Medlemsblad for Kreds Øst, nr. 2, 2019

M E D L E M S B L A D F O R K R E D S Ø S T / E N F I NA N S K R E D S I F I NA N S F O R BU N D E T / JUNI

HUN BIDRAGER TIL LIGESTILLING Helen Sørensen fra VP Securities bruger en del af sin fritid på at hjælpe kvinder til at blive finansministre i deres eget liv LÆS SIDE 4

FIK HJÆLP TIL AT LØSE KONFLIKTER/ 7

LÆR AT FODRE DYRET, SÅ DYRET IKKE ÆDER DIG / 8

MANGE JERN I ILDEN / 10

2 019

2

FÆLLESSKAB

Af Birgitte Aabo / Foto: Christoffer Regild

Godt at kunne trække på netværk Marie-Louise Ømark er som ny tillidsmand i en mindre afdeling glad for at have et netværk i Kreds Øst at trække på

”Mange af de ting, mine tillidsmandskolleger i andre banker er igennem, kommer jeg givetvis aldrig til at opleve”.

Med en netop færdiggjort tillidsmandsuddannelse bag sig, er Marie-Louise Ømark fra Swedbanks danske afdeling i København sig meget bevidst, at der er stor forskel på de opgaver, hun og hendes kolleger fra større banker skal håndtere. ”Flere af dem, jeg har fulgtes med på uddannelsen har allerede skulle forholde sig til store fyringsrunder og andre markante hændelser i deres virksomheder.

Den slags er – heldigvis – ikke en del af min hverdag”.

Omvendt betyder det netværk, MarieLouise Ømark har bygget op under uddannelsen, at hun altid ved, hvor hun kan få assistance, hvis hun skulle få brug for det til en speciel problemstilling.

På samme måde kan hun trække på sit endnu nyere netværk i Kreds Øst regi, hvor hun mødes med andre tillidsmænd, der har få eller ingen tillidsmandskolleger at sparre med på deres arbejdsplads.

Ingen at spørge Marie-Louise Ømark er alene i rollen i Swedbank i Danmark og derfor både tillidsmand og fællestillidsmand for 15 kolleger. ”Jeg har ingen at spørge til råds lige i nærheden, og det nytter heller ikke noget at ringe til vores moderbank i Sverige, for det er ikke samme lovgivning, vi er underlagt. Derfor har det meget

”Flere af dem, jeg har fulgtes med på uddannelsen har allerede skulle forholde sig til store fyringsrunder og andre markante hændelser i deres virksomheder. Den slags er – heldigvis – ikke en del af min hverdag”

stor værdi for mig at kunne hente hjælp i mine netværk og spørge dem, hvad de ville have gjort i min situation”.

Den 44-årige gruppekoordinator blev tillidsmand, da den tidligere for et år siden ikke ønskede genvalg: ”Jeg havde været sikkerhedsrepræsentant i mange år, så på den måde var det forholdsvis nærliggende, at det blev mig”.

Hun har været ansat i Swedbank i 11 år og så muligheden for at tage tillidsmandsuddannelsen som en gevinst. ”Det har været en god oplevelse at få uddannelsen, at få lov at lære noget nyt”.

Så god, at Marie-Louise Ømark nu overvejer at bygge ovenpå med en uddannelse til sagsbehandler. ”Tillidsmandsuddannelsen skal lige bundfælde sig, før jeg beslutter mig. Men jeg tror godt, jeg kunne finde på at kaste mig over det”.

BLÅ BOG Marie-Louise Ømark 44 år Ansat i Swedbank i 11 år.

Tidligere vurderingskonsulent i Nykredit.

Før det ansat i forsikringsbranchen.

Uddannet inden for forsikring.

Akademiøkonom inden for organisation og ledelse.

FÆLLESSKAB

”Jeg har ingen at spørge til råds lige i nærheden, og det nytter heller ikke noget at ringe til vores moderbank i Sverige, for det er ikke samme lovgivning, vi er underlagt”, siger Marie-Louise Ømark, der både er tillidsmand og fællestillidsmand i Swedbank.

3

4

FRIVILLIGT ARBEJDE

Hun gør

Af Birgitte Aabo / Foto: Nana Reimers

kvinder

Et par gange om måneden tager Helen Sørensen direkte efter arbejdet hos VP Securities på hjemmebesøg hos kvinder, hun ikke kender. Hun gør det for at vække interesse for økonomi blandt kønsfæller

”Vil du også skrive under?”

Da Helen Sørensen og hendes kæreste for nylig leasede en bil sammen, stillede sælgeren hende lidt henkastet spørgsmålet. ”Selvfølgelig ville jeg det. At lease en bil er en juridisk bindende økonomisk beslutning, så jeg kunne ikke drømme om at lade være at skrive under på lige fod med min kæreste”, siger den 35-årige product manager hos VP Securities.

