at repræsentantskabet den 23. august besluttede, at sparekassen lukkes ved årsskiftet. Derefter overgår den til at blive en filial af Stadil Sparekasse, der er beliggende 30 kilometer syd for Fjaltring. De cirka 400 kunder i Fjaltring-Trans Sparekasse vil fortsat kunne blive betjent fra en filial i et klasselokale på den lokale skole et par timer en eftermiddag om ugen.

Danmarks bedste arbejdsplads 2016

Et unikt arbejdsfællesskab I Middelfart Sparekasse har tillid altid været omdrejningspunktet for udviklingen af Sparekassen som Danmarks bedste arbejdsplads. Tillid mellem ledelse og medarbejderne og tillid mellem medarbejdere og kunder. Vi tror på, at det er gennem vores daglige handlinger, kunderne oplever, at vi gør en positiv forskel. En forskel, der er forankret i medarbejdere, der er stolte af Middelfart Sparekasse og hver dag arbejder for at yde deres bedste.

Måneden efter var det over 3.000 ansatte i finanssektoren, der pegede på Middelfart Sparekasse som den mest attraktive arbejdsplads i sektoren. Vil du vide mere om Middelfart Sparekasse som arbejdsplads? Så læs mere på midspar.dk/job

Kåret til Danmarks bedste arbejdsplads fire gange Det er ikke kun os, der siger, at vi er Danmarks bedste arbejdsplads. Great Place to Work sagde det også i november 2016, da vi blev kåret til Danmarks bedste arbejdsplads for fjerde gang. Overskud til dig

TROMPET

FINANS September 2017

TEMA: KUNDETILFREDSHEDSMÅLINGER TROMPET FINANS September 2017

MÅLT OG VEJET AF KUNDERNE Kundernes rating af medarbejderne deler vandene, viser en rundspørge i finanssektoren. Et fremragende feedbackredskab, effektivt til udvikling af serviceniveauet, mener nogle medarbejdere. En stressende, demotiverende måling på personen og ikke et retfærdigt billede på virkeligheden, mener andre AF THOMAS DAVIDSEN, FREELANCEJOURNALIST ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

Lederne og HR-afdelingerne i de danske finansvirksomheder har i løbet af de sidste 10 år været flittige med at definere såkaldte Key Performance Indicators for stort set alle arbejdsprocesser. Der er i stor stil blevet sat individuelle mål op for antal afholdte møder, antal nye kunder og solgte produkter. Der er blevet holdt ugentlige statusmøder, hvor medarbejdere får svaret på, om de er i ”rød” eller ”grøn” i forhold til at leve op til de opstillede mål. Og ikke mindst har kundetilfredshedsmålinger, gående på den individuelle kundeservicemedarbejder i hver enkelt telefonisk kundekontakt, for alvor holdt sit indtog. ”Moment of truth” – eller bare MOT – er en af betegnelserne for den personlige score, som er resultatet af, at kunderne efter hvert telefonopkald bliver tilbudt at rate medarbejderen. Typisk på en skala fra 1 til 5 eller 10. ” Hvordan vil du vurdere kundekonsulentens attitude og hjælpsomhed”, lyder eksempelvis et af de spørgsmål, som Nets stiller kunden. Der er ikke noget nyt i personlig rating. Industrisamfundet har i mange år

TEMA: KUNDETILFREDSHEDSMÅLINGER

FINANS September 2017

arbejde mere. Jeg begyndte at tvivle på, om jeg gjorde mit arbejde godt nok. Jeg ”Det kan godt være, havde en dårlig fornemmelse i maven og kunne først trække vejret, når den dagat jeg kan påvirke lige mail var kommet. Hvad er det, du har en kunde til at synes Mange gange hver dag gjort forkert? Hele tiden blev det negativt godt om mig, men Fænomenet er så ikke nyere, end at medvendt. Min nye leder har fuldstændig acjeg kan jo ikke tage arbejderne i dag har vænnet sig til ”mocepteret, at jeg har sagt: ’De her tal har ment of truth”, som var det et arbejdsviljeg det bedst med at skyde fuldstændig ansvar for kundens kår, vurderer tillidsmand i Danske Banks ud af hovedet i hverdagen. Vi kan kigge holdning til hele på dem en gang om måneden, og det er kundecenter i Århus Charlotte Lee Kock. koncernen. Alligevel så det’. Så har jeg heller ikke nogen pro”I starten var det noget, vi diskutebliver jeg målt på det” rede meget. Og det var tydeligt, at der blemer med det”, siger Lisa Fowler. I den anden yderlighed er der medarvar nogle, som det gik voldsomt på. Jan Poulsen, kundeserviceFrygten var, at man bare ville skille fåbejdere, som knap nok ville kunne undmedarbejder, Nordea 24/7 rene fra bukkene, og at målet var at være dette kontante feedbackinstrument finde de mindre dygtige medarbejdere. på deres kundekontakter. Som for eksemI dag er der mere fokus på det sampel Jonas Reda, der har arbejdet i Nordeas lede mål. Og lederne er blevet bedre callcenter 24/7 og i dag er bankrådgiver. til at løfte de medarbejdere, som ikke har haft gode resul”Jeg kan godt lide at blive målt så intenst, for det er en tater. Jeg oplever, at dialogen omkring resultatet er vigtimåde at blive bedre på. Man bliver holdt til ilden. Det næste gere end resultatet i sig selv”, siger Charlotte Lee Kock. opkald skal være lige så godt som det, man lige har foretaget. Det er en virkelig stor hjælp til at se, hvor ens styrker og To yderligheder svagheder ligger. Jeg ville slet ikke vide, hvordan man skulle kunne udvikle sig hurtigt uden den form for kontant feedKunderatings deler medarbejderne i to lejre, tyder en rundspørge i den danske bankverden på. back”, siger Jonas Reda. I den ene yderlighed er der dem, som har det svært med at skulle til eksamen mange gange dagligt på et grundlag, de ikke Anonym undersøgelse på Nets anerkender som værende et reelt billede på deres præstation. På Nets’ callcenter Contact Centeret var der ingen medarbejdere, som havde lyst til at stille op til interview til denne artikel, selvom tillidsmanKundeservicemedarbejder i Danske Bank Lisa Fowler har tidligere tilhørt den gruppe, da hun arbejdede under en leden tilbød en forberedende snak om ”dét at tale med journalister”. der, som sendte mails ud til alle medarbejdere hver formidI stedet foretog man en lille skriftlig undersøgelse, hvor medarbejdag med dagens MOT. derne kunne svare anonymt på, hvordan de oplever kunderatings. ”Det nåede så vidt som til, at jeg ikke havde lyst til at gå på I den positive ende lød det: ”Det er helt fint og en hjælp til at blive bedre til mit arbejde. Så længe man blot har god samvittighed”. I den negative ende var der flest kommentarer: Nets: Et stort ønske hos medarbejderne ”Det er frustrerende, at man måske bliver scoret af kunCustomer statisfaction – eller bare CSAT – er betegnelsen for kunderatings derne ud fra nogle forudsætninger, man ikke selv er herre i Nets. Her mener vicedirektør i Customer Service Jesper Villadsen, at de input, der kommer fra kunderne, kun giver mening som en del af en større over, og som ikke fremgår af tallene”. sammenhæng. ”Frustrerende, at man får tallene udleveret uden at kunne ”De personlige ratings er en uvurderlig hjælp til at spotte forbedringspotenforklare, hvad der kunne ligge bag eventuelle dårlige tal”. tialer, men de skal ses som en mindre del af en større palet af udviklingsred”Det virker ikke motiverende på arbejdslysten og beforskaber. Det er en vigtig del, for der er et stort ønske hos medarbejderne om at få den her individuelle feedback på performance. drende for teamarbejdet med denne overvågningsstruktur, Hvor ligger jeg? Hvor kan jeg blive bedre? hvor man bliver målt og vejet hele tiden”. Som ledelse skal man hele tiden interessere sig for, hvordan medarbejderne Den generelle konklusion på den interne undersøoplever målingerne i praksis. Vi er meget opmærksomme på, at specielt når det gælder målinger på pergelse er også, at når man nu har disse undersøgelser, så sonligheden, så er en kontant og unuanceret feedback slet ikke vejen frem. bør man også sikre sig, at tallene har noget på sig. ”One Den personlige score er et partsindlæg og kan aldrig stå alene”, siger Jesper size fits all”-modellen, hvor der ikke tages højde for de meVilladsen. get forskellige omstændigheder, en kundekontakt forløber tier målt den individuelle medarbejder på producerede enheder, tempo og bundlinje. Det nye er, at der måles på personligheden. Hvor tillidsvækkende er du?

FINANS September 2017

under, får en hård medfart af medarbejderne på Fronten. ”Hvis målingerne skal give værdi, bør der nok generelt bruges mere krudt på at bruge disse konstruktivt til at hjælpe med medarbejdernes udvikling”, lyder konklusionen.

Nattevagter med dårlige bedømmelser En kundeservicemedarbejder fra en anden finansvirksomhed stiller først op til interview, men trækker efterfølgende sine udtalelser tilbage, da hun ser dem på skrift. Bettina, som vi kalder hende i denne artikel, vil alligevel gerne bidrage, da redaktionen tilbyder hende anonymitet. ”Jeg har mange nattevagter. Den nat, hvor der blev stillet om til sommertid, virkede bankens automater ikke i fire timer. Kan du forestille dig, hvilken kundetilfredshed jeg fik den nat?

Kun et træningsværktøj Den personlige rating kan ikke stå alene, understreger bankdirektør for personal banking i Nordea Mads Skovlund Pedersen I Nordea, hvor kunderatings går under betegnelsen CSEM, mener bankdirektør for personal banking Mads Skovlund Pedersen, at det er meget vigtigt for virksomheden og den enkelte medarbejder, at man går direkte til kunderne og spørger dem om, hvordan de oplever servicen. ”Kundernes tilfredshed er vores topprioritet. Og den feedback, vi får ved at spørge dem, er af uvurderlig betydning. Men det er vigtigt at forstå, at CSEM er et træningsværktøj, hverken mere eller mindre. Brugt rigtigt kan det være et meget effektivt træningsværktøj, fordi man hele tiden har den direkte feedback at forholde sig til. Det er ikke et værktøj, der kan stå alene. Vi har helt skarpe regler for, hvor mange observationer der skal til, før der bliver genereret en rapport. Bliver det brugt med stor og kærlig omsorg og som en udviklingsmulighed, er det et stærkt værktøj, der motiverer, fordi feedbacken kommer direkte fra vores kunder. Gennem en løbende lederdialog sikrer vi, at det er sådan, redskabet bliver brugt”, siger Mads Skovlund Pedersen.

TEMA: KUNDETILFREDSHEDSMÅLINGER

Jeg blev kaldt ind til chefen et par dage senere. ’Undskyld Bettina, har du et problem? Er der noget, vi skal tale om?’ ’Der er i høj grad noget, vi skal tale om, svarede jeg, for der var ikke noget, der virkede den nat, så selvfølgelig bliver kunderne sure. Så kan man tale nok så pænt – ’det kan jeg godt forstå’, ’det er da også irriterende’, men det er jo ikke nok til at få en god bedømmelse. Den ene nat fik jeg så dårlige tal, at det tog mig flere måneder at rette op igen”, fortæller Bettina. Samtalerne om natten er i det hele taget specielle. Mange af dem er med psykisk syge, ensomme, fulde folk og skæve eksistenser, der ringer ind og spørger, om lommepengene, der går ind mandag og fredag, er kommet. Det er Bettinas kvalificerede gæt, at målingerne om natten ligger lavere end om dagen. ”Det er jo uretfærdigt. Når man slet ikke tager højde for, at omstændighederne omkring opkald er vidt forskellige, så kan jeg ikke bruge det instrument på mig selv. Hvis man kun måler på kundens tilfredshed, så tilskynder man medarbejderen til at ig”Det er frustrerennorere køen og spørge de, at man måske ind til hunden og katbliver scoret af ten. For man kan sagtens sidde i det dilemma, at kunderne ud fra man må tale et kvarter nogle forudsætninmed den her kunde for ger, man ikke selv at få en god rating”, sier herre over, og ger Bettina, som mener, det er meget vigtigt, at som ikke fremgår man som kundeserviceaf tallene” medarbejder ikke bliver Anonym kommentar i i tvivl om, at man kan sige fra over for kunundersøgelse på Nets’ der, der går over stregen. callcenter Fronten ”Det er jo vigtigt, at man kan sige: ’Slut, færdig med dig. Du taler simpelthen så grimt, at jeg er nødt til at bede dig om at ringe op igen og tale med en anden medarbejder. Jeg lægger på nu – farvel’. Man behøver slet ikke at råbe, man kan bare sige det stille og roligt. Men det er en mulighed, man skal have”, mener Bettina, som dog er overbevist om, at en del ikke benytter muligheden, fordi man, bevidst eller ubevidst, pleaser kunden for at få en god personlig score. I Nordea 24/7 finder kundeservicemedarbejderen Jan Poulsen det frustrerende, at han bliver målt på noget, som

TEMA: KUNDETILFREDSHEDSMÅLINGER

FINANS September 2017

et langt stykke ad vejen ligger uden for hans egen kontrol. ”Hvis man for eksempel skal kommunikere til kunder, at den forventning, de ringer ind med, ikke kan efterkommes, og man i øvrigt prøver ihærdigt på at hjælpe dem videre, så risikerer man naturligvis stadig, at de bliver sure. Hvis man så modtager en dårlig personlig score ugen efter, så er det stadig kun gætværk, hvilken samtale der trak gennemsnittet ned. Derfor kan jeg sjældent bruge de målinger til noget som helst”, siger Jan Poulsen og tilføjer, at det ikke bliver bedre af, at det er forholdsvis få kunder, der gider svare. Et enkelt dårligt svar kan trække voldsomt ned. Der kan også være kunder, som bedømmer medarbejderen til ikke at være kompetent, men i et andet spørgsmål svarer, at de fik løst deres ærinde 100 procent. Det hænger heller ikke sammen, mener Jan Poulsen.    ”På baggrund af dine seneste erfaringer med Nordea, hvor

sandsynligt er det, at du vil anbefale Nordea til andre?”, er et af de spørgsmål, banken stiller kunderne. Et mærkeligt spørgsmål at stille i en rating, der går på den individuelle medarbejder”, mener Jan Poulsen.   ”Det kan godt være, at jeg kan påvirke en kunde til at synes godt om mig, men jeg kan jo ikke tage ansvar for kundens holdning til hele koncernen. Alligevel bliver jeg målt på det. Det er den slags åbenlyse ufuldstændigheder i selve målemetoden, der gør, at den personlige score hverken inspirerer eller motiverer mig”, siger Jan Poulsen, som til gengæld godt forstår, at banken ønsker at måle på kvaliteten af samtalerne. ”Glade kunder er meget vigtigt, men måske skal målingerne foretages mere enkelt. Som når jeg går ud af Elgiganten og giver en glad smiley”, siger Jan Poulsen. ¢

I en kronisk

konkurrencetilstand Hvis man hele tiden på en tavle kan se, hvordan man ligger i forhold til kollegerne på for eksempel kundetilfredshed eller salg, er der risiko for, at konkurrencen bliver kronisk og allestedsnærværende. Det kan gøre kolleger til konkolleger, advarer stressforsker Malene Friis Andersen AF THOMAS DAVIDSEN, FREELANCEJOURNALIST

Stressforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Malene Friis Andersen opfordrer til, at ledere tænker sig grundigt om, hver gang de indfører en ny målemetode. ”Når det handler om kunderatings, så er de jo umiddelbart attraktive. Kundetilfredshed er topprioritet i banken, og feedback fra kunderne kan være guld værd. Logikken synes også at være, at hvis medarbejderen bliver målt på sin performance over for kunden, vil medarbejderen lægge sig ekstra i selen for at performe godt. Men har man tænkt nok over de ikkeintenderede konsekvenser?” spørger Malene Friis Andersen, som sammen med Nadja Prætorius har skrevet kapitlet ”Går skønne kræfter til spilde?” (del af antologien ”Tæller vi det der tæller”, Moderne Arbejdsliv, 2016) med undertitlen:

”Om identity performance management og de fatale konsekvenser ved at gøre medarbejderens personlighed til målobjekt”.

