Magasinet Finans nr. 2/2017

Bange for at blive afsløret Side 28 Finansforbundets magasin nr. 2, 2017

UNGDOMSBANKEN Hver fjerde af Ringkjøbing Landbobanks medarbejdere er under 30 år.

Læs side 20

Danmarks bedste arbejdsplads 2016

Kreditcontroller og kreditrådgiver til Middelfart Sparekasse Det er ikke kun os, der siger, at vi er Danmarks bedste arbejdsplads. Great Place to Work sagde det også i november 2016, da vi blev kåret til Danmarks bedste arbejdsplads.

Måneden efter var det over 3.000 ansatte i finanssektoren, der pegede på Middelfart Sparekasse som den mest attraktive arbejdsplads i sektoren.

Nu har du chancen for at komme med på holdet. Vi søger to kolleger til kreditafdelingen – en kreditcontroller og en kreditrådgiver. Fælles for begge stillinger er, at vi søger fagligt dygtige kolleger, som kan være med til at styrke kreditarbejdet yderligere.

Ud over en veludviklet analytisk sans og tæft for kreditarbejde kræver begge stillinger gode kommunikationsevner.

Du får en bred berøringsflade i organisationen, og du skal mestre dialogen med afdelingsdirektører og rådgivere.

Du kan læse begge stillingsopslag i deres fulde længde på midspar.dk/job. Der kan du også læse mere om ansøgningsprocessen og Sparekassen som arbejdsplads.

Overskud til dig

LEDER

FINANS Februar 2017

Hvad skal vi egentlig med teknologi og digitalisering?

S

FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

pørgsmålet ovenfor kan måske lyde som et underligt et af slagsen, men lige præcis den vinkel får faktisk overraskende lidt fokus i al den snak og skriveri om selve temaet.

For medmindre man har ligget gemt under en sten de seneste par år, har det vist været vanskeligt at undgå at blive bombarderet med teknologi, disruption og alle de muligheder, den digitale og såkaldt ”fjerde industrielle revolution” åbner. Spørgsmålet om, hvad vi egentlig skal bruge teknologi og digitalisering til, blæser til gengæld anderledes i vinden.

Nogle gange kan man faktisk blive lidt mæt af alle de ord. Og måske mest af alt også af den udvikling, der lader til at suse af sted omkring os.

For ja, mulighederne er tæt på uendelige. Men der er også en tendens til, at vi glemmer lidt, at der netop er tale om muligheder. For hvad skal vi med dem? Hvordan skaber de værdi og gør vores og andres liv bedre?

Og hvordan undgår vi, at teknologien tager styringen?

Der er et kæmpe behov for, at virksomhedsledelser – men sådan set også både politikere og den enkelte borger i bred forstand – begynder at diskutere og tage stilling til de spørgsmål. For teknologien er en del af vores alle sammens hverdag, og vores samfund og vores liv er forandret for altid.

Derfor skal vi forholde os både mere konstruktivt og mere kritisk. En ting er sikker: En passiv tilgang er ikke vejen frem. Udviklingen er ikke noget, vi kan lukke øjnene for og håbe på en dag går over. Det sker ikke.

Men vi skal heller ikke lade os bevidstløst spænde for en teknologivogn, uden at vi gør os det lidt mere klart, hvor vi vil hen.

I finanssektoren har vores arbejdspladser og virksomheder gennemgået en voldsom og eksponentiel teknologisk udvikling, der har flyttet it fra en støttefunktion helt ind i selve kernen af forretningen. Den bevægelse er accelereret voldsomt de seneste par år, og det har også skabt en helt ny type virksomheder, der på nogle punkter ligger uden for og på andre flyder sammen med den traditionelle finanssektor. Det er en bevægelse, som vi med vores fintech-involvering arbejder på at bruge konstruktivt til at skabe nye job og vækst i Danmark. Alternativet er at se til fra sidelinjen og lade udviklingen køre sit eget løb.

Men helt centralt for at gribe de rigtige af alle de teknologibolde, der er i luften, må være at huske på, at der står mennesker bag teknologien – men også at der står mennesker foran. Det er forhåbentlig også ved at gå op for de af vores ledelser rundtomkring i sektoren, for hvem teknologi har haft én funktion og ét formål – nemlig besparelser og automatisering. Det er naturligvis en del af ligningen, men ikke hele regnestykket.

Digitalisering erstatter ikke menneskelige relationer, kontakt og kompetencer. Og den skaber i sidste ende ikke værdi i sig selv, men i samspil med mennesker, der kan omsætte den til forretning, glæde og nytte for – ja, andre mennesker.

3

Opdater din viden – når og hvor det passer dig!

Som medarbejder i den finansielle sektor har du gratis adgang til al FUs e-learning, når din arbejdsplads er medlem af FU.

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

Scan QR-koden eller gå ind på www.finansudd.dk/e-learning for at tage et e-learningkursus

INDHOLD

FINANS Februar 2017

Faste sider LEDER | 3 NYHEDER | 6 TEST | 27 INTERNATIONALT | 34 JOB & KARRIERE | 36 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 48 POLITISK KLUMME | 50

BANKEN SKAL IKKE VÆRE EN ISOLERET Ø Klavs Hjort står i spidsen for projektet The Hub, som Danske Bank har skabt for at komme i kontakt med iværksættere Side 46

Tema: Uden for sektoren

Skarpt fokus på bankernes risici

Nysgerrigheden skal drive os

Den traditionelle finansielle sektor skrumper, samtidig med at sektorens randområder er i vækst.

Cheføkonom Niels Storm Stenbæk fra Finanstilsynet holder øje med, at virksomhederne har styr på forretningen.

170 medlemmer kød det nye år i gang ved at deltage i Finansforbundets traditionsrige nytårskur onsdag den 25. januar.

Side 10

Side 24

Side 32

Kritisk lup på det finansielle kredsløb

Flyvning er ren terapi

Lektor Sine Nørholm Just fra CBS, leder et nyt forskningsprojekt om, hvordan fremtidige finanskriser kan undgås.

IBM’s fællestillidsmand Kim Frederiksen kobler af, når han i frit fald styrter mod jorden med 200 km i timen.

Side 18

Side 26

Her satser man på de unge

Bange for at blive afsløret

Næsten 25 procent af de ansatte i Ringkjøbing Landbobank er under 30 år.

Lektor på CBS Pernille Steen Pedersen mener, at der er en klar sammenhæng mellem skam og stress.

Side 20

Forårets store gamechanger Helt nye forretningsmodeller for investeringsforeninger skal indføres inden sommer.

Side 42

Side 28

Tillidsmanden på en vippestang Det kan være svært at være både medlemmernes og ledelsens fortrolige, svarer tillidsmændene i en stor undersøgelse, Finansforbundet har fået gennemført.

Side 44

5

NYHEDER

FINANS Februar 2017

13,6%

Vækst i bolighandel

er antallet af ansatte i finanssektoren samlet set faldet med siden 2008. Det svarer til 10.000 ansatte.

Kilde: Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Sidste år blev der købt villaer, lejligheder og sommerhuse for i alt 149 milliarder kroner. Dermed er forbruget mere end fordoblet på fem år siden 2011, hvor det samlede beløb var på 70 milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra boligportalen Boligsiden.dk. Fra 2015 til 2016 skete der en stigning på 5,4 procent fra 141,5 milliarder kroner forrige år.

Afgørende OK-forhandling Mandag 27. februar tager Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening hul på den sidste planlagte forhandling om en ny overenskomst. Læs mere på Finansforbundet.dk/ok2017

VIL ØGE MANGFOLDIGHEDEN I BESTYRELSERNE Kristian Balleby, der er kundedirektør i Danske Bank, har med støtte fra Finansforbundet taget initiativ til at få en dansk afdeling af Board Apprentice på benene.

Organisationen arbejder for, at bestyrelserne i fremtiden skal rumme flere forskellige mennesker ”Hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne i dag er hvide mænd over 45 år med samme sociale, karriere- og uddannelsesmæssige baggrund. Vi tror, det vil tjene både virksomhederne og samfundet med mere mangfoldighed i bestyrelserne”, siger Kristian Balleby. ”Det handler ikke om køn, alder eller kvinder versus mænd. Det handler om at skabe en bedre bundlinje og udnytte samt aktivere hele vores potentiale”, understreger han.

Board Apprentice, der blev etableret af den danske forretningskvinde Charlotte Valeur i Storbritannien i 2013, arrangerer, at en virksomheds bestyrelse tager en lærling ind, som i 12 måneder kan følge bestyrelsesarbejdet og få viden og erfaringer, som kan kvalificere vedkommende

til at blive fuldgyldigt bestyrelsesmedlem. ”Vi søger kontakt med både virksomheder og bestyrelser, som vil være med i Board Apprentice, og kandidater, som kunne tænke sig at blive lærlinge i en bestyrelse. I forhold til finanssektoren kan der eksempelvis være yngre talentfulde mennesker, som kunne have lyst til at udfordre

”Vi har lavet rigtig meget disruption selv startende med dankortet. Hvis man skal disrupte en forretning, skal der komme en aktør udefra, der kan gøre det meget bedre.

Men dansk bankvæsen er langt på it og selvbetjeningsteknologi” Karen Frøsig, administrerende direktør i Sydbank, til FinansWatch.

sig selv på denne måde, samtidig med at sparekassen bedre kan fastholde sit talent, ved at vedkommende får denne mulighed”, forklarer Kristian Balleby.

Board Apprentice i Danmark tog fart, da han sidste år fik kontakt til Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, hvis mærkesag også er mere mangfoldighed i bestyrelserne. ”Det handler ikke kun om fordelingen af mænd og kvinder, men også om alderssammensætning og etnisk baggrund”, siger Solveig Ørteby.

Kristian Balleby og Finansforbundet har fået Deloitte og den danske afdeling af rådgivnings- og rekrutteringsfirmaet Harvey Nash med i styregruppen.

En opgørelse fra Dansk Industri for nylig viser, at andelen af kvinder i bestyrelserne for landets 20 største børsnoterede virksomheder er steget fra 10 procent i 2008 til 26 procent i 2016. Udviklingen mod flere kvinder i pengeinstitutternes bestyrelser går noget langsommere. Her var der cirka 17 procent kvinder i 2011 og cirka 19 procent kvinder i 2015. /CJO

Omdømme på niveau med Al-Qaeda og mafiaen Retssager og skandaler dominerer omtalen af de ti største internationale banker, og graden af den negative medieomtale er på niveau med omtalen af mafiaen og terrororganisationen Al-Qaeda, konkluderer en rapport fra Media Tenor International, der er baseret på en systematisk gennemgang af en halv million artikler fra dagblade og 25.000 nyhedsudsendelser fra 20 internationale nyhedskanaler i 2016. ”Kun to procent af nyhedsdækningen omhandler bankernes resultater og overskud, mens hele 13 procent handler om ulovligheder”, siger Roland Schatz, grundlægger af og administrerende direktør for Media Tenor, til Finans.dk.

Foto: Lisbeth Holten

6

FINANS Februar 2017

Bankkunder klar til at skifte til Facebook Omkring hver tredje kunde i banker og forsikringsselskaber ville overveje at skifte til teknologigiganter som Amazon, Facebook og Google, hvis de udbød finansielle servicer. Det skriver Reuters på baggrund af en undersøgelse fra konsulentfirmaet Accenture.

Undersøgelsen, der er foretaget blandt 32.715 mennesker i 18 forskellige lande, viser, at 31 procent ville skifte til Google, Amazon og Facebook, hvis de udbød bankydelser såsom automatiseret kunderådgivning. 29 procent ville skifte til teknologivirksomhederne, hvis de begyndte at udbyde forsikringsløsninger.

Bæredygtig bank

Det canadiske erhvervsmagasin og researchselskab Corporate Knights har kåret Danske Bank til det fjerde mest bæredygtige selskab i verden. Mere end 4.000 selskaber er blevet bedømt ud fra 14 nøgletal, der fortæller om firmaernes håndtering af ressourcer og behandling af ansatte. Der ses også på aflønning af topledelse og bestyrelse, fordi en overbetaling ikke er bæredygtigt.

SPAREKASSEFUSION UDEN FYRINGER Rise Sparekasse og Flemløse Sparekasse forventer at fusionere sidst i marts Repræsentantskaberne for Rise Sparekasse og Flemløse Sparekasse ventes 30. marts at godkende en fusion mellem de to sparekasser, der har henholdsvis 157 år og 131 år på bagen. Hvis fusionen godkendes, vil antallet af pengeinstitutter i Danmark være halveret på bare ni år.

Begge sparekasser fokuserer på at understøtte væksten i lokalområdet, og ambitionen er at vokse organisk gennem de eksisterende filialer. Samtidig presses Rise Sparekasse og Flemløse Sparekasse ligesom landets øvrige mindre pengeinstitutter hårdt af stigende administrative og økonomiske byrder i forbindelse med rapporteringskrav fra myndighederne.

Derfor giver det objektivt god mening for de to pengeinstitutter at fusionere.

Peter Kaldahl, direktør for Flemløse Sparekasse siden 1985, har besluttet at gå på pension i forbindelse med fusionen, og ny filialdirektør i Flemløse bliver den nuværende kundechef Morten Aagaard.

Rise Sparekasse, der har hovedkontor på Ærø og derudover en filial i Svendborg,

NYHEDER

er med 22,5 fuldtidsmedarbejdere noget større end Flemløse Sparekasse, der tæller 7,7 fuldtidsmedarbejdere, som sidder under samme tag i Flemløse. Alle tre filialer bevares, og umiddelbart skal ingen medarbejdere afskediges. ”Der eksisterer ingen planer om, at fusionen vil betyde afskedigelser, men nogle medarbejdere skal være forandringsparate og klar til nye udfordringer”, siger Bjarne V. Nielsen, direktør for Rise Sparekasse, der glæder sig over synergieffekter ved sammenlægningen på poster som revision og kontingenter og ikke mindst de rapporteringskrav, som reguleringen har medført.

Rise Flemløse Sparekasse vil geografisk dække en stor del af Sydfyn og Vestfyn foruden Ærø og Langeland, men der er indtil videre ikke planer om at udvide filialnettet yderligere. ”Der er enighed i bestyrelserne om, at Rise Flemløse Sparekasse skal fortsætte den kontrollerede vækst, og væksten skal ske ud af og igennem de eksisterende filialer”, forklarer Bjarne V. Nielsen. /CJO

”Jeg ved ikke, hvad jeg vil gøre konkret. Jeg er ikke bankmand, cheføkonom eller inde i detailrytteriet.

Jeg siger bare, at det ville være helt fair, hvis vi nu efter otte-ni år med bankpakker prøver at gå de forskellige bankpakker igennem for at se, om der er nogle steder, vi skal deregulere”

Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører i Dansk Folkeparti, til FinansWatch

Verdensmestre i kontaktløs betaling I december måned i 2016 blev der foretaget mere end 15,5 millioner kontaktløse dankortbetalinger. Det svarer til omkring 15 procent af alle betalinger med dankort. I begyndelsen af 2015 var det kun 0,9 procent af betalingerne, der foregik kontaktløst. Antallet af kontaktløse transaktioner er altså 20-doblet i løbet af et år, skriver Nets i en pressemeddelelse. ”Danskerne har nærmest lavet en verdensrekord i ’ændring af betalingsadfærd på tid’. Vi har ikke hørt om, at andre lande har været så hurtige til at tage kontaktløse betalinger i brug i det omfang”, siger Jeppe Juul-Andersen, der er Senior Vice President og ansvarlig for dankort i Nets.

7

8

NYHEDER

FINANS Februar 2017

Lysere tid for landbruget

Stigende priser på svinekød og mælk kombineret med øget produktivitet og politikernes fødevare- og landbrugspakke er forklaringerne på, at landbrugets samlede indtjening i 2017 forventes at stige med fem milliarder kroner og gå i et samlet plus på 2,2 milliarder kroner. ”Selvom indtjeningen kommer pænt højt op i år, er der en række økonomisk trængte, der trækker ned. I runde tal kan 10 procent af landmændene ikke skabe et overskud, så de kan forrente deres gæld, og 20 procent tjener kun nok til delvist at betale renterne på gælden”, siger økonom Klaus Kaiser til Børsen.

FINANSFOLK KAN BLIVE EJENDOMSADMINISTRATORER I løbet af de næste ni år bliver der brug for 4.250 nye ejendomsadministratorer, og står det til Finansforbundet, skal en god del af dem være bankuddannede Morten Knudsen Stick, som er arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet, er lige kommet tilbage fra en karriererådgivningssamtale med et opsagt medlem, som gerne vil have job som ejendomsadministrator. Arbejdsmarkedskonsulenten fortæller, at flere og flere af Finansforbundets ledige og opsagte medlemmer er interesserede i ejendomsadministratorbranchen. ”Mange af vores medlemmer vil gerne læse ejendomsadministration.

Samtidig kan vi også se, at der er jobåbninger i ejendomsadministratorbranchen. Derfor har vi valgt at udbyde uddannelsen til alle vores ledige og opsagte i Københavnsområdet og på Sjælland i første omgang. Vi kommer også til at udbyde det i Århus”, siger Morten Knudsen Stick.

En undersøgelse fra Ejendomsforeningen Danmark fra oktober 2016 viser, at ejendomsadministratorbranchen skal bruge 4.250 flere ejendomsadministratorer fra 2016 frem til 2026.

Det skyldes, at behovet for ejendomsadministratorer generelt er stigende, og at cirka 25 procent af de nuværende 8.646 ejendomsadministratorer vil være gået på pension i 2026. Ifølge Morten Knudsen Stick er uddannelsen oplagt for rigtig mange af Finansforbundets medlemmer.

”Flere ledige og opsagte har siddet i en administrativ funktion og haft med boliger, boligservice og andre ting at gøre, som matcher jobbet som ejendomsadministrator rigtig godt. Jobbet retter sig også mod andre funktioner. Ejendomsadministratorer køber for eksempel også erhvervsmål og administrerer store erhvervslejemål, så du skal kunne noget med finansiering, og derfor er privat- og især erhvervsrådgivere også interessante for branchen”, siger Morten Knudsen Stick.

Finansforbundet håber at kunne tilbyde uddannelsen allerede til februar.