Hun nævner episoden som en typisk situation, hvor kvinder måske ikke for-

BRUG FOR FLERE FRIVILLIGE Der er god efterspørgsel fra kvinder, der gerne vil blive klogere på økonomi og derfor mangel på frivillige i foreningen Kvindeøkonomien, specielt udenfor København. De frivillige dækker forskellige emner, og du behøver ikke på nogen måde at være ekspert, for det handler om det basale i forhold til emner som knytter sig til privatøkonomi, pension og investeringer.

Se eventuelt mere om bevægelsen på kvindeokonomien.dk

FRIVILLIGT ARBEJDE

til finansministre i deres eget liv ”Mit arbejde er ret teknisk og har høj kompleksitet, det frivillige giver mig noget helt andet og træner mig i at formidle noget komplekst helt nede på jorden”, siger Helen Sørensen.

ventes at sætte sig ind i det økonomiske – eller selv trækker sig og ikke synes, de behøver involvere sig, og lader manden tage sig af det.

At der stadig generelt er forskel på, hvor meget mænd og kvinder sætter sig ind i egen økonomi har overbevist hende om det rigtige i at lægge en ulønnet og frivillig indsats i bevægelsen Kvindeøkonomien, der arbejder for at gøre flere kvinder til finansministre i deres eget liv.

Homeparty om økonomi Derfor tager hun et par gange om måneden ud til homeparties hos kvinder, der har en eller anden fælles berøringsflade – måske fra arbejde, via en sportsklub eller som veninder - og gerne vil høre mere om økonomi: ”Det er altid efter arbejdstid, og hvis det har været en hård dag på arbejde, har jeg måske mere lyst til at gå hjem.

Men det bliver altid en god oplevelse, som giver energi. Jeg føler, at jeg bidra-

KVINDEØKONOMIEN – GIVER VIDEN OG INDSIGT En bevægelse, der tog form i 2015 og ønsker at give kvinder mulighed for at få viden og indsigt i økonomi. Arbejder primært gennem netværk, events og debat. Har et samarbejde med Bydelsmødre og samarbejder med andre foreninger, deltager på Folkemødet og holder årligt konference på Christiansborg – og tilbyder møder i hjemmet for grupper af kvinder, der har lyst til at vide mere om økonomi.

ger med noget vigtigt”, siger Helen Sørensen, der har været frivillig i Kvindeøkonomien i tre år og også sidder i bestyrelsen.

I sit daglige arbejde er hun optaget af at udvikle it-systemer til registrering og afvikling af handler med værdipapirer, og langt fra det privatøkonomiske: ”Mit arbejde er ret teknisk og har høj kompleksitet, det frivillige giver mig noget helt andet og træner mig i at formidle noget komplekst helt nede på jorden”.

Tryghed til at stille spørgsmål I en sluttet kvindekreds føler deltagerne sig mere trygge ved at stille vigtige, økonomiske spørgsmål, som de måske i selskab med mænd ville holde tilbage, er Helen Sørensens erfaring. ”Der er ind imellem nogen, der stiller kritiske spørgsmål ved, at vi henvender os entydigt til kvinder. Og selvfølgelig er der masser af kvinder, der har styr på og fuld indsigt i deres økonomi.

Men der er altså også stadig en del, der ikke har, og flere end blandt mændene”.

Der er stor forskel på de kvinder, der trækker på Kvindeøkonomiens tilbud: ”Jeg vil faktisk sige, at det er alle typer af kvinder, der beder om at få besøg.

Der er altid nogen i de grupper, jeg besøger, der ved noget om økonomi, men også ofte nogle, der ikke gør og udelukkende er mødt op, fordi det lød hyggeligt at mødes med de andre”.

Det er dem, der ved mindst, bevægelsen allerhelst vil have i tale. ”Det er dejligt at kunne bibringe dem en følelse af, at det faktisk er meget in-

teressant og brugbart at vide noget om eksempelvis investeringer”.

Det mest basale Helen Sørensen har også haft anledning til at øve sig i at formidle det allermest basale, da hun var ude at fortælle indvandrere om, hvordan man bruger NEM ID, får et Dankort og lignende. ”Hvis man ikke er opvokset i en familie, hvor forældrene var fortrolige med det, får man ikke naturligt en introduktion til den slags”.

Selv voksede hun op med en mor, der var meget opmærksom på at give hende et forhold til at lægge et budget og være økonomisk ansvarlig: ”Siden har jeg betalt tilbage ved at lære hende at investere. Det er noget mange kvinder holder sig fra, fordi de ikke føler sig godt nok klædt på til det”.

Hverken Helen Sørensen eller hendes frivillige kolleger i Kvindeøkonomien fortæller kvinder, hvad de skal foretage sig økonomisk: ”Vi belærer ikke og giver ikke reel rådgivning. Vi tager en snak rundt om bordet og bidrager med baggrundsviden, så kvinderne kan træffe deres egne valg. I mange tilfælde henviser jeg dem også til at tale med deres bankrådgiver”, siger Helen Sørensen, der håber at få følgeskab af flere frivillige: ”Hvis Kvindeøkonomien skal vokse og tilbyde hjemmemøder over hele landet, skal der flere frivillige til. Jeg kan varmt anbefale at slutte sig til os, det er givende for en selv, og man kan mærke, at det betyder noget for andre”.

