Finansforbundet i Danske Banks medlemsblad nr. 1/2021 by Finansforbundet

Marts 2021 Medlemsblad

FRIHEDEN TIL AT VÆRE SIG SELV Der er fortsat sager, hvor LGBTQ+ personer udsættes for diskrimination af chefer og kolleger, og det er helt uacceptabelt, siger Marie Beha og Lars Backe fra Danske Rainbow Network, som vil gøre Danske Bank til en mere inkluderende virksomhed Side 12

Feedback virker bedst på bestilling /6

Ny start giver fællesskab til opsagte /8

Sådan tiltrækker du et nyt job via LinkedIn /20

Af Daniel Løvbjerg Jørgensen

SIDEN SIDST MEDDELELSER FRA KREDSEN OG FORBUNDET

Nyt socialt netværk binder banken sammen Hjemmearbejdende bankansatte skal bevæge sig mere Måneders hjemmearbejde sætter sig i kroppen, hvis man ikke bevæger sig nok. Derfor kan du hente et program med daglige øvelser på din Danske Bank-pc Glemmer du også at rette ryggen, strække ud og rejse dig op af og til i løbet af arbejdsdagen? Så er du langt fra alene. Usædvanlige arbejdssteder i privaten begynder at sætte sine spor på Danske Banks medarbejdere, og derfor har Danske Bank sat forskellige initiativer i værk som en hjælpende hånd til det hjemmearbejdende folk. På det interne site Working@Danske kan du få tips og øvelser til at forbedre din hjemmearbejdsplads og få rørt dig i løbet af dagen, og hvis du trænger til yderligere motivation, kan du downloade programmet Break Pro på din arbejdspc, som giver dig daglige øvelser i det tidsinterval, du ønsker. Gå ind på SolveIt og søg efter ”Break pro” for at få adgang til programmet.

Med introduktionen af Yammer kan alle medarbejdere i Danske Bank tilmelde sig forskellige fællesskaber med kollegerne alt afhængigt af deres interesser Den 11. februar fik alle Danske Banks medarbejdere endelig adgang til det nye interne sociale medie Yammer. Yammer er et fagligt netværk for alle i Danske Bank, hvor medarbejderne kan netværke med kolleger på tværs af organisationen, blive en del af relevante grupper og diskutere alskens emner med kolleger og ledere. Medarbejderne kan broadcaste, lytte, chatte, browse, stille spørgsmål, dele viden eller endda oprette egne communities. Finansforbundet i Danske Bank har også oprettet et community, hvor du som medlem kan følge med og få jævnlige opdateringer om fagforeningens arbejde og aktuelle tilbud og kampagner. Du kan finde os ved at logge ind på Yammer med din Danske Bank-profil og søge efter ”Finansforbundet i Danske Bank DK”.

400 forslag til en bedre bank 269 medarbejdere i Danske Bank har afleveret over 400 forslag til, hvordan Danske Bank kan øge indtjeningen og reducere omkostningerne En kritisk gennemgang af produkter og gebyrer, simplere arbejdsgange og et færre antal systemer at arbejde i. Det er blot tre ud af over 400 forslag fra medarbejderne til, hvordan Danske Bank kan blive en mere konkurrencedygtig og rentabel bank med bedre balance mellem indtjening og udgifter. Forslagene er indsamlet af medarbejdernes fagforening, Finansforbundet i Danske Bank. I slutningen af oktober åbnede

GIV DIN KOLLEGA EN EKSTRA ANERKENDELSE

foreningen en survey, hvor medlemmerne kunne give deres besyv med. Den 12. november afleverede kredsformand Kirsten Ebbe Brich et udvalg af forslag til Danske Banks CEO Chris Vogelzang og CFO Stephan Engels. Den 16. november fik Vogelzang overrakt et katalog på 50 sider med alle medlemmernes forslag som en del af den årlige debat mellem tillidsrepræsentanterne og direktionen. Chris Vogelzang har gennemgået forslagene og kommer med følgende kommentar: ”Jeg er meget glad for at være en del af en organisation, hvor medarbejderne deler deres indsigter, synspunkter og ideer, og

jeg vil gerne takke alle for at bidrage. Der er ingen hurtige løsninger, men medarbejderne er konstruktive, og de har en god fornemmelse for den virkelighed, vi står i. Der er nogle meget relevante ideer, f.eks. færre eksterne konsulenter, som også allerede er en del af vores fokus på at reducere omkostningerne, ligesom vi også allerede tager skridt i retning af at forenkle vores processer og systemer, så rådgiverne får mere tid med kunderne,” udtaler Chris Vogelzang. Han understreger, at han vil se nærmere på forslagene og videregive de relevante idéer i de 11 igangværende initiativer, der er en del af Better Bank-planen.

Har du en hverdagshelt, som får arbejdsglæden til at stige et par grader i din afdeling? Så er det måske på tide, at din helt får en ekstra anerkendelse. Finansforbundet i Danske Bank uddeler én gang om året legater til udvalgte medlemmer, der gør en særlig indsats til gavn for medlemmerne. Hvis du har en kollega, som gør noget helt særligt for dig og dine kolleger, kan du indstille ham eller hende til at modtage et legat af Finansforbundet i Danske Banks Jubilæumsfond. Læs mere om hvordan du indstiller din kollega på finansforbundet.dk/danske Sidste frist for at indstille din hverdagshelt til et legat er fredag den 16. april 2021.

KARRIERE

Af H e l l e S i n d a l , fre e l a n c e j o u r n a l i s t / Fo t o : L a r s B e r t e l s e n

GIV DIN DRØM EN CHANCE Mette Jensen skiftede lederjobbet i Danske Bank ud for at blive selvstændig karriererådgiver. Nu hjælper hun andre med til at tage små og store skridt i retning af et mere lykkeligt og givende arbejdsliv

n ny kurs i karrieren. En anden uddannelse. En drøm om at blive selvstændig. Måske har du tænkt tankerne, men stoppet dig selv med alverdens forbehold om, at det vil tage tid, koste penge osv. Det gjorde Mette Jensen også - indtil hun lærte at tage de første små skridt i retning af et nyt og mere givende arbejdsliv. Nu hjælper hun andre med at gøre det samme. ”Du skal ikke lægge ud med et hovedspring, men bare tage et lille skridt, hvor du undersøger din drøm nærmere. Hvad vil det reelt kræve af tid og penge, og hvad kan du bruge dine nuværende kompetencer til”, spørger Mette. Hun er uddannet coach og indehaver af firmaet GetBusyLiving, som blandt andet tilbyder karrieresparring, lederrådgivning og erhvervscoaching for agile teams. Firmaets navn er et citat fra filmen ’En Verden Udenfor’. Det handler om at komme i gang med at leve – at turde have en drøm og tro på den – ligesom den uskyldigt dømte hovedperson i filmen, forklarer Mette, som er 42 år.

En søgen efter mening I efteråret sagde hun farvel til sit faste lederjob i Danske Bank efter 21 år i banken. ”Jeg har været super glad for at arbejde i sektoren og for at være leder. Den menneskelige side af jobbet har lært mig en masse om relationer og om at få afdelinger til at trives”, fremhæver Mette, som også har været it-leder i mange år. ”Da jeg var yngre, var det da fedt for mig at blive anerkendt for et vellykket it-projekt. Men det er det menneskelige, som motiverer mig og betyder mest for mig”, bemærker hun. Mette fik drejet sit job i Danske Bank mere i den retning og har ar-

bejdet med strategi og forandringskultur, agile transformationer og kommunikation. Samtidig konsulterede hun en coach, bl.a. for at få afklaret, om hun skulle noget andet. Omkring slutningen af 2019 blev hun klar over, at der skulle ske noget. ”Det er en livsproces, som har udviklet sig med alderen. En søgen efter mere mening”, forklarer Mette. Hun ville være coach og læse psykologi, men kunne ikke selv se forløbet for sig. Coachen hjalp hende med at blive konkret og forberede det et skridt ad gangen og med målet for øje – ligesom man forbereder projekter i banken.

Hjælp fra andre giver superkræfter At række ud efter hjælp og modtage det i gavmilde doser har været en kæmpe positiv overraskelse for Mette – og en stor kontrast til at gå alene med sine planer: ”Der er så mange, som har lyst til at hjælpe andre. Regnskab, hjemmeside og markedsføring – det har venner eller venners venner hjulpet mig med. Jeg er også kommet med i iværksætternetværk på Facebook, hvor folk hjælper hinanden helt naturligt”, fortæller Mette. Hun er meget social og havde derfor mange overvejelser om at skulle arbejde alene som selvstændig. Men hun har aldrig følt sig mindre alene: ”Den store opbakning fra andre er min superkraft. Det havde jeg slet ikke set komme”. Mette har et formaliseret samarbejde med en anden coach. Sammen tilbyder de blandt andet erhvervscoaching til agile teams og NLP-kurser. NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) var grundlaget for Mettes egen coaching og første uddannelsesskridt i retning af den nye karriere.

KARRIERE

Kort fortalt går det ud på, at vores fortællinger om os selv og andre, påvirker vores tilstand/følelser, og ved at ændre sproget/fortællingen i en mere positiv retning kan vi også få flere positive følelser.

