Magasinet Finans nr. 7/2017 by Finansforbundet

Færre er stolte af deres virksomhed Finansforbundets magasin nr. 7, 2017

SMERTER PÅ JOBBET To ud af tre finansansatte har haft ondt for nylig, og hver femte føler, at det begrænser dem på arbejde. Vabler og eksem på hænderne plager Thomas Vestergaard, så snart han genoptager sit arbejde som kok hos Nets Side 10

Side 24

Mellemamerika Nicaragua – Costa Rica – Panama Eventyr i 3 vidt forskellige lande i Mellemamerika. Sejltur på Nicaragua-søen og god tid i den stemningsfulde kolonitidsby Granada. Solnedgang og middag ved Stillehavets kyst. Nationalparker, hængebroer i trætoppene, landsbybesøg og kakaoplantage i frodige Costa Rica. Caribisk stemning på øerne Bocas del Toro. Sejlads i kano til Embera-indianerne i Panama og til sidst frokost på Panama-kanalen. Max 20 deltagere. 18 dage • halvpension • fra 28.800 kr. 12. til 29. januar • 26. januar til 12. februar

Marios Costa Rica

Gustavos Panama

Costa Rica

Guide Mario Marin viser sit land frem. Costa Rica er en grøn juvel. Landet har en tropisk frodighed uden sidestykke, og vi oplever regnskov, skovklædte bjerge, imponerende vulkaner og mange dyr: Papegøjer, dovendyr, brøleaber. Vi bor på hyggelige lodges. Med landsbybesøg, kaffeplantage og varme kilder. Max 20 deltagere. 15 dage • halvpension • 19.900 kr. Afrejse: 2. til 16. marts 2018

Eventyret begynder, når vi sejler dybt ind i junglen og tilbringer to døgn hos Embera-indianerne. Vi bor i et langhus på pæle. En anden oplevelse er besøget hos Naso-indianerne. Vi besøger en kaffeplantage, en ranch og har tid i Panama City. På øerne Bocas del Toro er der caribisk stemning. Max 14 deltagere. 16 dage • halvpension • 26.900 kr. 1. til 16. marts 2018

Eksotisk rejse i Costa Rica. Monteverde ligger højt i det nordlige Costa Rica og er derfor tågeskov med en stor biodiversitet. På den caribiske side af landet er der sejlads på vandvejene i Tortuguero, og på Stillehavskysten besøger vi en anden nationalpark: Manuel Antonio. Rejsen slutter i San Jose. Max 20 deltagere. 15 dage • halvpension • 24.600 kr. 15. til 29. december

OGSÅ REJSER TIL: Argentina – Colombia – Trinidad & Tobago – Peru – Chile – Ecuador – Galapagos – og mange flere

Mindre grupper Max 20 deltagere Danske rejseledere

86 22 71 81 www.viktorsfarmor.dk

LEDER

FINANS August 2017

Brug nu de gode tider rigtigt

N AF FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

ogle gange kan man næsten få det indtryk, at medarbejdere stort set er overflødige for moderne virksomheder. Der er ikke grænser for, hvilke arbejdsopgaver, der kan klares digitalt – og så går lønudbetaling og andre medarbejderomkostninger jo simpelthen ud over både overskud og udbytte. Jovist, det syn på sagen er lidt fortegnet, men kernen i det er voldsomt problematisk af rigtig mange grunde. Værst er næsten, at det er så uendelig kortsigtet. For der er selvfølgelig behov for ansatte – og der er behov for, at arbejdsgiverne for alvor begynder at se medarbejderne som afgørende for deres forretning. ’Omkostningsblikket’ på medarbejderne mærker vi tydeligt i finanssektoren, men det er også noget i tiden: Det er ligesom mere moderne at tale om virksomheder og vækst end om de mennesker, der uanset hvordan vi vender og drejer det, skal få hjulene til at løbe rundt i det daglige. Og det endnu mere paradoksale er, at det jo er medarbejdernes kompetencer, der i sidste ende er grundlaget for enhver forretning. Ovenpå finanskrisen var arbejdsmarkedet under pres, og det er næsten unødvendigt at nævne de voldsomme afskedigelsesrunder, vi alle har været vidne til på nærmeste hold. Men på det seneste har man set eksempler fra for eksempel byggeriet, hvor det koster forretning, at udbuddet af medarbejdere ikke kan følge med efterspørgslen – og først på sommeren kunne man også læse i Børsen, at efterspørgslen efter it-profiler i vores egen sektor er så stor, at virksomhederne efter sigende ikke kan få den dækket. Det er kort fortalt på mange måder en ny situation, vi står i. Hovedpointen i denne sammenhæng er den klare, at uden medarbejdere er der ingen forretning. Og spørgsmålet er, om det for alvor er gået op for vores arbejdsgivere. Efter sommerens halvårsregnskaber står det lysende klart, at det går mere end bare rigtig godt for de finansielle virksomheder i Danmark. Det er gode tider nu. De skal bruges til at se fremad. Selvom vi har sagt farvel til rigtig mange kolleger siden finanskrisen – og selvom digitaliseringen vinder frem – kommer vi også til at se frem imod, at de rigtige kompetencer, den rigtige arbejdskraft og de rigtige medarbejdere kan blive en mangelvare i sektoren. Det kræver rettidig omhu. Og det kræver udvikling og investering i de ressourcer, der allerede findes i virksomhederne. For selvom mange taler opgaveautomatisering, og udbyttebetaling til aktionærerne, handler solid og fornuftig ledelse jo også om at skabe bæredygtighed på længere sigt. Lige netop det begreb betyder også, at man investerer i aktiver – og mennesker - for ikke kun at kunne lave forretning i dag, men også i morgen og i overmorgen. Selvom digitaliseringen betyder en hel masse, betyder den altså langt fra, at medarbejdere og mennesker bliver overflødige.

BYG STÆRK TEKNOLOGI

TIL DANSKE PENGEINSTITUTTER

I BEC samarbejder vi om komplekse teknologier i et agilt setup. Det gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning, så vi kan være den foretrukne IT-partner i finanssektoren.

ER BEC DIN NÆSTE ARBEJDSPLADS? Vil du arbejde med komplekse teknologier i et agilt setup? Vil du være med til at løfte barren for IT i finanssektoren? Er du ambitiøs på både egne og teamets vegne? Vi søger mange nye kolleger med forstand på IT og finans. Find dit næste job eller send din uopfordrede ansøgning her:

WWW.BEC.DK/JOB

INDHOLD

FINANS August 2017

HER BLIVER DER TAGET HENSYN, UDEN AT DET TAGER OVERHÅND Inkassovirksomheden Lindorff giver plads til flere medarbejdere i fleksjob Side 20 Tema: Arbejdsmiljø

Med grisen ind i fremtiden

Smerter er en del af hverdagen for to ud af tre finansansatte Side 10

Bliv klogere på, hvad indførelsen af det nye betalingstjenestedirektiv PSD2 vil betyde for banksektoren Side 32

Pas på kundernes loyalitet Trusler mod bankerne kan groft sagt komme fra enhver, der kan udvikle en app, mener tidligere Nordea-topchef Thorleif Krarup Side 16

Kunderne har ikke nok i robotter Der er plads til både den klassiske finansielle rådgivning og robotter langt ind i fremtiden, vurderer tysk forsker Side 40

Nordea har en finger på fintechpulsen Vi er nødt til at mærke verden, skabe nogle forbindelser og bliver klogere, siger Jan Sirich, leder af Group Digital i Nordea, som siden starten af året har haft kontor i Copenhagen FinTech Lab Side 18

Nordisk tvekamp om fintech-tronen

Færre er stolte over deres virksomhed

Hvad er dit kick?

Kun 30 procent af de finansansatte – mod 39 procent i 2016 – er i høj grad stolte over at arbejde for deres virksomhed Side 24

Forskeren Helle Hedegaard Hein har identificeret fire arketyper på arbejdspladsen, som motiveres af vidt forskellige ting Side 44

Udenlandske blikke på Danmark København var sidst i juni for andet år i træk vært for Europas største fintechkonference, Money20/20 Side 26

To studerende fra Copenhagen Business School har sammenlignet fintechscenen i Stockholm og København Side 42

FOLKEMØDE

FINANS August 2017

SOL OVER ALLINGE Over 100.000 mennesker besøgte Bornholm fra den 15. til den 18. juni til årets folkemøde. Blandt deltagerne var store virksomheder, interesseorganisationer, medier, politikere, meningsdannere og nysgerrige borgere. De var dukket op for at netværke, hylde demokratiet, lytte til intense debatter om alt lige fra ligeløn til religion og måske også nyde vejret på solskinsøen. På de tre dage kunne deltagerne følge over 3.200 forskellige events, som indeholdt lige fra live-radioudsendelser til debatter og quizshows.

I Finansteltet, som Finansforbundet havde rejst i samarbejde med Finans Danmark og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, kom både kendte ansigter fra sektoren og nye nysgerrige gæster forbi. Temaet for dette års folkemøde i Finansteltet var digitalisering, og gennem de tre dage blev der blandt andet diskuteret digitaliseringens betydning for danskernes arbejdsliv, kunderådgivningen i finanssektoren, og ikke mindst hvilke kompetencer der er brug for at udvikle for at være rustet til fremtiden i finanssektoren.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, fortæller, at han er meget tilfreds med udbyttet af årets folkemøde. ”Folkemødet handler jo egentlig om at deltage i nogle forskellige workshops, hvor man bliver udfordret på sine hverdagssynspunkter og bliver klogere. Og så er det jo et fantastisk godt sted at skabe relationer til nogle grupper, som vi normalt ikke arbejder så meget sammen med, men som senere kan vise sig at være enormt værdifulde for vores arbejde for medlemmerne”, siger Kent Petersen. /MRA

Foto: Scanpix

FINANS August 2017

Nej tak til robotrådgivning 64,5 procent af danskerne er negativt indstillede over for at lade kunstig intelligens tage helt over, når deres låneansøgninger skal vurderes, viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for IBM. Det skriver Finans.dk. Kun 4,7 procent svarer, at de i høj grad ville være komfortable med at lade en computer eller robot vurdere deres ansøgning, mens 18,9 procent svarer, at det ville de være i nogen grad. Danskerne er dog noget mere åbne over for at lade robotøjne vurdere låneansøgningen, hvis et menneske tog den endelige beslutning omkring ansøgningen. 51,8 procent af de adspurgte er positivt indstillet over for det, mens 35,7 procent ikke ville være komfortable med det.

Følg Finansforbundet på facebook.

Dom i Roskilde Banksag til november Der afsiges dom i november i sagen om den påståede uforsvarlige bankdrift i Roskilde Bank, skriver Ritzau. 7. november får den tidligere direktør, Niels Valentin Hansen, den tidligere bestyrelse og revisionsselskabet Ernst & Young at vide, om de skal erstatte tab på en milliard kroner, sådan som det statslige selskab Finansiel Stabilitet har krævet. Østre Landsret tog fat på den omfattende retssag i november 2015, som retsformanden, landsretsdommer Finn Morten Andersen, betegner som danmarkshistoriens største. Sagens bilagsmateriale er på cirka 30.000 sider. Banken med den store lokale opbakning og betydning gik ned i 2008. Tabene var på cirka 10 milliarder kroner. Men erstatningskravet er ikke rejst med en påstand om, at ledelse, bestyrelse og revision var skyld i, at Roskilde Bank gik konkurs. I stedet begrundes påstanden med, at der foregik uansvarlig kreditgivning, og at kontrollen var mangelfuld. Samtlige sagsøgte har krævet frifindelse.

”Vi har brug for et fair, stabilt og forudsigeligt miljø. Bankunionen er formentlig den mest afgørende grundsten i beslutningen” Casper Von Koskull, CEO i Nordea, om, hvor Nordeas hovedsæde skal placeres, til Ritzau Finans

NYHEDER

Finansansattes a-kasse stævner it-firma

Efter flere års forsinkelse har de finansansatters foretrukne a-kasse FTFa valgt at stævne it-firmaet KMD for 85 millioner kroner for et fejlslagent nyt a-kassesystem. ”Vi har lagt rigtig mange ressourcer i projektet som primær udviklingspartner i de tre år, projektet var i gang”, siger Michael Darmer, administrerende direktør i FTFa.

Amagerbankens top frifundet 11 sagsøgte topfolk fra Amagerbanken, der krakkede i 2011, blev mandag den 12. juni ved Retten i Lyngby frifundet for uansvarlig ledelse i forbindelse med tre kritiserede låneengagementer. I alt var de sagsøgt af Finansiel Stabilitet for 900 millioner kroner. Med frifindelsen skal Finansiel Stabilitet betale de sagsøgtes udgifter til advokater på i alt cirka 77 millioner kroner, fremgår det af den over 1.000 sider lange dom. Sagens forberedelse varede fra marts 2013 til januar 2016, mens sagens hovedforhandling var i perioden 6. april 2016 til 31. marts 2017 fordelt over 61 retsdage, oplyses det i dommen. Alene til brug for hovedforhandlingen var sagens bilagsmateriale samlet i ekstrakter på i alt 20.914 sider.

Bankdirektører idømt bøder To tidligere direktører i den krakkede Eik Bank er ved Østre Landsret idømt bøder på 30.000 kroner. De var ansvarlige for, at Eik Banks engagement med en spekulants selskab blev alt for stort i forhold til lovens ord. Et enkelt engagement må højst udgøre 25 procent af en banks basiskapital, fremgår det af loven, men Eik Banks forpligtelse i forhold til Vagn William Andersens selskab, Sydporten ApS, røg op over grænsen. Landsrettens dom er en stadfæstelse af en afgørelse fra Københavns Byret i maj 2015.

Landsret frifinder Capinordic-stifter Ved byretten blev Lasse Lindblad, stifter og tidligere bestyrelsesmedlem i den krakkede Capinordic Bank, idømt fængsel i to år og seks måneder for mandatsvig og skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed. Både anklagemyndigheden og Lasse Lindblad ankede byretsdommen, og den 30. juni frifandt Østre Landsret Capinordic-stifteren, da retten ikke fandt, at der var beviser for anklagerne.

NYHEDER

FINANS August 2017

Mulig dansk deltagelse i Bankunionen Inden for to år vil regeringen tage stilling til, om Danmark skal gå med i EU’s bankunion. ”Regeringen finder det fornuftigt, at vi nu igangsætter et grundigt arbejde med henblik på at tage endelig stilling til dansk deltagelse i det styrkede europæiske banksamarbejde i efteråret 2019”, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en pressemeddelelse.

71%

246 fyringer i første halvår

af de 16-25-årige vil have mere undervisning i privatøkonomi, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for FinansDanmark.

Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Færre medarbejdere og større overskud 2012 2013 2014 2015 2016 40.492 39.037 37.851 37.193 37.788 96 88 84 80 78 8.011

16.448

16.329

(Kilde: Finanstilsynets hovedtal for finansielle virksomheder under tilsyn).

”Vi køber og overtager ikke Vestjysk Bank. Vi investerer ligesom syv andre professionelle investorer i Vestjysk Bank. Nykredit kommer ikke til at blande sig i driften eller søge bestyrelsesposter. Vestjysk Bank fortsætter som selvstændigt pengeinstitut” Kim Duus, koncerndirektør i Nykredit, til Berlingske Business

Apples betalingsløsning Apple Pay er i dag tilgængelig i 21 lande, og inden årets udgang vil Apple Pay også blive lanceret i Danmark, oplyser Apple.

TIP OS

Dansk Bank har afskediget 56 medarbejdere, Nordea 51, og Jyske Bank Koncernen 47 i løbet af årets første seks måneder. I alt har 246 finansfolk mistet deres job, viser Finansforbundets opgørelse, som er baseret på indberetninger fra tillidsmændene. I samme periode sidste år skilte finansvirksomhederne sig af med 449, og i første halvår af 2015 mistede over 500 finansansatte jobbet. ”I forhold til de mange tusind afskedigelser, vi har været vidne til de seneste syv-otte år, er det positivt, at tallet nu ser ud til at falde. Men for de 246 berørte mennesker er det ikke nogen trøst. Og hvis man ser på de flotte regnskaber, pengeinstitutterne har præsenteret på det seneste, er det ubegribeligt, at man fortsat fokuserer på at skære ned i medarbejderstaben”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

Ansatte i pengeinstitutter: Antal pengeinstitutter: Pengeinstitutters resultat før skat i millioner kroner:

Apple Pay rykker til Danmark

28.215

39.650

Uddannelsesniveauet stiger markant 48,6 procent af de finansansatte har en videregående uddannelse i dag, mens tallet kun var 30 procent i 2007, viser en analyse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Ifølge FA er konstant politisk regulering, stigende kompleksitet i arbejdsopgaverne og øgede krav fra kunderne med til at sende uddannelsesniveauet i finanssektoren i vejret. En udvikling, der ifølge administrerende direktør i FA Mariane Dissing blot vil fortsætte. ”Tidligere lærte de ansatte i sektoren håndværket først for dernæst at bygge ovenpå med teori. I dag er det omvendt. Og derfor bliver sektoren mere og mere vidensintensiv”, siger Mariane Dissing. To ud af tre af medarbejderne, som er under 35 år, har en videregående uddannelse. Til sammenligning har kun én ud af fem af medarbejderne på 55 år og derover en videregående uddannelse.