5

6

OK-2020

Af Birgitte Aabo

TILLIDSVALGTE ZOOMEDE IND PÅ OVERENSKOMST Løn, mangfoldighed og uddannelse til ledere. Det var nogle af de krav, der blev vendt på en temadag op til kredsens generalforsamlingen

”Desværre er der behov for at vægte løn højt i den kommende overenskomst”.

Mangeårig tillidsmand i BankNordik, Dan Rasmussen, var ikke i tvivl om, hvilket krav han skulle spille ind med, da der op til kredsens generalforsamling blev holdt temadag for tillidsvalgte om den kommende overenskomst. ”Kedeligt nok har jeg gennem mange år kunnet konstatere, at der generelt ikke bliver givet lønforhøjelser ud over de overenskomstfastsatte, med mindre folk skifter job og kommer tilbage. Den, der bliver loyalt i virksomheden, får ikke noget”, siger Dan Rasmussen.

Han syntes, det fungerede godt med temamødet med Finansforbundets forhandlere: ”Vi fik spændende diskussioner. Det er en god ide at zoome ind på overenskomstforhandlingerne i 2020 allerede nu”.

Uddannelse til ledere Amre Kovacevic, der har været tillidsmand i tre år i værdipapircentralen VP Securities, havde den samme oplevelse: ”Det er interessant at høre, hvad man tænker i andre virksomheder og tale om, hvilke krav, der er vigtigst”.

Selv er hun blandt andet optaget af at uddannelsen af lederne bliver bedre

– både dem, der er del af Finansforbundet, og andre ledere i sektoren: ”Ofte bliver specialister forfremmet til ledere, og det kræver nogle helt andre kompetencer. Det er ikke noget, man bare kan slå op i en bog, og dårlige ledere kan være et stort problem i hverdagen”, siger Amre Kovacevic, der fik stor opbakning til det punkt blandt de andre tillidsvalgte på mødet.

Mangfoldighed Blandt deltagerne var også Pia Støjfer fra Alm. Brand Bank, der også havde godt udbytte af temadagen. Hun har mange års erfaring som tillidsrepræsentant, som hun omtaler sig selv i hverdagen: ”Jeg er ikke tillidsmand, jeg er jo kvinde”, siger hun, der ikke mindst er optaget af mangfoldighedsspørgsmålet i forhold til den kommende overenskomst, og af at det sikres, at der er plads til forskelligheder i sektoren. Derudover synes hun, det er vigtigt at få nuancerne med: ”Vi skal ikke bare kigge snævert på, hvad der er bedst for os hver især. Jeg synes, vi har en rigtig god overenskomst, og det er vigtigt, at vi ikke bare stiller en stribe krav, men ser nuanceret på tingene”.

LEDELSE

Af Birgitte Aabo

Fik hjælp til at løse konflikter Der blev fyldt godt i værktøjskassen, da afdelingschef Casper Hinsch deltog i et af Finansforbundets kurser for nye ledere. Han blev bevidst om at bruge egne og medarbejderes styrker på en ny måde

kens erhvervsafdeling. Et job han gjorde så godt, at han fik tilbudt det nuværende job, som indebar et markant skifte til pludselig at stå med ledelsesansvar for godt 30 mennesker.

”Du kan sammenligne det lidt med som elektriker at have en værktøjskasse med kun en hammer og et søm. Det er svært at udføre sit arbejde, hvis værktøjet ikke er til stede”, siger Casper Hinsch fra Basisbank.

Efter tre år som leder og 15 år i Basisbank havde Casper Hinsch allerede samlet sig en del erfaring, da han i foråret deltog i et Finansforbundets kurser rettet mod nye ledere. ”Jeg har som leder i høj grad støttet mig til min erfaring, mit menneskesyn, og hvad jeg selv opfatter som god ledelse. Det har fungeret, men jeg ville gerne være bedre til som leder blandt andet at løse konflikter”, siger Casper Hinsch, der er afdelingsleder for Erhverv og kundeservice, som tæller 18 fastansatte og 15 studentermedhjælpere i banken.

Han har ikke nogen formel lederuddannelse, han arbejdede sig op fra et job som mangeårig erhvervsrådgiver og blev derefter sat i spidsen for at afvikle ban-

Fokus på styrkerne Kurset gav ham en del af det, han har savnet: ”Du kan sammenligne det lidt med som elektriker at have en værktøjskasse med kun en hammer og et søm. Det er svært at udføre sit arbejde, hvis værktøjet ikke er til stede - det er meget rart, at der også er en knibtang og en skruetrækker at tage frem, når der er behov for det”.