En omvendt beregning Mette er nu i gang med at bygge en psykoterapeutuddannelse oven på sine NLP-kundskaber. Hun har fået delvis økonomisk støtte til sine uddannelser fra Finanskompetencepuljen og fra Danske Bank, hvor et outplacement-forløb blev konverteret til uddannelseskroner. Resten har hun selv betalt. Og det har været hver en krone værd: ”Jeg har mere ro på i mit liv og en dyb følelse af, at det er det rigtige. Når en klient går herfra og har fået hjælp og afklaring, er det dybt tilfredsstillende og meningsfuldt for mig”. Det samme oplever Mette som frivillig i Psykiatrifondens telefonrådgivning for psykisk syge og deres pårørende. På hjemmefronten glæder hun sig over et mere fleksibelt familieliv med børnene Molly og Johan på hhv. 7 og 11 år. ”Jeg kan selv skrue op og ned for mine klientaftaler – alt efter om børnene er hos mig eller deres far”, siger Mette, som er fraskilt. Hun glæder sig over at have fået mere tid til at høre musik, som er essentielt for hendes livsglæde, og sørger også for at afsætte tid til løbeture, hvile og andre ting, der er gode for hende. Det betyder meget mere for Mette end en fast solid løn, der tikker ind hver måned: ”Før i tiden brugte jeg mange penge på takeaway og rengøring for at købe tid. Nærvær og motion koster ikke mange penge, men gør mig glad. Det gjorde pengene ikke”, pointerer hun. I stedet for at have et mål om skulle tjene det samme som i banken, lavede Mette en omvendt beregning, hvor alt unødvendigt blev skåret fra.

”Jeg vil kunne beholde mit hus, og vi skal have ordentligt mad. Der går jeg ikke på kompromis. Men jeg kan sagtens undvære mærkevaretøj og besøg på fine restauranter”, siger Mette. En omvendt beregning kan være det første skridt i en ny retning, men den kan også sætte en stopper for en drøm. ”Det er jo ikke alt, som kan realiseres. Men det er ærgerligt ikke at tage det første lille skridt og få afklaret, om din tanker skal udleves eller aflives”, slutter Mette. Mette Jensen tilbyder en gratis afklarings-samtale. Kontakt og yderligere information på www.getbusyliving.dk

Fire små skridt i en ny retning 1. Få sparring – f.eks. hos en coach. 2. Planlægning og forberedelse. Hvor vil du gerne være om et år, og hvordan kommer du derhen? Undersøg, hvad det vil kræve af tid, økonomi mm. 3. Kompetenceafklaring. Hvordan kan dine nuværende kompetencer komme i spil i det nye? Eksempel: en rådgiver er typisk servicemindet og kan sælge. 4. Ræk ud. Folk vil gerne hjælpe. Brug dit netværk. Kilde: Karriererådgiver Mette Jensen, GetBusyLiving

FEEDBACK

Af Daniel Løvbjerg Jørgensen / Illustration: Mikkel Henssel

FEEDBACK VIRKER BEDST PÅ BESTILLING En sund feedbackkultur kan skabe bedre resultater, men det kræver, at du selv efterspørger feedback der, hvor du har brug for det.

ar du anerkendt en kollega i dag? Rost din sidemand for et godt stykke arbejde, komplimenteret din kundes regnskab eller fortalt din leder, hvordan hun kunne have skåret morgenbriefingen lidt skarpere? Så er du blandt dem, der husker at give feedback. Desværre er det langt fra tilfældet for alle, og netop derfor er det vigtigt, at vi minder hinanden om, at feedback er noget, vi både skal give – og efterspørge hos hinanden.

Fra larm til læring Feedback var oprindeligt en mekanisk ting; en støj, man mødte ved maskinerne, når noget ikke fungerede. Gennem 1950’erne og 60’erne vandt feedback frem som en udveksling mellem mennesker - blandt andet i takt med, at MUS’en opstod. Senere blev feedbackpaletten udvidet med begreber som medarbejderengagement, motivation og positiv psykologi, og den konstruktive samtale blev en vigtig disciplin i god ledelse. Ifølge feedbackekspert Jonas Bro fra virksomheden Feedwork er det interessen for at blive mere effektiv, der har drevet udviklingen af feedback gennem det seneste århundrede. Han definerer feedback som ”information om din egen adfærd eller en opgave, du har løst, som oftest kan bruges som udgangspunkt for udvikling”. Især det sidste er vigtigt at hæfte sig ved, for hvor ledelse i fortiden ofte handlede om klare instrukser, handler det i dag mere om at inspirere medarbejderen til at arbejde motiveret og engageret for virksomheden. ”I takt med at vores jobfunktioner er blevet bredere, og vi arbejder mere specialiseret, er der sket et opgør med tankpasserlogikken, hvor viden var noget, lederen fyldte på medarbejderen. I dag er læring meget mere individuelt og ofte baseret på, hvad personen interesserer sig for, og hvilke udfordringer personen har. Med andre ord lærer vi oftest gennem konkrete udfordringer, vi selv oplever”, siger han.

Feedback giver mening for alle Jonas Bro lever blandt andet af at rådgive virksomheder og HR-af-

delinger om feedback. Der er ingen universelle løsninger, siger han, men hvis en virksomhed bliver skarp på, hvad den ønsker at opnå med feedback, kan der være store gevinster at hente. ”For nogen handler det meget om trivsel og at se hinanden som personer. For andre handler det om bedre performance. Så det første, jeg vil afklare, er, hvad virksomheden ønsker at opnå med feedbacken. Når vi er blevet mere klare på det, vil vi oftest finde ud af, om der mangler kvalitet i feedbacken, frekvens eller struktur i den måde, virksomheden arbejder med feedback nu”, forklarer han. ”Feedback har betydning for trivsel, engagement, meningsfølelse og performance. De virksomheder, der har stort fokus på feedback, performer ofte også bedre”, siger han.

Bedre når man beder om det God feedback er tidskrævende. Det kræver mange observationer og samtaler, for man skal kende den person, man giver feedback til, og vedkommende skal også være interesseret i at modtage den, mener Jonas Bro.

FEEDBACK

Danske Bank gør op med gammel kultur med ny feedbackform MyTalk blev ikke den ønskede succes. Det kræver en kulturændring at få mere fokus på feedback og udvikling

Den seneste trend er, at feedback ikke kun skal komme oppefra og ned, men også fra kolleger, samarbejdspartnere og sågar kunder. Netop det tog Danske Bank hul på, da de for få år siden introducerede MyTalk – en platform, hvor medarbejderne kunne bede om feedback fra dem, de ønskede. ”Feedback virker bedre, når det er på bestilling, men det lægger et større ansvar hos individet. Vi kan ikke undgå, at der er forventninger til, at lederne giver feedback, men i takt med at vi selv bliver mere og mere specialiserede, er det også behov for, at vi selv efterspørger feedback der, hvor vi mangler det”, siger Jonas Bro. Selvom feedback også er et individuelt ansvar, kan det dog ikke stå helt alene, mener Jonas Bro. ”Feedbackkultur kan ikke bæres rent uformelt. Det skal kultiveres og til en vis grad skemalægges, og lederen må godt bede medarbejderen om at afgrænse, hvad de ønsker feedback på, så begge parter får mest muligt ud af det”, forklarer han.

Hos Danske Bank har introduktionen af konceptet MyTalk for godt et par år siden ikke været den succes, man havde håbet på. Selvom konceptet blandt andet var bygget op omkring peerfeedback og personligt initiativ, blev det ikke brugt tilstrækkeligt af hverken ledere eller medarbejdere. ”Den største ændring ved MyTalk var at gå væk fra en årlig udviklingssamtale til meget hyppigere samtaler på medarbejderens eget initiativ – samtaler med udgangspunkt i feedback indhentet af medarbejderne, men det skete ikke rigtigt. Vores undersøgelser viste, at selvom der var stor interesse og motivation for at bruge MyTalk, så var det uklart for mange, hvad en MyTalk egentlig var for en størrelse - og der var ikke nødvendigvis et trygt og åbent rum til at dele feedback”, fortæller Charlotte Schmidt, Head of Learning and Talent Development i Danske Bank. ”Vi ved i dag, at vi først og fremmest skal have ændret vores kultur og tilgang til ledelse i banken. Derfor vil MyTalk ophøre som et selvstændigt koncept, og i stedet etableres en kvartalsvis rytme med check-ins individuelt og i teams, hvor feedback og udvikling er omdrejningspunktet”, fortsætter hun. ”Der er stadig meget rigtigt i idéerne bag MyTalk. Vi har lært af det, vi har gjort – eller ikke har gjort – og tager det bedste fra konceptet med videre. Nemlig at vi skal give alle både rum til og ansvar for at lede sig selv og andre – og vi skal tilbyde støtte i form af løbende feedback og læring, mens vi gør det”. Check-ins forventes at blive implementeret i løbet af andet kvartal med løbende fokus på at dele feedback samt følge op på mål og udvikling – to gange om året som udvidede check-ins med særligt fokus på at justere mål og udviklingsplaner. Ligesom med MyTalk er lønsamtaler ikke en del af det nye set-up; lønreguleringer følger de aftalte processer, og det er som altid muligt for en medarbejder at bede om en lønsamtale, understreger Charlotte Schmidt.