Kolleger bliver til konkolleger På en række kurser, som Malene Friis Andersen har holdt for medlemmer af Finansforbundet, har hun fået et ”Hvis man er i konkurrence sine kolleger, kan det førstehåndsindtryk af de ikkeintende- med hæmme, at man deler gode rede konsekvenser af kunderatings. ideer, erfaringer og løsninger ”Mange føler, de befinder sig i en – som faktisk ville kunne forbedre afdelingens kronisk konkurrencetilstand. Jeg samlede opgaveløsning”, mener ikke, der er noget galt med siger Malene Friis Andersen at konkurrere. Alle kulturer har et konkurrenceelement, men i langt de fleste kulturer er det afgrænset af tid og sted. Man fløjter kampen af på et tidspunkt, og så går man ud i omklædningsrummet og finder ind i fællesskabet igen. Hvis man hele tiden på en tavle kan se, hvordan man ligger i forhold til kollegerne på for eksempel kundetilfredshed eller salg, er der risiko for, at konkurrencen bliver kronisk og allestedsnærværende. Det kan gøre kolleger til konkolleger”, siger Malene Friis Andersen. Magistrene har netop i en stor undersøgelse vist, at de, der bliver målt individuelt, er dobbelt så utilfredse med målin-

FINANS September 2017

TEMA: KUNDETILFREDSHEDSMÅLINGER

Tag de personlige ratings med et gran salt Ledere bør grundigt overveje de ikkeintenderede konsekvenser, når en ny målemetode introduceres, mener ph.d. og adjunkt Anders Raastrup Kristensen AF THOMAS DAVIDSEN, FREELANCEJOURNALIST

gerne som dem, der bliver målt kollektivt. Det kunne være interessant at se, om man kunne genfinde samme tendens i finansbranchen, mener Malene Friis Andersen.

Hæmmende for videndeling ”Det gør noget ved gruppedynamikkerne, når man måler på den individuelle medarbejder, især når man måler på personligheden. Det er ikke entydigt, hvad det gør, og det afhænger også meget af, hvordan lederen håndterer feedback. Men det overordnede billede, vi ser, er, at individuelle målinger ikke er befordrende, hvis der er brug for sparring og ventilering, når der for eksempel har været svære samtaler. Hvis man er i konkurrence med sine kolleger, kan det hæmme, at man deler gode ideer, erfaringer og løsninger – som faktisk ville kunne forbedre afdelingens samlede opgaveløsning”, siger Malene Friis Andersen. Som leder bør man være overordentlig opmærksom på, at når man gør medarbejderens personlighed til målobjekt, så risikerer kollegafællesskabet at erodere, mener hun. ”Det er en udvikling, som er næsten uundgåelig, hvis der i lang tid er betydelig stærkere incitamenter til at performe individuelt, end der er for at levere ind til fællesskabet – med videndeling, kollegial støtte og opbakning. Alt det, der er så meget brug for i en moderne servicevirksomhed”, siger Malene Friis Andersen. ¢

Anders Raastrup Kristensen, som er ph.d. og adjunkt på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, har ikke nogen entydig holdning til værdien af kunderatings. ”På den ene side må man nok anerkende, at bankerne er pressede på kundetilfredsheden. Derfor er det forståeligt, at man tilskynder medarbejderne til at performe godt over for kunderne. Og alt tyder på, at en del af medarbejderne trives med at blive målt individuelt”, siger han og fortsætter: ”På den anden side er der store problemer med den form for målinger. Blandt andet kommer medarbejderne ofte til at sidde i et krydspres. For de kan meget vel arbejde under nogle ledelsesmæssige rammer, som gør det svært at performe særlig godt over for kunden. Det Man kan ikke oversætte dårlige tal kan være, der endda er krav til, hvor lang tid til dårlig performance. samtalen må vare. Så sidder man der og skal Dertil er der alt for stor usikkerhed i vælge mellem pest og kolera, fordi man både målingerne”, siger bliver målt på tempo og tilfredshed”, siger Anders Raastrup Kristensen Anders Raastrup Kristensen. Videnskaben er helt klar i mælet om de personlige ratings’ indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø: De fører til en generelt dårligere trivsel. Det viser både Finansforbundets egne undersøgelser og generel forskning. Det handler meget om den måde, man bruger målingerne på, vurderer Anders Raastrup Kristensen. ”Målinger kan være fine nok, hvis de udelukkende bliver brugt til at gøre arbejdet bedre og kunderne gladere. Hvis de derimod bare indgår lidt bevidstløst oven i de andre ting, man måler på, så kan de virkelig gøre skade. Derfor er min anbefaling, at man tager den personlige score med et gran salt. Man kan ikke oversætte dårlige tal til dårlig performance. Dertil er der alt for stor usikkerhed i målingerne”, siger Anders Raastrup Kristensen. ¢

ARBEJDSPLADSEN

FINANS September 2017

Det menneskelige aspekt er afgørende Skal Broager Sparekasse klare sig i konkurrencen med de store pengeinstitutter, skal man satse på at være så nærværende i lokalområdet som muligt, understreger den administrerende direktør Lars Christensen. Men det er ikke altid nok til at holde på de unge kunder, der søger mod de større byer AF PEDER BJERGE, FREELANCEJOURNALIST FOTO. MARTIN DAM KRISTENSEN

Er tre lokale filialer og 54 medarbejdere nok til at klare konkurrencen mod de store banker med tusinder af ansatte og afdelinger over hele landet? Spørger man i Broager Sparekasse, er svaret et ja. ”Vi er den lokale sparekasse, hvor det nære betyder meget. Og det er en af vore fordele i konkurrencen om kunderne”, siger Marion Knudsen, tillidsmand i det sønderjyske pengeinstitut. Med et stille smil tilføjer hun, at selv om den store konkurrent, Sydbank, har rødder i Sønderborg som Folkebanken for Als og Sundeved, opfatter hun den ikke længere som lokal. Tager man trappen op på første sal i den hvide bygning midt i Sønderborg, kommer man til den åbne dør ind til direktionskontoret, hvor Lars Christensen har sit skrivebord. Også han peger på, at mange forbrugere søger mod det lokale som noget autentisk i en moderne, rastløs verden. ”Og det gør, at der vil være brug for os også i mange år frem”, siger den administrerende direktør.

Fra ”Matador” til ny strategi Engang var Broager Sparekasse som taget ud af en sekvens i den populære tvserie ”Matador”, hvor sparekassedirektør Carl Christian Hagedorn boede i lejligheden oven på sparekassen. Mange

medarbejdere kom i lære som helt unge og forlod først sparekassen, når de gik på pension. ”I tidernes morgen var vi en gammel, støvet sparekasse. Det var oplyst enevælde, hvor direktøren bestemte det hele”, siger Lars Christensen. Da Carl Christian Hagedorn gik på pension i 2002, begyndte sparekassen at bevæge sig mod en mere moderne identitet. Selv kom Lars Christensen til i 2005 som kreditchef, inden han to år senere overtog posten som administrerende direktør. Og for godt 10 år siden blev der lagt en strategi om ikke blot at være det nære alternativ til de store konkurrenter, men også at være mere synlig lokalt med sportsklubssponsorater. I dag er håndboldhallen i Sønderborg, hvor SønderjyskEs herrehåndboldhold spiller deres hjemmekampe, døbt Broager Sparekasse Skansen. Sparekassen er med som partner i ProjectZero, det lokale sats på at gøre Sønderborg CO2-neutral i 2029. Og hvert år uddeler man gennem lokalpuljen 200.000 kroner til klubber og foreninger. ”Vi er synlige i det lokale, hvor folk ved, at vi giver pengene tilbage til vores lokalområde”, siger Lars Christensen. Tillidsrepræsentanten nikker: ”For os som medarbejdere betyder det rigtig meget, at de penge, vi tjener,

bliver kanaliseret ud i vores lokalsamfund. Og det kan man også fornemme, at det gør for vores kunder. De vil gerne støtte os, fordi vi støtter dem”.

Skal være nærværende Som et andet element i strategien skal Broager Sparekasse være tilgængelig for kunderne. Selv nævner Marion Knudsen, at hendes kunder får et andet menneske i røret, når de ringer, hvis hun ikke lige er på sin pind. ”Kunderne kan komme i direkte kontakt med os. Det er sådan noget, der får folk til at skifte fra et stort pengeinstitut, hvor de måske skal igennem tre omstillinger for at komme til at snakke med et menneske”, siger hun. Ifølge Lars Christensen må der ikke være mere end 30 sekunders ventetid for folk, der ringer til Broager Sparekasse. ”Vi skal være nærværende. Vi skal have en person klar, når folk ringer ind. Det menneskelige aspekt er afgørende”, siger han. Og som tillidsmand er der heller ikke langt til den øverste ledelse, der blot befinder sig på etagen lige over ekspeditionen, hvor hun har sit skrivebord. ”Måske har jeg det som tillidsrepræsentant lidt anderledes end mine kolleger, men er der noget, går jeg bare op og snakker med Lars om det. Og har man en ide, kan vi hurtigt beslutte at prøve

Dybe rødder i grænselandet Broager Sparekasse er et af landets ældste sparekasser, stiftet i 1845 som Spare- og Lånekassen for Broager. Som et pengeinstitut i grænselandet har man forsøgt at holde fast i sin danske identitet. Selv om Broager endte på den danske side af grænsen efter genforeningen, arbejder Sparekassen tæt sammen med den tyske Union-Bank i Flensborg.

FINANS September 2017

ARBEJDSPLADSEN

”Måler vi på vores balance, er vi medianen blandt danske pengeinstitutter. Vi ligger lige i midten, når det gælder størrelsen”, siger direktør for Broager Sparekasse Lars Christensen (blå skjorte). ”For os som medarbejdere betyder det rigtig meget, at de penge, vi tjener, bliver kanaliseret ud i vores lokalsamfund”, siger Marion Knudsen (sort bluse), tillidsmand i det sønderjyske pengeinstitut.

det af. Virker det ikke, kan vi jo bare lave det om”, siger Marion Knudsen.

Udfordringer forude Skal hun pege på den største udfordring, som Broager Sparekasse står over for her og nu, peger hun på de mange lovkrav. De skærpede regler er meget for et mindre pengeinstitut, understreger hun. ”Administration fylder mere og mere i forhold til os, der har med kunderne at gøre”, siger Marion Knudsen. Umiddelbart er Lars Christensen ikke uenig, men han peger dog som det første på den udfordring, der ligger i at

holde på de unge som kunder. Området omkring Sønderborg og Broager lider – som resten af det sønderjyske – under, at mange unge søger mod de store byer. Og for at holde fast i de kunder længst muligt satser Broager Sparekasse på at tale med de unge gennem de sociale medier. ”Vil vi holde fast i de unge, når de flytter væk for at studere, skal vi være til stede på de sociale medier med en profil. Vi kan jo se, at der er en interesse for os”, siger han. Og det er denne interesse for det lokale, som skal sikre Broager Sparekasses

eksistens som en selvstændig virksomhed på markedet, mener Lars Christensen. Også selv om han erkender, at der med tiden vil blive færre danske pengeinstitutter, i takt med at banker og sparekasser går sammen i fusioner eller bliver overtaget af større konkurrenter. Men den hast, hvormed det er sket op omkring finanskrisen, vil aftage, vurderer Lars Christensen. Og han ser ikke sin forretning som sårbar. ”Måler vi på vores balance, er vi medianen blandt danske pengeinstitutter. Vi ligger lige i midten, når det gælder størrelsen”, siger han. ¢

LANDSMØDE

FINANS September 2017

Vores medlemmer skal lykkes i deres arbejdsliv Når de 200 delegerede mødes til landsmøde i Nyborg, er det med en dagsorden, der handler om at få lagt den politiske kurs for de kommende tre år – og om at blive endnu bedre til at få medlemmerne til at lykkes i deres arbejdsliv AF CARSTEN RASMUSSEN

Hvad er det for en politisk dagsorden, vi medarbejderne – og derfor kræver det gerne vil lægge op til, at der skal være på også noget af fagforeningen.”Effektivi direktionsgangen eller i bestyrelseslokatetskravene er stigende, og både vores let eller i samfundet for den sags skyld? sektor og den enkeltes arbejde foranspørger formanden for drer sig. Så den balanFinansforbundet, Kent cegang mellem både at Petersen, forud for forhave travlt og så også at bundets landsmøde i daskulle tilegne sig nogle gene 26.-29. september nye kompetencer, der på Nyborg Strand. Han gør, at man er attraktiv leverer også svaret: på arbejdsmarkedet, er ”Det er blandt andet en af de kæmpe store uddet, vi skal diskutere på fordringer, vi står over landsmødet, for det er for”, siger Kent Petersen her, vi lægger den overog understreger, at der ordnede politiske kurs er en digital dagsorden, for de næste tre år, og der puster til selve fundader er store diskussioner mentet i vores faglighed og typer af job. at tage fat på særligt om”Der er store diskussioner at tage fat kring de voldsomme for”Når vi går så meget på særligt omkring de voldsomme forandringer, vi kan se i vores andringer, vi kan se i voop i medarbejdernes sektor”, siger Kent Petersen forud kompetencer, er det, res sektor. Vi har sat os for Finansforbundets landsmøde. fordi det er helt afgøsom mål, at vores medlemmer skal lykkes i derende for den enkelte, res arbejdsliv på den måde, der er rigtig og det har vi som fagforening en helt for den enkelte – og det skal være holdcentral opgave i at understøtte. Men vi bart, så man både mentalt og helbredsarbejder også hårdt for, at finansielle mæssigt kan holde til arbejdet i hele sit virksomheder også fremover understøtarbejdsliv”, siger Kent Petersen, der regter vækst, bæredygtighed og digitalisener med, at landsmødet kommer frem ring i samfundet – og at der dermed også til initiativer, der understøtter medlemer job til vores medlemmer i fremtiden”. merne i det, der skal til for at lykkes. På det finansielle arbejdsmarked er Bæredygtighed en helt central udfordring, at arbejPå landsmødet ventes Finansforbundets det hele tiden bliver mere intensiveret nye kernefortælling at fylde en del. I kerog teknologiseret. Det kræver noget af nefortællingen hedder det blandt an-

det, at forbundet arbejder for at skabe en sund og bæredygtig udvikling af det finansielle område. ”For mig handler bæredygtighed om, at man som virksomhed er nødt til at investere noget i det marked og det samfund, man er en del af. Men det handler i bredere forstand mere grundlæggende om, at der skal være en forretning og et samfund, vi kan se os selv i, om fem, ti og 30 år. Og hvis en finansiel virksomhed vil være en del af et samfund, kan den finansielle infrastruktur ikke alene være til gavn for at tjene penge på helt kort sigt”, siger Kent Petersen.Som inspiration til landsmødets debat kan de delegerede høre gæstetaler fra formanden for Finans Danmark, Michael Rasmussen, og erhvervsminister Brian Mikkelsen. ¢

Kampvalg om at blive næstformand Kent Petersen genopstiller som formand for Finansforbundet uden modkandidater. Til de to næstformandsposter er der tre kandidater denne gang, hvilket betyder, at de delegerede skriftligt skal tage stilling til, hvilke to kandidater de foretrækker. Michael Budolfsen, næstformand siden 2004, genopstiller til posten. Det samme gør Solveig Ørteby, som har været næstformand siden 2010. Den tredje kandidat er Steen Lund Olsen, som er formand for Danske Kreds og medlem af forbundets hovedbestyrelse.