Det nye værktøj, som han nu arbejder på at indarbejde i sin ledelse, handler i høj grad om at fokusere på egne og andres styrker: ”Når du er bevidst om de styrker, du som leder og medarbejder har, kan du bruge dem - både i al almindelighed og til specifikke problemstillinger”.

Styrkerne deles op i 24 forskellige, og heraf er måske fire-fem stykker den enkeltes topstyrker, forklarer han: ”De styrker, man har helt i top, skal man arbejde med at gøre til indarbejdede vaner. Samtidig kan man se på, om man kan udvikle nogle af de knap så stærke sider”.

Aha-oplevelse Casper Hinsch ved eksempelvis, at nogle af hans egne styrker er retfærdighedssans og videbegær. Med sin bevidsthed om, at

han har dem og de fungerer godt i hans ledelse, kan han bruge dem mere aktivt.

Fx til at løse konflikter blandt medarbejdere, men også til at forstå, hvad der ligger bag konflikterne - i form af medarbejdernes forskellige stærke og mindre stærke sider. ”Det har lidt været en aha-oplevelse for mig at lære om styrkerne og deres betydning. Tidligere fandt jeg meget forklaringen i konflikter mellem medarbejdere i deres forskellige personlighed og baggrund, men nu tænker jeg i styrker og ser noget mere nuanceret”.

Casper Hinsch ville ønske, at han havde taget kurset lidt tidligere: ”Jeg vil anbefale, at man maksimalt har været leder i to år i stedet for tre som mig. Havde jeg taget det tidligere, ville jeg havde undgået nogle ledelsesfejl undervejs”.

MANGE TILBUD TIL LEDERE I FINANSFORBUNDET Hvis du er leder, har du fået en ny mulighed for at danne dig overblik over tilbuddene til dig i Lederforum. Der er muligheder for at udvikle dine kompetencer som leder, få netværk, få juridisk rådgivning og sparring i din lederkarriere. Find Lederforum på Finansforbundets hjemmeside.

7

8

GENERALFORSAMLING

Af Birgitte Aabo / Fotos: Briddi Escherich

Lær at fodre dyret, så

Få flere kompetencer på paletten, rådede formand Pia Beck Stæhr på årets generalforsamling i Kreds Øst. Omkring 250 medlemmer deltog og lyttede også til foredrag af tvvært Mikkel Beha Erichsen ”De er dødlækre, hele familien”.

En veloplagt formand for Kreds Øst, Pia Beck Stæhr, introducerede med de ord tv-vært Mikkel Beha Erichsen, der gæstede generalforsamlingen på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København. Han fik lov at lægge ud før bestyrelsens beretning, og hun tilskrev ham en del af æren for, at hele 250 medlemmer i år var mødt op.

Han fortalte levende og med mange små klip om familiens eventyr, som mange kender fra TV2s populære serie ’Kurs mod fjerne kyster.’ Blandt andet delte han ud af det nyeste mod nord i et gammelt redningsskib langs Norges kyst, men der var også klip fra blandt andet Borneo og andre eksotiske destinationer. Rejser, der er mulige, fordi familien prioriterer dem, og det samvær de indebærer, benhårdt – højere end bil, bolig og pension. ”Når man rejser og er tæt sammen fem mennesker, lærer man at holde af hinandens forskelligheder. Man kan meget, når man har hver sit at byde ind med”, sagde Mikkel Beha.

Selv om det ikke altid lykkes, gør han sig i det hele taget umage med at se positivt på andre mennesker. ”Ind imellem kan man blive lidt skræmt over alle de historier i nyhederne, det gør

jeg også, er det nu sikkert at rejse et bestemt sted hen? Men man skal huske, at overalt i verden er der langt flest søde mennesker, og eventyret ligger og venter på dig derude”.

Bæredygtighed angår alle Mikkel Beha opfordrede deltagerne til at gøre hver deres lille indsats for at passe på verden, helt i tråd med FN’s verdensmål i forhold til bæredygtig udvikling, som også var på agendaen på generalforsamlingen.

Pia Beck Stæhr og næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen, slog fra scenen på skift fast, at bæredygtighed angår os alle, både som del af en sektor, en arbejdsplads og som privatperson.

Bæredygtighed var også et af de emner, der blev drøftet ved de runde borde rundt om i salen.

GENERALFORSAMLING

dyret ikke æder dig  ”Vi er nu den

største kreds i Finansforbundet, målt på antal aktive medlemmer”, sagde kredsformand Pia Beck Stæhr i sin beretning.

 ”Man kan meget, når man har hver sit at byde ind med”, sagde Mikkel Beha i sit foredrag om at rejse ud i verden.

Pia Beck Stæhr, der til daglig arbejder i Nets, talte i bestyrelsens beretning om frygten for robotterne og opfordrede medlemmerne til at gå ind i kampen og lære nyt: ”Om nogen er Nets en arbejdsplads, hvor meget digitaliseres. Men der er endnu ikke sket afskedigelser

på den baggrund hos os, for der skal nogen til at fodre robotterne. Lær derfor at fodre dyret, så det ikke æder dig.