Uddannelsen er først ved at blive sat sammen. Det er tanken, at den skal bestå af 14 dage på skolebænken og et praktikforløb i et ejendomsadministratorselskab på fire-otte uger. /BV Læs mere om medlemmer, der arbejder uden for den traditionelle finanssektor på side 10-16.

Saxo Bank fyrer 50

De faste omkostninger skal reduceres i Saxo Bank, og det koster 50 ansatte jobbet. Heriblandt er der 31 danske ansatte. ”Beslutningen skal ses i forlængelse af vores arbejde med at effektivisere driften og digitalisere en lang række processer”, siger økonomidirektør Steen Blaafalk til FinansWatch.

Tilbud om pensionsordning Finansforbundet kan tilbyde medlemmer at oprette en pensionsordning med risikodækninger på kollektive vilkår, nemlig MedlemsPlus via PFA. Det er særligt interessant for medlemmer, som er ledige eller ansat i en virksomhed uden kollektiv arbejdsmarkedspension.

MedlemsPlus giver medlemmerne mulighed for at opretholde kollektive risikodækninger som for eksempel dækning ved dødsfald, tab af erhvervsevne med videre. At det er en kollektiv ordning, betyder, at det er pensionsordninger med risikodækninger med lavere omkostninger til både pensionsforvaltning og risikodækning end typiske individuelle ordninger.

Eksempel på basisrisikodækning: • Engangsbeløb på 125.000 kroner ved kritisk sygdom.

• Engangsbeløb på 300.000 kroner ved dødsfald.

• 150.000 kroner i løbende årlig udbetaling ved tab af erhvervsevne.

MedlemsPlus med risikodækninger forudsætter, at du indbetaler minimum 2.000 kroner månedligt, som i lighed med andre pensionsindbetalinger er fradragsberettiget. Vælger du en basispakke som beskrevet, så er prisen for tiden for risikodækninger 553 kroner, og du vil derfor spare 1.447 kroner op til din pension.

Få mere at vide på pfa.dk/medlemsplus, eller ring til PFA på 70 12 50 00, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om medlemstilbuddet, inden du beslutter dig. Rådgiverne sidder klar mandag til torsdag fra klokken 8 til 17 og fredag fra klokken 8 til 16.

Tru

stp

ilot

9,2

af 1

Kør sel v-f erie

0

.nu

Himmerige i Sydtyskland

Rejser me

d glæde

®

.nu

Værelse med balkon eller terrasse

Gæstebedømmelse 4,6 af 5

NY HE D

Strandidyl i Telemark

Pris med rejsekode • 5 overnatninger • 5 x morgenbuffet Quality Straand Hotel i Norge pr. person i dbl.vær.

• 5 x 3-retters I har smukke dage i vente i Norges fjeldmagi, Pristillæg 29.5.-18.6. middag/buffet og 21.8.-17.9.: 400,hvor I bor på et af regionens bedste hoteller med • Check-out kl. 12 19.6.-20.8.: 600,bl.a. swimmingpool, populær restaurant, egen • Fri Wi-Fi strand og egen sightseeingbåd.

1 barn 0-3 år gratis. 2 børn 4-16 år ½ pris.

Valgfri ankomst 24.4.-16.9. samt søndage Opred. fra 17 år: Pris fra 2.649,-.

17.9.-22.10.2017.

3.399,-

3 nætter 1.499,5 nætter 2.499,-

Ved Rhinens bred

Luksuriøst landsted

Gæstebedømmelse 4,3 af 5

Pris med rejsekode • 7 overnatninger • 7 x morgenbuffet Country Hotel & Spa Relais Monaco pr. person i dbl.vær.

• 3 x 3-retters HHHH i Norditalien valgfri menu Turen til den store, venetianske villa med 700 • Frugtkurv på værelset m2 spa, udendørs pool og solterrasse går over • 1 glas prosecco ved ankomst Dolomitternes karakteristiske bjerglandskab, vin- • 1 flaske vin ved afrejse m.m. marker og cypresalléer – her kan ferietrængende skandinaver virkelig få opfyldt den italienske drøm. Valgfri ankomst frem til 3.12.2017.

Brug rejsekoden FINANS for at få specialprisen

Bestil på

3.299,-

2.849,-

• 5 overnatninger inkl. morgenbuffet pr. person i dbl.vær.

• 4 x 3-retters middag/buffet • 1 x middagstallerken med regionale specialiteter m.m.

Hotel Ebertor HHH i Sydtyskland Her bor I på familieejet superiorhotel med nyåbnet wellnessafdeling og kommer på guidet byvandring i den charmerende vinby Boppard.

Valgfri ankomst frem til 26.8.2017.

tarer og flere fotos Se gæstekommenpå wwww.happydays.nu S Brug rejsekoden FINAN

Smålandsk sommerhygge

1 barn 0-5 år gratis.

2 børn 6-14 år ½ pris.

Opred. fra 15 år: Pris 2.449,-.

Pris med rejsekode

Pris med rejsekode

1.849,-

Best Western Hotell Vrigstad Värdshus HHH pr. person i dbl.vær.

4 overnatninger inkl. morgenbuffet, 2 x 2-retters middag på Bulls Steakhouse og 1 velkomstdrink

Nationalparken Mols Bjerge Pris med rejsekode

899,-

Hotel Fuglsøcentret

2 overnatninger inkl. morgenbuffet, 2 x 2-retters middag/buffet samt fri adgang til golfbane og sportshaller.

pr. person i dbl./enk.vær.

Se flere opholdsmuligheder på happydays.nu

Nordtysk ferieromantik

Pris med rejsekode fra

1.749,-

Schloss Klink HHHH pr. person i dbl.vær.

3 overnatninger inkl. morgenbuffet, 1 x 4-retters middag/buffet, velkomstdrink, 1 dags cykelleje, wellnessgavekort (EUR 20,-) m.m.

Åbent hverdage kl. 8-17.

Ekstra: Søndagsåbent 26.2. kl. 10-15.

www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

NU! BESTIL TRYGT FERIE Du kan ændre dato og hotel helt frem til 30 dage før ankomst for kun kr. 99,-

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Børnerabat gælder ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 99,-. Forbehold for trykfejl og udsolgte datoer. OBS: Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/citytax.

®

.nu

glæde

®

Rejser me

.nu Rejser me

d

2.799,-

glæde

1 barn 0-2 år gratis. 2 børn 3-15 år ½ pris.

®

Pris med rejsekode • 5 overnatninger inkl. champagnebrunch • 4 x 4-retters middag/buffet pr. person i dobbeltværelse Pristillæg 25.6.-3.8.: 150,• 1 gallamiddag • 1 velkomstcocktail + 1 x kaffe & kage • Fri adgang til tennis, badminton m.m.

• Aktivitetsprogram + børneklub (3-15 år)

d

Best Western Hotel Sonnenhof i Bayerischer Wald Her er hverdagen blot en ubetydelig prik i horisonten, som ikke er til at få øje på, når først I lader jer synke ned i poolen – enten den opvarmede udendørs eller den indendørs – og glemmer alt andet end nuet i den pragtfulde wellnessafdeling eller på terrassen med en bayersk øl i hånden og betagende bjergudsigt. Her mellem de dybe skove forkæles hele familien god mad, sjove aktiviteter og afslappede stunder i de badekåber, der udleveres til både børn og voksne.

Ankomst søndage 2.4.-10.12.2017.

me d

R

Re jse

UDEN FOR SEKTOREN

FINANS Februar 2017

DE SKIFTEDE SPOR Ejendomsadministrator, overassistent ved politiet, testmanager ved SKAT eller personlig assistent for en formuende og tidligere kunde. I takt med at den traditionelle finanssektor skrumper, vokser andelen af Finansforbundets medlemmer, som arbejder uden for sektoren. I dag har Finansforbundet knap 2.700 medlemmer uden for sektoren. Magasinet Finans tegner et portræt af fire af dem.

AF BERIT VILLADSEN

Personlig assistent for formuende kunde

E

fter 32 år i banken valgte 52-årige Carsten BergMunch sidste år at sige farvel til sit job som erhvervsrådgiver i Sydbank for at begynde som personlig assistent for Henrik Bensimon Rossing, en af hans formuende kunder, som gav ham et tilbud, han ikke kunne sige nej til. ”Jeg har kendt den her kunde igennem 20 år, så det var mindre grænseoverskridende at skifte karriere, end det normalt ville have været. Så for mig ville det nok være endnu mere grænseoverskridende, hvis jeg havde sagt nej, for så ville jeg nok fortryde det resten af mine dage. Så der var ikke så meget betænkningstid, og svaret var et klokkeklart ja”, siger Carsten Berg-Munch.

Jobbet som personlig assistent har Carstens arbejdsgiver, Henrik Bensimon Rossing, oprettet særligt til ham, og Carsten har selv indflydelse på at skabe indholdet i sit job, som er meget alsidigt. Det indebærer alt fra traditionel rådgivning omkring investeringer og formueforvaltning til håndtering af selskaber, håndtering af leverandører, møder og se-

kretærarbejde. Og her kommer Carstens mange års erfaring og kendskab til sektoren ham til gode. ”En af mine forcer er, at jeg kender bankverdenen. Alt, hvad der har med pengesager og banker at gøre, håndterer jeg for min kunde, så jeg har stadig meget at gøre med den finansielle sektor. For min kunde har ikke kun en bank, men flere banker”.

”Alt, hvad der har med pengesager og banker at gøre, håndterer jeg for min kunde, så jeg har stadig meget at gøre med den finansielle sektor. For min kunde har ikke kun en bank, men flere banker”

Foto: Jasper Carlberg

10

FINANS Februar 2017

Jeg er stadig bankmand Ifølge Carsten Berg-Munch er der flere paralleller mellem hans gamle og nye job. Den største forskel er, at der i jobbet som personlig assistent er ekstremt kort til beslutninger og ikke så meget administration. Derudover er der også en hel anden arbejdsrytme og måde at arbejde på samt en anden presfaktor. Han har færre timer end tidligere, og timerne har han sat sammen på en anden måde. Forholdet til sektoren og Finansforbundet er imidlertid uændret. ”Jeg har økonomi- og budgetansvar og er berettiget til at være i Ledernes Hovedorganisation, men jeg har valgt at blive i Finansforbundet. Hvis det her af en eller anden årsag ikke lykkes, så vil det være oplagt for mig at gå tilbage til sektoren igen. Og det kræver, at du er en lille smule ajour og ved, hvad der sker. Så jeg har bestemt ikke tænkt mig at tjekke ud af Finansforbundet. Jeg har 32 års bankkarriere bag mig. Det er min faglige identitet, og jeg har ikke sluppet mine hvide skjorter med slips endnu”, siger Carsten Berg-Munch. ¢

UDEN FOR SEKTOREN

Carsten Berg-Munch.

Alder: 52 år.

Tidligere job: Erhvervsrådgiver hos Sydbank (32 års bankerfaring, heraf de sidste 15 år i Sydbank).

Nuværende job: Personlig assistent for en formuende og gammel bankkunde, Henrik Bensimon Rossing.

11

UDEN FOR SEKTOREN

FINANS Februar 2017

Malene Bramm Krog.

Overassistent ved politiet

D

a 58-årige Malene Bramm Krog blev udlært som sparekasseassistent tilbage i 1978, var der mange jobmuligheder, og det betød, at Malene fulgte med sin mand, når han som ansat hos politiet flyttede rundt i landet. Fra Høje Taastrup til Esbjerg, Lemvig og Holstebro.

I dag efter 40 år i sektoren er Malene Bramm Krog blevet ansat som overassistent på bødekontoret i Holstebro hos Midt- og Vestjyllands Politi. Efter 37 år hos Nordea fik Malene Bramm Krog en fratrædelsesaftale på grund af jobbortfald som kundemedarbejder, og så valgte hun at søge ud af sektoren. ”Jeg kunne ikke forestille mig at vende tilbage til sektoren.

Jeg fik en fratrædelse, fordi mit job var på vej ud – i hvert fald i Nordea. Jeg har hele tiden vidst, hvad vej det gik, hvis ikke jeg var bankrådgiver, og det har jeg aldrig haft intention om at blive. Så jeg er bare heldig, at jeg i en alder af 58 år har fået et nyt job, hvor jeg virkelig føler, at jeg trives”, fortæller Malene Bramm Krog.

Alder: 58 år.

Tidligere job: Kundemedarbejder i Nordea (40 års erfaring fra sektoren).

Nuværende job: Overassistent på bødekontoret i Holstebro hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Flere bankfolk får job ved politiet Malene Bramm Krogs nye job ved politiets bødekontor minder på flere områder om hendes job i banken. Hun har en omskiftelig arbejdsdag med en stor del papirarbejde og forskellige administrative opgaver, hvor hun registrerer bøder, bødenedsættelser, afdragsordninger, oversendelse til SKAT, klargør sager til retten med mere. Kundekontakten har hun også stadig, dog kun telefonisk, og så er hun glad for sine godt 50 kolleger på bødekontoret, som i løbet af de næste måneder skal rumme i alt 73 medarbejdere.

Det sker som led i udflytningen af statslige arbejdspladser, hvor bødekontoret i Holstebro fra i år skal være bødekontor for samtlige politikredse. Det betyder, at Malene Bramm Krog i løbet af de kommende måneder får godt 20 nye kolleger, heraf også et par stykker fra finanssektoren. Siden november og frem til i dag har Malene Bramm Krogs chef, Jette Bakker Lauridsen, ansat fem tidligere bankmedarbejdere, og hun har kun positive ting at sige om de tidligere bankmedarbejdere.

Foto: Kissen Møller Hansen

12

FINANS Februar 2017

”De fleste er modne mennesker, plus 50 år, som har en masse at byde ind med fra et langt arbejdsliv. De har en høj arbejdsmoral og er virkelig gode til kundekontakt. De har kanongode kompetencer i forhold til at møde borgeren, og det har også været let for dem at omstille sig til at lære at sidde som myndighed. Så det er ikke en ulempe at komme fra den finansielle sektor. De ansøgere, vi har set indtil nu, har været attraktive for os”, siger Jette Bakker Lauridsen, sektionsleder på bødekontoret ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Finanssektoren spiller stadig en rolle Siden Malene Bramm Krog har forladt sektoren, er hun stødt på flere tidligere bankansatte, der efter en fratrædelse har valgt at søge ud af sektoren og blandt andet er havnet hos politiet og SKAT, som i Malene Bramm Krogs nærområde har nydt godt af udflytningen af statslige arbejdspladser. For mange af dem spiller de mange år i sektoren stadig en stor rolle, og

UDEN FOR SEKTOREN

for Malene Bramm Krog har det betydet, at hun har valgt at bevare sit tilhørsforhold til Finansforbundet. ”Efter så mange år i finanssektoren havde jeg egentlig ikke tænkt på at skulle skifte fagforening. Jeg har hele tiden vidst, at der var nogen, jeg kunne ringe til, hvis jeg havde nogle spørgsmål. Derfor tænkte jeg: Hvorfor skulle jeg skifte til en anden fagforening? Det kan da ikke betale sig. Det sagde en anden kollega fra sektoren også, som jeg mødte ude på gangen”, siger Malene Bramm Krog og fortsætter: ”Vi har på mit nye arbejde også talt om, at vi er i forskellige fagforeninger, derfor ringede jeg til jer for at høre, om jeg kunne fortsætte med at være medlem og bibeholde mine forsikringer. Det kunne jeg godt. Jeg får også Finans hver måned og fra Kreds Nordea. Og så har jeg stadig veninder fra sektoren. Så jo, jeg holder mig stadig ajour med sektoren.

Efter så mange år kan du ikke bare sige, at det var det”. ¢

It-mand skiftede til SKAT

Foto: Nana Reimers

D

a Kim Wandel-Petersen efter ti år som testmanager i Danske Bank skulle søge nyt job, havde han ikke afgrænset sin søgning til den finansielle sektor. Han søgte på jobbet som testmanager og fik det i SKAT, hvor han i dag arbejder med at teste og kvalitetssikre SKATs it-systemer. Han begyndte i jobbet den 1. maj 2016, og han har allerede mødt flere kendte ansigter. ”Jeg er stødt på flere i SKAT, som har en finansiel baggrund. Jeg har kun været her i otte måneder, men der er flere af mine gamle Danske Bank-kolleger, som er ansat herude. Og flere andre fra finanssektoren er også i andre stillinger som udvikler, kontorchef og lignende”, fortæller 59-årige Kim Wandel-Petersen.

Han holder stadig øje med, hvilke arrangementer Finansforbundet udbyder, men har i løbet af den første tid haft travlt med sit nye job og nye kolleger. Adspurgt kan han sagtens forestille sig at komme tilbage til sektoren igen, hvis han bliver tilbudt et job, han ikke kan sige nej til. Men han søger ikke aktivt ind i sektoren, og forholdet til Finansforbundet er heller ikke tættere, end at det kan skiftes ud. ”Nu har Finansforbundet ikke forhandlingsretten herinde, og jeg er begyndt at forhøre mig om, hvilke forbund der er herinde, og hvad de kan tilbyde. Jeg er autodidakt it-mand og har ikke nogen bankuddannelse. Så jeg er ikke vokset op med sektoren og har ikke noget tilhørsforhold til den finansielle verden, andet end at jeg har været ansat der i ti år, så jeg er åben”. ¢

Kim Wandel-Petersen.

Alder: 59 år.

Tidligere job: Testmanager hos Danske Bank (ti år).

Nuværende job: Testmanager i SKAT siden 1. maj 2016.

13

UDEN FOR SEKTOREN

FINANS Februar 2017

Selvlært ejendomsadministrator

D

a investeringsbanken Gudme Raaschou krakkede i juni 2009, fulgte den dengang 30-årige Cathrine Hegelund Bruun med over i statens afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet. Her fik hun sammen med gamle og nye kolleger til opgave at administrere afviklingsselskabets mange ejendomme og klargøre dem til salg. Og det blev Cathrines vej ind i virksomheden Administrea, hvor hun i dag sidder som ejendomsadministrator. ”Jeg er ikke uddannet ejendomsadministrator og har heller ingen bankuddannelse. Jeg er oprindelig uddannet serviceøkonom og senere advokatsekretær, men jeg kom ind i Administrea, fordi min chef fra Finansiel Stabilitet fik job som administrationschef der. Da jeg kontaktede hende for at høre, om de manglede nogen, kom jeg ind som ejendomsadministrator. Og det er et job, jeg er glad for. Det er spændende, og jeg lærer hver dag”, fortæller Cathrine Hegelund Bruun.