Fintech-lab nomineret til pris Mindre end et år efter at Copenhagen FinTech Lab officielt slog dørene op, er det nomineret til prisen for ”Best Coworking Space” i Nordic Startup Awards. Kåringen af den danske vinder finder sted den 5. september i Øksnehallen i København. Vinderen af den danske pris bliver nomineret til den nordiske, hvor nationale vindere fra Finland, Island, Norge og Sverige også vil være repræsenteret.”Beboerne i et co-working space skal være et godt match. De skal være her, fordi de vil have noget ud af, men de skal også have tænkt sig at give noget til de andre. Det kan både være sociale synergier, netværk og deling af viden og erfaringer,” siger Simon Schou, innovationschef i Copenhagen FinTech. /REA

Kristian Hebogaard Pedersen og Steen Søgaard Hansen, Investeringsrådgivere i Roskilde afdelingen

Investeringsrådgiver til Roskilde Siden 2013 har Middelfart Sparekasse med udgangspunkt i Roskilde tilbudt nærværende, personlig og professionel investeringsrådgivning. Vores to rådgivere har nu brug for en tredje kollega, som kan hjælpe afdelingen med at fortsætte den positive udvikling og dermed vokse yderligere i de kommende år.

Som investeringsrådgiver i Roskilde skal du: T T T T T T T T

kunne arbejde selvstændigt opbygge egen kundeportefølje udarbejde skræddersyede investeringsforslag have minimum fem års erfaring med investeringsrådgivning være rutineret bruger af relevante handels- og porteføljesystemer have relevant teoretisk uddannelse være certificeret være udadvendt, tillidsvækkende og empatisk.

Vores investeringsafdeling i Roskilde er en del af investeringsafdelingen på hovedsædet i Middelfart, og du vil referere til investeringschefen.

Bedst til kunder

Vores vision er at være ”bedst til kunder”. Derfor er det altid kundens behov, der er i centrum, når vi rådgiver. Vi tror på langvarige relationer, og tilfredse kunders anbefaling er en af vores vigtigste kilder til at tiltrække nye kunder. I Roskilde bliver du en del af en lille, ambitiøs afdeling, hvor vi hver dag arbejder for at levere god investeringsrådgivning til vores nuværende kunder samtidig med, at vi arbejder for at tiltrække nye kunder til afdelingen.

Søg jobbet

Hvis du er interesseret i et udfordrende og spændende job på Danmarks bedste arbejdsplads, så kan du søge jobbet på midspar.dk/roskildeinvestering. Ansøgningsfrist er 28. august 2017 Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte investeringschef Jesper Foss på tlf. 27 90 05 28, investeringsrådgiver Steen Søgaard Hansen på tlf. 27 90 06 71 eller investeringsrådgiver Kristian Hebogaard Pedersen på tlf. 27 90 06 72.

midspar.dk/job

20170705 210x280 +5 Stillingsopslag.indd 1

31/07/2017

TEMA: ARBEJDSMILJØ

SMERTER FINANS August 2017

ER EN DEL AF HVERDAGEN To ud af tre finansansatte har haft ondt for nylig, og hver femte føler, at det begrænser dem på arbejde AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST / FOTO: LARS BERTELSEN

På trods af flåder af hæve-sænke-borde, træningselastikker og ergonomisk korrekte stole i finanssektoren er fysiske smerter stadig udbredt blandt de ansatte. To ud af tre har haft ondt inden for de seneste tre måneder, næsten hver fjerde har smerter dagligt eller flere gange om ugen – knap hver femte så mange, at de føler, at det i et eller andet omfang begrænser dem i deres arbejde. Det er især nakke og skuldre, der holder for. Arme og håndled plager også en del. ”Meget tungt fysisk arbejde giver alt andet lige størst risiko for smerter, så finanssektoren er ikke den hårdest ramte. Men vi ved også, at risikoen øges, hvis man sidder stille mange timer hver dag både på arbejde og i sin fritid”, konstaterer professor Andreas Holtermann. Han forsker i sammenhængen mellem muskel-skelet-besvær og fysisk arbejdsbelastning hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Centeret har for nylig offentliggjort en ny undersøgelse, ”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016”, som 50.000 beskæftigede mellem 18 og 64 år har deltaget i. Finansforbundet har via en særkørsel af data fra undersøgelsen fået indsigt i, hvordan det står til, når der zoomes ind på medarbejdere i sektoren. Særkørslen viser tal på tre overordnede jobkategorier i den finansielle sektor.

Tidspres og spændinger Generelt ligger sektoren lidt pænere end gennemsnittet af de øvrige sektorer, når det gælder egen opfattelse af helbred og arbejdsmiljø, men der er undtagelser til den kedelige side. Det viser sig især, når det handler om tidspres på arbejde. Det kender mange i sektoren til på daglig basis – blandt andet svarer næsten halvdelen (47 procent), at de altid eller ofte får uventede arbejdsopgaver, der sætter dem under tidspres. I resten af sektorerne er det 38 procent, der har det på den måde. Der er også flere i finanssektoren end i de øvrige sektorer, der står til rådighed uden for normal arbejdstid, og flere, der direkte arbejder over. ”Mange faktorer spiller ind, når det gælder smerter. Studier tyder på, at en af dem kan være at arbejde under pres. Når du er presset og optaget af arbejdet, er du tilbøjelig til at glemme at gøre de gode ting for dig selv. Du kan glemme at tage pauser, og du kommer måske heller ikke op at stå i løbet af arbejdsdagen”, siger Andreas Holtermann. Selv om bordene i finanssektoren i vidt omfang er udstyret med motor, er meldingerne rundtomkring på arbejdspladserne, at det langtfra er alle, der lader den brumme bordpladen op i højden som fast vane. Fortsættes side 12

FINANS August 2017

TEMA: ARBEJDSMILJØ

Hård belastning gav musearm Elsine S. Møllers skade opstod for 18 år siden, men den kræver fortsat opmærksomhed Der var pres på op til eksamen dengang for 18 år siden, da Elsine S. Møller arbejdede på Herning Handelsskole. Et nyt elevadministrationssystem drillede, og hun var nødt til at klikke voldsomt meget med musen på sit arbejde i flere uger i træk. ”Dengang var der ikke så meget fokus på, at folk med kontorarbejde kunne få skader. De lavede jo ikke rigtig noget, var holdningen”, siger Elsine S. Møller, der siden blev it-udvikler i Jyske Bank. Hendes krop fortalte hende noget andet, da hun efter 14 dage tog på sommerferie med en musearm, der smertede voldsomt og dårligt kunne løftes. Ferien var ikke nok til at fikse det, hun måtte sygemeldes i en kortere periode, og siden rykkede den centrerede mus, hvor begge hænder arbejder foran kroppen, ind i hendes arbejdsliv.

”Det kræver noget indkøring og tålmodighed at lære at bruge den. I begyndelsen var den ved at ryge ud ad vinduet et par gange. Men jeg vænnede mig hurtigt til det”.

Tester computermus Hun har også været testperson på en række versioner af aflastende computermus hos Jyske Bank, og der skal ikke meget forandring til den forkerte side til, før den gamle skade begynder at røre på sig. ”Jeg ved, at jeg skal passe på mig selv og sørge for at have god støtte under arme og håndled. Og bruge genvejstasterne for at få færre klik. Når jeg er opmærksom på det, mærker jeg ikke noget til musearmen længere”. ¢

TEMA: ARBEJDSMILJØ

FINANS August 2017

Fortsat fra side 10

”Mennesker vælger det, der er mindst besværligt og virker mest effektivt. Du bruger mindre energi på at sidde end at stå, så hvis du ikke beslutter sig for at gøre en indsats for at vænne dig til det, bliver det nemmeste at sidde ned dagen lang”, lyder det fra professoren.

Sid, som du vil Den generelt øgede bevågenhed på at holde pauser og træne kroppen bare lidt i løbet af arbejdsdagen har foreløbig ikke sat sig mange spor. I hvert fald er der samlet set en tredjedel af den danske arbejdsstyrke, der går på arbejde med smerter i muskler og led flere gange om ugen eller dagligt, viser spørgeundersøgelsen – og tallet er steget i de seneste år. ”Det diskuteres meget, hvordan vi bedst forebygger, men vi mangler evidens for at kunne sige, præcis hvad der virker. Noget af det bedste, man kan gøre, er faktisk at lytte til sin egen krop og mærke, hvad den har behov for. For der findes ikke optimale løsninger, der passer alle. Eksempelvis findes ’den korrekte arbejdsog siddestilling’ ikke”, siger Andreas Holtermann. Så hvis du i skolen og af dine forældre fik at vide, at du ikke skulle sidde at hænge og rette dig op i stolen, så glem det. Måske har dit skelet og dine muskler det bedst med at sidde sådan, og under alle omstændigheder er det godt at variere den måde, du sidder på. Der er også bred enighed om, at du ikke kun skal sidde, men veksle med at stå. Musearmens exit Den korrekte siddestilling er altså aflivet, og det samme er en anden klassiker. Rundtom på arbejdspladserne er det ganske vist stadig muligt at høre begrebet ”musearm” nævnt, når en medarbejder har ondt i albue eller underarm. Men det er for ingenting at regne i forhold til den store opmærksomhed, musearme trak i en årrække fra sidst i 90’erne. I 2006 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen for første gang en museskade, men siden er det kun sket ganske få gange, selv om der stadig anmeldes hundredvis af museskader til styrelsen hvert år. Samtidig er omtale af musearmen i medierne stort set forstummet, for man har ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem musen og smerterne. ”En lang række studier har ikke kunnet vise, at smerter i armen er direkte forbundet med brug af computermus. Men hvis man oplever den slags smerter, skal man sørge for at bruge hjælpemidler, der afhjælper dem”, siger Andreas Holtermann. En af hans kolleger på feltet, Johan Hviid Andersen, professor og overlæge i arbejdsmedicin, kaldte sidste år i Ugebre-

vet A4 musearmen en modediagnose, en tendens, der poppede op og forsvandt igen – ikke fordi folk er hypokondere eller forsøger at snyde systemet, men: ”Det er noget, der fungerer på et ubevidst kollektivt plan. Smerte er ofte et subjektivt begreb, der kan sprede sig ved, at man taler om det på en bestemt måde”.

Anerkendelse og smerter Ord kan i det hele taget spille ind på smerter på forskellig vis, og da den nye undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø blev præsenteret i juni, var der også mange indlæg, som betonede, at der er brug for bedre at kunne forstå, hvordan psykosociale faktorer spiller ind – som eksempelvis anerkendelse, støtte og indflydelse på eget arbejde. I finanssektoren føler godt halvdelen, flere end i andre sektorer i gennemsnit, at de altid eller ofte får den nødvendige feedback og anerkendelse fra ledelsen. Og selv om mange oplever smerter, forhindrer det ikke, at der er en udbredt oplevelse af, at holdningen på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver. De fleste – mere end 80 procent – mener, at forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer prioriteres højt på deres arbejdsplads. ¢

FINANS August 2017

Hurtig hjælp fik Ellen tilbage på arbejde Sygeforsikring og specialudstyr på kontoret betød få sygedage for Ellen Corfits, da nakken sagde fra

TEMA: ARBEJDSMILJØ

”Du skal opereres nu, når jeg siger det. Ellers risikerer du, at armen bliver lam”. Lægen på Privathospitalet Mølholm lagde ikke fingrene imellem, da han havde konstateret en diskusprolaps i nakken på Team Coordinator Ellen Corfits, der i 32 år har arbejdet i Sydbank. Hun blev, takket være den sygeforsikring, hun har via arbejdet, opereret samme uge og slap af med de gener, der på kort tid var blevet hendes daglige følgesvend. ”Det gjorde ondt i nakken, og til sidst snurrede det i hele venstre arm, ud i nogle af fingrene og ud i venstre side af brystet. Det hjalp ikke at gå til kiropraktor ti gange i træk. Jeg har aldrig haft fingrene i en stikkontakt, men jeg gætter på, at følelsen må være noget i den retning”. Knæk i nakken foran skærmen Hvad der udløste diskusprolapsen, vides ikke, men lægerne fortalte Ellen Corfits, at de havde opereret en del tandlæger for det samme. ”Så det hænger jo nok sammen med den arbejdsstilling, mange af os med kontorarbejde foran skærmen også har, med knæk i nakken. Jeg har jo stort set siddet ned hele arbejdsdagen i 32 år, det kan ikke undgå at påvirke kroppen”, konstaterer hun. Hun fik skrækhistorier om, hvor lang ventetiden var i det offentlige, og hvilke voldsomme konsekvenser det kan have, så hun er meget glad for sygeforsikringen, der sikrede hende hurtig operation – også i forbindelse med en anden skade, som hun pådrog sig i fritiden, en overrevet muskel i skulderen: ”Det er en win-win-situation og rigtig godt for både mig og arbejdspladsen. Det betyder jo, at jeg er kommet hurtigt tilbage på arbejde og ikke har haft mange sygedage”.

Specialstol og én skærm Tilbage på kontoret fik hun en specialstol, der giver den bedst mulige siddestilling, hun er også blevet bedre til at følge opfordringerne til at skifte mellem siddende og stående stilling ved sit hæve-sænke-bord, ligesom hun er meget opmærksom på, at computerskærmen er i den rigtige højde: ”Mine kolleger har to skærme, jeg har kun en enkelt, for jeg kan mærke, at det belaster min nakke med den lille bevægelse mellem de to skærme dagen lang. Jeg har også en centreret mus, som sikrer, at alt arbejde foregår midt mellem mine arme, ikke ude til siden. Sammen med operationen har det tilsammen betydet, at jeg ikke har gener længere”. ¢

TEMA: ARBEJDSMILJØ

FINANS August 2017

Hænderne vil ikke længere Vabler og eksem plager Thomas Vestergaard, så snart han genoptager sit arbejde som kok hos Nets Tre dage på jobbet, så var den gal igen. Thomas Vestergaard, der i 11 år har arbejdet som kok hos Nets, har gentagne gange været hjemsøgt af blærer og betændte knopper på hænderne, og ingen har hidtil kunnet give ham en forklaring på, præcis hvad der provokerer hans hud. ”Jeg har været sygemeldt siden midt i marts, og denne gang nåede jeg kun at være på arbejde tre dage, før det brød ud igen. Jeg troede ellers, at jeg havde fået bugt med det, men nej. Det er helt angstprovokerende at opleve, at det vender så hurtigt tilbage, når jeg genoptager mit arbejde”, siger den 51-årige kok.

Tilbage i sin ungdom var han også plaget af allergi og udslæt, men da arbejdede han som gartner, og reaktionen skyldtes plantesaft, sagde lægerne. I stedet uddannede han sig som kok og har arbejdet som sådan i 24 år. Undervejs har han haft enkelte udbrud af eksem, men det er blevet afhjulpet, blandt andet med specielle arbejdshandsker, da han ikke tåler latex.

Kløe over hele kroppen Men siden efteråret er huden på hans hænder gået helt amok. På et tidspunkt var det så slemt, at han kløede over hele kroppen. Forskellige former for behandling har hjulpet, men så snart han begynder at arbejde, vender det tilbage. ”Mine arbejdsforhold har ikke ændret sig, så jeg har ingen anelse om, hvad der er skyld i den opblussen, jeg har oplevet”. Thomas Vestergaards hud er så følsom, at han ikke kan testes med almindelig priktest, for han reagerer på samtlige fødevarer. Derfor prøver lægerne nu at få et mere præcist bil-

FINANS August 2017

lede af, hvad han ikke tåler, via blodprøver. ”Det er, som om kroppen har sagt: ’Stop – nu er det nok!’ Det er meget frustrerende”.

Nyt job Hans oplevelse er, at arbejdspladsen har forsøgt at hjælpe ham, blandt andet ved en tilbundsgående undersøgelse af de rengøringsmidler, der bliver brugt i køkkenet, for at afklare, om det er stoffer i dem, der provokerer eksemen. ”Men de har ikke kunnet gøre noget, og nu er det jo helt

TEMA: ARBEJDSMILJØ

umuligt, når jeg reagerer på alle fødevarer”. Undervejs har ISS overtaget køkkenfunktionen hos Nets, og han har for nylig været til samtale for at afklare, hvad fremtiden skal bringe. ”Jeg er indstillet på, at jeg skal have en anden jobfunktion. Mit håb er, at jeg fortsat kan trække på den erfaring, jeg har som kok – måske som underviser eller indkøber for en virksomhed. Det er for sent for mig at starte forfra med et helt andet erhverv en gang til”. ¢

Fokus på det fysiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø er længe løbet med det meste af opmærksomheden i finanssektoren, men nu får de fysiske forhold på jobbet øget bevågenhed ”Av! Min nakke”. der er større generel tilfredshed de steder i banken, hvor Siden Jyske Bank for omkring et halvt år siden tilbød alle man sørger for at tænke det fysiske ind – træne med elastikmedarbejderne to computerskærme som standard, har der ker og stå meget – for eksempel ved at indføre, at alle skal været flere meldinger om ømme skuldre og øm nakke. op at stå klokken 10. ”Vi kan se, at arbejdet med to skærme giver udfordringer. De fleste vil gerne have to-skærmsløsningen, for vi arbejder Til evig revision med så mange forskellige systemer, så det er mest praktisk Også i Sydbank, hvor Marianne Sørensen har været arbejdsog effektivt. Men det giver flere små drejninger i nakken i lømiljørepræsentant i mange år, har det fysiske arbejdsmiljø bet af arbejdsdagen, og specielt hvis du sidder ned, kan det øget bevågenhed. give problemer. Hvis du står op, foretager du automatisk ”Da jeg begyndte i banken for snart 40 år siden, var hrane Ruu d den rigtige drejning af hele kroppen”, siger Selma Selma T man ikke så opmærksom på arbejdsstillingerne, og Thrane Ruud, der er arbejdsmiljørepræsentant jeg har selv siddet virkelig meget ned. Der er sket i Jyske Bank. meget, og vores sundhedspolitik er hele tiden til revision for at afklare, om der er noget, vi I år er fysisk arbejdsmiljø et af indsatsomkan gøre bedre”, siger hun. råderne for bankens såkaldte Team ArbejdsAlle i banken får besøg mindst en gang årmiljø. Det har stået lidt i skyggen af den opmærksomhed, der har været rettet mod det psyligt på arbejdspladsen for at få tjekket, at blandt kiske arbejdsmiljø, selv om alle medarbejdere andet stol og bord er rigtig indstillet, og det har haft hæve-sænke-borde i mange år og jævnligt skorter ikke på opfordringer til at komme op at opfordres til at træne med elastikker i arbejdstiden. stå og bevæge sig i løbet af arbejdsdagen, ligesom der uddeles elastikker. På intranettet er der gymnastik- og Så skadeligt som rygning øvelsesbibliotek med små videoer af diverse øvelser og vej”Det er forskningsmæssigt bevist, at det er lige så skadeligt ledning til indstilling af arbejdspladsen stående og siddende. for dit helbred at sidde ned og arbejde i en årrække som at Der er også meget efterspurgte ryghold et par gange årligt, ryge. Så der er bestemt grund til at tage det fysiske arbejdssom Privathospitalet Mølholm står for. ”Jeg synes, der bliver gjort meget for at forebygge i Sydmiljø alvorligt i en bank. Sørge for at komme op at stå og at tage mikropauser – lige træde væk fra arbejdet og skærmen bank, men nogle gange er der en tendens til, at man som et øjeblik, tage en mundfuld frisk luft eller en elastikøvelse. menneske først reagerer, når det gør ondt et sted. I stedet Det gør dig også mere effektiv i løbet af en arbejdsdag”, siskal man prøve at lægge bevægelse ind i sine arbejdsrutiner, så det bliver en god vane. Så kan man komme de fysiske proger Selma Thrane Ruud. Hun fortæller, at målinger blandt medarbejdere viser, at blemer i forkøbet”. ¢