Brug kompetencepuljen og Finansforbundets mange muligheder”.

Medlemstilgang Formanden glædede sig over medlemstilgang i kredsen: ”Antallet af arbejdspladser er steget markant i Kreds Øst, og vi fik 500 nye medlemmer og netto 225 flere sidste år. Så vi er nu Kredsbestyrelsen opfordrede deltagerne til at komme med input om aktuelle emner på farvede sedler.

den største kreds i Finansforbundet, målt på antal aktive medlemmer”.

Det er den slags, der kan gøre formanden ’glad i låget’, mens hun til gengæld kan blive bekymret over dårlig trivsel i sektoren, og kredsen har nye initiativer om stresshåndtering undervejs.

Blandt de initiativer, der blev taget sidste år, blev netværk for tillidsvalgte i små virksomheder fremhævet, og blandt de gamle kendinge blev bankospillet omtalt. Det har været udskældt, men sidste år trak det 650 deltagere rundt om i kredsen: ”Så længe, der er så mange, som har lyst til at samle sig og hygge med kolleger på den måde, fortsætter vi”, lovede formanden.

Generalforsamlingen blev sluttet af med hygge i form af middag og dans.

9

10

SENIORLIV

Af Carsten Jørgensen / Foto: Nana Reimers

Mange jern i ilden Bent Kirt Hansen har ikke haft problemer med at få tiden til at gå, siden han i 2015 gik på pension fra SDC. Tværtimod er der ofte for lidt tid til rådighed til at deltage i de mange foreninger og dyrke de mange fritidsinteresser, han har

Som mangeårig modeltogsentusiast var bygningen af en modeljernbane på seks gange tre meter derhjemme en af de planer, Bent Kirt Hansen ville føre ud i livet som pensionist. Skinner og rullende materiel var allerede indkøbt, mens han selv ville opbygge landskaberne langs banen. Bent gik på pension for fire år siden efter en lang karriere som it-programmør på SDC, men modelbanen er endnu ikke færdig. Og det skyldes ikke, at han er løbet tør for energi eller lyst til at udføre projektet. Men han er i bekneb med tid. ”Der er så mange andre aktiviteter og foreninger, der trækker i mig. Jeg fører en gammeldags planlægningskalender med alle aktiviteterne for at holde styr på dem, og nogle dage er der to-tre ting, der ligger samtidig”, fortæller Bent, som mødes med Kreds Øst-bladet en tidlig eftermiddag, inden han sætter kursen mod Nationalmuseet, som er målet for den udflugt, han sammen med seniorklubben fra SDC skal på lidt senere.

En af hans store fritidsinteresser er at være frivillig brandmand i beredskabet Frederiksborg Brand og Redning (tidligere Civilforsvaret). Det har han været i 40 år. ”Vi er ude at assistere brandvæsenet ved større katastrofer, hvor vi for eksempel sørger for at sætte lys op og for forplejning samt afløse brandfolkene. Ved oversvømmelserne i Roskilde Fjord ved Frederikssund og Hyllinge Riis tidligere

på året, var jeg også med til at placere de såkaldte water tubes, der fungerede som en dæmning”, siger Bent, der er uddannet holdleder og derfor er placeret i kommandovognen, hvor han sidder og styrer kommunikationen til de øvrige styrker i beredskabet. ”Min far var som kommunal embedsmand frivillig i Civilforsvaret, og det er fra ham, jeg fik interessen. Jeg blev tidligt figurant i deres øvelser, og da jeg skulle aftjene min værnepligt valgte jeg at søge ind i Civilforsvaret”, forklarer Bent.

Tidligere var han afsted en gang om ugen, hvor han underviste nye frivillige i beredskabet, mens det i dag bliver til et par gange om måneden.

Kontakt til gamle kolleger Bent har fortsat en del kontaktflader til SDC – hans arbejdsplads gennem 27 år.

Udover seniorklubben på SDC, som han er næstformand for, og hvor der er et socialt arrangement cirka engang om måneden, er han med i aktivitetsklubben.

En gang om ugen bruger han det medlemskab til at svømme i svømmehallen i Frederikssund, hvor han bor.

Og når den faglige personaleforening på SDC holder generalforsamling, har Bent flere gange været dirigent – senest her i foråret. ”Jeg følger med i, hvad der sker på SDC og kommer forbi Ballerup en gang om måneden, når der er møde i seniorklubben. En enkelt gang har jeg også

været kaldt ind til at lave noget overlevering, hvor jeg oplærte nogle nye medarbejder i nogle af de programmer, jeg arbejdede med”, siger Bent og tilføjer: Jeg har ikke savnet mit arbejde, siden jeg stoppede på SDC, men jeg savner kollegerne og de gode oplevelser, jeg har haft med dem.