Foto: Jasper Carlberg

... så let er det!

Skab overblik 10 minutter er alt hvad du behøver for at skabe overblik på tværs af flere virksomheder – et overblik din kunde forstår.

For store og små Konsolidering er nu blevet så nemt, at alle kan være med. Ta’ teten, ellers gør din kunde det selv.

Det ta’r kun 10 minutter budget123+ konsoliderer både budgetter og regnskabstal. Og du samler hurtigt alle tallene i overskuelige rapporter.

På tværs af forskelle Forskellige valutaer, sprog, kontoplaner og regnskabs systemer, budget123+ skaber det overblik der giver værd.

Hør mere om budget123+ og konsolidering på 21851865 eller budget123@budget123.dk

INFORM KOMPETENCE

FINANS September 2017

er fremtidens Hvis du skal klare dig i ”big data-økonomien” som medarbejder og som borger, kræver det efter- og videreuddannelse i digitale kompetencer. Problemet er bare, at der mangler kortere kurser, der kan klæde dig på AF ELISABETH TEISEN

Den, der skriver koden, definerer fremtiden, har undervisningsminister Merete Riisager for nylig sagt. ”Digitalisering er kontrolpanel til civilisationen. Derfor er det vigtigt, at alle får en basal forståelse”, siger Michael E. Caspersen, der har været med til at skabe Center for Computational Thinking på Aarhus Universitet. ”Det betyder ikke, at alle skal være programmører og systemudviklere, men man skal kunne jonglere lidt med data, forstå mekanismerne og kunne vurdere, hvordan det kan bruges i forhold til det, man nu beskæftiger sig med. Det er præcis som med skrivning. Det er ikke alle, der skal være forfattere, men vi forstår strukturerne, selvom mange af os til hverdag ikke bedriver skrivning ud over huskesedler, sms’er og fødselsdagskort. Som USA’s tidligere præsident, Barack Obama, præcist har formuleret det: ’In the new economy, computer science isn’t an optional skill – it’s a basic skill for everyone’”, fortsætter han. Der bliver råbt febrilsk på den politiske markedsplads. Vi må skiftevis lægge øre til euforiske visioner om Danmark som den førende digitale hub og København som fintechcenter og advarsler om, at robotterne tager vores job. At vi alle må på borgerløn, og at de få af os, der er så heldige overhovedet at have et job om ti år, i hvert fald ikke laver det samme som nu. Der bliver oprettet disruptionråd, digitaliseringspaneler og ”vækst dit og dat-udvalg” i ét væk. Og ja, nu kommer vi til det, denne artikel skal handle om: Vi skal alle uddanne os, øge vores kompetencer, gøre os lækre på det arbejdsmarked, som ingen rigtig ved, hvordan kommer til at se ud. Der

er bare det ved det, at de af os, der altid har været villige til at gøre det, der blev forventet af os, har et problem. De kurser, vi skal bruge for at gøre os parate til fremtiden, er ikke rigtigt kommet op at stå. Som udviklingschef på It-vest, der er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet omkring it-uddannelser og it-forskning, er Michael E. Caspersen én af dem, der har fingeren på pulsen, men også han indrømmer, at politikere og uddannelsesinstitutioner ikke har udvist rettidig omhu.

Mangel på små flasker trylledrik ”Vi har for længe udelukkende satset på at uddanne specialisterne, dataloger, softwareingeniører, datamatikere med flere, men nu er der bare en hel masse jobfunktioner i alle mulige professioner, hvor man i stigende grad får behov for en basal viden om kodning, informatik og it-baseret innovation. Her er vi stadig ikke rigtigt parate til at levere den alment relevante viden på korte, hurtige kurser, der kan tages, samtidig med at man passer sit job”, siger Michael E. Caspersen og sammenligner med Obelix og Asterix. ”Vi har Obelixer, der er faldet i gryden og har fået trylledrik for livet. Vi mangler de små flasker trylledrik, som Asterix hurtigt tager en slurk af, når han står over for de overmægtige romere”.

MATIK FINANS September 2017

KOMPETENCE

s fælles sprog It har godt nok længe været inddraget i folkeskole og gymnasium, men det har været som en understøttende teknologi og et værktøj for de øvrige fag. Det har været ud fra et brugerperspektiv, hvor man måske også har beskæftiget sig lidt med internetsøgning og etikken på nettet. Det er bare ikke nok. ”Vi skal ikke bare kunne bruge it. Vi skal også kunne skabe it”, siger Michael E. Caspersen. Michael E. Caspersen ser informatik som et vidensområde i sig selv og som et fjerde videnskabeligt domæne på linje med humaniora, samfundsvidenskab og det store område med teknik, natur- og sundhedsvidenskab. ”Informatik er det 21. århundredes matematik, og pro-

”In the new economy, computer science isn’t an optional skill – it’s a basic skill for everyone” Barack Obama

grammering er det 21. århundredes skrivning. Digitale teknologier udfordrer radikalt den måde, vi tænker, forstår og organiserer verden på, og de griber ind i vores samfundsstrukturer over et bredt felt. Personer, der ikke forstår præmisserne for digitaliseringen, vil i stigende grad være stillet som dem, der i industrialiseringens start ikke kunne læse og skrive”.

Begrebet computational thinking Det er her, begrebet computational thinking bliver relevant som en grundlæggende måde at forstå og forandre verden på. Det er blevet beskrevet som evnen til at formulere problemer på en måde, så computere kan bruges til problemløsning og som en logisk organisering og analyse af data – eller mere bredt som brug af programmering som en udvidelse af vores bevidsthed til at erfare, forstå og manipulere verden og skabe ting, der betyder noget for os. Altså mere jordnært at benytte de eksplosivt voksende mængder af data inden for snart sagt hvilket som helst område til at analysere, forstå og skabe nye indsigter – og i virksomheds- og jobsammenhænge at styrke forretningspositioner og skabe nye forretningsmuligheder. At gå fra at betragte it som en service på lige fod med vvs til at se it som definerende for en virksomheds forretning og strategiske udvikling og for et samfunds evne til at løse sundhedsudfordringer, fordelings- og velfærdsopgaver optimalt. Som et eksempel anfører Michael E. Caspersen det utidssvarende i, at et vigtigt element i de uendeligt mange

KOMPETENCE

FINANS September 2017

”Informatik er det 21. århundredes matematik, og programmering er det 21. århundredes skrivning. Digitale teknologier udfordrer radikalt den måde, vi tænker, forstår og organiserer verden på, og de griber ind i vores samfundsstrukturer over et bredt felt” Michael E. Caspersen, udviklingschef, It-vest

kommunikationsuddannelser i Danmark er kvantitative spørgeskemaundersøgelser suppleret med kvalitative interview som metode til at undersøge markedssegmenter. ”Det svarer til – med en sammenligning, der ikke er min egen, men god alligevel – at studere dyrene i zoologisk have og ud fra det konkludere, hvordan de agerer på savannen. Nu har vi så massive mængder af data og adgang til dem, så det er som at få data direkte fra savannen”.

Teenagedatteren var gravid Et berømt eksempel er den amerikanske detailhandelskæde Targets identifikation af gravide. Gravide er en vigtig målgruppe for forretninger, fordi småbørnsforældre er i en situation, hvor de er lettere end alle mulige andre segmenter at få til at skifte indkøbsvaner (de er pressede, det skal være let). Target registrerede, hvem der pludselig øgede forbruget af uparfumerede cremer og sæber og diverse vitamin- og mineraltilskud. Til dem sendte Target så efter et par måneder målrettede tilbud på babyprodukter. Når eksemplet er blevet berømt, skyldes det måske også, at en far forarget klagede til kæden, fordi hans teenagedatter fik disse reklamer. ”Var de ude på at lokke hende til at få børn alt for tidligt?” lød klagen. Hvad faderen ikke vidste endnu, vidste Target. Teenagedatteren var gravid. Algoritmer er ikke neutrale Eksemplet kan man mene om, hvad man vil, men evnen til at omfavne og bruge data bliver helt central. Vi lever i en ”big data-økonomi”. Det er vigtigt, hvad enten man arbejder inden for finans, sundhed, jura eller journalistik. Inden for snart sagt hvad som helst – og også som helt almindelig borger i et demokratisk samfund. Og nej, vi skal ikke alle programmere, men vi skal kunne forstå og se mulighederne. Og vi skal også være i stand til at se faldgruberne, big datas mørke

sider. For algoritmer er ikke neutrale og objektive, og de er ikke altid transparente. Et eksempel på det er et bredt anvendt softwareprogram i det amerikanske retsvæsen, der angiveligt kan sige noget om risikoen for, at en anklaget eller dømt vil fortsætte en kriminel løbebane. Der er man på den, hvis man er sort eller tilhører en anden etnisk minoritet, fordi programmet så forudsiger en stor risiko for gentagne lovovertrædelser. Det kan betyde, at en sort skolepige, der har stjålet en cykel, kan blive behandlet strengere end en hvid voldsmand. Algoritmernes udsagn er ikke diktater fra en ”algoritmisk gud”. Algoritmer med slagsider og fordomme findes også. Hvis det holder stik, at de, der skriver koden, definerer fremtiden, er det pinedød nødvendigt, at vi alle om ikke andet kan sige: ”Hov, kan det passe?” men selvfølgelig også kan være medtænkere på løsninger, der beriger vores hverdag eller løser vores daglige udfordringer lettere, billigere, hurtigere og mindre ressourcekrævende. Så der ligger en spændende fremtid forude. Og med den opmærksomhed, der nu er kommet på, hvordan vi alle skal kunne være med til at håndtere den, skal der nok også hurtigt komme kurser, der kan klæde os på. Allerede nu er der adskillige masteruddannelser – blandt andet i It-vest-regi og på IT-Universitetet i København. Men der mangler nogle nanodegrees – mindre omfattende, hurtige kurser, der smyger sig ind i de opgaver, vi lige sidder med, og som kan bringe os i omgangshøjde med digitaliseringens udfordringer og muligheder. Som medarbejdere og som borgere. ”Men det kræver også, at vi er i stand til at bryde fagskellene. De kurser kan ikke skabes af os it-specialister alene, men må opstå i et samarbejde med andre fag, i erkendelse af at informatik er ved at blive alle fags fælles sprog”, siger Michael E. Caspersen. ¢

Spar penge

FORBRUGS FORENINGEN

BONUS

på det du alligevel køber

10% BONUS

BONUS

1,9% BONUS

7,5% BONUS

10% BONUS

Gode grunde til at blive medlem • Bonus i 4.000 butikker og 500 webshops • 0,- kr. i kontingent første år • Bonus på ALT – også det, på tilbud

BONUS

MELD DIG IND PÅ

www.FBF.nu

FORSKNING

FINANS September 2017

Banker sætter turbo på finansiel forskning Finans Danmark støtter det nye Danish Finance Institute med op mod 100 millioner kroner over de næste 10 år. Brancheorganisationens direktør, Ulrik Nødgaard, håber på, at projektet vil tiltrække eliteforskere til landet, så den finansielle forskning styrkes AF RASMUS EIBY

Der lød en stor tak til Finans Danmarks medlemmer fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (Venstre), da han tirsdag den 22. august på Copenhagen Business School (CBS) lancerede Danish Finance Institute. Takken lød for de op mod 100 millioner kroner, som Finans Danmark finansierer initiativet med over de næste 10 år. Pengene skal gå til ekstra løn, der kan tiltrække eliteforskere til de danske universiteter, og til at belønne danskansatte forskere, der får offentliggjort forskning i verdens førende tidsskrifter. Administrerende direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard håber på, at det kan styrke den finansielle forskning herhjemme. ”Formålet med det her initiativ er helt entydigt at løfte kvaliteten af den finansielle forskning. Det er ikke et udtryk for, at der er problemer med forskningen som udgangspunkt, men det er et spørgsmål om at sætte endnu højere ambitioner, at tiltrække de bedste forskere og dermed få en forskning i europæisk topklasse”, siger Ulrik Nødgaard og tilføjer: ”I finansindustrien er vi helt afhængige af et stærkt vidensmiljø. Både at der er en stærk forskning, og at der kommer dygtige nyuddannede folk ud fra blandt andet CBS, der har de rette kompetencer”, siger direktøren.

Bankpenge skal kun være bonus Det nye institut er ikke et fysisk institut, men skal i stedet fungere som en støtte til den finansielle forskning på Syddansk Universitet, CBS, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Ulrik Nødgaard fastslår også, at det netop er en bonus, så universiteterne kan matche udenlandske lønninger, og at bankernes penge derfor ikke skal bruges til grundfinansieringen af forskningen. ”Vi har været meget opmærksomme på, at den konstruktion, som vi nu har finansieret, er en, som løfter forskningen og dermed ikke kommer til at grundfinansiere det, der foregår på CBS. Vi har en klar interesse i at have de skarpeste hoveder her i landet, så vi kan få skabt et stærkt vidensmiljø. Vi arbejder sammen med Finansforbundet om at gøre

”I finansindustrien er vi helt afhængige af et stærkt vidensmiljø”, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør for Finans Danmark.

København til et finansielt centrum, og det er klart, at hvis vi skal have en stærk position på den front, så skal vi også have stærke vidensinstitutioner på området”, siger Ulrik Nødgaard. Selvom bankerne finansierer instituttet, og flere af Finans Danmarks medlemmer får plads i bestyrelsen, får de ikke indflydelse på, hvem der skal modtage støtte. Noget, de heller ikke vil blande sig i, hvilket Ulrik Nødgaard understregede til lanceringen. Den opgave går til instituttets videnskabelige råd, der har professor Tim Bollerslev fra Duke University i spidsen. Rådet skal tage stilling til ansøgninger om penge til topforskere, som de danske universiteter ønsker at trække til landet. Den første ansættelse med penge fra Danish Finance Institute har allerede set dagens lys. Det er CBS, der har været i stand til at hente Peter Feldhütter ind som ny professor i finansiering. Han kommer fra London Business School, hvor han de sidste seks år har været ansat som forsker og underviser. ¢

Foto: Finans Danmark

Sydinvest Fjernøsten Afkast i 2017:

18,4 %*

Nogle ser et klassisk Kina. Vi ser et moderne land i vækst. Kina er et traditionsrigt land med en lang historie, men i nyere tid har landet oplevet stor vækst i itsektoren, hvor fremtidens teknologi bliver udviklet.

førende kinesiske platform for onlinespil og andre community-baserede produkter. Der er i Sydinvest Fjernøsten en overvægt af investeringer i it-sektoren.