KARRIERE

Af D a n i e l L øv b j e rg J ø rg e n s e n / Fo t o : J o n a s O l u fs o n

”NY START” GIVER FÆLLESSKAB TIL OPSAGTE På få måneder har Danske Bank sagt farvel til over 500 medarbejdere. Et nyt netværk fra Finansforbundet giver fællesskab og en ny start til dem, der åbner et nyt kapitel i deres arbejdsliv.

et var torsdag den 26. november 2020. Dorthe Tjørneskov var blevet indkaldt til et fælles møde i afdelingen – troede hun. I stedet mødte hun sin leder og tillidsrepræsentant i et virtuelt rum, hvor der ventede en kedelig meddelelse til hende. ”Jeg sad i bilen sammen med min datter på en parkeringsplads, hvor jeg troede, jeg lige kunne holde afdelingsmøde. Det kom bag på mig, at jeg skulle fyres. Jeg havde ikke set det komme, selvom mit team har haft svære vilkår for at lykkes med vores opgaver i et år, hvor det var nærmest umuligt at afvikle events og gøre det, mit team var sat i verden for (community engagement, red.).” ”Qua det år, vi havde haft, og koncernens fokus på omkostningsreduktioner havde de fleste i teamet forudset, at vi ville blive ramt af

KARRIERE

Bag om ”Ny start” Ny Start er et netværk for opsagte medarbejdere fra Danske Bank, som søger fællesskab, sparring og inspiration til at søge nye veje efter Danske Bank. Netværkets første møde var 6. januar 2021 og blev startet op i anledning af afskedigelserne i november 2020. Alle, der fratræder i Danske Bank, er velkomne i netværket – både dem, der fratræder frivilligt, bliver fyret drypvist eller afskediget som en del af en større afskedigelsesrunde. Hvis du er opsagt og ønsker at blive optaget i netværket, kan du skrive til finansforbundet@danskebank.dk. fyringer, men det kom alligevel bag på mig, at 3 ud af 8 medarbejdere blev fyret den dag. Det ramte mig hårdt, da jeg kunne have haft 25 års jubilæum til sommer”, fortæller Dorthe Tjørneskov fra hjemmet i Ishøj.

Tomhed efter stormen ”Jeg blev tom indvendigt”, husker hun. ”Der gik nogle dage med tomhed i kroppen og hjernen, og det hele stod lidt stille. Det var surrealistisk at blive opsagt efter så mange år, og det sank ikke rigtigt ind. Om mandagen havde jeg igen et møde med min chef, og vi fik talt opsigelsen rigtigt igennem. Men ret hurtigt begyndte jeg også at tænke, at jeg måtte videre. At det var en mulighed for mig for at møde arbejdsmarkedet uden for Danske Bank.” Der gik ikke lang tid, før Dorthe blev kontaktet af Finansforbundet, der først ville invitere hende til informationsmøde for opsagte, hvor hun fik overblik over sine rettigheder, og hvordan hun kunne komme godt videre i sit arbejdsliv med forskellige tilbud fra sin fagforening. Efterfølgende fik hun også en invitation til et nyt netværk, der skulle vise sig at få stor betydning for hende. ”Jeg følte på ingen måde, at jeg var alene, og der var god forståelse, støtte og sparring at hente i netværket. I og med at jeg brænder for netværk, vidste jeg med det samme, at det skulle jeg tjekke ud. Det lå lige til højrebenet”, fortæller hun. Netværkets aktiviteter er bygget op omkring en LinkedIn-gruppe og en række virtuelle møder, hvor de opsagte får et forum til at tale om, hvad de har oplevet, og hvordan de kommer videre i deres arbejdsliv. Ifølge Carsten Eilertsen, der er kredsbestyrelsesmedlem i Finansforbundet i Danske Bank og en af initiativtagerne bag netværket, er netværket et tilbud om et nyt fællesskab efter en opsigelse. ”Det er et stort tab for den enkelte at miste sit arbejde. Kollegerne, der sidder tilbage, oplever et hul og et afsavn, men det er ingenting sammenlignet med tomheden hos den, der pludselig har mistet sit levebrød og hele den identitet, der følger med at have et arbejde”, siger han.

Netværk skal dyrkes Det har fra begyndelsen været vigtigt, at Finansforbundet byder ind med faglig viden, jobtilbud og lignende, men at sparring og dialogen i

Dorthe Tjørneskov blev opsagt i Danske Bank den 26. november 2020. Foreløbigt har hun fundet et nyt fællesskab i Finansforbundet i Danske Banks netværk ”Ny start”, hvor opsagte kan mødes og udveksle erfaringer.

netværket var drevet af deltagerne selv. På den måde bliver det medlemmernes eget netværk. De første møder begyndte lidt trægt, men efterhånden finder netværket sin form og sit indhold, vurderer Dorthe Tjørneskov. ”Jeg kunne mærke, at der manglede noget involvering i begyndelsen. Et netværk skal være interaktivt for at fungere. Vi skal ikke bare logge på computeren med en kop te og vente på, at Finansforbundet fortæller os noget. Netværk skal dyrkes, og derfor er det vigtigt, at vi, der deltager, kommer til at lære hinanden at kende. Man skal spørge sig selv: Hvad skal jeg bruge netværket til, og hvad kan jeg selv bidrage med”, siger hun og fortsætter: ”Man skal være nysgerrig på de andre og undersøge, hvad de rummer, før man kan spille hinanden stærkere. Så det betød noget for mig at komme til at kende de andre. Når jeg kigger på jobopslag, ser jeg jo mange, der ikke passer til mig, men måske passer de til nogle af de andre i netværket.” Carsten Eilertsen understreger også, at man kan være aktiv i netværket på forskellige måder, så det passer til ens forventninger. ”Vi tilbyder et netværk, hvor man kan vælge det, man har brug for. Du kan deltage i det sociale netværk, hvor man taler sammen, deler viden og opmuntrer hinanden gennem en svær tid, og du kan nøjes med LinkedIn-gruppen, hvis du er tilfreds med dit eksisterende netværk, men stadig gerne vil have inspiration til de næste skridt i dit arbejdsliv”, siger han. Selvom Dorthe Tjørneskov ikke har fundet sit næste job endnu, har netværket givet hende stor værdi. ”Jeg har ikke søgt et job siden 1996, da jeg blev ansat i banken. Jeg har ingen rutine, og der kan vi hjælpe hinanden med at fortælle, hvad der har været svært, og hvordan vi bliver gode til det her. Så nu deler vi blandt andet erfaringer og succeshistorier, og vi finder ud af, at vi ikke er alene om det her. Men det kræver, at man er i stand til at åbne op og dele sine tanker,” siger hun. Hvilke tanker gør du dig om dit fremtidige arbejdsliv? ”Lige nu overvejer jeg, om jeg skal blive i finanssektoren, eller om jeg skal prøve mig af i en anden verden. Jeg kunne godt tænke mig at kombinere mine kompetencer fra erhvervet med min interesse for idræt”, afslutter hun.

CORONA-NEDLUKNING

Af Carsten Jørgensen

GASSEN ER GÅET NOGET Trivslen er generelt sat mere under pres nu i forhold til sidste forår, hvor samfundet lukkede ned første gang, men et stort flertal af medarbejderne i banken håndterer fortsat situationen med hjemmearbejde positivt, viser Finansforbundets nyeste trivselsundersøgelse.

Ros til ledelsen

o ud af tre af de knap 700 medarbejdere fra Danske Bank, der har deltaget i Finansforbundets trivselsundersøgelse i februar, savner i væsentlig grad deres kolleger og arbejdsplads. Det er en logisk følge af, at langt de fleste i mange måneder har været tvunget til at arbejde hjemme som følge af corona-situationen i samfundet, mener Susanne Arboe, arbejdsmiljøansvarlig i Finansforbundet i Danske Bank. ”Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at man savner sine kolleger. Desværre er det noget af det, der er svært at gøre noget ved i denne situation (sidst i februar, red.), hvor næsten alle er tvunget til at arbejde hjemmefra. Man har forsøgt at gøre noget ved det sociale savn i stort set alle områder i banken med online-fredagsbar, ”kend

Det svarer de:

679

Danske Bank-ansatte har deltaget i Finansforbundets undersøgelse af arbejdslivet under corona-nedlukningen i februar 2021. Her er et udpluk af deres svar:

mit køleskab” og andre tiltag. Men det er ikke det samme at mødes på skærmen online som at være sammen fysisk. Siden jul er gassen gået af ballonen”, siger Susanne Arboe, der på nær 11 dage selv har arbejdet hjemme uafbrudt siden 11. marts sidste år. ”Det er ikke kun os i Danske Bank, der savner det sociale samvær med kolleger, og det at være fysisk sammen – det gælder også andre i samfundet”, tilføjer hun.

Susanne Arboe glæder sig over, at henholdsvis 81 og 78 procent af deltagerne fra Danske Bank i forbundets undersøgelse vurderer, at topledelsen og deres nærmeste leder har tacklet corona-situationen godt i forhold til medarbejderne. Mange giver også udtryk for positive ting ved at arbejde hjemme. Eksempelvis oplever 83 procent, at det i høj grad eller i nogen grad er en fordel, at de slipper for transport til og fra arbejde. ”Det kan vi bruge, når vi i fremtiden skal drøfte, hvordan vi opnår et fleksibelt arbejdsliv, som tilgodeser den enkelte medarbejders behov”, siger Susanne Arboe, der repræsenterer Finansforbundet i Danske Bank i bankens Arbejdsmiljøudvalg.