Han var i nogle år tillidsmand på SDC og sad med i samarbejdsudvalget. Interessen for fagligt arbejde har han altid haft, og han følger både med i, hvad der sker i Prosa, som han først var medlem af, og følger med i Finansforbundet, som han meldte sig ind i, da det i begyndelsen af 1990’erne blev muligt at være dobbeltmedlem af både Prosa og Finansforbundet.

I Finansforbundet har han deltaget i mange Styrk sig selv-kurser, i april var han med til Kreds Østs generalforsamling, og i begyndelsen af juni (inden ud-

BLÅ BOG Bent Kirt Hansen er 68 år.

I 1974 blev han uddannet datalog på Edbskolen. Derefter var han ansat som programmør i det daværende forsikringsselskab Haand i Haand, der siden blev en del af det ligeledes hedengange Hafnia. I 1988 skiftede han til SDC (Skandinavisk Data Center), hvor han var indtil 2015, hvor han som 65-årig gik på pension.

Han bor i Frederikssund med sin hustru og har to børn og fire børnebørn i nærheden.

SENIORLIV ”Jeg havde en seniorordning, hvor jeg i et par år trappede ned og arbejdede fire dage om ugen. Det kan jeg godt anbefale andre. For når man går ned i arbejdstid, vænner man sig til at have mere fritid”, siger Bent Kirt Hansen.

givelsen af dette blad red.) ville han deltage i et Fokus-arrangement om investeringer. Som pensionist er han også medlem af forbundets seniorgruppe i Region Hovedstaden, hvor han har deltaget i nogle arrangementer.

Bent er et socialt væsen, der godt kan lide at være sammen med andre. Kreds Østs bankoaftener deltager han også gerne i, hvis han har plads i kalenderen.

I Prosa er han også fortsat aktiv. Sidste år var han således tovholder på en workshop, hvor deltagerne skulle bygge en robotbil.

Bent er også interesseret i øl og har i nogle år være medlem af Danske Ølentusiaster, hvor han som frivillig er med til ølfestival i Lokomotivværkstedet i maj.

Trap ned for jobbet trinvis Bent er bevidst om at holde sig fysisk i god form. Han deltager i cykelture med Ældre Sagen, dyrker som nævnt svømning og vandgymnastik engang om ugen, og sammen med sin hustru, der ligeledes er pensionist, dyrker han afspændingsgymnastik.

Tilværelsen som pensionist havde Bent forberedt i nogle år. ”Jeg havde en seniorordning, hvor jeg i et par år trappede ned og arbejdede fire dage om ugen. Det kan jeg godt anbefale andre. For når man går ned i arbejdstid, vænner man sig til at have mere fritid. I mit tilfælde er fritiden så hurtigt blevet fyldt op”, siger han med et smil.

11

12

FÆRØERNE

Af Kenneth Samuelsen

NY OVERENSKOMST PÅ FÆRØERNE Forliget er smallere end foregående år, men medlemmerne ønskede mest på lønnen og det fik de i den nye to-årige overenskomst for BankNordik, Trygd og Skyn.

Medlemmerne er tilfredse og 96 procent stemte ja til forliget, som giver en markant reallønstigning de næste to år I april forhandlede Finansforbundet og Starvsfólkafelagið i BankNordik en ny overenskomst med Føroya Arbeiðsgevarafelag. Forhandlingerne foregik på Hotel Føroyar, og der blev forhandlet i dagtimerne over tre dage, i modsætning til næsten alle andre forhandlinger vi har haft, hvor man har forhandlet ud-i-et til de sene natte- og morgentimer.

Det færøske pristal har været meget lavt de senere år, der har sågar været en lang periode, hvor det har været negativt. Intet varer ved, og nu er pristallet begyndt at røre på sig og var sidste år på 1,2 procent - det højeste siden 2012.

I den mellemliggende periode har vi landet et par overenskomstresultater, alle med ret store reallønstigninger. Finansforbundet estimerer, at der på Færøerne har været en reallønsfremgang de sidste seks år på 1,58 procent hvert år.

Også denne gang forventer vi, at reallønnen stiger, idet lønnen reguleres med 3,2 procent 1. maj 2019 og 2,56 procent 1. maj 2020.

De forholdsvis høje lønstigninger slår igennem i alle brancher på Færøerne og skal også ses i lyset af, at der er højkonjunktur på Færøerne, og arbejdsløsheden

Marita Rasmussen, direktør for arbejdsgiverforeningen og Marianne Kjær, chefforhandler fra Finansforbundet har lige underskrevet forliget.

er historisk lav. Der er mangel på arbejdskraft og dermed pres på lønningerne.

Elever reguleret I vores nye overenskomst har vi aftalt, at elever optages i pensionsordningen umiddelbart efter endt elevtid. Førhen skulle eleverne vente ca. et halvt år efter endt uddannelse, med at komme med i pensionsordningen. Samtidig regulerede vi pensionssatsen op for vores elever.