It-sektoren i Fjernøsten har i de senere år oplevet en voldsom vækst, og den har nu overhalet både finans- og industrisektoren. Befolkningerne går i stigende grad online for at shoppe, spille og indgå i sociale sammenhænge, hvilket flere selskaber profiterer på. Nogle af de førende eksempler på denne tendens er kinesiske Alibaba, der er blandt de største online-markedspladser i verden, og Tencent, som er den

Mere information Der er høj risiko forbundet med investering i Sydinvest Fjernøsten, og afkastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor du også finder prospekt og Central Investorinformation.

Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest Fjernøsten* 175

Sydinvest Fjernøsten Benchmark

150

Læs mere på opsparing.nu

125

100 09/2012

09/2013

09/2014

09/2015

09/2016

09/2017

* Pr. 01-09-2017. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Sydinvest Fjernøsten har givet et afkast på 72,6 % i de seneste 5 år.

TITLER

FINANS September 2017

HVAD LAVER SÅDAN EN? Det vrimler med stillingsbetegnelser i sektoren, som udenforstående kan have svært ved at gennemskue AF BERIT VILLADSEN / TEGNINGER: PHILIP YTOURNEL Sparekasseassistent, personalechef eller edb-konsulent. For år tilbage var det almindelige stillingsbetegnelser i den finansielle sektor. Men det er det langtfra længere. Den øgede globalisering og digitalisering har rykket ved titlerne i den finansielle sektor. Bankassistenten hedder i dag bankrådgiver eller PBA, Personal Bank Advisor, i koncernsproget. På samme måde har digitaliseringen og specialisering af især it-området affødt et væld af betegnelser, der kan gøre en udenforstående og til tider også en garvet finansmedarbejder rundforvirret og i tvivl om, hvilken sektor vi egentlig er i. Vi har på Magasinet Finans udvalgt konkrete eksempler på stillingsbetegnelser i sektoren og bedt en tegner give sin fortolkning af stillingen. Herefter har vi bedt den pågældende medarbejder eller en HR-direktør fra den pågældende bank kort beskrive, hvad jobbet indebærer. Det kom der følgende ud af:

Welcoming advisor ”Jeg hjælper nye erhvervskunder igennem Danske Banks oprettelsesproces og sikrer, at de får en god velkomst i banken. Jeg sørger således for, at vores nye kunder føler sig trygge og velinformerede undervejs i velkomstprocessen, og at de får de bankprodukter, som de har brug for. Jeg har været ansat i velkomstteamet i 10 måneder, og vi er i alt 22 medarbejdere i teamet”. Christina Jørgensen , Welcoming advisor i Danske Bank

Head of War Room ”Med base i Forretningsudvikling opbygger og leder jeg bankens War Room, som er en funktion, hvor en styregruppe får en temperaturmåling på bankens drift, og hvor vi dagligt overvåger og optimerer bankens salgs- og leadgenererende indsatser. Med baggrund i data sørger jeg blandt andet for at sikre strategisk eksekvering af kampagner og projekter samt sikre overblik og prioritering på tværs af afdelinger, projekter, kampagner, kanaler og budskaber. Jeg arbejder på tværs af forskellige afdelinger i Spar Nord. Min stilling er nyoprettet fra juni 2017, og jeg er den eneste i banken med titlen Head of War Room”. Elise Klitgaard, Head of War Room i Spar Nord

Hotliner ”Jeg hjælper privat- og erhvervskunder med at bruge diverse netbankløsninger, herunder apps, i relation til konti og kort samt NemId. Jeg svarer mails og chats, arbejder med filintegration til økonomisystemer og diverse test i forbindelse med igangsætning af netbankløsninger til kunder. Jeg har arbejdet som Hotliner i 14 år og har 11 andre kolleger med samme titel og arbejdsområde”. Elsebeth Vium, Hotliner i Sydbank

FINANS September 2017

TITLER

Local Reward Expert

Disponeringsmedarbejder ”Jeg arbejder blandt andet med at disponere bankens krone- og valutabeholdninger til Markets – Finans, afvikling af DKK-clearinger, afdisponering af bankens nostrokonti og afstemning af bankens forskellige konti i Danmark og udlandet. Jeg samarbejder med forskellige interne afdelinger såsom fonds, markets, payments med mere. Min titelbetegnelse har hængt ved i over 25 år, og vi er to med titlen i min afdeling”. Birgit Hye, disponeringsmedarbejder i Sydbank

Scrum Master ”Jeg leder et team efter scrum-metoden. Jeg sørger for, at teamet løbende reflekterer over samarbejde og arbejdsprocesser og har fokus på optimering. Desuden beskytter jeg teamet fra udefrakommende forstyrrelser/opgaver, som ikke er aftalt, og fjerner forhindringer, som hindrer teamets fremdrift. I BEC er vi cirka 45 Scrum Mastere, heraf tre i min afdeling. Jeg har været Scrum Master i 1½ år”. Erik Stiig Værenstrøm, Scrum Master i BEC

”Som Local Reward Expert hos Nordea skal du rådgive og vejlede om Nordeas danske lønmodel. Derudover skal du medvirke til at sammenligne på tværs og dermed være med til at sikre, at vi får givet den rigtige løn for det arbejde, der udføres. Rollen som Local Reward Expert findes hos Nordea i Norge, Sverige og Finland og indgår i en nordisk organisation”. Local Reward Expert i Nordea, nyoprettet stilling (forklaret af Signe Nelsson, Head of HR)

Traffic Manager ”Mine ansvarsområder er overordnet set onlinemarketing og dataindsamling fra forskellige digitale kanaler, som vi bruger til at give vores kunder og potentielle kunder relevante budskaber og personaliseret indhold ud fra brugeradfærd på eksempelvis vores website. Derudover står jeg for at analysere, hvad der sker med den trafik, vi skaber. Hvor mange bliver eksempelvis til kunder, og hvilken pris vil vi betale for dem? Jeg har haft titlen som Traffic Manager i snart to år og har en kollega i banken med samme titel”. Martin Bindslev, Traffic Manager i Spar Nord

INNOVATION

FINANS September 2017

BLOCKCHAIN VIL FLYTTE VERDEN – EN DAG Hypen om blockchain er ved at lægge sig, mens teknologien stille og roligt bliver en del af hverdagen i den finansielle sektor. Hos Nets har de nu arbejdet fokuseret med teknologien det sidste år, men der er stadig et stykke vej, før den for alvor rammer virkeligheden AF RASMUS EIBY FOTO: JASPER CARLBERG

”Den tidligere så hypede blockchainrevolution er aflyst til fordel for en noget mere adstadig – nogle vil sige langsom – evolution”. Sådan skriver Michael Juul Rugaard i sin nyeste artikel. Han er Founding Partner i fintechkonsulentvirksomheden Norfico, og siden han i januar 2016 udkom med rapporten ”Blockchain. Den vigtigste finansnyhed i årevis?”, har han fulgt teknologiens udvikling nøje. Ligesom resten af branchen er han dog ikke i tvivl om, at blockchain er kommet for at blive. Teknologien startede med bitcoin. Blockchain er kodningen bag kryptovalutaen, der blev skabt til at udfordre samfun-

dets etablerede valutaer såsom dollaren og kronen. Selve blockchain er en form for database, der løbende bliver større og større, som transaktioner af for eksempel bitcoins finder sted. Hver gang oprettes der nemlig en ny blok af data, der så danner en kæde med de allerede eksisterende blokke. Deraf navnet blockchain. Dataene ligger ikke et centralt sted, men hos alle, der er en del af den pågældende blockchain, hvilket gør det sværere at hacke og infiltrere. Der er også en stor gennemsigtighed i systemet, da parterne kan se hele kæden af blokke. Dermed kan man nemmere få indblik i, hvordan for eksempel en ejen-

domshandel forløber, da alle dokumenter og transaktioner ligger i blokkene, og alle parter således kan få adgang til dem. Gennemsigtigheden for de involverede parter kan give så stor tillid, at der eksempelvis ikke vil være brug for en mellemmand såsom en bank.

En hverdag med blockchain Hos Nets har de også fokus på blockchain. I maj sidste år kunne betalingsvirksomheden annoncere, at den havde etableret et nyt ”blockchain development lab.” Det digitale laboratorium med adresse i Ballerup har siden haft ét klart formål: at afdække forretningsmulighederne inden for blockchain. ”Vi startede Blockchain Development Lab, fordi det var vigtigt for os at forstå blockchainteknologien, og hvad den kan betyde for os som Nets, samt hvad den kan betyde for betalinger og vores kunder, så vi kan tilpasse os med teknologien og gribe de muligheder, den bringer med sig”, siger Jan C. Plenge, Senior Vice President og ansvarlig for Digital Innovation i Nets. I Nets’ Digital Lab, som Block-

2014

3. januar 2009 Den første bitcointransaktion blev gennemført af Satoshi Nakamoto, og dermed blev den første blok i bitcoins blockchain genereret.

Blockchainhypen begynder for alvor at tage fart efter en årrække, hvor der ikke blev kigget meget efter teknologien bag bitcoin. Her opstod der en større usikkerhed og bekymring blandt bankerne, der ellers havde været meget afvisende før, hvis de overhovedet kendte til blockchain.

15. september 2015 Et fællesskab af banker kaldt R3-konsortiet bliver etableret som et udtryk for en ny og mere åben holdning til blockchain fra den finansielle sektor. Konsortiet skal arbejde med bankrettede blockchainløsninger, og det omfatter i dag over 70 af verdens førende internationale banker. Heriblandt Nordea og Danske Bank.

FINANS September 2017

INNOVATION

Nye teknologier som robotter og virtual realitybriller blander sig med bordfodbold og en gammel slikautomat i Nets’ Digital Lab.

Jan C. Plenge, Senior Vice President og ansvarlig for Digital Innovation i Nets.

2016 Den finansielle sektor verden over iværksætter et hav af blockchainpilotprojekter. Jerome H. Powell, bestyrelsesmedlem i Federal Reserve, kalder 2016 ”the year of widespread experimentation”.

April 2017 European Blockchain Center ser dagens lys. Det er det første europæiske forskningscenter med fokus på blockchainteknologien, og selvom den officielle åbning først ventes dette efterår, er det lige nu funktionelt med sin base i København.

INNOVATION

FINANS September 2017

chain Development Lab er en del af, har han hver dag fingeren på pulsen af de nyeste teknologier i den finansielle sektor. Han kan, ligesom Michael Juul Rugaard beskriver det, nikke genkendende til udviklingen i hypen om blockchain, der stille og roligt er stagneret og blevet en del af hverdagen. ”Jeg tror, vi er begyndt at komme ind i en fase, hvor folk begynder at bruge den her teknologi, og i stedet for at det er nyt og spændende, så er det i højere grad blevet et værktøj i værktøjskassen. Fra at der har været den her store hype, så er det blevet en del af dagligdagen, hvor man bruger det redskab, der giver mest mening”, siger Jan C. Plenge.

Mikrobetalinger og slikautomaten I hjørnet af Nets’ Digital Lab står en gammel slikautomat, der dog har fået en del opgraderinger. Jan C. Plenge sætter blot sit hoved foran et lille kamera, når han vil købe en Marsbar, og så bliver beløbet trukket fra hans konto, mens chokoladen finder vej ud af maskinen. Teknologien

bag? Blockchain. Det er dog ikke kun slikautomater, som det digitale laboratorium beskæftiger sig med. Senest har det løftet sløret for et mikrobetalingssystem, der især henvender sig til mediebranchen, og som er bygget op omkring blockchain. Systemet skal gøre det nemmere, hurtigere og billigere at betale små beløb for artikler, musik eller andet digitalt indhold. Mikrobetalingssystemet er ligesom andre blockchainprojekter hos Nets stadig under udvikling, og Nets skriver selv, at det lige nu skal ses som et ”proof of concept”, der stadig mangler at blive tilpasset til den kommercielle virkelighed. ”Inden vi kan komme med deciderede produkter, skal vi også sikre os, at de er samfundsmæssigt forsvarlige. Vi kan ikke udbyde noget, der for eksempel kunne være et safehaven for kriminelle. Så det er klart, at vi skal følge de regulativer og den lovgivning, der er”, siger Jan C. Plenge. Han mener til gengæld, at det især er på det punkt, at Nets har en stor fordel i det store blockchainræs, hvor et hav af

Slikautomaten i Nets Digital Lab er blevet opdateret, så den nu styres af blockchainteknologi.

KØBENHAVN FØRER AN MED Det første europæiske forskningscenter for blockchain – European Blockchain Center – åbner officielt ved IT-Universitetet.

Udviklingen af blockchainteknologien buldrer frem, og hvis Danmark skal være med på bølgen, så skal vi holde os til. Det mener professor Roman Beck, der er initiativtager og leder for det nye forskningscenter, European Blockchain Center, der er skabt i et samarbejde mellem Copenhagen Business School, IT-Universitetet og Københavns Universitet. ”Udviklingen på det her område går så hurtigt, at der kun er et lille tidsrum, hvor man kan gribe muligheden, hvis man vil være med. Det er den første teknologi i lang tid, som vi ikke får serveret

fra et af de store selskaber eller fra Silicon Valley, men hvor alle har mulighed for at være med i den innovative udvikling. Samtidig er det en teknologi, der får stor indvirkning på vores samfund, og derfor gælder det om at holde sig til”, siger Roman Beck. Han mener, at vi i Danmark har mulighed for at lægge os i front af udviklingen, da vi er langt fremme med digitaliseringen i forhold til mange af de lande, vi identificerer os med. Derfor er vi mere parate til at tage imod en teknologisk forandring end mange lande.