FINTECH

FINANS August 2017

Pas på kundernes loyalitet

Fremover kan virksomheder i den finansielle sektor ikke leve af den gamle loyalitet, og truslerne kan groft sagt komme fra enhver, der kan udvikle en app. Tidligere Nordea-topchef Thorleif Krarup ser de små fintechselskaber som partnere for bankerne AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: POLFOTO

gentagelse. Men jeg var så heldig, at min søn på daværende ”Kundeloyaliteten flytter sig væk fra banken og ind på portalen”. Sådan siger bankmanden Thorleif Krarup, der i 2002 var tidspunkt læste iværksætteri på Copenhagen Business School, med til at skabe den store nordiske bankfusion, Nordea. I og jeg gjorde op med mig selv, at min tredje erhvervskarriere dag har Thorleif Krarup kastet sig over fintech og iværksætskulle være at hjælpe unge mennesker i gang med at starte en virksomhed”, fortæller Thorleif Krarup, da vi mødes på teri, der udvikler alternative løsninger til bankernes håndCharlottenlund Hotel: tering af kunder. Samlino er en portal, hvor du mod at aflevere ganske få oplysnin”Det har noget med en personlig kemi at gøre. Jeg ger om dig selv kan gå ind og foretage en sammenligning af bankprokan lide at arbejde sammen med unge, og jeg tror også, dukter. Det appellerer til mange mennesker, siger Thorleif Krarup: at de kan lide at være sammen med mig. Det er gan”Hvis det er sådan, at de føler, at de har fået en god løsning med ske berigende”, siger Thorleif Krarup og fortsætter: henvisning til en virksomhed, så ligger deres loyalitet fremadrettet ”Nystartede iværksættere har nogle fantastisk gode ideer, men ikke hos banken, men hos den digitale platform”, forklarer han: de har ikke den ledelsesmæssige erfaring i at tage de rette beslutninger på det rette tidspunkt for så vidt angår at starte ”Man skal være opmærksom på, at unge mennesker er en ny virksomhed op”. mere villige til at aflevere fortrolige oplysninger til en portal med dataSå betyder det selvfølgelig også nobeskyttelse end til en læge eller en get for de mennesker, der skal inve”Man skal være opmærksom forsikringsmand, så vi er nødt til at stere i en ny virksomhed, hvis en kapå, at unge mennesker er mere pacitet som Thorleif Krarup har væforstå, at loyalitetsbegrebet vil flytte villige til at aflevere fortrolige sig væk fra banken”. ret inde over: ”Kontakten ind i den finansielle oplysninger til en portal med Noget med kemi databeskyttelse end til en læge sektor kan tage flere år at bygge op, I fintechmiljøet møder Thorleif Kraså her kan jeg medvirke til at gøre eller en forsikringsmand” rup unge iværksættere, der ser på vejen til markedet kortere”. verden, og måske også den finansielle sektor, på en helt anden måde, Konkurrence på transaktionerne end en erfaren bankmand gør. Ikke Hvis bankerne skal orientere sig fordi han tror, at bankerne vil dø på stribe, men bankerne mere efter kundernes behov, skal de uden tvivl bruge mere bør holde øje med de nye fintechselskaber og indgå partneraf det fintech, der kan levere alternative løsninger til kunderne. skaber eller simpelt hen købe dem op. ”De banker, der overlever, er dem, der forstår, at de ikke Thorleif Krarup har en meget lang karriere i banksektoskal kæmpe imod fintechvirksomheder. Den kamp taber banren, og da han stoppede som koncernchef i Nordea, valgte ken, for kunder vælger altid det, som giver dem det bedste han først en professionel bestyrelseskarriere og sad i store tilbud med størst tilgængelighed. De banker, som hurtigst børsnoterede selskaber i England, Danmark og USA og funfår etableret et miljø, hvor de kan indfange partnerskaber i fintech, skal nok overleve, men de skal også skynde sig”, sigerede som rådgiver for kapitalfonde i Norden og USA. ”Når man har gjort det i 10-12 år, bliver det sådan lidt en ger Thorleif Krarup:

FINANS August 2017

FINTECH

”Jeg vil hellere have folk rundt omkring mig, hvor jeg skal trække i bremsen, frem for nogle, man skal sparke fremad. Der passer mit temperament godt til en nyopstartet virksomhed, der ofte er født med en vision og en høj grad af utålmodighed”, siger Thorleif Krarup.

Investoren

”Vi kommer til at begå nogle fejl undervejs, og her er en anden kulturel konflikt imellem fintech og bankerne. Mens man i banksektoren har den her nulfejlskultur, så prøver de ting af i fintechmiljøet, og hvis det ikke lykkes, så prøver de en anden løsning”. Men MobilePay er da stort? ”Det er jo bare transaktioner i privatkundeområdet, så det er en lille bitte ting i denne her sammenhæng”. ”Jeg tror jo på, at hvis de enorme data, som ligger inde omkring kunderne, på en eller anden måde kan bruges til fordel for kunderne, så kan der ske noget. Der skal mere til end bare transaktioner”. ”På transaktionerne har vi en endnu større konkurrence end inden for fintech, når Google, Apple Pay og Amazon går ind på området for betalingsformidling, der traditionelt har været bankernes stærke indtjening. Derfor skal bankerne også til at genopfinde sig selv. Hvad kan vi lave for vores erhvervskunder og privatkunder, som bliver en værdi, som de er villige til at betale for?” ¢

Med en pæn pose penge har Thorleif Krarup taget hul på et liv som aktiv investor og mentor for nogle få nye fintechselskaber, hvor han deltager aktivt i projektet. Cardlay er en digital platform til korthåndtering. ”Vores ide er at få partnerskab med banker, der kan sige til deres erhvervskunder: Vi har en lettere måde til administration af dine kort. Man kan ændre billedet, lukke et kort eller fremsende et nyt kort, hvis en kunde står et eller andet sted i verden og har mistet sit kort. Og i det øjeblik man betaler på en restaurant i Frankrig, suser den igennem systemet og bliver bogført”. Samlino er en sammenligningsportal på nettet. Missionen er at ændre de danske forbrugeres vaner, når de køber finansielle serviceydelser. På samme måde som man bruger Momondo, når man køber flyrejser. ”I starten har vi oplevet, at banker og forsikringsselskaber var en lille smule betænkelige ved at give oplysninger til os, fordi de var nervøse for, at vi gik ind og overtog førstekundekontakten”. Leneo er en såkaldt ”white label”-leasingplatform til banker, der ikke har deres eget leasingselskab. ”Al kontakt til myndighederne, det foregår via Leneo, og så er det bare et administrativt system for de banker og sparekasser, som er trætte af at henvise deres kunder til andre pengeinstitutter, der på et eller andet tidspunkt henvender sig og tilbyder en snak om andre produkter”, siger Thorleif Krarup. ¢

UDVIKLING

FINANS August 2017

Jan Sirich deltog på årets Money20/20 konference i Bella Center for at følge den nyeste udvikling inden for fintech.

Nordea har en finger på fintechpulsen Vi er nødt til at mærke verden, skabe nogle forbindelser og blive klogere. Sådan lyder det fra Jan Sirich, som er leder af Group Digital i Nordea, der siden starten af året har haft kontor i Copenhagen FinTech Lab. Det er der kommet værdifuld viden og flere samarbejder ud af AF BERIT VILLADSEN / FOTO: MARTIN BUBANDT

Den digitale puls banker stærkt i øjeblikket. Også i den finansielle sektor. Det mærker de i Nordeas digitale team, hvor danske Jan Sirich er leder for 10 mand. Hver uge bliver gruppen kontaktet af startupvirksomheder, som kommer og pitcher deres ide. Og Nordea lytter gerne med. ”Nordea ønsker at knytte tættere bånd til fintechmiljøet. Vores CEO, Casper von Koskull, fremhæver, at vi skal indgå partnerskaber med fintech og startups. Det er en strategi fra bankens side, at det vil vi, fordi vi mener, vi dermed hurtigst kan sikre vores kunder de bedste finansielle services – dette handler både om innovation og hastighed. At sidde i Copenhagen FinTech Lab sammen med nogle af startupvirksomhederne er bare en af måderne at komme i dialog med dem på og få kendskab til, hvilke nye typer services der bliver arbejdet på”, siger Jan Sirich, leder af Group Digital i Nordea, og fortsætter: ”Ved at sidde her kommer vi meget tættere på og får kontakt med mange af de startups, der er i huset. Og det er noget af det, jeg synes er allermest værdifuldt ved det. Vi møder dem ansigt til ansigt, og det gør det nemmere for dem at komme hen at tage fat i os og sige, er det ikke jer fra Nordea, kunne I ikke tænke jer at se, hvad vi laver?”

Drømmen om et milliardeventyr Som sponsor har Nordea og det digitale team siden starten af året haft seks siddepladser i Copenhagen FinTech Lab, og

FINANS August 2017

det har indtil videre vist sig at være godt. Nordea har allerede samarbejdet med tre af lab’ets mere etablerede fintechvirksomheder og kigger i øjeblikket på muligheden for at indgå et mere varigt partnerskab med flere af dem. Ifølge Jan Sirich er Nordea qua sin størrelse og internationale rækkevidde en attraktiv partner for iværksætterne at indgå samarbejde med. ”Vi er en interessant partner, fordi vi er så stærke på det nordiske marked og har en løsning, som allerede er multinationalt implementeret i Norden. Ved at samarbejde med Nordea har startupvirksomhederne et godt ståsted til at skalere på et eller flere markeder uden for Norden. Og det er skalering, der gør, at det økonomisk kan blive rigtig sjovt for iværk”Ved at samarbejde sætterne. Mange af dem med Nordea har drømmer om at blive til en startupvirksomhesåkaldt ”unicorn”-virksomderne et godt ståsted hed, en startupvirksomhed til at skalere på et eller værdisat til over en milliard dollars, der kan åbne muflere markeder uden ligheder for nye eventyr”. for Norden” ”Derudover søger de også vores eksperter. Der er enormt meget regulering inden for den finansielle sektor. I Nordea har vi ansat mange mennesker til at holde styr på det. Det er viden, som det normalt er supersvært at få adgang til som startup og i øvrigt også dyrt”. De mange samtaler og flere hundrede møder med startups har givet Jan Sirich og hans team et godt indblik i startupkulturen, hvor evnen til at omstille sig er en del af dna’et. Det, du tror, du skal lave i dag, bliver ændret i morgen. Det kan være, fordi kunderne ikke er interesseret i produktet, fordi du skal bruge en anden teknologi, eller fordi du skal fokusere på et andet kundesegment.

Mærk verden Ud over Copenhagen FinTech Lab arbejder Jan Sirich og hans hold også på andre af Nordeas adresser, blandt andet på Christiansbro og Prags Boulevard i København samt Nordea i Stockholm, Helsinki og Oslo. Derudover rejser de løbende rundt i hele verden. Inden for det seneste år har de således besøgt Israel, Silicon Valley i USA, London, Shanghai og Singapore. På samme måde som med Copenhagen Fintech Lab har Nordea tilsvarende hubsamarbejder i de øvrige byer og områder. ”Vi er nødt til at komme ud at mærke, hvad der sker, og tale med nogle mennesker, for ellers bliver vi ikke klogere”, understreger Jan Sirich. ¢

UDVIKLING

Fuld fart på Copenhagen FinTech AF CARSTEN JØRGENSEN

Vi er blevet mere kendte, og der er knyttet mange kontakter, som kan styrke udviklingen af fintech i Danmark markant”, siger Thomas Krogh Jensen, CEO i Copenhagen FinTech efter gennemførelsen af Copenhagen FinTech Week, der fandt sted sideløbende med den store Money20/20-konference i Bella Center i den sidste uge af juni. 1.400 mennesker – heriblandt repræsentanter fra fintechmiljøer i Hong Kong, Singapore, Irland, Polen og Spanien – deltog i de 14 arrangementer i ugens løb. Undervejs lancerede Copenhagen FinTech et samarbejde med Dansk Center for Kunstig Intelligens, som omfatter fælles forskningsprojekter inden for kunstig intelligens eller AI (artificial intelligence), som man omtaler det i fintechmiljøet.

Fintech Lab er næsten fyldt op Det er blot otte måneder siden Copenhagen FinTech Lab officielt blev åbnet på Applebys Plads, og i dag er det hjemsted for 100 fintech-iværksættere fordelt på 35 firmaer. Thomas Krogh Jensen forventer, at de sidste 25 pladser om kort tid er fyldt op. ”Udviklingen er gået meget stærkere, end vi forventede. Både når det gælder udbredelsen af Lab’et og antallet af aktiviteter i Copenhagen FinTech generelt. Vi har holdt markant flere arrangementer end ventet”, siger Thomas Krogh Jensen, der tiltrådte som direktør 1. december 2016 knap tre måneder efter Copenhagen FinTech blev etableret på initiativ af blandt andre Finansforbundet, Københavns Kommune og FinansDanmark. ”Hvis vi fortsat skal ekspandere, bliver vi nødt til at kigge på vores funding model og få flere virksomheder i finanssektoren involveret. Potentialet for fintech er kæmpe stort, og det er også mit indtryk, at mange etablerede virksomheder – blandt andet inden for forsikring og pension – er interesserede i at blive en del af udviklingen”, mener direktøren. Blandt partnerne i Copenhagen FinTech er Nets, SDC, Spar Nord, Sparekassen Sjælland-Fyn og Købstædernes Forsikring, mens Nordea og Danske Bank er blandt sponsorerne. ¢

ARBEJDSPLADSEN

FINANS August 2017

Her bliver der taget hensyn, uden at det tager overhånd For Birgitte Kingo har det været et vendepunkt at få fleksjob hos inkassovirksomheden Lindorff i Horsens. Flere af hendes kolleger er også ansat på særlige vilkår AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST / FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

Pædagog ville hun læse til. 23 år gammel var Birgitte Kingo ved at tage hul på sit arbejdsliv for alvor og havde job i en børneinstitution. Alt kom til at forme sig anderledes, end hun havde tænkt. Hun var passager i en bil, der forulykkede og trillede om på taget. Tilsyneladende slap hun med overfladiske skrammer, og på skadestuen sagde sygeplejersken til hende, at hun havde været meget heldig. ”Så troede jeg, at livet kunne gå videre som før med håndbold på serieniveau og arbejde. Men jeg blev hele tiden så træt, selv om jeg var ung”. Derfor havde hun svært ved at arbejde, og med tiden blev det afdækket, at hun havde pådraget sig både piskesmæld og diskusprolaps ved ulykken. Efter en sej årrække med op-

”Jeg har endnu til gode at møde nogen, der ikke tænker på rockere, når jeg spørger dem, hvad det første, de tænker om inkassovirksomhed, er” Benny Kristensen, midlertidigt ansat akademiker

og nedture blev hun skønnet egnet til fleksjob, og i dag arbejder hun på halv tid med især postsortering hos inkassovirksomheden Lindorff i Horsens og er ”megaglad” for det. ”Her bliver der taget hensyn, uden at det bliver for meget. Jeg er ikke den, de nærmeste kolleger beder om at hjælpe med meget tunge løft og lignende, men omvendt tror jeg ikke, at halvdelen af kollegerne herude aner, hvad baggrunden for mit halvtidsjob er. Jeg føler virkelig, at jeg bidrager både her og i samfundet. Nu er jeg ligesom alle andre, jeg har et job – jeg får løn og pension”, siger Birgitte Kingo, som ser strålende sund og energisk ud, men konstant må passe på sig selv med træning, rigtig mad og hvile.