Vi har gentagne gange rejst et krav om at få en Timebank, som vores danske kollegaer har det, men det er arbejdsgiverforeningen ikke så varm på. Vi fik dog aftalt ved disse forhandlinger, at i en opsigelses situation, så vil medlemmernes oparbejdede timesaldo, mertid og overtid, udbetales ved opsigelses periodens udløb.

Desuden er det aftalt, at der ikke kan ske modregning i oparbejdede timer ved en fritstilling.

Udvidet arbejdstid gjort permanent Ved forhandlingerne i 2017 indførte man en forsøgsordning med udvidet arbejdstid, hvor bankens kundeservice kunne have åbent til kl. 20. Ordningen inde-

bar, at medarbejderne højest kan have en vagt om ugen og at arbejdsugen samlet set ikke overstiger 37 timer.

Ordningen er nu gjort permanent, men den er også blevet forbedret. Efter kl. 17 gives et genetillæg på 40% + pension. Derudover ydes forplejning når arbejdstiden placeres efter kl. 18.

Der var selvfølgelig en hel del flere krav til disse forhandlinger. Men nogle af kravene er ret dyre, og vil spise så meget af rammen, at det er på bekostning af lønnen. Det ved vi vejer tungt hos vores medlemmer.

Eksempelvis ville det være på sin plads, at man fik en omsorgsuge på Færøerne, men prisen på 1,92 % er høj. Vi har løst det med en lokalaftale, hvor medlemmerne individuelt har retten til at købe sig ekstra fridage. Det er en fin løsning, for det skal betales uanset. Nu sikrer vi, at den der reelt har et behov for mere frihed kan tilkøbe det og resten får så maksimal lønstigning.

Den samlede ramme er på 5,82% over to år, og vi fik fornyet et par lokalaftaler ved forhandlingerne, og det er vi i personaleforeningen og medlemmerne tilfredse med.

GRØNLAND

Af Birgitte Aabo

MANGE ØNSKER BLEV OPFYLDT 93 procent af de stemmeberettigede stemte for den nye 3-årige overenskomst, der indeholder en generel lønstigning i perioden på seks procent og bedre mulighed for feriefrirejse. Fællestillidsmand Jacobine G. Poulsen fra Grønlandsbanken er meget tilfreds. ”Vi har fået mange positive tilbagemeldinger. Der er glæde over, at vi har fået så mange af medarbejdernes ønsker opfyldt.”

Det fortæller fællestillidsmand og privatkunderådgiver Jacobine G. Poulsen fra Grønlandsbanken. Hun har været med til at forhandle den netop vedtagne overenskomst mellem Finansforbundet og arbejdsgiverforeningen Grønlands Erhverv på plads.

Lønstigning på seks procent Den nye overenskomst omfatter omkring 150 ansatte i Grønlandsbanken

og BankNordik, og den trådte i kraft 1. april.

Aftalen blev stemt hjem med ja fra hele 93 procent af de stemmeberettigede.

Aftalen indeholder blandt andet en generel lønstigning i perioden på i alt seks procent, udvidet mulighed for funktionstillæg - og den giver medarbejdere ret til feriefrirejse allerede efter to års anciennitet.

Blandt de andre forbedringer er mulighed for at sælge sine omsorgsdage eller købe sig til flere fridage, samt mulighed for som kommende forælder at få op til tre dage fri med løn til at ledsage

en fødende. Det er også aftalt at afprøve flekstid i løbet af 2019.

En anden verden ”Den grønlandske og den danske virkelighed er to vidt forskellige verdner, og det kan man også se i overenskomsten.

Feriefrirejser, hvor man får rejsen betalt, er fx vigtige for mange, for vi skal ofte rejse lange afstande for at se familie”, siger Jacobine G. Poulsen, der selv har en lang og dyr rejse til sin fødeby.

Fællestillidsmanden, der en gang tidligere har deltaget i overenskomstforhandlingerne, sendte sammen med sin tillidsmandskollega spørgeskemaer ud til kollegerne om deres ønsker. Mange meldte tilbage. Det betød, at tillidsmændene var godt klædt på til forhandlingen og vidste, hvad medlemmerne vægtede. De udgjorde et godt team med Finansforbundets udsendte, fortæller hun: ”Det fungerede rigtig godt. Det tog tre dage, og jeg tænkte ikke på andet i de dage, det kørte konstant i mit hoved.

Men det var virkelig spændende og givende at være med til, og jeg håber at være med til overenskomstforhandlingen næste gang også”.

”Den grønlandske og den danske virkelighed er to vidt forskellige verdner, og det kan man også se i overenskomsten”, siger Jacobine G. Poulsen.

13

14

KORT NYT Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Følg Kreds Øst på Facebook Har du set Finansforbundet Kreds Østs Facebook side? Hvis nej, så er der her en opfordring til at tjekke den ud. Du finder den ved at skrive Kreds Øst i søgefeltet, når du er på Facebook.