Universitetet som platform Som navnet European Blockchain Center antyder, er centret internationalt orienteret og dermed åben for interesserede samarbejdspartnere både inden og uden for Danmarks grænser. For Roman Beck er det essentielt, at man tænker på helheden af den indflydelse, den nye teknologi vil have på samfundet, og at der ikke udelukkende arbejdes med den inden for for eksempel den finansielle sektor. Derfor spiller universitetet en væsentlig rolle i hans øjne. ”Et universitet er en platform, hvor viden bliver skabt og formidlet. Med blockchainteknologien har vi brug for en platform, hvor præcis dét sker. Viden og teknologi skabes og formidles, og det skal ske på en måde, hvor der er taget højde for overlap mellem de mange industrier, som teknologien kan

FINANS September 2017

med forstår vi, hvad man kan, og hvor man ikke skal gå hen med den her teknologi”, uddyber han.

fintechstartups også kører med. ”Vores styrke i netop det her er, at vi med vores mange år i branchen kender regulativerne og lovgivningen, der ligger i den finansielle sektor, rigtig godt. Der-

Fra idé til virkelighed Ideerne, projekterne og koncepterne er mange, når man ser på blockchainscenen i dag. Men der går stadig et stykke tid, før blockchain bliver en del af den almindelige danskers hverdag. ”Det store vendepunkt i øjeblikket er at få ideerne virkeliggjort. Det er rimeligt nemt at få ideerne, det er også forholdsvist nemt at kode et system op, men at få kritisk masse, hvor der er nok mennesker, der gerne vil bruge det, og hvor der er nok, der er enige om, at det er det her, man bruger, det er udfordringen i dag”, siger Jan C. Plenge og tilføjer: ”Men det tager tid. For hvis man skal være lidt firkantet, så er der ikke noget i blockchainteknologien, som du ikke kan gøre med andre teknologier i dag. Der er til gengæld en masse fordele i blockchain, og der er en masse problemstillinger, der er løst for dig, men du skal overbevise alle

INNOVATION

de andre om, at det faktisk er det rigtige. Du skal måske overbevise nogle mennesker, der i 40 år har bygget et kreditkortsystem op, om, at det er smartere at gøre noget andet”. Jan C. Plenge er dog ikke i tvivl om, at blockchain nok skal komme til at flytte verden, som vi kender den. Det store spørgsmål er til gengæld, hvor hurtigt det kommer til at gå. ¢

Chainalysis Fintechstartuppen Chainalysis, der har kontor i New York og i Copenhagen FinTech Lab i København, er et af de selskaber, der i dag har skabt en forretning funderet i blockchain. Chainalysis har udviklet en software, der kan give blandt andet banker og myndigheder en større transparens i forskellige blockchains som for eksempel bitcoin. Med softwaren er det nemmere at identificere og opdage, hvis nogen forsøger at hvidvaske penge gennem transaktioner af kryptovalutaerne. Virksomheden er indgået i et samarbejde med Nets, hvilket gør det muligt at få deres software ud til de nordiske banker, så de kan få valideret deres kunders bitcointransaktioner.

BLOCKCHAINFORSKNING vise sig relevant i”, siger Roman Beck og fortsætter: ”Det burde besvare, hvorfor vi har brug for et blockchainforskningscenter. Et enkelt firma eller en enkelt industri ville ikke kunne, fra et holistisk synspunkt, dække den fulde påvirkning og den fulde opfattelse af, hvad der lige nu sker inden for blockchain, samt det, der kommer til at ske. Jeg ved, at en sådan udtalelse får det til at lyde stort, men det er også stort”. Ideen til blockchaincentret opstod i forbindelse med sidste års Blockchain Summer School, der blev afholdt af ITUniversitetet i august 2016. European Blockchain Center har været funktionelt siden foråret 2017, men den officielle åbning vil ifølge Roman Beck først finde sted i dette efterår. ¢ CBS og Københavns Universitet er med i samarbejdet om European Blockchain Center på IT-universitetet.

FINANS September 2017

INTERNATIONALT

FINANSFOLK SØGER INDRE RO Lange arbejdsuger slider på humøret og koncentrationen, og det får flere finansansatte til at meditere. Tag med til meditation i et beduintelt gemt blandt skyskrabere i Londons finansdistrikt AF SANDRA SAMUELSEN, FREELANCEJOURNALIST

Morgenlyset giver genskin i skyskrabernes enorme glasfacader. En ny dag truer i Londons pulserende finansdistrikt. Biler dytter. Mænd og kvinder i sorte jakkesæt navigerer hjemmevant ind og ud mellem hovedstadens ikoniske røde busser for at nå over vejen i tide til dagens første møde. Men ved kirken St Ethelburga’s findes et helle. En smal sidegade fører ud til en frodig gårdhave, og i midten troner et overdådigt beduintelt omringet af skyskrabere. Catherine Powell smiler stort og byder velkommen. Hun står bag London Meditation Project, som tilbyder morgener med fokus på vejrtrækning i teltet. Arbejdsdage på op til tyve timer har fået finansfolk til at søge indre ro. Her er ingen stive jakkesæt i sigte. Påklædningen er pæn, men behagelig. Lyse bukser, en rød jakke og et par afslappede T-shirts. Men ét er finansverdenens uniformer, noget andet er typen af mennesker, som branchen tiltrækker. De giver ikke op. Heller ikke når det gælder meditation, forklarer Catherine Powell. ”Jeg havde selskab af en ambitiøs mand, som sad på gulvet med krydsede ben gennem hele meditationen, selvom hans fødder sov, og han til sidst var i stor smerte. Heldigvis kom han igen og havde en bedre oplevelse” fortæller hun med et smil som en opfordring til at vælge en stol, hvis man ikke sidder godt på gulvet. Meditation skal nemlig føles behageligt, understreger Catherine Powell, inden hun går i gang. Alle lukker øjnene og fokuserer på vejrtrækningen, mens enorme boremaskiner brummer i baggrunden, og bygningsarbejdere bander. Catherine Powells stemme guider til ro i en verden fyldt med larm.

INTERNATIONALT

Foto: Sandra Samuelsen

Ikke en ”magic bullet” Og den ro, som meditationen resulterer i, har været guld værd for Sheila Jones, der er seniorkonsulent hos NIIT Technologies, der leverer tekniske løsninger til banken Lloyd’s. ”Jeg er typen, der råber højt og altid har ret, men sådan har jeg faktisk ikke lyst til at være. At meditere gør mig til et roligere menneske, og jeg kan bedre lide mig selv”, siger hun efter morgenens meditation. Ved hjælp af meditation har hun også trænet sin hjerne til at slippe bekymringer. ”Det nytter ikke at stresse over aftensmaden, når jeg sidder i morgenmødet, for jeg kan ikke gøre hverken fra eller til”, siger hun. Sheila Jones gør alt, så godt hun kan, i det øjeblik det giver mening. Derefter må det bære eller briste, forklarer hun med et lettet smil. Og nogle gange brister det. For livet udfolder sig sjældent, præcis som vi har planlagt, forklarer Catherine Powell. ”Målet med meditation er et selvværd, hvor man kender egne værdier og dermed bedre kan håndtere, når man ikke får drømmejobbet eller forfremmelsen”, siger hun. Men den mentale ændring sker ikke fra den ene dag til den anden. ”Vi tilbyder ikke et quick fix eller en magic bullet. Man skal dyrke meditation regelmæssigt for at opnå den positive effekt. Men de fleste nyder processen, fordi meditation også giver ro her og nu”, siger hun. Bedre til præsentationer Og hvor nogle gennem meditation kommer i så tæt kontakt med egne værdier, at det eneste rigtige er at skifte job, så indser andre, at de faktisk har et godt liv, fortæller Catherine Powell. Det gode liv handler nemlig også om, hvordan man vælger at anskue svære situationer. Det kan Benjamin Donnachie, leder i EMEA Cyber and Digital Forensics Lead, nikke genkendende til. Han har i længere tid mediteret med Catherine Powell og gruppen af finansfolk i beduinteltet og husker særligt én arbejdsudfordring, som meditation hjalp ham med at løse. ”En kollega ønskede konstant min hjælp, og det var stressende. Men jeg brugte teknikker, der fik mig til at se anderledes på situationen, og pludselig fik jeg oprigtig lyst til at hjælpe ham”, siger han. Meditation har også hjulpet ham til at præstere bedre professionelt. ”Jeg mediterer gerne inden en vigtig præsentation. Det forebygger, at hjernen går i selvsving, og jeg føler mig mere selvsikker”, siger han. Både Sheila Jones og Benjamin Donnachie fortæller, hvordan hjerne og fysik ændrer sig, i det øjeblik de træder ind i beduinteltet. ”Jeg går altid hurtigt fra toget til teltet, for man lader sig opsluge af den travle stemning i byen. Men når jeg forlader teltet, er det med langsomme skridt, og jeg smiler til alle”, fortæller Sheila Jones. ¢

Kontrasten mellem beduinteltet og storbyens skyskrabere er enorm. I teltet lærer finansfolk for alvor at lukke af for ydre larm og koncentrere sig om indre ro

FINANS September 2017

FAKTA Hvad er meditation Meditation har været praktiseret i årtusinder og er en proces, hvor man aktivt bemærker, hvad der foregår i kroppen. Det er en simpel måde at øge generelt velvære. Kilde: London Meditation Project

Typer af meditation Catherine Powell underviser finansfolk i tre meditationsteknikker:

Mindfulness of breathing Her er bevidst vejrtrækning i centrum gennem hele meditationen, for ved aktivt at fokusere på hvert åndedræt vil man slappe af både mentalt og fysisk.

Loving kindness (Metta Bhavana)

Sheila Jones arbejder i Londons pulserende finansdistrikt, og gennem regelmæssig meditation har hun lært at finde ro og slippe unødige bekymringer i en travl hverdag

Formålet er at sætte gang i gode tanker, både når det gælder en selv og andre. Meditationen er relevant at praktisere ved konflikter på arbejdspladsen og privat.

Walking meditation Her er fokus på at være aktivt til stede, selv når det gælder helt almindelige gøremål. Perfekt til folk, der er for utålmodige til siddende meditation. Kilde: London Meditation Project

FINANS September 2017

Sex og software Et internationalt ramaskrig vakte det, da en ung Google-ingeniør, James Damore, sendte et notat ud, Google’s Ideological Echo Chamber, hvor han problematiserede Googles mangfoldighedspolitik. Han hævdede her, at hvide mænd ofte er ofre for diskrimination, og at kvinders underrepræsentation i teknologibranchen beror på, at de er

INTERNATIONALT biologisk mindre egnede til at bestride job inden for teknologi- og ingeniørvidenskab og ikke har samme anlæg som mænd for lederstillinger. Det førte til, at han blev fyret, fordi han ifølge Sundar Pichai, Googles chef, udbredte skadelige kønsstereotyper på arbejdspladsen. Ugemagasinet The Economist slår til lyd for, at der havde været en mere hensigtsmæssig måde at reagere på, selvom magasinet grundlæggende

bakker op om Google-chefens reaktion. ”Det havde været bedre at skrive en stærk og detaljeret tilbagevisning af mr. Damores argumenter. På den måde ville Google være gået i brechen for sine kvindelige ansatte og samtidig have demonstreret værdien af ytringsfriheden”.

HELLERE FORSIKRING END BISTAND Forsikringer mod tørke, oversvømmelser, pandemier og orkaner vinder frem over hele verden Da orkanen Matthew rasede over Caribien i september-oktober sidste år med en hastighed på 233 kilometer i timen, dræbte den hundredvis af mennesker og ødelagde huse, veje, afgrøder og skove på sin vej. Normalt, når sådan en naturkatastrofe rammer, skal de lokale myndigheder først have et overblik over skadernes omfang. Derefter kommer appellerne til international bistand. Så går nødhjælpsorganisationerne i gang med deres indsamlinger, og endelig kommer hjælpen så – ofte med kun en brøkdel af, hvad der er behov for, og med måneders forsinkelse. I kølvandet på Matthew var det anderledes. Mange af de værst ramte lande var part i en forsikringsplan, som sikrede dem penge i løbet af få uger. Ifølge en artikel i Financial Times vinder den type forsikringer mod tørke, oversvømmelser, pandemier og orkaner udbredelse over hele verden. Tilhængere af systemet vurderer, at forsikringer som en form for hjælp til udviklingslande har en lang række fordele. Ved at stille hjælp til rådighed hurtigere og med forudsigelige beløb, der er nøje beregnet med udgangspunkt i katastrofens omfang, kan man spare millioner af menneskeliv og få regioner på fode meget hurtigere igen. Beregninger fra Insurance Development Forum anslår for eksempel, at det ville have kostet 5 millioner dollar at inddæmme ebolavirussen i 2014, da den først blev opdaget i Guinea. Otte måneder senere var omkostningerne vokset til

1 milliard dollar, og virussen havde dræbt 11.000 mennesker. Swiss Re vurderer, at naturkatastrofer kostede 166 milliarder dollar i 2016. Kun 46 milliarder dollar blev dækket af forsikringer. Resten måtte dækkes med bistandshjælp. Nogle af forsikringerne er betalt af landene selv, andre af donorer.

Farligt og kortsigtet ”Ekstremt farligt og ekstremt kortsigtet”, sådan beskriver finansverdenens grå eminence Stanley Fischer de politiske initiativer til at rulle den regulering tilbage, der blev vedtaget af Obama-regeringen i kølvandet på finanskrisen. Stanley Fischer er vicedirektør i den amerikanske centralbank, FED, og har en fortid som cheføkonom i Verdensbanken, direktør i IMF, viceformand i Citigroup og bestyrelsesmedlem i Bank of Israel. I IMF var han med til at styre gennem de asiatiske og russiske kriser i 1990’erne, og i 2007 til 2008 var han med til at lempe Israel gennem den globale finansielle nedsmeltning. ”Det tog næsten 80 år efter 1930 at få en krise, der kunne have nået samme omfang”, sagde Stanley Fischer i et stort anlagt interview i Financial Times. ”Og nu efter 10 år vil alle tilbage til status quo før den store finanskrise. Det vurderer jeg er ekstremt farligt og ekstremt kortsigtet”. Stanley Fischer støtter, at reguleringen bliver lempet for de mindre banker, men at lempe kapitalkrav for de store banker, gøre stresstestene mindre hyppige og løsne begrænsningerne i at spekulere med egenkapitalen finder han meget kritisabelt. ”Man forstår ikke, hvordan voksne, intelligente mennesker når til den konklusion, at alle de ting, vi har fået op at stå i de sidste 10 år, skal afskaffes. Jeg havde et billede af verdensøkonomien, hvor USA var et anker, ikke en kilde til usikkerhed”.

Af Elisabeth Teisen Illustration: Mikkel Henssel

Er dit barn forsikret hvis uheldet er ude?

Som medlem får du 10% rabat på ulykkesforsik ringen

Med en børneulykkesforsikring er dit barn dækket 24 timer i døgnet. Den gælder både hjemme, i institution, skole og fritidsklub. Forsikringen dækker f.eks. også skader på tænderne hvis skateboardet smutter! UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. SE DIN PRIS PÅ ALKA.DK/ULYKKE ELLER RING 70 12 14 16

FINANS September 2017

JOB & KARRIERE

Loyale medarbejdere gør stadig forskellen Forholdet mellem medarbejder og arbejdsplads har fået skrammer som følge af år med krise. Samtidig er projektansættelser med kortere tilhørsforhold blevet udbredt. Men loyale medarbejdere er fortsat en del af forudsætningen for en sund virksomhed AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

d af sengen, på arbejde og fuld gas. Eller hellere snooze en gang mere, mens hjernen vendes for mulige undskyldninger for at blive hjemme i dag. ”Det er i karikeret form forskellen på den medarbejder, der er loyal, og den, der ikke er. Derfor er det virkelig vigtigt for en virksomhed at have loyale medarbejdere. Uden dem får du ikke det engagement, der giver overskud til at give en god kundeoplevelse – og den gode kundeoplevelse er forudsætningen for en sund virksomhed”, siger Mikkel Korntved. Han er administrerende direktør i Loyalty Group, der guider virksomheder til at opnå større kundeloyalitet. Og mange ledere er ikke klar over, hvor afgørende loyale medarbejdere er for at nå det mål, er hans erfaring. ”Der er virkelig meget at hente. Lavere sygefravær, højere produktivitet, færre fejl. Undersøgelser har på tværs af brancher vist, at medarbejdere i al almindelighed yder langt mindre, end de faktisk kunne bidrage med, i en virksomhed. Indsatsen ligger på omkring 60 procent, som svarer til det, man som arbejdsgiver med rimelighed kan forvente.