Ifølge Cathrine Hegelund Bruun minder hendes job i dag på mange måder om hendes tidligere job i Finansiel Stabilitet, hvor hun også administrerede ejendomme. Den største forskel er, at hun i Finansiel Stabilitet administrerede selskabets egne ejendomme, mens hun i dag administrerer ejendomme ejet af Administreas kunder. Det er typisk udlejningsejendomme, nybyggeri og investeringsejendomme.

Finansiel Stabilitet åbnede døren til ejendomssektoren Cathrine Hegelund Bruun begyndte oprindeligt i receptio-

Cathrine Hegelund Bruun.

Alder: 37 år.

Tidligere job: Asset Manager af ejendomme i Finansiel Stabilitet (tidligere Gudme Raaschou).

Nuværende job: Ejendomsadministrator hos Administrea i Herlev.

Selvlært ejendomsadministrator

nen i Gudme Raaschou, men efter to barsler endte hun ved et tilfælde med at administrere en række ejendomme, som investeringsbanken havde fået ind på tvangsauktion. Hun var derfor ikke helt grøn, da hun for små fire år siden begyndte i Administrea. Og i løbet af hendes små fire år der er hun stødt på flere kendte ansigter fra den finansielle sektor. ”Jeg har haft flere kolleger i Administrea, som kom fra

Foto: Jasper Carlberg

14

gio Re

FINANS Februar 2017

d yd nS an

Fakta om medlemmerne uden for finanssektoren:

15% rk

ma

Her bor medlemmerne:

Region Hovedstaden 37% Region Sjælland 17%

lla Midtjy nd 21%

g Re

No

%

10

n Regio

i

on

nd

a yll

j rd

Køn- og aldersfordeling: • • • • • •

UDEN FOR SEKTOREN

Lidt mere end halvdelen af medlemmerne er kvinder (56 procent).

Størstedelen af medlemmerne (77 procent) er mellem 40 og 64 år.

Hver fjerde er mellem 40 og 49 år.

Godt hver tredje er 50-59 år.

Knap hver sjette er 60-64 år.

Hver sjette er mellem 30 og 39 år.

Finansiel Stabilitet og havde en baggrund i finanssektoren.

Nogle af dem er stoppet, blandt andet min tidligere chef, som er kommet videre til en anden ejendomsvirksomhed. Men der er stadig en tilbage her, som er regnskabsmedarbejder”, siger Cathrine Hegelund Bruun og fortsætter: ”Jeg kender også en anden tidligere kollega fra banken (Gudme Raaschou), som sidder med ejendomsadministration et andet sted. Så jeg tror faktisk, der er en del, der efter et bankkrak kom til Finansiel Stabilitet og af en eller anden årsag kom til at sidde med ejendomme og så er fortsat den vej efter Finansiel Stabilitet”.

Der er ikke en særlig fagforening for ejendomsadministratorer, og det har sammen med ønsket om en lønsikring været medvirkende til, at Cathrine Hegelund Bruun har bevaret sit medlemskab af Finansforbundet, som hun har været tilfreds med. Hun har imidlertid svært ved at se sig selv vende tilbage til et pengeinstitut igen, så skulle det være i et job, som har med ejendomme at gøre, da det er der, hendes interesse ligger. ¢

”Jeg tror faktisk, der er en del, der efter et bankkrak kom til Finansiel Stabilitet og af en eller anden årsag kom til at sidde med ejendomme og så er fortsat den vej efter Finansiel Stabilitet”

Et arbejdsmarked under forandring Den traditionelle finansielle sektor skrumper, samtidig med at sektorens randområder er i vækst. Og kortere ansættelser vinder frem på bekostning af livstidsansættelser. Det er derfor tid til at redefinere sektoren, medlemmerne og Finansforbundets rolle som fagforening, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen AF BERIT VILLADSEN

Siden årtusindskiftet er antallet af Finansforbundets medlemmer, som arbejder uden for finanssektoren, vokset med godt 1.000. I skrivende stund er der 2.655 medlemmer, som arbejder uden for den traditionelle finansielle sektor. De har typisk været medlem i rigtig mange år og har været glade for det. Så glade, at de har valgt at beholde medlemskabet, også selvom de har forladt sektoren.

For rigtig mange er medlemskabet en del af deres identitet og måske også en dør på klem for at vende tilbage til sektoren. Nogle føler ikke, at de har haft andet alternativ. Mens en tredje gruppe overvejer andre alternativer. Årsagerne er mange, men står det til Finansforbundets formand, Kent Petersen, behøver medlemmerne i fremtiden slet ikke at skifte fagforening, hvis de forlader sektoren. ”Alle fremtidsforudsigelser peger på, at tilknytningen til virksomheden bliver kortere, end den har været tidligere.

Så fra at operere med livstidsansættelser skal vi måske til at operere med kortere ansættelser på måske ti år. Det betyder også, at vi i Finansforbundet skal have et setup,

15

UDEN FOR SEKTOREN

FINANS Februar 2017 Finansforbundet skal have et setup, der kan bevæge sig og følge den bevægelse, medlemmerne har i deres arbejdsliv, frem for at medlemmerne hele tiden skal flytte rundt fra den ene fagforening til den anden”, siger Kent Petersen.

Finanssektoren kan også rumme ingeniører Ifølge Kent Petersen er Finansforbundets og fagbevægelsens udfordring, hvordan de håndterer et arbejdsmarked, hvor arbejdskraften bliver mere digital og flyder mere mellem forskellige brancher. Han kan således godt forestille sig en fremtidig finansiel sektor, som også omfatter medarbejdere Vi skal redefinere finanssektoren Kent Petersen har flere forskellige og virksomheder samt brancher, der bud på, hvordan Finansforbundet i dag ikke nødvendigvis opfatter sig selv som finansielle. kan understøtte medlemmerne i deres fremtidige arbejdsliv. Dobbelt”Finansiel rådgivning handler ”Hvis vi kigger på måden, medlemskaber, tættere samarbejde grundlæggende om at sælge tillid vi opgør den finansielle med andre fagforeninger, hvor fagtil forbrugerne. Tillid til, at den rådforeningerne indimellem kan til- og givning, du får i forbindelse med et sektor på, og tænker fintech, lån, køb af bolig eller forsikring, er frakøbe ydelser hos hinanden, alt afherunder SimCorp og andre hængigt af hvor medlemmet er i sin i overensstemmelse med de behov, virksomheder, som i dag karriere, og eventuelle fusioner af du har som forbruger. Advokater og ikke hører ind under sektojuridisk bistand er også en væsentlig fagforeninger er nogle af buddene.

Finansforbundets it-medarbejdere del af det. Det kan for eksempel være ren, så er den finansielle sekhar allerede mulighed for dobbelti forbindelse med at understøtte en tor faktisk større, end den bolighandel. Det gælder også ingemedlemskab af Finansforbundet og har været nogensinde før” PROSA, og Kent Petersen er åben niører og ingeniørvirksomheder og over for at give andre medlemsgruprevision. Listen over, hvad du kan per et lignende tilbud, hvis det giver koble på den nye finansielle sektor mening. Og formanden mener, at tii en bredere forstand, er sådan set den er inde til et opbrud med måuendelig”, siger han og fortsætter: ”Skatteområdet kunne også godt være en del af den nye den, vi betragter sektoren og dermed også forbundets medlemsskare på. sektor. SKATs medarbejdere har ofte den samme uddannelse ”Den traditionelle sektor, som vi har kendt den de sidste som dem, vi repræsenterer i den etablerede finansielle sektor.

200 år, rummer realkredit, bank, sparekasse og forsikring.

Det vil derfor være logisk, at vi på et tidspunkt tager kontakt til Dansk Told & Skatteforbund for at høre, om vi skal lave et Den del af branchen kan vi bemandingsmæssigt se skrumtættere samarbejde med dem, som kan give medlemmerne per. Det er stadig vores kerneområde, men hvis vi kigger på måden, vi opgør den finansielle sektor på, og tænker finstørre værdi. Vi skal hele tiden være der, hvor medlemmerne tech, herunder SimCorp og andre virksomheder, som i dag er i deres hverdag, og det forsøger vi også at gøre igennem ikke hører ind under sektoren, så er den finansielle sektor Worklife Investment, hvor vi understøtter medlemmerne i akfaktisk større, end den har været nogensinde før”, siger han. tivt at tage hånd om deres uddannelse og karriere”. ¢ der kan bevæge sig og følge den bevægelse, medlemmerne har i deres arbejdsliv, frem for at medlemmerne hele tiden skal flytte rundt fra den ene fagforening til den anden”, siger Kent Petersen.

Foto: Jasper Carlberg

16

Er du ambitiøs og en af de bedste? Så passer du til os!

Som medarbejder i Jyske Bank vil du opleve, at mulighederne er åbne for dig. Frihed og fleksibilitet er en selvfølge. Det samme er ansvar og udfordringer. Er du ambitiøs og arbejdsom, er der masser af udviklingsmuligheder, og næste skridt i karrieren er ikke langt væk.

Om os…

Vi er en professionel og ambitiøs virksomhed. Men vi er også en anderledes og uhøjtidelig bank, der ikke altid gør tingene, som man plejer. Vores tanker om, hvordan en bank skal være, er utraditionelle, og vi gør, hvad vi kan for at udfordre markedet. Det skal ikke være kedeligt – heller ikke som medarbejder.

Hvad nu?

Læs mere på jyskebank.dk/job. Eller kontakt HR og fortæl, hvorfor du er noget særligt.

18

FINANSKRISER

FINANS Februar 2017

Kritisk lup på det finansielle kredsløb

”Skal vi simpelthen gentænke vores opfattelse af pengesystemet og eventuelt skabe mulighed for, at staten får mere magt over udstedelsen af penge?” spørger lektor Sine Nørholm Just fra Department of Business and Politics på CBS, der leder et nyt forskningsprojekt om, hvordan fremtidige finanskriser kan undgås AF REGNER HANSEN, FREELANCEJOURNALIST / ILLUSTRATION: MIKKEL HENNSSEL

Over otte år er der gået siden udbruddet af den internationale finanskrise. En række økonomier med en vis vægt har indgået Basel III-aftalen, der forlanger af bankerne, at de øger polstringen. Basel IV er på vej. Herhjemme klager Finansrådet over, at der er ved at ske en overregulering.

Sine Nørholm Just, ph.d. og lektor på Department of Business and Politics på Copenhagen Business School (CBS), konstaterer, at på trods af de skærpede krav er der en fornemmelse blandt eksperter af, at det kun er et spørgsmål om tid, før verden atter står midt i en krise. ”Det er blevet meget med at dreje på de kendte knapper, og så håber man at undgå finansbobler, som derpå brister.

Det bliver ignoreret, at den generelle logik i systemet uvægerligt fører hen imod de store udsving, for det er dér, at aktørerne opnår de hurtige gevinster”, siger hun.

Byrderne bredes ud Sine Nørholm Just opfordrer til at gå anderledes til værks. Hun henleder opmærksomheden på nye initiativer rundtom i det finansielle kredsløb, der bryder med traditionel tænkning.

Hun og flere CBS-kolleger undersøger initiativer af netop denne slags i et nyt, stort forskningsprojekt. ”I stedet for at tale om mere eller mindre polstring skal man måske se på hele systemet – myndighedernes valg af form for regulering, banksektorens udvikling, de bankansattes rolle og mulighederne i det folkelige pres. Man skal have øje for samspillet mellem niveauerne. Måske kan byrderne, som en krise ville medføre, gøres lettere, hvis de i forvejen bliver fordelt jævnt og løbende mellem parterne”, siger Sine Nørholm Just.

Stop for det syntetiske Sine Nørholm Just påpeger, at det vil være en fordel, hvis der kan skabes en tættere forbindelse mellem den enkelte borger og finansmarkederne. ”Det var jo en af historierne om finanskrisen, at derivater og andre syntetiske finansielle instrumenter har deres egen livsførelse, upåvirket af at der er mennesker, som kan miste bolig og job et sted tilbage i kæden”, siger hun.

Sine Nørholm Just opfordrer til at overveje, om konceptet om ”sovereign money” er anvendeligt. Langt de fleste penge bliver sendt i omløb ikke af nationalbanken, men af de kommercielle banker, nemlig når bankerne yder lån. ”Skal vi simpelthen gentænke vores opfattelse af pengesystemet og eventuelt skabe mulighed for, at staten får mere magt over udstedelsen af penge?” spørger hun.

I Island har statsministeren bestilt en række ekspertrapporter om en grundlæggende reform af det pengepolitiske system, blandt andet fra den finansielle rådgivningsgigant KPMG, og formanden for økonomiudvalget i Altinget presser på for handling.

I Schweiz er der udsigt til en folkeafstemning om, hvorvidt kun nationalbanken skal kunne skabe penge – af fortalere kaldet ”krisesikrede penge”.

Transnationalt indgreb Sine Nørholm Just er helt bevidst om, at den pengepolitiske bane ikke kun er national, men også transnational. På den anden side påpeger hun, at et mellemstatsligt organ, for ek-

FINANS Februar 2017

FINANSKRISER

Forskningsprojektet AlterEcos Sine Nørholm Just er leder af et storstilet forskningsprojekt på CBS, hvor formålet er at undersøge initiativer til at forebygge fremtidige finanskriser.

Projektet har navnet “AlterEcos: Exploring Alternatives to Currently Dominant Forms of Economic Organizing”.

Hensigten er at fokusere på konkrete tiltag, der findes i det nuværende finansielle system, og som samtidig har potentiale til at forandre systemet.

Forskningen er rettet mod fire niveauer: den overordnede politiske regulering af det finansielle system, banksektoren, de bankansatte og borgeraktiviteter såsom Occupy Wall Street-bevægelsen, som var en protest mod finansiel grådighed.

Forskningsprojektet har modtaget 5,8 millioner kroner af Velux Fonden, og det ventes at være færdigt om fire år.

sempel EU’s bankunion, har tyngde til at fremkalde finansielle nybrud.

Foreløbig har 10 EU-lande erklæret sig villige til at indføre en skat på finansielle transaktioner. ”Det er en reel introduktion af en ny mekanisme. Det traditionelle synspunkt har været, at denne skat kun kunne indføres, hvis alle var med, fordi det ellers ville skævvride konkurrencen om at tiltrække kapital”, siger hun.

Den sociale faktor Når det gælder udviklingen i banksektoren, konstaterer Sine Nørholm Just, at de såkaldte sociale banker – banker med en etisk profil – var blandt vinderne under finanskrisen, derved at de fik mange nye kunder.

Så måske kan banksektoren lære af de sociale banker i forhold til at afværge en ny finanskrise? Her er Sine Nørholm Just i tvivl: Hun konstaterer, at banker kan være sociale på to måder: De kan være socialt ejet, eller de kan have en social profil.

Hvis banken er en andelskasse og således er ejet socialt, vil den forretningsmæssige logik nemt blive den samme som i traditionelle banker – at den skal tjene så mange penge som muligt til ejerne. Her nævner hun den britiske The Co-ope-

rative Bank som et skræmmeeksempel. Bankens ledelse investerede aggressivt og tabte flere milliarder pund.

Hvis banken arbejder med pengene socialt – for eksempel ved at investere i vindenergi og økologisk landbrug – og andre banker tager ideen til sig og bruger nogle af principperne, er der risiko for, at der skabes en ny norm. Altså at det rigtige for banker generelt bliver at foretage sociale investeringer.

Men det giver en risiko for, at de mange kunder, som ikke er enige i en elites beslutning om at foretage sociale investeringer, ignoreres. ”Så vil et flertal måske ikke føle sig omfattet af bankens profil”, siger Sine Nørholm Just.

Hun mener, at det umiddelbart er mere oplagt for banksektoren at problematisere lønningsstrukturer, herunder bonusser.

Orden i eget hus Sine Nørholm Just siger om bankansatte, at det nylige lovkrav om whistleblowerordninger i finansielle virksomheder kan være et bidrag til at afværge finanskriser – foruden at øge medarbejderindflydelsen. ”Det kan betyde, at banker bliver mere årvågne i forhold til deres egen praksis”, siger hun.

Sine Nørholm Just mener, at ordningen giver bankansatte mere ansvar og måske også en anden selvforståelse.

Nu skal de bankansatte ud over at tjene penge hjælpe til at gøre hele finanssystemet mere solidt. Hun hilser initiativet velkommen, så længe bankansatte ikke bliver gjort til syndebuk, hvis noget glipper. ”Der er jo et forandringspotentiale i, at banker bliver tvunget til at rette op på uregelmæssigheder for at undgå skandaler”, vurderer Sine Nørholm Just. ¢

19

20

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Februar 2017

I en tid, hvor gennemsnitsalderen i banksektoren generelt stiger, går Ringkjøbing Landbobank mod strømmen. De tager i høj grad elever, praktikanter og trainees ind, og her er næsten 25 procent af de ansatte under 30 år AF METTE MARIE ROSENKJÆR

UNGE Her satser man på de

I Vestjylland har man som i mange andre af Danmarks yderområder oplevet, hvordan de unge, efter at hovedpinen fra deres sidste studenterfester har lagt sig, skynder sig til storbyens lokkende caffe latter og farverige studiemiljøer.

Men når man træder ind på hovedkontoret i Ringkjøbing Landbobank i hjertet af Ringkøbing få kilometer fra den jyske vestkyst, bliver man mødt af mange unge, smilende ansigter. Ud af 280 medarbejdere er 69 af dem under 30 år. Det svarer til 25 procent og er markant flere end i andre pengeinstitutter.

I 2014 var kun 11 procent af medarbejderne i de danske pengeinstitutter under 30 år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det har altid været en meget bevidst del af bankens strategi at tage unge ind og investere i at uddanne dem. I 2016 tog Ringkjøbing Landbobank ligesom året før imod 9 nye finanselever. Det svarer til en fjerdedel af alle de finanselever, der blev taget ind på landsplan. Med trainees og praktikanter er 25 ud af de 280 medarbejdere under uddannelse. ”Efter finanskrisen gik vi mod strømmen og skar ikke så meget ind til benet, som mange andre banker gjorde. Det er nemt at spare på uddannelsen af elever,

men vi tror på, at vi skal have højkompetenceprofiler i fremtiden, og vi mener, at hvis vi skal have fat i dem, må vi selv uddanne dem”, siger direktør John Fisker, der tror på, at banken i fremtiden skal leve af den gode rådgivning.