Duksen i klassen Birgitte Kingo er ikke Lindorffs eneste fleksjobber og heller ikke den eneste, der er ansat på vilkår, der henleder tanken på CSR – begrebet, der dækker over virksomheders samfundsmæssige og sociale ansvar. I øjeblikket er der gang i et forløb med unge arbejdsløse akademikere, ligesom der har været praktikforløb for andre arbejdsløse og er en ansat på seniorordning. Men det er ikke, fordi virksomheden, som har 100 medarbejdere i Horsens, har nogen egentlig politik på det område, forklarer HR- og kommunikationschef Keld Hvolbøl: ”Vi har ikke en strategi på det felt, men branchen har et – for mig uforståeligt – dårligt ry, så vi ønsker at være duk-

FINANS August 2017

ARBEJDSPLADSEN

Benny Kristensen, Per Ussing og Birgitte Kingo nyder alle tre godt af, at Lindorff viser socialt ansvar

”Jeg føler virkelig, at jeg bidrager både her og i samfundet. Nu er jeg ligesom alle andre, jeg har et job – jeg får løn og pension”, siger Birgitte Kingo, som arbejder på halv tid og især tager sig af Lindorffs postsortering

”Der skal ikke være en finger at sætte på os, heller ikke i forhold til at tage et socialt ansvar, men kun i det omfang, der er noget i det for begge parter”, siger Keld Hvolbøl, HR- og kommunikationschef

sene i klassen. Der skal ikke være en finger at sætte på os, heller ikke i forhold til at tage socialt ansvar, men kun i det omfang, der er noget i det for begge parter”. Han tiltrådte for godt et år siden og har fået et godt samarbejde med jobcentre i lokalområdet. ”Der er selvfølgelig grænser for, hvor mange vi kan tage ind, også i forhold til overenskomsten, men det giver os både friske pust udefra og arbejdskraft, som vi har brug for. Det omfatter ikke kun mennesker udefra, vi har også en tidligere fuldtidsansat i fleksjob. Hun havde behov for den mulighed efter et længere sygdomsforløb”. Tillidsrepræsentant Jesper Petersen er enig i, at virksomheden holder balancen fint: ”Mit indtryk er, at den generelle holdning blandt de ansatte her er, at det er godt, at Lindorff drager omsorg for medarbejderne og er en rummelig arbejdsplads. Jeg holder selvfølgelig øje med, at det ikke resulterer i, at man ikke ansætter faste folk på fuld tid. Balancen skal holdes”.

Fra løs til fast I nogle tilfælde fører de midlertidige ansættelser til fuldtidsjob, og 32-årige Benny Kristensen håber, det vil lykkes for ham. Han er den sidste tilbageblivende af de unge akademikere, der via et rekrutteringsfirma har arbejdet med virksomhedens image. Det var meningen, at forløbet skulle løbe over ni uger, men fire ud af fem har fået job under-

ARBEJDSPLADSEN

FINANS August 2017

Fakta om Lindorff Lindorff har 4.400 medarbejdere i 12 europæiske lande, heraf 125 i Danmark – 25 i Taastrup, resten i Horsens. Hovedkvarteret ligger i Oslo, og aktiemajoriteten ejes af Nordic Capital Fund. Lindorff var på vej til fusion med en anden inkassovirksomhed, Intrum, men afventer behandling af EU’s konkurrencemyndigheder. I 2016 var nettoomsætningen på 647 millioner euro. Bonusinfo: Virksomheden sender 100.000 breve ud om måneden svarende til cirka en kvart procent af de breve, PostNord håndterer.

vejs. Kun Benny Kristensen, der for et år siden blev kandidat i pædagogisk filosofi fra Aarhus Universitet, er tilbage. ”Umiddelbart virker pædagogisk filosofi og inkassovirksomhed ikke som forenelige størrelser, men det har vist sig, at jeg kan trække på det tankesæt, jeg har fra min uddannelse, og på den lange bane tilføre værdi. Det føler jeg i hvert fald, at jeg vil kunne, og jeg håber at kunne overbevise ledelsen om det samme, når jeg skal fremlægge for dem i slutningen af mit forløb”. Benny Kristensen har følt sig godt modtaget af de øvrige medarbejdere. Især nu, hvor gruppen af akademikere omkring ham er forsvundet, og han har fået plads blandt de andre i det åbne kontormiljø. Kontorlokalerne er integreret i Horsens stadion og har udsigt over de tomme tilskuerpladser, tunge maskiner og mænd i arbejdstøj, der arbejder med at anlægge rallybane til et kommende løb. Bag ruderne hos Lindorff er der tyst og koncentreret arbejde ved skærmene, men der er plads til godmodigt drilleri, fordi Benny Kristensen har glemt sin computer derhjemme denne dag. Han arbejder blandt andet med virksomhedens Facebooksode og med, hvordan og hvad man skal kommunikere. ”Jeg har endnu til gode at møde nogen, der ikke tænker på rockere, når jeg spørger dem, hvad det første, de tænker om inkassovirksomhed, er. Så der er noget at tage fat på. Vi skulle gerne fremstå som eksperter på det finansielle

område og ikke som rockere. Det er den slags, jeg også arbejder med”.

Senior med fridag Mens Benny Kristensen kun lige er begyndt at snuse til arbejdslivet i en inkassovirksomhed, er den godt inde under huden på Per Ussing. Han arbejdede i en lang årrække i Københavns Handelsbank og Spar Nord, før han blev afdelingschef i EDH’s inkassokontor i Fjerritslev, som senere blev overtaget af Lindorff. I februar begyndte han i seniorjob og arbejder især med compliance – holder øje med, at virksomheden overholder nye regler og love og undgår hvidvask. ”Det var ikke mit ønske at blive seniormedarbejder, men der var en del omstruktureringer, og på den baggrund var jeg godt tilfreds med at beholde mit job, som jeg synes er interessant og er glad for. Det var kompromisets kunst, men det er en god aftale. Jeg opretholder fuld pension og har en ugentlig fridag”. Fridagen ligger typisk om fredagen, og Per Ussing har hurtigt lært at sætte pris på den: ”Jeg havde ikke noget akut behov for at gå ned i tid, men vi har en ejendom med 11 hektarer skov og græs foruden heste, så der er altid noget at se til. Nu kan jeg gøre en del af det, når familien er af sted om fredagen – eller læse en bog, hvis det øsregner. Det passer mig faktisk fint”. ¢

Sydinvest Tyskland 5 års afkast:

67,2 %*

Nogle ser en tysk storby. Vi ser et Tyskland i vækst. Sydinvest Tyskland har de seneste 5 år præsteret et afkast på 67,2 %, hvilket svarer til et gennemsnitligt årligt afkast på 10,8 %. År til dato ligger afkastet på 5,3 %.* Tempoet i den tyske økonomi er højt, og det er ikke for ingenting, at Tyskland kaldes Europas vækstlokomotiv. Generelt ser vi, at vækstraten i Tyskland er højere end gennemsnittet i euro zonen, og samtidig er der en stærk ud vikling i eksporten. Sydinvest har siden 2016 haft to rådgivere på porteføljestyringen af

Sydinvest Tyskland, nemlig Sydbank og Deutsche Asset Management. Det har bidraget med en stor ekspertise på flere centrale områder. Mere information Der er høj risiko forbundet med investe ring i Sydinvest Tyskland, og afkastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor du også finder prospekt og Central Investorinformation. Læs mere på opsparing.nu

Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest Tyskland* 200

175

150

125

100 08/2012

08/2013

08/2014

08/2015

08/2016

08/2017

* Pr. 01082017. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

TRIVSEL

FINANS August 2017

Færre er stolte over deres virksomhed

Ny undersøgelse af 8.131 finansansattes psykiske arbejdsmiljø viser, at markant færre end for et år siden føler, at de har indflydelse på deres arbejdsopgaver, og at opgaverne giver mening for dem. Kun 30 procent – mod 39 procent i 2016 – er i høj grad stolte over at arbejde for deres virksomhed AF CARSTEN JØRGENSEN

Stigende bidragssatser på realkreditlån. Panama Papers. Hvidvasksager. Det seneste års tid har omtalen af flere store danske finanskoncerner i medierne ikke ligefrem været præget af ros og skulderklap. De negative artikler og kommentarer påvirker mange medarbejdere. Ifølge Finansforbundets seneste trivselsundersøgelse fra maj, hvor 8.131 medlemmer er blevet udspurgt om deres psykiske arbejdsmiljø, er stoltheden over at S olve ig Ø arbejde i sektoren på retur. I 2016 rt e svarede 39 procent, at det i høj grad passer, at de gerne fortæller deres venner, at deres virksomhed er et godt sted at arbejde. Nu er andelen faldet til 30 procent. ”Sektorens virksomheder har fortsat et kæmpe arbejde med at genoprette sektorens image i befolkningen, og det er ”Mange finansansatte kan ikke se ikke blevet mindre af de sager, en mening med deres arbejde, og de føler ikke, at de har indflydelse der har været fremme om Nykre- på deres arbejdsopgaver. Det går dit, Nordea og Danske Bank det helt sikkert ud over deres trivsel”, seneste års tid”, siger Finansfor- siger Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby. bundets næstformand, Solveig Ørteby, og fortsætter: ”Det er trist, når man som medarbejder ikke er stolt af sin arbejdsplads. Så har virksomhederne et problem, fordi medarbejderne ikke er lige så gode ambassadører for virksomheden, som de kunne være”.

Fremgang i trivslen er stoppet Finansforbundet indførte i 2009 en trivselsundersøgelse som en årlig tilbagevendende begivenhed for at få et billede af, hvordan de finansansattes trivsel udviklede sig under og efter finanskrisen. Frem til 2014 registrerede man et stadig dårligere psykisk arbejdsmiljø, hvor mange oplevede at have hel-

Passer i høj grad FINANS August 2017

Hvad fremmer trivsel? Figuren viser den statistiske sammenhæng mellem trivsel i arbejdet og en række af de forhold i arbejdet, som der spørges til i undersøgelsen. Det der har størst positiv indflydelse i 2017, er således følelsen af stolthed (anbefaling af arbejdsplads) over for det sted, man arbejder.

TRIVSEL

Stolthed over arbejdsplads Omsorg for medarbejdere Følelsen af stress Tillid til ledelse Retfærdig behandling Støtte fra leder Indflydelse på egne opgaver Mening i arbejdet Støtte fra kollegaer Kompromis med kvalitet Frygt for arbejdsløshed Overarbejde Arbejde i højt tempo

0,0

0,1

Stolthed

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

Trives i høj grad i arbejdet

Fortæller gerne venner, at arbejdspladsen er et godt sted

2017

2016

2017

2017 2016

2015

2016

2014

2015

2013

2014

2011

2013

2011

2009

51 62

10 0 20 10 30 20 40 30 50 40 60 50 70 60 80 70

80 0

100

42 37

2010

3020

4030

5040

6050

Passer i højPasser grad i høj grad Kilde: Finansforbundets trivselsmålinger

Stolthed over arbejdsplads

Stolthedstresssymptomer, over arbejdsplads og hvor der var en stor bebredstruende Omsorg for medarbejdere Omsorg for medarbejdere kymring for at blive ramt af ledighed. af stress Følelsen afFølelsen stress Tillid til I 2015 var der Tillid spæde tegn på,ledelse at udviklingen var ved at til ledelse Retfærdig behandling vende, og iRetfærdig 2016 var der forbehandling første gang en positiv udvikStøtte fra leder Støtte fra leder ling i trivslen, blandt andet ved at færre angav at opleve helpå egne opgaver IndflydelseIndflydelse på egne opgaver bredstruende stresssymptomer. Mening Mening i arbejdet i arbejdet Støtte fra kollegaer Men nu er fremgangen i trivslen stoppet. Blandt de 8.131 Støtte fra kollegaer medi kvalitet Kompromis med kvalitet medlemmer, der Kompromis har deltaget 2017-undersøgelsen, svarer Frygt for arbejdsløshed Frygt for arbejdsløshed 15 procent, at de ofte eller meget ofte oplever helbredstruOverarbejde Overarbejde ende stresssymptomer (i 2016 var det 12 procent). Et mere Arbejde i højt tempo Arbejde i højt tempo markant fald i trivslen konstateres på spørgsmålet, om ”du i høj grad trives på din arbejdsplads for tiden”. De foregå0,0 0,1 0,1 0,2 0,0grad trives ende tre år er andelen, der i høj på deres arbejdsplads, steget, men nu svarer blot 31 procent bekræftende til spørgsmålet – hvilket er 11 procentpoint mindre end i 2016.

Mindre mening og mindre indflydelse ”Mange finansansatte kan ikke se en mening med deres arbejde, og de føler ikke, at de har indflydelse på deres ar-

bejdsopgaver. Det går helt sikkert ud over deres trivsel”, siger Solveig Ørteby og henviser til tallene i den nyeste trivselsundersøgelse. Her angiver blot 28 procent, at ”mine arbejdsopgaver altid eller meget ofte giver mening for mig”. I 2016 var svaret på et lignende spørgsmål 56 procent. Når det kommer til, at man meget ofte eller altid har den ønskede indflydelse på sine arbejdsopgaver, er andelen faldet endnu kraftigere – fra 36 procent i 2016 til 14 procent i 2017 ”Det er meget bekymrende, at medarbejdere ikke føler, de har indflydelse på deres arbejdsopgaver, og at arbejdsopgaverne ikke giver mening for dem. Det handler jo om, hvor0,2 0,3 0,3 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 dan man leder medarbejderne. Her ligger der0,6 en udfordring for sektoren i at sætte medarbejderne fri, så de i højere grad kan udnytte deres kapacitet til at udføre opgaverne”, siger Solveig Ørteby. ¢

FINTECH

FINANS August 2017

UDENLANDSKE BLIKKE PÅ DANMARK København var sidst i juni for andet år i træk vært for Europas største fintechkonference, Money20/20. Nordea, Spar Nord og Nets havde flest danske medarbejdere til eventet både for at netværke og for at få inspiration til digital innovation AF BERIT VILLADSEN, METTE MARIE ROSENKJÆR OG CARSTEN JØRGENSEN / FOTO: MARTIN BUBANDT

Sorte jakkesæt og laksko minglede med sneakers og hættetrøjer til åbningen af Europas største fintechkonference, Money20/20, mandag den 26. juni i Bella Center i København. Til tonerne af David Bowies ”Heroes” åbnede den administrerende direktør for Money20/20, Tracey Davies, konferencen, der i år havde undertitlen ”Hvor Europas fintechsuperhelte mødes for at skabe fremtidens penge”. ”I er alle superhelte, og vi har valgt et superheltetema i år, fordi I alle er en del af det økosystem, der får fintechudviklingen til at ske så hurtigt, som vi har set den gøre de seneste par år”, sagde Tracey Davies. Godt 4.000 deltagere fra 70 lande deltog i fintechkonferencen, som i løbet af tre dage bød på mere end 80 timers foredrag og debatter om fintech fordelt på 120 arrangementer på syv scener. Flere af de store og mellemstore danske banker var også at finde blandt de deltagende superhelte. Nets var den eneste danske finansvirksomhed, som havde en stand på konferencen. Her kunne man blandt andet prøve at shoppe online og ved hjælp af virtual reality-briller betale for købet med sit dankort. Nets havde knap 100 medarbejdere til stede i Bella Center og var sammen med Nordea og Spar Nord blandt de virksomheder, som havde sendt flest medarbejdere af sted til konferencen. ”Vi ser arrangementet som en mulighed for at vedligeholde kontakten til vores kunder og samarbejdspartnere, som vi til daglig har en tæt kontakt til, men som vi nu kan møde i lidt mere uformelle rammer. Min erfaring er, at de her typer arrangementer af og til indeholder præsentation af et produkt

FINANS August 2017

Godt 4.000 deltagere fra 70 lande mødtes i Bella Center for at udveksle viden og erfaringer om fintech.

FINTECH

eller en idé, som er nyt og spændende. Så det håber jeg også, at vi kommer til at opleve i år”, sagde Nets marketingdirektør, Niels Henrik Eriksen. ”Til konferencen har vi samlet en delegation af både ledere og udviklere her fra hovedsædet. Og så har vi inviteret en gruppe af vores lokale direktører for at sikre, at de også bliver en del af samtalen om den digitale udvikling, vi stræber mod. På den måde sikrer vi, at vi får deres idéer og holdninger med – og at det ikke er os, der sidder i hovedsædet, der træffer alle beslutningerne og trækker noget ned over hovedet på dem, som de ikke er 100 procent tilfredse med”, sagde direktør for kommunikation og forretningsudvikling i Spar Nord Ole Madsen.

Fra Hobro til HSBC En af Spar Nords lokale direktører var Frank Kristensen, direktør for Spar Nord i Mariagerfjord og medlem af bankens Advisory Board, som blandt andet vurderer nye indsatser i banken. Og han tog flere indtryk med sig hjem fra konferencen, som har amerikansk ophav. ”Fra mit kontor i en lokalforankret bank i Hobro har jeg ikke så langt udsyn. På Money20/20 har vi fået åbnet øjnene ved at kigge helt ud i verden og møde de store verdensomspændende banker som for eksempel HSBC og Barclays. Og det, jeg oplever, er, at de på banksiden snakker om det samme som os. Hvordan er det, vi sikrer relationen til kunden, når vi digitaliserer det hele? Og hvordan personificerer vi vores forretning, så kunden ikke oplever bare at blive et nummer i et stort regneark?” fortæller Frank Kristensen og fortsætter: ”Hvis du som kundemand sidder ude i linjen i Hobro og kigger ud på, hvor kunderne går, kan det måske være svært at forstå, hvorfor digitalisering eller fintech er noget, vi i Spar Nord skal blande os i, fordi vi alligevel er så små. Men det giver god mening, når du så kommer herover og ser og hører mange af oplægsholderne sige, at det ikke handler om størrelsen, men om at turde hoppe ud i det og være med i udviklingen. Så jeg tager hjem med en bedre forståelse for, hvad vores forretningsudvikling siger, og fornemmelsen af, at vores nye strategi er rigtig, at vi skal være på beatet på

FINTECH

FINANS August 2017

Money20/20-konferencen var visuelt designet som et superhelte-univers.

digitaliseringen og samtidig drive banken på personlige relationer”.

Kendt fintechdestination Da København for godt to år siden vandt opgaven som vært for den første europæiske udgave af verdens største fintechkonference, Money20/20, var det en stor overraskelse. Både for dem, som vidste, hvad fintech var, og dem, som lige skulle sætte sig ind i emnet. Efter to år i København rykker konferencen videre til Amsterdam, og konferencen efterlader sig et gedigent fintechfodaftryk, fortæller Marianna Lubanski, direktør i Copenhagen Capacity, som ar-

bejder på at trække udenlandske investorer og virksomheder til Greater Copenhagen-regionen. ”For to år siden var København og Danmark en ret ukendt fintechdestination. Jeg tror virkelig, vi har slået Københavns navn fast for rigtig mange af de mennesker, som er kommet til Money20/20 de sidste to år. Vi har fået samlet den danske industri, som er blevet mere synlig. Det har givet et boost til den lokale scene, bare kig på Copenhagen Fintech. For halvandet år siden var der ikke en Copenhagen Fintechmedlemsorganisation af den størrelse eller et lab”, siger Marianna Lubanski.