De sidste 40 procent aktiveres af lyst og kræver loyale medarbejdere”. For at loyaliteten og de varme følelser for arbejdspladsen kan blomstre, kræves gode arbejdsforhold – at den enkelte medarbejder trives, har mulighed for at udvikle sig og kan se en mening med sit arbejde blandt andet. Alt sammen noget, der har været under pres på mange arbejdspladser i sektoren, ikke mindst på grund af mange nedskæringer. ”Så snart det for eksempel meldes ud, som senest i Nordea, at omkostningsniveauet er for højt, skaber det grobund for frygt og gisninger om fyringsrunder. Det skader loyalitetsfølelsen, og fokus er et forkert sted, når man går med en fornemmelse af, at man kan miste sit job, hvornår det skal være”, siger Mikkel Korntved.

Loyal af nød I den årlige trivselsundersøgelse, som Finansforbundet gennemførte blandt medlemmerne i maj, erklærede over halvdelen af kunderådgiverne, at udsagnet ”Jeg påtager mig arbejdspladsens problemer som mine egne” enten ”passede i høj grad” eller ”passede nogenlunde”.

Hver ottende af kunderådgiverne gav også udtryk for, at de så det som en svær eller umulig opgave at finde et nyt job i eller uden for sektoren, hvis de skulle miste det nuværende. Blandt medlemmer, der arbejder med kundebetjening og kassearbejde, var det over fire ud af ti, der havde det på samme måde. ”Hvis du er følelsesmæssigt loyal, vil du blive på arbejdspladsen, fordi du ikke vil undvære at gøre den rejse med, som lederen så spændende har beskrevet, og ikke vil undvære dit samarbejde med kollegerne. Hvis du er teknisk loyal, er du mere præget af, at du er bange for, at du ikke kan finde noget andet og bedre – så du kan lige så godt sidde din tid ud og gøre det, så godt som du kan, så du forhåbentlig ikke bliver fyret. Desværre kan jeg godt forestille mig, at der er en del i finanssektoren, der har det

Jobhoppere kan omvendes Op til 20 job i et arbejdsliv menes at kunne blive normen, og det har generelt øget virksomheders interesse i at lære at fastholde medarbejdere. Konsulenthuset McKinsey vurderer, at det bliver en stor udfordring for mange virksomheder at gennemføre nødvendige forandringer uden at miste værdifulde medarbejdere i samme ombæring. Det kræver noget nyt af ledere, især skal de blive gode til at bruge de digitale muligheder for at nå den enkelte medarbejder med personliggjorte budskaber, der er relevante for netop ham eller hende, og blive bedre til at engagere den enkelte medarbejder. De unge medarbejdere, såkaldte millennials, kræver noget særligt, hvis de skal udvikle sig til loyale medarbejdere. De lægger mere vægt på mening med arbejdet end tidligere generationer, og det skal lederen lære at hjælpe dem med at finde.

JOB & KARRIERE

FINANS September 2017

FOKUS ARRANGEMENTER på den sidstnævnte måde”, siger Mikkel Korntved.

”Det skader loyalitetsfølelsen, og fokus er et forkert sted, når man går med en fornemmelse af, at man kan miste sit job, hvornår det skal være”, siger Mikkel Korntved, der er direktør i Loyalty Group

Den loyale medarbejders kendetegn Hvad kendetegner en loyal medarbejder? Den velanskrevne amerikanske erhvervsskribent Jeff Haden fra inc.com har samlet følgende seks karakteristika: Ser chefen som et menneske – loyale medarbejdere ser ikke kun en endimensionel lederfigur, men et helt menneske. Påpeger fejl – erkender, at chefen har brug for at høre, når han eller hun tager fejl eller kommer med en dårlig idé, selv om det ikke altid er behageligt at være budbringeren. Parat til slagsmål – i det hele taget stoler loyale medarbejdere på, at de kan sige deres ærlige mening til chefen, argumentere og diskutere deres sag. Bagtaler ikke – afholder sig fra at tale nedsættende om chefen, i vished om at det underminerer respekten for vedkommende. Støtter chefens beslutninger – når en retning er udstukket af lederen, gør den loyale medarbejder sit bedste for at følge den, også selv om han eller hun er uenig. Fortæller, når andet job trækker – chefen fortjener i god tid at få at vide, at man har planer om at skifte job, synes den loyale medarbejder, som ikke nødvendigvis bliver hængende i årevis, men gerne vil gøre det så smertefrit som muligt at finde en afløser.

Loyal og jobhopper Nogle kan måske have en oplevelse af, at loyalitet ikke skattes på samme måde som tidligere. Det aftvinger ikke længere den samme respekt at blive mange år på en arbejdsplads, tværtimod sættes der ofte lighedstegn mellem det og stilstand. Samtidig er projektansættelser blevet langt mere almindelige – og dermed kortere og løsere tilknytning til en arbejdsplads. ”Der kan synes at være et modsætningsforhold mellem at arbejde samme sted i en kortere årrække eller som projektansat og det at være en loyal medarbejder. Men det kan sagtens lade sig gøre. Projektansatte har også præferencer og særlig tilknytning til nogle virksomheder, og bare du ikke skifter job konstant, kan du også sagtens nå at opbygge et loyalitetsforhold. Den loyale medarbejder vil aldrig miste sin værdi, uanset hvilke andre ændringer der sker”, mener Mikkel Korntved. ¢

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 27. september • Få mere motivation og succes Billund 2. oktober • At navigere og håndtere karrierens ubalance Kolding 2. oktober • Arbejd professionelt med LinkedIn – begyndere Kolding . oktober 4 • At navigere og håndtere karrierens ubalance København . oktober 7 • Voksenliv Roskilde . oktober 9 • Gør indtryk, når du taler Vejle 1 0. oktober • Få succes med kropssprog København 1 1. oktober • Grønne bobler og pionerånd med Per Wimmer København 3. oktober 2 • Boost din karriere med en mentor København 4. oktober 2 • Disrupt dig selv Silkeborg 5. oktober 2 • Finansforbundet University - Lavt kreditudbud forklarer fald i privatforbrug København

Ordbogens definition af ordet loyal ”Vise eller yde fuld støtte og troskab over for en person, en institution eller en sag”.

1.november • Frem i livet – fordi du kan Esbjerg . november 7 • Frem i livet – fordi du kan Hillerød

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

FINANS September 2017

JOB & KARRIERE

Dine problemer påvirker dit team Vær tydelig, tag de nødvendige konflikter, og fortæl om din dagsform. Så gør du både dig selv og dine kolleger en tjeneste, mener Lone Carmel, forfatter til ny bog om hverdagsrelationer AF BIRGITTE AABO

eg har en dundrende hovedpine i dag”. Den information har de færreste formentlig svært ved at dele med kolleger, men hvis du vil gøre noget for trivslen på arbejdspladsen, skal du gøre lidt mere ud af det. Fortælle, hvad hovedpinen betyder for din aktuelle arbejdsenergi, og hvad du kunne tænke dig at gøre for at få den til at forsvinde – tage en pille eller hvile dig, måske. ”Mange er tilbøjelige til at holde for sig selv, hvad de føler behov for på arbejdspladsen. De er nervøse for, at de udstiller sig selv som svage og mindre duelige – men hvis du står ved dig selv og er tydelig, er det lettere for andre at forstå og have tillid til dig. Det skaber bedre relationer mennesker imellem og dermed bedre arbejdstrivsel”, siger Lone Carmel. Hun er kandidat i psykologisk pædagogik og har netop udgivet bogen ”Hverdagsrelationer – Når det nære bliver svært”, om hvordan man håndterer relationer både i familier og på arbejdspladser. Hun trækker blandt andet på erfaring fra konsulentarbejde med trivsel i flere store pengeinstitutter. ”Jeg bruger ofte det konkrete eksempel med hovedpinen, når jeg er ude på

arbejdspladser, for det er nemt at forholde sig til. I stedet for bare at konstatere, at du har hovedpine, skal du tænke det som en tretrinsraket”, forklarer Lone Carmel: ”1. Fortæl, hvad der påvirker dig. 2. Fortæl om baggrunden, eller hvad det betyder for dig. 3. Husk den aktive del – hvad du vil gøre ved det”. Måske synes du, det er lige lovligt meget at gøre ud af det og forstyrre dine kolleger med, men forfatteren påpeger, at dine problemer ikke er dine alene, når de påvirker dit arbejde. ”Når du har et problem, har dit team det også. Og når de andre ved, hvorfor du er lidt passiv, opstår der sjældnere gnidninger”.

Udgangspunkt i dig I det hele taget handler det om at tage udgangspunkt i dig selv, når der er knas i trivslen på arbejdspladsen. Når Lone Carmel på en arbejdsplads samler et team til åben dialog om trivsel, beder hun derfor deltagerne om at undlade at bruge ordene ”man”, ”vi” og ”du” og ikke tale om dem, der ikke er til stede. ”Den enkelte bliver bedt om at fortælle, hvad han eller hun oplever i forhold til trivsel. Hvad er svært? Hvad bidrager du med? Det kan være svært at sætte ord på. Nogle af dem, jeg har arbejdet med i finanssektoren, er meget fagligt dygtige, men kan have det vanskeligere med kommunikation og relationer”. Det kan medføre en ophobning af irritation og andre følelser, der påvirker trivslen i negativ retning. Alene det at tage en runde og høre hinandens oplevelser af stemningen og arbejdshverdagen kan lette, er Lone Carmels erfaring. Hun tilråder at tage konflikter hen

”Mange er tilbøjelige til at holde for sig selv, hvad de føler behov for på arbejdspladsen”, siger Lone Carmel.

ad vejen i stedet for at lade dem vokse. Hvis konflikten allerede er fastlåst, hjælper hun i nogle tilfælde parterne med at aftale spilleregler for, hvordan de skal arbejde sammen. For eksempel at man skal lade være med at afbryde hinanden og forventningsafstemme arbejdstempo. ”Nogle gange kan det også være godt at minde sig selv om, at man er på arbejde, får penge for at være der og må udføre de opgaver, man skal, med andre. Giv slip på alt det med, hvis bare kollegaen gjorde tingene på en anden måde. Det er ærgerligt, for vi ville så gerne ændre på andre, men du kan nu engang kun ændre dig selv”. ¢

Fem råd til bedre arbejdsrelationer Vær tydelig, vis, hvor du står. Fortæl, når noget plager dig, hvorfor og hvad du vil gøre ved det. Forestil dig en mental skraldespand, og smid negativitet i den før møder. Det er okay at sige både ja og nej til kolleger, tag nødvendige konflikter. Men tæl til ti, og gå fra rød til gul og helst grøn zone, før du reagerer. Kilde: Lone Carmel

MEDLEMSMØDER 2017

HVERDAGENS DILEMMAER

MØD BLANDT ANDRE FORMANDSKABET OG MADS STEFFENSEN 30. oktober: Rødekro - venteliste 31. oktober: Svendborg 1. november: Aalborg - venteliste 6. november: København 8. november: Herning - venteliste

13. november: Randers 14. november: Århus - venteliste 15. november: Hillerød 20. november: Odense - venteliste 21. november: Aalborg

22. november: Roskilde 27. november: Esbjerg 28. november: Vejle - venteliste 29. november: Næstved 4. december: København

TILMELD DIG PÅ FINANSFORBUNDET.DK/MEDLEM2017

RISICI

FINANS September 2017

ET KOMPLEKST TRUSSELSBILLEDE Hør Nordeas Chief Risk Officer, Julie Galbo, fortælle om sit syn på udfordringerne for Nordea specielt og den finansielle sektor generelt. Det gør hun på et morgenmøde i Finansforbundet den 2. oktober, men allerede her løfter hun sløret for nogle af udfordringerne for de nordiske banker AF ELISABETH TEISEN

Verden er et farefuldt sted, hvor man ikke længe ad gangen kan hvile trygt på hovedpuden – og slet ikke som Chief Risk Officer i en af Nordens største banker. Overordnet har de nordiske banker styr på de væsentlige risici, understreger Julie Galbo, men der er god grund til at være på vagt. Der er masser af trusler og forhold, der kan løbe af sporet. ”Jeg ser et ret komplekst trusselsbillede med europæiske, globale og teknologiske komponenter. Der er dels nogle aktivpriser, der er gået meget op siden 2008, og som helt sikkert på et eller andet tidspunkt vil falde noget tilbage. Dels er der helt manifeste geopolitiske risici som for eksempel den tilspidsede konflikt mellem USA og Nordkorea. Så er der si-

tuationen i Europa, hvor vi endnu ikke har nogen idé om, hvordan den britiske udmeldelse af EU kommer til at tage sig ud. Desuden er der en stor usikkerhed om den amerikanske præsident, der agerer en smule anderledes, end vi er vant til fra den side. Og under det hele ligger der en kæmpe udfordring på hele området for cyberkriminalitet”. Vi er stadig ikke helt sluppet fri af 2008-krisens efterdønninger. Den Europæiske Centralbank skal langsomt til at normalisere forholdene og stoppe de enorme opkøb af gældsinstrumenter. Ligeledes vil vi nok se en normalisering af renterne, der i en lang periode har været meget lave. Det vil alt andet lige få en betydelig indflydelse på priserne på

mange forskellige aktiver. Vi har endnu til gode at se, om USA’s præsident, Donald Trump, lykkes med at gennemføre sin mere protektionistiske handelspolitik, og Brexit vil uvægerligt give uro på de finansielle arenaer. De engelske finansielle virksomheder overvejer at flytte til andre lokaliteter, balancer vil blive rykket, og eksisterende mønstre vil blive brudt. Desuden kan løsrivelsen ikke undgå at få indflydelse på den britiske økonomi, først og fremmest til skade for briterne selv, men i anden omgang vil det påvirke hele EU.

Cyberangreb kan ramme hårdt Under det hele ligger så truslen fra de kriminelle, som med hele digitaliseringen har fået en helt ny bane at boltre sig på. ”Kontanter er jo snart historie. Kunderne har bare i løbet af de seneste fem år afgørende ændret adfærd og klarer nu det meste over mobilen. Det er jo nogle fantastiske distributions- og transaktionsmekanismer, men de kræver en enorm årvågenhed på sikkerhedsområdet. Vi så, hvordan det hidtil største cyberangreb, WannaCry, i maj i år angreb store globale virksomheder, det engelske sundhedsvæ-

FINANS September 2017

sen og infrastrukturen i Tyskland. Alle virksomheder er sårbare, men de finansielle har behov for at være ekstra forsigtige, fordi vi håndterer information om kunder”, siger Julie Galbo. Det er et ganske stort ansvar, der hviler på Nordeas Chief Risk Officer, der i 2014 kom til Nordea fra en stilling i Finanstilsynet. Om det skift siger hun: ”Finanstilsynet var en rigtig god og spændende arbejdsplads. Her udformer man reglerne og holder øje med, om de andre gør det godt nok. Det var og er et kæmpe privilegium og en udfordring for mig at skifte side og være med til at tage ansvaret for at udføre det i praksis. Og jeg skulle hilse at sige, at det er en stor opgave. Det er blevet et uhyre komplekst regelsæt, som kræver enorme kompetencer af medarbejderne i den finansielle sektor”.