Social og professionel gevinst På trods af de mange unge ansatte er gennemsnitsalderen i banken lidt over 43 år. Ifølge HR-chef Berit Nørskou Pedersen giver blandingen af de unge og de ældre kollegaer et rigtig godt arbejdsmiljø. ”Det giver en dynamik og en fantastisk stemning i hverdagen”, siger Berit Nørskou Pedersen.

Også professionelt gavner forskelligheden banken, mener John Fisker. ”For os, der har været her i et stykke tid, giver det dynamik og inspiration.

Vi er ikke blege for at prøve en masse forskellige ting her i banken, og her er de unge rigtig gode til at komme med nye idéer og forslag, fordi de har en anden indgangsvinkel”, siger John Fisker.

Krav til arbejdspladsen HR-chef Berit Nørskou Pedersen nævner en lang række aktiviteter, som banken arrangerer for de unge. Både aktiviteter, der skal styrke sammenholdet, og aktiviteter, hvor de unge bliver trænet i de udfordringer, der kan være i deres professionelle liv. ”Vi arrangerer blandt andet aftener, hvor de unge hjælper hinanden med at håndtere kunder telefonisk og bliver mere servicemindede. Og så er der

FINANS Februar 2017

”Det er nemt at spare på uddannelsen af elever, men vi tror på, at vi skal have højkompetenceprofiler i fremtiden, og vi mener, at hvis vi skal have fat i dem, må vi selv uddanne dem” John Fisker, direktør

selvfølgelig andre arrangementer, der ikke har så meget med arbejdet i banken at gøre, men handler om at styrke det sociale”, siger Berit Nørskou Pedersen.

25-årige Lykke Iversen begyndte efter handelsskolen som elev i banken.

For hende var det muligheden for at have en hverdag med meget praktisk arbejde, der tiltalte hende. De mange jævnaldrende og det sociale liv var også vigtigt for Lykke. ”Mange af mine jævnaldrende venner og veninder er flyttet til større byer for at uddanne sig, så derfor er det vigtigt, at der er andre unge her i banken, og at jeg ikke var den eneste elev her”, siger Lykke Iversen.

Landbobanken er populær Når der ansættes nye elever, praktikanter, trainees eller nyuddannede, får Ringkjøbing Landbobank ansøgninger fra unge i hele landet. Også fra de store studiebyer Aalborg, Århus og København. HR-chef Berit Nørskou Pedersen mener, at det er en blanding af det sociale og det professionelle, der gør banken attraktiv.

ARBEJDSPLADSEN

25 ud af de 280 medarbejdere i Landbobanken er under uddannelse, og i alt er 69 under 30 år. De unge er ifølge direktør John Fisker gode til at komme med nye idéer og forslag, fordi de har en anden indfaldsvinkel.

Det glæder direktør John Fisker, at banken kan tiltrække unge, der ellers ville have bosat sig i de større studiebyer. I Ringkøbing har man mærket, at de unge vælger at smutte til storbyerne, og at kun nogle af dem senere vender tilbage til deres hjemstavn. I Ringkjøbing Landbobank satser man på, at det er muligt at gøre arbejdet så attraktivt, at de unge bliver. ”Vi er i stand til at holde på dem, fordi der er en plan for dem, og der er hele tiden mulighed for, at den enkelte kan udvikle sig, så de ikke kommer til at kede sig. Alle unge, der kommer ind her, bliver løftet til minimum bachelorniveau, og det tiltaler de unge”, siger John Fisker, der mener, at de unge skal have mulighed for at uddanne sig på højt niveau, selvom de bor langt fra •• de store studiebyer. ¢

21

22

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Februar 2017

Ansvar er det vigtigste For 23-årige Alex Majgaard var muligheden for at få sine egne opgaver essentiel, da han takkede ja til en traineeplads i erhvervsafdelingen i Ringkjøbing Landbobank AF METTE MARIE ROSENKJÆR

Efter sin hhx-eksamen vidste Alex Majgaard, at han ville arbejde med erhvervslivet på den ene eller anden måde. Han startede som trainee hos en revisor, men her fandt han hurtigt ud af, at han savnede kontakten med kunderne. Han tog en finansøkonomuddannelse og startede derefter som trainee i Ringkjøbing Landbobank. Her fik han lov til at arbejde med erhvervskunder fra dag et. ”Jeg så det som en unik mulighed for at arbejde med det, jeg ville. Og det har ført til, at jeg allerede nu sidder som erhvervsrådgiver og har ansvaret for mine egne kunder, hvilket formentligt er tidligere, end man kan komme til i mange andre banker”, siger Alex Majgaard.

I erhvervsafdelingen arbejder Alex tæt sammen med en ældre kollega, som han har kunnet sparre med. Alex arbejder blandt andet med fiskeri, hvilket han synes har været både udfordrende og lærerigt. ”Det interessante ved erhvervsrådgivningen er, at man bliver udfordret på nogle andre punker. De synergier, der er mellem en virksomhedsejers privatøkonomi og virksomhedens økonomi, skal man tænke sammen, så på den måde er det mere komplekst end blot det privatøkonomiske”, siger Alex Majgaard.

Til daglig bor Alex i Herning, men turen hver dag til Ringkøbing har han ikke noget imod.

”Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag, for jeg ved, at der er rigtig stor sandsynlighed for, at jeg kommer til at lære noget nyt”, siger Alex Majgaard.

”Jeg arbejder med noget, jeg synes er fedt, og som jeg føler stimulerer mig. Og så glæder jeg mig til at komme på arbejde hver dag, for jeg ved, at der er rigtig stor sandsynlighed for, at jeg kommer til at lære noget nyt”, siger Alex Majgaard. ¢

Bedste regnskab nogensinde Ringkjøbing Landbobank afleverede sidst i januar det bedste årsregnskab i bankens historie, med et basisresultat der steg fra 588 i 2015 til 617 mio. i 2016. Bankens udlån steg 3% fra 17.017 mio. til 17.482 mio. og bankens indlån steg med 8% fra 16.987 mio. til 18.314 mio. kr. Nedskrivningerne på udlån faldt fra 60 mio. til 48 mio. kr. Ringkjøbing Landbobank har den laveste omkostningsprocent i Danmark på 32,3%.

TO RÅDGIVERE TIL MERKURS ERHVERVSCENTER I AARHUS

Vil du arbejde med bank og bæredygtighed?

Merkur Andelskasse er Danmarks førende værdibaserede pengeinstitut. Vi er inde i en positiv udvikling, hvor vi får mange nye kunder og oplever stigende efterspørgsel fra vores eksisterende kunder. Derfor søger vi to erhvervsrådgivere til vores erhvervscenter i Aarhus.

DET KAN VI TILBYDE Merkur er en inspirerende arbejdsplads, hvor vi arbejder med et værdigrundlag der er unikt for den danske banksektor.

Som erhvervsrådgiver hos Merkur får du ansvar for egen kundeportefølje med spændende kunder, der er pionerer inden for deres felt, og som skaber bæredygtige alternativer. I Merkur lægger vi vægt på at være aktiv i de netværk, vores kunder indgår i. Derfor vil en af dine opgaver være at opsøge og deltage i relevante erhvervsnetværk. Merkur er drevet af engagement og et stærkt fællesskab både mellem medarbejdere og med vores kunder. Vores organisation er lille, og der er god mulighed for indflydelse i forhold til den daglige opgaveløsning.

VORES NYE RÅDGIVERE • Du har erfaring med rådgivning af mindre erhvervsvirksomheder, eller alternativt har du en relevant teoretisk baggrund kombineret med vilje til at omsætte din viden til konkrete bankfaglige kompetencer.

• Du har god forretningsforståelse både i forhold til kundernes situation og Merkurs interesser. Din rådgivning tager udgangspunkt i kundernes behov, og du evner at anvise løsninger.

• Du er grundig i dine analyser og kan med udgangspunkt i Merkurs kreditpolitik selvstændigt udarbejde tilbud til kunder.

• Du kan træffe beslutninger og er stærk i en forhandlingssituation.

• Du er nysgerrig på Merkurs værdier og har lyst til at sætte dig ind i vores særlige forretningsfelt.

• Du har gode formidlingsevner og kan møde kunderne i øjenhøjde.

SØG EN AF STILLINGERNE Hvis du kan se dig selv som erhvervsrådgiver i Merkur, så send din ansøgning til ansogning@merkur.dk Send den hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: Søndag den 12. marts 2017 Tiltrædelse: Snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør i Aarhus Peter Wissing på telefon 62 65 67 50 eller 24 96 11 38. Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om Merkur på www.merkur.dk eller på vores facebookside www.facebook.com/merkurandelskasse/

I Merkur Andelskasse har vi den holdning, at penge er et redskab, og at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi investerer vores penge.

Derfor låner vi penge ud til samfundsgavnlige virksomheder, institutioner og projekter på baggrund af økonomiske, såvel som etiske og miljømæssige vurderinger. Vi låner også ud til private lån, især boliglån. Merkur fungerer på samme måde som andre danske pengeinstitutter og har alle serviceydelser. Merkur har i dag ca. 28.000 kunder, 100 ansatte og 4 afdelinger i de største byer i Danmark.

Merkur er medlem og medstifter af det globale netværk Global Alliance for Banking on Values, www.gabv.org.

24

REGNSKABER

FINANS Februar 2017

Skarpt fokus på bankernes risici I Finanstilsynet arbejder cheføkonom Niels Storm Stenbæk med risikovurderinger af bankerne og sørger for, at tilsynet holder skarpt øje med, om virksomhederne har styr på forretningen AF CARSTEN RASMUSSEN FOTO: PETRA KLEIS

Selv om finanskrisen som sådan er afblæst, er der god grund til at huske oplevelsen med uansvarlig risikostyring i 00’erne.

Trods fortsat pres på nettorenteindtægterne går det for tiden ganske udmærket for den danske banksektor, der har kompenseret med nye forretningsområder og højere gebyrindtægter og i 2015 havde den højeste indtjening siden finanskrisen.

Ikke desto mindre er det Finanstilsynets opgave at se til, at det finansielle system kan forblive stabilt, når næste krise kommer. ”Finanstilsynet skal have skærpet fokus på de risici, der ligger på sektorniveau, og vi skal fokusere mere på de risici, vi kan lokalisere i markedet, når vi gennemgår tallene”, forklarer cheføkonom Niels Storm Stenbæk, der i 2016 skiftede fra Finansrådet til Finanstilsynet, hvor han leder analyser og beregninger af risici i den finansielle sektor. ”De systemiske danske pengeinstitutter er godt polstret til at kunne klare en eventuel hård recession”, siger Niels Storm Stenbæk med henvisning til den seneste EBA-stresstest, der viste, at de danske banker kan modstå hård stress.

”Set fra et overordnet synspunkt er sektoren robust, og den er styrket med mere egenkapital”, siger Finanstilsynets cheføkonom og henviser til, at optimismen bliver større, og bevidstheden om risiko bliver svagere i økonomiske opgangstider.

Egenkapital Finanstilsynet er først og fremmest interesseret i, at pengeinstitutterne har en sund basisindtjening, der modsvarer omkostningerne, herunder nedskrivningerne. ”Vi blander os ikke i, om der er 5, 10 eller 100 pengeinstitutter i Danmark, så længe de er sunde virksomheder, der har høj kapitaldækning, så de kan modstå pludselige stresssituationer”, siger Niels Storm Stenbæk og tilføjer, at der er pengeinstitutter, som hænger lidt og håber på bedre tider, hvor renten begynder at stige igen. ”Det er klart, at mange pengeinstitutter er i gang med at kikke på, hvordan forretningen sikres en rentabilitet, og det gælder især dem med mange nedskrivninger. Måske fordi man

FINANS Februar 2017

REGNSKABER

”Jeg ved ikke, hvad egenkapitalforrentningen skal være, men i og med at vi har en meget lav rente i øjeblikket, må afkastkravet alt andet lige også være lavere”

sætte gang i konsolideringen. Men der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om betalingsformidling kommer til at spille en rolle, og her er danske pengeinstitutter ret langt fremme sammenlignet med vores nabolande. ”Danske banker investerer ret meget i udvikling af digitale løsninger, og det er ikke kun, fordi banker tænker i teknologi, som kan spare omkostninger, men også fordi kunderne efterspørger det”.

Forude venter formentlig skærpede kapitalkrav og andre reguleringstiltag, der kræver en oprustning af de indre kontrolfunktioner, så det også fremover er et vigtigt job at være bankdirektør. ”Man har et meget stort ansvar, og derfor har vi meget fokus på, at kompetencerne er de rigtige i ledelsen af banken, så direktion og bestyrelse giver hinanden kvalificeret modspil”, siger Niels Storm Stenbæk.

har øget sin risikovillighed for eksempel på fast ejendom, eller fordi kunderne har været hårdt ramt af krisen”, siger han og tilføjer, at der i øjeblikket er pengeinstitutter, der har svært ved at tjene penge, så dem kikker Finanstilsynet ekstra på.

Ifølge de sidste kvartalsregnskaber tjener bankerne ganske godt, men man kan diskutere, hvor meget bankerne skal tjene. Om de skal gå efter en egenkapitalforrentning på 5, 10 eller 15 procent. ”For Finanstilsynet er det vigtigt, at der er en solid kapitaldækning i bankerne til at modstå udsving i markedet, og vi opfordrer bankerne til at tage hensyn til, at der er nye kapitalkrav på vej, så for eksempel udbyttebetalinger ikke mindsker egenkapitalen for meget”, siger Niels Storm Stenbæk og tilføjer: ”Jeg ved ikke, hvad egenkapitalforrentningen skal være, men i og med at vi har en meget lav rente i øjeblikket, må afkastkravet alt andet lige også være lavere”.

Der vil også fremover være plads til et vist antal og specielle banker, selvom omkostningsfokus og regulering kan

Negativ rente Den negative rente har udfordret bankernes gode gamle kerneforretning med at tjene på den såkaldte rentemarginal.

En bank lever klassisk af at modtage indlån fra kunderne til en relativt lav rente og så låne penge ud til en højere rente.

Men når negativ rente er blevet ”business as usual”, har det konsekvenser for bankens nettoindtjening. ”Det er en helt ny situation med negativ rente. I gamle dage talte vi om en naturlig realrente på 4-5 procent, mens måske er den nye ligevægt tættere på 0”.

Forklaringen er ifølge Niels Storm Stenbæk i en vis grad cyklisk, men især strukturel, og væsentlige faktorer er demografi og faldende produktivitet. Det betyder for eksempel, at opsparingen er højere end investeringerne, hvilket presser renten ned.

Foreløbig har pengeinstitutterne kompenseret for de faldende nettorenteindtægter med nye forretningsområder og højere gebyrindtægter. Men nationalbanken advarede i sin seneste stabilitetsrapport om, at de store banker ikke kan forvente, at den fremtidige indtjening udvikler sig helt så positivt som de seneste år.

Den hårde regulering af danske banker og de skærpede krav til polstring får konstant skyld for at bremse bankernes muligheder for at låne penge ud og sætte gang i væksten. ”Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at finde den rette balance mellem krav til bankerne og vækst. Men sektoren må også selv have en interesse i, at der er solid regulering og et håndfast tilsyn. Det er væsentlige faktorer bag en øget tillid til sektoren”. ¢

25

26

HOBBY

FINANS Februar 2017

F L Y V N I N G

E R

IBM’s fællestillidsmand Kim Frederiksen kobler af, når han i frit fald styrter mod jorden med 200 km i timen AF ELISABETH TEISEN FOTO: CHRISTOFFER REGILD

Umiddelbart er det ikke til at gætte, at Kim Frederiksen, fællestillidsmand og formand for den faglige personaleforening i IBM og medlem af bestyrelsen i Kreds Øst, er én, der med stor glæde og entusiasme kaster sig ud i det frie fald fra en flyver i 4 kilometers højde, og at han med lige så stor begejstring sætter sig op i et lille sportsfly og med fuld fart øver de mest halsbrækkende manøvrer.

Han er heller ikke én, der har behov for at dramatisere og at tale sin hobby op. Stille og roligt fortæller han om sin store glæde ved luften, farten og flyvningen. Og på spørgsmålet om det ikke er et par ret risikable hobbies for en far til to små børn på 1 ½ og seks år, er det karakteristiske svar: ”For mig er det jo bare som at sætte sig op på en cykel”.

Udfrittet lidt mere, om der ikke i den lange karriere som pilot og faldskærmsudspringer gemmer sig nogle dramaer, er svaret: ”Måske et blåt mærke, da jeg var nybegynder og faldskærmens sikkerhed ikke var helt så veludviklet, som den er nu”.

Kim Frederiksen var allerede som dreng draget mod luft og højder. Da man skulle være 18 år for at tage et flyvercertifikat, måtte han jo så begynde at springe faldskærm. Det kunne man få lov til at starte på allerede som 16-årig.

Men flyvercertifikatet kom selvfølgelig også til, da alderen var nået.

Siden er det blevet til i alt 1.150 timers flyvning i små motorfly og i alt 5.900 faldskærmsudspring.

At Kim har helt styr på, hvor mange timer han har fløjet, skyldes, at trafikstyrelsen kræver, at der føres logbog. Hvis du vil beholde dit flycertifikat, skal du flyve mindst 12 timer om året. Foruden selvfølgelig at bestå alle de helbredsmæssige tests. ”Til dagligt er der alt for meget i ho-

vedet. Job, familie, uddannelse, nyheder, man skal følge med i m.m. Når jeg sætter mig op i flyveren, er der kun mig og maskinen. Der er én ting, jeg skal koncentrere mig om. Det er et lille lukket rum uden andre input end dem, der kommer fra instrumentbrættet og vejrforholdene. Det er som en ventil for

FINANS Februar 2017

R E N

HOBBY

T E R A P I ”Jeg var til optagelsesprøve i flyvevåbnet, da jeg var 18 år, og jeg blev dybt skuffet, da de konstaterede, at mine øjne ikke var gode nok.”, siger Kim Frederiksen.

mig i en hektisk hverdag. Flyvningen er ren terapi”.