Copenhagen Fintech Lab har i dag omkring 100 iværksættere. Og der er også kommet flere udenlandske iværksættere til Danmark. Ifølge Marianna Lubanski etablerede to udenlandske fintechvirksomheder sig her sidste år på baggrund af et investorseminar, og p.t. er Copenhagen Capacity i kontakt med ni virksomheder, som er interesserede i at etablere sig i Danmark. Den øgede interesse for Danmark skyldes givetvis også, at Brexit har været en gamechanger for fintechmiljøet og rykket både investorer og iværksættere. Det kom frem på en af de utallige paneldebatter på konferencen. Ghela Bosko-

International hæder til dansk startup NewBanking, der udvikler løsninger inden for regulering, vandt i hård konkurrence med 13 andre iværksættere startupkonkurrencen ved Money20/20 Europe. Christian Visti Larsen står bag NewBanking, der blev etableret for knap to år siden, og i dag har han seks kolleger på kontoret i ”TheCamp” hos Tryg i Ballerup. NewBanking tilbyder en identifika-

tionsløsning baseret på blockchainteknologi, der tillader, at brugerne selv kan verificere deres personlige identifikationsoplysninger såsom pas, sygesikring med mere. Brugerne kan efterfølgende dele disse oplysninger med finansielle virksomheder, der er underlagt lov om hvidvask og bekæmpelse af terrorfinansiering. Christian Visti Larsen er uddannet revisor og har blandt andet arbejdet

i en chefstilling i Danske Bank, som seniormanager i KPMG og som lektor på Copenhagen Business School. Han ser selv sejren ved Money20/20konkurrencen som et springbræt til at kunne udvide sit firma. ”Der er rigtig mange, der har taget kontakt til os efter sejren – heriblandt nogle af de helt store internationale spillere”, siger Christian Visti Larsen. ¢

FINANS August 2017

FINTECH

Kina i førertrøjen

vich, som er bosat i London, hvor hun arbejder for at bygge bro mellem fintechvirksomherne og bankerne i sit firma FemTechGlobal, sagde blandt andet: ”De sidste par år har jeg arbejdet i London, men efter Brexit-rystelserne er jeg allerede begyndt at overveje, hvor jeg nu skal rykke hen. Og der er mange virksomheder og iværksættere, der tænker det samme. Det er ikke længere attraktivt for internationale virksomheder at bosætte sig eller outsource til England, for de ser ikke længere England som en del af Europa”, lød det fra Ghela Boskovich.

København kan tiltrække fintechtalenter Hvem der skal afløse London som Europas førende fintechhub, er endnu uvist. Flere byer kæmper om at blive en attraktiv fintechdestination, og København har gjort sig bemærket. Det fremgik af en paneldebat, hvor den politiske dimension af fintechmiljøet blev diskuteret, og hvordan man kunne skabe det perfekte fintech-startupmiljø. ”København kan tiltrække talent, fordi der er gode forhold for at udvikle og sparre med andre i miljøet. Der bliver arrangeret forskellige sandboxes, sparring og netværk med store etablerede virksomheder, og så er det min op-

fattelse, at de etablerede banker er villige til at lytte til firmaerne og ikke bliver skræmt af de nye idéer”, sagde hollandske Radboud Vlaar, som har været med til at grundlægge fintechfirmaet Orange Growth Capital i Amsterdam. Han ser det som afgørende, at der er gode muligheder for at hente internationale medarbejdere, men understreger, at det samtidig er vigtigt, at der bliver taget nogle initiativer, som kan bringe iværksætterne sammen og hjælpe dem på vej. Næste år rykker Money20/20konferencen til det endnu større messecenter Rai i Amsterdam. Og direktør i Copenhagen Capacity, Marianna Lubanski, håber, at det danske fintechmiljø kan holde gryden i kog, selv om konferencen forlader København. ”Det er vores opgave at holde momentum og blive ved med at bearbejde markeder, hvor vi kan se nogle spændende virksomheder, som matcher ind i det danske miljø”, siger Marianna Lubanski. ¢

Med 400 millioner brugere, hovedsageligt kinesere, er den kinesiske betalingsapp Alipay verdens mest udbredte betalingsapp. Ifølge Rita Liu, der er chef for Alipay i Europa, Mellemøsten og Afrika, er målet med appen at revolutionere Kina til at blive et kontantløst samfund. På Money20/20 præsenterede hun Alipays super livsstilsapp, der tilbyder sine brugere alt fra at booke rejser og spisesteder til at investere i formuepleje og betale for hospitalsbesøg. Kina har fintechfart som intet andet land. Det skyldes, at den kinesiske regering har haft en ”vent og se-tilgang” i forhold til reguleringen af det finansielle område, hvilket har skabt grobund for et væld af kinesiske teknologi- og fintechvirksomheder. Det fortalte Zennon Kapron fra den kinesiske rådgivningsvirksomhed Kapronasia på Money20/20. Han mener, at virksomhederne i stigende grad skal tænke i platforme, da det er her, kampen om kunderne kommer til at udspille sig i fremtiden. Ifølge Zennon Kapron er ”situational finance” fremtiden. Det handler om at forstå kunderne og deres behov og at være i stand til at tilbyde den rigtige finansielle service på det rigtige tidspunkt. ¢

Aktuelle skrivekurser hos DMJX:

SVÆRT AT SKRIVE LET

SKRIV EFFEKTIVT OG BEDRE

SKRIV BEDRE TEKSTER (VIRKSOMHEDSKURSUS)

Start 6. september, 12. oktober og 22. november

Start 1. november og 6. november

Start når det passer jer

Lær at skrive kort og præcist

Bliv klædt på til at skrive hurti-

Gør sproget interessant, troværdigt

og at udvikle en humoristisk

gere, bedre og lettere end du tro-

og enkelt – og få budskabet til

og personlig stil. Glæd dig til

ede muligt. Du lærer at finde ind

at træde tydeligt frem. Kurset

et skrivekursus med masser

til, hvad dit budskab er, og hvor-

afholdes hos jer og tager udgangs-

af praktisk træning.

dan du bedst formidler det.

punkt i jeres ønsker og behov.

dmjx.dk/skrivelet

dmjx.dk/skriveffektivt

dmjx.dk/virksomhedskurser

Skrivekurser 2017

Hvis H.C. Andersen havde udtrykt sig med

Men velvalgte ord forandrer netop

blomster i stedet for det skrevne ord, ville

verden. Ord kan starte krige og stoppe

hans værk forlængst være formuldet og

dem igen.

forsvundet. Kender du værktøjerne, kan de også En grim ælling ville bare være et

kaste magi over et salgsbrev, en mail,

mindre næbdyr, med usoigneret

et Facebookopslag, et blogindlæg eller

fjerdragt. En Deformem Anatis,

en artikel.

som man tørt ville konstatere det på latin, inden man skød det stakkels

Ordene bor allerede inde i dig.

kræ. Og verden ville fortsætte sin

Kom og lær at bruge dem rigtigt.

vante gang.

Og skriv så.

BETALINGER

FINANS August 2017

MED GRISEN IND I FREMTIDEN

Grisen ”Ernit” er et konkret eksempel på, hvordan banker og små fintechs kan profitere af et samarbejde. Det er et samarbejde, et samspil, men også en ny konkurrence, som den netop vedtagne ”lov om betalinger” yderligere åbner for AF ELISABETH TEISEN

For George Orwell var grisen, kammerat Napoleon, det lede symbol på en dystopisk fremtid i romanen ”1984”. For Søren Nielsen, CEO i Ernit, er grisen, nu som sparegris, derimod symbolet på en verden, fra før det hele gik af lave og blev digitalt og virtuelt. Han har sammen med tre venner skabt grisen Ernit, der nostalgisk skal ligne de forrige generationers sparegris så meget som muligt, men samtidig opdateret den med alle de egenskaber, den digitale verden giver mulighed for. Inspirationen kom, da hans lille datter afslørede sin afgrundsdybe mangel på økonomisk sans og mådehold ved bare at opfordre ham til at svinge ”tryllekortet”, da Søren sagde ”stop” i BR. ”Det gik for alvor op for mig, at værdifuld viden om økonomiske grænser og sammenhænge risikerede at gå tabt, når penge er blevet så usanselige, at det er svært at fatte for små børn. Der lå meget sund økonomisk opdragelse i forrige generationers sparegris. Man kunne putte kronerne i. Man kunne

rasle med den. Man kunne mærke tyngden tage til, og til sidst kunne man slagte den og tilegne sig det attråede for pengene. Så var det forfra, indtil den igen havde taget på i vægt”. Søren Nielsen befinder sig også med begge ben i nutiden og skabte med sine venner en virksomhed med et produkt, der skulle kombinere det bedste fra begge verdener. Så til grisen er der knyttet en app, hvor du kan notere dine mål med at spare op. Det kan være til en cykel, en bold eller et par rullesko.

Samarbejde med Spar Nord og Barclays Via appen kan bedsteforældre, og hvem der ellers måtte have lyst til at ”putte en mønt” i grisen, sende penge via deres betalingskort/konto. Grisen lyser op og siger – indtil videre på engelsk: ”There is money waiting for you”, når den bliver fodret, og på appen kan grisens ejermand fordele pengene på de ønskede mål og følge med i, hvor langt der er til, at drømmene kan realiseres.

FINANS August 2017

BETALINGER

Bankernes monopol forsvinder Når det nye betalingstjenestedirektiv PSD2 indføres ved årsskiftet, vil tredjeparter få lov til at gå ind på bankkonti og hente information og initiere betalinger. Det betyder, at bankerne ikke længere bare skal konkurrere mod hinanden, men mod alle udbydere af finansielle tjenester AF ELISABETH TEISEN

Ernit, som også er virksomhedens navn, samarbejder både med Spar Nord og Barclays. Sidst i maj blev de første fysiske grise produceret på TKT Electronics i Skive. Virksomheden har nu en international medarbejderstab på 12 ½, den opfatter Danmark som testland, men den har en vision om på sigt at supplere den danske svineeksport med den lille sparegrisling. Indtil videre har Spar Nord dog eneret på grisen de næste 12 måneder, og for øjeblikket kan kun kunder med en konto i Spar Nord indbetale til grisen. Grisen, appen og forbindelsen til banken er tilgængelig via API (Application Programming Interface), den åbne softwarebrugerflade, der bliver standard i den finansielle sektor, når EU-direktivet PSD2 (Payment Services Directive) bliver implementeret i alle EU-lande. For Danmarks vedkommende sker det med ”lov om betalinger”, der blev vedtaget i juni og træder i kraft den 1. januar 2018. ¢

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i slutningen af 2015 et nyt betalingstjenestedirektiv, PSD2 (Payment Services Directive). Det er nu implementeret i dansk lovgivning med ”lov om betalinger”, der blev vedtaget i juni i år og træder i kraft den 1. januar 2018. Lige nu er EU-Kommissionen ved at fastlægge standarder for bankernes kommunikation med tredjeparter, som er en meget vigtig del af loven. De forventes offentliggjort sidst på sommeren i år. Herfra får bankerne 18 måneder til at implementere dem. Så det bliver ikke fra 1. januar, vi ser den totale revolution af den finansielle sektor, men hen ad vejen får de nye regler stor indflydelse på det tempo, det finansielle landskab bliver ændret i. Formålet med direktivet og loven er at modernisere reglerne for betalinger, så de tager højde for alle de nye elektroniske muligheder, så de understøtter konkurrencen, øger sikkerheden, forbedrer forbrugerbeskyttelsen og øger harmoniseringen i det indre marked. Men lad det være sagt med det samme. Det er meget omfattende teknisk stof. Derfor er denne artikel ikke en fyldestgørende redegørelse for den nye lov om betalinger, men blot et forsøg på at indkredse nogle overordnede perspektiver for sektoren med særlig vægt på samspillet mellem den etablerede banksektor og fintechbranchen, de små smarte startups, der kommer med utraditionelle ydelser og måder at gøre tingene på. Alene eller i samarbejde med bankerne.

Fra en knyttet næve til en åben hånd Noget af det, der bliver talt allermest om i forbindelse med PSD2, er, at bankernes monopol på kundernes kon-

BETALINGER

FINANS August 2017

toinformationer og betalingstjenester vil forsvinde. Tredjeparter vil få lov til at gå ind på bankkonti og hente information og initiere betalinger. Det betyder, at bankerne ikke længere bare skal konkurrere mod hinanden, men mod alle udbydere af finansielle tjenester. Kunderne vil kunne betale regninger, overføre penge og analysere deres forbrug for eksempel via Facebook og Google, samtidig med at pengene står godt og trygt på en konto i banken. Du skal forestille dig, at bankernes systemer før var som en knyttet, helt lukket næve. Nu skal hånden åbnes, og fingrene strækkes ud, så tredjepartens fingre kan gribe ind mellem bankens udstrakte fingere. Det sker via API’er (Application Programming Interface), åbne softwarebrugerflader. Der bliver introduceret to nye slags spillere i det finansielle landskab: kontooplysningstjenester (AISP, Account Information Service Provider), der giver brugeren et hurtigt overblik over vedkommendes samlede finansielle situation, uanset hvor pengene er placeret, og betalingsinitieringstjenester (PISP, Payment Initiation Service Provider), der får

Det siger loven Den nye ”lov om betalinger” tilsigter at fremme udviklingen af innovative online- og mobile betalingsløsninger og at øge sikkerheden om elektroniske betalinger. Tredjepartsudbydere vil med loven kunne opnå tilladelse til at udbyde betalingsinitieringstjenester og kontooplysningstjenester. Ved elektroniske betalinger skal der fremover anvendes tofaktorautentifikation+. Forretninger med betjent salg vil fortsat være forpligtet til at modtage kontanter som betaling, dog ikke i tidsrummet fra klokken 22.00 til klokken 6.00. Reglerne om behandling af betalingsdata vil fremover kunne bruges til blandt andet opstilling af forbrugsoverblik, rådgivning og målrettet markedsføring. Desuden bliver kravene for at opnå tilladelse til at udbyde betalingstjenester lempet for små virksomheder. De eksisterende forbrugerbeskyttelsesregler videreføres i vid udstrækning. Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Fra EU-Kommissionen offentliggør standarder for kommunikation med tredjeparter, har bankerne en frist på 18 måneder til at leve op til dem. Kilde: Folketingets hjemmeside

mulighed for at foretage (initiere) betalinger fra en kundes konto hos for eksempel en bank. Mange banker er allerede begyndt at eksperimentere med API’er og samarbejde med fintechs. Nogle opretter endda innovationsværksteder for at speede udviklingen op og for at få den bedste forståelse af perspektiver og muligheder for at samarbejde med de nye iværksættere, der tænker utraditionelt og ikke er vant til at indordne sig under forretningsgange og andre bureaukratiske barrierer. Det var for eksempel på en ”tech startup accelerator” med Barclays som en af sponsorerne, at folkene bag Ernit (se artiklen ved siden af) som én af 10 udvalgte virksomheder først kom på et intensivt tremåneders forløb i New York med specialister og rådgivere på sidelinjen for at ”accelerere” processen og siden kom ind i folden med et tættere samarbejde med den store engelske bank med 11 millioner kunder.

Samarbejde er vejen frem Den nye banklov vil betyde, at bankerne ikke alene skal bruge en del ressourcer på teknologisk innovation, men også på juridisk innovation og politisk påvirkning. Hvordan bygger man samarbejdet op med de små spillere med de smarte idéer? Hvordan påvirker man udmøntningen af den lovgivning, hvor meget endnu ikke er hugget i sten, men er nyt terræn åbent for fortolkninger og erfaringer fra best practise. Søren Nielsen, en af Ernits fædre, er ikke i tvivl om, hvad Ernit skal bruge samarbejdet med specifikke banker til, selvom Ernit med de nye API-standarder bare kunne trække kundeoplysninger og adgang til at få overført penge til grisen fra alle de pengeinstitutter, hvor kunderne har givet tilladelse. ”Ja, der er to modeller: B2C og B2B – Business to Consumer og Business to Business. Fordelen ved B2B er, at fintech kræver meget kapital. Der skal simpelt hen investeres en masse tid og penge, før de første kroner begynder at rulle den anden vej. Ud over selve udviklingen af det nye produkt skal der også være penge til advokatbistand, marketing og en banklicens. Alt det slipper vi for ved samarbejdet med bankerne. De har erfaringerne. De har kunderne og kundernes

FINANS August 2017

tillid. De har distributionskanaler. Og de har en banklicens. Derfor er det så meget lettere for os at samarbejde end at stå alene”, siger Søren Nielsen.

Den finansielle markedsplads ændres Også banker og datacentraler – undtagen dem, der vælger at nøjes med at sende kundeoplysninger videre og skabe produkter, som andre distribuerer – arbejder febrilsk på at udtænke, hvordan de nye muligheder med tredjeparter og behandling af kundedata kan bruges innovativt, indbringende og effektivt i samklang med kundernes behov. De skal også forholde sig til alt det praktiske og juridiske, for eksempel omkring den stærke kundeautentifikation og den sikre kommunikation mellem tredjeparten og banken, der er vigtige elementer i den nye lov. Hvordan håndterer man, at kunden udtrykkeligt skal give samtykke ved behandling af personoplysninger. Hvordan formidler man forståeligt information for eksempel om tredjeparter, sikkerheder og risici til kunderne? Hvordan definerer man, hvilke konti der er betalingskonti, som er de eneste, der må hentes oplysninger fra? Kan man kræve noget af tredjeparten til gengæld for de kundeoplysninger, man skal levere? Hvordan opererer man i et farvand, hvor det er hastighed og ikke størrelse, der afgør succesen? ”Der er ingen tvivl om, at implementeringen af PSD2 vil ændre den finansielle markedsplads, men som sektor skal vi omfavne mulighederne og indgå så mange samarbejder som muligt, selvom der her i overgangsperioden stadig er mange uafklarede spørgsmål. Pludselig skal regulering helt op i de finansielle virksomheders forretningsmodeller”, sagde Ole Bruhn Kyhnæb, Head of Business Development, SDC, på en konference i foråret. PSD2 skal omfavnes ”Og så må vi jo ikke glemme, at vi faktisk opererer i et marked, hvor ikke mindre end fire generationer agerer side om side – traditionalister, boomers, generation X og millennials – med hver deres behov og meget forskellige tilgang til beta-

BETALINGER

Gå ikke ned på forkortelser Og hvad skal vi menige stille op ud over at følge med efter bedste evne. Os, der ikke sidder i kommandocentrene, i it-afdelinger eller i datacentralerne. Holde øjne og ører åbne, læse og tage et kursus, når der dukker noget op, der er interessant, relevant og gør os nysgerrige. Vi kunne starte med at skimme denne liste over forkortelser. De ser dyre ud, men er forholdsvis banale. De skal i hvert fald ikke afholde én fra at prøve at sætte sig ind i stoffet. • PSD2, Payment Services Directive – og så er det nummer to, forstås. Efter det kommer PSD3 sikkert om nogle år. • API, Application Programming Interface • AISP, Account Information Service Provider • PISP, Payment Initiation Service Provider • B2C, Business to Consumer • B2B, Business to Business TPP, Third Party Payment Service Providers.

lingsydelser og bankprodukter, så vi skal være leveringsdygtige i et meget bredt spektrum af ydelser”, siger Magnus Egebjerg, Senior Vice President, Head of PSD2, i Nets, som dog også opfordrer alle spillere i markedet til at se muligheder i stedet for at gøre det til et spørgsmål om minimal compliance. Ja, det er fremtiden for fuld udblæsning, og kun de frygtsomme ryster. Der er i hvert fald ikke mange, der indrømmer, at de er hunderædde. Men pludselig kan tredjeparterne, fintecherne eller TPP’erne (Third Party Payment Service Providers) hugge til og dreje kniven rundt. ”PSD2 er her. Det går ikke væk. Så vi kan lige så godt acceptere det, omfavne det, komme videre og lade være med at konkurrere med dem, der gør det bedre, end vi selv gør det. Men vi skal jo også huske, at bankerne kan agere som tredjeparter”, siger Kasper Sylvest, Head of Financial Market Infrastructures i Danske Bank, kampberedt. Og så er der dem, der klager over, at PSD2 i højere grad er skabt af frygt og behov for at beskytte forbrugerne så meget, at forretningsmuligheder går tabt. De håber på, at politikerne snarligt barsler med en PSD3. ¢

KLUMME

FINANS August 2017

Russisk bank hitter blandt unge

AF NIELS ELMARK

Hvis man synes, det er svært at tænke ud af bankboksen, er det en god idé at kigge på nogle af Rocketbanks YouTube-videoer, ikke mindst hvis man vil i dialog med the millennials, de unge mellem 18 og 35 år. Rocketbank er en russisk onlinebank, som gør tingene radikalt anderledes. Den tilbyder egentlig det samme som alle de andre neobanker: Man kan downloade deres app og åbne en konto på 60 sekunder, man får et visakort, man kan overføre penge og betale regninger, holde styr på sin økonomi og så videre. Hvad der imidlertid er anderledes, er Rocketbanks respektløse tilgang til markedsføring over for fremtidens unge bankkunder. Den fire år gamle startupbank producerer stribevis af YouTube-videoer, man skal være en internetafhængig teenager for at kunne holde ud. Men det virker – 9 ud af 10 nye kunder er millennials, og banken er heller ikke interesseret i de andre. Hvis der er for mange gamle, som reagerer, er det et tegn på, at kommunikationen har ramt ved siden af. Rocketbanks nye internetvideo ”Director’s Cut” viser fans, der kører hensynsløst på motorcykel, går til raveparties, kysser vildt med samme køn (og dette er i Rusland), der er letpåklædte, tatoverede kvinder og graffiti på husmurene. Videoen minder på mange måder om Danske Banks ”New Normal” fra 2012 – for dem, som kan huske den – denne her kommer bare ikke ovenfra, men fra græsrødderne og vokser direkte ud af the millennials’ onlineunivers – hvilket blandt andet understreges af, at Rocketbanks logo er en stiliseret curser.

Rocketbank betegner sig selv som et medieselskab – ikke en bank, hvilket den i øvrigt heller ikke er. Den er ejet af Otkritie Bank, en af Ruslands største private banker, og de har erkendt, at fremtidig succes i bankverdenen skabes af dem, som forstår at kommunikere med den nye unge målgruppe, der ikke vil snakke med bankfolk. 97 procent af alle direkte forespørgsler fra de nuværende 180.000 kunder foregår over chatten, og man måler sin succes i likes, clicks og love yous, og en af stifterne, Mikhail Provizion, benævner selv kunderne som

”Rocketbank i Moskva betragter sig mere som et medieselskab for millennials end et pengeinstitut, og de unge kunder strømmer til som rockfans, hvilket har sat gang i salg af merchandise og tøj til de mange nye fans af raketbanken” fans. Derfor har man også åbnet en onlinefanshop, hvor man sælger smart tøj og merchandise til bankens tilhængere. Der går hver måned 2.000 pakker af sted fra shoppen. Jeg er vildt fascineret af den nye russiske bank, som netop har startet en eksportkampagne, hvor man vil sælge sig selv og sit system til andre banker uden for Rusland. Det afgørende er ikke deres sikkert velfungerende app – det er deres brandingtilgang. Raketbanken er reelt den første neobank, som helt er trådt ud af bankboksen. De unge rus-

sere forstår præcis deres jævnaldrende målgruppe, de er reelt bloggere, som blot har koblet bankydelser på deres kommunikation. Deres kernekompetence er kommunikationen. De kan ikke blot sælge penge, de kan også sælge tøj og alt muligt andet. Det amerikanske reklamebureau Moosylvania foretager hvert år en opgørelse over de 100 hotteste millennialbrands, og hvert eneste år må bureauet konstatere, at der stadig ikke er banker på listen. Det er en katastrofe, som viser, at de unge kunder ingen præferencer har i forhold til deres pengeinstitut. Bankerne er alt for rationelle og ensartede, og der er alt for lidt hjerte og livsstil. Det er derfor, Rocketbank er så inspirerende. Den unge bank anviser en ny tilgang til finansiel vækst, hvor livsstil er blevet afgørende – ikke penge. For de samme unge kunder, som tydeligvis ikke gider bankerne, er mere end villige til at betale, hvad det koster, når blot det handler om smartphones, sneakers, cafébesøg og undertøj. Her taler marketingfolkene nemlig om livsstil, og det er sigende, at 35 procent af de ansatte i Rocketbank arbejder med kommunikation og content marketing. Vi lever i et samfund, hvor også bankkunderne søger selvrealisering på toppen af Maslows behovs-pyramide, og så er det smart af bankerne at rykke over i mediebranchen og sælge livsstil, men det gør vel heller ikke noget? ¢

Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer.

INTERNATIONALT Kamp om blockchainkompetencer Over det seneste år er stillingsannoncer, der efterlyser blockchainkompetencer, mere end tredoblet, skriver Financial Times. Efterspørgslen overstiger langt udbuddet, og det gør det til et af de hotteste områder på jobmarkedet. Samtidig

med at der oprettes tusindvis af blockchainbaserede startups, kæmper etablerede virksomheder i mange brancher – herunder selvfølgelig bank og forsikring – om talenterne. De bedste blockchainingeniører kan let score en årsløn på 1,6 millioner kroner, siger Jerry Cuomo, IBM’s vicedirektør for blockchainteknologier, til den engelske avis. I en tilfældig uge i juni lå der mere end tusinde

ROBOTTERNE GENNEMSKUER RISIKOEN

Et af de mest komplicerede job i verden – at vurdere liv – er ved at blive overtaget af en selfie og en algoritme

Tekst: Elisabeth Teisen / Illustration: Mikkel Hennssel

Det skriver Financial Times i en stor artikel om den nye verdens udfordringer og muligheder for forsikringsbranchen. Lapetus, en amerikansk baseret startup, mener at have fundet metoden til at erstatte de finpudsede og komplekse aktuarmodeller, der vurderer liv. Kunden sen-

der sin selfie, og ved hjælp af algoritmer analyseres den forventede levetid på basis ikke bare af køn og alder, men også af hvordan personen er ældet, om vedkommende er ryger, BMI’en med mere. Lapetus hævder, at metoden giver meget mere præcise forudsigelser end de traditionelle metoder. Og hele processen tager kun et par minutter. Vurderingen er, at AI – artificial intelligence – vil revolutionere branchen, og et studie fra University of Oxford over, hvilke professioner der vil blive ramt hårdest, sætter assurandører på en femteplads blandt de 702 forskellige analyserede professioner. Ligesom Lapetus vurderer den forventede levetid på basis af en selfie, hjælper Aerobotics med at vurdere risikoen for afgrøderne ved hjælp af luftfoto af gården. Admiral, et engelsk selskab, der udbyder bilforsikringer, har eksperimenteret med at sammenligne folks adfærd på Facebook med deres adfærd i trafikken. Jo mere bombastisk sprogbrug og jo flere udråbstegn, jo mere selvovervurderende og overdrevent selvsikre bilister bag rattet. Men det er kun de første skridt, skriver Financial Times. På sigt kan hele branchen blive disruptet ikke bare af de små smarte virksomheder med nye modeller, men ved at kunderne tager sagen i egen hånd, i og med at de får så gode redskaber i hånden, at de selv kan tage stilling til, om en forsikring overhovedet er nødvendig.

FINANS August 2017 blockchainrelaterede stillingsopslag på LinkedIn, og det vokser mere end 40 procent hvert kvartal. Næsten 10.000 mennesker på LinkedIn angiver blockchain som én af deres kompetencer. Halvdelen af dem er i teknologibranchen. En fjerdedel kommer fra den finansielle sektor.

Regulering rulles tilbage I juni kom den første af mange ventede rapporter om dereguleringen af den amerikanske banksektor, som præsident Trump bestilte som én af sine første regeringshandlinger. Den 147 sider lange rapport om bankerne bliver senere fulgt op af rapporter om kapitalmarkederne, forsikring, kapitalforvaltning, ikkefinansiel virksomhed og finansiel teknologi. Den lægger op til en kraftig tilbagerulning af den regulering, der blev indført under præsident Obama, og den bliver modtaget med jubel af hele sektoren, men specielt af de mindre lokalbanker. ”Vi lader champagnepropperne springe”, siger Camden Fine, der er præsident for The Independent Community Bankers of America, til ugemagasinet The Economist Den underliggende tese bag rapporten og præsidentens ønske om deregulering er, at den stramme regulering har resulteret i en kreditklemme, som har begrænset den økonomiske vækst. Siden krisen i 2008 er udlånene kun øget med 25 procent, hvilket skulle være meget mindre end i kølvandet på andre kriser, og væksten i bruttonationalproduktet er stadig træg. The Economist fremfører, at det lige så godt kan forholde sig omvendt, altså at efterspørgslen efter lån er lille, fordi den økonomiske vækst er ringe. En nylig undersøgelse fra National Federation of Independent Business viser, at kun 3 procent af virksomhederne angav, at deres behov for lån ikke blev imødekommet. 31 procent svarede, at de kunne hente den kapital, de havde behov for, uden problemer, og endelig svarede halvdelen, at de ikke havde behov for kapital.

FINANS August 2017

JOB & KARRIERE

Når jeg går ind til noget, gør jeg det 100 procent 26-årige Jonas Palsgaard Krogh, der er erhvervsrådgiver i Jutlander Bank, har afsluttet alle sine uddannelser med topkarakterer og har senest som den første nogensinde afsluttet sin HD i finansiel rådgivning fra Aalborg Universitet med et karaktergennemsnit på 12 AF METTE MARIE ROSENKJÆR

fter sin hhx-eksamen var Jonas Palsgaard Krogh sikker på, at han ville noget med tal og økonomi. På handelsgymnasiet havde han opnået et flot resultat, og den lige vej til universitetet virkede som en sikker vej. Alligevel søgte Jonas en elevplads i Jutlander Bank i Aalborg, hvor han nu arbejder som erhvervsrådgiver. ”For mig var det vigtigt hurtigt at prøve kræfter med og blive bekræftet i, at den personlige og faglige dialog med kunderne faldt mig naturligt og tiltalte mig. Derfor fravalgte jeg en 5-årig universitetsuddannelse for i stedet løbende at kombinere uddannelse og arbejde”, siger Jonas Palsgaard Krogh, der mener, at han nok var blevet revisor eller advokat, hvis han ikke var trådt ind i den finansielle sektor i en ung alder ved at blive finanselev i Jutlander Bank Sideløbende med arbejdet i banken har Jonas læst en akademiuddannelse i finansiel rådgivning og afsluttede sin HD 2. del fra Aalborg Universitet i juni 2017. ”Samspillet mellem det teoretiske og det praktiske passer mig rigtig godt. Jeg lærer noget i undervisningen om mandagen og bruger det i banken om tirsdagen”, siger Jonas Palsgaard Krogh.

Den bedste erhvervsrådgiver Selvom undervisningen har forløbet sideløbende med arbejdet i banken og krævet nogle lange arbejdsdage, har Jonas opnået flotte karakterer. Han afsluttede sin akademiuddannelse i finansiel rådgivning med et gennemsnit på 11,7 og sin HD 2. del med et gennemsnit på 12,0. Resultater, der har betydet, at mange fritids- og weekend- og ferietimer er gået med at terpe pensum og skrive afleveringsopgaver ”Når jeg går ind til noget, gør jeg det 100 procent. Det er både i forhold til skolen og i forhold til mit arbejde i banken. Jeg gør meget for, at mine erhvervskunder skal føle, at jeg er en kompetent sparringspartner og ikke bare en finansieringskilde. Derudover betyder det meget for mig, at de kan mærke, at jeg er tilgængelig og engageret”, siger Jonas Palsgaard Krogh. Når 12-talsdrengen ikke er helt tilfreds med at afslutte sine fag med et 10-tal eller en karakter, der ligger un-

”Samspillet mellem det teoretiske og det praktiske passer mig rigtig godt. Jeg lærer noget i undervisningen om mandagen og bruger det i banken om tirsdagen”, siger Jonas Palsgaard Krogh

der det, har det aldrig været, fordi han er blevet presset til at få høje karakterer af sine omgivelser. ”Min far er lærer, og min mor er pædagog, og de har egentlig aldrig pacet mig til noget, men de har altid sagt, at man skal gøre sit bedste inden for de rammer, man har. Det har jeg helt sikkert taget med mig i mit professionelle liv”, siger Jonas Palsgaard Krogh. Man kan altid blive klogere Fremtidsplanerne er ikke på plads endnu. Selvom Jonas Palsgaard Krogh har mange muligheder med sit flotte karakterblad og sin gode arbejdsmoral, er han mere end tilfreds med sit job i Jutlander Bank. ”Jeg er utrolig glad for mit arbejde, fordi jeg kan mærke, at det bliver ved

JOB & KARRIERE med at være udfordrende og interessant for mig. Og så bliver der altid lyttet til, hvad man har at sige, uanset om man er 26 år, eller om man har en del flere stjerner på skuldrene”, siger Jonas Palsgaard Krogh. Dog mener Jonas Palsgaard Krogh, at han altid vil kunne tilegne sig yderligere viden om den finansielle verden ved at deltage i kurser, konferencer og foredrag. ¢

BLÅ BOG:

Finansuddannelserne er stadig populære I alt 2.143 studerende er i år optaget på finansøkonomuddannelsenogprofessionsbacheloren i finans. Det er blot 7 studerende færre end sidste år AF RASMUS EIBY

Handelsstudent i 2010 fra handelsgymnasiet i Aalborg. Gennemførte finansuddannelsen fra 2010 til 2012. Gennemførte akademiuddannelsen i finansiel rådgivning ved University College Nordjylland fra 2012 til 2015. Gennemførte uddannelsen ”Den kompetente rådgiver” ved Finanssektorens Uddannelsescenter fra 2013 til 2014. Gennemførte erhvervsrådgiveruddannelsen ved Finanssektorens Uddannelsescenter fra 2016 til 2017. Gennemførte HDFR (HD 2. del) ved Aalborg Universitet fra 2015 til 2017.

FINANS August 2017

Finansøkonomuddannelsen og professionsbacheloren i finans fastholder populariteten fra sidste år, hvor et rekordstort antal blev optaget på de to uddannelser landet over. I 2016 lå antallet af optagede på 2.150 studerende, mens det i år er på 2.143. Heraf er 699 optaget på professionsbacheloren, og 1.444 er optaget på finansøkonomuddannelsen. Det store optag glæder Bo Steen Larsen, der er områdechef for de to uddannelser på Cphbusiness i København. Her har de optaget det samme antal studerende på uddannelserne som sidste år,

Støtte til studierejser Finansforbundets Rejsefond yder økonomisk støtte til medlemmer af Finansforbundet og tillidsrepræsenter, der via studierejser i Danmark eller udlandet ønsker at dygtiggøre sig eller efteruddanne sig. Der uddeles portioner af mindst 2.000 kr., og der er ikke noget maksimum pr. portion. Din ansøgning skal som minimum indeholde: • beskrivelse af, hvem du er, og hvorfor du ansøger • budget for studieturen • beskrivelse af hvad du og din virksomhed vil få ud af studieturen • dokumentation for fx praktikophold og indhold. Det er en betingelse, at du efter studieturen skriver en rapport om studierejsens indhold og forløb. Læs mere og find blanket på finansforbundet.dk/rejsefond

og den adgangsgivende karakter er steget på begge uddannelser. ”Tager vi professionsbacheloren i finans, så er den adgangsgivende karakter rekordhøj med 7,2 i år. Det er meget tilfredsstillende, at vi holder momentum omkring det, da der er mange kvalificerede ansøgere, der søger ind”, siger Bo Steen Larsen. Sidste år var den adgangsgivende karakter på 6,8 for professionsbacheloren i finans på Cphbusiness. Bo Steen Larsen fortæller, at de primært rekrutterer ansøgere, der har valgt uddannelserne som deres første prioritet. ”Vi får altså nogen, der vil uddannelserne, og det er jeg meget begejstret for. Vi kan også se, at mange af vores nuværende studerende godt ved, hvad de vil være, når de er færdige. De er meget bevidste om, at de vil i den finansielle sektor, og om de vil være ejendomsmægler, bankmand eller hvad det nu måtte være”, siger Bo Steen Larsen. ¢

JOB & KARRIERE

FINANS August 2017

Hvis jeg ikke var bankansat Christian Glerup Bergmann, 25 år, finansøkonomstuderende og studentermedhjælper i Nordeas servicefilial på Frederiksberg i København. Hvis du ikke havde været bankansat, hvad ville du så have været i stedet for? ”Så ville jeg arbejde med kommunikation – både intern og ekstern kommunikation – og med ledelse. Jeg vil gerne være med til at ændre noget og sørge for, at der sker en fremgang. Jeg kan godt lide at påvirke noget og se ting ske, og det kan man gøre både igennem ledelse og kommunikation”.

Cecilie Mølgaard Sløk, 23 år, arbejder i Nordea i Odense som bankrådgiver og tillidsmand. Hvis du ikke havde været bankansat, hvad ville du så have været i stedet for? ”Så havde jeg med al sandsynlighed været jurist eller ejendomsmægler. Det er sjovt, det er fuldstændigt modsat, men det bagvedliggende er altid noget, som har interesseret mig. Det med at sidde og nørde lidt med tingene og have tid til det”.

Majbritt Schønning, 55 år, erhvervspartner i Jyske Bank i Ballerup. Hvis du ikke havde været bankansat, hvad ville du så have været i stedet for? ”Så ville jeg arbejde med coaching eller psykologi og afholde outdoorkurser. Jeg elsker at vandre og at være i naturen, og så får jeg rigtig meget ud af at være en del af en gruppeproces. Både at have den fysiske udfoldelse og det sociale, det kan jeg blive helt høj af. Jeg ville rigtig gerne have været det kvindelige modstykke til B.S. Christiansen”.

Henning Johansen, 46 år, kundemedarbejder i Jyske Banks servicecenter i Nykøbing Falster. Hvis du ikke havde været bankansat, hvad ville du så have været i stedet for? ”Så var jeg nok endt på et revisorkontor, for jeg skulle noget med tal. Men efter at jeg som gymnastiktræner har undervist børn, blandt andet børn, som var en del af et integrationsprojekt, har jeg mærket, hvor utrolig givtigt det er at være noget for dem og mærke, at de er glade for det, man gør for dem”.

Foto: Nana Reimers / Kåre Viemose

FINANS August 2017

RÅDGIVNING

Kunderne har ikke nok i robotter Der er plads til både den klassiske finansielle rådgivning og robotter langt ind i fremtiden, vurderer tysk forsker. Men der skal arbejdes for at genvinde kundernes tillid og skabe værdi for dem AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

”De kommer, de kommer!” Robotternes indtog er længe blevet annonceret sammen med analyser og spekulationer i retning af, hvor meget af arbejdet de kommer til at overtage. Processen er i gang, men når det gælder finansiel rådgivning, er det et meget lille marked, der kan overtages af robotter – i hvert fald de første mange år. Det vurderer den tyske professor Oscar A. Stolper, der forsker i finansiel rådgivning hos Department of Business and Economics på universitetet i Marburg og for nylig besøgte Copenhagen Business School efter invitation af Finansforbundet. ”Det er usandsynligt, at behovet for den klassiske finansielle rådgivning bliver signifikant mindre på grund af robotrådgivningens indtog. Det mest sandsynlige er, at de to former for rådgivning vil eksistere side om side i fremtiden”, sagde han. Uklare kundegrupper I hans hjemland bruger to ud af tre individer finansiel rådgivning, for eksempel i forbindelse med pension. ”Så finansielle råd spiller en vigtig rolle. De fleste mennesker har problemer med at finde vej gennem informationsjunglen og sortere i, hvad der er relevant og hvad ikke. Nogle vælger at dygtiggøre sig for at forstå det, andre har ikke tid eller interesserer sig ikke for at indhente informationerne selv”. Umiddelbart kunne man tro, at det

indebar, at de mindst finansielt vidende ville søge rådgivning hyppigst. Så enkelt er det bare ikke, forklarede professoren. ”Nogle undersøgelser viser ganske vist, at det er dem med mindst finansiel viden, der søger mest rådgivning. Men andre studier viser, at det faktisk er dem med den højere viden end den gennemsnitlige, der oftest henvender sig”, fortalte Oscar Stolper. ”For at forstå rådgiverne skal du have et vist niveau. Måske har du også brug for et vist niveau for at forstå, at du har brug for rådgivning”.

Venners råd foretrækkes De, der ikke har så stor indsigt i økonomiske aspekter, tror i højere grad på råd fra familie og venner. Blandt dem, der søger professionel rådgivning, er der også en del, der intet som helst foretager sig for at følge rådgivningen – især dem, der har en vis viden om det finansielle, mens dem med lav viden er mere tilbøjelige til at følge rådene fuldstændigt. ”De kunder, der har et vist forståelsesniveau, er klar over, at rådgiverne også er sælgere. Det gør noget ved tilliden”, sagde han og konstaterede, at der har været et massivt tab af tillid til bankerne med finanskrisen. Mange mennesker vælger i dag at

”Det er usandsynligt, at behovet for den klassiske finansielle rådgivning bliver signifikant mindre på grund af robotrådgivningens indtog”, mener professor Oscar A. Stolper

have store summer stående, selv om de ikke har brug for pengene her og nu og med fordel kunne investere dem, eventuelt med finansiel rådgivning. Men det er svært at dokumentere, om rådgiverne skaber værdi for kunderne og i hvilket omfang – det kan dog blandt andet påvises, at de, der modtager rådgivning, ofte får skatterelaterede fordele ud af det.

En rådgiver at spejle sig i De fleste stoler trods alt på deres rådgiver, viser undersøgelser. Og det lægger et stort ansvar på rådgiverne, for kunderne er i al almindelighed ude af stand til at skelne mellem gode og dårlige råd. Især hvis en rådgiver har løst et problem for kunden, strømmer tilliden i en lind strøm. Allerbedst fungerer det, hvis det er en rådgiver, der minder om kunden selv, fortalte professoren: ”Hvis rådgiveren har samme alder, køn, civil- og forældrestatus, er tilliden højere. Det vægter faktisk ret markant, i forhold til om kunden vælger at følge de råd, han eller hun får”. ¢

FINTECH

FINANS August 2017

NORDISK TVEKAMP OM FINTECH-TRONEN

To studerende fra Copenhagen Business School har sammenlignet fintechscenen i Stockholm og København. Det bliver svært for den danske hovedstad at komme på niveau med den svenske. Men det er ikke umuligt, lyder konklusionen AF HELLE BAAGØ, FREELANCEJOURNALIST / FOTO: PETRA KLEIS

En stærk iværksætterkultur og stor investeringslyst har givet svenske fintechstartups bedre kort på hånden end danske. Det fremgår af en analyse fra to studerende fra Copenhagen Business School om fintechmiljøet i henholdsvis København og Stockholm. De to studerende, Jonas Rasmussen og Per Bjørn Waagø, har undersøgt, hvorfor fintechbranchen har udviklet sig meget forskelligt i de to hovedstæder, og hvilken en af dem der har bedst mulighed for at drive teknologien videre. Antallet af fintechvirksomheder er cirka det samme i Sverige og Danmark. Men forskellen i antallet af arbejdspladser i sektoren tegner et klart billede af styrkeforholdet: Den svenske fintechbranche har 6.000 medarbejdere, mens Danmark har 600. ”Stockholm ligger inden for fintech på en andenplads efter London, som er den største fintechhub i Europa og svær at true. Til gengæld tyder det på, at København har en chance for at komme op at lege med Stockholm. Derfor er den nordiske sammenligning interessant”, fortæller Jonas Rasmussen, der læser International Business and Politics på Copenhagen Business School.

Han peger på, at der for bare fem år siden ikke fandtes mange små techstartups i den danske finanssektor. Der var ingen ”rugekasser”, hvor de under ordnede forhold kunne udvikle deres løsninger og forretningsmodeller. Sådan er situationen langtfra i dag. Copenhagen FinTech satser nu med stærke spillere i ryggen og stor bevågenhed fra Christiansborg på at gøre den danske hovedstad til en førende nordisk fintechhub.

Unicorns Men selvom København i de senere år har været god til at pleje fintechmiljøet, er der både historiske og kulturelle årsager til, at Stockholm står stærkere. ”Økosystemet i Stockholm har haft længere tid til at modnes. Da dotcom-boblen brast, og de udenlandske investorer trak sig ud, sad en masse stockholmere tilbage med penge og talent, klar til at udvikle nye virksomheder. Derfor fik Stockholm i starten af nullerne nogle sindssygt succesrige techvirksomheder”, fortæller Per Bjørn Waagø, der som Jonas Rasmussen læser International Business and Politics på Copenhagen Business School. I perioden 2003-2009 skabte svenskerne blandt andet Spotify, Klarna og

Skype (som også danskerne og esterne tager æren for). I alt fem svenske såkaldte ”unicorns”, valueret til over en milliard dollar, blev introduceret på børsen i Stockholm. ”Det har bredt sig som ringe i vandet, at Sverige fik skabt en række startups med store, succesfulde exits. Derfor er der stadig en masse mennesker, som gerne vil investere i nye techvirksomheder”, siger Jonas Rasmussen. Både adgangen til investorkapital og kulturen hos selvsikre svenske it-entreprenører har betydning, viser rapporten. ”Svenske iværksættere har en meget højere cigarføring end danske. Janteloven er – stadig – et problem i Danmark. Det ville være en fordel, hvis flere herhjemme kom kørende i rød Ferrari og sagde: ’Se mig, jeg har haft kæmpe succes, jeg har opbygget en fintechvirksomhed!’ Næsten alle vores interviewpersoner brugte formuleringen ’succes avler succes’ som en forklaring på, at det går så godt i Stockholm”.

Blockchain rykker At Danmark har en chance for at rykke tættere på den nuværende nordiske fintechmester, skyldes blandt andet, at danske fintechvirksomheder er bedre til at udnytte mulighederne i blockchainteknologi. ”Markedet er ved at være mættet på paymentsystemer, som Sverige har været specifik på i lang tid. Herhjemme er vi ret stærke på blockchain. Det kan godt give os en ’edge’ i forhold til svenskerne”, siger Per Bjørn Waagø. København har været i stand til for an-

FINANS August 2017

FINTECH

det år i træk at tiltrække den internationale finanskonference Money20/20. Endelig kom Danmark lidt før svenskerne med at etablere en partnerdrevet fintechorganisation. Også den danske innovationsevne kan styrke København i konkurrencen. ”Vi kan måske hale ind i forhold til vores størrelse, når det gælder evnen til at skabe nyt. Men den vigtigste pointe i undersøgelsen er nok, at man ikke bare kan drysse tryllestøv ud over fintechøkosystemet og regne med at opnå resultater. Det kræver en langsigtet strategi og mange år at skabe de rigtige rammer”, siger Jonas Rasmussen. Endelig spiller også eksterne faktorer som huspriser ind. Det er blevet så dyrt at købe bolig i den svenske hovedstad, at det reelt kan svække byens evne til at rekruttere arbejdskraft til fintechbranchen. Rapporten har titlen ”Unveiling the Secret to a Successful FinTech Industry – A Comparative Analysis of the FinTech Industries in Copenhagen and Stockholm”. Den bygger blandt andet på interview med CEO’er i fintechvirksomheder, traditionelle banker, investeringsfonde og fagforbund i Danmark og Sverige. ¢

Faktaboks • Svenske iværksættere har adgang til 25 dedikerede investeringsfonde, der arbejder med fintech. I Danmark er tallet 3. • Mindre svenske virksomheder har nemmere ved at blive børsnoterede og dermed få adgang til aktiekapital. • I Sverige blev 55 mindre virksomheder til en samlet værdi af godt 5 milliarder US-dollar noteret på børsen i Stockholm i 2016, mens kun 3 store danske virksomheder til en samlet værdi af godt 8 milliarder US-dollar gik på børsen i Danmark samme år. • Svenske politikere har haft fokus på at gøre det nemmere for startups at drive forretning. Investorer kan for eksempel få skattefradrag for deres investeringer i startups. København er stærkere inden for blockchain end Stockholm, og det kan betyde, at danskerne rykker tættere på svenskerne i de kommende år, mener Jonas Rasmussen og Per Bjørn Waagø

• På grund af mere liberale immigrationsregler er det lykkedes Stockholm af tiltrække op mod 15.000 udenlandske it-udviklere.

ARBEJDSLIV

FINANS August 2017

Den ekstroverte præstationstripper

Den introverte præstationstripper

Får du dit største kick, når du præsterer godt på parametre, andre har defineret som væsentlige? Henter du i høj grad din energi i samværet med andre mere end i dit eget selskab? Får du ekstra energi af at konkurrere med andre? Føler du dig skuffet, hvis omverdenens reaktion på noget, du har præsteret, udebliver? Giver det dig et kick at blive rost – gerne offentligt foran dine kollegaer?

Bliver du stærkt motiveret af at løse en vanskelig opgave? Arbejder du bedre uforstyrret i enrum end på dele-/storrumskontor? Trives du med at bevæge dig uden for komfortzonen – ud på gyngende grund? Får du dine bedste ideer i enrum eller i én til én-samtaler med kollegaer? Bliver du ofte utålmodig på møder?

HVAD ER DIT KICK?

Forskeren Helle Hedegaard Hein har identificeret fire arketyper, som motiveres af vidt forskellige ting. To af dem demotiveres i performancekulturen AF THOMAS DAVIDSEN, FREELANCEJOURNALIST / ILLUSTRATION: MISS LOTION

FINANS August 2017

ARBEJDSLIV

Primadonnaen Er klare rammer og nogenlunde faste rutiner vigtigt, for at du kan udføre dit arbejde bedst muligt? Har du behov for en nogenlunde konstant balance mellem arbejde og privatliv for at udføre dit arbejde bedst muligt? Bliver du stresset, hvis du kommer for langt uden for din komfortzone? Kan du godt lide at arbejde med standarder og pædagogiske metoder (for eksempel cooperative learning og læringsmål)? Er du typen, der aktivt bidrager til det sociale arbejdsmiljø på arbejdspladsen, fordi du mener, det er helt afgørende for en god arbejdsplads?

Er personlig integritet vigtigt for dig – altså at arbejdet skal udføres i overensstemmelse med dine faglige og personlige værdier? Får du dit største kick, når du kan mærke, at du gør en forskel? Bliver du demotiveret af målsætninger og krav om at anvende bestemte metoder? Synes du, at ros i offentlighed er misforstået i forhold til dine intentioner? Har du flere gange oplevet, at dine kollegaer eller ledere misforstår dig og opfatter dig som unødigt følelsesladet?

Hvorfor sendte Wimbledonsejren tennisspilleren Frederik Løchte Nielsen ud i sit livs krise? Og hvorfor blev svømmeren Rikke Møller Pedersen ramt af demotivation seks måneder før de olympiske lege (OL) i Rio i en sådan grad, at hun overvejede at indstille sin karriere før tid? Skulle en medalje i Brasilien, med en tidshorisont på kun et halvt år, ikke være motivation nok? I sportens verden er hele det menneskelige drama, der handler om at lykkes eller fejle, vinde eller tabe, skåret ud i pap. Sejre og nederlag er så indiskutable og så håndgribelige, at topatleternes op- og nedture bliver til klare billeder på ellers diffuse størrelser som ”præstation” og ”motivation”.

Derfor har elitesportsverdenen været motivationsforskeren, cand.merc. og ph.d. Helle Hedegaard Heins foretrukne laboratorium i hendes årelange undersøgelse af, hvordan vi mennesker motiveres. Hendes forskning viser, at det på ingen måde er unormalt, at de motivationsredskaber, vi normalt anvender til at få mennesker til at præstere optimalt, rammer fuldstændig forbi. ”For nogle mennesker vil en OL-medalje være den rigtige form for motivation. For andre er det for snævert et præstationskrav. De mister den mening og den ild, der oprindeligt drev dem til at gøre en forskel. Det er der mange ledere, der ikke forstår, og det fører til •• et enormt talenttab, som ikke kun er at spore i spor-

Pragmatikeren

ARBEJDSLIV

FINANS August 2017

tens verden, men bestemt også på arbejdsmarkedet”, siger Helle Hedegaard Hein.

Demotiverede arketyper I hendes netop udkomne bog ”Når talent forpligter” (Gyldendal Business), som hun har skrevet sammen med Mads Davidsen, identificeres fire arketyper, der motiveres af vidt forskellige ting: Pragmatikeren motiveres af at overholde aftaler og udføre arbejdsopgaver, som de nu er fastsat af andre. Den ekstroverte præstationstripper går efter karrierestigning på den synlige måde. Den introverte præstationstripper, nørden, går højt op i at knække den svære kode og vil helst gøre det uforstyrret. Primadonnaen har en værdibaseret og passioneret tilgang til arbejdslivet og går højt op i ”sagen”. I samfundet generelt, men i finanssektoren i særdeleshed, tilgodeser de gængse in”Hvis primadoncitamentsstrukturer de to første motivationstynaer befinder sig i per, pragmatikerne og en arbejdsmæssig de ekstroverte præstasituation, som hvertionstrippere, vurderer ken kalder på deres Helle Hedegaard Hein. ”Vi får masser af tiloriginalitet eller deres skyndelser dels til at gøre passion, så får de det, der forventes, og i problemer” øvrigt indpasse os, dels til at gå efter synlige, målbare resultater”. De sidste to arketyper, de introverte præstationstrippere og primadonnaerne, har det straks værre. Motivationsredskaberne, der er i spil i dag, rammer forbi disse to typer, siger hun. Talenttabet Primadonnaerne er dem, der finder på nye løsninger, får nye ideer og går op i dem med liv og sjæl, fortæller Helle Hedegaard Hein. ”Hvis primadonnaer befinder sig i en arbejdsmæssig situation, som hverken kalder på deres originalitet eller deres

passion, så får de problemer. I en tid, hvor hele bankverdenen har brug for at repositionere sig over for kunderne, risikerer sektoren at skyde sig selv i foden, hvis den ikke bliver bedre til at rumme den motivationstype, der for alvor kan tænke ud af boksen. Mit første råd er: Hold på primadonnaerne. Det er dem, der brænder mest for at gøre en forskel for kunderne. Mit næste råd er: Se performancemanagementkulturen efter i sømmene, for primadonnaerne befinder sig dårligt i den. Hvor er der nogle key performance indicators og bonusprogrammer, man kan skære ned på? Måske hænger performancekulturen godt sammen visse steder, men ikke andre steder”, siger Helle Hedegaard Hein. De introverte præstationstrippere har det heller ikke nemt med en målstyret arbejdskultur, vurderer hun. ”De bliver frustrerede og irriterede over, at de ikke bare kan få lov til at være i fred, mens de stille og roligt udvikler nye investeringsprodukter til kunderne. Dér er deres kick, og derfor bliver performancekulturen ofte til en hån mod dem. De vil gerne knække de vanskelige nødder bare for at se, om de kan. Så de er, ligesom primadonnaerne, også ekstremt kreative. Men de har mindre fokus på kunden – ’sagen’ – og mere fokus på ‘opgaven’. Ydre mål virker direkte demotiverende på både nørderne og primadonnaerne”, siger Helle Hedegaard Hein.

Kend din motivationstype Vi kan alle genkende os selv i flere motivationstyper. Men der er én motivationstype, som vi hører mere hjemme i end de andre, fortæller Helle Hedegaard Hein. “Det er den motivationstype, som beskriver vores primære drivkraft. Den, der tænder flammen i os og får flammen til at brænde rent. Hvis man ikke giver den næring, risikerer flammen at brænde ud”, siger hun. Undersøg, hvilken motivationstype du tilhører, ved at tjekke, i hvilken af de fire kategorier du svarer ”ja” til flest spørgsmål. ”Hvis du er leder, er det en rigtig god idé også at tjekke dine medarbejderes motivationstyper for at stille spørgsmålet: Er der nogle, som er demotiverede, fordi incitamenterne på arbejdet ikke taler til deres motivationstype? Hvis du er i tvivl om, hvor du skal placere nogle af dem, så spørg med dine egne ord ind til deres største kick eller drøm. Det vil afsløre deres motivationstype”, siger Helle Hedegaard Hein. ¢

Spar penge

FORBRUGS FORENINGEN

BONUS

på det du alligevel køber

10% BONUS

BONUS

1,9% BONUS

7,5% BONUS

10% BONUS

Gode grunde til at blive medlem • Bonus i 4.000 butikker og 500 webshops • 0,- kr. i kontingent første år • Bonus på ALT – også det, på tilbud

BONUS

MELD DIG IND PÅ

www.FBF.nu

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS August 2017

Region Syddanmark – Fyn Underholdning af trioen Danmarks John Vi inviterer til nogle hyggelige timer i Næsbyhoved Skov. Vi begynder med kaffe og brød. Efter kaffen skal vi lytte til en del af John Mogensens sange, og de mest kendte får vi lov at synge med på. Indimellem vil forsangeren, der ligner John Mogensen, fortælle anekdoter fra Johns Liv. Kl. 12.30 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand. Derefter slutter dagens program. Tid: 20. september kl. 10 Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Pris: Medlemmer 100 kr. – ledsager (fælles bopæl) 350 kr. Kontonummer: 6845-1717398 i Sydbank med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer Frist: 10. september Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, tlf. 62 61 81 13 – Bjarne Lindgren, tlf. 30 35 05 35 – Georg Juel, tlf. 22 11 78 25. E-mail: mgjuel@yahoo.com

Region Nordjylland Kør selv-tur til Vendsyssel Teater Vi mødes i Vendsyssel Teaters foyer, derefter underholdning af musiker Ib Grønbech med humørfyldte sange serveret med lune og charme. Der serveres 1 øl/vand under koncerten. Derefter fortæller skuespiller Pia Mourier om teaterets tilblivelse og virke i lokalsamfundet. Evt. ledige sale vil blive fremvist. Kl. 12.30 serverer teatercafeen ”Hos Uffe” frokost med rød- og hvidvin, kaffe og kage. Tid: 7. september kl. 10.30 Sted: Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring. Aftal evt. samkørsel eller udnyt de gode togforbindelser til byen. Stationen ligger lige over for teateret Pris: 150 kr. pr. medlem, 300 kr. for ledsager Kontonummer: 9001-4565445192 Frist: 30. august Tilmelding på e-mail til: finans.nord@gmail.com

Bemærkninger: Begrænset deltagerantal. Evt. afbud på dagen kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45. Region Midtjylland – Viborg/Skive Kommende arrangement Julefrokost den 16. november kl. 12.00 på Højslev Kro. Nærmere information senere.

der afbud senest fem dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr. Da vores erfaring med omdelingen af Finans er meget dårlig, anbefaler vi vore medlemmer i hele regionen altid at benytte vores hjemmeside www.finansseniormidtjylland.dk. Alle arrangementer vil fremgå af hjemmesiden, samtidig med at der indrykkes meddelelse i bladet.

Region Syddanmark – Ribe Region Hovedstaden – København Udflugt til Folketinget og DGI-byen Vi kører i fællesbus fra Korskroen til Christiansborg. Her vil der blive vist rundt af Hans Chr. Schmidt. Kl. 12.30 frokost i Snapstinget inkl. 1 øl/vand. Kl. 14.00 rundvisning i DGI-byen. Kl. 15.30 retur til Korskroen. Tid: 14. september kl. 7 Sted: Korskroen, hvorfra vi kører i bus. Der serveres kaffe og rundstykker i bussen. Forventet hjemkomst kl. 20.00 Frist: 3. september Pris: 200 kr. for medlemmer og 600 kr. for ledsager Kontonummer: 2430-6266790293 Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2 F, 6760 Ribe. E-mail: finansribe@hotmail.dk Bemærkninger: Næste arrangement den 30. november: julefrokost på vandrehjemmet i Esbjerg. Region Midtjylland – Århus Foredrag om PET Hugo Mortensen, tidligere PET-politimand, holder foredrag om humor og livet hos PET. Vi starter med frokost – drikkevarer for egen regning. Se i øvrigt vores hjemmeside – www.finansseniormidtjylland.dk. Tid: 4. oktober kl. 12 Sted: Restaurant Skovbakken, Østervangsvej 1, 8900 Randers Pris: 105 kr. for medlemmer Kontonummer: 4716-4716182096 (angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling) Frist: Bindende tilmelding senest den 20. september Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro. E-mail: kubjerre@adr.dk Bemærkninger: Såfremt man ikke mel-

Foredrag om Læger uden Grænser Vi skal høre om de mange forskellige og farlige gøremål, som Læger uden Grænser udfører. Foredraget holdes af direktøren Jesper H. Brix. Efter foredraget er der middag med 1 øl, sodavand eller et glas vin. Vi slutter med kaffe. Tid: 5. oktober kl. 10 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10 (bus 500 S kører lige til døren, og der er gode parkeringsforhold) Pris: 150 kr. Kontonummer: 1551 2561400213 (husk på tilmeldingen at anføre medlemsnr., navn og postnr.). Tilmelding er først gældende, når vi har både tilmelding og indbetaling Frist: 31. august (der vil være mulighed for tilbagebetaling indtil 25. september) Tilmelding til: Anne Lise Pedersen, Sofielundsvej 51, 2600 Glostrup. E-mail: finanskbh@gmail.com. Region Hovedstaden - Bornholm Sensommertur Arrangementet starter kl. 11 på Fløjlegård, Ibskervej 34, 3730 Nexø. Vi skal på rundvisning i havtorn-plantagen, med masser af historie og viden om havtorn, og - afhængig af årstiden - smage på de syrlige bær. Herefter en løs snak og smagsprøver i butikken. Hele arrangementet varer ca. 1 time. Herefter skal vi til restaurant ”Den Lille Havfrue”, Hovedgaden 5, Snogebæk, 3730 Nexø, hvor vi kl. 13 skal have en frokosttallerken bestående af: Marinerede sild med æg og tomat, saltstegte sild med sennep og rødbeder, laks og rejer, en lille bøf, Bornholmer blue m/rugkiks. Her-

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS August 2017

til brød, smør og fedt. Sluttelig en kop kaffe til at gå hjem på. Til maden serveres to genstande (øl eller vand). Tid: 12. september Pris: Medlemmer gratis, ledsager kr. 325,00 . Betaling bedes foretaget ved tilmelding. Kontonummer: Reg. nr. 0650 konto nr. 4374 119 104 . Frist: 1. september Tilmelding til: Leif Petersen, pt. Baunevænge 1, Pedersker, 3720 Åkirkeby Tlf.: 3042 9054 E-mail: leif.leif.petersen@gmail.com Region Sjælland-Roskilde Efterårstur til Køng og Næstved Efterårsturen går til Køng Museum og Lauritz.com i Næstved. Når vi ankommer til Køng venter formiddagskaffen og fortælling om den gamle fabrik, der har fremstillet det fineste linned, som selv kongehuset har benyttet, i næsten 150 år. Efter rundvisning og besøg i butikken som bugner af smukt linned, spiser vi frokost, hvorefter turen går videre til Auktionshuset Lauritz.com. Her byder ”Lauritz” på kaffe, medens en ekspert fra ”Huset” fortæller om arbejdet i et moderne auktionshus. Har I noget, I

ønsker vurderet, så sidder eksperterne klar, og det er også muligt at aflevere ting til salg ved næste auktion. Tid: 28. september Sted: Afgang fra Hyrdehøj i Roskilde kl. 9 og fra Solrød Station kl. 9.30. Forventet hjemkomst kl. 17.30 ca. Pris: Medlemmer 75 kr., ledsagere (i det omfang der er plads) 200 kr. Kontonummer: 0434-3191551273 Frist: 18. september Husk navn, adresse, telefonnummer, medlemsnummer og PÅSTIGNINGSSTED Tilmelding til: Tonni Smidt, Teglovnsvej 27, 4100 Ringsted, e-mail:roskildefinans@gmail.com tlf. 46 35 89 42 eller 60 15 89 42. Bemærkninger: Tilmeldingen er først gældende, når både betaling og tilmelding er tilgået os. Se også hjemmesiden www.seniorfinans.dk.

Støtte fra Hjælpefond Finansforbundets Centrale Hjælpefond kan yde støtte, hvis du uforskyldt har fået økonomiske problemer. Du kan modtage støtten i form af tilskud eller løn. Det er en betingelse for, at du kan få støtte, at du er eller har været ansat i en virksomhed tilsluttet FA. Hvis du er tidligere ansat gælder det, at du skal have været i arbejde i minimum to år inden for de seneste fem år, før du søger støtte. Du kan søge, uanset om du er blevet sagt op, eller selv har sagt op.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

På Finansforbundet.dk kan du læse mere og hente ansøgningsblanketten. Skriv ”søg økonomisk støtte” i søgefeltet.

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Nordjylland Kør selv-tur til Vendsyssel Teater, 7. september 3-dages-tur til Fåborg, Bjørnø, Lyø, Svendborg Region Hovedstaden – Bornholm Sensommertur, 12. september Region Syddanmark – Ribe Udflugt til Folketinget og DGI-byen, 14. september

Region Sjælland – Roskilde Efterårstur til Køng og Næstved, 28. september Region Midtjylland – Århus Foredrag om PET, 4. oktober Region Hovedstaden – København Foredrag om Læger Uden Grænser, 5. oktober

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere:

Medlemsnr.:

Stiger på i:

FINANS August 2017

SOLVEIG ØRTEBY

KLUMME

NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter.

Robotterne kommer – men vil vi elske dem? Robotterne kommer! Og de kan alt. Det hører vi om ustandseligt, og det var også et tema på Folkemødet 2017 på Bornholm i juni. Der diskuterede vi – blandt en masse andre temaer med betydning for medarbejderne i sektoren – robotternes indtog på arbejdsmarkedet og i alle mulige andre afkroge af vores liv. Og det var vi bestemt ikke de eneste, der gjorde. Hvad vi præcis stiller op med robotterne, fremstår mere uklart. Man snakker om, hvad teknologien betyder helt konkret, økonomisk og rationelt. Hvad kan automatiseres, hvor kan man spare, og hvad kan gøres smartere og billigere? Det kender vi i allerhøjeste grad til i den finansielle sektor. Det giver da heller ingen mening at være modstander af teknologi og digitalisering som sådan. Hvis man er det, er det i så fald en kamp mod vejrmøller og mod den udvikling, der kommer, uanset om vi vil det eller ej. Men det er ikke ensbetydende med, at vi blot skal se passivt til. Og der er en tendens til, at vi føler os magtesløse over for teknologiens fremmarch. For hvad kan vi egentlig stille op, lader til at være holdningen. Den holdning skal vi ændre. For robotternes og den kunstige intelligens’ indtog i stort set alle dele af vores liv skal vi forholde os til. Vi kan ikke skærme os, men vi skal tage stilling og forholde os til det som mennesker med alle de facetter, det indebærer. Hvad sker der med vores hjerne, når robotterne kommer? Og hvad sker der med vores relationer til andre menne-

”Hvad sker der, når vores kollega er en robot? Hvad betyder det for vores sociale liv og omgang med andre?”

sker? Og til robotterne? Det er spørgsmål, som vi kommer til at forholde os til – ikke kun i forhold til vores arbejdsliv, men i alle dele af vores liv. Den del af sagen er vanskelig og abstrakt. Men vi er nødt til at diskutere hele den dybere etiske, eksistentielle og (mellem)menneskelige side af sagen. For robotterne og den kunstige intelligens giver et nyt samspil mellem menneske og teknologi. Hvad sker der, når vores kollega er en robot? Hvad betyder det for vores sociale liv og omgang med andre? Bliver de menneskelige kanter, nuancer og særheder til forstyrrende elementer, som vi kan filtrere fra i en bedre og digital udgave af vores venner og kolleger? Der findes allerede robotter, som agerer hjemmehjælpere. Der findes kæledyrsrobotter og robotter, som kan reflektere på spørgsmål og føre en meningsfuld samtale. Og ja, for nogle lyder tanken om en robotpartner måske også lidt mere tiltalende og nemmere end alt det bøvl, man skal finde sig i fra et menneske af kød og blod. Det rejser store spørgsmål, og svarene blæser i vinden. Men vi skal tage fat på at diskutere dem, for sagen er langt mere omsiggribende end blot i forhold til vores arbejde. Robotterne er her faktisk allerede – nu er det på høje tid, at vi også diskuterer, hvad vi vil med dem.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 7. 2017 Næste nummer: 22. september Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Rasmus Eiby Andersen rea@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 1. september. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Lars Bertelsen

Er du klar?

Vi vil drive Danmarks bedste og mest ansvarlige bank. Derfor investerer vi i kompetente og talentfulde medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Er du klar til et job i Arbejdernes Landsbank? – Danskernes foretrukne bank 8 år i træk. Voxmeter, januar 2017

Vi søger Kunderådgivere Medarbejder til AL Servicetelefon Realkreditmedarbejer til Filialsupport Glostrup Souschef til Frederiksberg Læs mere på al-bank.dk/al-job

Vi finansierer vækst i hele landet vil du med på holdet? Siden 1992 har vi finansieret flere end 6.600 virksomheder over hele landet.

Mange af dem kender du sikkert. Trustpilot, Billetto, Vivino, Falcon Social og Labster er bare nogle af dem, der gennem årene har fået finansiering fra Vækstfonden. Stor efterspørgsel på risikovillig kapital I 2016 var vi med til at finansiere 810 virksomheder for et samlet beløb på mere end 2,4 mia. kr., og vi oplever en stadig stigende efterspørgsel på vores lån, garantier og kautioner. Det afspejler et betydeligt behov for risikovillig finansiering til vækst i små og mellemstore virksomheder, og vi har løbende brug for at ruste op på medarbejderfronten for at imødekomme efterspørgslen.

Hvad kan vi tilbyde? Vi er mere end 160 medarbejdere fordelt på Vækstfondens kontorer i henholdsvis Hellerup, Vojens og Randers. Hverdagen er præget af højt tempo, stor faglighed, dynamik og en uformel omgangstone. Vores tre værdier, ambition, åbenhed og respekt, er en rød tråd i det daglige arbejde. Bliv en del af holdet Vi søger jævnligt nye kolleger. Vil du også arbejde med at sikre vækst i danske SMV’er? Så følg med på vf.dk, LinkedIn, Twitter og Facebook. Du er også altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Læs mere på vf.dk

Om Vækstfonden Vækstfonden er statens finansieringsfond. Vi medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer og danske finansieringsinstitutter har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.600 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 20 mia. kr.