Eller via denne QR-kode med din smartphone:

9

Her skriver vi løbende om Kredsens aktiviteter, nyudnævnte tillidsmænd i Kredsen med mere. Vi arbejder på at udvikle siden, så den bliver levende og dynamisk./ RPA

INVITER EN KOLLEGA MED I FÆLLESSKABET

FINANSFORBUNDET.DK/INVITER

15

HAR DU LÆST DIT BLAD? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

Spørgsmål: 1. Hvor mange procent stemte ja til den nye

For at deltage i quizzen skal du gå ind

på www.kredsoest.dk og indtaste dine

overenskomst i Grønland?

a. 91 procent

svar. Har du spørgsmål til, hvordan du

b. 93 procent

indtaster dine svar, så ring evt. til Sanne

c. 95 procent

Krog Lund, Finansforbundet, tlf. 32 96 46 00 for at få hjælp.

2. Hvilken virksomhed arbejder Helen Sørensen i?

Vi trækker lod om tre supergavekort til

a. Swedbank

www.gavekortet.dk. Vinderne får di-

b. Lån & Spar Bank

rekte besked og skal selv indberette ge-

c. VP Securities

vinsten til skat.

Vinderne af et Supergavekort på kr. 200

3. I hvilken virksomhed indledte Bent Kirt Hansen sin karriere?

fra Kreds Øst’s marts-blad er følgende:

a. Haand i Haand b. Landmandsbanken

Jakob Hoffmann – BEC

c. Sparekassen SDS

Erik Madsen – Pensionist Kirsten Nielsen – Lollands Bank

4. Hvor mange medlemmer deltog i Kreds Østs

generalforsamling i år? a. Omkring 150 b. Omkring 200 c. Omkring 250

Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion: Pia Beck Stæhr (ansv.)

René Paludan Birgitte Abildgaard Kommunikation, Finansforbundet

Design: Rikke Skovgaard, Finansforbundet

Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finans­forbundet.

Tryk: Buwi Grafisk ApS

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Forsidefoto: Nana Reimers Oplag: 7.850

LEDER

Trivsel som del af overenskomsten

Kunne man forestille sig, at der kunne aftales ind i en overenskomst, at virksomhederne skal forholde sig til god trivsel på arbejdspladsen?

Jeg husker tilbage i tiden, lige før verdenen gik af lave og vi stod med en finanskrise, der vendte op og ned på meget. Vi mistede mange arbejdspladser i sektoren, og for nogle af sektorens virksomheder kom krisen til at betyde fusioner med tidligere konkurrerende banker. Effekten af disse fusioner Pia Beck Stæhr betød, at der kom medarbejdere i overskud, og dermed kom Kredsformand der kø ved a-kassen.

Nu ser vi heldigvis tilbage på finanskrisen, som noget der kom og skabte røre i datiden, og vi er vel ved at kunne sige, at vi er oppe på niveau som før krisen.

Sektoren har brugt en del år på at tro på, at vi er ude på den anden side, man har effektiviseret og bygget op på ny.

Medarbejderne, der har været med før – under – efter finanskrisen, har haft travlt og bidraget med stor ansvarsfølelse og været med til at forandre sektoren med deres engagement og utrættelige forandringsparathed, når nye tiltag bød på lean, tavlemøder, agile arbejdsmetoder m.v. Alt sammen noget der har gjort, at man har skulle lære en masse nyt. Samtidig er der kommet flere tunge arbejdsopgaver i arbejdsdagen, blandt andet i it-virksomhederne, hvor man har fået robotter, som har overtaget de rutineprægede opgaver, og hvor medarbejderne så står tilbage med den mere krævende opgavebehandling.

Finansforbundets seneste trivselsundersøgelse fra 2018, indikerer, at der er behov for, at trivslen sættes i fokus. Det er meget naturligt, at man efter hårde tider, har brug for at lade op og få kroppen i et mere naturligt flow, hvor dagens arbejde og frihed til andet, gør krav og der skal gøres plads til at ’få dampen ud af ørerne’, tid til selvudvikling og ikke mindst tid til ro…

Kunne man lave et trivselskatalog, hvor virksomheden skulle tage 1-2 af hyldevarerne, der tilgodeser trivselsfremme i arbejdstiden?

Kunne man lave en forstyrrelsesfri zone, et hvilerum, frihed til at gå en 15 min. tur dagligt, eller gå- løbehold, som trivsel- sundhedsfremmende tiltag, hvor virksomhederne giver lidt tid til at få flere med ud? Jeg tror, at det kunne blive et hit, at dyrke virksomhedens medarbejdere som en sund urtehave, hvor bedet kun bliver frodigere ved rette gødning, næring, sol og vind. Sunde afgrøder giver stærkere vækst.

Rigtig god sommer!

” Kunne man lave et trivselskatalog, hvor virksomheden skulle tage 1-2 af hyldevarerne, der tilgodeser trivselsfremme i arbejdstiden?