På et andet modenhedsniveau nu Nordea blev faktisk i 2016 politianmeldt for ikke at overholde hvidvasklovgivningen på baggrund af en undersøgelse af

bankens praksis i 2014 og 2015. ”Vi er stadig ikke ’i hus’. Det kommer man aldrig på det område. Vi har arbejdet rigtig meget på det og har tilført mange ressourcer, og vi er på et helt andet modenhedsniveau i dag, end vi var dengang. Men opgaven består i hele tiden at være enormt opmærksomme på nye måder og mønstre i forskellige former for kriminalitet fra skattesnyd over narkohandel til terror”, siger Julie Galbo. For at møde eksisterende og fremtidige udfordringer arbejder man hele tiden på at opgradere medarbejdernes kompetencer og bedre tilsyn. ”Især it-kompetencer og indsigter i hele det regulative felt skal konstant opgraderes, hvis vi skal følge med. Både blandt menige medarbejdere og blandt ledere bliver der fremover krævet en dybere ekspertise, end vi historisk har oplevet”. Men også skrappe tilsyn kan være med til at hæve barren. Og Julie Galbo lægger ikke skjul på, at hun ser det som en fordel for de danske banker, hvis Danmark tilslutter sig bankunionen og dermed ECB’s fælles tilsyn, SSM, Single Supervisory Mechanism.

RISICI

”Hvis man skal være god til tennis, skal man ikke bare spille mod sig selv, men turde udfordre sig selv ved at tage kampen op mod de bedste. Vores nordiske tilsyn er rigtig gode og kompetente, men SSM har simpelt hen flere ressourcer, dybere kompetencer og større overblik. Det vil give større tillid til de nordiske banker med transparens og sammenlignelighed i forhold til vores europæiske konkurrenter”. Du kan tilmelde dig på Finansforbundet.dk

TRIVSEL

FINANS September 2017

EN LEDER SKAL GRIBE FØLELSER Med ganske få greb kan lederen blive bedre til at understøtte en god trivsel og performance, lyder det fra organisationspsykolog Franz Søes-Cybulski, som har været med til at udvikle et nyt værktøj, der styrker ledere og medarbejdere i at lytte til, hvad der sker i teamet, og handle konstruktivt på det AF CARSTEN RASMUSSEN/ ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT

I stedet for at vente på den store forkromede trivsels- og engagementsmåling skal lederen hver dag ganske enkelt lytte til, hvad der sker omkring ham – og handle på det. Er det svært? Ikke hvis man har det rigtige værktøj til at registrere trivslen, forstå dynamikken og tage dialogen med sine medarbejdere, hvis noget ikke fungerer, siger organisationspsykolog Franz Søes-Cybulski, der har mange års erfaring i at arbejde med ledelses- og organisationsudvikling. ”Hvor ofte sker det ikke, at en leder stiller sig op og siger, at den næste omorganisering ikke kommer til at betyde noget for jer. I kan være fuldstændig rolige. Uanset hvordan lederen har sagt det, kan han være 100 procent sikker på, at det, han har sagt, ikke nødvendigvis er det, der er blevet hørt”, siger Franz SøesCybulski, når han kort skal beskrive de psykiske kræfter, der er virksomme i den enkelte person og mellem mennesker. Menneskets psykologi er sådan indrettet, at vi fylder det tomme rum ud med vores tanker, følelser og fantasier, når vi ikke får et helt billede af, hvad der skal ske i vores afdeling eller team. Franz Søes-Cybulski har fulgt udviklingen fra den mere hierarkiske måde at arbejde på til den moderne form med selvledende medarbejdere, og det stiller

krav til lederen, fordi der er meget psykologi involveret i lederskab: ”Leadership handler dybest set om at facilitere udvikling af medarbejdere gennem arbejdsopgaver i et klima, der er befordrende for, at mennesker hjælper hinanden til at fokusere på at løse kerneopgaven bedst muligt. Men en leder skal også skabe rum for, at teamet bliver i stand til at tale åbent om det, der er vanskeligt, fordi det vanskelige har en tendens til at fylde mere, end det behøver, når det ikke bliver sprogliggjort”, siger Franz Søes-Cybulski og peger på, at i et miljø af organisationsændringer bliver metoden og fremgangsmåden afgørende.

Følelser sætter sig I en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø svarer en tredjedel af virksomhedslederne, at ledere med personaleansvar ikke får uddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Kun hver tiende svarer, at de i høj grad bliver uddannet i psykisk arbejdsmiljø. Det bekymrer Franz Søes-Cybulski, i en tid hvor ledelsesopgaven i høj grad handler om at mestre helt basale menneskelige færdigheder som at kunne relatere, kommunikere og rumme følelser og frustrationer: ”Det er vigtigt at kende sig selv godt,

når man som leder indgår i relationer og processer, som kan være ladet med konflikter”, siger han og tilføjer, at fremtidens leder er en dygtig teamleder, der har rejst sig fra skrivebordet for at være tæt på sine medarbejdere i et konstruktivt samspil, og som hele tiden følger op: ”Det er at give lederne uddannelse i at forstå deres organisation som en levende organisme, hvor folk kan blive smittet af stress og dårligt arbejdsklima”. Siden finanskrisen er vi gået fra at tale om work-life-balance til at tale om, hvordan vi kan styrke/udvide virksomhedens forretning med det, vi har: ”Derfor skal en leder sørge for, at der er saft og kraft i citronerne. Det betyder at hjælpe mennesker med at forstå, at de ikke kan regne med at skulle lave det samme hele tiden, og at der forventes et vist moment af nysgerrighed og kreativitet i arbejdet”, siger Franz Søes-Cybulski og tilføjer, at det bliver lederens opgave at hjælpe med at afgifte vores tanker, følelser og fantasier om det arbejde, vi har, når der bliver ændret på tingene. ”Følelser, som ikke bliver udtrykt, ender med at sætte sig i den enkelte som stemninger”.

Psykodynamisk ledelse Det korte svar på, hvad det psykodynamiske er, kan være, at hver gang vi siger noget, så siger vi ikke det, vi siger - vi siger det, der bliver hørt. Og det, der bliver hørt, bliver en leder nødt til at være opmærksom på. Også en leder kan have svært ved at skelne mellem egne og andres følelser og behov. Nogle gange skal man som leder kunne rumme frustrationer. Det gør det vigtigt at kende sig selv godt, når man indgår i relationer og processer med andre mennesker i den professionelle lederrolle.

FINANS September 2017

TRIVSEL

FINANS September 2017

Teamspeeder keltpersoner, men derimod bliver skabt af et dedikeret, trygt og tillidsfuldt samTil at støtte trivslen i en tid med organisationsændringer har Franz Søes-Cybularbejde mellem mennesker”. ski sammen med sine kolleger udviklet et værktøj, hvor medarbejdere og ledere Distanceledelse hver uge svarer på nogle få spørgsmål, Det er et arbejdsvilkår i dag, at vi går ind som giver en måling på temperaturen i og ud af gruppesammenhænge, så leafdelingen. delse på distancen optræder både i form ”Vores værktøj skaber øjeblikkeligt af en følelsesmæssig oplevelse af at være på afstand af folk, som vi sidder få meter overblik og giver handlingsorienteret feedback. Hvis målinger skal skabe effra, og kan også udspringe af en fysisk affekt, skal de følges op med korte og letstand i tid og rum, hvor vi har svært ved at se og fornemme hinanden. forståelige anvisninger på, hvad man kan gøre for at opnå et bedre resultat”. ”Vi startede med at sælge værktøFranz Søes-Cyjet til Mærsk, der bulski og hans havde brug for at partnere, Sofie blive endnu skarSmidt Hansen og pere på, hvordan Søren Smidt Olman leder menne”Følelser, som ikke bliver sen, kalder deres der befinder udtrykt, ender med at sætte sker, sig ude på en platværktøj Teamspeesig i den enkelte som der, der lægger sig form i Nordsøen”. stemninger” op ad 50 års forskDe personer, der bruger værkning i gruppers udvikling, og som tøjet, begynder fungerer på både at blive mere optablet og mobil. mærksomme på, Det hele foregår i et lukket system. hvordan deres personlige trivsel og trivsEn leder kan se, hvordan trivslen er for len i deres team udvikler sig: ”En leder fortalte, at han faktisk føler teamet, men naturligvis ikke hvad den enkelte medarbejder svarer. Franz Søessig en lille smule nøgen, når han ikke bruCybulskis erfaring er, at det kvalificerer ger sit værktøj, for han har vænnet sig til de samtaler, en leder har med sit team: hele tiden at kunne se, hvor teamet lig”En vigtig samtale behøver ikke at ger på trivslen og synergien”. ¢ vare en time, men bare et par minutter med en chef, der er opdateret og nærværende”. En vigtig pointe i forhold til det at være leder nu og i fremtiden er, at man hele tiden retter en opmærksomhed mod at holde gang i sin personlige udvikling i forhold til den ledelsesopgave, man skal løse. ”Det med at arbejde med sig selv og sin lederrolle handler i det system, vi foreslår, om, at lederen svarer på de samme spørgsmål som medarbejderen, så lederen har præcis de samme data til rådighed på sig selv”. Systemet måler ikke kun på enkelte præstationer. ”Vi måler på, hvor gode vi er sammen, så vi hele tiden bliver mindet om, at de store præstationer ikke bliver skabt af en-

Sygefravær halveret På døgninstitutionen Nexus bruger ledere og medarbejdere Teamspeeder AF CARSTEN RASMUSSEN

”Med Teamspeeder kan vi få fat i problemer meget tidligt”. Sådan siger Bo Løfberg, der er leder på Nexus, en døgninstitution for udsatte og kriminalitetstruede unge, hvor de har taget værktøjet Teamspeeder i brug til at udvikle deres team i forbindelse med en organisationsændring. ”Med det her værktøj kan en leder gå ind og se, hvor medarbejderne befinder sig i deres mulighed for at udvikle sig sammen”. Med Teamspeeder kan den enkelte på sin mobil eller iPad hurtigt få en indikation af, hvordan man har det med sin egen trivsel, og hvordan man har det med trivslen i teamet, og en leder kan følge med på barometeret for teamet og bruge det i sit lederskab: ”Teamlederen kan ikke se, hvem der har svaret hvad. Han har bare mulighed for at tage en dialog med teamet, så der er hurtigt feedback på det, der sker i teamet”, siger Bo Løfberg og tilføjer, at de på Nexus har halveret sygefraværet: ”Det er et hårdt miljø for vores pædagoger, og vi ligger højt hvad angår vold og trusler, så vi er rigtig glade for, at vi har fået nedsat sygefraværet med 50 procent, og vi mener, at Teamspeeder har en stor andel i det”. Teamspeeder medvirker til det gode samarbejde i teamet og er et redskab i lederskabet, fordi man kan sammenholde den evidens, som Teamspeeder genererer, og den oplevelse, man som ledelse har omkring teamet. Desuden kan data fra Teamspeeder indgå som baggrund, når leder og medarbejder mødes til den årlige medarbejderudviklingssamtale, hvor trivsel og engagement er på dagsordenen. ¢

FINANS September 2017

KULTUR

Povl Jensen (til højre) ved den skranke fra en bankfilial anno 1900. Bank- og Sparekasse-museet udstiller mange værktøjer fra de seneste 100 års bankdrift.

Et kig ind i fortiden Bank- og Sparekassemuseet på Christianshavn i København er fyldt med 130 års bankhistorie AF CARSTEN JØRGENSEN FOTO: NANA REIMERS

Trænger du til at løfte blikket fra skærmen, smide headsettet og gå offline et øjeblik for at mindes, hvad nutidens bankvæsen kommer af, kan du med fordel begive dig til Bank- og Sparekassemuseet på Christianshavn i København. På museet, der ligger i Heerings Gaard, træder du direkte ind i en filial anno 1900 med original skranke fra datidens Privatbanken. Du kan også opleve et bankdirektørkontor fra samme periode, se en historisk samling af kontanthåndteringsmaskiner, følge den teknologiske udvikling inden for skriveapparater og se en større samling sparebøsser fra forskellige pengeinstitutter. En af de største attraktioner for turister er måske H.C. Andersens konto i Sparekassen for København og Omegn (der senere blev en del af Sparekassen SDS). Der er også nyere udstillinger. Eksempelvis arbejder man på at få en udstilling

om Nordeas kommende hovedsæde i Ørestaden klar til visning på Kulturnatten i København fredag den 13. oktober. Bank- og Sparekassemuseet drives af Nordea-fonden, og de fleste genstande er arvet fra Privatbanken, som sammen med Andelsbanken og Sparekassen SDS for knap 30 år siden fusioneredes til Unibank, der siden blev til Nordea. ”Vi holder åbent hver onsdag eftermiddag, men hvis der er ønsker fra grupper om at besøge museet på andre tidspunkter, er det også muligt”, fortæller Povl Jensen, pensioneret bankmand og nu deltidsmedarbejder på Bank- og Sparekassemuseet.

Museet kan kontaktes på e-mail: bankogsparekassemuseet@gmail.com og tlf. 60 80 20 22.

GRÆNSELANDET

FINANS September 2017

Union Bank blev stiftet af det danske mindretal i Flensborg godt ni år efter det danske nederlag i 1864.

Mindretallets bank går efter tyske kunder Tidligere var Union-Bank kun for det danske mindretal i grænselandet, men finanskrisen gav banken nye kunder. Og i dag arbejder det tyske pengeinstitut på at udvide sin markedsandel blandt de tysktalende kunder som et lokalt alternativ til de store landsdækkende banker AF PEDER BJERGE, FREELANCEJOURNALIST FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

Volker Andersen rejser sig fra sit skrivebord. Selvom den administrerende direktør har udsigt til gågaden midt i byen, er der alligevel stille i direktionskontoret. De hvide vægge med moderne kunst kunne måske minde om så mange andre bankdirektørers kontorer rundtom i Danmark. Men selv om vi netop ikke er i det danske, er vi trådt ind i 141 års dansk historie, blot et par kilometer på den anden side af den dansk-tyske grænse. Nok er Union-Bank et tysk pengeinstitut, men det er stiftet som ”Spare- og Lånekassen” af det danske mindretal i Flensborg godt ni år efter det danske nederlag i 1864. ”Da var der nogle danskere, der ikke følte sig behandlet godt nok i de tyske pengeinstitutter. Og banken har lige siden været meget præget af det danske, også selv om vi ved genforeningen i 1920 kom til at ligge på den tyske side af grænsen”, siger Volker Andersen.

Ikke kun for danskerne Og mens tabet af de danske områder syd for Kruså måske for mange i det øvrige Danmark hører fortiden, dronningens nytårstale og instruktøren Ole Bornedals tv-serie ”1864” til,

er den del af historien helt anderledes levende syd for grænsen. Bankens generalforsamling afholdes på dansk, og Dannebrog kommer til tops ved særlige lejligheder. ”En lokal tysker kender udmærket Union-Bank. Men ofte tror han ikke, at han kan få konto her, fordi ’den bank jo kun er for danskerne’. Den misforståelse har vi kæmpet mod specielt inden for de sidste 10 år, og det er ikke helt lykkedes endnu at få fjernet den”, siger bankdirektøren. Men trods dette har Union-Bank i dag udviklet sig til at være en lokalbank, der henvender sig bredt i markedet. Det danske mindretal er simpelthen et for spinkelt kundegrundlag i sig selv, har man erkendt i banken, der lagde strategien om for 10 år siden. ”Vi henvender os nu til både de tysksprogede og de dansksprogede kunder. Og det specielle ved os er, at alle kundevendte medarbejdere skal kunne tale både dansk og tysk. Vi har de danske rødder, men vi er et tysk selskab”, siger Volker Andersen.