Flyveklub for IBM-ansatte Kim Frederiksen er også leder af en lille flyveklub for medarbejdere i IBM. Der er ikke så mange aktive piloter. Mange er med, fordi det giver chancen for en

flyvetur i ny og næ. Oftest som en ”fyraftensflyvning”, som Kim kalder det, hvor kolleger får chancen for at se det hele lidt fra oven. Det kan være huset eller området, de bor i, Københavns seværdigheder fra en ny vinkel, Stevns Klint eller nogle af de flotte villaer op langs Sjællands nord-øst-kyst.

Når ikke det er kolleger, er det familien, der kommer med til en tur til fx Samsø eller Endelave. Gerne med telt, så det bliver en weekendtur. Eller venner. Eller alene.

Og det er når Kim flyver alene, at der kommer mere fart på, og han kaster sig ud i det mere ekvibrilistiske. Når familien er med, flyver han langsommere og højere, i hvert fald over vand. Da det er etmotors-fly, han betjener, er det godt at have lidt ekstra tid og glidehøjde til landing, hvis motoren skulle sætte ud.

Kim er med i tre forskellige anpartsfly.

Flyvning er en dyr hobby, så det er måden at gøre det på. Den ene, lidt større med plads til fire passagerer, står i Tune ved Roskilde. Den er de ti anpartshavere i. De to andre, lidt mere sportslige og manøvredygtige, står på en græsmark ved Ringsted.

På spørgsmålet om, hvorfor Kim endte som først systemkonsulent og nu som konsulent i IBM’s dataafdeling, i stedet for at suse verden rundt i store fly, er svaret: Øjnene. ”Jeg var til optagelsesprøve i flyvevåbnet, da jeg var 18 år, og jeg blev dybt skuffet, da de konstaterede, at mine øjne ikke var gode nok. Jeg kunne have taget en uddannelse som erhvervspilot, for i civil flyvning må man gerne bruge briller, men det er en uddannelse, man skal betale selv, og den koster en bondegård”.

Men af og til fløj Kim til kundemøder i Jylland, før broen blev bygget. Noget der behørigt kunne imponere IBM’s kunder. ¢

27

28

STRESS OG SKAM

BANGE FOR AT BLIVE AFSLØRET FINANS Februar 2017

Når en rådgiver forhindres i at udarbejde den risikovurdering af et projekt, som han finder nødvendig, kan han blive ramt af skamfølelse. Og hvis skamfølelsen ikke håndteres rigtigt, kan det føre til sygemeldinger, siger forskeren Pernille Steen Pedersen AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: PETRA KLEIS

”Jeg er bange for at blive afsløret i slet ikke at have styr på det, og jeg tænker, at de andre har forventninger om, at jeg kan mere, end jeg kan, og det er pinligt, simpelthen pinligt, at jeg ikke kan løse den her”.

Sådan siger en af de stressramte, som cand.scient.pol. og ph.d. Pernille Steen Pedersen har interviewet i forbindelse med sit ph.d.-projekt om stressrelateret sygefravær. Hun har talt med medarbejdere fra forskellige brancher, blandt andet bankansatte, sygeplejersker, pædagoger og lærere. Fælles for mange af historierne er, at følelsen af skam ofte har været en ledsager i forløb, der er endt med en sygemelding. ”Skam er en almenmenneskelig følelse, der er knyttet til vores behov for at være elsket og tilhøre flokken og gør os samvittighedsfulde, men skam er overset i forhold til stress”, siger Pernille Steen Pedersen, der i sin forskning har identificeret skammen som angsten for at blive afsløret i at være under niveau.

Skam kan opstå, når spændingen mellem ideal og de faktiske muligheder bliver for stor. Vi opdager, at vi ikke lever op til vores egne forventninger, og vi føler, at vi ikke har gjort, som vi burde gøre:

”Vi har fået en kultur, hvor den enkelte medarbejder har meget på spil og derfor kan blive vred eller ligefrem aggressiv på grund af en usikkerhed og angst for at falde igennem,” siger Pernille Steen Pedersen.

FINANS Februar 2017

STRESS OG SKAM

”Skam er en almenmenneskelig følelse, der er knyttet til vores behov for at være elsket og tilhøre flokken og gør os samvittighedsfulde, men skam er overset i forhold til stress”

”Skam bliver vækket ved andre menneskers måde at dømme os på, eller som vi tror, at de dømmer os. Eller den opstår ud af vores egen hårde dom over os selv. Vi har den alle som en del af vores samvittighed, men den kan altså blive skadelig og gøre os syge, når den kommer til at fylde for meget”, siger Pernille Steen Pedersen.

80-100-procentkonflikten I finanssektoren kan forandringer være en udløsende faktor for stressrelateret sygefravær, når mange medarbejdere ikke længere kan præstere på den måde, som de er vant til. Pernille Pedersen kalder det 80-100-procentkonflikten: ”Det kan være en medarbejder i banken, som gerne vil bruge 10 timer på at løse en opgave, men det, ledelsen kræver, svarer kun til 4 timer, altså en 80-procentindsats, så medarbejderen skal gå på kompromis med sin faglighed”.

I den finansielle sektor har Pernille Steen Pedersen set konflikten mellem en medarbejders egen faglige vurdering og loyalitet over for kunderne på den ene side og virksomhedens krav på den anden. ”Her så jeg, at folk begyndte at give sig selv skyld for, at de ikke kunne lave den perfekte præstation. Og jo mere anerkendelse, de fik, jo mere følte de sig som løgnere med tanken om, hvornår finder han ud af, at jeg jo ikke gør det godt nok”. ”Problemet er, at lederen ikke havde fokus på at hjælpe medarbejderen til at kunne være i den lavere præstation. Lederen bliver nødt til at blive meget bedre til at hjælpe mennesker til at kunne være på deres arbejdsplads med de ressourcer, der er på et hvilket som helst tidspunkt”.

Skyld og skam Psykologer med interesse for skam er enige om, at skam har rod i barndommen, hvor barnet ubevidst frygter at blive afvist eller forladt, når forældrene kritiserer barnet. Til gengæld er det ret nyt at tale om skam i arbejdslivet, siger Pernille Steen Pedersen og forklarer: ”Skyld og skam er meget knyttet til vores behov for at være

elsket, og det har noget med mig at gøre, at jeg ikke er værdig til at være her, og jeg skammer mig over den præstation, jeg bliver nødt til at levere”.

Hun nævner forsikringssælgeren, hvor selskabet pludselig satte præmierne voldsomt op, så sælgeren følte, at hun ikke kunne stå inde for det produkt, hun skulle sælge.

Skammen er især kommet ind i arbejdslivet de seneste 2030 år, hvor arbejdet er vigtigst for vores identitet. Sat på spidsen er der kærlighedsforhold på arbejdet, hvor vi giver hinanden krammere og skriver kærlig hilsen i mail, og arbejdsfællesskaber i hjemmet”. ”Vi har fået en kultur, hvor den enkelte medarbejder har meget på spil og derfor kan blive vred eller ligefrem aggressiv på grund af en usikkerhed og angst for at falde igennem”.

Når man har kærlighed med i arbejdslivet, følger skammen med.

Sin egen dommer I finanssektoren er skam meget knyttet til, at man er sin egen værste dommer, hvis man ikke er tilfreds med sin præstation, der typisk er knyttet til opgaveløsningen. ”Bankmedarbejderen har høje faglige krav til, hvad det vil sige at lave en ordentlig risikoanalyse. Eller et ordentligt salgstilbud. Når man ikke får lov til at lave det, man selv synes er et ordentligt stykke arbejde, men kun 80 procent, skal man give afkald på trygheden ved det perfekte”. Ifølge Pernille Steen Pedersen har lederne ikke nok fokus på den usikkerhed og frustration, der er, ved at skulle præstere 80 procent.

Og det bliver værre, jo mere anerkendelse de får. En så sig selv som en løgner, når han fik anerkendelse. ”Jeg forstår anerkendelse på den måde, at en leder skal hjælpe medarbejderen til at få en realistisk vurdering af, hvad der kræves. Så anerkendelse handler lige så meget om at få medarbejderen til at levere det, der kræves, med god samvittighed”.

En kvindelig medarbejder i et stort pengeinstitut siger i undersøgelsen: ••

29

30

STRESS OG SKAM

FINANS Februar 2017

Nu strammer det til ”Min chef havde sagt til mig mange gange, at jeg skulle geare ned. Og at jeg skulle lade være med at bruge så lang tid på opgaverne.

Men jeg kunne ikke lade være. Det følte jeg bare ikke, at jeg kunne”.

Det er svært at ændre mennesker, der altid har fået at vide, at de skal tilstræbe 12-taller, og derfor siger Pernille Steen Pedersen, at lederen skal blive vikar for medarbejderens samvittighed ved at sige: Du skal udfylde et job, og jeg forstår, at det kan være svært, men det er mig, den falder tilbage på, fordi jeg har taget beslutningen. ”Lederen skal tage den dårlige samvittighed væk, og det gør man ikke ved at rose folk for det, de ikke selv kan anerkende”, siger hun.

Præstationsskam I sin bog ”Slip stress ud af skammekrogen – Et forsvar for arbejdsfællesskabet” kalder Pernille Steen Pedersen den form for skam, der er relateret til opgaveløsning, for præstationsskam. Denne skamform er relateret til stressede medarbejdere, der er meget fokuseret på de præstationer, som vedkommende ikke har været tilfreds med. ”En leder dæmper præstationskravene ved at aflaste sin medarbejders samvittighed ved at tage en del af ansvaret for opgaveløsningen uden at overtage opgaven helt”.

En leder skal påtage sig opgaven at ”være vikar for medarbejderens samvittighed”, så det ikke er overladt til den stressramte at sige fra, stå fast eller tænke positivt. Hvis en leder vil hjælpe en stressramt medarbejder, er det vigtigt med fokus på at forebygge den skamfølelse, som følger af dårlig samvittighed. ”Vi skal vide, at det handler om usikkerhed og utryghed, og at folk er pressede i dag, og det er vi, fordi vi har vores liv og sjæl med på arbejdet. Det er der ikke noget galt med, men vi skal håndtere det i arbejdsfællesskabet”, siger Pernille Steen Pedersen. ¢

I Danske Bank tog lederen ansvar for Lars Dalagers stresssymptomer, da hun fik øje på dem AF CARSTEN RASMUSSEN

”Min leder lyttede og sørgede i situationen for, at vi rent faktisk fik løst opgaven godt”, siger Lars Dalager om situationen, hvor det strammede til med en deadline på en vigtig opgave.

”Først sagde jeg til hende, at nu følte jeg mig ude af stand til at løse opgaven. Jeg var så stresset, at jeg tabte tråden”.

39-årige Lars Dalager var ved at miste grebet om det interne it-projekt, han var medansvarlig for, og som nærmede sig deadline i Danske Bank. HR-afdelingen skulle have et nyt internt system, og flere ting skulle i luften på et bestemt tidspunkt, men så skete der en ”større bøf”, der kunne forsinke projektet. ”Selv om det ikke er mig, der laver fejlen, føler jeg et stort ansvar for, at vores lille afdeling kommer korrekt ud med det nye. Da vi er meget tæt på deadline, kan jeg pludselig ikke overskue, hvad jeg skal gøre”, fortæller Lars Dalager og fortsætter: ”Jeg kunne jo se, at med de fejl, vi havde lavet, så ville det produkt, vi præsenterede for vores kolleger, ikke være i orden, og der ville komme mange spørgsmål. Uanset vi ikke behøvede at gå i luften med et system, der var 100 procent korrekt, for det havde vi ikke ressourcer til, kunne jeg ikke klare at gå ud med mindre end det bedste”.

Tillid går begge veje Lige da Lars Dalager for alvor begyndte at tvivle på sig selv, gik hans leder ind og taklede situationen på en meget fin måde. ”Hun lyttede og sørgede i situationen for, at vi rent faktisk fik løst opgaven, og det betød rigtig meget for mig, at løsningen ikke endte på kun 80 procent, men at vi kom i mål med noget, der var rigtigt”.

Lars Dalager oplever at have en leder, der står bag sine medarbejdere, og som man uden tøven kan gøre opmærksom på både faglige og personlige forhold. De gange, hvor han selv har følt sig stresset, har han haft en åben og tillidsfuld dialog med sin leder om, hvor det nu strammer til, og på den måde fået demonteret stressbomben: ”Min leder er gået ind og overtaget noget af presset ved at fortælle mig, at hvis der kan gøres noget konkret, sørger hun for, at det sker, ved at sige, hvad jeg skal gøre mindre af, og hvilken opgave jeg skal koncentrere mig om, så den bliver løst tættere på 100 procent”, siger Lars Dalager. ¢

Vi gør pensionen mere værd

Hos Sampension gør vi vores kunders pension mere værd. Det sker gennem nogle af markedets laveste omkostninger og ved at skabe høje afkast. Gode resultater kommer af en dedikeret indsats fra vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikle den enkelte medarbejders kompetencer.

Du kan blive en af os...

Læs mere på sampension.dk/job

32

NYTÅRSKUR

FINANS Februar 2017

Nysgerrigheden skal drive os 170 medlemmer skød det nye år i gang ved at deltage i Finansforbundets traditionsrige nytårskur onsdag den 25. januar AF ELISABETH TEISEN FOTO: CHRISTOFFER REGILD

Det var en nytårskur med det hele. Et festfyrværkeri af tænksomme indlæg om en fremtid i den finansielle sektor gennemsyret af digitale løsninger. Sprudlende debatindlæg. Meningsudvekslinger som knaldperler. 170 veloplagte deltagere. Og så var der naturligvis champagne og godt til ganen.

Temaet var ”Digitalisering – hvad skal vi leve af?” Altså en diskussion af digitaliseringens konsekvenser for jobbene i den finansielle sektor. Paneldeltagerne var Anders la Cour, CEO for Saxo Payments, Ulrik Nødgaard, direktør i FinansDanmark, Cecilia Bonefeld-Dahl, direktør i GlobeIT og bestyrelsesformand for IT-Branchen, og Kent Petersen, formand for Finansforbundet. ”Der er to aspekter for os alle i forhold til digitaliseringen. På den ene side er vi fascinerede af alle digitaliseringens muligheder. Det er fedt, når køleskabet selv kan bestille mælk, når den sidste liter er drukket. Men på den anden side er der bekymringen for vores job, når ’Amelia’ og ’Erna’ og alle de andre mere og mere kompetente robotter tager over”, sagde Kent Petersen, der opfordrede til, at vi alle reflekterer over, hvordan vi skal forholde os til udviklingen.

Selv antog Finansforbundets formand den konstruktivt skeptiske tilgang. ”Jeg tror ikke, det er formålstjenligt som maskinstormer at bekæmpe udviklingen. I stedet synes jeg, vi nysgerrigt og åbent skal forholde os til muligheder og farer. Det gælder om at styre digitaliseringen, så vi får bedre arbejdspladser og

stærkere relationer til kunderne. Den skal ikke kun være et redskab for besparelser”.

Godt fundament for digitalisering Flere af paneldeltagerne begræd de begrænsninger, lovgivningen lægger på at bruge bankernes data forretningsmæssigt. ”Fremtidens job ligger i at analysere og bruge data til at skabe nye serviceydelser”, sagde Cecilia Bonefeld-Dahl, direktør i GlobeIT og bestyrelsesformand for IT-Branchen, og hun opfordrede til, at man får et forhold til brug af data, som er mere drevet af viden end af frygt.

Det var et synspunkt, som Ulrik Nødgaard bakkede kraftigt op, men alt i alt ser han relativt afslappet på jobsituationen i sektoren. ”Tænk på, hvor forskrækkede vi blev under de første bølger af outsourcing i starten af årtusindeskiftet. Her var spørgsmålet også: Hvad skal vi leve af, når alle jobbene er flyttet til Asien? Det gik ikke så galt, og det tror jeg heller ikke, det gør nu. Vi skal gribe mulighederne, og vi er godt rustede. Danmark har et kæmpe godt fundament for at tage digitaliseringen til sig. Men der vil komme en rota-

FINANS Februar 2017

Panelet bestod af fra venstre Kent Petersen, Ulrik Nødgaard, Cecilia Bonefeld-Dahl og Anders la Cour, mens Niels Lunde yderst til højre var ordstyrer. ”Det gælder om at styre digitaliseringen, så vi får bedre arbejdspladser og stærkere relationer til kunderne”, sagde Finansforbundets formand, Kent Petersen til nytårskuren, hvor champagneglassene var fyldt, og stemningen var i top.

tion og dynamik, som stiller store krav til den enkelte”.

Derimod mente Anders la Cour nok, at der er grund til ængstelse på kort sigt: ”Der sker en revolution, der er meget voldsom. Vi ser et teknologisk kvantespring, der stiller utrolige krav til samfundet og uddannelsessystemet, og vi skal passe på, at vi ikke bliver løbet over ende, så der skabes en lille elite og en stor gruppe tabere”, sagde Anders la Cour, der ikke spår den traditionelle bankrådgiver mange opgaver fremover. ”De kommende generationer vil gå ef-

ter platforme, de har tillid til, gode bru-

gergrænseflader og hastighed. For dem betyder det mindre at sidde ansigt til ansigt med en rådgiver”.

Det synspunkt vakte naturligt nok efterfølgende nogen debat, ligesom der heller ikke var fuld opbakning til en mere liberal adgang til data.

Men enighed var der om krav til uddannelsessystemet. Og her indrømmede Finansforbundets formand, at han var usikker. ”Uddannelse, det er så svært. Vi er blinde, men vi skal lære at se ved at være nysgerrige. Det er blandt andet derfor,

NYTÅRSKUR

vi har åbnet vores hus for de nye fintechstartups, så vi kan lære dem at kende, se, hvordan de arbejder, og hvordan de tænker. Men det er utroligt svært, som vores uddannelsessystem er bygget op, hvor der er en fem-tiårs margen. Hvad ved vi om, hvilke kompetencer der er brug for om ti år”, sagde Kent Petersen.

Udfordringen er, hvordan vi i fællesskab tager fat på den digitalisering, vi ved kommer, og hvordan vi klarer transformationen. Vi er usikre, men vi bliver nødt til at starte med dialogen, synes konklusionen at være.

Tillidsmænd tager diskussionen op Blandt deltagerne var flere tillidsmænd, der også vil tage diskussionen med hjem i deres virksomheder.

Daniel Dalum-Larsen, tillidsmand og salgs- og implementeringskonsulent i MobilePay, var sig smerteligt bevidst, at succesen for MobilePay betød andre spilleres nederlag, og at de teknologiske løsninger er med til at nedlægge job. ”De unge tager løsningerne til sig og synes, det er fantastisk, unikt og spændende. Men de oplever jo også, hvor svært det er at få fritidsjob. Efterhånden er der kun afrydderjobbene i caféer og burgerkæderne tilbage. Og hvilke uddannelser skal de vælge? Er jobbet der? Er sektoren der, når de er færdige om fem år?”

Pierre Christensen, Nordea, er tillidsmand og arbejder med fraud management og sikkerhedssystemer. For ham var aftenens største udbytte at blive udfordret til at tænke over, hvordan man forholder sig til digitaliseringen både som privatperson og som ansat i en finansiel virksomhed. ”Det var spændende at høre om trends og blive tvunget til at se ind i fremtiden.

Hvad betyder det her for mig, og hvad betyder det for mine kolleger? Kan vi få alle med? Og hvad skal der til? Men det er også vigtigt at forholde sig til det store billede og være konstruktivt kritiske over for, hvad digitaliseringen betyder for kunder, brugere og samfund”. ¢

33

FINANS Februar 2017

Trump vil ”befri” Wall Street Med sin karakteristiske måde at kommunikere på, så alle kan forstå det, bekendtgjorde USA’s nye præsident kun 14 dage inde i sin præsidentperiode, at han vil af med reglerne, der hæmmer den finansielle sektor. ”Vi regner med af fjerne meget af Dodd-Frank, for – helt ærligt – der er så mange mennesker, mine venner, der ikke kan låne penge”. Og præsidentens

INTERNATIONALT talsmand supplerede ved at kalde reguleringen af den finansielle sektor for ”katastrofal”.

Det var noget, der blev modtaget med glæde på Wall Street. Selvom det vil tage en rum tid at få dereguleret sektoren – kongressen og regulerende myndigheder skal trods alt ind over – har sektorens 63 største virksomheder ifølge Financial Times, i forventningens glæde øget deres markedsværdi med 460 mia. dollar.

Oppositionen i USA er rædselsslagen og taler om risikoen for at sætte stabiliteten over styr. Desuden påpeger de det betænkelige i, at Trump, der i løbet af valgkampen lovede at generobre landet fra de rige og magtfulde, og specielt dæmoniserede Goldman Sachs, nu har sat forhenværende direktører fra Goldman Sachs ind på topposter i den nye administration med det mandat at deregulere til fordel for blandt andet - deres tidligere arbejdsgiver.

Singapore vil også være med

INVESTERINGER VIL PÅVIRKE

Når politikerne er for træge, kan investorerne præge og kaste deres lod i en vision for en bedre verden Investeringer med holdning og investeringer, der vil påvirke og være med til at ændre verden til det bedre, er på vej frem.

Fra en meget langsom start omkring årtusindeskiftet er der nu ny grøde i investeringer, der har sociale og miljømæssige aspekter som væsentlige parametre. Og hvor man i det første årti var tilfreds med ringe udbytter, bare man kunne flage sine gode intentioner, vil de nye investorer have et afkast, der kan konkurrere i markedet.

Nogle af verdens største pensionskasser og investeringsbanker som amerikanske TIAA, Goldman Sachs og BlackRock og franske AXA har oprettet afdelinger, der imødekommer en ny type investorers behov. Den nye tendens går under navnet ”impact investment”, og det er netop navnet på flere af den slags afdelinger, blandt andet hos Goldman Sachs og BlackRock. ”En af årsagerne er, at kvinder og unge har fået flere penge mellem hænderne, som de investerer aktivt. Deres mål går ud over de rent finansielle, og de efter-

spørger de nye produkter ikke bare i godgørende fonde, men også i hardcore pensionsfonde og forsikringsselskaber”, siger chefen for BlackRocks impactafdeling, Deborah Winshel, til ugemagasinet Economist.

Der er forskellige grader af ”impact”.

Nogle stiller sig tilfreds med at gå uden om investeringer i kul, olie eller tobak. Andre kræver præcise angivelser af, hvor meget CO2-udslippet reduceres med deres investering, hvor mange fattige der låner i et mikrokreditinstitut, eller hvordan arbejdsmiljøet er i den aktuelle virksomhed.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Global Impact Investing Network var der stadig kun investeret 36 milliarder dollar i den type afdelinger i 2015, men det forhold, at flere store aktører på markedet, også blandt de hårde nysere som Goldman Sachs, nu tilbyder den slags produkter, antyder, at det er et område, der er værd at holde øje med: Det er ikke længere bare et spørgsmål om at have rene hænder. Der er også penge i det.

Det svirrer med tal på jobtab og andre konsekvenser af fintechens indtog. Og det svirrer med rygter, men også med mere veldokumenterede historier om, hvem der vil gøre hvad, og hvem der faktisk gør hvad.

I 2016 kom Citigroup ifølge Economist med en rapport, der anslog, at den finansielle sektor i USA og Europa ville miste omkring to millioner job i de næste ti år, fordi kunderne kan gøre mere og mere selv, og fordi nye fintech-virksomheder vil gøre indhug i bankernes låne- og betalingsaktiviteter. Så frygten er udbredt ligesom iveren for at få gaflet nogle af de nye virksomheder. Blandt andet også i Singapore, der har mere end 200 banker, og hvor finans leverer 12,6 procent af bystatens bruttonationalprodukt. Derfor har Singapores centralbank og finansielle regulator aflagt løfte om, at den inden udgangen af 2020 vil have investeret 225 millioner S$ i fintech, men at pengene i højere grad vil gå til ”enablers” end til ”disrupters”, altså til virksomheder, der i samarbejde med bankerne skaber produkter, der er omkostningseffektive, smidige og smarte, og kombinerer det med bankernes soliditet og kundebase. Og selvom også Singapore reklamerer med, at man vil lave en sandkasse, hvor man slækker på nogle af de regulatoriske krav for at bane vejen for eksperimenter i mindre målestok, gør Singapore også meget ud af at forsikre om, at man ikke overordnet slækker på regulering og faktisk også ønsker at anspore startups til at bygge ”reg-tech-systemer”, der kan hjælpe bankerne med at overholde den stadig mere komplicerede regulering.

Af Elisabeth Teisen Illustration: Mikkel Hennssel

34

www.pwc.dk

”Planlæg din kompetenceudvikling for 2017 nu”

PwC’s Academy tilbyder dig kompetenceudviklende kurser, hvor PwC’s eksperter tilrettelægger og varetager undervisningen.

IFRS for pengeinstitutter: Deltag på kurset og få et konkret indblik i de aktuelle problemstillinger for banker.

Risikostyring: Deltag på kurset og få værktøjer til at styre både operationelle, finansielle, compliance og strategiske risici.

Ved tilmelding, indtast koden ”Finans” under bemærkninger og få 10 % rabat på kursusprisen.*

Som kunde i PwC er der meget at hente ...

Er du kunde i PwC, så tilmeld dig vores fordelsprogram, Ekstra, hvor du bl.a. får invitationer til vores konferencer, trykte publikationer uden beregning og særpris på vores Academy-kurser.

Tilmeld dig på www.pwc.dk/ekstra

Se vores kurser på www.pwc.dk/academy *) Rabatkoden gælder indtil 1. april 2017 og kan ikke kombineres med andre rabatter.

0100-17

Vores kursisters samlede tilfredshed er evalueret til 4,2 ud af 5.

Succes skaber vi sammen ...

99%

97%

af Academy’s kursister oplever, at undervisere fra PwC’s Academy udviser stor viden om emnet.

af Academy’s kursister har tilegnet sig ny viden/ færdigheder på et af vores kurser.

Revision. Skat. Rådgivning.

36

FINANS Februar 2017

JOB & KARRIERE

Studerende med kurs mod sektoren

Interesse for matematik, penge og aktieinvesteringer er blandt årsagerne til, at Dan Winther og Adam Bruyant-Langer, der begge studerer ved Copenhagen Business School har kig på finanssektoren som fremtidig jobdestination. De har allerede meldt sig ind i Finansforbundet AF KATY WANG / FOTO: MADS TEGLERS

T

idligere kom bankelever i lære i pengeinstitutterne og lærte faget ad den vej.

Nu kan fremtidige finansfolk komme ind i sektoren ad mange veje: De kan tage praktisk orienterede uddannelser på erhvervsakademierne, men også læse på universitetet. I januar 2017 var der over 1.000 studerende, der var indmeldt i Finansforbundet, på blandt andet universiteterne.

21-årige Adam Bruyant-Langer og 22-årige Dan Winther har begge valgt uddannelser på Copenhagen Business School, der kan give en fod ind i finansverdenen. Selvom deres karrierevej ikke er helt fastlagt endnu, lægger de en bund med uddannelser og fritidsjob, der peger hen imod finanssektoren.

”Det er der, pengene er”, siger Dan Winther.

Til daglig læser han International Business and Politics, som er en bacheloruddannelse på Copenhagen Business School.

I fritiden er Dan Winther studentermedhjælper i et firma, der udlejer ejendomme til virksomheder. Derudover er han gennem en ven fra studiet kommet med i en virksomhed, der beskæftiger sig med blockchainteknologi. Via sit fritidsjob får han et indblik i ejendomsmægling, og han mener selv, at det kan blive et springbræt til investeringsverdenen og dermed også den finansielle sektor. ”Jeg laver mange forskellige ting, men jeg finder bare den finansielle sektor mest interessant.

Adam Bruyant-Langer (tv) og Dan Winther (th) læser begge på CBS. De kan begge forestille sig, at deres fremtidige drømmejobs kan findes i den finansielle sektor.

JOB & KARRIERE

Der er en stor it-mæssig udvikling, og så vækster den også helt vildt”, siger Dan Winther.

Ikke matematik for matematikkens skyld Ligesom Dan Winther læser Adam BruyantLanger til daglig på Copenhagen Business School. Adam Bruyant-Langers bacheloruddannelse i HA(mat.) lægger meget op til et job i finanssektoren ifølge ham selv, og han har også allerede fået en fod indenfor i sektoren. I sin fritid arbejder han i Nordea. Derudover underviser han i mikroøkonomi hos en virksomhed, der tilbyder eksamensforberedende kurser for andre studerende.

Ifølge Adam Bruyant-Langer selv er uddannelsen ”sindssygt fed”, blandt andet fordi den giver mulighed for, at han kan dyrke matematikken, som han er glad for, samtidig med at han lærer at gøre brug af den uden for læsesalen. ”Jeg har altid været glad for og god til matematik. Så er det rigtig fedt at kunne tage det ret teoretiske aspekt og også fokusere på, hvordan man anvender det. Det er ikke matematik for matematikkens skyld, men jeg kan bruge det som et redskab til at konkludere ting ud fra. Det synes jeg er ret fedt, og det gør mig bedre rustet til at komme ud at arbejde”.

For Adam Bruyant-Langer er det vigtigt, at han får et arbejde, hvor han kommer ud og møder folk. I sit nuværende arbejde hos Nordea får han lidt erfaring med at jonglere med tal og sociale færdigheder. Han sidder i Nordea Investment Management, hvor han i afdelingen Client Reporting and Analysis skal orientere institutionelle kunder som virksomheder og pensionskasser om, hvordan det går med deres investeringer. ”Mit arbejde er meget givende, fordi jeg også har haft mulighed for at snakke med rigtige kunder. Det er også fedt, at jeg kommer tættere på, hvad jeg skal bruge min ud-

dannelse til. Når jeg for nylig har siddet og valgt emne til bacheloropgaven, har jeg en god idé om, hvad de forskellige ting indebærer, og hvad de bruges til i virkeligheden”.

Adam Bruyant-Langer fortæller, at han med sin uddannelse og fritidsjob kommer nærmere, hvad han vil beskæftige sig med fremover, men at han ikke låser sig fast på ét specifikt drømmejob: ”Jeg har gjort mig en del tanker om karrieremuligheder, men jeg har ikke fastlagt mig på noget. Jeg skal til at vælge kandidat og finde ud af, hvad jeg vil specialisere mig i. Der giver det mening at skabe sig en profil i forbindelse med arbejdsmarkedet. Nogle valgfag har jeg jo også taget, bare fordi det er godt at kunne”.

Money makes the world go round Interessen for sektoren breder sig også ud på andre punkter end fritidsjob og studier. Både Dan Winther og Adam Bruyant-Langer investerer i aktier i deres fritid. For Dan Winther startede det som en hobby, som han kun er blevet bedre til med årene. ”Jeg havde virksomhedsøkonomi i gymnasiet, hvor vi lavede analyser, og det ville jeg lære at bruge. Jeg begyndte dengang, og jeg brændte nallerne godt og grundigt de første to gange. Dengang vidste jeg jo ikke noget”, fortæller Dan Winther, der stadig investerer sine penge i aktier.

For Dan Winther er der ingen tvivl om, at han gerne vil ind i finanssektoren i sin fremtidige karriere. Med både uddannelse, job og hobby, der har at gøre med pengeverdenen, er det en sikker sag for ham. ”Money makes the world go around, og det er egentlig det koncept, jeg har i hovedet. Det kan være, jeg er meget liberalistisk og meget kapitalistisk, men jeg er ret sikker på, at det er den rigtige vej for mig”. ¢

FINANS Februar 2017

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 1/3 Intern politibetjent eller respekteret rådgiver? - København 16/3 Kommunikation for compliancespecialister - København 22/3 Mød Nykredit topchef Michael Rasmussen – med kurs mod børsnotering - København 29/3 At lære og at huske - Vejle 30/3 MobilePay - den danske bankverdens mest succesfulde digitale sats - København 6/4 Skru op for din påvirkningskraft Fredericia

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

37

38

FINANS Februar 2017

JOB & KARRIERE

Giv nu noget

feedback!

Fortæl dine omgivelser, hvordan du oplever deres arbejde og væremåde. Hvis du gør det konstruktivt og går frem efter nogle få tjekpunkter, er det en gevinst for alle AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

J

eg er fuldstændig med på ideen med konstruktiv feedback. Det er bare umuligt at praktisere på min arbejdsplads – det passer ikke ind i vores kultur”.

En indvending fra en tidligere kursist hos Peter Hjermind, der er partner i Learning Design og i mange år har arbejdet for at udbrede konstruktiv feedback: ”Jeg hører jævnligt, at kursisterne ikke kan komme igennem med at indføre konstruktiv feedback i større målestok på deres arbejdsplads. Men det bør ikke afholde den enkelte fra at tage hul på at give feedback – måske kan du indarbejde det med dine nærmeste kolleger”.

Peter Hjerminds oplevelse er, at der ikke mindst i den finansielle sektor, som kan være præget af fokus på tal og bundlinje, kan være et stort behov for at træne konstruktiv feedback – især for ledere. ”Lederne kan have svært ved at se, at det er deres opgave at bruge tid på den slags. Men især de unge, som er på vej ind på arbejdsmarkedet, vil kræve mere løbende feedback. Det er ikke noget, der behøver at tage en masse tid i sig selv, men alligevel kræver det noget af lederen, for hvis feedback skal give mening, skal lederen være nærværende, lytte og følge med i, hvad der sker på arbejdspladsen, og hvordan den enkelte performer”.

Bange for feedback Hans erfaring er, at mange umiddelbart forbinder feedback med noget negativt. ”På nogle arbejdspladser er feedback det samme, som at man har gjort noget forkert. At blive kaldt ind på chefens kontor for at få feedback er derfor noget frygtet. Det er virkelig ærgerligt, for der er så meget at hente i en god feedbackkultur”.

Hvis en person eksempelvis står for en fremlæggelse og bagefter som eneste tilbagemelding får at vide, at det var uheldigt, at et centralt tal var forkert, kan det skabe en negativ spiral. ”Så vil den person få uhensigtsmæssigt stort fokus på ikke at begå en tilsvarende fejl fremadrettet. Selvfølgelig skal tal være korrekte, men ofte er det faktisk ikke nødvendigt at nævne fejlene i sin feedback. Hvis det positive i stedet fremhæves, for eksempel at præsentationen var velstruktureret, er det derimod meget motiverende”.

Omvendt skal det ikke udvikle sig til en ren rosekultur. ”Jeg har set en tegneserie, hvor chefen går rundt og klapper unge medarbejdere på skuldrene og siger: ’Godt gjort! Hvem du end er, og hvad du end arbejder med …’ Det kan blive meget hult og påtaget, og det kan ingen bruge til noget”.

Feedback i hverdagen Feedback skal ikke gemmes til særlige lejligheder, mener Peter Hjermind. Det er også feedback at fortælle sin kollega, at han taler frygtelig højt i telefon, og at det forstyrrer alle andre. ”Når en relation er på spil, kan det være delikat at give feedback, men lader du det bare ligge, risikerer du, at det kommer ud senere på en uhensigtsmæssig måde. Vær omhyggelig med timingen, og igen – vær konstruktiv. Vær ærlig, ikke vred, og kom med forslag til, hvordan det kan løses”. ¢

Peter Hjermind

Fem trin til konstruktiv feedback 1. G ode hensigter – dit ønske er at hjælpe den anden, men også gerne dig selv og teamet/virksomheden.

2. Direkte – vær tydelig, men konstruktiv i din feedback.

3. V urder modtageren – er det en ny i firmaet, en person, der er forsigtig eller kontant? Afpas efter det.

4. Timing – vælg et godt tidspunkt. Ikke når modtageren er på vej ud ad døren, eller der er gået fire måneder.

5. F remadrettet – kom med konkrete forslag.

Vi søger nye medarbejdere.

Find dit næste job på nordea.com/career

40

FINANS Februar 2017

JOB & KARRIERE

Småt er godt for unge Stadig færre unge kan se sig selv som en del af en stor virksomhed.

Men det er der råd for AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

J

eg vil ikke gro fast”.

At sidde i samme arbejde år ud og år ind er noget, mange unge frygter – og en del af baggrunden for, at de føler sig mindre tiltrukket af større virksomheder end tidligere. ”Et stort flertal af de unge, der er på vej ud på jobmarkedet, er optaget af at få et job, der tjener et højere formål. Samtidig er de optaget af at kunne bevæge sig rundt i virksomheden – de er bange for at gro fast rent fagligt. De er nysgerrige og vil holde sig opdateret”, siger Anna Gitte Lund, direktør for

”Unge er optaget af at kunne bevæge sig rundt i virksomheden – de er bange for at gro fast rent fagligt”, siger Anna Gitte Lund, direktør for talent og organisation i Accenture.

talent og organisation i den internationale konsulentvirksomhed Accenture.

De unges vægtning af, hvad deres job skal kunne, betyder, at de i højere grad end for nogle år siden foretrækker at arbejde for mindre virksomheder.

Accenture har undersøgt sagen og fundet, at kun en ud af syv unge i USA har lyst til at arbejde for en stor virksomhed. I England er tendensen den samme, her er der dog en ud af fire unge, der vil arbejde for de store.

Selv om de unge danskeres holdning ikke er undersøgt, har Anna Gitte Lund en klar fornemmelse af, at udviklingen går i samme retning herhjemme, og at tendensen vil blive mærkbar i løbet af nogle år.

Communities er sagen Hvis større virksomheder skal gøre sig håb om fortsat at være højt på ønskelisten, kan de komme de unge i møde ved eksempelvis at skabe communities – det vil sige grupper, der har en faglig fælles interesse for en sag eller et emne. ”Det praktiserer vi selv i Accenture, og det fungerer godt. Det kræver ikke meget af virksomheden at skabe communities, de er stort set selvkørende, og de kan give ikke mindst de unge – men selvfølgelig også andre ansatte – en oplevelse af at være med i et team, der er helt opdateret. Samtidig er det en gevinst for virksomheden, der kan få løst udfordringen ved konstant at følge med i eksempelvis den digitale udvikling”.

Selv om de unge drømmer om job i mindre, innovative virksomheder med værdierne i højsædet, er de blevet mere optaget af jobsikkerhed. Undersøgelserne viser, at de typisk gerne vil blive minimum tre år i deres første job, hvor de tidligere var jobhoppere og ville videre i en fart – det skyldes formentlig finanskrisens efterdønninger.

Ud over at slå på jobsikkerhed kan mange større virksomheder gøre mere ud af at sælge sig selv på de sociale medier, vurderer Anna Gitte Lund. Ikke mindst i finanssektoren er der noget at vise frem for de unge jobsøgende, mener hun: ”Hvis de kan se en lille film om, hvor mange forskellige muligheder der er i en større bank, er det nemmere for dem at forestille sig selv arbejde dér.

Mange unge er dybt optaget af områder, hvor finanssektoren har meget at byde på – bankerne er langt med det digitale og har innovationskraft, som tiltrækker dem. Men skal de søge finanssektoren, forudsætter det, at de kender til mulighederne”. ¢

Tiltræk ung arbejdskraft - Åbn mulighed for communities, frivillige grupper af ansatte, som samles om faglige interesser og holder sig opdateret.

- Skab virksomheder i virksomheden. Når en stor virksomhed deles op i mindre enheder med hver sit udtryk, eventuelt med hver sin adresse, er det lettere for unge at finde identifikationsmuligheder.

- Vis, hvad virksomheden kan tilbyde af forskellige jobfunktioner, på de sociale medier.

- Skab jobsikkerhed.

De unge vil gerne blive i første job minimum tre år.

Copenhagen’s

Exclusive MBA Event

Reserve Your Place: TopMBA.com/Finans

COPENHAGEN MONDAY, 13TH MARCH Scandic Copenhagen

18:00 - 22:00

Personalised 30 minute one to one meetings with: IMD, BI Norwegian, Copenhagen Business School, ESCP Europe, Hult, IE, Stockholm School of Economics, Singapore Management Univ. & more § All info on MBA & Executive MBA programs § $1.7 M QS Scholarships § Free MBA Career Consultation

42

INVESTERINGER

FINANS Februar 2017

Forårets store gamechanger Investeringsforeninger har været et af de mest stabile og hurtigst voksende områder de senere år, men de nye såkaldte MiFID IIregler er nu blevet en stor udfordring for pengeinstitutterne. Helt nye forretningsmodeller skal indføres inden sommer, og ændringerne kan både koste indtjening og job AF CARSTEN VITOFT, FREELANCEJOURNALIST / FOTO: KISSEN MØLLER HANSEN

”Vi kan se, at de aftaler, vi har med kunderne i dag, ikke overholder loven efter 1. juni 2017”, lyder det nærmest forpustet fra områdedirektør for Finans Mads Lyhne fra Sparekassen Kronjylland i Randers.

Det handler om en af de mest omfattende nye lovgivninger i nyere tid, hvor EU har sat investorbeskyttelse på dagsordenen efter finanskrisen. Direktivet fra EU skal sikre uvildig og uafhængig rådgivning af kunderne. Holland, England og Sverige har allerede indført direktivet med relativt store konsekvenser, og Mads Lyhne er ikke bleg for at kalde det en decideret gamechanger, vi bliver vidner til i år for medlemsvirksomhederne. ”Det er jo et kæmpe lovgivningskompleks. Den del, der har fyldt rigtig meget, er et provisionsforbud, hvor myndigheder vil forbyde betaling fra tredjemand. Praktisk talt betyder det, at vi ikke længere må modtage penge fra investeringsforeningerne, men nu skal kunden betale direkte til os i banken”, forklarer han.

Det er en af de mest gennemgribende og vidtgående ændringer i forretningsmodellen i mange år med indførelsen af MiFID-direktivet, hvor det handler om, at betalingerne for investeringsrådgivning skal gøres mere gennemsigtigt. ”Vi har ikke lagt skjul på, hvad kunden betalte, men myndighederne har været bekymret for, at det ikke var tydeligt nok for kunderne, hvad de egentlig

betalte, og dermed har der været mulighed for at tage en større betaling, end hvis det havde været mere tydeligt. Det bliver naturligvis mere gennemsigtigt på denne her måde, men det er en stor udfordring, der involverer stort set alle i virksomheden”, siger han.

Kort sagt handler det om, at rådgivningen ikke må være dikteret af størrelsen af gebyrerne for at sælge en investeringsforening til kunderne.

3.000 kundemøder Der er tale om et helt centralt område for medlemsvirksomhederne. Det uafhængige analysefirma Morningstar vurderede, at gebyrer og indtægter fra investeringsforeninger sidste år udgjorde over otte milliarder kroner.

Godt 800.000 danskere ejer investeringsforeningsbeviser for næsten 2.000 milliarder kroner, som typisk er købt i banken. For det betaler de løbende en formidlingsprovision på omkring tre til

fire milliarder kroner årligt, lød det sidste år i en rapport fra Erhvervsministeriet. Derfor er der meget på spil, og lige nu arbejdes der på højtryk alle steder for at være klar til den nye lovgivning. ”Det er et rigtig stort arbejde med mange tusinde møder med mange tusinde kunder. Vores kunder er helt almindelige mennesker, der bliver betjent af kunderådgiverne, og det er dem, der nu skal tage en samtale med alle deres kunder. For vores vedkommende skal der holdes over 3.000 kundemøder, og vi er bare en lille spiller, så det kan være en større udfordring andre steder. Der kommer også en masse nye krav til den måde, vi rådgiver kunderne på. Jeg tror godt, man kan sige, at det bliver tungere og mere kompliceret at være kunderådgiver”, siger Mads Lyhne.

Udfordringen er altomfavnende.

Men der arbejdes særligt på at få nye forretningsmodeller klar, der lever op til de specifikke lovkrav. En løsning er

Investeringsforeninger fylder mere og mere i bankerne Samlet formue under forvaltning, mio. kr.

2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 2011

2012

Kilde: Investeringsforeningsbranchen

2013

2014

2015

2016

FINANS Februar 2017

at oprette egne fonde, der investerer i et bredt udvalg af fonde såvel som andre instrumenter – forvaltet af banken – så kunderne også betaler direkte til banken. Det er blandt andet den model, Sparekassen Kronjylland arbejder hen mod.

Så bliver udfordringen, at kunderne kan se, forstå og acceptere, at de skal lægge mange tusinde kroner i banken for plejen af deres investeringer. Hvis formuen for den gennemsnitlige kunde var en million kroner, kommer der altså til at stå lidt over ti tusinde kroner på regningen – da det i dag i gennemsnit koster lidt over en procent at for forvaltet formuen alt afhængig af kundens risikoprofil.

Selvbetjening og indtjening ”Når vi ser en større gennemsigtighed på det her, så forestiller vi os også, at marginalerne kommer under pres. Vi ser MiFID II som en gamechanger for investering på det danske bankmarked, og det er meget svært at sige, hvor det helt nøjagtig ender på nuværende tidspunkt. Men det er en udvikling, man skal holde øje med, for det kommer altså til at forandre billedet fremover. Der vil komme flere aktører på markedet end bankerne. Vi vil blandt andet se flere udenlandske udbydere af investeringsfonde og flere uafhængige mæglere på banen”, siger Mads Lyhne.

Denne udvikling vil også betyde meget for, om der skal være flere eller færre ansatte inden for investeringsrådgivning fremover. Altså hvor succesfulde medlemsvirksomhederne er til at forklare kunderne om de nye måder at aflønne på. Her opdeler Mads Lyhne kunderne i to grupper. Dem med større og mindre formuer. ”Jeg kan godt forestille mig, at kunder, der ikke har så stor en formue, bliver henvist til selvbetjeningsløsninger.

” Der vil komme flere aktører på markedet end bankerne. Vi vil blandt andet se flere udenlandske udbydere af investeringsfonde og flere uafhængige mæglere på banen”, siger Mads Lyhne, områdedirektør for Finans i Sparekassen Kronjylland.

Det er ikke vores målsætning, men hvis marginalerne kommer under pres, kan det blive resultatet. Det kan så også betyde, at vi skal være færre medarbejdere, men det er ikke det, vi satser på”, forklarer han.

Det er endnu uklart, hvad de enkelte medlemsvirksomheder vil tilbyde kunderne. Nogle af de store har oplyst, at de blandt andet arbejder hen mod selvbetjeningsløsninger. Robotrådgivning via internetbanken. Men også her vil der stadig være en betaling, selv om det er en computer, der rådgiver.

INVESTERINGER

Kun hvis bankerne kan tilbyde, hvad Finanstilsynet kalder kvalitetsforbedrende service med mange produkter – herunder tredjepartsprodukter – og mindst en årlig gennemgang af kundens portefølje med rådgivningsværktøjer, må man beholde provisionen fra en tredjepart selv.

Derfor afhænger meget af, hvilke nye forretningsmodeller medlemsvirksomhederne lægger frem i løbet af dette forår. ¢

43

44

KORTLÆGNING

FINANS Februar 2017

Tillidsmand på en vippestang Det kan være svært at være både medlemmernes og ledelsens fortrolige, svarer tillidsmændene i en stor undersøgelse, Finansforbundet har fået gennemført AF ELISABETH TEISEN

Som et af de vigtigste resultater er det blevet kortlagt, at tillidsmændene befinder sig i en balancegang mellem modsatrettede hensyn og forventninger fra medlemmer, ledelse og Kredsen (Finansforbundet). Og rapporten konkluderer: ”Tillidsmanden skal konstant balancere på en vippestang i forhold til sin rolle og de reaktioner, hun møder sine forskellige interessenter med. Målet er ikke at finde en statisk position, men at lære vippestangen at kende, sådan at tillidsmanden lærer den nødvendige situationsbestemte navigation”.

Rapporten beskriver fire forskellige typer tillidsmænd, der alle har forskellige motiver for at påtage sig hvervet med at være kollegernes talsmand.

Der er ”Hunløven”, som er motiveret af beskyttertrangen i forhold til medlemmerne. ”Aben” er motiveret af kommunikation og relationer i virksomheden. ”Uglen” er motiveret af et lærings- og selvudviklingsprojekt, mens ”Kamphanen” er motiveret af kampen for rettigheder og vilkår.

I virkeligheden er der naturligvis overlap og blandinger, men typerne beskriver alligevel, at tillidsmænd er forskellige og har forskellige interesser og kompetencer. Nogle foretrækker den mere dialogbaserede tilgang, mens andre den mere rettighedsorienterede.

De forskellige forventninger til tillidsmændene lyder på kort form sådan: Ledelsen forventer forretningsforståelse, medlemmerne forventer svar på praktiske spørgsmål, og Kredsen forventer

fokus på rettigheder og overenskomst.

Men både tillidsmænd, medlemmer og kreds lægger vægt på blandt andet dialog og sparring.

Ifølge rapporten synes 30 procent af tillidsmændene, at det er svært at være både medlemmernes og ledelsens fortrolige. ”Nogle gange kan man komme lidt i dilemma som tillidsmand, for man får jo forklaret nogle ting fra ledelsen, og så kommer medlemmet, og så står man der og kan måske godt forstå ledelsens beslutning og argumentation, men medlemmet forventer jo, at jeg som tillidsmand uden tvivl skal være på vedkommendes side, og så sort/hvidt er det bare ikke”, siger en deltager i undersøgelsen.

Undersøgelsen afdækker også, hvad tillidsmænd og andre interessenter gerne ser, at der bruges mere tid på i fremtiden.

Der er fire konkrete områder, som tillidsmændene gerne vil opprioritere: • Fortrolige snakke med medlemmerne • Sparring og dialog med nærmeste ledelse

Den typiske tillidsmand • 58 procent er kvinder.

• Gennemsnitsalderen er 47 år.

• 81 procent er blevet opfordret til at blive tillidsmand.

• 28 procent af tillidsmændene er også arbejdsmiljørepræsentanter.

• Tillidsmændene har i gennemsnit været tillidsmænd i 7 år.

• Fornemme stemningen blandt medlemmerne • Være sparringspartner for medlemmerne i forhold til kompetenceudvikling og karriere.

Nogle af de største udfordringer ved at være tillidsmand er, at man står alene med fortrolig viden/konflikthåndtering, og at det er svært at vise sin værdi, når succeserne sker bag lukkede døre og skal forblive fortrolige. Samtidig er det svært at nå det hele som tillidsmand, når man også har et andet job, der skal passes, og endelig er det en udfordring at hverve nye medlemmer.

Analysen, der er foretaget af konsulentfirmaet Is it a Bird, er gennemført dels ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser blandt medlemmer og tillidsmænd, og dels ved kvalitative interviews med tillidsmænd, medlemmer, kredsbestyrelsesmedlemmer og virksomhedsledere. ”Nu har vi fået et rigtigt godt grundlag for vores strategiske arbejde med at skabe rammer, så tillidsmændene kan give endnu mere værdi til vores medlemmer. Vi har dygtige og kompetente tillidsmænd, men de er også udfordrede og har meget om ørerne. I hverdagen er det måske ikke så let at være så synlige for kollegerne, som både de selv og vores medlemmer godt kunne tænke sig.

Jeg håber, vi kan have færdiggjort det strategiarbejde inden landsmødet i september”, siger Solveig Ørteby, Finansforbundets næstformand. ¢

MEDLEMSFORDEL

Spar penge på det du alligevel køber

FORBRUGS FORENINGEN

4%

BONUS

10% BONUS

10% BONUS

2%

BONUS

1,9% BONUS

7,5% BONUS

9%

10%

BONUS

BONUS

Deltag i konkurrencen: Meld dig ind og vind Vind et rejsegavekort på

20.000,-

Meld dig ind inden den 15. april 2017 – så deltager du automatisk i konkurrencen.

MELD DIG IND PÅ

www.FBF.nu

46

INNOVATION

FINANS Februar 2017

Banken skal ikke være en isoleret ø Danske Bank er trådt ud af sin klassiske bankrolle for at få hul igennem til startupvirksomheder. Til formålet er skabt thehub.dk, der på kort tid har fået en central rolle AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST FOTO: JASPER CARLBERG

Traditionel bankvirksomhed rimer dårligt med risikovillig kapital, som iværksættere typisk har allermest brug for.

Men små virksomheder kan vokse, og Danske Bank vil gerne være med i deres bevidsthed på et tidligt tidspunkt. ”Banken skal ikke være en isoleret ø – vi vil gerne spille en større rolle i fleres virkelighed, blandt andet i startupvirksomhedernes. Vi kommer ikke til at ændre vores politik, i forhold til hvornår der er tilstrækkelig sikkerhed for at yde et lån, men vi kan komme dem i møde på anden vis”, siger Klavs Hjort, Head of Business Innovation.

Han står i spidsen for projektet The Hub, som Danske Bank har skabt i samarbejde med startupselskabet Rainmaking, som er godt forankret i iværksættermiljøet herhjemme. The Hub byder først og fremmest på platformen thehub.dk, men omfatter også fysiske møder og arrangementer. ”For at skyde os ind på, hvad startups har behov for, lagde vi ud med at spørge

Udvidet til Sverige og Norge The Hub blev i oktober lanceret i Sverige og i november i Norge.

I Norden samlet er der månedligt godt 80.000, der gæster The Hub.

100 af virksomhederne. 80 procent af dem ville gerne have hjælp til funding, for det kan være svært at få overblik over mulighederne for at få risikovillig kapital”, fortæller Klavs Hjort.

Næsten lige så mange ville gerne have bedre mulighed for rekruttering, og knap syv ud af ti efterspurgte sparring eller mentormuligheder. ”Vi valgte at lægge ud med at lancere rekrutteringsdelen for hurtigt at nå bredest muligt ud. Og det lykkedes. På mindre end et år har vi haft over 1.000 job opslået, som mere end 10.000 har søgt”.

selvfølgelig, at nogle af virksomhederne vil komme til os, når de har fået den rigtige størrelse og skal ud at lede efter en bank. Men vi kan reelt ikke vide, om de gør det”.

Den første forudsætning er i hvert fald på plads: The Hub har opnået høj loyalitetsscore, og det er ikke noget, man er forvænt med i hverken Danske Bank eller ret mange andre banker.

Event skal ud i filialerne Opmuntret af succesen med den digitale platform – som nu også omfatter profiler på over 500 virksomheder og 75 investorer samt en digital værktøjskasse – har The Hub arrangeret fysiske møder.

”Vi har haft et mentorevent, hvor vi satte fem startups sammen med erfarne direktører, som havde lyst til at dele ud af deres erfaring og samtidig blive inspireret. De unge fik vendt mange forskellige problemstillinger og var glade for at kunne plukke af den viden, direktørerne sidder inde med”, konstaterer Klavs Hjort.

Nedtonet profil Selv om Danske Bank gerne vil gøre opmærksom på sin eksistens i startupmiljøet, holder den lav profil på thehub.dk, som kun har bankens logo i bunden af startsiden.

”Der er ikke noget blåt over platformen. Vi vil gerne nå også ikkekunder og have dem til at sænke de parader, de måtte have over for os. Og foreløbig har læringen været, at når vi skaber noget, der er baseret på et behov, bliver der taget godt imod det. Der er ikke nogen, der stiller spørgsmål ved, hvad vi laver i det miljø”.

På den korte bane er der ingen penge at hente i projektet for banken, der beskæftiger tre Danske Bank-ansatte og trækker på ti eksternt ansatte. ”Vi vil gerne vise samfundsansvar foruden det kommercielle sigte. Vi håber

Tre kernefunktioner Danske Bank har, sammen med iværksættervirksomheden Rainmaking, skabt platformen thehub. dk, der hjælper iværksættere med: Rekruttering – over 1.000 job har været slået op siden lanceringen i december 2015, over 10.000 besøgende på siden har søgt dem.

Finansiering – 75 investorer med risikovillig kapital har meldt sig på banen.

Værktøjskasse – formidler en stribe redskaber, som startups kan have nytte af.

Over 500 startupvirksomheder har lagt deres profil på the.hub.dk, der har mere end 45.000 besøgende om måneden.

FINANS Februar 2017

INNOVATION

”Når vi skaber noget, der er baseret på et behov, bliver der taget godt imod det. Der er ikke nogen, der stiller spørgsmål ved, hvad vi laver i det miljø”, siger Klavs Hjort om Danske Banks initiativ over for iværksættere.

”Det fungerede virkelig godt, og vi havde en rådgiver med, som på den måde får et indblik i, hvad der rører sig i miljøet”.

Tanken er, at der skal udformes en manual over, hvordan den slags møder kan afvikles, som filialerne kan trække på: ”Sådan et event kan jo lige så godt holdes i Haderslev som i København. Filialdirektører har god kontakt til det lokale erhvervsliv og vil forholdsvis nemt kunne sætte møderne op”, vurderer Klavs Hjort.

Her i januar holdes endnu et møde i The Hub-regi hos Rainmaking på Holmen. En såkaldt investorpitchsession, hvor 30 af bankens kunder, som også er businessangels – private investorer – er inviteret. De skal møde seks håbefulde startups, der mangler risikovillig kapital. Om de får den, får banken muligvis aldrig et svar på, ligesom man ikke ved, hvor mange der i sidste ende får job via thehub.dk. ”Vores opgave i forhold til The Hub er at facilitere og skabe grobund for vækst.

Derfor må vi på et tidspunkt trække os og kan ikke følge processerne helt til dørs”, siger Klavs Hjort, der er ovenud tilfreds med den måde, The Hub er kommet fra start på. ”Med 45.000 besøgende om måneden er vi blandt de største platforme for startups herhjemme – hvis ikke den største. Det kan vi kun være tilfreds med at have opnået mindre end et år efter lanceringen”.

Høj loyalitet Net Promoter Score er en metode til at undersøge loyalitet, og The Hub har i en undersøgelse blandt 100 brugere fået en score på 71 – et tal, der angiver brugernes villighed til at anbefale platformen til andre.

Normalt ligger banker betydeligt lavere, typisk får de højst en score på omkring 30.

47

48

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Februar 2017

Region Midtjylland – Århus Koncert med Lars Lilholt Band, Storyteller Koncerten starter kl. 14.00. 2 x 45 min.s underholdning. I pausen serveres 1 genstand. Se i øvrigt vores hjemmeside – www.finansseniormidtjylland.dk.

Tid: 7. marts kl. 13.30 Sted: Musikhusets Lille Sal, Margrethepladsen, 8000 Århus C Pris: Medlem 150 kr. Samlever/ægtefælle 300 kr.

Kontonummer: 4716-4716182096. Angiv venligst medlemsnr. ved indbetaling Frist: 4. marts. Tilmelding er bindende Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk Bemærkninger: Først til mølle, begrænset antal pladser.

Region Midtjylland – Århus Foredrag og sang med Julie Berthelsen Vi starter med kroens frokost kl. 12.00 – drikkevarer er for egen regning. Kl. ca. 14.00 indslag med Julie Berthelsen.

1 times foredrag om hendes opvækst i Grønland, derefter ½ times sang m. guitarist. Se i øvrigt vores hjemmeside – www.finansseniormidtjylland.dk.

Tid: 28. marts kl. 12.00 Sted: Årslev Kro, Silkeborgvej 900, 8220 Brabrand Pris: Medlem 100 kr.

Kontonummer: 4716-4716182096. Angiv venligst medlemsnr. ved indbetaling Frist: 20. marts. Bindende tilmelding Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk Bemærkninger: Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr.

Region Midtjylland – Ringkøbing Arrangementer i 2017 7. marts: Foredrag og filmklip ved Per Hansen. Temaet er ”Blandt originaler og andet godtfolk”. Stedet er Sevel Kro. 1. juni: Bustur til Samsø.

5. september: Kør selv-tur til Kongenshus Mindepark og Grønhøj Kro, hvor vi bl.a. besøger Morten Korch Museet.

23. november: Julefrokost i Anlægspavillonen i Holstebro.

Region Syddanmark – Fyn Forårsmøde Vi har følgende program til årets første sammenkomst i Næsbyhoved Skovs restaurant, Odense. Vi mødes kl. 10.00, hvor vi starter med kaffe og årsmøde.

Derefter ca. kl. 10.30 får vi besøg af foredragsholder Palle Jensen, tidligere provst og præst i Nr. Broby gennem næsten 25 år. Emne: ”Fra nefalygte til lampefeber”. Ca. kl. 12.30 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand. Derefter slutter dagens program.

Tid: 23. marts kl. 10.00 Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Pris: Medlem 150 kr. Ledsager (fælles bopæl) 350 kr.

Kontonummer: 6845-1717398 i Sydbank, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer Frist: 15. marts Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, tlf. 62 61 81 13 – Bjarne Lindgren, tlf. 30 35 05 35 – Georg Juel, tlf. 22 11 78 25, e-mail: mgjuel@yahoo.com Bemærkninger: Først til mølle. Der er et begrænset antal pladser.

Region Syddanmark – Ribe Højskoleformiddag på Brorsonsminde Der er morgenkaffe fra kl. 10.00. Kl. 10.30 foredrag ved Niels Ole Frederiksen: ”Der er et liv efter 65”. Kl. 12.30 frokost inkl. 1 genstand.

Tid: 15. marts kl. 10.00 Sted: Brorsonsminde, Fiskegade 13, 6760 Ribe Pris: Medlem 50 kr. Ledsager 225 kr.

Kontonummer: 2430-6266790293 Frist: 5. marts Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2f, 6760 Ribe, e- mail: finansribe@hotmail.dk.

Region Sjælland – Storstrøm Roskilde Kloster/Hornbeer og Gunhilds Galleri Rundvisning med guide, som fortæller sjove og spændende historier om sortebrødremunkene, klosterlivet, de adelige jomfruer og det nutidige Roskilde Kloster. På grund af trapper er rundvisnin-

gen desværre ikke egnet for kørestolsbrugere. Efter rundvisningen på Roskilde Kloster kører vi til Svogerslev Kro, hvor vi nyder stedets frokost. Derefter kører vi til bryggeriet Hornbeer og Gunhilds Galleri.

Hornbeer er et gårdbryggeri grundlagt i 2008 af Gunhild og Jørgen Fogh Rasmussen. Gunhild har et galleri på bryggeriet og designer alle etiketterne.

Der er formiddagskaffe ved Piperhus, og der er øl, vand, slik og frugt med i bussen.

Se nærmere om arrangementet på hjemmesiden www.seniorfinans.dk.

Tid: 21. marts Sted: Opsamling følgende steder: Nykøbing F, Cementen, kl. 7.35/Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 7.50/Vordingborg/Stensved, af-/tilkørsel 41, kl. 8.05/ Rønnede, af-/tilkørsel 37 ved rundkørslen, kl. 8.35 Pris: Medlem 250 kr. Ledsager 350 kr.

Kontonummer: 4515-3348412329 Frist: 7. marts Tilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: seniorfinans@lightmail.dk.

Region Sjælland – Storstrøm Øvrige arrangementer i 2017 14. juni: Zen Garden/Trelleborg.

16. august: Korsbæk og Cirkusrevyen.

29. november: Danmarks samlermuseum Thorsvang og julefrokost her.

Region Hovedstaden – Nordsjælland Kolding og Kongernes Jelling For 8. gang drager Nordsjælland ud i det danske og især i det jyske/fynske landskab. Vores tur starter med besøg på Koldinghus, hvor der er frokost og rundvisning. Derefter indkvarteres vi på Saxildhus.

De følgende dage bruges til at besøge Kunstmuseet i Vejle, Kongernes Jelling, Egtvedpigen, Tørskind Grusgrav med Robert Jacobsen, vikingeskibet Jelling Orm og Sanderumgaard.

Tid: 13. juni – 16. juni Sted: Afgang fra Helsingør kl. 7.30.

Der vil være opsamling i Hillerød, Allerød/Birkerød, Ølby og måske Ringsted.

Dette er planen p.t.

Pris: Medlem 3.900 kr. Ledsager 4.400 kr. Tillæg for enkeltværelse: 800 kr.

FINANS Februar 2017

Beløbet dækker transport, ophold med 1/1-pension, guider og entreer, men ikke drikkevarer. Ved afbud godtgøres det beløb, som gruppen kan frigøre sig for Ved tilmelding indbetales et depositum på 2.000 kr. Restbeløbet skal være betalt senest 1. maj Kontonummer: 1551-3719467814 Frist: 5. marts Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Arrangementsgruppen tegner ingen forsikring og henviser til egne dækninger, men husk sygesikringsbevis. Hvis du vil vide mere, så vær god at sende en mail til Erik eller ring 45 86 55 23. Ret til ændringer forbeholdes.

Region Hovedstaden – Nordsjælland Kongernes Lapidarium/Christian 4.s Bryghus Christian 4.s Bryghus er nu blevet omdannet til museum med bl.a. de sandstensfigurer, som tidligere stod i Fredensborg Slotspark. Der er 384 figurer i alt, så tilskueren befinder sig ligesom i en hær af “terrakottafigurer”. Derudover er bygningen, set udefra, en ganske imponerende bygning. Efter den guidede rundvisning serveres der frokost i Søren K-restauranten i Den Sorte Diamant. Så ud over god mad med et enkelt glas og kaffe kan vi nyde den pragtfulde udsigt ud over havnen og Christianshavns Kanal.

Tid: 29. marts kl. 10.45 Sted: Vi mødes ved Christian 4.s Bryghus, Frederiksholms Kanal. Flg. busser kan benyttes: 66 fra Hovedbanen, 1A eller måske havnebussen fra evt. Nyhavn Pris: Medlem 200 kr. Ledsager 400 kr.

Kontonummer: 1551-3719467814 Frist: 5. marts Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Husk fornuftigt fodtøj og beklædning, gulvene er ujævne, og bygningen er uopvarmet.

Region Hovedstaden – København Foredrag med Flemming Rose Flemming Rose var som kulturredaktør på Jyllands-Posten manden i orkanens øje. I dag er han seniorforsker ved Cato Institute i Washington DC, forfatter og samfundsdebattør og vil i sit foredrag fortælle om bl.a. ytringsfrihed og flygtningekrisen i Europa.

Efter foredraget bydes på en middag med en øl, vand eller et glas vin samt kaffe og kage.

Tid: 21. marts kl. 10.00 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10 (bus 500 S kører lige til døren, og der er gode parkeringsmuligheder) Pris: 100 kr.

Kontonummer: 1551-2561400213 Husk: På tilmeldingen at anføre medlemsnr., navn, tlf.nr. og postnr. (af hensyn

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

til opdelingen af Region Hovedstaden) På indbetalingen anføres medlemsnr. og navn. Tilmelding er først gældende, når både tilmelding og betaling er tilgået os Frist: 12. marts (ingen tilbagebetaling efter denne dato) Tilmelding til: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre, e-mail: estherhaugaard2@gmail.com Bemærkninger: Kun for medlemmer i Region Hovedstaden – København. Se evt. hjemmesiden vedr. dit tilhørsforhold/arrangementer på: www.finansforbundet.dk/seniorer.

Region Nordjylland Foredrag med Mikael Kamber Journalist og nyhedsvært på TV 2 Mikael Kamber holder foredrag over emnet ”Vi er bedst, når vi er glade”. Efter foredraget serveres lækker buffet på Hotel Phønix. Drikkevarer for egen regning.

Tid: 29. marts kl. 11.00 Sted: Hotel Phønix, Aalborg Pris: Medlem 150 kr. Ledsager 250 kr.

Kontonummer: 9001-4565445192 Frist: 11. marts Tilmelding sendes til: finans.nord@gmail.com Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Midtjylland – Århus Koncert med Lars Lilholt Band, Storyteller, 7. marts Region Midtjylland – Århus Foredrag og sang med Julie Berthelsen, 28. marts Region Sjælland – Storstrøm Roskilde Kloster/Hornbeer og Gunhilds Galleri, 21. marts Region Hovedstaden – Nordsjælland Kolding og Kongernes Jelling, 13.-16. juni

Region Hovedstaden – Nordsjælland Kongernes Lapidarium/ Christian den 4.s Bryghus, 29.3.

Region Hovedstaden – København Foredrag med Flemming Rose, 21. marts Region Nordjylland Foredrag med Mikael Kamber, 29. marts Region Syddanmark – Ribe Højskoleformiddag på Brorsonsminde, 15. marts

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

49

50

FINANS Februar 2017

KENT PETERSEN

KLUMME

FORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter.

Investering i fællesskab og fremtid

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

At blive bedre stillet i fremtiden, end man er i dag, er, hvad investering grundlæggende handler om. Det er næppe nyt for os, der arbejder i den finansielle sektor, men den tankegang er helt afgørende på mange centrale områder for os alle både som enkeltpersoner og som fællesskab.

For eksempel i fagforeninger og pensionskasser: For sidstnævntes vedkommende drejer det sig jo umiddelbart om at sikre en fornuftig forvaltning af den enkeltes pensionsmidler. Men kæden rækker længere end som så, for pensionskassens investeringer arbejder jo også videre i samfundet og skaber aktivitet, forretning og vækst, så din investering kommer både dig selv og samfundet til gode.

Investeringer i fællesskab er nemlig et stærkt instrument i at skabe et så holdbart fundament som muligt for fremtiden.

Forudsætningen for det er, at det fælles ansvar også gennemsyrer proces og mål.

Både i det store billede og for den enkelte.

Det går også igen i vores arbejde som din fagforening og ikke mindst helt konkret i de overenskomstforhandlinger, der går ind i den afgørende fase, nogle få dage efter at dette nummer af Magasinet Finans udkommer, og disse linjer sandsynligvis læses.

Overenskomstforhandlinger handler selvfølgelig ofte om løn – ligesom pensionsopsparinger handler om afkast. Det er helt naturligt, og det er ofte det, der fremstår som den konkrete bundlinje.

Her skal vi som fagforening også levere, og den kamp er vi også beredte til at tage ved forhandlingsbordet.

Men en overenskomst handler også

”For os betyder det derfor også et fokus på et mere holdbart arbejdsliv i den finansielle sektor”

om mere end det. Nemlig grundlæggende om at investere bedst muligt i fremtiden for os som medarbejdere i den finansielle sektor. At levere på den korte bane, men også se længere frem.

For os betyder det derfor også et fokus på et mere holdbart arbejdsliv i den finansielle sektor. Blandt andet fordi vi ved, at presset er stort, at der melder sig nye behov for kompetenceudvikling, og fordi alt tyder på, at vi skal være længere på arbejdsmarkedet. Hvis vi skal investere i det marked, er det nødvendigt at tage det perspektiv med i betragtning.

Overenskomstforhandlinger er en kontinuerlig proces, hvor man revurderer, justerer og bygger på, når den fornyes med nogle års mellemrum. Det betyder, at alle parter kan arbejde langsigtet med helt centrale områder, som kan vokse eller erstattes af noget andet alt efter behov på det pågældende tidspunkt.

Det betyder også, at det kan tage tid at arbejde sig i en bestemt retning, men processen skaber et uvurderligt fundament for os som lønmodtagere på arbejdsmarkedet.

Her kan og skal vi skabe det stærkest mulige grundlag, men der ligger naturligvis også et ansvar hos den enkelte for at sætte noget ind på kontoen – ikke mindst i forhold til udvikling af kompetencer. Præcis som med pensionsopsparingen i øvrigt.

Vi arbejder hver dag hårdt på at skabe det bedst mulige fælles grundlag for den investeringscase, og det kommer vi også til at tage med til forhandlingsbordet.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 8. 2016 Næste nummer: Fredag 24. marts Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mette-Marie Rosenkjær mra@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 3. marts Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Kåre Viemose

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Filialdirektører Erhvervscenterchef, København Privatkundechef, Aalborg Kunderådgiver, Køge IT-systemudvikler, Glostrup

Du ved godt, hvad det kræver at være privatkunderådgiver … dét behøver vi ikke at bruge pladsen på at fortælle dig.

I stedet vil vi fortælle lidt om, hvad vi kan tilbyde dig hos os. Ønsker du en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dit talent

HR Partner Charlotte Hjæresen besvarer alle dine spørgsmål

med formålet at yde „Rådgivning, som alle kan forstå“?

på telefon 32 66 64 11. Du kan også tage et kig på aktuelle

Og kan du se dig selv få en stor stemme i en mindre organisation med:

. Ultrakorte beslutningsveje . En ambitiøs vækststrategi for privatkundeområdet . Et stærkt sammenhold på tværs af organisationen . En intern kultur hvor vi hjælper hinanden, deler vores

stillingsopslag på www.banknordik.dk/job – eller sende os en uopfordret ansøgning. Vi finder altid plads til den rigtige kandidat!

Tak for at du læste med. Vi glæder os til at høre fra dig.

viden og er lydhøre for forandringer

. Rig mulighed for dig for at få indflydelse på din egen hverdag Så er vi allerede godt på vej til et rigtig godt match!

Tag et kig på aktuelle stillingsopslag her

www.banknordik.dk/job

Om banken BankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen.

BankNordik driver bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.