15 %

34 %

25 %

52 %

har enten hele tiden eller ofte følt sig stresset inden for de seneste to uger

svarer, at det i høj grad eller nogen grad er en udfordring, at de føler sig ensomme

28 %

svarer, at det i høj grad eller nogen grad er en udfordring, at arbejde og fritid flyder sammen for dem

glæder sig meget til at vende tilbage til arbejdet efter nedlukningen

oplever i høj grad eller i nogen grad, at de har ergonomisk uhensigtsmæssigt inventar og udstyr

CORONA-NEDLUKNING

AF BALLONEN Udfordret af det fysiske arbejdsmiljø Som det fremgår af svarene i boksen under artiklen, angiver hver fjerde, at det er en udfordring, at de føler sig ensomme, og hver syvende angiver, at de inden for de seneste to uger enten hele tiden eller ofte har følt sig stresset. Det er ikke positivt, men i forhold til oplevelsen af stress er det markant færre end i december 2019, hvor 27 procent af Finansforbundets medlemmer angav, at de havde stresssymptomer. Over halvdelen af medarbejderne i banken oplever i høj grad eller i nogen grad, at de har ergonomisk uhensigtsmæssigt inventar og udstyr. Det ærgrer Susanne Arboe, og det vil hun tage op i Arbejdsmiljøudvalget. ”Næsten halvdelen af deltagerne i undersøgelsen siger, at de ikke har en ordentlig stol at sidde på, og det bekymrer mig. For man har haft mulighed for at hente sin stol på kontoret og tage den med hjem, men måske har mange tænkt, at det kun var kortvarigt, at de skulle sidde hjemme, og derfor har de ikke fået gjort det. Måske er det af andre grunde? Det er noget af det, jeg vil foreslå, der skal mere fokus på”, siger hun. Banken har stillet udstyr som bærbar pc og adskilt skærm til rå-

dighed og altså også mulighed for efter aftale med lederen at tage sin stol med hjem en stol til rådighed, hvilket 96 procent af deltagerne udtrykker stor tilfredshed med. Men ergonomien – måden som hjemmearbejdspladsen er indrettet på i forhold til bevægeapparatet – er et problem, som der bør rettes fokus mod, mener Susanne Arboe. ”Der er grobund for, at vi får kommunikeret mere klart og tydeligt ud om, hvordan vi får ergonomisk korrekte hjemmearbejdspladser. Det vil jeg tage med i Arbejdsmiljøudvalget, så vi kan få en dialog om det der”, siger Susanne Arboe.

66 %

80 %

81 %

78 %

80 %

83 %

svarer, at det i høj grad eller nogen grad er en udfordring, at de savner deres kolleger og arbejdsplads

vurderer måden, hvorpå deres nærmeste leder har løst ledelsesopgaven som meget positiv eller positiv

svarer, at det enten passer i høj grad eller i nogen grad, at de trives godt på deres arbejdsplads for tiden

mener i meget høj grad eller i høj grad, at de kan passe deres arbejdsopgaver tilfredsstillende i den nuværende arbejdssituation

vurderer måden, hvorpå topledelsen har tacklet situationen med corona og hjemmearbejde som meget positiv eller positiv

oplever det i høj grad eller i nogen grad som en fordel, at de i den nuværende situation slipper for transporttid før og efter arbejde

INKLUSION

Af Carsten Jørgensen

FRIHED

TIL AT VÆRE SIG SELV PÅ JOBBET Der er fortsat sager, hvor LGBTQ+ personer udsættes for diskrimination af chefer og kolleger, og det er helt uacceptabelt, siger Marie Beha og Lars Backe fra Danske Rainbow Network, som vil gøre Danske Bank til en mere inkluderende virksomhed

ree to be me, står der på skiltet, som to hænder holder op i luften på billedet, der ligger på bankens portal ved beskrivelsen af Danske Rainbow Network. ”Det er vores slogan fra Copenhagen Pride, og det er det, vi kæmper for. At man som medarbejder i Danske Bank kan være sig selv på arbejdspladsen og for eksempel skal kunne tale om sit privatliv og nævne sin partner, når man er LGBTQ+ person, på lige fod med andre”, siger forperson i Danske Rainbow Network Marie Beha, der arbejder som Risk Officer i banken. Netværket, der blev oprettet 30. januar 2020, tæller over 300 medlemmer, som enten er LGBTQ+ personer, eller som er allierede – hvilket vil sige medarbejdere i banken, som støtter op om inklusion og forskellighed i banken. ”Vi har gennem flere år deltaget i den årlige Copenhagen Pride, og for cirka halvandet år siden talte vi, der var frivillige omkring organiseringen af bankens deltagelse i Pride, om, at der mere kontinuerligt burde arbejdes for inklusion af LGBTQ+ personer i banken. Vi var inspireret af Danske Rainbow Network i Nordirland, som i dag omfatter mere end 25 procent af alle Danske Bank-ansatte i Nordirland. Siden er der også etableret et netværk i Litauen, og vi håber, at flere netværk kommer til”, fortæller Lars Backe, bestyrelsesmedlem i Danske Rainbow Network og Business Analyst i banken. Inden årets udgang har Danske Rainbow Network et mål om at runde 700 medlemmer. Netværket håber også at kunne etablere en gruppe

INKLUSION

for medarbejdere på Fyn og i Jylland, så der også kan komme nogle aktiviteter der.

Fordomme skal bearbejdes De aktive medlemmer i Danske Rainbow Network arbejder i fire forskellige grupper. En gruppe arbejder med oplysning og læring, herunder quizzer og foredrag. En anden gruppe står for sociale arrangementer, for eksempel en filmaften eller fredagsbar. Pride-gruppen arbejder med aktiviteter i forbindelse med den årlige Pride i august. Den fjerde gruppe er optaget af interne politikker og dialog med banken. For eksempel har banken indført, at regler om fædre- og mødreorlov i overenskomsten også skal omfatte regnbuefamilier. ”Vi oplever en stor velvilje overalt i koncernen, og vi mødes blandt andet hver anden måned med Group HR for at drøfte udviklingen og nye tiltag”, fortæller Lars Backe. ”Det, at man som LGBTQ+-person ikke bliver ekskluderet fra fællesskabet, er ikke ensbetydende med, at man bliver inkluderet. Vi oplever, at der er en masse forudindtagethed og fordomme, som der skal arbejdes med. Mange medarbejdere er ikke åbne på arbejdspladsen om, at de er LGBTQ+-personer”, siger Marie Beha. Et eksempel på dette var, at omkring 10 procent af de tilstedeværende til regnbue-netværkets åbningsarrangement, frabad sig at komme med på de billeder, som arrangørerne tog og publicerede

LGBTQ+ LGBTQ er en engelsk forkortelse af Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender og Queer (lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og andre kønsminoriteter), der benyttes som samlet udtryk for grupperne. Forkortelsen bruges generelt til at referere til personer med en anden seksuel orientering eller kønsidentitet end cisheteroseksuel.

INKLUSION

på Danske Banks portal. En undersøgelse om trivsel på arbejdsmarkedet fra 2019 viser, at 8 procent af danskerne har følt sig diskrimineret eller chikaneret på baggrund af deres seksuelle orientering på deres nuværende arbejdsplads.

Alle bør trænes i inklusion ”Der er en masse steps på vejen mod reel åbenhed og ligestilling af LGBTQ+ personer. Det kræver synlighed, og at der er nogle rollemodeller, som tør stå frem. Ledelsen skal også tydeligt sige, at vi vil dette, og at der er nultolerance over for diskrimination og chikane. Og så er det vigtigt, at vi alle bliver trænet i at være inkluderende”, understreger Lars Backe. Arbejdet med inklusion og diversitet har mange flanker, og derfor bakker Danske Rainbow Network naturligvis også op om, at der udnævnes flere kvindelige ledere. ”Når vi arbejder med diversitet og inklusion på ét område, så spreder det sig som ringe i vandet på alle andre områder, og derfor er flere kvindelige ledere en kamp, der skal lykkes. Hvis vi ikke opnår en større diversitet i ledelsen, hvordan skal vi så opnå det blandt medarbejderne”, spørger Marie Beha.

Hovedsponsor for WorldPride og EuroGames Chris Vogelzang er sponsor for Danske Rainbow Network, hvilket er et signal om, at ledelsen bakker helhjertet op om inklusion af LGBTQ+ personer på arbejdspladsen. Et andet signal er, at Danske Bank i januar sendte en pressemeddelelse ud om, at man bliver en af hovedsponsorerne for WorldPride og EuroGames, der finder sted i København og Malmö fra 12.-21. august med blandt andet menneskerettigheds-

Fakta om Danske Rainbow Network Danske Rainbow Network er et netværk for LGBTQ+ personer og allierede. Med allierede menes alle, som ønsker at støtte op omkring LGBTQ+ netværket. Over 300 er medlemmer i januar 2021. Danske Rainbow Network afholder forskellige sociale arrangementer, foredrag og temaaftener, udveksler erfaringer og arbejder med ideer genereret af netværkets medlemmer. Derudover står netværket for bankens deltagelse i Copenhagen Pride parade. Netværket er en forening baseret på frivillig arbejdskraft, og arbejdet er tilrettelagt omkring en aktivitetsgruppe (bestyrelse), som sikrer, at der løbende sker noget. Du skal være medarbejder i Danske Bank-koncernen for at blive medlem af netværket.

konference, konkurrencer i 29 sportsgrene for LGBTQ+ personer og WorldPride-paraden med forventet 60.000 deltagere og 500.000 tilskuere den 21. august som et af højdepunkterne. ”Vi håber, at vi bliver 700 deltagere fra banken inklusiv familie og venner i vores optog til WorldPriden. Vi plejer at have det største optog i marchen i forhold til andre finansvirksomheder, og det forventer jeg også, vi vil have til sommer. Lige nu er 10 arbejdsgrupper under Danske Rainbow Network med i alt omkring 40 frivillige medarbejdere fra banken i gang med at planlægge aktiviteter til Worldpride”, siger Lars Backe.

”DER ER EN MASSE STEPS PÅ VEJEN MOD REEL ÅBENHED OG LIGESTILLING AF LGBTQ+ PERSONER. DET KRÆVER SYNLIGHED, OG AT DER ER NOGLE ROLLEMODELLER, SOM TØR STÅ FREM.”

POLITISK KOMMENTAR

TANKER OM ET GODT ARBEJDSLIV EFTER CORONA Af Bente Bang, næstformand

Efter et helt år med hjemmearbejde i lange perioder kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan det mon bliver, når vi får lov at indrette vores arbejdsdag, som vi har lyst. I mit hjemmekontorfællesskab, der består af min mand og mig - og ind imellem en udeboende datter med behov for selskab faldt snakken forleden på arbejdslivet efter Corona. Det er jo efterhånden helt eksotisk at forestille sig livet på kontoret i Høje Taastrup, og tanken om at komme tilbage fylder mig med en kæmpe forventningsglæde – og så er det også lidt skræmmende. For hvordan ønsker jeg egentlig, at arbejdslivet skal være efter corona? Her er nogle af de tanker, jeg gør mig:

Tid og transport Selvom jeg på papiret kun har en halv time til Høje Taastrup, så sørger vejarbejder, myldretid og parkeringskaos altid for, at transport ofte tager mig 1-2 timer hver dag. Har du overvejet, hvor skønt det har været at undvære det under corona? Det har jeg i hvert fald. Til gengæld var transporttiden jo også en daglig ”pause”, hvor jeg sporede mig ind på den kommende dag eller lagde den afsluttede dag bag mig. Der kan jeg godt mærke, at balancen mellem fritid og arbejdstid har været sværere at finde under hjemmearbejdet. Jeg drømmer om, at vi alle sammen er blevet bedre til og får endnu lettere ved at se hinanden i øjnene efter corona og tale om, hvor travlt vi egentlig har, og hvordan vi bedre kan få det hele til at gå op, hvis vi hjælper hinanden.

Storrum og menneskemylder På den ene side savner jeg i den grad samværet i vores storrumskontor. Muligheden for at gå forbi et skrivebord og veksle et par ord; at overhøre en samtale mellem kollegaer og måske opfange info og viden, jeg ikke vidste, jeg havde brug for. At gå til frokost sammen i en fantastisk kantine med masser af liv og kollegaer, jeg ikke kender, men som giver mig følelsen af at være del af noget større. På den anden side, så kan storrummet også være et ret støjende sted med telefoner, teamsmøder, samtaler på kryds og tværs. Det kan være svært at fordybe sige, når der foregår alverdens ting rundt om en. I bund og grund tror jeg, at den gyldne middelvej ligger i, at storrummet for de flestes vedkommende bliver noget, vi kan gå til og fra, når vi får muligheden for frivilligt at arbejde hjemmefra et par dage om ugen, når vi har brug for ro til at koncentrere os.

Mødekultur og tavler Tænk, at jeg skulle sige det, men jeg savner faktisk mit whiteboard og de mange gode dialoger, vi har haft omkring det i mit team. Jeg er ikke sikker på, hvad jeg drømmer om endnu, men jeg kan forestille mig, at det bliver en udfordring for mange af os at komme tilbage til en mødekultur, hvor vi skal kunne rumme, at nogle er sammen, og andre er for sig selv. Kan arbejdsfællesskabet holde til hybride møder, og hvordan løser vi det? Det bliver vigtigt at tale om mange steder.

Så hvad er drømmen? Jeg har mine tanker og idéer. Men hvad endnu vigtigere er, så er det ved at være tid til, at vi alle sammen får talt sammen i vores teams om, hvordan det gode arbejdsliv skal se ud for os, når vi får lov til at komme tilbage. Hvad er det gode arbejdsliv for jer?

LUDOMANI

Af D a n i e l L øv b j e rg J ø rg e n s e n / Fo t o : S i s s e S t roy e r

RASMUS HAR TABT EN KVART MILLION Gennem kviklån og onlinebetting havde Rasmus Sylvest Pedersen udviklet et misbrug. En konsulent med et kontoudtog og et forløb på misbrugscentret Majorgården fik ham på ret køl igen

et var en af de aftenener, hvor Rasmus havde satset stort. Det, der lignede et sikkert odds på en basketballkamp, havde fået ham til at smide 20 af de store på en sejr. Sådan gik det ikke. Koldsveden piblede frem på hans pande. Havde han virkelig lige tabt 20.000 kr. på én kamp? Efter en times tid med panik, stress og enorm ærgrelse over tabet ramte roen ham pludselig igen. Det var jo bare én kamp. Og et beløb, han sagtens kunne vinde tilbage igen. Han havde ikke noget problem. Historien er én blandt mange, men det er alligevel den, Rasmus vælger at fortælle, da han skal fremhæve den deroute, der kostede ham en kvart million, og som også kunne have kostet ham meget mere. Heldigvis for ham blev han grebet i tide af Danske Banks misbrugskorps, der opdagede et usædvanligt forbrug på hans konti. ”Det begyndte vel allerede i 15-års-alderen”, indleder han. ”Jeg begyndte at spille lidt sammen med en kammerat i den lokale kiosk. Det var dengang, de ikke kiggede så meget efter ID”, fortæller den nu 34-årige Risk Officer, der har arbejdet i Danske Bank siden elevtiden i forskellige funktioner.

Fra forbrug til misbrug Det er svært for Rasmus at pege præcist på, hvornår hans spilforbrug blev til et misbrug. For ham såvel som for mange andre ludomaner begyndte spilleriet i det små og udviklede sig stille til større beløb og hyppigere sats. ”Da jeg var i begyndelsen af 20’erne, begyndte det at tage fart. Jeg spillede større beløb og tjekkede resultater på alle tider af døgnet – også i arbejdstiden. Til sidst var jeg fullblown ludoman”, beretter han. ”Jeg spillede hele min opsparing væk. Jeg mistede 125.000 kr. der og begyndte så at optage kviklån for cirka det samme beløb, som jeg også spillede væk. Jeg blev ved med at tro på, at jeg kunne vinde det tabte tilbage”, siger han. Alt imens Rasmus spillede sig fattig online, anede ingen omkring ham uråd. Han boede alene på det tidspunkt, og når han så sine venner, underholdt han med de store gevinster, han spillede sig til. Han fortalte ikke, at han tabte meget mere, end han vandt. ´

”Spillet fangede mig, fordi det handlede om penge. Jeg har altid interesseret mig meget for penge og sport, så det, at jeg kunne kombinere min viden om tal med penge og sport gjorde nok, at det var spil, der blev min last”, reflekterer han.

Da tågen lettede Rasmus brugte flere år på at spille og tabte mere og mere. Til sidst blev det opdaget. ”En aften havde jeg tabt rigtig mange penge på Black Jack online – nok til at udløse en alarm i banken om usædvanlig aktivitet på min konto. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men det er nok den begivenhed, der har gjort, at banken blev opmærksom på mig.” Kort efter blev han inviteret til møde med chefen, som tog en anden drejning, end han havde forventet. ”Min chef hev mig til side en dag, hvor jeg troede, vi skulle tale om mål, men så sad der en konsulent fra HR med mine kontoudtog foran sig og konstaterede, at der var et kæmpe minus. Han og min chef gennemgik det hele, og jeg blev ekstremt pinligt berørt. Det var som om, tågen lettede, og jeg kunne se, at der var noget galt. Jeg fik et tilbud om et dagsterapiforløb på Majorgården, hvor banken betalte både forløbet og den tid, jeg skulle bruge væk fra arbejdet”, fortæller han. Derefter gik Rasmus i gang med 10 ugers gruppeterapi, hvor han delte sine oplevelser med andre misbrugere og fik værktøjer til at komme ud af det. ”I starten gik der rigtig mange tanker gennem mit hoved, jeg havde mareridt om spil, og min terapeut kunne fortælle mig, at det heldigvis var naturligt at gennemgå i et forløb. Det mest spændende og givende ved de sessioner er faktisk at høre de andre i kredsen fortælle om deres oplevelser. De har mange af de samme tanker, og det giver en følelse af, at man ikke er alene.” Selvom Rasmus var den eneste ludoman i gruppen, gav det ham alligevel en fornyet selvindsigt at høre tankerne fra alkoholikere og hashmisbrugere. ”Da jeg gik i gang med forløbet, tænkte jeg, at nu ville jeg blive clean og så begynde at spille småbeløb igen. Men det gik først rigtigt op for

LUDOMANI

Har du eller en, du kender, et misbrug? Hvis du mener, at du har udviklet et misbrug, eller har du mistanke om, at en af dine kolleger har det, kan du altid kontakte din tillidsrepræsentant, leder eller HR-partner for at få hjælp gennem Danske Banks misbrugskorps. Hvis en medarbejder vil erkende sit misbrug, er Danske Bank parate til at indgå i en dialog om at bidrage til, at medarbejderen indgår i et behandlingsforløb og efterfølgende vender tilbage til koncernen.

Rasmus Sylvest Pedersen er 34 år og arbejder som Risk Officer i Danske Bank. Gennem flere år havde han et spilmisbrug, som Danske Bank hjalp ham ud af ved at finansiere et ophold på et misbrugscenter.

mig ved anden terapisession, hvor jeg sad blandt alle typer misbrugere og hørte de samme tanker, som jeg selv havde. Der indså jeg, at hvis en alkoholiker tænker det samme om øl, som jeg tænker om spil, skal jeg måske høre lidt mere efter.”

Tilbage fra mørket I februar 2021 kan Rasmus fejre 9 år uden spil. Terapiforløbet har gjort ham til et bedre menneske, og som han siger, har 10 uger i rundkreds, hvor man taler om sine følelser, også virkelig lært ham at åbne op. Men sygdommen er der endnu, og ludomanien slipper ham aldrig. ”Ludomani er en kronisk sygdom. Det vil altid følge mig. Men trangen til at spille har ikke været der i 8,5 år, og de mange spilreklamer, de viser i sportsprogrammerne, minder mig om, at jeg er ludoman og skal holde mig på måtten”, siger han.

I dag ville han ikke have undværet sit forløb, men de fire år som ludoman og alle de tab, det medførte, havde han gerne været foruden. Heldigvis har omkostningerne for ham primært været økonomiske, og hans åbenhed om sygdommen har kun knyttet båndene til venner og familie endnu tættere. ”Alle de mørke tanker om, at ens omgangskreds vil vende en ryggen, viste sig slet ikke at være aktuelle. Jeg var selv bange for at miste en masse mennesker omkring mig, men det er nærmest gået modsat. Mine venskaber er kun blevet stærkere”, fortæller han. I dag går han stadig til GA-møder (Gamblers Anonymous, red.), hvor han fortæller om sine tanker og oplevelser og i ny og næ får en snak med andre tidligere spillere. ”Jeg har lavet et clean cut med gambling og har nu 9 års succes med det. Jeg spiller ikke om penge længere – ikke engang om en øl i byen.”

LEDELSE

Af C a r s t e n J ø rg e n s e n / Fo t o : N a n a R e i m e r s

KONTAKT BETYDER NÆSTEN

”Som leder har det hjulpet mig meget, at medarbejderne giver feedback og tager medansvar for processen. I det hele taget oplever jeg en stærk fællesskabsfølelse”, siger Sophie Norden.

LEDELSE

ALT Seks måneders uafbrudt hjemmearbejde med et utal af onlinemøder har overvejende fungeret godt for Sophie Norden, leder af Agile Execution CoE, men hun er bekymret for, om hun er nok til stede for sine medarbejdere

bestræber mig på at være opmærksom og lyttende. Kontakt er meget vigtigt, og jeg holder også jævnligt møder med mine medarbejdere individuelt. Alligevel har jeg næsten konstant en bekymring for, om jeg er nok til stede som leder for mine medarbejdere”.

Alle kan have en offday

år et team arbejder virtuelt, deltager medarbejderne på lige fod, uanset hvor de sidder. Man har ved møderne kameraet tændt, deltagerne kan på skift dele deres skærm og vise det arbejde, de hver især har udført. Der kan stilles spørgsmål og gives feedback, og alle deltagere involveres – ingen sidder gemt i et hjørne, alle byder ind. Sophie Norden, leder af Agile Execution CoE (Center of Excellence), styrer et team, der skal udvikle begrebsrammen for agile arbejdsmetoder på tværs af Danske Bank, som en del af transformationsprogrammet Better Ways of Working, så beslutningsprocesserne bliver ensartede og tydelige. ”Vi har lært os selv at arbejde sammen på denne måde. I virkeligheden er det måske en fordel for os at arbejde sammen virtuelt i stedet for at samles fysisk på et kontor. Det ville også være vanskeligt, idet deltagerne i teamet er spredt geografisk”, siger hun og fortsætter: ”Jeg håber ikke, at vi efter corona-nedlukningen skal tilbage til en situation, hvor vi sidder seks personer i et møderum med en ’skildpadde’ på bordet, hvor en eller flere deltager fra distancen. Men det ville være dejligt, hvis vi en gang i mellem kunne holde fysiske møder og stå og tegne på en tavle. Det savner jeg”. Indtil for et par måneder siden var Sophie Norden Chief of Staff i CIO (it-udviklingsområdet). I hendes nye job har hun lige nu direkte HR-ledelse af syv medarbejdere og arbejder derudover sammen med omkring 20 kolleger om at udvikle rammerne for beslutningsprocesser.

Stærk fællesskabsfølelse ”Vi arbejder i to ugers sprint ligesom andre agile teams, og hvert sprint afrundes med refleksion og evaluering. Udover daglige morgenmøder, mødes vi typisk tre gange om ugen af en times varighed, hvor deltagerne deler det, de arbejder med og sparrer med hinanden”, fortæller Sophie Norden. ”Jeg synes, det fungerer godt. Jeg oplever, at når vi mødes på video, taler folk ikke i munden på hinanden, og deltagerne er gode til at tage ansvar for at dele opgaverne. Som leder har det hjulpet mig meget, at medarbejderne giver feedback og tager medansvar for processen. I det hele taget oplever jeg en stærk fællesskabsfølelse”. Sophie Norden sad hjemme fra marts-juni sidste år og igen fra september og nu i foreløbig seks måneder. Møderne foran skærmen begynder kl. 8 og slutter enten kl. 16 eller kl. 18 afhængig af travlhed. ”Som leder sørger jeg for, at der er en fast mødestruktur, og jeg

Sophie Norden føler sig ikke stresset. Hun bruger tid på at tænke og reflektere og sparrer med leder-kolleger i banken om de udfordringer, hun møder i arbejdsdagen. ”Der findes gode dage og uger og mindre gode af slagsen, ligesom før vi arbejdede hjemme fra. I første omgang opererede vi i teamet ikke med en fast mødestruktur, men det har vi fået nu, og det fungerer”, vurderer hun. ”Jeg tror, at den agile arbejdsmetode med at fokusere på delmål, hvor tingene brydes ned i nogle størrelser, som er nemme at forholde sig til, virker godt, når vi sidder hver for sig og arbejder sammen. Selvfølgelig har vi travlt ligesom andre i transformationsprogrammet, men jeg oplever, at det varierer hvilke personer, der er i fokus”. ”Vi mennesker er forskellige, og nogle dage har man behov for at være mindre på, mens man i en anden to ugers sprint er meget på. Nogle har udfordringer privat med små børn hjemme og kan ikke være 100 procent på hele tiden, og det er der også plads til”, understreger Sophie Norden.

Smalltalk på skærm er svært Lederen af Agile Execution har i dag svært ved at vurdere, i hvor høj grad en corona-pandemi, som tvang dem til at arbejde hjemme fra og tænke i udelukkende digitale løsninger, har påvirket teamets arbejde med udvikling af de agile beslutningsprocesser. Hun tror dog, at det har hjulpet organisationen bredt til at adoptere agile arbejdsmetoder, at alle har været tvunget til at arbejde hjemme, hvilket har gjort, at det tværgående samarbejde dannes digitalt og dermed på lige fod for alle. ”Jeg tror, vi alle savner at se kolleger fysisk, men det er forskelligt, hvor meget vi savner at arbejde på kontoret. Vi har som andre teams forsøgt os med sociale tiltag virtuelt. Vi har kørt en fredagsquiz, og før jul havde vi et arrangement med julesweaters. Men det er svært at have en flydende smalltalk på skærmen. Det skal vi blive ved med at træne”, mener Sophie Norden.

”JEG HOLDER JÆVNLIGT MØDER MED MINE MEDARBEJDERE INDIVIDUELT. ALLIGEVEL HAR JEG NÆSTEN KONSTANT EN BEKYMRING FOR, OM JEG ER NOK TIL STEDE SOM LEDER FOR MINE MEDARBEJDERE”

KARRIERE

SÅDAN TILTRÆKKER DU ET NYT JOB VIA LINKEDIN LinkedIn er et super sted at få nye relationer og bringe sin faglighed i spil - ikke mindst fordi headhuntere, rekrutteringsfolk og HRmedarbejdere ofte leder efter kandidater her

Uddannelse, tidligere jobs, nuværende arbejdsplads ... Mange ser kun LinkedIn som en slags elektronisk CV, hvor de kan opliste deres erhvervserfaring og uddannelsesmæssige baggrund. Men LinkedIn er meget mere, fremhæver Leif Carlsen, LinkedIn-ekspert og medindehaver af firmaet Social Selling Company, som hjælper virksomheder, organisationer og personer med at udnytte det store potentiale, der ligger i at anvende sociale medier professionelt. ”LinkedIn er effektivt værktøj til målrettet jobsøgning. Det er et super sted at få nye relationer og bringe sin faglighed i spil - ikke mindst fordi headhuntere, rekrutteringsfolk og HR-medarbejdere ofte leder efter kandidater her”, siger han. Leif Carlsen peger på fem konkrete ting, som du kan gøre for at tiltrække dit nye drømmejob via LinkedIn:

Af Helle Sindal, freelancejournalist

1 DIN PROFIL SKAL SPILLE MAX! Et meget vigtigt element i arbejdet med at søge job via LinkedIn er din profil. Den skal være 100 procent opdateret og have et professionelt og appellerende udtryk, så besøgende på din profil får et godt og positivt indtryk af dig. Så ajourfør din profil med alle relevante informationer. Hav især fokus på: Et aktuelt profilfoto – et portræt i professionel kvalitet i farver og høj opløsning. Husk at smile og kigge direkte ind i kameraet. Sørg for at dit profilfoto er synligt for alle, da det ellers kan opfattes som om, at din profil er inaktiv. Tilføj et baggrundsbillede, som kan forstærke din profil visuelt. Navn: Brug kun navnefelterne til dit navn – ikke til titler, slogans og lignende. Professionel overskrift: Sørg for at dette punkt indeholder relevante nøgleord, som du gerne vil findes på i søgninger. ’Om’-afsnit: Skal også indeholde nøgleord, som du vil findes på i søgninger. Skriv minimum 1.000 tegn, gerne mere. Overvej nøje, hvilke nøgleord du vil findes på i søgninger, når headhuntere eller rekrutteringskonsulenter laver en søgning på LinkedIn eller googler dit navn. LinkedIn-profiler bliver nemlig også Google-indekseret. Nøgleordene kan handle om titler, faglighed, erfaringer, metodikker, branche, finansfaglige termer og lignende. Når du har fundet frem til de nøgleord, som du gerne vil findes på i søgninger, kan du opbygge din professionelle overskrift og ’om’-afsnittet omkring disse ord. Konktaktoplysninger: Sørg for at du som minimum har tilføjet e-mail og mobilnummer. Land/region: Ajourfør punktet med postnummer og beliggenhed i forhold til, hvor i landet du ønsker at arbejde. Branche: Ajourfør din branchekode således, at den afspejler den branche, som du arbejder i eller ønsker at skifte til. Erhvervserfaringer: Ajourfør afsnittet og sørg for, at det matcher dit CV. Uddannelse: Ajourfør afsnittet og tjek, at det matcher dit CV.

Flere gode råd Få flere gode råd om jobsøgning via LinkedIn på www. socialsellingcompany.dk Her er blandt andet et gratis webinar med en grundig gennemgang af, hvordan du optimerer din profil og dit netværk på LinkedIn.

Kompetencer: Tilføj de vigtigste kompetencer, som du har og gerne vil blive fundet på. Sørg for at opdatere dine kompetencer og anerkendelser ud fra din liste over nøgleord. Sprog: Hvilke sprog mestrer du og på hvilket niveau? Brug et par timer på at gennemgå din LinkedIn profil i dybden, så alle relevante punkter og detaljer er oprettet og ajourført. Den tidsmæssige investering er givet godt ud i forhold til din jobsøgning via LinkedIn.

KARRIERE

FØLG VIRKSOMHEDER, SOM DU VIL SØGE JOB HOS Det er en god idé at følge de virksomheder, som du godt kunne tænke dig at arbejde hos. Så kan du se eventuelle jobopslag - enten i jobsektionen eller hvis virksomheden poster jobopslag som indlæg.

GØR DIG SYNLIG OVER FOR HEADHUNTERE

Samtidigt kan du følge med i, hvad virksomheden i det hele taget poster af indlæg, og på den måde få indsigt i udviklingen i virksomheden.

Et andet vigtigt element i din jobsøgning via LinkedIn handler om at give headhuntere og rekrutteringskonsulenter besked om, at du er interesseret i nye muligheder. Det gør du ved at bruge en funktion på LinkedIn, som går under arbejdstitlen “#opentowork”. Den gør, at din profil dukker op i søgninger hos rekrutteringskonsulenter, når der er et match i forhold til dine kvalifikationer og baggrund.

3 UDVID DIT NETVÆRK MED RELEVANTE PERSONER Hvis du vil søge job i en anden virksomhed, og dit LinkedInnetværk mest består af kolleger fra din nuværende arbejdsplads, må du på udkig efter nye relevante personer. Prøv at connecte med relevante beslutningstagere eller HRmedarbejdere i de virksomheder, som du godt kunne tænke dig at arbejde for. Det kan også være kontaktpersoner hos virksomheden, som har figureret i konkrete stillingsopslag.

5 AKTIVER DIT NETVÆRK

Husk at skrive en personlig invitationstekst, når du sender en invitation til at connecte. Det gælder, uanset hvem du ønsker at blive forbundet med på LinkedIn. Så skal vedkommende ikke gætte sig til intentionen bag din invitation.

LinkedIn handler grundlæggende om at etablere netværk og skabe og dyrke professionelle relationer på en nem måde.

Prøv også at etablere forbindelse til headhuntere og rekrutteringskonsulenter, så du kan gøre det mere direkte synligt, at du er jobsøgende.

Brug beskedfunktionen i LinkedIn til at skrive beskeder til personer i dit netværk og på den måde vedligeholde og dyrke dine relationer.

Når du laver titelsøgninger på LinkedIn, så vær opmærksom på, at titlen HR-chef findes i mange variationer, for eksempel personalechef, HR Manager eller Human Ressource Manager.

Skriv f.eks. til et par personer i dit netværk hver dag. Spørg hvordan de har det, og hvad der sker i deres professionelle liv. Og hør, om de kan lokkes til at holde øjne og ører åbne overfor eventuelle jobmuligheder, der matcher dine kvalifikationer og erfaringer.

Nogle headhuntere og rekrutteringskonsulenter vil skrive tilbage til dig med en besked om, at de gerne vil connecte, men at de bedst kan hjælpe dig ved, at du registrerer dit CV i deres database. Gør det gerne – så ved vedkommende, at du nu findes som mulig kandidat.

Du kan også invitere til et uformelt kaffemøde for at dele viden og måske snakke om jobmuligheder. Det kan være i form af et fysisk møde, via telefonen eller et videokald.

SPØRGEHJØRNET To medl emmer af kredsbestyrelsen besvarer udvalgte dilemmaer fra vores medlemmer. De kender ikke hinandens svar, og der for kan du for vente to forskellige perspektiver på din problemstilling. Har du et dilemma, som du ønsker input til, kan du sende det til finansforbundet@danskebank .dk med emnet ’Dilemma’.

Hvordan holder jeg mig skarp og relevant? Kære brevkasse Jeg føler mig truet på min eksistens i Danske Bank. Jeg har været ansat i 24 år – først i en filial og senere som en del af mødeservice og nu AML. Men jeg er bange for, at min stilling har en udløbsdato, og at mit nuværende arbejde kan blive overtaget af robotter i løbet af få år. Jeg elsker Danske Bank og har svært ved at se mig selv arbejde andre steder, men hvad skal jeg gøre for at holde mig skarp og relevant som arbejdskraft for banken? Kan jeg byde mig selv til andre steder, eller skal jeg vente og se, hvad der kommer, hvis min nuværende stilling falder bort? Hilsen Pia Kære Pia Jeg hæfter mig ved, at du fortsat er glad for at være i banken, og at du i dine år i banken også har forandret dig arbejdsmæssigt. Det skal du holde fast i, for det er en kompetence i sig selv. Du skal hverken byde dig selv til andre steder eller bare vente. Mit råd til dig er, at du skal sætte lidt tid af til at kigge på 3 ting: 1: Dig selv og dine arbejdsopgaver. Hvad er du god til, hvad kan du

lide, og hvad giver dig energi? Her kan du eventuelt bruge Finansforbundets onlinetilbud ”Kend dine kompetencer” og ”Tjek din arbejdsglæde”. 2: Tage en snak med din leder og åbent spørge, hvad hun eller han ser, at du kan byde ind på i banken, hvis du ikke længere skal være i din nuværende afdeling. 3: Kaste et blik på, hvilke andre jobs uden for banken kunne være noget for dig. Forbløffende mange tidligere ansatte i banken, som aldrig havde forestillet sig at arbejde andre steder, arbejder i dag i alle mulige andre brancher og er vildt glade for det. Det kan være en svær opgave at gå i gang med, men et godt sted at starte er ved at begynde at læse jobannoncer, være aktiv på LinkedIn og se dig lidt omkring på jobmarkedet. Du kan også altid tage en snak med din tillidsrepræsentant, hvis du har brug for sparring på dit arbejdsliv. Alt det bedste Kirsten Lund Hej Pia Først vil jeg rose dig for at have gjort dig klart, at ingen jobs i banken

Dagene ligner hinanden Kære kreds Siden coronakrisen kom, og vi alle sammen blev sendt hjem for at arbejde, har jeg brugt mere og mere af min tid på at tænke på arbejde. Det gik fint i begyndelsen, men efterhånden blev arbejde og fritid blandet mere og mere sammen. Nu er jeg hjemme hele tiden, men samtidig er jeg også på arbejde. Jeg har mistet overblikket. Jeg tjekker mails ved spisebordet, tænker på arbejde om natten og svarer sms’er på toilettet. Jeg får mere og mere svært ved at skelne dagene fra hinanden – også hverdag og weekend – og det føles i det hele taget som om, jeg lever i en trædemølle. Hvad kan jeg gøre for at skabe bedre balance i mit liv, mens jeg arbejder hjemmefra? Mange hilsner fra Hans Hej Hans Tak for din gode beskrivelse af en spændende udfordring. Der findes mange råd både på Finansforbundets hjemmesider – den centrale og i vores kreds. Også generelt på internettet vil du kunne finde et hav af gode råd til løsning af dine udfordringer. Kort fortalt går de ud på aktivt at sørge for, at der er afsat tid til arbejde og der-

med også tid til dit privatliv. Det første skridt, jeg vil anbefale, er, at du straks planlægger at kigge nærmere på de forskellige forslag til nødvendige ændringer. Det, du foretager dig i din fritid, er lige så vigtigt som det, du arbejder med, så når du har fri, er det vigtigt, at du har planer for din fritid: Hvad har du lyst til, når du ikke arbejder, og hvilke pligter og forpligtelser har du i dit privatliv. Mange trives godt med det kaos, du beskriver, men du er tydeligvis træt af det, og du er selv den bedste til at løse problemerne. Du udtrykker, at du mistrives uden struktur. Derfor skal du kort og godt indføre struktur i din tilværelse. Læg arbejdstid ind i din kalender på arbejdsdage og udnyt, at du kan planlægge dine 37 ugentlige arbejdstimer mere fleksibelt, end du måske kan, når du tager på kontoret. Kun ved at fastlægge din arbejdstid får du fokus på den fritid, du også har. Mange hilsener Carsten

eller andre steder varer evigt. Og stor ros til dig for, at du har kunnet omstille dig, som du beskriver. Med din brede baggrund og faglige kunnen kunne du overveje at søge ind i et team, som arbejder med udvikling og implementering af rationaliseringsarbejdet, som bl.a. står for indførelsen af det, vi kalder robotarbejde. Fremadrettet vil der typisk være 2 typer jobs i banken – en type hvor man har kundekontakt, og en type hvor man udvikler, implementerer og vedligeholder automatiske løsninger til de produkter, som den første type indgår aftaler med kunderne om. Det er en dårlig idé at lade stå til – så du kunne med fordel kontakte en af vores konsulenter i Finansforbundet og få en karrieresamtale. I vil sammen kunne synliggøre dine kompetencer, udviklingsmuligheder, ønsker og drømme, så du kan gøre alvor af dem. Finansforbundet tilbyder også forskellige arrangementer, som vil kunne inspirere dig til at tage hånd om dit eget arbejdsliv. Det er dit ansvar, men vi står klar med råd og vejledning.

Hvem svarer på spørgsmålene?

Kirsten Lund, (f. 1978), bor i Taastrup, har en akademiuddannelse i finansiel rådgivning og været medlem af kredsbestyrelsen siden 2016.

Med venlig hilsen Carsten Eilertsen

Kære Hans Hvor er du god til at skrive! Dine ord går rent ind, og jeg er sikker på, at mange kan nikke genkendende til meget af det, du beskriver. Allerførst vil jeg anbefale dig at tage en snak med en god kollega, din leder eller hele dit team om det. Du er stensikkert ikke alene om at synes, at det er svært at holde balancen i øjeblikket, så inviter en kollega til en walk & talk på Teams eller en kop Skype-kaffe og sig højt, hvordan du har det. Finansforbundet har udgivet en guide med 100 gode råd til hjemmearbejde, og i den kan du finde alskens tips til at få en bedre balance mellem arbejde og fritid. Der kan du måske også finde inspiration til at lave nogle små ændringer i din hverdag, så arbejdet ikke fylder det hele. Start med at komme udenfor hver dag og gå en tur. Foråret er på vej, og der er noget at se frem til og se på derude. Hvis de mørke tanker fylder for meget, kan du via Sundhedssikringen få en eller flere samtaler med en psykolog. Det kan give nogle værktøjer at takle situationen her og nu og forhindre, at følelsen af trædemølle bider sig fast. Pas godt på dig selv, ræk ud og skriv igen, hvis du har brug for yderligere fra mig.

Udgiver: Finansforbundet i Danske Bank Girostrøget 1 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 E-mail: finansforbundet@ danskebank.dk Redaktion: Kirsten Ebbe Brich (ansv.) Daniel Løvbjerg Jørgensen Carsten Jørgensen

Carsten Eilertsen, (f. 1949), bor i Næstved, er uddannet bankrådgiver og har været medlem af kredsbestyrelsen siden 2004.

Redaktionen afsluttet: 1. marts 2021 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation Design: Katrine Kruckow, Kruckow Grafisk Tryk: Aller Forsidefoto: Jonas Olufson Oplag: 11.250 Udgives af Finansforbundet i Danske Bank, Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen

LEDER

Det er svært at bygge broer fra bunden af en grøft Fake news, alternative fakta, shitstorms og coronapoliti. Det har ikke skortet på nye udtryk de seneste år, og desværre er de udtryk for den samme tendens: Splittelse i samfundet, mellem mennesker, mellem ”os” og ”dem” mellem ”de rigtige holdninger” og ”de forkerte”. Det hjælpes på vej af de sociale mediers algoritmer, som fremmer ekstreme synspunkter og polarisering. Vi ser det hver dag på Facebook, i nyhederne og desværre også ude i samfundet: Alle, der ikke mener det samme som jeg, er åbenlyst idioter og burde straffes for deres totale mangel på indsigt. Jeg tror, det seneste år, hvor vores omgang med hinanden har været begrænset, har accelereret udfordringen. Vi har på grund af nedlukningen lukket os om os selv. Omgivet os med de allernærmeste og spejlet os på de sociale medier i de grupper og cirkler, hvor de fleste mener det samme som os. Vores udsyn er begrænset, og der er mere end nogensinde brug for at droppe konfrontationerne, standse polariseringen og genopfinde nuancer, samarbejde og dialog. Det er som om, at vi hele tiden er på vagt over for vores omverden. Er min retfærdighedsfølelse blevet krænket? Har nogen eller noget forarget mig? Hvem er den næste idiot i rækken, der fortjener min fordømmelse? Hvem har nu taget fejl på internettet? Den øgede (over)følsomhed og rethaveriske indstilling kaster be-

”DET ER SOM OM, AT VI HELE TIDEN ER PÅ VAGT OVER FOR VORES OMVERDEN. ER MIN RETFÆRDIGHEDSFØLELSE BLEVET KRÆNKET? HAR NOGEN ELLER NOGET FORARGET MIG? HVEM ER DEN NÆSTE IDIOT I RÆKKEN, DER FORTJENER MIN FORDØMMELSE?” skyldninger og grimme ord af sig på kryds og tværs – og især på Facebook. Men inden vi får for travlt med at elske os selv og hade de andre ved selvretfærdighedens alter, er det måske tid til at stoppe op og spørge os selv, om vi stadig er i samme båd? Det gamle mundheld om, at vi har fået to ører og en mund, fordi vi skal lytte mere, end vi skal tale, er værd at genkalde sig. Har vi ikke stadig en fælles interesse i, at det går godt for os selv og samfundet omkring os? Og

selvom jeg måske er uenig med ham derovre om en hel masse, har vi så stadig et fælles mål? Hvis der er noget, jeg har lært i min tid som aktiv i fagforeningen – først som tillidsmand (som det hed dengang), senere kredsbestyrelsesmedlem og nu kredsformand (det hedder det stadig) – så er det, at man skal være varsom med automatreaktioner. At antage, at man kender den andens (skumle) intentioner, eller at man selv (som den eneste) har gennemskuet en situation, er en farlig vej at gå. Da det for nogle år siden blev klart for mig, at jeg skulle til at stå i spidsen for vores værdiskabende faglige fællesskab i Finansforbundet i Danske Bank, lovede jeg mig selv, at sådan måtte det ikke blive her. Jeg ville ikke være en splitter, men en samler. For selvom vi alle sammen har vores holdninger, og jeg langt fra altid er enig med Danske Banks ledelse om, hvordan banken bør drives, så er der ingen tvivl om, at hvis jeg starter enhver dialog med en leder som et angreb eller et aggressivt forsvar i stedet for at prøve at forstå, så vil ingen efterhånden lytte til, hvad jeg rent faktisk siger. Så er det mere konstruktivt at se på, hvad der samler os, end hvad der skiller os: En kærlighed til banken og vores kunder. Og en respekt for alle de mennesker, der hver dag arbejder hårdt for at opnå vores alles fælles ønske: At Danske Bank skal lykkes. Det er svært at bygge broer, hvis man har gravet sig ned i en grøft, og jeg frygter ærligt talt for den vej, vores samfund er på vej nedad, hvis vi ikke begynder at lytte mere, end vi taler.

Kirsten Ebbe Brich, formand