Finanskrisen gav vækst Ifølge ham havde banken sidste år en vækst i kundemæng-

FINANS September 2017

COMPLIANCE

Kunsten at navigere, mens retningen ændrer sig Årets compliancekonference den 3. oktober i Finansforbundet byder blandt andet på oplæg om forandringsledelse

”En lokal tysker kender udmærket Union-Bank. Men ofte tror han ikke, at han kan få konto, fordi ’den bank jo kun er for danskerne’”, siger Volker Andersen, administrerende direktør i Union-Bank

den på godt 10 procent, hvor langt hovedparten kom fra det tyske flertal. Særligt finanskrisen var med til at få lokale tyske kunder til at søge mod Union-Bank, hvor man slår på at være det lokale alternativ til de store landsdækkende banker. ”Under finanskrisen havde den regionale sparekasse gevaldige problemer. Så vi fik rigtig mange gode kunder, fordi vi var et godt alternativ til banker, der havde problemer dengang. I vores 141 år har vi aldrig haft et minusresultat. Vi har ingen skandaler og retssager eller andet, der trækker vores image ned”, siger Volker Andersen. ¢

Fakta om Union-Bank Union Bank har tre filialer: Flensborg, Harrislee og Slesvig og beskæftigede ifølge sidste årsregnskab (2016) 47 medarbejdere på fuldtid og 22 på deltid. Gennemsnitsalderen er 43 år. Banken har 960 aktionærer. I sidste årsregnskab præsterede man et overskud på 781.557,92 euro (knap 6 millioner DKK).

Som medarbejder i banksektoren anno 2017 er man konstant i en omstillingsproces. Et af de områder, der konstant er i forandring, er compliance. ”Mange vidensmedarbejdere er gået fra at være beskæftiget som eksperter på nicheområder til at arbejde med udviklingsopgaver”, siger Dorte Kurek, Head of Credit Governance and Controls i Danske Bank. De seneste ni måneder har hun været leder inden for den del af kreditområdet, der handler om compliance. Tidligere har hun i en årrække beskæftiget sig med forandringsledelse, kreditprocesser og risikostyring. ”Jeg har oplevet mange eksempler på folk i tunge specialistjob, som pludselig skal vænne sig til at arbejde med udviklingsopgaver, hvor der skal tænkes innovativt og hurtigt. Det kan være en stor omvæltning, og som leder er det vigtigt at anerkende de følelsesmæssige reaktioner, som er naturlige, når man kommer uden for sin komfortzone. Jeg er meget bevidst om, hvordan og hvornår en opgave bliver præsenteret. Jeg prioriterer også tiden til at skabe et team, som kan være en tryg ramme i en omskiftelig hverdag ”, fortæller Dorte Kurek. Tirsdag den 3. oktober er hun blandt oplægsholderne på en stor compliancekonference, som Finansforbundet holder i sine lokaler i København. Her inviteres hundredvis af fagfolk til at høre nyt og erfaringsudveksle om emner som hvidvask, korruption, det fjerde EU-direktiv samt datastrømme i skyen og i fintechselskaber. En anden oplægsholder, Kasper Wodstrup Rost, CEO i regtech-virksomheden Calcabis, vil tale om, hvad kunstig intelligens (AI) kan løse af udfordringer inden for compliance, monitorering og alarmering, samt hvad cognitive computing og deep learning i samspil med machine learning kan med de data og den viden, der er tilgængelig i organisationen. ”Vores AI-platform, der er baseret på cognitive computing, deep learning og machine learning, muliggør at emulere menneskelige eksperter og dermed samle de bedste hoveder til at løse en given opgave – hver gang. I mit oplæg vil jeg spørge publikum om, hvad de forstår ved kunstig intelligens, og om de bruger det i dag, og drøfte den fremtidige rollefordeling mellem teknologi og mennesket. Det er uundgåeligt, at machine learning og kunstig intelligens vil vinde frem, så det er essentielt, at man forbereder sig til det”, siger Kasper Wodstrup Rost. ¢ Du kan tilmelde dig konferencen om compliance på Finansforbundet.dk. Find arrangementer, og søg på den 3. oktober.

DET JURIDISKE HJØRNE

? Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

FINANS September 2017

Prøvetid

Frihed ved barns sygdom

Jeg er ved at få nyt job per 1. juli i en anden bank. Og skal nu til at underskrive ansættelseskontrakten. Derfor har jeg et par spørgsmål: Er det normalt med prøvetid, når jeg er blevet opfordret til at søge jobbet? Hvad sker der med min 6. ferieuge og omsorgsdage?

Jeg er lige kommet tilbage efter barsel, og min datter er startet i vuggestue. Jeg har hørt fra andre, at hvis man er uheldig, bliver børn ofte syge, når de starter i institution. Hvad gør jeg, hvis hun bliver syg? Jeg er ansat i en bank, hvis det har betydning. Venlig hilsen Louise Jørgensen

Venlig hilsen Marie Svar: Funktionærloven giver mulighed for at aftale, at de første tre måneder af ansættelsen anses for en prøvetid. I prøvetiden kan arbejdsgiver opsige med 14 dages varsel og medarbejderen med dags varsel. Det er også muligt at aftale, at begge parter kan sige op med 14 dages varsel. Fratrædelsen skal ske inden for de tre måneder, og arbejdsgiver har ikke pligt til at begrunde afskedigelsen. Hvis det er arbejdsgiveren, der tager initiativ til ansættelsen, er det ikke usædvanligt, at der ikke aftales prøvetid. Din 6. ferieuge bliver nedskrevet til 1 dag, når du fratræder med udgangen af juni. Du har ret til at afholde feriedagen, inden du fratræder – også selvom du ikke har brugt din ferielovsferie. Hvis du ikke kan få lov til at afholde dagen på grund af travlhed i virksomheden, skal banken udbetale værdien til dig. Du opnår ny ret til 6. ferieuge med 5 dage i den nye bank, hvis du vælger at være omfattet af reglerne for merarbejde. Dine ubrugte omsorgsdage bliver sat ind i timebanken, og saldoen fra timebanken udbetales ved din fratrædelse. Der beregnes pensionsbidrag ved udbetalingen. Held og lykke med det nye job. Kim Erdmann, faglig konsulent

Svar: Da du er ansat i en bank, er du omfattet af Finansforbundets standardoverenskomst. Du har ret til fri med løn i indtil fem arbejdsdage af en sygdomsperiode til enten at finde passende pleje eller selv passe dit barn. Retten gælder hjemmeboende børn under 15 år. Der står i standardoverenskomsten ”om nødvendigt”, hvilket er en vurdering, som du tager og ikke din arbejdsgiver. Ved fravær over to dage skal du kunne begrunde, hvorfor det ikke er muligt at arrangere passende pleje, hvis du bliver spurgt. Du skal ikke nødvendigvis tage alle dagene i sammenhæng eller tage første dag på barnets første sygedag. Tager du tidligere hjem for at hente dit barn i vuggestuen, tæller det som en hel dag. Er din mand også ansat i sektoren, har I samlet op til fem dage, da retten til fravær følger barnet. Er du omfattet af en virksomhedsoverenskomst, så tjek, om denne giver dig flere rettigheder, end du har efter standardoverenskomsten. Det kan du tjekke via din tillidsmand eller kreds. Til andre, der læser Spørgehjørnet, vil jeg lige fortælle, at retten til frihed også gælder, hvis I har et forældremyndighedslignende forhold til barnet. Hvis der er tale om et længerevarende sygeforløb, kan du kontakte Finansforbundets socialrådgivere og høre om eventuelle andre muligheder for frihed. Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Støtte fra Hjælpefond Finansforbundets Centrale Hjælpefond kan yde støtte, hvis du uforskyldt har fået økonomiske problemer. Du kan modtage støtten i form af tilskud eller løn. Det er en betingelse for, at du kan få støtte, at du er eller har været ansat i en virksomhed tilsluttet FA. Hvis du er tidligere ansat gælder det, at du skal have været i arbejde i minimum to år inden for de seneste fem år, før du søger støtte. Du kan søge, uanset om du er blevet sagt op, eller selv har sagt op. På Finansforbundet.dk kan du læse mere og hente ansøgningsblanketten. Skriv ”søg økonomisk støtte” i søgefeltet.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer Region Syddanmark – Sønderjylland Foredrag og lotto – kør selv Pia Valbak Schmidt fortæller om oplevelser fra hendes vandring på Caminoen. Efter middagen (egnsret) holdes det traditionelle lottospil med mange fine gevinster. Tid: 26. oktober kl. 10.30 Sted: Bov Kro, 6330 Padborg Pris: 175 kr. for medlemmer, 225 kr. for ledsager. Prisen er inkl. middag m. en genstand, kaffe og lotto (3 plader gratis) Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 9. oktober Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavne, tlf. nr. og betaling ved tilmelding. Næste ar-

FINANS September 2017

rangement er den 21. november – årets uforglemmelige julefrokost på Knapp ved Aabenraa. Region Hovedstaden – Nordsjælland Frederiksborg Slot Vi mødes af autoriserede guider, som viser rundt og fortæller Frederiksborg Slots spændende historie. Rundvisningen omfatter bl.a. den imponerende riddersal, Audienssalen, Rosen, Kongens Bedekammer, Valdemarsalen og slotskirken med det historiske Compeniusorgel samt elefant- og storkorsriddernes våbenskjolde. Når vejret tillader, inkluderer vi også ca. en halv times besøg i den smukke barokhave. Efter rundvisningen indtages frokosten på Spisestedet Leonora. Hvis det ”kikser” med ba-

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

rokhaven med guiden, vil der blive mulighed efter frokosten, idet vi indtager kaffen på cafeen, som ligger i Barokhaven. Tid: 4. oktober kl. 9.45 Sted: Vi mødes i slotsgården, her er der toiletter i kælderen Pris: Medlemmer 200 kr., samlever 400 kr. Kontonummer: 1551 -3719 4678 14 Frist: 1. oktober Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå. E-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Husk fornuftigt fodtøj og beklædning, for der skal gås en del, slottet i sig selv er stort. P-mulighed ved Rendelæggerbakken, som er gratis, her standser lokalbanen også. Der forefindes betalings-p-pladser ved indgangen.

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Syddanmark – Sønderjylland Foredrag og lotto, 9. oktober

Region Hovedstaden – Nordsjælland Frederiksborg Slot, 4. oktober

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere:

Medlemsnr.:

Stiger på i:

UDDAN DIG TIL FREMTIDEN Tag en uddannelse, der ruster dig til dit fremtidige arbejdsliv – og få ECTS point med i købet. Uddannelserne i Finanskompetencepuljen er gratis, og du kan vælge mellem næsten 30 forskellige tilbud på diplom-, bachelor eller masterniveau. Gå ind på

FINANSKOMPETENCEPULJE.DK - og find den uddannelse, der passer til dine udviklingsønsker og karriere.

FINANS September 2017

KENT PETERSEN

KLUMME

FORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter.

Fagbevægelsens nye virkelighed

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Digitalisering og globalisering er i gang med at forandre vores verden for altid – og den ny virkelighed er fagbevægelsen nødt til at gribe, hvis vi skal blive ved med at gøre en forskel. Vi skal kort sagt give fagforeningen tilbage til medlemmerne. I mere end 100 år har fagbevægelsen været en af hjørnestenene i opbygningen af det ret enestående samfund, vi har i Danmark. Den arv skal vi være stolte af og huske på. Men verden forandres eksplosivt i dette øjeblik gennem den teknologiske udvikling, der som bekendt – og ikke uden grund – omtales som den 4. industrielle revolution. Den ændrer med voldsom hast job, funktioner og kompetencebehov for vores medlemmer. Og den kommer også til at ændre fagbevægelsen. Vi oplever det på nærmeste hold i finanssektoren, hvor virkeligheden på arbejdspladserne har forandret sig voldsomt i løbet af de seneste år. Mange funktioner er forsvundet, en del har ændret indhold – og ”anderledes” job er vokset frem både i og med berøring til den etablerede branche. Den nye virkelighed ser vi også i bredere forstand i mentaliteten, adfærden og værdisættet hos de yngre af dem, der er og skal være vores medlemmer. De tænker anderledes omkring deres arbejde, de er ansat kortere tid samme sted, deres arbejdsliv er ikke nødvendigvis begrænset af landegrænser, de stiller andre krav til både arbejdsgiver – og os som fagforening.

”Vi skal finde ud af, hvordan vi udnytter kollektivets styrke til at skabe værdi for det enkelte medlem”

Det handler desværre ikke blot om troløse og uvidende unge mennesker, der blot skal omvendes. Vi er derimod nødt til at vende blikket 180 grader og tage vores medlemmer og deres situation, holdninger og liv alvorligt. Vi skal finde ud af, hvordan vi udnytter kollektivets styrke til at skabe værdi for det enkelte medlem. Være mere fleksible på områder, hvor den velkendte overenskomstmodel ikke holder, og hvor rammerne er mere snærende end tryghedsskabende. Vi skal bruge vores kollektive kræfter til at styrke den enkeltes kompetencer, fordi det simpelthen er her, den enkeltes markedsværdi bliver skabt. Uddannelse og udvikling skal ikke kun være et anliggende for den enkelte eller arbejdspladsen, men i endnu højere grad også for fagbevægelsen. Vi skal arbejde tættere sammen med vores virksomheder og opdyrke nye partnerskaber, som måske ikke umiddelbart ligger lige til højrebenet, men som kan skabe værdi for vores medlemmer gennem jobskabelse eller kompetenceudvikling. Det fleksible fokus på medlemmernes behov med udgangspunkt i en kollektiv styrke er eneste vej frem, hvis fagbevægelsen også skal have en legitimitet fremover. Og det skal vi, fordi vi faktisk kan levere reel værdi både for vores medlemmer, for virksomhederne og for samfundet. Også i den nye virkelighed.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 8. 2018 Næste nummer: Fredag den 20. oktober Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Rasmus Eiby Andersen rea@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 2. oktober Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsideillustration: Mikkel Hennssel

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: AML Officer til København Kunderådgiver til Hovedstadsområdet Kunderådgiver til filialen på Randersvej, Aarhus Kunderådgiver med interesse for ledelse til filialen i Skive.

BYG STÆRK TEKNOLOGI

TIL DANSKE PENGEINSTITUTTER

Er du blandt de dygtigste i dit felt, og vil du være med til at udvikle fremtidssikrede IT-løsninger til den danske finanssektor? BEC søger lige nu mange nye kolleger – blandt andet flere it-udviklere til både Roskilde og Herning.

ER BEC DIN NÆSTE ARBEJDSPLADS? Vil du arbejde med komplekse teknologier i et agilt setup? Vil du være med til at løfte barren for IT i finanssektoren? Er du ambitiøs på både egne og teamets vegne?

Find dit næste job eller send din uopfordrede ansøgning her: